Hovedresultater fra SKATs undersøgelse afregelefterlevelsen hos borgere og virksomhederI perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første gang en omfattende kort-lægning af danske borgere og virksomheders evne til at opgøre og angive deresskattemæssige forhold korrekt for indkomståret 2006. Nu har SKAT gennemførten tilsvarende undersøgelse for indkomståret 2008.Broget billede for udviklingen i regelefterlevelsenPå borgerområdet viser resultaterne, at det er lykkedes for SKAT at få endnuflere skatteydere til at følge reglerne, ikke mindst fordi mulighederne for at begåfejl på borgerområdet løbende bliver indskrænkede.Blandt virksomhederne er udfordringen til gengæld vokset. Der er rigtig mangemuligheder for at begå fejl og mange komplekse regelsæt for selskaber og selv-stændige erhvervsdrivende. Derfor lykkes det kun for halvdelen af virksomhe-derne at angive alt korrekt, selvom langt de fleste gerne vil følge reglerne. 1 udaf 10 virksomheder forsøger dog bevidst at snyde. Det er en uheldig udvikling,som SKAT med en ny handleplan vil arbejde målrettet på at vende.Virksomhederne er selv ansvarlige for at søge hjælp, ligesom deres rådgivereogså har en stor del af ansvaret for, at reglerne ikke følges.Der er gennemført en dybdegående kontrol af 4.500 borgere og 3.000 virksom-heder fra alle egne af landet. Kort sagt baserer undersøgelsen sig på et stort ogrepræsentativt udsnit af hele den skattepligtige befolkning og landets virksomhe-der.Undersøgelsen er blandt andet gennemført ved kontrol i registrerede virksomhe-der og omfatter derfor ikke sort arbejde, der stammer fra ikke-registrerede virk-somheder. Dette område belyses gennem andre undersøgelsesformer, som foreksempel de undersøgelser, Rockwool Fonden gennemfører.Kan målrette kontrol og vejledningUd over at kunne følge, hvordan efterretteligheden blandt danske skatteydereudvikler sig, så fungerer undersøgelsen i høj grad som et internt styringsredskab i

SKAT. Resultaterne giver meget værdifuldt input til SKATs analyse af, hvilkeområder der er særligt risikobetonede, og dermed også til planlægningen af dennødvendige indsats. Samtidig kan Skatteministeriet med undersøgelsen nu i end-nu højere grad målrette både lovgivning og udvikling af systemløsninger, derkan minimere risikoen for indberetningsfejl, og SKATs vejlednings- og kontrol-aktiviteter.Undersøgelsen bidrager desuden til at sikre, at alle typer af skatteydere har ensandsynlighed for at blive udtaget til kontrol - uanset om alt på overfladen ser udtil at være i den skønneste orden. Dette er væsentligt i forhold til at opretholderetssikkerheden og er et vigtigt redskab for, at SKAT løbende kan overvåge, nårnye typer af fejl opstår.Erfaringer brugt i skattereformen 2010Resultaterne fra complianceundersøgelsen 2006 indgik blandt andet i skattere-formen for 2010, hvor det eksempelvis er blevet obligatorisk for pengeinstitut-terne at indberette købspriser for aktier, hvorved SKAT på sigt automatisk bliveri stand til at beregne kursgevinster og tab på aktier og dermed også den skyldigeskat eller det rigtige fradrag.Det er vigtigt at være opmærksom på, at initiativer, der direkte udspringer aferfaringerne fra den første undersøgelse af indkomståret 2006, først kunneiværksættes fra 2009, hvor denne undersøgelse blev afsluttet. Derfor har disseinitiativer ikke haft indflydelse på resultaterne i 2008-undersøgelsen.SKATs strategi giver et nyt fokusUndersøgelsen gør det muligt for SKAT i langt højere grad at efterleve sin bæ-rende strategi. Strategien beskriver SKATs tilgang til skatteyderen – det skalvære nemt at følge reglerne og svært at snyde. SKATs mål er at finde den rettebalance mellem vejledning af medspillerne og kontrol af modspillerne og tagerudgangspunkt i skatteyderens evne og vilje til at følge reglerne.SKAT vil fortsat fremadrettet bruge denne viden fra complianceprojektet til atmålrette information og vejledning i endnu højere grad, så borgere og virksom-heder ikke senere begår fejl i angivelsen af skatter og afgifter. På den mådekommer pengene ind, som de skal, og mødet med SKAT bliver til en mere posi-tiv oplevelse for medspillerne. Derved kan SKAT sætte mere målrettet ind medkontrol over for modspillerne – altså det fåtal, som snyder bevidst.Strategien betyder, at der anvendes flere virkemidler end tidligere til at reducerefejl og snyd. Endvidere betyder tilgangen, at der frigøres kontrolressourcer, såder kan sættes stærkere ind i forhold til modspillerne og det bevidste snyd.SKAT måler skattegabetI denne undersøgelse måler SKAT – ligesom i forrige undersøgelse – skattegabetfor borgere og virksomheder med under 250 ansatte. Skattegabet er forskellenmellem det, der burde være angivet, og det, der faktisk bliver angivet i skat ogmoms mv. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der i denne undersøgelse ikkeindgår sort arbejde, punktafgifter, told og transfer pricing.

Modspillere og medspillereTil brug for kontrollerne i forbindelse med denne undersøgelse har SKAT igengjort brug af den karakterskala eller ratingskala, som blev udviklet i forbindelsemed rapporten for skatteåret 2006. Ratingen er et mål for den enkelte skatteydersregelefterlevelse på en skala fra 0 til 6. Efter kontrollen er afsluttet, har hver en-kelt kontrollant vurderet, i hvilken grad borgeren eller virksomheden overholderskattereglerne. Karaktererne 0 til 2 dækker overmodspillerne,der bevidst angi-ver forkert, mens karaktererne 3 til 6 omfattermedspillerne,der har viljen til atselvangive korrekt, men muligvis ikke er i stand til det.

Hovedresultater – borgere

Samlet set tegner der sig et meget positivt billede af udviklingen i regelefterle-velsen fra indkomståret 2006 til 2008 – dette på trods af udbruddet af finanskri-sen og den deraf følgende konjunkturnedgang.Dermed må Danmark helt klart kandidere til at have verdens mest effektive skat-teadministration af borgerne.99,6 procent af borgenes skat kommer ind, som den skalDen danske kombination af meget høj digitaliseringsgrad og tredjepartsindberet-ninger betyder, at langt de fleste skattepenge fra lønmodtagerne (99,6 procent)kommer ind, som de skal.Borgerne følger reglerneTilsvarende er også 99,6 procent af borgerne medspillere. Der er altså meget få,som snyder bevidst, og ca. 20.000 færre end i 2006. Den gennemsnitlige rating ersteget fra 5,75 til 5,82 altså endnu tættere på 6, som er det højeste mål på skala-en. Forbedringen svarer til, at hele 300.000 borgere – netto – er flyttet ét trin opad SKATs 7-trins complianceskala. Det bekræfter, at SKAT i forhold til borger-ne er på rette vej med den bærende strategi, hvor målet netop er at gøre det nemtfor de mange og svært for de få.SkattegabetSkattegabet opgjort i provenu for alle borgere i Danmark var i 2008 1,1 mia. kr. I2006 var det tilsvarende gab 1,6 mia. kr., men faldet er dog ikke signifikant. Kungodt en fjerdedel af det samlede provenugab i 2008 skyldes egentlig snyd. Der eraltså i overvejende grad tale om ubevidste fejl og misforståelser.SKAT får brugbar viden om fejltyperUndersøgelsen viser, at det overordnede fejltypemønster er ændret noget. Fejlenepå den største af hovedkategorierne –Personlig indkomst– er reduceret betyde-ligt både i antal og beløb. Samtidig er bruttogabet for hovedkategorienAktieind-komstmere end fordoblet, hvilket næsten kan forklares fuldt ud med en stigning inedsættelser. Der er altså rigtig mange, der glemte at selvangive fradragsberetti-gede tab, som var særligt udbredte i 2008 på grund af finanskrisen.

Mere hjælp på vej til borgerneNår man kigger på de enkelte felter på årsopgørelsen, så er der – ligesom i 2006– en række felter, der skiller sig ud med meget høje fejlandele, fordi SKAT ikkehar tilstrækkelige oplysninger til at lade beløbene automatisk indgå på årsopgø-relser. Det betyder, at borgeren selv skal opgøre og angive disse indtægter. Forandre felter er der adgang til pålidelige tredjepartsindberetninger, men fejl opståralligevel, blandt andet fordi skatteyderne retter i ellers korrekte oplysninger.Med udgangspunkt i disse erfaringer er der – blandt andet som led i skatterefor-men – allerede foretaget en række justeringer med virkning fra indkomstårene2009 og 2010. På aktieområdet er der nu indført en obligatorisk indberetnings-pligt for køb af aktier og investeringsforeningsbeviser for alle værdipapirhandle-re. Det vil på sigt gøre SKAT i stand til automatisk at beregne avancer og tab.Samtidig er der sket en låsning af hele ti felter på årsopgørelsen, så borgerne ikkelængere selv kan rette heri, da tredjepartsindberetningerne har så høj en kvalitet,at der kun undtagelsesvist kan være behov for ændringer. I så fald må borgerenhenvende sig til indberetteren.Fremadrettet vil SKAT søge at anvende de meget positive erfaringer med tredje-partsindberetninger og feltlåsning i endnu større udstrækning.

Hovedresultater – virksomheder

På virksomhedsområdet er billedet et andet. Her ser SKAT både flere fejl ogmere snyd, og der er tale om en stigning i forhold til complianceundersøgelsenfra 2006. Desuden er skattegabet steget på virksomhedsområdet.SKAT vil reagere på denne udvikling med yderligere tiltag og har i den forbin-delse udarbejdet en handleplan, som vil blive udmøntet i konkrete initiativer.Mange virksomheder er medspillere90 procent af virksomhederne er medspillere, hvilket er lidt færre end i 2006,hvor 93 procent var medspillere. Der er altså en meget klar overvægt af virk-somhederne, som ønsker at følge reglerne, og dermed meget få, som snyder be-vidst. Den gennemsnitlige rating ligger på 4,13. Det viser, at SKAT også på virk-somhedssiden er på rette vej med den bærende strategi, hvor der netop bliverarbejdet på at gøre det nemt for de mange at gøre tingene rigtigt og svært for defå at snyde.Løsningen på at nedbringe skattegabet for virksomheder er ikke enkel og kræveren bred vifte af indsatser. Alt fra bedre lovgivning til bedre forebyggelse gennemvejlednings- og afregningsprocesserne og effektiv, konsekvent indsats, sanktionog inddrivelse. Tiltag, der samlet både retter op på skatteyderadfærden og varigtnedbringer skattegabet.SKAT har konstateret en relativ høj fejlandelSKAT har gennemført undersøgelsen på virksomhedsområdet ved at gennemgåregnskaber, bogføring og udvalgte bilag i virksomhederne. Det er sket på tværs

af alle de skatte- og momsregler, som virksomhederne er omfattet af. Dennegennemgang viser, at 48 procent er helt uden fejl. I 52 procent af virksomheder-ne findes der en eller flere fejl, hvilket er en klar stigning i forhold til 2006, hvorfejlprocenten var 42. For en meget stor del af disse virksomheder skyldes fejleneukendskab til reglerne, forkert tolkning af reglerne, bogføringsfejl eller lignende.Der er typisk tale om beløbsmæssigt mindre fejl.For 10 procent af virksomhederne er der imidlertid tale om egentligt snyd foreksempel i form af sammenblanding af privatudgifter og virksomhedsudgiftereller skattepligtige indtægter, der ikke er selvangivet. Denne lille gruppe af mod-spillere, tegner sig for ca. halvdelen af det samlede skattegab.Undersøgelsen bekræfter dermed SKAT i, at der fortsat er et behov for kontrol iforhold til de modspillervirksomheder, der bevidst snyder. I forhold til de mangemedspillere viser undersøgelsen et behov for, at regnskabskvaliteten på skatte-området forbedres gennem bedre kendskab til reglerne og bedre digitale hjælpe-midler. Det skal ske gennem et samspil mellem SKAT, virksomheder, revisorerog brancheorganisationer.SkattegabetLigesom på borgerdelen har SKAT for virksomhederne opgjort skattegabet i tabtprovenu. For 2008 er provenugabet 8,4 mia. kr. Dette er en stigning på2,6 mia. kr. i forhold til opgørelsen for 2006.Ved opgørelsen af skattegabet i provenu skal man være opmærksom på, at taksa-tioner af selvstændige erhvervsdrivende udgør knap 1,4 mia. kr. Denne del afgabet bliver dog altid håndteret som en del af SKATs basisopgave og kan derforikke medregnes som tabt provenu. Det vil sige, at staten ikke mister provenu somfølge af den manglende regeloverholdelse. Når man ser bort fra disse taksationer,udgør det samlede provenugab for virksomheder 7,0 mia. kr.FejltyperFor alle de fejl, der er kortlagt i undersøgelsen, er det registreret, hvilken regel ilovgivningen fejlen knytter sig til. SKAT har dermed nu en unik registrering afhvilke regler, der giver anledning til fejl og snyd.Det største område med fejl og snyd opgjort i mistet provenu er på selskabsom-rådet fejl vedr. ”yderligere udbytte – hovedaktionærbeskatning”, Fejltypen om-fatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes somyderligere udbytte. For selvstændige erhvervsdrivende udgør ”Taksationer” demest omfattende fejl. Taksationer dækker over de erhvervsdrivende, som ikkeindsender en selvangivelse, og hvor SKAT efterfølgende må foretage en skøns-mæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.Styrket indsats over for virksomhederneSkatteministeriet har udarbejdet en handleplan, som skal være med til at overførede positive erfaringer fra borgerområdet til virksomhedsområdet.

Handleplanen omfatter en bred vifte af indsatser for at rette op på den manglendeefterrettelighed på virksomhedsområdet. Alt fra bedre lovgivning ogsystemunderstøttelse, til bedre forebyggelse gennem vejlednings- og afregnings-processerne, og effektiv, konsekvent indsats og inddrivelse.Nogle af de konkrete tiltag er at lukke eller begrænse muligheder for fejl og snydgennem lovændringer eller systemmæssige forbedringer, opdele visse selvstæn-dige erhvervsdrivendes selvangivelse i en privat- og en erhvervsdel for herved atåbne op for 3. partsindberetning og feltlåsning, løsninger til elektronisk indberet-ning om udført revision og en styrket indsats på virksomhedsområdet med øgettilstedeværelse i virksomhederne.Complianceundersøgelsen viser, at der er mange fejl i virksomhedernes grund-læggende bogføring af deres bilag. Der er derfor behov for at forbedre regn-skabskvaliteten hos rigtig mange virksomheder. Der skal derfor etableres et ud-bygget samarbejde med centrale, eksterne interessenter som brancheorganisatio-ner, revisions- og rådgivervirksomheder, der kan videreformidle viden og skatte-regler om fejl til deres medlemsvirksomheder og kunder. Endelig er der brug forfortsatte målinger af skatteyderadfærden, så SKAT kan arbejde evidensbaseretog sikre, at der træffes beslutninger på et korrekt grundlag.Derudover har virksomhederne selv et ansvar for at søge hjælp hos deres revisoreller SKAT, hvis de er i tvivl om, hvordan skattereglerne skal bruges eller fortol-kes.