Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del Bilag 113
Offentligt
Indsats-og Inddrivelsesplan 2012SKATs landsdækkende indsats- oginddrivelsesprojekter
Plan12. december2011
0.1. Indsats- og Inddrivelsesplanens formål og opbygning ................................................................................................ 60.2. Anvendelse af ekstra årsværk i forbindelse med Finansloven (FL) 2012 .................................................................. 8Anvendelse af finanslovsårsværk ......................................................................................................................................... 8Anvendelse af ekstra årsværk ifb. med FL 2012 ................................................................................................................. 80.3. Tværgående projekter i SKAT. ..................................................................................................................................... 91. Tværgående projekt vedrørende små og mindre virksomheder ...................................................................................... 92. Rettidig angivelse (Tværgående projekt vedrørende små og mindre virksomheder) ...................................................... 93. Tværgående projekt vedrørende aktie- og værdipapirområdet ..................................................................................... 104. Tværgående projekt vedrørende aktiviteter på bil- og motorområdet ........................................................................... 105. Tværgående projekt om samarbejde med rådgivere om regelefterlevelse .................................................................... 111.0 SKATs risikobaserede aktiviteter på indsats- og inddrivelsesområdet .................................................................... 131.1. Virksomheder................................................................................................................................................................ 151.1.1 Tema: Biler .............................................................................................................................................................. 15A. Registreringsafgift - køretøjer på danske nummerplader ........................................................................................ 15B. Registreringsafgift – køretøjer på udenlandske nummerplader. .............................................................................. 151.1.2. Tema: Compliance .................................................................................................................................................. 16A. Compliance virksomheder – indkomståret 2010 ..................................................................................................... 16B. Understøttelse af compliancehandleplan og udvikling af nye indsatsformer. FL .................................................... 161.1.3 Tema: E-handel ........................................................................................................................................................ 17A. E-Handel på udenlandske websites og danske topsites ........................................................................................... 17B. Elektroniske ydelser leveret via danske og udenlandske sites. ................................................................................ 181.1.4 Tema: E-indkomst .................................................................................................................................................... 18A. Fremrykket indsats – kvalitet af arbejdsgivers indberetningspligt. ......................................................................... 181.1.5 Tema: E-kapital-indkomst........................................................................................................................................ 19A. Udgående indberetningsindsats på e-kapitalområdet .............................................................................................. 19B. Pensionsbeskatning (PAL & PBL) .......................................................................................................................... 191.1.6 Tema: Ejendomme ................................................................................................................................................... 20A. Ejendomsavance inkl. genvundne afskrivninger og genanbringelse, herunder hel eller delvis salg aflandbrugsejendomme ................................................................................................................................................... 20B. Forbedring/vedligeholdelse af udlejningsejendomme ............................................................................................. 211.1.7 Tema: Moms/lønsumsafgift ..................................................................................................................................... 22A. Moms, lønsumsafgift, frynsegoder mv. i store virksomheder FL ........................................................................... 22B. Moms ved EU-Handel ............................................................................................................................................. 23C. Delvis fradrag (moms og energiafgifter) i busselskaber .......................................................................................... 23D. Momsmæssig behandling af eksport af campingvogne og lystbåde efter grænsehandelskonceptet........................ 24E. Udbetalingskontrol – punktafgifter .......................................................................................................................... 24F. Udbetalingskontrol – moms og lønsum. FL ............................................................................................................. 251.1.8 Tema: Person indland .............................................................................................................................................. 25A. Danske lægers arbejde i Norge ................................................................................................................................ 25B. Manglende regelefterlevelse (Privathospitaler og læger/sygeplejersker, som er tilknyttet hospitalerne) ................ 26C. Effektmålingsprogram for ABT projektet ............................................................................................................... 271.1.9. Tema: Punktafgifter ................................................................................................................................................ 27
Side 2
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
A. Tilbagebetaling af energiafgift ................................................................................................................................ 28B. Illegal import af punktafgiftspligtige varer. FL ...................................................................................................... 29C. Affaldsforbrændingsanlæg mv. og andre større decentrale kraftvarmeværker ........................................................ 29D. Faste biobrændsler (inkl. bioolie) - energiafgifter ................................................................................................... 30E. Ledningsført vand/spildevand.................................................................................................................................. 31F. Afgiftsfritagelse og godtgørelse af energiafgifter mv. (primært mineralolie og C02 afgift) .................................... 31G. Afgift af mættet fedt. FL ......................................................................................................................................... 32H. Afgifter af spil m.v. ................................................................................................................................................. 33I. EMCS – handel med punktafgiftspligtige varer i EU ............................................................................................... 331.1.10 Tema: Registrering og ophør ................................................................................................................................ 33A. Nægtelse af registrering og tvangsafmeldelse - videreførelse som uregistreret virksomhed................................... 33B. Ophør af virksomhed ............................................................................................................................................... 34C. Tvangsopløsning af selskaber .................................................................................................................................. 341.1.11 Tema: Selskabsskat ............................................................................................................................................... 35A. Revisorforbehold ..................................................................................................................................................... 35B. Store virksomheder (ekskl. TP og selskaber omfattet af mandtal i enheden Store Selskaber) ................................ 36C. Selskaber, herunder genbeskatning ......................................................................................................................... 36D. Negativ selskabsskat. .............................................................................................................................................. 371.1.12 Tema: Sort arbejde/Sort økonomi .......................................................................................................................... 37A. Fairplay ................................................................................................................................................................... 37B. Aftagere af modspillerydelser i rengøringsbranchen ............................................................................................... 37C. Anmeldelser............................................................................................................................................................. 38D. Omfakturering ......................................................................................................................................................... 39E. BoligJobPlan. ........................................................................................................................................................... 39F. Sort arbejde – nye regler. FL ................................................................................................................................... 40G. Bekæmpelse af social dumping. FL ........................................................................................................................ 40H. Brancher med lav regelefterlevelse FL.................................................................................................................... 41I. Vidensservicebranchen – moms og fradrag. ............................................................................................................. 42II. Hotel- og restaurationsbranchen excl. pizzeriaer. .................................................................................................... 42III. Transportbranchen.................................................................................................................................................. 431.1.13 Tema: Værdipapirer og finansielle instrumenter.................................................................................................... 43A. Finansielle poster..................................................................................................................................................... 43B. Anpartsprojekter ...................................................................................................................................................... 441.2. Borgere .......................................................................................................................................................................... 451.2.1 Tema: Compliance borgere – indkomståret 2010 .................................................................................................... 45A. Compliance borgere – indkomståret 2010 ............................................................................................................... 451.2.2 Tema: Globalisering................................................................................................................................................. 45A. Skattepligtsophør og fraflytterbeskatning ............................................................................................................... 45B. Nedslag i skatten efter ligningslovens § 33 A ......................................................................................................... 461.2.3 Tema: Person indland .............................................................................................................................................. 46A. Lønmodtagere med store fradrag............................................................................................................................. 46B. Genoptagelse personer - overvågningsprojekt – Indsats ......................................................................................... 471.2.4 Tema: Registrering og ophør ................................................................................................................................... 47A. Personer, der er erklæret konkurs ............................................................................................................................ 471.2.5 Tema: Sort arbejde/sort økonomi ............................................................................................................................. 48A. Socialt bedrageri. FL ............................................................................................................................................... 481.2.6 Tema: Værdipapirer og finansielle instrumenter ..................................................................................................... 48
Side 3 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
A. Beskatning af alm. aktier, investeringsforeningsbeviser, strukturerede obligationer og aktieløn (herundernethandel) ..................................................................................................................................................................... 48B. Aktier ikke noteret på den danske børs.................................................................................................................... 49C. Finansielle kontrakter .............................................................................................................................................. 491.3 Inddrivelse ...................................................................................................................................................................... 51Generelt om Inddrivelse ............................................................................................................................................... 511.3.1Tema: Inddrivelse ............................................................................................................................................... 51PERSON ........................................................................................................................................................................... 51I. Alle personer med offentlige restancer, og som har betalingsevne, skal i betalingsafvikling. FL ............................ 51I. A. Personlige skyldnere med store lønindkomster og B-indkomstmodtagere. FL.................................................... 51I. B. Alle skyldnere med betalingsevne skal under betalingsafvikling......................................................................... 51I. C. Særskilt lønindeholdelse skal anvendes i fuldt omfang........................................................................................ 51ERHVERV........................................................................................................................................................................ 52A. Målrettet styrkelse af den intensiverede inddrivelse af erhvervsrestancer. FL ........................................................ 52B. Målrettet inddrivelse af erhvervsrestancer i større virksomheder. FL ..................................................................... 52C. Konsekvent indberetning af nye og gamle virksomhedsrestancer til RKI. FL ........................................................ 52D. Rådgivere på rette kurs ............................................................................................................................................ 521.4 Store Selskaber .............................................................................................................................................................. 541.4.1 Tema: Selskabsskat .................................................................................................................................................. 55A. Pengeinstitutters tab på udlån opstået i forbindelse med ejendomsspekulanters handler til opskruede priser ........ 55B. Kapitalfondes overtagelse af danske virksomheder – kildeskat mv. ....................................................................... 56C. Gennemstrømningsselskaber ................................................................................................................................... 56D. Lempelse og bortseelse for underskud efter ligningslovens § 33H ......................................................................... 57E. Store Koncerner - selskabsskat ................................................................................................................................ 57F. Kooperationsbeskattede virksomheder – værdiansættelse af aktier ......................................................................... 58G. Skattepligt for tidligere kommunale forsyningsvirksomheder ................................................................................ 58H. Styrket samarbejde med store koncerner (Enhanced Relationship) ........................................................................ 59I. Fordeling af indtægter og udgifter i tonnagebeskattede virksomheder ..................................................................... 59J. Tonnageskat multipurpose skibe .............................................................................................................................. 59K. Tonnageskattepligtige og K/S projekter .................................................................................................................. 60L. CO2-kvoter og – kreditter ....................................................................................................................................... 60M. Kulbrinteskat .......................................................................................................................................................... 61N. § 2A selskaber samt filialer på mandtal hos Store Selskaber .................................................................................. 61O. Forsikringsselskabers finansielle poster .................................................................................................................. 62P. Forsikringsfilialer i Danmark ................................................................................................................................... 62Q. Pengeinstitutters skattemæssige behandling af ejendomme i midlertidig besiddelse .............................................. 63R. Pengeinstitutters overtagelsesomkostninger ............................................................................................................ 64S. Skattemæssig kvalifikation af pengeinstitutters aktiebeholdning ............................................................................ 64T. Kvalifikation af salgsfremmende omkostninger i sundhedssektoren ....................................................................... 641.4.2 Tema: Transfer Pricing ............................................................................................................................................ 65A. Underskudselskaber/0-skatteselskaber .................................................................................................................... 65B. Immaterielle aktiver................................................................................................................................................. 65C. Skattely .................................................................................................................................................................... 66D. Captive/genforsikring - skattely .............................................................................................................................. 66E. Store Koncerner – Transfer Pricing ......................................................................................................................... 67F. Manglende management fees i danske moderselskaber ........................................................................................... 67
Side 4 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
G. Koncernfinansiering ................................................................................................................................................ 681.5 Told ................................................................................................................................................................................. 691.5.1 Tema: Told – finansiel ............................................................................................................................................. 70A. Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. FL ........................................................................................... 70B. Antidumpingtold...................................................................................................................................................... 71C. Told og Punktafgifter – afregning og registrering ................................................................................................... 71D. Compliance Told II ................................................................................................................................................. 72E. Speditørers kvalitet i fortoldningen ......................................................................................................................... 72F. Toldværdi – underfakturering .................................................................................................................................. 73G. Import af olie ........................................................................................................................................................... 73H. Told/Moms procedurekode 4200 ............................................................................................................................ 74I. Opfølgning på reguleringer/BTO (bindende tariferingsoplysninger)........................................................................ 741.5.2 Tema: Sikkerhed og Sundhed .................................................................................................................................. 75A. Narkotika og våben ................................................................................................................................................. 75B. Illegal vareførelse i skibstrafikken........................................................................................................................... 76C. Doping og nye narkotiske stoffer ............................................................................................................................ 77D. Penge ....................................................................................................................................................................... 77E. Varemærkeforfalskning ........................................................................................................................................... 781.6 Økonomisk kriminalitet ................................................................................................................................................ 80Generelt om økonomisk kriminalitet ............................................................................................................................ 801.6.1 Tema: Økonomisk kriminalitet ................................................................................................................................ 80A. Momskarruselsvig, EU svig mv. ............................................................................................................................. 80B. Kædesvig (underentreprenører) ............................................................................................................................... 81C. Organiseret svig, negativ moms .............................................................................................................................. 81D. Money transfer ........................................................................................................................................................ 82E. Svig med aktiver ...................................................................................................................................................... 82F. Økonomisk kriminalitet – handel med biler ............................................................................................................. 83G. Økokrim på internettet og internetanalyse............................................................................................................... 83H. Menneskehandel (Prostitutionens bagmænd) .......................................................................................................... 83I. Bandekriminalitet (særligt samarbejde med politiet) ................................................................................................ 841.7 Spillemyndigheden ......................................................................................................................................................... 85
Side 5 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
0.1. Indsats- og Inddrivelsesplanens formål og opbygningFormålMed Indsatsplanen 2012 præsenterer SKAT kort de landsdækkende indsats- og inddrivelsesprojekter, somSKAT gennemfører i 2012. Nogle projekter er videreførte fra 2011, mens andre projekter først påbegyndesi 2012.SKAT har konstant fokus på at forbedre tilrettelæggelsen og løsningen af sine opgaver, således at der opnåsstørst mulig effekt i forhold til de anvendte årsværk.SKAT skal gennem sin samlede virksomhed sikre, at det indtægtsgrundlag, som Folketinget og EU harfastlagt. Samtidig skal opgaven løses på en måde, så kunderne oplever en fair behandling, hvor der er ba-lance mellem rettigheder, tillid og vejledning på den ene side og forpligtigelser, kontrol og konsekvens påden anden side. Det er i denne ånd, at SKATs bærende strategi udmøntes i indsats- og inddrivelsesarbejdet.SKAT satser meget på vejledning, fordi de fleste borgere og virksomheder gerne vil følge reglerne. MenSKAT satser også på andre værktøjer, når vejledningen ikke slår til.Når vejledning ikke slår til, kan det skyldes flere ting:I den ene ende af spektret fejl og misforståelser, som er opstået på grund af ukendskab til reglerne,komplekse regler eller dårlig kommunikation af reglerneI midten af spektret kan der være tale om, kunderne helt legitimt ønsker at udfordre reglerne og se,hvor de præcise grænser gårI den anden ende af spektret handlinger, som skyldes bevidst snyd eller organiseret kriminalitet
SKAT har således en bred opgave med at kunne favne disse vidt forskellige kunder, hvor de fleste er mod-tagelige overfor vejledning og kommunikation, og et fåtal kræver mere kontrolprægede tilgange.Derfor arbejdes der kontinuerligt med bedre vejledning, bedre systemer til at ”taste-selv” i, bedre udnyttelseaf de kontrolværktøjer der eksisterer, regelforenkling og endnu mere samarbejde med de dataleverandørersom ligger inde med data, der kan gøre SKATs arbejde lettere. Alle disse, og mange andre, tiltag skal lø-bende optimeres, for at få frigjort ressourcer til at arbejde med de mere tunge sager, der hvor opgaven ermere kompleks, og skattegabet måske kræver mere arbejde at lukke.Samarbejdet på tværs af SKAT- helhedstankegangen - er essentiel for at kunne opnå de ønskede resultater,for at kunne gøre det bedre hele tiden. I Indsats- og Inddrivelsesplanen samt i Kundeserviceplanen for 2012er der gjort en ekstra indsats for at se og arbejde endnu mere på tværs af SKAT. Et andet element i at arbej-de på tværs er et udbygget samarbejde mellem SKAT og rådgiverne, brancherne mv. Også den del fyldermere i planen for 2012.Risikovurderingen er udgangspunktet for planlægningenIndsats- og Inddrivelsesplanen 2012 beskriver de opgaver, som en risikovurdering har udpeget som de stør-ste trusler mod skattegabet og mod manglende betaling af skatterne. Risikovurderingen baserer sig på erfa-ringer, viden og læring, som dokumenteres i en database. I strukturerede, tværgående og regionalt beman-dede risikokomitéer arbejdes der systematisk med dokumentationen, som anvendes i de årlige risikoanaly-ser. Disse giver et samlet overblik og mulighed for sammenlignelighed over samtlige risici mod skattegabet.Denne proces udgør den objektive risikovurdering.
Side 6 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Indsatsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem SKATS seks regioner og Indsats - og analysekontoret iKoncerncentret. Arbejdet med risici og informationsindhentning og bearbejdning finder sted i tværregionalerisikokomitéer, og fra centralt hold arbejdes der løbende med koordinering og videndeling på tværs afSKATs regioner og opgaveområder.Efter risikovurderingen er gennemført tages der stilling til konkrete projektforslag. Forslagene er designedetil at imødegå specifikke risici med aktiviteter, som med forskellige værktøjer kan lukke skattegab og ned-bringe restancer, eller via pilotprojekter skal skaffe ny viden – før der sættes større aktiviteter i søen. Pro-jektforslagene prioriteres indbyrdes, og der tages hensyn til de bestillinger, som eksempelvis udspringer afen finanslovs vedtagelse. Antallet af projekter afhænger naturligvis af de samlede ressourcer, der er til rå-dighed for planlægningen.Dette prioriteringsarbejde udgør den endelige stillingtagen til de mange forskellige argumenter og ønsker.Resultatet af prioriteringen er Indsats- og Inddrivelsesplanen for 2012.Input til risikovurderingenUd over skattegabet så vurderer SKAT også potentialet for bedre internt og eksternt samarbejde. I planlæg-ningen af projekterne, som skal gennemføres i 2012, har der således været stort fokus på at sikre reel invol-vering af de relevante enheder i SKAT.Derfor inddrages hele forretningen i at deltage i risikobeskrivelser, projektplanlægning og opgaveløsning.Koordineringen spænder vidt - på tværs af de forskellige enheder der løser opgaverne, fra borgerområdet tilden enhed, som har fokus på økonomisk kriminalitet. Fra Toldområdet med fysiske kontroller til den afde-ling, der har fokus på nye tendenser, der rør sig i handlen på nettet på udenlandske hjemmesider.Øget koordinering og samarbejde sikrer hurtig spredning af ny viden om skatteydernes adfærd – med- sommodspillere. I forbindelse med udvælgelsen af hvilke projekter, der skal iværksættes, trækkes der på videnog erfaring fra mange kilder. På virksomheds- og borgerområderne bidrager de store complianceundersø-gelser med data af høj kvalitet. De vigtigste fejltyper og udvalgte brancher, som undersøgelserne udpeger,er med til at yderligere at kvalificere udvælgelsen af projekter.Det kan i den forbindelse nævnes, at også Told og Store Selskaber arbejder med compliancetilgangen, ogfår på den måde endnu bedre data som input til risikovurderingerne.
Side 7 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
0.2. Anvendelse af ekstra årsværk i forbindelse med Finansloven (FL) 2012For at styrke indsatsmulighederne tilføres SKAT i 2012 260 årsværk som følge af Regeringens ogEnhedslistens ændringsforslag til Finanslov for 2012 og yderligere 269 årsværk, som lå i det oprinde-lige finanslovsforslag.Disse ekstra årsværk indgår som projekter i Indsats- og Inddrivelsesplanen eller i Kundeserviceplanen oganvendes på følgende områder:Anvendelse af finanslovsårsværkMed ændringsforslagene til finansloven tildeles Skatteministeriet yderligere 260 årsværk til styrkelsepå følgende hovedområder:Styrket indsats i SKAT, herunder ift. multinationale mv.Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitetBekæmpelse af illegal import af punktafgiftspligtige varerForstærket indsats mod social dumpingTaskforce til styrket indsats mod økonomisk kriminalitet
Anvendelse af ekstra årsværk ifb. med FL 2012Regeringens oprindelige finanslovsforslag indeholder endvidere en styrkelse med 269 årsværk. De269 årsværk benyttes til en indsats på følgende områder:Styrket indsats på virksomhedsområdetSkærpet udbetalingskontrolBekæmpelse af socialt bedrageriNedbringelse af person- og erhvervsrestancerImplementering af afgift på mættet fedtØget regelefterlevelse for nye og mindre virksomheder, nedbringelse af FFere mv.
Samlet giver disse årsværk SKAT mulighed for at øge indsatsen i forhold til at bekæmpe skattegabet isærpå virksomhedsområdet. Endvidere at øge fokus på skattebetalingen fra de multinationale og de store virk-somheder.I samarbejde med Arbejdstilsynet og Politiet forstærkes indsatsen i forhold til at bekæmpe social dumpning.Det gælder for samtlige indsatsområder, at der i det enkelte landsdækkende projekt etableres særligeeffektmål, på linje med det der gælder for landsdækkende indsatsprojekter. Dermed kan den samledeeffekt af den styrkede indsats dokumenteres.Projekterne markeres øverst i projektbeskrivelserne som FL (Finanslovsprojekter).
Side 8 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
0.3. Tværgående projekter i SKAT.Som nævnt i indledningen lægger SKAT vægt på tværgående samarbejde, helhedstænkning og at sevirksomheden SKAT som én forretningsproces.I Indsats- og Inddrivelsesplanen, Kundeserviceplanen og Virksomhedsplanen for 2012 findes i alt 6såkaldte paraplyprojekter. Paraplyprojekterne har som mål at sætte yderligere fokus på udvalgte om-råder, hvor SKAT ønsker at gøre en særlig indsats:Det er intentionen, at Kunderne oplever, at virksomheden SKAT i stigende grad ser på kundeen-gagementer fra ”start-til-slut”, at SKAT har overblik over hele processen.Det er intentionen, at SKAT og SKATs medarbejdere skal opleve, at der arbejdes mere effektivtmed opgaverne, at der er overblik over alle relevante aktiviteter i de forskellige opgaver.
De tværgående projekter skal bidrage til at nedbringe skattegabet, at reducere restancerne, og at for-bedre kundetilfredsheden. Projekterne skal endvidere bidrage til en effektivisering af SKATs proces-ser.Der er nedenfor en kort gennemgang af hovedindholdet i de tværgående projekter. For de projekter,der relaterer sig til indsats- og inddrivelsesområdet, vil der være en uddybende projektbeskrivelse idette dokument. For projekter der relaterer sig til kundeserviceområdet henvises til Kundeservicepla-nen.
1. Tværgående projekt vedrørende små og mindre virksomhederDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart primo 2012. Projektet afsluttes ultimo 2013.Formålet med projektet er at skabe øget regelefterlevelse/efterrettelighed og undgå fejl hos små virk-somheder. Målgruppen små virksomheder defineres som virksomheder med under 9 ansatte.Projektet tager udgangspunkt i compliancerapporten vedrørende indkomståret 2008 og rapporten ”Ini-tiativer, der øger regelefterlevelsen”. (Handleplanen)Projektet skal i analyse og gennemførelse medtænke alle dele af SKATs arbejdsområde, således atrelevante virkemidler bringes i anvendelse på tværs af enhederne.Herudover skal projektet udvikle nye effektive arbejdsmetoder og værktøjer, for at øge SKATs tilste-deværelse i virksomhederne og hermed også øge SKATs synlighed overfor virksomhederne.Der vil blive arbejdet med et antal delprojekter som fx:Nye vejlednings- og kontrolkoncepterInitiativer der kan forbedre bogføringskvalitetenSynlig kontrol på udvalgt målgruppe, fejltype mv.
Strategisk samarbejdspartner:SKATSyddanmark
2. Rettidig angivelse (Tværgående projekt vedrørende små og mindre virksomheder)Der er tale om et landsdækkende paraplyprojekt, der har opstart primo 2012
Side 9 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der er etableret et paraplyprojekt der skal koordinerer SKATs indsats med at rydde op i virksom-hedsmassen og forøge andelen af nystartede og mindre virksomheder, der angiver og betaler til tiden.Endvidere vil projektet om FFere inddrage erhvervsrestancer hos større virksomheder.Paraplyprojektet består af de 4 nedenstående projekterKorrekt mandtalNye VirksomhederFFereTaksationerProjektbeskrivelserne for ovenstående projekter findes i Kundeserviceplanen.Strategisk samarbejdspartner: Koncerncentret3. Tværgående projekt vedrørende aktie- og værdipapirområdetDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart medio 2012 og planlagt afslutning medio2013, projektet tager udgangspunkt i et eksisterende projekt.Det overordnede formål med koordinering af aktiviteterne er at nedsætte skattegabet og højne regelef-terlevelsen på værdipapirsområdet.SKAT deltager på tværs af virksomheden i dette paraplyprojekt, hvor der således vil være opgaver forbåde Indsats, Kundeservice, Kundecentret, Sagscenter Person og Inddrivelsen.Følgende delprojekter og aktiviteter vil blive koordineret:NethandelFinansielle kontrakterAktier ikke noteret på den danske børsEventuelle regionale projekter på værdipapirområdetDesuden overvejes det at igangsætte delprojekter med udvalgte områderoOpfølgning på sager med fejl i beregningssystemetoUdvalgte aktier med store værdistigningeroNye trendsStrategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
4. Tværgående projekt vedrørende aktiviteter på bil- og motorområdetProjektet igangsættes i 2012.Projektet skal identificere, koordinere og behandle de udfordringer, der vedrører eller går på tværs afde forskellige aktiviteter og projekter på bilområdet.
Paraplyprojektet vedrører blandt andet følgende aktiviteter i 2012:Registreringsafgift – køretøjer på danske nummerpladerRegistreringsafgift – køretøjer på udenlandske nummerplader
Side 10 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Handel med biler (Økokrim)Vejledning på DMR områdetLovgivning
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
5. Tværgående projekt om samarbejde med rådgivere om regelefterlevelseProjektet igangsættes i 2012.Projektet understøtter SKATs fokusområde ”Virksomhedsområdet – vi retter op på regelefterlevelsen– i 2012”.Projektet dækker forretningsområderne vejledning, afregning, indsats og inddrivelse.Complianceundersøgelser har vist, at der er problemer med regelefterlevelsen og skattemoralen påvirksomhedsområdet. Især selvstændige erhvervsdrivende har svært ved at håndtere de mange reglerpå trods af, at SKAT gør en stor indsats for at hjælpe nyregistrerede virksomheder godt i gang.Complianceresultaterne viser samtidig, at der er en række modspillere. SKAT vil derfor have særligfokus på kontrol i forhold til de virksomheder, hvor kontrol er det mest effektive værktøj.Projektet fokuserer netop på rådgiverne, fordi de udøver et professionelt hverv, hvor vi i den grad for-venter en højere efterrettelighed. Målgruppen er rådgivere i bred forstand. Det er rådgivere, som råd-giver og vejleder virksomheder om juridiske og skattemæssige forhold, og som er garant for regnskab,selvangivelse og transaktioner, der har betydning for virksomhedernes skatte- og afgiftsmæssige statusog økonomiske forhold i øvrigt. Der vil være betydelig forskel på rådgiverne afhængig af virksomhe-dernes størrelse, erhvervsområde og virksomhedsform.Projektet har tre vigtige funktioner:Kommunikere med rådgiverne,Løse konkrete opgaver ogSætte fokus på ansvaret hos dem, der ikke følger reglerne.
Projektet vil samarbejde med andre projekter og områder, der har samme formål. Det drejer sig om:Indsatsprojektet overfor små virksomheder,ABT-projektet,Rådgivere på rette kurs (restancer),samarbejdsforum med revisorerne om IT-muligheder ogdet særlige projekt om SKATs anvendelse af disciplinært ansvar overfor revisorer.
Projektet styres af en styregruppe og opgaver, initiativer og udviklingsarbejdet forankres i et bredtsamarbejdsforum af deltagere fra kundeservice, indsats og andre specifikke områder, der har opgaverm.v., der har samme formål.
Side 11 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
For at sikre projektets gennemslagskraft og nå ud til den brede skare af revisorer benyttes ”ambassa-dører” fra SKATs øverste ledelse nedad og udad til de yderste led i regionerne..Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
Side 12 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.0 SKATs risikobaserede aktiviteter på indsats- og inddrivelsesområdetDe landsdækkende projekter til Indsats- og Inddrivelsesplan 2012 er fremkommet ved hjælp af en systema-tisk risikoanalyse baseret på væsentlighed i forhold til skattegabet i bredeste forstand og barrierer for indsatssom følge af lovgivning mv.Efter en længere årrække med økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse har Danmark de seneste årværet ramt af den finansielle krise med økonomiske konsekvenser for nogle virksomheder og borgere. Dis-se forhold indgår i risikovurderingen og udvælgelsen af indsats- og inddrivelsesprojekterne. SKAT vil følgeden videre udvikling og i nødvendigt omfang tilpasse aktiviteterne til ændrede behov.SKAT har gennemført en omfattende analyse af borgernes og virksomhedernes regelefterlevelse (baseret påSKATs complianceprojekt). Resultaterne indgår som et plangrundlag for regionale og landsdækkende ind-satsprojekter i 2012, desuden er complianceresultaterne en integreret del af risikoanalysen.På baggrund af risikoanalysen og øvrige kriterier er der prioriteret en række emner, som skal være lands-dækkende projekter i 2012. Emnerne gennemgås i denne plan ved hjælp af korte beskrivelser af projekter-nes formål og fokus. Rækkefølgen vil i gennemgangen nedenfor være som følger:Projekterne er opdelt i følgende temaer:VirksomhederoTema: BileroTema: Compliance Virksomheder – indkomståret 2010oTema: E-handeloTema: E-indkomstoTema: E-kapital-indkomstoTema: EjendommeoTema: Moms/lønsumsafgiftoTema: Person indlandoTema: PunktafgifteroTema: Registrering og ophøroTema: SelskabsskatoTema: Sort arbejde/Sort økonomioTema: Værdipapirer og finansielle instrumenterBorgereoTema: Compliance – Borgere – indkomståret 2010oTema: GlobaliseringoTema: Person indlandoTema: Registrering og ophøroTema: Sort arbejde/Sort økonomioTema: Værdipapirer og finansielle instrumenterInddrivelseoTema: InddrivelseStore selskaberoTema: Selskabsskat
Side 13 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
oTema: Transfer PricingToldoTema: Told – finansieloTema: Sikkerhed og SundhedØkonomisk kriminalitetoTema: Økonomisk kriminalitetSpillemyndigheden
Side 14 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.1. Virksomheder
1.1.1 Tema: BilerA. Registreringsafgift - køretøjer på danske nummerpladerDer er tale om et projekt, som videreføres i 2012 og forventes afsluttet ultimo 2012.Indsatsen omfatter køretøjer, der er registreret i Danmark, og hvor der ikke er angivet eller betaltkorrekt afgift. Endvidere retter indsatsen sig mod brugere af virksomhedsejede biler, der unddrager sigbeskatning af privat anvendelse af bilen.Projektet opdeles i følgende fokusområder:Biler udtaget til anden anvendelse (Demo-biler)Leasingkøretøjer (Køretøjer på pct. afgift)Mandskabsvogne - Ombyggede køretøjer (Motorcykler, gul- og hvidplade biler, autocampere,motorcross-vogne m.v.)Privat brug af dyre virksomhedsejede biler
Projektet vil gennem oplysning og vejledning sikre, at kendskabet til reglerne udbredes.Gennem en konsekvent indsats med synlige kontroller på gaden og ved udvalgte arrangementer er detmålet at synliggøre risikoen for at blive opdaget og dermed skabe incitament for regelefterlevelseblandt dem, der ellers ikke har viljen til at efterleve reglerne.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
B. Registreringsafgift – køretøjer på udenlandske nummerplader.Projektet er en videreførelse af et landsdækkende projekt fra 2010. Projektet påbegyndes i januar 2012og forventes afsluttet ultimo 2012.Trods gode resultater de seneste 3½ år vurderes der fortsat at være behov for indsats på området.SKAT vil derfor i 2012 på ny afsætte ressourcer til området.Den høje danske registreringsafgift på motorkøretøjer betyder, at der er mange danskere og udlændin-ge, der bruger udenlandske køretøjer i strid med reglerne, når de er i Danmark. Det gælder bl.a. ud-lændinge, der har fast ophold her i landet, men kører i udenlandsk indregistrerede motorkøretøjer. Detgælder også herboende danskere, som ulovligt køber udenlandske biler, men ikke lader dem indregi-strere i Danmark eller sætter danske nummerplader, der tilhører et andet køretøj, på bilerne.Indsatsen vil være synlig i forhold til hele samfundet. Der gennemføres vejledning og signaleres op-lysninger om reglerne til hele samfundet. Erfaringen er, at synlighed har en betydelig præventiv effekt,ligesom regelefterlevelsen højnes.
Side 15 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Snyderne skal rammes ved målrettede kontrolaktioner på strategisk udvalgte geografiske områder påtværs af landet.Indsatsen overfor snyderne koordineres med Politiet generelt.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
1.1.2. Tema: ComplianceA. Compliance virksomheder – indkomståret 2010Anledningen til indsatsen er, at det skal afdækkes hvor stor en andel af de danske virksomheder derefterlever skatte- og momsreglerne. Omfanget af fejl og snyd kortlægges. Projektet løber fra august2011 – september 2012.Der foretages en gennemgang af 3 000 virksomheder – fordelt på 2 090 virksomheder i personligt regiog 910 selskaber. Kontrollerne er fordelt med 500 på hver region. Alle virksomheder er helt tilfældigtudvalgte. Den tilfældige udvælgelse medfører, at SKAT får et præcist billede af regelefterlevelsen.Undtaget fra projektet er store selskaber med over 250 ansatte, uregistrerede virksomheder og sortarbejde.Formålet er endvidere at undersøge og afklare den konkrete compliancegrad (rating) for 2010 i for-hold til tidligere undersøgelser for indkomstårene 2006 og 2008. Compliancegraden (rating) måles påen skala fra 0-6, hvor 5 og 6 placerer virksomheden i hvidt segment (medspillere).Undersøgelserne fra 2006 og 2008 viser at regelefterlevelsen blandt virksomhederne er blevet dårlige-re over disse to år. Selv om dette er tilfældet kan 90 % af virksomhederne dog stadig karakteriseressom medspillere uanset konstaterede fejl i regnskaberne. Regelefterlevelsen er dårligst blandt virk-somheder i personligt regi.Undersøgelserne i 2006 og 2008 viser, at samfundet mister et provenu i omegnen af 8-9 mia. kr. pr år.Nærmere om undersøgelserne kan læses i de offentliggjorte rapporter.I forhold til SKATsbærende strategier projektet et vigtigt element som styringsværktøj. Informatio-nerne bruges ved afvejningen af nye regler i forhold til politiske ønsker, samfundsøkonomisk effekti-vitet, retssikkerhed og til fremtidige indsatsprojekter. Projektet sikrer endvidere, at der er en opdagel-sesrisiko uanset arten og størrelsen af virksomheden.Strategisk samarbejdspartner: Koncerncentret, Borger og Virksomhed
B. Understøttelse af compliancehandleplan og udvikling af nye indsatsformer. FLDer er tale en styrket indsats i et nyt landsdækkende projekt med opstart primo 2012. Projektet afslut-tes ultimo 2013.
Side 16 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Formålet med projektet er at skabe øget regelefterlevelse/efterrettelighed og undgå fejl hos små virk-somheder. Målgruppen små virksomheder defineres som virksomheder med under 9 ansatte.Projektet tager udgangspunkt i compliancerapporten 2008 og rapporten ”Initiativer der øger regelefter-levelsen”,(Handleplanen).Projektet skal i analyse og gennemførelse medtænke alle dele af SKATs arbejdsområde, således atrelevante virkemidler bringes i anvendelse på tværs af enhederne.Herudover skal projektet udvikle nye effektive arbejdsmetoder og værktøjer, for at øge SKATs tilste-deværelse i virksomhederne og hermed også øge SKATs synlighed overfor virksomhederne.Der vil blive arbejdet med et antal delprojekter som fx:Nyt kontrolkonceptBedre bogføringSynlig kontrol på udvalgt målgruppe, fejltype mv.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
1.1.3 Tema: E-handelA. E-Handel på udenlandske websites og danske topsitesDer er tale om videreførelse af et landsdækkende projekt, som forventes afsluttet i september 2012.En voksende andel af den danske E-handel foregår på sites med udenlandske relationer.I 2010 skønnes det, at ca. 25 % af den danske E-handelsomsætning foregår via udenlandske web-sites.Ifølge DIBS E-handelsindeks fra oktober 2009 har 34 % af danskerne handlet på et internationaltwebsites indenfor de seneste 6 måneder.Der kan være tale om udenlandske domænenavne, www.dk adresser ejet af udlændinge eller danskevirksomheder og selskaber, der flytter dele af deres e-handels indtægter ud på udenlandske sites somled i skatte- og afgiftsplanlægning.I relation til skatte- og afgiftslovgivning kan der være tvivl om, hvorvidt virksomhederne reelt drivesfra Danmark eller fra udlandet, og om EU virksomheder overholder pligten til at lade sig fjernsalgs-registrere ved omsætning på mere end 280.000 i Danmark.For virksomheder udenfor EU kan der være problemstillinger i relation til, om man kender momsreg-lerne for elektronisk leverede ydelser til danske privatpersoner, og om man bliver momsregistreretefter særordningen herfor i EU.Endvidere er der generelt problemstillinger i relationer til overholdelse af bogførings- og fakturakrav.Et vigtigt element i den internationale E-handel er også, at der via internettet gennemføres handlermed ulovlige varer og ydelser fra udlandet til Danmark, der kan eksempelvis være tale om handlermed ulovlige fødevarer og medicin. I den forbindelse skal E-handelsprojektet både have den fiskaledel af problemstillingen med, men også omfatte den samfundsbeskyttende vinkel på indsatsen.
Side 17 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Med udgangspunkt i data fra internettet, det fysiske vareflow og undersøgelser af betalingstransaktio-ner til udlandet, vil E-handelsindsatsen i 2012 rette sig imod disse emner.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland.
B. Elektroniske ydelser leveret via danske og udenlandske sites.Der er tale om et pilotprojekt, som forventes afsluttet ultimo 2012.Danske virksomheder og forbrugere har et stigende forbrug af elektroniske ydelser. Forbrugernedownloader og streamer i stadig større omfang musik, film, spil, e-bøger og software, ligesom der istor stil hentes applikationer via internettet til mobiltelefoner og Ipads. Virksomhederne anvender istigende grad elektroniske ydelser i form af informationstjenester, billeddatabaser samt hosting af dataog services hos netbaserede virksomheder.Via detaljeret informationsindsamling og pilotrevisioner for de udvalgte elektroniske ydelser, kort-lægges ydelsernes art, deres tekniske sammensætning, og hvordan indtægtsgenereringen sker. Endvi-dere skal salgs-, leverings- og betalingsdokumentation samt elektroniske revisionsspor undersøges.Formålet er at undersøge de skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger for disse ydelser, herunderkortlægge på hvilke områder, der er behov for mere detaljerede indsatser i SKAT.Endvidere skal der udarbejdes guides med beskrivelser af de forskellige elektroniske ydelser og ret-ningslinjerne for at revidere disse.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland.
1.1.4 Tema: E-indkomstA. Fremrykket indsats – kvalitet af arbejdsgivers indberetningspligt.Der er tale om en gentagelse af det landsdækkende projekt fra 2011 af samme navn. Projektet har op-start i januar 2012 og forventes afsluttet ultimo 2012.SKAT vil i dette projekt allerede fra første færd have fokus på indberetningerne til den kommendeårsopgørelse for 2012. Et af formålene med projektet er således at sikre, at flere årsopgørelser for2012 er korrekte første gang, de udsendes til den enkelte borger. Der er i projektet fokus på, at ar-bejdsgivernes indberetninger SKAT er korrekte.Samtidig med gennemgangen af arbejdsgiverne vil der også være fokus på de ansattes forskudsregi-strering for 2012 samt årsopgørelsen for både 2011 og 2012.Det er SKATs erfaring, at de ansatte udveksler ”skattefiduser”, hvor SKAT ikke altid er enig i, at de erkorrekt fortolket. Det er også en erfaring, at der i forskellige brancher er opstået miljøer med en særligskatteyderadfærd.
Side 18 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Som et eksempel kan nævnes, at reglerne for fradrag for rejseudgifter fra 2010 er blevet begrænset til50.000 kr. Som kompensation for det manglende fradrag aftaler de ansatte med deres arbejdsgiver, atde i stedet får skattefrie rejsegodtgørelser fra arbejdsgiveren mod en nedgang i lønnen.Det er konstateret, at der er sket en stigning i andre fradrag, i rubrikker der ikke vedrører ansættelses-forholdet. Derfor vil man i 2012 udvælge arbejdsgivere og deres ansatte indenfor forskellige brancher,hvor erfaringen viser, der netop udveksles ”skattefiduser”.Endvidere vil der som følge af den forventede afskaffelse af multimedieskatten og beskatning af fritelefon være behov for vejledning og stikprøvekontroller hos udvalgte arbejdsgivere af 3. partsindbe-retninger for at sikre korrekt indberetning for alle ansatte med fri telefon. Projektet tilføres et mindreantal ekstra årsværk på baggrund af den seneste finanslov.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
1.1.5 Tema: E-kapital-indkomstA. Udgående indberetningsindsats på e-kapitalområdetDer er tale om videreførelse af et landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet den 31.december 2012.Der er sat fokus på e-Kapital, dvs. indberetningerne til årsopgørelsen vedrørende Rentekontrolordnin-gen. Dette sker bl.a., da flere felter på selvangivelsen er blevet eller skal låses.Det betyder, at skatteyderne ikke selv kan korrigere de indberettede beløb. Derfor er det endnu vigti-gere, at indberetningerne er korrekte, og at de kommer ind til tiden, så årsopgørelsen kan bliver rigtigved første udskrivning.Gennem projektets knap 2 leveår, har der været fokus på feltlåsning samt på pengeinstitutters indbe-retninger. Denne indsats har vist, at der er et stort behov for vejledning og hjælp hos indberetterne.Indberetterne er typisk ikke klar over, at der er problemer med de data, som de indberetter, eller at demangler at indberette data. Bl.a. derfor udtrykker de stor tilfredshed med SKATs indsats overfor dem.Blandt hovedparten af indberetterne, er der stor velvilje til at følge reglerne.Indsatsen i 2012 vil fortsat sætte fokus på feltlåsning og pengeinstitutter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
B. Pensionsbeskatning (PAL & PBL)Der er tale om et nyt pilotprojekt med opstart i januar 2012. Projektet forventes afsluttet den 31. de-cember 2012.
Side 19 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Reglerne om udenlandske pensionsordninger blev vedtaget i december 2007 med virkning fra ind-komståret 2008. Reglerne har nu haft virkning i ca. 4 år, og det vurderes relevant at få foretaget et”servicetjek” af området.I december 2010 blev placeringsreglerne for udenlandske ordninger strammet op som følge af presse-historier om ”fiduser” om udenlandske ordninger i Luxemburg. Projektet vil undersøge, om der erlovlige eller ulovlige skattemæssige ”fiduser” vedr. de udenlandske pensionsordninger. Det bemær-kes, at der er en forventning om, at det primært er større pensionsordninger, der flyttes.Projektet vil søge at få afdækket følgende spørgsmål:Hvordan fordeler ordningerne sig på nyoprettede ordninger og på overførsel af allerede opret-tede ordninger?Hvor store pensionsbeløb skønnes at være overført i alt og fordelt på lande, eventuelt fordeltpå pensionsinstitutter i Luxemburg hhv. resten af EU/EØS?Foretages indberetninger korrekt til SKAT?I hvilke typer af aktiver er ordningerne placeret (er lovens regler opfyldt)?Det bemærkes specielt, at selv i perioden før vedtagelsen af loven kan der også være proble-mer omkring anbringelsen af biler, både, boliger og andre aktiver i unoterede aktieselskaber,der igen anbringes i pensionsordninger med løbende udbetalinger, kapital- og rateforsikringer.Der kan i disse tilfælde (hvor aktivet købes ind i aktieselskabet til en kunstig høj værdi) væretale om maskeret udlodning til aktionæren og om en afgiftspligtig delophævelse af ordningen iutide.
Ordninger under udbetaling har selvfølgelig en helt speciel interesse - herunder afdækning af neden-stående spørgsmål:Flytter de til Luxemburg, hvorefter Luxemburg ifølge DBO en har beskatningsretten?Er der en ”trafik” af meget store pensionsordninger til Luxemburg umiddelbart, før de skal ud-betales, og efter hvilke regler udbetales de så i Luxemburg?Kan de samle udbetalingerne i en kortere årrække end i DK?Svarer de udenlandske ordninger til en tilsvarende dansk ordning – opfylder de betingelserne ipensionsbeskatningsloven?
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
1.1.6 Tema: EjendommeA. Ejendomsavance inkl. genvundne afskrivninger og genanbringelse, herunder hel eller delvis salg aflandbrugsejendommeProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011 og afsluttes medio 2012.
Side 20 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Beskatning ved salg af ejendomme er et område med kompleks lovgivning og dermed også komplekseavanceopgørelser. Eftersom der her er tale om et område, hvor der traditionelt er mange fejl, og hvorder er store provenumæssige beløb, der skal beskattes, er det vigtigt at sikre, at der foretages korrektbeskatning.Baggrunden for det nuværende projekt er erfaringerne fra et pilotprojekt gennemført i Nordjylland i2009 samt resultaterne af complianceundersøgelsen. I forbindelse med projektet ses der også på, omkravene til genanbringelse af ejendomsavance i 2009 og 2010 er opfyldt.Formålet med projektet er derfor at gennemføre en målrettet indsats på hele området overfor bådeborgere og virksomheder, der har solgt grunde og ejendomme, der er omfattet af beskatning ved salg.SKAT vil herigennem sikre, at en stor del af det provenu, der i dag ikke kommer til beskatning, bliverbeskattet og dermed er med til at mindske skattegabet.Der foretages en notering af fejltype i de sager, hvori indkomsten ændres, således at den viden deropnås i projektet, kan anvendes i forbindelse med information og vejledning. Desuden kan den opnåe-de viden også anvendes i forbindelse med regelforenkling på ejendomsområdet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
B. Forbedring/vedligeholdelse af udlejningsejendommeNyt pilotprojekt, som påbegyndes i primo 2012 og afsluttes primo 2013.Formålet med pilotprojekt er at skabe grundlag for en modernisering fradragsreglerne forvedligeholdelse af udlejningsejendomme, således at reglerne fortolkes objektivt, og der derved opnåsgennemsigtighed for, hvornår der kan anerkendes fradrag for vedligeholdelse.Den skatteretlige definition af vedligeholdelse er udgifter, der anvendes til at holde ejendommen isamme stand som på erhvervelsestidspunktet. Udgifter, afholdt for at bringe ejendommen i bedrestand end ved erhvervelsen, er således ikke fradragsberettigede.Projektet iværksættes bla. med baggrund i complianceresultatet for 2006, hvor der er konstateret enfejlprocent på 37,6 % for virksomheder, der er kategoriseret under ejendomshandel og udlejning.Projektet skal søge at inddrage eksterne partnere som f.eks revisorer, boligadvokater,ejendomsmæglere, grundejernes investeringsfond, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,Miljøstyrelsen, interesseorganisationer for udlejere og lejere og lignende.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
Side 21 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.1.7 Tema: Moms/lønsumsafgift
A. Moms, lønsumsafgift, frynsegoder mv. i store virksomheder FLDer er tale om et nyt projekt, som påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Formålet med projektet er at have fokus på landets store virksomheder i forhold til korrekt afregningaf moms og afgifter. Virksomheder søger, helt legalt at optimere deres arbejdsbetingelser, herunder atudfordre lovgivningen.Da der her er tale om de helt store bidragsydere, er det særligt vigtigt at sikre sig, at disse virksomhe-der afregner korrekt moms og afgifter. På grund af den finansielle krise er der øget pres på virksom-hederne, og desværre vælger nogle virksomheder, at undlade at følge reglerne.Projektet vil i 2012 være koncentreret om følgende områder:Projektet vil sætte øget fokus på skærpet kontrol af store virksomheders angivelse og betalingaf moms, lønsumsafgift og frynsegoderFinansielle virksomheders afregning af moms og lønsumsafgift. De finansielle virksomhederhar indenfor de seneste mange år vist sig, at være særligt interesserede i at afgiftsoptimere. Dadenne sektor står for den altovervejende del af statens provenu på lønsumsafgift, er dette etområde, der vil være særligt fokus på i 2012.Blandt store virksomheder er det observeret, at en del af virksomhederne er parate til at stræk-ke lovgivningen til det yderste. SKAT vil foretage kontrol/revision - ved hjælp af it-revisionsværktøjet ACL - i et antal af disse virksomheder.Danske virksomheder, der køber varer og ydelser i udlandet, skal som hovedregel afregnekøbs- og salgsmomsen. Reglerne for beskatning af ydelser er blevet radikalt ændret med virk-ning 1. januar 2010. Erfaringer fra tidligere viser, at der i virksomhederne er stor usikkerhedom, hvorledes momsen af købet skal afregnes til SKAT, herunder hvilket momsfradrag virk-somhederne kan opnå. Indsatsen vil hovedsagligt være rettet mod virksomheder, der ikke harfradragsret for købsmoms.Ny lovgivning. På moms og afgiftsområdet er der indenfor de seneste 2½ år gennemført nylovgivning, der har medført radikale ændringer indenfor mange brancher, herunder store virk-somheder. Ændringerne i moms- og afgiftslovgivningen er nok den største ændring siden1994. Det er især vigtigt, at de største virksomheder får implementeret den ny lovgivning kor-rekt, idet der er tale om de store bidragsydere til statskassen. Herunder vil der specielt være fo-kus på regler om handel mellem interesse forbundne parter, der trådte i kraft 1. januar 2009.
Projektet vil også beskæftige sig med holdingselskabers fradrag for købsmoms.Holdingselskaber, hvis eneste aktivitet er at købe, eje og sælge selskabsandele, er ikkemomspligtige og kan ikke opnå fradrag for købsmoms. Har selskabet sideløbende
Side 22 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
momspligtige aktiviteter, kan de kun opnå delvis fradragsret for moms. Erfaringerne viserimidlertid, at holdingselskaber ofte foretager fuldt fradrag for købsmoms. Projektet vil arbejdemed målrettet vejledning til holdingselskaber, revisorer og rådgivere for at øgeregelefterlevelsen på området. Vejledningsindsatsen kombineres med invitation tilinformations-/dialogmøder og der følges op med et antal stikprøvevise kontroller.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
B. Moms ved EU-HandelProjektet er blevet påbegyndt i september 2011 og forventes afsluttet i august 2012.Det overordnede formål med projektet er at få virksomheder til at angive korrekte tal til den fællesEU-Database over handel med andre virksomheder i Europa samt at angive korrekte tal vedrørendemomsfrit salg i rubrikkerne på momsangivelsen.Kun ved virksomhedernes korrekte angivelser kan SKAT videregive rigtige oplysninger til EU, Dan-marks Statistik m.fl.Målgruppen er primært virksomheder, der ikke har rettet ind efter vores henvendelse i forbindelse meddet landsdækkende projekt fra 2010/2011 - Listesalg/-momsangivelsen. (Der var i dette projekt medio2010 udsøgt 987 virksomheder med meget store differencer).Målinger viser, at indsatsen i det tidligere projekt har haft en betydelig effekt, men at der dog stadig eret stort antal virksomheder, der ikke har rettet ind efter reglerne.Målgruppen i projektet vil i mindre omfang også være nye virksomheder med meget store afvigelser ide tal, som virksomhederne angiver som momsfrit EU-salg på momsangivelsen, og de tal som desamme virksomheder angiver som EU-salg til den fælles EU-Database.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland.
C. Delvis fradrag (moms og energiafgifter) i busselskaberDer igangsættes i 2012 et pilotprojekt rettet mod busvirksomheder, aktiviteterne forventes afsluttetultimo 2012.Busvirksomheder har ofte aktiviteter der vedrører såvel momsfri rutekørsel som momspligtig turist-kørsel eller anden momspligtig aktivitet, der betyder at momsfradraget beskæres.Projektet gennemføres primært med det formål at afstemme brugen af bestemmelserne omkring delvisfradragsret indenfor branchen.Herudover vil projektet også indeholde en undersøgelse af busselskabers indkøb af ydelser fra udlan-det og indkøb af afgiftsfrit brændstof, der skal beskattes i takt med forbruget.
Side 23 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Endelig skal projektet i 2012 håndtere de uafsluttede kontrolsager, der gennemføres som en direkteopfølgning på projektet i 2010/2011. Dette projekt var rettet mod udenlandske turistbussers momsbe-taling i Danmark.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
D. Momsmæssig behandling af eksport af campingvogne og lystbåde efter grænsehandelskonceptetDer er tale om et landsdækkende projekt, som videreføres fra 2011. Projektet forventes afsluttet medio2012Der er risiko for, at virksomheder, der har solgt campingvogne og både til udlandet, typisk Tyskland,efter et særligt grænsehandelskoncept, ikke opfylder betingelserne for at kunne sælge varerne medtysk moms. Aftagerne af varerne er i sidste ende danske privatpersoner.Skatterådet har i 2006 oplistet en række betingelser, der skal være opfyldt, for at varerne kan sælgesmed tysk moms, selvom den endelige aftager er en dansk privatperson.Det er på nuværende tidspunkt konstateret, at Skatterådets betingelser fra 2006 generelt ikke overhol-des. Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at der er fejl i stort set alle de kontrollerede virksom-heder, som har anvendt et grænsehandelskoncept. Det har indtil nu medført opkrævning af danskmoms, i størrelsesorden 90 til 100 millioner. Branchen har for perioden 2008 og 2009 angivet eksportmed 1,36 mia. kr. svarende til et momsbeløb på 340 mio. kr. Praksis er blevet præciseret ved Højeste-retsdommen Jet-trade fra juni 2010. Dommen præciserer retstilstanden på området.Projektet omfatter en indsats overfor virksomheder indenfor de relevante brancher. Indsatsen er base-ret på kontrol af, om virksomhederne overholder momslovens regler ved af salg af campingvogne ogbåde til Tyskland.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
E. Udbetalingskontrol – punktafgifterProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011 og afsluttes ultimo 2012.Projektet omhandler de udbetalinger, der sker i forbindelse med udbetaling af godtgørelser, udbetalingaf CO2 tilskud, og negative punktafgiftsangivelser. Projektet omhandler ikke tilbagebetaling af ener-giafgifter via momsangivelsen.Erfaringer, fra kontrollen af negative momsangivelser, har vist, at en risikovurdering af virksomheder-ne sammenholdt med en maskinel vurdering af de negative angivelser, resulterer i øgede reguleringer.Projektet vil sikre en ensartet landsdækkende behandling og afrapportering af de negative angivelser,således at virksomhederne behandles ens, uanset hvor i landet de er beliggende. Der fokuseres på deudbetalinger, der beløbsmæssig er størst, samt hvor der ud fra en samlet vurdering skønnes, at være
Side 24 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
størst risiko for fejl. Ved vurderingen tages der bl.a. udgangspunkt i SKATs kendskab til virksomhe-derne, og angivelsernes størrelse og hyppighed.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
F. Udbetalingskontrol – moms og lønsum. FLProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010 og 2011 og afsluttes ultimo 2012.Der vil blive gennemført en styrket udbetalingskontrol i virksomheder med negative momsangivelserfor at sikre, at der ikke sker uretmæssige udbetalinger.Den finansielle krise samt tidligere års erfaringer, har understreget behovet for en særlig indsats påområdet.Udbetalingskontrollen foretages på baggrund af lister, som viser alle de virksomheder, som skal havepenge udbetalt fra SKAT. Der foretages en risikovurdering ud fra:Størrelsen af den negative momsangivelseAntallet af negative momsangivelser fra samme virksomhedDet segment virksomheden befinder sig iEventuelle kontroloplysningerAlmindelig stikprøve kontrol
Disse kontroller laves altid kun for den netop angivne periode og foretages via telefoniske henvendel-ser, indkaldelse af dokumentation eller besøg i virksomheden.Ved udvælgelsen af de virksomheder, der kontrolleres, tages der udgangspunkt i SKATs segmenteringaf virksomhederne. Kontrollen gradueres i forhold til segment og øvrige risici.Det nye landsdækkende projekt sætter endvidere mere fokus på efterfølgende kontroller i virksomhe-der. Ved disse kontroller kan der eventuelt inddrages flere perioder. Samarbejdet med afdelingerne forØkonomisk kriminalitet, specielt med projektet: Organiseret Svig med negative angivelser, intensive-res.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
1.1.8 Tema: Person indlandA. Danske lægers arbejde i NorgeProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet me-dio 2012.Det primære formål med indsatsen er at sikre, at indtægter fra danske lægers vikarjob som kommune-og vagtlæge i Norge bliver beskattet og beskattet korrekt.
Side 25 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der bliver i projektet lagt vægt på både vejlednings- og kontrolindsats.Danske læger er siden starten af 2000-tallet ikke blevet beskattet i hverken Danmark eller Norge afindtægten fra vikarjobs som kommune- og vagtlæge i Norge, hvis lægens ophold i Norge sammenlagtikke har oversteget 183 dage inden for en periode på et år.Den manglende beskatning skyldes, at Norge har tillagt Danmark beskatningsretten til den del af læ-gernes indkomst, der stammer fra Rikstrygdeverket, i de tilfælde, hvor lægens ophold i Norge ikkeoverstiger 183 dage inden for en periode på et år. Danmark har i de samme tilfælde efter en afgørelse iLandsskatteretten i 2004 tillagt Norge beskatningsretten af indkomsten.Lægerne er således ikke blevet beskattet i hverken Danmark eller Norge af den del af indtægten, somer fra Rikstrygdeverket. Landsskatteretten er i 2009 nået frem til, at Danmark kan anvende den såkald-te subsidiære beskatningsret i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, sådan at den del af læ-gernes indkomst, der tidligere hverken blev beskattet i Norge eller Danmark, kan beskattes i Danmark.Der er i 2012 planlagt kontrolindsats, som opfølgning på servicebreve udsendt i sidste kvartal af 2011.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland.
B. Manglende regelefterlevelse (Privathospitaler og læger/sygeplejersker, som er tilknyttethospitalerne)Der er tale om videreførelse af et regionalt projekt fra 2010, som blev udvidet til at være landsdæk-kende i 2011. Projektet forventes afsluttet den 30. juni 2012.Der har i 2009-2010 været gennemført et pilotprojekt i Region Syddanmark. På baggrund af de erfa-ringer som projektet gjorde sig, samt for at sikre ensartet sagsbehandling i hele landet, blev det beslut-tet at gøre projektet landsdækkende i 2011, og nu med videreførelse i 2012.Problemstillingen er, at mange privathospitaler og privat klinikker beskæftiger speciallæger på konsu-lent basis. Lægerne modtager vederlag enten i form af B-indkomst eller som erhvervsvirksomhed.De fleste læger betragter sig selv som erhvervsdrivende, selv om de ikke nødvendigvis opfylder reg-lerne. Der er imidlertid ikke i skattelovgivningen en klar definition af, hvad der skal forstås ved hen-holdsvis lønmodtager og selvstændig erhvervsvirksomhed.Projektet har til formål at foretage individuel vejledning hos privathospitalerne og private klinikkerover hele landet, hvor reglerne omkring lønmodtager kontra erhvervsdrivende vil blive drøftet og præ-ciseret. Den individuelle vejledning vil efterfølgende blive fulgt op med en kontrolindsats.I forbindelse med denne indsats vil blandt andet brancheforeningerne for både speciallægerne og pri-vathospitalerne blive involveretStrategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
Side 26 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
C. Effektmålingsprogram for ABT projektetNyt indsatsprojektet, der gennemføres med start pr. 1/4 2012 og afslutning pr. 31/12 2012.SKAT sætter fokus på at udvikle nye systemløsninger og samspilsformer med de mindre virksomhe-der, for at øge deres regelefterlevelse og forenkle deres samspil med SKAT. Der er tale om et udvik-lingsprojekt, som SKAT får tilskud til fra ABT fonden. Tilskuddet går bl.a. til systeminvesteringer i S10 selvangivelsen for indkomståret 2011 og overfor fonden er målet at opnå en effekt på mindst 29årsværk fra 2012 og frem. Forudsætningen for at påvise denne effekt er en måling, der gennemføresaf et indsatsprojekt, og som viser en positiv udvikling i fejlprocenten.Projektet gennemfører kontrol af selvangivelsen for indkomståret 2011 fra et repræsentativt antal selv-stændige erhvervsdrivende.Projektet retter sig mod et repræsentativt antal erhvervsdrivende. Ud over målingen af effekten brugesprojektet også til at udvikle koncept for ”Light kontroller”. Kontrollerne gennemføres ved besøg hosde erhvervsdrivende (dvs. synlig kontrol) men med forberedelse forinden baseret på viden fra moms-/lønsumsafgiftsangivelser og en opgørelse af virksomhedsresultatet og et årsregnskab.Projektet har også til formål at få mere viden om fejl i selvangivelsen contra fejl i bogføringen ogidentificere profiler for efterrettelige erhvervsdrivende, så viden herom kan bruges i det fremtidigeinformationsarbejde. Undersøgelsen baserer sig på resultater fra complianceundersøgelsen.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
1.1.9. Tema: PunktafgifterPunktafgifter er et område, der er i hastig udvikling. Afgiftsområdet, som omfatter afgifter på varer,energi, miljø, køretøjer, spil mv., er blevet udvidet over tid, senest med den nye fedtafgift, ligesomsatserne er blevet forhøjet – alt med henblik på, at afgifterne skal dække det indtægtstab for statskas-sen, der er fremkommet ved de gennemførte skattelettelser, ligesom det har været hensigten at sættefokus på sundhed og miljø.Visse af punktafgifterne håndteres kun fra en enkelt af de 6 punktafgiftsafdelinger og er benævnt somEkspertopgaver. Baggrunden herfor er forskellig for de forskellige afgifter, men skal søges i et ellerflere af følgende forhold:Kompleksitet i lovgivningen, herunder komplekse tekniske indretninger.En særlig geografisk koncentration af de største af virksomhederne.Hensynet til effektivitet i opgaveløsningen.Hensynet til kompetenceudviklingen i SKAT eller andre tilsvarende forhold.
Ekspertopgaverne omfatter afgifter indenfor fremstillings- og produktionsvirksomheder som f.eks.spiritusafgift i destillationsvirksomheder, ølafgift i bryggerivirksomheder, tobaksafgift i tobaksfrem-stillingsvirksomheder, mineralolieafgift i raffinaderivirksomheder, større olie- og benzinselskaber.
Side 27 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Kraftvarmeværker samt alle landbrugsrelaterede afgifter, primært kvælstofafgift, afgift af bekæmpel-sesmidler samt afgift af foderfosfat.Aftalen vedrørende Finansloven for 2012 indeholder ud over justeringer af afgiftssatserne på en rækkeeksisterende afgiftsområder også helt nye afgiftspligtige vareområder. Det stiller ekstraordinære kravtil vejledningen og til indsatsen, fordi der sandsynligvis bliver tale om registrering af virksomheder ogimportører, der ikke tidligere har været registreret efter afgiftslovgivningen, og som derfor ingen erfa-ring har med regelsættet omkring punktafgifterne.Udfordringen bliver både at få alle registreret, at få dem korrekt registreret og samtidig vejledt i f.eks., hvorledes man anvender TastSelv i forbindelse med indgivelsen af angivelser. Erfaringerne frafedtafgiften tilsiger også, at man må imødese en del ekstraordinære aktiviteter i form af administrativeafgørelser og evt. bindende svar, for at fastlægge praksis for det afgiftspligtige vareområde.De høje danske afgifter på f. eks. biler, fedt og visse varer er en stor udfordring i et land som Danmarkmed en stor samhandel mv. med især de nærmeste nabolande.I øvrigt er det kendetegnende for mange af punktafgifterne, at de, ud over et provenumæssigt sigte, haret andet ikke uvæsentligt formål, nemlig at sætte fokus på sundhed og miljø og at være adfærdsregule-rende på en hel række af områder. Særligt på sundhedsområdet samt på energi- og miljøområdet hardette været et af hovedincitamenterne med regelsættene.A. Tilbagebetaling af energiafgiftDer er tale om en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011, projektet forventes afsluttetden ultimo 2012.Tilbagebetaling af energiafgifter vedrørende momsregistrerede virksomheder er et stort og komplice-ret lovområde, der ved den seneste skattereform har undergået mange ændringer. SKAT har derfor i2010 og første halvår af 2011 gennemført en massiv og målrettet indsats for, at vejlede virksomheder-ne.Statistik fra vejledningsindsatsen viste, at virksomhederne generelt lavede mange og væsentlige fejl.For at få virksomhedernes fokus på energiafgiftsområdet har mange erfaringer vist, at kontrol i kom-bination med synlighed har en stor effekt ikke kun på de virksomheder, der direkte er berørt af kon-trolindsatsen men også en bredere kreds af virksomheder.Som et væsentligt element i synliggørelsen af kontrolindsatsen blev udvalgte brancheforeninger i tred-je kvartal 2011 kontaktet med det formål, at de skulle orientere deres medlemmer om SKATs kontrol-indsats. Dette er efterfølgende sket via. f.eks. artikler på hjemmesider.Projektet vil i 2012 arbejde videre med synlighed omkring SKATs kontrolindsats på energiafgiftsom-rådet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
Side 28 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
B. Illegal import af punktafgiftspligtige varer. FLDer er tale om gentagelse af et projekt, som påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Der kan i forbindelse med kommende afgiftsændringer muligvis forventes øget organiseret indsmug-ling af illegale varer.Det er SKATs erfaring, at illegal import af punktafgiftspligtige varer i et vist omfang kan begrænsesgennem en styrket indsats og målrettede aktioner, herunder konsekvent sanktionering af virksomhe-der, som sælger ubeskattede varer, samt borgere, der afsløres i ulovligt videresalg af varer importerettil privatforbrug. Indsatsen skal bl.a. forhindre organiseret salg af ikke afgiftsberigtigede varer i kio-sker mv.Der bliver gennemført en øget indsats overfor den organiserede, erhvervsmæssige illegale import ogsalg af punktafgiftspligtige varer. Det drejer sig primært om kioskmiljøet, restaurationsbranchen ogtransportbranchen.Kontrollerne vil som hovedregel være uvarslede og kan foregå på alle tidspunkter af døgnet, ligesomde vil være synlige i forhold til omverdenen. Aktionerne stresser de miljøer, hvor snyderiet foregår.Erfaringerne er, at det virker i forhold til at nedbringe ulovlighederne. Nogle af aktiviteterne vil foregåmed bistand fra andre myndigheder.Det er SKATs erfaring, at det i en vis grad er geografibestemt hvilke varergrupper, der unddragesbeskatning. Derfor vil der blive fokuseret på de lovområder, der er mest relevant i den enkelte region,f.eks kunstgødning, mineralolie (kul og koks), drikkevarer, chokolade- og sukkervarer. Indsatsen vilogså omfatte konkrete produktområder, så som energibarer, energidrikke, vej-selv-slik,"studenterblandinger"/foderblandinger med indhold af råstofafgiftspligtige nødder mv.Der vil i projektet også være aktiviteter, som har medspillere som målgruppe. Virksomheder, der iudlandet indkøber pantpligtige drikkevarer, glemmer ofte, at lade sig registrere og tilmeldeprodukterne hos Dansk Retursystem.Det er en vigtig pointe, at ikke alle unddragelserne sker med fortsæt.Flere større importører er ikke opmærksomme på, at deres varer er punkafgiftspligtige eller kan væreomfattet af flere punktafgifter. Emballageafgift er et godt ekspempel på en punktafgift, somimportører ikke altid er opmærksomme på. Den fremtidige indsats til derfor også være rettet modmedspillervirksomheder.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
C. Affaldsforbrændingsanlæg mv. og andre større decentrale kraftvarmeværkerDer er tale om en fortsættelse af det landsdækkende projekt fra 2011, projektet forventes afsluttet denultimo 2012.
Side 29 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Med virkning fra 1. januar 2010 blev der vedtaget ensartede afgiftsregler for centrale og decentralekraftvarmeværker. Samtidig hermed blev affaldsforbrændingsafgiften omlagt, ligesom der indførtesCO2-afgift på affald som energiprodukt.I forbindelse med at reglerne blev ændret, udarbejdede og udsendte SKAT nyhedsbreve, som beskri-ver reglerne for opgørelse af afgifter ved forskellige anlægstyper og ved samtidig afbrænding af for-skellige brændsler (afgiftsfrie såvel som afgiftspligtige). I samme forbindelse skete der en præciseringaf reglerne for opgørelse af egetforbrug af varme og el anvendt i forbindelse med kraftvarmeprodukti-onen.Ændringerne og præciseringerne har betydning for hovedparten af kraftvarmeværkerne. For de decen-trales vedkommende er der tale om op mod 650 værker. I mange af disse værker er der tale om megetstore afgiftsprovenu, samt ikke mindst risiko for provenutab.De decentrale kraftvarmeværker har forskellige grader af kompleksitet i forhold til tekniske forhold oganvendte brændselstyper holdt op mod afgiftslovgivningen. De mest komplicerede værker findes in-den for affaldsforbrændingsanlæggene, hvoraf der er ca. 40, faldende til de små decentrale industriellekraftvarmeanlæg hos fx industrivirksomheder og institutioner.De foreløbige erfaringer viser entydigt, at en væsentlig andel af de besøgte kraftvarmeværker ikke harværet i stand til at efterleve præciseringerne i nyhedsbrevene og ikke mindst de meget kompliceredeafgiftsregler på området. Det er således konstateret, at de fleste større kraftvarmeværker har problemermed at opgøre afgifterne korrekt med væsentlige afgiftsreguleringer til følge.Det findes derfor påkrævet, at indsatsen fortsætter i 2012 og evt. kommende år, ikke mindst på af-faldsforbrændingsområdet, hvor der er begrundet frygt for, at der er væsentlige fejl i afgiftsafregnin-gen hos den overvejende del af værkerne, som påvirker skattegabet negativt.Aftalen om Finansloven for 2012 indeholder væsentlige ændringer af kvælstofoxidafgiftsloven(NOX). Således forøges afgiftssatsen markant, ligesom en række mindre kraftvarmeværker nu skalregistreres og betale afgift af deres NOX-udledning. Som følge heraf vil indsatsprojektet også koncen-trere sig om vejledning og kontrol som følge af lovændringerne, når disse træder i kraft.En kontrol og opretning af afgiftsafregningen vil have umiddelbar samt fremadrettet betydning for enreduktion af skattegabet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
D. Faste biobrændsler (inkl. bioolie) - energiafgifterPilotprojekt som påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Projektet skal undersøge flydende og faste biobrændsler, der markedsføres som afgiftsfrie. Energipro-dukterne kan være afgiftspligtige efter energiafgiftslovene, men kontroller i 2011 har vist, at afgifterneikke i alle tilfælde angives og indbetales korrekt.
Side 30 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der er i 2011 modtaget oplysninger om at energiprodukter markedsføres og sælges uretmæssigt somafgiftsfrie faste biobrændsler uden at opfylde betingelserne for afgiftsfritagelse, eksempelvis fordi deindeholder kul.Det skønnes at der hermed mistes 50 mio. kr. pr. år i kulafgift og relaterede miljøafgifterProjektet vil indhente vareprøver hos danske leverandører og sende dem til analyse hos Force medhenblik på vurdering af afgiftspligt og regelefterlevelse. Herefter vil projektet vejlede leverandørerneom betingelserne for afgiftsfritagelse samt udarbejde en risikovurdering på området baseret på den nyeviden, som projektet indhenter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
E. Ledningsført vand/spildevandDer er tale om et nyt projekt, som påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Projektet skal sikre, at de virksomheder, der opererer med reglerne på spildevands- og vandområdet erregistreret korrekt og afregner det, de skal. I projektet vil der blive fokuseret på virksomhedernes beta-ling og registrering af punktafgiften, samt at opdatere dem om reglerne.Kommunernes forsyningsselskaber og kommunerne selv, vil tit også være registreret for afgift af led-ningsført vandt. Denne afgift ligner på flere måder spildevandsregistreringen. Derfor er det oplagt atse på denne afgift ved samme lejlighed. Det er ofte de samme personer i virksomheden, som har medbegge punktafgifter at gøre.Projektet vil også se på, hvordan de industrielle enkeltudledere og de godtgørelsesberettigede virk-somheder håndterer reglerne.Projektet ledningsført vand og spildevand vil analysere på data fra de systemadgange, der arbejdesmed i SKAT. Virksomheder, der henvender sig med spørgsmål, og de virksomheder, der vurderes athave brug for en opdatering af reglerne på vand- og spildevandsafgiftsområdet, vil blive kontaktet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
F. Afgiftsfritagelse og godtgørelse af energiafgifter mv. (primært mineralolie og C02 afgift)Projektet er et pilotprojekt, som påbegyndes primo 2012 og forventes afsluttet ultimo 2012.Pilotprojektet skal primært undersøge, hvordan virksomhederne efterlever mineralolieafgiftslovensregler omkring fritagelses- og godtgørelsesbestemmelser indenfor sejlads, havneuddybningsaktiviteterog erhvervsmæssig luftfart. Andre tilladelser, som f.eks. muligheden for at anmelde et bundfradrag iCO2-afgiften til SKAT, ønskes ligeledes undersøgt, da dette på tilsvarende vis som en bevil-ling/fritagelse giver mulighed for, at virksomhederne kan reducere deres afgifter.
Side 31 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
SKAT har den 17. marts 2010 udstedt et nyhedsbrev, der skærper praksis vedrørende afgiftsgodtgørel-se for olieforbrug i fartøjer til ral- og sandsugning til søs.Det er kendt, at der i disse år enten er igangsat eller planlægges igangsat meget store havvindmølle-projekter og uddybningsaktiviteter i havne og til havs (herunder bl.a. Femernbæltprojektet). Der erstor risiko for, at virksomhederne ikke er opmærksomme på de skærpede regler og derfor får størregodtgørelse af afgifter, end de er berettiget til. Det ønskes også sikret, at disse fartøjer (også udenland-ske) behandles ens afgiftsmæssigt.Der er risiko for, at virksomheder med bevillinger til afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse (typiskluftfartøjer, diverse skibe til erhvervsmæssige anvendelse mv.) anvender disse ukorrekt eller har fåetbevillingerne mv. udstedt på ukorrekt grundlag. Området har ikke været kontrolleret tidligere, og detønskes undersøgt, om der er misbrug indenfor området.I forbindelse med lovændring pr. 1. januar 2010 ophørte endvidere retten til godtgørelse for CO2-afgift for en række virksomheder med tunge processer. Disse virksomheder fik i stedet mulighed for atanmelde et bundfradrag, som nu og i lang fremtid kan modregnes i den CO2-afgift, der skal betales.Der består en reel risiko for, at disse anmeldelser kan være opgjort på ukorrekt grundlag.Pilotprojektet skal afdække, hvorvidt reglerne følges. Hvis reglerne ikke følges, skal pilotprojektetfastlægge omfanget af efterfølgende indsats.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
G. Afgift af mættet fedt. FLDer er tale om en fortsat indsats i det landsækkende projekt med opstart i januar 2011.Afgift på mættet fedt har været en del af det landsækkende projekt i 2011 – Skattereformen – afgiftervedr. sundhed, energi og miljø. Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2012.Lov om afgift på mættet fedt trådte i kraft den 1. oktober 2011, og det forventede provenu fra afgiftener samlet på 1.5 mia. kr.Afgift på mættet fedt er et helt nyt lovområde, som samtidigt er meget komplekst. Virksomhederneskendskab til loven er derfor begrænset, hvorfor risikoen for fejl er meget stor.Det er vigtigt at sikre en fortsat god implementering af loven. Dette skal ske gennem service og vej-ledning, og indsats overfor virksomheder og brancher. Denne del er startet i skattereformsprojektet i2011 og vil fortsætte i 2012. Efter implementeringsperioden vil indsatsen blive rettet mod kontrol afvirksomhedernes opgørelse af afgiften, samt at alle virksomheder, der er omfattet af loven, også erregistreret for afgiften.
Side 32 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet omfatter også uddannelse og vidensdeling for medarbejdere i SKAT, da der er tale om nylovgivning.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
H. Afgifter af spil m.v.Nyt landsdækkende projekt med start primo 2012 og afslutning ultimo 2012Med ikrafttræden 1. januar 2012 af de nye regler på spilleområde skal alle afgiftspligtige registreresfor spilleafgiften. Samtidig skal udbydere af de liberaliserede spil – væddemål og online/kasinospil -have tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde spillene.Der skal derfor etableres hensigtsmæssige processer til sikring af informationsstrømmen mellemSpillemyndigheden og SKAT. Det skal sikres gennem en massiv informationsspredning, at alleaktører får kendskab til de danske spilleafgifter og reglerne for registrering, angivelse og betaling afafgifterne.Projektet opdeles i indsats overfor:Spil uden indsats (konkurrencer mv.) dels 1) for at sikre, at der sker den registrering for afgif-ten, som udbyderne som noget nyt skal anmelde, inden de kan udbyde spillene, dels 2) for atsikre, at spil med indsats registreringsmæssigt og afgiftsmæssigt udskilles fra spil uden indsats.Spilleautomater, for at sikre, 1) at der betales korrekt afgift fra alle spillesteder, 2) at der kunsker udlodninger til dokumenterede velgørende formål, og 3) at der ikke sker uberettiget ma-nuel udbetaling af gevinster.Aktører på det danske spillemarked, der ikke er registreret og/eller ikke er bekendt med regler-ne for registrering, angivelse og betaling.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
I. EMCS – handel med punktafgiftspligtige varer i EUMed indførsel af EMCS (Excise Movement and Control System) har de europæiskeskatteforvaltninger fået mulighed for at gennemføre en mere effektiv kontrol af virksomheder, derhandler med vin, øl, spiritus, tobak og energiprodukter (fx olie og gas) under afgiftssuspension overEUs indre grænser. Projektet vil have særlig fokus på de risici, som afdækkes af EMCS.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
1.1.10 Tema: Registrering og ophørA. Nægtelse af registrering og tvangsafmeldelse - videreførelse som uregistreret virksomhed
Side 33 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet bygger på erfaringer fra et tilsvarende projekt i 2011, og bl.a. med udgangspunkt heriforventes en række nye indsatstiltag implementeret i 2012. Projektet påbegyndes primo 2012 ogafsluttes ultimo 2012Indsatsen har fokus på virksomheder, der fortsætter deres aktivitet, selvom de er blevet tvangsafmeldteller er blevet nægtet registrering.Når retten til at drive virksomhed bliver tvangsinddraget eller nægtet, skyldes det typisk, at en virk-somhed skylder et betydeligt beløb til det offentlige, eller at der ikke har været orden i virksomhedensregnskab. Projektet skal synliggøre, at det har konsekvenser at fortsætte den ulovligevirksomhedsdrift.Forbedret information til virksomhederneOrientering til virksomhedens kunder om, at de handler med en uregistreret virksomhedAdministrative bøder ved fortsat uregistreret virksomhedsdriftBrug af udvidede udsøgningsmulighederUdnyttelse af mulighed for at få nedlagt fogedforbudOptimering af interne processer og arbejdsgange.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
B. Ophør af virksomhedDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart i januar 2012. Projektet forventes afsluttetultimo 2012.Ved ophør af virksomhed er der risiko, for at der både skatte- og momsmæssigt ikke sker korrekt an-givelse på en række områder. Det kan være fejl i avanceopgørelser, aktieavancer, opsparet overskud,momsreguleringsforpligtigelser på aktiver m.v.Disse fejl ønsker synliggjort gennem en kontrolindsats. Dernæst gennemføres der en forebyggendevejledningsindsats, således at fejlene ikke gentager sig. Vejledningsindsatsen skal ske ved at udarbej-de en målrettet informationsfolder på papir, en elektronisk informationsfolder knyttet til afmeldelses-blanketten, bruge pressen og undervise rådgivere.Målgruppen er både ophørte personlige virksomheder og selskaber. I vejledningsdelen er målgruppenendvidere rådgivere, revisorer, interesseorganisationer og erhvervs- og selskabsstyrelsen.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark.
C. Tvangsopløsning af selskaber
Side 34 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010 og 2011. Der blev i kalenderåret2009 konstateret en stor stigning i antallet af selskaber, der sendes til tvangsopløsning af Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen hovedsagelig på grund af manglende indsendelse af årsregnskab.Der forventes omkring 7.000 selskaber til tvangsopløsning pr. årSKAT kan udsøge selskaberne elektronisk i Registreringstidende. Desuden modtager SKAT møde-indkaldelser fra skifteretterne og Sø- og Handelsretten. SKAT foretager herefter en gennemgang aftilgængelige regnskabsmæssige oplysninger, dels fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og dels fraSKATs egne registre. På den baggrund besluttes, om SKAT skal give møde i skifteretten for at stillespørgsmål direkte til selskabets ledelse, eller om SKAT skriftligt beder skifteretten om at stillespørgsmålene, eller om selskabet er uproblematisk, således at sagen kan henlægges.Gennemgang af regnskabsmaterialet foregår i selskabet, mens eventuelle indkomstændringer gennem-føres typisk hos hovedaktionæren.Ved gennemgang af regnskabsmaterialet undersøges især følgende forhold:Manglende aktiver (herunder pengekassen) i selskabet, som er overført til hovedaktionæren.Manglende indfrielse af hovedaktionærens gæld til selskabet.Manglende afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indeholdt hos hovedaktionæren.
I disse tilfælde foretages reguleringen hos hovedaktionæren.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
1.1.11 Tema: SelskabsskatA. RevisorforbeholdDer er tale om et landsdækkende projekt, som blev påbegyndt i juli 2010 med forventet afslutningultimo 2012.Et forbehold eller angivelse af supplerende oplysninger i en revisorerklæring i årsrapport for aktie- oganpartsselskaber skyldes ofte, at gældende lovgivning ikke er overholdt. I tilfælde af eksempelvismanglende afregning af skatter og afgifter, ulovlige aktionærlån og manglende overholdelse af bogfø-rings- og regnskabsbestemmelser, er der risiko for, at skatte- og afgiftsgrundlaget ikke er opgjort kor-rekt. Der må derfor antages at foreligge en særlig risiko for fejl eller manglende angivelser/betalinger,når revisor angiver forbehold eller supplerende oplysninger i årsrapporten.Hvis SKAT ikke reagerer på disse forbehold, er der risiko for, at forbehold anses for accepteret afSKAT, hvorfor revisorer og selskaber ikke retter op på de forhold, der gav anledning til forbeholdeneeller supplerende oplysninger.På grundlag af stikprøvevis udvalgte sager har projektet fokus på bl.a. at få selskaberne til dels at be-rigtige de forhold, der har givet anledning til forbehold/supplerende oplysninger, og dels at selskaber-
Side 35 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
ne forholder sig således, at de fremover undgår, at revisor har anledning til at angive forbe-hold/supplerende oplysninger.I projektet er etableret et samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på at nedbringeantallet af ulovlige aktionærlån.Det er konstateret, at antallet af selskabsselvangivelser med afkrydsning for forbehold og supplerendeoplysninger i selskabers årsrapporter er stigende. I 2008 var afkrydset for forbehold/supplerende op-lysninger i ca. 34.000 selskaber, i 2009 var antallet ca. 40.500 og i 2010 ca. 41.500 selskaber.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
B. Store virksomheder (ekskl. TP og selskaber omfattet af mandtal i enheden Store Selskaber)Der er tale om et videreført projekt, som forventes afsluttet medio 2012.I forbindelse med vedtagelse af lov om digitalisering af regnskabsoplysninger, blev det i bemærkningerneanført, at større selskaber med en omsætning over 100 mio. kr. skal indsende et skatteregnskab, idet detforventes at selskaberne på grund af deres størrelse underkastes en eller anden form for ligning af SKAT.Projektet er målrettet dette segment, der omfatter et større antal selskaber og koncerner, som det har vist sigvanskeligt at dække via de øvrige indsatsprojekter. For de større selskaber kan en del problemstillinger somf.eks. omstruktureringer, interne transaktioner såvel indenlandske som udenlandske, kun afdækkes ved ensamlet ligning af selskaberne i koncernerne.Selskaberne er omfattet af en bred vifte af kompliceret lovgivning, hvorfor risikoen for fejl er tilsvarendestørre. Complianceundersøgelsen viser, at den gennemsnitlige numeriske regulering er seks gange så høj iselskaber som blandt selvstændige og i nærheden af det tredobbelte, når man ser bort fra ekstremer.Det landsdækkende projekt påbegyndes med baggrund i en række regionale projekter og koordinerer erfa-ringerne på tværs af regionerne. Udover at skabe synlighed omkring SKATs indsats overfor de større sel-skaber, forventes det tillige, at projektet kan bidrage med anbefalinger til den fremtidige håndtering af ind-satsen for selskaberne i dette segment.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
C. Selskaber, herunder genbeskatningDer er tale om et nyt projekt som påbegyndes i september 2012 og afsluttes i august 2013.Indsatsen sætter fokus på selskabers genbeskatningssaldi, herunder genbeskatning.En genbeskatningssaldo opstår, når der i et givent år er sambeskatning med et udenlandsk selskab/fastdriftssted med underskud, som anvendes til at nedbringe den danske skattebetaling.Genbeskatningssaldiene er udtryk for den skat som den danske skattebetaling er nedbragt med vedudnyttelsen af underskud fra udenlandsk selskab/fast driftssted. Der har siden 2005 været pligt til at
Side 36 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
selvangive genbeskatningssaldi. Genbeskatningssaldiene kan løbende komme til genbeskatning, hvor-ved der skal ske skattebetaling i Danmark.Indsatsen tager udgangspunkt i tidligere erfaringer fra Region Nordsjælland med vejledning af selskaber ogrådgivere samt efterfølgende kontrol. Indsatsen skal sikre en korrekt opgørelse af genbeskatningssaldi, samtat genbeskatningsbeløb er kommet korrekt til beskatningStrategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
D. Negativ selskabsskat.Den nærmere tilrettelæggelse af indsatsen på området afventer vedtagelse af ny lovgivning.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
1.1.12 Tema: Sort arbejde/Sort økonomiA. FairplayDet etablerede samarbejde med en række andre myndigheder om særlig indsats overfor sort arbejde,socialt bedrageri og sort økonomi fortsætter i projekt Fairplay i 2012, projektet påbegyndes primo2012 og afsluttes ultimo 2012.De grundlæggende principper om særlig fokus på de vigtige delelementer:Øget kontrolindsats mod de mest risikofyldte brancherHoldningsbearbejdende kampagnerNye værktøjer og kontrolbeføjelser skal søges udviklet og forbedret i forhold til den samledeindsats.I 2012 planlægges en spektakulær aktion målrettet mod én særlig risikobranche, hvor alle regioner iden samme uge foretager en intensiv kontrolaktion.Indsats overfor andre brancher sker efter en individuel vurdering i de enkelte regioner under hensyn tilgeografi og risikovurdering. Indsatsen afvikles løbende hen over året efter den planlægning, som eraftalt i de regionale kontaktudvalg. Planlægningen skal være udarbejdet senest med udgangen af 1.kvartal 2012.Der sættes særlig fokus på, at der i forbindelse med kontrolaktionerne sker opfølgning på givne pålægog anvisninger.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
B. Aftagere af modspillerydelser i rengøringsbranchen
Side 37 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der er tale om et videreført projekt, som forventes afsluttet primo 2012.Projektet har til formål at begrænse mulighederne for, at ”modspillere” indenfor rengøringsbranchen kanafsætte deres sorte rengøringsydelser. Det er også et mål med projektet, at begrænse socialt bedrageri udførtaf nogle af de ansatte i branchen.Erfaringer viser, at der er væsentlige problemer med udeholdt omsætning, brug af sort arbejdskraft og kæ-desvig i rengøringsbranchen. Det sorte arbejde forekommer navnlig, hvor rengøringsarbejdet udføres gen-nem flere led af underleverandører til en rengøringsvirksomhed.De virksomheder, der aftager rengøringsydelser, vil i almindelighed have en interesse i at undgå ”sort ren-gøring”, og dermed risikoen for negativ omtale. Projektet benytter sig af dialog og vejledning overfor devirksomheder, der aftager rengøringsydelser. Målet med denne tilgang er at sætte fokus på mulighederne forat undgå, at virksomheden bliver offer for sort rengøringsarbejde.Projektet indgår i dialog og samarbejde med nogle af de større rengøringsfirmaer for at sikre, at kontrakterog interne forretningsgange medfører korrekt registrering og afregning hos underleverandøren.Endelig vil projektet via stikprøvekontroller i rengøringsbranchen sætte fokus på problemets omfang, ogefterprøve hvordan dialogen og samarbejdet påvirker regelefterlevelse hos underleverandøren. Projektet vilblive evalueret med henblik på at vurdere den fremadrettede indsats på området, samt mulighederne for atudbrede de anvendte metoder til andre områder.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
C. AnmeldelserProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012.En af målsætningerne er, at reducere borgernes og virksomhedernes accept af manglende regelefterle-velse samt øge borgernes oplevelse af risikoen for at blive opdaget, hvis man snyder med skatter ogafgifter.Det anses derfor for centralt, at de borgere som kommer med seriøse anmeldelser også oplever, at an-meldelserne behandles seriøst af SKAT, at man oplever, der bliver taget fat i de konkrete henvendelserog problemstillinger.Arbejdet med anmeldelser har følgende formål:At videreføre det arbejde, som det landsdækkende anmeldelsesprojekt har igangsat i 2011.Levere analyser og statistik til brug i bekæmpelse af sort arbejde/sort økonomi.Fastholde og videreudvikle samarbejdet med øvrige myndigheder.Fastholde og videreudvikle samarbejde med øvrige projektgrupper, som beskæftiger sig medsort arbejde.Statistikken fra styringsarket i 2011 viser, at anmeldelser vedr. enkelte brancher bærer præg afmanglende kendskab til skatteregler, og at et øget samarbejde med disse brancher kan mindskemanglende regelefterlevelse i disse brancher.
Side 38 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Øget synlighed i pressen. Anmeldelsesprojektet kan se en markant stigning i modtagne anmel-delser efter TV 2 udsendelser, ”Razzia – SKAT rykker ud”, og de fleste kom fra borgere, hvil-ket må siges at være positivt i forhold til folks ønske om øget regelefterlevelse.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
D. OmfaktureringDer er tale om et nyt pilotprojekt med opstart i januar 2012. Projektet forventes afsluttet ultimo 2012.I forbindelse med flere regionale projekter har det vist sig, at der i et ukendt omfang foretages omfak-turering af varer.Omfaktureringen består i, at sælger skriver noget andet på fakturaen end det, der faktisk bliver solgt.Derved opnår man at få køb af private forbrugsgoder anført på en faktura som virksomhedsrelateredeog fradragsberettigede køb.Erfaringer har indtil videre vist, at der typisk er tale om dyrere forbrugsgoder i form af biler, møbler,TV el.lign. Desuden viser omfakturering sig også i forbindelse med ombygning eller vedligeholdelseaf privatboliger, hvor udgiften er faktureret som om den vedrører erhvervsmæssige bygninger.Indsatsen på området vil primært bestå i kontrol af udvalgte virksomheder. Området er velegnet tilbrug af IT-revision, hvorfor der så vidt det er muligt vil blive gjort brug heraf.Der informeres om indsatsen ved brug af medierne for at vise, at der er fokus på området. Det skalfremgå tydeligt, at der er en risiko for at blive opdaget, og at de økonomiske konsekvenser af at bliveopdaget langt overstiger den opnåede fordel.Kontroller vil give et overblik over omfanget af omfakturering indenfor forskellige brancher. Dermedskabes grundlag for at indlede en dialog med de relevante brancheforeninger, så der ved fælles hjælpkan arbejdes på at mindske omfanget af omfaktureringer.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
E. BoligJobPlan.Nyt projekt som påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2013.Borgere kan få fradrag for udført arbejde under BoligJobPlan ordningen, hvis arbejdet udføres underopfyldelse af særlige krav.Målet med ordningen er at sætte gang i væksten og at flytte aktiviteter fra den sorte økonomi til denhvide, dvs. sikre at personer og virksomheder, der modtager betalinger for arbejde udført for private,også bringer dette til beskatning.
Side 39 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Det forhold, at opgaver, fradrag og betalinger skal anmeldes digitalt til SKAT, forventes at få mangetil at afstå fra at forsøge at svindle med ordningen. Det er i den forbindelse vigtigt, at ordningen mar-kedsføres klart, og at det understreges, at ordningen vil blive kontrolleretPersoner, som tjener mere end 50.000 kr. gennem ordningen skal momsregistreres, jf. de almindeligtgældende regler. SKAT vil tilrettelægge procedurer, der sikrer at personen er opmærksom på dennepligt. Det sikres herved, at ordningen ikke påfører momsregistrerede virksomheder og selskaber unfairkonkurrence.Alt i alt vil der være tale om, at ordningen vil gøre det langt lettere for borgerne at sikre sig, at skatte-reglerne følges for de ydelser, de betaler for. For person-person-betalinger vil ordningen i vid ud-strækning være selv-kontrollerende og for virksomheder der deltager i ordningen vil SKAT få adgangtil kvalificerede kontroloplysningerStrategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
F. Sort arbejde – nye regler. FLDer er tale om et videreførelse af landsdækkende fra 2011, projektet forventes afsluttet ultimo 2012.Der vil blive gennemført en styrket indsats, der understøtter en række skattepolitiske initiativer vedrø-rende ny og ændret lovgivning, som kræver styrket vejlednings- og kontrolindsatser fra SKATs kun-deservice- og indsatsenheder.Det gælder i særlig grad håndhævelse af de kommende skærpede regler mod sort arbejde, herunderøget synlighed ved stikprøvekontroller og kontrol af påbud om digital betalingUdvælgelsen af indsatsområder tager dels udgangspunkt i resultaterne af complianceanalyserne,Rockwoolfondens forskningsresultater og dels i forhold til kendskab og erfaringsgrundlag til de enkel-te risikofyldte brancher og områder. Projektet vil endvidere kunne tage udgangspunkt i et forløb medbåde vejledning og kontrol i forhold til de udvalgte brancher.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
G. Bekæmpelse af social dumping. FLDer er tale om et nyt projekt som påbegyndes primo 2012 og forventes afsluttet ultimo 2012.Social dumping er et voksende problem på det danske arbejdsmarked. De senere års indsats overforsocial dumping viser, at der er betydelige problemer i forhold til udenlandske virksomheders og ar-bejdstageres overholdelse af lovgivningen på området. Der er virksomheder, der unddrager sig at beta-le skat og moms, ligesom sikkerhedskrav og hensyn til arbejdsmiljø ignoreres. Og der er udenlandskarbejdskraft, der udnyttes og misbruges. Aftaleparterne er enige om, at dette er uforeneligt med dendanske model.
Side 40 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Det er ikke alle udenlandske virksomheder, der registreres i Register for Udenlandske Tjenesteydere(RUT), ligesom det ikke er alle virksomheder i RUT, der reelt eksisterer i hjemlandet. Det er med tilat vanskeliggøre den indsats, der ydes for at afsløre virksomheder, der ikke overholder den danskelovgivning på området.Indsatsen skal tilrettelægges under hensyntagen til EU-retten.Der skal laves en indsats mod social dumping med henblik på afsløring af udenlandske virksomhederog arbejdstagere, der udfører ulovlige aktiviteter i Danmark.Der skal bl.a. gennemføres større fællesaktioner, der sikrer effektiv kontrol af relevante brancherkombineret med hurtig sanktionering ved lovovertrædelser, fx gennem administrative bødeforlæg.
SKAT bidrager endvidere til en styrkelse af de tre regionalt forankrede udrykningsenheder i Arbejds-tilsynet, så omfanget og hurtigheden af Arbejdstilsynets udgående kontrol og tilsyn med udenlandskevirksomheder øges. Politiet indgår også i udrykningsenhedernes indsats, blandt andet for at sikre enhurtigere og mere effektiv sanktionering ved lovovertrædelser.
De større fællesaktioner koordineres og prioriteres på baggrund af en systematisk risikovurdering mv.Indsatsen skal koordineres i forhold til FairPlay samarbejdet.I projektet vil der blive lagt særligt fokus på byggebranchen, som er en af de brancher, hvor der er enstørre forekomst af fejl, uregistrerede virksomhed og sort arbejdskraft. Undersøgelser viser at 40 % afdet sorte arbejde udføres i byggebranchen.Derudover er der stor gennemstrømning i branchen, hvilket giver større risiko for, at aktørerne ikkehar kendskab til reglerne. Disse forhold kombineret med, at det er en branche der har været igennemnogle krisefyldte år – og ligeledes foranlediget af videreførelsen af BoligJobPlan, som afløses i 2013af energirenoveringsordningen – gør, at der iværksættes en målrettet fokus på branchen.Som en del af projektet mod social dumping skal der gennemføres en vejledningsindsats, som derefterfølges op med tjek og kontrol. Kontrol foretages delvis som udgående kontrol af bogførings- og regn-skabsmateriale og delvis som kontrolaktioner på byggepladserne.Projektet skal medvirke til, at opdagelsesrisikoen ved snyd opfattes som stigende, hvilket vil få lovly-dige aktører til at vedblive med at være lovlydige, og medvirke til at stregspillere og modspillere be-sinder sig.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
H. Brancher med lav regelefterlevelse FLProjektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2013.Der er tale om en samling af tre projekter, som på baggrund af fastlagte risikoområder, vurderes atudgøre en væsentlig del af skattegabet, herunder med særlig fokus på modspillere. Indsatsen sker somopfølgning på complianceundersøgelsen 2008, Rigsrevisionens beretning om SKATs indsatsstrategi
Side 41 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
og handleplan samt rapport om initiativer, der øger regelefterlevelsen. Initiativet vil samtidig under-støtte Inddrivelseshandleplanen.Rådgiverne spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes regelefterlevelse i praksis, og der etableressom led i styrkelsen af indsatsen på virksomhedsområdet et særligt projekt med fokus på rådgivernesbetydning for regelefterlevelsen.Der udpeges en strategisk samarbejdspartner for de tre projekterStrategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
I. Vidensservicebranchen – moms og fradrag.Vidensservicebranchen består af en lang række underbrancher, såsom juridisk bistand, skatterådgiv-ning, rådgivende ingeniørvirksomhed og reklamebureau. Det generelle formål med nærværende pro-jekt er at foretage en opfølgning på complianceprojektet for 2008.Det konkrete formål med projektet er at forbedre vidensservicebranchens regelefterlevelse og ned-bringe fejlprocenten i virksomhedernes momsangivelser samt de afledte ændringer over til virksom-hedernes selvangivelser vedrørende selskabs- og virksomhedsskat.Complianceundersøgelsen har påvist, at skatte- og momsgabet indenfor vidensservicebranchen beståraf en bred vifte af fejl, og at stort set ingen virksomheder begår enkeltstående fejl. Derfor giver detgod mening at tænke fejl i kombination, fordi fejl, der lovgivningsmæssigt eller indsatsmæssigt hæn-ger sammen, med fordel kan indtænkes som én fejl.Det nye i dette projekt er, at der foretages en klar opdeling af fejltyperne i fejltyper, der i særlig grader vejledningsegnede og fejltyper, der er kontrolegnede.II. Hotel- og restaurationsbranchen excl. pizzeriaer.Erfaringerne viser, at der fortsat er behov for en målrettet indsats mod hotel- og restaurationsbranchen.Formålet med projektet er en forsat styrket indsats overfor sort og illegal arbejdskraft samt socialt be-drageri.Udvælgelsen af hotel- og restaurationsbranchen tager bl.a. udgangspunkt i resultaterne af compliancefor 2006 og 2008. På baggrund heraf udføres forskellig kontroller, revisioner samt eventuelt et forløbmed både vejledning og kontrol af hotel- og restaurationsbranchen.Tidligere kontroller i branchen har vist:Ansatte, der også modtager overførelsesydelserAnsatte, der ikke fremgår af lønregnskabetUdlændinge, som arbejder illegalt i landet
Erfaringen indikerer, at man i dette projekt vil finde:
Side 42 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Udeholdt omsætningDobbeltsnyd dvs. ansatte der ikke fremgår af lønregnskabet og samtidig modtager socialeydelserSorte indkomster/ lønningerUregistrerede virksomheder
I forhold til Fairplaykonceptet vil dette indsatsprojekt anvende et bredere spektrum af indsatsformer såsom kombinerede kontrolaktioner og revisioner af den enkelte virksomhed.
III. Transportbranchen.Complianceresultaterne vedrørende indkomstårene 2006 og 2008 har vist, at der laves mange fejl itransportbranchen og oven i købet går udviklingen i den forkerte retning. Derfor vil SKAT i 2012 og2013 se nærmere på transportbranchen.Formålet er at informere branchen om, hvilke fejl der laves, og hvordan udviklingen har tegnet sig i de2 undersøgte indkomstår. Formålet med denne information er, at branchen bliver gjort opmærksom på,hvilke fejltyper de skal være ekstra opmærksomme på og undgå fremover.Derudover vil der også blive gennemført skatte- og afgiftskontroller i transportbranchen.Formålet med kontrollerne er, at der rettes op på forholdene hos de virksomheder og ansatte, som ikkefølger skatte- og afgiftslovgivningen. Det er unfair konkurrence, hvis der er virksomheder og ansatte itransportbranchen, som ikke vil følge lovgivningen.
1.1.13 Tema: Værdipapirer og finansielle instrumenterA. Finansielle posterDer er tale om videreførsel af et igangværende pilotprojekt, som afsluttes primo 2012.Pilotprojektet afløses derefter af et landsdækkende projekt, som er planlagt til at slutte primo 2013.Ved forårspakken 2.0 blev der for selskaber indført nye og meget komplekse regler på aktieområdet,samt mindre ændringer i kursgevinstloven.SKAT har i 2011 gennemført et pilotprojekt, der viste, at de drastiske ændringer på dette område harudløst en forøget risiko for fejl.De nye regler indebærer, at selskaber primo indkomståret 2010 skal tage højde for særligeovergangsregler. Projektet sætter fokus på indkomståret 2010, så det sikres, at både overgangsreglerog de nye regler anvendes korrekt for værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven,og sådan at saldi fremføres korrekt.Vejledning om overgangsreglerne samt de nye regler vil indgå som en stor del af indsatsen.
Side 43 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
B. AnpartsprojekterPilotprojektet som påbegyndes primo 2011 og afsluttes primo 2012.Formålet er at sikre korrekt selvangivelse fra deltagere i masseanpartsvirksomheder og deltagere i 10-mandsprojekter. Erfaringer viser, at kommanditister ikke selvangiver korrekt eller helt undlader, atselvangive et resultat af anpartsvirksomheden.Grunden til, at der ikke bliver selvangivet korrekt er, at kommanditisterne, der for mangesvedkommende er almindelige lønmodtagere, ikke har kendskab til de komplicerede regler om denskattemæssige opgørelse af anpartsindkomsten, ikke forstår skattebilagene mv., der er udarbejdet afprojekternes udbydere osv.Andre kommanditister i masseanpartsvirksomheder selvangiver ikke, fordi de er af den opfattelse, atSKAT allerede har indberettet resultatet af anparterne i den modtagne årsopgørelse/selvangivelse. Dervil blive arbejdet med, at nettoindkomsten fra kommanditistvirksomheden bliver fortrykt i felt 217(over-/underskud vedrørende anpartsvirksomhed – kapitalindkomst) og/eller felt 254 (genvundneafskrivninger vedrørende anpartsvirksomhed – kapitalindkomst).Fejl vedr. 10-mandsprojekter skyldes hovedsagelig, at der er fejl i udbyderomkostninger samt ændredeanskaffelsessummer og afskrivninger. Projektet har endvidere til formål, at 10-mandsprojekterne selv-angiver korrekt således, at der ikke efterfølgende skal foretages ændringer af skatteansættelsen.Det er projektets mål, at mindst 85 % af kommanditisterne selvangiver korrekt.Endvidere vil projektets målsætning være at få fortrykt nettoindkomsterne på årsopgørelsen vedrøren-de anparter anskaffet som nye efter den 12. maj 1989.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
Side 44 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.2. Borgere
1.2.1 Tema: Compliance borgere – indkomståret 2010
A. Compliance borgere – indkomståret 2010Projektet er påbegyndt i august 2011 og forventes afsluttet medio 2012.Projektet måler regelefterlevelsen hos borgerne. SKAT har tidligere gennemført complianceprojekter forindkomstårene 2006 og 2008.Dette projekt for indkomstår 2010 gennemføres for at undersøge, om der er sket ændringer i borgernesregelefterlevelse fra 2006 og 2008 til 2010.Projektet vil kunne vise på hvilke områder, der er sket ændringer i regelefterlevelsen, herunder hvilkefejltyper, der er sket ændringer i. Projektet skal endvidere sikre, at alle grupper af borgere – uanset”risikoprofil” kan blive omfattet af en kontrol.Der udføres kontrol af 2.700 ”højrisiko” borgere, 1.200 ”mellemrisiko” borgere og 600 ”lavrisiko”borgere.I projektet vil det endvidere blive muligt, at måle skattereformens betydning for regelefterlevelsen.Med de tidligere gennemførte og dette complianceprojekt bliver det i endnu højere grad muligt, atunderstøtte SKATs indsats på borgerområdet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
1.2.2 Tema: GlobaliseringA. Skattepligtsophør og fraflytterbeskatningDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt (se ovenfor), som afsluttes medio 2011.Projektet påbegyndes i juli 2011 og forventes afsluttet medio 2012.Fraflytning til udlandet vil sædvanligvis medføre ophør af dansk skattepligt. Bevares en relation til Dan-mark ved ex. ejer/rådighed over en bolig i landet kan den danske skattepligt fortsat være aktuel.Danmark har ofte en højere skat på indkomsten end andre lande. Ophør af dansk skattepligt kan derfor be-tyde store besparelser på skattebetalingen. Det kan tilskynde borgere til uretmæssig opgivelse af dansk skat-tepligt.Projektet skal have fokus på om skattepligten reelt er ophørt, og at der sker en korrekt selvangivelse vedophørsbeskatning.
Side 45 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
En indgangsvinkel kunne være at fokusere på borgere fraflyttet Danmark, men som fortsat ejer en bolig iDanmark, der ikke er lejet ud.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
B. Nedslag i skatten efter ligningslovens § 33 AProjektet er et pilotprojekt, som påbegyndes medio 2012 og afsluttes medio 2013.Lønindkomst erhvervet i udlandet er under visse betingelser lempelsesberettiget ved skatteberegnin-gen, jf. ligningsloven § 33A.Projektets hovedformål er at belyse omfanget af anvendelsen af ligningsloven § 33A, herunder at for-søge at afdække omfanget af eventuel uberettiget anvendelse af bestemmelsen.Projektet skal desuden bidrage til at udbrede kendskabet til betingelserne for anvendelsen af bestem-melsen. Det overvejes desuden, om der skal ske vejledning overfor de arbejdsgivere, der søger omfritagelse for dansk skattetræk.Der er ikke tidligere foretaget kontrol i større omfang af det selvangivne vedrørende de danske skatte-yders udlandsforhold, herunder anvendelsen af ligningsloven § 33A. Der er foretaget enkelte kontrol-ler af ligningsloven § 33 A i forbindelse med et globaliseringsprojekt i 2008, men projektet gik ikkespecifikt på anvendelsen af ligningsloven § 33A. Erfaringerne fra disse stikprøvekontroller viser, atfuldt skattepligtige ofte får exemptionlempelse efter ligningsloven § 33A, selvom betingelserne ikkehar været opfyldt.Indsatsen vil bestå af både vejledning og stikprøvekontroller.Projektet skal bidrage med ny viden i forhold til planlægningen af fremtidige indsats.Strategisk Samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
1.2.3 Tema: Person indlandA. Lønmodtagere med store fradragDer er tale om en videreførelse af et igangværende projekt, som først afsluttes medio 2012, og eftergennemført evaluering tilrettelægges det nye projekt, som forventes afsluttet medio 2013.Projektets hovedformål er at sikre, at der ikke tages store, uberettigede fradrag blandt lønmodtagere.Erfaringerne fra tidligere regionale projekter samt de foreløbige erfaringer fra det landsdækkende pro-jekt for 2011 viser, at regelefterlevelsen på området er lille.For indkomstår 2010 (som behandles i 2011 projektet) er der gennemført en stramning af lovgivnin-gen, således at fradrag for kost og logi for lønmodtagere begrænses til 50.000 kr. årligt. Der er indført
Side 46 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
et nyt felt (429) hertil på selvangivelsen. Indførelsen af det nye felt burde medføre, at fradrag i ”detgamle” felt 449 stort set bortfalder. Dette er imidlertid ikke sket.Der er i det landsdækkende projekt for 2011 på ca. 4 måneder reguleret for i alt ca. 38 mio.kr, hvorafknap 27 mio.kr. vedrører reguleringer til netop felt 449.En kampagne med udsendelse af informationsmateriale til arbejdsgivere i 2011 projektet har ikke haftnogen tilstrækkelig effekt. Projektet vil derfor i 2012 forsøge at opnå en mere direkte dialog med løn-modtagerne ved at forsøge at arrangere servicebesøg på større virksomheder med mange udenlandskeansatte. Indsatsen vil således bestå af kontrol, kombineret med service/informationsbesøg og evt. ud-sendelse af informationsmateriale.Den regionale indsats i Midtjylland for indkomståret 2009 har medført, at 40 sager er indstillet til bødestraf.Allerede nu er der også flere sager på vej for indkomståret 2010. Det er derfor også SKATs forventning, atder i 2012 projektet vil være sager, som vil medføre bødestrafStrategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
B. Genoptagelse personer - overvågningsprojekt – IndsatsDer er tale om videreførelse af et landsdækkende projekt fra 2011, som forventes afsluttet den 1. ok-tober 2013.Den øgede brug af TastSelv, herunder muligheden for digitalt at ændre sin årsopgørelse efter selvan-givelsesfristen, kan medføre fejl på grund af misforståelser eller direkte snyd. Dette har vist sig at væ-re en trussel mod retssikkerheden og forøger skattegabet.Projektet vil overvåge hvilke tendenser, der er i de indtastede ændringer til årsopgørelserne. Disseobservationer giver grundlag for det videre kontrolforløb i SKAT.Derudover vil der også blive foretaget ændringer af årsopgørelsen for skatteydere, der har været forkreative med fradragene på årsopgørelsen. Der kan også blive tale om, at kreative skatteydere bliversat i karantæne i TastSelv, og dermed ikke kan benytte ordningen i en periode.1.2.4 Tema: Registrering og ophørA. Personer, der er erklæret konkursDer er tale om et videreført projekt, der forventes afsluttet medio 2012.I konkursåret gælder særlige regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark.
Side 47 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
I henhold til konkursskattelovens særlige regler, skal alene indkomster og fradrag, der ikke vedrører kon-kursen, medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst for konkursåret, mens øvrige indkomster ogfradrag skal medregnes i en særlig konkursindkomst.Erfaringsmæssigt er der en risiko for, at de indkomster og fradrag, der fremgår af servicebrevet, medregnesi den skattepligtige indkomst.Herudover skal det sikres, at underskud fra tidligere år ikke fremføres til modregning i konkursåret og frem-tidige indkomstår i strid med reglerne herfor.Forud for fristen for indgivelse af selvangivelsen vil der blive gennemført vejledning målrettet den berørtepersonkreds.I forbindelse med denne vejledning vil der også blive sat fokus på forskudsopgørelsen med henblik på atminimere risikoen for fremtidige restskatter og den dermed følgende fare for opbyggelse af restancer tilinddrivelse.Vejledningens effekt vil blive vurderet ved en efterfølgende kontrol af personkredsens selvangivelser.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
1.2.5 Tema: Sort arbejde/sort økonomiA. Socialt bedrageri. FLDer er tale om videreførelse af et finanslovsprojekt fra 2011, projektet afsluttes ultimo 2012.Misbrug af de offentlige velfærdsydelser, brug af ulovlig arbejdskraft mv. er uacceptabelt og undergravendei forhold til velfærdssamfundet. Et tværministerielt udvalg om bedre kontrol kom i efteråret 2010 med enrække anbefalinger til at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri. Det vil bl.a. ske gennem et styrket tvær-gående myndighedssamarbejde, koordinerede kontrolaktioner og øget tværgående anvendelse af data, fx fraeIndkomst.Projektet gennemføres i samarbejde med en lang række kommuner.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
1.2.6 Tema: Værdipapirer og finansielle instrumenterA. Beskatning af alm. aktier, investeringsforeningsbeviser, strukturerede obligationer og aktieløn(herunder nethandel)Projektet er en videreførelse af de foregående års aktiviteter på området, i 2012 og frem til medio2013 er der fokus på at forsøge at få forbedret regelefterlevelsen.Formålet med fortsat indsats på dette område også i 2012 er hele tiden at forsøge at få forbedret regel-efterlevelsen, fordi vi beskæftiger os med et meget stort fejlområde. Målgruppen er meget stor – ca.
Side 48 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1,5 mio. borgere har investeret i værdipapirer. Indsatsen skal derfor være af en sådan art, at vi får fle-re til selv at angive korrekt og helst ved brug af de billigste kanaler. I første omgang skal projektetbidrage til, at beregningssystemet bliver borgernes foretrukne selvangivelsesmetode ved at understøtteborgerne og SKATs organisation bedst muligt i forbindelse med udbredelsen af systemet.Der arbejdes endvidere med koordineret landsdækkende indsats på hele værdipapirområdet bygget påerfaringer fra foregående landsdækkende projekter på aktier, nethandel, finansielle kontrakter m.v.Den landsdækkende indsats sker i samarbejde med Koncerncenter mht. koordinering og Kundecente-ret mht. kundebetjening, dette for at sikre mere optimal håndtering af de problemer og udfordringer, vihar med aktieavanceberegningssystemet.Værdipapirområdet omfatter mange borgere og som de tidligere projekter har vist, er det et områdehvor regelefterlevelsen trods megen omtale og gennemført indsats, fortsat er meget lav. Der sker me-get på området, mange nye produkter dukker hele tiden op og indførelse af ny lovgivning samt indkø-ring af det nye aktieberegningssystem har medført en del problemer og usikkerhed på kort sigt, mendet forventes, at der på lang sigt på vil være en gevinst, såfremt indberetningsoplysningerne fra udby-derne er korrekte.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
B. Aktier ikke noteret på den danske børsDer laves i 2012 et nyt landsdækkende projekt vedrørende medarbejderaktier, arbejdet påbegyndesprimo 2012 og afsluttes primo 2013Region Nordjylland gennemførte i 2011 et regionalt projekt på området, hvor det viste sig, at medar-bejderaktier meget ofte tegnes til en favørkurs, og sælges tilbage til det udstedende selskab med enbetragtelig fortjeneste. Salget sker typisk året efter at den 5-årige båndlæggelsesperiode udløber, hvor-for det er aktionærernes generelle, fejlagtige opfattelse, at aktierne kan sælges skattefrit.Projektet i 2012, er en opfølgning på foregående års vejlednings- og kontrolindsats, der drejede sig omet enkelt konkret selskab. Det kunne konstateres, at der er en meget lille forståelse for reglerne ogdermed store ikke selvangivne skattepligtige avancer.SKAT vil i 2012 foretage en opfølgning på en bredere kreds af selskaber, for at undersøge og doku-mentere problemets omfang.Projektet har som overordnet formål at synliggøre problematikken overfor de berørte virksomheder ogderes aktionærer. Endelig kan projektet være med til at danne baggrund for en indberetningsordningfor køb/salg af medarbejderaktier.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
C. Finansielle kontrakter
Side 49 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet blev påbegyndt medio 2011 og afsluttes medio 2012, derefter gentages projektet, det nyeprojekt forventes afsluttet medio 2013. SKAT har konstateret, at der sker omfattende handel med fi-nansielle kontrakter, og det komplekse regelsæt volder store problemer.Problemerne viser sig både i relation til borgere og virksomheder, men også overfor rådgivere. Erfa-ringerne viser, at det ikke er viljen til at overholde reglerne, der mangler, men derimod manglendekendskab og evne, der resulterer i en ikke korrekt betaling af skat.I projektet bliver der iværksat en undersøgelse af efterretteligheden for de borgere, der har selvangivetresultat, men som ikke har været udsat for SKATs vejledning. Undersøgelsen har til hensigt at få klar-lagt, hvilke fejl der laves samt, hvor SKAT kan sætte ind for at forhindre disse.Med det kendskab SKAT har til finansielle kontrakter, vil SKAT stadigvæk målrette indsatsen overforborgere og virksomheder. Herudover vil SKAT målrette informationsindsatsen overfor de professio-nelle rådgivere og andre interessenter, da disse kan have stor indflydelse på målgruppens regelefterle-velse.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
Side 50 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.3 InddrivelseGenerelt om InddrivelseI 2012 vil der fortsat være fokus på at nedbringe restancerne til det offentlige, jf. måltallene på finansloven.Der er i 2010 og 2011 iværksat en lang række initiativer til at øge effekten af vores inddrivelsesarbejde. Denpositive effekt skal realiseres i 2012 og de kommende år. Effekten vil vise sig som en positiv inddrivelses-procent, hvor afgangen af restancer er større end tilgangen af restancer.Sideløbende med det almindelige inddrivelsesarbejde vil der i 2012 blive sat ind med ekstraordinære indsat-ser på udvalgte restanceområder. Vi sigter på, at skyldnere, der har en betalingsevne, hurtigst muligt skalbetale eller sættes i en afviklingsordning. Samtidig styrkes det forebyggende restancearbejde med det for-mål at dæmpe tilgangen af nye restancer.
1.3.1
Tema: Inddrivelse
PERSON
I. Alle personer med offentlige restancer, og som har betalingsevne, skal i betalingsafvikling. FLDer skal foregå en styrket indsats på 3 områder.I. A. Personlige skyldnere med store lønindkomster og B-indkomstmodtagere. FLDer skal ske en styrket indsats i et nyt projekt, som påbegyndes primo 2012 og afsluttes primo 2013.Baggrunden for projektet er, at ca. 1 300 personlige skyldnere i dag har så stor en lønindkomst, at dertrækkes 30% - og som er det maksimale træk, som kan foretages. Disse skyldnere vil imidlertid kunnevære i besiddelse af yderligere aktiver til genstand for udlæg, der vil kunne nedbringe restancerne.Endvidere findes der en række B-skatteydere, som f.eks. kunstnere og musikere, hvor en forstærketindsats ved udlæg vil kunne nedbringe restancerne.Projektet vil foretage en række udsøgninger på ovennævnte kategorier. De fremfundne sager vil blivegennemgået med henblik på, at der foretages udlæg i skyldnernes aktiver, som f.eks.bankindeståender, med henblik på at nedbringe restancerne.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
I. B. Alle skyldnere med betalingsevne skal under betalingsafviklingDer skal foregå en styrket indsats på at få alle personlige skyldnere, som har betalingsevne, under be-talingsafvikling.
I. C. Særskilt lønindeholdelse skal anvendes i fuldt omfangDet allerede igangværende projekt fra 2011 fortsætter i 2012.Mulighederne for anvendelsen af særskilt lønindeholdelse (for P-afgifter, DSB-bøder, licens m.v.)som inddrivelsesværktøj skal udnyttes fuldt ud med henblik på i løbet af 2012 at realisere en reel ned-gang i restancerne på disse særskilte områder og samtidig medvirke til at forebygge, at restancer op-står i samme omfang, som det er tilfældet i dag.
Side 51 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Strategisk samarbejdspartner: Midt- og Sydsjælland
ERHVERV
A. Målrettet styrkelse af den intensiverede inddrivelse af erhvervsrestancer. FLFinanslovsprojekt ”Udgående fogedforretninger” fra 2011 afsluttes med udgangen af 2011. Projektethar haft til formål at gennemføre konsekvent inddrivelse i alle igangværende virksomheder med re-stancer over 200.000 kr. Således foregår første møde med pantefogeden på virksomhedens adresse.Der er i projektet opnået en særdeles god effekt i forhold til at bidrage til at nedbringe skatte- og af-giftsrestancerne. Projektets idé og indhold videreføres i 2012 i basisinddrivelsen.For at fastholde den intensive indsats i 2012 og fortsat bidrage til at nedbringe de store skatte- og af-giftsrestancer styrkes basisinddrivelsen på dette område ekstraordinært med 20 årsværk.
B. Målrettet inddrivelse af erhvervsrestancer i større virksomheder. FLRestancemassen på igangværende virksomheder, som har mindre restancer til SKAT, er stor. Et stortantal virksomheder, herunder kreditværdige virksomheder, benytter skatte- og afgiftsrestancerne somen udvidet kassekredit.Gennem en målrettet og styrket indsats i forhold til den aktuelle virksomhedskreds vil vi realisere ennedgang i de mindre restancer og dels forebygge, at statskassen anvendes som kassekredit.Der tages udgangspunkt i nedenstående projekt om anvendelse af virksomhedsrestancer til RKI, såle-des at flest mulige af disse restancer kommer i statskassen med en enkel indsats i form at rykker, var-sel om RKI m.v. For de virksomheder, der efter indberetning til RKI ikke betaler, følges op med ud-læg i aktiver. Samtidig sættes der ind med en revurdering af henlagte sager og brudte betalingsaftaler,således at flest mulige af de omfattede restancer kommer igennem RKI-processen med mulighed foropfølgende udlæg.
C. Konsekvent indberetning af nye og gamle virksomhedsrestancer til RKI. FLProjektet er en videreførelse af et igangværende projekt fra 2011.Resultaterne fra projektforløbet i 2011 har vist, at der er en tydelig effekt ved konsekvent anvendelse afdette værktøj over for erhvervsrestancer mellem 7.500 kr. – 100.000 kr.Opgaven er organiseret i et landdækkende projekt for at sikre størst mulig effektivitet og ensartethed i op-gave-løsningen herunder skabe et fagligt projektmiljø til håndtering af en geografineutral opgave.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
D. Rådgivere på rette kurs
Side 52 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der er tale om et landsdækkende inddrivelsesprojekt med opstart januar 2012, projektet forventes af-sluttet ultimo 2012.Det har vist sig, at nogle rådgivere, som udfører økonomisk rådgivning af borgere og virksomhederikke selvangiver deres indkomst og heller ikke angiver og betaler deres moms og A-skat på rette mådeog til rette tid. Der er en risiko for, at sådanne rådgivere tilskynder klienter til at gøre det samme ogdermed forhøjer statens risiko for tab.Der skal ske en holdningsbearbejdning ved kontakt til og samarbejde med revisororganisationerne,Det danske Advokatsamfund og andre relevante brancheorganisationer, hvor emnet bliver sat pådagsordenen på kurser, generalforsamlinger samt i de respektive medlemsblade – oginformationskanaler.Indsatsen skal sikre, at rådgivere, som yder økonomisk rådgivning overfor borgere og virksomheder,lever op de til krav, som lovgivningen stiller, ligesom de ikke må være i restance til det offentlige.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
Side 53 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.4 Store SelskaberSKAT styrker i 2012 indsatsen for at sikre, at de store selskaber betaler korrekt selskabsskat i Dan-mark.Store Selskaber er en særskilt landsækkende enhed i SKAT, som håndterer ligning af selskabsskat forde koncerner i Danmark, der har en årlig omsætning større end 3 mia. kr., samt for koncerner somhandler indenfor egen koncern for mere end 10 mio. kr. om året. Endelig har Store Selskaber ansvaretfor at pengeinstitutter, forsikringsselskaber, og forsyningsselskaber betaler korrekt selskabsskat, samtansvaret for kulbrintebeskatningen og tonnageskatteordningen. Der er således tale om en enhed, der erorganisatorisk adskilt fra selve borger-/virksomhedsdelen, men som har snitflader til de nævnte områ-der. Enheden er organisatorisk tilknyttet SKAT København.Selskaber på mandtal i SKAT Store Selskaber er typisk karakteriseret ved at de:Er storeHar betydelig intern handel i koncernenEr placeret i flere landeHar meget komplekse skattemæssige problemstillinger med stor skattevolumenHar særlige aktiviteter
Kompleksiteten i koncernerne og de skattemæssige problemstillinger betyder, at der er risiko for atvirksomhederne laver fejl, ligesom omfanget af de skattemæssige transaktioner har betydning forSKATs vurdering af væsentlighed og risiko. Fejl i indkomstopgørelsen har således alt andet lige størreprovenumæssig virkning i relation til store koncerner end mindre selskaber, selvstændige erhvervsdri-vende eller borgere. Skat er endvidere en omkostning, og koncernerne har en forpligtelse i forholdejerne, til ikke have højere skatteomkostninger end skattelovgivningen, som de fortolker den, tilsiger.Bl.a. omfang, kompleksitet og tilstedeværelse i flere lande, gør også, at de store koncerner kan gørebrug af lovlige værktøjer til at tilrettelægge skattemæssige forhold. Endelig bemærkes, at de storekoncerner i vidt omfang gør brug af skatterådgivere.Store Selskabers projekter og de tilhørende sager strækker sig typisk over flere år, hvilket har en ræk-ke forskellige årsager. Kompleksiteten i de enkelte sager gør bl.a. i sig selv, at disse ofte tager lang tid,hvilket forstærkes af at selskaberne og deres rådgivere i mange tilfælde ikke er enige med Store Sel-skabers fortolkning af fakta eller lovgivning. I nogle projekter er der endvidere tale om, at der til sta-dighed kommer nye sager eller problemstillinger til.Derfor er der også en række projekter fra 2011, som fortsætter ind i 2012. Det gælder f.eks. projektetom underskudsselskaber, som handler om koncerner, der betaler ringe skat eller 0 skat. Det gælderprojekterne om kapitalfonde mv. og gennemstrømning, der bl.a. handler om, at koncernerne bringermidler ud af Danmark, som ender i skattelylande. Endelig så fortsætter også en række projekter påtranfer pricing området.Desuden starter Store Selskaber i 2012 et nyt projekt i forhold til de 150 allerstørste koncerner i Dan-mark. Målet er at sikre, at disse koncerner afregner korrekt. De 150 største koncerner havde i 2008tilsammen en omsætning på 2.223 mia. kr., en skattepligtig indkomst på 43 mia. og en skattebetalingpå 11 mia. kr.
Side 54 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Med så store beløb kan enkelttransaktioner udgøre en meget stor risiko. Desuden betyder størrelsen af,- og især antallet af selskaber i koncernen samt omfanget og arten af transaktionerne, - at der ofte ertale om meget komplicerede skattemæssige forhold.Det nye i projektet er, at hvert selskab, der bliver udtaget til revision behandles som et projekt. Hervedkan risici behandles på koncernniveau.På grund af de enkelte koncerners ofte unikke karakter, store enkeltstående transaktioner og komplice-rede skatteforhold, kan der være forhold i de allerstørste koncerner, som ikke umiddelbart indkredsesmed en tematisk projekttilgang. Den nye tilgang vurderes således at være mere effektiv til fremadrettetat sikre en korrekt skatteopkrævning. Projektet omfatter kontrol i i alt 30 koncerner over to år. Hvisder findes gennemgående fejl, så bliver denne viden delt ud til de resterende 120 største koncerner,samt til andre selskaber for hvem det måtte være relevant. De 150 største koncerner behandles i ettilsvarende søsterprojekt, som vedrører deres transfer pricing forhold.Projekterne vedrørende de allerstørste koncerner skal endvidere forbedre enhedens mulighed for atfinde og håndtere trends og tendenser i de allerstørste selskabers skatteadfærd, og i givet fald rapporte-re til lovgivningsniveau hvad der foregår, så der hurtigt kan reageres på huller eller uhensigtsmæssiglovgivning.Endelig så påbegynder SKAT et projekt, hvor de største virksomheder på mandtal i Store Selskaber eri fokus. Det handler om at etablere et styrket samarbejde med koncerner, som er indstillet på at afreg-ne korrekt. Her vil SKAT tilbyde et styrket samarbejde hvor hovedtanken er at få virksomhedernesangivelser korrekte så tidligt så muligt. Det skal bl.a. ske ved, at koncernerne fremlægger risikofyldteområder for SKAT løbende. Til gengæld leverer SKAT svar på det fremlagte hurtigst muligt. ForSKAT betyder det en mere korrekt afregning så tidligt så muligt, og for selskaberne bliver skatterisiciafklaret meget hurtigere end i dagI forbindelse med den nye finanslov for 2012 er der afsat 40 årsværk til større regelefterlevelse hosmultinationale mht. afregning og betaling af selskabsskatNedenfor følger en nærmere beskrivelse af alle projekter som Store Selskaber forventer at gennemførei 2012.
1.4.1 Tema: SelskabsskatA. Pengeinstitutters tab på udlån opstået i forbindelse med ejendomsspekulanters handler tilopskruede priserProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt. Projektet forventes afsluttet i første halvår2012.Projektet behandler pengeinstitutters fradragsret vedrørende tab på udlån til ejendomsspekulanters handeltil opskruede priser. Det springende punkt er, om sådanne tab er omfattet af begrebet ”udslag af naturligdriftsrisiko” og således kan omfattes af fradragsretten i statsskattelovens.
Side 55 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Det vurderes, at lovgivningen på området er ganske kompleks, og at man rent definitorisk kommer ud iafklaring af grænseområde inden for fradragsberettigede driftsomkostninger.Desuden skal projektet ses i sammenhæng med den nuværende finansielle krise og det store fokus på ejen-domsspekulationer og ikke mindst konsekvenserne af disse. Derfor sætter SKAT fokus på pengeinstitut-ternes tab på udlån i forbindelse med ejendomsspekulanters handler.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
B. Kapitalfondes overtagelse af danske virksomheder – kildeskat mv.Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011, projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012.Store Selskaber igangsatte i 2007 indsatsaktiviteter i forhold til kapitalfondes overtagelse af syv storedanske selskaber. Siden er temaet om kapitalfondes overtagelser af danske selskaber blevet til et pro-jekt, og blevet udvidet med flere end de syv overtagelser.De første sager i projektet har nået domstolene, og der er yderligere rejst mange sager vedrørende kil-deskat. Netop fordi projektet indeholder mange kildeskattesager, er overskriften udvidet med ordene”kildeskat mv.” Projektet omfatter nu også koncerner, som ikke er købt af kapitalfonde.De kildeskatter som optræder i projektsagerne er udbytteskat, rentekildeskat og royaltykildeskat.Udover kildeskattespørgsmål omfatter projektet som hidtil de mange skattemæssige problemer, somen kapitalfondsovertagelse giver anledning til. Det overordnede formål med kontrollen er at kortlæggefaserne i en overdragelse og vurdere de forskellige måder, hvorpå overtagelserne foretages.Udgangspunktet for kontrollerne er en gennemgang af samtlige pengestrømme, som overtagelsernebringer med sig med henblik på en skattemæssig vurdering. Undersøgelsen omfatter alle involveredeparter i overtagelsen, dvs. såvel holdingselskabet som det overtagne selskab. Hertil kommer en under-søgelse af udgifter til rådgiverne med henblik på vurdering af, hvem indkomsten tilkommer, samt fra-dragsretten for disse omkostninger.Med det erfaringsgrundlag, der på indeværende tidspunkt er opnået i arbejdet med projektet, skønnesder at være væsentlig risiko for fejl i transaktionsomkostninger/bonusordninger, låneomkostninger ogrenteudgifter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
C. GennemstrømningsselskaberProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011, og forventes afsluttet ultimo2012.
Side 56 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
På baggrund af oplysninger om store pengestrømme fra udenlandske koncernselskaber til danske hol-dingselskaber, rettes fokus mod den skattemæssige behandling af store udbytter, der er strømmet gen-nem danske holdingselskaber.Ved undersøgelsen skal det vurderes, om de indgående udbytter opfylder betingelserne for skattefri-hed, og ved de udgående udbytter skal der på samme måde som ved kapitalfondsprojektet vurderesom der kan pålægges kildeskat, hvis udbytterne reelt er strømmet til lande, som Danmark ikke har endobbeltbeskatningsaftale med.Hvis ikke der ses skattemæssige problemstillinger for det danske holdingselskab, skal det endviderevurderes om ”gennemstrømningsudbytterne” har relationer til undgåelse af skat i de lande, der efter-følgende har modtaget udbytte fra Danmark.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
D. Lempelse og bortseelse for underskud efter ligningslovens § 33HProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011, og projektet forventes afsluttetultimo 2012.Når danske selskaber har udenlandsk indkomst, vil denne indkomst ofte også have været beskattet idet land, som indkomsten kommer fra. Denne skat skal der gives lempelse for, da selskabet ellers ud-sættes for dobbeltbeskatning. Men der skal ikke ske lempelse for et større beløb, end reglerne beretti-ger til, da selskabet ellers vil få en for stor reduktion af den danske skat.Projektet handler om lempelsesregler generelt, herunder især efterlevelse af nettoprincippet og regler-ne om bortseelse for underskud. Projektets fokusområder er:At der er taget korrekt hensyn til, hvilket land, der har beskatningsretten, samt at der sker enkorrekt anvendelse af den aktuelle dobbeltbeskatningsaftaleAt den lempelsesberettigede indkomst er opgjort korrekt, herunder at nettoprincippet er an-vendt korrektAt den udenlandske skat er korrekt opgjort, samt at den praktiske håndtering sikrer, at der fore-ligger tilstrækkelig dokumentation for udenlandsk skat, og at der alene gives lempelse for en-delig betalt skatAt den udenlandske skat, hviler på den opgjorte lempelsesberettigede indkomst (periodisering)At der sker en korrekt håndtering af bortseelsesreglerne, jf. ligningslovens § 33 H.
Projektets afdækning af risici fortages ud fra konstaterede fejltyper. Det er her erfaringen, at reglernekan være komplekse og forbundet med væsentlige risici for fejl, samt at der ofte er behov for vejled-ning i den praktiske håndtering heraf, herunder selskabernes tilrettelæggelse af egenkontrol, systemerog rutiner.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
E. Store Koncerner - selskabsskat
Side 57 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet er et nyt projekt med start primo 2012. Projektet forventes afsluttet ultimo 2013.Landsdækkende projekt målrettet de 150 største koncerner i Danmark.Projektets formål er at afklare om de største koncerner afregner den korrekte selskabsskat. Hvis der ertypiske fejl i opgørelserne, vil projektet, udover at afdække og korrigere fejlene, søge at forebyggesådanne fremover.Alle koncernernes selvangivelser gennemgås, og der foretages udsøgninger af de koncerner, hvor derskal foretages en nærmere undersøgelse. Det forventes, at der gennemføres kontrol i 15 koncerner ihvert af de to år projektet foreløbigt skal køre. Også i transfer pricing sammenhæng etableres der etprojekt hvor udvalgte koncerner blandt de 150 største kommer i fokus.Dette projekt beskrives nærmere nedenfor under temaet Tranfer Pricing.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
F. Kooperationsbeskattede virksomheder – værdiansættelse af aktierProjektet starter primo 2012 og forventes afsluttet ultimo 2012.Kooperationsbeskattede andelsforeninger, som er omfattet af selskabsskatteloven skal opgøre denskattepligtige indkomst som en procentdel af nettoformuen.SKAT har vurderet, at der foreligger en betydelig risiko for fejl i forbindelse med opgørelse af netto-formue og dermed den skattepligtige indkomst, når andelsforeningerne har købt nye datterselskabsak-tier til koncernen. I disse tilfælde skal værdien af de nye datterselskabsaktier, som skal bruges til atopgøre nettoformuen, være den pris som aktierne blev købt for.Baggrunden for projektet er, at Store Selskaber har set eksempler på, at der har været brugt andre me-toder til at ansætte værdien af nye datterselskabsaktier i en koncern, når andelsforeningerne opgjordederes nettoformue.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
G. Skattepligt for tidligere kommunale forsyningsvirksomhederProjektet starter primo 2012 og slutter ultimo 2014.Nyt projekt som varetager, at Vand- og spildevandsselskaber er blevet generelt skattepligtige pr. 1.januar 2010. Ved overgangen fra skattefrihed til skattepligt pr. 1. januar 2010 skal der opstilles enskattemæssig åbningsbalance, hvor der bl.a. indgår indgangsværdierne for selskabets materielle an-lægsaktiver.Der er her en betydelig risiko for, at det enkelte vandselskab fastsætter de skattemæssige indgangs-
Side 58 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
værdier anderledes og væsentligt højere end det SKAT anbefaler, hvorfor der må forventes en betyde-lig indsats fra SKATs side ved gennemgangen af selskabernes selvangivelser for indkomståret 2010.De nye selskaber får med en højere indgangsværdi, også et større afskrivningsgrundlag, som kan bru-ges til at reducere skatten i kommende år.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
H. Styrket samarbejde med store koncerner (Enhanced Relationship)På baggrund af et gennemført pilotprojekt, påbegyndes landsdækkende projekt primo 2012 og forven-tes afsluttet ultimo 2014.Nyt projekt, som angår SKATs formaliserede og udvidede samarbejde med nogle af de største kon-cerner i Danmark. Samarbejdet vil omfatte alle SKATs lovområder.Samarbejdet skal ske i et transparent og åbent forhold, hvor virksomhederne lægger alle risikofyldteforhold frem, og SKAT tager stilling til disse hurtigst muligt, således at skatterisiciene minimeres.SKAT vil udvide samarbejdsformen over en kort årrække til at gælde 40 til 50 af de allerstørste kon-cerner i Danmark.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
I. Fordeling af indtægter og udgifter i tonnagebeskattede virksomhederProjektet er en videreførelse af et regionalt projekt. Projektet forventes afsluttet ultimo 2012.Et generelt forhold med tonnagebeskatningsområdet er, at indtægter med fordel kan placeres indenfortonnageskatteordningen og udgifter med fordel kan henføres udenfor tonnageskatteordningen. På den-ne måde kan tonnagebeskattede koncerner indrette sig således, at skattebetalingen minimeres væsent-ligt.Sådanne fordelinger kan også rejse spørgsmål omkring rette indkomstmodtager, rette omkostningsbæ-rer, armslængdeprincipper ved fordelingerne, manglende afregning for koncerninterne transaktionerm.v.Tonnageskatteloven er en EU statsstøtteordning, hvorfor kun støtteberettigede selskaber må udnytteordningen, og kun støtteberettiget rederiaktivitet kan omfattes.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
J. Tonnageskat multipurpose skibeProjektet starter ultimo 2011 og forventes afsluttet ultimo 2012.Tonnageskatteordningen omfatter kun rederivirksomhed med et erhvervsmæssigt transportformål.Entreprenørmæssige opgaver udført fra skib kan f.eks. ikke omfattes af ordningen. Endvidere er det
Side 59 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
kun transport mellem forskellige destinationer, der kan omfattes. Projektet skal afdække i hvilket om-fang multipurpose skibe kan omfattes af tonnageskatteordningen. Multipurpose skibe er som navnetindikerer kendetegnede ved, at de kan opfylde flere formål.Der er begyndt at dukke flere sager og spørgsmål op omkring rederidrift f.eks. i forbindelse med byg-ning af havvindmølleparker. Rederiernes kan ved sådanne arbejder deltage i flere opgaver, f.eks. un-dersøgelser af havbund, vandprøver, selve bygningen af anlægget og transport af håndværkere og ma-teriel til de forskellige byggesites.For at kunne fastslå om der sker korrekt beskatning af multipurpose skibe, samt fastsætte kriteriernefor tonnagebeskatning overfor rederibranchen vedrørende de fremtidige byggeprojekter til havs, er detnødvendigt, at rette særlig fokus på den del af rederibranchen.Erfaringen fra allerede igangsatte sager viser, at reglerne opfattes forskelligt, og f.eks. tonnageskatte-lovens destinationsbegreb giver anledning til drøftelser med rederibranchen og deres rådgivere. Ogsåandre skibsopgaver kan blive omfattet af projektet – f.eks. vagtopgaver, afviserskibe og lignende.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
K. Tonnageskattepligtige og K/S projekterProjektet er en videreførelse af et regionalt projekt. Projektet forventes afsluttet ultimo 2012.Selskaber, der ejer andele i kommanditselskaber, der driver rederivirksomhed, kan omfattes af tonna-geskatteloven i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.Skibsprojekter, der udbydes på kommanditanparter er ofte ”færdigpakke løsninger”, hvor kommandi-tister og komplementarer ikke deltager i den daglige drift af skibet, men driften er outsourcet til eneller flere managere, der tager sig af den kommercielle og tekniske drift af skibet.Driften af skibet kan være outsourcet til managere i udlandet, og skibet vil derfor evt. ikke opfyldekravene i tonnageskatteloven om, at skibet skal drives strategisk og forretningsmæssigt fra Danmark.Herudover kan der være problemer omkring de øvrige betingelser for tonnageskat, f.eks. krav til ski-bets drift.Problemområderne/risici kan bl.a. være:Krav om strategisk og forretningsmæssig drift fra Danmark opfyldes ikkeØvrige krav i tonnageskatteloven om f.eks. skibets drift, skibstype m.v. opfyldes ikkeForkert opgørelse ved køb/salg K/S andele.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
L. CO2-kvoter og – kreditterProjektet er en videreførelse af et regionalt projekt. Projektet forventes afsluttet ultimo 2012.
Side 60 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet handler om den skattemæssige behandling af CO2-kvoter og kreditter. Erfaringerne i projek-tet viser, at der er mange forskellige fejl i den skattemæssige behandling, hvorfor projektet kører vide-re i 2012.CO2-kvoter skal være købt, betalt og brugt for at kunne trækkes fra i skat. Projektet vil undersøge omde relevante selskaber lever op til kravene for at kunne få fradrag, og om selskaberne har indtægtsførteventuelle salgssummer i forbindelse med afståelse.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
M. KulbrinteskatProjektet er videreført fra 2011 og forventes afsluttet ultimo 2012Selskaber m.m., som erhverver indkomst ved indvinding, efterforskning og forundersøgelser af kul-brinter (olie- og gasudvinding) samt dertil tilknyttet virksomhed er skattepligtige efter kulbrinteskatte-loven. Der er en højere beskatning af kulbrinteaktivitet (op til ca. 70 % efter gammel ordning/52 %efter ny ordning, skæringstidspunktet er licenserhvervelser efter 1. januar 2004) end ved almindeligselskabsskattepligtig aktivitet. Kulbrinteskattepligtige selskaber m.m. kan have et incitament til athenføre fradrag til kulbrinteindkomsten (høj fradragsværdi) og indtægter til almindelig selskabsbe-skatning (lav beskatning).Formålet er derfor at konstatere, om selskaberne m.m. selvangiver korrekt i overensstemmelse medkulbrinteskattelovens regler med særlig fokus på indtægter og udgifter, herunder finansielle indtæg-ter/-udgifter samt finansielle kontrakter.Derudover ses der nærmere på et område, der har særlig indflydelse for kulbrinteskatten nemlig kul-brintefradragsgrundlaget.Kulbrintefradraget er en investeringspræmie, hvorefter selskaber med gamle licenser kan fradrage 25% i 10 år på deres investeringer efter kulbrinteskatteloven og selskaber med nye licenser kan fradrage5 % i 6 år efter samme bestemmelser, inden der skal betales den særlige kulbrinteskat efter kulbrinte-skatteloven.Det skal undersøges, hvilke aktiver der indgår i kulbrintefradragsgrundlaget.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
N. § 2A selskaber samt filialer på mandtal hos Store SelskaberProjektet er en videreførelse af regionalt pilotprojekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet ultimo2012.Hovedformålet med dette pilotprojekt var at efterprøve om den danske værnsregel i selskabsskatte-lovens § 2 A følges af de danske selskaber, og hvilken betydning den har eller har haft.
Side 61 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Selskabsskattelovens § 2 A blev indført i 2004 og havde til formål at sikre, at der ikke i Danmark varfradrag for renter, royalties mv., som samtidig ikke blev beskattet i udlandet. Hertil kommer danskeregler omkring modregning af underskud i en national sambeskatning.I 2011 er 15 konkrete sager undersøgt omkring selskabsskattelovens § 2 A efter indhentelse af kon-troloplysninger fra de amerikanske skattemyndigheder omkring check-the-box valg hos det ultimativemoderselskab i USA. Disse sager er ved at blive afsluttet, og der er primo november 2011 udarbejdetstatusrapport.På baggrund af resultatet af dette pilotprojekt er det besluttet at videreføre projektet. Der påtænkesudsendt et vejledende servicebrev til en række danske selskaber, hvor ultimativt moderselskab erhjemmehørende i USA. Herefter vil der følge en stikprøvekontrol.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
O. Forsikringsselskabers finansielle posterDer er tale om et ny projekt, som påbegyndes primo 2012 og forventes gennemført ultimo 2013.Forsikringsselskaber i Danmark beskattes dels af deres driftsindkomst dels af deres investeringsafkast.Projektet sætter vedr. investeringsafkast, - fokus på forsikringsselskabernes finansielle aktiver somudgør en væsentlig risikofaktor i forsikringsselskabers indkomstopgørelser.Baggrunden for projektet er, at der er kommet ny lovgivning på området, reglerne på området eryderst komplekse, det handler om store beløb, og der sker erfaringsmæssigt en del fejl på området.Den nye lovgivning på området betyder, at porteføljeaktier fra og med indkomståret 2010 skal lager-beskattes, og dermed mister fradragsbegrænsningsordningen i praksis noget af sin betydning i forholdtil disse aktier. Ordningen har dog fortsat fuld relevans i forhold til de øvrige aktiver.Fradragsbegrænsningsordningen gælder særligt for forsikringsselskaber, og betyder at visse investe-ringsafkast medfører, at der ikke gives fuldt fradrag for hensættelser mm. I forbindelse med overgan-gen til reglerne, som gælder fra indkomståret 2010, skal selskaberne kvalificere deres aktier, opgøreværdierne af porteføljeaktier og angive nettokurstabssaldi.Desuden påvirkes den særlige fradragsbegrænsningsordning for forsikringsselskaber af både regn-skabsmæssige og skattemæssige avancer på aktier samt på ejendomme. Der er tale om et særdeleskompliceret regelsæt, som hidtil har givet anledning til mange fejl og fortolkningsproblemer. En del afdisse er efterhånden afklaret, men der kommer til stadighed nye problemstillinger.Endelig anses risikoen for fejl i disse opgørelser samt i opgørelserne af fradragsbegrænsningen forbetydelig.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
P. Forsikringsfilialer i Danmark
Side 62 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet starter primo 2012 og afsluttes ultimo 2013.Projektet om forsikringsfilialer i Danmark er et nyt projekt foranlediget af ophævelsen af selskabs-skattelovens § 12 med virkning fra og med indkomståret 2010. Ophævelsen betyder, at den skatteplig-tige indkomst fra og med indkomståret 2010 for udenlandske forsikringsselskaber med filialer i Dan-mark, også skal opgøres direkte i Danmark.Ifølge de tidligere regler skulle forsikringsfilialer som hovedregel opgøre den skattepligtige indkomstefter en indirekte metode (andel af det udenlandske forsikringsselskabs samlede indkomst svarende tilforholdet mellem præmieindtægten i Danmark og den samlede præmieindtægt).På denne baggrund fokuseres der i projektet på følgende forhold vedr. indkomståret 2010:•••Værdiansættelsen af skatterelevante aktiver/passiver ved overgangen primo 2010. Det skal sik-res, at denne sker efter ensartede principperTransfer pricingmæssig vurdering af den tilknyttede dotationskapital (egenkapital)Opgørelse efter direkte metode indebærer, at der skal udarbejdes drifts- og finanskonto (fra-dragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3-9). Det skal undersøges, om dettesker korrektGenerel bedømmelse af årets resultat (med særlig fokus på evt. negative resultater).
•
Udgangspunktet for projektet er, at samtlige forsikringsfilialer i Danmark skal undersøges (ca. 40).Det umiddelbart relevante indkomstår er 2010, men i det omfang filalen har haft tilladelse til anven-delse af direkte metode (jf. dispensationsadgangen i selskabsskattelovens § 12), kan tidligere ind-komstår blive inddraget (navnlig i relation til vurdering af dotationskapitalen).Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
Q. Pengeinstitutters skattemæssige behandling af ejendomme i midlertidig besiddelseProjektet startede i september 2011 og stopper til september 2012.Store Selskaber har konstateret, at flere pengeinstitutter har overtaget ejendomme med relation tilpengeinstituttets nødlidende engagementer.Pengeinstituttets opkøb/overtagelse af ejendommen giver særligt to praktiske problemer i forhold tilopgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst. Det ene problem, er hvordan ejendommen rentbogføringsmæssigt behandles, herunder samspillet imellem de regnskabsmæssige forpligtelser og deskattemæssige principper. Regnskabsmæssigt optages ejendommen som midlertidig besiddelse, hvil-ket gør, at den optages efter lagerprincippet. Skattemæssigt opgøres avancer efter aktieavancebeskat-ningsloven ved realisation. Dette giver anledning til konverteringsproblemer, som ikke altid er løstkorrekt.Det andet problem er, om pengeinstituttets ejendomsopkøb og efterfølgende salg må kvalificeres somforetaget som led i næring. I forbindelse med at overtagelsen af en ejendom fra en nødlidende debitor,hvor ejendommen kun overtages med henblik på at blive solgt med efterfølende fortjeneste, har ban-
Side 63 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
ken overtaget ejendomme som led i næring, med deraf følgende beskatningsregler. Det skal kontrolle-res, om alle institutter overholder næringsbeskatningen.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
R. Pengeinstitutters overtagelsesomkostningerProjektet starter ultimo 2011 og slutter til maj 2013.I de seneste par år har flere pengeinstitutter været nødsaget til lukke. Efterfølgende er hele eller dele afpengeinstituttet solgt til et eller flere andre pengeinstitutter. Blandt de bydende pengeinstitutter harnogle afgivet bud, som ikke blev gennemført.SKAT ønsker med dette projekt, at afdække de købsinteresserede og de købende pengeinstituttersskattemæssige behandling af afholdte omkostninger i forbindelse med undersøgelse af og budgivningpå andre pengeinstitutter. Det er SKATs vurdering, at nogle af disse undersøgelsesomkostninger ogkøbsomkostninger ikke er fradragsberettiget og kan dermed være fratrukket forkert i den skattepligtigeindkomst.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
S. Skattemæssig kvalifikation af pengeinstitutters aktiebeholdningProjektet startede i september 2011 og fortsætter frem til september 2013.Udgangspunkt er, at alle pengeinstituttets aktier er næringsaktier. En undtagelse fra denne regel er detilfælde, hvor bankens egen virksomhed videreføres i et datterselskab.Store Selskaber kan konstatere, at pengeinstitutterne ikke fortolker næringsbegrebet ens.Der vil således være risiko for en forkert opgørelse af den skattepligtige indkomst. Pengeinstituttersnæringsaktier skal fra 2010 lagerbeskattes, hvilket medfører at der sker en løbende beskatning af akti-ernes værdiudvikling. Pengeinstitutternes øvrige aktier, anlægsaktierne vil derimod som udgangspunktblive beskattet efter realisationsprincippet. Indsatsen vil således imødegå risikoen for, at næringsaktierikke som korrekt beskattes løbende.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
T. Kvalifikation af salgsfremmende omkostninger i sundhedssektorenProjektet er fortsat fra 2011 og forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet om sundhedssektorens salgsfremmende omkostninger skal sikre, at disse virksomhederoverholder de skatte- og momsmæssige regler på området for salgsfremmende omkostninger. Af sær-lige risici som projektet skal afdække, er afgrænsningen mellem fuldt fradragsberettigede driftsom-kostninger efter statsskatteloven, og udgifter med begrænset fradragsret efter ligningsloven.
Side 64 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Erfaringer fra tidligere sager har vist, er der er problemer med afgrænsningen af driftsomkostningerneoverfor udgifter med begrænset fradragsret som f.eks. repræsentation. Denne afgrænsning afleder ogsåi visse tilfælde til risici overfor momsloven.Der foreligger en del afgørelser på området for salgsfremmende omkostninger, herunder afgrænsnin-gen af driftsomkostninger som f.eks. reklame- og personaleudgifter overfor repræsentationsomkost-ninger, og et af delmålene i projektet er således at udrydde fortolkningstvivl om korrekt behandling ogkvalificering af denne type omkostninger.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
1.4.2 Tema: Transfer PricingA. Underskudselskaber/0-skatteselskaberProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010 og 2011. I løbet af 2011 blev yder-ligere ressourcer overflyttet til området, hvilket medfører en forøget indsats i 2012.Projektet har fokus på koncernforbundne selskaber med ingen eller uvæsentlig dansk skattebetaling deseneste 3–5 år. Internationalt er der stigende fokus på multinationale koncerners ageren, som skyldes,at omkring 60–70 % af verdenshandelen foregår mellem koncernforbundne selskaber. Koncernselska-ber skal handle internt på markedsvilkår. Underskud i et koncernselskab gennem en længere periodeeller ingen eller uvæsentlig skattebetaling kan indikere, at koncerninterne afregningspriser ikke erfastsat på armslængde vilkår, og at der derfor kan mistes skatteprovenu.I de tilfælde, hvor de kontrollerede virksomheder ikke har opfyldt armslængdekravet i deres koncern-interne transaktioner, vil fejlene blive rettet, og det vil blive påset, at de kontrollerede virksomhederfremover gør, hvad de kan for at overholde armslængdeprincippet.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
B. Immaterielle aktiverProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet me-dio 2013.Immaterielle aktiver giver anledning til en række forskellige transfer pricing problemstillinger.I forbindelse med overdragelse af immaterielle aktiver mellem koncerninterne enheder, vil der oftekunne opstå problemstillinger i relation til fastsættelsen af værdien af det overførte. Herudover kander i forbindelse med brugen af immaterielle aktiver være problemer med, hvorvidt der er afregnetroyalty for brug heraf samt om denne i givet fald er fastsat på armslængde vilkår.SKAT har konstateret, at der ved flytning af immaterielle aktiver mellem koncernforbundne enheder,f.eks. som led i en omstrukturering, er en stor risiko for, at der ikke foretages korrekt afregning for de
Side 65 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
aktiver der flyttes. Det kan ofte dreje sig om meget store beløb, der herved unddrages beskatning iDanmark.I projektet vil der også blive udsøgt selskaber, der har foretaget væsentlig outsourcing af aktiviteter tiludlandet (typisk lavomkostningslande) eller foretaget andre omstruktureringer.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
C. SkattelyProjektet er en videreførelse af et igangværende pilotprojekt, som forventes afsluttet primo 2013.Der tages i projektet udgangspunkti varekøb og salg fra koncernforbundne selskaber uden for EUi lande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bl.a. skattelylande er blandt delande, som Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med.Transaktioner med koncernforbundne selskaber i lavskattelande indeholder i sig selv en mulighed forat placere indtægter, hvor skatten er lav, og trække udgifter fra hvor skatten er høj. Projektets over-ordnede formål er stikprøvevis at undersøge, hvorvidt dette udnyttes i udvalgte sager.I det igangværende projekt vurderes udelukkende prisfastsættelse af varer, mens det nye landsdæk-kende projekt også vil omhandle prisfastsættelse af andre koncerninterne transaktioner med parter ilavskattelande.Ud over transfer pricing søges yderligere risici behandlet i dette landsdækkende projekt, eksempelvis”rette indkomstmodtager/rette omkostningsbærer”, klassifikation af parter og transaktioner, treatyshopping, CFC-beskatning, reglerne om ledelsens sæde etc., hvorfor projektet også vil have snitfladertil andre igangværende projekter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
D. Captive/genforsikring - skattelyProjektet er et landsdækkende projekt, der starter primo 2012.Det undersøges om dansk ejede captiveselskaber og captives, som hører hjemme i andre lande håndte-rer anvendelsen af selskaberne i overensstemmelse med lovgivningen. Et captive er et forsikringssel-skab, der udelukkende eksisterer for at forsikre en given virksomheds risici. Oprettelse og drift af etcaptive er således en bestemt måde at organisere selvforsikring på.Videre er der udsøgt udenlandske koncerner, der ejer danske selskaber og samtidig har captive selska-ber i andre lande. Projektet vil også omfatte kundeforsikringsarrangementer, hvor et captive anvenderet ”frontingselskab” som mellemled mellem forsikringstager og captivet.
Side 66 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der kendes en del eksempler fra de nordeuropæiske lande på, at koncerner anvender en model, hvorder tegnes forsikringer hos et uafhængigt forsikringsselskab - alt sammen i et højskatteland.Det uafhængige forsikringsselskab genforsikrer efterfølgende hos et selskab i et skattely forsikringen.Selskabet hjemmehørende i skattelyet er koncernforbundet med det oprindelige selskab i højskattelan-det.Konsekvensen vil oftest være, at indkomstopgørelserne i højskattelandet ikke er korrekte, idet en stordel af fortjenesten beror i selskabet i skattelylandet uden sammenhæng med de risici som dette selskabløber.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
E. Store Koncerner – Transfer PricingProjektet er et landsdækkende projekt, der starter primo 2012 og forventes afsluttet ultimo 2014.Målet med projektet er at sikre, at de største koncerner efterlever armslængdeprincippet og dervedbetaler den korrekte selskabsskat. De skal således handle internt på markedsvilkår.Der er en generel risiko i forbindelse med transaktioner foretaget af de største selskaber/koncerner påmandtallet for Store Selskaber. Da der er tale om store beløb kan enkelttransaktioner udgøre megetstore risici. Alene størrelsen herunder især antallet af selskaber i koncernen samt omfanget og arten aftransaktionerne bevirker, at der ofte er tale om meget komplicerede skattemæssige forhold.Også i selskabsskattemæssig sammenhæng etableres der et projekt hvor udvalgte koncerner blandt de150 største kommer i fokus. Dette projekt beskrives nærmere nedenfor under temaet Selskabsskat un-der punkt E.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
F. Manglende management fees i danske moderselskaberProjektet er en videreførelse af det regionale projekt fra 2011 og forventes afsluttet ultimo 2012.Det skal undersøges om danskbaserede koncerner får betaling (management fees) for administrativefunktioner mv. udført for koncernens øvrige selskaber.Der er derfor udsøgt selskaber, med udenlandske datterselskaber, der angiver ikke at have indtægterfra serviceydelse og management fees. Det undersøges, om det er korrekt, at moderselskaberne ikkeskal have indtægter fra de andre selskaber i koncernen
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
Side 67 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
G. KoncernfinansieringProjektet er en videreførelse af det regionale projekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet ultimo2012.Koncerninterne gældsforhold skal aftales på armslængdevilkår, hvilket vil sige, at lånebetingelserneog renten skal afspejle de vilkår, som en uafhængig tredje mand ville yde lånet på.Projektet har i 2011 igangsat sager indenfor følgende hovedområder:Lange koncerninterne lånCash-poolSikkerhedsstillelse og up-stream garantierStrategisk samarbejdspartner: SKAT København.
Side 68 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.5 ToldToldarbejdet tilrettelægges med respekt for den fælles mission for tolden i den europæiske union, hvor maner forpligtet til at sikre beskyttelse og sikkerhed for unionens borgere samt at beskytte de finansielle interes-ser for fællesskabet og dets medlemsstater.Endvidere er man forpligtet til at beskytte fællesskabet mod unfair og illegal handel og at fremme lovligevirksomhedsaktiviteter. Hertil kommer en forpligtigelse til at forøge konkurrenceevnen for de europæiskevirksomheder gennem moderne arbejdsmetoder støttet af et let tilgængeligt elektronisk toldmiljø.Af opgaver, til beskyttelse af fællesskabet kan nævnes:Kontrol af handels- og landbrugspolitiske forholdIllegal og unfair konkurrence (dumping af varer, snyd med oprindelse samt manglende hensyntil miljøet i relation til tropisk træ, fiskeri, skrot mv.)Mennesker og dyrs liv og sundhed (narkotika, radioaktivitet, human og veterinær medicin, fo-derstoffer, plantesundhed, levende dyr, fødevarer, legetøj, apparater mv.)Offentlig sikkerhed og orden (våben, sprængstoffer, terrorbekæmpelse mv.)VaremærkeforfalskningPlantebeskyttelse (plantesundhed, kvalitet)Nationale kulturskatte
Ved tilrettelæggelsen af denne indsats opererer Told derfor med fire forskellige indfaldsvinkler/ risikoom-råder:Finansielle risiciKlima og miljø risiciRisici, som relaterer sig til sikkerhed og sundhedToldinformation
Tolden analyserer og prioriterer således generelt sine risici på en anden måde end øvrige områder af SKAT,idet det er nødvendigt at forholde sig til andre risikoelementer end de finansielle.Generelt fokuseres der på at sikre en effektiv og intelligent toldindsats ved anvendelse af efterretninger ogrisikovurderinger baseret på samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder.Analyser og samarbejde målrettes således nationalt som internationalt for at bekæmpe svindel, organi-seret kriminalitet og terrorisme. Dette foregår internationalt i et samarbejde med bl.a. EU kommissio-nen, Nordisk Toldadministrativt Råd (NTR) og Wold Customs Organisation (WCO). Nationalt sam-arbejdes der med politiet og andre relevante ressortmyndigheder.Nationalt er der endvidere fokus på at sikre et højt serviceniveau, således at SKATs indsats på toldområdetbelaster erhvervslivet og borgerne mindst muligt.Via complianceanalyser, projektevalueringer og andre målinger indsamles viden om, i hvilke tilfælde det ervanskeligt for virksomheder og borgere at angive korrekt, og i hvilke tilfælde det er vanskeligt at forstå told-reglerne.
Side 69 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Kvaliteten i erhvervslivets toldangivelser sikres herefter via rettidig og relevant information og vejledning,således at der undgås fejl. I de tilfælde hvor vejledning ikke slår til, er en mere kontrolpræget tilgang imid-lertid nødvendig.Foruden gennemførelsen af egne nationale indsatsprojekter deltager SKAT også i aktioner, der er initieret afinternationale forpligtelser. Det drejer sig f.eks. om:EU-aktionerAktionerne kan være initieret på baggrund af undersøgelser og efterretninger fra EU-Kommissionenskontor for svigbekæmpelse (OLAF). Aktionerne kan være rettet mod den legale vareførelse samt ille-gal indførsel af cigaretter, medicin, varemærkeforfalskede varer etc.Er aktionen defineret som ”Priority Control Areas” er SKAT overfor EU forpligtet til at gennemføre denne iDanmark, herunder at anvende de fornødne ressourcer hertil.Aktioner initieret af World Customs Organisation (WCO)Aktionerne retter sig mod såvel den legale som illegale vareførelse i hele verdenen. F.eks. en aktionrettet mod illegal overførsel af penge og pengeomsætningspapirer imellem lande/kontinenter.Nedenfor redegøres for de nationale indsatsprojekter, der gennemføres på toldområdet i 2012. Disse er fast-lagt med udgangspunkt i SKATs generelle risiko- og indsatsmodel. På toldområdet er denne imidlertid til-passet til også at kunne vurdere og prioritere de ikke finansielle risikoområder, såsom sikkerhed og sund-hed, klima og miljø. Udvælgelsen af projekter baseres således på erfaringer og viden om hvilke områder,der kræver en særlig indsats for, at sikre at fejl undgås, og at snyd bekæmpes.SKATs generelle fokus på helhedstænkning på tværs af organisationen kommer også til udtryk i de udvalg-te indsatsprojekter. En række af toldprojekterne gennemføres således i et samarbejde med andre områder afSKAT såsom moms, punktafgifter, sort økonomi og økonomisk kriminalitet. Eksternt samarbejdes der end-videre med en række øvrige ressortmyndigheder – herunder politiet og marinehjemmeværnet
Nationale indsatser:1.5.1 Tema: Told – finansiel
A. Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. FLProjektet påbegyndes i primo 2012 og forventes afsluttet ultimo 2012.Regeringen har besluttet at annullere den forrige regerings og Dansk Folkepartis aftale af 11. maj2011 om permanent kontrol, der den 2. juli tilførte 50 ekstra årsværk til kontrol på grænsestregen, daden ikke bidrager til en effektiv dansk toldkontrol. Opførelsen af nye kontrolanlæg gennemføres der-for ikke. I stedet etableres en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats, som vil gøre kontrollenmere moderne og effektiv.Det sker i overensstemmelse med de relevante EU- og Schengen-regler gennem anvendelse af fleksib-le mobile enheder, der primært opererer som baglandspatruljer med indsatser i det grænsenære områdeved både den indre og den ydre grænse.
Side 70 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der vil være en styrket indsats tilrettelagt som landsdækkende projekter med fokus på bekæmpelsen afgrænseoverskridende kriminalitet, som rettes mod ulovlig indførsel af narkotika, våben, biler, punkt-afgiftspligtige varer, forfalsket og indførselsforbudt medicin mv. Der bliver endvidere kontrolleret forudførsel af store pengebeløb, der bl.a. kan bidrage til nedbringelse af restancerne til det offentligesamt give anledning til efterfølgende afdækning af skattesvig eller socialt bedrageri.De mobile enheder anvendes endvidere til at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af grænseover-skridende kriminalitet uden for grænseområderne, herunder opgaver med bekæmpelse af sort arbejdeog illegal anvendelse af udenlandsk arbejdskraft.Der vil løbende ske en prioritering for at tilpasse indsatsen til det aktuelle risikobillede.Opgaverne løses i et tæt tværgående samarbejde med politiet og andre myndigheder. En vigtig brik foren effektiv indsats mod grænseoverskridende kriminalitet er også et styrket internationalt samarbejde.Strategisk samarbejdspartner: SKAT
B. AntidumpingtoldProjektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2012.Der er igennem de senere år indført meget høje antidumpingsatser på eksempelvis visse jern- & stålvarer,kompressorer, skuer, bolte, glasfiber mv. Betingelserne for at pålægge antidumpingtold er, at der foreliggerdumping, og at denne dumping medfører skade for Fællesskabets industri. En vare betragtes som en dum-pingvare og kan pålægges antidumpingtold, når dens pris ved eksport til Fællesskabet ligger under den pris,der tages for en tilsvarende vare i forbindelse med handelstransaktioner i eksportlandet.En høj antidumpingsats giver incitament til at forsøge at undgå betaling af antidumpingtold, ved at angivevarekoder eller oprindelseslande der ikke er pålagt antidumpingtold, eller ved at angive for lave toldværdier.På grund af antidumpingsatsernes størrelse kan selv få ukorrekt angivne fortoldninger få store konsekven-ser. Dette øger behovet for en særlig indsats, der kan medvirke til fair konkurrence i forhold til de virksom-heder, der følger reglerne og angiver deres varer korrekt.På baggrund af resultaterne i 2009 og 2010 i forbindelse med projektet antidumpingtold er der fundetgrundlag for at fortsætte projektet i 2012.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
C. Told og Punktafgifter – afregning og registreringDer er tale om et landsdækkende projekt, som påbegyndtes i april 2011og afsluttes i april 2012.Finansiel indsatsvinkel:Skattegabet og konkurrenceforvridningen øges, når virksomheder køber varer i udlandet (3.land) uden atder afregnes afgift, eller at der afregnes på et forkert grundlag. Denne manglende eller forkerte afregning afafgifter kan skyldes uvidenhed om told og punktafgifter, men kan også være et udtryk for bevidst unddra-gelse.
Side 71 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Formålet med indsatsen er derfor at lave en specifik indsats overfor de virksomheder, der mangler vidensamt dem der bevidst unddrager betaling af punktafgifter og told.SKATs indsatsformerVirksomheder, som fortolder varer er ikke altid klar over, at dette kan medføre registreringspligt foren punktafgift. Importeres eksempelvis legetøj med tilhørende batterier, så er importøren ikke altidopmærksom på betaling af punktafgifter for batterierne. Ved manglende kendskab til reglerne vil virk-somhederne heller ikke være i stand til at vurdere, hvorvidt der ved fortoldning fra 3.lande er betaltkorrekt told ved ekspeditioner, som de ikke selv forestået. Ved denne indsats vil SKAT give virksom-hederne information og vejledning, som er nødvendig for korrekt afregning fremover.Hvis virksomheder bevidst ønsker at unddrage told som punktafgift, viser erfaringen, at de ved fortoldninganvender forkerte varekoder, hvis de selv fortolder eller videregive forkerte oplysninger til speditøren. Vedafregning af både told og punktafgifter er varekoden den fællesnævner, der bestemmer pligten herfor. Hervil SKATs indsats være kontrol og efterfølgende sanktioner.Øget samarbejde mellem told- og punktafgiftsområdetDa fagområderne - told og punktafgifter - har naturlige samarbejdssnitflader internt i SKAT og eks-ternt rettet mod virksomheder, så vil indsatsen også optimere den tværfaglige helhedsforståelse, sombl.a. vil resultere i en bedre service overfor virksomhederne. Indsatsen gennemføres i et tværgåendesamarbejde mellem told og punktafgifter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
D. Compliance Told IITold Compliance II er en opfølgning af Told Compliance I og skal afdække, hvorvidt SKATs forskel-lige tiltag såsom kontrol, information, vejledning m.fl. på toldområdet har en effekt på regelefterlevel-sen, dvs. en form foren effektmåling.For at kunne sammenligne resultaterne i de to Told Compliance-projekter, skal de tekniske aspekter med hensyn til metoder, målevariabler m.m. derfor være de sam-me i det nye Told Compliance-projekt.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
E. Speditørers kvalitet i fortoldningenDer er tale om et videreført projekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet medio 2012.Der laves fortsat mange fejl i forbindelse med fortoldninger, som udfærdiges af speditører. Dette fremgår afto tidligere gennemførte landsdækkende indsatsprojekter ”Compliance” og ”MOFIA”. Disse projekter hav-de til formål at indsamle viden om, hvor der særligt opstår fejl i forbindelse med fortoldninger. Med ud-gangspunkt i de erfaringer, der er opnået herfra igangsættes der nu et landsdækkende indsatsprojekt, derretter sig mod speditørernes kvalitet i fortoldningerne.Hovedparten af de fortoldninger, som laves bliver udfærdiget af importørens repræsentant, der som hoved-regel er en speditør. Derfor, vil en indsats på speditørers kvalitet i fortoldningerne give den største effekt påat sikre korrekte angivelse og sikre EUs indtægter.
Side 72 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet vil tage udgangspunkt i en dialog med de speditørvirksomheder, hvor der erfaringsmæssigt harvist sig at være et særligt behov for vejledning. Efter en periode hvor speditørerne har haft mulighed for atjustere for fejl, vil der blive fulgt op med kontrol af udvalgte angivelser. Kontrollerne skulle gerne påvise, atvejledningen af speditørerne har medført en større kvalitet i deres fortoldninger.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
F. Toldværdi – underfaktureringDer er tale om et landsdækkende projekt, som påbegyndtes april 2011, og forventes afsluttet medio2012.Afregning af told ved indfortoldning af varer for ikke-EU-lande vil i de fleste tilfælde være baseret på enværdisats – den procentvise told der skal betales. Toldbeløbet beregnes herefter på baggrund af den angivnetoldværdi. Dette betyder, at der er en risiko for at der angives urigtige toldværdier, med henblik på at mini-mere den told som virksomheden skal betale. Herudover er der risiko for, at varer slet ikke bliver angivetfor fuldstændig at undgå betaling af told.Der igangsættes derfor et projekt, med det formål at afdække i hvilket omfang der ikke sker korrekt angi-velse af toldværdi og dermed korrekt afregning af told. Projektet vil fokusere på modspillere i relation tiltoldlovgivningen. Udgangspunktet vil være virksomhedskontrol mv. med henblik på at foretage efterregule-ringer i de tilfælde, hvor der er konstateret urigtige angivelser af toldværdien – underfakturering – eller itilfælde hvor der slet ikke er foretaget nogen angivelse.Da der er tale om et projekt, der retter sig mod modspillere gennemføres det i et samarbejde mellem Told-Indsats og Økokrim.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
G. Import af olieDer er tale om et nyt landsdækkende pilotprojekt med opstart primo 2012. Projektet forventes afsluttetultimo 2012På toldområdet har import af olie ikke været behandlet som en separat risikofaktor.Pilotprojektet vil rette fokus på risikofaktorer og lave både en indsats mod de store olieimporterendevirksomheder på Sjælland, der afregner store værdier, samt de virksomheder, som har et stort værdi-potentiale.For år 2010 er der for branchekode 467100 (oliebranchen) betalt ca. 6. mio. i told. Dette beløb er me-get lavt, selvom visse positioner i kapitel 27 er toldfrie, da den samlede toldværdi i år 2010 er på knap26. mia. kr.De fleste er meget store virksomheder, der ikke tidligere er mødt med den fornødne fokus fra toldom-rådet, hvorfor det forventes, at projektet vil støde på mange fejl af såvel økonomisk som ikke økono-misk betydning. Potentialet for at øge efterretteligheden er derfor stort.
Side 73 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Risikofaktorerne er mange på olieområdet, der kan fremstå komplekst. Der er mange olieimporterendevirksomheder, der afregner nul kroner eller meget lidt, da disse kan være herboende repræsentanter,benytte toldoplag, aktiv forædling, beregne lav toldværdi, få præference, udføre olien eller bruge for-kert varekode.Det samlede risikobillede er meget mere nuanceret end ovennævnte opremsede faktorer. Projektet vilsamle viden og erfaringer med import af olie, som ikke findes i dag.Punktafgiftsområdet bistår pilotprojektet med ekspertviden fra København.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
H. Told/Moms procedurekode 4200Baggrunden for projektet er, at Den Europæiske Revisionsret har gennemgået området vedrørendesalg af varer til andre EU-lande, som er fortoldet med procedurekode 4200.Projektet blev påbegyndt i oktober 2011 og forventes afsluttet medio 2012.Ved brug af procedurekode 4200 kommer varerne til Danmark fra et land udenfor EU og fortoldes tilfri omsætning/senere frit forbrug i et andet EU-land. Varerne skal altså forsendes direkte til et andetEU-land. Tolden skal angives på fortoldningstidspunktet. Momsreglerne for salg til andre EU-landeskal følges. Det betyder, at salget - af den danske importør – skal angives på momsangivelsen sommomsfrit EU-salg i rubrik B (varer) og skal medtages på listeangivelsen (VIES) for den pågældendeperiode.Momsen afregnes ikke i importlandet (det vil sige Danmark), men skal angives som erhvervelses-moms hos den reelle køber i et andet EU-land.Der er risiko for, at procedurerne ikke overholdes; f.eks. at der ikke afregnes korrekt told, at varerneforbliver i Danmark, at varerne ikke forsendes til dét EU-land, der er angivet, at der ikke anføres kor-rekt/gyldigt VAT-nr. på købervirksomheden i EU, og reglerne for momsfrit salg derfor ikke overhol-des, og at der ikke angives korrekt moms af varerne i bestemmelseslandet mv.Projektet udtager 400 tilfældige varelinjer på landsplan og disse gennemgås ”fra vugge til grav”.Projektet forventer at afdække området vedr. de danske importøres brug af procedurekode 4200 – bå-de ved indførsel og ved levering til virksomheder i andre EU-lande.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
I. Opfølgning på reguleringer/BTO (bindende tariferingsoplysninger)
Der er tale om et nyt landsdækkende indsatsprojekt med opstart primo 2012, projektet forventes af-sluttet med medio 2012Projektet tager udgangspunkt i udstedte og gældende danske BTOére = Bindende Tariferings Oplys-ning.
Side 74 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
En BTO er gyldig indtil 6 år fra udstedelsestidspunktet.Formålet med projektet er, at undersøge, om virksomhederne retter sig efter de udstedte BTOére.Projektet vil sammenholde udstedte og gyldige BTOére med de respektive importørers fortoldningertil konstatering af, om varerne fortoldes korrekt.En BTO udstedes af SKAT, efter anmodning fra en importør, for at sikre, at en given vare tarifereskorrekt. SKAT fastslår tariferingen ud fra virksomhedens oplysninger om varen, i form af beskrivel-ser, datablade, vareprøve mv.Med en BTO sikrer importøren sig mod efteropkrævning eller tilbagebetaling af told, som følge af, aten vare fejltariferes og dermed angives med en for lav eller høj toldsats.Da importøren ofte bruger en klarerer til at forestå indfortoldningen, kan der være en risiko for, at kla-rereren ikke er bekendt med, at der foreligger en BTOér, som skal bruges i forbindelse med fortold-ning af en given vare, eller bruger den fejlagtigt i forbindelse med fortoldningen af andre varer, somikke er omfattet af BTOéren.Fejlangivelse kan, ud over, at have økonomiske konsekvenser for virksomheden, også medføre øko-nomiske konsekvenser for EU´s egne indtægter.Viser der sig fejl imellem BTOérne og fortoldningerne, foretages regulering og sagsbehandling afuregelmæssigheden. Det vil typisk munde ud i et bødekrav, idet virksomheden i givet fald er videndeom fejl tariferingen.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
1.5.2 Tema: Sikkerhed og SundhedA. Narkotika og våbenDer er tale om videreførelse og udvidelse af et landsdækkende projekt fra 2011, projektet forventesafsluttet ultimo 2012.Narkotikamisbrug er fortsat et væsentligt samfundsmæssigt problem, såvel økonomisk somsundhedsmæssigt. Det er fortsat et fokusområde med handleplanen ”Kampen mod narko”, og efter-spørgslen på narkotika er fortsat stor og grobund for alvorlig kriminalitet.Ud fra oplysninger og analyser fra det tyske, svenske og norske toldvæsen, har man viden om, at dertransporteres væsentlige mængder af narkotika fra Holland, Spanien og de østeuropæiske lande til ogigennem Danmark.Skyderierne mellem medlemmer af bandemiljøet er fortsat. Undersøgelser viser, at banderne bl.a. an-vender våben af udenlandsk oprindelse. Erfaringer viser, at der bag den organiserede indsmugling afnarkotika og våben ofte er den samme kreds af kriminelle netværk og personer.
Side 75 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
SKAT ønsker, i et tæt samarbejde med politiet, at yde en målrettet indsats, der er rettet imod indsmug-ling af narkotika og våben over landegrænsen, via færgehavnene i Sydsjælland og de større lufthavne.Det forventes, at projektet vil have en forebyggende effekt igennem målrettede aktiviteter i grænseom-rådet, og at der bliver afsløret indsmugling af narkotika og våben. Det nye fokus på efterretningsbase-rede indsatser i toldregi – fremfor øget fysisk grænsekontrol - vil også have indflydelse på dette pro-jekt.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
B. Illegal vareførelse i skibstrafikkenDer er tale om videreførelse og udvidelse af et landsdækkende projekt fra 2011. Projektet forventesgennemført ultimo 2012.Projektet skal imødegå indsmugling af effekter, som kan relateres til emnerne Sundhed og Sikkerhed,f.eks. narkotika og narkotiske stoffer herunder medicin, ulovlige kemikalier og gasser, våben ogsprængstoffer m.m.Opgaven er en del af den nationale sikkerhed, og har stor politisk bevågenhed, og skal være med til atgøre hegnet omkring EU lige højt. Projektet er relateret omkring transportmidlet og lasten så længedenne er ombord på skibet.Projektet skal endvidere varetage opgaven omkring risikovurdering af transportmidlet og dets besæt-ning, endvidere skal projektet varetage risikovurderingen af bulklasterne, som ankommer til EU, hvorDanmark er første ankomsthavn i EU.Projektet har nu kørt siden 04/2009, og projektet vil fremadrettet bruge de indhøstede erfaringer påområdet i den fremtidige risikovurdering og kontrol.For at gøre risikovurderingen mere træfsikker, er der i 2011 indledt et tæt samarbejde med SøværnetsOperative Kommando (SOK) omkring brugen af it-systemet SafeSeaNet, som administreres af Sø-værnet. SafeSeaNet er implementeret i Skats daglige risikovurdering, og Søværnet har tilrettet syste-met, således det kan bruges af SKAT. Dette vil på sigt bevirke, at havnene ikke behøver at anmeldeankomne skibe til SKAT, men kun behøver at fremadmelde til SafeSeaNet.På kontrolsiden vil vi forsøge at inddrage den søgående kontrol væsentlig mere. Projektet har infor-mationer omkring omladninger af narkotika og andre smuglervarer til søs fra udvalgte skibe, som bl.a.ankommer fra Sydamerika, og projektet vil inddrage søkontrollen dels til overvågnings opgaver, menogså i selve kontrollerne.Der er endvidere i 2011 indgået aftale med SOK omkring elektronisk overvågning af udvalgte skibe,endvidere samarbejdes der med SOK p.t omkring en udvidelse af dykkerassistance til kontrol af skibeunder vandoverfladen..Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
Side 76 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
C. Doping og nye narkotiske stofferProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012. Projektets fokusområde er i 2012 udvidet til også at omfatte nye narkotiske stoffer.Der er observeret en stigende ind- og udsmugling samt misbrug af ulovlige dopingmidler og nye nar-kotiske stoffer.Stofferne bestilles hovedsagligt af privatpersoner over internettet og leveres af Post - el. Kurérfirmaer,hvor kendetegnet er, at forsendelserne sendes fra udenlandske firmaer til privatpersoner. Der foregårogså en vis aktivitet med indsmugling af disse stoffer i passagertrafikken.Der er ligeledes konstateret en vis erhvervsmæssig import til Danmark, delvis på baggrund af forfal-skede dokumenter, af grundstoffer, kemikalier og delvis andre produkter beregnet til illegal fremstil-ling af syntetisk narkotika eller dopingmidler.Indsatsen skal derfor imødegå dette.Projektet skal arbejde med nytænkning og refleksion og have fokus på at imødegå den stigende ind-og udsmugling. Projektet omfatter både kontrol og præventive tiltag.Projektets kontroldel rettes mod post-, kurér- og passagertrafikken(privatpersoner), samt mod er-hvervsmæssig import af kemikalier mv. (narkotika prækursorer og pre-prækursorer) samt andre pro-dukter i f.eks. pulverform, laboratorieudstyr, tablet- og ampulmaskiner, som illegalt kan anvendes tilfremstilling af narkotika el. dopingmidler.Kontrolindsatsen rettes hovedsagelig mod de såkaldte (modspillere), som har valgt ikke at ”spillereefter reglerne”.Den præventive indsats, som gælder information og oplysning rettes mod den ”almindelige” dansker(medspiller). Dette gøres blandt andet via kampagner, en offentlig hjemmeside, en tæt kontakt til pres-sen samt kontakt til f.eks. folkeskolens 8-10 klasser, gymnasier, fitnessinstruktøruddannelsen samtforskellige erhvervsuddannelser herunder speditions-, transport- og rejsebranchen, hvor der tilbydesforedrag og information om narkotika og dopingmidler.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
D. PengeProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet ultimo2012.SKATs erfaringer viser, at der er mange rejsende, der medbringer store pengebeløb, især når de forla-der landet. Personer, som ind- og udrejser af Danmark, og som medtager penge skal uopfordret stand-se op for toldkontrol, og har pligt til over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive samtli-ge medtagne penge mv. der modsvarer værdien af 10.000 euro eller derover.
Side 77 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der er risiko for at de likvide midler der udføres stammer fra indtægter erhvervet ved sort økonomi.Der udover er der ved udførsel af ikke angivne penge stor risiko for at der sker unddragelse af kredito-rer – herunder Staten. Den internationale terrorisme har endvidere medført et behov for en forstærketindsats over for kontrollen med de likvide midler som personer medtager ved indrejse i og udrejse fraDanmark/EU.SKAT vil sikre at angivelsespligten overholdes for så vidt angår likvide midler over 10.000 EURO.Der vil ligeledes være fokus på at bekæmpe, terror, hvidvask og sort økonomi samt socialt bedrageri.Endvidere sættes der fokus på at inddrive de penge, der forsøges udført af landet trods restancer.SKAT vil endvidere sætte fokus på likvide midler der ind/eller udføres i småforsendelser via kurer-virksomheder.SKAT vil udnytte ny lovgivning om administrativ tilbageholdelse af likvide midler i op til 72 timer tilnærmere undersøgelse af, hvorvidt de likvide midler stammer fra en overtrædelse af straffeloven elleranden lovgivning, der er undergivet anden offentlig påtale.Projektet skal gennemføres i tæt samarbejde med relevante myndigheder, både interne og eksterne, ogskal ske ved analyser og målrettede aktioner og med brug af diverse værktøjer, herunder pengehunde.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
E. VaremærkeforfalskningDer er tale om et nyt landsdækkende projekt, som påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Handlen med og udbredelsen af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer er et stort og stigendeproblem på verdensplan, herunder også i Danmark.På EU niveau afspejles dette i Kommissionens årlige statistikker på området.Indsatsen mod varemærkeforfalskede og piratkopierede varer skal først og fremmest ses i sammen-hæng med de sikkerheds- og sundhedsmæssige samt miljømæssige problemstillinger, der ofte ses iforbindelse med denne type varer.Derfor ønsker man i projektet at have særligt fokus på varegrupper som eks. elektriske apparater, lege-tøj, fødevarer og lægemidler. Dette er i overensstemmelse med de hovedhensyn, der i dag genereltligger bag indsatsen på hele toldområdet.Med projektet ønskes det at målrette kontrollen mod større forsendelser. Dette skal ske ved anvendel-se af risikoanalyse, samt deltagelse i fælles kontrolaktioner med øvrige projekter på toldområdet.Geografisk vil der især blive tale om kontrol i havne, lufthavne og speditionsvirksomheder.Eksisterende regionale kontaktpersoner vedrørende varemærkeforfalskning søges i videst muligt om-fang inddraget. Der skal udvikles og indføres procedurer til at sikre godt samarbejde med andre myn-digheder eks. Sikkerhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
Side 78 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Der søges gennemført mindre og målrettede information og kampagneinitiativer i samarbejde medandre relevante ressortmyndigheder. Evt. også større i regi af Ministeriernes netværk om piratkopie-ring, hvor kampagnekoncepter allerede er udarbejdet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
Side 79 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.6 Økonomisk kriminalitetGenerelt om økonomisk kriminalitetSKATs landsdækkende enhed for økonomisk kriminalitet – ØKOKRIM - skal sikre, at organiseretskatte- og afgiftssvindel opdages og får konsekvenser. Modspillerne skal bekæmpes hurtigt og effek-tivt med alle lovlige midler. ØKOKRIM indsatsen adskiller sig derfor fra det almindelige indsatsar-bejde ved hovedsagelig at være fremadrettet – med fokus på at få stoppet modspilleren så hurtigt sommuligt, sikre aktiver og være med til at få personen straffet.ØKOKRIM vil have præcis fokus på de områder, der påvirker skatte- og afgiftsprovenuet mest nega-tivt – også selvom området har store barrierer for en effektiv indsats; fx skattely, krav om udenlandsksamarbejde mv.Desuden har ØKOKRIM også samfundsmæssig fokus på de særlige områder, som fx politikerne øn-sker. Derfor hjælper enheden fortsat politiet i indsatsen mod bandekriminalitet og menneskehandel.ØKOKRIM trusselbillede 2012ØKOKRIM har umiddelbart fokus på de samme svigsområder som i 2011, men finanskrisen har æn-dret vores fokus fra de mere bagudrettede sager, hvor der ryddes op efter fx aktørerne i pantebrevskar-rusellerne, til en endnu mere pro aktiv fremadrettet indsats.I dette arbejde benyttes ØKOKRIMs Intelligence Netværk til udvælgelse af de vigtigste sager, og des-uden er enheden organiseret og optimeret til hurtigt at kunne tackle meget forskellige problemstillin-ger. I alle projekter samarbejdes der stadigt tættere med andre enheder i SKAT. Desuden intensiveressamarbejdet med inden- og udenlandske myndigheder, dette gæler især danske politienheder.Den meget selektive udvælgelse af ØKOKRIM sager har vist sig effektiv, og det er bl.a. konstateret,at flere svigskoncepter overlapper hinanden mere og mere. Momskarruseller, kædesvig og negativmoms kræver fx et meget tæt samarbejde, idet samme aktører arbejder på tværs af koncepterne. Deorganiserede kriminelle er aktive på flere og flere områder, og i det samlede trusselsbillede ses skatte-og afgiftskriminalitet at få en større og større andel. Skatte – og afgiftskriminalitet synes mere lukrativend andre former for kriminalitet som fx narko, hvor det er sværere, og hvor straffen er meget strenge-re.1.6.1 Tema: Økonomisk kriminalitetA. Momskarruselsvig, EU svig mv.Projektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Momskarruselsvig er handler mellem især EU-lande, hvor der benyttes "missing traders" (underentre-prenører), der ikke afregner skatter og afgifter. Konceptet benytter oftest meget komplekse handels-mønstre med mange personer, selskaber mv.Momskarruselsvig har eksisteret siden midten af 1990'erne og er en svigstype, der er styret af mar-kedskræfterne på det internationale marked. Projektets formål er at skabe et grundlag inden for proces,organisering og kompetencer, for at Danmarks risiko for tab på momskarruseller begrænses mest mu-ligt. Udover den nødvendige fokus på forebyggelse arbejdes der i øjeblikket på karruseller vedrørendeskrot, guld mv.
Side 80 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet indgår i en arbejdsgruppe under EU-kommissionen – EUROFISC, ligesom projektet er for-pligtet til at bidrage til at samarbejde internationalt. Der er dermed international fokus på mulige nyekarruseller på fx energiområdet; gas, elektricitet, biomasse samt lignende og andre varer/ydelser.Der forudses en stigning i svigskoncepter med EU-køb, der ligner karruselsvig en del, og som i fleretilfælde har samme aktører! Konceptet går i den mest enkle model ud på at købe varer i andre EU-lande – og sælge dem på det sorte marked i Danmark, men konceptet bliver mere og mere sofistikeret.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
B. Kædesvig (underentreprenører)Projektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Kædesvig er handler mellem danske virksomheder, hvor der benyttes underentreprenører, der ikkeafregner skatter og afgifter. Konceptet ses ofte organiseret, hvor der benyttes meget komplekse sel-skabskonstruktioner.Kædesvig vurderes at være det mest udbredte svigskoncept i EU.Projektets formål er at minimere dette tab ved udsøgning, visitering og kontrol af de værste aktører ogkoncepter. Formålet er at kunne identificere, opdage og være på forkant med nye svigsmetoder.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
C. Organiseret svig, negativ momsProjektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Projektet retter sig mod personer, der stifter momsregistrerede selskaber mv. med det formål at få ud-betalt negativ moms på svigagtigt grundlag. Projektets formål er at overvåge, udsøge visitere mv., forat finde frem til virksomheder / personer, der skal stoppes ved en målrettet og hurtig kontrol.ØKOKRIM - og øvrige enheder i SKAT - vil derfor fortsætte et intensiv fokus på området med enfælles, og meget målrettet indsats mod de ”aktører”, som tilsyneladende i større og større omfang fårudbetalt negativ moms på et uberettiget – ofte svigagtigt - grundlag. Det er den sædvanlige regn-skabsmanipulation, som SKAT er vant til at tackle, men som noget nyt ses organiseret svig med ind-arbejdede svigskoncepter, falske fakturaer, brug af stråmænd og anvendelse af stjålne og falske identi-teter mv.Projektet vil derfor bruge mange værktøjer i indsatsen; herunder en effektiv bearbejdning og analyseaf de negative angivelser.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
Side 81 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
D. Money transferProjektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.ØKOKRIM har i flere år haft fokus på svig via skattely. Det drejer sig om skattepligtsager, hvor derikke oplyses korrekt om bopæl og familierelationer mv., og de fleste sager drejer sig om forsætligunddragelse. Derudover har vi afdækket mange skatteunddragelser, hvor de unddragne penge gemmesi skattely. Der ses også mange kreative konstruktioner, hvor løn mv. udbetales ”sort” til bankkonti iskattely.Projektet fokuserer på sikring af regelefterlevelse ved at have fokus på pengeoverførsler mellem dan-ske banker og banker i skattely lande via udenlandske kreditkort, bankoverførsler til/fra skattely,smugling af penge over grænsen samt opfølgning og afslutning på tidligere projekter med fokus påskattely. Projektet skal finde ikke beskattede indtægter og formuer via transaktioner til og fra danskebanker samt at opdage anden svig som udspringer af transaktionerne.Projektet skal i sagens natur have mange oplysninger fra udlandet, og her vil man også kunne få testetde indgåede aftaler med tidligere skattelylande om udveksling af oplysninger.Ud fra et ambitiøst skøn anslås indsatsen at sikre en beskatning af skjulte aktiver på 1 mia. kr. Den øgedeindsats vil endvidere have en præventiv effekt på området.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
E. Svig med aktiverProjektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Projekt Pantebrevskarrusellerne, hvor aktiver i form af biler, både, ejendomme, værdipapirer mv. harindgået i kreative og svigagtige handler, er under udfasning.Projektet har været særdeles kompliceret og omfattende, med tusindvis af handler, og SKAT fokuse-rede på handler udført af et halvt hundrede aktører. Projektet har dermed givet gode erfaringer på kon-trolområdet mv., og det er erfaringen, at mange aktører tilsyneladende fortsætter med deres kreativehandler mv., - nu i ly af stråmænd, nye samarbejdspartnere, nye revisorer og nye selskabskonstruktio-ner mv.Med jævne mellemrum fortæller nyhedsmedierne historier om disse aktører/personer, der er dømt forskattesvig og andre former for økonomisk kriminalitet, men som fortsætter med en levevis, der står iskærende kontrast til deres økonomiske situation.Mange af disse personer understøttes af en udbredt anvendelse af ”vennetjenester” i form af lån,gældseftergivelse og udlån af biler og boliger. Tjenester, som tilsyneladende ikke er forbundet mednogen form for modydelse. I flere tilfælde er formodningen, at ”vennetjenesterne” dækker over hvid-vask af penge, som stammer fra tidligere økonomisk kriminalitet. I lukkede kredse har man set, at”vennetjenester” gengældes ved at overdrage aktiver til ikke markedsmæssige værdier. Ved at handleaktiver op i lukkede cirkler skabes værdibobler, der danner grundlag for vurderinger i forbindelse medlångivning, tilskud m.m. med det resultat, at personerne får uberettiget adgang til forskellige ”penge-tanke”.
Side 82 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet vil søge at få dæmmet op for sådanne personers ulovlige aktiviteter, så det bliver så besvær-ligt som muligt for dem at fortsætte. Først skal området søges afdækket ved hjælp af erfaringer, ek-spertise og oplysninger og analyseresultater fra de databaser mv., som SKAT kan trække på. Desudenskal det via kontrol på flere niveauer vises, at sådanne svigskoncepter oppes – også fremadrettet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
F. Økonomisk kriminalitet – handel med bilerProjektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Projektets formål er at afdække og sætte ind overfor organiseret økonomisk kriminalitet ved handel ogbrug af køretøjer. Fokus er især rettet mod svig med registreringsafgift.Opgaven løses sammen med andre enheder i SKAT i et paraplyprojekt med underprojekter/-områder. Hvorbilbranchens mange facetter vil blive undersøgt, for at kunne dette som en helhed. ØKOKRIMs opgave erat sætte ind mod den egentlige organiserede økonomiske kriminalitet. Der skal afsløres svigskoncepter medstråmandsselskaber, dokumentfalsk, identitetssvig og meget mere. Derudover vil projektet kunne afdækkeeventuel udnyttelse og/eller misbrug af eksisterende regler og praksis.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
G. Økokrim på internettet og internetanalyseProjektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.Internettet er et vigtigt og effektivt værktøj for alle – også SKATs modspillere.E-handel er i stadig stigning, og erfaringen viser, at internettet er velegnet til at etablere, drive og regi-strere virksomhed under forhold, som ikke afspejler vilje til at efterleve reel skatte- og registrerings-pligt. Der er således i tidligere sager konstateret massiv brug af skattelyselskaber og proforma registre-ringsforhold.Afdækningen af skatte- og afgiftsgrundlag vurderes at være generelt sværere end traditionel handel.Dette skyldes internettets grænseløse og virtuelle natur samt muligheden for nemt at registrere og dri-ve virksomhed på tværs af landegrænser i kraft af internettets globale udbredelse.I mange brancher anvendes sofistikerede betalingssystemer, herunder udenlandske, uden indberetningspligt.En målrettet og effektiv kontrol vurderes at kunne forøge regelefterlevelsen hos potentielle modspillere påområdet!Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
H. Menneskehandel (Prostitutionens bagmænd)Projektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.
Side 83 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
Projektet udgør en del af regeringens handleplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014.SKAT har siden medio 2011 været en del af denne handlingsplan i et tværministerielt samarbejde be-stående af i alt 8 ministerier.Skats rolle i forhold til handleplanen er at bidrage med at identificere bagmænd, som kan findes via fair-play-aktioner og via oplysninger fra andre SKAT projekter. SKAT bidrager endvidere med økonomiskeoplysninger til brug for politiet i efterforskningsarbejdetStrategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
I. Bandekriminalitet (særligt samarbejde med politiet)Projektet påbegyndes primo 2012 og afsluttes ultimo 2012.I forbindelse med indgåelse af forlig om finansloven for 2010 blev der indgået en særlig aftale ommålbeskrivelse og resultater for en fælles myndighedsindsats mod bandekriminalitet.SKAT understøtter derfor politiets arbejde i indsatsen mod bande- og rockerrelateret kriminalitet.Indsatsen er meget lig SKATs opgaver i projektet Menneskehandel (Prostitutionens bagmænd).Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
Side 84 / 85
Indsats- og Inddrivelsesplan 2012
1.7 SpillemyndighedenDen 1. januar 2012 træder en ny spillelovgivning i kraft. Lovgivningen betyder en væsentlig udvidelse afSpillemyndighedens arbejdsområde, da det bliver muligt for bl.a. udenlandske spilleselskaber at få en tilla-delse til at udbyde væddemål og online kasinospil, herunder online poker, på det danske marked.Den forventede tilgang af nye opgaver gør samtidig, at Spillemyndighedens indsatsområde bliver udvidetbetydeligt. I den sammenhæng er der nedsat projekter, der analyserer, planlægger og tilrettelægger imple-menteringen af indsatsen.I Spillemyndighedens indsatsstrategi er der lavet en opdeling af indsatsen således, at service og vej-ledning karakteriserer indsatsen i forhold til de tilladelsesindehavere, som ønsker at overholde regler-ne, mens kontrol og sanktioner karakteriserer indsatsen i forhold til dem, der ikke vil eller kan over-holde reglerne.Formålet med strategien er at øge antallet af tilladelsesindehavere, som af sig selv overholder reglerne.Fokus skal bl.a. være på, at vores kunder oplever vores indsats som servicepræget, effektiv og retssik-ker.Grundtanken er, at Spillemyndighedens indsats afpasses efter tilladelsesindehavernes adfærd og medrette balance mellem service og vejledning samt kontrol.Indsatsen omfatter også tilsyn med tilladelsesindehaverne og overvågning af spillemarkedet med henblik påat forhindre overtrædelser af spillelovgivningen.I 2012 og fremefter vil indsatsstrategien, herunder den risikobaserede indsats, fortsat blive videreud-viklet. Samtidig bør vi også fortsat vurdere, om vi inden for lovens rammer fortsat kan rationalisere ogeffektivisere vores arbejdsprocesser mv. og dermed have fokus på hvad den samlede omkostning erved vores indsats i forhold til effekten heraf.Service- og kontrolaktiviteterne samt tilsyn og overvågning på spilleområdet gennemføres i et tæt samspilmed SKAT. Herudover er der et målrettet samarbejde med en lang række eksterne interessenter samt etab-lering, vedligeholdelse og udbygning af internationale relationer for også derigennem at understøtte detlovlige spillemarked i Danmark og sikre den nødvendige viden og løbende tilpasning af regelanvendelsen.
Side 85 / 85
