Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 91
Offentligt
E UROJ U ST
Å RS BERETNI NG
2010
Arc-bygningen
3
INdHOldForkortelser............................................................................................................................ 7Forord....................................................................................................................................... 81. overblik.............................................................................................................................. 11Sagsbehandling .......................................................................................................................................... 11Relationer med EU’s institutioner .................................................................................................................. 11Forbindelser med tredjelande og organisationer uden for EU ............................................................................ 12Administrative spørgsmål ............................................................................................................................ 13Informationsteknologi ................................................................................................................................. 14Aktindsigt i Eurojusts dokumenter ................................................................................................................ 14
2. operationelle.aktiviteter.............................................................................................. 162.12.22.32.4Indledning ........................................................................................................................................... 16Sagsbehandlingsstatistik ........................................................................................................................ 16Hindringer for Eurojusts retlige samarbejde om sager ............................................................................... 17Anvendelse af Eurojusts værktøjer for retligt samarbejde........................................................................... 19Koordineringsmøder..................................................................................................................................... 19Artikel 6 og 7 i Eurojust-afgørelsen................................................................................................................ 20Konventionen fra 2000 om gensidig retshjælp og bevismæssige problemer......................................................... 22Europæiske arrestordrer............................................................................................................................... 25Kendelser om indefrysning ........................................................................................................................... 28Konfiskation og inddrivelse af udbytte ............................................................................................................ 30Kontrollerede leverancer............................................................................................................................... 31
4
2.5 Retligt samarbejde inden for prioriterede kriminalitetsområder ................................................................... 33Terrorisme .................................................................................................................................................. 33Narkotikahandel .......................................................................................................................................... 36Menneskehandel ......................................................................................................................................... 39Bedrageri ................................................................................................................................................... 41Korruption .................................................................................................................................................. 43It-kriminalitet.............................................................................................................................................. 44Hvidvask af penge ....................................................................................................................................... 45Aktiviteter i forbindelse med organiseret kriminalitet ........................................................................................ 46
2.6 Fælles efterforskningshold ...................................................................................................................... 47Eurojust og økonomisk støtte til operationer under fælles efterforskningshold...................................................... 49
2.7 Eurojusts sagsarbejde med tredjelande ................................................................................................... 50Forbindelsesanklagere fra tredjelande, der er udstationeret hos Eurojust ............................................................ 51
3. relationer.med.eU-partnere........................................................................................... 52det Europæiske Retlige Netværk .................................................................................................................. 52Europol ..................................................................................................................................................... 53det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ............................................................................................. 54det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser ..... 55det Europæiske Netværk for Uddannelse af dommere og Anklagere ................................................................. 55det Europæiske Politiakademi ...................................................................................................................... 56
4. Udvikling............................................................................................................................ 58Gennemførelse af Rådets afgørelse 2009/426/RIA .......................................................................................... 58Strategi for EU’s indre sikkerhed (COSI, det Rådgivende Forum for Rigsadvokater) .................................................. 59Aktionsgruppe om Eurojusts fremtid ............................................................................................................. 61Samarbejde om retlige om indre anliggender ................................................................................................. 62
5
5.opfølgning.på.rådets.konklusioner...........................................................................................................64bilag.......................................................................................................................................................................76FigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigur1:2:3:4:5:6:7:8:9:Udvikling i sagsantal 2002 – 2010 .................................................................................................... 76Generel klassifikation af sager ......................................................................................................... 77Prioriterede kriminalitetstyper i Eurojust-sager ................................................................................... 78Prioriterede kriminalitetstyper og andre kriminalitetstyper i Eurojust-sager ............................................ 79Eurojust-sager, anmodende lande ..................................................................................................... 80Eurojust-sager, anmodede lande ...................................................................................................... 81Samlet antal koordineringsmøder ..................................................................................................... 82Koordineringsmøder, anmodende lande ............................................................................................. 83Koordineringsmøder, anmodede lande ............................................................................................... 84
6
Note vedr. Eurojust-afgørelsenEurojust-afgørelsen– Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet,som senest ændret ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styrkelse af Eurojust – benævnes i denne års-beretning ”Eurojust-afgørelsen”.En konsolideret udgave af Eurojust-afgørelsen, der alene er udarbejdet til orientering af Rådets Generalsekretariat, kan ses påEurojusts websted www.eurojust.europa.eu.
FORKORTElSER
7
ForkortelseraWF...........AnalyseregisterCepol........det Europæiske PolitiakademiCms............SagsforvaltningssystemCosi..........den Stående Komité for den Indre SikkerhedeaW...........Europæisk arrestordreeJn............det Europæiske Retlige NetværkeJtn..........det Europæiske Netværk for Uddannelse af dommere og AnklagereenCs..........det nationale Eurojustkoordineringssystemeppo..........En Europæisk Offentlig AnklagemyndighedFrontex......det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternesYdre GrænseriWg...........Uformel arbejdsgruppe om gennemførelse af den nye Eurojust-afgørelse i medlemsstaterneJit.............Fælles efterforskningsholdmla............Gensidig retshjælpoCC............KoordineringsvagtoCta..........Trusselsvurdering om organiseret kriminalitetolaF..........det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigosr............Gennemgang af organisationsstrukturenroCta........Trusselsvurdering af den russiske organiserede kriminalitette-sat.......Rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i EuropateUF..........Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmådetHb............Menneskehandel
8
ForordEurojusts niende årsberetning gennemgår Eurojusts aktiviteter i 2010. I lissabon-traktaten defineres Eurojusts opgave som athjælpe med at bekæmpe grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater i EU. I denne årsberetning præsenteres devigtigste aspekter i det operationelle arbejde.Antallet af sager, der blev forelagt Eurojust af medlemsstaterne, var som i tidligere år stigende. For første gang blev der registreretover 1 400 sager i Eurojusts sagsforvaltningssystem. Eurojust arrangerede også ca. 140 koordineringsmøder, hvor efterforskereog retslige myndigheder mødtes for at skabe fremdrift i sager om grænseoverskridende kriminalitet og løse operationelle proble-mer. det var også en stigning i forhold til sidste år. Hvad vigtigere er, omhandlede over 90 % af møderne kriminalitetsformer, derer udpeget som særlige trusler mod EU’s borgere. der er tale om terrorisme, narkotikahandel, menneskehandel, bedrageri, kor-ruption, it-kriminalitet, hvidvask af penge samt andre aktiviteter i forbindelse med organiserede kriminelle gruppers deltagelse isamfundsøkonomien.Konsekvenserne af den globale finanskrise er dog ikke gået Eurojust forbi. Besparelser i medlemsstaterne har betydet, at stignin-gen i sagsantallet og i koordineringsaktiviteterne er opnået på trods af, at nogle nationale enheder i Eurojust er særdeles under-bemandede.Af hensyn til Eurojust-afgørelsens operationelle betydning afholdt Eurojust møder om gennemførelsen af den nye afgørelse i med-lemsstaterne (tidsfristen for gennemførelse er senest den 4. juni 2011). Blandt de elementer i den nye afgørelse, der kan havedirekte indvirkning på Eurojusts kerneaktivitet, er kravene om, at medlemsstaterne udveksler visse sagsoplysninger med Eurojustog, at Eurojust skal stå til rådighed for praktikere i medlemsstaterne døgnet rundt alle ugens dage.2010 bød på en styrkelse af Eurojusts rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet på andre vigtige områder. Fællesefterforskningshold anerkendes i højere grad som et effektivt redskab i den henseende. I 2010 fik Eurojust igen til opgave atevaluere og bevillige EU-midler fra Kommissionen med hensyn til fælles efterforskningshold. Eurojust udpegede endvidere enkoordinator for netværket vedrørende fælles efterforskningshold. På politisk niveau leverede Eurojust retligt input til drøftelsernei den stående komité for det operationelle samarbejde om den indre sikkerhed (nedsat i medfør af artikel 71 i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde). Eurojust har også ydet støtte til det Rådgivende Forum for Rigsadvokater. Med henblik på
FORORd
9
at fremme den parlamentariske evaluering af Eurojusts aktiviteter i forhold til bestemmelserne i lissabon-traktaten tog Eurojustinitiativ til at forklare sin rolle både over for Europa-Parlamentet og nationale parlamenter.Internt fortsatte Eurojust sin indsats for at forbedre effektiviteten og overveje de ændringer, der måtte følge af fremtidige forslagtil ændringer af regelgrundlaget for Eurojust og en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. der blev udarbejdet et gennem-førelsesprogram for gennemgangen af organisationsstrukturen (OSR), og der skete fremskridt i forhandlingerne om nye lokaler iHaag, så Eurojusts medarbejdere endelig kan få mulighed for at arbejde samlet i én bygning.Årsberetningen 2010 bygger videre på de ændringer i format og indhold, der blev indført med sidste års årsberetning, og sommodtog bred opbakning. Jeg håber, at denne årsberetning giver en værdifuld redegørelse af Eurojusts aktiviteter inden for bekæm-pelse af grænseoverskridende kriminalitet.
aled.WilliamsFormand for EurojustMarts 2011
10
Eurojust Kollegiet, februar 2011
Siddende fra venstre mod højre: Mariana Lilova, BG, Juan Antonio García Jabaloy, ES, Donatella Frendo Dimech, MT, Lampros Patsavellas, EL, Michèle Coninsx, BE, næstfor-mand, Aled Williams, UK, formand, Raivo Sepp, EE, næstformand, Ilona Lévai, HU, Mariusz Skowroński, PL, Elena Dinu, RO, Ursula Koller, AT.Stående fra venstre mod højre: Lukáš Starý, CZ, Hans-Holger Herrnfeld, DE, João Manuel Da Silva Miguel, PT, Francesco Lo Voi, IT, Ritva Sahavirta, FI, Laima Čekelienė,LT, Ladislav Hamran, SK, Carlos Zeyen, LU, Ola Laurell, SE, Arend Vast, NL, Robert Sheehan, IE, Jesper Hjortenberg, DK, Malči Gabrijelčič, SL, Gérard Loubens, FR, GunarsBundzis, LV, Katerina Loizou, CY
OvERBlIK
11
1 OverblikSagsbehandlingI 2010 anmodede medlemsstaterne omEurojusts bistand i 1 424 nye sager sva-rende til en stigning på 4 % i forelæggel-ser (i forhold til 1 372 anmodninger ombistand i 2009). Omkring en femtedel afsagerne omfattede tre eller flere lande.På linje med EU’s fokus på bekæmpelse afkriminalitet, der udgør en særlig trusselmod EU’s borgere, fokuserede Eurojusti 2010 på terrorisme, narkotikahandel,menneskehandel (THB), bedrageri, kor-ruption, it-kriminalitet, hvidvask af pengesamt andre aktiviteter i forbindelse medorganiserede kriminelle gruppers delta-gelse i samfundsøkonomien. disse kri-minalitetstyper optrådte 1 015 gange iEurojusts sager svarende til en stigningpå 4 % i forhold til 2009 (974 sager).I 2010 afholdt Eurojust 141 koordine-ringsmøder, og dermed fortsatte den sti-gende tendens med en stigning på 7 % iforhold til antallet af møder i 2009 (131).Ca. to tredjedele af koordineringsmøder-ne omfattede tre eller flere lande. Over90 % af koordineringsmøderne omhand-lede en af de ovenfor nævnte prioriteredeBesøg af Viviane Reding
For yderligere oplysninger om Eurojustssagsbehandling,henvisestil kapitel 2.
Relationer med EU’sinstitutionerEurojust fortsatte sit arbejde med opera-tionelle og strategiske partnere som f.eks.det Europæiske Retlige Netværk, Europol,det Europæiske Kontor for Bekæmpelse afSvig (OlAF), det Europæiske Agentur forForvaltning af det Operative Samarbejdeved de Ydre Grænser (Frontex), detEuropæiske Netværk for Uddannelse afdommere og Anklagere (EJTN) og detEuropæiske Politiakademi (CEPOl). derfindes yderligere oplysninger herom i ka-pitel 3.Eurojust udviklede sit samarbejde medde vigtigste EU-institutioner i 2010. I junibesøgte viviane Reding, kommissær for
kriminalitetstyper.
12
i den uformelle arbejdsgruppe om gen-nemførelse af den nye Eurojust-afgørelsei medlemsstaterne.Eurojust deltog endvidere i møder i denStående Komité om den Indre sikkerhed(COSI), der blev nedsat i 2010 i medfør afartikel 71 i Traktaten om den EuropæiskeUnions funktionsmåde (TEUF). Eurojustagter gennem sin inddragelse i COSI athjælpe med at udvikle hensigtsmæssigretlig inddragelse i spørgsmål om den in-dre sikkerhed.Underskrivelse af hensigtserklæringen mellem Eurojust og UNODC
vedrørende Generelle Anliggender, her-under Evaluering (Genval).
Forbindelser med tredjelandeog organisationer uden for EUEurojustudvidedesinglobalehori-
sont i det retlige samarbejde i 2010.Hensigtserklæringen mellem Eurojust ogFN’s Kontor for bekæmpelse af narko-tika og kriminalitet (UNOdC) blev under-skrevet den 26. februar 2010. Eurojusttilføjede Brasilien, Kap verde, Indien ogKasakhstan til sit netværk af kontaktpunk-ter i tredjelande. Eurojust ydede støttetil adskillige initiativer i Balkan-landene,herunder et EU-projekt om Establishmentof International law-Enforcement Coordi-nation Units (IlECU’er) og Secretariatof the Police Cooperation Convention forSoutheast Europe Secretariat (PCC SEE).Indsatsen skabte fortsat mulighed forat udvide det operationelle samarbej-de. I 2010 blev samarbejdsaftaler medRusland, Ukraine og liechtenstein igen
Eurojust bidrog til samarbejdet i forskel-ligeforanedsat for at forbedre det straf-feretlige samarbejde i EU, heriblandtarbejdsgruppen om samarbejde i straffe-
retlige anliggender, grundlæggende ret-tigheder og EU-borgerskab, Eurojust forat drøfte Eurojusts arbejde og fremtid.For første gang deltog en repræsentantfor Europa-Parlamentet i et ordinærtmøde med repræsentanter for formand-skabstrioen,Europa-KommissionenogRådets Generalsekretariat. Eurojust invi-terede også EU-institutionerne til møder
sager (COPEN), hvor Eurojust bidrog medekspertise til relevante lovgivningsmæssi-ge tiltag som f.eks. den europæiske efter-forskningskendelse (EIO). Eurojust deltogpå foranledning af formandskabet i møderi CATS (tidligere Artikel 36-udvalget) forat sikre, at der blev taget højde for de fag-lige synspunkter i beslutningsprocessen.Eurojust deltog også i arbejdet i Gruppen
OvERBlIK
13
udpeget som prioriteter. det første møde iarbejdsgruppen, der har til formål at løsepraktiske problemer omkring retligt sam-arbejde mellem EU og Rusland, fandt stedi Moskva. Forhandlingerne om en samar-bejdsaftale med Ukraine blev genoptaget.I juni underrettede Eurojust Rådet omsin hensigt om at indlede formelle for-handlinger om en samarbejdsaftale med
liechtenstein. Tyrkiet blev tilføjet til prio-ritetslisten, der er opstillet for forhandlin-ger om samarbejdsaftaler.Resultater af tidligere arbejde fik ef-fekt. Samarbejdsaftalen mellem Eurojustog den Tidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien trådte i kraft den 23. juni2010. Eurojust deltog også i en FactFinding mission i Kosovo for at få kend-skab til retsvæsenet og etablere kontak-ter med den Europæiske Unions rets-statsmission i Kosovo (EUlEX).For oplysninger om Eurojusts sagsarbej-de med tredjelande og rollen for forbin-delsesanklagere fra tredjelande, der erudstationeret hos Eurojust,henvisestilafsnit 2.7.
bedre det operationelle arbejde, bliveet center for en effektiv retlig indsatsmodgrænseoverskridendekriminali-tet, forbedre samarbejdet med centralepartnere og opnå større effektivitet i ar-bejdsmetoderne.Eurojusts budget for 2010 var på 30,2millioner euro. Eurojust brugte 98 % afbevillingerne. driftsbudgettet steg (gen-nem interne budgetoverførsler) med 14% primært som følge af videreudviklin-gen af databasen (herunder udskiftningaf leverandør) og indkøb af ny hard-ware. I alt blev der foretaget ca. 6.500transaktioner (bevillinger og betalinger)i 2010. Eurojusts regnskaber blev revi-deret af den Europæiske Revisionsret,og det forventes, at de bliver anset forretvisende.
Administrative spørgsmålEurojust udarbejdede for første gang i2010 en flerårig strategisk plan. denneplan gælder for perioden 2012–2014Besøg fra Rusland
I juli 2010 fik Eurojust et tilbud om enny bygning fra værtsstaten, Holland.værtsstaten tilbød at stå for finansieringog etablering af en ny bygning til Eurojustinden udgangen af 2015. Eurojust levereren analyse af omkostningseffektivitet til
og fastsætter fire strategiske mål: for-
14
EU’s budgetmyndighed i 2011 og rådførersig med denne.Gennemgangenaforganisationsstruk-
2010 med underprojekter om ledelses-strukturer, performance og samarbejdemellem Eurojust og administrationen, un-dervisning og Eurojusts kultur.
der er sket fremskridt i forskningspro-jektet E-POC Iv, der er delvist finansie-ret af Europa-Kommissionen, som gikfra informationsindsamling til analyse ogudarbejdelse af de første forslag til enstandard til udveksling af data på retsligtniveau. Sideløbende hermed videreud-viklede projektet en udbygning af sags-forvaltningssystemet, der skal bruges imedlemsstaterne som den internationalesamarbejdskomponent i de nationale da-tabaser. Tre medlemsstater (Bulgarien,Italien og Holland) har meldt sig frivilligttil at teste den potentielle løsning.
turen (OSR) startede i februar 2009 ogfortsatte gennem hele 2010. Implemen-teringsfasen blev indledt i andet halvår af
InformationsteknologiEurojust fortsatte med at udvikle sitsagsforvaltningssystem,deranvendessom et informationsredskab til forvalt-ning af operationelle sager. I 2010 blevder lanceret en ny og mere brugerven-lig udgave af sagsforvaltningssystemet.der blev desuden nedsat en gruppe tilat forberede og forvalte de tekniskeændringer, der er nødvendige for gen-nemførelsenheriblandtafEurojust-afgørelsen,(OCC)koordineringsvagten
Aktindsigt i EurojustsdokumenterI 2010 modtog Eurojust fire anmodningerom aktindsigt i Eurojusts dokumenter. Trevedrørte efterforskninger eller retsfor-følgninger, som Eurojust var involveret i,og én vedrørte en personalesag.Anmodningen om personaleoplysningerblev delvist afvist med den begrundelse,
og EJ27-projektet om etablering af ensikker kommunikationsforbindelse medalle medlemsstater. Sidstnævnte støt-ter både tilkoblingen af det nationaleEurojustkoordineringssystem i medlems-staterne til sagsforvaltningssystemet ogden øgede udveksling af oplysninger somHaags borgmester, Jozias van Aartsen, på besøg i Eurojust
påkrævet i henhold til artikel 13.
OvERBlIK
15
at “fuld aktindsigt ville være til skade forbeskyttelsen af retssager og juridisk råd-givning”.En anmodning vedrørte en operationel sag,og to andre anmodninger kom fra universi-tetsforskningsundersøgelser, der søgte omaktindsigt vedrørende anbefalinger frem-sat af Eurojust om jurisdiktionskonflikterpå grundlag af artikel 6 og 7 i Eurojust-afgørelsen, og oplysninger vedrørendesamtidige eller konkurrerende europæiskearrestordrer. Nogle oplysninger blev udle-veret. der blev givet afslag med den begrun-delse, at aktindsigt ville være til skade for“beskyttelsen af retssager og juridisk råd-givning…”, og at “aktindsigt ville være tilskade for beskyttelsen af offentlige interes-ser … privatlivets fred og den enkeltes in-tegritet…, retssager og juridisk rådgivning…” og “Eurojust-beslutningsprocessen”.Eurojusts administration, februar 2011
Eurojusts kontor- og afdelingschefer, februar 2011Fra venstre til højre: Joannes Thuy, pressemedarbejder, Diana Alonso Blas, databeskyttel-sesmedarbejder, Carla García Bello, juridisk sekretær for Kollegiet, Mike Moulder, budget-,økonomi- og indkøbsafdelingen, Linda Scotts, personaleafdelingen, Hans Jahreiss, admini-strativ direktør, Catherine Deboyser, juridisk tjeneste, Alinde Verhaag, fungerende chef forsagsforvaltningskontoret, Jon Broughton, it-afdelingen, Jacques Vos, servicesekretariatet(Ikke til stede på billedet: Fatima Adelia Pires Martins, sekretær for Det Retlige NetværksSekretariat)
16
2 Operationelle aktiviteter2.1 Indledningdette kapitel indeholder et resumé afsagsbehandlingstallene og fokuserer itråd med Rådets konklusioner om sidsteårs årsberetning på hindringer for detretlige samarbejde, brugen af Eurojustsværktøjer for retligt samarbejde og vur-deringen af retlige instrumenter. de iden-tificerede hindringer for retligt samarbej-de afspejler naturligvis Eurojusts erfaringmed forelagte sager og stammer ikke fraandre kilder.dette kapitel gennemgår også de priorite-rede kriminalitetstyper ud fra et perspek-tiv om retlig koordinering og retligt sam-arbejde. disse prioriteter blev vedtaget pågrundlag af Rådets konklusioner om trus-selsvurderinger af organiseret kriminalitetog terrorisme, som Eurojust bidrog til. deidentificerede kriminalitetstyper var ter-Statistikkerne i figur 2-4 i bilaget inde-holder oplysninger om sagsarbejdet irelation til de af Rådet fastsatte målog prioriteter for Eurojusts aktiviteter.Næsten 90 % af de sager, der forelæggesI 2010 registrerede Eurojust 1 424 nye sageri sagsforvaltningssystemet, hvor med-lemsstaterne bad om bistand fra Eurojust.Statistikker med nærmere oplysningerom stigningen i antal sager og berørtelande kan ses i figur 1, 5 og 6 i bilaget.Antallet af koordineringsmøder steg med7 % fra 131 til 141 i forhold til 2009,hvoraf 14 fandt sted uden for Eurojustaf operationelle årsager. 63 % af koordi-neringsmøderne omfattede tre eller flerelande. I 2010 omhandlede 92 % (130ud af 141) af koordineringsmøderne kri-minalitetstyper inden for de prioriteredeområder. de resterende møder omhand-lede grov kriminalitet (som f.eks. mord),der ikke falder ind under de priorite-rede kriminalitetstyper. Figur 7-9 i bilagetrorisme, narkotikahandel, menneskehan-del, bedrageri, korruption, it-kriminalitet,hvidvask af penge samt andre aktiviteteri forbindelse med tilstedeværelsen aforganiserede kriminelle gruppers delta-gelse i samfundsøkonomien.Eurojust, vedrører de former for krimina-litet og de lovovertrædelser, med hensyntil hvilke Europol også har kompetence(artikel 4, stk. 1, i Eurojust-afgørelsen).I de resterende sager har Eurojust ydetstøtte i henhold til artikel 4, stk. 2, vedrø-rende andre former for lovovertrædelserpå specifik anmodning af en kompetent
2.2 Sagsbehandlingsstatistik
myndighed i en medlemsstat.
OPERATIONEllE AKTIvITETER
17
indeholder statistikker om de afholdtekoordineringsmøder i 2010.
ligt samarbejde i EU ofte hænger sam-men. Praktiske hindringer omfatter util-strækkelige ressourcer på nationalt plantil at efterkomme anmodninger om retligt
kelser. Manglende tillid og undervisningkan stadig danne grundlag for tilsynela-dende tekniske vanskeligheder, der for-hindrer en hurtig behandling af anmod-ninger om retligt samarbejde. disse pro-blemer er man stødt på i relation til sagerom europæiske arrestordrer.Eurojust var ofte i stand til at mindske for-sinkelserne i forbindelse med traditionelleanmodninger om gensidig retshjælp vedat fremme informationsudveksling, sikreomgående bistand til medlemsstaternesmyndigheder og på den måde være medtil at beskytte borgerne. For at illustreredette modtog Eurojust i en sag en haste-anmodning under retssagen mod en grovseksualforbryder. Inden for 48 timer varEurojust i stand til at sikre, at en domstoli én medlemsstat havde et komplet trus-selsbillede af den anklagede ved hjælp afoplysninger fra en anden medlemsstatssagsakter, herunder analyser af ændrin-ger i forhold til den lovgivningsmæssigevurdering af lovovertrædelsen.der opstod flere tekniske problemer i for-bindelse med fuldbyrdelse af anmodninger
2.3 Hindringer for Eurojustsretlige samarbejde omsagerden europæiske konvention af 20. april1959 om gensidig retshjælp i straffesager(konventionen fra 1959 om gensidig rets-hjælp), konventionen af 29. maj 2000 omgensidig retshjælp i straffesager mellemden Europæiske Unions medlemsstater(konventionen fra 2000 om gensidig rets-hjælp) og Rådets rammeafgørelse af 13.juni 2002 om den europæiske arrestordre(EAW-rammeafgørelsen) er fortsat dehyppigst benyttede juridiske instrumen-ter i Eurojusts retlige samarbejde. Når deropstod juridiske problemer, bistod Eurojustmedrådgivningomsammenhængenmellem europæiske og nationale juridiskebestemmelser og om, hvordan juridiskevanskeligheder kunne overvindes.Eurojusts sagsarbejde i 2010 viser, atpraktiske og juridiske hindringer for ret-
samarbejde i tide. det udmøntede sig iforsinkelser og ikke mindst i problemersom følge af dårlig kvalitet i oversæt-telserne eller ufuldstændige oplysninger ianmodningerne. I nogle tilfælde var util-strækkeligt udstyr med til at hæmme denfysiske efterkommelse af anmodninger.det kunne være tilfældet i forbindelsemed sporing af kontrollerede leveran-cer, videokonferencer eller kommunikati-onsaflytninger.I tilknytning til disse ressourceproblemerses andre, der kan skyldes manglendeuddannelse og tillid. I nogle sager badde fuldbyrdende myndigheder om omfat-tende supplerende oplysninger om enrække forskellige spørgsmål som f.eks.alle forudgående retslige afgørelser forden person, der var under efterforsk-ning, retsmidler, afgørelser om retsmid-ler, specifikke juridiske bestemmelser,den pågældendes livsstil osv. Sådanneanmodninger medførte betydelige forsin-
18
om retligt samarbejde pga. forskellene i denanvendte relevante terminologi i praksis.Fuldbyrdelse af anmodninger om “inde-frysning”, “beslaglæggelse” og “konfiskati-on” kunne f.eks. skabe problemer. Eurojustspillede her en nøglerolle med hensyn tilat afklare de berørte myndigheders behovog rådgive om praktiske løsninger.Problemer med fuldbyrdelse af kendelserom indefrysning er et andet eksempel pået område, hvor man er stødt på juridiskevanskeligheder. Nationale myndighederhar sommetider været tilbageholdendemed at anvende de tilgængelige instru-menter for samarbejdet på EU-plan.dette skete nogle gange, fordi de ikkeumiddelbart ansås for at leve op tilpraktikernes behov. Formularen i Rådetsrammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli2003 om fuldbyrdelse i den EuropæiskeUnion af kendelser om indefrysning afformuegoder eller bevismateriale (ram-meafgørelsen om kendelser om indefrys-ning af formuegoder eller bevismateriale)har f.eks. kun været brugt i begrænsetomfang, også selv om rammeafgørel-sen er blevet gennemført i lovgivningen.En tilknyttet juridisk hindring i Eurojustssagsarbejde er den manglende ellerYderligere oplysninger om kendelser omindefrysning findes i afsnit 2.4.utilstrækkeligegennemførelseafEU-lovgivningen. I nogle tilfælde har deretlige myndigheder eksempelvis pro-blemer med at oprette fælles efterforsk-ningshold pga. en mangelfuld gennemfø-Formandskabet på besøg hos Interpol, september 2010
OPERATIONEllE AKTIvITETER
19
relse af EU-lovgivning i national lovgiv-ning i visse medlemsstater.Andre juridiske hindringer kan af ogtil opstå pga. forskellige regler om til-ladeligheden af at anvende bestemtebevismidler. Heriblandt kan nævnes for-skellig lovgivning vedrørende kommuni-kationsaflytning, vidneafhøring, omfan-get af eksisterende vidnebeskyttelse ogkrav til retfærdig rettergang. Forskelligeprocedurer for optagelse af vidnefor-klaring har medført praktiske proble-mer. Eksempelvis kan forklaringer, der eroptaget uden forudgående underretningaf forsvarsadvokaten i én medlemsstat,eventuelt ikke bruges som bevismaterialei en anden medlemsstat.Forskelligeproceduremæssigeforan-
denne situation kan skabe usikkerhedblandt praktikere med hensyn til denrette kommunikationskanal.det sker også, at der af og til opstårproblemer, som skyldes forskelle i defi-nitionen af lovovertrædelser eller efter-forskningsmæssige foranstaltninger. Eteksempel findes i afsnit 2.5 underhvid-vask af penge.Mange af ovennævnte generelle vanske-ligheder kunne begrænses ved at trækkepå Eurojusts faglige erfaring på et tidligttidspunkt og ved at sikre, at Eurojustfår et præcist billede af sagen. Eurojustbliver ofte bedt om at løse et specifiktproblem men bliver måske ikke gjortopmærksom på andre af sagens aspek-ter, hvor Eurojust også kunne tilføje mer-værdi. det kunne i den forbindelse værehensigtsmæssigt at sørge for en kompletgennemførelse af underretningskravene iEurojust-afgørelsen.Grænseoverskridendeefterforskningerog retsforfølgninger opfattes kort sagtsom vanskelige og ressourcetunge. deter helt afgørende at få de nationale
judicielle myndigheder til at være merelydhøre over for vigtigheden af interna-tionalt retligt samarbejde i almindelighedog Eurojusts rolle i særdeleshed. det ersom udgangspunkt afgørende at inddrageEurojust på et tidligt tidspunkt, f.eks.fra starten af et politisamarbejde, for atsikre, at de investerede efterforsknings-ressourcer giver retlige resultater.
2.4 Anvendelse af Eurojustsværktøjer for retligtsamarbejdekoordineringsmøderKoordineringsmøderne er fortsat et afgø-rende vigtigt redskab for dommere, ankla-gere og efterforskere i medlemsstaterne igrænseoverskridende sager. de er med tilat fremme omgående udveksling af oplys-ninger om relaterede efterforskninger ogkoordinering af operationelle aktioner.disse møder giver de kompetente natio-nale myndigheder og Eurojusts nationalemedlemmer samt repræsentanter forEU-partnere som f.eks. Europol og det
staltninger skaber også problemer. derer eksempelvis en række forskelligemåder at fremsende anmodninger omretligt samarbejde på. Heriblandt kannævnes direkte overførsel mellem rets-lige myndigheder, Interpol, Schengen-informationssystemet (SIS), Eurojust ogdet Europæiske Retlige Netværk (EJN).
20
mulighed for at identificere de rette kana-ler og den rette timing for overførsel afoplysninger. derudover har de involve-rede myndigheder mulighed for at mødesog opbygge effektive arbejdsrelationer.To simple tiltag kan være med til at for-bedre brugen af koordineringsmøder. detførste er at sikre, at aftaler, der indgåspå koordineringsmøder, bliver gennem-ført til tiden af alle parter. det andet er,at informationsudveksling og drøftelseaf juridiske hindringer forud for koordi-neringsmøderne kan tilføje merværdi tilmøderne. På selve møderne kunne der såvære særlig fokus på de konkrete aktio-ner, der er påkrævet for fuldbyrdelsenaf anmodninger om retligt samarbejdeKoordineringsmøde, 14 medlemsstater, 3 forbindelsesanklagere og Europol
(f.eks. kontrollerede leverancer, samti-dige husransagninger mv.).
Europæiske Kontor for Bekæmpelse afSvig (OlAF) mulighed for at blive enige omen fælles strategi og tilrettelægge og koordi-nere samtidige efterforskninger og aktionersom eksempelvis anholdelser, ransagnin-ger og beslaglæggelse af ejendom.
Koordineringsmøder sørger for “symme-tri i oplysningerne” i den forstand, atde giver de deltagende lande mulighedfor at pege på den type oplysninger, dehar behov for at udveksle, i et format,der gælder for alle partnere. der er også
artikel.6.og.7.i.eurojust-afgørelsenArtikel 6 og 7 i Eurojust-afgørelsen giverde nationale medlemmer og Kollegietmulighed for at fremsætte anbefalingerom sager til medlemsstaternes kompe-tente myndigheder. disse anbefalinger er
OPERATIONEllE AKTIvITETER
21
værdifulde redskaber til at forbedre detretlige samarbejde i grænseoverskriden-de sager, der påvirker den EuropæiskeUnion. de afspejler det egentlige samar-bejde, som er en løbende dialog mellemEurojusts nationale medlemmer og deresmyndigheder om operationelle sagsbe-handlingsspørgsmål.Nogle gange finder dialogen sted gennemformelle udvekslinger (f.eks. afgørelsereller formelle anmodninger fra det natio-nale medlem til vedkommendes judiciellemyndighed), men i størsteparten af sagerneforegår udvekslingen på et uformelt grund-lag. Anvendelsen af formelle anmodningerafspejler ofte særlige proceduremæssigemetoder i medlemsstaterne som f.eks.behovet for at skabe officiel dokumenta-tion for afgørelser om tiltalerejsning.I 2010 blev der sendt 29 formelle anmod-ninger på grundlag af artikel 6. der bleveksempelvis sendt adskillige anmodningerpå grundlag af artikel 6, stk. 1, litra a, (i)(om at indlede efterforskning eller rets-forfølgning vedrørende konkrete forhold):Eurojust var i stand til at tilføje merværdi
ved at gøre de kompetente myndighederi en medlemsstat opmærksom på behovetfor at overveje efterforskning og retsfor-følgning, selv om sagen havde sit udspringi en anden medlemsstat. den portugisiskerepræsentation ved Eurojust bad eksem-pelvis de portugisiske myndigheder omat overveje at indlede efterforskning afen sag om it-kriminalitet og hvidvask afpenge, der havde sin oprindelse i Belgien,og som endte med at involvere ottemedlemsstater og to tredjelande. I enanden sag gjorde Eurojust flere forskel-lige retsforfølgende myndigheder indenfor samme jurisdiktion opmærksom påbehovet for at gå i aktion. I en østrigskefterforskningssag om investeringssvin-del, der omfattede syv medlemsstater ogto tredjelande, blev de judicielle myndig-heder i seks forskellige byer i Italien bedtom at identificere ofrene for svindelakti-viteterne og fremme sagen ved at opta-ge formelle anmeldelser og tilvejebringebankoplysninger.der er også andre eksempler på anven-delse af artikel 6, stk. 1, litra a, (ii) (atacceptere, at en anden medlemsstat
bedre er i stand til at indlede efter-forskning eller retsforfølgning vedrørendekonkrete forhold): de portugisiske ogspanske nationale myndigheder blev bedtom at acceptere, at de portugisiske myn-digheder havde et bedre udgangspunktfor at indlede efterforskning og senereretsforfølgning af en sag om kidnapning,mordforsøg, brandstiftelse og dokument-falsk begået af portugisiske statsborgere.I en anden sag om narkotikahandel fun-gerede Eurojust som mægler i forbin-delse med en aftale mellem spanske,hollandske og britiske myndigheder om,hvem der havde det bedste udgangs-punkt for retsforfølgning. I alle sagernefulgte de kompetente nationale myndig-heder Eurojusts anbefalinger.Nationale enheder ved Eurojust sendteanmodninger på grundlag af artikel 6,stk. 1, litra a, (iii) (foretage koordineringmellem de berørte medlemsstaters kom-petente myndigheder): i en sag om kom-munikationsaflytningsikredeEurojustfuldbyrdelse af en spansk retskendelse,der var afgørende for at sikre koordine-ring med en anmodende medlemsstat.
22
Nationale
enheder
sendte
ligeledes
for dem. I 2010 gjorde Kollegiet brugaf sine beføjelser i henhold til artikel 7,stk.1, litra b, i ét tilfælde. de belgiskemyndigheder efterforskede en rækkemord og seksualforbrydelser, der fandtsted i Belgien fra 1990’erne og frem, ogsom angiveligt var begået af en skole-lærer. da den mistænkte blev anholdtfor mordet på et ungt par, tilstod hanmordet på en pige nogle år forinden.det var muligt, at den mistænkte stodbag unge kvinders forsvinden i flere for-skellige jurisdiktioner.I overensstemmelse med artikel 7, stk.1, litra b, besluttede Kollegiet at handlei denne sag for at “sikre den gensidigeunderretning af de kompetente myndig-heder i medlemsstaterne om efterforsk-ning og retsforfølgning, som Eurojust harkendskab til, og som har konsekvenserpå EU-plan, eller som kan berøre andremedlemsstater end dem, der er direkteberørt”. Som en reaktion herpå under-søgte de belgiske myndigheder mulighe-den for oprettelse af en database medoplysninger om savnede personer medrelation til seksuel udnyttelse.
konventionen.fra.2000.om.gensidig.retshjælp.og.bevismæssige.problemerde nationale repræsentanter i Eurojustgav positive tilbagemeldinger om anven-delsen af konventionen fra 2000 om gen-sidig retshjælp. Konventionen anses somen god og solid ramme for retligt samar-bejde, og der opstod generelt ikke størrejuridiske hindringer ved anvendelsen afkonventionen. der udestår ikke destomindre et problem: den store mæng-de tilgængelige instrumenter. Praktikereskulle vælge imellem konventionen fra2000 om gensidig retshjælp, relevanteartikler i konventionen om gennemførelseaf Schengen-aftalen af 14. juni 1985(Schengen-reglerne) og konventionen fra1959 om gensidig retshjælp og tilknytte-de protokoller. At konventionen fra 2000om gensidig retshjælp betragtes som etsupplement til konventionen fra 1959 omgensidig retshjælp kan også skabe usik-kerhed om dens anvendelse.Ydermere er konventionen fra 2000 omgensidig retshjælp stadig ikke ratificeret
anmodninger på grundlag af artikel 6,stk. 1, litra a, (v) (meddele de natio-nale medlemmer de oplysninger, derer nødvendige for, at de kan udføreEurojusts opgaver): Eurojust kan oftelevere oplysninger hurtigt og effektivt,der, selv om de er forholdsvis enkle,alligevel er vigtige for korrekt efterforsk-ning af grænseoverskridende krimina-litet. Under denne bestemmelse gjordeEurojusts hurtige identificering af denansvarlige anklager eller domstol i denfuldbyrdende jurisdiktion forskellen: dade fuldbyrdende myndigheder blev kon-taktet med henblik på omgående aktion,gav telefonaflytninger og husransagnin-ger bevismæssige resultater.I 2010 blev der sendt en formel anmod-ning af Eurojust Kollegiet på grundlagaf artikel 7 i Eurojust-afgørelsen. I hen-hold til artikel 7 kan Eurojust fungeresom et kollegium. I henhold til artikel7, stk.1, litra b, sikrer kollegiet, at dekompetente myndigheder i hele EU harkendskab til efterforskninger og rets-forfølgninger, som kan være relevante
OPERATIONEllE AKTIvITETER
23
eller gennemført fuldt ud i alle med-lemsstater, hvilket kan give anledningtil problemer som f.eks., at det blivervanskeligt at oprette fælles efterforsk-ningshold eller, at der mangler video-konferenceudstyr. Eurojust forsøgte atfinde praktiske løsninger på disse van-skeligheder. Et tilbagevendende pro-blem var vanskelighederne omkringafvejning af den anmodende stats kravtil bevismateriale og den fuldbyrdendestats procedurer uanset bestemmel-serne i artikel 4 i konventionen fra2000 om gensidig retshjælp, der fore-skriver, at den anmodede stat opfylderde procedurer og formaliteter, som denanmodende stat udtrykkeligt har anmo-det om. For eksempel kan strenge reg-ler om videregivelse af bevismaterialetil en forsvarer hæmme fuldbyrdelsenaf fortrolige anmodninger om gensidigretshjælp. Forskelle i kompetencer ogbeføjelser i de nationale retssystemer(f.eks. forskellige roller for politi, under-søgelsesdommere og anklagere) skabteogså usikkerhed blandt medlemssta-ternes praktikere i forhold til, hvem deskulle samarbejde med.
Eurojust spillede en vigtig rolle medhensyn til indhentelse af beviser vedat skabe klarhed omkring forskellenei nationale juridiske bestemmelser ogkrav, lette udveksling af oplysninger mel-lem kompetente myndigheder, omskriveretsanmodninger og levere supplerendeoplysninger. I hastesager var Eurojustsdeltagelse med til at skabe kontakt mel-lem nationale myndigheder, hvorefterdet måske ikke var nødvendigt med enformel retsanmodning.de forskellige systemer for centralise-ring i medlemsstaterne af de oplysnin-ger, der hyppigt søges efter i straffesa-ger, gav også anledning til henvendelserom bistand hos Eurojust. Indhentning afbankoplysninger er et eksempel herpå.visse medlemsstater (f.eks. Frankrig,Italien, Tyskland, Portugal, Rumænien)har etableret en centraliseret bankkon-todatabase, som letter fuldbyrdelsenaf anmodninger om bankoplysninger.Andre lande har ikke et lignende centraltsystem, og det kan derfor være tidskræ-vende at finde en konto. Man stødte pålignende problemer med oplysninger om
fast ejendom, hvor tingbogsoplysnin-gerne ikke er centraliseret.I modsætning til problemerne omkringindhentelse af beviser oplevede man kunforholdsvis få problemer med tilladelighe-den af at anvende bestemte bevismidler.Eurojust bidrog til dette positive resultat,herunder især ved på forhånd at sikrebevisers anvendelighed ved at skabeklarhed om relevante juridiske krav ogyde rådgivning om og hjælp til praktiskeløsninger.Alligevel var der i konventionen fra2000 om gensidig retshjælp aspekter,der gav anledning til problemer. Artikel8, stk. 1, vedrørende tilbagelevering afstjålne genstande kan skabe problemer,hvis bestemmelsen anvendes sammenmed SIS-indberetninger. En stjålen bil,der er købt i god tro, kan eksempelvisblive genstand for en SIS-indberetning.Procedurerne for tilbagetrækning af SIS-indberetninger bør afklares.Et andet operationelt problem opstod iforbindelse med godkendelse af aflytning
24
af telekommunikation på grundlag af arti-En belgisk offentlig anklager modtog europæiskearrestordrer fra Østrig og Tyskland vedrørende totyske statsborgere, der sad varetægtsfængslet iBelgien. de europæiske arrestordrer blev udstedti parallelle østrigske og tyske retsforfølgninger forulovlig marihuana-handel. det følger af artikel 29,stk. 1, i den belgiske gennemførelseslov af 19. de-cember 2003 om europæiske arrestordrer, at “hvisflere medlemsstater har udstedt en europæisk ar-restordre for den samme person, underretter denoffentlige anklager statsanklageren herom og ind-giver sagen til retten for at få en afgørelse om,hvilken europæisk arrestordre der skal fuldbyrdes”.Statsanklageren bad om bistand fra Eurojust for atfå løst dette spørgsmål især i lyset af de af rettenpålagte tidsfrister. Hos Eurojust drøftede den bel-giske repræsentant spørgsmålet med sine østrig-ske og tyske kollegaer. Inden for 72 timer blev deropnået enighed om at give den tyske europæiskearrestordre forrang pga. gerningsmændenes na-tionalitet og lovovertrædelsernes særlige omstæn-digheder. Eurojust videreformidlede anbefalingentil statsanklageren. Retten fulgte anbefalingen, ogI en anden sag bad en spansk domstol om Eurojustsudtalelse om udleveringsbegæringer fra både Estlandog Italien vedrørende en estisk statsborger. denspanske repræsentant hos Eurojust rådførte sig medkollegaer og kom med en udtalelse om, at den ankla-gede skulle udleveres til Estland under hensyntagentil de relevante bestemmelser i spansk lovgivning ogartikel 16, stk. 2, i EAW-rammeafgørelsen. der blev iden forbindelse taget højde for følgende: den krimi-nalitet, vedkommende var anklaget for i Estland, varaf alvorligere karakter (manddrab og væbnet røveri)end kriminaliteten i Italien (væbnet røveri, deltagel-se i en kriminel organisation og ulovlig våbenbesid-delse), Estland udstedte den europæiske arrestordrefør Italien (hhv. 2006 og 2007), selv om begge euro-pæiske arrestordrer var udstedt med henblik på rets-forfølgning, var efterforskningsfasen blevet afslutteti 2006 i Estland og i 2007 i Italien, og de forhold, dervar omfattet af den europæiske arrestordre, blevbegået i 2001 i Estland og i 2004 i Italien.I dette tilfælde skal den aflyttende med-lemsstat i medfør af artikel 20, stk. 2, i kon-ventionen fra 2000 om gensidig retshjælp,underrette den anden medlemsstat indenaflytningen, i de tilfælde hvor den alleredeved beslutningen af aflytning er bekendtmed, at den aflyttede person befinder sig påden underrettede medlemsstats område,eller i andre tilfælde efter, at den bliverklar over, at den aflyttede person befin-der sig på den underrettede medlems-stats område. Størsteparten af aflytningeroptages imidlertid automatisk og ana-lyseres herefter på et senere tidspunktaf en kompetent myndighed. Artikel 20,begge mistænkte blev udleveret til de tyske myn-digheder i maj 2010.kel 20, stk. 2, i konventionen fra 2000 omgensidig retshjælp. denne bestemmelsefinder anvendelse i sager, hvor myndig-hederne i en medlemsstat er i stand til atforetage aflytning på en anden medlems-stats område, uden at der er behov forteknisk assistance fra denne medlems-stat til at gennemføre aflytningen.
OPERATIONEllE AKTIvITETER
25
stk. 4, i konventionen fra 2000 om gen-sidig retshjælp (der giver den underret-tede medlemsstat mulighed for at tillade,afvise eller på anden vis forholde sig tilunderretningen) dækker imidlertid ikkesituationer med automatisk aflytning ogefterfølgende analyse.I den forbindelse rejste Eurojust enrække spørgsmål, heriblandt hvorvidt deter nødvendigt at underrette en andenmedlemsstatomafsluttedegrænse-overskridende aflytninger, og om det ermuligt at godkende sådanne aflytnin-ger efterfølgende. der kom svar fra 20medlemsstater, og det fremgår heraf,at medlemsstaternes holdninger, lovgiv-ning og praksis på dette samarbejds-område er meget forskellige og, at derkan være behov for en afklaring herafpå EU-niveau. Eftersom artikel 20 i kon-ventionen fra 2000 om gensidig rets-hjælp ikke længere svarer til gældendepraksis – aflytninger finder hyppigst stedautomatisk og analyseres efterfølgende –
kan der opstå problemer med hensyn tilaflytningernes anvendelighed. To muligeløsninger kan overvejes: (1) tilladelse ién medlemsstat betragtes som tilstræk-keligt grundlag for aflytning i en andenmedlemsstat, når der ikke er behov forteknisk assistance, eller (2) alternativtkan den aflyttende medlemsstat bede omtilladelse til at bruge resultatet af aflyt-ningen, når aflytningen blev gennemførtpå en anden medlemsstats område udenbehov for teknisk assistance.
judicielle myndighed rådføre sig medEurojust for at træffe afgørelse om, hvil-ken europæisk arrestordre, der skal fuld-byrdes, hvis to eller flere medlemsstaterhar udstedt en europæisk arrestordre forden samme person. I 2010 registreredeEurojust en række sager om konkurre-rende europæiske arrestordrer og ydederådgivning. Eurojust spillede endvidereen vigtig praktisk rolle med henblik på atlette fuldbyrdelsen af europæiske arrest-ordrer ved at fremme rettidig kommu-nikation mellem de berørte judiciellemyndigheder.Sager vedrørende brud på tidsfrister (arti-kel 17, stk. 7, i EAW-rammeafgørelsen)Hvis en medlemsstat undtagelsesvis ikke
europæiske.arrestordrerEurojust registrerede i 2010 i alt 280 sagerom fuldbyrdelse af europæiske arrestor-drer svarende til knap 20 % af alle sager.Sager vedrørende flere anmodninger omeuropæiske arrestordrer (artikel 16, stk.2, i EAW-rammeafgørelsen)I henhold til artikel 16, stk. 2, i EAW-rammeafgørelsen kan den fuldbyrdende
kan overholde de frister, der er fastsat i arti-kel 17 i EAW-rammeafgørelsen, skal denunderrette Eurojust og angive grundenetil forsinkelsen. I 2010 blev der rapporte-ret om 85 tilfælde på brud på tidsfrister tilEurojust. Tre af disse sager blev registreret
26
af Eurojust og krævede yderligere tiltag frade berørte nationale enheders side, mensde andre blev fremsendt til orientering.der kan meget vel være forskelle i rappor-teringsmetoderne, eftersom Irland stodbag 70 af de 85 anmeldelser om brudpå fristerne. Andre sager blev forelagtEurojust af otte medlemsstater (Tjekkiet,Sverige, Malta, letland, Frankrig, Spanien,Belgien og Slovakiet), hvilket tyder på, at18 medlemsstater enten ikke havde ople-vet brud på tidsfrister eller ikke havderapporteret dem til Eurojust.de primære grunde til forsinkelser i fuld-byrdelsen af europæiske arrestordrer varanmodninger om yderligere oplysninger(f.eks. afklaring af den juridiske klas-sificering af de faktiske omstændighedereller forsinkelse med modtagelsen af deoriginale dokumenter) og sagsforløbet iankesager.Problemer i forbindelse med anvendelseaf europæiske arrestordrer i praksisProcedurerne for europæiske arrestordrerfungerer generelt godt, og situationen
er blevet bedre i takt med, at de kom-petente myndigheder i medlemsstaternehar indhøstet erfaring med anvendelseaf europæiske arrestordrer i praksis.Eurojust oplevede dog fortsat mangepraktiske vanskeligheder i sagsbehand-lingen. Følgende problemer blev isæridentificeret:• Manglende eller uklare oplysninger:i adskillige sager var beskrivelsen afden begåede kriminalitet utilstrækkeligeller uklar, der var problemer med at fåudleveret originaldokumenter, forholdetmellem straf og forbrydelse var usik-kert, manglende kendskab til specifikkejuridiske krav, og oplysninger omkringvarigheden af den varetægtsfængsling,som den eftersøgte havde afsonet, blevikke udleveret.• Anmodninger om yderligere oplysnin-ger: sommetider blev der givet afslagpå at fuldbyrde europæiske arrestor-drer, fordi der var sendt anmodningerom yderligere oplysninger i situationer,hvor der ikke var et åbenlyst behovfor disse oplysninger. I nogle sager
kunne den udstedende stat tolke detsom et tegn på manglende tillid tilden udstedende myndigheds afgørelse,eller begrundet i modstridende syns-punkter om, hvordan princippet omproportionalitet i medfør af artikel 49,stk. 3, i den Europæiske Unions char-ter om grundlæggende rettigheder skalanvendes. der er stadig problemer medanvendelse af princippet om gensidiganerkendelse.• Problemer med oversættelserne: dårligkvalitet og upræcise oversættelser afeuropæiske arrestordrer kan udgøre etgrundlæggende problem med hensyntil at forstå de europæiske arrestordrer.Sommetider var Eurojust i kraft af enkombination af erfaring på området ogsprogkompetencer i stand til at løsedisse praktiske problemer. valget mel-lem at bruge ordet “anklaget” ellerordet “mistænkt” kan have vidtræk-kende konsekvenser for fuldbyrdelsenaf en europæisk arrestordre.• In absentia-retssager: man stødte pået særligt problem vedrørende domme
OPERATIONEllE AKTIvITETER
27
afsagt in absentia. En garanti for at fåsagen genoptaget efter overgivelsenaf personen i sådanne sager rejstespørgsmålet om, hvorvidt den euro-pæiske arrestordre var blevet udstedtmed henblik på retsforfølgning ellerafsoning af en straf. Problemet havdepraktisk betydning, idet den europæi-ske arrestordre skal indeholde forskel-lige oplysninger alt efter, om den erudstedt med henblik på retsforfølgningeller afsoning af en straf. Situationenkan blive bedre, når medlemsstaternegennemfører Rådets rammeafgørelse2009/299/RIA af 26. februar 2009,der bl.a. ændrer EAW-rammeafgørelsenmed en ny bestemmelse om in absen-tia-retssager.• Forskelle mellem retssystemerne: derer stadig problemer vedrørende forskel-lene mellem de kontinentale ”civil law”systemer og den angelsaksiske “com-mon law”-retstradition. I disse sagerspillede Eurojust en vigtig rolle med atbistå de nationale myndigheder medhensyn til at øge den gensidige forstå-else og finde praktiske løsninger. Hvis
man følger den Europæiske Unionsdomstols retspraksis og navnlig prin-cippet iPupino-sagen(C-105/03), derindfører en forpligtelse om at, at dennationale ret skal fortolkes i lyset aframmeafgørelsernes ordlyd og formål,kan det være med til at løse de udestå-ende vanskeligheder.• Proportionalitet: udstedelse af en euro-pæisk arrestordre kan blive opfattetsom ude af proportioner pga. lovover-trædelsens mindre væsentlige karakter,den sandsynlige straf ved domfæl-delse, varigheden af varetægtsfængs-lingen under EAW-retssagen og de højeomkostninger forbundet med behand-ling af den europæiske arrestordre. Alledisse faktorer kan medføre en tilbage-holdenhed i fuldbyrdelsen af europæi-ske arrestordrer.• Specialitetsreglen:forskellemel-
trædelser gav stadig anledning til vissepraktiske problemer.• Tilbageførsel af statsborgere med hen-blik på at afsone en straf efter over-givelse til retssag: vanskeligheder pådette område skabte forsinkelser inogle retssager. Fuldbyrdelsen af denneform for europæiske arrestordrer villevære lettere, hvis de udstedende myn-digheder fra starten af tydeligt oplystepå EAW-formularen, om de giver deressamtykke til overførsel af den efter-søgte person til den fuldbyrdende statunder særlige betingelser.• Praktisk tilrettelæggelse af overgivelseaf mistænkte: i en række sager blevden planlagte dato for overgivelse ikkeoverholdt, hvilket gav anledning tilpraktiske problemer.I sager hvor det var afgørende at ind-hente oplysninger hurtigt for at fremmeen endelig afgørelse om overgivelse,spillede Eurojust en central rolle medat fremskynde kommunikationen mel-lem de berørte nationale myndigheder og
lem medlemsstaterne med hensyn tilanvendelse af artikel 27 i rammeafgø-relsen om den europæiske arrestordrevedrørende retsforfølgning for andreinden overgivelsen begåede lovover-
28
skabe klarhed om de fuldbyrdende judici-elle myndigheders krav. Af anden bistandkan nævnes Eurojusts rådgivning omudarbejdelse af europæiske arrestordrerinden udstedelse. derudover opfordredeEurojust aktivt praktikere til at anvendeeksisterende redskaber for europæiskearrestordrer som f.eks. den europæiskehåndbog om udstedelse af europæiskearrestordrer og EAW-atlasset på webste-det for det Europæiske Retlige Netværk.
vendigt kompliceret, idet der krævesoplysninger, som ikke altid er tilgænge-lige, når den skal udfyldes. Hvis der ikkeer identificeret aktiver, skal der desudenførst udstedes en retsanmodning for atidentificere aktiverne, og først deref-ter skal der udstedes en kendelse omindefrysning. Instrumentet er heller ikkeanvendeligt til ransagninger, hvor prakti-kere finder det mere belejligt at anvendeen almindelig retsanmodning i overens-stemmelse med konventionen fra 1959om gensidig retshjælp eller konventionenfra 2000 om gensidig retshjælp.de komplicerede formelle krav, deresforskellige fortolkninger, usikkerhed omhvorvidt brug af standardformularen erobligatorisk eller ej, og væsentlige for-skelle i retssystemerne og procedurergør det vanskeligt at fuldbyrde kendelserom indefrysning i medfør af rammeafgø-relsen om kendelser om indefrysning afformuegoder eller bevismateriale.disse problemer kan yderligere vanske-liggøres af oversættelseskrav. I et tilfæl-de blev den originale formular ikke brugt
til den oversatte version af kendelsen,og den fuldbyrdende myndighed opfat-tede ikke dokumentet som en kendelseom indefrysning, der kræver en hurtigreaktion. det endte med, at kendelsenblev trukket tilbage, da aktiverne ikkelængere kunne spores.Eurojust har spillet en nøglerolle i adskil-lige sager med hensyn til at yde rådgiv-ning om praktiske løsninger og fremmefælles forståelse og samarbejde mellemde berørte myndigheder. der kan her-udfra stilles en række praktiske forslag.En mere komplet gennemførelse af ram-meafgørelsen om kendelser om indefrys-ning af formuegoder eller bevismaterialei medlemsstaterne kan måske sikre enmere effektiv anvendelse af dette instru-ment. Udarbejdelse af et specifikt “Atlas”magen til det, der allerede findes for deneuropæiske arrestordre, kunne fremmeanvendelsen af kendelser om indefrys-ning. En liste med specifikke krav til fuld-byrdelse af kendelser om indefrysningi de forskellige medlemsstater kunneendvidere være en praktisk hjælp vedanvendelsen af rammeafgørelsen.
kendelser.om.indefrysningSelv om medlemsstaterne skulle havegennemført rammeafgørelsen om fuld-byrdelse i den Europæiske Union af ken-delser om indefrysning af formuegodereller bevismateriale senest den 2. august2005, er erfaringen med anvendelse afdette instrument stadig meget begræn-set. Eurojusts sagsbehandling viser, atman er stødt på forskellige problemermed anvendelsen i praksis.Formularen i rammeafgørelsen om ken-delser om indefrysning af formuegodereller bevismateriale opfattes som unød-
OPERATIONEllE AKTIvITETER
29
medlemsstatbelgienbulgarientjekkiettysklandirlandspanienFrankrigitalien
aktiver.til.konfiskation.med.eurojusts.bistandTo både skal konfiskeres i Spanien (vedrører to forskellige Eurojust-sager)37.000 euro i kontanter og fast ejendom konfiskeret i StorbritannienMuliggjort konfiskation udført af de østrigske myndigheder af 700.000 tjekkiske kroner (28.650 euro)100.000.000 euro konfiskeret i en stor skattesvindelsag med koordinerede ransagninger i 15 landeBetydelige formuegoder konfiskeret i Spanien og IrlandFem sager omfattende konfiskation af 112.000.000, 17.000. 000, 1.000.000, 23.000 og 9.000.000 euro(alle beløb skal konfiskeres efter den endelige domsafgørelse)Ejendom og køretøjer i Italien, et skib og beslaglæggelse af 1.400 kg. kokainForeløbig konfiskation i Holland af 400.000 euroBeslaglæggelse af 800 kg. falske produkter i 10 landeBeslaglæggelse af et luksusur i TysklandBeslaglæggelse af 300 kg. kokain i Belgien, Spanien, Italien og TjekkietBeslaglæggelse af dokumenter vedrørende registrering af 100 biler i TysklandBeslaglæggelse af 700 kg. hash, en computer, mobiltelefoner og dokumenter i Frankrig, Spanien og StorbritannienBeslaglæggelse af en server i Østrig
ØstrigFinlandsverige.storbritannien
140.000 euro konfiskeret i Tjekkiet i en stor momssvindelsag200.000 euro skal konfiskeres i Belgien i en stor momssvindelsag13.000 euro skal konfiskeres i Spanien i en sag om hvidvask af penge47.500 euro skal konfiskeres i Portugal1.685.800 euro konfiskeret i Sverige og et skib i et andet landAlle formuegoder og penge hos en hovedmistænkt (herunder et hus, en speedbåd og penge til en samlet værdipå over 1.200.000 euro)Flere luksusbiler i Spanien
30
konfiskation.og.inddrivelse..af.udbytteKonfiskation og inddrivelse af udbyttefra strafbart forhold er to betydningsful-de redskaber til bekæmpelse af alvorliggrænseoverskridende kriminalitet. I etforsøg på at gemme ulovligt tilegnet rig-dom skjuler organiserede kriminelle grup-per ofte penge på bankkonti i udlandeteller omdanner udbyttet til aktiver, derer vanskelige at spore. Beslaglæggelseog konfiskation af udbyttet fra strafbartforhold kan derfor være effektive præ-ventive midler.Forskellige materielle og proceduremæs-sige regler i medlemsstaterne er dogfortsat væsentlige hindringer for efter-forskning, identificering, sporing og ind-drivelse af aktiver hidrørende fra græn-seoverskridendeorganiseretkriminelvirksomhed. Anvendelsen af princippetom dobbelt strafbarhed og bevisbyr-den for aktivers ulovlige oprindelse erudbredte juridiske hindringer for aner-kendelse og fuldbyrdelse af kendelser omkonfiskation.
Medlemsstaterne har meget forskelligeordninger for inddrivelse af aktiver. Mens defleste aktiver kan inddrives efter en straf-feretlig domfældelse, er der i visse med-lemsstater indført civilretlige inddrivelses-procedurer eller andre procedurer, så derkan træffes afgørelse om konfiskation udenen strafferetlig domfældelse. Grænseover-skridendeanerkendelseafcivilretligbeslaglæggelse og konfiskation giver der-med anledning til problemer i EU, proble-merne understreges yderligere af forskellei terminologi og juridiske begreber.Hos Eurojust behandles spørgsmål omkonfiskation og inddrivelse af aktiverenten ved møder mellem de nationalerepræsentanter eller ved koordinerings-møder med nationale myndigheder. Tonationale repræsentanter mødtes f.eks.for at drøfte, om der i én jurisdiktionkan ske indefrysning af den anklage-des aktiver for at sikre ofret erstatning.Eurojust spillede en vigtig rolle med atsikre anvendelsen af EU-instrumenternevedrørende indefrysning og konfiskationaf aktiver med henblik på at sikre erstat-ning for ofrene.
Store mængder aktiver blev konfiskereti 2010 eller vil blive konfiskeret somled i de sager, der blev registreret hosEurojust i årets løb. Nedenstående skemagiver et overblik over nogle af de sager,hvor medlemsstaterne med Eurojustsbistand har inddrevet penge eller aktivereller er nået til enighed om deres ind-drivelse.I 2010 foretog Eurojust ved hjælp af etspørgeskema en undersøgelse af ikke-domsbaserede konfiskationssystemer ellercivilretlige inddrivelsesordninger i med-lemsstaterne. Med udgangspunkt i 22 til-bagemeldinger viste svarene, at kun megetfå medlemsstater primært pga. forfat-ningsmæssige krav havde indført sådanneforanstaltninger i deres lovgivning. Italienhar eksempelvis årelang erfaring medsager om organiseret kriminalitet, hvilketafspejler sig i landets lovgivning om ikke-domsbaseret konfiskation.I spørgeskemaet blev der også spurgt tilmedlemsstaternes retssystemer: om derfandtes tilsvarende redskaber til ikke-domsbaserede konfiskationssystemer eller
OPERATIONEllE AKTIvITETER
31
civilretlige inddrivelsesordninger. Selv ommedlemsstaterne ikke har indført ikke-domsbaseredekonfiskationssystemereller civilretlige inddrivelsesordninger, harmange medlemsstater gennemført Rådetsrammeafgørelse 2005/212/RIA af 24.februar 2005 om konfiskation af udbytte,redskaber og formuegoder fra strafbartforhold og har indført regler for udvidetkonfiskation. Kun få medlemsstater harimidlertid et system, hvor formuegoder kankonfiskeres uden en tilknyttet straffesag.I princippet bør en retsanmodning væretilstrækkelig for fuldbyrdelse af en ken-delse om indefrysning eller konfiskation iforbindelse med en straffesag. Men pro-cedurerne er ikke ligetil: modtagerne afretsanmodninger varierer eksempelvis fraen medlemsstat til en anden alt efter, hvil-ken fase retssagen befinder sig i, og hvoraktiverne til beslaglæggelse eller konfi-skation er placeret. I nogle tilfælde skalretsanmodningerne sendes til retten i før-ste instans eller anklagemyndigheden medjurisdiktion over det sted, hvor aktivernebefinder sig. I andre tilfælde skal retsan-modningerne sendes til den centrale
myndighed for internationalt samarbejde,og igen i andre til justitsministeriet.Svarene på spørgeskemaet tyder på, atfuldbyrdelse af afgørelser om konfiskati-on er enklere i de medlemsstater, der hargennemført bestemmelserne i rammeaf-gørelsen 2006/783/RIA om gensidig aner-kendelse på afgørelser om konfiskation.der opstår yderligere vanskeligheder iforbindelse med anmodninger om græn-seoverskridende håndhævelse af ikke-domsbaseredekonfiskationsafgørelsereller civilretlige afgørelser om inddrivelsepga. de forskellige juridiske begreberog krav. Et forsøg på at imødegå dennevanskelighed er den luxembourgske lovaf 1. august 2007 om konfiskation, dergiver mulighed for anerkendelse og hånd-hævelse af udenlandske afgørelser omkonfiskation, der enten er baseret påen strafferetlig dom eller på visse betin-gelser en retlig afgørelse af strafferetligart, idet det anerkendes, at der er blevetbegået en eller flere lovovertrædelser, ogat de ligger til grund for konfiskationsaf-gørelsen.
Aftaler mellem medlemsstaterne om over-dragelse af konfiskerede formuegoder ogom deling af konfiskerede aktiver harværet med til at fremme indsatsen for atfratage gerningsmændene aktiver, der ererhvervet gennem kriminalitet. Eurojustbistod medlemsstaterne med at nå tilenighed om sådanne aftaler. To sager omhvidvask af penge, der blev registrerethos Eurojust i 2010, omfattede eksem-pelvis konfiskationsafgørelser til fuldbyr-delse i Spanien og Portugal. Begge landesmyndigheder er med Eurojusts mellem-komst blevet enige om at overføre ind-drevne penge til en tredje medlemsstat.
kontrollerede.leverancerI henhold til artikel 12, stk. 1, i konven-tionen fra 2000 om gensidig retshjælpforpligter hver medlemsstat sig til efteranmodning fra en anden medlemsstatat tillade kontrollerede leverancer på sitområde som led i strafferetlig efterforsk-ning af strafbare handlinger, som kanmedføre udlevering. Kontrollerede leve-rancer kan være underlagt retligt samar-bejde eller politisamarbejde, og i en række
32
effektiv fuldbyrdelse heraf. KontrolleredeI en italiensk sag blev der i 2007 indledt efterforsk-ning af en organiseret kriminel gruppes aktiviteteri Afghanistan, Pakistan, Rumænien, Albanien ogItalien. Gruppen havde hovedkvarter i Rom og Milanoog var involveret i ulovlig indvandring og narkotika-handel og havde angiveligt til formål at finansiereradikal islamistisk terrorisme. Gruppen smugledeafghanske og pakistanske statsborgere med falskepapirer til Italien via Iran, Tyrkiet og Grækenland. IItalien blev ofrene placeret i lastvogne, der skulle tilTyskland, Sverige, Belgien, Storbritannien og Norge.Eurojust fremmede efterforskningen, så man undgikoverlapning i efterforskningsarbejdet hos de forskel-lige nationale myndigheder og en potentielne bis inidemsituation, og sørgede for samtidig fuldbyrdelseEurojust ydede støtte til en dansk sag, hvor denkurdiske tv-station Roj Tv med base i danmark i2010 efter flere års efterforskning blev tiltalt for atfremme terror. Sagen er den første af sin art, hvoren dansk medieorganisation bliver tiltalt for terro-risme. Eurojusts bistand var påkrævet for at frem-me en fælles forståelse blandt de involverede landeaf kriminalitetens art. Retssagen forventes at findested i 2011.af europæiske arrestordrer og var aktivt involvereti koordineringen af de sidste og meget vanskeligesamtidige politioperationer i tre medlemsstater.Eurojust fremmede også samarbejdet mellem dejudicielle myndigheder under hele operationen.leverancers succes afhænger i høj grad afen effektiv koordinering og hurtige reak-tionstider. I en stor sag om narkotikahan-del bistod Eurojust med fuldbyrdelse afen kontrolleret leverance i fire medlems-stater, som endte med beslaglæggelse af1.400 kg. kokain.Eurojust hjalp også med at skabe klar-hed omkring juridiske procedurekrav tilkontrollerede leverancer, som kan varieremeget fra én medlemsstat til en anden.I en sag hvor undercover-agenter skulleindsættes i en kontrolleret leverance,skulle der tages højde for specifikkekrav til undercover-agenternes sikker-hed. Eurojust spillede en afgørende rollemed hensyn til at skabe klarhed omkringdisse krav og med at vejlede de invol-verede medlemsstater om fremgangs-medlemsstater er en tilladelse påkrævetfor at kunne gennemføre sådanne akti-oner. Kontrollerede leverancer omtaleseksplicit i artikel 9c., stk. 1, litra d, artikel9d, litra a, og artikel 13, stk.7, litra b, iEurojust-afgørelsen, hvilket understregerI 2010 henviste medlemsstaterne sagerom kontrollerede leverancer til Eurojustmed henblik på at fremme en rettidig ogden retlige dimension ved sådanne foran-staltninger.måden. I samme sag hjalp Eurojust denanmodende medlemsstat med hurtigt atudpege de kompetente myndigheder iden anmodede medlemsstat, som havdeansvar for undercover-agenternes sikker-hed og logistik. Med Eurojusts bistand var
OPERATIONEllE AKTIvITETER
33
den kontrollerede leverance en vellykketoperation, og den hovedmistænkte blevanholdt.der findes ikke desto mindre stadig van-skeligheder og juridiske hindringer, derkan være en hæmsko for fuldbyrdelsen afkontrollerede leverancer i medlemsstater-ne. Myndighederne i bestemmelseslandetbliver måske først klar over en ulovlig for-sendelse, når den er undervejs eller reelter nået ind i landet. derudover kan deplanlagte ruter blive ændret uden varsel.
af Eurojusts sagsbehandling inden fordisse områder beskrives i det følgende.
(CBRN) terrorisme, er et prioriteret fokus-område for Eurojust. Antallet af ope-rationelle sager vedrørende terrorisme,herunder finansiering af terrorisme, hvorEurojust blev anmodet om bistand, stegtil 28 i 2010 i forhold til 21 i 2009.Oplysninger videregivet på grundlag afRådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. sep-
terrorismeBekæmpelse af terrorisme, især finan-siering af terrorisme, it-terrorisme ogkemisk, biologisk, radioaktiv og nuklear
2.5 Retligt samarbejdeinden for prioriteredekriminalitetsområderSom nævnt ovenfor er de kriminalitetsom-råder, der pt. udgør den største trussel forEU, blevet identificeret som terrorisme,narkotikahandel, menneskehandel, bedra-geri, korruption, it-kriminalitet, hvidvaskaf penge samt andre aktiviteter i forbindel-se med organiserede kriminelle gruppersdeltagelse i samfundsøkonomien. AspekterBombeangreb i Madrids toge, 11. marts 2004
34
der blev afholdt fem koordineringsmøderom terrorrelaterede sager hos Eurojust i2010. Europol deltog i et af disse møder.I lyset af Eurojusts fokus i 2009 påKurdistans Arbejderpartis (PKK) aktivite-ter i Europa foreslog den stående komite(COSI) i 2010, at Eurojust skulle undersø-ge de praktiske og juridiske muligheder foroprettelse af et fælles efterforskningsholdmellem en medlemsstat og et tredjeland.det kunne imidlertid ikke lade sig gørepga. manglende lovgivning på området idet pågældende tredjeland. Med Eurojustsstøtte blev der dog oprettet et fællesefterforskningshold mellem Belgien ogStrategisk møde om terrorisme
danmark i en terrorsag, hvor en person aftjetjensk oprindelse forsøgte at gennem-føre en bombesprængning i København.
tember 2005 har givet Eurojust mulighedfor at få et bedre overblik over de retsan-modninger, der er sendt over hele EU,samt status for retssagerne.Eurojust udsendte tre udgaver af “Terro-rism Convictions Monitor” i 2010. den
sendes til de nationale korrespondenterom terrorspørgsmål med henblik påbåde at identificere sager af interessefor hele EU, men også at indsamle oplys-ninger om udviklingen i lovgivningen ogbedste praksis gennem retlige analyseraf sager.
Bombesprængningen
mislykkedes,
og
den mistænkte blev anholdt. det fæl-les efterforskningshold modtog økonomiskstøtte fra Kommissionen via Eurojust.I juni 2010 var Eurojust vært ved detsjette årlige strategiske møde om ter-
OPERATIONEllE AKTIvITETER
35
det bulgarske nationale medlem ved Eurojust blevbedt om bistand i en sag med en organiseret kriminelgruppe, der smuglede gravide bulgarske kvinder tilGrækenland for at føde der. Mødrene blev dereftertvunget til at opgive deres nyfødte babyer til adoption.der blev benyttet falske id-papirer til ofrene. de bul-garske myndigheder anmodede om, at sagen blev åb-net hos Eurojust med henblik på koordinering og over-vejelse om at oprette et fælles efterforskningshold.der blev afholdt et koordineringsmøde hos Eurojustmed deltagelse af de bulgarske og græske judiciellemyndigheder og politi og Europol. Mødet medvir-kede til, at både efterforskningen i Grækenland, derallerede var startet, og fuldbyrdelsen af den bulgarskeanmodning om retligt samarbejde, blev fremskyndet.der blev afholdt yderligere møder med efterforsknings-og politimyndighederne i Bulgarien og Grækenland.Politimyndighederne i begge medlemsstater inten-siverede også deres samarbejde og udvekslede re-levante informationer direkte og gennem Eurojust.Koordinerede anholdelser fandt sted i Bulgarien ogGrækenland, hvor der blev anholdt seks personer iBulgarien og fem i Grækenland, og Bulgarien udstedtefem europæiske arrestordrer til Grækenland.
Statsborgere fra Tjekkiet, Slovakiet og flere andreøsteuropæiske lande blev bragt til Storbritannienaf en organiseret kriminel gruppe med et løfte omarbejde. Rejsen blev arrangeret af ejeren af et fik-tivt selskab, der brugte sin samarbejdspartners e-mail-adresser, mobiltelefoner og transportmidler.Ofrenes nationalitetspapirer blev brugt af den or-ganiserede kriminelle gruppe til ulovligt at modtagesociale ydelser fra det offentlige i Storbritannien.den organiserede kriminelle gruppe bestod af tjek-kiske og slovakiske statsborgere. Et andet fiktivtselskab blev stiftet i Storbritannien af en slova-kisk statsborger med det formål at registrere of-rene som ansatte i selskabet og åbne bankkontii Storbritannien, som de offentlige sociale ydelserblev indbetalt på. Ejeren af det fiktive selskab for-valtede ofrenes bankkonti og kunne på den mådekomme i besiddelse af alle de penge, der blev satind på de pågældende konti. Flere dage efter udbe-talingen af de sociale ydelser blev ofrene tvungettil at forlade Storbritannien. Eurojust bistod meden vellykket koordinering af aktionerne, som førtetil anholdelse og retsforfølgning af seks mistænkteog inddrivelse af et vist udbytte.
rorisme. disse møder fungerer som plat-form for praktikere, primært de nationalekorrespondenter for terrorspørgsmål, tilat udveksle synspunkter, oplysninger ogbedste praksis inden for bekæmpelse afterrorisme. de vigtigste punkter på dags-ordenen var en evaluering af erfaringernemed EU’s lister over personer og enhederinden for bekæmpelse af terrorisme ogfinansiering af terrorisme og anvendelseaf krypteringsteknologi i terrorøjemed.Med hensyn til sidstnævnte emne aner-kendte deltagerne, at der fortsat frem-over vil blive udviklet generationer afpeer-to-peer netværksarkitekturer, somvil gøre det vanskeligere for de retshånd-hævende myndigheder at foretage over-vågning eller kommunikationsaflytningermellem personer med en kriminel ellerterrorrelateret hensigt. Man vurderede,at det var vigtigt at få styrket EU’s reglermed hensyn til telefonaflytning, privatli-vets fred og elektronisk kommunikation,så de retshåndhævende og judiciellemyndigheder kan modtage oplysningerfra voIP-udbydere om både metadata
36
(kilde og destination, dato, tidspunkt,varighed, type, brugers udstyr) og ind-hold af kommunikationen.Med hensyn til punktet vedrørende EU’slister konkluderede deltagerne, at listeri sig selv ikke er nok til domfældelsefor terrorforbrydelser men, at de altidskal analyseres sideløbende med andreaf sagens omstændigheder. det vil ikkedesto mindre være vigtigt for de natio-nale myndigheder at lave løbende opda-teringer af de nationale lister foruden deopdateringer, der foretages på EU-plan togange om året.Udover ovennævnte emner handlede detårlige strategiske møde også om rappor-ten om situationen og udviklingen medhensyn til terrorisme i Europa (TE-SAT),udveksling af oplysninger om terror-sager på grundlag af Rådets afgørelse2005/671/RIA, og der blev endvidere holdtto oplæg om sager fra Frankrig og Spanien– den første vedrørende en dom afsagtmod de Tamilske Tigre (lTTE) om finan-siering af terrorisme og den anden omETA-terrorhandlinger og aktiviteter udført
af organiserede politiske partier og medhenvisning til en kendelse afsagt af denEuropæiske Menneskerettighedsdomstolden 30. juni 2009.Aftale mellem EU og USA om programmettil sporing af finansiering af terrorismeAftalen mellem den Europæiske Union ogUSA om programmet til sporing af finan-siering af terrorisme (TFTP) trådte i kraftden 1. august 2010. I medfør af TFTP-aftalen skal visse kategorier af finansiellebetalingsdata vedrørende banktransak-tioner, der lagres på den EuropæiskeUnions område af en udpeget udbyder affinansielle betalingstjenester, overførestil det amerikanske finansministerium.I henhold til TFTP-aftalen skal Eurojustmodtage og overføre visse oplysnin-ger med henblik på forebyggelse, efter-forskning, opsporing eller retsforfølgningaf terrorisme eller finansiering heraf.derudover kan Eurojust begære en søg-ning af relevante oplysninger, der indhen-tes via TFTP-aftalen fra det amerikanskefinansministerium, når der er grund til atformode, at den pågældende person eller
enhed har en forbindelse til terrorismeeller finansiering heraf.Eurojust indledte drøftelser med de rele-vante aktører, især Europol, med henblikpå at finde hensigtsmæssige procedurerfor gennemførelse af de relevante bestem-melser, og har stillet en retslig ekspert tilrådighed i forbindelse med en undersø-gelse af aftalen. Undersøgelsen forelæg-ges blandt andre for Europa-Parlamentet.
narkotikahandelden europæiske pagt vedrørende bekæm-pelse af international narkotikahandel– afbrydelse af kokain- og heroinruter,der blev vedtaget af Rådet i juni 2010,slår fast, at narkotikahandel fortsat udgøren trussel for EU-borgernes sikkerhedog sundhed. Effektiv respons på græn-seoverskridende trusler er påkrævet påeuropæisk plan, eftersom organiseredekriminelle netværk inden for narkotika-handel ikke kender nogen grænser, og deformår at tilpasse sig de bekæmpelses-foranstaltninger, der træffes af de enkeltemedlemsstater.
OPERATIONEllE AKTIvITETER
37
Ungarn bad Eurojust om bistand i landets stør-ste momskarruselsvindelsag. Sagen omfattede13 medlemsstater, fem tredjelande og israel-ske statsborgere som frontfigurer. det anslåedemomstab i Ungarn var 33,4 millioner euro. Ethandelsfirma spillede den centrale rolle i en sag,hvor en lang række selskaber fra de involveredelande sendte varer eller blot falske fakturaer tilfirmaet, der så ”importerede” dem tilbage gen-nem en lang række buffer-selskaber, der aleneskulle gøre det muligt for den centrale handels-virksomhed uberettiget at forlange momsenrefunderet. Aktiviteterne i nogle af disse uden-landske import-/eksportfirmaer var allerede un-der efterforskning i de lande, hvor de var etab-leret, dvs. i letland og Spanien, som del af etendnu større kriminelt netværk end det, derblev efterforsket i Ungarn. Oversøiske selska-ber på Seychellerne blev brugt til at hvidvaskepenge optjent gennem kriminel virksomhed.Gerningsmændene fik en dobbelt fortjeneste udaf det, fordi de også solgte varerne. Sagen erikke en typisk karruselsvindelssag, fordi der vedflere lejligheder kun var tale om falske faktu-raer uden reelle varer, og sommetider indeholdtfakturaerne oplysninger om en anden type elleret andet antal varer. I lyset af det komplekse
svindelsystem anmodede de ungarske myndig-heder om bistand hos Eurojust og Europol. derblev afholdt et koordineringsmøde hos Eurojust istarten af 2010, hvor anklagere og efterforskerefra Bulgarien, Cypern, Tyskland, Grækenland,letland, litauen, Polen, Rumænien, Spanien ogSlovakiet udvekslede oplysninger, hjalp med atudfærdige retsanmodninger med inddragelse afalle de udvekslede oplysninger og udviklede enstrategi til optrevling af netværket. Takket væreEurojusts koordinering blev størsteparten af deungarske retsanmodninger fuldbyrdet inden ud-gangen af 2010.
også foretaget efterforskninger i Polen, Cypern,Belgien, danmark, Frankrig og Schweiz. derblev kun foretaget anholdelser i Holland, mender blev anmodet om dokumenter og pengebeslaglagt i alle involverede lande. For at sikreen sammenhængende og koordineret grænse-overskridende indsats blev der afholdt adskil-lige møder, herunder et koordineringsmøde hosEurojust, med efterforskere og anklagere fra deinvolverede lande for at styre indsamlingen afbevismateriale, beslaglæggelsen af aktiver oganholdelserne.Med Eurojusts tidligere inddragelse i en sag om
I juli 2010 anholdte den hollandske efterretnings-og efterforskningsafdeling inden for socialsikring(”Sociale Inlichtingen- en Opsporingsdienst”)under ledelse af den centrale anklagemyndig-hed for alvorlig økonomisk bedrageri og miljø-kriminalitet ni landmænd i en sag vedrørendehvidvask af penge, falske papirer og medlem-skab af en kriminel organisation. den hollandskeoffentlige anklagemyndighed mistænkte land-mændene for hvidvask af et tocifret millionbeløbi euro gennem brug af falsk virksomhed. I altdeltog 225 retshåndhævende embedsmænd ogskattekontrollører i efterforskningen. der blev
alvorligt bedrageri vedrørende to medlemsstaterblev en jurisdiktionskonflikt afværget. Kriminellei medlemsstat A havde kontaktet velhavende ud-stationerede i medlemsstat B og bedraget demfor flere millioner pund gennem en såkaldt Ponzi-plan. Penge fra en samling investorer blev brugttil at betale afkast til andre investorer. Begge ju-risdiktioner havde udpeget mistænkte og indledtefterforskning. Eurojust blev gjort opmærksompå de to sideløbende efterforskninger og indkald-te til et koordineringsmøde, hvor den potentiellejurisdiktionskonflikt blev drøftet, og man nåedetil en principiel enighed om, at der skal være
38
adgang for de retsforfølgende myndigheder tilmateriale fra den anden jurisdiktion. Eurojuststidlige inddragelse var med til at mindske risi-koen for dyre sideløbende retsforfølgninger ombedrageri, færre unødvendige omkostninger formedlemsstaterne og større sandsynlighed for etkorrekt resultat ved sagernes afgørelse.de bulgarske myndigheder bad om Eurojusts bi-stand i en bedragerisag om projekter, der havdemodtaget støtte under SAPARd-programmet(et EU-program, som har til formål at forbedre
og forarbejde fødevarer og fiskeriprodukter).Bedrageriet var foregået mellem 2004 og 2006.de bulgarske myndigheder arbejdede alleredepå sagen sammen med OlAF, og der var behovfor Eurojusts bistand med henblik på at opretteet fælles efterforskningshold mellem Spanienog Bulgarien. Efterforskningen i Bulgarien blevindledt efter, at selskaber og individer, der varinvolveret i bedrageriet, var blevet identificeret.Myndighederne havde brug for at spore de va-rer, der var blevet købt med midler fra SAPARd-programmet, og kortlægge pengestrømmene. da
de havde fået alle brikkerne på plads, planlagdede bulgarske myndigheder at konfiskere udbyt-tet fra strafbart forhold og bringe sagen for dom-stolen. Eurojust var vært ved et koordinerings-møde i juni mellem Bulgarien, Spanien, Ungarnog OlAF, hvor det viste sig, at efterforskningen ién medlemsstat allerede var meget fremskredeni forhold til den anden. Koordineringsmødet gavmulighed for at få et overblik over hele sagen,selv om det i dette specifikke tilfælde var hen-sigtsmæssigt med særskilte retsforfølgninger ide forskellige jurisdiktioner.
Medlemsstaterne har brugt Eurojusts res-sourcer til at lette samarbejdet og koordi-neringen mellem nationale judicielle myn-digheder med henblik på at bekæmpe nar-kotikahandel. de fleste registrerede sager(254) hos Eurojust i 2010 vedrørte narko-tikahandel. det har takket være Eurojustsaktive rolle i koordineringen af sager omnarkotikahandel været muligt at etab-lere forbindelser til lande uden for EU imange sager. Eurojusts sagsarbejde harisær vist, at vestafrikanske statsborgere i
stigende grad er involveret med narkoti-kadistributører i Tyrkiet og Colombia.I 2010 afholdt Eurojust 39 koordinerings-møder om sager vedrørende narkotika-handel, som var kriminalitetstypen medflest sager. Eurojust inviterede Europoltil at deltage i halvdelen af disse koordi-neringsmøder. I tre sager blev der medEurojusts bistand oprettet et fælles efter-forskningshold, og et af de tre efterforsk-ningshold omfattede også Europol.
Man er stødt på specifikke problemer i for-bindelse med retsforfølgning af sager omnarkotikahandel. Bekymringer omkring pro-portionalitet kan f.eks. skabe forsinkelserfor retsanmodninger, hvis den fuldbyrdendemedlemsstat ikke vurderer, at mængden afnarkotika er væsentlig. I andre medlemssta-ter er det i henhold til princippet om obliga-torisk retsforfølgning påkrævet, at de nati-onale myndigheder indleder efterforskningi sager om narkotikahandel uanset mæng-den af den involverede narkotika. Eurojust
OPERATIONEllE AKTIvITETER
39
intervenerede i begæringer om bevisma-teriale som led i f.eks. aflytninger, hvorforskellige udgangspunkter i medlemssta-terne gav anledning til vanskeligheder.Takket være Eurojusts indgriben blev der oprettet et fælles efterforskningshold mel-lem to medlemsstater for at skabe fremdrift i efterforskningen og retsforfølgningen afen sag om alvorlige anklager om korruption. der var blevet stillet midler til rådighed tilindkøb af medicin til brug i lande, hvor specifikke sygdomme var endemiske. Tildelingenaf kontrakten for medicin skulle angiveligt have været genstand for korruption. Pga.menneskehandelEurojusts sagsbehandling bekræfter, atmenneskehandel hyppigst finder sted medhenblik på tvangsarbejde og/eller seksuelaf sagens internationale karakter var det især problematisk at indhente beviser fravidner, der boede forskellige steder. Eurojust var med til at udarbejde og underskriveaftalen om et fælles efterforskningshold i Haag mellem de involverede medlemssta-ter. der blev hurtigt fundet afgørende bevismateriale, og sagen er verserende.udnyttelse. I 2010 blev koordineringen afefterforskning og retsforfølgning i sagerom menneskehandel fortsat fremmet via etøget samarbejde med Eurojust.der blev i alt registreret 87 sager i 2010.disse sager udgør 6 % af det samledesagsarbejde.Antallet af koordineringsmøder om sagerom menneskehandel steg fra fem i 2009til 13 i 2010.Juridiske hindringer for retligt samar-bejde mellem medlemsstaterne i sager
40
Eurojust koordinerede på EU-plan en politi- og retlig aktion i 13 lande mod grupper af computerservere,der hostede piratkopier og netværk, der stod for udbredelsen af dette materiale. Siden efterforskningengik i gang i 2008 er de fire mest fremtrædende grupper, der står bag distributionen på internettet af 80 %af produktionerne på hollandsk eller på fremmedsprog med hollandske undertekster, blevet identificeret.Undersøgelsesdommeren og it-kriminalitetsenheden hos det belgiske politi inddrog Eurojust og Europol ikoordineringen af internationale aktioner og fik hjælp til fuldbyrdelse af retsanmodninger til medlemssta-terne og forbindelsesanklagerne for Kroatien og Norge. Både Eurojust og Europol var med til at fremmeden internationale koordinerede aktion. Formålet var at lukke og beslaglægge 48 servere eller grupperaf servere, der var identificeret som en del af det netværk, der hostede piratkopier. 16 personer blev an-holdt. det anslås, at piratkopierne betød et tab i ophavsrettigheder og indtjening for produktionsselska-berne på 30 millioner euro alene i Belgien og op til 6 milliarder euro i Europa.I en italiensk sag blev en meget stor kriminel organisation inden for børnepornografi og misbrug via inter-nettet med krypteret software optrevlet. Takket være den omfattende og rettidige støtte fra Eurojust blevefterforskningsområdet udvidet til yderligere 11 lande. ved et koordineringsmøde blev der udvekslet com-puterlogs og IP-adresser, som skabte forbindelsen til de andre lande, og der blev indledt efterforskningeri de andre involverede lande. Eurojust var i stand til at følge med i efterforskningerne og den samtidigegennemførelse af anholdelser og beslaglæggelse af materiale, og kunne derfor senere udlevere nye IP-adresser til adskillige nationale myndigheder i de lande, hvor IP-listerne pga. deres databeskyttelsesreglervar blevet slettet af internetudbyderne. Som følge af den koordinerede efterforskning blev der gennemført12 ransagninger i ti lande, og otte personer blev anholdt. Adskillige computere og andet materiale blevbeslaglagt. Sagen er verserende.
gruppe optrevles, anholdes ofrene ogindkaldes til at vidne mod medlemmerneaf den kriminelle gruppe. Ofte er ofreneikke villige til eller ikke til stede for atmøde op i retten som vidner. derfor kanderes første vidneforklaring ikke bekræf-tes under retssagen og kan dermed ikkeindgå som bevis i de fleste medlemssta-ter. desuden er direkte trusler og voldmod ofrene og deres familier i høj gradmed til at afholde vidnerne fra at afgiveforklaring. I en række af de sager, der erregistreret hos Eurojust, kender de kri-minelle netværk ofrenes familier, hvilketer med til at øge sandsynligheden fortrusler mod vidnerne, så de er i fare bådefør og efter retssagen. I nogle sager blevofrenes familier tvunget til at betale en“gæld” til det kriminelle netværk.disse vanskeligheder danner grundlag forbekymringen i udtalelse nr. 7/2010 fraEuropa-Kommissionensekspertgruppeom menneskehandel. Mens de specialise-rede organer har konstateret en stigning
om menneskehandel vedrørte hoved-sagligt bevismaterialets antagelighed. Imange tilfælde er ofrene for menne-
skehandel med henblik på seksuel ellerarbejdsmæssig udnyttelse også illegaleindvandrere. Når en organiseret kriminel
i antallet af ofre for menneskehandel,er der ikke sket en stigning i antallet afretsforfølgninger.
OPERATIONEllE AKTIvITETER
41
bedrageridette afsnit fokuserer på bedragerirela-teret kriminalitet, herunder skattesvig,computersvig, avanceret gebyrsvindel,underslæb og momssvindel. der blevregistreret i alt 198 bedragerirelateredesager i 2010, dvs. et lille fald i forhold tiltidligere år. disse sager udgør 14 % afden samlede sagsmængde hos Eurojust.der blev registreret seks sager om kri-minalitet, som skader EU’s finansielleinteresser, i 2010.Eurojust afholdt 17 koordineringsmøderunder kategorien bedrageri.Et gennemgående problem i sager om græn-seoverskridende bedrageri er som i andrekriminalitetstyper forsinkelse i fuldbyrdel-sen af anmodninger om retligt samarbejde.Bedragerisager omfatter typisk betydeligemængder bevismateriale i form af doku-menter, hvilket stiller krav til kapacitetenhos både de udstedende og de fuldbyrden-de judicielle myndigheder. Fuldbyrdelseaf retsanmodninger kan opfattes somsærdeles tids- og ressourcekrævende, og
Et koordineringsmøde handlede om problemerne med at indhente bevismateriale med relation til penge-overførsler. I denne specifikke sag var de beløb, der blev overført via Western Union fra Grækenland, lagtpå et niveau, der lå under loftet for kontrol. der findes forskellige systemer for denne form for kontrol imedlemsstaterne, og disse kan omgås, hvis pengeoverførslerne for eksempel foretages med finansielleeller andre produkter. Med Eurojusts inddragelse og koordineringsmødet blev der skabt mulighed foryderligere at skaffe bevismateriale: ved at skabe klarhed omkring juridiske bestemmelser, lette udveks-lingen af oplysninger mellem nationale myndigheder, omskrive en anmodning om gensidig retshjælp oggive supplerende oplysninger.Organiserede kriminelle grupper har været hurtige til at udnytte de finansielle muligheder for ulovlighandel med CO2-kvoter til at begå momssvindel og hvidvask af penge på internationalt niveau. deformodede gerningsmænd havde tilbage i 2009 oprettet forskellige kæder for handel med CO2-kvoteri Tyskland, som indgik i en international momskarruselstruktur. Et tysk “skraldemandsselskab” købteCO2-kvoter fra udenlandske leverandører og sendte køberne fakturaer med tydelig anvendelse af moms.Når CO2-kvoterne blev solgt videre, blev der hverken opgivet eller betalt moms til skattemyndighederne.CO2-kvoterne blev derefter solgt videre til forskellige “buffer-selskaber”, indtil de igen blev eksporterettil en anden medlemsstat af den såkaldte “distributør”. distributøren gjorde krav på tilbagebetaling afden indbetalte moms til skattemyndighederne på grundlag af de modtagne fakturaer fra de foregåendemedlemmer af kæden. Eurojust ydede støtte til efterforskningen ved at koordinere over 100 ransag-ninger og indefrysning af aktiver, der alle planmæssigt blev gennemført samtidig i ni medlemsstaterog fem tredjelande. Takket være den hurtige fuldbyrdelse af retsanmodninger og koordineringen gen-nem Eurojust kunne statsadvokaturen i Frankfurt beslaglægge i alt 100.000.000 euro. Takket være denprompte overførsel af det bevismateriale, der var blevet beslaglagt i de forskellige medlemsstater, varder tilstrækkeligt bevis for med en begrundet mistanke at anholde flere hovedmænd i den organiseredekriminelle gruppe, der blev sigtet for mere end én alvorlig lovovertrædelse. Sagen illustrerer den mer-værdi, Eurojust tilfører medlemsstaterne i sager om skattesvig.
42
I slutningen af november 2010 blev der iværksat en storstilet samtidig po-liti- og retlig aktion i Frankrig og Italien mod en international bande kaldet“Children of the Metros.” den kriminelle organisation brugte børn i alde-ren 10-16 år til at stjæle pengepunge og tasker i metroerne. Ofrene varhovedsagligt turister. Unge medsammensvorne i alderen 17-19 år tilret-telagde tyverierne på stedet. Fransk politi arresterede 16 mistænkte, ogitaliensk politi arresterede 6 mistænkte. den kriminelle organisation varogså mistænkt for at stå bag hvidvask af penge og ulovlige planer om bil-tyveri. Anholdelserne fandt sted efter aftaler og en planlagt strategi ved etkoordineringsmøde, der blev afholdt hos Eurojust i oktober 2010. En franskundersøgelsesdommer udstedte europæiske arrestordrer efter mødet.I “Gomorrah”-sagen, der omfattede ulovlig handel med falske produktersom f.eks. elektriske generatorer, kædesave, boremaskiner og tøj, blev deulovlige varer fremstillet i Kina og solgt over hele verden via Napoli. Indenvarerne blev solgt, sørgede banden for at sætte falske mærker på varernefra kendte selskaber, og varerne blev derefter solgt af dørsalgssælgere ilanddistrikter. Elvarerne overholdt ikke EU’s sikkerhedsstandarder og ud-gjorde dermed en sundheds- og sikkerhedsrisiko for brugerne. den krimi-nelle virksomhed var yderst lukrativ – et hold med to sælgere tjente f.eks.250.000 euro på blot 2-3 måneders ulovligt arbejde. den kriminelle gruppebestod af over 60 personer, primært italienere, der var meget organiseredeog med afdelinger over hele Europa. Finansielle efterforskninger pegedemod Napoli, og der var også tegn på hvidvask af penge af fortjenester gen-nem Australien og Island. Operationen startede med en efterforskning i
Belgien og fortsatte hos Europol, hvis analyserapporter førte til, at der blevindledt adskillige efterforskninger over hele Europa med Eurojusts bistand.der blev afholdt fem koordineringsmøder for at udveksle oplysninger, skabeopmærksomhed omkring forbindelserne mellem kriminalitet med tilsynela-dende lav prioritet (forfalskning) og karteller omfattende organiseret krimi-nalitet med forbindelse til ”la Camorra”, og koordinere aktioner blandt flereretshåndhævende og retslige myndigheder med henblik på at gennemføresamtidige operationer. Man vedtog en særlig judiciel strategi til at koor-dinere operationerne (anholdelser og beslaglæggelser), som så blev gen-nemført i flere medlemsstater for at undgå, at bevismateriale blev spredtsamt, at de kriminelle flygtede. der var udfordringer på flere fronter veddenne efterforskning: gendannelse af det kriminelle netværk, indledningaf efterforskninger og gennemførelse af samtidige operationer. den sidstefase med anholdelser og samtidige ransagninger og beslaglæggelser bød påyderligere udfordringer: aktiviteternes hastende karakter (på mindre en touger), identificering af de kompetente myndigheder, de forskellige juridiskekrav og bevisbyrden for at kunne gennemføre ransagninger i visse lande,dårlig kvalitet i oversættelsen af retsanmodningerne og behov for simultanfuldbyrdelse af retsanmodningerne på selve aktionsdagen. Eurojust afholdtet møde med de berørte medlemsstater for at løse alle disse problemerog koordinerede aktionsdagen sammen med Europol via et mobilt kontor iNapoli. Aktionen førte til, at 67 mistænkte blev anholdt, 143 lagre blev ran-saget, over 800 tons falske produkter blev beslaglagt (estimeret værdi 12millioner euro), aktiver til over 16 millioner euro blev inddrevet, og der blevfundet nye efterforskningsspor, som pegede mod et nyt land.
OPERATIONEllE AKTIvITETER
43
disse ressourcer må tages fra andre pres-serende nationale opgaver. Fuldbyrdelseaf internationale anmodninger om retligtsamarbejde er sjældent at finde blandtresultatindikatorer for de nationale myn-digheder og anses snarere som en hin-dring for at nå de nationale resultatmål.En anden vanskelighed i relation hertil er,at nogle bedragerisager fører til en negativjurisdiktionskonflikt, hvor ingen lande erindstillet på at efterforske eller retsforfølge.I 2010 fremgik det af en række sager tyde-ligt, at bedrageri finder sted på globalt planofte med brug af internettet, og hvorprincippet om territorial jurisdiktion kanforhindre en effektiv respons. Bedragerietkan med forsæt begås på forskellige ste-der og i forskellige lande af personer medforskellige nationaliteter. de mistænkteopholder sig ofte i andre lande, som ikkerammes af den begåede kriminalitet, oghvis domstole ikke har kompetence til atretsforfølge på grundlag af territorial- ognationalitetsprincipperne.I2010fortsatteEurojustindsatsen
• det strategiske projekt om bedre udveks-ling af oplysninger og gensidig retshjælpmellem medlemsstaternes retlige myn-digheder inden for momssvindel og• projektet om forbedring af gensidigretshjælp og udveksling af oplysnin-ger mellem medlemsstaterne og andreeuropæiske lande og områder inden forøkonomisk og finansiel kriminalitet.Samtidig deltog Eurojust som observatøri den 5. runde af gensidige evaluerin-ger om finansiel kriminalitet og finansielefterforskning. Eurojust-observatørernespillede en aktiv rolle under evaluerings-besøgene og bidrog til udarbejdelsenaf de endelige evalueringsrapporter, ogsikrede dermed, at der var den fornødnefokus på retligt samarbejde på detteområde samt, at eventuelle praktiske ogjuridiske hindringer var identificeret.
korruption blev drøftet på 11 af de 141koordineringsmøder i 2010.En af de nye bestemmelser i Eurojust-afgørelsen er oprettelsen af det nationaleEurojustkoordineringssystem, der sam-men med andre centrale nationale aktørerinden for retligt samarbejde kommer til atomfatte kontaktpunkter til bekæmpelse afkorruption. Rådets afgørelse 2008/852/RIA af 24. oktober 2008 om et net af kon-taktpunkter til bekæmpelse af korruptionfastsætter i artikel 1, at: “for at forbed-re samarbejdet mellem myndigheder oginstanser for forebyggelse og bekæmpelseaf korruption i Europa oprettes et net afkontaktpunkter mellem den EuropæiskeUnions medlemsstater. Kommissionen,Europol og Eurojust inddrages fuldt ud inettes aktiviteter.” Eurojust vil sikre, at dertages nøje hensyn til antikorruptionsnetteti forbindelse med implementeringen af detnationale Eurojustkoordineringssystem.
korruptionder blev i 2010 registreret i alt 31 sagerom korruption svarende til en stigningpå 55 % i forhold til 2009. Sager omit-kriminalitetIt-kriminalitet er et tydeligt eksempel på,hvor vanskelig efterforskning og retsfor-
omkring to igangværende projekter:
44
kontaktpunkt.for.beskyttelse.af.børnEurojust har siden 2004 registreret i alt 135 sager om børn, og yder-ligere fire sager er registreret af Norge om børnerelaterede forhold. I2010 registrerede Eurojust 40 sager mod børn.I Eurojusts sager er den mest udbredte kriminalitetstype, der rammerbørn, sexmisbrug, herunder voldtægt og seksuel udnyttelse, billeder afbørnemisbrug (børnepornografi) og menneskehandel.Kontaktpunktet for beskyttelse af børn hos Eurojust styrkede Eurojustssamarbejde med EU-koalitionen mod kommerciel seksuel udnyttelseaf børn på nettet (EFC) og intensiverede kontakter med arbejdsgrup-pen om beskyttelse af børn mellem EU og USA på dette område.Kontaktpunktet for beskyttelse af børn og forbindelsesanklageren forUSA afholdt et møde i denne arbejdsgruppe hos Eurojust. drøftelserneomhandlede principperne bag online-grupper og sociale netværkssi-der, der bruges til at udveksle billeder af børnemisbrug, de nyeste tek-nologier i denne sammenhæng (f.eks. e-mail, internetrelateret chat,SMS-servicer, Bulletin Board Systems, P2P, osv.) og strategier til atovervinde kryptering og andre metoder, der anvendes af børnemis-brugsnetværk. der blev også udvekslet bedste praksis om, hvordanman håndterer krypterede og anonymiserede data.USA var involveret i sager om ulovlige billeder af sexmisbrug medbørn. disse sager gav anledning til tekniske vanskeligheder i forholdtil kryptering eller andre sløringsmetoder og til at fastlægge gernings-mændenes rigtige identitet. Med hjælp fra Eurojust kontaktpunktetfor beskyttelse af børn er der blevet nedsat en teknisk arbejdsgrup-pe hos Eurojust, med Europol og strafferetsafdelingen i det ameri-kanske justitsministerium, og gruppens fokus er at retsforfølge disseforbrydelser. I arbejdsgruppen udveksler anklagere og kriminalviden-skabelige eksperter oplysninger om de seneste teknologier og finderud af, hvordan gerningsmænd forsøger at sløre deres aktiviteter ogskjule deres identitet. Arbejdsgruppen har haft adskillige møder medEurojusts kontaktpunkt for beskyttelse af børn. der er i 2011 planlagtet besøg hos de amerikanske enheder og centre for børnebeskyttelsei Washington dC.
følgning af kriminalitet på tværs af lan-degrænser er. Eurojust har i forbindelsemed sagsbehandlingen konstateret, atder i sager om it-kriminalitet – som oftest
multilaterale af natur – opstår negativejurisdiktionskonflikter: nationale myndig-heder koncentrerer sig kun om kriminellehandlinger, der begås inden for deres
egne grænser i stedet for at forsøge atbekæmpe problemet på EU-niveau medrisiko for, at den begåede kriminali-tet forbliver ustraffet. I 2010 arbejdede
OPERATIONEllE AKTIvITETER
45
Eurojust sammen med partnere om atsætte ind mod denne form for straffri-hed. det kan især bemærkes, at Eurojusthar deltaget i det europæiske forum forspørgsmål om it-kriminalitet, der omfat-ter det såkaldte Internet Crime ReportingOnline System og Europols analyseregi-ster CYBORG.Eurojust registrerede i 2010 32 sager omit-kriminalitet. dette tal antyder, at derikke rapporteres om alle sager. Eftersomde nationale myndigheder forståeligt nokhar fokuseret på følgen af sager om it-kriminalitet (udbredelse af terrormateri-ale, bedrageri, tyveri af intellektuel ejen-domsret, pornografi, osv.) i deres egnejurisdiktioner, har de anvendte metodertil at begå de strafbare handlinger ikkealtid været i fokus i forbindelse medsagsregistreringen. Eurojust afholdt etkoordineringsmøde i 2010.
alt vigtig stigning i antallet af sager omhvidvask af penge med 103 sager i 2008og 125 i 2009.
af penge, indefrysning og konfiskation afaktiver fra strafbart forhold.der opstår en specifik juridisk hindring
26
koordineringsmøder
hos
Eurojust
for bekæmpelse af hvidvask af penge i detilfælde, hvor medlemsstaternes lovgiv-ning kræver, at der foreligger en præcisangivelse af førforbrydelsen for hvidvask afpenge. Eurojusts sagsbehandling viser, atorganiserede kriminelle grupper ofte varie-rer deres kriminalitet: narkotikahandel kanvære en del af en kriminel virksomhed medmenneskehandel, og en narko-kurer kanogså være offer for menneskehandel medhenblik på seksuel udnyttelse. Krav om enhelt præcis angivelse af førforbrydelsen kangøre det særdeles vanskeligt at bekæmpehvidvask af penge. derudover kan forskel-lene i organisationsstrukturen hos de for-skellige efterforskende og retsforfølgendemyndigheder inden for økonomisk krimi-nalitet i medlemsstaterne give anledningtil vanskeligheder. Endvidere anses “self-laundering” (pengetransaktioner med rela-tion til udbytte fra lovovertrædelser, hvorgerningsmanden selv har begået førforbry-delsen) ikke som en strafbar handling i allemedlemsstater: hvidvask af penge bliver i
handlede i 2010 om hvidvask af penge.ved ni af disse møder var det også nød-vendigt at inddrage Europol. I 2010 blevder oprettet tre fælles efterforsknings-hold inden for dette kriminalitetsområde.Eurojust var i 2010 sammen med detspanske EU-formandskab vært ved etstrategisk seminar i Granada i Spanien omhvidvask af udbytte fra strafbart forholdog sporing og overdragelse af ulovligeaktiver. Seminaret havde primært fokuspå udveksling af oplysninger om økono-misk kriminalitet mellem medlemsstater-ne og anvendelse af instrumenter til gen-sidig retshjælp og gensidig anerkendelsei sager om økonomisk kriminalitet og ind-drivelse af aktiver. deltagerne var enigeom, at der er behov for effektive nationa-le systemer til bekæmpelse af hvidvask afpenge, øget internationalt samarbejde oget mere aktivt bidrag fra Eurojust i kom-plekse multilaterale sager om hvidvask
Hvidvask.af.pengeI 2010 var hvidvask af penge fortsat enudbredt kriminalitetstype med i alt 146sager. dette tal viser en lille, men trods
46
disse jurisdiktioner ikke retsforfulgt, hvisdet foretages af den person, der ulovligtkom i besiddelse af disse penge. derfor erdet særdeles vanskeligt at efterforske ogspore strømmen af “sorte penge”.I de fleste komplekse sager om hvidvaskaf penge er førforbrydelsen narkotikahan-del. I Italien er mafialignende kriminellegrupper ofte involveret i disse sager. deulovlige fortjenester fra deres aktiviteterhvidvaskes ofte delvist i Italien. Alternativtinvesteres udbyttet i udenlandske ejen-domme eller selskaber gennem flere for-skellige finansielle kanaler. den “forure-ning”, der følger af kriminelles deltagelse ilovlige kommercielle aktiviteter kan påvir-ke den fair konkurrence for andre lovligevirksomheder. Konkurrenceforvridning afmarkedet kan være tegn på, at der fore-går hvidvaskning af penge hidrørende fraorganiseret kriminalitet.
planer om at forbedre sine statistiskeredskaber for at kunne give Rådet meredetaljerede tal om denne type forbry-delser”. Arbejdet fortsætter, og der er isagsforvaltningssystemet registreret tokriminalitetstyper, der specifikt er forbun-det med tilstedeværelsen af organiseredekriminelle grupper. det drejer sig om“deltagelse i en kriminel organisation”og “organiseret røveri”. I 2010 blev disseto former for kriminalitet registreret iEurojusts sager 233 (hhv. 153 og 80)gange sammenlignet med 254 i 2009.13koordineringsmøderomhandlede
ud fra et retligt perspektiv. Mens sager omorganiseret kriminalitet i Storbritannien,Frankrig og Malta i de fleste tilfælde erforbundet med narkotikahandel, menne-skesmugling, hvidvask af penge, ulovlighandel med våben og bedrageri, omfat-ter disse sager i Finland almindeligvislovovertrædelser mod personers liv, før-lighed og personlige frihed (bortførel-se, frihedsberøvelse og gidseltagning).I Irland er terrorisme (deltagelse i IRA)hovedkriminalitetstypen med relation tildeltagelse i en kriminel organisation.I Polen er størsteparten af de organi-serede kriminelle grupper involveret inarkotikahandel, afpresning, smugling afalkohol og smugling af BMK (amfetamin)fra Rusland (hvor produktionen af BMKer lovlig). I litauen beskæftiger de fle-ste organiserede kriminelle grupper sigmed videresalg af narkotika, organiseretrøveri, momssvindel, ulovlig smugling afvarer, menneskehandel og bedrageri. IItalien omfatter sager om organiseret kri-minalitet hyppigt mafialignende kriminellegrupper, der enten deltager direkte i kri-minelle handlinger eller giver andre krimi-nelle grupper tilladelse til at udføre dem.
organiseret røveri, mens deltagelse i enkriminel organisation var på dagsordenenved 30 koordineringsmøder. Europol varinviteret til koordineringsmøder i sekssager om organiseret røveri og til 15koordineringsmøder om deltagelse i enkriminel organisation.I 2010 bidrog Eurojust til Europol’s trus-selsvurdering af organiseret kriminalitet(OCTA) med nogle specifikke oplysningerom forbindelserne mellem organiseretkriminalitet og andre kriminalitetstyper
aktiviteter.i.forbindelse.med.organiseret.kriminalitetI sine konklusioner til Eurojusts årsbe-retning 2009 støttede Rådet “Eurojusts
OPERATIONEllE AKTIvITETER
47
Portugal har til gengæld ingen stabile ogetablerede organiserede kriminelle grup-per (f.eks. mafialignende, gadebander,familieklaner, osv.), der er mere tale omad hoc organisationer, som opererer i envis periode. de er hovedsagligt involvereti narkotikahandel og menneskesmugling.Sagerne om organiseret kriminalitet, derblev forelagt Eurojust i 2010, har afspej-let Rådets konklusioner om bekæmpelseaf kriminalitet begået af mobile (omrej-sende) kriminelle grupper. disse krimi-nelle grupper beriger sig primært vedtyveri af ejendom eller ved svig, de ermeget mobile og udnytter de manglendeEU-grænser og operer også uden forEU i Skandinavien, Rusland, Ukraine,Hviderusland og Kina. I Estland har orga-niserede kriminelle grupper med specialeinden for butiksrøveri af juveler og luk-susvarer f.eks. flyttet deres aktiviteter fraEstland til andre medlemsstater. I litauentilrettelægger visse grupper inden fornarkotikahandel deres kriminelle aktivite-ter uden for landets grænser og undgår,at narkotika/prækursorer skal passeregennem litauisk territorium.
Man er stødt på specifikke problemer iforbindelse med det retlige samarbejdemellem medlemsstaterne i bekæmpelseaf organiseret kriminalitet. Rådets ram-meafgørelse 2008/841/RIA af 24. okto-ber 2008 om bekæmpelse af organiseretkriminalitet opfordrede til, at der sker entilnærmelse i alle medlemsstaterne afdefinitionen af strafbare handlinger medforbindelse til deltagelse i en kriminelorganisation og, at der over for fysiskeog juridiske personer, som har begåetsådanne strafbare handlinger eller eransvarlige herfor, fastsættes straffe ogsanktioner, som svarer til disse strafbarehandlingers grovhed.Medlemsstaterne skulle træffe de nød-vendige foranstaltninger til at efterkom-me denne rammeafgørelse inden den 11.maj 2010. lovgivningen på dette områdevarierer i høj grad medlemsstaterne imel-lem. der er markante forskelle om speci-fikke emner (f.eks. førforbrydelsestype,sammenhæng/kontinuitet, straffe, osv.),og nogle medlemsstater tager i deresstraffelovgivning ikke højde for lovover-trædelser med relation til deltagelse i en
kriminel organisation men har regler forlovovertrædelser omkring sammensvær-gelse til at begå bestemte former for kri-minalitet. det kan være forklaringen på,at der er så stor forskel på medlemssta-ternes forelæggelse af sager til Eurojustmed relation til kriminalitetstypen “del-tagelse i en kriminel organisation”, hvornogle medlemsstater slet ikke registrerersager under denne kriminalitetstype.
2.6 Fælles efterforskningsholdI 2010 ydede Eurojust fortsat støtte tilfælles efterforskningshold og tilskyndedetil oprettelse heraf ved at give oplysnin-ger og vejledning til praktikere.I medfør af artikel 9f i Eurojust-afgørelsendeltog Eurojusts nationale medlemmeri 2010 i 20 fælles efterforskningsholdenten på vegne af Eurojust eller i deresegenskab af kompetente nationale myn-digheder i kriminalitetstyper som bl.a.bedrageri, korruption, biltyveri, narkoti-kahandel og menneskehandel. derudoverblev Eurojust i 11 sager underrettet af
48
Tjekkiet, Afghanistan og Brasilien. Som følge afde involverede nationale myndigheders indsats,der var koordineret fra Eurojust, blev et verdens-omspændende pædofilt netværk afsløret. Indtilvidere foretages der efterforskning af ca. 30 mis-tænkte, de fleste i USA, og over 70 ofre er blevetidentificeret. der blev afholdt fem koordinerings-møder, hvor de deltagende lande udvekslede be-vismateriale og koordinerede anmodninger omgensidig retshjælp og aktioner mod gernings-mændene. Koordineringen og udvekslingen afPressekonference om verdensomspændendepædofilt netværk
den kroatiske enhed for afskaffelse af korruptionog organiseret kriminalitet gennemførte en efter-forskning af otte højtstående embedsmænd, her-iblandt en tidligere politiker, for i perioden mellem2006 og 2009 ulovligt at have godkendt og optagetlån med henblik på at få midler til at opkøbe aktiervia mange forskellige andre selskaber i Kroatienog i udlandet. Tabene anslås at være på omkring54.000.000 euro. Under den omfattende efter-forskning blev der afhørt 29 vidner i andre lande,adskillige selskaber og bankkonti i andre landeblev kontrolleret, og tilhørende dokumenter blevindhentet. der blev sendt anmodninger om gen-sidig retshjælp til Storbritannien, Norge, Ungarn,Tjekkiet, Malta, Serbien, Schweiz og Italien. Eurojustsørgede for fremme af anmodningerne og vardermed med til at skabe fremragende resultater, idetnogle dokumenter blev modtaget indenfor 24 timerog i de fleste sager indenfor nogle få dage. Anklagerefra Kroatien var til stede under vidneafhøringer iUngarn og Malta. Ransagningerne i Malta var megetvellykkede, og der blev sikret vigtige dokumenter.Retssagen begynder i Kroatien i 2011.
oplysninger gennem Eurojust gjorde det lettereat indlede og gennemføre efterforskningerne.Problemerne om, hvilken jurisdiktion, der havdekompetence til efterforskning og retsforfølgning,
Eurojust har siden 2008 gennem den norske for-bindelsesanklager ydet støtte til en efterforsk-ning om sexmisbrug af mindreårige og fremstil-ling og distribution af billeder af børnemisbrug.I takt med efterforskningens udvikling blev derafsløret mulige forbindelser til andre lande ogmistænkte, herunder Italien, USA, Rumænien,Storbritannien,Belgien,Frankrig,Tyskland,
blev løst. der blev planlagt og gennemført fællesaktioner af de norske, italienske, rumænske ogamerikanske myndigheder, herunder ransagnin-ger, anholdelser og afhøring af mistænkte. detinternationale samarbejde, der blev formidlet afEurojust, gjorde det muligt for de retlige og rets-håndhævende myndigheder at identificere ger-ningsmændene og redde talrige børneofre.
medlemsstaterne om oprettelse af fæl-les efterforskningshold i overensstem-
melse med artikel 13, stk. 5, i Eurojust-afgørelsen.
Eurojust støtter og tilskynder fortsat tiløget retlig uddannelse i anvendelsen af
OPERATIONEllE AKTIvITETER
49
fælles efterforskningshold i og uden forEU. Eurojust deltog i Europol’s interneuddannelsesprogram om fælles efter-forskningshold og tilbød uddannelse ifora for praktikere som eksempelvis detEuropæiske Politiakademi (CEPOl) og vedworkshops, der blev arrangeret af PoliceCooperation Convention for SoutheastEurope Secretariat (PCC SEE).I december 2010 arrangerede Eurojustsammen med Europol det sjette årsmødei netværket af nationale eksperter forfælles efterforskningshold hos Europol.ved mødet deltog eksperter og prakti-kere fra 22 medlemsstater og repræ-sentanter for Kommissionen og RådetsGeneralsekretariat. Blandt emnerne varpraktiske oplysninger om flere nationalesystemer for oprettelse af fælles efter-forskningshold, støtten til fælles efter-forskningshold, fælles efterforskningsholdi tredjelande og kommende tendenser ifælles efterforskningshold. der blev holdtto workshops – den ene om “krav til profilfor en succesrig ekspert inden for fællesefterforskningshold på nationalt plan ogfastlæggelse af rolle og opgaver”, og den
anden var en løsningsorienteret drøftelseom hyppige problemer, der opstår i for-bindelse med oprettelse, drift og afslut-ning af fælles efterforskningshold, somdet opleves af praktikere.
som led i det andet projekt mobile scan-nere og printere.Eurojusts første (pilot) medfinansiering affælles efterforskningshold “Økonomisk,administrativ og logistisk støtte til fæl-les efterforskningshold med etableringaf et ekspertisecenter med et centraltkontaktpunkt” blev lanceret i juli 2009og afsluttet den 31. december 2010.det bevilligede budget for projektet var316.473 euro. Af i alt 34 ansøgningerom støtte under dette projekt blev 29modtaget i 2010. Projektet ydede i 2010støtte til ti fælles efterforskningshold i13 medlemsstater og bevilligede i alt292.537 euro.Eurojusts andet medfinansiering af fæl-les efterforskningshold “Støtte til at øgeanvendelsen af fælles efterforsknings-hold”, startede den 1. oktober 2010og kører frem til 30. september 2013.Budgettet for dette projekt blev forøgetmarkant til 2.272.800 euro. Eurojustmodtog 12 ansøgninger om støtte underdette projekt i perioden fra 25. oktober til26. december 2010 og ydede støtte til 12
eurojust.og.økonomisk.støtte.til.operationer.under.fælles.efterforskningsholdEurojust ydede fortsat støtte til fæl-les efterforskningshold i 2010 i formaf økonomisk og logistisk bistand. Pågrundlag af to ansøgninger, der blevsendt til Europa-Kommissionen som ledi støtteprogrammet “Forebyggelse ogbekæmpelse af kriminalitet 2007-2013”,modtog Eurojust midler til medfinansie-ring af fælles efterforskningshold i totilfælde. I begge projekter har Eurojustydet støtte til to almindelige typer udgif-ter med relation til aktiviteter underfælles efterforskningshold: rejse- ogindkvarteringsudgifter og oversættel-ses- og tolkeudgifter. Udover den øko-nomiske støtte har Eurojust været istand til at udlåne udstyr som f.eks.mobiltelefoner, bærbare computere og
50
fælles efterforskningshold i 15 medlems-stater og bevilligede i alt 265.161 euro.YderligereoplysningeromEurojusts
hovedsagligt narkotikahandel, bedrageri,hvidvask af penge, deltagelse i en krimi-nel organisation og menneskesmugling.
Eurojust afholdt også koordineringsmø-der, der fremmede udveksling af oplysnin-ger og bevismateriale mellem kompeten-te myndigheder, samtidige fuldbyrdelseraf anmodninger om retligt samarbejde,internationale arrestordrer, husransag-ninger og kontrollerede leverancer. detredjelande, der hyppigst var involvereti koordineringsmøder hos Eurojust, varSchweiz, USA, Norge, Kroatien, Rusland,Tyrkiet, Albanien og Ukraine. I overens-stemmelse med databeskyttelsesregler-ne blev der kun udvekslet operationelleoplysninger, herunder personoplysninger,ved Eurojusts mellemkomst med de tred-jelande, der har indgået en samarbejds-aftale med Eurojust.Bistand til de kompetente myndigheder imedlemsstaterne blev fremmet gennemkontakt med Eurojusts kontaktpunkter itredjelande. der blev efter behov også tagetkontakt til forbindelsesretsembedsmændog forbindelsesanklagere, der af medlems-staterne er udstationeret i tredjelande.
igangværende medfinansiering af fæl-les efterforskningshold kan findes påEurojusts websted.
de fleste sager vedrørte hjælp til anmod-ninger om retligt samarbejde og koordi-nering. I størsteparten af sagerne med-virkede Eurojust til en hurtigere fuld-byrdelse af anmodninger om gensidig
2.7 Eurojusts sagsarbejdemed tredjelandeEurojusts samarbejde med tredjelandefinder sted på grundlag af artikel 3, stk.2, artikel 26a og artikel 27b i Eurojust-afgørelsen. I 2010 blev der foretaget enundersøgelse af Eurojusts sagsarbejdemed tredjelande for perioden 1. septem-ber 2008 til 31. august 2010.Schweiz var det tredjeland, der mod-togflestanmodninger,efterfulgtafUSA, Norge, Kroatien, Rusland, Tyrkiet,Albanien og Ukraine. Sagerne, der invol-verede mindst et tredjeland, omfattede
retshjælp, herunder udleveringsanmod-ninger. I den forbindelse var forsinkel-ser i fuldbyrdelsen af anmodninger omretligt samarbejde en tilbagevendendehindring.Anmodninger om retligt samarbejde, derblev sendt til tredjelande ved Eurojustsmellemkomst, omfattede bl.a. anmodnin-ger om bankoplysninger, afhøring af vid-ner og mistænkte, afhøringer ved hjælpaf videokonference, aflytning af telekom-munikation, ransagninger, kontrolleredeleverancer, forkyndelse af stævninger ogindefrysning, beslaglæggelse og konfi-skation af aktiver.
OPERATIONEllE AKTIvITETER
51
Forbindelsesanklagere.fra.tredjelande,.der.er.udstationeret.hos.eurojustForbindelsesanklagere fra tredjelande,der er udstationeret hos Eurojust, kanregistrere deres egne sager på baggrundaf deres landes samarbejdsaftaler medEurojust. der er på nuværende tidspunkttre forbindelsesanklagere hos Eurojust.Forbindelsesanklageren fra Norge hosEurojust registrerede 50 sager i 2010.Sagerne handlede om narkotikahandel,lovovertrædelsermodejendomelleralmenvellet, herunder svig, lovovertræ-delser mod personers liv, førlighed ogpersonlige frihed, menneskehandel ogit-kriminalitet.Forbindelsesanklagerenafholdt tre koordineringsmøder i 2010med repræsentanter for otte medlems-stater, USA og Interpol.
Forbindelsesanklageren fra Kroatien hosEurojust registrerede 11 sager i 2010.Sagerne handlede primært om korrup-tion, lovovertrædelser mod ejendom elleralmenvellet, herunder svig, lovovertræ-delser mod personers liv, førlighed ogpersonlige frihed og narkotikahandel. Syvaf de 11 sager, der blev registreret afKroatien, var korruptionssager, hvorafnogle omfattede indefrysning af bank-konti, aktiver, osv.ForbindelsesanklagerenfraUSAhos
og Storbritannien samt med repræsen-tanter fra den Tidligere JugoslaviskeRepublik Makedonien og Schweiz.Forbindelsesanklagerne bekræftede, atde oplevede lignende hindringer for sags-behandlingen, som dem de nationaleenheder stødte på.Afholdelse af koordineringsmøder i kom-plekse sager er en af Eurojusts vigtigstestyrker i samarbejdet med forbindelses-anklagere. deres partnerskab er i høj gradmed til at fremskynde fuldbyrdelsen afanmodninger og til at løse andre juridiskeog praktiske problemer. Typisk har for-bindelsesanklagernes tilstedeværelse hosEurojust hjulpet praktikerne med at finderundt i de komplekse bestemmelser, dergælder for retligt samarbejde mellem EU,medlemsstaterne og eksterne partnere.
Eurojust registrerede tre sager i 2010.Sagerne handlede primært om lovover-trædelser mod ejendom eller almenvellet,herunder svig, korruption, menneske-handel og it-kriminalitet. Forbindelsesan-klageren afholdt to koordineringsmøder i2010 med repræsentanter fra Tyskland,Grækenland, Frankrig, Ungarn, Holland
52
3 Relationer med EU-partneredet Europæiske RetligeNetværkI henhold til artikel 25a, stk. 1, litra b,i Eurojust-afgørelsen indgår sekretaria-tet for det Europæiske Retlige Netværk iEurojusts personale, men som en særskiltenhed.I 2010 blev relationerne mellem Eurojustog det Europæiske Retlige Netværk styr-ket. I juni og november blev repræsentan-ter for det Europæiske Retlige Netværkindbudt til at deltage i de to møder i denuformelle arbejdsgruppe om gennem-førelse af den nye Eurojust-afgørelse(IWG). deltagerne drøftede blandt andreemner medlemsstaternes, Eurojusts ogdet Europæiske Retlige Netværks rollemed hensyn til at sikre et mere udbyt-terigt samspil mellem Eurojust og detEuropæiske Retlige Netværk.KomplementaritetenmellemEurojustdet mellem Eurojust og det EuropæiskeRetlige Netværk. Man nåede endvide-re til enighed om at nedsætte en fæl-les aktionsgruppe bestående af repræ-sentanter for Eurojust, det EuropæiskeRetlige Netværk og dets sekretariat, derskal finde praktiske løsninger til at styr-ke samarbejdet mellem Eurojust og detEuropæiske Retlige Netværk.den fælles aktionsgruppe mødtes forførste gang i tilknytning til det femtemøde i den uformelle arbejdsgruppeom gennemførelse af den nye Eurojust-afgørelse. Medlemmerne blev enige om,at der skal udarbejdes fælles ”markeds-føring” af Eurojust og det EuropæiskeRetlige Netværk på EU-plan, så de toorganisationer opfattes som ”ét hold” afmedlemsstaterne. I den forbindelse børmuligheden for et tættere samarbejdemellemEurojustogdetEuropæiske
og det Europæiske Retlige Netværk harværet på dagsordenen ved to specifikkemøder, der blev afholdt hos Eurojust. Ioktober mødtes Kollegiets formandskab,den administrative direktør og forman-den for det Europæiske Retlige Netværkog holdet af forbindelsesanklagere medformandskabstrioen for det EuropæiskeRetlige Netværk og sekretariatet for detEuropæiske Retlige Netværk for at drøf-te, hvordan man kan styrke samarbej-det mellem Eurojust og det EuropæiskeRetlige Netværk. drøftelserne fokuse-rede på tre områder: hvordan man for-bedrerinformationsudvekslingenmel-lem Eurojust og kontaktpunkterne i detEuropæiske Retlige Netværk, i hvilke ty-per operationelle sager Eurojust og detEuropæiske Retlige netværk kan varetagesupplerende aktiviteter, og hvordan manregelmæssigt kan evaluere samarbej-
RElATIONER MEd EU-PARTNERE
53
Retlige Netværk gennem det nationaleEurojustkoordineringssystemudnyttesfuldt ud. På samme måde kan Eurojustsnationale medlemmer blive kontaktpunk-ter i det Europæiske Retlige Netværk,når det er hensigtsmæssigt og i overens-stemmelse med de forskellige retssyste-mer i medlemsstaterne.
anden om deltagelse i fælles efterforsk-ningshold. I henhold til artikel 22 i denreviderede samarbejdsaftale forelæggesen fælles rapport om samarbejdet hvertår for Rådet.I 2010 inviterede Eurojust fortsat Europoltil at deltage aktivt i møderne i den ufor-melle arbejdsgruppe om gennemførelseaf den nye Eurojust-afgørelse især i drøf-
I oktober 2010 leverede Eurojust et væ-sentligt bidrag til OCTA-rapporten 2011,udarbejdet efter en fast metode af analy-tikerne hos Eurojust og Europol. Bidragetomfatter kvalitative og kvantitative oplys-ninger om to års sagsarbejde hos Eurojustinden for de prioriterede kriminalitetsom-råder, der er omfattet af OCTA-rapporten.data til den kvantitative analyse blevtrukket fra sagsforvaltningssystemet ogbearbejdet af Eurojusts sagsforvaltnings-enhed, mens den kvalitative evalueringhovedsagligt tog udgangspunkt i inter-views med de nationale enheder om ud-valgte sager.Eurojust fortsatte sit strategiske samar-bejde med Europol inden for terrorisme-spørgsmål, hvor de to organisationer vedforskellige møder drøftede politikker ogstrategier for bekæmpelse af terrorismeog bidrog til Europols TE-SAT-rapporter.Inden for det operationelle samarbejdeblev Eurojust tilknyttet yderligere treanalyseregistre i 2010. disse drejer sigom it-kriminalitet, pirateri til søs og illegalheroinhandel, og Eurojust er nu tilknyttet
EuropolEurojust og Europol fortsatte deres ind-sats med at fremme tættere samarbejdeinden for bekæmpelse af alvorlig græn-seoverskridende kriminalitet ved at for-bedre informationsudvekslingen og deresstrategiske og operationelle samarbejde.den 1. januar 2010 trådte den revideredesamarbejdsaftale i kraft og med den enrække nye muligheder for øget samarbej-de mellem de to organisationer, især medhensyn til præcisering af de situationer,der åbner op for samarbejde om sagermellem de to organer. Med samarbejdsaf-talen følger også muligheden for midler-tidigt at udstationere repræsentanter hoshinanden, samt pligt til at informere hin-
telserne om, hvordan man kan fremmetættere forbindelser mellem det nationaleEurojustkoordineringssystem og Europolsnationale enheder som forudsat i artikel12, stk. 5, litra d, i Eurojust-afgørelsen.Eurojust deltog i forskellige møder med le-derne af de nationale enheder hos Europol.Eurojust afholdt også et møde for lederneaf de nationale enheder og Kollegiet for atøge kendskabet til Eurojusts rolle i analy-seregistre og muligheden for øget samar-bejde som følge af de nye bestemmelser iden reviderede samarbejdsaftale.Eurojust fortsatte med at udvikle sit stra-tegiske samarbejde med Europol indenfor organiseret kriminalitet og terrorisme.
54
i alt 15 analyseregistre. Europol deltog i41koordineringsmøderhosEurojust.stegUdvekslingen af oplysninger gennem densikrekommunikationsforbindelse
det Europæiske Kontorfor Bekæmpelse af SvigFor at styrke samarbejdet omkring be-kæmpelse af svig, korruption og an-dre former for kriminalitet, som ska-der EU’s finansielle interesser, fortsatteEurojust og det Europæiske Kontor forBekæmpelse af Svig (OlAF) i 2010med at koordinere deres indsats ogopretholderegelmæssigekontakter.Gennemførelsen af den praktiske af-
hvor man ville få gavn af et samarbejde.Behovet for at undersøge synergi mellemde to institutioner blev understreget somen del af de nye muligheder, der følger aflissabon-traktaten.der blev fortsat afholdt almindelige for-bindelsesmøder mellem Eurojust og OlAFi 2010 med henblik på at styrke samar-bejdet gennem udveksling af relevantesagsresumeer og generel feedback på deaktiviteter, der fandt sted i de pågælden-de sager. Forbindelsesmøderne har ogsåfulgt de fremskridt, der er sket i forbindel-se med oprettelse af et sikkert kommu-nikationsnetværk, som skal bruges til atudveksle informationer mellem Eurojustog OlAF. Netværket etableres inden forrammerne af Rådets afgørelse 2009/917/RIA om brug af informationsteknologi påtoldområdet. Med denne afgørelse fårEurojust fra maj 2011 læseadgang tiltoldinformationssystemet og til det elek-troniske sagsregister på toldområdet, ogderved får Eurojust mulighed for omgå-ende at få de oplysninger, så man i højeregrad kan støtte de retlige myndigheder imedlemsstaterne.
med 27 %, og der blev i alt udvekslet 675beskeder i 2010. Kvaliteten af samarbej-det har i stor grad medført fremragen-de resultater i operationelle sager, hvorEuropol står for analyserapporter, somEurojust kan bruge som udgangspunkt foraktiviteter inden for retligt samarbejde.For at gøre det muligt at udveksle højereklassificeredeinformationerfremlagdeEuropol den 20. oktober 2010 et forslagfor Eurojust om en revision af sammen-ligningstabellen mellem de respektivefortroligheds- og sikkerhedsstandarder,der skal gøre det muligt at udveksle infor-mationer op til niveauet “EU Top Secret”.Forhandlingerne om en ny hensigtserklæ-ring mellem Eurojust og Europol blev af-sluttet i januar 2011 og træder i kraft den15. februar 2011.For sager der involverer Europol,henvi-sestil kapitel 2, især under organiseretkriminalitet og it-kriminalitet.
tale om samarbejdsordninger mellemEurojust og OlAF fra 2008 (“den prak-tiske aftale”) har vist, at samarbejdetom komplekse sager er blevet forbedretmed en øget udveksling af sagshenvis-ninger, sagsresumeer og sagsrelateredeinformationer og regelmæssig opfølgningpå igangværende sager. I 2010 henvisteOlAF fire sager til Eurojust, og Eurojusthenviste en sag til OlAF.Formanden for Eurojust og den funge-rende generaldirektør for OlAF mødtesden 9. juli 2010 i Bruxelles for at evalueresamarbejdet og drøfte behovet for at for-bedre metoderne til at udpege de sager,
RElATIONER MEd EU-PARTNERE
55
Eurojusts nationale enheder i september i etmøde i OlAF’s bestyrelse, hvor de fik mu-lighed for at udveksle erfaringer med re-præsentanter for flere OlAF-enheder, her-under efterforsknings- og toldenheden.I december var Eurojust i samarbejdemed Europol vært ved det 18. møde iOlAF’s kommunikatornetværk om bedra-geribekæmpelse (OAFCN). Eurojust harsiden 2004 været institutionelt medlemaf OAFCN – netværket af kommunikati-onschefer i de nationale myndigheder ogorganisationer - der beskæftiger sig medbedrageribekæmpelse.Direktør for Frontex,Ilkka Pertti Juhani Laitinen
Forvaltning af det Operative Samarbejdeved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser(Frontex) for at oprette og opretholde etsamarbejde i overensstemmelse med ar-tikel 26, stk. 1, i Eurojust-afgørelsen.Som en opfølgning på de uformelle kon-takter mellem de to organisationer mød-tes formanden for Eurojust og direktø-ren for Frontex den 29. april 2010 hosEurojust for at drøfte mulige samarbejds-områder. direktøren for Frontex deltog iet møde i Kollegiet og holdt et oplæg omFrontex’s organisation og funktionsmåde.Eurojust indledte de første kontakter med
For sager med OlAF,henvisestil afsnit2.5 under bedrageri.
Frontex med henblik på en kommendeforhandling af et udkast til en samar-bejdsaftale i henhold til artikel 26, stk. 1,i Eurojust-afgørelsen.
Som led i udvekslingsprogrammet mellemEurojust og OlAF blev der i marts iværk-sat et studiebesøg hos Eurojust for leden-de efterforskere og kontorchefer fra OlAF.Repræsentanterne for OlAF blev briefet omEurojusts rolle, det sikre kommunikations-system og gennemførelsen af den praktiskeaftale og Eurojust-afgørelsen og konsek-venserne for det retlige samarbejde.Tilsvarende deltog repræsentanter forI 2010 intensiverede Eurojust kontak-terne med det Europæiske Agentur for
det Europæiske Agenturfor Forvaltning af detOperative Samarbejde vedEU-medlemsstaternes YdreGrænser
det Europæiske Netværkfor Uddannelse af dommereog AnklagereGrundlagetforsamarbejdetmellem
Eurojust og det Europæiske Netværk for
56
Uddannelse af dommere og Anklagere(EJTN) inden for retslig uddannelse erfastsat i hensigtserklæringen, der blevunderskrevet den 7. februar 2008. Indenfor rammerne af udvekslingsprogrammet2010 blev der iværksat to praktikopholdaf hver tre måneders varighed ved denitalienske og østrigske nationale enhedhos Eurojust. derudover deltog Eurojusti og bidrog aktivt til EJTN-seminarne om“International Judicial Cooperation inCriminal Matters in Practice – EAW andMlA simulations”, der blev afholdt i ok-tober og november 2010.I 2010 foreslog Eurojust, at politi- og ret-lige myndigheder kunne deltage sammenved et planlagt kursus om fælles efter-forskningshold i lyon, og dermed deltogbåde repræsentanter for det Europæiske
Netværk for Uddannelse af dommereogAnklagereogdetEuropæiskePolitiakademi. Eurojust bidrog også di-rekte ved at tilbyde ekspertuddannelseved arrangementet.
og CEPOl’s deltagelse i Eurojusts semi-narer og konferencer. Eurojust var navn-lig været ved to CEPOl-studiebesøg i2010. derudover støttede Eurojust aktivtCEPOl-seminaret om fælles efterforsk-ningshold, der fandt sted i oktober 2010,og blev indbudt til at deltage i mødet i
det EuropæiskePolitiakademiHensigtserklæringen mellem Eurojust ogdet Europæiske Politiakademi (CEPOl),der har til formål at definere, fremme ogforbedre uddannelse for politi og ankla-gere om bekæmpelse af alvorlig krimina-litet, trådte i kraft den 1. januar 2010.Samarbejdet mellem Eurojust og CEPOludvikledesfortsatgennemEurojustsstøtte til CEPOl’s uddannelsesaktiviteter
CEPOl’s årlige programkomité, der blevafholdt i september 2010. Eurojust bidrogendvidere til CEPOl’s femårige eksterneevaluering.Eurojust og CEPOl er blevet enige om atundersøge mulighederne for uddannel-seskurser for ledende polititjenestemændog anklagere om fælles efterforsknings-hold i samarbejde med EJTN. derudovervil Eurojust bidrage til udarbejdelsen ogimplementeringen af kursusmateriale ogen fælles uddannelsesplan for Eurojust.
RElATIONER MEd EU-PARTNERE
57
58
4 UdviklingGennemførelse af Rådetsafgørelse 2009/426/RIAdenrevideredeversionafEurojust-der blev afholdt to møder i den ufor-melle arbejdsgruppe i 2010. Møderne fo-kuserede hovedsagligt på det nationaleEurojustkoordineringssystems oprettelseog funktionsmåde, informationsudveks-lingen mellem Eurojust kontaktpunkter-ne i det Europæiske Retlige Netværk ogEurojusts eksterne forbindelser med tred-EftersomAled Williams taler til LIBE-udvalget i Europa-Parlamentet
findes hensigtsmæssige koordinerings-og kommunikations- samt kontrol- ogevalueringsmekanismer.
afgørelsen, der blev offentliggjort i juni2009, tager sigte på at gøre Eurojustmere operationel. det skal især ske vedatoverførevissesagsoplysningertilEurojust og sikre, at praktikere i med-lemsstaterne kan kontakte Eurojust døg-net rundt alle ugens dage.bestemmelserneiEurojust-
jelande. EPOC Iv-forslaget om en stan-dard til udveksling af data (se kapitel 1)blev fremlagt som et muligt redskab til detnationale Eurojustkoordineringssystem.En vigtig del af gennemførelsesprogram-met er mekanismen, der skal lette over-førsel af sagsbehandlingsoplysninger framedlemsstaterne til Eurojust. Med dettefor øje er Eurojust gået i gang med at
afgørelsen skal være gennemført i med-lemsstaternes nationale lovgivning senesti juni 2011, fortsatte Eurojust arbejdetmed den ambitiøse gennemførelsesplan i2010 gennem den uformelle arbejdsgrup-pe, der består af eksperter fra Europa-Parlamentet,RådetogKommissionensamt medlemsstaterne. Programmet bleviværksat med henblik på at sikre, at der
UdvIKlING
59
rende fælles efterforskningshold og forfolkedrab og relateret kriminalitet. I 2010afsluttede Eurojust ansættelsesprocessenfor koordinatorer for de enkelte netværk.de nye medarbejdere tiltræder deres stil-ling i starten af 2011 og indgår i Eurojustspersonale.
Strategi for EU’s indresikkerhed(COSI, det RådgivendeForum for Rigsadvokater)I 2010 deltog Eurojust i forskellige udvik-Møde i Det Rådgivende Forum for Rigsadvokater
lingsprocesser på det politiske EU-niveau.Strategien for EU’s indre sikkerhed, derblev godkendt af Rådet i november 2010,fastlægger en cyklus i fire trin for etab-lering af en referenceramme for EU’s in-
oprette en standardskabelon, som kanbruges til at overføre oplysninger, og ud-arbejde de tilhørende tekniske foranstalt-ninger til sikker overførsel og behandlingaf oplysninger.I tilknytning hertil oprettes en koordine-ringsvagt (OCC), der skal sætte Eurojust istand til altid at modtage og behandle de
anmodninger, der henvises til Eurojust.OCC skal kunne kontaktes døgnet rundtalle ugens dage. OCC vil være operatio-nel i 2011 og vil øge Eurojusts evne til atgribe ind i hastesager.Med ændringerne i Eurojust-afgørelsenfølger også, at Eurojust varetager sekre-tariatsfunktionen for netværkerne vedrø-
dre sikkerhed. den Stående Komité omden Indre Sikkerhed (COSI) blev nedsat ihenhold til en afgørelse fra februar 2010.COSI har til opgave at koordinere og eva-luere sikkerhedspolitikkerne i EU, herun-der, hvor det er hensigtsmæssigt, retligtsamarbejde i straffesager med relevansfor det operationelle samarbejde på om-rådet indre sikkerhed. Formålet med pro-
60
udtænke et koncept for en fælles efterret-ningsmodel til bekæmpelse af kriminalitetpå EU-plan og en ægte EU-politikcyklus.Rådetskonklusioneromfastlæggelseog gennemførelse af en EU-politikcyklusfor organiseret og alvorlig internationalkriminalitet, der blev vedtaget af Rådet(retlige og indre anliggender) i november2010, foreslår, at der etableres en flerårigpolitikcyklus for alvorlig international ogorganiseret kriminalitet bestående af firetrin: evaluering af en trusselsvurdering,politikudformning baseret på prioriteter,gennemførelse og evaluering.Ilysetafdenneudviklingvurderer
Eurojust, at dets inddragelse i den retligedimension af samarbejdet om den indresikkerhed kan have betydning, og Eurojuststøttede i 2010 arbejdet i det RådgivendeSeminar i Brügge, september 2010.Fra venstre til højre: Michèle Coninsx, næstformand, Paul Demaret, rektor ved Europakollegiet,Stefaan De Clerck, Belgiens justitsminister, Fran§oise Le Bail, generaldirektør, GD RetligeAnliggender, Aled Williams, formand, Johan Delmulle, offentlig anklager i Belgien
Forum for Rigsadvokater i EU’s med-lemsstater. Eurojust ydede omfattendestøtte til møderne, der var arrangeret afdet spanske formandskab i maj 2010 ogaf det belgiske formandskab i december2010. ved mødet i december nåede mani det rådgivende forum til enighed om op-
jektet ”Harmony”, der blev iværksat afdet belgiske formandskab i 2010, er at
strømline og integrere eksisterende EU-instrumenter og ny udvikling ved bl.a. at
UdvIKlING
61
gaverne for fremtiden, og Eurojust blevbedt om at sørge for at arrangere et mødeog varetage den administrative støtte ogsekretariatsfunktionen,herunderogsåforberedelsen af forummets møder.
eksterne
eksperter
og
fra
Eurojusts
med titlen “Eurojust and the lisbonTreaty: towards more effective action”.Mere end 120 eksperter, herunder re-præsentanter fra universitetsverdenen,
praktikere. I september 2010 afholdtEurojust i samarbejde med det belgiskeEU-formandskab et seminar i Brügge
Aktionsgruppe om EurojustsfremtidI december 2009 godkendte Eurojust op-rettelsen af en aktionsgruppe om Eurojustsfremtid, der skal overveje den mulige ud-vikling på grundlag af artikel 85 (reglerom Eurojust) og artikel 86 (oprettelse afen europæisk anklagemyndighed ud fraEurojust) i TEUF. det primære formål medaktionsgruppen er at fremme de internedrøftelser på baggrund af Eurojusts prak-tiske erfaring og komme med bidrag, nårdet er nødvendigt, til drøftelser i forskel-lige EU-institutioner ogfora.Aktionsgruppen mødtes jævnligt i 2010for at behandle forskellige emner vedrø-rende Eurojusts fremtid under lissabon-traktaten, og der var bidrag fra bådeSeminar i Brügge, september 2010
62
medlemsstaterne, EU’s institutioner ogorganer og Eurojusts nationale medlem-mer drøftede den kommende udviklingi Eurojust og muligheden for at opretteen europæisk anklagemyndighed (EPPO)i lyset af de nye bestemmelser, der ind-føres med lissabon-traktaten. Et resu-mé af seminaret er offentliggjort som etRådsdokument.Eurojust bidrog til en undersøgelse omEPPO, der blev gennemført for Europa-Parlamentet. den understreger betydnin-gen af en gennemgribende konsekvens-og evidensbaseret analyse ud fra et sags-behandlings- og ekspertsynspunkt.
Samarbejde om retlige omindre anliggenderBehovet for et bedre samarbejde mellemde EU-institutioner, der beskæftiger sigmed retlige og indre anliggender, er jævn-ligt blevet fremhævet. I oktober 2009 badRådets formandskab Eurojust, Europol,CEPOl og Frontex om at deltage i udar-bejdelsen af en fælles rapport om et bed-re samarbejde blandt EU’s organer indenfor bekæmpelse af kriminalitet. Eurojustog EU-partnerne udpegede områder tilat forbedre det bilaterale og multilateralesamarbejde, og den endelige rapport blevvedtaget af COSI i juni 2010. COSI opfor-
drede organerne til at gennemføre de i denendelige rapport indeholdte foranstaltnin-ger senest ved udgangen af 2011 og til atarrangere regelmæssige møder for ledereaf EU-institutioner på området for retligeog indre anliggender. der er udarbejdetet resultatkort til at følge med i status forde forskellige foranstaltninger og til at fåkonkrete idéer til gennemførelse af disseforanstaltninger, som løbende opdateres.ved mødet for ledere af EU-institutionerpå området for retlige og indre anliggen-der i november 2010, som Europol varvært ved, blev det besluttet, at Eurojustskal huse sekretariatet for organerne forretlige og indre anliggender i 2011.
UdvIKlING
63
64
5 Opfølgning på Rådets konklusionerden 3. juni 2010 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) kon-klusioner om den ottende Eurojust årsberetning (EU-dokument9959/10). Som i tidligere årsberetninger giver Eurojust i dettekapitel oplysninger om de områder, hvor Rådet formulerede an-befalinger for Eurojust.
sagsbehandling:.analyse,.evaluering.og.identificering.af.hindringerØge Eurojusts kapacitet til analyseaf hindringer for det strafferetligesamarbejde på EU-plan ved at an-vende sine sagsbehandlingsvurde-ringsværktøjer.sigeoplysningerSikreomregelmæs-situationenEurojust har fortsat den systematiske evaluering af sagsbehandlingen med henblik påat identificere hindringer for det internationale retlige samarbejde. Kapitel 2 i denneårsberetning indeholder et resumé af sagsbehandlingstallene og gennemgår i over-ensstemmelse med Rådets konklusioner om sidste års årsberetning hindringer forretligt samarbejde, anvendelse af instrumenterne vedrørende retligt samarbejde iEurojusts sagsbehandling og evaluering af retlige instrumenter. Evalueringen er fore-taget med udgangspunkt i de sager, der er forelagt Eurojust.Eurojust tager initiativ til at udarbejde en sagsbehandlingsvejledning for Eurojust(sagsbehandlingsmanual).
for det retlige samarbejde i denEuropæiske Union. Indsamle oplys-ninger om de praktiske og retligevanskeligheder i forbindelse medanvendelsen af instrumenterne ved-rørende retligt samarbejde og af-lægge rapport til Rådet, Parlamentetog Kommissionen.
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
65
klassificering.af.sager.og.statistikkerFremlægge statistikker over stan-dardsager og komplekse sager ogover bilaterale og multilaterale sagerog fokusere yderligere på komplek-se sager, der kræver koordinering.Klassificeringen af sager som bilaterale eller multilaterale sager er blevet genindført.det er indlysende, at en bilateral sag ikke er ensbetydende med en mindre alvorliglovovertrædelse eller, at Eurojust kun skal inddrages i begrænset omfang. En bilateralmomssvindelssag kan forårsage tab på flere millioner euro, og Eurojusts fulde ind-dragelse kan være påkrævet pga. sagens juridiske og bevismæssige kompleksitet ogbehovet for at behandle lignende aspekter inden for grænseoverskridende aflytningerog konfiskation af aktiver. Omvendt kan der i nogle multilaterale sager om narkotika-handel blot være behov for mindre beslaglæggelser og begrænset støtte fra Eurojust.En bilateral sag hos Eurojust kan desuden være multilateral i en medlemsstat.Genindførelsen af klassificeringen af standardsager og komplekse sager blev nøjeovervejet, men ikke vedtaget. Eurojust havde arbejdet med en matrice med forskel-lige faktorer i et forsøg på at skabe objektivitet i sondringen, men konklusionen var, atdet ikke var muligt i praksis. Elementer, der viser tegn på kompleksitet, er måske ikketil stede, når sagen bliver registreret i sagsforvaltningssystemet men opstår først se-nere. På samme måde kan en sag, der indledningsvis anses som værende kompleks,måske vise sig ikke at kræve Eurojusts fulde inddragelse, som f.eks. koordinerings-møder, og bør behandles som en standardsag. derudover kan en sag, der af Eurojustklassificeres som en standardsag, måske have konsekvenser, der gør den kompleksfor de involverede judicielle myndigheder i medlemsstaterne. Begrænset støtte fraEurojust kan ikke desto mindre være yderst vigtig og have afgørende betydning pånationalt plan.
66
Sondringen mellem standardsager og komplekse sager har måske heller ikke været istand til at bistå dem, der vurderer Eurojusts sagsbehandling fra et politisk standpunkt.det har været antydet, at komplekse sager er forbundet med sager om organiseretkriminalitet, og det er ikke altid tilfældet. På samme måde kan klassificeringen af stan-dardsager/komplekse sager på uheldig vis blandes sammen med klassificeringen bila-terale/multilaterale sager: bilaterale og standardsager (og multilaterale og kompleksesager) betragtes misvisende set som synonymer. det kan føre til uhensigtsmæssigesagsforelæggelser til andre organer i sager, hvor Eurojusts bistand reelt var påkræ-vet. Et sagsbehandlingseksempel kan illustrere problemet: fremme fuldbyrdelse af eneuropæisk arrestordre kan betyde, at der skal løses “standard”-problemer med hensyntil kommunikation og information omkring forskelle i juridisk praksis. Fuldbyrdelsenkan imidlertid også afsløre ”komplekse” problemer (f.eks.ne bis in idem,anklagens ogdommens art, fortolkningen af, hvad der er en “endelig” dom, forholdet mellem EU-retog national lovgivning og tilstedeværelsen af konkurrerende arrestordrer).de ni bilag med statistikker, som følger nedenfor, indeholder oplysninger om (1) antalsager registreret hos Eurojust fra 2002-2010 samt fordelingen mellem bilaterale ogmultilaterale sager, (2) klassificering i henhold til omfanget af Eurojusts kompetencer(artikel 4, stk. 1 og 2) og generelle forespørgsler), (3) prioriterede kriminalitetsty-per i Eurojust-sager, (4) prioriterede kriminalitetstyper og andre kriminalitetstyper iEurojust-sager, (5) Eurojust-sager fordelt på anmodende lande, (6) Eurojust-sager for-delt på anmodede lande, (7) samlet antal koordineringsmøder, (8) koordineringsmøderfordelt på anmodende lande og (9) koordineringsmøder fordelt på anmodede lande.
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
67
eurojust.–.det.europæiske.retlige.netværkAflægge rapport om konkrete foran-staltninger vedrørende videresen-delse af sager til det EuropæiskeRetlige Netværk og angive hindrin-ger i den forbindelse.For sager, der kan videresendes til kontaktpunkterne i det Europæiske Retlige Netværk,har Eurojust udviklet en række forskellige fremgangsmåder alt efter sagens art: nog-le nationale enheder underretter rutinemæssigt deres nationale myndigheder om, atspørgsmålet kunne være rettet til det Europæiske Retlige Netværk, andre henvisersagen direkte til kontaktpunkterne i det Europæiske Retlige Netværk, og andre haretableret tætte kontakter med deres kontaktpunkter i det Europæiske Retlige Netværkog de nationale korrespondenter for det Europæiske Retlige Netværk. det anbefales,at retsanmodninger først sendes til Eurojust med henblik på kvalitetskontrol for at imø-degå problemer, der kunne skade en national retssag på et senere tidspunkt.det skal understreges, at Eurojust og det Europæiske Retlige Netværk supplerer hin-anden og lærer af hinandens ekspertise i, hvordan de løser deres opgaver. Som svarpå Rådets konklusioner kan der hovedsagligt nævnes to typer hindringer, som førtetil, at sagen blev henvist til Eurojust i stedet for det Europæiske Retlige Netværk. Fordet første sendes visse sager til Eurojust, fordi forsøg på at løse problemer for retligtsamarbejde gennem det Europæiske Retlige Netværk ikke har båret frugt. der retteshenvendelse til Eurojust, fordi andre kanaler ikke har givet resultat. For det andet hen-vises sager til Eurojust, fordi der er et særligt behov for en hastebehandling, som enstruktur med kontaktpunkter ikke altid er i stand til at levere.Eurojust sender hyppigt sager videre til kontaktpunkterne i det Europæiske RetligeNetværk på en effektiv og hurtig måde. På samme måde henvises sager til forbindel-sesanklagere i medlemsstaterne.
68
koordineringsmøder.og.inddragelse.af.europol.og.olaFFremme koordineringsmøder samt,hvor det er relevant, inddrage andreEU-organer som f.eks. Europol ellerOlAF. Fremme Eurojusts adgang tiloplysninger i Europols analyseregi-stre og Europols adgang til oplysnin-ger, når det deltager i koordinerings-møder hos Eurojust.For yderligere oplysninger om samarbejdet med Europol og OlAF,henvisestil kapitel 3.eurojusts.bidrag.til.oCta-rapport.og.te-sat-rapportYde bidrag til OCTA- og TE-SAT-rapport.I oktober 2010 leverede Eurojust et betydeligt bidrag til OCTA-rapporten 2011, her-under kvalitative og kvantitative oplysninger om to års sagsbehandling hos Eurojustinden for de berørte prioriterede kriminalitetsområder. Eurojust bidrog også til TE-SAT-rapporten med kvantitative og kvalitative retslige oplysninger om terrorisme-spørgsmål. derudover deltog Eurojust regelmæssigt i Europols møder i TE-SAT advi-sory board meetings.Eurojust og Europol arbejder tæt sammen om initiativer om fælles efterforskningshold.Eurojust blev tilknyttet aktiviteterne i yderligere tre analyseregistre i 2010 og er nutilknyttet i alt 15 analyseregistre.I 2010 afholdt Eurojust 141 koordineringsmøder, ti mere end i 2009. Europol deltog i41 koordineringsmøder og OlAF i ét.
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
69
anvendelse.af.artikel.6.og.7.i.eurojust-afgørelsenØge anvendelsen af referencer pågrundlag af artikel 6 og 7.Nationale enheder ved Eurojust fremsatte hyppigt anbefalinger til deres nationa-le myndigheder uden formelt at henvise til deres beføjelser i henhold til artikel 6.Erfaringer fra sagsbehandling viser, at det kun er nogle medlemsstater, der brugerformelle skriftlige anbefalinger pga. særlige regler om efterforskningens afvikling. I desager, hvor der blev udstedt formelle anmodninger, førte nogle af dem til, at der blevåbnet nye sager hos Eurojust, og at der blev arrangeret koordineringsmøder. I 2010blev der udstedt en anbefaling fra Kollegiet i henhold til artikel 7.Ifølge Eurojust er det for tidligt at foretage en evaluering af anvendelsen af artikel7, stk. 2, om kompetencekonflikter og artikel 7, stk. 3, om gentagne vanskelighedermed retligt samarbejde. Nationale enheder ved Eurojust løser jævnligt kompeten-cekonflikter gennem udøvelse af deres beføjelser og uden, at der udstedes skriftligeikke-bindende udtalelser fra Kollegiet. der skal måske gøres mere proaktiv brug afartikel 7, stk. 3, for så vidt angår skriftlige udtalelser om vanskeligheder fra Kollegiet.Eurojust agter at udarbejde retningslinjer for udstedelsen af skriftlige ikke-bindendeudtalelser. Eurojust vil endvidere udarbejde retningslinjer om udstedelse af udtalelseri sager vedrørende konkurrerende europæiske arrestordrer i overensstemmelse medartikel 16, stk. 2, i rammeafgørelsen om europæiske arrestordrer.For yderligere oplysninger,henvisestil afsnittet om anvendelse af artikel 6 og 7 i af-snit 2.4.
70
det.nationale.eurojustkoordineringssystemØge Eurojusts og medlemsstaternesindsats med henblik på effektiv op-rettelse af systemet inden juni 2011.Henset til fristen for gennemførelse af den nye Eurojust-afgørelse og som led i detnationale Eurojustkoordineringssystem og informationsudvekslingsprojektet har derværet fremdrift i disse projekter, og der vil ligge dokumenter klar inden juni 2011:•standardskabelon.foroverførsel af oplysninger til Eurojust i henhold til artikel 13,stk. 5-7, i Eurojust-afgørelsen•. okument.omfortolkning af artikel 13, stk. 5-7, i Eurojust-afgørelsend•. okument.om det nationale Eurojustkoordineringssystems opgaver (herunderd“fællesnævner”) og de nationale Eurojustkorrespondenters profil og praktiske opga-ver vedrørende anvendelse af især artikel 12, stk.5•. etningslinjer.omindhold, hyppighed og format for oplysninger og feedback, somrEurojust skal videreformidle til de kompetente nationale og EU-myndigheder og•.Fiches Suédoises”-skabelon.
for indsamling af tilgængelige data om de-“
taljer for gennemførelsen af Eurojust-afgørelsen med hensyn til det nationaleEurojustkoordineringssystems oprettelse og funktionsmåde og udveksling af oplys-ninger (herunder kontaktoplysninger).
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
71
Fælles.efterforskningsholdFremme oprettelse blandt praktikereaf fælles efterforskningshold samt,hvor det er relevant, inddragelse afandre EU-organer som f.eks. Europoleller OlAF.derudover blev Eurojust underrettet af medlemsstaterne om oprettelse af fælles ef-terforskningshold i 11 sager i henhold til artikel 13, stk. 5, i Eurojust-afgørelsen.For yderligere oplysninger,henvisestil afsnit 2.6.sagsforvaltningssystemGennemføre de nye bestemmelseriEurojust-afgørelsenogudnyttesagsforvaltningssystemets potentia-le fuldt ud med henblik på eventuel-le anmodninger til medlemsstaternepå grundlag af krydshenvisnings-analyse for således at indlede efter-forskninger.En gennemgribende evaluering af sagsforvaltningssystemet er i gang. I 2010 blev derindført væsentlige ændringer for at øge systemets brugervenlighed. Men arbejdet medat udvikle et effektivt redskab til lagring af relevante sagsbehandlingsoplysninger ogtil analyse og evaluering af sagsbehandling, herunder brug af krydshenvisningsana-lyse, hvor det er hensigtsmæssigt, er stadig i gang. de nye bestemmelser i Eurojust-afgørelsen vil blive integreret i det kommende sagsforvaltningssystem. Skabelonen tiloverførsel af oplysninger i henhold til artikel 13 er under udarbejdelse, så input herfrai sagsforvaltningssystemet kan ske halvautomatisk.I 2010 var Eurojusts nationale medlemmer involveret i 20 fælles efterforskningsholdi medfør af artikel 9f i Eurojust-afgørelsen, hvor de enten deltog på vegne af Eurojusteller i egenskab af kompetent national myndighed vedrørende kriminalitetstyper sombl.a. bedrageri, biltyveri, narkotikahandel og menneskehandel.
72
eurojusts.websted.–.sekretariater.for.netværkOprette afsnit på Eurojusts webstedfor de netværk, som Eurojust skalsørge for sekretariat til.Sekretariatet for netværket vedrørende fælles efterforskningshold får sit eget afsnitpå Eurojusts websted i løbet af 2011, og det samme sker for de kommende sekreta-riater vedrørende andre netværk.strategisk.projekt.–.momssvindelOplyse om resultaterne af det stra-tegiske projekt.I 2010 fortsatte Eurojust i tæt samarbejde med Europol arbejdet med det strategiskeprojekt vedrørende bedre udveksling af oplysninger og gensidig retshjælp mellemmedlemsstaternes retlige myndigheder inden for momssvindel. Med udgangspunkt iet spørgeskema, der blev sendt til de retslige myndigheder i medlemsstaterne, ud-arbejdede Eurojust og Europol dagsordenen og sagsundersøgelser til seminaret ommomssvindel, der bliver afholdt den 28. marts 2011 hos Eurojust. Erfarne praktikereinden for efterforskning og retsforfølgning i sager om momssvindel, som er udpegetaf de nationale enheder, deltager i mødet.samarbejde.mellem.eurojust.og.FrontexEtablere formelle samarbejdsordnin-ger med Frontex, som rækker ud overdet hidtidige ad hoc-samarbejde.Eurojust indledte de første kontakter med Frontex med henblik på en mulig forhand-ling af et udkast til en samarbejdsordning i henhold til artikel 26, stk. 1, i Eurojust-afgørelsen. Se kapitel 3.
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
73
styrke.forbindelserne.med.tredjelande.og.organisationerStyrke Eurojusts forbindelser medtredjelande og organisationer udenfor EU, navnlig på baggrund af devanskeligheder, der er knyttet til da-tabeskyttelsesspørgsmål.projekt.om.kollegiets.præstationer.og.projekt.vedrørende.revision.af.organisationsstrukturenFremlæggeresultaterneafdisseEurojust traf i juni 2010 beslutning om en omstrukturering af dets administration påbaggrund af konklusionerne fra konsulentfirmaets endelige rapport vedrørende fase 1– trin 4 i gennemgangen af organisationsstrukturen. I oktober 2010 blev der vedtageten handlingsplan for de nødvendige organisationsmæssige ændringer, som beskrevde vigtigste aktiviteter, menneskelige ressourcer og tidsfrister og fremsatte forslag tilforanstaltninger, der skal træffes under gennemførelsesfasen.der er iværksat syv forskellige projekter med henblik på at fremme Eurojusts ak-tiviteter: (1) overdragelse af visse ledelsesbeslutninger fra Eurojust Kollegiet til enbestyrelse, (2) gruppering af arbejdsområder, der på nuværende tidspunkt varetagesaf Kollegieholdene, så de indgår i en porteføljeforvaltning, (3) præstations- og risi-kostyring, (4) sikring af, at Eurojusts administrative struktur er afstemt med kerne-aktiviteten, (5) omstrukturering og ny klassificering af forvaltningen, (6) kultur og(7) uddannelse.Seafsnittene om relationer med tredjelande og organisationer og Eurojusts sagsar-bejde med tredjelande i kapitel 1 og afsnit 2.7.
projekter. Fokusere på Eurojustskerneaktivitet ved at overveje for-anstaltninger til at mindske de byr-der, der pålægges kollegiet og denationale medlemmer i forbindelsemed andre opgaver end dem, der eromhandlet i artikel 6 og 7 i Rådetsafgørelse.
74
I tæt sammenhæng med kerneaktiviteten er en gennemgang af konceptet omkring enoperationeltour de tableunder overvejelse med henblik på at få mere tid til at drøftejuridiske hindringer for retligt samarbejde i straffesager.gennemførelse.af.eurojust-afgørelsenFortsat arbejde sammen om gen-nemførelsen af Eurojust-afgørelsen.Seafsnittet om gennemførelsen af Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december2008 i kapitel 4.revision.af.eurojusts.forretningsordenForetage en revision af forretnings-ordenen.der er iværksat et strategisk projekt om Kollegiets opgaver, ansvar og arbejdsmeto-der, herunder en revision af Eurojusts forretningsorden. der tages stilling til forslagom, hvordan Eurojusts arbejdsmetoder kan forbedres, med henblik på gennemførelseaf Eurojust-afgørelsen og til forslag om overdragelse af beslutninger osv., som skalbehandles i forbindelse med gennemgangen af organisationsstrukturen.koordineringsvagtAflægge rapport om oprettelsen afkoordineringsvagten (OCC), og omden merværdi, som den giver.Koordineringsvagtprojektet blev lanceret i maj 2010, så Eurojust sættes i stand til atmodtage og behandle de anmodninger, der henvises til den, døgnet rundt alle ugensdage. Interne politikker og procedurer er blevet godkendt. der er truffet beslutningom en teknisk løsning, så judicielle og retshåndhævende myndigheder til enhver tidkan kontakte Eurojust. Projektet omfatter også en teknisk løsning for automatiskopdatering og formidling af listen over repræsentanter for koordineringsvagten. derudarbejdes materiale om ordningen på alle officielle EU-sprog.
OPFØlGNING PÅ RÅdETS KONKlUSIONER
75
76
BilagFigur 1I 2010 registrerede Eurojust 1 424 sager,og dermed fortsatte den stigende tendensi antallet af sager, der er blevet forelagtEurojust med anmodning om bistand si-den 2002. Ca. hver femte af disse sageromfattede tre eller flere lande.8137711085956119310961177
Udvikling.i.sagsantal..2002.–.201014241372
5884583813002021445878222109130272196
575
272
237
276
247
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008I alt
2009
2010
Multilaterale sager
Bilaterale sager
BIlAG
77
Figur 2I henhold til artikel 4, stk. 1, i Eurojust-afgørelsen omfatter Eurojusts generellekompetenceområder de former for krimi-nalitet og de lovovertrædelser, med hen-syn til hvilke Europol til enhver tid har kom-petence og andre lovovertrædelser, der erbegået i forbindelse med disse former forkriminalitet og disse lovovertrædelser.ved andre former for lovovertrædelserkan Eurojust desuden i overensstemmel-se med sine mål og på anmodning af enkompetent myndighed i en medlemsstatmedvirke til efterforskning og retsforfølg-ning i henhold til artikel 4, stk. 2.Eurojust kan også på anmodning af enmedlemsstat blive bedt om at yde bistandi forbindelse med spørgsmål eller emneraf mere generel karakter, som ikke nød-vendigvis er direkte forbundet med enigangværende operationel sag, det kaneksempelvis være om national lovgivningeller procedurer (generelle forespørgsler).1249
generel.klassifikation.af.sager
1270
9627
13519
2009Sager efterartikel 4, stk. 1Sager efterartikel 4, stk. 2
2010Generelleforespørgsler
78
Figur 3de operationelle prioritetsområder, derblev vedtaget af Eurojust i 2009, omfatternarkotikahandel, menneskehandel, terro-risme, bedrageri, korruption, hvidvask afpenge, it-kriminalitet samt andre aktivi-teter i forbindelse med tilstedeværelsenaf organiserede kriminelle grupper i øko-nomien.230254
prioriterede.kriminalitetstyper..i.eurojust-sager
254221204233
146125
Figuren viser, hvor mange gange dissekriminalitetstyper var involveret i sager,der blev registreret hos Eurojust i 2009og 2010. En sag kan omfatte mere endén kriminalitetstype. For yderligere op-lysninger henvises til de relevante afsniti kapitel 2.74
87
21
28
20
31
31
32
2009
2010
Andre sager medrelation til organiseretkriminalitet
Korruption
Hvidvask af pengeog andre relateredelovovertrædelser
Narkotikahandel
Menneskehandel
It-kriminalitet
Terrorisme
Bedrageri
BIlAG
79
Figur 4de operationelle prioritetsområder, derblev vedtaget af Eurojust i 2009, omfat-ter terrorisme, narkotikahandel, menne-skehandel, bedrageri, korruption, it-kri-minalitet, hvidvask af penge samt andreaktiviteter i forbindelse med tilstedevæ-relsen af organiserede kriminelle grupperi økonomien.Figuren viser, hvor mange gange disseprioriterede kriminalitetstyper var invol-veret i sager, der blev registreret hosEurojust i 2009 og 2010, i forhold til an-dre kriminalitetstyper. En sag kan omfat-te mere end én kriminalitetstype.
prioriterede.kriminalitetstyper.og.andre.kriminalitetstyper..i.eurojust-sager
976
1015
553
574
21
31
2009
2010
Prioriterede kriminalitetstyper
Andre kriminalitetstyper
80
Figur 5Figuren viser, hvor mange gange Eurojustblev bedt om bistand i 2009 og 2010 for-delt på hver af medlemsstaterne.102
eurojust-sager,.anmodende.lande
110
99958782756863615446484439413632271911302952545247444642417469645659588478
92
71
72
575547
30242022
3228
179
1 1
0
COLL BE
BG CZ DK DE
EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU
HU MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2009
2010
BIlAG
81
Figur 6Figuren viser, hvor mange gange myndig-hederne i de enkelte medlemsstater blevbedt om bistand gennem Eurojust i 2009og 2010.194182
eurojust-sager,.anmodede.lande
225
224
196
201193187
166152142
138
136120
109
1069687715855 566052414127462950382848406957534044412287675351 513624574631
65
67
47
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2009
2010
82
Figur 7Figuren viser antallet af koordinerings-møder, der blev afholdt af Eurojust.Koordineringsmøderne afholdes normalt iEurojusts lokaler i Haag. I visse tilfældeblev der også holdt koordineringsmøderuden for Eurojust i en medlemsstat elleret tredjeland.115
samlet.antal.koordineringsmøder
141131127
16
121
14
96
2009Uden for EurojustHos Eurojust
2010I alt
BIlAG
83
Figur 8Figuren viser, hvor mange gange Eurojustarrangerede et koordineringsmøde efteren anmodning om bistand fra en med-lemsstat eller et tredjeland.
koordineringsmøder,.anmodende.lande
29
25
19181614
10
1098
76 65431111 10320 0010 05 5
7
754320110210 00002432432432
BE BG CZ DK DE EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU HU MT NL
AT
PL
PT RO
SI
SK
FI
SE UK NO USA
2009
2010
84
Figur 9Figuren viser, hvor mange gange de en-kelte medlemsstaters myndigheder del-tog i et koordineringsmøde efter at væreblevet anmodet om bistand.35
koordineringsmøder,.anmodede.lande
36
35
3028282724232422
23
18
1311108564324118
12
121196414 43244109
12
1311
6544331
5 54 4
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
2009
2010
86
Eurojust bygning - Haagse Veste 1Alle rettigheder forbeholdes. denne publikation eller dele heraf må påingen måde gengives eller anvendes grafisk, elektronisk eller mekanisk påanden vis, herunder til enhver form for kopiering, optagelse, registreringeller informationslagring og søgesystemer uden tilladelse fra Eurojust.Fotos:Joannes Thuy, EurojustMichel MeesEuropa-KommissionenRådet for den Europæiske Union� Eurojust 2011Federal Police BelgiumAFP Christophe Simon
