Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 89
Offentligt
Den 7. november 2011
Inspektion af Arresthuset i Frederikshavnden 15. marts 2011ENDELIGJ.nr. 2011-0452-6282/PH
1/30
Indholdsfortegnelse1.2.Indledning............................................................................................................... 2Bygningsmæssige forhold...................................................................................... 42.1.2.2.2.3.2.3.1.2.3.2.2.3.3.2.4.2.4.1.2.4.2.2.4.3.3.Ændringer siden sidst ............................................................................... 4Den generelle vedligeholdelsesstandard .................................................. 5Den nye tilbygning .................................................................................... 6Værksted ................................................................................................... 6Personalefaciliteter ................................................................................... 6Celler mv. .................................................................................................. 7Andre lokaler mv. ...................................................................................... 8Observationscelle ..................................................................................... 8Besøgslokale ............................................................................................ 8Gårdtursareal ............................................................................................ 9Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Frederikshavn ....................... 12Arbejde .................................................................................................... 12Kompensation for manglende arbejde .................................................... 13Arbejdsfællesskab i cellerne ................................................................... 14Undervisning ........................................................................................... 14Behandling .............................................................................................. 18
Beskæftigelse......................................................................................................... 93.1.3.1.1.3.1.2.3.1.3.3.2.3.3.
4.5.
Fritid ..................................................................................................................... 18Samtale med talsmanden .................................................................................... 215.1.5.2.5.3.Fejl i lønsedler ......................................................................................... 21Telefonsamtaler ...................................................................................... 22Forplejning .............................................................................................. 24Talsmandsordning .................................................................................. 28Udlændinge ............................................................................................ 28
6.
Andre forhold........................................................................................................ 286.1.6.2.
7.
Sager.................................................................................................................... 29
Opfølgning .................................................................................................................... 30Underretning ................................................................................................................. 30
2/30
1.
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, som ændret ved lov nr.502 af 12. juni 2009) foretog jeg den 7. oktober 2003 inspektion af Arresthuset i Fre-derikshavn. Den 15. januar 2004 afgav jeg en (endelig) rapport om denne inspektion.Inspektionen blev fulgt op i en opfølgningsrapport af 7. september 2004 og et afslut-tende brev af 30. november 2004.
Ombudsmanden har en gang tidligere – i 1995 – foretaget inspektion af Arresthuset iFrederikshavn.
Den 15. marts 2011 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Frederikshavn. Samme dag inspicerede jeg Arresthuset iNykøbing Mors og dagen efter Arresthuset i Aalborg.
Inspektionen denne gang af Arresthuset i Frederikshavn strakte sig kun over et partimer og foregik på en anden måde end sidste inspektion af arresthuset i 2003.
Inspektionen den 15. marts 2011 bestod af en samtale med talsmanden om generelleforhold og samtaler med ledelsen. Jeg besigtigede også det meste af arresthuset,herunder den tilbygning til arresthuset der er opført siden sidste inspektion.
De indsatte fik ved opslag før inspektionen mulighed for at få en samtale. I forlængel-se heraf havde jeg – ud over med talsmanden – en samtale med en enkelt indsat.Samtalen skete i forlængelse af min samtale med talsmanden til uddybning af en kla-ge fra talsmanden over at der tit er fejl i de lønsedler som de indsatte modtager.
De forhold som talsmanden og den indsatte bragte frem under samtalerne, forelagdejeg samme dag for ledelsen. Både talsmanden og den anden indsatte fik efter inspek-tionen breve fra mig som opfølgning på samtalerne.
Min samtale med talsmanden gav også anledning til at jeg stillede direktoratet noglespørgsmål. Jeg henviser til pkt. 5.3 nedenfor.
3/30
Selv om det på forhånd var bestemt at jeg under inspektionen kun ville besigtige an-dre bygningsmæssige forhold end den nye tilbygning hvis samtalerne gav anledning tildet, bad jeg i forbindelse med varslingen af inspektionen arresthuset om at sende miget kort eller en skitse over bygningerne med angivelse af hvad de anvendes til. Desu-den bad jeg arresthuset om at oplyse om eventuelle andre ændringer i de bygnings-mæssige og eventuelle ændringer i andre forhold siden inspektionen i 2003 der ikkefremgår af rapporten og opfølgningerne herpå fra denne inspektion, og/eller eventuelle(igangværende) projekter eller planer herom.
Jeg bad endvidere arresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden,herunder inventarets stand, var, og om at få tilsendt eventuelt nyt informationsmateria-le siden min inspektion i 2003.
Arresthuset besvarede min anmodning i brev af 4. marts 2011 med bilag. Med brev afsamme dato modtog jeg fra Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland en ny husordenfor Arresthuset i Frederikshavn som arrestinspektøren har udarbejdet, og som trådte ikraft samme dag. Med e-mail af 3. august 2011 har jeg modtaget en revideret husor-den. Husordenen bygger på skabeloner som en arbejdsgruppe som arrestinspektørenhavde nedsat, har udarbejdet for at skabe så ensartede regler som muligt i arresthus-området. De enkelte arresthuse kan fastsætte regler som lokale forhold tilsiger. Udover husordenen findes der en kort orientering som er lavet af hensyn til de indsatteder måske vil have svært ved at læse eller mangler overskud til at læse den mere om-fangsrige husorden. Orienteringen skal udleveres i forbindelse med indsættelsessam-talen, og der er heri oplysning om at de egentlige regler for opholdet fremgår af husor-denen der ligger i cellen.
Under inspektionen afleverede jeg en skriftlig anmodning om at låne akterne i de se-neste 10 sager hvori arresthuset havde truffet afgørelse om disciplinærstraf før den 9.februar 2011 (varslingstidspunktet), dog ikke sager fra før 9. februar 2010. Disse sa-ger er omtalt kort nedenfor i pkt. 7, men er ikke gennemgået nærmere i denne rapport.Sagerne vil i stedet indgå i en generel sag om behandlingen af disciplinærsager i ar-resthusene.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Frederikshavn,Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland og Direktoratet for Kriminalforsorgen for atmyndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærknin-ger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har modtaget enenkelt sådan bemærkning i brev af 17. oktober 2011 fra arresthuset (sendt via arrest-inspektøren). Bemærkningen er indarbejdet i denne rapport.
4/30
Rapporten om inspektionen af Arresthuset i Frederikshavn den 7. oktober 2003 inde-holder i pkt. 2 en beskrivelse af de bygningsmæssige forhold som de var dengang.Om ændringer siden da henviser jeg til pkt. 2.1.
Selv om det på forhånd var bestemt at inspektionen ud over den nye tilbygning kunville omfatte de bygningsmæssige forhold hvis samtalerne gav anledning til det, så jegsom allerede nævnt det meste af arresthuset under inspektionen den 15. marts 2011.Det er dog kun udvalgte bygningsmæssige forhold der er medtaget i rapporten.
Arresthuset har som tidligere nævnt fået en ny tilbygning siden sidst. Den er beskrevetnærmere i pkt. 2.3.
Kapaciteten i arresthuset er i forbindelse med opførelsen af tilbygningen blevet udvi-det fra 23 til 28 indsatte. De indsatte er fordelt i 26 enkeltceller og 1 dobbeltcelle.
Som følge af at der er indrettet nye personalefaciliteter i tilbygningen, er de tidligerelokaler til personalet for enden af cellegangen i stueetagen omdannet til 2 celler oggangareal. Det tidligere personaletoilet og bad dette sted er nu blevet til et ekstra toiletog bad til de indsatte på denne etage. På gangarealet findes nu arresthusets bibliotek.Der er kommet nyt linoleum der er lidt lysere end linoleummet på resten af gangarea-let.
I forbindelse med opførelsen af tilbygningen fik arresthuset også renoveret baderum-met i kælderen så det kan bruges både som baderum og vaskerum til de indsatte.
Gårdtursarealet er også renoveret i forbindelse med opførelsen af tilbygningen.
I 2010 har arresthuset desuden indrettet endnu et kondirum så arresthuset nu har 2kondirum – et med styrketræningsmaskiner og et med kondiredskaber. I brevet af 4.marts 2011 har arresthuset oplyst at etableringen af det ekstra kondirum er sket i for-bindelse med at direktoratet i 2010 bevilgede ekstra penge til indkøb af nyt inventar tilkondirummet.
Det nye kondirum er indrettet i et tidligere arbejdslokale ved siden af det andet kondi-rum. Det nye kondirum har et såkaldt stødgulv og indeholder forskellige maskiner ogen del håndvægte. Der var ingen vejledninger i brugen af maskinerne, men det blev
5/30
oplyst at der er instruktør til stede i rummet når det benyttes af de indsatte. Det er enaf arresthusets funktionærer der har det såkaldte ”green-card”.
Desuden er en del af gangen i kælderen indrettet som et (lukket) rygelokale til de ind-satte. Ifølge bygningstegningerne er der et vindue så det er muligt at lufte ud.På inspektionstidspunktet var arresthuset desuden netop gået i gang med at renoverelokaler i den gamle retsbygning ved siden af arresthuset så de kan indrettes til møde-lokaler.
Den generelle vedligeholdelsesstandard
Som nævnt bad jeg i forbindelse med varslingen af inspektionen også arresthuset omat oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventarets stand, var.
I brevet af 4. marts 2011 har arresthuset oplyst følgende:
”Arresthuset forsøger løbende at vedligeholde både gange, celler og andre rum,og har i den forbindelse en vedligeholdelsesmappe, hvor alle lokaler gennemgåsmindst en gang månedligt, og hvor der noteres, hvis der er sket skader på rum-mene, hvorefter de renoveres. Arresthuset forsøger ligeledes at vedligeholdevæggene med maling, når belægget tillader det.
Arresthuset har i forbindelse med udvidelsen fået nyt celleinventar i 5 celler, menhar stadig i resten (22) det gamle inventar. Det har været et stort ønske fraarrestens side at få udskiftet dette inventar, men arresten har ikke selv haft mu-lighed for dette økonomisk.
Derfor ansøgte arresten direktoratet den 16. april 2010 om ekstrabevilling til ud-skiftning af celleinventaret i disse celler. Arresten har endnu ikke fået denne bevil-ling, men har løbende rykket for dette, og er stillet i udsigt, at ansøgningen er højtprioriteret.”
Under inspektionen så jeg som tidligere nævnt det meste af arresthuset, herunder encelle i den nye tilbygning og en enkelt anden celle som begge havde nyt celleinventar.Vedligeholdelsesstandarden af det jeg så, var generelt set god.
Jeg har noteret mig at arresthuset gennemgår alle lokaler mindst en gang om måne-den og udbedrer skader der konstateres i forbindelse med denne gennemgang. Jeggår ud fra at det også omfatter inventaret i cellerne.
6/30
Jeg har endvidere noteret mig at arresthuset også løbende maler de celler der træn-ger til det, når det er muligt.
Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af arresthusets ansøgning til direktora-tet om nyt celleinventar til de resterende celler.
Denne tilbygning er lavet vinkelret på den eksisterende del af arresthuset ca. midt påbygningen. Tilbygningen er – ligesom arresthuset i øvrigt – i 3 etager der omfatterkælder, stueetage og 1. sal. I kælderen er der et værksted, i stueetagen personalefa-ciliteter og på 1. sal 3 celler samt toilet og bad. Der er elevator i tilbygningen til alle 3etager.
I opfølgningsrapporten af 7. september 2004 fra sidste inspektion noterede jeg mig deoplysninger der blev givet dengang om indretningen af den nye tilbygning som på dettidspunkt var i færd med at blive projekteret. Dengang var det tanken at tilbygningenskulle indeholde 5 celler, lagerlokale, besøgsrum samt bad og toilet. Det endelige re-sultat afviger, som det fremgår, i et vist omfang fra de oprindelige planer.
Det nye værksted i tilbygningen er et stort lokale med 2 tilhørende teknikrum. Påværkstedet stod der nogle borde på hjul, en maskine til indpakning og en palle medkasser med arbejdsmateriale. Værkstedet fremstod noget rodet på inspektionstids-punktet.
Der er adgang til dette værksted fra gangen i den oprindelige bygning (hvor der erandre arbejdslokaler mv.).
Personalefaciliteterne i den nye tilbygning omfatter bl.a. en vagtstue, et lokale til over-natning samt toiletter og bad til personalet. Vagtstuen går et lille stykke ind på selvecellegangen, og der er vinduer ud til gangen, herunder i den ene side, så det er muligtat overskue noget af cellegangen fra vagtstuen.
7/30
På 1. sal er der som nævnt 3 nye celler samt toilet og bad. For enden af gangen erder en tremmedør ud til en mindre gang og elevatoren. Det blev oplyst at købmands-handel foregår dette sted.
Cellernes størrelse svarer til de øvrige celler i arresthuset. Der er mindre dørtrin vedcellerne.
Toilet og bad er i et lokale hvor der også er opsat vaskemaskine og tørretumbler. Toi-lettet er et særskilt rum i dette lokale med en dør der – ligesom døren ud til cellegan-gen – kan låses. Badet er en bruseniche med et forhæng og en kant ved gulvet. Derer også en håndvask.
I opfølgningsrapporten fra min sidste inspektion af arresthuset nævnte jeg at direktora-tet i en anden sag havde orienteret mig om at det var besluttet at 3 af cellerne i detnye byggeri i Arresthuset i Frederikshavn ville blive indrettet med handicaptoilet ogbad så de blev egnede til personer med handicap.
Jeg beder direktoratet om at oplyse hvorfor celleafsnittet i tilbygningen ikke er indrettetsom planlagt dengang.
Vinduet i cellerne består af en stor rude og et mindre aflangt vindue der kan åbnes. Pågrund af en spærre for oven kan vinduet dog ikke lukkes helt op. Bag denne del afvinduet er der monteret en plade med huller, og der er tremmer udvendigt for helevinduet.
Ruderne i vinduerne er matterede. Det blev oplyst at der (som det også fremgår afrapporten om min sidste inspektion af arresthuset) er boligbebyggelse overfor.
De matterede ruder gør at det ikke er muligt for de indsatte at kigge ud af vinduet, ogat dagslysindfaldet er begrænset. Jeg beder om at få oplyst hvorfor denne løsning ervalgt i stedet for ruder med en film der gør det muligt at se ud, men ikke ind, ad vindu-et.
8/30
Andre lokaler mv.
Observationscelle
Arresthuset har som nævnt i rapporten fra min tidligere inspektion af arresthuset enobservationscelle der ligger i kælderen. Det blev også denne gang oplyst at cellenbruges meget sjældent. Den havde kun været brugt én gang siden 2009.
Døren åbner indad, men hængslerne er afrundede.
I loftet i cellen er der en plade. Mellem denne plade og loftet var der et mellemrumsom jeg nævnte muligvis kunne udgøre et sikkerhedsmæssigt problem. Det blev op-lyst at cellens varmekilde ligger bag pladen i loftet. Jeg forstår det sådan at det derforikke vil være hensigtsmæssigt at fuge i revnen mellem pladen og loftet.
Jeg går ud fra at arresthuset i forlængelse af mine bemærkninger under inspektionenhar overvejet hvad der i stedet kan gøres for at sikre at der ikke er noget sikkerheds-mæssigt problem forbundet med den nævnte revne. Jeg beder om at få oplyst resulta-tet af disse overvejelser.
Den 12. februar 2011 satte en indsat (der var placeret i arresthusets besøgslokale pågrund af overbelægning) ild til besøgslokalet der brændte ned. Arresthuset havde der-for etableret et midlertidigt besøgslokale i et lokale på 1. sal. Det drejer sig om det ad-vokatværelse der også er omtalt i rapporten fra min sidste inspektion af arresthuset.Lokalet ligger i den tidligere retsbygning der støder op til og har gennemgang til ar-resthuset.
I brevet af 4. marts 2011 oplyste arresthuset at arresthuset længe havde ønsket atudvide besøgslokalet – der har samme størrelse som en celle – ved at inddrage etkontor (af samme størrelse) ved siden af. Det er i brevet oplyst at arresthuset den 26.juni 2009 sendte en ansøgning til Direktoratet for Kriminalforsorgen om en sådan om-bygning, men endnu ikke havde fået bevilling til det.
Under inspektionen blev det oplyst at arresthuset nu havde fået bevilling til at ombyg-ge besøgslokalet som ønsket. Det blev oplyst at der også ville blive etableret et sær-skilt toilet i lokalet. På sigt er det hensigten at etablere et gårdareal til besøgslokaletder derfor vil få en dør for enden af lokalet.
9/30
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om at få oplyst om besøgslokalet nu er om-bygget, eller hvornår det forventes at være ombygget.
Da arresthuset er med i det projekt om børneansvarlige som er iværksat i 2 fængslerog 2 arresthuse på foranledning af Institut for Menneskerettigheder, går jeg ud fra atlokalet er eller vil blive indrettet børnevenligt.
Ved inspektionen i 2003 havde arresthuset 2 gårde på henholdsvis ca. 50 og ca. 25m2, men det lille gårdtursareal blev primært anvendt som lager. Gårdene var adskilt afen mur.
Arresthuset har fortsat 2 gårdtursarealer der ligger på hver sin side af et lager, menunder inspektionen blev det oplyst at arresthuset kun benytter det ene gårdtursareal –det til venstre for lageret. Arresthuset oplyste i den forbindelse at de indsatte ikke bru-ger gården ret meget.
I gården – der som tidligere nævnt er renoveret i forbindelse med opførelsen af tilbyg-ningen – er der opsat 2 borde og bænke-sæt under en overdækning for enden. Derstod også en skraldespand.
Gården er i en god stand, men fremstod lidt trist. Om fysisk aktivitet i gården henviserjeg til pkt. 4.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæfti-gelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1,i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001 om beskæf-tigelse mv. af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner).
De indsatte kan beskæftiges med enten arbejde, undervisning eller anden godkendtaktivitet, herunder forbehandling og programvirksomhed.
I de resultatkontrakter som direktoratet indgår med kriminalforsorgens institutioner, erder krav om en vis beskæftigelse. Ifølge resultatkontrakten mellem Arresthuset i Fre-derikshavn, Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland og Direktoratet for Kriminalfor-sorgen for 2011 skal arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) ved arbejde, under-
10/30
visning og behandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 45 pct. af budgetbe-lægningen. Resultatkontrakterne har tidligere år indeholdt krav om en beskæftigelses-grad på 60 pct.
Jeg er (bl.a.) fra inspektion af andre arresthuse bekendt med at der generelt er storeproblemer med at skaffe arbejde til de indsatte i arresthusene.
Folketingets Retsudvalg har stillet en række spørgsmål til justitsministeren om be-skæftigelsen i kriminalforsorgen (senest den 19. august 2011, kort tid før der blev ud-skrevet valg).
Om beskæftigelse af indsatte i arresthusene har justitsministeren anført følgende i etsvar af 20. december 2010 på et tidligere spørgsmål nr. 335 fra Folketingets Retsud-valg:
”I arresthusene er der som udgangspunkt mulighed for beskæftigelse gennemarbejde, undervisning eller behandling. Hertil kommer andre godkendte aktivitetersom eksempelvis motion, kreative fag og undervisningsprojekter med erhvervs-rettet sigte. Udbuddet af beskæftigelsesmuligheder er tilrettelagt, således at deindsattes ønsker i videst muligt omfang tilgodeses.
Beskæftigelsen anses for særdeles vigtig i arresthusene, dels på grund af hensy-net til udviklingen af de indsattes kompetencer, dels på grund af nødvendighedenaf at oprette en meningsfyldt hverdag for de varetægtsfængslede. Det er dog ikkealtid muligt at efterkomme ønsker fra de indsatte om beskæftigelse. Bl.a. har kri-minalforsorgen i 2009 og 2010 på grund af eftervirkningerne af finanskrisen ople-vet en markant nedgang i ordretilgangen til produktionsvirksomheden. Dette harafstedkommet en kraftig reduktion af beskæftigelsen ved produktionsvirksomhed iarresthusene generelt.
For enkelte arresthuse har det derfor i perioder ikke været muligt at tilbyde be-skæftigelse inden for produktionsvirksomheden. I de tilfælde, hvor man ikke harkunnet tilbyde anden form for beskæftigelse til en varetægtsfængslet, er denneblevet kompenseret økonomisk herfor i henhold til gældende regler. Med henblikpå at fastholde beskæftigelsestilbuddet i videst muligt omfang har Kriminalforsor-gen i denne situation, som mange andre virksomheder, forsøgt at strække ar-bejdsopgaverne ved arbejdsdeling og etableringen af alternative beskæftigelses-tilbud, hvor de enkelte arresthuse eksempelvis har arrangeret forskellige projektermed kreativt indhold så som maling, brugskunstproduktion mv. Beskæftigelsen
11/30
ved undervisning, behandling og andre godkendte aktiviteter samt rengøring ogbygningsvedligeholdelse har ikke været påvirket af finanskrisen, og disse tilbudhar derfor ligget på et stabilt niveau i denne periode.”
I et svar af 17. marts 2011 til Retsudvalget har justitsministeren desuden bl.a. anførtfølgende:
”Med henblik på at tiltrække nye arbejdsopgaver og flere samarbejdspartnere harKriminalforsorgen det seneste år gennemført en række initiativer, f.eks. markeds-føringskampagner i den lokale presse, en særlig hjemmeside for arresthusene ogsalgskurser for medarbejdere der foretager opsøgende salg.”
Den nævnte hjemmeside er www.arresthuset.dk der skal hjælpe med at synliggøre demange muligheder som arresthusene tilbyder.
På grund af problemerne med at skaffe arbejde til de indsatte rettede jeg i brev af 20.november 2009 henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg modtog heref-ter et svar af 26. april 2010 fra direktoratet der var vedlagt udtalelser som direktoratethavde indhentet fra de 3 arrestinspektører. Den 1. marts 2011 sendte jeg et brev tildirektoratet som jeg har gengivet noget af indholdet af i rapporten om min inspektionaf Arresthuset i Køge den 27. april 2010. Jeg modtog herefter et brev af 5. oktober2011 fra direktoratet. I dette brev har direktoratet bl.a. redegjort nærmere for hvordanbeskæftigelsesgraden beregnes, for den aktuelle beskæftigelsessituation, for initiativertil udvikling af beskæftigelsen og for undervisning.
Med hensyn til den aktuelle beskæftigelsessituation i arresthusene har direktoratetbl.a. oplyst at eftervirkningerne af finanskrisen i begyndelsen af 2011 ”var ved at klin-ge lidt af”, og at halvårsprognosen for 2011 viste en positiv udvikling i beskæftigelsenved arbejde.
For så vidt angår beskæftigelsessituationen i arresthusene i Midt- og Nordjylland blevdet under min inspektion af Arresthuset i Frederikshavn oplyst at det gik rimeligt godt ide fleste af områdets arresthuse. Jeg har i rapporten om inspektionen den 16. marts2011 af Arresthuset i Aalborg bedt Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland om ensamlet udtalelse om beskæftigelsessituationen i dette arresthusområde.
12/30
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Frederikshavn
Arbejde
Ved min inspektion af Arresthuset i Frederikshavn den 7. oktober 2003 blev det oplystat arresthuset kunne beskæftige op til 13 indsatte på værkstederne. Ifølge oplysnin-gerne om arresthuset på hjemmesiden www.arresthuset.dk. kan arresthuset nu be-skæftige 15 indsatte på arresthusets værksteder, men under inspektionen blev detoplyst at arresthuset vil kunne beskæftige op til 17 indsatte på værkstederne. Selv omkapaciteten er steget med 5 indsatte, er der procentvis tale om en stigning i andelen afindsatte i arresthuset som kan beskæftiges i værkstederne.
Indsatte der ikke beskæftiges på værkstederne, kan beskæftiges i cellen, som gang-mænd eller med vedligeholdelse af arresthuset.
Ved inspektionen i 2003 blev det også oplyst at arresthuset stort set altid havde fuldbeskæftigelse. Ved inspektionen den 15. marts 2011 blev det oplyst at der ikke varbeskæftigelse til alle de indsatte, men at beskæftigelsessituationen i arresthuset varrimelig og bedre end i de andre arresthuse i området. I 2010 udbetalte arresthuset kundusør for manglende arbejde de sidste 3 måneder, og kun i begrænset omfang. Påinspektionstidspunktet havde arresthuset arbejde for 5 kunder.
At det går bedre for Arresthuset i Frederikshavn end for de andre arresthuse i områdetskyldes dels at arresthuset har oparbejdet en god kundekreds, dels at arresthuset hargode værksteds- og lagerfaciliteter samt gode tilkørselsforhold. Overvagtmesteren iarresthuset har desuden tidligere været regionsværksmester, og der er stor fokus påbeskæftigelsen.
Arresthuset i Frederikshavn har på hjemmesiden www.arresthuset.dk oplyst om dearbejdsopgaver som arresthuset kan varetage.
Jeg har noteret mig at beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Frederikshavn på in-spektionstidspunktet fortsat – og på trods af de generelle problemer med beskæftigel-se til de indsatte i arresthusene – var rimelig god. Så vidt jeg forstod, går det genereltrimeligt godt med beskæftigelsen i Arresthuset i Frederikshavn, men jeg beder allige-vel arresthuset om at oplyse hvordan beskæftigelsessituationen har udviklet sig sideninspektionen den 15. marts 2011, herunder med hensyn til cellearbejde.
Af resultatkontrakten mellem arresthuset og direktoratet fremgår det bl.a. at bevillin-gen til produktionsvirksomheden er givet under forudsætning af at arresthuset løbende
13/30
følger produktionsvirksomhedens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling.Arresthuset skal desuden i samarbejde med regionsværkmesteren udarbejde progno-ser for produktionsvirksomheden 2 gange om året.
Jeg beder om at modtage den senest udarbejdede prognose for produktionsvirksom-heden i arresthuset. Hvis der er udarbejdet et samlet notat herom for arresthusene iområdet, kan der blot henvises til svar på min tilsvarende anmodning i sagen om mininspektion af Arresthuset i Aalborg.
Selv om arresthuset kunne beskæftige (helt) op til 13 indsatte på værkstederne, badjeg i rapporten om inspektionen i 2003 arresthuset om at overveje en rotationsordningblandt de indsatte. I opfølgningsrapporten noterede jeg mig at arresthuset ikke gene-relt kunne lave en sådan ordning, men at arresthuset i perioder med manglende ar-bejde ville være opmærksom på muligheden for en rotationsordning.
Jeg går ud fra at arresthuset fortsat vil være opmærksom herpå hvis der mangler be-skæftigelse. Jeg henviser i den forbindelse også til pkt. 3.1.2.
Kompensation for manglende arbejde
I justitsministerens svar af 28. september 2009 og 18. maj 2010 på henholdsvisspørgsmål nr. 1197 og spørgsmål nr. 960 fra Folketingets Retsudvalg er det oplyst atde indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed forudvidede fritidsaktiviteter eller anden godkendt aktivitet der kan dække over mangeforskellige aktiviteter, heriblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lig-nende. Jeg henviser også til det senere svar af 20. december 2010 på spørgsmål nr.335 som jeg har citeret fra ovenfor.
Så længe arresthuset ikke har problemer med at skaffe beskæftigelse til de indsatte,opstår der ikke spørgsmål om kompensation for manglende tilbud om beskæftigelse.
Under afsnittet om fællesskab i arresthusets husorden er det nævnt at 2 indsatte kanhave fællesskab i arbejdstiden hvis de ikke kan tilbydes beskæftigelse. Det er dog enforudsætning at det er praktisk muligt, og at ordens- og sikkerhedsmæssige forholdikke taler imod.
14/30
Jeg har noteret mig at arresthuset tilbyder at kompensere for manglende arbejde ogfællesskab i arbejdstiden ved at give de indsatte som arresthuset ikke kan tilbyde be-skæftigelse, lov til at være sammen 2 og 2 i cellerne i arbejdstiden.
Arbejdsfællesskab i cellerne
De (op til 17) indsatte der beskæftiges på værkstederne, har arbejde i fællesskab.
Spørgsmålet om muligheden for at arbejde sammen 2 og 2 indgik i rapporten om minsidste inspektion af arresthuset i 2003. Jeg gik ud fra at arresthuset var opmærksompå det der var anført om arbejdsfællesskab i pkt. 8 i den vejledning som direktoratethavde udsendt i 2002 om indsattes adgang til fællesskab. Samme bestemmelse fin-des nu i pkt. 20 i den nugældende fællesskabsvejledning (nr. 12 af 29. februar 2008om indsattes adgang til fællesskab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institu-tioner). Det fremgår heraf at det – hvis det ikke er muligt at beskæftige alle indsatte ifælles arbejdsrum – bør overvejes om der er mulighed for at indsatte kan arbejde 2sammen i en celle hvis der er indsatte der ønsker det. Arresthuset skal i disse overve-jelser være opmærksom på pladsmæssige forhold, hygiejniske forhold og hensyn tilbrandsikkerheden. Arresthuset skal endvidere være opmærksom på risikoen for atden ene indsatte presses til at arbejde for den anden.
Direktoratet har (senest i brev af 26. april 2010 i den generelle sag som jeg har rejstom beskæftigelsen i arresthusene) tilkendegivet at det er direktoratets opfattelse at deindsatte bør orienteres om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen, enten via ar-resthusets fællesskabsregler eller i husordenen.
Af husordenen for Arresthuset i Frederikshavn fremgår det under afsnittet ”Fælles-skab” (men ikke under afsnittet om arbejde) at 2 indsatte kan arbejde sammen i encelle hvis det er praktisk muligt og ordens- og sikkerhedsmæssige forhold ikke talerimod.
Jeg har noteret mig at det fremgår af husordenen at der er mulighed for arbejdsfæl-lesskab i cellerne under de forudsætninger der er angivet i pkt. 20 i fællesskabsvej-ledningen.
De indsatte kan som nævnt også beskæftiges ved undervisning.
15/30
Det fremgår af arresthusets husorden at de indsatte har mulighed for at modtage un-dervisning i arresthuset hver onsdag formiddag, og at de skal aflevere en anmod-ningsseddel til personalet hvis de ønsker undervisning.
Der er ikke oplysning om hvilke fag der kan undervises i. Ved min sidste inspektion afarresthuset blev det oplyst at de indsatte kunne undervises i almindelige skolefag fra1.- 10. klasse, men at der primært blev undervist i dansk. Jeg går ud fra at det fortsatgør sig gældende.
Jeg beder dog arresthuset om at oplyse nærmere om hvad undervisningen omfatter.
Ved min sidste inspektion af arresthuset blev det oplyst at arresthuset var tildelt 174undervisningstimer om året, og at alle timer blev udnyttet.
Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på et spørgsmål nr. 182 fra Folketin-gets Retsudvalg fremgår det at Arresthuset i Frederikshavn (der nu har 5 flere indsatteend i 2003) nu er tildelt 194 undervisningstimer om året.Under inspektionen blev det oplyst at der er undervisning 4 timer om ugen, og at der igennemsnit er 4-5 indsatte der modtager undervisning. Ingen af de indsatte er be-skæftiget fuld tid med undervisning/uddannelse, og de kan således være beskæftigetmed arbejde eller anden godkendt aktivitet ved siden af.
Undervisningen varetages af en lærer fra Statsfængslet på Kragskovhede der vurde-rer de indsattes behov for undervisning. Det blev oplyst at behovet skønnes dækketmed det antal timer som arresthuset er tildelt. Omfanget af undervisning indberettesvia KØLS (Kriminalforsorgens Klient-Økonomi & LønSystem).
Jeg har noteret mig at behovet for undervisning i arresthuset skønnes dækket. Jeg gårud fra at det gælder både i forhold til antallet af timer og de fag der (kan) undervises i.
Jeg har endvidere noteret mit at læreren vurderer behovet for undervisning, og jeg gårderfor også ud fra at (arresthuset eller) læreren opfordrer indsatte der kan have behovfor almindelig skoleundervisning, men ikke selv henvender sig, til at deltage i sådanundervisning. Desuden går jeg ud fra at de indsatte informeres grundigt om undervis-ningstilbuddene i arresthuset, jf. nærmere opfølgningsrapporten i sagen om min sene-ste inspektion af Arresthuset i Sønderborg.
16/30
I undervisningslokalet er der to sikrede pc’er der kan benyttes til undervisningen. Dervar tale om helt nye pc’er som arresthuset havde fået i forbindelse med etableringenaf det sikrede pc-netværk til brug for undervisning i arresthusene.
Under min inspektion senere samme dag af Arresthuset i Nykøbing Mors blev detnævnt at de sikrede pc’er som dette arresthus havde fået til undervisningsbrug, end-nu ikke var taget i brug. Det blev oplyst at det skyldtes krav fra direktoratet om at dekun måtte benyttes under overvågning hvilket Arresthuset i Nykøbing Mors ikke havderessourcer til.
Selv om det ikke under min inspektion tidligere samme dag af Arresthuset i Frederiks-havn blev nævnt om det samme gjorde sig gældende i dette arresthus, forstod jegunder samtalen med ledelsen i Arresthuset i Nykøbing Mors, herunder Arrestinspektø-ren for Midt- og Nordjylland, at der var tale om et mere generelt problem i arresthuse-ne. Under min inspektion dagen efter af Arresthuset i Aalborg – der har 2 lærere derskiftevis er til stede 4 dage om ugen – blev det dog oplyst at det sikrede pc-netværkvar taget i brug dette sted, og at det fungerer godt.
Da det som nævnt under inspektionen af Arresthuset i Nykøbing Mors blev oplyst atder var tale om et mere generelt problem, besluttede jeg at udskille spørgsmålet om(hindringer for) anvendelsen af det sikrede pc-netværk i arresthusene til en særskiltsag som blev rejst med hjemmel i ombudsmandslovens § 17, stk. 1. I denne sag blevdirektoratet i brev af 22. marts 2011 bedt om en udtalelse om dette spørgsmål.
Jeg modtog svar fra direktoratet i brev af 3. april 2011. Direktoratet oplyste heri at ret-ningslinjerne for opsyn ved indsattes brug af det sikrede pc-netværk i de lukkedefængsler og arresthusene var blevet præciseret på baggrund af flere henvendelser frade institutioner der bruger dette. Af præciseringen fremgår det at netværket vurderessikkert nok til at kunne benyttes af indsatte uden at der deltager en lærer eller andetbemyndiget personale.
Direktoratet oplyste samtidig nærmere om det ansvar som lærerne eller andet bemyn-diget personale har lokalt i de enkelte institutioner i forbindelse med brugen af det sik-rede pc-netværk.
I brev af 26. april 2011 til direktoratet noterede jeg mig det oplyste.
17/30
Jeg går på denne baggrund ud fra at det sikrede pc-netværk (nu) er taget i brug i ar-resthuset. Jeg beder om at få oplyst om det har ført til at flere indsatte nu deltager iundervisning i arresthuset, og om behovet for undervisning dermed er blevet større nuhvor de indsatte har mulighed for at anvende det sikrede pc-netværk i undervisningen.
Jeg beder også arresthuset om at oplyse om arresthusets erfaringer indtil videre medordningen.
Desuden går jeg ud fra at oplysningen i husordenen om at der for tiden ikke er pc’er tilrådighed for de indsatte vil blive rettet.
Det blev under inspektionen oplyst at undervisningen normalt foregår som enkeltun-dervisning i det lokale som både er undervisningslokale og lægeværelse, eller eventu-elt i cellerne. Læreren giver eleverne opgaver for fra gang til gang, og hvis der er be-hov for det, hjælper personalet de indsatte med lektierne.
I fællesskabsvejledningens pkt. 21 er det nævnt at der i det omfang der er bygnings-mæssige muligheder for det, bør indrettes et undervisningslokale i arresthuset derindeholder de mest basale undervisningsmidler samt pc’er så de indsatte kan tilbydesundervisning i fællesskab. I visse situationer vil hensynet til udnyttelsen af ressourcer-ne til undervisning kunne medføre at det er mest hensigtsmæssigt at undervisningfinder sted i egen celle.
Jeg beder om oplysning om praksis i arresthuset med hensyn til at undervise indsattesammen i læge-/undervisningslokalet. Jeg er opmærksom på den begrænsede pladsder er i dette lokale.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse om arresthuset har overvejet at lade deindsatte lave lektier sammen i arbejdstiden. Som det fremgår af rapporten om min in-spektion samme dag af Arresthuset i Nykøbing Mors, er det muligt i dette arresthus.
Direktoratet har sammen med arrestinspektørerne foretaget en undersøgelse af un-dervisningen i arresthusene i hele landet. Jeg har i rapporten om min inspektion den16. marts 2011 af Arresthuset i Aalborg redegjort nærmere for denne undersøgelse.Som også nævnt i denne rapport har jeg i sagen om min inspektion den 23. oktober2009 af Arresthuset i Tønder bedt direktoratet om at orientere mig om resultatet afundersøgelsen og hvad det giver direktoratet anledning til. Jeg har herefter modtaget
18/30
en udtalelse af 7. marts 2011 der er gengivet i en opfølgningsrapport af 25. august2011 i sagen om inspektionen af Arresthuset i Tønder hvor jeg har bedt om yderligereunderretning. I rapporten om Arresthuset i Aalborg er også en gengivelse af oplysnin-ger om undervisning som jeg har modtaget fra direktoratet i en anden generel sag.
De indsatte kan deltage i forskellige typer af behandling i kriminalforsorgens institutio-ner, herunder i arresthusene.
I husordenen for Arresthuset i Frederikshavn er der orientering om muligheden forforbehandling/misbrugsbehandling. Det fremgår at behandlingen omfatter misbrugbåde af euforiserende stoffer og alkohol. Det fremgår endvidere at arresthuset hartilknyttet en misbrugsbehandler der kommer i arresthuset 2 dage om ugen.
Jeg beder om at få oplyst hvor mange der normalt deltager i misbrugsbehandling iarresthuset, og hvor behandlingen foregår.
Der er oplysning om fritidstilbuddene og adgangen til cellefællesskab i arresthusetshusorden. Der er adgang til fritidstilbuddene mellem kl. 16.00 og 20.30 på hverdageog mellem kl. 9.00 og 15.00 de øvrige dage. De indsatte skal tilmelde sig hvis de øn-sker at benytte fritidstilbuddene der omfatter kondirummene og billardrummet. Der måvære 3 indsatte sammen ad gangen i kondirummene og 2 i billardrummet. Døren erlåst under brugen af lokalerne. Det fremgår ikke hvor lang tid ad gangen den indsattemå benytte fritidsrummene.
Jeg beder om oplysning herom og anbefaler at det kommer til at fremgå af husorde-nen.
Ifølge husordenen har de indsatte adgang til fællesskab i fritiden i mindst 2 timer dag-ligt medmindre ganske særlige ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør sig gæl-dende. Der må højst være 2 indsatte sammen under cellefællesskab. Hvis indsatte pådobbeltcellen ønsker fællesskab med andre end hinanden, skal det foregå på en en-keltcelle.
19/30
Det fremgår desuden af husordenen at de indsatte har krav på minimum 1 times gård-tur om dagen. Gårdtur afvikles på hverdage mellem kl. 16.00 og 17.00 og de andredage mellem kl. 13.30 og 14.30. Det er nævnt at holdene til gårdtur sammensættes afpersonalet ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Under inspektionen oplystearresthuset at alle de indsatte måtte være i gården samtidig, men at de indsatte, somogså tidligere nævnt, ikke benytter gården særlig meget. Da der kun er afsat 1 timeom dagen til gårdtur, og da arresthuset kun anvender en gård, er det heller ikke muligtat opdele de indsatte og samtidig overholde reglen om adgang til gården i mindst 1time om dagen.
Ved min sidste inspektion af arresthuset blev det oplyst at der ikke var mulighed forboldspil i gården fordi der (også dengang) almindeligvis blev afholdt gårdtur for allearresthusets indsatte på samme tid. Jeg bad arresthuset om at oplyse om der havdeværet fremsat ønske om boldspil i gården, herunder f.eks. opsætning af en basket-ballkurv. Da den ene gård ikke blev anvendt, bad jeg også arresthuset om at oplyseom mulighederne for at benytte denne gård til (visse former for) boldspil.
Arresthuset oplyste herefter at der ikke havde været fremsat ønske om boldspil. Ar-resthuset oplyste også at der tidligere havde været en basketballkurv i gården, men atden kun holdt kort tid da den blev slået itu. Arresthuset oplevede problemer med at deindsatte mest brugte bolden til at skyde mod hinanden.
Direktoratet havde af arresthuset telefonisk fået oplyst at et nyt sammenhængendegårdtursareal indgik i projektet om udvidelse af kapaciteten i arresthuset, og at arrest-huset ved indretningen af det nye gårdtursareal ville sørge for at der blev mulighed forboldspil. Direktoratet henholdt sig hertil, og jeg noterede mig det oplyste.
Under inspektionen denne gang blev det (igen) oplyst at der tidligere har været mulig-hed for at spille basketball i gården, men at arresthuset måtte opgive denne mulighedfordi det gav anledning til konflikter. Jeg går ud fra at der hermed sigtes til den mulig-hed der allerede var opgivet ved min sidste inspektion af arresthuset, og ikke et nytforsøg på at etablere basketball i gården.
Jeg beder om at få oplyst om det er rigtigt forstået.
20/30
Efter min opfattelse bør de indsatte – også under gårdtur – så vidt muligt kunne udfol-de sig fysisk. Jeg har noteret mig at der ikke som forudsat er indrettet et nyt sammen-hængende gårdtursareal, men jeg beder alligevel arresthuset om at oplyse baggrun-den for at der – som jeg forstår det – ikke som bebudet dengang er etableret mulighedfor boldspil (f.eks. i den ene af gårdene) – eller eventuel anden form for fysisk aktivitet.
De indsatte har også mulighed for at låne bøger og tidsskrifter fra arresthusets biblio-tek eller gennem bibliotekaren der kommer i arresthuset på tidspunkter der er angivetpå et opslag i arresthuset. Arresthusets bogsamling omfatter også enkelte bøger påengelsk og tysk. Det er muligt at låne andre udenlandske bøger og cd’er gennem bib-liotekaren. Det er nævnt i husordenen at der for enden af bogreolen i arresthuset fin-des en liste over de bøger mv. der kan lånes gennem bibliotekaren.
Arresthuset råder også over forskellige spil som de indsatte kan låne.
Desuden er det ifølge husordenen muligt gennem arresthuset at købe PlayStation 2og tilbehør hertil. De indsatte gøres i husordenen udtrykkeligt opmærksomme på atdet ikke er muligt at medbringe en indkøbt PlayStation til et lukket fængsel.
Samme ordning findes ifølge husordenen for Arresthuset i Nykøbing Mors. Da hus-ordenerne er udfærdiget på baggrund af en skabelon for at skabe så ensartede reglersom muligt i arresthusene under Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland, går jeg udfra at samme ordning findes i andre arresthuse i dette område. (Fra min inspektionden 5. november 2009 af Arresthuset i Århus er jeg dog bekendt med at det i dettearresthus er muligt at låne en PlayStation og nu også spille PlayStation i et ”spilleloka-le” hvor der er opsat 4 PlayStations).
Jeg er bekendt med at der i de fleste andre arresthuse er etableret ordninger hvorefterde indsatte kan leje en PlayStation 2 af arresthuset. Jeg henviser i den forbindelse tilpkt. 34 i genstandsvejledningen (nu nr. 9856 af 5. november 2009). Det er her nævntat forbuddet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 11, mod udlevering af egne spillekon-soller der kan omdannes til et kommunikationsudstyr, ikke er til hinder for at der i ar-resthusene (som hidtil) etableres lokalt fastsatte udlåns-/udlejningsordninger af plom-berede spillekonsoller af den nævnte type hvis det konkret er foreneligt med ordens-og sikkerhedsmæssige hensyn.
Det er forskelligt hvor mange spillekonsoller de enkelte arresthuse råder over til udlej-ning. Som det fremgår af rapporterne om mine inspektioner i 2010 af arresthusene i
21/30
Esbjerg og Vejle, er der enighed blandt de 10 arresthuse der hører under Arrestin-spektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn om at der i arresthusene i dette områdebør være en PlayStation pr. 5 indsatte. I sagerne om mine inspektioner i 2009 af ar-resthuse i Syd- og Sønderjylland har arrestinspektøren efterfølgende oplyst atPlayStation 2-konsoller ofte går i stykker og snart vil udgå. Arrestinspektøren oplysteendvidere at der ikke er den store efterspørgsel efter at leje PlayStation hvilket sand-synligvis skyldes at der er mange tv-kanaler til rådighed, og at de indsatte har dvd-afspiller i deres tv-apparater.
Efter min opfattelse bør der ikke kun inden for de enkelte arresthusområder, men ogsåfor alle tre områder være nogenlunde ensartede regler og praksis. På baggrund af detoplyste i sagerne om arresthusene i Syd- og Sønderjylland har jeg imidlertid ikke fun-det grundlag for at bede arrestinspektøren om at overveje at etablere en lejeordning iarresthusene, men jeg beder om at få oplyst i hvilket omfang de indsatte har tv medindbygget dvd-afspiller.
Under min samtale med talsmanden rejste han følgende spørgsmål:
Talsmanden oplyste at flere indsatte havde sagt at der tit er fejl i de lønsedler som deindsatte modtager. Det kan f.eks. være tillæg der ikke er taget med. Jeg talte bageftermed en anden indsat der flere gange havde oplevet sådanne fejl og havde klaget tilledelsen over det.
Talsmanden nævnte også at lønsedlerne er svære at forstå.
Under min afsluttende samtale med ledelsen blev det oplyst at ledelsen kun havdemodtaget få klager over lønsedler der ikke var korrekte. Ledelsen opfordrede de ind-satte til at henvende sig til overvagtmesteren hvis de mener at der er fejl i deres løn-sedler.
I min skriftlige opfølgning til talsmanden i brevet af 22. marts 2011 henviste jeg indsat-te der mener at der er fejl i deres lønsedler, eller som ønsker at få uddybet lønsedler-ne, til at henvende sig til overvagtmesteren. Jeg nævnte samtidig at jeg gik ud fra atarresthuset vil tage hånd om problemet hvis det viser sig at der ofte er fejl i lønsedler.
22/30
Jeg foretager mig således ikke mere vedrørende dette forhold i inspektionssagen. Doghenleder jeg opmærksomheden på det oplyste om at de indsatte mener at lønsedler-ne er svære at forstå.
Talsmanden klagede for det første over at det ikke er muligt for afsonere at føre enprivat telefonsamtale uden at samtalen påhøres af personalet i vagtstuen. Talsman-den oplyste at telefonsamtalerne ikke optages som det sker i andre arresthuse, og attelefonen ikke er afskærmet som i andre arresthuse. De indsatte synes at det er ube-hageligt at personalet og eventuelt andre indsatte lytter med.
Jeg så efterfølgende telefonen til de indsattes brug der er opsat på væggen ved sidenaf vagtstuen, og ikke er afskærmet.
Ledelsen oplyste under inspektionen at arresthuset påhører alle samtaler fra dennetelefon da arresthuset ikke har mulighed for at optage samtalerne. Arresthuset harogså en trådløs telefon som indsatte kan få med ind i cellen til samtaler der ikke skalpåhøres, det vil sige samtaler med advokater mfl. (jf. § 4 i telefonbekendtgørelsen,bekendtgørelse nr. 232 af 5. marts 2011). Alle andre samtaler skulle foregå fra telefo-nen på væggen.Ledelsen oplyste endvidere at de indsatte kan lukke døren til cellegangen når de taleri telefon, men at mange vælger at gå lige rundt om hjørnet med telefonen.
Ledelsen oplyste også at ledelsen var ved at undersøge muligheden for at opsætte entelefonboks på cellegangen som i andre arresthuse og optage samtalerne i stedet.
Jeg bad i brevet af 22. marts 2011 arresthuset om at underrette mig om resultatet afdenne undersøgelse og ledelsens overvejelser på baggrund heraf. Jeg nævnte des-uden at jeg under inspektionen havde henledt arresthusets opmærksomhed på at derefter reglerne om afsoneres adgang til at telefonere skal foretages en konkret vurde-ring af behovet for at påhøre (eller aflytte) telefonsamtaler. Udgangspunktet i lukkedeinstitutioner er at samtalerne skal påhøres eller aflyttes, men det kan undlades hvisdet ikke findes nødvendigt af nærmere anførte grunde. Jeg henviste til straffuldbyrdel-seslovens § 57, stk. 3, jf. stk. 2, der er gengivet i arresthusets nye husorden, der tråd-te i kraft den 4. marts 2011.
Jeg gik på denne baggrund ud fra at arresthuset fremover ville foretage en konkretvurdering af om telefonsamtaler skal påhøres (eller aflyttes).
23/30
Arrestinspektøren har med brev af 1. juni 2011 sendt kopi af et brev af samme dag fraarresthuset hvori der redegøres for hvordan afviklingen af de indsattes telefonsamtaleri arresthuset nu foregår. Kopi er brevet er også sendt til direktoratet.
Det fremgår af brevene at arresthuset i stedet for at opsætte en telefonboks på gan-gen har etableret et telefonrum i kælderen hvor de indsatte kan foretage deres privatesamtaler til familie og bekendte uforstyrret.
Det fremgår også at arresthusets ledelse i hvert enkelt tilfælde (ved oprettelse af tele-fontilladelsen) nu foretager en konkret vurdering af om telefonsamtalen kan ske udenpåhør. Hvis det er tilfældet, kan samtalen gennemføres i kælderen. Hvis der skal skepåhør, skal samtalen ske fra telefonen ved personalekontoret hvor den indsatte kanlukke døren ud til cellegangen så andre indsatte ikke kan overhøre samtalen.
I arresthusets brev er det også oplyst at arresthuset ikke har mulighed for at optage deindsattes samtaler og heller ikke ved om det kan ske i andre arresthuse i området.
Jeg har noteret mig det oplyste og foretager mig på baggrund heraf ikke mere ved-rørende spørgsmålet om de indsattes mulighed for at tale uforstyrret i telefon ogspørgsmålet om at påhøre (eller aflytte) samtalerne.
Talsmanden nævnte også at Arresthuset i Frederikshavn ikke giver varetægtsar-restanter samme mulighed for at telefonere som (f.eks.) arresthusene i Randers ogÅrhus. Han spurgte også hvorfor varetægtsarrestanter ikke får lov til at ringe i videreomfang når brev- og besøgskontrol ophæves.
Jeg orienterede talsmanden om at Direktoratet for Kriminalforsorgen for tiden overve-jer spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere og forventede at degenerelle overvejelser ville være afsluttet i løbet af 1. kvartal 2011. Jeg gentog for godordens skyld dette i mit opfølgende brev til talsmanden og oplyste at direktoratet villeorientere mig om udfaldet af overvejelserne. Jeg har endnu ikke modtaget denne ori-entering fra direktoratet der i brev af 1. juli 2011 har oplyst at direktoratets stillingtagener udskudt til efteråret 2011.
På inspektionstidspunktet var Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland i færd med atudfærdige nye husordener for alle områdets arresthuse. Som tidligere nævnt er detsket efter en skabelon for at skabe så ensartede regler som muligt, herunder med
24/30
hensyn til telefonering. I husordenerne er der også en gengivelse af reglerne om vare-tægtsarrestanters adgang til at telefonere.
I mit brev til talsmanden meddelte jeg at jeg på denne baggrund ikke foretog mig merevedrørende hans klage over forskellig praksis i arresthusene, men at telefonordningenvil indgå i rapporten om inspektionen.
For så vidt angår spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere af-venter jeg indtil videre svar fra direktoratet.
Jeg har i øvrigt noteret mig at der i husordenen er fastsat regler om den praktiskegennemførelse af afsoneres ret til at telefonere, jf. § 5, stk. 2, i telefonbekendtgørel-sen. Det fremgår heraf at de indsatte kan føre 2 samtaler om ugen af ca. 10 minuttersvarighed i tidsrummet mellem kl. 20.00 og 21.00 på hverdage og mellem kl. 11.00 og21.00 på andre dage. Jeg har noteret mig at det samtidig udtrykkeligt fremgår at derefter en konkret vurdering kan gives tilladelse til flere eller længere samtaler.
Talsmanden fremsatte på de indsattes vegne ønske om at få erstattet nogle af de ret-ter der modtages fra produktionskøkkenet i Sdr. Omme med andre retter, eller at ar-resthuset får mulighed for selv at vælge hvad de ønsker. Han nævnte hvilke retter deindsatte ønsker udskiftet, og oplyste at der altid smides meget mad ud når disse retterserveres.
På forespørgsel oplyste talsmanden at de indsatte om morgenen bliver spurgt om deønsker den varme mad, og at der derfor ikke varmes mere op end hvad der er bestilt.
Han oplyste desuden at pålægspakkerne sejler i vand når de er tøet op, fordi tilbehø-ret/pynten ligger sammen med kødpålægget. Han ønskede at der ikke kommer noget(som helst) oven på kødpålægget, men at pynt serveres ved siden af.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at arresthuset ikke kan vælge mellemforskellige retter og heller ikke vælge retter fra, men kun vælge uger. Hvis arresthusetvælger en uge fra, bliver maden for ensformig.
Det blev endvidere oplyst at der som følge af indsattes fravalg når de spørges ommorgenen, indimellem er ”restedage” med de retter som de indsatte har valgt fra.
25/30
Ledelsen bekræftede i øvrigt talsmandens oplysninger og oplyste at pynten til pålæg-get afgiver væske når det tøs op.
Fra (bl.a.) sagen om min inspektion i 2009 af Arresthuset i Sønderborg er jeg bekendtmed at der er sket en række ændringer i kostforplejningen siden september 2009. År-sagen hertil er et ønske om at gøre forplejningen til indsatte i arresthusene mere tids-svarende og ernæringsmæssig rigtig. For så vidt angår den kolde mad har produk-tionskøkkenerne siden marts 2010 benyttet firerums-bakken hvor pålægget er pyntet.
Den nye forplejningsordning for arresthusene er også omtalt i kriminalforsorgens års-rapport for 2009 hvor bl.a. følgende er anført:
”En arbejdsgruppe i kriminalforsorgen bestående af faguddannede kokke og an-dre ernæringseksperter har sammensat en månedsmenu på 28 forskellige retterog 14 pålægspakker ud fra nutidens smagsløg, viden om de indsattes foretrukneretter og den nyeste viden om ernæring. Den nye forplejningsordning er fleksibelog giver den enkelte indsatte mulighed for at til- eller fravælge retter (…).”
Da talsmandens klage over forplejningen ikke vedrørte Arresthuset i Frederikshavn,men var en mere generel klage over (visse forhold ved) forplejningen, besluttede jegat udskille dette spørgsmål fra inspektionssagen og oprette en særskilt sag. I dennesag bad jeg om direktoratets bemærkninger til det talsmanden har anført. Jeg nævnteogså at direktoratet i sit svar af 7. marts 2011 i sagen om inspektionen af Arresthuset iSønderborg ikke havde svaret på min anmodning om oplysning om erfaringerne indtilvidere med ændringen med hensyn til den kolde forplejning.
Jeg har modtaget svar fra direktoratet i denne sag i brev af 5. maj 2011. I dette brevhar direktoratet anført følgende:
”…
Direktoratet skal beklage, at man ikke i inspektionssagen vedrørende Arresthuseti Frederikshavn [Sønderborg, min rettelse] har orienteret ombudsmanden om deforeløbige erfaringer med den nye kostforplejningsordning. Direktoratet er imidler-tid af den opfattelse, at de nye 28 middagsretter og 12 pålægspakker generelt erblevet vel modtaget af de indsatte. Opfattelsen bygger bl.a. på den løbende dia-log med produktionskøkkenerne, men også på, at direktoratet kun har modtagetganske få klager fra indsatte i de ca. 18 måneder, den nye ordning har eksisteret
26/30
– dette skal ses i lyset af, at der i perioden er serveret ca. 450.000 middagsretterog ca. 375.000 pålægspakker.
Direktoratet er som nævnt i løbende dialog med produktionskøkkenerne om mu-ligheden for at forbedre konceptet og de enkelte retter og pålægspakker. Det erendvidere besluttet at udvide denne kreds med 2-3 repræsentanter fra arresthu-sene for også at inddrage brugersynspunkter i den fremadrettede udvikling. Deter tanken, at kostgruppen mødes et par gange om året og efter behov, hvis det isærlige tilfælde skønnes påkrævet.
Med hensyn til talsmandens ønske om større valgfrihed i forhold til den varmekost er det direktoratets opfattelse, at det eksisterende tilbud fra produktionskøk-kenerne giver mulighed for den fornødne fleksibilitet. Maden bestilles af arresthu-sene via Indkøbsportalen på direktoratets intranet, og leveres ugentligt til arrest-husene. Der kan ganske rigtigt ikke fravælges enkelte retter i en ugemenu. Detteskyldes hensynet til produktionskøkkenernes planlægning og distribution. Men ar-resthusene behøver ikke at bestille ugemenuen til samtlige indsatte, men kan fritvælge mellem faste middagsretter, fisk og retter med indmad. Da ikke forbrugtemiddagsretter kan opbevares på frys og efterfølgende tilbydes til indsatte, er detogså med til at give mulighed for en større valgfrihed.
Det vil dog være ganske svært for det enkelte arresthus og for produktionskøkke-nerne at administrere en løsning med fuldstændig valgfrihed for de indsatte. Ar-resthusene har indsatte med kort opholdstid, og det vil betyde, at man ikke altidkan forudse, hvilke indsatte der vil være i huset den følgende uge. Ernærings-mæssigt vil det heller ikke være ønskeligt, at de indsatte ikke modtager den varie-rede kost, som ugemenuerne lægger op til.
Direktoratet vil imidlertid fortsætte dialogen med arrestforvarerkredsen for at styr-ke fleksibiliteten af institutionernes indkøb af forplejning via indkøbsportalen.
For så vidt angår problemet med væde i pålægsbakken kan direktoratet oplyse,at man er bekendt med problematikken, der skyldes, at noget tilbehør afgiver me-re væde end andet. Det er klart utilfredsstillende, hvis pålægspakken ikke kanserveres uden denne utilsigtede mængde væde, og direktoratet vil finde en løs-ning på problemet.
27/30
Direktoratet fik tidligere, hvor tilbehøret til pålægget blev serveret separat embal-leret, klager over frås med emballagen og ønsker derfor ikke umiddelbart at gåtilbage til denne ordning.
Der arbejdes for øjeblikket på at finde alternativer til de typer tilbehør, som har gi-vet anledning til problemet. Direktoratet forventer, at produktionskøkkenerne i lø-bet af 2 uger vil erstatte de pågældende typer tilbehør.”
Jeg har i den nævnte sag (efter citat af direktoratets udtalelse og fra årsrapporten for2009) anført følgende i et brev af 18. juli 2011 til direktoratet:
”For så vidt angår den varme mad forstår jeg at det i princippet er muligt at ladede indsatte vælge frit mellem de forskellige faste middagsretter mv., idet arrest-husene ikke behøver at bestille ugemenuen til alle de indsatte. En sådan ordningvil dog ifølge direktoratet både være svær at administrere og heller ikke ønskelig.Der er således – så vidt jeg forstår det – ikke tale om at de indsatte har adgang tilfrit at til- og fravælge retter som årsrapporten giver indtryk af, men om at de en-kelte arresthuse kan give de indsatte mulighed for at fravælge ugemenuen og istedet vælge mellem de faste middagsretter mv.
Jeg har ingen bemærkninger hertil. Jeg har i den forbindelse noteret mig det op-lyste om at direktoratet vil fortsætte dialogen med arrestforvarerkredsen for atstyrke fleksibiliteten af indkøb via indkøbsportalen.
Som nævnt oplyste ledelsen i Arresthuset i Frederikshavn under min inspektiondér at der ikke kunne vælges mellem de forskellige varme retter. Jeg går (nu) udfra at ledelsen hermed sigtede til ugemenuen. Da arresthuset ikke nævnte nogetom muligheden for i stedet at vælge mellem faste middagsretter mv., går jeg udfra at direktoratet vil overveje om der er behov for udtrykkeligt at gøre alle arrest-husene opmærksomme på at de ikke behøver at bestille ugemenuen til alle ind-satte, men kan vælge mellem de faste middagsretter, fisk og retter med indmad.
For så vidt angår den kolde forplejning beder jeg om at blive underrettet om denløsning som jeg går ud fra at der nu er fundet på problemet med utilsigtedemængder væde i pålægspakkerne.”
I brev af 5. august 2011 har direktoratet oplyst at det tilbehør der gav anledning tilproblemet med væde, nu er udskiftet.
28/30
Da spørgsmålet om forplejningen som nævnt blev udskilt fra inspektionssagen, fore-tager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold ud over at orientere arresthuset, ar-restinspektøren og de indsatte om direktoratets udtalelse og mit svar til direktoratet iden anledning.
Det tilføjes at jeg har noteret mig at de indsatte ifølge arresthusets husorden har mu-lighed for at bestille enten grillmad eller pizza udefra alle ugens dage (grillmad tirsdagtil fredag og pizza mandag, lørdag og søn- og helligdage).
Andre forhold
Talsmandsordning
Der er fastsat regler om talsmandsordningen i arresthuset i husordenen. Reglerneomfatter alle de forhold som der efter talsmandsbekendtgørelsens § 8 skal være fast-sat regler om.
Under inspektionen blev det oplyst at arresthuset udarbejder referat fra talsmandsmø-derne der finder sted hver 2. måned.
Jeg beder om at få oplyst hvor samtaler mellem talsmanden og indsatte der har øn-sket at tale med talsmanden, finder sted.
Jeg går i øvrigt ud fra at der løbende følges op på de spørgsmål der rejses på møder-ne med talsmanden.
Spørgsmålet om at oversætte husordenen indgik i rapporten og opfølgningen derpåom inspektionen af arresthuset i 2003, jf. denne rapports pkt. 6.12. Husordenen blevefter inspektionen oversat til engelsk.
Arrestinspektøren oplyste under inspektionen den 16. marts 2011 af Arresthuset iAalborg at husordenen også ville komme på engelsk.
Jeg går ud fra at det også gælder husordenen for Arresthuset i Frederikshavn.
29/30
For så vidt angår adgang til aviser mv. på andre sprog end dansk fremgår det at afhusordenen at de indsatte kan få udskrifter af udenlandske aviser fra internettet i detomfang personalet kan printe dem ud fra internettet, og via biblioteksordningen.
Jeg har noteret mig at der i husordenen – som jeg som nævnt går ud fra vil komme påengelsk – er oplyst om adgangen til udenlandske aviser, jf. § 58, stk. 3, i straffuldbyr-delsesloven og § 77, stk. 3, i varetægtsbekendtgørelsen. Efter disse bestemmelserbør udenlandske indsatte så vidt muligt have adgang til aviser mv. på deres egetsprog.
Til orientering for arresthuset og arrestinspektøren kan jeg oplyse at FolketingetsOmbudsmand i forbindelse med inspektion den 6. maj 2009 af Statsfængslet i Nyborgrejste en generel sag om oversættelse mv. for udenlandske indsatte. Baggrunden her-for var bl.a. at der i Statsfængslet Nyborg er et større antal udlændinge.
Nogle af de problemstillinger der blev rejst i forbindelse med inspektionen af Stats-fængslet i Nyborg kan gøre sig gældende for alle kriminalforsorgens institutioner hvorder er udlændinge der ikke forstår dansk.
I rapporten om inspektionen den 16. marts 2011 af Arresthuset i Aalborg har jeg nær-mere omtalt den generelle sag som er afsluttet.
Ud over at gøre opmærksom på denne generelle sag og det som ombudsmanden haranført i sagen, jf. gengivelsen heraf i rapporten om Arresthuset i Aalborg, som jeg gårud fra også kan være relevant for Arresthuset i Frederikshavn, foretager jeg mig ikkemere vedrørende dette forhold i relation til min inspektion af dette arresthus.
Som nævnt i pkt. 1. bad jeg under inspektionen om at låne akterne i de seneste 10sager hvori arresthuset havde truffet afgørelse om disciplinærstraf før den 9. februar2011 (varslingstidspunktet), dog ikke sager fra før den 9. februar 2010. Jeg modtogsamme dag i alt 10 sager fra arresthuset der er fordelt med 6 forhørssager og 4 bøde-forlægssager. De 10 sager vedrører forhold der har fundet sted i perioden mellem den29. november 2010 og 8. februar 2011. Rapporterne omfatter 9 indsatte.
30/30
Som også nævnt i pkt. 1 indeholder denne rapport ikke en gennemgang af disse sa-ger der i stedet vil blive gennemgået i en generel sag om behandlingen af discipli-nærsager i arresthusene.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg også bederom en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Frederikshavn, Arrestinspektøren for Midt- ogNordjylland, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsattei arresthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
