Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 88
Offentligt
Den 7. november 2011
Inspektion af Arresthuset i Aalborgden 16. marts 2011ENDELIGJ.nr. 2011-0454-6282/CBR
1/69
Indholdsfortegnelse 1.2.Indledning................................................................................................................ 3Beskæftigelse ......................................................................................................... 52.1.Arbejde ....................................................................................................... 72.1.1.Den generelle situation i kriminalforsorgen ................................................ 72.1.2.Beskæftigelsessituationen i Midt- og Nordjylland ...................................... 82.1.3.Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Aalborg ..................................... 92.1.4.Kompensation for manglende arbejde ..................................................... 122.1.5.Arbejdsfællesskab i cellerne .................................................................... 132.2.Undervisning ............................................................................................ 142.2.1.Generelt.................................................................................................... 142.2.2.Undervisningen i Arresthuset i Aalborg.................................................... 162.3.2.4.3.1.Behandling ............................................................................................... 18Fritid ......................................................................................................... 19Udvalgte bygningsmæssige forhold ......................................................... 20
3.Bygningsmæssige forhold..................................................................................... 203.1.1.Sikringscelle og observationscelle ........................................................... 203.1.2.Gulve ........................................................................................................ 213.1.3.Gårdtur ..................................................................................................... 223.2.3.3.4.1.4.2.Ændringer siden sidst .............................................................................. 22Den generelle vedligeholdelsesstandard ................................................. 23Talsmandsordningen................................................................................ 24Toiletter .................................................................................................... 25
4.Samtaler med indsatte .......................................................................................... 24
4.2.1.Flydende håndsæbe og papirhåndklæder ............................................... 254.2.2.Toiletter og badeværelse ......................................................................... 264.3.4.4.4.5.4.6.Kondirum .................................................................................................. 26Tv-kanaler ................................................................................................ 27Køleskabe ................................................................................................ 27Udlændinge .............................................................................................. 28
4.6.1.Husorden på engelsk ............................................................................... 294.6.2.Oversættelse mv. ..................................................................................... 294.6.3.Udenlandske aviser.................................................................................. 344.6.4.Udenlandske indsattes kontakt til hjemlandets repræsentationer ........... 344.7.Købmandsforretningen............................................................................. 35
2/69
4.8.
Celledørsåbning og personalets tone ...................................................... 36
4.8.1.Celledørsåbning ....................................................................................... 364.8.2.Personalets tone ...................................................................................... 374.9.5.Sager5.1.Cellekald................................................................................................... 38................................................................................................................. 40Sager om sikringscelleanbringelse .......................................................... 41
5.1.1.Indledning ................................................................................................. 415.1.2.Retsgrundlag ............................................................................................ 415.1.3.Betingelser ............................................................................................... 425.1.4.Begrundelse ............................................................................................. 425.1.5.Magtanvendelse ....................................................................................... 445.1.6.Kompetence ............................................................................................. 445.1.7.Undersøgelse for genstande mv. ............................................................. 485.1.8.Fiksering ................................................................................................... 495.1.9.Lægetilkald og lægetilsyn......................................................................... 515.1.10.Fast vagt................................................................................................... 545.1.11.Tilsyn ved personalet ............................................................................... 555.1.12.Ophør og varighed af anbringelse og fiksering ........................................ 565.1.13.Klagevejledning ........................................................................................ 585.2.Sager om observationscelleanbringelse .................................................. 585.2.1.Indledning ................................................................................................. 585.2.2.Retsgrundlaget ......................................................................................... 595.3.3.Betingelser ............................................................................................... 595.2.4.Begrundelse ............................................................................................. 605.2.5.Magtanvendelse ....................................................................................... 615.2.6.Kompetence ............................................................................................ 625.2.7.Undersøgelse af den indsattes person .................................................... 645.2.8.Lægetilkald og lægetilsyn......................................................................... 655.2.9.Tilsyn ved personalet ............................................................................... 675.2.10.Ophør og varighed ................................................................................... 685.2.11.Klagevejledning ........................................................................................ 68Opfølgning................................................................................................................. 69Underretning ................................................................................................................. 69
3/69
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, som ændret ved lov nr.502 af 12. juni 2009) foretog jeg den 26. februar 2003 inspektion af Arresthuset i Aal-borg. Den 21. november 2003 afgav jeg en endelig rapport om denne inspektion. In-spektionen blev fulgt op i opfølgningsrapporter af 26. april 2004, 28. september 2004og 5. januar 2005. Inspektionen blev endeligt afsluttet med opfølgningsrapport af 7.april 2005.
Ombudsmanden har to gange tidligere – i 1974 og 1995 – foretaget inspektion af Ar-resthuset i Aalborg. Rapporten om inspektionen i 1974 er optaget i Folketingets Om-budsmands beretning for 1974, s. 275-277, 1975, s. 51-52, 1976, s. 28, 1979, s. 22,og 1980, s. 28.
Den 16. marts 2011 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Aalborg. Dagen før havde jeg været på inspektion i arrest-husene i Nykøbing Mors og Frederikshavn.
Inspektionen af Arresthuset i Aalborg foregik denne gang på en anden måde end sid-ste inspektion af arresthuset i 2003.
Inspektionen den 16. marts 2011 bestod i en samtale med talsmanden om generelleforhold og samtaler med ledelsen.
De indsatte fik ved opslag før inspektionen mulighed for at få en samtale. I forlængel-se heraf havde jeg – ud over med talsmanden – samtaler med tre indsatte. Samtaler-ne vedrørte både generelle forhold i arresthuset og de indsattes egne sager mv.
Jeg besigtigede også under en rundgang noget af arresthuset.
De forhold som talsmanden og de indsatte bragte frem under de ovennævnte samta-ler, forelagde jeg samme dag for ledelsen.
4/69
Talsmanden fik efter inspektionen et brev af 22. marts 2011 som opfølgning på minsamtale med ham.
Endvidere fik de tre indsatte som jeg havde individuelle samtaler med under inspekti-onen, alle også den 22. marts 2011 brev fra mig som opfølgning på samtalen.
Foruden de spørgsmål som talsmanden og de indsatte bragte frem, har jeg ved in-spektionen af Arresthuset i Aalborg stillet spørgsmål om beskæftigelsessituationen iarresthuset. Endvidere har jeg stillet spørgsmål til enkelte bygningsmæssige forholdsom rundgangen i dele af arresthuset gav anledning til.
Selv om det på forhånd var bestemt at inspektionen kun ville omfatte de bygnings-mæssige forhold hvis samtalerne gav anledning til det, bad jeg i forbindelse med vars-lingen af inspektionen arresthuset om at sende mig et kort eller en skitse over bygnin-gerne med angivelse af hvad de anvendes til. Desuden bad jeg arresthuset om at op-lyse om eventuelle ændringer i de bygningsmæssige og andre forhold siden inspekti-onen i 2003 og/eller eventuelle (igangværende) projekter eller planer herom.
Jeg bad endvidere arresthuset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden,herunder inventarets stand, var. Jeg bad også om at få tilsendt eventuelt nyt informa-tionsmateriale siden min inspektion i 2003. Med brev af 24. februar 2011 modtog jegsådant materiale fra arresthuset.
Jeg modtog før inspektionen en husorden (januar 2010) som jeg går ud fra er udar-bejdet af den lokale daglige ledelse i Arresthuset i Aalborg.
Endvidere modtog jeg med brev af 4. marts 2011 et udkast til en revideret husordenfor Arresthuset i Aalborg udarbejdet af Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland.Husordenen bygger på skabeloner som en arbejdsgruppe nedsat af arrestinspektørenhar udarbejdet for at skabe så ensartede regler som muligt på arresthusområdet. Deenkelte arresthuse kan fastsætte regler som lokale forhold tilsiger. Ud over husorde-nen findes der en kort orientering som er lavet af hensyn til de indsatte der måske vilhave svært ved at læse eller mangler overskud til at læse den mere omfangsrige hus-orden. Orienteringen skal udleveres i forbindelse med indsættelsessamtalen.
Med e-mails af 9. juni 2011 og 3. august 2011 modtog jeg den endelige husorden af 7.april 2011 for Arresthuset i Aalborg.
Arrestinspektøren har oplyst at husordenen også vil komme på engelsk.
5/69
Under inspektionen afleverede jeg en skriftlig anmodning om at låne de seneste 10sager hvori Arresthuset i Aalborg havde truffet afgørelse om anbringelse i observati-onscelle forud for den 9. februar 2011 (varslingstidspunktet). Endvidere bad jeg om atlåne sagsakterne i de seneste 10 sager om anbringelse i sikringscelle (også forud forden 9. februar 2011). Med brev af 17. marts 2011 sendte arresthuset disse sager tilmig. Arresthuset har oplyst at ingen af de 20 sager er påklaget til Direktoratet for Kri-minalforsorgen. Sagerne gennemgås nedenfor under pkt. 5.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Aalborg, Arrest-husinspektøren for Midt- og Nordjylland og Direktoratet for Kriminalforsorgen med mu-lighed for at fremsætte bemærkninger om faktiske forhold.
I brev af 17. oktober 2011 har Arresthusinspektøren for Midt- og Nordjylland oplyst atArresthuset i Aalborg ikke har bemærkninger til de faktiske forhold. Endvidere er ar-resthusinspektøren kommet med en enkelt bemærkning til kompetenceinstruksen ved-rørende bl.a. anbringelse i observationscelle. Bemærkningen er indarbejdet i dennerapport.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men de skal tilbydes beskæf-tigelse. Det gælder både for afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2,stk. 1, i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001).
I de resultatkontrakter som direktoratet indgår med kriminalforsorgens institutioner, erder krav om en vis beskæftigelse. Ifølge direktoratets resultatkontrakt med Arrestin-spektøren for Midt- og Nordjylland og Arresthuset i Aalborg for 2011 skal arresthuset(ligesom de øvrige arresthuse) ved arbejde, undervisning og behandling sikre en be-skæftigelsesgrad på minimum 45 pct. af budgetbelægningen. Resultatkontrakternehar tidligere år indeholdt krav om en beskæftigelsesgrad på 60 pct.
Folketingets Retsudvalg har stillet en række spørgsmål til justitsministeren om be-skæftigelsen i kriminalforsorgen (senest den 19. august 2011, kort tid før der blev ud-skrevet valg).
Om beskæftigelse af indsatte i arresthusene har justitsministeren anført følgende i etsvar af 20. december 2010 på et tidligere spørgsmål nr. 335 fra Folketingets Retsud-valg:
6/69
”…
I arresthusene er der som udgangspunkt mulighed for beskæftigelse gennem ar-bejde, undervisning eller behandling. Hertil kommer andre godkendte aktivitetersom eksempelvis motion, kreative fag og undervisningsprojekter med erhvervs-rettet sigte. Udbuddet af beskæftigelsesmuligheder er tilrettelagt, således at deindsattes ønsker i videst muligt omfang tilgodeses.
Beskæftigelsen anses for særdeles vigtig i arresthusene, dels på grund af hensy-net til udviklingen af den enkeltes kompetencer, dels på grund af nødvendighe-den af at oprette en meningsfyldt hverdag for de varetægtsfængslede. Det er dogikke altid muligt at efterkomme ønsker fra de indsatte om beskæftigelse. Bl.a. harKriminalforsorgen i 2009 og 2010 på grund af eftervirkningerne af finanskrisenoplevet en markant nedgang i ordretilgangen til produktionsvirksomheden. Dettehar afstedkommet en kraftig reduktion af beskæftigelsen ved produktionsvirk-somhed i arresthusene generelt.
For enkelte arresthuse har det derfor i perioder ikke været muligt at tilbyde be-skæftigelse inden for produktionsvirksomheden. I de tilfælde, hvor man ikke harkunnet tilbyde anden form for beskæftigelse til en varetægtsfængslet, er denneblevet kompenseret økonomisk herfor i henhold til gældende regler. Med henblikpå at fastholde beskæftigelsestilbuddet i videst muligt omfang har Kriminalforsor-gen i denne situation, som mange andre virksomheder, forsøgt at strække ar-bejdsopgaverne ved arbejdsdeling og etableringen af alternative beskæftigelses-tilbud, hvor de enkelte arresthuse eksempelvis har arrangeret forskellige projektermed kreativt indhold så som maling, brugskunstproduktion mv. Beskæftigelsenved undervisning, behandling og andre godkendte aktiviteter samt rengøring ogbygningsvedligeholdelse har ikke været påvirket af finanskrisen, og disse tilbudhar derfor ligget på et stabilt niveau i denne periode.”
Jeg kan også henvise til et svar fra den tidligere justitsminister af 28. september 2009og til et svar af 17. marts 2011 på spørgsmål nr. 1197 og 638 fra Folketingets Retsud-valg om beskæftigelsessituationen i kriminalforsorgen.
Jeg har tidligere rejst en generel sag om beskæftigelsen i arresthusene. Denne saghar jeg fulgt op på i brev af 1. marts 2011. I brevet har jeg bl.a. anført at kalkulations-systemet efter min opfattelse rummer nogle dilemmaer, men jeg har ikke fundetgrundlag for at udtale mig nærmere om hvordan de hindringer der utvivlsomt ligger isystemet, kan imødegås så der samlet set sker en forbedring af beskæftigelsessitua-
7/69
tionen. På det foreliggende grundlag har jeg ikke foretaget mig videre vedrørende kal-kulationssystemet, men har nævnt at jeg dog fortsat i forbindelse med inspektionsvirk-somheden – hvor beskæftigelse/fællesskab er et centralt emne – vil have opmærk-somheden rettet mod systemet.
Jeg har endvidere bedt om direktoratets bemærkninger til nogle beregninger som jeghar modtaget om beskæftigelsesgraden i arresthusene i Syd- og Sønderjylland og påFyn, og til bemærkninger som jeg har anført om grundlaget for beregningen af be-skæftigelsesgraden og om fællesskab.
Jeg er i øvrigt gået ud fra at Direktoratet for Kriminalforsorgen løbende følger udviklin-gen i beskæftigelsen mv. i kriminalforsorgens enkelte institutioner, og at direktoratet iden forbindelse er i besiddelse af data der belyser beskæftigelsen i de enkelte institu-tioner. Jeg har bedt om at modtage nærmere oplysninger herom, og når jeg har mod-taget de udbedte bemærkninger mv., vil jeg overveje om der er grundlag for mere ge-nerelt at undersøge beskæftigelsessituationen i arresthusene. Jeg har også noteretmig at beskæftigelsesspørgsmålet vil indgå i overvejelserne i forbindelse med indgå-else af den nye flerårsaftale (2012-2016) på kriminalforsorgens område. I den forbin-delse er jeg kommet med nogle bemærkninger, og jeg har på den baggrund anbefaletat Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter et analysearbejde om beskæftigelsensom kan indgå i grundlaget for den kommende flerårsaftale.
Jeg modtog herefter et brev af 5. oktober 2011 fra direktoratet. I dette brev har direkto-ratet bl.a. redegjort nærmere for hvordan beskæftigelsesgraden beregnes, for denaktuelle beskæftigelsessituation, for initiativer til udvikling af beskæftigelsen og forundervisning.
Med hensyn til den aktuelle beskæftigelsessituation i arresthusene har direktoratetbl.a. oplyst at eftervirkningerne af finanskrisen i begyndelsen af 2011 ”var ved at klin-ge lidt af”, og at halvårsprognosen for 2011 viste en positiv udvikling i beskæftigelsenved arbejde.
Arbejde
Den generelle situation i kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen har gennem de seneste år oplevet stigende vanskeligheder med atskaffe arbejde til de indsatte i arresthusene.
8/69
Den daværende justitsminister har i ovennævnte svar af 28. september 2009 påspørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg oplyst at det er kriminalforsorgensindtryk at det kan hænge sammen med at danske firmaer hyppigere end tidligere laderden type arbejde som ellers udføres i arresthusene, udføre i udlandet. Finanskrisenhar også medført at nogle firmaer der tidligere har leveret arbejde til arresthusene, erlukket eller har trukket arbejde hjem for at undgå afskedigelser.
Det fremgår endvidere af det nævnte svar til Retsudvalget at kriminalforsorgen i kon-sekvens af vanskelighederne med at skaffe beskæftigelse har tilført arresthusene flereressourcer til opsøgende arbejde og har iværksat målrettede markedsføringskampag-ner for at tilvejebringe andre former for arbejde. For at tilpasse beskæftigelsen til deforeliggende arbejdsopgaver benytter kriminalforsorgen desuden en række initiativer,f.eks. arbejdsdeling, øget fokus på rengøring og bygningsvedligeholdelse, lidt flereindsatte til undervisning og diverse projektarbejder, som f.eks. udsmykning og idræt.
Jeg har i denne sag modtaget en udtalelse af 26. april 2010 fra direktoratet der ved-lagde udtalelser som direktoratet havde indhentet fra de tre arrestinspektører. I udta-lelsen har direktoratet bl.a. oplyst at der nu så småt er tegn på at beskæftigelsen i kri-minalforsorgen er ved at blive bedre. Jeg har fulgt op på dette, og sagen verserer fort-sat.
Jeg er bekendt med at kriminalforsorgens arresthuse sammen har etableret en hjem-meside (www.arresthuset.dk) der skal hjælpe med at synliggøre de mange mulighedersom arresthusene tilbyder.
Beskæftigelsessituationen i Midt- og Nordjylland
Af resultatkontrakterne mellem de enkelte arrestforvarere, arrestinspektøren og Direk-toratet for Kriminalforsorgen fremgår det bl.a. at bevillingen til produktionsvirksomhe-den er givet under forudsætning af at arresthuset løbende følger udviklingen på detteområde. Arresthuset skal desuden i samarbejde med regionsværkmesteren udarbejdeprognoser for produktionsvirksomheden 2 gange om året.
I forbindelse med den generelle sag som jeg har rejst vedrørende beskæftigelsen i ar-resthusene, har arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland i brev af 26. januar 2010 af-givet en udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Følgende fremgår af udtalelsen:
9/69
”(…) spørgsmålet om årsagen/årsagerne til at det er vanskeligt at skaffe arbejdetil de indsatte har været diskuteret med 2 af områdets arrestforvarere og den eneaf regionsværkmestrene. Det er opfattelsen, at den manglende beskæftigelse eren kombination af flere årsager – kalkulationssystemet er en af årsagerne, mendet er opfattelsen, at det ikke er hovedårsagen til den nuværende beskæftigel-sessituation.
Der kan peges på følgende faktorer:
1.
Manglende ordretilgang pga. finanskrisen – firmaer, der tidligere leveredearbejde til arresthusene er lukket, ligesom flere virksomheder har trukket ar-bejde hjem for at undgå fyringer eller arbejdsfordeling.
2.
Konkurrence på lønnen – Nogen virksomheder flytter beskæftigelsen til Kinaog Østeuropa – idet arbejdet kan udføres billigere der.
3.
Transportudgifter – Det er vanskeligt at hente ordrer hjem, når virksomhe-derne i tilgift til betalingen til arresthusene skal afholde udgifter til at få arbej-det transporteret til/fra arresthusene.
4.
Højteknologi – Der findes i dag maskiner, som kan udføre de pakkeopgaversom tidligere blev udført i arresthusene.
5.
Højere krav til det arbejde som skal udføres – Der stilles i forhold til tidligerekrav om en meget lav eller nul fejlprocent, hvilket der ikke kan leves op til iarresthusene. Dels pga. det er indsatte, der ikke har samme motivation, somen ansat i en virksomhed, dels har man ikke ressourcerne til at føre en kvali-tetskontrol, der kan garantere en fejlprocent på nul.”
Jeg beder Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland om en samlet udtalelse om be-skæftigelsessituationen på arresthusområdet og om at modtage en kopi af den sene-ste prognose der er udarbejdet.
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Aalborg
Af min rapport om inspektionen af Arresthuset i Aalborg den 26. februar 2003 fremgårfølgende under pkt. 3.4 der indeholder en sammenfatning vedrørende arbejde, fritidog fællesskab:
10/69
”Under den afsluttende samtale med ledelsen gjorde jeg opmærksom på at ar-resthusets to hovedproblemer efter min opfattelse er beskæftigelsessituationen(og den heraf afledede mangel på fællesskab blandt de indsatte, herunder at deindsatte (som udgangspunkt) ikke har arbejdsfællesskab på cellerne) og indret-ningen og udnyttelsen af gårdtursarealerne. Jeg anførte at arresthuset burdeoverveje som kompensation for den manglende beskæftigelse mv. på anden må-de at udvide fællesskabsmulighederne. Ledelsen oplyste hertil bl.a. at en udvi-delse af fællesskabsmulighederne (og aktiviteter i det hele taget) efter ledelsensopfattelse forudsatte en øget personalenormering i arresthuset. Jeg henviser i øv-rigt til punkt 6.16. vedrørende personalenormeringen.
Jeg har noteret mig at arresthuset prioriterer dét at skaffe arbejde til de indsattehøjt, og jeg går ud fra at arresthuset også fremover vil tilstræbe at de indsattesom måtte ønske det, får tilbudt beskæftigelse.
Jeg har desuden noteret mig arresthusets bemærkninger om sikkerheds- og per-sonalemæssige forhold mv. der kan vanskeliggøre en eventuel udvidelse af ar-bejdsmuligheder og øvrige aktiviteter i det hele taget.
Jeg er imidlertid af den opfattelse at det (generelt) er vigtigt – særligt i perioderhvor man ikke kan tilbyde de indsatte beskæftigelse – at kompensere for denmanglende beskæftigelse og de heraf afledede manglende muligheder for ar-bejdsfællesskab. Jeg henviser desuden til at de indsatte som ikke kan beskæf-tiges på værkstederne, er låst inde på cellerne i lange perioder af dagen.
Jeg henstiller derfor til arresthuset at overveje hvilke muligheder der er for atkompensere herfor – især i de perioder hvor arresthuset ikke kan tilbyde de ind-satte nogen form for beskæftigelse. Jeg henviser herved til muligheden for øgetfællesskab – fx cellefællesskab i løbet af dagen – og udvidelse af tidspunkternefor benyttelse af fritidsaktiviteterne.
Jeg beder om at få oplysning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Jeg går ud fra at arresthuset altid (efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfæl-de) udnytter mulighederne for at benytte alle arbejdspladserne på værkstederne.
Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger ovenfor under pkt. 3.3. vedrørendegårdtursmulighederne.”
11/69
Af opfølgningsrapport af 26. april 2004 fremgår følgende:
“Arresthuset har oplyst at arresthuset er opmærksom på problemet, men at det ervanskeligt at løse med den nuværende personalenormering. Arresthuset har dogoplyst at der hver formiddag er en funktionær der projektbeskæftiger indsatte ogtræner indsatte som er lægehenvist, i motionsrummet.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Med den bemærkning at jeg går ud fra at arresthuset løbende er opmærksom påmulighederne for (yderligere) kompensation for manglende beskæftigelse, tagerjeg det oplyste til efterretning.”
På inspektionstidspunktet den 16. marts 2011 kunne alle indsatte få tilbudt arbejde.
Af afsnittet om arbejde i arresthusets husorden fremgår følgende:
”Arbejde/arbejdspenge/arbejdstøj:Du har ikke pligt til at være beskæftiget i arresthuset ved deltagelse i arbejde, ud-dannelse eller anden godkendt aktivitet, men du skal tilbydes beskæftigelse i ar-resthuset.
Hvis arresthuset på grund af manglende arbejdsopgaver ikke kan tilbyde dig be-skæftigelse, får du udbetalt dagsdusør.
Hvis du ikke tager imod det arbejde, som du bliver tilbudt, bortfalder din ret tildagsdusør.
Det er som udgangspunkt cellearbejde, som arresthuset kan tilbyde dig. Du harderfor ikke krav på, at blive beskæftiget på arresthusets værksted.
Cellearbejde udleveres/afleveres kl. 08.00 til værkmesteren, som kommer til dincelle.
Du kan låne arbejdstøj af arresthuset, såfremt arbejdet kan medføre tilsmudsningeller beskadigelse af egen beklædning. Vælger du at benytte egen beklædning,yder arresthuset ikke erstatning for eventuelle skader på tøjet.
12/69
Du vil blive tilbudt beskæftigelse ved indsættelsessamtalen. Hvis du senere øn-sker beskæftigelse, skal du meddele det til personalet.
Arbejdsugen er fra mandag til søndag og du får udbetalt arbejdspengene omonsdagen om formiddagen. Du er bagudlønnet.
Arbejdstiden begynder kl. 08.00 – 11.30 (frokost)kl. 12.30 – 15.30
De nærmere regler fremgår af beskæftigelsesbekendtgørelsen, straffuldbyrdel-seslovens § 38-42 (afsonere) og varetægtsbekendtgørelsens § 28 (varetægtsar-restanter), som du kan låne ved henvendelse til personalet.
Der er mulighed for at beskæftige op til 10 indsatte i arbejdskælderen.”
Arresthuset i Aalborg oplyste under inspektionen at der var omkring 60 indsatte i ar-resthuset. 10 indsatte havde arbejde i arbejdskælderen, og 7 indsatte havde beskæf-tigelse på cellerne med forskellige typer af arbejdsopgaver.
Arresthuset i Aalborg oplyste endvidere under inspektionen at 3 indsatte har beskæfti-gelse som gangmænd. Gangmændene har opgaver med f.eks. maling, rengøring oginterne flytninger.
Kompensation for manglende arbejde
Der udbetales dagsdusør hvis der ikke kan tilbydes beskæftigelse. Disse penge udbe-tales fra arresthusets driftsmidler da der ikke kommer nok indtægter fra beskæftigelse.Det medfører at der er færre driftsmidler til f.eks. renovering af bygninger.
De indsatte som arresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse, er henvist til at opholdesig en stor del af tiden i deres celler. Dette rejser spørgsmålet om kompensation formanglende arbejde og fællesskab i arbejdstiden.
Beskæftigelsessituationen – og den heraf afledte mangel på fællesskab blandt de ind-satte – var også et problem i forbindelse med inspektionen af arresthuset i 2003. Jeghenviser til bl.a. pkt. 3.4 i rapporten om inspektionen af arresthuset i 2003.
Spørgsmålet om kompensation indgår også i det ovenfor omtalte svar af 28. septem-ber 2009 på spørgsmål nr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg. Det er heri oplyst at de
13/69
indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed for ud-videde fritidsaktiviteter. I et senere svar af 18. maj 2010 på spørgsmål nr. 960 fraRetsudvalget har justitsministeren nævnt at arresthusene i tilfælde af mangel på be-skæftigelse i produktionen har benyttet sig af muligheden for at etablere anden god-kendt aktivitet. Det er nævnt at det kan dække over mange forskellige aktiviteter, her-iblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lignende.
Med hensyn til kompensation i form af cellefællesskab i arbejdstiden fremgår det afdirektoratets brev af 26. april 2010 i den sag som jeg af egen drift har rejst om be-skæftigelsen i arresthusene, at Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn afordens- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke anser det for forsvarligt generelt at etab-lere fællesskab i arbejdstiden.
Hvis to indsatte konkret fremsætter ønske om cellefællesskab (også) i arbejdstiden, vilønsket blive imødekommet dersom ordens- og sikkerhedsmæssige forhold ikke talerimod det. Direktoratet har ikke haft bemærkninger hertil, men har tilkendegivet at deindsatte bør orienteres om muligheden for at søge om cellefællesskab, enten i arrest-husets fællesskabsregler eller husorden.
Jeg har noteret mig at husordenen beskriver at to indsatte kan arbejde sammen på encelle, og at de kan have fællesskab i arbejdstiden (hvis der ikke kan tilbydes beskæfti-gelse) såfremt det er praktisk muligt, og ordens- og sikkerhedsmæssige forhold ikketaler imod.
Arbejdsfællesskab i cellerne
Som det fremgår ovenfor i pkt. 2.1.3, var der på inspektionstidspunktet 10 indsatte derhavde beskæftigelse i arbejdskælderen. Disse personer kan således arbejde i fælles-skab.
Af pkt. 20 i fællesskabsvejledningen (nr. 12 af 29. februar 2008 om indsattes adgangtil fællesskab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner) fremgår det atdet – hvis det ikke er muligt at beskæftige alle indsatte i fælles arbejdsrum – bør over-vejes om der er mulighed for at indsatte kan arbejde to sammen i en celle dersom derer indsatte der ønsker dette. Arresthuset skal ved disse overvejelser være opmærk-som på pladsmæssige forhold, hygiejniske forhold og hensyn til brandsikkerheden.Arresthuset skal endvidere være opmærksom på risikoen for at den ene indsatte pres-ses til at arbejde for den anden.
14/69
Af direktoratets brev af 26. april 2010 (i den tidligere omtalte sag som jeg af egen drifthar rejst over for direktoratet) fremgår det at Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjyl-land og Fyn har udtalt at de indsatte vil kunne arbejde sammen på cellerne hvis det erpraktisk muligt, og ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod et sådantfællesskab. Direktoratet har som nævnt tilkendegivet at de indsatte bør orienteres ommuligheden for arbejdsfællesskab i cellen, enten i arresthusets fællesskabsregler ellerhusorden.
Den ovennævnte mulighed for efter en konkret vurdering af få tilladelse til at arbejdesammen på cellerne fremgår ikke af husordenens afsnit om arbejde. Imidlertid fremgårdet af husordenen under afsnittet ”Fællesskab” at to indsatte kan arbejde sammen påen celle under nærmere angivne omstændigheder som også angivet ovenfor.
Der er, bl.a. på grund af mangel på ordrer på arbejde, i dag generelt større fokus påundervisning og uddannelse af de indsatte, jf. f.eks. bladet Kriminalforsorgen nr. 4,2010, der har undervisning som tema.
Jeg er bekendt med at kriminalforsorgen den 21. og 22. juni 2010 holdt en konferenceom uddannelse.
Direktoratet har sammen med arrestinspektørerne kortlagt undervisningen i arresthu-sene i hele landet. Undersøgelsen har afklaret hvordan undervisningen foregår, hvor-dan de fysiske forhold er, og hvordan underviserne bliver brugt. Resultatet af under-søgelsen skal anvendes til at genoverveje undervisningen i arresthusene og give kri-minalforsorgen et bedre bud på om der er mulighed for at foretage en samlet koordi-neret indsats i forhold til at løfte undervisningen i arresthusene. Direktoratets nye un-dervisningsenhed skal sikre at der sker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se på hvordan detkan gøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-net-værk kan installeres i arresthusene. Dette netværk skal gøre det muligt at give de ind-satte fjernundervisning via computer, og de indsatte vil hermed få mere tidssvarendeundervisningstilbud.
15/69
Jeg har i rapporten om inspektionen af Arresthuset i Tønder bedt direktoratet om atorientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelse af undervisningen i arresthu-sene og hvad det giver anledning til. Jeg har modtaget svar i sagen, som fortsat ver-serer.
Jeg er endvidere bekendt med de svar som justitsministeren henholdsvis den 28. sep-tember 2009, 18. maj 2010 og 9. juli 2010 har givet Folketingets Retsudvalg påspørgsmål nr. 1198, 956, 959, 960 og 1213 om undervisning. Første spørgsmål ved-rører muligheden for at øge andelen af indsatte i uddannelse som følge af manglen påbeskæftigelse. Andet spørgsmål vedrører de lærerkræfter der er til rådighed til under-visning, tredje spørgsmål studievejledning, fjerde spørgsmål undervisning eller andengodkendt beskæftigelse som kompensation for manglende arbejde, jf. også pkt. 2.1.4ovenfor, og det sidste spørgsmål om der er tilstrækkelige muligheder for uddannelseunder afsoning.
Det er bl.a. (i svaret på spørgsmål nr. 1198) nævnt at mulighederne for at indgå i etegentligt uddannelsesforløb som varetægtsfængslet begrænses af at opholdstidentypisk er forholdsvis kort. Dertil kommer at de fleste ældre arresthuse på grund af de-res begrænsede størrelse og placering ikke har de fornødne muligheder for at etable-re værksteder der lever op til kravene i forhold til at tilbyde kompetencegivende AMU-kurser og erhvervsuddannelsesforløb.
Det fremgår desuden af dette svar at direktoratet har iværksat et forsøg i Arresthuset iOdense med flere lærere tilknyttet via et samarbejde med Statsfængslet på Søbysø-gård. Direktoratet vil i forbindelse med evaluering af dette forsøg overveje mulighe-derne for at udbrede modellen til de øvrige arresthuse.
Spørgsmålet om (udviklingen i) undervisningstimer i bl.a. arresthusene er også temafor spørgsmål nr. 1567 af 15. september 2010 fra Retsudvalget til justitsministeren.
Jeg er også bekendt med at der fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i juni2010 er kommet en rapport om uddannelse i fængslerne der også omtaler undervis-ning i arresthusene. Rapporten er den tredje undersøgelse i et forskningsprojekt omfængselsundervisning i Danmark. I sammenfatningen af undersøgelsens resultater erdet bl.a. anført at undervisningen i arresthusene af de medvirkende i undersøgelsenbeskrives som ”meget værdifuld i forhold til at overkomme den usikre og psykisk bela-stende tid, det kan være at være varetægtsfængslet.” De interviewede rejste ogsåspørgsmål om hvorvidt tilbuddet om undervisning i arresthusene (svarende til 1 timeom måneden pr. indsat) er tilstrækkeligt til at dække behovet.
16/69
Jeg rejste i brev af 14. september 2010 en sag af egen drift vedrørende den oven-nævnte rapport. Det gjorde jeg efter at sagen havde været omtalt i pressen hvor detbl.a. var omtalt at de indsatte blev opfordret til at undgå at tilmelde sig undervisning.
I brev af 3. maj 2011 afsluttede jeg sagen og gengav følgende fra at brev af 24. januar2011 fra direktoratet:
”’I forhold til den vedlagte avisartikel om arresthusundervisningen kan det op-lyses, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i øjeblikket gennemfører en høringblandt fængslerne om omfanget af ventelister til undervisningen. Høringen eren opfølgning på (…) rapport[en], hvor det anføres, at enkelte indsatte har op-levet at blive opfordret til at undgå undervisning. Direktoratet ønsker med hø-ringen at afdække omfanget af ventetid til undervisning.
Artiklens oplysning om, at indsatte i arresthusene i gennemsnit modtager 1times undervisning om måneden finder direktoratet misvisende. Det er kor-rekt, at der tildeles arresthusene en times undervisning pr. indsat pr. måned,men med til forståelsen af dette tal hører, at langt fra alle ønsker at gøre brugaf deres ret til beskæftigelse og af dem der gør, er det langt fra alle, der øn-sker undervisning. Det til trods udløses der stadig en times undervisning pr.måned for alle varetægtsfængslede. Endelig skal der gøres opmærksom på,at en times undervisning som oftest anvendes til at undervise flere på engang. Samlet set er det derfor misvisende, når det af artiklen fremgår, at ind-satte i arresthuse kun kan modtage en times undervisning om måneden.’”
Endvidere orienterede direktoratet mig om uddannelseskonferencen den 21. og 22.juni 2010.
Undervisningen i Arresthuset i Aalborg
Af pkt. 3.5 i min rapport om inspektionen af arresthuset i 2003 fremgår følgende:
“3.5. UndervisningArresthuset er efter det oplyste tildelt 650 undervisningstimer om året svarende til� lærerstilling. Undervisningen har indtil udgangen af 2002 været varetaget af enlærer fra Statsfængslet på Kragskovhede. Pr. 1. januar 2003 har arresthuset fåeten ny lærer der er ansat af kommunen i en kombinationsstilling, og som ud overtimerne i arresthuset har timer på en folkeskole. På tidspunktet for inspektionenkom læreren i arresthuset to gange om ugen.
17/69
Alle undervisningstimerne har været udnyttet fuldt ud i de senere år. Arresthusetoplyste at ikke alle indsatte der ønsker at deltage i undervisningen, har mulighedherfor, idet arresthuset ikke har et tilstrækkeligt antal timer. Arresthuset oplyste athave korresponderet med direktoratet om behovet for flere undervisningstimer iarresthuset og får måske flere timer tildelt i 2004.
Jeg beder direktoratet oplyse hvad der sker/er sket på baggrund af den nævntekorrespondance mellem arresthuset og direktoratet. Jeg bemærker at jeg ikke harset den omtalte korrespondance.
Der er mulighed for at 13-14 indsatte ad gangen kan deltage i undervisningen. Alundervisning foregår som enkeltmandsundervisning. Der undervises ikke alene ielementære læse-, skrive- og regnefærdigheder, men også fx i samfundsfag. En-kelte indsatte modtager undervisning i engelsk.
Tilbuddet om undervisning er åbent for alle indsatte. De indsatte orienteres omtilbuddet ved indsættelsessamtalen ligesom tilbuddet fremgår af husordenen,hvoraf det fremgår at undervisningen hovedsagelig foregår inden for normal ar-bejdstid. Det er under emnet undervisning også oplyst at de indsatte kan hen-vende sig til personalet hvis de har ønsker om at deltage i undervisningen, og atarresthusets lærer eventuelt kan være behjælpelig med yderligere muligheder foruddannelse i kriminalforsorgen.
...”
Af opfølgningsrapporten af 26. april 2004 fremgår følgende:
“Ad punkt 3.5. UndervisningArresthuset oplyste under inspektionen at ikke alle indsatte der ønsker at deltagei undervisningen, har mulighed herfor, idet arresthuset ikke har et tilstrækkeligtantal timer. Arresthuset oplyste at have korresponderet med direktoratet om be-hovet for flere undervisningstimer i arresthuset og måske ville få flere timer tildelt i2004.
Jeg bad direktoratet oplyse hvad der sker/var sket på baggrund af den nævntekorrespondance mellem arresthuset og direktoratet (som jeg ikke havde set).
18/69
Direktoratet har oplyst at direktoratet netop havde imødekommet arresthusetsansøgning om flere timer til undervisning. Stillingen som arresthuslærer vil somfølge heraf blive opnormeret til en fuldtidsstilling.
Jeg har noteret mig det oplyste.”
I arresthusets husorden er der orientering om undervisningen i arresthuset.
Arresthuset oplyste under inspektionen at der undervises fire dage om ugen (mandag,tirsdag, torsdag og fredag) fra kl. 8.00 til kl. 14.30. Der er to lærere der underviser påskift. Den ene underviser i dansk, og den anden underviser i matematik og i brugen afpc’er.Undervisningen foregår ifølge husordenen i hold med fire indsatte.
43 indsatte deltog på inspektionstidspunktet i arresthusets skoleundervisning.
Der er seks pc’er i arresthuset, og jeg forstod under inspektionen at det sikre netværkfungerer tilfredsstillende i Arresthuset i Aalborg.
Jeg har noteret mig at der ifølge husordenen er mulighed for at få undervisning i fæl-lesskab med andre indsatte, jf. fællesskabsvejledningens pkt. 21.
Jeg beder arresthuset oplyse om udbuddet af undervisning svarer til efterspørgslen,både i forhold til antallet af timer og de fag der undervises i.
De indsatte kan deltage i forskellige typer af behandling i kriminalforsorgens institutio-ner. Der satses mere på behandling i dag end tidligere.
De fleste tilbud om behandling er til indsatte med stofmisbrug, men der er også andrebehandlingsprogrammer.
Der er forbehandling (motivationsbehandling) i Arresthuset i Aalborg. Under inspektio-nen så jeg et særligt lokale til samtaler mv. i forbindelse med behandlingen.
Under inspektionen oplyste arresthusets ledelse at man arbejder med ”Bogø-projek-tet”, og at der som regel er venteliste til forbehandlingen.
19/69
I husordenen er der orientering om muligheden for forbehandling. Det fremgår bl.a. atarresthuset har tilknyttet en misbrugsbehandler der kommer i arresthuset på alle hver-dage.
Foruden cellefællesskab 2 og 2 har de indsatte i fritiden mulighed for at benytte ar-resthusets kondirum. Rummet kan benyttes af 2 indsatte ad gangen.
Under inspektionen besigtigede jeg kondirummet, og en af de indsatte klagede til migover en manglende kaldeknap i rummet. Se pkt. 4.3.
Der er oplysning om kondirummet i husordenen. Heraf fremgår det bl.a. at rummetkan benyttes fra kl. 14.30 - 19.45 af højst 2 indsatte ad gangen.
De indsatte kan også spille bordtennis. På inspektionstidspunktet var bordet gået istykker, men det ville blive repareret. Af husordenen fremgår det at der er mulighed forat spille bordtennis fra kl. 18.00 - 19.00. Højst 4 indsatte kan spille ad gangen.
Jeg har noteret mig at der er mulighed for aktiviteter i fællesskab i fritiden.
Efter § 58, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober2010), og § 77, stk. 1, i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 544 af 27. maj2011 om ophold i varetægt) skal de indsatte have mulighed for at holde sig orienteretved bl.a. avislæsning.
I pkt. 6.7 i rapporten om inspektionen af arresthuset i 2003 indgik det at arresthusetholder Nordjyske Stiftstidende (i 1 eksemplar) som de indsatte kan låne. Jeg fandt irapporten at arresthuset efter min opfattelse (med kun 1 eksemplar) ikke levede op tilkravet om at stille avis til rådighed for de indsatte. Med opfølgningen på inspektionenblev spørgsmålet løst, idet der i arresthuset blev etableret en ordning med flere ek-semplarer af Kristeligt Dagblad der dagligt blev leveret til arresthuset, og som blevstillet gratis til rådighed for de indsatte i arresthuset.
Af husordenen fremgår det at arresthuset råder over Nordjyske Stiftstidende, og at derpå biblioteket er udenlandske aviser. Endvidere fremgår det at der abonneres på etantal gratisaviser som 24 timer og Urban.
20/69
Rapporten om inspektionen af Arresthuset i Aalborg den 26. februar 2003 indeholder ipkt. 2 en beskrivelse af de bygningsmæssige forhold.
Nedenfor under pkt. 3.1 følger en gennemgang af nogle udvalgte bygningsmæssigeforhold.
Udvalgte bygningsmæssige forhold
Sikringscelle og observationscelle
Særligt om placeringen af sikringscellen og observationscellen skrev jeg i inspektions-rapport af 21. november 2003 følgende:
”Det blev oplyst at arresthusets personale ikke finder placeringen af sikringscellenog observationscellen hensigtsmæssig. Når en af cellerne er i brug, lukkes værk-stederne, og muligheden for bordtennis bortfalder. Det kan endvidere være bådebesværligt og risikofyldt at transportere en urolig indsat ned ad arresthusets for-holdsvis stejle trapper som har åbne trin og er for smalle til at tre mennesker kangå ved siden af hinanden. Ledelsen havde et ønske om at sikringscelle i stedetblev indrettet i det nuværende lægeværelse i stueetagen. Ledelsen oplyste at dermindst to gange havde været uheld på trappen hvor personalet var kommet tilskade.
Jeg er enig med arresthuset i at sikringscellens placering ikke er optimal. Jeg fo-retager dog ikke videre med hensyn til placeringen af cellen ud over at bemærkeat jeg går ud fra at arresthuset og direktoratet ved en eventuel fremtidig større re-novering/ombygning af arresthuset vil have en mere hensigtsmæssig placering afsikringscellen med i overvejelserne.”
Under inspektionen blev det oplyst at problemet med at transportere en urolig indsatned ad arresthusets trapper til kælderen nu søges løst med etableringen af en eleva-tor.
Jeg har noteret mig det oplyste om etableringen af en elevator.
Problemet med placeringen af sikringscellen i forhold til beskæftigelse og fritidsaktivi-teter for de indsatte samtidig med at cellen er i brug, løses ikke i forbindelse med etab-leringen af en elevator. Som jeg anførte i min tidligere rapport, er placeringen af sik-ringscellen ikke optimal.
21/69
Jeg foretager mig dog ikke videre i den forbindelse – ud over på ny at bemærke at jegfortsat går ud fra at arresthuset og direktoratet ved en eventuel fremtidig større reno-vering/ombygning af arresthuset vil overveje dette.
Under inspektionen besigtigede jeg sikringscellen. Jeg pegede i den forbindelse pånogle forhold som jeg gik ud fra ville blive udbedret med det samme.
I brev af 31. marts 2011 har arresthuset via arrestinspektøren, jf. brev af 6. april 2011,oplyst at arresthuset har foretaget fugning omkring nogle vinduesrammer og kaldetrykmv. Arresthuset har også udskiftet et metalnet ved et udluftningsgitter i sikringscellen.
Jeg har noteret mig at disse arbejder nu er udført, og at min mundtlige henstilling un-der inspektionen således er efterkommet.
Spørgsmål om gangarealer og gulvbelægning indgik i min rapport om inspektionen iarresthuset i 2003. Jeg henviser bl.a. til pkt. 2.1 i rapporten og opfølgningsrapporterneherefter, hvor det bl.a. blev oplyst at en ansøgning om linoleumsgulve indgik i priorite-ringen for 2004-2007. I min rapport havde jeg bl.a. bemærket at asfaltbelægningenfremtræder uskøn og utidssvarende.
Under inspektionen spurgte talsmanden hvornår der ville komme nye linoleumsgulve iarresthuset.
Arresthuset oplyste at man endnu ikke er færdige med arbejdet.
Jeg beder om oplysninger om hvor langt arresthuset nu er kommet med udskiftning afgulvene.
Jeg beder endvidere om underretning når arbejdet med gulvbelægningen er færdigt.
I mellemtiden beder jeg – også henset til den tid der nu er gået siden min sidste in-spektion uden at gulvbelægningen er udskiftet – om en tidsplan for arbejdet.
22/69
Gårdtursarealet indgik i pkt. 2.3.6 i rapporten om inspektionen i 2003 og opfølgningenherpå. Selv om det indgik at gårdtursarealet er fredet, bemærkede jeg bl.a. at stråle-gårdskonstruktionen forekommer utidssvarende og uhensigtsmæssig. Dette skulle sesud fra hensynet til de indsattes muligheder for gårdtur, også i fællesskab. I pkt. 3.3indgik det således at de bygningsmæssige forhold førte til hindringer for fællesskabblandt de indsatte i forbindelse med gårdtur.
Der er siden inspektionen i 2003 foretaget nogle ændringer af gårdtursarealet. Hveranden mur er nedlagt så der er færre, men større gårde.Talsmanden rejste spørgsmål om gårdtursarealet. Ingen af de tre øvrige ovennævntesamtaler med indsatte handlede om gårdtursarealet.
Talsmanden bemærkede at der kun er mulighed for gårdtur i strålegården. Der er så-ledes ikke mulighed for gårdtur uden for strålegården i de andre gårde i arresthuset.
Ledelsen oplyste at nogle (få) indsatte der ikke kan have gårdtur sammen med deøvrige indsatte, har gårdtur med ledsagelse af en fængselsfunktionær uden for stråle-gården. Jeg forstår at de andre gårde i arresthuset ikke er tilstrækkeligt sikrede.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
Før inspektionen bad jeg arresthuset oplyse om eventuelle ændringer i de bygnings-mæssige og andre forhold siden sidste inspektion og/eller eventuelle (igangværende)projekter eller planer herom – ud over den ændring af gårdtursarealet der er sket si-den sidste inspektion. Endvidere bad jeg arresthuset om oplysninger om vedligehol-delsesstandarden, herunder inventarets standard.
I rapporten om den tidligere inspektion indgik bl.a. spørgsmål om el-installationer mv.I brev af 24. februar 2011 sendte arresthuset nogle skitser over arresthuset. Om æn-dringer i de bygningsmæssige forhold oplyste arresthuset følgende:
”Der er som nævnt i rapporten fra sidste inspektion foretaget ændringer af gård-tursarealet.
Derudover er el-installationerne på cellerne blevet renoveret.Der er nu opsat nye stikkontakter, og hver celle har sin egen el-gruppe.
23/69
Vi har netop taget et nyt kontor i brug i stueetagen i vestfløjen, så der nu er 2 be-tjentkontorer på denne etage.
Vi er aktuelt i gang med en større renovering af husets kloakker og faldstammer.Der er skiftet eller renoveret en betydelig del af de udvendige kloakker, og de fle-ste faldstammer, i den del af arresten der er bygget omkring 1943, er blevet ud-skiftet med nye.
Det medfører, at håndvaske m.v. udskiftes i cellerne og der monteres nye spejleder limes på væggen af sikkerhedsmæssige grunde.
Arbejdstilsynet har givet arresten påbud om at sikre bedre adgangsveje til sik-ringscellen. I den anledning er det nu planlagt at etablere en elevator i enden afvestfløjen.
Der er indhentet tilbud på projektet. Nu afventer arkitektens arbejde og kommu-nens godkendelse.”
Arresthuset oplyste under inspektionen at renovering af kloakker siden november2010 har givet nogle gener for de indsatte i cellerne. De indsatte havde ikke klagetover dette, og man var fra arresthusets side glad for den forståelse de indsatte havdevist i denne forbindelse.
Arresthuset oplyste også at køkkenet siden sidste inspektionen var blevet bygget om.
For så vidt angår det oplyste om byggeprojektet med en elevator henviser jeg til pkt.3.1 ovenfor.
Den generelle vedligeholdelsesstandard
Som nævnt bad jeg i forbindelse med varslingen af inspektionen også arresthuset omat oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventarets stand, var.
Arresthuset oplyste under inspektionen at bygningerne og noget af inventaret er ned-slidt, og at man mangler økonomiske ressourcer.
Under inspektionen så jeg nogle enkelte celler i arresthuset.
24/69
Jeg går ud fra at arresthuset løbende er opmærksom på celleinventarets og bygnin-gens stand. Jeg henviser til mine øvrige bemærkninger i denne rapport.
Under inspektionen havde jeg som nævnt – ud over med talsmanden – samtaler medtre indsatte. Samtalerne vedrørte både generelle forhold i arresthuset og de indsattesegne sager mv.
Talsmanden havde forud for samtalen under inspektionen læst den endelige rapportom inspektionen i 2003.
Nedenfor følger en gennemgang af nogle af de emner som jeg drøftede med talsman-den og de indsatte.
Talsmanden oplyste under inspektionen at han havde bedt om at der blev afholdttalsmandsmøde i december 2010. Først i starten af marts 2011 var der talsmandsmø-de i arresthuset.
Under inspektionen pegede jeg på betydningen af en formaliseret talsmandsordningmed faste talsmandsmøder, dagsorden og referat samt systematisk opfølgning på despørgsmål der rejses under møderne.
Ledelsen oplyste under inspektionen at der er talsmandsmøde cirka 1 gang hver 3.måned. Ledelsen oplyste endvidere at forskellige forhold i arresthuset kan drøftes lø-bende i forbindelse med den daglige kontakt og efter anmodningsseddel til ledelsen.
Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland oplyste under inspektionen at det i denkommende husorden for Arresthuset i Aalborg ville komme til at fremgå at der er tals-mandsmøde hver 2. måned. Dette og øvrige forhold om talsmandsordningen er ned-fældet i husordenen.
Ledelsen oplyste i øvrigt at der skrives referat af møderne, og husordenen inddragerspørgsmål om dagsorden mv.
Jeg har noteret mig det oplyste og foretager mig ikke mere på dette punkt.
25/69
Toiletter
Flydende håndsæbe og papirhåndklæder
Talsmanden gjorde – på baggrund af inspektionsrapporten fra 2003 – under inspekti-onen den 16. marts 2011 opmærksom på at der ikke er flydende håndsæbe og papir-håndklæder på toiletterne i arresthuset.
I rapporten om inspektionen i 2003 indgik det i pkt. 2.3.1 at der dengang ikke var op-sat beholdere med flydende sæbe og papirhåndklæder på toiletterne.Jeg har i mine inspektioner ofte inddraget en henstilling fra Direktoratet for Kriminal-forsorgen til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at (det indgår i overvejelsernei forbindelse med planlægningen af den fremtidige ressourceanvendelse at) udskiftehåndsæbe og håndklæder med henholdsvis flydende håndsæbe og engangshånd-klæder eller håndklæderuller.
Under rundgangen så jeg bl.a. at der på et toilet ikke var engangshåndklæder ellerhåndklæderulle, ligesom der ikke var sæbe på toilettet ved et af besøgsrummene. Vedi hvert fald én håndvask så jeg at der kun var et stykke håndsæbe (og ikke flydendehåndsæbe). Nogle steder er der elektrisk håndtørrer.
Under rundgangen i arresthuset og det afsluttende møde med ledelsen henstillede jeg– på baggrund af direktoratets tilkendegivelse herom – til ledelsen at der skal væreflydende håndsæbe og papirhåndklæder eller f.eks. varmluftsblæser på alle toiletter iarresthuset.
Endvidere gjorde jeg ledelsen opmærksom på at en enkelt varmluftsblæser umiddel-bart ikke fungerede.
I brev af 31. marts 2011 oplyste Arresthuset i Aalborg at arresthuset sikrer sig at derer funktionsdygtige elektriske håndtørrere på alle de indsattes toiletter, eller at der op-hænges engangshåndklæder (i papir). Arresthuset ville endvidere installere sæbeau-tomater med flydende håndsæbe på alle de indsattes toiletter.
Jeg går ud fra at det ovennævnte nu er sket og således at min ovennævnte henstillingunder inspektionen er blevet fulgt.
Jeg går i forlængelse heraf ud fra at arresthuset med jævne mellemrum holder øjemed at der er flydende håndsæbe og engangshåndklæder/varmluftblæser på samtligetoiletter i arresthuset.
26/69
Talsmanden oplyste at toiletterne er gamle og nedslidte, og at de er svære at gøreordentligt rene.
Under min rundgang så jeg toiletterne, og jeg er enig i at hvert fald nogle af toiletterneikke er i god stand.
Tilsvarende gælder for et badeværelse med brusebad som jeg besigtigede under in-spektionen.
F.eks. er en håndvask i badeværelset på gangen monteret i knæhøjde. Samme hånd-vask var i øvrigt beskidt og/eller rustplettet.
Arresthusets ledelse udtrykte enighed i det ovennævnte.
Samme dag drøftede jeg spørgsmålet med ledelsen i arresthuset. Ud over at spørgs-målet beror på om at der er økonomi til at forbedre toiletterne, oplyste arresthusetsledelse at der skal ansøges om tilladelse til ombygninger mv. hos Kulturarvsstyrelsenfordi arresthuset er en fredet bygning.
Jeg går ud fra at håndvasken i knæhøjde på et baderum er en såkaldt rengørings-vask, der ikke bliver brugt af de indsatte til at vaske sig ved, børste tænder mv.
Jeg beder arresthuset oplyse hvad man efter inspektionen den 16. marts 2011 harforetaget eller vil foretage sig, herunder i forhold til at ansøge Kulturarvsstyrelsen omtilladelse til ombygning med henblik på en forbedring af toilet- og badeforholdene forde indsatte.
Talsmanden oplyste at kondirummet ofte trænger til rengøring. Talsmanden oplysteendvidere at indsatte ikke kan få lov til – under træningen – at gå på toilettet som lig-ger cirka 15 meter fra kondirummet. Det blev forklaret at hvis en indsat vil på toilettetunder træningen på 45 minutter, så stopper træningen for begge indsatte i kondirum-met. Talsmanden nævnte også at der ikke er nogen kaldeknap i kondirummet.
Jeg viderebragte under inspektionen bemærkningerne om rengøring til ledelsen, ogjeg går ud fra at man vil være opmærksom på dette.
27/69
Ledelsen oplyste at det ikke forholder sig som beskrevet af talsmanden. Ledelsen op-lyste således at der er en kaldeknap i lokalet. Endvidere oplyste ledelsen at de indsat-te har lov til at gå på toilettet under træningen, og at begge indsatte efter toiletbesøgkan træne videre i kondirummet.
Jeg besigtigede kondirummet under inspektionen den 16. marts 2011.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
Talsmanden oplyste at der er omkring 25 tv-kanaler i arresthuset, men at nogle indsat-te ønsker arabiske tv-kanaler.
Ledelsen oplyste at arresthuset har en aftale med den lokale antenneforening om le-vering af den store tv-pakke, og at pakken også omfatter arabiske tv-kanaler.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Talsmanden udtrykte utilfredshed med at der ikke er køleskab på cellerne.
I min rapport om inspektionen af arresthuset i 2003 skrev jeg herom følgende i pkt.6.4:
”De indsatte har ikke køleskab i cellerne, og der er heller ikke noget fælles køle-skab. De indsatte har i stedet en køletaske i cellen. Køletasken er standardudstyri cellerne. De indsatte kan få skiftet deres køleelementer morgen og aften i forbin-delse med at gangmanden bringer mad rundt. Opslag herom findes på afdelin-gernes opslagstavler. Det er arresthusets opfattelse at de indsatte er tilfredsemed ordningen, og at denne også fungerer tilfredsstillende om sommeren. Ledel-sen oplyste at de indsatte ikke siden 1997 havde udtrykt ønske om køleskabe.Ledelsen oplyste at brandmyndighederne ville modsætte sig at der blev stillet kø-leskabe på gangene, og at der formentlig ville opstå problemer mellem de indsat-te på grund af stjålne madvarer.
Jeg har noteret mig oplysningen om at de indsatte ikke siden 1997 har udtryktønske om køleskabe, og at de indsatte er tilfredse med ordningen med køleta-
28/69
sker. Herefter og under hensyn til at ingen af de indsatte jeg talte med under in-spektionen, bragte spørgsmålet om køleskabe op, foretager jeg ikke videre ved-rørende dette spørgsmål.
Jeg går ud fra at arresthuset vil tage spørgsmålet om anskaffelse af køleskabe optil fornyet overvejelse hvis de indsatte fremsætter ønske herom. Jeg bemærkerherved at jeg fra inspektioner af andre arresthuse hvor fælles køleskabe er opstil-let, er bekendt med at tyveri af madvarer fra køleskabene ikke udgør noget alvor-ligt problem.”
Under inspektionen så jeg at der ikke er køleskab på fællesarealerne.
De indsatte har fortsat køletasker med udskiftelige køleelementer på cellerne.
Talsmanden bemærkede over for mig at han er bekendt med at arresthuset har fået ettilbud på indkøb af køleskabe, og at der er omkring 60.000 kr. på tv-kontoen. Direkto-ratet for Kriminalforsorgen vil ikke tillade at disse penge bruges til indkøb af køleska-be. Det skyldes ifølge arresthuset at køleskabe er celleinventar.
Arresthuset oplyste at arresthuset for tiden ikke har økonomiske midler til at indkøbekøleskabe til cellerne, og direktoratet har ikke bevilget midler hertil.
Jeg oplyste over for ledelsen under inspektionen at der måtte være tale om ingen ellermeget få arresthuse der aktuelt ikke har køleskab enten i cellerne eller på fællesarea-lerne.
Jeg anbefalede under inspektionen at arresthuset arbejdede på at finde en løsningvedrørende de indsattes adgang til køleskab. Jeg henviste herved til rapporten ominspektionen i 2003.
Jeg beder arresthuset oplyse mig om udfaldet af arresthusets overvejelser for at findeen løsning vedrørende de indsattes adgang til køleskab.
På min forespørgsel oplyste talsmanden at der på inspektionstidspunktet cirka var 1/3(dvs. omkring 20) udenlandske indsatte i arresthuset.
29/69
I rapporten om inspektionen i 2003 indgik det i pkt. 5 at der dengang var 10-20 uden-landske indsatte, fordelt på 5-6 nationaliteter, i arresthuset.
Ledelsen oplyste at der på inspektionstidspunktet var 3 udlændinge som ikke talte ogforstod dansk.
I pkt. 6.12 i rapporten og opfølgningen derpå om inspektionen af arresthuset i 2003indgik det at husordenen ikke fandtes på andre sprog. Jeg henviser også til rapportenom min inspektion af Arresthuset i Sønderborg.
Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland oplyste under inspektionen den 16. marts2011 at husordenen for Arresthuset i Aalborg, jf. pkt. 1 ovenfor, kommer til at foreliggepå engelsk for udlændinge som ikke forstår dansk.
Arrestinspektøren har telefonisk den 9. juni 2011 oplyst over for en af mine medarbej-dere at husordenen på engelsk er under udarbejdelse.
Jeg beder om underretning når husordenen foreligger på engelsk.
Folketingets Ombudsmand rejste i forbindelse med inspektion den 6. maj 2009 afStatsfængslet i Nyborg en generel sag om oversættelse mv. for udenlandske indsatte.Baggrunden herfor var bl.a. at der i Statsfængslet i Nyborg er et større antal udlæn-dinge.
Nogle af de problemstillinger der blev rejst i forbindelse med inspektionen af Stats-fængslet i Nyborg, kan gøre sig gældende for alle kriminalforsorgens institutioner hvorder er udlændinge der ikke forstår dansk. Som nævnt var der på inspektionstidspunk-tet 3 udlændinge i Arresthuset i Aalborg som ikke talte og forstod dansk.
I brev af 22. juni 2009 blev Direktoratet for Kriminalforsorgen bedt om en udtalelse.Det indgik i brevet at jeg under inspektionen den 6. maj 2009 havde en samtale meden indsat om nogle sprogproblemer den pågældende havde oplevet i forbindelse meden sag om disciplinærstraf i Statsfængslet i Nyborg.
30/69
I brevet af 22. juni 2009 blev det umiddelbart lagt til grund at en stor del af de ansatte iStatsfængslet i Nyborg kan tale engelsk i et omfang der giver dem mulighed for at givei hvert fald en mundtlig oversættelse fra dansk til engelsk i mindre komplicerede sa-ger.
I brevet blev der også henvist til at myndighederne har en forpligtelse til at sikre sig atde bliver forstået af udenlandske indsatte som ikke forstår dansk. Der blev i den for-bindelse henvist til sagen i Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, s. 240 f,med omtale af bl.a. vejledningen til forvaltningsloven pkt. 32 f og til de EuropæiskeFængselsregler, der også omtaler spørgsmålet.
Om generelt informationsmateriale for udenlandske indsatte oplyste direktoratet føl-gende i brev af 22. oktober 2009:
”Generelt vedrørende information om gældende regler til udenlandske indsattekan det oplyses, at de to informationsfoldere ’Information om anholdelse og vare-tægtsfængsling’ samt ’Information om afsoning af fængselsstraf’ er oversat til 23fremmedsprog. Folderne er lagt ud på Kriminalforsorgens hjemmeside med hen-blik på at institutionerne printer dem ud til de indsatte.
Der er derudover udarbejdet en særlig vejledning for udvisningsdømte, som fin-des på Kriminalforsorgens intranet og er oversat til 6 fremmedsprog. Denne vej-ledning er udarbejdet med henblik på udlevering til de udvisningsdømte indsatte.”
I pkt. 73 i Torturkomitéens rapport om besøget i februar 2008 i bl.a. Statsfængslet iNyborg indgik det bl.a. at nye indsatte modtager information på et sprog som de for-står.
På baggrund af ovennævnte høring af 22. juni 2009 oplyste direktoratet bl.a. følgendei brev af 22. oktober 2009:
”Den praksis, der er gældende for de (…) udenlandske indsatte er beskrevet i cir-kulæreskrivelse nr. 11671 af 27. november 1992 om anvendelse af tolk. Heraffremgår følgende:
Det er anstaltens/arresthusets opgave i det enkelte tilfælde at sikre sig, at denindsatte forstår, hvad der foregår. Anstalten/Arresthuset vurderer, om det er nød-vendigt at tilkalde tolk, eller om kommunikation kan ske på anden måde, for ek-sempel ved at anvende et andet sprog end indsattes modersmål. Anvendelse af
31/69
tolk vil efter en konkret vurdering navnlig kunne være nødvendig ved indsættel-sen og i tilfælde, hvor den indsatte efter reglerne skal have adgang til at udtalesig, inden afgørelsen træffes, fx ved anvendelse af disciplinærstraf, anbringelse ienrum, overførsel fra åben til lukket institution og i forbindelse med frakendelse afudgangstilladelse. Herudover bør det særligt overvejes, om tolkebistand — even-tuelt efterfølgende — er nødvendig i tilfælde, hvor der er foretaget indgreb overfor indsatte/varetægtsarrestanter, som har karakter af tvangsindgreb, fx i forbin-delse med visitation, anbringelse i sikringscelle, ved anvendelse af håndjern og iforbindelse med magtanvendelse i øvrigt. Endvidere kan der være særlig anled-ning til at overveje, om tolkebistand er nødvendig i forbindelse med lægelig vur-dering og behandling af indsatte/varetægtsarrestanter. Hvis der er benyttet andetsprog end dansk, skal notater, forhørsrapporter mv., som udfærdiges i forbindel-se med afgørelsen, angive, hvilket sprog der er anvendt og hvilken tolkebistand,der eventuelt er benyttet. Det bemærkes, at tolkebistand i øvrigt kan være på-krævet for at opfylde forvaltningslovens regler om vejledning, begrundelse ellerlignende. Medindsatte kan eventuelt benyttes som tolk, såfremt den indsatte erindforstået hermed.”
Direktoratet oplyste endvidere i brevet af 22. oktober 2009 om praksis i Statsfængslet iNyborg som jeg ikke har gengivet her.
I brev af 11. januar 2010 fra ombudsmanden til direktoratet blev det bemærket at cir-kulæret (fra 1992) umiddelbart måtte læses sådan at det vedrører tolkebistand i formaf mundtlig oversættelse. En forståelse af at der i et mindre omfang sker skriftlig over-sættelse, blev fremhævet af ombudsmanden. Således afventedes udfaldet af direkto-ratets yderligere igangsatte generelle overvejelser vedrørende indsattes adgang tileventuelt også at få skriftlig oversættelse af f.eks. breve og konkrete afgørelser – og iden forbindelse om behovet for revidering af cirkulæreskrivelsen fra 1992 om anven-delse af tolk.
Den 23. december 2010 afgav direktoratet en udtalelse til ombudsmanden. I brevetorienterede direktoratet om at direktoratet havde udstedt cirkulæreskrivelse nr. 106 af22. december 2010 om tolkning (Til Kriminalforsorgens anstalter, arresthuse og pen-sioner). Cirkulæreskrivelsen ophævede cirkulæreskrivelse nr. 11671 af 27. november1992 om anvendelse af tolk.
Direktoratet havde til brug for sine overvejelser indhentet udtalelser fra Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration samt Rigspolitiet.
32/69
Direktoratet redegjorde i udtalelsen af 23. december 2010 for sin opfattelse af reglernepå området. I udtalelsen henviste direktoratet til cirkulæreskrivelsen af 22. december2010 og bemærkede at den nye cirkulæreskrivelse i et vist omfang svarer til den hidtilgældende fra 1992. Direktoratet bemærkede endvidere at cirkulæreskrivelsen af 22.december 2010 dog har et bredere anvendelsesområde, og at skrivelsen udtrykkeligtregulerer både mundtlig og skriftlig tolkning (oversættelse).
Af cirkulæreskrivelsen fremgår således bl.a. følgende om – hel eller delvis – skriftligoversættelse af en afgørelse mv. til indsattes modersmål eller eventuelt et andet sprogsom den pågældende forstår:
”Afgørelser m.v., der meddeles skriftligt, affattes som udgangspunkt på dansk.Det er imidlertid også i disse tilfælde institutionens opgave at sikre sig, at denindsatte udlænding forstår afgørelsen. Den skriftligt meddelte afgørelse skal der-for i fornødent omfang ledsages af en mundtlig forklaring af afgørelsens indhold,herunder vejledning om klageadgang. Den mundtlige kommunikation sker påsamme måde som angivet ovenfor.
…
Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den indsatte – selv om afgørelsen mundt-ligt er forklaret som anført foran – kan have et berettiget krav på at få en afgørel-se eller centrale dele heraf skriftligt oversat til indsattes modersmål eller eventueltet andet sprog. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor det skønnes af væsentlig be-tydning for den indsatte, at denne kan fremvise dokumentation for et givent for-hold over for hjemlandet eller andre udenlandske myndigheder. Såfremt instituti-onen ikke selv kan forestå den skriftlige oversættelse, kan dette ske ved at benyt-te en tolk. Institutionen afholder i disse tilfælde udgiften til eventuel skriftlig tolke-eller oversættelsesbistand.”
I brev af 3. februar 2011 til direktoratet blev det bemærket at ombudsmanden havdeantaget at direktoratets generelle overvejelser, i højere grad end det havde vist sig atvære tilfældet, også vedrørte spørgsmålet om hel eller delvis skriftlig oversættelse afkonkrete afgørelser og lignende i kriminalforsorgens institutioner. Det blev noteret atcirkulæreskrivelsen af 22. december 2010 udtrykkeligt regulerer både mundtlig ogskriftlig tolkning. I forlængelse heraf blev det noteret at der efter direktoratets opfattel-se, som den nu kommer til udtryk generelt i cirkulæreskrivelsen af 22. december 2010,ville kunne forekomme tilfælde hvor den indsatte – selv om afgørelsen mundtligt erforklaret – kan have et berettiget krav på at få en afgørelse eller centrale dele heraf
33/69
skriftligt oversat til indsattes modersmål eller eventuelt et andet sprog. Som eksempelherpå henvises der til at dette ”f.eks. kan være tilfældet hvor det skønnes af væsentligbetydning for den indsatte, at denne kan fremvise dokumentation for et givent forholdover for hjemlandet eller andre udenlandske myndigheder.”
I brev af 3. februar 2011 indgik det at cirkulæreskrivelsen ikke er udtømmende, og atder således kan være andre tilfælde hvor myndighederne bør eller skal udarbejde en,hel eller delvis, skriftlig oversættelse af en afgørelse eller lignende til et sprog som denindsatte forstår. Herefter blev det besluttet ikke at gøre mere i sagen. Følgende frem-går af ombudsmandens afsluttende brev i sagen til direktoratet:
”Om der kan være behov for skriftlig oversættelse i andre tilfælde end dem dermåtte være omfattet af cirkulæreskrivelsen, har jeg med dette brev ikke taget en-deligt stilling til. Problemstillingen giver mig imidlertid anledning til generelt at be-mærke at udenlandske indsatte i f.eks. et dansk fængsel efter min opfattelse kanbefinde sig i en situation der ikke er fuldt ud sammenlignelig med den situationder kan foreligge i forbindelse med bistand til forståelsen af en sag om opholdstil-ladelse eller lignende på udlændingeområdet. Hertil kommer at der på straffuld-byrdelsesområdet kan forekomme afgørelser der efter omstændighederne måanses for at være straflignende.
I lyset heraf vil jeg fremover ved klagesagsbehandling og ved inspektionerne ikriminalforsorgens institutioner være opmærksom på tilfælde hvor der eventuelt –udover cirkulæreskrivelsen af 22. december 2010 – måtte være et behov for, heleller delvis, skriftlig oversættelse af en afgørelse eller lignende til et sprog somden indsatte forstår.”
Herefter blev den generelle sag om oversættelse mv. afsluttet. I slutningen af udtalel-sen blev det bemærket at der kan være tilfælde hvor myndighederne bør eller skal ud-arbejde en hel eller delvis skriftlig oversættelse af en afgørelse eller lignende til etsprog som den indsatte forstår, og at spørgsmålet giver anledning til nogen retlig tvivl.
Jeg henviser til det ovenfor anførte i den generelle sag om oversættelse mv. i kriminal-forsorgens institutioner som også kan blive relevant i Arresthuset i Aalborg, hvor 3 udaf 20 udenlandske indsatte efter det oplyste ikke forstod dansk.
34/69
Som det fremgår af pkt. 2.4 ovenfor, gælder det efter § 58, stk. 1, i straffuldbyrdelses-loven og § 77, stk. 1, i varetægtsbekendtgørelsen at de indsatte skal have mulighedfor at holde sig orienteret ved bl.a. avislæsning. Efter stk. 3 i begge de nævnte be-stemmelser bør udenlandske indsatte så vidt muligt have adgang til aviser mv. på de-res eget sprog.
For så vidt angår adgangen til udenlandske aviser, er det i pkt. 196 i varetægtsvejled-ningen (vejledning nr. 46 af 30. maj 2011 om bekendtgørelse om ophold i varetægt)anført at der – afhængigt af andelen af udenlandske indsatte – bør være 1 til 2 uden-landske nyhedsformidlende aviser gratis til rådighed for de indsatte. Arresthuset vilkunne opfylde forpligtelsen ved at udskrive aviser (eller dele heraf) fra internettet.
Spørgsmålet om de udenlandske indsattes adgang til aviser blev ikke nærmere berørtunder inspektionen.
Af husordenen fremgår det at der er adgang til udenlandske aviser via biblioteksord-ningen og udskrifter fra internettet.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
Udenlandske indsattes kontakt til hjemlandets repræsentationer
Som det fremgår ovenfor under indledningen til pkt. 4.6, var der på inspektionstids-punktet tre udlændinge som ikke taler og forstår dansk. Jeg er ikke bekendt med omdisse udlændinge var i en situation hvor de havde behov for kontakt til deres hjem-land.
Følgende fremgår af § 51 i straffuldbyrdelsesloven:
”§51. En indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighedog så vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives tilla-delse til besøg i videre omfang end nævnt i 1. pkt.Stk. 2. En indsat har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret til at modtagebesøg af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende somforsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en ver-serende straffesag. Det samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efterretsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentligeforsvarere.
35/69
Stk. 3. En udenlandsk indsat har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret tilsamtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.”
En tilsvarende bestemmelse som § 51, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven findes i vare-tægtsbekendtgørelsens § 40, stk. 3.
Husordenens afsnit om besøg omtaler ikke retten i § 51, stk. 3, for udenlandske ind-satte til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.
Jeg foreslår at straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 3, om udenlandske indsattes ret tilbesøg – ud over de almindelige tidsmæssige rammer i stk. 1 (ét ugentligt besøg afmindst én times varighed) – skrives ind i husordenen for Arresthuset i Aalborg.
Flere af de indsatte som jeg talte med, ønskede at klage til mig over den købmands-forretning som leverer varer til arresthuset.
Det blev anført at varerne er dyre. Som eksempel oplyste flere indsatte om prisen på1,5 liter sodavand, og at man ikke får returpant for flasken.
Ledelsen i arresthuset oplyste at der ikke ved indkøb af sodavand betales for panten,og at man derfor ikke får returpant.
Arresthusets ledelse oplyste endvidere at købmanden ikke har kontakt til et alminde-ligt supermarked, men en større kiosk. Ledelsen har forgæves forsøgt at etablere kon-takt til et supermarked.
Priserne i arresthuset er efter det oplyste de samme som i kiosken uden for arresthu-set.
Det blev endvidere anført af de indsatte at varernes sidste salgsdato ofte er tæt på atvære overskredet, og at nogle varer (f.eks. frugt) ofte er for gamle.
I forlængelse af inspektionen sendte jeg i brev af 22. marts 2011 sagen til videre be-handling hos Arresthusinspektøren for Midt- og Nordjylland. Jeg bad om at blive un-derrettet i sagen.
36/69
Den 25. marts 2011 fik jeg i brev af 23. marts 2011 svar fra arrestinspektøren. Føl-gende fremgik bl.a. af svaret:
”(…) arresthusets oplysninger om, at købmanden afviser, at hun leverer varer,der er for gamle eller tæt på udløbsdatoen. Jeg har på det foreliggende grundlagikke fundet anledning til at antage, at købmanden med vilje leverer varer, der erfor gamle eller er for tæt på udløbsdatoen til, at de kan anvendes.
Dog har jeg ikke fundet at kunne udelukke, at der i enkeltstående tilfælde kanvære leveret varer, der ikke er helt friske eller som ikke kan anvendes frem til denpåstemplede udløbsdato eftersom det forekommer i alle dagligvarebutikker. Dettehar jeg antaget, at De er bekendt med.
Jeg skal opfordre Dem til at henvende Dem til arresthusets personale, såfremt atDe fremover konstaterer forekomster af ’for gamle’ varer. Derved får arresthusetmulighed for at drøfte reklamationerne med købmanden og får bedre mulighedfor at sikre sig, at der til enhver tid bliver leveret varer af en kvalitet og holdbar-hed, som hvis de indsatte skulle handle i en almindelig dagligvarebutik.
For så vidt angår Deres klage over, at priserne er for høje kan jeg henholde migtil arresthusets oplysninger om, at Købmanden tager de samme priser som i sinbutik og at man i øvrigt forgæves har forsøgt, at skaffe lavprisleverandører til ar-resthuset.”
Jeg har noteret mig det oplyste og foretager mig ikke mere på dette punkt.
Celledørsåbning og personalets tone
Celledørsåbning
Talsmanden oplyste at personalet aldrig banker på når de skal ind på en celle. Detblev forklaret at de indsatte oplever at nogle fængselsfunktionærer er ”lidt hårde mednøglen”.
Under inspektionen oplyste jeg over for ledelsen i arresthuset at det er min opfattelseat personalet normalt skal banke på celledøren før de låser celledøren op.
Arresthusets ledelse er enig i min opfattelse og ville være opmærksomme på dettespørgsmål.
37/69
Direktoratet for Kriminalforsorgen har også tidligere erklæret sig enig i dette.
Jeg henviser til det ovennævnte og foretager mig ikke mere på dette punkt.
Talsmanden oplyste at personalets tone indimellem kan være lidt hård, og at nogle affængselsfunktionærerne kan være ”lidt racistiske”.
Under inspektionen drøftede jeg en konkret klage over personalets tone og temaetgenerelt med ledelsen i arresthuset.
Arresthuset var enig med mig i at en episode med visse nærmere beskrevne udtalel-ser – hvis den var forløbet som den indsatte beskrev den – er helt uacceptabel. Dasagen ikke var konkretiseret yderligere, kunne jeg ikke umiddelbart gøre mere for denindsatte som havde klaget til mig.
Folketingets Ombudsmand er National Forebyggelsesmekanisme efter at ombuds-manden blev tildelt opgaven i forbindelse med Danmarks ratifikation af tillægsprotokol-len til FN’s torturkonvention OPCAT (Optional Protocol to the Convention against Tor-ture and other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment). OPCAT-protokollen omfatter grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, jf. hervedogså artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Der er udgivet en årsrapport om OPCAT’s virksomhed for 2009. Følgende indgår:
”Personalet der står for (…) bevogtningen, har pligt til at vise de indsatte respektbåde i sprog og handling. Den frihedsberøvede skal tiltales og omtales uden atder er tale om overfusning, men må samtidig affinde sig med at tonen beroendepå situationen kan være kontant, bydende og grovere end almindelig høflighedtilsiger.”
Sager hvor indsatte oplever at være blevet udsat for racistiske udtalelser mv., er gene-relt svære at undersøge hvis forholdene ikke konkretiseres. Indsatte har mulighed forat klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i sådanne sager. Herefter kan der ogsåklages til Folketingets Ombudsmand.
Jeg henviser til det ovennævnte og foretager mig ikke videre på dette punkt.
38/69
Talsmanden oplyste at der indimellem kan gå op til 30-45 minutter fra en indsat derønsker at komme på toilet, bruger cellens kaldeknap, og til personalet kommer for atledsage den indsatte til toilettet.
Som eksempel oplyste talsmanden at der havde været en situation med ventetid på30 minutter kl. cirka 22.00. Talsmanden mente at fængselsfunktionærerne venter tilder er flere kald, eller at de ikke kommer med det samme fordi de ser tv i arbejdstiden.
Ledelsen oplyste at det normalt ikke er tilladt at se tv i arbejdstiden, og at personaletheller ikke har tid til det. Ledelsen oplyste endvidere at man ikke mener at der er deventetider som talsmanden oplyste om.
Der kan dog være andre opgaver i arresthuset at tage sig af, ligesom de fysiske for-hold med få toiletter kan være en del af forklaringen på ventetid hvis flere indsatte øn-sker at komme på toilettet samtidig.
I min rapport om inspektion af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel i 2009 skrevjeg bl.a. følgende:
”I Folketingets Ombudsmands rapport af 24. maj 2005 om inspektionen af arrest-afdelingen i 2004 blev spørgsmålet om den tid der går for besvarelse af kald frade indsatte, f.eks. i forbindelse med ønske om at komme på toilettet, behandlet.Spørgsmålet vedrørte også den tid der går fra den indsatte kalder på klokken, tilpersonalet kommer, efter benyttelse af toilet- og baderummene hvor indsatte erlåst inde under benyttelsen.
Ledelsen oplyste under inspektionen i 2004 at der undtagelsesvist kan gå op tilmaksimalt 15 minutter, og at ventetiden som regel skyldes at personalet er bun-det af andre opgaver.
Talsmanden oplyste under inspektionen den 27. oktober 2009 at det er normalt atman skal vente 20-30 minutter for at komme på toilettet, og det er sket at der ergået 1 time. Talsmanden oplyste også at der kan gå 20 minutter fra man bliverhentet igen på toilettet.
Nogle af de øvrige indsatte som jeg talte med under inspektionen, oplyste også atder kan gå meget lang tid i de ovennævnte situationer. En indsat oplyste at hanengang havde ventet 45 minutter.
39/69
Ledelsen oplyste under den aktuelle inspektion at det er korrekt at der kan gå optil 20 minutter.
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Van-ærende Behandling eller Straf (CPT) – herefter Torturkomitéen – besøgte Dan-mark fra den 11. til den 20. februar 2008 og aflagde bl.a. besøg i arrestafdelingeni Politigårdens Fængsel.
Efter artikel 3 i EMRK gælder det at ingen må underkastes tortur og ej hellerumenneskelig eller nedværdig behandling eller straf. Flere indsatte havde overfor Torturkomitéen i februar 2008 rejst spørgsmålet om ventetiden i forbindelsemed toiletbesøg.
Det indgår i pkt. 28 i torturkomitéens rapport – efter min læsning og oversættelsefra engelsk til dansk – at ventetiderne ved toiletkald havde ført til at nogle indsatteangiveligt havde været tvunget til at forrette deres nødtørft i plastikposer i celler-ne. Sådan en situation kunne – hvis det var sandt – efter komitéens opfattelseanses for at være nedværdigende behandling i EMRK artikel 3’s forstand.
Som det fremgår af citatet fra rapporten ovenfor, indgik det i komitéens rapport atindsatte angiveligt kunne risikere at vente op til 20 minutter før de kunne kommepå toilettet, især hvis flere indsatte ringede samtidig. Det indgik endvidere at dentypiske ventetid var mellem 2 og 10 minutter.
Komitéen anerkendte i rapportens pkt. 28 – også efter min læsning og oversæt-telse – at forsinkelser kan forekomme, især i tilfælde hvor der er tale om indsattesom har udvist truende eller voldelig adfærd og kræver særlige personalemæssi-ge sikkerhedsforanstaltninger. Hvis en sådan indsat kalder på fængselsbetjente-ne om natten, og sikkerhedshensyn tilsiger at 3 betjente er til stede, kan der gåmere end 10 minutter før den indsatte kommer på toilettet.
…
Jeg har noteret mig at Københavns Fængsler og Direktoratet for Kriminalforsor-gen er opmærksomme på problemet og til stadighed prioriterer opgaven med atbesvare toiletkald fra de indsatte.
40/69
I den forbindelse har jeg også noteret mig at det er opfattelsen hos ledelsen i Kø-benhavns Fængsler at toiletkald besvares inden for få minutter, og at det er sjæl-dent at der går op til 10 minutter.
At der i visse tilfælde kan gå mere end 10 minutter på grund af sikkerhedsmæs-sige forhold og andre forhold, som f.eks. flere samtidige opkald, har jeg ingenbemærkninger til.
Det er kritisabelt hvis der – i tilfælde hvor ingen særlige forhold gør sig gældende– kan gå mere end 20 minutter, og op til 30-45 minutter (som oplyst af talsman-den og en indsat som jeg talte med under inspektionen), fra en indsat ringer på,til personalet kommer til den indsatte for at ledsage ham/hende til toilettet. Omforholdene er således, har jeg ikke mulighed for at bekræfte eller afkræfte (…).”
I forlængelse af min inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 henviserjeg til det som jeg har anført ovenfor om EMRK artikel 3 og Torturkomitéens udtalel-ser.
Det er kritisabelt hvis der i Arresthuset i Aalborg – i tilfælde hvor ingen særlige forholdgør sig gældende – kan gå omkring 30 minutter (som oplyst af talsmanden og af flereindsatte som jeg talte med under inspektionen). Om forholdene er således som anførtaf de indsatte, har jeg ikke mulighed for at afklare nærmere, og på den baggrund fore-tager jeg mig herefter ikke mere på dette punkt.
Som nævnt i pkt. 1 bad jeg under inspektionen om de seneste 10 sager hvori Arrest-huset i Aalborg har truffet afgørelse om anbringelse i observationscelle forud for den9. februar 2011 (varslingstidspunktet).
Endvidere bad jeg om at låne sagsakterne i de seneste 10 sager om anbringelse isikringscelle, også forud for den 9. februar 2011.
Med brev af 17. marts 2011 sendte arresthuset 10 sager om anbringelse i observati-onscelle og 10 sager om sikringscelle. Der er ikke klaget til Direktoratet for Kriminal-forsorgen i nogen af sagerne.
I forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Aalborg har jeg modtaget Instruksom kompetence og bemyndigelse til Arresthusene i Midt- og Nordjylland, der er ud-
41/69
stedt af Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland i februar 2011. Jeg er fra min in-spektion af Arresthuset i Holstebro den 6. marts 2008 bekendt med de kompetence-regler der tidligere gjaldt for Arresthuset i Aalborg, og som har været gældende fornogle af de ovennævnte sager. De tidligere og nuværende regler er ens i forhold til dei denne rapport omhandlede sager. Endvidere har jeg fra inspektionen af Arresthuset iHolstebro et dokument om målsætninger for gennemgang af disciplinærsager mv. iarresthusene i det midt- og nordjyske område.
Sagerne om sikringscelle er gennemgået nedenfor under pkt. 5.1. Sagerne om obser-vationscelle er gennemgået nedenfor under pkt. 5.2.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået ind i en nærmerevurdering af beslutningen om anbringelserne i de enkelte tilfælde. Min gennemganghar været koncentreret om hvorvidt de procedureregler der gælder på de to områder,er blevet fulgt.
Sager om sikringscelleanbringelse
Indledning
De 10 anbringelser i sikringscelle fandt sted i perioden fra den 23. juni 2010 til den 13.december 2010, dvs. i en periode på ca. ½ år.
Rapporterne omfatter i alt 10 indsatte. 6 af de indsatte var varetægtsarrestanter og 4var afsonere.
I nogle af sagerne om anbringelse i sikringscelle er der tale om forudgående anbrin-gelse i observationscelle. Det kan således generelt forekomme at der er truffet beslut-ning om anbringelse i observationscelle, og at der efterfølgende bliver truffet en be-slutning om anbringelse i sikringscelle på grund af den indsattes adfærd under indsæt-telsen i observationscellen. Der kan også blive tale om at en sikringscelleanbringelsebliver afløst af en observationscelleanbringelse.
Der skete fiksering i 9 af de 10 tilfælde om anbringelse i sikringsscelle, jf. nærmerepkt. 5.1.8.
Anbringelse i sikringscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 66 og sikringsmid-delbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2010 om anvendelse af sik-
42/69
ringsmidler i fængsler og arresthuse, der trådte i kraft den 1. juli 2010). Denne be-kendtgørelse afløste bekendtgørelse nr. 67 af 14. januar 2010, der trådte i kraft den 1.februar 2010, og som finder anvendelse i 1 af de 10 sager. Sagen vedrører anbringel-se i sikringscelle den 23. juni 2010.
Til bekendtgørelsen knytter sig vejledning nr. 48 af 28. juni 2010, der afløste vejled-ning nr. 5 af 19. januar 2010 om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthu-se.
Straffuldbyrdelseslovens § 66 og bekendtgørelsen finder også anvendelse for vare-tægtsarrestanter, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og va-retægtsbekendtgørelsens § 91.
Betingelserne for at der kan ske anbringelse i sikringscelle, er angivet i straffuldbyr-delseslovens § 66. Anbringelse i sikringscelle, herunder tvangsfiksering ved anven-delse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, kan efter bestemmelsen i § 66,stk. 1, kun finde sted hvis det er nødvendigt for
--
at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand (nr. 1),eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse (nr. 2).
Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages hvis det efter ind-grebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebet må antages at forvol-de, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. § 66, stk. 2.
Anbringelserne skete i 8 tilfælde for at afværge truende vold eller overvinde voldsommodstand (nr. 1). I de 2 resterende tilfælde skete anbringelsen for at hindre selvmordeller anden selvbeskadigelse (nr. 2).
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal institutionen så hurtigt som muligt udarbejdeen rapport om anvendelse af sikringscelle, herunder tvangsfiksering. Rapporten skalbl.a. indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen.
Vejledningen om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse angiver ikkehvad begrundelsen skal indeholde. Det fremgår således ikke at begrundelsen skal
43/69
indeholde en henvisning til de retsregler som afgørelsen er truffet efter, og en angivel-se af hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for skønnet, samt en angivelseaf de faktiske omstændigheder der er lagt til grund for afgørelsen, sådan som det ertilfældet ved observationscelleanbringelse, jf. pkt. 5.2.4.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 19. januar 2011 i sagen om mininspektion den 10.-12. november 2008 af Statsfængslet i Vridsløselille oplyst at denudførlige beskrivelse af kravene til begrundelsens indhold i vejledningen om udeluk-kelse fra fællesskab formentlig er medtaget på grund af de særlige sagsbehandlings-regler der følger af forvaltningslovens § 9, stk. 4. Beskrivelsen sikrer opmærksomhedpå at der skal udfærdiges notat til sagen i sager om udelukkelse, og at dette notat skalopfylde kravene i forvaltningslovens § 24, også selv om den indsatte ikke har adgangtil aktindsigt i sagen efter forvaltningslovens § 9, stk. 4. Direktoratet har desuden udtaltat direktoratet ikke har fundet det nødvendigt at medtage en sådan udtrykkelig beskri-velse af begrundelseskravet i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler.
Rapport om anvendelse af sikringscelle skal ske ved elektronisk indrapportering i kli-entsystemet, jf. vejledningens pkt. 9. Den elektroniske rapport i klientsystemet om sik-ringscelle indeholder ikke et punkt med overskriften ”Begrundelse”, men punkter medoverskriften ”Beskrivelse af episoden” og ”Anbringelse påkrævet for at”.
Under sidstnævnte punkt er der i de 10 sager en henvisning til retsgrundlaget for an-bringelsen i det konkrete tilfælde.
Der er desuden i alle sagerne anført en begrundelse for anbringelsen i sikringscelle iform af en redegørelse for det faktiske hændelsesforløb forud for anbringelsen underpunktet "Beskrivelse af episoden".
I en sag (2010/551/00390-008) om anbringelse i sikringscelle den 5. august 2010 kl.15.30 er der henvisning til at den indsatte bl.a. er ”mærkelig, nærmest psykotisk”.Endvidere er det nævnt at den indsatte begyndte at pille i nogle store sår som hanhavde på kroppen. Endvidere fremgår det at han talte til væggen mv. Den indsatteblev anbragt i sikringscelle efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1, nr. 2, hvorefterder kan ske anbringelse for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Jeg går ved denne gennemgang af sagerne som nævnt ikke ind i en nærmere vurde-ring af selve beslutningen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde.
44/69
Dog giver ovennævnte sag mig anledning til at bemærke at ”Beskrivelse af episoden”– og således begrundelsen – for mig at se ikke indeholder oplysning om at den indsat-te i ovennævnte sag skønnedes at ville forsøge selvmord eller anden selvbeskadigel-se. Jeg beder på den baggrund om en udtalelse om sagen og går ud fra at der i udta-lelsen også tages stilling til om den indsatte i stedet for skulle have været behandletefter reglerne om anbringelse i observationscelle.
Jeg har – bortset fra min anmodning om oplysninger i ovennævnte sag – ingen be-mærkninger til begrundelserne i sagerne.
Med hensyn til begrundelse for beslutninger om fiksering i forbindelse med anbringel-se i sikringscelle henvises til pkt. 5.1.8. nedenfor.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 3, skal anbringelse i sikringscelle og tvangs-fiksering foretages så skånsomt som omstændighederne tillader.
Der blev anvendt magt over for den indsatte ved anbringelsen i sikringscelle i 9 tilfæl-de ud af de 10 sager som jeg har modtaget. Der var f.eks. tale om brug af håndleds-tryk, armsnoningsgreb, benlås og fastspænding af arme og/eller ben. I en sag blev derbrugt håndjern som den indsatte havde haft på under sin transport til Arresthuset iAalborg fra Statsfængslet i Vridsløselille.
Det er institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, der har kompetencen til attræffe beslutning om at anbringe en indsat i sikringscelle og herunder eventuelt fiksereden indsatte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1.
Også beslutning om ophør af sikringscelleanbringelse træffes af institutionens ledereller den der bemyndiges dertil, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer en bestemmelse frainstitutionens leder eller den der er bemyndiget dertil efter straffuldbyrdelseslovens §66, stk. 1, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær som er ansvarligfor det pågældende tjenesteområde, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. I sådanne tilfæl-de skal institutionens leder eller en anden kompetent person så hurtigt som muligt un-
45/69
derrettes om det passerede, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, sidste punkt. Rapportenskal indeholde oplysning om institutionens underretning efter denne bestemmelse, jf.bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt.
De lokale kompetenceregler skal være fastlagt udtrykkeligt i lokale regler, jf. pkt. 10 idirektoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern delegation ikriminalforsorgens institutioner. Det er institutionens leder, dvs. arrestinspektøren, derhar kompetencen til at fastsætte lokale regler.
I forbindelse med inspektionen modtog jeg som nævnt Instruks om kompetence ogbemyndigelse til Arresthusene i Midt- og Nordjylland fra februar 2011 som omfatterbåde anbringelse i sikringscelle og anbringelse i observationscelle. Som også nævnter jeg fra en inspektion af Arresthuset i Holstebro bekendt med de kompetencereglerder tidligere (før februar 2011 går jeg umiddelbart ud fra) gjaldt for bl.a. Arresthuset iAalborg, og som har været gældende for nogle af de sager som jeg har modtaget oggennemgået i denne rapport. Reglerne er ens.
Det fremgår med nogle stort set ensartede formuleringer af begge kompetencereglerat der i sager om anbringelse i sikringscelle gives bemyndigelse til at den tilstedevæ-rende funktionær som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde, kan træffebeslutning hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer en be-stemmelse fra en kompetent person.
I 7 af 10 tilfælde blev beslutningen om anbringelse i sikringscelle truffet af en fæng-selsbetjent. I de 3 øvrige tilfælde blev beslutningen truffet af en overvagtmester.
Som det vil fremgå straks nedenfor, er der i sager hvor afgørelsen om anbringelse isikringscelle er truffet af en fængselsbetjent, sket underretning.
Bortset fra i 1 tilfælde hvor der må være tale om en teknisk fejl i forbindelse med ud-fyldelse af skemaet, er underretning ofte sket omkring en halv time efter beslutningenom anbringelsen. Der gik således mellem 25 og 35 minutter efter anbringelserne den4. september 2010, 15. september 2010, 15. november 2010 og 4. december 2010 tilder skete underretning.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at underretning der sker mere end 15 minutterefter en sikringscelleanbringelse, efter en sproglig fortolkning af begrebet ”omgående”i det dagældende sikringscirkulære ikke var omfattet heraf medmindre der var konkre-te grunde til at underretning ikke kunne finde sted tidligere (Folketingets Ombuds-
46/69
mands beretning for 1995, s. 647). I et senere cirkulære der er videreført i sikrings-middelbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt., er ”omgående” ændret til ”så hurtigt sommuligt”. Grænsen for hvor sent der kan ske underretning, har dog efter min opfattelseikke rykket sig afgørende ved denne ændring.
Det fremgår ikke af rapporterne i de ovennævnte tilfælde hvor underretning skete mel-lem 25 og 35 minutter efter anbringelsen, at der var konkrete grunde til at underretningikke skete på et tidligere tidspunkt.
Jeg har ikke fundet grundlag for at afklare om der i de enkelte sager var konkretegrunde til at underretning ikke skete inden for 15 minutter, men bemærker kun gene-relt at der – hvis der er sådanne konkrete grunde – efter min opfattelse bør gøres no-tat om disse grunde.
Det fremgår af sagerne at beslutning om fiksering i 9 tilfælde blev truffet af den sam-me som traf beslutningen om anbringelse i sikringscelle. I en enkelt sag (om en an-bringelse den 19. november 2010) er feltet ”Afgørelse truffet af: under overskriften”Fiksering ved anbringelsen” ikke udfyldt.
Jeg har ikke fundet grundlag for at afklare baggrunden for at feltet i én sag ikke varudfyldt, idet jeg går ud fra at der er tale om en enkeltstående fejl. Jeg går ud fra at deti sagen var den samme person som traf beslutning om anbringelsen, som også trafbeslutning om fiksering ved anbringelsen.
Feltet til oplysning om hvem der traf beslutningen om ophør af anbringelsen, er udfyldti 8 af 10 sager med oplysninger om for- og efternavn, men uden stillingsbetegnelse.Jeg kan andetsteds i nogle af sagerne se at det er en fængselsbetjent der har truffetafgørelse om at bringe anbringelsen til ophør.
Jeg modtog som nævnt en instruks fra februar 2011 om kompetence mv. Det fremgåraf instruksen at arrestforvareren eller overvagtmesteren efter omstændighederne ind-drages i sagsbehandlingen. Alle rapporter forelægges efterfølgende arrestforvarereneller overvagtmesteren. Af den tidligere instruks fremgik tilsvarende. Endvidere mod-tog jeg i forbindelse med inspektionen af Arresthuset i Holstebro i 2008 et dokumentfra arrestinspektøren om Målsætning for gennemgang af disciplinærsager mv. i detmidt- og nordjyske område. Dokumentet vedrører også sager om anbringelse i sik-ringscelle og observationscelle og indeholder oplysning om at det på nærmere angi-
47/69
ven måde er hensigten at der 2 gange om året foretages en gennemgang af sagsty-perne i de 12 arresthuse i området.
Det fremgår ikke om nogle af rapporterne har været set igennem af en leder (der i gi-vet fald ikke har haft bemærkninger til rapporterne). De elektroniske blanketter der nuanvendes, indeholder ikke rubrikker til et sådant notat om ledelsens bemærkninger.
Sådanne rubrikker har der været i rapporter som jeg tidligere har modtaget i forbindel-se med inspektioner. Jeg henviser f.eks. til min inspektion af Arresthuset i Køge i1999.
I pkt. 10 i direktoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til interndelegation i kriminalforsorgens institutioner er det bl.a. nævnt at de lokale regler derbør udfærdiges når kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den der be-myndiges dertil, også bør indeholde nogle arbejdsgange der gør det muligt for institu-tionens leder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser. I forbindelsemed opfølgningen på min inspektion i 2005 af Anstalten ved Herstedvester har Direk-toratet for Kriminalforsorgen bl.a. oplyst at institutionens leder bør føre et løbende til-syn med området, f.eks. i form af stikprøvevis gennemgang af sagerne. Jeg henviserogså til f.eks. min rapport af 16. maj 2011 om min inspektion af Arresthuset i Køgeden 27. april 2010.
Fra sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset i Holstebro er jeg som nævnt be-kendt med at Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland den 28. oktober 2009 har ud-færdiget en skriftlig målsætning for gennemgang af flere sagstyper i de 12 arresthuseder hører under arrestinspektøren, herunder sager om anbringelse i sikringscelle.
Følgende fremgår af materialet:
”Det er hensigten, at der 2 gange om året foretages en gennemgang af neden-nævnte sagstyper i de 12 arresthuse i det midt- og nordjyske område.
Gennemgangen vil omfatte de seneste 10 sager af hver sagstype.
Såfremt gennemgangen af de 10 sager viser, at disse er særligt fejlbehæftede, vilet yderligere antal sager blive gennemgået, ligesom der i løbet af året vil blive fo-retaget yderligere 1-2 stikprøvekontroller af om forventningerne til sagsbehand-lingen opfyldes.
48/69
Der udfærdiges i forbindelse med gennemgangen et notat med de bemærknin-ger, hver enkelt sag har givet anledning til. Bemærkningerne sammenfattes i enkonklusion.
Der afholdes møde med sagsbehandlerne (arrestforvarere og overvagtmestre)hvor bemærkningerne bliver gennemgået og drøftet. Arresthuset modtager enkopi af noter samt konklusionen.Forventningen er, at arresthusene tilpasser sagsbehandlingen i overensstemmel-se med de bemærkninger, der er anført i konklusionen.
Ved den efterfølgende gennemgang, vil det ligeledes blive påset om punkterne ikonklusionen er blevet efterlevet.
Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive drøftet med arresthuset, hvorledes efterle-velsen sikres fremadrettet. Resultatet af denne drøftelse vil blive noteret i konklu-sionen.”
Jeg beder arrestinspektøren om at oplyse om der har været foretaget en gennemgangaf rapporter om sikringscelleanbringelse i arresthuset, og i så fald om at underrettemig om resultatet af denne gennemgang.
Undersøgelse for genstande mv.
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal institutionen ved anbringelse afen indsat i sikringscelle undersøge hvilke genstande den indsatte er i besiddelse af påsin person, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og stk. 3-8. Der skal desuden nor-malt ske omklædning af den indsatte.
Omklædning indebærer ifølge sikringsmiddelvejledningens pkt. 7, 1. afsnit, at den ind-satte skal afklædes og som minimum have institutionens underbenklæder eller et tæp-pe på igen. Derudover skal den indsatte tilbydes en undertrøje.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at der ”normalt” skal ske omklædning.Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af om der (und-tagelsesvis ikke) skal ske omklædning.
Hverken straffuldbyrdelsesloven, sikringsmiddelbekendtgørelsen eller vejledningenindeholder en bestemmelse om notatpligt i forbindelse med visitation og omklædning.I de anvendte blanketter er der felter til angivelse af hvorvidt der er sket undersøgelse
49/69
af den indsattes person og omklædning, og disse felter er udfyldt i alle tilfælde. Der erdesuden et felt til bemærkninger om visitation og omklædning. Dette felt er beregnet tilnotat i tilfælde hvor der ikke sker (visitation og) omklædning – eller eventuelle andrebemærkninger om visitation og omklædning. Hvis der ikke sker (visitation og) om-klædning, skal årsagen hertil angives.
I 9 tilfælde, dvs. alle bortset fra 1, blev de indsatte visiteret i forbindelse med indsæt-telsen i sikringscelle. I de samme 9 tilfælde blev den indsatte også omklædt. I be-mærkningsfeltet i den ene sag hvor der ikke skete omklædning, er der indført en be-grundelse herfor.
Før der gennemføres en undersøgelse af den indsattes person, skal institutionenmundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsen gennemføres,medmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattes person ogopholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre notat om ensådan underretning.
Jeg går ud fra at de indsatte i alle tilfælde blev orienteret i overensstemmelse med dennævnte bestemmelse.
Anbringelse i sikringscelle kan efter straffuldbyrdelseslovens § 66 kombineres medtvangsfiksering ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker hvis deter nødvendigt.
Der blev som tidligere nævnt truffet beslutning om fiksering i 9 tilfælde, og i nogle aftilfældene blev beslutningen herom truffet samtidig med beslutningen om selve an-bringelsen. I 1 sag er feltet vedrørende ”Fiksering ved anbringelsen” ikke udfyldt, ogjeg går ud fra at der i denne ene sag ikke skete fiksering. I 2 sager skete beslutningenom fiksering først henholdsvis 5 og 30 minutter efter anbringelse. I 1 sag skete derfiksering før anbringelse i sikringscellen hvilket jeg går ud fra skyldes en teknisk fejl iden elektroniske rapport.
Jeg går ud fra at der i den sidstnævnte sag er tale om en fejl i angivelsen af tidspunk-tet for anbringelsen i sikringscelle, men jeg har ikke fundet grundlag for at afklare detteforhold nærmere.
50/69
I alle tilfælde, bortset fra 1 hvor der alene blev brugt bælte, er der anvendt både bælte,hånd- og fodremme.
Det fremgår af sikringsmiddelbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at rapporten skal indehol-de oplysning om bl.a. begrundelsen også for eventuel tvangsfiksering. Af vejlednin-gens pkt. 9 fremgår det desuden at det bør sikres at det fremgår af notatet om dereventuelt har fundet fiksering sted, hvilke fikseringsmidler der har været anvendt, ogen konkret begrundelse for anvendelsen af fiksering og for omfanget heraf.
Der er ikke i nogen af rapporterne gjort notat om nødvendigheden af fiksering, mender er som nævnt under pkt. 5.1.4 i beskrivelsen af episoden der førte til sikringscelle-anbringelsen, givet en begrundelse for i hvert fald selve anbringelsen i sikringscelle.
Der er heller ikke skelnet mellem brugen af de anvendte fikseringsmidler, herundergivet en begrundelse for anvendelsen af flere – og som det er sket i 9 tilfælde, samtli-ge – fikseringsmidler.
Jeg går ud fra at der altid foretages en konkret vurdering af fikseringens omfang, og atder således ikke altid anvendes samtlige fikseringsmidler. Således har jeg noteret migat der i 1 tilfælde blev brugt alene 1 fikseringsmiddel (bælte), og i 1 anden sag sketeder ikke fiksering.
Jeg går i forlængelse heraf ud fra at fastspænding med alle fikseringsmidler ikke skerhvis det må anses for et uforholdsmæssigt indgreb.
Spørgsmålet om notat ved fiksering indgik (også) i pkt. 8 i rapporten om den tidligereinspektion af Arresthuset i Aalborg.
Jeg mener at det er en fejl hvis der ikke gøres notat om begrundelsen for anvendelsenaf fiksering og for fikseringens omfang i de enkelte sager. Jeg henviser til sikringsmid-delvejledningens pkt. 9, sidste afsnit, og jeg går ud fra at notatpligten vil blive ind-skærpet.
Om udstrækningen af fikseringen henviser jeg til pkt. 5.1.12.
51/69
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, skal institutionen ved tvangsfiksering af enindsat straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skaltilse den pågældende medmindre lægen skønner et sådant tilsyn åbenbart unødven-digt.
Ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering, som der var tale om i 1 tilfælde, skal dertilkaldes læge hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, eller hvisden indsatte selv anmoder om lægehjælp, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6.
Der skal således efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, ske tilkald af læge i alletilfælde med tvangsfiksering, men det er lægens ansvar at vurdere om der skal foreta-ges tilsyn som dog kun må undlades hvis det anses for åbenbart unødvendigt. Reglenom lægetilsyn ved sikringscelleanbringelse med fiksering adskiller sig derved fra be-stemmelserne om lægetilsyn ved anvendelse af magt og håndjern, ved anbringelse isikringscelle uden fiksering og ved anbringelse i observationscelle hvor der altid skalgennemføres tilsyn hvis der tilkaldes læge.
Det følger af vejledningens pkt. 5, sidste afsnit, at der i forbindelse med sikringscelle-anbringelse med fiksering skal gøres notat om lægetilkald på samme måde som vedsikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. pkt. 6. Efter vejledningens pkt. 6, 2. afsnit,skal der gøres notat første gang lægen er søgt tilkaldt, og – hvis kontakt ikke opnåsstraks – ved alle efterfølgende forsøg.
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal enhver der tilser en indsat derer anbragt i sikringscelle, gøre notat om tilsynet. Efter stk. 2 skal notatet indeholdeoplysninger om dato og klokkeslæt for tilsynet samt om den indsattes tilstand mv. Og-så tilsyn som læge og sygeplejerske foretager, skal noteres, jf. vejledningens pkt. 10,3. afsnit, hvoraf fremgår at den faste vagt ved tvangsfiksering (jf. nedenfor under pkt.5.1.10) er ansvarlig for at alle tilsyn noteres, herunder tilsyn ved sygeplejerske og læ-ge.
Den elektroniske rapport i klientsystemet indeholder punkter med overskrifterne "Læ-gen tilkaldt", "Lægen genkaldt" og "Lægetilsyn foretaget". Desuden er der gjort pladstil lægens bemærkninger (eventuelt i form af et resumé).
I alle 10 sager skete der tilkald af læge, og der er notat om tidspunktet for tilkaldet irubrikken hertil.
52/69
Ved tvangsfiksering skal læge efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, som nævnt,tilkaldes ”straks”. Det følger af vejledningens pkt. 5, 2. afsnit, at udgangspunktet (somhidtil) vil være at tilkald af læge er det første der skal foretages efter at fikseringen ergennemført. Dette er ikke til hinder for at der fra den indsattes afdeling indhentes op-lysninger om den pågældendes adfærd, helbredstilstand og lignende med henblik påat tilvejebringe oplysninger der kan have indflydelse på lægens beslutning om hvorhurtigt lægetilsyn skal ske. Det er heller ikke til hinder for at der lokalt fastsættes ret-ningslinjer hvorefter den ansvarlige for fikseringen underretter en sygeplejerske der ertil stede i institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkaldet. Det erimidlertid en forudsætning at indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeple-jersken kan ske i løbet af ganske få minutter.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at lægetilkald 10 minutter (eller senere) efter an-bringelsen (fikseringen) ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i det tidlige-re gældende cirkulære – hvilket direktoratet tog til efterretning (Folketingets Ombuds-mands beretning 1993, s. 402).
Tilkald af læge skete i 1 af de 9 tilfælde hvor der skete fiksering (og tilkald af læge),samtidig med fikseringen.
I 1 sag skete der ikke fiksering, og lægen blev tilkaldt 25 minutter efter anbringelsen isikringscellen.
I 1 tilfælde er det angivet at lægen blev tilkaldt kl. 11.45, selv om beslutningen om an-bringelsen i sikringscellen blev truffet kl. 12.25, og dette må bero på en teknisk fejl.
I 2 tilfælde skete tilkald af lægen mindre end 10 minutter efter fikseringen. I 2 tilfældeskete tilkald efter mere end 10 minutter (og mindre end 20 minutter), og i de sidste 4tilfælde skete der lægetilkald efter mere end 20 minutter.
Det er beklageligt at lægetilkald i flere af de sager som jeg har gennemgået, ikke ske-te straks, men i 6 sager efter mere end 10 minutter (og op til omkring en halv time ef-ter anbringelsen).
Jeg går ud fra at ledelsen vil indskærpe pligten til at tilkalde læge ”straks”, jf. straffuld-byrdelseslovens § 66, stk. 5.
Hvis der i konkrete tilfælde er særlige grunde til at tilkald af læge ikke kan ske straks,bør der i øvrigt efter min opfattelse gøres notat om årsagen hertil.
53/69
Der blev gennemført lægetilsyn med den indsatte efter anbringelsen i sikringscelle i 4af de tilfælde hvor der skete fiksering, og i 1 yderligere tilfælde.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, er det lægen der skal vurdere om tilsyn idet konkrete tilfælde kan undlades. Det fremgår også udtrykkeligt af vejledningens pkt.5, hvor der er anført følgende: "Personalet skal give lægen de faktiske oplysninger omden indsattes tilstand, hvorefter vurderingen af eventuelle sygdomstegn bør overladestil lægen. I forbindelse med tilkald af læge er det således normalt ikke personalets op-gave at foretage en vurdering af den indsattes eventuelle sygdom eller tilskadekomst”.
I 5 tilfælde skete der ikke lægetilsyn, og i 1 af disse tilfælde er der henvist til en journalsom jeg ikke har set. I de øvrige tilfælde, bortset fra 1, er der ikke under feltet ”Læ-gens bemærkninger/resumé” skrevet bemærkninger.
Jeg går ud fra at lægen i forbindelse med tilkaldet – på baggrund af personalets op-lysninger om den indsattes tilstand og den indsattes egen holdning til spørgsmålet omtilsyn – i de ovennævnte 5 tilfælde konkret har vurderet at lægetilsyn ikke var nødven-digt. Hvis det er korrekt antaget, burde det i de relevante tilfælde være fremgået afnotatet i rubrikken til lægens bemærkninger at lægen skønnede at tilsyn ikke var nød-vendigt.
Reglerne om sikringscelleanbringelse med fiksering indeholder ingen retningslinjer forhvornår lægetilsynet skal finde sted. Heller ikke forarbejderne til straffuldbyrdelseslo-ven angiver retningslinjer for hvornår tilsyn skal finde sted, men angiver kun at det erlægens ansvar at vurdere nødvendigheden af lægetilsyn. Direktoratet for Kriminalfor-sorgen har i forbindelse med inspektion af (det tidligere) Statsfængslet i Horsens præ-ciseret at det således er lægens ansvar at foretage en eventuel prioritering mellemflere presserende arbejdsopgaver. Ombudsmanden tog i denne sag til efterretning atdet var i overensstemmelse med reglerne i det tidligere gældende sikringscellecirku-lære at der kan gå op til 2 timer før lægetilsyn finder sted.
Lægetilsynene fandt sted efter henholdsvis 22 og 25 minutter, 45 minutter og 1 time.
I 1 tilfælde gik der over 5 timer inden der skete lægetilsyn. Det drejer sig om en saghvor den pågældende tidligere havde været i observationscelle.
54/69
Da der er tale om et enkeltstående tilfælde hvor der gik væsentlig mere end 2 timer fratilkald til tilsyn, og efter en gennemgang af sagen, foretager jeg mig ikke mere underdette punkt.
Der skal foretages notat om tilsyn, herunder lægetilsyn, der ud over oplysning omtidspunktet for tilsynet skal indeholde oplysninger om den indsattes tilstand, jf. sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.
I ingen af de tilfælde hvor der var lægetilsyn efter anbringelsen i sikringscelle, fremgårnavnet på den læge der udførte tilsynet. I 1 tilfælde er der dog henvist til en journalsom jeg ikke har set.
Lægens bemærkninger er i ingen tilfælde gengivet i bemærkningsfeltet.
Det er en fejl at lægens bemærkninger ikke fremgår af rapporterne i de 10 sager somjeg har modtaget.
5.1.10. Fast vagt
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, skal en indsat der er tvangsfikseret, havefast vagt.
En fast vagt er en dertil udpeget fængselsfunktionær eller andet kvalificeret personaleder ikke har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte, jf. vejled-ningens pkt. 4, afsnit 1.
Efter vejledningens pkt. 4, afsnit 2, bør det så vidt muligt sikres at den faste vagt er enerfaren, fastansat medarbejder, og at den pågældende ikke har deltaget i den aktuellefiksering. Institutionen bør overveje om det er hensigtsmæssigt at den faste vagt er enperson med godt kendskab til den fikserede. Dette vil ofte – men ikke altid – være til-fældet.
Forståelsen af begrebet ”fast vagt” er f.eks. behandlet i forbindelse med ombudsman-dens inspektion af (det tidligere) Statsfængslet i Horsens. Spørgsmålet blev behandletigen i forbindelse med min senere inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille. Direkto-ratet udtalte sig den 22. januar 2001 og 14. oktober 2002 om direktoratets forståelseog informerede i brev af 9. maj 2003 kriminalforsorgens institutioner herom. Af brevetfremgår det at direktoratet ikke mener at en turnusordning hvor den enkelte funktionær
55/69
kun varetager funktionen som fast vagt i en halv time ad gangen, på fuldt tilstrækkeligmåde tilgodeser hensynet bag ordningen med fast vagt. Direktoratet har herved blandtandet lagt vægt på at de korte vagtperioder på grund af den manglende kontinuitet gørdet vanskeligere at foretage en korrekt bedømmelse af den indsatte, herunder om fik-seringen skal ophæves. Direktoratet bemærkede at dette synspunkt ikke er til hinderfor at funktionæren efter en konkret vurdering afløses efter en periode på en halv ti-mes varighed, f.eks. fordi det viser sig at den indsatte er meget udskældende ellerspyttende mv.
Nogle af tilsynsnotaterne er skrevet af en anden end den der udførte tilsynet. Ved et aftilsynsnotaterne i en af rapporterne er det noteret at en fængselsbetjent (angivet medfornavn) overtager vagten, men samtlige notater om tilsyn i den efterfølgende periodefrem til ophøret af sikringscelleanbringelsen er skrevet af en anden (en overvagtme-ster) uden at det fremgår at der skulle være tale om notat om tilsyn som en anden(den angivne fængselsbetjent) skulle have udført. I mangel af oplysninger om detmodsatte lægger jeg til grund at tilsyn er udført af den person der har gjort notat her-om.
Tilsynene er foretaget af forskellige personer der hver især ofte har ført tilsyn i lang/længere tid ad gangen, herunder hele tiden under anbringelsen.
Jeg lægger til grund at der er udpeget en fast vagt, og jeg har noteret mig at den fastevagt har udført mange på hinanden følgende tilsyn med den indsatte.
Ved 6 af anbringelserne med fiksering er tilsyn med den indsatte under sikringscelle-anbringelsen bl.a. – i forskelligt omfang i de enkelte sager – foretaget af personer derer nævnt som deltagere i eller vidne til episoden.
Jeg går ud fra at arresthuset fremover er opmærksom på det anførte i vejledningenom at personer der har deltaget i den aktuelle fiksering, så vidt muligt ikke bør fungeresom vagt under sikringscelleanbringelsen.
5.1.11. Tilsyn ved personalet
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2, og vejledningens pkt. 10, skalenhver der tilser den indsatte, herunder en fast vagt, som nævnt gøre notat om tilsyn,herunder tidspunktet for tilsyn. Notatet skal endvidere indeholde oplysninger om denindsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde
56/69
fikseringen og anbringelsen. Notatet skal ifølge bekendtgørelsens § 14, stk. 1, skrivespå et observationsskema der ikke længere er et særligt observationsskema, men enintegreret del af sikringscellerapporten i klientsystemet, jf. vejledningens pkt. 10.
Er den indsatte fikseret, skal der udfærdiges notat om tilsynet med den pågældendemindst hvert kvarter.
I den blanket der findes i klientsystemet, stemples automatisk det tidspunkt hvor per-sonalet overfører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. I sagen om mininspektion af Arrestafdelingen i (det tidligere) Statsfængslet i Horsens har direktoratetoplyst at det ikke er muligt teknisk at ændre på dette forhold. Problemet med at obser-vationstidspunktet ikke registreres (stemples), må derfor løses ved at den der indta-ster observationerne, i (begyndelsen af) hvert notat anfører tidspunktet for observatio-nen. Direktoratet har desuden oplyst at denne fremgangsmåde er beskrevet i online-hjælpen i klientsystemet.
Der er ved alle tilsynene gjort notat om de indsattes tilstand.
Den ovennævnte fremgangsmåde har umiddelbart været brugt i alle tilfælde, såledesat tidsangivelserne ofte er angivet og viser at notatet ofte er gjort i tidsmæssig forlæn-gelse af tilsynet.
I enkelte tilfælde går der dog et par timer før der gøres notat om det første tilsyn efteranbringelsen. Det drejer sig f.eks. om 2 sager fra den 19. november 2010 vedrørende2 forskellige indsatte.
Jeg har ingen bemærkninger til hyppigheden af tilsyn i de øvrige tilfælde der umiddel-bart overholder kravet om tilsyn ”mindst” hvert kvarter.
Notatet om tilsynet med den indsatte skal – foruden oplysning om den indsattes til-stand – indeholde eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbringel-sen i sikringscelle og tvangsfikseringen. Dette henleder jeg generelt opmærksomhe-den på.
5.1.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering
Reglerne om sikringscelleanbringelse og tvangsfiksering indeholder ikke en bestem-melse svarende til bestemmelsen om observationscelleanbringelse i § 17, stk. 2, i be-kendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter anbringelsen straks skal brin-
57/69
ges til ophør når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Uanset dette skal bådeselve sikringscelleanbringelsen og fikseringen utvivlsomt bringes til ophør når betin-gelserne herfor ikke længere er opfyldt.
Det fremgår af sikringsmiddelbekendtgørelsens § 8 at tvangsfiksering kun helt undta-gelsesvis kan ske i over 1 døgn. Hvis anvendelse af sikringsmidler varer mere end 1døgn, skal lægen orienteres dagligt så den pågældende – bl.a. ud fra sit kendskab tilden indsatte – kan vurdere om lægetilsyn er nødvendigt, jf. bekendtgørelsens § 3, stk.3.
Hvis der træffes bestemmelse om at opretholde en anbringelse i sikringscelle i mereend 3 døgn eller om at opretholde tvangsfikseringen i mere end 24 timer, skal instituti-onen straks foretage indberetning om det til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Indberetningen skal indeholde en nærmerebegrundelse for at betingelserne for fortsat anbringelse i sikringscelle eller tvangsfik-sering anses for opfyldt.
Rapporter om sikringscelleanbringelse skal indeholde oplysning om dato og klokke-slæt for hvornår sikringsmidlet er ophørt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det fremgåri alle tilfælde.
Alle anbringelserne varede under 1 døgn. 4 af anbringelserne varede omkring 12 ti-mer. De resterende 6 anbringelser varede henholdsvis cirka 2, 4, 5, 6 og 8 timer.
Som nævnt skete fiksering, bortset fra i 1 tilfælde, samtidig med selve anbringelsen isikringscelle.
Det vil efter omstændighederne kunne være påkrævet at lade en indsat forblive i sik-ringscelle uanset at den indsatte er faldet til ro og sover, jf. sikringsmiddelvejlednin-gens pkt. 8. I en sådan situation vil det som anført dette sted kunne være rigtigt at la-de den indsatte sove i cellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældendeog dermed risikere en ny optrapning af situationen.
En fiksering skal derimod straks bringes til ophør når betingelserne for anvendelsenikke længere er til stede.
På baggrund af det ovennævnte beder jeg om en udtalelse i sagen om anbringelsenden 23. juni 2010, der varede i næsten 15 timer, og hvor den indsatte hele tiden varfikseret, umiddelbart med samtlige sikringsmidler (bælte, håndrem og fodrem). Jeg
58/69
bemærker at den indsatte ifølge tilsynsnotaterne særligt i den sidste periode af an-bringelsen fra klokken 05.00 til 09.15 var rolig/sov. Tilsvarende indtryk giver tilsynsno-taterne efter at den indsatte faldt i søvn kl. 01.15. Jeg beder om en vurdering af hvor-vidt fikseringen af den pågældende i hele perioden var nødvendig og i overensstem-melse med proportionalitetsprincippet.
Af tilsynsnotaterne i rapporten om en anbringelse den 19. november 2010, der varedelidt over 5 timer, fremgår det af tilsynsnotaterne på stort set alle tidspunkter at indsat-te, bortset fra da han fik en hånd løsnet for at tisse, ”ligger rolig”.
Min undersøgelse har som nævnt været koncentreret om overholdelse af procedure-reglerne. Jeg beder dog også om en udtalelse om udstrækningen af fikseringen iovennævnte tilfælde med anbringelsen den 19. november 2010.
5.1.13. Klagevejledning
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal rapporten indeholdeoplysning om at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministe-ren, og om hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens §111, stk. 2. Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, vedrørende klagefrist gælder dogkun for dømte.
Der er således ingen klagefrist ved afgørelser der træffes over for varetægtsarrestan-ter.
De elektroniske blanketter indeholder en fortrykt klagevejledning. Rapporterne omanbringelse af varetægtsarrestanter angiver ingen frist for at klage, mens der er ensådan frist i rapporterne om anbringelse af afsonere.
Jeg går ud fra at de indsatte i de konkrete tilfælde er vejledt i overensstemmelse medde anførte notater i alle 10 sager om klagevejledning.
Sager om observationscelleanbringelse
Indledning
De 10 anbringelser i observationscelle som jeg har modtaget rapporter om, er fra pe-rioden fra den 27. november 2010 til den 3. februar 2011, dvs. en periode på lidt over2 måneder. Den 4. og den 16. december 2010 var der tale om 2 anbringelser.
59/69
De 10 rapporter handler om 4 varetægtsarrestanter og 4 afsonere.
I 1 tilfælde var der tale om observationscelleanbringelse af en indsat fra Statsfængsletpå Kragskovhede.
I nogle sagerne var der som nævnt tale om en forudgående anbringelse i sikringscel-le.
Anbringelse i observationscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.1, og i bekendtgørelse nr. 440 af 30. maj 2008 om udelukkelse af indsatte fra fælles-skab, herunder anbringelse i observationscelle mv. i fængsler og arresthuse.
Til bekendtgørelsen knytter sig vejledning nr. 28 af 3. juni 2008. Reglerne gælder ogsåfor varetægtsarrestanter, jf. § 89 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738af 25. juni 2007).
Betingelserne for at anbringe en indsat i observationscelle er angivet i bekendtgørel-sens § 15. Efter stk. 1 i denne bestemmelse kan anbringelse i observationscelle kunfinde sted
---
hvis det er nødvendigt for at forebygge hærværk (nr. 1),hvis afgørende hensyn til orden og sikkerhed i institutionen kræver det (nr.2),eller hvis der er behov for særlig observation (nr. 3).
Anbringelse i observationscelle må ikke finde sted hvis anbringelsen efter indgrebetsformål og den krænkelse og det ubehag som indgrebet må antages at forvolde, villevære et uforholdsmæssigt indgreb, jf. § 15, stk. 2.
Anbringelsen skete i 5 tilfælde efter nr. 2 (hensyn til orden og sikkerhed). I de øvrige 5tilfælde skete anbringelsen efter nr. 3 (behov for særlig observation).
60/69
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal der udfærdiges en rapport med bl.a. notat omafgørelsen og begrundelsen herfor og oplysning om dato og klokkeslæt for hvornårafgørelsen er meddelt den pågældende.
Ifølge vejledningens pkt. 8 skal begrundelsen indeholde "en henvisning til de retsreg-ler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har været bestem-mende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig be-tydning for afgørelsen, skal fremgå".
I alle tilfælde er der henvist til de retsregler – med en nærmere angiven henvisning tilfællesskabsbekendtgørelsens § 15 – som afgørelsen om observationscelleanbringel-se er truffet efter.
I 2 tilfælde er der i feltet til ”Beskrivelse af episoden” henvist til at den pågældendeblev overført fra sikringscelle til observationscelle.
I sagen om inspektion af Arresthuset i Aalborg i 2003 rejste jeg spørgsmålet om hvor-vidt nogle begrundelser var tilstrækkelige. Direktoratet anførte i den anledning i enudtalelse af 24. februar 2004 følgende:
"(...) Anbringelse i observationscelle efter straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.2 [skal være nr. 1; min bemærkning], kan finde sted, hvis afgørende hensyn tilorden og sikkerhed i institutionen kræver det. Det fremgår af det anførte, at det erdisse hensyn arresthuset har henvist til.
Direktoratet har ved behandlingen af sager om sikringscelleanbringelse væretspecielt opmærksom på, at institutionen så vidt muligt snarest søger at anvendeet mindre indgribende middel, således at sikringscelleanbringelsen – selv om detikke umiddelbart kan anses for forsvarligt at lade den indsatte få ophold i almin-deligt fællesskab – kan bringes til ophør. Direktoratet har accepteret, at der, i til-fælde hvor betænkelighederne ved at lade den indsatte overgå til almindeligt fæl-lesskab fremgår af forløbet af sikringscelleanbringelsen, i rapporten om det efter-følgende forsøg med observationscelleanbringelse som ’beskrivelse’ alene hen-vises til det anførte i rapporten om den forudgående anbringelse i sikringscelle.
Direktoratet anser derfor henvisningen til sikringscellerapporten (som er vedlagt)for at være i overensstemmelse med denne praksis."
61/69
I forbindelse med en inspektion af Arrestafdelingen i (det tidligere) Statsfængslet iHorsens indgik følgende:
"Bortset fra at bemærke at det efter min opfattelse havde været mest rigtigt hvisder udtrykkeligt havde været henvist til (beskrivelsen af forløbet i) sikringscelle-rapporten, og idet jeg går ud fra at betænkelighederne ved at lade den indsatteovergå til almindeligt fællesskab fremgår af sikringscellerapporten (som jeg ikkehar modtaget), foretager jeg mig ikke mere vedrørende begrundelsen i dette til-fælde."
Jeg går ud fra at arresthuset vil være opmærksom på fremover at sikre at det fremgåraf enten (forløbet af sikringscelleanbringelsen i) sikringscellerapporten eller observati-onscellerapporten hvorfor der er sket overførsel til observationscelle. Hvis betænke-lighederne ved at lade den indsatte overgå til almindeligt fællesskab fremgår af sik-ringscellerapporten, vil det være tilstrækkeligt at henvise til denne rapport i observati-onscellerapporten.
I de øvrige tilfælde er der givet en – mere eller mindre udførlig – begrundelse for an-bringelsen i form af en beskrivelse af den episode eller de faktiske omstændighederder førte til anbringelsen.
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i disse sager.
Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal anbringelse i observationscelle gennemføresså skånsomt som omstændighederne tillader det.
Der blev anvendt magt i 6 ud af 10 sager. Af de 4 sager hvor der ikke er anvendtmagt, fremgår dette udtrykkeligt af rapporten med en kort bemærkning.
Magtanvendelsen bestod i de 6 sager i forskellige tilfælde – dog i nogle af sagernemed flere former for magtanvendelse – i armlås, armsnoningsgreb og/eller benlås. I 1sag blev der brugt håndjern i et tilfælde hvor en indsat ankom med transport fra enanden institution.
62/69
Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle og ophør af denne anbrin-gelse ligger hos institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf. bekendtgørel-sens § 18, stk. 1. Der er ikke – som ved anvendelse af sikringsmidler og magt – enbestemmelse i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter beslutningendog kan træffes af den tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for det pågæl-dende tjenesteområde, hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afven-ter en afgørelse fra den kompetente person. Der er derfor heller ikke en bestemmelseder forpligter til underretning af den kompetente person hvis afgørelsen er truffet af enanden end denne.
Direktoratet har i sagen om ombudsmandens inspektion af Institutionen for frihedsbe-røvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) oplyst at baggrunden for denne forskeli regelsættene er at der ved anvendelse af sikringsmidler og magt er en formodningom at institutionens leder gennem lokale regler ikke har delegeret afgørelseskompe-tencen til den tilstedeværende funktionær, mens en lignende formodning ikke fra cen-tralt hold har været ønsket anført ved anbringelse i observationscelle.
De 10 anbringelser i observationscelle som jeg har modtaget rapporter om, er fra pe-rioden fra den 27. november 2010 til den 3. februar 2011.
I forbindelse med inspektionen modtog jeg som nævnt i indledningen til nærværendepunkt Instruks om kompetence og bemyndigelse til Arresthusene i Midt- og Nordjyl-land fra februar 2011, der bl.a. omfatter anbringelse i observationscelle. Som ogsånævnt er jeg endvidere bekendt med de kompetenceregler der tidligere (før februar2011 går jeg umiddelbart ud fra) gjaldt for bl.a. Arresthuset i Aalborg. Reglerne er pådette område stort set ens. Af instruksen fremgår det at i de tilfælde hvor arrestforva-reren eller overvagtmesteren ikke er på tjeneste, eller at forholdene i det enkelte til-fælde ikke tillader at man afventer bestemmelse fra disse personer, bemyndiges detjenestegørende fængselsfunktionærer til at træffe afgørelse om (bl.a.) anbringelse iobservationscelle og ophør heraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 64, jf. bekendtgørelsenom udelukkelse fra fællesskab § 15, jf. § 17. Ledelsen skal hurtigst muligt underrettessåfremt der træffes afgørelse af en tjenestegørende fængselsfunktionær.
I 1 tilfælde er det noteret at beslutningen om anbringelse i observationscelle blev truf-fet af en overvagtmester.
I de øvrige tilfælde blev beslutningen om anbringelse truffet af en fængselsbetjent, i 1af disse tilfælde af en fængselsbetjent på prøve.
63/69
Der er notat om underretning i 9 ud af 10 sager.
I 1 sag om en anbringelse den 3. februar 2011 traf en fængselsbetjent beslutning omanbringelse i observationscelle. Underretning blev (af en overvagtmester) efter notat irapporten givet til samme fængselsbetjent som traf beslutning om anvendelsen.
I 1 sag om en anbringelse den 4. december 2010 er der ikke gjort notat om underret-ning i forlængelse af en beslutning truffet af en fængselsbetjent om anbringelse.
Jeg har noteret mig at der i 9 ud af 10 sager er gjort notat om underretning.
Når der i 1 sag er sket underretning fra en overvagtmester til den fængselsbetjent dertraf beslutningen i sagen, går jeg ud fra at der er tale om en teknisk fejl i forbindelsemed registreringen.
Jeg har noteret mig at der i alle de tilfælde hvor beslutningen om anbringelse er truffetaf en fængselsbetjent, er givet underretning om anbringelsen til enten arrestforvarereneller en overvagtmester. Jeg henviser dog til spørgsmålet ovenfor om kompetencen tilat træffe afgørelse i disse sager.
Beslutningen om ophør af anbringelsen blev i 2 tilfælde truffet af en overvagtmesterog i de resterende 8 tilfælde af en fængselsbetjent.
Jeg beder for så vidt angår de anbringelser der ligger før februar 2011, hvor instruk-sen om kompetence er fra, om oplysning om hvorvidt en fængselsbetjent var beretti-get til at træffe afgørelse om ophør af anbringelse i observationscelle.
Som nævnt under pkt. 5.1.6 er jeg fra sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset iHolstebro bekendt med at arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland den 28. oktober2009 har udfærdiget en skriftlig målsætning for gennemgang af flere sagstyper i de 12arresthuse der hører under arrestinspektøren, herunder sager om anbringelse i obser-vationscelle.
Jeg beder arrestinspektøren om at oplyse om der har været foretaget en gennemgangaf rapporter om anbringelse i observationscelle, og i så fald om at underrette mig omresultatet af denne gennemgang.
64/69
Undersøgelse af den indsattes person
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal der i forbindelse med anbringelsen i observa-tionscelle ske en undersøgelse af den indsattes person, jf. straffuldbyrdelseslovens §60, medmindre institutionen skønner at det er unødvendigt.
Hvis det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan der endvidere efter bestemmelsens2. pkt. foretages omklædning af den indsatte. Den indsatte skal i givet fald anmodesom selv at foretage omklædningen, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Udgangspunktet er således forskelligt ved undersøgelse af den indsattes person (visi-tation) og ved omklædning. Der skal som udgangspunkt ske undersøgelse, men ikkeomklædning.
Med hensyn til omklædning har direktoratet i vejledningens pkt. 6, 2. pkt., henvist tildet der er anført i pkt. 7 i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler. Heri er detanført at omklædning indebærer at den indsatte skal afklædes og som minimum haveinstitutionens underbenklæder eller et tæppe på igen. Desuden skal den indsatte til-bydes en undertrøje.
De elektroniske blanketter i klientsystemet om anbringelse i observationscelle inde-holder felter hvor den ansvarlige funktionær skal markere hvorvidt den indsatte er un-dersøgt og omklædt, samt et felt til bemærkninger om visitation og omklædning.
I en udtalelse af 21. maj 2003 i sagen om inspektion den 11. december 2001 af Ar-resthuset i Kolding tilkendegav direktoratet at der skal gøres notat om visitation ogomklædning i overensstemmelse med det i kursiv anførte i den endelige rapport af 7.oktober 2002 om denne inspektion. Heri fremgår bl.a. følgende:
”Jeggår således ud fra at retstilstanden er den samme for sikringscelleanbringel-se og observationscelleanbringelse således at der i alle tilfælde skal gøres notatom undersøgelse af den indsattes person og omklædning. Da der ved sikrings-celleanbringelse altid og ved observationscelleanbringelse som hovedregel skalske undersøgelse af den indsattes person, vil det dog være tilstrækkelig at angive(afkrydse) at en sådan undersøgelse har fundet sted. Hvis en sådan undersøgel-se ved observationscelleundersøgelse [rettelig anbringelse; min tilføjelse] elleromklædning ved sikringscelleanbringelse undtagelsesvist ikke finder sted, må detanføres med en begrundelse for at det ikke har fundet sted. Da omklædning vedobservationscelleanbringelse kun skal ske hvis det er nødvendigt i det konkretetilfælde, må der altid angives en begrundelse når det finder sted. Som nævnt af
65/69
direktoratet i udtalelsen af 22. januar 2001 vil begrundelsen dog i en lang rækkesager kunne ske ved en henvisning til det øvrige materiale i sagen om baggrun-den for selve anbringelsen.”
I en udtalelse af 6. oktober 2010 i sagen om min inspektion den 22. oktober 2009 afArresthuset i Kolding har direktoratet på ny oplyst at det er direktoratets opfattelse atder – hvis der sker omklædning i forbindelse med en observationscelleanbringelse –skal anføres en begrundelse herfor. Direktoratet har videre oplyst at begrundelsenikke udelukkende kan bestå af en henvisning til ”gældende regler” eller lignede. Jegerklærede mig enig i det.
Der skal således angives en begrundelse når udgangspunktet fraviges, dvs. når derikke foretages visitation, og når der foretages omklædning.
I alle tilfælde er der notat om at visitation har fundet sted.
I 8 ud af 10 tilfælde er der sket omklædning.
Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person, skal institutionen somtidligere nævnt mundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsengennemføres, medmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsmini-steriets bekendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattesperson og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gørenotat om en sådan underretning.
Jeg går ud fra at de indsatte er orienteret i overensstemmelse med § 2 i de sager hvorder skete visitation, dvs. at orientering kun er undladt hvis særlige omstændighedertalte imod det.
Jeg foretager mig efter det ovennævnte ikke mere på dette punkt.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal dertilkaldeslæge hvis der er mistanke omsygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anbringelseni observationscelle (nr. 1), eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp (nr. 2).
Samme regel gælder ved sikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. straffuldbyrdel-seslovens § 66, stk. 6. Disse bestemmelser adskiller sig sprogligt fra bestemmelserne
66/69
om lægetilsyn ved anvendelse af magt og håndjern, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 62,stk. 4, 2. pkt. og 65, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår af disse bestemmelser at der skalgen-nemføreslægetilsyn hvis der i disse sager er mistanke om sygdom, herunder om til-skadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anbringelsen, eller hvis den indsatteselv anmoder om lægehjælp. Det er dog i Straffuldbyrdelsesloven med kommentareraf Annette Esdorf m.fl., (2003), 1. udgave, s. 162, anført at der efter bestemmelsen istraffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6, skal foretages lægetilsyn hvis der er mistankeom sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selvanmoder om lægehjælp, og at det svarer til reglerne om lægetilsyn efter anvendelse afmagt og håndjern.
I 4 tilfælde er rubrikken om tilkald af læge udfyldt. Det samme gælder rubrikken omlægetilsyn.
I 3 ud af 4 sager er der tilføjet bemærkninger i feltet ”Lægens bemærkninger”.
Ifølge notaterne skete der tilkald af læge i umiddelbar forlængelse af beslutningen omanbringelsen.
I 2 af sagerne skete der lægetilsyn omkring 30 minutter efter tilkaldet af lægen, og i 1tilfælde gik der lidt over 1 time fra tilkaldet til lægetilsynet.
I 1 sag hvor beslutningen om anbringelse i observationscelle blev truffet den 10. de-cember 2010, kl. 21.20, blev lægen tilkaldt kl. 21.30 (dvs. 10 minutter efter anbringel-sen). Sagen handlede om en indsat der ifølge rapporten bl.a. havde forsøgt at kommeud af sin celle ved hjælp af kniv og gaffel. Indsatte oplyser på forespørgsel at han trorhan er et andet sted end i cellen. Indsatte bliver senere – dagen efter kl. 8.45 – indlagtpå psykiatrisk afdeling.
I rubrikken til ”Lægens bemærkninger” er det anført at der er ringet til vagtlægen, udenat det er angivet hvornår og hvad resultatet heraf blev.
Jeg beder om en udtalelse om den ovennævnte sag, herunder om baggrunden for atder ikke skete genkald af lægen, og om hvorfor lægetilsynet først foregik mere end 10timer efter tilkaldet.
I 6 tilfælde er feltet ”Læge tilkaldt” – og herefter (”Læge genkaldt”), ”Lægetilsyn foreta-get” og ”Lægens bemærkninger” – ikke udfyldt.
67/69
Spørgsmålet om notat vedrørende overvejelser om lægetilsyn indgik (også) i pkt. 8 irapporten om den tidligere inspektion af Arresthuset i Aalborg.
Jeg bemærker at arresthuset altid skal overveje om der er behov for lægetilsyn.Der burde efter min opfattelse også i de 6 sager hvor der ikke er sket lægetilkald –hvilket jeg går ud fra skyldes at lægetilsyn ikke er anset for nødvendigt – have væretgjort notat om overvejelserne. Hvis tilsyn ikke skønnes nødvendigt, kan det markeresmed et minus i feltet til notat om tilkald af læge.
Under anbringelsen i observationscelle skal den indsatte jævnligt tilses af institutio-nens personale, jf. bekendtgørelsens § 20. Enhver der tilser den pågældende, skalgøre notat om det på et observationsskema (i selve rapporten i klientsystemet) uansetom der er sket ændringer i den indsattes forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt. Notatetskal indeholde oplysning om dato og klokkeslæt for tilsynet og om den pågældendestilstand samt eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbringelsen, jf.3. pkt.
Hvor hyppigt der skal ske tilsyn, afhænger af en konkret vurdering, jf. vejledningenspkt. 7. Om hyppigheden af tilsyn ved personalet er det desuden anført at det – hvisden indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove iobservationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermedrisikere en ny optrapning af situationen.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at han ingen bemærkninger havde til at et fængselikke havde fundet grundlag for at fastsætte interne retningslinjer for hvor hyppigt derskal ske tilsyn.
I alle tilfælde er der tilsynsnotater.
Som nævnt ovenfor stemples automatisk det tidspunkt hvor personalet overførerhåndskrevne observationsnotater til klientsystemet. Observationstidspunktet må derforindtastes i (begyndelsen af) hvert notat hvis notatet indtastes senere end tidspunktetfor observationen.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved mange af tilsynene. Jeg lægger tilgrund at tilsyn i de øvrige tilfælde er sket på de angivne tidspunkter, dvs. at notatet erskrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
68/69
Tilsyn er i de fleste tilfælde sket med ca. ½ times mellemrum.
Der er i alle tilfælde oplysning om tidspunktet for udtagelsen af observationscellen, jf.nedenfor. Der har i alle tilfælde været tilsyn helt frem til udtagelsen.
5.2.10. Ophør og varighed
Anbringelse i observationscelle skal straks bringes til ophør når betingelserne herforikke længere er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.
Som nævnt er det under pkt. 7 i vejledningen om udelukkelse fra fællesskab anført atdet – hvis den indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den ind-satte sove i observationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældendeog dermed risikere en ny optrapning af situationen.
Tidspunktet for såvel iværksættelsen som ophøret af anbringelsen fremgår i alle til-fælde af rapporterne.
I alle rapporter er varigheden af anbringelsen også anført i døgn, timer og minutterforoven på blanketten.
5 af anbringelserne varede mellem 45 minutter og op til omkring 3 timer. 2 anbringel-ser varede mellem cirka 12 og 13 timer, og endelig varede 3 anbringelser mellem 17og omkring 19 timer.
Jeg lægger – også ud fra tilsynsnotaterne – til grund at bestemmelsen i bekendtgørel-sens § 16, stk. 2, er overholdt i alle sagerne.
5.2.11. Klagevejledning
Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 2, sidste pkt., skal det påføres rapporten når denindsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren (Direktoratet forKriminalforsorgen) og om hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyr-delseslovens § 111, stk. 2.
Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, om klagefrist på to måneder gælder kun fordømte. Der er således ingen klagefrist for varetægtsarrestanter.
69/69
Alle rapporterne indeholder en fortrykt klagevejledning om at der er givet klagevejled-ning. I rapporterne om anbringelse af varetægtsarrestanter er der ikke angivet en kla-gefrist mens der er en sådan frist i rapporterne om anbringelse af afsonere. Jeg går udfra at alle de indsatte er vejledt om klageadgangen i overensstemmelse med den an-førte klagevejledning.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg også bederom en udtalelse.
Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Aalborg, Arrestinspektøren for Midt- og Nordjyl-land, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i ar-resthuset.
Lennart FrandsenInspektionschef