REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 70: Henvendelse af 1/11-11 fra Ombudsmanden vedr. inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille

Den 5. april 2011 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1 om min inspektion den 10.-12.november 2008 af Statsfængslet i Vridsløselille. I opfølgningsrapporten bad jeg omoplysninger mv. om nærmere angivne forhold.

Jeg har herefter modtaget en udtalelse fra Statsfængslet i Vridsløselille af 17. maj2011 og en udtalelse af 12. juli 2011 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen vedlagt(bl.a.) en tidligere udtalelse af 22. februar 2011 fra statsfængslet.

Under inspektionen rejste talsmandsgruppen spørgsmål om hvorvidt kriminalforsorgenikke kunne og burde håndtere ordningen med lejede fjernsyn på en sådan måde atordningen tog højde for alle typer af indsatte – og herunder de langtidsindsatte, somefter talsmandsgruppens opfattelse betaler alt for meget for at leje fjernsyn.

Jeg bad i den endelige rapport ledelsen om at underrette mig når ledelsens undersø-gelse om hvorvidt de indsatte ”betalte for meget”, var færdig (en undersøgelse somledelsen inden inspektionen havde lovet talsmandsgruppen at foretage).

Jeg meddelte samtidig ledelsen at jeg gik ud fra at undersøgelsen ville blive tilrettelagtsåledes at der – for så vidt angår udgifterne til reparation og udskiftning af fjernsyns-apparater – kunne differentieres mellem langtids- og korttidsindsatte.

”Da jeg på rapporttidspunktet endnu ikke havde modtaget resultatet af den oven-for nævnte undersøgelse som ledelsen skulle foretage, gentog jeg i rapportenmin anmodning om underretning.

’Statsfængslet har beklaget, at der ikke er tilgået ombudsmanden informationervedrørende tv-lejen. Fængslet har vurderet, at lejeindtægten på langt sigt svarertil omkostningerne, og at ordningen således set over tid ikke vil give hverken un-derskud eller overskud. Ordningen registreres på en særskilt finanskonto –951110 – og der er således tale om et lukket ’kredsløb’, hvor kun indtægter ogomkostninger relateret til tv-ordningen optræder. Et eventuelt overskud på ord-ningen vil endvidere blive tilbageført til de indsatte.

Statsfængslet har telefonisk meddelt, at man vil være indstillet på fuld åbenhed iforhold til de indsatte omkring saldoen på beholdningskontoen vedrørende ind-tægter og udgifter på tv-udlejningen.

Jeg har noteret mig det oplyste – herunder at ordningen på langt sigt hviler i sigselv, og at statsfængslet er indstillet på fuld åbenhed i forhold til saldoen på kon-toen vedrørende både indtægter og udgifter.

Min forudsætning om at det ved undersøgelsen ville være muligt at differentieremellem langtids- og korttidsindsatte, synes der umiddelbart ikke at være tagethensyn til i svarene, og jeg beder derfor om supplerende udtalelser fra bådestatsfængslet og direktoratet.

Heller ikke spørgsmålet om hvorvidt de langtidsindsatte på en eller anden mådekan få glæde af deres ’fjernsynsanciennitet’ i forbindelse med overførsel til åbentfængsel, er blevet berørt i de udtalelser som statsfængslet og direktoratet har af-givet.

Statsfængslet har supplerende anført at det af forskellige grunde vil være administra-tivt vanskeligt at operere med en differentieret tv-leje afhængigt af afsoningens læng-

Statsfængslet har endvidere anført at en del af den administration som nødvendigviser forbundet med tv-ordningen, allerede nu afholdes via statsfængslets ordinære drift,og at eventuelle øgede administrative udgifter som følge af en differentieret leje, fast-sat i forhold til afsoningslængden, derfor ville blive afholdt over tv-ordningens budget.

”Med hensyn til de langtidsindsattes mulighed for at drage nytte af deres ’fjern-synsanciennitet’ i forbindelse med overførsel til åbent fængsel skal det bemær-kes, at de pågældende indtil overførslen har haft den fordel, at de i lighed medandre lejere kan få nyt apparat stillet til disposition, hvis det gamle apparat går istykker. De har endvidere haft mulighed for at kunne drage nytte af eventuellemidler, der bruges på velfærdsfremmende foranstaltninger indkøbt for et over-skud på kontoen for tv-leje.”

Jeg har noteret mig det som statsfængslet har anført, og som direktoratet har henholdtsig til: at en differentieret lejefastsættelse på basis af den enkelte indsattes opholdstidi statsfængslet ville være administrativt tungt at arbejde med, og derfor også genereltfordyrende.

Jeg har endvidere noteret mig at statsfængslet og direktoratet er enige om at en ord-ning hvor prisfastsættelsen baseres på den enkelte indsattes (forventede) opholdstid iden enkelte institution, er administrativt problematisk.

Til det som direktoratet supplerende har anført, bemærker jeg at de langtidsindsatte(med lang ”fjernsynsanciennitet”) deler førstnævnte gode – at et nyt apparat kan blivestillet til rådighed hvis det gamle går i stykker – med de korttidsindsatte (med kort”fjernsynsanciennitet”). Dette gode følger af selve lejeforholdet, og det andet godesom direktoratet har nævnt, følger af det ”hvile i sig selv”-princip som der her er taleom. Det som direktoratet supplerende har anført, er derfor efter min opfattelse ikke re-levant for det spørgsmål som talsmandsgruppen har rejst.

Jeg har tidligere på forskellige måder beskæftiget mig med størrelsen af den tv-lejesom opkræves hos de indsatte i kriminalforsorgens institutioner – og herunderspørgsmålet om et eventuelt loft for den samlede lejebetaling fra den enkelte (lang-tids)indsatte. Jeg henviser f.eks. til min høringsskrivelse af 1. juni 2005 i sagen medj.nr. 2005-1923-628, direktoratets j.nr. RSK 2004-1013-345 (sagen kom dog primærttil at angå de indsattes betaling til antenneforeninger, og spørgsmålet om hvorvidt vi-derespredning af kabel-tv i kriminalforsorgens institutioner er omfattet af ophavsretslo-vens § 2 (som offentlig fremførelse), jf. også Højesterets dom af 30. april 2009).

Jeg har i forbindelse med min opfølgning på det spørgsmål som talsmandsgruppenrejste under inspektionen af Statsfængslet i Vridsløselille, overvejet om der kunnetænkes andre – mere administrativt simple – ordninger end dem som hidtil har væretbragt frem; ordninger som samtidig, helt eller delvist, tager højde for de hensyn somtalsmandsgruppen har ønsket at varetage, og som det efter min umiddelbare opfattel-se forekommer nærliggende at inddrage i den kollektive, lokale tv-ordning.

En løsning kunne være at give langtidsindsatte ”rabat” på leje af fjernsyn (i lyset af atdisse indsatte ved strafudståelsens start må forventes at ville bidrage til lejeordningeni en eller flere af kriminalforsorgens institutioner i (meget) længere tid end andre ind-satte) svarende til en almindelig mængderabat uden for kriminalforsorgens mure. Jeger opmærksom på at en sådan rabat nødvendigvis måtte gives på bekostning af deindsatte som måtte forventes kun at ville bidrage til en kollektiv tv-ordning i kortere tid.Jeg går dog samtidig umiddelbart ud fra at en sådan mulig rabatordning ville blive or-ganiseret således at de korttidsindsatte kom til at udgøre langt den største gruppe, ogaltså at de indsatte som i givet fald skulle have mængderabatten, ville udgøre en rela-tivt lille gruppe.

Jeg henstiller til statsfængslet og direktoratet at overveje om en sådan ordning er mu-lig at praktisere; en ordning som i øvrigt også ville være i god tråd med normalitets-princippet. Og jeg beder også i øvrigt om myndighedernes bemærkninger til det somjeg har anført ovenfor.

I forbindelse med opfølgningsrapporten oplyste statsfængslet at statsfængslet i januar2010, bistået af COWI A/S, havde afrapporteret til Arbejdstilsynet – herunder i form afen handleplan som dannede grundlag for det fortsatte arbejde med at efterkomme til-synets påbud (et påbud om at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af fængsels-funktionærernes psykiske arbejdsmiljøbelastninger). Jeg anførte i opfølgningsrappor-ten at jeg havde noteret mig det oplyste i rapporten og handleplanen.

Under henvisning til oplysningen i handleplanen om at ordningen med registrering afvold og trusler skulle evalueres i 3. kvartal 2010, bad jeg statsfængslet om at oplyseresultatet heraf.

”På baggrund af ATs påbud besluttedes, jf. COWI-handleplanen, at sætte særligtfokus på arbejdet med at registrere tilfælde af vold og trusler mod personalet.Opgørelser fra andre tilsvarende tjenestesteder satte spørgsmålstegn ved, omStatsfængslet i Vridsløselille var tilbageholdende i forhold til at indberette registre-rede tilfælde af vold og trusler, eller om registreringen ikke blev foretaget.

I den forbindelse har statsfængslet bl.a. revideret den lokale politik vedr. vold ogtrusler, herunder rettet opmærksomheden mod den fastlagte procedure/papir-gang i forbindelse med registreringen. Der er udarbejdet en vejledning, som ertilgængelig for alle på fængslets intranet, og det debatteres jævnligt i ledelses-gruppen, hvorvidt den aftalte procedure/papirgang følges, og hvordan det sikres,at det korrekte antal episoder indberettes.

Registrering og indberetning af volds- og trusselsepisoder sker i alle tilfælde, hvormedarbejdere har været udsat for vold eller oplever at være blevet truet. Det erikke afgørende, om der er tale om en straffelovsovertrædelse. Statsfængslet vur-derer således ikke overgrebets styrke eller alvorlighed med henblik på at foretageen kategorisering.

Statsfængslet drøfter med jævne mellemrum dette emne, og der er stor opmærk-somhed omkring sikring af, at medarbejdere forstår vigtigheden af at foretage enfyldestgørende (lokal) indberetning med henblik på registrering.

Ad 12.1.9. Lægetilkald og lægetilsyn (anbringelse i sikringscelle)Jeg noterede mig at fængslet ville fastsætte retningslinjer om genkald, og jeg badfængslet om at sende mig en kopi af instruksen når indføjelsen herom var sket.

Jeg har noteret mig det oplyste og afventer således fortsat kopi af instruksen, som jeggår ud fra nu er revideret, jf. pkt. ad 2 i citatet af fængslets udtalelse til slut i dennerapport.

Ad 12.2.6. Kompetence mv. (anbringelse i observationscelle)I 3 konkrete tilfælde var beslutningen om anbringelse i observationscelle truffet af per-soner der ikke var bemyndiget til at træffe en sådan beslutning. Direktoratet havde isin tidligere udtalelse anført at der var tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, ogat en sådan tilsidesættelse som udgangspunkt må anses for at være en væsentlig for-

valtningsretlig mangel og dermed medføre afgørelsens ugyldighed, medmindre detkonkret kunne godtgøres at tilsidesættelsen havde været uden betydning for den truf-ne afgørelse. Da det ikke var muligt for direktoratet ud fra de foreliggende oplysningerat vurdere dette, havde direktoratet bedt statsfængslet om en udtalelse herom i relati-on til 3 konkrete afgørelser.

’Sagen drejer sig om en episode, hvor en indsat uden brug af magt blev anbragt iobservationscelle, da han ’skiftevis var meget hidsig og truende eller ukontakt-bar’. Anbringelsen varede lige knap tre timer.

Under hensyn til at observationscelleanbringelsen synes velbegrundet, og at be-slutningen blev truffet af en erfaren fængselsbetjent i overværelse af blandt andreen souschef, mener fængslet, at tilsidesættelsen af kompetencekravet har væretuden betydning for den trufne afgørelse.’

Anbringelsen den 17. juli 2008 (j.nr. 2008-302-00401-0003)Statsfængslet har oplyst, at episoden drejer sig om en indsat, der blev modtagetfra et andet fængsel i ophidset tilstand. Han blev anbragt i observationscelle for atblive set an inden indsættelsen i en normal celle. Anbringelsen varede en time og10 minutter.

Det er statsfængslets opfattelse, at tilsidesættelsen af kompetencekravet har væ-ret uden betydning for den trufne afgørelse. Statsfængslet har herved henvist til,at observationscelleanbringelsen synes velbegrundet, og at beslutningen blevtruffet af en erfaren fængselsbetjent blandt andet i overværelse af en overvagt-mester.

Anbringelsen den 14. oktober 2008 (j.nr. 2008-302-00423-0004)Statsfængslet har oplyst, at episoden drejede sig om observation af en indsat,der angiveligt overvejede at tage sit eget liv. Den indsatte havde de seneste dage

Det er statsfængslets opfattelse, at tilsidesættelsen af kompetencekravet har væ-ret uden betydning for den trufne afgørelse. Statsfængslet har herved henvist til,at observationscelleanbringelsen synes velbegrundet, og at beslutningen blevtruffet af en erfaren fængselsbetjent, som under anbringelsen rådførte sig med enovervagtmester.

Direktoratet finder det fortsat kritisabelt, at der i de tre tilfælde blev truffet afgørel-se af personer, der ikke havde kompetencen hertil. Efter en fornyet gennemgangaf sagerne finder direktoratet dog ikke tilstrækkelig anledning til at foretage videreog lægger i den forbindelse vægt på, at afgørelserne blev truffet i overværelse afeller efter rådgivning af en person, der var kompetent til at træffe afgørelsen.”

Jeg har noteret mig det oplyste og har ingen bemærkninger til at direktoratet med denbegrundelse som direktoratet har angivet, ikke har fundet grundlag for at foretage sigmere vedrørende dette forhold.

Direktoratet havde bedt statsfængslet om snarest at udarbejde en plan for kvalitetssik-ring af sagsbehandlingen generelt på området for anbringelse i sikrings- og observati-onscelle. Direktoratet havde bedt om at få planen og ville herefter sende den til mig,hvilket jeg noterede mig.

Statsfængslet har i udtalelsen af 22. februar 2011 redegjort for planen for kvalitetssik-ring af sagsbehandlingen på dette område der indeholder følgende tre elementer: 1)undervisning af personalet, 2) opdatering af instruksen om sikringscelle- og observati-onscelleanbringelse og 3) en ny procedure for opfølgning/kontrol i de enkelte sager.Om de enkelte elementer har fængslet anført følgende:

”Ad 1På et seminar den 20. januar 2011 blev der gennemført efteruddannelse af detpersonale, der uden for dagtimerne har det ledelsesmæssige ansvar for sikrings-celle- og observationscelleanbringelser. Ved samme lejlighed skete der efterud-dannelse på området af det øvrige personale fra centralafdelingen – det persona-le der oftest assisterer ved sådanne anbringelser.

Ad 3I løbet af marts 2011 beskrives og iværksættes en procedure, hvorved fængsletssikkerhedschef og juridiske vicefængselsinspektør i samarbejde med vagtme-sterkonteret på skift kontrollerer indholdet i de enkelte sikringscelle- og observati-onscellesager.”

OpfølgningJeg afventer underretning i anledning af min henstilling mv. under pkt. 6.2, og den re-viderede instruks om anbringelse i sikringscelle- og observationscelle, jf. pkt. 12.1.9.