Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 557
Offentligt
Inspektion af Statsfængslet Midtjylland,Fængslet ved Nr. Snededen 11. oktober 2011ENDELIGDok.nr. 12/00345-16/PH
2/67
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning............................................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 62.1.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.2.3.1.2.3.2.2.3.3.2.3.4.2.4.Generelt ................................................................................................... 6Det åbne afsnit ........................................................................................ 7Afdeling D ................................................................................................ 7Nyt uddannelsescenter ............................................................................ 8Det lukkede afsnit .................................................................................... 8Bygning M – besøgsfaciliteterne ............................................................. 8Afdeling H-I – ”Mælkebøtten” ................................................................ 10Sportshallen ........................................................................................... 12Straf- og isolationsafdelingen – afdeling G ............................................ 12Øvrige lokaler mv. .................................................................................. 12
3.
Beskæftigelse....................................................................................................... 143.1.3.2.3.3.Arbejde .................................................................................................. 15Undervisning .......................................................................................... 16Behandlingsprogrammer ....................................................................... 17
4.
Fritid ….. ............................................................................................................... 174.1.4.2.4.3.Ny ordning på fritidsområdet i det lukkede afsnit .................................. 17Fritidsfaciliteterne i det lukkede afsnit ................................................... 18Fritidsfaciliteterne i det åbne afsnit ........................................................ 21Talsmændene for det åbne afsnit – besøgsfaciliteterne ....................... 23Talsmændene for det lukkede afsnit ..................................................... 24Stor gårdtur ............................................................................................ 24Antal godkendte besøgende.................................................................. 26Talsmanden for afdeling F (afdeling for indsatte med begrænsetfællesskab) – mere indbyrdes fællesskab ............................................. 27
5.
Samtaler med talsmændene ................................................................................ 235.1.5.2.5.2.1.5.2.2.5.3.
6.
Andre forhold........................................................................................................ 296.1.6.2.6.3.6.4.Købmand, forplejning mv. ...................................................................... 29Lægen.................................................................................................... 30Euforiserende stoffer ............................................................................. 32Telefonering ........................................................................................... 33
3/67
7.
Rapportgennemgang ........................................................................................... 337.1.7.1.1.7.1.2.7.1.3.7.1.4.7.1.5.7.1.6.7.1.7.7.1.8.7.1.9.Observationscelleanbringelser .............................................................. 34Indledning .............................................................................................. 34Retsgrundlag ......................................................................................... 34Betingelser ............................................................................................. 35Begrundelse........................................................................................... 35Magtanvendelse .................................................................................... 36Kompetence mv. .................................................................................... 36Undersøgelse af den indsattes person .................................................. 39Lægetilkald og lægetilsyn ...................................................................... 42Tilsyn ved personalet ............................................................................. 45
7.1.10. Ophør og varighed ................................................................................. 477.1.11. Klagevejledning ..................................................................................... 487.2.7.2.1.7.2.2.7.2.3.7.2.4.7.2.5.7.2.6.7.2.7.7.2.8.7.2.9.Sager om anbringelse i sikringscelle ..................................................... 49Indledning .............................................................................................. 49Retsgrundlag ......................................................................................... 49Betingelser ............................................................................................. 50Begrundelse mv. .................................................................................... 50Magtanvendelse mv. ............................................................................. 51Kompetence mv. .................................................................................... 52Undersøgelse for genstande mv. .......................................................... 54Fiksering ................................................................................................ 55Lægetilkald og lægetilsyn ...................................................................... 56
7.2.10. Fast vagt ................................................................................................ 617.2.11. Tilsyn ved personalet ............................................................................. 627.2.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering ..................................... 647.2.13. Klagevejledning ..................................................................................... 66Opfølgning............................................................................................................... 66
Underretning ................................................................................................................. 67
4/67
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog ombudsmandenden 17. april 2002 inspektion af Statsfængslet ved Nr. Snede. Den 30. januar 2003afgav ombudsmanden en endelig rapport om denne inspektion. Inspektionen blev fulgtop i opfølgningsrapporter af 23. oktober 2003, 24. marts 2004, 8. november 2004 ogopfølgningsbreve af 16. februar og 10. november 2005.Fængslet ved Nr. Snede udgør i dag – sammen med Fængslet Kærshovedgård –Statsfængslet Midtjylland. Den 11. og 12. oktober 2011 foretog ombudsmanden in-spektion af Statsfængslet Midtjylland. Denne rapport vedrører inspektionen den 11.oktober 2011 af Statsfængslet Midtjylland, Fængslet ved Nr. Snede. Der er udarbejdeten særskilt rapport om inspektionen den 12. oktober 2011 af Statsfængslet Midtjyl-land, Fængslet Kærshovedgård.
Inspektionen den 11. oktober 2011 bestod af en rundgang i dele af fængslet og sam-taler med ledelsen, medarbejderrepræsentanter, talsmændene for henholdsvis detåbne og det lukkede afsnit samt talsmanden for afdeling F (afdeling for indsatte medbegrænset fællesskab). Herudover havde ombudsmanden samtaler med de enkelteindsatte, der havde ønsket det.
Fængslets talsmænd og de øvrige indsatte var forud for inspektionen blevet gjort be-kendt med inspektionen og med muligheden for at få en samtale med ombudsmandenom henholdsvis generelle forhold om institutionen og den indsattes egne forhold. Vedinspektionens afslutning havde ombudsmanden et møde med fængslets ledelse ombl.a. de generelle forhold, der var blevet bragt frem under ombudsmandens samtalermed talsmændene.
Talsmændene fik den 26. oktober 2011 et skriftligt svar som opfølgning på samtaler-ne. I brevene meddelte ombudsmanden, at nærmere angivne forhold ville indgå i rap-porten om inspektionen. Fængslet modtog en kopi af brevene.
Fængslet har i et brev af 10. april 2012 med bilag fulgt op på flere af punkterne fraombudsmandens samtaler med talsmændene.
5/67
De fleste af de indsatte, som ombudsmanden havde samtaler med, modtog også efterinspektionen et skriftligt svar om de forhold, de havde rejst. En enkelt indsat, som om-budsmanden havde samtale med, modtog efter aftale ikke et skriftligt svar.
I forbindelse med opfølgningen på en af de samtaler, som ombudsmanden havde meden indsat under inspektionen, blev ombudsmanden opmærksom på, at ombudsman-den forud for inspektionen ikke havde modtaget den senest opdaterede version af or-densreglerne for afdeling H-I. I et brev af 10. januar 2012 skrev ombudsmanden der-for, at ombudsmanden måtte gå ud fra, at ombudsmanden ikke forud for inspektionenhavde modtaget det senest opdaterede materiale. Ombudsmanden gik ud fra, at dervar tale om en enkeltstående fejl, men bad under alle omstændigheder fængslet om attjekke, at det øvrige materiale, som ombudsmanden havde modtaget, var det senestopdaterede.
Under inspektionen afleverede ombudsmanden en skriftlig anmodning om at låne allesagsakterne i de seneste 10 sager om anbringelse i observationscelle før den 2. sep-tember 2011 (varslingstidspunktet). Ombudsmanden bad også om tilsvarende at lånede seneste 10 sager om anbringelse i sikringscelle. Ombudsmanden bad dog kun omat låne sager, der vedrørte anbringelser i observations- eller sikringscelle foretaget i2011. Ombudsmanden modtog under inspektionen 10 sager om anbringelse i obser-vationscelle og 6 sager om anbringelse i sikringscelle. Sagerne gennemgås nedenforunder pkt. 7.
Inspektionen den 11. oktober 2011 omfattede de bygningsmæssige ændringer, der erforetaget siden sidste inspektion. Inspektionen omfattede endvidere beskæftigelsen afde indsatte, fritiden i fængslet og de spørgsmål, der blev rejst af talsmændene. Underinspektionen spurgte ombudsmanden bl.a. på grundlag af en tjekliste til andre forhold,men disse forhold er kun omtalt i rapporten i det omfang, jeg har fundet anledning tildet.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Statsfængslet Midtjylland,Fængslet ved Nr. Snede og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighedernekunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiskeforhold, som rapporten måtte give anledning til. Jeg har ikke modtaget sådanne be-mærkninger.
6/67
Bygningsmæssige forhold mv.
Under inspektionen besigtigede ombudsmanden ikke alle fængslets bygninger, og debygningsmæssige forhold er også kun omtalt i rapporten i det omfang, jeg har fundetanledning til det.
Siden sidste inspektion er der blevet etableret et lukket afsnit i Fængslet ved Nr. Sne-de. Kapaciteten i fængslet er i den forbindelse steget fra 101 til 175 pladser. Fængsletved Nr. Snede har således nu 75 pladser i et åbent afsnit, 85 pladser i et lukket afsnitog en særlig afdeling med 15 straf- og isolationspladser.Det åbne afsnit – som består af afdelingerne A-B-C-D – er placeret i de samme byg-ninger, som ombudsmanden besigtigede under sin sidste inspektion. Disse bygningerhar tidligere været et pigehjem, men har siden 1943 været benyttet som fængsel.
Det lukkede afsnit består af afdelingerne E-F-G, H-I og J-K-L, som ligger i 3 selvstæn-dige bygninger. Afdelingerne J-K-L er 3 almindelige fællesskabsafdelinger med i alt 35pladser. Afdeling H-I – som også kaldes Mælkebøtten – er en behandlingsafdelingmed 20 pladser, som er forbeholdt svage indsatte med stofmisbrug. Afdeling H-I ligger– ligesom afdeling J-K-L – i de nye bygninger, der blev bygget i forbindelse med etab-leringen af det lukkede afsnit i 2004. Afdelingerne E-F-G har i alt 45 pladser, herunderde 15 straf- og isolationspladser, og ligger i samme bygning som under ombudsman-dens sidste inspektion. Før om- og tilbygningen i 2004 var afdeling E og F 2 halvåbneafdelinger. Afdeling E er i dag en almindelig fællesskabsafdeling, og afdeling F er enafdeling for indsatte, der har valgt at afsone i begrænset fællesskab. Afdeling G inde-holder som hidtil straf- og isolationsafdelingen.
Alle fællesfaciliteter, herunder også beskæftigelses- og fritidsfaciliteterne, for hen-holdsvis det åbne og det lukkede afsnit er holdt adskilt.
Fængslet ved Nr. Snede modtager mandlige dømte, som kan komme fra hele landet.Ledelsen oplyste, at de indsatte i det åbne afsnit i gennemsnit har en belægningstidpå ca. 4 måneder. I det lukkede afsnit er der kun få langtidsindsatte, og belægnings-procenten er altid meget høj i det lukkede afsnit. Mange af de indsatte i det lukkedeafsnit er disciplinært overført fra åbne fængsler og har i mange tilfælde kun kort tidtilbage af deres afsoning. Dette påvirker nogle af de indsattes motivation til en pro-blemfri afsoning. Da sikkerhedsniveauet i det lukkede afsnit anses for at være lavereend i andre lukkede fængsler, har direktoratet i sine interne retningslinjer for fordeling
7/67
af fængselsdømte mellem de enkelte fængsler angivet, at man efter en konkret vurde-ring bør undgå at anbringe særligt undvigelsestruede i Fængslet ved Nr. Snede.Under inspektionen koncentrerede ombudsmanden sig – for så vidt angår de byg-ningsmæssige forhold – hovedsageligt om forholdene i det nye lukkede afsnit.
De ydre omgivelser fremstod generelt pæne både i det lukkede og det åbne afsnit.
Det åbne afsnit
Afdeling D
Afdeling D ligger på 1. etage oven over administrationens kontorer i fængslets ældstebygninger. Lokalerne blev – efter ikke at have været anvendt til belægningsafdeling ien periode – renoveret og genåbnet som belægningsafdeling i 2003. Belægningsafde-lingerne renoveres løbende og efter tur. Således blev afdeling C totalrenoveret i 2007,og i slutningen af 2011 påbegyndes totalrenoveringen af afdeling B. I 2012 følger af-deling A, og i 2013 følger afdeling D. Ledelsen vurderede under inspektionen, at denvedligeholdelsesmæssige standard på afdeling D var repræsentativ for standarden påbelægningsafdelingerne i det åbne afsnit.
Afdeling D består af 20 stuer af forskellig størrelse. Ombudsmanden så under inspek-tionen eksempler på både store og små stuer.
Alle stuerne er indrettet med sædvanligt stueinventar (seng, skrivebord, opslagstavle,tøjskab, køleskab, tv mv.). På de store stuer er der derudover håndvask med spejl og– i hvert fald på den stue, ombudsmanden besigtigede – et stort sofabord med to læ-nestole. Til afdelingen hørte desuden to fællesrum. I det ene fællesrum var der ikkeandet end et billardbord. I det andet var der sofagrupper, tv, reol med nogle spil oglegoklodser til besøgende børn, et dartspil samt et stort rundt ”poker”-bord.
Både stuerne og fællesrummene fremstod generelt pæne og rene.
Afdelingens baderum består af to separate brusenicher med forhæng og tre håndva-ske (samt en zinkvask). I baderummet var der opsat en sæbedispenser med flydendehåndsæbe og en holder med papirhåndklæder. Ombudsmanden så også to af afde-lingens toiletter. På det ene toilet var der ikke nogen håndvask. På det andet var derhåndvask, sæbedispenser og papirhåndklæder.
8/67
Under rundgangen både i det åbne og lukkede afsnit bemærkede ombudsmanden, atder ikke var rensevæske på nogen af toiletterne. Ledelsen oplyste, at rensevæske kanfås ved henvendelse til sygeplejersken.
Køkkenet til afdeling D ligger i stueplanet og består af tre køkkensektioner med vaske,komfurer og køkkenskabe, som er placeret langs to af væggene. Ved endevæggen erder placeret to høje køle-/fryseskabe samt et tv og en mikrobølgeovn. I midten oglangs den sidste væg er der spisepladser.
Under inspektionen var fængslet ved at færdiggøre et nyt uddannelsescenter. Uddan-nelsescenteret var næsten færdigt, og fængslet forventede, at uddannelsescenteretkunne tages i brug i løbet af nogle uger. Uddannelsescenteret ligger i de gamle værk-stedslokaler (snedkeriet). Hovedparten af renoveringen af undervisningslokalerne harfængslet selv foretaget. Til højre for indgangen til bygningen har fængslet indrettet tostore undervisningslokaler med otte skriveborde, der vender ud mod væggene, i hver.Lokalerne bliver indrettet sådan, at de både kan bruges til it-undervisning, almindeligklasseundervisning og kreative fag. Derudover indrettes der otte pladser til selvstudi-um, et vejledningslokale og et depot. Lokalerne er indrettet med sorte linoleumsgulve,hvide vægge, lyse skriveborde og kontorstole.
Rummet i forlængelse af undervisningslokalerne var ikke inddraget i den igangværen-de renovering, men fængslet planlægger at indrette et bibliotek i lokalet. Fængslet harsøgt direktoratet om en bevilling til næste etape af uddannelsescenteret og håbede atkunne starte projektet i 2012.
Til venstre for indgangen til bygningen er der fortsat indrettet et snedkeri. Snedkerietskal hovedsageligt anvendes til at tilbyde de indsatte grunduddannelser inden for me-re håndværksmæssige fag, bl.a. maskinmesteruddannelsen. I tilknytning til uddannel-sescenteret ligger bl.a. et stort centrallager for hele kriminalforsorgens møbelprodukti-on.
Det lukkede afsnit
Bygning M – besøgsfaciliteterne
Bygning M blev opført i 2004 i forbindelse med opførelsen af det lukkede afsnit. I byg-ning M ligger bl.a. administrationen, skolen, besøgsrum, venterum, købmanden, læ-gen og tandlægeklinikken.
9/67
Ud over besøgsrummene – som er beskrevet nærmere i dette afsnit – har jeg ingenbemærkninger til de øvrige lokaler, der blev besigtiget i bygning M.
Der er to typer besøgsrum – et stort og et mindre. Under inspektionen så ombuds-manden et eksempel på både et stort og et mindre besøgsrum. I det store besøgsrumer der indrettet en sofagruppe bestående af sofa, sofabord og lænestol. Derudover erder et bord med fire stole til. På en hylde er der en kaffemaskine. I det store besøgs-rum, som ombudsmanden så, var der et tv med en PlayStation. Jeg forstår, at de sto-re besøgsrum er forbeholdt besøgende med børn. I det mindre besøgsrum – som ercirka halvt så stort som det store besøgsrum – er der stort set det samme inventar(sofa, sofabord, tv og et bord med stole).
I det store besøgsrum, som ombudsmanden så, var der som eneste udsmykning ma-let nogle tegneseriefigurer på væggene. I det andet besøgsrum var der ingen ud-smykning. Så vidt ombudsmanden erindrer, var der ikke – ud over den nævntePlayStation – legetøj til børn i besøgsrummene.
Under ombudsmandens samtale med talsmændene for det lukkede afsnit efterlystetalsmændene et besøgsrum med udgang til en legeplads. Talsmændene foreslog atindrette besøgsrummet for enden af bygning M mere børnevenligt og med udgang tilen legeplads. Dette ville – ifølge talsmændene – være let og kun kræve et mindrehegn i forlængelse af bygning M. Til sammenligning fremhævede talsmændene degode besøgsforhold for indsatte med børn i Statsfængslet Østjylland.
Ombudsmanden viderebragte talsmændenes ønske til ledelsen under den afsluttendesamtale. Ledelsen oplyste, at det hovedsageligt er et sikkerhedsmæssigt spørgsmål,om der kan indrettes en legeplads det pågældende sted. Det sted, talsmændene ud-pegede, ligger tæt på hovedhegnet, og indretning af en legeplads det pågældendested vil af den grund som minimum kræve et tæt stålhegn (som det der f.eks. er vedafdeling H-I’s gårdtursareal). Ledelsen ville undersøge de sikkerhedsmæssige aspek-ter i at etablere en legeplads for besøgende børn det pågældende sted. Ombudsman-den bad om at blive underrettet om resultatet af undersøgelsen.
Fængslet har i brev af 10. april 2012 oplyst, at personale- og sikkerhedskonsulentenhar undersøgt spørgsmålet om placeringen af en legeplads i tilknytning til besøgsaf-snittet i det lukkede afsnit. Personale- og sikkerhedskonsulenten har konkluderet, atdet – ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn – vil være meget vanskeligt at finde et om-råde i det lukkede afsnit, hvor der kan laves en udendørs legeplads. Dette gælder og-
10/67
så en legeplads for enden af bygning M. En legeplads for enden af bygning M vil væreplaceret så tæt på fængslets ydre hegn, at risikoen for flugt bliver for stor, og samtidigvil der være stor risiko for, at der vil blive smidt ulovlige effekter ind på området (tele-foner, narko mv.).
Fængslet har oplyst, at fængslet i stedet vil forsøge at forbedre de indendørs besøgs-faciliteter til glæde for de indsattes børn. På baggrund af en forespørgsel fra en tals-mand undersøger fængslet i øjeblikket, om det er muligt at få PlayStation i alle be-søgsrum. Fængslet har oplyst, at fængslet i løbet af 2012 forventer at bruge ca.25.000 kr. på forbedring af besøgsfaciliteterne i det lukkede afsnit. Det er besluttet atnedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra opsynspersonalet og deindsatte, som skal komme med en indstilling til, hvordan pengene skal bruges.
Jeg har noteret mig, at fængslet vil forsøge at forbedre de indendørs besøgsfacilitetertil glæde for de indsattes børn, og at fængslet forventer at bruge 25.000 kr. i 2012 påforbedringerne.
Af en skrivelse af 5. november 2004 om forbedring af besøgsforholdene, som direkto-ratet har udsendt til kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, fremgår det, at be-søgslokaler skal være indrettet med et skab med kondomer og engangslagner mv.,der er tilgængeligt, uden at den indsatte skal kontakte personalet.
Under inspektionen gjorde ombudsmanden ledelsen opmærksom på, at ingen af be-søgsrummene var indrettet med skabe til kondomer og lagner mv. som foreskrevet afdirektoratet. Ledelsen ville sørge for, at dette skete.
Afdeling H-I – ”Mælkebøtten”
På afdeling H-I afsoner 20 af Danmarks allersvageste indsatte. Det er hårdt belastedemandlige indsatte, der typisk har et årelangt misbrug bag sig, længerevarende meta-donbehandling, manglende socialt netværk og massive psykosociale belastninger.Disse indsatte fungerer meget dårligt på almindelige fællesskabsafdelinger eller væl-ger at afsone i frivillig isolation.
De indsatte holdes helt adskilt fra de øvrige indsatte i det lukkede afsnit, og beskæfti-gelsen udgøres af behandlingen, som varetages af medarbejdere fra Center for Soci-alt Udsatte i Horsens Kommune i samarbejde med fængselspersonalet.
11/67
Afdeling H-I ligner i sin opbygning og indretning de øvrige afdelinger fra 2004 (afdelingJ-K-L). Til højre for indgangen til bygningen er der indrettet nogle fællesfaciliteter, somanvendes til det behandlingsmæssige arbejde på afdeling H-I, og som derfor adskillersig fra forholdene på de øvrige lukkede afdelinger. Til venstre for indgangen liggerafdeling H og I. Ombudsmanden besigtigede afdeling H, som ledelsen vurderede varrepræsentativ for afdelingerne i det lukkede afsnit.
Det første rum på afdeling H er et stort fælles køkken og opholdsrum. Køkkenet beståraf to køkkensektioner placeret langs den ene væg. Ude i rummet er der en køkkenømed komfurer og emhætter. Derudover er der bl.a. køle-/fryseskab, mikrobølgeovn,opvaskemaskine mv. I den modsatte side af rummet er der spisepladser og sofaerrundt om et stort sofabord.
I forlængelse af det store køkken og opholdsrum ligger en fordelingsgang med et akti-vitetsrum og ti stuer på den venstre side og med toilet- og badeforhold på den andenside. I aktivitetsrummet er der et billardbord i midten. I den ene ende er der nogle ma-skiner til fitnesstræning. I den anden ende er der to ribber, nogle træningsbolde ogmåtter og et dartspil. Sammen med og blandt aktivitetsudstyret lå forskellige andreting, f.eks. toiletpapirruller, tomme madbokse, kartofler, strygebræt mv.Ombudsmanden så to stuer med samme indretning – dog spejlvendt – under inspekti-onen. Stuerne er indrettet med en håndvask med spejl lige inden for døren. Der erknager til overtøj og hylder til opbevaring af toiletsager. Langs den ene væg står sen-gen, og langs den anden væg er der tøjopbevaring, skrivebord, køleskab, tv, hylder ogopslagstavler.
På den modsatte side af fordelingsgangen ligger først et vaskerum med fire vaske- ogtørremaskiner. Herefter er der toilet- og baderum. I baderummene er der (også) toiletog håndvask samt en indmuret bruseniche med badeforhæng.
Herefter er der et åbent areal, hvor der er hængt to telefoner op i afskærmede bokse.For enden af fordelingsgangen er der udgang til et afskærmet, flisebelagt gårdtursare-al. Her er der opsat basketballkurve, bordtennisbord og bænke. Desuden er der engrill og et hævet bed, hvor en indsat dyrker friske krydderurter.
I den modsatte ende af bygningen (til højre for indgangen til bygningen) er de gruppe-rum og fælles faciliteter, som benyttes til behandlingen af de indsatte på afdeling H-I.Disse lokaler findes som nævnt ikke på de øvrige fællesskabsafdelinger i det lukkedeafsnit. I lokalerne er der mulighed for, at de indsatte kan sidde samlet enten rundt om
12/67
et bord eller i lænestole. Der er desuden mulighed for at spille på spillekonsoller, spillebordtennis og bordfodbold. Der er indrettet et kreativt værksted og et køkken. Der erdesuden indrettet et midlertidigt bibliotek for hele det lukkede afsnit i et ende lokale, jf.nærmere herom nedenfor under pkt. 2.4.
Sportshallen blev opført til de indsatte i det lukkede afsnit i 2008. I sportshallen er detmuligt at spille diverse boldspil (basketball, volleyball, håndbold, fodbold og badmin-ton). Sportshallen har højt til loftet, og der kommer dagslys ind i sportshallen fra vin-duer langs tagryggen. Der er indrettet plads til iagttagere oven over indgangen tilsportshallen. Der er ingen omklædningsrum i tilknytning til sportshallen.
Sportshallen fremstod lys og attraktiv.
Brugen af sportshallen er behandlet nærmere nedenfor under pkt. 4.2. om fritidsfacili-teterne i det lukkede afsnit.
Straf- og isolationsafdelingen – afdeling G
Ledelsen oplyste, at der typisk er 4-5 indsatte på afdelingen. Der er en indsat, der fastbor på afdelingen, og som sørger for at gøre rent og varme maden, som kommer fracentralkøkkenet i Statsfængslet ved Sdr. Omme. Pladserne på afdelingen benyttesogså af andre fængsler i området.
Stuerne på straf- og isolationsafdelingen har eget toilet og bad. Ombudsmanden så enubeboet stue, som fremstod velindrettet og i pæn stand.
Derudover besigtigede ombudsmanden observationscellen og sikringscellen, sombegge blev etableret i 2005. Ledelsen oplyste, at der ikke er nogen, der færdes så tætforan vinduerne, at det er muligt at kigge ind i disse celler. Ombudsmanden noteredesig under inspektionen disse oplysninger.
Biblioteket i det lukkede afsnit:Normalt ligger biblioteket i en pavillon fra 2005, men under inspektionen var biblioteketmidlertidigt placeret i afdeling H-I. Ombudsmanden så ikke pavillonen under inspekti-onen, men ledelsen oplyste, at pavillonen midlertidigt var lukket på grund af et skim-
13/67
melsvampangreb. Skimmelsvampen skyldes, at pavillonen i 2005 blev opsat forkert.Det firma, der opsatte pavillonen, har påtaget sig at udbedre skaderne. Ledelsen for-ventede, at skaderne ville være udbedret inden årets udgang. Det fremgår desuden afden oversigt over nye bygninger og større renoveringer siden 2002, som jeg har mod-taget fra fængslet, at pavillonen har været udsat for en vandskade, der indebærer, atder i 2011 skulle lægges et nyt tag på pavillonen.
Kirke:Der er en selvstændig kirkebygning til de indsatte i det åbne afsnit. Under inspektio-nen bemærkede ombudsmanden, at der var en omfattende udvendig renovering igang af kirken. De indsatte i det lukkede afsnit har ikke adgang til kirkebygningen, ogder er ikke bygget en kirke i det lukkede afsnit. Der er indrettet nogle lokaler i pavillo-nen – som midlertidigt var lukket på grund af skimmelsvamp angrebet – til brug forkirkelige handlinger for de indsatte i det lukkede afsnit.
Gymnastiksalen:Under samtalen med talsmændene i det åbne afsnit rejste de spørgsmålet om gym-nastiksalens ringe standard. Gymnastiksalen blev ikke besigtiget under inspektionen,men ledelsen bekræftede under den afsluttende samtale, at gymnastiksalen i det åbneafsnit er ringe.
Under ombudsmandens forrige inspektion af fængslet den 17. april 2002 havde om-budsmanden (også) bemærkninger til gymnastiksalen. Ombudsmanden skrev bl.a., athan var enig med fængslet i, at gymnastiksalen var utidssvarende, og at det var hansopfattelse, at et fængsel med så mange indsatte, som Statsfængslet ved Nr. Snedehavde på det tidspunkt, burde have en sportshal af en rimelig standard. Fængslet op-lyste dengang, at der siden midten af 1980’erne havde ligget en ansøgning i direktora-tet om en ny sportshal. Direktoratet oplyste efterfølgende, at direktoratet også var enigi, at gymnastiksalen var utidssvarende, og at projektet om opførelse af en ny sportshalfortsat ville indgå i direktoratets planlægning og ville blive opprioriteret i forbindelsemed etableringen af det lukkede afsnit i fængslet.Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen, at fængslet – da sportshallen i detlukkede afsnit skulle bygges – undersøgte mulighederne for at placere og indrettesportshallen på en måde, så den kunne anvendes af indsatte både fra det lukkede ogåbne afsnit. Det var ikke muligt at finde en løsning, der var sikkerhedsmæssig forsvar-lig. De indsatte i det åbne afsnit har derfor fortsat kun adgang til den gamle gymna-
14/67
stiksal. Ledelsen oplyste desuden – ligesom talsmændene – at gymnastiksalen ermørk, mangler loftshøjde og er svær at rengøre.
Da gymnastiksalen ikke blev besigtiget under inspektionen, bad ombudsmanden le-delsen om at sende nogle billeder af gymnastiksalen, og dem har jeg modtaget. Bille-derne bekræfter oplysningerne om, at gymnastiksalen er ringe.
Det er også min opfattelse, at et afsnit med så mange indsatte, som der er i det åbneafsnit i Fængslet ved Nr. Snede, bør have en sportshal af en rimelig standard. I lysetaf at mulighederne for at udøve indendørs sportsaktiviteter ikke er blevet bedre for deindsatte i det åbne afsnit siden ombudsmandens inspektion den 17. april 2002, og atdirektoratet allerede efter inspektionen i 2002 erklærede sig enig i, at gymnastiksalenvar utidssvarende, går jeg ud fra, at direktoratet fortsat er opmærksom på behovet forat gøre gymnastiksalen tidssvarende.
De indsatte i fængslet kan være beskæftiget med arbejde, undervisning og behand-ling. Beskæftigelsen kan også bestå i en kombination af arbejde og undervisning.
Der er beskæftigelsespligt i fængslet. Beskæftigelsespligten omfatter alle indsatte,herunder også indsatte der må kategoriseres som pensionister. Alle indsatte (undta-gen indsatte på afdeling H-I og G) bliver umiddelbart efter indsættelsen tilbudt en sam-tale med ledelsen for beskæftigelsesdelen om den indsattes beskæftigelsesmulighe-der. Under samtalen skal den indsattes faglige og sociale kompetencer afdækkes, ogden indsatte får en grundig orientering om de beskæftigelses-, undervisnings- og be-handlingstilbud, som findes i fængslet. I tilknytning til samtalen besluttes det, hvor denindsatte skal beskæftiges. Beslutningen om, hvor den indsatte skal beskæftiges, skal– medmindre væsentlige grunde taler imod – træffes senest 2 dage efter den indsat-tes ankomst til fængslet. Hvis den indsatte har helbredsmæssige problemer, der harbetydning for beslutningen om den indsattes beskæftigelse, bliver der indhentet enlægefaglig vurdering, inden der træffes afgørelse. Senest 2 dage efter at der er truffetbeslutning om, hvor den indsatte skal beskæftiges, skal den indsatte starte.
Ledelsen oplyste, at der er fuld beskæftigelse i fængslet. Alle indsatte, der kan og vilarbejde eller uddanne sig, har mulighed for det. Der kan opstå flaskehalse til nogletilbud, men de er ikke længerevarende.
15/67
Arbejdsmulighederne er forskellige for de indsatte i henholdsvis det åbne og lukkedeafsnit i fængslet.
I det åbne afsnit arbejder ca. 15-20 indsatte med det grønne område. Arbejdet består ivedligeholdelse af udenomsarealer og pasning af et mindre landbrug med bl.a. dyr ogjuletræer.
Der er også et værksted, som for nyligt er begyndt at producere naturlegepladser. Ar-bejdet består derudover hovedsageligt af montagearbejde. Bygningsvæsenet beskæf-tiger ca. 10 indsatte inden for håndværksfag. F.eks. har de indsatte foretaget hoved-parten af renoveringen af undervisningslokalerne i det nye uddannelsescenter.
Der er beskæftiget ca. 3-4 indsatte på depotet i det åbne afsnit, hvor de genstande,som de indsatte ikke må have på stuerne, opbevares. Arbejdet består også i vindues-pudsning og tilsyn med rengøringen af fælleslokaler.
På centrallageret opbevares og distribueres alle møbler produceret i kriminalforsor-gens institutioner. På centrallageret er ca. 10 indsatte beskæftiget. Tidligere produce-rede og leverede Fængslet ved Nr. Snede møbler til store dele af kriminalforsorgensinstitutioner. Da mange andre fængsler har fået en møbelproduktion, lukkede fængsletsnedkeriet i 2010.
Derudover er der et par indsatte, der kører til købmanden og pakker de varer, som deindsatte har bestilt på bestillingssedler. Købmanden bringer senere varerne ud og af-regner med de indsatte. Endelig er nogle indsatte beskæftiget som gangmænd på af-delingerne.
I det lukkede afsnit består arbejdet primært i montagearbejde og gangmandsarbejde. Iforåret 2011 var der en mærkbar nedgang i ordretilgangen i montagen. Fængslet kun-ne tydeligt mærke den uro, det skabte i hverdagen i fængslet. Fængslet besluttedederfor, at en fast medarbejder i montagen primært skal tage sig af at opsøge arbejdetil montagen. Dette arbejde har været vellykket, og der er igen en fin strøm i ordretil-gangen. Fængslet har desuden udbygget samarbejdet med arresthusene i området,sådan at arresthusene kan overtage ordrer, som fængslet ikke selv kan tage sig af.
Jeg har noteret mig den positive virkning, fængslets initiativ med at være mere opsø-gende i relation til at skaffe ordrer, har haft for beskæftigelsen.
16/67
I fængslet undervises der primært i almen voksenundervisning (AVU) i dansk, mate-matik, it og engelsk. Der undervises fra 5. til 10. klasses niveau af seminarieuddanne-de lærere. Der undervises også i idræt og indimellem tilbydes også andre fag, f.eks.samfundsfag. Derudover tilbyder fængslet forberedende voksenundervisning (FVU) ogAMU-kurser i AutoCAD. Det er muligt for de indsatte at få frigang til undervisning påuddannelsesinstitutioner i området. Lærerne hjælper desuden de ca. 3-4 selvstude-rende, der typisk er. De selvstuderende er oftest i gang med en HF-uddannelse. Læ-rerne hjælper og sparrer også, når der en gang imellem er en indsat, som er universi-tetsstuderende.
Det vurderes, at ca. 50-70 pct. af de indsatte er ordblinde, og derfor tilbyder fængsletnormalt ordblindeundervisning. Ordblindeundervisningen varetages af en skole i Her-ning. Forudsætningen for, at ordblindeundervisningen tilbydes, er, at der er minimum4-5 indsatte på et hold. Ordblindeundervisningen har – fordi der ikke kunne skaffesnok deltagere til undervisningen – i en periode været standset. Undervisningen styresved hjælp af nogle it-programmer. Ledelsen oplyste under inspektionen, at ordblinde-undervisningen skulle til at starte op igen, og at det er ledelsens erfaring, at de indsat-te, der gennemfører ordblindeundervisningen, får meget ud af forløbet.
Jeg beder fængslet om at oplyse, om ordblindeundervisningen er startet op igen, og ibekræftende fald hvor mange indsatte der deltager i undervisningen.
I lyset af fængslets oplysninger om, at ordblindeundervisningen styres ved hjælp af it-programmer, og at det kan være svært at skaffe deltagere til undervisningen (uansetat en stor procentdel af de indsatte angiveligt er ordblinde i en eller anden grad), be-der jeg fængslet om at oplyse, om fængslet har overvejet muligheden for at tilbydeordblindeundervisning som selvstudium. Jeg er klar over, at dette vil forudsætte, atden indsatte får adgang til en computer enten på sin stue eller i et andet lokale.
Ombudsmanden forstod ledelsens oplysninger under inspektionen sådan, at fængsleti forbindelse med ordrenedgangen i montagen i starten af 2011 etablerede et kost- ogmotionsprogram for de indsatte i det åbne afsnit.
Som beskrevet under pkt. 2.2.2 var fængslet under inspektionen ved at færdiggøre etnyt uddannelsescenter i det gamle snedkeri. Med etableringen af uddannelsescenteretsker der en fysisk sammenlægning af skolen og erhvervsuddannelsescenteret. Un-dervisningen skal varetages i et tæt samarbejde mellem lærerne og værkmestrene.
17/67
Målet er, at fængslet fremover kan tilbyde et bredere udbud af undervisning – fra fol-keskoleuddannelsesforløb, selvstudier, erhvervsuddannelsesforløb, til afklaring af deindsattes parathed og motivation til at lære/uddanne sig. Uddannelsescenteret skalbl.a. tilbyde grunduddannelsen inden for maskinmesteruddannelsen.
Jeg beder fængslet om at oplyse nærmere om erfaringerne med det nye uddannel-sescenter. Derudover beder jeg fængslet om at oplyse det samlede tal for, hvor man-ge indsatte der beskæftiges enten på hel eller halv tid med undervisning.
Som nævnt indledningsvist kan beskæftigelsespligten opfyldes ved, at indsatte delta-ger i behandlingsprogrammer. Fængslet ved Nr. Snede tilbyder Det Kognitive Færdig-hedsprogram, Vredesprogrammet (Anger Management) og booster-hold (opfølg-ningsprogram til Det Kognitive Færdighedsprogram).
For de indsatte på afdeling H-I (Mælkebøtten) består beskæftigelsen i at deltage i detdaglige program på afdelingen. Det daglige program varetages af medarbejdere fraCenter for Socialt Udsatte i Horsens Kommune i samarbejde med fængselspersona-let. Afdelingen er en motivationsafdeling og ikke en decideret behandlingsafdeling.Målet på afdelingen er at reducere de indsattes fysiske, sociale og psykiske skadersom følge af mange års misbrug. De indsatte lærer om sunde vaner, herunder sundmad og motion, hygiejne, helbred og dagligt samvær med andre. Det sker bl.a. igen-nem praktiske opgaver, individuelle samtaler, gruppesamtaler og almindelige dagligeopgaver på afdelingen. F.eks. laver de indsatte mad sammen, der er to faste dagligegårdture, og de indsatte skal hver morgen gøre deres stuer i stand. Afdeling H-I hardesuden faste tider i sportshallen.
Fritid
Ny ordning på fritidsområdet i det lukkede afsnit
Under inspektionen oplyste ledelsen, at fængslet kort forinden inspektionen havdeindført en ny ordning med mere struktur på fritidsområdet i det lukkede afsnit. Ledel-sen oplyste, at den forventede, at de nye rammer på fritidsområdet i fremtiden villemindske antallet af aflysninger og forbedre fritiden betragteligt for de indsatte. Som ledi den nye ordning har fængslet bl.a. afsat to fængselsbetjente til fast at tage sig af fri-tidsområdet. De fængselsbetjente, der er involverede i fritidsaktiviteterne, har selvvalgt det, og de vil som udgangspunkt ikke blive sat til andre opgaver ved fraværblandt det øvrige fængselspersonale. Fængselsbetjentene planlægger fritidsaktivite-
18/67
terne i samarbejde med de indsatte i løbet af ugen. Hvis en indsat ikke vil deltage i enplanlagt fritidsaktivitet alligevel, tager personalet en motiverende samtale med denindsatte.
Jeg har noteret mig, at fængslet kort tid før inspektionen havde foretaget væsentligeændringer på fritidsområdet med henblik på at mindske antallet af aflysninger og for-bedre fritiden for de indsatte i det lukkede afsnit.
Fritidsfaciliteterne i det lukkede afsnit
Det er beskrevet i orienteringsmaterialet, som de indsatte modtager ved ankomsten,hvilke fritidsfaciliteter der er til rådighed. Det fremgår heraf, at de indsatte har mulig-hed for at styrketræne – bl.a. under den såkaldte green card-ordning, hvor der er in-struktører til stede, og mulighed for at træne med tungere vægte. Ledelsen oplysteunder inspektionen, at green card-træning er meget populær (både i det lukkede ogåbne afsnit). Derudover kan de indsatte komme i sportshallen, hvor der bl.a. kan spil-les badminton, volleyball, basketball, håndbold og fodbold. De indsatte kan ogsåkomme ud på boldbanen, hvor det er muligt at spille boldspil og gå/løbe rundt om ba-nen. Derudover kan der være mulighed for at arbejde med læder og sølv, og de ind-satte kan benytte fængslets bibliotek.Jeg går ud fra, at fængslet – hvis der er sket ændringer i, hvilke fritidsfaciliteter de ind-satte i det lukkede afsnit har til rådighed – vil oplyse nærmere herom.
Talsmændene nævnte under ombudsmandens samtale med dem, at de ønskede fa-ste ugentlige tider for brugen af sportshallen. Talsmændene havde rejst dettespørgsmål over for ledelsen på et talsmandsmøde den 8. april 2011, og ifølge refera-tet fra talsmandsmødet planlagde fængslet i forbindelse med indførelsen af den nyestruktur på fritidsområdet at indføre ”fast haltid for afdelingerne”. Ombudsmanden badderfor fængslet om at oplyse, om fængslet havde indført eller planlagde at indføre fa-ste tider for afdelingernes brug af sportshallen.
I fængslets brev af 10. april 2012 har fængslet oplyst, at den nye fritidsordning blevindført i august 2011 og indebærer, at der hver lørdag eftermiddag er mulighed for atdyrke forskellige former for sportsaktiviteter i sportshallen sammen med to fængsels-betjente. Tilbuddet gælder for indsatte på alle fællesskabsafdelingerne samt afdelingF. Afdeling F benytter sportshallen i ca. 1½ time, og fællesskabsafdelingerne benyttersportshallen i sammenlagt 3 timer, hvor der er mulighed for at deltage i to aktiviteter.
19/67
Jeg har noteret mig fængslets oplysninger om, at der med den nye fritidsordning erindført ”fast haltid” for afdelingerne om lørdagen.
Under ombudsmandens samtale med talsmændene havde de også nævnt, at sports-hallen ikke blev brugt særligt meget. Fængslet oplyste under inspektionen, at det blevnoteret, hvor meget sportshallen bliver brugt. Ombudsmanden bad derfor også fængs-let om at oplyse, hvor meget sportshallen var blevet brug de seneste 6 måneder.
Fængslet har i brev af 10. april 2012 oplyst, at det ikke registreres, hvornår og til hvadsportshallen benyttes, og at fængslet derfor desværre ikke har mulighed for at oplysedet præcise omfang af brugen af sportshallen inden for de seneste 6 måneder.Fængslet har dog oplyst, at sportshallen benyttes i forbindelse med idrætsundervis-ning og af afdeling H-I (Mælkebøtten). Derudover bruges sportshallen som nævnt iforbindelse med den nye fritidsordning om lørdagen. Fængslet har oplyst, at fængsletnetop har besluttet at åbne op for, at en mindre gruppe indsatte hver søndag kan fåadgang til at benytte sportshallen uden ”fysisk” opsyn. Det skyldes, at der er blevetopsat videoovervågning i hallen. Tilbuddet er dog endnu ikke iværksat, da der skaludarbejdes nærmere retningslinjer for, hvordan, hvornår og under hvilke omstændig-heder dette vil være muligt, sådan at hensynet til orden og sikkerhed tilgodeses bedstmuligt samtidig med, at de indsatte får udvidet mulighederne for fritidstilbud. Fængsletmener herefter at have imødekommet de indsattes ønske om flere fritidstilbud.
Jeg har noteret mig fængslets oplysninger om, at det (alligevel) ikke er muligt at oply-se omfanget af brugen af sportshallen inden for de seneste 6 måneder.
Jeg har også noteret mig oplysningerne om planerne om, at sportshallen fremover kanbenyttes af en mindre gruppe indsatte om søndagen uden fysisk opsyn, men undervideoovervågning.Jeg går ud fra, at de indsatte allerede på nuværende tidspunkt – i det omfang de per-sonalemæssige ressourcer den pågældende dag tillader det – også har mulighed forat benytte fritidsfaciliteterne, herunder sportshallen, spontant, dvs. ud over de styredeaktiviteter som fængselsbetjentene som led i den nye fritidsordning iværksætter omlørdagen. Hvis denne antagelse er forkert, beder jeg fængslet om at oplyse dette.
20/67
Talsmændene nævnte også, at det kun er de få fængselsbetjente, der selv deltager isportsaktiviteterne, der tager de indsatte med i sportshallen. Talsmændene oplyste, atdette var en væsentlig årsag til, at sportshallen ikke blev brugt så ofte.
Jeg har noteret mig ledelsens oplysninger om, at de fængselsbetjente, der står for dennye ordning på fritidsområdet, selv har valgt det. Jeg forstår, at der heri ligger, at depågældende fængselsbetjente selv interesserer sig for området. Som det blev nævntunder den afsluttende samtale med ledelsen, må det være en ledelsesmæssig beslut-ning, hvordan fritidsområdet skal organiseres, således at det ikke afhænger af denenkelte funktionærs egen interesse i den pågældende aktivitet. Jeg har ikke hervedtaget stilling til om der aktuelt måtte være behov for at foretage noget.
Som nævnt ovenfor går jeg ud fra, at de indsatte i et eller andet omfang også har mu-lighed for at benytte fritidsfaciliteterne spontant. Selvom jeg er klar over, at mulighe-derne for at benytte fritidsfaciliteterne spontant i mange tilfælde vil afhænge af, om derden pågældende dag er personalemæssige ressourcer til det, er det min opfattelse –som det også blev nævnt under den afsluttende samtale med ledelsen – at fængsels-betjentenes medvirken til at iværksætte (spontane) fritidsaktiviteter må være en ledel-sesmæssig beslutning og således ikke afhænge af den enkelte fængselsbetjents egeninteresse for den pågældende aktivitet. Jeg beder om fængslets bemærkninger hertil.
Talsmændene i det lukkede afsnit oplyste, at kulturudgangene i det lukkede afsnit erblevet sparet væk. Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale, at fængslet harvalgt at prioritere at få så mange indsatte som muligt til at gå uledsaget udgang. Oftestskal den indsatte have gennemført en eller flere ledsagede udgange, inden et uledsa-get udgangsforløb kan startes op. Fængslet har derfor valgt at bruge mange ressour-cer på at gennemføre ledsagede udgange med de enkelte indsatte.
Ombudsmanden modtog den 3. januar 2012 en kopi af en klage til Direktoratet forKriminalforsorgen fra talsmandsgruppen i det lukkede afsnit. Talsmændene klagedebl.a. over, at der ikke afvikles kulturudgange i det lukkede afsnit. Ombudsmanden badi et brev af 10. januar 2012 direktoratet om at underrette ombudsmanden om direkto-ratets svar til talsmandsgruppen.
Direktoratet har i et brev af 14. maj 2012, som jeg har modtaget en kopi af, svarettalsmandsgruppen. Direktoratet har bl.a. skrevet følgende:
21/67
”Direktoratet er nået til det resultat, at fængslet ikke kan undlade at afvikle kultur-udgange alene på grund af manglende ressourcer. I det omfang indsatte i lukketafsnit har tilladelse til uledsaget udgang, bør der lejlighedsvis gives tilladelse tilkulturudgange. Direktoratet har gjort fængslet bekendt med dette og har bedtfængslet om at ændre praksis.”
Jeg går ud fra, at fængslet har ændret praksis, og jeg foretager mig derfor ikke merevedrørende spørgsmålet om kulturudgange i det lukkede afsnit.
Afdeling H-I har sit eget kondirum, som kan benyttes i fritiden. Efter nærmere konkretaftale med det tilstedeværende personale kan de indsatte benytte fængslets styrke-træningsrum tirsdage, torsdage og i weekenden.
Ifølge den interne regelsamling har de indsatte på afdeling F de samme fritidsmulig-heder som de øvrige indsatte i det lukkede afsnit. Talsmanden for afdeling F oplysteimidlertid, at de indsatte på denne afdeling i hverdagene skal være på egen celle frakl. 14 til 17 og fra kl. 19 og til næste morgen.
På den baggrund beder jeg fængslet oplyse, hvilke fritidsaktiviteter de indsatte på af-deling F har adgang til – ud over adgangen til sportshallen i 1½ time om lørdagen.
Fritidsfaciliteterne i det åbne afsnit
Under inspektionen så ombudsmanden kun meget lidt af fritidsfaciliteterne for de ind-satte i det åbne afsnit. I rapporten af 30. januar 2003 om ombudsmandens forrige in-spektion af fængslet den 17. april 2002 blev fritidsfaciliteterne beskrevet således (side44):”Som nævnt under pkt. 2.3.6. er fritidstilbuddene for de indsatte på de åbne afde-linger bl.a. bordtennis, billard/pool, dart, styrketræning, kondi, badminton, hockey,beachvolley, petanque, boldspil mv. på det udendørs sportsareal, svømning (ifængslets egen pool) og læderarbejde. Ifølge de interne regelsamlinger for hen-holdsvis de indsatte på åben og halvåben afdeling arrangeres der tillige forskelli-ge ture ud af huset, som f.eks. ture til svømmehal, bowlingcenter, biograf, udstil-linger (kulturudgange) og fisketure, cykelture og løbeture. Herudover er der mu-lighed for forskellige brætspil og almindeligt samvær de indsatte imellem, ligesomde indsatte har mulighed for at låne bøger på (eller gennem) fængslets bibliotek.”
22/67
Siden ombudsmandens forrige inspektion er der blevet oprettet en internetcafe, somefter det oplyste under inspektionen er meget populær blandt de indsatte.
Ledelsen oplyste, at tilrettelæggelsen af kulturudgange (f.eks. bowlingture) er et res-sourcemæssigt spørgsmål, men at der jævnligt er ture ud af huset.
Jeg går ud fra, at det, jeg har beskrevet, fortsat er en dækkende beskrivelse af fritids-faciliteterne for de indsatte i det åbne afsnit. Hvis ikke det er tilfældet, beder jegfængslet om at oplyse dette.
Talsmændene fremsatte under ombudsmandens samtale med dem ønske om at fåadgang til internetcafeen i weekenderne, samt at der blev arrangeret flere aktiviteter iweekenderne. Fængslet ville overveje talsmændenes ønsker, og ombudsmanden badom at blive underrettet om resultatet af fængslets overvejelser.Fængslet har i brev af 10. april 2012 oplyst, at både personalet i ”fritidsgruppen”, afde-lingsledelsen og fængslets øverste ledelse principielt er positive over for en udvidelseaf tilbuddene i weekenderne, men at det dog hidtil ikke har været muligt af ressource-mæssige årsager. Fængslet har oplyst, at personalet både i Centralvagten og på afde-lingerne store dele af dagen er bundet af opgaver i forbindelse med besøg.
De indsatte i det åbne afsnit har i weekenden mulighed for at modtage besøg heledagen i tidsrummet mellem kl. 9 og 16. Muligheden for at kunne modtage besøg heledagen giver de indsatte og deres besøgende meget fleksibilitet i forhold til besøg, li-gesom det giver mulighed for meget lange besøg og samvær med familie og venner.Fængslet ser ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at ændre på fritidsstrukturen iweekenderne.
Jeg har noteret mig fængslets oplysninger om, at en udvidelse af fritidstilbuddene iweekenderne vil indebære en begrænsning i besøgstiden. Jeg går imidlertid ud fra, atfængslet – hvis der måtte opstå tidsrum, hvor besøg ikke lægger beslag på alt perso-nale – vil være opmærksom på mulighederne for at arrangere fritidsaktiviteter for deindsatte, f.eks. ved at åbne internetcafeen.
23/67
Under inspektionen havde ombudsmanden som nævnt både samtaler med talsmæn-dene for det åbne og det lukkede afsnit og en samtale med talsmanden for afdeling F(afdelingen for indsatte med begrænset fællesskab).
På afdeling H-I fungerer talsmandsordningen anderledes. Her afholdes der ugentligehusmøder, hvor alle indsatte har mulighed for at deltage. Overvagtmesteren på afde-lingen samt en eller flere af de fængselsbetjente og behandlere, der er tilknyttet afde-lingen, deltager. Hvis der er særlig behov for det, deltager en repræsentant fra fængs-lets øverste ledelse. På husmøderne bliver de indsatte også informeret om de beslut-ninger, der er truffet på talsmandsmøderne om de generelle forhold, som også berørerde indsatte på afdeling H-I.
Som nævnt i indledningen forelagde ombudsmanden det, som talsmændene havderejst, over for ledelsen under den afsluttende samtale. Ombudsmanden har fulgt op pådisse samtaler foreløbigt i et brev af 26. oktober 2011.
Nogle af de spørgsmål, som talsmændene rejste, blev afsluttet i brevene til talsmæn-dene, og andre er medtaget de relevante steder i rapporten. De sidste spørgsmål ergennemgået nedenfor.
Talsmændene for det åbne afsnit – besøgsfaciliteterne
Talsmændene udtrykte utilfredshed med besøgsfaciliteterne. Talsmændene oplyste,at besøg skal foregå på den indsattes stue. En indsat må have op til fire besøgendead gangen, og det bliver meget trangt – særligt på de små stuer på ca. 6 m . Underbesøg må den indsatte spise mad med de besøgende i fællesrummene, men bagefterskal den indsatte og besøgende gå tilbage på den indsattes stue. Talsmændene fore-slog at åbne gymnastiksalen – som talsmændene oplyste aldrig bliver brugt i weeken-derne – så de indsatte kan være dér sammen med de besøgende. Talsmændene fo-reslog også at udvide udearealet, som de besøgende må færdes på. Endelig oplystetalsmændene, at legepladsen er meget dårlig – særligt for de lidt større børn.2
Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale, at der var søgt om og bevilget pengefra LEGO Fonden til at lave en naturlegeplads i det åbne afsnit. Ledelsen ville overve-je talsmændenes forslag om, at flere udearealer og/eller gymnastiksalen kan anven-des under besøg. Ledelsen bemærkede dog, at gymnastiksalen ikke både kan anven-des til besøg og flere fritidsaktiviteter i weekenden, som talsmændene også havdeefterspurgt.
24/67
Ombudsmanden bad efterfølgende fængslet om at orientere talsmændene om resulta-tet af ledelsens overvejelser om at udvide de områder, de indsatte kan være på, nårde har besøg. Derudover bad ombudsmanden fængslet om at oplyse talsmændeneom tidsperspektivet for at få etableret naturlegepladsen. Ombudsmanden bad om atblive underrettet om fængslets svar til talsmændene.Fængslet har i brevet af 10. april 2012 oplyst, at fængslet – ud over midlerne fra LE-GO Fonden – også har fået en bevilling fra satspuljen 2012 til at skabe forbedredeforhold for de indsattes børn, sådan at fængslet i alt har 100.000 kr. til at etablere ennaturlegeplads for i det åbne afsnit. Legepladsen forventes at blive etableret indenudgangen af 2012, men det nærmere tidsperspektiv for etableringen ligger endnu ikkefast. Fængslet har oplyst, at der pt. pågår forhandlinger om, hvem der skal producerelegeredskaberne til legepladsen.
Den nye legeplads vil blive etableret på et areal, som de indsatte og deres besøgendehidtil ikke har haft adgang til. Der sker således en udvidelse af det udendørs areal,som de indsatte og deres besøgende kan opholde sig på i forbindelse med besøg.
Derudover har fængslet oplyst, at fængslet i starten af 2012 besluttede at udvide ad-gangsområderne for de besøgende i det åbne afsnit til også at omfatte afdelingernesfælles opholdsrum. Der er således også sket en udvidelse af det indendørs areal, somde indsatte og deres besøgende kan opholde sig på i forbindelse med besøg.
Herudover mener fængslet ikke, at der på nuværende tidspunkt kan ske yderligereudvidelser af adgangsområdet for de besøgende – hverken indendørs eller udendørs.Fængslet har i den forbindelse lagt vægt på hensynet til de øvrige indsatte i afdelin-gen, som skønnes at veje tungere end hensynet til de besøgende. De indsatte, derikke modtager besøg, bør ikke have følelsen af at skulle afgive deres i forvejen retbegrænsede faciliteter til de besøgende.
Jeg har noteret mig fængslets oplysninger om de forbedringer, der er i udsigt for debesøgendes børn, og de udvidelser, som fængslet har foretaget i adgangsområdet forde besøgende.
Talsmændene for det lukkede afsnit
Stor gårdtur
Talsmændene oplyste, at de indsatte fra afdeling J-K-L en gang om ugen og noglegange også flere gange i weekenden kommer på ”stor gårdtur”. Stor gårdtur foregår
25/67
på boldbanen. Derimod havde de indsatte på afdeling E kun været på stor gårdtur togange de seneste 6 måneder forud for inspektionen. Afdeling E ligger i forbindelsemed afdeling F (afdeling for indsatte med begrænset fællesskab) og afdeling G (straf-og isolationsafdelingen), og har som følge heraf et betydeligt mindre gårdtursareal tilden daglige gårdtur end afdeling J-K-L.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen, at spørgsmålet tidligere havde væretrejst på et talsmandsmøde. I referatet fra talsmandsmødet den 22. juni 2011 står derbl.a. følgende:”[…] forklarede om de specielle forhold på afd. EFG. De 3 forskellige afdelingergør, at personalet har flere ’faste opgaver’, men det betyder også, at der kan op-stå uforudsete og personalekrævende opgaver, fx obscelleanbringelse.
Fængslet vil derfor ikke afvise, at der er forskel på mulighederne på henholdsvisJKL og E, men det skyldes ikke, at personalet har en anden holdning til spørgs-målet, eller at de nuværende indsatte på E skal ’straffes’ på grund af de proble-mer, der tidligere har været på E. Det blev fra fængslets side understreget, at detselvfølgelig altid er vigtigt, at kommunikationen foregår på en ordentlig måde, ogat såvel indsatte som ansatte taler ordentligt til hinanden.[…] fortalte, at der pr. 1. august 2011 kommer et nyt tiltag, som gerne skullekomme de indsatte på E til gode. Der vil være en fritidspost hver lørdag eftermid-dag, hvor alle indsatte på fællesskabsafdelingerne får mulighed for at deltage iforskellige fritidstilbud. Typisk vil man kunne vælge mellem 2 aktiviteter, og der vilkomme opslag om, hvilke aktiviteter der er tale om, hvor man så kan tilmelde sigpå forhånd.Der var enighed om, at dette nye tilbud vil kunne afhjælpe problemet på E.”
Derudover oplyste ledelsen, at den store gårdtur ikke er sat i et fast mønster, men atdet sker, når der er personalemæssige ressourcer til det. Ledelsen understregede, atdet ikke er meningen, at der skal være forskel på forholdene på afdeling J-K-L og af-deling E. Ledelsen forventede dog, at mulighederne for fritidsaktiviteter med den nyeordning på fritidsområdet (pr. 1. september 2011) ville blive forbedret.
Da ombudsmanden forstod, at ledelsen ville undersøge, om det er muligt, at de ind-satte på afdeling E i højere grad – og ligesom afdeling J-K-L – kan komme på stor
26/67
gårdtur, bad ombudsmanden om at blive underrettet om resultatet af fængslets over-vejelser.
Fængslet har i brevet af 10. april 2012 henvist til, at fritidsaktiviteterne med den nyefritidsordning i sommerhalvåret, hvis vejret tillader det, vil blive henlagt til boldbanen.Fængslet har generelt oplyst, at de nye tiltag vil sikre de indsatte på afdeling E bedremuligheder for på lige fod med de andre indsatte at deltage i fritidsaktiviteter.
Som nævnt ovenfor under pkt. 4.2 modtog ombudsmanden den 3. januar 2012 en ko-pi af en klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen fra talsmandsgruppen i det lukkedeafsnit. I klagen skrev talsmandsgruppen bl.a., at de indsatte på fællesskabsafdelinger-ne nu ikke længere tilbydes stor gårdtur, men alene gårdtur på de små gårdarealer,som er forbundet til afdelingerne. Ombudsmanden bad direktoratet om at underretteombudsmanden om direktoratets svar til talsmandsgruppen. Denne underretning harjeg modtaget i form af en kopi af direktoratets svar af 14. maj 2012 til talsmandsgrup-pen. Det fremgår af svaret, at fængslet har oplyst, at ”der er lige adgang for afdelin-gerne til at benytte ’stor gårdtur’. Der er ikke skemalagte gårdture på boldbanen, sombenyttes, når der er personalemæssige ressourcer til det”.
I lyset af talsmændenes oplysninger under inspektionen om at de indsatte fra afdelingJ-K-L typisk og minimum én gang ugentligt havde mulighed for at komme på storgårdtur, beder jeg fængslet om at oplyse, om fængslet – uanset at store gårdture ikkehar været skemalagte – efter ombudsmandens inspektion har ændret sin praksis for,hvornår de indsatte på afdeling J-K-L har mulighed for at komme på stor gårdtur.
Antal godkendte besøgende
Talsmændene oplyste, at en indsat maksimalt må have ti godkendte besøgende påsamme tid. Hvis den indsatte ønsker besøg af en anden end de ti, der er godkendte,må den indsatte udskifte en af de allerede godkendte besøgende. Hvis den indsatteherefter ønsker at skifte tilbage til den førstnævnte besøgende, skal vedkommendeigennem en ny godkendelsesprocedure, hvilket tager tid. Talsmændene nævnte, atindsatte i andre fængsler kan have 30-40 godkendte besøgende. I Statsfængslet Øst-jylland er det muligt at have 100 godkendte besøgende, dog kan kun 30 være aktive.
Spørgsmålet var tidligere blevet drøftet på et talsmandsmøde den 22. juni 2011. Ifølgereferatet fra talsmandsmødet ville fængslet indtil videre fastholde den interne regel ommaksimalt 10 godkendte besøgende ad gangen. Fængslet ville dog undersøge, omdet ville være muligt at anvende modellen med aktive og passive besøgende (som i
27/67
Statsfængslet Østjylland), men at der måske var forhindringer for det i den måde, somklientsystemet er bygget op på.
Ombudsmanden forstod under den afsluttende samtale med ledelsen, at ledelsenendnu ikke havde undersøgt mulighederne for at anvende samme system for god-kendte besøgende som i Statsfængslet Østjylland, men at ledelsen ville sørge for, atdette blev undersøgt. Ledelsen bekræftede i øvrigt, at indsatte kan få behandlet enkonkret ansøgning om besøgstilladelse til en person, der ikke er blandt de 10 god-kendte.
Fængslet har i brevet af 10. april 2012 oplyst, at fængslet har undersøgt, om det vilvære muligt at anvende samme model, som angiveligt anvendes i Statsfængslet Øst-jylland, hvor fængslet har en ordning med aktive og passive godkendte besøgende.Fængslet har efter nærmere overvejelse – i medfør af besøgsbekendtgørelsens § 2,stk. 1, nr. 1 – besluttet, at det skal være muligt for de indsatte i lukket afsnit samtidig athave 20 personer godkendt til besøg, hvor alle er aktive. Resultatet er en afvejning afde indsattes behov for at have mulighed for flere godkendte besøgende over for detekstra arbejde, som det vil medføre hos den personalegruppe, der arbejder med atgodkende besøgende, samt det ekstra ”pres” det udvidede antal besøgende kan tæn-kes at medføre på fængslets besøgsrum.
Jeg har noteret mig fængslets oplysninger om udvidelsen af antallet af godkendte be-søgende for de indsatte i lukket afsnit.
Talsmanden for afdeling F (afdeling for indsatte med begrænset fælles-
skab) – mere indbyrdes fællesskab
Talsmanden oplyste, at de indsatte på afdeling F ønsker mere indbyrdes fællesskabpå afdelingen. Talsmanden oplyste, at fra kl. 14 til kl. 17 og fra kl. 19 og til næste mor-gen skal de indsatte på afdeling F være på egen stue. Det var hovedsageligt i dissetidsrum, at talsmanden efterlyste mere fællesskab blandt de indsatte. Talsmandenbemærkede, at de indsatte på afdeling F kun har ønsket at afsone på en afdeling medbegrænset fællesskab, fordi de ønsker at være adskilt fra de indsatte på de øvrigeafdelinger, men at det ikke er et problem for de indsatte på afdeling F at være sam-men indbyrdes. Talsmanden oplyste desuden, at de indsatte – som et led i mere fæl-lesskab – gerne vil have mulighed for selvforplejning.
Ombudsmanden viderebragte talsmandens ønske for ledelsen under den afsluttendesamtale. Ledelsen oplyste, at det er ledelsens erfaring, at der hurtigt opstår de samme
28/67
problemer på afdelingen for indsatte med begrænset fællesskab som på de andre af-delinger, hvis der er mere fællesskab blandt de indsatte på afdelingen. Derudover op-lyste ledelsen, at der ikke er selvforplejning for de indsatte på afdeling F, fordi de ind-satte – på grund af det begrænsede fællesskab – bl.a. ikke kan nå at lave mad selv.Ledelsen oplyste også, at der tidligere havde været mulighed for, at indsatte to og tokunne have fællesskab på stuen om aftenen. Ledelsen ville overveje, om det er muligtat genetablere denne ordning, eller på anden måde øge de indsattes mulighed forindbyrdes fællesskab.
I brev af 26. oktober 2011 bad ombudsmanden om at blive orienteret om resultatet afovervejelserne. I den forbindelse bad ombudsmanden fængslet om at inddrage tals-mandens ønske om, at de indsatte på afdeling F kan lave mad – f.eks. en gang imel-lem eller i forbindelse med fællesskab mellem indsatte to og to – i overvejelserne af,om det er muligt at øge de indsattes muligheder for indbyrdes fællesskab.
Fængslet har i brevet af 10. april 2012 oplyst, at fængslet i starten af 2012 har etable-ret mulighed for cellefællesskab mellem to indsatte i begrænsede tidsrum. Det bety-der, at der således er mulighed for cellefællesskab på hverdage mellem kl. 19 og 20,og i weekender og helligdage mellem kl. 13 og 14.30.
Derudover har fængslet oplyst, at de indsatte på afdeling F pr. 1. februar 2012 har fåetmulighed for at deltage i undervisning. Undervisningen foregår én eftermiddag omugen mellem kl. 12.30 og 14, og der kan være op til seks indsatte på holdet. Skole-gangen foregår i et mødelokale i en særskilt bygning, sådan at de indsatte fra afdelingF ikke kommer i kontakt med andre indsatte.
Endelig har fængslet oplyst, at de indsatte på afdeling F med den nye fritidsordning(halvanden time i sportshallen hver lørdag) har fået mulighed for øget fællesskab.
Jeg har noteret mig de positive tiltag, fængslet har foretaget for at øge mulighedernefor fællesskab for de indsatte på afdeling F. Jeg går ud fra, at fængslet i overvejelser-ne om øget fællesskab har inddraget talsmandens ønske om, at de indsatte på afde-ling F kan lave mad sammen f.eks. en gang imellem, men at fængslet er nået frem til,at det ikke er muligt, jf. også det oplyste om de tidsrum, som fængslet har udvidet mu-lighederne for fællesskab i. Jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål.
29/67
Andre forhold
Købmand, forplejning mv.
Fængslet ved Nr. Snede har selvforplejning, bortset fra på afdeling G (straf- og isolati-onsafdelingen) og afdeling F (afdeling for indsatte med begrænset fællesskab). Påafdeling G og F får de indsatte leveret mad fra centralkøkkenet i Statsfængslet vedSdr. Omme. På afdeling H-I laver de indsatte mad sammen med personalet i mad-grupper, og der købes fælles ind til måltiderne.
De indsatte, der er omfattet af selvforplejningsordningen, får et fast beløb til kostpengesammen med deres løn.
Fængslet har en aftale med en købmand, som har to Kwik Spar forretninger i lokalom-rådet. De indsatte har mulighed for at handle to gange ugentligt ved hjælp af bestil-lingssedler. Et par indsatte fra det åbne afsnit kører til købmanden om morgenen ogpakker de bestilte varer, som købmanden bringer ud senere på dagen. Ved udleveringaf varerne afregner købmanden med den indsatte.
Både i det åbne og det lukkede afsnit har købmanden et lokale, hvor udlevering afvarer og betaling sker. I begge lokaler er der desuden et større eller mindre udvalg afbasisvarer. Der har flere gange været indbrud i lokalerne.
Fængslet oplyste, at købmanden ikke altid kan klare efterspørgslen på tilbudsvarerne,og at de indsatte ofte klager over prisniveauet. Under samtalen med talsmændene fradet lukkede afsnit nævnte de også købmandens priser. Fængslet tjekker indimellem,at købmanden tager de samme priser for sine varer, når han sælger til de indsatte,som når han sælger til sine øvrige kunder. Ledelsen bemærkede desuden, at køb-manden ikke kan sælge sine varer ligeså billigt som Netto og andre discountbutikker.Fængslet har på et tidspunkt undersøgt, om det var muligt at indgå aftaler med andrekøbmænd om købmandsforretningen i fængslet, men det var ikke muligt. Der er ikkenoget købmandsudvalg i fængslet, men derimod er købmanden begyndt at deltage italsmandsmøderne, hvis der er forhold vedrørende købmandsordningen på dagsor-denen.
Under inspektionen oplyste ledelsen, at fængslet har planer om at indrette sin egenkøbmandsbutik (et mindre supermarked) i skolelokalerne i det åbne afsnit. Lokalernebliver ledige som følge af etableringen af det nye uddannelsescenter. Etableringen afkøbmandsbutikken vil kræve nogle fysiske og praktiske ændringer, men ledelsen hå-bede, at købmandsbutikken ville kunne åbne omkring årsskiftet (2011/2012).
30/67
Lægen kommer normalt en gang om ugen i fængslet (lægen er ansat 12 timer ugent-ligt). Lægen betjener også andre af kriminalforsorgens institutioner. Derudover er deransat to sygeplejersker på 30 timer hver, og hver 14. dag kommer der en psykolog.Ledelsen oplyste, at mange af de indsatte – særligt i det lukkede afsnit – har et stof-misbrug. Fængslet har derfor oplevet en stigning i behovet for sundhedspersonale ifængslet. Stigningen har betydet, at sundhedspersonalet – særligt sygeplejerskerne –har været meget pressede. Fængslet har fået et påbud fra Arbejdstilsynet om at for-bedre arbejdsmiljøet for sygeplejerskerne.
Ledelsen oplyste endvidere under inspektionen, at medicinudgifterne er steget vold-somt og nærmest er blevet fordoblet på få år. Fængslet forventede, at medicinudgif-terne i 2011 vil ligge på ca. 1. mio. kr. Der er primært tale om medicin til de indsatte,der har et stofmisbrug, og til den store gruppe af indsatte i fængslet, der får ADHD-medicin.
Ud over den voldsomme stigning i medicinudgifterne i fængslet nævnte ledelsen, atogså den overenskomstmæssige konflikt mellem Praktiserende Lægers Organisation(PLO) og Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen) har betydet en storstigning i udgifterne til sundhedsydelser i fængslet. Ledelsen oplyste, at konflikten harstået på i næsten to år, og at der i den periode ikke har været en koordineret kontaktmellem kriminalforsorgen og fængselslægerne. Ledelsen oplyste, at fængselslægernefør konflikten havde en fast løn, men nu udskriver lægerne selv regninger for hver ind-sat, lægen tilser. Det har betydet en stor stigning i udgifterne til lægebetjeningen. Le-delsen var ikke bekendte med udsigterne til, hvornår den overenskomstmæssige kon-flikt ophører.
På lægeforeningens hjemmeside (www.laeger.dk) står der følgende om konflikten:”PLO og Personalestyrelsen har siden 1. marts 2010 været i konflikt, hvilket bety-der at overenskomstens parter er frigjort fra den kollektive overenskomst i denperiode konflikten varer.
PLO har meddelt Personalestyrelsen, at fængsels- og arresthuslægerne fortsatkan tilbyde deres assistance til fængslerne og arresthusene som hidtil, men athonorering i givet fald sker ved udskrivning af privat regning.”
31/67
Jeg har forstået oplysningerne sådan, at udgifterne til honorering af fængselslægerne ikriminalforsorgens institutioner er steget markant som følge af den overenskomst-mæssige konflikt mellem Moderniseringsstyrelsen og PLO, og at konflikten dermed eren stor belastning for budgetterne i kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet forKriminalforsorgen har på min forespørgsel oplyst (juni 2012) at konflikten fortsat ikkeer løst. Direktoratet har bekræftet, at det er et stort økonomisk problem for landetsfængsler, arresthuse og pensioner, og at denne belastning også har betydning for deindsattes forhold, men sådan at der fortsat tilkaldes læge, når der er behov for det.Uanset det oplyste om belastningen, har jeg ikke mulighed for – inden for rammerneaf ombudsmandens virksomhed – at foretage noget vedrørende konflikten.
Fængslet oplyste også under inspektionen, at fængslet oplever en del utilfredshed frade indsatte med lægebetjeningen i fængslet. En væsentlig årsag til utilfredshedenskyldes, at de indsatte får ændret i deres medicinering, navnlig ADHD-medicin, når deankommer eller bliver overført til fængslet.
Folketingets Ombudsmand besidder ikke lægelig fagkundskab, der kan give grundlagfor en stillingtagen til dette spørgsmål.
Jeg bemærker dog, at det tidligere i forbindelse med ombudsmandens inspektioner aflandets arresthuse blev konstateret, at de læger, der var tilknyttet de enkelte arresthu-se, havde forskellige holdninger til, i hvilket omfang der skulle ske en videreførelse afden behandling, som de enkelte indsatte med et misbrugsproblem havde indgået afta-le om med det lokale misbrugscenter. Dette gav anledning til, at ombudsmanden ret-tede henvendelse om spørgsmålet til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der herefterudsendte nogle retningslinjer til arresthusene om, hvorledes der bør forholdes i dissetilfælde.
Spørgsmålet om, hvilken behandling indsatte med ADHD bør tilbydes i kriminalforsor-gens institutioner, er et generelt spørgsmål, der har lighedspunkter med det anførteom behandlingen i arresthusene af indsatte med misbrugsproblemer. Jeg har herefterfundet det rigtigst at henlede direktoratets opmærksomhed på det, som fængslet haranført om den lægelige behandling på ADHD-området med henblik på direktoratetsovervejelser af, om der måtte være et behov for en mere styret og koordineret indsatspå ADHD-området i kriminalforsorgens institutioner.
Jeg beder direktoratet om at underrette mig om, hvad direktoratets overvejelser herommåtte give anledning til.
32/67
Talsmændene oplyste under ombudsmandens samtale med dem, at der flere gangevar blevet klaget over fængselslægen, og at der for nylig var blevet klaget over fæng-selslægen til afdelingslederen.
Ledelsen oplyste, at ledelsen var bekendt med klagen.
I ombudsmandens brev af 26. oktober 2011 bad ombudsmanden fængslet om at un-derrette ombudsmanden om fængslets svar til talsmændene på den konkrete klageover fængselslægen, som talsmændene havde omtalt under inspektionen.
Jeg har ikke modtaget underretning om fængslets svar på den klage over fængsels-lægen, som talsmændene omtalte under inspektionen, og jeg beder derfor på nyfængslet om at underrette mig om fængslets svar i sagen.
Ledelsen oplyste under den indledende samtale, at der er euforiserende stoffer ifængslet, og at det særligt drejer sig om hash. Ledelsen vurderede dog, at niveauet ertåleligt – forstået sådan, at de indsatte generelt set formår at passe deres beskæfti-gelses- og fritidsaktiviteter.
De indsatte aflægger urinprøver til kontrol for stoffer. Ifølge resultatkontrakten forStatsfængslet Midtjylland skal statsfængslet samlet set (dvs. både for Fængslet vedNr. Snede og Fængslet Kærshovedgård) gennemføre 2331 urinprøvekontroller.Ledelsen oplyste, at fængslet forsøger at bekæmpe problemet med stoffer – bl.a. fore-tager fængslet flere urinprøvekontroller end resultatkontrakten foreskriver. Ledelsenoplyste, at der er en stor gruppe af indsatte, der testes positive for indtagelse af hash,og som på grund af nul-tolerancepolitikken ikke har udgangstilladelse, og derfor sene-re ofte får afslag på prøveløsladelse.
Ifølge referatet fra talsmandsmødet i lukket afsnit den 7. december 2011 er der blevetsat opslag op i besøgsafdelingen (afdeling M) om, at både indsatte og deres besø-gende i forbindelse med besøg kan blive bedt om at lade sig undersøge af en narkoti-kahund, og at undersøgelsen kan være et vilkår for besøget.Jeg har noteret mig, at fængslet har iværksat en – forstår jeg – ny ordning i det lukke-de afsnit, hvor både den indsatte og den besøgende kan blive bedt om at lade sig un-dersøge af en narkotikahund som forudsætning for gennemførelse af besøget.
33/67
Af § 57 i straffuldbyrdelsesloven fremgår det bl.a., at en indsat – i det omfang det erpraktisk muligt – har ret til at føre telefonsamtaler, og at justitsministeren kan fastsætteregler om gennemførelsen af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Der er i be-kendtgørelse nr. 290 af 26. marts 2012 om adgangen til at telefonere for indsatte, derudstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendt-gørelsen), fastsat sådanne nærmere regler. Det følger af bekendtgørelsens § 2, atadgangen til at føre telefonsamtaler kan nægtes, hvis det findes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelsen af den forurettede vedlovovertrædelsen.
I 2008 startede direktoratet et pilotprojekt med mobiltelefoni i Statsfængslet Møgelkær,som direktoratet efterfølgende har besluttet at udbrede til alle landets åbne fængsler.Ordningen går i korte træk ud på, at de indsatte kan få stillet en mobiltelefon (med be-grænsede faciliteter) og oplader til rådighed af fængslet. Mobiltelefonen skal værefastgjort til stuen, og de indsatte skal bruge deres eget simkort til mobiltelefonen ogselv afholde alle udgifter forbundet med brug af mobiltelefonen. Ledelsen oplyste un-der inspektionen, at Statsfængslet Midtjylland er blandt de fængsler, der først forven-tes at komme med i ordningen med mobiltelefoni. Ifølge referatet fra talsmandsmødet idet åbne afsnit den 22. juni 2011 er det ”oplyst, at ordningen skulle være igangsat iløbet af 2011.”
Fængslet har i brevet af 10. april 2012 oplyst, at de indsatte i det åbne afsnit netop harfået installeret fastmonterede mobiltelefoner i alle opholdsrum, og at de indsattes mu-ligheder for at opretholde kontakten til familien herved er blevet styrket betydeligt.
De indsatte i det lukkede afsnit har mulighed for at telefonere fra korttelefoner på afde-lingerne.
Som nævnt i indledningen afleverede ombudsmanden under inspektionen en skriftliganmodning om at låne alle sagsakterne i de seneste 10 sager om anbringelse i obser-vationscelle før den 2. september 2011 (varslingstidspunktet). Ombudsmanden badogså om tilsvarende at låne de seneste 10 sager om anbringelse i sikringscelle. Om-budsmanden bad dog kun om at låne sager, der vedrørte anbringelser i observations-eller sikringscelle foretaget i 2011. Hvis anbringelserne havde været påklaget til Direk-toratet for Kriminalforsorgen, bad ombudsmanden om oplysning herom og om kopi afdirektoratets afgørelse i sagen, hvis den forelå på daværende tidspunkt.
34/67
Ombudsmanden modtog under inspektionen 10 sager om anbringelse i observations-celle (se nærmere pkt. 7.1) og 6 sager om anbringelse i sikringscelle (se nærmere pkt.7.2) samt en oversigt over de sager, der blev udleveret. I en af sagerne om anbringel-se i sikringscelle (anbringelsen den 18. januar 2011) blev den forudgående og efter-følgende observationscellerapport også udleveret. Det blev samtidig oplyst, at der ikkevar registreret nogen klagesager.
Ved min gennemgang af rapporterne er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering afbeslutningen om anbringelse i de enkelte tilfælde. Min gennemgang har været kon-centreret om overholdelse af de procedureregler, der gælder på de to områder.
Observationscelleanbringelser
Indledning
De 10 anbringelser, som jeg har modtaget rapporter om, fandt sted i perioden 31. juli2011 til 1. september 2011, dvs. en periode på ca. 5 uger.
De 10 rapporter vedrører 9 forskellige indsatte, fordelt med 1 varetægtsarrestant og 9afsonere.
I 3 tilfælde var der tale om observationsanbringelse af indsatte fra andre af kriminal-forsorgens institutioner. 2 af tilfældene vedrører den samme indsatte, som blev bragttil observationscellen fra Fængslet Kærshovedgård. (Det sidste tilfælde vedrører vare-tægtsarrestanten).I ingen af tilfældene skete der – hverken før eller efter observationscelleanbringelsen– anbringelse i sikringscelle.
Alle rapporterne er udarbejdet i klientsystemets skemaer.
Anbringelse i observationscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.1, og i bekendtgørelse nr. 283 af 26. marts 2012 om udelukkelse af indsatte fra fæl-lesskab, herunder anbringelse i observationscelle mv. i fængsler og arresthuse. Den-ne bekendtgørelse trådte i kraft den 1. april 2012 og afløste bekendtgørelse nr. 440 af30. maj 2008, der var gældende, da afgørelserne om anbringelse i observationscelleblev truffet i de konkrete tilfælde, og som der derfor er henvist til i det følgende. Til be-kendtgørelsen knytter sig en vejledning, nu vejledning nr. 26 af 29. marts 2012, der
35/67
har afløst vejledning nr. 28 af 3. juni 2008. Reglerne gælder også for varetægtsarre-stanter, jf. § 86 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 544 af 27. maj 2011).
Betingelserne for at anbringe en indsat i observationscelle er angivet i bekendtgørel-sens § 15. Efter stk. 1 i denne bestemmelse kan anbringelse i observationscelle kunfinde sted, hvis det er nødvendigt for at forebygge hærværk (nr. 1), hvis afgørendehensyn til orden og sikkerhed i institutionen kræver det (nr. 2), eller hvis der er behovfor særlig observation (nr. 3). Anbringelse i observationscelle må ikke finde sted, hvisanbringelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebetmå antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelsen skete i 3 tilfælde efter nr. 2 (afgørende hensyn til orden og sikkerhed) ogi 7 tilfælde efter nr. 3 (behov for særlig observation).
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal der udfærdiges en rapport om det passerede.Rapporten skal bl.a. indeholde notat om afgørelsen og begrundelsen herfor. Ifølgevejledningens pkt. 8 skal begrundelsen indeholde "en henvisning til de retsregler, af-gørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har været bestemmendefor skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydningfor afgørelsen, skal fremgå".
I alle tilfælde er der henvist til de retsregler, som afgørelsen om observationscellean-bringelse er truffet efter.I alle 10 tilfælde er der givet en – i de fleste tilfælde udførlig – begrundelse for anbrin-gelsen i form af en beskrivelse af den episode eller de omstændigheder, der førte tilanbringelsen. I ét tilfælde var det en ambulancelæge, der anbefalede, at den indsatteblev observeret i fængslet (frem for at blive indlagt til observation på et sygehus). I de2 tilfælde, hvor den indsatte blev bragt til observationscellen fra andre af kriminalfor-sorgens institutioner, består begrundelsen i henholdsvis et notat fra en ansat i det ar-resthus, som den indsatte blev overført fra, og en gengivelse af de telefoniske oplys-ninger medarbejderne i det fængsel, den indsatte blev overført fra, gav forud for an-komsten.
36/67
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i disse sager. Det tilføjes, at jeg underdette punkt kun har vurderet, om der er givet en (tilstrækkelig) begrundelse i sagerne.Jeg er således (som nævnt under pkt. 7) ikke gået ind i en nærmere vurdering af be-slutningen om anbringelse i observationscelle i de enkelte tilfælde.
Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal anbringelse i observationscelle gennemføresså skånsomt, som omstændighederne tillader det.
Der er anvendt magt i 3 tilfælde. Magtanvendelsen bestod i ét tilfælde i forsøg påarmsnoning, forsøg på håndledstryk, fysisk overmanding på gulvet, benlås og hånd-jern. I et andet tilfælde bestod magtanvendelsen i, at den indsatte ”blev taget medmagt”, og det beskrives herefter kort i rapporten, hvordan 4 fængselsbetjente hverenten har holdt en arm på ryggen eller fastholdt et ben på den indsatte. I det tredjetilfælde er den indsatte blevet iført håndjern og ført til observationscellen i førergreb.
I de øvrige 7 tilfælde, hvor der ikke er anvendt magt, er det kun i ét tilfælde direkteoplyst under de punkter, der vedrører oplysninger om magtanvendelse, at der ikke eranvendt magt. I de resterende 6 sager kan man kun udlede af rapportens øvrige op-lysninger, at der ikke er anvendt magt.
Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle og ophør af denne anbrin-gelse ligger hos institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, jf. bekendtgørel-sens § 18, stk. 1. Der er ikke – som ved anvendelse af sikringsmidler og magt – enbestemmelse i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab, hvorefter beslutnin-gen dog kan træffes af den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for det på-gældende tjenesteområde, hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader, at manafventer en afgørelse fra den kompetente person. Der er derfor heller ikke en be-stemmelse, der forpligter til underretning af den kompetente person, hvis afgørelsener truffet af en anden end denne.
Direktoratet har i sagen om ombudsmandens inspektion af Institutionen for frihedsbe-røvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) oplyst, at baggrunden for denne forskeli regelsættene er, at der ved anvendelse af sikringsmidler og magt er en formodningom, at institutionens leder gennem lokale regler ikke har delegeret afgørelseskompe-
37/67
tencen til den tilstedeværende funktionær, mens en lignende formodning ikke fra cen-tralt hold har været ønsket anført ved anbringelse i observationscelle.
Ifølge pkt. 10 i direktoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til in-tern delegation i kriminalforsorgens institutioner står der følgende:”For at undgå misforståelser bør de lokale kompetenceforhold og arbejdsgangevære fastsat udtrykkeligt i lokale regler i de tilfælde, hvor kompetencen er henlagttil institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. På de pågældende områ-der bør det tillige være udtrykkeligt præciseret, hvilke arbejdsgange det drejer sigom. De lokale regler bør også indeholde nogle arbejdsgange, som gør det muligtfor institutionens leder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser.”Fængslet sendte forud for inspektionen – som udbedt – et eksemplar af fængsletsinterne regelsamlinger. Jeg har ikke i regelsamlingerne kunnet finde interne forskrifterom kompetenceforholdene vedrørende beslutninger om anbringelse og ophør af an-bringelse i observationscelle.
Jeg beder derfor fængslet om at oplyse, hvorvidt der er fastsat interne forskrifter omkompetenceforholdene på området, og i bekræftende fald om at modtage en kopi afde interne forskrifter. Hvis ikke der er fastsat interne forskrifter på området, beder jegfængslet om at oplyse nærmere om kompetenceforholdene vedrørende beslutningerom anbringelse og ophør af anbringelse i observationscelle samt oplyse baggrundenfor, at der ikke er fastsat interne forskrifter om kompetenceforholdene på området.
Beslutningen om anbringelse i observationscelle blev i 2 tilfælde truffet af en afde-lingsleder, i 1 tilfælde af økonomichefen, i 1 tilfælde af sikkerhedskonsulenten, i 2 til-fælde af en overvagtmester, i 2 tilfælde af vicefængselsinspektøren og i 2 tilfælde affængselsinspektøren.
I 4 af tilfældene er beslutningen om anbringelse i observationscelle reelt truffet af detilstedeværende fængselsbetjente, men efterfølgende godkendt af den medarbejder,der står registreret som den, der traf beslutning om anbringelsen (henholdsvis afde-lingsleder, økonomichef, vicefængselsinspektør og fængselsinspektør). I 2 af tilfælde-ne er underretningen registreret i skemaet, og det fremgår her, at underretningerne ersket 5 og 20 minutter efter, at anbringelserne blev iværksat. I de sidste 2 tilfælde erder ikke registreret oplysninger om underretningen. Det fremgår dog af de øvrige op-
38/67
lysninger i rapporten, at underretningerne er sket i forlængelse af anbringelserne(”herefter”).
I alt er der notat om, at der er sket underretning om anbringelsen i observationscelle i7 tilfælde. De 2 tilfælde vedrører situationerne ovenfor, hvor den medarbejder, der stårregistreret som den, der traf beslutningen om anbringelsen, blev underrettet hen-holdsvis 5 og 20 minutter efter anbringelserne. Derudover er der i 3 tilfælde sket un-derretning forud for anbringelsen i observationscelle (henholdsvis 5, 20 og 30 minutterfør). I ét tilfælde, hvor sikkerhedskonsulenten traf beslutning om anbringelse i obser-vationscelle, er det registreret, at sikkerhedskonsulenten på samme tidspunkt, somanbringelsen blev iværksat, modtog underretning om anbringelsen. I det sidste tilfæl-de, hvor en overvagtmester traf beslutning om anbringelse i observationscelle (an-bringelsen den 7. august 2011), underrettede en fængselsbetjent økonomichefen 25minutter efter anbringelsen.
Beslutning om ophør af anbringelsen blev i 3 tilfælde ifølge rapporten truffet af enovervagtmester og i de resterende 7 tilfælde af en fængselsbetjent. I ét tilfælde, hvorbeslutningen om ophør blev truffet af en fængselsbetjent, er der tale om en fængsels-betjent på prøve (”p.p”).
I 4 tilfælde, hvor en fængselsbetjent er noteret som den, der traf beslutningen om op-hør, er der noteret andre oplysninger om, hvem der reelt traf beslutningen om ophør ide sidste tilsynsnotater. I det første tilfælde (anbringelsen den 20. august 2011) er deti tilsynsnotatet oplyst, at beslutningen om at bringe anbringelsen til ophør blev truffetefter en samtale med fængselsinspektøren. I det andet tilfælde (anbringelsen den 18.august 2011) står det direkte, at afdelingslederen vurderede den indsattes tilstand ogbesluttede, at anbringelsen i observationscelle skulle ophøre. I det tredje tilfælde (an-bringelsen den 17. august 2011) står der i tilsynsnotatet, at det blev besluttet af over-vagtmesteren, at den indsatte skulle udtages af observationscellen. I det sidste tilfæl-de (anbringelsen den 7. august 2011) står der i tilsynsnotatet, at en fængselsbetjentkontaktede bagvagten ”for at afbryde pottevagten grundet personalemangel”. Det erikke nærmere oplyst, hvem bagvagten var på det pågældende tidspunkt.
I opfølgningsrapporten om ombudsmandens inspektion af Statsfængslet på Søbysø-gård den 8. juni 2009 har direktoratet udtalt sig om muligheden for lokalt at ændre kli-entsystemets standardopsætning af modulet for udelukkelse fra fællesskab. I det lysbeder jeg direktoratet om at oplyse, hvorvidt det i klientsystemets modul for observati-onscelleanbringelser er muligt at registrere, hvem der reelt har truffet en beslutning
39/67
om anbringelsens ophør, selvom modulet udfyldes af en anden. Mine øvrige bemærk-ninger til spørgsmålet om, hvem der kan træffe beslutning om ophør af en anbringelsei observationscelle, afventer fængslets nærmere oplysninger om kompetenceforhol-dene, jf. ovenfor.
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene, at rapporterne har været set igennem af enleder (der ikke har haft bemærkninger til rapporterne). De elektroniske blanketter, dernu anvendes, indeholder ikke rubrikker til notat om ledelsens bemærkninger.
Som nævnt ovenfor, er det i pkt. 10 i direktoratets vejledning om adgangen til interndelegation i kriminalforsorgens institutioner bl.a. nævnt, at de lokale regler, der børudfærdiges, når kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den, der bemyn-diges dertil, også bør indeholde nogle arbejdsgange, der gør det muligt for institutio-nens leder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser.
Jeg beder fængslet om, i forbindelse med at fængslet oplyser nærmere om kompe-tenceforholdene i sager om anbringelse og ophør af anbringelse i observationscelle,at komme ind på, hvilke arbejdsgange i fængslet der gør det muligt for institutionensleder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser.
Undersøgelse af den indsattes person
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal der i forbindelse med anbringelsen i observa-tionscelle ske en undersøgelse af den indsattes person, jf. straffuldbyrdelseslovens §60, medmindre institutionen skønner, at det er unødvendigt.
Hvis det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan der endvidere efter bestemmelsens2. pkt. foretages omklædning af den indsatte. Den indsatte skal i givet fald anmodesom selv at foretage omklædningen, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Udgangspunktet er således forskelligt ved undersøgelse af den indsattes person (visi-tation) og ved omklædning. Der skal som udgangspunkt ske undersøgelse, men ikkeomklædning.
Med hensyn til omklædning har direktoratet i vejledningens pkt. 6, 2. pkt., henvist tildet, der er anført i pkt. 7 i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler. Heri er detanført, at omklædning indebærer, at den indsatte skal afklædes og som minimum ha-
40/67
ve institutionens underbenklæder eller et tæppe på igen. Desuden skal den indsattetilbydes en undertrøje.
De elektroniske blanketter i klientsystemet om anbringelse i observationscelle inde-holder felter, hvor den ansvarlige funktionær skal markere, hvorvidt den indsatte erundersøgt og omklædt samt et felt til bemærkninger om visitation og omklædning.
Spørgsmålet om, hvilke oplysninger om visitation og omklædning der bør fremgå af enrapport om anbringelse i observationscelle, har ombudsmanden behandlet tidligere iforbindelse med andre inspektionssager.
I en udtalelse af 21. maj 2003 i sagen om ombudsmandens inspektion den 11. de-cember 2001 af Arresthuset i Kolding tilkendegav direktoratet, at der skal gøres notatom visitation og omklædning i overensstemmelse med det, som ombudsmanden hav-de anført i kursiv i sin endelige rapport af 7. oktober 2002 om denne inspektion. Herianførte ombudsmanden bl.a. følgende:”Jeg går således ud fra at retstilstanden er den samme for sikringscelleanbringel-se og observationscelleanbringelse således at der i alle tilfælde skal gøres notatom undersøgelse af den indsattes person og omklædning. Da der ved sikrings-celleanbringelse altid og ved observationscelleanbringelse som hovedregel skalske undersøgelse af den indsattes person, vil det dog være tilstrækkelig at angive(afkrydse) at en sådan undersøgelse har fundet sted. Hvis en sådan undersøgel-se ved observationscelleundersøgelse [rettelig anbringelse; min tilføjelse] elleromklædning ved sikringscelleanbringelse undtagelsesvist ikke finder sted, må detanføres med en begrundelse for at det ikke har fundet sted. Da omklædning vedobservationscelleanbringelse kun skal ske hvis det er nødvendigt i det konkretetilfælde, må der altid angives en begrundelse når det finder sted. Som nævnt afdirektoratet i udtalelsen af 22. januar 2001 vil begrundelsen dog i en lang rækkesager kunne ske ved en henvisning til det øvrige materiale i sagen om baggrun-den for selve anbringelsen.”
I en udtalelse af 6. oktober 2010 i sagen om ombudsmandens inspektion den 22. ok-tober 2009 af Arresthuset i Kolding har direktoratet (på ny) oplyst, at det er direktora-tets opfattelse, at der – hvis der sker omklædning i forbindelse med en observations-celleanbringelse – skal anføres en begrundelse herfor. Direktoratet har videre oplyst,at begrundelsen ikke udelukkende kan bestå af en henvisning til ”gældende regler”eller lignede. Ombudsmanden erklærede sig enig i det.
41/67
I sagen om ombudsmandens inspektion af Arresthuset i Esbjerg gik ombudsmanden –på baggrund af direktoratets svar i sagen om inspektionen i 2009 af Arresthuset i Kol-ding – ud fra, at en henvisning til orden og sikkerhed uden at præcisere, hvad derhermed sigtes til, efter direktoratets opfattelse (heller) ikke er tilstrækkelig til at opfyldebegrundelseskravet. På ombudsmandens foranledning oplyste direktoratet, at dettevar korrekt forstået.
Der skal således angives en begrundelse, når udgangspunktet fraviges, dvs. når derikke foretages visitation, og når der foretages omklædning.
I alle tilfældene er det afkrydset, hvorvidt der har fundet visitation og omklædning sted.I 8 ud af 10 tilfælde er der både sket visitation og omklædning, og for disse 8 tilfældeer bemærkningsfeltet også udfyldt, jf. nærmere herom nedenfor.
I 1 tilfælde er der sket visitation, men ikke omklædning. Her er bemærkningsfeltet ikkeudfyldt, men det fremgår dog af en bemærkning i det første tilsynsnotat, at omklæd-ning ikke er sket, fordi der ikke var noget af institutionens undertøj til stede. I 1 tilfældeer der hverken sket visitation eller omklædning, og her er bemærkningsfeltet hellerikke udfyldt (vedrørende spørgsmålet om den manglende visitation).
For så vidt angår de 8 tilfælde, hvor det er afkrydset, at der blev foretaget (både visita-tion og) omklædning, er der i 2 af tilfældene en begrundelse for omklædningen, idetder er henvist til at sikre, at den indsatte ikke var i besiddelse af genstande til selvbe-skadigelse.I 3 af de 8 tilfælde er der som begrundelse for omklædningen anført ”grundet orden/sikkerhed”. Det fremgår af beskrivelserne vedrørende to af disse episoder, at der sig-tes til henholdsvis trusler om selvmordsforsøg og pottevagt. I det sidste tilfælde frem-går det (heller) ikke af beskrivelsen, hvad der sigtes til med bemærkningen.
I 3 af de 8 tilfælde er der som begrundelse for omklædningen henvist til institutionensinterne regler på området.
Jeg beder fængslet om at sende mig en kopi af fængslets interne regler for observati-onscelleanbringelser (for så vidt disse findes i et andet regelsæt end reglerne omkompetenceforholdene, som jeg har bedt om en kopi af ovenfor under pkt. 7.1.6).
Som nævnt ovenfor skal der anføres en begrundelse, når der foretages omklædning.Jeg går ud fra, at fængslet fremover vil være opmærksom på, at en begrundelse for at
42/67
foretage omklædning af den indsatte ikke udelukkende kan bestå i en henvisning til”gældende regler”, ”orden/sikkerhed” eller lignende.
Før der gennemføres en undersøgelse af den indsattes person, skal institutionenmundtligt orientere den indsatte om baggrunden for, at undersøgelsen gennemføres,medmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 546 af 27. maj 2011 om undersøgelse af indsattes person og op-holdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre notat om en så-dan underretning.
Jeg går ud fra, at de indsatte er orienteret i overensstemmelse med § 2, dvs. at orien-tering kun er undladt, hvis særlige omstændigheder talte imod dette.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal dertilkaldeslæge, hvis der er mistanke omsygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anbringelsen(nr. 1), eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp (nr. 2). Samme regel gæl-der ved sikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk.6. Disse bestemmelser adskiller sig sprogligt fra bestemmelserne om lægetilsyn vedanvendelse af magt og håndjern, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 62, stk. 4, 2. pkt. og65, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår af disse bestemmelser, at der skalgennemføreslægetil-syn, hvis der i disse sager er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hosden indsatte i forbindelse med anbringelsen, eller hvis den indsatte selv anmoder omlægehjælp. Det er dog i Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer af Anette Esdorfmfl., s. 162, anført, at der efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6,skal foretages lægetilsyn, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskade-komst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp, og at detsvarer til reglerne om lægetilsyn efter anvendelse af magt og håndjern.
I 5 tilfælde er der tilkaldt en læge, men kun i 4 af rapporterne er rubrikken om tilkald aflæge udfyldt. I det sidste tilfælde (anbringelsen den 26. august 2011) er det ikke af-krydset, at og hvornår lægen er tilkaldt, eller hvornår lægen kom. Disse oplysningerkan udledes af beskrivelsen af den forudgående episode og tilsynsnotaterne. Rubrik-ken med lægens bemærkninger er udfyldt, og her står der bl.a. følgende: ”Skal obser-veres natten igennem for tegn på hjernerystelse (ændret bevidsthedsniveau, kvalmeog opkast).” Den indsatte havde ved et uheld fået en jernstang i hovedet i motions-rummet. Ifølge tilsynsnotatet tilså vagtlægen den indsatte kl. 18.45, og et kvarter sene-
43/67
re (kl. 19) blev det besluttet at tage den indsatte ud af observationscellen. Beslutnin-gen om at tage den indsatte ud af observationscellen blev truffet af en fængselsbetjentpå prøve (”p.p”).
I lyset af vagtlægens bemærkninger om, at den indsatte skulle tilses natten igennem,beder jeg fængslet om – om muligt – at oplyse baggrunden for beslutningen om attage den indsatte ud af observationscellen et kvarter efter vagtlægebesøget, og omfængslet på anden måde førte tilsyn med den indsatte i løbet af natten.
I de 4 tilfælde, hvor rubrikken om tilkald af læge er udfyldt, fremgår det, at lægen blevtilkaldt efter henholdsvis 5, 10 og 30 minutter. Det sidste tilfælde (anbringelsen den18. august 2011) skiller sig noget ud fra de andre. Den indsatte var på sin celle megetsløv, svær at holde kontakt med, havde problemer med balancen og blev tiltagendedårlig i løbet af dagen. Ifølge rapporten blev den indsatte – inden der blev truffet be-slutning om at anbringe den indsatte i observationscelle – tilset to gange af en syge-plejerske, og i den mellemliggende periode holdt en fængselsfunktionær øje med denindsatte hver halve time. Personalet ringede 112, og der kom en lægeambulance, dertilså den indsatte. Lægen konkluderede, at indsatte var påvirket af et eller andet. Læ-gen mente ikke, at den indsatte skulle indlægges til observation på et sygehus, men atfængslet kunne varetage den opgave. Lægen bad personalet tage den indsattes blod-tryk og temperatur to gange om aftenen og ringe 112, hvis den indsatte fik det værre.Det står udtrykkeligt i rapporten, at ”der gøres tydelig opmærksom på, at der ikke ersygeplejefaglig personale til stede til at observere”. Herefter blev det besluttet at an-bringe den indsatte i observationscelle. Under anbringelsen i observationscellen blevden indsatte tilset to gange af en sygeplejerske. Derudover ringede lægen fra læge-ambulancen til fængslet for at høre til den indsattes tilstand. Da tilstanden var uæn-dret, oplyste lægen sit private telefonnummer ”hvis der skulle være behov for lægeas-sistance !!!!” (tegnsætningen fremgår sådan af rapporten). Personalet sørgede for togange at måle den indsattes blodtryk og temperatur, og endelig blev den indsatte se-nere på aftenen tilset af en vagtlæge.
Beslutningen om, at den indsatte skulle observeres i fængslet, blev truffet af ambulan-celægen efter en lægefaglig vurdering. Ambulancelægen var ikke omfattet af om-budsmandens inspektion, ligesom ombudsmanden i øvrigt kun i begrænset omfangkan tage stilling til afgørelser, der helt eller delvis bygger på en særlig fagkyndig viden– f.eks. lægefaglig viden. Det skyldes, at ombudsmanden ikke har den fagkundskab,som er nødvendig, for at kontrollere om myndighedernes fagkyndige vurderinger errigtige. Efter min opfattelse fremgår det (delvist indirekte) af rapportens oplysninger, at
44/67
personalet har været noget bekymret for den indsatte og muligvis heller ikke har værethelt trygge ved ambulancelægens vurdering af, at den indsatte skulle observeres ifængslet. Jeg har imidlertid noteret mig, at personalet fulgte ambulancelægens anvis-ninger og jævnligt førte tilsyn med den indsatte.
I 2 af de 5 tilfælde, hvor der blev tilkaldt læge, vurderede vagtlægen, at det ikke varnødvendigt for lægen at tilse den indsatte. I 1 af de øvrige tilfælde gik der 1½ time, førlægen kom. De 2 sidste tilfælde vedrører henholdsvis anbringelsen den 18. august2011 (hvor en lægeambulance blev tilkaldt med et 112-alarmopkald), og anbringelsenden 26. august 2011 (hvor den indsatte havde fået en jernstang i hovedet, og hvor detikke er registreret, hvornår lægen kom).
I de resterende 5 tilfælde, hvor der ikke blev tilkaldt læge, er rubrikkerne om lægetil-kald og lægetilsyn ikke udfyldt. I ét af tilfældene (anbringelsen den 1. september 2011)bad den indsatte i begyndelsen af den episode, der førte til anbringelsen i observati-onscelle, om, at der blev tilkaldt en læge. I et andet af tilfældene (anbringelsen den 7.august 2011) blev den indsatte anbragt i observationscelle på grund af en formodning– der senere viste sig at være rigtig – om, at den indsatte havde euforiserende stoffergemt rektalt (”pottevagt”). I 2 andre tilfælde blev de indsatte anbragt i observationscel-le på grund af trusler om selvmord.
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal notatet i sagen indeholde oplysning om insti-tutionens overvejelser efter § 19, dvs. overvejelser om lægetilsyn.
Jeg går ud fra, at fængslet også i de 5 tilfælde, hvor rubrikkerne om lægetilkald oglægetilsyn ikke er udfyldt, overvejede, om der var behov for lægetilsyn, men ikke ansådet for nødvendigt. Der burde efter min opfattelse også i disse tilfælde have væretgjort notat om fængslets overvejelser. Hvis tilsyn ikke skønnes nødvendigt, kan detmarkeres med et minus i feltet til notat om tilkald af læge.
I ét tilfælde (ud over anbringelsen den 18. august 2011, hvor en lægeambulance blevtilkaldt) blev den indsatte tilset af en sygeplejerske en time efter iværksættelsen afanbringelsen. Det drejer sig om anbringelsen den 1. september 2011, hvor den indsat-te i begyndelsen af den episode, der førte til anbringelsen i observationscelle (ar-bejdsvægring), bad om, at der blev tilkaldt en læge.
45/67
For god ordens skyld bemærker jeg, at ombudsmanden tidligere har udtalt, at tilsynved sygeplejerske ikke kan erstatte tilsyn af læge, der sker på grundlag af bestemmel-ser herom, herunder hvis den indsatte anmoder om lægehjælp. Hvis personalet i etkonkret tilfælde er i tvivl om, hvorvidt der er behov for lægetilsyn, kan sygeplejersketilkaldes med henblik på at vurdere, om der er behov for lægetilsyn. Jeg bemærkerdesuden, at det (i rubrikken om lægetilkald) efter min opfattelse bør angives, hvis dersker et sådant tilkald, tillige med notat om resultatet af sygeplejerskens vurdering afdette spørgsmål.
Under anbringelsen i observationscelle skal den indsatte jævnligt tilses af institutio-nens personale, jf. bekendtgørelsens § 20. Enhver, der tilser den pågældende, skalgøre notat om det på et observationsskema (nu i selve rapporten i klientsystemet),uanset om der er sket ændringer i den indsattes forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt. No-tatet skal indeholde oplysning om dato og klokkeslæt for tilsynet og om den pågæl-dendes tilstand samt eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbrin-gelsen, jf. 3. pkt.
Hvor hyppigt, der skal ske tilsyn, afhænger af en konkret vurdering, jf. vejledningenspkt. 7. Om hyppigheden af tilsyn ved personalet er det desuden anført, at det – hvisden indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove iobservationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermedrisikere en ny optrapning af situationen.
Ombudsmanden har tidligere udtalt, at han ingen bemærkninger havde til, at et fæng-sel ikke havde fundet grundlag for at fastsætte interne retningslinjer for, hvor hyppigtder skal ske tilsyn.
I alle tilfælde er der tilsynsnotater.
I den blanket, der findes i klientsystemet, stemples automatisk det tidspunkt, hvor per-sonalet overfører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. I sagen om om-budsmandens inspektion af Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsens har direktoratetoplyst, at det ikke er muligt teknisk at ændre på dette forhold. Problemet med, at ob-servationstidspunktet ikke registreres (stemples), må derfor løses ved, at den, der ind-taster observationerne, i (begyndelsen af) hvert notat anfører tidspunktet for observa-tionen. Direktoratet har desuden oplyst, at denne fremgangsmåde er beskrevet i on-line hjælpen i klientsystemet.
46/67
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved langt størsteparten af tilsynene. Imange tilfælde er notaterne skrevet ind i klientsystemet flere ad gangen, og på denmåde er der ved en del notater gået noget tid, siden tilsynet fandt sted. I de 10 sagerer den længste periode mellem et tilsyn og et notat mellem 36 minutter og 1 time og49 minutter. I 2 tilfælde er der imidlertid gået noget længere tid. Det drejer sig om an-bringelsen den 22. august 2011, hvor der på et tidspunkt gik 4 timer og 9 minutter fraet tilsyn til notatet (sammen med en række andre notater) blev skrevet ind i klientsy-stemet, og anbringelsen den 18. august 2011 (anbringelsen hvor lægeambulancenblev tilkaldt), hvor der på et tidspunkt gik 6 timer og 40 minutter fra et tilsyn til notatet(sammen med en række andre notater) blev skrevet ind i klientsystemet. I begge til-fælde blev der i de nævnte tidsrum ført løbende tilsyn med den indsatte, som i beggetilfælde sov i de nævnte tidsrum. I et tilfælde (anbringelsen den 29. august 2011) –som er nærmere beskrevet nedenfor – gik der 2 timer og 10 minutter fra den indsatteblev udtaget af observationscellen, til det blev registreret.
I de (få) tilfælde, hvor der ikke er anført et særskilt tidspunkt for en observation, oghvor det eneste tidspunkt, der derfor er registreret, er det tidspunkt, som klientsyste-met automatisk stempler, lægger jeg til grund, at tilsynet er sket på de angivne tids-punkter, dvs. at notatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
I få tilfælde fremgår det, at notat om tilsyn er skrevet af en anden, end den der udførtetilsynet.
Tilsyn er i de fleste tilfælde sket med ca. ½ eller 1 times mellemrum, men der er også ienkelte tilfælde gået op til ca. 1½ time mellem tilsyn.
I ét tilfælde (anbringelsen den 29. august 2011) er der hver time fra kl. 22.00 til kl. 7.00ført tilsyn med den indsatte, som hver gang sov. Af det næste notat – som er registre-ret i klientsystemet kl. 14.40 – fremgår det, at den indsatte blev udtaget af observati-onscellen kl. 11.30. Der er ikke notater om tilsyn i perioden fra kl. 7.00 til kl. 11.30.Den indsatte blev anbragt i observationscellen med henvisning til bekendtgørelsens §15, stk. 1, nr. 2 (afgørende hensyn til orden og sikkerhed) for at forebygge mere mod-stand og var i observationscellen i i alt 15 timer og 20 minutter.
Da der ikke er notater om tilsyn i perioden fra kl. 7.00 til kl. 11.30, er det ikke muligt atfastslå, om der enten har været ført tilsyn i perioden og ikke er gjort notater herom,eller om der ikke har været ført tilsyn i perioden. Jeg mener, at det er beklageligt, at ensådan tvivl kan opstå.
47/67
Der er i alle tilfælde oplysning om tidspunktet for udtagelsen af observationscellen, jf.dog nærmere nedenfor under pkt. 7.1.10 om tilfælde, hvor de registrerede tidspunkterikke stemmer overens med de oplysninger, der fremgår af tilsynsnotaterne.
Bortset fra anbringelsen den 29. august 2011 har der i alle tilfælde været tilsyn heltfrem til udtagelsen.
7.1.10. Ophør og varighed
Anbringelse i observationscelle skal straks bringes til ophør, når betingelserne herforikke længere er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.Som nævnt er det under pkt. 7 i vejledningen om udelukkelse fra fællesskab anført, atdet – hvis den indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den ind-satte sove i observationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældendeog dermed risikere en ny optrapning af situationen.
Tidspunktet for såvel iværksættelsen som ophøret af anbringelsen fremgår i alle til-fælde af rapporterne. Ved min gennemgang af rapporterne er jeg imidlertid blevet op-mærksom på, at det i nogle tilfælde fremgår af tilsynsnotaterne, at anbringelsen erbragt til ophør på et andet (tidligere) tidspunkt, end det der fremgår af registreringen(”Fragået”) i klientsystemet. Det drejer sig om anbringelsen den 17. august 2011, hvordet er registreret, at anbringelsen blev bragt til ophør kl. 18.50. Derimod fremgår det afdet sidste tilsynsnotat – som er registreret i klientsystemet kl. 18.50 – at den indsatteblev taget ud af observationscellen kl. 17.06, dvs. 1 time og 44 minutter tidligere. Vedanbringelsen den 26. august 2011 er det registreret, at anbringelsen er iværksat kl.17.30 og bragt til ophør kl. 19.10. Af tilsynsnotaterne fremgår det, at den indsatte blevplaceret i observationscellen kl. 17.45 og udtaget af observationscellen kl. 19.00.Jeg går ud fra, at de tidspunkter, der fremgår af felterne ”Anbragt” og ”Fragået”, regi-streres automatisk, og ikke kan rettes manuelt af personalet, ligesom det er tilfældetved indtastning af notater om tidligere foretagne tilsyn, jf. ovenfor under pkt. 7.1.9. Jeggår samtidig ud fra, at beregningen af anbringelsens varighed sker automatisk påbaggrund af de tidspunkter, der er angivet i felterne ”Anbragt” og ”Fragået”. Hvis disseantagelser ikke er korrekte, beder jeg direktoratet om at oplyse det.
I alle rapporter er varigheden af anbringelsen også anført i døgn, timer og minutterforoven på blanketten.
48/67
To af anbringelserne varede under 2 timer. Det ene tilfælde vedrører imidlertid anbrin-gelsen den 26. august 2011, som ophørte et kvarter efter, at vagtlægen havde tilsetden indsatte og bemærket, at den indsatte burde observeres for hjernerystelse nattenigennem (se nærmere under pkt. 7.1.8). 3 anbringelser varede mellem 2 og 3 timer.De sidste 5 tilfælde varede imellem 11 timer og 34 minutter og 16 timer og 56 minut-ter.
I alle 5 tilfælde, der varede længere end 11 timer, tilbragte den indsatte en nat i obser-vationscellen (mere eller mindre sovende). I 4 af tilfældene havde den indsatte entenforsøgt eller truet med at begå selvmord. I 1 tilfælde bad den indsatte kl. 6.15 – hvilketvar ca. 5 timer før udtagelsen – om at komme tilbage til sin egen celle. Fra kl. 9.40 til9.50 ringede den indsatte uafbrudt på cellekaldet og bad om at tale med en overvagt-mester. Sikkerhedskonsulenten førte herefter et tilsyn med den indsatte, hvor den ind-satte sov. Den indsatte blev udtaget af en overvagtmester kl. 11.09, efter at være ble-vet tilset af en sygeplejerske. Det tilfælde, der ikke vedrørte et selvmordsforsøg ellertrusler herom, er anbringelsen den 29. august 2011, hvor der ikke er notat om, at derblev ført tilsyn med den indsatte fra kl. 7.00 og til den indsatte blev udtaget kl. 11.30.
Som nævnt under pkt. 7.1.9 mener jeg, at det er beklageligt, at der kan opstå tvivl om,hvorvidt der har været ført tilsyn med den indsatte (der blev anbragt den 29. august2011) i perioden mellem kl. 7.00 og kl. 11.30. Denne tvivl indebærer, at det heller ikkekan fastslås, om der i perioden fra kl. 7.00 til 11.30 er foretaget en vurdering af, ombetingelserne for anbringelsen fortsat var til stede. Det mener jeg også er beklageligt.
For så vidt angår de øvrige anbringelser går jeg ud fra, at ingen af anbringelserne ud-strakte sig ud over den periode, hvor betingelserne for anbringelsen var opfyldte. Jeglægger desuden – også ud fra tilsynsnotaterne – til grund, at bestemmelsen i be-kendtgørelsens § 16, stk. 2, er overholdt i alle sagerne.
7.1.11. Klagevejledning
Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 2, sidste pkt., skal det påføres rapporten, når denindsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren (Direktoratet forKriminalforsorgen), og om hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyr-delseslovens § 111, stk. 2. Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, om klagefrist gæl-der dog kun for dømte.49/67
Alle rapporterne indeholder en fortrykt klagevejledning om, at der er givet klagevejled-ning. I rapporten vedrørende anbringelsen af varetægtsarrestanten er der ikke angiveten klagefrist, mens der er en sådan frist i rapporterne om anbringelse af afsonere.
Jeg går ud fra, at alle de indsatte er vejledt om klageadgangen i overensstemmelsemed den anførte klagevejledning.
Sager om anbringelse i sikringscelle
Indledning
De 6 anbringelser i sikringscelle fandt sted i perioden 17. januar til 3. august 2011,dvs. en periode på ca. ½ år.
Rapporterne omfatter i alt 6 indsatte, som alle var afsonere. I 2 tilfælde blev den ind-satte bragt til sikringscellen fra et andet statsfængsel efter forudgående aftale.
I 1 tilfælde var der både en forudgående og efterfølgende anbringelse i observations-celle. Rapporterne om disse observationscelleanbringelser blev udleveret under in-spektionen med henblik på at give det fulde overblik over sikringscelleanbringelsen. Iyderligere 1 tilfælde var der først truffet beslutning om anbringelse i observationscelle,men beslutningen blev ændret til en sikringscelleanbringelse på grund af den indsat-tes adfærd i forbindelse med indsættelsen i observationscelle.
I 5 af de 6 sager blev sikringscelleanbringelsen afløst af en observationscelleanbrin-gelse. Alle 5 observationscelleanbringelser ligger forud for den periode, som rappor-terne om observationscelleanbringelser er fra, og er derfor ikke blandt de observati-onscellerapporter, som jeg har modtaget og gennemgået under pkt. 7.1
I det ene tilfælde, hvor sikringscelleanbringelsen ikke blev afløst af en observations-celleanbringelse, blev den indsatte kørt til skadestuen.
Der skete fiksering i alle 6 tilfælde, jf. nærmere pkt. 7.2.8.
Anbringelse i sikringscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 66 og sikringsmid-delbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2010 om anvendelse af sik-ringsmidler i fængsler og arresthuse). Til bekendtgørelsen knytter sig en vejledning
50/67
(vejledning nr. 48 af 28. juni 2010 om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og ar-resthuse).
Betingelserne for, at der kan ske anbringelse i sikringscelle, er angivet i straffuldbyr-delseslovens § 66. Anbringelse i sikringscelle, og herunder tvangsfiksering ved an-vendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, kan efter bestemmelsen i stk.1 kun finde sted, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller overvindevoldsom modstand (nr. 1), eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse(nr. 2). Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages, hvis detefter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antagesat forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelserne skete i 4 tilfælde for at afværge truende vold eller overvinde voldsommodstand (nr. 1) og i de 2 andre tilfælde for at hindre selvmord eller anden selvbeska-digelse (nr. 2).
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal institutionen så hurtigt som muligt udarbejdeen rapport om anvendelse af sikringscelle, herunder tvangsfiksering. Rapporten skalbl.a. indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen.
Vejledningen om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse angiver ikke,hvad begrundelsen skal indeholde. Det fremgår således ikke, at begrundelsen skalindeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, og en angi-velse af, hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for skønnet, samt en angi-velse af de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, sådan somdet er tilfældet ved observationscelleanbringelse, jf. pkt. 7.1.4. Direktoratet for Krimi-nalforsorgen har i en udtalelse af 19. januar 2011 i sagen om ombudsmandens in-spektion den 10.-12. november 2008 af Statsfængslet i Vridsløselille oplyst, at denudførlige beskrivelse af kravene til begrundelsens indhold i vejledningen om udeluk-kelse fra fællesskab formentlig er medtaget på grund af de særlige sagsbehandlings-regler, der følger af forvaltningslovens § 9, stk. 4. Beskrivelsen sikrer opmærksomhedpå, at der skal udfærdiges notat til sagen i sager om udelukkelse fra fællesskab, og atdette notat skal opfylde kravene i forvaltningslovens § 24, også selv om den indsatteikke har adgang til aktindsigt i sagen efter forvaltningslovens § 9, stk. 4. Direktoratethar desuden udtalt, at direktoratet ikke har fundet det nødvendigt at medtage en så-
51/67
dan udtrykkelig beskrivelse af begrundelseskravet i vejledningen om anvendelse afsikringsmidler.
Rapport om anvendelse af sikringscelle skal ske ved elektronisk indrapportering i kli-entsystemet, jf. vejledningens pkt. 9. Den elektroniske rapport i klientsystemet om sik-ringscelle indeholder ikke et punkt med overskriften ”Begrundelse”, men punkter medoverskriften ”Beskrivelse af episoden” og ”Anbringelse påkrævet for at”. Under sidst-nævnte punkt er der i alle sagerne en henvisning til retsgrundlaget for anbringelsen idet konkrete tilfælde.
Der er desuden i alle sagerne anført en begrundelse for anbringelsen i sikringscelle iform af en redegørelse for hændelsesforløbet forud for anbringelsen under punktet"Beskrivelse af episoden".
I 1 tilfælde (anbringelsen den 3. august 2011) stjal den indsatte en medicinkasse i for-bindelse med medicinudleveringen. Den indsatte blev efterfølgende indhentet ogovermandet af en fængselsbetjent. I den forbindelse pådrog den indsatte sig en flæn-ge i panden, som blødte så voldsomt, at den indsatte klagede over ikke at kunne fåluft og derfor blev vendt om på maven. Den indsatte blev ført til sikringscellen og fikse-ret (på ryggen) – der er ingen oplysninger om, at den indsatte gjorde modstand. Per-sonalet kontaktede herefter lægen, som vurderede, at den indsatte skulle tilses påskadestuen. Den indsatte lå fikseret med bælte, håndrem og fodrem i 2 timer og 10minutter, inden han blev udtaget for at blive bragt til skadestuen. I hele perioden er detnoteret, at den indsatte var rolig og lå stille.
Som nævnt har min undersøgelse koncentreret sig om overholdelse af procedurereg-lerne, og jeg er derfor som udgangspunkt ikke gået ind i en nærmere vurdering af be-slutningen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde. Jeg beder dog alligevelfængslet om – om muligt – at oplyse baggrunden for, at den indsatte (vedrørende an-bringelsen den 3. august 2011) blev anbragt i sikringscelle frem for observationscelle,og baggrunden for, at den indsatte blev fikseret, herunder fikseringens varighed.
Med hensyn til begrundelse for beslutning om fiksering henvises til pkt. 7.2.8.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 3, skal anbringelse i sikringscelle og tvangs-fiksering foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.
52/67
Der blev anvendt magt over for den indsatte ved anbringelsen i sikringscelle i 5 tilfæl-de, heraf blev der i 3 tilfælde (også) anvendt håndjern. Magten bestod i forskelligegreb, og i 1 tilfælde blev den indsatte også båret til sikringscellen.
Det er institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, der har kompetencen til attræffe beslutning om at anbringe en indsat i sikringscelle og herunder eventuelt fiksereden indsatte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1. Også beslutning om ophør afsikringscelleanbringelse træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader, at man afventer en bestemmelse frainstitutionens leder eller den, der er bemyndiget dertil efter straffuldbyrdelseslovens §66, stk. 1, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær, som er ansvarligfor det pågældende tjenesteområde, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. I sådanne tilfæl-de skal institutionens leder eller en anden kompetent person så hurtigt som muligt un-derrettes om det passerede, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, sidste pkt. Rapportenskal indeholde oplysning om institutionens underretning efter denne bestemmelse, jf.bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 3. pkt.Som beskrevet ovenfor under pkt. 7.1.6 skal der – ifølge pkt. 10 i direktoratets vejled-ning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern delegation i kriminalforsorgensinstitutioner – udtrykkeligt i lokale regler være fastlagt lokale kompetenceregler. Det erinstitutionens leder, dvs. fængselsinspektøren, der har kompetencen til at fastsættelokale regler.
Jeg henviser til de oplysninger, jeg har bedt om under pkt. 7.1.6, idet jeg beder om atmodtage tilsvarende oplysninger for så vidt angår anbringelse i sikringscelle.
Det er i 5 af de 6 tilfælde anført, at beslutningen om anbringelse i sikringscelle blevtruffet af en fængselsbetjent. I det sidste tilfælde er beslutningen truffet af en over-vagtmester.
Der er notat om underretning i alle 5 tilfælde, hvor beslutningen om anbringelse i sik-ringscelle blev truffet af en fængselsbetjent. I 1 tilfælde (anbringelsen den 2. marts2011, som vedrører en indsat fra et andet statsfængsel) fremgår det imidlertid af feltettil notat om underretning om anbringelsen, at bagvagten (i det konkrete tilfælde fæng-
53/67
selsinspektøren) blev underrettet 35 minutter før anbringelsen. Afgørelsen blev såle-des reelt truffet af fængselsinspektøren. Underretningen skete i de øvrige tilfældehenholdsvis 5, 10, 10 og 39 minutter efter anbringelsen.
Ombudsmanden har tidligere udtalt, at underretning, der skete mere end 15 minutterefter en sikringscelleanbringelse, efter en sproglig fortolkning af begrebet ”omgående”i det dagældende sikringscirkulære ikke var omfattet heraf, medmindre der var konkre-te grunde til, at underretning ikke kunne finde sted tidligere (Folketingets Ombuds-mands beretning for 1995, s. 647). I et senere cirkulære, der er videreført i sikrings-middelbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt., er ”omgående” ændret til ”så hurtigt sommuligt”. Ombudsmanden udtalte herefter, at grænsen for, hvor sent der kan ske un-derretning, efter ombudsmandens opfattelse ikke havde rykket sig afgørende veddenne ændring (se f.eks. ombudsmandens rapport fra inspektionen af Arresthuset iKøge den 7. december 1999).
Det fremgår ikke af rapporten fra det tilfælde, hvor underretning først skete 39 minutterefter anbringelsen (anbringelsen den 17. januar 2011), at der var konkrete grunde til,at underretning ikke skete på et tidligere tidspunkt.
Jeg har ikke fundet grundlag for at søge at afklare, om der i sagen om anbringelsenden 17. januar 2011 var konkrete grunde til, at underretning ikke skete inden for 15minutter, men bemærker kun, at der – hvis der er sådanne konkrete grunde – eftermin opfattelse bør gøres notat om disse grunde.
Beslutningen om fiksering blev i alle tilfælde truffet af den samme, som traf beslutnin-gen om anbringelse i sikringscelle.
Beslutningen om ophør af anbringelsen blev i 1 tilfælde (anbringelsen den 2. marts2011) truffet af en overvagtmester. I dette tilfælde fik den indsatte – da han bad om atkomme fri – at vide af en fængselsbetjent, at det var en leder, der skulle træffe denbeslutning. I de øvrige 5 tilfælde er det registreret, at beslutningen blev truffet af enfængselsbetjent. I 1 af tilfældene er beslutningen om ophør truffet, i forbindelse med atden indsatte skulle køres på skadestuen, i 2 af tilfældene fremgår det af det sidstetilsynsnotat, at den indsatte blev flyttet til observationscelle efter aftale med henholds-vis bagvagten og en overvagtmester, og i 1 af tilfældene fremgår det af det sidste til-synsnotat, at bagvagten var informeret om beslutningen om at overføre den indsattefra sikringscelle til observationscelle.
54/67
Som det fremgår under pkt. 7.1.6 ovenfor, har jeg bedt direktoratet om at oplyse,hvorvidt det i klientsystemets modul for observationscelleanbringelser er muligt at re-gistrere, hvem der reelt har truffet en beslutning om anbringelsens ophør, selvom mo-dulet udfyldes af en anden. Hvis der i relation til dette spørgsmål gælder noget andetfor sikringscelleanbringelser, beder jeg direktoratet om at oplyse dette.
Mine øvrige bemærkninger til spørgsmålet om, hvem der kan træffe beslutning omophør af en anbringelse i sikringscelle, afventer ligeledes fængslets nærmere oplys-ninger om kompetenceforholdene, jf. ovenfor.
Ligesom ved observationscelleanbringelserne fremgår det heller ikke af nogen af rap-porterne om sikringscelleanbringelser, at rapporterne har været set igennem af enleder (der ikke har haft bemærkninger til rapporterne). Der er heller ikke her nogenrubrik til notat om ledelsens bemærkninger i de elektroniske blanketter.Ligesom under pkt. 7.1.6 beder jeg fængslet om – i forbindelse medatfængslet oply-ser nærmere om kompetenceforholdene i sager om anbringelse og ophør af anbrin-gelse i sikringscelle – at komme ind på, hvilke arbejdsgange i fængslet der gør detmuligt for institutionens leder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser,jf. pkt. 10 i direktoratets vejledning om adgangen til intern delegation i kriminalforsor-gens institutioner.
Undersøgelse for genstande mv.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal institutionen ved anbringelse af en indsat i sik-ringscelle undersøge, hvilke genstande den indsatte har i sin besiddelse på sin per-son, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og stk. 3-8. Der skal desuden normalt skeomklædning af den indsatte.
Omklædning indebærer ifølge sikringsmiddelvejledningens pkt. 7, 1. afsnit, at den ind-satte skal afklædes og som minimum have institutionens underbenklæder eller ettæppe på igen. Derudover skal den indsatte tilbydes en undertrøje.
Hverken straffuldbyrdelsesloven, sikringsmiddelbekendtgørelsen eller vejledningenindeholder en bestemmelse om notatpligt i forbindelse med visitation og omklædning.I de anvendte blanketter er der felter til angivelse af, hvorvidt der er sket undersøgelseaf den indsattes person og omklædning, og de er udfyldt i alle tilfælde. Der er desudenet felt til bemærkninger om visitation og omklædning. Dette felt er beregnet til notat i
55/67
tilfælde, hvor der ikke sker (visitation og) omklædning – eller eventuelle andre be-mærkninger om visitation og omklædning. Hvis der ikke sker (visitation og) omklæd-ning, skal årsagen hertil angives.
I alle tilfælde blev de indsatte visiteret i forbindelse med indsættelsen i sikringscelle. I5 af de 6 sager blev den indsatte også omklædt. I det tilfælde, hvor der ikke skete om-klædning (anbringelsen den 2. marts 2011), er der ikke anført en begrundelse herfor.
Hvis udgangspunktet om omklædning af den indsatte ved anbringelse i sikringscellefraviges, bør der som nævnt ovenfor anføres en begrundelse herfor i rapporten. Jeggår ud fra, at der vedrørende anbringelsen den 2. marts 2011 er tale om en enkeltstå-ende fejl, og jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende den manglende begrun-delse i dette tilfælde.
Før der gennemføres en undersøgelse af den indsattes person, skal den indsattemundtligt orienteres om baggrunden for, at undersøgelsen gennemføres, medmindresærlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr.546 af 27. maj 2011 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminal-forsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre notat om en sådan underretning.
Jeg går ud fra, at de indsatte i alle tilfælde blev orienteret i overensstemmelse medden nævnte bestemmelse.
Anbringelse i sikringscelle kan efter straffuldbyrdelseslovens § 66 kombineres medtvangsfiksering ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, hvis deter nødvendigt.
Der blev, som tidligere nævnt, truffet beslutning om fiksering i alle 6 tilfælde. I alle 6tilfælde er tidspunktet for beslutningen om fikseringen det samme som tidspunktet forbeslutningen om selve anbringelsen. Fikseringen varede i alle 6 tilfælde lige så langtid som selve anbringelsen.
I alle tilfælde er der under hele anbringelsen anvendt både bælte, hånd- og fodremme.
Det fremgår af sikringsmiddelbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at rapporten skal indehol-de oplysning om bl.a. begrundelsen også for eventuel tvangsfiksering. Af vejlednin-
56/67
gens pkt. 9 fremgår det desuden, at det bør sikres, at det fremgår af notatet, om dereventuelt har fundet fiksering sted, hvilke fikseringsmidler der har været anvendt, ogen konkret begrundelse for anvendelsen af fiksering og for omfanget heraf.
Der er ikke i nogen af rapporterne gjort notat om nødvendigheden af fiksering, mender er som nævnt under pkt. 7.2.4 i beskrivelsen af episoden, der førte til sikringscel-leanbringelsen, givet en begrundelse for (i hvert fald) selve anbringelsen i sikringscel-le.
Der er heller ikke skelnet mellem brugen af de anvendte fikseringsmidler, herundergivet en begrundelse for anvendelsen af flere fikseringsmidler.
Hvis fængslet har interne retningslinjer for sikringscelleanbringelser, beder jeg fængs-let om at sende mig en kopi af disse retningslinjer (for så vidt disse findes i et andetregelsæt end reglerne om kompetenceforholdene, som jeg allerede har bedt om enkopi af ovenfor under pkt. 7.2.6). Hvis ikke der er nedskrevet interne retningslinjer forsikringscelleanbringelser, beder jeg fængslet om at beskrive, hvordan fængslet hånd-terer sikringscelleanbringelser.Jeg kan konstatere, at fængslet i alle 6 tilfælde – uden nærmere begrundelse – harbenyttet alle fikseringsmidler, bortset fra handsker, under hele sikringscelleanbringel-sen. Jeg beder om fængslets bemærkninger hertil.
Uanset at det i flere af tilfældene kan udledes af rapportmaterialet, at den indsatte harhaft en voldsom eller anden destruktiv adfærd, må jeg anse det for en fejl, at der ikkeer gjort notat om begrundelsen for anvendelsen af fiksering og for fikseringens omfangi nogle af tilfældene, jf. pligten til at gøre notat herom i sikringsmiddelvejledningenspkt. 9, sidste afsnit. Jeg går ud fra, at notatpligten vil blive indskærpet.
Om udstrækningen af fikseringen henviser jeg også til pkt. 7.2.12.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, skal institutionen ved tvangsfiksering af enindsat straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skaltilse den pågældende, medmindre lægen skønner et sådant tilsyn åbenbart unødven-digt.
57/67
Ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering (som der ikke var tale om i nogen af de6 tilfælde) skal der tilkaldes læge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om til-skadekomst, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp, jf. straffuldbyrdelses-lovens § 66, stk. 6.
Der skal således ske tilkald af læge i alle tilfælde med tvangsfiksering, men det er læ-gens ansvar at vurdere, om der skal foretages tilsyn, som dog kun må undlades, hvisdet anses for åbenbart unødvendigt. Reglen om lægetilsyn ved sikringscelleanbringel-se med fiksering adskiller sig derved fra bestemmelserne om lægetilsyn ved anven-delse af magt og håndjern, ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering og ved an-bringelse i observationscelle, hvor der altid skal gennemføres tilsyn, hvis der tilkaldeslæge.
Det følger af vejledningens pkt. 5, sidste afsnit, at der i forbindelse med sikringscelle-anbringelse med fiksering skal gøres notat om lægetilkald på samme måde som vedsikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. pkt. 6. Efter vejledningens pkt. 6, 2. afsnit,skal der gøres notat, første gang lægen er søgt tilkaldt, og – hvis kontakt ikke opnåsstraks – ved alle efterfølgende forsøg.
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal enhver, der tilser en indsat, derer anbragt i sikringscelle, gøre notat om tilsynet. Efter stk. 2 skal notatet indeholdeoplysninger om dato og klokkeslæt for tilsynet, samt om den indsattes tilstand mv.Også tilsyn som læge og sygeplejerske foretager, skal noteres, jf. vejledningens pkt.10, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at den faste vagt ved tvangsfiksering (jf. nedenfor underpkt. 7.2.10) er ansvarlig for, at alle tilsyn noteres, herunder tilsyn ved sygeplejerske oglæge.
Den elektroniske rapport i klientsystemet indeholder punkter med overskrifterne "Læ-gen tilkaldt", "Lægen genkaldt" og "Lægetilsyn foretaget". Desuden er der gjort pladstil lægens bemærkninger (eventuelt i form af et resumé).
I alle 6 tilfælde er det noteret, at der skete tilkald af læge, og der er notat om tidspunk-tet for tilkaldet i rubrikken hertil i alle tilfælde.
Ved tvangsfiksering skal læge efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, som nævnttilkaldes straks. Det følger af vejledningens pkt. 5, 2. afsnit, at udgangspunktet (somhidtil) vil være, at tilkald af læge er det første, der skal foretages, efter at fikseringen ergennemført. Dette er ikke til hinder for, at der fra den indsattes afdeling indhentes op-lysninger om den pågældendes adfærd, helbredstilstand og lignende med henblik på
58/67
at tilvejebringe oplysninger, der kan have indflydelse på lægens beslutning om, hvorhurtigt lægetilsyn skal ske. Det er heller ikke til hinder for, at der lokalt fastsættes ret-ningslinjer, hvorefter den ansvarlige for fikseringen underretter en sygeplejerske, derer til stede i institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkaldet. Det erimidlertid en forudsætning, at indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeple-jersken kan ske i løbet af ganske få minutter.
Ombudsmanden har tidligere udtalt, at lægetilkald 10 minutter (eller senere) efter an-bringelsen (fikseringen) ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i det tidlige-re gældende cirkulære – hvilket direktoratet tog til efterretning (Folketingets Ombuds-mands beretning 1993, s. 402).
I 2 tilfælde er det registreret, at lægen blev tilkaldt 10 minutter efter anbringelsen/fik-seringen. I det ene af disse tilfælde (anbringelsen den 18. januar 2011) er det imidler-tid under lægens bemærkninger noteret, at den indsatte er tilset af fængslets sygeple-jersker. Ifølge tilsynsnotaterne blev den indsatte tilset to gange af sygeplejersker un-der anbringelsen, der varede 4 timer og 49 minutter. Der er ikke andre oplysninger omlægetilkaldet i rapporten.
Det er ud fra oplysningerne i rapporten om anbringelsen den 18. januar 2011 ikke mu-ligt at fastslå, om sygeplejerskerne blev tilkaldt, med henblik på at sygeplejerskernekunne foretage lægetilkaldet (jf. vejledningens pkt. 5, 2. afsnit), eller om registreringenaf ”lægetilkaldet” reelt dækker over, at personalet (alene) tilkaldte fængslets sygeple-jersker. Det burde udtrykkeligt fremgå af rapporten, hvis sygeplejerskerne blev tilkaldtmed henblik på at foretage lægetilkaldet, og hvad der i så fald kom ud af lægetilkaldet.For god ordens skyld bemærker jeg – ligesom ovenfor under pkt. 7.1.8 – at ombuds-manden tidligere har udtalt, at tilsyn ved sygeplejerske ikke kan erstatte tilsyn af læge,der sker på grundlag af bestemmelser herom.
I et andet tilfælde (anbringelsen den 3. august 2011, hvor den indsatte pådrog sig enflænge i panden, som blødte voldsomt) blev lægen tilkaldt 20 minutter efter anbringel-sen/fikseringen. I et tredje tilfælde blev lægen tilkaldt 49 minutter efter anbringel-sen/fikseringen. Årsagen til, at der først skete lægetilkald efter henholdsvis 20 og 49minutter er ikke oplyst.
I et fjerde tilfælde (anbringelsen den 2. marts 2011) er det registreret, at lægen blevtilkaldt kl. 20.15, hvilket var 2 timer og 10 minutter efter anbringelsen/fikseringen.
59/67
Samtidig er det registreret, at lægetilsynet blev foretaget kl. 20.15 (dog kl. 20.10 ifølgetilsynsnotatet). Lægetilkaldet må derfor være sket tidligere end 2 timer og 10 minutterefter anbringelsen/fikseringen, men det er ikke muligt at fastslå det præcise tidspunkt.
I et femte tilfælde (anbringelsen den 29. juni 2011) blev lægen tilkaldt 1 time og 15minutter efter anbringelsen/fikseringen. Det fremgår i øvrigt af et tilsynsnotat på sa-gen, at den indsatte – efter at have været anbragt/fikseret 1 time – selv ”råbte op” om,at han ønskede at se en sygeplejerske, da den indsatte mente, at han havde hjerne-rystelse. Fængselsbetjenten havde herefter oplyst den indsatte om, at der ville bliveringet til en vagtlæge. Det fremgår af rapporten, at lægen blev tilkaldt 15 minutter efterdette, og yderligere 15 minutter efter det registrerede lægetilkald blev den indsatteoverført til observationscelle. Der er ikke skrevet noget om lægens bemærkninger/navn eller andet.
Som beskrevet følger det af § 66, stk. 5, i straffuldbyrdelsesloven, at der straks skalske lægetilkald, når en indsat fikseres i en sikringscelle. Det er ikke en forudsætning,at den indsatte selv beder om lægehjælp.
Det fremgår ikke af den konkrete sag, om der ved lægetilkaldet var kontakt til en læge,eller om opkaldet var forgæves. Det burde fremgå af rapporten – også i lyset af be-slutningen 15 minutter senere om at flytte den indsatte til observationscelle.
I lyset af min gennemgang af hvornår der i de 6 tilfælde er sket lægetilkald, mener jegikke, at fængslet har været tilstrækkelig opmærksom på pligten til at tilkalde læge”straks”, jf. § 66, stk. 5, i straffuldbyrdelsesloven. Hvis der i konkrete tilfælde er særligegrunde til, at tilkald af læge ikke kan ske straks, bør der efter min opfattelse gøres no-tat om årsagen hertil. Jeg går ud fra, at fængslet vil indskærpe pligten til at tilkaldelæge straks over for personalet, herunder også indskærpe, at tilsyn ved sygeplejerskeikke kan erstatte tilsyn af læge, der sker på grundlag af bestemmelser herom, og atlægetilkald skal ske i alle tilfælde, hvor der sker fiksering – og ikke afhænge af, omden indsatte selv beder om lægehjælp.
I ingen af tilfældene er det registreret, at der er sket genkald af læge. Dog er den ind-satte i et tilfælde (anbringelsen den 31. januar 2011) – ud over at være tilset i startenaf anbringelsen/fikseringen af en vagtlæge – også tilset af en læge kort før anbringel-sens ophør.
60/67
I 4 ud af 6 tilfælde blev der ikke foretaget lægetilsyn med den indsatte under anbrin-gelsen i sikringscelle. I ét tilfælde (anbringelsen den 3. august 2011, hvor den indsattehavde stjålet en medicinkasse og pådraget sig en flænge i panden, der blødte vold-somt) er det oplyst, at årsagen var, at lægen vurderede, at den indsatte skulle tilsespå skadestuen. I et andet tilfælde (anbringelsen den 17. januar 2011) er det oplyst, atvagtlægen ikke – medmindre den indsatte ytrede særligt ønske om det – ville komme.Det tredje tilfælde vedrører anbringelsen den 18. januar 2011, hvor den indsatte (kun)blev tilset af to sygeplejersker (jf. mine bemærkninger ovenfor). Det sidste tilfældevedrører anbringelsen den 29. juni 2011, hvor den indsatte efter 1 time selv bad om atblive tilset af en sygeplejerske, og hvor den indsatte 15 minutter efter lægetilkald blevoverført til en observationscelle.
Reglerne om sikringscelleanbringelse med fiksering indeholder ingen retningslinjer for,hvornår lægetilsynet skal finde sted. Heller ikke forarbejderne til straffuldbyrdelseslo-ven angiver retningslinjer for, hvornår tilsyn skal finde sted, men angiver kun, at det erlægens ansvar at vurdere nødvendigheden af lægetilsyn. Direktoratet har i forbindelsemed inspektion af (det tidligere) Statsfængslet i Horsens præciseret, at det således erlægens ansvar at foretage en eventuel prioritering mellem flere presserende arbejds-opgaver. Ombudsmanden tog i denne sag til efterretning, at det var i overensstem-melse med reglerne i det tidligere gældende sikringscellecirkulære, at der kan gå op til2 timer, før lægetilsyn finder sted.
Som nævnt fandt der kun lægetilsyn sted under anbringelsen i sikringscelle i 2 ud afde 6 tilfælde. I ét tilfælde (anbringelsen den 2. marts 2011) blev lægetilkaldet registre-ret som samme tidspunkt som lægetilsynet (kl. 20.15), og det er derfor ikke muligt atfastslå det præcise tidspunkt for lægetilkaldet. Lægetilsynet blev imidlertid foretaget 2timer og 10 minutter efter anbringelsen/fikseringen. I det andet tilfælde (anbringelsenden 31. januar 2011) fandt lægetilsynet sted 2 timer og 2 minutter efter lægetilkaldet.
Jeg har noteret mig, at der i begge tilfælde ikke gik (væsentligt) mere end 2 timer fratilkald til tilsyn.
I de 2 tilfælde, hvor der blev foretaget lægetilsyn, fremgår lægens navn. I de øvrige 4tilfælde, hvor der blev foretaget lægetilkald, fremgår lægens navn kun i ét tilfælde.
Der skal som tidligere nævnt foretages notat om tilsyn, herunder lægetilsyn, der udover oplysning om tidspunktet for tilsynet skal indeholde oplysninger om den indsattestilstand, jf. sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.
61/67
I 2 tilfælde er der ikke anført noget om lægens bemærkninger. Det drejer sig – somtidligere nævnt – om anbringelsen den 18. januar 2011, hvor fængslets to sygeplejer-sker tilså den indsatte, og anbringelsen den 29. juni 2011, hvor den indsatte blev over-ført til observationscelle 15 minutter efter lægetilkald.Lægens navn bør så vidt muligt fremgå af rapporten om anbringelsen – også så detfremgår, om der er tale om vagtlæge, fængselslæge mv. I alle tilfælde bør lægensbemærkninger gengives i bemærkningsfeltet.
7.2.10. Fast vagt
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, skal en indsat, der er tvangsfikseret, havefast vagt.En fast vagt er en dertil udpeget fængselsfunktionær eller andet kvalificeret personale,der ikke har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte, jf. vejled-ningens pkt. 4, afsnit 1.
Efter vejledningens pkt. 4, afsnit 2, bør det så vidt muligt sikres, at den faste vagt er enerfaren, fastansat medarbejder, og at den pågældende ikke har deltaget i den aktuellefiksering. Institutionen bør overveje, om det er hensigtsmæssigt, at den faste vagt eren person med godt kendskab til den fikserede. Dette vil ofte – men ikke altid – væretilfældet.
Forståelsen af begrebet fast vagt er blevet behandlet i forbindelse med ombudsman-dens inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille i juni 2000. Direktoratet udtalte sig den14. oktober 2002 om direktoratets forståelse og informerede i brev af 9. maj 2003 kri-minalforsorgens institutioner herom. Af dette brev fremgår det, at direktoratet ikke me-ner, at en turnusordning, hvor den enkelte funktionær kun varetager funktionen somfast vagt i en halv time ad gangen, på fuldt tilstrækkelig måde tilgodeser hensynet bagordningen med fast vagt. Direktoratet har herved blandt andet lagt vægt på, at de kor-te vagtperioder på grund af den manglende kontinuitet gør det vanskeligere at foreta-ge en korrekt bedømmelse af den indsatte, herunder om fikseringen skal ophæves.Direktoratet bemærkede, at dette synspunkt ikke er til hinder for, at funktionæren efteren konkret vurdering afløses efter en periode af en halv times varighed, f.eks. fordi detviser sig, at den indsatte er meget udskældende eller spyttende mv.
Tilsyn er foretaget af flere forskellige personer i alle 6 tilfælde. Den korteste anbringel-se varede 1 time og 30 minutter, og i den periode havde den indsatte 3 forskellige
62/67
vagter. De to længste anbringelser varede henholdsvis 14 timer og 19 minutter og 17timer og 59 minutter, og i begge tilfælde havde den indsatte i alt 13 forskellige vagter.
Det er min opfattelse, at der i de konkrete tilfælde er sket meget hyppige skift i denfaste vagt ved anbringelserne i sikringscelle, og at hovedparten af vagtskiftene ikkekan begrundes med, at den indsatte var meget udskældende eller spyttende mv. Påden baggrund anser jeg det for tvivlsomt, om fængslet har en praksis, der er i over-ensstemmelse med den forståelse af begrebet ”fast vagt”, der er gengivet ovenfor.Jeg beder om fængslets bemærkninger hertil.
Tilsynsnotaterne er skrevet af den, der udførte tilsynet.
Ved alle 6 anbringelser har én eller flere personer, der er nævnt som deltagere i ellervidne til episoden, ført tilsyn med den indsatte under sikringscelleanbringelsen. I étenkelt tilfælde er alle fire personer, der har ført tilsyn med den indsatte under anbrin-gelsen, nævnt som deltagere i eller vidne til episoden.
I 4 af de 6 sikringscelleanbringelser er der desuden ført tilsyn med den indsatte affængselsbetjente på prøve, jf. betegnelsen ”fængselsbetjent p.p.”.
Jeg går ud fra, at fængslet (fremover) er opmærksom på det anførte i vejledningen, jf.gengivelsen ovenfor, om, at det så vidt muligt bør sikres, både at den faste vagt er enerfaren, fastansat medarbejder, og at personer, der fører tilsyn med den indsatte, ikkehar deltaget i den aktuelle fiksering.
7.2.11. Tilsyn ved personalet
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2, og vejledningens pkt. 10, skalenhver, der tilser den indsatte, herunder en fast vagt, som nævnt gøre notat om tilsyn,herunder tidspunktet for tilsyn. Notatet skal endvidere indeholde oplysninger om denindsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholdefikseringen og anbringelsen. Notatet skal ifølge bekendtgørelsens § 14, stk. 1, skrivespå et observationsskema, der ikke længere er et særligt observationsskema, men enintegreret del af sikringscellerapporten i klientsystemet, jf. vejledningens pkt. 10.Er den indsatte fikseret, skal der udfærdiges notat om tilsynet med den pågældendemindst hvert kvarter.
63/67
Som nævnt under pkt. 7.1.9, stemples automatisk det tidspunkt, hvor personalet over-fører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. Observationstidspunktet måderfor indtastes i (begyndelsen af) hvert notat, hvis notatet indtastes senere end tids-punktet for observationen.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved hovedparten af alle tilsyn.
I et tilfælde (anbringelsen den 31. januar 2011, der varede 17 timer og 59 minutter) ertidspunktet ved 6 tilsyn ikke indtastet; i stedet fremgår kun det tidspunkt, som notateter blevet indført i klientsystemet, på. I samme sag er det noteret, at ét enkelt tilsynskulle være blevet foretaget på et tidspunkt, der ligger 8 minutter efter registrerings-tidspunktet.
Idet jeg går ud fra, at der er tale om enkeltstående fejl, har jeg ikke fundet grundlag forat undersøge registreringerne vedrørende denne anbringelse nærmere. Jeg bemær-ker, at det delvist kan udledes af de øvrige registrerede tilsyn, hvornår de 6 tilsyn, somer overført til klientsystemet uden indtastet tidsangivelse, fandt sted.
I de (få) tilfælde, hvor der ikke er indtastet et særskilt tidspunkt for tilsynet, lægger jeg iøvrigt til grund, at tilsyn er sket på de tidspunkter, der er angivet i tilsynsnotatet, dvs.at notatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
Langt de fleste tilsyn er ført mindst hvert kvarter, men der er også mange notater omtilsyn med kortere interval. Der er dog få notater om tilsyn efter mere end et kvarter.Det drejer sig om to tilfælde, hvor der var 20 minutter mellem to tilsynsnotater, og éttilfælde, hvor der var 26 minutter mellem to tilsynsnotater.Da det overordnede indtryk er, at fængslet overholder kravet om tilsyn ”mindst” hvertkvarter, når den indsatte er fikseret, har jeg ingen bemærkninger til hyppigheden aftilsyn ved personalet.
Der er ved alle tilsynene gjort notat om den indsattes tilstand, og i enkelte tilfældefremgår det også af notatet, at den indsatte er blevet oplyst om, hvad der krævedesfor at bringe anbringelsen til ophør. Det fremgår ikke direkte af nogen af tilsynsnota-terne, om eller hvordan personalet har vurderet behovet for at fortsætte fikseringen/anbringelsen.
64/67
På den baggrund henleder jeg fængslets opmærksomhed på, at notatet om tilsynetmed den indsatte foruden oplysning om den indsattes tilstand skal indeholde eventuel-le bemærkninger om behovet for at opretholde anbringelsen i sikringscelle og tvangs-fikseringen. Jeg går ud fra, at fængslet vil indskærpe dette over for personalet.
Om udstrækningen af fikseringen/anbringelsen henviser jeg til pkt. 7.2.8 og 7.2.12.
7.2.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering
Reglerne om sikringscelleanbringelse og tvangsfiksering indeholder ikke en bestem-melse svarende til bestemmelsen om observationscelleanbringelse i § 16, stk. 2, i be-kendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab, hvorefter anbringelsen straks skal brin-ges til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Uanset dette, skal bådeselve sikringscelleanbringelsen og fikseringen utvivlsomt bringes til ophør, når betin-gelserne herfor ikke længere er opfyldt. For så vidt angår fiksering, fremgår det af sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 8, at tvangsfiksering kun helt undtagelsesvist kan ske iover 1 døgn.Hvis anvendelse af sikringsmidler varer mere end 1 døgn, skal lægen orienteres dag-ligt, så den pågældende – bl.a. ud fra sit kendskab til den indsatte – kan vurdere, omlægetilsyn er nødvendigt, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Hvis der træffes bestemmelse om at opretholde en anbringelse i sikringscelle i mereend 3 døgn eller om at opretholde tvangsfikseringen i mere end 24 timer, skal instituti-onen straks foretage indberetning om det til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Indberetningen skal indeholde en nærmerebegrundelse for, at betingelserne for fortsat anbringelse i sikringscelle eller tvangsfik-sering anses for opfyldt.
Rapporter om sikringscelleanbringelse skal indeholde oplysning om dato og klokke-slæt for, hvornår sikringsmidlet er ophørt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det frem-går i alle tilfælde.
Ligesom ved min gennemgang af observationscellerapporterne er jeg ved min gen-nemgang af rapporterne vedrørende sikringscelleanbringelserne blevet opmærksompå 2 tilfælde, hvor det fremgår af tilsynsnotaterne, at anbringelsen er bragt til ophør pået andet (tidligere) tidspunkt, end det der fremgår af registreringen (”Fragået”) i klient-systemet. Det drejer sig om anbringelserne den 17. og 18. januar 2011. Ifølge tilsyns-
65/67
notaterne blev disse anbringelser bragt til ophør henholdsvis 26 og 34 minutter tidlige-re, end det der fremgår af registreringen (”Fragået”) i klientsystemet.
Som nærmere beskrevet under pkt. 7.1.10 går jeg ud fra, at de tidspunkter, der frem-går af felterne ”Anbragt” og ”Fragået”, registreres automatisk og ikke kan rettes manu-elt af personalet, og at beregningen af anbringelsens varighed sker automatisk påbaggrund af de tidspunkter, der er anført i felterne ”Anbragt” og ”Fragået”. Hvis disseantagelser ikke er korrekte vedrørende udfyldelsen af rapporter i klientsystemet omsikringscelleanbringelser, beder jeg direktoratet om at oplyse det.
4 af anbringelserne varede mellem 1 time og 30 minutter og 4 timer og 49 minutter(eller 4 timer og 15 minutter, jf. mine bemærkninger ovenfor om de forskelligt registre-rede sluttidspunkter). De 2 sidste anbringelser varede henholdsvis 14 timer og 19 mi-nutter og 17 timer og 59 minutter.
Som nævnt ovenfor varede fikseringen i alle tilfælde lige så lang tid som selve anbrin-gelsen, og ved alle anbringelserne blev alle fikseringsmidler, bortset fra handsker, an-vendt under hele anbringelsen.
Ifølge pkt. 8 i sikringsmiddelvejledningen vil det efter omstændighederne kunne værepåkrævet at lade en indsat forblive i sikringscellen, uanset at den indsatte er faldet tilro og sover. I en sådan situation vil det kunne være rigtigt at lade den indsatte sove icellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermed risikere enny optrapning af situationen. En fiksering skal derimod straks bringes til ophør, nårbetingelserne for anvendelsen ikke længere er til stede.
Af tilsynsnotaterne i rapporten om anbringelsen den 31. januar 2011, der varede 17timer og 59 minutter, og som skete for at afværge truende vold eller overvinde vold-som modstand, fremgår det, at den indsatte blev anbragt i sikringscellen kl. 17.15. Ihvert fald fra kl. 8.15 (muligvis allerede fra kl. 7.30) var indsatte rolig. Fikseringen oganbringelsen blev først bragt til ophør kl. 11.14, hvor den indsatte blev overført til ob-servationscelle.
Af tilsynsnotaterne i rapporten om anbringelsen den 2. marts 2011, der varede 14 ti-mer og 19 minutter, og som også skete for at afværge truende vold eller overvindevoldsom modstand, fremgår det, at den indsatte blev anbragt i sikringscellen kl. 18.05.Fra kl. 21.30 var den indsatte rolig, og da han kl. 22.15 bad om at komme fri, fik han atvide, at det var en leder, der skulle træffe den beslutning. Indsatte lå herefter roligt
66/67
frem til midnat, hvorfra det er noteret, at indsatte sov. Kl. 4.30 er det noteret, at denindsatte tydeligvis var generet af at være fikseret, og kort tid efter fik han lagt et ekstratæppe over sig, fordi han frøs. Den indsatte var rolig, frem til at han blev udtaget afsikringscellen kl. 8.24.
Selvom min undersøgelse, som nævnt, har koncentreret sig om overholdelse af pro-cedurereglerne, beder jeg fængslet om at oplyse baggrunden for udstrækningen affikseringen i de 2 ovennævnte tilfælde. Jeg bemærker, at jeg vedrørende en andenanbringelse den 3. august 2011 allerede (ovenfor under pkt. 7.2.4) bl.a. har bedtfængslet om at oplyse baggrunden for beslutningen om at fiksere den indsatte, herun-der varigheden af fikseringen.
Det bør fremgå af rapporterne, at der er grundlag for at opretholde en sikringscellean-bringelse, jf. pkt. 7.2.11. Jeg går imidlertid ud fra, at fængslet altid løbende foretageren vurdering af behovet for at opretholde fikseringen og sikringscelleanbringelsen. Jeghar noteret mig, at der i alle tilfælde – bortset fra anbringelsen den 3. august 2011,hvor den indsatte blev kørt til skadestuen – er sket overførsel til observationscelle. Jeggår ud fra, at der normalt sker overførsel til observationscelle, når der ikke længereskønnes at være behov for fiksering, men fortsat skønnes at være behov for observa-tion af den indsatte.
7.2.13. Klagevejledning
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal rapporten indeholde oplysning om, atden indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren, og om hvor-når fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Straf-fuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, vedrørende klagefrist gælder dog kun for dømte.De elektroniske blanketter indeholder en fortrykt klagevejledning, der angiver en fristfor at klage. Rapporten vedrørende anbringelsen den 18. januar 2011 indeholder ikkeen (fortrykt) klagevejledning. Der fremgår imidlertid en (fortrykt) klagevejledning af deto vedlagte rapporter om den forudgående og efterfølgende observationscelleanbrin-gelse, der fandt sted. Jeg går ud fra, at de indsatte i de konkrete tilfælde er vejledt ioverensstemmelse med den anførte klagevejledning.
Opfølgning
Jeg beder om, at fængslet sender de oplysninger mv., som jeg har bedt om, tilbagegennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg også beder om en udtalelse.67/67
Underretning
Denne rapport sendes til Statsfængslet Midtjylland, Fængslet ved Nr. Snede, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i fængslet.København, den17-09-2012
