1. Ude godt, hjemme bedst

Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre lande. Vi er glade for at fremmeoverholdelse af retssikkerhed, menneskeret og demokrati i andre lande. Iregeringsgrundlaget kan man læse følgende:”Danmark skal yde støtte til fremme af menneskerettighederne, styrkeindsatsten for at fremme god regeringsførelse og samfund baseret påretsstatsprincipper, samt støtte udvikling af demokratiske institutioner.”Regeringen afholdt i marts måned - som led i EU-formandsskabet - en stor konference omforholdet mellem menneskerettigheder og terrorbekæmpelse. Udenrigsministeriet havdebestilt IMR til at lave en rapport, der skulle skære ud i pap, hvad det egentlig kræver, nårman vil have retsbeskyttelse og retssikkerhed til at gå hånd i hånd. Udenrigsministeriet ogIMR var glade for den ros, konferencen og analysen fik fra nær og fjern, og vi har et godtsamarbejde med regeringen om at udbrede det glade budskab i den store verden.Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læsefølgende:”Indsatsen for menneskerettighederne starter dog med, at vi sikrer os, at dealtid respekteres hos os selv.”I regeringens årlige redegørelse til Folketinget af 22. maj 2012 om indsatsen modterrorisme, skriver regeringen, at det er ”afgørende for regeringen, at sikkerhed ogretssikkerhed går hånd i hånd. International ret, menneskerettigheder og retssikkerhed erde vigtigste – og mest effektive – våben i kampen mod terrorisme.” En effektivterrorbekæmpelse må, som regeringen skriver, ”ske med fuld efterlevelse af retssikkerhedog menneskerettigheder.”Men nogle gange kan det være lidt svært ved at se, hvad vi så egentlig gør for at sikre os,at retssikkerhed og menneskerettigheder altid respekteres hos os selv. IMR har i flere år1

slået til lyd for en faktabaseret evaluering af terrorlovgivningen i Danmark, men det harden tidligere regering afvist.I 2010 fremlagde Justitsministeriet en såkaldt evaluering, men det mest karakteristiskeved den var, at det ikke var en evaluering, fordi den ikke baserede sig på data om defaktiske forhold i hverdagen. Det var en generel redegørelse for, at terrorlovgivningen hardet godt, men den en tynd kop te, når det kommer til menneskerettighederne. Dennuværende regering har - så vidt jeg har set - heller ikke rokket med ørerne på detteområde.Jeg vil derfor opfordre regeringen og Folketinget til at følge regeringsgrundlagetsgrundpræmis om, at vi skal starte indsatsen for menneskerettighederne ved at holdeorden i eget hus. Ude godt, men bør hjemme ikke være bedst?

2. Som man råber i skoven, får man svar

PET-kommissionens betænkning er kommet til verden på grund af konkrete erfaringermed personeroplysninger, og PET-udvalget har ikke fået til opgave at tænke frit og se påhele PET’s virke. Man har bedt om en lappeløsning, og det har man så fået.Men det kan være værd at minde om, hvad der står i PET-udvalgets betænkning, nemlig atnår udvalgets endelig betænkning foreligger – og det gør den jo nu – så vil regeringen tagespørgsmålet om Folketingets kontroludvalg op til fornyet overvejelse (afsnit 4.4).Og det kan også være tiden værd at læse lidt op af PET-udvalgets kommissorium,nærmere betegnet side 4 nederst, hvor 1998-regeringsgrundlaget citeres:”Et hvert demokratisk samfund har brug for en efterretningstjeneste. Derskal være tillid til, at tjenesten arbejder på et demokratisk grundlag.Efterretningstjenesten må ikke kunne opleves som en lukket stat i staten.Regeringen vil derfor tage initiativer til, at der skabes et klarereregelgrundlag og en styrket demokratisk kontrol på efterretningsområdet.”Selv hvis PET-udvalgets forslag fres ud i livet, så Danmark står fortsat over for det heltsamme problem, nemlig at vi stadigvæk har behov for ”et klarere regelgrundlag og enstyrket demokratisk kontrol” på området.Vi kan vælge at lappe lidt på et utidssvarende system, eller vi kan tage skeen i den andenhånd og skabe en moderne retsstat, hvor reguleringen af centrale dele af PET’s virke skerved lov og dermed efter demokratisk debat, og hvor kontrollen med PET er effektiv,heldækkende, uafhængig og demokratisk forankret. Med det foreslåede PET-tilsyn fårfortsat mange administrative retningslinjer og kun et uafhængigt tilsyn med ét hjørne afPET’s virke.

Jeg vil derfor opfordre regeringen og Folketinget til at råbe et nyt spørgsmål ud i skoven,nemlig: ”hvordan får vi et moderne regulering og en demokratisk kontrol med PET og FE”?

3. Hvad gør vi nu, lille du?

Jeg skal ikke komme med en lang belæring om forholdet mellem retsbeskyttelse ogretssikkerhed, men jeg vil helt kort skitsere hovedkonklusionerne i den analyse, IMR harlavet for Udenrigsministeriet til brug i udviklingslande. En af mine kolleger vil nu uddele enkopi til retsudvalgets medlemmer, og I andre kan finde den på vores hjemmeside.[Powerpoint slide gennemgås – se sidste side af manuskript]

3.1 Reguleringen

Danmark er klar nok på første niveau, idet den politiske målsætning er, at retsbeskyttelseog retssikkerhed skal gå hånd i hånd. Men allerede på andet niveau begynder det at halte.Hvis vi går ind i alle enkelthederne, så drukner vi, så jeg vil blot nævne tre enkelte punkter,hvor der er et særligt behov for en menneskeretlig analyse, der går dybere end ibetænkningenHjemmehørende: Kun hjemmehørende personer e romfattet af § 6 og § 7om registrering og videregivelse, men efter Menneskeretten gælderbeskyttelsen alle personer inden for dansk jurisdiktion. Og der gælder etdiskriminationsforbud, så det er umiddelbart svært at se, at overholdermenneskerettens grundkrav her (høringssvar s. 17 og 19)?Lovlig politisk virksomhed: Kan ikke i sig selv begrunde registrering, men detkan andre saglige grunde, herunder i forhold til ledende medlemmer aforganisationer. Og skal man i 2012 kunne registrere alene på grund afnationalitet, religion, seksuel orientering osv? Det bør opdateres til tidensstandarder.Fejl og ulovligheder: Hvorfor skal PET ikke orientere nogen om fejl ogulovligheder – det plejer ellers at være den bedste læremester. Og hvordanvil man sikre oprejsning til personer, hvis rettigheder er blevet krænket,hvis ingen må vide, at der er sket fejl eller ulovligheder– heller ikke længeefter det er sket.

3.2 Kontrollen

Hvis vi vender os må det tredje, fjerde og femte niveau, så er det karakteristisk, at vi ikkehar viden om hverdagens praksis, at der ikke generelt sikres data og at data ikke evalueresud fra et menneskerettighedsperspektiv.IMR har derfor anbefalet:•Regeringen i samarbejde med Folketinget tager initiativ til en systematiskvurdering af det samlede tilsyn med PET, således at PET-tilsynet bliverførste skridt på vejen mod en fuld modernisering af det samlede tilsyn medPET og ikke en lappeløsning.

En sådan fornyet, systematisk vurdering kan ikke være begrænset til det snævre område,PET-udvalget fik lov til at arbejde med. Det er nødvendigt nu at gøre, hvad der var tankenhelt tilbage i 1998, nemlig at se på den samlede ordning.Og hvis vi snævrer blikket ind og ser på det foreslåede PET-tilsyn, så har IMR i sithøringssvar anbefalet:•••Tilsynet skal udpeges af Folketinget og ikke af JustitsministerenTilsynet skal afgive beretning over for FolketingetTilsynet skal kunne afgive påbud og forbud, modtage indberetninger om fejlog ulovligheder, have et stærkt sekretariat osv.

Dette er vigtige og principielle forhold, men for mig at se må og bør de kun blive de førstesmå skridt i retning af en fuld modernisering af tilsynet med vores efterretningstjenester.

3. Kan det siges bedre

PET er noget af det sværeste at diskutere politisk, fordi det er så følsomt. Det er følsomt,fordi det handler om noget meget vigtigt. Først og fremmest handler det om forebyggelseog opklaring af terrorisme og alvorlig organiseret kriminalitet. Altså de tungesteforbrydelser, som vi alle vil have fuldstændig fod på. Hvis man vil sikre en øgetretssikkerhed og demokratiske kontrol, så bliver man hurtig skudt i skoene, at man erimod borgernes retsbeskyttelse og imod bekæmpelse af alvorlig kriminalitet. Det erselvfølgelig noget sludder, fordi retsbeskyttelse og retssikkerhed kan leve side om side.For det andet er det følsomt, fordi det handler om borgernes tillid til myndighederne. Hvisman vil øge retssikkerhed og demokratiske kontrol, så bliver man ofte skudt i skoene, atman udviser grundløs mistillid til PET og Justitsministeriet, fordi man ikke kandokumentere sin kritik. Det er selvfølgelig også noget sludder, fordi ingen jo ved noget4

som helst om alt det hemmelige og derfor hverken kan vide, om alt er godt eller om nogeter skidt.Jeg kan sådan set ikke sige det meget bedre og mere præcist, end det er formuleret i PET-udvalgets kommissorium (s. 4):”Efterretningsvirksomhed må efter sin karakter være undergivet enbetydelig grad af fortrolighed. Efter regeringens opfattelse må modstykkethertil være, at der er klare og tidssvarende regler for virksomheden og enbetryggende demokratisk kontrol med dens udøvelse.”Hvis Danmark skal derhen, så kræver det, at regeringen og Folketinget opnår enighed omat tage et spadestik dybere. Det kommer til at tage nogle år, men vi har allerede venter 13år på Pet-udvalget, så vi overlever nok også at vente et par år på en samlet løsning, menden politiske ledelseskraft må vise sig nu.Tak for opmærksomheden.