REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 55: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v.), fra justitsministeren

ForslagtilLov om ændring af straffeloven(Udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjenestem.v.)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010, som æn-dret ved § 11 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1549 af 21. de-cember 2010, § 1 i lov nr. 1552 af 21. december 2010, lov nr. 611 af 14.juni 2011 og lov nr. 760 af 29. juni 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 63, stk. 1, 1. pkt.,ændres »240« til: »300«.§2Loven træder i kraft den 1. marts 2012.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.2.2.1.2.2.2.3.2.3.1.2.3.2.3.4.4.1.4.2.4.3.5.6.7.8.9.10.11.1. IndledningMed lovforslaget foreslås der en vis, nærmere afgrænset udvidelse af ord-ningen for samfundstjeneste med henblik på at udnytte den gavnlige effektpå recidivrisikoen, som aftjening af samfundstjeneste synes at have fordømte, der er fundet egnede til at udføre samfundstjeneste, sammenlignetmed afsoning af en ubetinget frihedsstraf. Samtidig kan en udvidelse afordningen medvirke til at lette kapacitetspresset på fængslerne. Kriminal-forsorgen oplever således i øjeblikket et stort kapacitetspres, som bl.a.skyldes politiets og anklagemyndighedens succes med at få et stort antalbande- og rockermedlemmer idømt fængselsstraf.Lovforslaget indebærer nærmere, at det antal samfundstjenestetimer, dermaksimalt kan fastsættes som vilkår for en betinget dom, hæves fra 240 til300. Med forslaget tilsigtes det, at samfundstjeneste fremover i et vist vi-dere omfang end hidtil vil kunne anvendes i sager, hvor der fastsættes en2

IndledningGældende retBetingede domme med vilkår om samfundstjenestePersonundersøgelserAnvendelsesområdet for samfundstjenesteKriminalitetens artStraffens længdeJustitsministeriets overvejelserAdministrative tiltagNye typer af samfundstjenestestederGeografiske forskelle i anvendelsen af samfundstjenestePrøveløsladelse af udvisningsdømte udlændingeDe økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentligeDe økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet mv.De administrative konsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder mv.Sammenfattende skema

relativt lang frihedsstraf.I dag er praksis sådan, at dom til samfundstjeneste normalt ikke anvendessom vilkår i sager, hvor der fastsættes en frihedsstraf på mere end 1 årsfængsel. Domme på op til fængsel i 1 år og 6 måneder er dog i retspraksisundtagelsesvis blevet gjort betingede med vilkår om samfundstjeneste,mens domstolene derimod generelt har været utilbøjelige til at afsige be-tingede domme i sager, hvor den fastsatte straf overstiger fængsel i 1 år og6 måneder. Lovforslaget tilsigter med den nævnte ændring at skabe grund-lag for, at samfundstjeneste fremover også anvendes undtagelsesvis i sa-ger, hvor der fastsættes en fængselsstraf på mere end 1 år og 6 måneder,men ikke over 2 år.Det forudsættes som anført, at den udmålte frihedsstraf ikke overstiger 2år. Samtidig forudsættes det, at samfundstjeneste ved domme, der oversti-ger fængsel i 1 år og 6 måneder, kun anvendes undtagelsesvis, hvor heltsærlige omstændigheder gør det upåkrævet at idømme en ubetinget straf.Der tilsigtes ikke ændringer i anvendelsesområdet for samfundstjeneste,når det gælder til kriminalitetens art. Det forudsættes således, at det fortsatvil være berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, der er samfundstjene-stens absolutte kerneområde, og at samfundstjeneste ved kriminalitet somf.eks. vold, røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser (varsom-hedsområdet) også fremover kun anvendes, hvis det efter en konkret, indi-viduel vurdering findes forsvarligt.Samtidig lægges der op til at gennemføre visse administrative tiltag, somhar til formål at forbedre mulighederne for at idømme samfundstjeneste istedet for en ubetinget straf for visse kategorier af dømte.2. Gældende ret2.1. Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste2.1.1.Reglerne om betingede domme og samfundstjeneste findes i straffe-lovens kapitel 7 og 8.Det følger nærmere af straffelovens § 56, at retten i en dom kan bestemme,at spørgsmålet om straffastsættelse udsættes og bortfalder efter en prøve-tid, hvis det findes upåkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Hvis detmå anses for mere formålstjenstligt, kan retten i medfør af § 56, stk. 2, istedet fastsætte straffen og samtidig bestemme, at fuldbyrdelsen udsættesog bortfalder ved udløbet af prøvetiden.3

Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme, at den dømte i hele prø-vetiden eller en del af denne skal undergives tilsyn, jf. straffelovens § 57.Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenstlige.Udsættelsen betinges ifølge § 56, stk. 3, af, at den dømte ikke i prøvetidenbegår strafbart forhold, og at han eller hun overholder de vilkår, som måttevære fastsat i medfør af § 57. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i al-mindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan derdog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.Skønnes anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkrævet, men taler oplys-ningerne om tiltaltes personlige forhold for anvendelse af betinget dom,kan retten i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, bestemme, at en del af denforskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens dommen i øv-rigt gøres betinget. I forbindelse med betinget dom kan der endvidereidømmes en tillægsbøde, selv om bødestraf ikke er hjemlet for den pågæl-dende lovovertrædelse, jf. § 58, stk. 2.2.1.2.Såfremt betinget dom efter reglerne i straffelovens §§ 56 og 57 ikkefindes tilstrækkelig, kan retten endvidere, hvis tiltalte findes egnet hertil, imedfør af straffelovens § 62, stk. 1, afsige betinget dom med vilkår omsamfundstjeneste.Som vilkår for udsættelsen af fængselsstraf i disse tilfælde bestemmesifølge § 63, stk. 1, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste imindst 30 timer og højst 240 timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldesinden for en længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer.Den fastsatte længstetid kan af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis særligegrunde taler derfor, dog ikke ud over prøvetiden, jf. § 63, stk. 2.I en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsættes en prøvetidpå højst 2 år, jf. § 63, stk. 3. Det kan i dommen bestemmes, at prøvetidenophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet.Den dømte skal i medfør af § 63, stk. 4, undergives tilsyn i prøvetiden.Retten kan endvidere, hvis det findes formålstjenstligt, fastsætte tillægsvil-kår som nævnt i § 57. Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57bortfalder, når længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet,medmindre andet er bestemt i dommen.Det følger af straffelovens § 62, stk. 3, at udsættelsen af fængselsstraf be-tinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at haneller hun overholder de vilkår, der er fastsat i medfør af § 63.4

I forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste kan der imedfør af straffelovens § 64 idømmes ubetinget fængselsstraf eller bødeefter reglerne i § 58. En i medfør af § 58, stk. 1, fastsat fængselsstraf kandog ikke overstige 3 måneder.2.1.3.Det følger af straffelovens § 66, stk. 1, at retten, hvis den dømteovertræder vilkåret om samfundstjeneste eller andet vilkår, kan træffe af-gørelse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse ellerbestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse meden forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden indenfor den i § 63 nævnte grænse.Ved fastsættelse af straf skal der i medfør af straffelovens § 66, stk. 3, ta-ges hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har ud-ført. Har retten i forbindelse med den betingede dom med vilkår om sam-fundstjeneste valgt at fastsætte straffen, jf. § 56, stk. 2, kan den fastsattestraf nedsættes.2.1.4.Hvis der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt modden dømte, hvorved han eller hun sigtes for strafbart forhold, der er begåetfør den betingede dom med vilkår om samfundstjeneste, fastsætter retten imedfør af straffelovens § 67, stk. 1, jf. § 61, stk. 1, en fællesstraf for detteforhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse. Hvis den pågældendebegår nyt strafbart forhold i prøvetiden, og der inden dennes udløb foreta-ges rettergangsskridt, hvorved han eller hun sigtes for forholdet, fastsætterretten efter § 67, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, en ubetinget straf for dette forholdog den tidligere pådømte lovovertrædelse. Når omstændighederne talerderfor, kan retten dog i stedet idømme ubetinget straf alene for det nyeforhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene i den betinge-de dom, eller afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelsereller alene for det nye forhold.2.2. PersonundersøgelserDet følger af retsplejelovens § 808, stk. 1, at der skal tilvejebringes sådan-ne oplysninger om sigtedes personlige forhold, som må antages at være afbetydning for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller anvendel-se af anden retsfølge end straf.Bestemmelsen indebærer bl.a., at anklagemyndigheden skal tilvejebringeen personundersøgelse i alle tilfælde, hvor der er mulighed for, at sagen vilkunne afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. An-vendelse af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste vil som altover-5

vejende udgangspunkt forudsætte, at den pågældende ved en personunder-søgelse er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste.Det er kriminalforsorgen, der foretager den pågældende egnethedsvurde-ring og udfærdiger personundersøgelsen.Nærmere retningslinjer for anklagemyndighedens indhentelse af person-undersøgelser i straffesager følger af Rigsadvokatens Meddelelse nr.3/2000 om personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder medhenblik på samfundstjeneste.Ved bedømmelsen af den sigtedes egnethed til at modtage en betinget dommed vilkår om samfundstjeneste skal der først og fremmest tages stillingtil, om han eller hun har en rimelig udsigt til at kunne gennemføre et pålagtarbejde. Eller om der omvendt må regnes med en betydelig risiko for, atvilkåret vil blive overtrådt, typisk ved udeblivelse fra arbejde, men eventu-elt også ved en opførsel på arbejdspladsen og et forhold til arbejdet og tilandre personer, der ikke er i overensstemmelse med foranstaltningens for-udsætninger. Kriminalitetens art og grovhed indgår ikke i egnethedsbe-dømmelsen, men har derimod generelt betydning for, om samfundstjenestekan komme på tale (jf. nedenfor om det såkaldte varsomhedsområde).Kriminalforsorgens vurdering af egnethed foretages som led i en samletbedømmelse af sigtedes personlige og sociale forhold. Heri kan indgå op-lysninger om forudgående kriminalitet, alkoholmisbrug, uheldige forholdunder tidligere tilsynsforløb eller afsoning mv.2.3. Anvendelsesområdet for samfundstjeneste2.3.1. Kriminalitetens artReglerne om samfundstjeneste blev senest ændret ved lov nr. 230 af 4.april 2000 om ændring af straffeloven (Udvidet brug af samfundstjenesteog betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskør-sel). Formålet med loven var at indføre mulighed for at idømme samfunds-tjeneste i stedet for kortere ubetingede frihedsstraffe for navnlig spiritus-kørsel og kørsel i frakendelsestiden.Det blev samtidig tilkendegivet i lovforslaget (L 41, jf. Folketingstidende1999-2000, Tillæg A, side 1125), at en øget anvendelse af samfundstjene-ste i stedet for kortere ubetingede frihedsstraffe er en særlig nærliggendemulighed i sager om berigelseskriminalitet. Det forudsættes således i lov-forslaget, at der skal indhentes personundersøgelse vedrørende den sigte-des egnethed til at udføre samfundstjeneste i samtlige sager, hvor beri-6

gelseskriminalitet skønnes at kunne medføre en ubetinget frihedsstraf foren person, som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf. Det præcise-res samtidig, at samfundstjeneste fortsat ikke skal anvendes, hvor en betin-get dom uden vilkår om samfundstjeneste skønnes tilstrækkelig. Der hen-vises til pkt. 3.3.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 41.Det anføres endvidere i det nævnte lovforslag, at den praksis, der har dan-net sig, hvorefter samfundstjenestens absolutte kerneområde er berigelses-kriminalitet bortset fra røveri, bør fortsættes. Det forudsættes således, atsamfundstjeneste ved kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasagerog sædelighedsforbrydelser (varsomhedsområdet) fortsat kun bør anven-des, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt. Derhenvises til pkt. 3.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.2.3.2. Straffens længdeDer er ikke fastsat en øvre grænse for, hvor høje straffe der kan gøres be-tingede (med vilkår om samfundstjeneste). Det er således op til domstole-ne at afgøre, om det i det konkrete tilfælde findes forsvarligt at afsige enbetinget dom.Da reglerne om samfundstjeneste blev indsat i straffeloven ved lov nr. 6 af3. januar 1992 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Samfundstje-neste m.v.), blev det dog tilkendegivet i forarbejderne, at en dom til sam-fundstjeneste i stedet for en ubetinget straf på mere end 1 års fængsel vilog bør være en relativt sjælden foreteelse. Det blev i den forbindelse lagttil grund, at domstolene foretager en nøje individuel vurdering af især desager, hvor den forskyldte straf vil ligge på 1 år eller mere. Der henvises tilpkt. 7.2 i de almindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag (L84, jf. Folketingstidende 1991-92, Tillæg A, spalte 1188).I retspraksis er domme på op til fængsel i 1 år og 6 måneder undtagelsesvisblevet gjort betingede med vilkår om samfundstjeneste. Derimod synesdomstolene generelt utilbøjelige til at afsige betingede domme i sager,hvor den fastsatte straf overstiger fængsel i 1 år og 6 måneder. Dette erdog som anført ikke udelukket efter de gældende regler.3. Justitsministeriets overvejelser3.1.Muligheden for at idømme en betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste er et vigtigt alternativ til ubetinget frihedsstraf. Reglerne om sam-fundstjeneste gør det således muligt at idømme en følelig sanktion, der til-kendegiver en afstandtagen fra kriminaliteten. Samtidig undgår lovover-7

træderen de negative personlige og sociale konsekvenser, som et fængsels-ophold uundgåeligt har.Justitsministeriet har i oktober 2011 offentliggjort en evaluering af effek-ten af samfundstjenesteordningen. Effektevalueringen omfatter personer,som er dømt for andet end færdselslovsovertrædelser, og som i forbindelsemed en personundersøgelse er fundet egnede til at modtage en betingetdom med vilkår om samfundstjeneste.Det konkluderes i evalueringen, at der for denne gruppe synes at være enmindre sandsynlighed for tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv) efteridømmelse af samfundstjeneste, end der er efter afsoning af en ubetingetfængselsstraf. Der er ikke tale om en statistisk signifikant forskel, men dogom en tendens i retning af mindre recidiv efter aftjening af samfundstjene-ste.Det konkluderes samtidig, at der for så vidt angår den del af den undersøg-te gruppe, der er dømt for lovbrud inden for varsomhedsområdet (røveri,vold narkotikaforbrydelser og seksualforbrydelser o.lign.), er en signifi-kant mindre risiko for tilbagefald til ny kriminalitet efter en dom til sam-fundstjeneste end efter en ubetinget frihedsstraf.3.2.Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og Finansmini-steriet har i februar 2011 færdiggjort en analyse af kriminalforsorgensfremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov. Formålet med analysen har væ-ret at kortlægge og vurdere et eventuelt øget kapacitets- og sikkerhedsbe-hov i kriminalforsorgen i lyset af, at belægget i kriminalforsorgens institu-tioner er stigende, og at indsatte fra rocker- og bandemiljøet giver udfor-dringer for sikkerheden i institutionerne. Som anført ovenfor under pkt. 1oplever kriminalforsorgen i øjeblikket et stort kapacitetspres, og der pegesi analysen på en række tiltag, der har til formål at afhjælpe kapacitetsbeho-vet.3.3.På den anførte baggrund foreslås der med dette lovforslag en vis,nærmere afgrænset udvidelse af samfundstjenesteordningen.Det foreslås således at give domstolene mulighed for at idømme samfunds-tjeneste i op til 300 timer mod i dag 240 timer. Med forslaget tilsigtes det,at samfundstjeneste fremover i et vist videre omfang end hidtil vil kunneanvendes i sager, hvor der fastsættes en relativt lang frihedsstraf.I dag er praksis sådan, at dom til samfundstjeneste normalt ikke anvendessom vilkår i sager, hvor der fastsættes en frihedsstraf på mere end 1 års8

fængsel. Domme på op til fængsel i 1 år og 6 måneder er dog i retspraksisundtagelsesvis blevet gjort betingede med vilkår om samfundstjeneste,mens domstolene derimod generelt har været utilbøjelige til at afsige be-tingede domme i sager, hvor den fastsatte straf overstiger fængsel i 1 år og6 måneder. Lovforslaget tilsigter med den nævnte ændring at skabe grund-lag for, at samfundstjeneste fremover også anvendes undtagelsesvis i sa-ger, hvor der fastsættes en fængselsstraf på mere end 1 år og 6 måneder,men ikke over 2 år.Det forudsættes som anført, at den udmålte frihedsstraf ikke overstiger 2år. Samtidig forudsættes det, at samfundstjeneste ved domme, der oversti-ger fængsel i 1 år og 6 måneder, kun anvendes undtagelsesvis, hvor heltsærlige omstændigheder gør det upåkrævet at idømme en ubetinget straf.Der tilsigtes ikke ændringer i anvendelsesområdet for samfundstjeneste,når det gælder til kriminalitetens art. Det forudsættes således, at det fortsatvil være berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, der er samfundstjene-stens absolutte kerneområde, og at samfundstjeneste ved kriminalitet somf.eks. vold, røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser (varsom-hedsområdet) også fremover kun anvendes, hvis det efter en konkret, indi-viduel vurdering findes forsvarligt.3.4.Som det fremgår, er der alene tale om et forslag om en relativt mindreændring af straffelovens regler om samfundstjeneste.Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i 2009 har anmodetStraffelovrådet om at gennemgå de gældende regler og praksis vedrørendedomme med vilkår om samfundstjeneste med henblik på en revision, dernavnlig sigter mod så vidt muligt at øge brugen af vilkår om samfundstje-neste som alternativ til fængselsstraf. Straffelovrådet er i den forbindelseblevet anmodet om at overveje anvendelsesområdet for betingede dommemed vilkår om samfundstjeneste, herunder både med hensyn til varsom-hedsområdet og med hensyn til kredsen af personer, som idømmes sam-fundstjeneste.Når Straffelovrådets betænkning foreligger, vil der være grundlag for atoverveje, i hvilket omfang der bør gennemføres andre ændringer af regler-ne i straffeloven om samfundstjeneste.4. Administrative tiltagUd over den nævnte foreslåede udvidelse af samfundstjenesteordningen tili videre omfang at omfatte sager, hvor der fastsættes en frihedsstraf af op9

til 2 års varighed, vil Justitsministeriet gennemføre visse yderligere tiltag,som dels har til formål at forbedre mulighederne for at idømme samfunds-tjeneste i stedet for en ubetinget straf for visse kategorier af dømte, dels vilkunne medvirke til at lette kapacitetspresset på kriminalforsorgens institu-tioner. Tiltagene, der er omtalt nedenfor under pkt. 4.1 og 4.2, kræver ikkelovændringer.4.1. Nye typer af samfundstjenestestederJustitsministeriet finder, at der – uafhængigt af Straffelovrådets igangvæ-rende arbejde – allerede nu med fordel vil kunne oprettes nye typer af sam-fundstjenestesteder, herunder ved kriminalforsorgens egne tjenestesteder,som er særligt indrettede til at betjene en udvidet kreds af dømte. Herud-over bør der efter Justitsministeriets opfattelse i helt særlige tilfælde væremulighed for at afvikle samfundstjeneste for mere end én dømt på sammearbejdsplads samtidig. Begge tiltag vil kræve meget tæt kontrol og tilsyn.Oprettelsen af nye typer af samfundstjenestesteder vil indebære, atperso-ner med lidt større personlige eller sociale problemer efter en konkret vurde-ring også vil kunne erklæres egnede til at udføre samfundstjeneste (på et al-ternativt arbejdssted under intensiveret opsyn). Dermed vil sådanne margina-liserede personer også få mulighed for at undgå en ubetinget fængselsstraf. Depersoner, som efter Justitsministeriets opfattelse vil kunne drage fordel af mu-ligheden for at afvikle samfundstjeneste på et særligt sted under intensiverettilsyn, vil navnlig være dømte med vanskeligere sociale forhold, herunderdømte uden bolig eller dømte med sygdomme, som ikke i sig selv hindrer denpågældende i at udføre samfundstjeneste. Derimod vil dømte med massivemisbrugsproblemer eller dømte, som nægter at udføre samfundstjeneste, ikkevære omfattet.4.2. Geografiske forskelle i anvendelsen af samfundstjenesteDet kan konstateres, at anvendelsen af betingede domme med vilkår omsamfundstjeneste inden for varsomhedsområdet varierer geografisk, såle-des at andelen af sådanne domme inden for varsomhedsområdet i visseretskredse betydeligt overstiger andelen i andre retskredse.Rigsadvokaten har i den forbindelse tilkendegivet over for Justitsministeri-et, at Rigsadvokaten – i lyset af, at der således ikke synes at være en ensar-tet praksis for domstolenes anvendelse af samfundstjeneste i sager indenfor varsomhedsområdet – under inddragelse af statsadvokaterne og politi-kredsene nærmere vil overveje de fornødne tiltag med henblik på at sikrestørst mulig grad af ensartethed, herunder med hensyn til politikredsenes10

praksis for indhentelse af personundersøgelser i disse sager.4.3. Prøveløsladelse af udvisningsdømte udlændinge4.3.1.I tilknytning til ovenstående tiltag finder Justitsministeriet, at dermed henblik på at lette kapacitetspresset i kriminalforsorgens institutionerbør ske en ændring af reglerne om prøveløsladelse af kriminelle udlændin-ge, der skal udvises af landet.Reglerne om prøveløsladelse af dømte, der udstår tidsbestemte fængsels-straffe, findes i straffelovens §§ 38-40 a. Efter § 38, stk. 1, afgør justitsmi-nisteren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades påprøve, når 2/3 af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløs-ladelse efter denne bestemmelse forudsætter alene, at den dømtes forholdikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende pas-sende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende er-klærer at ville overholde de vilkår, der i medfør af straffelovens § 39,stk. 2, fastsættes for løsladelsen, jf. lovens § 38, stk. 5.Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve som udgangspunktske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte harudstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse her-om træffes af justitsministeren eller den, som med hensyn til bestemtegrupper af sager bemyndiges dertil. Denne bestemmelse anvendes bl.a. iforbindelse med prøveløsladelse efter enten 1/2 eller 7/12 af straffetiden afudenlandske strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at udenlandske indsatte,som efter udståelse af straffen skal udvises med et tidsbegrænset indrejse-forbud, efter praksis løslades på prøve i henhold til straffelovens § 38, stk.2, når 7/12, dog mindst 2 måneder, af straffetiden er udstået. For så vidtangår udenlandske indsatte, som efter udståelse af straffen skal udvisesmed et indrejseforbud gældende for bestandig, sker prøveløsladelsen ihenhold til straffelovens § 38, stk. 2, efter praksis, når halvdelen, dogmindst 2 måneder, af straffetiden er udstået.Nærmere retningslinjer for behandlingen af sager om prøveløsladelse fin-des i vejledning nr. 52 af 30. juni 2011 om løsladelse af dømte, der udstårfængselsstraf (løsladelsesvejledningen).Det er som anført ovenfor en forudsætning for prøveløsladelsen, at dendømtes forhold ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, jf. straffelovens § 38,stk. 1. Det er endvidere en forudsætning, at udvisningen af den dømte ud-11

lænding kan gennemføres umiddelbart efter prøveløsladelsen.4.3.2.Justitsministeriet finder, at udenlandske indsatte, som efter udståelseaf straffen skal udvises med indrejseforbud, i alle tilfælde bør kunne løsla-des på prøve, når halvdelen, dog mindst 2 måneder, af straffetiden er ud-stået. Det gælder således, uanset om det fastsatte indrejseforbud er tidsbe-grænset eller ej. Efter Justitsministeriets opfattelse bør afgørelse om prøve-løsladelse endvidere kunne træffes, uanset om den pågældende udlændingselv ønsker at blive prøveløsladt eller ej. Tiltaget vil medvirke til at be-grænse den tid, som en udvisningsdømt udlænding skal afsone i fængsel,således at kapacitetspresset på kriminalforsorgens institutioner lettes.Justitsministeriet vil på den baggrund ændre løsladelsesbekendtgørelsen ogløsladelsesvejledningen, så de pågældende udlændinge fremover vil kunneprøveløslades tvangsmæssigt efter afsoning af halvdelen af straffetiden,forudsat at prøveløsladelsen ikke skønnes utilrådelig, og at udvisningenkan effektueres umiddelbart efter prøveløsladelsen.Til forskel fra retstilstanden i dag vil disse administrative ændringer nær-mere indebære, dels at prøveløsladelse i de pågældende tilfælde fremovervil kunne ske mod udlændingens eget ønske, dels at også de udlændinge,hvis indrejseforbud er blevet meddelt for en tidsbegrænset periode, vilkunne prøveløslades efter afsoning af halvdelen (mod i dag 7/12) af straf-fetiden (dog mindst 2 måneder).5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige…6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.…7. De administrative konsekvenser for borgerne…8. De miljømæssige konsekvenser…9. Forholdet til EU-retten…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 63, stk. 1, 1. pkt.)Den foreslåede ændring af straffelovens § 63, stk. 1, 1. pkt., indebærer, atdet antal samfundstjenestetimer, der maksimalt kan fastsættes som vilkårfor en betinget dom, hæves fra 240 til 300. Med forslaget tilsigtes det, atsamfundstjeneste fremover i videre omfang end i dag vil blive anvendt isager, hvor der fastsættes en frihedsstraf på mere end 1 år og 6 måneder,men ikke over 2 år.Det forudsættes i den forbindelse, at samfundstjeneste ved domme, deroverstiger fængsel i 1 år og 6 måneder, kun anvendes undtagelsesvis, hvorhelt særlige omstændigheder gør det upåkrævet at idømme en ubetingetstraf.Der tilsigtes ikke ændringer i anvendelsesområdet for samfundstjeneste,når det gælder til kriminalitetens art. Det forudsættes således, at det fortsatvil være berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, der er samfundstjene-stens absolutte kerneområde, og at samfundstjeneste ved kriminalitet somf.eks. vold, røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser (varsom-hedsområdet) også fremover kun anvendes, hvis det efter en konkret, indi-viduel vurdering findes forsvarligt.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2012.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at lo-ven ikke gælder for Færøerne og Grønland.