Indledning................................................................................................................ 3Organisation mv. ..................................................................................................... 4Behandling mv. ....................................................................................................... 5Bygningsmæssige forhold mv. .............................................................................. 13Pårørendekontakt, brugerråd mv. ......................................................................... 14Vold mod personalet ............................................................................................. 16Samtaler med patienter ......................................................................................... 17Andet ..................................................................................................................... 17

Opfølgning .................................................................................................................... 18Underretning ................................................................................................................. 18

Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested, der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat, at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.

Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog Folketingets Ombudsmand den 14.november 2011 inspektion af Lokalpsykiatri Svendborg. Inspektionen skete i tilknyt-ning til inspektioner den 15. og 16. november 2011 af henholdsvis Psykiatrisk AfdelingSvendborg og det socialpsykiatriske botilbud Solskrænten i Korinth. Botilbuddet hørerunder Fåborg-Midtfyn Kommune. Der bliver udarbejdet særskilte rapporter om beggedisse andre inspektioner.

Ombudsmanden modtog forud for inspektionen en del helt overordnet informations-materiale om lokalpsykiatrien, og jeg har til supplement heraf inddraget det materiale,der findes om lokalpsykiatrien på psykiatriens del af regionens hjemmeside og påpsykiatriens ”egen” hjemmeside (www.psykiatrienisyddanmark.dk).Under inspektionen modtog ombudsmanden yderligere informationsmateriale – her-under de pjecer, som lokalpsykiatrien udleverer til patienter og pårørende og materia-le, som kun findes på regionens intranet (VisInfo).

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Lokalpsykiatri Svendborg ogPsykiatrien i Region Syddanmark, for at myndighederne kunne få lejlighed til at frem-komme med eventuelle bemærkninger om faktiske forhold, som rapporten måtte giveanledning til. Psykiatrien i Region Syddanmark har i e-mails af 27. juli og 30. juli 2012fremsat nogle bemærkninger, der i al væsentlighed er indarbejdet i denne rapport.

Lokalpsykiatrien i Region Syddanmark er en del af den regionale behandlingspsykiatriog hører under Psykiatrien i Region Syddanmark, som består af ni voksenpsykiatriskeafdelinger, fire psykiatriske afdelinger til børn og unge samt tre traume- og torturcentre(efter kommunalreformen i 2007 er ansvaret for behandling af traumatiserede flygtnin-ge og torturofre blevet en del af den regionale behandlingspsykiatri). Med i billedethører også regionens psykiatriske informationscenter (PsykInfo). Centeret indsamlerog formidler viden på området, giver rådgivning og information til bl.a. patienter ogpårørende/netværket, arrangerer kurser og driver bibliotek mv.

I regionens psykiatriplan (se nærmere herom nedenfor under pkt. 3) er regionen op-delt i 4 hovedfunktionsområder (Vestjylland, Sønderjylland, Lillebælt og Fyn). De 5kommuner, som Lokalpsykiatri Svendborg dækker, udgør – sammen med Odense ogKerteminde kommuner – den regionale psykiatriplans fynske hovedfunktionsområdemed i alt ca. 373.000 borgere.

Region Syddanmarks lokalpsykiatri, som er en videreudvikling af den tidligere di-striktspsykiatri, er organiseret i en række afdelinger, der dækker hver sit geografiskeområde. Der er med udgangen af 2015 planlagt at skulle være lokalpsykiatrier i alle destørre byer i regionen (15 lokalpsykiatrier i alt). Den 2. december 2011 (hvor de senestoffentliggjorte tal er fra) var der etableret lokalpsykiatri i Fredericia, Tønder, Brørup ogSvendborg.

Optageområdet for Lokalpsykiatri Svendborg består af 5 kommuner: Nyborg, Svend-borg, Fåborg-Midtfyn, Ærø og Langeland.Lokalpsykiatrien har ud over hovedkontoret i Svendborg også lokalkontorer (”satellit-ter”) i Nyborg og på Ærø og Langeland. Disse lokaler – beliggende bl.a. i den gamleoverlægebolig (Ærøskøbing) og det gamle sygehus (Rudkøbing) – var ikke omfattet afinspektionen. Ledelsen af lokalpsykiatrien oplyste, at lokalpsykiatrien søger efter an-dre lokaler til satellitten i Fåborg-Midtfyn Kommune.

Lokalpsykiatriens ledelse udgøres af en afdelingsledelse (en oversygeplejerske og enoverlæge), som medarbejderne refererer til for så vidt angår personalemæssige for-hold. I behandlingsmæssig henseende refererer medarbejderne til overlægen for derespektive team. Der er i alt ca. 45 ansatte, en større del af disse er på deltid. Perso-nalet består af 8 overlæger/læger, 11 psykologer og 22 sygeplejersker; dertil kommerenkelte socialrådgivere og ergoterapeuter.

Med psykiatriplanen er der tilsigtet en opretholdelse af de eksisterende døgnpladserpå voksenområdet, en mindre udbygning af døgnpladser for børn og unge og en mar-kant udvidelse af døgnkapaciteten i retspsykiatrien. Det er endvidere målet med pla-nen, at døgnpladserne samles i færre, men større og mere robuste funktioner medmulighed for faglig specialisering. Strukturen sikrer, at borgerne i hvert af de 4 hoved-funktionsområder har adgang til ét ”døgnåbent akuttilbud”. Som det indirekte fremgår,vil planens gennemførelse fordre tilførsel af flere ressourcer til psykiatriområdet, hvil-ket da også er nævnt direkte i planen.

Udgangspunktet for behandlingen er, at alle de patienter, der kan behandles ambu-lant, skal behandles ambulant. Den ambulante behandling skal derfor styrkes ved atudbygge distriktspsykiatrien til en lokalpsykiatri og ved en øget opsøgende indsats(flere opsøgende team).Det er med psykiatriplanen tanken, at lokalpsykiatrien skal være ”indgangsporten” foral behandling i almenpsykiatrien i Region Syddanmark og endvidere udgangspunktetfor samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere (især kommunerne og de al-ment praktiserende læger).

Der kan således henvises til det lokalpsykiatriske center med henblik på vurdering,ambulant behandling eller indlæggelse, og visitationen til de enkelte behandlingstilbudforetages i lokalpsykiatrien. Der er med psykiatriplanen lagt op til, at de enkelte lokal-psykiatriske centre ideelt skal have et befolkningsgrundlag på 55-60.000 borgere, ogat centret skal placeres centralt i optageområdet.

Udredning - omfattende speciallægeledet diagnostisk udredning, mulighedfor psykologisk undersøgelse, social vurdering, ergoterapeutisk vurdering ogeventuel fysioterapeutisk udredningAkut behandling af indvisiterede patienter – indenfor centrets åbningstid kanalle indvisiterede patienter få kontakt til behandlere med kendskab til patien-ten

Mulighed for subakut vurdering og behandling af ikke indvisiterede inden for48 timer på hverdage. Ved tilbagehenvisning til egen læge vejledes lægen ifortsat behandling af patienten.Opsøgende funktion – der skal i centret være mulighed for at yde en opsø-gende indsats med henblik på at fastholde patienten i behandling. Der skalogså være mulighed for at tilbyde behandling i eget hjem (f.eks. patientermed affektive lidelser og skizofreni)

Intensiv ambulant behandling via opsøgende psykoseteam, akut/mobil team– det skal i lokalpsykiatrien være muligt at variere behandlingsintensiteten ef-ter patientens behov. Kortvarig intensiv indsats kan være medvirkende til atforhindre indlæggelse

med skizofreni eller andre psykoser eller gruppen af patienter med affektive lidelser(mani og depression).Der er efter det oplyste et rimeligt ”flow” i lokalpsykiatrien; således bliver ca. en tredje-del af alle indvisiterede patienter afsluttet hvert år. De pågældende får eventuelt enstøttekontaktperson i kommunen, efter at de er blevet afsluttet i lokalpsykiatrien. Detblev endvidere oplyst, at selv om en tredjedel afsluttes hvert år, er mange patientertilknyttet lokalpsykiatrien i adskillige år (nogle i 5-8 år), og at lokalpsykiatrien såledesbehandler mange patienter, som bor i eget hjem.

Ombudsmanden fik ikke noteret sig, hvor stor en del de retspsykiatriske patienter (be-handlingsdømte) udgør ud af den samlede patientgruppe, og hvor længe de pågæl-dende er tilknyttet lokalpsykiatrien, efter at deres foranstaltning er blevet ophævet.

Det blev også oplyst, at mange patienter har et misbrug af rusmidler og medicin. Om-budsmanden har fra tidligere inspektioner erfaret, at misbruget blandt de mandligepatienter ofte er rettet mod alkohol og hash, mens misbruget hos kvinderne ofte ermere blandet – og herunder består af misbrug af benzodiazepiner.

Lokalpsykiatri Svendborg er som allerede nævnt indgangsporten til Psykiatrisk Afde-ling Svendborg, hvor henviste patienter bliver indlagt. Det drejer sig om patienter, somer henvist af praktiserende læger, eller er mødt op i den psykiatriske skadestue iOdense, og som har et uopsætteligt behov for en psykiatrisk indsats, og nærmere ompatienter med en alvorlig, psykiatrisk lidelse, der giver psykotiske symptomer eller sui-cidalitet, eller om patienter med en misbrugsproblematik, hvor der er behov for en akutpsykiatrisk behandling rettet mod delir eller suicidalitet (ikke behandling af primærtmisbrug). Alle tre sengeafsnit på det psykiatriske center har ifølge VisInfoSyd et ”tætforløbsrelateret samarbejde” med lokalpsykiatrien.

Lokalpsykiatrien har ud over andre tilbud inden for psykiatrien også flere (eksterne)samarbejdspartnere så som praktiserende læger og speciallæger, somatiske hospita-ler, sociale og socialpsykiatriske tilbud på Fyn samt Kriminalforsorgen i Frihed (KiF),sidstnævnte for så vidt angår de retspsykiatriske patienter. Som nævnt i indledningen

foretog ombudsmanden den 16. november 2011 inspektion af det socialpsykiatriskebotilbud Solskrænten i Korinth under Fåborg-Midtfyn Kommune. Under inspektionenden 15. november 2011 af Psykiatrisk Afdeling Svendborg havde ombudsmanden ensamtale med en af Solskræntens beboere, der midlertidigt var indlagt på en af detpsykiatriske centers afdelinger.

Det blev under inspektionen af lokalpsykiatrien oplyst, at patienterne som altoverve-jende hovedregel starter deres behandlingsforløb i lokalpsykiatrien med en henvisningfra egen læge eller eventuelt fra en af de relativt mange privatpraktiserende psykiaterepå Fyn. Patienten modtager herefter, inden for de første 8 dage, indkaldelse til en for-samtale. Den normale ventetid på gennemførelse af forsamtalen er 4-8 uger (i som-merferieperioden kan der dog godt gå lidt længere tid).

I forsamtalen deltager både en læge og en sygeplejerske. I forbindelse med forsamta-len bliver en af de ansatte i lokalpsykiatrien (en sygeplejerske, ergoterapeut eller soci-alrådgiver) tilknyttet patienten som fast kontaktperson. I indkaldelsen til forsamtale erder lagt op til, at patienten tager en pårørende (nærmeste pårørende) med. Hvis detviser sig ikke at være tilfældet, vil lokalpsykiatrien under det videre forløb arbejde på atinddrage pårørende – forudsat selvfølgelig at patienten er indforstået med det.

Ledelsen oplyste på forespørgsel, at lokalpsykiatrien ikke altid følger op på en sag,hvis patienten udebliver fra en forsamtale. Dette skyldes allerede den tid, der nødven-digvis er gået, siden henvisningen blev skrevet, og hvor forholdene hos patienten kanhave ændret sig (til det bedre). Ledelsen nævnte også, at der er tilfælde, hvor en pati-ent har opsøgt egen læge og fået en henvisning på en dag, hvor alt så sort ud. Ledel-sen anførte endvidere, at det ville være meget omkostningskrævende, hvis lokalpsyki-atrien skulle følge op på hver eneste henvisning, der ikke fører til, at en forsamtalebliver gennemført.

Hvis henvisningen giver lokalpsykiatrien grund til bekymring for patienten, følger lokal-psykiatrien op på en udeblivelse ved f.eks. at ringe til patienten, til dennes egen læge(eller eventuelt støttekontaktpersonen i kommunen), eller ved at et af de udkørendeteam opsøger den pågældende på bopælen. Hvis patienten da ikke åbner sin dør,bliver der lagt et brev ind, og hvis lokalpsykiatrien er alvorligt bekymret – f.eks. fordipatienten er oplyst at gå med selvmordstanker – bliver der eventuelt straks taget kon-takt til Fyns Politi, som lokalpsykiatrien har et godt samarbejde med. Politiet vil da –

Ledelsen oplyste på forespørgsel, at det af flere grunde ikke er hensigtsmæssigt, aten behandling af en ny patient starter med, at medarbejderne kommer til den pågæl-dende i dennes eget hjem. For det første koster det unødigt mange ressourcer – ogsåhenset til det geografisk set relativt store optageområde, som lokalpsykiatrien dækker.For det andet anførte ledelsen, at der ligger en motivation for patienten i at komme udaf hjemmet og møde op til behandling på lokalpsykiatriens kontor. Selv om det kunnegive en nyttig baggrundsviden om patienten at komme på besøg, foretrækker lokal-psykiatrien af de anførte grunde, at møder/behandling foregår i psykiatriens egne lo-kaler i Svendborg eller en af lokalpsykiatriens satellitter.

Nogle patienter ønsker trods et tydeligt behandlingsbehov ikke at have kontakt til psy-kiatrien og lever i eget hjem under forhold, som er helt ubeskriveligt dårlige. Det er idisse tilfælde en kommunal opgave at få boligen ”saneret”. Ledelsen oplyste, at derifølge embedslægen ikke er nogen retlige muligheder for at gribe ind i sådanne sager,forudsat at den pågældende er habil, og forudsat at der ikke kan påvises tilstedevæ-relse af rotter i hjemmet.

Det blev som nævnt ovenfor under inspektionen oplyst, at alle patienter allerede i for-bindelse med forsamtalen får en fast kontaktperson. Hvis en allerede indvisiteret pati-ent får brug for akut hjælp, kontakter patienten sin kontaktperson direkte.

Behandlingen i lokalpsykiatrien består af en tværfaglig behandlingsindsats, der – af-hængig af den enkelte patients behov – omfatter samtaler, psykoterapi (som foregårbåde individuelt og i grupper), medicinsk behandling, socialrådgivning og socialt net-værksarbejde samt inddragelse af pårørende.

Herudover er der tilbud om undervisning (psykoedukation) rettet både mod patienterog pårørende. Lokalpsykiatrien råder over nogle store mødelokaler, hvor op til 32 per-soner kan blive undervist samtidig. Når patienterne undervises, er det dog ikke hen-sigtsmæssigt at have mere end højst 10-12 personer ad gangen. Undervisningen ret-tet mod de pårørende foregår dog efter det oplyste i større hold (og endvidere normaltuden for almindelig arbejdstid).

Som allerede nævnt foregår behandlingen som udgangspunkt i lokalpsykiatriens loka-ler, idet der ifølge recovery-teorien ligger en motivation for patienten i at komme ud afeget hjem og møde op til behandling. Transporten kan dog for nogle af patienternevære et stort problem. Afstanden til sygehuset/behandlingsstedet skal være på 50 kmeller derover – og udgiften mere end 60 kr. t/r (for pensionister dog mere end 25 kr. t/r)– før patienterne har mulighed for at få deres transportudgift dækket (med et beløbsvarende til den billigste offentlige transport).

Det fremgår af folderen med patientinformation, at der efter andet besøg/anden sam-tale bliver lagt en overordnet plan for behandlingsforløbet indeholdende spørgsmålsom-------rammer for samtaler/kontakt (og eventuelle besøg)art (og mængde) af samtaler/behandlingsmøderbenyttelse af lokalpsykiatriens/afdelingens gruppetilbuddeltagelse i fysiske eller rekreative aktiviteterinformationsbehov/undervisningkonkrete sociale problemstillinger oginddragelse af pårørende.

Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for, at der opstilles en be-handlingsplan for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejle-des om planens indhold, samt at patientens samtykke til planens gennemførelse tilstadighed søges opnået. En kopi af behandlingsplanen skal udleveres til patienten,medmindre denne frabeder sig dette. Som det fremgår af bestemmelsen, gælder denkun for patienter, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Lokalpsykiatrien oplyste, at der i et behandlingsforløb altid foreligger en aftale medpatienten om, hvornår vedkommende næste gang skal møde op til behandling, ellerhvornår vedkommende næste gang får hjemmebesøg. Nye aftaler bliver hver gangnoteret i patientens journal. Herved sikres det, at ingen patienter falder ud af behand-lingssystemet.

På regionens hjemmeside er oplyst følgende om lokalpsykiatriens opsøgende arbejde(de opsøgende team):

”OM OPT

Opsøgende Psykoseteams er et behandlingstilbud til mennesker med langvarigeog svære psykoselidelser, kontaktproblemer og eventuelle komplicerende forholdsom misbrug eller hjemløshed.

Om TIT

Tidligt Interventionsteam (TIT) er et behandlingstilbud til alle borgere op til 30 årmed nyopstået psykoselidelse. TIT benytter sig i sin tilgang af samme princippersom det opsøgende psykoseteam (OPT) og tilbyder 3-5 årige ambulante behand-lingsforløb.

Der er evidens for, at en tidlig indsats i forhold til patienter med en psykose harpositiv betydning for det senere behandlingsforløb.”Lokalpsykiatrien oplyste, at lokalpsykiatrien – hvis indvisiterede patienter ikke møderop til et aftalt tidspunkt eller ikke er hjemme på tidspunktet for et aftalt hjemmebesøg –ringer til den pågældende patient (eller til dennes egen læge) eller kører ud til den på-gældende. Det kan også komme på tale, at lokalpsykiatrien først ringer til den pågæl-dende patients støttekontaktperson i kommunen.

Under inspektionen blev de nye regler i psykiatriloven om tvungen opfølgning efterudskrivning nævnt flere gange. Ledelsen oplyste, at der ikke er indvundet erfaringerhermed endnu, men det opsøgende team, som ombudsmanden som nævnt hilste påunder inspektionen, nævnte, at teamet på inspektionstidspunktet havde en patient,som meget vel kunne være omfattet af betingelserne om tvungen opfølgning.

Danske Regioner foretog i 2005 en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse blandtpatienter i distriktspsykiatrien. Som en del af det skriftlige materiale, som ombuds-manden modtog under inspektionen, indgår resultaterne af en lokal undersøgelse fra2010 for det område, som lokalpsykiatrien dækker. Undersøgelsens resultater ersammenlignet med – går jeg ud fra – landsresultatet fra 2005.

Undersøgelsen fra 2010 viser, at tilfredsheden er højest, hvad angår det at føle sigvelkommen, det at have en uforstyrret samtale og for så vidt angår kontakten medkontaktperson(er). Hvad disse tre punkter angår, har henholdsvis 80 pct., 84 pct. og80 pct. svaret ”ja, i høj grad” (hvilket stort set svarer til gennemsnittet/landsresultatet).

Tilfredsheden er noget mindre, hvad angår tilrettelæggelsen af undersøgelse/be-handling, nødvendig information om sygdom/behandling og kontakten med den læ-ge/psykiater, der er ansvarlig for patientens behandling – her har henholdsvis 64 pct.,44 pct. og 58 pct. svaret ”ja, i høj grad” (60 pct., 42 pct. og 63 pct. i landsundersøgel-sen). Til spørgsmålet om graden af tilfredshed med kontakten til lægen/psykiaterenhar 4 pct. af patienterne givet udtryk for den størst mulige grad af utilfredshed (ved atsvare ”nej, slet ikke”).

Størst utilfredshed er der med lokalpsykiatriens skriftlige information om sygdom ogbehandling og med personalets efterfølgende håndtering af fejl – her har kun 22 pct.og 21 pct. svaret ”ja, i høj grad”, mens 30 pct. og 32 pct. har svaret henholdsvis ”nej,slet ikke” (skriftlig information) og ”dårligt” (personalets håndtering af fejl). Med til bille-det af spørgsmålet om personalets håndtering af begåede fejl hører dog, at kun 19pct. af patienterne (i alt 19 personer) har svaret ja på det indledende spørgsmål om,hvorvidt personalet har begået fejl i forbindelse med patientens kontakt til lokalpsyki-atrien.

Lokalpsykiatri Svendborg har adresse på Vilhelmskildevej nr. 1 E i et ældre villakvarteri den vestlige del af byen, tæt på byens centrum og tæt ved Svendborg Sygehus (ogdermed også Psykiatrisk Afdeling). Bygningen, som er i to etager, har tidligere væretbrugt til tekstilfabrik.

Fra bygningens indgangsparti kommer man ind i et stort lokale, hvor der længst inde iforhold til døren er en receptionsskranke. I lokalet er der sofagrupper til brug for ven-tende patienter. Længst væk fra receptionen er der en krog, hvor patienter, der harbehov for det, har mulighed for at vente uforstyrret.

Lokalpsykiatri Svendborg råder både over behandlerkontorer, teamkontorer og samta-lerum. Lokalerne er gennemgående for store, hvilket efter det oplyste harmonerer dår-ligt med kravene i regionens lokalpsykiatrikoncept om samtalerum af forskellige typer.Medarbejderne foretrækker at arbejde med udgangspunkt i behandlerkontorer, hvilketledelsen har accepteret, og regionens oprindelige plan for ombygning er således ikkeblevet ført ud i livet.

Lokalpsykiatrien er ikke særlig tilfreds med lokalerne. Ud over at lokalerne som nævntgennemgående er for store, er der konstant vand i kælderen (stammende fra VilhelmsKilde), hvilket indimellem fører til lugtgener. Lokalpsykiatriens udlejer har oplyst at ha-ve undersøgt forholdene, og de skulle ikke være sundhedsfarlige på nogen måde.

Ombudsmanden besigtigede et af lokalpsykiatriens samtalerum. Rummet er indrettetmed et relativt lille rektangulært bord med tre letpolstrede stole. Der er billeder påvæggene og grønne planter i vindueskarmene. Rummet virker lyst og venligt, hvilketogså er det gennemgående indtryk.

Det blev på forespørgsel oplyst, at der som udgangspunkt er noget lydt i bygningen.Selv om der er sat fejelister under dørene, kan man ude fra gangen opfatte, når der eren samtale i gang i et af samtalerummene eller et kontor. Det er dog ikke umiddelbartmuligt at høre, hvad der bliver sagt, og det er ledelsens bestemte indtryk, at patienter-ne ikke opfatter dette som et problem.

Til lokalpsykiatriens lokaler hører ud over almindelige toiletter også et handicaptoilet.Handicaptoilettet er relativt stort, og der er god plads til venstre for toilettet til en køre-stol. Handicaptoilettet opfylder dog langt fra alle de nugældende krav til indretning afhandicaptoiletter; f.eks. er det for de færreste brugere af toilettet muligt at nå og betje-ne håndvasken siddende på toilettet.

Psykiatrien i Region Syddanmark har en bruger/patient- og pårørendepolitik (decem-ber 2007). Politikken bygger, foruden naturligvis på psykiatriloven, på ”Fællesværdierfor mennesker med sindslidelser” (2005) fra Socialministeriet /Indenrigs- ogSundhedsministeriet og på ”Den Danske Kvalitetsmodel” fra Institut for Kvalitet og Ak-kreditering i Sundhedsvæsenet (2007).

Formålet med bruger/patient- og pårørendepolitikken er at højne kvaliteten af RegionSyddanmarks ydelser gennem et sæt af fælles værdier for det daglige samarbejdemellem brugere, patienter og pårørende. Som værdier er nævnt respekt, faglighed,

Af vigtige og centrale begreber i bruger/patient- og pårørendepolitikken nævnes be-grebet pårørende (som det er patienten, der suverænt definerer, jf. også det anførtenedenfor). Herudover nævnes også dialog og begrebet ”bevaringsparathed”. Med detsidste begreb er vigtigheden af ikke kun at tænke i udviklingsperspektiver og foran-dringsparathed fremhævet; vigtigheden af at bevare menneskets indre holdepunkterer beskrevet som følger:”Eksempelvis en identitet. En indre kerne. Et fundament. Et tilhørsforhold. Det ervigtigt, at vi er bevaringsparate omkring de indre holdepunkter. Der tales i vortsamfund meget om forandringsparathed. Og behandling handler dybest set om atskabe forandring. Men måske har vi til tider at gøre med mennesker og person-ligheder, der netop er skrøbelige, fordi forandringen truer det bevaringsværdige?Fordi tanken om forandring kan sparke benene væk under de indre holdepunkter!Derfor skal der fra temagruppen lyde en opfordring til ikke alene at tænke i udvik-lingsperspektivet i behandlingsøjemed, men også at have øje for, at det kan væregod behandling at være bevaringsparat, hvor der er brug for dette.”

Regionen bemærker i bruger/patient- og pårørendepolitikken, at det er en forudsæt-ning for at inddrage en pårørende, at patienten ønsker den pågældende involveret, ogdet oplyses, at pårørende ellers kan få generel information. Regionen gør samtidigopmærksom på, at slægtskab eller samliv ikke er en forudsætning for at blive inddra-get som pårørende. Pårørende kan således også være venner, naboer eller andre,som den enkelte patient selv betragter som nære pårørende.

Det fremgår bl.a. af bruger/patient- og pårørendepolitikken, hvad den nærmeste pårø-rende, jf. ovenfor, kan forvente af lokalpsykiatriens personale: konkret information,tilbud om samtaler og undervisning, en personlig kontaktperson, samarbejde ved ud-skrivning og afdækning af eventuelt behov for støtte hos børn, ægtefælle mv. Detfremgår også, hvad psykiatriens personale har af ønsker til de pårørende.

Ifølge § 43 i sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) skal der somhovedregel indhentes samtykke til at videregive oplysninger om en patients helbreds-forhold mv. til andre formål end behandling, herunder til pårørende. Et sådant samtyk-ke skal være skriftligt, og det skal indføres i patientens journal (sundhedslovens § 44,stk. 1). Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændig-

Jeg beder også lokalpsykiatrien om at oplyse, hvordan det i praksis fungerer med ind-dragelse af pårørende, og endvidere hvordan lokalpsykiatrien sikrer sig, at der altidforeligger et gyldigt samtykke fra patienten (det vil sige et samtykke, der ikke er mereend 1 år gammelt).

Jeg beder endvidere lokalpsykiatrien om at oplyse, hvilken kontakt der er til de rele-vante bruger- og pårørendeforeninger mv. og/eller Psykiatriforeningernes Fællesråd(en sammenslutning af en række foreninger – bl.a. SIND, LAP, Bedre Psykiatri ogAngstforeningen).

Som allerede nævnt er lokalpsykiatriens venterum på grund af den måde, som væg-gene forløber, delt op i to områder. Jeg henviser til den niche, som er omtalt ovenfor,og hvor de patienter, der ønsker det, med ledelsens udtryk kan ”krybe i ly”.

Det blev under inspektionen på forespørgsel oplyst, at det meget sjældent sker, atpersonalet i lokalpsykiatrien bliver udsat for verbale trusler, eller at der på anden mådeer ”uro” i lokalpsykiatriens lokaler. Sidste gang det skete, var det en ung mand, dervæltede møblerne i venterummet, men som derefter gik fra stedet uden yderligere.

Blandt det materiale, som under inspektionen blev udleveret fra intranettet (VisInfo), eren vejledning til personalet om ”Alarmering og sikkerhed – lokalpsykiatri”. Det fremgåraf vejledningen, at der som hovedregel altid skal være to behandlere til stede ved enforsamtale og ved første samtale i eget hjem eller på en behandlingssatellit, at vurde-ringen af sikkerheden indgår som et integreret led i forsamtalen, og at personalet skalsikre sig, at behandleren ikke er alene i teamet/på etagen, hvis der afvikles en samta-le, hvor kun ét personalemedlem er til stede. Der er i vejledningen endvidere forholds-regler om placering i rummet under samtaler, om (manglende) låsning af døre og omalarmer (”Bær den personlige alarm, som udleveres ved ansættelsen”) og om mobilte-lefoner (”tjek mobilens batteriniveau”). Det er også i vejledningen anført, at en stude-rende som hovedregel ikke bør foretage hjemmebesøg alene.

Jeg går på baggrund af omtalen i vejledningen af en personlig alarm ud fra, at (også)lokalpsykiatrien har et alarmeringssystem, men beder dog for en god ordens skyldledelsen om at oplyse, om det er rigtigt forstået.Jeg beder også ledelsen om at oplyse, om personalet får tilbudt – og kommer på –kurser om håndtering af vold og aggression.

Af § 4, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fremgår følgende om de frister, dergælder for patientklager til Patientombuddet/Sundhedsvæsenets Disciplinærklage-nævn:”§ 4. Klager efter §§ 1 og 2 skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvorklageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klageskal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted.Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.”

Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg bedt Lokalpsykiatri Svendborgom nærmere oplysninger om forskellige forhold. Jeg beder om, at disse oplysningersendes til mig gennem Psykiatrien i Region Syddanmark, så Psykiatrien kan få lejlig-hed til at kommentere det, som lokalpsykiatrien anfører.

1.

Indledning

2.

Organisation mv.

3.

Behandling mv.

”OM OPT

Om TIT

4.

Bygningsmæssige forhold mv.

5.

Pårørendekontakt, brugerråd mv.

6.

Vold mod personalet

7.

Samtaler med patienter

8.

Andet

Opfølgning

Underretning