Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 54
Offentligt

AFSONING I HJEMMETEn effektevalueringaf fodlænkeordningen

AfTanja Tambour JørgensenJustitsministeriets ForskningskontorSeptember 2011

1.2.

Indledning .................................................................................................................................... 3Lovgivningen ............................................................................................................................... 32.1. Ordningens betingelser, vilkår og procedurer ....................................................................... 43. Evalueringens formål, data og metode ......................................................................................... 63.1. Effektmålingen ...................................................................................................................... 63.1.1. Eksperimentalgruppen ................................................................................................... 63.1.2. Kontrolgruppen .............................................................................................................. 83.1.3. Data og metode .............................................................................................................. 93.2. Spørgeskemaundersøgelsen................................................................................................. 103.3. Interviewundersøgelsen ....................................................................................................... 114. Resultater af effektevalueringen ................................................................................................ 114.1. Beskrivelse af undersøgelsesgrupperne............................................................................... 114.1.1. Kriminalitetens art og straffens længde ....................................................................... 124.1.2. Alders- og kønsfordeling ............................................................................................. 134.1.3. Tidligere kriminalitet ................................................................................................... 144.1.4. Tidligere frihedsstraffe idømt for færdselslovsovertrædelser ...................................... 164.2. Observeret recidiv ............................................................................................................... 174.3. Effekten af afsoningsformen ............................................................................................... 194.3.1. Færdselslovsovertræderne ............................................................................................ 194.3.2. De unge under 25 år ..................................................................................................... 215. Spørgeskema- og interviewundersøgelse ................................................................................... 235.1. Karakteristika ved deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen og repræsentativitet .............. 245.2. Vilkår knyttet til afsoning med elektronisk fodlænke ......................................................... 255.2.1. Overholdelse af vilkårene ............................................................................................ 265.2.2. Afsonernes oplevelse af kontrol ................................................................................... 285.3. Hverdagen under afsoning med elektronisk fodlænke ........................................................ 305.4. Sociale relationer ................................................................................................................. 325.4.1. Afsonernes åbenhed om afsoningen ............................................................................ 335.4.2. Afsonernes oplevelse af andres reaktioner på afsoningen ........................................... 345.4.3. Afsonernes oplevelse af ubehag ved overvågningen ................................................... 365.5. Afsoning med fodlænke i forhold til afsoning i fængsel ..................................................... 375.6. IO-afdelingerne ................................................................................................................... 396. Opsamling og diskussion ........................................................................................................... 41

1. INDLEDNINGDenne undersøgelse omhandler afsoning med elektronisk fodlænke i hjemmet. JustitsministerietsForskningskontor har tidligere gennemført en forløbsundersøgelse, der kortlægger anvendelsen afordningen, samt en undersøgelse af samarbejdet mellem myndighederne i forbindelse med 15-17-åriges afsoning i hjemmet. Disse undersøgelser berører imidlertid ikke spørgsmålet om fodlæn-keordningens eventuelle kriminalpræventive effekt. Det er det spørgsmål, der skal belyses med in-deværende undersøgelse. Det vil ske gennem en analyse af, hvorvidt der er en forskel i recidivrisi-koen mellem domfældte, der har afsonet deres dom med elektronisk fodlænke, og en tilsvarendegruppe af domfældte, der har afsonet dommen i et fængsel.Effektmålingen suppleres med en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse. Formålethermed er at give en indsigt i afsonernes oplevelse af at afsone en straf med elektronisk fodlænke ihjemmet.

2. LOVGIVNINGENLov om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrolblev vedtaget 24.maj 2005.1Loven gav færdselslovsovertrædere med ubetingede straffe på indtil tre måneder mulig-hed for at afsone på bopælen under intensiv overvågning og kontrol frem for i fængsel eller arrest-hus. Under fuldbyrdelsen skal den dømte bære en sender om anklen, en såkaldt elektronisk fodlæn-ke.Lovforslaget om en fodlænkeordning blev fremsat samtidig med et lovforslag om skærpelse afstraffen for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Dette ville indebære en vækst i antallet afkorte ubetingede frihedsstraffe, og indførelse af en fodlænkeordning blev i den forbindelse set somhensigtsmæssig. Det viste sig imidlertid, at ordningen for færdselslovsovertrædere ikke blev an-vendt i særligt stort omfang, idet der ikke var så mange, som ventet, der anmodede om at kunneafsone i hjemmet.Høringssvarene i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget vedrørende fodlænkeordningen i2005 viste, at der var udbredt interesse i Retsudvalget såvel som landets retter, politi, Kriminalfor-sorgen m.fl. for at udvide ordningen til at omfatte også andre grupper af dømte.2I forlængelse heraf fremsatte justitsministeren allerede samme år, 30. november 2005, et forslag omat udvide ordningen til at omfatte unge, der var under 25 år på gerningstidspunktet.3Fodlænkeord-ningen blev på daværende tidspunkt angivet som værende fuldt etableret og velfungerende persona-lemæssigt og organisatorisk. Det fremgår af lovforslaget, at det er et led i regeringens samlede ind-12

Lov nr. 367 af 24.maj 2005.Kommenteret høringsoversigt vedrørende forslag til ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. af 22. februar 2005.3Lovforslag nr. 86 af 30. november 2005.

sats mod ungdomskriminalitet, idet formålet er at åbne muligheden for, at unge, som skønnes egne-de, kan afsone på bopælen, så de kan passe deres job eller uddannelse, mens de afsoner straffen. Detfremhæves således i lovforslaget, at ordningen kan sikre bevarelsen af den tilknytning til arbejds-markedet eller uddannelsessystemet, som den unge måtte have. Videre nævnes, at ordningen der-med kan forbedre den unges muligheder for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet og med-virke til en reduktion i recidivrisikoen.Loven med denne udvidelse af fodlænkeordningen trådte i kraft den 21. april 2006.4Ordningen om-fatter herefter både unge, der ikke er fyldt 25 år på gerningstidspunktet, samt de færdselslovsover-trædere, hvis dom også inkluderer andre forhold end færdselslovsovertrædelser.5Rammen for ord-ningen er fortsat en dom på højst tre måneders ubetinget fængsel.Igen i 2008 blev der vedtaget en lov, som udvidede fodlænkeordningen, idet alderskravet blev fjer-net.6I forbindelse med gennemførelse af en strafskærpelse for overtrædelse af lovgivningen omvåben og eksplosivstoffer i 2008 blev der dog indført en undtagelse, således at personer, der eridømt fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af denne lovgivning, ikke gives mulighed forafsoning i hjemmet, bl.a. under henvisning til den ressourcemæssige belastning, det ville påføreKriminalforsorgen. De pågældende kan dog få tilladelse til at afsone i hjemmet, såfremt fængsels-straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og overtrædelsen af lovgivningen omvåben og eksplosivstoffer ikke har influeret væsentligt på straffens længde.7Begge disse love trådtei kraft 1. juli 2008.Senest er fodlænkeordningen blevet udvidet til at omfatte ubetingede domme på indtil 5 måneder.Denne lovændring trådte i kraft 1. juli 2010.8

2.1. Ordningens betingelser, vilkår og procedurerFodlænkeordningen er en frivillig ordning. Som udgangspunkt får alle, som opfylder ovenståendeformelle betingelser, tilbud om at afsone i hjemmet. Det er op til den enkelte dømte at sende en an-søgning om afsoning i hjemmet til Kriminalforsorgen. Dernæst vurderer Kriminalforsorgen, omansøgeren opfylder de øvrige betingelser for at få tilladelse til at afsone med en elektronisk fodlæn-ke.Det er for det første en betingelse, at afsoneren har en passende bolig, og at boligforholdene rentpraktisk tillader, at strafudståelsen kan finde sted under overvågning og kontrol. Boligen må derforikke være af midlertidig karakter.

Lov nr. 304 af 19. april 2006.Lov nr. 304 af 19.april 2006.6Lov nr. 496 af 17. juni 2008.7Lov nr. 500 af 17. juni 2008.8Lov nr. 712 af 25. juni 2010.

Det er for det andet en betingelse, at afsoneren har beskæftigelse i form af uddannelse, arbejde ellerlignende i minimum 20 timer per uge. Er den dømte uden beskæftigelse, kan aktivering på et afKriminalforsorgens godkendte samfundstjenestesteder opfylde beskæftigelseskravet.En tredje betingelse for en tilladelse til strafudståelse på bopælen er, at tidligere hjemmeafsonereikke i et tidsrum af to år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, er idømthøjere straf end bøde.Tilladelse til hjemmeafsoning betinges endvidere af, at familiemedlemmer og andre personer over18 år med samme bopæl som den dømte giver samtykke til, at straffen kan udstås på den fælles bo-pæl. Samtykke er nødvendig, idet der under afsoningen skal installeres elektronisk overvågningsud-styr og gennemføres uanmeldte kontrolbesøg i hjemmet, hvorfor tilsynsmyndigheden skal have ad-gang til boligen.Afslag på udståelse af straf på bopælen kan gives, hvis det konkret vurderes, at afsoning hjemmeikke er hensigtsmæssig på grund af den dømtes personlige forhold, eller at afsoneren antagelig vilovertræde de gældende vilkår. Vurderingen kan bero på, at den dømte tidligere har overtrådt vilkå-rene i forbindelse med tilsynsforløb eller har et massivt misbrug af narkotika eller alkohol.I forbindelse med fodlænkeordningen er der etableret otte regionale afdelinger, de såkaldte IntensivOvervågningsafdelinger (IO-afdelinger), som alle er tilknyttet en afdeling af den frie Kriminalfor-sorg. Det er IO-afdelingerne, der fungerer som tilsynsmyndighed, og som udarbejder egnethedsvur-deringer og aktivitetsskemaer for afsoningen. Egnethedsvurderingen indeholder en redegørelse forde personlige forhold, herunder den dømtes boligforhold, beskæftigelsesforhold, eventuelle misbrugm.v. Det er endvidere IO-afdelingerne, der er ansvarlige for gennemførelsen af afsoning på bopæ-len, og som udfører uanmeldte besøg i hjemmet.Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der som sidste instans afgør, om den dømte kan afsone ihjemmet.Ud over betingelserne for at få tilladelse til at afsone i hjemmet er der i loven fastsat en række vilkårfor selve afsoningen. Disse vilkår skal accepteres og overholdes af den dømte. Som vilkår fastsæt-tes, at der ikke må begås strafbare forhold under afsoningen, og at den dømte kun må forlade sinbopæl for at deltage i de aktiviteter, som tilsynsmyndigheden fastlægger tid og sted for. Afsonerenskal forlade bopælen og være tilbage igen tidligst fem minutter før og senest fem minutter efter detpræcise tidspunkt, der er fastlagt. Det er videre et vilkår, at den dømte deltager i et undervisnings-forløb hos Kriminalforsorgen. Undervisningen vedrører bl.a. spørgsmål som vold og misbrug og hartil formål at forbedre den dømtes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Endviderestilles der krav om, at den dømte ikke bruger rusmidler under afviklingen af dommen. Endelig skalden dømte acceptere uanmeldte kontrolbesøg på bopælen og opkald per telefon og skal holde til-

synsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen. Andrevilkår kan fastsættes, hvis det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.Hvis disse vilkår overtrædes, indberettes forholdet til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktora-tet har kompetencen til at tilbagekalde tilladelsen til afsoning i hjemmet, og afsoneren vil i sådannetilfælde blive overført til fortsat afsoning i et fængsel eller et arresthus.

EVALUERINGENS FORMÅL, DATA OG METODE

Formålet med indeværende undersøgelse er primært at belyse, hvorvidt domfældte, der afsoner enubetinget dom i hjemmet med elektronisk fodlænke, har lavere risiko for at begå ny kriminalitet enddomfældte, der afsoner på traditionel vis.Et sekundært formål er at undersøge, hvilke belastninger der er ved afsoning i hjemmet, men ogsåhvilke fordele det indebærer. Dette sker via dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en interview-undersøgelse med afsonere i hjemmet.I det følgende beskrives datagrundlaget og designet i de tre undersøgelser.

3.1. EffektmålingenFor at kunne undersøge spørgsmålet om effekten af afsoning i hjemmet er det nødvendigt at kunneberegne og vurdere, hvordan det ville være gået fodlænkeafsonerne, hvis de i stedet havde afsonetstraffen i et fængsel. Dette sker ved at sammenligne med nogen, der har afsonet en straf i et fæng-sel, og kræver, at de to grupper, der således sammenlignes, ikke adskiller sig fra hinanden på andrevæsentlige faktorer end afsoningsformen.I det følgende kortlægges, hvordan de to grupper – eksperimentalgruppen og kontrolgruppen – erkonstrueret. Desuden beskrives, hvilke data og hvilken metode der anvendes til analyserne.

3.1.1. EksperimentalgruppenDet optimale undersøgelsesdesign til at foretage en effektmåling er et randomiseret eksperiment.Ved et sådant design udvælges en eksperimentalgruppe og en kontrolgruppe tilfældigt fra sammepopulation. Det ville her forudsætte, at det tilfældigt – eksempelvis ved lodtrækning – blev afgjort,hvilke domfældte der skulle afsone med fodlænke, og hvilke der skulle afsone i fængsel eller arrest-hus. Dermed kan det sikres, at der ikke forekommer systematiske forskelle mellem de to grupper. Etsådant design er imidlertid sjældent muligt. I stedet anvendes der derfor et kvasi-eksperimenteltdesign, hvor eksperimental- og kontrolgruppen ikke er tilfældigt udvalgt, men er søgt konstrueret påen måde, så de må forventes at være sammenlignelige med hensyn til risikoen for tilbagefald til nykriminalitet.

I denne undersøgelse består eksperimentalgruppen af de domfældte, der i perioden 1. august 2006til 31. juli 2007 har modtaget et informationsbrev fra Kriminalforsorgen om muligheden for at an-søge om afsoning i hjemmet. Periodens starttidspunkt relaterer sig til, at Kriminalforsorgen førstpåbegyndte registrering af oplysninger om hjemmeafsonere i deres klientsystem den 1. august 2006,mens sluttidspunktet er valgt med henblik på at få en tilstrækkelig lang undersøgelses- og observa-tionsperiode. Det betyder imidlertid, at eksperimentalgruppen ikke består af alle dem, der i dag kanafsone i hjemmet, men alene færdselslovsovertrædere samt domfældte, som ikke var fyldt 25 år pågerningstidspunktet. Dvs. personer, der var omfattet af ordningen, som den så ud efter den 21. april2006. Alle i eksperimentalgruppen er idømt en straf på maksimum 3 måneders fængsel.Det er ikke alle dem, som modtager informationsbrevet fra Kriminalforsorgen, der ender med atafsone i hjemmet. Den forløbsundersøgelse, Justitsministeriets Forskningskontor har gennemført,viser, at af dem, der modtager informationsbrevet om muligheden for at afsone i hjemmet, er det 33pct., der ikke ansøger herom, mens 25 pct. af dem, der ansøger, senere får afslag af Kriminalforsor-gen, fordi de ikke opfylder betingelserne med hensyn til boligforhold, motivation mv. På baggrundaf almen kriminologisk erfaring må det forventes, at personer, der af den ene eller den anden grundikke får ansøgt om at afsone i hjemmet, samt de, der får afslag, ikke er en tilfældig del af samtligemulige hjemmeafsonere, men typisk nogen med ringere forhold og dermed en forhøjet risiko forrecidiv.Dette viser sig da også at holde stik i denne undersøgelse. Ved en sammenligning mellem dem, derafsoner med fodlænke, og dem, der ikke fik ansøgt herom eller blev nægtet tilladelse hertil, og somderfor afsoner straffen i et fængsel, ses det således, at de, der afsoner i hjemmet, er kendetegnet vedat være mindre kriminelt belastet, idet de har signifikant færre tidligere fældende strafferetlige afgø-relser, og idet de er signifikant ældre på tidspunktet for deres kriminelle debut. Sidstnævnte gælderdog alene for de unge under 25 år.En sammenligning mellem dem, der reelt afsoner i hjemmet, og dem, der ud fra alene de objektivekriterier om kriminalitetens art samt straffens art og længde kunne have afsonet i hjemmet, såfremtfodlænkeordningen havde eksisteret, da de blev dømt, vil derfor indebære en skævhed. For at undgådenne skævhed er det besluttet at lade alle dem, der modtager informationsbrevet fra Kriminalfor-sorgen indgå i eksperimentalgruppen. De, der har fået afslag på en ansøgning om at afsone i hjem-met grundet uafsonede domme og verserende sager, er dog ikke inkluderet, jf. senere. Denne kon-struktion bevirker, at en eventuel forskel i recidivrisikoen mellem eksperimental- og kontrolgruppeikke vil kunne tilskrives en forskel i motivationen blandt personerne i de to grupper. På den andenside indebærer det dog også, at eksperimentalgruppen ikke kun består af personer, der har afsonetstraffen i hjemmet, men også af dem, som opfylder kriminalitets- og strafbetingelserne herfor, mensom enten ikke har ansøgt herom eller har fået afslag på grund af personlige forhold m.v., og somderfor reelt har afsonet straffen i et fængsel.7

Det skal understreges, at også de personer, der påbegynder, men på grund af vilkårsovertrædelserel.lign. ikke afslutter afsoningen i hjemmet, også er inkluderet i eksperimentalgruppen.Sammensætningen af eksperimentalgruppen for de to populationer fremgår af tabel 1. Knap halvde-len af de færdselslovsovertrædere, der indgår i eksperimentalgruppen, har reelt afsonet deres straf ihjemmet, mens det drejer sig om godt halvdelen af de unge under 25 år.9Tabel 1. Sammensætning af eksperimentalgruppen i de to populationer.

Færdselslov

AntalIkke ansøgt om afsoning i hjemmetAnsøgt, men senere fortrudtAfslag på ansøgningTilbagetrukket tilladelsePåbegyndt afsoning

I alt

4363314725565

1206

Procent36 %3%12 %2%47 %

100 %

Unge under 25 år

Antal268207823503

892

Procent30 %2%9%3%56 %

100 %

Denne konstruktion af eksperimentalgruppen indebærer, at den eventuelle kriminalpræventive ef-fekt af afsoning i hjemmet i forhold til et fængsel skal være ganske stor, for at den vil kunne påvisesstatistisk, idet effekten alene vil gøre sig gældende for cirka halvdelen af eksperimentalgruppen.

3.1.2. KontrolgruppenKontrolgruppen er udvalgt blandt personer, der er idømt en straf, inden fodlænkeordningen blevindført. Konkret drejer det sig om dømte fra perioden 1. marts 2004 til d. 28. februar 2005. Fra den-ne periode er der valgt personer, der opfylder samme kriterier som eksperimentalgruppen angåendekriminalitetens art, alder på gerningstidspunktet og straffens art og længde. Kontrolgruppen bestårderfor også udelukkende af færdselslovsovertrædere, der er idømt en straf på maksimum 3 måneder,samt øvrige domfældte med en tilsvarende maksimal straflængde, men som var ikke fyldt 25 år pågerningstidspunktet.Ved konstruktionen af kontrolgruppen er der videre taget højde for, at uafsonede domme og verse-rende sager kan bevirke, at en person ikke får tilladelse til at afsone i hjemmet. Domfældte medflere uafsonede domme, hvis samlede straflængde overstiger tre måneders ubetinget fængsel, ersåledes ikke inkluderet i kontrolgruppen. Ligeledes er domfældte med nye verserende sager, somkan forventes at resultere i en ubetinget dom, hvorved den samlede straflængde vil overstige tremåneder, heller ikke inkluderet. Sidstnævnte er ved dannelsen af kontrolgruppen afgjort på bag-grund af den senere, faktisk idømte straf i den verserende sag, mens Kriminalforsorgen – ved be-9

Antallet af domfældte i eksperimentalgruppen stemmer ikke fuldstændig overens med det antal, der fremgår af for-løbsundersøgelsen. Årsagen er, at domfældte, der siden da er afgået ved døden, ikke er inkluderet i eksperimentalgrup-pen. Ydermere er domfældte, der afslutter afsoning efter 1. januar 2009, ekskluderet for at få en tilstrækkelig lang ob-servationsperiode.

slutningen af, om den dømte skal have tilladelse til at afsone i hjemmet – har baseret sin afgørelsepå et skøn over den forventede straf, som politiet har foretaget i de konkrete sager.10Når der som her anvendes en historisk kontrolgruppe, bør det overvejes, om der kan være tale omen periodeeffekt, idet der i perioden mellem, de to grupper får deres dom, kan være begivenheder,som kan påvirke undersøgelsens resultat. Som tidligere nævnt blev lovforslaget om fodlænkeord-ningen fremsat samtidig med et lovforslag om skærpelse af straffen for spirituskørsel og kørsel ifrakendelsestiden.11Denne lovændring bevirker, at afgrænsningen af sammenlignelige eksperimen-tal- og kontrolgrupper for færdselslovsovertræderne er forbundet med nogen usikkerhed, idet ekspe-rimentalgruppen kan omfatte personer, som efter den tidligere lovgivning ikke ville være blevetidømt en ubetinget straf. Dette forhold søges der i nogen grad kontrolleret via regressionsanalysen.Såfremt en person indgår flere gange i enten eksperimental- eller kontrolgruppen, inkluderes kunden første dom. Samme person kan imidlertid godt indgå i både eksperimental- og kontrolgruppen.

3.1.3. Data og metodeFor at klarlægge, hvorvidt der er en forskel i recidivet mellem eksperimental- og kontrolgruppen,efter der er kontrolleret for andre forskelle mellem de to grupper af domfældte, anvendes regressi-onsanalyser. Det kan dermed undersøges, hvorvidt selve afsoningsformen har en selvstændig be-tydning for recidivrisikoen. I nærværende evaluering muliggør regressionsanalyser at kontrollerefor forskelle i forhold til tidligere og nuværende kriminalitet, omfang og art af tidligere straffe, de-butalder samt demografiske forhold som alder og køn.Data til brug for disse analyser kommer dels fra Kriminalforsorgens klientsystem, dels fra Kriminal-registeret. Fra Kriminalforsorgens klientsystem er indhentet oplysninger om eksperimentalgruppen iform af informationer om domfældte, der modtager informationsbrev fra Kriminalforsorgen ommuligheden for at afsone i hjemmet, samt om, hvem der ansøger eller ikke ansøger om, påbegynderog fuldfører en afsoning i hjemmet. Kontrolgruppen er udvalgt på baggrund af data fra Kriminalre-gistret, og herfra er også oplysninger om såvel tidligere kriminalitet som recidiv for både eksperi-mental- og kontrolgruppen trukket.Recidiv er defineret som lovovertrædelser, der fører til en fældende afgørelse i observationsperio-den. Både gerningsdato og domsdato skal ligge inden for den toårige observationsperiode. Fælden-de afgørelser er ubetingede domme, betingede domme, foranstaltningsdomme, bøder og tiltalefra-fald.

1011

Denne frasortering af sager fra kontrolgruppen er sket ved manuel gennemgang af samtlige sager.Lov nr. 363 af 24. maj 2005.

I analyserne anvendes tre forskellige mål på recidiv. Først og fremmest fokuseres på, om domfældteoverhovedet recidiverer i den toårige periode. For det andet fokuseres på recidivets grovhed ved atse på, om domfældte recidiverer til en ubetinget dom i den toårige periode. For det tredje belysesrecidivets omfang ved at fokusere på, hvor mange kriminelle forhold domfældte har begået indenfor den toårige periode.Fastsættelse af observationsperiodens starttidspunkt er for kontrolgruppen, der har afsonet i etfængsel, uproblematisk og selvsagt, idet det vil være løsladelsesdatoen. Efter det tidspunkt er derikke samme forhindringer mod at begå kriminalitet. For dem, der afsoner i hjemmet, er der ikke isamme grad tale om en fuldstændig inkapacitering under strafafsoningen, hvilket kunne tale for, atobservationsperioden påbegyndes ved afsoningens start. Imidlertid er hjemmeafsonerne underlagten væsentlig kontrol og overvågning, hvorfor anvendelse af dette starttidspunkt må formodes atville underestimere eksperimentalgruppens recidiv. Derfor er det valgt at starte observationsperio-den ved afsoningens afslutning, men der er samtidig gennemført supplerende analyser med start-tidspunkt ved afsoningens påbegyndelse for at se, om billedet fra de primære analyser baseret påafslutningsdatoen genfindes.12

3.2. SpørgeskemaundersøgelsenUndersøgelsens anden datakilde er en spørgeskemaundersøgelse vedrørende domfældte, som afso-ner i hjemmet. Formålet med denne del er at belyse, hvordan afsonerne oplever en afsoning medelektronisk fodlænke. Spørgeskemaet indeholder primært spørgsmål om afsonernes hverdag underafsoningen, herunder deres oplevelse af de vilkår og den kontrol, der er knyttet til en afsoning ihjemmet, samt deres sociale liv under afsoningen. Skemaet indeholder desuden spørgsmål, somberører afsonernes holdning til afsoningen i hjemmet, samt enkelte spørgsmål om afsonernes bag-grund.Spørgeskemaet er sendt til de otte IO-afdelinger den 10. november 2010, og samtidig er medarbej-derne anmodet om at udlevere skemaet til samtlige afsonere, der afslutter deres afsoning senest 1.april 2011. Spørgeskemaundersøgelsen vedrører således ikke den samme population som effektmå-lingen, idet spørgeskemaundersøgelsen er påbegyndt efter den seneste lovændring og dermed ogsåangår domfældte med ubetingede domme på over 3 måneder og indtil 5 måneders fængsel samtstraffelovsovertrædere m.v., der var fyldt 25 år på gerningstidspunktet.Personalet i de otte IO-afdelinger er blevet opfordret til at uddele skemaet til afsonerne i slutningenaf deres afsoning med henblik på bedst muligt at få belyst erfaringerne med fodlænken. Det betyderantagelig, at de – meget få – afsonere, der ikke fuldfører afsoningen med fodlænke, næppe er repræ-senteret i undersøgelsen. Der er sammen med skemaet udleveret en frankeret svarkuvert, således atdet udfyldte skema kan returneres direkte til Justitsministeriets Forskningskontor.12

Som det fremgår af den omtalte forløbsundersøgelse, er det en overordentlig ringe del af hjemmeafsonerne, der begårny kriminalitet under afsoningen.

Der er modtaget i alt 226 udfyldte spørgeskemaer.Der er ikke præcis kendskab til, hvor mange domfældte der reelt er anmodet om at udfylde et spør-geskema, men 667 personer har afsluttet en afsoning i perioden. Det betyder, at svarprocenten er påmindst 34 pct. Hvorvidt de, der har valgt at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, udgør et repræsen-tativt udsnit af alle, der har afsluttet en afsoning i perioden, analyseres i afsnit 5.1.

3.3. InterviewundersøgelsenSom supplement til effektmålingen og spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført kvalitativeinterview med afsonere i hjemmet og med personalet i de otte IO-afdelinger. Der er gennemført 14interview med afsonere i hele Danmark i perioden december 2010 til marts 2011. Ydermere er dergennemført interview med én medarbejder i fire afdelinger og med to medarbejdere i andre fire af-delinger.Interviewundersøgelsen har til formål at give et dybere indblik i, hvordan en afsoning med elektro-nisk fodlænke opleves. Interviewene med afsonerne har omhandlet deres hverdag med fodlænken,mens interviewene med personalet i IO-afdelingerne i højere grad har fokuseret på at afdække,hvordan en afsoning forløber i praksis. Interviewene med personalet har primært haft til formål atfungere som baggrundsviden for evalueringen.Rekrutteringen af interviewpersoner blandt afsonerne er foregået gennem medarbejderne i IO-afdelingerne. Medarbejderne har dog ikke haft helt frie hænder hertil, men er blevet givet visse ret-ningslinjer herfor. Alle afdelinger er blevet opfordret til at finde interviewpersoner, som har haftfodlænken på et vist stykke tid, således at de har haft nogle erfaringer at fortælle om i interviewet.Desuden er det søgt at opnå en vis variation i forhold til interviewpersonernes alder, deres boligfor-hold samt deres beskæftigelse.Deltagelse i interviewene er frivillig, hvorfor de afsonere, der er blevet adspurgt om deltagelse, harhaft mulighed for at afslå. Deltagernes identitet er anonymiseret i rapporten.

4. RESULTATER AF EFFEKTEVALUERINGENI det følgende fremlægges først deskriptiv statistik vedrørende eventuelle forskelle mellem ekspe-rimental- og kontrolgruppen, hvorefter det observerede recidiv i de to grupper omtales. Slutteliggennemføres de analyser, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt forskelle i recidivet mellem de togrupper kan tilskrives de forskellige afsoningsformer.

4.1. Beskrivelse af undersøgelsesgrupperneFor at få et indtryk af, om der er forskelle mellem eksperimental- og kontrolgruppen, som kan tæn-kes at påvirke recidivrisikoen, sammenlignes disse to grupper med hensyn til omfang og art af tidli-11

gere straffe samt arten af den nuværende kriminalitet og længden af den nuværende dom. Endvidereinddrages gruppernes alders- og kønsfordeling i sammenligningen.Da der har vist sig at være betydelige forskelle mellem på den ene side færdselslovsovertræderne ogpå den anden side de domfældte, som var under 25 år på gerningstidspunktet, og da disse to grupperikke udgør en lige stor andel af henholdsvis eksperimentalgruppen og kontrolgruppen, er det valgtat analysere de to populationer separat.13Det er i alle tilfælde vurderet, om de fundne forskelle mellem eksperimental- og kontrolgruppe fordisse to populationer er statistisk signifikante. I en note under tabellerne er p-værdien angivet. P-værdien udtrykker sandsynligheden for, om en forskel er et udslag af tilfældigheder. I det følgendesættes signifikansniveauet til fem pct., hvilket betyder, at der højest er fem pct. sandsynlighed for, aten observeret forskel beror på tilfældigheder. En p-værdi på 0,05 eller derunder angiver dermed, atder er tale om en signifikant forskel mellem de to grupper.Indledningsvis skal nævnes, at af de domfældte, som har påbegyndt afsoning med fodlænke, harlangt de fleste fuldført afsoningen med fodlænke. Blandt færdselslovsovertræderne drejer det sigom 92 pct. og om 94 pct. af de unge under 25 år. Som nævnt indgår alle – uanset om de har fuldførtafsoningen med fodlænke eller ej – i effektevalueringens eksperimentalgrupper.

4.1.1. Kriminalitetens art og straffens længdeAf tabel 2 fremgår, at der kun er små og insignifikante forskelle mellem eksperimental- og kontrol-gruppen med hensyn til længden af indeksdommen for de unge under 25 år. Indeksdommen er dendom, der ligger til grund for, at sagen tilhører en af de to grupper.Tabel 2. Indeksdomme i eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter straflængde.

Færdselslov

Eksperimental14 dage eller derunder15 dage - 1 månederOver 1 måneder - 2 månederOver 2 måneder

I alt (procent)

I alt (N)26 %41 %26 %8%

100 %

1206Kontrol35 %38 %22 %6%

100 %

626

Unge under 25 år

Eksperimental12 %26 %42 %20 %

100 %

892Kontrol14 %25 %41 %20 %

100 %

949

Unge under 25 år: p=0,574. Færdselslovsovertrædere: p=0,000.

For færdselslovsovertræderne er der derimod en signifikant forskel mellem eksperimental- og kon-trolgruppens straflængder. Godt en tredjedel af de dømte i kontrolgruppen er idømt en ubetinget13

De domfældte, som både er dømt for en færdselslovsovertrædelse og var under 25 år på gerningstidspunktet, indgår ipopulationen af færdselslovsovertrædere.

dom på op til 14 dage, mens dette kun gælder for godt en fjerdedel af de dømte i eksperimental-gruppen. Denne forskel, som der vil blive taget højde for i regressionsanalysen, er utvivlsomt relate-ret til den omtalte ændring af færdselslovens bestemmelser om spirituskørsel og kørsel i frakendel-sestiden fra 2005.Af tabel 3 fremgår, hvilken kriminalitet der ligger bag indeksdommen for de unge under 25 år. Ibåde eksperimental- og kontrolgruppen er størstedelen dømt for voldsforbrydelser, i særdeleshedsimpel vold. Andelen er en anelse større i eksperimentalgruppen end i kontrolgruppen, mens ande-len, der er dømt for ejendomsforbrydelser, til gengæld er en anelse mindre. Forskellen er dog ikkestatistisk signifikant.Tabel 3. Indeksdomme i eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter kriminalitetens art for de unge under25 år.

Eksperimental

SædelighedsforbrydelserVoldsforbrydelserHeraf simpel voldEjendomsforbrydelserAndre forbrydelserSærlove

I alt (procent)

I alt (N)P=0,115

Kontrol

1%61 %40 %25 %6%7%

100 %

949

I alt

1%63 %41 %24 %6%7%

100 %

1841

0%65 %42 %23 %6%6%

100 %

892

4.1.2. Alders- og kønsfordelingBlandt færdselslovsovertræderne er der ingen signifikant forskel på kønsfordelingen i eksperimen-tal- og kontrolgruppen (hhv. 96 og 97 pct. mænd). Når det drejer sig om de unge under 25 år, er deren svagt signifikant forskel. Imidlertid gælder det også for denne population, at langt størstedelen afde domfældte er mænd, idet det er 98 pct. af eksperimentalgruppen mod 96 pct. af kontrolgruppen.Aldersfordelingen i de to grupper er derimod mindre ensartet. Af figur 1 fremgår, at der blandtfærdselslovsovertræderne er en tendens til, at domfældte i eksperimentalgruppen generelt er lidtyngre ved observationsperiodens start, end tilfældet er for domfældte i kontrolgruppen. I eksperi-mentalgruppen var 19 pct. af færdselslovsovertrædere under 30 år ved starten af observationstids-punktet, mens dette gælder for 12 pct. i kontrolgruppen.Med hensyn til den anden population, de unge under 25 år på, ses også en tendens til, at de dom-fældte i eksperimentalgruppen generelt er lidt yngre end de domfældte i kontrolgruppen. 28 pct. afde unge i eksperimentalgruppen er således under 20 år ved observationsperiodens start, hvilket gæl-

der for 24 pct. af de unge i kontrolgruppen. Forskellen er signifikant for både de unge og færdsels-lovsovertræderne.Figur 1. Domme i eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter dømtes alder ved observationsperiodensstart.70%63%64%Færdselslov -60%kontrol50%40%30%20%10%0% 1%0%15-19 år20-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50 år +Unge under 25 år: p=0,002. Færdselslovsovertrædere: p=0,002.

Færdselslov -eksperimental28%24%30%27%33%31%26%23%Unge under 25 år- kontrolUnge under 25 år- eksperimental

12%14%9%9%

4.1.3. Tidligere kriminalitetTidspunktet for kriminel debut er belyst ved alderen på tidspunktet for første strafferetlige afgørel-se, jf. figur 2. Blandt færdselslovsovertræderne er der en signifikant større andel af eksperimental-gruppen end af kontrolgruppen, som var under 20 år ved den kriminelle debut (34 og 27 pct.).Samme mønster ses for de unge under 25 år, idet 81 pct. af eksperimentalgruppen var under 20 årpå debuttidspunktet, hvilket gælder for 73 pct. i kontrolgruppen. Disse forskelle skal givetvis ses isammenhæng med de generelle aldersforskelle, der er mellem grupperne, jf. det tidligere.Figur 2. Domme i eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter dømtes debutalder.90%80%70%60%50%40%30%20%34%27%29%27%26%19%11%10%1%0%15-19 år20-24 år25-29 år30-39 år40-49 år81%

73%

Færdselslov -kontrolFærdselslov -eksperimentalUnge under 25 år- kontrol15% 15%11% 8%Unge under 25 år- eksperimental

10%0%

50 år +

Unge under 25 år: p=0,000. Færdselslovsovertrædere: p=0,023.

Debutkriminalitetens art er for de unge under 25 år typisk volds- eller ejendomsforbrydelser, bådehvad angår eksperimental- og kontrolgruppen, jf. tabel 4. For færdselslovsovertræderne angår de-butkriminaliteten ikke overraskende især overtrædelser af færdselsloven, ikke mindst spirituskørsel.I ingen af tilfældene er der signifikante forskelle mellem eksperimental- og kontrolgruppe.Tabel 4. Domme i eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter arten af debutkriminalitet.

Færdselslov

SædelighedsforbrydelserVoldsforbrydelserHeraf simpel voldEjendomsforbrydelserAnden straffelovFærdselslovHeraf spiritus- og promillekørselØvrige særlove

I alt (procent)

I alt (N)Eksperimental1%10 %7%29 %2%57 %50 %2%

100 %

1206Kontrol0%9%6%26 %2%62 %58 %2%

100 %

626

Unge under 25 år

Eksperimental1%31 %22 %43 %3%10 %4%11 %

100 %

892Kontrol1%33 %22 %45 %3%10 %4%8%

100 %

949

Unge under 25 år: p=0,385. Færdselslovsovertrædere: p=0,241.

Af tabel 5 fremgår antallet af tidligere domme. Blandt færdselslovsovertræderne har 9 pct. af dedomfældte i kontrolgruppen ingen tidligere domme mod 5 pct. i eksperimentalgruppen. Sammemønster gør sig gældende for de unge under 25 år, hvor der også er lidt flere af de domfældte i kon-trolgruppen end i eksperimentalgruppen, der ikke har nogen tidligere domme (henholdsvis 18 pct.og 15 pct.). Forskellen er signifikant for begge populationer. Disse forskelle er lidt uventede påbaggrund af de generelle aldersforskelle mellem grupperne, jf. figur 1, idet man ville forvente fleretidligere domme blandt de ældre i kontrolgrupperne.Tabel 5. Eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter antal tidligere fældende strafferetlige afgørelser.

Færdselslov

Ingen tidligere domme1 tidligere dom2 til 3 tidligere domme4 til 5 tidligere dommeOver 5 tidligere domme

I alt (procent)

I alt (N)Eksperimental5%8%19 %20 %48 %

100 %

1206Kontrol9%9%18 %20 %44 %

100 %

626

Unge under 25 år

Eksperimental15 %18 %30 %18 %20 %

100 %

892Kontrol18 %21 %31 %15 %15 %

100 %

949

Unge under 25 år: p=0,005. Færdselslovsovertrædere: p=0,002.

Det er videre undersøgt, om der er forskelle mellem grupperne med hensyn til omfanget af tidligereubetingede domme. Det viser sig dog ikke at være tilfældet hverken for unge under 25 år eller færd-selslovsovertræderne.

4.1.4. Tidligere frihedsstraffe idømt for færdselslovsovertrædelserI og med at fodlænkeordningen blev gennemført samtidig med, at straffen for spirituskørsel og kør-sel i frakendelsestiden blev skærpet, kan det betyde, at der – når der alene fokuseres på færdsels-lovsområdet – vil være forskelle i antallet af tidligere frihedsstraffe. Strafskærpelsen betød således,at det ikke længere var muligt i samme grad som tidligere at idømme en lovovertræder betinget fri-hedsstraf mere end én gang.Samtidig kan en anden lovændring have influeret på omfanget af tidligere frihedsstraffe for færd-selslovsovertrædelser. I 2001 blev det således muligt at idømme betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste eller med vilkår om alkoholistbehandling i sager om spirituskørsel.14Inden da ville desamme sager været endt med en ubetinget frihedsstraf.Tabel 6. Eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter antal tidligere betingede frihedsstraffe for færdsels-lovsovertrædelser.

Eksperimental

Ingen tidligere domme1 tidligere dom2 eller flere tidligere domme

I alt (procent)

I alt (N)P=0,000.

Kontrol

56 %36 %7%

100 %

626

I alt

46 %43 %12 %

100 %

1832

40 %46 %14 %

100 %

1206

Af tabel 6 fremgår det, at omfanget af tidligere betingede domme for færdselslovovertrædelser ersignifikant større i eksperimentalgruppen end i kontrolgruppen. Dette skyldes antagelig sidstnævntelovændring. Muligheden for at gøre en frihedsstraf betinget har således kun eksisteret mellem fireog fem år, inden kontrolgruppen er idømt deres indeksdom, mens den har eksisteret mellem seks ogsyv år inden eksperimentalgruppens indeksdomme.Der er tilsvarende set på antallet af tidligere ubetingede frihedsstraffe for færdselslovovertrædelser.Af tabel 7 fremgår det, at der også er en signifikant forskel mellem grupperne på dette område.Denne gang er andelen, der ikke tidligere er idømt en ubetinget dom for en færdselslovsovertrædel-se, mindre i kontrolgruppen end i eksperimentalgruppen, hvilket også er forventet på baggrund afovennævnte lovændringer samt på baggrund af aldersforskellene mellem de to grupper.

Lov nr. 230 af 4. april 2000.

Tabel 7. Eksperimental- og kontrolgruppe fordelt efter antal tidligere ubetingede frihedsstraffe idømt forfærdselslovsovertrædelser.

Eksperimental

Ingen tidligere domme1 tidligere dom2 eller flere tidligere domme

I alt (procent)

I alt (N)P=0,002.

Kontrol

43 %21 %36 %

100 %

626

I alt

49 %19 %32 %

100 %

1832

53 %18 %30 %

100 %

1206

Sammenfattende har sammenligningerne mellem eksperimental- og kontrolgrupperne for henholds-vis færdselslovsovertræderne og de unge under 25 år vist en række signifikante forskelle. På bag-grund af bl.a. de observerede aldersforskelle samt forskelle i omfanget af tidligere straffe kunne detse ud til, at eksperimentalgruppen vil være i større risiko for at recidivere, end kontrolgruppen er.Det understreger væsentligheden af, at der gennemføres regressionsanalyser, der tager hensyn tildisse forskelle.

4.2. Observeret recidivTabel 8 viser det observerede recidiv vedrørende det første recidivkriterium – andel med en ny fæl-dende strafferetlig afgørelse.Tabel 8. Recidiv generelt i eksperimental- og kontrolgruppen.

Færdselslov

Ikke recidiveretRecidiveret

I alt (procent)

I alt (N)Eksperimental64 %36 %

100 %

1206Kontrol63 %37 %

100 %

626

Unge under 25 år

Eksperimental42 %58 %

100 %

892Kontrol40 %60 %

100 %

949

Unge under 25 år: p=0,332. Færdselslovsovertrædere: p=0,752.

Som det fremgår, er recidivprocenterne næsten identiske for eksperimental- og kontrolgruppen forfærdselslovsovertræderne. For de unge under 25 år er der en mindre og ikke statistisk signifikantforskel, idet 60 pct. af kontrolgruppen recidiverer i observationsperioden mod 58 pct. af eksperi-mentalgruppen.Da eksperimentalgruppen er sammensat af henholdsvis domfældte, der ikke har ansøgt om ellermodtaget tilsagn om at afsone med fodlænke, og domfældte, der er påbegyndt afsoning med fod-lænke, kan der forventes at være en forskel i recidiv mellem disse to undergrupper, jf. den påvisteforskel i personernes kriminelle belastning. Både for færdselslovsovertræderne og de unge under 25år gælder det, at recidivprocenten er signifikant højere blandt dem, der ikke har ansøgt om eller

modtaget tilsagn om at afsone med fodlænke (henholdsvis 39 og 66 pct. i de to populationer) endblandt dem, der har påbegyndt en afsoning med fodlænke (henholdsvis 33 og 51 pct.).Med hensyn til det andet recidivkriterium, recidivets grovhed – målt ved ubetingede domme i ob-servationsperioden – fremgår det af tabel 9, at der for færdselslovsovertræderne er en lidt størreandel af eksperimentalgruppen end af kontrolgruppen, som er recidiveret til en ubetinget dom. For-skellen skyldes formodentlig den føromtalte strafskærpelse fra 2005. Mens hele observationsperio-den for alle i eksperimentalgruppen ligger efter strafskærpelsen, ligger en del af observationsperio-den for nogle af de domfældte i kontrolgruppen inden skærpelsen. Forskellen i de observerede reci-divprocenter er dog ikke statistisk signifikant.Tabel 9. Recidivets grovhed (ubetinget dom) i eksperimental- og kontrolgruppen.

Færdselslov

Ikke recidiveretRecidiveret

I alt (procent)

I alt (N)Eksperimental78 %22 %

100 %

1206Kontrol81 %19 %

100 %

626

Unge under 25 år

Eksperimental76 %24 %

100 %

892Kontrol74 %26 %

100 %

949

Unge under 25 år: p=0,375. Færdselslovsovertrædere: p=0,130.

For de unge under 25 år ses samme tendens som for recidiv generelt, idet andelen, der recidiverer, ibegge tilfælde er større i kontrolgruppen end i eksperimentalgruppen. Forskellen er dog ikke signi-fikant.Der ses også variationer inden for de to eksperimentalgrupper med hensyn til recidiv til ubetingetdom for henholdsvis ’den reelle del’ af eksperimentalgruppen – dem der afsoner med fodlænke – ogden øvrige del, som ikke fik ansøgt eller blev nægtet tilladelse og derfor afsoner straffen i et fæng-sel. Både for færdselslovsovertræderne og de unge under 25 år er recidivprocenten højere blandt desidstnævnte end de førstnævnte: Henholdsvis 18 og 26 pct. for færdselslovsovertræderne og 17 og34 pct. for de unge under 25 år.I forhold til fordelingen af antallet af nye kriminelle forhold – dvs. både hoved- og biforhold – iobservationsperioden er der ingen signifikant forskel mellem eksperimental- og kontrolgruppen forfærdselslovsovertrædernes vedkommende. Domfældte i kontrolgruppen har i gennemsnit 1,02 for-hold i observationsperioden mod eksperimentalgruppens 1,16 forhold. For de unge under 25 år erder derimod en svag signifikant forskel mellem de to grupper. Kontrolgruppen har i gennemsnit2,69 kriminelle forhold i observationsperioden mod 2,27 i eksperimentalgruppen.Igen forekommer der desuden variation inden for eksperimentalgruppen. Tendensen er endnu engang, at de, der ikke afsoner med fodlænke, er mere kriminelt belastede end dem, der har påbegyndt18

en afsoning med fodlænke. For færdselslovsovertræderne er de, der afsoner med fodlænke, i gen-nemsnit registreret for 0,85 nye forhold, mod 1,43 for dem, der afsoner i fængsel. For de unge under25 år er tallene henholdsvis 1,62 og 3,12.Sammenfattende viser de forskellige recidivkriterier ikke større, signifikante forskelle mellem eks-perimental- og kontrolgruppen, hverken for færdselslovsovertrædere eller de unge under 25 år. Forde unge under 25 år ses dog en tendens til, at en mindre andel af de domfældte i eksperimentalgrup-pen end i kontrolgruppen recidiverer. Det udelukker ikke, at der kan vise sig at være større forskellei recidivprocenterne mellem de sammenlignede grupper, når der kontrolleres for de tidligere omtalteforskelle mellem eksperimental- og kontrolgrupper. I det følgende gennemføres der derfor regressi-onsanalyser, hvorved effekten af afsoningsformen isoleres fra andre influerende faktorer.

4.3. Effekten af afsoningsformenI den følgende analyse er populationen i lighed med de deskriptive analyser opdelt i henholdsvisfærdselslovsovertræderne og de domfældte, som var under 25 år på gerningstidspunktet.For hver population er der gennemført to binære logistiske regressionsanalyser med to forskelligerecidivkriterier. I den første regressionsanalyse vurderes, om afsoningsformen har betydning for,hvorvidt domfældte overhovedetrecidiverer.Dernæst er der gennemført en regressionsanalyse forat vurdere, om afsoningsformen har en betydning for, hvorvidt domfældterecidiverer til en ubetin-get domeller ej.I tilfælde af, at afsoningsformen viser sig at have en betydning for recidivrisikoen i de to første re-gressionsanalyser, er der gennemført yderligere to analyser, nemlig én, hvorrecidivhastighedentages i betragtning, og én, der vurderer afsoningsformens betydning forrecidivets omfang.I først-nævnte ses der på, hvorvidt domfældte recidiverer eller ej, samtidig med, at der tages højde for,hvor lang tid der går, før et eventuelt recidiv finder sted. Dette vurderes ved hjælp af en Cox regres-sionsanalyse. Til sidstnævnte anvendes en binær logistisk regression, og antallet af forhold angårbåde hoved- og biforhold i den toårige observationsperiode.I alle analyserne er der foretaget en baglæns modelsøgning, hvor variablene trinvis ekskluderes,hvis de ikke bidrager til at forklare udfaldet.

4.3.1. FærdselslovsovertræderneFor populationen af færdselslovsovertrædere indgår følgende variabler i regressionsanalysen:Afsoningsformen, dvs. om dommen er afsonet med fodlænke15eller i fængsel (henholdsviseksperimental- eller kontrolgruppe)

Eller kunne have været det, hvis vedkommende havde ansøgt og/eller fået tilladelse hertil.



KønAlder ved observationsperiodens startAlder ved kriminel debutGerningstypen ved debutdommen (berigelseskriminalitet, færdselslovsovertrædelser ellerøvrig kriminalitet)Antal tidligere domme/fældende strafferetlige afgørelserTidligere er idømt en eller flere ubetingede domme: ja/nejAntal tidligere betingede frihedsstraffe idømt for færdselslovsovertrædelserAntal tidligere ubetingede frihedsstraffe idømt for færdselslovsovertrædelser

Af tabel 10 fremgår resultaterne af analysen vedrørende recidiv generelt, dvs. alle typer af fældendestrafferetlige afgørelser. Som det væsentligste viser tabellen, at der ikke er signifikant forskel i reci-divrisikoen mellem eksperimental- og kontrolgruppen, efter der er kontrolleret for øvrige forskellemellem de to grupper. Der er dog tale om en tendens, idet sandsynligheden for, at domfældte, derafsoner eller kunne afsone med fodlænke, har lavere recidivrisiko, er på 92 pct. Men ved brug afden alment accepterede signifikansgrænse på 95 pct. kan der altså ikke med sikkerhed konkluderes,at det har en større præventiv effekt at afsone med fodlænke frem for i fængsel eller arresthus. Detskal også understreges, at det under alle omstændigheder er vanskeligt at tolke effekten af afso-ningsformen for færdselslovsovertrædernes vedkommende, da den nævnte lovændring i 2005 somnævnt indebærer, at afgrænsningen af sammenlignelige eksperimental- og kontrolgrupper er for-bundet med nogen usikkerhed.Tabel 10. Generelt recidiv for færdselslovsovertræderne.

B

Sig.

Exp(B)

95 % konfidensinterval

for Exp(B)

NedreKontrolgruppeEksperimentalgruppeAlder ved observationsperiodensstartAntal tidligere dommeDebutdom ikke færdselslovsover-trædelseDebutdom færdselslovovertrædelseKonstant-0,195-0,0520,0940,0760,0000,00010,8230,9491,0981-0,2611,2050,0230,0000,7703,3371,0741,1230,6640,9401,074Øvre1,0200,9591,123

Tabellen viser i øvrigt, at tre andre forhold har betydning for, om domfældte recidiverer eller ej. Joyngre domfældte var ved observationsperiodens start, desto større er risikoen for at vedkommenderecidiverer inden for en toårs periode. I forhold til tidligere kriminalitet viser analysen, at jo fleretidligere domme, personen har, desto større er risikoen for, at vedkommende recidiverer. Ydermere20

fremgår det af tabellen, at domfældte, hvis kriminelle debut var en færdselslovsovertrædelse, harlavere risiko for at recidivere end domfældte, hvis kriminelle debut ikke var en færdselslovsover-trædelse. Alle tre forhold er indikatorer på eller relateret til kriminel belastning.En analyse vedrørende recidivets grovhed – recidiv til en ubetinget dom – viser ligeledes, at derikke er en signifikant forskel mellem eksperimental- og kontrolgruppen, når der kontrolleres forandre forhold.

4.3.2. De unge under 25 årFor de afsonere, som var under 25 år på gerningstidspunktet, indgår følgende variabler i startmodel-len:Afsoningsformen, dvs. om dommen er afsonet med fodlænke16eller i fængsel/arresthus(henholdsvis eksperimental- eller kontrolgruppe)KønAlder ved observationsperiodens startAlder ved kriminel debutGerningstypen ved debutdommen (berigelseskriminalitet, færdselslovsovertrædelser ellerøvrig kriminalitet)Gerningstypen for indeksdommen (berigelseskriminalitet eller øvrig kriminalitet)Antal tidligere domme/fældende strafferetlige afgørelserTidligere er idømt en eller flere ubetingede domme: ja/nej

Af tabel 11, der angår recidiv generelt, ses først og fremmest, at der er en signifikant forskel i reci-divrisikoen mellem de unge, der afsoner eller kunne afsone med elektronisk fodlænke, og dem, derafsoner i fængsel eller arresthus.17De unge, som har afsonet med fodlænke eller kunne have gjortdet, har lavere risiko for at recidivere end de unge, der har afsonet i fængsel. Inden for den toårigeobservationsperiode er det 15 pct. færre af de unge i eksperimentalgruppen end af de unge i kon-trolgruppen, der har recidiveret.Tre andre variabler har desuden betydning for recidivrisikoen: Køn, alder og kriminel belastning.Mænd, yngre og kriminelt belastede har større risiko for at recidivere end kvinder, ældre og ikkekriminelt belastede personer.

1617

Eller kunne have været det, hvis vedkommende havde ansøgt og/eller fået tilladelse hertil.Resultatet i tabel 12 er baseret på en Cox regression. Forinden denne analyse er gennemført en logistisk regressions-analyse. Resultatet af denne er ikke inkluderet, idet det ikke afviger markant fra Cox regressionen.

Tabel 11. Generelt recidiv for de unge under 25 år.

B

Sig.

Exp(B)

95 % konfidensinterval

for Exp(B)

NedreKontrolgruppeEksperimentalgruppeMandKvinde15-19 år ved obs.periodens start20-21 år ved obs.periodens start22-23 år ved obs.periodens start24 år eller over ved obs.periodensstartIngen tidligere domme1 tidligere dom2-3 tidligere domme4-5 tidligere dommeOver 5 tidligere domme-0,164-0,608-0,270-0,507-0,4560,0080,0070,0010,0000,00010,84910,54510,7630,6020,6341,385,6341,0861,358,001,000,000,0001,4701,8852,9613,8891,1601,5202,3513,0861,8632,3373,7304,9010,7520,3490,6500,5050,532Øvre0,9580,8500,8960,7180,755

Helt forventeligt opnås samme resultat, hvis der alene ses på den del af eksperimentalgruppen, derreelt afsoner med fodlænke. Desuden opnås samme resultat, uanset om observationsperioden foreksperimentalgruppen regnes fra afsoningens påbegyndelse eller afslutning.Vigtigere er, at også samme resultat opnås, når der fokuseres på recidivets grovhed, dvs. recidiv tilen ubetinget dom, jf. tabel 12. Tabellen viser, at efter den toårige observationsperiode er det 24 pct.færre af de unge i eksperimentalgruppen end af de unge i kontrolgruppen, der har recidiveret til såalvorlig kriminalitet, at de er idømt en ubetinget dom. Desuden ses også her, at alder og omfanget aftidligere kriminalitet er af signifikant betydning for recidivrisikoen. Endvidere har det betydning,om domfældte tidligere er idømt en ubetinget dom. De unge, som tidligere er idømt en ubetingetfrihedsstraf, har større risiko end de andre unge for at recidivere til endnu en ubetinget dom.Tabel 12. Recidiv til ubetinget frihedsstraf for de unge under 25 år.

B

Sig.

Exp(B)

95 % konfidensinterval

for Exp(B)

NedreØvre0,6030,8321,1381,3130,9470,9211,2392,255

KontrolgruppeEksperimentalgruppeAlder ved observationsperiodensstartAntal tidligere dommeIkke tidligere idømt en ubetinget strafTidligere idømt en ubetinget strafKonstant

-0,280-0,1340,1720,5431,099

0,0150,0000,0000,0000,042

10,7560,8751,18811,7213,002

For at vurdere, om der også er en forskel i recidivets omfang mellem eksperimental- og kontrol-gruppen, fokuseres i det følgende på antallet af kriminelle forhold i den toårige observationsperiode.I denne analyse indgår derfor kun de domfældte, der recidiverer.Antallet af nye kriminelle forhold er i analysen inddelt i to kategorier: 1-2 nye kriminelle forhold iden toårige observationsperiode er kategoriseret som lav recidivfrekvens, mens 3 eller flere forholder kategoriseret som høj recidivfrekvens.Af tabel 13 fremgår det, at der en signifikant forskel i recidivfrekvensen mellem eksperimental- ogkontrolgruppe, selv efter at have kontrolleret for øvrige forskelle mellem de to grupper, idet betyde-ligt flere af recidivisterne i eksperimentalgruppen end i kontrolgruppen har en lav recidivfrekvens.Tabellen viser desuden, at alder og omfanget af tidligere kriminalitet også er af signifikant betyd-ning for recidivets omfang.Tabel 13. Recidivfrekvens i den toårige observationsperiode for de unge under 25 år.

B

Sig.

Exp(B)

95 % konfidensinterval

for Exp(B)

NedreKontrolgruppeEksperimentalgruppeAlder ved observationsperiodensstartAntal tidligere dommeKonstant-0,578-0,0820,1741,3210,0000,0040,0000,02510,5610,9221,1903,7470,4350,8721,138Øvre0,7240,9741,244

Analyserne vedrørende de unge, der var under 25 år på gerningstidspunktet viser dermed, at de, derafsoner eller kunne have afsonet med fodlænke, hvis de havde ansøgt eller havde fået tilladelse,både har lavere risiko for at recidivere og lavere risiko for, at der blandt recidivisterne er en høj re-cidivfrekvens.

5. SPØRGESKEMA- OG INTERVIEWUNDERSØGELSEI det følgende rettes fokus mod de afsonere, der har deltaget i henholdsvis spørgeskema- og inter-viewundersøgelsen. Populationen består som nævnt af afsonere, som opfylder de nuværende kravfor at afsone med fodlænke, dvs. at de er idømt ubetingede domme på maksimalt 5 måneders fæng-sel.Analysen er opdelt i fem overordnede temaer. Under hvert tema beskrives først resultatet af spørge-skemaundersøgelsen, som dernæst uddybes og nuanceres med citater fra interviewene. Forinden

gives en kort karakteristik af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, ligesom en analyse afrepræsentativiteten præsenteres.

5.1. Karakteristika ved deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen og repræsentativitetSom tidligere nævnt, er det kun godt en tredjedel af alle dem, der har afsonet en dom med fodlænkei perioden 15. november 2010 til 1. april 2011, som har besvaret spørgeskemaet. Med så lille ensvarprocent er der en risiko for, at stikprøven ikke er repræsentativ for hele populationen. Detteundersøges i det følgende ved at teste, om personerne i stikprøven er fordelt på samme måde efteralder og straflængde som alle de personer, der i perioden 15. november 2010 til 1. april 2011 afslut-tede en afsoning i hjemmet.Tabel 14. Population og stikprøve fordelt efter køn.

Population

KvindeMand

I alt (procent)

I alt (N)P=0,004.

Respondenter

1%99 %

100 %

226

6%94 %

100 %

667

Af tabel 14 fremgår det, at kun en ganske lille del af afsonerne i undersøgelsesperioden var kvinder.Andelen af kvinder blandt respondenterne er imidlertid endnu mindre. Ud af de 226 personer, somhar besvaret spørgeskemaet, er 223 mænd, mens kun tre er kvinder. Denne forskel er signifikant,hvorfor respondenterne ikke kan anses for at være repræsentative i forhold til kønsfordelingen.Figur 3. Population og respondenter fordelt efter afsoners alder.25%21%20%17%15%11%10%5%0%16-20 årP=0,381.

21% 21%17% 17%13%11%14%12%9%6%PopulationRespondenter

21-25 år

26-30 år

31-35 år

36-45 år

46-55 år 56 år eller derover

Af figur 3 fremgår aldersfordelingen i henholdsvis hele populationen og blandt respondenterne.Andelen af afsonere, som er 25 år eller derunder, er lidt mindre blandt respondenterne end i popula-24

tionen, men forskellen er ikke signifikant, hvorfor respondenterne må anses for at være repræsenta-tive aldersmæssigt set.Fordelingen på længden af den afsonede straf blandt respondenterne er derimod signifikant forskel-lig fra fordelingen i populationen. Tabel 15 viser, at afsonere med korte straffe på op til 15 dage ogafsonere med straffe på over 60 dage er underrepræsenteret blandt respondenterne.Tabel 15. Population og stikprøve fordelt efter straflængde.

Population

Indtil 15 dage16-30 dage31-45 dage46-60 dageover 60 dage

I alt (procent)

I alt (N)P=0,003.

Respondenter

9%37 %16 %28 %10 %

100 %

226

13 %35 %14 %21 %18 %

100 %

667

Om respondenterne kan det desuden nævnes, at 41 pct. af dem tidligere har afsonet en ubetingetfængselsstraf i et fængsel. Mange af dem har dermed et klart sammenligningsgrundlag, når de skalvurdere fodlænkeordningen. I undersøgelsen forefindes endvidere information om afsonerens hus-stand, jf. tabel 16. Knap en tredjedel bor alene uden børn (30 pct.), mens 23 pct. bor med partneruden børn og 22 pct. med partner og børn.Tabel 16. Respondenternes husstandsforhold under afsoningen i hjemmet.Alene uden børnAlene med børn/delebørnMed partner uden børnMed partner og børnMed forældre/øvrig familie/venner

I alt (procent)

I alt (N)30 %9%23 %22 %16 %

100 %

221

5.2. Vilkår knyttet til afsoning med elektronisk fodlænkeSom nævnt indledningsvis, er der knyttet en række vilkår til afsoning i hjemmet. I det følgende be-lyses, hvordan afsonerne har oplevet de forskellige typer af kontrol, der er en del af vilkårene vedafsoning i hjemmet. Der fokuseres først på afsonernes oplevelse af selv at skulle overholde vilkåre-ne og dernæst på, hvordan afsonerne har oplevet den kontrol, der udføres af Kriminalforsorgen.

5.2.1. Overholdelse af vilkåreneAf figur 4 fremgår det, at det overordnet set ikke synes at være vanskeligt for afsonerne at overhol-de tiderne i aktivitetsskemaet, alkohol- og narkotikaforbuddet eller at bære senderen om anklen. Derer dog store forskelle på, hvor stor en andel af respondenterne der synes, det har været meget let atoverholde de forskellige vilkår.Figur 4. Hvor let eller svært har det været at gøre følgende, mens du har afsonet med elektronisk fodlænke?At overholdenarkotikaforbuddet? (N=216)At overholdealkoholforbuddet? (N=225)At overholdeaktivitetsskemaet? (N=222)Konstant at gå rundt med ensender om anklen? (N=223)87%8% 4% 0% 1%

72%

16%

9% 1% 1%

45%

36%

15%

4% 1%

28%

40%

23%

7%3%

0%Meget letLet

20%40%Hverken let eller svært

60%80%SværtMeget svært

100%

Især narkotikaforbuddet har været meget let at overholde for langt de fleste afsonere. Det skal nokses på baggrund af, at det antagelig er en ringe del af hjemmeafsonere, der overhovedet anvendtenarkotika inden afsoningen. Andelen, der har oplevet alkoholforbuddet som meget let at overholde,er en anelse mindre, men det drejer sig dog alligevel om knap tre fjerdedele.Heller ikke de meget snævre tidsgrænser, aktivitetsskemaet fastsætter, ser ud til at have voldt afso-nerne store problemer. Knap halvdelen af afsonerne finder det meget let, mens godt en tredjedelfinder det let. Videre analyser peger på en tendens til, at afsonere, der bor med børn, oplever dettesom mere vanskeligt end afsonere, der ikke bor med børn. Sammenhængen er dog ikke signifikant.Når det handler om oplevelsen af at bære selve den sender, som afsoneren har fastgjort om anklen,er billedet mere broget. Her angiver kun 28 pct., at det har været meget let, mens 40 pct. angiver, atdet har været let. Knap en fjerdedel angiver, at det har været hverken let eller svært, mens hver tien-de har oplevet det som svært eller meget svært konstant at skulle bære senderen om anklen.Sammenlagt tyder undersøgelsen på, at vilkårene knyttet til en afsoning i hjemmet generelt sjældentopfattes som vanskelige at overholde.Spørgeskemaet omfatter også et åbent spørgsmål om, hvad respondenternes synes, er det sværesteved at afsone med elektronisk fodlænke. Hertil angiver knap en tredjedel, at det sværeste er at over-holde aktivitetsskemaet. Det tyder på, at der til trods for de positive tilkendegivelser på spørgsmålet26

om, hvor let eller svært det har været at overholde tidsskemaet, så er der nogle vanskeligheder knyt-tet hertil.Denne opfattelse underbygges i interviewene. Flere af afsonerne beskriver, hvordan de især i startenaf afsoningen ikke slapper af, men hele tiden kigger på klokken for at være sikre på, at aktivitets-skemaet overholdes. Især når de skal ud ad døren og på arbejde, opleves det som stressende at skul-le af sted på et bestemt tidspunkt. Flere afsonere beskriver, hvordan de sidder og er klar til at tage afsted før tid af frygt for ikke at overholde tiden. En af de interviewede fortæller desuden, hvordanhan kan have vanskeligt ved at sove om natten, når han skal tidligt på arbejde om morgenen:”Og jeg ved ikke, om man har det i hovedet, eller man har det i tankerne, eller hvad manhar. Men du er vågen rigtig mange gange i løbet af sådan en nat. Nej, hvor er du vågenmange gange. Om det er, hvis du skulle gå hen og få sovet [over dig], så du ikke kommerud eller hvad … jeg ved det ikke. Om det er sådan noget, der ligger i baghovedet, ellerhvad det er … jeg skal jo nå det på et bestemt tidspunkt.”

Samtidig opleves det også som stressende at skulle komme hjemme på et bestemt tidspunkt. Flerefortæller, at for at overholde aktivitetsskemaet kan det af og til være nødvendigt at stå udenfor ogvente lidt, inden de kan gå ind. Som én af afsonerne udtrykker det:”Det er lidt underligt for mig, at når man kommer hjem fra arbejde, så må man ikkekomme for tidligt hjem… Så hvis man kommer ti minutter for tidligt hjem, og man skalstå fem minutter derude og trille tommelfinger, og det er koldt, og det regner eller et ellerandet.”

Interviewundersøgelsen underbygger desuden, at det er særligt vanskeligt for afsonere med børn atskulle overholde tiderne. Som en af interviewpersonerne udtrykker det:”Selvfølgelig giver det en stressfaktor, at du ved, du skal være ude af døren plus/minusfem minutter. For har du to små børn, og den ene hun skal altså lige på toilettet inden el-ler et eller andet… Sådan nogle ting kører jo. Lige så vel som du ikke må være hjemmefør. Og det er jo svært med den trafik, der er.”

I interviewene nævnes det ydermere, at selve senderen, som afsoneren har om anklen, hele tidenminder dem om, at de afsoner, og at der er et aktivitetsskema og andre vilkår, der skal overholdes.Det er således ikke selve den fysiske sender, der er ubehagelig at bære, men snarere at den hele ti-den sørger for at minde afsonerne om den kontrol, de er underlagt.Selv om det som angivet ovenfor ikke anses for vanskeligt at overholde vilkåret om alkoholforbud,oplever flere af interviewpersonerne vilkåret som en anelse irriterende. Især de yngre afsonere næv-ner dette. I øvrigt ser det ud til, at holdningen er, at det er et vilkår, man må indstille sig på for at få27

mulighed for at afsone i hjemmet. Flere giver udtryk for, at det er et minimalt offer at bringe for atkunne bibeholde sin hverdag med familie og arbejde. De beskriver samtidig, at det ikke er det værdat indtage alkohol under afsoningen, idet konsekvensen er, at den resterende straf skal afsones ifængsel.”Nu har jeg bare valgt enten eller. Altså ikke noget [alkohol] overhovedet. Nej, da ikkefor 50 dage. Og så ødelægge det for mig selv.”

Dette skal dog ses i lyset af, at den hyppigste årsag til, at en afsoning i hjemmet afbrydes, er enovertrædelse af alkoholforbuddet.18

5.2.2. Afsonernes oplevelse af kontrolAf figur 5 fremgår det, hvordan afsonerne har oplevet de former for kontrol, som er knyttet til enafsoning i hjemmet, dvs. uanmeldte kontrolbesøg i hjemmet, kontrol på arbejdspladsen samt kontrolaf narkotika- og alkoholindtag. Overordnet set har langt hovedparten af afsonerne ikke fundet dennekontrol ubehagelig.Figur 5. Har det været ubehageligt at blive kontrolleret på følgende måder?83%Ved at blæse i alkoholmeter? (N=220)83%På arbejde eller studie? (N=149)82%Ved urinprøve? (N=139)Ved uanmeldte besøg fraKriminalforsorgen? (N=217)Slet ikke/i ringe grad0%I mindre grad20%72%13%10%3%2%5% 8% 2% 3%9%5% 0% 3%10% 4% 2% 2%

40%I nogen grad

60%I høj grad

80%100%I meget høj grad

I forhold til kontrol af både narkotika og alkohol har langt størstedelen af afsonerne angivet, at detslet ikke eller kun i ringe grad har været ubehageligt. Dette skal ses i relation til, at langt hovedpar-ten af afsonerne, som tidligere nævnt, ikke har fundet det vanskeligt at overholde disse forbud.Samme billede tegner sig med hensyn til kontrol på arbejde/studie, hvor det også er langt størstepar-ten af afsonerne, som slet ikke eller i ringe grad har oplevet dette som ubehageligt. I forhold til deuanmeldte besøg fra Kriminalforsorgen har knap tre fjerdedele slet ikke eller i ringe grad oplevetdette som ubehageligt. Andelen er fortsat stor, men lidt mindre end ved de andre kontroltiltag. Der18

Den forløbsundersøgelse, Justitsministeriets Forskningskontor har foretaget af fodlænkeordningen, viser, at 7 pct. afde påbegyndte afsoninger afbrydes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. I 67 pct. af disse er årsagen overtrædelse afvilkåret om ikke at indtage alkohol under afsoningen.

er dog stadig kun ganske få, der har angivet, at det enten i høj grad eller i meget høj grad har væretubehageligt med uanmeldte besøg.I interviewene underbygges opfattelsen af, at de uanmeldte kontrolbesøg ikke er specielt ubehageli-ge. De fleste afsonere oplever, at medarbejderne fra Kriminalforsorgen er yderst diskrete og hen-synsfulde, når de kommer på besøg, og typisk varer et kontrolbesøg ikke meget længere end et parminutter. Der er en udbredt opfattelse af, at det bare er en del af afsoningen, at Kriminalforsorgenkommer forbi og tjekker – de gør blot deres arbejde. Flere afsonere nævner desuden, at de har væn-net sig til det, og det derfor ikke fylder så meget i deres hverdag. Som én afsoner udtrykker det:”Det er ikke noget, jeg sådan går og tænker på. Det var nok mest i starten. Den første lillemåneds tid, hvor man går og tænker over, om de pludselig ringer. Men igen, det bliver velen vane et eller andet sted, at de kommer forbi og siger hej.”

Enkelte afsonere fortæller dog, at det hele tiden ligger i baghovedet, at Kriminalforsorgen kan ban-ke på døren hvert øjeblik, det skal være. Det kan især være ubehageligt i forhold til at have gæstereller andre, som afsoneren ikke ønsker at inddrage i afsoningen. Som en interviewperson udtrykkerdet:”Og så de her kontrolbesøg. Det er næsten det værste. Ikke at de kommer – det er jo flin-ke mennesker – men det der med argh, du går hver eneste dag, du ved jo ikke, hvornår dekommer. Så går du og skuer lidt ud, og hver gang du hører en bil: Er det nu dem? Hvadlaver børnene? Og naboen? Kommer naboen lige over, mens de står her?”

Interviewene tegner derfor et billede af, at det ikke er selve besøgene, der er ubehagelige, men atuvisheden om, hvornår denne type af kontrol finder sted, samt risikoen for, at uindviede dermedmåtte få kendskab til afsoningen, kan være det.Langt de fleste interviewpersoner angiver desuden, at det ikke er videre ubehageligt at skulle blæsei alkoholmetret. Det opleves typisk blot som en rutinesag – som en del af de uanmeldte besøg. Enenkelt afsoner nævner dog, at det opleves som nedværdigende at skulle blæse i alkoholmetret. Detkan give en oplevelse af, at Kriminalforsorgen ikke stoler på, at afsoneren ikke har indtaget alkohol.Samlet set giver spørgeskemaundersøgelsen dermed et billede af, at en afsoning med fodlænke ikkeopleves som hverken videre besværlig eller ubehagelig, hvilket dog nuanceres noget i de kvalitativeinterviews. Flere interviewpersoner beskriver, hvordan det i begyndelsen af afsoningen var vanske-ligt at overholde skemaet, få uanmeldte besøg mv., samt at der var ubehag forbundet herved. Dettehar de imidlertid vænnet sig til i løbet af afsoningen. Da respondenterne i spørgeskemaundersøgel-sen har udfyldt skemaet i slutningen af deres afsoning, må det antages, at deres svar også til delsafspejler, at der har fundet en tilvænning sted.29

5.3. Hverdagen under afsoning med elektronisk fodlænkeFor alle, der afsoner i hjemmet med elektronisk fodlænke, udarbejdes et aktivitetsskema af Krimi-nalforsorgen, inden afsoningen påbegyndes. Aktivitetsskemaet fastsætter de tidsrum, inden for hvil-ke den dømte skal opholde sig på sin bopæl, sit arbejde eller sin uddannelsesinstitution, og hvornården dømte skal deltage i programvirksomhed. Det bliver ligeledes fastsat, hvornår den dømte kanforlade bopælen for at købe ind, vaske tøj og lignende, hvilket tilsammen maksimalt må udgøre firetimer ugentligt. På dage, hvor der ikke er fastlagt aktiviteter i form af arbejde m.v., er der mulighedfor, at afsoneren kan opholde sig uden for hjemmet. I den første måned af afsoningen kan dette ske ito timer to dage om ugen, i anden måned tre timer to dage om ugen, i tredje og fjerde måned sekstimer to dage om ugen og i femte måned otte timer to dage om ugen.19Tidspunkter for disse frieaktiviteter er også sat ind i aktivitetsskemaet.En væsentlig fordel ved at afsone med elektronisk fodlænke frem for i et fængsel er, at afsonernehar mulighed for at bibeholde en række centrale dele af deres normale hverdag. Hvordan afsonerneoplever mulighederne for at opretholde og udøve de forskellige gøremål og funktioner, deres nor-male hverdag består i, skal belyses i det følgende.Figur 6. Hvor let eller svært har det været at gøre følgende, mens du har afsonet med elektronisk fodlænke?At passe arbejde og studier?(N=213)At klare indkøb af dagligvarer?(N=220)At sørge for andre ting uden forhjemmet? (N=219)51%38%9% 2% 0%

17%

38%

23%

16%

24%

33%

21%

At tage dig af dine børnsaktiviteter uden for hjemmet?(N=97)At deltage i sædvanligefritidsktiviteter? (N=210)

5% 9%

24%

23%

39%

4% 9%

20%

24%

44%

0%Meget letLet

20%

40%

60%Svært

80%

100%

Hverken let eller svært

Meget svært

At passe arbejde eller studier under afsoningen er det, som den største andel af afsonerne har haft letved, jf. figur 6. Langt størstedelen af afsonerne angiver, at dette har været meget let eller let. Kunhver 50. har fundet det svært.

Dette ophold uden for bopælen kan ske i tidsrummet kl. 6-22. Har afsoneren mere end to aktivitetsfrie dage om ugen,kan timerne fordeles over flere dage, dog således at det samlede antal ugentlige ’fritimer’ forbliver uændret.

I forhold til at kunne foretage indkøb af dagligvarer og andre praktiske gøremål uden for hjemmettegner der sig et mindre entydigt billede. Med hensyn til indkøb synes godt halvdelen, at det harværet enkelt nok, mens knap en fjerdedel synes, at det hverken har været let eller svært. Den reste-rende femtedel oplyser imidlertid, at de har haft svært eller meget svært ved at klare indkøb af dag-ligvarer.Med hensyn til andre gøremål uden for hjemmet er andelen, der har haft svært eller meget sværthermed, noget større, nemlig på 54 pct. Undersøgelsen viser videre, at de afsonere, der bor sammenmed nogen – ægtefælle, partner, familie – oplever det som vanskeligere at klare indkøb af dagligva-rer og andre ting uden for hjemmet, end afsonere der bor alene. Hvad disse forskelle beror på, kanundersøgelsen ikke sige noget om.Også hvad angår mulighederne for at tage sig af eventuelle børns aktiviteter uden for hjemme og forselv at deltage i de sædvanlige fritidsaktiviteter, viser undersøgelsen, at det for en meget stor del afhjemmeafsonerne er forbundet med vanskeligheder. Det er således omkring to tredjedele, der fin-der, at det er svært.Spørgeskemaundersøgelsen viser altså, at hjemmeafsoningen ikke i synderlig grad besværliggørpasning af arbejde og studier, men at mange andre gøremål uden for hjemmet, der heller ikke isamme grad almindeligvis er skemalagte, bliver besværliggjorte.Adspurgt om, hvad der er det bedste ved at afsone med elektronisk fodlænke, nævner langt hoved-parten af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, at det er nogenlunde at kunne bibeholde ennormal hverdag. De kan passe deres arbejde eller studier og være hjemme med familien. På denanden side angiver godt en tredjedel, at det sværeste ved denne afsoningsform er, at de ikke kangøre alle de ting, de plejer i dagligdagen. Især nævnes manglen på mulighed for motion, men ogsåmuligheden for at kunne gå tur med hunden, besøge familien eller skovle sne omtales som noget,det har været vanskeligt ikke at kunne under afsoningen.Billedet af, at afsonerne er glade for at kunne passe deres arbejde under afsoningen, underbygges iinterviewene. Muligheden herfor nævnes desuden oftest som årsagen til, at de valgte at ansøge omen afsoning i hjemmet. Nogle interviewede tilføjer, at de har nemmere ved at komme på arbejdeeller i skole til tiden, nu da de har et aktivitetsskema at overholde, mens andre understreger, at desavner den fleksibilitet, de havde, før de fik fodlænken på.De interviewede påpeger imidlertid også – i lighed med spørgeskemaundersøgelsens resultater – atder er sket væsentlige ændringer i deres dagligdag i forbindelse med afsoningen. De, der normalttilbringer meget af deres fritid i hjemmet – typisk dem med egen familie – får ændret mindst påderes daglige rytme, mens de, der normalt mest er uden for hjemmet i fritiden, deltager i fritidsakti-31

viteter, besøger venner mv., må foretage drastiske ændringer i deres hverdag. På den måde oplevernogle afsonere – især de unge – en væsentlig indskrænkning i deres hverdag og bevægelsesfrihed.For nogle er det frustrerende og svært at håndtere pludselig at være begrænset til at holde sig indenfor hjemmets fire vægge i den meste fritid. Flere angiver desuden, at fritiden dermed ændrer karak-ter. For også fritiden er skemalagt og derfor ikke egentlig fri.”Man tænker sgu over det, når man sidder derhjemme, og man ikke lige har de sammemuligheder, når man har fri. Man kan ikke bare lige tage op til en kammerat eller tage udog spille noget fodbold eller tage op i svømmehallen, eller hvad man nu har lyst til. Så deter jo en form for frihedsberøvelse, kan man kalde det.””Man har meget fritid, men det passer ikke bare ind. Det er skemalagt, så det er ikke altidlige, når man har lyst til at komme ud, at muligheden er der.””Den eneste forskel er, at jeg ikke kan træne. Det har så også irriteret mig en del. Det ertræls, at man ikke kan træne… især den gang, der var ferie. Der fik jeg helt ondt i hovedetaf at være hjemme hele tiden.”

I forhold til at kunne sørge for indkøb og andre praktiske gøremål uden for hjemmet er der også iinterviewundersøgelsen delte meninger. Mens nogle afsonere giver udtryk for, at det fungerer fintmed de handletider, der er lagt ind i aktivitetsskemaet, føler andre sig mere presset af den begræn-sede tid. Flere beskriver, hvordan det kræver en stram planlægning at nå det hele.Undersøgelsen peger således på, at det vanskeligste ved afsoning i hjemmet er aktivitetsmulighederuden for den fastlagt arbejdstid. Det er i fritiden, hjemmet kan blive et fængsel, fordi der er afsatbegrænset tid til udendørs aktiviteter, og fordi de spontane handlinger og beslutninger om gøremålog aktiviteter uden for hjemmet, som en normal hverdag omfatter, ikke er tilladt under afsoningen ihjemmet.

5.4. Sociale relationerVed en afsoning i hjemmet må det forventes, at afsonerne har bedre muligheder for at opretholdederes sociale liv end ved en afsoning i fængsel, men det må, jf. også ovenstående, samtidig formo-des, at en afsoning med fodlænke i en eller anden udstrækning påvirker afsoneres forhold til fami-lie, venner mv.For at belyse dette fokuseres i det følgende på henholdsvis afsonernes åbenhed omkring afsoningen,afsonernes oplevelse af andres reaktioner på afsoningen samt afsonernes oplevelse af ubehag i for-skellige sociale situationer.

5.4.1. Afsonernes åbenhed om afsoningenFor at kunne afsone i hjemmet er det nødvendigt, at afsoneren fortæller personer over 18 år medsamme bopæl om afsoningen. Samtidig får også arbejdsgiver og uddannelsessted besked. Imidlertider det muligt at afsone med fodlænke uden at informere børn, venner, kollegaer og øvrig familieherom.Af figur 7 fremgår det, at stor set alle afsonere har fortalt deres partner om afsoningen. Det sammegør sig gældende i forhold til venner eller i hvert fald nogle af dem. Langt hovedparten, nemligmindst fire ud af fem, af afsonerne har desuden fortalt øvrig familie samt kollega-er/studiekammerater om afsoningen. Af de afsonere, der har børn, har to tredjedele fortalt børneneom afsoningen. Generelt er hjemmeafsonerne således ganske åbne om deres afsoning.Figur 7. Har du fortalt til følgende, at du afsoner med elektronisk fodlænke?98%Din partner? (N=153)92%Nogle af dine venner? (N=221)83%Din øvrige familie? (N=221)Nogle af dine kollegaer/studiekammerater? (N=204)Dine børn? (N=102)0%20%40%60%80%100%80%68%32%20%17%8%2%

Nej

Også de fleste interviewede har fortalt venner, familie og kollegaer om afsoningen. Typisk har devalgt at være åbne omkring afsoningen for at undgå rygter og snakken i krogene. Enkelte interview-personer har dog valgt at holde kortene tæt ind til kroppen og har ikke haft lyst til, at andre end dennærmeste familie og venner skulle vide besked. Disse interviewpersoner angiver som årsag, at detkan få konsekvenser for deres videre liv – i særdeleshed deres arbejdsliv – hvis det bliver almentkendt, at de har begået en kriminel handling. Som én afsoner udtrykker det:”Hvis jeg kan undgå det, vil jeg ikke sige det til folk. Det er selvfølgelig træls. Fordi alle-rede der, kan de dømme en.”

I forhold til at fortælle sine børn om afsoningen ses forskellige tendenser i interviewene. Mens nog-le har været åbne over for deres børn, har andre valgt ikke at fortælle dem om afsoningen. Typiskbegrundes dette med, at afsonerne er i tvivl om, hvordan børnene vil reagere på det, og om de vilkunne lade være med at fortælle det til klassekammeraterne mv.

”Jeg har ikke snakket med ham [min søn] om, hvad det er. For jeg ved ikke helt, hvordanhan ville tolke det. Jeg tror ikke rigtig, han kan sætte perspektiv på det.”

For de afsonerne, som ikke ønsker, at deres børn har kendskab til afsoningen, kræver det lidt plan-lægning og forsigtighed at holde afsoningen skjult. Enten skal lænken gemmes væk bag tøjet ogbørnene holdes beskæftiget andetsteds, når Kriminalforsorgen kommer på uanmeldt besøg, eller derskal findes på kreative forklaringer, eksempelvis at det er en skridttæller, man har om anklen.

5.4.2. Afsonernes oplevelse af andres reaktioner på afsoningenI det omfang, afsonerne har berettet herom, har de i langt de fleste tilfælde fået positive reaktionerfra dem, de har fortalt det til, jf. figur 8. Godt to tredjedele af afsonerne angiver, at deres partner harreageret meget positivt eller positivt på, at de har fodlænke på, og andelen, der har oplevet positivereaktioner fra børn, øvrig familie venner og kolleger, er af nogenlunde samme størrelsesorden. Kunganske få har oplevet negative reaktioner.Figur 8. Hvordan har de, du omgås, typisk reageret på, at du har haft fodlænke på?43%Din partner? (N=141)34%Din øvrige familie? (N=192)33%Dine børn? (N=89)32%40%24%3% 1%27%40%0% 0%27%24%5% 1%

33%

30%

3% 0%

Nogle af dine venner? (N=199)Nogle af dinekollegaer/studiekammerater?(N=174)0%32%29%38%1% 0%

20%

40%

60%

80%

100%

Meget positivt

Positivt

Hverken positivt eller negativt

Negativt

Meget negativt

Ses der på muligheden for at opretholde sociale relationer med venner og familie, er billedet mereblandet, jf. figur 9. Omkring halvdelen har haft meget let eller let ved at have sædvanlig kontakt tilhenholdsvis venner og familie, mens knap en fjerdel har haft svært eller meget svært ved dette.

Figur 9. Hvor let eller svært har det været at have sædvanlig kontakt med følgende, mens du har afsonetmed elektronisk fodlænke?26%Familie? (N=225)Venner? (N=222)18%31%21%18%4%

32%

26%

18%

0%Meget let

20%Let

40%60%Hverken let eller svært

Svært

80%

100%Meget svært

I interviewene tegner der sig to forskellige billeder af afsonernes oplevelser af deres partners reakti-on på en afsoning med fodlænke. Nogle oplever, at samleveren ser afsoningen i hjemmet som posi-tiv, fordi afsoneren kan deltage i familielivet og ordne praktiske gøremål i hjemmet. Der er ogsåafsonere, der har været mere hjemme end vanligt til glæde for deres samlever. Samtidig slippersamleveren for at skulle få en hverdag til at fungere på egen hånd og for at skulle bruge tid og ener-gi på at besøge afsoneren i fængsel.”Hun synes, at det er en fin ordning… Det har ikke påvirket hende. Tværtimod. Det kun-ne jo have vidtrækkende konsekvenser for familien, hvis jeg havde mistet mit arbejde…Det ville jo nok primært have været et sted i Jylland [at afsoningen skulle finde sted]. Også havde det været lidt vanskeligt at skulle besøge hinanden.”

Andre afsonere har derimod en oplevelse af, at afsoningen har været en belastning for deres samle-ver. Det kan således også skabe flere konflikter og skænderier, at afsoneren nu befinder sig så me-get i hjemme. Samtidig kan det opleves som en belastning for samleveren, at vedkommende er nødttil at overtage flere af de daglige gøremål for at få hverdagen til at hænge sammen for familien.”Jeg plejer at gå ned i byen for det meste og handle og gå ned med skraldet og sådan nog-le ting, og så klarede hun rengøring. Så nu er hun nødt til at gøre det hele. Hun siger også,at det er mere en straf for hende end det er for mig”.

Når det drejer sig om reaktioner fra afsonernes børn, giver interviewene indtryk af, at børnene ople-ver denne type afsoning som positiv. Hvad enten børnene har kendskab til afsoningen eller ej, ople-ver de ikke det svigt, det kan være, at en forælder forlader dem for at afsone i et fængsel. Samtidigkan børnenes hverdag i grove træk fortsætte, som den plejer – ganske vist er der nogle andre ram-mer end vanligt med færre muligheder for udflugter og andet uden for hjemmet, men den forælder,der afsoner, har stadig mulighed for at være en del af barnets hverdag.I relation til afsonernes sociale liv med venner og øvrig familie belyser interviewene, hvordan derpå den front kan ske væsentlige ændringer i forhold til afsonerens normale hverdag. Flere afsonerebeskriver, hvordan de har måttet sig nej til sociale arrangementer, mens andre fortæller, at de kun35

sjældent får besøg af venner og familie. I nogle tilfælde skyldes dette, at afsonerne ikke ønsker, atvenner og familie skal kende til afsoningen og derfor undgår at få besøg, mens det i andre tilfældeskyldes, at vennerne falder fra. Især for de hjemmeboende unge kan det bero på, at der simpelthenikke er den fornødne plads og mulighed for privatliv til at have vennerne på besøg. Der er dog ogsåafsonere, som oplever stor opbakning fra venner og familie, som eksempelvis tilpasser arrangemen-ter og aktiviteter til de krav, en afsoning i hjemmet stiller.”Der er mange af mine kammerater, der kommer og besøger mig… Måske er der nogleenkelte stykker, der ikke kommer så tit mere... Jeg troede faktisk, at nu jeg fik den her på,så er der garanteret ikke nogen, der gider komme herud til mig. Men nej. Det gør de sgualligevel.”

Interviewene viser dermed stor variation i hjemmeafsoningens indflydelse på afsonerens normalesociale liv – både i forhold til partner, øvrig familie og venner.

5.4.3. Afsonernes oplevelse af ubehag ved overvågningenDe fleste af afsonerne har ikke oplevet det som ubehageligt at være overvåget med elektronisk fod-lænke, hverken når de er alene, eller når de sammen med andre mennesker, jf. figur 10.Figur 10. Har du følt ubehag ved at være overvåget med elektronisk fodlænke i følgende situationer?79%Når du er alene? (N=225)72%I samvær med din partner? (N=143)66%I samvær med dine børn? (N=108)Når du er på arbejde eller på studie?(N=204)I samvær med øvrig familie? (N=218)60%I samvær venner? (N=219)I samvær med folk du ikke kender?(N=217)Slet ikke / I ringe grad55%19%12%6%8%17%13% 4% 5%66%62%15%14%14%2% 4%16%13%4% 2%13%12% 2% 1%

13%4%1% 3%

14% 2% 6%

0%20%I mindre grad

40%I nogen grad

60%I høj grad

80%100%I meget høj grad

Mere end ni ud af ti af afsonerne har slet ikke eller kun i mindre grad oplevet det som ubehageligt atvære overvåget ved elektronisk fodlænke, når de er alene, mens det i samværet med en partner gæl-der 85 pct. af dem. Videre viser det sig, at omkring fire ud af fem slet ikke eller kun i mindre grad36

har syntes, at det var ubehageligt at være overvåget under samvær med børn, kollegaer, øvrigt fami-lie eller venner. I ingen af disse situationer overskrider andelen, der synes overvågningen i høj ellermeget høj grad har været ubehagelig, 10 pct.I forhold til samvær med folk, man ikke kender, ses en tendens til, at lidt flere oplever det som ube-hageligt, idet ca. hver fjerde oplever det som ubehageligt i nogen grad, i høj grad eller i meget højgrad.I interviewene nævner nogle afsonere, at det var ubehageligt at skulle møde til programvirksomhedi IO-afdelingerne, netop fordi det drejer sig om ukendte personer.”Jeg var meget træt af at skulle derop… Man vil jo godt putte sig lidt. Det er jo ikke no-get man går og skilter med det her. Sæt du nu render ind i en, du kender, som du ikke harfortalt historien. Jamen rolig nu, hvis du møder en, du kender, så er I jo i samme båd.Men alligevel har du ikke noget ønske om at få det udbredt mest muligt.”

I situationer, der involverer partner, børn, øvrig familie og venner, giver nogle interviewpersonerudtryk for, at det ubehagelige ligger i, at de ikke ved, hvornår Kriminalforsorgen kommer på uan-meldt besøg. Dette kan opleves som en belastning i sociale situationer, fordi afsonerne ikke ønsker,at andre direkte skal delagtiggøres i den kontrol, de udsættes for. Overordnet set er tendensen i in-terviewene dog den samme som i spørgeskemaundersøgelsen – langt hovedparten har ikke oplevetubehag ved at være overvåget med elektronisk fodlænke i forskellige sociale situationer.

5.5. Afsoning med fodlænke i forhold til afsoning i fængselOverordnet peger spørgeskema- og interviewundersøgelsen på, at fodlænkeordningen i modsætningtil en afsoning i fængsel giver gode mulighed for at opretholde noget, der minder om en normalhverdag – især i forhold til arbejds- og familieliv.Tabel 17. Er elektronisk fodlænke efter din mening en mildere eller strengere afsoningsform end fængsel?Meget mildereMildereHverken mildere eller strengereStrengereMeget strengere

I alt (procent)

I alt (N)35 %44 %15 %5%1%

100 %

218

Adspurgt om de mener, elektronisk fodlænke er en mildere eller strengere måde at afsone sin strafpå, svarer godt en tredjedel af afsonerne i spørgeskemaundersøgelsen, at elektronisk fodlænke er enmeget mildere afsoningsform, mens knap halvdelen svarer, at det er en mildere afsoningsform. Kun37

seks pct. angiver, at afsoning med fodlænke er strengere eller meget strengere end afsoning i fæng-sel, jf. tabel 17. Der er ikke nogen signifikant forskel i svarene mellem de afsonere, der tidligere harafsonet i fængsel, og dem, der ikke har.Der er også spurgt til, om afsonerne har fortrudt, at de valgte at afsone med elektronisk fodlænke.Det er der meget få, der har, nemlig kun hver 50. af afsonerne. Hovedparten (98 pct.) angiver desu-den, at de ville søge om fodlænke igen, hvis de kom i en sådan situation og fik muligheden.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt fodlænke er en mildere straf end fængsel, så angiver flereaf de interviewede, hvordan afsoning i hjemmet ganske vist ikke indebærer, at de er spærret inderent fysisk, men at det stadig drejer sig om en afsoning, hvor der sker en frihedsberøvelse.Frihedsberøvelsen er primært funderet i den konstante overvågning og kontrol, en afsoning i hjem-met medfører. Flere afsonere beskriver, hvordan de oplever det som et psykisk pres, at deres tid ersat ind i et skema, som de selv skal sørge for at overholde. De har vanskeligt ved at slappe af, fordide konstant skal være opmærksomme på at overholde aktivitetsskemaet, og oplever det som stres-sende hele tiden at skulle følge med i, hvad klokken er. Ydermere er afsonernes bevægelsesfrihednoget mere begrænset under afsoningen end i deres sædvanlige hverdag. En meget stor del af friti-den skal de tilbringe i hjemmet, hvilket begrænser mulighederne for at have et socialt og udadvendtliv. Samtidig kan det for nogle være vanskeligt at vænne sig til, at deres eget hjem bliver til et fæng-sel. Hjemmet bliver et sted, hvor afsonerne ikke længere har den fulde kontrol. Der er opsat reglerfor, hvornår de må og ikke må opholde sig der, samtidig med at der er regler for, hvad de må fore-tage sig, når de opholder sig der.”Selvfølgelig er der det med de tider, jeg skal overholde. Og det var meget svært i starten.Meget svært. Specielt når jeg skulle på arbejde. At man skulle være ude af ens eget hjempå et bestemt tidspunkt! Og man måtte ikke komme hjem, før klokken var det og det. Detskulle jeg lige vænne mig til.”

Selv om de fysiske rammer under afsoningen er de samme, som afsonerne er vant til, så betyder detaltså ikke, at det liv, de lever under afsoningen, er frit på samme måde som i deres normale hverdag.Nogle af interviewpersonerne nævner endda, at de opfatter kontrollen som mere intensiv ved enafsoning i hjemmet end ved afsoning i fængsel. I et fængsel er der udgang i weekenderne, og samti-dig er der mulighed for eksempelvis at træne i hverdagene.I både spørgeskemaundersøgelsen og i interviewundersøgelsen er den overordnede tendens dogklar. En afsoning med elektronisk fodlænke er ganske vist ikke præcis det samme som den sædvan-lige hverdag, men en sådan afsoning giver dog stadig bedre muligheder for at opretholde arbejds-og familieliv end en afsoning i fængsel.38

”Vi er meget, meget glade for ordningen, og det er heller ikke noget, der har påvirket os.Uden at det dermed skal lyde som om, at jeg synes, det er ingenting – som om livet fun-gerer, som om det ikke var der. Det gør det jo ikke. Men i mit tilfælde er det ikke noget,der giver nogle begrænsninger, jeg ikke kan se mig ud af.”

Afsoning med elektronisk fodlænke giver desuden mulighed for at grundlægge nogle gode rutiner –eksempelvis at bruge mere tid hjemme sammen med familien, ikke gå så meget i byen, møde påarbejde eller i skole til tiden mv. – som afsonerne kan bibeholde, når de får lænken af. Som en afafsonerne siger, om ikke at kunne gå i byen længere:”Det har været træls. Det var træls i starten. Men jeg blev faktisk overrasket over migselv. Jeg havde forestillet mig, at jeg bare ville være sur over det, men jeg har faktisk væ-ret ligeglad… Det har faktisk været dejlig at tage det roligt for en gangs skyld.”

Dermed giver en afsoning i hjemmet ikke blot mulighed for at undgå den negative påvirkning, somkan finde sted i fængslerne, den giver også mulighed for at opretholde en nogenlunde normal hver-dag og måske endda i enkelte tilfælde hjælp til at få bedre hverdagsrutiner.Enkelte afsonere nævner imidlertid, at de muligvis ville vælge anderledes næste gang grundet denbegrænsede bevægelsesfrihed og den intense kontrol.”Jeg vil hellere i fængsel, end jeg vil have fodlænke på. Og sådan bliver det også næstegang. Hvis der bliver en næste gang. Jeg tager sgu ikke den her på. Det gider jeg ikke.Man bliver sindssyg i længden. Jeg kan ikke magte det. Jeg vil kunne gå rundt, jeg vil ik-ke det der med, du skal være hjemme der, og du skal være dit, og du skal være dat.”

Langt de fleste af interviewpersonerne angiver dog, lige som respondenterne i spørgeskemaunder-søgelsen, at de ville vælge at afsone med fodlænke igen, hvis muligheden bød sig. For mange afdem opvejes de stramme regler og den intensive kontrol af fordelene ved tilnærmelsesvist at kunneopretholde sin hverdag.

5.6. IO-afdelingerneI spørgeskemaundersøgelsen er inkluderet to spørgsmål, der omhandler afsonernes oplevelse af IO-afdelingernes rolle i afsoningen.Generelt er der stor tilfredshed med den behandling, afsonerne har fået af medarbejderne i IO-afdelingerne. Hele 60 pct. angiver, at de i meget høj eller i høj grad har modtaget den hjælp og støt-te fra Kriminalforsorgen, som de har haft behov for under afsoningen, jf. tabel 18.

Tabel 18. Mener du, at du under din afsoning har fået den hjælp og støtte af Kriminalforsorgen, som du harhaft behov for?I meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke /i ringe grad

I alt (procent)

I alt (N)26 %34 %21 %9%10 %

100 %

213

Både i spørgeskemaet, hvor der har været mulighed for afslutningsvis at give kommentarer, og iinterviewene roser flere afsonere desuden på eget initiativ medarbejderne i Kriminalforsorgen. Nog-le afsonere angiver som særligt positivt, at de har kunnet tale med medarbejderne om diverse pro-blemer eller vanskeligheder ved afsoningen. Andre afsonere har især oplever det som positivt, atmedarbejderne er diskrete og hensynsfulde ved de uanmeldte besøg. Som én af respondenterneskriver i spørgeskemaet:”Jeg føler, at jeg har oplevet positive mennesker, der er professionelle og taler til en iøjenhøjde.”

Med hensyn til det undervisningsprogram, som er obligatorisk at deltage i under afsoningen, er bil-ledet mindre positivt. Som det fremgår af tabel 19 angiver kun hver tiende, at undervisningen i me-get høj eller høj grad var relevant for dem, mens hele 40 pct. angiver, at det slet ikke eller i ringegrad var relevant.Tabel 19. Mener du, at undervisningsprogrammet i Kriminalforsorgen var relevant for dig?I meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke/i ringe grad

I alt (procent)

I alt (N)3%7%26 %24 %40 %

100 %

212

I både det åbne kommentarfelt i spørgeskemaet og i interviewene genfindes en holdning om, at un-dervisningen ikke er specielt relevant. Flere angiver, at undervisningen er spild af tid og penge, forden rammer ved siden af i forhold til de forskellige problemstillinger, der gør sig gældende for del-tagerne. Som to respondenter udtrykker det:”De ugentlige møder kan jeg absolut ikke se nogen idé med. Folk – deltagerne – er så for-skellige… Jeg mener, at det er total ressourcespild. Der er mere mening i at samle tøj-

klemmer. Dem kan alle mennesker bruge. Hvorfor skal en tyv høre om alkohol? Hvorforskal en spritbilist høre om våben? Hvorfor skal en voldsmand høre om afvænning osv. Oghvorfor blande alle typerne?””De vil gerne ind og påvirke én helt inde bagved, hvor det bider sig fast. Men det kan deikke, når det er så blandet med så mange forskellige årsager.”

Nogle nævner dog, at de har fået noget ud af den del af undervisningen, som vedrører den type kri-minalitet, de har begået. Nogle respondenter og interviewpersoner foreslår, at undervisningen i hø-jere grad målrettes forskellige typer af afsonere, således at der fokuseres specifikt på den type kri-minalitet, de har begået. Som én af respondenterne skriver, ville det være formålstjenligt, hvis Kri-minalforsorgen:”… fra starten vurderer, hvilken form for kriminalitet [afsonerne har begået], og sammen-sætter et intensivt kursusforløb efter situationen.”

6. OPSAMLING OG DISKUSSIONSigtet med denne undersøgelse har primært været at belyse, om risikoen for at falde tilbage til nykriminalitet mindskes, såfremt den dømte afsoner en straf i hjemmet frem for i et fængsel. Megetkan tale for, at det er tilfældet, idet en afsoning i hjemmet betyder, at den dømte kan bibeholde sitarbejde og kontakt med familien og samtidig undgå de negative påvirkninger, der kan være i etfængselsmiljø.Undersøgelsen omhandler de dømte, der havde mulighed for at afsone i hjemmet i 2006-07. Dvs.færdselslovsovertrædere og personer, der var under 25 år på gerningstidspunktet, og som var idømten straf på højest tre måneders fængsel. Effekten af at afsone med fodlænke frem for i fængsel erundersøgt for de to delpopulationer hver for sig – både af tekniske grunde, og fordi det må formo-des, at de på en række områder er forskellige. Da ordningen i dag omfatter alle med en straf på optil fem måneders ubetinget fængsel, angår evalueringen alene en mindre del af de dømte, der i daghar mulighed for at afsone en straf i hjemmet. Hvorvidt resultatet af undersøgelsen gælder for heledenne population, vides ikke.Undersøgelsen peger for det første på, at en afsoning i hjemmet ikke er forbundet med en signifi-kant lavere risiko for ny kriminalitet, for så vidt angår færdselslovsovertrædere. Der er ganske visten tendens til mindre recidiv blandt de færdselslovsovertrædere, der har afsonet i hjemmet, menaltså ikke en klar, signifikant mindskning af recidivet. Dertil kommer, at lovændringer på færdsels-lovsområdet under alle omstændigheder gør tolkning af undersøgelsens resultat for denne gruppeusikker.

Når undersøgelsen ikke påviser en effekt af at afsone i hjemmet for færdselslovsovertræderne, somprimært udgøres af personer, der har kørt spirituskørsel, skal det muligvis ses i lyset af, at det erpersoner, der har flere domme for spirituskørsel bag sig. Mange af dem må derfor antages at have etalkoholmisbrug, men afsoning i hjemmet er ikke forbundet med en særlig indsats, der kan rette oppå dette problem. I en tidligere undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor konkluderesdet, at spiritusbilister, der er idømt en betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling, har lavererecidivrisiko end spiritusbilister, der er idømt en ubetinget dom.20Det er på denne baggrund muligt,at der vil kunne opnås en positiv effekt af afsoning i hjemmet for spiritusbilister, hvis afsoningenogså involverer behandling for alkoholmisbrug.Som en afsoner udtrykker det:”Så spurgte han, hvad med dig, kommer du igen? Så sagde jeg, jamen det gør jeg da. Detskal du da ikke være et sekund i tvivl om. Jeg sidder garanteret på min puch maxi med enfem-seks pilsner i blodet en skønne dag igen. For jeg kan ikke hoppe på bussen, og hvadhar vi, så det gør jeg… Jeg holder jo ikke op med at drikke øl af den grund her. Det gørjeg ikke. Jeg tror, jeg er blevet for gammel til det… Jeg ved jo godt, når jeg sætter mig oppå den knallert, så ved jeg jo godt, at jeg ikke må. Men det afholder mig ikke fra at gøredet… Det er allerede der, man skal ind og have fat. Altså det kan jo ikke hjælpe noget, atnår vi har gjort det, så lægger de bare mere oven på straffen. Det forandrer ikke noget. ”

For de unge under 25 år viser undersøgelsen derimod, at en afsoning i hjemmet mindsker recidivri-sikoen. Evalueringen påviser en effekt i forhold til såvel den generelle recidivrisiko som risikoenfor at begå grovere eller alvorligere kriminalitet. De effekter, der er påvist på henholdsvis 15 og 24pct.’s reduktion i recidivrisikoen, er ydermere minimumsmål, idet effektevalueringen af metode-mæssige grunde inkluderer en stor gruppe, der reelt ikke har afsonet deres straf i hjemmet, men i etfængsel. Det skal videre nævnes, at når der udelukkende fokuseres på de afsonere, der recidiverer,så påviser undersøgelsen også en signifikant lavere kriminalitetshyppighed hos de af recidivisterne,der har afsonet i hjemmet, i forhold til dem, der har afsonet straffen i et fængsel.Spørgeskema- og interviewundersøgelsen bidrager med et indblik i, hvordan en afsoning i hjemmetopleves. Dette kan være givtigt i forhold til at tolke den effekt for de unge, som evalueringen pegerpå. Spørgeskema- og interviewundersøgelsen tyder på, at det især er muligheden for at passe arbej-de eller uddannelse samt at være hjemme ved familien, der opfattes som de positive aspekter vedafsoning i hjemmet i forhold til afsoning i et fængsel. For nogle indebærer afsoningen i hjemmettilmed, at arbejde eller studier passes mere punktligt end vanligt grundet aktivitetsskemaet. Afsone-re med børn ser det som vigtigt, at børnenes hverdag stort set ikke påvirkes af afsoningen, og at20

Justitsministeriets Forskningskontor 2007: ’Alkoholistbehandling. En effektevaluering.’http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/Alkoholistbehandlingslutrapport2.pdf

børnene ikke lider afsavn ved at have en forælder i et fængsel. Nogle af de yngre afsonere opleverdet desuden som positivt, at de under afsoningen tvinges til at søge nye måder at anvende fritidenpå, herunder ikke bare som vanligt at tilbringe weekenderne i byen påvirket af alkohol. Afsoningenkan derfor i nogle tilfælde være medvirkende til at ændre gamle, fastlåste rutiner for i stedet at senye perspektiver ved fritiden.Ovenstående kan rejse spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet kan betragtes som en straf at afsonei hjemmet? Indeholder denne form for frihedsberøvelse et pønalt element? Spørgeskema- og inter-viewundersøgelsen viser, at det er tilfældet. Det er en belastning for afsoneren hele tiden at skulletænke på at overholde de ganske snævre tidsgrænser, der er sat for de forskellige former for dagligeaktiviteter, ligesom der er store begrænsninger i muligheden for aktiviteter uden for hjemmet i friti-den. Undersøgelsen tyder dermed på, at afsoning i hjemmet hyppigt opleves som en slags fritidsbe-røvelse, idet pasning af arbejds- eller studietid følger en mere fast og vant gænge og påvirkes der-med mindre af en afsoning i hjemmet. Dertil kommer, at det kan opleves som belastende, at afso-nernes eget hjem – hvor de plejer at have den fulde kontrol – kommer til at fungere som et fængsel,og at de ikke selv har indflydelse på, hvornår de må opholde sig i hjemmet.At en afsoning i hjemmet er forbundet med en mindre recidivrisiko end en afsoning i et fængsel kanprincipielt tænkes at bero på enten en positiv effekt af afsoning i hjemmet eller undgåelse af en ne-gativ effekt ved afsoning i et fængsel. Meget kan tale for, at det i særlig grad er det sidste, der be-virker, at man finder en mindsket recidivrisiko ved afsoning i hjemmet. Afsoningen i hjemmet ersåledes kun i ret begrænset omfang forbundet med tiltag af resocialiserende karakter. I modsætningtil en afsoning i hjemmet kan en afsoning i et fængsel indebære tab af indkomst og arbejde samtfamiliære vanskeligheder, hvilket kan øge risikoen for ny kriminalitet.21Endvidere er der risiko foren gensidig negativ påvirkning i et fængsel.22Ud fra et samfundssynspunkt indebærer afsoning i hjemmet ikke alene en kriminalpræventiv fordel,men også en økonomisk fordel. Kostprisen for afsoning med fodlænke er væsentligt lavere endkostprisen for afsoning i et åbent fængsel (546 kr. pr. døgn i forhold til 1103 kr. pr. døgn). Der erderfor god grund til at optimere anvendelsen af fodlænkeordningen. Den tidligere nævnte forløbs-undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at kun to tredjedele af de personer, sommodtager et informationsbrev om muligheden for at afsone med fodlænke, får ansøgt herom. Det ermuligt, at flere ville kunne tilskyndes til at ansøge ved f.eks. at følge op i forhold til dem, der af denene eller den anden grund ikke får ansøgt.

Tranæs, Torben og Lars Pico Geersen 2008: ’Forbryderen og samfundet. Livsvilkår og uformel straf.’ RockwoolFondens Forskningsenhed. Gyldendal.22Minke, Linda Kjær 2010: ’Fængslets indre liv – med særlig fokus på fængselskultur og prisonisering blandt indsatte.’Københavns Universitet.