Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 536
Offentligt
1154184_0001.png
1154184_0002.png
1154184_0003.png
1154184_0004.png
1154184_0005.png
1154184_0006.png
1154184_0007.png
1154184_0008.png
1154184_0009.png
1154184_0010.png
1154184_0011.png
1154184_0012.png
1154184_0013.png
1154184_0014.png
1154184_0015.png
1154184_0016.png
1154184_0017.png
1154184_0018.png
1154184_0019.png
1154184_0020.png
1154184_0021.png
1154184_0022.png
1154184_0023.png
1154184_0024.png
1154184_0025.png

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 20. september 2012.

Side:

2-8

Dagsordenspunkt 1
Det fælles europæiske asylsystem -statusorientering*-statusKOM-dokument foreligger ikkeUdkast til rådsafgørelse om den fuldeanvendelse af Schengenreglerne i Bul-garien og Rumænien-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeBekæmpelse af ulovlig indvandring-drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeSIS II-statusKOM-dokument foreligger ikkeEuropols arbejdsprogram for 2013-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikke

9-16

Dagsordenspunkt 2

17-17

Dagsordenspunkt 3

18-22

Dagsordenspunkt 4

23-25

Dagsordenspunkt 5
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, atforanstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Dagsordenspunkt 1: Det fælles europæiske asylsystem – statusoriente-

ring*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Kommissionens forslag vedrørende det fælles europæiske asylsystem eromfattet af retsforbeholdet.

KOM (2008) 820, KOM (2012) 254, KOM (2011) 320 og KOM (2011)

319

Resumé

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Dog harDanmark en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet at redegøre for sta-tus for forhandlingerne om CEAS. Sagen har hverken lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-ning for sagen. Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennem-føre anden fase af det fælles europæiske asylsysteminden udgangen af2012.

1. Baggrund

Det fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-den fase af det fælles europæiske asylsystem(CEAS)er at få indført enfælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyleller subsidiær beskyttelse (dvs. anden beskyttelse end den, der følger afFlygtningekonventionen).Fristen for gennemførelsen af anden fase afCEASblev af Det EuropæiskeRåd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgangen af 2012 (fristen var op-rindeligt udgangen af 2010).I Stockholm-programmet fra 2010 understre-gede Det Europæiske Råd, at CEAS skulle gennemføres inden udgangen af2012.Gennemførelsen af anden fase afCEASkræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-tagelsesesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen.2
Kommissionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag tilflygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterføl-gende fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsedirektivet, Euro-dac-forordningen og asylproceduredirektivet.Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvisen forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og tilet fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-elementer afCEAS.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktatenom den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølgeprotokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-delse i Danmark (”retsforbeholdet”).De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase afCEAS,eromfattet af retsforbeholdet.Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningenog Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttetdisse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Dan-mark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen,om at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 for-ventes formandskabet at redegøre for status for forhandlingerne om CEAS.

2. Indhold

Dublin-forordningen og Eurodac-forordningenDublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning ominternational beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger elleren statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-forordningen oprettedesEurodac-systemet med henblik på sammenligning af fingeraftryk for atsikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.
3
Formålet med ændringsforslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820og KOM(2012) 254)har navn-lig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauet foransøgere om international beskyttelse.Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder bl.a. bestemmelserom styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styrkelseaf retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestemmelserneom humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektive retsmid-ler og muligheden for opsættende virkning.Det oprindelige ændringsforslag til Dublin-forordningen indeholdt en su-spensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførslertil lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkretebehov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-ske Asylstøttekontor (EASO) og gennem støtte til at udarbejde forebyg-gende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtteteams, EU’s græn-seagentur (FRONTEX) mv.Der er nu opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om envarslings- og beredskabsmekanisme, som i højere grad inddrager Europa-Parlamentet. Ligeledes er der opnået enighed om reglerne om effektiv kla-geadgang, herunder adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive påmedlemsstatens område under klagesagsbehandlingen, indtil der træffesafgørelse om det modsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uled-sagede mindreåriges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gi-ves mere information til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister ogen forpligtelse til at afholde personlige samtaler, inden det afgøres, hvil-ken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen. Der udestårnu alene enkelte elementer i forhandlingerne med Europa-Parlamentet omændringsforslag til Dublin-forordningen.Kommissionen fremlagde den 30. maj 2012 et revideret ændringsforslag tilEurodac-forordningen, der forhandles i rådsregi. Det væsentligste elementer et forslag om at give retshåndhævende myndigheder adgang til oplys-ningerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler.Endvidere lægges der op til mere information om asylansøgere og deres4
status i medlemsstaterne ved søgning i databasen og en yderligere sikringaf, at oplysninger i databasen ikke videregives til asylansøgeres hjemlan-de. Forslaget indeholder derudover en række tekniske forbedringer og ta-ger højde for IT-agenturets kommende beføjelser i forhold til forvaltningaf systemet.ModtagelsesdirektivetModtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-re i medlemsstaterne.Formålet med ændringsforslaget til direktivet (KOM(2011) 320) er –sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – at forbedreeffektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med henblikpå at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenkletog mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer imedlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen afasylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om frihedsberøvelse, herunder enforpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garanti-er, om adgang til arbejdsmarkedet og om adgang til økonomiske ydelser tilasylansøgere.Der er den 11. juli 2012 opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om sagen. Forslaget forventes endeligt vedtaget senere i2012.Den endelige tekst omfatter en udtømmende liste over grunde til frihedsbe-røvelse, en klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold til direktivetog en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efter datoen for indgi-velse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgørelse i asylsagen iførste instans. Derudover er der indført særlige hensyn til sårbare perso-ner og en løbende forpligtelse for medlemsstaterne til at vurdere dissessærlige modtagelsesbehov samt en forpligtelse til at udpege en kvalificeretrepræsentant til de uledsagede mindreårige asylansøgere.
5
AsylproceduredirektivetAsylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikreensartet behandling i medlemsstaterne.Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvidestil i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registreringaf asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistankeom tortur eller overgreb.Den 6. juni 2012 blev der i rådsregi opnået enighed om et forhandlings-mandat til det danske formandskab, på hvilken baggrund der for tiden på-går trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.FlygtningedefinitionsdirektivetFlygtningedefinitionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-holdet af en sådan beskyttelse.Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.januar 2012, indførtes bl.a. i vid udstrækning samme rettigheder for perso-ner, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der harret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår afFlygtningekonventionen.Det fælles EU-genbosætningsprogram
6
Kommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram bestod afto meddelelser, hvoraf den ene indeholdt en politisk ramme, mens den an-den indeholdt et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, derfastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støttetil genbosætning for 2013.Forslaget trådte i kraft den 30. marts 2012.Asylstøttekontoret (EASO)Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor tilfremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdetDet Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.juni 2011.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.

5. Høring

Der er –ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for asyl- og ind-vandringssamarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor– ikke foretaget høring vedrø-rende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.
7

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden faseafCEASinden udgangen af 2012.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og ind-vandringssamarbejdet med frist den 31. august 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. juni 2012.De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af CEAS,er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for de rådsmøder, hvorde er blevet behandlet.
8

Dagsordenspunkt 2: Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse

af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet den 20. september2012 forventes en drøftelse og eventuel afgørelse om Bulgariens og Ru-mæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne. Sagen blev taget op påmøde i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012, hvor Rådet (retlige ogindre anliggender) blev anmodet om at tage spørgsmålet op igen på råds-mødet i september 2012 og her træffe sin afgørelse. Sagen har hverkenlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprin-cippet har ikke betydning for sagen. Folketinget gav den 19. september2011 den daværende regering mandat til at tilslutte sig en ophævelse afgrænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien og de øvrige Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af en fuldstændig ophæ-velse af grænsekontrollen på én gang.

1.

Baggrund

Bulgariens og Rumæniens indtræden i EU den 1. januar 2007 blev i Dan-mark gennemført ved lov nr. 1156 af 25. november 2006 om Den Europæ-iske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Da de to lande blevmedlemmer af EU, blev de Schengen-regler, der hænger direkte sammenmed afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser, ikke sat i krafti forhold til de to lande.Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten forBulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol iforhold til de to medlemsstater ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
9
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtogRådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve denindre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to landefremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om entrinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-samarbejde, således at det i første omgang alene er kontrollen ved luft- ogsøgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved landgrænserne først op-hæves på et senere tidspunkt.Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådetom på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse afSchengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to lan-des tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbel-ser.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 ven-tes en drøftelse af sagen og en eventuel afgørelse om Bulgariens og Ru-mæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne.

2.

Indhold

2.1. Generelt

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op tilSchengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter frade nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse afSchengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,
10
luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelseog brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveaumv.I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemførtevalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt ibesvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter ogf.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene harekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og dervedvurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgangeog personalets sprogkundskaber.På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene harekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en rækkekonklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der harværet behov for genbesøg i landene.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen

2.2.1 PolitisamarbejdeFor så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret imarts og april 2009, hvor gennemførelse af relevant lovgivning, politietsorganisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en rækkebesøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.2.2.2 DatabeskyttelseDer blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet iBulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.11
Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-relserne og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.2.2.3 VisumudstedelseBulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne iChisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til konsu-laterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på denpågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve an-søgningsprocessen, visumtyper, visumstickers (klistermærke, hvorpå datavedrørende visummet, f.eks. udstedelsesdato og gyldighedsperiode er an-ført), afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse afpersonale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter, undervisningog uddannelse var genstand for evaluering.2.2.4 Sø-, luft- og landgrænserLandenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts ogi november 2010.I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i enlufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.På et møde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen blev det den 28. januar2011 besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøg ved den bulgar-ske landgrænseovergang. Dette genbesøg blev afholdt den 21.-23. marts2011.Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang afbl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de såkaldtefunktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcerog kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiun-dersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af ud-lændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavneog landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet
12
endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågningog uddannelse af personale.2.2.4.1. RumænienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste engenerelt velstruktureret offentlig myndighed, der foretager grænseforvalt-ningen, en god faglig kompetence hos de ansatte i grænsepolitiet og et til-fredsstillende kendskab til kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det frem-går endvidere af rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsage-ligt var tilstrækkeligt. De mindre mangler, der under det første evalue-ringsbesøg blev påvist, er på et senere besøg konstateret tilstrækkeligt af-hjulpet. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der ifølge opfølgningsop-lysninger modtaget fra Rumænien, er blevet eller snart bliver rettet op påmangler med hensyn til luftfartsselskabernes ansvar og kapaciteten til atopspore/afsløre menneskesmuglere.For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, national og in-ternational kommunikation, situationskendskab og reaktionskapacitet, ogat grænsekontrollen udføres med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænetpersonel. Der er også et godt niveau af risikoanalyse og en velstruktureretkommandokæde. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der i opfølgnings-processen er blevet rettet op på tidligere konstaterede mangler med hensyntil transportvirksomheders ansvar, samt på mindre mangler bl.a. med hen-syn til udførelsen af grænsekontrol og behovet for bedre uddannelse ogsprogfærdigheder generelt.For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-nel samlet taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en pro-fessionel udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbej-de både internationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastrukturog personaleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgårendvidere af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvistunder det første evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af græn-sekontrol og udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner på regionalt ogcentralt niveau med henblik på modvirkning af korruption, er blevet af-hjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foranstaltninger er blevetgennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen afholdt et nyt besøg13
ved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne konstateres, at på-viste mangler vedrørende infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet, ogbegge grænseovergangssteder blev konstateret fuldt operationelle med ud-styr i overensstemmelse med de relevante anbefalinger, og personale, derer i stand til at udføre grænsekontrol i tråd med bestemmelserne i Schen-gen-grænsekodeksen.2.2.4.2. BulgarienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og atudstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer forgrænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelseaf grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgaslufthavn og pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaberog gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der rettes op på iopfølgningsfasen. Det fremgår således af opfølgningsrapporten fra juli2011, at evalueringsholdets anbefalinger vedrørende Burgas lufthavn erblevet gennemført.For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-ne, at den klare ramme for og de anvendte metoder til samarbejdet mellemforskellige myndigheder bidrager til at øge sikkerheden ved søgrænserne,og at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerfartøjerog grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Detblev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylderkravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningenblevet rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænse-overvågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at deanbefalinger, der blev fremsat vedrørende grænsekontrol ved grænsen mel-lem Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikati-on, ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang,er blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje i opfølgningspro-cessen. Det fremgår endvidere, at Bulgarien, foruden de allerede iværksat-14
te foranstaltninger, som en proaktiv foranstaltning har besluttet at udarbej-de en særlig pakke af ledsagende foranstaltninger med henblik på eventueltstigende indvandringsstrømme efter den fuldstændige indtræden i Schen-gen-samarbejdet.2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENEEfter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure iforhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusionerom, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data viaSchengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for atSIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der eren del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fraden 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdereanvendelsen af systemet.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5.

Høring

Der er ikke – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring ved-rørende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.15

7.

Andre landes kendte holdninger

Nederlandene og Finland har tidligere offentligt tilkendegivet modstandmod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-samarbejdetpå nuværende tidspunkt. Den tyske indenrigsminister har på det senestegivet udtryk for skepsis over for Bulgariens og Rumæniens fulde indtrædeni Schengen-samarbejdet.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indreanliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarksopfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger afSchengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-samarbejde.

9.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien ogRumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttetden fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest væretsendt i skriftlig høringi Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdemed frist den 5. september 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 8. marts2012.
16

Dagsordenspunkt 3: Bekæmpelse af ulovlig indvandring via den syd-

østlige ydre grænse

17

Dagsordenspunkt 4: SIS II – statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 at orien-tere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet har ikke betydningfor sagen. Sagen om status for SIS II har i sig selv hverken lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side forventer manat kunne tage Kommissionens statusorientering til efterretning.

1.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mulighedenfor i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen afSIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skalforetages tests af både det centrale og de nationale systemer.Testen af detcentrale system afsluttedes med den såkaldte anden milepælstest, som blevudført i perioden 2.-7. maj 2012 med et tilfredsstillende resultat. Det næste18
skridt i forløbet er gennemførelsen af en samlet test af medlemslandenesnationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne (ComprehensiveTest). Testen blev påbegyndt den 19. juni 2012. De foreløbige resultaterhar vist, at der fortsat udestår en del arbejde med at sikre funktionalitetenaf de nationale systemer.Der skal derudover foretages en test (SIRENE Functional Test) af med-lemsstaternes SIRENE-systemer (det særlige mail-kommunikationssystem,der bruges til udveksling af supplerende oplysninger i tilknytning til efter-lysninger i SIS) samt en såkaldt migrationstest.Det er fortsat målsætningen, at SIS II skalvære i drift i første kvartal af2013.Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen afsystemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mereend hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitetsom følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den7.-8. juni 2012orienteret om status for projektet.Lissabon-TraktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, iTraktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til
19
TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (påmellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ tiludbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del,afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seksmåneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne for-anstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (ogassocierede Schengen-lande).

2.

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og etbudgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved vedta-gelse af skriftlige konklusioner.Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.Kommissionen forventes på rådsmødet den20. september 2012at oriente-re om status for projektet. Kommissionen forventes i den forbindelse navn-lig at ville orientere omstatus for den såkaldte ”Comprehensive Test” afmedlemsstaternes nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne,som blev påbegyndt den 19. juni 2012.

3.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
20

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro tilvidereudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen haroplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde mer-udgifter.

5.

Høring

Der er –ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigtog retligt samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor– ikke foretaget høring vedrø-rende sagen.

6.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-ring til efterretning.

9.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om frem-skridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigtog retligt samarbejde med frist den 5. september 2012.
21

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. juni 2012.
22

Dagsordenspunkt 5: Europols arbejdsprogram for 2013

Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokumenter foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Europols styrelsesråd vedtagerhvert år et arbejdsprogram over Europols fremtidige aktiviteter, og der erpå denne baggrund udarbejdet et udkast til Europols arbejdsprogram for2013. Arbejdsprogrammet rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-cippet, og det har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Fra dansk side vil man kunne tilslutte sig, at Rådet godkender Eu-ropols arbejdsprogram for 2013.

1. Baggrund

I medfør af Rådets beslutning af 6. april 2009 om oprettelse af Den Euro-pæiske Politienhed (Europol) artikel 37, stk. 10, vedtager Europols Styrel-sesråd hvert år et arbejdsprogram over Europols fremtidige aktiviteter. Detfølger endvidere af artikel 37, stk. 10, at arbejdsprogrammet skal forelæg-ges for Rådet til godkendelse.Udkastet til arbejdsprogrammet blev behandlet på et møde i Europols Sty-relsesråd den 6. juli 2012.Det forventes, at Europols arbejdsprogram for 2013 vil blive forelagt forRådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012med henblik på godkendelse.

2. Indhold

Europols arbejdsprogram for 2013 er udarbejdet på grundlag af den strate-giske plan for Europol (2010-2014).I arbejdsprogrammet redegøres der for Europols målsætninger for 2013 ogde konkrete tiltag, som forventes gennemført med henblik på at yde støttetil medlemsstaternes arbejde i kampen mod grænseoverskridende krimina-litet og terrorisme. Programmet fremhæver bl.a. Europols målsætninger23
om at virke som det primære EU supportcenter i forhold til retshåndhævel-sesoperationer, at blive centrum for information om kriminalitet i EU, atudvide sin kapacitet som EU’s centrum for ekspertise inden for retshånd-hævelse samt at vokse som en moderne og effektiv organisation.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigtog retligt samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring i anled-ning af sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig, at Rådet godkender Eu-ropols arbejdsprogram for 2013.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigtog retligt samarbejde med frist den 5. september 2012.24

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
25