Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 532
Offentligt
Inspektion af Anstalten for domfældtei Sisimiut den 3. juni 2011ENDELIGDok.nr. 12/00242-7/MV
2/48
Indholdsfortegnelse1.2.Indledning................................................................................................................ 4Bygningsmæssige forhold mv. ................................................................................ 62.1.2.2.2.3.2.4.2.5.2.6.2.7.3.4.Generelt...................................................................................................... 6Den generelle vedligeholdelsesstandard ................................................... 7Celler samt toilet og bad ............................................................................ 8Fællesrum mv............................................................................................. 9Observationscelle ..................................................................................... 10Besøgsrum ............................................................................................... 11Gårdtursareal ........................................................................................... 12
Regelgrundlaget .................................................................................................... 12Beskæftigelse........................................................................................................ 134.1.4.2.Arbejde ..................................................................................................... 13Undervisning og anden godkendt aktivitet ............................................... 14................................................................................................................. 15
5.6.7.
Fritid
Samtaler med talsmændene ................................................................................. 17Andre forhold......................................................................................................... 187.1.7.2.7.3.Belægning mv. ......................................................................................... 18Forplejning, købmand .............................................................................. 20Talsmandsordning .................................................................................... 20
8.
Rapportgennemgang – disciplinærsager .............................................................. 218.1.8.2.8.3.8.4.8.5.8.6.8.6.1.8.6.2.8.6.3.8.6.4.8.7.8.8.8.9.8.10.Retsgrundlaget ......................................................................................... 22Betingelser ............................................................................................... 23Disciplinære foranstaltninger og andre foranstaltninger .......................... 24Sagsbehandlingsregler ............................................................................ 24Lidt om sagerne ....................................................................................... 26Begrundelse og notatpligt ........................................................................ 29Den overtrådte bestemmelse ................................................................... 29Hjemlen for den ikendte foranstaltning .................................................... 31Andre bestemmelser ................................................................................ 33Bevisbedømmelse .................................................................................... 35Kompetence ............................................................................................. 36Klagevejledning ........................................................................................ 37Sanktionen ............................................................................................... 39Indberetning ............................................................................................. 40
3/48
9.
Rapportgennemgang – anbringelse i observationscelle ....................................... 409.1.9.2.9.3.9.4.9.5.9.6.9.7.9.8.Retsgrundlaget ......................................................................................... 41Begrundelsen for anbringelsen ................................................................ 42Magtanvendelse ....................................................................................... 42Visitation og omklædning ......................................................................... 43Lægetilsyn ................................................................................................ 43Observation .............................................................................................. 44Underskrift og ledelsens tilsyn ................................................................. 46Kompetence ............................................................................................. 47................................................................................................................. 48
Opfølgning
Underretning ................................................................................................................. 48
4/48
1.
Indledning
Som led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog ombudsmanden den 3. juni 2011inspektion af Anstalten for domfældte i Sisimiut.
Ombudsmanden har ikke tidligere foretaget inspektion af Anstalten for domfældte iSisimiut.
I forlængelse af inspektionen af anstalten foretog ombudsmanden samme dag inspek-tion af Ungdomspensionen i Sisimiut. Der er udarbejdet en særskilt rapport om inspek-tionen af pensionen.
Siden ombudsmandens sidste inspektion af en anstalt for domfældte i Grønland i2006 er der gennemført en ny kriminallov og en ny retsplejelov for Grønland, der beg-ge trådte i kraft den 1. januar 2010. Blandt de vigtigste ændringer på kriminalforsor-gens område er oprettelsen af et særskilt direktorat i Grønland (Kriminalforsorgen iGrønland), etablering af et antal halvlukkede pladser i de eksisterende åbne anstalterfor dømte, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, samt mulighed for beskæf-tigelse, herunder uddannelse, og forskellige former for behandling, bl.a. mod misbrugaf alkohol og narkotika, under anstaltsopholdet. Jeg henviser i øvrigt til omtalen af devigtigste ændringer på Kriminalforsorgen i Grønlands hjemmeside, www.kriminalfor-sorgen.gl.
Kriminalforsorgens virksomhed i Grønland hører fortsat under Justitsministeriet (Direk-toratet for Kriminalforsorgen), men Kriminalforsorgen i Grønland varetager med nær-mere angivne undtagelser fuldbyrdelsen af foranstaltninger efter kriminalloven, jf. lo-vens § 173. Kriminalforsorgen i Grønland har således med de nævnte undtagelserovertaget de arbejdsopgaver, der hidtil har været varetaget af Det Grønlandske Krimi-nalforsorgsnævn, lederen af kriminalforsorgen i Grønland og Politimesteren i Grøn-land på dette område.
Spørgsmål om art, antal og placering mv. af kriminalforsorgens institutioner i Grønlandadministreres fortsat (via de årlige bevillingslove) af Direktoratet for Kriminalforsorgen.Det samme gælder personaleressourcer og ressourcer i øvrigt til drift og anlæg. Inden
5/48
for disse rammer har Kriminalforsorgen i Grønland den daglige ledelse af de grøn-landske anstalter, pensioner (for tiden kun én) og tilsynsafdelingerne under Kriminal-forsorgen i Frihed (KiF-afdelingerne). Efter kriminallovens § 174 fastsætter Kriminal-forsorgen i Grønland regler om indretning af institutioner under kriminalforsorgen tilfuldbyrdelse af foranstaltninger, herunder om indretningen af tilsynsafdelinger, pensi-oner og anstalter og om indretning af åbne og lukkede afdelinger i anstalterne.
En række ledelsesfunktioner er overført fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til direk-tøren for Kriminalforsorgen i Grønland, der også har kompetencen til endeligt at afgø-re en række administrative sager og spørgsmål. Efter kriminallovens § 245, stk. 3, kanafgørelser, som Kriminalforsorgen i Grønland har truffet efter denne lov, ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed. Klageadgangen til Direktoratet for Kriminalfor-sorgen er således afskåret efter denne bestemmelse.
Inspektionen af Anstalten for domfældte i Sisimiut den 3. juni 2011 bestod af en rund-gang i anstalten og samtaler med ledelsen, medarbejdere og talsmændene i anstal-ten. Herudover havde ombudsmanden en samtale med en indsat, der havde ønsketdet.
I samtalen med ledelsen og medarbejdere deltog direktøren samt uddannelses- ogbeskæftigelseschefen for Kriminalforsorgen i Grønland, den fungerende overvagtme-ster og den kommende anstaltsleder.
Ved inspektionens afslutning havde ombudsmanden en samtale med ledelsen ombl.a. generelle forhold, der var blevet bragt frem under samtalen med talsmændene(der var én samtale, som begge talsmænd deltog i).
De indsatte (herunder talsmændene) har efterfølgende fået breve fra ombudsmandensom opfølgning på samtalerne med dem.
Anstalten og Kriminalforsorgen i Grønland modtog kopi af disse breve. Ombudsman-den bad samtidig Kriminalforsorgen i Grønland om at tage stilling til et enkelt konkretforhold, som den ene indsatte havde bragt op, og bad om underretning om svaret tilden indsatte. En sådan underretning har jeg modtaget den 27. juni 2011 fra Kriminal-forsorgen i Grønland.
To af de spørgsmål, som talsmændene rejste, indgår i rapporten om inspektionen, jf.pkt. 6 nedenfor.
6/48
Under inspektionen modtog ombudsmanden rapportmateriale til senere gennemgang.Materialet er gennemgået nedenfor under pkt. 8 og 9.
Inspektionen omfattede først og fremmest bygningsmæssige forhold, beskæftigelsenaf de indsatte, fritiden i anstalten og de spørgsmål, der blev rejst af talsmændene.
Under inspektionen spurgte ombudsmanden bl.a. på grundlag af en tjekliste til nogleandre forhold, men det er kun enkelte af disse forhold, der er omtalt i rapporten. Jeghenviser herom til pkt. 7.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Anstalten for domfældte i Si-simiut, Kriminalforsorgen i Grønland og Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblikpå at give myndighederne lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger om defaktiske forhold, som er beskrevet i rapporten. Jeg har ikke modtaget nogen bemærk-ninger.
2.2.1.
Bygningsmæssige forhold mv.Generelt
Anstalten for domfældte i Sisimiut blev opført i 2006 med plads til 20 indsatte. I 2009blev der opført en tilbygning til den eksisterende anstalt med plads til 10 indsatte, såkapaciteten nu er på 30 pladser i alt.
Det oprindelige byggeri består af to lange, lave træbygninger, der ligger parallelt medhinanden med et gårdtursareal mellem bygningerne. Gårdtursarealet afgrænses i denene ende af en mellemgang, der forbinder de to bygninger. Den nyere tilbygning eropført vinkelret på den ene af de oprindelige bygninger.Anstalten har tre afdelinger – afdeling A, B og C – med hver ti celler. Afdelingerne Aog B ligger i den ene af de oprindelige bygninger, mens afdeling C ligger i tilbygnin-gen. Den anden af de oprindelige bygninger indeholder fællesrum mv. og lokaler tilpersonaleformål.
Hele anstalten blev besigtiget, dog kun enkelte af de indsattes celler.
Som nævnt i indledningen er en af ændringerne med den nye kriminallov etablering afet antal halvlukkede pladser i de åbne anstalter (ved konvertering af åbne pladser tilhalvlukkede pladser) til dømte, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Detfremgår af forarbejderne til kriminalloven (L 35 af 12. december 2007, Folketingsåret
7/48
2007-2008, 2. samling), at der skal være et halvlukket regi i alle de åbne anstalter, ogat der skal være beskæftigelses- og fritidsfaciliteter til rådighed for de indsatte. Antalletaf halvlukkede pladser i de enkelte anstalter er også angivet i forarbejderne, og i An-stalten for domfældte i Sisimiut drejer det sig om seks pladser.
2.2.
Den generelle vedligeholdelsesstandard
Anstalten er udvendig beklædt med træ i en mørk grøn farve med hvide kanter vedfundamentet og under tagkonstruktionen samt hvide vinduesrammer. På inspektions-tidspunktet skallede malingen på træværket flere steder og fik træværket til at se med-taget ud. Det blev oplyst, at anstalten blev malet udvendig i 2009, og at den skulle ma-les igen i sommeren 2011.
Rundgangen i anstalten viste, at anstalten indvendig generelt set er i en god stand.
Det blev under inspektionen oplyst, at der i afdeling A og B er kommet nye døre, derer slagfaste, og at de enkelte celler bliver malet, når de ser tilrøgede ud.
Forud for inspektionen bad ombudsmanden bl.a. om at modtage en eventuel generelvedligeholdelsesplan for anstalten. I den anledning oplyste den fungerende anstaltsle-der i et brev af 18. maj 2011, at der var planer om i løbet af juni måned 2011 at udskif-te panservinduerne i opholdsstuen i afdeling B og på celle 4 samt vinduet på toilettetved hovedindgangen. Det blev samtidig oplyst, at gulve og badefaciliteter på toiletter-ne i afdeling A og B var under renovering, og at det forventedes, at gulvene ville væreudskiftet med vinylgulve, og at nye brusekabiner ville være installeret i uge 21. Det vardesuden planen, at de indsatte i uge 21 skulle male vægge i bordtennisrummet i afde-ling A og opholdsstuen i afdeling B samt male toiletter og baderum med vådrumsma-ling. Endelig blev det oplyst, at der i løbet af sommeren skulle opsættes en skillevægved spilrummet for at etablere et aflukket motionsrum med særskilt indgang.
Under inspektionen konstaterede ombudsmanden, at de projekter og vedligeholdel-sesarbejder, der forventedes færdige i uge 21, var blevet udført.
Jeg går ud fra, at de øvrige nævnte projekter og vedligeholdelsesarbejder også er ble-vet udført.
Under rundgangen oplyste ledelsen, at nogle af de indsatte aftenen før inspektionenhavde øvet hærværk i to af fællesrummene. I rygerummet havde de indsatte forsøgt at
8/48
sætte ild til to el-radiatorer, og i opholdsstuen i afdeling B var der stænket brun væske(formentlig kaffe eller cola) på de helt nymalede vægge, og der var hældt skurepulverpå betrækket på stole og sofaer.
Som det blev bemærket under inspektionen, så der på inspektionstidspunktet ikkepænt rengjort ud i flere af fællesrummene i anstalten. I den forbindelse blev der natur-ligvis set helt bort fra ødelæggelserne i rygerummet og opholdsstuen i afdeling B. Dervar f.eks. cigaretskod og hår i afløbet i brusekabinen på badeværelset ved hovedind-gangen, gulvet i motionsrummet så støvet og beskidt ud, flere steder på toiletter og ifællesrum var skraldespandene fyldt helt op, og der lå cigaretskod på gulvet i bordten-nisrummet i afdeling A.
Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale, at den manglende rengøring muligvisskyldtes, at det var fredag, som er én af de to ugentlige indkøbsdage, hvor de indsat-te, der har tilladelse til udgang, har mulighed for at blive kørt ind til byen for at handle isupermarkedet Pisiffik.
Det blev på ombudsmandens forespørgsel oplyst, at der ikke var etableret en gang-mandsordning i anstalten.
I forbindelse med spørgsmålet om rengøringsstandarden i anstalten blev det underinspektionen anbefalet anstalten at overveje at indføre en gangmandsordning, somder normalt findes i andre anstalter i Grønland og i danske fængsler.
Jeg beder om at få oplyst, om der er indført en gangmandsordning i anstalten. Hvisdet ikke er tilfældet, beder jeg om at få oplyst begrundelsen for ikke at indføre en så-dan ordning.
2.3.
Celler samt toilet og bad
Der er ti enkeltceller på hver af de tre afdelinger, og på hver afdeling er der én cellemed eget toilet og bad. De øvrige (ni) indsatte på hver afdeling deler to toilet- og bade-rum på gangen.2
Der blev besigtiget en celle i hver afdeling. Cellerne i afdeling A og B er ca. 6 m . Iafdeling C er cellerne lidt større – ca. 7 m , og der er desuden loft til kip, hvilket giveren fornemmelse af mere luft i cellerne. Ledelsen oplyste, at det derfor er eftertragtetblandt de indsatte at blive placeret i afdeling C.2
9/48
Cellerne er som udgangspunkt møbleret med en sovesofa, hvor sengetøjet kan gem-mes væk i ryglænet, et bord og en stol, et skab, et køleskab, en opslagstavle og enskraldespand.
Der er et stort vindue i hver celle, og den øverste fjerdedel af vinduet kan åbnes tiludluftning gennem et finmasket gitter.
Toilet- og baderummene på hver afdeling har hvid sanitet, brusekabiner med skyde-døre eller badeforhæng, hvidmalede vægge og som tidligere nævnt vinyl på gulvene.Rummene var i pæn stand.
I forbindelse med observationscellen og besøgsrummet er der et toilet- og baderummed to toiletbåse, der kan låses, og en brusekabine med forhæng. Dette rum var ikkei samme pæne stand som de øvrige toilet- og baderum på afdelingerne. Der var des-uden en træplade for vinduet.
2.4.
Fællesrum mv.
Der er to fællesrum i bygningen med afdeling A og B. I det ene rum er der bordtennis.Det andet rum er indrettet som opholdsstue med sofaer, lænestole, små lave borde,en bogreol med forskellig litteratur og et fladskærms-tv. På væggene hang der enkeltesmå billeder som udsmykning, et stort ur og en stor opslagstavle med information omforskellige praktiske forhold. I afdeling C er der også en fælles opholdsstue, der liggeri åben forbindelse med gangarealet. Den er indrettet på samme måde som opholds-stuen i afdeling A og B.
De øvrige fællesrum ligger samlet i den ene ende af den bygning, der også indeholderlokalerne til personaleformål. Fællesrummene består af et stort køkken med hvidekøkkenelementer og i alt seks komfurer (opstillet to og to), og ud for køkkenet en storspisestue indrettet med fire spiseborde med plads til seks personer ved hvert bord.
I forlængelse af spisestuen er der et motionsrum og et spilrum med diverse motions-redskaber og bordfodbold. Med hensyn til den nærmere indretning af disse to rumhenviser jeg til pkt. 5 om fritid nedenfor.
Ved siden af spil- og motionsrummet fungerer et stort lokale som rygerum. Det er ind-rettet med samme møblement som de øvrige opholdsstuer – sofaer, lænestole, småsofaborde, reoler og et fladskærms-tv.
10/48
I den anden ende af bygningen med de nævnte fællesrum (efter besøgsrum, observa-tionscelle og lokalerne til personaleformål) ligger anstaltens værksted, der er indrettetmed fire pladser til husflidsarbejde. Det blev under rundgangen oplyst, at værktøjet erlåst inde i skabe, når værkstedet ikke er bemandet.
Ved siden af værkstedet er der til den ene side et personalerum, der også er indrettetsom vaskeri, og på den anden side anstaltens mødelokale, der også fungerer sombesøgsrum i de tilfælde, hvor indsatte får besøg af børn (jf. pkt. 2.6 om besøgsrummetnedenfor).
2.5.
Observationscelle
Det blev oplyst, at observationscellen sjældent bliver brugt til sit egentlige formål, mennår indsatte skal visiteres, foregår det i observationscellen.2
Cellen er ca. 6 m . Den er indrettet med en fastmonteret briks med en madras, hvisbetræk kan afvaskes, samt et sæt med bord og bænk, der er fastmonteret i gulvet ogvæggen under vinduet.
Cellens vindue består af let materet panserglas og er forholdsvis stort. Det vender udmod gårdtursarealet.
Der er gulvvarme i cellen, og på væggen ved døren er der et samtaleanlæg.
Observationscellen var i god stand.
På væggen ved vinduet ca. 20 cm under loftet sad en rund kapsel (ca. 15 cm i diame-ter), der stak et par centimeter ud fra væggen. Det blev oplyst, at kapslen var en del afudluftningssystemet i cellen.
Døren til observationscellen var en almindelig dør forsynet med håndtag, lås og toskudrigler på den udvendige side. Der var et stort rundt indkigshul af glas (ca. 15 cm idiameter) i døren, og på ydersiden af døren var der monteret en træplade, som detvar muligt at skyde for indkigget. Dørens hængsler sad på indersiden, og døren åbne-de derfor indad.
Uddannelses- og beskæftigelseschefen for Kriminalforsorgen i Grønland oplyste, atkriminalforsorgen var ved at foretage en generel undersøgelse af døre til observati-onsceller, og at kriminalforsorgen var opmærksom på, at kighullet burde være mindre.
11/48
Som det blev bemærket under inspektionen, bør observationscellen være indrettet, såder ikke er forhold, der kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko for de indsatte, her-under fastmonterede genstande som dørhængsler og den ovenfor omtalte kapsel iforbindelse med udluftningssystemet, som det er muligt at fastgøre noget i med hen-blik på selvmord eller selvbeskadigelse.
Jeg beder om at få oplyst, om døren til observationscellen er blevet vendt om, så dennu åbner udad, og om kighullet er blevet mindre og forsynet med brudsikkert glas.
Jeg beder også om at få oplyst, hvad der er sket med kapslen i forbindelse med ud-luftningssystemet.
2.6.
Besøgsrum2
Besøgsrummet er ca. 7 m og møbleret med en sovesofa magen til dem, der er i cel-lerne, et lavt kvadratisk sofabord med et tv ovenpå og et lille skab på væggen. Væg-gene er hvide med et par enkelte små billeder, og der er tynde hvide gardiner for vin-duet. Der stod et par store grønne planter i potter på gulvet, og i et hjørne stod dernoget nyindkøbt legetøj (Lego).
Ifølge husordenens afsnit om besøg kan besøg af børn normalt kun finde sted underledsagelse af en voksen og (om nødvendigt) med samtykke fra forældremyndigheds-indehaveren. Det blev oplyst, at besøg med børn ikke foregår i besøgsrummet, men ianstaltens mødelokale.Der er kondomer tilgængelige i besøgsrummet. De lå fremme ved siden af tv’et på detlille bord. På ombudsmandens spørgsmål om adgang til lagner blev det oplyst, at deindsatte selv kan medbringe lagen.
Jeg henleder opmærksomheden på, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i brev af 5.november 2004 til kriminalforsorgens institutioner i Danmark om forbedring af besøgs-forholdene har anført, at besøgslokaler skal være indrettet med et skab med kondo-mer og engangslagner – så indsatte og deres besøgende har adgang til dette (i alletilfælde) uden kontakt til personalet.
12/48
2.7.
Gårdtursareal
Gårdtursarealet ligger som tidligere nævnt mellem anstaltens to oprindelige bygningerog afgrænses i den ene ende af gangen mellem de to bygninger. Den anden endeafgrænses af et plankeværk med en låge, og i den ende er der etableret et lille afluk-ket redskabsskur. Der er udgang til gården fra midten af den bygning, der huser afde-ling A og B.
Gårdstursarealet er ikke særlig stort. Det er belagt med småsten. På inspektionstids-punktet var belægningen slidt af flere steder, så den bare jord trådte frem. Der var kunopstillet ét sæt bord med bænke lige ved udgangen. Der stod desuden et tørrestativ.
Om aktiviteter i gården henviser jeg til pkt. 5.
3.
Regelgrundlaget
Som nævnt i indledningen trådte der en ny kriminallov og retsplejelov for Grønland ikraft den 1. januar 2010. Kriminalloven er lov nr. 306 af 30. april 2008, og retsplejelo-ven er lov nr. 305 af samme dato.
Reglerne om fuldbyrdelse af domme i anstalt findes i kriminallovens kapitel 43. Reg-lerne svarer i vidt omfang til de regler, der ifølge straffuldbyrdelsesloven gælder forfuldbyrdelse af straf i fængsel i Danmark.
Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland er i kriminalloven bemyndiget til at fastsætteregler om nærmere angivne forhold, og Kriminalforsorgen i Grønland har i medførheraf udfærdiget en række bekendtgørelser. Indholdet heraf svarer i vidt omfang tilindholdet af de tilsvarende bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af (bl.a.) straffuld-byrdelsesloven.
Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland har som tidligere nævnt også ifølge reglernekompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager. Det fremgår af lovens § 245, stk.1, at afgørelser, der er truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder, kan indbrin-ges for Kriminalforsorgen i Grønland (inden for en frist af to måneder). Kriminalforsor-gen i Grønlands afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed,jf. stk. 3. Direktoratet for Kriminalforsorgen er således ikke længere klagemyndighed ikonkrete sager om fuldbyrdelse af domme til anbringelse i anstalt mv. i Grønland.
Retsplejeloven for Grønland indeholder nærmere regler om tilbageholdte, herunderom anbringelse af tilbageholdte i en anstalt (§ 370). Af lovens § 383 fremgår det, at
13/48
justitsministeren eller den, som justitsministeren bemyndiger dertil, fastsætter nærme-re regler om behandlingen af tilbageholdte. Kriminalforsorgen i Grønland har i medførheraf og efter bemyndigelse fra justitsministeren udstedt (den tidligere omtalte) be-kendtgørelse nr. 1176 af 7. december 2009 om tilbageholdte.
4.
Beskæftigelse
Efter kriminallovens § 210, stk. 1, har de indsatte ret og pligt til at være beskæftigetved at deltage i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
En tilbageholdt har ikke pligt til at være beskæftiget, men skal tilbydes beskæftigelse,jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelsen om tilbageholdte.
Efter kriminallovens § 211, stk. 1, skal en indsat i åben afdeling så vidt muligt værebeskæftiget uden for institutionen, jf. dog § 214, stk. 2. Efter denne bestemmelse haren indsat under ophold i halvlukket regi ikke tilladelse til beskæftigelse uden for anstal-ten (og ikke tilladelse til udgang i øvrigt), medmindre særlige forhold taler for det.
Der skal derfor som tidligere nævnt være mulighed for beskæftigelse (herunder un-dervisning) i anstalten til indsatte, der ikke kan få tilladelse til beskæftigelse uden foranstalten.
Afgørelse om tilladelse til beskæftigelse uden for institutionen træffes efter bestem-melserne i § 214. Af § 214, stk. 1, fremgår det, at en indsat kan få tilladelse til udgang,når nærmere angivne betingelser er opfyldte.
Det er således en betingelse for at få tilladelse til at arbejde uden for anstalten, at denindsatte opfylder betingelserne for udgang.
Kriminalforsorgen i Grønland har fastsat nærmere regler om beskæftigelse af de ind-satte i bekendtgørelse nr. 1156 af 7. december 2009 (beskæftigelsesbekendtgørel-sen).
4.1.
Arbejde
Det blev under inspektionen oplyst, at det generelt er svært med beskæftigelse omvinteren. Beskæftigelsessituationen i anstalten er derimod god, når det er sommer, ogder er mange indsatte, der har tilladelse til udgang. Det blev desuden oplyst, at de
14/48
indsatte generelt er en efterspurgt arbejdskraft for de erhvervsdrivende i byen, fordi demøder til tiden og er ædru.
Det fremgik, at der ofte kun er få indsatte, der har udgang fra anstalten, og at der der-for ikke er så mange, der har arbejde i byen.
På inspektionstidspunktet var der kun otte indsatte med tilladelse til udgang (ud af i alt28 indsatte, hvoraf 11 var tilbageholdte, jf. pkt. 7.1 om belægning nedenfor). Af de otteindsatte med udgangstilladelse var der kun tre, der havde arbejde i byen. De var ansatsom lossere, hvilket er en af de typiske former for beskæftigelse, som de indsatte harmulighed for at få uden for anstalten. Det blev desuden oplyst, at én af de otte indsattemed udgangstilladelse var førtidspensionist og af den grund ikke havde arbejde udenfor anstalten.
I anstalten kan de indsatte bl.a. være beskæftiget med bygningsvedligeholdelse (ind-vendig og udvendig), med rengøring af fælleslokaler, med vask af sengetøj, håndklæ-der mv. og med arbejde i værkstedet. Der er oplysninger om beskæftigelsesmulighe-derne i husordenen for anstalten.
På inspektionstidspunktet var der én indsat, der arbejdede som pedel, én med vask,tre som køkkenhjælpere (rengøring af køkkenet tre gange om dagen) og tre-fire ind-satte arbejdede i værkstedet med at lave husflidsarbejder (f.eks. små fine kopier afhundeslæder), der blev solgt f.eks. ved boder i byen.
I værkstedet er der plads til at beskæftige fire indsatte med husflidsarbejder. Arbejds-dagen i værkstedet er fra kl. 9.00-16.00, og det er kun pedellen og de indsatte, derarbejder i værkstedet, der må opholde sig i værkstedet. Der er en anstaltsbetjent, somfast står for beskæftigelsen i værkstedet. Hvis den pågældende betjent ikke er på ar-bejde på grund af sygdom eller ferie, holder de andre betjente opsyn med arbejdet iværkstedet tre-fire gange i løbet af en dag.
Jeg henviser til det, jeg har anført om en gangmandsordning under pkt. 2.2 ovenfor.
Jeg beder om nærmere oplysninger om den nuværende beskæftigelsessituation.
4.2.
Undervisning og anden godkendt aktivitet
Ifølge husordenen er der ”i begrænset omfang mulighed for specialundervisning oglign. i anstalten”. Det fremgår desuden af husordenens afsnit om undervisning, at de
15/48
indsatte kan få yderligere oplysninger om undervisning ved at rette henvendelse tilderes kontaktperson.
På inspektionstidspunktet var det ikke muligt for de indsatte at modtage undervisningaf en fast timelærer i anstalten. Det blev oplyst, at skolelærerne i Sisimiut generelt ikkebetragter det som særlig attraktivt med et ekstra job, og at det derfor er svært at fåtimelærere ansat i anstalten. Der er faste timelærere ansat i anstalterne for domfældtei Nuuk og Ilulissat, og de indsatte i anstalten i Sisimiut kan modtage fjernundervisningaf disse lærere ved hjælp af videokonference. Der er fjernundervisning fem dage omugen, og der undervises bl.a. i dansk og matematik og forskellige temaer som f.eks.navigation.
Det blev under inspektionen desuden oplyst, at én indsat var under uddannelse. Detblev i øvrigt oplyst, at en ung mand, der var tilbageholdt, havde taget en eksamen ianstalten. Det var foregået ved, at lærer og censor var til stede i anstalten for at ek-saminere den pågældende.
Jeg beder om at få oplyst, om der efter inspektionen er blevet ansat en timelærer ianstalten, eller om undervisningen stadig foregår som fjernundervisning.
Jeg beder også om at få oplyst, hvor mange af de indsatte der modtager undervisning,og om der anvendes pc i undervisningen.
Det blev desuden oplyst, at én indsat var i behandling.
Jeg beder om at få oplyst, hvilke behandlingsmuligheder der er for de indsatte.
5.
Fritid
Efter kriminallovens § 219, stk. 1, og § 57, stk. 1, i bekendtgørelsen om tilbageholdteskal en indsat have mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning og gennemradio- og fjernsynsudsendelser mv. Efter kriminallovens § 219, stk. 2, og § 57, stk. 2, ibekendtgørelsen om tilbageholdte har en indsat desuden ret til at låne bøger og tids-skrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen.
De indsatte kan se tv i afdelingernes opholdsstuer og i det fælles rygerum, men dekan også have eget tv på cellen, enten deres eget tv eller et tv, som de lejer af anstal-ten. Der er oplysning om muligheden for at leje tv i husordenen.
16/48
Med hensyn til aviser blev det under inspektionen oplyst, at anstalten får BT hver dagog enkelte dage om ugen de to grønlandske landsdækkende aviser Sermitsiaq og AGsamt en lokalavis.
Det fremgår af husordenen, at indsatte, der har udgangstilladelse, kan besøge biblio-teket i byen i forbindelse med udgang. Indsatte, der ikke har udgangstilladelse, kan fåhjælp af personalet til at låne bøger og tidsskrifter fra biblioteket. Det fremgår også, atanstalten arrangerer biblioteksbesøg en gang om måneden.
Ifølge husordenen kan de indsatte desuden låne forskellige spil i anstalten ved at hen-vende sig til personalet.
Som nævnt i den bygningsmæssige gennemgang er der i anstalten et motionsrum oget spilrum, og i afdeling A er der et bordtennisrum.
På inspektionstidspunktet bestod redskaberne i motionsrummet af en romaskine, encrosstrainer og en kondicykel, og i spilrummet var der ved siden af et bordfodbold-spilopstillet to løbebånd, og der var en ribbe på væggen.
Det blev oplyst, at der i spilrummet tidligere havde været en Wii-konsol med tilhørendespil, men at det var forsvundet.
Indsatte, der har opnået tilladelse til udgang, har også mulighed for at deltage i aktivi-teter uden for anstalten. Ifølge husordenen er der tale om forskellige sportsaktiviteter,og det er anført, at tidspunkt for sportsaktiviteter kan oplyses af personalet.
Det blev oplyst, at anstalten havde en time om ugen i idrætshallen, men at det var forlidt til at dække behovet, og at anstalten håbede på at kunne få to timer om ugen fraaugust 2011.
Jeg beder om at få oplyst, om de indsatte har mulighed for at deltage i andre aktivite-ter end sportsaktiviteter uden for anstalten.
Desuden beder jeg om at få oplyst, hvilke fysiske aktiviteter de indsatte har mulighedfor at lave på gårdtursarealet.
Det blev under inspektionen oplyst, at anstalten tidligere havde en båd, der blev be-nyttet til sejlads og fiskeri, men den var ikke godkendt af Søfartsstyrelsen, og derfor
17/48
holdt anstalten op med at bruge den. De indsatte har udtrykt ønske om at kunnekomme til at fiske, men anstalten har ikke økonomi til at anskaffe en ny båd.
Anstalten havde tidligere også hunde og en slæde, men på grund af manglende inte-resse hos de indsatte for at passe hundene, blev de solgt. De indsatte har udtrykt øn-ske om, at anstalten får hunde igen, men den hundeplads, som anstalten kan benytte,ligger et godt stykke fra anstalten, og bl.a. derfor har anstalten ikke anskaffet nye hun-de.
Jeg beder om at få oplyst, om anstalten på nuværende tidspunkt har planer om på nyat anskaffe en båd og/eller hunde, som kan være med til at give de indsatte nogle fle-re aktivitetsmuligheder.
I forbindelse med fritidsaktiviteter blev det desuden oplyst, at anstalten som et nyt til-tag har ansat en pædagogisk medhjælper.
Jeg beder om nærmere oplysninger om, hvilke arbejdsopgaver den pædagogiskemedhjælper varetager i forhold til de indsatte.
6.
Samtaler med talsmændene
Under inspektionen havde ombudsmanden som tidligere nævnt en samtale med de totalsmænd i anstalten. Den fungerende overvagtmester deltog med talsmændenessamtykke som tolk under samtalen.
Den ene talsmand klagede over, at nogle af anstaltsbetjentene ikke altid hilste pæntpå de indsatte. Den anden talsmand efterlyste, at anstaltsbetjentene var mere til stedeblandt de indsatte på afdelingerne, og begge talsmænd var enige om, at det genereltvar godt for stemningen i anstalten.
Det, som talsmændene havde nævnt, forelagde ombudsmanden for ledelsen underden afsluttende samtale. Ledelsen tilkendegav, at det ville blive indskærpet over foranstaltsbetjentene, at de altid bør hilse ordentligt på de indsatte. Ledelsen oplystesamtidig, at der altid skal være mindst én betjent, der runderer i anstaltens tre afdelin-ger, men at den samlede bemanding i anstalten kan variere på grund af kørselsopga-ver mv.
18/48
Ombudsmanden fulgte op på samtalen med talsmændene i breve af 27. juni 2011(vedlagt en oversættelse til grønlandsk). De spørgsmål, som talsmændene havderejst, blev afsluttet i disse breve.
7.7.1.
Andre forholdBelægning mv.
Anstalten for domfældte i Sisimiut modtager både domfældte, herunder forvarings-dømte, og tilbageholdte. Forvaringsdømte kan både være indsatte, der er idømt ensådan foranstaltning i Grønland, og indsatte, der er udstationeret fra Anstalten vedHerstedvester.
Anstalten modtager både mænd og kvinder. På inspektionstidspunktet var der to kvin-delige indsatte i anstalten. De var placeret på hver sin afdeling (afdeling B og C) oghavde begge en celle med eget toilet og bad.
Det blev fra anstaltens side tilkendegivet, at forholdet mellem de mandlige og kvindeli-ge indsatte generelt er godt, og at kvinderne kan få lov til at være i fred for de mandli-ge indsatte. Dette blev bekræftet over for ombudsmanden under en samtale med denene af de to kvindelige indsatte. Det blev desuden oplyst, at den pågældende kvindehavde en kæreste i anstalten, og at de indsatte gerne må besøge hinanden på celler-ne i dagtimerne.Anstaltens kapacitet er som tidligere nævnt 30 indsatte – ti på hver af de tre afdelin-ger.
På inspektionstidspunktet var der 28 indsatte i anstalten. 11 af de 28 indsatte var til-bageholdte. Det blev oplyst, at alle tilbageholdte i Sisimiut overføres til anstalten.
Det blev under inspektionen oplyst, at anstalten i forbindelse med overbelægning ta-ger besøgsrummet i brug som ekstra celle.
Jeg er bekendt med, at der er lang ventetid på fuldbyrdelse af foranstaltninger i anstal-ter i Grønland, og at ventetiden (venterkøen) er steget. I et brev af 16. januar 2012,som ombudsmanden har modtaget fra Justitsministeriet i en generel sag om venteti-den for fuldbyrdelse af domme om anbringelse i anstalt i Grønland, har Justitsministe-riet oplyst om den aktuelle status for venterkøen. Det fremgår heraf, at venterkøenden 4. januar 2012 var på 296 personer, hvilket indtil da var det højeste niveau, sidenden nævnte generelle sag blev rejst. Af justitsministerens svar af 29. marts 2012 på et
19/48
spørgsmål nr. 361 fra Folketingets Retsudvalg, fremgår det, at venterkøen primomarts 2012 var på 331 domfældte.
Det fremgår desuden af Justitsministeriets brev, at iværksatte initiativer i forhold tilplacering af tilbageholdte i anstalterne i Grønland har betydet, at der i 2010 var over-belægning i anstalterne, og at der i en periode blev indkaldt et meget lille antal dømtefra ventelisten. Ifølge en opgørelse den 17. oktober 2011 var der denne dag i alt 43tilbageholdte i de grønlandske anstalter. Af svaret på et folketingsspørgsmål (nr. S3287) fremgår det, at der den 21. maj 2012 var 21 tilbageholdte i de grønlandske an-stalter.
Justitsministeriet har den 10. januar 2012 svaret på et folketingsspørgsmål (nr. S1424) om ventetiderne. Svaret kan læses på Folketingets hjemmeside.
Jeg foretager mig ikke noget i denne sag om inspektionen af Anstalten for domfældte iSisimiut vedrørende selve spørgsmålet om venterkøen til anstalter i Grønland. Jegfølger dette spørgsmål i den ovenfor nævnte generelle sag. I et brev af 17. januar2012 i denne sag er Justitsministeriet blevet bedt om at udtale sig om, hvilke overve-jelser ministeriet har gjort sig om en (fornyet) anvendelse af den midlertidige anstaltfor domfældte i Kangerlussuaq, der (senest) har været benyttet i en periode på knap16 måneder indtil den 17. december 2010.
Jeg foretager mig heller noget vedrørende selve spørgsmålet om (periodevis) overbe-lægning i (bl.a.) Anstalten for domfældte i Sisimiut og konsekvenserne heraf for deindsatte i forhold til privatliv, kontakt med personalet, beskæftigelse, fritid, fysiske for-hold mv.
På baggrund af anstaltens oplysning om, at besøgsrummet tages i brug som ekstracelle i tilfælde af overbelægning, beder jeg dog om at få oplyst, hvor ofte det sker, oghvordan besøg til de øvrige indsatte afvikles i disse situationer.
Hvis det i en periode som følge af overbelægning er nødvendigt for anstalten at place-re indsatte sammen på cellerne, går jeg ud fra, at anstalten er opmærksom på, så vidtmuligt at sikre en hensigtsmæssig sammensætning af de indsatte. Jeg går i den for-bindelse også ud fra, at anstalten i videst muligt omfang giver de indsatte medindfly-delse på beslutningen om, hvor der skal etableres dobbeltbelægning, og at anstalten iøvrigt gør, hvad den kan, for at afbøde de ulemper, som overbelægning medfører.
20/48
7.2.
Forplejning, købmand
Kosten til de indsatte blev tidligere leveret fra Sømandshjemmet i byen, men anstaltenmodtog mange klager fra de indsatte over maden. Fra den 1. maj 2010 blev der derforindført selvforplejning i anstalten på forsøgsbasis. Selvforplejningen gælder alle målti-der, og det blev oplyst, at ordningen fungerer godt. De indsatte danner madgrupper,hvor de skiftes til at lave mad eller laver mad sammen.
I husordenens afsnit om indkøb er det nævnt, at institutionen i rimeligt omfang medvir-ker til, at den indsatte kan købe daglige fornødenheder og købe eller leje andre ting.
Indsatte, der har tilladelse til udgang, kan få udgang til indkøb en gang om ugen, jf.afsnittet om udgang i anstaltens husorden. Under inspektionen blev det oplyst, at derer mulighed for indkøb to gange om ugen (onsdag og fredag) i supermarkedet Pisiffik.De indsatte får også mulighed for at handle på Brættet, hvor de kan købe bl.a. friskfisk.
Tilbageholdte og domfældte, der endnu ikke har opnået tilladelse til udgang eller eranbragt i enrum, kan foretage indkøb ved at aflevere en indkøbsseddel og penge tilpersonalet, som herefter ved lejlighed foretager disse indkøb. Det fremgår af husorde-nens afsnit om indkøb.
Det blev oplyst, at anstalten sørger for forplejning til nyankomne indsatte, indtil pengetil selvforplejning (540 kr.) bliver udbetalt første gang. Forplejningen består indtil da affærdigretter fra Pisiffik.
7.3.
Talsmandsordning
Det fremgår af kriminallovens § 204, stk. 1, at de indsatte skal have mulighed for atøve indflydelse på deres tilværelse i institutionen, herunder gennem valgte talsmænd,jf. stk. 3.
Bestemmelsen gælder også for tilbageholdte, der ikke er isolerede i medfør af retsple-jeloven for Grønland, jf. § 11 i bekendtgørelsen om tilbageholdte.
Direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland har i medfør af kriminallovens § 204, stk.3, fastsat nærmere regler om talsmandsvirksomheden i bekendtgørelse nr. 1154 af7. december 2009 (medindflydelsesbekendtgørelsen).
21/48
Det fremgår af § 5 i denne bekendtgørelse, at institutionen bl.a. ”tager (…) stilling til”,hvor ofte der afholdes valg af talsmænd, proceduren for valg af talsmænd og eventueltfælles talsmand samt om kontrollen med disse valg. Institutionen skal gøre notat omde drøftelser, der finder sted med talsmændene, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 7.
Der er oplysning om adgangen for de indsatte til at vælge talsmænd i anstaltens hus-orden. Det fremgår også heraf, at anstalten tager initiativ til jævnlige drøftelser medtalsmændene, men at drøftelser også kan ske, hvis talsmændene beder om det. Derer tale om en gengivelse af reglerne i medindflydelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 5 og6.
Det blev under inspektionen oplyst, at anstalten holder møde med talsmændene engang om måneden, og i øvrigt når talsmændene beder om det. Der bliver desudenholdt møde med alle de indsatte en gang om måneden.
Efter § 8, stk. 1, i den talsmandsbekendtgørelse, der er udstedt i medfør af den dan-ske straffuldbyrdelseslov, skal lederne af kriminalforsorgens institutioner i Danmarkfastsætte regler om nærmere angivne forhold, herunder de forhold, der også er nævnti § 5 i den bekendtgørelse om medindflydelse, der gælder for kriminalforsorgens insti-tutioner i Danmark.
Jeg har i min rapport om inspektionen af Anstalten for domfældte i Ilulissat bedt om atfå oplyst, om det forhold, at institutionerne ”tager (…) stilling til” de forhold, der ernævnt i medindflydelsesbekendtgørelsens § 5, skal forstås sådan, at der (ligesom iDanmark) skal fastsættes skriftlige regler herom, f.eks. i anstaltens husorden.
Hvis det er tilfældet, beder jeg om at få oplyst, om der er fastsat sådanne regler forAnstalten for domfældte i Sisimiut.
8.
Rapportgennemgang – disciplinærsager
Som anført i indledningen bad ombudsmanden under inspektionen om rapportmate-riale til senere gennemgang. Anmodningen omfattede bl.a. de seneste 10 disciplinær-sager forud for den 27. april 2011 (tidspunktet for varslingen af inspektionen). Hvis deri nogle af sagerne havde været klaget til Kriminalforsorgen i Grønland, bad ombuds-manden også om en kopi af kriminalforsorgens afgørelse i sagen.
Ombudsmanden modtog rapportmaterialet under inspektionen.
22/48
Jeg har modtaget i alt 22 disciplinærsager, som alle er forhørssager. Forhørene erfortløbende nummereret. Jeg har modtaget 11 sager med numrene 28-38, som vedrø-rer perioden fra den 6. maj 2010 til den 14. juli 2010 (dvs. at sagerne ligger inden forden afgrænsede undersøgelsesperiode). Jeg har desuden modtaget 11 sager mednumrene 45-47 og 50-57, som vedrører perioden fra den 28. april 2011 til den 27. maj2011. Selv om de sidstnævnte 11 sager ligger uden for den afgrænsede undersøgel-sesperiode, har jeg valgt (kun) at gennemgå disse 11 sager, fordi det er de senestesager, mens de øvrige 11 sager er fra medio 2010.
Jeg har ikke modtaget oplysning om, hvorvidt der har været klaget over nogle af afgø-relserne til Kriminalforsorgen i Grønland. Jeg går ud fra, at det ikke er tilfældet.
Jeg går ud fra, at der har været disciplinærsager i anstalten i perioden mellem de sa-ger, som jeg har modtaget fra 2010, og sagerne fra 2011 (dvs. i perioden fra den 14.juli 2010 til den 28. april 2011), og jeg beder om at få oplyst, hvor mange sager detdrejer sig om.
Ved min gennemgang af de 11 sager med numrene 45-47 og 50-57 fra 2011 har jegnavnlig haft opmærksomheden henledt på, hvorvidt proceduren i forhold til de gæl-dende regler er blevet fulgt.
Jeg har dog ikke foretaget en fuldstændig gennemgang af sagerne i forhold til samtli-ge de regler, der gælder for behandlingen af sager på dette område.
8.1.
Retsgrundlaget
Reglerne om disciplinære foranstaltninger over for indsatte, der fuldbyrder dommemed anbringelse i anstalt, findes i kriminallovens kapitel 43 (§§ 226 ff). Efter lovens§ 228, stk. 6, fastsætter ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland regler om discipli-nærsagers behandling og om fastsættelse af disciplinære foranstaltninger, herunderom en bødes maksimale størrelse og om muligheden for at fordele indeholdelsen afen ikendt bøde over en periode, om anvendelsen af hel eller delvis frakendelse af ud-gang og om indberetningspligt og godkendelse af anbringelse i enrum i mere end tredøgn.
Sådanne regler har direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland fastsat i bekendtgørel-se nr. 1164 af 7. december 2009 om disciplinære foranstaltninger og disciplinærsa-gers behandling i anstalter (i det følgende disciplinærsagsbekendtgørelsen).
23/48
Der er ikke regler om disciplinære foranstaltninger over for tilbageholdte i retsplejelo-ven for Grønland – som det er tilfældet for varetægtsarrestanter i den danske retsple-jelov, jf. denne lovs § 775. Men der er regler herom i bekendtgørelsen om tilbagehold-te, der er udstedt i medfør af § 383 i retsplejeloven for Grønland. Af forarbejderne tildenne bestemmelse (L 34 af 12. december 2007, Folketingsåret 2007-2008, 2. sam-ling) fremgår det bl.a., at reglerne for behandlingen af tilbageholdte og for behandlin-gen af anstaltsanbragte som udgangspunkt bør være ens, og regler om disciplinæreforanstaltninger er nævnt som ét blandt flere eksempler på regler, der vil kunne værefælles.
Efter § 71 i bekendtgørelsen om tilbageholdte kan en tilbageholdt af tilbageholdelses-stedet ikendes disciplinære foranstaltninger efter reglerne i disciplinærsagsbekendtgø-relsen.
De regler, der er fastsat for anvendelse af disciplinære foranstaltninger og for behand-lingen af sager herom i Grønland, svarer i vidt omfang til de regler, der gælder om an-vendelse af disciplinærstraf i Danmark.
8.2.
Betingelser
Kriminallovens § 226, stk. 1, indeholder en opremsning af, i hvilke tilfælde en indsatkan ikendes en disciplinær foranstaltning. Det kan ske ved overtrædelse af lovens§ 202, dvs. hvis den indsatte ikke efterkommer de anvisninger, der gives af institutio-nens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver (nr. 1), vedudeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå (nr. 2), ved tilsidesættelse af beskæftigel-sespligten efter § 210, stk. 1 (nr. 3), ved overtrædelse af kriminallovgivningen, nårovertrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed iinstitutionen (nr. 4), ved overtrædelse af regler fastsat af ledelsen af Kriminalforsorgeni Grønland, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærforanstaltning (nr. 5), og ved overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder, nårdet i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinær foranstaltning (nr.6).
Jeg har som tidligere nævnt modtaget anstaltens husorden. Den er ikke udfærdiget afanstaltslederen for Anstalten for domfældte i Sisimiut, men af direktøren for Kriminal-forsorgen i Grønland. Husordenen har et afsnit om disciplinær foranstaltning mv., dergenerelt omtaler muligheden for at ikende disciplinære foranstaltninger for overtrædel-se af ”anstaltens regler eller anvisninger”, men muligheden for at anvende disciplinæ-re foranstaltninger er også anført enkelte andre steder i husordenen.
24/48
8.3.
Disciplinære foranstaltninger og andre foranstaltninger
Kriminallovens § 227, stk. 1, indeholder en angivelse af, hvilke disciplinære foranstalt-ninger, der kan anvendes. Som disciplinær foranstaltning kan anvendes advarsel, bø-de, frakendelse af udgangstilladelse og anbringelse i enrum.
Anbringelse i enrum kan dog ifølge stk. 2 kun anvendes ved udeblivelse eller undvi-gelse (nr. 1), indsmugling eller besiddelse af våben (nr. 2), vold eller trusler om voldmod medindsatte eller personale (nr. 3), indsmugling, besiddelse eller indtagelse afalkohol eller euforiserende stoffer (nr. 4) og andre grove eller oftere gentagne over-trædelser (nr. 5).
Frakendelse af udgangstilladelse kan ifølge stk. 3 kun anvendes, hvis den indsatteudebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår for tilladelsen.
Det fremgår videre af stk. 4, at bøde kan ikendes i forening med frakendelse af ud-gangstilladelse og anbringelse i enrum, og af stk. 5, at en disciplinær foranstaltningkan gøres betinget.
I kriminallovens § 228 er der nærmere regler om fastsættelse (udmåling) og fuldbyr-delse af disciplinære foranstaltninger.
Et disciplinært forhold kan også medføre andre reaktioner end en disciplinær foran-staltning efter kriminallovens § 227, f.eks. enrumsanbringelse efter kriminallovens§ 223. Hvis et disciplinært forhold har givet anledning til andre indgreb over for denindsatte efter kriminallovens bestemmelser herom, bortset fra erstatning og konfiskati-on, kan der kun ikendes disciplinære foranstaltninger i det omfang, afgørende ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn kræver det. Det følger af § 8 i disciplinærsagsbe-kendtgørelsen.
8.4.
Sagsbehandlingsregler
Regler om behandlingen af disciplinærsager findes i disciplinærsagsbekendtgørelsens§§ 8 – 13. §§ 10, 11 og 12 i bekendtgørelsen har følgende indhold:”§10.Den indsatte skal gøres bekendt med, hvad der er indberettet, og i hoved-træk orienteres om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhørin-ger. Den indsatte skal have adgang til at udtale sig i sagen.Stk. 2.Afgørelsen skal træffes, mens den indsatte er til stede. Hvis den indsatteikke ønsker at være til stede, kan disciplinærsagen gennemføres uden den på-
25/48
gældendes tilstedeværelse. Den indsatte skal i så fald skriftligt underrettes om,hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og at den pågældende har adgangtil at udtale sig.Stk. 3.Afhøringer gennemføres af to af institutionens ansatte.Stk. 4.Ved afhøringens begyndelse skal den indsatte orienteres om sine ret-tigheder i forbindelse med sagens behandling, herunder1) retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre, jf.forvaltningslovens § 8,2) retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, jf. forvalt-ningslovens kapitel 4,3) retten til at udtale sig, før der træffes afgørelse, og at dette ikke medfører no-gen pligt for den indsatte til at udtale sig,4) retten til ikke at godkende gengivelsen af sin forklaring, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt.,og5) retten til efter anmodning at få udleveret en kopi af det i medfør af § 11 udar-bejdede notat, jf. § 13.
§ 11.Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i en særlig protokol.Notatet skal søges affattet sådan, at det kan godkendes af den indsatte.Stk. 2.Notatet skal indeholde1) en gengivelse af, hvad der er indberettet,2) en gengivelse af de afgivne forklaringer, som skal protokolleres, mens den, derafgiver forklaring, er til stede,3) oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt,4) nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet,5) oplysning om eventuelle begrænsninger i retten til på ethvert tidspunkt af sa-gens behandling at lade sig bistå af andre og i retten til aktindsigt, jf. § 10, stk. 4,nr. 1 og 2,6) oplysning om afgørelsen,7) en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24,8) oplysning om dato og klokkeslæt for, hvornår afgørelsen er meddelt den ind-satte,9) oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til direk-tøren for Kriminalforsorgen,10) oplysning om, at den indsatte er orienteret om fristen for at indgive klage, jf.kriminallovens § 245, stk. 4.11) oplysning om, hvorvidt den indsatte har været til stede under forhøret, og12) oplysning om, hvorvidt den indsatte har godkendt notatet.
26/48
Stk. 3.Hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af kriminallovens § 246,stk. 1, nr. 3, skal notatet desuden indeholde oplysning om, at den indsatte er ori-enteret om muligheden for at kræve den endelige administrative afgørelse ind-bragt for retten til prøvelse.
§ 12.I disciplinærsager, hvor der alene er tale om at anvende advarsel eller bø-de, kan sagen behandles, uden at den indsatte er til stede, hvis overtrædelsenumiddelbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstændigheder i øvrigtmå anses for fuldt klarlagt. Det er endvidere en forudsætning for at behandle sa-gen, uden at den indsatte er til stede, at den pågældende ikke ønsker at udtalesig i sagen.Stk. 2.Den indsatte skal skriftligt underrettes om,1) hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og2) at den pågældende har adgang til at udtale sig i sagen.Stk. 3.Der skal udarbejdes et notat, der skal indeholde oplysninger som nævnt i§ 11, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 3, 6 og 8-10. Notatet skal herudover indeholde oplys-ning om, at den indsatte skriftligt er underrettet om, hvilken afgørelse institutionenagter at træffe, og at den pågældende har adgang til at udtale sig.”
Alle de sager, som jeg har gennemgået, er behandlet som forhørssager efter procedu-ren i disciplinærsagsbekendtgørelsens § 10.
8.5.
Lidt om sagerne
De 11 sager omfatter som nævnt forhør, der fandt sted i perioden fra den 28. april2011 til og med den 27. maj 2011. Forhørene omfatter i alt otte indsatte.
Den indsattes status (domfældt eller tilbageholdt) fremgår af forhørsnotaterne i alletilfælde på nær ét. Det ene tilfælde omfattede en indsat med en anden disciplinærsag,og den indsattes status fremgår af forhørsnotaterne i denne sag. I fem af de 11 tilfæl-de var der tale om en domfældt (den samme person i to af sagerne), og i seks tilfældevar der tale om en tilbageholdt (de to samme personer i fire af sagerne).
Af de 11 sager handlede tre sager om udeblivelse efter udgang, tre sager om besid-delse af rygeremedier og to sager om undvigelse. De tre sidste sager handlede omhenholdsvis upassende sprogbrug, vold mod en medindsat og overtrædelse af anstal-tens anvisninger.
27/48
I tre sager fik den indsatte en advarsel. Den ene af disse sager vedrørte to disciplinæ-re forhold, og der blev samtidig truffet afgørelse om en bøde svarende til to ugerslommepenge.
I to andre sager blev de indsatte også pålagt en bøde svarende til to ugers lomme-penge.
I to sager blev der truffet afgørelse om frakendelse af udgangstilladelse. I den ene sagblev tilladelsen til dagudgang frakendt i en uge, og tilladelsen til aftenudgang frakendt ito uger. I den anden sag (hvor indsatte udeblev 2½ døgn efter udgang) blev tilladelsentil dagudgang frakendt i otte uger og tilladelsen til aftenudgang i ti uger. Der blev sam-tidig truffet afgørelse om anbringelse i enrum i tre dage.
I fem sager blev der truffet afgørelse om at anbringe den indsatte i enrum i henholds-vis 18 timer, 3 dage (den ovenfor nævnte sag, hvor der også blev truffet afgørelse omfrakendelse af udgangstilladelse) og 7 dage (i to tilfælde). I det sidste tilfælde blev dertruffet afgørelse om at anbringe den indsatte i enrum, indtil overførsel til en anden an-stalt kunne finde sted.
I tre af sagerne om enrumsanbringelse (forhørsprotokol nr. 46, 47 og 51) er der i afgø-relserne henvist både til kriminallovens § 227 om disciplinære foranstaltninger og tilkriminallovens § 223 om anbringelse i enrum samt § 69 om anbringelse i enrum i be-kendtgørelsen om tilbageholdte.
Efter kriminallovens § 223, stk. 1, kan institutionens leder eller den, der bemyndigesdertil, anbringe en indsat i enrum, hvis det er nødvendigt for atforebyggeundvigelse,kriminel virksomhed eller voldsom adfærd. Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønlandkan efter kriminallovens § 223, stk. 7, fastsætte regler om anbringelse i enrum, herun-der om indberetningspligt. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr.1162 af 7. december 2009 om anbringelse i enrum i anstalter.
Efter § 69 i bekendtgørelsen om tilbageholdte kan tilbageholdelsesstedet anbringe entilbageholdt i enrum efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1162 af 7. december 2009 omanbringelse i enrum i anstalter.
Sager om anbringelse i enrum efter kriminallovens § 223, stk. 1, og § 69 i bekendtgø-relsen om tilbageholdte behandles således ikke efter de ovenfor gengivne regler i dis-ciplinærsagsbekendtgørelsen, men efter reglerne i bekendtgørelsen om enrum.
28/48
De tre nævnte sager rejser derfor spørgsmål om, hvorvidt der har været tale om an-bringelse i enrum som en disciplinær foranstaltning eller som en anden reaktion.
Anbringelse i enrum som disciplinærstraf er karakteriseret ved at være en bagudrettetog pønal reaktion på en allerede begået handling, og reaktionen er tidsbestemt. An-bringelse i enrum med det formål at forebygge en (fortsat) uberettiget adfærd hos denindsatte er karakteriseret ved at være en fremadrettet og tidsubestemt foranstaltning.Jeg henviser til William Rentzmann m.fl., Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer(2003), s. 153.
Det fremgår således også af kriminallovens § 228, stk. 3, at anbringelse i enrum fast-sættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang tilet bestemt tidsrum,der ikkekan overstige 4 uger.
I de tre nævnte sager (forhørsprotokol nr. 46, 47 og 51) blev der i alle tilfælde truffetafgørelse om anbringelse i enrum for et bestemt afgrænset tidsrum (18 timer i det enetilfælde og 7 dage i de to andre). Jeg lægger derfor til grund, at der var tale om disci-plinære foranstaltninger.
Når der er tale om anbringelse i enrum som en disciplinær foranstaltning, er det ikkekorrekt at henvise til kriminallovens § 223 og § 69 i bekendtgørelsen om tilbageholdte.Anstalten burde derfor ikke have henvist til disse bestemmelser i sagerne nr. 46, 47og 51.
Jeg går ud fra, at anstalten fremover vil være opmærksom på, at det ved henvisning tilregelgrundlaget i forhørsnotaterne klart bør fremgå, om der er tale om en disciplinærforanstaltning eller en anden reaktion.
I den sag, hvor der blev truffet afgørelse om at anbringe den indsatte i enrum, indtiloverførsel til en anden anstalt kunne finde sted (forhørsprotokol nr. 53), handlede detdisciplinære forhold om vold mod en medindsat. Der er under punktet ”Sigtelse” hen-vist til kriminallovens § 226, stk. 1, nr. 4, og § 227, stk. 1, nr. 3 (dvs. reglerne om disci-plinære overtrædelser og foranstaltninger). Under punktet ”Afgørelse” er der kun hen-vist til kriminallovens § 223 om anbringelse i enrum, og det fremgår, at der blev truffetafgørelse om at anbringe den indsatte i enrum, indtil overførsel til en anden anstaltkunne finde sted. Der blev således truffet afgørelse om en tidsubestemt reaktion efterde regler, der har et forebyggende sigte (jf. ovenfor), og der var derfor tale om en an-den reaktion end en disciplinær foranstaltning.
29/48
Da sagen (forhørsprotokol nr. 53) ikke resulterede i en disciplinær foranstaltning, ind-går den ikke i min gennemgang nedenfor (punkterne 8.6 til 8.10), der således kun om-fatter ti sager.
8.6.8.6.1.
Begrundelse og notatpligtDen overtrådte bestemmelse
Det notat, der skal udarbejdes efter disciplinærsagsbekendtgørelsens § 11, skal bl.a.indeholde oplysning om, hvilke bestemmelser der anses for overtrådt, jf. § 11, stk. 2,nr. 3.Der er i alle ti tilfælde under punktet ”Sigtelse” i forhørsnotaterne henvist til de be-stemmelser, som anstalten har anset for overtrådt.
Kriminallovens § 226 indeholder som nævnt en opremsning af, i hvilke tilfælde en ind-sat kan ikendes en disciplinær foranstaltning.
§ 226, nr. 2, om udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå indeholder både et ger-ningsindhold (den overtrådte bestemmelse) og hjemlen for at ikende en disciplinærforanstaltning for denne overtrædelse.
Fem af de ti sager drejede sig om udeblivelse eller undvigelse fra anstalten. I de fire aftilfældene er der hverken under punktet ”Sigtelse” eller punktet ”Afgørelse” henvist til§ 226, nr. 2, mens der i det sidste tilfælde er henvist til bestemmelsen under punktet”Afgørelse”.
I sagerne nr. 45, 46, 47 og 52 burde anstalten have henvist til kriminallovens § 226,nr. 2.
Kriminallovens § 226, nr. 1 og 3 indeholder hjemmel til at ikende en disciplinær foran-staltning for overtrædelse af henholdsvis kriminallovens § 202 (pligten til at efterkom-me de anvisninger, der gives af institutionens personale i forbindelse med varetagel-sen af institutionens opgaver) og § 210 (beskæftigelsespligten). Disse bestemmelserskal derfor også angives, når der ikendes en disciplinær foranstaltning for overtrædel-se heraf.
30/48
To af de ti sager vedrørte overtrædelse af § 9 i bekendtgørelsen om tilbageholdte, dersvarer til kriminallovens § 202, mens ingen af sagerne vedrørte overtrædelse af § 210om beskæftigelsespligten.
Det fremgår af sagen om upassende sprogbrug (forhørsprotokol nr. 51), at anstaltsbe-tjente over for den indsatte (en tilbageholdt) havde påtalt hans sprogbrug, men at hanblev ved med at sige ”lortevagter”. Der er i forhørsnotatet – korrekt – henvist til § 9(pligten til at efterkomme anvisninger, der gives af tilbageholdelsesstedets personale iforbindelse med varetagelsen af tilbageholdelsesstedets opgaver) i bekendtgørelsenom tilbageholdte og til kriminallovens § 202.
Af den anden sag om overtrædelse af pligten til at efterkomme anvisninger (forhørs-protokol nr. 55) fremgår det, at anstalten gav den indsatte (en tilbageholdt) besked omikke at anvende cellekald for at få en cigaret fra en medindsat, hvortil den indsattesvarede, at han ville holde de vagthavende vågne, hvis han ikke fik en cigaret. Der er iforhørsnotatet - korrekt – henvist til § 9 i bekendtgørelsen om tilbageholdte.
Kriminallovens § 226, nr. 4-6 henviser til andre regler (kriminallovgivningen eller reglerder er fastsat af enten Kriminalforsorgen i Grønland eller institutionens leder). De reg-ler, der anses for overtrådt i et konkret tilfælde, skal derfor også angives ved oplysningi notatet om, hvilke bestemmelser der anses for overtrådt.
De sidste tre sager handlede om fund af rygeremedier (forhørsprotokol nr. 54, 56 og57). I sag nr. 56 er der – korrekt – henvist til genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1,nr. 2. Efter denne bestemmelse må de indsatte ikke medtage, besidde eller råde overgenstande, som kan benyttes i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer ogandre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.
I sag nr. 57 er der også henvist til genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, sam-men med en henvisning til kriminallovens § 205, stk. 2, som er en af hjemmelsbe-stemmelserne til reglerne i genstandsbekendtgørelsen. Sagen handlede desuden ombesiddelse af en særlig skrue (torch-bit-skrue), og der er i den forbindelse henvist tilgenstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5. Efter denne bestemmelse må de indsat-te ikke medtage, besidde eller råde over genstande, som kan benyttes i forbindelsemed flugt, herunder værktøj, tovværk eller lignende.
Der er således i disse to tilfælde en angivelse af den overtrådte bestemmelse (gen-standsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2).
31/48
I sag nr. 54 er der henvist til kriminallovens § 205, stk. 1, og genstandsbekendtgørel-sens § 2, stk. 1. Det er ikke nærmere præciseret, hvilken bestemmelse i § 2, stk. 1,der anses for overtrådt.
I sag nr. 54 burde anstalten have anført, at det var genstandsbekendtgørelsens § 2,stk. 1,nr. 2,
(om genstande, som kan benyttes i forbindelse med misbrug af euforise-rende stoffer og andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning) der varovertrådt.
8.6.2. Hjemlen for den ikendte foranstaltningI de fem sager, der handlede om udeblivelse eller undvigelse, er der kun i ét tilfælde iafgørelsen henvist til kriminallovens § 226, nr. 2, som hjemmel for at ikende den disci-plinære foranstaltning. I fire af sagerne (forhørsprotokol nr. 45, 46, 47 og 52) er deringen henvisning til hjemlen for at ikende disciplinær foranstaltning.
I sagerne nr. 45, 46, 47 og 52, der handlede om udeblivelse eller undvigelse, burdeanstalten i afgørelserne have henvist til kriminallovens § 226, nr. 2, som hjemmel forat ikende de disciplinære foranstaltninger. Jeg går ud fra, at anstalten fremover vil væ-re opmærksom på at henvise til denne bestemmelse i tilsvarende sager.
I to af de tre sager om besiddelse af rygeremedier er der ingen henvisning til hjemlenfor at ikende disciplinær foranstaltning (forhørsprotokol nr. 54 og 56), mens der i dentredje sag (nr. 57) er henvist til kriminallovens § 226, stk. 4 og 5. Der er også henvisttil genstandsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, hvorefter en indsat kan ikendes disciplinæ-re foranstaltninger efter kriminallovens §§ 226-228 ved overtrædelse af bl.a. § 2.
Hjemlen for at ikende disciplinære foranstaltninger for besiddelse af rygeredskaber erkriminallovens § 226, nr. 5, jf. genstandsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, og § 2, stk. 1,nr. 2.
I de konkrete sager burde der derfor (kun) have været henvist til kriminallovens § 226,nr. 5 (om overtrædelse af regler, der er fastsat af ledelsen af Kriminalforsorgen i Grøn-land, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinær foran-staltning). En henvisning til § 226, nr. 4 (om overtrædelse af kriminallovgivningen) erikke korrekt. Jeg går ud fra, at anstalten fremover vil være opmærksom på at henvisetil § 226, nr. 5, (og kun til denne bestemmelse) i tilsvarende sager.
32/48
I sagen om upassende sprogbrug (forhørsprotokol nr. 51), hvor pligten til at efterkom-me anstaltens anvisninger ansås for overtrådt, er der – korrekt – henvist til kriminallo-vens § 226, nr. 1, som hjemmel for at ikende disciplinær foranstaltning.
I den anden sag (forhørsprotokol nr. 55), som også handlede om overtrædelse af plig-ten til at efterkomme anstaltens anvisninger, er der ikke anført hjemmel for at ikendeden disciplinære foranstaltning.
I sag nr. 55 burde anstalten have anført kriminallovens § 226, nr. 1, som hjemmel forat ikende disciplinær foranstaltning.
Fem af de ti sager vedrørte tilbageholdte. I ingen af disse sager er der henvist til § 71 ibekendtgørelsen om tilbageholdte, hvoraf det fremgår, at en tilbageholdt af tilbagehol-delsesstedet kan ikendes disciplinære foranstaltninger efter reglerne i disciplinær-sagsbekendtgørelsen (jf. pkt. 8.1 ovenfor).
Henvisningen til retsgrundlaget for at ikende den disciplinære foranstaltning burde idisse tilfælde også have omfattet § 71 i bekendtgørelsen om tilbageholdte.
Der er i næsten alle sagerne henvist til kriminallovens § 227 om de disciplinære foran-staltninger.
I de tre sager, hvor der blev truffet afgørelse om advarsel (forhørsprotokol nr. 45, 55og 57), er der henvist til § 227, stk. 1.
I de tre sager, hvor der blev truffet afgørelse om bøde (de tre sager om rygeremedier),mangler der en henvisning til § 227, stk. 1, i to af sagerne (forhørsprotokol nr. 54 og56), mens der i den tredje sag (forhørsprotokol nr. 57) er henvist til § 227, stk. 1 og”evt. stk. 4”.
Efter kriminallovens § 227, stk. 4, kan der ikendes bøde i forening med frakendelse afudgangstilladelse og anbringelse i enrum. I den konkrete sag fremgår det af begrun-delsen for afgørelsen, at ”hvis man er opmærksom på, at det ikke er første gang, manhar fundet rygeredskab, skulle vagterne foretage enrumsanbringelse ifølge normalre-aktioner”.
33/48
Da der ikke blev truffet afgørelse om anbringelse i enrum samtidig med afgørelsen ombøde, burde der ikke være henvist til § 227, stk. 4.
I alle fire sager om anbringelse i enrum er der henvist til § 227. I de tre af sagerne erder henvist til den relevante bestemmelse i § 227, stk. 2, mens der i den sidste sagkun er henvist til § 227.
I sager om anbringelse i enrum bør der altid henvises til den relevante bestemmelse i§ 227, stk. 2.
I de to sager om frakendelse af udgangstilladelse på grund af udeblivelse er der i denene sag korrekt henvist til § 227, stk. 1 og 3, mens henvisningen mangler i den andensag (forhørsprotokol nr. 52).
I sager om frakendelse af udgangstilladelse på grund af udeblivelse bør der altid hen-vises til § 227, stk. 1 og 3.
8.6.3. Andre bestemmelserI en af de sager, hvor der blev truffet afgørelse om en bøde, er der henvist til kriminal-lovens § 228, stk. 1, og i to af sagerne om anbringelse i enrum (forhørsprotokol nr. 50og 51) er der henvist til § 228, stk. 3-5.
Jeg har ingen bemærkninger til henvisningerne til § 228, stk. 1 og 3, der angiver, hvadder skal lægges vægt på ved udmåling af henholdsvis en bøde og varigheden af enenrumsanbringelse.
Kriminallovens § 228, stk. 4, vedrører muligheden for at anbringe en indsat i forhørs-celle, hvis der er begrundet mistanke om, at den indsatte har overtrådt bestemmelser,der må antages at medføre anbringelse i enrum som disciplinær foranstaltning, oghvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelsen i disciplinærsa-gen.
Der er oplysninger om anbringelse i forhørscelle i begge de to ovenfor nævnte sager,hvor der blev truffet afgørelse om anbringelse i enrum som en disciplinær foranstalt-ning. Henvisningen til § 228, stk. 4, er derfor korrekt.
34/48
Forhørscelleanbringelse er ikke en del af den disciplinære foranstaltning, men den tid,som en indsat har været anbragt i forhørscelle, skal fradrages i udståelsen af anbrin-gelse i enrum, jf. disciplinærsagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Når der har været for-hørscelleanbringelse, er det derfor relevant at oplyse om det i forhørsnotatet.
Det bør efter min opfattelse klart fremgå, om der er sket fradrag for den tid, som enindsat har tilbragt i forhørscelle. Det kan f.eks. anføres, at den indsattes ikendes x an-tal dage i enrum, og hvornår anbringelsen anses for udstået, eventuelt med en hen-visning til disciplinærsagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.
I den ene sag, hvor der var tale om anbringelse i forhørscelle (forhørsprotokol nr. 50),blev den indsatte anbragt den 11. maj 2011 kl. 08.07, og forhør blev afholdt sammedag kl. 12.05. Der blev herefter truffet afgørelse om ”1 x enrum i 3 dage indtil14.05.2011 kl. 08.07”. Der er desuden i sagen henvist til disciplinærsagsbekendtgø-relsens §§ 4-7. Det fremgår således af forhørsprotokollen, at der er sket fradrag fortiden i forhørscelle.
I den anden sag (forhørsprotokol nr. 51) blev den indsatte anbragt i forhørscelle den11. maj 2011 umiddelbart efter en episode kl. 13.10, og forhør blev afholdt sammedag kl. 17.55. Der blev truffet afgørelse om anbringelse i enrum ”fra i dag kl. 13.10indtil i morgen den 12.05.2011 kl. 07.00”. Det er anført i protokollen, at normalreaktio-nen blev brugt ved afgørelsen, men at tiden for enrumsanbringelse blev nedsat med75 pct. Der er desuden som i den førstnævnte sag henvist til disciplinærbekendtgørel-sens §§ 4-7. Det fremgår således også af denne sag, at der er sket fradrag for tiden iforhørscelle.
Som nævnt ovenfor er der i de to omtalte sager om anbringelse i enrum også henvisttil kriminallovens § 228, stk. 5, og til disciplinærsagsbekendtgørelsens §§ 4-7.
Kriminallovens § 228, stk. 5, angiver, at en indsat, der anbringes i enrum, skal isoleresi eget opholdsrum eller i opholdsrum på særlig afdeling, og at den indsatte under an-bringelsen ikke er undergivet andre begrænsninger i sin tilværelse end sådanne, derer en følge af anbringelsen i enrum, jf. kriminallovens § 172.
Disciplinærsagsbekendtgørelsens § 4 vedrører (som nævnt ovenfor) anbringelse i for-hørscelle. § 5 vedrører rettigheder og pligter samt andre forhold under anbringelsen,§ 6 vedrører indberetning af anbringelser af mere end tre dages varighed, og § 7 ved-
35/48
rører kompetence og orientering af den indsatte i forbindelse med anbringelse i for-hørscelle.
Jeg gør opmærksom på, at der kun bør henvises til bestemmelser, der vedrører andetend ikendelsen eller udmålingen af selve den disciplinære foranstaltning, hvis det errelevant at henvise hertil i de konkrete tilfælde.
8.6.4. BevisbedømmelseForhørsnotatet skal indeholde nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsener truffet, jf. disciplinærsagsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 4. Det omfatter både defaktiske omstændigheder og det bevismæssige grundlag.
Som ombudsmanden også nævnte i afsnittene om sin gennemgang af disciplinærsa-ger i forbindelse med inspektionerne i 2006 af anstalterne for domfældte i Nuuk ogQaqortoq, indebærer indsattes erkendelse, at nærmere bevisførelse ikke er fornøden,men der skal fortsat ske en bevisbedømmelse. Det er dog tilstrækkeligt at henvise til,at den indsatte har erkendt forholdet.
Hvis den indsatte derimod nægter forholdet, må det nærmere anføres, hvad der eranset for bevist, og på hvilket grundlag det er sket. Hvis den indsattes forklaring til-sidesættes, skal det således fremgå, hvorfor det er sket.
Bevisbedømmelsen er i øvrigt fri.
Der er en (fortrykt) rubrik i forhørsnotatet til angivelse af bevisbedømmelsen.
I denne rubrik er der i to af de tre sager om udeblivelse efter udgang henvist til rappor-tens indhold og den indsattes forklaring. I den sidste sag er der kun henvist til rappor-tens indhold. Sagen drejede sig om en domfældt, der kom for sent tilbage efter en gå-tur og forklarede, at han ikke havde haft ur på.
I to sager, hvor de indsatte undveg samtidig, er der i den ene sag henvist til fjernedegenstande i cellen (vinduet og en nøglecylinder) og tilbageholdtes egen erkendelse afrapportens indhold. I den anden sag er der henvist til en fjernet genstand i cellen (ennøglecylinder) og en kameraoptagelse af den indsattes færden uden for cellen.
I sagen om upassende sprogbrug er der henvist til rapportens indhold og en medind-sats forklaring. Det fremgår af rapporten, at den indsatte på trods af påtale fra tre an-
36/48
staltsbetjente blev ved med at kalde dem ”lortevagter”. I den anden sag om overtræ-delse af anstaltens anvisninger er der henvist til domfældtes egen erkendelse af rap-portens indhold.
Det anførte i rubrikken om bevisbedømmelse i de nævnte sager giver mig ikke anled-ning til bemærkninger.
I sagerne om fund af rygeremedier er der i den ene henvist til den fundne genstand ograpportens indhold. Det fremgår af rapporten, at genstanden blev fundet i fryseren ikøleskabet på indsattes celle. I den anden sag er der henvist til rapportens indhold, deinddragne effekter og ikke mindst tilbageholdtes forklaring.
I den tredje sag (forhørsprotokol nr. 56) er der kun henvist til den fundne genstand.Det fremgår af forhørsprotokollen, at indsatte forklarede, at det ikke var hans gen-stand, at han ikke havde brugt den, men bare holdt den for andre indsatte, som hanikke ville sige, hvem var. Det fremgår af sagen, at indsatte blev set på et kamera, ogat det kunne ses, at han skjulte noget på maven. På en betjents forespørgsel udleve-rede indsatte genstanden.
For at kunne ikende en indsat en disciplinær foranstaltning for besiddelse af (eller rå-den over) genstande, som ikke er tilladt i institutionen, kræves det, at det anses forbevist, at den pågældende indsatte har besiddet (eller rådet over) disse genstande.Da de indsatte er ansvarlige for deres egne celler, vil det normalt kunne være tilstræk-keligt at henvise hertil, hvis en indsat nægter kendskab til genstande, der findes påhans eller hendes celle, og ikke kan godtgøre, at genstandene er anbragt af en anden.
I den sidstnævnte sag (forhørsprotokol nr. 56) burde der efter min opfattelse også ha-ve været henvist til, at genstanden blev fundet i indsattes besiddelse eller til rappor-tens indhold.
8.7.
Kompetence
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, har kompetencen til at ikende enindsat en disciplinær foranstaltning, jf. kriminallovens § 226, stk. 1.
Afgørelserne er i de konkrete tilfælde truffet af enten den fungerende anstaltsleder, enoverbetjent eller en anstaltsbetjent. Det fremgår ikke, om overbetjenten eller anstalts-
37/48
betjenten har truffet afgørelse som stedfortræder i anstaltslederens fravær eller sombemyndiget efter delegation.
I sagen om inspektionen i 2006 af Anstalten for domfældte i Qaqortoq erklærede om-budsmanden sig enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at det ville være hen-sigtsmæssigt, at de lokale kompetenceforhold og arbejdsgange fastlægges udtrykke-ligt i de tilfælde, hvor kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den, der be-myndiges dertil.
Den ledende anstaltsleder udarbejdede efterfølgende i brev af 19. november 2008 etudkast til regelsæt for de interne kompetenceforhold i anstalterne for domfældte. Denledende anstaltsleder omtalte heri de regler, hvor kompetencen var henlagt til an-staltslederen eller den, der bemyndiges dertil. Anstaltslederen anmodede tillige anstal-terne om i lokale regelsæt at fastlægge, hvorvidt anstaltslederens kompetence efterdisse bestemmelser er delegeret, samt sende ham en kopi af disse regler. Den leden-de anstaltsleder oplyste i den forbindelse, at anstaltslederens kompetence kun kandelegeres til anstaltslederens stedfortræder.
Direktoratet havde ingen bemærkninger til dette brev, og det havde ombudsmandenheller ikke.
Jeg går ud fra, at der i overensstemmelse med det nævnte brev blev fastsat regler omdelegation af kompetence i (bl.a.) Anstalten for domfældte i Sisimiut, og jeg beder omen kopi af disse regler.
I rapporterne om inspektionerne i 2006 af anstalterne i Nuuk og Qaqortoq bad om-budsmanden også om oplysning om anstaltslederens tilsyn med behandlingen af desager om disciplinære foranstaltninger, der behandles af andre efter delegation.
Jeg beder om oplysning om ledelsens tilsyn med behandlingen af disciplinærsager iAnstalten for domfældte i Sisimiut.
8.8.
Klagevejledning
Det notat, der skal udarbejdes efter disciplinærsagsbekendtgørelsens § 11, skal ifølgestk. 2, nr. 9 og 10 indeholde oplysning om, at den indsatte er orienteret om mulighe-den for at klage til direktøren for Kriminalforsorgen, og om at den indsatte er orienteret
38/48
om fristen for at indgive klage. Der henvises i den forbindelse til kriminallovens § 245,stk. 4.
Kriminallovens § 245, stk. 4, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ledelsen afKriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om klagevejledning og om behandlin-gen af klagesager. Reglen om klagefrist findes i kriminallovens § 245, stk. 1, 2. pkt.
I rapporten om ombudsmandens inspektion af Anstalten for domfældte i Ilulissat harjeg skrevet, at jeg går ud fra, at henvisningen vil blive rettet i forbindelse med næsterevision af disciplinærsagsbekendtgørelsen.
Det fremgår af anstaltens husorden, at der bl.a. ved ikendelse af disciplinære foran-staltninger mv. skal udleveres skriftlig klagevejledning.
Der er i alle de ti sager, som jeg har gennemgået, en standard klagevejledning i for-hørsnotatet, der angiver at den indsatte er vejledt om muligheden for at klage overafgørelsen og sagens behandling til ”Direktoratet for Kriminalforsorgen i Grønland”,(og at en klage med fordel kan fremsendes gennem anstalten).
Jeg går ud fra, at de indsatte i de konkrete sager er vejledt i overensstemmelse meddenne vejledning, og at det er sket skriftligt, eventuelt ved udlevering af kopi af for-hørsnotatet, hvor klagevejledningen er angivet.
I standardklagevejledningen er det i alle tilfælde angivet, at klagen skal være fremsatsenest to måneder efter afgørelsestidspunktet.
Kriminallovens § 245 omfatter afgørelser, der træffes efter denne lov. I forarbejdernetil kriminalloven (som tidligere nævnt L 35 af 12. december 2007, Folketingsåret 2007-2008, 2. samling) er anført følgende under omtalen af klageregler:”Bestemmelserne i §§ 245-253, der alle er nye, vedrører adgangen til at klageover afgørelser, der er truffet af fuldbyrdelsesmyndighederneunder fuldbyrdel-se af en foranstaltning[min fremhævelse]. Der henvises til betænkningens af-snit XVI, kap. 6.18.”
Kriminallovens § 245, herunder bestemmelsen om klagefrist i stk. 1, 2. pkt., gældersåledes ikke for tilbageholdte, der har ophold i en anstalt. Der er da heller ikke angivetnogen klagefrist i bestemmelsen om klageadgang i § 83 i bekendtgørelsen om tilba-
39/48
geholdte (hvorefter tilbageholdte kan klage til Kriminalforsorgen i Grønland over afgø-relser, som en anstalt har truffet).
Det synes derfor at være en fejl, at klagevejledningen ifølge den angivne klagevejled-ning i sagerne om de tilbageholdte har omfattet oplysning om, at der gjaldt en klage-frist. Jeg går ud fra, at anstalten fremover vil være opmærksom på ikke at angive kla-gefrist, når der er tale om tilbageholdte.
8.9.
Sanktionen
Under punktet til angivelse af begrundelsen i forhørsnotaterne er der i flere tilfældehenvist til normalreaktionsskemaet for anstaltssektoren i Grønland. Et sådant skemablev modtaget i forbindelse med inspektionen i 2006 af anstalterne for domfældte iNuuk og Qaqortoq.
I forbindelse med min rapport om inspektionen af Anstalten for domfældte i Ilulissathar jeg bedt om en kopi af det nye normalreaktionsskema, hvis der er sket ændringerheri (f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af den nye kriminallov for Grønland).
Der kan som disciplinær foranstaltning anvendes advarsel, bøde, frakendelse af ud-gangstilladelse og anbringelse i enrum, jf. kriminallovens § 227, stk. 1. Bøde var ikkemed i de regler, der gjaldt før den 1. januar 2010, men har erstattet muligheden efterdisse regler for indskrænkning af de beløb, der udbetales som lommepenge til de ind-satte.
Ved ikendelse af bøde skal bødens størrelse fastsættes under hensyn til overtrædel-sens art og omfang, jf. kriminallovens § 228, stk. 1. Efter disciplinærsagsbekendtgø-relsens § 2, stk. 1, kan en bøde højst udgøre et beløb svarende til det almindelige ve-derlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, med fradrag af den del afvederlaget, som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.
Det almindelige vederlag er fastsat i en bekendtgørelse om satser for vederlag mv. tilde indsatte i kriminalforsorgens institutioner og reguleres en gang om året. For 2011udgjorde beløbet 11,40 kr. i timen svarende til ca. 420 kr. om ugen, jf. § 2, nr. 1, i be-kendtgørelse af 1. december 2010. Beløbet til personlige fornødenheder er fastsat i§ 2, nr. 8-11.
40/48
Lommepenge udgjorde i 2011 ifølge § 1, stk. 1, i samme bekendtgørelse 456 kr. omugen (med mulighed for enten at forhøje eller nedsætte beløbet efter henholdsvis stk.2 og 3).
I de tre sager om rygeremedier er der truffet afgørelse om en bøde svarende til ned-sættelse af lommepenge i to uger (forhørsprotokol nr. 54, 56 og 57).
Jeg beder anstalten om at oplyse, om udmålingen af bøden i disse tilfælde er sket ioverensstemmelse med reglerne i disciplinærsagsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
8.10. IndberetningHvis der træffes bestemmelse om anbringelse i enrum i mere end tre døgn, skal insti-tutionen straks foretage indberetning herom til direktøren for Kriminalforsorgen, derskal godkende, at anbringelse i enrum opretholdes, jf. disciplinærsagsbekendtgørel-sens § 6. Indberetningen skal indeholde en nærmere begrundelse for afgørelsen ogskal vedlægges kopi af det notat, der skal udarbejdes i medfør af § 5, stk. 5. Efterdenne bestemmelse skal der gøres notat om dato og klokkeslæt for anbringelsensiværksættelse og ophør.
Der var i to tilfælde tale om afgørelser om enrum i mere end tre døgn. Det drejer sigom afgørelser, der blev truffet efter to forhør den 5. maj 2011 (forhørsprotokol nr. 46og nr. 47).
Jeg går ud fra, at der er sket indberetning i disse tilfælde. Jeg beder om en kopi afdisse indberetninger og oplysning om Kriminalforsorgen i Grønlands behandling heraf.
9.
Rapportgennemgang – anbringelse i observationscelle
Ombudsmandens anmodning om rapportmateriale til senere gennemgang omfattedeogså alle akterne i anstaltens sager om anbringelse i observationscelle det seneste årforud for den 27. april 2011 (tidspunktet for varslingen af inspektionen). Hvis der i nog-le af sagerne havde været klaget til Kriminalforsorgen i Grønland, bad ombudsman-den også om en kopi af kriminalforsorgens afgørelse i sagen. Ombudsmanden mod-tog rapportmaterialet under inspektionen.
Som tidligere nævnt blev det under inspektionen oplyst, at observationscellen kunsjældent blev taget i brug.
41/48
Rapportmaterialet omfattede fire sager om anbringelse i observationscellen henholds-vis den 26. oktober 2010 (j.nr. 307), den 21. marts 2011 (j.nr. 170) og den 4. maj 2011(j.nr. 361 om en anbringelse kl. 03.40 – 07.20 og j.nr. 342 om en anbringelse kl. 16.40– 17.25). Sagerne fra den 4. maj 2011 ligger uden for den afgrænsede undersøgel-sesperiode, men da jeg kun har modtaget i alt fire sager om anbringelse i observati-onscelle, har jeg valgt at gennemgå også de to sager.
Anbringelserne i observationscellen varede i de fire tilfælde henholdsvis 2 timer og 11minutter, 15 minutter, 3 timer og 40 minutter og 45 minutter.
9.1. RetsgrundlagetReglerne om anbringelse i observationscelle findes i kriminallovens § 225. Bestem-melsen vedrører desuden anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering.
Efter lovens § 225, stk. 6, fastsætter ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland reglerom godkendelse af observationsceller og sikringsceller, og om anvendelsen af obser-vationscelle, sikringscelle og tvangsfiksering, herunder om lægetilsyn og andet tilsyn.
Sådanne regler har direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland fastsat i bekendtgørel-se nr. 1163 af 7. december 2009 om anvendelse af sikringsmidler i anstalter (i det føl-gende sikringsmiddelbekendtgørelsen).
Efter § 70 i bekendtgørelsen om tilbageholdte kan tilbageholdelsesstedet anvendesikringsmidler efter reglerne i sikringsmiddelbekendtgørelsen.
Betingelserne for anbringelse i observationscelle fremgår af kriminallovens § 225,stk. 1. En indsat kan kun anbringes i observationscelle, hvis det er nødvendigt for atafværge truende vold eller overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvmordeller anden selvbeskadigelse.
§ 225, stk. 2 og 3, indeholder et proportionalitetsprincip. Anbringelse i observationscel-le må således ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og detubehag, som anbringelsen må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigtindgreb. En anbringelse skal desuden foretages så skånsomt, som omstændigheder-ne tillader.
42/48
9.2.
Begrundelsen for anbringelsen
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal institutionen så hurtigt sommuligt udarbejde en rapport på en særlig rapportblanket, og denne rapport skal bl.a.indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen af observationscelle.
I en af de modtagne sager (j.nr. 307/2010) er der en rapport om anvendelse af hånd-jern i tiden op til anbringelsen i observationscelle (kørsel fra detentionen til anstalten).Heri er det anført, at håndjern blev fjernet uden brug af vold, og den domfældte sat i”Obs.celle for at neddæmme hans vanskelighed. (Se evt. Obs.celle rapport)”, menobservationscellerapporten mangler i det materiale, som jeg har modtaget. Jeg harimidlertid ikke fundet anledning til at indhente den manglende rapport, da jeg har mod-taget en kopi af det udfyldte observationsark i sagen.
I alle fire sager er der udførligt redegjort for forløbet, indtil beslutningen om anbringel-se i observationscelle blev truffet (jf. rubrik 2 i rapportblanketten og samme rubrik iobservationsarket).
I tre af sagerne er det afkrydset, at anbringelsen var påkrævet for at opretholde ro ogsikkerhed i institutionen, mens det i den fjerde sag er afkrydset, at anbringelsen varpåkrævet for at føre særlig observation (jf. rubrik 3 i rapportblanketten og rubrik 1 iobservationsarket).
I alle tre rapporter, som jeg har modtaget, er det afkrydset, at observationscellean-bringelsen er søgt undgået ved samtale (jf. rubrik 5).
9.3.
Magtanvendelse
I rubrik 6 i rapportblanketten skal det afkrydses, om der har været anvendt magt. I be-kræftende fald skal det afkrydses, om der har været anvendt magt ved brug af hånd-kraft eller stav, og der skal herefter anføres en kort beskrivelse af magtanvendelsen.
I én af de tre rapporter, som jeg har modtaget, er det afkrydset, at der ikke har væretmagtanvendelse. I en anden rapport er det afkrydset, at der har været magtanvendel-se ved brug af håndkraft, og der er anført en kort beskrivelse af magtanvendelsen iforbindelse med, at to betjente satte håndjern på indsatte.
I den tredje rapport er det også afkrydset, at der har været magtanvendelse, men deter ikke specificeret, om det var ved brug af håndkraft eller stav. Anbringelsen i obser-vationscelle varede 15 minutter, og det fremgår ikke af rapportens udførlige beskrivel-
43/48
se af forløbet indtil anbringelsen og selve den korte anbringelse, at der blev anvendtmagt.
Jeg går ud fra, at der ved en fejl er sat kryds i feltet om, at der har været anvendtmagt.
9.4.
Visitation og omklædning
Efter § 4, stk. 1, i sikringsmiddelbekendtgørelsen skal institutionen ved anbringelse iobservationscelle undersøge, hvilke genstande en indsat har i sin besiddelse på sinperson. Bestemmelsen henviser til kriminallovens § 221, stk. 1, og stk. 3 og 4, om visi-tation.
Ifølge § 221, stk. 1, kan institutionen undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin be-siddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødven-dig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.Bestemmelserne i § 221, stk. 3 og 4, omhandler proportionalitetsprincippet i forbindel-se med udførelsen af en personundersøgelse.
I forbindelse med anbringelsen kan der foretages omklædning, hvis det skønnes nød-vendigt i det enkelte tilfælde, jf. sikringsmiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 3.
I to af rapporterne er det angivet, at visitation og omklædning er foretaget (jf. rubrik 5).I den sag, hvor jeg kun har modtaget observationsarket, fremgår det af beskrivelsen afforløbet i rubrik 2, at den indsatte blev visiteret og frataget en negleklipper og snorentil sine træningsbukser.
I den sidste sag er det afkrydset i rapporten, at visitation og omklædning ikke er fore-taget. Det fremgår samtidig af beskrivelsen af forløbet (rubrik 2), at den indsatte ikkeblev visiteret, da han ved anbringelsen kun var iført t-shirt og lange underbukser.
Da det fremgår af rapporten, at anstalten har vurderet, at visitation ikke var påkrævet,giver det mig ikke anledning til bemærkninger, at der ikke blev foretaget visitation.
9.5.
Lægetilsyn
Det er i sikringsmiddelbekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsat, at der ved anbringelse iobservationscelle skal ske lægetilkald og lægetilsyn efter reglerne i kriminallovens §225, stk. 5. Efter denne bestemmelse skal der tilkaldes en læge, hvis der er mistanke
44/48
om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selvbeder om lægehjælp.
Observationsarket indeholder i rubrik 3 felter til afkrydsning vedrørende lægetilsyn oglægetilkald.
I to af sagerne er det på observationsarket afkrydset, at lægetilsyn ikke blev skønnetnødvendigt. I den tredje sag (j.nr. 342/2011) er det afkrydset, at lægetilsyn blev skøn-net nødvendigt, og at en læge blev tilkaldt på personalets foranledning (det fremgår afrapporten, at indsatte blev kørt til sygehuset). Tidspunktet for lægetilsynet er noteret,men feltet til angivelse af lægens navn er ikke udfyldt. Der er desuden anført et resu-me af samtalen med lægen.
Lægens navn burde have været angivet i rubrik 3 i observationsarket. Jeg går ud fra,at anstalten fremover vil være opmærksom på at anføre dette.
I den sidste sag (j.nr. 170/2011) mangler side 1 i observationsarket og dermed oplys-ninger om lægetilsyn i rubrik 3. På baggrund af den udførlige beskrivelse i rapportenom forløbet indtil anbringelsen i observationscelle, og da anbringelsen kun varede 15minutter, har jeg ikke fundet anledning til at indhente den manglende side.
Jeg går ud fra, at spørgsmålet om lægetilsyn blev vurderet i den pågældende sag ogikke fundet nødvendigt.
9.6.
Observation
Den indsatte skal under sit ophold i observationscellen jævnligt tilses af personalet, ogenhver, der tilser den pågældende, skal gøre notat om tilsynet på et observations-skema, uanset om der er sket ændringer i den indsattes forhold. Notatet skal indehol-de oplysning om tidspunktet for tilsynet og oplysning om den indsattes tilstand, herun-der eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbringelsen i observati-onscelle. Disse regler fremgår af sikringsmiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 2 og § 12,stk. 1 og 2.
Det er ikke nærmere præciseret, hvad der forstås ved, at den indsatte skal tilses”jævnligt”.
45/48
I de danske regler er det præciseret, at hyppigheden af tilsynet beror på en konkretvurdering, og at der i visse tilfælde således vil kunne være behov for ganske hyppigetilsyn, mens det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt at tilse med længere interval-ler, jf. pkt. 8 i vejledning nr. 26 af 29. marts 2012 om udelukkelse af indsatte fra fæl-lesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse. Detfremgår endvidere af vejledningen, at hvis den indsatte er faldet til ro og sover, vil detkunne være rigtigt at lade den indsatte sove i observationscellen indtil om morgenen,frem for at vække den pågældende og dermed risikere en ny optrapning af situatio-nen.
Jeg går ud fra, at anstalten fastsætter tidsintervallet mellem de enkelte tilsyn ud fra enkonkret vurdering af den indsattes tilstand, og at det kan begrunde forskelle i intensite-ten af foretagne tilsyn.
I det tilfælde, hvor anbringelsen i observationscelle skete for at føre særlig observati-on, varede anbringelsen 2 timer og 11 minutter, og der blev ført meget hyppige tilsyn.Den første 1½ time blev tilsynene foretaget med maksimalt 15 minutters mellemrum –de fleste gange var der under 10 minutter mellem tilsynene – og de sidste tre kvarteraf anbringelsen var der maksimalt 18 minutter mellem tilsynene.
I ét tilfælde, hvor den indsatte var meget voldsom, og hvor anbringelsen varede 45minutter, blev der ført tilsyn med 2-6 minutters mellemrum, bortset fra én gang hvorder gik 16 minutter.
Som nævnt ovenfor varede anbringelsen i ét tilfælde kun 15 minutter. Det fremgår her,at der blev foretaget tilsyn 15 minutter efter anbringelsen, hvorefter anbringelsen blevbragt til ophør.
I det sidste tilfælde (j.nr. 361/2011) blev indsatte anbragt kl. 04.00, og indtil kl. 05.30blev der ført tilsyn hver halve time. Kl. 05.30 er det noteret, at indsatte var faldet isøvn, og kl. 07.20 at indsatte blev flyttet til en almindelig celle. Det fremgår ikke, at derblev ført tilsyn i perioden fra kl. 05.30 til kl. 07.20, hvor anbringelsen ophørte.
Hyppigheden af de førte tilsyn giver mig ikke anledning til bemærkninger, idet jeg harnoteret mig, at den indsatte sov ved tilsynet kl. 05.30.
46/48
Der er i alle tilfælde ud for tidspunkterne for tilsyn gjort notat om den indsattes tilstandmv.
9.7.
Underskrift og ledelsens tilsyn
Rapportblanketten om anbringelse i observationscelle indeholder i rubrik 8 et krav omunderskrift for udfyldelse af punkterne i rapporten samt underretning af anstaltsledereller bagvagt.
Observationsarket indeholder ligeledes i rubrik 4 et krav om underskrift for udfyldelseaf punkterne 1-3 (om anbringelsesgrundlag, iværksættelsestidspunkt og lægetilsyn)samt underretning af anstaltsleder eller bagvagt.
Anstaltslederen skal i observationsarkets rubrik 7 anføre sine bemærkninger og sinunderskrift.
I to af sagerne er både rapporten og observationsarket underskrevet i henholdsvisrubrik 8 og rubrik 4, og den fungerende anstaltsleder har underskrevet observations-arkene i rubrik 7 – i den ene sag har den fungerende anstaltsleder anført ”ingen be-mærkning”, mens der i den anden sag er en bemærkning om, at domfældte efter læ-getjek var meget rolig og derfor blev ført tilbage til cellen.
I én sag (j.nr. 170/2011) mangler side 2 af rapporten og side 1 af observationsarket.Det er derfor ikke muligt for mig at se, om der er underskrift i rubrikkerne 8 og 4, menobservationsarket er underskrevet af den fungerende anstaltsleder, og han har anført”ingen bemærkning”.
I den sidste sag (j.nr. 307/2010), hvor jeg ikke har modtaget kopi af observationscelle-rapporten, mangler der underskrift i rubrik 4 i observationsarket, og der er heller ingenunderskrift i rubrik 7 om anstaltslederens bemærkninger.
Det er en fejl, at der i sidstnævnte sag mangler underskrifter på observationsarket.
Jeg har noteret mig, at ledelsen i tre af de fire sager har ført tilsyn med området foranbringelse i observationscelle i form af en efterfølgende kontrol af rapporterne.
47/48
9.8.
Kompetence
Ifølge § 14, stk. 1, i sikringsmiddelbekendtgørelsen skal bestemmelse om anbringelsei observationscelle og om ophør af denne foranstaltning træffes af institutionens ledereller den, der er bemyndiget dertil.
Hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader, at man afventer bestemmelse fralederen eller den, der er bemyndiget dertil, træffes bestemmelsen af en anden ansat,men der skal herefter så hurtigt som muligt ske underretning af lederen eller den, derer bemyndiget. Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 2. Det skal udtrykkeligtfremgå af rapporten, hvornår underretning har fundet sted, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgø-relsen.
I rapportblanketten skal det afkrydses i rubrik 1, om bestemmelsen om anbringelse ertruffet af anstaltsleder/bagvagt eller vagtleder/funktionær, fordi henvendelse til an-staltsleder/bagvagt ikke kunne afventes. For så vidt angår ophør, skal det i observati-onsarket afkrydses, om beslutningen herom er truffet af anstaltsleder/bagvagt eller enaf anstaltslederen bemyndiget person.
I de tre observationscellerapporter, som jeg har modtaget, er det afkrydset, at be-stemmelse om anbringelse er truffet af vagtleder/funktionær, da henvendelse til an-staltsleder/bagvagt ikke kunne afventes.
Der er i tre af sagerne sket underretning henholdsvis samtidig med anbringelsen, 5minutter efter anbringelsen samt 3 timer og 20 minutter efter anbringelsen. Sidstnævn-te sag (j.nr. 361/2011) vedrørte en anbringelse kl. 03.40, og underretning blev givet kl.07.00. I den fjerde sag (j.nr. 170/2011), hvor jeg som tidligere nævnt mangler side 2 afrapporten og side 1 af observationsarket, var der tale om en anbringelse, der varede15 minutter.
I tre af sagerne er det på observationsarket afkrydset, at bestemmelse om ophør ertruffet af anstaltsleder/bagvagt, mens det i den fjerde sag er afkrydset, at bestemmel-se om ophør er truffet af en af anstaltslederen bemyndiget person.
Medmindre det fremgår af de (generelle) regler om delegation af kompetence, som jeghar bedt om ovenfor i pkt. 8.7, beder jeg om at få oplyst, om bemyndigelsesbestem-melsen til at træffe beslutning om anbringelse i observationscelle er udnyttet i anstal-ten, og hvem der er bemyndiget til at træffe beslutning om ophør.
48/48
Jeg beder desuden om oplysninger om, hvilken praksis anstalten følger med hensyntil underretning af anstaltsleder/bagvagt.
OpfølgningJeg beder om, at anstalten sender de oplysninger mv., som jeg har bedt om, tilbagegennem Kriminalforsorgen i Grønland og Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jegogså beder om en udtalelse.
UnderretningDenne rapport sendes til Anstalten for domfældte i Sisimiut, Kriminalforsorgen i Grøn-land, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i an-stalten.
København, den22-08-2012
