REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 53: SFI-rapporten "Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge"

Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 53
Offentligt

tIDlIg IDeNtIFIkatIoNaF krIMINalItetStrueDebørN og uNgerisiKo- oG BesKYttelsesfaKtorer

11:34MogeNS NygaarD ChrIStoFFerSeNPeter SkoV olSeNkatrINe SChjøDt VaMMeNSarah SaNDer NIelSeNMette lauSteNjaCob brauNer

11:34

TIDLIG IDENTIFIKATION AFKRIMINALITETSTRUEDEBØRN OG UNGERISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER

MOGENS NYGAARD CHRISTOFFERSENPETER SKOV OLSENKATRINE SCHJØDT VAMMENSARAH SANDER NIELSENMETTE LAUSTENJACOB BRAUNER

KØBENHAVN 2011SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

TIDLIG IDENTIFIKATION AF KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE.RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORERAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Jørgen Abildgaard, Rigspolitiet, National Efterforsknings- og ForebyggelsescenterChristina Skytte Christensen, Kontoret for Børn, SocialministerietHenrik Egelund Nielsen, Dansk SocialrådgiverforeningPeter Rymann Johansen, Børn og Kultur, Ishøj KommuneGeert Jørgensen, LOS og Børnesagens FællesrådVagn Michelsen, Socialpædagogernes LandsforbundMia Nordstrand, TABUKAMaiken Pontoppidan, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdPer Sandau, Rigspolitiet, National Efterforsknings- og ForebyggelsescenterSøren Skjødt, Godhavn DøgninstitutionISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-046-5e-ISBN: 978-87-7119-047-2Layout: Hedda BankForsidefoto: Christian AlsOplag: 600Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2011 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

BAGGRUND OG FORMÅLFormålTeorier om kriminalitetsforebyggelseEvidensbaserede kriminalitetsforebyggende indsatser

15151618

TIDLIGERE FORSKNING OM IDENTIFIKATIONA F R I S I K O – OG BESKYTTELSESFAKTORER27Definition af risiko- og beskyttelsesfaktorerForskning om risikofaktorerForskning om beskyttelsesfaktorerForbehold ved identifikation af kriminel adfærdSammenfatning2831444850

RESULTATER FRA REGISTERUNDERSØGELSENDømte straffelovsovertrædelser og risikofaktorer i barndommenKontakt med politietKan man forudsige kriminalitet?Sammenfatning

5558697278

INTERVIEW MED DE UNGE OM KRIMINALITETSelvrapporteret kriminalitetRisikovariableneModstandsdygtighedAnalyseresultater af intervieweneAnalyse af kombination af register og interviewKan man forudsige kriminalitet på grundlag af kombinerededatakilder?Sammenfatning

81828489899295101

BRUG AF INSTRUMENTER TIL TIDLIGIDENTIFIKATIONBibliotekssøgningHistorisk gennemgang af tidlig identifikation af kriminalitetstruedebørn og ungeMetodologiske forudsætninger for at skabe et instrument til atidentificere kriminalitetstruede børn og ungePsykometriske instrumenter – en begrebsafklaringPsykometriske instrumenter til tidlig identifikation afkriminalitetstruede børn og ungeInstrumenternes præcisionEtiske overvejelser ved brug af instrumenter til tidlig identifikationaf kriminalitetstruede børn og ungeSammenfatning

103104105108111114143144147

SAMMENFATNINGRisiko- og beskyttelsesfaktorerVægtning af risikofaktorerneFaktorer i screeningsinstrumenterneEtiske overvejelser

149150152155159

BILAGBilag 1: Statistisk analysemetodeBilag 2: Datamaterialer

161161172

LITTERATUR

181

SFI-RAPPORTER SIDEN 2010

201

FORORDI forlængelse af betænkning nr. 1508 fra kommissionen vedrørende ung-domskriminalitet (Justitsministeriet, 2009) og regeringens udspil om’Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsatsmod ungdomskriminalitet’ har satspuljepartierne indgået aftalen om’Forebyggelse af ungdomskriminalitet og helhedsorienteret gadeplans-indsats’ som en del af satspuljeaftalen for 2010. På den baggrund harServicestyrelsen fået til opgave at igangsætte et udviklingsprojekt, somskal bidrage til at forebygge, at børn og unge udvikler en kriminel adfærd.Denne rapport er første led i dette arbejde. Rapporten afdækker risiko-og beskyttelsesfaktorer, som kan påvirke risikoen for, at et barn eller enung senere begår kriminalitet, ligesom den giver et overblik over, hvilkeinstrumenter der kan anvendes til tidlig identifikation af kriminalitetstru-ede børn og unge.I forbindelse med projektet har der været nedsat en følgegruppe,som vi takker for værdifulde kommentarer. Seniorstatistiker Gerda Eng-holm, Kræftens Bekæmpelse, har bistået med råd og vejledning. Desu-den takker vi forskningschef Britta Kyvsgaard, Justitsministeriet, der somreferee omhyggeligt har læst det næsten færdige manuskript og givetkonstruktive kommentarer.Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Mogens Nygaard Chri-stoffersen, videnskabelig assistent Peter Skov Olsen, studentermedhjæl-perne Katrine Schjødt Vammen og Sarah Sander Nielsen, samt senior-

forsker Mette Lausten, som desuden har været projektleder på undersø-gelsen.Rapporten er bestilt og finansieret af Servicestyrelsen. Socialmi-nisteriet har finansieret kombination og analyse af data fra forskningsre-gistre. Det Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv har finansieret ind-samling af interviewdata med 25-årige til Barndomsundersøgelsen.København, oktober 2011JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉDer er talt meget om at iværksætte en tidligere og større indsats modungdomskriminalitet de seneste år. For at komme en del af ungdoms-kriminaliteten til livs er det centralt, at kommunerne tidligt bliver op-mærksomme på børn og unge, som er i risiko for senere at slå ind på enkriminel løbebane. På den måde kan man sætte ind med forebyggendetiltag, før barnet eller den unges problemer har vokset sig store. Justits-ministeriet nedsatte i 2007 en kommission, der skulle lave en samlet gen-nemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag herafkomme med en indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med hen-blik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som muligt. Satspulje-partierne var enige om at styrke indsatsen over for kriminelle og krimina-litetstruede børn og unge og har derfor afsat penge i perioden 2010-2013til ’Forebyggelse af ungdomskriminalitet og helhedsorienteret gadeplans-indsats’ (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009). Det sker i forlængelse afbetænkningen fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (Jus-titsministeriet, 2009) og regeringens udspil om ’Mere konsekvens, op-følgning og omsorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminali-tet’ (Regeringen, 2009).På den baggrund har Servicestyrelsen fået til opgave at igangsæt-te et udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle et redskab til tidligidentifikation af kriminalitetstruede børn og unge samt et katalog over

relevante handlemuligheder. Denne rapport er det første led i dette ud-viklingsprojekt. Formålet med rapporten er, at:1. identificere relevante risikofaktorer, der ifølge nationale og internati-onale studier oftere er til stede blandt børn og unge, der bliver invol-veret i kriminalitet2. identificere, hvilke beskyttelsesfaktorer der mindsker risikoen for, atbørn og unge bliver involveret i kriminalitet3. foretage en indbyrdes vægtning af de enkelte risikofaktorers sam-menhæng med kriminel adfærd ud fra forskning og afprøvning pådanske data4. afdække, hvorvidt der allerede eksisterer overskuelige og let anven-delige instrumenter til at identificere børn og unge i forhold til deidentificerede risikofaktorer.Rapporten består af to litteraturstudier og en dataanalyse.

INDIVIDUELLE OG FAMILIEMÆSSIGE FAKTORER VEJER TUNGT

Både vores litteraturgennemgang og vores egne beregninger indikerer, atforekomsten af en række individuelle og familiemæssige risikofaktorer erafgørende for risikoen for, at et barn eller en ung senere udviser krimineladfærd. Unge, som selv er blevet udsat for mishandling i hjemmet (fysiskeller psykologisk mishandling), som har været udsat for forældres kon-flikter, som klarede sig dårligt i skolen, som har oplevet mange skoleskifteller har ADHD-lignende symptomer (fx opmærksomhedsforstyrrelser,ringe situationsfornemmelse, hyperaktivitet og impulsivitet), har en for-højet risiko for at begå kriminalitet.

FOREBYGGELSE ALLEREDE FRA FØDSLEN HAR STOR EFFEKT

Selvom vores litteratur om beskyttelsesfaktorer ikke tilnærmelsesvis erlige så omfattende som litteraturen om risikofaktorer, peger vores littera-turgennemgang på, at de mest effektfulde beskyttelsesfaktorer også skalfindes inden for familiens rammer. Hyppige besøg af en sundhedsplejer-ske i de første år af barnets liv og forældretræning mindsker risikoen for,at barnet senere slår ind på en kriminel løbebane. Samtidig kan godesocioøkonomiske faktorer, så som at forældrene har en uddannelse og eri beskæftigelse, være beskyttende i sig selv. Omsorg og positiv opmærk-

somhed fra forældrene med klare rammer og barnets eller den ungesegen adfærd og uddannelsesniveau (mere end grundskolens afgangsek-samen) er også faktorer, der mindsker risikoen for senere kriminel ad-færd.

HØJ-, MIDDEL- OG LAV-RISIKOFAKTORER

På baggrund af to studier (Lipsey & Derson, 1998 og Farrington &Welsh, 2007) og vores egne dataanalyser har vi foretaget en indbyrdesvægtning af en række risikofaktorer for at afgøre, hvor stor forklarings-kraft hver enkelt risikofaktor har. På den baggrund har vi inddelt risiko-faktorerne i faktorer med henholdsvis høj, middel eller lav indflydelse pårisikoen for senere kriminalitet.Misbrug, ingen uddannelse, ADHD-lignende symptomer, mangeskoleskift og manglende sociale relationer karakteriserer vi som højrisi-kofaktorer. Forældres fysiske eller psykologiske mishandling af børn ihjemmet, generelt dårlige forældreevner og mange konflikter forældreneimellem karakteriserer vi også som højrisikofaktorer for børnenes ellerde unges risiko for senere at begå kriminalitet.

SCREENINGS-INSTRUMENTER

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge bygger på enlang tradition, der trækker på udviklingspsykologiske, sociologiske ogikke mindst kriminologiske teorier. Formålet med gennemgangen afscreeningsinstrumenter er at give en oversigt over instrumenter, somkommunerne vil kunne bruge til tidligt at identificere kriminalitetstruedebørn. Derfor skal de instrumenter, vi præsenterer, opfylde følgende krite-rier: De skal kunne bruges til børn og unge under den kriminelle lavalder,de skal kunne anvendes til at inddele børn og unge i risikogrupper medhenblik på at skelne mellem de, der er kriminalitetstruede, og de, der ikkeer, de skal have høj validitet og pålidelighed, de skal kunne bruges påbørn og unge, der ikke tidligere har begået kriminalitet, og de skal væretestet på forløbsdata.Vi har ud fra disse kriterier fundet 12 instrumenter til tidlig iden-tifikation af kriminalitetstruede børn og unge. De fleste af de fundneinstrumenter henvender sig til børn og unge mellem 6 og 12 år. Kun etaf de fundne instrumenter er oversat og valideret til en dansk kontekst.Instrumenterne bør derfor anvendes varsomt, hvis de skal anvendes i en

dansk kontekst. Endvidere bør instrumenterne også valideres til danskkontekst i forhold til en dansk normpopulation, da man kan forestille sig,at adfærd, der vurderes til at være problematisk i det land, instrumenteter valideret i, ikke vil være det samme i Danmark. Dette skyldes delskulturelle forhold, dels forhold, der relaterer sig til landenes retssystemer.Det er kendetegnende for de fundne instrumenter til tidlig iden-tifikation af kriminalitetstruede børn og unge, at de hovedsageligt for-holder sig til individuelle højrisikofaktorer. Enkelte instrumenter målerdog også på familierelaterede risikofaktorer og miljømæssige risikofakto-rer. Det vil sige, at de psykometriske instrumenter i høj grad omhandlerspecifikke individuelle risikofaktorer for børnene eller de unge.

EN STOR ANDEL MED EN RISIKOPROFIL BLIVER IKKEKRIMINELLE

Med baggrund i de fundne risikofaktorer har vi afprøvet, om man kananvende resultaterne til at forudsige noget om den enkelte persons kri-minelle adfærd. Sandsynligheden for, at et barn eller en ung på et seneretidspunkt bliver frihedsberøvet eller sigtet som følge af kriminalitet, be-regnes på baggrund af en række risikoforhold. Det viser sig, at disse be-regninger giver et meget stort antal ’falsk positive’, dvs. at en stor andelaf dem, der bliver identificeret som kriminalitetstruede, alligevel ikkebliver observeret som kriminelle det efterfølgende år. Hvis man eksem-pelvis udtrækker børn og unge med en sandsynlighedsprofil, der er størreend 20 pct., med henblik på en særlig præventiv indsats, kan man forven-te, at 72 pct. af dem, der omfattes af indsatsen, ikke bliver observeretsom kriminelle det efterfølgende år. Man vil med andre ord beskylde enstor gruppe ’ganske uskyldige’ for at blive kriminelle, selv hvis man aleneudtrækker dem, der ud fra deres risikoprofil har en relativt høj risiko forsenere at begå kriminalitet.Værdien af at screene børn og unge for at identificere de krimi-nalitetstruede afhænger derfor af, hvad man vil bruge resultaterne til. Deter her, de evidensbaserede forebyggende foranstaltninger (kapitel 1)kommer ind. Hvis de foranstaltninger, der sættes i værk, efter at et barneller en gruppe af børn eller unge er identificeret som kriminalitetstruet,ikke indeholder nogen negative bivirkninger (her peger forskningen bl.a.på sundhedsplejerskeordning, højkvalitetsbørnehaver, forældretræningfor at undgå mishandling, større fokus på støtte gennem uddannelsesfor-løb osv.), således at børnene eller de unge kun kan drage fordel af foran-

staltningen, så vil en klassificering som kriminalitetstruet, selvom det eren ’falsk positiv’ klassificering, ikke virke stigmatiserende for barnet ellerden unge, men blot give et større fokus på trivslen i barndom og ung-dom.

KAPITEL 1

BAGGRUND OG FORMÅLDet er centralt, at kommunerne tidligt bliver opmærksomme på børn ogunge, som er i risiko for senere at slå ind på en kriminel løbebane. På denmåde kan man sætte ind med forebyggende tiltag, før barnet eller denunges problemer har vokset sig store (Indenrigs- og Socialministeriet,2009). Derfor har satspuljepartierne – i forlængelse af betænkningen fraKommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (Justitsministeriet,2009) og regeringens udspil om ’Mere konsekvens, opfølgning og om-sorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet’ (Rege-ringen, 2009) – afsat penge i perioden 2010-2013 til ’Forebyggelse afungdomskriminalitet og helhedsorienteret gadeplansindsats’ (Indenrigs-og Socialministeriet, 2009). På den baggrund har Servicestyrelsen fået tilopgave at igangsætte et udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle etredskab til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, samtet katalog over relevante handlemuligheder.

FORMÅL

Denne rapport er det første led i Servicestyrelsens udviklingsprojekt.Formålet med rapporten er, at:

1. identificere relevante risikofaktorer, der ifølge nationale og internati-onale studier oftere er til stede blandt børn og unge, der bliver invol-veret i kriminalitet2. identificere, hvilke beskyttelsesfaktorer der mindsker risikoen for, atbørn og unge bliver involveret i kriminalitet3. foretage en indbyrdes vægtning af de enkelte risikofaktorers sam-menhæng med kriminel adfærd ud fra forskning og afprøvning pådanske data4. afdække, hvorvidt der allerede eksisterer overskuelige og let anven-delige instrumenter til at identificere børn og unge i forhold til deidentificerede risikofaktorer.På baggrund af resultaterne af denne forskningsopgave udvikles et red-skab til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, der skal afprø-ves i en række kommuner med løbende tilpasning af redskabet og efter-følgende evaluering af afprøvningsforløbet.Den første del af rapporten består af et litteraturstudie af risiko-og beskyttelsesfaktorer (kapitel 2). Anden del består af en analyse af dan-ske data (kapitel 3 og 4). I kapitel 3 analyserer vi udelukkende på regi-sterdata, mens vi i kapitel 4 udvider analysen med surveydata. Tredje ogsidste del består af et litteraturstudie, som skal afdække eksisterende ogvelegnede instrumenter, der kan anvendes til tidlig identifikation af kri-minalitetstruede børn og unge, og som kan tilpasses danske forhold (ka-pitel 5). Afslutningsvis sammenfatter vi konklusionerne fra kapitel 2-5(kapitel 6).Indledningsvis vil vi kort gennemgå teori om kriminalitetsfore-byggelse og eksempler på forskellige former for evidensbaserede indsat-ser, som har vist sig at kunne reducere risikoen for, at børn og unge se-nere bliver kriminelle.

TEORIER OM KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

Kan man forudsige, om et barn eller et ungt menneske vil begå kriminali-tet? Kan man på forhånd identificere de forhold eller livsvilkår, der sene-re vil føre til et liv med kriminalitet? Er det muligt at forebygge, at etbarn eller en ung ender i kriminalitet? Og forebygger man i givet faldbedst ved at fokusere på barnets udviklingschancer – fx igennem uddan-

nelse og job-eller kan man på et endnu tidligere tidspunkt støtte børn,der lever under særligt udsatte og risikable forhold?Vi kommer nok aldrig til at kunne forudsige det enkelte menne-skes liv – lige meget hvor detaljeret vi kender personens opvækstbetin-gelser. Alligevel kan forskningen i børns opvækstforhold allerede i dagbidrage med nogle interessante resultater, som måske kan pege på, hvil-ket spor der bør forfølges for at forebygge kriminalitet bedst.Forskning i kriminel adfærd kan traditionelt opdeles i fire-femparadigmer med hver deres forklaringer på og forslag til reduktion afkriminel adfærd eller kombinationer af disse forskellige grundsyn påkriminel adfærd (Hope, 1995; Soothill m.fl., 2010).Forskere inden for ét paradigme mener, at risikoen for at blivekriminel primært afhænger af karakteristika ved lokalområdet, de ungesvennekreds, risikomiljøer, den lokale sammenhængskraft og sociale kon-trol snarere end personers individuelle forhold (se fx Jaffee m.fl., 2007).Forskere inden for et andet paradigme fokuserer på opvækstfor-holdene i familien for her at finde baggrunden for de unges eller voksnesafvigende adfærd. At forældrene har et misbrug, er skilt, har lav ind-komst, er arbejdsløse, har lav forældreevne, og at moren allerede fik børni teenageårene, er ifølge dette paradigme især med til at øge risikoen for,at børn senere udviser kriminel adfærd.Inden for et tredje paradigme forklarer forskerne risikoen forkriminel adfærd med de unges aktuelle individuelle ressourcer. Inden fordette paradigme fokuseres på betydningen af arbejdsløshed, fattigdom,manglende uddannelse eller deres egen familiemæssige status som enlig,samlevende med eller uden børn.Inden for et fjerde paradigme lægger forskerne vægten på, at deter de øjeblikkelige situationsforhold, der påvirker risikoen for krimineladfærd. Stigningen i antallet af butikstyverier er ifølge denne forestillingen konsekvens af den ændrede butiksstruktur med selvbetjeningsbutik-ker, som gør det lettere at stjæle.Et femte paradigme, der ikke bliver behandlet i denne rapport,betragter kriminelle handlinger som rationelle handlinger, hvor en krimi-nel adfærd er et udtryk for en rationel handling, der kan øge den enkeltesindkomst (Becker, 1974). I dette paradigme er valget af den kriminelleadfærd afhængig af: a) størrelsen på den illegale indkomst sammenlignetmed størrelsen på personens nuværende legale indkomst, b) risikoen forat blive taget, c) straffens omfang, i tilfælde af at den kriminelle handling

bliver opdaget, d) muligheden for legalt arbejde, e) hvor villig personener til at begå kriminalitet og dermed udsætte sig selv for risiko, og f) stør-relsen på personens sociale kapital, som han eller hun kan risikere atmiste, fx arbejde, partner, venskaber med mere (Becker, 1968). Meddenne tilgang åbnes der op for, at det er muligt at ændre på den rationel-le handling, såfremt der ændres på betingelserne for denne handling.De forskellige paradigmer leder til forskellige anbefalinger i for-hold til at reducere den kriminelle adfærd. Hvis man har fokus på lokal-områdets betydning, vil man bekæmpe kriminalitet gennem aktivering afbeboerne i området og den sociale kontrol. For eksempel områdeløft,hvor skoler og børneinstitutioner og lokale aktiviteter støttes i særligtbelastede områder. Hvis man har fokus på opvækstforholdenes betyd-ning, vil man typisk fremhæve forebyggende indsatser, der især retter sigimod at støtte de særligt sårbare eller udsatte børn og unge til at bryde ennegativ social arv, fx gennem forældretræning. Hvis man har fokus påindividuelle ressourcer, vil man især fremhæve skoleindsatser og uddan-nelses- og beskæftigelsesforanstaltninger for de unge som gode forebyg-gelsesværktøjer. Endelig, hvis man mener, at kriminalitet i høj grad ersituationsbestemt, vil man fx anbefale mærkning af udsatte varegrupperog effektive startspærrer på biler.De fire paradigmer vil givetvis alle kunne bidrage med en del afforklaringen på, hvordan kriminalitet forebygges. Spørgsmålet er, hvilketparadigme der giver den bedste forudsigelse, hvis man følger en hel år-gang unge og ser, hvem af dem der bliver dømt for kriminalitet.

EVIDENSBASEREDE KRIMINALITETSFOREBYGGENDEINDSATSER

Formålet med denne undersøgelse er som nævnt at identificere risikofak-torer som fx leveforhold, der gør, at man må forvente en forhøjet risikofor senere kriminalitet. Vi leder efter risikofaktorer, som, hvis de reduce-res eller elimineres, mindsker risikoen for, at en person senere begårkriminalitet. Forskningen i kriminalitet har allerede i dag identificeret enrække indsatser, som gennem en række kontrollerede forsøg har vist sigegnede til at reducere risikoen for senere kriminel adfærd.En forudsætning for at kunne foreslå forebyggende foranstalt-ninger, hvor man har en vis sikkerhed for, at de stillede forslag også har

den ønskede effekt, er, at man har etableret en sikker viden om, hvilkeforhold der forårsager en forhøjet risiko for senere kriminalitet. I detfølgende gennemgår vi ganske kortfattet nogle af de indsatser, der harvist sig at være effektive i forhold til at reducere kriminalitetsadfærdblandt unge mennesker.Der er publiceret en række omfattende forskningsoversigter omindsatser, der enten med stor sandsynlighed virker, virker lovende ellerikke virker (Farrington & Welsh, 2007; Sherman, 1997; Sherman m.fl.,2006; Welsh, 2007). De indsatser, der ifølge disse oversigter bidrager tilat forebygge, at børn og unge udvikler en kriminel adfærd, er koncentre-ret om ændringer af forholdene i familien, skolen, lokalområder mv. Detvil sige, at de læner sig op ad de nævnte teoretiske paradigmer.

FAMILIEBASEREDE INDSATSER

I forskningsoversigterne indgår flere familiebaserede indsatser for børnog unge i førskolealderen og skolealderen, der har vist sig at være effekti-ve i forhold til kriminalitetsreduktion i kontrollerede forsøg, hvor børne-ne er fulgt ind i voksenalderen.For det første har hjemmebesøg af sundhedsplejerske i familiermed 0-2-årige vist sig at reducere børnemishandling (Barth, Hacking &Ash, 1988; Gray m.fl., 1979; Olds m.fl., 1988; Olds m.fl., 1986; Sherman,1997). Undersøgelserne viste, at reduktionen af børnemishandling førtetil, at risikoen for senere ungdomskriminalitet også blev reduceret, fordibørn, som fx er blevet fysisk mishandlet, har en forøget risiko for selv atblive voldsmænd (Maxfield & Widom, 1996; Widom, 1989; Widom &Ames, 1994). Indsatsen ’Prenatal/Early Intervention Project’ (PEIP)blev anvendt til risikofamilier (fx familier med fattige enlige forsørgereeller teenagemødre) og bestod af hjemmebesøg allerede under gravidite-ten og i barnets første 2 leveår (Olds m.fl., 1998). Sundhedsplejerskenkom hver anden uge og gav råd om graviditeten og omsorgen for barnet.En efterfølgende undersøgelse 15 år senere viste, at sandsynligheden for,at den unge var blevet kriminel, var mindre for de unge, der havde mod-taget hjemmebesøg af sundhedsplejersken, sammenlignet med unge, derikke fik hjemmebesøg af sundhedsplejersken, da de var børn.For det andet har en indsats med børnehaver af høj kvalitet inogle kontrollerede forsøg vist sig at være effektive i forhold til at redu-cere risikoen for, at børnene senere havnede i kriminalitet. Indsatsenbetød, at der blandt de børn, der deltog i projektet, efterfølgende var

signifikant færre arrestationer for vold, narko eller berigelsesforbrydelserend blandt børnene i kontrolgruppen (Berrueta-Clement m.fl., 1984;Schweinhart m.fl., 2005).Kontrollerede indsatser med børnehaver af høj kvalitet findesudførligt beskrevet i diverse manualer og videnskabelige publikationer(Hohmann, 1979; Sparling, 1984). Indsatsen havde som formål at stimu-lere børnenes intellektuelle (kognitive), følelsesmæssige og sociale fær-digheder samt at støtte børneinitierede læringsaktiviteter. Forskerne fo-kuserede på barnets ræsonnement og meningsfulde konversation medvoksne og andre børn samt barnets sociale relationer og sociale udvik-ling. Man lagde i disse tidlige kontrollerede forsøg vægt på, at personalethavde en specialiseret uddannelse som pædagog eller deltog i et uddan-nelsesforløb på arbejdspladsen. Endvidere var der tid til at planlægge,reflektere og evaluere samt supervision af trænede, professionelle pæda-goger (Nielsen & Christoffersen, 2009).Målgruppen i disse forsøg med højkvalitetsbørnehaver var fxminoritetsbørn i fattige familier (Campbell m.fl., 2008; Schweinhart,Barnes & Weikart, 1993). Nogle af forskerne var inden forsøget af denopfattelse, at det var mangel på social og kulturel kapital i lokalområdet,andre var af den opfattelse, at det primært var opvækstforholdene ihjemmet, der var udslagsgivende for risikoen for senere kriminel adfærd.Indsatsen viste sig også at være virksom for den kognitive udvikling hosbørn, der kom fra uddannelsesfremmede hjemmemiljøer (Garber, 1988).I det ene af de nævnte kontrollerede forsøg kombineredeshjemmebesøg af en kvalificeret sundhedsplejerske med en børnehave afhøj kvalitet (Berrueta-Clement m.fl., 1984).

FORÆLDRES OG BØRNS TRÆNING

Forældretræning og forældreterapi til særligt udsatte familier har i fleretilfælde vist sig at være effektive metoder til at forebygge kriminalitet(Tremblay & Craig, 1995). En af disse indsatser, ’Multidimensional Tre-atment Foster Care’ (MTFC), udviste en stor effektivitet i forhold til atreducere risikoen for, at børnene senere udviste kriminel adfærd.1Delta-

1. MTFC er på nuværende tidspunkt ved at blive implementeret i Danmark. MTFC er manualbase-ret og betegnes derfor som et program, der skal følge manualen nøje for at opnå de forventedeeffekter.

gerne i dette træningsprogram var både forældre og deres teenagedrenge,som havde udført alvorlig og gentagen kriminalitet. Programmet inde-holdt individuel terapi med træning i problemløsningsstrategier for bådedrengene og forældrene. 1 år efter gennemførelsen af MTFC udvistedrengene i forsøgsgruppen en signifikant mindre kriminel adfærd enddrengene i kontrolgruppen (Chamberlain & Reid, 1998).En systematisk forskningsgennemgang af 55 randomiseredekontrollerede forsøg med social færdighedstræning baseret på socialindlæringsteori viste, at en social færdighedstræning reducerede forekom-sten af ungdomskriminalitet signifikant.2Især kognitiv adfærdsterapianvendt på teenagerne, som allerede havde udvist adfærdsmæssige pro-blemer, viste sig at være effektivt kriminalitetsforebyggende (Beelmann& Lösel, 2006; Lösel & Beelmann, 2003).Et tilsvarende forsøg med en kombination af forældretræning ogbørnenes færdighedstræning, ligeledes baseret på social indlæringsteori,gav signifikante ændringer i børnenes adfærdsmønstre ved opfølgningenet år senere. Målgruppen for dette forsøg var børn, der var henvist til enklinik på grund af adfærdsmæssige problemer (Gross m.fl., 2003; Web-ster-Stratton & Hammond, 1997).

INDSATSER OVER FOR ADHD HOS BØRN OG UNGE

En omfattende gennemgang af tidligere forløbsundersøgelser, hvor manhar fulgt en stikprøve af børn og unge, viste, at relativt mange af de børn,der senere begik kriminalitet, havde en tidlig adfærdsforstyrrelse i form afimpulsivitet, opmærksomhedsforstyrrelse, rastløshed og hyperaktivitet(Caspi, 2000; Farrington & Welsh, 2007; Farrington, Loeber & vanKammen, 1990; Lipsey & Derzon, 1998).Man har længe vidst, at børn og unge med ADHD har særligtstore vanskeligheder med at komme overens med deres jævnaldrende.De opfattes ofte som kommanderende, pågående, umodne, aggressive,både fysisk og verbalt, samtidig med at de er mindre socialt sensitiveover for jævnaldrende børns ytringer. De er dramatisk mindre vellidt afkammeraterne. Selvom det ikke er alle børn og unge med ADHD, der

2. Social færdighedstræning dækker over træning af sociale færdigheder, så man kan begå sig blandtandre mennesker. Det vil sige træning i, hvordan man agerer, når man er sammen med andremennesker.

har problematiske kammeratskabsrelationer, så er problematiske kamme-ratskabsrelationer en af de bedste prædiktorer for en række negativekonsekvenser af ADHD hos børn og unge. Omgivelsernes reaktion påADHD-handicappet kan på denne måde resultere i betydelige forringel-ser af barnets udviklingsmuligheder på længere sigt. Dette er baggrundenfor, at man som led i behandlingen af ADHD netop anbefaler, at indsat-sen fokuserer både på familietræning, skoleindsatser og på indsatser, derkan forbedre kammeratskabsrelationerne (Pelham, Fabiano & Massetti,2005).Forældretræning er en adfærdsregulerende indsats med henblikpå at ændre forældrenes adfærd over for barnet med ADHD. Indsatser-ne kaldes fx ’Parent Training’, ’Parent Management Training’, ’Behaviou-ral Parent Training’ og ’Behavioral Management Training’. Vi har valgt atanvende samlebetegnelsen ’forældretræning’. Forældretræning indebærerbl.a., at forældrene trænes i at bruge ros og anerkendelse, positiv op-mærksomhed, håndgribelige belønninger, anvendelse af ignorering, ti-meout og andre ikke-fysiske disciplineringsteknikker, herunder fjernelseaf privilegier, til at mindske uønsket adfærd. Forældretræning, som erbeskrevet i manualer, er videnskabeligt evaluerede3og har til formål atændre barnets miljø i hjemmet (Christoffersen & Hammen, 2011).Indsatser i skolen er indsatser, der er blevet udviklet til at støttede urolige børn med ADHD i skolen med henblik på at undgå, at de fåret ringere udbytte af skolegangen, og at sikre, at de udnytter deres evnerog potentialer mere optimalt. Skoleindsatsen indebærer konsultation medbarnets lærer med henblik på at indføre adfærdsregulerende strategier,der ændrer barnets psykosociale miljø i skolen. Konsultationerne startermed uddannelse af lærerne i forhold til ADHD, herunder metoder til atidentificere den specifikke adfærd, som ønskes ændret. Lærerne instrue-res i særlige teknikker, som bl.a. inkluderer ros, planlagt ignorering afuønsket adfærd, effektive kommandoer og timeout sammen med detsåkaldte daglige evalueringskort. Der opsættes adfærdsmæssige mål, som

3. Familieprogrammet De Utrolige År er en evidensbaseret programserie, der kan forebygge ellerbehandle adfærdsvanskeligheder generelt hos børn i alderen 0-12 år. Børn fra 3-12 år medADHD kan også deltage. Familieprogrammet omfatter også et forældretræningsprogram. DeUtrolige År anvendes i Danmark, men vil ikke blive beskrevet nærmere her, da programmet ikkeer udarbejdet specifikt til børn og unge med ADHD. For mere information, se fx Servicestyrel-sens Vidensportal om udsatte børn og unge (2011). Tilgængelig på: http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/artikler/de-utrolige-ar.

på det givne tidspunkt er udfordrende, men som ligger inden for en op-nåelig radius for barnet. Barnet belønnes hjemme for de opnåede resulta-ter. Forældrene informeres regelmæssigt om barnets fremskridt gennemdet daglige evalueringskort (Christoffersen & Hammen, 2011; Pfiffner,Barkley & DuPaul, 2006).

INDSATSER I LOKALOMRÅDET

I 1996 lancerede Douglas S. Massey en teori om, at den geografiske kon-centration af fattigdom og afsavn ville producere kriminalitet, vold ogfamiliesplittelse (Massey, 1996). Man havde i flere undersøgelser bl.a.gjort den iagttagelse, at visse ganske få områder havde en relativt højfrekvens af kriminalitet (Eck, 2006). Nogle tilsvarende iagttagelser kendervi også herhjemmefra.Formålet med kriminalitetsforebyggende indsatser i lokalområ-det er at ændre de sociale betingelser, som man tror, er årsag til krimineladfærd (Hope, 1995). Nogle forskere mener at have fundet belæg for, atkriminalitet er knyttet til børnenes opvækstvilkår i et bestemt lokalområ-de. De har argumenteret for, at den kriminelle adfærd kun i mindre grader knyttet til børnenes opvækstforhold i familien (Sampson & Laub,1992; Sampson, Morenoff & Raudenbush, 2005).Imidlertid giver denne teori anledning til diskussion af, hvilkeprocesser der forårsager, at egenskaber ved området kan påvirke indivi-dernes adfærd. Nogle forskere, herunder Short, har påpeget, at det noker begrænset, hvor meget ressourcestærke personer vil ændre adfærd ikriminel retning blot som følge af, at de bor i et kvarter med mange fatti-ge (Short, 2003).I udenlandske undersøgelser har områder med høj kriminalitetværet karakteriseret ved en høj arbejdsløshedsfrekvens, overbefolkedelejligheder, fattigdom, narkotika og alkoholmisbrug, høj skilsmisserate,mange enlige forsørgere, stor beboerudskiftning og en relativt høj andelpersoner, der er afhængige af overførselsindkomster (Blau & Blau, 1982;Short, 2003). Det kan være vanskeligt at isolere de individuelle eller fami-liemæssige opvækstforhold fra karakteristika ved lokalområdet, som erbaseret på aggregerede opgørelser for de individuelle karakteristika, og

der er kun få danske undersøgelser, der har formået at isolere lokalområ-dets indflydelse på børns og unges kriminalitet (Soothill m.fl., 2010).4Der, hvor Douglas S. Masseys teori om den geografiske koncen-tration skal stå sin prøve, er i forsøg, hvor man ændrer konkrete forholdi lokalområdet og evaluerer, om indsatsen har nogen effekt på omfangetaf kriminalitet i lokalområdet. En række forskningsoversigter, hvor manhar undersøgt effekten af indsatser i lokalområder, er imidlertid kommetfrem til temmelig nedslående resultater (Sherman m.fl., 1997; Welsh &Hoshi, 2006).Der er dog tre konkrete indsatser i lokalområder, der har vist siglovende (Welsh, 2007), og som vi derfor kort vil omtale i det følgende.Det drejer sig om en indsats, der havde til formål at reducere sammen-hængskraften i ungdomsbander (Braga, 2008; Braga m.fl., 2001), en men-tor-indsats, der havde til formål at støtte unge, der var i risiko for atdroppe ud af skolen eller få nederlag i skolen (Hahn, 1999), og en ind-sats, der fokuserede på skolefritidsaktiviteter (Jones & Offord, 1989).

MENTORER

En af de mest succesfulde indsatser er Quantum Opportunities Program,QOP (Hahn, 1999). Denne indsats involverede mentorer, der gav socialstøtte til unge i risiko for at havne i kriminalitet, for at droppe ud af sko-len eller for at få nederlag i skolen. Mentorerne skulle være støttende,ikke fordømmende, og fungere som rollemodeller for de unge (Howell,1995). Indsatsen løb over 4 år fra 9.-12. skoleår og omfattede i alt 200unge fra fire forskellige områder i USA. I hvert område blev 25 ungeplaceret i forsøgsgruppen og 25 i kontrolgruppen. De unge blev belønnetmed økonomisk støtte for deltagelse i uddannelsesmæssige aktiviteter(studievejledning, lektiehjælp), frivilligt arbejde (deltagelse i lokale projek-ter) og personligt udviklende aktiviteter (familiekundskab og karriere-planlægning). Mentorerne fik en bonus, når de unge gennemførte indsat-sen. Efterfølgende blev færre af deltagerne arresteret af politiet, fleregennemførte skoleuddannelsen, og flere kom ind på en ungdomsuddan-nelse end deres jævnaldrende i kontrolgrupperne (Welsh, 2007).

4. I vores registerundersøgelse har vi derfor valgt at inddrage oplysninger om belastede boligområ-der og en lang række individuelle oplysninger og indikatorer for opvækstforholdene i den enkeltefamilie, således at indflydelsen fra boligområdet statistisk kan isoleres fra de øvrige potentiellerisikoforhold.

SKOLEBASEREDE INDSATSER

De skolebaserede indsatser, der har vist sig at have en kriminalitetsfor-byggende effekt, indeholder alle ændringer af skolemiljøet (Welsh, 2007).Nogle undersøgelser viser, at et skolemiljø med mobning udgør en risi-kofaktor for senere kriminalitet. En vigtig kriminalitetsforebyggendeindsats er derfor at søge at forbedre miljøet i skolen ved at begrænsemobningen (Farrington, 1993).En af de mest succesfulde indsatser til at nedbringe omfanget afmobning i skolen blev oprindeligt udviklet i Bergen med inddragelse af42 skoler (Olweus, 2005; Olweus, 1995; Olweus, 1994). Indsatsen resul-terede i en halvering af omfanget af mobning på forsøgsskolerne.En anden forebyggende indsats, der ligeledes havde til formål atforbedre skolemiljøet, er Positive Action Through Holistic Education,PATHE (Gottfredson, 1986). Seks skoler for yngre og ældre skolebørn iSouth Carolina indgik i en undersøgelse, der fokuserede på elevernesengagement i skolen, deres mulighed for succesfulde skoleerfaringer,deres tilknytning til skolen og deres deltagelse i skoleaktiviteter. Formåletvar at styrke elevernes følelse af både ejerskab og af at være til nytte iforhold til skolen. Indsatsen resulterede i en reduktion af antisocial ad-færd og stof- og alkoholmisbrug sammenlignet med kontrolgrupperne(Gottfredson, Wilson & Najaka, 2002).

POLITI OG KRIMINALFORSORG

Ekstra politipatruljer i særligt udvalgte områder, såkaldte ’hot spots’, harvist sig at være kriminalitetsforebyggende. En forskningsoversigt har bl.a.vist, at når politiet koncentrerede sig om steder, der er særligt belastede,faldt kriminaliteten i området, og den flyttede ikke bare til naboområder-ne (Braga, 2005). I den forbindelse har det vist sig at være effektivt atovervåge højrisiko-kriminelle med mange gentagne domsafgørelser ogsende dem tilbage i fængsel hurtigere, end hvis de ikke var blevet overvå-get (Abrahamse, Ebener & Greenwood, 1991; Martin & Sherman, 1986).Med hensyn til de unges vold i parforhold kan nævnes, at arre-station af voldelige partnere har vist sig effektivt i forhold til at reduceregentagen hustruvold fra mænd, der havde et arbejde (Pate & Hamilton,2003; Pate & Hamilton, 1992; Sherman m.fl., 1992), eller som boede i etområde, hvor langt de fleste havde et arbejde (Marciniak, 1994).Endelig har økonomisk hjælp og erhvervsmæssig uddannelse aftidligere kriminelle vist sig at være effektivt kriminalitetsforebyggende i

kontrollerede forsøg, og sådanne indsatser udgjorde samlet set en øko-nomisk besparelse på grund af den kriminalitetsreducerende effekt(Mallar & Thornton, 1978; Piliavin, Masters & University of Wisconsin,1981; Uggen, 2000).

ANTAGELSER OM RISIKOFAKTORER OG EFFEKTIVE INDSATSER

Den bedste måde at finde de mest effektive kriminalitetsforebyggendeindsatser på er ved at udføre kontrollerede forsøg som dem, vi har be-skrevet ovenfor. Disse kontrollerede forsøg er meget vigtige, men deinddrager ikke de potentielle, ikke-manipulerbare årsager til krimineladfærd, som fx børnemishandling, ADHD, mobning i skolen eller delta-gelse i ungdomsbander, idet man ikke kan udsætte en forsøgsgruppe fordisse årsager til kriminel adfærd (jf. Murray, Farrington & Eisner, 2009).I de følgende kapitler vil vi forsøge at identificere de risikofakto-rer, som fremtidige kriminalitetsforebyggende indsatser med fordel kanrettes mod.

KAPITEL 2

TIDLIGERE FORSKNING OMIDENTIFIKATION AF RISIKO–OG BESKYTTELSESFAKTORERI dette kapitel ser vi nærmere på, hvordan kriminalitetstruede børn ogunge kan identificeres, samt hvilke faktorer der kan medvirke til, at risi-koen for senere kriminel adfærd kan mindskes. Kapitlet giver en intro-duktion til eksisterende forskning, der via forløbsundersøgelser fokusererpå risiko- og beskyttelsesfaktorer for tidlig identifikation af kriminalitets-truede børn og unge. Det er afgørende at have fokus på disse faktorer,hvis man skal forstå, hvorfor nogle børn eller unge begår lovovertrædel-ser senere i livet, og hvis man skal forsøge at mindske risikoen for, at etbarn eller en ung ender i kriminalitet. Forskningen inden for dette områ-de kan bidrage med viden i forhold til at udvikle forebyggende indsatser.Vi afgrænser denne litteraturgennemgang til en gennemgang af forløbs-undersøgelser. Det gør vi, fordi studier med forløbsperspektiv indehol-der mange muligheder for at identificere ændringer over tid, både for detenkelte individ (within individuals) og for en gruppe af individer (bet-ween individuals) (Soothill, Fitzpatrick & Francis, 2009). Identifikation afrisiko- og beskyttelsesfaktorer er et omdiskuteret og kontroversielt emne,hvorfor forskningsresultaterne inden for dette felt skal tolkes med var-somhed; en diskussion, der vil blive uddybet senere.Indledningsvis definerer vi risiko- og beskyttelsesfaktorer. Der-næst præsenterer vi resultaterne fra en række studier, der har beskæftigetsig med risiko- og beskyttelsesfaktorer. Afslutningsvis diskuterer vi, hvil-ke udfordringer der kan opstå i forbindelse med identifikation af risiko-

og beskyttelsesfaktorer. For alle de her gennemgåede studier afrapporte-rer vi den opdeling i risiko- og beskyttelsesfaktorer, som de oprindeligestudier benytter.

DEFINITION AF RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER

Risikofaktorer defineres som faktorer, der kan påvirke senere krimineladfærd i negativ retning, mens beskyttelsesfaktorer defineres som fakto-rer, der kan beskytte mod denne risiko. Risiko- og beskyttelsesfaktorerdefineres i visse sammenhænge som “hinandens modsætninger”. Risiko-faktorer defineres ud fra følgende tre kriterier:---Risikofaktoren er statistisk associeret med resultatvariablen, som idette tilfælde er kriminel adfærdRisikofaktoren tidsfæstes til at finde sted, før den kriminelle handlingforetagesRisikofaktoren prædikterer den kriminelle adfærd, når der er kontrol-leret for andre relevante baggrundsvariable (Farrington & Welsh,2007).

Risikofaktorer dækker således alene over prospektive markører; dvs.forhold, som med brugen af kvantitative forløbsdata kan forudsige sene-re kriminel adfærd. Der skelnes inden for forskningen mellem individuel-le risikofaktorer, familiefaktorer, miljøfaktorer og strukturelle faktorer.De individuelle risikofaktorer betegner de faktorer, der er knyttet til detenkelte individs ressourcer, mens de andre faktorer betragtes som ude-frakommende miljøaktører. Fælles for alle fire kategorier af faktorer er, atde påvirker den unges risiko for at begå kriminalitet. De udefrakommen-de miljøfaktorer går under fællesbetegnelsen mediatorer. Det kausaleforhold mellem den individuelle risikofaktor og resultatvariablen (denkriminelle adfærd) kan byde på mangemediatorer,der kan ændre på detteforhold både i styrke og retning (Kraemer, Lowe & Kupfer, 2005). Ek-sempelvis kan det, at et barn bor i et bestemt udsat område, resultere i, atdet har højere risiko for at begå kriminalitet end andre børn, der ikke erbosat i samme område. Det er derfor vigtigt at huske på, at den kriminel-le adfærd ikke altid udelukkende kan forklares på baggrund af individuel-le risikofaktorer. Forskningsresultaterne vidner om, at identifikation af

kriminalitetstruede børn og unge er en yderst kompleks proces, da man-ge forskellige faktorer kan påvirke forholdet i en til tider uventet retning.En mediator kan altså ses som en ukendt faktor, der kan påvirke styrkenaf risikofaktoren på resultatvariablen, dvs. hvor stor betydningen af denpågældende risikofaktor er for risikoen for senere kriminel adfærd (Baron& Kenny, 1986). Dette kendes også somSimpsons Paradoks(Blyth, 1972).5Simpsons Paradoks er den situation, der opstår, når der introduceres enmediator for risikofaktoren og resultatvariablen, og den umiddelbaresammenhæng mellem risikofaktoren og resultatvariablen ændrer sig.Dette skyldes, at der ikke tages højde for effekten af den mellemliggendevariabel i studiet af den oprindelige sammenhæng mellem resultat ogrisikofaktor. Ved at tage højde for mediatorer opnår man mere præciseestimater og dermed mere præcis viden om sammenhængen mellemrisiko og resultatvariablen. Samtidig giver dette også en forklaring på,hvorfor ikke alle børn og unge bliver kriminelle, når de er udsat for desamme risikofaktorer.I Figur 2.1 gives et eksempel på sammenhængen mellem risiko-faktorer, mediatorer og resultatvariable. Det fremgår af modellen, at derer en direkte påvirkning fra risikofaktorerne på udfaldet, men også, at endel af denne sammenhæng går igennem de medierende variable. Det vil ieksemplet sige, at vanrøgt kan medføre, at barnet eller den unge begårkriminalitet, men sandsynligheden for, at dette sker, reduceres, hvis denunge eksempelvis modtager social støtte.Beskyttelsesfaktorer kan karakteriseres som faktorer, der modifi-cerer, forbedrer eller forandrer barnets reaktion på en risiko (Egelundm.fl., 2008). Beskyttelsesfaktorer kan fungere som en form forbuffer,derbeskytter mod eller udligner den risiko, som en bestemt gruppe ellersville have været udsat for. Beskyttelsesfaktorerne medvirker til at reduce-re risikoen for senere kriminalitet.

5. Simpsons Paradoks blev oprindeligt formuleret af E.H. Simpson (1951), der fandt, at en sam-menhæng mellem to variable kunne ændres, når der blev introduceret en tredje variabel.

FIGUR 2.1Analysemodellen.Mediatorer:UddannelsesniveauSocial støtteMobning i skolenAnbragt i plejefamilieFamiliestøtte

Risikovariable:Fysisk mishandlingSeksuel mishandlingPsykologisk mishandlingVanrøgtKonflikt mellem foræl-dreneADHD

Udfaldsvariable:EnkeltgangskriminalitetFlergangskriminalitetAlvorlig kriminalitet

Anm.: Figur 2.1 bruger notation fra MacKinnon m.fl., 2002.Kilde: Christoffersen, 2010.

Analyserne af forholdet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer kan udfø-res på flere måder. Blandt andet kan risiko- og beskyttelsesfaktorernebehandles som etlineærtforhold. Det vil sige, jo flere risikofaktorer, johøjere er sandsynligheden for senere at blive kriminel, og jo flere beskyt-telsesfaktorer, jo lavere er sandsynligheden for at blive kriminel. En an-den måde at analysere forholdet mellem risikofaktorer og beskyttelses-faktorer er at undersøge, om en risikofaktor påvirkes af beskyttelsesfak-toren. Dette gøres ved at inddrage eninteraktionmellem de to faktorer.Det vil sige, at man undersøger det indbyrdes styrkeforhold mellem risi-ko- og beskyttelsesfaktorer for at undersøge, hvordan risikofaktorenpåvirkes af beskyttelsesfaktoren6. Dette kaldes også for en analyse afmoderatorer(Baron & Kenny, 1986). En sådan analyse tager udgangspunkti, at forholdet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer ændres, når de op-træder på samme tid. Hvor en analyse af moderatorer giver et indblik i,hvornår særlige effekter, som eksempelvis forældres uddannelse og for-ældres opsyn med deres børn, giver højere sandsynlighed for senere at

6. Her gøres opmærksom på at det omvendte forhold også gør sig gældende for at undersøge hvor-vidt en beskyttelsesfaktor bliver påvirket af en risikofaktor.

blive kriminel, så giver mediatorer et indblik ihvorforbørnene har højeresandsynlighed for senere at blive kriminelle (Baron & Kenny, 1986).I det følgende redegør vi kort for eksisterende forskning, somidentificerer risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. Indledningsvist skaldet nævnes, at der eksisterer et begrænset antal oversigter over forløbs-undersøgelser om risiko og resiliens.7Farrington & Welsh (2007), Stattin,Magnusson & Reichel (1989) og Liberman (2008) hører til de ganske få,der har publiceret sådanne. Når det gælder enkeltstående forløbsunder-søgelser, er FarringtonsCambridge Study in Delinquent DevelopmentsamtLoeber og kollegaersPittsburgh Youth Studyto velkendte studier inden forstudiet af risikofaktorer (begge beskrevet i Farrington & Welsh, 2007),mens der ofte refereres til Werner og SmithsKauai Longitudinal Study(Werner & Smith, 1982), når det gælder identifikation af beskyttelsesfak-torer. Disse tre studier er relevante at inddrage, da de indeholder storegrupper af børn og unge og har et specifikt fokus på den tidlige identifi-kation af kriminalitetstruede børn og unge. Gennemgangen af tidligereforskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer forholder sig til de forskelligestudiers egen anvendelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer. En faktor kanderfor optræde som en beskyttelsesfaktor et sted, mens den er en risiko-faktor et andet sted. Gennemgangen af eksisterende studier af risiko- ogbeskyttelsesfaktorer viser, at det er svært at definere specifikt, hvad derudgør en risikofaktor, og hvad der udgør en beskyttelsesfaktor, samtderes indbyrdes forhold.

FORSKNING OM RISIKOFAKTORER

Den første egentlige forløbsundersøgelse blev skabt af ægteparret Gluecki 1940’ernes Boston, Massachusetts, USA (Laub & Sampson, 1988), un-der navnetUnraveling Juvenile Delinquency.Gluecks data består af interviewmed 500 14-15-årige unge, der var blevet dømt for kriminalitet og derforvar på opdragelsesanstalter i 1939-44 (correctional schools), og interviewmed 500 14-15-årige unge, der ikke var blevet dømt for nogen form forkriminalitet. Alle var unge, hvide drenge, der var vokset op i lavere soci-alklassekvarterer i det centrale Boston. Disse boligområder var generelt

7. Resiliens er et psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle menneskerklarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for fx senere kriminel adfærd.

kendetegnet ved fattigdom, økonomisk afhængighed, boliger i forfald ogen beliggenhed tæt på et industriområde. Gennemsnitsalderen for bådede kriminelle og de ikke-kriminelle drenge var lige under 15 år ved data-indsamlingens begyndelse. Information om sociale, psykiske og biologi-ske karakteristika, familieliv, skolepræstationer, arbejdserfaring og andrebegivenheder i drengenes liv blev indsamlet i 1939-1948. Derudover blevdrengenes forældre, lærere, naboer, domstolene og socialforsorgsansatteinterviewet. De unge mænd blev interviewet igen som 25- og 31-årige,mens en lille del af dem (52 personer) blev interviewet igen som 70-årige(Laub & Sampson, 2003).Selvom Gluecks indsamlinger af forløbsdata indeholder et vældaf data om sociale forhold og lovovertrædelser, har deres forskning væretugleset i mange år. Dette skyldes bl.a., at Glueck og Glueck ikke toghøjde for den kausale orden og ikke skelnede mellem faktorer, der komforud for kriminaliteten, og faktorer, der blev udløst af kriminaliteteneller institutionaliseringen (Laub & Sampson, 1988).

TABEL 2.1Risiko- og beskyttelsesfaktorer ifølgeUnraveling Juvenile Delinquency.RisikofaktorerFamiliefaktorer-Familien er flyttet mange gange-Forældrene er inkonsistente i brugenaf psykisk kontrol og straf-Forældrene holder ikke opsyn, udviserligegyldighed og er afvisendeKilde: Laub & Sampson, 1988.BeskyttelsesfaktorerFamiliefaktorer-Moren giver god supervision-Forældre-barn-relationen er god

Laub og Sampson (1988) har analyseret de originale data fraUnravelingJuvenile Delinquencyog fundet resultater, der bidrager til litteraturen omsammenhængen mellem familieliv og kriminalitet, bl.a. at mange flytnin-ger, inkonsistent brug af psykisk kontrol og straf i opdragelsen og lige-gyldighed er de vigtigste prædiktorer for alvorlig og vedvarende krimina-litet (jf. tabel 2.1).

CAMBRIDGE STUDY IN DELINQUENT DEVELOPMENT

Cambridge Study in Delinquent Developmenter en forløbsundersøgelse af 411drenge fra London, der i 1961-1962, da undersøgelsen startede, var 8-9

år gamle. Drengene blev interviewet ni gange, frem til de fyldte 48 år.Yderligere blev der indhentet information fra både drengenes forældre,lærere og venner. Hovedformålet med studiet var at samle så mangefaktorer som muligt, der kunne være relateret til lovovertrædelser(Piquero m.fl., 2010). De mest hyppige lovovertrædelser, informanternebegik, var tyveri, biltyveri, indbrud, bedrag eller vold (Farrington &Welsh, 2007). Farrington og kollegaer fandt, at lav intelligens8, risikovil-lighed, høj impulsivitet, dårlig koncentrationsevne, dristighed samt rast-løshed var individuelle risikofaktorer for senere kriminel adfærd. Familie-mæssige risikofaktorer for senere kriminel adfærd var lav indkomst, kon-flikter forældrene imellem samt manglende opsyn og støtte fra forældre-nes side. Videre havde det en stor betydning for den unges senere lov-overtrædelser, hvis hans far, mor, bror eller søster selv havde en kriminelbaggrund. Resultaterne viste, at 63 pct. af drengene, hvis far havde endom, selv var blevet dømt. Det fremgik yderligere, at sammenhængenvar stærkest, hvis det dømte familiemedlem var af samme køn som in-formanten selv; dvs. far og bror, samtidig med at ældre søskendes lov-overtrædelser havde en større indflydelse end yngre søskendes (Farring-ton & Welsh, 2007). Det at have en stor familie figurerede ligeledes somen risikofaktor. Dette gjaldt dog ikke for drenge, som var vokset op i ethjem med meget fysisk plads som eksempelvis en stor bolig med mangeværelser. Noget tyder altså på, at det at have en stor familie kun var ud-slagsgivende, hvis familien havde begrænset fysisk plads. Afslutningsvisfigurerede autoritære forældre samt forældre, der var inkonsekvente ideres opdragelse, som en risikofaktor, fx kunne det påvirke barnets ud-vikling i en negativ retning, hvis forældrene skiftevis ignorerede og straffe-de dårlig opførsel, eller hvis forældrene indimellem var uenige om opdra-gelsen, så den ene forælder lod dårlig opførsel passere, mens dårlig opfør-sel hos den anden forælder fik konsekvenser (Farrington & Welsh, 2007).

8. Niveauet af intelligens er iCambridge Study in Delinquent Developmenttestet vha. Raven’s Progressi-ve Matrices, en skriftlig intelligenstest og en meget udbredt måde at teste intelligens på(Farrington & Welsh, 2007). Testmaterialet består af et sæt såkaldte matricer – også kendt fraandre intelligenstest. En matrice er en figurrække arrangeret efter et bestemt princip. Den sidstefigur i rækken mangler og skal bestemmes ud fra et sæt svarmuligheder. Bestemmelse af det rig-tige svar kræver, at testpersonen gennemskuer det princip, hvorefter figurrækken er arrangeret.Gennemsnitlig intelligens er standardiseret til 100, og grænsen for lav IQ er sat ved en score på90 eller derunder.

TABEL 2.2Risiko- og beskyttelsesfaktorer ifølgeCambridge Study in Delinquent Deve-lopment.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har lav intelligens-Har stor risikovillighed-Har høj impulsivitet-Har dårlig koncentrationsevne-Er dristig-Er rastløsFamiliefaktorer-Forældrene har lav indkomst-Forældrene har mange konflikter-Forældrene holder ikke opsyn ogstøtter ikke-Forældrene eller søskende har krimi-nel baggrund-Familiehusstanden er stor-Forældrene er autoritære-Forældrene anvender inkonsekventeopdragelsesmetoderKilde: Farrington & Welsh, 2007.Beskyttelsesfaktorer

Familiefaktorer-Der er stor fysisk plads i hjemmet

Den nyeste forskning på baggrund af data fraCambridge Study in DelinquentDevelopmentindikerer, at der er en positiv sammenhæng mellem lovovertræ-delser i de første 40 år af livet og selvrapporteret fiasko senere i livet (lifefailure), og at der også er en sammenhæng mellem forekomsten af risikofak-torer i barndommen og det senere voksenliv (Piquero m.fl., 2010).

PITTSBURGH YOUTH STUDY

Pittsburgh Youth Studyer en forløbsundersøgelse fra Pennsylvania, USA,der tager udgangspunkt i ca. 1.500 drenge fra Pittsburghs folkeskoler i1987-1988. Drengene repræsenterer forskellige aldersgrupper; ca. 500 afdem var 7 år, da undersøgelsen startede, mens ca. 500 var 10 år, og deresterende var 13 år gamle. Informationer om den yngste gruppe blevindsamlet en gang om året i 12 år, da børnene var i alderen 7-19 år. In-formationer om den mellemste gruppe blev indsamlet hver sjette måned,indtil drengene blev 13 år, og igen da de blev 22 år gamle. Sidst blev derindhentet informationer om den ældste gruppe en gang om året i 12 år,da de var i alderen 13-25 år. Informationerne kom fra drengene selv,deres mødre og lærere. Drengene i dette studie voksede op i 1990’erne,

men det har sidenhen vist sig, at resultaterne fra denne undersøgelse ermeget lig dem, som man fandt i tidligere nævnteCambridge Study in Delin-quent Developmenti 1960’erne. Individuelle faktorer som impulsivitet oglav intelligens9var ligesom i studiet fra Cambridge udslagsgivende fordrengene i dette studie. Endvidere var det afgørende risikofaktorer, atforældrene havde et stofmisbrug, var deprimerede eller økonomisk af-hængige af overførselsindkomster (Farrington & Welsh, 2007).

TABEL 2.3Risikofaktorer ifølgePittsburgh Youth Study.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har høj impulsivitet-Har lav intelligens-Har lav involvering i familieaktiviteterFamiliefaktorer-Forældrene har et stofmisbrug-Forældrene har en depression-Forældre er økonomisk afhængige af overførselsindkomster-Forældrene bekræfter og bakker op i ringe gradKilde: Farrington & Welsh, 2007.

På trods af at de to studier,Cambridge Study in Delinquent DevelopmentogPittsburgh Youth Study,drog flere af de samme konklusioner, så gikPitts-burgh Youth Studyvidere, da det ikke alene sammenlignede risikofaktorerindivider imellem, men også inddrog forandringer for det enkelte individover tid. Farrington m.fl. (2002) har med udgangspunkt i 506 drenge fraden ældste aldersgruppe af informanter sammenlignet forandringer irisikofaktorer hos det enkelte individ med forandring i kriminalitet hosdet enkelte individ over tid (Farrington m.fl., 2002). De fandt, at en lavgrad af bekræftelse og opbakning fra forældrenes side samt lav involve-ring i familieaktiviteter kunne karakteriseres som prædiktorer for krimi-nalitet som fx hærværk, butikstyveri, lommetyveri, biltyveri, forfalskning

9. IPittsburgh Youth Studyer der brugt WISC-R (Wechsler Intelligence Scale for Children), der er enintelligenstest beregnet for børn i alderen 6-16 år og udviklet på baggrund af WAIS, WechslerAdult Intelligence Scale (Loeber m.fl., 2003). Testen består af sproglige prøver og handleprøver.Den sproglige IQ-skala og handle-IQ-skalaen kan lægges sammen og give den totale IQ. Gen-nemsnittet for drenges IQ på 100,71 (minimum = 63, maksimum = 145) og grænsen for lav in-telligens er sat ved en score på 85 eller derunder.

af checks eller misbrug af andres kreditkort, slagsmål, voldtægt eller salgaf stoffer.

THE DUNEDIN HEALTH AND DEVELOPMENT STUDY

Ud overCambridge Study in Delinquent DevelopmentogPittsburgh Youth Studyfindes også en forløbsundersøgelse fra New Zealand, kaldetThe DunedinHealth and Development Study.Studiet fulgte godt 1.000 mænd og kvinder, fødtmellem april 1972 og marts 1973, fra de var 3 år gamle, til de fyldte 21 år(Moffitt m.fl., 2001). Studiet udmærker sig ved, at det følger en flok børn ien storby og ikke en særligt udvalgt gruppe, som det eksempelvis var tilfæl-det i Glueck & Glueck (1950) og Pittsburgh Youth Study (Soothill,Fitzpatrick & Francis, 2009). The Dunedin Health and Development Studyfandt bl.a., at der var store forskelle i mænds og kvinders kriminelle adfærd,hvor kvinder havde færre og mindre seriøse kriminelle forhold end mænd.Tabel 2.4 giver en oversigt over de risikofaktorer, der blev fun-det vedThe Dunedin Health and Development Study.Tabellen viser, at der errisikofaktorer, der kan adskilles i individuelle risikofaktorer, såsom dårligkoncentrationsevne og dårlige verbale evner, og familiemæssige risiko-faktorer, såsom brudte familier, stor familiehusstand og hård disciplin.

TABEL 2.4Risikofaktorer ifølgeThe Dunedin Health and Development Study.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har dårlige verbale evner-Har dårlig hukommelse-Er rastløs-Har høj impulsivitet-Har dårlig koncentrationsevneFamiliefaktorer-Partner er antisocial-Der er kun en forsørger-Forældrene har mange konflikter-Moren er kriminel-Forældrene udøver hård disciplin-Familiehusstanden er stor-Familien er splittet-Familien har lav socioøkonomisk statusKilde: Farrington & Welsh, 2007.

DANSKE MÆND FØDT I 1980

Der eksisterer inden for kriminologien en lang række perspektiver vedrø-rende identifikation af risiko- og beskyttelsesfaktorer. De tre ovennævntestudier er tre af de mest kendte inden for forskningen om risikofaktorerog kriminalitet, men derudover har en lang række andre forskere ogsåbeskæftiget sig med området. Vi præsenterer et udpluk af deres forskningnedenfor. Som det vil fremgå, peger forskningen i samme retning, hvilketstyrker resultaternes forklaringskraft. Eksempelvis finder flere forskere,at børn, hvis forældre har en kriminel baggrund, har en større risiko forat udvikle kriminel adfærd senere i livet (Farrington & Welsh, 2007;Loeber & Stouthamer-Loeber, 1986; Soothill m.fl., 2010).Soothill m.fl.s (2010) studie af danske mænd født i 1980 beskæf-tigede sig med fire paradigmer, som kan påvirke risikoen for krimineladfærd i en dansk kontekst. Det drejede sig om følgende:----Individuelle ressourcerFamiliefaktorerLokalitet eller miljøfaktorerStrukturelle faktorer.

Deres undersøgelse tog udgangspunkt i en kohorte af mænd født i 1980,bosiddende i Danmark pr. 1. januar 1994, som blev fulgt indtil 2005. Detvil sige indtil 25-års-alderen. Undersøgelsen fokuserede på de involveredesførste domsfældelse for en af følgende tre kriminalitetsformer: butiksrøve-ri, indbrud og vold. Hensigten med studiet var at undersøge, hvorvidt deforskellige faktorer, der indgik i de fire paradigmer, kunne prædikere indi-vidernes første domsfældelse for en af de tre kriminalitetsformer. De fireparadigmer indeholdt forskellige risikofaktorer. Det første paradigme in-kluderede en række problemer i forbindelse med barnets opvækst hos sineforældre, der dannede baggrund for kriminel adfærd senere i livet. Derkunne eksempelvis være tale om, at forældrene havde et misbrug af rus-midler, havde problematiske forældreroller i hjemmet, eller at forældrenevar skilt. Det andet paradigme omfattede strukturelle udfordringer såsomfamiliens position i samfundet. Dette indbefattede en situation, der ikke isamme grad som under det første paradigme var under familiens egenkontrol. Her kunne være tale om ledighed eller fattigdom. Inden for dettredje paradigme var der tale om variable i forbindelse med området, hvorfamilien bor. Det kunne dreje sig om et særligt belastet boligområde eller

lignende, hvor problemerne ligeledes i mindre grad var relateret til indivi-duelle karakteristika. Afslutningsvist var der i det fjerde paradigme tale omvariable, der var tilknyttet individets socioøkonomiske ressourcer someksempelvis mangel på uddannelse, dårlig økonomi, arbejdsløshed m.m.Konklusionen på undersøgelsen var, at alle fire paradigmer havde en for-klaringskraft i forhold til respondenternes første domsfældelse. Tabel 2.5giver en oversigt over risikofaktorerne ifølge dette studie.

TABEL 2.5Risikofaktorer i forløbsundersøgelse af danske mænd født i 1980, fulgt til 25-års-alderen.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Mangler uddannelse-Har dårlig økonomi-Er arbejdsløsFamiliefaktorer-Forældre har et misbrug af rusmidler-Moren fik børn som teenager-Forældrerollerne er problematiske-Forældrene er skiltMiljøfaktorer-Er bosiddende i et belastet boligområde.Strukturelle faktorer-Er ledig-Er fattigKilde: Soothill m.fl., 2010.

DANSKE MÆND OG KVINDER FØDT I 1966

Christoffersen & Soothill (2003) tog i et andet studie udgangspunkt idata fra 84.765 børn født i Danmark i 1966. Børnene og deres forældreblev fulgt i perioden 1979-1993, hvor der blev fokuseret på informatio-ner om helbred, uddannelse, familieseparation, selvmordsforsøg, krimi-nalitet og arbejdsløshed. På baggrund af disse data konkluderede de, atforældrenes alkohol- og stofmisbrug, forældrenes separation, farens kri-minalitet samt forældrenes manglende erhvervsuddannelse og længereva-rende arbejdsløshed var faktorer, der var udslagsgivende for barnetssenere kriminelle adfærd (Christoffersen & Soothill, 2003). Andre risiko-faktorer såsom vold i hjemmet, børnemishandling, teenagemoderskab

samt barnets anbringelse uden for hjemmet var ligeledes af stor betyd-ning. De fandt afslutningsvis, at vedkommendes egen situation året for-ud for den registrerede kriminalitet havde større betydning for den kri-minelle adfærd end andre faktorer. Eksempelvis var manglende er-hvervsuddannelse, ungdomsarbejdsløshed og relativ fattigdom udslagsgi-vende (Christoffersen & Soothill, 2003). Tabel 2.6 indeholder en oversigtover risikofaktorerne i dette studie.

TABEL 2.6Risikofaktorer ifølge data om danske mænd og kvinder født i 1966.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Er anbragt uden for hjemmet-Har ingen uddannelseFamiliefaktorer-Forældre har et misbrug af euforiserende stoffer-Der er vold i hjemmet-Forældrene udsætter børnene for mishandling-Forældrene er skilt-Moren fik børn som teenager-Faren har kriminel baggrund-Forældrene har ingen uddannelseStrukturelle faktorer-Har været ledig i længere tid-Er ramt af ungdomsarbejdsløshed-Er relativt fattigKilde: Christoffersen & Soothill, 2003.

META-ANALYSER AF FAMILIEFAKTORER

Loeber & Stouthamer-Loeber tager i deres metaanalyse udgangspunkt ifire familieparadigmer. De har, på baggrund af en metaanalyse af en ræk-ke forløbsstudier, studeret forskellige familiefaktorers betydning for ung-domskriminalitet. Studierne indeholder resultater fra drenge i alderen 6år og opefter og deres selvrapporterede eller officielt registrerede krimi-nalitet. De fandt, at følgende fire paradigmer var afgørende for senereungdomskriminalitet hos de involverede drenge: Det første paradigmeomhandlede omsorgssvigt, såsom forældrenes manglende tid med bør-nene og deres manglende opmærksomhed. Det andet paradigme om-handlede konflikter i familien, fx konflikter forældrene imellem ellermellem barn og forældre. Det tredje paradigme omhandlede afvigende

adfærd i familien, fx at forældrene selv havde en kriminel baggrund;mens det sidste paradigme omhandlede splittelse af familien, fx skilsmis-se eller dødsfald i familien. Loeber og kollegaer fandt endvidere, at ag-gressiv adfærd samt at pjække og lyve var udslagsgivende, når det gjaldtindividuelle risikofaktorer (Loeber & Stouthamer-Loeber, 1986). Tabel2.7 giver en oversigt over risikofaktorerne i Loeber & Stouthamer-Loebers studie.Farrington & Welsh (2007) har lavet en oversigt over den nyesteforskning inden for risiko og resiliens. I oversigten fokuserede de påindividuelle risikofaktorer og risikofaktorer tilknyttet familien. Individu-elle risikofaktorer, der øgede risikoen for senere kriminel adfærd, var: lavintelligens, personlige træk som manglende empati, at være fjendtlig overfor andre, temperament, høj impulsivitet samt dårlige sociale kognitiveevner (Farrington & Welsh, 2007). Familiemæssige risikofaktorer, derøgede risikoen for senere kriminel adfærd, var: kriminelle forældre ellersøskende, en stor familie, dårlig børneopdragelse, misbrug af rusmidler ifamilien, omsorgssvigt, konflikter forældre imellem og splittede familier.Videre fandt de, at lav socioøkonomisk status, indflydelse fra jævnald-rende samt problemer i skole og nabolag var udslagsgivende for senerekriminalitet (Farrington & Welsh, 2007). Risikofaktorerne ifølge Farring-ton & Welshs studie fremgår af Tabel 2.8.

TABEL 2.7Risikofaktorer ifølge Loeber & Stouthamer-Loebers studie.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Pjækker-Lyver-Har aggressiv adfærdFamiliefaktorer-Forældrene bruger ikke tid med børnene-Forældrene giver ikke børnene opmærksomhed-Forældrene har mange konflikter indbyrdes-Forældrene og barnet har mange konflikter-Forældrene har en kriminel baggrund-Forældrene er skilt-Der har været dødsfald i familienKilde: Loeber & Stouthamer-Loeber, 1986.

TABEL 2.8Risikofaktorer ifølge Farrington & Welshs metastudie.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har lav intelligens-Er følelsesforladt-Mangler empati-Har temperament-Har høj impulsivitet-Har dårlige sociale evner-Har problemer i skolen-Har dårlig indflydelse fra jævnaldrendeFamiliefaktorer-Forældre eller søskende har kriminel baggrund-Familiehusstanden er stor-Forældrene er dårlige til børneopdragelse-Forældrene har et misbrug af euforiserende stoffer-Omsorgssvigt-Forældrene har mange konflikter indbyrdes-Familien er splittet-Familien har lav socioøkonomisk statusAndre faktorer-Der er problemer i nabolagetKilde: Farrington & Welsh, 2007.

INDIVIDUAL DEVELOPMENT AND ADAPTATION

I Sverige har Magnusson og kollegaer foretaget en stor forløbsundersø-gelse kaldetIDA – Individual Development and Adaptation.Undersøgelsenhar fulgt 1.400 børn fra 3. klasse og op igennem gymnasiet med en ef-termåling, da børnene blev 27 år (se bl.a. Magnusson, 1995; Magnusson& Bergman, 1988). De fandt, at aggressiv adfærd, hyperaktivitet, begræn-sede evner i skolen samt dårlig kontakt til jævnaldrende øgede risikoenfor, at barnet senere begik kriminelle handlinger såsom tyveri, at køreuden kørekort eller at køre alkoholpåvirket samt misbrug og psykiskesygdomme (Cederblad, 2003). Undersøgelsen viste yderligere, at unge,der havde begået flere lovovertrædelser, i højere grad blev registreret forkriminalitet som voksne end unge, der kun var blevet registreret for kri-minalitet en enkelt gang. Videre fremgik det, at voksne, der var registre-ret for kriminalitet mere end 10 gange, også havde begået flere lovover-trædelser som teenagere. Med andre ord: Mange lovovertrædelser tidligt ilivet medfører større risiko for kriminel adfærd som voksen (Cederblad,2003). Tabel 2.9 giver en oversigt over risikofaktorerne i dette studie.

TABEL 2.9Risikofaktorer ifølgeIndividual Development and Adaption.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har aggressiv adfærd-Er hyperaktiv-Har begrænsede evner i skolen-Har dårlig kontakt til jævnaldrendeKilde: Magnusson, 1995; Magnusson & Bergman, 1988.

YOUNG LAWBREAKERS AS ADULTS (YLA)

I en anden svensk forløbsundersøgelseYoung Lawbreakers as Adults(YLA) fra 1983 fandt forfatterne, at vanrøgt og misbrug i barndommenkunne betragtes som risikofaktorer for senere lovovertrædelser; her medfokus på voldelig adfærd. Studiet tog udgangspunkt i 199 mænd, dertilbage i 1956 var en del af et større studie med i alt 287 drenge fra etudsat boligområde. Her blev der indsamlet informationer omkring mis-brug og vanrøgt i familien samt kriminel adfærd, da drengene var 11-14år. Data var baseret på journaler fra skole og socialarbejdere, interviewmed forældre og børn samt selvrapportering. I midten af 1980’erne ogførst i 1990’erne blev YLA foretaget som et opfølgningsstudie; her vardrengene mellem 32 og 40 år gamle. Data om kriminel adfærd fra 15 årog opefter blev indhentet fra politiets strafferegister. Konklusionen påstudiet var, at mænd, der i høj grad havde været udsat for misbrug ogvanrøgt som børn, i højere grad begik voldelig kriminalitet end mænd,der i mindre grad havde været udsat for misbrug og vanrøgt som børn(Lang, Af Klinteberg & Alm, 2002).

TABEL 2.10Risikofaktorer ifølgeYoung Lawbreakers as Adults.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har et misbrug-Bliver udsat for vanrøgtKilde: Lang, Af Klinteberg & Alm, 2002.

TUNGTVEJENDE RISIKOFAKTORER

Som det fremgår af ovenstående præsentation, er der en lang række forskel-lige faktorer, der øger risikoen for, at en gruppe af børn og unge udviserkriminel adfærd senere i livet. De mange forskellige perspektiver bidragermed en bred og nuanceret viden om feltet og åbner videre op for en diskus-sion af, hvilke af de nævnte risikofaktorer der er de mest tungtvejende iforhold til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Murrayog Farrington (2010) forsøger netop gennem metaanalyse af en lang rækkeforløbsundersøgelser at besvare dette spørgsmål i deres oversigt over hoved-resultater inden for området (Murray & Farrington, 2010). De konkluderer,at lav intelligens, lav selvkontrol, høj impulsivitet og manglende empati er demest tungtvejende individuelle risikofaktorer. I forhold til familiefaktorernefinder de, at kriminelle eller antisociale forældre, stor familiehusstand, dårligeforældreevner, konflikter forældrene imellem eller skilte forældre er de mesttungtvejende. Afslutningsvist fremhæver de lav socioøkonomisk status,kriminelle venner, skole med høj kriminalitetsrate samt et fattigt boligområ-de som de mest tungtvejende miljøfaktorer. Tabel 2.10 giver en oversigtover de tungtvejende risikofaktorer, der er fundet gennem Murray og Far-ringtons (2010) metaanalyse af forløbsundersøgelser.

TABEL 2.11Tungtvejende risikofaktorer ifølge metaanalyse af forløbsundersøgelser omkriminalitet.Tungtvejende risikofaktorerIndividuelle faktorer-Har lav intelligens-Har lav selvkontrol-Har høj impulsivitet-Mangler empatiFamiliefaktorer-Forældrene er kriminelle-Forældrene er antisociale-Familiehusstanden er stor-Forældrene har dårlige forældreevner-Forældrene har mange konflikter indbyrdes-Forældrene er skiltMiljøfaktorer-Familien har lav socioøkonomisk status-Har kriminelle venner-Skolen har høj kriminalitetsrate-Bor i et fattigt boligområdeKilde: Murray & Farrington, 2010.

FORSKNING OM BESKYTTELSESFAKTORER

KAUAI LONGITUDINAL STUDY

Et eksempel på forskning, der beskæftiger sig med beskyttelsesfaktorer,er Werner & SmithsKauai Longitudinal Study(1982, 1992). De har fulgt698 børn født i 1955 i Kauai, Hawaii, hvor data blev indsamlet ved føds-len og alderen 2, 10, 18, 30 og 40 år. Studiet undersøgte, hvordan engruppe af udsatte børn10formåede at klare sig og undgik at ende i krimi-nalitet (Werner & Smith, 1992; Werner & Smith, 1982). De fandt, at devigtigste beskyttelsesfaktorer for at undgå eller reducere kriminel adfærdeller psykiske problemer gennem livet var:--At barnet som spæd var fysisk aktiv og udviste hengivenhedAt barnet deltog i fritidsbeskæftigelser, der både kunne give barneten oplevelse af succes og bidrage med nye netværk af børn og voks-neAt den unge gennemførte en uddannelseAt den unge fik en prosocial partner.

Videre fandt forfatterne en række andre beskyttelsesfaktorer, der i højeregrad var tilknyttet familien. De vigtigste faktorer var her:----At barnet var den førstefødteAt barnet kun kortvarigt var adskilt fra den primære forsørgerAt familiehusstanden var lilleAt barnet i høj grad modtog social støtte, dvs. at barnet fik megetopmærksomhed fra forældre eller en anden omsorgsperson.

10. Børnene besidder biologiske risikofaktorer, såsom lav fødselsvægt eller medfødte skader, der pålængere sigt kræver særlig behandling mod fysiske handicap eller mentale problemer. De er vok-set op i fattige og ustabile hjem med forældre, der har lav uddannelse samt seriøse mentale pro-blemer (Werner & Smith, 1982).

TABEL 2.12Risiko- og beskyttelsesfaktorer ifølgeKauai Longitudinal Study.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har lav fødselsvægt-Har medfødte fysiske eller psykiskeskader-Har oplevet lang separation fra denprimære omsorgsperson-Har haft seriøse, gentagne syg-domsforløb som barn-Har haft mange skoleskift-Har været anbragt uden for hjem-met-Har været syg i længere tidFamiliefaktorer-Har fået søskende inden for 2 årefter fødsel-Har syge forældre-Har mentalt syge forældre-Har søskende med handicap elleradfærdsproblemer-Der er kroniske uoverensstemmel-ser i familien-Faren er fraværende-Har oplevet lang separation fraforældrene-Forældrene er arbejdsløse-Familien er flyttet mange gange-Forældrene er skilt-Der har været dødsfald blandt nærevenner eller søskendeBeskyttelsesfaktorerIndividuelle faktorer-Er den førstefødte-Er fysisk aktiv som spæd-Udviser hengivenhed-Deltager i fritidsbeskæftigelser-Kun kortvarigt har været adskilt fra denprimære forsørger-Har nære venner-Har en uddannelse-Har en prosocial partner-Har en gennemsnitlig intelligens ellerover-Har en positiv selvopfattelse-Er i stand til at kontrollere egne impulser-Får støtte fra lærerFamiliefaktorer-Har maksimum fire søskende, født med 2års mellemrum-Familiehusstanden er lille-Får opmærksomhed fra forældre-Har et positivt forhold til forældre-Har ekstra omsorgspersoner ud overmoren, såsom venner og naboer-Får omsorg fra søskende og bedsteforæl-dre-Moren har fast arbejde-Der er struktur og regler i hjemmet-Der er fælles værdier i hjemmet (fælles-skab)-Moren har uddannelseStrukturelle faktorer-Har adgang til offentlige institutioner ogoffentlig støtteKilde: Werner & Smith, 1982; Werner, 2000.

Ud over beskyttelsesfaktorerne fandt Werner & Smith ligeledes en rækkerisikofaktorer, der var udslagsgivende for risikoen for senere krimineladfærd. I forhold til de individuelle risikofaktorer gjaldt det, at barnethavde haft et længerevarende sygdomsforløb, eller at barnet havde indlæ-rings- eller adfærdsproblemer. I forhold til risikofaktorerne, der var til-knyttet familien, drejede det sig om:

-----------

At barnet havde haft en lang separation fra forældrene eller detsprimære forsørgerAt barnet fik søskende inden for 2 år efter egen fødselAt forældrene var fysisk eller mentalt sygeAt barnet havde søskende med handicapAt der var kroniske stridigheder i familienAt forældrene var skilte og havde fået nye partnereAt forældrene var arbejdsløseAt familien ofte havde flyttetAt barnet ofte havde skiftet skoleAt barnet var blevet fjernet fra hjemmetAt en af barnets søskende eller nære venner var afgået ved døden.

Tabel 2.12 giver en oversigt over risiko- og beskyttelsesfaktorer, der blevfundet iKauai Longitudinal Study.

YOUTH DEVELOPMENT STUDY

Et andet studie, der beskæftigede sig med beskyttelsesfaktorer, varYouthDevelopment Studyaf Staff & Uggen (2003), der har fulgt 1.000 unge fra1988 og fremefter. Omdrejningspunktet for studiet var, hvilken betyd-ning arbejde havde for unge i forhold til kriminel adfærd. De konklude-rede, at hvis unge havde et arbejde med lav status blandt deres jævnald-rende samt en forholdsvis lav løn, så kunne dette nedsætte risikoen forsenere lovovertrædelser, modsat job med høj løn og status. Faren ved, atden unge besad job med høj løn og status, kunne være, at den unge prio-riterede jobbet frem for skolen. Dette kunne føre til, at den unge fikvanskeligt ved at administrere både skole og arbejde, hvilket kunne gå udover skolegangen. Det var afgørende, at arbejdet understøttede, snarereend erstattede, skolen, hvilket betød, at arbejdet skulle indeholde mulig-heden for, at den unge tillærte sig nye færdigheder. Arbejdet skulle indbe-fatte faste rammer og støtte, da arbejde med høj autonomi øgede risiko-en for, at den unge begik kriminelle handlinger. Der kunne eksempelvisvære tale om, at den unge blev oplært under opsyn af en anden medar-bejder eller havde faste opgaver, der skulle udføres (Staff & Uggen,2003). Tabel 2.13 giver en oversigt over risiko- og beskyttelsesfaktorerifølge Staff & Uggens studie.

TABEL 2.13Risiko- og beskyttelsesfaktorer ifølgeYouth Development Study.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har arbejde med høj status hos jævn-aldrende-Har arbejde med høj løn-Har arbejde med høj autonomi-Har arbejde, der erstatter skolenKilde: Staff & Uggen, 2003.BeskyttelsesfaktorerIndividuelle faktorer-Har arbejde med lav status hos jævn-aldrende-Har arbejde med lav løn-Har arbejde med faste rammer ogstøtte-Har arbejde, der understøtter skolen

LITTERATURSTUDIE OM BESKYTTELSESFAKTORER

Lösel & Bender (2003) identificerede i deres litteraturstudie om beskyt-telsesfaktorer en lang række faktorer, der kunne beskytte børn og ungemod senere kriminel adfærd (Lösel & Bender, 2003). De fandt, at devigtigste individuelle beskyttelsesfaktorer for at undgå senere krimineladfærd var: at barnet var kontrolleret, fleksibelt, målrettet, intelligent ogbesad gode verbale færdigheder. Barnet skulle være realistisk omkringegne evner, have evnen til at planlægge ud i fremtiden samt formå at løseproblemer. Endvidere skulle barnet være velfungerende i sociale sam-menhænge, kunne tage afstand fra antisociale handlinger, være i stand tilat føle skyld og undgå euforiserende stoffer (Lösel & Bender, 2003). Devigtigste familiemæssige beskyttelsesfaktorer var: positive rollemodeller,middel socioøkonomisk status, en vis indkomststabilitet, harmoni samtaccept og opmærksomhed i familien. Sampson & Laub fandt i forlængel-se heraf, at forældrenes manglende opsyn med og afstandstagen fra bar-net samt barnets svage tilknytning til forældrene øgede risikoen for sene-re ungdomskriminalitet (Cederblad, 2003). Afslutningsvist konkluderedeLösel & Bender, at det i forhold til skole og fritid var afgørende, at bar-net var motiveret for at gå i skole, at lærerne var opmærksomme og støt-tende, samt at barnet havde støttende og nære venner, der ikke var kri-minelle (Lösel & Bender, 2003).

TABEL 2.14Beskyttelsesfaktorer ifølgeLitteraturstudie om beskyttelsesfaktorer.BeskyttelsesfaktorerIndividuelle faktorer-Er kontrolleret-Er fleksibel-Er målrettet-Har høj intelligens-Besidder gode verbale færdigheder-Er realistisk omkring egne evner-Har evnen til at planlægge ud i fremtiden-Formår at løse problemer-Er velfungerende i sociale sammenhænge-Er i stand til at føle skyld-Undgår euforiserende stoffer-Har positive rollemodeller-Familien har middel socioøkonomisk status-Familiens indkomst er stabil-Familien er harmonisk, accepterende og opmærksom-Er motiveret for at gå i skole-Har opmærksomme og støttende lærere-Har nære, støttende og ikke-kriminelle vennerKilde: Lösel & Bender, 2003.

FORBEHOLD VED IDENTIFIKATION AF KRIMINELADFÆRD

Som nævnt indledningsvist er det vigtigt at tolke ovenstående resultatermed en vis varsomhed. Først og fremmest fokuseres der i forskningenprimært på drenges senere kriminelle adfærd. Mange af de store forløbs-undersøgelser undersøger risikofaktorer hos drenge, men inddrager ikkepiger. Dette skyldes formodentligt, at forskningsresultaterne peger på, atdet netop er drengene, der kommer til at stå for den største andel af dekriminelle handlinger (Piquero & Buka, 2002). Werner & SmithsKauaiLongitudinal Studyer en undtagelse, idet det både beskæftiger sig meddrenge og piger. Studiet fokuserer på beskyttelsesfaktorer, mens derstadig er mangel på viden om forholdet mellem risikofaktorer og senerekriminalitet, når det gælder piger.Dernæst er det vigtigt at holde sig for øje, at de inddragede stu-dier omhandler risikofaktorer, der har en betydning på langt sigt. Dereksisterer ligeledes en række risikofaktorer, der kan påvirke på kort sigt,altså i specifikke situationer lige her og nu. Der kan fx være tale om, at

den unge føler sig provokeret af sine omgivelser, er fuld eller føler sigsærligt fristet i situationen (Farrington & Welsh, 2007).Videre er der forskel på, hvilke metoder der anvendes i de for-skellige studier, hvilket har en afgørende betydning for resultaterne. Eteksempel er det føromtaltePittsburgh Youth Study,hvor Loeber og kolle-gaer har undersøgt forandringer hos det enkelte individ og ikke blotforskelle individer imellem. Når de sammenlignede individer imellem,fandt de eksempelvis, at omgangskredsen havde en stor betydning for,hvorvidt den unge begik kriminalitet. Resultaterne fra udviklingen hosdet enkelte individ viste derimod ingen sammenhæng mellem omgangs-kreds og lovovertrædelser (Farrington & Welsh, 2007). Videre er derforskel på, hvorvidt der er tale om selvrapporteret kriminalitet eller kri-minalitet, der er kommet til politiets kendskab.Helt overordnet er det vigtigt at påpege, at det er veldokumente-ret, at risikofaktorer ikke er determinerende for en ugunstig udviklinghos barnet. Det betyder, at risikofaktorerne ikke nødvendigvis vil kom-me til at skade barnets udvikling. Majoriteten af børn, der i deres op-vækst lever under alvorlig stress, vil vokse op og udvikle sig hensigts-mæssigt og almindeligt (Egelund m.fl., 2008). Dermed ikke være sagt, atbørn, der er udsat for risiko under opvæksten, ikke påvirkes, men enmanglende konstans i børnenes udvikling gør, at det er yderst vanskeligtat forudsige, hvorvidt barnet på længere sigt vil udvikle problemer ellerej. Dog gælder det, at børn, der kronisk eksponeres for stressende om-stændigheder i opvæksten, ofte vil opleve en dybere virkning i forhold tilderes psykiske sundhed end børn, der oplever de stressende situationerganske kortvarigt (Egelund m.fl., 2008). Videre er det vigtigt at fremhæ-ve, at det kan variere fra barn til barn, hvordan de reagerer på selvsammerisikofaktor. Den samme stressende situation kan forårsage én form forsymptomer hos et barn, mens den kan forårsage andre former hos etandet. Omvendt kan forskellige risikofaktorer udløse samme symptomerhos forskellige børn. Der eksisterer altså ikke nødvendigvis en klar sam-menhæng mellem risikoens art og dens følgevirkninger. Endvidere hartidspunktet for, hvornår barnet udsættes for en given risikofaktor, afgø-rende betydning for, hvordan barnet påvirkes af denne. Risikofaktorenskonsekvens for barnet er bl.a. influeret af, hvorvidt barnet er ekstra sår-bart i den givne periode eller ej (Egelund m.fl., 2008). Endelig giver deneksisterende forskning os ikke mulighed for at vurdere, i hvor stort etomfang de forskellige risiko- og beskyttelsesfaktorer er udbredt, da den

udelukkende beskæftiger sig med et udsnit af befolkningen og ikke helepopulationer. Vi kan således konkludere, at identifikationen af krimineladfærd er en yderst kompleks proces, da der netop eksisterer en langrække faktorer, der kan påvirke barnets udvikling, og hvis udbredelse ervanskelig at afgøre, samt at børns modstandsdygtighed over for disserisikofaktorer er varierende.

SAMMENFATNING

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er der i den eksisterendeforskning blevet arbejdet med en lang række risiko- og beskyttelsesfakto-rer, som alle kan indordnes under forskellige paradigmer, der kan væremed til at forklare, hvorfor visse unge udvikler kriminel adfærd, samthvorfor andre udsatte unge formår at undgå den kriminelle løbebane.Der skelnes mellem individuelle, familiemæssige, miljømæssige og struk-turelle risiko- og beskyttelsesfaktorer (jf. nedenstående tabeller).1. I det første paradigme finder forskere, at forklaringen på krimineladfærd skal findes hos det enkelte individs individuelle ressourcersom eksempelvis uddannelse, temperament, intelligens m.m. Ligele-des er der forskere, der påpeger, at det er selv samme faktorer, blotmed modsat fortegn: høj uddannelse, gennemsnitlig intelligens ellerderover, lavt temperament m.v., der kan beskytte den unge mod atudvikle kriminel adfærd.2. I det andet paradigme ligger forklaringskraften i familiefaktorerne.Her fokuseres primært på forældrenes opdragelsesmetoder og ad-færd, der er udslagsgivende for, hvorvidt den unge senere udviserkriminel adfærd.3. Det tredje paradigme omhandler miljøfaktorer såsom området, hvorden unge er bosat. Er der tale om et udsat boligområde, er der risikofor, at den unge vil begå kriminalitet. Omvendt kan gode rollemodel-ler i nærmiljøet fungere som en beskyttelsesfaktor, så den unge ikkeudvikler kriminel adfærd.4. Det sidste paradigme fokuserer på strukturelle faktorer, der øgerrisikoen for eller beskytter mod kriminel adfærd. Her indgår faktorersom relativ fattigdom samt høj eller lav ledighed.

Tabel 2.15-2.18 indeholder de mange forskellige risikofaktorer, der ar-bejdes med inden for forskningen. Tabellerne illustrerer, at der inden forfeltet er en vis enighed om, hvilke faktorer vi bør fokusere på, når detgælder tidlig identifikation af kriminel adfærd. Det er i forlængelse herafinteressant, at forskerne ligeledes er enige om at lægge deres hovedfokuspå de individuelle faktorer og familiefaktorer, mens ganske få nævnerfaktorer omkring miljø og strukturer i samfundet.Dette kan karakteriseres som en begrænsning ved den eksiste-rende forskning, da det netop er ønskværdigt at få belyst alle risiko- ogbeskyttelsesfaktorer, hvis vi skal forstå den kriminelle adfærd til fulde.Det er dog i den forbindelse vigtigt at påpege, at vores litteraturstudiekun indeholder et udsnit af den eksisterende forskning, hvorved der kaneksistere forskning, der beskæftiger sig med andre risiko- eller beskyttel-sesfaktorer end de nævnte. Eksempelvis har vi i vores litteraturstudiesom nævnt ikke inddraget forskning, der beskæftiger sig med den speci-fikke situation, som barnet eller den unge befinder sig i, når den krimi-nelle handling finder sted. Der kan både være tale om, at den unge følersig særligt fristet, at mulighederne er til stede for at begå kriminelle hand-linger eller omvendt, at mulighederne for at begå kriminelle handlinger erbegrænsede, fx fordi butikkerne sætter alarmer på deres varer, sættervideokamera op m.v.Tabellerne 2.15-2.18 giver et overblik over de risiko- og beskyt-telsesfaktorer, som tilsammen behandles i dette litteraturstudie.Der skelnes inden for forskningen således mellem dynamiske ogstatiske faktorer, hvor det gælder, at de statiske faktorer, som eksempel-vis at moren eller faren til barnet dør, ikke kan ændres, mens de dynami-ske faktorer, som eksempelvis uddannelsesniveau, kan påvirkes i forskel-lige retninger. Det er således de dynamiske forhold, der skal fokuserespå, når vi ønsker at forebygge kriminel adfærd hos børn og unge.Det kan på baggrund af dette litteraturstudie konkluderes, at derinden for forskningen lægges stor vægt på risiko- og beskyttelsesfaktorertilknyttet familien og individet, mens der mangler viden om faktorer, derer tilknyttet miljøet og samfundets strukturer. Videre fremgår det, athovedfokus ligger på drengenes risiko for kriminel adfærd, mens ganskefå undersøgelser inddrager det modsatte køn. Afslutningsvist foretagesen skelnen mellem de dynamiske og statiske faktorer, hvilket er en afgø-rende betragtning, når vi ønsker at forebygge senere kriminel adfærdblandt de danske børn og unge.

TABEL 2.15Samlet oversigt over individuelle risiko- og beskyttelsesfaktorer.RisikofaktorerIndividuelle faktorer-Har lav intelligens (2)-Er risikovillig (2)-Har høj impulsivitet (2)-Har dårlig koncentrationsevne (2)-Er dristig (2)-Er rastløs (2)-Har lav involvering i familieaktiviteter(2)-Mangler uddannelse (1, 5)-Er fattig (5)-Er arbejdsløs (1, 5)-Har aggressiv adfærd (3, 6)-Pjækker (3)-Lyver (3)-Mangler empati (2)-Er fjendtlig over for andre (2)-Har temperament (2)-Har dårlige sociale egenskaber (2)-Har problemer i skolen (2, 6)-Er hyperaktiv (6)-Har dårlig kontakt til jævnaldrende (6)-Havde lav fødselsvægt (8)-Har medfødte fysiske eller psykiskeskader (8)-Har haft seriøse, gentagne sygdoms-forløb som barn (8)-Har arbejde med høj status hos jævn-aldrende (7)-Har arbejde med høj løn (7)-Har arbejde med høj autonomi (7)-Har arbejde, der erstatter skolen (7)BeskyttelsesfaktorerIndividuelle faktorer-Er den førstefødte (8)-Er fysisk aktiv (8)-Udviser hengivenhed (8)-Har en uddannelse (8)-Har en gennemsnitlig intelligens ellerover (4, 8)-Har en positiv selvopfattelse (8)-Er i stand til at kontrollere egne impul-ser (4, 8)-Har arbejde med lav status hos jævn-aldrende (7)-Har arbejde med lav løn (7)-Har arbejde med faste rammer ogstøtte (7)-Har arbejde, der understøtter skolen(7)-Er fleksibel (4)-Er målrettet (4)-Besidder gode verbale færdigheder (4)-Er realistisk omkring egne evner (4)-Har evnen til at planlægge ud i fremti-den (4)-Formår at løse problemer (4)-Er velfungerende i sociale sammen-hænge (4)-Er i stand til at føle skyld (4)-Undgår euforiserende stoffer (4)-Er motiveret for at gå i skole (4)

Kilde: 1) Christoffersen & Soothill, 2003; 2) Farrington & Welsh, 2007; 3) Loeber & Stouthamer-Loeber, 1986; 4) Lösel & Bender, 2003; 5) Soothill m.fl., 2010; 6) Magnusson & Bergman, 1988;7) Staff & Uggen, 2003; 8) Werner & Smith, 1982.

TABEL 2.16Samlet oversigt over familiemæssige risiko- og beskyttelsesfaktorer.RisikofaktorerFamiliefaktorer-------------------------------Familien har en lav indkomst (2)Forældrene har mange konflikter indbyrdes (2,4)Forældrene holder ikke opsyn og støtter ikkebarnet (1, 2, 4)Forældre eller søskende har kriminel baggrund(1, 2, 4)Familiehusstanden er stor (2)Forældrene er autoritære (2)Forældrene er inkonsekvente i deres opdragelse(2)En eller begge forældre har en depression (2, 7)Forældrene er økonomisk afhængige af over-førselsindkomster (2)Forældrene har et misbrug af rusmidler (1, 2, 6)Forældrerollen er problematisk (6)Forældrene er skilt (1, 2, 4, 6)Forældrene bruger ikke tid sammen med bør-nene (4)Forældrene og barnet har mange konflikter (4)Der har været dødsfald i familien (4)Der er vold i hjemmet (1)Forældrene udøver børnemishandling (1, 3)Er anbragt uden for hjemmet (1)Moren fik børn som teenager (1, 6)Forældrene har ingen uddannelse (1)Forældrene er dårlige til at opdrage (2)Har oplevet omsorgssvigt (2)Har oplevet lang separation fra den primæreomsorgsperson (7)Fik søskende født inden for 2 år efter egen fød-sel (7)Har syge forældre (7)Har søskende med handicap eller adfærdspro-blemer (7)Der er kroniske uoverensstemmelser i familien(7)Faren er fraværende (7)Forældrene er arbejdsløse (1, 6, 7)Har lav socioøkonomisk status (2)Forældrene har ingen uddannelse (6)BeskyttelsesfaktorerFamiliefaktorer-------------Har maksimum fire søskende, født med 2 årsmellemrum (7)Har et hjem med stor fysisk plads (2)Familiehusstanden er lille (7)Får opmærksomhed fra forældrene (7)Har et positivt forhold til forældrene (5, 7)Får omsorg fra søskende og bedsteforældre (7)Moren har fast arbejde (7)Der er struktur og regler i hjemmet (7)Der er fælles værdier i hjemmet (fællesskab)(7)Moren har uddannelse (7)Har positive rollemodeller (5)Familien har en middel socioøkonomisk status(5)Familiens indkomst er stabil (5)

Kilde: 1) Christoffersen & Soothill, 2003; 2) Farrington & Welsh, 2007; 3) Lang, Af Klinteberg &Alm, 2002; 4) Loeber & Stouthamer-Loeber, 1986; 5) Lösel & Bender, 2003; 6) Soothill m.fl.2010; 7) Werner & Smith, 1982.

TABEL 2.17Samlet oversigt over miljømæssige risiko- og beskyttelsesfaktorer.RisikofaktorerMiljøfaktorer-Bor i et belastet boligområde (1, 3)-Er under dårlig indflydelse fra jævn-aldrende (1)BeskyttelsesfaktorerMiljøfaktorer-Har ekstra omsorgspersoner ud overmoren såsom venner og naboer (4)-Har nære og ikke-kriminelle venner (2,4)-Får støtte fra lærer (2, 4)-Har adgang til offentlige institutionerog offentlig støtte (4)-Har en prosocial partner (4)-Har positive rollemodeller (2)

Kilde: 1) Farrington & Welsh, 2007; 2) Lösel & Bender, 2003; 3) Soothill m.fl., 2010; 4) Werner &Smith, 1982.

TABEL 2.18Samlet oversigt over strukturelle risiko- og beskyttelsesfaktorer.RisikofaktorerStrukturelle faktorer-Er fattig (1)-Er ramt af ungdomsarbejdsløshed (2)-Er relativt fattig (2)BeskyttelsesfaktorerStrukturelle faktorer

Kilde: 1) Soothill m.fl., 2010; 2) Christoffersen m.fl., 2003.

KAPITEL 3

RESULTATER FRAREGISTERUNDERSØGELSENKan man ved hjælp af oplysninger fra registre forudsige, om et barnsenere vil blive dømt for en straffelovsovertrædelse eller vil blive an-holdt, varetægtsfængslet eller sigtet af politiet for en straffelovsovertræ-delse? Dette spørgsmål vil vi forsøge at besvare i dette afsnit.En mangfoldighed af metoder er blevet taget i anvendelse for at be-lyse kriminel adfærd, heriblandt deltagerobservation, lokalsamfundsanalyser,offerundersøgelser og selvrapporteret kriminalitet baseret på interview medindsatte og dømte kriminelle (Smith, 1997). Spændvidden fra selvrapporteretkriminalitet til registeroptegnelser af anholdte, varetægtsfængslede og dømtekan give et varieret indblik i kriminel adfærd. En undersøgelse af dømte harden fordel, at deres handlinger afspejler den officielle definition af kriminali-tet, som kun omfatter dømte. Forskellene mellem den officielt registreredekriminalitet og fx den selvrapporterede kriminalitet kan vise noget om indi-viduelle adfærdsmæssige forskelligheder, at mange kriminelle handlinger ikkeopdages eller retsforfølges, endelig kan det også afspejle forskelle i, hvordandet juridiske system, dvs. politi, anklagemyndighed og domstole, behandlerforskellige befolkningsgrupper. Minoritetsgrupper kan fx have en overrisikofor at blive anholdt og varetægtsfængslet uden at blive dømt sammenlignetmed majoritetsbefolkningen (Holmberg, 1999; Holmberg & Kyvsgaard,2003). Det kendes således fra andre undersøgelser, at retssystemet kan opfat-tes som unfair over for visse minoritetsgrupper (Smith, 1997).

I denne undersøgelse har vi inddraget et meget omfattende regi-stermateriale, der indeholder alle børn født i 1984. Oplysningerne omhver enkelt person er kombineret med oplysninger om forældrene for atbelyse opvækstvilkårene. I analyserne vil vi anvende et bredt spektrum afundersøgelsesmetoder for at undersøge, i hvor stor udstrækning konklu-sionerne afhænger af, om vi baserer analyserne på registerdata over straf-felovsafgørelser, kontakt med politiet (dvs. anholdelser, varetægtsfængs-lede og sigtede) i forbindelse med straffelovsovertrædelser eller selvrap-porteret kriminalitet ved personlige interview. Vi er i den forbindelsesærligt interesserede i at belyse den situation, der gik forud for de førstekriminelle handlinger (dvs. situationen før den første frihedsberøvelse ogden første dom), inden en egentlig kriminel løbebane tager fart, fordi vipå den måde kan belyse mulighederne for en tidlig indsats.Fra de mange tidligere interviewbaserede forløbsundersøgelser,hvor børn følges gennem en længere årrække, har vi en række forslag til,hvilke risikofaktorer der potentielt kan forudsige risikoen for senere krimineladfærd. Disse tidligere undersøgelser lider alle under, at det er en forholdsvisbegrænset stikprøve af børn, der følges, og at det i nogle af undersøgelsernekan være vanskeligt at generalisere resultaterne til resten af befolkningen.Dette forsøger vi at råde bod på i denne undersøgelse, hvor viinddrager en hel fødselsårgang født i 1984 i en prospektiv forløbsunder-søgelse.11Svagheden ved denne metode er, at vi alene kan inddrage op-lysninger fra en række etablerede registre, som langtfra indeholder alle deoplysninger, der kunne tænkes at være relevante for vores problemstil-ling. Men der er ganske mange af de oplysninger, som man traditioneltregner for at være potentielle risikofaktorer, som vi kan belyse entendirekte eller indirekte ved hjælp af oplysninger, som kan fungere somindikatorer for de ønskede baggrundsoplysninger. Der er mange fordeleved denne metode. Dels kan vi undersøge individuelle ændringer i risiko-faktorers statistiske sammenhæng med efterfølgende kriminalitet, delskan vi kontrollere for andre baggrundsforhold. En sådan prospektivforløbsundersøgelse vil ofte give de bedste muligheder for at belyse præ-diktorer for senere kriminel adfærd (Murray, Farrington & Eisner, 2009).

11. I en prospektiv forløbsundersøgelse, også kaldet et kohortestudie, observeres en gruppe afpersoner fremadrettet (prospektivt) over en længerevarende periode. Ofte drejer det sig ommange år, hvilket giver mulighed for pålidelige oplysninger om de ændringer og hændelser, dersker med personerne i perioden.

Vi vil i registrene se på baggrundskarakteristikaene for børnene fra1984-årgangen. Vi vil koncentrere os om forhold, der i tidligere undersøgel-ser har vist sig at være risikofaktorer, der kan påvirke risikoen for, at barnetsenere havner i kriminalitet. Mere specifikt vil vi se på vilkårene i det hjem,hvor barnet vokser op. Har det været præget af vold og misbrug eller menta-le lidelser? Har forældrene haft en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet?Har forældrene været ledige i længere tid, og har opvæksten været præget affattigdom? Er forældrene selv blevet dømt for kriminalitet?Andre forhold, som er blevet fremhævet som risikofaktorer i tid-ligere undersøgelser, er forældrenes indbyrdes konflikter og barnets sepa-ration fra den ene forælder. Meget unge forældre, hvor moren alleredestarter med at få børn som teenager, ses i nogle undersøgelser som enpotentiel risikofaktor for børnene.Vi har ikke alene inddraget forældrenes forhold. Vi har også ud-trukket registeroplysninger om, hvorvidt den unges boligområde kunneanses for at være belastet12, og om, hvorvidt den unges egen skole- oguddannelsessituation potentielt kunne udgøre en risiko, som kunne værekorreleret med risikoen for, at den unge senere slog ind på en kriminelløbebane. Endelig har vi undersøgt, om den unges eventuelle misbrug afalkohol/stoffer samt fattigdom og psykiske lidelser kunne udgøre enpotentiel forhøjet risiko for en senere straffelovsafgørelse (se bilag 2).Analyserne baserer sig på, at risikofaktorerne bliver inddraget i et li-neært forhold til beskyttelsesfaktorerne. Beskyttelsesfaktorerne er derveddefineret som ’modsatte’ risikofaktorer. Vi skelner således ikke i analysenmellem risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer, men undersøger alene, hvor-for der opstår større sandsynlighed for nogle børn for at blive kriminelle endandre børn, og hvorfor nogle børn har lavere sandsynlighed for at blivekriminelle, selvom der er en række risikofaktorer til stede i deres liv. Dettegælder både for analyserne i dette kapitel og analyserne i kapitel 4.Alle de risikofaktorer, som viser sig at have en sammenhængmed børnenes senere kriminalitet, kunne danne baggrund for nye under-søgelser om potentielle muligheder for forebyggende foranstaltninger.

12. Regeringen har udpeget de mest udsatte boligområder. Der findes 135 områder, som alle ersocialt boligbyggeri. Der bor omkring 200.000 eller 4 pct. af den samlede population i disse om-råder. Hvert område består i gennemsnit af 1.500 beboere, men spænder fra 30 til 14.000 beboe-re. (Boligministeriet, 1993; Graversen m.fl., 1997; Hummelgaard m.fl., 1997). De udsatte bolig-områder blev inddelt i kvintiler, og de to mest udsatte kvintiler figurerer her som den dikotomi-serede variabel ’udsat boligområde’.

I første omgang vil vi undersøge, hvilke risikofaktorer der visersig at have en statistisk sammenhæng med risikoen for, at børnene senerebegår kriminalitet, når man følger en hel fødselsårgang. Fødselsårgangen1984 består af 27.840 drenge og 26.618 piger, som blev født i 1984, ogsom var bosiddende her i landet i 1998, altså da de var i 14-års-alderen.13Datamaterialer er nærmere beskrevet i bilag 2.

DØMTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER OGRISIKOFAKTORER I BARNDOMMEN

Mange unge – nogle undersøgelser tyder på henved halvdelen – har på eteller andet tidspunkt begået en lovovertrædelse. For langt de fleste er der taleom bagatelagtige kriminelle handlinger. Der vil antagelig være tale om for-skellige risikofaktorer, der optræder med forskellig vægt, afhængig af om detfx drejer sig om dømte straffelovsovertrædelser eller selvrapporteret krimi-nalitet. Vi vil analysere begge typer af overtrædelser for at belyse disse for-skelle.

TABEL 3.1Sammenhængen mellem en række baggrundskarakteristika og sandsynlighe-den for at være blevet førstegangsdømt for en straffelovsovertrædelse i 21-års-alderen. Årgang 1984.Ikke-justeretmodelJusteretmodelOddsrations -ns -1,5 ***1,5 ***1,2 **1,2 ***ns -

RisikovariabelForældres baggrundsfaktorer:Forældrene har et misbrug (alkohol, stoffer)Forældrene har en mental lidelseDer er vold i hjemmetEr ikke dansk statsborgerMoren har ingen erhvervsuddannelseFaren har ingen erhvervsuddannelseForældrene udviser suicidal adfærd

Pct. person-år7,211,88,96,170,577,03,1

Odds ratio2,2 ***1,9 ***2,9 ***2,1 ***1,9 ***2,0 ***2,0 ***

EF8,09,614,56,338,843,53,0

EF--4,33,012,413,3-

(Fortsættes)

13. Det samlede antal levendefødte i 1984 var 51.800, henholdsvis 26.572 drenge og 25.228 piger(Danmarks Statistik, 1997). På grund af demografiske bevægelser (dødsfald, indvandring og ud-vandring) var der 1. januar 1998 i alt 54.458 i vores undersøgelse.

TABEL 3.1 (FORTSAT)Ikke-justeretmodelJusteretmodelOddsrations -1,5 ***ns -2,0 ***1,6 ***1,2 ***1,5 ***ns -

RisikovariabelFamilien er fattig (< 40 pct. af median-indkomst)Forældrene er arbejdsløseForældrene er på førtidspensionForældrene udsætter børnene for voldForældrene er separeretMoren fik børn som teenagerMoren er straffetFaren er straffetBoligfaktorer:Bor i lejeboligBor i udsat boligområdeIndividuelle faktorer:Er droppet ud af skolenEr ikke i gang med uddannelseEr fattigEr arbejdsløsHar ikke en ungdomsuddannelseHar en børnesagHar forsøgt at begå selvmordHar et narkotikamisbrugHar et alkoholmisbrugHar en psykiatrisk lidelseEr dreng

Pct. person-år19,861,711,64,138,33,90,30,7

Odds ratio1,4 ***2,3 ***1,7 ***3,6 ***2,5 ***2,5 ***3,8 ***2,7 ***

EF7,344,57,59,636,55,50,81,2

EF-23,6-3,918,70,80,1-

30,72,1

1,9 ***2,6 ***

21,63,3

1,2 ***1,4 ***

5,80,8

2,316,09,61,167,47,61,00,21,83,649,4

3,9 ***1,6 ***1,2 ***2,3 ***3,2 ***3,5 ***2,4 ***5,1 ***2,6 ***2,0 ***3,9 ***

6,38,81,91,459,716,01,40,82,83,558,9

1,5 ***1,1 *1,2 ***1,5 ***1,8 ***1,5 ***1,6 ***2,0 ***1,9 ***1,1 *3,9 ***

1,11,61,90,535,03,70,60,21,60,458,9

Anm.: ns, ikke signifikant; -, ikke beregnet; * p < 0,05; ** p < 0,001; *** p < 0,0001. Den justeredemodel er dannet ved en ’stepwise regression model’, således at kun variable, der bidrager medsignifikant information, er medtaget, når man tager højde for de øvrige signifikante variable. Detsamlede antal personer, der indgår, er 54.458 personer født i 1984. De enkelte risikovariabledefineres i bilag 2.1. Strafferetslig afgørelse inkluderer både ’Personfarlig kriminalitet’ og ’Ikke-personfarlig krimi-nalitet’. Alle straffelovsafgørelser, dvs. koderne: 11100-20999 i Danmarks Statistiks koder.Særlovene, som fx færdselsloven, våbenlovene eller lov om euforiserende stoffer, er ikke med-taget. Straffelovsafgørelser kan være en dom, der indebærer fængsel, hæfte, bøder eller straffe-lovsafgørelser med tiltalefrafald, betingede eller ubetingede kendelser m.v.Kilde: Registerdata, jf. bilag 2.

I det følgende foretager vi en analyse af straffelovsafgørelser14, hvor vi sam-menligner dem, der bliver dømt første gang, med deres jævnaldrende, der

14. Strafferetslig afgørelse inkluderer både ’Personfarlig kriminalitet’ og ’Ikke-personfarlig kriminali-tet’. Alle straffelovsafgørelser, dvs. koderne: 11100-20999 i Danmarks Statistiks koder. Særlovenesom fx færdselsloven, våbenlovene eller lov om euforiserende stoffer er ikke medtaget.

ikke er blevet dømt, for derigennem at finde de risikofaktorer, der adskillerde to grupper. Denne analyse gennemfører vi for hvert kalenderår frem til2005, hvor personerne er omkring 21 år gamle. Der indgår i alt 28 risikofak-torer, som hver for sig viser statistisk signifikant sammenhæng med risikoenfor efterfølgende at få en straffelovsafgørelse (Tabel 3.1).I den første linje i tabellen kan man læse, at hvis forældrene harhaft et alkohol- eller stofmisbrug, har barnet en 2,2 gange forhøjet risikofor efterfølgende at blive dømt for en straffelovsovertrædelse. Dennerisikofaktor tegner sig for 8,0 pct. af samtlige straffelovsovertrædelser(ætiologisk faktion, EF), hvis man antager, at der er tale om en kausalsammenhæng mellem forældrenes misbrug og barnets senere kriminelleadfærd. I den første analyse er alle risikovariable, der kunne tænkes athave en effekt på unges kriminalitet, medtaget i den ikke-justerede mo-del, som det ses i venstre side af Tabel 3.1.Imidlertid optræder fx forældrenes misbrug ofte også i familier, derhar en lang række andre belastende problemer, der statistisk har en sam-menhæng med barnets sandsynlighed for senere at udvise kriminel adfærd.Vi har derfor foretaget en ny analyse, hvor kun de variable, der tilfører nyinformation, indgår. Dette har vi gjort ved hjælp af den mekaniske procedu-re ’stepwise selection’, og resultaterne fra denne analyse ses i højre side afTabel 3.1. I denne model indgår således de risikofaktorer, der kan give enstatistisk prognose for senere kriminalitet, når der er taget højde for andreregistrerede risikofaktorer, der kunne tænkes at øge risikoen.Af første analyse fremgår det, at alle de risikovariable, der indgårsom forklarende variable, enkeltvis er meget signifikante, se 3. række iTabel 3.1. Alle risikovariablene har dermed enkeltvis en forklarende stati-stisk sammenhæng med sandsynligheden for, at en ung bliver kriminel.Alle odds ratios i den ikke-justerede model er over 1, da fakto-rerne er blevet vendt således, at faktorerne ’vender den samme vej’. Det-te gør det lettere at sammenligne de enkelte faktorer. For eksempel erforældres erhvervsuddannelse vendt til ’ingen erhvervsuddannelse’.De største odds ratios findes for følgende risikofaktorer: Hvisbarnet/den unge har et registreret narkotikamisbrug, hvis barnet/denunge er droppet ud af folkeskolen, hvis barnet/den unge har en mor, derer dømt for en straffelovsovertrædelse.Voldsramte børn og unge samt børn med en børnesag har ligeledesen forøget risiko for senere at begå kriminalitet. Odds ratio kan tolkes somden relative risiko ved sjældne begivenheder. Unge, der har et narkotikamis-

brug, har således 5,1 gange større risiko for at blive dømt for en kriminelhandling end unge, der ikke har denne risikofaktor, hvis der ses på denneene faktor – uden der er korrigeret for andre faktorer, der ofte forekommersammen med et narkotikamisbrug. Ligeledes har børn, der dropper ud afskolen, 3,9 gange større risiko for at modtage en dom for en straffelovsover-trædelse end børn, der ikke dropper ud.15Hvis vi i stedet kigger på odds ratio i den justerede model, sesdet, at den største risikofaktor er køn, idet drenge har 3,9 gange størrerisiko for at begå kriminalitet end piger. Endvidere er unge med et nar-kotikamisbrug og voldsramte børn eksponeret for en relativ risiko forkriminel adfærd, der er 2 gange større end for dem, der ikke har væretudsat for disse faktorer. Unge med en alkoholrelateret sygdom og ungeuden en ungdomsuddannelse har henholdsvis 1,9 og 1,8 gange størrerisiko for at blive dømt for en straffelovsovertrædelse.Forskningen i risikofaktorer, der er prædiktorer for ungdoms-kriminalitet, har især søgt efter metoder til at kunne sammenligne denrelative betydning af risikofaktorerne (Farrington, Loeber & Ttofi, 2011).Den relative prædikative betydning af risikofaktorerne afhænger af toforhold: For det første udbredelsen af den pågældende risikobelastning ibefolkningen. Og for det andet den relative risiko eller odds ratio af denpågældende risikofaktor for dem, der udsættes for den pågældende risi-kofaktor. Et samlet mål for både udbredelsen og den relative risiko erkonstrueret ved den ætiologiske fraktion (jf. bilag 1).Den ætiologiske fraktion er beregnet for den ikke-justerede mo-del og for den justerede model, resultaterne kan ses i Tabel 3.1, hen-holdsvis række 4 og 7. Den ætiologiske fraktion estimerer, hvor stor enreduktion i det samlede antal straffelovsovertrædelser man måtte forven-te, hvis man kunne reducere den pågældende risikofaktor, under denforudsætning at der var tale om en kausal relation. Størrelsen af den ætio-logiske fraktion afhænger dels af odds ratio for den pågældende risiko-faktor, dels af denne risikofaktors udbredelse i befolkningen. Hvis enrisikofaktor har høje odds ratios, men det kun er få personer, der ekspo-neres for denne risikofaktor, så bliver gevinsten ved at reducere dennerisikofaktor af mindre betydning (se bilag 1).Den ætiologiske fraktion er relativt større i den ikke-justeredemodel, fordi denne model ikke tager højde for, at mange af risikofakto-

15. Se Tabel 3.1 i 2. række.

rerne er indbyrdes korrelerede. Tolkning af den ætiologiske fraktion børderfor kun foretages på den justerede model, fordi man ellers ville kunnekomme til at overvurdere betydningen af de enkelte faktorer.Den største ætiologiske fraktion findes for variablen ’ikke ung-domsuddannelse’. Hvis man sørger for, at alle børn og unge får en ung-domsuddannelse, vil man teoretisk kunne fjerne 35 pct. af kriminaliteten –vel at mærke under den forudsætning, at den manglende ungdomsuddannel-se kausalt forøger risikoen for, at den unge begår kriminalitet.16Ungdoms-uddannelse kan vise sig at være en ’markør’ eller ’indikator’ på et andet un-derliggende fænomen, som kausalt øger risikoen for senere kriminalitet.Desuden bemærkes det, at den ætiologiske fraktion ved forældreneslængerevarende arbejdsløshed17er 23,6 pct. og 18,7 pct. ved forældrenesseparation. Det er dog igen vigtigt at bemærke, at der ikke nødvendigvis ertale om et kausalt forhold fx mellem forældrenes længerevarende ledighedog børnenes efterfølgende domsfældelse for overtrædelse af straffeloven.

PERSONFARLIGE STRAFFELOVSAFGØRELSER

I næste analyse skelner vi mellem personfarlige straffelovsovertrædelserog andre straffelovsovertrædelser. Normalt afgrænses personfarlig krimi-nalitet ud fra farlighed for offeret, hertil medtages seksualforbrydelser,voldsforbrydelser, brandstiftelse og røveri. I denne undersøgelse har vianvendt en anden afgrænsning, fordi årsagerne og baggrunden for seksu-alforbrydelser, brandstiftelse, voldshandlinger og røveri må antages atvære vidt forskellige. Ved personfarlige straffelovsovertrædelser forstår vii denne undersøgelse drab, legemskrænkelse, vold, tvang og trusler – ioverensstemmelse med en række tidligere undersøgelser baseret på dan-ske registeranalyser (se fx Christoffersen, Soothill & Francis, 2005;Christoffersen, Soothill & Francis, 2003; Soothill m.fl., 2010). Hertil erhverken medtaget uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheldeller voldtægt, som hører under kategorien sædelighedsforbrydelser.De to analyser af henholdsvis personfarlige straffelovsovertræ-delser og andre straffelovsovertrædelser er begge udført med den juste-rede model, sådan at variablene er udvalgt efter, hvor meget de forklarer,

16. Her ses bort fra variablen køn, da man af gode grunde ikke kan reducere denne ’risikofaktor’.Det kan dog bemærkes, at drenge er mere tilbøjelige til at begå straffelovsovertrædelser.17. Ved længerevarende arbejdsløshed menes i denne undersøgelse over 26 ugers ledighed i etkalenderår.

og de variable, der ikke bidrager med yderligere forklarende effekt, erudeladt. Resultatet af de to analyser kan ses i Tabel 3.2.

TABEL 3.2Registerdata for årgang 1984. En række risikofaktorers betydning for sandsyn-ligheden for efterfølgende at blive dømt for kriminalitet. Særskilt for person-farlig kriminalitet og andre straffelovsovertrædelser. Justeret model.Personfarlige straffelovs-overtrædelserPct.person-år7,512,19,46,371,077,53,220,662,512,04,739,44,10,30,8Pct.person-år7,111,99,06,170,677,13,119,961,811,74,338,53,90,30,8Andre straffelovs-overtrædelser

Risikofaktorer:Forældres baggrundsfaktorer:Forældrene har et misbrugForældrene har en mentallidelseDer er vold i hjemmetEr ikke dansk statsborgerMoren har ikke erhvervsud-dannelseFaren har ikke erhvervsud-dannelse.Forældrene udviser suicidaladfærdFamilien er fattig (< 40 pct.af medianindkomsten)Forældre er arbejdsløseForældre er på førtidspen-sionForældrene udsætterbørnene for voldForældrene er separeretMoren fik børn som teen-agerMoren er straffetFaren er straffetBoligfaktorer:Bor i lejeboligBor i udsat boligområdeIndividuelle faktorer:Er droppet ud af skolenEr ikke i gang med uddan-nelseEr fattig (< 50 pct. afmedianindkomsten)Er arbejdsløs

Odds ratio1,2 *ns -1,7 ***2,3 ***1,3 **1,4 ***ns -ns -1,5 ***ns -2,4 ***1,4 ***ns -ns -1,5 *

EF1,5-6,27,617,623,7--23,8-6,213,6--0,4

Odds rations -ns -1,5 ***1,4 ***1,1 ***1,2 ***ns -ns -1,5 ***ns -ns -ns -1,3 ***ns -ns -

EF--4,32,46,613,4--23,6---1,2--

31,72,2

ns -1,6 ***

-1,3

30,92,1

1,2 ***1,4 ***

5,80,8

2,617,010,21,4

1,8 ***ns -ns -1,5 **

2,0--0,7

2,316,29,71,2

1,4 ***1,1 *1,3 ***1,6 ***

0,91,62,80,7

(Fortsættes)

TABEL 3.2 (FORTSAT)Personfarlige straffelovs-overtrædelserPct.person-år67,98,61,10,32,03,950,5Pct.person-år67,57,81,00,21,93,649,7Andre straffelovs-overtrædelser

Risikofaktorer:Har ikke en ungdomsuddan-nelseHar en børnesagHar forsøgt at begå selvmordHar et narkotikamisbrugHar et alkoholmisbrugHar en psykisk lidelseEr dreng

Odds ratio2,7 ***1,5 ***1,8 **1,6 *2,1 ***ns -7,3 ***

EF53,64,10,90,22,2-76,1

Odds ratio1,7 ***1,6 ***1,4 **2,2 ***1,8 ***1,2 *3,6 ***

EF32,14,50,40,21,50,756,4

Anm.: Der benyttes en ’stepwise selection model’, hvor variable, der ikke tilfører nogen ny infor-mation, udelades. Derfor kan antallet variere. ns, ikke signifikant; -, ikke beregnet; * p < 0,05; ** p< 0,001; *** p < 0,0001.1. Strafferetslig afgørelse inkluderer både ’Personfarlig kriminalitet’ og ’Ikke-personfarlig kriminali-tet’. Alle straffelovsafgørelser, dvs. koderne: 11100-20999 i Danmarks Statistiks koder. Særlovene,som fx færdselsloven, våbenlovene eller lov om euforiserende stoffer, er ikke medtaget.Kilde: Registerdata, jf. bilag 2.

I tabellens 2. og 6. kolonne er estimeret, hvor stor en andel af populatio-nens person-år der har været eksponeret for de angivne risikofaktorer.Estimatet af antallet af unge, der har været udsat for risikofaktoren, varie-rer, alt efter hvor mange person-år der indgår i estimeringen. Og antallet afperson-år afhænger af, om det er mange eller få, der bliver dømt for denpågældende straffelovsovertrædelse. Hvis det er mange domfældelser, skerder en tilsvarende større udelukkelse af person-år fra analysen, fordi kunperson-år forud for førstegangsbegivenheder indgår (Tabel 3.2).Af odds ratio på variablen køn fremgår det, at drenge har 7,3gange større risiko for at blive dømt for en personfarlig straffelovsover-trædelse end piger på samme alder, mens den relative risiko er reducerettil 3,6, når man ser på ikke-personfarlig kriminalitet. Desuden fremgårdet af denne analyse, at hvorvidt en ung har en ungdomsuddannelse ellerej, har stor statistisk sammenhæng med risikoen for efterfølgende at blivedømt for straffelovsovertrædelser, idet unge uden en ungdomsuddannel-se har 2,7 gange højere risiko for at blive dømt for personfarlig kriminali-tet og 1,7 gange højere risiko for at dømmes for ikke-personfarlig krimi-nalitet end unge med en ungdomsuddannelse. Voldsramte børn har 2,4pct. større risiko for at blive dømt for en personfarlig straffelovsovertræ-delse, mens de i denne analyse ikke har nogen større relativ risiko for atblive dømt for andre straffelovsovertrædelser end andre børn/unge, der

ikke har været udsat for denne risikofaktor. Endvidere ses af Tabel 3.2,at unge med anden oprindelse end dansk har to gange højere risiko for atbegå personfarlig kriminalitet end personer med dansk oprindelse.Den ætiologiske fraktion er udregnet for begge de forklarede va-riable i Tabel 3.2 og kan ses i 4. og 8. række (EF). For personfarlig krimi-nalitet vil man – teoretisk set – opnå den største reduktion ved elimine-ring af risikovariablene manglende ungdomsuddannelse, forældrenesarbejdsløshed samt forældrenes manglende uddannelse. For ikke-personfarlig kriminalitet vil man ligeledes – stadig teoretisk set – opnåden største reduktion, hvis alle gennemfører en ungdomsuddannelse,dog kun 32,1 pct. mod 53,6 pct. ved personfarlig kriminalitet. Den ætio-logiske fraktion i de to analyser er meget ens for variablen forældreslængerevarende arbejdsløshed, idet man teoretisk kunne fjerne 23,8 pct.og 23,6 pct. af henholdsvis personfarlig og ikke-personfarlig kriminalitetved at fjerne arbejdsløshed blandt forældre – stadig under den tænkteforudsætning, at der er tale om en kausal relation, hvor forældrenes læn-gerevarende ledighed automatisk forårsager en forøget risiko for børne-nes efterfølgende straffelovsovertrædelser.

TABEL 3.3Registerdata for årgang 1984. En række risikofaktorers betydning for sandsyn-ligheden for efterfølgende at blive dømt for kriminalitet. Særskilt for piger ogdrenge. Den justerede model.PigerPct.person-år Odds ratioForældres baggrundsfaktorer:DrengePct.person-år Odds ratio7,111,78,75,770,176,73,017,661,411,4nsns1,61,51,21,3ns--************-

EF-3,43,52,5-18,8--19,8-

EF--5,02,812,318,7--23,5-

Forældrene har et misbrugForældrene har en mental lidelseDer er vold i hjemmetEr ikke dansk statsborgerMoren har ikke en erhvervsudd.Faren har ikke en erhvervsudd.Forældrene udviser suicidal adfærdForældre er fattige (< 40 pct. afmedianindkomst)Forældre er arbejdsløseForældre er på førtidspension

7,311,99,26,571,077,43,121,961,911,8

ns1,31,41,4ns1,3ns

-*******-*-

ns -1,4 ***ns -

ns -1,5 ***ns -

(Fortsættes)

TABEL 3.3 (FORTSAT)PigerPct.person-år Odds ratioDrengePct.person-år Odds ratio5,437,63,70,30,72,0 ***1,51,21,4ns*******-

EF2,321,40,80,2-

EF5,115,80,70,1-

Forældrene udøver vold mod barnetForældrene er separeretMoren fik børn som teenagerMoren er straffetFaren er straffetBoligfaktorer:

2,639,04,00,30,8

1,9 ***1,71,21,8ns*****-

Bor i lejeboligBor i udsat boligområdeIndividuelle faktorer:

32,72,1

1,2 *1,3 *

6,10,6

28,72,0

1,2 ***1,4 ***

5,40,8

Er droppet ud af skolenEr ikke i gang med uddannelseEr fattig (< 50 pct. af medianind-komsten)Er arbejdsløsHar ikke en ungdomsuddannelseHar en børnesagHar forsøgt at begå selvmordHar et narkotikamisbrugHar et alkoholmisbrugHar en psykisk lidelseI alt (person år)

1,815,711,51,4

ns -1,4 ***1,4 ***1,6 ******************

-5,94,40,813,23,70,90,22,22,1

2,816,37,60,9

1,7 ***ns -1,2 **1,5 **************-

1,9-1,50,427,84,40,30,21,5-

30,51,57,61,51,31,70,22,01,72,34,31,5151.771

48,11,87,71,60,71,40,21,91,91,83,0ns148.000

Anm.: Der benyttes en ’stepwise selection model’, hvor variable, der ikke tilfører nogen ny infor-mation, udelades, derfor kan antallet variere. ns, ikke signifikant; -, ikke beregnet; * p < 0,05; ** p< 0,001; *** p < 0,0001. Antal afgørelser var henholdsvis 1.251 piger og 4.663 drenge, mensantallet af person-år var henholdsvis 151.771 og 148.000. Det samlede antal personer, derindgik i analysen, er henholdsvis 26.618 piger og 27.840 drenge.1. Strafferetslig afgørelse inkluderer både ’Personfarlig kriminalitet’ og ’Ikke-personfarlig krimi-nalitet’. Alle straffelovsafgørelser, dvs. koderne: 11100-20999 i Danmarks Statistiks koder.Særlovene, som fx færdselsloven, våbenlovene eller lov om euforiserende stoffer, er ikke med-taget. Straffelovsafgørelser kan være en dom, der indebærer fængsel, hæfte, bøder eller straffe-lovsafgørelser med tiltalefrafald, betingede eller ubetingede kendelser m.v.Kilde: Registerdata, jf. bilag 2.

Ud fra udenlandske undersøgelser ville man forvente, at det at bo i etbelastet boligområde i sig selv ville være korreleret med en forøget risikofor at begå kriminelle handlinger. Men vores undersøgelse viser, at dettekun gælder i begrænset omfang. Den ætiologiske fraktion er estimeret tilhenholdsvis 1,3 og 0,8 pct. af henholdsvis de personfarlige og ikke-personfarlige straffelovsovertrædelser.

Grundet drenges oversandsynlighed for at blive dømt for enstraffelovsovertrædelse kan det være interessant at se på udbredelsen ogbetydningen af de forskellige risikofaktorer for henholdsvis drenge ogpiger. I Tabel 3.3 ses således resultatet af risikofaktorernes indvirkning påalle straffelovsovertrædelser fordelt på piger og drenge.Antallet angiver det antal person-år, der har været udsat for denpågældende risikofaktor i hele fødselsårgangen. Der indgår 151.771 pige-person-år og 148.000 drenge-person-år i analysen. Heraf er 1.251 pigerog 4.663 drenge blevet dømt for en førstegangsstraffelovsovertrædelse.Det overordnede billede er, at drengene og pigerne er udsat forde samme belastningsforhold, og det er de samme belastningsforhold,der ser ud til at øge risikoen for en senere straffelovsafgørelse. For langtde fleste risikofaktorer ses der ikke den store forskel i odds ratio og ætio-logisk fraktion for piger og drenge. For eksempel er drenge og piger ligehyppigt udsat for en forælders længerevarende arbejdsløshed (61-62 pct.)af de undersøgte person-år, og denne belastning har stort set sammestatistiske korrelation med senere straffelovsafgørelser (odds ratio 1,4-1,5), mens den ætiologiske fraktion er 19,8 for piger og 23,5 for drenge.Der er dog nogle forskelle mellem drenge og pigers opvækstfor-hold, der kan være med til at forklare den store forskel, man finder irisikoen for straffelovsafgørelser. Flere af drengene har været udsat forbørnemishandling, og flere af drengene klarer sig dårligt i skolen. Påandre fronter ser pigerne ud til at være i en mere udsat position. Pigerneer mere sårbare ved forældrenes separation, flere har levet i fattigdom, ogflere er blevet behandlet for en psykisk lidelse (Tabel 3.3).Denne analyse er foretaget på alle førstegangsafgørelser for enstraffelovsovertrædelse. Billedet kan vise sig at være anderledes, hvis manalene ser på førstegangsafgørelser for personfarlig vold (Tabel 3.4) ogligeledes fordelt på henholdsvis drenge (unge mænd) og piger (ungekvinder). Der indgår 155.548 pige-person-år og 158.770 drenge-person-år i analysen. Heraf er 194 piger og 1.604 drenge blevet dømt for enførstegangsstraffelovsovertrædelse med personfarlig vold.Forskellene i risikomønsteret er særligt tydelige mellem kønnenemed hensyn til risikoen for at blive omfattet af en børnesag, udsat for bør-nemishandling og mangelfuld skolegang. Drengene og de unge mænd eroftere omfattet af disse risikofaktorer end de unge kvinder, og de ungemænd har netop med denne baggrund en væsentlig forøget risiko for ensenere voldsafgørelse.

Nogle belastningsforhold er de to køn lige hyppigt udsat for, mendrengene reagerer voldsommere på disse forhold. For eksempel er drengenesåvel som pigerne udsat for en forælders længerevarende ledighed i stort setsamme omfang. Men kun for drengene ses en signifikant forøget risiko foren voldsafgørelse, når de eksponeres for forældres længerevarende ledighed.Den ætiologiske fraktion (EF) er her estimeret til 24 pct. Noget tilsvarendegør sig gældende ved farens manglende erhvervsuddannelse, som optræderlige hyppigt for drenge som piger, men den ætiologiske fraktion er her esti-meret til 19 pct. for drengenes vedkommende, mens denne faktor ikke ersignifikant for pigernes risiko for personfarlig vold.Der er nogenlunde lige mange piger og drenge, der er udsat forforældrenes skilsmisse. Denne faktor er i højere grad statistisk forbundettil en førstegangsvoldsafgørelse for de unge kvinder end for de ungemænd (Tabel 3.4).

TABEL 3.4Registerdata for årgang 1984. En række risikofaktorers betydning for sandsyn-ligheden for efterfølgende at blive dømt for personfarlig kriminalitet. Særskiltfor piger og drenge. Justeret model.PigerPct.person-år Odds ratioForældres baggrundsfaktorer:Drenge

Pct.EF person-år Odds ratio---3,8------4,321,7--0,87,512,19,66,170,977,43,318,862,812,06,439,34,10,30,8nsns1,72,6ns1,3nsns1,5ns2,31,4nsns1,4--******-*--***-******--*

EF---8,9-18,8--23,9-7,713,6--0,3

Forældrene har et misbrugForældrene har en mental lidelseDer er vold i hjemmetEr ikke dansk statsborgerMoren har ikke en erhvervsuddannel-seFaren har ikke en erhvervsuddannelseForældrene udviser suicidal adfærdFamilien er fattig (< 40 pct. af median)Forældrene er arbejdsløseForældrene er på førtidspensionForældrene udsætter børnene forvoldForældrene er separeretMoren fik børn som teenagerMoren er straffetFaren er straffet

7,512,19,56,671,277,63,222,462,312,03,039,64,10,40,8

1,8ns1,61,6nsnsnsnsnsns2,51,7nsns2,0

--**------****---

(Fortsættes)

TABEL 3.4 (FORTSAT)PigerPct.person-år Odds ratioBoligfaktorer:DrengePct.EF person-år Odds ratio11,8-30,12,2ns -1,6 ***

EF-1,3

Bor i lejeboligBor i udsat boligområdeIndividuelle faktorer:

33,32,2

1,4 *ns -

Er droppet ud af skolenEr i gang med en uddannelseEr fattig (< 50 pct. af medianind-komsten)Er arbejdsløsHar ikke en ungdomsuddannelseHar en børnesagHar forsøgt at begå selvmordHar et narkotikamisbrugHar et alkoholmisbrugHar en psykisk lidelseI alt (person år)

1,816,2

ns -1,6 *--***-*-**-

-8,9--46,5-1,4-2,5-

3,317,8

1,7 ***ns --*************-

2,3--0,748,73,50,50,22,3-

11,9ns1,5ns31,13,88,1ns1,42,00,3ns1,82,44,5ns155.548

8,5ns1,21,650,02,99,11,40,81,60,31,72,12,13,3ns158.770

Anm.: Der benyttes en ’stepwise selection model’, hvor variable, der ikke tilfører nogen ny infor-mation, udelades. ns, ikke signifikant; -, ikke beregnet; * p < 0,05; ** p < 0,001; *** p < 0,0001.Antal afgørelser for henholdsvis drenge er 1604 og piger 194, mens antal person-år er hen-holdsvis 158.770 og 155.548.1. Ved personfarlige straffelovsovertrædelser forstås i denne undersøgelse drab, legemskrænkelse,vold, tvang og trusler i overensstemmelse med en række tidligere undersøgelser baseret på danskeregisteranalyser (Christoffersen, Soothill & Francis, 2005; Christoffersen, Soothill & Francis, 2003;Soothill m.fl., 2010). Hertil er hverken medtaget uagtsomt manddrab i forbindelse med færdsels-uheld eller voldtægt, som hører under kategorien sædelighedsforbrydelser.Kilde: Registerdata, jf. bilag 2.

KONTAKT MED POLITIET

Politiets journalsystem indeholder oplysninger om anholdelser, vare-tægtsfængslede og sigtede med henvisning til paragraf i straffelov, færd-selslov, særlovgivning m.v. I denne undersøgelse ses alene på henvisnin-ger til straffelovsovertrædelser.Kun få af disse kontakter resulterer i sigtelser og domsafgørel-ser. Dette skyldes antagelig flere forhold: Dels kan politiet anholde,varetægtsfængsle og sigte mange, der er uskyldige, dels kan det skyldes,at nogle af de unge bliver påvirket positivt gennem denne første kon-takt til at ændre adfærd efterfølgende. De unge kan også blive modnetmed alderen og derfor undgå egentlig kriminalitet. Man kan således for1984-årgangens vedkommende se, at omkring 11,2 pct. har oplevet at

blive frihedsberøvet18eller sigtet af politiet, inden de er fyldt 22 år.Imidlertid er det 7,7 pct. af fødselsårgangen, der oplever at blive fri-hedsberøvede to gange, inden de bliver 22 år (Tabel 3.5).De unge født i 1984 følges fra 1999 til 2005, og man kan i tabel-len læse, om der er tale om en første-, anden-, tredje-, fjerde- eller femte-gangshændelse. Justerede odds ratios for de bagvedliggende risikofakto-rer opgøres ligeledes i Tabel 3.5.Undersøgelsen viser, at en lang række belastningsforhold ihjemmet ses sammen med en øget risiko for adfærd, der fører til politi-ets indgriben over for den unge. Ligesom i en lang række undersøgelserfinder vi også en sammenhæng mellem de unges tidlige kriminalitet ogforældrenes separation og konflikter (Farrington, Loeber & Ttofi,2011). Strukturelle forhold, som fx ledighed og forældres erhvervsud-dannelse, ses hver for sig at prædiktere, at den unge udfører handlinger,der fører til anholdelser, varetægtsfængsling og sigtelser for overtrædel-ser af straffeloven. Omkring 11,2 pct. af de unge oplever mindst engang at blive frihedsberøvet, inden de bliver 21 år.En tredjedel af de unge, der er blevet frihedsberøvet en gang, erogså blevet sigtet tre, fire og fem gange. Der er altså tale om en betydeligrecidivrisiko, hvor den kriminalpræventive indsats ikke synes at værevirksom. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at belyse, om den førstekontakt med politiet og frihedsberøvelsen kan virke stigmatiserende pådisse unge.I tabellen sammenholdes de unges baggrundsbelastninger fordem, der for første gang er blevet frihedsberøvet med henvisning til enstraffelovsovertrædelse. Af resultaterne fremgår det, at de unge, dertilbageholdes flere gange, adskiller sig fra deres jævnaldrende ved i hø-jere grad at have oplevet vold i hjemmet, at de selv er blevet mishand-let, en forælders længerevarende ledighed, at være omfattet af en bør-nesag. Børn af anden etnisk oprindelse end dansk og især drenge har enstørre risiko end piger for at blive frihedsberøvet flere gange (Tabel3.5). Vores undersøgelse bekræfter en lang række tidligere undersøgel-ser, der finder en sammenhæng med børnemishandling, ringe forældre-

18. Ved frihedsberøvet forstås her både frihedsberøvelse af mindreårige og personer over 18 år,anholdelser, varetægtsfængsling og sigtelse af personer over og under 18 år. ’Sigtede’ børn under15 år er også medtaget. Hvis gerningen er sket efter 1. juli 2010 (ny lovgivning), gælder kategori-en ’sigtede børn’ for børn under 14 år. Kun anholdelser, varetægtsfængslede eller sigtede forstraffelovsovertrædelser er medtaget.

evne og børnenes senere kriminalitet (Farrington, Loeber & Ttofi,2011).

TABEL 3.5Justerede odds ratio for anholdelser, varetægtsfængsling eller sigtelser forstraffelovsovertrædelser henholdsvis første-, anden-, tredje-, fjerde- og fem-tegangs tilfælde.Pct.person-årForældres baggrundsfaktorer:Odds ratio: Odds ratio: Odds ratio: Odds ratio: Odds ratio:FemteFjerdeTredjeAndenFørsteganggangGangganggang

Forældrene har etmisbrugForældrene har mentalelidelserDer er vold i hjemmetEr ikke dansk statsborgerMoren har ikke en er-hvervsudd.Faren har ikke en er-hvervsudd.Forældrene udvisersuicidal adfærdFamilien er fattig (< 40pct. af medianindkom-sen)Forældrene er arbejdslø-seForældrene er på førtids-pensionForældrene udsætterbørnene for voldForældrene er separeretMoren fik børn somteenagerMoren er straffetFaren er straffetBoligfaktorer:

7,412,19,37,871,177,53,4

ns1,11,51,61,21,3ns

nsns1,61,71,21,2ns

nsns1,71,91,21,3ns

nsns1,72,11,21,2ns

nsns1,82,31,31,2ns

21,262,312,04,739,54,20,30,832,32,4

ns1,4ns1,91,61,31,81,31,21,3

1,11,5ns2,01,61,31,51,41,31,4

ns1,6ns2,11,61,3nsns1,31,3

1,11,7ns2,11,61,3nsns1,31,3

ns1,7ns2,21,61,2nsns1,31,4

Bor i lejeboligBor i udsat boligområdeIndividuelle faktorer:

Er droppet ud af skolenEr ikke i gang med enuddannelseEr fattig (< 50 pct. afmedianindkomsten)

2,316,810,2

1,51,11,2

1,81,21,2

2,01,21,2

2,01,31,2

2,11,41,3

(Fortsættes)

TABEL 3.5 (FORTSAT)Pct.person-årOdds ratio: Odds ratio: Odds ratio: Odds ratio: Odds ratio:FemteFjerdeTredjeAndenFørsteganggangGangganggang1,61,81,41,62,0ns3,86.075300.5911,82,01,51,51,9ns4,84.189310.3501,72,41,81,71,9ns6,32.867316.3301,72,51,91,72,1ns7,92.228318.8751,82,62,11,72,2ns8,61.814320.432

Er arbejdsløsHar ikke en ungdomsudd.Har en børnesagHar forsøgt at begåselvmordHar et misbrug (alkohol,stoffer)Har en psykiatrisk lidelseEr drengAntal personerAntal person-år

1,468,08,31,12,13,850,2320.432

Anm.: ns betyder ikke signifikant. Oplysninger om gennemført uddannelse er ikke relevant i allede unge år, fordi oplysningerne om anholdelser, varetægtsfængslede og sigtede primært falder ide unge år, hvor det endnu ikke har været muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse ellererhvervsuddannelse.1. Ved frihedsberøvet forstås her både frihedsberøvelse af mindreårige og personer over 18 år,anholdelser, varetægtsfængsling og sigtelse af personer over og under 18 år. ’Sigtede’ børnunder 15 år er også medtaget. Hvis gerningen er sket efter 1. juli 2010 (ny lovgivning), gælderkategorien ’sigtede børn’ for børn under 14 år. Kun anholdelser, varetægtsfængslede ellersigtede for straffelovsovertrædelser er medtaget.Kilde: Registerdata og PolSas (politiets journalregistermateriale).

I flere af de udenlandske undersøgelser ses en tydelig sammenhæng mel-lem forældres kriminalitet og risikoen for børnenes senere kriminalitet. Ivores undersøgelse er denne sammenhæng kun af mindre statistisk be-tydning, antagelig fordi kun ganske få af de børn, der blev født i 1984,har en forælder, der er blevet fængslet.

KAN MAN FORUDSIGE KRIMINALITET?

Umiddelbart lyder det som et meget vanskeligt spørgsmål at besvare.Men besvarelsen af spørgsmålet er uløseligt forbundet med muligheder-ne for at forebygge kriminalitet. Hvis man overhovedet ikke kan forudsi-ge kriminalitet – altså hvis det er helt tilfældigt, hvem der begår kriminali-tet, og under hvilke omstændigheder der begås kriminalitet – så vil manheller ikke kunne anvise metoder til at forebygge kriminalitet. Der eraltså ingen vej uden om, vi er nødt til at undersøge, om det er muligt atbesvare spørgsmålet, og forsøge at belyse, med hvilken form for præcisi-on man kan forudsige unges kriminalitet.

TABEL 3.6Modellens parametre til brug for vægtning og beregning af kriminalitetsprog-nose (frihedsberøvede eller sigtede).Konstantled20 år19 år18 år17 år16 årForældres baggrundsforhold:Forældrene har mentale lidelserDer er vold i hjemmetEr ikke dansk statsborgerMoren har ikke en erhvervsuddannelseFaren har ikke en erhvervsuddannelseForældrene er arbejdsløseForældrene udsætter børnene for voldForældrene er separeretMoren fik børn som teenagerMoren er straffetFaren er straffetBoligfaktorer:Bor i lejeboligBor i udsat boligområdeIndividuelle faktorer:Er droppet ud af folkeskolenEr ikke i gang med en uddannelseEr fattig (< 50 pct. af medianindkomsten)Er arbejdsløsHar ikke en ungdomsuddannelseHar en børnesagHar et misbrug (alkohol, stoffer)Har forsøgt at begå selvmordEr drengEstimat-6,03-0,88-0,56-0,21-0,20-0,170,100,390,490,140,240,320,620,440,260,570,290,160,240,410,120,200,460,570,360,670,471,34Standardfejl0,07 ***0,06 ***0,05 ***0,05 ***0,04 ***0,04 ***0,04 *0,04 ***0,06 ***0,04 ***0,04 ***0,03 ***0,04 ***0,03 ***0,05 ***0,13 ***0,10 *0,03 ***0,06 **0,06 ***0,04 *0,05 ***0,10 ***0,05 ***0,04 ***0,07 ***0,10 ***0,03 ***Odds ratio

1,101,481,631,151,281,371,861,551,301,761,341,181,271,511,131,231,591,761,431,951,603,28

Anm.: Regression er udført med en ’discrete time Cox model’ (Allison, 1982). Det samlede antalpersoner, der indgår, er 54.458, mens det samlede antal person-år er 300.591. * p < 0,05; ** p <0,001; *** p < 0,0001.1. Ved frihedsberøvet forstås her både frihedsberøvelse af mindreårige og personer over 18 år,anholdelser, varetægtsfængsling og sigtelse af personer over og under 18 år. ’Sigtede’ børnunder 15 år er også medtaget. Hvis gerningen er sket efter 1. juli 2010 (ny lovgivning), gælderkategorien ’sigtede børn’ for børn under 14 år. Kun anholdelser, varetægtsfængslede ellersigtede for straffelovsovertrædelser er medtaget.Kilde: Registerdata og PolSas (politiets journalregistermateriale).

Undersøgelsen har vist, at der er en lang række baggrundsfaktorer, derstatistisk set er korreleret med en forhøjet risiko for, at den unge et af de

efterfølgende år bliver dømt for en straffelovsafgørelse eller bliver an-holdt, varetægtsfængslet eller sigtet med henvisning til straffelovens be-stemmelser. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om de bagvedliggenderisikofaktorer er tilstrækkelige til mere præcist at kunne forudsige denunges senere risiko for at blive anholdt, varetægtsfængslet eller sigtetinden for det efterfølgende år. Vil man kunne vægte de signifikante bag-grundsforhold og forudsige efterfølgende sandsynlighed, og hvor langtkommer dette skøn til at ligge fra de faktiske observationer i datamateria-let?På grundlag af modellen beregnes hver risikofaktors parameter(eller vægt), som vist i Tabel 3.6. Afhængig af det enkelte individs bag-grundsforhold estimeres en samlet vægt. Hvis en person fx er 17 år, erden tilhørende vægt -0,20. Mangler begge forældre en erhvervsuddannel-se, og har en af dem været længerevarende arbejdsløs, adderes yderligerevægtene 0,14 og 0,24 samt 0,32. På grundlag af den samlede vægt forindividet beregnes sandsynligheden for en førstegangskriminalitetshæn-delse (Tabel 3.6). Den estimerede sandsynlighed udregnes ved hjælp affølgende formel:…1+…

Vægtene19er angivet med det græske bogstavβ,og er en konstant, derer grundtallet i den naturlige logaritme (ca. 2,718281828). Denne bereg-ning er foretaget på hele materialet, og dette er sammenholdt med defaktisk observerede hændelser. På grundlag af disse beregninger har viopstillet en klassifikationstabel, hvor modellens egnethed til at forudsigedet enkelte individs senere kriminalitet er tabellagt Tabel 3.7.Tabel 3.7 viser, at der i datamaterialet kun er ganske få personer,der med modellens vægte får estimeret en høj risiko for senere at begåkriminalitet. For eksempel er det kun 15 personer, der er observeret forkriminalitet, der har 30 pct. eller højere risiko for senere kriminalitet.Hvis man på grundlag af registeroplysningerne ønsker at iværksætte ensærlig indsats for de personer, der har en høj estimeret kriminalitetsprog-nose, og vælger en estimeret sandsynlighed på 30 pct. som afskærings-

19. Vægtene er estimeret således, at man får den bedst mulige prædiktion ud fra de mest informativerisikofaktorer ved hjælp af ’maximum-likelihood’-metoden (jf. bilag 1).

punkt, så vil indsatsen også komme til at omfatte omkring 82 pct. falskpositive, dvs. andelen af personer, der ikke bliver observeret for krimina-litet, men alligevel er blevet udpeget som værende i risikozonen (svaren-de til de 70 personer, der står i søjle b).Man må med andre ord konkludere, at den statistiske model an-vendt på registermaterialet kun vil kunne give nogle meget upræcise indi-viduelle sandsynlighedsprognoser for senere kriminalitetsafgørelser.Modellen giver imidlertid ikke mange falsk negative, idet 1-2 pct.af dem, der bliver frikendt af modellen med afskæringspunkt på 0,30,faktisk senere bliver observeret for kriminalitet.Hvis man fx ville forudsige om en ung vil blive registreret for enkriminalitetsafgørelse året efter på grundlag af 30-procents-afskæringspunktet, så vil over 80 pct. af dem, der bliver udpeget, ikkesenere blive observeret for kriminalitet.Hvis man i stedet for et afskæringspunkt på 0,30 vælger 0,20,kan man som vist i tabel 3.8 sammenholde forventet kriminalitet medobserveret kriminalitet.Sensitiviteten i analysen er sandsynligheden for, at testen forud-siger, at den unge vil blive kriminel, blandt dem, der senere observereskriminelle. Ud fra tabel 3.8 kan sensitiviteten beregnes som a/(a+c), ogsensitiviteten bliver da 1,7 pct. ved afskæringspunkt på 0,20.20Specificiteten i analysen er sandsynligheden for, at testen forud-siger, at den unge ikke bliver kriminel, blandt dem, der ikke bliver obser-veret for kriminalitet. Ud fra tabel 3.8 kan specificiteten beregnes somd/(b+d), og specificiteten bliver da 99,9 pct. af samtlige ikke observeredekriminelle ved skæringspunkt på 0,20.21Andelen af falsk positive er de personer, der ifølge modellen te-stes til senere at blive kriminelle, men som ikke senere observeres somkriminelle. Ud fra Tabel 3.8 beregnes andelen som b/(a+b), og andelenbliver da 79,6 pct. ved afskæringspunkt på 0,20.22Problemet er altså, atder selv med dette afskæringspunkt på 0,20 vil blive en relativ stor andelaf falsk positive blandt dem, der testes som blivende kriminelle.

20. a/a(a+c)=106/(106+5.969)=0,01721. d/(d+b)=294.102/(294.102+414)=0,99922. b/(a+b)=414/(106+414)=0,796

76Falsk positiveFalsk negativeAntal ikke kriminelle, Antal observerede kriminel-der er forventet krimi-le, der ikke er forventetnellekriminelle(b)(c)Falsk positive1pct.98,095,692,890,75.0305.3995.6155.7605.8575.9295.96926917712396705.9956.0266.0516.0586.06088,887,185,383,782,381,179,677,178,383,785,082,4294.51695.12034.46815.7818.3174.5732.6751.16151.01462841434074.449170806.0754.3672.6681.6261.0456764603152181461068049241715294.446294.420294.393294.339294.247294.102293.888293.502282.901291.841289.943286.199278.735260.048199.3960

TABEL 3.7

Klassificeringstabel over sammenhæng mellem afskæringspunkt for beregnet sandsynlighed (forventet kriminalitet) og observerede

kriminelle med forskellige præcisionsmål, jf. tabel 3.6.

AfskæringspunktSandsynlighed

Antal observerede Antal ikke kriminel-kriminelle, der erle, der ikke erforventet kriminelle forventet kriminelle(a)(d)

Falsknegative2pct.-0,81,31,61,71,81,91,92,02,02,02,02,02,02,02,0(Fortsættes)

0,00

0,02

0,04

0,06

0,08

0,10

0,12

0,14

0,16

0,18

0,20

0,22

0,24

0,26

0,28

0,30

TABEL 3.7 (FORTSAT)Antal ikke krimi-nelle, der ikke erforventet krimi-nelle(d)Falsk positive1pct.81,582,581,585,0294.472294.483294.494294.49917226.0706.072336.068446.065Falsk positiveAntal ikke kriminelle,der er forventetkriminelle(b)Falsk negativeAntal observerede krimi-nelle, der ikke er forventetkriminelle(c)

AfskæringspunktSandsynlighed10753

Antal observeredekriminelle, der erforventet kriminelle(a)

Falsknegative2pct.2,02,02,02,0

0,32

0,34

0,36

0,38

Anm.: Regressionen er lavet med en logistisk model. De 54.458 personer, der indgår i undersøgelsen, er fulgt frem de er omkring 21 år gamle. Det blev i alt 300.591person år.

1. Falsk positive er personer, der ifølge modellen har en prognose, der ligger over et vedtaget maksimum, dvs. de forventes at være kriminelle, men som faktisk ikke blevobserveret for kriminalitet, her angivet i procent af samtlige, der blev testet positiv dvs. b/(a+b).2. Falsk negative frikender nogle, dvs. de forventes ikke at være kriminelle, som senere faktisk bliver observeret for kriminalitet, her angivet i procent af samtlige testetnegative, dvs. c/(c+d).

Kilde: Registerdata og PolSas (politiets journalregistermateriale).

TABEL 3.8Forventet kriminalitet sammenholdt med observeret kriminalitet ved afskæ-ringspunkt sandsynlighed på 0,20 (jf. beregningerne i Tabel 3.6 og Tabel 3.7).Observeret kriminalitetPositivForventet kriminali-tetPositivNegativI altNegativI alt

106(a)5.969(c)6.075(a+c)

414(b)294.102(d)294.516(b+d)

520(a+b)300.071(c+d)300.591(a+b+c+d)

Kilde: Registerdata og PolSas (politiets journalregistermateriale).

Andelen af falsk negative er de personer, der ifølge modellen ikke testestil senere at blive kriminelle, men som faktisk bliver kriminelle. Den an-del beregnes ud fra Tabel 3.8 som c/(c+d), og andelen bliver da 2 pct.ved afskæringspunkt på 0,2023.Selv med det meget korte tidsinterval, vi her arbejder med, erprognosen meget usikker, når man skal forudsige hændelser for det en-kelte individ. I det næste afsnit vil vi undersøge, om præcisionen kanforbedres ved at inddrage interviewoplysninger i kombination med regi-steroplysningerne.Denne relativt upræcise prognose følger imidlertid et forvente-ligt mønster, som man ofte ser ved relativt sjældne hændelser. Det ernæsten uundgåeligt, at andelen af falsk positive bliver høj ved denne typeaf undersøgelser (Farrington, 2005).

SAMMENFATNING

I denne undersøgelse har vi inddraget et meget omfattende registermate-riale, der indeholder alle børn født i 1984. Oplysningerne om hver enkeltperson er kombineret med oplysninger om forældrene for at belyse op-vækstvilkårene.Undersøgelsen bekræfter vores formodninger om, at man kunvanskeligt kan forudsige det enkelte individs kriminelle adfærd, eller hvil-

23. c/(c+d)=5.969/(5.969+294.516)=0,020

ke børn og unge der senere vil blive omfattet af en kriminalitetsafgørelse.Undersøgelsens resultater kan imidlertid belyse, hvilke forhold der stati-stisk er korreleret med en forøget risiko for kriminel adfærd og dermedrelevante at medtænke i planlægningen af forebyggende foranstaltninger.Men der må også her tages et vigtigt forbehold: Hvorvidt en fo-rebyggende foranstaltning, der reducerer de bagvedliggende risikofakto-rer, også resulterer i en mærkbar reduktion i det samlede antal straffe-lovsovertrædelser udført af denne fødselsårgang, afhænger af to forhold.For det første afhænger det af, om der er tale om et kausalt risikoforholdog ikke kun en indikator eller ’markør’ for den bagvedliggende årsag.Man er her nødt til at inddrage erfaringer fra anden forskning, fx ekspe-rimentelle undersøgelser, der med sikkerhed kan angive, hvilke forebyg-gende foranstaltninger der faktisk virker forebyggende. Og for det andetafhænger resultatet af, om der er tale om en sjælden risikofaktor, hvorkun ganske få børn og unge er eksponeret for den pågældende faktor. Isådanne tilfælde vil der kun være tale om en begrænset reduktion i detsamlede antal overtrædelser, hvis det lykkes at fjerne den pågældenderisikofaktor. Det er altså ikke tilstrækkeligt at reducere udbredelsen af engiven risikofaktor, selvom den har en signifikant høj odds ratio, hvis manvil være sikker på, at det skal have en mærkbar kriminalitetsreducerendeeffekt.

KAPITEL 4

INTERVIEW MED DE UNGEOM KRIMINALITETDet er et af rapportens formål at identificere og foretage en vægtning afrisikofaktorer med henblik på at kunne finde risikofaktorer, som medfordel ville kunne medtænkes i en forebyggende indsats. I forrige kapitelså vi, hvor vanskeligt det var at forudsige, hvordan det vil gå det enkeltebarn. Datagrundlaget var en fødselsårgang, der blev fulgt igennem ung-dom og teenageår, imidlertid var oplysningerne alene baseret på register-oplysninger, hvor en række baggrundsforhold kun er nødtørftigt belyst.I dette kapitel inddrager vi en række nye oplysninger, som ud fratidligere forskning må anses for at være relevante for at danne sig et bil-lede af, hvem der har en forhøjet risiko for senere at begå kriminalitet.Gennem interview med en repræsentativ (stratificeret) stikprøve af 2.980personer født i 1984 søger vi at inddrage en række af de oplysninger,som vi har savnet i analyserne, der alene var baseret på registeroplysnin-gerne.En stor del af de unge har udført en eller flere former for krimi-nalitet, som aldrig er blevet opdaget eller registreret. For at få belyst’mørketallet’ er de unge blevet interviewet om den kriminalitet, som dehar begået som teenagere. Interviewbesvarelserne er i dette kapitel kom-bineret med registeroplysninger om de unges baggrund og deres kontaktmed politiet for ad den vej at søge at kunne danne et mere præcist billedeaf, hvem der har en forhøjet risiko for at begå kriminalitet. Vi vil under-søge, om dette kombinerede materiale er bedre til at identificere vægtede

risikofaktorer med henblik på at give en prognose for det enkelte indi-vids risiko for senere frihedsberøvelse, dvs. anholdelse, varetægtsfængs-ling eller sigtelse med henvisning til straffelovsovertrædelse.

SELVRAPPORTERET KRIMINALITET

På baggrund af interview med 24-25-årige analyserer vi sammenhængenmellem en række belastninger under opvæksten og selvrapporteret kri-minalitet. I disse analyser inddrager vi en række mediatorer eller modera-torer, som antages at udgøre en beskyttende eller belastende funktion.Man har i en række tidligere undersøgelser haft gode erfaringer med atopnå pålidelige svar på spørgsmål om selvrapporteret kriminalitet. I disseinterview med 24-25-årige omhandlede spørgsmålene nogle konkrete,meget hyppigt forekommende handlinger (Tabel 4.1).De risikofaktorer, eller belastningsforhold, der inddrages i analy-serne, er faktorer, som er mangelfuldt belyst i registerundersøgelsen, ogsom samtidig er nævnt i litteraturgennemgangen som gennemgåenderisikofaktorer for senere kriminalitet. Især koncentrerer vi analyserne ombelastningsforhold i hjemmet såsom fysisk mishandling, psykologiskmishandling, seksuelt overgreb, vanrøgt og konflikt mellem forældrene.Disse oplysninger er indhentet retrospektivt gennem interview med deunge selv i 24-25-års-alderen. En nærmere redegørelse herfor kan manfinde i rapporten ’Børnemishandling i hjemmet’ (Christoffersen, 2010).Herudover inddrager vi en indikator for barnets hyperaktivitet,impulsivitet og manglende koncentrationsevne (’Attention Defi-cit/Hyperactivity Disorder’ – ADHD). Også disse oplysninger er ind-hentet retrospektivt, idet det antages, at hvis de unge voksne harADHD-symptomer, så har de også haft symptomerne i deres barndom(Christoffersen & Hammen, 2011). Baggrunden for at medtage disseadfærdsmæssige forstyrrelser er, at man i en lang række tidligere under-søgelser har fundet en sammenhæng mellem ADHD24og senere krimi-nalitet (Christoffersen & Hammen, 2011; Farrington, Loeber & Ttofi,2011).

24. De adfærdsmæssige forstyrrelser hos børn og unge med ADHD er ofte misfortolket som mang-lende moral eller manglende selvkontrol.

Analysen af selvrapporteret kriminalitet er udført på en kumule-ret kriminalitetsvariabel, som kan antage værdierne fra 0 til 7 – 0, hvispersonen har svaret nej til alle spørgsmålene vedrørende selvrapporteretkriminalitet, og 7, hvis vedkommende har svaret bekræftende til allespørgsmålene.

TABEL 4.1Selvrapporteret kriminalitet. De interviewede 25-årige fordelt efter, om de harbegået en række forskellige kriminelle handlinger. Procent.Antal i stikprøve(uvægtede)7708201301877403572501.424Estimeret pro-cent i årgang1984 (vægtede)20,824,82,33,622,38,95,443,6

a.Har du nogensinde lavet butikstyveri?b.Har du nogensinde stjålet en cykel?c.Har du nogensinde stjålet en bil?d.Har du nogensinde lavet indbrud?e.Har du nogensinde begået hærværk?f.Har du nogensinde begået vold?g.Har du nogensinde fået en dom?1En eller flere af ovenstående

Anm.: Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. Den stratificerede stikprøve er opve-jet til normalbefolkningen af 25-årige.1. Dom inkluderer bøde, erstatning, fængsel, hæfte og betinget dom.Kilde: Christoffersen, 2010, samt egne beregninger.

I Tabel 4.1 er antallet af bekræftende svar angivet, det skal dog bemær-kes, at antallet i den første kolonne er uvægtet, så unge med en børnesager overrepræsenteret. Dette er der taget højde for i den anden kolonne.Her ses et estimat for, hvor mange procent af hele årgangen der villesvare bekræftende, hvis den opvejede stikprøve er retvisende for alle deunge i den pågældende fødselsårgang. Der er en statistisk usikkerhedforbundet med estimaterne i enhver stikprøve, men det tages der højdefor i analyserne.Det fremgår af Tabel 4.2, at hver femte af de unge i årgang 1984svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de har begået netop énkriminel handling. De lovovertrædelser, der oftest begås, er cykeltyveri,butikstyveri og hærværk. Der er derimod færre, der har begået alvorligkriminalitet, heriblandt vold, indbrud og biltyveri. Næsten halvdelen(43,6 pct.) har begået en eller flere af de nævnte kriminelle handlinger,mens omkring hver femte (22,4 pct.) har begået mindst to af de nævntekriminelle handlinger.

TABEL 4.2De interviewede 25-årige fordelt efter, om de har begået fra 0-7 typer krimina-litet. Procent, jf. tabel 4.1.Antal typer handlingerAntal personerVægtet procentfordeling0,53471,06361,77152,610845,2174311,3355221,2619156,41.55602.98099,9I alt antal personerAnm.: Stikprøven er stratificeret, og den vægtede fordeling retter op på denne stratificering,således at fordelingen udgør et estimat for fordelingen i hele populationen, dvs. fødselsårgangen1984. Procentfordelingen summer ikke op til 100,0 pct. på grund af afrundingsfejl.Kilde: Christoffersen, 2010 samt egne beregninger.

I de kommende afsnit gennemgår vi de forskellige variable og deres af-grænsning.

RISIKOVARIABLENE

OMFANGET AF BØRNEMISHANDLING IBARNDOMSUNDERSØGELSEN

Ofte kan man kun estimere omfanget af børnemishandling på basis afoplysninger, der stammer fra de situationer, hvor børnene kommer iforbindelse med læger, sagsbehandlere, politi eller andre offentlige myn-digheder eller frivillige hjælpeorganisationer. Man kan frygte, at disseopgørelser vil være mangelfulde, fordi en stor del af den børnemishand-ling, der foregår, ikke bliver anmeldt og registreret.Når man vil opgøre omfanget af børn og unge, der på et ellerandet tidspunkt bliver udsat for børnemishandling, kan det give et megetmere præcist skøn over omfanget, hvis man spørger de unge menneskerselv (Tabel 4.3).Data er fra Barndomsundersøgelsen (Christoffersen, 2010), derer baseret på interview med en repræsentativ stikprøve af knap 2.980 25-årige, som viser, at hver tyvende (5,6 pct.) har været udsat for fysisk mis-handling. Omkring 1,2 pct. har været udsat for seksuelt overgreb (fxincest) fra forældre/stedforældre, mens mere end hver femte (22,7 pct.)

har været udsat for psykologisk mishandling.25Endelig har hver syvende(14,9 pct.) været udsat for vanrøgt, således som dette er afgrænset iBarndomsundersøgelsen. Samlet set er det omkring en tredjedel, der haroplevet en eller flere af de nævnte former for mishandling, hvor psyko-logisk mishandling tegner sig for langt størsteparten, se Tabel 4.3.

TABEL 4.3Andelen af de interviewede 25-årige, der har været udsat for fire forskelligeformer for børnemishandling. Procent.Fysisk mishandling (Tabel 4.4)Psykologisk mishandling (Tabel 4.5)Seksuelt overgrebVanrøgt (Tabel 4.6)En eller flere af ovenståendeProcentbasisProcent5,622,71,214,932,12.980

Anm.: Opgørelsen omfatter alene børnemishandling, hvor den unge oplyser, at mishandlingen erudført af forældre/stedforældre. Tabelnumrene i parentes henviser til tabeller, som viser deanvendte afgrænsningskriterier for hver form for mishandling. Drengene udgør 52,2 procent afsamtlige interviewede 25-årige, men de udgør kun 10,8 procent af ofrene for seksuelle overgreb.Forskellen er statistisk signifikant (p < 0,0001). For de øvrige mishandlingsformer er der ingensignifikante forskelle mellem drenge og piger.Kilde: Barndomsundersøgelsen; Christoffersen, 2010.

Gennemgangen af de hospitalsregistrerede tilfælde viste, at 4,7 promilleaf børnene, inden de bliver 14 år, vil blive behandlet på et hospital somfølge af børnemishandling. Imidlertid vil det ofte kun være meget iøjne-faldende skader, der giver mistanke og leder frem til en grundigere un-dersøgelse på et hospital. For eksempel viser undersøgelsen, at tilfælde afpsykologisk mishandling eller seksuelt overgreb og vanrøgt kun megetsjældent bliver henvist til en børnelæge på en hospitalsafdeling. Anderle-des forholder det sig med fysisk mishandling, som i langt højere grad endde øvrige former for børnemishandling må antages at blive opdaget ogbehandlet på en skadestue eller hospitalsafdeling.

25. Omfangsmæssigt svarer dette til resultaterne i Nelson J. Binggeli og kollegers gennemgang afretrospektive interview med voksne, der viste, at psykologisk mishandling havde været signifi-kant til stede for henved en tredjedel af befolkningen (Binggeli, 2001). En nærmere gennemgangaf data og de anvendte definitioner viste, at 10-15 pct. havde oplevet mere alvorlige kroniskeformer for psykologisk mishandling.

TABEL 4.4Andelen af de interviewede 25-årige, der har været udsat for forskellige for-mer for fysisk mishandling. Procent.Beskrivelse af fysisk mishandlingEr du, i din barndom, blevet slået med forskellige genstande (fx bøjle, pisk ellerspanskrør) af dine forældre/stedforældre?Er du, i din barndom, blevet truet med våben, fx kniv, pistol, af dine foræl-2.dre/stedforældre?Er der, i din barndom, blevet kastet en genstand imod dig af dine foræl-3.dre/stedforældre?Har dine forældre/stedforældre taget kvælertag på dig i din barndom?4.Har du, i din barndom, fået brændemærker eller bidemærker af dine foræl-5.dre/stedforældre?Har du, i din barndom, kunnet konstatere gentagne mærker efter slag fra dine6.forældre/stedforældre, fx blå øjne, blå mærker?Har en læge, i din barndom, konstateret skader på dig, fx brækkede knogler,7.stiksår, forbrændinger, blødninger i hjernehinderne forårsaget af dine foræl-dre/stedforældre?Er du, i din barndom, blevet slået, sparket eller udsat for anden vold, der har8.resulteret i blå mærker, blødninger eller andre fysiske skader forårsaget afdine forældre/stedforældre?I alt En eller flere af ovenstående1.Procent2,70,42,70,50,21,7

0,3

1,65,6

Anm.: Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. Den stratificerede stikprøve er opve-jet til normalbefolkningen af 25-årige.Kilde: Barndomsundersøgelsen; Christoffersen, 2010.

TABEL 4.5Spørgsmål om psykologisk mishandling i Barndomsundersøgelsen. Procent.Beskrivelse af psykologisk mishandlingHar dine forældre/stedforældre ydmyget dig ved nedværdigende tiltale (fx ved1.at blive kaldt dum, doven og uduelig)?2.Har dine forældre/stedforældre ydmyget og nedværdiget dig offentligt?Er du blevet truet med at blive smidt ud hjemmefra af dine foræl-3.dre/stedforældre?Er du blevet truet med voldelig afstraffelse (fx tæv, pisk) af dine foræl-4.dre/stedforældre?Har dine forældre/stedforældre gennem deres adfærd vist, at du var uønsket,5.ikke elsket og værdiløs?6.Har dine forældre/stedforældre konstant kritiseret dig og udsat dig for mobning?I alt En eller flere af ovenståendeProcent13,25,413,63,04,92,922,7

Anm.: Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. Den stratificerede stikprøve er opve-jet til normalbefolkningen af 25-årige.Kilde: Barndomsundersøgelsen; Christoffersen, 2010.

Tabel 4.4 giver en oversigt over, hvilke spørgsmål der er blevet stillet tilrespondenterne i Barndomsundersøgelsen om fysisk mishandling. Der er

flest, der har været udsat for at blive slået med en genstand samt at fåkastet ting efter sig (2,7 pct.).Psykologisk mishandling er ifølge dette interviewmateriale langtmere udbredt end fysisk mishandling. Der er 22,7 pct., der rapporterer,at de har været udsat for mindst en af tingene i Tabel 4.5. De mest ud-bredte ting er trusler om at blive smidt ud fra hjemmet og nedværdigen-de tiltale.Vanrøgt er mere udbredt end fysisk mishandling, men ikke såudbredt som psykologisk mishandling. Der er 14,9 pct., der har væretudsat for vanrøgt i denne analyse. Afgrænsningskriterierne for vanrøgtkan ses i Tabel 4.6. Der er 8 pct., der har haft ansvar for at passe deresyngre søskende, da de var yngre end 12 år, mens der er 1,5 pct., der harhaft beskidt tøj på i skole, og 1,2 pct., der har sultet. Det er klart, at derer stor forskel på alvoren af spørgsmålene vedrørende vanrøgt i denneanalyse. Det er derfor også forventeligt, at der er langt flere, der har pas-set mindre søskende, end børn/unge, der har sultet i deres barndom.

TABEL 4.6Spørgsmål om vanrøgt i Barndomsundersøgelsen. Procent.1.2.3.4.5.6.7.I altBeskrivelse af vanrøgtForventede dine forældre/stedforældre, at du selv stod for tøjvasken?Da du var yngre end 12 år, gik du da i skole i beskidt tøj, fx fordi der ikkevar rent tøj?Da du var yngre end 12 år, måtte du da selv sørge for at komme regel-mæssigt til tandlæge?Da du var yngre end 12 år, måtte du da indimellem sulte, fx fordi deringen var til at tilberede maden, eller der ikke var mad i køleskabet?Da du var yngre end 12 år, måtte du da selv passe dine yngre søskende,når dine forældre/stedforældre var ude?Da du var yngre end 12 år, måtte du da passe dig selv, når du var syg?Da du var yngre end 12 år, har du da selv måttet tilkalde læge ved syg-dom?En eller flere af ovenståendeProcent2,91,51,61,28,05,90,614,9

Anm.: Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. Den stratificerede stikprøve er opve-jet til normalbefolkningen af 25-årige.Kilde: Barndomsundersøgelsen; Christoffersen, 2010.

Respondenterne blev i Barndomsundersøgelsen også spurgt om deresbiologiske forældres forhold til hinanden. Baggrunden for at stille dettespørgsmål var, at der i flere undersøgelser rapporteres om, at forældrenes

indbyrdes konflikter kan udgøre en belastning for barnets udviklingspo-tentiale.

TABEL 4.7Spørgsmål om konflikt mellem forældrene.Beskrivelse af forældrekonfliktNår du tænker tilbage på din barndom, vil du så betegne forholdetmellem dine biologiske forældre som konfliktfyldt med en anspændtatmosfære?Procent

12,4

Anm.: Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. Den stratificerede stikprøve er opve-jet til normalbefolkningen af 25-årige. Spørgsmålet lød i sin fulde udstrækning: “Når du tænkertilbage på din barndom, vil du så betegne forholdet mellem dine biologiske forældre som kær-ligt, venskabeligt, neutralt eller konfliktfyldt?” Svarmulighederne var: 1) Kærligt og venskabeligt,2) Neutralt (nærmest upersonligt) og 3) Konfliktfyldt (anspændt atmosfære, der ofte førte tilkonflikter), 4) Ved ikke.Kilde: Barndomsundersøgelsen; Christoffersen, 2010.

En anden risikovariabel er, hvorvidt den unge udviser symptomer påADHD. Spørgsmålene, der blev stillet i forbindelse med afgrænsningenaf ADHD-symptomer, ses i Tabel 4.8.

TABEL 4.8Spørgsmål om ADHD-symptomer i interviewundersøgelsen. Procent.1.2.3.4.5.6.I altBeskrivelse af ADHDHvor ofte har du svært ved at afslutte et projekt og få de sidste detaljerpå plads, når den udfordrende del af arbejdet er overstået?Hvor ofte har du svært ved at klare en opgave, der kræver planlæg-ning?Hvor ofte har du problemer med at huske aftaler eller andet, du burdehuske?Hvor ofte undgår eller udsætter du en opgave, som kræver mangeovervejelser?Hvor ofte sidder du uroligt med hænder eller fødder, når du skal siddened i længere tid?Hvor ofte føler du dig overaktiv og nødt til at gøre ting, som var dudrevet af en indre motor?Fire ud af de ovenstående spørgsmål (ADHD-symptomer)Procent40,322,235,715,435,821,212,1

Anm.: Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. Den stratificerede stikprøve er opve-jet til normalbefolkningen af 25-årige.Kilde: Barndomsundersøgelsen; Christoffersen, 2010.

Spørgsmålene i tabel 4.8 om ADHD-symptomer er en dansk version af’Adult Self Report Scale’ (Knouse & Safren, 2010; Obel m.fl., 2008; Obel

m.fl., 2009), der fungerer som for-screening i forhold til efterfølgendekliniske undersøgelser. Spørgsmålene kan besvares med ‘aldrig’, ‘sjæl-dent’, ‘nogle gange’, ‘ofte’ og ‘meget ofte’. Ved et bekræftende svar for-stås svarene ‘nogle gange’, ‘ofte’ og ‘meget ofte’ for spørgsmål 1-3’s ved-kommende, mens et bekræftende svar er ‘ofte’ og ’meget ofte’ for desidste tre spørgsmåls vedkommende i denne skala. Samlet set vil bekræf-tende svar på 4 ud af 6 spørgsmål være foreneligt med en ADHD-diagnose og kan give anledning til et grundigere klinisk interview. Manskønner, at omkring 3,4 pct. af den voksne befolkning har diagnosen(Christoffersen & Hammen, 2011).

MODSTANDSDYGTIGHED

I analysen inddrager vi en række forhold, der kan tænkes at udgøre enbeskyttelse eller yderligere forværring. Ud fra tidligere undersøgelserkunne man forvente, at børn, der fx har haft social støtte gennem envoksen, vil udvikle modstandsdygtighed over for fx kriminalitet gennemøget selvværd (Bandura, 1982; Katz, 1997; Rutter & Rutter, 1993).Social støtte er defineret som en relation til et andet menneske,der får den enkelte til at føle sig værdsat og elsket. Forholdet mellembarnet og den sociale støtte er karakteriseret ved forståelse, respekt ogærlighed (Cobb, 1976; Porritt, 1979).Det modsatte af social støtte oplever de børn og unge, der ud-sættes for mobning i skolen. Derfor er udsættelse for mobning inddrageti analyserne for at afprøve, om det kan forklare en forhøjet risiko forselvrapporteret kriminalitet.

ANALYSERESULTATER AF INTERVIEWENE

Såvel risikofaktorerne som de støttende og belastende forhold inddragesdels i en ikke-justeret model, dels i en analyse baseret på en justeret mo-del. Resultaterne af begge analyser for den selvrapporterede kriminalitetses i tabel 4.9.

TABEL 4.9Odds ratio for øget selvrapporteret kriminalitet, jf. tabel 4.1.RisikofaktorerFysisk mishandlingSeksuelt overgrebPsykologisk mishandlingVanrøgtADHD-symptomerKøn (dreng)Omfattet af børnesagMobbet i skolenIngen ungdomsuddannelseFire eller flere skoleskiftKun folkeskoleRinge social støtte fraandreForældrekonfliktAntal166346754453601.5551864491.058179373689370Den ikke-justeredemodel1,8 ***1,4 ns2,5 ***1,1 ns1,8 ***4,2 ***1,4 ***0,8 *1,6 ***1,6 ***1,4 *1,1 ns1,4 **Den justerede model1,8 ***--2,6 ***--1,8 ***4,1 ***1,4 ***0,8 *1,5 ***1,6 ***1,3 *--1,4 ***

Anm.: Regressionen er lavet med en ’kumulativ logistisk model’ på den kumulerede variabelpræsenteret i Tabel 4.2. En regressionsanalyse viser, hvilke bagvedliggende forhold der har ensignifikant sammenhæng med antal bekræftende svar. Det samlede antal interviewede var2.980 personer. Den 1. kolonne er baseret på det opvejede antal.Kilde: Barndomsundersøgelsen; Christoffersen, 2010 og egne beregninger.

Undersøgelsen viser, at børnemishandling (her fysisk mishandling ogpsykologisk mishandling) hænger sammen med en øget risiko for selv-rapporteret kriminalitet – også når der er justeret for andre risikofaktorer.En odds ratio på 1,8 betyder, at dem, der har været udsat for fysisk mis-handling, har knap 2 gange højere risiko for selvrapporteret kriminalitet iforhold til dem, der ikke har været udsat for dette, også når der er tagethensyn til de øvrige risikofaktorer. Det samme er tilfældet for de børn ogunge, der er blevet omfattet af en børnesag, hvor kommunen enten haranbragt barnet uden for hjemmet eller bevilget forebyggende foranstalt-ninger, fordi man var bekymret for barnets udvikling (odds ratio 1,5).Børn, der har ADHD-symptomer, har ligeledes en forhøjet risi-ko for selvrapporteret kriminalitet (odds ratio 1,8). Relativt dårlige skole-resultater, dvs. ingen ungdomsuddannelse, mange skoleskift eller kungrundskole, hænger sammen med en øget risiko for selvrapporteret kri-minalitet. Undersøgelsen bekræfter således det billede, man ser i de in-ternationale forløbsundersøgelser. Drenge har en risiko for selvrapporte-ret kriminalitet, der er omkring fire gange større end risikoen for piger-nes vedkommende (odds ratio 4,2).De beskyttende faktorer (social støtte) viser ingen signifikantsammenhæng med selvrapporteret kriminalitet, og de yderligere bela-

stende faktorer (mobning i skolen) har – modsat hvad man skulle for-vente – en signifikant statistisk sammenhæng med en reduceret risiko forselvrapporteret kriminalitet.

TABEL 4.10Odds ratio for henholdsvis mindst to og mindst tre typer af selvrapporteredekriminelle handlinger. Justeret model, jf. tabel 4.1.RisikofaktorerFysisk mishandlingSeksuelt overgrebPsykologisk mishandlingVanrøgtADHD-symptomerKøn (dreng)Omfattet af børnesagMobbet i skolenIngen ungdomsuddannelseFire eller flere skoleskiftKun folkeskoleRinge social støtteForældrekonfliktAntal1663467544536015551864491058179373689370Mindst to typer afkriminelle handlinger1,6 *ns -2,4 ***1,4 *1,5 **4,9 ***1,5 ***ns -1,6 ***1,4 *ns -ns -1,3 *Mindst tre typer afkriminelle handlinger1,9 ***ns -2,8 ***ns -1,7 ***7,0 ***2,0 ***0,7 *2,1 ***2,0 ***ns -ns -1,6 **

Anm.: Regressionen er lavet med en ’kumulativ logistisk model’, hvor respondenterne har svaretpå nogle specifikke spørgsmål om kriminalitet, fx cykeltyveri, hærværk m.v. Spørgsmålene vedr.selvrapporteret kriminalitet kan ses i Tabel 4.1. ns, ikke signifikant; -, ikke beregnet; * p < 0,05; **p < 0,001; *** p < 0,0001. Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. Den første kolon-ne er baseret på det opvejede antal.Kilde: Barndomsundersøgelsen, Christoffersen, 2010 og egne beregninger.

I Tabel 4.11 ses i 1. kolonne antallet af respondenter, der ikke har rap-porteret om nogen form for kriminalitet og har været udsat for de for-skellige risikofaktorer. Det ses for eksempel, at der er 232 ud af de 2.980interviewede, der fortæller, at de har været udsat for psykologisk mis-handling og ikke har begået nogen form for kriminalitet. Desuden kandet ses, at der er 15 ud af de 34, der har begået alle syv former for krimi-nalitet (sidste kolonne i Tabel 4.11) og ikke fik en ungdomsuddannelse.

TABEL 4.11Antallet af personer, der har været udsat for risikofaktorerne, fordelt overantallet af selvrapporteret kriminalitet, jf. tabel 4.1.Fysisk mishandlingSeksuel mishandlingPsykologisk mishandlingVanrøgtADHD-symptomerKøn (dreng)Omfattet af børnesagMobbet i skolenIngen ungdomsudd.Kun folkeskoleRinge social støtteForældrekonflikt0461623220712363673224465142310147135817786107375361122489814695225411269512532452144491034531415839361291519672548334130341716731318532129155132301215469114218241661132198281082491811790106515641512118

Anm.: Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. Den stratificerede stikprøve er heropvejet således, at det er det vægtede antal, der er angivet i denne tabel.Kilde: Barndomsundersøgelsen og egne beregninger.

ANALYSE AF KOMBINATION AF REGISTER OG INTERVIEW

For at kunne identificere de mest egnede risikofaktorer for senere krimi-nalitetsafgørelser kombinerer vi nu registeroplysninger for de enkeltekalenderår og oplysninger fra interviewene med de unge selv ved at sam-køre interviewdatamaterialet med politiets journalregistermateriale (Pol-Sas).De 2.980 unge, der deltog i Barndomsundersøgelsen, udtrækkervi fra registermaterialet. De unge følges fra 14-års-alderen og frem tilderes 21. år, og i lighed med registerundersøgelsen inddrager vi en rækkeoplysninger om opvæksthjemmet. I denne analyse bruger vi person-årsom tællingsenhed. De 2.980 individer bliver herved til omkring 17.000person-år.På den ene side er det samlede datamateriale betydeligt mindreend ved den tidligere registerundersøgelse af hele fødselsårgangen. Ogman må forvente, at en del af de risikofaktorer, der tidligere havde ensignifikant statistisk sammenhæng med efterfølgende kriminalitet, nu iden reducerede udgave mister signifikans alene som følge af denne data-reduktion.På den anden side inddrager vi nu en række oplysninger fra in-terviewet med de unge selv, og disse oplysninger forventes at have en

større relevans og præcision og dermed også et potentiale for at udviseen større signifikant sammenhæng med politiets registrerede anholdelser,varetægtsfængsling eller sigtelser med henvisning til overtrædelse af straf-felovens bestemmelser.

TABEL 4.12Odds ratio for anholdelser, varetægtsfængslede eller sigtede for straffelovs-overtrædelse henholdsvis første gang, anden, tredje, fjerde og femte gang.Justerede odds ratiosIkke-just.odds ratio:Første gang

Pct. person-årblandt samtligeForældres baggrundsfak-torer:Forældrene har etmisbrugForældrene har enmental lidelseDer er vold i hjemmetEr ikke dansk statsbor-gerMoren har ikke enerhvervsuddannelseFaren har ikke enerhvervsuddannelseForældrene udvisersuicidal adfærdFamilien er fattig (< 40pct. af medianind-komst)Forældrene er arbejds-løseForældrene er påførtidspensionForældrene udsætterbørnene for voldForældrene er separeretMoren fik børn somteenagerMoren er straffetFaren er straffetInterview med de unge:Fysisk mishandlingSeksuel mishandling6,010,06,91,765,474,12,3

Førstegang

Andengang

Tredjegang

Fjerdegang

Femtegang

1,81,92,6ns2,02,2ns

nsnsnsnsnsnsns

nsns1,4ns1,5nsns

nsns1,7nsnsns2,4

nsns1,9nsns1,8ns

nsnsnsnsnsnsns

16,256,79,83,732,82,60,30,5

1,62,91,72,83,22,3nsns

ns1,6ns1,71,7nsnsns

ns2,0ns1,61,4nsnsns

ns1,8nsnsnsnsnsns

ns2,8nsnsnsnsnsns

ns4,7nsnsnsnsnsns

5,71,2

3,1ns

nsns

ns2,8

nsns

2,0ns

(Fortsættes)

TABEL 4.12 (FORTSAT)Justerede odds ratiosIkke-just.odds ratio:Første gang2,91,51,93,2

Pct. person-årblandt samtligePsykologisk mishandlingVanrøgtADHD-symptomerFire eller flere skoleskiftBoligfaktorer:Bor i lejeboligBor i udsat boligområdeIndividuelle faktorer:Er droppet ud af skolenEr ikke i gang med enuddannelseEr fattig (< 50 pct. afmedianindkomsten)Er arbejdsløsHar ikke en ungdomsud-dannelseHar en børnesagHar forsøgt at begåselvmordHar et misbrug (alkohol,stoffer)Har en psykiatrisk lidelseEr drengAntal personerAntal person-år23,015,112,36,2

Førstegang1,8nsnsns

Andengang1,8nsns1,6

Tredjegang1,7nsnsns

Fjerdegang2,1nsnsns

Femtegang1,9nsnsns

25,80,9

1,62,7

nsns

1,4ns

1,5ns

1,6ns

2,0ns

1,113,98,10,935,05,40,81,83,152,018.110

6,21,91,42,74,43,6ns2,92,13,029116.457

2,5ns1,6ns1,81,6ns2,0ns2,929116.457

3,3nsns2,7ns1,7ns2,1ns3,722116.912

2,2ns1,72,3ns2,8ns2,5ns7,614417.305

3,0nsns2,8ns3,2nsnsns9,010717.329

3,3nsnsnsns2,8nsnsns11,58617.498

Anm.: Regressionen er lavet med en logistisk model. Det samlede antal interviewede var 2.980personer. Den første kolonne er baseret på det opvejede antal. Ved frihedsberøvet forstås herbåde frihedsberøvelse af mindreårige og personer over 18 år, anholdelser, varetægtsfængslingog sigtelse af personer over og under 18 år. ’Sigtede’ børn under 15 år er også medtaget. Hvisgerningen er sket efter 1. juli 2010 (ny lovgivning), gælder kategorien ’sigtede børn’ for børnunder 14 år. Kun anholdelser, varetægtsfængslede eller sigtede for straffelovsovertrædelser ermedtaget.Kilde: Registerdata; Barndomsundersøgelsen; PolSas (politiets journalregistermateriale) og egneberegninger.

Denne kombinerede undersøgelse viser (Tabel 4.12), at der er en signifi-kant sammenhæng mellem risikoen for, at den unge har begået kriminali-tet (her frihedsberøvet for første gang) og forældrenes baggrundsforhold,som fx mentale lidelser, misbrug og vold i hjemmet. Forældres længere-varende arbejdsløshed og manglende erhvervsuddannelse, fattigdom ogførtidspension er ligeledes statistisk knyttet til en højere risiko for, at denunge frihedsberøves og/eller sigtes for en straffelovsovertrædelse. Bør-

nemishandling (psykologisk mishandling, fysisk mishandling og vanrøgt)er statistisk korreleret med en efterfølgende forhøjet risiko for at opleveen frihedsberøvelse. Ligeledes er ADHD-symptomer, misbrug (alkohol,stoffer) samt psykiatriske lidelser overrepræsenteret blandt de, der fri-hedsberøves for første gang.De unge, der tilbageholdes af politiet, har oftere mange skole-skift (fire eller flere) bag sig, relativt oftere bor de i et udsat boligområde,er droppet ud af skolen, er ikke i gang med en uddannelse, er længereva-rende arbejdsløse, og det drejer sig relativt oftere om fattige unge udenungdomsuddannelse.Selvom datamaterialet kun består af 2.980 interviewede 25-årige,hvoraf 291 er blevet frihedsberøvet, så er disse 291 altså ganske atypiske iforhold til resten af de interviewede unge.

KAN MAN FORUDSIGE KRIMINALITET PÅ GRUNDLAG AFKOMBINEREDE DATAKILDER?

Den forrige analyse (Tabel 4.12) viste, at en række baggrundsfaktorer baseretpå dels registeroplysninger, dels interviewoplysninger om barnets opvækst-miljø havde en signifikant statistisk prognostisk værdi med hensyn til atforudsige risikoen for, at den unge senere ville blive frihedsberøvet, dvs.anholdt, varetægtsfængslet eller sigtet med henvisning til overtrædelse afstraffelovens bestemmelser. Vi har således identificeret en række baggrunds-forhold, der hver for sig isoleret set kan bidrage med information om, hvilkefaktorer der er knyttet til en øget sandsynlighed for senere kriminel adfærd.Men kan disse baggrundsforhold også anvendes til at forudsige noget omdet enkelte barn?Kan man ved hjælp af oplysninger fra registre og interview medde unge selv forudsige, om det enkelte barn senere vil blive anholdt,varetægtsfængslet eller sigtet for en straffelovsovertrædelse?Ud fra den statistiske model beregnes vægtene for de enkeltesignifikante risikofaktorer, og for hvert enkelt individ beregnes sandsyn-ligheden for senere førstegangsfrihedsberøvelse (vægtene vist i Tabel4.13). Denne individuelle sandsynlighed sammenholder vi med de fakti-ske observationer i datamaterialet for derved at kunne vurdere den prog-nostiske værdi (Tabel 4.14).

TABEL 4.13Risiko for anholdelse, varetægtsfængsling eller sigtelse for straffelovsover-trædelse sammenholdt med risikofaktorer. Modellens parametre til brug forvægtning og beregning af kriminalitetsprognose. Justeret model på basis afregister- og interviewoplysninger.EstimatKonstantled20 år19 år18 år17 år16 årEr droppet ud af skolenEr fattig (< 50 pct. af medianindkomsten)Har en børnesagHar ikke en ungdomsuddannelseEr blevet udsat for psykologisk mishandlingHar et misbrug (alkohol, stoffer)Forældrene har udsat børnene for voldForældrene er arbejdsløseForældrene er separeretEr dreng-5,91-1,06-1,08-0,63-0,41-0,290,930,450,500,610,600,670,510,450,551,07Standardfejl0,29 ***0,25 ***0,25 ***0,22 **0,18 *0,17 *0,21 ***0,21 *0,15 **0,23 *0,13 ***0,28 *0,19 *0,17 *0,15 **0,14 ***0,350,340,540,660,752,531,561,651,841,821,951,661,561,732,93Odds ratio

Anm.: Regressionen er lavet med en logistisk model ’discrete time Cox model’, jf. Allison (1982).Det samlede antal interviewede var 2.980 personer. 291 af disse blev anholdt, varetægtsfængs-let eller sigtet for straffelovsovertrædelse for første gang, hvilket gav et samlet antal person-årpå 16.457. * p < 0,05; ** p < 0,001; *** p < 0,0001. En række belastningsforhold blev udelukket iden justerede model, således indgår fx ikke skoleskift, fysisk mishandling, ADHD-symptomer.Ved frihedsberøvet forstås her både frihedsberøvelse af mindreårige og personer over 18 år,anholdelser, varetægtsfængsling og sigtelse af personer over og under 18 år. ’Sigtede’ børnunder 15 år er også medtaget. Hvis gerningen er sket efter 1. juli 2010 (ny lovgivning), gælderkategorien ’sigtede børn’ for børn under 14 år. Kun anholdelser, varetægtsfængslede ellersigtede for straffelovsovertrædelser er medtaget. Se i øvrigt bilag 2 for definition af de enkelterisikofaktorer. Da interviewdata stammer fra en stratificeret stikprøve, opdelt i to strata, er dettestet om risikofaktorerne i de strata har samme værdier. Testen viste, at der ikke var signifikan-te forskelle mellem risikofaktorernes estimater i de to strata.Kilde: Registerdata; Barndomsundersøgelsen; PolSas (politiets journalregistermateriale) og egneberegninger.

Ved at tage vægtene fra Tabel 4.13 kan man beregne, at en 17-årig dreng,som er droppet ud af skolen uden afgangseksamen (ikke ungdomsud-dannelse), som er blevet indlagt på en hospitalsafdeling i forbindelse medalkohol- eller stofmisbrug, og som selv er blevet indlagt på et hospitalsom voldsoffer, fx vil få følgende summerede estimat:- 5,91 - 0,41 + 0,93 + 0,61 + 0,67 + 0,51 + 1,07 = - 2,53.

På grundlag af estimatet beregnes den individuelle risiko for en første-gangsfrihedsberøvelse (se forrige kapitel) til 11,9 pct. i dette tilfælde.Spørgsmålet er, hvor velegnet er en sådan screeningstest for atforetage vurderinger af betimeligheden af iværksættelse af særligt fore-byggende støtteforanstaltninger? Hvor skal man lægge afskæringspunktetfor, hvornår det er tilrådeligt at iværksætte forebyggende foranstaltnin-ger? Problemstillingen ligner meget problemstillinger i sundhedsvæsenet iforbindelse med anvendelse af screeningstest. Risikerer man at få mangefalsk positive, dvs. personer, der opfylder screeningstestens kriterier foren indsats, uden at personen senere begår kriminalitet? Eller risikererman at få mange falsk negative, dvs. personer, der ikke opfylder scree-ningstestens kriterier, men som alligevel senere begår kriminalitet?Hvis vi er i en situation, hvor den kriminelle handling, som viforsøger at undgå, må anses for at være en stor samfundsmæssig belast-ning og en ødelæggelse af den enkeltes livsvilkår, og de forebyggendeforanstaltninger, man vil sætte i værk (fx sundhedsplejerskeordning, høj-kvalitetsbørnehaver, forældretræning for at undgå mishandling osv.), ikkeindeholder nogen bivirkninger, så vil man, når man skal vælge afskæ-ringspunktet, være villig til at acceptere mange falsk positive og forsøgeat undgå falsk negative (Woodward, 1999).Hvis man er i en situation, hvor den kriminelle handling, som viforsøger at undgå, ikke indeholder de store omkostninger, hverken forsamfundet eller den enkelte, og de forebyggende foranstaltninger, derplanlægges gennemført, indeholder en mængde uacceptable negativebivirkninger, fx i form af stigmatisering og social udstødelse, så vil manforsøge at lægge screeningstestens afskæringspunkt således, at der bliverså få falsk positive som muligt.Til brug for disse overvejelser har vi udarbejdet en klassifice-ringstabel Tabel 4.14, hvor det fremgår, hvor stort omfanget af falskpositive og falsk negative vil være med et valgt afskæringspunkt for enestimeret individuel sandsynlighed, som er estimeret på grundlag af mo-dellen.

98D) Antal ikke kriminelle,B) Falsk positiveder ikke er forventet Antal ikke kriminelle, derkriminelleer forventet kriminelle(d)(b)012.27314.54115.37515.74915.96316.04516.09516.12016.13116.15316.15616.15816.15916.16016.163463513108763711212034177911.6253.89310216321724026527127928228628628828828829029016.1660C) Falsk negativeAntal observeredekriminelle, der ikke erforventet kriminelle(c)Falsk positive1Pct.98,295,492,791,489,188,685,885,583,687,572,276,972,770,085,775,0291189128745126201295533311

TABEL 4.14

Klassificeringstabel over sammenhæng mellem afskæringspunkt for beregnet sandsynlighed for anholdelse, varetægtsfængsling eller

sigtelse for straffelovsovertrædelse og forskellige præcisionsmål, jf. tabel 4.13.

Afskæringspunkt:Sandsynlighed

A) Antal observeredekriminelle, der er forven-tet kriminelle(a)

Falsk negative2Pct.0,81,11,41,51,61,71,71,71,71,71,81,81,81,81,8(Fortsættes)

0,00

0,02

0,04

0,06

0,08

0,10

0,12

0,14

0,16

0,18

0,20

0,22

0,24

0,26

0,28

0,30

TABEL 4. 14 (FORTSAT)Falsk negativeAntal observeredekriminelle, der ikke erforventet kriminelle(c)Falsk positive1Pct.66,766,70,0291-3

Afskæringspunkt:Sandsynlighed111016.166016.166016.164229029016.1642290

Antal observerede Antal ikke kriminelle, derFalsk positivekriminelle, der er forven-ikke er forventet krimi- Antal ikke kriminelle, dertet kriminellenelleer forventet kriminelle(a)(d)(b)

Falsk negative2Pct.1,81,81,81,8

0,32

0,34

0,36

0,38

Anm.: Regressionen er lavet med en logistisk model. Det samlede antal interviewede var 2.980 personer, hvilket blev til 16.457 person-år.

1. Falsk positive er personer, der ifølge modellen har en prognose, der ligger over et vedtaget maksimum, dvs. de forventes at blive omfattet af en kriminalitetsafgørelse,men som faktisk ikke blev omfattet af en kriminalitetsafgørelse, her angivet i procent af samtlige, der ikke blev testet positiv dvs. b/(a+b).2. Falsk negative frikender nogle, dvs. de forventes ikke at blive omfattet af en kriminalitetsafgørelse, som senere faktisk bliver omfattet af en kriminalitetsafgørelse, herangivet i procent af samtlige, der blev testet negative dvs. c/(c+d).3. Kan ikke beregnes.

Kilde: Registerdata; Barndomsundersøgelsen; PolSas og egne beregninger.

For at undgå at få alt for mange falsk positive kan man søge at vælge etrelativt højt afskæringspunkt. Der er imidlertid kun ganske få observatio-ner i datamaterialet med en høj estimeret sandsynlighed for at blive tilba-geholdt (varetægtsfængslet, anholdt eller sigtet). Eksempelvis er der kunfem personer, der er tilbageholdt, med en estimeret sandsynlighed på 20pct. eller mere.Hvis man eksempelvis lægger afskæringspunktet ved en sandsyn-lighed på 0,20, må man forvente, at omfanget af falsk positive vil væreomkring72pct. Det vil sige, at man med det valgte afskæringspunkt måforvente, at 72 pct. af dem, der bliver udpeget, ikke vil blive observeret forkriminalitet (Tabel 4.14).Der er tale om en forbedring af screeningstesten i forhold til dentidligere præsenterede model26, der alene var baseret på registeroplysnin-ger, idet andelen af falsk positive er forbedret ved et givent afskærings-punkt.

TABEL 4.15Forventet kriminalitet med afskæringspunkt på 0,20 sammenholdt med obser-veret kriminalitet (jf. Tabel 4.14).Observeret kriminalitetPositivForventet kriminalitetPositivNegativI alt5(a)286(c)291(a+c)13(b)16.153(d)16.166(b+d)18(a+b)16.439(c+d)16.457(a+b+c+d)NegativI alt

Kilde: Registerdata; Barndomsundersøgelsen; PolSas (politiets journalregistermateriale) og egneberegninger.

For at bedømme præcisionen af modellen til at forudsige kriminalitet, såkan man dels se på testens sensitivitet, dels på specificiteten, samt påandel af falsk positive og falsk negative. Følsomheden er sandsynlighe-den for, at testen giver et positivt resultat blandt dem, der er observeret

26. I tabel 3.7 ses, at de falsk positive ved samme afskæringspunkt udgjorde 82 pct.

100

kriminelle. I tabel 4.15 er det angivet i procent som a/(a+c)27. Hvis mananvender afskæringspunkt 0,20, så kan sensitiviteten beregnes til 1,7 pct.,mens specificiteten beregnes til 99,9 pct.28Problemet er igen, at mange af dem, der ved testen bliver fundetpositive, ikke bliver observeret for kriminalitet. Andelen af falsk positiveblandt dem, der bliver testet positive, er 72,2 pct. med afskæringspunktpå 0,20. Andelen af falsk negative er med afskæringspunkt 0,20 blevetberegnet til 1,7 pct. blandt dem, der blev testet negativ.

SAMMENFATNING

Interviewene med de 25-årige unge viser, at en relativ stor del af de ungehar foretaget forskellige kriminelle handlinger. Omkring 44 pct. har lavetbutikstyveri, stjålet en cykel, begået indbrud, stjålet en bil eller begåetvold. Kun 5,4 pct. har ifølge deres egne oplysninger fået en domsafgørel-se. Interviewene afslører, at der er et betydeligt mørketal, dvs. at en stordel af den selvrapporterede kriminalitet ikke bliver registreret i registrene.Der er imidlertid en lang række baggrundsforhold, der adskillerde unge, der begår en eller flere typer af selvrapporteret kriminalitet, fraandre unge. De unge, der er blevet udsat for mishandling i hjemmet(fysisk mishandling eller psykologisk mishandling), som var udsat forforældres konflikt, som klarede sig dårligt i skolen, som havde mangeskoleskift eller havde en funktionsnedsættelse på grund af ADHD, havdeen forhøjet risiko for at begå de nævnte typer af kriminalitet.En relativ stor gruppe af de unge (11 pct.) har oplevet i løbet afde unge år at blive anholdt, varetægtsfængslet eller sigtet af politiet medhenvisning til en overtrædelse af straffeloven. Sammenholder vi de ungesegne oplysninger om deres barndom med registeroplysningerne, tegnerder sig et billede af, hvordan deres baggrundsforhold adskiller sig fraderes jævnaldrende. De har oftere oplevet en eller begge forældres længe-revarende ledighed, fattigdom, forældrenes skilsmisse, psykologisk mis-handling, fysisk mishandling, kort skolegang og de unges eget misbrug afalkohol/stoffer.

27. a/(a+c)=5/(5+286)=0,01728. d/(d+b)=16.153/(16.153+13)=0,999

101

Med baggrund i disse risikofaktorer har vi afprøvet, om man kanforudsige noget om den enkelte persons kriminelle adfærd. Ud fra denstatistiske model beregner vi en række vægte for de enkelte baggrunds-forhold, der har vist sig at have en signifikant sammenhæng med senerefrihedsberøvelser og sigtelser for straffelovsovertrædelser i det følgendeår. Og der udregnes på den baggrund en sandsynlighed for anholdelser,varetægtsfængsel og sigtelser for det enkelte individ, der indgår i under-søgelsen. Sandsynligheden beregnet på baggrund af baggrundsforholdenesammenholder vi derefter med faktiske frihedsberøvelser, og det visersig, at man vil få et meget stort antal falsk positive. Det vil sige, at hvisman eksempelvis udtrækker børn og unge med en estimeret sandsynlig-hedsprofil, der er større end 20 pct. til en given indsats, må man forven-te, at 72 pct. af dem, der bliver omfattet af indsatsen, aldrig vil blive an-holdt, varetægtsfængslede eller sigtede. Man vil med andre ord få en storgruppe ’ganske uskyldige’, selv hvis man alene udtrækker dem, der har enrelativ høj prognose for kriminalitet, der udløser en frihedsberøvelse.

102

KAPITEL 5

BRUG AF INSTRUMENTER TILTIDLIG IDENTIFIKATIONDet følgende kapitel gennemgår brugen af instrumenter til tidlig identifi-kation af kriminalitetstruede børn og unge. Formålet med kapitlet er atafdække, hvorvidt der allerede eksisterer overskuelige og let anvendeligeinstrumenter til at identificere børn og unge i forhold til de risikofakto-rer, der er identificeret i de foregående kapitler. Kapitlet bygger derfor påen litteratursøgning omkring allerede eksisterende instrumenter til atidentificere kriminalitetstruede børn og unge.Vi indleder kapitlet med en historisk gennemgang af instrumen-ter og metoder, der har været anvendt til tidlig identifikation af kriminali-tetstruede børn og unge. Herefter gennemgår vi de tre aktuelle fremtræ-dende retninger inden for identifikationen af kriminalitetstruede børn ogunge. Disse retninger betegnes somPrediction tables, Psykometriske instru-menterogMultiple gating.For hver af de tre retninger beskriver vi de in-strumenter, der har været anvendt til tidlig identifikation af kriminalitets-truede børn og unge. Herefter følger en kort diskussion af etiske overve-jelser ved tidligt at identificere kriminalitetstruede børn og unge, herun-der også falsk positive og falsk negative resultater.

103

BIBLIOTEKSSØGNING

Hvor de tidligere kapitler har omhandlet både individuelle, familie- ogmiljømæssige samt strukturelle faktorers betydning for tidlig identifikati-on af kriminalitetstruede børn og unge, vil dette kapitel primært fokuserepå individuelle karakteristika, såsom adfærdsmæssige vanskeligheder ogpsykopatologiske træk.Oplysningerne i det følgende bygger på en systematisk litteratur-søgning foretaget af SFI’s forskningsbibliotek. Der er søgt i WorldCat ogGoogle Books efter bøger, hvilket har resulteret i fem bøger omhandlen-de instrumenter til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn ogunge. Artiklerne er fundet i biblioteksdatabaserne EBSCO ved søgning iPsycINFO, SocINDEX with Full Text, Academic Search Premier ogERIC. Tabel 5.1 viser, hvilke søgninger der er blevet foretaget.

TABEL 5.1Søgeord og antal af hits ved søgeord.SøgeordS1 DE Juvenile delinqu*S2 Predelinquen*S3 "early identification"S4 "early risk factors"S5 DE PredictionS6 DE ScreeningS7 S1 OR S2S8 S3 OR S4 OR S5 OR S6S9 S7 AND S8Hits34.5195036.49923022.9558.62034.81538.073393

Denne søgning resulterede i 393 artikler eller bøger, hvor 149 blev fun-det relevante for søgningen efter instrumenter til tidlig identifikation afkriminalitetstruede børn og unge.Videre har der været søgt efter artikler, der omhandler tidligidentifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Denne søgning erforegået gennem læsning af de fundne artikler samt søgning via GoogleScholar. Denne søgning bidrog med yderligere 26 artikler eller bøger, der

104

indeholdt instrumenter til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børnog unge.De instrumenter til identifikation af kriminalitetstruede børn ogunge, der beskrives i dette kapitel, begrænser sig til de aktuelle, bedsteinstrumenter, der anvendes bredt, og som forskningsmetodologisk er iorden.29I forbindelse med den nærværende analyse defineres aktuelleinstrumenter som værende instrumenter, der har været anvendt inden forde seneste 20 år, dvs. fra 1991 til 2011. Med børn menes der i denneforbindelse personer under 10 år, og med unge menes der personer over10 år.Overordnet set er der ikke tale om et enkelt instrument, der harværet anvendt til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.Der er derimod typisk tale om, at en række instrumenter anvendes sam-tidigt til at skelne mellem, hvem der er kriminalitetstruede, og hvem derikke er.

HISTORISK GENNEMGANG AF TIDLIG IDENTIFIKATION AFKRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge bygger på enlang tradition, der trækker på udviklingspsykologiske, sociologiske ogikke mindst kriminologiske teorier. Instrumenter til tidlig identifikationaf kriminalitetstruede børn og unge har været omgærdet af en mængdekontroverser. Udviklingen af instrumenterne er også præget af dissekontroverser, og der er perioder, hvor udviklingen af instrumenter tiltidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge har ligget stille.Typisk har studierne af tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn ogunge været relateret til fortrinsvis hvide/kaukasiske arbejderklasse-drenge(Case, 2006). I det følgende præsenterer vi den hidtidige historiske udvik-ling af instrumenter til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn ogunge.30

29. Den her anvendte søgning har ikke givet resultater for Strengths and Difficulties Questionnaire(SDQ). Dette instrument er meget udbredt til at undersøge børn og unges trivsel. En årsag til, atinstrumentet ikke er blevet fundet ved litteratursøgningen, kan være, at SDQ er et relativt nyt in-strument, og at det derfor endnu ikke har været anvendt i et forløbsstudie.30. Ud over de her præsenterede tilgange til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og ungeer også den kontroversiellefrenologi.Denne tilgang til at identificere, hvem der er i risiko for at

105

Traditionen kan spores tilbage til slutningen af det 19. århundre-de, hvor to franskmænd, Binet og Simon (1907), søgte at identificere,hvilke skolebørn der udviste en anormal adfærd, og som senere villeblive kriminelle. Deres forskning lagde grundlaget for de senere udvikle-de test, der, blandt andet, skulle screene for lovovertrædere (Le Blanc,1997). Efter Anden Verdenskrig fremkom en række psykometriske in-strumenter, der skulle skelne mellem personer med afvigende karakter-træk og personer, der ikke havde disse afvigende karaktertræk.31Disse psykometriske instrumenter opstod særligt i kølvandet påden kontroversielle The Glueck Social Prediction Table, der blev udvik-let af ægteparret Sheldon & Eleanor Glueck (Glueck & Glueck, 1950) i1940’erne. Instrumentet var kontroversielt i den forstand, at de hævdedeat kunne identificere kriminalitetstruede drenge ned til en alder af 6 årblot ved brug af fem familierelaterede variable. Disse variable var: farensopdragelse af sønnen, morens overvågning af sønnen, morens kærlighedtil sønnen, farens kærlighed til sønnen og familiens sammenhæng(Glueck, 1962).Studiet, der lagde grundlaget for Gluecks’ Social Prediction Tab-le, blev bl.a. kritiseret for datagrundlaget, hvor der var lige mange lov-overtrædere som lovlydige, hvorved det blev lettere at forudsige, hvemder blev lovovertrædere (Rose, 1967). Derudover var der ikke nogennormativ gruppe, som resultaterne kunne sammenlignes med (Farrington& Tarling, 1985).En række studier søgte at validere Gluecks’ Social PredictionTable og fandt, at instrumentet kunne anvendes til at identificere krimi-nalitetstruede børn og unge, men at de nævnte mangler gjorde, at in-

blive kriminel, går på, at kriminalitet ikke er en afvigelse fra en norm, men derimod et karakter-træk fra en særlig underart af mennesket. Frenologien hævder at kunne identificere kriminelle udfra formen af deres kranier og fysiske udseende generelt. Denne tilgang til identifikation af kri-minalitetstruede blev især anvendt i den tidlige kriminologi, omkring 1900-tallet, hvor den mestfremtrædende eksponent var italieneren Cesare Lombroso (Wolfgang, 1961). I sin samtid blevfrenologien betragtet som en sand videnskab. Frenologien byggede ikke på en stringent viden-skabelig metodologi og blev sidenhen anset for uvidenskabelig, hvorfor den ikke anvendes i dennutidige forskning (Rafter, 2005).31. Brugen af psykometriske instrumenter til at screene for antisocial adfærd stammer fra en specifikvidenskabelig tradition, den såkaldteudviklingspsykopatologi.Udviklingspsykopatologi undersøgersammenhængen mellem manglende tilpasning og senere afvigende adfærd. Udviklingspsykopato-logien er lige interesseret i de børn, der har en patologisk udvikling, som den er interesseret i debørn, der udviser symptomer på afvigende adfærd, men ikke udvikler sig i den retning (Sroufe &Rutter, 1984).

106

strumentet ikke kunne anvendes til forudsigende studier (Laub &Sampson, 1991; Le Blanc, 1997).Efter denne kontrovers lå forskning og udvikling af instrumen-ter til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge stille i enperiode (Le Blanc, 1997). Dog skete der en sideløbende udvikling i psy-kometriske instrumenter, der kunne anvendes til at udpege specifikkeadfærdstræk, der tydede på senere kriminel eller afvigende adfærd (LeBlanc, 1997). Som det forklares mere uddybende senere, så består etpsykometrisk instrument af en række spørgsmål om den unges adfærd.I begyndelsen og midten af 1980’erne udvikledes en række nyestrategier til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Enaf disse nye strategier blev kaldtMultiple Gatingog blev udviklet af Loe-ber, Dishion & Patterson (1984). Hvor eksempelvis Gluecks’ Social Pre-diction Table udelukkende byggede på informationer fra én kilde, nemligintervieweren, der indsamlede data, byggede de nye strategier på infor-mationer, der var indhentet fra flere kilder og flere stadier. Med flerekilder menes, at man indhenter informationer fra både lærer og forældreom barnet. Med flere stadier forstås, at man anvender cost-effektiveinstrumenter til en bred screening af børn og unge. Det vil sige ved denførste ’gate’ anvendes den billigste metode, ved anden ’gate’ anvendes enlidt dyrere og lidt mere specifik metode, og ved tredje ’gate’ anvendesden dyreste og mest specifikke metode til at screene barnet eller denunge. For hver ’gate’ frasorterer man de børn og unge, der ikke giver etpositivt resultat på et givent screeningsinstrument. Det vil sige, at grup-pen af børn og unge, der gives en bedømmelse, bliver mere og mereselekteret. Gennem disse screeninger og ’gates’ søger man at eliminerefalsk positive og falsk negative resultater (Loeber, Dishion & Patterson,1984). Det vil sige, at man for hver ’gate’ søger at blive mere og meresikker i sine forudsigelser omkring, hvem det er, der er i risiko for senereat havne i kriminalitet. Dette skyldes, at man sorterer de børn og ungefra, hvor der findes et negativt resultat af screeningerne.Ved den første ’gate’ anvendte man besvarelser fra børnenesskolelærer. Ud fra denne screening fandt man en risikogruppe, der vedanden ’gate’ fik en yderligere vurdering af risikoen for at blive kriminali-tetstruet. Denne vurdering byggede eksempelvis på telefoninterview medforældrene om barnets eventuelle adfærdsproblemer i hjemmet. Denneanden ’gate’ indsnævrede risikogruppen, der gik videre til tredje ’gate’.Denne gruppe fik den dyreste af alle screeningsprocedurerne. Her inter-

107

viewedes barnet eller den unge selv, sammen med forældrene, om famili-ens opdragelsespraksis. Dette skyldtes, at forskellige former for opdra-gelse menes at være mediatorer fra udviklingen af tidlig afvigende adfærdtil mere alvorlig afvigende adfærd på længere sigt (August m.fl., 1995;Loeber, Dishion & Patterson, 1984). Ved at spørge ind til disse forskellei børneopdragelse mente man at være i stand til at differentiere de krimi-nalitetstruede børn og unge fra de øvrige børn og unge (Severson m.fl.,2007). Loeber, Dishion & Patterson fandt i et udvalg af 102 12-16-årigedrenge, at denne metode kunne forudsige 86 pct. af de unge, der senerebegik kriminalitet.Denne metode er sidenhen blevet udviklet og anvendt i en ræk-ke studier, der har søgt at vise, at Multiple Gating er en effektiv metodetil at forudsige, hvilke børn og unge der er i risiko for at begå kriminalitet(se bl.a. August m.fl., 1999; August m.fl., 1995; Charlebois m.fl., 1994).Efter fastlæggelsen i 1980’erne af Multiple Gating som en effek-tiv strategi har diskussionen sidenhen gået på, hvilke instrumenter dergiver de mest pålidelige resultater. Videre er der ikke entydige resultateraf, hvor tidligt man kan identificere kriminalitetstruede børn og unge.

METODOLOGISKE FORUDSÆTNINGER FOR AT SKABE ETINSTRUMENT TIL AT IDENTIFICEREKRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE

Den historiske gennemgang af instrumenter til tidlig identifikation afkriminalitetstruede børn og unge viser, at der er en række metodiskeudfordringer ved at skabe et instrument til tidlig identifikation af krimi-nalitetstruede børn og unge. En del af denne problematik går på definiti-onen af målgruppen, som instrumenterne skal anvendes på, sammenmed validiteten af de instrumenter, der skal anvendes til tidlig identifika-tion af kriminalitetstruede børn og unge. Dette viser, at udviklingen af etinstrument til tidlig identifikation ikke blot relaterer sig til den anvendtemetode, men også til, hvem instrumenterne anvendes på, og den kon-tekst, hvori instrumentet og målgruppen befinder sig. Derfor kræves ennærmere definition af begrebetkriminalitetstruet.I det følgende definereskriminalitetstruede som børn og unge, der er i en særlig risiko for senereat begå kriminalitet (Charlebois m.fl., 1994). Børnene eller de unge har idenne definition ikke begået kriminalitet og er heller ikke blevet pågrebet

108

i kriminelle handlinger. Gruppen af børn og unge menes dog at være i ensærlig risiko for senere at begå kriminalitet.Denne definition af kriminalitetstruet baseres på en række ætio-logiske forhold, som vi har gennemgået i kapitlerne om tidligere forsk-ning om identifikation af risikofaktorer og analyserne af datamaterialet.Det vil sige, at børnene eller de unge eksempelvis kommer fra en socialtudsat familie eller har søskende eller venner, der har begået kriminalitet.Videre kan gruppen af kriminalitetstruede børn og unge være personer,der har bestemte individuelle karakteristika. En screening med psykomet-riske instrumenter har to formål. Det ene formål er at identificere dekriminalitetstruede børn og unge, og det andet formål er at klassificeredisse børn og unge, så de kan tilbydes den indsats, der er relevant i for-hold til deres risikoprofil (Loeber & Farrington, 1998).Da der er tale om tidlig identifikation af kriminalitetstruede børnog unge, er der en restriktion i forhold til den alder, som instrumenterneskal kunne anvendes på. Børn og unge defineres i denne forbindelse sompersoner under den kriminelle lavalder, dvs. under 14 år gamle i en danskkontekst.32Alderskriteriet har den implikation for litteratursøgningen, atder søges efter psykometriske instrumenter, der retter sig mod personerunder 14 år. Derudover kan instrumenterne, der søges efter, samtidiggodt rette sig mod personer, der er 14 år eller ældre. Et eksempel pådette er Child Behavior Checklist (CBCL), der retter sig mod de 4-16-årige.Videre skal de instrumenter, der anvendes til at forudsige, hvemder har forøget risiko for at begå kriminalitet, have høj validitet. Det vilsige, at det psykometriske instrument skal være præcist i forhold til atforudsige, hvem der er i særlig risiko for at være kriminalitetstruet. Detteimplicerer, at instrumentet kan anvendes på målgruppen, og at instru-mentet måler det, det rent faktisk skal måle.En måde, hvorpå man kan sikre høj validitet, er ved at undersø-ge forskellige test, der giver et mål for et givent instruments evne til atmåle den adfærd, det skal måle. Måler instrumentet fx forekomsten, hyp-pigheden og alvorligheden af kriminel adfærd, og er der forskelle i disse

32. Identifikation af kriminalitetstruede børn og unge rettes mod personer under 14 år, da det typisker før denne alder, at tendentiel kriminel adfærd kan spores (se bl.a. DeLisi, 2006; Krohn m.fl.,2001). Videre kan det være, at de personer, der begår kriminalitet, kan have psykopatologier, derer væsentligt forskellige fra de personer, der ikke begår kriminalitet, førend de er fyldt 14 år(Moffitt, 1993).

109

på tværs af forskellige befolkningsgrupper? Er der tale om selvrapporte-ringer, eller er det andre personer, der vurderer den unges tilstand (sebl.a. Farrington m.fl., 1996)? Videre kan symptomerne være situationelleog ikke vedvarende. Et spørgsmål er derfor også, om man kan skelnemellem situationelle og vedvarende symptomer. Instrumentet skal derforogså være afprøvet på en gruppe, der er repræsentativ i forhold til denpopulation, som instrumentet skal anvendes på (Le Blanc, 1997).Det må endvidere formodes, at et instrument til at screene forkriminalitetstruede børn og unge også vil være indlejret i et forløbsper-spektiv. Det vil sige, at instrumentet også skal være testet i forhold til engruppe personer, der er fulgt over tid. Dette for at sikre, at instrumentetkan anvendes til at skelne mellem, hvem der er kriminalitetstruede, oghvem der ikke er.Et problem med denne fremgangsmåde er repræsentativiteten afden gruppe, hvorpå instrumentet er afprøvet og fulgt over tid, da der kanvære systematisk bortfald fra den gruppe, der undersøges over tid. Detvil sige, at der er personer i den oprindelige gruppe, der ikke er oplysnin-ger om i en senere undersøgelse. Årsagerne til dette bortfald kan væremange, men typisk er der tale om, at de mest ressourcesvage også erblandt de grupper, der har størst sandsynlighed for at falde fra. Konse-kvensen af dette er, at resultaterne har opadgående bias. Det vil sige, atman muligvis får nogle forkerte resultater ved brug af instrumentet. Vedat teste instrumentet på forløbsdata vil man kunne undersøge, om in-strumentet har en prognostisk værdi. Det vil sige, at det resultat, der blevgivet ved brugen af instrumentet ved den oprindelige indsamling af data,også giver de samme resultater, eller er i stand til at forudsige adfærd, årsenere. Herudover ligger også den implicitte antagelse, at instrumentetskal være afprøvet og valideret på forskellige befolkningsgrupper. Detteskal gøres for at undersøge, om instrumentet giver de samme resultater iforskellige sammenhænge (se bl.a. Kline, 2008; Pett, Lackey & Sullivan,2003). Implicit for disse kriterier er også, at det tager tid at udvikle ograffinere et instrument, der kan anvendes til at screene for kriminalitets-truede børn og unge.Søgningen efter allerede eksisterende instrumenter til tidlig iden-tifikation af kriminalitetstruede børn og unge forholder sig derfor tilfølgende kriterier:

110

Instrumentet skal kunne anvendes til børn og unge på 14 år ellerderunder.Instrumentet skal kunne anvendes til at inddele børn og unge i risi-kogrupper med henblik på at skelne mellem de, der er kriminalitets-truede, og de, der ikke er.Instrumentet skal have høj validitet og reliabilitet.Grundet definitionen af kriminalitetstruede børn og unge udeladesinstrumenter til tidlig identifikation, hvor det er en betingelse, at denunge tidligere har begået kriminalitet.Instrumentet skal være testet på forløbsdata.

Alle de ovenstående kriterier bør ideelt set anvendes i søgningen efterinstrumenter, der kan anvendes til tidlig identifikation af kriminalitetstru-ede børn og unge. Ud fra kriterierne udvælges de psykometriske instru-menter, der tidligere har været anvendt til at identificere kriminalitetstru-ede børn og unge.Det følgende afsnit giver en kort begrebsafklaring for psykomet-riske instrumenter, validitet og reliabilitet.

PSYKOMETRISKE INSTRUMENTER– EN BEGREBSAFKLARING

Psykometriske instrumenter er standardiserede spørgeskemaer, som kanafdække, om en bestemt adfærd er til stede hos et barn eller en ung per-son. Disse standardiserede spørgeskemaer bygger på nogle statistiske ogteoretiske afledte dimensioner, der ikke lader sig afdække med et enkeltspørgsmål.Et psykometrisk instrument består af en række spørgsmål, dersøger at afdække en underliggende struktur i data, der siger noget om enpersons adfærd. Ofte kan man ikke spørge direkte ind til en bestemtadfærd, da det ofte vil være et abstrakt fænomen, der måles, fx selvtillideller manglende empati. Derfor er man nødt til at anvende en rækkespørgsmål, elleritems,som de også kaldes i denne sammenhæng, til atidentificere denne adfærd. Det vil sige, at man søger at skelne en typeadfærd fra andre typer af adfærd. Det, spørgsmålene tilsammen indfan-

111

ger, kaldes for enfaktor(Kline, 2000).33Typisk anvendes mindst tre itemstil at identificere en faktor. En faktor er den underliggende struktur idata, i dette tilfælde adfærd, der måles.Et psykometrisk instrument bygger typisk på en faktoranalyse,men er ikke begrænset til dette. Typiske instrumenter, der bygger på enfaktoranalyse, er eksempelvis CBCL og Conners’ Teacher/Parent RatingScale – Revised (CTRS-R/CPRS-R). Instrumenter, der ikke bygger påfaktoranalyse, er eksempelvis EARL-20B og EARL-21G. En faktorana-lyse er en eksplorativ statistisk metode, hvor man søger efter ovenståen-de latente strukturer i data (se bl.a. Gregory, 2010; Kline, 2000). Ud frafaktoranalysen dannes en rækkeskalaer.En skala består af en rækkeitems, der skal måle den underliggende faktor. Ofte indeholder et in-strument en hovedskala og en række underskalaer. Ved en hovedskala erder ofte tale om summen af de items, der indgår i skalaen. Et eksempelherpå er YLS/CMI, der indeholder en problemscore, som inddeler deunge i fire grupper, afhængigt af deres score på YLS/CMI (se bl.a.Onifade m.fl., 2008).

RELIABILITET

Et instrumentsreliabiliteter et mål for, hvor præcist instrumentet målerdet, der skal måles. Et instruments reliabilitet dækker over tre aspekterved et instrument. Det første aspekt er den indre konsistens i et instru-ment. Det vil sige, hvor stor sammenhængen er mellem de items, derskal måle en faktor. Dette måles eksempelvis vedCronbach’s Alpha,derofte blot benævnes ved det græske symbolα.Cronbach’s Alpha måler,hvor meget en skala ændrer sig, hvis et item udelades eller inkluderes i enskala (Nunnally & Bernstein, 1994). Cronbach’s Alpha giver en værdi,der falder mellem 0 og 1. Jo tættere Cronbach’s Alpha er på 1, jo størrekonsistens – og dermed reliabilitet – er der i skalaen. Cronbach’s Alphakan tolkes som et mål for den varians, de forskellige items deler imellemsig. Det vil sige, hvor mange procent de inkluderede items i en skala hartilfælles. En tommelfingerregel for Cronbach’s Alpha er, at denne skalvære over 0,7 for at sikre, at der er nok sammenhæng mellem de forskel-lige items i en skala. Den såkaldteinter-item-korrelation,dvs. korrelationenmellem de enkelte items i en skala, bør være over 0,2 (Schmitt, 1996).

33. En faktor kendes også som etkonstrukt(Pett, Lackey & Sullivan, 2003).

112

Inter-item-korrelationen afrapporteres typisk udelukkende ved eksplora-tive analyser og ikke ved formaliserede test eller valideringer af en skala.Derfor afrapporteres denne størrelse ikke i forbindelse med de skemati-ske oversigter.Det andet aspekt ved et instruments reliabilitet er instrumentetsstabilitet.Et instruments stabilitet måles ved en såkaldttest-retest.Dette eret mål for, om det blot er tilfældigheder, instrumentet indfanger, eller omder er tale om systematik. Den underliggende antagelse er her, at perso-nen, der vurderes med instrumentet, ikke ændrer sin adfærd over tid. Detvil sige, at instrumentet testes på de samme personer to eller flere gange,hvor der har været tid imellem målingerne.34Den mellemliggende tidspe-riode mellem de to test kan variere fra 1-2 uger til 6 måneder eller længe-re (Kline, 2000; Nunnally & Bernstein, 1994).Til at teste, om der er forskel på målingerne, anvendes ofte enPearson-korrelationmellem de to mål. En Pearson-korrelation er et mål forsammenhængen mellem to mål, der kan falde imellem -1 og 1. Jo tætteretest-retest er på 1, jo større er stabiliteten i instrumentet (Pett, Lackey &Sullivan, 2003).Inter-rater-reliabilitetener et mål for, i hvilket omfang to eller flereobservatører opnår det samme resultat, når der screenes for den sammefaktor. Her sammenlignes scorerne med Pearson-korrelationer (Gwet,2008) – jo højere en værdi, jo større er reliabiliteten af et instrument. Idet omfang, der er testet for dette, afrapporteres inter-rater-reliabiliteten.

VALIDITET

Validitetenaf et instrument afhænger af, om instrumentet indfanger det,som det påstår at måle (Kline, 2000). Validiteten kan testes ved at under-søge, om instrumentet giver de samme resultater på forskellige befolk-ningsgrupper eller populationer.Dette kan testes ved en avanceret statistisk model kaldetkonfir-matorisk faktoranalyse(Blunch, 2008; Kline, 2008). Den konfirmatoriskefaktoranalyse søger at teste, om de fundne skalaer rent faktisk er til stedei data, og dermed testes, om instrumentet faktisk kan indfange de dimen-

34. Der må dog ikke være for kort tid mellem de to test, da respondenterne så vil kunne huske derestidligere svar, hvilket vil give kunstigt høj test-retest-reliabilitet, mens der heller ikke må gå forlang tid mellem testene, da respondenterne så vil have undergået forandringer i forhold til det,instrumentet måler for.

113

sioner af adfærd, som det er designet til. En test med en konfirmatoriskfaktoranalyse giver dermed en høj validitet af et instrument. I fald etinstrument er valideret med en konfirmatorisk faktoranalyse, afrapporte-res dette i den skematiske oversigt.Opsummerende bygger psykometriske instrumenter på en rækkespørgsmål, der søger at indfange en specifik dimension eller faktor forbørns og unges adfærd. Videre er der en række test, der anvendes til atundersøge et instruments reliabilitet, stabilitet og validitet. De vigtigste afdisse er Cronbach’s Alpha og test-retest, samt at instrumentet er afprøvetpå forskellige befolkningsgrupper, således at instrumentet er i stand til atskelne mellem grupper i risiko og grupper, der ikke er i risiko.

PSYKOMETRISKE INSTRUMENTER TIL TIDLIGIDENTIFIKATION AF KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OGUNGE

Identifikationen af potentielle kriminalitetstruede børn og unge involve-rer en rækkestrategierfor at identificere disse udsatte individer. Strategier-ne kan bestå i en enkeltstående screening, eller den kan involvere merekomplekse procedurer, hvor man foretager screeninger i forskellige trin.Strategierne kan variere, alt efter hvilken gruppe man undersø-ger. Der kan således være forskel på antallet af items, der indgår i etscreeningsinstrument, eller på antallet af instrumenter, der anvendes,afhængigt af individernes alder eller køn.For hvert instrument beskriver vi instrumentets formål og ind-hold, hvilket/hvilke udfaldsmål instrumentet retter sig mod, antalspørgsmål i instrumentet, hvorvidt instrumentet eksisterer i forskelligevariationer, og hvem instrumentet udfyldes af. Endvidere vil vi søge atafklare, hvilke faggrupper instrumentet er udviklet til, samt hvilke kom-petencer der skal anvendes for at bruge instrumentet. Endelig vil vi kortdiskutere, hvorvidt instrumentet synes at være egnet til at blive overførttil en dansk kontekst.I det følgende præsenterer vi de psykometriske instrumenter, derhar været anvendt til at identificere kriminalitetstruede børn og unge.Instrumenterne relaterer sig mest til adfærdsmæssige problemstillingerhos barnet eller den unge. Nogle af instrumenterne har været anvendtsom et enkelt screeningsinstrument i prospektive studier eller har indgået

114

som et led i en multiple gating-strategi. Vi angiver derfor også, om in-strumenterne har været anvendt til multiple gating – og, i givet fald, vedhvilken gate instrumentet har været anvendt. Det skal understreges, at depsykometriske instrumenter ikke kan anvendes diagnostisk.En række af de her præsenterede psykometriske instrumenterstammer fra udviklingspsykologien og fokuserer på børns og unges ud-vikling. Det vil sige, at instrumenterne lægger vægt på vurderingen afadfærd og sociale kompetencer, såvel som kognitive og adfærdsmæssigeproblemer. Et eksempel herpå er Behavioural and Emotional ScreeningSystem (BASC-2 BESS).Andre af de her præsenterede psykometriske instrumenter rela-terer sig til de unges kontakt med retsvæsen og retssystem. Disse instru-menter anvendes på unge, der eksempelvis har haft kontakt med politiet,men ikke har været dømt. Disse instrumenter indeholder typisk ogsåoplysninger om den unges skolegang, familierelationer og brug af rus-midler. Et eksempel herpå er Youth Level Service/Case ManagementInventory (YLS/CMI).De fundne instrumenter er typisk udviklet til andre formål endtidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Det vil sige, atnogle instrumenter er lavet til at screene for psykopatiske træk, andre tilat screene efter emotionelle problemer, mens atter andre er rettet modscreening af udadrettet adfærd. Det vil sige, at fokus for et studie kanvære anderledes end for et andet. Instrumenterne har dog det til fælles, atde er anvendt i forskningen om tidlig identifikation af kriminalitetstruedebørn og unge.35Grundet ophavsrettigheder samt valideringsprocedurer er denoprindelige tekst fra instrumenterne bibeholdt. Det betyder, at vi, med-mindre der er tale om et instrument, der er oversat til dansk, præsentererden engelske formulering. En række instrumenter er forbundet medophavsrettigheder og vil derfor ikke blive præsenteret med de nøjagtigespørgsmålsformuleringer.

35. Se evt. Grisso, Vincent & Seagrave (2005) for en udvidet diskussion af forskellen mellem in-strumenterne.

115

ANTISOCIAL PROCESS SCREENING DEVICE (APSD)BAGGRUND FOR APSD

Antisocial Process Screening Device (APSD) er et instrument til atscreene for psykopatiske træk hos børn og unge. Instrumentet er bereg-net til at identificere tidlig afvigende adfærd, så det er muligt at intervene-re, inden barnet eller den unge slår ind på en kriminel løbebane (Frick &Hare, 2001). Instrumentet findes i en version til forældre og lærere.HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet bruges til at vurdere barnet eller den unge ud fra en skala,der undersøger interpersonelle, affektive og adfærdsmæssige symptomer,der relaterer sig til psykopati. Instrumentet måler følelseskold afstumpet-hed, impulsivitet og narcissisme.INDHOLDSDIMENSIONER

Instrumentet indeholder 20 spørgsmål, der relaterer sig til følgende dimensi-oner: ”Callous/Unemotional”, der indeholder seks items, ”Impulsivity”, derindeholder fem items, og ”Narcissism”, der indeholder syv items.TIDSFORBRUG

Det tager godt 10 minutter at udfylde APSD for forældre eller lærer.HVORDAN MÅLES

Forældre eller lærer udfylder skemaet, der omhandler barnet eller denunge. Instrumentet henvender sig til de 6-13-årige. Selve scoringen skaludføres af en klinisk uddannet person.RETTIGHEDER

Rettigheder til APSD haves af Multi-Health Systems (MHS).I ØVRIGT

APSD har været anvendt i forbindelse med en multiple gating-strategi(McMahon, Witkiewitz & Kotler, 2010). Instrumentet blev udviklet af Frick& Hare (2001) i Canada. APSD undersøges stadig for den nøjagtige faktor-struktur (Poythress m.fl., 2006a; Poythress m.fl., 2006b; Vitacco, Rogers &Neumann, 2003), da der er tale om et relativt nyt instrument. APSD er testetpå en amerikansk normativ gruppe bestående af 852 børn og en klinisk

116

gruppe bestående af 152. Den kliniske gruppe bestod af børn, der tidligerevar blevet henvist til nærmere undersøgelse af deres mentale helbred (Frick,Bodin & Barry, 2000). APSD bygger på det såkaldte Hare PsychopathyChecklist – Revised (Hare, 1991). APSD er endvidere testet på en gruppe afunge, der har været indsat. Denne gruppe var mellem 14 og 17 år gamle ogderfor uden for den normative aldersgruppe. Dette studie viser, at APSDikke er i stand til at fange psykopatiske træk lige så effektivt som Hare Psy-chopathy Checklist – Revised (Lee m.fl., 2003). Der findes endvidere enselvrapporteret version af APSD (Muñoz & Frick, 2007).APSD er ikke oversat til dansk og har ikke været anvendt på en dansknormativ population. Tabel 5.2 giver en oversigt over indholdet i APSD.

TABEL 5.2Indhold i Antisocial Process Screening Device (APSD).Instrumentets navnFormål med instrumentAntisocial Process Screening Device (APSD)Formålet med instrumentet er at give en vurdering af barnetseller den unges adfærd i forhold til at finde psykopatiske træk.Instrumentet findes i en version til forældre og lærer203: "Callous/Unemotional”, “Impulsivity” og ”Narcissism”3-punkts-skala: 0 “not at all true”, 1 ”sometimes true” og 2”definitely true”--6-13 år10 minutterSkolelærer eller forældre-0,64-0,85PapirUkendtMulti-Health Systems (MHS)Ingen narcissismespørgsmål (Parent-Teacher)Gns. 4,4, s.d. 3,21Impulsivity (Parent-Teacher)Gns. 5,0, s.d. 2,21Callous/Unemotional (Parent-Teacher)Gns. 4,2, s.d. 2,61Total (Parent-Teacher)Gns. 14,2, s.d. 7,61

Antal itemsDelskalaerSvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske rettigheder (udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normer

1. Gns. er gennemsnitsværdien, og s.d. er standardafvigelsen.Kilde: Poythress m.fl., 2006a; 2006b.

117

BEHAVIOURAL AND EMOTIONAL SCREENING SYSTEM(BASC-2 BESS)BAGGRUND FOR BASC-2 BESS

Behavioural and Emotional Screening System (BASC-2 BESS) er etinstrument, der anvendes til at vurdere emotionelle og adfærdsmæssigestyrker og svagheder hos børn eller unge. Instrumentet er designet til atopspore de første tegn på disse problemer. BASC-2 BESS betegnes somet effektivt system, der er designet til at identificere elever, der er i risikofor at udvikle adfærdsmæssige eller emotionelle problemer (Gladman &Lancaster, 2003).HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet måler eksternaliserende og internaliserende adfærd. Videremåler instrumentet skoleproblemer og problemer med andre børn ogunge.INDHOLDSDIMENSIONER

Instrumentet indeholder mellem 25 og 30 spørgsmål eller items, af-hængig af om det er forældre, barn eller lærer, der udfylder skemaet.Disse items dækker over fire dimensioner, der måler: ”Externalized be-haviour problems (such as aggression, hyperactivity and conduct prob-lems)”, ”Internalized behavior problems (such as depression, anxiety andwithdrawal), ”School problems”, ”Adaptive skills of children and adoles-cents”.Instrumentet kan anvendes til at inddele børn og unge i tre kate-gorier baseret på deres score på BASC-2 BESS. En score mellem 20 og60 betyder, at barnet eller den unge falder inden for det, der betegnessom normalgruppen. En score mellem 61 og 70 indikerer ’høj risiko’ forat udvikle emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Og en score på 71eller derover indikerer, at den unge har ’meget høj risiko’ for at udvikleadfærdsmæssige og emotionelle problemer. Instrumentet er ikke validereti Danmark, og det vides derfor ikke, om disse normeringer også gør siggældende for danske børn og unge.TIDSFORBRUG

Det tager 5 til 10 minutter at udfylde skemaet.

118

HVORDAN MÅLES?

Instrumentet udfyldes af enten barnet eller den unge, forældre eller lærer.RETTIGHEDER

Pearson, Assessments for Educational, Clinical and Psychological Use.I ØVRIGT

Instrumentet blev udviklet i USA af Reynolds og Kamphaus (1998).BASC-2 BESS er testet på en amerikansk normativ population beståendeaf 3.300 elever, 4.450 lærere og 4.600 forældre (i alt 12.350 skemaer).BASC-2 BESS har ikke været anvendt på en dansk population og er ikkeoversat til dansk.Tabel 5.3 viser indholdet af BASC-2 BESS.

TABEL 5.3Indhold i Behavioural and Emotional Screening System (BASC-2 BESS).

Instrumentets navnFormål med instrument

Antal itemsDelskalaer

Behavioural and Emotional Screening System (BASC-2 BESS)Formålet med instrumentet er at give en vurdering af ad-færdsmæssige og emotionelle styrker og svagheder hos børnog unge. Instrumentet findes i en version til forældre, lærereog barnet/den unge25-30 (afhænger af versionen, der anvendes)4: "Externalized behaviour problems (such as aggression, hyper-activity and conduct problems)", "Internalized behavior prob-lems (such as depression, anxiety and withdrawal), "Schoolproblems", "Adaptive skills of children and adolescents"4-punkts-skala: "Never" (0 point) - "Almost always" (4 point)--3-17 år (afhænger af versionen)5-10 minutterSkolelærer, forældre eller barnet/den unge-0,90-0,97Papir og computerUkendtPearson Assessments for Educational, Clinical and Psycholog-ical UseIngen(n = 12,350)Normal (T-score: 60 eller mindre), Elevated (T-score på 61-70)eller Extremely Elevated (T-score på 71 eller derover)

SvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retest reliabilitetSplit-half reliabilityRegistreringsformDanske rettigheder (udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normer

Kilde: Gladman & Lancaster, 2003.

119

CHILD BEHAVIOR CHECKLIST (CBCL)BAGGRUND FOR CBCL

Et ofte anvendt psykometrisk instrument i screeningen af kriminalitets-truede børn og unge er Child Behavior Checklist (CBCL), der blev ud-viklet af Achenbach og Edelbrok (1983).36HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet anvendes til at give vurderinger af mulige adfærdsproble-mer hos barnet eller den unge. Disse adfærdsproblemer kan være fore-kommet inden for de sidste 6 måneder, eller der kan være tale om nuvæ-rende problemer hos den unge.INDHOLDSDIMENSIONER

Der er 118 items eller spørgsmål i CBCL. Disse 118 items kan reducerestil otte faktorer, der giver indikationer på barnets eller den unges ad-færdsproblemer inden for en specifik dimension, såsom barnets aggressi-ve adfærd (”Aggressive Behavior”), introvert adfærd (”Withdrawn”),klager over kroppen (”Somatic Complaints”), sociale problemer (”SocialProblems”), problemer med koncentration (”Thought Problems” og”Attention Problems”), nervøs eller deprimeret adfærd (”Anxious/Depressed”) samt afvigende adfærd (”Delinquent Behavior”). Skemaet erberegnet til 4-16-årige børn og unge og udfyldes af forældrene med entenpapir og blyant eller på en computer. Selve scoringen foretages af enperson med en klinisk videregående uddannelse. I Danmark er det fun-det, at den gennemsnitlige problemscore er 17,7 ved normativ test, hvil-ket er lavere end i de fleste andre lande (Bilenberg, 1999).TIDSFORBRUG

Det tager mellem 15 og 20 minutter at udfylde skemaet.

36. CBCL indgår sammen med Teacher Report Form (TRF) og Youth Self Report (YSR) TheAchenbach System of Empirically Based Assessment (ASEBA), der er et omfattende screenings-system, der skal afdække alle vanskeligheder, barnet er i. Det mest udbredte screeningsinstru-ment er CBCL.

120

HVORDAN MÅLES?

CBCL udfyldes af en kliniker sammen med et spørgeskema til barneteller den unge.RETTIGHEDER

I Danmark haves rettighederne til CBCL af Niels Bilenberg, Det Børne-psykiatriske Hus, Odense Universitetshospital.I ØVRIGT

Skalaen for aggressiv adfærd har været anvendt i en række studier til atskelne mellem kriminalitetstruede børn og unge og børn og unge, der ikkeer inden for denne gruppe (se bl.a. Bor, McGee & Fagan, 2004; Day &Hunt, 1996; Stouthamer-Loeber m.fl., 2002). Videre er CBCL blevet an-vendt som en fjerde gate i forbindelse med en multiple gating-strategi(Sprague m.fl., 2001). CBCL er også valideret i Danmark (Bilenberg, 1999).Tabel 5.4 giver en oversigt over disse oplysninger.

TABEL 5.4Indhold i Child Behavior Checklist (CBCL)Instrumentets navnFormål med instrumentChild Behaviour Checklist (CBCL)Vurdering af mulige adfærdsproblemer hos barnet ellerden unge, bygget på besvarelse af adfærd nu eller indenfor de sidste 6 måneder1188: "Withdrawn", "Somatic Complaints", "Anxious/Depressed","Social Problems", "Thought Problems", "Attention Prob-lems", "Delinquent Behaviour", "Aggressive Behaviour"3: 0 = "Not true", 1 = "Somewhat true", 2 = "Very or oftentrue"-Masters Degree4-16 år15-20 minutterForældre0,85 (30 dage), 0,95-1,00 (interval ikke angivet)0,78-0,97. Subscales: 0,55-0,94Papir og computerNils Bilenberg, Det Børnepsykiatriske Hus, Ode se Uni-versitetshospitalThomas M. Achenbach og Craig EdelbrockNormværdien er 17,7 (s.d. = 14,9)Amerikansk cut-off er 64. Skalaen går fra 0 til 232

Antal itemsDelskalaer

SvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retest reliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske rettigheder (udgifter)Udenlandske rettigheder (udgifter)Danske normerUdenlandske normerKilde: Bilenberg, 1999.

121

CONNERS' TEACHER/PARENT RATING SCALE – REVISED(CTRS-R/CPRS-R)BAGGRUND FOR CTRS-R/CPRS-R

Conners’ Teacher/Parent Rating Scale – Revised (CTRS-R/CPRS-R) erinstrumenter, der måler ADHD-symptomer og internaliserende og eks-ternaliserende adfærd. Instrumentet findes i en version til lærere (CTRS-R) og en version til forældre (CPRS-R). Instrumentet blev udviklet af C.Kieth Conners (1973) og senere revideret (Conners m.fl., 1998a; 1998b).Der er lavet normative test af instrumentet, der har vist, at instrumentetkan skelne mellem børn og unge med og uden problematisk adfærd(Goyette, Conners & Ulrich, 1978; Trites, Blouin & Laprade, 1982).Instrumentet kan endvidere anvendes til at undersøge en givenbehandlings effektivitet. Dette gøres med skalaen Conners’ GlobalIndex.HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet måler internaliserende og eksternaliserende adfærd. In-strumentet måler udelukkende risikofaktorer, såsom antisocial adfærd,sociale problemer og kognitive problemer.INDHOLDSDIMENSIONER

Instrumenterne indeholder 59 items eller spørgsmål i lærerversionen og80 items eller spørgsmål i forældreversionen. I lærerversionen dækker de59 items over ni skalaer vedrørende barnets eller den unges adfærd:”Oppositional”, ”Social Problems”, ”Cognitive Prob-lems/Inattention”, ”DSM-IV Symptom Subscales”, ”Hyperactivity”,”Conners’ ADHD Index”, ”Anxious-Shy”, ”Conners’ Global Index”,”Perfectionism”.De 80 items i forældreversionen indeholder, foruden de oven-stående skalaer, også skalaen ”Psychosomatic”. Forældreversionen inde-holder dermed 10 skalaer omhandlende barnets eller den unges adfærd.Instrumentet retter sig mod børn og unge mellem 3 og 17 år.TIDSFORBRUG

Det tager godt 20 minutter at udfylde CTRS-R eller CPRS-R.

122

HVORDAN MÅLES?

CTRS-R/CPRS-R udfyldes af barnets eller den unges lærer eller forældre.Selve scoringen af barnet eller den unge foretages af klinisk uddannetpersonale.RETTIGHEDER

Rettigheder til CTRS-R/CPRS-R haves af Multi-Health Systems(https://ecom.mhs.com/(S(sce5tcrl1y0ywi55ar2q5g45))/inventory.aspx?gr=edu&prod=crsr&id=pricing&RptGrpID=crs).I ØVRIGT

Hyperactivity Index, for både CTRS-R/CPRS-R, har været anvendt i for-bindelse med en multiple gating-strategi til tidlig identifikation af kriminali-tetstruede børn og unge. I denne forbindelse har CTRS-R været anvendt iførste gate, mens CPRS-R har været anvendt i anden gate (August m.fl.,1995). Hyperactivity Index kendes også som Conners’ Abbreviated Symp-tom Questionnaire (ASQ) (August m.fl., 1995; Gianarris, Golden &Greene, 2001). Videre kan instrumentet anvendes til at identificere børn ogunge med problematisk adfærd, men instrumentet kan ikke anvendes tildiagnosticering (Gianarris, Golden & Greene, 2001).Instrumenterne CTRS-R/CPRS-R er ikke oversat til dansk oghar ikke været anvendt på en dansk population.Tabel 5.5 giver en oversigt over indholdet af CTRS-R/CPRS-R.

TABEL 5.5Indhold i Conners' Teacher/Parent Rating Scale – Revised (CTRS-R/CPRS-R).InstrumentetsnavnFormål medinstrumentAntal itemsDelskalaerConners' Teacher/Parent Rating Scale – Revised (CTRS-R/CPRS-R)Formålet med instrumentet er at give en vurdering af barnets eller denunges problemadfærd, symptomer på ADHD og komorbide tilstande59 i lærerversionen og 80 i forældreversionen9 i CTRS-R: “Oppositional”, “Social Problems”, “Cognitive Problems/In-attention”, “DSM-IV Symptom Subscales”, “Hyperactivity”, “Conners'ADHD Index”, “Anxious-Shy”, “Conners' Global Index”, “Perfectionism”.10 i CPRS-R: “Oppositional”, “Social Problems”, “Cognitive Problems/In-attention”, “Psychosomatic”, “Hyperactivity”, “DSM-IV Symptom Sub-scales”, “Anxious-Shy”, “ADHD Index”, “Perfectionism”, “Conners'Global Index”(Fortsættes)

123

TABEL 5.5 (FORTSAT)SvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retestreliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske rettighe-der (udgifter)Udenlandskerettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandskenormer7-punkts-skala: "Never", "Seldom", "Occasionally", "Often", "Quite a bit","Very often", "Very frequent"--3-17 år20 minutterLærer eller forældreFor lærerversionen: 0,47-0,86. For forældreversionen: 0,47-0,85.For lærerversionen: 0,77-0,96. For forældreversionen: 0,73-0,94Papir og blyant eller computerUkendtMulti-Health Systems:https://ecom.mhs.com/(S(sce5tcrl1y0ywi55ar2q5g45))/inventory.aspx?gr=edu&prod=crsr&id=pricing&RptGrpID=crsIngenT-score > 60 ”Cause for concern”, T-score 61 (mildly atypical) – T-score> 70 (markedly atypical)

Kilde: Conners, 1998a; 1998b.

EARLY ASSESSMENT RISK LIST FOR BOYS (EARL-20B)BAGGRUND FOR EARL-20B OG EARL-21G

Et instrument, der specifikt er beregnet til at identificere kriminalitetstru-ede børn, er Early Assessment Risk List for Boys (EARL-20B) og dettilsvarende for piger, Early Assessment Risk List for Girls (EARL-21G).HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet søger at kortlægge de primære risikofaktorer, der kan med-føre, at barnet udvikler aggressiv og antisocial adfærd.37Forskellen mel-lem de to psykometriske instrumenter bygger på de forskellige udtryk foraggression og antisocial adfærd, der er imellem drenge og piger.

37. Antisocial adfærd betegner i forbindelse med EARL-20B og EARL-21G adfærd, der er strafbar ihenhold til lovgivningen. Det vil sige kriminel adfærd, såsom fysisk overfald, røveri, brug af rus-midler og lignende.

124

INDHOLDSDIMENSIONER

Instrumenterne er beregnet til at blive anvendt på børn mellem 6 og 12år. Instrumentet til drenge består af 20 spørgsmål eller items, mens detfor pigerne består af 21 items eller spørgsmål. Disse items eller spørgs-mål dækker tre dimensioner, der søger at belyse de områder af barnetstrivsel, der mangler støtte. De tre dimensioner er: ”Family”, ”Child” og”Responsivity”. Family-items relaterer sig til, hvorvidt barnet er blevetopdraget, støttet og overvåget, samt hvorvidt familiemedlemmer deltageri antisociale aktiviteter/kriminalitet. Child-items relaterer sig til nabola-get, hvor barnet befinder sig, akademiske præstationer, samt barnetsopførelse og impulsivitet. Responsive-items relaterer sig til, hvorvidtfamilien og barnet evner og er villig til at deltage i behandling (Jiang,Walsh & Augimeri, 2011).Foruden de nævnte items indeholder instrumentet også en ’criti-cal risk’-søjle, hvor der kan noteres, hvorvidt der er nogle items, der skalundersøges nærmere.EARL-20B og EARL-21G er ikke designet til at indeholde cut-off scores. Instrumenterne anvender i stedet den totale pointscore sam-men med ’red flag’-items. Det er derfor muligt, at børn med en lav sam-let score på EARL-20B og EARL-21G alligevel bør undersøges nærmerepå grund af ’red flag’-items.TIDSFORBRUG

Afhængigt af omfanget af disse oplysninger vil det tage 15 til 30 minutterat udfylde EARL-20B eller EARL-21G.HVORDAN MÅLES?

EARL-20B og EARL-21G må kun udfyldes af klinisk uddannet persona-le, der har erfaring med at arbejde med børn på 12 år eller derunder, somvurderes til at være i høj risiko for senere antisocial adfærd. Informatio-nerne til at udfylde EARL-20B og EARL-21G opnås gennem interviewmed forældre og barnet, sagsakter fra socialarbejdere, psykolograpporterog lignende oplysninger.Nedenstående er en liste over de items, der indgår i EARL-20B:

125

Family Items:1.2.3.4.5.6.Household CircumstancesCaregiver ContinuitySupportsStressorsParenting StyleAntisocial Values and Conduct.

Child Items:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.Developmental ProblemsEarly Onset Behavioural DifficultiesAbuse/Neglect/TraumaHyperactivity/Impulsivity/Attention DeficitsLikeabilityPeer SocializationAcademic PerformanceNeighbourhoodAuthority ContactAntisocial AttitudesAntisocial BehaviourCoping Ability.

Responsivity Items1. Family Responsivity2. Child Responsivity.Nedenstående er en liste over de items, der indgår i EARL-21G:Family Items:1.2.3.4.5.Household CircumstancesCaregiver ContinuitySupportsStressorsParenting Style

126

6. Caregiver-Daughter Interaction (girls only)7. Antisocial Values and Conduct.Child Items:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.Developmental ProblemsEarly Onset Behavioural DifficultiesAbuse/Neglect/TraumaHyperactivity/Impulsivity/Attention DeficitsLikeabilityPeer SocializationAcademic PerformanceNeighbourhoodSexual DevelopmentAntisocial AttitudesAntisocial BehaviourCoping Ability.

Responsivity Items:1. Family Responsivity2. Child Responsivity.RETTIGHEDER

Ukendt på nuværende tidspunkt.I ØVRIGT

EARL-20B findes i en svensk oversat version (Enebrink, Långström &Gumpert, 2006).EARL-20B er udviklet af Augimeri m.fl. (2005). EARL-21G erudviklet af Levene m.fl. (2004). EARL-20B og EARL-21G er ikke over-sat til dansk og har ikke været anvendt på en dansk population.Tabel 5.6 og Tabel 5.7 viser indholdet i de to instrumenter.

127

TABEL 5.6Indhold i Early Assessment Risk List for Boys (EARL-20B).Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retest reliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske rettigheder (udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Daske normerUdenlandske normerKilde: Augimeri m.fl., 2005.Early Assessment Risk List for Boys (EARL-20B)Instrumentet måler fremtidig aggressiv, voldelig og antiso-cial adfærd hos drenge203: “Family”, “Child”, “Responsivity”3: 0 = “Not present", 1 = “Possibly present" og 2 = “Present"-Masters Degree6-12 år15-30 minutterKlinisk uddannet personale-0,62-0,74Papir/computerUkendt-Ingen-

EARLY ASSESSMENT RISK LIST FOR GIRLS (EARL-21G)

Se EARL-20B for en beskrivelse af instrumentet.

TABEL 5.7Indhold i Early Assessment Risk List for Girls (EARL-21G).Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retest reliabilitetCronbach'sαEarly Assessment Risk List for Girls (EARL-21G)Instrumentet måler fremtidig aggressiv, voldelig og antiso-cial adfærd hos piger213: “Family”, “Child”, “Responsivity”3: 0 = “Not present", 1 = “Possibly present" og 2 = “Present"-Masters Degree6-12 år15-30 minutterKlinisk uddannet personale--(Fortsættes)

128

TABEL 5.7 (FORTSAT)RegistreringsformDanske rettigheder (udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerKilde: Levene m.fl., 2004.Pair/computerUkendt-Ingen-

Anm.: Der er ikke fundet oplysninger om test-retest eller Cronbach’sαfor EARL-21G.

PRESCHOOL BEHAVIOR QUESTIONNAIRE (PBQ)BAGGRUND FOR PBQ

Preschool Behavior Questionnaire (PBQ) er et instrument, der anvendestil at screene førskolebørn for emotionelle problemer. Instrumentet er enmodifikation af Rutters Children’s Behavior Questionnaire (1967). PBQblev udviklet af Behar & Stringfield (1974). Videre anvendes PBQ til atscreene for ADHD-symptomer (Yochman, Parush & Ornoy, 2004).HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet måler den emotionelle tilstand hos barnet og giver en vur-dering af, hvorvidt barnet er i risiko for at udvikle svære emotionelleproblemer. Instrumentet måler hyperaktivitet, aggressivitet og angst hosbarnet.INDHOLDSDIMENSIONER

Instrumentet indeholder 36 items eller spørgsmål, der opsummerer tredimensioner: ”Hostile-Aggressive”, ”Anxious-Fearful”, ”Hyperactive-Distractible”.Instrumentet identificerer børn med emotionelle problemer, hvisde scorer mere end 1,5 standardafvigelse over den samlede middelværdifor skalaerne ”Hostile-Aggressive” og ”Hyperactive-Distractible” ellermere end 1,5 standardafvigelse over middelværdien for begge skalaer(Behar & Stringfield, 1974; Yochman, Parush & Ornoy, 2004).TIDSFORBRUG

Ukendt.

129

HVORDAN MÅLES?

Instrumentet udfyldes af barnets pædagog eller børnehaveklasselærer.RETTIGHEDER

Lenore Behar, Child & Family Program Strategies, Durham North Caro-lina. Det er muligt at få nøjagtige spørgsmålsformuleringer gennem Le-nore Behar’s hjemmeside: http://www.lenorebehar.com/articles/preschool_behavior.pdf.Grundet ophavsrettigheder gengives spørgsmålsformuleringerneikke her.I ØVRIGT

PBQ har været anvendt i første gate i forbindelse med en multiple ga-ting-screening (Charlebois m.fl., 1994). Instrumentet kan som et af få

TABEL 5.8Indhold i Preschool Behavior Questionnaire (PBQ).Instrumentets navnFormål med instrumentPreschool Behavior Questionnaire (PBQ)Formålet med instrumentet er at evaluere barnets emotionel-le tilstand for at give en vurdering om eventuelle fremtidigenegative udviklinger363: “Hostile-Aggressive”, “Anxious-Fearful”, “Hyperactive-Distractible”3-punkts-skala: “Does not apply" (0 point), “Sometimes ap-plies”(1 point), “Frequently applies" (2 point)--3-6 år-Skolelærer eller anden professionel0,60-0,940,91PapirUkendtLenore Behar, Child & Family Program Strategies, DurhamNorth CarolinaIngenNormalgruppe (n = 496): Gns. 9,12, s.d. 7,671Afvigende population (n = 102): Gns. 23,35, s.d. 7,301

Antal itemsDelskalaerSvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retest reliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske rettigheder (udgif-ter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUd nlandske normer

1. Gns. er gennemsnitsværdien, og s.d. er standardafvigelsen.Kilde: Behar & Stringfield, 1974.

130

anvendes på børn helt ned til 3 år. Det bør derfor også anvendes med envis omtanke og ikke stå alene i en vurdering af, hvorvidt barnet er krimi-nalitetstruet eller ej (Charlebois m.fl., 1994). Instrumentet er testet på ennormativ gruppe bestående af 496 førskolebørn. Denne gruppe er testetop imod en gruppe på 102 personer, der tidligere er blevet diagnosticeretsom værende emotionelt forstyrrede. Instrumentet viser, at gruppen afbørn, der tidligere har været diagnosticeret som emotionelt forstyrrede,også scorer statistisk signifikant højere på 31 ud af 36 items i forhold tilnormalgruppen. Instrumentet menes derfor at være i stand til at skelnemellem de emotionelt forstyrrede børn og de ikke-emotionelt forstyrredebørn (Behar & Stringfield, 1974). Instrumentet er ikke oversat til danskog har ikke været testet på en dansk population.Tabel 5.8 giver en opsummering af PBQ.

PROBLEM-ORIENTED SCREENING INSTRUMENT FORTEENAGERS (POSIT)BAGGRUND FOR POSIT

Problem-Oriented Screening Instrument for Teenagers (POSIT) er etinstrument, der anvendes til at identificere unge, der har potentielle pro-blemer inden for et eller flere af 10 områder, der omhandler psykosocialefunktioner, og som kræver grundigere vurderinger (Dembo & Anderson,2005; Rahdert, 1991).HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet måler brug af rusmidler, den fysiske og den mentale hel-bredstilstand, familierelationer, kammeratskabsrelationer, uddannelses-mæssig status, beskæftigelsesstatus, sociale kompetencer, fritidsaktiviteterog aggressiv adfærd.INDHOLDSDIMENSIONER

Instrumentet indeholder 139 spørgsmål/items og 10 underskalaer38:”Substance Use/Abuse”, der består af 17 items; ”Physical Health”, derbestår af 10 items; ”Mental Health”, der består af 22 items; ”Family Rela-

38. Flere items indgår i mere end én underskala. Derfor summerer antallet af items i underskalaernetil 150 og ikke til 139, som er det reelle antal spørgsmål i skemaet.

131

tions”, der består af 11 items; ”Peer Relations”, der består af 10 items;”Educational Status”, der består af 23 items; ”Vocational Status”, derbestår af 18 items; ”Social Skills”, der består af 11 items; ”Leisu-re/Recreation”, der består af 12 items, og ”Aggresive Beha-viour/Delinquency”, der består af 16 items. Spørgsmålene besvares”Yes”/”No” (Knight m.fl., 2001). Instrumentet retter sig mod de 12-19-årige.Hver af de 10 underskalaer har sin egen grænse for, hvornår denunge vurderes at have særlige behov:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.Substance Use/Abuse, 1 pointPhysical Health, 3 pointMental Health, 4 pointFamily Relations, 4 pointPeer Relations, 1 pointEducational Status, 6 pointVocational Status, 5 pointSocial Skills, 3 pointLeisure/Recreation, 5 point.Aggressive Behavior/Delinquency, 6 point.

Derudover indeholder hver skala også et eller flere ’red flag’-items. Hvisder er et positivt udfald på disse items, er det en indikation på, at denunge inden for denne kategori kræver yderligere vurderinger. Dette eruagtet scoren på de enkelte skalaer. Skalaen for ”Substance Use/Abuse”består udelukkende af ’red flag’-items (McLaney, Boca & Babor, 1994).TIDSFORBRUG

Det tager 20-30 minutter at udfylde skemaet.HVORDAN MÅLES?

Skemaet udfyldes af den unge, mens administratoren er til stede for atforklare eller besvare mulige spørgsmål, den unge måtte have. Skemaetudfyldes enten med papir og blyant eller på en computer.

132

RETTIGHEDER

Der er ingen copyrights på POSIT. Skemaer kan indhentes hos ElizabethRahdert, ph.d. ved Treatment Research Branch, Division of Clinical andServices Research, National Institute on Drug Abuse.I ØVRIGT

POSIT er testet på en normativ gruppe af elever i USA (633 elever) moden klinisk gruppe af unge, der er i behandling for brug af rusmidler (216elever). Studiet finder, at der kan skelnes mellem den normative og denkliniske gruppe på alle udfald (Rahdert, 1991). POSIT har ikke væretanvendt på en dansk population og er ikke oversat til dansk.Tabel 5.9 giver en oversigt over POSIT.

TABEL 5.9Indhold i Problem-Oriented Screening Instrument for Teenagers (POSIT).Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerProblem-Oriented Screening Instrument for Teenagers(POSIT)Designet til at identificere områder af psykosocialefunktioner, der potentielt kræver videre behandling13910: "Substance Use/Abuse”, "Physical Health”, "MentalHealth”, "Family Relations”, "Peer Relations”, "Educa-tional Status”, "Vocational Status”, "Social Skills”, "Lei-sure/Recreation”, "Aggressive Behavior/Delinquency""Yes”, "No"--12-19 år20-30 minutterRespondenten selvSubscales 0,50-0,88 (interval ikke angivet)Subscales 0,47-0,93Papir og computerIngenElizabeth Rahdert, ph.d.IngenNormalgruppe (n = 633)1Klinisk gruppe (n = 216)

SvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retest reliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske r tigheder (udgifter)Udenlandske rettigheder (udgifter)Danske normerUdenlandske normer

1. POSIT er baseret på en normativ gruppe, men det har ikke været muligt at indhente oplysnin-ger om den nøjagtige forskel mellem den normative og den kliniske gruppe. Dog finder detoprindelige studie, at POSIT kan skelne tilfredsstillende mellem personer, der ikke er i risiko, ogpersoner, der er i risiko (Rahdert, 1991).Kilde: Dembo & Anderson, 2005; Rahdert, 1991.

133

SOCIAL BEHAVIOR QUESTIONNAIRE (SBQ)BAGGRUND FOR SBQ

Social Behavior Questionnaire er et instrument, der måler børns ellerunges aggressivitet mod andre børn eller unge. Instrumentet har typiskværet anvendt i en fransk-canadisk kontekst til at forudsige senere ag-gressiv adfærd. Instrumentet anvendes i en skolekontekst, da det formo-des, at det er læreren, der har den bedste information om, hvorvidt bar-net eller den unge udviser udadreagerende adfærd mod andre børn(Tremblay m.fl., 1991). Videre anvendes information fra forældrene om-kring barnets aggressive adfærd.HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet måler barnets eller den unges aggressive adfærd. Instru-mentet måler også prosocial adfærd, da det indeholder items om båderisiko- og beskyttelsesfaktorer.INDHOLDSDIMENSIONER

Instrumentet har 44 spørgsmål eller items, der dækker over syv dimensi-oner: ”Disruptiveness”, ”Physical Aggression”, ”Anxiety”, ”Inattention”,”Hyperactivity”, ”Opposition” og ”Prosociality”. Instrumentet retter sigimod 6-14-årige (primært drenge).Drenge, der scorer over 70-percentilen, vurderes til at være i ri-sikogruppen. Dette gør sig især gældende for ”Disruptiveness”-skalaen(Tremblay m.fl., 1991).TIDSFORBRUG

Det tager mellem 10 og 25 minutter at udfylde skemaet.HVORDAN MÅLES

Instrumentet udfyldes af en skolelærer eller af forældrene til barnet vedslutningen af skoleåret.RETTIGHEDER

Rettighederne til instrumentet haves af Richard E. Tremblay, GRIP,Université de Montréal.

134

I ØVRIGT

Instrumentet har været testet på en gruppe drenge, der har været fulgt,fra de var 6 år, til de var 10 år. Instrumentet viser, at de børn, der blevvurderet som ’high fighters’ i en alder af 6 år, også var dem med denmest udadrettede adfærd i en alder af 10 år (Tremblay m.fl., 1991). In-strumentet har endvidere været anvendt i andre forløbsundersøgelser forat undersøge stabiliteten af aggressiv adfærd og dens betydning for sene-re kriminel adfærd (se bl.a. Haapasalo & Tremblay, 1994; Lacourse m.fl.,2006; Vitaro, Brendgen & Tremblay, 2002). SBQ er testet på en norma-tiv population af 1.161 fransk-canadiske drenge (Tremblay m.fl., 1991).SBQ er ikke oversat til dansk og har ikke været anvendt på en danskpopulation. Tabel 5.10 opsummerer indholdet i SBQ.

TABEL 5.10Indhold i Social Behavior Questionnaire (SBQ).Instrumentets navnFormål med instrumentSocial Behavior Questionnaire (SBQ)Formålet med instrumentet er at undersøge barnets aggressivitetmod andre børn. I instrumentet indgår mål for, hvorvidt barnetslår, sparker, bider, mobber og skræmmer andre børn447: "Disruptiveness”, "Physical Aggression”, "Anxiety”, "Inatten-tion”, "Hyperactivity”, "Opposition” og "Prosociality"3-punkts-skala: "Does not apply" (0 point), "Sometimes" (1 point)"Frequently" (2 point)Test-retest udføres 2 måneder efter første måling-6-14 år10-25 minutterSkolelærer eller forældre0,62-0,790,61-0,93PapirUkendtRichard E. TremblayIngen(n = 1.161)Stable high fighters:Gns. 40,60, s.d. 10,141Variable high fighters:Gns. 35,68, s.d. 4,571Occasional high fighters:Gns. 33,86, s.d. 6,811

Antal itemsDelskalaerSvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retest reliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske rettigheder (udgifter)Udenlandske rettigheder (udgifter)Danske normerUdenlandske normer

1. Gns. er gennemsnitsværdien, og s.d. er standardafvigelsen.Kilde: Tremblay m.fl., 1991.

135

SCHOOL SOCIAL BEHAVIOUR SCALES (SSBS)BAGGRUND FOR SSBS

School Social Behaviour Scales (SSBS) har flere formål. Det kan anven-des til at identificere unge med risikoadfærd, være en del afmulti-source-ogmulti-method assessment-instrumentersamt til at afgøre, hvilken inter-vention der vil være mest egnet til den unge. Multi-source assessmentbetyder, at man trækker informationer fra flere kilder, mens multi-method assessment hentyder til, at man anvender flere metoder til at giveen vurdering af barnet eller den unge (Merrell, 1993; Walker m.fl., 2000).Instrumentet findes også i en nyere udgave, kaldet School Social Beha-viour Scales-2 (SSBS-2) (se bl.a. Alfonso m.fl., 2007 for yderligereinformation), men der er endnu ikke fundet studier, der gør brug afSSBS-2 til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

Instrumentet måler både risiko- og beskyttelsesfaktorer. Dette gøresgennem den ene af de to hovedskalaer i instrumentet. Instrumentets tohovedskalaer måler sociale kompetencer og antisocial adfærd. Instrumen-tet retter sig mod børn og unge mellem 5 og 18 år.INDHOLDSDIMENSIONER

Instrumentet har to hovedskalaer: Scale A består af ”Positive behavioursand prosocial skills”, Scale B består af ”Negative and problematic beha-viours”. For hver af disse er en række underskalaer: Scale A: ”Interper-sonal Skills”, ”Self-Management Skills”, ”Academic Skills”; Scale B:”Hostile-Irritable”, ”Antisocial-Irritable”, ”Antisocial-Aggressive”, ”De-manding-Disruptive”.TIDSFORBRUG

Det tager mellem 5 og 10 minutter at udfylde skemaet.HVORDAN MÅLES?

Instrumentet udfyldes af enten lærer eller en anden professionel indenfor skolesystemet. Spørgsmålene besvares på en 5-punkts-skala medfølgende muligheder: ”Never” (1 point), ”Sometimes” (2, 3 eller 4 point)og ”Frequently” (5 point).

136

RETTIGHEDER

Rettigheder haves af Brookes Publishing:http://www.brookespublishing.com/store/books/merrell-sbs/index.htm.I ØVRIGT

SSBS menes at være et effektivt instrument i forbindelse med en multiplegate-screening af kriminalitetstruede børn og unge (Merrell, 1993). In-strumentet er testet på en normativ gruppe af 1.858 amerikanske børn ogunge, der gik i skole fra klassetrinnet Kindergarten til 12th grade(Merrell, 1993).Instrumentet er ikke oversat til dansk og har ikke været anvendtpå en dansk population.Tabel 5.11 giver en kort opsummering af SSBS.

TABEL 5.11Indhold i School Social Behaviour Scales (SSBS).InstrumentetsnavnFormål medinstrumentSchool Social Behaviour Scales (SSBS)Der er flere formål med instrumentet. Det skal anvendes til at identificereunge med risikoadfærd, være en del af multi-source- og method assess-ment-instrumenter og en måde, hvorpå det kan besluttes, hvilken interven-tionsindsats der vil være mest egnet til den unge65Instrumentet har to hovedskalaer: Scale A består af "Positive behavioursand prosocial skills", Scale B består af "Negative and problematic beha-viours”. For hver af disse er en række underskalaer: Scale A: ”InterpersonalSkills", "Self-Management Skills", "Academic Skills"; Scale B: "Hostile-Irritable", "Antisocial-Irritable", "Antisocial-Aggressive", "Demanding-Disruptive"5-punkts-skala: "Never" (1 point) - "Frequently" (5 point)--5-18 år5-10 minutterSkolelærer0,60-0,940,94-0,98Papir og computerUkendt(Fortsættes)

Antal itemsDelskalaer

SvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retestreliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)

137

TABEL 5.11 (FORTSAT)Udenlandskerettigheder (udgif-ter)Danske normerUdenlandskenormer

Brookes PublishingIngenDrenge (Scale A)Elementary (K-6) (n = 572)Gns. 110,55, s.d. 29,371Secondary (7-12) (n = 453)Gns. 106,91, s.d. 28,551Piger (Scale A)Elementary (K-6) (n = 482)Gns. 121,67, s.d. 30,011Secondary (7-12) (n = 351)Gns. 117,44, s.d. 26,921Drenge (Scale B)Elementary (K-6) (n = 572)Gns. 61,06, s.d. 28,591Secondary (7-12) (n = 453)Gns. 57,42, s.d. 27,911Piger (Scale B)Elementary (K-6) (n = 482)Gns. 49,32, s.d. 22,961Secondary (7-12) (n = 351)Gns. 49,98, s.d. 22,661

1. Gns. er gennemsnitsværdien, og s.d. er standardafvigelsen.Kilde: Merrell, 1993.

YOUTH LEVEL OF SERVICE - CASE MANAGEMENT INVENTORY(YLS/CMI)BAGGRUND FOR YLS/CMI

Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS/CMI) er etinstrument, der både anvendes til at forudsige tilbagefald til kriminalitetog til at forudsige, hvem der er i risiko for at begå kriminalitet. Til tidligidentifikation anvendes en reduceret udgave af YLS/CMI, kaldet YouthLevel of Service/Case Management Inventory – Screening Version(YLS/CMI – SV). Denne version indeholder otte items:1. History of Conduct Disorder2. Current School or Employment Problems

138

3.4.5.6.7.8.

Some Criminal FriendsAlcohol/Drug problemsLeisure/RecreationPersonality/BehaviourFamily Circumstances/ParentingAttitudes/Orientation.

Item 1-6 besvares med ”Yes” eller ”No”, mens item 7 og 8 besvares med0, ”a satisfactory situation with little or no improvement needed”, til 3,”a very unsatisfactory situation with a very clear and strong need forimprovement”.Den samlede score for dette instrument går fra 0-12, hvor dergives 1 point for hvert ”Yes” i item 1-6. Instrumentet er endnu ikkevalideret og mangler endnu normværdier. Instrumentet er dog anvendt ien række studier, der søger at identificere kriminalitetstruede børn ogunge (Cocozza m.fl., 2005; Dembo, Walters & Meyers, 2005; Olver,Stockdale & Wormith, 2009).Da YLS/CMI – SV ikke kan anvendes alene til at identificerekriminalitetstruede børn og unge, beskrives i det følgende det fuldeYLS/CMI.Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS/CMI) erudviklet på Carleton University af Hoge & Andrews (1996) og er envidereudvikling af Youth Level of Service Inventory (YLSI).39YLS/CMIhører til blandt de mest anvendte værktøjer til at vurdere risiko for tilba-gefald (Hoge, Andrews & Leschied, 2002; Onifade m.fl., 2008) og errettet mod unge straffede. YLS/CMI bygger på faktorer, der er associe-ret med risiko for tilbagefald til kriminalitet samt behovsfaktorer (Hoge,2005). Instrumentet er udviklet med den antagelse, at det er nødvendigtat kunne inddele klienter i forhold til risikoniveau for at kunne igangsætteen passende indsats. Yderligere bygger det på forståelsen af, at indsatsskal svare til behovet, dvs. målrettes i forhold til baggrunden for adfær-den, således at manglende tilstedeværelse af forældre eller den ungesinvolvering i miljøer med antisocial adfærd kan betyde en indsats med et

39. YLSI består af 112 items opdelt på 10 underskalaer, og for YLS/CMI er dette reduceret til 42items opdelt på 8 underskalaer. Reliabilitet, construct-validitet og criterion-related validitet er te-stet for YLSI med lave testresultater (Hoge, Andrews & Leschied, 1996; Shields & Simourd,1991).

139

bestemt fokus. Et tredje princip er responsniveau, dvs. hvilken behand-lingsmulighed der er til stede i forhold til motivation, modenhed, proso-cialitet og tilstedeværelse af en støttende voksen person.HVAD MÅLER INSTRUMENTET?

YLS/CMI måler risikofaktorer og behov. Der måles både dynamiskefaktorer, såsom brug af rusmidler, og statiske faktorer, såsom antallet afforseelser. YLS/CMI kan inddele de unge efter problemtyngde. Dettegøres ved, at den overordnede score, der opnås ved instrumentet,indde-ler de unge i fire grupper: En score på 0-8 er ”low”, en score på 9-22 er”moderate”, en score på 23-34 er ”high”, mens en score på 35-42 er”very high”.INDHOLDSDIMENSIONER

YLS/CMI indeholder 42 spørgsmål fordelt på 8 underskalaer. På hvertaf de 42 spørgsmål kan scores 0 eller 1. De 8 underskalaer måler tidligerekriminalitet, familieforhold, uddannelse og beskæftigelse, sociale relatio-ner, brug af rusmidler, fritidsaktiviteter, adfærd og attituder. De enkelteskalaer indeholder følgende antal spørgsmål:1. Prior and Current Offenses, Adjudications indeholder 5 spørgsmål:Three or more prior adjudications, Two or more failures to comply,Prior supervision, Prior detention – post adjudication, Three ormore charges per referral.2. Family Circumstances and Parenting indeholder 6 spørgsmål: Inade-quate supervision, Difficulty in controlling behaviour, Inappropriatediscipline, Inconsistent parenting, Poor relations – father/child,Poor relations – mother/child.3. Education/Employment indeholder 7 spørgsmål: Disruptive class-room behaviour, Disruptive behaviour on school property, Lowachievement, Problems with peers, Problems with teachers, Truancy,Unemployed; not seeking employment.4. Peer Relations indeholder 4 spørgsmål: Some delinquent acquaint-ances, Some delinquent friends, None or few positive acquaintances,None or few positive friends.5. Substance Abuse indeholder 5 spørgsmål: Occasional drug use,Chronic drug use, Chronic alcohol use, Substance abuse interfereswith life, Substance use linked to offense(s).

140

6. Leisure/Recreation indeholder 3 spørgsmål: Limited organized activ-ities, Could make better use of time, No personal interests.7. Personality and Behaviour indeholder 7 spørgsmål: Inflated self-image, Physically aggressive, Tantrums, Short attention span, Poorfrustration tolerance, Inadequate guilt feelings, Verbally aggressive,Impudent.8. Attitudes and Orientation indeholder 5 spørgsmål: Antisocial/pro-criminal attitudes, Not seeking help, Actively rejecting help, Defiesauthority, Callous, Little concern for others.TIDSFORBRUG

Det tager 20-30 minutter at udfylde YLS/CMI.HVORDAN MÅLES

YLS/CMI baserer sig på et semi-struktureret interview. Informationerom den unge indhentes også via journaler. YLS/CMI er henvendt tilfængselspersonale, terapeuter, psykologer og andre, som arbejder medunge straffede. Træning er bl.a. tilgængelig i Skotland. YLS/CMI findesbåde i en papirversion og en computerversion.TILVALG AF INSTRUMENTET

YLS/CMI henvender sig til børn og unge mellem 12 og 17 år. Instru-mentet har vist gode testværdier, der er bedre end andre større instru-menter.RETTIGHEDER

Rettigheder til YLS/CMI haves af Multi Health Systems (MHS).I ØVRIGT

I 2011 forventes en YLS/CMI 2.0 at være klar, videreudviklet på bag-grund af et sample af 15.000 unge. YLS/CMI 2.0 udvider populationenfra 12-17 år til 12-18 år. YLS/CMI er endnu ikke oversat til dansk og harendnu ikke været anvendt på en dansk population.Tabel 5.12 giver en opsummering af indholdet i YLS/CMI.

141

TABEL 5.12Indhold i Youth Level of Service - Case Management Inventory (YLS - CMI).Instrumentets navnFormål med instrumentYouth Level of Service - Case Management Inventory(YLS - CMI)Formålet med instrumentet er at vurdere de risici, denunge er udsat for, samt hvilke behov den unge har for atreducere disse risici. Instrumentet måler risiko fortilbagefald til kriminalitet428: "Prior and Current Offenses", "Family Circumstanc-es/Parenting", "Education/Employment", "Peer Associa-tions", "Substance Abuse", "Leisure/Recreation", "Per-sonality/Behaviour" og "Attitudes/Orientation”3-Træning krævet for dem, der ikke har kendskab tilpsykometriske test og statistik12-18 år30-40 min.Professionelle, såsom "probation officers", "youth work-ers", "psychologists" og "social workers"0,93 for forældreudgaven (1 uge)0,60-0,80. Subscales: 0,56 (substance abuse)-0,77(attitudes/orientation)PapirUkendtMulti-Health SystemsIngenKumulative værdier u. 9 = lav risiko, u. 23 = moderatrisiko, højere end 22 = høj risiko på en skala fra 1-36

Antal itemsDelskalaer

SvarmulighederTidsintervalInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret af:Test-retest reliabilitetCronbach'sαRegistreringsformDanske rettigheder (udgifter)Udenlandske rettigheder (udgif-ter)Danske normerUdenlandske normerKilde: Onifade m.fl., 2008.

Foruden de her nævnte instrumenter har vi også kendskab til instrumen-tet Social Skills Improvement System (SSIS). Dette instrument har væretanvendt til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Fordette instrument er der på nuværende tidspunkt ikke fundet valideredetest (test-retest eller interater reliabilitet), og vi har derfor ikke medtagetdet i denne oversigt. Videre gør vi opmærksom på, at den her fremstille-de liste ikke er komplet, men blot viser de oftest anvendte instrumenter iforbindelse med tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.Dette betyder, at instrumenter, der er konstrueret ad hoc til et specifiktformål, ikke er medtaget, og at der udelukkende er inkluderet testede ogvaliderede instrumenter.

142

INSTRUMENTERNES PRÆCISION

Et spørgsmål er, hvor præcise instrumenterne er til at forudsige en speci-fik adfærd, og hvor godt et instrument er til at skelne mellem de perso-ner, der vitterlig har den udpegede specifikke adfærd, og de, der ikke hardenne adfærd. Med andre ord: Hvor mange falsk positive og falsk nega-tive forudsiger instrumenterne?Til at undersøge sandsynligheden for falsk positive og falsk ne-gative resultater af instrumentet anvendes et statistisk mål kaldetReceiverOperating Characteristic-kurven(ROC). Med ROC-kurven kan man sam-menligne præcisionen af et instrument med et andet. Dette er et mål forsammenhængen mellem sensitiviteten, dvs. den sande andel af positivepå testen, og 1-specifiteten eller andelen af falsk positive. Dette gøres foralle mulige cut off-scores på instrumentet. På denne måde undersøgesinstrumentets præcision og dermed, hvor godt instrumentet er til at for-udsige en specifik adfærd hos det enkelte barn eller unge. Her anvendesROC-kurven til at finde det optimale cut off-punkt, således at instrumen-tet kan skelne mellem de børn og unge, der har en specifik adfærd, og de,der ikke har (Rice & Harris, 1995). Under ROC-kurven erArea UnderCurve(AUC). AUC skal ses som et samlet mål for ROC-kurven og der-med et samlet mål for instrumentets præcision. AUC er et mål, der kanfalde mellem 0,5 og 1, hvor 0,5 er en tilfældig forudsigelse, og 1 er enperfekt positiv forudsigelse. Der eksisterer ingen fastsatte grænser for,hvor stor AUC skal være, men en AUC-værdi over 0,75 betragtes oftesom værende særdeles god (Dolan & Doyle, 2000). For at angive usik-kerheden om AUC-værdien inddrages også de nedre og øvre værdier,som AUC med 95 procents sandsynlighed ligger inden for.40Tabel 5.13 giver en oversigt over AUC for de fundne instrumen-ter. Af tabellen fremgår det, at langt de fleste af de instrumenter, det harværet muligt at finde oplysninger om AUC i, også har relativt høje værdi-er med AUC over 0,75. Undtaget herfor er dog CTRS-R, YLS/CMI ogAPSD, der har værdier for AUC under 0,7. Dette viser, at de fundneinstrumenter er velegnede til at skelne mellem de børn og unge, der haren bestemt form for adfærd, og børn og unge uden denne adfærd.

40. Dette kendes også som et 95-procents-konfidensinterval.

143

For nogle instrumenter (EARL-21G, PBQ, SBQ og SSBS) hardet ikke været muligt at finde oplysninger om AUC, hvorfor oplysningerfor disse instrumenter ikke fremgår af tabellen.

TABEL 5.13Værdier for Area Under Curve (AUC) for de fundne instrumenter samt nedreog øvre grænser for AUC.InstrumentAPSDBASC-2 BESSCBCLCPRS-RCTRS-REARL-20BEARL-21GPBQPOSITSBQSSBSYLS/CMI1AUC0,680,890,890,870,660,87--0,84--0,67Nedre grænse0,570,830,830,780,480,75--0,79---Øvre grænse0,790,920,950,970,850,94--0,90---

Anm.: Der er ikke fundet oplysninger om AUC for EARL-21G, PBQ, SBQ og SSBS.1. Der er ikke angivet konfidensintervaller for YLS/CMI.Kilder: Bilenberg m.fl., 2005; Burke, m.fl, 2010; Deb, Dhaliwal & Roy, 2008; Enebrink, 2005;Knight m.fl., 2003; Murrie & Cornell, 2002; Onifade m.fl., 2008.

ETISKE OVERVEJELSER VED BRUG AF INSTRUMENTER TILTIDLIG IDENTIFIKATION AF KRIMINALITETSTRUEDEBØRN OG UNGE

I det følgende diskuterer vi mulighederne og begrænsningerne for tidligidentifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Vi giver ikke en udfør-lig gennemgang af de etiske overvejelser, der er i forbindelse med tidligidentifikation af kriminalitetstruede børn og unge, men peger på generel-le forhold, man bør holde sig for øje, når man søger at identificere, hvemder er i risiko for senere at blive kriminelle, og hvem der ikke er. Detteskyldes, at skabelsen af et instrument til tidlig identifikation af kriminali-tetstruede børn og unge ikke vil være uden etiske overvejelser. Disseovervejelser kan eksempelvis gå på omfanget af en undersøgelse af bar-net eller den unge: Hvor meget skal undersøges, førend der er opnåetnok information om den unges tilstand? Overtrædes barnets eller den

144

unges rettigheder i forbindelse med forsøget på at identificere, hvilkebørn og unge der er kriminalitetstruede? Hvordan tilrettelægges en un-dersøgelse, så den er så skånsom som muligt for den unge? En undersø-gelse kan eksempelvis tilrettelægges som en multiple gate-screening, såle-des at man reducerer antallet af falsk positive og falsk negative.Et af problemerne med at screene børn og unge for at undersø-ge, om de senere vil udvise kriminel adfærd, er problemet medfalsk posi-tiveogfalsk negativeresultater. Et falsk positivt resultat opnås, når manfinder, at en person har et positivt resultat ud fra en psykometrisk testmed et screeningsinstrument, men at personen reelt ikke har den adfærd,som resultatetet af testen viser (Blumstein, Farrington & Moitra, 1985).Eksempelvis kan resultatet af et psykometrisk instrument vise, at barneteller den unge har høj sandsynlighed for at begå kriminalitet senere, menat det sidenhen viser sig, at barnet eller den unge ikke begår kriminalitet.Et falsk negativt resultat opstår, når instrumentet viser, at en person ikkehar en bestemt adfærd, som instrumentet screener efter, men at personenreelt har denne adfærd. En del af årsagerne til falsk positive og falsk ne-gative er de grænseværdier, der anvendes på instrumenterne samt mang-lende præcision i instrumentet.Resultaterne, der baseres på enten screeningsinstrumenter ellerprædiktorer fra et statistisk studie, vil være baseret på sandsynligheder ogikke være deterministiske.41Det vil sige, at der ikke er en perfekt sam-menhæng mellem instrumentets udfald og fremtidig adfærd hos barneteller den unge. Det skyldes en væsentlig usikkerhed omkring de estima-ter, der opnås.Ved forudsigelsen af, hvilke børn og unge der er kriminalitets-truede, er der fire mulige udfald, hvis kriminalitetstruede behandles somen dikotomi, og hvor man ser på barnets eller den unges adfærd somværende associeret med senere kriminalitet; dvs. at barnet eller den ungeenten senere vil begå kriminalitet eller ikke vil begå kriminalitet. De fireudfald er følgende:1. Identificeret som senere kriminel og bliver senere kriminel

41. Her tænkes også, at disse resultater vil basere sig på korrelationer, eller sammenhænge, imellemde forklarende variable. Der vil ikke være tale om en sand kausal effekt eller fortolkning af disse.Resultaterne giver kun en deskriptiv indikation af, hvilke risikofaktorer der har indflydelse påbarnets eller den unges senere mulige adfærd.

145

2. Identificeret som senere kriminel, men bliver det reelt ikke3. Ikke identificeret som senere kriminel, men bliver senere kriminel4. Ikke identificeret som senere kriminel og bliver ikke senere kriminel.Hvor punkt 1 og 4 viser, at instrumentet virker efter hensigten, så harpunkt 2 og 3 sociale omkostninger, da der her er tale om falsk positiveog falsk negative resultater (Farrington, 2005). De sociale omkostningeraf den ukorrekte identifikation afhænger af konsekvenserne af den tidligeidentifikation, og hvad der interveneres med.42Falsk positive og falsk negative resultater har den implikation, atdet muligvis er den forkerte gruppe, der bliver identificeret, og dermedogså den forkerte gruppe, der interveneres over for (Sewell &Mendelsohn, 2000). Tolkningen af resultaterne fra screeningsinstrumen-ter skal derfor også tolkes med en vis varsomhed. Problemet med debørn og unge, der bliver screenet som værende falsk positive, er også, atdisse personer kan føle sig stigmatiseret. Dette kan skabe en selvopfyl-dende profeti, hvor de, der føler sig stemplede som kriminelle, også viltendere til at søge imod en sådan karriere (Case, 2006; Gatti, 1998).43Omvendt er problemet med de børn, der bliver screenet somfalsk negative, at de ikke vil blive opdaget tidligt og følgelig ikke vil mod-tage den rette behandling, der vil kunne hjælpe dem mod en mere nor-mal adfærd.Baseret på disse overvejelser henstiller vi til, at man medtænkerde etiske problemstillinger ved tidlig identifikation af kriminalitetstruedebørn og unge i skabelsen af et instrument, der har netop dette formål.Det vil sige, at man i videst muligt omfang søger, at screeningen af børnog unge sker så skånsomt som muligt og kun så omfattende, som formå-let tilsiger. Dette kan eksempelvis gøres ved at betragte både fordele ogulemper ved et givent instrument i forhold til formålet med en screening,og om de falsk positive resultater opvejer de falsk negative resultater.

42. Her gøres der opmærksom på, at meget af den forskning, der har været inden for de etiskekonsekvenser af tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, har været rettet mod desenere interventioner og ikke mod identifikationen af kriminalitetstruede børn og unge (Gatti,1998; Miller & Gold, 1984). Dog understreger disse forfattere også, at det er nødvendigt at tageforbehold over for unødig stempling af den målgruppe, som instrumenterne anvendes på.43. Denne effekt kendes undertiden også som en Rosenthal-effekt.

146

SAMMENFATNING

Studiet af tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge byggerpå en lang tradition med mange forskellige forsøg på at identificere derisikofaktorer, der har betydning for, om barnet eller den unge udviklerantisocial adfærd.Erfaringerne fra de historiske studier viser, at der ikke bør træk-kes på informationer omkring barnets adfærd eller forhold for barnetsopvækst fra en enkelt kilde. Der skal inddrages informationer fra flerekilder, da barnet eller den unge kan udvise forskellige former for adfærdafhængig af den kontekst, hvori vedkommende indgår. Identifikationenaf de børn og unge, der er kriminalitetstruede, kræver derfor et multidi-mensionalt instrument, der kan indfange forskellige aspekter af de ungesadfærd. Dette betyder endvidere også, at der skal anvendes en anden typeinformationsindsamling end den, man ellers har gjort brug af. Her ermultiple gating en lovende teknik til at identificere de kriminalitetstruedebørn og unge.Gennem vores litteraturstudie har vi fundet frem til en rækkepsykometriske instrumenter, der kan anvendes til at identificere krimina-litetstruede børn og unge. Disse psykometriske instrumenter retter sigspecifikt mod forskellige dimensioner af børns og unges adfærd, der kanvære udslagsgivende for, at børnene eller de unge er kriminalitetstruede.Vi har identificeret en række instrumenter, der har været anvendti forbindelse med forløbsundersøgelser af børns og unges risikoadfærd.De fundne instrumenter henvender sig til børn og unge mellem 3 og 19år, hvor de fleste instrumenter henvender sig til børn og unge mellem 6og 12 år. Kun et af de fundne instrumenter, CBCL, til tidlig identifikati-on af kriminalitetstruede børn og unge er oversat og valideret til endansk kontekst. Instrumenterne bør derfor anvendes med varsomhed,hvis de skal anvendes i en dansk kontekst, da de ikke er oversat til dansk,og der derfor kan være sproglige unøjagtigheder, der kan medføre, atinstrumentet ikke indfanger de dimensioner af barnets eller den ungesadfærd, som det ellers er designet til. Endvidere kræver instrumenterneogså en validering til dansk kontekst i forhold til en dansk normpopula-tion. Dette bør justeres ved instrumentet, før det tages i anvendelse iDanmark, da man kan forestille sig, at adfærd, der vurderes til at væreproblematisk i et land, ikke vil være det samme i et andet. Dette skyldes

147

dels kulturelle forhold, dels forhold, der relaterer sig til landenes retssy-stemer.Litteraturstudiet viste også, at der er en række etiske dilemmaerved tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, og at enscreening for kriminalitetstruede børn og unge bør være af det mindstmulige omfang og så skånsom som muligt for at undgå unødig stigmati-sering af de omfattede børn og unge.

148

KAPITEL 6

SAMMENFATNINGDenne rapport er første led i Servicestyrelsens forsknings- og udvik-lingsprojekt, der skal afdække, hvordan man bedst forebygger, at børn ogunge udvikler en kriminel adfærd. Formålet med rapporten er, at:1. identificere relevante risikofaktorer, der ifølge nationale og internati-onale studier oftere er til stede blandt børn og unge, der bliver invol-veret i kriminalitet2. identificere, hvilke beskyttelsesfaktorer der mindsker risikoen for, atbørn og unge bliver involveret i kriminalitet3. foretage en indbyrdes vægtning af de enkelte risikofaktorers sam-menhæng med kriminel adfærd ud fra forskning og afprøvning pådanske data4. afdække, hvorvidt der allerede eksisterer overskuelige og let anven-delige instrumenter til at identificere børn og unge i forhold til deidentificerede risikofaktorer.I denne rapport definerer vi kriminalitetstruede børn og unge som børnog unge, der er i en særlig risiko for senere at begå kriminalitet(Charlebois m.fl., 1994).I dette afsluttende kapitel sammenfatter vi hovedresultaterne frade forskellige kapitler i rapporten og foretager den indbyrdes vægtning afde enkelte risikofaktorers sammenhæng med kriminel adfærd ud fra

149

forskning og afprøvning på danske data. Kapitel 2, 3 og 4 fører frem tilen samlet vægtning af risiko- og beskyttelsesfaktorer i faktorer med høj,middel eller lav indflydelse på risikoen for senere kriminalitet, mens kapi-tel 5 har afdækket de eksisterende instrumenter, der benytter mange af derisiko- og beskyttelsesfaktorer, der er beskrevet i kapitel 2-5.

RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER

Litteraturstudiet af risiko- og beskyttelsesfaktorer i kapitel 2 dækker nati-onale og internationale forløbsundersøgelser af, hvordan kriminalitets-truede børn og unge kan identificeres, samt hvilke faktorer der kan med-virke til, at risikoen for senere kriminel adfærd kan mindskes. Vi harfastholdt at se på forløbsundersøgelser, da opfølgning af de samme per-soner over tid med prospektive dataindsamlinger giver det bedste grund-lag for en så objektiv analyse af det at være kriminalitetstruet som muligt.Der arbejdes inden for den eksisterende litteratur med en langrække risiko- og beskyttelsesfaktorer, naturligt opdelt i individuelle, fami-liemæssige, miljømæssige og strukturelle faktorer. De samlede tabeller ikapitel 2 vidner om, at faktorerne er mange, især er der mange individu-elle og familiemæssige faktorer. Farrington & Welsh (2007) har i deresgennemgang af alle faktorerne fundet de mest tungtvejende risikofakto-rer i forhold til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.Deres konklusioner bruger vi i den samlede vægtning af risikofaktorer.Identifikation af risiko- og beskyttelsesfaktorer er et omdiskute-ret og kontroversielt emne, hvorfor forskningsresultaterne inden fordette felt skal tolkes med varsomhed. Helt overordnet er det vigtigt atpege på, at det er veldokumenteret, at blot fordi et barn er udsat for enrisikofaktor, går det ikke automatisk hen og bliver kriminel. Tilstedevæ-relsen af en eller flere risikofaktorer betyder ikke nødvendigvis, at bar-nets udvikling skades (Egelund m.fl., 2008). Majoriteten af de børn, dervokser op med en række risikofaktorer, vil udvikle sig almindeligt ogudvise hensigtsmæssig adfærd. Videre er det vigtigt at fremhæve, at detkan variere fra barn til barn, hvordan de reagerer på en risikofaktor, lige-som det er forskelligt fra barn til barn, hvor stor en belastning af risiko-faktorer der skal til for at udvikle uhensigtsmæssig adfærd.

150

RISIKOFAKTORER I REGISTER- OG SURVEYDATA

Vi har i kapitel 3 inddraget et omfattende registermateriale, der omhand-ler alle børn og unge, der er født i 1984. Vores analyse af disse registerda-ta bekræfter vores formodning om, at man kun vanskeligt kan forudsigedet enkelte individs kriminelle adfærd, eller hvilke børn og unge der se-nere vil blive omfattet af en kriminalitetsafgørelse. Analysen kan imidler-tid belyse, hvilke forhold der statistisk er korreleret med kriminel adfærdog dermed forbundet med en særlig interesse ved planlægning af fore-byggende foranstaltninger.Hvorvidt en forebyggende foranstaltning, der reducerer de bag-vedliggende risikofaktorer, også resulterer i en mærkbar reduktion i detsamlede antal straffelovsovertrædelser udført af denne fødselsårgang,afhænger af to forhold. For det første er det vigtigt, at der er tale om etkausalt forhold mellem risikofaktor og kriminaliteten og ikke kun enindikator eller ’markør’ for den bagvedliggende årsag. Man er her nødt tilat inddrage erfaringer fra anden forskning, fx eksperimentelle undersø-gelser, der med sikkerhed kan angive, hvilke forebyggende foranstaltnin-ger der faktisk virker forebyggende. For det andet afhænger resultatet af,om der er tale om en sjælden belastningsfaktor, hvor kun ganske få børnog unge er eksponeret for den pågældende faktor. I dette tilfælde vil derkun være tale om en begrænset reduktion i det samlede antal overtrædel-ser, hvis det lykkes at fjerne den pågældende belastningsfaktor. Det eraltså ikke tilstrækkeligt at reducere udbredelsen af en given risikofaktor,selvom den har en signifikant høj odds ratio, hvis man vil være sikker på,at det skal have en mærkbar kriminalitetsreducerende effekt.I kapitel 4 har vi suppleret registerdataene for årgang 1994 medsurveydata, der bygger på dybtgående interview af 3.000 24-25-årige fødti 1984. Interviewene med de unge viser, at en relativ stor del af de ungehar foretaget forskellige kriminelle handlinger. Omkring 44 pct. har lavetbutikstyveri, stjålet en cykel, begået indbrud, stjålet en bil eller begåetvold. Kun 5,4 pct. har ifølge deres egne oplysninger fået en domsafgørel-se. Der er et betydeligt mørketal forstået som forskellen mellem registre-ret kriminalitet og faktiske begåede lovovertrædelser.Der er imidlertid en lang række baggrundsforhold, der adskillerde unge, der begår en eller flere typer af kriminalitet. Unge, der er blevetudsat for mishandling i hjemmet (fysisk mishandling eller psykologiskmishandling), som har været udsat for forældres konflikt, som har klaretsig dårligt i skolen, som har haft mange skoleskift eller har haft en funk-

151

tionsnedsættelse på grund af ADHD, havde en forhøjet risiko for at begåde nævnte typer af kriminalitet.En relativ stor gruppe af de unge (11 pct.) har oplevet i løbet afde unge år at blive anholdt, varetægtsfængslet eller sigtet af politiet medhenvisning til en overtrædelse af straffeloven. Sammenholdes disse ungesegne oplysninger om deres barndom med registeroplysningerne, tegnerder sig et billede af, hvordan deres baggrundsforhold adskiller sig fraderes jævnaldrende. En af eller begge deres forældre har oftere væretledige i en længere periode, er oftere fattige og er oftere skilt, og de ungeselv har oftere været udsat for psykologisk og fysisk mishandling og haroftere en kort skolegang og et misbrug af alkohol/stoffer.Med baggrund i disse risikofaktorer har vi afprøvet, om man kanforudsige noget om den enkelte persons kriminelle adfærd. Ud fra denstatistiske model har vi beregnet en række vægte for de enkelte bag-grundsforhold, der har vist sig at have en signifikant sammenhæng medsenere frihedsberøvelse, dvs. anholdelser, varetægtsfængsling eller sigtel-se for straffelovsovertrædelser. På den baggrund har vi udregnet ensandsynlighed for frihedsberøvelse for det enkelte individ, der indgår iundersøgelsen. Sandsynligheden beregnet på baggrund af baggrundsfor-holdene har vi dernæst sammenholdt med faktiske anholdelser, vare-tægtsfængslinger eller sigtelser. Det viser sig, at man vil få et meget stortantal falsk positive. Det vil sige, at hvis man eksempelvis udtrækker børnog unge med en sandsynlighedsprofil, der er større end 20 pct., må manforvente, at 72 pct. af disse ikke vil blive frihedsberøvet det efterfølgendeår. Der vil med andre ord være en stor gruppe, der ikke efterfølgendeudviser kriminel adfærd, selvom de statistisk set har en relativt høj prog-nose for kriminalitet.

VÆGTNING AF RISIKOFAKTORERNE

Vi har baseret vores vægtning af risikofaktorerne på vores egne bereg-ninger på registerdata for årgang 1984 og på to studier, der baserer deresresultater på mange andres resultater, Lipsey & Derzon (1998) og Far-rington & Welsh (2007).Lipsey & Derzon (1998) analyserer prædiktorer for voldelig elleralvorlig kriminalitet gennem teenageårene og tidlig voksenalder (15-25år). Ved at benytte proceduren for en metaanalyse har Lipsey & Derzon

152

samlet information fra mange studier i en database, der indekserer styr-ken af den sammenhæng, der er påvist mellem risikofaktoren og udfal-det, der er voldelig eller alvorlig kriminalitet.Farrington & Welsh (2007) har samlet al nyere litteratur om risi-ko- og beskyttelsesfaktorer for tidlig kriminalitet og de effektive forebyg-gende strategier, der findes til at reducere kriminalitet.Vi har kombineret resultaterne af vores egen gennemgang ogvores analyser af register- og surveydata (kapitel 3 og 4) med Lipsey &Derzons metaanalyse og Farrington & Welshs samlede konklusioner. Påden baggrund har vi inddelt de signifikante risikofaktorer fra alle analyseri henholdsvis høj-, middel- og lav-risikofaktorer i tabel 6.1.Eftersom risikofaktorerne kommer fra tre forskellige kilder, ind-deles de i høj-, middel- og lav-risikofaktor ud fra tre forskellige grundlag.For vores egne analysers vedkommende gælder følgende: En høj-risikofaktor er defineret som de faktorer, der har en odds ratio over 1,6,en mellem-risikofaktor er risikofaktorer med odds ratio mellem 1,31 og1,59, mens en lav-risikofaktor er de risikofaktorer, der har en odds ratiounder 1,3. For alle tre niveauers vedkommende er der tale om de risiko-faktorer, der gav signifikante resultater.I metastudiet af Lipsey & Derzon (1998) defineres en risikofak-tor som en høj-risikofaktor, hvis der er en korrelation mellem faktorenog senere voldelig eller seriøst afvigende adfærd på 0,22 eller derover. Enmellem-risikofaktor defineres som en faktor, der har en korrelation mel-lem 0,11 og 0,21, mens en lav-risikofaktor defineres som en risikofaktor,der har en korrelation mellem senere voldelig eller seriøst afvigende ad-færd og risikofaktoren under 0,11. Alle risikofaktorer, der er baseret påkonklusionerne i Farrington & Welsh (2007), er klassificeret som høj-risikofaktorer.For alle risikofaktorer i tabel 6.1 gælder, at den danske kontekstvægter højest. Hvis en risikofaktor ikke er signifikant i de danske data,udelades risikofaktoren af ovenstående tabel 6.1. Det samme gør siggældende for kategoriseringen af risikofaktorerne i henholdsvis høj-,mellem- og lav-risikofaktorer, hvor resultaterne af register- og surveydataligeledes tillægges størst vægt, da der er tale om data fra en dansk kon-tekst.Risikofaktorerne er inddelt i individuelle risikofaktorer, familie-mæssige risikofaktorer og miljømæssige risikofaktorer. Hvis vi sammen-ligner med opsamlingstabellerne i kapitel 2 (tabel 2.15-2.17), er der langt

153

flere risikofaktorer i disse tabeller. Tabel 6.1 indeholder kun de risikofak-torer, det har været muligt at klassificere som høj-, middel- og lav-risikofaktorer.

TABEL 6.1Opdeling af risikofaktorerne i høj-, middel- og lav-risikofaktorer. Særskilt forindividuelle, familiemæssige og miljømæssige risikofaktorer.IndividuelleHøjEr dreng3

Familiemæssige

Miljømæssige

Har et misbrug3Har forsøgt at begå selvmord3Har ingen ungdomsuddannelse3Har ADHD-symptomer3Har haft mange skoleskift3Mangler sociale relationer1Har tidligere begået kriminali-tet1Har lav selvkontrol2Har høj impulsivitet2Mangler empati2Er arbejdsløs3Er droppet ud af skolen3Har en børnesag3Har aggressiv adfærd1Trives ikke i skolen1Har dårligt psykisk helbred1Har lav IQ1Er fattig3Er ikke i gang med enuddannelse3

Har været udsat for psyko-Har antisocialelogisk mishandling3venner1Har været udsat for fysiskmishandling3Har været udsat for vold ibarndommen3Moren er straffet3Forældrene har dårlige foræl-dreevner2Forældrene har mange konflik-ter2Er ikke dansk statsborger3

Middel

Forældrene er skilt3Der er vold i hjemmet3Forældrene er arbejdsløse3Faren er straffet3Forældre-barn-relationen erdårlig1Forældrene er antisociale1Moren fik børn som teenager3Faren har ingen uddannelse3Moren har ingen uddannelse3Forældrene har et dårligtpsykisk helbred3familie-SES1er lavForældrene har et misbrug1Bor i udsat bolig-område3Bor i lejebolig3

Lav

Anm.:1indikerer, at risikofaktoren kommer fra Lipsey & Derzon (1998).2indikerer, at risikofakto-ren kommer fra Farrington & Welsh (2007).3indikerer, at risikofaktoren kommer fra egne be-regninger på registerdata for årgang 1984.Kilde: Farrington & Welsh, 2007; Lipsey & Derzon, 1998; egne beregninger.

154

FAKTORER I SCREENINGSINSTRUMENTERNE

Efter at have gennemgået relevant litteratur om risiko- og beskyttelses-faktorer i forhold til kriminalitet, vægtet de mest tungtvejende risikofak-torer og beskrevet alle relevante og relativt nys anvendte screeningsin-strumenter til tidlig identifikation har vi samlet al viden i tabel 6.2. Tabel-len giver en oversigt over de fundne instrumenter til tidlig identifikationaf kriminalitetstruede børn og unge og inddeler indholdet i dem efter,om de karakteriseres som høj-, mellem- og lav-risikofaktorer ifølge voresanalyse af register- og surveydata.Som det fremgår af tabel 6.2, indfanger de psykometriske in-strumenter i høj grad de individuelle risikofaktorer. Enkelte instrumen-ter, såsom CBCL, EARL-20B, EARL-21G og YLS/CMI, indeholderdog også oplysninger om familierelaterede risikofaktorer og miljømæssi-ge risikofaktorer. Tabellen viser endvidere, at instrumenterne især om-handler, hvad vi i dette studie har identificeret som høj-risikofaktorer. Itabellen er der udelukkende tale om risikofaktorer, beskyttelsesfaktorerneer udeladt. Dette har vi valgt at gøre for at kunne sammenligne instru-menterne bedst muligt.Sammenligningen af instrumenterne er ikke ligetil, trods indhol-det af items i de enkelte instrumenter. Dette skyldes, at flere af instru-menterne bygger på faktorstrukturer, hvor resultatet på det enkelte itemikke kan tolkes alene, men kun i samspil med de øvrige items, der udgøren faktor. Det vil sige, at et item, der eksempelvis omhandler, hvorvidtbarnet eller den unge lyver, ikke kan tolkes for sig selv, hvis dette itemindgår i et instrument, der er baseret på faktorer. Dette skyldes, at detenkelte item er en del af et større samlet billede, og det kan derfor i sigselv ikke tolkes som værende alvorligt eller uden betydning for barneteller den unges udvikling og trivsel. Endvidere er betegnelserne i tabellenbaseret på egne ikke-validerede oversættelser af flere af de i kapitel 5beskrevne psykometriske instrumenter, der kan implicere visse unøjag-tigheder i inddelingen af items i forhold til de identificerede risikofakto-rer. Tabellen giver dog et overblik over indholdet i de fundne instrumen-ter i forhold til de risikofaktorer, der blev identificeret i analyserne afdanske forløbsregistre samt surveydata.

155

156APSDXXXXXXXXXXXXXX1,2

TABEL 6.2

Sammenligning af indhold i de fundne instrumenter til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.BASC-2BESS1,2CBCL2

CTRS-R1,2/ EARL-20B/CPRS-R1,221G1,3PBQ1,2POSIT1,2SBQ1,2

SSBS1,2

YLS/CMI1,2

XXXXXXX

XXXX

XXX

XXXXX

XXX

Niveau RisikofaktorerIndividuelle risikofaktorerEr drengHøjHar et misbrugHar forsøgt at begå selvmordHar ingen ungdomsuddannelseHar ADHD-symptomerHar haft mange skoleskiftMangler sociale relationer4Har tidligere begået kriminalitet4Har lav selvkontrol5Har høj impulsivitet5Mangler empati5Er arbejdsløsMiddelEr droppet ud af skolenHar en børnesagHar aggressiv adfærd4Trives ikke i skolen4Er dristigHar et dårligt psykisk helbred4Har lav IQ4Er fattigLavEr ikke i gang med en uddannelse

(Fortsættes)

TABEL 6.2 (FORTSAT)APSD1,2

BASC-2BESS1,2CBCL2

CTRS-R1,2/ EARL-20B/CPRS-R1,221G1,3PBQ1,2POSIT1,2

SBQ1,2SSBS1,2

YLS/CMI1,2

RisikofaktorerNiveauFamiliemæssige risikofaktorerBliver udsat for psykisk mishandlingHøjBliver udsat for fysisk mishandlingBliver udsat for voldMoren er straffetForældrene har dårlige forældreevner5Forældrene har mange konflikter5Er ikke dansk statsborgerForældrene er skiltMiddelDer er vold i hjemmetForældrene er arbejdsløseFaren er straffetForældre-barn-relationen er dårligForældrene er antisociale forældreMoren fik børn som teenagerLavFaren har ingen erhvervsuddannelseMoren har ingen erhvervsuddannelseForældrene har dårligt psykisk helbredFamilie–SES er lavForældrene har et misbrugX

(Fortsættes)

157

158APSD1,2BASC-2XCBCL2CTRS-R1,2/ EARL-20B/PBQ1,2POSIT1,2SBQ1,2SSBS1,2

TABEL 6.2 (FORTSAT)YLS/CMI1,2X

RisikofaktorerNiveauMiljømæssige risikofaktorerHar antisociale venner4HøjBor i udsat boligområdeLavBor i lejebolig

Anm.: Tabellen er baseret på informationer fra de enkelte items og de enkelte faktorer i hvert instrument.

1. Instrumentet er ikke oversat til dansk og er ikke valideret i en dansk kontekst. Oversættelsen af indholdet i de enkelte instrumenter bør derfor behandles med varsomhed.2. Instrumentet bygger på faktorstrukturer, og de enkelte items kan ikke tolkes for sig selv, men skal tolkes i relation til de øvrige items, der definerer faktoren.3. Instrumentet er specielt designet til drenge eller piger.4. Indikerer, at risikofaktoren kommer fra Lipsey & Derzon (1998).5. Indikerer, at risikofaktoren kommer fra Farrington & Welsh (2007). I alle tilfælde lader vi den danske kontekst gå forud for den udenlandske. Det betyder dog ikke, atfaktorer, der kommer fra Lipsey & Derzon eller Farrington & Welsh, ikke er gældende i en dansk kontekst, men nærmere, at vi i register- og surveydata ikke har oplysnin-ger om den risikofaktor.

Kilde: Farrington & Welsh, 2007; Lipsey & Derzon, 1998; egne beregninger.

ETISKE OVERVEJELSER

Værdien af at udarbejde en metode til tidlig identifikation af kriminali-tetstruede børn og unge afhænger af, hvordan metoden anvendes.Spørgsmålet er, hvor velegnet et sådant screeningsinstrument er til atforetage vurderinger af, om der skal iværksættes særligt forebyggendestøtteforanstaltninger for de børn og unge, der i screeningstesten vurde-res til at være kriminalitetstruede.Problemstillingen ligner meget den type af spørgsmål, man stilleri sundhedsvæsenet i forbindelse med anvendelse af screeningstest. I vo-res tilfælde risikerer man at få mange falsk positive, dvs. personer, deropfylder screeningstestens kriterier for en indsats, uden at personen se-nere begår kriminalitet. Eller man kan risikere at få mange falsk negative,dvs. personer, der ikke opfylder screeningstestens kriterier, men somalligevel går ud og begår kriminalitet.Hvis vi er i en situation, hvor den kriminelle handling, som viforsøger at undgå, må anses for at være en stor samfundsmæssig belast-ning og ødelæggende for den enkeltes livsvilkår, og de forebyggendeforanstaltninger, man vil sætte i værk (fx sundhedsplejerskeordning, høj-kvalitetsbørnehaver, forældretræning med henblik på at afværge børne-mishandling osv.), ikke indeholder nogen bivirkninger, som fx stigmati-sering, vil man være villig til at acceptere mange falsk positive og forsøgeat undgå falsk negative (Woodward, 1999).Modsat, hvis man er i en situation, hvor den kriminelle handling,som vi forsøger at undgå, ikke indeholder de store omkostninger, hver-ken for samfundet eller den enkelte, og de forebyggende foranstaltnin-ger, der planlægges gennemført, indeholder en mængde uacceptable ne-gative bivirkninger, fx i form af stigmatisering og social udstødelse, så vilman have etiske vanskeligheder ved at anvende udfaldet af testen somkriterium for iværksættelse af de påtænkte forebyggende foranstaltninger.Værdien af identifikationsmetoden afhænger således af, hvilkeforebyggende foranstaltninger man påtænker at bringe i anvendelse overfor de grupper af børn og unge, der opfylder kriterierne for at være ’kri-minalitetstruede’. Og man er således af etiske grunde nødt til at have ensikker viden om effekterne og bivirkningerne af de foranstaltninger, manpåtænker at sætte i værk over for de børn og unge, der identificeres somkriminalitetstruede.

159

BILAG

BILAG 1: STATISTISK ANALYSEMETODE

PROBLEMSTILLING OG BAGGRUNDEN FOR VALGET AFANALYSEMODEL

Den statistisk analysemodel vælges ud fra undersøgelsens problemstillingog de spørgsmål, vi søger at besvare, kombineret med egenskaber ved dedata, vi har til rådighed.44I denne undersøgelse analyserer vi en rækkeafgørelser for kriminel adfærd blandt unge. Det drejer sig om en rækkestraffelovsovertrædelser som fx butikstyveri, indbrud eller personfarligvold.Hvorfor er der nogle af de unge, der året efter belastende begi-venheder i deres opvækstfamilie efterfølgende får dom for vold, og an-dre, der ikke gør det? Er der relativt flere af de unge, der kommer godt igang med en uddannelse, der ikke bliver dømt for kriminelle handlinger,når man tager højde for andre kendte belastningsfaktorer, der ofte kædessammen med en risiko for ungdomskriminalitet? Dette er eksempler på

44. Baggrunden for analysemetoden er tidligere beskrevet i rapporterne ’Risikofaktorer i barndom-men’ (Christoffersen, 1999) og ’Provokeret abort’ (Christiansen, Schmidt & Christoffersen,2003).

161

spørgsmål, som register- og interview-materialet kan belyse, dog uden atgive nogen endelige svar på de stillede spørgsmål.Målet er at kunne give nogle holdbare forklaringer på dissespørgsmål og bl.a. belyse, hvorvidt ændringer i opvækstforholdene spilleren rolle, når man også tager andre kendte relevante baggrundsforhold ibetragtning.Nogle af de oplysninger, der inddrages i analyserne for at forkla-re dette, er konstante for det enkelte individ, fx køn, social status ogfødselsårgang, mens andre kan variere i løbet af den undersøgte periode.

DE SOCIALE BEGIVENHEDER KAN TIDSFÆSTES

I nogle undersøgelsesmaterialer kan tiden betragtes som en kontinuertvariabel, dvs. et hvilket som helst tidspunkt kan forekomme. Ved be-handlingen af kontinuerlige tidsvariable kan man behandle så små tidsin-tervaller, at kun én person udsættes for den sociale begivenhed i detpågældende tidsinterval.I datamaterialet til denne analyse er tiden en diskret variabel, idetbegivenhederne kun kan tidsfæstes inden for et enkelt kalenderår. Der ersåledes tale om et relativt langt tidsinterval, hvor flere individer opleverden pågældende sociale begivenhed i løbet af samme år. Dette har be-tydning for valget af statistisk model.

DEN ANVENDTE STATISTISKE MODEL

Metoden er udviklet og detaljeret beskrevet af Paul D. Allison (1982).Denne gennemgang bygger på hans analyser samt på Hosmers & Leme-shows generelle gennemgang af modellen (1989). Den anvendte model,der kan håndtere disse data, er den logistiske regressionsfunktion, ensåkaldt diskret Cox-model:

lnP =α+βx1- Pittit

hvor t betegner tiden og kan antage værdierne: 1, 2, 3, ...45

45. ln er den naturlige logaritme med grundtallet , der er en konstant (ca. 2,718281828). En loga-ritmefunktion er bl.a. kendetegnet ved, at logaritmen til tallet 1 er 0, og logaritmen til grundtalleter 1.

162

Piter sandsynligheden for, at person nr. i oplever den pågælden-de sociale begivenhed i tidsintervallet t, givet at personen ikke har ople-vet begivenheden tidligere.( = 1) =…1+…

(Pit)/(1-Pit) er de såkaldte odds, der udgør forholdet mellem sandsynlig-heden for, at begivenheden indtræffer for person nr. i til tidspunkt t iforhold til sandsynligheden for, at begivenheden ikke indtræffer i dettetidsinterval,αter en konstant, der er ens for alle individerne, men varie-rer med tiden.βxiter en vektor, som indeholder de forklarende variable:β1x1it+β2x2it+β3x3it+ ..., hvorβ’erneudgør estimerede parametre, mensx’erne er de forklarende variable.β’erneudtrykker ln (odds ratio). Detantages, at disse variable kan beskrive, hvorfor nogle personer har enrelativt høj sandsynlighed for at blive dømt for en kriminel handling,mens andre har en relativt lav sandsynlighed.Parametrene (dvs.α’erneogβ’erne)estimeres ved hjælp af ma-ximum-likelihood-metoden. Ved at maksimere likelihood-funktionen forde pågældende data findes de parametre, der – inden for modellen –giver størst sandsynlighed for de pågældende data. Estimationerne fore-går på grundlag af et konstrueret datamateriale bestående af observatio-ner for hvert person-år. I vores datamateriale med register- og surveydatafor årgang 1984 antager tiden de pågældende år 1984-2004, dvs. t = 0, 1,2, ..., 20. Mens personerne i stikprøven optræder med i = 1, 2, 3, ...,54.458.Personerne følges så længe, de er under risiko for en første-gangshændelse.Lad os antage, at en person i stikprøven oplever den pågældendesociale begivenhed i 1992, altså ved t = 9, så indgår der 9 observationer iet nyt datamateriale, 1 for hvert år. Det sidste år er det 9. år, hvor perso-nen overgår til case-gruppen.En anden person fra stikprøven oplever ikke den pågældendesociale begivenhed i observationsperioden og indgår således med 21observationer i kontrolgruppen. Mens en tredje person oplever den på-gældende sociale begivenhed allerede i 1984 og derfor kun indgår med 1observation i case-gruppen.

163

Personen bidrager med en observation for hvert år, han/hun erunder risiko for en førstegangshændelse. Hvis vi ser på psykiatriske ind-læggelser, bidrager personen kun med observationer, så længe han/huner i live, ikke er udvandret og endnu ikke har oplevet den pågældendehændelse. De oprindelige 54.458 børn fra 1984-fødselskohorten bliver pådenne måde til omkring 300.000 person-år, der er under risiko for denpågældende sociale begivenhed. Alle personer i den pågældende fødsels-kohorte, der oplever den pågældende sociale begivenhed, indgår i case-gruppen for det pågældende år.

FORSKELLIGE TYPER AF RISIKOFAKTORER

Bilagstabel 1.1 illustrerer forskelligheder mellem tre typer af risikofakto-rer (benævnt type I-III).

BILAGSTABEL 1.1Illustration af forskellen på variablene.Personernes alderEr dømt for kriminalitet(udfald)Forældrene har etalkohol/stofmisbrug(type I)Bor i et belastetboligområde (type II)Forældrene er skilt(type III)14015016017018019120.21.22.

100

101

111

101

Anm.: Hvis en person dømmes, udgår vedkommende af datamaterialet i de følgende år, dette erillustreret ved punktummer.Kilde: Christoffersen, Soothill & Francis, 2003.

Risikofaktorer af type I ses som værende et tegn på en tilstand i helerisikoperioden. Derfor vil en mor, der er indlagt på et hospital med enalkoholrelateret sygdom, antages at være udtryk for forældrenes alko-holmisbrug eller stofmisbrug i hele personens barndom og ungdom og erdermed en risikofaktor for alle år i den undersøgte periode. Risikofakto-rer af type II konstaterer tilstedeværelsen af denne faktor i det foregåen-de år og på intet andet tidspunkt. Hvis en person fx bor i et belastetboligområde, når personen er 17 år, vil denne type fungere som en risi-kofaktor, når personen er 18 – det følgende kalenderår. Risikofaktorerfor type III er derimod udslagsgivende på både det følgende kalenderår

164

og alle efterfølgende år. Type III anses for at være tegn på en tilstands-ændring for personen. Hvis personens forældre blev separeret, da ved-kommende var 15 år, vil dette placere personen i skilsmisse-kategorienfra 15 år og fremefter.

BORTCENSURERING AF DATA

I en række tilfælde har vi valgt at censurere personer eller person-år bortfra materialet. Da vi kun analyserer førstegangsbegivenheder, udelukkesde personer, der har begået kriminalitet i ét år, fra de efterfølgende år.Personer, der dør de efterfølgende år, bortcensureres, mens personerbibeholdes i analyserne, selvom deres forældre dør eller rejser til udlandetog derfor ikke har mulighed for at bidrage med informationer i forholdtil de inddragne belastningsfaktorer.Derudover bortcensureres personer, der er rejst til udlandet ellerpå anden måde er forsvundet fra befolkningsstatistikregisteret pr. 1. ja-nuar det pågældende år. De pågældende personer censureres bort fradatamaterialet – uanset om personen eventuelt vender tilbage eller ind-vandrer nogle af de efterfølgende år.Endelig har vi valgt helt at se bort fra personer, hvis forældre varbetegnet som evnesvage i forskellig grad i henhold til indlæggelsesdi-agnoser. Baggrunden for denne beslutning var, at analyserne viste, atdisse familier dels udgjorde et meget lille antal, dels var vanskelige atsammenligne med de øvrige familier. Vurderingen var, at denne pro-blemstilling krævede udtag af en særskilt stikprøve, der var af en tilstræk-kelig størrelse til at kunne beskrive disse familiers særlige situation.

DIKOTOMISERING AF DE FORKLARENDE VARIABLE

I vores analyser har vi valgt at lade de forklarende variable være konstru-eret som dummy-variable, dvs. at de kan antage værdierne 0 eller 1. Foreksempel inddrages, hvorvidt faren har en erhvervsuddannelse eller ej.Ved sådanne uafhængige dummy-variable gælder det, at ln (odds ratio,dvs.β'erne)følger en normalfordeling selv ved et relativt lille antal ob-servationer (Hosmer & Lemeshow, 1989).Nogle af de forklarende variable er konstante for den pågælden-de person igennem hele den undersøgte periode, mens andre af de for-klarende variable kan antage forskellige værdier igennem den observere-

165

de periode. Det er de aktuelle værdier, der indgår i det nykonstrueredeobservationsmateriale.Det er på grundlag af dette nye observationsmateriale, at mankan estimere modellens parametre. Man kan vise matematisk, at man kanestimere modellens parametre ved at behandle det enkelte individs per-sonlige historie som en række uafhængige observationer for hvert enkeltår (Allison, 1982; Clayton & Hills, 1993; Rothman & Greenland, 1998).For hvert enkelt af de undersøgte kalenderår tilføjes en variabeltil modellen. Eksempelvis kan man betragte en pådømt kriminel handlingsom den adfærd, man vil forklare. Det virker således som en rimeligforudsætning at antage, at risikoen for kriminalitet ændres med perso-nens alder. De estimerede parametre for kalenderårene vil i dette tilfældeudtrykke en ændret risiko med personens alder. Vi har derfor valgt atfølge Allisons (1982) anbefaling, der går ud på, at man indfører en dum-my-variabel for hvert år. Det betyder, at der sker en aldersmæssig stan-dardisering, hvilket har vist sig ganske nødvendigt i mange tilfælde, hvordet fx drejer sig om helbredsforhold eller som her kriminalitet.

MODELLENS BEGRÆNSNINGER

Ligesom ved andre statistiske modelanalyser antages det, at de forklaren-de variable på en udtømmende måde kan beskrive variationerne i sand-synlighederne for det pågældende udfald, her kriminalitet. Imidlertid erdette ikke en realistisk forudsætning. Det vil ofte være sådan, at det kuner en del af variationen, som kan forklares ved hjælp af de forhåndenvæ-rende informationer, fordi betydningsfulde variable mangler i data-materialet.For den resterende del af variationerne, som ikke kan forklares,kan der for eksempel være en individuel stabilitet i den undersøgte peri-ode – og således sjældent en helt tilfældig variation. Der kan fx være vissepersonegenskaber, der ikke er beskrevet i datamaterialet, som imidlertidkunne være med til at forklare den resterende variation for det undersøg-te udfald. Problemet er vanskeligt at løse. Men problemets omfang kanholdes nede ved at sikre sig, at tilstrækkeligt mange relevante baggrunds-forhold inddrages i modellen for at opnå en acceptabel overens-stemmelse mellem modellen og de observerede data.

166

ANALYSERNES PRAKTISKE GENNEMFØRELSE

En lang række forklarende variable indgik i analysen af det enkelte fæ-nomen. Ved hjælp af gennemgangen af tidligere forskning på det pågæl-dende område har vi udvalgt de relevante forklarende variable.Ved estimationen i en multivariabel model bidrog en stor del afde potentielt forklarende variable alligevel ikke med nogen selvstændigny information, der kunne forklare, hvordan det gik. Disse variable blevså ekskluderet ved den endelige estimation af de tilbageblevne, forkla-rende variables indflydelse på det undersøgte fænomen.Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget analyser af kom-binationseffekter med vekselvirkning mellem faktorer, men kun af deforklarende variables uafhængige effekter i den samlede model.I præsentationen af den samlede model i tabellerne indgår såle-des kun de forklarende variable, der bidrager med signifikant ny informa-tion, der kan være med til at forklare sandsynligheden for det undersøgtefænomen. Men i afprøvningen af, hvilke variable der tilsammen giver denbedste forklaringsværdi, bør også indgå en vurdering af, hvor meget deøvrige parametre ændrer sig som følge af, om en variabel medtages ellerudelades af modellen. Disse overvejelser er ikke tilendebragt i den nær-værende analyse.

VURDERING AF VARIABLENES INDFLYDELSE

En vurdering af den talmæssige størrelse af den enkelte forklarende vari-abels statistiske indflydelse sker ved estimation af variablens odds ratio.Odds udtrykker sandsynligheden for en begivenhed (S) sat i forhold tilsandsynligheden for, at begivenheden ikke indtræffer (1-S). Odds er altsåbrøken

S1- SOdds ratio udtrykker forholdet mellem to gruppers odds for en begiven-hed. Hvis den ene gruppe er de personer, der har været udsat for enbestemt baggrundspåvirkning, mens den anden gruppe er de øvrige, somikke har været udsat for den pågældende baggrundspåvirkning, så vilodds ratio udtrykke følgende forhold:

167

Sψ= 1- SS1- S12

Odds ratio beregnes under en given model. Som det kan ses af oddsratio-brøken, vil den for relativt sjældne begivenheder (altså når S1 og S2er små) nærme sig brøken:

Når der er tale om relativt sjældne hændelser, tilnærmer odds ratio (OR)sig således den relative risiko (RR) for den undersøgte begivenhed for enperson, der har et bestemt fænomen i forhold til den person, der ikke hardet pågældende fænomen, givet at de øvrige variable i modellen er ufor-anderlige (Hosmer & Lemeshow, 1989).46Hvis fx odds ratio for at blive dømt for en kriminel handling er1,65 for de unge, der har været arbejdsløse i mere end 21 uger året forin-den, har disse unge en risiko for at begå kriminalitet, der er 1,65 gangestørre end de unge, som ikke var arbejdsløse i det nævnte omfang, efterkontrol for de øvrige forhold.Odds ratio i den multiple model udtrykker således den pågæld-ende variabels effekt, når der er kontrolleret for de øvrige variable i mo-dellen. Odds ratio gør det således muligt at sammenligne andre forholdmed ledighedens indflydelse på fx risikoen for en domsafsigelse, når mansamtidig tager højde for de øvrige faktorers indflydelse.

DIKOTOMISERING AF DE KONTINUERLIGE VARIABLE

En variabel, der principielt kan antage en hvilken som helst værdi indenfor det pågældende interval (fx alder, indkomst), betegnes som en konti-nuert variabel. Den grundlæggende forudsætning for anvendelse af kon-tinuerte variable er, at log odds for det undersøgte fænomen variererlineært med den kontinuerte variabel (eller en anden kendt funktion, der

46. Denne fortolkning af odds ratio gælder ved relativt sjældne begivenheder, som der her er taleom.

168

lader sig transformere til en lineær funktion). Denne forudsætning kanofte volde problemer. Hvis den pågældende variabel fx er ledighedensomfang, forudsættes det, at log odds for det pågældende fænomen øgesmed samme faktor fra 10 til 15 år som for 15 til 20 år.For at mindske disse problemer er alle de forklarende variablesom nævnt gjort dikotome, hvilket vil sige, at de kun kan antage værdier-ne 0 eller 1.Man finder mange eksempler på, at kontinuerte variable kan di-kotomiseres på en meningsfuld måde (Hosmer & Lemeshow, 1989).Ved, som vi har valgt at gøre i vores analyser, kun at arbejde med dikoto-me forklarende variable fås en forholdsvis simpel måde at fortolke mo-dellens parametre (β) på, idet odds ratio for de forklarende variable (ek-sponeringsfaktorerne) er eβ. Netop på grund af denne sammenhænggiver odds ratio en nem måde at fortolke resultaterne fra logistiske re-gressionsmodeller på.Man må imidlertid regne med, at i de tilfælde, hvor der er fore-taget en kunstig dikotomisering af en kontinuerlig variabel (fx om perso-nen var ledig i mindst 21 uger det foregående år eller ej), ville man anta-gelig estimere en anden odds ratio for den pågældende variabel, hvisdikotomiseringen var foretaget anderledes.

SIKKERHEDSGRÆNSER OG SIGNIFIKANSNIVEAU

Der vil være en usikkerhed forbundet med estimationen af odds ratio forde forskellige forklarende variable. Derfor er der for hvert estimat angi-vet et signifikansniveau P for nul-hypotesen: At den pågældendeβer ligmed 0, altså at den forklarende variabel ikke bidrager med nogen infor-mation, der kan forklare den afhængige variabel, når man har taget infor-mationen fra de øvrige variable i betragtning. Hvis P er tilstrækkelig lille(fx P < 0,05), vil man være tilbøjelig til at forkaste nul-hypotesen og altsåacceptere, at den pågældende forklarende variabel bidrager med en signi-fikant information, når man i øvrigt har taget højde for de øvrige variab-le.I praksis har vi valgt en maksimal værdi for P på 0,05. Hvis Pberegnes til at have en højere værdi, udelukkes den pågældende variabelfra modellen. Dette valg kan diskuteres, idet man på den ene side kanargumentere for, at det med nogenlunde sikkerhed kan afvises, at denpågældende variabel har en forklaringsværdi, mens den pågældende fak-

169

tor på den anden side alligevel kan have en modificerende indflydelse påestimeringen af de øvrige variable i modellen.Der kan i disse regressionsanalyser, hvor flere faktorer analyseresi en model, optræde et problem med kollinearitet (eller multikollineari-tet), hvor to variable (eller flere) hænger så tæt sammen, at det er vanske-ligt at adskille dem. Dette viser sig i den logistiske regressionsanalyse vedekstraordinær stor spredning (dvs. usikkerhedskoefficienter eller Stan-dard Errors) ved estimation af parametrene til de pågældende variable(Hosmer & Lemeshow, 1989). Den forhøjede usikkerhed kan i dettetilfælde resultere i, at den ene af to variable, der er tæt sammenknyttet,smides ud af modellen. Men det vil være tilfældigt, hvilke af de to variab-le der forbliver i den endelige model. Det vil således ikke nødvendigvisvære den bedste model.Vi har i vores analyser valgt en mekanisk procedure (kaldetstepwise), der betyder, at det er en algoritme, der automatisk foretagerdisse valg. Der er en lang række indvendinger imod en sådan mekaniskfremgangsmåde, idet stepwise-metoden ikke nødvendigvis giver denbedste model. Således gør Judd & McClelland (1989) gældende, at mo-deller frembragt på denne måde sjældent kan bekræftes på et andet da-tamateriale. Og de bliver i øvrigt sjældent testet på denne måde. De me-ner, at man bør foretage en ’fokuseret dataanalyse’, som er udsprunget afen solid funderet teori.Andre numeriske problemer kan opstå ved relativt små datama-terialer med et stort antal forklarende variable eller variable, der enten ermeget sjældne eller meget hyppige hændelser. Disse såkaldt tynde data-materialer vil ligeledes resultere i relativt høj usikkerhed ved estimationenaf modellens parametre. Det er med andre ord tilstrækkeligt at undersøgefor de relativt store usikkerhedsmomenter, som fx kan iagttages vedforholdsvis brede sikkerhedsintervaller omkring de estimerede paramet-re. Man kan således forvente, at en række af de sjældent forekommendebegivenheder resulterer i relativt brede sikkerhedsintervaller. I sådannesituationer kan det gøre det vanskeligt at estimere parametrene i model-len.

170

ÆTIOLOGISK FRAKTION

De præsenterede analyser kan anvendes til at foretage et tankeeksperi-ment, hvor man forestiller sig, at man kan reducere eller fjerne en belast-ningsfaktor. Under forudsætning af at modellen holder, kan man bereg-ne, hvor stor en reduktion der vil ske af de uønskede udfald som følge afdette indgreb. Reduktionens andel af samtlige negative udfald kaldes for“Ætiologisk fraktion” (EF). Hvis man eksempelvis ønsker at reducereantallet af unge mennesker, der dømmes for en lovovertrædelse i engeneration, så må man interessere sig for, hvilke faktorer der kan tænkesat ligge bag den pågældende adfærd, dels udbredelsen af disse belast-ningsforhold, dels med hvilken styrke de må forventes at fremkalde enuønsket kriminel adfærd (odds ratio, OR, eller den relative risiko, RR).Belastningsfaktorens udbredelse i fødselsårgangen er angivet i tabellerne ipct. (P*100).Når det drejer sig om relativt sjældne begivenheder, kan en til-nærmet beregningsformel anvendes som udtryk for den ætiologiske frak-tion (EF) ifølge Rothman & Greenland (1998):

EF =

P * (RR - 1)P * (RR - 1)+ 1

Disse beregninger er baseret på en række forudsætninger, som det ofte ervanskeligt at opfylde. En af forudsætningerne er – som det fremgår afnavnet – at der er tale om årsagsforhold. Dette indebærer, at hvis be-lastningsfaktorers udbredelse reduceres, så reduceres effekten i et tilsva-rende omfang.Da de belastende faktorer, der indgår i modellerne, ofte vil væreindbyrdes afhængige, er det ikke ualmindeligt, at de ætiologiske fraktio-ner for belastningsfaktorerne samlet giver over 100 pct., selvom estima-tionerne af odds ratio er sket under hensyn til de øvrige forklarende for-hold.For at gøre det nemmere at sammenligne de enkelte belastnings-faktorer er alle belastningsfaktorerne angivet ved den værdi, der forven-tes at være forbundet med et negativt udfald. For eksempel er mors er-hvervsuddannelse, som normalt ses som en beskyttende faktor, vendt til:’Moren har ingen erhvervsuddannelse’. I dette tilfælde må man forvente,at odds ratio vil være over 1. Man kunne selvfølgelig lige så godt havevalgt at angive det modsatte udfald. Den estimerede odds ratio ville i så

171

fald blive den reciprokke værdi (og dermed en brøk mellem 0 og 1), ogen sammenligning med de øvrige ville derfor blive vanskeligere. I det eneeksempel vil odds ration fx være 4,0 og i det andet eksempel 0,25.

BILAG 2: DATAMATERIALER

Undersøgelsens datamaterialer består dels af registerdata, dels af spørge-skemainterviewdata.Det er undersøgelsens formål at belyse udbredelsen af ungeskriminalitet og finde forhold, der kan lede frem til en tidlig identifikation.For at belyse dette baserer vores egne undersøgelser sig på to datamateri-aler:––Et omfattende registermateriale med alle børn født i 1984En repræsentativ stikprøve med 3.000 unge ligeledes født i 1984, derblev interviewet om deres barndom.

De to datamaterialer beskriver vi i det følgende.

DATAMATERIALE BASERET PÅ INTERVIEW47

Datamaterialet består af en interviewundersøgelse af 3.000 repræsentativtudvalgte 25-årige født i 1984; ’Barndomsundersøgelsen’ (Christoffersen,2010). Formålet med denne undersøgelse var at belyse længerevarendekonsekvenser af børnemishandling og herunder en eventuel øget risikofor kriminalitet. De 25-årige er blevet interviewet om deres barndom,herunder om de har været udsat for forskellige typer af belastninger, der itidligere undersøgelser har vist sig at udgøre en risikofaktor med hensyntil senere udvikling af kriminel adfærd. I undersøgelsen indgår bl.a. for-skellige former for børnemishandling: fysisk mishandling, psykologiskmishandling, seksuelle overgreb og vanrøgt. Der har tidligere været en-keltstående undersøgelser af fx seksuelle overgreb eller alvorlig fysisk

47. Datamaterialet er tidligere beskrevet i rapporten ’Børnemishandling i hjemmet’ (Christoffersen,2010).

172

vold, men denne undersøgelse er den første i Danmark, som samtidigdækker de andre former for mishandling og vanrøgt.48En afgørende grund til at vælge netop interview med 25-årigehar været, at undersøgelser viser, at de fleste unge er flyttet hjemmefra ognetop skal til at stå på egne ben i 25-års-alderen (Christoffersen, 1993;Christoffersen, 2004). Det har således været muligt at interviewe de unge,uden at forældrene har været til stede.Stikprøven af unge har vi opdelt i to strata, henholdsvis personermed en ’børnesag’ og personer uden en ’børnesag’. Personer med en’børnesag’ er blevet oversamplet, således at de udgør omkring en tredje-del af analyseudvalget. Ved estimeringer af forholdene i hele børnepopu-lationen har vi været nødt til at ’vægte tilbage’, så vi opnåede et repræsen-tativt estimat.Interviewene fandt sted i slutningen af 2008 og første kvartal af2009. Der blev udvalgt 4.718 personer født i 1984 til stikprøven, imidler-tid kunne 242 ikke interviewes på grund af handicap, sygdom, dødsfald,sprogproblemer, eller at de var flyttet til udlandet. Opnåelsesprocentenblandt dem, der kunne interviewes, endte på 67. Der blev således opnåetinterview med 2.980 25-årige; heraf havde 852 haft en ’børnesag’. Deunge blev enten telefoninterviewet eller interviewet ved besøg på bopæ-len (ca. 45 minutters varighed) ud fra et standardiseret spørgeskema.Omfanget af børnemishandling kan ikke estimeres ud fra inter-view med børn, hvis man ønsker at beskrive forekomsten for hele barn-domsperioden.49Incidensundersøgelser, der gennem interview med ungesøger at svare på spørgsmålet: Hvor mange børn bliver udsat for børne-mishandling mindst en gang i løbet af barndommen, vil ifølge sagensnatur være retrospektive med de fordele og ulemper, dette medfører.Metoden med at interviewe unge, der netop er blevet voksne, er anvendt

48. Forekomsten af seksuelle overgreb er tidligere undersøgt ved sådanne retrospektive undersøgel-ser af fx Berl Kutchinsky, Ingrid Leth, Bodil Stenvig og Asbjørn Pedersen samt Karin Helweg-Larsen og Mogens Christoffersen (Christoffersen, 1993; Helweg-Larsen, Bøving Larsen &Schütt, 2009; Helweg-Larsen & Larsen, 2002; Kutchinsky, 1985; Leth, Stenvig & Pedersen,1988), men disse undersøgelser har manglet en belysning af forekomsten af de øvrige former forbørnemishandling. I de undersøgelser, der omhandler vold imod børn, har man undladt at ud-skille fysisk mishandling fra anden forældrevold mod børn (Helweg-Larsen, 2008; Helweg-Larsen & Bøving Larsen, 2002). Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne undersøgelses-resultaterne.49. I en række undersøgelser har man interviewet store skolebørn, der bor hjemme, fx 14-16-årige.Disse undersøgelser kan ikke dække den sidste del af barndommen (Helweg-Larsen, BøvingLarsen & Schütt, 2009; Helweg-Larsen & Larsen, 2002).

173

tidligere, dels i Storbritannien, dels herhjemme (Cawson m.fl., 2000;Christoffersen, 1993). Der er allerede udviklet en række gennemprøvedespørgsmål, der netop retter sig mod denne aldersgruppe.De personlige interview på bopælen er blevet udført ved hjælp afCAPI-metoden (dvs. ’computer assisted personal interview self-completion methods’), hvor interviewpersonen selv udfylder den sidstedel af spørgsmålene – som i dette tilfælde er de mest følsomme – uden atintervieweren kan se hverken spørgsmål eller svar. Der er således an-vendt samme metode som i den engelske undersøgelse ved de personligeinterview, dog med den forskel, at vi i den danske undersøgelse har søgtat interviewe de unge mennesker telefonisk, hvis det har været praktiskmuligt. I modsætning til i den engelske undersøgelse har de unge på for-hånd fået et introduktionsbrev, som beskriver, hvordan de er blevet ud-trukket til undersøgelsen, og hvad undersøgelsen handler om.Udviklingen på det teknologiske område har muliggjort inter-viewmetoder, der kan mindske interviewerpåvirkningen. En engelskundersøgelse viser, at interviewpersonen er mere tilbøjelig til at give ærli-ge svar, når det drejer sig om personlige, sensitive emner, når de inter-viewes med CAPI-metoden, end det er tilfældet med personlige inter-view, der administreres af intervieweren, eller ved et selvudfyldt spørge-skema (Brooker & Kelly, 1996).For at kunne opnå pålidelige og valide oplysninger om belast-ninger i barndommen er det af afgørende vigtighed, at de interviewedesikres anonymitet. Det betyder bl.a., at man må kunne forsikre dem om,at det, de siger, ikke vil kunne få følger for andre (fx forældre, der harforvoldt mishandlingen). Det vil imidlertid være ulovligt at fastholdedenne anonymitetsgaranti ved interview med børn og unge om mishand-linger, der har fundet sted i barndommen, fordi der er en skærpet indbe-retningspligt, hvis man bliver vidende om, at et barn bliver udsat formishandling.50

50. Hvis intervieweren får kendskab til børnemishandling, så vil han/hun være i et etisk dilemmamellem hensynet til anonymitetsforsikringen og lovgivningens underretningspligt (Helweg-Larsen & Bøving Larsen, 2003). I nogle undersøgelser har man løst problemet ved ikke at loveanonymitet, men man har derved antagelig fået færre besvarelser om overgreb. I andre undersø-gelser har man gennem sit undersøgelsesdesign sikret de unge anonymitet. Så har forskerne ef-terfølgende kunnet se ud af besvarelserne, at der foregår overgreb, som de så ikke har mulighedfor at indberette, fordi de ikke kan se, hvem der har svaret hvad.

174

Hertil kommer forventede selektive bortfaldsproblemer blandtbørn af forældre, der har haft særlige problemer, idet forældre i dissetilfælde må formodes at være mere utilbøjelige til at give tilladelse til, atinterviewet kan finde sted. På denne baggrund havde vi, da denne under-søgelse blev gennemført, ligesom i andre tilsvarende undersøgelser, valgtat interviewe 25-årige om deres opvækst.Det var essentielt for undersøgelsen at afdække alvorlige belast-ninger i barndommen forårsaget af mishandling og vanrøgt. Af metodi-ske grunde var vi i denne undersøgelse nødsaget til at stille specifikke ogkonkrete spørgsmål, idet vi ikke kan nøjes med generelle abstrakte ter-mer.Interviewsituationen krævede derfor et beredskab for at kunneimødekomme eventuelle opståede behov for professionel støtte ellersom minimum en mulighed for at kunne henvende sig til en telefon-hjælpelinje, som vi havde stillet til rådighed i forbindelse med inter-viewet. Man måtte forvente, at der i en stratificeret stikprøve blandt3.000 25-årige ville være nogle, der har brug for psykologhjælp på grundaf den mishandling, de har været udsat for, og som de ikke har fået dennødvendige støtte til tidligere. Nogle ganske få valgte da også at benyttedenne hjælpelinje.

REGISTERDATA

Registerdata er omfattende og indeholder informationer om alle børnfødt i 1984 og deres forældre, data er indsamlet fra deres fødselsår, 1984,og frem til 2004. Data stopper i 2004, hvor individerne er 20 år, dette gørvi, fordi vi forventer, at tilbøjeligheden til at begå kriminalitet er aftagen-de med alderen.I bilagstabel 2.1 ses en skematisk oversigt over, hvilke registreder bidrager med hvilken information i registermaterialet.På baggrund af registermaterialet har vi dannet en række variab-le, som benyttes i regressionsanalysen, som tidligere nævnt er variablene,der kan tænkes at bidrage med information til at forklare udfaldet, ud-valgt på baggrund af tidligere forskning. Det fremgår af bilagstabel 2.2,hvilke afgrænsningskriterier der er benyttet i dannelsen af risikofaktorva-riablene. De forklarende variable kan inddeles i nogle undergrupper, herer valgt ’forældres baggrundsfaktorer’, ’boligfaktorer’ og ’individuellefaktorer’.

175

BILAGSTABEL 2.1Anvendte registre, deres indhold og afgrænsningsperiode.DatakilderLægemiddelstatistikregi-steret*)LandspatientregisteretDet psykiatriske central-registerStatistikregisteret forfertilitetsforskningBefolknings-statistikregisteretUddannelsesklassi-fikationsmoduletUddannelsesregisteretMedicinsk fødsels- ogdødsfaldsstatistikregi-sterIntegreret database forarbejdsmarkedsforsk-ning (IDA)Arbejdsløshedsstatistik-registeretSammenhængendesocialstatistikregisterVelstandsstatistik-registeretIndkomststatistikregiste-ret*Kriminalstatistikregiste-retBygnings- og boligstati-stikregisteretPolitiets journalregister-materiale (PolSas)Uddrag af registerets indholdLægemidlets navn, ATC, styrke, døgndoserDiagnoser ved udskrivning fra somatiske sygehus-afdelinger eller skadestuer, antal sengedageDiagnoser for indskrivning og udskrivning på lan-dets psykiatriske hospitalsafdelinger eller skade-stuer, antal hospitalsdageAntal søskende, paritet (antal fødsler)Køn, alder, statsborgerskab, civilstand, adoption,urbaniseringHøjeste fuldførte skoleuddannelse, længst norme-rede erhvervsuddannelseEksamenskarakterFødselsvægt, fødselstidspunkt, dødsårsagerPeriode1995-081979-061979-06

1980-061979-061980-061980-061980-06

Stilling, indkomst, årsledighedsgrad, familietyper(A, C, D), branche, antal år som lønmodtager, højstfuldførte uddannelse, igangværende uddannelse,arbejdstid, timeløn, etnicitet, antal år i DanmarkBeskæftigelsesstatus, årsledighedsgrad, brancheFørtidspension, dagpengeFamilieindkomst, før og efter skat, ækvivalens-vægtning, sociale ydelserRekonstruktion af velstandsstatistikregisteretOvertrædelsens art, afgørelse, fængslingEjerforhold, installationer, areal, antal værelserAnholdelse, varetægtsfængslet, sigtede personerover og under 18 år samt ’sigtede’ børn under 15 år.

1980-06

1976-061990-061990-061980-061980-061980-061999-10

Kilde: Registerdata samt PolSas (politiets journalregistermateriale).

176

BILAGSTABEL 2.2Forklaring af variable samt afgrænsningskriterier.BetegnelseAnvendte afgrænsningskriterier i registerdata

Forældrerelaterede risikofaktorer:Forældrene har etEn eller begge forældre er indlagt med alkohol- eller narkotikarelateretmisbrug (type I)sygdom. For yderligere information om diagnoser, se under individuellefaktorer.Forældre harEn eller begge forældre er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold tilmentale lidelserDet psykiatriske Centralregister.(type I)En eller beggeDenne variabel dækker over diagnoser som sinkestadium og åndssvaghedforældre eri lettere grad, debilitet, imbecilitet i lettere grad, imbecilitet i sværereåndssvagegrad, åndssvaghed i dyb grad, idioti og ikke specificeret åndssvaghed.(type I)Der er vold iVoldsramte i henhold til hospitalsindlæggelser eller forældre dømt for enhjemmet (type I)voldsforbrydelse. Forældre, der har været udsat for skader, som erpådraget utilsigtet. Ofre for vold, der førte til indlæggelse og lægeligundersøgelse, der forsætligt er påført af andre. Forældre dømt for vold ihenhold til strafferegistret. Denne kategori omfatter en bred vifte afkriminel adfærd varierende i grovhed, fx drab, grov legemsbeskadigelse,intenderet vold, håndgemæng, mishandling, tvang og trusler. Omfatterikke uagtsomt manddrab i forbindelse med trafikuheld eller voldtægt,som hører under sædelighedsforbrydelser.Er ikke danskMan defineres som dansk, hvis man opfylder en af de følgende betingel-statsborgerser:(type I)-Hvis mindst en af forældrene har dansk statsborgerskab og er født iDanmark.-Hvis der ikke findes noget information om, hvorvidt forældre hardansk statsborgerskab eller ej, og barnet har dansk statsborgerskabog er født i Danmark.Alle andre er defineret som ikke-danske.Forældre udviserForældres selvmordsforsøg i henhold til Patientregistret og Det psykiatriskesuicidal adfærdCentralregister eller selvmord i henhold til dødsårsagsregisteret. Inkluderer(type III)også bevidst selvpåført skade i henhold til hospitalsindlæggelser.Diagnoser, der normalt forekommer i forbindelse med selvmord ellerselvmordsforsøg: åbent sår og vævssønderrivning på albue, underarm,håndled, hoved, nakke (fx ved skud), brystvæg (forside) (fx ved skud),læsion af arterie og vene i overekstremitet, af nerve i underarm, håndledog finger, senelæsion i underarmen inkl. håndled, lægemiddelforgiftningeraf forskellig slags (fx sovemiddel, overdosis af narkotika), toksisk virkningaf andre stoffer (fx alkoholforgiftning, gas, kulilte, opløsningsmidler,stryknin, pesticider, rengøringsmidler), kvælning.ForældreneEnten offer for vold (se vold i hjemmet) eller indlæggelse af socialeudsætter børne-grunde (omsorgssvigt), fx social elendighed, ond cirkel i hjemmet.ne for vold (typeIII)Familien er opløstFamilieopløsning betyder, at barnet bor hos den ene forælder. Hvis barnet(type III)og forældrene ved opgørelsen 1. januar havde fælles adresse, men barnetog den ene forælder havde forskellige adresser ved opgørelsen 1. januar,fx 2 år efter, så er familien antageligt opløst i løbet af den pågældendeperiode. Afgrænsningen er uafhængig af, om forældrene er gift ellerpapirløst samlevende.

177

Forældrene haringen erhvervs-uddannelse (typeI)

Forældrene erarbejdsløse (> 21uger) (type III)Familien er fattig(< 40 pct. af me-dianindkomsten)(type III)

Forældrene er påførtidspension(type III)Moren fik børnsom teenager(type I)En eller beggeforældre har endom (type II)

For forældrenes vedkommende baserer uddannelsesoplysningerne sig på folke-og boligtællingens oplysninger fra 1970, hvor man blev spurgt om afsluttet er-hvervsuddannelse. Uddannelsesspørgsmålene var i et vist omfang mangelfuldteller slet ikke besvaret – især for de ældre (Danmarks Statistik, 1988).For uddannelser opnået efter 1973-74 anvendes uddannelsesinstitutioner-nes opgørelser i det såkaldte “Uddannelsesstatistikregister”. I nærvæ-rende undersøgelse kan dette finde anvendelse til belysning af børnenessenere erhvervsuddannelser.Arbejdsløshed for en eller begge forældre, hvor antallet af dage udenbeskæftigelse er mere end 21 uger ifølge Arbejdsløshedsstatistikregistretog Sammenhængende Socialstatistikregistret.Familieindkomsten var mindre end 40 pct. af medianindkomsten i et af deforegående år.Et individs fattigdomsstatus er bestemt ved pågældendes forbrugsmulig-heder, som antages at være lig med den disponible indkomst korrigeretfor husstandens sammensætning og størrelse. Her er bruttoindkomstensummen af lønindkomst, aktieudbytte, lejeindtægter, private og offentligeoverførsler som sygedagpenge, dagpenge, pensioner og social bistand.Aktieudbytter omfatter lejeindtægter.I denne undersøgelse svarer indkomsten til den årlige husstandsind-komst efter overførsler og skat.En eller begge forældre modtager førtidspension ifølge Sammenhængen-de Socialstatistikregistret.Aldersforskellen mellem barnet og moren er mindre end 20 år.

Overtrædelser af den danske straffelov, som har ført til domsafsigelse.

Boligmæssige risikofaktorer:Bor i udsatRegeringen har udpeget de mest udsatte boligområder. Der findes 135boligområdeområder, som alle er socialt boligbyggeri. Der bor omkring 200.000 eller 4(type II)pct. af den samlede population i disse områder. Hvert område består igennemsnit af 1.500 beboere, men spænder fra 30 til 14.000 beboere.(Boligministeriet, 1993; Graversen m.fl., 1997; Hummelgaard m.fl., 1997). Deudsatte boligområder blev inddelt i kvintiler, og de to mest udsatte kvintilerfigurerer her som den diktomiserede variabel ’udsat boligområde’.Bor i lejeboligHuset eller lejligheden er lejet, og dermed er personen ikke ejer af en(type II)ejendom.Individuelle risikofaktorerEr arbejdsløs (>Antallet af dage uden beskæftigelse, der overstiger 21 uger ifølge Ar-21 uger) (typebejdsløshedsstatistikregistret og Sammenhængende Socialstatistikregi-II)stret.Har ikke afsluttetHar ikke gennemført 9 års folkeskole.folkeskolen (typeII)Er ikke i gang medIkke i gang med folkeskole, gymnasium, erhvervsuddannelse eller andenen uddannelseuddannelse.(type II)Har ikke enHar ikke gennemført en studentereksamen, hf, hhx, htx, teknika adgangs-ungdomsuddan-eksamen eller anden adgangsgivende eksamen.nelse (type I)

178

Er fattig (< 50 pct.af medianniveau-et) (type II)Har en psykisklidelse (type III)Har forsøgt atbegå selvmord(type III)

Nuværende familieindkomst er mindre end 50 pct. af medianindkomstendet foregående år.Indlagt på en psykiatrisk afdeling ifølge Det psykiatriske Centralregister.For diagnoser, der normalt forekommer i forbindelse med selvmord ellerselvmordsforsøg, se ovenfor.Anm.: Selvmordsforsøg defineres kun, hvis ovenstående diagnoser findes ikombination med enten diagnoserne E950-E959 (dvs. selvmord og selv-mordsforsøg) indtil 1987 eller efter 1/1 1987 i kombination med den eks-terne årsagskode kaldet selvtilføjet skade (dvs. selvtilføjet skade, villetegenskade, selvlemlæstelse eller selvmord og selvmordsforsøg).Diagnoser i forbindelse med indlæggelse på en sygehusafdeling eller skade-stuebehandling. Narkotikamisbrug omfatter her: afhængighed af morfika1),afhængighed af syntetiske morfika, afhængighed af kokain, afhængighed afhallucinogener, forgiftninger af opium eller synetiske analoger, forgiftningermed LSD, forgiftninger med andre midler med stimulerende virkning påcentralnervesystemet (bl.a. amfetamin og beslægtede stoffer), forgiftningermed opiumsderivater i kombination med andre lægemidler, forgiftningermed opiumsderivater i kombination med alkohol.Diagnoser i forbindelse med indlæggelse på en sygehusafdeling ellerbehandling i en skadestue. Alkoholmisbrug omfatter her: alkoholpsykose,alkoholisme (dog undtaget 303.90 ebrietas), åreknuder på spiserøret,skrumpelever (alkoholisk), fedtlever (alkoholisk), pancreatitis: bugspyt-kirtlen defekt pga. alkohol, delirium, forgiftninger med alkohol tillige medantabus/dipsan (forgiftninger i forbindelse med narkotika medtages ikkeher), forgiftningsulykker med alkohol (før 1987), forgiftninger med alko-hol. Ambulant behandling, fx hos egen læge, er ikke medtaget.Ved frihedsberøvet forstås her både frihedsberøvelse af mindreårige ogpersoner over 18 år, anholdelser, varetægtsfængsling og sigtelse af perso-ner over og under 18 år. ’Sigtede’ børn under 15 år er også medtaget. Hvisgerningen er sket efter 1. juli 2010 (ny lovgivning), er en person med kategoriU15 under 14 år. I forbindelse med ændringen blev kategorien ikke rettet tildet korrekte, som ville være U14. Kun anholdelser, varetægtsfængsledeeller sigtede for straffelovsovertrædelser er medtaget.Gerningskode inden for straffeloven, dvs. 70111-79999 i politiets journal-plan.Strafferetslig afgørelse inkluderer både ’Personfarlig kriminalitet’ og ’Ikke-personfarlig kriminalitet’. Alle straffelovsafgørelser, dvs. koderne: 11100-20999 i Danmarks Statistiks koder. Særlovene, som fx våbenlovene eller lovom euforiserende stoffer, er ikke medtaget. Straffelovsafgørelser kan væreen dom, der indebærer: fængsel, hæfte, bøder, eller straffelovsafgørelsermed tiltalefrafald, betingede eller ubetingede kendelser mv.Drab, legemskrænkelse, vold, tvang og trusler. Hertil er hverken medta-get uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheld eller voldtægt,som hører under kategorien sædelighedsforbrydelser.Dømt for en overtrædelse af straffeloven, der ikke er omfattet af oven-stående.

Har et narkotika-misbrug (typeIII)

Har et alkohol-misbrug (typeIII)

Polsas-data:Har været fri-hedsberøvet forstraffelovsover-trædelse

Udfaldsvariable:Har en straffe-lovsafgørelse

Har begåetpersonfarligkriminalitetHar begået ikke-personfarligkriminalitet

Kilde: Egen bearbejdning af registerdata fra Danmarks Statistik.

179

LITTERATURAbrahamse, A.F., P.A. Ebener, P.W. Greenwood & N. Fitzgerald (1991):“An Experimental Evaluation of the Phoenix Repeat OffenderProgram”.Justice Quarterly, 8,s. 141-168.Achenbach, T.M. & C. Edelbrock (1983):Manual for the Child BehaviorChecklist and Revised Child Behavior Profile.Burlington: Universityof Vermont.Alfonso, V.C., E. Rentz, K. Orlovsky & E. Ramos (2007): “Test Review:School Social Behavior Scales”.Journal of Psychoeducational Assess-ment, 25(1),s. 82-92.Allison, P.D. (1982): “Discrete-Time Methods for the Analysis of EventHistories”. I: S. Leinhardt (red.):Sociological Methodology.SanFrancisco: Jossey-Bass, s. 61-98.Augimeri, L.K., C.J. Koegl, K.S. Levene & C.D. Webster (2005): “EarlyAssessment Risk Lists for Boys and Girls”. I: Grisso, T., G.Vincent & D. Seagrave (red.):Mental Health Screening and Assess-ment in Juvenile Justice.New York: The Guilford Press, s. 295-310.August, G.J., G.M. Realmuto, R.D. Crosby & A.W. MacDonald (1995):“Community-Based Multiple-Gate Screening of Children at Riskfor Conduct Disorder”.Journal of Abnormal Child Psychology, 23(4),s. 521-544.August, G.J., G.M. Realmuto, T. Joyce & J.M. Hektner (1999): “Persis-tence and Desistance of Oppositional Defiant Disorder in a

181

Community Sample of Children with ADHD”.Journal of theAmerican Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 38(10),s. 1262-1270.Bandura, A. (1982): “The Psychology of Chance Encounters and LifePaths”.American Psychologist, 37(7),s. 747-755.Baron, R.M. & D.A. Kenny (1986): “The Moderator-Mediator VariableDistinction in Social Psychological Research: Conceptual, Stra-tegic, and Statistical Considerations”.Journal of Personality and So-cial Psychology, 51(6),s. 1173.Barth, R.P., S. Hacking & J.R. Ash (1988): “Preventing Child Abuse: AnExperimental Evaluation of the Child Parent Enrichment Pro-ject”.The Journal of Primary Prevention, 8(4),s. 201-217.Becker, G.S. (1968): “Crime and Punishment: An Economic Approach”.The Journal of Political Economy, 76(2),s. 169-217.Beelmann, A. & F. Lösel (2006): “Child Social Skills Training in Devel-opmental Crime Prevention: Effects on Antisocial Behavior andSocial Competence”.Psicothema, 18(3),s. 603-610.Becker, G.S. (1974):Essays in the Economics of Crime and Punishment.NewYork: National Bureau of Economic Research.Behar, L. & S. Stringfield (1974): “A Behavior Rating Scale for the Pre-school Child”.Developmental Psychology, 10(5),s. 601-610.Berrueta-Clement, J.R., L.J. Schweinhart, W.S. Barnett, A.S. Epstein &D.P. Weikart (1984):Changed Lives: The Effects of the Perry PreschoolProgram on Youths through Age 19.Ypsilanti, Mich.: High/ScopePress, cop.Bilenberg, N. (1999): “The Child Behavior Checklist (CBCL) and RelatedMaterial: Standardization and Validation in Danish PopulationBased and Clinically Based Samples”.Acta Psychiatrica Scandinavi-ca, 100,s. 2-52.Bilenberg, N., D.J. Petersen, K. Hørder & C. Gillberg (2005): “ThePrevalence of Child Psychiatric Disorders among 8-9 Year OldChildren in Danish Mainstream Schools”.Acta Psychiatrica Scan-dinavica, 111(1),s. 59-67.Binet, A. & T. Simon (1907): “Le developpement de l’intelligence chezles enfants”.L’Annee psychologique, 14(1),s. 1-94.Binggeli, N.J. (2001):Psychological Maltreatment of Children.Thousand Oaks,CA: Sage.

182

Blau, J.R. & P.M. Blau (1982): “The Cost of Inequality: MetropolitanStructure and Violent Crime”.American Sociological Review, 47(1),s. 114-129.Blumstein, A., D.P. Farrington & S. Moitra (1985): “Delinquency Ca-reers – Innocents, Desisters, & Persisters”. I: Tonry, M. & N.Morris (red.):Crime & Justice – An Annual Review of Research.Chi-cago: University of Chicago Press, s. 187-219.Blunch, N. (2008):Introduction to Structural Equation Modelling Using SPSSand AMOS.Thousand Oaks: Sage Publications Ltd.Blyth, C.R. (1972): “On Simpson’s Paradox and the Sure-Thing Princi-ple”.Journal of the American Statistical Association, 67(338),s. 364-366.Boligministeriet (1993):Første rapport fra Byudvalget.København: Inden-rigsministeriet.Bor, W., T.R. McGee & A.A. Fagan (2004): “Early Risk Factors for Ado-lescent Antisocial Behaviour: an Australian Longitudinal Study”.Australian and New Zealand Journal of Psychiatry, 38(5),s. 365-372.Braga, A. (2005): “Hot Spots Policing and Crime Prevention: A System-atic Review of Randomized Controlled Trials”.Journal of Experi-mental Criminology, 1(3),s. 317-342.Braga, A., D.M. Kennedy, E.J. Waring & A.M. Piehl (2001): “Problem-Oriented Policing, Deterrence, and Youth Violence: An Evalua-tion of Boston’s Operation Ceasefire”.Journal of Research in Crimeand Delinquency, 38(3),s. 195-225.Braga, A. (2008): “Pulling Levers focused Deterrence Strategies and thePrevention of Gun Homicide”.Journal of Criminal Justice, 36(4),s.332-343.Brooker, S. & G. Kelly (1996): “Researching the Use and Misuse ofDrugs”.PaperpræsenteretpåkonferencenESOMAR/WARPOR Seminar on Researching Public Policy.Burke, M.D., J.L. Davis, Y.H. Lee, S. Hagan-Burke, O. Kwok & G. Sugai(2010): “Universal Screening for Behavioral Risk in ElementarySchools Using SWPBS Expectations”.Journal of Emotional andBehavioral Disorders,published online October 27, 2010.Campbell, F.A., B.H. Wasik, E. Pungello, M. Burchinal, O. Barbarin, K.Kainz, J.J. Sparling & C.T. Ramey (2008): “Young Adult Out-comes of the Abecedarian and CARE Early Childhood Educa-

183

tional Interventions”.Early Childhood Research Quarterly, 23(4),s.452-466.Case, S. (2006): “Young People ‘at Risk’ of What? Challenging Risk-Focused Early Intervention as Crime Prevention”.Youth Justice,6(3),s. 171.Caspi, A. (2000): “The Child Is Father of the Man: Personality Continui-ties from Childhood to Adulthood”.Journal of Personality & SocialPsychology, 78(1),s. 158-172.Cawson, P., C. Wattam, S. Brooker & G. Kelly (2000):Child Maltreatmentin the United Kingdom: A Study of the Prevalence of Child Abuse andNeglect.London: National Society for the Prevention of Crueltyto Children.Cederblad, M. (2003):Från barndom till vuxenliv: en översikt av longitudinellforskning.Stockholm: Gothia.Chamberlain, P. & J.B. Reid (1998): “Comparison of Two CommunityAlternatives to Incarceration for Chronic Juvenile Offenders”.Journal of Consulting and Clinical Psychology, 66(4),s. 624-633.Charlebois, P., M. Leblanc, C. Gagnon & S. Larivée (1994): “Methodo-logical Issues in Multiple-Gating Screening Procedures for Anti-social Behaviors in Elementary Students”.Remedial and SpecialEducation, 15(1),s. 44-54.Christiansen, C.C., G. Schmidt & M.N. Christoffersen (2003):Provokeretabort: undersøgelse af baggrund og virkninger.København: Social-forskningsinstituttet.Christoffersen, M.N. (1984): “The Quality of Data Collected at Tele-phone Interviews: Investigations of Differences in the Quality ofSurveys Conducted by Personal and Telephone Interviewing”.Statistisk Tidsskrift, 1,s. 27-35.Christoffersen, M.N. (1993):Anbragte børns livsforløb: en undersøgelse af tidli-gere anbragte børn og unge født i 1967.København: Socialforsknings-instituttet, 93:11.Christoffersen, M.N. (1999):Risikofaktorer i barndommen: en forløbsundersø-gelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme.København:Socialforskningsinstituttet.Christoffersen, M.N. (2004):Familiens udvikling i det 20. århundrede: demo-grafiske strukturer og processer.København: Socialforskningsinstitut-tet, 04:07.

184

Christoffersen, M.N. (2010):Børnemishandling i hjemmet.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:30.Christoffersen, M.N. & I. Hammen (2011):ADHD-indsatser – en forsk-ningsoversigt.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 11:14.Christoffersen, M.N. & K. Soothill (2003): “The Long-Term Conse-quences of Parental Alcohol Abuse: a Cohort Study of Childrenin Denmark”.Journal of Substance Abuse Treatment, 25(2),s. 10.Christoffersen, M.N., K. Soothill & B. Francis (2003): “An Upbringingto Violence? Identifying the Likelihood of Violent Crime amongthe 1966 Birth Cohort in Denmark”.Journal of Forensic Psychiatry& Psychology, 14(2),s. 367-381.Christoffersen, M.N., K. Soothill & B. Francis (2005): “Who is Most atRisk of Becoming a Convicted Rapist? The Likelihood of a RapeConviction among the 1966 Birth Cohort in Denmark”.Journalof Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 6(1),s.39-56.Clayton, D. & M. Hills (1993):Statistical Models in Epidemiology.Oxford:Oxford University Press.Cobb, S. (1976): “Social Support as a Moderator of Life Stress”.Psycho-somatic Medicine, 38(5),s. 300-314.Cocozza, J.J., B.M. Veysey, D.A. Chapin, R. Dembo, W. Walters & S.Farina (2005): “Diversion from the Juvenile Justice System: TheMiami-Dade Juvenile Assessment Center Post-Arrest DiversionProgram”.Substance Use & Misuse, 40(7),s. 935-951.Conners, C.K. (1973): “Rating Scales for Use in Drug Studies with Chil-dren”.Psychopharmacology Bulletin, 9,s. 24-84.Conners, C.K., G. Sitarenios, J.D.A. Parker & J.N. Epstein (1998a): “Re-vision and Restandardization of the Conners’ Teacher RatingScale (CTRS-R): Factor Structure, Reliability, and Criterion Va-lidity”.Journal of Abnormal Child Psychology, 26(4),s. 279-291.Conners, C.K., G. Sitarenios, J.D.A. Parker & J.N. Epstein (1998b):“The Revised Conners’ Parent Rating Scale (CPRS-R): FactorStructure, Reliability, and Criterion Validity”.Journal of AbnormalChild Psychology, 26(4),s. 257-268.Danmarks Statistik (1988): “Statistiske Efterretninger, Uddannelse ogKultur, 1988: 9”. I: Danmarks Statistik:Statistiske Efterretninger,Uddannelse og Kultur.København: Danmarks Statistik.

185

Danmarks Statistik (1997):Befolkningens bevægelser: 1995.København:Danmarks Statistik.Day, D.M. & A.C. Hunt (1996): “A Multivariate Assessment of a RiskModel for Juvenile Delinquency with an “Under 12 Offender”Sample”.Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 4(2),s. 66.Deb, S., A.J. Dhaliwal & M. Roy (2008): “The Usefulness of Conners’Rating Scales Revised in Screening for Attention Deficit Hyper-activity Disorder in Children with Intellectual Disabilities andBorderline Intelligence”.Journal of Intellectual Disability Research,52(11),s. 950-965.DeLisi, M. (2006): “Zeroing in on Early Arrest Onset: Results from aPopulation of Extreme Career Criminals”.Journal of Criminal Jus-tice, 34(1),s. 17-26.Dembo, R. & A. Anderson (2005): “Problem-Oriented Screening In-strument for Teenagers”. I: Grisso, T., G. Vincent & D.Seagrave (red.):Mental Health Screening and Assessment in JuvenileJustice,New York: The Guilford Press, s. 197-210.Dembo, R., W. Walters & K. Meyers (2005): “A Practice/Research Col-laborative”.Journal of Offender Rehabilitation, 41(1),s. 39-66.Dolan, M. & M. Doyle (2000): “Violence Risk Prediction: Clinical andActuarial Measures and the Role of the Psychopathy Checklist”.The British Journal of Psychiatry, 177(4),s. 303.Eck, J.E. (2006): “Preventing Crime at Places”. I: Sherman, L.W. & D.P.Farrington (red.):Evidence-Based Crime Prevention.London: Rout-ledge, s. 241-294.Egelund, T., D. Andersen, A.-D. Hestbæk, M. Lausten, L. Knudsen, R.F.Olsen & F. Gerstoft (2008):Anbragte børns udvikling og vilkår.Kø-benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,08:23.Enebrink, P. (2005):Antisocial Behaviour in Clinically Referred Boys: EarlyIdentification and Assessment Procedures in Child Psychiatry.Stock-holm: Karolinska University Press.Enebrink, P., N. Långström & C.H. Gumpert (2006): “Predicting Ag-gressive and Disruptive Behavior in Referred 6- to 12-Year-OldBoys”.Assessment, 13(3),s. 356-367.Farrington, D.P. (1993): “Understanding and Preventing Bullying”. I:Tonry, M.H. & N. Morris (red.):Crime and Justice a Review of Re-search.Chicago: University of Chicago Press, s. 381-458.

186

Farrington, D.P. (2005): “Early Identification and Preventive Interven-tion: How Effective is this Strategy?”Criminology & Public Policy,4(2),s. 237-248.Farrington, D.P. & R. Tarling (1985): “Criminological Prediction: AnIntroduction”. I: Farrington, D.P. & R. Tarling (red.):Predictionin Criminology.Albany: State University of New York, s. 2-33.Farrington, D.P. & B. Welsh (2007):Saving Children from a Life of Crime:Early Risk Factors and Effective Interventions.New York: OxfordUniversity Press.Farrington, D.P., R. Loeber & W.B. van Kammen (1990): “Long-TermCriminal Outcomes of Hyperactivity-Impulsivity-Attention De-ficit and Conduct Problems in Childhood”. I: Robins, L.N. & M.Rutter (red.):From Straight and Devious Pathways from Childhood toAdulthood.Cambridge: Cambridge University Press, s. 62-81.Farrington, D.P., R. Loeber & M.M. Ttofi (2011): “Risk and ProtectiveFactors for Offending”. I: Welsh, B.C. & D.P. Farrington (red.):The Oxford Handbook of Crime Prevention.Oxford: Oxford Univer-sity Press, in press.Farrington, D.P., R. Loeber, Y. Yin & S.J. Anderson (2002): “Are With-in-Individual Causes of Delinquency the Same as Between-Individual Causes?”Criminal Behaviour and Mental Health, 12(1),s.53-68.Farrington, D.P., R. Loeber, M. Stouthamer Loeber, W.B. Kammen & L.Schmidt (1996): “Self-Reported Delinquency and a CombinedDelinquency Seriousness Scale Based on Boys, Mothers, andTeachers: Concurrent and Predictive Validity for African-Americans and Caucasians”.Criminology, 34(4),s. 493-517.Frick, P.J. & R.D. Hare (2001):The Antisocial Process Screening Device.To-ronto, Ontario, Canada: Multi-Health Systems.Frick, P.J., S.D. Bodin & C.T. Barry (2000): “Psychopathic Traits andConduct Problems in Community and Clinic-referred Samplesof Children: Further Development of the Psychopathy Screen-ing Device”.Psychological Assessment, 12(4),s. 382-393.Garber, H.L. (1988):The Milwaukee Project: Preventing Mental Retardation inChildren at Risk.Wash. D.C.: American Association on MentalRetardation.

187

Gatti, U. (1998): “Ethical Issues Raised when Early Intervention is Usedto Prevent Crime”.European Journal on Criminal Policy and Research,6(1),s. 113-132.Gianarris, W.J., C.J. Golden & L. Greene (2001): “The Conners’ ParentRating Scales: A Critical Review of the Literature”.Clinical Psy-chology Review, 21(7),s. 1061-1093.Gladman, M. & S. Lancaster (2003): “A Review of the Behaviour As-sessment System for Children”.School Psychology International,24(3),s. 276-291.Glueck, E.T. (1962): “Toward Improving the Identification of Delin-quents”.The Journal of Criminal Law, Criminology, and Police Science,53,s. 164-170.Glueck, S. & E. Glueck (1950):Unraveling Juvenile Delinquency.Cambridge:Harvard University Press.Gottfredson, D.C. (1986): “An Empirical-Test of School-Based Envi-ronmental and Individual Interventions to Reduce the Risk ofDelinquent-Behavior”.Criminology, 24(4),s. 705-731.Gottfredson, D.C., D.B. Wilson & S.S. Najaka (2002): “School-BasedCrime Prevention”. I: Sherman, L.W., D.P. Farrington, B.C.Welsh & D. MacKenzie (red.):Evidence-Based Crime Prevention.London: Routledge, s. 56-164.Goyette, C.H., C.K. Conners & R.F. Ulrich (1978): “Normative Data onRevised Conners’ Parent and Teacher Rating Scales”.Journal ofAbnormal Child Psychology, 6(2),s. 221-236.Graversen, B.K., H. Hummelgaard, D. Lemmich & J.B. Nielsen (1997):Residential Mobility in Danish Problem Housing Estates.København:AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.Gray, J.D., C.A. Cutler, J.G. Dean & C.H. Kempe (1979): “Predictionand Prevention of Child Abuse and Neglect”.Journal of Social Is-sues, 35(2),s. 127-139.Gregory, R.J. (2010):Psychological Testing: History, Principles, and Applications.Boston: Pearson Education.Grisso, T., G. Vincent & D. Seagrave (2005):Mental Health Screening andAssessment in Juvenile Justice.New York, US: Guilford Press.Gross, D., L. Fogg, C. Webster-Stratton, C. Garvey, W. Julion & J.Grady (2003): “Parent Training of Toddlers in Day Care in Low-income Urban Communities”.Journal of Consulting and Clinical Psy-chology, 71(2),s. 261-278.

188

Gwet, K.L. (2008): “Computing Inter Rater Reliability and its Variancein the Presence of High Agreement”.British Journal of Mathemati-cal and Statistical Psychology, 61(1),s. 29-48.Haapasalo, J. & R.E. Tremblay (1994): “Physically Aggressive Boys fromAges 6 to 12: Family Background, Parenting Behavior, and Pre-diction of Delinquency”.Journal of Consulting and Clinical Psycholo-gy, 62(5),s. 1044-1052.Hahn, A. (1999): “Extending the Time of Learning”. I: D.J. Besharov(red.):America’s Disconnected Youth: Toward a Preventive Strategy.Washington, D.C.: CWLA Press, s. 233-265.Hare, R.D. (1991):Manual for the Revised Psychopathy Checklist.Toronto,Ontario, Canada: Multi-Health System.Helweg-Larsen, K. (2008): “Violence: News on a Public Health Prob-lem”.Scandinavian Journal of Public Health, 36(6),s. 561-563.Helweg-Larsen, K. & H. Bøving Larsen (2002):Unges trivsel år 2002: enundersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen.København:Statens Institut for Folkesundhed.Helweg-Larsen, K. & H. Bøving Larsen (2003): “Ethical Issues in YouthSurveys: Potentials for Conducting a National QuestionnaireStudy on Adolescent Schoolchildren’s Sexual Experiences withAdults”.American Journal of Public Health, 93(11),s. 1878-1882.Helweg-Larsen, K., H. Bøving Larsen & N.M. Schütt (2009):Unges trivselår 2008: en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndomog tidlig ungdom.København: Statens Institut for Folkesundhed.Hoge, R.D. (2005): “Youth Level of Service/Case Management Invento-ry”.Mental Health Screening and Assessment in Juvenile Justice,s. 283-294.Hoge, R.D., D.A. Andrews & A.W. Leschied (1996): “An Investigationof Risk and Protective Factors in a Sample of Youthful Offend-ers”.Journal of Child Psychology and Psychiatry, 37(4),s. 419-424.Hoge, R.D., D.A. Andrews & A.W. Leschied (2002):The Youth Level ofService Case Management Inventory.Toronto, Canada: Multi-HealthSystems.Holmberg, L. (1999):Inden for lovens rammer. Politiets arbejdsmetoder og kon-krete skøn.København: Gyldendal.Holmberg, L. & B. Kyvsgaard (2003): “Are Immigrants and Their De-scendants Discriminated against in the Danish Criminal Justice

189

System?”Journal of Scandinavian Studies in Criminology & Crime Pre-vention, 4(2),s. 125-142.Hohmann, M., B. Banet & D.P. Weikart (1979):Young Children in Action:a Manual for Preschool Educators.Ypsilanti, Mich.: High ScopePress.Hope, T. (1995): “Community Crime Prevention”.Crime and Justice, 19,s.21-89.Hosmer, D.W. & S. Lemeshow (1989):Applied Logistic Regression.NewYork: Wiley.Howell, J.C. (1995):Guide for Implementing the Comprehensive Strategy for Seri-ous, Violent, and Chronic Juvenile Offenders.Rockville, MD: The Of-fice of Juvenile Justice and Delinquency Prevention.Hummelgaard, H., B.K. Graversen, D. Lemmich & J.B. Nielsen (1997):Udsatte boligområder i Danmark.København: AKF, Amternes ogKommunernes Forskningsinstitut.Indenrigs- og Socialministeriet (2009):Udmøntning af satsreguleringspuljen for2010. Delaftale for det sociale område.København: Indenrigs- og So-cialministeriet.Jaffee, S.R., A. Caspi, T.E. Moffitt, M. Polo-Tomas & A. Taylor (2007):“Individual, Family, and Neighborhood Factors Distinguish Re-silient from Non-Resilient Maltreated Children: A CumulativeStressors Model”.Child Abuse & Neglect, 31(3),s. 231-253.Jiang, D., M. Walsh & L.K. Augimeri (2011): “The Linkage betweenChildhood Bullying Behaviour and Future Offending”.CriminalBehaviour and Mental Health, 21(2),s. 128-135.Jones, M.B. & D.R. Offord (1989): “Reduction of Antisocial-Behavior inPoor Children by Nonschool Skill-Development”.Journal ofChild Psychology and Psychiary and Allied Disciplines, 30(5),s. 737-750.Judd, C.M. & G.H. McClelland (1989):Data Analysis: A Model ComparisonApproach.San Diego: Harcourt Brace Jovanovich.Justitsministeriet (2009):Indsatsen mod ungdomskriminalitet. Betænkning nr.1508.København: Justitsministeriet.Katz, M. (1997):On Playing a Poor Hand Well: Insights from the Lives of thosewho have Overcome Childhood Risks and Adversities.New York: Nor-ton.Kline, P. (2008):An Easy Guide to Factor Analysis.New York: Routledge.

190

Kline, P. (2000):The Handbook of Psychological Testing.New York:Routledge.Knight, J.R., E. Goodman, T. Pulerwitz & R.H. DuRant (2001): “Relia-bility of the Problem Oriented Screening Instrument for Teen-agers (POSIT) in Adolescent Medical Practice”.Journal of Adoles-cent Health, 29(2),s. 125-130.Knight, J.R., L. Sherritt, S.K. Harris, E.C. Gates & G. Chang (2003):“Validity of Brief Alcohol Screening Tests Among Adolescents:a Comparison of the AUDIT, POSIT, CAGE, and CRAFFT”.Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 27(1),s. 67-73.Knouse, L.E. & S.A. Safren (2010): “Adult Attention-Deficit Hyperacti-vity Disorder”. I: Baer, L. & M.A. Blais (red.):Handbook of Clini-cal Rating Scales and Assessment in Psychiatry and Mental Health.NewYork: Humana Press, s. 195-208.Kraemer, H.C., K.K. Lowe & D.J. Kupfer (2005):To Your Health: How toUnderstand What Research Tells Us About Risk.New York: OxfordUniversity Press.Krohn, M.D., T.P. Thornberry, C. Rivera & M. Leblanc (2001): “LaterDelinquency Careers”. I: Loeber, R. & D.P. Farrington (red.):Child Delinquents: Development, Intervention, and Service Need.Thou-sand Oaks: Sage Publication, s. 67-93.Kutchinsky, B. (1985):Om incestproblemets udbredelse.København: Krimina-listisk Institut.Lacourse, E., D.S. Nagin, F. Vitaro, S. Côté, L. Arseneault & R.E. Trem-blay (2006): “Prediction of Early-Onset Deviant Peer Group Af-filiation”.Archives of General Psychiatry,63, s. 562-568.Lang, S., B. Af Klinteberg & P.O. Alm (2002): “Adult Psychopathy andViolent Behavior in Males with Early Neglect and Abuse”.ActaPsychiatrica Scandinavica,106, s. 93-100.Laub, J.H. & R.J. Sampson (1988): “Unraveling Families and Delinquen-cy: A Reanalysis of the Glueck’s Data”.Criminology, 26(3),s. 355-380.Laub, J.H. & R.J. Sampson (1991): “The Sutherland-Glueck Debate: Onthe Sociology of Criminological Knowledge”.The American Jour-nal of Sociology, 96(6),s. 1402-1440.Laub, J.H. & R.J. Sampson (2003):Shared Beginnings, Divergent Lives: Delin-quent Boys to Age 70.Cambridge: Harvard University Press.

191

Le Blanc, M. (1997): “Identification of Potential Juvenile Offenders”.European Journal on Criminal Policy and Research, 5(2),s. 9-32.Lee, Z., G.M. Vincent, S.D. Hart & R.R. Corrado (2003): “The Validityof the Antisocial Process Screening Device as a Self ReportMeasure of Psychopathy in Adolescent Offenders”.BehavioralSciences & the Law, 21(6),s. 771-786.Leth, I., B. Stenvig & A. Pedersen (1988): “Seksuelt overgreb mod børnog unge: Omfang og karakter”.Nordisk Psykologi, 40,s. 383-393.Levene, K.S., M.M. Walsh, L.K. Augimeri & D.J. Pepler (2004): “LinkingIdentification and Treatment of Early Risk Factors for FemaleDelinquency”. I: Moretti, M.M., C.L. Odgers & M.A. Jackson(red.):Girls and Aggression: Contributing Factors and Intervention Prin-ciples.New York: Kluwer Academic, s. 147-163.Liberman, A. (2008):The Long View of Crimea Synthesis of Longitudinal Re-search.New York: Springer.Lipsey, M.W. & J.H. Derzon (1998): “Predictors of Violent or SeriousDelinquency in Adolescence and Early Adulthood: A Synthesisof Longitudinal Research”. I: Loeber, R. & D.P. Farrington(red.):Serious & Violent Juvenile Offenders: Risk Factors and SuccessfulInterventions.Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications, s. 86-105.Loeber, R., T.J. Dishion & G.R. Patterson (1984): “Multiple Gating: AMultistage Assessment Procedure for Identifying Youths at Riskfor Delinquency”.Journal of Research in Crime and Delinquency,21(1),s. 7-32.Loeber, R. & D.P. Farrington (1998): “Never Too Early, Never TooLate: Risk Factors and Successful Interventions for Serious andViolent Juvenile Offenders”.Studies on Crime & Crime Prevention,7(1),s. 7-30.Loeber, R. & M. Stouthamer-Loeber (1986):Family Factors as Correlatesand Predictors of Juvenile Conduct Problems & Delinquency.Chicago:The University of Chicago Press.Loeber, R., D.P. Farrington, M. Stouthamer-Loeber, T.E. Moffitt, A.Caspi, H.R. White, E.H. Wei & J.M. Beyers (2003): “The Devel-opment of Male Offending: Key Findings from Fourteen Yearsof the Pittsburgh Youth Study”. I: Thornberry, T.P. & M.D.Krohn (red.):Taking Stock of Delinquency: An Overview of Findingsfrom Contemporary Longitudinal Studies.New York: Kluwer Aca-demic/Plenum Publishers, s. 93-136.

192

Lösel, F. & A. Beelmann (2003): “Effects of Child Skill Training in Pre-venting Antisocial Behavior: A Systematic Review of Random-ized Evaluations”.Annals of the American Academy of Political andSocial Science, 587,s. 84-109.Lösel, F. & D. Bender (2003): “Protective Factors and Resilience”. I:Farrington, D.P. & J. Coid (red.):Early Prevention of Adult Antiso-cial Behaviour.Cambridge: Cambridge University Press.MacKinnon, D.P., C.M. Lockwood, J.M. Hoffman, S.G. West & V.Sheets (2002): “A Comparison of Methods to Test Mediationand other Intervening Variable Effects”.Psychological Methods,7(1),s. 83-104.Magnusson, D. (1995): “Individual Development: A Holistic, IntegratedModel”. I: Moen, P., C.H. Elder Jr. & K. Lüscher (red.):Examin-ing Lives in Context. Perspectives on Ecology of Human Development.Washington: American Psychological AssociationMagnusson, D. & L.R. Bergman (1988): “Individual and Variable-BasedApproaches to Longitudinal Research on Early Risk Factors”. I:Rutter, M. (red.):Studies of Psychosocial Risk: The Power of Longitudi-nal Data.Cambridge: Cambridge University Press, s. 45-61.Mallar, C.D. & C.V.D. Thornton (1978): “Transitional Aid for ReleasedPrisoners: Evidence from the Life Experiment”.The Journal ofHuman Resources, 13(2),s. 208-236.Marciniak, E.M. (1994):Community Policing of Domestic Violence: Neighbor-hood Difference in the Effect of Arrest.College Park, MD: Universityof Maryland.Martin, S.E. & L.W. Sherman (1986): “Selective Apprehension: a PoliceStrategy for Repeat Offenders”.Criminology, 24(1),s. 155-173.Massey, D. (1996): “The Age of Extremes: Concentrated Affluence andPoverty in the Twenty-First Century”.Demography, 33(4),s. 395-412.Maxfield, M.G. & C.S. Widom (1996): “The Cycle of Violence”.Archivesof Pediatrics & Adolescent Medicine, 150(4),s. 390-395.McLaney, M.A., F.D. Boca & T. Babor (1994): “A Validation Study ofthe Problem-Oriented Screening Instrument for Teenagers(POSIT)”.Journal of Mental Health, 3(3),s. 363-376.McMahon, R.J., K. Witkiewitz & J.S. Kotler (2010): “Predictive Validityof Callous-Unemotional Traits Measured in Early Adolescence

193

with Respect to Multiple Antisocial Outcomes”.Journal of Ab-normal Psychology, 119(4),s. 752-763.Merrell, K.W. (1993): “Using Behavior Rating Scales to Assess SocialSkills and Antisocial Behavior in School Settings: Developmentof the School Social Behavior Scales”.School Psychology Review,22(1),s. 115-133.Miller, M.O. & M. Gold (1984): “Iatrogenesis in the Juvenile JusticeSystem”.Youth and Society, 16(1),s. 83-111.Moffitt, T.E. (1993): “Adolescence-Limited and Life-Course-PersistentAntisocial Behavior: A Developmental Taxonomy”.PsychologicalReview, 100(4),s. 674-701.Moffitt, T.E., A. Caspi, H. Harrington & B.J. Milne (2001):Sex Differencesin Antisocial Behaviour: Conduct Disorder, Delinquency, and Violence inthe Dunedin Longitudinal Study.Cambridge: Cambridge UniversityPress.Muñoz, L.C. & P.J. Frick (2007): “The Reliability, Stability, and Predic-tive Utility of the Self Report Version of the Antisocial ProcessScreening Device”.Scandinavian Journal of Psychology, 48(4),s. 299-312.Murray, J. & D.P. Farrington (2010): “Risk Factors for Conduct Disor-der and Delinquency: Key Findings from Longitudinal Studies”.Canadian Journal of Psychiatry, 55(10),s. 633-642.Murray, J., D.P. Farrington & M.P. Eisner (2009): “Drawing Conclusionsabout Causes from Systematic Reviews of Risk Factors: TheCambridge Quality Checklists”.Journal of Experimental Criminology,5(1),s. 1-23.Murrie, D.C. & D.G. Cornell (2002): “Psychopathy Screening of Incar-cerated Juveniles: A Comparison of Measures”.Psychological As-sessment, 14(4),s. 390-396.Nielsen, A.A. & M.N. Christoffersen (2009):Børnehavens betydning for børnsudvikling: en forskningsoversigt.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 09:27.Nunnally, J.C. & I.H. Bernstein (1994):Psychometric Theory.New York:McGraw-Hill.Obel, C., N. Bilenberg, S. Dalsgaard, C. Freud, J.T. Kraft, K.S. Christen-sen, E. Jensen & T. Amgrim (2008):Værdien af ADHD-screeningblandt voksne.(Upubliceret materiale).

194

Obel, C., S. Dalsgaard, T. Arngrim, N. Bilenberg, K.S. Christensen, C.Freund, E. Jensen & J.T. Kraft (2009): “Screening af voksne forADHD (Adult Screening for Attention Deficit HyperactivityDisorder)”.Ugeskrift for Læger, 171(3),s. 143-145.Olds, D.L., C.R. Henderson, R. Chamberlin & R. Tatelbaum (1986):“Preventing Child Abuse and Neglect: A Randomized Trial ofNurse Home Visitation”.Pediatrics, 78(1),s. 65-78.Olds, D.L., J. Henderson, R. Tatelbaum & R. Chamberlin (1988): “Im-proving the Life-Course Development of Socially DisadvantagedMothers: A Randomized Trial of Nurse Home Visitation”.American Journal of Public Health, 78(11),s. 1436-1445.Olds, D., C.R. Henderson, R. Cole, J. Eckenrode, H. Kitzman, D. Luck-ey, L. Pettitt, K. Sidora, P. Morris & J. Powers (1998): “Long-term Effects of Nurse Home Visitation on Children’s Criminaland Antisocial Behavior”.JAMA: The Journal of the American Med-ical Association, 280(14),s. 1238-1244.Olver, M.E., K.C. Stockdale & J.S. Wormith (2009): “Risk AssessmentWith Young Offenders”.Criminal Justice and Behavior, 36(4),s.329-353.Olweus, D. (1994): “Bullying at School: Basic Facts and Effects of aSchool Based Intervention Program”.Journal of Child Psychology &Psychiatry & Allied Disciplines, 35(7),s. 1171-1190.Olweus, D. (1995):Bullying at School: What we Know and What we can Do.Oxford: Blackwell.Olweus, D. (2005): “A Useful Evaluation Design, and Effects of theOlweus Bullying Prevention Program”.Psychology, Crime and Law,11(4),s. 389-402.Onifade, E., W. Davidson, C. Campbell, G. Turke, J. Malinowski & K.Turner (2008): “Predicting Recidivism in Probationers with theYouth Level of Service Case Management Inventory(YLS/CMI)”.Criminal Justice and Behavior, 35(4),s. 474-483.Pate, A.M. & E.E. Hamilton (1992): “Formal and Informal Deterrents toDomestic Violence: The Dade County Spouse Assault Experi-ment”.American Sociological Review, 57(5),s. 691-697.Pate, A.M. & E.E. Hamilton (2003): “Formal and Informal Deterrents toDomestic Violence: The Dade County Spouse Assault Experi-ment”. I: Silberman, M. (red.):Violence and Society: A reader.Up-

195

per Saddle River, NJ US: Prentice Hall/Pearson Education, s.174-180.Pelham, W.E., G.A. Fabiano & G.M. Massetti (2005): “Evidence-BasedAssessment of Attention Deficit Hyperactivity Disorder in Chil-dren and Adolescents”.Journal of Clinical Child & Adolescent Psy-chology, 34(3),s. 449-476.Pett, M.A., N.R. Lackey & J.J. Sullivan (2003):Making Sense of FactorAnalysis: The Use of Factor Analysis for Instrument Development inHealth Care Research.Thousand Oaks: Sage Publications, Inc.Pfiffner, L.J., R.A. Barkley & G.J. DuPaul (2006): ”Treatment of ADHDin School Settings”. I: Barkley, R.A. (red.):Attention-Deficit Hyper-activity Disorder: a Handbook for Diagnosis and Treatment.New York:Guilford Press, s. 547-589.Piliavin, I. & S. Masters (1981):Impact of Employment Programs on Offenders,Addicts, & Problem Youth - Implications from Supported Work.Madi-son, WI: University of Wisconsin, Institute for Research andPoverty DiscussionPiquero, A.R. & S.L. Buka (2002): “Linking Juvenile and Adult Patternsof Criminal Activity in the Providence Cohort of the NationalCollaborative Perinatal Project”.Journal of Criminal Justice, 30(4),s. 259-272.Piquero, A.R., D.P. Farrington, D.S. Nagin & T.E. Moffitt (2010): “Tra-jectories of Offending and their Relation to Life Failure in LateMiddle Age: Findings from the Cambridge Study in DelinquentDevelopment”.Journal of Research in Crime and Delinquency, 47(2),s. 151-173.Porritt, D. (1979): “Social Support in Crisis: Quantity or Quality”.SocialScience & Medicine, 13(6A),s. 715-721.Poythress, N.G., R. Dembo, J. Wareham & P.E. Greenbaum (2006a):“Construct Validity of the Youth Psychopathic Traits Inventory(YPI) and the Antisocial Process Screening Device (APSD) withJustice-Involved Adolescents”.Criminal Justice and Behavior, 33(1),s. 26-55.Poythress, N.G., K.S. Douglas, D. Falkenbach, K. Cruise, Z. Lee, D.C.Murrie & M. Vitacco (2006b): “Internal Consistency Reliabilityof the Self-report Antisocial Process Screening Device”.Assess-ment, 13(1),s. 107-113.

196

Rafter, N. (2005): “The Murderous Dutch Fiddler”.Theoretical Criminology,9(1),s. 65-96.Rahdert, E.R. (1991):The Adolescent Assessment/Referral System Manual.DHHS Publication No. ADM-91-1735 Rockville, MD: NationalInstitute on Drug Abuse.Regeringen (2009):Regeringsudspil. Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – enmarkant styrket indsats mod ungdomskriminalitet.København: Notatfra Regeringen.Reynolds, C.R. & R.W. Kamphaus (1998):BASC: Behavior AssessmentSystem for Children: Manual.American Guidance Service.Rice, M.E. & G.T. Harris (1995): “Violent Recidivism: Assessing Predic-tive Validity”.Journal of Consulting and Clinical Psychology, 63(5),s.737-748.Rose, G. (1967): “Early Identification of Delinquents”.British Journal ofCriminology, 7,s. 6-35.Rothman, K.J. & S. Greenland (1998):Modern Epidemiology.Philadelphia,PA: Lippincott-Raven.Rutter, M. (1967): “A Children’s Behaviour Questionnaire for Comple-tion by Teachers: Preliminary Findings”.Journal of Child Psychologyand Psychiatry, 8(1),s. 1-11.Rutter, M. & M. Rutter (1993):Developing Minds: Challenge and Continuityacross the Life Span.London: Penguin.Sampson, R.J. & J.H. Laub (1992): “Crime and Deviance in the LifeCourse”.Annual Review of Sociology, 18,s. 63-84.Sampson, R.J., J.D. Morenoff & S. Raudenbush (2005): “Social Anatomyof Racial and Ethnic Disparities in Violence”.American Journal ofPublic Health, 95(2),s. 224-232.Schmitt, N. (1996): “Uses and Abuses of Coefficient Alpha”.PsychologicalAssessment, 8(4),s. 350-353.Schweinhart, L.J., H.V. Barnes & D.P. Weikart (1993):Significant Benefits:the High-Scope Perry Preschool Study Through Age 27.Ypsilanti, MI:High/Scope Press.Schweinhart, L.J., J. Montie, Z. Xiang, W.S. Barnett, C.R. Belfield & M.Nores (2005):Lifetime Effects: the High/Scope Perry Preschool StudyThrough Age 40.Ypsilanti, Mich.: High/Scope Press.Severson, H.H., H.M. Walker, J. Hope-Doolittle, T.R. Kratochwill &F.M. Gresham (2007): “Proactive, Early Screening to DetectBehaviorally At-Risk Students: Issues, Approaches, Emerging

197

Innovations, and Professional Practices”.Journal of School Psycho-logy, 45(2),s. 193-223.Sewell, K.W. & M. Mendelsohn (2000): “Profiling Potentially ViolentYouth: Statistical and Conceptual Problems”.Children’s Services:Social Policy, Research and Practice, 3(3),s. 147-169.Sherman, L.W. (1997a): “Communities and Crime Prevention”. I: Sher-man, L.W., D.C. Gottfredson, D. MacKenzie, J.E. Eck, P. Reu-ter & S. Bushway (red.):Preventing Crime: What Works, WhatDoesn’t, What’s Promising.University of Maryland at College Park:Department of Criminology and Criminal Justice University ofMaryland.Sherman, L.W. (1997b):Preventing Crime What Works, What Doesn’t, What’sPromising: A Report to the United States Congress.Washington, DC:U.S. Dept. of Justice, Office of Justice Programs.Sherman, L.W., D.P. Farrington, B.C. Welsh & D.L. MacKenzie (2006):Evidence-Based Crime Prevention.London: Routledge.Sherman, L.W., D.A. Smith, J.D. Schmidt & D.P. Rogan (1992): “Crime,Punishment, and Stake in Conformity: Legal and Informal Con-trol of Domestic Violence”.American Sociological Review, 57(5),s.680-690.Shields, I.W. & D.J. Simourd (1991): “Predicting Predatory Behavior in aPopulation of Incarcerated Young Offenders”.Criminal Justiceand Behavior, 18(2),s. 180-194.Short, J.F. (2003): “Ethnic Segregation and Violence”. I: Heitmeyer, W.& J. Hagan (red.):International Handbook of Violence Research.Dor-drecht: Kluwer Academic Publishers, s. 83-96.Simpson, E.H. (1951): “The Interpretation of Interaction in ContingencyTables”.Journal of the Royal Statistical Society Series B (Methodological),13(2),s. 238-241.Smith, D.J. (1997): “Ethnic Origins, Crime and Criminal Justice”. I:Maguire, M., R. Morgan & R. Reiner (red.):The Oxford Handbookof Criminology.Oxford: Oxford University Press, s. 703-759.Soothill, K., C. Fitzpatrick & B. Francis (2009):Understanding CriminalCareers.Cullompton: Willan Publishing.Soothill, K., M.N. Christoffersen, M.A. Hussain & B. Francis (2010):“Exploring Paradigms of Crime Reduction: An Empirical Longi-tudinal Study”.British Journal of Criminology, 50(2),s. 222-238.

198

Sparling, J. & I. Lewis (1984):Learningames for Threes and Fours. A Guide toAdult/Child Play.New York: Walker.Sprague, J., H.M. Walker, S. Stieber, B. Simonsen, V. Nishioka & L.Wagner (2001): “Exploring the Relationship between SchoolDiscipline Referrals and Delinquency”.Psychology in the Schools,38(2),s. 197-206.Sroufe, L.A. & M. Rutter (1984): “The Domain of Developmental Psy-chopathology”.Child Development, 55(1),s. 17-29.Staff, J. & C. Uggen (2003): “The Fruits of Good Work: Early WorkExperiences and Adolescent Deviance”.Journal of Research inCrime and Delinquency, 40(3),s. 263-290.Stattin, H., D. Magnusson & H. Reichel (1989): “Criminal Activity atDifferent Ages”.British Journal of Criminology, 29(4),s. 368-385.Stouthamer-Loeber, M., R. Loeber, E. Wei, D.P. Farrington & P.O.H.Wikstrom (2002): “Risk and Promotive Effects in the Explana-tion of Persistent Serious Delinquency in Boys”.Journal of Con-sulting and Clinical Psychology, 70(1),s. 111-123.Tremblay, R.E. & W. Craig (1995): “Developmental Crime Prevention”.I: Tonry, M.H. & D.P. Farrington (red.):Building a Safer Society:Strategic Approaches to Crime Prevention.Chicago: Chicago Universi-ty Press.Tremblay, R.E., R. Loeber, C. Gagnon, P. Charlebois, S. Larivee & M.Leblanc (1991): “Disruptive Boys with Stable and Unstable HighFighting Behavior Patterns during Junior Elementary School”.Journal of Abnormal Child Psychology, 19(3),s. 285-300.Trites, R.L., A.G. Blouin & K. Laprade (1982): “Factor Analysis of theConners’ Teacher Rating Scale Based on a Large NormativeSample”.Journal of Consulting and Clinical Psychology, 50(5),s. 615-623.Uggen, C. (2000): “Work as a Turning Point in the Life Course of Crimi-nals: A Duration Model of Age, Employment, and Recidivism”.American Sociological Review, 65(4),s. 529-546.Vitacco, M.J., R. Rogers & C.S. Neumann (2003): “The Antisocial Pro-cess Screening Device”.Assessment, 10(2),s. 143-150.Vitaro, F., M. Brendgen & R.E. Tremblay (2002): “Reactively and Proac-tively Aggressive Children: Antecedent and Subsequent Charac-teristics”.Journal of Child Psychology and Psychiatry, 43(4),s. 495-505.

199

Walker, H.M., V.M. Nishioka, R. Zeller, H.H. Severson & E.G. Feil(2000): “Causal Factors and Potential Solutions for the Persis-tent Underidentification of Students Having Emotional or Be-havioral Disorders in the Context of Schooling”.Assessment forEffective Intervention, 26(1),s. 29.Webster-Stratton, C. & M. Hammond (1997): “Treating Children WithEarly-Onset Conduct Problems: A Comparison of Child andParent Training Interventions”.Journal of Consulting and ClinicalPsychology, 65(1),s. 93-109.Welsh, B.C. (2007):Evidence-Based Crime Prevention Scientific Basis, Trends,Results and Implications for Canada.Ottawa: National Crime Pre-vention Centre.Welsh, B.C. & A. Hoshi (2006): “Communities and Crime Prevention”.I: Sherman, L.W. & D.P. Farrington (red.):Evidence-Based CrimePrevention.London: Routledge, s. 165-197.Werner, E.E. (2000): “The Power of Protective Factors in the EarlyYears”.Zero to Three, 20(4),s. 3-5.Werner, E.E. & R.S. Smith (1992):Overcoming the Odds: High Risk Childrenfrom Birth to Adulthood.Ithaca, N.Y.: Cornell University Press.Werner, E.E. & R.S. Smith (1982):Vulnerable, but Invincible. A LongitudinalStudy of Resilient Children and Youth.New York: McGraw-Hill.Widom, C.S. (1989): “The Cycle of Violence”.Science, 244,s. 160-166.Widom, C.S. & A. Ames (1994): “Criminal Consequences of ChildhoodSexual Victimization”.Child Abuse and Neglect, 18(4),s. 303-318.Wolfgang, M.E. (1961): “Pioneers in Criminology: Cesare Lombroso(1835-1909)”.The Journal of Criminal Law, Criminology, and PoliceScience, 52(4),s. 361-391.Woodward, M. (1999):Epidemiology: Study Design and Data Analysis.BocaRaton, FL: Chapman & Hall/CRC.Yochman, A., S. Parush & A. Ornoy (2004): “Responses of PreschoolChildren with and Without ADHD to Sensory Events in DailyLife”.The American Journal of Occupational Therapy, 58(3),s. 294-302.

200

SFI-RAPPORTER SIDEN 2010SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.10:01Henriksen, A.C.:Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotunder-søgelse med eksperimentelt design.69 sider. ISBN: 978-87-7487-961-9.Kr. 70,00.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H. & Jensen, V.M.:Intro-duktion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativtil anbringelse. Delrapport 1.97 sider. ISBN: 978-87-7487-962-6.Kr. 100,00.Christensen, E.:Grønlandske børn i Danmark.87 sider. ISBN: 978-87-7487-963-3. Kr. 90,00.Henriksen, A.C.:Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse afindsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.132sider. ISBN: 978- 87-7487-964-0. Kr. 130,00.Gensby, U. & Thuesen, F.:På vej mod job efter en arbejdsskade. Enevaluering af arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter.128 sider. ISBN:978-87-7487-965-7. Kr. 120,00.Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst,A.:Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsa-gerne bag.376 sider. ISBN: 978-87-7487-966-4. Kr. 375,00.

10:02

10:0310:04

10:05

10:06

201

10:0710:0810:09

10:1010:1110:12

10:13

10:14

10:15

10:16

10:17

10:18

10:19

Bach H.B. & Henriksen A.C.:Gravides sygefravær.126 sider.ISBN: 978-87-7487-967-1. Kr. 130,00.Bach H.B.:Gravid og Fængselsbetjent.36 sider. ISBN: 978-87-7487-968-8. Netpublikation.Madsen, M.B, Holt, H., Jonassen, A.B. & Schademan, H.K.:Kvinder og mænd i den offentlige sektor. Karrieremønstre, lederønsker og le-dermuligheder.274 sider. ISBN: 978-87-7487-969-5. Kr. 270,00.Larsen, M.:Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.86 sider. ISBN: 978-87-7487-970-1. Kr. 90,00.Thuesen, F.:Ledelsen og motivation i den offentlige sektor. Et litteratur-studium.100 sider. ISBN: 978-87-7487-971-8. Kr. 100,00.Deding, M. & Holt, H. (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellemkvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark.246 sider. ISBN:978-87-7487-972-5. Kr. 250,00.Knudsen, L. & Nielsen, V.L.:Effekten af kommunernes forebyggendeforanstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammen-lignet med anbringelse uden for hjemmet.152 sider. ISBN: 978-87-7487-973-2. Vejledende pris: 150,00 kr.Lausten, M., Hansen, H. & Albæk Nielsen, A.:Udsatte børnefamili-er i Danmark.212 sider. ISBN: 978-87-7487-976-3. Netpublikati-on.Christensen, G., Mikkelsen, M.F., Pedersen, K.B. & Amilon, A.:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering afLandsbyggefondens 2006-10-pulje.164 sider. ISBN: 978-87-7487-977-0. Vejledende pris 160,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde børn – integrationeller isolation? Blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen.136 sider. ISBN: 978-87-7487-978-7. Vejledende pris 140,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde og stærkt svagsynede.Barrierer for samfundsdeltagelse.122 sider. ISBN: 978-87-7487-979-4. Vejledende pris: 120,00 kr.Ellerbæk, L.S. & Thuesen, F.:Projekt arbejdsplads for højtuddannede.Følgeforskning for Region Midtjylland.99 sider. ISBN: 978-87-7487-980-0. Vejledende pris: 100,00 kr.Jakobsen, V. & Ellerbæk, L.S.:Løn- og arbejdsforhold for kvinder ogmænd i kokkefaget.71 sider. ISBN: 978-87-7487-981-7. Netpubli-kation.

202

10:20

10:21

10:22

10:23

10:24

10:2510:26

10:27

10:28

10:29

10:3010:31

Ottosen, M.H., Andersen, D., Nielsen, L.P., Lausten, M. & Sta-ge, S.:Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010.155 sider.ISBN: 978-87-7487-982-4. Vejledende pris: 260,00 kr.Kofod, J.E., Benwell, A.F., Kjær, A.A.:Hjemvendte soldater. Eninterviewundersøgelse.76 sider. ISBN: 978-87-7487-983-1. Netpub-likation.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M.:Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 2.184 sider. ISBN:978-87-7487-984-8. Vejledende pris: 195,00 kr.Christensen, E., Lindstrøm, M. & Mølholt, A.-K.:Efterværn forvoldsudsatte kvinder. Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytterfra centrene.95 sider. ISBN: 978-87-7487-985-5. Vejledende pris:100,00 kr.Jensen, V.M. & Nielsen, L.P.:Veje til ungdomsuddannelse 1. Statisti-ske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennem-førelse af en ungdomsuddannelse.211 sider. ISBN: 978-87-7487-986-2. Netpublikation.Espersen, L.D.:Bekymrende identiteter. Ph.d.-afhandling.260 sider.ISBN: 978-87-7487-987-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Høgelund, J., Tørslev, M.K. & Weibel, K.:Sygemeldte og førtidspen-sionister med handicap. Jobcentermedarbejderes perspektiver på jobcentrenesindsats.101 sider. ISBN: 978-87-7487-986-6. Vejledende pris:100,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Jacobsen, J. & Heidemann, J.:Soldater – før,under og efter udsendelse. Et litteraturstudie.92 sider. ISBN: 978-87-7487-989-3. Netpublikation.Thuesen, F., Holt, H., Jensen, S. & Brink Thomsen, L.:Virksomheders sociale engagement.172 sider. ISBN: 978-87-7487-990-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Jakobsen, V. & Liversage, A.:Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.Litteraturstudier og registerdata.175 sider. ISBN: 978-87-7487-991-6. Vejledende pris: 176,00 kr.Christoffersen, M.N.:Børnemishandling i hjemmet.120 sider. ISBN:978-87-7487-992-3. Netpublikation.Jakobsen, T.B., Hammen, I. & Steen, L.:Efterværn – støtte til tidli-gere anbragte unge.94 sider. ISBN: 978-87-7487-993-0. Vejledendepris: 90,00 kr.

203

10:32

10:33

10:34

10:3511:01

11:02

11:03

11:0411:05

11:06

11:07

11:08

Korzen, S., Fisker, L. & Oldrup, H.:Vold mod børn og unge i Dan-mark. En spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasses-elever.127 sider.ISBN: 978-87-7487-994-7. Netpublikation.Mateu, N.C.:Hjælpelinjen for spilleafhængige. Kortlægning aftelefonsamtaler i Danmark og Norge i perioden 2008-2009.50 sider.ISBN: 978-87-7487-995-4. Netpublikation.Egelund, T., Böcker Jakobsen, T. & Steen, L.:”Det er jo minfamilie!” Beretninger fra børn og unge i slægtspleje.126 sider. ISBN:978-87-7487-996-1. Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Alkoholdproblemer og partnervold.48 sider. ISBN:978-87-7487-997-8. Vejledende pris: 50,00 kr.Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikkenemt, men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritets-kvinder om uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejle-dende pris: 150,00 kr.Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.

204

11:09

11:10

11:11

11:12

11:13

11:14

11:15

11:16

11:17

11:18

11:19

Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling afbeskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., Bach, H.B. & Ellerbæk, L.S.:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledendepris: 130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N.:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Bengtsson, S., Alim, W., Holmskov, H. & Lund, A.:Sociale indsat-ser til mennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris:160,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Langhede, A.P. & Sørensen, K.:Lige mulig-heder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse afigangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Net-publikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-

205

11:20

11:21

11:22

11:23

11:24

11:25

11:26

11:27

11:28

11:29

funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse i2010. Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN: 978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Weatherall, C.D., Heidemann, J., Damgaard,M. & Glad, A.:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190sider. e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & Stage, S.:Dom til fælles forældremyndighed. Enevaluering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & Leelo Knudsen, L.:Kvinder i byggefag. En interview-undersøgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Chistensen, E. & Hansen, H.:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Vammen, K.S.,Schmidt, L.H. & Legendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Del-rapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.

206

11:30

11:33

11:34

11:3611:39

Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Bo Larsen, M., Jacobsen, S. & Jensen, S.:Socialt bedrageri. Et litte-raturstudie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikati-on.Christoffersen, M.N., Skov Olsen, P., Vammen, K.S., SanderNielsen, S., Lausten, M. & Brauner, J.:Tidlig identifikation af kri-minalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider.ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejle-dende pris: 200,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Jin Pedersen, M., Rosdahl, A., Winther, S.C., Langhede, A.P. &Lynggaard, M.:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledel-se.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.

207

tIDlIg IDeNtIFIkatIoN aFkrIMINalItetStrueDe BørN og uNgerisiKo- oG BesKYttelsesfaKtorerrapporten afdækker risiko- og beskyttelsesfaktorer, som kan påvirke risikoen for, at et barn eller en ungsenere begår kriminalitet. og den giver et overblik over, hvilke instrumenter der kan anvendes til tidligt atidentificere kriminalitetstruede børn og unge.undersøgelser viser, at især individuelle og familiemæssige faktorer er afgørende for, om et barn eller enung senere slår ind på en kriminel løbebane. Mange konflikter mellem forældrene, dårlige skolefærdigheder,mange skoleskift og aDhD-lignende symptomer forhøjer fx risikoen for senere at begå kriminalitet.andre undersøgelser viser desuden, at en tidlig indsats kan mindske risikoen. hyppige besøg af en sundheds-plejerske i de første år af et udsat barns liv, højkvalitetsbørnehaver og forældretræning mindsker fx risikoenfor, at barnet senere bliver kriminelt.Der findes flere instrumenter til at identificere kriminalitetstruede børn og unge, men kun et enkelt er oversatog valideret til en dansk kontekst.rapporten er baseret på to litteraturstudier og en dataanalyse og er bestilt og finansieret af servicestyrelsen.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd11:34ISSN: 1396-1810