REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 524: Procesbevillingsnævnets årsberetning 2011

Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 524
Offentligt

ProcesbevillingsnævnetÅrsberetning 2011

Udgivet af:ProcesbevillingsnævnetRådhuspladsen 45-47, 4. sal1550 København VTelefon 33 12 13 20Telefax 33 12 10 77Hjemmeside: www.procesbevillingsnaevnet.dk

Fotograf:Per JohansenHanne Kjærulff

Procesbevillingsnævnets årsberetninger fra årene 2003 til 2011 kan findes påhttp://www.procesbevillingsnaevnet/årsberetninger

Forord…………………………………………………………………………………………… 61. Nævnets etablering, sammensætning og sekretariat……………………………………... 71.1. Nævnets etablering ………………………………………………………………………. 71.2. Nævnets afdeling for appeltilladelser …………………………………………………… 91.3. Nævnets afdeling for fri proces …………………………………………………………. 101.4. Nævnets sekretariat …………………………………………………………………….. 122. Sagsbehandling……………………………………………………………………………. 132.1. Forberedelse af nævnsbehandlingen ……………………………………………………. 132.2. Nævnsbehandling ………………………………………………………………………. 142.3. Underretning og aktindsigt ……………………………………………………………… 152.4. ”Indtryk fra to år som formand for Procesbevillingsnævnet”af højesteretsdommer Jon Stokholm (artikel) …………………………………………... 172.5. ”Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces”af landsdommer Lone Kerrn-Jespersen (artikel) ……………………………………….. 193. Nævnets virksomhed i 2011 i afdelingen for appeltilladelser………………………....... 213.1. Generelt …………………………………………………………………………………. 213.2. Civile sager ……………………………………………………………………………… 273.2.1. 2. instansbevillinger i civile sager …………………………………………………….. 273.2.1.1. Ankesager …………………………………………………………………………… 273.2.1.2. Kæresager …………………………………………………………………………… 283.2.2. 3. instansbevillinger i civile sager …………………………………………………….. 293.2.2.1. Ankesager …………………………………………………………………………… 293.2.2.2. Kæresager …………………………………………………………………………… 303.3. Straffesager ……………………………………………………………………………… 323.3.1. 2. instansbevillinger i straffesager …………………………………………………….. 323.3.2. 3. instansbevillinger i straffesager …………………………………………………….. 34

3.3.2.1. Ankesager …………………………………………………………………………… 343.3.2.2. Kæresager …………………………………………………………………………… 373.4. ”Mine 4 år i Procesbevillingsnævnet”, af advokat Lars Lindhard (artikel) …………….. 384. Konkrete sager, hvori der i 2011 er truffet afgørelse i nævnetsafdeling for appeltilladelser…………………………………………………………………. 434.1. Civile sager ……………………………………………………………………………… 444.1.1. Civile ankesager ………………………………………………………………………. 444.1.2. Civile kæresager ………………………………………………………………………. 504.2. Straffesager ……………………………………………………………………………… 544.2.1. Anke i straffesager …………………………………………………………………….. 544.2.2. Kære i straffesager …………………………………………………………………….. 625. Nævnets virksomhed i 2011 i afdelingen for fri proces…………………………………….. 665.1. Generelt …………………………………………………………………………………. 665.2. Fri proces til sager i 1. instans …………………………………………………………... 695.2.1. Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325 ……………………………………….. 695.2.2. Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328 ……………………………………….. 705.2.3. Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329 ……………………………………….. 715.2.4. Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336 ……………………………………….. 725.3. Fri proces til appelsager ………………………………………………………………… 735.3.1. Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325 ……………………………………….. 735.3.2. Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328 ……………………………………….. 735.3.3. Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329 ……………………………………….. 755.3.4. Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336 ……………………………………….. 76

5.4. Klager over Civilstyrelsens afgørelser om afslag på genoptagelse ……………………... 765.5. Klager over Civilstyrelsens afgørelser om aktindsigt …………………………………... 765.6. ”Ny i Procesbevillingsnævnet”, af advokat Jeppe Søndergaard (artikel) ……………….. 776. Konkrete sager, der er afgjort i 2010 i afdelingen for fri proces………………………….. 786.1. Retsplejelovens § 325, økonomiske betingelser for fri proces ………………………….. 786.2. Retsplejelovens § 328 …………………………………………………………………… 806.2.1. Retsplejelovens § 328 stk. 1, jf. stk. 2, rimelig grund til at føre proces ………………. 806.2.2. Retsplejelovens § 328, stk. 3, jf. stk.1, og stk. 2, sager omfattet af formodningsreglen 816.2.3. Retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, erhvervssager …………………………………… 836.3. Retsplejelovens § 329 …………………………………………………………………… 846.4. Retsplejelovens § 336 …………………………………………………………………… 887. Litteratur om appeltilladelser……………………………………………………………….. 898. Litteratur om fri proces……………………………………………………………………… 929. Bilag…………………………………………………………………………………………… 939.1. Retsplejelovens kapitel 1 a. Procesbevillingsnævnet …………………………………… 939.2. Bekendtgørelse nr. 1338 af 3. december 2007 om forretningsordenen forProcesbevillingsnævnet …………………………………………………………………. 949.3. Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse ………... 979.4. Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om fri proces …………………………… 1029.5. Bekendtgørelse nr. 128 af 14. december 2010 om fri proces ………………………….. 106

ForordProcesbevillingsnævnet blev etableret pr. 1. januar 1996 og har fra starten haft til opgave attræffe afgørelse vedrørende ansøgninger om 2. og 3. instansbevilling i civile sager og istraffesager. Fra 2007 har nævnet endvidere været klageinstans i forhold til Civilstyrelsensafslag på fri proces. De to sagstyper behandles i to forskellige afdelinger, dels i en afdeling forappeltilladelser, dels i en afdeling for fri proces. Alle sager forberedes i et sekretariat, der erfælles for de to afdelinger. Procesbevillingsnævnet skal sikre, at retsvæsenets ressourceranvendes på de rigtige sager. Denne årsberetning omfatter en almindelig orientering omnævnets etablering, sammensætning og sekretariat. Der er desuden en statistisk del, derindeholder en lang række talmæssige opgørelser for sagerne i nævnet i 2011, ligesomberetningen omtaler et uddrag af konkrete sager, der har været behandlet i begge nævnetsafdelinger. En beskrivelse af årets gang i Procesbevillingsnævnet er imidlertid ikke gjort med talog statistikker alene. Med henblik på at sætte lidt krop og sjæl på tallene og belyse nævnetsvirksomhed nærmere indeholder årsberetningen som noget nyt øjenvidneskildringer fra perso-ner, der har været medlemmer af nævnet i beretningsåret. Vi takker bidragsyderne for dereslæseværdige og underholdende bidrag og håber, at skildringerne kan være med til at giveudenforstående et lille indblik i, hvordan dagligdagen i nævnet også er eller kan være. Og hvisskildringerne tegner et billede af en attraktiv arbejdsplads med en god stemning, så er det ikkehelt ved siden af.Vi er kommet godt igennem 2011, og 2012 er tilsvarende et begivenhedsrigt år med mangevarierede og interessante sager og opgaver foran os, og med udgangen af 2012 skifterProcesbevillingsnævnet desuden adresse fra Rådhuspladsen til Store Kongensgade 1-3, 2. sal iKøbenhavn K.God fornøjelse med læsning af beretningen.

Poul Dahl JensenFormand

Hanne KjærulffSekretariatschef6

Nævnets etablering, sammensætning ogsekretariatNævnets etablering

1.1.

Procesbevillingsnævnet har siden 1. januar 1996 forestået behandlingen af ansøgninger om 2. og3. instansbevillinger i civile sager og straffesager.

Procesbevillingsnævnet er oprettet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven(Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.).

Ved lov nr. 1082 af 20. december 1995 om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lovom rettens pleje i Grønland og forskellige andre lovbestemmelser om procesbevillinger(Ændringer som følge af oprettelsen af Procesbevillingsnævnet) gennemførtes de nødvendigekonsekvensændringer i bestemmelser om procesbevillinger i særlovgivningen og i den særligelovgivning for Grønland og Færøerne. Loven trådte i kraft for Danmark og Grønland den 1.januar 1996. Loven blev sat i kraft for Færøerne den 1. juli 1999 ved bekendtgørelse nr. 454 af16. juni 1999.

Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven mv. (rekruttering af dommerem.v.) blev nævnet bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolsstyrelsen.

Procesbevillingsnævnet fik med virkning fra 1. januar 2007 tillagt kompetencen til at behandleklager over Civilstyrelsens afslag på fri proces efter retsplejeloven. Den nye fri proces-ordningblev indført ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andrelove (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces).

Procesbevillingsnævnet består herefter af afdelingen for appeltilladelser og afdelingen for friproces.

Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi-og domstolsreform) blev Procesbevillingsnævnets opgaver i afdelingen for appeltilladelseryderligere udvidet. Byretterne blev med virkning fra den 1. januar 2007 den almindeligeførsteinstans i alle civile sager, således at fri anke til Højesteret kun vil kunne finde sted i desager, der er henvist fra byret til landsret, og sager fra Sø- og Handelsretten. Ellers krævesnævnets tilladelse. Samtidig blev nævningesager med virkning fra 1. januar 2008 henlagt tilbehandling i byretten som 1. instans med appeladgang til landsretten. Anke i straffesager tilHøjesteret kan herefter kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Lovreglerne om Procesbevillingsnævnets virksomhed er placeret i kapitel 1 a i retsplejeloven.Kapitlet er medtaget som bilag 9.1. til årsberetningen. Af forarbejderne til bestemmelserne (FT1994/95, tillæg A, side 2956 og 2959) fremgår, dels at Procesbevillingsnævnet ikke er en del afdomstolssystemet, dels at nævnet ikke er en del af den offentlige forvaltning, hvilket bl.a.indebærer, at nævnet ikke er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven ogombudsmandsloven. For nævnets virksomhed gælder dog bestemmelserne i persondataloven.

Procesbevillingsnævnets forretningsorden er senest blevet ændret i 2007 med virkning fra den 1.januar 2008. Den nugældende forretningsorden er bekendtgjort i Lovtidende ved bekendtgørelsenr. 1338 af 3. december 2007. Forretningsordenen er medtaget som bilag 9.2. til årsberetningen.

Som bilag 9.3. er desuden medtaget de bestemmelser i retsplejeloven, der i 2011 gav hjemmelfor appeltilladelser. Det kan oplyses, at der med virkning fra den 1. juli 2010 er indført hjemmeltil at meddele begrænset bevilling til Højesteret.

Som bilag 9.4. er medtaget de bestemmelser i retsplejeloven, der giver hjemmel for meddelelseaf fri proces. Bilag 9.5. til årsberetningen er bekendtgørelse 1428 af 14. december 2010 om deøkonomiske betingelser for fri proces.

1.2.

Nævnets afdeling for appeltilladelser

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser består af en højesteretsdommer(formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og enprofessor i retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.Beskikkelsen af de 4 førstnævnte medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren frahenholdsvis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet.Professoren beskikkes uden forudgående indstilling. Nævnets medlemmer kan kun afsættesefter de regler, der gælder for dommere, det vil sige af Den Særlige Klageret. Medlemmernebliver beskikket for en periode på to år med mulighed for genbeskikkelse for yderligere to år.Nævnets afdeling for appeltilladelser bestod i perioden 1. januar – 31. december 2011 affølgende medlemmer:Højesteretsdommer Jon StokholmLandsdommer Marie S. MikkelsenByretsdommer Søren HafstrømAdvokat Søren Stenderup JensenProfessor Lars Bo Langsted

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:Højesteretsdommer Poul Dahl JensenLandsdommer Arne BrandtByretsdommer Steen Friis NielsenAdvokat Jakob JuulAdvokat Lars LindhardProfessor Vibe Ulfbeck

I overensstemmelse med reglerne om beskikkelse er der den 1. januar 2012 sket en delvisudskiftning af medlemmer og suppleanter, således at højesteretsdommer Poul Dahl Jensen erny formand, højesteretsdommer Henrik Waaben er indtrådt som suppleant, advokat Per Magider ordinært medlem, og advokat Henrik Stagetorn og advokat Jacob Goldschmidt er indtrådtsom suppleanter, professor Vibe Ulfbeck er ordinært medlem, og professor Jens HartigDanielsen er indtrådt som suppleant. Der er desuden med virkning den 1. juli 2012 sket enyderligere udskiftning, således at landsdommer Inge Neergaard Jessen er ordinært medlem, og

landsdommer Dorte Jensen er indtrådt som suppleant, ligesom byretsdommer Martin KochClausen er ordinært medlem, og byretsdommer Marianne Lund Larsen er indtrådt somsuppleant.Sammensætning af nævnets afdeling for appeltilladelser er med virkning fra den 1. juli2012 herefter følgende:

Højesteretsdommer Poul Dahl JensenLandsdommer Inge Neergaard JessenByretsdommer Martin Koch ClausenAdvokat Per MagidProfessor Vibe Ulfbeck

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:Højesteretsdommer Henrik WaabenLandsdommer Dorthe JensenByretsdommer Marianne Lund LarsenAdvokat Henrik StagetornAdvokat Jacob GoldschmidtProfessor Jens Hartig Danielsen

1.3.

Nævnets afdeling for fri proces

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces består af en landsdommer (afdelingsformand),en byretsdommer og en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer sker efter indstilling tiljustitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet.Nævnets medlemmer kan kun afsættes efter de regler, der er gældende for dommere, det vilsige af Den Særlige Klageret. Medlemmerne bliver beskikket for en periode på to år medmulighed for genbeskikkelse for yderligere to år.

Nævnets afdeling for fri proces bestod i perioden 1. januar – 30. juni 2011 af følgende 3medlemmer:Landsdommer Elisabeth Mejnertz (afdelingsformand)Byretsdommer Kirsten MathiesenAdvokat Christian Dahlager

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:Landsdommer Henrik Bloch AndersenByretsdommer Knud Erik SchmidtAdvokat Jeppe SøndergaardAdvokat Birgitte Pedersen

I overensstemmelse med reglerne om beskikkelse er der den 1. juli 2011 sket en delvisudskiftning af medlemmer og suppleanter, således at landsdommer Lone Kerrn-Jespersen er nyafdelingsformand og landsdommer Eva Staal er suppleant.Nævnets afdeling for fri proces bestod i perioden 1. juli – 31. december 2011 herefter affølgende 3 medlemmer:Landsdommer Lone Kerrn-Jespersen (afdelingsformand)Byretsdommer Kirsten MathiesenAdvokat Christian Dahlager

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:Landsdommer Eva StaalByretsdommer Knud Erik SchmidtAdvokat Jeppe SøndergaardAdvokat Birgitte Pedersen

1.4.

Nævnets sekretariat

Procesbevillingsnævnets bistås af et sekretariat, der antages af nævnets formand, jf.forretningsordenens § 1, stk. 3.

Sekretariatet bestod pr. 31. december 2011 af følgende:Sekretariatschef Hanne KjærulffChefkonsulent Lisbeth FeldvossChefkonsulent Peter Juul AgergaardFuldmægtig Christian AndersenFuldmægtig Johanna Bach-FrommerFuldmægtig Lise Damgaard (orlov)Fuldmægtig Maibrit Friborg DavidsenFuldmægtig Anne Kirstine GørtzFuldmægtig Stine Harkov Hansen (orlov)Fuldmægtig Mette HansenFuldmægtig Mia Staal KlintrupFuldmægtig Kirstine Mejer-WarnichFuldmægtig Morten SchrollFuldmægtig Kristian SeierøeFuldmægtig Helene Mørkeberg NielsenFuldmægtig Anders ThøgersenKontorleder Pernille Kær JensenKontorfuldmægtig Louise ChristensenKontorfuldmægtig Helene Glade HegnerServicemedarbejder Karin Kofoed NæsagerStud.jur. Anna Andersen

Årsværksforbruget i Procesbevillingsnævnet var i 2011 på 20 årsværk.

2 Sagsbehandling2.1 . Forberedelse af nævnsbehandlingenReglerne om Procesbevillingsnævnets sagsbehandling findes i retsplejelovens kapitel 1 a og inævnets forretningsorden. Det fremgår af retsplejelovens § 25, at nævnet selv fastsætter sinforretningsorden.Efter § 2 i forretningsordenen drager nævnets formand og afdelingsformand omsorg forsagernes forberedelse med bistand fra nævnets sekretariat. En ansøgning om appeltilladelse ogklage over afslag på fri proces skal efter forretningsordenens § 3 være skriftlig og angive degrunde, som ansøgeren eller klageren vil påberåbe sig. Henvendelsen skal ledsages af kopi afden eller de afgørelser, som er truffet vedrørende sagen, samt kopier af dokumenter, der i øvrigter af betydning for sagens afgørelse.Beregning af ansøgnings- eller klagefristen sker i overensstemmelse med retsplejelovens reglerom anke- og kærefrister, jf. forretningsordenens § 3, stk. 3. Nævnet kan i en appeltilladelsessagbortse fra en fristoverskridelse, hvis retsplejelovens betingelser herfor er opfyldt. Ved en klageover afslag på fri proces kan nævnet se bort fra en fristoverskridelse, hvis denne erundskyldelig.Procesbevillingsnævnet accepterer, at en ansøgning eller klage alene fremsendes pr. telefaxeller e-mail. En ansøgning eller klage, der sendes pr. telefax eller e-mail, skal ikke(nødvendigvis) følges op af en original ansøgning eller klage.Ansøgninger eller klager skal være nævnets sekretariat i hænde senest kl. 15.00 den dag,ansøgnings- eller klagefristen udløber, jf. forretningsordenens § 3, stk. 3, 1. pkt.Sekretariatet underretter efter forretningsordenens § 4 ansøgeren eller klageren om modtagelsenaf henvendelsen. En nærmere orientering om behandling af sager i Procesbevillingsnævnet kanses på Procesbevillingsnævnets hjemmeside (www. procesbevillingsnaevnet.dk).Alle ansøgninger og klager visiteres af sekretariatschefen eller dennes stedfortræder så vidtmuligt samme sag, som de bliver modtaget.

Ved ansøgninger om appeltilladelser tilstræber sekretariatet at gøre ansøgerne opmærksom påen eventuel mulighed for at appellere direkte i tilfælde, hvor dette er muligt, eller hvor det doger tvivlsomt, om Procesbevillingsnævnets tilladelse er nødvendig.Procesbevillingsnævnet medvirker som altovervejende hovedregel ikke ved oplysningen af desager, der forelægges for nævnet.Der bliver konkret taget stilling til, om en modpart skal anmodes om at fremkomme medeventuelle bemærkninger inden en nærmere angivet frist.Formanden eller afdelingsformanden afgør efter forretningsordenens § 5, om akterne fra denforudgående behandling af sagen skal indhentes.

2.2.

Nævnsbehandling

Nævnets afgørelser i afdelingen for appeltilladelser og i afdelingen for fri proces træffes efterforretningsordenens § 6 ved møder, der almindeligvis afholdes en gang om ugen. Nævnetsbehandling sker på grundlag af notater udarbejdet af sekretariatet for hver enkelt sag. Sagernetil behandling på mødet udsendes til medlemmerne ugedagen før. Hastende sager kan dogudsendes med kortere frist.Nævnets møde er ikke offentlige, og sagens parter har ikke adgang til møderne, jf.forretningsordenens § 7, stk. 2.I begge nævnets afdelinger deltager samtlige nævnsmedlemmer i møderne, det vil sige 5medlemmer i afdelingen for appeltilladelser og 3 medlemmer i afdelingen for fri proces. Itilfælde af et medlems forfald indkaldes om muligt medlemmets suppleant. Har et eller fleremedlemmer og disses suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis henholdsvis 3medlemmer i afdelingen for appeltilladelser og 2 medlemmer i afdelingen for fri proces er tilstede, jf. forretningsordenens § 11, stk. 1, og § 14, stk. 1.Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed, jf. forretningsordenens § 11, stk.2, og § 14, stk. 2. I afdelingen for appeltilladelser er formandens stemme afgørende i tilfælde afstemmelighed. I afdelingen for fri proces kræves enighed, hvis afgørelsen alene træffes af 2medlemmer.

Nævnets afdeling for appeltilladelser har ikke i øvrigt fundet det hensigtsmæssigt at benytteden i retsplejelovens § 25, stk. 2, givne adgang til at afgøre sagerne med 3-mandsnævnbestående af en dommer, en advokat og en universitetslærer.I forretningsordenens § 8 er fastsat, at formanden henholdsvis afdelingsformanden udenforelæggelse for nævnet kan tage stilling til behandlingen af henvendelser, som falder uden fornævnets kompetence. Formanden og afdelingsformanden kan herudover i særlige grupper aftilfælde i henhold til skriftlige retningslinjer, fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning,træffe afgørelse på nævnets vegne uden forelæggelse for nævnet.Nævnets afdeling for appeltilladelser og afdeling for fri proces har bemyndiget formanden ogafdelingsformanden til at afgøre visse sagstyper. Bemyndigelsen til formanden ogafdelingsformanden omfatter bl.a. genoptagelsesanmodninger, når der ikke er grundlag for atgenoptage behandling af sagen, idet der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger.

2.3.

Underretning og aktindsigt

Nævnets afgørelse meddeles efter forretningsordenens § 17 ansøgeren eller klageren udenangivelse af, hvilke medlemmer der har deltaget i sagens behandling, og hvordan de har stemt.På begæring oplyses, hvem der har deltaget i sagens behandling.I sager vedrørende appeltilladelser sender nævnet også afgørelsen i kopi til orientering til enmodpart, der er underrettet eller hørt i anledning af ansøgningen. I sager om fri proces skerdette kun, hvis modparten i selve retstvisten rent undtagelsesvist er blevet hørt i forbindelsemed klagen.I sager vedrørende appeltilladelser bliver der tillige givet underretning til den eller de retter, derhar truffet afgørelse i sagen. Hvis der meddeles tilladelse til anke eller kære til Højesteret,underrettes – som udgangspunkt – udgiver af Ugeskrift for Retsvæsen, Karnov Group DenmarkA/S.I sager vedrørende fri proces bliver der tillige givet underretning til Civilstyrelsen.

Som forudsat i forarbejderne til lovgivningen om Procesbevillingsnævnets virksomhedbegrundes nævnets afgørelser kun med henvisning til indholdet af de bestemmelser, der giverhjemmel for meddelelse af appeltilladelse eller fri proces. En særlig bestemmelse herom eroptaget i forretningsordenens § 17, stk. 2.Nævnsbehandlingen i begge nævnets afdelinger er gratis for ansøgeren eller klageren, oghverken disse eller modparten kan bliver pålagt sagsomkostninger i anledning afnævnsbehandlingen.Efter forretningsordenens § 18 meddeles aktindsigt af formanden eller afdelingsformanden ioverensstemmelse med retsplejelovens §§ 41-41 g, 255 a og 729 a-729 d med de fornødnetillempninger. Begæring om indsigtsret fra den registrerede i medfør af lov om behandling afpersonoplysninger behandles efter lovens §§ 31-34.

2.4. Indtryk fra to år som formand for ProcesbevillingsnævnetAf højesteretsdommer Jon StokholmProcesbevillingsnævnet er en i alle henseender unik institution,som ikke er en del af den statslige administration - og skønt bevillingsmæssigt knyttet tilDomstolsstyrelsen er det heller ikke en domstol. Procesbevillingsnævnet skal ikke begrundesine afgørelser. Procesbevillingsnævnets funktion på 3. instansbevillingsområdet ligger i allesammenlignelige lande i landenes Højesteret. Procesbevillingsnævnet har en professionel ogåndelig distance til domstolssystemet, skønt flertallet af dets medlemmer er aktive dommere.Diskussionerne stimuleres ved, at der er medlemmer udefra, advokater og professorer, og ved atsuppleanterne er aktivt inddraget i arbejdet. Det er sjældent, at to nævnsmøder afvikles medsamme besætning. De ugentlige møder afvikles uhøjtideligt på højt intellektuelt niveau; menogså med stor åbenhed over for andres afvigende meninger. Sagerne er velforberedt frasekretariatet, og drøftelserne går rask over bordet; her er ikke plads til dumsmarte eller mindregennemtænkte betragtninger, men gerne til godt humør og en ramsaltet bemærkning.Principiel-begrebet er en retlig standard,som udvikles over tid og løbende antager nye former. Kommer der ny lovgivning af betydningfor mange (retter) og med vanskelige afklaringsproblemer, kan den i en kortere tid giveanledning til, at sager anses for principielle. Det har vi eksempelvis set på udlændingeområdetog inden for våbenlovgivningen. Her handler det om at ”binde en buket” af sager til Højesteret,der viser de forskellige sider af afklaringsproblemet, så Højesteret får det bedste grundlag for atoverskue og bedømme området og via sine afgørelser give sikre retningslinjer for de øvrigeretter og brugerne for de typiske sager, som forekommer. Der kan således opstå et behov for attage et specifikt område op, og når området så er tilstrækkeligt opdyrket, sendes ikke flere sagertil Højesteret.En afvigende praksis mellem landsretterne kan - men behøver ikke - at påkalde sig en afklaring iHøjesteret: Problemet kan være så nørdet, at sagen ikke er egnet til afklaring i Højesteret. Etproblem, som alene har (stor) teoretisk interesse, men ikke relevans for retspraksis, er sjældentprincipielt. Er der ensartet landsretspraksis på et område, kan det indgå i overvejelsen, om detretlige spørgsmål er af en så væsentlig karakter, at praksisdannelsen bør ske ved landets øverstedomstol, eller om problemet er af en sådan karakter - som det hyppigt er tilfældet - atpraksisdannelsen passende kan ske på landsretsniveau.

Det kan indgå i overvejelserne, at Højesteret stort set nu er koblet ud af den materielle strafferet,hvilket gør en øget rolle på strafferetsplejens område naturlig.Det kan også indgå, at en sag rejser spørgsmål om grænsen mellem den 3. og den 4. statsmagt(offentlighed i retsplejen), at Højesteret må lægge ryg til, hvor grænsen skal gå.Det er uden betydning, om en sag har stor opmærksomhed i medierne, hvis dette alene skyldesdens konkrete mediemæssige attraktion. Sager af stor betydning for den enkelte, f.eks. omforældremyndighed, rejser sjældent generelle spørgsmål og vil derfor sjældent stå til 3.instansbevilling.Man kan lidt spøgefuldt sige, at Procesbevillingsnævnet træffer ”(rets)politiske” afgørelser. Ihvert fald anlægges et fremadrettet perspektiv, snarere end det bagudrettede perspektiv, som endommer anlægger. Procesbevillingsnævnet fokuserer på, om sagen er principiel, og på atudvikle og uddybe dette begreb på en relevant og konsistent måde, samt at vurdere, om derforeligger særlige grunde. De overvejelser, Procesbevillingsnævnet gør sig om sagernesjuridiske substans, er underordnede i forhold hertil.2. instansbevillinger hænger ofte lidt løsere og vil kunne være aktuelle også i mindre sager, derhar betydning (og irriterer) mange, f.eks. sager om parkeringsafgifter eller sager om mindresærlovovertrædelser, eller små straffesager, hvor udfaldet kan være velfærdstruende for denpågældende.Sekretariateter en karakteristisk del af Procesbevillingsnævnets organisation. Sekretariatet anses med rettefor at være et vældigt godt uddannelsessted for yngre jurister på deres karrierevej. Dette betyder,at sekretariatet er bestykket med meget velkvalificerede, målbevidste unge jurister. Man er somfuldmægtig i regelen kun i Procesbevillingsnævnet i en kort årrække, hvilket medfører en sundog dynamisk udskiftning. Her gror man ikke fast. Det professionelle ambitionsniveau er såledesi top.

Højesteretsdommer Jon Stokholm.Formand for Procesbevillingsnævnet i perioden 2010-2011.

2.5. Procesbevillingsnævnets afdeling for fri procesAf landsdommer Lone Kerrn-JespersenFri proces – et gammelt institutFri proces instituttet er gammelt i dansk ret. Der fandtes således allerede i Danske Lov noglebestemmelser om varetagelse af uformuendes tarv i retstvister. Ved retsplejeloven fra 1916 blevreglerne indsat i lovens kapitel 31, hvor de stadig findes. Reglernes indhold har undergåetgentagne ændringer, herunder ikke mindst i relation til forholdet til retshjælpsforsikring ogkompetencen til at meddele fri proces. Den seneste lovændring, hvorved der bl.a. blev etablereten afdeling i Procesbevillingsnævnet til behandling af klager over afslag på fri proces, trådte ikraft den 1. januar 2007.

KompetencenDenne årsberetning angår Procesbevillingsnævnets virksomhed. I et ikke ubetydeligt antal sagerer det imidlertid domstolene, der har kompetencen til at meddele fri proces. Det gælder bl.a.visse sager omfattet af forældreansvarsloven. Ikke mindst på dette område er det imidlertid ikkehelt enkelt at finde ud, hvornår det er retten, og hvornår det er Civilstyrelsen, der harkompetencen til at give fri proces. Da retterne prioriterer disse sager med hensyn til be-rammelse, er det særligt vigtigt at få så søgt i så god tid som muligt.

RetshjælpsforsikringDet for en umiddelbar betragtning komplicerede samspil med muligheden for at få dækning fraen retshjælpsforsikring giver normalt ikke anledning til vanskeligheder.

Som noget nyt blev der med regelændringen i 2005 indsat en bestemmelse om omkost-ningsgodtgørelse i retsplejelovens § 336. Efter bestemmelsen kan der ydes en part, der harretshjælpsdækning, godtgørelse for de omkostninger, der overstiger forsikringens maksimum,forudsat at den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå fri proces.

I forbindelse med reglerne om omkostningsdækning er der grund til at minde om reglen iretsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvorefter en part, der har retshjælpsdækning, og som op-fylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, er fritaget for at betale retsafgift.

Det er de almindelige regler om kompetence, der afgør, om det er domstolene eller Civilsty-relsen, der skal tage stilling til en anmodning om omkostningsdækning. Der findes indtil viderekun en enkelt trykt afgørelse om omkostningsdækning – U 2011.1457H.

Sagstyperne spænder meget vidtI sagens natur er sagerne meget forskellige. En ikke ubetydelig del af sagerne angår sageromfattet af forældreansvarsloven og sager om personskade. For så vidt angår personskade-sagerne, er der en formodning for, at ansøgeren har en rimelig grund til at føre proces. Denneformodning kan imidlertid afkræftes. På områder, hvor der efter retspraksis kræves et sikkertgrundlag for at tilsidesætte en afgørelse truffet af en administrativ afgørelse under medvirken afsagkundskab, må dette forhold således afvejes over for formodningsreglen.

Nævnets arbejdeNævnets afgørelser træffes ved møder i nævnet. Forud herfor har sekretariatet forestået engrundig forberedelse af sagerne. Nævnet afholder sædvanligvis møde ugentligt. Nævnets fastemedlemmer og suppleanterne fordeler møderne imellem sig, således at alle medlemmer hyppigtdeltager i nævnsmøder. Dette har den åbenlyse fordel, at alle nævnets medlemmer behandler etstort antal sager og dermed har et indgående kendskab til de mange forskelligartede spørgsmål,sagerne giver anledning til. Nævnsmedlemmernes forskellige baggrund som henholdsvis byrets-og landsdommere samt advokater giver grundlag for nuancerede faglige drøftelser.

Landsdommer Lone Kerrn-Jespersen. Afdelingsformand inævnets afdeling for fri proces i perioden 2011-.

3 Nævnets virksomhed i 2011 i afdelingen forappeltilladelser3.1. GenereltNævnet har i 2011 afholdt 39 møder i afdelingen for appeltilladelser.Den 1. januar 2011 var 120 sager uafsluttede.Nævnet har i 2011 modtaget 1.401 sager.Til sammenligning modtog nævnet i 2007 1.158, i 2008 1.261, 2009 1.289 og i 2010 1.340sager, som det fremgår af nedenstående søjlediagram:1500

1000

500

020072008200920102011

1.340 sager er blevet afsluttet i 2011. Der var herefter den 31. december 2011 181 uafsluttedesager.Det bemærkes, at nævnets behandling af anmodning om genoptagelse mv. af nævnetsafgørelser bliver journaliseret under den tidligere sag, og de er således ikke inkluderet i dissetal. Med virkning fra 1. januar 2012 vil anmodning om genoptagelse mv. af nævnets afgørelserbliver journaliseret i en særskilt sag.176 sager er blevet afgjort uden nævnsbehandling (tilbagekaldt, videresendt til andenmyndighed, afvist som faldende uden for nævnets kompetence mv.).

Nævnet har således i 2011 afgjort 1.164 sager, der fordeler sig således:BevillingerRealitetsafslagFristafslagi alt

2. instans civile sager3. instans civile sager2. instans straffesager3. instans straffesager

81814464

5546654249

21291010

157576108323

2. instans civile sagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag

3. instans civile sagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag

2. instans straffesagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag

3. instans straffesagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag

Sagerne fordeler sig således på henholdsvis anke og kære:BevillingerRealitetsafslagFristafslagI alt

2. instans civile sager anke)2. instans civile sager (kære)3. instans civile sager (anke)*

315033

302523423254141108

9129201091

7087276300108189134

3. instans civile sager (kære)**482. instans straffesager3. instans straffesager (anke)3. instans straffesager (kære)443925

*I gruppen med 3. instans civile ankesager er medtaget sagstyper, hvor appel til Højesteret i sager, der behandlesaf landsretten som 1. instans og til dels Sø- og Handelsretten, kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse. Detgælder særskilt anke af sagsomkostninger i domme afsagt af landsretterne og Sø- og Handelsretten, jf.retsplejelovens § 368, stk. 5. Der er i 1 af ankesagerne meddelt begrænset bevilling.** I gruppen med 3. instans civile kæresager er medtaget sagstyper, hvor appel til Højesteret af kendelser ogbeslutninger afsagt i en sag, der behandles af landsretterne som 1. instans og til dels Sø- og Handelsretten, kræverProcesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2.

En undersøgelse af udviklingen i antallet af afgjorte sager, bevillinger mv. i årene 2007 til 2011fremstår således:20071.059Antal afgjorte sager2. instans civile sager 168Bevillinger65Realitetsafslag81Fristafslag223. instans civile sager 464Bevillinger42Realitetsafslag392Fristafslag292. instans straffesager 114Bevillinger38Realitetsafslag69Fristafslag73. instans straffesager 312Bevillinger36Realitetsafslag249Fristafslag2720081.0991607070205428042141100305317297502262120091.075187788623525694193796295116269372161620101.2471825997266179250025114465711334712461720111.16415781552157681466291084454103236424910

En undersøgelse af antallet af henholdsvis anke- og kæretilladelser til Højesteret i forhold tilantallet af realitetsbehandlede ansøgninger i årene 2007 til 2011 har givet følgende resultat:20073.instans civile sager (anke)*Ansøgninger efter rpl. § 371Bevillinger efter rpl. § 371Bevillingsandel i hele procentAnsøgninger efter rpl. § 368, stk. 5**Bevillinger efter rpl. § 368, stk. 5Bevillingsandel i hele procent3. instans civile sager (kære)***AnsøgningerBevillingerBevillingsandel i hele procent3. instans straffesager (anke)AnsøgningerBevillingerBevillinger i hele procent3. instans straffesager (kære)AnsøgningerBevillingerBevillingsandel i hele procent1921910 %10330 %232209%185158%1002121 %20082344017 %1318%2543915 %1702816 %1062221 %20092132813 %2414%2514016 %1572818 %9699%20102663413 %18317 %3085518 %1552315 %1624830 %20112333013 %3439%2804817 %1803922 %1332519 %

* I disse rubrikker er medtaget ansøgninger og bevillinger efter følgende hjemler, hvor kriteriet for at meddeletilladelse til anke til Højesteret ligesom i retsplejelovens § 371, er, at sagen er af principiel karakter:Konkurslovens § 254, jf. retsplejelovens § 371.Retsplejelovens § 665, stk. 1, jf. retsplejelovens § 371.Retsplejelovens § 475, stk. 3, jf. § 371.Færøernes retsplejelov.

** Efter retsplejelovens § 368, stk. 5, kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til særskilt anke til Højesteretaf bestemmelser om sagsomkostninger i domme afsagt af landsretterne eller Sø- og Handelsretten, såfremtafgørelsen herom er af principiel karakter.*** I disse rubrikker er medtaget ansøgninger og bevillinger efter følgende hjemler, hvor kriteriet for at meddeletilladelse til kære til Højesteret ligesom i retsplejelovens § 392, stk. 2, er, at sagen er af principiel karakter:Dødsboskiftelovens § 105, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2.Grønlands retsplejelov.

Procesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i nævnetsafdeling for appeltilladelser og i afdelingen for fri proces. Før 2011 blev den gennemsnitligesagsbehandlingstid beregnet ud fra antal afsluttede sager i oktober kvartal. Fra 2011 bliversagsbehandlingstiden beregnet ud fra antal afsluttede sager over hele året.En opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2011 (1.340 sager) i afdelingen for appeltilladelserhar givet følgende resultat:SagsbehandlingstidUnder 4 ugerUnder 6 ugerUnder 8 ugerUnder 10 ugerUnder 12 ugerUnder 14 ugerUnder 16 ugerAlleAntal sager i altI alt31 %50 %66 %77 %83 %88 %92 %100 %1.340

Det bemærkes, at der i sagsbehandlingstiden indgår den tid, som er medgået til kontradiktionog indhentelse af nødvendige bilag fra ansøgeren, retterne mv.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser er i 2011 på 7,0 uger.Der er således tale om en stigning på 1,2 uger i forhold til 2010, hvor den gennemsnitligesagsbehandlingstid var 5,8 uger.Set over en årrække er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelserfra 2008 og frem blevet mere end halveret sammenlignet med de foregående 5 år.Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 6-8 uger. Nævnetvil i 2012 fortsat have fokus på sagsbehandlingstiden.I afsnit 3.2. til 3.3. er foretaget en talmæssig gennemgang af de afgjorte sager i afdelingen forappeltilladelser. I kapitel 4 er refereret en række af de sager, hvor Procesbevillingsnævnet har

meddelt appeltilladelse til Højesteret. Der henvises i øvrigt til Procesbevillingsnævnetshjemmeside, hvor der løbende bliver opdateret nyheder i afdelingen for appeltilladelser.

3.2.3.2.1.

Civile sager2. instansbevillinger i civile sager

3.2.1.1. AnkesagerNævnet har i 2011 realitetsbehandlet 61 ansøgninger om tilladelse til anke fra byret til landsret isager angående krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højest 10.000 kr., jf.retsplejelovens § 368, stk. 2. Bevilling blev meddelt i 31 sager.Sagerne fordeler sig som følger:BevillingerAftale- og formueretErstatningFast ejendomForeningsforholdLejeretParkeringAndetI alt3500941031Afslag1620222630

En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene 1996-2010.

3.2.1.2. KæresagerNævnet har i 2011 realitetsbehandlet 67 ansøgninger om kæretilladelse i sager, hvor byrettenhar fastsat sagsomkostninger til højest 10.000 kr., jf. retsplejelovens § 389, stk. 2, § 391, stk. 2,og § 584a, stk. 2. Bevilling blev meddelt i 45 sager. Herudover har nævnet i 2011realitetsbehandlet 8 ansøgninger om tilladelse til kære fra byret til landsret af afgørelser omudlæg, der har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., jf. retsplejelovens § 584, stk. 2.Bevilling blev meddelt i 5 sager.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene 1996-2010.

3.2.2.

3. instansbevillinger i civile sager

3.2.2.1. AnkesagerNævnet har i 2011 realitetsbehandlet 222 ansøgninger om tilladelse til at anke domme, som erafsagt af en landsret som 2. instans, til Højesteret, jf. retsplejelovens § 371. Bevilling blevmeddelt i 29 sager.Sagerne fordeler sig som følger:BevillingerAdm.best. frihedsberøvelseAftale- og formueretAndelsboligforholdAnsættelsesretArveretErstatning, personskadeErstatning, rådgiveransvarErstatning, tingsskadeErstatning, andetFamilieretFast ejendomForsikringsretForældreansvarslovFreds- og æreskrænkelserImmaterialretKommunalretKonkursretLejeretNaboretRetsplejelovAndetI alt06040201103000001301729Afslag43427382261586413314110528193

Herudover har Procesbevillingsnævnet i 2011 realitetsbehandlet følgende ansøgninger omtilladelse til anke til Højesteret:34 ansøgninger om tilladelse til særskilt anke af bestemmelser om sagsomkostninger idomme, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens §368, stk. 5. Nogle af sagerne vedrører domme, som er afsagt af landsretterne som 1.instans, jf. tabelnoten side 25. Bevilling blev meddelt i 3 af sagerne.2 ansøgninger efter retsplejelovens § 475, stk. 3, jf. § 371. Der blev ikke meddeltbevilling i sagerne.1 ansøgning efter retsplejelovens § 665, stk. 1, jf. retsplejelovens § 371. Der blev ikkemeddelt bevilling i sagen.3 ansøgninger i konkursretlige sager, jf. konkurslovens § 254, jf. retsplejelovens § 371.Bevilling blev meddelt i en af sagerne.5 ansøgninger efter den færøske retsplejelov. Der blev ikke meddelt bevilling i nogen afsagerne.Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til anke til Højesteret, er refereret side44-49.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene 1996-2010.

3.2.2.2. KæresagerNævnet har i 2011 realitetsbehandlet følgende ansøgninger om tilladelse til kære til Højesteret:181 ansøgninger om tilladelse til kære af landsretternes og Sø- og Handelsrettenskendelser og beslutninger, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2. Nogle af sagerne vedrørerkendelser og beslutninger, der er afsagt eller truffet af landsretterne i sager, derbehandles af landsretterne som 1. instans, jf. side 25. Bevilling blev meddelt i 25 sager.90 ansøgninger om tilladelse til kære af landsretternes afgørelser i fogedsager, jf.retsplejelovens § 585. Bevilling blev meddelt i 21 sager.1 ansøgning om kæretilladelse efter lov om dødsboskifte § 105, stk. 1, jf.retsplejelovens § 392, stk. 2. Der blev ikke meddelt bevilling i sagen.



5 ansøgninger efter den færøske retsplejelov. Der blev ikke meddelt bevilling i sagerne.3 ansøgninger efter den grønlandske retsplejelov. Bevilling blev meddelt i 2 af sagerne.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret, er refereret side50-53.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene 1996-2010.

3.3.

Straffesager

3.3.1.

2. instansbevillinger i straffesager

Nævnet har i 2011 realitetsbehandlet 98 ansøgninger om tilladelse til anke fra byret til landsreti sager, hvor ankeadgangen er begrænset i medfør af retsplejelovens § 903, stk. 1, jf. § 902, stk.1 og 2.81 af ansøgningerne var indgivet af tiltalte, mens 17 ansøgninger var fra anklagemyndigheden.Bevilling blev meddelt i 44 sager, heraf 27 bevillinger til tiltalte og 17 til anklagemyndigheden.

Tiltaltes ansøgningerOversigt over ansøgninger om 2. instansbevillinger fra tiltalte, som nævnet harrealitetsbehandlet i 2011:Sager om overtrædelse af straffeloven:BevillingerFreds- og æreskrænkelserHærværkOvertr. mod tjenestemandTyveriAndetI alt2225718Afslag0221611

Sager om overtrædelse af speciallovgivningen:BevillingerDyrebeskyttelseLov om euforiserende stofferFiskeriFærdselslov, hastighedFærdselslov, andetNatur- og miljøbeskyttelse010141Afslag101102222110343

Politivedtægt/Ordensbekendtgørelsen0RestaurationslovenRetsplejelovVåben og fyrværkeriAnden speciallovgivningI alt01019

En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene 1996-2010.

Anklagemyndighedens ansøgningerOversigt over ansøgninger om 2. instansbevillinger fra anklagemyndigheden i straffesager, somnævnet har realitetsbehandlet i 2011:BevillingerFærdselslov, andetRetsplejelovVåben og fyrværkeriAnden særlovgivningI alt3111217Afslag00000

En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene 1996-2010.

3.3.2.

3. instansbevillinger i straffesager

3.3.2.1. AnkesagerNævnet har i 2011 realitetsbehandlet 178 ansøgninger om tilladelse til at anke domme, som erafsagt af en landsret som 2. instans, til Højesteret, jf. retsplejelovens § 932. 172 ansøgninger varindgivet af tiltalte, mens 6 var indgivet af anklagemyndigheden. Bevilling til tiltalte blevmeddelt i 32 sager og til anklagemyndigheden i 6 sager.Nævnet har i 2011 har desuden realitetsbehandlet 1 sag efter den grønlandske retsplejelov. Derblev meddelt bevilling i sagen.Nævnet har i 2011 har herudover realitetsbehandlet 1 sag efter den færøske retsplejelov. Derblev ikke givet bevilling i sagen.Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til anke til Højesteret, er refereret side54-61.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene 1996-2010.

Tiltaltes ansøgninger om ankeOversigt over ansøgninger fra tiltalte, jf. retsplejelovens § 932, som nævnet harrealitetsbehandlet i 2011:Sager om overtrædelse af straffeloven:BevillingerBerigelseskriminalitetDrabFreds- og ærekrænkelseOpløb mv.Overtrædelse af vilkårOvertr. mod tjenestemandNarkotikaPersonfarlig kriminalitet*RetsplejelovRøveriSædelighedsforbrydelserUdvisningAndetI alt043001021003317Afslag101111692306761182

* Inkluderer ikke røveri og drab, der er opgjort særskilt, eller vold modtjenestemand, der er inkluderet i rubrikkenovertrædelser mod tjenestemand.

Sager om overtrædelse af speciallovgivningen:BevillingerDyrebeskyttelseslovgivning1Erst. straf. retlig forfølg.FiskeriFærdselslov*Natur- og miljøbeskyttelseTold, skat og afgifterVåben og fyrværkeriAnden speciallovgivningI alt206002415Afslag212123268458

* 5 af disse sager vedrørte spørgsmål om kompensation for lang sagsbehandlingstid ved domstolene, se side 54-55

Anklagemyndighedens ansøgningerOversigt over ansøgninger om 3. instansbevillinger fra anklagemyndigheden i straffesager, somnævnet har realitetsbehandlet i 2011:BevillingerUdvisningPersonfarlig kriminalitetFærdselslov*I alt3126Afslag0000

* 1 af disse sager vedrørte spørgsmål om kompensation for lang sagsbehandlingstid ved domstolene, se side 54-55

3.3.2.2. KæresagerNævnet har i 2011 realitetsbehandlet 132 ansøgninger om tilladelse til kære af landsrettenskendelser og beslutninger i ankesager, jf. retsplejelovens § 968 a, stk. 1, landsrettens afgørelser ikæresager, jf. retsplejelovens § 973 og landsrettens afgørelser om vederlag til forsvarerne, jf.retsplejelovens § 1013, stk. 3.Bevilling blev meddelt i 25 sager.Ansøgning var indgivet af tiltalte i 128 sager, heraf 42 sager vedrørende varetægtsfængsling.Bevilling blev meddelt i 22 sager. 5 af disse sager vedrørte varetægtsfængsling. Ansøgning varindgivet af anklagemyndigheden i 3 sager. Der blev meddelt bevilling i sagerne.Nævnet har desuden i 2011 realitetsbehandlet 1 ansøgning om kæretilladelse efter dengrønlandske retsplejelov. Der blev ikke meddelt bevilling i sagen.Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret, er refereret side62-65.En oversigt over antal af bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne fra årene1996-2010.

3.4. Mine 4 år i ProcesbevillingsnævnetAf advokat Lars Lindhard

”Den er til dig” siger sekretæren med et smil, da hun en onsdag morgen smækker en kassekopipapir ned på skrivebordet foran mig. Kassen, der er kommet med posten, er dog kun etklædeligt udtryk for offentlig sparsommelighed og genbrug – den rummer ikke kopipapir, mensagerne til næste møde i Procesbevillingsnævnet. Jeg tjekker løseligt sagerne for at sikre mig, atjeg ikke umiddelbart ser ud til at være inhabil, og en god del af tiden de følgende aftener ogweekenden vil nu gå med at sætte mig ind i de meget forskellige sager. Herefter kan jeg denfølgende onsdag sætte mig i toget, inden transportministeren får sko på, og efter forhåbentligveloverstået rejse nå frem til hovedstaden tidsnok til at deltage i Procesbevillingsnævnetsugentlige møde. Det har jeg så gjort med jævne mellemrum gennem de sidste fire år. Jeg varnemlig så heldig at blive suppleant i nævnets appelafdeling og har siddet der i fire år indtiludgangen af 2011.

Der skal til et nævnsmøde være en dommer fra hver instans, en professor fra et afuniversiteterne og en advokat. Der er tre advokater tilknyttet, et medlem og to suppleanter, ogda ingen har tid til at deltage i nævnsmødet hver uge, er møderne fordelt på alle tre, så jeg harværet med sådan ca. en gang om måneden. Da også dommerne og de ”retslærde” er flere påholdet, og der er sket udskiftning undervejs, er nævnet sammensat forskelligt næsten hver gang,så der er lejlighed til at lære de forskellige holdninger og synspunkter at kende. Jeg har siddetunder flere formænd, og hver har sin stil og mødeledelse, men fælles for alle medlemmer er, atarbejdet tages alvorligt.

Der er kaffe og rundstykker, og kl. 10 går mødet i gang. Mødet ledes af nævnets formand, menstyres diskret af en chefkonsulent eller af sekretariatschefen selv, og den sagsbehandler, der harudarbejdet indstillingen i en sag, sidder med ved bordet og får ”ros og ris.” Det vil sige ros, jegerindrer ikke ris. Sagsbehandlerne er meget dygtige, det er folk, der kan deres jura. De er megetforskellige, nogle er smilende, udadvendte og gestikulerende, andre er mere stille og gør ikke såmeget væsen af sig, men fælles for dem alle er, at de er ærekære og kender deres værd.Pludselig bliver det for meget, og selv de forsagte må bryde ind og forsvare indstillingen.

Indstillingen rummer et resume af sagen og den relevante jura – ofte er indstillingen på 50- 100sider med bilag eller mere, og der er gravet dybt i juraens krinkelkroge, love og litteratur, førindstillingen udfærdiges. Alle sten bliver vendt, og sagsbehandleren argumenterer sig frem til etresultat, afslag eller bevilling. Og det er altid gode argumenter. Jeg erindrer kun et enkelttilfælde ud af de mange sager, hvor sagsbehandleren skød helt forbi skiven, og det var i enmeget speciel og vanskelig sag, hvor nævnsmedlemmerne kunne fortælle, at juraen varanderledes, men det var helt forståeligt, at det kunne være svært at samle det hele op, så der varingen rynkede pander af den grund (selv om sagsbehandleren sikkert har ærgret sig gul og grønbagefter). Ofte angiver sagsbehandleren direkte sin tvivl i indstillingen og spiller bolden videretil nævnet. Og så er det nævnets tur.

Vi er klædt rigtig godt på gennem indstillingerne, og alle er godt forberedte til møderne, så dekan have en kvalificeret holdning til sagen. Ingen har lyst til at sidde der uden at kende sagerneog kunne tale med, og ingen har vel lyst til at dumme sig alt for meget og afsløre, at man ikkehar læst på lektien. Der har været meget arbejde op til møderne, men det gør intet, når sagerneserveres grydeklare. Man kunne selvfølgelig blot læne sig tilbage og følge indstillingen, og derer da også sager, hvor jeg ved gennemgangen af sagen konstaterer, at den er noget langhåret, såjeg nok hellere bare burde glide med strømmen og høre hvad de andre mener, men sagernebliver alligevel gennemset og vurderet, så jeg har en mening med i tasken. Alle sager er kommetind, fordi de har betydning for de implicerede parter, og de har krav på, at sagen belyses ogvurderes seriøst, så der ikke bare ”trækkes fra hoften”. Selvfølgelig er der problemstillinger,som kan være ”i periferien af min spidskompetence” som det blev sagt på et møde, og her måman så tage stilling efter at have hørt, hvad de andre fremfører, men sin egen opfattelse har manaltid. Nævnsmedlemmerne kan ikke læse al baggrundsjuraen til alle sagerne, det er der slet ikketid til. I nogle sager må vi stole på sagsbehandlerens gengivelse af litteratur og praksis.

Vi har hver vores vinkel. I nogle sager kan den ene eller anden dommer redegøre for retspraksisog definere resultat eller straf, mange gange kan den retslærde belære os om principperne i detteeller hint, og andre gange kan advokaten redegøre for ”det virkelige liv”, som ikke altid er pålinje med teorien. Nu og da kan man føle, at der lyttes lidt overbærende, men som oftest bliverafgørelsen truffet efter en god debat, hvor alle holdninger og argumenter tæller med.

Der er naturligvis sager, hvor det ene eller andet nævnsmedlem har en anden opfattelse ogholder fast i den. Så kan det ende med en dissens, eller ikke sjældent, at nævnet efterdrøftelserne skifter holdning, så resultatet bliver et andet end det, vi først mente.

Og alle sager behandles med samme omhu, uanset hvad det drejer sig om. I den ene sag er deten parkeringsafgift på 500 kr., i den næste spørgsmålet om retten til et patent med enmillionværdi. Sagens størrelse eller værdi er ikke afgørende, det der tæller, er om sagen er”principiel”, altså om den kan have mere vidtrækkende betydning. ”Nævnet skal ikke rette fejl”siges det ofte på møderne; bare fordi en dom ikke rammer helt plet, betyder det ikke, at denabsolut skal videre til næste instans.

Mange sager er afgjort på ren bevisvurdering, og rummer intet principielt, og de kommersjældent videre. I andre tilfælde kan der være behov for at få afklaret retsstillingen, fordidomstolene ellers må imødese et væld af sager om samme problem. Her kan en klar afgørelsefra Højesteret være ønskelig, og så får sagen en bevilling.

Der er selvfølgelig en række sager, som ikke kan bære nogen større debat, sagen er helt oplagt,den trufne afgørelse helt på linje med gældende praksis, og der er intet i sagen, som kanbegrunde en appel. Her er det helt naturligt, at vi skal følge indstillingen, og så tager sagen ikkelang tid.Nævnet har en del ”faste kunder”, såvel parter som advokater. Går den, så går den, og jeg harofte det indtryk, at en ansøgning blot er sendt for at lukke munden på klienten. ”Nu har jeg søgtfor dig, men du har fået afslag på tredjeinstansbevilling, jeg beklager, men jeg kan ikke gøremere”. Der kommer også ansøgninger fra folk, som søger mange gange, og tilsyneladende erdomineret af vreden over simpelthen at have tabt, og som ikke altid helt har nået atgennemtænke mulighederne og problemstillingerne, inden ansøgningen ”fyres af”. Der er storforskel på ansøgningerne. Nogle ansøgninger er ganske kortfattede, andre er på mange sidermed bunkevis af bilag. Modparten skal så lige svare, og så skal det kommenteres osv. I en delsager er der kommet nye bilag, som uddeles på nævnsmødet, der er lige en sidste kommentar tilnoget, modparten har anført.

Mange søger alt for sent. Der er lovfastsatte frister for, hvornår der skal søges, og overholdes deikke, så gives der et fristafslag. I sjældne tilfælde kan nåde gå for ret, men de er sjældne. Og harder været en advokat med, gælder normalt ingen kære mor. Advokaten kender fristerne og måselv klare sagen med klienten, hvis han har oversiddet dem.Som noget nyt kan nævnet nu give delbevillinger og ”skære sagen til”, så det bliver økonomiskforsvarligt for parterne at få en afgørelse.

Det er meget afgørende, hvordan der argumenteres i ansøgningen. Selv om det er et velkendtkrav, at sagen skal være principiel at få appeltilladelse til Højesteret, er der mange ansøgere,som slet ikke fremdrager dette moment i ansøgningen, eller blot skriver, at ”sagen er principiel”uden at argumentere herfor. Vi har nu og da siddet med den fornemmelse, at advokaten ikkesyntes at have set den vinkel på sagen, som kunne bære en bevilling og give medhold i næsterunde. Der er jo ikke meget ved at give bevilling, fordi nævnet kan se et godt juridisk argument,hvis det så ikke bæres frem under anken. Og vi kan ikke lige ringe og hviske ansøgeren noget iøret, den går ikke. Nævnet er helt neutralt og upartisk, vi må tage sagen, som den kommer. Herer de nye regler en stor hjælp, idet nævnet nu bedre kan udpege det interessante punkt og givebevilling til det. Nævnet må ikke begrunde sine afgørelser, hverken bevillinger eller afslag. Såansøgeren får et kortfattet brev om resultatet og det er det. Ingen oplysning om, hvorfor det blevet afslag. Det kan give stor frustration hos ansøgerne (og nu og da også hosnævnsmedlemmerne), men nævnet må ikke blive en ekstra domstol, der træffer en afgørelse isagen. Nævnet vurderer kun det principielle aspekt. Hvad resultatet af selve sagen skal være,afgør appelinstansen.

Det med upartiskheden spiller en meget stor rolle for nævnsmedlemmerne. Sekretariatet ognævnsmedlemmerne er meget opmærksomme på, om vi kan være inhabile. Måske har byrets-eller landsdommeren haft sagen i retten, eller advokaten eller en af hans kolleger på kontoretværet med. Kan sekretariatet under sagsforberedelsen se, at det ene eller andet medlem erinhabilt, kommer sagen naturligvis for på et møde, hvor den pågældende ikke deltager. Men ofteer inhabilitetsproblemet ikke lysende klart, før vi ser sagerne kort før mødet, og så sendes viuden for døren under behandlingen. Det kan give en del trafik ind og ud, men det hører med.(Kan det nås, postes sagen til et af de andre medlemmer, som så voterer på distancen enten med

en mail eller en sjælden gang direkte pr. telefon). Og det er sket, at nævnet har genoptaget ensag meget lang tid efter afgørelsen, fordi ansøgeren har påpeget et eller andet, som ude i denvilde teori kunne betyde inhabilitet for et af de medlemmer, som behandlede sagen. Selv om deter meget langt ude, genoptager nævnet sagen og behandler den i et nævn med andensammensætning. Der skal ikke være tvivl om nævnets habilitet. Men sagerne bliver afgjort,mødeprotokollen underskrives og mødet kan afsluttes. Og nogen tid efter kommer der så en nykasse med sager og et nyt møde.

Mine fire år er som nævnt gået, og jeg er trådt ud af nævnet, da min periode ikke kan forlænges.Efter mine 2x 2 år er det slut. Nye folk skal til. Har jeg så fået noget ud af det?

Her kan jeg svare klart: JA. Som jeg skrev tidligere, var jeg heldig, da jeg fik pladsen. Ikkemindst sekretariatets arbejde og de dygtige sagsbehandlere har imponeret mig, de har et megetgodt greb om juraen og formår at fremstille selv meget komplicerede problemer på en letfatteligmåde. På nævnsmøderne er det bedst, når der er en god debat om en sag, en debat, hvor alle kanbyde ind med noget, eksempler, domme, en ny vinkel på problemet, og hvor de skråsikre, efterat sagen har fået et 360� eftersyn, må bøje af og give andre ret og ændre opfattelse. En oplagtbevilling eller et klart afslag ses pludselig i et andet lys, og afgørelsen bliver en anden. Det harværet en meget spændende og berigende oplevelse, hvor jeg er kommet rundt i alle dele afjuraen. Jeg mener selv, at jeg kan min jura og er rimeligt godt med, men det har været megetinspirerende at opdage de mange problemstillinger, som jeg ikke tidligere har behandlet –endsige hørt om – og jeg har lært meget nyt.

Mine fire år i Procesbevillingsnævnet har været en spændende og inspirerende juridiskdannelsesrejse, som jeg godt kunne unde mange andre at tage.

Advokat Lars Lindhard. Medlem af nævnets afdeling forappeltilladelser i perioden 2008-2011.

Konkrete sager, hvori der i 2011 er truffetafgørelse i nævnets afdeling for appeltilladelser

Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelser i civile sager ogstraffesager. Nedenfor er omtalt et uddrag af sager, hvori Procesbevillingsnævnet har meddeltappeltilladelse til Højesteret. I civile sager er kriteriet for at meddele tilladelse til appel tilHøjesteret, at sagen er principiel karakter, og i straffesager tillige, hvis der foreligger særligegrunde.Med virkning fra 1. juli 2010 blev der indført hjemmel til at meddele begrænset 3.instansbevilling, hvis særlige grunde taler for det. Denne særlige hjemmel har været udnyttet i 1sag i 2011.Procesbevillingsnævnet skal sikre, at retsvæsnets ressourcer anvendes på de rigtige sager.Afdelingen for appeltilladelser skal således blandt andet medvirke til, at Højesterets ressourcerprimært anvendes på sager, der rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen ogretsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. For at få tilladelse tilat indbringe en sag for Højesteret skal den således have en retlig betydning, der rækker ud overden enkelte sag.Procesbevillingsnævnet har fokus på, at der ved visse sagsområder er behov for at meddelebevilling i et antal af sager vedrørende samme problemstilling, således at Højesteret fårmulighed for at fastlægge retspraksis ved at udstikke mere differentierede retningslinjer på etgivent område. Dette har f.eks. været tilfældet i færdselssager med meget langsagsbehandlingstid og i civilprocessuelle sager om rettidig modtagelse af processkrifter.Årsberetningen for 2011 indeholder alene referater af udvalgte sager, hvori der er truffetafgørelse i sager om tilladelse til anke eller kære til Højesteret. Se desudenProcesbevillingsnævnets hjemmeside www.procesbevillingsnaevnet.dk, der har referater af desager, hvor der er meddelt appeltilladelse til Højesteret. Referaterne bliver løbendeoffentliggjort.

4.1. Civile sager4.1.1. Civile ankesagerEr produktionsåret eller indregistreringsåret afgørende for modelårgangen af en bil?Køber fandt på ”Bilbasen” frem til en VW Touareg V10 model 2007, som sælger havde til salg.Køber købte bilen som handelskøb. Det fremgik af slutsedlen, at bilen var indregistreret førstegang i april 2007. Derimod var det ikke anført, at der var tale om en model 2006, der varproduceret i 2005. Byretten fandt, at det havde betydning for prisfastsættelsen af bilen, om dervar tale om en model 2006 eller en ”faceliftet” model produceret i 2005 og indregistreret i 2007med de forbedringer, dette medførte, og tilkendte køber et afslag på 50.000 kr. Landsrettensflertal tiltrådte, at det var en værdiforringende mangel, at bilen var en model 2006, og flertallettilkendte køber et afslag på 10.000 kr. Mindretallet bemærkede, at det ved handel med brugtebiler ikke er kutyme at oplyse produktionsåret, og at det er det år, hvor bilen første gangindregistreres, der i Danmark er bestemmende for bilens årgangsbestemmelse. Mindretallet villeherefter frifinde sælger under henvisning til, at det ikke var godtgjort, at købesummen ikkesvarede til værdien af det købte, hvorfor der ikke var tale om en mangel, der kunne begrunde etforholdsmæssigt afslag. Procesbevillingsnævnet meddelte køberen tilladelse til anke tilHøjesteret.Retten i Koldings dom af 23. april 2010 (BS 10-2570/2009).Vestre Landsrets dom af 4. april 2011 (B-1013-10).Tilladelse til anke til Højesteret den 27. oktober 2011 (PBN 2011-22-0375).

Hvornår er en container, der skal fragtes med skib, kommet i transportørens varetægt?En container var blevet stjålet fra en transportørs frit tilgængelige terminalområde, hvor den afet vognmandsfirma var blevet anbragt, imens den afventede at blive bragt ombord påtransportørens skib. Der var ved indkørslen til terminalområdet udstedt billet til containeren, dersamtidig blev scannet og fotograferet, men der blev ikke udstedt søfragtsbrev. Både byretten oglandsretten fandt, at containeren først kom i transportørens varetægt, jf. sølovens § 274, stk. 2,jf. stk. 1, når den blev bragt ombord på skibet. Da det ikke var godtgjort, at tyveriet var sketefter dette tidspunkt, var transportøren ikke ansvarlig for tyveriet af containeren.

Procesbevillingsnævnet meddelte vognmandsfirmaet og dets forsikringsselskab tilladelse tilanke til Højesteret.

Retten i Århus´ dom af 15. december 2009 (BS 13-2042/2007).Vestre Landsrets dom af 14. oktober 2010 (B-2650-09).Tilladelse til anke til Højesteret den 13. januar 2011 (PBN 2011-22-0485).

Forholdsmæssigt afslag i en sag om arealmangel ved en ejendomEn ejendom, der ifølge salgsopstillingen havde et areal på 113 m2, blev solgt for en kontantprispå 950.000 kr. Køberne erfarede efterfølgende, at arealangivelsen ikke var korrekt, og ved etsyn og skøn afholdt i forbindelse med sagens behandling for byretten blev ejendommens arealfastsat til 95,7 m2. I byretten blev sælgerne dømt til at betale et forholdsmæssigt afslag ikøbesummen i anledning af arealmanglen på 50.000 kr. Landsretten tiltrådte, at arealmanglenvar en relevant mangel ved ejendommen, og at manglen ikke var en mangel ved bygningensfysiske tilstand i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2’s forstand,hvorfor den ikke var omfattet af sælgers ansvarsfraskrivelse i medfør af denne bestemmelse. Daværdiforringelsen på 50.000 kr. hverken absolut eller i forhold til købesummen udgjorde etuvæsentligt beløb, og det måtte antages, at købesummen ville være blevet reduceret med ettilsvarendebeløb,hvisoplysningerneomarealafvigelsenvarfremkommetunder

købsforhandlingerne, tiltrådte landsretten, at køber har krav på et afslag i købesummen på50.000 kr. Procesbevillingsnævnet meddelte sælgerne tilladelse til anke til Højesteret.

Retten i Hjørrings dom af 5. juli 2010 (BS ALM-1039/2009).Vestre Landsrets dom af 3. februar 2011 (B-1619-10).Tilladelse til anke til Højesteret den 28. marts 2011 (PBN 2011-22-0055).

Procesbevillingsnævnet har i 2011 meddelt yderligere en sælger af en fast ejendom tilladelse tilanke til Højesteret i en tilsvarende sag om forholdsmæssigt afslag ved arealmangel, hvorsælgeren tillige blev dømt til at betale forholdsmæssigt afslag:

Retten i Viborgs dom af 16. november 2010 (BS 1-1678-2007).Vestre Landsrets dom af 27. oktober 2011 (B-2647-10).Tilladelse til anke til Højesteret den 21. december 2011 (PBN 2011-22-0490).

En kommunes regresret for sygedagpenge i en arbejdsskadesagEn arbejdstager var kommet til skade ved et fald under arbejde på et værft. Arbejdstageren varikke ansat af værftet, men udlejet af en anden virksomhed. Værftet gik herefter konkurs.Kommunen rettede et regreskrav mod værftets forsikringsselskab for de sygedagpenge, somkommunen havde betalt i anledning af, at arbejdstageren var sygemeldt som følge af faldet.Byretten fandt, at tilsynet med arbejdsforholdene ikke havde været tilstrækkeligt effektivt, og atværftet var ansvarlig herfor, idet værftet på ulykkestidspunktet havde det sikkerhedsmæssigeansvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Byretten fandt endvidere, at begrænsningen isygedagpengelovens § 78, hvorefter kommunen ikke kan gøre regres gældende over forarbejdsgiveren i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har pådraget sigen arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, ikke fandt anvendelse. Rettenlagde i den forbindelse vægt på, at arbejdstageren på tidspunktet for arbejdsskaden ikke varansat,menudlejettilværftet.Landsrettenbemærkede,atefterordlydenaf

forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, kan skadelidte rette sit fulde krav mod forsikringsselskabet,hvorfor der ikke er grundlag for at fradrage selvrisikobeløbet, og stadfæstede herefter byrettensafgørelse i henhold til de af byretten anførte grunde. Procesbevillingsnævnet meddelteforsikringsselskabet tilladelse til anke til Højesteret.

Retten i Århus’ dom af 25. maj 2010 (BS 11-3390-2008).Vestre Landsrets dom af 26. maj 2011 (B-1295-10).Tilladelse til anke til Højesteret den 12. september 2011 (PBN 2011-22-0273).

Var der tale om overtrædelse af deltidsloven ved afskedigelse af en klinikassistent, der fortsatønskede deltidsansættelse?En arbejdstager var ansat som klinikassistent i en tandlægeklinik på deltid med 3 andredeltidsansatte klinikassistenter. Arbejdsgiveren, som ønskede atudvide antallet af

klinikassistenttimer i klinikken, anmodede arbejdstager om at arbejde fuld tid, hvilket hun ikkeønskede. Arbejdstager blev herefter afskediget. Byretten fandt, at arbejdsgiver havde handlet istrid med deltidslovens § 4 a, stk. 3, og tilkendte arbejdstager en godtgørelse svarende til 9måneders løn. Landsretten fandt det godtgjort, at arbejdsgiver havde haft et driftsmæssigt behovfor at øge antallet af klinikassistenttimer, at det af driftsmæssige hensyn ville være en fordel,hvis disse timer kunne tilvejebringes ved at udvide arbejdstiden for en eller flere af dedeltidsansatte, og at det i den forbindelse var nærliggende at ændre arbejdstagers stilling til enfuldtidsstilling. På denne baggrund fandt landsretten, at afskedigelsen måtte anses for sagligbegrundet i omstruktureringerne på arbejdspladsen, hvorfor arbejdstager ikke havde krav pågodtgørelse efter hverken deltidsloven eller funktionærlovens § 2 b. Procesbevillingsnævnetmeddelte arbejdstageren tilladelse til anke til Højesteret, der fandt, at arbejdsgiveren hverkenhavde godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholdsmæssigeomkostninger at tilgodese behovet for yderligere klinikassistenttimer ved at ansætte enyderligere klinikassistent på deltid, eller at det ikke ville have været muligt at tiltrække ansøgeretil en sådan deltidsstilling, eventuelt i forbindelse med en forøgelse af timetallet ved, atarbejdstager eller andre af de ansatte gik lidt ned i tid. Det var dermed ikke bevist, atarbejdsgivers ønske om, at arbejdstager skulle på fuld tid var begrundet i væsentlige hensyn tilvirksomhedens drift. Godtgørelsen til arbejdstager efter deltidslovens § 4 a, stk. 3, blev hensettil arbejdstagers anciennitet og omstændighederne i øvrigt, herunder at arbejdstager fandt nytjob i opsigelsesperioden, fastsat til et beløb svarende til 3 måneders løn.

Retten i Roskildes dom af 18. februar 2010 (BS 1A-1320/2009).Østre Landsrets dom af 1. november 2010 (B-678-10).Tilladelse til anke til Højesteret den 2. marts 2011 (PBN 2010-22-0527).Højesterets dom af 29. juni 2012 (sag 62/2011).

Var der pligt til at tilbagebetale afgifter, der efter færøsk lovændring var opkrævet udenhjemmel?Retten på Færøerne havde fundet, at der i henhold til en lov fra 1999 i en periode ikke havdeværet hjemmel til at opkræve færøsk moms af registreringsafgiften i forbindelse med køb afautomobiler, og at de opkrævede afgifter herefter skulle tilbagebetales. Landsretten fandtligeledes, at opkrævningen af afgiften havde været uhjemlet, men fandt ikke grundlag fortilbagebetaling af de opkrævede beløb. Landsretten henviste i den forbindelse blandt andet til, atdet fremgik klart af forarbejder til den omhandlede lovgivning (mvg-loven), at lovændringen,der skulle være afgiftsneutral, således alene havde til formål at omlægge afgifterne, at det varhensigten, at den omhandlede moms skulle opkræves efter et system, der var enklere at forvalteog kontrollere, og at den samlede betaling af registreringsafgift og moms efter omlægningen i

det væsentlige var uændret. Procesbevillingsnævnet meddelte to færøske afgiftsydere tilladelsetil anke til Højesteret.Retten på Færøernes dom af 22. december 2009 (BS 652/2008, BS 2113/2008 og BS 312/2009).Østre Landsrets dom af 19. januar 2011 (B-229-10, B-248-10, B-249-10, B-250-10 og B-251-10).Tilladelse til anke til Højesteret den 7. marts 2011 (PBN 2011-22-0028, PBN 2011-22-0029, PBN 2011-22-0030og PBN 2011-22-0031).

Begrænset bevilling i en sag om fastsættelse af et forsikringsselskabs regreskravI forbindelse med noget byggearbejde for en virksomhed bestilte hovedentreprenøren enunderentreprenør til at udføre noget arbejde med skærebrænder og vinkelsliber for at fjerne enstålramme i en væg. Underentreprenøren sendte en lærling til at udføre arbejdet, under hvilketder opstod brand. Virksomhedens forsikringsselskab udbetalte erstatning og rettede herefterregreskrav mod både hoved- og underentreprenør. Byretten frifandt hovedentreprenøren, menfandt underentreprenøren ansvarlig for den af lærlingen forvoldte skade. Underentreprenørenopfyldte herefter delvist byrettens dom, således at tvisten for landsretten alene drejede sig iforholdet mellem underentreprenøren og forsikringsselskabet om størrelsen af de beløb, somskal betales. Landsretten udtalte vedrørende erstatningsposterne blandt andet, at etforsikringsselskabsomudgangspunktikkeudbetalerstørreerstatningtil

skadelidte/forsikringstageren, end hvad der er krav på efter forsikringsbetingelserne, og tabetsstørrelse, som for mange posters vedkommende ikke kan beregnes præcist, fastsættes efterforhandling mellem parter med modstridende interesser under medvirken af særligt sagkyndige.Landsretten fandt dog i modsætning til byretten, at forsikringstagerens udgift til revisor tilberegning afdriftstabsomfølgeafbrandskadenkunnemedtagesiskadelidtes

forsikringsselskabs regreskrav. Landsretten tiltrådte endelig, at der ikke var grundlag for atbebrejdehovedentreprenøren,derdervedblevfrifundetforunderentreprenørens

friholdelsespåstand, og stadfæstede dermed byrettens dom med beløbsmæssige ændringer.Procesbevillingsnævnet meddelte underentreprenøren tilladelse til anke til Højesteret.Retten i Aalborgs dom af 27. januar 2010 (BS 10-300/2008).Vestre Landsrets dom af 8. februar 2011 (B-0361-10).Tilladelse til anke til Højesteret den 27. maj 2011 (PBN 2011-22-0127).

4.1.2. Civile kæresagerIhvilketomfangskalderskesikkerhedsstillelseforgrupperepræsentantenog

gruppemedlemmerne i gruppesøgsmål?En forening af investorer, der havde erhvervet andele i vindmøller, anlagde gruppesøgsmål modudbyderen af vindmølleprospektet med krav om erstatning. Der var tale om en sagsgenstand påcirka 94 mio. kr., såfremt samtlige potentielle gruppemedlemmer tilmeldte sig søgsmålet.Byretten henviste sagen til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Der var ikkekendskab til investerforeningens økonomiske forhold. Landsretten fandt, at foreningen sombetingelse for at blive udmeldt som grupperepræsentant i medfør af retsplejelovens § 254 e, stk.1, jf. § 254 c, stk. 1, nr. 2, skulle stille en foreløbig sikkerhed på 200.000 kr., jf. retsplejelovens§ 254 e, stk. 2. For så vidt angår de enkelte gruppemedlemmer fastsatte landsretten efter ensamlet vurdering, hvori bl.a. indgik et skøn over de forventede sagsomkostninger i sagen, og forat opnå et klart og tydeligt sikkerheds- og hæftelsesforhold, sikkerhedsstillelsen til 3.000 kr. forhver 1/100 ejerandel. Investerforeningen kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse tilHøjesteret, der efter formålet med kravet om sikkerhedsstillelsen, ordlyden af § 254 e,sammenholdt med § 254 j, og forarbejderne hertil, fandt, at sikkerhedsstillelsen efter § 254 e,stk. 7, skulle fastsættes således, at den alene omfatter sagsomkostninger i forbindelse medsagens behandling i en instans. Højesteret udtalte endvidere, at sikkerhedsstillelsen henset tilgruppesøgsmålets samlede værdi måtte fastsættes skønsmæssigt under en vis hensyntagen tilsagens værdi samt under hensyn til sagens omfang og karakter og det med sagen forbundnearbejde. Højesteret tiltrådte landsrettens fastsættelse af den foreløbige sikkerhed forgrupperepræsentanten på 200.000 kr. og lagde vægt på, at landsretten havde bemærket, atsikkerheden kan reguleres, når det endelige deltagerantal i gruppesøgsmålet kendes. Højesteretfandt endvidere, at den sikkerhed, som landsretten havde bestemt, at gruppemedlemmerne skalstille som betingelse for at tilmelde sig gruppesøgsmålet, skulle fastsættes til 1.200 kr. pr. 1/100ejerandel.Vestre Landsrets kendelse af 14. september 2011 (B-0049-11).Tilladelse til kære til Højesteret den 17. november 2011 (PBN 2011-22-0399).Højesterets kendelse af 12. juni 2012 (sag 345/2011).

Krav til bevisbyrde og beviskrav i fogedforbudssager om patentrettighederI en fogedforbudssag havde fogedretten på begæring af patentindehaveren nedlagt etfogedforbud over for en producent af et generisk lægemiddel. Under sagens behandling vedlandsretten var der mellem parterne uenighed om, hvordan patentlovens § 64 a nærmere skalanvendes i sammenhæng med retsplejelovens § 642 i forhold til kravene om bevis ogbevisbyrde. Landsretten tiltrådte fogedrettens bemærkninger om, at bestemmelsen ipatentlovens § 64 a om omvendt bevisbyrde efter en lex specialis betragtning utvivlsomt finderanvendelse i forbudssager om krænkelse af et fremstillingspatent, således at bevisbyrden forikke-krænkelse påhviler den påståede krænker af fremstillingspatentet. Landsretten tiltrådteendvidere, at der ikke i disse sager kan påhvile den påståede krænker en strengere bevisbyrdeunder en forbudssag end det, der er muligt at løfte under en forbudssag, og at dette navnligindebærer, at der ikke kan stilles krav om et fuldt bevis (godtgørelse) i form af et udmeldt synog skøn. Landsretten fandt herefter, at producenten med tilstrækkelig høj grad af sandsynlighedhavde ført bevis for, at man ikke krænkede rettighedsindehavers patent, og ophævede detnedlagte fogedforbud. Procesbevillingsnævnet meddelte patentindehaveren tilladelse til kære tilHøjesteret.

Fogedretten i Helsingørs kendelse af 22. september 2010 (FS FO-4056/2010).Østre Landsrets kendelse af 8. marts 2011 (B-2813-10).Tilladelse til kære til Højesteret af 26. maj 2011 (PBN 2011-22-0112).

I en tilsvarende sag, hvor der dog havde været enighed om anvendelsen af bevisbyrdereglen ipatentlovens § 64 a, fandt landsretten derimod, at producenten ikke med tilstrækkelig høj gradaf sandsynlighed havde ført bevis for, at man ikke krænkede rettighedsindehavers patent.Landsretten fandt således, at der skulle nedlægges fogedforbud. Procesbevillingsnævnetmeddelte en producent og en forhandler tilladelse til kære til Højesteret.Fogedretten i Helsingørs kendelse af 15. april 2010 (FS FO-9921/2009).Østre Landsrets kendelse af 16. maj 2011 (B-1506-10).Tilladelse til kære til Højesteret af 27. oktober 2011 (PBN 2011-22-0305 og PBN 2011-22-0306).

Myndighedsudøvelse i retsafgiftslovens forstand?Landsretten fastslog under en ankesag mellem to kommuner om mellemkommunal refusion forudgifterne til et barns fortsatte anbringelse uden for hjemmet efter retssikkerhedsloven iforbindelse med hjemgivelse af et anbragt barn, at retsafgiften skulle fastsættes til 33.850 kr. udfra påstanden i ankestævningen, idet det omtvistede krav ikke vedrørte selve forholdeneomkring anbringelsen eller handlinger som myndighed i forhold til en borger, og derfor ikkevedrørte myndighedsudøvelse, jf. retsafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt. (tidligere § 1, stk. 3, 2.pkt.). Den ny opholdskommune kærede til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse,og Højesteret fastslog, at sagen angår myndighedsudøvelse, og at retsafgiften derfor i medfør afretsafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt., højst kunne udgøre 2.000 kr.Tilladelse til kære til Højesteret den 1. november 2011 (PBN 2011-22-0398), U 2012.2076 H.

I en anden sag om vilkår for betaling af koncessionsafgift for den sjette FM-radiokanal udbudt ihenhold til bekendtgørelse nr. 168 af 17. marts 2003 om Radio- og tv-nævnets udbud af denfemte og sjette jordbaserede FM-radiokanal, som verserede ved landsretten som 1. instans,fastslog landsretten tilsvarende i forbindelse med fastsættelsen af berammelsesafgiften, at denneskulle fastsættes ud fra den af myndigheden nedlagte påstand til 75.000 kr. Radio og tv-nævnethavde nedlagt påstand om betaling af forfaldne koncessionsafgifter i henhold til en tilladelse tilat drive programvirksomhed på en radiokanal, som myndigheden havde meddelt. Landsrettenfandt, at sagen ikke vedrørte prøvelse af meddelelsen af tilladelsen, men derimod pligten til atbetale en koncessionsafgift. Sagen vedrørte følgelig ikke prøvelse af myndighedsudøvelse, jf.retsafgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt. Radio- og tv-nævnet kærede med Procesbevillingsnævnetstilladelse. Højesteret udtalte, at programtilladelsen og vilkåret om betaling af en fast årligkoncessionsafgift svarende til det vindende bud er meddelt og fastsat i henhold tilbekendtgørelsen, og at sagen således har en sådan nær tilknytning til programtilladelsen ogudøvelsen af Radio- og tv-nævnets virksomhed, at den angår prøvelse af myndighedsudøvelse.Højesteret fastsatte derfor i medfør af retsafgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., berammelsesafgiftentil 2.000 kr.Østre Landsrets kendelse af 14. september 2011 (B-946-11).Tilladelse til kære til Højesteret den 1. november 2011 (PBN 2011-22-0408).Højesterets kendelse af 18. april 2012 (sag 321/2011).

Hvornår er kære indgivet pr. telefax rettidigt fulgt op af originalt kæreskrift?I en konkurssag modtog skifteretten kæreskrift pr. telefax samme dag, som kærefristen udløb,mens det originale kæreskrift, der efter det oplyste var blevet afsendt med post påførstkommende hverdag efter kærefristens udløb, først blev modtaget 8 dage efter fristensudløb.Landsrettenafviste kæren somforsentiværksat.Kærende kærede med

Procesbevillingsnævnets tilladelse. Højesteret lagde efter de foreliggende oplysninger til grund,at originalt kæreskrift blev afsendt til retten med post samme dag, som kæreskriftet blevfremsendt pr. telefax. Indgivelsen af kæreskrift pr. telefax inden kærefristens udløb må herefteranses for fulgt op af en sådan ekspedition af det originale kæreskrift, at det af kærende måtteforventes at være retten i hænde den første hverdag efter kærefristens udløb. Højesteret fandtderforkæremåletrettidigtogophævedelandsrettenskendelseoghjemvistetil

realitetsbehandling ved landsretten.

Østre Landsrets kendelse af 4. februar 2011 (B-3597-10).Tilladelse til kære til Højesteret den 6. april 2011 (PBN 2011-22-0051).Højesterets kendelse af 5. december 2011 (sag 121/2011).

Kærefristen i en fogedsag udløb en helligdag, og kærende sendte sit kæreskrift til byretten pr.telefax den sidste hverdag inden fristens udløb, men sendte først sit originale kæreskrift pr. postden første hverdag efter fristens udløb. Kæreskriftet var derfor først fremme dagen efter ogdermed 7 dage efter kærefristens udløb. Landsretten afviste kæremålet, da telefaxen ikke varfulgt op af et originalt kæreskrift umiddelbart efter kærefristens udløb, jf. retsplejelovens § 586,stk. 4. Procesbevillingsnævnet meddelte den kærende tilladelse til kære. Højesteret tiltrådte, atkæremålet var indgivet for sent, da telefaxen ikke rettidigt var blevet fulgt op af en ekspeditionaf det originale kæreskrift.

Tilladelse til kære til Højesteret den 30. september 2011 (PBN 2011-22-0290).U 2012.2141 H.

4.2. Straffesager4.2.1. Anke i straffesagerVar vold gennem mange år mod sine børn at anse for mishandling?En far var tiltalt for blandt andet mange gange i en lang periode på cirka 10 år frem tilanholdelsen i juni 2010 at have slået sine tre drenge, født i 1991, 1994 og 1996, med flad hånd iansigtet og på kroppen, revet dem i ørerne og i nakken, skubbet hårdt til dem og revet dem nedaf en stol, i nogle tilfælde slået dem med knyttet hånd på kroppen og i ansigtet og med bælte påkroppen, som afstraffelse givet dem chili i munden og i flere tilfælde tvunget den ældste drengtil at sidde med knæene oven på hænderne på et flisegulv med voldsomme smerter til følge.Volden havde generelt ikke givet anledning til andet end røde mærker og rifter. Der havde væretlængere perioder uden vold, men voldsudøvelsen havde været fast tilbagevendende i heleperioden. Byretten fandt faderen skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ogfastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder Landsretten henførte volden til straffelovens §244 og idømte faderen fængsel i 10 måneder (Dissens). Anklagemyndigheden indbragte medProcesbevillingsnævnets tilladelse sagen for Højesteret, der fastslog, at selv om voldsforholdeneisoleret set var omfattet af straffelovens § 244, havde der foreligget mishandling, jf. § 245, stk.1. Den begåede mishandling og tvang, jf.§ 260, stk. 1, nr. 1, omfattede en række ensartede og kontinuerlige handlinger med en sådanindre sammenhæng, at de måtte anses for en fortsat forbrydelse, med den virkning at ingen delaf overtrædelserne var forældet. Faderen var desuden fundet skyldig i trusler mod den ældstedreng om ikke at anmelde volden og mod sin ægtefælle om at ville dræbe hende. Faderen varikke tidligere straffet. Højesteret fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder.

Tilladelse til kære til Højesteret af 28. april 2011 (PBN 2011-25-0056).U 2012.1119 H.

Hvordan skal tiltalte kompenseres, når en ukompliceret færdselsstraffesag på grund afdomstolenes forhold ikke er blevet afgjort inden for rimelig tid?I 6 ukomplicerede straffesager, hvor de tiltalte alle i samme byret var fundet skyldige iforskellige færdselsforseelser, havde den samlede sagsbehandlingstid fra sigtelse til byretsdom –blandt andet som følge af ressourcemæssige problemer – udgjort mellem ca. 1 år og 9 månederog ca. 3 år uden, at dette kunne bebrejdes de tiltalte. Landsretten bestemte i alle sagerne, at dentiltalte skulle ydes kompensation for den lange sagsbehandlingstid. I denførstesag, somhandlede om spirituskørsel, bestemte landsretten, at kompensation skulle ydes ved, atstatskassen betalte sagens omkostninger for såvel by- som landsret. I denandensag, somhandlede om kørsel med for høj hastighed, lod landsretten udover sagsomkostningerne også denidømte bøde på 3.000 kr. bortfalde. I ingen af disse to sager fandt landsretten grundlag for atændre på den idømte frakendelse af førerretten. I dentredjesag, der handlede om overskridelseaf spærrelinjer, der forårsagede et færdselsuheld, fastholdt landsretten den af byretten idømtebøde på 1.500 kr., men bestemte i stedet, at det idømte kørselsforbud skulle bortfalde, og atstatskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten. I denfjerdesag, som handledeom kørsel med for høj hastighed og uden at holde fornøden afstand til forankørende, nedsattelandsretten den i byretten idømte bøde på 5.000 kr. til 2.500 kr. og bestemte, at statskassenskulle betale sagens omkostninger for begge retter. Landsretten fastholdt derimod den idømteubetingede frakendelse af førerretten. I denfemtesag, der bl.a. handlede om en række forholdmed relation til bilens udstyr, manglende anvendelse af sikkerhedssele og kørsel med for højhastighed, havde byretten udmålt en takstmæssig tillægsbøde og bestemt, at tiltale skulle betalesagens omkostninger. Byretten havde imidlertid henset til den lange sagsbehandlingstid fundetgrundlag for at gøre frakendelsen, der ellers skulle ske ubetinget, betinget med henvisning tilfærdselslovens § 126, stk. 2. Landsretten ændrede byrettens dom således, at frakendelsen blevgjort ubetinget, og at bøden bortfaldt. Samtidig bestemte landsretten, at såvel desagsomkostninger, som tiltalte var idømt i byretten, som sagsomkostningerne for landsrettenskulle betales af statskassen. Endelig fandt landsretten i densjettesag, der handlede ommanglende anvendelse af sikkerhedssele og særligt tilpasset sikkerhedsudstyr til børn, ikkegrundlag for at ændre ved den i byretten idømte takstmæssige bøde og ubetingede frakendelse,ligesom landsretten stadfæstede, at tiltalte skulle betale sagens omkostninger for byretten, idetstatskassenimidlertidblevpålagtatbetalesagsomkostningerneforlandsretten.

Procesbevillingsnævnet meddelte i 5 af sagerne de tiltalte og i 1 af sagerneanklagemyndighedentilladelsetilanketilHøjesteret.Højesteretfastslog,at

sagsbehandlingstiderne i alle 6 sager i så væsentligt omfang havde oversteget det rimelige, at detiltalte skulle kompenseres herfor, og at dette gjaldt, selv om der ikke måtte foreligge enkrænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret bestemte, at de tiltalteskulle kompenseres på den måde, at bøder op til 5.000 kr. skulle bortfalde, og at der alene skullebetales 50 % af den del af en bøde, der oversteg 5.000 kr. Statskassen skulle endvidere betalesagsomkostningerne. Højesteret fastslog samtidig, at de hensyn, der begrunder færdselslovensregler om frakendelse af førerretten og kørselsforbud, er af en sådan karakter, at der ikke somfølge af lang sagsbehandlingstid var grundlag for at ændre på afgørelserne herom. Som følgeheraf ændrede Højesteret landsrettens dom i 5 ud af de 6 sager.

Tilladelser til anke til Højesteret af 5. december 2011 (PBN 2011-25-0180) og 29. december 2011 (PBN 2011-25-0205, PBN 2011-25-0236, PBN 2011-25-0280, PBN 2011-25-0284 og PBN 2011-25-0293).U 2012.2315/1H, U 2012.2315/2H, U 2012. 2310 H, U 2012.2317 H, U 2012.2316 H, U 2012.2322/1H.

Forvaring eller fængselsstraf til tidligere ustraffet person, der havde begået voldtægt,voldtægtsforsøg og drabsforsøg som 17-årig?T, der ikke var tidligere straffet, var i byretten blandt andet fundet skyldig i som 17-årig at havevoldtaget en 14-årig pige. Samlejet blev blandt andet gennemtvunget ved, at T holdt pigen fastmed halsgreb. Under den efterfølgende varetægtsfængsling i forbindelse med voldtægtssigtelsenforsøgte T at dræbe en 29-årig kvindelig bekendt under dennes besøg hos T ved at tildele hendeflere knytnæveslag i ansigtet og herefter tage halsgreb på hende, til hun mistede bevidstheden.Hun pådrog sig punktformerede blødninger i øjne og mund og var i manifest livsfare. Mens hunvar bevidstløs forsøgte T at voldtage hende, hvilket dog blev afværget, idet kvinden kom tilbevidsthed og råbte op samt greb hård fat om T’s kønsdele. T blev mentalundersøgt, og sagenblev forelagt Retslægerådet, der konkluderede, at T var udtalt personlighedsmæssigt forstyrretmed impulsivitet, affektlabilitet, øget selvfølelse, manglende empati og manglende respekt forregler og normer. Byretten fandt T omfattet af straffelovens § 69, og dømte ham efter karakterenog beskaffenheden af den begåede alvorlige kriminalitet sammenholdt med oplysningerne omhans personlighedsmæssige egenart og hermed forbundne vedvarende farlighed uanset hansunge alder til forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 2. Landsretten tiltrådte, at domfældte

var omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke var grundlag for idømmelse af enforanstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Af de af byretten anførte grunde tiltrådte landsrettenendvidere, at domfældte var idømt forvaring, og stadfæstede dommen. Procesbevillingsnævnetmeddelte T tilladelse til kære. Højesteret fandt under hensyn til, at T var 17 år pågerningstidspunkterne og ikke tidligere havde været straffet, at der – uanset karakteren af denpådømte kriminalitet og oplysningerne om T’s person – ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlagfor at anvende forvaring i stedet for fængsel. Højesteret fastsatte under hensyn tilbeskaffenheden af den alvorlige kriminalitet, som T var fundet skyldig i, og under hensyn til T’sunge alder, straffen til fængsel i 7 år.

Københavns Byrets dom af 11. januar 2011 (SS 3-18295/2010).Østre Landsrets dom af 30. juni 2011 (S-447-11).Tilladelse til anke til Højesteret af 12. september 2011 (PBN 2011-25-0185).Højesterets dom af 12. april 2012 (Sag 271/2011).

Overtrædelse af den militære straffelov for pligtforsømmelse af særlig grov karakter ved at haveafgivet usande oplysninger til foresatte.En oberstløjtnant, der tillige var kommunikationschef i Forsvarskommandoen havde fremsendten elektronisk fil med en arabisk oversættelse af bogen »Jæger - i krig med eliten« til enjournalist på et dagblad. Bogen blev af forsvaret opfattet som en mulig sikkerhedsrisiko for dedanske styrker i Afghanistan. Under tjenstlige samtaler med chefen for Forsvarskommandoenog med forsvarschefen nægtede oberstløjtnanten på direkte forespørgsel og i strid medsandheden at have sendt oversættelsen til dagbladet. I landsretten blev oberstløjtnanten forpligtforsømmelse af særlig grov karakter, jf. den militære straffelovs § 27, stk. 2, jf. stk. 1,straffet med en bøde på 8.000 kr. En kommandør, der tillige var chef for forsvarets it-område,og som havde foretaget oversættelsen ved hjælp af et oversættelsesprogram, blev ligeledes dømtfor pligtforsømmelse af særlig grov karakter, bl.a. ved på direkte forespørgsel fra forsvaretsledelse at have fortalt, at han ikke havde foretaget oversættelsen, og blev idømt fængsel i 30dage, der blev gjort betinget. Procesbevillingsnævnet meddelte oberstløjtnanten og

kommandøren tilladelse til anke til Højesteret. Kommandøren frafaldt dog sin anke tilHøjesteret. Højesteret udtalte,atden militære straffelovs § 27 ikke efter sin ordlyd er begrænsettil tjenestepligter, der er af betydning for sikkerheden,atlovens forarbejder klart udtrykker, atbestemmelsen modsvarer straffelovens § 156 og § 157, ogatden omfatter alle typer aftjenestepligter. Højesteret udtalte endvidere, at sandhedspligten er af fundamental betydning itjenesteforhold, og at tilsidesættelse af denne pligt som udgangspunkt er en grov tilsidesættelseaf de pligter, der gælder i tjenesten. Højesteret lagde til grund, at afklaringen af, hvem der havdesendt oversættelsen til dagbladet, var et forhold, som forsvarets ledelse tillagde stor betydning,og at dette stod klart for oberstløjtnanten. Højesteret tiltrådte, at oberstløjtnantens afgivelse afusande oplysninger over for ledelsen var en så grov forsømmelse af de pligter, der fulgte afstillingen, at forholdet var omfattet af den militære straffelovs § 27, stk. 2, jf. stk. 1, ogstadfæstede dommen over oberstløjtnanten.Københavns Byrets dom af 10. september 2010 (SS 2-12875/2010).Østre Landsrets dom af 28. februar 2011 (S-2839-10).Tilladelse til anke til Højesteret af 5. maj 2011 (PBN 2011-25-0061).Højesterets dom af 25. april 2012 (sag 139/2011).

Var drabsforsøg mod en af tegnerne bag Muhammed-tegningerne forsøg på terrorisme?T var tiltalt for terrorisme, jf. straffelovens § 114, ved i januar 2010 at have forsøgt at dræbe enaf tegnerne bag Muhammed-tegningerne bragt i Jyllands-Posten i 2005. T var bevæbnet med enøkse og en kniv trængt ind i tegnerens hjem, men drabsforsøget mislykkedes, da tegneren låstesig inde i et sikret rum. Byretten fandt T skyldig i tiltalen og idømte T 9 års fængsel ogudvisning for bestandig. Landsretten stadfæstede byrettens dom, dog således at straffenforhøjedes til fængsel i 10 år. (Dissens). T indbragte med Procesbevillingsnævnets tilladelsesagen for Højesteret. Højesteret udtalte, at drab på tegneren for at have tegnet en af Muhammed-tegningerne i den situation, som forelå, måtte anses som terrorisme, og tiltrådte derfor, atdrabsforsøget var henført under straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, som forsøg påterrorisme. Højesteret fandt endvidere ikke grundlag for at ændre den af landsretten fastsattestraf på fængsel i 10 år, ligesom landsretten tiltrådte bestemmelsen om udvisning for bestandig.

Retten i Århus dom af 4. februar 2011 (10-4894/2010).Vestre Landsrets dom af 22. juni 2011 (S-0365-11).Tilladelse til anke til Højesteret af 26. oktober 2011(PBN 2011-25-0172).Højesterets dom af 2. maj 2012 (sag 299/2011).

Journalist og fotograf frifundet for tiltale efter straffelovens § 264 a for optagelse med skjultkamera til brug ved dokumentation af ulovlig handel med hunde.

En fotograf og en journalist henvendte sig i forbindelse med produktionen af et tv-program påF's adresse under påskud af at ville købe en hundehvalp. Her optog de med skjult kamerabilleder og lyd af F og et større antal hunde i F's køkken, der blev anvendt som fremvisnings- ogsalgslokale. Billeder og lyd blev ikke slørede i tv-udsendelsen, hvor også F's navn blev nævnt.Ved byretten blev fotografen og journalisten frifundet for tiltalen for overtrædelse afstraffelovens § 264 a. Anklagemyndigheden ankede til landsretten, der fandt, at krænkelsen vedoptagelsen i væsentlig grad overskred, hvad varetagelsen af den offentlige interesse i nyheds- og

informationsformidlingen kan berettige til. Landsretten fandt derfor optagelsen uberettiget, jf.straffelovens § 264 a, og fastsatte straffen til 10 dagbøder a 1.000 kr. til hver af de tiltalte.Fotografen og journalisten indbragte med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen forHøjesteret, der udtalte, at fotografering med skjult kamera som udgangspunkt er forbundet medvæsentlige betænkeligheder, og at en sådan fremgangsmåde kun kan være berettiget efter ennøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkelteskrav på beskyttelse. Optagelsen med skjult kamera i F's bolig skete på grund af boligensanvendelse til ulovlig erhvervsmæssig handel med hunde, og der var ikke grundlag for attilsidesætte den journalistiske vurdering af, at dette ikke kunne godtgøres uden skjultfotografering. Fotograferingen indgik i en tv-udsendelse om bl.a. indsmugling af hunde ogulovlig handel med hunde, og udsendelsen rejste spørgsmål af væsentlig samfundsmæssiginteresse om dyrevelfærd, dyreetik og køberrisici. Fotograferingen havde ikke fokus på F, påboligen eller på F's private forhold, og krænkelsen af F måtte anses for beskeden.Fotograferingen var herefter ikke uberettiget. Højesteret ændrede herved landsrettens dom,hvorved fotografen og journalisten var blevet idømt bøder (Dissens).

Retten i Hernings dom af 4. oktober 2010 (7-1190/2010).Vestre Landsrets dom af 13. april 2011 (S-2336-10).Tilladelse til anke til Højesteret af 14. juni 2011(PBN 2011-25-0114).Højesterets dom af 17. april 2012 (sag 181/2011).

Procesbevillingsnævnet har i 2011 endvidere meddelt to journalister tilladelse til anke tilHøjesteret i en lignende sag om videregivelse af skjulte optagelser på et omsorgscenter, hvorHøjesteret fandt, at videregivelse af fortrolige oplysninger ikke havde været berettiget efterstraffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152 e, nr. 2, således som disse bestemmelser skal fortolkes ilyset af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret stadfæstedeherefter den af landsretten idømte straf.Tilladelse til anke til Højesteret af 16. marts 2011(PBN 2011-25-0290).U 2012.1788 H.

Strafbortfald ved mindreårig asylansøgers dokumentfalsk begået ved første indrejse i Danmark.Ikke udvisning.

En udlænding indrejste i september 2009 som 17-årig i Danmark fra Grækenland. Ved indrejsenforeviste udlændingen et falsk bulgarsk identitetskort, søgte asyl og blev efterfølgende meddeltopholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingen blev ibyretten og landsretten idømt fængsel for dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171, og udvist.Udlændingen indbragte med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen for Højesteret. ForHøjesteret påstod udlændingen frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiærtformildelse. Højesteret fandt, at den særlige beskyttelse mod straf, som gælder efter artikel 31,stk. 1, i FN's flygtningekonvention, ikke gælder for personer, der ikke er flygtninge ikonventionens forstand. Højesteret fastslog, at udlændingelovens § 7, stk. 1, omfatter personer,som er flygtninge i konventionens forstand, mens § 7, stk. 2, omfatter personer, der er beskyttetpå andet grundlag. Spørgsmålet om, hvorvidt en person har krav på opholdstilladelse efter § 7,stk. 1, eller § 7, stk. 2, afgøres efter udlændingeloven endeligt af udlændingemyndighederne, ogudlændingemyndighedernes vurdering, hvorefter afghaneren var omfattet af udlændingelovens§ 7, stk. 2, skulle derfor lægges til grund. Da heller ikke nødretlige betragtninger kunne medførefrifindelse, fandt Højesteret, at udlændingen ikke kunne frifindes. Højesteret fandt imidlertid, atder forelå sådanne særlige forhold og formildende omstændigheder, at straffen burde bortfalde imedfør af straffelovens § 83. Efter parternes samstemmende påstande herom blev udlændingenfrifundet for udvisning.Tilladelse til anke til Højesteret af 10. juni 2011 (PBN 2011-25-0090).U 2012.1670 H.

Procesbevillingsnævnet havde samme dag meddelt en anden udlænding tilladelse til anke tilHøjesteret i en tilsvarende sag, hvor Højesteret kom til samme resultat om bortfald af straffen imedfør af straffelovens § 83 og frifindelse for udvisning.Københavns Byrets dom af 9. november 2009 (SS 2-25744/2009).Østre Landsrets dom af 2. marts 2011 (S-3454-09).Tilladelse til anke til Højesteret af 10. juni 2011(PBN 2011-25-0090).Højesterets dom af 3. februar 2012 (sag 179/2011).

4.2.2. Kære i straffesagerSkulle forklaring afgivet af vidne i USA ved anvendelse af telekommunikation med billedeanvendes under ankebehandlingen af en straffesag?Landsretten havde i en straffeankesag mod T1, T2 og T3 om narkotikakriminalitet afsagtkendelse om, at vidnet A, der befandt sig i USA, og som havde afgivet forklaring i sagen forbyretten, under sagens behandling i landsretten kunne afgive vidneforklaring ved anvendelse aftelekommunikation med billede. Ligeledes kunne vidnet B, der også befandt sig i USA, mensom ikke havde afgivet forklaring for byretten, afgive forklaring ved telekommunikation medbillede. Landsretten bemærkede bl.a., at det ved vurderingen af forklaringernes bevisværdimåtte tages i betragtning, at retten ikke har de samme muligheder for at bedømme vidnerne,som hvis forklaringen er afgivet direkte for retten. T1, T2 og T3 fik Procesbevillingsnævnetstilladelse til at kære kendelsen til Højesteret. Højesteret udtalte bl.a., at et vidne kan indkaldes tilat afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findeshensigtsmæssigt og forsvarligt, jf. retsplejelovens § 174, stk. 2, 1. pkt., og efter retsplejelovens §192, stk. 6, kan retten tillade, at et vidne, der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring vedanvendelse af telekommunikation med billede, hvis forklaringen skønnes at kunne afgives underlige så betryggende former som en forklaring, der afgives efter reglerne i § 192, stk. 2. Det er iforarbejderne til bestemmelsen anført, at denne betingelse navnlig vil kunne være opfyldt, nårder foreligger en aftale mellem Danmark og den pågældende stat om gennemførelse afgrænseoverskridende videomødeafhøringer. Danmark indgik i 2005 aftale med AmerikasForenede Stater om gensidig retshjælp, herunder om anvendelse af videotransmissionsteknologitil optagelse af vidneforklaringer. Med disse bemærkninger og af de grunde, der var anført aflandsretten, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse om videoafhøringerne.

Tilladelse til kære til Højesteret af 2. marts 2011 (PBN 2011-25-0031).U 2012.585 H.

Kan der ske retsforfølgning i Danmark for overtrædelse af folkedrabslovens § 1, litra a,vedrørende handlinger begået i Rwanda?T blev varetægtsfængslet i byretten som sigtet for overtrædelse af folkedrabslovens § 1, litra a,subsidiært manddrab efter straffelovens § 237 – eller medvirken hertil – i forbindelse med drabpå et stort antal etniske tutsier i Rwanda i 1994. Senere afsagde byretten på forsvarerensbegæring kendelse om, at der for så vidt angår sigtelsen for folkedrab ikke er danskstraffemyndighed i sagen efter straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1, eller § 8 a. Anklagemyndighedenkærede byrettens kendelse til Østre Landsret, der i medfør af retsplejelovens § 846, stk. 1, nr. 3,afviste sagen mod T for så vidt angår den principale tiltale for folkedrab under henvisning til, atfolkedrabsloven hverken efter ordlyden eller forarbejderne kan finde anvendelse på handlingerbegået i udlandet (eksterritorialitet), hvorfor der ikke er dansk straffemyndighed for denne del afden rejste tiltale. Anklagemyndigheden indbragte med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagenfor Højesteret, der udtalte blandt andet, at folkedrabsloven fra 1955 er vedtaget til opfyldelse afDanmarks forpligtelser i henhold til en konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf forfolkedrab.Efterkonventionenskalfolkedrabværestrafbart.Højesteretfandti

overensstemmelse med almindelig anerkendt international opfattelse, at folkedrabs strafbarhedhar universel gyldighed. Da folkedrabsloven ikke indeholder en bestemmelse, der begrænserstraffehjemlens geografiske anvendelsesområde, har loven – ligesom bestemmelsen ommanddrab i § 237 – universel gyldighed, og der er ikke holdepunkter i lovens forarbejder for, atmeningen med loven har været at begrænse området for strafbarheden af folkedrab geografisktil Danmark. Således er der i folkedrabslovens § 1, litra a, hjemmel til at straffe folkedrab begåeti Rwanda. Da det var uomtvistet under sagen for Højesteret, at folkedrab også er strafbart iRwanda, var betingelserne for strafforfølgning i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1, opfyldt, ogHøjesteret ændrede på denne baggrund landsrettens kendelse således, at den principale tiltalemod T for folkedrab ikke afvistes.Retten i Roskildes kendelse af 31. maj 2011 (9-6850/2010).Østre Landsrets kendelse af 26. oktober 2011 (S-1776-11).Tilladelse til kære til Højesteret af 16. december 2011 (PBN 2011-25-0263).Højesterets kendelse af 26. april 2012 (sag 2/2012).

Var der dansk straffemyndighed - og dermed grundlag for varetægtsfængsling - ved forsøg påkapring af dansk skib i internationalt farvand?Seks udlændinge blev anholdt i internationalt farvand i Adenbugten nord for Somalia afpersonale fra et dansk flådefartøj og sigtet for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 183 aom kapring, idet de i et skib med bl.a. en stige om bord sejlede op til et dansk indregistreretcontainerskib med det formål at borde skibet. Byretten afsagde kendelser om, at de pågældendeskulle fængsles in absentia i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, og fremstilles i retteninden 24 timer efter deres indbringelse til Danmark. Den beskikkede forsvarer kæredekendelsen under henvisning til, at der ikke var dansk straffemyndighed i sagen. Landsrettenfandt, at der er dansk straffemyndighed efter straffelovens § 8, nr. 5, og tiltrådte, at der ogsåefter bestemmelsen i straffelovens § 6, nr. 3, består dansk straffemyndighed, og stadfæstedebyrettens kendelser. Påtale i sagen blev herefter opgivet. De seks udlændinge indbragtelandsrettens kendelse for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Højesteret udtalte,at sigtelsen angik forsøg på kapring af et dansk skib i internationalt farvand. Det følger afstraffelovens § 6, stk. 3, at handlinger, som foretages på et dansk fartøj, som befinder sig udenfor et myndighedsområde, hører under dansk straffemyndighed. Det følger endvidere afstraffelovens § 9, stk. 2, at en handling, hvis strafbarhed afhænger af en indtrådt eller tilsigtetfølge, anses for foretaget, hvor gerningsmanden havde forsæt til, at virkningen skulle indtræde.Det følger allerede af straffelovens § 6, stk. 3, jf. § 9, stk. 2, at forsøg på kapring af et dansk skibi internationalt farvand er omfattet af dansk straffemyndighed. Højesteret fandt endvidere, atbetingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens 762, stk. 1, nr. 1, var opfyldt,og stadfæstede landsrettens afgørelse.Tilladelse til kære til Højesteret af 9. februar 2011 (PBN 2011-26-0004).U 2011.3066 H.

Kunne politiets indgreb i en mistænkts Facebook- og Messengerprofiler ved brug af denmistænktes koder ske efter reglerne om gentagne hemmelige ransagninger?

En person var mistænkt for narkokriminalitet efter straffelovens § 191. Under efterforskningenhavde politiet via telefonaflytning fået kendskab til koderne til den mistænktes Facebook- ogMessengerprofiler. Politiet havde foretaget en kortvarig aflæsning af Facebookprofilen medhenblik på at konstatere, om der fortsat var adgang til profilen. Byretten tillod politiet at

foretage dataaflæsning af den mistænktes Facebook- og Messengerprofiler og godkendte denallerede foretagne aflæsning. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse med henvisning tilretsplejelovens § 791 b, stk. 1 og 2, om dataaflæsning. Den beskikkede indgrebsadvokat kæredemed Procesbevillingsnævnets tilladelse. Højesteret udtalte, at oplysningerne, som politiet kan fåkendskab til ved indgrebene, på samme måde som afsendte og modtagne e-mails ikke eroplysninger, der er undervejs i en kommunikationslinje. Højesteret fandt, at politiets adgang tilden mistænktes Facebook- og Messengerprofiler ved brug af koderne var indgreb, som havdekarakter af gentagne hemmelige ransagninger, som kan foretages med hjemmel i retsplejelovens§ 793, stk. 1, nr. 1, jf. § 799. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at oplysningerne påprofilerne befandt sig på servere i udlandet. Da de øvrige betingelser i retsplejelovens § 794fandtes opfyldt, tiltrådte Højesteret, at politiet havde fået tilladelse til at aflæse de pågældendeprofiler. Endelig tiltrådteHøjesteret, at den foretagne aflæsning var blevet godkendt, jf.retsplejelovens 796, stk. 3.

Retten i Esbjergs kendelse af 20. oktober 2010 (7-34-03/2010).Vestre Landsrets kendelse af 8. februar 2011 (S-2356-10).Tilladelse til kære til Højesteret af 15. april 2011 (PBN 2011-25-0027).Højesterets kendelse af 10. maj 2012 (sag 129/2011).

55.1.

Nævnets virksomhed i 2011 i afdelingen for friprocesGenerelt

De nye regler om fri proces og dermed etableringen af nævnets afdeling for fri proces trådtesom nævnt først i kraft med virkning fra 1. januar 2007.Nævnet har i 2011 afholdt 41 møder i afdelingen for fri proces.Den 1. januar 2011 var 223 sager uafsluttede.Nævnet har i 2011 modtaget 1.147 sager vedrørende fri proces.Til sammenligning modtog nævnet i 2007 1.023 sager, i 2008 1.084 sager, i 2009 1.124 sagerog i 2010 1.268 sager, som det fremgår af nedenstående søjlediagram:1500

1000

500

020072008200920102011

1.155 sager er blevet afsluttet i 2011. Der var herefter 215 uafsluttede sager ved årets udgang.Det bemærkes, ar nævnets behandling af anmodning om genoptagelse mv. af nævnetsafgørelser bliver journaliseret under den tidligere sag og således ikke er inkluderet i disse tal.Med virkning fra 1. januar 2012 vil anmodning om genoptagelse mv. af nævnets afgørelserbliver journaliseret i en særskilt sag.94 sager er blevet afgjort uden nævnsbehandling (tilbagekaldt, videresendt til andenmyndighed, afvist som faldende uden for nævnets kompetence mv.).

Nævnet har i 2011 afgjort 1.061 sager, der fordeler sig som følger:Bevillinger* Stadfæstelse Hjemvisning* Fristafslag Afvisning** I altFri proces tilsager i 1. instans157Fri proces tilappelsager44Genoptagelses-klagerAktindsigts-klager030003050005121418178643301728875

* I tallene for bevillinger og hjemvisning indgår også delvis bevillinger eller hjemvisninger, hvilket også gælderfor oversigterne vedrørende de enkelte bestemmelser i de følgende afsnit.**Gruppen dækker bl.a. over sager, hvor nævnet har afvist at behandle sagen under henvisning til, at ansøgningeneller klagen er indgivet for sent i forhold til retssagens hovedforhandling, hvor retssagen er afsluttet ved forlig, deromfatter sagens omkostninger, eller hvor ansøgeren har hævet retssagen.

1. instans sagerBevillingerStadfæstelseHjemvisningFristafslagAfvisning

Fri proces tilappelsagerBevillingerStadfæstelseHjemvisningFristafslagAfvisning

Procesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i nævnets afdelingfor appeltilladelser og i afdelingen for fri proces. Før 2011 blev den gennemsnitligesagsbehandlingstid beregnet ud fra antal afsluttede sager i oktober kvartal. Fra 2011 bliversagsbehandlingstiden beregnet ud fra antal afsluttede sager over hele året.En opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2011 (1.155 sager) i afdelingen for fri proces hargivet følgende resultat:SagsbehandlingstidUnder 4 ugerUnder 6 ugerUnder 8 ugerUnder 10 ugerUnder 12 ugerUnder 14 ugerUnder 16 ugerAlleAntal sager i altI alt20 %32 %43 %53 %63 %71 %81 %100 %1.155

Det bemærkes, at der i sagsbehandlingstiden indgår den tid, som er medgået til kontradiktion ogindhentelse af nødvendige bilag fra klageren, Civilstyrelsen og retterne mv.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for fri proces er i 2011 på 10,3 uger. Der ersåledes tale om en lille stigning på 0,4 uger i forhold til 2010, hvor den gennemsnitligesagsbehandlingstid var 9,9 uger.I afdelingen for fri proces, der blev etableret pr. 1. januar 2007, er den gennemsnitligesagsbehandlingstid for 2008 og frem blevet nedbragt med ca. 8 uger i forhold til 2007.Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 6-8 uger. Nævnetvil derfor i 2012 fortsat have fokus på at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

5.2.5.2.1.

Fri proces til sager i 1. instansNævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325

Nævnets har i 2011 realitetsbehandlet 130 sager efter retsplejelovens § 325.Heraf omhandlede 37 sager betingelsen om, at ansøger ikke må have en retshjælpsforsikring,der dækker omkostninger forbundet med sagen. Nævnet stadfæstede 36 afgørelser underhenvisning til, at denne betingelse ikke var opfyldt og hjemviste 1 sag til Civilstyrelsen. I 29 afsagerne traf nævnet tillige afgørelse om stadfæstelse i henhold til retsplejelovens § 329. 93 sagervedrørte opfyldelsen af de økonomiske betingelser for fri proces. Nævnet stadfæstede herunder80 afgørelser under henvisning til, at de økonomiske betingelser ikke var opfyldt, og hjemviste13 sager, idet nævnet fandt, at de økonomiske betingelser var opfyldt. I 34 af de 80 sager trafnævnet tillige afgørelse om stadfæstelse af afslag i henhold til retsplejelovens § 329.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene 2007-2010.

5.2.2.

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328

Nævnet realitetsbehandlede 631 sager efter retsplejelovens § 328 i 2011.Nævnet meddelte bevilling i 142 sager, heraf 63 under henvisning til bestemmelsen iretsplejelovens § 328, stk. 3, hvorefter lejere, arbejdstagere og skadeslidte anses for at haverimelig grund til at føre proces i retssager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse afboliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade, medmindre forhold som nævnt i §328, stk. 2, nr. 2-5, klart taler imod. I 2 sager blev bevilling meddelt under henvisning tilretsplejelovens § 328, jf. cirkulære nr. 32 af 9. marts 1970 om fri proces til ægtefælleskifte efterskiftelovens kap. VI.Nævnets stadfæstede efter § 328 474 afslag på fri proces, heraf 140 sager, der var omfattet afretsplejeloven af retsplejelovens § 328, stk. 3. I 32 sager blev fri proces afslået under henvisningtil, at retssagen udsprang af ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr.1. I 2 sager stadfæstede nævnet afslag i retssager om ærekrænkelse, jf. retsplejelovens § 328,stk. 4, nr. 2. I 31 sager blev der meddelt afslag på fri proces i sager, der var omfattet afretsplejelovens § 328, jf. cirkulære nr. 32 af 9. marts 1970 om fri proces til ægtefælleskifte efterskiftelovens kap. VI.15 sager blev hjemvist til Civilstyrelsen med henblik på fornyet behandling, heraf 5 sager underhenvisning til, at sagen var omfattet af reglen i retsplejelovens § 328, stk. 3. 1 sag blev hjemvist,idet nævnet fandt, at ansøgningen ikke kunne anslås under henvisning til, at retssagen udsprangaf ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1. 1 sag blev hjemvistunder henvisning til, at sagen var omfattet af retsplejelovens § 328, jf. cirkulære nr. 32 af 9.marts 1970 om fri proces til ægtefælleskifte efter skiftelovens kap. VI. 8 sager blev hjemvist tilCivilstyrelsen til behandling efter retsplejelovens § 328 under henvisning til andre årsager.Af de i alt 631 sager vedrørende retsplejelovens § 328 blev der i 59 sager tillige meddelt afslagefter retsplejelovens § 329. Nævnet hjemviste ingen sager til Civilstyrelsen med henblik påbehandling efter denne bestemmelse.

Sagerne fordeler sig som følger:BevillingAnsættelsesretErhvervsforholdErstatning, personskadeErstatning, rådgiveransvarErstatning, andetFamilie- og arveretFast ejendomFormueretForældremyndighed og bopælInjurierLejeretSkatteretSociale ydelserStrafbare forholdUdlændingeretAndetI alt13068091538601204004142Stadfæstelse24361262326917502093041391122474Hjemvisning402014111000000115

5.2.3.

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329

Nævnet har i 2011 realitetsbehandlet 61 sager alene om fri proces efter retsplejelovens § 329. I14 sager blev der meddelt bevilling. I 47 sager stadfæstede nævnet afslag på fri proces alene imedfør af retsplejelovens § 329. Ingen sager blev hjemvist til Civilstyrelsen.

Sagerne fordeler sig som følger:BevillingAnsættelsesretErhvervsforholdErstatning, personskadeErstatning, rådgiveransvarErstatning, andetFamilie- og arveretFast ejendomFormueretForældremyndighed og bopælInjurierLejeretSkatteretSociale ydelserUdlændingeretAndetI alt00300106000101214Stadfæstelse051018405130020847Hjemvisning0000000000000000

5.2.4.

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336

Nævnet har i 2011 realitetsbehandlet 8 sager efter retsplejelovens § 336, hvorefter der kan ydesen ansøger, som har en retshjælpsdækning, der dækker omkostninger forbundet med sagen,godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringensmaksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kan begrunde, atomkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikringens maksimum. I 1 sag meddeltenævnet, at betingelserne for godtgørelse efter retsplejelovens § 336 var opfyldt. I 6 sagerstadfæstede nævnet Civilstyrelsens afslag på godtgørelse og i 1 sag hjemviste nævnet sagen tilfornyet behandling i Civilstyrelsen.

5.3.

Fri proces til ankesager

5.3.1

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325

Nævnet har i 2011 realitetsbehandlet 13 sager efter retsplejelovens § 325.Sagerne vedrørte opfyldelsen af de økonomiske betingelser for fri proces samt betingelsen om,at ansøger ikke må have en retshjælpsforsikring, der dækker omkostningerne, der er forbundetmed sagen. Nævnet stadfæstede 8 afgørelser under henvisning til, at de økonomiske betingelserfor fri proces ikke var opfyldt. I 4 af sagerne traf nævnet tillige afgørelse om stadfæstelse afafslag i henhold til retsplejelovens § 329. Nævnet hjemviste 1 sag til Civilstyrelsen til fornyetbehandling, idet nævnet fandt, at de økonomiske betingelser var opfyldt. Nævnet hjemviste 1sag til Civilstyrelsens til fornyet behandling idet nævnet fandt, at omkostningerne ved sagenikke kunne holdes inden for forsikringens maksimum. Nævnet stadfæstede 3 afgørelser underhenvisning til, at ansøgeren havde en retshjælpsforsikring. I 2 af disse sager traf nævnet tilligeafgørelse om stadfæstelse af afslag i henhold til retsplejelovens § 329.

5.3.2.

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328

Nævnets realitetsbehandlede i 2011 129 sager efter retsplejelovens § 328. Nævnet meddeltebevilling i 30 sager. Nævnet afslog fri proces i 97 sager under henvisning til retsplejelovens §328 og hjemviste 2 sager til Civilstyrelsen.

Sagerne fordeler sig som følger:BevillingAnsættelsesretErhvervsforholdErstatning, personskadeErstatning, andetFamilie- og arveretFast ejendomFormueretForældremyndighed og bopælInjurierLejeretSkatteretSociale ydelserStrafbare forholdUdlændingeretAndetI alt005022119000100030Stadfæstelse22134162344150102297Hjemvisning0000000200000002

5.3.3.

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329

Nævnet har i 2011 realitetsbehandlet 22 sager om fri proces efter retsplejelovens § 329. Nævnetmeddelte fri proces i 14 sager. Der blev i 8 sager meddelt afslag alene i medfør af dennebestemmelse. Sagerne fordeler sig som følger:BevillingAnsættelsesretErhvervsforholdErstatning, personskadeErstatning, andetFamilie- og arveretFast ejendomFormueretForældremyndighed og bopælInjurierLejeretSkatteretSociale ydelserStrafbare forholdUdlændingeretØkonomiske betingelserAndetI alt001111331000010214Stadfæstelse00102200110000108Hjemvisning00000000000000000

5.3.4.

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336

Nævnet har i 2011 realitetsbehandlet 5 sager efter retsplejelovens § 336, hvorefter der kan ydesen ansøger, som har en retshjælpsdækning, der dækker omkostninger forbundet med sagen,godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringensmaksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kan begrunde, atomkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikringens maksimum. I alle 5 sagerstadfæstede nævnet Civilstyrelsens afslag på godtgørelse.

5.4.

Klager over Civilstyrelsens afgørelser om afslag på genoptagelse

Procesbevillingsnævnet har i 2011 behandlet 5 klager over Civilstyrelsens afgørelser om afslagpå genoptagelse. I alle sagerne stadfæstede nævnet styrelsens afgørelse.

5.5.

Klager over Civilstyrelsens afgørelser om aktindsigt

Procesbevillingsnævnet har i 2011behandlet 3 klager over Civilstyrelsens afgørelser omaktindsigt. I alle sagerne stadfæstede nævnet styrelsens afgørelse.

5.6. Ny i ProcesbevillingsnævnetAf advokat Jeppe SøndergaardSom nyt beskikket medlem af Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces var det med storydmyghed, at jeg gik ind til opgaven. Fra mit kendskab til ansøgerne vidste jeg, at det måske varderes sidste chance for at få økonomisk mulighed for at gennemføre en efter ansøgerensopfattelse meget vigtig proces. Jeg vidste derfor, at jeg ville blive en del af en meget vigtig ogafgørende beslutningsproces. Jeg havde også en holdning til, hvilken betydning fri proces kunnefå for modparten i sagen. Det kan nemlig føles meget forkert for en modpart, hvis processenmod ham/hende føres på statskassens regning, og det viser sig, at sagen ikke har gang på jord.Sammensætningen af nævnet med en landsdommer, en dommer og en advokat giver ennuanceret belysning af sagerne, og så kan det ikke siges for ofte, at det er et formidabeltsekretariat, der laver et kæmpe arbejde, som også kvalitetsmæssigt ligger på et højt juridiskniveau. Jeg er lidt flov over, at jeg er overrasket over den høje kvalitet. Ikke fordi jeg troede, atdet var venstrehåndsarbejde, som sagsbehandlerne lavede, men det er bare så veludført med enklar opdeling af de problemstillinger, der er i den enkelte sag, og derefter fakta og jus, ogderefter til sidst en indstilling om, hvilket resultat nævnet skal komme frem til. Disse godeindstillinger er hele hjertet i arbejdet, og når hjertet er sundt og levende, så er det en fornøjelseat være en af overdommerne, der træffer den endelige afgørelse. Det er min opfattelse, at hverenkelt sag bliver behandlet med stor omhu, og mange facetter bliver drøftet på nævnsmøderne,inden der træffes en afgørelse. Disse gode diskussioner er med til at højne kvaliteten afafgørelserne. Sagsbehandlerne overværer behandlingen af sagerne på nævnsmødet, hvilket måanses for at være en fordel. Dette giver nemlig nævnsmedlemmerne mulighed for at få uddybetoplysninger eller vurderinger i sagen. Nogle få gange kan det som nævnsmedlem være lidtfrustrerende, at nævnets afslag på fri proces ikke må begrundes, da det i nogle tilfælde ville giveansøgeren en bedre forklaring på, hvorfor der ikke blev givet fri proces. Som hovedregel er dennuværende afgørelsesform, hvor afgørelserne i henhold til lovgivningen ikke begrundes, dog atforetrække. Samlet har det været en meget positiv oplevelse at blive en del afProcesbevillingsnævnet. Nævnet har en god arbejdsform, hvor alle kommer til orde, og detfungerer godt med en rimelig kort sagsbehandlingstid, hvor der navnlig ikke er slækket påkvaliteten af arbejdet.

Advokat Jeppe Søndergaard. Medlem af nævnets afdeling77for fri proces i perioden 2011-

6 Konkrete sager, der er afgjort i 2011 i afdelingenfor fri procesÅrsberetningen for 2011 indeholder referater af udvalgte sager, der er afgjort i afdelingen for friproces i 2011.Retsplejelovens regler om fri proces er placeret i lovens kapitel 31 og § 500. Reglerne ermedtaget som bilag 9.4. til årsberetningen.

6.1. Retsplejelovens § 325Økonomiske betingelser for fri procesDe aktuelle indkomstforhold grundet arbejdsløshed i et år afveg væsentligt fraindtægtsgrundlaget i forhold til årsopgørelsen, jf. § 2 i bekendtgørelse om fri proces. Der varderfor grundlag for at lægge vægt på klagers aktuelle indkomst.Civilstyrelsen havde afslået klagers anmodning om fri proces med henvisning til, at klager ihenhold til årsopgørelsen for 2009 ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces. Detfremgik af klagers indkomstoplysninger, at han, jf. årsopgørelsen 2009, havde tjent 390.203 kr.og således ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces. Aktuelt havde klager dogindsendt udbetalingsspecifikationer (dagpenge) fra uge 51 (2010) til og med uge 33 (2011), idethan gjorde gældende, at han - til stadighed - var uden arbejde. Nævnet fandt med henvisning til§ 2 i bekendtgørelse om fri proces, at klager på nuværende tidspunkt opfyldte de økonomiskebetingelser for fri proces. Nævnet hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Civilstyrelsensåledes, at styrelsen kunne tale stilling til, om de øvrige betingelser for fri proces var opfyldt.Nævnets afgørelse af 14. november 2011 (PBN 2011-31-0682) (Civilstyrelsen 11-210-24262).

Grundlag for at lægge vægt på klagers aktuelle indkomst efter indtægtsstigningKlager ønskede fri proces til en påstand om betaling af et beløb, som klager fandt at have tilgode i forbindelse med det økonomiske opgør efter en samlivsophævelse. Det fremgik afklagers årsopgørelse for 2009, at den personlige indkomst var 201.519 kr. Kapitalindkomstenvar negativ, og klager boede alene. Klagers indtægtsgrundlag overskred derfor ikke umiddelbartindtægtsgrænsen. Klager havde udover årsopgørelsen indsendt dokumentation for sit aktuelleindkomstgrundlag. Heraf fremgik det, at klager, der netop var blevet færdig som elev og havdefået arbejde, nu tjente 284.844 kr. årligt. Klagers indtægt var såledesstegetmed ca. 40 %.Nævnet fandt, at der kunne lægges vægt på klagers aktuelle indkomstgrundlag, jf. § 2 ibekendtgørelse om fri proces, og da klager ikke aktuelt opfyldte de økonomiske betingelser forfri proces, stadfæstede nævnet Civilstyrelsens afgørelse.Nævnets afgørelse af 1. marts 2011 (PBN 2011-31-0049) (Civilstyrelsen 10-210-21380).

Ikke grundlag for at lægge vægt på klagers aktuelle indkomst efter indtægtsstigningSagen drejede sig om erstatning for tab af erhvervsevne på grund af et færdselsuheld. Klager vargift uden hjemmeboende børn, hvorfor indtægtsgrænsen for fri proces var på 356.000 kr. Ihenhold til årsopgørelsen 2009 var klagers samlede indtægtsgrundlag på 353.938 kr. Aktuelt varklagers samlede indtægtsgrundlag i form af ledighedsydelse, løn samt efterløn dog på i alt385.544,96 kr. årligt. Der var således tale om enstigningi klagers aktuelle indkomstgrundlag påca. 9 % Civilstyrelsen meddelte afslag under henvisning til, at de økonomiske betingelser for friproces ikke var opfyldt. Nævnet fandt, at der ikke kunne lægges vægt på klagers samlede,aktuelle indkomstgrundlag, jf. § 2 i bekendtgørelse om fri proces. Nævnet fandt, at klagersåledes opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces, hvorfor sagen blev hjemvist tilfornyet behandling i Civilstyrelsen således, at styrelsen kunne tale stilling til, om de øvrigebetingelser for fri proces var opfyldt.Nævnets afgørelse af 17. juni 2011 (PBN 2011-31-0142) (Civilstyrelsen 10-210-21821).

I en sag med en mulig interessekonflikt imellem en mindreårig klager og hendes forældre fandtnævnet, at der ikke kunne lægges vægt på forældrenes indkomst i bedømmelsen af klagersindtægtsgrundlagKlager, der var 9 år gammel på afgørelsestidspunktet, ønskede fri proces til en arveretlig saganlagt mod bl.a. hende af to andre arvinger om omstødelse af gavedispositioner foranlediget afklagers far, der var søn til gavegiver. Klagers pengegave henstod på farens konto. Klagersadvokat var blevet værgebeskikket af byretten på grund af den mulige interessekonflikt imellemklager og hendes forældre. Det fremgik af klagers forældres årsopgørelser for 2009, at de ikkeopfyldte de økonomiske betingelser for fri proces. Civilstyrelsen havde meddelt afslag på friproces under henvisning hertil. Spørgsmålet i sagen var, om der skulle tages hensyn tilforældrenes indkomst, jf. § 3 i bekendtgørelse om fri proces, hvoraf det fremgår, at hvisansøgeren er under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold.Procesbevillingsnævnet fandt, at de økonomiske betingelser for fri proces var opfyldt, ognævnet hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Civilstyrelsen således, at styrelsen kunnetale stilling til, om de øvrige betingelser for fri proces var opfyldt.Nævnets afgørelse af 7. oktober 2011 (PBN 2011-31-0609) (Civilstyrelsen 11-210-23193).

6.2. Retsplejelovens § 3286.2.1. Retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2, rimelig grund til at føre procesFri proces til en mindre erstatningspåstand i en sag om skimmelsvamp i lejemålKlager havde søgt om fri proces til en sag mod et boligselskab med påstand om betaling aferstatning grundet mangler ved hendes lejemål efter, at der var blevet konstateret massiveforekomster af skimmelsvamp i lejemålet. Klager havde under sagen nedlagt påstand ombetaling af ca. 1.150.000 kr., herunder bl.a. 637.147,95 kr. for ødelagt indbo, godtgørelse forsvie og smerte på 170.610 kr., forholdsmæssigt afslag i husleje på 122.925 kr. og erstatning foradvokatomkostninger inden indbringelse af sagen for retten med 222.146 kr. Civilstyrelsenhavde bl.a. meddelt klager fri proces til at nedlægge påstand om, at boligselskabet skulleanerkende erstatningssvar som følge af skimmelsvampen i lejemålet. Civilstyrelsen havde dogmeddelt afslag på fri proces til nedlæggelse af ovenstående betalingspåstand i medfør af

retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2 og § 329. Nævnet meddelte klager fri proces til undersagen at nedlægge påstand om betaling af 200.000 kr. i erstatning for indbo,advokatomkostninger samt afslag i husleje.Vedrørende det resterende påstandsbeløb

stadfæstede nævnet Civilstyrelsens afgørelse i medfør af retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2,og § 329.Nævnets afgørelse af 24. oktober 2011 (PBN 2011-31-0333) (Civilstyrelsen 09-210-14218).6.2.2. Retsplejelovens 328, stk. 3, jf. stk. 1 og stk. 2, sager omfattet af formodningsreglenSag om udsættelse af lejemål grundet manglende vedligeholdelse af havearealKlager, der var folkepensionist, ønskede fri proces til at nedlægge påstand om frifindelse i ensag, som boligselskabet havde anlagt ved retten, vedrørende ophævelse af et lejemål grundetmanglende vedligeholdelse af et haveareal, der hørte til lejemålet. Klager havde beboetlejemålet siden 1977. Civilstyrelsen afslog ansøgningen under henvisning til, at der varomstændigheder, der klart talte imod at give fri proces, idet klager ikke havde udsigt til medholdi sagen. Civilstyrelsen lagde i den forbindelse særligt vægt på, at klager inden ophævelsen havdefået flere advarsler vedrørende manglende vedligehold af haven, ligesom Beboerklagenævnethavde gjort lejemålet betinget af, at forholdene vedrørende haven blev bragt i orden. Nævnetmeddelte klager fri proces, idet nævnet fandt, at der ikke var omstændigheder i sagen, der klarttalte imod at give klager fri proces.Nævnets afgørelse af 8. september 2011 (PBN 2011-31-0422) (Civilstyrelsen 11-210-22910).

Fri proces til sag mod tidligere arbejdsgiver vedrørende forsørgertabserstatning ogbegravelsesudgifterSagen drejede sig om, hvorvidt en tidligere arbejdsgiver var ansvarlig for klagernesægtefælle/farsdødsåledes,atarbejdsgiverenvarforpligtettilbl.a.atudbetale

forsørgertabserstatning. Det fremgik af sagen, at ægtefællen/faderen i sommeren 1998 vred ompå sit knæ og blev tilset af arbejdsgiverens lægetjeneste. Da ægtefællen/faderen fortsat havdevedvarende smerter i knæet, kom han i slutningen af 1998 til undersøgelse på et sygehus, hvorder blev stillet diagnosen ”kæmpe celle tumor”. Efterfølgende spredte kræften sig bl.a. til

lungerne, og ægtefællen/faderen døde i 2010 som følge heraf. Klagerne ville anlægge sag modarbejdsgiveren, idet de gjorde gældende, at forsinkelsen med diagnosticeringen, somarbejdsgiveren havde anerkendt ansvaret for, medførte ægtefællens/faderens død. Civilstyrelsenafslog ansøgningen under henvisning til, at der var omstændigheder, der klart talte imod at givefri proces, idet klager ikke havde udsigt til medhold i sagen. Civilstyrelsen lagde i denforbindelse bl.a. vægt på, at arbejdsgiveren ikke kunne anses for at have handletansvarspådragende i relation til sygdommens udvikling og det efterfølgende dødsfald. Nævnetmeddelte fri proces, idet nævnet fandt, at der ikke var omstændigheder i sagen, der klart talteimod at give klagerne fri proces.Nævnets afgørelse af 6. december 2011 (PBN 2011-31-0646) (Civilstyrelsen 11-210-23354).

Fri proces til sag mod tidligere arbejdsgiver vedrørende godtgørelse for usaglig afskedigelseKlager havde været ansat hos arbejdsgiveren i 18 år. I januar 2010 blev klager dog opsagt med 6måneders varsel som følge af volumennedgang og deraf følgende indskrænkning iarbejdsstyrken. Klager var af den opfattelse, at opsigelsen var usaglig, idet hans opgaver blevovertaget af en ny person, og der derfor ikke var tale om en reel nedskæring. Han henvisteendvidere til, at han var den i afdelingen med den højeste anciennitet. Han ville derfor anlæggesag mod arbejdsgiveren med påstand om betaling af godtgørelse i medfør af funktionærlovens §2 b. Civilstyrelsen afslog ansøgningen under henvisning til, at der var omstændigheder, derklart talte imod at give fri proces, idet klager ikke havde udsigt til medhold i sagen.Civilstyrelsen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at arbejdsgiven havde foretagetindskrænkninger inden for det område, hvor klager var ansat, som følge af volumennedgang.Nævnet meddelte klager fri proces, idet nævnet fandt, at der ikke var omstændigheder i sagen,der klart talte imod at give klager fri proces.Nævnets afgørelse af 23. december 2011 (PBN 2011-31-0674) (Civilstyrelsen 10-210-20191).

6.2.3. Retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, erhvervssagerSag om ophævelse af franchiseaftale var omfattet af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1Klager var franchisetager, og hans franchiseaftale var blevet ophævet på grund afmisligholdelse. Klager bestred gyldigheden af modpartens ophævelse af franchiseaftalen.Civilstyrelsen havde meddelt erhvervsafslag, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, samtmeddelt afslag efter retsplejelovens § 329. Sagen vedrørte alene det økonomiske opgør iforbindelse med ophævelsen. Nævnet stadfæstede Civilstyrelsens afslag på fri proces underhenvisning til retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, og § 329.Nævnets afgørelse af 3. marts 2011 (PBN 2010-31-0961) (Civilstyrelsen 10-210-20821).Sag om omstødelse af udbytte fra tysk selskab til investor anset for omfattet af retsplejelovens §328, stk. 4, nr. 1Klager havde påklaget Civilstyrelsens afslag på fri proces til en sag, som var anlagt mod klageraf et nu konkursramt tysk selskab. Sagen var en del af et større sagskompleks anlagt af det tyskekonkursbo mod en række danske investorer i selskabet med påstand om omstødelse af detudbytte, der var udbetalt i en periode forud for selskabets konkurs. Nærværende sag drejede sigom et krav på betaling af 72.237 EUR, svarende til omkring 540.000 kr. Klager havde iperioden fra 1994 til 2004 betalt i alt 67.494 EUR, svarende til omkring 500.000 kr. til det tyskeselskab. Han modtog i samme periode en række udbetalinger fra selskabet angivet som udbytteaf de investeringer, selskabet havde foretaget for bl.a. de af klager indbetalte midler.Udbetalingerne til klager udgjorde omkring 97.000 EUR, svarende til omkring 727.500 kr.Civilstyrelsen meddelte afslag på fri proces under henvisning til, at klager havde foretaget eninvestering af en sådan karakter, at det måtte anses for bierhverv, jf. retsplejelovens § 328, stk.4, nr. 1. Procesbevillingsnævnet stadfæstede Civilstyrelsens afslag på fri proces.Nævnets afgørelse af 25. februar 2011 (PBN 2011-31-0011) (Civilstyrelsen 10-210-21595).Sag om selvskyldnerkautionserklæring til virksomhed, hvor klager havde ejet 80 % af aktierne,var omfattet af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1Sagen drejede sig om størrelsen af et krav indtalt af en bank i klagers personlige konkursbo.Civilstyrelsen havde meddelt erhvervsafslag, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1. Kravetstøttedes på en selvskyldnerkautionserklæring, som klager havde afgivet til fordel for en nu

falleret virksomhed, der havde været drevet i aktieselskabsform, og hvor klager havde ejet 80 %af aktierne. Nævnet fandt, at sagen var omfattet af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, ogstadfæstede Civilstyrelsens afslag på fri proces.Nævnets afgørelse af 22. februar 2011 (PBN 2010-31-0938) (Civilstyrelsen 10-210-21292).

6.3. Retsplejelovens § 329Afslag på fri proces i samlet 8 sager til tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktører i enerstatningssag anlagt af Finansiel Stabilitet med påstand om betaling af 1. mia. kr. efter etbankkrakCivilstyrelsen havde meddelt de menige bestyrelsesmedlemmer og en underdirektør fri procestil, dels at nedlægge en subsidiær påstand om betaling af et mindre beløb end 1. mia. kr., delsdiverse friholdelsespåstande. Civilstyrelsen havde dog meddelt afslag på fri proces til klagernesprincipalepåstandomfuldfrifindelse.Civilstyrelsensafslagblevpåklagettil

Procesbevillingsnævnet med henvisning til bl.a. retsplejelovens § 329. Det blev endvidere gjortgældende, at et afslag på fri proces ville stride mod EMRK art. 6 og art. 13 og art. 47 i DenEuropæiske Unions Charter for grundlæggende rettigheder, idet sagsøger reelt var staten, derhar ubegrænsede midler til rådighed, jf. princippet om ”equality of arms”, herunder DenEuropæiske Menneskerettigheds Domstol dom i sagen ”Steel & Morris vs. The UnitedKingdom” fra den 15. februar 2005. Nævnet meddelte afslag på fri proces med bemærkning om,at det er en grundlæggende betingelse for fri proces, at der er en vis udsigt til medhold, og atklagerne ikke havde tilstrækkelig udsigt til medhold i de påstande, der var omfattet af klagen.Civilstyrelsen havde endvidere meddelt afslag på fri proces til formanden og næstformanden ibestyrelsen samt bankdirektøren og en kreditdirektør, hvor bl.a. de to sidstnævnte havde haftbetydelige aktiebesiddelser i banken. Civilstyrelsen lagde i afgørelsen bl.a. vægt på sagerneserhvervsmæssige karakter. Klagerne påklagede afgørelsen til Procesbevillingsnævnet bl.a. medhenvisning til § 329 og med henvisning til, at sagen ikke var opstået som led i deres erhverv.Klagerne henviste endvidere til, at et afslag på fri proces ville stride mod EMRK art. 6 og art. 13og art. 47 i Den Europæiske Unions Charter for grundlæggende rettigheder, idet sagsøger isagen reelt er staten, der har ubegrænsede midler til rådighed, jf. princippet om ”equality of

arms”, herunder Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol dom i sagen ”Steel & Morris vs.The United Kingdom” fra den 15. februar 2005. Nævnet meddelte afslag på fri proces medhenvisning til sagernes erhvervsmæssige tilknytning og under henvisning til retsplejelovens §329. Nævnet bemærkede, at det er en grundlæggende betingelse for fri proces, at der er en visudsigt til medhold, og at klagerne ikke havde udsigt til medhold i en påstand om frifindelse.Nævnets afgørelser af 8. juli 2011 (PBN 2011-31-0368, 2011-31-0369, 2011-31-0370, 2011-31-0371,2011-31-0372, 2011-31-0374, 2011-31-0375 og 2011-31-0376) (Civilstyrelsen10-210-18736, 10-210-19287, 10-210-18479, 10-210-18953, 10-210-19134, 10-210-19695, 10-210-18767).Fri proces til sag om frakendelse af retten til at være beskikket som bygningssagkyndigKlager, der var 61 år gammel, ansøgte om fri proces efter retsplejelovens §§ 328 og 329 til ensag anlagt af Erhvervs- og Byggestyrelsen mod klager vedrørende frakendelse af retten til atvære beskikket som bygningssagkyndig. Civilstyrelsen afslog ansøgningen om fri proces underhenvisning til, at kravet i sagen havde forbindelse med klagers erhverv, jf. retsplejelovens § 328,stk. 4, nr. 1. Civilstyrelsen meddelte endvidere afslag efter retsplejelovens § 329. Klager gjordebl.a. gældende, at sagen havde væsentlig betydning for klagers fremtidige erhvervsmæssigesituation, og at sagen var af principiel karakter, idet der var tale om en af de første sagervedrørende fratagelse af beskikkelse som bygningssagkyndig. Procesbevillingsnævnet meddelteklager fri proces i medfør af retsplejelovens § 329.Nævnets afgørelse af 25. marts 2011(PBN 2011-31-0028) (Civilstyrelsen 10-210-21280).Fri proces til en ankesag om fratagelse af lægeautorisation på grund af mangelfuldjournalføringKlager havde ansøgt om fri proces til en ankesag mod Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.Ved byrettens dom var klager blevet frataget sin autorisation som læge. Fratagelsen afautorisationen var bl.a. begrundet i, at klager ikke havde rettet op på sin journalføring oginformation til patienterne, selv om Sundhedsstyrelsen havde meddelt påbud herom. Klagergjorde blandt andet gældende, at sagen havde væsentlige betydning for klagers fremtidigeerhvervsmæssige situation. Klager gjorde endvidere gældende, at fratagelse aflægeautorisationen ikke var en proportional følge af overtrædelsen af det meddelte påbud, og atsagen af den årsag var principiel. Procesbevillingsnævnet meddelte klager fri proces i medfør afretsplejelovens § 329.Nævnets afgørelse af 18. januar 2011 (PBN 2010-32-0196) (Civilstyrelsen 10-210-18875).

Fri proces til en sag om opholdstilladelseSagen drejede sig om, hvorvidt udlændingemyndighederne med rette havde afslået en ansøgningfra klager, der var 33 år gammel, om familiesammenføring. Udlændingemyndighederne havdefastslået, at klager ikke efter et udrejsepåbud var berettiget til at indgive ansøgningen fraDanmark, men i stedet for skulle indgive denne fra fødelandet Vietnam. Klager ville anlæggesag mod Integrationsministeriet med påstand om, at ministeriet skulle tilpligtes at anerkende, atklager havde ret til at indgive ansøgning om opholdstilladelse (familiesammenføring) iDanmark. Civilstyrelsen havde meddelt afslag i medfør af retsplejelovens §§ 328 og 329.Procesbevillingsnævnet meddelte klager fri proces i medfør af retsplejelovens § 329.Nævnets afgørelse af 30. marts 2011 (PBN 2011-31-0087) (Civilstyrelsen 10-210-21860).

Fri proces til en grupperepræsentant i et gruppesøgsmål for HøjesteretKlager - en grupperepræsentant - havde bl.a. anmodet om fri proces til at nedlægge påstand omlovligheden af en tvangsindløsning af minoritetsaktionærers aktier i en bank i henhold til § 144 ilov om finansiel virksomhed. § 144 indeholder bl.a. et majoritetskrav om 70 % ejerskab.Spørgsmålet under sagen var navnlig, om bankens egne aktier skulle medregnes imajoritetskravet, da betingelserne for tvangsindløsning så ikke ville være opfyldt. Finanstilsynethavde godkendt tvangsindløsningen. Foreningen havde anlagt gruppesøgsmålet, dels mod denfond, der havde forestået tvangsindløsningen, dels den bank, der havde overtaget (købt)aktierne, og dels Finanstilsynet. Foreningen havde i landsretten, der var 1. instans, fået medholdi denne del af sagen. Under ankesagen havde foreningen derfor allerede fri proces til denne delaf sagen over for Finanstilsynet, der havde anket dommen for Finanstilsynets vedkommende.Under henvisning til retsplejelovens § 329 meddelte nævnet grupperepræsentanten fri proces tilogså over for fonden og banken, der havde købt aktierne, at nedlægge påstand om stadfæstelseaf den del af landsrettens dom, der vedrørte berettigelsen af tvangsindløsningen.Nævnets afgørelse af 27. september 2011(PBN 2011-32-0112) (Civilstyrelsen 10-210-21893).

Fri proces til 3 mandatarsager og begrænset fri proces til to gruppesøgsmålEn forening havde som mandatar for 3 tidligere minoritetsaktionærer ansøgt om fri proces til ensag om erstatning for det tab, som aktionærerne havde lidt ved et køb af aktier i en bank somfølge af fejlagtige oplysninger i et af banken udstedt børsprospekt. Aktierne blev knap 8måneder efter købet tvangsindløst til en væsentlig lavere pris. Foreningen havde endvidere forforeningens øvrige minoritetsaktionærer indgivet to gruppesøgsmål. Det ene gruppesøgsmål

omfattede aktionærer, der tidligere havde været garanter i den sparekasse, der efterfølgende varblevet omdannet til en bank. Det andet gruppesøgsmål omfattede nye aktionærer, der ikketidligere havde været garanter. Nævnet meddelte mandatarsagerne fri proces, jf. retsplejelovens§ 329, ligesom nævnet meddelte foreningen som potentiel grupperepræsentant begrænset friproces til de indledende sagsskridt, herunder indgivelse af stævning i de to gruppesøgsmål.Afgørelser af 30. december 2011 (PBN 2011-31-0668, PBN 2011-31-0669, PBN 2011-31-0670,PBN 2011-31-0833 og PBN 2011-31-0834) (Civilstyrelsen 11-210-22679, 11-210-22680 og 11-210-22678).Delvis fri proces i en sag om Forsvarsministeriets erstatningsansvar i anledning af de danskestyrkers tilbageholdelse af en afghansk statsborgerProcesbevillingsnævnet meddelte en afghansk statsborger fri proces til anke af en dom, der erafsagt af Østre Landsret, i en sag mod Forsvarsministeriet om, hvorvidt den afghanskestatsborger var blandt en gruppe personer, der i marts 2002 blev tilbageholdt af de danskestyrker i Afghanistan og efterfølgende overgivet til de amerikanske styrker, og omForsvarsministeriet som følge heraf er erstatningsansvarlig. Østre Landsret afviste ved dommenaf 26. april 2011 de under sagen nedlagte anerkendelsespåstande og fandt ikke grundlag for atstatuere et erstatningsansvar for Forsvarsministeriet. Dommen blev anket af den afghanskestatsborger til Højesteret. Civilstyrelsen meddelte afslag på fri proces i medfør af retsplejelovens§ 328 og § 329. Civilstyrelsen henviste særligt til, at klager ikke havde udsigt til medhold iankesagen for Højesteret. Procesbevillingsnævnet meddelte i medfør af retsplejelovens § 329klager fri proces. Bevillingen blev begrænset til under ankesagen at nedlægge påstand omerstatning.Nævnets afgørelse af 28. december 2011 (PBN 2011-32-0109) (Civilstyrelsen 11-210-23405).

Delvis fri proces efter § 329 til ankesag om injurier, hvor modparten var en forhenværendeministerKlageren, der ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces, klagede overCivilstyrelsens afslag på fri proces til en ankesag om injurier, hvor modparten var enforhenværende minister, og hvor klageren havde fået delvist medhold i byretten. Civilstyrelsenhavde meddelt afslag under henvisning til, at styrelsen ikke havde fundet grundlag for at se bortfra, at de økonomiske betingelser ikke var opfyldt, idet det ikke skønnedes, at sagensomkostninger ville blive ekstraordinært store. Nævnet fandt, at betingelserne for at meddele

bevilling efter retsplejelovens § 329 til ankesagen var opfyldt. Bevillingen blev dog begrænsettil at angå en påstand om stadfæstelse af byrettens dom.Nævnets afgørelse af 15. juni 2011( PBN 2011-32-0065) (Civilstyrelsen 10-210-21733).Afslag på fri proces til selskab i en sag om en banks ansvarspådragende investeringsrådgivningSelskabet, hvor anpartshaverne var to ægtefæller, blev stiftet i 2005 og beskæftigede sig medgennemførelse af byggeprojekter. Efter rådgivning fra en bank investerede selskabet i 2007 ca.1 mio. kr. i obligationer i bankens investeringsforening. De 1 mio. kr. var at betragte somanpartshavernes pensionsopsparing. Værdien af obligationerne var i 2008 faldet med ca. 80 %.Selskabet havde anlagt erstatningssag mod banken, og sagen var blevet henvist til landsretten imedfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Civilstyrelsen meddelte afslag på fri proces efterretsplejelovens § 329 og lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at der var tale om enerhvervsmæssig sag, idet der var tale om et selskabs investering.Civilstyrelsens afslag på fri proces efter retsplejelovens § 329.Nævnets afgørelse af 26. september 2011 (PBN 2011-31-0498) (Civilstyrelsen 11-210-22916).Nævnet stadfæstede

6.4. Retsplejelovens § 336Afslag på ansøgning om godtgørelse efter retsplejelovens § 336Klagerne havde anmodet om godtgørelse i medfør af retsplejelovens § 336 for det beløb, deroversteg retshjælpsforsikringens maksimum. Civilstyrelsen havde afslået ansøgningen underhenvisning til, at klagerne ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces, jf.retsplejelovens § 336, stk. 1, jf. § 325. Nævnet stadfæstede Civilstyrelsens afgørelse ogbemærkede i den forbindelse, at retsplejelovens § 329ikkefinder anvendelse i sager vedrørendegodtgørelse efter retsplejelovens § 336.Nævnets afgørelse af 12. august 2011 (PBN 2011-32-0101) (Civilstyrelsen 10-210-20998).

7 Litteratur om appeltilladelserJens Anker Andersen i Fuldmægtigen 1990, side 83-86:Gælder den nye appelbegrænsning ismå sager også for fogedrets-, skifterets- og tinglysningsafgørelser?Karen Dyekjær-Hansen i Lov&Ret 1992, nr. 2, side 4-6:Ingen ideelle løsninger når det gældertredje instans bevilling.Jørgen Jochimsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1992 B, side 97-105:De nye regler omappelbegrænsning i civile retssager.Bernhard Gomard i Lov&Ret 1995, nr. 6, side 18-25:Pragmatik, principper oginternationalisering i 1990’ernes procesret.Eva Smith i Lov&Ret 1995, nr. 8, side 14-17:Ny lov, der stækker Højesteret baseret på urigtigeoplysninger.Bjørn Westh i Lov&Ret 1995, nr. 8, side 17-18:Ikke hold i Eva Smith’s kritik, Kommentar.Jens Anker Andersen i Auktioner, 3. udgave, 1996, side 451-454 og 456-463.Thomas Rørdam i Lov&Ret 1996, nr. 6, side 29-32:Anke-praksis i strid med Folketingetsforudsætning.Bernhard Gomard m.fl. i Fogedret, 4. udgave, 1997, side 416-417.Jens Anker Andersen i Tvangsfuldbyrdelse, 3. udgave, 1997, side 314-316 og 319-320.Kristine Queitsch i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 12-18:Nogle bemærkninger omappelbegrænsning i civile retssager – 10.000 kr.s grænsen.Ivan Larsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 221-223:Ankebegrænsninger i de tidligerestatsadvokatsager.Procesbevillingsnævnets årsberetning 1996, side 23-26, om nævnets praksis i sager om 2.instansbevilling i straffesager, og bilag 8, oversigt over ansøgninger om 3. instansbevilling iforældremyndighedssager, som er realitetsbehandlet i 1996.Bent Unmack Larsen i Advokaten 1997, nr. 9, side 178-179:Procesbevillingsnævnets praksis.Steen Bønsing i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 531-535:Procesbevillingsnævnets retligestatus – kommentar til UfR 1997.1062 H.Procesbevillingsnævnets årsberetning 1997, side 90-91, skematisk oversigt over landsretternesafgørelser i de straffesager, som landsretterne har behandlet i 1996 og 1997 efter meddelt 2.instansbevilling.

Procesbevillingsnævnets årsberetning 1998, side 96, skematisk oversigt over landsretternesafgørelser i civile sager, hvori der er meddelt 2. instansbevilling i 1996, 1997 og 1998. 63Ole Dybdahl og Hans Kardel, under medvirken af Susanne Gamberg, Hanne Lübeck Johansenog Kristine Queitsch, Procesbevillinger (GadJura), 1998.Erik Werlauff i Juristen 1999, nr. 8, side 326-332:Anmeldelse af Ole Dybdahl og Hans Kardel,Procesbevillinger.Torben Jensen i Højesteret og retsplejen (GadJura), 1999, side 43-44, 46, 49-51, 74-75, 104-105, 140-141, 144, 167-188, 191-192, 200-205, 210, 215-221, 228-229, 445-446.Jonas Christoffersen og Jakob Fink Nielsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1999 B, side 387-394:Om kære til Højesteret i civile sager.Lindencrone og Werlauff i Dansk retspleje, 2. udgave (GadJura), 2000, side 26-28, 296-301,306-307, 310, 396-397, 542, 547, 629-630.Bjarne Christensen i Dommeren i det 20. århundrede – Dommerforeningens 100 års jubilæum(Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 2000, side 337-338.Niels Viltoft, Benedikte Holberg og Lone Dahl Frandsen i Ugeskrift for Retsvæsen 2000 B,Densærlige Klageret i 60 år, side 380.Eva Smith i Civilproces – Grundlæggende regler og principper, 4. udgave (GadJura), 2000, side240-243.Mads Østergaard og Jørgen Nørgaard i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 B, side 491-501:Procesbevillingsnævnets tilladelse til appel til Højesteret af sagsomkostningsafgørelser i civilesager.Erik Werlauff i Juristen 2003, nr. 8, side 296-308:At søge procesbevilling.Jonas Christoffersen i Lov&Ret 2003, nr. 6, side 7ff:Hvem skal lempe retsafgiften?Ole Dybdahl i Ugeskrift for Retsvæsen 2003 B, side 284-286:Reform af Den Særlige Klageretog Procesbevillingsnævnet.Kim K. Gabriel i Ugeskrift for Retsvæsen 2004 B, side 314-321:Udlændingelovens § 50 ipraksis.Ejler Bruun, Peter Møgelvang-Hansen og Lars Lindencrone Petersen i Fogedsager, 3. udgave(Forlaget Thomson) 2005, side 549-560 og 716.Jens Røn i Juristen 2007, nr. 6, side 203-207:En ny småsagsproces.Bernhard Gomard og Michael Kistrup i Civilprocessen, 6. udgave (Forlaget Thomson) 2007,side 59-60, 76-77, 677-683, 696-699, 724-733, 745-748, 755-764.

Jørgen Jochimsen i Hovedforhandling i straffesager, 1. udgave (Forlaget Thomson) 2007, side244-245, 349-352.Eva Smith, Jørgen Jochimsen, Michael Kistrup og Jakob Lund Poulsen i Straffeprocessen, 2.udgave, 2008, side 45-51, 788, 792, 806-807, 827, 846-854, 866- 867. 64Kommenteret Retsplejelov, 8. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 2008, Bind I, side37-47 (kommentar til kapitel 1a. Procesbevillingsnævnet) samt kommentarer til de enkeltehjemler for appeltilladelser.Marianne Højgaard Pedersen i Juristen 2009, nr. 2, side 31-35:Procesbevillingsnævnet efterdomstolsreformen.Peter Juul Agergaard i Advokaten 2011, nr. 3, side 38-41:Højesteret skaber klarhed om kære afsagsomkostninger.

Litteratur om fri proces

Holger Kallehauge i Ugeskrift for Retsvæsen 1973 B, side 153-167:Nogle bemærkninger om friproces.Frederik Chr. Schydt i Fri proces, 1. udgave, (Jurist- og Økonomforbuundets Forlag), 1992, side243-323.Jens Røn i Juristen 2006, nr. 5, side 175-185:Nye love – nye regler om sagsomkostninger,retshjælp og fri proces.Jens Røn i Juristen 2007, nr. 6, side 203-207:En ny småsagsproces.Bernhard Gomard og Michael Kistrup i Civilprocessen, 6. udgave (Forlaget Thomson) 2007,side 678-687.Kommenteret Retsplejelov, 8. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 2008, Bind I, side678-707 (kommentar til §§ 325-336).Cecilie Maarbjerg Qvist og Louise Falkenberg i Juristen 2010, nr. 4, side 114-120:Noglebemærkninger om behandlingen af fri proces sager.

9 Bilag9.1. Retsplejelovens kapitel 1 a. Procesbevillingsnævnet§ 22.Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om meddelelse af anden- ogtredjeinstansbevilling efter regler i denne lov og anden lovgivning.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på fri proces efter regler idenne lov.§ 23.Nævnet består af 5 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, enbyretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i retsvidenskabeller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Beskikkelsen af de fire førstnævntemedlemmer sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne,Den Danske Dommerforening og Advokatrådet. Kongen beskikker efter indstilling frajustitsministeren medlemmerne for en periode på to år. Et medlem har ret til genbeskikkelse foryderligere to år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.Stk. 2. Ved afgørelse af klager over afslag på fri proces består nævnet af en landsdommer(afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer skerefter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforeningog Advokatrådet. Stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3. Der beskikkes en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer. Stk. 1 og 2finder tilsvarende anvendelse.§ 24.Nævnets medlemmer kan kun afsættes efter de regler, der gælder for dommere. Et medlemudtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.§ 25.Procesbevillingsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.Stk. 2. Der kan i forretningsordenen fastsættes regler om indhentning og videregivelse afoplysninger til brug ved sagernes behandling. Der kan endvidere bl.a. fastsættes bestemmelserom skriftlig votering og om, at formanden kan træffe visse nærmere bestemte afgørelser pånævnets vegne, eller at sager om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevilling kan afgøres aftre af nævnets medlemmer, nemlig en dommer, en advokat og en universitetslærer.§ 26.Procesbevillingsnævnet offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed.Stk. 2. Til Procesbevillingsnævnet knyttes et sekretariat.Stk. 3. Domstolsstyrelsen varetager Procesbevillingsnævnets bevillingsmæssige ogadministrative forhold.§ 27.Såfremt en offentlig myndighed i medfør af § 252, stk. 2, er indtrådt i en sag til fordel foren af sagens parter eller agter at gøre dette, kan myndigheden ved skriftlig erklæring støttepartens ansøgning til Procesbevillingsnævnet. 67

9.2. Bekendtgørelse nr. 1338 af 3. december 2007 om forretningsordenen forProcesbevillingsnævnetI medfør af § 25 i lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007 om rettens pleje fastsættes:For nævnets virksomhed gælder bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 1 a og i nævnetsforretningsorden samt i lov om behandling af personoplysninger.Procesbevillingsnævnet§ 1.Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om meddelelse af anden- ogtredjeinstansbevilling (appeltilladelse), jf. retsplejelovens § 22, stk. 1. Ved behandling afansøgninger om meddelelse af appeltilladelse består nævnet af 5 medlemmer under ledelse afnævnets formand, jf. dog §§ 10-12.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på fri proces, jf.retsplejelovens § 22, stk. 2. Ved behandling af klager over afslag på fri proces består nævnet af3 medlemmer under ledelse af nævnets afdelingsformand, jf. dog §§ 13-14.Stk. 3. Ledelsen af nævnets administrative funktioner varetages af nævnets formand medbistand af et sekretariat, som denne antager.Forberedelse af nævnsbehandlingen§ 2.Nævnets formand og afdelingsformand drager omsorg for sagernes forberedelse medbistand fra nævnets sekretariat.§ 3.Ansøgning om appeltilladelse og klage over afslag på fri proces skal være skriftlig ogangive de grunde, som ansøgeren eller klageren vil påberåbe sig. Henvendelsen skal ledsages afkopi af den eller de afgørelser, der er truffet vedrørende sagen, samt kopier af dokumenter, der iøvrigt er af betydning for sagens afgørelse. Procesbevillingsnævnet kan pålægge ansøgeren ellerklageren at tilvejebringe yderligere oplysninger til brug for sagens behandling.Stk. 2. Sekretariatet bistår om nødvendigt en ansøger eller en klager, som ikke er repræsenteretved advokat, med udfærdigelse af ansøgningen eller klagen.Stk. 3. Ansøgningen eller klagen skal være nævnets sekretariat i hænde senest kl. 15.00 den dag,hvor ansøgnings- eller klagefristen udløber. Beregning af ansøgnings- eller klagefristen sker ioverensstemmelse med retsplejelovens regler om anke- og kærefrister. Nævnet kan i enappeltilladelsessag bortse fra en fristoverskridelse, hvis retsplejelovens betingelser herfor eropfyldt. Ved en klage over et afslag på fri proces kan nævnet bortse fra en fristoverskridelse,hvis denne er undskyldelig.§ 4.Sekretariatet anerkender modtagelsen af ansøgningen eller klagen.Stk. 2. Modparten underrettes om ansøgningen eller klagen. Formanden ellerafdelingsformanden bestemmer, i hvilke tilfælde en modpart skal anmodes om at fremkommemed eventuelle bemærkninger inden en nærmere angiven frist.Stk. 3. Nævnet kan indhente en udtalelse fra Civilstyrelsen i anledning af en klagesag.§ 5.Formanden eller afdelingsformanden afgør, om akterne fra den forudgående behandling afsagen skal indhentes. Videregivelse af akter fra en anden myndighed til nævnet kan ske udensamtykke fra ansøgeren eller klageren.Stk. 2. Nævnet kan til brug for behandling af en sag anvende akter fra tidligere sager vednævnet vedrørende samme retstvist, uanset om akterne vedrører en ansøgningssag eller enklagesag.Nævnsbehandling – fælles bestemmelser

§ 6.Nævnets afgørelser træffes ved møder i nævnet. Møderne afholdes almindeligvis en gangugentlig. Sagerne til behandling på mødet udsendes til medlemmerne ugedagen før. Hastendesager kan dog udsendes med kortere frist. Forhandlingerne foregår mundtligt. Formanden ellerafdelingsformanden kan dog i særlige tilfælde træffe bestemmelse om en andenbehandlingsform.Stk. 2. Spørgsmål om inhabilitet afgøres efter retsplejelovens regler herom.§ 7.Nævnets møder er ikke offentlige.Stk. 2. Sagens parter har ikke adgang til møderne.Stk. 3. Efter formandens eller afdelingsformandens bestemmelse kan møderne overværes afmedarbejdere i sekretariatet.§ 8.Formanden og afdelingsformanden kan uden forelæggelse for nævnet tage stilling tilbehandlingen af henvendelser, som falder uden for nævnets kompetence.Stk. 2. Formanden og afdelingsformanden kan herudover i særlige grupper af tilfælde i henholdtil skriftlige retningslinjer, fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning, træffe afgørelse pånævnets vegne uden forelæggelse for nævnet.§ 9.I tilfælde af et medlems forfald indkaldes om muligt medlemmets suppleant.Behandling af ansøgninger om appeltilladelse§ 10.I tilfælde af forfald for formanden og dennes suppleant ledes forhandlingerne aflandsdommeren og i tilfælde af også dennes forfald af det ældste tilstedeværende medlem afnævnet.§ 11.Har medlemmer og suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis 3 medlemmerer til stede.Stk. 2. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmeligheder formandens stemme afgørende.Stk. 3. Ethvert tilstedeværende medlem kan kræve behandlingen af en sag udsat, hvis nævnetikke er fuldtalligt.§ 12.I henhold til skriftlige retningslinjer, fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning, kanafgørelse i særlige grupper af tilfælde træffes af 3 af nævnets medlemmer, nemlig en dommer,en advokat og en universitetslærer. Hvert af de i sagens behandling deltagende medlemmer kandog i disse tilfælde kræve en sag behandlet i det samlede nævn.Behandling af klager over afslag på fri proces§ 13.I tilfælde af forfald for afdelingsformanden og dennes suppleant ledes forhandlingerne afbyretsdommeren.§ 14.Har medlemmer og suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis 2 medlemmerer til stede.Stk. 2. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. Hvis afgørelsen træffes af2 medlemmer, kræves enighed.Stk. 3. Ethvert tilstedeværende medlem kan kræve behandlingen af en sag udsat, hvis nævnetikke er fuldtalligt.

Genoptagelse og protokollering§ 15.Nævnet kan på begæring omgøre en afgørelse, såfremt der foreligger væsentlige nyeoplysninger.§ 16.Nævnets beslutninger indføres i en særlig protokol.Stk. 2. Ethvert medlem kan kræve at få tilført protokollen en kort begrundelse for sinstemmeafgivning.Underretning og aktindsigt§ 17.Nævnets afgørelse meddeles ansøgeren eller klageren uden angivelse af, hvilkemedlemmer der har deltaget i sagens behandling, og hvorledes de har stemt.Stk. 2. I meddelelsen om nævnets afgørelse begrundes afgørelsen med henvisning til indholdetaf de bestemmelser, der giver hjemmel for meddelelse af appeltilladelse eller fri proces.Stk. 3. Meddelelse om afgørelsen underskrives af formanden eller afdelingsformanden eller afden, som disse bemyndiger hertil.Stk. 4. Der gives underretning om afgørelsen til en modpart i sagen, der er underrettet eller hørti anledning af ansøgningen eller klagen.Stk. 5. Der gives i sager vedrørende appeltilladelse tillige underretning til den eller de retter,som har truffet afgørelse i sagen.Stk. 6. Der gives i sager vedrørende fri proces tillige underretning til Civilstyrelsen.§ 18.Aktindsigt meddeles af formanden eller afdelingsformanden i overensstemmelse medbestemmelserne i retsplejelovens §§ 41-41 g, 255 a og 729 a-729 d med de fornødnetillempninger.Stk. 2. Begæring om indsigtsret fra den registrerede i medfør af lov om behandling afpersonoplysninger behandles efter reglerne i lovens §§ 31-34.Ændringer§ 19.Ændringer i nævnets forretningsorden forudsætter enstemmighed.Ikrafttræden§ 20.Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2008.Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 151 af 23. februar 2001.Vedtaget på Procesbevillingsnævnets møde den 20. april 2007.

9.3. Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelseKapitel 36.Anke§ 368.Domme afsagt af en byret kan af parterne ankes til den landsret, i hvis kreds byrettenligger. Angår sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kandommen kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. stk. 2.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til anke af domme, der er omfattet af stk.1, 2. pkt., hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnetkan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efterafsigelsen.Stk. 3. Domme, der er afsagt af en landsret som 1. instans og af Sø- og Handelsretten, kan afparterne ankes til Højesteret, for så vidt ikke andet er bestemt ved lov.Stk. 4. Anken kan omfatte afgørelser, der er truffet under sagen, for så vidt ikke andet erbestemt ved lov.Stk. 5. Bestemmelser om sagsomkostninger i domme, som er afsagt af en landsret eller af Sø-ogHandelsretten, kan kun ankes særskilt til Højesteret med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.Bestemmelserne i § 371 finder tilsvarende anvendelse.§ 371.Domme, der er afsagt af en landsret som 2. instans, kan ikke ankes.Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til prøvelse i 3. instans, hvis sagen er afprincipiel karakter. Hvis særlige grunde taler for det, kan tilladelsen begrænses til en del af detkrav, som sagen angår, eller, hvor sagen omfatter flere krav eller spørgsmål, til et af disse.Stk. 2. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, 2. pkt., skal indgives til Procesbevillingsnævnetinden 8 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvisansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.§ 372.Ankefristen er 4 uger ved anke fra byret til landsret og 8 uger ved anke fra landsret og fraSø- og Handelsretten til Højesteret. Fristen regnes fra dommens afsigelse.Stk. 2. Anke sker ved indlevering af ankestævning på ankeinstansens kontor. Indlevering skalske inden ankefristens udløb eller, hvis der er meddelt tilladelse efter § 368, stk. 2, eller § 371,inden 4 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Indleveres stævningen senere, afvisesanken. Ankeinstansen kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse.Stævningen skal i så fald indleveres inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Bestemmelsernei § 398 finder tilsvarende anvendelse ved behandlingen af ansøgning om tilladelse til anke efterfristens udløb. Landsrettens afgørelse kan kun indbringes for Højesteret efter reglerne i § 392,stk. 2.Stk. 3. En anke, der hæves eller afvises af anden grund end overskridelse af fristen efter stk. 2,kan med rettens tilladelse på ny tages under behandling, såfremt ny ankestævning indleveres pårettens kontor inden 2 uger efter, at sagen blev hævet eller afvist.Kapitel 37.Kære§ 389.Kendelser og beslutninger, der er afsagt af en byret, kan, medmindre andet er bestemt iloven, kæres til den landsret, i hvis kreds byretten ligger.

Stk. 2. Kendelser og beslutninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 10.000 kr., kanikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde talerderfor.Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 2 skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2uger efter, at afgørelsen er truffet. Nævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvisansøgningen indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.§ 391.Bestemmelser i domme afsagt af en byret om sagsomkostninger, der er fastsat til mereend 10.000 kr., kan indbringes særskilt for landsret ved kære.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til kære af bestemmelser i domme omsagsomkostninger, der efter stk. 1 ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler derfor.Bestemmelserne i § 389, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke er indbragt for rette domstol ellerikke rettidigt er indbragt for domstolene eller ankeretten, kan indbringes for højere ret ved kære.Hvis dommen er afsagt af en landsret som ankeinstans, kan kære kun ske medProcesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål afprincipiel karakter. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet inden 2 uger efter, atafgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvisansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.§ 392.Kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret eller af Sø- og Handelsretten efterreglerne i § 253 i en sag, der behandles af retten som 1. instans, kan kæres til Højesteret, såfremtHøjesteret tillader det, jf. § 253, stk. 4.Stk. 2. I andre tilfælde kan landsrettens eller Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutningerkæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hviskæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Hvis særlige grunde taler for det, kan entilladelse til at kære til Højesteret som 3. instans begrænses til en del af sagen. Ansøgning omkæretilladelse skal indgives til nævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere,men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.Kapitel 43 a. Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse§ 475.Anke sker ved meddelelse til dommeren. Ankefristen er 4 uger fra dommens afsigelse.Byretten sender meddelelsen om anken samt sagens akter til landsretten, der berammermundtlig forhandling af sagen i et retsmøde, til hvilket parterne indkaldes af retten med et afdenne bestemt varsel. Bestemmelserne i § 372, stk. 2, 3.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2. Om sagens behandling i landsretten gælder tilsvarende regler som fastsat forbyretsbehandlingen.Stk. 3. Landsrettens dom kan ikke ankes til Højesteret. Bestemmelserne i § 371, stk. 1, 2. pkt.,og stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret, hvis afgørelse påankes,eller af den ret, til hvilken anke sker.Kapitel 43 b. Prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke§ 475 i.Ankefristen er 4 uger ved anke til landsret og 8 uger ved anke til Højesteret. Der kanikke i medfør af § 372, stk. 2, meddeles tilladelse til at anke dommen efter ankefristens udløb.Stk. 2. Anke til landsret sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske mundtligt tilretsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten.

Stk. 3. Landsrettens dom kan ikke ankes til Højesteret. Bestemmelserne i § 371, stk. 1, 2. pkt.,og stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Om kære gælder reglerne i kapitel 37. Der kan dog ikke i medfør af § 394, stk. 2,meddeles tilladelse til at kære de i § 475 b, stk. 4, nævnte kendelser efter kærefristens udløb.Stk. 5. Om sagens behandling i landsretten og Højesteret gælder tilsvarende regler som fastsatfor byretsbehandlingen.Kapitel 53. Appel af fogedrettens afgørelser§ 584.Afgørelser, der er truffet af en fogedret, kan, medmindre andet er bestemt i loven, kærestil den landsret, i hvis kreds fogedretten ligger.Stk. 2. Afgørelser om udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kan ikkekæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler derfor.Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efterafgørelsen. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere,men inden 1 år efter afgørelsen.Stk. 4. Fogedrettens afgørelse efter § 561, stk. 2-4, § 562, stk. 1-3, § 563, § 566, stk. 3, 3. pkt., §569, stk. 1, 4. pkt., § 570, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 571, stk. 1, § 576, stk. 2, og § 577, stk. 2,kan ikke kæres.§ 584 a.Fogedrettens afgørelser om omkostninger, der er fastsat til mere end 10.000 kr., kansærskilt kæres.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære af fogedrettens afgørelse omomkostninger, der efter stk. 1 ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler derfor.Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efterafgørelsen. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgningen indgivessenere, men inden 6 måneder efter afgørelsen.§ 585.Landsrettens afgørelse i en kæresag kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dogmeddele tilladelse til kære, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Hvis særligegrunde taler for det, kan tilladelsen begrænses til en del af sagen.Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 8 uger, iauktionssager dog inden 4 uger, efter afgørelsen. I andre sager end auktionssager kan nævnetdog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efterafgørelsen.Kapitel 58. Skifte af fællesbo mv.§ 664.Anke foregår i overensstemmelse med de om anke fra byret til landsret i andet afsnitgivne regler med de lempelser, som følger af forholdets natur.Stk. 2. Ankestævningen forkyndes såvel for den ankendes modpart som for skifteretten, der påboets bekostning har at drage omsorg for, at der i fornødent fald tages til genmæle.Stk. 3. Den for skifteretten stedfundne procedure er ikke bindende, og der er endog intet tilhinder for, at tillæg til og rettelser i de tidligere påstande fremsættes. Dog kan parterne ikketilbagekalde de af dem for skifteretten afgivne, skiftebogen tilførte, erklæringer med hensyn tilsagens sammenhæng.Stk. 4. Kære foregår med de lempelser, som følger af ovenstående bestemmelser, efter sammeregler som kære til landsret over byrettens afgørelser.§ 665.Når en i henhold til § 662 iværksat anke har fundet sin afgørelse ved landsret, kan der ireglen ikke ske yderligere anke til Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele

tilladelse til anke. Bestemmelserne i § 371, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 2. Om anke til Højesteret gælder de almindelige regler i kap. 36.Stk. 3. Landsrettens afgørelse i en kæresag kan ikke kæres. Bestemmelserne i § 392, stk. 2,finder dog tilsvarende anvendelse.

(§§ 664 og 665 er ophævet pr. 1. marts 2012, red.)§ 903.Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes efter § 902, stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det. Stk. 2.Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efterdommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen som i § 904, stk. 2 og 3.Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere,men inden 1 år efter dommens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der ønsker at anke,skal den samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet sende underretning omansøgningen til tiltalte. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvises.Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tilladelse til anke af de afgørelser,der er nævnt i § 902, stk. 4.Stk. 4. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelse tilanke efter stk. 1 eller 3, indbringer anklagemyndigheden sagen for landsretten. Sagen skalindbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet anklagemyndighedenom tilladelsen. Hvis det er anklagemyndigheden, der har fået tilladelse til anke, skalanklagemyndigheden forkynde en meddelelse om anke for tiltalte, jf. § 907, stk. 2, inden udløbaf den frist, der er anført i 2. pkt.

Kapitel 83. Anke til Højesteret§ 932.Landsrettens domme i straffesager kan kun ankes med Procesbevillingsnævnetstilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis sagen er af principiel karakter eller særligegrunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kan begrænses til en del af sagen, herunder med hensyntil de grunde, hvorpå anken kan støttes, jf. § 933, stk. 2, hvis særlige grunde taler for det.Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dageefter dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen efter reglerne i § 904,stk. 2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgningindgives senere, men inden 1 år efter dommens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, dervil anke, skal den samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet underrette tiltalte omansøgningen. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvises.Stk. 3. Når ansøgning om tilladelse til anke er indgivet, kan Højesteret beslutte, at fuldbyrdelseaf dommen skal udsættes eller standses. Dette sker i hvert fald, når anke tillades.

100

Kapitel 85. Kære til højere ret§ 968 a.Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af enankesag, kan kun kæres til Højesteret af sagens parter eller de personer, der er nævnt i § 968,stk. 2, under tilsvarende betingelser som anført i § 968 og med Procesbevillingsnævnetstilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karaktereller særlige grunde i øvrigt taler derfor.Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til kære skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dageefter kendelsens eller beslutningens afsigelse. Er det tiltalte, der vil kære, og har tiltalte ikkeværet til stede ved afsigelsen, regnes ansøgningsfristen fra forkyndelsen af afgørelsen.Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere,men inden 1 år efter kendelsens eller beslutningens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden,der vil kære, skal den samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet give underretningom ansøgningen til den, som kendelsen eller beslutningen vedrører. Manglende underretningmedfører ikke, at sagen kan afvises.Stk. 3. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelse tilkære efter stk. 1, indbringer anklagemyndigheden sagen for Højesteret. Sagen skal indbringesinden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet anklagemyndigheden omtilladelsen.Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af enankesag, og som retter sig mod nogen, der ikke er part i sagen, kan kæres til Højesteret undertilsvarende betingelser som anført i § 968 uden tilladelse efter stk. 1, jf. dog § 1013, stk. 3.§ 973.Landsrettens afgørelse i en kæresag kan kun kæres til Højesteret medProcesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angårspørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kanbegrænses til en del af sagen, hvis særlige grunde taler for det. Reglerne i § 968 a, stk. 2 og 3,finder tilsvarende anvendelse.Kapitel 91. Sagsomkostninger§ 1013.Når en dom er påanket, prøver den overordnede ret omkostningsspørgsmålet, for så vidtdettes afgørelse afhænger af ankens udfald, eller det særlig er inddraget under anken. Entilsvarende regel gælder, når kæremål rejses mod en kendelse, der har pålagt erstatning afomkostninger i forbindelse med straf eller lignende følger. I andre tilfælde kan kæremål rejsesmod rettens afgørelse af omkostningsspørgsmålet, når afgørelsen er uafhængig af sagens udfald,og de pålagte omkostningers beløb kan antages at ville overstige 40 kr.Stk. 2. Foranstående regler gælder også med hensyn til fastsættelse af vederlag til offentligeanklagere, hvor derom bliver spørgsmål, og til forsvarere.Stk. 3. Landsrettens afgørelser om vederlag til forsvarere kan ikke kæres.Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til, at afgørelsen kæres til Højesteret, hviskæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller andre særlige grunde i øvrigt taler for det.Reglerne i § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Pålagte omkostninger kan af restanceinddrivelsesmyndigheden inddrives efter reglerne i§ 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-5, og § 92 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

101

9.4 Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om fri proces§ 325.Der kan efter ansøgning meddeles en person, der opfylder de økonomiske betingelserefter stk. 2-5, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækkeromkostninger ved sagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328.Stk. 2. Personer, hvis indtægtsgrundlag ikke overstiger de i stk. 3-5 nævnte beløb, opfylder deøkonomiske betingelser for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved sagen må antages atblive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag. Justitsministeren fastsætter reglerom opgørelse af indtægtsgrundlaget.Stk. 3. Indtægtsgrænsen udgør 236.000 kr. (2005-niveau) for enlige.Stk. 4. For samlevende anvendes parrets samlede indtægtsgrundlag, og indtægtsgrænsen udgør300.000 kr. (2005-niveau). Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dogansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige.Stk. 5. Indtægtsgrænsen forhøjes med 41.000 kr. (2005-niveau) for hvert barn under 18 år,herunder stedbørn eller plejebørn, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende gradforsørges af denne.§ 326.De i § 323, stk. 6, og § 325, stk. 3-5, angivne beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om ensatsreguleringsprocent. De regulerede beløb efter § 323, stk. 6, afrundes til det nærmeste helekronebeløb, der kan deles med 10. De regulerede beløb efter § 325, stk. 3-5, afrundes til detnærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af de påreguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Justitsministeren bekendtgør hvert år,hvilke reguleringer der skal finde sted.§ 327. Fri proces kan, jf. § 325, gives til en sag i 1. instans1) i de i § 139, stk. 1, § 147 e og kapitel 42 omhandlede sager, dog ikke til sagsøgeren i sagerom ændring af en aftale eller dom efter forældreansvarslovens § 14 eller § 17, stk. 2,2) til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et påbud eftermarkedsføringsloven nedlagt af retten eller meddelt af Forbrugerombudsmanden, og3) når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold ia) Advokatnævnet, jf. § 146,b) et huslejenævn eller et beboerklagenævn,c) et centralt statsligt klagenævn ellerd) et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- ogforbrugeranliggender, og sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelse elleret forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forligindgået for nævnet.Stk. 2. Fri proces kan, jf. § 325, gives til en appelsag, når ansøgeren helt eller delvis har fåetmedhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten.Stk. 3. Fri proces efter stk. 1 og 2 kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil fåmedhold i sagen.Stk. 4. Fri proces efter stk. 1 og 2 meddeles af den ret, som sagen er indbragt for eller kanindbringes for. Afslås fri proces, træffes afgørelsen ved kendelse. Uanset § 392, stk. 2, kanafslag på fri proces til en sag, der behandles af Sø- og Handelsretten eller af landsretten som 1.instans, kæres uden særlig tilladelse.

102

§ 328.Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces, jf. § 325, gives, hvis ansøgerenskønnes at have rimelig grund til at føre proces.Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet1) sagens betydning for ansøgeren,2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,3) sagsgenstandens størrelse,4) størrelsen af de forventede omkostninger og5) muligheden for at få sagen afgjort ved et administrativt nævn eller et privat klage- ellerankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.Stk. 3. I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforholdeller om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for at have rimeliggrund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod.Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til sager, der udspringer afansøgerens erhvervsvirksomhed, eller sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre enærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en viderekreds.Stk. 5. Fri proces efter stk. 1-3 meddeleles af justitsministeren. Afslås fri proces, kan afslagetpåklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse omafslaget.§ 329.Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325, jf. §§ 327 og 328, kan justitsministeren efteransøgning meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig isager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som harvæsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Afslås fri proces,kan afslaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fåetmeddelelse om afslaget.§ 330.Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet af en ansøgning om fri proces og omde oplysninger, som ansøgeren skal meddele.§ 331.Fri proces medfører for vedkommende part 1) fritagelse for afgifter efter lov omretsafgifter,2) beskikkelse af en advokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassen, jf. § 334,3) godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen,4) fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger og5) i skiftesager fritagelse for sikkerhedsstillelse for skifteomkostninger og, for så vidt udgifterneikke kan dækkes af boets midler, fritagelse for betaling af vederlag til eventuel medhjælper iboet og andre udgifter ved foranstaltninger, der iværksættes med skifterettens godkendelse.Stk. 2. Fri proces kan i bevillingen begrænses til enkelte af de i stk. 1 nævnte begunstigelser.Stk. 3. Virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i den pågældende instans, herunder denprocedure, der er nødvendig for at opnå en ny foretagelse af sagen for samme ret, samtfuldbyrdelse af afgørelsen. Virkningerne omfatter tillige de foranstaltninger, som af hensyn tilforberedelsen af sagsanlægget med føje er foretaget inden meddelelse af fri proces.Stk. 4. Virkningerne af fri proces omfatter også behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans,såfremt sagen er indbragt for højere ret af modparten og den part, der har fri proces, helt ellerdelvis har fået medhold i den foregående instans.Stk. 5. Virkningerne af fri proces medfører ikke ved en parts død

103

Stk.6. Bevillingen kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er meddelt, visersig ikke at være til stede eller at være bortfaldet. Når bevillingen tilbagekaldes, ophørervirkningerne af fri proces.(§ 331 er ændret pr. 1. marts 2012, red.)§ 332.Retten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger, som om der ikke var givet friproces, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter, der eftersagsgenstandens værdi skulle have været betalt, jf. § 331, stk. 1, nr. 1. I det omfang en part erfritaget for betaling af sagsomkostninger til modparten, jf. § 331, stk. 1, nr. 4, betalessagsomkostningerne af statskassen. Pålægges modparten at betale sagsomkostninger, tilfalderbeløbet statskassen. Har den part, der har fri proces, selv afholdt udgifter i anledning af sagen,fordeler retten dog beløbet mellem statskassen og parten.Stk. 2. Retten kan pålægge en part, der har fri proces, helt eller delvis at erstatte statskassensudgifter ved den fri proces, i det omfang udgifterne ikke pålægges modparten, når partensforhold, herunder som disse er efter sagens udfald, taler for det.

§ 333.For hver ret antager justitsministeren et passende antal advokater til at udføre sager forparter, der har fri proces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i dennelov. Justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en byret bestemme, at der ikke skaltilkomme den pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen.Stk. 2. I ankesager kan den advokat, der har været beskikket under behandlingen i denforegående instans, beskikkes til også at føre sagen for den overordnede ret, såfremt advokatener mødeberettiget for denne ret.Stk. 3. Efter partens anmodning kan en advokat, der ikke er antaget ved vedkommende ret,beskikkes, såfremt det findes forsvarligt og advokaten er mødeberettiget for retten og villig til atlade sig beskikke.Stk. 4. En autoriseret advokatfuldmægtig eller en advokat, der ikke har møderet for landsret, kanbeskikkes i en sag, der anmeldes som prøvesag, hvis det findes forsvarligt. Det er dog enbetingelse, at sagen ikke på forhånd skønnes uegnet som prøvesag, og at parten meddelersamtykke hertil.Stk. 5. De i stk. 1 nævnte advokater skal yde retshjælp efter § 323, stk. 1, 2. pkt. Advokater, derikke er omfattet af stk. 1, kan ved anmeldelse til den myndighed, som justitsministerenbestemmer, påtage sig en tilsvarende forpligtelse.§ 334.Beskikkelse af advokat meddeles af rettens præsident (på Bornholm af dommeren).Beskikkelsen omfatter også retshandlinger ved anden ret.Stk. 2. Der tilkommer den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse for udlæg,herunder rejseudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet, jf. dog §333, stk. 1, 2. pkt.Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan retten betinge beskikkelsenaf, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter.Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Fastsættelsensker ved særskilt beslutning samtidig med sagens eller retshandlingens afslutning.Stk. 5. Den beskikkede advokat må ikke modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb, derer fastsat af retten. I de i stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den beskikkede advokat givermøde ved en anden ret, jf. stk. 1, 2. pkt., kan der dog træffes aftale mellem parten og advokatenom, at parten skal betale rejseudgifter, der ikke dækkes af statskassen. Reglen i 1. pkt. gælder

104

ikke, såfremt der er truffet særlig aftale mellem parten og advokaten om vederlaget ogadvokaten frafalder krav på vederlag af statskassen.Stk. 6. Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller andenforsikring, skal salær og godtgørelse til den beskikkede advokat i første række betales afforsikringen.§ 335.Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller andenforsikring, indtræder statskassen i sikredes krav mod forsikringsselskabet, i det omfangstatskassen har ydet dækning efter reglerne om retshjælp og fri proces. Dette gælder dog ikkedækning i form af fritagelse for afgifter efter § 331, stk. 1, nr. 1.§ 336.Der kan efter ansøgning ydes en part, som har en retshjælpsforsikring eller andenforsikring, der dækker omkostninger ved sagen, godtgørelse fra statskassen af den del afomkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter elleromstændighederne i øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden forforsikringens maksimum. Bestemmelserne i §§ 325-328 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2. Omkostninger ved sagen dækkes efter stk. 1, i det omfang statskassen, hvis der havdeværet meddelt fri proces, ville have ydet dækning efter §§ 331, 332 og 334.Stk. 3. Når retten i medfør af § 327, stk. 4, har truffet afgørelse om, at betingelserne i stk. 1 fordækning af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, er opfyldt,fastsætter retten samtidig, hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.Stk. 4. Når justitsministeren eller Procesbevillingsnævnet i medfør af § 328, stk. 5, har truffetafgørelse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den del af omkostningerne, der overstigerforsikringens maksimum, er opfyldt, kan justitsministeren træffe afgørelse om udbetaling af detansøgte beløb, såfremt dette kan godkendes, jf. stk. 2. Kan justitsministeren ikke godkende detansøgte beløb, sender justitsministeren sagen til den ret, der behandler eller senest har behandletsagen, hvorefter retten fastsætter, hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.§ 500.Fogedretten vejleder i fornødent omfang den, der ikke møder med advokat, om hansretsstilling.Stk. 2. Retten kan give en person, der opfylder de økonomiske betingelser efter § 325, friproces, hvis den pågældende har behov for advokatbistand for fogedretten

105

9.5. Bekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2010 om fri procesBekendtgørelse om fri procesI medfør af § 325, stk. 2, og §§ 326 og 330 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 26.oktober 2010, fastsættes:§ 1.Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af:1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efterpersonskattelovens § 4 a og CFC-indkomsten efter personskattelovens § 4 b.Stk. 2.Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af årsopgørelsen for detforrige kalenderår. Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten er negativ,ses der bort fra den. For samlevende gælder dette kun, hvis parret samlet set har negativ indkomst af denævnte arter.Stk. 3.Fri proces efter retsplejelovens §§ 327 og 328 kan meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlagopgjort efter stk. 1 er 280.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, kan fri procesmeddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 356.000 kr. eller mindre. Hvis parret harmodstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen forenlige.Stk. 4.Beløbene i stk. 3 forhøjes med 49.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.§ 2.Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fradet, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 1, stk. 1, lægges de tilsvarendeaktuelle indkomstforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort et indtægtsgrundlag foransøgeren.§ 3.Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold.§ 4.Ansøgeren skal vedlægge årsopgørelse fra skattemyndighederne for 2009. Indgives ansøgningen idecember 2011 vedlægges tillige årsopgørelsen for 2010. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, skalsamleverens årsopgørelse tillige vedlægges. Dette gælder dog ikke, hvis parret har modstående interesseri sagen.Stk. 2.Ansøgeren skal oplyse antallet af børn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som entenbor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.Stk. 3.Ansøgeren skal oplyse, om der er en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækkeromkostningerne ved sagen.Stk. 4.Civilstyrelsen kan pålægge ansøgeren at tilvejebringe yderligere oplysninger til brug for sagensbehandling.§ 5.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 2.Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger, der behandles den 1. januar 2011 ellersenere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er afsluttet før denne dato.Stk. 3.Bekendtgørelse nr. 1236 af 9. december 2009 om fri proces ophæves. Bekendtgørelsen finderdog fortsat anvendelse på ansøgninger om fri proces i retssager, der er afsluttet før den 1. januar 2011.Justitsministeriet, den 14. december 2010Lars Barfoed/ Astrid Mavrogenis

106