Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 521
Offentligt
23.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 48/1
I(Lovgivningsmæssige retsakter)
DIREKTIVEREUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/7/EUaf 16. februar 2011om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(omarbejdning)(EØS-relevant tekst)EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONHAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, særlig artikel 114,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiskeog Sociale Udvalg (1),efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), ogud fra følgende betragtninger:(1)(4)
offentlige myndigheder sker senere end aftalt ikontrakten eller fastlagt i de almindelige forretningsbetin·gelser. Selv om varerne er leveret, eller tjenesteydelserneer udført, betales de tilhørende fakturaer længe efterfristen. Forsinket betaling påvirker virksomhedernes likvi·ditet negativt og besværliggør deres finansielle forvalt·ning. Den påvirker også deres konkurrenceevne og renta·bilitet, hvis kreditoren er nødt til at skaffe eksternfinansiering på grund af den forsinkede betaling. Risikoenfor sådanne negative virkninger øges betydeligt i periodermed økonomisk afmatning, når det er vanskeligere atopnå finansiering.
Der skal foretages en række væsentlige ændringer afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling ihandelstransaktioner (3). Det er af klarheds- og rationali·tetshensyn ønskeligt, at de pågældende bestemmelseromarbejdes.De fleste varer og tjenesteydelser i det indre markedleveres af økonomiske aktører til andre økonomiskeaktører og til offentlige myndigheder på baggrund afudskudt betaling, hvor leverandøren giver sin kunde entidsfrist, som er aftalt mellem parterne, angivet på leve·randørens faktura eller bestemt ved lov, inden for hvilkenfakturaen skal betales.Mange betalinger i handelstransaktioner mellem økono·miske aktører eller mellem økonomiske aktører og(4)(5)(6)(7)
(2)
Det er allerede lettere at gøre retskrav vedrørendeforsinket betaling gældende på grund af Rådets forord·ning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 omretternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr·delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde (4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse afet europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridtekrav (5), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse afen europæisk betalingspåkravsprocedure (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravs·procedure (7). For at bekæmpe forsinket betaling ihandelstransaktioner er det imidlertid nødvendigt at fast·sætte supplerende bestemmelser.
(5)
(3)
Virksomheder bør være i stand til at drive handel indenfor hele det indre marked, uden at transaktioner på tværsaf grænserne indebærer større risici end salg på hjemme·markedet. Det fører til konkurrenceforvridning, hvis dergælder væsentligt forskellige regler for henholdsvis trans·aktioner på hjemmemarkedet og transaktioner på tværsaf grænserne.EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.EUT L 143 af 30.4.2004, s. 15.EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1.EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1.
(1) EUT C 255 af 22.9.2010, s. 42.(2) Europa-Parlamentets holdning af 20.10.2010 (endnu ikke offentlig·gjort i EUT) og Rådets afgørelse af 24.1.2011.(3) EFT L 200 af 8.8.2000, s. 35.
L 48/2
DA
Den Europæiske Unions Tidende
23.2.2011
(6)
Kommissionen understregede i sin meddelelse af 25. juni2008 med titlen »»Tænk småt først« — En »Small Busi·ness Act« for Europa«, at små og mellemstore virksom·heder (SMV’er) bør have lettere adgang til finansiering, ogat der bør udvikles et lovgivnings- og erhvervsmiljø, somfremmer rettidig betaling i handelstransaktioner. Det børbemærkes, at offentlige myndigheder har et særligt ansvari denne henseende. Kriterierne for, hvordan SMV defi·neres, er fastsat i Kommissionens henstilling2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikro·virksomheder, små og mellemstore virksomheder (1).
ning af morarenter og/eller langsomme inddrivelsespro·cedurer. En afgørende ændring i retning af en kultur medhurtig betaling, herunder at udelukkelse af retten tilmorarenter altid bør betragtes som et klart urimeligtkontraktvilkår eller en klart urimelig handelspraksis, ernødvendig for at vende denne tendens og modvirkeforsinket betaling. En sådan ændring bør desudenomfatte indførelsen af særlige bestemmelser om beta·lingsfrister og om kompensation til kreditorer forpåløbne omkostninger, samt bl.a. at udelukkelse afretten til kompensation for inddrivelsesomkostningerbør betragtes som klart urimelig.
(7)
Et af de prioriterede indsatsområder i Kommissionensmeddelelse af 26. november 2008 med titlen »En euro·pæisk økonomisk genopretningsplan« er at mindske deadministrative byrder og fremme iværksætterånd ved bl.a.principielt at sikre, at fakturaer, herunder fra små ogmellemstore virksomheder, for levering af varer ellertjenesteydelser betales inden for en måned for atmindske likviditetsproblemerne.
(13)
Der bør derfor være en bestemmelse om, at betalings·fristerne for kontrakter mellem virksomheder som hoved·regel bør begrænses til 60 kalenderdage. Der kan imid·lertid være omstændigheder, hvorunder virksomheder harbrug for længere betalingsfrister, f.eks. når de ønsker atgive deres kunder handelskredit. Det bør derfor fortsatvære muligt for parterne udtrykkeligt at enes om beta·lingsfrister på mere end 60 kalenderdage, dog forudsat aten sådan forlængelse ikke er klart urimelig for kreditor.
(8)
Dette direktivs anvendelsesområde bør begrænses tilbetalinger, der sker som vederlag for handelstrans·aktioner. Dette direktiv bør ikke regulere transaktionermed forbrugere, renter i forbindelse med andre beta·linger, f.eks. betalinger i henhold til lovgivningen omchecks og veksler, eller betalinger som kompensationfor skade, herunder betalinger fra forsikringsselskaber.Medlemsstaterne bør endvidere have mulighed for atudelade gæld, der er genstand for insolvensbehandling,herunder procedurer med sigte på gældsomlægning.
(14)
(9)
Dette direktiv bør indeholde bestemmelser om allehandelstransaktioner mellem virksomheder, uanset omde er private eller offentlige, og mellem virksomhederog offentlige myndigheder, da offentlige myndighederforetager et stort antal betalinger til virksomheder. Direk·tivet skal derfor også indeholde bestemmelser om allehandelstransaktioner mellem hovedentreprenører ogderes leverandører og underleverandører.
Af hensyn til sammenhængen i EU-lovgivningen børdefinitionen af »ordregivende myndigheder« i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderneved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energi·forsyning, transport samt posttjenester (2) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF om samord·ning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentligevareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskon·trakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (3)anvendes i nærværende direktiv.
(15)
Lovbestemt morarente ved forsinket betaling børudregnes pr. dag som simpel rente i overensstemmelsemed Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister,datoer og tidspunkter (4).
(10)
Det forhold, at liberale erhverv er omfattet af dettedirektiv, bør ikke forpligte medlemsstaterne til atbehandle dem som virksomheder eller handelsforeta·gender på andre områder end dem, der er omfattet afanvendelsesområdet for dette direktiv.
(16)
(11)
Levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag, somdette direktiv finder anvendelse på, bør også omfattedesign og udførelse af offentlige arbejder og byggeri ogcivilingeniørarbejder.
Dette direktiv bør ikke pålægge en kreditor at opkrævemorarenter ved forsinket betaling. I tilfælde af forsinketbetaling bør dette direktiv give kreditoren mulighed forat opkræve morarenter uden at give forudgående medde·lelse om manglende betaling eller anden lignende medde·lelse, der skal minde debitor om hans forpligtelse til atbetale.
(17)
(12)
Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er blevetfinansielt tiltrækkende for skyldnere i de fleste medlems·stater som følge af lave morarenter eller ingen opkræv·
En debitors betaling bør betragtes som forsinket, for såvidt angår retten til morarenter, når kreditor ikke har detskyldige beløb til sin rådighed på forfaldsdatoen, forudsatat sidstnævnte har opfyldt sine lovbestemte og aftalemæs·sige forpligtelser.
(1) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
(2) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.(3) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.(4) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.
23.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 48/3
(18)
Fakturaer udløser betalingsanmodninger og er vigtigedokumenter i kæden af transaktioner vedrørende leveringaf varer og tjenesteydelser, bl.a. for fastsættelse af beta·lingsfrister. Med henblik på dette direktiv bør medlems·staterne fremme ordninger, der giver retssikkerhed medhensyn til den præcise dato for debitorernes modtagelseaf fakturaen, også på området for e-fakturering, hvormodtagelsen af fakturaer kan generere elektroniskebeviser, og som er delvist reguleret af bestemmelserneom fakturering i Rådets direktiv 2006/112/EF af28. november 2006 om det fælles merværdiafgifts·system (1).Rimelig kompensation til kreditorer for de inddrivel·sesomkostninger, der er påløbet på grund af forsinketbetaling, er nødvendig for at modvirke forsinket betaling.Inddrivelsesomkostninger bør også omfatte inddrivelse afadministrative omkostninger og kompensation forinterne omkostninger, som er påløbet på grund afforsinket betaling, for hvilke dette direktiv bør fastsætteet fast minimumsbeløb, som kan kumuleres med mora·renter. Kompensation i form af et fast beløb bør sigtemod at begrænse de administrative og interne omkost·ninger i forbindelse med inddrivelsen. Kompensation foromkostningerne ved inddrivelse bør fastsættes medforbehold af de nationale bestemmelser, hvorefter ennational ret kan tilkende kreditor kompensation for yder·ligere lidt skade i forbindelse med skyldners forsinkedebetaling.Ud over berettigelsen til betaling af et fast beløb tildækning af interne inddrivelsesomkostninger bør kredi·torerne desuden være berettiget til kompensation forøvrige inddrivelsesomkostninger, der måtte påløbe somfølge af skyldnerens forsinkede betaling. Sådanneomkostninger bør navnlig omfatte dem, kreditorernehar haft i forbindelse med at engagere en advokat elleret inkassofirma.Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes ret til atfastsætte faste beløb til kompensation for inddrivelsesom·kostninger, som er højere og derfor mere favorable forkreditor, eller til at forhøje beløbene, blandt andet medhenblik på at følge trit med inflationen.Dette direktiv bør ikke forhindre ratebetalinger ellerafdragsbetalinger. Hver rate eller hvert afdrag bør dogbetales i overensstemmelse med de aftalte betingelserog bør være underlagt de bestemmelser om forsinketbetaling, der er fastsat i dette direktiv.Som hovedregel er offentlige myndigheder begunstiget afmere sikre, forudsigelige og vedvarende indtægter endvirksomheder. Hertil kommer, at mange offentligemyndigheder kan opnå finansiering på mere attraktivevilkår end virksomheder. Samtidig er offentlige myndig·heder i forhold til virksomheder mindre afhængige afopbygningen af stabile handelsmæssige relationer for at
nå deres mål. Offentlige myndigheders lange betalings·frister og forsinkede betaling for varer og tjenesteydelserpåfører virksomheder urimelige omkostninger. Derforbør der indføres særlige bestemmelser vedrørendekommercielle transaktioner med henblik på virksomhe·ders levering af varer og tjenesteydelser til offentligemyndigheder, som navnlig bør fastsætte betalingsfrister,der normalt ikke overskrider 30 kalenderdage,medmindre dette udtrykkeligt er aftalt i kontrakten, ogforudsat at det er objektivt begrundet i lyset af densærlige karakter af eller elementer i kontrakten, og somunder ingen omstændigheder overskrider 60 kalender·dage.(24)
(19)
Der bør imidlertid tages hensyn til de særlige forhold, dergør sig gældende for myndigheder, der udfører økono·miske aktiviteter af industriel eller kommerciel art vedsom offentlig virksomhed at udbyde varer eller tjeneste·ydelser på markedet. Med dette for øje bør medlemssta·terne på visse betingelser have lov til at forlænge denlovbestemte betalingsfrist til højst 60 kalenderdage.Situationen inden for sundhedsvæsenet i en lang rækkemedlemsstater vækker særlig bekymring med hensyn tilforsinket betaling. Sundhedssystemerne, som udgør engrundlæggende del af Europas sociale infrastruktur, erofte nødt til at afstemme individuelle behov med de tilrådighed værende økonomiske midler, i takt med atEuropas befolkning bliver ældre, forventningerne tilsundhedssystemet stiger, og lægevidenskaben gør frem·skridt. Alle systemer skal kunne klare den udfordring, deter at prioritere sundhedspleje på en sådan måde, at denenkelte patients behov afvejes i forhold til de økono·miske midler, der er til rådighed. Medlemsstaterne børderfor have mulighed for at give offentlige organer, derleverer sundhedspleje, en vis fleksibilitet i opfyldelsen afderes forpligtelser. Med dette for øje bør medlemsstaternepå visse betingelser have lov til at forlænge den lovbe·stemte betalingsfrist indtil højst 60 kalenderdage.Medlemsstaterne bør dog på alle måder bestræbe sig påat sikre, at betalinger inden for sundhedssektoren skerinden for de lovbestemte betalingsfrister.For ikke at bringe opfyldelsen af dette direktivs målsæt·ning i fare, bør medlemsstaterne sikre, at varigheden afproceduren for godkendelse eller kontrol som hovedregelikke overskrider 30 kalenderdage. Det bør imidlertidvære muligt, at varigheden af proceduren for godkendelseoverskrider 30 kalenderdage, f.eks. når det drejer sig omsærligt komplekse kontrakter, når dette udtrykkeligt eraftalt i kontrakten og i de eventuelle udbudsbetingelser,og forudsat, at det ikke er klart urimeligt over forkreditor.Den Europæiske Unions institutioner er i en situation,der kan sammenlignes med de offentlige myndigheder imedlemsstaterne med hensyn til deres finansiering ogkommercielle forhold. Rådets forordning (EF, Euratom)nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningenvedrørende De Europæiske Fællesskabers almindeligebudget (2) præciserer, at fastsættelse, anvisning og
(25)
(20)
(21)
(26)
(22)
(23)
(27)
(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
L 48/4
DA
Den Europæiske Unions Tidende
23.2.2011
betaling af EU-institutionernes udgifter skal ske inden forde i gennemførelsesbestemmelserne fastsatte tidsfrister.Disse gennemførelsesbestemmelser fremgår for nuvæ·rende af Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr.2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelses·bestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr.1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Euro·pæiske Fællesskabers almindelige budget (1) og præcisererde omstændigheder, hvorunder kreditorer, der betales forsent, har ret til morarenter. I forbindelse med den igang·værende revision af disse forordninger bør det sikres, atde maksimale betalingsfrister for EU-institutionerneharmoniseres med de lovbestemte betalingsfrister, dergælder for offentlige myndigheder i overensstemmelsemed dette direktiv.
(32)
Dette direktiv definerer udelukkende udtrykket »tvangs·fuldbyrdelsesgrundlag«, men bør ikke vedrøre de forskel·lige procedurer for tvangsfuldbyrdelse af et sådantgrundlag eller fastsætte, på hvilke betingelser tvangsfuld·byrdelse af et sådant grundlag kan standses eller suspen·deres.
(33)
Konsekvenserne af forsinket betaling vil kun havepræventiv virkning, hvis de ledsages af hurtige og effek·tive retsprocedurer, der kun medfører små omkostningerfor kreditor. I overensstemmelse med forbuddet modforskelsbehandling i artikel 18 i traktaten om Den Euro·pæiske Unions funktionsmåde bør disse procedurer væretilgængelige for alle kreditorer, der er etableret i Unionen.
(28)
Direktivet bør forebygge misbrug af aftalefriheden tilskade for kreditor. Som følge heraf kan et kontraktvilkåreller en handelspraksis vedrørende betalingsdagen ellerbetalingsfristen, morarentesatsen eller kompensation forinddrivelsesomkostningerne, som ikke er rimelig(t) iforhold til de vilkår, der gælder for skyldneren, ellerhvis hovedformålet er at skaffe skyldneren yderligerelikviditet på kreditors bekostning, betragtes som etsådant misbrug. Med dette for øje og i overensstemmelsemed det akademiske udkast til fælles referenceramme børethvert kontraktvilkår eller enhver praksis, der klartafviger fra god handelspraksis og er i modstrid medgod tro og redelig handlemåde, anses for at væreurimelig(t) over for kreditor. Navnlig bør en direkteudelukkelse af retten til at opkræve renter altid betragtessom klart urimelig, mens udelukkelse af retten tilkompensationforinddrivelsesomkostningerbørformodes at være klart urimelig. Direktivet bør ikkegribe ind i nationale bestemmelser om kontraktindgåelseeller om gyldigheden af kontraktvilkår, der er urimeligefor skyldneren.
(34)
For at lette overholdelsen af bestemmelserne i dettedirektiv bør medlemsstaterne tilskynde til mægling ellerandre former for alternativ konfliktløsning. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj2008 om mægling på det civil- og handelsretligeområde (2) er der allerede fastsat en ramme for mæglings·ordninger på EU-plan, navnlig for grænseoverskridendeuoverensstemmelser, dog uden at dette udelukker, atdet kan finde anvendelse på interne mæglingsordninger.Medlemsstaterne bør desuden tilskynde interesseredeparter til at udarbejde frivillige adfærdskodekser, navnligmed sigte på at bidrage til gennemførelsen af dettedirektiv.
(35)
Det er nødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurernefor ubestridte krav i forbindelse med forsinket betalingi handelstransaktioner afsluttes hurtigt, herunder at detsker via en hasteprocedure og uanset størrelsen af detskyldige beløb.
(29)
I forbindelse med en styrket indsats for at forhindre, ataftalefriheden misbruges til skade for kreditorernes inter·esser, bør organisationer, der er officielt anerkendte somrepræsentanter for virksomheder, og organisationer meden legitim interesse i at repræsentere virksomheder kunneindbringe en sag for domstolene eller for de administra·tive myndigheder med henblik på at bringe anvendelsenaf kontraktvilkår eller handelspraksisser, som er klarturimelige over for kreditor, til ophør.
(36)
Målet for dette direktiv, nemlig bekæmpelse af forsinketbetaling inden for det indre marked, kan ikke i tilstræk·kelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor pågrund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i over·ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i trak·taten om den Europæiske Union. I overensstemmelsemed proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, gårdette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigtfor at nå dette mål.
(30)
For at bidrage til opfyldelse af formålet med dette direktivbør medlemsstaterne støtte udbredelsen af god praksis,herunder tilskynde til offentliggørelse af en liste overhurtige betalere.
(37)
Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv inational ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvorider er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold tildirektiv 2000/35/EF. Forpligtelsen til at gennemføre debestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer,følger af nævnte direktiv.
(31)
Kreditorer bør kunne gøre et ejendomsforbeholdgældende på et ikke-diskriminatorisk grundlag overalt iUnionen, hvis ejendomsforbeholdet er gyldigt i henholdtil de nationale bestemmelser, der skal anvendes påforholdet i henhold til den internationale privatret.
(38)
Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternesforpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelsei national ret og anvendelse af direktiv 2000/35/EF.
(1) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
(2) EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.
23.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 48/5
(39)
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutio·nelle aftale om bedre lovgivning (1) tilskyndes medlems·staterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udar·bejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidtmuligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv oggennemførelsesforanstaltningerne —
ii) den marginale rentesats, der er resultatet af de lici·tationsprocedurer med variabel rente, der anvendesved Den Europæiske Centralbanks seneste vigtigsterefinansieringstransaktionerb) for så vidt angår en medlemsstat, der ikke har euroensom valuta, den tilsvarende sats fastsat af medlemssta·tens centralbank8) »det skyldige beløb«: hovedstolen, der skulle have væretbetalt inden for den aftalemæssige eller lovbestemte beta·lingsfrist, herunder gældende skatter, told, importafgiftereller andre afgifter, der er specificeret på fakturaen ellertilsvarende betalingsanmodning9) »ejendomsforbehold«: et aftalevilkår, ifølge hvilket sælgerbevarer ejendomsretten til de pågældende varer, indtil købe·summen er betalt10) »tvangsfuldbyrdelsesgrundlag«: alle former for afgørelser,domme eller betalingspålæg fra en domstol eller andenkompetent myndighed, herunder sådanne afgørelser,domme eller betalingspålæg, som kan fuldbyrdes på etforeløbigt grundlag, uanset om de vedrører omgående beta·ling eller betaling i rater, som sætter kreditor i stand til atinddrive sit krav på skyldneren ved tvangsfuldbyrdelse.Artikel 3Transaktioner mellem virksomheder1.Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i handelstransaktionermellem virksomheder er berettiget til morarenter ved forsinketbetaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskri·velse, forudsat ata) kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og lovbestemteforpligtelser, ogb) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt,medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.2.Medlemsstaterne sikrer, at den gældende referencesats:
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1Genstand og anvendelsesområde1.Formålet med dette direktiv er at bekæmpe forsinket beta·ling i handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfunge·rende indre marked og derved fremme virksomhedernes,herunder navnlig de små og mellemstore virksomheders,konkurrenceevne.2.Dette direktiv finder anvendelse på alle betalinger, derforetages som vederlag for handelstransaktioner.3.Medlemsstaterne kan udelukke gæld, der er genstand forinsolvensbehandling, der er indledt mod en skyldner, herunderprocedurer med sigte på gældsomlægning.Artikel 2DefinitionerI dette direktiv forstås ved:1) »handelstransaktioner«: forretningsmæssige transaktionermellem virksomheder eller mellem virksomheder og offent·lige myndigheder, som indebærer levering af varer ellertjenester mod vederlag2) »offentlig myndighed«: enhver ordregivende myndighedsom defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv2004/17/EF og i artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF,uanset kontraktens genstand eller værdi3) »virksomhed«: enhver enhed bortset fra en offentligmyndighed, der handler som led i selvstændig økonomiskeller erhvervsmæssig aktivitet, uanset om aktiviteten kunudøves af en enkelt person4) »forsinket betaling«: betaling, der ikke foretages inden forden aftalemæssige eller lovbestemte betalingsfrist, og hvorbetingelserne i artikel 3, stk. 1, eller artikel 4, stk. 1, eropfyldt5) »morarenter«: lovbestemt rente for forsinket betaling ellerrente, hvis sats er forhandlet og aftalt mellem virksomhederi henhold til artikel 76) »lovbestemt rente for forsinket betaling«: simpel rente itilfælde af forsinket betaling ved en sats, der udgørsummen af referencesatsen og mindst otte procentpoint7) »referencesats«: en af følgende:a) for så vidt angår en medlemsstat, der har euroen somvaluta, enten:i) den rentesats, der anvendes i forbindelse med DenEuropæiske Centralbanks seneste vigtigste refi·nansieringstransaktioner, eller(1)EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
a) for første halvår af det pågældende år er den sats, som vargældende den 1. januar det pågældende årb) for andet halvår af det pågældende år er den sats, som vargældende den 1. juli det pågældende år.3.Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlems·staterne følgende:a) at kreditor har ret til morarenter fra dagen efter sidste retti·dige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen somfastsat i aftalenb) hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag ellerbetalingsfrist, at kreditor har ret til morarenter ved udløbaf en af følgende tidsfrister:i) 30 kalenderdage efter skyldnerens modtagelse af enfaktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning
L 48/6
DA
Den Europæiske Unions Tidende
23.2.2011
ii) 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserneer modtaget, hvis der er usikkerhed om datoen formodtagelse af fakturaen eller den tilsvarende betalings·anmodningiii) 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserneer modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen ellerden tilsvarende betalingsanmodning tidligere endvarerne eller tjenesteydelserne, elleriv) 30 kalenderdage efter datoen for godkendelse ellerkontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder kravom en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorvedvarernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse medaftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktu·raen eller den tilsvarende betalingsanmodning indeneller på den dato, hvor denne godkendelse ellerkontrol finder sted.4.Er der et krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure,hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse medaftalen skal konstateres, sikrer medlemsstaterne, at varigheden afdenne procedure ikke overskrider 30 kalenderdage efter, atvarerne eller tjenesteydelserne er modtaget, medmindre andetudtrykkeligt er aftalt i kontrakten, og forudsat, at det ikke erklart urimeligt over for kreditor, jf. artikel 7.5.Medlemsstaterne sikrer, at den betalingsfrist, der er fastsati kontrakten, ikke overskrider 60 kalenderdage, medmindreandet udtrykkeligt er aftalt deri, og forudsat, at det ikke erklart urimeligt over for kreditor, jf. artikel 7.Artikel 4Transaktionermellem virksomhedermyndighederogoffentlige
ii) 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserneer modtaget, hvis der er usikkerhed om datoen formodtagelse af fakturaen eller den tilsvarende betalings·anmodningiii) 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserneer modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen ellerden tilsvarende betalingsanmodning tidligere endvarerne eller tjenesteydelserne, elleriv) 30 kalenderdage efter datoen for godkendelse ellerkontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder kravom en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorvedvarernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse medaftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktu·raen eller den tilsvarende betalingsanmodning indeneller på den dato, hvor denne godkendelse ellerkontrol finder stedb) datoen for fakturaens modtagelse ikke kan gøres til genstandfor en kontraktlig aftale mellem skyldneren og kreditor.4.Medlemsstaterne kan forlænge fristerne i stk. 3, litra a), tilhøjst 60 kalenderdage fora) offentlige myndigheder, der udfører økonomiske aktiviteteraf industriel eller kommerciel karakter ved at udbyde varereller tjenesteydelser på markedet, når den som offentlig virk·somhed er underlagt gennemskuelighedskravene i Kommis·sionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 omgennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellemmedlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om denfinansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (1)b) offentlige organer, der leverer sundhedspleje, og som erbehørigt anerkendt dertil.Hvis en medlemsstat beslutter at forlænge fristerne i henhold tildette stykke, sender den en rapport om sådan forlængelse tilKommissionen senest den 16. marts 2018.På grundlag heraf forelægger Kommissionen en rapport forEuropa-Parlamentet og Rådet med angivelse af, hvilke medlems·stater der har forlænget fristerne i henhold til dette stykke, ogsom tager virkningerne for et velfungerende indre marked ibetragtning, navnlig for så vidt angår SMV’er. Denne rapportledsages af eventuelle passende forslag.5.Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af proceduren forgodkendelse eller kontrol, som er omhandlet i stk. 3, litra a),nr. iv), ikke overskrider 30 kalenderdage fra datoen for modta·gelse af varerne eller tjenesteydelserne, medmindre andet udtryk·keligt er aftalt i kontrakten eller udbudsbetingelserne, ogforudsat, at det ikke er klart urimeligt over for kreditor, jf.artikel 7.(1) EUT L 318 af 17.11.2006, s. 17.
1.Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i forbindelse medhandelstransaktioner, hvor skyldneren er en offentligmyndighed, ved udløbet af den i stk. 3, 4 eller 6 fastlagteperiode er berettiget til morarenter svarende til den lovbestemterente, uden at det er nødvendigt at fremsende rykkerskrivelse,forudsat ata) kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og lovbestemteforpligtelser, ogb) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt,medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.2.Medlemsstaterne sikrer, at den gældende referencesats:
a) for første halvår af det pågældende år er den sats, som vargældende den 1. januar det pågældende årb) for andet halvår af det pågældende år er den sats, som vargældende den 1. juli det pågældende år.3.Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med handelstrans·aktioner, hvor skyldneren er en offentlig myndighed, ata) betalingsfristen ikke overskrider følgende tidsfrister:i) 30 kalenderdage efter skyldnerens modtagelse af enfaktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning
23.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 48/7
6.Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalings·frist ikke overskrider de i stk. 3 angivne tidsfrister, medmindreandet udtrykkeligt er aftalt i kontrakten, og forudsat at det erobjektivt begrundet i lyset af aftalens særlige karakter ellerelementer i den, og at den under ingen omstændigheder over·skrider 60 kalenderdage.Artikel 5BetalingsplanerDette direktiv berører ikke parternes mulighed for at indgåaftale i henhold til de relevante bestemmelser i national lovom betalingsplaner, der tillader, at det skyldige beløb betales irater. I de tilfælde hvor en af raterne ikke er betalt på den aftaltedato, skal renter og kompensation fastsat i dette direktiv udeluk·kende beregnes på grundlag af det forfaldne beløb.Artikel 6Kompensation for omkostninger ved inddrivelse1.Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betalesmorarenter i handelstransaktioner i henhold til artikel 3 eller4, er berettiget til fra skyldneren som minimum at modtage etfast beløb på 40 EUR.2.Medlemsstaterne sikrer, at det i stk. 1 omhandlede fastebeløb forfalder til betaling, uden at det er nødvendigt at frem·sende en rykkerskrivelse og som kompensation for kreditorsegne omkostninger ved inddrivelse.3.Kreditor er ud over det i stk. 1 omhandlede faste beløbberettiget til at kræve rimelig kompensation af skyldneren foreventuelle yderligere omkostninger ud over det faste beløb, derer påløbet på grund af skyldnerens forsinkede betaling. Dettekan blandt andet indbefatte omkostninger til at engagere enadvokat eller et inkassofirma.Artikel 7Urimelige kontraktvilkår og handelspraksisser1.Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at et kontrakt·vilkår eller en handelspraksis vedrørende betalingsdagen ellerbetalingsfristen, morarentesatsen eller kompensation for inddri·velsesomkostningerne enten ikke er bindende eller givergrundlag for krav om skadeserstatning, hvis vilkåret er klarturimeligt over for kreditor.Ved afgørelsen af, om et kontraktvilkår eller en handelspraksiser klart urimelig(t) over for kreditor i den forstand, hvoriudtrykket er anvendt i første afsnit, tages der hensyn til allesagens omstændigheder, herunder:a) enhver klar afvigelse fra god handelspraksis i strid med godtro og redelig handlemådeb) produktets eller tjenesteydelsens art samt
c) om skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbe·stemte rente for forsinket betaling, betalingsfristen i artikel 3,stk. 5, artikel 4, stk. 3, litra a), artikel 4, stk. 4, og artikel 4,stk. 6, eller det faste beløb i artikel 6, stk. 1.
2.For så vidt angår stk. 1 anses et kontraktvilkår eller enhandelspraksis, som udelukker morarenter ved forsinket beta·ling, for at være klart urimelig(t).
3.For så vidt angår stk. 1 formodes et kontraktvilkår eller enhandelspraksis, som udelukker kompensation for inddrivel·sesomkostninger, jf. artikel 6, at være klart urimelig(t).
4.Medlemsstaterne sikrer, at der i kreditorernes og konkur·renternes interesse findes egnede og effektive midler til at bringeanvendelsen af klart urimelige kontraktvilkår og handelsprak·sisser i den i stk. 1 omhandlede betydning til ophør.
5.De i stk. 4 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om,at organisationer, som officielt er anerkendt som repræsentanterfor virksomheder, eller organisationer med en legitim interesse iat fungere som repræsentant for virksomheden i henhold til dengældende nationale lovgivning kan indbringe en sag fordomstolene eller for de kompetente administrative myndig·heder, hvis et kontraktvilkår eller en handelspraksis, herunderi en enkeltstående aftale, er urimelig(t) i den i stk. 1 omhandledebetydning, således at disse kan anvende egnede og effektivemidler til at bringe anvendelsen af sådanne kontraktvilkår ellerhandelspraksisser til ophør.
Artikel 8Gennemsigtighed og bevidstgørelse1.Medlemsstaterne sikrer fuld gennemsigtighed om de rettig·heder og forpligtelser, der følger af dette direktiv, herunder vedat gøre den gældende lovbestemte morarentesats offentligttilgængelig.
2.Kommissionen gør på internettet oplysninger offentligttilgængelige om aktuelle, lovbestemte rentesatser gældende ialle medlemsstater i tilfælde af forsinket betaling i handelstrans·aktioner.
3.Medlemsstaterne skal, hvis det er relevant, anvendefagpresse, kampagner og alle andre passende midler til at øgebevidstheden blandt virksomhederne om retsmidlerne vedforsinket betaling.
4.Medlemsstaterne kan tilskynde til etablering af kodekserfor hurtig betaling, der fastsætter klart definerede betalingsfristerog en passende procedure til håndtering af omtvistede beta·linger, eller andre initiativer for at imødegå det afgørendespørgsmål om forsinket betaling og bidrage til at udvikle enkultur af hurtig betaling, der understøtter målet for dettedirektiv.
L 48/8
DA
Den Europæiske Unions Tidende
23.2.2011
Artikel 9Ejendomsforbehold1.Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med degældende nationale bestemmelser, der skal anvendes i henholdtil de internationale privatretlige regler, sørge for, at sælgerbevarer ejendomsretten til varer, indtil de er fuldstændigbetalt, dersom der udtrykkeligt er indgået en aftale mellemkøber og sælger om ejendomsforbehold, inden varerne leveres.2.Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde bestem·melser om delbetalinger, som skyldneren allerede har foretaget.Artikel 10Inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav1.Medlemsstaterne sikrer, at der normalt inden 90 kalender·dage efter indgivelse af stævning eller anmodning fra kreditor tilretten eller en anden kompetent myndighed kan opnås ettvangsfuldbyrdelsesgrundlag, herunder gennem en fremskyndetprocedure og uanset beløbets størrelse, så længe gælden elleraspekter af proceduren ikke bestrides. Medlemsstaterne opfylderdenne forpligtelse i overensstemmelse med deres nationale loveog administrative bestemmelser.2.Efter de nationale love og administrative bestemmelserskal samme betingelser gælde for alle kreditorer, der er etablereti Unionen.3.Ved beregning af den i stk. 1 omhandlede periodemedregnes følgende ikke:a) den tid, der medgår til forkyndelseb) alle forsinkelser, som kreditor er skyld i, som f.eks. den tid,der kræves til at berigtige anmodninger.4.Denne artikel berører ikke bestemmelserne i forordning(EF) nr. 1896/2006.Artikel 11RapportSenest den 16. marts 2016 sender Kommissionen en rapportom gennemførelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet ogRådet. Rapporten ledsages af eventuelle passende forslag.Artikel 12Gennemførelse1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administra·tive bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1-8 og 10senest den 16. marts 2013. De meddeler straks Kommissionenteksten til disse bestemmelser.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvis·ning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages afen sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, athenvisninger i gældende love og administrative bestemmelser tildet ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværendedirektiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler forhenvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af dennævnte oplysning.2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til devigtigste love og administrative bestemmelser, som de udstederpå det område, der er omfattet af dette direktiv.3.Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage love ogbestemmelser, der er gunstigere for kreditor end de love ogbestemmelser, der er påkrævet for at efterkomme dette direktiv.4.Ved gennemførelsen af dette direktiv afgør medlemssta·terne, om de vil udelukke aftaler, der er indgået inden den16. marts 2013.Artikel 13OphævelseDirektiv 2000/35/EF ophæves med virkning fra den 16. marts2013, uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser medhensyn til fristerne for dets gennemførelse i national ret oganvendelse. Det finder dog fortsat anvendelse på aftaler, der erindgået før den pågældende dato, og som nærværende direktivikke finder anvendelse på i henhold til artikel 12, stk. 4.Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisningertil nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen ibilaget.Artikel 14IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggø·relsen iDen Europæiske Unions Tidende.Artikel 15AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. februar 2011.
På Europa-Parlamentets vegneJ. BUZEK
På Rådets vegneMARTONYI J.
Formand
Formand
23.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 48/9
BILAGSammenligningstabelDirektiv 2000/35/EFNærværende direktiv
—Artikel 1Artikel 2, nr. 1), første afsnitArtikel 2, nr. 1), andet afsnitArtikel 2, nr. 1), tredje afsnitArtikel 2, nr. 2)————Artikel 2, nr. 3)Artikel 2, nr. 4)Artikel 2, nr. 5)Artikel 3, stk. 1, litra a)Artikel 3, stk. 1, litra b), indledningArtikel 3, stk. 1, litra b), nr. i)Artikel 3, stk. 1, litra b), nr. ii)Artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii)Artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iv)——Artikel 3, stk. 1, litra c)Artikel 3, stk. 1, litra d), første og tredje punktumArtikel 3, stk. 1, litra d), andet punktum—————Artikel 3, stk. 1, litra e)
Artikel 1, stk. 1Artikel 1, stk. 2Artikel 2, nr. 1)Artikel 2, nr. 2)Artikel 2, nr. 3)Artikel 2, nr. 4)Artikel 2, nr. 5)Artikel 2, nr. 6)Artikel 2, nr. 7), indledningArtikel 2, nr. 8)Artikel 2, nr. 9)Artikel 2, nr. 7), litra a)Artikel 2, nr. 10)Artikel 3, stk. 3, litra a)Artikel 3, stk. 3, litra b), indledningArtikel 3, stk. 3, litra b), nr. i)Artikel 3, stk. 3, litra b), nr. ii)Artikel 3, stk. 3, litra b), nr. iii)Artikel 3, stk. 3, litra b), nr. iv)Artikel 3, stk. 4Artikel 3, stk. 5Artikel 3, stk. 1—Artikel 2, nr. 7), litra b)Artikel 3, stk. 2Artikel 4Artikel 5Artikel 6, stk. 1Artikel 6, stk. 2Artikel 6, stk. 3
L 48/10
DA
Den Europæiske Unions Tidende
23.2.2011
Direktiv 2000/35/EF
Nærværende direktiv
Artikel 3, stk. 2Artikel 3, stk. 3——Artikel 3, stk. 4Artikel 3, stk. 5—Artikel 4Artikel 5, stk. 1, 2 og 3Artikel 5, stk. 4——Artikel 6, stk. 1—Artikel 6, stk. 2Artikel 6, stk. 3Artikel 6, stk. 4Artikel 6, stk. 5——Artikel 7Artikel 8—
—Artikel 7, stk. 1Artikel 7, stk. 2Artikel 7, stk. 3Artikel 7, stk. 4Artikel 7, stk. 5Artikel 8Artikel 9Artikel 10, stk. 1, 2 og 3—Artikel 10, stk. 4Artikel 11—Artikel 12, stk. 1Artikel 12, stk. 3Artikel 1, stk. 3Artikel 12, stk. 2—Artikel 12, stk. 4Artikel 13Artikel 14Artikel 15Bilag
Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v.(Renteloven)
Herved bekendtgøres lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1.september 1986, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1098 af 21. december 1994, lov nr. 462 af 7.juni 2001 og lov nr. 379 af 6. juni 2002.§ 1.Loven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område, jf. dog § 8.
gælder for rykker- og inkassogebyrer vedrørende sådanne fordringer.
Stk. 2.§ 9 a gælder for alle inddrivelsesomkostninger vedrørende fordringer på formuerettens område, mens § 9 b alene
§§ 7, 9 a og 9 b.
Stk. 3.Loven finder ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, eller hvis andet er aftalt, jf. dog
gælder ikke, for så vidt angår fravigelse til skade for skyldneren, hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale somnævnt i § 7, stk. 1. Der kan desuden kræves rente efter §§ 3-5, selv om andet følger af handelsbrug eller anden sædvane, hviskravet angår vederlag i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, som er indgået mellem erhvervsdrivendesom led i deres erhverv eller mellem en erhvervsdrivende som led i sit erhverv og en ordregivende myndighed som defineret idirektiverne 92/50/EØF, 93/36/EØF, 93/37/EØF og 93/38/EØF om offentlige indkøbskontrakter.§ 2.Der skal ikke betales rente for det tidsrum, der ligger forud for forfaldsdagen, jf. dog § 1, stk. 3 og stk. 4, 1. og 2. pkt.§ 3.Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen.
Stk. 4.Loven finder ikke anvendelse, hvis andet følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. dog §§ 9 a og 9 b. Dette
eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen afanmodningen.
Stk. 2.I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt
Stk. 3.Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var istand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse.Stk. 4.Uanset stk. 2 og 3 skal der senest betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning tilbetaling af gælden.Stk. 5.Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal betales fra et tidligere eller seneretidspunkt. Ved fordringer i henhold til aftaler som nævnt i § 1, stk. 4, 3. pkt., kan retten dog alene bestemme, at rente skalbetales fra et tidligere tidspunkt.§ 4.Hvis fordringshaverens forhold hindrer betaling, skal der ikke betales rente, så længe hindringen varer. Dette gælder,uanset det er aftalt, at gælden forrentes forud for forfaldsdagen.
indsætter beløbet i bank eller sparekasse, skal han betale fordringshaveren, hvad der ville være indvundet herved.
Stk. 2.Hvis rimelig hensyntagen til fordringshaveren efter hindringens særlige beskaffenhed kræver, at skyldneren
§ 5.Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct.Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januarog den 1. juli det pågældende år.
Stk. 2.Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomi- ogErhvervsministeriet ændre renten, dog således at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.
fordringer i henhold til aftaler som nævnt i § 1, stk. 4, 3. pkt., kan retten dog alene bestemme, at der skal betales en højererente.§ 6.Kunne fordringshaveren på andet grundlag kræve højere rente, bevarer han retten hertil.§ 7.§ 5 kan ikke fraviges til skade for en skyldner ved aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, nårskyldneren hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, han har indgået,ikke er omfattet af 1. pkt.
Stk. 3.Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at der skal betales en højere eller lavere rente. Ved
rente skal betale en løbende provision eller lignende, er ikke bindende for skyldneren i det omfang, summen af rente ogprovision overstiger renten efter § 5.
Stk. 2.Vedtagelse i de aftaler, der er nævnt i stk. 1, om, at skyldneren efter forfaldsdagen i stedet for eller i tillæg til
eventuelt med tillæg af en løbende provision eller lignende, er højere end den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2,bevarer fordringshaveren dog retten til den højere rente m.v. efter forfaldsdagen.
Stk. 3.Skal skyldneren for det tidsrum, der ligger forud for forfaldsdagen, betale en fast eller variabel rente, der,
Stk. 4.Stk. 1-3 gælder ikke for aftaler, der indgås af banker, sparekasser, andelskasser samt realkreditinstitutter, der ergodkendt af staten.§ 8.Hvis pengekrav uden for formuerettens område ikke betales i rette tid, skal rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og 2,betales fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden.
Stk. 2.§ 3, stk. 5, § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, og § 6 gælder også for pengekrav uden for formuerettens område.§ 9.Fører lovbestemmelser om rente for særlige krav til en lavere rente end den, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, skalskyldneren dog betale den der nævnte rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden.§ 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.§ 9 a.Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger vedudenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.
Stk. 2.Stk. 1 kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane. Hvisder er tale om en fordring i henhold til en aftale som nævnt i § 7, stk. 1, kan reglen i stk. 1 endvidere ikke fraviges til skade forskyldneren ved aftale.Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1,
med henblik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold til fordringen, herunder regler om, at der vedfordringer inden for bestemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimumsbeløb.
Stk. 4.For omkostninger ved retslig inddrivelse gælder retsplejelovens regler om sagsomkostninger.§ 9 b.For rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve et gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen erfremsendt med rimelig grund (rykkergebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at anmode en andenom at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund (inkassogebyr).
Stk. 2.Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. inkl. moms for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelservedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørendesamme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågældendeperiode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum.Stk. 3.Der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr. inkl. moms.Stk. 4.Reglerne i stk. 1-3 kan ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale, hvis der er tale om en fordring i henhold til
en aftale som nævnt i § 7, stk. 1. I andre tilfælde kan reglerne i stk. 1-3 fraviges ved aftale eller handelsbrug eller andensædvane i det omfang, som følger af § 9 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.§ 10.Loven finder anvendelse på pengekrav, som forfalder den 1. juli 1978 eller senere.
senere.
Stk. 2.§ 7 finder også anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1978, hvis kravet forfalder den 1. juli 1978 eller
146 af 13. april 1938 om gældsbreve, som ændret ved lov nr. 212 af 26. april 1973, ophæves.
Stk. 3.§ 38 i lov nr. 102 af 6. april 1906 om køb, som ændret ved lov nr. 212 af 26. april 1973, og §§ 6 og 62 i lov nr.
§ 11.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele medde afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 462 af 7. juni 20011)indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§2
Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2001.Stk. 2.Loven gælder for rykkergebyrer vedrørende rykkerskrivelser, der sendes efter lovens ikrafttræden, og forinkassogebyrer, hvor det pågældende gebyrkrav opstår efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 379 af 6. juni 20022)indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§2
Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august 2002.Stk. 2.Loven gælder for rente af pengekrav, som forfalder den 1. august 2002 eller senere. § 1, nr. 5,3)gælder dog kun,
hvis den pågældende betalingsanmodning er afsendt eller fremsat den 1. august 2002 eller senere.
Loven gælder endvidere for rykkergebyrer vedrørende rykkerskrivelser, der sendes efter lovens ikrafttræden, samt forinkassogebyrer, hvor det pågældende gebyrkrav opstår efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.Loven gælder for inddrivelsesomkostninger, hvor det pågældende betalingskrav opstår efter lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 4. september 2002Lene Espersen
Bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger ianledning af forsinket betalingI medfør af § 9 a, stk. 3, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986, somændret senest ved lov nr. 379 af 6. juni 2002, fastsættes følgende:§ 1.Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for udenretlig inddrivelse af fordringer på formuerettens område.§ 2.For udsendelse af rykkerskrivelser vedrørende fordringer og for at anmode en anden om at inddrive fordringen påfordringshaverens vegne kan fordringshaveren kræve betaling efter reglerne i rentelovens § 9 b.
Stk. 2.For yderligere inddrivelsesskridt, jf. rentelovens § 9 a, kan fordringshaveren kræve, at skyldneren betalerfordringshaverens rimelige og relevante omkostninger i overensstemmelse med reglerne i §§ 3 og 4, medmindre forsinkelsenmed betalingen ikke beror på skyldnerens forhold. Fordringshaveren kan kræve betaling efter reglerne i både § 3 og § 4,såfremt betingelserne i hver bestemmelse er opfyldt.§ 3.Har fordringshaveren anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betalingaf skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelsetil skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vilkunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at anmode denpågældende inkassator om at inddrive fordringen.
Stk. 2.Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1.§ 4.Har fordringshaveren selv forestået inddrivelsen af fordringen, kan fordringshaveren kræve betaling for rimeligeudgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administrationheraf. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglendebetaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligereinddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at iværksætte de pågældende inddrivelsesskridt.
Stk. 2.Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2.§ 5.Reglerne i §§ 3 og 4 kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller andensædvane, hvis dette medfører, at fordringshaveren ikke kan kræve betaling af rimelige og relevante omkostninger vedudenretlig inddrivelse af fordringen. Hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale som nævnt i rentelovens § 7, stk. 1,kan reglerne i §§ 3 og 4 endvidere ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale eller handelsbrug eller anden sædvane.§ 6.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002 og gælder for inddrivelsesomkostninger, hvor det pågældendebetalingskrav opstår efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 12. juli 2002Lene Espersen/Henrik Øe
Bekendtgørelse aflov om offentlige betalinger m.v.Herved bekendtgøres lov om offentlige betalinger m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003, med de ændringer, derfølger af § 1 i lov nr. 527 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 449 af 22. maj 2006, § 5 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og lov nr. 503 af6. juni 2007.§ 1.Personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke erregistreret som udrejst af Danmark, skal anvise en konto i et pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentlige myndighedermed frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lovom Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.Stk. 2.Juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal anvise en kontoi et pengeinstitut, hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Dette gælderogså for en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende tildeles et CVR-nummer, og forvirksomheder registreret som erhvervsdrivende hos ToldSkat.Stk. 3.Juridiske personer, som ikke er tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-nummer) efter lov om DetCentrale Virksomhedsregister, skal for at kunne modtage betalinger fra en offentlig myndighed1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering og2) anvise en Nemkonto efter reglerne i stk. 2.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse for juridiske personer, som ikke opfylder betingelserne for frivilligregistrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister eller bestemmelser fastsat ihenhold til loven.Stk. 5.Udbetaling til Nemkontoen finder ikke sted, såfremt en fysisk eller juridisk person har anvist en anden konto, hvortil enudbetaling skal ske.Stk. 6.Anvisningen af en konto efter stk. 1 eller 2 skal ske senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentligmyndighed.Stk. 7.Finansministeren kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med registrering eller ændring af en registrering i DetCentrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister eller i ToldSkat s register over erhvervsdrivende skal ske meddelelseom en anvist Nemkonto.Stk. 8.Finansministeren kan fastsætte regler om, at andre former for registrering end de i stk. 1-3 nævnte indebæreranvisningspligt. Ministeren kan endvidere bestemme, at andre end de i stk. 1-3 nævnte fysiske og juridiske personer eromfattet af anvisningspligten.§ 2.Anvisning af en konto efter § 1 sker til den systemansvarlige, som finansministeren har udpeget efter § 5.Stk. 2.Fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som allerede har anvist en Nemkonto, er til enhver tid berettiget til atanvise en ny Nemkonto. De oplyste ændringer har retsvirkning senest fra den femte bankdag efter anmeldelsestidspunktet.Stk. 3.Ved død, ved juridiske personers ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være arbejdsgiver ellerselvstændig erhvervsdrivende, slettes oplysningen om kontoen i registret, som er etableret efter § 4.§ 2 a.Betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for foretaget rettidigt af det offentlige, uanset at de er modtageren ihænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis1) de ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger til indenlandske konti og2) de tilsvarende indenlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt.§ 3.Finansministeren fastsætter regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende virkning at foretage udbetalinger tilfysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto.Stk. 2.Finansministeren kan fastsætte regler om, at der kan etableres en fælles administration for flere offentligemyndigheder inden for et nærmere bestemt geografisk område, som kan foretage kontante ind- og udbetalinger.Stk. 3.Finansministeren kan fastsætte regler om, at visse praktiske foranstaltninger i forbindelse med udstedelse aferklæringer fra offentlige myndigheder, godkendelser, legitimationspapirer, udlevering af effekter m.v. tillige skal varetages afden i stk. 2 nævnte administration.Stk. 4.Forud for udstedelse af regler i medfør af stk. 2 og 3 skal ministeren føre forhandlinger med berørte offentligemyndigheder, herunder kommuner og regioner, i det pågældende geografiske område. Finansministeren kan bestemme,hvilken myndighed der inden for et nærmere bestemt geografisk område skal forestå administrationen af reglerne udstedt imedfør af stk. 2 og 3. Ministeren kan bestemme, at opgaven overlades til private. Ministeren fastsætter regler for tilsyn ogkontrol med den, der efter 3. pkt. har fået overladt opgaven. Ministeren fastsætter en regnskabsinstruks samtrevisionsbestemmelser for den, som efter 2. eller 3. pkt. har fået overladt opgaven.Stk. 5.Finansministeren kan fastsætte regler om adgangen til at anvise flere Nemkonti.
2.
§ 4.Finansministeren fastsætter regler om etablering af et register, der indeholder oplysninger om konti anvist efter §§ 1 og
pengeinstitutkonti tilhørende fysiske og juridiske personer. Oplysningerne kan indhentes fra andre offentlige myndigheder oglønservicebureauer.§ 4 a.Med henblik på modregning i gæld til det offentlige kan oplysninger i det register, der er nævnt i § 4, stk. 1, omudbetalinger fra offentlige myndigheder videregives til et inddrivelsessystem administreret af told- og skatteforvaltningen.Stk. 2.Udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller til en anden konto finder ikke sted, hvis told- ogskatteforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet.Stk. 3.Ved overførsel af en udbetaling til told- og skatteforvaltningen efter stk. 2 anses betaling at være foretaget medfrigørende virkning for den udbetalende myndighed.Stk. 4.Ved told- og skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modregning anses told- ogskatteforvaltningen som udbetalende myndighed.§ 5.Finansministeren udpeger en systemansvarlig, som har til opgave at varetage administrationen af kontooplysningerne.Som systemansvarlig kan udpeges en offentlig myndighed eller en privat virksomhed eller lignende.Stk. 2.Finansministeren fastsætter nærmere regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med densystemansvarliges virksomhed og klageadgang.§ 5 a.Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsatte vilkår anvende det efter § 4 etablerede kontoregister ogi medfør heraf udviklede Nemkontosystem til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto.Stk. 2.Ved private udbetalere forstås i denne lov fysiske og juridiske personer, der foretager udbetalinger, og ikke eromfattet af § 12 eller er offentlige myndigheder.Stk. 3.Betalingsmodtageren kan til enhver tid meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat påmodtagerens Nemkonto.Stk. 4.En privat udbetaler må til brug for formidling af udbetalinger anvende betalingsmodtagerens personnummer, hvis denprivate udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at behandle personnumre, eller hvis betalingsmodtageren har givetsamtykke til anvendelsen af vedkommendes personnummer.Stk. 5.Finansministeren fastsætter nærmere vilkår for formidling af udbetalinger efter stk. 1.§ 6.Finansministeren kan udbetale kompensation til fysiske og juridiske personer til hel eller delvis dækning af merudgifter,som er en følge af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2.§ 7.Finansministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder, herunder de kommunale parter, fastsætte regler omoffentlige myndigheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning, herunder elektronisk ordreafgivelse.Stk. 2.Finansministeren kan fastsætte regler om afvikling af en kreditors mellemværende med offentlige myndigheder,herunder at offentlige myndigheder kan udskyde betaling til en kreditor, som ikke overholder de af finansministeren udstedteregler.§ 8.Finansministeren kan fastsætte regler for betalingsformidling og afvikling af ind- og udbetalinger mellem staten,kommuner, regioner, selvejende institutioner m.v. efter § 12, stk. 1, samt institutioner, foreninger og fonde m.v. efter § 12,stk. 3. Ministeren kan herunder bestemme, at kommuner og regioner skal modtage og afregne betalinger med staten i etsærligt dertil etableret betalingssystem, Offentligt Betalingssystem (OBS). Ministeren kan endvidere bestemme, at selvejendeinstitutioner m.v. efter § 12, stk. 1, samt institutioner, foreninger, og fonde m.v. efter § 12, stk. 3, skal modtage og afregnebetalinger med staten i Statens Koncernbetalinger (SKB).Stk. 2.Finansministeren kan fastsætte regler om, at afregning af nærmere fastlagte betalinger mellem staten, kommunerne,regionerne, selvejende institutioner m.v. efter § 12, stk. 1, samt institutioner, foreninger og fonde m.v. efter § 12, stk. 3, skalske gennem en konto oprettet for hver enkelt kommune, region, selvejende institution, institution, forening eller fond.Stk. 3.Rigsrevisor har adgang til at revidere området for elektronisk betalingsformidling og afvikling af ind- og udbetalingerefter stk. 1.§ 9.Finansministeren kan fastsætte regler om, at kommuner og regioner skal anvende det under § 8, stk. 1, nævntebetalingssystem til udbetaling af nærmere opregnede ydelser.Stk. 2.En kommune eller region skal overføre tilstrækkelige midler til sin konto i det under § 8, stk. 1, nævntebetalingssystem, så kontoen ikke på noget tidspunkt får en negativ saldo. For ydelser udbetalt direkte fra kontoen til endeligmodtager skal kommunen eller regionen senest på tidspunktet for ydelsernes udbetaling have overført et beløb til kontoensvarende til kommunens eller regionens andel af den samlede udbetaling før indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidragm.v.§ 10.Finansministeren kan fastsætte regler for modregning på en konto i det under § 8, stk. 1, nævnte betalingssystem,herunder om, at der foretages automatisk modregning over kontoen ved betalinger med forfald samme dag.Stk. 2.På forfaldstidspunktet for en betaling til staten, som er fastsat afviklet over det betalingssystem, der nævnes i § 8,stk. 1, kan staten automatisk foretage hævning af det skyldige beløb. Dette gælder dog ikke, hvis en kommune, region eller
Stk. 2.I forbindelse med etableringen af registret efter stk. 1 bemyndiges finansministeren til at indhente oplysninger om
selvejende institution m.v. har meddelt finansministeren, at man ikke ønsker en sådan hæveadgang. Kommunen, regionen ellerden selvejende institution m.v. skal i så fald betale morarenter ved manglende afvikling af betalingen på forfaldstidspunktet.Nærmere bestemmelser herom fastsættes i medfør af § 11.§ 11.Finansministeren fastsætter regler om hæveadgang og generelle forretningsvilkår for indskud eller indestående påkontiene nævnt i §§ 8-10, hvis ikke andet fremgår af anden lovgivning. Finansministeren fastsætter en betaling for anvendelseaf betalingssystemet.§ 12.§§ 1-8 omfatter selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.Stk. 2.§§ 1-7 omfatter endvidere selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomstmed.Stk. 3.§§ 1-8 og regler udstedt i medfør heraf finder tillige anvendelse for institutioner, foreninger, fonde m.v.,1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt ihenhold til lov, eller2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet afnr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.Stk. 4.Stk. 1-3 finder dog ikke anvendelse i det omfang, der i anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke erforenelige med loven eller regler fastsat efter loven.Stk. 5.Vedkommende kommune eller region kan undtage selvejende institutioner som nævnt i stk. 2 fra bestemmelserne i§§ 1-7.Stk. 6.Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren undtage institutioner, foreninger og fonde m.v.som nævnt i stk. 3 fra bestemmelserne i §§ 1-8.§ 13.Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 1-7 og 12at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter for forskellige myndigheder.Stk. 2.§§ 8-11 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.§ 14.(Udelades)§ 15.(Udelades)2)1)
. Ministeren kan herunder fastsætte,
3)
§ 16.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 527 af 24. juni 2005
4)
indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§6
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 449 af 22. maj 2006
5)
indeholder i § 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:§4
Stk. 1.Lovens § 1, nr. 1-4, træder i kraft den 1. juli 2006.Stk. 2.Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 5.Stk. 3.§ 1, nr. 6-15, og §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 346 af 18. april 2007
6)
indeholder i § 11 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 11
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Lov nr. 503 af 6. juni 2007
7)
indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§2
Loven træder i kraft den 1. august 2007.
Finansministeriet, den 28. juni 2007Thor Pedersen
Lovtidende A201111. marts 2011.
Udgivet den 16. marts 2011
Nr. 206.
Bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige myndighederI medfør af § 7 og § 12 i lov om offentlige betalinger m.v.,jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, fastsættes:Kapitel 1Regninger fra offentlige myndigheder til fysiske eller juridiskepersoner§ 1.Offentlige myndigheder skal udarbejde og sende reg-ninger elektronisk.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke1) for afregning af kontante indbetalinger for udstedelse aferklæringer, godkendelser, legitimationspapirer, udleve-ring af effekter, behandling af klager m.v.,2) såfremt det er enklere eller billigere at udarbejde og senderegninger på papir, eller3) såfremt modtageren af regningen ikke kan modtage den-ne elektronisk, eller modtageren ønsker at modtage reg-ningen på papir.§ 2.Offentlige myndigheder skal stille krav om, at betalingaf elektroniske regninger sker således, at betalingen modtageselektronisk. Myndigheden skal med henblik herpå anvise enfremgangsmåde for betaling af regningen, f.eks. ved anven-delse af konto til konto-overførsel, et medfølgende elektroniskeller papirbaseret indbetalingskort eller tilmelding til et sy-stem til betaling med automatisk træk.Stk. 2.Myndigheden kan stille krav om, at fysiske eller ju-ridiske personer skal være tilmeldt et system til betaling medautomatisk træk for at modtage en given vare eller tjeneste-ydelse.Kapitel 2Regninger til offentlige myndigheder§ 3.Ved afgivelse af en ordre eller rekvisition skal offent-lige myndigheder som minimum oplyse følgende:1) Myndighedens EAN-lokationsnummer.2) Referenceperson eller anden reference samt et evt. ordre-og rekvisitionsnummer.3) Myndighedens politik vedr. kredittid, dvs. hvilke kredit-tider myndigheden normalt accepterer.Stk. 2.Myndigheden kan endvidere oplyse sin kontostreng.§ 4.En regning til en offentlig myndighed skal refereremyndighedens oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.Stk. 2.Kreditor ifølge en regning kan kun omfatte ét CVR-nummer.Stk. 3.Det skal fremgå af regningen, hvis den alene vedrøreren del af en ordre, rekvisition, faktura, kreditnota mv.Stk. 4.En regning fra en offentlig myndighed til en andenskal så vidt muligt udformes i overensstemmelse med reglerneom fakturakrav i momsbekendtgørelsen, selv om regningenikke er omfattet af momsbekendtgørelsen.§ 5.Regninger til offentlige myndigheder skal sendes, såde modtages elektronisk i et format, der er læseligt for denoffentlige myndighed og umiddelbart kan indlæses i myndig-hedens fakturahåndterings- eller økonomisystem. Fysiske ogjuridiske personer, der ikke har mulighed for at fremsenderegninger elektronisk fra eget faktureringssystem, kan frem-sende regninger via udfyldelse af en fakturaskabelon.Stk. 2.Offentlige myndigheder skal kunne modtage reg-ninger udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse ominformation i og transport af OIOUBL elektronisk regning tilbrug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder.Stk. 3.Hvis den offentlige myndighed har afgivet ordren,rekvisitionen eller bekræftelsen herpå i et elektronisk system,som giver adgang til returnering som regning, kan myndig-heden stille krav om, at afsenderen anvender det pågældendeelektroniske system til fremsendelse af regningen. Kravet skalfremsættes skriftligt senest på ordre- eller rekvisitionstids-punktet.§ 6.En regning fra en leverandør anses for modtaget af denoffentlige myndighed, når regningen er tilgængelig for ind-læsning i myndighedens fakturahåndterings- eller økonomi-system.Stk. 2.En offentlig myndighed kan udskyde betalingen afen regning, der ikke opfylder kravene i §§ 4 og 5. Myndighe-den skal så hurtigt som muligt underrette leverandøren om, atregningen ikke kan betales, før der er modtaget en regning,der opfylder de nævnte krav i §§ 4 og 5.Stk. 3.Betalingen skal søges gennemført inden for den op-rindeligt fastsatte kredittid udtrykt i dage, når myndighedenmodtager en regning, der opfylder kravene i §§ 4 og 5.Kapitel 3Håndtering af EAN-lokationsnumre og brug af infrastruktur§ 7.Offentlige myndigheder skal benytte den fælles offent-lige serviceorienterede infrastruktur (OIORASP) eller have enaftale med en VANS-netværksudbyder, jf. § 8, så myndighe-den kan sende og modtage regninger elektronisk.
AE001651Finansmin.,Økonomistyrelsen, j.nr. 2006-6211-026
11. marts 2011
2
Nr. 206.
§ 8.En VANS-netværksudbyder er en netværksudbyder,der har aftale om udveksling af data baseret på EAN-lokati-onsnumre med andre netværksudbydere. VANS-netværksud-byderens kvalitetsstyringssystem vedrørende hele håndte-ringsprocessen skal være certificeret af en virksomhed, der erakkrediteret dertil af Den Danske Akkrediterings- og Metro-logifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorg-an, som er medunderskriver af den multilaterale aftale omgensidig anerkendelse under Sammenslutningen af Europæ-iske Nationale Akkrediteringsorganer, European co-operationfor Accreditation (EA).§ 9.Indgås aftale med en VANS-leverandør, skal aftalensikre overholdelse af de for myndigheden til enhver tid gæl-dende regler for regnskabsførelse og udbetalingskontrol, her-under bogførings- og momsreglerne m.v.Stk. 2.Aftalen med VANS-netværksudbyderen skal sikreopfyldelsen af de forpligtelser, der følger af lov om behandlingaf personoplysninger (persondataloven), herunder at VANS-netværksudbyderen skal overholde persondatalovens § 41,stk. 3-5, og regler udstedt i medfør af persondatalovens § 41,stk. 5, når VANS-netværksudbyderen modtager oplysningerfra myndigheden.Stk. 3.Aftalen skal sikre, at følgende er opfyldt:1) Der skal være mindst én sikker kommunikationsforbin-delse mellem netværksudbyderen og myndigheden.2) Der skal være ét elektronisk knudepunkt (»en postkas-se«) pr. EAN-lokationsnummer, som myndigheden harvalgt at tage i brug.Stk. 4.Aftalen skal sikre håndtering af regninger, der ikkekan indlæses i myndighedens fakturahåndterings- eller øko-nomisystem. Aftalen med VANS-netværksudbyderen skaldesuden omfatte:1) Angivelse af en eller flere relevante mailbokse som af-leveringssted tilknyttet EAN-lokationsnumre.2) Service fra VANS-netværksudbyderen vedrørende kon-vertering af regningen (uden Tiff-fil) til relevant format,der er læseligt for myndigheden.
§ 10.EAN-lokationsnumrene må kun anvendes til formålomfattet af lov om offentlige betalinger og de i medfør herafudstedte bekendtgørelser. En offentlig myndighed skal løben-de ajourføre en oversigt over EAN-lokationsnumre og skaludlevere oversigten til Økonomistyrelsen på forlangende.§ 11.EAN-lokationsnumrene skal senest på den dato, somer angivet i § 3 i bekendtgørelse om information i og transportaf OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk af-regning med offentlige myndigheder, registreres i det fælles-offentlige webservicekatalog for e-handel, NemHandelsre-gistret.Kapitel 4Afsluttende bestemmelser§ 12.Ved offentlige myndigheder forstås institutioner mv.,der er omfattet af lov om offentlige betalinger.Stk. 2.Vedkommende minister kan efter forhandling medfinansministeren undtage institutioner mv., der er omfattet aflovens § 12, stk. 3, fra bekendtgørelsen.Stk. 3.Vedkommende kommune eller region kan undtageselvejende institutioner, som kommunen eller regionen harindgået driftsoverenskomst med, fra bekendtgørelsen.§ 13.Finansministeren kan dispensere fra bestemmelsernei denne bekendtgørelse.§ 14.Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 2011.Stk. 2.Bekendtgørelse nr. 991 af 7. oktober 2004 om elek-tronisk afregning med offentlige myndigheder ophæves.Stk. 3.Cirkulære nr. 104 af 23. november 2004 om tildelingog håndtering af EAN-lokationsnumre og tilmelding tilVANS-netværksudbyder ophæves.
Finansministeriet, den 11. marts 2011CLAUSHJORTFREDERIKSEN/ Charlotte Münter
NOTAT
18. maj 2012
11/03234-29
/ipi-dep
Særreglen i direktiv 2011/7/EU artikel 4, stk. 4, litra a
Nærværende notat redegør for særreglen i direktiv 2011/7/EU (herefterbenævnt direktivet) om forsinkede betalinger artikel 4, stk. 4, litra a, medhenblik på en redegørelse for de juridiske rammer for drøftelserne iJustitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af direktiv2011/7/EU i dansk ret (herefter benævnt arbejdsgruppen).Notatet redegør for betingelserne for, at virksomheder er omfattet afudbudsdirektivets (2004/18/EF) definition af ordregivende myndighederog transparensdirektivets (2006/111/EF) definition af offentligevirksomheder. Begge definitioner skal være opfyldt for, at en virksomheder omfattet af 30-dages-betalingsfrist for offentlige myndighederhenholdsvis mulighed for forlængelse af betalingsfristen op til 60 dagefor offentlige virksomheder.I forlængelse redegør notatet for den gennemførte høring af relevanteoffentlige selskaber. Endelig redegøres for den i arbejdsgruppen rejsteproblemstilling; om koncerninterne transaktioner er omfattet af direktivetom forsinkede betalinger.1. Generelle bemærkninger / overordnede sondringI direktivet sondres som noget nyt mellem offentlige myndigheder(artikel 2, nr. 2) og virksomheder (artikel 2, nr. 3). Direktivet fastlæggeren forkortet betalingsfrist på 30 dage for offentlige myndigheder, jf.artikel 4, stk. 3. For virksomheder gælder den almindelige aftalefrihed,som dog begrænses af et krav om udtrykkelig aftale, hvis betalingsfristenoverstiger 60 dage, jf. artikel 3, stk. 5. Hensynet bag den differentieredebetalingsfrist for offentlige myndigheder og virksomheder følger afdirektivets betragtning (23).Direktivet om forsinkede betalinger giver ifølge artikel 4, stk. 4, litra a,medlemsstaterne mulighed for at forlænge den forkortede betalingsfristpå 30 dage for offentlige myndigheder op til 60 dage. Hensynene bagsærreglen følger af direktivets betragtning (24).Artikel 4 […]Stk. 4.Medlemsstaterne kan forlænge fristerne i stk. 3, litra a), tilhøjst 60 kalenderdage fora) offentlige myndigheder, der udfører økonomiske aktiviteter afindustriel eller kommerciel karakter ved at udbyde varer eller
2/8
tjenesteydelser på markedet, når den som offentlig virksomhed erunderlagt gennemskuelighedskravene i Kommissionens direktiv2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden afde økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og deoffentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighedi bestemte virksomheder.[...]For at særreglen er relevant forudsættes det derfor, at virksomheden bådeer omfattet af definitionen offentlig myndighed og offentlig virksomhed.Hvis virksomheden ikke er omfattet af myndighedsbegrebet ervirksomheden ikke omfattet af den forkortede betalingsfrist på 30 dage,hvorfor særreglen i artikel 4, stk. 4, litra a, ikke er relevant.2. Mere om definitionen ’ordregivende myndighed’ ifølgeudbudsdirektivet (2004/18/EF artikel 1, stk. 9, andet afsnit)Det følger af definitionsbestemmelsen i direktivet om forsinkedebetalinger artikel 2, nr. 2, at der ved offentlig myndighed forstås enhverordregivendemyndighedsomdefinereti2004/17/EF(forsyningsvirksomhedsdirektivet) og 2004/18/EF (udbudsdirektivet).Direktiverne indeholder tilsvarende definitioner af ordregivendemyndighed, hvorfor alene definitionen ifølge udbudsdirektivet ergenstand for behandling i det følgende. Det følger af udbudsdirektivetartikel 1, stk. 9, at som ordregivende myndighed betragtes udover staten,regioner og lokale myndigheder også offentligretlige organer, hvorvedforstås ethvert organ:1. der er oprettet specielt med henblik på at imødekommealmenhedens behov, dog ikke behov af industriel ellerkommerciel karakter,2. som er en juridisk person og3. hvis drift er underlagt offentlig kontrol på en af følgende tremåder:a. driften enten for størstedelens vedkommende finansieresaf staten, regionale eller lokale myndigheder eller andreoffentligretlige organer, ellerb. driften er underlagt disses kontrol, ellerc. mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-,ledelses- eller tilsynsorganet udpeges af staten, regionaleeller lokale myndigheder eller andre offentligretligeorganer.Ovennævnte betingelser for at blive betragtet som et offentligretligt organskal alle være opfyldt. Det er især første betingelse om, at organet eroprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov,dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, som har givetanledning til nærmere behandling i praksis. Denne betingelse, som ertodelt, redegøres der kort for i det følgende.
3/8
Første led i betingelsen om almenhedens behov har til hensigt at udskillede enheder, som i deres virksomhed varetager behov, som sædvanligviskun offentlige myndigheder har en interesse i at varetage. Almenhedensbehov ligger i virksomhed, som tilsigter at varetage samfundetsinteresser, i modsætning til virksomhed, der tager sigte på enkeltes ellerenkelte gruppers individuelle og særlige interesser.Andet led i betingelsen om, at virksomheden skal agere uden for detindustrielle eller kommercielle område er afgrænset nærmere i EU-Domstolens praksis. Domstolen har ikke opstillet et enkelt afgørendekriterium, men understreget, at alle relevante retlige og faktiskeomstændigheder skal inddrages i overvejelserne. Bedømmelsen afenhedens karakter som offentlig eller privat skal inddrage dels deomstændigheder, som har gjort sig gældende ved oprettelsen af denpågældende enhed, dels de betingelser, som enheden er underlagt ved sinvirksomhed. Det har i den forbindelse særlig betydning:1.2.3.4.Om der er konkurrence på markedet for enhedens virksomhed.Om enheden udøver sin virksomhed på normale markedsvilkår.Om enheden har til formål at skabe indtjening.Om enheden selv bærer de risici og eventuelle tab, der erforbundet med udøvelsen af virksomheden.5. Om enheden eventuelt er finansieret af det offentlige.Afvejningen af om en enhed er omfattet af definitionen somoffentligretligt organ betyder, at selv om visse kriterier taler for, at envirksomhed agerer inden for det kommercielle område, er det ikkeudelukket, at andre omstændigheder kan føre til, at virksomheden samletset anses for at virke uden for dette område i udbudsdirektivets forstand.Afgrænsningen af ’kommerciel karakter’ i udbudsdirektivet er derformere snæver end afgrænsningen af begrebet ’økonomisk aktivitet afindustriel eller kommerciel karakter’ i direktivet om forsinkede betalingerartikel 4, stk. 4, litra a. Dette medfører, at en enhed kan betragtes som etoffentligretligt organ ifølge udbudsdirektivet og stadig udføre økonomiskaktivitet af industriel eller kommerciel karakter ifølge direktivet omforsinkede betalinger artikel 4, stk. 4, litra a.Hvis en virksomhed er omfattet af myndighedsbegrebet, og dermed denforkortede betalingsfrist på 30 dage, bliver det derfor relevant at vurdere,om virksomheden er omfattet af definitionen offentlig virksomhed ifølgetransparensdirektivet. Denne definitionen redegøres der nærmere for i detfølgende.3. Definitionen ’offentlig virksomhed’ ifølge transparensdirektivet(2006/111/EF artikel 2, litra b)3.1 Transparensdirektivets definition
4/8
Direktivet om forsinkede betalinger artikel 4, stk. 4, litra a, henviser tiltransparensdirektivets definition af offentlig virksomhed, som følger aftransparensdirektivets artikel 2, litra b. Definitionen omfatter enhvervirksomhed, på hvilke offentlige myndigheder direkte eller indirekte kanhave en dominerende indflydelse som følge af ejerforhold, kapitalindskudeller regler, der gælder for virksomheden. Dominerende indflydelseantages at foreligge, når offentlige myndigheder direkte eller indirekte irelation til en virksomhed:besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital,råder over mere end halvdelen af de stemmer, som er knyttet tilandele, som virksomheden har udstedt, ellerkan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedensbestyrelse, direktion eller tilsynsråd.
Det følger af ordlyden i artikel 4, stk. 4, litra a, at særreglen kun finderanvendelse for offentlige myndigheder, ”[...] når den som offentligvirksomhed er underlagt gennemskuelighedskravene i Kommissionensdirektiv 2006/111/EF [...]”. Det betyder umiddelbart, at selvom enoffentlig myndighed opfylder definitionen ”offentlig virksomhed” ifølgetransparensdirektivet,vildenfaldeudenforsærreglensanvendelsesområde, hvis den er undtaget fra transparensdirektivetsgennemskuelighedskrav, f.eks. fordi den falder inden forundtagelsesbestemmelsen i transparensdirektivets artikel 5, stk. 1.Undtagelsesbestemmelsen indeholder bl.a. en omsætningsgrænse på 40mio. euro. Med andre ord medfører undtagelsesbestemmelsen, at mindreoffentlige virksomheder, som falder under omsætningsgrænsen, ikke vilvære omfattet af særreglen i artikel 4, stk. 4, litra a, og dermedmuligheden for at få en længere betalingsfrist end 30 dage.Arbejdsgruppen har på den baggrund foretaget en høring af Europa-Kommissionen,somharbekræftet,atundtagelsernetilgennemskuelighedskravet ikke er relevant i vurderingen af, om enoffentlig myndighed er omfattet af definitionen offentlig virksomhed. Deter derfor alene den dominerende indflydelse, der er beskrevet under afsnit3.1, som er relevant at vurdere.Dette vil medføre, at egentlige virksomheder, der falder undermyndighedsbegrebet, som udgangspunkt vil være omfattet afdefinitionen. Det er tvivlsomt, om samme formodningsregel kan opstillesfor så vidt angår forvaltningsenheder, hvilket der kort vil blive redegjortfor nedenfor.3.2 Selvstændige offentlige virksomhederVed særlig offentlig virksomhed og selvstændige forvaltningsenheder (idet følgende samlet betegnet som SOV) forstås enheder oprettet vedsærlige love med henblik på at varetage offentlige formål, men medbetydelige elementer af forretningsmæssig virksomhed. Ifølge
5/8
publikationen Statens Aktieselskaber – tilsyn, ansvar og styring(september 2003) var selvstændige forvaltningsenheder og selvstændigeoffentlige virksomheder begrænset til Dansk Eksportkreditfond,Kongeriget Danmarks Fiskeribank, DSB og TV2. Efterfølgende der sketændringer i flere af enhedernes administrationsgrundlag.I dag defineres selvstændige offentlige virksomheder som en i forvalt-ningsretlige termer juridisk person, der varetager en bestemt del af denstatslige forvaltning, og som har selvstændige indtægter og formue ogfungerer uden for bevillingssystemet, jf. Finansministeriets ØkonomiskAdministrativ Vejledning (ØAV).I Finansministeriets publikation, Statens Selskaber 2011, oplistes følgen-de som selvstændige offentlige virksomheder: DSB, Energinet.dk og Na-viair. Disse er opført med en statslig ejerandel på 100%.Ud fra en stringent ordlydsfortolkning af transparensdirektivet definitionaf offentlige virksomheder er det tvivlsomt, om en SOV karakteriserssom en offentlig virksomhed i direktivets forstand. Det følger deraf, at enSOV umiddelbart ikke er omfattet af transparensdirektivets krav tilgennemskuelighed,idetdirektivetalenefastsættergennemskuelighedskrav for offentlige virksomheder.Den EU-retlige fortolkningsstil tager dog udgangspunkt iformålsbetragtninger. Således lægger EU-Domstolen stor vægt på defortolkede bestemmelsers sigte, navnlig set på baggrund afformålsangivelserne i den relevante retsakts præambel. EU-bestemmelsermå derfor i almindelighed fortolkes på den måde, der giver dem størstmulig effektiv virkning.Transparensdirektivet er skrevet med henblik på gennemsigtighed i alleenheder, der har adgang til statsstøtte, hvorved enheden kan opnå enkonkurrenceforvridendefordel.Transparensdirektivetsgennemskuelighedskrav er derfor fastlagt af hensyn til overholdelsen aftraktatensregleromstatsstøtteogkonkurrencereglerne.Gennemskuelighedskravet følger den ydede støtte, hvorfor det kananføres, at medlemsstaterne ikke bør sondre mellem offentligevirksomheder og offentlige myndigheder i forhold til kravet omgennemskuelighed. Ud fra en formålsfortolkning vil en SOV væreomfattet af transparensdirektivets gennemskuelighedskrav uanset om denifølge transparensdirektivets ordlyd ikke umiddelbart falder inden fordefinitionen offentlig virksomhed.Samlet set vil en betragtning om, at definition fortolkes udvidende føre tilat SOV’er er omfattet af særreglen i direktivet om forsinkede betalingerartikel 4, stk. 4, litra a.4. Høring af relevante offentlige virksomheder
6/8
4.1 Tidligere gennemført høringTransparensdirektivet blev sendt i høring i år 2000. I den forbindelse blevalene TV2 A/S, DR og Statens Seruminstitut fastlagt som relevanteoffentlige virksomheder omfattet af transparensdirektivet.Transparensdirektivet er efterfølgende blevet ændret. Ændringen betyder,at transparensdirektivet ikke længere undtager offentlige virksomhederinden for sektorerne vand og energi, post og telekommunikation samttransport. Ændringen medfører umiddelbart, at f.eks. Dong Energy A/S(Finansministeriets ressort), Post Danmark A/S og DSB(Transportministeriets ressort) er omfattet af transparensdirektivet. Det ersom tidligere nævnt en grundlæggende forudsætning, at virksomhedenbetragtes som ordregivende myndighed ifølge udbudsdirektivet, som erbetingelse for, at virksomheden er underlagt den forkortede betalingsfristpå 30 dage. Der er ikke hermed taget stilling til, om førnævntevirksomheder er omfattet af myndighedsbegrebet.Særreglen i artikel 4, stk. 4, litra a, er sendt i høring hos relevanteressortministerier med henblik på en vurdering af, om særreglen børgennemføres i dansk ret. Transportministeriet har gennemført en høringaf relevante virksomheder under ministeriets ressort. Finansministeriethar selvstændigt udarbejdet et høringssvar, som indeholder generellebetragtninger.Høringen er ikke udtømmende, idet flere offentlige virksomheder kanvære omfattet af særreglen end statslige aktieselskaber. Der er ikkegennemført en høring af kommunale selskaber. Almeneboligorganisationer er ikke blevet hørt.4.2 Transportministeriets høringTransportministeriet har foretaget en høring af DSB, Sund & BæltHolding, Naviair, Post Danmark, By og Havn I/S samt MetroselskabetI/S.Post Danmark A/S oplyser, at postmarkedet blev fuldt liberaliseret pr. 1.januar 2011 (ved ikrafttrædelsen af lov nr. 1536 af 21. december 2010).Post Danmark A/S oplever intens konkurrence på stort set alleproduktmarkederne og opererer på fuldt ud kommercielle vilkår. PostDanmark A/S anfører, som begrundelse for at gennemføre særreglen idansk ret, at særreglen sikrer, at de offentlige virksomheder ikkepålægges administrative byrder og dermed omkostninger, som dereskonkurrenter ikke har, hvilket vil forringe de offentlige virksomhederskonkurrencevilkår.Det følger af høringssvaret fra DSB, at virksomheden har enstandardbetalingsfrist på 60 dage, som DSB begrunder medgennemførelsen af interne kontrolprocedurer, som skal sikre, atsikkerheden for det indkøbte er i orden. Det følger af direktivets artikel 4,
7/8
stk. 3, litra a, nr. iv), at der under visse omstændigheder kan fastsættes enbetalingsfrist på 30 dage efter en godkendelses- eller kontrolprocedure.Det følger af bestemmelsens stk. 5, at godkendelses- ellerkontrolproceduren som udgangspunkt ikke må overskride 30 dage.Samlet set er betalingsfristen i det tilfælde derfor 60 dage efter, at varerneer modtaget. DSB har på den baggrund trukket høringssvaret tilbage.By og Havn I/S, Metroselskabet I/S, Sund & Bælt Holding og Naviairhavde ingen bemærkninger.4.3 Finansministeriets høringFinansministeriet har bidraget med et høringssvar, som er dækkende forsamtlige statslige virksomheder under ministeriets ressort. Relevanteoffentlige virksomheder kan være Dong Energy, Danske Spil, StatensEjendomssalg og SKI. Derudover har Dong Energy udarbejdet etselvstændigt høringssvar, som er sendt til Finansministeriet.Finansministeriet anfører følgende synspunkt, som er relevant, hvisstatslige selskaber mod forventning falder under myndighedsbegrebet:”[…] det er et generelt princip i reguleringen af de statslige selskaber, atde generelle rammevilkår skal være de samme for statslige som forprivate virksomheder. Da direktivet beklageligvis ikke muliggøropretholdelsen af dette princip, må det tilstræbes at komme så tæt på sommuligt, hvilket opnås ved at anvende muligheden i artikel 4, stk. 4, litraa.”Finansministeriet anbefaler derfor en gennemførelse af artikel 4, stk. 4,litra a, hvis statslige selskaber viser sig at falde undermyndighedsbegrebet, og der derfor viser sig et behov for at gennemføresærreglen i dansk ret.4.4 Erhvervs- og Vækstministeriets høringErhvervs- og Vækstministeriet har været i kontakt med TV2 A/S, DR,Statens Seruminstitut og Finansiel Stabilitet A/S, som ikke havdebemærkninger til høringen.5. Særligt om koncerninterne transaktionerDirektivet om forsinkede betalinger fastsætter ikke regler om betalingermellem offentlige myndigheder. Spørgsmålet om koncerninternetransaktioner er derfor alene relevant, hvis der er tale om transaktionermellem virksomheder eller transaktioner mellem virksomheder ogoffentlige myndigheder. Hvis et datterselskab selvstændigt er omfattet afdefinitionen offentlig myndighed i udbudsdirektiverne, finder direktivetom forsinkede betalinger ikke anvendelse mellem moderselskabet ogdatterselskabet.Direktivet anlægger en bred definition af virksomheder ifølge artikel 2,nr. 3, hvorefter der ved virksomhed forstås, enhver enhed bortset fra en
8/8
offentlig myndighed, der handler som led i selvstændig økonomisk ellererhvervsmæssig aktivitet, uanset om aktiviteten kun udøves af en enkeltperson. Det kan derfor overvejes, om direktivet tillige finder anvendelsemellem virksomheder og tilhørende datterselskaber og filialer.Henset til den EU-retlige formålsfortolkning bemærkes det, at til trodsfor, at det ikke følger direkte af ordlyden i direktivet om forsinkedebetalinger, at direktivet også omfatter koncerninterne transaktioner, hvorbeskyttelseshensynet til kreditor umiddelbart må antages at være mindreend ved transaktioner mellem virksomheder uden dette tilhørsforhold,følger det samtidig af direktivets præambel, at hensigten er, at øgerentabiliteten inden for det indre marked.I betragtning af, at datterselskaber og filialer kan være hjemhørende påtværs af landegrænser inden for det indre marked, vil enformålsfortolkning føre til, at direktivet om forsinkede betalinger ogsåfinder anvendelse for koncerninterne transaktioner.
Bilag 7Intrum Justitia1offentliggør årligt rapporten ”European Payment Index”,hvori de bl.a. sammenligner de gennemsnitlige aftalte betalingsfrister ogde gennemsnitlige forsinkede betalinger i mere end 20 europæiske lande.Tabellerne nedenfor kan give et vist billede af betalingsfrister ogbetalingsforsinkelser i Danmark og en sammenligning med andreeuropæiske lande.Gennemsnitlige aftaltebetalingsfristopgjort i dage:BulgarienEstlandFinlandLetlandPolenRumænienDanmarkHollandIslandNorgeStorbritannienTysklandUngarnØstrigSlovakiet1
Virksomheder
Offentligemyndigheder
2012202020202020252525252525252526
2011-20202020-252525233025252626
EstlandFinlandLetlandPolenDanmarkHollandIslandNorgeRumænienStorbritannienTysklandSverigeBulgarienLitauenSchweiz
2012152020202525252525252528303030
20111520202025262526-292528-3031Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Intrum Justitia er en børsnoteret virksomhed (siden 2002), der levererkreditstyrignsydelser til danske og udenlandske virksomheder. Det fremgår afhjemmesidenwww.intrum.com,at European Payment Index 2012 er den 8. udgave, og atden første rapport blev udgivet i 1998 i samarbejde med en arbejdsgruppe fra Europa-Kommissionen.
Sverige2827Litauen3030Schweiz3029Slovenien30-Tjekkiet3030Belgien3535Irland3535Frankrig4041Grækenland4075Portugal5051Cypern6060Italien6569Spanien7070Kilde: Intrum Justicia, Payment Index 2012 og 2011
SlovakietSlovenienTjekkietUngarnØstrigIrlandFrankrigBelgienCypernGrækenlandPortugalSpanienItalien
30303030303544456060608090
30-3030303544456060578790
Gennemsnitlig betalingsforsinkelse (opgjort i dage):Virksomheder20122011Finland77Sverige78Norge99Schweiz1011Tyskland1012Østrig1112Danmark1213Island1212Rumænien14-Estland1516Bulgarien16-Tjekkiet1617Frankrig1718Holland1818Belgien1915Storbritannien1916Litauen2020Ungarn2022Letland2120Polen2116Slovakiet2120Spanien2729Cypern3031Irland3130Italien3134Slovenien32-Grækenland4035Portugal4041Kilde: Intrum Justicia, Payment Index 2012OffentligemyndighederFinlandSverigeNorgeIslandEstlandTysklandDanmarkSchweizTjekkietIrlandØstrigSlovenienLetlandStorbritannienHollandPolenRumænienFrankrigBulgarienCypernLitauenUngarnBelgienSlovakietPortugalSpanienItalienGrækenland201247991011121212131415181819192021222326272832798090114201147899101214131419-12182118-20-2326262725826690108
Gennemsnitlige totale betalingstider (opgjort i dage):Virksomheder20122734343520112732-36OffentligemyndighederFinlandEstlandIslandNorge201224253434201124243434
FinlandNorgeRumænienEstland
Sverige3535Tyskland3537Bulgarien36-Østrig3638Danmark3738Island3737Schweiz4040Letland4140Polen4136Holland4343Storbritannien4446Ungarn4547Tjekkiet4647Slovakiet4746Litauen5050Belgien5450Frankrig5759Slovenien62-Irland6665Grækenland80110Cypern9091Portugal9092Italien96103Spanien9799Kilde: Intrum Justicia, Payment Index 2011 og 2012
SverigeTysklandDanmarkLetlandPolenSchweizTjekkietStorbritannienHollandØstrigRumænienSlovenienIrlandBulgarienLitauenUngarnSlovakietFrankrigBelgienCypernPortugalSpanienGrækenlandItalien
3536373839424243444445454852565762657383139160174180
35353732384543474749--49-565655647283139153168180
