Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 52
Offentligt
1034234_0001.png
1034234_0002.png
1034234_0003.png
1034234_0004.png
1034234_0005.png
1034234_0006.png
1034234_0007.png
1034234_0008.png
1034234_0009.png
1034234_0010.png
1034234_0011.png
1034234_0012.png
1034234_0013.png
1034234_0014.png
1034234_0015.png
1034234_0016.png
1034234_0017.png
1034234_0018.png
1034234_0019.png
1034234_0020.png
1034234_0021.png
1034234_0022.png
1034234_0023.png
1034234_0024.png
1034234_0025.png
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
18. oktober 2011StrafferetAnne Høgenhaven Simony2011-619/03-0001250365

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Udvidet definition af menneskehandel mv.)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010, som æn-dret ved § 11 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1549 af 21. de-cember 2010, § 1 i lov nr. 1552 af 21. december 2010, lov nr. 611 af 14.juni 2011 og lov nr. 760 af 29. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 7, stk. 1, nr. 2, litra a,indsættes efter ”seksuel udnyttelse af børn”:”, menneskehandel"

2.

I§ 262 a, stk. 1,ændres ”8 år” til: ”10 år”.

3.

I§ 262 a, stk. 1 og 2,indsættes efter ”slaveri eller slaverilignende for-hold”: ”, strafbare handlinger”.

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel mv.2.1. Hjemmelsgrundlag og Danmarks stilling2.2. Strafbare handlinger og sanktioner2.3. Straffemyndighed2.4. Efterforskning og retsforfølgning2.5. Beskyttelse af og bistand til ofre2.6. Forebyggelse mv.3. Gældende dansk ret mv.3.1. Strafbare handlinger og sanktioner3.2. Straffemyndighed3.3. Efterforskning og retsforfølgning3.4. Beskyttelse af og bistand til ofre3.5. Handlingsplan4. Lovforslagets udformning4.1. Definitionen af menneskehandel4.2. Strafferammen for menneskehandel4.3. Straffemyndighed4.4. Benyttelse af ydelser fra handlede personer5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det of-fentlige6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer mv.11. Sammenfattende skema
2

1. Indledning

1.1. Formålet med lovforslaget er at bringe dansk straffelovgivning i over-ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EUom forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af of-rene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(herefter direktivet). Direktivet er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.Som følge af Danmarks forbehold vedrørende samarbejdet om retlige ogindre anliggender (retsforbeholdet) er direktivet ikke bindende for og fin-der ikke anvendelse i Danmark, og Danmark har således ikke deltaget iRådets vedtagelse af direktivet. Regeringen finder imidlertid, at Danmarksstrafferetlige værn mod menneskehandel fortsat bør være på niveau medresten af Europa. Det foreslås derfor, at straffeloven bringes i overens-stemmelse med direktivet på de punkter, hvor direktivet går videre endrammeafgørelsen, og hvor straffeloven ikke allerede er på linje med direk-tivet.Lovforslaget indebærer, at det element af udnyttelse, som indgår i straffe-lovens definition af menneskehandel, udvides således, at også udnyttelseaf strafbare handlinger fremover kan straffes som menneskehandel, hvisbetingelserne i øvrigt er opfyldt.Desuden indeholder lovforslaget et forslag om at forhøje strafferammenfor menneskehandel fra 8 år til 10 år. Forhøjelsen vil sikre, at der vedstrafudmålingen til stadighed er et væsentligt råderum i forhold til selv heltekstraordinært grove eller omfangsrige former for menneskehandel, mendet er ikke hensigten, at den forhøjede strafferamme skal føre til ændringeraf udmålingspraksis i de typer af sager om menneskehandel, som vi kenderi dag.Endelig indebærer lovforslaget, at danske statsborgere og andre, der harfast ophold her i landet, kan blive retsforfulgt ved de danske domstole formenneskehandel begået i udlandet, selv om handlingen ikke også er straf-bar efter lovgivningen på gerningsstedet.Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med regeringsgrundlaget ”EtDanmark, der står sammen” fra oktober 2011, hvoraf det fremgår, at rege-ringen vil sætte kraftigt ind over for handel med kvinder inden for bl.a.sexindustrien. Desuden skal ofre for menneskehandel tilbydes bedre be-skyttelse i Danmark [… ].3

2. Direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel mv.

2.1. Hjemmelsgrundlag og Danmarks stillingDirektivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, som er-statter Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel(2002/629/RIA), er vedtaget med hjemmel i Traktaten om den EuropæiskeUnions funktionsmåde, 3. del, afsnit V. Direktivet er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, jf. protokolnr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten (”rets-forbeholdet”). Direktivet er dermed ikke bindende for og finder ikke an-vendelse i Danmark.Danmark er således fortsat alene bundet af ovennævnte rammeafgørelse,men kan vælge at bringe dansk ret i overensstemmelse med de videregå-ende bestemmelser i direktivet.2.2. Strafbare handlinger og sanktionerEfterartikel 2i direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneske-handel mv. skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger tilat sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel og forsøg påmenneskehandel er strafbart.Menneskehandel defineres i den forbindelse som rekruttering, transport,overførelse, ydelse af husly til eller modtagelse af en person, herunder ud-veksling eller overdragelse af kontrol over de pågældende, ved trusler ellerved brug af magt eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag,ved svig, ved misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar position ellerved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykkefra en person, der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyt-telse.Udnyttelse skal ifølge direktivet mindst omfatte ”udnyttelse af andres pro-stitution og andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde ellertvangstjenester, herunder tiggeri, slaveri og slaverilignende forhold, træl-dom samt udnyttelse af strafbare handlinger og fjernelse af organer”.
4
Ifølge direktivetsartikel 3skal medlemsstaterne endvidere træffe de nød-vendige foranstaltninger til at sikre, at anstiftelse af, medvirken og tilskyn-delse til samt forsøg på at begå en af de i artikel 2 omhandlede lovovertræ-delser er strafbart.Ifølge direktivetsartikel 4skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer,der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med fængselmed en maksimumstraf på mindst 5 år. Maksimumsstraffen skal dog værepå mindst 10 år, hvis menneskehandlen er begået mod et offer, der i særliggrad var sårbart, hvilket ifølge direktivet mindst skal omfatte børneofre,menneskehandlen er begået inden for en kriminel organisation, jf. Rådetsrammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af or-ganiseret kriminalitet, menneskehandlen forsætligt eller groft uagtsomt harbragt offeret i livsfare, eller menneskehandlen er begået med brug af grovvold, eller offeret blev forvoldt særlig alvorlig skade ved lovovertrædelsen.Efter artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne endvidere sikre, at det forhold,at menneskehandlen er begået af en offentligt ansat under udførelsen afdennes opgaver, betragtes som en skærpende omstændighed.Forsøg og medvirken skal efter artikel 4, stk. 4, kunne straffes med sankti-oner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grov-hed, har en afskrækkende virkning og kan medføre udlevering.Juridiske personer skal ifølge direktivetsartikel 5og6også kunne dragestil ansvar for menneskehandel og pålægges sanktioner, der er effektive,står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskræk-kende virkning. Sådanne sanktioner skal i forhold til juridiske personersom minimum omfatte bødestraf, men kan også omfatte andre sanktioner,såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelser, forbud mod at udøveerhvervsvirksomhed eller tvangsopløsning.2.3. StraffemyndighedIfølge direktivetsartikel 10skal hver medlemsstat som minimum havestraffemyndighed (jurisdiktion) i forhold til menneskehandel, der begås iden pågældende medlemsstat eller af en gerningsmand, der er statsborger iden pågældende medlemsstat.Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger i en medlems-stat, er den pågældende medlemsstat endvidere forpligtet til at have straf-5
femyndighed, uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (det vilsige uden krav om dobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidereikke stilles som betingelse for retsforfølgning, at offeret har indgivet enanmeldelse på gerningsstedet, eller at den stat, hvor lovovertrædelsen erbegået, har anmeldt forholdet.2.4. Efterforskning og retsforfølgningDet følger af direktivetsartikel 7,at medlemsstaterne skal sikre, at redska-ber og udbytte, som hidrører fra menneskehandel, kan beslaglægges ogkonfiskeres.Ifølge direktivetsartikel 8skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre formenneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner forderes indblanding i ulovlige handlinger, som de har været nødt til at begåsom en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.Det følger af direktivetsartikel 9,at medlemsstaterne skal sikre, at der kanefterforskes og rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om offerethar anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstater-ne skal endvidere sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang peri-ode efter, at offeret har nået myndighedsalderen. Medlemsstaterne pålæg-ges endvidere at sikre, at personer med ansvar for at efterforske og retsfor-følge menneskehandel dels har den nødvendige uddannelse, dels kan an-vende de efterforskningsmetoder, der bruges i sager om organiseret krimi-nalitet eller andre alvorlige forbrydelser.2.5. Beskyttelse af og bistand til ofreEn medlemsstat skal efter direktivetsartikel 11yde bistand og støtte til enperson, så snart der er rimelig grund til at antage, at personen har været ud-sat for menneskehandel. Medlemsstaterne skal oprette egnede ordninger tiltidligt at identificere ofre og yde dem støtte i samarbejde med relevanteorganisationer. Bistanden skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deresrettigheder i henhold til direktivet, dels at unddrage sig gerningsmændenesindflydelse. Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødven-dig lægehjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt over-sættelse og tolkning, og der skal tages hensyn til offerets eventuelle særli-ge behov.
6
Ifølge direktivetsartikel 12skal medlemsstaterne sikre, at offeret straks fåradgang til juridisk rådgivning, herunder til advokatbistand under en even-tuel straffesag. Den juridiske bistand skal være gratis, når offeret ikke hartilstrækkelige midler.Medlemsstaterne skal endvidere ifølge direktivets artikel 12 sikre ofreneen passende beskyttelse på baggrund af en konkret risikovurdering, og ofreskal, hvor det er relevant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer.Medlemsstaterne skal i videst muligt omfang sikre, at offeret efter en kon-kret vurdering af vedkommendes omstændigheder ikke udsættes for visuelkontakt med gerningsmanden, unødvendig afhøring om privatlivets for-hold, afgivelse af vidneforklaring uden dørlukning og unødvendig genta-gelse af afhøringer.Børn, der er ofre for menneskehandel, skal ifølge direktivetsartikel 13-16ydes særlig bistand og beskyttelse i forhold til voksne ofre. Hersker derusikkerhed om offerets alder, og er der grund til at formode, at personen eret barn, skal personen ydes bistand og beskyttelse som et barn, jf. direkti-vetsartikel 13, stk. 2.Medlemsstaterne skal ifølge direktivetsartikel 14sikre, at foranstaltninger,der træffes for at beskytte og bistå barneofrene i deres fysiske og psykoso-ciale rehabilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige for-hold, der gør sig gældende for det enkelte barneoffer, og under hensynta-gen til barnets ønsker, behov og problemer. Barneofre eller børn af voksneofre har endvidere ret til at modtage skoleundervisning. Endelig skal med-lemsstaterne, hvor det er relevant og muligt, sikre passende hjælp til bar-neofferets familie, når denne befinder sig inden for medlemsstatens territo-rium.Det følger af direktivetartikel 15,at medlemsstaterne i forhold til barneof-re skal sikre, at sådanne ofre ikke lider overlast i forbindelse med efter-forskningen og straffesagen. Er der tale om en interessekonflikt mellemindehaverne af forældremyndigheden og et barneoffer, skal der udpeges enrepræsentant for barneofferet. Afhøringer af barnet skal finde sted udenugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødvendigt i lokaler, der er ind-rettet til formålet. Antallet af afhøringer skal begrænses mest muligt og fo-retages af en person, der er uddannet hertil. Alle afhøringer skal kunne vi-deooptages, og videooptagelserne skal kunne benyttes som bevismateriale.Et barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advo-kat eller en anden voksen person efter eget valg. Endelig skal medlemssta-7
terne sikre, at afhøringer kan gennemføres, uden at barnet er fysisk til ste-de i retslokalet.Der skal efter direktivetsartikel 16tages særligt hensyn til uledsagedebarneofre, som i relevante tilfælde skal have udpeget en værge, ligesomder i forbindelse med efterforskningen og straffesagen skal udpeges en re-præsentant for barnet.Endeligt skal ofrene efter direktivetsartikel 17have adgang til eksisteren-de kompensationsordninger for ofre for forsætlige voldsforbrydelser.2.6. Forebyggelse mv.Ifølge direktivetsartikel 18skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den ef-terspørgsel, der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel.Dette kan bl.a. ske gennem informations- og bevidstgørelseskampagner,forsknings- og uddannelsesprogrammer, eventuelt i samarbejde med rele-vante organisationer i civilsamfundet og andre aktører, med henblik på atøge bevidstheden om problemet. Medlemsstaterne skal endvidere i denforbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser, der udføresaf ofre for menneskehandel.Medlemsstaterne skal herudover fremme regelmæssig uddannelse af of-fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, ogindføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer, der kan anven-des i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området. Med-lemsstaterne skal ligeledes samarbejde med en EU-koordinator for be-kæmpelse af menneskehandel. Medlemsstaterne skal navnlig formidle de iartikel 19omhandlede oplysninger til koordinatoren, på grundlag af hvilkekoordinatoren bidrager til en rapportering, der udføres af Kommissionenhvert andet år, om hvilke fremskridt der er gjort inden for bekæmpelsen afmenneskehandel.

3. Gældende dansk ret mv.

3.1. Strafbare handlinger og sanktionerStraffelovens § 262 a om menneskehandel trådte i kraft den 8. juni 2002.Bestemmelsen er formuleret bl.a. med henblik på implementering af EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af menneskehandel fra 2002, som eromtalt under pkt. 2.1 ovenfor.8
Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængselindtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overførsel,husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anvendes el-ler har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, retsstridigfremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden util-børlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende vedkønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forholdeller fjernelse af organer.Gerningsindholdet i straffelovens § 262 a, stk. 1, består således af tre ele-menter. For det første skal gerningsmanden have rekrutteret, transporteret,overført, huset eller modtaget en person. For det andet skal formålet medden pågældende handling være at udnytte den pågældende person vedkønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slavelignende forhold el-ler fjernelse af organer. Endelig skal handlingen være udført under anven-delse af ulovlig tvang efter § 260, frihedsberøvelse efter § 261, trusler efter§ 266, retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarel-se eller anden utilbørlig fremgangsmåde.På samme måde straffes efter straffelovens § 262 a, stk. 2, den, der – uan-set om der anvendes ulovlig tvang mv. – rekrutterer, transporterer, overfø-rer, huser eller efterfølgende modtager en person under 18 år med henblikpå udnyttelse af den ovenfor nævnte karakter. Det samme gælder den, deryder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til sådan udnyttelsefra en person, som har myndighed over den forurettede, og den, der mod-tager sådan betaling eller anden fordel.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.Straffelovens kapitel 10 indeholder regler for straffens fastsættelse, herun-der om skærpende og formildende omstændigheder. Det følger af straffe-lovens § 81, nr. 8, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende om-stændighed ved straffastsættelsen, at en gerning er begået under udførelsenaf offentlig tjeneste eller hverv.Af Rigsadvokatens oversigt over domme om overtrædelse af straffelovens§ 262 a, som senest er opdateret den 3. maj 2010, fremgår, at der er udmålt
9
straffe i størrelsesordenen ½ - 3½ års fængsel for overtrædelse af bestem-melsen. Samtlige sager vedrører udnyttelse til prostitution.Efter straffelovens § 306 kan der også pålægges selskaber mv. (juridiskepersoner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtræ-delse af straffelovens § 262 a om menneskehandel, efter reglerne i straffe-lovens kapitel 5 (§§ 25-27). Straffen er i givet fald bøde jf. straffelovens §25.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes veddanske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprincip,hvorefter handlinger, som er begået i Danmark, hører under dansk straffe-myndighed, jf. straffelovens § 6. Herudover følger det af straffelovens§§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række til-fælde hører under dansk straffemyndighed.Bl.a. følger det af straffelovens § 7, at handlinger, som foretages i udlandetaf en person, som på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret eller erbosat eller har lignende fast ophold i Danmark, hører under dansk straffe-myndighed, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på ger-ningsstedet (det vil sige, hvis der foreligger dobbelt strafbarhed). Kravetom dobbelt strafbarhed gælder dog ikke i forhold til en person, der på ger-ningstidspunktet har den førnævnte tilknytning til Danmark, hvis der er ta-le om seksuel udnyttelse af børn eller kvindelig omskæring, eller hvis ogsåden forurettede har den førnævnte tilknytning til Danmark.Efter det såkaldte universalprincip, jf. straffelovens § 8, nr. 5, omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmelser”forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.
10
3.3. Efterforskning og retsforfølgningEfter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse el-ler af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at der erbegået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, herunder men-neskehandel. Efterforskning forudsætter således ikke, at der er indgivet enanmeldelse, og en anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskningved at trække sin anmeldelse tilbage.De straffeprocessuelle tvangsindgreb, der kan anvendes i andre sager omalvorlig kriminalitet, kan også anvendes i sager om menneskehandel. Detdrejer sig bl.a. om varetægtsfængsling, indgreb i meddelelseshemmelighe-den, beslaglæggelse og ransagning. Retsplejelovens regler om straffepro-cessuelle tvangsindgreb er som udgangspunkt opbygget således, at der sombetingelse for de enkelte indgreb er opstillet kriminalitetskrav, mistanke-krav og indikationskrav. Ved menneskehandel er der tale om kriminalitetaf en sådan grovhed, at kriminalitetskravene for de forskellige tvangsind-greb i langt de fleste tilfælde vil være opfyldt. Det vil bero på en vurderingaf de konkrete omstændigheder i de enkelte sager, om eventuelle mistan-kekrav og indikationskrav tillige er opfyldt.Efter straffelovens § 75 vil udbytte ved menneskehandel kunne konfiske-res, og det samme gælder genstande, der har været brugt eller er bestemt tilat bruges ved menneskehandel. Efter straffelovens § 76 a vil der endvidereefter omstændighederne kunne foretages hel eller delvis konfiskation afformuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i menneskehandel,medmindre den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervetpå lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det-te vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter omstæn-dighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller tiltale-frafald. Anklagemyndigheden kan bl.a. vælge at frafalde tiltale, hvis derforeligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold,og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.Retsforfølgning kommer ikke på tale, hvis strafansvaret er forældet. For-ældelsesfristen for menneskehandel er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen11
regnes som udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er op-hørt, jf. § 94, stk. 1. Forældelsesfristen for menneskehandel, hvor offeret ermindreårigt, regnes dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede fylder 18år, jf. § 94, stk. 4.3.4. Beskyttelse af og bistand til ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder bl.a. regler omadvokatbistand og vejledning til forurettede i straffesager. I bl.a. sager ommenneskehandel beskikker retten en advokat for den forurettede, når denpågældende anmoder om det, jf. § 741 a, stk. 1. Beskikkelse af advokatkan dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, ogadvokatbistand må anses for åbenbart unødvendig, jf. § 741, stk. 3. Frem-sætter den forurettede ikke begæring om beskikkelse af advokat, kan derefter anmodning fra politiet beskikkes en advokat for den forurettede underefterforskningen, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse ogom sagens forventede forløb mv. jf. nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af21. september 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til at vej-lede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kontaktper-son for forurettede.3.4.2. Offerets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer under efter-forskning af straffesager, men kan ikke pålægge nogen at afgive forkla-ring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig.Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangspunkt pligt til at afgive for-klaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring skal ske på en måde, der er eg-net til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring.Det er udgangspunktet, at bevisførelsen, herunder afhøring af vidner, skalske umiddelbart for den dømmende ret. Det følger dog af retsplejelovens §872, at politiets afhøring af et barn, når afhøringen er optaget på video, kanbenyttes som bevis under hovedforhandlingen. Ifølge forarbejderne til dennævnte bestemmelse (jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, spalte2630,(lovforslag nr. L 117)) er udgangspunktet, at videoafhøring kan be-12
nyttes som bevis under hovedforhandlingen, hvis der er tale om afhøring afet barn på 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændig-heder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at vi-deoafhøring af ældre børn kan anvendes som bevis. Kerneområdet for vi-deoafhøring er sager om seksuelle overgreb mod børn, men ordningen kanogså anvendes i andre sager, hvor der er et tilsvarende behov for det.Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a. Of-fentligheden kan dog i visse tilfælde afskæres fra at deltage i et retsmøde.Efter retsplejelovens § 29 kan retten således i visse tilfælde bestemme, atet retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager endvidere undernærmere angive betingelser forbyde henholdsvis offentlig gengivelse afforhandlingen (referatforbud) og offentlig gengivelse af navn, stilling ellerbopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer elleranden offentliggørelse af den pågældendes identitet (navneforbud).Retten kan efter retsplejelovens § 856, stk. 1, beslutte, at tiltalte skal forla-de retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grundetaler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kanendvidere efter retsplejelovens § 856, stk. 2, efter anmodning bestemme, atet vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgøren-de hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, og det må antages at væ-re uden betydning for tiltaltes forsvar (anonym vidneførsel).I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. iform af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Derkan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig påvidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt ekstra-ordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.Ifølge § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, derforvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået iden danske stat. Det er i den forbindelse uden betydning, om skadevolde-ren eller skadelidte er dansk statsborger eller udlænding, og det er ligele-des uden betydning, om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Erstatningkan ifølge offererstatningslovens § 1, stk. 3, i særlige tilfælde ydes forskader, der forvoldes ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis13
skadelidte har bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gernings-tidspunktet gjorde tjeneste for en udsendt dansk udenrigsrepræsentation.Erstatning kan endvidere ydes, når sådanne handlinger er begået mod ska-delidte med bopæl i Danmark under dennes erhvervsudøvelse uden for dendanske stat.Efter lovens § 7 yder staten dog ikke erstatning, i det omfang skadengodtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser mv.Erstatning efter offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen eranmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straf-fesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning, jf. offererstat-ningslovens § 10.Efter retsplejelovens § 991 kan der i straffesager, som behandles udenmedvirken af domsmænd, tilkendes den forurettede erstatning hos tiltaltefor den skade, der er voldt ved forbrydelsen, hvis den forurettede har frem-sat begæring herom. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-myndigheden efter begæring fra forurettede at forfølge erstatningskravet,hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.3.4.3. Center mod MenneskehandelCenter mod Menneskehandel, der er placeret i Servicestyrelsen, blev op-rettet i 2007. Centret, der er et videns- og koordinationscenter, har bl.a. tilformål at forbedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel samt atkoordinere samarbejdet mellem de sociale organisationer og andre myn-digheder, herunder indsatsen med henblik på identificering af ofre. Dettearbejde supplerer politiets generelle indsats med identificering af ofre.I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder sik-rer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre formenneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehandling,juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et krise-eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde med orga-nisationer i hjemlandet.3.5. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandelEn række ministerier udarbejdede i juni 2011 en handlingsplan til bekæm-pelse af menneskehandel for perioden 2011-2014. Handlingsplanen har til14
formål at nedbringe antallet af ofre for menneskehandel på langt sigt samtat sikre, at ofre for menneskehandel støttes på bedst mulig vis.Det fremgår af handlingsplanen, at det skal sikres, at ofre for menneske-handel bliver identificeret, bl.a. via opsøgende arbejde i prostitutionsmiljø-et og omkring børn. Endvidere indebærer handlingsplanen, at alle ofre formenneskehandel skal modtage tilbud om støtte i form af f.eks. hospitals-behandling, psykolog/psykiaterbehandling, tandlægehjælp, socialpædago-gisk støtte, juridisk bistand, undervisningsaktiviteter eller andet efter be-hov, ligesom alle skal modtage tilbud om ophold i et beskyttet botilbudvæk fra bagmændene. Dernæst skal efterspørgslen på ydelser fra menne-skehandlede i Danmark begrænses, bl.a. ved hjælp af oplysningskampag-ner, som beskriver de negative følgevirkninger af køb af ydelser fra ofrefor menneskehandel. Der skal endvidere være fokus på det internationalesamarbejde på området, og fokus på en effektiv efterforskning og retsfor-følgning af strafbare forhold i forbindelse med menneskehandel skal op-retholdes.

4. Lovforslagets udformning

Dansk straffelovgivning lever allerede i vid udstrækning op til indholdet afdirektivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel mv. Detgælder dog ikke fuldt ud bestemmelserne i artikel 2 om definitionen afmenneskehandel og om strafmaksimum for grove tilfælde af menneske-handel og bestemmelserne i artikel 10 om straffemyndighed, jf. nærmereherom nedenfor.4.1. Definitionen af menneskehandelDirektivet indeholder i forhold til straffelovens § 262 a en udvidet definiti-on af menneskehandel. Det element af udnyttelse, som indgår i menneske-handel, jf. nærmere herom pkt. 3.1 ovenfor, kan således efter direktivet –ud over seksuel udnyttelse, tvangsarbejde mv. – omfatte udnyttelse afstrafbare handlinger.For at bringe definitionen af menneskehandel i straffelovens § 262 a ioverensstemmelse med direktivets definition foreslås det, at udnyttelse afstrafbare handlinger bliver føjet til de former for udnyttelse, som indgår istraffelovens § 262 a.
15
Ved udnyttelse af ”strafbare handlinger” forstås udnyttelse af egentligekriminelle aktiviteter, såsom butikstyveri, lommetyveri, indbrudstyveri,handel med narkotika og andre lignende handlinger, og bestemmelsen ta-ger dermed bl.a. sigte på berigelseskriminalitet. Bestemmelsen omfattersåledes bl.a. tilfælde, hvor handlede personer systematisk tvinges til bu-tiks- og lommetyveri, hvor udbyttet afleveres til en bagmand.I direktivet er det udtrykkeligt anført, at tvangsarbejde, der udgør menne-skehandel, bl.a. omfatter tiggeri. Det følger således af direktivets præam-belbetragtning 11, at tiggeri bør anses for en form for tvangsarbejde ellertvangstjeneste, jf. definitionen i ILO konvention nr. 29 af 28. juni 1930, ogat udnyttelse af tiggeri, herunder brug af en handlet, afhængig person tiltiggeri, har karakter af menneskehandel i direktivets forstand, når alle ele-menter i ILO konventionens definition af tvangsarbejde foreligger.Ifølge forarbejderne til straffelovens § 262 a skal ”tvangsarbejde” fortolkesi overensstemmelse med de gældende internationale instrumenter, her-iblandt ILO konvention nr. 29 af 28. juni 1930 og nr. 105 af 5. juni 1957. Ihenhold til denne konvention omfatter tvangsarbejde:”ethvert Arbejde eller enhver Bistandsydelse, der kræves af enPerson under Trussel om en hvilken som helst Straf, og tilhvilket den pågældende Person ikke har tilbudt sig frivilligt.”Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at ”tvangsarbejde” istraffelovens § 262 allerede omfatter ”tiggeri” i direktivets forstand, ogministeriet finder derfor ikke anledning til at foreslå, at ”tiggeri” udtrykke-ligt nævnes i straffelovens § 262 a.4.2. Strafferammen for menneskehandelSom anført under pkt. 2.2 ovenfor følger det af direktivets artikel 2, at demedlemsstater, der er bundet af direktivet, skal sikre, at strafmaksimum formenneskehandel i de groveste tilfælde er på mindst 10 års fængsel.Det foreslås, at Danmark på linje med direktivet hæver strafferammen formenneskehandel, som i dag er fængsel indtil 8 år, til fængsel indtil 10 år.Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan forhøjelse af strafferam-men vil kunne bidrage til at styrke det strafferetlige værn mod de alvorligekrænkelser af de forurettedes personlige frihed, som menneskehandel ud-gør. Forhøjelsen vil således sikre, at der til stadighed er et væsentligt råde-16
rum i forhold til sjældent forekommende eller endnu ikke sete gernings-former af helt ekstraordinær grovhed eller omfang. Det er derimod ikkehensigten, at den forhøjede strafferamme skal føre til ændringer i domsto-lenes strafudmåling i de typer af sager om menneskehandel, som vi kenderi dag.4.3. StraffemyndighedDet følger af direktivets artikel 10, at hver enkelt medlemsstat skal sørgefor at have straffemyndighed i forhold til menneskehandel, der begås af enstatsborger i den pågældende medlemsstat, uanset om forholdet er strafbartpå gerningsstedet eller ej (det vil sige uden krav om dobbelt strafbarhed).Som det fremgår af direktivet, er der i international sammenhæng enighedom at anse menneskehandel som en så alvorlig krænkelse af den forurette-des personlige frihed, at strafforfølgning bør være mulig uafhængig af ger-ningslandets lovgivning. Direktivet er imidlertid ikke bindende for Dan-mark, og direktivets jurisdiktionsbestemmelser har således ikke karakter afinternationale bestemmelser, ifølge hvilke Danmark er forpligtet til at havestrafmyndighed, jf. herved straffelovens § 8, nr. 5. Retsforfølgning i Dan-mark kan således ikke med henvisning til denne bestemmelse gennemføresuafhængigt af, om den pågældende handling er strafbar i gerningslandet.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der, når det kommer til handel medmennesker, er tale om et område, hvor der gælder et særligt beskyttelses-behov. Der bør derfor sikres en effektiv retshåndhævelse i forhold til over-trædelser af straffelovens § 262 a i udlandet, når gerningsmanden i kraft afsit statsborgerskab, bopæl mv. har tilknytning til den danske stat. Danskestatsborgere bør således ikke i udlandet lovligt kunne begå så grove straf-bare handlinger, som handel med mennesker udgør, uden mulighed forretsforfølgning i Danmark.Justitsministeriet foreslår derfor, at menneskehandel i overensstemmelsemed direktivet – på linje med seksuelt misbrug af børn og kvindelig om-skæring – undtages fra kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7,stk. 1, for så vidt angår gerningsmænd, som også på gerningstidspunktethavde dansk indfødsret eller bopæl eller fast opholdssted i Danmark.
17
4.4. Brug af ydelser fra ofre for menneskehandelSom nævnt under pkt. 2.6 ovenfor fremgår det af artikel 18 i direktivet, atmedlemsstaterne skal overveje, om brugen af ydelser fra ofre for menne-skehandel skal være strafbar. Brug af ydelser fra en handlet person kanf.eks. omfatte den situation, at en person køber eller i øvrigt modtager sek-suelle ydelser fra en prostitueret, som er offer for menneskehandel, mender kan også være tale om, at en handlet person udfører mere almindeligtarbejde for nogen.Det er i dag ikke i sig selv strafbart at gøre brug af ydelser fra et offer formenneskehandel, men derkandog forekomme tilfælde, hvor der er taleom en strafbar handling. Efter omstændighederne vil der f.eks. kunnestraffes for voldtægt eller medvirken hertil, hvis en kunde har samleje meden handlet prostitueret med forsæt til, at den prostituerede ved vold ellertrussel om vold er tvunget til dette samleje – f.eks. kan man nævne den si-tuation, at en kunde ved et besøg på et bordel kan se eller høre, at bordel-lets ejer ved trussel om vold tvinger den prostituerede til at have samlejemed kunden. Endvidere vil der efter omstændighederne f.eks. kunne straf-fes for medvirken til ulovlig tvang, hvis en person køber rengøring medforsæt til, at den, der udfører rengøringen, er blevet tvunget til det ved trus-ler om vold eller frihedsberøvelse.Overvejelser om en eventuel ordning, hvor modtagelsen af en ydelse erstrafbar, alene fordi den, der leverer ydelsen, er offer for menneskehan-del, omfatter nogle vanskelige spørgsmål. Det gælder ikke mindst spørgs-målet om, hvordan man i praksis skal kunne føre bevis for, at modtage-ren har haft det fornødne forsæt med hensyn til, at offeret rent faktisk varoffer for en menneskehandel. Et andet spørgsmål er, hvordan ordningensanvendelsesområde nærmere skal afgrænses for at sikre, at et offer formenneskehandel kan udføre arbejde, når det er i offerets egen interesse,uden at arbejdsgiveren risikerer straf.Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fraoktober 2011, at regeringen vil gennemføre en grundig undersøgelse af etforbud mod købesex generelt. I den forbindelse bemærkes det, at Justits-ministeriet har anmodet Straffelovrådet om at foretage en generel gennem-gang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden.Rådet forventes i den forbindelse at foretage en vurdering af bl.a. spørgs-målet om, hvorvidt køb af seksuelle ydelser bør kriminaliseres. Straffelov-rådet skal samtidig vurdere, om der er behov for nye initiativer vedrørende18
strafniveauet i sager om voldtægt. Justitsministeriet har i den forbindelsesendt et tidligere fremsat forslag til folketingsbeslutning om skærpet straffor voldtægt af ofre for menneskehandel (forslag nr. B 103 fremsat den 12.januar 2010) til rådet med henblik på, at det kan indgå i rådets overvejel-ser.På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at en nærmerestillingtagen til, om brug af ydelser fra ofre for menneskehandel bør krimi-naliseres, bør afvente resultaterne af Straffelovrådets overvejelser.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative kon-sekvenser for det offentlige af betydning.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet m.v.

7. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget bringer dansk lovgivning i overensstemmelse med direktiv2011/36/EU. Direktivet er ikke bindende for Danmark.

10. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer m.v.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspoli-19
tiet, Politiforbundet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatningsnæv-net, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvo-kater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Rø-de Kors, Center mod Menneskehandel, Reden International, RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Of-ferrådgivningerne i Danmark, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Lands-organisationen af Kvindekrisecentre, Danner, Center for Voldtægtsofre(Rigshospitalet), Kompetencecenter Prostitution, Pro Vest, Red Barnet,Børnerådet og Børnesagens Fællesråd.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konse-ser/kvenser/mindreudgiftermerudgifterØkonomiske konsekvenserIngen af betydningfor stat, kommuner og regio-nerAdministrative konsekvenser Ingen af betydningfor stat, kommuner og regio-nerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetIngenIngen af betydning
Ingen af betydning
IngenIngenIngenIngen
Administrative konsekvenser Ingenfor erhvervslivetMiljømæssige konsekvenserIngen
Administrative konsekvenser Ingenfor borgerneForholdet til EU-retten
Forslaget bringer dansk lovgivning i over-ensstemmelse med direktiv 2011/36/EU.Direktivet er ikke bindende for Danmark.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1Til nr. 1 (straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a)20
Det foreslås at ændre straffelovens almindelige regel i § 7, stk. 1, omdansk straffemyndighed for handlinger foretaget i udlandet for så vidt an-går menneskehandel.Ændringen sker på baggrund af direktivet om forebyggelse og bekæmpelseaf menneskehandel mv. og har til formål at gøre det muligt at straffe dan-ske statsborgere og herboende udlændinge, der i udlandet begår menne-skehandel, selv om den pågældende handling ikke er strafbar i det land,hvor den er begået.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at danske statsborgere og perso-ner, som er bosat i den danske stat, kan straffes for menneskehandel, for-søg på og medvirken hertil, selv om handlingen ikke er strafbar i det land,hvor den er foretaget. Kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7,stk. 1, nr. 1, vil med forslaget således ikke gælde ved menneskehandel iudlandet.Anvendelse af den foreslåede jurisdiktionsbestemmelse forudsætter, atgerningsmanden havde den nævnte tilknytning til Danmark på det tids-punkt, hvor handlingen blev foretaget. Er tilknytningen til Danmark førstopnået efter gerningstidspunktet, vil spørgsmålet om dansk straffemyndig-hed skulle afgøres efter § 7, stk. 1, nr. 1, og dermed bero på, om det kanoplyses, at forholdet også er strafbart i gerningslandet.Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (straffelovens § 262 a, stk. 1)Det foreslås at forhøje strafferammen i straffelovens § 262 a om menne-skehandel fra de nuværende 8 år til fængsel indtil 10 år, således at danskret bringes i overensstemmelse med direktivet om forebyggelse og be-kæmpelse af menneskehandel mv., hvorved der sikres normharmoni på etområde, som har betydelige internationale og grænseoverskridende ele-menter.Formålet med den foreslåede forhøjelse er at styrke det strafferetlige værnmod de alvorlige krænkelser af de forurettedes personlige frihed, sommenneskehandel udgør. Der tages derved højde for, at sjældent forekom-mende eller endnu ikke sete gerningsformer af en særlig grovhed kanrummes i bestemmelsen. Det er derimod ikke hensigten, at den forhøjedestrafferamme skal føre til ændringer i domstolenes strafudmåling i de typer21
af sager om menneskehandel, som vi kender i dag.Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (straffelovens § 262 a, stk. 1 og 2)Det foreslås, at definitionen af menneskehandel i straffelovens § 262 a ud-vides til også at omfatte tilfælde, hvor en person handles med henblik påudnyttelse af den pågældende ved strafbare handlinger.Ændringen sker på baggrund af direktivet om forebyggelse og bekæmpelseaf menneskehandel mv. og har til formål at sikre normharmoni på et områ-de, som har betydelige internationale og grænseoverskridende elementer,ligesom den har til formål at sidestille menneskehandel, der sigter mod or-ganiseret berigelseskriminalitet, med menneskehandel, der sigter mod an-dre former for udnyttelse, herunder prostitution.Ved ”strafbare handlinger” forstås egentlige kriminelle aktiviteter, såsombutikstyveri, lommetyveri, indbrudstyveri, handel med narkotika og andrelignende handlinger, og bestemmelsen tager dermed bl.a. sigte på berigel-seskriminalitet. Anvendelse af § 262 a forudsætter, at handlen finder stedmed henblik på udnyttelse af den pågældende på nærmere opregnet vis.Det betyder, at menneskehandlen skal være foretaget med henblik på, atgerningsmanden opnår økonomisk vinding, eller med henblik på ger-ningsmandens egen udnyttelse af den pågældende. Bestemmelsen omfattersåledes ikke alene ulovlige handlinger, som indebærer en økonomisk vin-ding. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, atloven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
22

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 1235 af 26. oktober 2010,som ændret ved § 11 i lov nr. 718af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1549af 21. december 2010, § 1 i lov nr.1552 af 21. december 2010, lov nr.611 af 14. juni 2011 og lov nr. 760af 29. juni 2011, foretages følgen-de ændringer:

§ 7.

Under dansk straffemyndighedhører handlinger, som foretagesinden for et fremmed myndigheds-område af en person, der på tids-punktet for sigtelsen har dansk ind-fødsret, er bosat i den danske stateller har lignende fast ophold her ilandet, hvis1)handlingen også er strafbarefter lovgivningen på ger-ningsstedet (dobbelt straf-barhed) eller2)gerningsmanden også pågerningstidspunktet har dennævnte tilknytning her tillandet og handlingena) omfatter seksuel udnyt-

1.

I § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, indsæt-telse af børn eller kvinde- tes efter ”seksuel udnyttelse aflig omskæring ellerbørn”: ”, menneskehandel”.b) er rettet mod nogen, derpå gerningstidspunktethar den nævnte tilknyt-ning her til landet.Stk. 2.Under dansk straffemyn-23
Gældende formuleringdighed hører endvidere handlinger,som foretages uden for et myndig-hedsområde af en person, der påtidspunktet for sigtelsen har den istk. 1 nævnte tilknytning her tillandet, hvis handlinger af den på-gældende art kan medføre højerestraf end fængsel i 4 måneder.Stk. 3.Stk. 1, nr. 1, og stk. 2 findertilsvarende anvendelse med hensyntil handlinger foretaget af en per-son, som på tidspunktet for sigtel-sen har indfødsret eller er bosat iFinland, Island, Norge eller Sveri-ge, og som opholder sig her i lan-det.

§ 262 a.

For menneskehandelstraffes med fængsel indtil 8 ården, der rekrutterer, transporterer,overfører, huser eller efterfølgendemodtager en person, hvor der an-vendes eller har været anvendt1) ulovlig tvang efter § 260,2) frihedsberøvelse efter § 261,3) trusler efter § 266,4) retsstridig fremkaldelse, be-styrkelse eller udnyttelse af envildfarelse eller5) anden utilbørlig fremgangs-mådemed henblik på udnyttelse af denpågældende ved kønslig usædelig-hed, tvangsarbejde, slaveri ellerslaverilignende forhold eller fjer-nelse af organer.Stk. 2.På samme måde straffesden, der med henblik på udnyttelseaf den pågældende ved kønslig
Lovforslaget

2.

I § 262 a, stk. 1, ændres ”8 år”til: ”10 år”.

3.

I § 262 a, stk. 1, indsættes efter”slaveri eller slaverilignende for-hold”: ”, strafbare handlinger”.

3.

I § 262 a, stk. 2, indsættes efter”slaveri eller slaverilignende for-hold”: ”, strafbare handlinger”.24
Gældende formuleringusædelighed, tvangsarbejde, slave-ri eller slaverilignende forhold el-ler fjernelse af organer1)rekrutterer,transporterer,overfører, huser eller efter-følgende modtager en personunder 18 år eller2)yder betaling eller andenfordel for at opnå samtykketil udnyttelsen fra en person,som har myndighed over denforurettede, og den, der mod-tager sådan betaling eller an-den fordel.
Lovforslaget

§2

Loven træder i kraft dagen efterbekendtgørelsen i Lovtidende.

§3

Loven gælder ikke for Færøerneog Grønland.
25