REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 515: Udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forsøgsordning vedrørende kommuners håndhævelse af bestemmelser om cykelparkering), fra justitsministeren

Lov om ændring af færdselsloven(Forsøgsordning vedrørende kommuners håndhævelse af bestemmelser omcykelparkering)§1I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, somændret ved § 1 i lov nr. 716 af 25. juni 2010, lov nr. 1551 af 21. december2010, § 1 i lov nr. 479 af 23. maj 2011, § 4 i lov nr. 158 af 28. februar2012, lov nr. 165 af 28. februar 2012, § 1 i lov nr. 565 af 18. juni 2012 oglov nr. 570 af 18. juni 2012 foretages følgende ændring:1.Efter § 92 d indsættes før overskriften før § 93:»§92 e.Justitsministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigtforsvarligt, efter høring af politiet tillade kommunalbestyrelser i dissesegenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt oggeografisk begrænsede forsøg med håndhævelse af bestemmelser om cy-kelparkering fastsat i medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og afmærket i overens-stemmelse med § 95, hvorved kommunen kan flytte en ulovligt parkeretcykel til et nærmere angivet område i nærheden, hvortil der er almindeligadgang.Stk. 2.Flytningen kan ske uden meddelelse til cyklens ejer eller bruger.Det skal ved tydelig skiltning på stedet fremgå, at en ulovligt parkeret cy-kel vil kunne blive flyttet, samt hvortil flytningen vil ske. Ved kommunens

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at justitsministeren ef-ter ansøgning kan tillade forsøgsordninger, der indebærer, at kommuner,som etablerer cykelparkeringsrestriktioner eller -forbud, inden for nærmerebestemte rammer får adgang til at håndhæve de pågældende restriktionereller forbud. Sådanne forsøgsordninger vil nærmere indebære, at kommu-nerne med justitsministerens tilladelse får adgang til at flytte en ulovligtparkeret cykel til et nærmere angivet område i nærheden, hvor cyklens ejereller bruger til enhver tid kan hente sin cykel. Flytningen kan ske, uden atcyklens ejer mv. partshøres og modtager individuel meddelelse herom.2. Gældende ret2.1.I færdselslovens §§ 28-29 er der fastsat generelle bestemmelser omstandsning og parkering. Ved parkering forstås ifølge færdselslovens § 2,nr. 16, enhver hensætning af et køretøj (herunder en cykel) med eller udenfører. Standsning i kortere tid end 3 minutter, standsning for af- eller på-stigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Ipraksis vil det formentlig alene være den almindelige regel i § 28, stk. 1,om, at standsning og parkering ikke må ske på et sådant sted eller på ensådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen, der vil kunne væ-re relevant i forhold til cykler.Færdselslovens § 28, stk. 1, antages alene at indebære et forbud mod par-kering og standsning, der medfører større trafikal ulempe end den, som ialmindelighed vil være forbundet med selve hensætningen af et køretøj pået sted, der er omfattet af færdselsloven.2.2.De generelle bestemmelser om standsning og parkering i færdselslo-vens §§ 28-29 suppleres af bestemmelsen i færdselslovens § 92, stk. 1,hvorefter vejbestyrelsen eller vejmyndigheden for en offentlig vej hen-holdsvis privat fællesvej med politiets samtykke bl.a. kan træffe bestem-melser om parkering og standsning.Bestemmelsen i § 92, stk. 1, er i vidt omfang en videreførelse af § 3 ifærdselsloven fra 1932 (lov nr. 129 af 14. april 1932). Efter denne be-stemmelse kunne politiet give bestemmelser til regulering af færdslen på3

steder, hvor det skønnedes nødvendigt. Ved anvisning af parkeringspladserog ved udfærdigelse af bestemmelser, hvorved offentlig færdsel på en ga-de, vej eller plads helt eller delvist blev forbudt, eller hvorved ensrettetfærdsel blev påbudt for alle eller visse færdselsarter, krævedes dog sam-tykke fra vedkommende kommunale myndighed, medmindre den pågæl-dende foranstaltning var af midlertidig karakter.Bestemmelsen blev med få ændringer videreført som § 57, stk. 3, i færd-selslov nr. 153 af 24. maj 1955 og som § 92, stk. 1, i færdselslov nr. 287 af10. juni 1976, inden den ved lov nr. 292 af 28. april 2000 fik sin nuværen-de affattelse. Ved lovændringen i 2000 blev kompetenceforholdet mellempolitiet og kommunerne ændret, således at kompetencen til at træffe færd-selsregulerende foranstaltninger, herunder vedrørende standsning og par-kering, blev flyttet fra politiet til kommunen (vedkommende vejbestyrelseeller vejmyndighed), dog med krav om politiets samtykke.Ud over samtykke fra politiet gælder der for afgørelser efter § 92, somvedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer,et krav om forhandling med vedkommende jernbane- eller færgeselskab,jf. herved færdselslovens § 92 b.2.3.Det fremgår ikke udtrykkeligt af færdselslovens § 92, stk. 1, hvilkehensyn der lovligt kan lægges vægt på i forbindelse med en beslutning omat etablere foranstaltninger efter § 92, stk. 1. Med udgangspunkt i bestem-melsens ordlyd må det imidlertid lægges til grund, at der i hvert fald kanetableres foranstaltninger, der er færdselsmæssigt begrundet, hvilket vil si-ge begrundet i hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling. Dermed er detimidlertid ikke udelukket, at der kan indgå andre hensyn end de rent færd-selsmæssige. I lovforslaget til færdselsloven af 1976 fremgår det således,at der fortsat ikke vil være noget til hinder for, at der ved beslutning omforanstaltninger i medfør af § 92, stk. 1, også tages hensyn til andet end defærdselsmæssige forhold, f.eks. miljømæssige hensyn, jf. Folketingstiden-de 1975-1976, Tillæg A, spalte 410.Det følger af det anførte, at en kommune efter omstændighederne i medføraf § 92, stk. 1, kan træffe bestemmelse om parkering af cykler, herunderbestemmelse om forbud mod parkering f.eks. ved flugtveje samt restrikti-oner, hvorefter cykler inden for et nærmere afgrænset område kun må par-keres i de opstillede cykelstativer. Muligheden udnyttes så vidt vides ikke idag. Dette hænger formentlig navnlig sammen med, at det efter færdsels-lovens § 92 c, stk. 4, kræves, at foranstaltninger efter § 92 som udgangs-4

punkt skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de be-stemmelser, som transportministeren fastsætter i medfør af § 95. Der erimidlertid ikke på nuværende tidspunkt fastsat bestemmelser om afmærk-ning af cykelparkeringsrestriktioner eller -forbud i medfør af § 95, hvorfordet i praksis ikke er muligt at opfylde kravet om anvendelse af godkendtafmærkning i forbindelse med en sådan regulering.2.4.Politiet kan i medfør af færdselslovens § 123, stk. 1, nr. 1, fjerne køre-tøjer, herunder cykler, der er henstillet i strid med gældende bestemmelserom standsning og parkering. Bestemmelsen giver derimod ikke hjemmelfor kommuner til at fjerne ulovligt parkerede køretøjer.En beslutning om at fjerne et køretøj er en afgørelse i forvaltningslovensforstand. Dette betyder bl.a., at forvaltningslovens § 19 om partshøringfinder anvendelse, ligesom afgørelsen efter almindelige forvaltningsretligeprincipper skal meddeles parten for at få retsvirkning.2.5.For så vidt angår forsøgsordninger giver færdselslovens § 92 d, stk. 1,justitsministeren hjemmel til efter høring af politiet, og når det findesfærdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at tillade kommunalbestyrelser idisses egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigtog geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltnin-ger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser. Ju-stitsministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige visse be-stemmelser i færdselsloven, jf. nærmere § 92 d, stk. 1.Det fremgår af færdselslovens § 92 d, stk. 2, at anmodning om tilladelse tilforsøg indsendes af kommunalbestyrelsen til Justitsministeriet ledsaget afen nærmere beskrivelse af forsøget. I forarbejderne til bestemmelsen er detendvidere bl.a. forudsat,atdet lokale politi inddrages i planlægningen afforsøget,atansøgningen om tilladelse til forsøget ledsages af politiets vur-dering af bl.a. de færdselssikkerheds- og håndhævelsesmæssige aspekter,atansøgningen herefter skal indgives til Justitsministeriet, ogatministeri-et, inden der træffes endelig afgørelse, skal høre Rigspolitiet om den kon-krete ansøgning, jf. herved Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side4206.2.6.Som anført har politiet – men ikke kommunerne – kompetencen til atfjerne ulovligt parkerede cykler. Der er ikke en hjemmel i færdselslovensvarende til § 92 d til forsøgsmæssigt at give kommunerne kompetence tilat fjerne ulovligt parkerede cykler. Færdselsloven indeholder heller ikke5

hjemmel til i forbindelse med forsøgsordninger at fravige anden lovgiv-ning som f.eks. forvaltningsloven.3. Justitsministeriets overvejelser3.1.Flere kommuner har over for Justitsministeriet peget på, at stadigt fle-re cykler parkeres uhensigtsmæssigt ved bl.a. indkøbscentre, uddannelses-institutioner samt tog- og metrostationer, til trods for at der i (nærheden af)disse områder findes ubenyttede cykelparkeringsmuligheder. Det stigendeantal uhensigtsmæssige parkeringer opleves at være til stor gene for fod-gængere, herunder navnlig handicappede og ældre, ligesom cyklerne i enkatastrofesituation kan forsinke og vanskeliggøre en redningsaktion.Kommunerne har på den baggrund fremsat ønske om på forsøgsbasis at fåmulighed for at fjerne cykler, der holder parkeret i strid med de cykelpar-keringsrestriktioner eller -forbud, som kommunerne måtte fastsætte sådan-ne steder, og således at en ulovligt parkeret cykel flyttes til et nærmere an-givet område i nærheden, hvor cyklens ejer eller bruger til enhver tid kanhente sin cykel.3.2.Justitsministeriet finder, at der kan være behov for i højere grad atkunne imødegå generne ved det øgede antal af cykler, der er uhensigts-mæssigt parkeret. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, athensynet til bl.a. friholdelse af flugtveje og hensynet til sikring af rimeligeadgangsforhold for øvrige trafikanter, vil kunne berettige, at en uhensigts-mæssigt parkeret cykel flyttes til en fri plads i nærheden.Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er grundlag for at imøde-komme kommunernes ønske om at kunne fjerne ulovligt parkerede cyklerfor på den måde at håndhæve cykelparkeringsrestriktioner eller -forbud.En sådan form for håndhævelse rejser samtidig visse spørgsmål af retssik-kerhedsmæssig karakter, da fjernelse af en cykel indebærer et indgreb overfor den pågældende ejer mv. Justitsministeriet finder derfor, at der bør stil-les krav om tydelig skiltning med oplysning om, at en ulovligt parkeretcykel vil kunne fjernes, og med oplysning om, hvortil cyklen flyttes. Ju-stitsministeriet finder endvidere, at en sådan adgang for kommunerne til atfjerne cykler i første omgang bør indføres som en forsøgsordning. Formå-let med at etablere en forsøgsordning er at indhente erfaringer, der kandanne grundlag for en vurdering af, om der kan og bør etableres en perma-nent ordning, som fungerer tilfredsstillende i praksis.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det i praksis ikke vil være muligt foren kommune at håndhæve bestemmelser om cykelparkering fastsat i med-før af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, ved at opkræve en parkeringsafgift,da det – i modsætning til hvad der gælder for registrerede motordrevne kø-retøjer – ikke umiddelbart vil være muligt at identificere ejeren mv. af enulovligt parkeret cykel, idet der ikke sker nogen central registrering af cy-kelejere mv.De nærmere rammer for forsøgsordningen er beskrevet nedenfor underpkt. 3.6-3.8.3.3.Som nævnt ovenfor under pkt. 2 udnyttes hjemlen i færdselslovens §92, stk. 1, nr. 1, i dag ikke i praksis til at træffe bestemmelse om cykelpar-kering, formentlig fordi der på nuværende tidspunkt ikke i medfør af færd-selslovens § 95 er fastsat bestemmelser om afmærkning af cykelparke-ringsrestriktioner eller -forbud. Det vil derfor være en forudsætning forgennemførelse af forsøgsordninger vedrørende håndhævelse af sådannebestemmelser fastsat i medfør af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, at dertilvejebringes de nødvendige afmærkningsregler. Færdselslovens § 95 hø-rer under Transportministeriet, der, hvis lovforslaget vedtages, i givet faldvil fastsætte regler, der gør det muligt at afmærke cykelparkeringsrestrikti-oner og -forbud.3.4.Med lovforslaget lægges der op til, at kommunerne i forbindelse medvedtagelse i medfør af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, af konkrete re-striktioner eller forbud mod cykelparkering kan ansøge Justitsministerietom på forsøgsbasis at kunne håndhæve den vedtagne regulering ved atflytte ulovligt parkerede cykler til et nærmere angivet område i nærheden,hvor cyklens ejer mv. til enhver tid kan hente sin cykel. Den foreslåedeordning indebærer således, at kommunerne tildeles en kompetence til atfjerne ulovligt parkerede køretøjer, som i dag alene tilkommer politiet, jf.færdselslovens § 123.Den foreslåede ordning vil kunne anvendes både i forhold til steder, hvorder er truffet bestemmelse om et egentligt forbud mod cykelparkering,f.eks. på et areal umiddelbart foran en nødudgang eller lignende, og i for-hold til nærmere afgrænsede områder, hvor der er fastsat restriktioner om,at cykelparkering inden for det pågældende område f.eks. kun må ske i deopstillede stativer mv. De nævnte forbud og restriktioner skal i alle tilfældevære fastsat inden for rammerne af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, og7

afmærket i overensstemmelse med de af transportministeren fastsatte be-stemmelser, jf. § 95.3.5.Baggrunden for forslaget om alene at indføre hjemmel til en forsøgs-ordning er, at en ordning som den skitserede kan give anledning til vissepraktiske problemer. En forsøgsordning vil gøre det muligt at indhente er-faringer, der kan danne grundlag for en vurdering af, om der kan og børetableres en ordning, som fungerer tilfredsstillende i praksis. Det forudsæt-tes i den forbindelse, at et forsøg som hovedregel ikke tidsmæssigt vilkunne udstrækkes ud over, hvad der er nødvendigt for at gennemføre enevaluering. Dette bør efter Justitsministeriets opfattelse normalt være op tilmaksimalt et år. Det forudsættes dog, at et forsøg vil kunne forlænges, hvisder er behov for at indhente yderligere erfaringer, eller hvis der på bag-grund af evalueringen vurderes at være grundlag for at etablere en perma-nent ordning, således at forsøget fortsætter, indtil grundlaget for en sådanordning er tilvejebragt.3.6.Kommunens beslutning om at flytte en cykel med henblik på at hånd-hæve regulering af cykelparkering fastsat i medfør af færdselslovens § 92,stk. 1, nr. 1, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.Dette indebærer, at forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretligeprincipper vil finde anvendelse i forhold til sådanne afgørelser, medmindreder ved lov skabes et udtrykkeligt grundlag for i disse situationer at fravigereglerne. At forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige princip-per således umiddelbart vil finde anvendelse i forhold til afgørelser om atflytte ulovligt parkerede cykler, indebærer navnlig, at kommunen efterforvaltningslovens § 19 har pligt til at foretage partshøring af cyklisten(ejeren/brugeren), inden afgørelsen træffes. Kommunens afgørelse skalendvidere meddeles cyklisten for at få retsvirkning.I praksis vil det imidlertid ikke – medmindre vedkommende cyklist tilfæl-digvis er eller kommer til stede – være muligt at identificere cyklisten, in-den cyklen flyttes, da der ikke sker nogen central registrering af cykelejeremv. Kommunen vil derfor i realiteten i almindelighed ikke have mulighedfor at partshøre cyklisten eller meddele cyklisten afgørelsen, før den træf-fes og fuldbyrdes. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, atskiltning ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde kravet om (individuel)meddelelse.

Det vil derfor være nødvendigt at undtage de konkrete forsøgsordningerfra kravene om partshøring og afgørelsens meddelelse, for at den foreslåe-de ordning vil være anvendelig i praksis.På denne baggrund foreslås det, at forvaltningslovens § 19 og kravet omafgørelsens meddelelse ikke skal finde anvendelse på en kommunes afgø-relse om at flytte ulovligt parkerede cykler i forbindelse med godkendteforsøgsordninger. Forudsat at justitsministeren i øvrigt godkender forsøget,vil kommunen herefter uden forudgående partshøring og meddelelse af af-gørelsen kunne flytte en ulovligt parkeret cykel til et nærmere angivet om-råde i nærheden, hvor cyklens ejer mv. til enhver tid kan hente sin cykel.Det bemærkes, at der i givet fald heller ikke vil være en formel pligt til atpartshøre eller meddele afgørelsen i de tilfælde, hvor cyklisten er ellerkommer til stede i forbindelse med flytningen. Det vil imidlertid være na-turligt at foretage en mundtlig partshøring af den pågældende og – hvis entvangsmæssig flytning af cyklen herefter fortsat vil være relevant – giveden pågældende meddelelse om flytningen.Retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger samtidig, at det vil være et krav, atder skiltes tydeligt med oplysninger om forsøgsordningen. Skiltningen skalsom minimum indeholde information om, hvilke konsekvenser det har atparkere i strid med parkeringsreglerne, samt oplysninger om, hvor cykli-sten kan afhente sin cykel. Et sådant krav om skiltning vil bl.a. tage sigtepå at undgå, at udefrakommende trafikanter uden kendskab til den lokaleforsøgsordning bringes i situationer, hvor de uforvarende udsætter sig forat få deres cykler flyttet.3.7.Visse nærmere kriterier skal være opfyldt, før der kan gives tilladelsetil en forsøgsordning. Hvorvidt disse kriterier, der beskrives i det følgende,kan anses som opfyldt, må afgøres konkret i forbindelse med den enkelteansøgning.Det vil være en forudsætning for at opnå tilladelse, at den plads, som cyk-len flyttes til, ligger tæt på det regulerede område. Afstanden mellem detregulerede område og det område, hvor cyklen flyttes til, bør således mak-simalt være ca. 100 meter. Hvor særligt tungtvejende grunde taler herfor,kan afstanden udstrækkes op til ca. 300 meter. Særligt tungtvejende grundekan f.eks. foreligge, hvor antallet af cykler er særligt stort, og muligheder-ne for at placere flyttede cykler er begrænsede som følge af områdets be-byggelsesgrad eller lignende.9

Der vil endvidere alene blive meddelt tilladelse, hvis den ønskede adgangtil at flytte cykler fra et område med cykelparkeringsrestriktioner eller-forbud er begrundet i væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, frihol-delse af flugtveje eller sikring af rimelige adgangsforhold, herunder forhandicappede og gangbesværede, eller lignende væsentlige hensyn.Ved justitsministerens endelige afgørelse af, hvorvidt tilladelse kan gives,vil det være afgørende, at forsøget i sin helhed vurderes at være færdsels-sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der vil i den forbindelse blive lagt betyde-lig vægt på politiets udtalelser, som skal vedlægges ansøgningen, jf. nær-mere pkt. 3.8 nedenfor.Justitsministeren vil i øvrigt kunne fastsætte vilkår for godkendelsen af etforsøg med håndhævelse af cykelparkeringsrestriktioner eller -forbud. Detforudsættes i den forbindelse, at det altid vil være et vilkår, at ministerentil enhver tid kan tilbagekalde en tilladelse, hvis forsøget viser sig at haveen effekt, der ikke er færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig.3.8.Om selve ansøgningsproceduren foreslås det, at kommunens anmod-ning om tilladelse til forsøg skal sendes til Justitsministeriet til afgørelse.Det vil være en forudsætning for behandlingen af en ansøgning om iværk-sættelse af en forsøgsordning, at det lokale politi har været inddraget iplanlægningen af forsøget, og at ansøgningen ledsages af politiets vurde-ring af forsøgets færdselssikkerhedsmæssige aspekter og eventuelle kon-sekvenser for trafikafviklingen.Det forudsættes i øvrigt, at relevante berørte parter som f.eks. uddannelses-institutioner, indkøbscentre mv. er blevet hørt i forbindelse med udfærdi-gelsen af forsøgsansøgningen. De berørte parters eventuelle tilkendegivel-ser eller bemærkninger i høringssvar, forhandlingsreferater eller lignendeskal vedlægges ansøgningen. Det bemærkes, at der i forbindelse med selveafgørelsen om regulering af cykelparkering, jf. færdselslovens § 92, stk. 1,nr. 1, hvis afgørelsen vedrører stationspladser eller adgangsveje til stati-onspladser og færgelejer, gælder et krav om forudgående forhandling medvedkommende jernbane- eller færgeselskab, jf. herved færdselslovens § 92b.Ansøgningen om tilladelse til forsøg vedrørende håndhævelse af cykelpar-keringsrestriktioner eller -forbud skal i øvrigt som minimum indeholde enbeskrivelse af forsøget, herunder baggrunden for forsøget, forsøgets formål10

og en sandsynliggørelse af, at formålet vil kunne opnås. Herudover skalansøgningen indeholde forventede konsekvenser i forhold til de nuværendetrafikale forhold mv. samt en beskrivelse af forsøgets evalueringsprogram.Cyklister skal have en reel mulighed for lovligt at parkere deres cykler inærheden af f.eks. tog- og metrostationer, uddannelsesinstitutioner, ind-købscentre og lignende. På den baggrund vil der ved forsøg vedrørendehåndhævelse af parkeringsrestriktioner, hvorefter parkering inden for detregulerede område kun må ske i opstillede stativer eller lignende, værekrav om, at ansøgningen vedlægges en erklæring fra kommunen om, at derer et passende antal cykelparkeringsmuligheder i det regulerede område.Vedrører forsøget alene steder, hvor der er truffet bestemmelse om etegentligt forbud mod cykelparkering, f.eks. på et areal umiddelbart foranen nødudgang, skal der derimod ikke afgives en sådan erklæring, da der isagens natur ikke vil skulle kunne parkeres på et sådant forbudsareal.Både ved forsøg vedrørende håndhævelse af parkeringsrestriktioner ogegentlige parkeringsforbud vil kommunen desuden skulle erklære, at der eret passende antal cykelparkeringsmuligheder i det område, hvortil ulovligtparkerede cykler vil skulle flyttes. De pågældende erklæringer skal baserespå en opgørelse af den daglige cykeltrafikmængde og parkeringskapacitet iførnævnte områder.4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-ligeLovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske eller administrative kon-sekvenser for det offentlige, idet der er tale om en frivillig forsøgsordning.Vælger en kommune at deltage i forsøgsordningen, vil der kunne væreøkonomiske og administrative konsekvenser forbundet hermed for kom-munen.5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-livetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.6. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11

8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-nisationer mv.:Advokatrådet, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Erhverv, Danske Advokater,Danske Handicaporganisationer, Den Danske Dommerforening, Det Cen-trale Handicapråd, DI – Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmæg-tigforeningen, DTU Transport, Falck, Forbrugerombudsmanden, Forbru-gerrådet, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Brandvæsen,Politiforbundet i Danmark, samtlige byretter, Vestre Landsret, ØstreLandsret, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet forSikker Trafik og Ældresagen.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngen

Til nr. 1 (§ 92 e)Med de foreslåede bestemmelser i§ 92 e, stk. 1 og 2,indføres der hjemmeltil, at justitsministeren kan tillade kommunalbestyrelser at udføre forsøgmed håndhævelse af bestemmelser om cykelparkering fastsat i medfør affærdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, og afmærket i overensstemmelse med §95, således at kommunen uden forudgående partshøring og meddelelse tilcyklens ejer eller bruger kan flytte en ulovligt parkeret cykel til et nærmereangivet område i nærheden, hvor cyklens ejer mv. til enhver tid kan hentesin cykel.Ved et nærmere angivet område ”i nærheden” forstås, at afstanden mellemdet regulerede område og det område, hvor cyklen flyttes til, normalt børvære maksimalt ca. 100 meter, men efter omstændighederne kan udstræk-kes op til ca. 300 meter.Der skal være almindelig adgang til det område, hvortil en ulovligt parke-ret cykel vil blive flyttet, således at ejeren mv. til enhver tid kan hente sincykel. Kommunen må således f.eks. ikke placere cyklen på et sted, somkun har bestemte ”åbningstider”, eller fastlåse cyklen, ligesom kommunenikke må betinge udlevering af cyklen af, at den pågældende betaler en af-gift eller lignende.I det område, hvor cykelparkeringsforbuddet eller -restriktionerne er etab-leret, skal der skiltets tydeligt med oplysninger om forsøgsordningen. Detskal af skiltningen som minimum fremgå, at en ulovligt parkeret cykel vilkunne blive flyttet, samt hvortil flytningen vil ske.Tilladelse til forsøg vil alene blive meddelt, hvis den ønskede adgang til atflytte cykler fra et område med cykelparkeringsrestriktioner eller -forbuder begrundet i væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, friholdelse afflugtveje eller sikring af rimelige adgangsforhold, herunder for handicap-pede og gangbesværede eller lignende væsentlige hensyn.Den foreslåede§ 92 e, stk. 3,giverjustitsministeren hjemmel til i forbindel-se med godkendelsen af et forsøg at fastsætte vilkår for godkendelsen. Detvil altid være et vilkår, at ministeren til enhver tid vil kunne tilbagekaldeen tilladelse, hvis forsøget viser sig at have en effekt, der ikke er færdsels-sikkerhedsmæssig forsvarlig.Den foreslåede§ 92 e, stk. 4,fastslår, at anmodning om tilladelse til forsøgskal indsendes af kommunalbestyrelsen til Justitsministeriet.13

Det vil være en forudsætning for behandlingen af en ansøgning om iværk-sættelse af en forsøgsordning, at det lokale politi har været inddraget iplanlægningen af forsøget, og at ansøgningen ledsages af politiets vurde-ring af forsøgets færdselssikkerhedsmæssige aspekter og eventuelle kon-sekvenser for trafikafviklingen.Ved justitsministerens endelige afgørelse af, hvorvidt tilladelse kan gives,vil det være afgørende, at forsøget i sin helhed vurderes at være færdsels-sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der vil i den forbindelse blive lagt betyde-lig vægt på politiets udtalelser.Det forudsættes i øvrigt, at relevante berørte parter som f.eks. uddannelses-institutioner, indkøbscentre mv. er blevet hørt i forbindelse med udfærdi-gelsen af forsøgsansøgningen. De berørte parters eventuelle tilkendegivel-ser eller bemærkninger i høringssvar, forhandlingsreferater eller lignendeskal vedlægges ansøgningen.Ansøgningen om tilladelse til forsøg skal i øvrigt som minimum indeholdeen beskrivelse af forsøget, herunder baggrunden for forsøget, forsøgetsformål og en sandsynliggørelse af, at formålet vil kunne opnås. Herudoverskal ansøgningen indeholde forventede konsekvenser i forhold til de nuvæ-rende trafikale forhold mv. samt en beskrivelse af forsøgets evaluerings-program.Endelig skal ansøgningen vedlægges en erklæring fra kommunen om, atder er et passende antal cykelparkeringsmuligheder i det område, hvortilulovligt parkerede cykler vil skulle flyttes. Ved forsøg vedrørende hånd-hævelse af parkeringsrestriktioner, hvorefter parkering inden for det regu-lerede område kun må ske i opstillede stativer eller lignende, skal ansøg-ningen endvidere vedlægges en erklæring fra kommunen om, at der er etpassende antal cykelparkeringsmuligheder i det regulerede område. De på-gældende erklæringer skal baseres på en opgørelse af den daglige cykeltra-fikmængde og parkeringskapacitet i førnævnte områder.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den …14

Lovforslaget§1I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1047 af 24. oktober 2011, som ændretved § 1 i lov nr. 716 af 25. juni 2010, lovnr. 1551 af 21. december 2010, § 1 i lovnr. 479 af 23. maj 2011, § 4 i lov nr. 158af 28. februar 2012, lov nr. 165 af 28.februar 2012, § 1 i lov nr. 565 af 18. juni2012 og lov nr. 570 af 18. juni 2012 fo-retages følgende ændring:1.Efter § 92 d indsættes før overskriftenfør § 93:»§92 e.Justitsministeren kan, når detfindes færdselssikkerhedsmæssigt for-svarligt, efter høring af politiet tilladekommunalbestyrelser i disses egenskabaf vejbestyrelse eller vejmyndighed atudføre tidsmæssigt og geografisk be-grænsede forsøg med håndhævelse afbestemmelser om cykelparkering fastsati medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og afmær-ket i overensstemmelse med § 95, hvor-ved kommunen kan flytte en ulovligtparkeret cykel til et nærmere angivet om-råde i nærheden, hvortil der er alminde-lig adgang.Stk. 2.Flytningen kan ske uden medde-lelse til cyklens ejer eller bruger. Detskal ved tydelig skiltning på stedet frem-gå, at en ulovligt parkeret cykel vil kun-ne blive flyttet, samt hvortil flytningenvil ske. Ved kommunens afgørelse om atflytte en ulovligt parkeret cykel i forbin-delse med forsøg som omhandlet i stk. 115