Justitsministeriets brev af 9. november 2011 er sålydende:”Ved kommissorium af 13. november 2009 nedsatte Justitsministeriet Ar-bejdsgruppen om revision af reglerne om forkyndelse, som fik til opgave atgennemgå regler og praksis vedrørende forkyndelse samt at vurdere, hvor-dan forkyndelser kan gennemføres mere effektivt under hensyntagen til rets-sikkerheden og formålet.Arbejdsgruppen har i dag afgivet betænkning nr. 1528/2011 om revision afreglerne om forkyndelse til justitsministeren.Til brug for Justitsministeriets videre overvejelser skal ministeriet i overens-stemmelse med arbejdsgruppens kommissorium anmode Retsplejerådet omen udtalelse om arbejdsgruppens forslag.Vedlagt er arbejdsgruppens kommissorium og betænkning nr. 1528/2011 omrevision af reglerne om forkyndelse.”

Professor, lic. jur. Gorm Toftegaard NielsenDommerfuldmægtig Marie Kathrine Rosenkilde NielsenLandsdommer Ole Græsbøll OlesenAdvokat Jens Rostock-JensenStatsadvokat Jens RønProfessor, dr. jur. Eva SmithProfessor, dr. jur. Erik WerlauffUdviklingschef Joy WinterVed indledningen af arbejdet var kontorchef Mette Undall-Behrend med-lem af Retsplejerådet. Hun blev afløst af kontorchef Dan Bjerring den 1.februar 2012.Den 1. marts 2012 blev retsassessor Mai Ahlberg afløst af dommerfuld-mægtig Marie Kathrine Rosenkilde Nielsen.Den 15. marts 2012 blev landsdommer Olaf Tingleff afløst af landsdom-mer Ole Græsbøll Olesen.Som sekretær for rådet har fungeret fuldmægtig Stine Tolstrup Christen-sen.

3. Retsplejerådets indledende bemærkninger og overvejelser

Retsplejerådet har behandlet udtalelsen i 4 møder.Retsplejerådet finder indledningsvis anledning til at bemærke, at kontor-chef Mette Undall-Behrend og udviklingschef Joy Winter har været med-lemmer af arbejdsgruppen.Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen pågrundlag af en gennemgang af regler og praksis vedrørende forkyndelseskal vurdere, hvordan forkyndelser kan gennemføres mere effektivt underhensyntagen til retssikkerheden og formålet. Det fremgår endvidere af ar-bejdsgruppens kommissorium, at baggrunden for nedsættelsen af arbejds-gruppen er, at der i dag anvendes betydelige ressourcer ved retterne og hospolitiet på at få forkyndt indkaldelser mv. i både civile sager og straffesa-ger, og at det jævnligt forekommer, at manglende rettidig forkyndelsemedfører omberammelser og udsættelser af retsmøder.

Retsplejerådet er enig i, at der er behov for at se nærmere på, hvordan for-kyndelser kan gøres mere effektive, således at omberammelser og udsæt-telser af retsmøder i muligt omfang kan undgås eller begrænses. En mereeffektiv forkyndelse vil ikke blot have betydning for afviklingen af denkonkrete sag. Omberammelse eller udsættelse af den konkrete sag vil oftefå negativ indflydelse på afviklingen af andre sager, hvis berammelse måskubbes tilsvarende. Omberammelse eller udsættelse af den konkrete sagvil endvidere ofte betyde en mere omkostningstung og besværlig sagsaf-vikling, fordi bl.a. parter, advokater, vidner og lægdommere (i straffesa-ger) vil skulle møde flere gange til sagens afvikling. En mere effektiv for-kyndelse vil derfor kunne få en generel positiv betydning for retternessamlede sagsafvikling og dermed bidrage til generelt kortere sagsbehand-lingstider.Hensynet til en mere effektiv forkyndelse kan imidlertid ikke stå alene.Retsplejerådet er således også enig i, at en nærmere afvejning mellem hen-synet til en mere effektiv forkyndelse og hensynet til retssikkerheden er afafgørende betydning ved overvejelser om ændrede regler om forkyndelse.Ved sin gennemgang af forslagene i betænkningen har rådet derfor særligtovervejet, om forslagene yder en tilstrækkelig grad af sikkerhed for, at re-levante meddelelser fra retten forkyndes på en retssikkerhedsmæssigt be-tryggende måde, og om forslagene samtidig varetager et effektiviserings-hensyn.Retsplejerådet har ved sin gennemgang af betænkningen taget udgangs-punkt i betænkningens lovudkast og udkast til bekendtgørelse om forkyn-delse (betænkningen side 133 ff).Retsplejerådet finder navnlig anledning til at fremdrage følgende:

4. Retsplejerådets bemærkninger til lovudkastet mv.

4.1. Meddelelser og forkyndelser (lovudkastets § 1, nr. 3)

Arbejdsgruppen har foreslået, at overskriften til retsplejelovens kapitel 17ændres til ”Meddelelser og forkyndelser”. I bemærkningerne til lovudka-stets § 1, nr. 3, (titlen på retsplejelovens kapitel 17 og retsplejelovens §§153 og 154) har arbejdsgruppen bl.a. anført, at der må sondres mellemmeddelelser og forkyndelser, og at dette bør afspejles i retsplejelovenArbejdsgruppen har endvidere foreslået, at den tidligere § 154 af systema-tiske grunde flyttes til § 153, som indleder kapitel 17.3

Det følger af arbejdsgruppens forslag til en ny § 154, at forkyndelse skalforegå efter reglerne i §§ 155-165, når en meddelelse efter retsplejelovenskal forkyndes. I bemærkningerne hertil anføres bl.a., at det bør fremgå afde enkelte bestemmelser, som foreskriver, at der skal gives meddelelse,om meddelelsen skal forkyndes, således at kapitel 17 alene indeholder reg-ler om, hvorledes forkyndelse skal ske. Arbejdsgruppen har i øvrigt i be-tænkningen, side 67, anført, at gennemførelse af forslagene forudsætter, atder forinden fremsættelse af lovforslag kan findes ressourcer til at foretageen gennemgang af retsplejelovens regler om meddelelser samt af en rækkeandre love, der indeholder bestemmelser om meddelelser, med henblik påat tage stilling til, om de enkelte bestemmelser bør indeholde et krav om,at meddelelsen skal forkyndes.Retsplejerådetkan tilslutte sig den foreslåede systematik.Retsplejerådet er således enig i, at der fortsat er anledning til at sondremellem meddelelser, der skal forkyndes, og meddelelser, der ikke skal for-kyndes. Af særlig betydning for denne sondring er bestemmelsen i ar-bejdsgruppens forslag til retsplejelovens § 153, hvorefter meddelelser fraretten gives på den måde, som rettens formand bestemmer, medmindre lo-ven indeholder anden forskrift herom. Den foreslåede bestemmelse svarertil den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 154, stk. 1. Det kanovervejes at tydeliggøre denne sondring ved i stedet at affatte overskriftentil kapitel 17 således: "Meddelelser og forkyndelse af meddelelser".Retsplejerådet har samtidig noteret sig arbejdsgruppens bemærkning om,at arbejdsgruppens forslag til §§ 153 og 154 forudsætter, at der foretagesen samlet gennemgang af, hvilke meddelelser, der skal forkyndes. Retsple-jerådet har ikke anset det for sin opgave at foretage en sådan gennemgang,og rådet har i øvrigt ikke bemærkninger i anledning af arbejdsgruppensovervejelser om pligt til forkyndelse i betænkningens kapitel 7.1.

4.2. Digital forkyndelse (lovudkastets § 1, nr. 4-6)

Det bemærkes indledningsvis, at der – som nærmere omtalt nedenfor un-der afsnit 4.2.3 – efter afslutningen af arbejdsgruppens arbejde er fremsatet forslag til lov om Offentlig Digital Post1. Lovforslaget blev vedtaget den6. juni 2012. Loven kan på sigt give anledning til nærmere overvejelser omen mere vidtgående adgang til digital forkyndelse end de forslag, som er1

fremført i betænkningen. I det følgende forholder Retsplejerådet sig i før-ste række til arbejdsgruppens forslag til digital forkyndelse.

4.2.1 Retsplejelovens regler om digital forkyndelse

Retsplejelovens regler om digital forkyndelse blev indsat ved lov nr. 447af 9. juni 2004. Loven byggede på en redegørelse om digital kommunika-tion med domstolene, der blev afgivet af en arbejdsgruppe under Dom-stolsstyrelsen i oktober 2003. Arbejdsgruppen tog udgangspunkt i, at dermå antages at gælde en generel regel om, at private personer, virksomhe-der mv. som udgangspunkt ikke bør kunne kontaktes af offentlige myn-digheder ved digital kommunikation, medmindre den pågældende forud-gående har givet et udtrykkeligt eller stiltiende samtykke. Arbejdsgruppenforeslog herefter en præcisering af retsplejelovens § 154, således at det ud-trykkeligt kom til at fremgå, at der kan anvendes digital kommunikation,hvis modtageren har samtykket heri. Der henvises til lovforslagets2almin-delige bemærkninger pkt. 2.5.4. Arbejdsgruppen foreslog endvidere at ind-føre digital forkyndelse som ny forkyndelsesform. Arbejdsgruppen fandt,at det i en situation, hvor den digitale meddelelse kun vil få retsvirkninger,hvis dens modtagelse bekræftes, er forsvarligt og nyttigt, at digital kom-munikation kan anvendes, selv om der ikke på forhånd foreligger et sam-tykke, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2. Retsplejerå-det, som blev bedt om en udtalelse om redegørelsen, og Justitsministeriettilsluttede sig arbejdsgruppens forslag. Justitsministeriet anførte særligt, atder efter Justitsministeriets opfattelse også på forkyndelsesområdet burdedrages fordel af mulighederne for at anvende digital kommunikation, selvom dette ville indebære, at der på dette særlige område kan ske digitalkommunikation fra det offentlige til modtagere, der ikke udtrykkeligt hargivet samtykke til det. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 2.6.2.Efter reglerne i retsplejeloven kan der således foretages digital forkyndel-se, uden at modtageren har samtykket til at modtage forkyndelse på dennemåde, jf. retsplejelovens § 154, stk. 2, jf. § 155, nr. 2. Digital forkyndelsesker herefter ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuellebilag ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital forkyndelse),jf. retsplejelovens § 155, nr. 2. De nævnte bestemmelser i retsplejeloven erdog endnu ikke sat i kraft.2

Arbejdsgruppen om revision af reglerne om forkyndelse har antaget, atretsplejelovens § 154, stk. 2, alene vedrører digital kommunikation fradomstolene. Arbejdsgruppen har endvidere lagt til grund, at der gælder engenerel regel om, at private personer, virksomheder mv. som udgangs-punkt ikke bør kunne kontaktes af offentlige myndigheder ved digitalkommunikation, medmindre den pågældende forudgående har givet et ud-trykkeligt eller stiltiende samtykke. Arbejdsgruppen har herefter foreslået,at der indføres en generel hjemmel til, at der ikke kræves et forudgåendesamtykke til digital forkyndelse, således at også andre myndigheder enddomstolene, f.eks. anklagemyndigheden og restanceinddrivelsesmyndig-heden, kan foretage digital forkyndelse uden samtykke, jf. forslaget til etnyt stk. 1 i § 156 a, jf. lovudkastets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.Arbejdsgruppen foreslår samtykkekravet til digital kommunikation opret-holdt for så vidt angår meddelelser, der ikke skal forkyndes.Retsplejerådetkan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag, da det er hen-sigtsmæssigt, at forskellige myndigheders adgang til digital forkyndelsekan gennemføres på ensartet måde. Retsplejerådet bemærker i den forbin-delse, at det efter reglerne i retsplejeloven er en betingelse for, at en med-delelse anses for forkyndt digitalt, at modtageren sender en bekræftelse,når meddelelsen er modtaget, jf. retsplejelovens § 156 a.

4.2.2 Forenklet digital forkyndelse

Arbejdsgruppen har herudover overvejet mulighederne for at indføre ”for-enklet digital forkyndelse” som ny forkyndelsesform, da det er arbejds-gruppens opfattelse, at kravet om, at modtageren aktivt bekræfter modta-gelsen, i praksis vil kunne stå i vejen for gennemførelse af digital forkyn-delse.Arbejdsgruppen har på den baggrund foreslået, at den meddelelse, der skalforkyndes, med eventuelle bilag gøres tilgængelig for den pågældende i endigital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med detoffentlige, jf. forslaget til affattelsen af retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 3,jf. lovudkastets § 1, nr. 4. Når meddelelsen åbnes, skal der efter arbejds-gruppens forslag sendes en automatisk kvittering for, at meddelelsen erblevet åbnet, retur til myndigheden. Borgeren eller virksomheden vil efterforslaget ikke have mulighed for at fravælge, at kvitteringen bliver afsendt.Meddelelsen anses for forkyndt, hvis meddelelsen åbnes af den pågælden-

de. Forkyndelsen anses for sket den dag, den pågældende åbner meddelel-sen, jf. forslaget til en ny § 156 b, jf. lovudkastets § 1, nr. 6.Som nævnt under afsnit 4.2.1 antages der at gælde et generelt krav om, atprivate personer, virksomheder mv. ikke kan kontaktes af domstolene elleraf andre offentlige myndigheder ved digital kommunikation, medmindreden pågældende forudgående har givet et udtrykkeligt eller stiltiende sam-tykke. Dette krav er fraveget for så vidt angår domstolenes digitale kom-munikation ved forkyndelse. Arbejdsgruppen har på den baggrund særligtovervejet, om det generelle krav om samtykke til digital kommunikationligeledes bør fraviges i forbindelse med forenklet digital forkyndelse.Arbejdsgruppen har anført, at det efter arbejdsgruppens opfattelse vil væreforsvarligt at fravige samtykkekravet også ved en forenklet digital forkyn-delse, navnlig da meddelelsen kun får retsvirkning, hvis modtageren åbnerden. Retsplejerådet har i øvrigt forstået arbejdsgruppen således, at de digi-tale postkasser (www.borger.dk,www.virk.dkogwww.e-boks.dk)er op-bygget på den måde, at den private person, virksomhed mv. skal give sam-tykke til at modtage digital kommunikation fra offentlige myndigheder ipostkassen. På den baggrund har det ikke nogen betydning i praksis, omsamtykkekravet ophæves.Retsplejerådetkan tilslutte sig en forenklet digital forkyndelse i den form,som arbejdsgruppen har foreslået. Rådet har i den forbindelse navnlig lagtvægt på, at en meddelelse ifølge forslaget fra arbejdsgruppen først skal an-ses for forkyndt ved åbning af meddelelsen.Retsplejerådet bemærker dog, at benævnelserne ”digital forkyndelse” og”forenklet digital forkyndelse” kan lede til den misforståelse, at forenkletdigital forkyndelse er en undergruppe i forhold til digital forkyndelse.Retsplejerådet bemærker endvidere, at det på baggrund af de anførte anta-gelser om samtykkekravet, som er lagt til grund, bør fremgå af lovteksten,at samtykkekravet er fraveget også for så vidt angår forenklet digital for-kyndelse. Der henvises til arbejdsgruppens foreslåede affattelse af § 153,stk. 1, 1. pkt., hvor der alene henvises til § 156 a, stk. 1, som udelukkendevedrører ”digital forkyndelse”.Retsplejerådet finder i øvrigt anledning til at bemærke, at der ved forenkletdigital forkyndelse vil kunne opstå problemer, som ikke kendes fra de øv-rige forkyndelsesformer. Således vil der ved forenklet digital forkyndelsekunne ske forkyndelse overalt i verden og derved også i en situation, hvor7

den pågældende eksempelvis er bortrejst fra Danmark i en periode, uden atretten er bekendt hermed. Retsplejerådet forudsætter, at domstolene i så-danne tilfælde – inden for rammerne af de gældende bestemmelser på om-rådet – anlægger en lempelig vurdering ved anmodninger om udsættelse afsagen, når det er åbenbart, at vedkommende ikke har praktisk mulighed forat komme til stede i retten, ligesom en lempelig vurdering efter omstæn-dighederne bør være nærliggende, når der opstår spørgsmål, om en udebli-velse i sådanne tilfælde har haft karakter af lovligt forfald. Retsplejerådetforudsætter endvidere, at domstolene på tilsvarende måde efter omstæn-dighederne anlægger en lempelig vurdering ved indgivelse af anmodningom genoptagelse af en sag efter retsplejelovens § 367, stk. 1, 2. pkt.Der kan også peges på, at det ikke i forbindelse med forenklet digital for-kyndelse kan konstateres, hvem der har åbnet meddelelsen. En person vilf.eks. kunne have givet andre adgang til at åbne sin digitale postkasse, oghvor det derfor ikke i forbindelse med forkyndelsen kan konstateres, hvemder har åbnet meddelelsen. Det kan i øvrigt overvejes at slette betingelser-ne om, at meddelelsen skal åbnes af ”den pågældende”, og at meddelelsenanses for forkyndt, når ”den pågældende” åbner meddelelsen, jf. forslagettil affattelsen af § 156 b, jf. lovudkastets § 1 nr. 6, da det efter Retsplejerå-dets opfattelse er den pågældendes eget ansvar, hvem den pågældendemåtte give adgang til den digitale postkasse.Disse særlige problemstillinger ændrer ikke ved, at rådet kan tiltræde denforeslåede forkyndelsesform, hvilket også skal ses i lyset af, at der eftergældende ret er forkyndelsesformer, hvor der kan ske forkyndelse for an-dre personer end den person, meddelelsen angår. Der er således allerede idag ikke i alle tilfælde af forkyndelse sikkerhed for, at den person, medde-lelsen angår, er vidende om, at meddelelsen er blevet forkyndt.Det kan i tilknytning til forslaget om forenklet digital forkyndelse overve-jes, om det tydeligt bør fremgå f.eks. øverst i meddelelsen, at denne ansesfor forkyndt på det tidspunkt, hvor den blev åbnet. Herved gøres den, derskal forkyndes for, opmærksom på, at den pågældende bør forholde sig tilindholdet af meddelelsen, og at denne har retsvirkning, når den er blevetåbnet.Herudover bemærker Retsplejerådet, at der efter rådets opfattelse vil væreen mindre gruppe af borgere, som det også efter denne model kan værevanskeligt at forkynde for, men at forslaget på den anden side generelt måantages at ville fungere hensigtsmæssigt i hovedparten af forkyndelsestil-8

fældene. Det må således efter rådets opfattelse antages, at ganske mangevil foretrække en forenklet digital forkyndelse frem for en mere traditionelforkyndelse ved stævningsmand.Retsplejerådet bemærker endelig, at de digitale postkasser, som de er kon-strueret i dag, indebærer, at borgeren selv (aktivt) skal vælge, hvilke myn-digheder borgeren ønsker at modtage digitale meddelelser fra. Navnlig iforhold til forslaget om forenklet digital forkyndelse kan det overvejes, omdet er hensigtsmæssigt, at borgeren på denne måde i realiteten selv kan af-gøre, om der kan forkyndes digitalt for den pågældende. I lyset af den ge-nerelle udvikling mod obligatorisk tilslutning til de digitale postkasser, harRetsplejerådet imidlertid ikke fundet anledning til nærmere at overveje enløsning på dette spørgsmål, jf. i det hele overvejelserne i afsnit 4.2.3 ne-denfor.

4.2.3 Afsluttende generelle bemærkninger om digital forkyndelse mv.

Retsplejerådet bemærker, at retsplejelovens regler om digital forkyndelse ipraksis må forventes at få mindre betydning i det omfang, forkyndelse kangennemføres som forenklet digital forkyndelse, dvs. i de tilfælde hvor bor-geren har en e-boks el.lign.Ud fra en mere generel betragtning bemærker Retsplejerådet, at digitalforkyndelse indebærer, at sagens bilag sendes elektronisk til de personer,der skal ske forkyndelse for, og at det herved er nemmere at mangfoldig-gøre sagen for andre, f.eks. på sociale medier som facebook, end i de til-fælde hvor sagens bilag modtages i fysisk form. Det kan derfor overvejesat indsætte en standardtekst i de forkyndte meddelelser om, at meddelelsenmed bilag kan indeholde materiale, der ikke må offentliggøres, jf. navnliglov om behandling af personoplysninger.Endvidere må det selvsagt i alle sager overvejes, om der er helt særligeforhold, der gør, at digital forkyndelse ikke er den rette forkyndelsesform iden konkrete sag.Retsplejerådet finder endvidere mere generelt anledning til at bemærke, atden generelle udvikling af digital kommunikation med det offentlige er nå-et til et nyt stadium med den netop vedtagne lov nr. 528 af 11. juni 2012om Offentlig Digital Post. Domstolene er ikke omfattet af denne lov. Idenne sammenhæng er der dog alligevel grund til at bemærke, at fysiskepersoner, der er 15 år eller derover, med bopæl eller fast ophold i Danmark9

samt juridiske enheder med CVR-nummer skal tilsluttes Offentlig DigitalPost, medmindre personen eller den juridiske enhed fritages for obligato-risk tilslutning, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2. Meddelelser, der sendes underanvendelse af Offentlig Digital Post, anses for at være kommet frem på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen,jf. lovens § 10, nr. 1. Det fremgår af lovbemærkningerne til ikrafttrædel-sesbestemmelsen (lovens § 12), at det er hensigten, at obligatorisk tilslut-ning for fysiske personer træder i kraft den 1. november 2014, og at derskal ske obligatorisk tilslutning for juridiske enheder i løbet af 2013.Lov om Offentlig Digital Post indebærer som nævnt, at det inden for enkortere årrække skal være hovedreglen, at kommunikation med offentligemyndigheder foregår digitalt, og at meddelelser, der sendes under anven-delse af Offentlig Digital Post, skal have retsvirkning allerede fra det tids-punkt, hvor meddelelsen er tilgængelig i postløsningen.I lyset af den generelle udvikling på området for digital kommunikationmed offentlige myndigheder, vil det, i al fald når brugen af den nye digita-le postkasse til obligatorisk digital kommunikation med offentlige myn-digheder er indarbejdet, være nærliggende at overveje, om digital forkyn-delse kan føres et skridt videre, f.eks. således at det for forkyndelse er til-strækkeligt, at meddelelsen er tilgængelig i den digitale postkasse. Det vil idenne sammenhæng føre for vidt at foretage en nærmere gennemgang afmulighederne for en sådan forkyndelsesform. Retsplejerådet bemærkerdog, at der i forbindelse med overvejelser herom bl.a. bør ses på, hvordanman skal forholde sig til eventuelle tekniske problemer med adgangen tilden digitale postkasse (systemnedbrud mv.).

4.3. Telefonforkyndelse (lovudkastets § 1, nr. 4 og 6)

Et flertal i arbejdsgruppen har foreslået, at forkyndelse pr. telefon indføressom ny forkyndelsesform.Efter forslaget gennemføres telefonforkyndelse ved, at oplysning om denmeddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives denpågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdragetdokumentet, jf. forslaget til affattelse af § 155, stk. 1, nr. 6, jf. lovudkastets§ 1, nr. 4. Den pågældende kan kræve, at dokumentet i sin helhed læses opi forbindelse med telefonsamtalen. Hvis den pågældende ikke modtagerdokumentet, er det hans eller hendes eget ansvar at bede om genfremsen-delse. Alternativt kan det aftales, at den pågældende selv skal afhente do-10

kumentet hos myndighederne, jf. bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr.6.Meddelelsen anses for forkyndt, hvis personen vedkender sig at være denperson, der skal ske forkyndelse for, og personen må antages at have for-stået telefonsamtalen. Forkyndelsen anses for sket den dag, meddelelsentelefonisk gives den pågældende, jf. forslaget til affattelse af § 156 c, jf.lovudkastets § 1, nr. 6. Telefonforkyndelse skal efter forslaget alene kunneforetages over for den pågældende modtager af forkyndelsen personligt, jf.bemærkningerne til bestemmelsen.Det er i bemærkningerne til bestemmelsen endvidere forudsat, at der somudgangspunkt kan ske telefonforkyndelse af alle typer dokumenter, og atdet skal være op til myndigheden at vurdere, om et konkret dokument ervelegnet til telefonforkyndelse. Som eksempler på dokumenter, der vil væ-re særligt velegnede til at være genstand for telefonisk forkyndelse, ernævnt indkaldelser, betalingspåkrav, konkursbegæringer og retsmødebe-gæringer. Stævninger i civile sager og anklageskrifter er nævnt som ek-sempler på dokumenter, der konkret kan være for omfattende og komplice-rede til at være egnede til telefonisk forkyndelse.Retsplejerådeter enig i arbejdsgruppens flertals vurdering af, at der medudbredelsen af mobiltelefoner vil kunne være eneffektiviseringsmæssiggevinst ved at give adgang til telefonforkyndelse. Efter rådets opfattelse vilden effektiviseringsmæssige gevinst navnlig bestå i, at den pågældende iprincippet kan søges truffet uanset tid og sted, jf. dog bekendtgørelsesud-kastets § 14. Der kan endvidere peges på, at stævningsmanden ikke risike-rer at skulle køre forgæves, men blot ringe forgæves. Den, der skal for-kynde en meddelelse, kan således gøre dette fra sit kontor eller fra sin bo-pæl. Forkyndelsesformen er særligt nærliggende i forhold til borgere, somdet vil være uproblematisk at forkynde for. Men herudover åbner denneforkyndelsesform også op for en nemmere adgang til at foretage forkyn-delse for en gruppe borgere, som det ellers kan være vanskeligt at træffe påen bestemt adresse, og som det heller ikke vil være nemt at foretage digitalforkyndelse for i den form, som er foreslået af arbejdsgruppen.Retsplejerådet finder, at der endvidere vil kunne være en effektiviserings-mæssig gevinst i, at telefonforkyndelse kan foretages af rettens personaleinden for almindelig kontortid. Derimod ligger der efter Retsplejerådetsopfattelse ikke entydigt en større effektiviseringsmæssig gevinst i, at tele-fonforkyndelse vil kunne foretages uden for almindelig kontortid, da de11

opfølgende sagsbehandlingsskridt bl.a. i forbindelse med eftersendelse afdokumentet vil være mere omstændelige, navnlig hvis det er en stæv-ningsmand, der foretager forkyndelsen.Uanset om forkyndelse sker i eller uden for almindelig kontortid må detkræve en stram styring af sagsgangen i den enkelte sag for at forkyndelseog eftersendelse af dokumenterne sker umiddelbart efter hinanden. Dettegælder især, hvor det er en stævningsmand, der foretager forkyndelsen, dadette kræver en umiddelbar koordinering mellem stævningsmanden og ret-ten.Efter Retsplejerådets opfattelse frembyder telefonforkyndelse dog navnligen rækkeretssikkerhedsmæssigeudfordringer.Retsplejerådet finder for det første anledning til at pege på, at der kan væreet problem i forhold til identifikation af modtageren. Herudover kan detvære vanskeligt i de konkrete tilfælde at afgøre, om et dokument i en givensag er velegnet til telefonforkyndelse, herunder om den forkyndte medde-lelse vil kunne være fremme i rimelig tid før retsmødet, jf. oplysningen ibetænkningen side 103 om, at der er en eftersendelsestid med B-post på optil 5 dage. Det kan ligeledes være problematisk at vurdere, om den pågæl-dende har forstået samtalen, dvs. at den pågældende har forstået, at der ertale om en forkyndelse og ikke en telefonisk orientering om, at der vil skeforkyndelse. Dette gælder efter Retsplejerådets opfattelse ikke kun i de til-fælde, hvor der kan være sprogmæssige barrierer, men også mere generelt,idet den pågældende kan blive ringet op under mere eller mindre ugunstigeog distraherende forhold, f.eks. under en indkøbstur, hvilket også kan for-styrre en klar kommunikation. Det kan på den anden side dog også anfø-res, at telefonforkyndelse er en skånsom måde at forkynde på, da ingenkan følge med i, hvem der ringer, medmindre den pågældende har overladtsin telefon til andre.Det forhold, at dokumentet eftersendes med posten, imødegår efter Rets-plejerådets opfattelse til en vis grad de ovenfor nævnte indvendinger.Retsplejerådet bemærker dog samtidig, at der kan være en vis risiko for, atden pågældende glemmer at følge op på, om dokumentet senere kommerfrem. Det er efter rådets opfattelse ikke utænkeligt, at den pågældende blothæfter sig ved, at dokumentet vil blive eftersendt med posten, og ikke såmeget ved, at den pågældende selv har ansvaret for at bede om genfrem-sendelse, hvis dokumentet udebliver. En eftersendelsestid med B-post påop til 5 dage, jf. oplysningerne i betænkningen side 103, er efter Retspleje-12

rådets opfattelse med til at forstærke denne risiko. Det bemærkes samtidig,at der på den anden side heller ikke efter de nuværende forkyndelsesfor-mer altid er sikkerhed for, at en forkyndt meddelelse kommer frem til rettevedkommende.Retsplejerådet bemærker, at det til en vis grad kan afbøde nogle af betæn-kelighederne ved telefonforkyndelse, hvis telefonsamtalen kombineresmed en ordning om efterfølgende bekræftelse på sms. En model for en så-dan ordning kan f.eks. bestå i, at der efter samtalen sendes en sms til denpågældende om, at telefonsamtalen har fundet sted, at der ved samtalen ersket forkyndelse af en meddelelse fra retten, og at det dokument, der erblevet forkyndt, bliver eftersendt, og at den pågældende selv har ansvar forat følge op på, om dokumentet efterfølgende bliver modtaget. Retsplejerå-det bemærker dog samtidig, at dette ikke eliminerer identifikationsproble-matikken. Samtidig kræver sms-kommunikation samtykke fra modtageren.Dette samtykke kan enten være givet via NemSMS-ordningen påwww.borger.dkellerwww.virk.dkeller indhentes under selve telefonfor-kyndelsen, jf. det af arbejdsgruppen anførte i betænkningen side 115 ff.Sms-ordningen kræver selvsagt, at den pågældende er i besiddelse af enmobiltelefon og ikke udelukkende fastnettelefon. Ved forkyndelse på fast-nettelefon kan modellen kombineres med en efterfølgende brevbekræftelsetil den adresse, hvortil fastnettelefonen er knyttet.Det kan efter Retsplejerådets opfattelse herudover være hensigtsmæssigt,hvis retterne mv. senere og i lyset af de indhentede erfaringer nærmereovervejer, om det vil være hensigtsmæssigt i praksis at afgrænse områdetfor telefonforkyndelse, således at der ikke i hver enkelt sag skal foretagesen nærmere vurdering af, om sagen efter sin art er velegnet til telefonfor-kyndelse. Herudover vil det inden for den enkelte sagstype også afhængeaf, hvem der skal forkyndes for, om telefonforkyndelse er velegnet. Såle-des vil det formentlig ofte – uanset sagens materielle kompleksitet – væreubetænkeligt at foretage telefonforkyndelse for et vidne.Sammenfattende er Retsplejerådet af den opfattelse, at telefonforkyndelseanvendt med den fornødne forsigtighed kan være et supplement til andreforkyndelsesformer, men at arbejdsgruppens forslag bør suppleres med enbekræftelsesordning på sms, og at det i øvrigt kan være hensigtsmæssigt atoverveje at afgrænse området for telefonforkyndelse. I det omfang telefon-forkyndelse sker på en fastnettelefon kan modellen suppleres med en efter-følgende bekræftelse pr. brev.13

Retsplejerådet bemærker i øvrigt, at hvis det erfaringsmæssigt skulle visesig, at der ofte opstår spørgsmål om, hvad der er blevet sagt under telefon-samtalerne, kan der på sigt være behov for at se på, om det vil være nød-vendigt at optage samtalerne.

4.4. Påmindelser pr. sms eller e-mail

Arbejdsgruppen har anbefalet, at der etableres mulighed for at fremsendepåmindelser om kommende retsmøder pr. sms eller e-mail. Det fremgår afbetænkningen, at det er Justitsministeriets opfattelse, at reglen om samtyk-kekrav ved digital kommunikation fra domstolene også gælder henvendel-ser på sms. Et sådant samtykke kan være givet ved borgerens tilmelding tilen digital postkasse, eller borgeren kan have givet sit samtykke i forbindel-se med en telefonforkyndelse. Arbejdsgruppen har overvejet, men ikkefundet anledning til at foreslå, at der skabes hjemmel til, at domstole ogpoliti kan sende en påmindelse pr. sms eller e-mail om retsmødedato til enborger, uden at den pågældende har givet samtykke dertil.Retsplejerådetfinder, at arbejdsgruppens anbefalinger om påmindelser omretsmøder pr. sms eller e-mail, herunder anbefalingerne om, at meddelel-sens indhold begrænses til ikke-fortrolige oplysninger, er helt ubetænkeli-ge og kan derfor tilslutte sig forslaget. Arbejdsgruppen har som nævnt lagttil grund, at der også gælder et krav om samtykke ved henvendelser (på-mindelser) på sms. Rådet anbefaler, at der, såfremt denne opfattelse læg-ges til grund, skabes lovhjemmel til, at påmindelser kan fremsendes udensamtykke.Retsplejerådet bemærker, at forslaget om en påmindelsesordning må for-ventes at bidrage til færre udeblivelser og udsættelser af retsmøder. For-slaget må også forventes at medvirke til, at forkyndelse søges gennemførtpå et tidligere tidspunkt, end det i praksis ofte sker i dag, f.eks. umiddel-bart efter rettens fastsættelse af dato for retsmøde, uagtet at retsmødet pådette tidspunkt ligger et stykke ude i fremtiden. Det sidste vil betyde, atforslaget i sig selv vil kunne bidrage til en reduktion i antallet af ombe-rammelser, der i dag er begrundet i, at man ikke har kunnet nå at forkynderettidigt. Forslaget vil navnlig have effekt, hvor en påmindelse kan afsen-des automatisk, men vil også kunne have en effektiviseringsmæssig ge-vinst, selvom påmindelsen i konkrete tilfælde måtte skulle afsendes manu-elt.

4.5. Beskikkelse til at foretage stævningsmandsforkyndelser mv.

(lovudkastets § 1, nr. 1, 2 og 12)

Lovudkastets § 1, nr. 1 og 2 (retsplejelovens §§ 57, 58 og 67) indeholderarbejdsgruppens forslag dels til ændring af de gældende regler om, hvemder har kompetence til at foretage stævningsmandsforkyndelser, dels tilregler om, hvem der har kompetence til at foretage telefonforkyndelse. Ar-bejdsgruppen har foreslået, at §§ 57 og 58 struktureres på den måde, at §57 alene indeholder regler for stævningsmænd, og at § 58 alene indeholderregler for polititjenestemænd, sognefogeder og andre personer, der beskik-kes til at foretage forkyndelser.For så vidt angår arbejdsgruppens forslag vedrørende stævningsmandsfor-kyndelse er der i vidt omfang tale om videreførelse af den gældende rets-tilstand og sproglige moderniseringer.Det foreslås samtidig, at bestemmelsernes anvendelsesområde udvides tilogså at omfatte telefonforkyndelse, jf. bemærkningerne til lovudkastet. Te-lefonforkyndelse kan efter forslaget således foretages af stævningsmænd,ansatte ved retten, polititjenestemænd og sognefogeder, ligesom politidi-rektøren kan beskikke ansatte i politikredsen til at foretage telefonforkyn-delser. Forslaget til § 58, stk. 5, giver endvidere restanceinddrivelsesmyn-dighedens ledelse adgang til at beskikke ansatte i restanceinddrivelses-myndigheden til at foretage telefonforkyndelse i sager omfattet af lov omfremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Derimod gæl-der en beskikkelse af ansatte i kriminalforsorgen, jf. forslaget til § 58, stk.4, alene til at foretage personlige (stævningsmands)forkyndelser i krimi-nalforsorgens institutioner.I lovudkastets § 1, nr. 12, (retsplejelovens § 165, stk. 1, 2. pkt.) har ar-bejdsgruppen foreslået at præcisere, at Domstolsstyrelsen fastsætter reglerom vederlag og befordringsgodtgørelse til stævningsmænd, da personer,der foretager forkyndelser som led i deres almindelige tjeneste, ikke mod-tager vederlag herfor. Som konsekvens heraf er det foreslået at ophæveretsplejelovens § 165, stk. 3, hvorefter polititjenestemænd ikke har krav påvederlag for forkyndelse i straffesager.Retsplejerådethar ikke bemærkninger til disse forslag. Det understregesherved, at det som nævnt i afsnit 4.3 senere og i lyset af de indhentede er-faringer kan være hensigtsmæssigt at overveje at afgrænse området for te-lefonforkyndelse. Overvejelserne herom vil tillige kunne få betydning for15

kredsen af personer, der bør bemyndiges til at foretage sådanne forkyndel-ser.

4.6. Adressater og forkyndelsessted ved postforkyndelse og stæv-

ningsmandsforkyndelse (lovudkastets § 1, nr. 7)

I lovudkastets § 1, nr. 7, har arbejdsgruppen foreslået en ny bestemmelseom, at der kan skeforkyndelse for ledelse eller personale på en institutioneller et hospital,hvor den pågældende er bosat eller midlertidigt opholdersig, medmindre ledelsen eller personalet oplyser, at den pågældende ikkelængere opholder sig på stedet (retsplejelovens § 157, stk. 1, nr. 2, litra b).Det fremgår af bemærkningerne, at der til dels er tale om en lovfæstelse afretspraksis. Ved ”institutioner” skal ifølge bemærkningerne forstås f.eks.behandlingssteder, herberg, krisecentre og asylcentre. Det forudsættes ibemærkningerne, at kravet om bosættelse eller midlertidigt ophold på in-stitutionen mv., indebærer, at den pågældende også skal overnatte på ste-det, og at det således ikke er tilstrækkeligt, at den pågældende modtagerambulant behandling. Det forudsættes endvidere, at forkyndelse så vidtmuligt foretages for ledelsen og ellers personale, der beskæftiger sig medsagsbehandling mv. og pleje på stedet i modsætning til f.eks. personale,der beskæftiger sig med vedligeholdelse mv. af de fysiske rammer. Detfremgår endvidere af bemærkningerne, at ledelsen eller personalet ikke vilkunne blive tilpligtet at erstatte omkostninger efter reglen i retsplejelovens§ 157, stk. 4, hvis ledelsen eller personalet nægter at modtage forkyndelsevedrørende en person, der ikke længere opholder sig på stedet.Retsplejerådetkan som udgangspunkt tilslutte sig arbejdsgruppens forslag.Retsplejerådet finder dog samtidig anledning til at fremhæve, at forkyndel-se generelt set alene bør finde sted, hvis den valgte forkyndelsesform i detkonkrete tilfælde må anses for retssikkerhedsmæssig ubetænkelig. Særligtpå herberger o.lign. vil der være en risiko for, at den pågældende ikke ven-der tilbage, uanset at den pågældende har givet udtryk herfor over for le-delsen eller personalet på herberget mv. Retsplejerådet foreslår derfor, atledelse eller personale, der har modtaget en meddelelse, der skal forkyn-des, skal returnere en (frankeret) svarkuvert til retten, når meddelelsen eroverbragt den person, meddelelsen angår. Forkyndelse skal herefter ansesfor sket den dag, ledelsen eller personalet anfører at have overbragt med-delelsen, hvilket svarer til systematikken ved brevforkyndelse, jf. retspleje-lovens § 156.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, atforkyndelse på arbejdspladsogså på bekendtgørelsesniveau sidestilles med forkyndelse på bopælen.Arbejdsgruppens forslag er indarbejdet i udkast til en ny bekendtgørelseom forkyndelse. Arbejdsgruppen har bemærket, at det er en forudsætningfor at kunne foretage forkyndelse på arbejdspladsen, at myndigheden haradgang til oplysninger om pågældendes arbejdsgiver. Retterne og politiethar allerede på nuværende tidspunkt mulighed for at få adgang til SKAT’soplysninger om, hvilken arbejdsgiver der indeholder A-skat for lønmodta-geren. Efter arbejdsgruppens opfattelse må det anses for hensigtsmæssigt,at stævningsmændene får adgang til disse oplysninger fra retten, hvis deter relevant i den konkrete sag.Retsplejerådetkonstaterer, at arbejdspladsforkyndelse allerede efter degældende regler i retsplejeloven er sidestillet med forkyndelse på bopælmv. og er enig med arbejdsgruppen i, at der kan være en effektiviserings-mæssig gevinst i, at forkyndelse på arbejdsplads også på bekendtgørelses-niveau sidestilles med forkyndelse på bopæl mv. Retsplejerådet bemærkerimidlertid samtidig, at arbejdspladsforkyndelse kan være en af de mereindgribende forkyndelsesformer. Der kunne derfor være anledning til atoverveje, om det skal være afgørende, hvad der forkyndes og for hvem, ogom der er realistiske alternativer til arbejdspladsforkyndelse i forhold tilden pågældende. Det vil således efter rådets opfattelse eksempelvis i al-mindelighed være uproblematisk, hvis der sker arbejdspladsforkyndelseover for et vidne.Retsplejerådet finder i øvrigt anledning til at bemærke, at forkyndelse påarbejdsplads – navnlig ved postforkyndelse og stævningsmandsforkyndel-se – må antages at blive mindre relevant i takt med, at særligt den digitaleforkyndelse vinder indpas.

4.7. Forkyndelse for juridiske personer (lovudkastets § 1, nr. 4 og 8,

9 og 11)

Lovudkastets § 1, nr. 4, (retsplejelovens § 155, stk. 2) og § 1, nr. 8, (rets-plejelovens § 157 a) indeholder arbejdsgruppens forslag til regler om for-kyndelse for juridiske personer. Arbejdsgruppen har fundet, at retsplejelo-ven for fuldstændighedens skyld bør indeholde regler om, hvilke forkyn-delsesformer der kan anvendes i forhold til juridiske personer, hvem derkan modtage forkyndelse på den juridiske persons vegne, og hvor forkyn-delse kan finde sted. Arbejdsgruppen har i sine forslag hertil i vidt omfangtilsigtet en lovfæstelse af den gældende retstilstand.17

I det følgende lægges hovedvægten på de ændringer i forhold til gældenderet, som arbejdsgruppen forslag lægger op til.Efterlovudkastets § 1, nr. 4,(retsplejelovens § 155, stk. 2) kan forkyndelseover for juridiske personer ske ved brevforkyndelse, digital forkyndelse,forenklet digital forkyndelse, postforkyndelse og stævningsmandsforkyn-delse. Arbejdsgruppen har ikke fundet, at telefonforkyndelse skal kunneanvendes over for juridiske personer. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, atder – navnlig for så vidt angår større virksomheder – vil være risiko for, atdet, der er oplyst i forbindelse med telefonforkyndelsen, ikke videregiveskorrekt til rette vedkommende i virksomheden, og at den, der modtager te-lefonforkyndelsen, ikke er den samme som den, der modtager post i virk-somheden.De nærmere regler om forkyndelse for juridiske personer findes ilovudka-stets § 1, nr. 8(retsplejelovens § 157 a). Efterforslaget til § 157 a, stk. 1,1. pkt., kan brevforkyndelse, digital forkyndelse og forenklet digital for-kyndelse for juridiske personer ske for et direktionsmedlem, et bestyrel-sesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons anlig-gender, på den juridiske persons postadresse eller digitale adresse.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at udtrykket ”en anden,som har ansvar for den juridiske persons anliggender” f.eks. omfatter enprokurist, en interessent, en komplementar, et medlem af et tilsynsråd efterselskabslovens § 111 i de tilfælde, hvor tilsynsrådet kan repræsentere sel-skabet efter lovens § 135, stk. 2, og ved dødsboer, der skiftes privat, denperson, til hvem henvendelser vedrørende boet kan finde sted, jf. dødsbo-skiftelovens § 25, stk. 6.Forkyndelse kan endvidere ske for den juridiske persons ansatte på den ju-ridiske persons postadresse eller digitale adresse, jf. forslaget til § 157 a,stk. 1, 2. pkt. Det fremgår af bemærkningerne, at baggrunden for, at for-slaget ikke indeholder et krav om, at de ansatte skal være 18 år, er, at derved brevforkyndelse, digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelseikke er mulighed for at kontrollere, om den, over for hvem der foretagesforkyndelse, er over 18 år.Arbejdsgruppen har med sitforslag til § 157 a, stk. 2,– bortset fra forsla-get til § 157 a, stk. 2, nr. 2 – tilsigtet at lovfæste gældende praksis om post-forkyndelse og stævningsmandsforkyndelse for juridiske personer, herun-18

der om, at forkyndelse for ansatte er sidestillet med forkyndelse for et di-rektionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, som har ansvar forden juridiske persons anliggender.I bemærkningerne til § 157 a, stk. 2, har arbejdsgruppen forudsat, at derved forkyndelse for ansatte, er tale om ansatte, der beskæftiger sig medsagsbehandling mv. (typisk en receptionist) på stedet i modsætning tilf.eks. personale, der beskæftiger sig med vedligeholdelse mv. af de fysiskerammer.Forslaget til § 157 a, stk. 2, nr. 2, angår den situation, hvor et direktions-medlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juri-diske persons anliggender, ikke træffes på bopælen. I den situation kanforkyndelse endvidere ske dér for personer over 18 år, der hører til hus-standen.Retsplejerådethar ikke bemærkninger til arbejdsgruppens forslag, men rå-det finder det hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres, at forkyndelse over forjuridiske personer i praksis som hovedregel bør søges gennemført på denjuridiske persons adresse over for den juridiske persons ansatte.Arbejdsgruppen har i øvrigt ilovudkastets § 1, nr. 9 og 11,foreslået kon-sekvensrettelser som følge af forslagene i lovudkastets § 1, nr. 8.Retsplejerådetbemærker, at der i lovudkastets § 1, nr. 9, skal henvises tilretsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 4 og 5, (postforkyndelse og stævnings-mandsforkyndelse), jf. de foreslåede ændringer til § 155 i lovudkastets § 1,nr. 4.

4.8. Udpegning af en person til at modtage en forkyndelse (lovudka-

stets § 1, nr. 10)

Arbejdsgruppen har foreslået at udvide retsplejelovens § 160 således, atadgangen til at udpege en person, over for hvem forkyndelse kan ske, ikkealene gælder for parter i borgerlige sager, men også for tiltalte og sigtede istraffesager og for vidner i borgerlige sager og straffesager. Arbejdsgrup-pen har endvidere foreslået, at der stilles krav om, at personen udpeges vedskriftlig fuldmagt, og at den udpegede person er myndig.Retsplejerådetkan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag. Retsplejerådet skaldog foreslå, at samtykke gives på en særlig blanket, der også indeholder19

oplysning om betydningen af, at en meddelelse anses for forkyndt, herun-der at der ved udeblivelse kan blive spørgsmål om anholdelse eller udebli-velsesdom. Der må endvidere efter rådets opfattelse skabes sikkerhed for,at den person, der udpeges, er indforstået hermed.I forbindelse med Retsplejerådets arbejde har Rigsadvokatens repræsentanti rådet stillet forslag om, at der indføres hjemmel til, at sigtede i straffesa-ger også kan udpege den forsvarer, der senere måtte blive beskikket i sa-gen. Dette vil være hensigtsmæssigt i forhold til udlændinge, navnlig ifærdselssager, hvor der i praksis på stedet søges opnået samtykke til, at sa-gen kan behandles uden den pågældendes tilstedeværelse, ligesom dersamtidig søges foretaget forkyndelse af anklageskriftet. Der skal imidlertidfortsat ske forkyndelse af indkaldelse til hovedforhandling mv., medmin-dre der er givet afkald herpå, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, ligesomudskrift af dommen skal forkyndes, hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3,nr. 1-5, er fremmet i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 219 a, stk. 5. Sombegrundelse for forslaget er særligt nævnt, at der først på et senere tids-punkt beskikkes en forsvarer for den pågældende, og at det derfor kan væ-re hensigtsmæssigt at udvide arbejdsgruppens forslag om udpegning med,at tiltalte i straffesager endvidere skriftligt kan give samtykke til, at for-kyndelse kan ske over for den forsvarer, der (på et senere tidspunkt) måtteblive beskikket.Retsplejerådethar for så vidt sympati for forslaget, der vil kunne bidragetil at løse nogle ikke mindst praktiske problemer. Rådet finder imidlertidanledning til at understrege, at en gennemførelse af forslaget vil kunne gi-ve anledning til nærmere overvejelser af de opgaver, der bør påhvile enbeskikket forsvarer. Rådet skal derfor anbefale, at eventuelle videre over-vejelser om gennemførelse af forslaget sker efter nærmere drøftelse medLandsforeningen af Forsvarsadvokater.Retsplejerådet skal i øvrigt i tilknytning til spørgsmålet om forkyndelse forudlændinge bemærke, at der i overensstemmelse med reglerne i EU-retshjælpskonventionen og Europarådets retshjælpskonvention er adgangtil, at myndigheder i en medlemsstat kan sende judicielle afgørelser mv.direkte til personer, der opholder sig i en anden medlemsstat.

4.9. Udmeldelse af syns- og skønsmænd (lovudkastets § 1, nr. 13)

Ilovudkastets § 1, nr. 13,(retsplejelovens § 203, stk. 1) har arbejdsgrup-pen foreslået at ophæve kravet om, at et udmeldelsesdekret skal forkyndesfor de udmeldte, da de pågældende i praksis alene modtager en meddelelseom udmeldelsen.Retsplejerådetkan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag.

4.10. Anklageskrifter (lovudkastets § 1, nr. 14 og 15)

Ilovudkastets § 1, nr. 14,har arbejdsgruppen foreslået, at retsplejelovens §835 ændres i overensstemmelse med praksis. I forslaget til § 835, stk. 2, erdet således fastsat, at anklagemyndigheden sender kopi af anklageskriftettil tiltalte eller forkynder det for den pågældende straks efter indledning afsagen, dog således at anklagemyndigheden senest samtidig med forkyndel-se af indkaldelse skal forkynde kopi af anklageskriftet for den pågældende.Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at det i § 835, stk. 3, præciseres,at anklagemyndighedens eller rettens fremsendelse af kopi af anklageskrif-tet til forsvareren skal ske straks efter indledning af sagen, eller – hvis derikke er beskikket en forsvarer for tiltalte, når sagen indledes – så snart for-svareren er beskikket.Retsplejerådetkan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag.Ilovudkastets § 1, nr. 15,har arbejdsgruppen foreslået et nyt stk. 5 i rets-plejelovens § 896 med henblik på at præcisere, at tilsigelsen i bødesager,hvor der er fremsat erstatningskrav, skal forkyndes for tiltalte. Det gælder,uanset om kravet er opgjort. Derved sikres det, at forurettede kan få domfor sit erstatningskrav i forbindelse med bødesagen.Retsplejerådetbemærker hertil, at rådet i betænkning nr. 1522/2010 om re-form af den civile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav un-der straffesager (Adhæsionsprocessen)) har foreslået, at civile krav (erstat-ningskrav) skal indbringes for retten ved anvendelse af en særlig blanket,hvor den forurettede bl.a. skal give oplysning om kravets størrelse oggrundlag, jf. betænkning nr. 1522/2010, side 133. Af hensyn til det civilekravs behandling og med henblik på at sikre tiltaltes adgang til kontradik-tion har rådet i betænkningen også foreslået, at anklagemyndigheden såvidt muligt skal forkynde blanketten og de tilknyttede dokumenter for til-talte sammen med anklageskriftet eller andre dokumenter vedrørende21

strafspørgsmålet, som ifølge retsplejeloven skal forkyndes for tiltalte. Detbør dog ikke være udelukket for den forurettede at fremsætte sit krav overfor anklagemyndigheden efter, at anklageskriftet er forkyndt for tiltalte. Iså fald må anklagemyndigheden sende kopi af blanketten og dokumenter-ne til retten, tiltalte og forsvareren. Endvidere bør forurettede fortsat havemulighed for at fremsætte sit krav i forbindelse med hovedforhandlingeneller retsmødet i en tilståelsessag, hvor anklagemyndigheden i så fald måindbringe kravet for retten i retsmødet. I alle tilfælde vil det være en forud-sætning for rettens påkendelse af kravet, at såvel retten som tiltalte har haftet tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til kravet. I tilfælde af tiltaltesudeblivelse vil kravet kun kunne påkendes, hvis blanketten og dokumen-terne er blevet forkyndt for tiltalte. Der henvises til overvejelserne i be-tænkning nr. 1522/2010, side 134 f.

5. Retsplejerådets øvrige bemærkninger til udkast til bekendtgø-

relse

Arbejdsgruppen har overordnet foreslået, at de gældende tre bekendtgørel-ser, der indeholder regler om forkyndelse, ophæves og erstattes af én be-kendtgørelse. Udkastet til denne afviger materielt på en række punkter frade gældende bekendtgørelser. Blandt de væsentligste forslag til ændringerkan anføres:Arbejdsgruppen har foreslået, at der gives de godkendte, private klage- el-ler ankenævn mulighed for at iværksætte postforkyndelse uden rettensmedvirken, jf. § 3, stk. 1, i udkastet.Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at private ikke skal have adgangtil at sende en anmodning om forkyndelse direkte til stævningsmanden.I udkastets § 23 er foreslået en række ændringer til, i hvilket omfang poli-tiet skal foretage eller medvirke ved forkyndelser. Det foreslås bl.a., at po-litiet alene skal yde bistand i eksterne forkyndelsessager, hvis forkyndelseikke har kunnet foretages, og fortsatte forkyndelsesbestræbelser må anta-ges at ville være forgæves. Politiet skal da samtidig have oplysning om, påhvilken måde den fremsendende myndighed har forsøgt at foretage for-kyndelse. Det er samtidig foreslået, at politiet skal tilbagesende sådannesager efter tre måneder, hvis der ikke er sket forkyndelse. Fristen kan efternærmere aftale dog udskydes.Retsplejerådethar ikke bemærkninger til arbejdsgruppens forslag.22

Arbejdsgruppen har overvejet ordningen med forkyndelse i Statstidendeefter retsplejelovens § 159 og har fundet det nødvendigt at opretholde mu-ligheden for denne forkyndelsesform, jf. overvejelserne i betænkningen,side 95.Retsplejerådetkan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om at oprethol-de den nuværende ordning om forkyndelse i Statstidende. Retsplejerådetbemærker, at EU-Domstolen har vurderet spørgsmålet om offentlig for-kyndelse i borgerlige sager, og at den danske ordning på dette område måanses for at være i overensstemmelse med EU-retten, jf. herved EU-Domstolens dom af 15. marts 2012 i sag C-292/10. Domstolen anførte, atEU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for afsigelsen afen udeblivelsesdom over en sagsøgt, som på grund af den omstændighed,at det ikke har været muligt at finde ham, har fået forkyndt stævningen vedoffentlig forkyndelse i henhold til national ret. EU-Domstolen anførte sam-tidig, at dette forudsætter, at den ret, som sagen er indbragt for, forud her-for har sikret sig, at alle fornødne undersøgelser, som kræves i henhold tilprincipperne om omhu og god tro, er blevet foretaget med henblik på atfinde sagsøgte. EU-Domstolen bemærkede i øvrigt i sine præmisser tildommen, at det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolsretspraksis, at retten til en retfærdig rettergang, som er sikret ved artikel 6,stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, ikke er til hinderfor en indstævning via opslag, forudsat at de berørtes rettigheder beskyttesbehørigt.Retsplejerådet bemærker herudover, at Vestre Landsret den 24. april 2012har afsagt en kendelse (V.L.S-1783-11) om forkyndelse i Statstidende istraffesager. Landsretten fandt, at anklagemyndigheden ikke er afskåret fraat foretage forkyndelse i Statstidende. Landsretten udtalte herefter bl.a., atfremgangsmåden med forkyndelse i Statstidende i straffesager alene børanvendes i ganske særlige situationer, herunder når mulighederne for for-kyndelse på sædvanlig vis må anses for udtømte, og når der ikke er udsigttil, at der indenfor rimelig tid kan ske en sådan forkyndelse. Hensynet tilde tiltalte taler således for, at anklagemyndigheden, så længe det skønnesforsvarligt, tilstræber at forkynde ankemeddelelsen på anden vis. Det be-mærkes, at Vestre Landsrets kendelse er kæret til Højesteret.

Retsplejerådets udtalelse om

betænkning om revision af reglerne om forkyndelse

1.

Justitsministeriets anmodning om en udtalelse

2.

Retsplejerådets sammensætning

3.

Retsplejerådets indledende bemærkninger og overvejelser

4.

Retsplejerådets bemærkninger til lovudkastet mv.