Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 472
Offentligt
Inspektion af Anstalten for domfældtei Ilulissat den 6. juni 2011ENDELIGDok.nr. 12/00245-10/PH
2/49
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning................................................................................................................ 4Bygningsmæssige forhold mv. ................................................................................ 62.1.2.2.2.3.2.4.2.5.2.6.2.7.2.8.2.9.Generelt...................................................................................................... 6Ændringer siden sidst ................................................................................ 7Projekter og planer ..................................................................................... 8Den generelle vedligeholdelsesstandard ................................................... 9Celler/stuer samt toilet og bad ................................................................... 9Observationscelle ..................................................................................... 10Motionsrum............................................................................................... 12Besøgsrum ............................................................................................... 12Gårdtursareal ........................................................................................... 14
3.4.
Regelgrundlaget for anbringelse i anstalt i Grønland ........................................... 14Beskæftigelse........................................................................................................ 154.1.4.2.Arbejde ..................................................................................................... 16Undervisning og anden godkendt aktivitet ............................................... 17................................................................................................................. 18
5.6.
Fritid
Samtaler med talsmændene ................................................................................. 196.1.6.2.6.2.1.6.2.2.6.3.Tv-kanaler ................................................................................................ 20Telefonering ............................................................................................. 20Annekset .................................................................................................. 21Hovedbygningen ...................................................................................... 22Lommepenge ........................................................................................... 22
7.
Andre forhold......................................................................................................... 247.1.7.2.7.3.7.4.Belægning mv. ......................................................................................... 24Købmand .................................................................................................. 27Talsmandsordning .................................................................................... 27Aviser og bøger ........................................................................................ 28
8.
Rapportgennemgang ............................................................................................ 308.1.8.2.8.3.8.4.8.5.8.6.8.6.1.8.6.2Retsgrundlaget ......................................................................................... 31Betingelser ............................................................................................... 32Disciplinære foranstaltninger og andre foranstaltninger .......................... 32Sagsbehandlingsregler ............................................................................ 33Lidt om sagerne ....................................................................................... 35Begrundelse og notatpligt ........................................................................ 38Den overtrådte bestemmelse ................................................................... 38Hjemlen for den ikendte foranstaltning .................................................... 40
3/49
8.6.38.6.4.8.7.8.8.8.9.8.10.Opfølgning
Andre bestemmelser ................................................................................ 41Bevisbedømmelse .................................................................................... 43Kompetence ............................................................................................. 44Klagevejledning ........................................................................................ 45Sanktionen ............................................................................................... 47Indberetning ............................................................................................. 48................................................................................................................. 49
Underretning ................................................................................................................. 49
4/49
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog ombudsmandenden 6. juni 2011 inspektion af Anstalten for domfældte i Ilulissat.
Ombudsmanden har tidligere, den 22. maj 2003, foretaget inspektion af Anstalten fordomfældte i Ilulissat. Rapport om denne inspektion blev udsendt den 16. juli 2004 oger fulgt op i opfølgningsrapporter af 5. april 2005, 27. oktober 2006 og 30. april 2007.
Siden inspektionen i 2003 er der gennemført en ny kriminallov og en ny retsplejelovfor Grønland, der begge trådte i kraft den 1. januar 2010. Blandt de vigtigste ændrin-ger på kriminalforsorgens område er oprettelsen af et særskilt direktorat i Grønland(Kriminalforsorgen i Grønland), etablering af et antal halvlukkede pladser i de eksiste-rende åbne anstalter for dømte, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, ogmulighed for beskæftigelse, herunder uddannelse, og forskellige former for behand-ling, bl.a. mod misbrug af alkohol og narkotika, under anstaltsopholdet. Jeg henviser iøvrigt til omtalen af de vigtigste ændringer på Kriminalforsorgen i Grønlands hjemme-side www.kriminalforsorgen.gl.
Kriminalforsorgens virksomhed i Grønland hører fortsat under Justitsministeriet (Direk-toratet for Kriminalforsorgen), men Kriminalforsorgen i Grønland varetager med nær-mere angivne undtagelser fuldbyrdelsen af foranstaltninger efter kriminalloven, jf. lo-vens § 173. Kriminalforsorgen i Grønland har således med de nævnte undtagelserovertaget de arbejdsopgaver, der hidtil har været varetaget af Det Grønlandske Krimi-nalforsorgsnævn, lederen af kriminalforsorgen i Grønland og Politimesteren i Grøn-land på dette område.
Spørgsmål om art, antal og placering mv. af kriminalforsorgens institutioner i Grønlandadministreres fortsat (via de årlige bevillingslove) af Direktoratet for Kriminalforsorgen.Det samme gælder personaleressourcer og ressourcer i øvrigt til drift og anlæg. Indenfor disse rammer har Kriminalforsorgen i Grønland den daglige ledelse af de grøn-landske anstalter, pensioner (for tiden kun én) og tilsynsafdelingerne under Kriminal-forsorgen i Frihed (KiF-afdelingerne). Efter kriminallovens § 174 fastsætter Kriminal-forsorgen i Grønland regler om indretning af institutioner under kriminalforsorgen til
5/49
fuldbyrdelse af foranstaltninger, herunder om indretningen af tilsynsafdelinger, pensi-oner og anstalter og om indretning af åbne og lukkede afdelinger i anstalterne.
En række ledelsesfunktioner er overført fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til direk-tøren for Kriminalforsorgen i Grønland, der også har kompetencen til endeligt at afgø-re en række administrative sager og spørgsmål. Efter kriminallovens § 245, stk. 3, kanafgørelser, som Kriminalforsorgen i Grønland har truffet efter denne lov, ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed. Klageadgangen til Direktoratet for Kriminalfor-sorgen er således afskåret efter denne bestemmelse.
Inspektionen den 6. juni 2011 af Anstalten for domfældte i Ilulissat bestod af en rund-gang i anstalten og samtaler med ledelsen, medarbejdere og talsmændene i anstal-ten. Herudover havde ombudsmanden samtaler med indsatte, der havde ønsket det.
I samtalen med ledelsen og medarbejdere deltog direktøren samt uddannelses- ogbeskæftigelseschefen for Kriminalforsorgen i Grønland, anstaltslederen, overvagtme-steren og en fungerende vagtmester, der samtidig var tillidsrepræsentant for persona-let. Uddannelses- og beskæftigelseschefen for Kriminalforsorgen i Grønland var indtilden 1. november 2010 leder af Anstalten for domfældte i Ilulissat, hvor han blev afløstaf den nuværende anstaltsleder.
Ved inspektionens afslutning havde ombudsmanden en samtale med anstaltens le-delse om bl.a. generelle forhold, der var blevet bragt frem under samtalen med tals-mændene (der var én samtale, som begge talsmænd deltog i).
De indsatte, herunder talsmændene, har efterfølgende fået breve fra ombudsmandensom opfølgning på samtalerne med dem.
Anstalten modtog kopi af disse breve med anmodning om tilbagemelding vedrørendenogle af forholdene i brevene (af 20. juni 2011) til talsmændene. En sådan tilbagemel-ding har jeg modtaget i brev af 7. februar 2012 fra anstalten.
Kriminalforsorgen i Grønland modtog også kopi af brevene til talsmændene med an-modning om tilbagemelding til den ene af talsmændene vedrørende et enkelt forhold.Ombudsmanden bad om underretning om svaret til talsmanden, og en sådan under-retning er modtaget ved kopi af et brev af 14. september 2011 fra Kriminalforsorgen iGrønland til talsmanden.
6/49
De spørgsmål, som talsmændene rejste, indgår alle på nær ét i rapporten om inspek-tionen, jf. de enkelte punkter nedenfor.
Under inspektionen modtog ombudsmanden rapportmateriale til senere gennemgang.Materialet er gennemgået nedenfor under pkt. 8.
Inspektionen den 6. juni 2011 omfattede først og fremmest de bygningsmæssige æn-dringer, der er sket siden sidst, beskæftigelsen af de indsatte, fritiden i anstalten og despørgsmål, der blev rejst af talsmændene.
Under inspektionen spurgte ombudsmanden bl.a. på grundlag af en tjekliste til enkelteandre forhold, men det er kun enkelte af disse forhold, der er omtalt i rapporten. Jeghenviser herom til pkt. 7.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Anstalten for domfældte i Ilu-lissat, Kriminalforsorgen i Grønland og Direktoratet for Kriminalforsorgen, for at myn-dighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærkningerom faktiske forhold, som rapporten måtte give anledning til. Fra Direktoratet for Krimi-nalforsorgen har jeg modtaget et brev af 8. juni 2012 med sådanne bemærkninger,der er indarbejdet i den endelige rapport.
Bygningsmæssige forhold mv.
Under inspektionen besigtigede ombudsmanden det meste af anstalten, men det erkun de ændringer, der er sket siden sidste inspektion af anstalten, der er beskrevetnærmere i rapporten. Om de bygningsmæssige forhold henviser jeg i øvrigt til rappor-ten af 16. juli 2004 om ombudsmandens sidste inspektion af Anstalten for domfældte iIlulissat og opfølgningerne herpå.
Som det fremgår af rapporten fra inspektionen af anstalten i 2003, blev anstalten op-rettet den 1. april 2002 i den tidligere ungdomspension i Ilulissat. Den 1. oktober 2002blev der taget flere pladser i brug i et nærliggende lejet hus, der har to selvstændigelejligheder. Dette hus (annekset) har anstalten efterfølgende købt.
Kapaciteten i anstalten er stadig 19 pladser, men det er besluttet at udvide anstalten,jf. nærmere pkt. 2.3.
7/49
Som nævnt i indledningen er en af ændringerne med den nye kriminallov etablering afet antal halvlukkede pladser i de åbne anstalter (ved konvertering af åbne pladser tilhalvlukkede pladser) til dømte, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Detfremgår af forarbejderne til kriminalloven (L 35 af 12. december 2007, Folketingsåret2007-2008, 2. samling), at der skal være et halvlukket regi i alle de åbne anstalter, ogat der skal være beskæftigelses- og fritidsfaciliteter til rådighed for de indsatte. Antalletaf halvlukkede pladser i de enkelte anstalter er også angivet i forarbejderne, og i An-stalten for domfældte i Ilulissat drejer det sig om fem pladser.
Siden inspektionen i 2003 er anstalten blevet forlænget lidt. Det skete i 2005/2006.
Forlængelsen er sket for enden af den gang, som de indsattes celler/stuer støder udtil. I tilbygningen er der etableret en observationscelle, et soverum til de ansatte, ettoilet og bad til brug for indsatte i observationscellen og et toilet og bad til de ansatte.Der er adgang til tilbygningen gennem en dør fra cellegangen, der altid er låst. Obser-vationscellen er beskrevet nedenfor under pkt. 2.6.
I kælderen er der (foruden det hobbyværksted, der er omtalt i rapporten fra inspektio-nen i 2003) indrettet et nyt motionsrum – der også kan bruges til møder eller under-visning. Det lille motionsrum, der blev indrettet efter inspektionen i 2003, er der stadig,men det er nu også gennemgangslokale til gårdtursarealet, som kælderen er i niveaumed til den ene side. Det nye motionslokale er beskrevet under pkt. 2.7.
Der er desuden indrettet et besøgslokale. Dette lokale er beskrevet i pkt. 2.8.
Vagtstuen og hovedindgangen er også blevet ændret lidt. Det tidligere toilet dette steder blevet nedlagt, så vagtstuen er blevet større. Toilet til personalet findes nu somnævnt i tilbygningen ved observationscellen.
Af justitsministeriets svar af 18. april 2012 og 24. maj 2012 på henholdsvis et spørgs-mål nr. 31 af 23. februar 2012 fra Folketingets Grønlandsudvalg og to folketings-spørgsmål – nr. S 3265 og S 3287 af henholdsvis 14. og 15. maj 2012 – fremgår det,at der er etableret en separat kvindeafdeling for domfældte kvinder i annekset i Anstal-ten for domfældte i Ilulissat. Af førstnævnte besvarelse fremgår det også, at der eretableret et undervisningslokale i anstalten.
8/49
Det er som nævnt i pkt. 2.1 besluttet at udvide (bl.a.) Anstalten for domfældte i Ilulis-sat. Denne udvidelse sker for at imødegå den fremtidige tilgang af domme, jf. kriminal-forsorgens årsrapport for 2010. Kapaciteten i anstalten skal udvides med ti pladser, såanstaltens samlede kapacitet bliver på 29 pladser (jf. også oplysning herom på hjem-mesiderne for kriminalforsorgen både i Danmark og Grønland).
Udvidelsen omfatter også etablering af faciliteter til beskæftigelse og fritid, jf. ogsårapporterne fra inspektionen i 2003 af anstalten og beretning for 2009 for anstaltssek-toren i Grønland, hvor det er anført, at der både skal skabes mere cellekapacitet og”forbedring/etablering af lokaleforhold til brug for beskæftigelse, undervisning, behand-ling og fritid for de anbragte i ½ lukket regi”.
Af et brev af 16. januar 2012, som ombudsmanden har modtaget fra Justitsministerieti en generel sag om ventetiden for fuldbyrdelse af domme om anbringelse i anstalt iGrønland (venterkøen), fremgår det, at der er modtaget arealtildeling til udvidelsen afAnstalten for domfældte i Ilulissat, og at der er søgt om byggetilladelse. I et svar af 29.marts 2012 på et spørgsmål nr. 316 fra Folketingets Retsudvalg har justitsministerenoplyst, at byggesagen er forsinket, og i brevet af 8. juni 2012 har direktoratet oplyst, atdirektoratet forventer, at om- og tilbygningen vil være færdig til ibrugtagning medio2014.
I en vedhæftet fil til en e-mail af 24. maj 2011, som anstalten sendte til ombudsman-den forud for inspektionen, oplyste anstaltslederen, at anstalten havde søgt om at fåen særbevilling til et midlertidigt værksted i gården for det tilfælde, at projektet om ud-bygning først ville blive gennemført på et senere tidspunkt. Under inspektionen blevdet oplyst, at anstalten havde bestilt en lille hytte til at stille i gården, der ville komme iløbet af 2-3 uger, og af det ovennævnte brev af 16. januar 2012 fra Justitsministerietfremgår det, at der nu er etableret midlertidige beskæftigelsesfaciliteter for de indsattei anstalten.
Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen om at konkretisere indholdet af den del afprojektet om udbygning af anstalten, der omfatter etablering af faciliteter til beskæfti-gelse mv.
Under inspektionen blev det oplyst, at anstalten har et ”langtidsprojekt” med indretningaf kælderen, efter at den store olietank er fjernet derfra.
9/49
Jeg beder om nærmere oplysninger om dette projekt.
Det blev desuden oplyst, at der var planer om at flytte de indsattes telefon i hoved-bygningen fra vagtstuen til afdelingen. Jeg henviser herom til pkt. 6.2.2.
Den generelle vedligeholdelsesstandard
Som nævnt så ombudsmanden også denne gang stort set det meste af anstalten, dogkun enkelte af de indsattes celler/stuer. Rundgangen viste, at anstalten, især annek-set, generelt set er i en god stand. Det gjaldt også møblementet, som flere steder varmalet i friske farver. De indsatte havde selv i perioden op til inspektionen malet deresegne celler og møbler eller var i færd med det på inspektionstidspunktet.
Som svar på ombudsmandens anmodning forud for inspektionen om at modtage kopiaf en eventuel generel vedligeholdelsesplan oplyste anstaltslederen i den tidligerenævnte vedhæftede fil til en e-mail af 24. maj 2011, at alle fællesarealer skulle males iløbet af 2011, og at gårdtursarealets vægge skulle males i løbet af sommeren 2011.
Der var generelt set rent og ryddeligt i anstalten (både i hovedbygningen og i annek-set).
Celler/stuer samt toilet og bad
Som nævnt i rapporten fra inspektionen i 2003 af anstalten er cellerne i hovedbygnin-gen alle enkeltceller, hvoraf to har eget toilet og bad, mens der i annekset er bådedobbeltceller og enkeltceller, alle uden eget toilet og bad.
På grund af overbelægning var der indsat en ekstra briks på nogle af cellerne i hoved-bygningen på inspektionstidspunktet.
Talsmanden for de indsatte i hovedbygningen klagede over utilstrækkelig udluftningbåde på toiletterne og i cellerne. Han nævnte i den forbindelse, at der bliver røget inogle af cellerne, da det kun er dér, de indsatte må ryge.
Under den afsluttende samtale blev det oplyst, at anstalten er opmærksom på pro-blemet med utilstrækkelig udluftning, der havde været rejst på talsmandsmøder. Le-delsen oplyste, at der er udluftningskanaler både på toiletterne og i cellerne. Der ertale om et elektrisk ventilationssystem med ind- og udblæsning af luft gennem kanaler
10/49
i loftet, der styres centralt. Desuden er der en lem i vinduet, der kan åbnes, dog ikkeså meget på toiletterne som i cellerne, men på grund af det elektriske system burdedet heller ikke være nødvendigt.
Under rundgangen tidligere på dagen bemærkede ombudsmanden, at der på en afcellerne var sat noget for den del af ventilationsanlægget, hvor luften pustes ud. Såvidt jeg forstår, er det ventilationsanlæg, som Anstalten for domfældte i Ilulissat har, afsamme type som det, der findes i Anstalten for domfældte i Qaqortoq, som ombuds-manden så under sin inspektion af denne anstalt i 2006. Da udblæsningen dette stedvar placeret ved sengen, og derfor blæste luften ned i sengen til de indsatte, havdeflere indsatte i Anstalten for domfældte i Qaqortoq sat en cd for hullet til udblæsnin-gen. Der blev, som det fremgår af opfølgningsrapport nr. 2 om inspektionen af denneanstalt dengang, isat nogle dyser, der fordeler den indblæste luft på en mere hen-sigtsmæssig måde, så luften ikke længere blæser direkte ned og generer de indsatte.
I det opfølgende brev til talsmanden meddelte ombudsmanden, at spørgsmålet omudluftning ville blive overvejet nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.Til brug herfor bad ombudsmanden anstalten om at oplyse nærmere om mulighedernefor at forbedre ventilationen.
I brevet af 7. februar 2012 har anstalten oplyst, at alle celler har udluftningskanalerover vinduerne, og at der er en fælles udluftningskanal, hvor man kan indstille tempe-raturen, og hvor meget luft, der skal komme ind. Jeg går ud fra, at det sigter til detelektriske system med ind- og udblæsning af luft gennem kanaler i loftet.
Anstalten har i brevet desuden oplyst, at anstalten har talt med et vvs-firma og enelektriker, der har prøvet at finde en løsning på problemet med varme om sommeren.Anstalten håber, at der kommer en sådan løsning inden sommeren.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Observationscellen var i en god stand, men den havde ifølge det oplyste under in-spektionen heller ikke været brugt mere end tre gange, siden den blev indrettet i 2006.
I cellen er der et sæt med bord og bænk, der er fastmonteret i væggen. På bænken låder et tæppe.
11/49
På gulvet lå der to madrasser. På ombudsmandens spørgsmål om, hvorfor der ikkevar opsat en fastmonteret briks, blev det oplyst, at anstalten ikke havde turdet bore huli gulvet til fastmontering af en sådan briks, da cellen er forsynet med gulvvarme.
I brevet af 8. juni 2012 har direktoratet understreget, at observationscellen vil blivebragt i orden i forbindelse med den kommende udvidelse af anstalten.
På denne baggrund, og på baggrund af det oplyste om brugen indtil videre af observa-tionscellen, foretager jeg mig (som det også blev tilkendegivet under inspektionen)ikke mere vedrørende det forhold, at der ikke er en fastmonteret briks i observations-cellen.
Der er som nævnt gulvvarme i observationscellen. Det blev oplyst, at varmen regule-res af en føler.
På væggen ved døren er der en flad stålplade med et samtaleanlæg.
Der er et vindue i observationscellen med panserglas og tremmer for. Vinduet er ikkematteret, men det ikke muligt udefra at kigge ind ad vinduet, der er placeret oven overhalvtaget til gårdtursarealet.
Døren til cellen var en almindelig dør forsynet med håndtag, lås og to skudrigler påden udvendige side. Døren åbnede udad. I døren var der en stor rund stålplade (ca.15 cm i diameter) med flere (større) huller. Det blev oplyst, at der havde været glas forindkigget, men at det var blevet smadret af en indsat, og at stålpladen var midlertidig.(Jeg har modtaget rapporten om den anbringelse i cellen, hvor ruden blev slået i styk-ker, og det skete den 10. marts 2011). Det blev også oplyst, at der skulle sættes en nydør i. Under ombudsmandens inspektion den 2. juni 2011 af Anstalten for domfældte iSisimiut blev det oplyst, at kriminalforsorgen var ved at foretage en generel undersø-gelse af døre til observationsceller, og at kriminalforsorgen var opmærksom på at kig-hullet burde være mindre.
Jeg beder om at få oplyst om, der er sat en ny dør i til observationscellen, og i så faldom indkigget i denne dør er mindre og forsynet med brudsikkert glas.
12/49
For en ordens skyld bemærker jeg, at jeg går ud fra, at anstalten er opmærksom på,at der ikke er forhold, der kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko for de indsatte,herunder genstande, som det er muligt at fastgøre noget i med henblik på selvmordeller selvbeskadigelse.
Om indretning af observationsceller kan jeg i øvrigt henvise til en indstilling om sik-ringsceller og observationsceller, som en arbejdsgruppe om anvendelse af sikringscel-le i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse afgav i november 1992. Af denne ind-stilling fremgår bl.a. følgende:
”6.5.2. Observationsceller
Indretning af observationsceller bør tage udgangspunkt i en almindelig celle ogdennes indretning, men med de begrænsninger, der følger af cellens særlige an-vendelse.Cellernes inventar begrænses til en fastspændt vægbriks og et møbel beståendeaf bord og stol, der fastspændes til gulvet for at minimere risikoen for skader påindsatte og personale.Celledøren forsynes med en observationsrude af panserglas.Belysningen i cellen bør give mulighed for en hensigtsmæssig observation, ogder bør være mulighed for lysdæmpning udefra.Der henvises i øvrigt til bilag 6 om observationscellernes indretning.”I det nye motionsrum er der flere motionsredskaber, herunder en romaskine, et løbe-bånd og crosstrainere.
Der er linoleum på gulvet, og på væggene er der billeder, spejle, en hylde og et stortur. Der er også et bord, et par stole og et musikanlæg i rummet.
Besøgsrummet fungerer både som besøgsrum for de indsatte og deres besøgende ogsom kontor for Kriminalforsorgen i Frihed (der også har et kontor i byen). Der er taleom et lyst lokale på ca. 7-8 m . Væggene er hvide, og der er malet tegneseriefigurerdirekte på væggene. Der er også opsat et billede, et stort ur og et opslag til de indsat-te. På den ene væg hænger desuden et stort skab. Lokalet var møbleret med en briks,2
13/49
som der lå et sengetæppe på, et skrivebord, en skrivebordsstol og en almindelig spi-sestuestol.
På skrivebordet stod der bl.a. en pc og en ghettoblaster/cd-afspiller, og på gulvet stodder en stor grøn plante og en kasse med legoklodser.
Lokalet fremstod velholdt og rent, men på grund af den kombinerede anvendelse aflokalet til besøgsrum og kontor fremtrådte det ikke så hyggeligt, som et besøgslokalebør fremtræde. Jeg henviser herved til § 3 i Kriminalforsorgen i Grønlands bekendtgø-relse nr. 1174 af 7. december 2009 om adgangen til besøg til indsatte i kriminalforsor-gens institutioner og § 27 i kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 1176 af samme dagom tilbageholdte, hvorefter besøgslokaler så vidt muligt skal være indrettet på en så-dan måde, at ”der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære”.
Da jeg går ud fra, at der er behov for et særligt lokale til brug for Kriminalforsorgen iFrihed i anstalten, og da der ikke er flere lokaler til rådighed under de nuværendebygningsmæssige forhold, giver det mig dog ikke anledning til at foretage mig mere.
Jeg henviser i den forbindelse til min anmodning ovenfor om at få konkretiseret dendel af projektet om udvidelse af anstalten, der omfatter lokaler til beskæftigelse mv.Hvis projektet ikke omfatter mulighed for at adskille besøgsrum og kontor til Kriminal-forsorgen i Frihed, beder jeg om at få oplyst, om det har været eller vil blive overvejet.
Der er kondomer tilgængelige i lokalet. De lå i vindueskarmen. På ombudsmandensspørgsmål om adgang til lagner blev det oplyst, at de indsatte selv kan medbringe la-gen.
Jeg henleder opmærksomheden på, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i et brev af 5.november 2004 til kriminalforsorgens institutioner i Danmark om forbedring af besøgs-forholdene har anført, at besøgslokaler skal være indrettet med et skab med kondo-mer og engangslagner – så indsatte og deres besøgende har adgang til dette (i alletilfælde) uden kontakt til personalet.
På døren til besøgsrummet var påklistret et ”rygning forbudt” skilt.
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer gælder for kriminalforsorgens institutioneri Danmark, men ikke for Grønland (jf. lovens § 34). I kriminalforsorgens institutioner i
14/49
Danmark har de indsatte ret til at ryge under besøg i individuelle besøgsrum, med-mindre besøget er overvåget af personale.
Ved inspektionen af anstalten i 2003 var gårdtursarealet ved at blive indrettet. Der er,som det også fremgår af rapporten fra inspektionen i 2003 af anstalten, tale om enstor gård med trævægge omkring. Der er et overdækket indhak, hvor det er muligt atstå i tørvejr og hænge tøj til tørre, og her stod stellet til et bordtennisbord. I mindreindhak langs husmuren er der opsat bænke.
Gården er belagt med småsten, og der var opstillet store grønne planter.
Der er ikke monteret trådnet i enderne, som det under inspektionen i 2003 blev oplystat der eventuelt ville komme, så det kunne blive muligt at spille basketball på gård-tursarealet.
Om aktiviteter i gården henviser jeg til pkt. 5.
Regelgrundlaget for anbringelse i anstalt i Grønland
Som nævnt i indledningen trådte der en ny kriminallov og retsplejelov for Grønland ikraft den 1. januar 2010. Kriminalloven er lov nr. 306 af 30. april 2008, og retsplejelo-ven er lov nr. 305 af samme dato.
Reglerne om fuldbyrdelse af domme i anstalt findes i kriminallovens kapitel 43. Reg-lerne svarer i vidt omfang til de regler, der ifølge straffuldbyrdelsesloven gælder forfuldbyrdelse af straf i fængsel i Danmark.
Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland er i kriminalloven bemyndiget til at fastsætteregler om nærmere angivne forhold, og Kriminalforsorgen i Grønland har i medførheraf udfærdiget en række bekendtgørelser. Indholdet heraf svarer i vidt omfang tilindholdet af de tilsvarende bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af (bl.a.) straffuld-byrdelsesloven.
Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland har som tidligere nævnt også ifølge reglernekompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager. Det fremgår af lovens § 245, stk.1, at afgørelser, der er truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder, kan indbrin-ges for Kriminalforsorgen i Grønland (inden for en frist af to måneder). Kriminalforsor-
15/49
gen i Grønlands afgørelse ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed,jf. stk. 3. Direktoratet for Kriminalforsorgen er således som tidligere nævnt ikke længe-re klagemyndighed i konkrete sager om fuldbyrdelse af domme til anbringelse i anstaltmv. i Grønland.
Retsplejeloven for Grønland indeholder nærmere regler om tilbageholdte, herunderom anbringelse af tilbageholdte i en anstalt (§ 370). Af lovens § 383 fremgår det, atjustitsministeren eller den, som justitsministeren bemyndiger dertil, fastsætter nærme-re regler om behandlingen af tilbageholdte. Kriminalforsorgen i Grønland har i medførheraf og efter bemyndigelse fra justitsministeren udstedt (den tidligere omtalte) be-kendtgørelse nr. 1176 af 7. december 2009 om tilbageholdte.
Efter kriminallovens § 210, stk. 1, har de indsatte ret og pligt til at være beskæftigetved at deltage i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
En tilbageholdt har ikke pligt til at være beskæftiget, men skal tilbydes beskæftigelse,jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelsen om tilbageholdte.
Efter kriminallovens § 211, stk. 1, skal en indsat i åben afdeling så vidt muligt værebeskæftiget uden for institutionen, jf. dog § 214, stk. 2. Efter denne bestemmelse haren indsat under ophold i halvlukket regi ikke tilladelse til beskæftigelse uden for anstal-ten (og ikke tilladelse til udgang i øvrigt), medmindre særlige forhold taler derfor.
Der skal derfor som tidligere nævnt være mulighed for beskæftigelse (herunder un-dervisning) i anstalten til indsatte, der ikke kan få tilladelse til beskæftigelse uden foranstalten.
Afgørelse om tilladelse til beskæftigelse uden for institutionen træffes efter bestem-melserne i § 214. Af § 214, stk. 1, fremgår det, at en indsat kan få tilladelse til udgang,når nærmere angivne betingelser er opfyldte.
Det er således en betingelse for at få tilladelse til at arbejde uden for anstalten, at denindsatte opfylder betingelserne for udgang.
Kriminalforsorgen i Grønland har fastsat nærmere regler om beskæftigelse af de ind-satte i bekendtgørelse nr. 1156 af 7. december 2009 (beskæftigelsesbekendtgørel-sen).
16/49
Som nævnt i rapporten om inspektionen i 2003 af Anstalten for domfældte i Ilulissatsyntes beskæftigelsessituationen i denne anstalt dengang umiddelbart at være denbedste blandt de dengang fire anstalter for domfældte i Grønland.
Under inspektionen denne gang blev det oplyst, at der aktuelt var en god beskæftigel-se i anstalten, men at det havde været svært at skaffe nok beskæftigelse i løbet afvinteren. Ifølge en opgørelse den 30. maj 2011 var der denne dag ni indsatte, derhavde arbejde i anstalten, og seks indsatte, der havde arbejde uden for anstalten.
I anstalten kan de indsatte bl.a. være beskæftiget som gangmænd, med vask af tøj(kun sengetøj mv., da de indsatte nu selv vasker deres eget tøj), i køkkenet, med byg-ningsvedligeholdelse og (nu også) med at passe hunde. Som tidligere nævnt var deindsatte på inspektionstidspunktet enten færdige med eller i gang med at male deresstuer, herunder møblementet. Der er oplysning om beskæftigelsesmulighederne ihusordenen for anstalten.De indsatte kan også lave langliner – både som beskæftigelse og i fritiden. Dette ar-bejde er nyt, jf. rapporterne fra inspektionen i 2003 om forsøget på dengang at få dettearbejde til anstalten.
Indsatte, der har tilladelse til udgang, kan som nævnt arbejde i byen. Stort set alle deindsatte, der kan få tilladelse til at arbejde i byen, har arbejde i byen. På inspektions-tidspunktet var det således kun én indsat med udgangstilladelse, der ikke havde ar-bejde i byen.
Når en indsat skal finde arbejde i byen, tager den indsatte af sted sammen med sinkontaktperson. Der er også erhvervsdrivende, der kontakter anstalten for at få ar-bejdskraft.
Efter inspektionen har anstalten som tidligere nævnt fået opsat et midlertidigt værk-sted til beskæftigelse af de indsatte i anstalten. Under inspektionen blev det oplyst, atbeskæftigelsen i dette værksted ville bestå i sløjd og husflid, og at der også var bestiltde nødvendige maskiner til dette arbejde.
Jeg beder om oplysning om, hvor mange indsatte der kan være beskæftiget i detteværksted. Jeg beder også om at få oplyst, hvordan det går med beskæftigelsen af deindsatte i dette værksted.
17/49
Undervisning og anden godkendt aktivitet
På tidspunktet for inspektionen i 2003 af anstalten var det ikke muligt for de indsatte atmodtage undervisning i anstalten, men kun uden for anstalten. De indsatte kan numodtage undervisning i anstalten. Ifølge husordenen er der ”i begrænset omfang mu-lighed for specialundervisning og lign. i anstalten”. De indsatte oplyses i øvrigt i husor-denens afsnit om undervisning om, at de kan få yderligere oplysninger om undervis-ning ved at rette henvendelse til deres kontaktperson.
Under inspektionen blev det oplyst, at anstalten har en lærer, der kommer i anstaltentre gange om ugen i ca. seks timer i alt. Derudover har anstalten en fuldtidsansat pæ-dagogisk assistent, som læreren og de indsatte arbejder sammen med, f.eks. om for-skellige temaer. Der havde bl.a. været et tema om hundeslæde.
Det blev også oplyst, at mange af de indsatte modtager undervisning under opholdet ianstalten. Alle indsatte kan deltage i undervisning, og normalt undervises der fem-seks indsatte sammen ad gangen. Undervisningen foregik på inspektionstidspunktetofte i opholdsstuen, men der er som nævnt i pkt. 2.2 nu etableret et undervisningslo-kale i anstalten. Undervisningen omfatter bl.a. matematik og (som nævnt) forskelligetemaer. Af det i pkt. 2.2 omtalte svar på spørgsmål nr. 31 af 23. februar 2012 fra Fol-ketingets Grønlandsudvalg fremgår det desuden, at man er i færd med at iværksætteet projekt med fjernundervisning via webkamera.
Jeg beder om at få oplyst, om der siden inspektionen i 2003 er sket ændringer i deindsattes mulighed for at deltage i undervisning uden for anstalten.
Under inspektionen blev det oplyst, at der var forskellige projekter i gang, og at deindsatte i hobbyværkstedet havde fremstillet små slæder og billeder, der var blevetudstillet i byens kulturhus. Det blev i den forbindelse oplyst, at den pædagogiske assi-stent er god til at aktivere de indsatte.Anstalten har tre pc’er til brug for de indsatte. Pc’erne er placeret på de enkelte afde-linger. De indsatte har ikke adgang til internettet, men kan bruge pc’erne til spil (i friti-den) og tekstbehandling. Anstalten har et USB-stik, så det er muligt at gemme f.eks.ansøgninger, som de indsatte har skrevet.
Jeg beder om at få oplyst, om der anvendes pc i undervisningen.
18/49
Af det i pkt. 2.2 omtalte svar på spørgsmål nr. 31 af 23. februar 2012 fra FolketingetsGrønlandsudvalg fremgår det, at Kriminalforsorgen i Grønland på det tidspunkt forven-tede, at der fra april 2012 ville være etableret tilbud om misbrugsbehandling i bl.a. An-stalten for domfældte i Ilulissat.
I anstalten har de indsatte adgang til det nye motionsrum og hobbyrummet, der beggeer etableret siden inspektionen i 2003 af anstalten.
På afdelingerne kan de indsatte se tv og video, spille Wii, PlayStation og billard mv.
Indsatte, der har opnået tilladelse til udgang, har også mulighed for at deltage i aktivi-teter uden for anstalten. Ifølge husordenen er der tale om forskellige sportsaktiviteter,og det er anført, at tidspunkt herfor kan oplyses af personalet. Under inspektionenblev det oplyst, at de indsatte kan benytte byens sportshal.
Ved sidste inspektion af anstalten blev det oplyst, at de indsatte også havde mulighedfor at blive medlemmer af de forskellige foreninger i byen, hvis de har udgang, og atindsatte uden udgangstilladelse efter omstændighederne kunne få en speciel udgangmed henblik på at kunne dyrke deres interesse(r).
Jeg beder om at få oplyst, om de indsatte stadig har mulighed for at deltage i andetend sportsaktiviteter uden for anstalten.
Ledelsen oplyste under inspektionen, at der på talsmandsmøder havde været fremsatønske om flere timer i sportshallen i byen, og at anstalten også havde søgt hallen omdet, men havde fået afslag, fordi der ikke var flere ledige tider.
Under ombudsmandens samtale med talsmændene rejste de spørgsmålet, om det (istedet) kunne være muligt at benytte gymnastiksalen i byens skole.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen, at anstalten også havde fået afslagpå at benytte skolens gymnastiksal – der i øvrigt var blevet ødelagt af en vandskade,hvilket også betød, at der var større efterspørgsel efter at benytte sportshallen.
19/49
I det opfølgende brev til talsmændene bemærkede ombudsmanden, at han gik ud fra,at anstalten ville overveje at søge om tid i hallen eller gymnastiksalen igen senere, nårgymnastiksalen var renoveret.
Under rundgangen så ombudsmanden som tidligere nævnt stellet til et bordtennisbordpå gårdtursarealet. Jeg er ikke klar over, om det har været (eller bliver) brugt inden-dørs eller udendørs.
Jeg beder om at få oplyst, hvilke fysiske aktiviteter de indsatte har mulighed for at lavepå gårdtursarealet, herunder oplysning om, i hvilket omfang opsætningen af det mid-lertidige værksted i gården har begrænset mulighederne for fysisk aktivitet i gården.
Siden sidste inspektion af anstalten har anstalten fået både båd og hunde, som deindsatte, der er berettiget til udgang, kan benytte i fritiden, jf. også opfølgningsrappor-ten fra inspektionen i 2003 af anstalten.
Når de indsatte er ude med båden, fanger de fisk (primært hellefisk), hvoraf noglesendes til grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester. I 2010 sendte anstal-ten over 50 kg til Danmark.
Under inspektionen blev det desuden oplyst, at de indsatte, der er berettigede til ud-gang, to-tre gange om ugen om vinteren kan køre med hundeslæde. To indsatte måkøre alene sammen. Det er altid en bestemt og kort rute, som de kører.
De indsattes adgang til aviser og bøger er omtalt i pkt. 7.4.
Ombudsmandens samtale med talsmændene for henholdsvis hovedbygningen ogannekset var som tidligere nævnt én samtale, som de begge deltog i. Talsmanden forannekset fungerede som tolk for den anden talsmand.
Talsmanden for annekset oplyste, at han inden samtalen havde talt med de andreindsatte i annekset.
De spørgsmål, som talsmændene rejste, er alle på nær ét medtaget i rapporten. To afspørgsmålene er medtaget de relevante steder under gennemgangen ovenfor. De
20/49
øvrige spørgsmål er medtaget nedenfor. To af disse spørgsmål (pkt. 6.1 og 6.2) angårbåde hovedbygningen og annekset, de øvrige kun annekset.
Begge talsmænd fremsatte ønske om flere tv-kanaler. De oplyste, at der kun var énkanal (KNR).
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen, at anstalten har fem kanaler, herun-der DR 1 og DR HD, men at det ikke var alle anstaltens tv-apparater, der kunne mod-tage disse kanaler. Tv-apparaterne udskiftes løbende. På inspektionstidspunktetmanglede anstalten at udskifte i alt fem apparater.
Det blev desuden oplyst, at de indsatte også kan have deres eget tv-kort, der giveradgang til at se flere kanaler, og at det på længere sigt vil være muligt at se flere ka-naler.
I forbindelse med ombudsmandens skriftlige opfølgning til talsmændene bad han an-stalten om at oplyse, hvornår anstalten regnede med at have skiftet de sidste tv-apparater.
I brevet af 7. februar 2012 har anstalten oplyst, at anstalten har købt ti ekstra tv-apparater med indbygget dvd-afspiller og mulighed for tilslutning af decoder-kort. Efterkøbet af disse apparater har anstalten flere tv-apparater på depot.
Anstalten har i den forbindelse oplyst, at det analoge signal blev slukket den 9. januar2012, og at der efterfølgende er kommet fire digitale kanaler: DR HD, DR Kultur, Ra-masjang og KNR TV. Desuden er der fire danske radiokanaler og KNR Radio.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det var ikke samme spørgsmål om telefonering, som talsmanden for hovedbygningenog talsmanden for annekset rejste.
21/49
Talsmanden for annekset oplyste, at det ikke var muligt for de indsatte at ringe fra an-nekset, men kun at modtage opkald dér (mellem kl. 7.00 og 22.00). Hvis de indsattefra annekset skulle ringe, skulle de derfor over i hovedbygningen. Da yderdøren tilannekset låses kl. 19.00 fire dage om ugen, var det ikke muligt at ringe efter kl. 19.00disse dage.
Talsmanden oplyste, at de indsatte havde fremsat ønske over for ledelsen om at fåopsat en telefonboks i annekset, så de også kunne ringe efter kl. 19.00, men havdefået at vide, at anstalten ikke kunne skaffe en telefonboks til annekset.
Under ombudsmandens senere samtaler med andre indsatte fra annekset (hvor tals-manden deltog som tolk) fremsatte de indsatte også ønske om mobiltelefoner til deindsatte i annekset (svarende til den ordning, der er etableret mulighed for i de åbnefængsler i Danmark).
Under den afsluttende samtale med ledelsen oplyste direktøren for Kriminalforsorgen iGrønland, at man havde talt om muligheden for at indføre en ordning med mobiltele-foner svarende til ordningen for de indsatte i de åbne fængsler i Danmark, men at detaf økonomiske grunde ikke var muligt for tiden at gennemføre det.
Det blev også oplyst, at telefonselskabet ikke længere udfører service på telefonboksei anstalterne.
Da det under den afsluttende samtale også blev oplyst, at der var bestilt to lukkedekabiner (hvoraf den ene skulle sætte op i opholdsrummet i hovedbygningen, jf. pkt.6.2.2), bad ombudsmanden i forbindelse med sin opfølgning til talsmændene anstal-ten om at uddybe det oplyste til de indsatte om, at det ikke er muligt at skaffe en tele-fonboks til annekset. Ombudsmanden bad anstalten om at oplyse, om det skulle for-stås sådan, at anstalten ikke kunne skaffe en telefonboks (men kun kabiner/skærme),eller ikke ønskede at opsætte telefonbokse, fordi der ikke længere bliver udført servicepå telefonboksene.
I brevet af 7. februar 2012 har anstalten oplyst, at anstalten har anskaffet mobiltelefo-ner til de indsatte i annekset, fordi anstalten ikke længere kan skaffe telefonbokse fraTele-Post Greenland. De indsatte i annekset har således nu mulighed for at leje enmobiltelefon, som fastgøres til den indsattes seng med en wire. De indsatte skal brugederes eget simkort i telefonen.
22/49
Anstalten har desuden oplyst, at der fortsat er en telefon i annekset, som de indsattedette sted kan modtage opkald på, men at den stort set ikke bliver brugt mere.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Talsmanden for de indsatte i hovedbygningen klagede over, at de indsatte ikke kunnetale uforstyrret i telefon med deres pårørende mfl. Det skyldes, at telefonboksen varplaceret i vagtstuen og var uafskærmet, bortset fra en halvvæg på den ene side.
Under den afsluttende samtale blev det som nævnt i pkt. 6.2.1 oplyst, at anstaltenhavde bestilt to lukkede kabiner, og at den ene ville blive sat op i opholdsstuen. Vedplaceringen i lokalet ville anstalten være opmærksom på diskretionshensynet i forholdtil medindsatte og støjgener. Anstalten regnede med, at telefonen ville blive placeretover for køkkenet.
Det blev i den forbindelse (og under rundgangen) oplyst, at telefonen tidligere havdeværet placeret på cellegangen, men blev flyttet derfra, fordi der var problemer med, atindsatte med besøgs- og brevkontrol brugte telefonen.
Talsmanden for de indsatte i annekset klagede på de indsattes vegne over, at der erforskel i de beløb, der udbetales i lommepenge til indsatte, der arbejder henholdsvis iog uden for anstalten.
Talsmanden oplyste, at de indsatte, der arbejder uden for anstalten, får mindstebelø-bet i lommepenge, mens de indsatte, der arbejder i anstalten (eller ikke har arbejde),får et højere beløb. De indsatte, der arbejder uden for anstalten, ønskede at få sammebeløb som de indsatte, der arbejder i anstalten.
Lommepenge udbetales efter § 18, stk. 1, i genstandsbekendtgørelsen (bekendtgørel-se nr. 1155 af 7. december 2009 om indsattes adgang til at medtage, besidde og rådeover egne genstande mv. og penge i kriminalforsorgens institutioner). Lommepengeudbetales fra den indsattes personlige konto. Der er tale om en konto, som anstaltenved indsættelsen af den indsatte foranlediger, at der oprettes for den indsatte i Grøn-landsbanken, jf. genstandsbekendtgørelsens § 17. Den indsattes vederlag for beskæf-
23/49
tigelse eller indtægter fra arbejde mv. og penge, som den indsatte medtager ved ind-sættelsen eller modtager under opholdet, indsættes på denne konto.
Lommepengebeløbet fastsættes i en bekendtgørelse om satser for vederlag mv. til deindsatte i kriminalforsorgens institutioner og reguleres en gang om året. For 2011 varbeløbet 456 kr., og for 2012 er beløbet 460,56 kr., jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelser afhenholdsvis 1. december 2010 og 9. december 2011.
Efter § 1, stk. 2, forhøjes beløbet, hvis den indsatte skal have udbetalt kostbeløb ogselvforvaltningsbeløb efter kapitel 5 i beskæftigelsesbekendtgørelsen. Indsatte, derhar indtægtsgivende arbejde i eller uden for anstalten, kan ikke få disse beløb, jf. be-kendtgørelsens §§ 16, stk. 3, nr. 2 og 17, stk. 4.
Under den afsluttende samtale blev det oplyst, at indsatte via anmodningsseddel kanbede om at få udbetalt et større beløb af egne opsparede midler til indkøb af størreting. Det fremgår også af anstaltens husorden, der også indeholder oplysninger ombl.a. lommepenge, indkøb og rådighed over penge.
Ombudsmanden sendte en kopi af sit opfølgende brev til talsmanden videre til direktø-ren for Kriminalforsorgen i Grønland som en anmodning fra talsmanden om at få ennærmere forklaring på baggrunden for forskellen i lommepengebeløbet til henholdsvisindsatte, der arbejder uden for anstalten, og indsatte, der arbejder i anstalten. Om-budsmanden bad kriminalforsorgen om en kopi af svaret til talsmanden.
Af det tidligere nævnte brev af 14. september 2011 fra Kriminalforsorgen i Grønlandfremgår det, at kriminalforsorgen har indhentet en udtalelse herom fra Anstalten fordomfældte i Ilulissat. Anstalten har oplyst, at indsatte, der ikke har arbejde, men be-skæftiges med småopgaver i anstalten, og indsatte, der har arbejde i byen, får dennævnte sats. Indsatte med arbejde i byen kan søge om at få udbetalt et større beløbfra egen konto, men anstalten skal i så fald have en kvittering.
Indsatte, der arbejder i anstalten med faste opgaver som f.eks. køkkenmedhjælper,pedel, vaskemand mv., får også det nævnte beløb, men de har samtidig mulighed fortillæg. Det mest almindeligt udbetalte beløb om ugen er 595 kr.
Kriminalforsorgen i Grønland har forstået, at det spørgsmål, som talsmanden har rejst,drejer sig om, at indsatte, der har fast arbejde i anstalten, får udbetalt deres tillæg ogdermed får mere udbetalt om ugen. Kriminalforsorgen har herefter anført følgende:
24/49
”Efter samråd med alle anstalter i Grønland er det nu besluttet, at indsatte somskal købe ind ikke længere skal vise kvittering for beløb som ikke overstiger kr.2.000,00.
Indsatte med arbejde i byen kan således nu også i Ilulissat anmode om overfør-sel af penge til indkøbsmæssige formål, herunder også få overført deres ønskedebeløb til dankort/hævekort, eller kontant efter afregning til lommepenge, kost &logi, tv-leje med videre er opgjort fra lønperioden.
Lønoverførsel fra arbejdsgiver, uddannelsesstøtte med videre overføres fortsat tillukket anstaltkonto, som fører regnskab.
Kostpenge fra eventuel selvforplejning udbetales altid fra anstalten.
Anstaltslederne i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq samt direktoratet iNuuk har i øvrigt på ovennævnte baggrund afholdt et telefonmøde den 7. sep-tember 2011, hvor bl.a. ovenstående nu er sikret som gældende for alle anstalteri Grønland.”
Jeg har noteret mig det oplyste og går ud fra, at husordenens afsnit om indkøb er ble-vet eller vil blive revideret i overensstemmelse med den nævnte beslutning.
Da der i øvrigt ikke er tale om forskel i grundbeløbet i lommepenge til indsatte, derarbejder henholdsvis i og udenfor anstalten, men om at indsatte med faste arbejdsop-gaver i anstalten kan få udbetalt de tillæg, som de modtager udover grundbeløbet ef-ter beskæftigelsesbekendtgørelsen, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette for-hold.
Andre forhold
Belægning mv.
Anstalten modtager både domfældte, herunder forvaringsdømte, og tilbageholdte.Forvaringsdømte kan både være indsatte, der er idømt en sådan foranstaltning iGrønland, og indsatte, der er udstationeret fra Anstalten ved Herstedvester.
Der har været indsatte fra Anstalten ved Herstedvester, der har overnattet i Anstaltenfor domfældte i Ilulissat i forbindelse med ophold (besøg) i Grønland.
25/49
Anstalten modtager både mænd og kvinder. På inspektionstidspunktet var der firekvindelige indsatte i anstalten, hvoraf to var placeret i hovedbygningen. Som nævnt ipkt. 2.2 er der nu en separat kvindeafdeling for domfældte kvinder i annekset. Tilba-geholdte kvinder placeres i hovedbygningen, hvor de to celler med bad og toilet erforbeholdt kvindelige indsatte.
Det blev (også denne gang) oplyst, at forholdet mellem de mandlige og kvindelige ind-satte generelt er godt. Hvis indsatte i hovedbygningen og annekset bliver kærester,kan den indsatte fra annekset besøge den anden indsatte i hovedbygningen – ikkeomvendt. Jeg går ud fra, at sådanne interne besøg kun kan finde sted i besøgslokalet.
Indsatte, der har fået dom, placeres som udgangspunkt i eller overføres senere til an-nekset, men der foretages en konkret vurdering. Der kan eventuelt ske (tilbage)flyt-ning til hovedbygningen.
Anstaltens kapacitet er 19 indsatte, men kapaciteten vil som tidligere nævnt blive ud-videt til 29 pladser.
På inspektionstidspunktet var der 24 indsatte i anstalten. 10 af de 24 indsatte var til-bageholdte.
Det blev under inspektionen oplyst, at anstalten ved overbelægning benytter dobbelt-belægning på cellerne, primært i hovedbygningen. Normalt forløber det uden proble-mer, men der kan dog opstå konflikter. De indsatte løser normalt selv konflikterne.
Jeg er bekendt med, at der er lang ventetid på fuldbyrdelse af foranstaltninger i anstal-ter i Grønland, og at ventetiden (venterkøen) er steget. I det tidligere nævnte brev af16. januar 2012 i den generelle sag herom – og på et møde den 21. maj 2012, somJustitsministeriet vil følge skriftligt op på – har Justitsministeriet oplyst om den aktuellestatus for venterkøen. Det fremgår heraf, at venterkøen den 4. januar 2012 var på 296personer, hvilket indtil da var det højeste niveau, siden den nævnte generelle sag blevrejst. Af det tidligere omtalte svar af 29. marts 2012 til Folketingets Retsudvalg frem-går det, at venterkøen primo marts 2012 var på 331 domfældte.
Det fremgår desuden af Justitsministeriets brev, at iværksatte initiativer i forhold tilplacering af tilbageholdte i anstalterne i Grønland har betydet, at der i 2010 var over-belægning i anstalterne, og at der i en periode blev indkaldt et meget lille antal dømtefra ventelisten. Ifølge en opgørelse den 17. oktober 2011 var der denne dag i alt 43tilbageholdte i de grønlandske anstalter. Af svaret på det tidligere omtalte folketings-
26/49
spørgsmål nr. S 3287 fremgår det, at der den 21. maj 2012 var 21 tilbageholdte i degrønlandske anstalter.
Justitsministeriet har den 10. januar 2012 også svaret på et folketingsspørgsmål (nr. S1424) om ventetiderne. Svaret kan læses på Folketingets hjemmeside.
Jeg foretager mig ikke noget i denne sag om inspektionen af Anstalten for domfældte iIlulissat vedrørende selve spørgsmålet om venterkøen til anstalter i Grønland. Jegfølger dette spørgsmål i den ovenfor nævnte generelle sag. I et brev af 17. januar2012 i denne sag er Justitsministeriet blevet bedt om at udtale sig om, hvilke overve-jelser ministeriet har gjort sig om en (fornyet) anvendelse af den midlertidige anstaltfor domfældte i Kangerlussuaq, der (senest) har været benyttet i en periode på knap16 måneder indtil den 17. december 2010.
Jeg foretager mig heller noget vedrørende selve spørgsmålet om overbelægning i(bl.a.) Anstalten for domfældte i Ilulissat og konsekvenserne heraf for de indsatte i for-hold til privatliv, kontakt med personalet, beskæftigelse, fritid, fysiske forhold mv. Jegbemærker kun, at jeg går ud fra, at anstalten er opmærksom på, så vidt muligt, at sik-re en hensigtsmæssig sammensætning af de indsatte, når det som følge af overbe-lægning er nødvendigt at placere indsatte sammen i cellerne. Jeg går i den forbindel-se ud fra, at anstalten i videst muligt omfang giver de indsatte medindflydelse på be-slutningen om, hvor der skal etableres dobbeltbelægning, og at anstalten i øvrigt gør,hvad den kan, for at afbøde de ulemper, som overbelægning medfører.
En af de indsatte, som ombudsmanden talte med under inspektionen, frygtede atkomme til at dele celle med en ryger på grund af overbelægning. Under den afslutten-de samtale oplyste ledelsen, at anstalten er meget opmærksom på ikke at placere enikke-ryger og en ryger sammen (hverken i dobbeltceller, der kun findes i annekset,eller ved dobbeltbelægning af enkeltceller i forbindelse med overbelægning). Hvis enryger og en ikke-ryger skulle blive nødt til at dele celle, vil rygeren blive henvist til atryge i en anden celle.
Det blev i den forbindelse også oplyst, at den pædagogiske assistent nok snart villestarte rygestopkurser i anstalten.
Som nævnt i pkt. 2.8 gælder lov om røgfri miljøer ikke for Grønland. Af forarbejdernetil denne lov fremgår det, at det, hvis flere indsatte deler opholdsrum, påhviler ledelsenaf institutionen at sammensætte de indsatte sådan, at ingen ufrivilligt kan udsættes for
27/49
passiv rygning. Hvis det ikke er muligt i den enkelte institution at sammensætte deindsatte sådan, må der ikke ryges i et rum, som deles af flere indsatte.
Jeg har noteret mig, at anstalten har en praksis som angivet i forarbejderne til lov omrøgfri miljøer, selv om denne lov ikke gælder for Grønland.
Der er ikke siden sidste inspektion indført selvforplejning i anstalten. Det blev underinspektionen oplyst, at de indsatte kun har selvforplejning i weekenden.
I husordenens afsnit om indkøb er det nævnt, at institutionen i rimeligt omfang medvir-ker til, at den indsatte kan købe daglige fornødenheder og købe eller leje andre ting.
Indsatte, der har tilladelse til udgang, kan få udgang til indkøb en gang om ugen, jf.afsnittet om udgang i anstaltens husorden. Under inspektionen blev det oplyst, at dervar mulighed for indkøb to gange om ugen.
For så vidt angår domfældte, der endnu ikke har opnået tilladelse til udgang eller eranbragt i enrum, og tilbageholdte, fremgår det af afsnittet om indkøb, at de har mulig-hed for at foretage indkøb af nydelsesmidler, toiletartikler mv. ved at aflevere indkøbs-seddel til personalet, som herefter ved lejlighed vil foretage disse indkøb. Under in-spektionen blev det oplyst, at denne ordning var blevet afskaffet ca. to måneder førinspektionen, fordi det tog for lang tid for de ansatte at handle for de indsatte. Køb-mandshandel foregår nu i stedet ved bestillingssedler. Personalet kan dog stadighandle for nyindsatte, indtil de selv kan få varer fra købmanden.
Det fremgår af kriminallovens § 204, stk. 1, at de indsatte skal have mulighed for atøve indflydelse på deres tilværelse i institutionen, herunder gennem valgte talsmænd,jf. stk. 3.
Bestemmelsen gælder også for tilbageholdte, der ikke er isolerede i medfør af retsple-jeloven for Grønland, jf. § 11 i bekendtgørelsen om tilbageholdte.
Direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland har i medfør af kriminallovens § 204, stk.3, fastsat nærmere regler om talsmandsvirksomheden i bekendtgørelse nr. 1154 af 7.december 2009 (medindflydelsesbekendtgørelsen).
28/49
Det fremgår af § 5 i denne bekendtgørelse, at institutionen bl.a. ”tager (…) stilling til”,hvor ofte der afholdes valg af talsmænd, proceduren for valg af talsmænd og eventueltfælles talsmand samt om kontrollen med disse valg. Institutionen skal gøre notat omde drøftelser, der finder sted med talsmændene, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 7. Un-der inspektionen blev det oplyst, at anstalten skriver referat af møderne med tals-mændene.
Der er oplysning om adgangen for de indsatte til at vælge talsmænd i anstaltens hus-orden. Det fremgår også heraf, at anstalten tager initiativ til jævnlige drøftelser medtalsmændene, men at drøftelser også kan ske, hvis talsmændene beder om det. Derer tale om en gengivelse af reglerne i medindflydelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 5 og6.
Efter § 8, stk. 1, i den talsmandsbekendtgørelse, der er udstedt i medfør af den dan-ske straffuldbyrdelseslov, skal lederne af kriminalforsorgens institutioner i Danmarkfastsætte regler om nærmere angivne forhold, herunder de forhold der også er nævnt i§ 5 i den bekendtgørelse om medindflydelse, der gælder for kriminalforsorgens institu-tioner i Grønland.Jeg beder om at få oplyst, om det forhold at institutionerne ”tager (…) stilling til” deforhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 5, skal forstås sådan, at der (ligesom iDanmark) skal fastsættes skriftlige regler herom, f.eks. i anstaltens husorden. Hvis deter tilfældet, beder jeg om at få oplyst, om der er fastsat sådanne regler for Anstaltenfor domfældte i Ilulissat.
Efter kriminallovens § 219, stk. 1, og § 57, stk. 1, i bekendtgørelsen om tilbageholdteskal en indsat have mulighed for at holde sig orienteret ved avislæsning og gennemradio- og fjernsynsudsendelser mv.
Spørgsmålet om adgangen til aviser, herunder en dansk avis, indgik også i rapportenom inspektionen i 2003 af anstalten.
Under inspektionen denne gang blev det oplyst, at anstalten stadig får BT hver dag,og de to grønlandske aviser Sermitsiaq og AG, der begge er landsdækkende og ud-kommer en gang om ugen. Det blev oplyst, at anstalten fremover ikke længere ville fåaviser (BT) fra Danmark, men i stedet få dem fra Nuuk. Det er samme avis, bare billi-gere.
29/49
Anstalten udskriver også aviser fra internettet.
Efter kriminallovens § 219, stk. 2, og § 57, stk. 2, i bekendtgørelsen om tilbageholdtehar en indsat ret til at låne bøger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen.
Spørgsmålet om lån af bøger mv. indgik også i rapporterne om inspektionen i 2003 afanstalten. I opfølgningsrapport nr. 2 gengav ombudsmanden følgende oplysninger fraDirektoratet for Kriminalforsorgen:”Direktoratet finder, at biblioteksbetjeningen efter anstaltens oplysninger er væ-sentligt forbedret. Der er ugentlig besøg på det lokale bibliotek enten ledsaget el-ler uledsaget, den dansksprogede bogbestand udgør nu 106, og den grøn-landskprogede 16 bøger med mulighed for at anskaffe flere bøger.
Oplysningerne om, at der ikke efterspørges tegneserier og tidsskrifter har direkto-ratet noteret sig samtidig med oplysninger om, at domfældte køber disse, andrelåner dem på biblioteket.
Direktoratet finder efter det oplyste biblioteksbetjeningen i Ilulissat tilfredsstillen-de."
Ombudsmanden tog i opfølgningsrapport nr. 2 (ligesom direktoratet) til efterretning, atanstalten nu havde et egentligt husbibliotek – om end overvejende med dansksproge-de bøger – og at det var muligt for alle indsatte (også for dem der ikke havde regel-mæssig udgang) en gang om ugen selv at låne bøger, tegneserier og tidsskrifter påbiblioteket.
Af anstaltens (nye) husorden fremgår det, at indsatte, der har udgang, kan besøgebiblioteket i byen i forbindelse hermed. Indsatte, der ikke har tilladelse til udgang, kanfå hjælp af personalet til at låne bøger og tidsskrifter fra biblioteket.
Jeg forstår det sidste sådan, at det ikke længere er muligt for indsatte, der ikke harregelmæssig udgang, at komme på biblioteket en gang om ugen under ledsagelse afpersonalet. Jeg beder om at få oplyst, om det er rigtigt forstået.
Det fremgår også af husordenen, at anstalten har et ”lille bibliotek”, hvor de indsattekan låne bøger. Under rundgangen så ombudsmanden anstaltens bogsamling, der erplaceret i et skab i vagtstuen, men bogsamlingen blev ikke gennemgået nærmere. Det
30/49
blev i den forbindelse oplyst, at anstalten låner bøger fra det lokale bibliotek, der skif-ter bøgerne en gang om måneden. Anstalten registrerer selv udlån fra anstaltensegen bogsamling.
Som anført i indledningen bad ombudsmanden under inspektionen om rapportmate-riale til senere gennemgang. Anmodningen omfattede alle akterne i anstaltens sagerom anbringelse i observationscelle det seneste år forud for den 27. april 2011 (tids-punktet for varslingen af inspektionen), og de seneste ti disciplinærsager forud for den27. april 2011.
Hvis der i nogle af sagerne havde været klaget til Kriminalforsorgen i Grønland, badombudsmanden også om en kopi af kriminalforsorgens afgørelse i sagen.
Ombudsmanden modtog under inspektionen det ønskede materiale.
Som tidligere nævnt blev det under inspektionen oplyst, at der kun havde været treanbringelser i observationscellen, siden den blev taget i brug (i 2006). To af de tre an-bringelser lå inden for den periode, som ombudsmandens anmodning om rapporteromfattede, og rapporterne om disse anbringelser er blandt det materiale, som jeg harmodtaget. Den ene rapport er bilag til den ene af disciplinærsagerne.
Da jeg kun har modtaget to rapporter om anbringelse i observationscelle, har jeg valgtikke at gennemgå rapporter om anbringelse i observationscelle nærmere i inspekti-onsrapporten.
Jeg henleder opmærksomheden på, at det i det fortrykte afsnit i punkt 2 i rapporterne,som jeg går ud fra er et elektronisk paradigme, er angivet, at dette punkt skal udfyldesaf den funktionær, der har truffet beslutning om (eller skal udføre en beslutning om)anbringelsen i ”sikringscelle”. Jeg går ud fra, at det vil blive rettet til observationscelle iden elektroniske rapport.
De ti disciplinærsager, som jeg har modtaget, er alle forhørssager. Forhørene er for-løbende nummereret. Jeg har modtaget sager med numrene 21-26 i 2010 og 1-4 i2011. Jeg har også modtaget den underliggende rapport i sagerne, som i det ene aftilfældene er en observationscellerapport.
31/49
Jeg har ikke modtaget oplysning om, hvorvidt der har været klaget over nogle af afgø-relserne til Kriminalforsorgen i Grønland. Jeg går ud fra, at det ikke er tilfældet.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomhe-den henledt på, hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt.
Jeg har dog ikke foretaget en fuldstændig gennemgang af sagerne i forhold til samtli-ge de regler, der gælder for behandlingen af sager på dette område.
Reglerne om disciplinære foranstaltninger over for indsatte, der fuldbyrder dommemed anbringelse i anstalt, findes i kriminallovens kapitel 43 (§§ 226 ff). Efter lovens §228, stk. 6, fastsætter ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland regler om disciplinær-sagers behandling og om fastsættelse af disciplinære foranstaltninger, herunder omen bødes maksimale størrelse og om muligheden for at fordele indeholdelsen af enikendt bøde over en periode, om anvendelsen af hel eller delvis frakendelse af udgangog om indberetningspligt og godkendelse af anbringelse i enrum i mere end tre døgn.
Sådanne regler har direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland fastsat i bekendtgørel-se nr. 1164 af 7. december 2009 om disciplinære foranstaltninger og disciplinærsa-gers behandling i anstalter (i det følgende disciplinærsagsbekendtgørelsen).
Der er ikke regler om disciplinære foranstaltninger over for tilbageholdte i retsplejelo-ven for Grønland – som det er tilfældet for varetægtsarrestanter i den danske retsple-jelov, jf. denne lovs § 775. Men der er regler herom i bekendtgørelsen om tilbagehold-te, der er udstedt i medfør af § 383 i retsplejeloven for Grønland. Af forarbejderne tildenne bestemmelse (L 34 af 12. december 2007, Folketingsåret 2007-2008, 2. sam-ling) fremgår det bl.a., at reglerne for behandlingen af tilbageholdte og for behandlin-gen af anstaltsanbragte som udgangspunkt bør være ens, og regler om disciplinæreforanstaltninger er nævnt som ét blandt flere eksempler på regler, der vil kunne værefælles.
Efter § 71 i bekendtgørelsen om tilbageholdte kan en tilbageholdt af tilbageholdelses-stedet ikendes disciplinære foranstaltninger efter reglerne i bekendtgørelsen om disci-plinære foranstaltninger og disciplinærsagers behandling i anstalter.
32/49
De regler, der er fastsat for anvendelse af disciplinære foranstaltninger og for behand-lingen af sager herom i Grønland, svarer i vidt omfang til de regler, der gælder om an-vendelse af disciplinærstraf i Danmark.
Kriminallovens § 226, stk. 1, indeholder en opremsning af, i hvilke tilfælde en indsatkan ikendes en disciplinær foranstaltning. Det kan ske ved overtrædelse af lovens §202, dvs. hvis den indsatte ikke efterkommer de anvisninger, der gives af institutio-nens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver (nr. 1), vedudeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå (nr. 2), ved tilsidesættelse af beskæftigel-sespligten efter § 210, stk. 1 (nr. 3), ved overtrædelse af kriminallovgivningen, nårovertrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed iinstitutionen (nr. 4), ved overtrædelse af regler fastsat af ledelsen af Kriminalforsorgeni Grønland, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærforanstaltning (nr. 5), og ved overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder, nårdet i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinær foranstaltning (nr.6).
Jeg har som tidligere nævnt modtaget anstaltens husorden. Den er ikke udfærdiget afanstaltslederen for Anstalten for domfældte i Ilulissat, men af direktøren for Kriminal-forsorgen i Grønland. Husordenen har et afsnit om disciplinær foranstaltning mv., dergenerelt omtaler muligheden for at ikende disciplinære foranstaltninger for overtrædel-se af ”anstaltens regler eller anvisninger”, men muligheden for at anvende disciplinæ-re foranstaltninger er også anført enkelte andre steder i husordenen.
Disciplinære foranstaltninger og andre foranstaltninger
Kriminallovens § 227, stk. 1, indeholder en angivelse af, hvilke disciplinære foranstalt-ninger der kan anvendes. Som disciplinær foranstaltning kan anvendes advarsel, bø-de, frakendelse af udgangstilladelse og anbringelse i enrum.
Anbringelse i enrum kan dog ifølge stk. 2 kun anvendes ved udeblivelse eller undvi-gelse (nr. 1), indsmugling eller besiddelse af våben (nr. 2), vold eller trusler om voldmod medindsatte eller personale (nr. 3), indsmugling, besiddelse eller indtagelse afalkohol eller euforiserende stoffer (nr. 4) og andre grove eller oftere gentagne over-trædelser (nr. 5).
33/49
Frakendelse af udgangstilladelse kan ifølge stk. 3 kun anvendes, hvis den indsatteudebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår for tilladelsen.
Det fremgår videre af stk. 4, at bøde kan ikendes i forening med frakendelse af ud-gangstilladelse og anbringelse i enrum, og af stk. 5, at en disciplinær foranstaltningkan gøres betinget.
I kriminallovens § 228 er der nærmere regler om fastsættelse (udmåling) og fuldbyr-delse af disciplinære foranstaltninger.
Et disciplinært forhold kan også medføre andre reaktioner end en disciplinær foran-staltning efter kriminallovens § 227, f.eks. enrumsanbringelse efter kriminallovens §223. Hvis et disciplinært forhold har givet anledning til andre indgreb over for den ind-satte efter kriminallovens bestemmelser herom, bortset fra erstatning og konfiskation,kan der kun ikendes disciplinære foranstaltninger i det omfang, afgørende ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn kræver det. Det følger af § 8 i disciplinærsagsbe-kendtgørelsen.
Regler om behandlingen af disciplinærsager findes i disciplinærsagsbekendtgørelsens§§ 8 – 13. §§ 10, 11 og 12 i bekendtgørelsen har følgende indhold:”§10.
Den indsatte skal gøres bekendt med, hvad der er indberettet, og i hoved-træk orienteres om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhørin-ger. Den indsatte skal have adgang til at udtale sig i sagen.Stk. 2.Afgørelsen skal træffes, mens den indsatte er til stede. Hvis den indsatteikke ønsker at være til stede, kan disciplinærsagen gennemføres uden den på-gældendes tilstedeværelse. Den indsatte skal i så fald skriftligt underrettes om,hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og at den pågældende har adgangtil at udtale sig.Stk. 3.Afhøringer gennemføres af to af institutionens ansatte.Stk. 4.Ved afhøringens begyndelse skal den indsatte orienteres om sine ret-tigheder i forbindelse med sagens behandling, herunder1) retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre, jf.forvaltningslovens § 8,2) retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, jf. forvalt-ningslovens kapitel 4,3) retten til at udtale sig, før der træffes afgørelse, og at dette ikke medfører no-gen pligt for den indsatte til at udtale sig,
34/49
4) retten til ikke at godkende gengivelsen af sin forklaring, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt.,og5) retten til efter anmodning at få udleveret en kopi af det i medfør af § 11 udar-bejdede notat, jf. § 13.
§ 11.
Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i en særlig protokol.Notatet skal søges affattet sådan, at det kan godkendes af den indsatte.Stk. 2.Notatet skal indeholde1) en gengivelse af, hvad der er indberettet,2) en gengivelse af de afgivne forklaringer, som skal protokolleres, mens den, derafgiver forklaring, er til stede,3) oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt,4) nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet,5) oplysning om eventuelle begrænsninger i retten til på ethvert tidspunkt af sa-gens behandling at lade sig bistå af andre og i retten til aktindsigt, jf. § 10, stk. 4,nr. 1 og 2,6) oplysning om afgørelsen,7) en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24,8) oplysning om dato og klokkeslæt for, hvornår afgørelsen er meddelt den ind-satte,9) oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til direk-tøren for Kriminalforsorgen,10) oplysning om, at den indsatte er orienteret om fristen for at indgive klage, jf.kriminallovens § 245, stk. 4.11) oplysning om, hvorvidt den indsatte har været til stede under forhøret, og12) oplysning om, hvorvidt den indsatte har godkendt notatet.Stk. 3.Hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af kriminallovens § 246,stk. 1, nr. 3, skal notatet desuden indeholde oplysning om, at den indsatte er ori-enteret om muligheden for at kræve den endelige administrative afgørelse ind-bragt for retten til prøvelse.§ 12.
I disciplinærsager, hvor der alene er tale om at anvende advarsel eller bø-de, kan sagen behandles, uden at den indsatte er til stede, hvis overtrædelsenumiddelbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstændigheder i øvrigtmå anses for fuldt klarlagt. Det er endvidere en forudsætning for at behandle sa-gen, uden at den indsatte er til stede, at den pågældende ikke ønsker at udtalesig i sagen.Stk. 2.Den indsatte skal skriftligt underrettes om,1) hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og35/49
2) at den pågældende har adgang til at udtale sig i sagen.Stk. 3.Der skal udarbejdes et notat, der skal indeholde oplysninger som nævnt i§ 11, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 3, 6 og 8-10. Notatet skal herudover indeholde oplys-ning om, at den indsatte skriftligt er underrettet om, hvilken afgørelse institutionenagter at træffe, og at den pågældende har adgang til at udtale sig.”
Alle de sager, som jeg har modtaget, er som tidligere oplyst behandlet som forhørssa-ger efter proceduren i disciplinærsagsbekendtgørelsens § 10.
De ti sager omfatter forhør, der fandt sted i perioden fra den 28. oktober 2010 til ogmed den 17. marts 2011. Forhørene omfatter syv indsatte.
Den indsattes status fremgår ikke af forhørsnotaterne, men den fremgår af de under-liggende rapporter (på nær i to tilfælde) og af den observationscellerapport, der ervedlagt i det ene tilfælde. Det ene af de to tilfælde omfattede en indsat med en andendisciplinærsag, og den indsattes status fremgår af den underliggende rapport i dennesag. Det andet tilfælde vedrørte en indsat fra annekset, og jeg lægger derfor til grundat der var tale om en domfældt. Der var (i så fald) tale om en domfældt i syv tilfældeog en tilbageholdt i tre tilfælde (den samme person i alle tre tilfælde).
Fire af sagerne handlede om besiddelse af rygeremedier, tre sager om besiddelse afmobiltelefoner, to sager om undvigelse, og den ene af disse også om groft hærværk.Den sidste sag handlede om truende adfærd og upassende sprogbrug.
I fire sager blev der truffet afgørelse om at anbringe den indsatte i enrum i henholdsvis2 x 1 dag, 5 dage og 7 dage (i to tilfælde). I en af de fire sager blev der også truffetbeslutning om en bøde svarende til to ugers lommepenge og i en anden af de fire sa-ger også om tilbagekaldelse af udgang og erstatningspligt.
I fire sager blev den indsatte pålagt en bøde svarende til nedsættelse af lommepengei to uger. I den ene af disse sager blev der samtidig truffet beslutning om tilbagekal-delse af udgang, og en mobiltelefon blev inddraget.
I de to sidste sager fik den indsatte en advarsel. I det ene af de to tilfælde blev denindsatte desuden orienteret om, hvad der ville ske i gentagelsestilfælde. Den ene afde fire sager, hvori den indsatte blev ikendt en bøde, vedrører den samme indsatte ogsamme forhold og er således et gentagelsestilfælde.
36/49
I to af sagerne, herunder det lige nævnte gentagelsestilfælde, er der anvendt andrereaktioner end en disciplinær foranstaltning.
I det nævnte gentagelsestilfælde var der tale om både en disciplinær foranstaltning(bøde) og en anden reaktion (tilbagekaldelse af udgang). Tilbagekaldelsen af udgangskete efter kriminallovens § 214, stk. 6, nr. 2. Da sagen drejede sig om fund af en mo-biltelefon, ville anstalten heller ikke have kunnet træffe afgørelse om tilbagekaldelse afudgang som en disciplinær foranstaltning, jf. kriminallovens § 227, stk. 3, hvorefter detkun kan ske, hvis der er tale om at den indsatte er udeblevet fra udgang eller i øvrigtikke har overholdt de fastsatte vilkår for udgangstilladelsen.
I den anden sag var der udelukkende tale om andre foranstaltninger. I sagen (forhørs-protokol nr. 4-2011, hvor den indsatte blev sigtet både for undvigelse og groft hær-værk) blev der truffet afgørelse om enrum, tilbagekaldelse af udgang og erstatnings-pligt. Afgørelserne om enrum og tilbagekaldelse af udgang blev truffet i medfør af kri-minallovens §§ 223, stk. 1, og 214, stk. 6, nr. 2. Afgørelsen om at pålægge den indsat-te at betale erstatning blev truffet efter kriminallovens § 230 og ”bekendtgørelse ombetaling af erstatning”.
Denne sag drejede sig om en tilbageholdt.
Efter kriminallovens § 223, stk. 1, kan institutionens leder eller den, der bemyndigesdertil, anbringe en indsat i enrum, hvis det er nødvendigt for at forebygge undvigelse,kriminel virksomhed eller voldsom adfærd. Efter § 69 i bekendtgørelsen om tilbage-holdte kan tilbageholdelsesstedet anbringe en tilbageholdt i enrum efter reglerne i be-kendtgørelse nr. 1162 af 7. december 2009 om anbringelse i enrum i anstalter.
Sager om enrum efter kriminallovens § 223, stk. 1, behandles således ikke efter deovenfor gengivne regler i disciplinærsagsbekendtgørelsen, men efter reglerne i be-kendtgørelsen om enrum.
Efter kriminallovens § 214, stk. 6, nr. 2, kan en tilladelse til udgang tilbagekaldes (ellervilkårene for tilladelsen ændres), hvis nye oplysninger om den indsattes forhold giverbestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilla-delse.
Reglerne om udgang til tilbageholdte findes i § 379, stk. 2, i retsplejeloven for Grøn-land og §§ 18-23 i bekendtgørelsen om tilbageholdte. Tilbageholdelsesstedet kan giveen tilbageholdt udgangstilladelse for et kortere tidsrum. Hvis den tilbageholdte er an-
37/49
bragt i anstalt, skal politiets samtykke indhentes. Jeg må således forstå, at den indsat-te i det konkrete tilfælde havde fået tilladelse til udgang efter disse regler.
Af de generelle bemærkninger i forarbejderne til retsplejeloven for Grønland (L 34,Folketingsåret 2007-2008, 2. samling, pkt. 4.7.2) fremgår det, at Den grønlandskeRetsvæsenskommission anbefalede, at ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland isamarbejde med politimesteren udarbejdede et særligt regelsæt for behandlingen afde tilbageholdte (som det er sket med bekendtgørelsen om tilbageholdte). Dette re-gelsæt skulle tage udgangspunkt i kommissionens forslag til regler for behandlingen afdømte til anbringelse i anstalt. Det er nævnt, at de fleste af disse regler umiddelbartkunne overføres på tilbageholdte, men det blev foreslået at udarbejde særlige regel-sæt om adgangen til bl.a. udgang.
Der er ikke regler om tilbagekaldelse af udgang i retsplejeloven for Grønland eller be-kendtgørelsen om tilbageholdte, herunder om behandlingen af sådanne sager. Menen begunstigende afgørelse kan tilbagekaldes efter ulovbestemte regler herom, nårnærmere angivne betingelser er opfyldte.
For så vidt angår tilbagekaldelse af udgang over for dømte i medfør af kriminallovens§ 214, stk. 6, fremgår det af § 11, stk. 2, i udgangsbekendtgørelsen (nr. 1157 af 7.december 2009), at sådanne sager skal behandles efter reglerne i disciplinærsagsbe-kendtgørelsen.
Afgørelsen om erstatningspligt blev som nævnt truffet efter kriminallovens § 230. Efterdenne bestemmelse (stk. 1) kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,bestemme, at erstatningsbeløbet i tilfælde, hvor en indsat under anstaltsopholdet for-volder skade på institutionens ting ved en erstatningspådragende adfærd, skal mod-regnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 212, stk. 1.
Det fremgår af § 74, stk. 1, i bekendtgørelsen om tilbageholdte, at tilbageholdelses-stedet over for tilbageholdte, der under frihedsberøvelsen har forvoldt skade på tilba-geholdelsesstedets ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan bestemme, at er-statningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse, hvis dentilbageholdte giver samtykke hertil. Efter stk. 2 behandles sager om modregning aferstatningsbeløb over for tilbageholdte efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1166 af 7.december 2009 om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb overfor indsatte i kriminalforsorgens institutioner (modregningsbekendtgørelsen).
38/49
Det fremgår ikke af rapporten i det konkrete tilfælde, om den indsatte gav samtykke tilmodregning.
Jeg beder om oplysning om, hvorvidt den indsatte gav et sådant samtykke.
Da sagen vedrørte en tilbageholdt, burde anstalten udtrykkeligt have henvist til hjem-melsgrundlaget for at træffe de nævnte afgørelser over for tilbageholdte.
Da sagen ikke udmundede i en disciplinær foranstaltning, indgår den ikke i øvrigt i mingennemgang nedenfor, der således kun omfatter ni sager.
Begrundelse og notatpligt
Den overtrådte bestemmelse
Det notat, der skal udarbejdes efter disciplinærsagsbekendtgørelsens § 11, skal bl.a.indeholde oplysning om, hvilke bestemmelser der anses for overtrådt, jf. § 11, stk. 2,nr. 3.
Der er ikke i nogen af de ni tilfælde henvist til, hvilke bestemmelser der anses for over-trådt under punktet ”Sigtelse” i forhørsnotatet, men henvisning til retsgrundlaget findesi alle tilfælde under punktet ”Afgørelse”.
Selv om det vil være mest korrekt at angive de overtrådte bestemmelser sammen medsigtelsen (som det også er sket i de rapporter, som jeg har modtaget fra Anstalten fordomfældte i Sisimiut i forbindelse med inspektionen dette sted), giver det mig ikke i sigselv anledning til bemærkninger, at der kun er henvist til retsgrundlaget under punktet”Afgørelse”.
Kriminallovens § 226 indeholder som nævnt en opremsning af, i hvilke tilfælde en ind-sat kan ikendes en disciplinær foranstaltning. § 226, nr. 2, om udeblivelse, undvigelseeller forsøg herpå indeholder både et gerningsindhold (den overtrådte bestemmelse)og hjemlen for at ikende en disciplinær foranstaltning for denne overtrædelse. En afde ni sager drejede sig om undvigelse fra anstalten, og der er henvist til § 226, nr. 2.Kriminallovens § 226, nr. 1 og 3, indeholder hjemmel for at ikende en disciplinær for-anstaltning for overtrædelse af henholdsvis kriminallovens § 202 (pligten til at efter-komme de anvisninger, der gives af institutionens personale i forbindelse med vareta-gelsen af institutionens opgaver) og § 210 (beskæftigelsespligten). Disse bestemmel-
39/49
ser skal derfor også angives, når der ikendes en disciplinær foranstaltning for over-trædelse heraf. Ingen af de ni sager vedrørte overtrædelse af disse bestemmelser.Kriminallovens § 226, nr. 4-6, henviser til andre regler (kriminallovgivningen eller reg-ler, der er fastsat af enten Kriminalforsorgen i Grønland eller institutionens leder). Deregler, der anses for overtrådt i et konkret tilfælde, skal derfor også angives ved op-lysning i notatet om, hvilke bestemmelser der anses for overtrådt.I fire sager – der alle omhandler fund af rygeremedier – er der henvist til genstands-bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelse må de indsatte ikkemedtage, besidde eller råde over genstande, som kan benyttes i forbindelse med mis-brug af euforiserende stoffer og andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov-givning.
Der er således i disse fire tilfælde en angivelse af den overtrådte bestemmelse (gen-standsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2).I tre andre tilfælde – der alle vedrørte fund af en mobiltelefon – blev der henvist tilgenstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 11. Efter denne bestemmelse må de ind-satte ikke medtage, besidde eller råde over mobiltelefon og lignende kommunikati-onsudstyr samt tilbehør mv. hertil.
Der er således også en henvisning til den overtrådte bestemmelse i disse tilfælde.
Det sidste tilfælde (forhørsprotokol nr. 3-2011) er en sag, hvor den indsatte blev sigtetfor truende adfærd og upassende sprogbrug. Der er i denne sag henvist til kriminallo-vens § 226, nr. 4. Det fremgår ikke (udtrykkeligt) af rapporten, om den udmålte foran-staltning omfattede begge dele.
Det er som nævnt ikke tilstrækkeligt at henvise til kriminallovens § 226, nr. 4. I dennesag skulle der således også have været henvist til den bestemmelse i kriminallovgiv-ningen, som den indsatte ansås for at have overtrådt (for så vidt angår den truendeadfærd).
Da upassende sprogbrug ikke er en overtrædelse af kriminallovgivningen, skulle derogså (hvis foranstaltningen også omfattede dette forhold), have været henvist til denregel, som den indsatte blev anset for at have overtrådt vedrørende dette forhold.
Jeg beder i den forbindelse anstalten om at oplyse, hvilken bestemmelse den indsatteblev anset for at have overtrådt i forbindelse med sigtelsen om upassende sprogbrug.
40/49
Hjemlen for den ikendte foranstaltning
For så vidt angår hjemlen for at ikende disciplinær foranstaltning er der i de fire sager,der vedrørte besiddelse af rygeremedier, henvist til § 226, nr. 4 (om overtrædelse afkriminallovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse aforden eller sikkerhed i institutionen). Der er også henvist til genstandsbekendtgørel-sens § 29, stk. 2, hvorefter en indsat kan ikendes disciplinære foranstaltninger efterkriminallovens §§ 226-228 ved overtrædelse af bl.a. § 2.
I alle fire sager blev de indsatte kun sigtet for besiddelse af rygeredskaber. I et af defire tilfælde erkendte den indsatte under forhøret at have røget hash, men det fremgårikke, at den disciplinære foranstaltning blev givet (også) for dette forhold.
Hjemlen for at ikende disciplinære foranstaltninger for besiddelse af rygeredskaber erkriminallovens § 226, nr. 5, jf. genstandsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, og § 2, stk. 1,nr. 2. I de konkrete sager burde der derfor have været henvist til kriminallovens § 226,nr. 5 (om overtrædelse af regler, der er fastsat af ledelsen af Kriminalforsorgen i Grøn-land, når det i reglerne er bestemt at overtrædelse kan medføre disciplinær foranstalt-ning) i stedet for § 226, nr. 4 (om overtrædelse af kriminallovgivningen). Jeg går udfra, at anstalten vil være opmærksom på fremover at henvise til § 226, nr. 5, i tilsva-rende sager.
I sagen om truende adfærd og upassende sprogbrug (forhørsprotokol nr. 3-2011) erder også henvist til kriminallovens § 226, nr. 4.
Jeg har ingen bemærkninger til denne henvisning for så vidt angår den truende ad-færd.
Da upassende sprogbrug som nævnt ikke er en overtrædelse af kriminallovgivningen,kan henvisningen til § 226, nr. 4, ikke inkludere dette forhold. Hvis den disciplinæreforanstaltning også omfattede dette forhold, skulle der således også have været hen-vist til den bestemmelse, der udgjorde hjemlen for at ikende en foranstaltning for detteforhold. Er der tale om overtrædelse af en regel, som enten Kriminalforsorgen i Grøn-land eller institutionens leder har fastsat, og er det i reglerne bestemt, at overtrædelsekan medføre en disciplinær foranstaltning, er hjemmelsgrundlaget for at ikende ensådan foranstaltning enten kriminallovens § 226, nr. 5 eller nr. 6.
41/49
I de tre sager om fund af mobiltelefon er der – korrekt – henvist til kriminallovens §226, nr. 5, og i det sidste tilfælde om undvigelse indeholder henvisningen til kriminal-lovens § 226, nr. 2 som tidligere nævnt både henvisningen til den overtrådte bestem-melse og hjemlen til at ikende en disciplinær foranstaltning.
Sidstnævnte tilfælde (forhørsprotokol nr. 21-2010) og sagen om truende adfærd ogupassende sprogbrug (forhørsprotokol nr. 3-2011) vedrører begge en tilbageholdt.
Henvisningen til retsgrundlaget for at ikende den disciplinære foranstaltning burde der-for i disse tilfælde også have omfattet § 71 i bekendtgørelsen om tilbageholdte.
Der er i alle sagerne om disciplinære foranstaltninger ud over henvisningen til (en afbestemmelserne i) § 226 henvist til § 227. I sagerne om enrum er der henvist til både§ 227, stk. 1, og den relevante bestemmelse i stk. 2. I de fire sager om fund af ryge-remedier er der også henvist til ”evt. stk. 4”.
Efter kriminallovens § 227, stk. 4, kan der ikendes bøde i forening med frakendelse afudgangstilladelse og anbringelse i enrum. Kun i den ene af de fire sager blev der ogsåtruffet afgørelse om andet end en bøde, nemlig anbringelse i enrum.
Jeg beder om at få oplyst hvad der menes med henvisningen til § 227, stk. 4, i de an-dre sager (forhørsprotokol nr. 23-2010, 24-2010 og 25-2010), og hvorfor der er anført”evt.” stk. 4.
I de fleste sager er der også henvist til kriminallovens § 228. I sagerne om enrum erder henvist til stk. 3-5, og i de andre til stk. 1.
Jeg har ingen bemærkninger til henvisningerne til § 228, stk. 1 og 3, der angiver, hvadder skal lægges vægt på ved udmåling af henholdsvis en bøde og varigheden af enenrumsanbringelse.
Kriminallovens § 228, stk. 4, vedrører muligheden for at anbringe en indsat i forhørs-celle, hvis der er begrundet mistanke om, at den indsatte har overtrådt bestemmelser,der må antages at medføre anbringelse i enrum som disciplinær foranstaltning, og
42/49
hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelsen i disciplinærsa-gen.
Forhørscelleanbringelse er ikke en del af den disciplinære foranstaltning, men den tid,som en indsat har været anbragt i forhørscelle, skal fradrages i udståelsen af anbrin-gelse i enrum, jf. disciplinærsagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Når der har været for-hørscelleanbringelse, er det derfor relevant at oplyse om det i forhørsnotatet.
Der er kun oplysning om anbringelse i forhørscelle i én af de tre tilfælde, hvor der blevtruffet beslutning om anbringelse i enrum som en disciplinær foranstaltning.
Hvis der ikke var tale om forhørscelleanbringelse i de andre to sager, er henvisningentil § 228, stk. 4, efter min opfattelse misvisende i disse sager.
I den sag, hvor der var tale om forhørscelleanbringelse (forhørsprotokol nr. 22-2010),blev der truffet afgørelse om bl.a. ”2 x enrum 1 dag”. Forhør blev afholdt dagen efteranbringelsen i forhørscelle, men det fremgår ikke (udtrykkeligt) af forhørsnotatet, atden ene dag blev fratrukket i varigheden af enrumsanbringelsen.
Jeg beder om at få oplyst, om formuleringen i citatet skal forstås sådan, at den enedag blev fratrukket, jf. disciplinærsagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Hvis det ikke ertilfældet, beder jeg om at få oplyst, hvordan det så skal forstås.
Det tilføjes, at det efter min opfattelse klart bør fremgå, om der er sket fradrag for dentid, som en indsat har tilbragt i forhørscelle. Det kan f.eks. anføres, at den indsatteikendes x antal dage i enrum, og hvornår anbringelsen anses for udstået, eventueltmed en henvisning til disciplinærsagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Jeg har noteretmig, at der i den konkrete sag er henvist til disciplinærsagsbekendtgørelsens § 4, jf.nedenfor.
Kriminallovens § 228, stk. 5, angiver, at en indsat, der anbringes i enrum, skal isoleresi eget opholdsrum eller i opholdsrum på særlig afdeling, og at den indsatte under an-bringelsen ikke er undergivet andre begrænsninger i sin tilværelse end sådanne, derer en følge af anbringelsen i enrum, jf. kriminallovens § 172.
43/49
I to af sagerne om anbringelse i enrum som disciplinær foranstaltning er der ogsåhenvist til disciplinærsagsbekendtgørelsens §§ 4-7. I de to sager blev der truffet afgø-relse om anbringelse i enrum i henholdsvis 2 x 1 dag og 5 dage.
Disciplinærsagsbekendtgørelsens § 4 vedrører (som nævnt ovenfor) anbringelse i for-hørscelle. § 5 vedrører rettigheder og pligter samt andre forhold under anbringelsen, §6 vedrører indberetning af anbringelser af mere end tre dages varighed, og § 7 vedrø-rer kompetence og orientering af den indsatte i forbindelse med anbringelse i forhørs-celle.
Der bør kun henvises til bestemmelser, der vedrører andet end ikendelsen eller udmå-lingen af selve den disciplinære foranstaltning, hvis det er relevant at henvise hertil ide konkrete tilfælde.
Notatet skal også indeholde nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsener truffet, jf. disciplinærsagsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 4. Det omfatter både defaktiske omstændigheder og det bevismæssige grundlag.
Der er en (fortrykt) rubrik i forhørsnotatet til angivelse af bevisbedømmelsen.
I fem af sagerne er der i denne rubrik henvist til rapportens indhold og den indsattesforklaring. I tre tilfælde er der henvist til fremlagte effekter (mobiltelefoner mv.), og i toaf disse tilfælde tillige til den indsattes erkendelse og rapporten. I det sidste tilfælde erder kun henvist til rapportens indhold.
Som ombudsmanden også nævnte i afsnittene om sin gennemgang af disciplinærsa-ger i forbindelse med hans inspektioner i 2006 af anstalterne for domfældte i Nuuk ogQaqortoq, indebærer indsattes erkendelse, at nærmere bevisførelse ikke er fornøden,men der skal fortsat ske en bevisbedømmelse. Det er dog tilstrækkeligt at henvise til,at den indsatte har erkendt forholdet.
Hvis den indsatte derimod nægter forholdet, må det nærmere anføres, hvad der eranset for bevist, og på hvilket grundlag det er sket. Hvis den indsattes forklaring til-sidesættes, skal det således fremgå, hvorfor det er sket.
Bevisbedømmelsen er i øvrigt fri.
44/49
Tre af rapporterne omfatter disciplinære foranstaltninger over for tre indsatte for fundaf rygeremedier i den enes celle, hvor de tre indsatte havde opholdt sig sammen. Denindsatte, på hvis celle rygeremedierne blev fundet, oplyste, at han accepterede, at deandre røg hash på hans celle, men at han ikke selv deltog i det. Den ene af de to an-dre indsatte erkendte at være med, mens den sidste indsatte ingen kommentarer hav-de.
De blev alle tre sigtet for besiddelse af rygeredskaber (ikke for at have røget hash), ogde fik alle tre en bøde for forholdet. Som nævnt i omtalen af sagerne ovenfor læggerjeg til grund, at den disciplinære foranstaltning kun omfattede besiddelse af rygered-skaber og ikke også besiddelse eller indtagelse af hash.
For at kunne ikende en indsat en disciplinær foranstaltning for besiddelse af (eller rå-den over) genstande, som ikke er tilladt i institutionen, kræves det, at det anses forbevist, at den pågældende indsatte har besiddet (eller rådet over) disse genstande.Da de indsatte er ansvarlige for deres egne celler, vil det normalt kunne være tilstræk-keligt at henvise hertil, hvis en indsat nægter kendskab til genstande, der findes påhans eller hendes celle, og ikke kan godtgøre, at genstandene er anbragt af en anden.For at kunne give en disciplinær foranstaltning til andre indsatte, der har været til ste-de, men har afvist, at de pågældende genstande tilhører dem (eller at have rådet overdem), kræves derimod, at det kan godtgøres, at disse indsatte besad (eller rådedeover) disse genstande.
Jeg beder anstalten om at oplyse nærmere om anstaltens bevisbedømmelse i de trekonkrete sager, der drejer sig om forhørsprotokol nr. 23-2010, 24-2010 og 25-2010.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, har kompetencen til at ikende enindsat en disciplinær foranstaltning, jf. kriminallovens § 226, stk. 1.
Afgørelserne er i de konkrete tilfælde truffet af enten anstaltslederen eller overvagt-mesteren. Det fremgår ikke, om overvagtmesteren har truffet afgørelse som stedfor-træder i anstaltslederens fravær eller som bemyndiget efter delegation.
I sagen om inspektionen i 2006 af Anstalten for domfældte i Qaqortoq erklærede om-budsmanden sig enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at det ville være hen-sigtsmæssigt, at de lokale kompetenceforhold og arbejdsgange fastlægges udtrykke-
45/49
ligt i de tilfælde, hvor kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den, der be-myndiges dertil.
Den ledende anstaltsleder udarbejdede efterfølgende i brev af 19. november 2008 etudkast til regelsæt for de interne kompetenceforhold i anstalterne for domfældte. Denledende anstaltsleder omtalte heri de regler, hvori kompetencen var henlagt til an-staltslederen eller den, der bemyndiges dertil. Anstaltslederen anmodede tillige anstal-terne om i lokale regelsæt at fastlægge, hvorvidt anstaltslederens kompetence efterdisse bestemmelser er delegeret, samt sende ham en kopi af disse regler. Den leden-de anstaltsleder oplyste i den forbindelse, at anstaltslederens kompetence kun kandelegeres til anstaltslederens stedfortræder.
Direktoratet havde ingen bemærkninger til dette brev, og det havde ombudsmandenheller ikke.
Jeg går ud fra, at der i overensstemmelse med det nævnte brev blev fastsat regler omdelegation af kompetence i (bl.a.) Anstalten for domfældte i Ilulissat, og jeg beder omen kopi af disse regler.
I rapporterne om inspektionerne i 2006 af anstalterne i Nuuk og Qaqortoq bad om-budsmanden også om oplysning om anstaltslederens tilsyn med behandlingen af desager om disciplinære foranstaltninger, der behandles af andre efter delegation.
Jeg beder om oplysning om ledelsens tilsyn med behandlingen af disciplinærsager iAnstalten for domfældte i Ilulissat.
Det notat, der skal udarbejdes efter disciplinærsagsbekendtgørelsens § 11, skal ifølgestk. 2, nr. 9 og 10, indeholde oplysning om, at den indsatte er orienteret om mulighe-den for at klage til direktøren for Kriminalforsorgen, og om, at den indsatte er oriente-ret om fristen for at indgive klage. Der henvises i den forbindelse til kriminallovens §245, stk. 4.
Kriminallovens § 245, stk. 4, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ledelsen afKriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om klagevejledning og om behandlin-gen af klagesager. Reglen om klagefrist findes i kriminallovens § 245, stk. 1, 2. pkt.
46/49
Jeg går ud fra, at henvisningen vil blive rettet i forbindelse med næste revision af di-sciplinærsagsbekendtgørelsen.
Af anstaltens husorden fremgår det, at der bl.a. ved ikendelse af disciplinære foran-staltninger mv. skal udleveres skriftlig klagevejledning.
Der er i alle tilfælde en standardklagevejledning i forhørsnotatet, der angiver, at denindsatte er vejledt om muligheden for at klage over afgørelsen og sagens behandlingtil ”Direktoratet for Kriminalforsorgen i Grønland” (og at en klage med fordel kan frem-sendes gennem anstalten).
Jeg går ud fra, at de indsatte i de konkrete sager er vejledt i overensstemmelse meddenne vejledning, og at det er sket skriftligt, eventuelt ved udlevering af kopi af for-hørsnotatet, hvor klagevejledningen er angivet.
I standardklagevejledningen er det i alle tilfælde angivet, at klagen skal være fremsatsenest to måneder efter afgørelsestidspunktet.
Kriminallovens § 245 omfatter afgørelser, der træffes efter denne lov. I forarbejdernetil kriminalloven (som tidligere nævnt L 35 af 12. december 2007, Folketingsåret 2007-2008, 2. samling) er anført følgende under omtalen af klageregler:”Bestemmelserne i §§ 245-253, der alle er nye, vedrører adgangen til at klageover afgørelser, der er truffet af fuldbyrdelsesmyndighederneunder fuldbyrdel-
se af en foranstaltning
[min fremhævelse]. Der henvises til betænkningens af-snit XVI, kap. 6.18.”
Kriminallovens § 245, herunder bestemmelsen om klagefrist i stk. 1, 2. pkt., gældersåledes ikke for tilbageholdte, der har ophold i en anstalt. Der er da heller ikke angivetnogen klagefrist i bestemmelsen om klageadgang i § 83 i bekendtgørelsen om tilba-geholdte (hvorefter tilbageholdte kan klage til Kriminalforsorgen i Grønland over afgø-relser, som en anstalt har truffet).
Det synes derfor at være en fejl, at klagevejledningen ifølge den angivne klagevejled-ning i sagerne om den (samme) tilbageholdte har omfattet oplysning om, at der gjaldten klagefrist. Jeg går ud fra, at anstalten fremover vil være opmærksom på ikke atangive klagefrist, når der er tale om tilbageholdte.
47/49
Under punktet til angivelse af begrundelsen i forhørsnotaterne er der i de fleste tilfæl-de henvist til normalreaktionsskemaet for anstaltssektoren i Grønland. Et sådant ske-ma blev modtaget i forbindelse med inspektionen i 2006 af anstalterne for domfældte iNuuk og Qaqortoq.
Hvis der er sket ændringer heri (f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af den nyekriminallov for Grønland), beder jeg om en kopi af det nye normalreaktionsskema.
Som disciplinær foranstaltning kan som tidligere nævnt anvendes advarsel, bøde, fra-kendelse af udgangstilladelse og anbringelse i enrum, jf. kriminallovens § 227, stk. 1.Bøde var ikke med i de regler, der gjaldt før den 1. januar 2010, men har erstattet mu-ligheden efter disse regler for indskrænkning af de beløb, der udbetales som lomme-penge til de indsatte.
Ved ikendelse af bøde skal bødens størrelse fastsættes under hensyn til overtrædel-sens art og omfang, jf. kriminallovens § 228, stk. 1. Efter disciplinærsagsbekendtgø-relsens § 2, stk. 1, kan en bøde højst udgøre et beløb svarende til det almindelige ve-derlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, med fradrag af den del afvederlaget, som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.
Det almindelige vederlag er fastsat i den tidligere omtalte bekendtgørelse om satserfor vederlag mv. For 2011 udgjorde beløbet 11,40 kr. i timen svarende til ca. 420 kr.om ugen, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 1. Beløbet til personlige fornødenheder er fast-sat i § 2, nr. 8-11.
Lommepenge udgjorde i 2011 ifølge § 1, stk. 1, i samme bekendtgørelse 456 kr. omugen (med mulighed for enten at forhøje eller nedsætte beløbet efter henholdsvis stk.2 og 3).Som tidligere nævnt er der i flere tilfælde truffet afgørelse om en bøde ”svarende tilnedsættelse af lommepenge i 2 uger”. Det drejer sig om sager med forhørsprotokol nr.21-2010, 23-2010, 24-2010, 25-2010 og 1-2011.
Jeg beder anstalten om at oplyse, om udmålingen af bøden i disse tilfælde er sket ioverensstemmelse med reglerne i disciplinærsagsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
48/49
I sagen med forhørsprotokol nr. 1- 2011 blev der også truffet afgørelse om at tilbage-kalde udgang en bestemt dag. Det fremgår af forhørsnotatet, at det skete i stedet foranbringelse i enrum, fordi det på grund af overbelægning ikke var muligt at anbringeden indsatte i enrum.
I det foreliggende tilfælde bestod den indsattes disciplinære forhold i, at han var i be-siddelse af en mobiltelefon. Den indsatte havde fået en advarsel for samme forholdca. 1½ måned tidligere, og jeg går ud fra, at der ved udmålingen af foranstaltningenblev lagt vægt på dette forhold (selv om det ikke fremgår af rapporten af 11. februar2011).
Tilbagekaldelsen af udgang skete ikke efter kriminallovens § 227, men efter kriminal-lovens § 214, stk. 6, nr. 2. Der kunne som tidligere nævnt heller ikke have været truffetafgørelse om tilbagekaldelse af udgang som en disciplinær foranstaltning efter § 227,da det kun kan ske, hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overhol-der de fastsatte vilkår for udgangstilladelsen, jf. kriminallovens § 227, stk. 3.
Efter kriminallovens § 214, stk. 6, nr. 2, kan en tilladelse til udgang tilbagekaldes (ellervilkårene for tilladelsen ændres), hvis nye oplysninger om den indsattes forhold giverbestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilla-delse.
Jeg forstår sagen sådan, at der skete tilbagekaldelse af udgang i stedet for anbringel-se i enrum (fordi det ikke var muligt at gennemføre en sådan anbringelse). Jeg forstårsåledes, at der ikke ville være sket tilbagekaldelse af udgang efter kriminallovens §214, stk. 6, nr. 2, hvis det havde været muligt at gennemføre en enrumsanbringelse.
Jeg beder om at få oplyst, om det er rigtigt forstået. Hvis det er tilfældet, beder jegdesuden om en udtalelse om det forhold, at den indsatte fik tilbagekaldt udgang somfølge af, at han ikke kunne anbringes i enrum.
Hvis der træffes bestemmelse om anbringelse i enrum i mere end tre døgn, skal insti-tutionen straks foretage indberetning herom til direktøren for Kriminalforsorgen, derskal godkende at anbringelse i enrum opretholdes, jf. disciplinærsagsbekendtgørel-sens § 6. Indberetningen skal indeholde en nærmere begrundelse for afgørelsen ogskal vedlægges kopi af det notat, der skal udarbejdes i medfør af § 5, stk. 5. Efter
49/49
denne bestemmelse skal der gøres notat om dato og klokkeslæt for anbringelsensiværksættelse og ophør.
Der var i to tilfælde tale om afgørelser om enrum i mere end tre dage. Det drejer sigom sagerne med forhørsprotokol nr. 21-2010 og 3-2011.
Jeg går ud fra, at der er sket indberetning i disse tilfælde. Jeg beder om en kopi afdisse indberetninger og oplysning om Kriminalforsorgen i Grønlands behandling heraf.
Opfølgning
Jeg beder om, at anstalten sender de oplysninger mv., som jeg har bedt om, tilbagegennem Kriminalforsorgen i Grønland og Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jegogså beder om en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Anstalten for domfældte i Ilulissat, Kriminalforsorgen i Grøn-land, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i an-stalten.København, den26-06-2012
