Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 471
Offentligt
Inspektion af botilbuddet Lindegårdenden 27. oktober 2011ENDELIGDok.nr.12/00347-4
2/42
Indholdsfortegnelse
1.Indledning ....................................................................................................................32.Generelt om Lindegården ............................................................................................43.Bygningsmæssige forhold ...........................................................................................53.1.Hovedbygningen ..........................................................................................53.2. Træbygningen og pavillonen ......................................................................74.Beboerne.................................................................................................................84.1. Funktionsniveau..........................................................................................84.2.Medicin og læge mv...................................................................................104.2.1. Medicinhåndtering mv............................................................................104.2.2.Restmedicin ............................................................................................114.2.3. Psykiatrisk tilsyn.....................................................................................124.3. Aktiviteter ..................................................................................................134.4. Forplejning ................................................................................................154.5. Beboernes økonomiske forhold ................................................................164.6. Alkohol og euforiserende stoffer ...............................................................174.7.Vold ............................................................................................................184.8. Beboernes seksuelle adfærd ....................................................................194.9. Beboerindflydelse og pårørendekontakt...................................................194.10. Handleplaner................................................................................................205.Magtanvendelse mv. .............................................................................................225.1.Lukkede døre mv. ......................................................................................225.2.Magtanvendelse.........................................................................................225.2.1.Reglerne .................................................................................................225.2.2.Registrering og indberetning...................................................................255.3. Generelt om indgreb .................................................................................285.4.Modtagne sager .........................................................................................306.7.Personaleforhold ...................................................................................................36Tilsynsordning .......................................................................................................387.1. Generelt ....................................................................................................387.2. Odense Kommunes tilsynskoncept mv. ...................................................397.3. Konkrete tilsyn på Lindegården ................................................................41Opfølgning ....................................................................................................................42Underretning .................................................................................................................42
3/42
1.
Indledning
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter Folketingets Ombudsmands kompe-tence alle dele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden un-dersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested, der hører underombudsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om den-ne bestemmelse i ombudsmandsloven er det forudsat, at der vil ske ”en vis forøgelseaf inspektionsvirksomheden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriskehospitaler og andre institutioner for mentalt handicappede”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog ombudsmanden den 27. oktober2011 inspektion afLindegården, som er en del af botilbuddet Minibo, der ligger i Oden-se Kommune.I inspektionen deltog også to gæster fra den færøske ombudsmandsin-stitution.
Til stede under inspektionen var repræsentanter for Lindegårdens ledelse og ansatte.Endvidere deltog en repræsentant for Odense Kommune.
Inspektionen bestod af en indledende samtale med de nævnte personer, en rundgangpå stedet og en afsluttende samtale med repræsentanterne for ledelsen og kommu-nen.
Forud for inspektionen modtog ombudsmanden – til brug for forberedelsen af inspek-tionen – med brev af 13. oktober 2011 forskelligt materiale om Lindegården fra Mini-bos sekretariat. Materialet vedrører bl.a. kommunens tilsyn, personalet og magtan-vendelse. Endvidere hentede ombudsmanden oplysninger om botilbuddet fra OdenseKommunes hjemmeside, botilbuddets egen hjemmeside og fra Servicestyrelsens til-budsportal.
Under inspektionen den 27. oktober 2011bad ombudsmanden om at låne Lindegår-dens skriftlige materiale om de seneste 10 magtanvendelser forud for den 19. sep-tember 2011 (varslingstidspunktet). Ombudsmanden modtog herefter 10 indberet-ningsskemaer, der er gennemgået nedenfor under pkt. 5.4.
4/42
Desuden fik ombudsmanden – efter anmodning – udleveret to handleplaner (jf. ser-vicelovens § 141), der er udarbejdet for to af Lindegårdens beboere. Jeg henviser tilpkt. 4.10.
Ombudsmanden modtog også kopi af en trivselsrapport for Lindegården fra 2011 oget udkast til en evalueringsrapport om effektmåling af den pædagogiske indsats påLindegården i 2009/2010. Desuden modtog ombudsmanden udskrift af en faktura,som er udarbejdet til en beboer for ophold på Lindegården i november 2011. I faktura-en er udgifterne til opholdet på botilbuddet udspecificeret.
I forlængelse af oplysninger under inspektionen om en sag hos SKAT om fritagelse forregistreringsafgift ved køb af handicapbusser modtog ombudsmanden den 16. no-vember 2011 kopi af breve fra SKAT til Odense Kommune.
Jeg har gennemgået det materiale, der er modtaget, men har kun medtaget materialeti rapporten om inspektionen i det omfang, de emner, som jeg har taget op i rapporten,har givet anledning til det.
Jeg har heller ikke taget alle de emner med i rapporten, som blev berørt under inspek-tionen, men kun de væsentligste af disse.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til sekretariatet for Minibo, botil-buddet Lindegården og til Odense Kommune med henblik på at give myndighedernelejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger om de faktiske forhold, der erbeskrevet i rapporten. Forstanderen for Minibo er i en e-mail af 9. maj 2012 kommetmed bemærkninger, som er indarbejdet i denne rapport.
2.
Generelt om Lindegården
Lindegården er som nævnt en del af botilbuddet Minibo. De yderligere tilbud, som Mi-nibo omfatter, indgik ikke i inspektionen.
Lindegården drives efter § 108 i serviceloven. Denne bestemmelse vedrører boformer,der er egnet til længerevarende ophold til personer med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne.
Det fremgår af Minibos hjemmeside, at Lindegården primært er et særforanstalt-ningstilbud til voksne, der har en nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og som der-
5/42
udover har en sindslidelse eller en gennemgribende adfærdsforstyrrelse. Ifølge oplys-ningerne på Tilbudsportalen er Lindegårdens målgruppe personer i alderen 16-67 år,hvor funktionsnedsættelsen består i kommunikationsnedsættelse, forandret virkelig-hedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse og/eller udviklingshæmning og udmønter sigi udadreagerende adfærd, indadreagerende adfærd, selvskadende adfærd og/ellerikke-personfarlig kriminalitet.
Lindegården ligger i en forstad til Odense (Højby), og efter det oplyste på Miniboshjemmeside er der bl.a. supermarked, bank og frisør i området samt adgang til offent-lige transportmidler.
Lindegården består af to afdelinger, der ligger fysisk adskilt. I den ene afdeling (team1) er der syv døgntilbudspladser, og i den anden afdeling (team 2) er der seks døgn-tilbudspladser og en syvende under etablering.
Der er i alt 30 ansatte på Lindegården. Se nærmere om personale under pkt. 6 neden-for.
3.
Bygningsmæssige forhold
Lindegården blev etableret i 1995. Botilbuddets bygninger består af dels en tolængethovedbygning, der rummer team 1 og administrationslokalerne, dels en særskilt place-ret træbygning og pavillon, der tilsammen rummer team 2. Hovedbygningen var oprin-deligt en del af en firelænget gård, men efter en brand er der alene to længer tilbage.
Centralt placeret mellem bygningerne er der en gårdsplads med parkeringsmulighe-der, og uden om bygningerne er der en græsbeplantet have.
3.1. HovedbygningenHovedbygningens ene længe rummer botilbuddets administrationslokaler, herunder etvagtværelse og et modtagekøkken.
Hovedbygningens anden længe, der er i to plan, rummer team 1 og består af fem væ-relser (cirka 9-18 m ) samt en lejlighed med to værelser. Lejligheden, værelserne istueetagen og et værelse på 1. sal har adgang til eget bad og toilet, mens to beboerepå 1. sal deler toilet og badefaciliteter.2
6/42
I stueetagen ligger et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, et køkkenalrummed spisebord med plads til 8-10 personer, to værelser, der ligger for hver sin ende afen mellemgang, hvorfra der er adgang til toilet og bad, stue med sofagruppe, fjernsynog små grupper af borde og stole, en mellemgang med en kondicykel og en ribbesamt en lejlighed med to værelser og eget toilet og bad.
Der er adgang til første sal via to trapper (med trætrin), der er placeret i henholdsvisbryggerset og mellemgangen ind til lejligheden. Trappen i bryggerset giver adgang tilet værelse, et toilet/bad og et mødelokale. Trappen i mellemgangen giver adgang til toværelser og et toilet/bad. Der er ikke gennemgang fra de to værelser og toilet/bad idenne ene ende af første sal til værelse, toilet/bad og mødelokale i den anden ende.
På tidspunktet for inspektionen var der en person i overbelægning i team 1. Denneperson boede midlertidigt i mødelokalet.
Værelserne var indrettet med beboernes personlige ejendele.
Det kunne under rundgangen konstateres, at der lå et sæt sammenrullet sengetøj veden sofa i stuen. Ledelsen oplyste herom, at en af beboerne med værelse på første saler utryg ved at opholde sig på første sal. Ledelsen oplyste, at den pågældende skalflytte til team 2 i en lejlighed, der er under etablering, og beboeren sover derfor i denmellemliggende periode i stuen.
Da der er tale om en midlertidig og kortvarig løsning, der er valgt af beboeren selv,giver sovearrangementet mig ikke i sig selv anledning til bemærkninger.
Jeg går ud fra, at den pågældende beboer nu er flyttet ind i egen lejlighed i team 2.
Under rundgangen oplyste ledelsen, at beboersammensætningen i værelserne påførste sal på inspektionstidspunktet betød, at beboere af forskelligt køn måtte deletoilet og bad. Ledelsen oplyste, at dette ikke gav anledning til problemer for de pågæl-dende beboere, men at ledelsen alligevel – i forbindelse med at førnævnte beboerflytter til team 2 – planlægger at omfordele værelserne på første sal blandt de tilbage-værende beboere, så toilet- og badefaciliteter fremover deles af beboere af sammekøn. Samtidig ophører overbelægningen, og den beboer, der midlertidigt har boet imødelokalet, flytter ind i et værelse.
7/42
Lindegårdens fysiske rammer indgik i Odense Kommunes tilsyn med Miniboden 21.og 22. januar 2008. Rammerne gav ikke tilsynet anledning til at komme med påbudmv. eller anbefalinger i forhold til Lindegårdens bygninger, herunder til det forhold atnogle beboere må dele toilet- og badefaciliteter. Kommunen anførte dog vedrørendeen anden af Minibos institutioner, Engsvinget, at flugtvejene i tilfælde af brand i forholdtil to værelser på første sal var utilstrækkelige.
Ombudsmanden har i forbindelse med inspektioner bl.a. taget i betragtning, om bade-forholdene må anses for tidssvarende, og i en sådan vurdering indgår byggetidspunk-tet og det gældende bygningsreglement. Således har ombudsmanden i andre sagerladet det indgå og (efter omstændighederne) ikke haft bemærkninger til, at nogle be-boere på et botilbud havde fælles toilet- og badeforhold.
Jeg har noteret mig, at ledelsen planlægger, at enkelte af beboerne skal flytte værel-se, så toilet- og badefaciliteteri fremtiden deles af beboere af samme køn. Jeg harendvidere noteret mig, at tilsynet i 2008 ikke pegede på forhold til opfølgning vedrø-rende de bygningsmæssige forhold på Lindegården.
Jeg beder Lindegården om at sende rapporten fra det seneste brandsyn, der har væ-ret foretaget på Lindegården.
3.2. Træbygningen og pavillonenSærskilt placeret på Lindegårdens matrikel ligger en træbygning og en pavillon, dertilsammen rummer team 2.
Træbygningen indeholdt på inspektionstidspunktet fem lejligheder (hver på cirka 46m ), der alle består af en stue med tekøkken, et soveværelse og et badeværelse. Denvæg i de enkelte lejligheder, som vender ud mod haven, er af glas. I glaspartiet er deren dør, der giver adgang til egen, afskærmet have. Beboerne har mulighed for, medderes egne møbler og genstande, at præge indretningen i deres hjem.2
Det fremgår af en artikel i VidensTema nr. 4 (efterår 2009), at denne bygning er op-ført, fordi det daværende Fyns Amt i 2002 besluttede at samle alle amtets eksisteren-de enkeltmandsprojekter. Lejlighederne er derfor lydisolerede og indrettet med særligtslidstærkt materiale som f.eks. hærdet glas i vinduespartierne, og gangen er udført ilyddæmpende materialer.
8/42
Træbygningen er oprindeligt indrettet med en gang, der går hele vejen gennem byg-ningen, og med udgange i begge ender af gangen. På venstre side af gangen liggertre lejligheder. På højre side af gangen ligger to lejligheder. Udgangen i den fjernesteende af bygningen (og en lille bid af gangen) er nu inddraget som en del af den sidstelejlighed på højre hånd, så beboeren i denne lejlighed kan komme ud af bygningenuden at skulle gennem fællesarealet.
Mellem de to lejligheder på højre hånd har der tidligere været et fællesareal i åbentilknytning til den gennemgående gang. På inspektionstidspunktet var der ved at bliveetableret en lejlighed i dette område, således at der i fremtiden er tre lejligheder påhver side af gangen.
Selvstændigt på matriklen ligger en pavillon. Pavillonen rummer en lejlighed, der –som de andre lejligheder i team 2 – består af en stue med tekøkken, et soveværelseog et badeværelse. Det blev under rundgangen oplyst, at pavillonen i sin tid var enmidlertidig døgntilbudsplads, men at den nu er gjort permanent.
Lindegårdens fysiske rammer indgik – som ovenfor nævnt – i Odense Kommunes til-syn den 21. og 22. januar 2008. Kommunen anførte i rapporten om tilsynet bl.a. føl-gende:
”De fysiske rammer og fællesarealer fremstår generelt som velholdte og velegne-de til formålet. (...) Det gælder også den del af Lindegården, der udgør afdelingenfor særforanstaltninger, hvor både lejligheder og fælleslokale er særligt indrettettil målgruppen.”
Kommunen gjorde ikke herudover bemærkninger i forhold til de bygningsmæssigeforhold på Lindegården.
Jeg er enigmed tilsynet i vurderingen af de bygningsmæssige forhold.
4.
Beboerne
4.1. FunktionsniveauPå Lindegården bor der som nævnt personer, der har en betydelig og varigt nedsatfysisk og/eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 108.
Det fremgår af Lindegårdens servicedeklaration, som findes på Minibos hjemmeside,at der på Lindegården ”hovedsageligt [bor] voksne mennesker, der foruden deres
9/42
nedsatte funktionsevne, også har en sindslidelse eller gennemgribende adfærdsfor-styrrelse”. Det fremgår videre, at nogle af beboerne kan være udadreagerende, mensandre kan være selvdestruktive. Som eksempler på beboernes dobbeltdiagnoser blevder under inspektionen f.eks. peget på udviklingshæmning i kombination med hen-holdsvis skizofreni, maniodepressiv psykose og senhjerneskade.
Under inspektionen fortalte ledelsen om en beboer, som i perioder får det meget dår-ligt psykisk. Beboeren er i disse perioder flere gange blevet tvangsindlagt på en psyki-atrisk afdeling og i den forbindelse også bæltefikseret. Ledelsen fortalte, at beboeren ivisse tilfælde er blevet udskrevet fra afdelingen (og er kommet tilbage til Lindegården)kun seks timer efter, at en bæltefiksering er ophørt.
Ledelsen tilkendegav under inspektionen, at beboerens udskrivelse – efter ledelsensopfattelse – i disse tilfælde skete for hurtigt efter ophøret af en bæltefiksering, og atbotilbuddet ikke har mulighed for at tilbyde beboeren et ”ingen stimuli”-miljø, som enbedring i hans tilstand efter det oplyste fordrer.
Under inspektionen blev det drøftet, hvad Lindegården kan gøre i anledning af detovenstående. Lindegården oplyste i den forbindelse, at de har haft kontakt med denpsykiatriske afdeling med henblik på at drøfte problemstillingen, men at det ikke havdehjulpet.
Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om det konkrete tilfælde, som Lindegården harpeget på (f.eks. om beboeren har været bæltefikseret for længe/er blevet udskrevetfor tidligt).
Hvis Lindegården fortsat oplever problemer af den omtalte karakter, henviser jeg Lin-degården til igen at drøfte problemerne med den psykiatriske afdeling. Lindegårdenhar også mulighed for at kontakte Psykiatrien i Region Syddanmark, som den psykia-triske afdeling hører under.
Beboeren (eller dennes patientrådgiver) kan endvidere klage over den tvang, som be-boeren har været udsat for – eventuelt via sygehusmyndigheden – til det regionalepsykiatriske patientklagenævn, som vil tage stilling til sagen.
Under inspektionen oplyste Lindegården, at lysten og evnen til at indgå i sociale rela-tioner er forskellig for beboerne i team 1 og team 2. Beboerne i team 1 har glæde affælles samvær i forbindelse med f.eks. spisning, ligesom beboerne indbyrdes kan ind-
10/42
gå i sociale relationer. Beboerne i team 2 har derimod typisk væsentlige problemstil-linger i forhold til socialt samvær og har derfor ikke fællesskab med hinanden.
Der var på inspektionstidspunktet 13 beboere på Lindegården. En enkelt var delviskørestolsbruger – de andre var fuldt mobile.
Lindegården oplyste, at alle botilbuddets beboere har et verbalt sprog. En af beboernetaler imidlertid ikke dansk, og den daglige kommunikation med denne beboer sker der-for ved hjælp af ordbøger. Lindegården oplyste, at der en gang om ugen kommer entolk, og at beboerens familie i øvrigt – eventuelt via telefonen – hjælper med tolkning.
Lindegården oplyste, at de står for aflønning af tolken.
4.2. Medicin og læge mv.En del af eller alle beboerne på Lindegården får receptpligtig medicin.
Lindegården oplyste, at beboerne selv betaler for medicinen, men at de – hvis betin-gelserne er opfyldt – kan modtage kronikertilskud.
Jeg går ud fra, at Lindegården i nødvendigt omfang yder hjælp til ansøgninger om til-skud.
Spørgsmålet om beboernes tilknytning til en praktiserende læge blev ikke nærmeredrøftet under inspektionen.
Jeg går ud fra, at beboerne har mulighed for at beholde deres praktiserende læge ihjemkommunen. Jeg går endvidere ud fra, at alle Lindegårdens beboere kan få denlægehjælp, de har behov for – også mens de er på Lindegården. Jeg beder dog Lin-degården oplyse nærmere om, hvordan lægeordningen fungerer for beboere, dervælger at beholde deres praktiserende læge i hjemkommunen.
4.2.1.
Medicinhåndtering mv.
Lindegården oplyste under inspektionen, at medicinopbevares i et aflåst skab.
11/42
Beboernes medicin modtages i almindelige pakninger eller i pakninger, som apotekethar doseret (såkaldte ”strimler”). Der er to medicinansvarlige på Lindegården, og deter alene disse to, der må dosere den medicin, der ikke er doseret af apoteket.
Det blev oplyst, at beboerne både kan købe deres medicin på apoteket og i den lokalebrugs, som også fungerer som apotek.
Sundhedsstyrelsen har i 2006 udarbejdet en medicinhåndteringsvejledning (vejledningnr. 9429 af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler (til læger, pleje-personale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, dermedvirker ved medicinhåndtering)). Vejledningen indeholder regler om bl.a. ordinati-on, medicingivning, opbevaring og bortskaffelse af medicinrester.
Det fremgår bl.a. af vejledningens pkt. 3.2, at ledelsen har ansvar for, at der er in-strukser for personalets håndtering af medicin, og for, at det personale, der udførermedicinhåndtering, er oplært heri.
Spørgsmålet om medicinhåndtering mv. er ikke omtalt i rapporten om Odense Kom-munes tilsyn den 21. og 22. januar 2008. For så vidt angår fremadrettede tilsyn frem-går det af kommunens tilsynskoncept fra maj 2011, at medicinhåndtering indgår somet emne i tilsyn – både i forhold til ledelsen og til medarbejderne og eventuelt også iforhold til beboerne og de pårørende.
Jeg beder Lindegården om at sende mig en kopi af de instrukser om medicinhåndte-ring, som måtte være gældende på Lindegården, og oplysninger om uddannelse/oplæring af det personale, der håndterer medicin, jf. kravet herom i den ovennævntevejledning.
4.2.2.
Restmedicin
Ledelsen for Lindegården oplyste, at restmedicin opbevares i en kasse i det aflåstemedicinskab, og at restmedicinen afleveres til destruktion hver 14. dag. Det er ikke enfast person, der står for afleveringen.
Under rundgangen fremviste Lindegården den kasse i medicinskabet, som restmedi-cin opbevares i. Det var en kasse uden låg.
Jeg beder om oplysninger om, hvem der har adgang til medicinskabet.
12/42
Ombudsmanden har tidligere udtalt, at botilbud bør sikre sig en kvittering fra apoteketved aflevering af restmedicin til apoteket – eventuelt blot i form af et stempel. Bag-grunden herfor er, at en sådan kvittering kan være hensigtsmæssig for at undgå even-tuel tvivl om, hvad der sker med restmedicin, og heraf følgende uberettigede mistan-ker mod det personale på botilbuddet, der håndterer/afleverer restmedici-nen.Lindegårdens ledelse blev under inspektionen gjort opmærksom herpå.
Jeg beder Lindegården om at oplyse, hvad bemærkningerne om håndtering af rest-medicin har givet anledning til.
Jeg bemærker i forlængelse heraf, at jeg er bekendt med, at apoteker ikke efter lov-givningen har pligt til at kvittere for den restmedicin, de skal modtage. Jeg er endvide-re bekendt med, at apoteker i visse tilfælde afviser at kvittere ved modtagelse af rest-medicin. Da ombudsmandens virksomhed ikke omfatter private, har jeg ikke mulighedfor at foretage mig noget over for et apotek i et sådan tilfælde.
Det afgørende er for mig at se, at botilbud følger en procedure, der i videst muligt om-fang sikrer, at der ikke kan rettes (uberettigede) mistanker mod det personale på botil-buddet, der håndterer/afleverer (bl.a.) restmedicin. Se hertil pkt. 4.2 i opfølgningsrap-port nr. 2 om inspektionen den 18. marts 2009 af Skovvænget, der findes på om-budsmandens hjemmeside.
4.2.3.
Psykiatrisk tilsyn
Lindegården oplyste under den indledende samtale, at psykiatere fra Odense Univer-sitetshospitals Oligofreniteam fører psykiatrisk tilsyn med botilbuddets beboere. Efterdet oplyste kommer Oligofreniteamet cirka hver anden måned.
Af e-mailen af 9. maj 2012 fra Lindegårdens forstander fremgår det, at der kun førespsykiatrisk tilsyn med de beboere, der på det pågældende tidspunkt er under psykia-trisk behandling/tilsyn.
Jeg går på den baggrund ud fra, at der for så vidt angår de beboere, der på det på-gældende tidspunkt ikke er undergivet psykiatrisk behandling/tilsyn,gælder, at desomudgangspunkt kun tilses af en psykiater,hvis personalet på baggrund af en adfærds-ændring eller lignende i det konkrete tilfælde vælger at kontakte en psykiater.
13/42
Ombudsmanden har tidligere beskæftiget sig med spørgsmålet om psykiatrisk tilsyn,f.eks. i rapporterne om inspektionen den 12. marts 2008af Bo og Naboskab Sydlollandog inspektionen den 6. november 2009af Bo- og Aktivitetscenter Skovlund. Rappor-terne er tilgængelige via www.ombudsmanden.dk.
Ombudsmanden har i den forbindelse bl.a. udtalt, at det for at sikre en optimal lægeligbehandling og deraf følgende trivsel for den enkelte, herunder for at undgå fejlmedici-nering eller i værste fald, at nogen ”glemmes”, er en sikkerhed med et regelmæssigtpsykiatrisk tilsynsbesøg. Det er derfor efter ombudsmandens opfattelse ikke opti-malt,hvis en beboer som udgangspunkt kun er underlagt psykiatrisk tilsyn, i det om-fang personalet har iagttaget en ændring i den pågældendes adfærd og kontakterpsykiateren.
Hertil kommer, at man ikke kan forvente, at et botilbuds personale – selv om det hol-der sig opdateret – konstant kan være helt opdateret på, om der er kommet et nyt me-dikament på markedet, som eventuelt vil kunne forbedre en beboers tilstand og/ellerlivsindhold.
Jeg har overvejet at bede Odense Kommune om bemærkninger til ovenstående, menidet jeg går ud fra, at Odense Kommune sikrer, at alle beboerne på Lindegården fården psykiatriske hjælp,som de har behov for, selvom der ikke er etableret et regel-mæssigt psykiatrisk tilsyn for alle, foretager jeg mig ikke videre vedrørende dettespørgsmål.
Jeg går ud fra, at kommunen er opmærksom på, om der skulle opstå problemer påområdet, og at kommunen i øvrigtsikrer, at personalet på kommunens botilbud i rime-liggrad er opdateret på, hvorvidt der er kommet nye medikamenter på markedet, someventuelt vil kunne forbedre en beboers tilstand/livsindhold.
4.3. AktiviteterLindegården oplyste, at aktiviteter, herunder fritidsaktiviteter, tilrettelægges individuelt iforhold til den enkelte beboer.
Forskellene i de planlagte aktiviteter kan f.eks. bestå i, hvilket dagtilbud – om noget –den enkelte beboer bruger, hvor mange dage om ugen beboeren kommer på tilbud-det, og hvordan transporten til tilbuddet sker.
14/42
Jeg lægger til grund, at alle beboerne – også de beboere, der ikke er tilknyttet et dag-tilbud uden for Lindegården – får tilbud om en eller anden form for aktivitet med ud-gangspunkt i den enkeltes funktionsniveau.
For så vidt angår fritidsaktivitet oplyste Lindegården, at der laves aftaler med beboer-ne herom. F.eks. er der indgået en aftale med en af beboerne om minimum én dagliggåtur på 5 km.
Lindegården har også en guitar, så der – når der er personalemedlemmer, der kanspille – er mulighed for musiske aktiviteter.
Lindegården oplyste, at der på et tidspunkt var en beboer på Lindegården, der holdthøns i et skur i haven, men at beboeren – og dermed hønsene – nu er flyttet. Der harogså på et tidspunkt været en kat på Lindegården. Beboerne (eller en del af beboer-ne) kan imidlertid (i perioder) have svært ved at håndtere kontakten til husdyr, og Lin-degården har derfor valgt ikke længere at have dyr.
Beboernes funktionsniveau har betydning for, hvilke ture mv. Lindegården tilbyder.
Lindegården har således efter det oplyste i nogle tilfælde – hvor beboersammensæt-ningen i øvrigt har været til det – arrangeret 3-dages sommerhusture med beboerne iteam 1. Herudover arrangerer nogle værksteder ferieture, ligesom beboerne har mu-lighed for at tage på højskoleophold.
For beboerne i team 2 arrangerer Lindegården derimod alene 1-dagsture i Danmark.Ferierejser foretages sammen med beboerens pårørende.
Lindegården oplyste, ati det omfang et personalemedlem ledsager en beboer til ensocial aktivitet, hvor beboeren betaler for personalemedlemmet, er prisen for beboe-ren normgivende for udgiften til personalemedlemmet. Hvis der f.eks. er tale om etrestaurantbesøg, skal beboeren således alene afholde udgifter for personalemedlem-met svarende til beboerens udgifter til egen menu.
Jeg har noteret mig det oplyste. Jeg beder dog Lindegården om at oplyse, om der ernedskrevne retningslinjer om beboernes dækning af udgifter for personalemedlem-mer.
15/42
4.4. ForplejningSom det fremgår af pkt. 3 ovenfor, har Lindegården alene et modtagekøkken, og Lin-degården tilbereder derfor kun lette anretninger. Botilbuddet får i stedet mad fra Bjør-nemosen, som er en af Minibos andre afdelinger.
Lindegården oplyste, at beboerne kan afgive ønsker til menu i forbindelse med deresfødselsdage.
Udgift til kost udgør en del af prisen for at bo på Lindegården (se i øvrigt pkt. 4.5). Detfremgår af den månedsfaktura, jeg modtog i forlængelse af inspektionen, at en beboerbetaler i alt 1.886 kr. pr. måned (22.632 kr. pr. år) for kost.
Jeg går ud fra, at det på Lindegården er muligt at tilgodese eventuelle individuellekostbehov hos beboerne, f.eks. behov af helbredsmæssig eller religiøs karakter.
Spørgsmålet om beboernes indtag af slik og sodavand mv. blev drøftet under inspek-tionen. Lindegården oplyste, at nogle af beboerne har usunde spisevaner, herunder etbetydeligt forbrug af slik og sodavand. Lindegården arbejder aktivt på at skabe og un-derstøtte sunde spisevaner hos beboerne og arbejder i den forbindelse bl.a. sammenmed en diætist.
Beboerne (eller en del af beboerne) handler imidlertid selv i det lokale supermarked,og det kan til tider gøre det vanskeligt for Lindegården at fastholde beboernes sundespisevaner. Som eksempel herpå fortalte Lindegården om en beboer, der i perioderselv køber og drikker op mod ni liter sodavand om dagen. Lindegården har indført etbelønningssystem, så beboeren belønnes, hvis vedkommende drikker andet end so-davand, men det hjælper kun periodevis.
Lindegården oplyste, at der ikke i det pågældende tilfælde er konkrete og aktuelle hel-bredsmæssige eller ordensmæssige forhold, der kan begrunde restriktioner over forbeboerens sodavandsindtag.
Ni liter sodavand om dagen er efter min opfattelse et ekstremt indtag, der – hvis dethar en mere vedvarende karakter – må have (i hvert fald) visse økonomiske og hel-bredsmæssige konsekvenser. Jeg er imidlertid enig med Lindegården i, at Lindegår-den ikke – i det omfang, der ikke er klare grunde hertil – har mulighed for mod beboe-rens udtrykkelige ønske at begrænse beboerens forbrug.
16/42
Jeg går ud fra, at Lindegården fortsætter den pædagogiske indsats for at begrænsebeboerens sodavandsindtag, herunder ved at indgå frivillige aftaler. Jeg går endvidereud fra, at Lindegården fortsat vil være meget opmærksom på, om der indtræder (kon-staterbare) konsekvenser som følge af indtaget.
Jeg har i øvrigt forstået, at Lindegården løbende drøfter spørgsmålet om spisevanermed beboerne, herunder eventuelle konsekvenser af dårlige spisevaner, og at Linde-gården samtidig arbejder på – hvor det er relevant – at indgå aftaler med beboerneom at begrænse indtaget af usunde madvarer.
I rapporten om det tilsyn, som Odense Kommune foretog den 21. og 22. januar 2008,er der et afsnit med titlen ”Hygiejne, kost m.m.” Afsnittet berører ikke spørgsmålet omsundhed, men indeholder alene en kort beskrivelse af de praktiske forhold i forbindel-se med madlavning og spisning.
Handicap- og Psykiatriafdelingens tilsynskoncept af maj 2011 indeholder derimodpunktet ”kost og sundhed, evt. medicinhåndtering”.
4.5. Beboernes økonomiske forholdBeboerne på Lindegården modtager alle højeste førtidspension.
Beboerne betaler en del af de udgifter, der er forbundet med at bo på Lindegården. Iforlængelse af inspektionen modtog ombudsmanden udskrift af en faktura for novem-ber 2011 til en beboer, som har en særforanstaltningsplads på Lindegården. Af faktu-raen fremgår det, at beboeren betaler ca. 3.150 kr. i husleje inklusive varme og el ogca. 1.900 kr. for kost. Beboeren betaler derudover for kørsel (opgjort efter forbrug),ligesom beboeren indbetaler et par hundrede kroner månedligt til en aktivitetskonto.
Ombudsmanden forstod på ledelsen, at der på inspektionstidspunktet ikke var øko-nomiske problemer for beboerne.
Efter det oplyste er få af beboerne under værgemål. De øvrige beboeres økonomiadministreres af den enkelte beboers familie eller – på baggrund af en administrati-onsaftale – af Lindegården. Ledelsen er opmærksom på beboernes økonomi, herun-der om der kan være grund til at søge værgemål iværksat – f.eks. hvorpårøren-de/værger på urimelig måde bruger beboerens penge.
17/42
Ombudsmanden har i forbindelse med inspektioner af botilbud ofte beskæftiget sigmed administration af beboermidler. F.eks. henstillede ombudsmanden i opfølgnings-rapport af 8. oktober 2007 om inspektion af Ungdomshøjskolen i Nørresundby den 12.december 2006 til Aalborg Kommune at udarbejde regler for administration af bebo-ermidler og sørge for, at tilsynet, evt. i stikprøveform, kom til at omfatte varetagelsenaf denne administration.
Administration af beboermidler indgår ikke i Odense Kommunes rapport om tilsynetmed Minibo i januar 2008. Temaet er heller ikke (udtrykkeligt) nævnt i kommunenstilsynskoncept fra maj 2011.
Nærmere retningslinjer for administration af beboeres økonomiske midler kan væremed til at sikre beboere mod misbrug og personalet mod mistanke herom. Jeg bederLindegården om at oplyse, om Lindegården har (nedskrevne) retningslinjer om admi-nistration af beboermidler, og om der sker intern og/eller ekstern revision af admini-strationen.
Jeg beder endvidere Odense Kommune om at oplyse, hvorvidt kommunen har (ned-skrevne) retningslinjer for administration af beboermidler, og om der føres tilsyn medadministrationen.
Hvis der er udarbejdet sådanne retningslinjer hos Lindegården og/eller Odense Kom-mune, beder jeg om at modtage en kopi.
4.6. Alkohol og euforiserende stofferLindegården oplyste, at beboerne gerne må drikke alkohol. Beboere, der får medicin,vejledes om konsekvenserne af alkoholindtag og får i stedet tilbudt alkoholfrie øl mv.På inspektionstidspunktet var der efter det oplyste ingen beboere i botilbuddet, somhavde problemer med alkohol.
Der var efter det oplyste heller ikke problemer med euforiserende stoffer på Lindegår-den.
Hvisder opstår problemer, går jeg ud fra, at Lindegården tager hånd om disse og yderrådgivning og indgår aftaler med de pågældende beboere.
18/42
4.7. VoldSom nævnt ovenfor er nogle af beboerne på Lindegården udadreagerende. Spørgs-målet om vold fra beboernes side (mod andre beboere eller personalet) blev ikke drøf-tet nærmere under inspektionen.
Emnet indgår ikke i Odense Kommunes rapport om tilsynet i januar 2008. Emnet ind-går heller ikke i kommunens tilsynskoncept fra maj 2011.
Under inspektionen blev der udleveret en evalueringsrapport om effektmåling på Lin-degården. Af rapporten fremgår det, at der i 2008 var knap 20 voldsindberetninger, i2009 knap 60 og i 2010 godt 30. Det fremgår videre, at det – grundet de store udsvingi antallet af indberetninger – er nødvendigt at følge udviklingen de næste par år.Jeg beder Lindegården om at oplyse mig om antallet af voldsindberetninger i 2011.
Jeg har i øvrigt noteret mig, at der er opmærksomhed på spørgsmålet om vold, og atudviklingen vil blive fulgt de næste par år.
Forud for inspektionen modtog ombudsmanden fem interne registreringer af fysisk/psykisk vold/krænkelser. Af registreringsskemaet fremgår det bl.a., at registreringerskal gennemgås på et personalemøde med deltagelse af botilbuddets leder og/ellerSR (sikkerhedsrepræsentant – formoder jeg). Registreringerne skal derefter sendes tilsikkerhedsgruppen og den daglige sikkerhedsleder, hvorefter de gennemgås af sik-kerhedsgruppen. Sidst i skemaet er der oplistet en række punkter, der skal huskes –bl.a. at udfylde arbejdsskadeskema, at få foretaget eventuelle nødvendige vaccinatio-ner, og at anmelde forholdet til politiet. Det fremgår ikke af skemaet, om det er perso-nalemedlemmet eller lederen, der skal huske disse punkter.
Jeg beder ledelsen om at oplyse, om der er udarbejdet en politik for, hvad personaletpå Lindegården skal foretage sig i tilfælde af vold mv., eller om der i øvrigt er ned-skrevne retningslinjer på området.
Jeg beder endvidere om oplysninger om, hvorvidt der sker systematiske indberetnin-ger af konkrete voldsepisoder mv. til kommunen, og om der i så fald er retningslinjerfor disse indberetninger.
Ombudsmanden har i flere rapporter om inspektioner af botilbud mv. set på spørgs-målet om anmeldelse af vold til politiet, herunder om retningslinjer her-
19/42
for.Ombudsmanden har i den forbindelse udtalt, at det er mest hensynsfuldt over foren forurettet medarbejder, at det er ledelsen, der under normale omstændigheder ind-giver politianmeldelse (eller i hvert fald træffer beslutning om politianmeldelse) vedvold eller trusler om vold mod personalet, dog med mulighed for at undlade dette afhensyn til den forurettede.
Jeg er også bekendt med, at Arbejdstilsynet generelt kan se på sådanne problemstil-linger.
På baggrund af det ovennævnte beder jeg også om oplysninger om, hvorvidt der erfastsat regler om politianmeldelse.
4.8. Beboernes seksuelle adfærdUnder det indledende møde blev spørgsmålet om seksualvejledning drøftet. Linde-gården oplyste at der er mulighed for at få et seksualvejlederteam ud, som både kantale med en gruppe af beboere og med beboerne individuelt.
Lindegården oplyste videre, at det sker, at der etableres kæresteforhold mellem bebo-erne eller mellem en af beboerne og en person udefra. Beboerne må besøge (og sovehos) hinanden på værelserne/i lejlighederne, og de kan også få besøg udefra.
Jeg går ud fra, at personalet er opmærksom på risikoen for krænkelser og udnyttelseaf stedets beboere og griber ind i det omfang, der er behov for det.
Jeg går også ud fra, at personalet, når beboerne stimulerer sig selv seksuelt eller harintime kæresteforhold, sørger for, at dette sker på en måde, så det ikke er krænkendeover for andre beboere eller ansatte.
4.9. Beboerindflydelse og pårørendekontaktEfter servicelovens § 16 skal kommunen sørge for, at brugerne af tilbud efter loven,herunder botilbud, får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttel-sen af tilbuddet. Det fremgår også af bestemmelsen, at kommunen skal fastsætteskriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. I retningslinjerne beslutter kommunen,hvilken form brugerindflydelsen skal have under hensyn til tilbuddets karakter og bru-gernes forudsætninger.
20/42
Lindegården oplyste, at der hver 14. dag holdes beboerrådsmøde i team 1, hvor inter-ne spørgsmål vedrørende huset drøftes.
Spørgsmålet om brugerindflydelse indgik i Odense Kommunes tilsyn med Minibo ijanuar 2008 og er også et punkt i kommunens tilsynskoncept fra maj 2011.
Jegbeder Lindegården oplyse, hvordan man på Lindegården arbejder med brugerind-dragelse i team 2.
Jeg beder Odense Kommune om at sende mig kommunens retningslinjer for bruger-inddragelse. Jeg har i øvrigt noteret mig, at brugerindflydelse (også i fremtiden) indgåri Odense Kommunes tilsyn.
Der er en god kontakt til beboernes pårørende, og de pårørende er generelt engage-rede i de beboere, som de hver især er pårørende til. Ledelsen har flere gange opfor-dret de pårørende til at etablere et pårørenderåd, men der har ikke hidtil været inte-resse herfor.
4.10.
Handleplaner
Det fremgår af § 141 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejdeen handleplan til blandt andre personer i den persongruppe,som beboerne på Linde-gården tilhører.
Bestemmelsens stk. 3 og 4 indeholder følgende om en handleplans indhold mv.:
”§141.…Stk. 3.Handleplanen skal angive1) formålet med indsatsen,2) hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet,3) den forventede varighed af indsatsen og4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp,behandling, hjælpemidler m.v.Stk. 4.Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidtmuligt i samarbejde med denne.”
21/42
Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne for personermed betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og visse personer med alvor-lige sociale problemer er beskrevet i vejledning nr. 12 af 15. februar 2011 om formålog andre generelle bestemmelser i serviceloven (vejledning nr. 1 til serviceloven). Derhenvises til vejledningens kapitel 17.
I forlængelse af inspektionen modtog ombudsmanden fra Lindegården to handlepla-ner, der er udarbejdet for to af Lindegårdens beboere. Den ene handleplan er udfær-diget under overskriften ”§ 111- handleplan” og den anden under overskriften ”§ 141-handleplan”.
Jeg bemærker for god ordens skyld, at jeg går ud fra, at den handleplan, der er be-nævnt ”§ 111-handleplan”, rent faktisk er en § 141-handleplan, og at det således er enfejl, at der er henvist til § 111, som tidligere indeholdt reglerne om handleplaner.
De to planer er udarbejdet i henholdsvis januar og juni 2011 og indeholder både enpersonbeskrivelse (bl.a. oplysninger om livshistorie, helbredsmæssige forhold mv. –både fysisk og psykisk, intellektuelle funktioner, sociale kompetencer, seksualitet, be-skyttet beskæftigelse mv., fritidsaktiviteter og økonomi) og en handleplan (bl.a. evalu-ering af sidste handleplan og angivelse af nye mål og indsatser). Handleplanerne erudfyldt på baggrund af en fast skabelon, og i begge planer er der felter, som ikke erudfyldt.
Jeg går ud fra, at det – i det omfang, der er uudfyldte felter i handleplanen – skal for-stås således, at der ikke har været noget at bemærke i det pågældende felt.
Lindegården oplyste, at botilbuddet – ved siden af den handleplan, som kommunenudarbejder– laver en samarbejdsaftale med de enkelte beboere (eller en faglig plan,hvis en beboer ikke ønsker at indgå en samarbejdsaftale).
Spørgsmålet om handleplaner indgik i Odense Kommunes tilsyn i januar 2008 medMinibo. Det fremgår bl.a. af rapporten fra tilsynet, at Lindegården arbejder meget ak-tivt med handleplaner. Det fremgår videre, at de handleplaner, som tilsynet har mod-taget fra Minibo, er af høj kvalitet, og målene for den kommende periode er megetkonkrete og brugbare. Herudover fremgår det, at beboerne inddrages i udarbejdelsenaf deres handleplaner alt efter deres individuelle ressourcer.
22/42
Det fremgår ikke (udtrykkeligt) af tilsynskonceptet fra maj 2011, at handleplaner også ifremtiden vil indgå i kommunens tilsyn.
De to handleplaner, som jeg har orienteret mig i, er meget udførlige, og det er mit ind-tryk, at de lever op til servicelovens krav til indhold (lovens § 141, stk. 3).
5.
Magtanvendelse mv.
5.1. Lukkede døre mv.Der er ikke i serviceloven hjemmel til at holde alle døre aflåst på et botilbud som Lin-degården ud over, hvad der er sædvanligt i almindelig beboelse – det vil sige låsningaf døre indefra, i hvert fald om natten, for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkom-mende. Det afgørende er, at beboerne kan forlade botilbuddet, hvis de ønsker det.
Jeg går ud fra, at yderdørene låses, når alle beboere er gået i seng.
Under inspektionen oplyste Lindegården, at der – efter tilladelse – er installeret enalarm på yderdøren til to beboeres lejligheder.
5.2. Magtanvendelse5.2.1.Reglerne
Kapitel 24 i serviceloven (nu lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011) om magt-anvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten giver en udtømmende opreg-ning af, hvilke tvangsmæssige foranstaltninger der lovligt kan iværksættes på det so-ciale område.
For så vidt angår voksne er reglerne uddybet i bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samtom særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efterserviceloven (magtanvendelsesbekendtgørelsen). Hertil knytter sig en vejledning ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herun-der pædagogiske principper, nu vejledning nr. 8 af 15. februar 2011 (vejledning nr. 8 tilserviceloven (magtanvendelsesvejledningen)).
Ifølge pkt. 6 i magtanvendelsesvejledningen er det holdnings- og værdimæssigegrundlag for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i denpersonlige selvbestemmelsesret respekten for individets integritet, uanset den enkel-
23/42
tes psykiske funktionsevne. Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet der-for princippet om den personlige friheds ukrænkelighed. Dette princip er lovfæstet igrundlovens § 71 og er desuden anerkendt i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK), der er inkorporeret i dansk ret ved lov. Endvidere indgår princip-pet bl.a. i FN-konventionen om mennesker med handicap.
Det fremgår videre af magtanvendelsesvejledningen, at der ved anvendelse af magtog andre indgreb i selvbestemmelsesretten således tit er tale om en afvejning af enrække modstridende hensyn. Hovedreglen er, at magtanvendelse ikke må finde sted,jf. servicelovens § 124. Når det alligevel som en undtagelse fra hovedreglen kan tilla-des at anvende magt i en række nøje afgrænsede tilfælde, er det primære formål atafværge risikoen for (yderligere) personskade, jf. §§ 125-129. Hensynet til den enkel-tes almene velbefindende kan dog også undtagelsesvis komme på tale i forbindelsemed magtanvendelse, jf. § 126 a om fastholdelse i personlige hygiejne-situationer. Senærmere om reglerne nedenfor.
For personer over 18 år med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gælderbestemmelserne i § 124 mfl.:
§ 124 har følgende ordlyd:”§ 124.Formåletmed bestemmelserne i dette afsnit er at begrænsemagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det abso-lut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og social-pædagogisk bistand.Stk. 2.Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt forat opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.Stk. 3.Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges op-nået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse an-vendes.Stk. 4.Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som mu-ligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilste-deværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.Stk. 5.Indgreb efter § 126 kan udføres af ansatte i tilbud, der drives afregionen eller af de private leverandører, der efter kommunal visitationyder service over for den pågældende, jf. § 124 a. Det påhviler kommu-nalbestyrelsen at vejlede private leverandører af service om betingelser-ne for at foretage indgreb i medfør af § 126, herunder om kravet om ind-
24/42
beretning, jf. § 136. I tilbud etableret af regionsrådet påhviler vejlednings-forpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet.”
§§ 125-128 i serviceloven indeholder regler om alarm og pejlesystemer (§ 125), fast-holdelse mv. (§ 126), fastholdelse i hygiejne-situationer (§ 126 a), tilbageholdelse iboligen (§ 127) og anvendelse af stofseler (§ 128).
Efter servicelovens § 133 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125-128 ind-bringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven (nu lov-bekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 om retssikkerhed og administration på detsociale område).
Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelse efter service-lovens §§ 125-128.
Efter pkt. 21 i magtanvendelsesvejledningen kan beslutninger om akut fastholdelsemv., jf. § 126, imidlertid også træffes af ansatte på tilbuddet. Det har været tilfældet ide ti sager, jeg har gennemgået fra Lindegården.
Som nævnt under pkt. 2 i denne rapport er målgruppen for Lindegården personer ialderen 16-67 år. Lindegården kan således have beboere, der er under 18 år, og somdermed ikke er omfattet af de ovennævnte regler for magtanvendelse, som gælder forvoksne.
Jeg beder Lindegården om at oplyse, hvordan Lindegården håndterer magtanvendel-se mv. over for beboere, der er under 18 år.
Under inspektionen blev spørgsmålet om botilbuddets muligheder for at gribe ind overfor beboere, hvor der er risiko for, eller hvor der sker, tingsskade – enten på botilbud-dets ting eller beboerens egne ting, drøftet.
Socialministeriet (nu Social- og Integrationsministeriet) har meldt ud, at der ikke kananvendes fastholdelse mv., hvis der alene er tale om et angreb mod ting (og ikke per-soner), og Lindegården anvender derfor alene pædagogik, omsorg og tale i forbindel-se med beboeres tingsskade, medmindre der konkret er nærliggende risiko for per-sonskade (og betingelserne i servicelovens § 126 i øvrigt er opfyldt). Det betyder, atLindegårdens personale i sådanne tilfælde vil trække sig og følge situationen på af-stand, hvis der er tale om tingsskade i egen lejlighed/værelse. Hvis der er tale om
25/42
tingsskade i forbindelse med samvær med andre beboere, vil personalet forsøge at fåde andre beboere væk og følge situationen på afstand og ellers gribe ind.
Lindegården oplyste, at ødelæggelserne kan være ganske omfattende, og at forsik-ringsselskaberne derfor ikke ønsker at tegne forsikringer for de beboere, der lavermange skader. Udgifterne til nye møbler, fjernsyn mv. skal altså for disse beboeresvedkommende afholdes af egne midler (typisk en almindelig førtidspension).
Ombudsmanden har på baggrund af drøftelserne – og på baggrund af lignende drøf-telser bl.a. i forbindelse med en inspektion af den sikrede institution Sølager – valgt atrejse en sag af egen drift om emnet (ombudsmandslovens § 17, stk. 1). Der henvisestil ombudsmandens brev af 30. november 2011, som er sendt i kopi til både Lindegår-den og sekretariatet for Minibo. I brevet beder ombudsmanden Social- og Integrati-onsministeriet om en udtalelse om de muligheder, personalet har i situationer somovenfor beskrevet med risiko for eller skade på navnlig ting (og ikke personer). Mini-steriets besvarelse foreligger endnu ikke.
5.2.2.
Registrering og indberetning
§ 136, stk. 1, i serviceloven indeholder en bestemmelse om tilbuddets registrering ogindberetning af enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse efter lo-vens §§ 125-128, til den myndighed – kommune eller region – der fører det driftsorien-terede tilsyn.
Følgende fremgår af § 136, stk. 1, i serviceloven:”§ 136.(…) enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelsei forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres ogindberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunal-bestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og til regionsrådet for de tilbud,regionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen ellerregionsrådet orienterer den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterdenne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det so-ciale område, om indberetningen.”
Det følger af § 9 i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at registrering efter servicelo-vens § 136 skal ske på særlige indberetningsskemaer, som kan findes på Socialmini-steriets (nu Social- og Integrationsministeriets) hjemmeside. Skemaerne og en tilhø-rende vejledning er også tilgængelige på Servicestyrelsens hjemmeside.
26/42
De ti registreringer, som jeg har modtaget fra Lindegården, vedrører alle magtanven-delse i medfør af servicelovens § 126. Registreringerne er i alle tilfælde korrekt sketpå skema 2, som efter sin egen (nuværende) tekst skal bruges i tilfælde af:
-
Akut fastholdelse og føren efter § 126
-
Ikke forud godkendt magtanvendelse i form af personlig alarm, pejlesystem, sær-lige døråbnere (§ 125), fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 126 a), tilbageholdelsei boligen (§ 127) og/eller fastspænding med bløde stofseler (§ 128), hvor der end-nu ikke er søgt, eller endnu ikke givet tilladelse fra kommunalbestyrelse eller detsociale nævn
-
Andre tilfælde af magtanvendelse, som ikke er beskrevet i serviceloven.
Jeg går ud fra, at den tredje kategori bl.a. sigter til tilfælde af nødværge eller nødret, jf.§§ 13 og 14 i straffeloven, som ikke (længere) er angivet i skemaet.
Otte ud af de ti registreringer, som jeg har modtaget, er foretaget på en tidligere versi-on af skema 2 (den version som var gældende forud for ikrafttrædelsen af lov nr. 408af 21. april 2010 om ændring af lov om social service (magtanvendelse for voksne)den 1. juli 2010).
Jeg går ud fra, at Lindegården i fremtiden anvender den seneste (og opdaterede) ver-sion af skema 2.
Det fremgår af skemaets indledende tekst, at der skal foreligge dokumentation for, atborgeren er omfattet af den personkreds, som (nu) fremgår af § 124 a.
I skemaet skal det endvidere markeres, hvilken af de tre ovennævnte kategorier afmagtanvendelse registreringen vedrører. Det fremgår af skemaet, at ”[d]er skal udfyl-des et nyt skema efter hver eneste episode af ovennævnte typer af magtanvendelse”.
To af de ti skemaer, jeg har modtaget, indeholder begge tre episoder i samme skema(skemaerne om episoderne den 18. april 2011 og den 15. maj 2011). De tre episoder ihvert af de to skemaer har en indbyrdes tidsmæssig sammenhæng, men er i begge
27/42
tilfælde i skemaets pkt. 2.2 opgjort som tre episoder (i stedet for én sammenhængen-de episode).
Jeg beder Lindegården om at oplyse, hvilke overvejelser der ligger til grund for Linde-gårdens beslutning om alene at udfylde et indberetningsskema i disse to tilfælde.
Skemaet indeholder endvidere felter til registrering af oplysninger om borgeren (bl.a.navn og adresse), oplysninger om den pågældende magtanvendelse (tidspunkt, stedog formål), oplysninger om baggrunden for magtanvendelsen, oplysninger om det in-volverede personale, borgerens bemærkninger til episoden og ledelsens kommentarertil magtanvendelsen, herunder eventuelle tiltag, der kan forhindre/begrænse fremtidigemagtanvendelser over for borgeren. Skemaet indeholder endvidere en række felter,der er forbeholdt kommunalbestyrelsen (eller regionsrådet), herunder et felt til kom-munalbestyrelsens (eller regionsrådets) eventuelle bemærkninger om opfølgning, oget felt til registrering af, om borgerens handlekommune er orienteret.
Jeg er opmærksom på, at der i de indberetningsskemaer, jeg har modtaget fra Linde-gården, står ”opholdskommune” i pkt. 5.2 og ikke ”handlekommune”. I de skemaer,der var tilgængelige på Servicestyrelsens hjemmeside den 12. januar 2012, vedrørerpkt. 5.2 imidlertid (korrekt) orientering af handlekommunen. Da jeg som nævnt ovenforgår ud fra, at Lindegården i fremtiden anvender det opdaterede skema, foretager jegmig ikke mere vedrørende dette forhold.
De registreringer, som skal foretages på skema 2, skal ske straks og senest dagenefter indgrebet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 10-11. Registrering af magt-anvendelse foretages af den person, der har udøvet magtanvendelsen, eller af dennepersons overordnede, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.
Indgreb efter servicelovens § 126 skal indberettes til kommunalbestyrelsen en gangom måneden, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2. Andre indgreb skalindberettes straks og senest på 3. dagen efter iværksættelsen, jf. § 10, stk. 2.
Som det fremgår ovenfor af min gengivelse af servicelovens § 136, skal indgreb ind-berettes til den myndighed – kommune eller region – der fører det driftsorienteredetilsyn, jf. § 148 a (om kommunalt tilsyn). Det betyder for Minibos vedkommende, atindberetning skal ske til Odense Kommune. Det påhviler herefter kommunen at under-
28/42
rette beboerens handlekommune om indberetningen om magtanvendelse over forborgeren. Se også magtanvendelsesvejledningens pkt. 21.
Forud for inspektionen modtog ombudsmanden kopi af en e-mail af 13. oktober 2011om retningslinjer for magtanvendelsesindberetninger fra Odense Kommune, Handi-cap- og Psykiatriafdelingen, til forstanderen for Minibo. Af e-mailen fremgår bl.a. føl-gende:
”Hvis der bliver spurgt til proceduren omkring magtanvendelsesindberet-ninger på borgere der har en anden handlekommune end Odense er densom følger:
Ifølge lovgivningen på området, skal indberetningerne ind over forvaltnin-gens bord da vi er ansvarlige for tilsynet med tilbuddene i Odense Kom-mune. Vi besvarer ikke magtindberetningerne, men læser dem igennem.Magtindberetningerne sendes således videre til en sikker postkasse somden relevante konsulent/jurist der skal svare på indberetningen så svarerpå. Denne sender den tilbage til forvaltningen – og vel også til jer??”
Ombudsmanden forstod på det, der blev oplyst under inspektionen, at det er beboe-rens handlekommune – som altså både kan være Odense Kommune og andre kom-muner – der tager stilling til, om den konkrete magtanvendelse er sket i overensstem-melse med lovgivningen.
Jeg beder Lindegården om at oplyse, om det er korrekt forstået.
5.3. Generelt om indgrebSpørgsmålet om magtanvendelse og eventuelle klagesager var omfattet af OdenseKommunes tilsyn med Minibo – og dermed med bl.a. Lindegården – i januar 2008. Detfremgår af rapporten fra tilsynet, at der for hele Minibo i 2007 blev indberettet i alt titilfælde af magtanvendelse, herunder et tilfælde, som faldt uden for servicelovens §126. For så vidt angår dette ene tilfælde blev der efterfølgende fulgt op på episoden igod dialog med Handicap- og Psykiatriafdelingen. Det fremgår videre, at det er tilsy-nets vurdering, at der i Minibo (som helhed) ”arbejdes meget opmærksomt på at fore-bygge episoder, der kunne kræve magtanvendelse”.
Spørgsmålet om magtanvendelse (retningslinjer og kendskab hertil) er også omfattetaf Odense Kommunes tilsynsmanual fra maj 2011.
29/42
Under inspektionen modtog ombudsmanden som tidligere nævnt et udkast til en eva-lueringsrapport om effektmåling af den pædagogiske indsats på Lindegården i2009/2010. Udkastet indeholder et afsnit om magtanvendelse og voldsindberetninger(afsnit 2.2.2), herunder en figur over antallet af magtanvendelser og voldsindberetnin-ger i 2008-2010. Det følger heraf, at der i 2008 var godt 30 tilfælde af magtanvendel-se, i 2009 godt 40 tilfælde og i 2010 ca. 15 tilfælde. For så vidt angår voldsindberet-ningerne henviser jeg til pkt. 4.7 ovenfor.
Jeg beder om at få oplyst antallet af magtanvendelser på Lindegården i 2011.
Jeg beder også om ledelsens bemærkninger til det udsving i det årlige antal af magt-anvendelser, der har været (i hvert fald) i perioden 2007-2010.
Som nævnt ovenfor i pkt. 5.2.2 har jeg sammen med det materiale, som blev modta-get forud for inspektionen, modtaget kopi af en e-mail om retningslinjer for magtan-vendelsesindberetninger fra Odense Kommune, Handicap- og Psykiatriafdelingen, tilforstanderen for Minibo. Af e-mailen fremgår bl.a. følgende:
”Vi har ingen egen producerede retningslinjer. Vi følger magtanvendel-sescirkulæret da det er ret præcist formuleret i forhold til proceduren. Vivurderer dog sagerne individuelt og på fagkonsulentmøderne når der erindberetninger der er særligt komplekse.
Det er fagkonsulenterne der besvarer magtanvendelsesindberetningerne.Vi bruger bevidst termerne ”inden for” eller ”uden for” rammerne af magt-anvendelsescirkulæret for ikke at ulovliggøre handlinger. Vi kunne ogsåskrive at det er en ”overtrædelse” men så bruger vi et sprog der lukker forrefleksion i stedet for at åbne således at noget bliver ”lovligt” eller ”ulov-ligt”. (…)”
Som ovenfor nævnt under pkt. 5.2.2 forstod ombudsmanden på det, der blev oplystunder inspektionen, at Odense Kommune alene behandler (og melder tilbage på) deindberetninger, som vedrører beboere, der har Odense Kommune som handlekom-mune. Jeg har ingen bemærkninger til den terminologi, som Odense Kommune brugeri forbindelse hermed.
30/42
Jeg går ud fra, at kommunen melder tilbage på alle magtanvendelsesindberetninger,som kommunen behandler – uanset om magtanvendelsen konkret har været inden foreller uden for rammerne af lovgivningen. Tilbagemeldingerne hjælper botilbud til atfastlægge både den øvre og den nedre grænse for, hvad der er inden for rammerne aflovgivningen (f.eks. at fastlægge, hvad der er omfattet af indberetningspligten).
Jeg beder om at modtage eventuelle interne retningslinjer om håndteringen af sagerom magtanvendelse, som Lindegården (eller Minibo) måtte have udarbejdet.
Jeg beder endvidere om oplysninger om undervisning af personalet i reglerne ommagtanvendelse.
5.4. Modtagne sagerSom anført indledningsvist bad ombudsmanden under inspektionen om at låne Linde-gårdens skriftlige materiale om de seneste ti magtanvendelser forud for den 19. sep-tember 2011.
Der blev modtaget ti registreringsskemaer, der omfatter anvendelse af magt i periodenfra den 20. marts 2011 til den 30. august 2011. Registreringerne fordeler sig i perio-den med en registrering i marts, en i april, to i maj og seks i august. Skemaerne ved-rører seks forskellige beboere.
To af de ti registreringsskemaer indeholder en tilbagemelding fra kommunen til Linde-gården. I et af de ti skemaer har det personalemedlem, der var involveret i magtan-vendelsen, og som har udfyldt registreringen, udfyldt pkt. 5.4 i skemaet, som angiver,hvilken person ved kommunen (eller regionen) der har behandlet indberetningen.
Jeg går ud fra, at det er en fejl, at personalemedlemmet fra Lindegården har udfyldtpkt. 5.4 i skemaet. Jeg går endvidere ud fra, at det var en enkeltstående fejl.
De otte skemaer, som ikke indeholder en tilbagemelding fra kommunen, vedrørermagtanvendelserne den 14. og 15. maj 2011 og den 3., 13., 22., 26., 28. og 30. au-gust 2011.
Det står mig ikke klart, om den manglende vedlæggelse af tilbagemeldinger er udtrykfor en fejl, eller for at tilbagemeldingerne endnu ikke forelå, da kopierne blev udleve-ret.
31/42
Da jeg går ud fra, at kommunen nu har meldt tilbage, beder jeg om en kopi af tilbage-meldingerne vedrørende denævnte otte episoder.
Som nævnt under pkt. 5.2.2 vedrører alle ti registreringer akut fastholdelse og/ellerføren. Denne form for magtanvendelse er – ud over formålsbestemmelsen i § 124 iserviceloven – omfattet af servicelovens § 126. Bestemmelsen lyder sådan:
”§126.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysiskmagt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholds-rum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andrefor at lide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.”
Magtanvendelsesvejledningenbeskriver i pkt. 41-44 nærmere anvendelsesområdet for§ 126. Det følger bl.a. heraf, at bestemmelsen giver adgang til akut at anvende magt iform af at fastholde en person eller føre denne person til et andet lokale, når det ernødvendigt for at undgå, at denpågældende skader sig selv, eller når der i konfliktsitu-ationer er risiko for, at pågældende skader andre. Et lovligt indgreb i form af fasthol-delse omfatter ifølge vejledningen aldrig vold såsom føregreb, slag og spark. Be-stemmelsen i servicelovens § 126 giver heller ikke hjemmel til at føre en person til etlokale med aflåst dør, da dette vil være ensbetydende med administrativ frihedsberø-velse.
Begrebet frihedsberøvelse i grundlovens § 71’s forstand omfatter enhver form for in-despærring eller internering, hvor et afgrænset område ikke må forlades uden tilladel-se. Indespærring omfatter også aflåsning af områder, afdelinger mv., når den inde-spærrede ikke fysisk har mulighed for uden videre at forlade området. Der er derfortale om frihedsberøvelse, når en beboer i et botilbud, som – i ord eller handling – ud-trykker ønske om at komme ud, hindres i at gå ud.
Afgørelsen om at fastholde eller føre træffes i den akutte situation af personalet påbotilbuddet, og det sker efter en konkret vurdering af, hvornår der er behov for indgrebaf denne karakter og i hvilken form. Risikoen for, at den pågældende beboer skadersig selv, andre beboere, personale eller andre personer, skal være nærliggende ogskal indebære, at den pågældende udsætter sig selv eller andre for at lide væsentligpersonskade. Det fremgår af magtanvendelsesvejledningen, at der i den konkrete si-tuation skal være en reel og begrundet risiko for, at den pågældende beboer vil fore-
32/42
tage handlinger, der er egnede til, at personen skader sig selv eller andre – en for-modning herfor er ikke tilstrækkelig. Det fremgår videre af vejledningen, at væsentligpersonskade for eksempel kan være brækkede lemmer, hjernerystelse eller kvæstel-ser opstået ved grov fysisk vold eller ved brug af redskaber, hvorimod skub, tjat ogverbale trusler ikke i sig selv er tilstrækkeligt.
Magtanvendelse i form af at fastholde kan ikke lovligt finde sted i de tilfælde, hvor risi-koen for personskade kan afværges på andre og mindre indgribende måder – indgre-bet skal være absolut påkrævet.
Jeg har ved min gennemgang af indberetningerne ikke vurderet, om anvendelsen affysisk magt i nogen af de ti tilfælde har været berettiget. Jeg har koncentreret mig om,hvorvidt proceduren efter de gældende regler er fulgt.
For så vidt angår min gennemgang af de ti konkrete episoder afventer jeg modtagel-sen af kommunens tilbagemeldinger vedrørende de øvrige otte tilfælde.
Som tidligere nævnt følger det af § 13, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen,atregistreringer efter §§ 9-12 foretages af den person, der har iværksat indgrebet ellerforanstaltningen, eller af den person, der har instruktionsbeføjelsen over for den an-satte, som har iværksat indgrebet eller foranstaltningen.
I skemaet er der mulighed for at angive, hvilken (involveret) medarbejder der har fore-taget registreringen. Feltet til angivelse heraf er udfyldt i alle sagerne.
I ombudsmandens rapport af 3. marts 2011 om inspektion af det psykiatriske bostedJuvelhuset bemærkede han over for bostedet, at det ovennævnte felt i et af de indbe-retningsskemaer, som han havde modtaget, ikke var udfyldt. Ombudsmanden lagde irapporten til grund, at den medarbejder, der foretog den pågældende magtanvendel-se, var identisk med den, der havde udfyldt magtanvendelsesskemaet. Ombudsman-den bemærkede samtidig, at der ikke ville have været nogen tvivl om dette, hvis ru-brikken i skemaet var blevet udfyldt, og han anførte på den baggrund, at rubrikkenburde have været anvendt/afkrydset.
Juvelhuset oplyste efterfølgende, at det var Juvelhusets forstander – og ikke denmedarbejder, der foretog den pågældende magtanvendelse – som havde udfyldtmagtanvendelsesskemaet. Juvelhuset anførte endvidere, at Juvelhusets forstanderikke var direkte involveret i magtanvendelsen, og at det derfor ikke var muligt at fore-
33/42
tage en sådan afkrydsning. Juvelhuset spurgte i fortsættelse heraf, og på baggrund afkritikken i rapporten, om Juvelhuset skulle udfylde rubrikken i skemaet anderledes ifremtiden.
I sin opfølgningsrapport af 14. december 2011 bemærkede ombudsmanden, at han(som anført) havde lagt til grund – om end med en vis tvivl – at skemaet var udfyldt afden implicerede medarbejder. Ombudsmanden noteredesig, at dette ikke var tilfældet,ogtrak derfor kritikken af Juvelhuset tilbage.
Som skema 1 og 2 er udformet, er det ikke muligt at se, om den omstændighed, at derhenholdsvis i pkt. 2.3 og 2.5 i skemaerne ikke er krydset af, hvem der er ”udfylder”, erudtryk for, at det er den person, der har instruktionsbeføjelsen, der har udfyldt skema-et, eller om det er en fejl.
Jeg har samtidig hermed henledt Social- og Integrationsministeriets opmærksomhedpå den usikkerhed, som den nuværende udformning af skema 1 og 2 kan give anled-ning til.
Jeg har anbefalet Social- og Integrationsministeriet at overveje at tilrette skema 1 og2, så denne usikkerhed undgås i korrekt udfyldte skemaer, næste gang skemaernebliver revideret. Jeg har bedt Social- og Integrationsministeriet om at oplyse, hvad minanbefaling giver anledning til.
Det fremgår af § 11, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at registrering af for-anstaltninger efter bl.a. § 126 skal foretages straks eller senest dagen efter, at indgre-bet har fundet sted.
Som nævnt ovenfor skal registrering ske på særlige indberetningsskemaer, som fin-des på bl.a. Social- og Integrationsministeriets hjemmeside. I den ovennævnte rapportaf 3. marts 2011 om inspektion af det psykiatriske bosted Juvelhuset henstillede om-budsmanden til Socialministeriet (nu Social- og Integrationsministeriet) at overveje,om magtanvendelsesskemaerne bør ændres, så de indeholder en rubrik, der sikrer(eller søger at sikre), at det altid af det korrekt udfyldte skema vil fremgå, hvornår regi-streringen er foretaget/skemaet er udfyldt.
34/42
I forlængelse heraf har Social- og Integrationsministeriet i brev af 3. november2011bl.a. oplyst følgende:
”Af magtanvendelsesskemaerne fremgår hvilken dato magtanvendelsenhar fundet sted under punkt 2.2 samt under punkt 4.2 dato og lederensunderskrift.
Datoen under punkt 4.2 er den dato lederen, eller den, der på lederensvegne er bemyndiget hertil, har underskrevet skemaet. Skemaet vurderesførst at være fyldestgørende udfyldt med datoen og underskriften, hvorfordatoen under 4.2 også vil være datoen for registrering af foranstaltnin-gen, som der henvises til i § 11, stk.1, i bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni2010 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesrettenover for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksneog modtagepligt i boformer efter serviceloven [magtanvendelsesbekendt-gørelsen].”
I sin opfølgningsrapport af 14. december 2011 noterede ombudsmanden sig det an-førte, hvorefter registreringen af magtanvendelsen først er sket, når ledelsen har un-derskrevet skemaet.
I indberetningsskema 2 er overskriften til pkt. 4 ”Nærmeste leders kommentarer tilmagtanvendelsen”. Pkt. 4.1 vedrører oplysninger om tiltag, der skal forhindre eller be-grænse magtanvendelse over for borgeren, og pkt. 4.2. er forbeholdt ”dato og lede-rens underskrift”.
Som skemaet er udformet, må jeg umiddelbart forstå – modsat hvad der gælder forregistrering af magtanvendelser på børne- og ungeområdet – at den ”leder”, der omta-les i pkt. 4.2, er det involverede personales nærmeste leder, dvs. at underskriftskom-petencen foruden hos forstanderen kan ligge hos f.eks. en afdelingsleder.
Jeg har i lyset af Social- og Integrationsministeriets udtalelse af 3. november 2011anmodet ministeriet om at oplyse, om det er rigtigt forstået.
Som gengivet ovenfor er registrering af en magtanvendelse først sket, når ledelsenhar underskrevet skemaet. I to af de ti sager, jeg har modtaget fra Lindegården,mangler der dato og underskrift fra lederen (episoderne den 3. og 30. august 2011).De resterende otte sager er underskrevet af en leder på Lindegården henholdsvis 1,
35/42
2, 3, 3, 4, 5, 7 og 12 dage efter de respektive indgreb (og af forstanderen henholdsvis12, 24, 25, 33, 36, 37, 53 og 56 dage efter de respektive indgreb).
Det er uheldigt, at højst en af registreringerne i de ti sager, jeg har modtaget, er (fyl-destgørende) udfyldt inden for den frist, der er fastsat i magtanvendelsesbekendtgø-relsen.
Jeg henstiller, at Lindegården indfører en rutine, der sikrer, at registreringerne skerrettidigt.Jeg beder Lindegården oplyse, hvad min henstilling giver anledning til.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2, skal registrerede foranstaltnin-ger efter § 11, stk. 1 (dvs. bl.a. foranstaltninger efter lovens § 126), indberettes må-nedligt til kommunalbestyrelsen (eller regionsrådet). Af indberetningsskemaerne frem-går det at fristen for at indberette registreringer er ”1 måned”.
Registrerede foranstaltninger skal altså indberettes inden for 30 dage (efter § 11, stk.2).
Det fremgår ikke af de sager, jeg har modtaget, hvornår de enkelte registreringer ersendt til kommunen. For at få et billede af, om indberetningen er sket rettidigt, har jegsammenholdt datoen for de registrerede episoder med datoen for (den seneste) le-derpåtegning. Jeg har lagt til grund, at registreringerne tidligst er blevet indberettet(sendt) til kommunen på datoen for (den seneste) lederpåtegning.
To af de ti skemaer mangler – som ovenfor nævnt – en lederpåtegning, og jeg kanderfor ikke se, hvornår registreringerne i disse tilfælde tidligst er indberettet til kommu-nen. De resterende otte skemaer er indberettet henholdsvis 12, 24, 25, 33, 36, 37, 53og 56 dage efter de respektive episoder.
Det er uheldigt, at (mindst) fem af de ti sager, jeg har modtaget, er indberettet mereend 30 dage efter episoden, og at den tidsfrist for indberetning, som er fastsat i magt-anvendelsesbekendtgørelsen, dermed er overskredet. Jeg er opmærksom på, at tre afde fem sene indberetninger alene er indberettet mellem tre og syv dage efter fristensudløb.
Jeg anbefaler, at Lindegården etablerer en rutine, der sikrer, at indberetningerne skerinden for fristen. Jeg beder Lindegården oplyse, hvad min anbefaling giver anledningtil.
36/42
Jeg går i øvrigt ud fra, at kommunen – som overordnet myndighed for Lindegården –påser, at Lindegårdens indberetninger sker inden for de frister, som er fastsat i magt-anvendelsesbekendtgørelsen, og, hvor det ikke er tilfældet, påtaler det.
Det følger af servicelovens § 136 – som er gengivet i pkt. 5.2.2 – at magtanvendelsermv. skal registreres og indberettes til kommunen af ”tilbuddet”. Magtanvendelsesbe-kendtgørelsen angiver udtrykkeligt, hvilke personer der kan registrere magtanvendel-ser, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Hverken magtanvendelsesbekendtgørelsen ellermagtanvendelsesvejledningen ses imidlertid at angive, hvilke personer der kan indbe-rette magtanvendelsesregistreringer til kommunen.
Jeg har samtidig hermed bedt Social- og Integrationsministeriet om at oplyse, hvemder kan foretage indberetning efter § 136.
I fire af de ti sager er skemaets felt til ”borgerens forklaring (hvis det er muligt)” ikkeudfyldt (episoderne den 20. marts 2011, den 18. april 2011, den 15. maj 2011 og den13. august 2011).
Jeganbefaler, at Lindegården tilføjer en kort bemærkning i feltet til borgerens be-mærkninger – også i de tilfælde, hvor beboeren ikke har kommentarer.
I to af sagerne indeholder skemaet ikke ”nærmeste leders kommentarer til magtan-vendelsen” samt – som tidligere nævnt – ”dato og ledelsens underskrift” (episoderneden 3. og 30. august 2011).
Jeg går ud fra, at der er tale om enkeltstående fejl.
6.
Personaleforhold
Under inspektioner af botilbud bliver der ofte givet udtryk for bekymring for personale-normeringerne. Spørgsmålet om normeringerne kan i høj grad have indflydelse påhverdagen for beboerne – særligt hvis der er tale om nedskæringer. Problemer ople-ves især, når der er sygdom blandt personalet, hvor der også skal bruges tid på atskaffe en vikar.
Der er 30 ansatte på Lindegården.
37/42
Forud for inspektionen modtog ombudsmanden en oversigt over Lindegårdens perso-nale. Ifølge oversigten er der 26 medarbejdere i faste stillinger og 10 tilknyttede stude-rende og vikarer.
Det følger af Minibos hjemmeside, at den overordnede ledelse for Minibo består af enforstander og en souschef. Der er knyttet to sekretærer til ledelsessekretariatet. End-videre er der på Lindegården ansat en afdelingsleder.
Lindegårdens personale er i øvrigt hovedsageligt pædagogisk uddannet.
Der er endvidere ansat en køkkenassistent og en rengøringsassistent på botilbuddet.
Lindegården har to nattevagter til botilbuddet – en vågen og en ”sovende”.
Det fremgår af Odense Kommunes tilsynsmanual fra maj 2011, at ændringer i perso-nalesituationen samt sygefravær og procedurer i forbindelse hermed indgår i kommu-nens tilsyn.
Vedrørende arbejdsmiljø er der i rapporten fra tilsynet i 2008 anført følgende:
”Det er tilsynets indtryk, at der generelt er gode og ordnede forhold formedarbejdergruppen ved Minibo samt at der arbejdes aktivt og seriøstmed at mindske de belastninger, som arbejdet med målgruppen indebæ-rer.”
Under inspektionen modtog ombudsmanden kopi af en rapport, der er udarbejdet omtrivslen blandt Lindegårdens medarbejdere. Rapporten bygger på en samlet trivsels-undersøgelse, som Odense Kommune i 2011 har gennemført blandt sine ansatte.Undersøgelsen består af en række spørgsmål om f.eks. ”arbejdets organisering ogindhold” og ”ledelse og samarbejde”. De svar (omregnet til point), som Lindegårdensmedarbejdere har afgivet, er efterfølgende – i det omfang, det har kunnet lade sig gø-re – sammenholdt med svar afgivet af kommunalt ansatte på landsplan.
Undersøgelsen viser, at trivslen blandt Lindegårdens ansatte overordnet set er bedreend landsgennemsnittet. Undersøgelsen har alene identificeret et enkelt punkt, somLindegården bør tillægge ekstra opmærksomhed. Dette punkt har overskriften ”krav iarbejdet” og omfatter bl.a., om medarbejderne har meget at lave, og om de skal over-skue mange ting på en gang.
38/42
Det fremgår af tilsynsrapporten fra 2008, at personaleudskiftningen for hele Minibo idet forløbne år (dvs. 2007) var på 5 pct.
Det fremgår videre af rapporten, at det gennemsnitlige sygefravær i 2007 for hele Mi-nibo var på 5,07 pct., og at der var anmeldt en arbejdsskade. Sygefraværet gav ikketilsynet anledning til bemærkninger.
Blandt det materiale, som blev modtaget forud for inspektionen, er en oversigt oversygefravær på Lindegården i perioden januar 2011 til juli 2011. Det fremgår af oversig-ten, at 19 af Lindegårdens ansatte i denne periode var fraværende på grund af syg-dom, og at fraværsperioderne for disse strakte sig fra en dag til 97 dage.
7.
Tilsynsordning
7.1. GenereltEfter ikrafttrædelsen af kommunalreformen den 1. januar 2007 ligger det samledemyndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar hos kommunerne.
Kapitel 2 i serviceloven handler om kommunernes og regionernes opgaver efter loven.Kommunalbestyrelserne skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter servicelo-ven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brug af eg-ne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud, jf.lovens § 4, stk. 2.
Regionerne er leverandør af tilbud efter bl.a. servicelovens § 108, jf. lovens § 5, stk. 1,nr. 1, men kommunalbestyrelsen kan også selv etablere tilbud, jf. lovens § 5, stk. 5.
Kommunalbestyrelserne har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opga-ver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverneudføres på. Dette fremgår af § 16 i den sociale retssikkerhedslov (lovbekendtgørelsenr. 656 af 15. juni 2011 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de). Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven.
Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det socialeområde indeholder nærmere retningslinjer forgennemførelseaf tilsynsforpligtelsen(pkt.360-372). Det fremgår af pkt. 361, at vejledningen ikke er udtømmende.
39/42
Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen, at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.
Af pkt. 363 i vejledningen fremgår det bl.a., at tilsynet skal være ”aktivt”, og at kom-munalbestyrelsen har pligt til at reagere, hvis medlemmerne får informationer om, atder er eller kan være grundlag for kritik af hjælpen. Det følger også af pkt. 363, at løs-ningen af tilsynsopgaven forudsætter, at tilsynsmyndigheden er opsøgende over foreventuelle problemer. Det kan ske ved, at der fastsættes procedurer og rutiner for til-synsvirksomheden, f.eks. beslutninger om hvilke områder der løbende skal vurderes,hvilke der skal vurderes periodisk og principper for tilbagemeldinger til det politiskeniveau.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan tilsynsforpligtelsen konkretskal udføres og planlægges, jf. vejledningens pkt. 361. Af vejledningens pkt. 364fremgår det endvidere, at tilsyn kan udføres af andre end ansatte hos myndigheden.
7.2. Odense Kommunes tilsynskoncept mv.Forud for inspektionen modtog ombudsmanden to tilsynskoncepter fra Odense Kom-mune, hvoraf det ene er udateret, og det andet er dateret ”maj 2011”. Tilsynskoncep-terne er i vidt omfang ens, dog således at konceptet fra maj 2011 er mindre detaljeret(f.eks. er der ikke et afsnit om lovgivningen på området).
Det fremgår af det koncept, der er dateret maj 2011, at:
”[k]onceptet er godkendt af det politiske udvalg d. 19. maj 2009, men eromskrevet i forhold til at tilsynsopgaven bliver udliciteret”.
Jeg har på baggrund heraf lagt til grund, at tilsynskonceptet fra maj 2011 er det senestudfærdigede (og det gældende) af de to koncepter, jeg har modtaget.
Det fremgår af tilsynskonceptet fra maj 2011, at undersøgelsesdesignet for det enkeltetilsyn vil afhænge af det pågældende tilbuds behov. Tilsynskonceptet indeholder her-efter en opremsning af de punkter, som tilsynet består af. Punkterne vedrører hen-holdsvis brugere og pårørende, medarbejdere og ledelse. Det drejer sig f.eks. ombrugernes trivsel og indflydelse, om medarbejdernes oplæring og kendskab til ret-
40/42
ningslinjer for magtanvendelse, medicinhåndtering og klager samt om værdibaseretledelse og ændringer i beboersammensætning og personalesituation.
Resultatet af et tilsyn beskrives i en tilsynsrapport. Rapporten sendes indledningsvisttil tilbuddets leder til kommentering af faktiske forhold. Efterfølgende overgår rappor-ten til behandling på Handicap- og Psykiatriafdelingens ”lilleledermøde” og sendesderefter til orientering til Ældre- og Handicapudvalget. Endelig lægges rapportenssammenfatning på kommunens hjemmeside.
Det fremgår af tilsynskonceptet, at der på tilbud, der er etableret efter servicelovens §108, skal foretages ét årligt tilsyn, og at der på øvrige tilbud skal foretages tilsyn mini-mum én gang hvert fjerde år. Det fremgår videre, at der – ud over disse faste tilsyn –udføres et antal temabaserede tilsynsbesøg, hvor der fokuseres på prioriterede tema-er som f.eks. rehabiliterende indsatser, brugerindflydelse og pårørendesamarbejde.
Jegmener, at der er tale om et godt generelt materiale om tilsynet i Odense Kommu-ne.
Under inspektionen blev det oplyst, at Odense Kommune – med henblik på at udlicite-re tilsynsopgaven – havde indledt forhandlinger med et revisionsfirma. Kommunenforventede at kunne udlicitere opgaven fra årsskiftet 2011/12. Odense Kommune op-lyste, at der i fremtiden alene vil blive foretaget uanmeldte tilsynsbesøg.
Som nævnt i pkt. 7.1 kan tilsyn udføres af andre end ansatte hos myndigheden. Det ersåledes ikke et krav, at den, der udfører tilsyn og rapporterer om sine observationer,skal være ansat i kommunen, jf. pkt. 364 i vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 omretssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis en kommunalbestyrelseindgår aftaler med en person eller en organisation om at udføre et tilsyn, bør det ifølgevejledningen i aftalen nøje præciseres, hvad opgaven går ud på, og hvilke kriterier derskal lægges vægt på, når tilsynet udføres. Kommunen bevarer under alle omstændig-heder det endelige ansvar, herunder ansvaret for at følge op på tilsynet, og myndig-heden bør således løbende sikre sig, at tilsynet udføres helt i overensstemmelse medaftalen.
Den myndighed, der har tilsynsforpligtelsen, kan således overlade den praktiske udfø-relse af tilsyn til andre, herunder også til en privat virksomhed, men ikke myndigheds-udøvelsen. Den myndighed, der efter serviceloven har tilsynsforpligtelsen i det konkre-te tilfælde, bevarer således ansvaret for, at tilsyn bliver udført, og at der følges op på
41/42
tilsyn. Det er således alene den myndighed, der efter serviceloven har tilsynsforplig-telsen i det konkrete tilfælde, der kan tage stilling til, hvilke konsekvenser konklusio-nen i en tilsynsrapport skal have.
Jeg beder Odense Kommune om at oplyse mig om status for udliciteringen af tilsyns-opgaven.
Jeg beder også kommunen om – hvis udliciteringen er blevet en realitet – at sendemig det materiale, der danner grundlag for den fremtidige varetagelse af tilsynsopga-ven.
7.3. Konkrete tilsyn på LindegårdenDet fremgår af den udaterede tilsynsmanual, som blev modtaget (og som jeg må gåud fra var gældende fra maj 2009 til maj 2011), at der skulle foretages anmeldte tilsynminimum en gang hver fjerde år, og at uanmeldte tilsyn skulle foretages som stikprø-vekontrol uden fast kadence.
Forud for inspektionen bad ombudsmanden Lindegården om at sende de senesterapporter fra Odense Kommunens anmeldte og uanmeldte tilsyn med Lindegården.Ombudsmanden modtog i forlængelse heraf en rapport af 30. april 2008 om OdenseKommunes anmeldte tilsynsbesøg hos Minibo, herunder Lindegården, den 21. og 22.januar 2008.
Det fremgår af tilsynets sammenfattende vurdering i rapporten, at (bl.a.) Lindegårdensfysiske rammer generelt var velholdte og velegnede til formålet. Tilsynet konkluderedeendvidere at:
”Minibo generelt er et veldrevet tilbud både hvad angår driftsmæssigeforhold og pædagogisk praksis, såvel beboere som medarbejdere og på-rørende udtrykker stor tilfredshed med stedet. Minibo har desuden godtstyr på økonomien.”
Tilsynet fandt ikke anledning til at påpege områder til opfølgning i forhold til Lindegår-den.
Underinspektionen den 27. oktober 2011 var helhedsindtrykket, at Lindegården er etvelfungerende botilbud, hvilket der også blev givet udtryk for over for ledelsen underden afsluttende samtale på dagen for inspektionen.
42/42
OpfølgningSomdet fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg bedt botilbuddet Lindegårdenog/eller Odense Kommune om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold.
Jeg beder om, at oplysningerne mv. fra Lindegården sendes gennem Odense Kom-mune for, at kommunen kan få lejlighed til at kommentere det, som Lindegården anfø-rer.
UnderretningDenne rapport sendes til sekretariatet for Minibo, botilbuddet Lindegården, OdenseKommune,Folketingets Retsudvalg og Lindegårdens beboere og pårørende.
København, den22-06-2012
