REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 465: Notat om de lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention om hvidvask, ransagning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare handlinger samt om finansiering af terrorisme, fra justitsministeren

1. BaggrundEuroparådets styringskomité vedrørende kriminalitetsspørgsmål (CDPC)besluttede i 2003 at nedsætte en ad hoc-komité (PC-RM) med den opgaveat forhandle en revision af Europarådets konvention af 8. november 1990om hvidvask, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af ud-byttet fra strafbart forhold (ETS 141) (herefter: hvidvaskkonventionen fra1990).Arbejdet i PC-RM er mundet ud i konventionen om hvidvask, efterforsk-ning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare handlingersamt om finansiering af terrorisme (ETS 198), der blev vedtaget af Mini-sterkomitéen den 3. maj 2005 og åbnet for undertegnelse den 16. maj 2005i Warszawa.33 stater samt Den Europæiske Union har pr. 6. juni 2012 undertegnetkonventionen. 22 stater (Albanien, Armenien, Belgien, Bosnien og Herce-govina, Cypern, Kroatien, Letland, Makedonien, Malta, Moldova, Monte-negro, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Serbien,

Slovakiet, Slovenien, Spanien, Ukraine og Ungarn) har ratificeret konven-tionen.Konventionen trådte i kraft den 1. maj 2008.I det følgende redegøres under pkt. 2 for indholdet af konventionen. Eftergennemgangen af de enkelte bestemmelser er anført de lovgivningsmæssi-ge konsekvenser, som den pågældende bestemmelse giver anledning til.Pkt. 3 indeholder en sammenfatning.Til brug for udarbejdelsen af redegørelsen har Justitsministeriet modtagetbidrag fra Finanstilsynet, SKAT og Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet (SØK).2. Lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention omhvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttefra strafbare handlinger samt om finansiering af terrorisme2.1. OversigtKonventionen er opdelt i syv kapitler. Ikapitel I (artikel 1)defineres kon-ventionens centrale begreber.Kapitel II (artikel 2)vedrører finansiering afterrorisme.Kapitel III (artikel 3-14)indeholder bestemmelser om de for-anstaltninger, der skal træffes på nationalt plan.Kapitel IV (artikel 15-45)indeholder bestemmelser om internationalt samarbejde.Kapitel V (artikel46-47)indeholder bestemmelser om samarbejde mellem de kontraherendeparters finansielle efterretningsenheder.Kapitel VI (artikel 48)indeholderbestemmelser om overvågningsmekanismer og løsning af konflikter.Kapi-tel VII (artikel 49-56)indeholder en række afsluttende bestemmelser. Tilkonventionen knytter sig endvidere etbilag,som oplister en række forbry-delser, og som der henvises til i visse af konventionens bestemmelser.2.2. Kapitel I – DefinitionerArtikel 1:I konventionensartikel 1, litra a-h,er en række af konventio-nens centrale begreber defineret.Efterartikel 1, litra a,omfatter udtrykket ”udbytte” enhver økonomiskfordel, som direkte eller indirekte stammer fra eller er opnået i forbindelsemed en strafbar handling. Et udbytte kan bestå af enhver form for formue-gode som defineret i litra (b) nedenfor.2

Efterartikel 1, litra b,omfatter udtrykket ”formuegode” enhver form forejendom, hvad enten denne er materiel eller immateriel, fast eller i form afløsøre, og juridiske dokumenter eller instrumenter, som bevidner ejen-domsretten til eller andre rettigheder i sådanne formuegoder.Efterartikel 1, litra c,omfatter udtrykket ”genstand” enhver form for for-muegode, der helt eller delvist har været brugt eller er bestemt til at brugestil at begå en eller flere strafbare handlinger.Efterartikel 1, litra d,omfatter udtrykket ”konfiskation” en straf eller rets-følge, som er fastsat af en domstol i forbindelse med retsforfølgelsen af eneller flere strafbare handlinger, og som medfører en endegyldig inddragel-se af et formuegode.Efterartikel 1, litra e,omfatter udtrykket ”førforbrydelse” enhver form forstrafbar handling, som medfører et udbytte, der kan blive genstand for enstrafbar handling omfattet af konventionens artikel 9 om hvidvask.Efterartikel 1, litra f,anvendes forkortelsen ”FIU” om en finansiel efter-retningsenhed (”Financial Intelligence Unit”), hvormed menes en central,national enhed med ansvar for at modtage (og eventuelt indhente), analy-sere og videreformidle oplysninger af finansiel karakter til kompetentemyndigheder med henblik på at bekæmpe hvidvask og finansiering af ter-rorisme. Enheden skal behandle oplysninger vedrørende formodet udbytteog finansiering af terrorisme mv.Efterartikel 1, litra g,omfatter udtrykket ”indefrysning” (”freezing”) eller”beslaglæggelse” (”seizure”) et midlertidigt forbud mod at overdrage, de-struere, omdanne, disponere over eller flytte et formuegode eller en mid-lertidig inddragelse af et formuegode eller rådigheden herover på grundlagaf en kendelse fra en domstol eller en anden kompetent myndighed.Efterartikel 1, litra h,er definitionen på finansiering af terrorisme densamme som i artikel 2 i FN’s konvention af 9. december 1999 om bekæm-pelse af finansiering af terrorisme.

Justitsministeriets bemærkninger til artikel 1:Artikel 1 indeholder en definition af en række af konventionens centralebegreber, der ikke afviger fra, hvad der sædvanligvis anvendes som defini-tioner i hvidvasksammenhænge.Artikel 1indeholder på denne baggrund ikke i sig selv lovgivningsmæssi-ge forpligtelser.2.3. Kapitel II – finansiering af terrorismeArtikel 2:Artikel 2vedrører konventionens anvendelse på finansiering afterrorisme.Efterstk. 1forpligtes de kontraherende parter til at træffe de nødvendigeforanstaltninger for at kunne anvende bestemmelserne i konventionens ka-pitel III, IV og V på finansiering af terrorisme.Efterstk. 2forpligtes parterne til i videst mulig udstrækning at samarbejdemed hinanden og sikre, at der i national lovgivning er hjemmel til at ransa-ge, opspore, identificere, indefryse, beslaglægge og konfiskere ethvert lov-ligt eller ulovligt formuegode, som helt eller delvist har været brugt eller erbestemt til at bruges til finansiering af terrorisme, eller som udgør udbyttetved en sådan strafbar handling.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 2:Finansiering af terrorisme er kriminaliseret ved straffelovens § 114 b,hvorefter den, som direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til, direkteeller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller direkte eller in-direkte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lig-nende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslut-ning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 el-ler § 114 a, straffes med fængsel indtil 10 år.Der gælder i dansk ret de samme regler for finansiering af terrorisme somfor hvidvask for så vidt angår opsporing, identifikation, indefrysning, be-slaglæggelse og konfiskation.På baggrund af det anførte er det Justitsministeriets opfattelse, atartikel 2ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser.4

2.4. Kapitel III – nationale foranstaltninger2.4.1. Afsnit 1 – generelle bestemmelserKonventionensartikel 3-12handler om de foranstaltninger, der skal træf-fes på nationalt plan.Artikel 3:Konventionensartikel 3vedrører konfiskation.Efterstk. 1forpligtes de kontraherende parter til at træffe de nødvendigeforanstaltninger for at kunne konfiskere genstande og udbytte eller for-muegoder til en værdi svarende til udbyttet og til værdien af hvidvaskedeformuegoder.Efterstk. 2kan de kontraherende parter tage forbehold for stk. 1, således atdenne kun finder anvendelse, når den strafbare handling kan straffes medfængsel i mere end et år, eller kun finder anvendelse på en liste af nærmereangivne strafbare handlinger. Et sådant forbehold må dog ikke medføre, atder ikke kan foretages konfiskation i forbindelse med de forbrydelser, derer nævnt i bilaget.De kontraherende parter kan efterstk. 3bestemme at konfiskation i for-bindelse med visse forbrydelser skal være obligatorisk.For så vidt et sådant krav er foreneligt med principperne i det nationaleretssystem, skal de kontraherende parter efterstk. 4træffe de nødvendigeforanstaltninger med henblik på at kunne kræve, at gerningsmanden til vis-se alvorligere forbrydelser som defineret i national ret skal godtgøre denlovlige oprindelse af et påstået udbytte eller andet formuegode, der kankonfiskeres.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 3:Artikel 3, stk. 1,må anses for opfyldt ved straffelovens konfiskationsbe-stemmelser i §§ 75-77 a og medfører derfor ikke lovgivningsmæssige kon-sekvenser.Bestemmelserne om konfiskation i straffelovens § 75 og § 77 a omfatterenhver form for strafbar handling. § 76 a omfatter strafbare handlinger, derer af en sådan karakter, at de kan give betydeligt udbytte, og som efter lo-5

ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse aflovgivningen om euforiserende stoffer.Danmark har på den anførte baggrund ikke behov for at tage forbehold ef-terstk. 2.Straffeloven indeholder ikke bestemmelser, som i visse situationer fore-skriver en pligt til at foretage konfiskation. Artikel 3,stk. 3,er imidlertidfakultativ og medfører derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.Konfiskation af formuegoder i henhold til § 76 a – der som anført ovenforkun finder anvendelse på visse nærmere angivne former for forbrydelser –kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at formuegodet er er-hvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, jf. § 76 a, stk. 4.Konventionens artikel 3,stk. 4,skønnes på den baggrund ikke at medførelovgivningsmæssige konsekvenser.På baggrund af det anførte er det Justitsministeriets opfattelse, atartikel 3ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 4:Konventionensartikel 4vedrører efterforskningsmæssige ogforeløbige foranstaltninger. De kontraherende parter forpligtes til at træffede nødvendige foranstaltninger for at kunne identificere, opspore, indefry-se eller beslaglægge formuegoder med henblik på konfiskation efter artikel3.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 4:Bestemmelsen svarer til artikel 31, stk. 2, i FN’s konvention mod korrupti-on, som Danmark har ratificeret.Bestemmelserne i retsplejelovens §§ 801-803 indeholder hjemmel til – un-der visse nærmere angivne betingelser – at foretage beslaglæggelse til sik-ring af det offentliges krav på konfiskation. Endvidere indeholder bestem-melserne i retsplejelovens kapitel 71 hjemmel til bl.a. at foretage indgreb imeddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning. Der er ligele-des, efter at dom er afsagt, i henhold til retsplejelovens § 1002, stk. 1, mu-lighed for at foretage beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges kravpå bl.a. konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2.pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk. 5.

Det vurderes på den baggrund, atartikel 4ikke indebærer lovgivnings-mæssige konsekvenser.Artikel 5:Konventionensartikel 5vedrører indefrysning, beslaglæggelseog konfiskation. De kontraherende parter forpligtes til at træffe de nød-vendige foranstaltninger for at sikre, at hjemlen til at indefryse, beslaglæg-ge og konfiskere også omfatter formuegoder, som udbyttet er blevet om-dannet eller konverteret til, og formuegoder, som er opnået på lovlig vis,hvis udbyttet helt eller delvist er blevet sammenblandet med disse formue-goder, for værdien af udbyttet. Det samme gælder indkomst eller andreøkonomiske fordele, som stammer fra udbyttet eller de førnævnte formue-goder.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 5:Bestemmelsen svarer til artikel 31, stk. 4-6, i FN’s konvention mod kor-ruption, som Danmark har ratificeret.Straffelovens bestemmelser om konfiskation finder ligeledes anvendelsevedrørende konfiskation af værdier, der er trådt i stedet for det umiddelba-re udbytte af lovovertrædelsen. Endvidere giver straffelovens § 76 a omudvidet konfiskation mulighed for konfiskation af formuegoder uden bevisfor formuegodets karakter af udbytte fra en konkret forbrydelse. Renteind-tægter og lignende, som har en særlig nær sammenhæng med det umiddel-bare udbytte, anses også for omfattet af adgangen til konfiskation.På baggrund af det anførte er det Justitsministeriets opfattelse, atartikel 5ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 6:Konventionensartikel 6forpligter de kontraherende parter til attræffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre en passende forvaltningaf formuegoder, som er indefrosset eller beslaglagt efter konventionens ar-tikel 4 og 5.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 6:Forvaltningen af beslaglagte værdier er reguleret ved Justitsministerietscirkulære nr. 94 af 13. maj 1952, som bl.a. finder anvendelse på beslag-læggelse af ting, der antages at burde konfiskeres, jf. cirkulærets punkt 1.a.Artikel 6er således opfyldt i dansk ret.

Artikel 7:Konventionensartikel 7handler om efterforskningsbeføjelserog efterforskningsteknikker.Stk. 1forpligter de kontraherende parter til at træffe de nødvendige foran-staltninger for at bemyndige domstolene eller andre kompetente myndig-heder til at forlange bankoptegnelser og andre finansielle eller kommerci-elle optegnelser fremlagt og til at beslaglægge disse med henblik på at fo-retage de handlinger, der henvises til i konventionens artikel 3, 4 og 5. Enkontraherende part kan ikke tage forbehold herfor under henvisning tilbankhemmelighed.Efterstk. 2skal de kontraherende parter med forbehold af stk. 1 træffe denødvendige foranstaltninger for at kunne foretage visse nærmere opregne-de efterforskningsskridt. Det skal være muligt for den kontraherende partat fastslå, hvorvidt en fysisk eller juridisk person er indehaver af en ellerflere konti i en bank inden for partens territorium, samt i givet fald indhen-te detaljerede oplysninger om disse konti. Det skal desuden være muligt attilvejebringe oplysninger om bestemte bankkonti og de bankforretninger,som er blevet udført gennem en eller flere bestemte bankkonti i løbet af ennærmere angivet periode, ligesom det skal være muligt at overvåge debankforretninger, som i løbet af en nærmere angivet periode udføres gen-nem en eller flere bestemte bankkonti. Det skal endelig sikres, at bankerneikke må gøre kunder eller andre tredjemænd bekendt med, at oplysningeraf den nævnte karakter er blevet rekvireret eller indhentet, eller med, at enefterforskning er i gang.De kontraherende parter skal overveje at lade denne bestemmelse finde til-svarende anvendelse på andre finansielle institutioner end banker.Efterstk. 3skal de kontraherende parter overveje at træffe de nødvendigeforanstaltninger for at kunne anvende særlige efterforskningsteknikkermed henblik på at identificere og opspore udbytte og indsamle beviser.Disse teknikker omfatter overvågning, aflytning af telekommunikation,adgang til computersystemer samt mulighed for at kræve bestemte doku-menter fremlagt.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 7:SØK har oplyst, at oplysninger om eksistensen af bankkonti og nærmereoplysninger om eventuelle konti indhentes ved editionskendelser efterretsplejelovens § 804, stk. 1, jf. § 806, stk. 2 – i hastende tilfælde ved poli-8

tiets beslutning (på ”øjemedet”) med adgang til efterfølgende domstols-prøvelse, jf. § 806, stk. 3. Oplysningerne indhentes først ved en kendelseom, at eksistensen af konti skal oplyses, og derefter ved en kendelse vedrø-rende identificerede konti.Efter hvidvasklovens § 12, stk. 3, skal en virksomheds reelle ejer identifi-ceres, og efter § 15, stk. 2, skal den reelle kunde identificeres, hvis denumiddelbare kunde handler for tredjemand. Det anførte om editionsmulig-hed gælder derfor også for reelle ejere.Der kan ved edition tilvejebringes alle oplysninger.Det antages i retspraksis, at edition kan være fremadrettet for en periode,jf. herved Østre Landsrets kendelse af 5. februar 2002, gengivet i Ugeskriftfor Retsvæsen 2002, side 1147.Der kan gives pålæg om tavshedspligt efter retsplejelovens § 189 i forholdtil personer, der har været afhørt som vidne. Der er endvidere som ud-gangspunkt adgang til at udstede pålæg om tavshedspligt i forhold til per-soner, som har modtaget et editionspålæg, jf. retsplejelovens § 804, stk. 2,jf. § 803, stk. 1, jf. § 189. På baggrund af Vestre Landsrets kendelse i Uge-skrift for Retsvæsen 2008, side 2269, må det imidlertid anses for tvivl-somt, om retsplejeloven indeholder tilstrækkelig hjemmel til at pålæggemedarbejderne i en bank tavshedspligt i forbindelse med et editionspålægtil den pågældende bank. Artikel 7, stk. 2, litra d, må herefter på dettepunkt formentlig antages at indebære et behov for præcisering i lovgivnin-gen.For så vidt angår kravet om, at de kontraherende parter skal overveje at la-de denne bestemmelse finde tilsvarende anvendelse på andre finansielleinstitutioner end banker, bemærkes, at der i dansk ret gælder samme reglerfor andre finansielle institutioner.Artikel 7, stk. 3, forpligter alene de kontraherende parter til at overveje attræffe de nødvendige foranstaltninger for at kunne anvende særlige efter-forskningsteknikker med henblik på at identificere og opspore udbytte ogindsamle beviser. En opfyldelse af denne bestemmelse indebærer ikke i sigselv behov for ændringer i lovgivningen.Sammenfattende skønnesartikel 7formentlig at indebære et behov for enlovændring, der præciserer muligheden for at pålægge medarbejderne i en9

bank tavshedspligt i forbindelse med et editionspålæg til den pågældendebank.Artikel 8:Artikel 8om retsmidler forpligter de kontraherende parter til attræffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en fysisk eller juridiskperson, som berøres af et indgreb foretaget i medfør af artikel 3, 4, 5 ogøvrige relevante bestemmelser i dette afsnit af konventionen, har adgangtil effektive retsmidler til at varetage sine interesser.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 8:Beslaglæggelse må ikke foretages, hvis indgrebet står i misforhold til sa-gens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages atmedføre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1.Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel af samtykke som udgangs-punkt af retten ved kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2, eller i ha-stende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til efterfølgende dom-stolsprøvelse, som afgøres ved kendelse, jf. § 806, stk. 3. Kendelsen kankæres til højere ret efter retsplejelovens regler i kapitel 85.Afgørelse om konfiskation træffes ved dom med adgang til forudgåendekontradiktion mv. efter retsplejelovens regler i kapitel 76-80. Dommen kanankes til højere ret efter retsplejelovens regler i kapitel 82-83.Retsplejeloven indeholder endvidere i kapitel 86 regler om genoptagelse afstraffesager.Det vurderes på den baggrund, atartikel 8ikke medfører lovgivningsmæs-sige konsekvenser.Artikel 9:Artikel 9vedrører hvidvask af penge.Efterstk. 1skal de kontraherende parter træffe de nødvendige foranstalt-ninger med henblik på at kriminalisere en række forsætlige handlinger i re-lation til formuegoder, hvorom man ved, at der er tale om udbytte fra enførforbrydelse. Omfattet af denne bestemmelse er omdannelse og overdra-gelse af formuegoder med det formål enten at skjule, at det er udbytte, el-ler at medvirke til, at en person unddrager sig retsforfølgning for en før-forbrydelse, ligesom det skal være strafbart at sløre eller skjule et formue-godes beskaffenhed, oprindelse, opbevaringssted, bevægelse eller ejerskab.10

I overensstemmelse med de kontraherende parters forfatningsmæssige oggrundlæggende juridiske principper skal det ligeledes være strafbart at an-skaffe, besidde eller anvende formuegoder, når man på overdragelsestids-punktet ved, at de pågældende formuegoder er udbytte. Samtidig skalmedvirken til og forsøg på at begå de i stk. 1 nævnte handlinger værestrafbart.Efterstk. 2, litra a,er de kontraherende parter forpligtet til at kunne rets-forfølge de i stk. 1 nævnte handlinger, selv om førforbrydelsen ikke varomfattet af den pågældende stats jurisdiktion (straffemyndighed). Efterlit-ra bkan en part bestemme, at den person, som begik førforbrydelsen, ikkeskal være omfattet af stk. 1. Efterlitra cskal det være muligt at udlede detfor strafansvar krævede forsæt til at begå en af de nævnte handlinger af ob-jektive, faktiske omstændigheder.Efterstk. 3kan de kontraherende parter træffe de nødvendige foranstalt-ninger for at gøre de i stk. 1 nævnte handlinger strafbare, selv om ger-ningsmanden blot anså det for sandsynligt, at formuegodet var udbytte el-ler burde have indset, at formuegodet var udbytte.Efterstk. 4kan parterne tage forbehold, således at stk. 1 kun finder anven-delse på førforbrydelser med en strafferamme på mere end et år eller som– i lande med minimumsgrænser i deres retssystem – kan straffes medfængsel i mindst 6 måneder, på nogle nærmere angivne førforbrydelser el-ler på en bestemt kategori af alvorlige forbrydelser efter national lovgiv-ning. Et sådant forbehold kan dog ikke medføre, at stk. 1 ikke finder an-vendelse på de i bilaget opregnede førforbrydelser.Efterstk. 5må en forudgående eller samtidig dom for førforbrydelsen ikkevære en forudsætning for at kunne domfælde for hvidvask.Efterstk. 6skal der kunne domfældes for hvidvask, når det kan bevises, atdet hvidvaskede formuegode stammer fra en førforbrydelse, uden at det ernødvendigt at påvise, præcis hvilken førforbrydelse formuegodet stammerfra.Stk. 7forpligter de kontraherende parter til at sikre, at førforbrydelserne tilhvidvask af penge også omfatter handlinger begået i en anden stat, hvishandlingen er strafbar i denne anden stat og ville have udgjort en før-forbrydelse, hvis den var begået inden for den kontraherende parts eget ter-11

ritorium. De kontraherende parter kan bestemme, at det eneste krav for atanse en handling begået i en anden stat for en førforbrydelse er, at hand-lingen ville have udgjort en førforbrydelse, hvis den var begået inden forden kontraherende parts eget territorium.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 9:De i konventionens artikel 9 fastsatte kriminaliseringspligter må anses foropfyldt ved straffelovens hæleribestemmelse i § 290, der hjemlerstrafansvar for den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andredel i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, deruberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse ellerpå lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af enstrafbar lovovertrædelse.Forsøg på hæleri kan straffes i medfør af straffelovens § 21, stk. 1, hvoref-ter handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en for-brydelse, straffes som forsøg, når forbrydelsen ikke fuldbyrdes.Medvirken til hæleri kan straffes i medfør af straffelovens § 23, stk. 1, 1.pkt., hvorefter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfat-ter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.Konventionensartikel 9, stk. 1,medfører derfor ikke lovgivningsmæssigekonsekvenser.For så vidt angår stk. 2, litra a, er straffelovens § 290 en selvstændig lov-overtrædelse, og det er ikke et krav, at førforbrydelsen er begået i Dan-mark eller er undergivet dansk straffemyndighed. Det er dog et krav, atførforbrydelsen efter dansk ret udgør en strafbar lovovertrædelse og såle-des vil kunne straffes, hvis den er undergivet dansk straffemyndighed.For så vidt angår stk. 2, litra b, gælder det i dansk ret, at en person ikkestraffes for både en førforbrydelse og hvidvaskning af udbyttet fra før-forbrydelsen. Det er også denne opfattelse, som Justitsministeriet har lagttil grund ved gennemgangen af Palermo-konventionen, som Danmark rati-ficerede den 30. september 2003, og som i artikel 6 indeholder en tilsva-rende bestemmelse om hvidvaskning af udbytte, samt ved gennemgangenaf FN’s konvention mod korruption, som Danmark ratificerede den 26. de-cember 2006, og som i artikel 23 og 24 indeholder tilsvarende bestemmel-ser.12

Artikel 9, stk. 2, litra c, vedrører fastlæggelse af forsætskravet. Dansk reter i overensstemmelse hermed. Ved afgørelsen af, hvilken grad af skyldgerningspersonen har udvist, skal der tages udgangspunkt i gerningsperso-nens overvejelser på gerningstidspunktet. I tilfælde, hvor en konkret straf-febestemmelses anvendelse er betinget af forsæt hos gerningspersonen,skal han eller hun have forsæt til alle de objektive gerningselementer, somudgør forbrydelsen. I det omfang, der ikke foreligger en tilståelse, må ret-ten ud fra en helhedsbedømmelse af de foreliggende oplysninger om hand-lingen og de faktiske omstændigheder, som anses for bevist, afgøre, hvilkeovervejelser gerningspersonen gjorde sig på gerningstidspunktet.På baggrund af det anførte er det Justitsministeriets opfattelse, at konven-tionensartikel 9, stk. 2,ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser.For så vidt angår artikel 9, stk. 3, hvorefter de kontraherende parter kanvælge at strafbelægge tilfælde, hvor gerningsmanden enten blot anså detfor sandsynligt, at formuegodet var udbytte, eller burde have indset dette,kan det oplyses, at uagtsomt hæleri ikke efter dansk ret er strafbart, jf. her-ved straffelovens § 19, 1. pkt.Der kan straffes for hæleri efter straffelovens § 290, hvis gerningsmandenhar viden eller bestemt formodning om, at han befatter sig med udbytte fraen lovovertrædelse. Det er altså tilstrækkeligt, at gerningsmanden harsandsynlighedsforsæt og anså det for overvejende sandsynligt, at formue-godet var udbytte. Forsætsformendolus eventualisgælder også i relationtil straffelovens § 290.Artikel 9, stk. 3,skønnes på denne baggrund ikke at medføre lovgivnings-mæssige konsekvenser.For så vidt angårartikel 9, stk. 4,vedrører straffelovens § 290 udbytte fraalle strafbare lovovertrædelser, uanset forholdets nærmere karakter ellerstrafferammens størrelse. Danmark har derfor ikke behov for at tage for-behold.For så vidt angår artikel 9, stk. 5, hvorefter en forudgående eller samtidigdom for førforbrydelsen ikke må være en forudsætning for at kunne rets-forfølge for hvidvask, bemærkes, at straffelovens § 290 er en selvstændiglovovertrædelse. Det skal alene bevises, at der er tale om udbytte, der eropnået ved en strafbar lovovertrædelse og ikke ved lovlig virksomhed. Det13

er således ikke en forudsætning for at dømme efter § 290, at der foreliggeren forudgående eller samtidig dom for førforbrydelsen.Artikel 9, stk. 5,skønnes på denne baggrund ikke at medføre lovgivnings-mæssige konsekvenser.For så vidt angår artikel 9, stk. 6, hvorefter hvidvask skal være strafbart,når det kan bevises, at det hvidvaskede formuegode stammer fra en før-forbrydelse, selv om den konkrete førforbrydelse ikke kan påvises, be-mærkes, at der efter dansk ret kan straffes for hæleri efter straffelovens §290, hvis anklagemyndigheden kan bevise, at udbyttet stammer fra enstrafbar lovovertrædelse. Der gælder ikke et krav om, at den konkrete før-forbrydelse kan påvises.Artikel 9, stk. 6,skønnes på denne baggrund ikke at medføre lovgivnings-mæssige konsekvenser.For så vidt angår artikel 9, stk. 7, er det som anført ovenfor under stk. 2 etkrav i forhold til straffelovens § 290, at førforbrydelsen efter dansk ret ud-gør en strafbar lovovertrædelse og således vil kunne straffes, hvis den erundergivet dansk straffemyndighed. Bestemmelsen i § 290 er imidlertidikke betinget af, at førforbrydelsen er begået i Danmark, eller af, at før-forbrydelsen er undergivet dansk straffemyndighed.Artikel 9, stk. 7,skønnes på denne baggrund ikke at medføre lovgivnings-mæssige konsekvenser.Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at konventionensar-tikel 9ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 10:Artikel 10vedrører strafansvar for juridiske personer.Stk. 1forpligter de kontraherende parter til at træffe de nødvendige foran-staltninger for at sikre, at juridiske personer kan straffes for hvidvask ioverensstemmelse med konventionen, når den strafbare handling er begåettil fordel for den juridiske person af en eller flere fysiske personer i leden-de stillinger, som enten repræsenterer den juridiske person, har fuldmagt tilat træffe beslutninger på vegne af den juridiske person, eller er bemyndigettil at udøve kontrol inden for den juridiske person. Den eller de pågælden-de fysiske personer skal ligeledes kunne ifalde strafansvar for medvirken.

Efterstk. 2skal en juridisk person ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun-ne ifalde strafansvar, når manglende tilsyn eller kontrol med en fysisk per-son har muliggjort handlinger omfattet af stk. 1.Efterstk. 3må strafansvar for en juridisk person ikke udelukke retsfor-følgning af en fysisk person.Stk. 4forpligter de kontraherende parter til at sikre, at juridiske personer,som ifalder strafansvar efter reglerne i artikel 10, mødes med effektive,proportionale og præventive straffe og andre sanktioner.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 10:Forpligtelserne efter konventionens artikel 10 er efter Justitsministerietsopfattelse opfyldt ved straffelovens § 306, jf. §§ 25-27.Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-ner) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel (§§ 25-27) for overtrædelse afstraffeloven.Efter straffelovens § 27, stk. 1, forudsætter strafansvar for en juridisk per-son, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kantilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller denjuridiske person som sådan.Derudover kan fysiske personer samtidig straffes efter de almindeligestrafferetlige regler, herunder også for medvirken efter straffelovens § 23.Juridiske personers strafansvar udelukker således ikke straf af fysiske per-soner, jf. herved Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999 om valg af an-svarssubjekt i sager om virksomhedsansvar.Konventionensartikel 10skønnes på denne baggrund ikke at medføre lov-givningsmæssige konsekvenser.Artikel 11:Artikel 11forpligter de kontraherende parter til at sikre, at en-delige domme fra andre konventionsparter afsagt i forbindelse med kon-ventionsforpligtelserne kan tages i betragtning ved strafudmålingen.

Justitsministeriets bemærkninger til artikel 11:Efter straffelovens § 84, stk. 2, kan retten tillægge straffedomme afsagtuden for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de domme, derer afsagt her i landet. Det følger af straffelovens § 81, nr. 1, at det vedstraffastsættelsen i almindelighed skal indgå som en skærpende omstæn-dighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Omtidligere straf skal tillægges betydning afhænger i praksis af en konkretvurdering af såvel den foreliggende som den tidligere begåede kriminalitet.På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, atartikel 11ikkemedfører lovgivningsmæssige konsekvenser.2.3.2. Afsnit 2 – FIU og forebyggelseArtikel 12-14omhandler finansielle efterretningsenheder (FIU’er) samt fo-rebyggelse.Artikel 12:EfterArtikel 12forpligtes hver kontraherende part til at opret-te en finansiel efterretningsenhed (FIU). Denne FIU skal have regelmæssigdirekte eller indirekte adgang til de oplysninger angående økonomi, admi-nistration og retshåndhævelse, som er nødvendige for, at FIU’en kan vare-tage sine funktioner, herunder rapportering af mistænkelige transaktioner.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 12:Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. juni 1993 blev Hvidvask-sekretariatet oprettet. Hvidvasksekretariatet hører under Statsadvokaten forSærlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) og er den danske FIU. Hvidvaskse-kretariatets arbejdsområde er at indsamle, registrere, videregive og bear-bejde underretninger om hvidvask og – i samarbejde med Politiets Efter-retningstjeneste – om finansiering af terrorisme.SØK har oplyst, at hvidvasksekretariatet har enten direkte eller indirekteadgang til oplysninger om økonomi, administration og retshåndhævelse,som er nødvendige til varetagelse af dets funktion. Hvidvasksekretariatethar bl.a. direkte adgang til information om pas, biler, kørekort, selskabsre-gistre, Schengen Informationssystemet, EU-sanktionsregisteret samt til ef-terretningsoplysninger og kriminalregisteret. Endvidere har Hvidvaskse-kretariatet indirekte adgang til SKAT’s registre.

Det er på baggrund af det anførte Justitsministeriets opfattelse, at Danmarkopfylder forpligtelserne i konventionensartikel 12.Artikel 13:Artikel 13omhandler forebyggende foranstaltninger modhvidvask.Stk. 1forpligter de kontraherende parter til at gennemføre forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af penge og til at tage behørigt hensyn tilinternationale standarder, herunder særligt FATF’s (Financial Action TaskForce) anbefalinger.Efterstk. 2skal der for virksomheder, som udøver aktiviteter, der er sær-ligt disponeret for at blive brugt i forbindelse med hvidvask, navnlig indfø-res bestemmelser af den i litra a-c omhandlede karakter.Efterlitra askal virksomhederne fastslå og verificere identiteten på dereskunder samt, hvis virksomhedens kunde er et selskab, selskabets fysiskeejere (reelle ejere), og gennemføre løbende overvågning af forretningsfor-holdet på grundlag af en risikovurdering. Virksomhederne skal endviderehave pligt til at underrette om mistanke om hvidvask i relation til en kun-de. I forlængelse heraf skal virksomhederne iværksætte understøttendeforanstaltninger såsom opbevaring af oplysninger om kundeidentifikationog transaktioner, uddannelse af personale og udarbejdelse af interne for-retningsgange.Efterlitra bmå virksomhederne ikke afsløre over for deres kunde, at dehar foretaget en underretning om mistanke om hvidvask, eller at der er el-ler vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask.Efterlitra cskal virksomhederne være underlagt effektivt tilsyn med over-holdelse af reglerne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask, efteromstændighederne ud fra en risikovurdering.Stk. 3forpligter de kontraherende parter til at indføre foranstaltninger til atopdage fysisk transport af kontanter og ihændehaverpapirer over grænser-ne.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 13:Finanstilsynet har over for Justitsministeriet givet udtryk for, at Danmarkefter tilsynets opfattelse opfylder kravene i artikel 13.17

For så vidt angår artikel 13,stk. 1,har Finanstilsynet oplyst, at den danskehvidvaskregulering bl.a. omfatter følgende regler:-Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme (hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 353 af 20. april 2012Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 712 af 1. juli 2008 om, hvilkefysiske og juridiske personer og produkter der kan undtages frahvidvaskloven, samt definitionen af politisk udsatte personerFinanstilsynets bekendtgørelse nr. 1347 af 3. december 2010 omlande og territorier, hvor der anses at være en særlig risiko forhvidvask eller finansiering af terrorisme (FATF-listen)EU-forordning nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendesom betaler ved pengeoverførslerDiverse EU-forordninger indeholdende regler om finansielle sank-tioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organerLov om finansiel virksomhed § 71Erhvervsstyrelsens (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) be-kendtgørelse nr. 1197 af 10. december 2008 om ansøgning og regi-strering m.v.

Hertil kommer visse regler i lov om spil og i toldloven samt regler udstedti medfør heraf, herunder regler om identifikation og legitimation af kun-der, overvågning af kundetransaktioner, indberetning af mistænkeligetransaktioner mv. Toldloven indeholder bl.a. bestemmelser om deklara-tionspligt for personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske told-område medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro ellerderover.Hvidvaskloven gennemfører EU's 3. hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om fore-byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system tilhvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme) og bygger herudoverpå anbefalinger fra FATF.Hvidvasklovens regler om kontrol og tilsyn indgår som led i Danmarks op-fyldelse af forpligtelser i henhold til FN-konventionen (1999) om bekæm-pelse af finansiering af terrorisme samt EU’s forordninger til opfyldelse afFN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) om bekæmpelse af terro-risme generelt og resolution 1267 (1999) om Al-Qaida og Taliban og EU’søvrige forordninger om finansielle sanktioner.Danmark er medlem af FATF, som er et mellemstatsligt samarbejde ombekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme etableret i 1989.18

FATF vedtog i februar 2012 et sæt nye henstillinger efter en gennemgangaf de hidtil gældende 40 anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask og 9anbefalinger om bekæmpelse af terrorfinansiering.Det er Finanstilsynets vurdering, at samtlige led i konventionens artikel 13er dækket af FATF’s anbefalinger. Finanstilsynet har oplyst, at FATF påsit plenarmøde i oktober 2010 har anerkendt, at Danmark (herunder Færø-erne og Grønland) nu opfylder FATF’s anbefalinger med henblik på be-kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i et sådant omfang, atDanmark overføres fra ”regular follow-up procedure” til ”biennial upda-te”.For så vidt angår artikel 13,stk. 2, litra a,fremgår det af hvidvasklovens§ 12, at virksomheder mv., som er omfattet af loven, har pligt til at krævelegitimation, når der optages en forretningsmæssig forbindelse med enkunde, herunder – hvis kunden er en virksomhed – vedrørende virksomhe-dens reelle ejere. Legitimationsproceduren kan eventuelt gennemføres udfra en risikovurdering. Der skal endvidere ske en løbende overvågning afkundeforholdet.Efter hvidvasklovens § 7 har virksomheder mv., som er omfattet af loven,pligt til at underrette SØK ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansie-ring.Efter hvidvasklovens § 23 har virksomhederne mv. pligt til at opbevare deindhentede identitetsoplysninger i mindst 5 år efter, at kundeforholdet erophørt, ligesom der er krav om opbevaring af dokumenter og registreringervedrørende de gennemførte transaktioner.Efter hvidvasklovens § 25 skal virksomhederne mv. udarbejde skriftligeinterne regler om det ovenstående samt uddannelses- og instruktionspro-grammer for medarbejderne.For så vidt angår artikel 13, stk. 2,litra b,fremgår det af hvidvasklovens §27, at ledelse og ansatte mv. i virksomhederne som udgangspunkt har pligttil at hemmeligholde, at der er givet underretning til SØK, eller at detteovervejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om derer tale om hvidvask eller terrorfinansiering.

For så vidt angår artikel 13, stk. 2,litra c,er de omfattede virksomhedermv. undergivet tilsyn fra henholdsvis Erhvervsstyrelsen (tidligere Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen), jf. § 31, og Finanstilsynet, jf. § 34.For så vidt angår artikel 13,stk. 3,har SKAT oplyst, at bestemmelsen måanses for opfyldt bl.a. ved reglerne i toldlovens §§ 10 a, 23-25, 79 og 83samt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1889/2005 af26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller for-lader Fællesskabet.På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, atartikel 13ikkemedfører lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 14:Artikel 14forpligter de kontraherende parter til at træffe denødvendige foranstaltninger for, at deres FIU eller en anden kompetentmyndighed kan gribe umiddelbart ind og tilbageholde en transaktion, nårder er mistanke om, at den har forbindelse til hvidvask. Varigheden af denperiode, hvori transaktionen kan tilbageholdes, imens den analyseres, fast-sættes i henhold til national lov.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 14:SØK har oplyst, at Hvidvasksekretariatet eller politikredsene kan beslag-lægge de aktiver, transaktionen vedrører, på baggrund af en retskendelse,jf. retsplejelovens §§ 802 og 803, jf. § 806, stk. 2 – i hastende tilfælde vedpolitiets beslutning med adgang til efterfølgende domstolsprøvelse, jf. §806, stk. 3.Særligt for så vidt angår underretninger om mistanke om finansiering afterrorisme følger det af hvidvasklovens § 7, stk. 4, at transaktionen kun mågennemføres efter aftale med Hvidvasksekretariatet. Hvidvasksekretariatetskal hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdagbeslutte, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse, eller transaktionen skalgennemføres.Artikel 14skønnes på denne baggrund ikke at have lovgivningsmæssigekonsekvenser.

2.4. Kapitel IV – internationalt samarbejde2.4.1. Afsnit 1 – principper for internationalt samarbejdeArtikel 15:Konventionensartikel 15omhandler generelle principper ogforanstaltninger til internationalt samarbejde.Stk. 1forpligter de kontraherende parter til i videst muligt omfang at sam-arbejde med hinanden med henblik på gennemførelse af efterforskning ogfuldbyrdelse af konfiskation af genstande og udbytte.Efterstk. 2skal de kontraherende parter træffe de nødvendige foranstalt-ninger for at kunne imødekomme anmodninger om konfiskation af for-muegoder, som udgør udbytte eller genstande, eller konfiskation af et be-løb svarende til udbyttets værdi, samt anmodninger om efterforskningsas-sistance eller foreløbige indgreb med henblik på konfiskation.Efterstk. 3skal efterforskningsassistance og foreløbige indgreb foretages ioverensstemmelse med den anmodede parts lovgivning. Hvis en bestemtfremgangsmåde eller procedure er påkrævet efter den anmodende partslovgivning, skal den anmodede part dog efterkomme dette krav i det om-fang det ikke er i strid med dennes grundlæggende retsprincipper.Stk. 4forpligter de kontraherende parter til at træffe de nødvendige foran-staltninger for at sikre, at alle anmodninger fra andre kontraherende staterom identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse af udbytteog genstande behandles på samme måde som tilsvarende skridt i forbindel-se med rent interne sager.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 15:Danmark har med enkelte undtagelser ikke gennemført særlig lovgivningom gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte iretspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Danmarkkan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen er regulereti en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den pågældendestat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grund-lag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven,således at en udenlandsk anmodning om f.eks. beslaglæggelse kan imøde-kommes, hvis beslaglæggelsen ville kunne gennemføres i forbindelse meden tilsvarende national strafferetlig efterforskning.21

Efter artikel 15 skal samarbejdet finde sted i overensstemmelse med kon-ventionens bestemmelser om internationalt samarbejde og national lovgiv-ning, og det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, atartikel 15ikke indeholder selvstændige forpligtelser, der kræver ny eller ændret lov-givning.2.4.2. Afsnit 2 – efterforskningsassistanceKonventionensartikel 16-20vedrører efterforskningsassistance.Artikel 16:Artikel 16forpligter de kontraherende parter til i videst muligtomfang at yde hinanden assistance til identifikation og opsporing af gen-stande, udbytte og andre formuegoder med henblik på konfiskation, her-under assistance til sikring af beviser.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 16:Artikel 16om internationalt samarbejde i videst muligt omfang indeholderikke selvstændige forpligtelser, der kræver ny eller ændret lovgivning.Artikel 17:Artikel 17omhandler anmodninger om oplysninger om bank-konti.Efterstk. 1skal hver stat træffe de nødvendige foranstaltninger for at kun-ne besvare en anmodning fra en anden konventionspart om oplysningerom, hvorvidt en fysisk eller juridisk person, som efterforskes, besidder el-ler kontrollerer konti i nogen bank inden for den anmodede stats territori-um. Efterstk. 2gælder denne forpligtelse kun i det omfang, den pågæl-dende bank er i besiddelse af oplysningerne.Den part, der anmoder om oplysninger, skal efterstk. 3oplyse, hvorfor op-lysningerne skønnes at være af afgørende værdi for dennes efterforskningaf en strafbar handling, hvorfor de pågældende konti formodes at være iden anmodede stat og om muligt, hvilke banker og konti det antages atdreje sig om, samt enhver anden relevant information.Efterstk. 4kan den konventionspart, der anmodes om oplysninger, opstillede samme betingelser som for anmodninger vedrørende ransagning og be-slaglæggelse.

Efterstk. 5kan konventionsparterne tage forbehold, så artikel 17 kun om-fatter de handlinger, der er optaget på bilaget til konventionen.Efterstk. 6kan artikel 17 udvides til ligeledes at omfatte andre finansielleinstitutioner end banker. En sådan udvidelse kan betinges af gensidighed.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 17:Som nævnt ovenfor under omtalen af artikel 7 vil de pågældendebankoplysninger kunne tilvejebringes af de danske myndigheder ved brugaf retsplejelovens regler om edition.Videregivelse af oplysningerne til udenlandske myndigheder er omfattet afpersondatalovens regler, i det omfang der er tale om personoplysninger ilovens forstand. Videregivelse af oplysninger som omhandlet i artikel 17vil – i det omfang det i det konkrete tilfælde skønnes nødvendigt – somudgangspunkt kunne ske inden for rammerne af persondatalovens be-stemmelser i § 6, stk. 1, nr. 6, § 7, stk. 6, eller § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 6, altefter oplysningernes nærmere karakter. Er der tale om videregivelse til etland, som ikke er medlem af EU, vil videregivelsen kunne ske i henhold tilpersondatalovens § 27, stk. 3, nr. 7.I det omfang der ikke er tale om personoplysninger i persondatalovens for-stand (eksempelvis oplysninger om bankkonti tilhørende et aktieselskab),må videregivelsen bedømmes på grundlag af de almindelige tavsheds-pligtsbestemmelser i forvaltningslovens § 27 og i straffelovens § 152 og§ 152 e (eller specielle tavshedspligtsforskrifter i den udstrækning, der fo-religger sådanne). Herefter er det afgørende, om videregivelsen kan ansesfor ”berettiget”. Det er i administrativ praksis antaget, at en videregivelseaf fortrolige oplysninger, som sker til opfyldelse af forpligtelser i henholdtil en overenskomst med fremmede stater, ikke vil være uberettiget i hen-hold til straffelovens regler om tavshedspligt.Det vurderes på den baggrund, atartikel 17ikke medfører lovgivnings-mæssige konsekvenser.Artikel 18:Artikel 18vedrører anmodninger om oplysninger om bank-transaktioner.Stk. 1forpligter de kontraherende parter til at imødekomme anmodningerfra andre parter om oplysninger om bestemte bankkonti og om bankforret-23

ninger, som er blevet gennemført i nærmere angivne perioder via bestemtekonti. Denne forpligtelse gælder ifølgestk. 2kun for så vidt den pågæl-dende bank er i besiddelse af oplysningerne.Efterstk. 3skal den part, der anmoder om oplysninger, angive, hvorfor op-lysningerne skønnes relevante for dennes efterforskning af en strafbarhandling.Efterstk. 4kan den konventionspart, der anmodes om oplysninger, opstillede samme betingelser som for anmodninger vedrørende ransagning og be-slaglæggelse.Efterstk. 5kan artikel 18 udvides til ligeledes at omfatte andre finansielleinstitutioner end banker. En sådan udvidelse kan betinges af gensidighed.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 18:Under henvisning til det, der er anført ovenfor under artikel 17, vurderesdet, atartikel 18ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 19:Artikel 19omhandler anmodninger om overvågning af bank-transaktioner.Efterstk. 1skal de kontraherende parter sikre, at de er i stand til at imøde-komme anmodninger fra en anden part om overvågning af de bankforret-ninger, som inden for en nærmere angiven periode gennemføres via en el-ler flere bestemte bankkonti, og til at videregive oplysninger herom til denanmodende part.Efterstk. 2skal den part, der anmoder om overvågning, angive, hvorforoplysningerne skønnes relevante for dennes efterforskning af en strafbarhandling.Beslutningen om at foretage overvågning skal efterstk. 3træffes af denanmodede parts kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde og i over-ensstemmelse med dennes lovgivning. Hvordan overvågningen gennemfø-res, aftales efterstk. 4mellem den anmodende og den anmodede partskompetente myndigheder.Efterstk. 5kan de kontraherende parter bestemme, at artikel 19 også skalfinde anvendelse på andre finansielle institutioner end banker.24

Justitsministeriets bemærkninger til artikel 19:Som anført ovenfor under artikel 7 antages det i retspraksis, at edition kanvære fremadrettet for en periode. Der henvises endvidere til det, der er an-ført ovenfor under artikel 15. På denne baggrund skønnes det, atartikel 19ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 20:Efterartikel 20kan en konventionspart videregive oplysningerom genstande og udbytte til en anden part uden forudgående anmodning,når videregivelsen af disse oplysninger skønnes at kunne bidrage til eneventuel efterforskning hos den modtagende part eller at kunne føre til enanmodning efter reglerne i konventionens kapitel IV (artikel 15-45).Justitsministeriets bemærkninger til artikel 20:Bestemmelsen er identisk med artikel 10 i hvidvaskkonventionen fra 1990,som Danmark har ratificeret.Artikel 20indeholder ikke forpligtelser, der kræver ny eller ændret lovgiv-ning.2.4.3. Afsnit 3 – foreløbige indgrebArtikel 21-22vedrører foreløbige indgreb.Artikel 21:Artikel 21forpligter de kontraherende parter til – efter an-modning fra en anden konventionspart – at foretage de nødvendige forelø-bige indgreb, f.eks. indefrysning eller beslaglæggelse, for at forhindre salg,overdragelse eller afhændelse af formuegoder, som senere kan blive gen-stand for en anmodning om konfiskation. Ligeledes forpligtes parterne tilat foretage sådanne indgreb, hvis der er modtaget en anmodning om konfi-skation af formuegoder fra en anden part i henhold til konventionens arti-kel 23.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 21:Bestemmelsen svarer til artikel 11 i hvidvaskkonventionen fra 1990, somDanmark har ratificeret.Der henvises endvidere til det, der anført ovenfor under artikel 15.

På denne baggrund vurderes det, atartikel 21ikke medfører lovgivnings-mæssige konsekvenser.Artikel 22:Når der er foretaget foreløbige indgreb efter artikel 21, skalden anmodende part efterartikel 22, stk. 1,på eget initiativ og hurtigstmuligt videregive oplysninger, som kan have indflydelse på opretholdelseneller omfanget af det foreløbige indgreb, til den anmodede part. Ligeledesskal oplysninger, som den anmodede part måtte anmode om, og som ernødvendige af hensyn til gennemførelse af og opfølgning på de foreløbigeindgreb, videregives til denne uden unødigt ophold.Efterstk. 2skal den anmodende part så vidt muligt høres før ophævelsenaf et foreløbigt indgreb.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 22:Artikel 22medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.2.4.4. Afsnit 4 - konfiskationKonventionensartikel 23-27omhandler konfiskation.Artikel 23:Efterartikel 23, stk. 1,har en konventionspart, som modtageren anmodning om konfiskation fra en anden part vedrørende genstande el-ler formuegoder, som befinder sig på den anmodede parts territorium, pligttil enten at håndhæve en dom til konfiskation fra den anmodende part ellerat overdrage anmodningen til en kompetent myndighed, der kan træffe af-gørelse om konfiskation, samt i givet fald at håndhæve afgørelsen.De kontraherende parter forpligtes efterstk. 2til at have kompetence til attræffe afgørelse om konfiskation.Efterstk. 3skal stk. 1 ligeledes finde anvendelse på konfiskation af et be-løb svarende til værdien af udbyttet, hvis der inden for den anmodede statsterritorium befinder sig formuegoder, som konfiskationen kan håndhævesi. I de tilfælde, hvor betalingen ikke opnås, forpligtes den anmodede stat tilat søge kravet fyldestgjort i ethvert formuegode, som er tilgængeligt tildette formål.

Efterstk. 4kan den anmodende og den anmodede stat aftale, at en anmod-ning om konfiskation af et bestemt formuegode i stedet kan opfyldes gen-nem konfiskation af et tilsvarende beløb.Stk. 5forpligter konventionsparterne til i videst muligt omfang at samar-bejde med hinanden, når et indgreb, der svarer til konfiskation, men somikke udgør en strafferetlig sanktion, er fastslået ved dom i forbindelse meden strafbar handling, og det er blevet fastslået, at formuegodet udgør ud-bytte eller andre former for formuegoder omfattet af konventionens artikel5.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 23:Bestemmelserne i artikel 23, stk. 1-4, svarer til artikel 13 i hvidvaskkon-ventionen fra 1990, som Danmark har ratificeret, mens artikel 23, stk. 5, erny.I forbindelse med spørgsmålet om Danmarks ratifikation af hvidvaskkon-ventionen fra 1990 vurderede Justitsministeriet, at bestemmelsen lagde optil en ændring af lov om international fuldbyrdelse af straf mv. med hen-blik på at skabe en udtrykkelig hjemmel til at fuldbyrde fremmede statersafgørelser om konfiskation efter retsanmodning fremsat i henhold til kon-ventionen, idet lov om international fuldbyrdelse af straf mv. ikke i almin-delighed kunne antages at give hjemmel til at fuldbyrde afgørelser omkonfiskation efter konventionen, jf. afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærk-ninger til lovforslag nr. L 81, folketingsåret 1995-96. Ved lov nr. 291 af24. april 1996 blev der på den baggrund indsat en ny bestemmelse i § 5 a ilov om international fuldbyrdelse af straf mv., hvoraf det bl.a. fremgår, atafgørelser om konfiskation, som er omfattet af hvidvaskkonventionen fra1990, kan fuldbyrdes efter reglerne i lovens kapitel 3, når konventionensbetingelser er opfyldt.Særligt for så vidt angår fuldbyrdelsen af strafferetlige afgørelser om be-slaglæggelse, bødestraf og konfiskation udstedt i andre EU-medlemsstatergælder den særlige ordning efter lov nr. 1434 af 22. december 2004 omfuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at konventio-nensartikel 23nødvendiggør en lovændring for så vidt angår mulighedenfor at efterkomme anmodninger om fuldbyrdelse af udenlandske afgørelserom konfiskation.27

Artikel 24:Artikel 24omhandler gennemførelse af konfiskation.Efterstk. 1gennemføres konfiskation efter den anmodede parts lovgiv-ning.Dog skal den anmodede part efterstk. 2lægge kendsgerninger, som erfastlagt ved dom i den anmodende stat, til grund. Efterstk. 3kan de kon-traherende parter dog tage forbehold for stk. 2 til kun at finde anvendelse,når det ikke er i strid med deres forfatningsmæssige og grundlæggenderetsprincipper.Den anmodede part skal efterstk. 4konvertere det beløb, der skal konfi-skeres, til dets valuta i overensstemmelse med kursen på tidspunktet forbeslutningen om at fuldbyrde konfiskationen.Efterstk. 5kan kun den anmodende part tage en konfiskationsordre fra enaf dennes domstole op til fornyet vurdering.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 24:Bestemmelsen svarer til artikel 14 i hvidvaskkonventionen fra 1990, somDanmark har ratificeret.Artikel 24indeholder ikke forpligtelser, der kræver ny eller ændret lovgiv-ning.Artikel 25:Artikel 25omhandler konfiskerede formuegoder.Efterstk. 1skal formuegoder, som er konfiskeret af en konventionspart ef-ter artikel 23 eller 24, afhændes af denne part i overensstemmelse med na-tional lovgivning.Når formuegoderne er konfiskeret efter anmodning fra en anden part, skalden anmodede part, for så vidt dette er muligt efter national lovgivning, ef-terstk. 2tilbagelevere de konfiskerede formuegoder til den anmodendepart med henblik på udbetaling af erstatning til eventuelle ofre eller tilba-gelevering til den retmæssige ejer.Efterstk. 3kan de kontraherende parter indgå aftaler om fordelingen afkonfiskerede formuegoder.

Justitsministeriets bemærkninger til artikel 25:Artikel 25giver ikke anledning til lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 26:Efterartikel 26, stk. 1,skal en anmodning om konfiskation ik-ke afskære den anmodende part fra selv at fuldbyrde afgørelsen om konfi-skation.Efterstk. 2skal parterne undgå, at den samlede værdi af det konfiskeredeoverskrider det beløb, som er fastsat i konfiskationsordren.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 26:Artikel 26indeholder ikke i sig selv nogen forpligtelser for parterne.Artikel 27:Efterartikel 27er en konventionspart ikke forpligtet til atfængsle en person på det grundlag, at det har vist sig at være umuligt atgennemføre en konfiskation, selv om den anden part har anmodet omfængsling.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 27:Artikel 27indeholder ikke forpligtelser, der kræver ny eller ændret lovgiv-ning.2.4.5. Afsnit 5 – afvisning og udsættelse af samarbejdeKonventionensartikel 28 og 29omhandler afvisning og udsættelse afsamarbejde.Artikel 28:Efterartikel 28, stk. 1,kan en part afvise at samarbejde i føl-gende tilfælde:a. Hvis imødekommelse af anmodningen vil være i strid med dennesgrundlæggende retsprincipper.b. Hvis imødekommelse af anmodningen vil kunne påvirke den an-modede stats selvstændighed, sikkerhed, offentlige orden eller an-dre grundlæggende interesser.c. Hvis den anmodede part finder, at sagens betydning ikke står målmed det indgreb, som anmodningen vedrører.d. Hvis der er tale om en fiskal forbrydelse, dog med undtagelse af fi-nansiering af terrorisme.29

e. Hvis der er tale om en politisk forbrydelse, dog med undtagelse affinansiering af terrorisme.f. Hvis den anmodede part finder, at imødekommelse af anmodnin-gen vil stride mod princippet om ”ne bis in idem” (at der ikke kanstraffes to gange for samme handling).g. Hvis den begåede handling ikke er strafbar efter den anmodedestats lovgivning, og anmodningen vedrører tvangsmæssige indgreb.Når der stilles krav om dobbelt strafbarhed, skal dette krav ansesfor opfyldt, når staterne har kriminaliseret den samme handling,selv om de ikke har kategoriseret forbrydelsen ens.Samarbejde i form af efterforskningsassistance – i det omfang der er taleom tvangsmæssige indgreb – og foreløbige indgreb kan efterstk. 2ligele-des nægtes, hvis de foranstaltninger, som anmodningen vedrører, efter denanmodede parts lovgivning ikke ville kunne gennemføres i en lignenderent national sag.Efterstk. 3kan samarbejde af den i stk. 2 nævnte karakter endvidere næg-tes, hvis det tvangsmæssige indgreb ikke ville kunne gennemføres efterlovgivningen i den anmodende stat, eller hvis afgørelsen ikke er truffet afen dommer eller anden strafferetlig kompetent judiciel myndighed.Efterstk. 4kan samarbejde om konfiskation ligeledes nægtes i følgendetilfælde:a. Hvis der efter den anmodede stats lovgivning ikke er hjemmel tilkonfiskation i forbindelse med den pågældende strafbare handling.b. Hvis det ville være i strid med principper i den anmodede stats lov-givning vedrørende grænserne for konfiskation på grund af forhol-det mellem forbrydelsen og den økonomiske fordel, der vil kunnekvalificeres som udbytte, eller de genstande, som søges konfiske-ret. Bestemmelsen berører dog ikke forpligtelserne efter artikel 23,stk. 3.c. Hvis konfiskationen ikke længere kan gennemføres på grund afforældelsesreglerne i den anmodede stats lovgivning.d. Hvis anmodningen – med undtagelse af de i artikel 23, stk. 5,nævnte tilfælde – ikke sker i forbindelse med en dom eller lignen-de, der fastslår, at en strafbar handling er begået, og at der skal skekonfiskation.e. Hvis afgørelsen om konfiskation ikke kan håndhæves i den anmo-dende stat, eller ankefristen ikke er udløbet.f. Hvis konfiskationen er fastsat i en udeblivelsesdom, og den anmo-dede part ikke finder, at den dømte har haft tilstrækkelig mulighedfor at forsvare sig under sagen.Efterstk. 5skal en dom ikke betragtes som en udeblivelsesdom, hvis dener stadfæstet eller afsagt efter modstand fra den pågældende person, eller30

hvis den er blevet afsagt på baggrund af anke indgivet af den pågældendeperson.Efterstk. 6skal den anmodede part ved vurderingen af, om en person, somhar modtaget en udeblivelsesdom, har haft tilstrækkelig mulighed for atforsvare sig under sagen, tage hensyn til, om den pågældende person be-vidst har forsøgt at unddrage sig retsforfølgning, bevidst har valgt ikke atgøre brug af et muligt retsmiddel, eller har valgt ikke at møde op eller an-mode om udsættelse, selv om der er sket lovlig forkyndelse.Efterstk. 7kan en kontraherende part ikke påberåbe sig bankhemmelighedsom grundlag for at afvise at samarbejde. Hvis det følger af national lov-givning, kan en part kræve, at indgreb i bankhemmeligheden kun kan skepå baggrund af afgørelser truffet af en dommer eller anden strafferetligkompetent judiciel myndighed.Efterstk. 8kan samarbejde ikke nægtes under henvisning til, at den på-gældende person er en juridisk person. Endvidere kan samarbejde i hen-hold til artikel 23, stk. 1, litra a, ikke nægtes under henvisning til, at denpågældende fysiske person er afgået ved døden, eller at den pågældendejuridiske person er blevet opløst. Den anmodede part kan heller ikke nægtesamarbejde under henvisning til, at den pågældende person i anmodningenbåde optræder som gerningsmand i forbindelse med førforbrydelsen oghvidvaskningen (selv om gerningsmanden til førforbrydelsen måtte væreundtaget efter artikel 9, stk. 2, litra b). De nævnte undtagelser gælder dogikke, hvis imødekommelsen af anmodningen ville stride mod grundlæg-gende retsprincipper, jf. stk. 1, hos den anmodede part.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 28:Stk. 1-7medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.For så vidt angårstk. 8har SØK oplyst, at en anmodning, hvor en personer sigtet både for førforbrydelsen og for hvidvask af udbytte herfra, i rela-tion til konventionens bestemmelser normalt vil kunne imødekommes pågrundlag af førforbrydelsen, men Danmark ville i øvrigt kunne afslå, fordiden samme person efter dansk ret ikke kan straffes for både førforbrydel-sen og hæleri/hvidvask med hensyn til udbyttet herfra.Artikel 28skønnes således ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-ser.31

Artikel 29:Efterartikel 29kan den anmodede part udsætte at efterkommeen anmodning for ikke at gribe ind i en efterforskning, som foretages afden anmodede parts egne myndigheder.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 29:Bestemmelsen svarer til artikel 19 i hvidvaskkonventionen fra 1990, somDanmark har ratificeret.Artikel 29indeholder ikke forpligtelser, der kræver ny eller ændret lovgiv-ning.Artikel 30:Efterartikel 30skal den anmodede part, før der gives afslageller en anmodning udsættes, overveje, om en anmodning kan efterkom-mes delvist eller under visse betingelser, som skønnes nødvendige.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 30:Bestemmelsen svarer til artikel 20 i hvidvaskkonventionen fra 1990, somDanmark har ratificeret.Artikel 30indeholder ikke forpligtelser, der kræver ny eller ændret lovgiv-ning.2.4.6. Afsnit 6 – underretning og beskyttelse af tredjemandArtikel 31 og 32handler om underretning og beskyttelse af tredjemand.Artikel 31:Artikel 31, stk. 1,forpligter de kontraherende parter til i videstmuligt omfang at bistå hinanden i forbindelse med forkyndelse af juridiskedokumenter for personer, over for hvem der foretages konfiskation ellerforeløbige indgreb.Stk. 2fastslår, at artikel 31 ikke skal være til hinder for, at juridiske doku-menter kan sendes direkte til personer i udlandet via post, eller kan for-kyndes via afsenderpartens konsulære forbindelser hos modtagerparten el-ler gennem en hos modtagerparten kompetent myndighed, medmindremodtagerparten har taget forbehold herfor.

Efterstk. 3skal den part, som forkynder juridiske dokumenter for personeri udlandet, oplyse om de retsmidler, der er tilgængelige efter den pågæl-dende parts retssystem.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 31:Bestemmelsen er identisk med artikel 21 i hvidvaskkonventionen fra 1990,som Danmark har ratificeret.Artikel 31medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 32:Artikel 32, stk. 1,forpligter de kontraherende parter til i for-bindelse med anmodninger om samarbejde vedrørende foreløbige indgrebog konfiskation at anerkende judicielle afgørelser truffet af den anmoden-de part angående tredjemands rettigheder.Efterstk. 2kan dette dog nægtes, hvis tredjemand ikke havde tilstrækkeligmulighed for at gøre sine rettigheder gældende, hvis afgørelsen er uforene-lig med en afgørelse truffet af den anmodede part om det samme spørgs-mål eller er uforenelig med den offentlige orden i den anmodede part, ellerhvis afgørelsen er truffet i strid med den anmodede parts bestemmelser omenekompetence med hensyn til jurisdiktion.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 32:Bestemmelsen er identisk med artikel 22 i hvidvaskkonventionen fra 1990,som Danmark har ratificeret.På den baggrund vurderes det, atartikel 32ikke medfører lovgivnings-mæssige konsekvenser.2.4.7. Afsnit 7 – processuelle og andre generelle reglerKonventionensartikel 33-45indeholder processuelle og andre generelleregler.Artikel 33:Artikel 33forpligter de kontraherende parter til at udpege eneller flere centrale myndigheder, som skal være ansvarlige for at sende ogbesvare anmodninger, gennemføre anmodninger eller videresende disse tilandre kompetente myndigheder. Europarådet skal have meddelt kontaktop-lysninger for denne myndighed på tidspunktet for ratifikation mv.33

Artikel 34:Efterartikel 34, stk. 1,skal de centrale myndigheder kommu-nikere direkte med hinanden.Dog kan anmodninger i hastesager sendes direkte fra den anmodende partsdømmende myndigheder samt offentlige anklagere til tilsvarende myndig-heder i den anmodede part, jf.stk. 2.I sådanne tilfælde skal der via denanmodende parts centrale myndighed sendes en kopi af anmodningen tilden anmodede parts centrale myndighed.Efterstk. 3kan anmodninger ligeledes sendes via Interpol.Modtages en anmodning af en myndighed, der ikke har kompetence til atbehandle anmodningen, skal denne videresende anmodningen til den kom-petente myndighed og oplyse den anmodende part om videresendelsen, jf.stk. 4.Hvis der ikke er tale om tvangsindgreb, kan anmodninger og anden kom-munikation i henhold til afsnit 2 om efterforskningsassistance sendes di-rekte mellem parternes kompetente myndigheder, jf.stk. 5.Efterstk. 6kan udkast til anmodninger sendes direkte fra en parts til enanden parts dømmende myndigheder med henblik på at sikre, at en senereofficiel anmodning kan behandles effektivt, og at den indeholder tilstræk-kelige oplysninger og imødekommer kravene efter den anmodede partslovgivning.Artikel 35:Efterartikel 35, stk. 1,skal alle anmodninger være skriftlige,og kan sendes elektronisk og via enhver form for telekommunikation, hvisden anmodede part ikke har taget forbehold for dette.Efterstk. 2og3skal en anmodning kun oversættes, hvis den anmodedepart har taget forbehold herom.Artikel 36:Efterartikel 36skal dokumenter, som sendes i medfør af kon-ventionen, ikke legaliseres for at være gyldige.Artikel 37:Artikel 37vedrører indholdet af anmodninger.Efterstk. 1skal anmodninger om samarbejde angive, hvilken myndighedder fremsætter anmodningen, og hvilken myndighed der står for efter-34

forskningen, genstanden for og formålet med anmodningen og – medmin-dre der er tale om en anmodning om forkyndelse – de forhold, herundersagens faktuelle oplysninger, som ligger til grund for anmodningen. I detomfang, en anmodning vedrører tvangsindgreb, skal anmodningen inde-holde oplysninger om hjemmelen til dette samt en angivelse af, at foran-staltninger af den pågældende eller tilsvarende karakter ville kunne træffesi medfør af den anmodende parts lovgivning. Når det skønnes nødvendigt,skal detaljer vedrørende den pågældende fysiske eller juridiske person ogdet pågældende formuegode så vidt muligt oplyses. Hvis den anmodendepart ønsker at følge en bestemt fremgangsmåde, skal dette ligeledes frem-gå af anmodningen.Efterstk. 2skal en anmodning om beslaglæggelse af et formuegode medhenblik på en eventuel senere konfiskation af et beløb svarende til værdienaf et udbytte angive det beløb, som der maksimalt søges konfiskeret gen-nem realisering af formuegodet.Efterstk. 3, litra a,skal anmodninger om konfiskation ligeledes indeholdeen autoriseret kopi af afgørelsen om konfiskation, som er truffet af endomstol i den anmodende part. Hvis det ikke fremgår af afgørelsen, skaldet ligeledes angives, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Den anmo-dende parts kompetente myndighed skal desuden attestere, at afgørelsenom konfiskation kan fuldbyrdes og ikke er underlagt en almindelig appel-adgang. Det skal ligeledes angives, om afgørelsen om konfiskation skalsøges helt eller delvist fuldbyrdet, og det skal oplyses, om det anses fornødvendigt at anvende foreløbige retsmidler.Hvis den anmodede part skal videresende anmodningen til dennes kompe-tente myndigheder med henblik på, at de træffer afgørelse om konfiskati-on, skal anmodningen ligeledes indeholde de for afgørelsen nødvendigefaktuelle oplysninger, jf. stk. 3,litra b.Hvis tredjemand har haft mulighed for at gøre sine rettigheder gældende,skal dokumenter, der bekræfter dette, ligeledes medsendes, jf. stk. 3,litrac.Artikel 38:Hvis en anmodning er mangelfuld, kan den anmodede part ef-terartikel 38anmode om yderligere oplysninger. Den anmodede part kanfastsætte en svarfrist og kan i den mellemliggende periode foretage de fo-reløbige indgreb, som skønnes nødvendige.

Artikel 39:Efterartikel 39kan den anmodede part ikke undlade at be-handle anmodningerne eller foretage foreløbige indgreb under henvisningtil, at denne har modtaget flere anmodninger vedrørende den samme per-son eller det samme formuegode. Den anmodede part skal overveje at hørede anmodende parter.Artikel 40:Efterartikel 40forpligtes en anmodet part til at begrunde alleafgørelser om at afslå eller udsætte samarbejdet eller om kun at samarbej-de under nærmere angivne betingelser.Artikel 41:Artikel 41handler om parternes pligt til at informere hinan-den.Efterstk. 1skal den anmodede part straks informere den anmodende partom de skridt, der er taget som følge af anmodningen og det endelige resul-tat af disse skridt. Den anmodede part skal ligeledes straks oplyse om eneventuel afgørelse om helt eller delvist at afvise, udsætte eller fastsætte be-tingelser vedrørende samarbejdet samt om omstændigheder, som gør detumuligt at gennemføre anmodningen eller forventes at ville forsinke gen-nemførelsen væsentligt. Hvis der er foretaget foreløbige indgreb, skal denanmodede part oplyse om nationale regler, som kan føre til automatisk op-hævelse af disse indgreb.Efterstk. 2skal den anmodende part straks informere den anmodede partom enhver genoptagelse eller anden afgørelse, som medfører, at afgørelsenom konfiskation helt eller delvist ophører med at være eksigibel, og omenhver faktuel eller juridisk udvikling, som medfører, at der ikke længereer rimelig grund til indgrebet.Efterstk. 3skal en part, der på grundlag af den samme afgørelse om konfi-skation anmoder om konfiskation i flere kontraherende stater, informeresamtlige af disse stater om anmodningen.Artikel 42:Artikel 42gør det muligt for de kontraherende parter at besva-re en anmodning på betingelse af, at den anmodende parts kompetentemyndigheder ikke uden samtykke fra den anmodede part videregiver deindhentede oplysninger til efterforskninger eller sager, som ikke fremgår afanmodningen. En part kan tage forbehold, således at afgivne oplysninger ialle tilfælde kun kan videregives, når den afgivende part har givet samtyk-ke.

Artikel 43:Artikel 43vedrører fortrolighed.Efterstk. 1kan den anmodende part forlange, at den anmodede part holderanmodningens faktuelle oplysninger og indhold fortrolige, for så vidt vide-regivelsen ikke er nødvendig for at kunne fuldbyrde anmodningen. Hvis enpart ikke kan efterkomme kravet om fortrolighed, skal den anden partstraks informeres herom.Efterstk. 2skal den anmodende part, hvis det ikke strider mod grundlæg-gende principper i dennes lovgivning, holde alle beviser og oplysninger fraden anmodede part fortrolige, hvis den anmodede part forlanger det. Dettegælder kun i det omfang videregivelsen ikke er et nødvendigt led i den ef-terforskning eller sag, som anmodningen vedrører.Medmindre andet følger af national lovgivning, skal en part, som i henholdtil artikel 20 har modtaget oplysninger på en anden parts initiativ, efter-komme de krav om fortrolighed, som den afgivende part måtte fremsætte,jf.stk. 3.Hvis den modtagende part ikke kan efterkomme et sådant krav,skal den afgivende part straks underrettes.Artikel 44:Efterartikel 44skal den anmodede part bære omkostningerneved at efterkomme en anmodning. Hvis der er tale om omfattende ellerekstraordinære omkostninger, skal parterne indgå i drøftelser med henblikpå at fastsætte de betingelser, hvorunder anmodningen skal imødekommes,og aftale, hvordan omkostningerne skal fordeles.Artikel 45:Hvis en person anlægger erstatningssøgsmål på grund af enhandling eller undladelse i forbindelse med samarbejdet efter denne kon-vention, skal de pågældende kontraherende parter overveje at indgå i drøf-telser om, hvordan betalingen af en eventuel erstatning skal fordeles mel-lem dem, jf.artikel 45, stk. 1.Efterstk. 2skal en kontraherende part, som sagsøges med påstand om er-statning, søge at informere andre parter, som måtte have en interesse i sa-gen, herom.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 33-45:Konventionens bestemmelser om processuelle og andre generelle regler iartikel 33-45giver ikke anledning til lovændringer.

2.5. Kapitel V – samarbejde mellem FIU’erKonventionensartikel 46 og 47handler om samarbejde mellem de kontra-herende parters FIU’er.Artikel 46:Stk. 1forpligter de kontraherende parter til at sikre, at deresFIU’er med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge i overensstem-melse med deres nationale beføjelser samarbejder om indsamling og ana-lyse eller, om nødvendigt, efterforskning af relevante informationer vedrø-rende tegn på mulige tilfælde af hvidvask.Efterstk. 2skal de kontraherende parter sikre, at deres FIU’er enten påeget initiativ eller efter anmodning udveksler enhver relevant og tilgænge-lig information.Efterstk. 3skal de kontraherende parter sikre, at udførelsen af FIU’ernesopgaver ikke påvirkes af deres interne status som administrative, retshånd-hævende eller dømmende myndigheder.En anmodende FIU skal efterstk. 4vedlægge en kort erklæring med de re-levante oplysninger, den er i besiddelse af, og skal samtidig angive, hvor-dan de indhentede oplysninger vil blive anvendt.Den anmodede FIU skal efterstk. 5videregive alle relevante oplysninger,som den er blevet anmodet om, herunder tilgængelig information af finan-siel karakter og oplysninger om retshåndhævelse, uden at der kan stilleskrav om et formelt brev ifølge konventioner eller aftaler mellem parterne.Efterstk. 6kan en FIU afvise at videregive oplysninger, som kan føre tilhindring af en efterforskning af en straffesag i den anmodede part. En FIUkan desuden under særlige omstændigheder afvise at videregive oplysnin-ger, når videregivelsen står i åbenbart misforhold til en fysisk eller juridiskpersons eller partens egne berettigede interesser eller på anden måde villestride mod grundlæggende principper i national lovgivning. Et sådant af-slag skal begrundes over for den anmodende FIU.Efterstk. 7må de indhentede oplysninger kun bruges til at bekæmpe hvid-vask af penge og til at samle, analysere og efterforske oplysninger omformodet hvidvask af penge. En FIU må ikke uden forudgående samtykkefra den afgivende FIU videregive de modtagne oplysninger til tredjemandeller anvende oplysningerne til andre formål end at analysere dem.38

Før afsendelsen af dokumenter kan den afgivende FIU efterstk. 8fastsættebegrænsninger og betingelser for anvendelse af oplysningerne til andreformål end dem, der følger af stk. 7. Den modtagende FIU skal efterkom-me disse krav.Efterstk. 9kan en afgivende part kun afslå at samtykke til anvendelsen afoplysninger til efterforskning eller retsforfølgelse af strafbare handlingerunder henvisning til begrænsninger i national ret eller de i stk. 6 nævntehensyn. Et sådant afslag skal begrundes.Efterstk. 10skal FIU’erne træffe de nødvendige foranstaltninger for atsikre, at modtagne oplysninger ikke er tilgængelige for andre myndighedereller afdelinger.Efterstk. 11skal de modtagne oplysninger – i overensstemmelse med Eu-roparådets konvention af 28. januar 1981 om persondatabeskyttelse (ETS108) og Europarådets Ministerkomités rekommandation nr. R(87)15 af 15.september 1987 om politiets anvendelse af personoplysninger – som mi-nimum nyde samme beskyttelse som efter modtagerlandets almindeligeregler om tavshedspligt og persondatabeskyttelse.Efterstk. 12kan den afgivende FIU stille rimeligt begrundede spørgsmåltil anvendelsen af de afgivne oplysninger, og den modtagende FIU skal,hvis det er muligt, besvare sådanne henvendelser.Stk. 13forpligter de kontraherende parter til at angive, hvilke af deresmyndigheder der udgør en FIU i konventionens forstand.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 46:SØK har oplyst, at Hvidvasksekretariatet samarbejder med FIU’er fra heleverden, overvejende i et særligt samarbejdsforum kaldet Egmont-gruppen,hvor FIU’er fra over 100 lande er repræsenteret. Inden for rammerne afEgmont-gruppen er der etableret et særligt sikkert net til udveksling af op-lysninger.Der er inden for rammerne af samarbejdet i Egmont-gruppen bl.a. udarbej-det retningslinjer for forsvarlig informationsudveksling, herunder behand-ling og beskyttelse af modtagne oplysninger.

Der foretages den relevante analyse og efterforskning på baggrund af mod-tagne oplysninger.Konventionensartikel 46, stk. 1,skønnes på denne baggrund ikke at havelovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.Hvidvasksekretariatet udveksler oplysninger med andre FIU’er på bag-grund af forespørgsler eller på eget initiativ.Der henvises endvidere til det, der er anført ovenfor under artikel 17 omvideregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder.Stk. 2skønnes på denne baggrund ikke at have lovgivningsmæssige elleradministrative konsekvenser.En stor del af medlemmerne af Egmont-gruppen er såkaldte ”administrati-ve FIU’er”, der er placeret under eksempelvis finansministerierne, men iøvrigt har samme opgaver som Hvidvasksekretariatet. Det er i dansk retuden betydning for adgangen til at videregive oplysninger til en uden-landsk FIU, om denne har status af ”administrativ” eller ”retshåndhævendeFIU”. Om spørgsmålet om imødekommelse af anmodninger om afbrydelsemv. af en transaktion henvises til bemærkningerne nedenfor til artikel 47.På den baggrund indebærer artikel 46,stk. 3,ikke et behov for ændring aflovgivningen.Stk. 4er ifølge SØK i overensstemmelse med de principper, der er vedta-get af Egmont-gruppen om videregivelse af oplysninger mellem FIU’er.Stk. 5skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.For så vidt angår stk. 6-8 har SØK oplyst, at bestemmelserne er i overens-stemmelse med almindelige samarbejdsprincipper.Stk. 6-8skønnes pådenne baggrund ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Stk. 9har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.For så vidt angår stk. 10 har SØK oplyst, at de modtagne oplysninger kuner tilgængelige for medarbejdere i Hvidvasksekretariatet og kun videregi-ves, hvis der særskilt gives tilladelse til det.Stk. 10skønnes på denne bag-grund ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.40

Vedrørende stk. 11 har SØK oplyst, at de modtagne oplysninger er beskyt-tet på samme måde som Hvidvasksekretariatets øvrige oplysninger.Stk. 11skønnes på denne baggrund ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-ser.Det indgår ifølge SØK i de almindelige samarbejdsregler, at der så vidtmuligt skal gives en tilbagemelding – bl.a. med henblik på at få et bedreoverblik over det samlede resultat af underretninger, og det er et område,som der er stigende fokus på i internationale fora.Stk. 12skønnes på den-ne baggrund ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Stk. 13har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at konventionensar-tikel 46ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser.Artikel 47:Artikel 47vedrører det internationale samarbejde med henblikpå udsættelse af mistænkelige transaktioner.Stk. 1forpligter de kontraherende parter til at træffe de nødvendige foran-staltninger for at sikre, at en FIU umiddelbart kan efterkomme en anmod-ning fra en udenlandsk FIU om at afbryde en transaktion eller tilbageholdesit samtykke til en transaktion i en periode under de samme betingelser,som gælder i lignende interne sager.Efterstk. 2skal en FIU efterkomme en anmodning omfattet af stk. 1, nården finder det tilstrækkeligt godtgjort, at pengene har forbindelse til hvid-vask, og at transaktionen ville være blevet afbrudt, hvis der havde været ta-le om en intern sag.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 47:SØK har oplyst, at når en transaktion standses i Danmark, sker det på bag-grund af retsplejelovens regler om beslaglæggelse. Det straffeprocessuellesystem kan ikke benyttes, hvis den anmodende FIU er en ”administrativFIU”. I praksis vil der imidlertid være tale om sager, hvor Danmark ogsåhar straffemyndighed, således at Hvidvasksekretariatet indirekte kan efter-komme anmodningen ved selv at påbegynde en sag.

Det må på den baggrund antages, atartikel 47ikke medfører lovgivnings-mæssige konsekvenser.2.6. Kapitel VI – overvågningsmekanismer og løsning af konflikterArtikel 48:Konventionensartikel 48vedrører overvågningsmekanismerog løsning af konflikter.En sammenslutning af kontraherende parter (Conference of the Parties,COP) skal efterstk. 1være ansvarlig for at overvåge, at konventionen im-plementeres korrekt, og skal på foranledning af en konventionspart udtalesig om spørgsmål vedrørende konventionens fortolkning og anvendelse.Efterstk. 2skal COP gøre brug af Moneyvals (Committee of Experts onthe Evaluation of Anti-Money Laundering Measures and the Financing ofTerrorism) og FATF’s rapporter samt parternes selvevaluering viaspørgeskemaer. Overvågningen skal kun vedrøre de dele af konventionensanvendelsesområde, som ikke er omfattet af andre internationale standar-der, som bliver evalueret af Moneyval og FATF.Efterstk. 3skal COP henvende sig til den pågældende kontraherende part,hvis COP ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. Parten skalherefter rapportere tilbage til COP, som beslutter, om der skal gennemfø-res en grundigere vurdering af parten.Eventuelle tvister mellem parterne om fortolkningen og anvendelsen afkonventionen skal efterstk. 4søges afgjort ved forhandling mellem par-terne eller andre fredelige midler, herunder ved indbringelse for COP, envoldgiftsret eller Den Internationale Domstol.Efterstk. 5fastsætter COP selv sine procedureregler.Efterstk. 6mødes COP første gang senest et år efter konventionens ikraft-træden, hvorefter der afholdes regelmæssige møder i overensstemmelsemed COP’s procedureregler.Justitsministeriets bemærkninger til artikel 48:Konventionensartikel 48giver ikke anledning til lovændringer.

2.7. Kapitel VII – afsluttende bestemmelserKonventionensartikel 49-56indeholder de afsluttende bestemmelser.Artikel 49:Efterartikel 49om undertegnelse og ikrafttræden træder kon-ventionen i kraft den første dag i den måned, der efterfølger en periode påtre måneder fra det tidspunkt, hvor 6 stater – herunder mindst 4 medlem-mer af Europarådet – har ratificeret konventionen. 1990-konventionen skalstadig finde anvendelse i forhold til stater, som kun har ratificeret 1990-konventionen.Artikel 50:Artikel 50fastlægger proceduren for tiltrædelse til konventio-nen for stater, der ikke er medlemmer af Europarådet, og som ikke har del-taget i udarbejdelsen af konventionen.Artikel 51:Efter konventionensartikel 51, stk. 1,kan enhver stat ellerEU, ved undertegnelse eller ratifikation af konventionen, angive, hvilketerritoriale områder konventionen skal finde anvendelse for. Efterstk. 2kan konventionsparter efterfølgende udvide konventionens territoriale an-vendelsesområde. Efterstk. 3kan deklarationer efter stk. 1 og 2 tilbage-kaldes.Artikel 52:Konventionensartikel 52vedrører forholdet til andre interna-tionale forpligtelser.Artikel 53:Artikel 53opregner de bestemmelser i konventionen, der kantages forbehold for.Artikel 54:Artikel 54fastlægger proceduren for ændringer af konventio-nen.Artikel 55:Artikel 55fastslår, at enhver konventionspart til enhver tid kanopsige konventionen, og fastlægger proceduren herfor. Efter opsigelsenskal konventionen dog stadig finde anvendelse på anmodninger om fuld-byrdelse af konfiskation, som inden opsigelsens ikrafttrædelse er fremsat ihenhold til artikel 23.Artikel 56:Artikel 56angiver, til hvilke parter og i hvilke situationer Eu-roparådets generalsekretær skal give notifikationer.

Justitsministeriets bemærkninger til artikel 49-56:Konventionens afsluttende bestemmelser iartikel 49-56giver ikke anled-ning til lovændringer.Bilaget:Bilagetindeholder følgende forbrydelser, hvortil der henvises iartikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 4, og artikel 17, stk. 5:a. deltagelse i organiseret kriminalitet, herunder organiseretpengeafpresningb. terrorisme, herunder finansiering af terrorismec. menneskehandel og menneskesmuglingd. seksuel udnyttelse, herunder seksuel udnyttelse af børne. ulovlig handel med narkotiske stoffer og psykofarmakaf. ulovlig våbenhandelg. ulovlig handel med stjålne genstande mv.h. korruption og bestikkelsei. bedragerij. fremstilling af falske pengek. fremstilling af falske produkterl. miljøforbrydelserm. mord og alvorlig legemsbeskadigelsen. bortførelse, ulovlig frihedsberøvelse og gidseltagningo. røveri eller tyverip. smuglingq. afpresningr. dokumentfalsks. piraterit. insiderhandel og markedsmanipulationJustitsministeriets bemærkninger til bilaget:Konventionensbilaggiver ikke anledning til lovændringer.3. SammenfatningSom det fremgår af gennemgangen ovenfor, opfylder gældende dansk lov-givning efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt de forpligtel-ser, der er indeholdt i Europarådets konvention om hvidvask, efterforsk-ning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlingersamt om finansiering af terrorisme.En dansk ratifikation af konventionen vil dog formentlig kræve en lovæn-dring med henblik på at opfylde bestemmelsen i konventionens artikel 7,44

stk. 2, litra d, om tavshedspligt for banker. Desuden vil dansk ratifikationkræve en lovændring med henblik på at opfylde artikel 23 om fuldbyrdelseaf udenlandske konfiskationsafgørelser.Regeringen agter at undertegne konventionen i løbet af 2012.Lovforslag om de påkrævede ændringer forventes fremsat i folketingsåret2012-13. I forbindelse med fremsættelsen af disse forslag vil der blivenærmere redegjort for ændringernes indhold og konsekvenser.De pågældende forslag vil blive fremsat med henblik på, at Folketingetved en vedtagelse af forslagene kan meddele samtykke efter grundlovens§ 19 til, at Danmark efterfølgende ratificerer Europarådets konvention omhvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte frastrafbare handlinger samt om finansiering af terrorisme.