REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 446: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.) samt udkast til ny bekendtgørelse om Grønlands inddeling i retskredse, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Baggrunden for lovforslaget2.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 20082.2. Kredsdommerordningen2.3. Den nuværende retskredsstruktur2.4. Kommunalreformen fra 20092.5. Anbefalingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen2.6. Overgangsordning om anvendelse af tidligere kredsdommere2.6.1. Baggrunden for overgangsordningen2.6.2. Den nuværende bemandingssituation ved kredsretterne3. Justitsministeriets overvejelser4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder mv.10. Sammenfattende skema

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at gennemføre en ændring af den grønland-ske retskredsstruktur, så de nuværende 18 retskredse erstattes af 4 nyekredse, som fastlægges med udgangspunkt i de grønlandske kommune-grænser.Lovforslaget udmønter på dette punkt regeringsgrundlaget ”Et Danmark,der står sammen” fra oktober 2011 og er i overensstemmelse med detgrønlandske selvstyres ønsker om den fremtidige retskredsstruktur i Grøn-land.Hensigten med at etablere 4 nye storkredse er at skabe de bedst muligerammer for at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kreds-dommere og for at skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet isagsbehandlingen og acceptable sagsbehandlingstider.

Det forudsættes med lovforslaget, at der med henblik på fortsat at sikreborgernes nærhed til retsvæsenet i Grønland opretholdes en række biting-steder rundt om i Grønland, så retsmøder i konkrete sager efter behov vilkunne afholdes på bitingstederne tættere på de berørte parter.Lovforslaget har samtidig til formål at forlænge den eksisterende over-gangsordning med anvendelse af tidligere kredsdommere med yderligere 3år.2. Baggrunden for lovforslaget2.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 2008Folketinget vedtog i foråret 2008 en række lovforslag, der havde til formålat gennemføre en omfattende reform af det grønlandske retsvæsen, herun-der en ny retsplejelov for Grønland (lov nr. 305 af 30. april 2008), somtrådte i kraft den 1. januar 2010.Reformen byggede i det væsentlige på anbefalingerne fra Den Grønland-ske Retsvæsenskommission i betænkning nr. 1442/2004 om det grønland-ske retsvæsen.Baggrunden for nedsættelsen af kommissionen var navnlig, at det grøn-landske samfund siden tilblivelsen af det hidtidige lovgrundlag for retsvæ-senet havde gennemgået en markant udvikling. Samfundsforholdene varblevet mere komplicerede bl.a. i takt med, at befolkningen i stigende gradvar blevet koncentreret i byerne, og at der havde været en intensiv udvik-ling af erhvervslivet. Bl.a. disse sociale forandringer førte til, at forudsæt-ningerne for den hidtidige indretning af det grønlandske retsvæsen havdeændret sig væsentligt.Reformen sigtede således mod at gøre den grønlandske retsplejeordningmere tidssvarende og i stand til at imødekomme kravene fra det modernegrønlandske samfund. Den nye retsplejeordning blev udformet med ud-gangspunkt i reglerne i den danske retsplejelov, dog således at der i væ-sentlig grad blev taget hensyn til de særlige grønlandske forhold.2.2. Kredsdommerordningen2.2.1.Efter § 1 i retsplejelov for Grønland er de almindelige domstolekredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Højesteret.

Kredsretterne er første instans for alle sager, der ikke ved lov, landstings-lov eller landstingsforordning er henlagt til Retten i Grønland som førsteinstans.Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov, landstingslov ellerlandstingsforordning er henlagt til denne domstol som første instans. Ret-ten i Grønland behandler endvidere de sager, som i medfør af § 56 i rets-plejelov for Grønland er henvist fra kredsretterne. Ifølge § 56 skal kreds-dommeren henvise en sag til behandling ved Retten i Grønland, hvis 1) sa-gen angår særlig vanskelige faktiske eller retlige spørgsmål, 2) sagen er afprincipiel karakter, eller 3) sagen har særlig indgribende betydning for enpart (gælder dog ikke for kriminalsager).Grønlands Landsret behandler de sager, der er afgjort af en kredsret elleraf Retten i Grønland som første instans og kan indbringes for landsrettensom anden instans efter reglerne i retsplejelov for Grønland.Højesteret behandler sager, der er afgjort af Grønlands Landsret som an-den instans og med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes forHøjesteret som tredje instans efter reglerne i retsplejelov for Grønland.2.2.2.Hver kredsret består af en eller flere kredsdommere. Samme personkan udnævnes som kredsdommer for flere kredsretter ad gangen. Ved af-gørelsen heraf skal der ud over sagsantallet lægges betydelig vægt på, omkredsens egenart og de trafikale forhold gør en sådan ordning forsvarlig.Både dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved GrønlandsLandsret samt fuldmægtige ved de to domstole skal have bestået juridiskkandidateksamen. Et tilsvarende krav gælder ikke for kredsdommerne, ogden grønlandske retsplejeordning har siden indførelsen været kendetegnetved, at kredsretterne er rene lægmandsdomstole.2.2.3.Begrundelsen for, at Grønland i sin tid fik sin egen retsplejelov, varet ønske om at få et system, der passede til et særdeles stort geografisk om-råde med en lille og meget spredt befolkning. Ønsket var også, at alle bor-gere, danske som grønlandske, skulle ligestilles, og at alle skulle kunneforstå retshandlingerne sprogligt og indholdsmæssigt. Der blev derfor i allede daværende kommuner oprettet en kredsret, hvor afgørelserne skulletræffes af personer, der tilhørte lokalsamfundet, dvs. af lægfolk.Retsplejeordningen i Grønland er således grundlæggende kendetegnet vedet nærhedsprincip.

I overensstemmelse hermed serviceres borgerne lokalt, og kredsdommernerekrutteres blandt den stedlige befolkning. Kredsdommerne tilhører såle-des lokalsamfundet og kender sproget, kulturen og befolkningen i rets-kredsen. Derved sikres, hvad der betegnes som ”det grønlandske element”i retsplejen. Det er af stor betydning på grund af de sproglige, samfunds-mæssige og kulturelle forskelle, der gør sig gældende ikke bare mellemDanmark og Grønland, men også mellem de forskellige egne i Grønland.2.2.4.Forud for reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010 blev hvervetsom kredsdommer varetaget som deltidsbeskæftigelse og uden krav omsærlige uddannelsesmæssige kvalifikationer.For at sikre den væsentlige faglige styrkelse af kredsretterne, som derfandtes at være behov for, blev der imidlertid med reformen indført reglerom, at kredsdommerne skal gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse,og at de herefter skal ansættes i faste stillinger.I overensstemmelse hermed følger det af § 12, stk. 2, i retsplejeloven forGrønland, at endelig udnævnelse som kredsdommer først kan ske, nårvedkommende efter ansættelse som kandidat til en kredsdommerstillinghar gennemgået en særlig kredsdommeruddannelse. Uddannelseskravetkan i særlige tilfælde fraviges, jf. stk. 3.Ved ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger og ved udnævnelseaf kredsdommere skal der ud over personlige og faglige kvalifikationerlægges vægt på, om den pågældende har kendskab til de lokale forhold iretskredsen, jf. § 12, stk. 4.Kredsdommerne skal være uberygtede og opfylde betingelserne for valgrettil kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 12, stk. 1.2.3. Den nuværende retskredsstruktur2.3.1.Det fremgår af § 2, stk. 1, i retsplejeloven for Grønland, at Grønlandinddeles i 18 retskredse.Retskredsenes område fastsættes i medfør af § 2, stk. 2, af justitsministe-ren, som kan foretage ændringer heri, medmindre ændringer betyder opret-telse eller nedlæggelse af en retskreds. Justitsministeren udsender efter § 2,stk. 3, en fortegnelse over retskredsene med angivelse af området for hveraf kredsene.

I overensstemmelse hermed er Grønlands inddeling i retskredse fastlagtved bekendtgørelse nr. 1356 af 15. december 2009, der trådte i kraft den 1.januar 2010 samtidig med den nye retsplejelov for Grønland.2.3.2.Spørgsmålet om Grønlands retskredsstruktur blev overvejet nøje iforbindelse med reformen i lyset af en række til dels modsatrettede hensyn.Det drejede sig navnlig om hensynet til detnærhedsprincip,der med enkredsret i hver by siden vedtagelsen af den oprindelige retsplejelov i 1951har spillet en stor rolle, hensynet til at kunnefastansætte kredsdommerepåfuld tid, hensynet til at kunne skabefagligt udviklende miljøer– både forkredsdommerne og for kredsretternes øvrige personale – og hensynet til atkunne rekrutterevelkvalificeret personaleog skabe muligheder for en hen-sigtsmæssig anvendelse afressourcerne.Justitsministeriet fandt i den forbindelse, at der under hensyntagen til degeografiske, demografiske og trafikale forhold i Grønland var behov for –indtil videre – at bevare den lokale forankring af retsvæsenet og dermed atbeholde de 18 grønlandske retskredse med tilhørende tingsteder.2.3.3.Samtidig med at de hidtidige 18 retskredse således blev opretholdt,indebar reformen imidlertid en ny ordning, hvor kredsdommere som nævntovenfor under pkt. 2.2 kan udnævnes til at være kredsdommer i flere rets-kredse, så vedkommende kan placeres med et fast kontorsted i en af destørre byer inden for de pågældende retskredse.Kredsdommeren vil i så fald i fornødent omfang skulle foretage tjeneste-rejser til de retskredse, der ikke har et fælles fast kontorsted.Hensigten med denne ordning var at skabe bedre muligheder for, at sags-behandlingen ved kredsretterne sker med høj kvalitet samt med stabilesagsbehandlingstider og med effektiv ressourceanvendelse. Kredsretterneer herved mindre sårbare over for vakancer, sygdom og ferie, og kreds-dommere og i et vist omfang retssekretærer har mulighed for at arbejde imere fagligt udviklende miljøer. Kredsdommerne kan endvidere ansættespå fuld tid, idet der kan ske en hensigtsmæssig fordeling af de forskelligeretskredses indkomne sager.2.3.4.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger tildet lovforslag, der lå til grund for lov nr. 305 af 30. april 2008 (L 34, Fol-ketingsåret 2007-08 (2. samling)).

2.4. Kommunalreformen fra 2009Med landstingslov nr. 15 af 5. december 2008 om Grønlands inddeling ilandsdele og kommuner blev de hidtidige 18 kommuner i Grønland sam-menlagt til 4 nye storkommuner. Kommunesammenlægningen trådte ikraft den 1. januar 2009.Det fremgår nærmere af landstingslovens § 2, at Grønland inddeles ikommunerne Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, QeqqataKommunia og Qaasuitsup Kommunia.Kommune Kujalleq består af byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik.Kommuneqarfik Sermersooq består af byerne Nuuk, Paamiut, Ivituut, It-toqqortoormiit og Ammassalik.Qeqqata Kommunia består af byerne Sisimiut og Maniitsoq.Qaasuitsup Kommunia består af byerne Qaanaaq, Upernavik, Uumman-naq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq.Derudover følger det af landstingslovens § 5, at Pituffik (Thule Air Base)og Nationalparken i Nordøstgrønland er holdt uden for kommuneinddelin-gen. Pituffik er undtaget af sikkerhedshensyn, og Nationalparken anses foret nationalt anliggende, som ikke administreres af kommunerne.2.5. Anbefalingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen2.5.1.I forbindelse med høringen over lovforslaget bag reformen oplysteGrønlands hjemmestyre (nu selvstyret) på baggrund af udtalelser fralandsdommeren i Grønland, Kredsdommerforeningen og Politimesteren iGrønland, at disse myndigheder fandt, at en form for regionalisering afretskredsene ville være hensigtsmæssig.Justitsministeriet tilkendegav på den baggrund, at ministeriet ville anmodeRådet for Grønlands Retsvæsen (etableret som led i reformen, jf. § 742 iden grønlandske retsplejelov) om som sin første opgave at overveje, omder i lyset af de modsatrettede hensyn, der gør sig gældende, er anledningtil at gennemføre en yderligere regionalisering, som indebærer færre rets-kredse. Der henvises til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slag nr. L 34 (Folketingsåret 2007-08 (2. samling)).2.5.2.Rådet for Grønlands Retsvæsen har på den baggrund drøftet denfremtidige grønlandske retskredsstruktur.7

Rådet finder, at der fortsat bør lægges betydelig vægt på hensynet til etnærhedsprincip, der sikrer, at også borgerne i Grønland så vidt muligt haren let og tilgængelig adgang til domstolene. De særlige geografiske for-hold indebærer, at nærhedsprincippet får en særlig betydning med henblikpå at søge at undgå, at borgerne skal rejse uforholdsmæssigt langt for at fåadgang til den lokale kredsret. Samtidig vil det med de store afstande mv.ikke være muligt fuldt ud at gennemføre et nærhedsprincip overalt i Grøn-land.Rådet anfører, at den hidtidige retskredsordning er udformet med henblikpå at sikre en ordning med lokal forankring med en domstol i første in-stans, som er til stede lokalt, og med en kredsdommer, der er rekrutteretblandt den stedlige befolkning.Den nuværende ordning betyder imidlertid også, at retsvæsenet i Grønlandoplever betydelige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, når det gælderpersonalet i kredsretterne, herunder kredsdommerne. Hertil kommer, at detgrønlandske samfund har været igennem og fortsat står midt i en rivendeudvikling, som har nødvendiggjort en mere omfattende og kompliceretlovgivning, hvilket selvsagt stiller større krav til det grønlandske retsvæsenfor fortsat at sikre borgerne en hurtig og kompetent domstolsbehandling pået højt fagligt niveau.2.5.3.Rådet lægger derfor afgørende vægt på, at der sker den faglige ogkompetencemæssige styrkelse af kredsretterne og kredsdommerne, somder blev lagt op til med reformen af det grønlandske retsvæsen.Et væsentligt element i denne styrkelse er muligheden for at etablere etstærkt, inspirerende og udviklende fagligt miljø blandt kredsdommerne.Det forudsætter, at kredsdommerne ikke sidder hver for sig i de enkeltegrønlandske byer, men at flere kredsdommere sidder samlet med mulighedfor at udveksle og indsamle viden og erfaring fra hinanden. Dette vil efterrådets opfattelse også være et væsentligt parameter, når det gælder mulig-hederne for at rekruttere og fastholde velkvalificerede kredsdommere.Rådet lægger endvidere vægt på, at en vis samling af kredsretternes perso-nale, herunder kredsdommerne, vil give mulighed for at udnytte admini-strative stordriftsfordele, bl.a. i form af en mere effektiv ressourceanven-delse og mindre sårbarhed ved spidsbelastninger, sygdom og ferie.Rådet peger herudover på, at de hidtidige 18 kredsretter er etableret medudgangspunkt i de hidtidige 18 grønlandske kommuner, som imidlertidmed virkning fra 1. januar 2009 er sammenlagt til 4 storkommuner som8

led i den grønlandske kommunalreform. En sådan regionalisering af denadministrative lokalforvaltning i Grønland kan efter rådets opfattelse i sigselv tale for, at også den grønlandske retskredsstruktur indrettes, så retsvæ-senet afspejler udviklingen i det grønlandske samfund mod øget regionali-sering af centrale samfundsfunktioner.Endelig anfører rådet, at der allerede med den nye retsplejelov for Grøn-land er taget væsentlige skridt i retning af en vis regionalisering af retsvæ-senet, hvor kredsdommerne kan samles i såkaldte kontorfællesskaber, selvom der formelt opretholdes en struktur med 18 kredsretter.2.5.4.Efter en samlet vurdering finder Rådet for Grønlands Retsvæsen detrigtigst, at man som opfølgning på den grønlandske kommunalreform medetablering af 4 nye storkommuner tager skridtet fuldt ud og gennemføreren regionalisering også af de grønlandske kredsretter. Der bør således ta-ges skridt til at ændre den grønlandske retsplejelov, så der etableres 4 nyekredsretter, som svarer til de 4 grønlandske storkommuner.Rådet finder, at en regionalisering af retskredsene, så de fortsat svarer tilkommunegrænserne, i endnu højere grad må antages at ville kunne vareta-ge hensynet til at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kreds-dommere og skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbe-handlingen og acceptable sagsbehandlingstider.Efter rådets opfattelse vil det væsentlige hensyn til at sikre borgernes nær-hed til retsvæsenet også i Grønland kunne varetages bl.a. ved at opretholdeen række bitingsteder rundt om i Grønland, så retsmøder i konkrete sagerefter behov kan afholdes på bitingsteder tættere på de involverede borgere.Den nærmere fastlæggelse af antal og placering af bitingsteder bør efterrådets opfattelse foretages af Domstolsstyrelsen efter drøftelse med lands-dommeren i Grønland, dommeren ved Retten i Grønland samt selvstyret.Det vil i den forbindelse være naturligt at tage udgangspunkt i de eksiste-rende kredsretter, men det er samtidig væsentligt at sikre, at der løbendekan ske en tilpasning af antallet af bitingsteder i lyset af udviklingen i deforskellige grønlandske bysamfund sammenholdt med de ressourcemæssi-ge konsekvenser for retsvæsenet ved at opretholde et større antal bitingste-der.Endvidere vil den forøgede anvendelse af fjernkommunikation i form afvideokonferenceudstyr mv., som der er lagt op til i forbindelse med refor-men af det grønlandske retsvæsen, efter rådets opfattelse også i væsentliggrad kunne bidrage til at sikre en hensigtsmæssig og fleksibel domstolsbe-9

handling, hvor der tages hensyn til de særlige geografiske forhold i Grøn-land som følge af de store afstande, rejsetid mv.Rådet bemærker, at den foreslåede ordning med 4 nye retskredse bl.a. in-debærer, at Østgrønland vil skulle dækkes af kredsretten i Nuuk. Det bør iden forbindelse så vidt muligt sikres, at der hos en eller flere kredsdomme-re i Nuuk er det fornødne kendskab til de særlige sproglige og kulturelleforhold i Østgrønland.2.6. Overgangsordning om anvendelse af tidligere kredsdommere2.6.1. Baggrunden for overgangsordningenForud for reformeringen af det grønlandske retsvæsen indebar kredsdom-merordningen, at hvervet som kredsdommer var et borgerligt ombud, ogde fleste kredsdommere havde et andet arbejde ved siden af.Som anført ovenfor under pkt. 2.2.4 indebar reformen bl.a., at kredsdom-mere nu skal gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse og herefter an-sættes i faste stillinger.Der forventedes dog ved gennemførelsen af reformen, at der ville forløbenoget tid efter reformens ikrafttræden den 1. januar 2010, før der var et til-strækkeligt antal uddannede kredsdommere til, at samtlige faste kreds-dommerstillinger kunne besættes. Derfor fandtes det nødvendigt at ladehidtidige kredsdommere, der ikke ønskede ansættelse i en fast stilling,fortsætte deres kredsdommergerning i en overgangsperiode.På den baggrund findes der i § 747 i retsplejeloven for Grønland en over-gangsbestemmelse, hvorefter personer, som forud for den 1. januar 2010virkede som kredsdommere, og som i øvrigt er uberygtede og opfylder be-tingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, kan beskikkes som mid-lertidige kredsdommere i indtil 3 år fra lovens ikrafttræden.Denne særlige overgangsordning udløber den 1. januar 2013.2.6.2. Den nuværende bemandingssituation ved kredsretterneAf et notat af 13. april 2012 fra Dommeren ved Retten i Grønland fremgårdet, at der fra 1. januar 2013 vil være et påtrængende behov for yderligerekredsdommerressourcer. Dette hænger bl.a. sammen med, at beskikkelsenaf de midlertidige kredsdommere, der i øjeblikket virker ved kredsretternei medfør af § 747 i retsplejelov for Grønland, udløber uden mulighed forfornyet beskikkelse.10

Det fremgår endvidere af notatet, at det fortsat er meget vanskeligt at re-kruttere faste kredsdommere, som har gennemgået den særlige kredsdom-meruddannelse.Det findes derfor nødvendigt at forlænge ordningen om, at personer, somfør den 1. januar 2010 virkede som kredsdommere, kan beskikkes sommidlertidige kredsdommere, forudsat at de pågældende er uberygtede ogopfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen. Behovet for atforlænge overgangsordningen skal ikke mindst ses i lyset af, at der liggeret meget stort antal verserende sager ved kredsretterne.På et møde den 15. maj 2012 har Rådet for Grønlands Retsvæsen tilsva-rende besluttet at anmode Justitsministeriet om at forlænge overgangsord-ningen, idet der er et påtrængende behov for, ordningen opretholdes i ek-sempelvis yderligere 3 år.Justitsministeriets overvejelser3.1.Justitsministeriet kan tilslutte sig de synspunkter, som Rådet for Grøn-lands Retsvæsen anfører om den fremtidige retskredsstruktur i Grønland,jf. ovenfor under pkt. 2.5.En ordning med 4 retskredse i stedet for de nuværende 18 vil således med-føre en faglig og kompetencemæssige styrkelse af kredsretterne og kreds-dommerne, idet der ved at samle kredsdommerne i storkredse skabesgrundlag for at etablere et stærkt, inspirerende og udviklende fagligt miljøblandt kredsdommerne. Forslaget indebærer nemlig, at kredsdommernefremover ikke sidder hver for sig i de enkelte grønlandske byer, men at fle-re kredsdommere sidder samlet med mulighed for at udveksle og indsamleviden og erfaring fra hinanden.Justitsministeriet er endvidere enig med Rådet for Grønlands Retsvæsen i,at det med den foreslåede regionalisering af retskredsene vil blive lettere atrekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og skabe højkvalitet i sagsbehandlingen samt acceptable sagsbehandlingstider.3.2.Det foreslås på den baggrund med lovforslaget, at retsplejeloven forGrønland ændres, så Grønland fremover inddeles i 4 retskredse.De 4 nye retskredses område vil blive fastsat administrativt af justitsmini-steren, jf. den grønlandske retsplejelovs § 2, stk. 2, der ikke foreslås æn-dret. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet således ophæve be-kendtgørelse nr. 1356 af 15. december 2009 om Grønlands inddeling i11

retskredse og i stedet udstede en ny bekendtgørelse med fastlæggelsen afde 4 nye retskredse.Det forudsættes, at fastlæggelsen af retskredsene vil ske med udgangs-punkt i kommuneinddelingen af Grønland, dog således at Nationalparken iNordøstgrønland, som er holdt uden for kommuneinddelingen, lægges indunder samme retskreds som Kommuneqarfik Sermersooq, og således at Pi-tuffik (Thule Air Base), som ligeledes er holdt uden for kommuneindde-lingen, lægges ind under samme retskreds som Qaasuitsup Kommunia.De grønlandske retskredse vil herefter være følgende:1) Kujalleq, som består af Kommune Kujalleq,2) Sermersooq, som består af Kommuneqarfik Sermersooq samt Nati-onalparken i Nordøstgrønland,3) Qeqqata, som består af Qeqqata Kommunia, og4) Qaasuitsup, som består af Qaasuitsup Kommunia samt Pituffik.3.3.Det følger af § 4, stk. 1, i retsplejeloven for Grønland, at Domstolssty-relsen fastsætter tingstederne for kredsretterne. Med henblik på at sikreborgernes nærhed til retsvæsenet også i Grønland forudsættes det med lov-forslaget, at der opretholdes en række bitingsteder i Grønland, så retsmø-der i konkrete sager efter behov kan afholdes på bitingsteder tættere på deinvolverede borgere. Det forudsættes, at den nærmere fastlæggelse af antalog placering af bitingstederne foretages af Domstolsstyrelsen under ind-dragelse af landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i Grønlandsamt selvstyret.For at sikre, at ”det grønlandske element” i videst mulige omfang opret-holdes i retsplejen, bør det endvidere tilstræbes, at sproget, kulturen og be-folkningen i hele retskredsen afspejles i sammensætningen af kredsdom-mere inden for den pågældende kreds. Som anført ovenfor under pkt. 2.2er der mellem de forskellige egne i Grønland både sproglige, samfunds-mæssige og kulturelle forskelle, og efter Justitsministeriets opfattelse børdet derfor så vidt muligt sikres, at hele retskredsen i den henseende er re-præsenteret blandt kredsdommerne.3.4.Lovforslaget er i overensstemmelse med det grønlandske selvstyresønsker om den fremtidige retskredsstruktur i Grønland.3.5. I lyset af oplysningerne fra henholdsvis Retten i Grønland og Rådetfor Grønlands Retsvæsen om, at der også efter den 1. januar 2013 vil værebehov for at kunne beskikke personer, som før den 1. januar 2010 virkede12

som kredsdommere, som midlertidige kredsdommere, foreslås det endvi-dere at forlænge overgangsordningen herom indtil den 1. januar 2016.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige…5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.…6. Administrative konsekvenser for borgerne…7. Miljømæssige konsekvenser…8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder mv.…10. Sammenfattende skemaPositive konsekven- Negativekonse-ser/kvenser/mindreudgiftermerudgifterØkonomiske konsekvenser …for stat, kommuner og regio-nerAdministrative konsekvenser …for stat, kommuner og regio-nerØkonomiske konsekvenser …for erhvervslivetAdministrative konsekvenser …for erhvervslivetAdministrative konsekvenser ……

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Lovforslaget indebærer, at Grønland fremover inddeles i 4 retskredse (istedet for de nuværende 18).De 4 nye retskredses område fastsættes administrativt af justitsministeren,jf. den grønlandske retsplejelovs § 2, stk. 2, der ikke foreslås ændret. Detforudsættes, at fastlæggelsen af retskredsene vil ske med udgangspunkt ikommuneinddelingen af Grønland, dog således at Nationalparken i Nord-østgrønland, som er holdt uden for kommuneinddelingen, lægges ind un-der samme retskreds som Kommuneqarfik Sermersooq, og således at Pi-tuffik (Thule Air Base), som ligeledes er holdt uden for kommuneindde-lingen, lægges ind under samme retskreds som Qaasuitsup Kommunia.Med henblik på at sikre borgernes nærhed til retsvæsenet også i Grønlandforudsættes det med forslaget, at der på grundlag af bestemmelsen i § 4,stk. 1, i retsplejeloven for Grønland, hvorefter Domstolsstyrelsen fastsæt-ter tingstederne for kredsretterne, opretholdes en række bitingsteder iGrønland, således at retsmøder i konkrete sager efter behov kan afholdespå bitingsteder tættere på de involverede borgere. Det forudsættes, at dennærmere fastlæggelse af antal og placering af bitingstederne foretages afDomstolsstyrelsen under inddragelse med landsdommeren i Grønland,dommeren ved Retten i Grønland samt selvstyret.Det forudsættes i øvrigt, at der med den foreslåede reduktion af antallet afretskredse så vidt muligt tages højde for den eksisterende grønlandskeretsplejeordning, hvorefter kredsdommerne tilhører lokalsamfundet og så-ledes kender sproget, kulturen og befolkningen i retskredsen (det såkaldte”grønlandske element”).For at sikre, at ”det grønlandske element” i videst mulige omfang opret-holdes i retsplejen bør det således tilstræbes, at sproget, kulturen og be-folkningen i hele retskredsen afspejles i sammensætningen af kredsdom-mere inden for den pågældende kreds.Da Retten i Grønland og Rådet for Grønlands Retsvæsen har tilkendegivet,at der også efter den 1. januar 2013 vil være et påtrængende behov for atkunne beskikke personer, som før den 1. januar 2010 virkede som kreds-dommere, som midlertidige kredsdommere, foreslås det endvidere, at dennugældende overgangsordning herom, som udløber den 1. januar 2013,forlænges indtil den 1. januar 2016.15