forordning om ændring af kontrolapparatforordningen og køre-og hviletidsforordningenRevideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat oversendt forud forrådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 12. december2011 er anført i kursiv.KOM (2011) 451 endeligResuméForordningsforslaget har til formål at forbedre det nuværende kontrolappa-ratsystem med henblik på at sikre en bedre håndhævelse af køre- og hvile-tidsreglerne og mindske unødvendige administrative byrder for bl.a. trans-portvirksomheder. Forslaget indeholder således en række bestemmelser,som skal forbedre kontrolapparatets tekniske aspekter, herunder regler omindførelse af fjernkommunikation fra kontrolapparatet til kontrolformål.Forslaget indeholder herudover bl.a. regler om typegodkendelse af kon-trolapparater, kontrol med værksteder, uddannelse af kontrolmedarbejdereog medlemsstaternes sanktioner for overtrædelse af kontrolapparatforord-ningen. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Forslaget medfører behov for tilpasning af dansk lovgivning, og det skøn-nes at have statsfinansielle konsekvenser.På rådsmødet (transport, tele-kommunikation og energi) den 12. december 2011 blev der opnået en del-vis generel indstilling til forslaget. Danmark støtter forslaget i den forelig-gende form.1. BaggrundReglerne om køre- og hviletid er fastsat i forordning 561/2006 (køre- oghviletidsforordningen). Forordningen gælder – med visse undtagelser – forgodstransport med lastbil og personbefordring med bus, og den indeholderbl.a. bestemmelser om den maksimale køretid og om, hvornår og hvorlænge føreren skal kunne hvile.Ved siden af køre- og hviletidsreglerne gælder reglerne om kontrolappara-ter (fartskrivere), som er fastsat ved forordning nr. 3821/85 (kontrolappa-ratforordningen). Formålet med kontrolapparatet er at registrere førerenskøre- og hviletider, så det kan kontrolleres, at reglerne i køre- og hviletids-forordningen overholdes.2

Kontrolapparatforordningen indeholder regler om anvendelse, typegod-kendelse, installation og kontrol af kontrolapparater i køretøjer, der er om-fattet af reglerne i køre- og hviletidsforordningen. Forordningen indehol-der desuden en række forpligtelser for myndigheder, transportvirksomhe-der og førere.Der anvendes i dag to typer af kontrolapparat – det analoge kontrolapparatog det digitale kontrolapparat. I det analoge kontrolapparat, som har væretanvendt siden 1985 og fortsat anvendes i ældre køretøjer, registreres føre-rens køre- og hviletid på et diagramark. I det digitale kontrolapparat, somblev indført for køretøjer, der er indregistreret efter den 1. maj 2006, skerregistreringen dels i kontrolapparatet, dels på et førerkort.Med henblik på at forbedre det nuværende kontrolapparatsystem fremsatteKommissionen den 19. juli 2011 et forordningsforslag om ændring af kon-trolapparatforordningen og køre- og hviletidsforordningen. Forslaget fore-lå på dansk den 26. juli 2011.Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 91 og skal vedtages medkvalificeret flertal efter reglerne om den almindelige lovgivningsprocedu-re, jf. artikel 294.På rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 12. december2011 blev der opnået en delvis generel indstilling til forslaget.Sagen forventes forelagt på et snarligt rådsmøde med henblik på en samletgenerel indstilling til forslaget.2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForordningsforslaget har til formål at forbedre det nuværende kontrolappa-ratsystem med henblik på at sikre en bedre håndhævelse af køre- og hvile-tidsreglerne og mindske unødvendige administrative byrder for bl.a. trans-portvirksomheder.Forbedringen af kontrolapparatsystemet skal bl.a. ske ved, at kontrolappa-ratets tekniske aspekter forbedres. Forslaget indeholder således bl.a. regler3

om automatisk registrering af den daglige periodes afgangs- og ankomst-sted via et globalt satellitnavigationssystem (GNSS), indførelse af fjern-kommunikation fra kontrolapparatet til kontrolformål samt integrering afdet digitale kontrolapparat i intelligente transportsystemer (ITS).Herudover indeholder forslaget en række andre bestemmelser, som skalforbedre kontrolapparatsystemet, herunder bl.a. regler om styrkelse afværkstedernes troværdighed, oplæring af kontrolmedarbejdere og med-lemsstaternes sanktioner for overtrædelse af kontrolapparatforordningen.Den følgende gennemgang afspejler som udgangspunkt det forslag, som eromfattet af Rådets delvise generelle indstilling fra december 2011.Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i Kommissionens oprin-delige forslag om integrering af førerkortet og kørekort – som ikke var endel af Rådets delvise generelle indstilling, men som efterfølgende har væ-ret genstand for forhandlinger på arbejdsgruppeniveau – nu forventes heltat udgå af det samlede forordningsforslag, som forelægges på et snarligtrådsmøde. Samtidig forventes indsat en ny bestemmelse i forslaget vedrø-rende udstedelse af førerkort til personer, som ikke har sædvanlig bopæl ien EU-medlemsstat eller i en stat, der har tilsluttet sig AETR-overenskomsten.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget indeholder som nævnt en række ændringer af kontrolapparatfor-ordningen, som har til formål at forbedre kontrolapparatets tekniske aspek-ter, jf. forslagets artikel 4-6a.Forslaget indeholder således en bestemmelse om, at køretøjer skal havekontrolapparater monteret, der er tilsluttet et globalt satellitnavigationssy-stem (GNSS), jf. forslagets artikel 4. Denne foranstaltning indebærer, atder til støtte for kontrolmedarbejdernes kontroller foretages en automatiskregistrering af positionsdata angivet i geografiske koordinater, således atden daglige arbejdsperiodes afgangs- og ankomststed kan bestemmes. Deter en forudsætning,at GNSS-forbindelsen skal benytte en gratis positione-ringsservice.Med henblik på at lette gennemførelsen af målrettede vejkontroller af ma-nipulation og misbrug af kontrolapparatet og mindske den administrativebyrde, som påføres transportvirksomheder ved stikprøvekontrol, indehol-4

der forslaget en bestemmelse om, at kontrolapparater skal kunne kommu-nikere med de kompetente kontrolmyndigheder, mens køretøjet er i bevæ-gelse (fjernkommunikation), jf. forslagets artikel 5. I bestemmelsen fast-slås det dog, at det er frivilligt for medlemsstaterne, om man vil anskaffeudstyr til brug for fjernkommunikation.Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at det digitale kontrol-apparatkanvære interoperabelt med ITS-applikationer (applikationer in-den for intelligente transportsystemer), jf. forslagets artikel 6. Denne for-anstaltning indebærer, at andre ITS-applikationer vil have lettere adgang tilde data, som kontrolapparatet registrerer og frembringer.Herudover indeholder forslaget som nævnt en række andre bestemmelser,som ligeledes skal forbedre kontrolapparatsystemet.Forslagets artikel 7-14 indeholder en række bestemmelser om typegodken-delse af køretøjsenheder mv., som i det væsentlige er en videreførelse af deeksisterende regler. Herudover indeholder forslaget en ny bestemmelse omfabrikanternes konstruktion, afprøvning og løbende efterkontrollering afkontrolapparater, jf. forslagets artikel 15, og det indfører mulighed for, atmedlemsstaterne kan tillade praktisk afprøvning af kontrolapparater, somendnu ikke er typegodkendt, jf. forslagets artikel 16.Forslaget indeholder desuden et nyt kapitel, som har til hensigt at styrkeværkstedernes troværdighed, jf. forslagets kapitel IV. Dette kapitel inde-holder bl.a. regler, der styrker de retlige rammer for værkstedsautorisatio-ner. Forslagets artikel 19 indeholder således bl.a. en bestemmelse om, atmedlemsstaterne skal træffe egnede foranstaltninger for at forebygge inte-ressekonflikter mellem installatører eller værksteder og vejtransportører.Det bestemmes videre, at i tilfælde af alvorlig risiko for interessekonflikt,skal medlemsstaten træffe yderligere specifikke foranstaltninger for at sik-re, at installatøren eller værkstedet handler i overensstemmelse med for-ordningen.Efter forslaget skal der oprettes nationale elektroniske registre og træffesforanstaltninger for at sammenkoble disse registre indbyrdes med henblikpå at sikre en mere effektiv granskning og kontrol af førerkort og lettekontrolmedarbejdernes opgaver, jf. forslagets artikel 26. Det fremgår afforslaget, at medlemsstaterne skal anvende det eksisterende Tachonet-system eller et tilsvarende system, såfremt udveksling af elektronisk dataer mulig med alle andre medlemslande gennem Tachonetsystemet.5

Forslaget indeholder i kapitel VI en række bestemmelser om anvendelse afførerkort, diagramark og kontrolapparat, som i vidt omfang svarer til degældende bestemmelser, idet der dog som noget nyt bl.a. er indsat en for-pligtelse for medlemsstaterne til at forbyde fremstilling, distribution, an-noncering og/eller salg af genstande, der er konstrueret og/eller beregnet tilat manipulere kontrolapparatet.Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sørge for en pas-sende oplæring af deres kontrolmedarbejdere i at analysere de registrerededata og kontrollere kontrolapparatet, jf. forslagets artikel 35. Samtidig føl-ger det af forslaget, at kommissionen skaltræffe foranstaltningeromind-holdetaf uddannelsen af kontrolmedarbejdere. Kommissionens afgørelserherom skal vedtages efterundersøgelsesproceduren i forordning 182/11,jf. nærmere artikel 40.Desuden indeholder forslaget en sanktionsbestemmelse, jf. artikel 37. Detfremgår bl.a. heraf, atmedlemsstaternes sanktioner for overtrædelse afkontrolapparatforordningen skal være effektive, proportionale, afskræk-kende og ikke-diskriminerende samt i overensstemmelse med kategorise-ringen af overtrædelser indeholdt i direktiv 2006/22 (standardkontroldi-rektivet).Endvidere følger det af forslaget, atde nærmere krav vedrørende kontrol-apparatet, fartskriverkort og diagramark mv. skal fastsættes af Kommissi-onen i gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forord-ning 182/2011, jf. forslagets artikel 3a og 6a, jf. artikel 40.Herudover indeholder forslaget en nærmere regulering af beskyttelse afpersonoplysninger, jf. artikel 34. Det følger bl.a. heraf, at medlemsstaterneskal sørge for, at behandlingen af personoplysninger udføres i overens-stemmelse med de gældende direktiver om beskyttelse af persondata.Som anført indledningsvist indeholder den samlede kompromistekst, derforventes forelagt for Rådet, ikke længere nogen bestemmelse om integra-tion af førerkort og kørekort, som oprindeligt foreslået af Kommissionen.Derimod forventes der indsat en ny bestemmelse om udstedelse af fører-kort til førere uden sædvanlig bopæl i en medlemsstat eller en stat, der hartilsluttet sig AETR-overenskomsten. Efter den foreslåede bestemmelse vilen medlemsstat have mulighed for at udstede et midlertidigt førerkort, der6

ikke kan fornyes, med gyldighed i en periode på maksimalt 185 dage, til enfører, der ikke har sædvanlig bopæl i en medlemsstat eller en stat, der hartilsluttet sig AETR-overenskomsten. Det er en betingelse herfor, at den på-gældende fører har en arbejdsmæssig tilknytning til en virksomhed etable-ret i den udstedende medlemsstat, og at føreren – hvis forordning1072/2009 finder anvendelse – er i besiddelse af en førerattest. Samtidigforventes der indsat en bestemmelse om, at forordningen ikke er til hinderfor, at en medlemsstat udsteder et (almindeligt) førerkort til en fører, somhar sin sædvanlige bopæl på en del af medlemsstatens territorium, hvorTraktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde ikke finder anvendelse.Forslaget indeholder i øvrigt et afsnit med definitioner af forordningenscentrale begreber, en angivelse af forordningens anvendelsesområde samtbestemmelser om medlemsstaternes indbyrdes bistand og samarbejde.For så vidt angår køre- og hviletidsforordningen indebærer forslaget, at derforetages en mindre udvidelse af kredsen af køretøjer, som undtages fravisse bestemmelser i denne forordning, idet den radius på 50 km fra virk-somhedens hjemsted, som visse nærmere afgrænsede køretøjer må ellerskal benyttes indenfor, ændres til 100 km, jf. forslagets artikel43.3. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentets TRAN-udvalg vedtog den 31. maj 2012 ordførerensudkast til betænkning. Europa-Parlamentets plenarforsamling forventes atstemme om sagen den 2. juli 2012.Europa-Parlamentet er enig med Kommissionen i, at der er behov for atforbedre det nuværende kontrolapparatsystem, og er derfor overordnetpositivt indstillet over for forslaget.Parlamentet støtter således forslagets centrale bestemmelser om forbed-ring af det digitale kontrolapparats tekniske aspekter, herunder forslagetom obligatorisk indførelse af fjernkommunikation fra kontrolapparatet tilkontrolformål. Parlamentet støtter ligeledes en række andre af forslagetscentrale bestemmelser, herunder om styrkelse af værkstedernes troværdig-7

hed, sammenlægning af førerkortet og kørekortet, oplæring af kontrolmed-arbejdere og medlemsstaternes sanktioner for overtrædelser af kontrolap-paratforordningen.I relation til visse af forslagets centrale bestemmelser går Parlamentetimidlertid videre end Kommissionen. Parlamentet foreslår således bl.a., atder indføres en særlig eksamen i forbindelse med uddannelse af kontrol-medarbejdere, at Kommissionens kategorisering af meget alvorlige over-trædelser af kontrolapparatforordningen, jf. direktiv 2006/22, gøres bin-dende, samt at der indføres bestemte typer af sanktioner for disse overtræ-delser af forordningen. Parlamentet foreslår desuden, at der indføres enny og udvidet bestemmelse om databeskyttelse i forbindelse med forord-ningens anvendelse.4. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslagetikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig.Kommissionen har herved lagt vægt på, at vejgodstransporten i stadig hø-jere grad foregår på tværs af landegrænserne i EU, at de sociale bestem-melser er harmoniseret på EU-niveau i kraft af køre- og hviletidsforord-ningen, og at det er en forudsætning for kontrollen med, at denne lovgiv-ning overholdes, at kontrolapparater er interoperable mellem medlemssta-ter. Det vil derfor efter Kommissionens opfattelse virke mod hensigten atregulere kontrolapparater på nationalt niveau.Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne iforslaget.5. Gældende dansk retKøre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen er umiddel-bart gældende i Danmark.Regler om køre- og hviletid, udstedelse af fartskriverkort og autorisation afværksteder er fastsat i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre-og hviletidsbestemmelserne i vejtransport (køre- og hviletidsbekendtgørel-sen), bekendtgørelse nr. 687 af 29. juni 2005 om udstedelse af fartskriver-kort og bekendtgørelse nr. 686 af 29. juni 2005 om autorisation af værk-

steder til udførelse af arbejde på kontrolapparater (fartskrivere) inden forvejtransport.6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser6.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserFærdselsloven indeholder hjemmel til at fastsætte bestemmelser om gen-nemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen af EU-direktiverog forordninger samt internationale aftaler, overenskomster eller lignendeom køre- og hviletid inden for vejtransport.De danske regler er som nævnt fastsat i køre- og hviletidsbekendtgørelsen,bekendtgørelsen om udstedelse af fartskriverkort og bekendtgørelsen omautorisation af værksteder til udførelse af arbejde på kontrolapparater (fart-skrivere) inden for vejtransport. En vedtagelse af forordningsforslaget vilmedføre behov for visse ændringer af de danske regler på området.6.2. Statsfinansielle konsekvenserDet vurderes, at der vil være betydelige merudgifter forbundet medKom-missionens oprindelige forslagom integrering af førerkortets funktioner ikørekortet og sammenkobling af nationale elektroniske registre med op-lysninger om førerkort.Enintegrering af førerkort og kørekort,der dogsom det fremgår under punkt 2, ikke indgår i den samlede kompromistekst,der nu forventes forelagt for Rådet til samlet generel indstilling,skønnessåledes at indebære investeringsomkostninger i størrelsesordenen 11-14mio. kr. og årlige driftsudgifter i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. Endvidereskønnes sammenkobling af registre,der fortsat indgår i den samlede kom-promistekst,at indebære investeringsomkostninger i størrelsesordenen 4-13 mio. kr. og årlige driftsudgifter i størrelsesordenen 2-4 mio. kr.Det vurderes, at disse merudgifter vil kunne gebyrfinansieres. Det bemær-kes i den forbindelse, at udstedelse af førerkort og kørekort i dag er gebyr-finansieret, og at det foreliggende udkast til ændring af forordningen ikkevurderes at være til hinder for gebyrfinansiering.Kommissionens oprindelige forslag om indførelse af fjernkommunikationfra kontrolapparatet til kontrolformål vurderes endvidere at ville få statsfi-nansielle konsekvenser. Med det foreliggende forslag,som er omfattet afden delvise generelle indstilling,lægges der imidlertid op til, at det skal9

være frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anskaffe udstyr til – og der-med gennemføre – fjernkontrol.Herudover vurderes det, at forslagets bestemmelser om kontrol med værk-steder samt oplæring af kontrolmedarbejdere eventuelt vil kunne medføremerudgifter for staten.Det er på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart muligt at opgøre de even-tuelle merudgifter for så vidt angår oplæring af kontrolmedarbejdere, idetudgifterne afhænger af det nærmere indhold af deforanstaltninger,somKommissionen efterfølgende vil skulletræffe.Ligeledes er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre eventuellemerudgifter til værkstedskontrollen, idet disse navnlig afhænger af, hvor-vidt man kan og vil opretholde det nuværende danske system, der i vidtomfang er baseret på brugerbetaling.Det bemærkes i den forbindelse, at det foreliggendesamledeudkast til for-ordning vurderes ikke at være til hinder for, at medlemsstaterne etable-rer/opretholder en ordning, hvorefter omkostningerne forbundet med kon-trollen skal betales af værkstederne selv,ligesom det foreliggende samledeudkast som nævnt vurderes generelt ikke at være til hinder for gebyrfinan-siering.6.3. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget indeholder som nævnt en række foranstaltninger, som tilsigter atmindske de løbende administrative byrder for bl.a. transportvirksomheder.Disse foranstaltninger vil dog samtidig kunne medføre øgede omstillings-byrder. Dette gælder navnlig reglerne om kontrolapparatets tekniske ind-retning. Ligeledes vil bl.a. reglerne om værkstedskontrol kunne indebæreyderligere løbende byrder.7. HøringKommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer mv.:ATL – Arbejdsgiverorganisationen for Transport og Logistik, Dansk Byg-geri, Dansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Biludle-jere, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører, Data-10

tilsynet, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTU Transport, 3F’sTransportgruppe, FDM, Forbrugerrådet, Frie Danske Lastbilvognmænd,ITD – International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening,Landbrug & Fødevarer, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigs-politiet, Rådet for Sikker Trafik, og TUR – Transporterhvervets Uddannel-ser.Kommissionens oprindelige forslag har endvidere været sendt i høring hosCentralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Automobil-forhandler Forening og Dansk Industri – Bilbranchen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraDansk Erhverv, DanskTransport og Logistik (DTL)ogITD – International Transport Dan-mark,

Datatilsynet,

DI TransportogATL – Arbejdsgiverorganisatio-nen for Transport og Logistik, DTU Transport, Forbrugerrådet, FrieDanske Lastbilvognmænd, RigsadvokatenogRigspolitiet.

Datatilsynet

bemærker bl.a., at det af forslagets artikel 34, stk. 1, fremgår,at medlemsstaterne skal sørge for, at behandlingen af personoplysninger iforbindelse med forordningen udføres i henhold til direktiv 95/46/EF og2002/58/EF og under tilsyn af den i artikel 28 i direktiv 95/46/EF omhand-lede offentlige, uafhængige myndighed i medlemsstaten. Efter Datatilsy-nets opfattelse ligger heri generelt, at såvel databeskyttelsesdirektivet somden danske persondatalov, der implementerer direktivet, skal iagttages iforbindelse med den foreslåede ordning med intelligente kontrolapparaterpå vejtransportområdet. Datatilsynet henleder i den forbindelse opmærk-somheden på en række særligt relevante bestemmelser i databeskyttelses-direktivet og persondataloven, ligesom Datatilsynet fremhæver en rækkebestemmelsen i forordningsforslaget, som indebærer databehandling, ogbemærker i den forbindelse bl.a., at man er positivt indstillet over for deforeslåede begrænsninger i artikel 5, stk. 3-5.Særligt i relation til forslagets artikel 29, stk. 2, om transportvirksomhe-dernes pligt til at opbevare diagramark og udskrifter fra kontrolapparatet,foreslår Datatilsynet, at der indføres en frist for transportvirksomhedernessletning af diagramark og udskrifter.Forbrugerrådethar ikke bemærkninger til forslaget, idet det vurderes atligge uden for rådets interesseområde.

Frie Danske Lastbilvognmændhar oplyst, at man kan tilslutte sig forsla-get.Rigsadvokatenhar ikke bemærkninger til forslaget.Rigspolitiethar anført, at indførelsen af fjernkommunikation i forbindelsemed kontrolmyndighedernes udførelse af kontrol, jf. forslagets artikel 5, erhensigtsmæssig. Rigspolitiet bemærker dog, at kontrol med overholdelseaf køre- og hviletidsreglerne kun udgør en del af politiets kontroller påtungvognsområdet. Politiet vil fortsat standse et bredt udsnit af tunge køre-tøjer og ikke alene koncentrere kontrollen om de overtrædelser, som fjern-kommunikationen giver oplysning om. Samtidig kan det tænkes, at politietved standsning af køretøjer, hvor der ikke konstateres overtrædelser af kø-re- og hviletidsbestemmelserne i forbindelse med anvendelse af fjern-kommunikationen, alligevel afslører overtrædelser. Her kan eksempelvisnævnes de tilfælde, hvor en fører anvender en anden førers førerkort.Efter Rigspolitiets opfattelse bør det derfor overvejes, hvorvidt udgiftenved indførelse af fjernkommunikation står i et rimeligt forhold til den ad-ministrative fordel, kontrolmyndigheden vil opleve i det daglige arbejde.Efter Rigspolitiets opfattelse tilgodeser integreringen af det digitale kon-trolapparat i intelligente transportsystemer, jf. forslagets artikel 6, ikkeumiddelbart de formål, der fremgår af artikel 1 i køre- og hviletidsforord-ningen, idet tiltaget hverken er med til at harmonisere vilkårene for kon-kurrencen mellem de forskellige former for landtransport eller forbedre ar-bejdsvilkårene eller færdselssikkerheden. Rigspolitiet kan ikke på nuvæ-rende tidspunkt vurdere, om tiltaget indebærer øgede omkostninger forkontrolmyndigheden.Rigspolitiet finder umiddelbart, at en integration af førerkortet i kørekortet,jf. forslagets artikel 27, kan være hensigtsmæssig. Den nærmere udform-ning af et integreret fører-/kørekort skal overvejes nærmere. Omkostnin-gerne ved udvikling og ombytning af samtlige kørekort samt indføring afchip i kortet har Rigspolitiet ikke på nuværende tidspunkt et sikkert grund-lag for at vurdere. Rigspolitiet anslår dog, at udgiften herved som mini-mum vil udgøre et to-cifret millionbeløb. I øvrigt bemærker Rigspolitiet, aten eventuel ombytning af samtlige kørekort bør koordineres med den fore-stående ombytning af alle kørekort i forbindelse med implementering aftredje kørekortdirektiv.

Dansk Erhverver overordnet positivt indstillet over for forordningsfor-slaget, idet det kan mindske virksomhedernes administrative omkostnin-ger, øge mulighederne for ressourcestyring samt forbedre og effektiviseremyndighedernes kontrolmuligheder og dermed nedbringe konkurrencefor-vridende adfærd inden for forordningernes anvendelsesområde.Dansk Erhverv peger på, at de nye kontrolmuligheder, som forslaget inde-holder, skal vurderes ud fra behovet for yderligere – og administrativtmindre byrdefuld – kontrol på den ene side og hensynet til privatlivets fredpå den anden side. Dansk Erhverv peger endvidere på, at kontrolapparatsy-stemet i videst muligt omfang bør indrettes således, at transportvirksomhe-dernes kommercielle og logistikmæssige interesser fremmes.For så vidt angår de enkelte bestemmelser i forslaget er det Dansk Er-hvervs opfattelse, at artikel 27 om at integrere førerkortets funktioner i kø-rekortet er et væsentligt fremskridt. Desuden støtter Dansk Erhverv forsla-gets artikel 35 om, at medlemsstaterne skal sørge for en passende oplæringaf deres kontrolmedarbejdere.Dansk Erhverv bemærker i relation til forslagets artikel 4, at der bør findesen afklaring på, hvordan den genererede datatrafik skal takseres, og henvi-ser i den forbindelse til de eksisterende vanskeligheder ved etablering af etfungerende europæisk roamingmarked på mobilområdet.For så vidt angår forslagets artikel 37 bemærker Dansk Erhverv, at mangenerelt ikke støtter, at der på EU-niveau fastsættes sanktionsmæssige for-anstaltninger.Endelig fraråder Dansk Erhverv at opretholde bestemmelsen i forslagetsartikel 19, stk. 4, hvoraf det fremgår, at i tilfælde, hvor en transportvirk-somhed også arbejder som autoriseret installatør eller værksted, må virk-somheden ikke installere og kalibrere kontrolapparater i egne køretøjer.Dansk Erhverv anfører i tilknytning hertil, at bestemmelsen i bedste fald erunødvendig og i værste fald vil give anledning til etablering af selskabs-mæssige konstruktioner for at ”neutralisere” bestemmelsen.Dansk Transport og Logistik (DTL)ogITD – International TransportDanmarkunderstreger generelt vigtigheden af, at kontrolapparatet funge-rer som et redskab til støtte for såvel kontrolmyndigheder som chaufførerog transportvirksomheder. DTL og ITD stiller sig desuden generelt tviv-

lende over for Kommissionens økonomiske forudsætninger og beregningervedrørende forslagets gennemførelse.I forhold til de enkelte dele af forslaget er DTL og ITD positivt indstilletover for forslagets artikel 4 om automatisk registrering af positionsdata viasatellitnavigation. DTL og ITD efterlyser dog en afklaring af, hvilke om-kostninger der er forbundet med indførelsen af denne foranstaltning, her-under særligt hvordan datatrafikken vil blive tariferet.DTL og ITD er endvidere positivt indstillet over for forslagets artikel 5 omfjernkommunikation til kontrolformål, men efterlyser også her en nærmereafklaring af, hvilke omkostninger der er forbundet med denne foranstalt-nings indførelse. DTL og ITD påpeger i denne sammenhæng desuden vig-tigheden af, at datasikkerheden prioriteres højt ved anvendelsen af føl-somme personoplysninger.DTL og ITD er desuden positivt indstillet over for forslagets artikel 6 omintegrering af det digitale kontrolapparat i intelligente transportsystemer.DTL og ITD ser ligeledes positivt på forslagets artikel 35 om, at medlems-staterne skal sørge for en passende oplæring af deres kontrolmedarbejdere.DTL og ITD foreslår endvidere, at kravet om, at en virksomhed ikke måinstallere og kalibrere kontrolapparater i egne køretøjer (jf. forslagets arti-kel 19, stk. 4), slettes. Efter DTL og ITD’s opfattelse er det tilstrækkeligttil at forebygge interessekonflikter mellem installatører eller værksteder ogvejtransportvirksomheder at stille betingelse om, at installatører og værk-steder opfylder vandelskravet (jf. forslagets artikel 19, stk. 2, litra c).Efter DTL og ITD’s opfattelse er forslagets artikel 27 om integrering af fø-rerkortets funktioner i kørekortet et væsentlig element i begrænsningen afmulighederne for at omgå reglerne om køre- og hviletid og kontrolappara-tet, og DTL og ITD ser derfor positivt på denne foranstaltning.Endelig er DTL og ITD skeptiske over for forslagets artikel 37 om, at”meget alvorlige overtrædelser” af kontrolapparatforordningen skal sank-tioneres efter den nationale lovgivnings højeste sanktionskategori for over-trædelser af lovgivningen for vejtransport.DI TransportogATL – Arbejdsgiverorganisationen for Transport ogLogistikstøtter forordningsforslagets overordnede formål om bl.a. at gøre

kontrolapparatsystemet mere omkostningseffektivt og forbedre kontrollenmed overholdelsen af reglerne om kontrolapparatet.I forhold til de enkelte bestemmelser er DI Transport og ATL positivt ind-stillet over for forslagets artikel 5 om fjernkommunikation til kontrolfor-mål, såfremt denne foranstaltning fører til administrative lettelser samt enhurtigere og mere effektiv vejkontrol.DI Transport og ATL er desuden positive over for forslagets artikel 4 omautomatisk registrering af positionsdata via satellitnavigation samt forsla-gets artikel 6 om integrering af det digitale kontrolapparat i intelligentetransportsystemer, hvorved der bliver mulighed for at integrere det digitalekontrolapparat med flådestyring mv. Herudover er DI Transport og ATLpositivt indstillet over for forslagets artikel 27 om integrering af førerkor-tets funktioner i kørekortet.Endelig støtter DI Transport og ATL en harmonisering af sanktionerne forkøre- og hviletid i EU og henviser i den forbindelse til Kommissionensrapport fra maj 2009 om medlemslandenes sanktioner for alvorlige over-trædelser af køre- og hviletidsreglerne (KOM(2009)225), der viser, at dereksisterer store forskelle med hensyn til bl.a. kategoriseringen af overtræ-delser af reglerne. Ifølge DI Transport og ATL er det i den forbindelse heltafgørende, at der skelnes mellem snyd og manipulation med kontrolappa-ratet, f.eks. i form af brug af magneter, og mindre betjeningsfejl.DTU Transporter generelt positive over for et forbedret kontrolapparat-system. DTU Transport fremhæver bl.a., at en betydelig andel af de køre-tøjer, der afsløres i at overtræde bestemmelserne om køre- og hviletid, kø-rer med et manipuleret kontrolapparat, og at et forbedret kontrolapparatsy-stem, der er bedre sikret mod uregelmæssigheder og svig, derfor vil væreat foretrække.DTU Transport anfører desuden, at det bør sikres, at de valgte krypterings-teknologier til skrivning af data i kontrolapparatsystemet samt til den even-tuelle trådløse kommunikation i forbindelse med vejkontrol er fremtidssik-ret, således at teknologierne ved ibrugtagningen af det nye kontrolapparat-system ikke er forældet og dermed muliggør digital manipulation.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet den 12. december 2011 blev der opnået en delvis generelindstilling til forordningsforslaget. Denne delvise generelle indstilling om-fatter ikke forslaget om at integrere førerkortet i kørekortet, som var ud-skilt til senere behandling.Uanset at spørgsmålet om integrering af førerkortet og kørekortet ikke varomfattet af det forslag, som blev forelagt for Rådet den 12. december2011, gav enkelte lande allerede på det tidspunkt udtryk for deres holdninghertil. På det nævnte rådsmøde gav to lande således udtryk for, at man erskeptiske over for forslaget om at integrere førerkortet og kørekortet, menset enkelt land udtrykte støtte til et sådant forslag. Der ses ikke at foreliggeøvrige offentlige tilkendegivelser til forslaget om integration af de to kort-typer.Der ses desuden ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om den be-stemmelse, som er nævnt i punkt 2 om muligheden for at udstede midlerti-dige førerkort til personer, som ikke har sædvanlig bopæl i en EU-medlemsstat eller i en stat, der har tilsluttet sig AETR-overenskomsten,som forventes indsat i det forordningsforslag, der forelægges på et snarligtrådsmøde.9. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side er man positivt indstillet over for formålet med forslaget.Fra dansk side kan man støtte forslaget i den foreliggende form.10. Specialudvalget for TransportSagen blev forelagt for Specialudvalget for Transport den 21. november2011.Specialudvalget har endvidere modtaget et rammenotat om sagen den 9.marts 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg, Trans-portudvalg og RetsudvalgForslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat og et samlenotatoversendt til Folketingets Europaudvalg, Transportudvalg og Retsudvalgforud for rådsmødet den 6. oktober 2011.16

Sagen blev desuden den 30. september 2011 skriftligt forelagt for Folke-tingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 6. oktober2011.Der blev endvidere oversendt et samlenotat til Folketingets Europaudvalg,Transportudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet den 12. december2011. Sagen blev i den forbindelse forelagt for Folketingets Europaudvalgtil forhandlingsoplæg den 9. december 2011.Endelig blev der oversendt et samlenotat til Folketingets Europaudvalg,Transportudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet den 22. marts 2012.Sagen blev imidlertid ikke forelagt mundtligt for nogen af udvalgene, idetden forinden blev taget af dagsordenen.