Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 430
Offentligt
11
KRIMINALFORSORGEN
Årsrapport
2011
11
KrIMINaLForsorGEN
Årsrapport
2011
Direktoratet for kriminalforsorgenmaj 2012
2
1. del: Årets begivenheder
I samfundets tjeneste
I 2011 afsonede 3.791 personer en dom om samfundstjeneste.I modsætning til en fængselsstraf giver en dom om samfundstjenesteafsoneren mulighed for at være tæt på familien og beholde sitarbejde. tallene viser, at samfundstjenere har betydelig lavere risikofor at begå ny kriminalitet end de, der sidder i fængsel. Billedserieni denne årsrapport sætter fokus på samfundstjeneste.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
3
Indholdforord1. delÅrets BegIvenhederKapacitet og belægantal pladser og belægningsprocentkriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehovfodlænkeordningennyt fængsel på falsterOrganisation og økonomiPris per fangedagProjekt god økonomistyringfælles-administrationny lønkompetencecenter støtter elektronisk sags- og dokumenthåndteringny version af klientsystemetnyt kontor i direktoratetintegrationsministeriets itnye love og reglerrevision af straffuldbyrdelseslovennye regler om underretning af ofrenye regler om overførsel af fængselsdømte mellem eU-landenenye regler om overførsel af tilsyn mellem eU-landenePersonale og arbejdsmiljøVold og truslersygefraværarbejdstilsynettrivselsundersøgelselederudviklingPositiv afvigelse – og andre projekterHr-dagBranding – identitet og omdømmetemauger på intranettetOrden og sikkerhedUndvigelserBandekriminelle og bandeexit-programmerindsatsen mod radikaliseringPeberspraynarkohunde og søgning på personermobiltelefoner i åbne fængslerarbejdsgruppe om udeblivelse fra afsoningarbejdsgruppe om konflikthåndtering7
1010101111131313131313141414151515151516161617171719191919202020202020212121
4
indhold
resocialiseringgod løsladelsesatspuljeaftalen – mere uddannelse til de indsatteerhvervsuddannelsernye principper for tilsynsarbejdetmentorordningmisbrugsbehandling og behandlingsgarantisikret pc-netværk til indsatteBrugerinddragelse og innovationkvinders afsoningsforholdtilbagefald til kriminalitetrigsrevisionens undersøgelse af resocialisering i kriminalforsorgenKriminalforsorgen i frihed – alternativer til fængselUdvidelse af ”noget for noget”-ordningenØget brug af samfundstjenestetidlig prøveløsladelse af udvisningsdømtelean-projekt i fodlænkeenhederneBørn og ungeÆndring af den kriminelle lavalderstyrket uddannelse til ungeinitiativer for indsattes børntilsyn med Kriminalforsorgenombudsmandens tilsyn med kriminalforsorgenoPCat-inspektionergrønland og færøerneny anstalt i nuukVenterkøÅben anstalt i tasiilaqkapacitetsudvidelserskimmelsvamp i Qaqortoqskimmelsvamp i arresthuset i torshavnInternationalt samarbejdesamarbejde med marokkosamarbejde med jordankosovoBesøg fra udlandet
232323232323242425252626272727272830303030313131323232323232323333333333
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
5
2. delÅrsraPPOrt1. Beretning1.1.1.2.1.3.1.4.1.5.1.6.Præsentation af virksomhedenÅrets faglige resultaterÅrets økonomiske resultatOpgaver og ressourcerudgiftsbaserede hovedkontiforventninger til det kommende år363638394444464850505253535454575.1. noter til resultatopgørelse og balance5.2. forelagte investeringer5862
2. målrapportering
2.1. målrapportering 1. del: skematisk oversigt2.2. målrapportering 2. del: uddybende analyser og vurderinger3.1.3.2.3.3.3.4.3.5.3.6.3.7.anvendt regnskabspraksisresultatopgørelsenBalancenegenkapitalforklaringOpfølgning på likviditetsordningen hen over åretOpfølgning på lønsumsloftBevillingsregnskabet
3. regnskab
4. Påtegning af det samlede regnskab5. Bilag til årsrapporten
english summary
63
værKstederne sølagerden 1. marts 2012 vedtog folketingetat gøre det muligt at blive idømtsamfundstjeneste i op til 300 timer, modde tidligere 240 timer. det vil øge pressetpå de i forvejen få samfundstjenestesteder.derfor leder Kriminalforsorgen heletiden efter nye muligheder, som her påværkstederne i sølager, en virksomhed forpersoner med nedsatte funktionsevner, dervil i gang med arbejdslivet.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
7
forord2011 var et valgår, og det satte på flere måder sit præg påKriminalforsorgen. Ikke mindst var folketingsvalget grundentil, at Kriminalforsorgen ikke fik en ny flerårsaftale med rege-ringen om økonomi og fokusområder for de kommende fire år.I stedet fortsætter Kriminalforsorgens bevillinger i 2012.arbejdet i 2011 har også været præget af den analyse afKriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov,som blev bestilt af regeringen og forligspartierne i 2010 ogoffentliggjort i februar 2011. den konkluderede, at Kriminal-forsorgen mangler 220 lukkede fængselspladser. I årets løb harKriminalforsorgen arbejdet på at iværksætte de initiativer forat skabe mere plads i fængslerne, som analysen indeholdt.Blandt andet har en række åbne fængsler omdannet åbnepladser til lukkede, og det har afstedkommet både byggevirk-somhed og personalerokeringer i fængslerne – udfordringer,som heldigvis er blevet taget op med stort gåpåmod.Både den tidligere og den nye regering har været enige om atopprioritere de ordninger, som gør, at bestemte grupper afdømte kan komme hurtigere ud af fængslet eller helt undgå etfængselsophold. det skaber naturligvis flere pladser i fængslet,men nok så vigtigt viser statistikken, at indsatte, der prøveløs-lades tidligt, eller som dømmes til samfundstjeneste i stedetfor fængsel, har markant lavere risiko for at falde tilbage tilkriminalitet efter udstået straf.Kriminalforsorgen besluttede allerede i 2010, at uddannelseskulle være det kommende fokusområde, og uddannelseskon-ferencen på nyborg strand i juni det år var startskuddet, somskulle sætte gang i processen. derfor var det glædeligt, daKriminalforsorgen sidst i 2011 via satspuljemidlerne fik tildelten stor sum penge til mere uddannelse til de indsatte. uddan-nelse er en af de allervigtigste veje ud af kriminalitet, og deindsatte i vores fængsler mangler ofte helt basale skolekund-skaber. med satspuljepengene bliver Kriminalforsorgen i standtil at tilbyde alle indsatte grundlæggende undervisning i læs-ning, skrivning og regning. derudover vil alle indsatte, der harmere end to måneder tilbage af straffen, få tilbudt vejledningog kompetenceafklaring, og mulighederne for at tage en er-hvervsuddannelse styrkes.Også mulighederne for at tage en amu-uddannelse under af-soningen har været i fokus i 2011, og et frugtbart samarbejdemed ministeriet for Børn og undervisning er i gang for at fålovgrundlaget og økonomien helt på plads.I de senere år har Kriminalforsorgen arbejdet med at forbedreden sociale kapital. det har vi gjort ved at fokusere på tillidog retfærdighed – både i relationerne mellem ledere og med-arbejdere og medarbejderne imellem. det skal vi stadig ar-bejde med. det viste trivselsundersøgelsen, som også gav osanvisninger på, hvor det er, der skal sættes ind.I de kommende år vil arbejdet med at skabe bedre relationermellem medarbejdere og indsatte også være på dagsordenen.gode relationer er afgørende for, at der kan opstå den tillid,der gør, at vi i Kriminalforsorgen kan støtte vores indsatte ogklienter til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. gode relatio-ner mellem medarbejdere og indsatte gør også fængslernesikrere, og de ansattes arbejdsmiljø bedre. Og det betyderigen, at den enkelte får en følelse af at kunne gøre en forskelog dermed oplever den mening i hverdagen, som er helt af-gørende for ens arbejdsliv.Og det er der brug for. I hele 2011 har Kriminalforsorgen hafthøjt belæg i institutionerne med et deraf følgende urimeligthøjt pres alle vegne i systemet, og den situation gør sig ogsågældende i hele 2012, tror jeg godt, vi kan forudse. heldigvisråder vi over kompetente og omstillingsparate medarbejdere,der brænder for deres arbejde og ikke går af vejen for at tageen ekstra tørn, når det gælder. På det punkt er vores socialekapital allerede høj, og det er jeg både glad og taknemmeligfor.denne årsrapport falder i to dele. den første del, ”Årets begi-venheder”, er henvendt til enhver, der ønsker et letlæseligtoverblik over de vigtigste begivenheder i Kriminalforsorgen i2011.den anden del er den egentlige årsrapport, som henvendersig til ressortministerier og andre professionelle samarbejds-partnere. Årsrapporten består af beretningen og den egen-tlige rapport, som følger retningslinjerne i økonomistyrelsensvejledning om udarbejdelse af årsrapporter. den indeholderblandt andet analyse og afrapportering på Kriminalforsor-gens økonomiske og faglige mål for 2011.
William rentzmann
8
1. del: Årets begivenheder
Odense mOtOrKluB43 % af de samfundstjeneste-dømtehar overtrådt færdselsloven. 21 % harbegået vold, og 11 % tyveri. men trodsforskelligheden i lovovertrædelserneviser statistikken, at samfundstjenestegenerelt mindsker risikoen for tilbagefaldtil kriminalitet. her er en samfundstjener isving med de unge i Odense motorklub.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
9
1ÅretsBegiVenHeDer
10
1. del: Årets begivenheder
Kapacitet og belægAntal pladser og belægningsprocentI 2011 havde Kriminalforsorgen gennemsnitligt 4.134 pladser,fordelt med 1.371 åbne pladser, 943 lukkede pladser og 1.820arrestpladser, inklusive Københavns fængsler.den gennemsnitlige udnyttelse af Kriminalforsorgens institu-tioner var i 2009 og 2010 på henholdsvis 92,4 % og 96,3 %,men steg til 97,7 % i 2011. det er det højeste niveau i mangeår. Belægningsprocenten i 2011 dækker over en udnyttelseaf de åbne fængsler med 97,4 %, de lukkede fængsler med96,2 % og arresthusene, inklusive Københavns fængsler, med98,6 %.for at skabe flere arrestpladser konverterede Kriminalforsor-gen i slutningen af 2010 43 åbne pladser til arrestpladser.da det høje belæg i arresthusene fortsatte i 2011, konverte-rede Kriminalforsorgen i årets løb yderligere 12 åbne pladseri statsfængslet i jyderup og 50 åbne pladser i statsfængsletrenbæk til arrestpladser.desuden har Kriminalforsorgen i hele 2011 haft åbnet 36midlertidige arrestpladser i Kriminalforsorgens Institution forfrihedsberøvede asylansøgere, ellebæk. da der også var højtbelæg i den åbne sektor, blev yderligere 25 åbne pladsertaget midlertidigt i brug i fængselsafdelingen Kærshovedgårdpå statsfængslet midtjylland i slutningen af året.På trods af konverteringen af pladser havde i alt 15 arrest-huse inklusive Københavns fængsler i 2011 et gennemsnitligtbelæg på 100 % eller mere. Især i begyndelsen og slutningenaf året steg belægget yderligere, og alene i november 2011havde 24 arresthuse et belæg på 100 % eller mere.
Kriminalforsorgens fremtidige kapacitets-og sikkerhedsbehovI begyndelsen af 2010 besluttede folketinget, at der skullegennemføres en analyse af Kriminalforsorgens fremtidigekapacitets- og sikkerhedsbehov. analysen blev offentliggjort ifebruar 2011. den konkluderede, at Kriminalforsorgen mang-ler 220 lukkede fængselspladser, og indeholder en række for-slag, der skal frigøre kapacitet for at håndtere behovet forisær lukkede pladser:• onvertering af åbne pladser til lukkede pladser i stats-Kfængslerne i jyderup og renbæk.• Flere dømte i åbent fængsel.• dvidelse af ”noget for noget”-ordningen, hvor indsatte Ukan prøveløslades tidligt, hvis de har gjort en særlig ind-sats for at komme ud af kriminalitet.• dvidet brug af personundersøgelser til unge under 25 år Ufor at få flere dømt til samfundstjeneste i stedet forfængsel.analysen foreslår også at forhøje belægsmålsætningen fra92 % til 95 % i 2011 og at indføre perioder med tilsigelses-begrænsning for dømte, der ikke er omfattet af reglerne omhurtig indsættelse. samtlige forslag i analysen blev iværksat iløbet af 2011.I begyndelsen af 2011 nedsatte Kriminalforsorgen en arbejds-gruppe, der skulle se på placering og overførsel af indsatte.arbejdsgruppens indstilling indeholder en række anbefalingerom ændring af praksis og procedurer for overførsel af ind-satte mellem Kriminalforsorgens institutioner, herunder en
der har været gang i byggeriet ilandets fængsler i 2011. for at skabeflere arrestpladser konverteredeKriminalforsorgen nemlig en rækkeåbne fængselspladser til arrestpladser.her er statsfængslet renbæk i færdmed at opføre en ny værkstedsbygningtil det nye lukkede område i fængslet.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
11
begrænsning af overførsler til lukket fængsel og et forøgetfokus på overførsler til åbent fængsel.disse anbefalinger er udmeldt til alle fængsler og arresthusei november 2011. I 2012 skal fængslerne diskutere erfarin-gerne, og arbejdsgruppen vil følge op på og vurdere dem.
I december 2011 godkendte Kriminalforsorgen et projektfor-slag, som fastlægger bygningernes placering, udformning ogindhold. der bliver nu arbejdet videre med hovedprojektet isamarbejde med konsortiet C.f. møller og rambøll.Kriminalforsorgen forventer, at selve byggeriet går i gang islutningen af 2012. der er afsat godt 1 milliard kroner tilprojektet, der skal være færdigt inden udgangen af 2015.samtidig er det planen, at det over 150 år gamle vridsløse-lille statsfængsel tages ud af drift.
Fodlænkeordningenfra den 1. juli 2010 blev målgruppen for ordningen med af-soning i hjemmet med elektronisk fodlænke udvidet, så alledømte med en fængselsstraf på op til fem måneder kan bliveomfattet. tidligere var grænsen tre måneder.I 2011 satte Kriminalforsorgen elektronisk fodlænke på2.164 dømte. I 2010 var antallet 1.898. andelen af tilladelser,der tilbagekaldes på grund af misbrug, efter at afsoningen ihjemmet er begyndt, var også i 2011 lav (cirka 9 %).I gennemsnit afsonede hver dag 246 personer med elektro-nisk fodlænke i 2011. det er en markant stigning siden 2010,hvor antallet var 188.
Nyt fængsel på FalsterKriminalforsorgen skal opføre et nyt lukket fængsel. det skalligge på falster og får 250 pladser. I 2011 er der blevet gen-nemført en række arkæologiske og geotekniske undersøgelserpå det område på det nordlige falster, hvor fængslet skal op-føres. forhandlingerne med de private lodsejere om købet afgrundene er faldet på plads, og guldborgsund Kommune hargennemført en lokalplansprocedure.
12
1. del: Årets begivenheder
BOgense genBrugsstatIOnPåske er mange steder i danmark tidenfor den store forårsrengøring. På Bogensegenbrugsstation ryddes der derfor op oggøres klar. for kommer der lige så mangemennesker og trailere i påsken 2012, somder gjorde i 2011, bliver der brug for alleledige hænder.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
13
Organisation og økonomiPris per fangedagde gennemsnitlige udgifter per fangedag lå på 1.370 kroner i2011, og det er på niveau med 2010, når man tager højde forden generelle prisudvikling. når udgifterne ikke er steget,skyldes det, at udnyttelsesgraden i 2010 og 2011 har værethøjere end normalt. det har påvirket prisen per fangedag inedadgående retning.• riminalforsorgen bør fremover løbende arbejde med ef-Kfektivitets- og produktivitetsanalyser.
Fælles-administrationefter et omfattende arbejde i 2010 blev Kriminalforsorgensbogholderi og lønadministration i slutningen af 2010 omlagttil fælles-administration. Omlægningen skete som et led iKriminalforsorgens flerårsaftale for 2008-2011 og skulle skabeen mere effektiv administration.Året 2011 er blevet brugt til løbende at finjustere ressourcerog opgaveløsning under fælles-administrationen, så de dag-lige driftsopgaver kan udføres så effektivt og driftsikkert sommuligt. med udgangen af 2011 udføres de daglige driftsopga-ver på et højt niveau og med en stor driftssikkerhed. fælles-administrationen og processen omkring omlægningen forven-tes at blive evalueret i 2012.
Gennemsnitlig udgift pr. indsat pr. dag (årets priser)2007Lukkede fængslerKøbenhavns FængslerarresthuseneÅbne fængslerGennemsnitpensioner1.9371.6261.0591.0381.3231.15120081.9731.6061.0131.1581.3701.24920091.9401.6561.0351.1671.3861.36520101.8951.5481.0431.1031.3331.25920111.9281.6031.0861.1311.3701.238
Ny lønProjekt God økonomistyringI 2011 gennemførte finansministeriet en analyse af statensøkonomi- og virksomhedsstyring med titlen ”god økonomi-styring”. Kriminalforsorgen var udvalgt til at medvirke i ana-lysen sammen med 14 andre institutioner.formålet med analysen var at kortlægge, hvordan styringener tilrettelagt og fungerer i staten i dag, samt at komme medvurderinger og anbefalinger til, hvordan økonomi- og virk-somhedsstyringen fremover kan udvikles, blandt andet ud fragode erfaringer fra de institutioner, der indgår i analysen.I den del af analysen, der omhandler Kriminalforsorgens øko-nomi- og virksomhedsstyring, blev der blandt andet dragetfølgende konklusioner:• riminalforsorgens økonomistyring har stor fokus på be-Kvillingsoverholdelse.• evillingerne er blevet overholdt de sidste mange år, Bblandt andet på grund af en effektiv decentral økonomi-styringsstruktur.• riminalforsorgens økonomistyringsmodel, hvor økonomi-Kstyringen differentieres i forhold til institutionernes stør-relse, vurderes positivt.• riminalforsorgen har en meget detaljeret omkostnings-Kfordelingsmodel (en såkaldt aBC-model), som med fordelkan bruges til den videre udvikling af økonomistyringen iKriminalforsorgen.I januar 2011 indgik finansministeriet, Kriminalforsorgen, Of-fentligt ansattes Organisationer og fængselsforbundet i dan-mark en overordnet aftale om indførelse af et nyt lønsystemfor det uniformerede personale i Kriminalforsorgen. I forlæn-gelse af den aftale har Kriminalforsorgen og fængselsforbun-det indgået konkrete løn- og pensionsaftaler samt aftaler omudmøntning af centrale midler, der blev afsat ved overens-komstforhandlingerne på statens område (OK08).Implementering af det nye lønsystem betyder et skifte for deuniformerede tjenestemænd, hvis løn hidtil har været bestemti forhold til konkrete lønrammer og skalatrin. med det nyelønsystem bliver de fleste medarbejdere indplaceret på et trini en basisløn, hvorefter lønudviklingen primært vil ske vedkonkrete forhandlinger på institutionerne.ved overgangen til det nye lønsystem den 1. januar 2012 blevalle medarbejdere under fængselsforbundets forhandlingsom-råde enkeltvis orienteret om, hvilke konkrete løn- og pen-sionsmæssige konsekvenser det nye lønsystem vil få for dem.
Kompetencecenter støtter elektronisk sags- ogdokumenthåndteringI 2009 tog Kriminalforsorgen det elektroniske sags- og doku-menthåndteringssystem Captia i brug. systemet er komplekst,og i 2011 oprettede Kriminalforsorgen et kompetencecenter,der skal sikre medarbejderne i Kriminalforsorgen støtte, vej-ledning og undervisning i Captia. Kompetencecenteret skalogså optimere datakvaliteten og sagsbehandlingsprocesserneog forestå implementering af Captia i organisationen.
14
1. del: Årets begivenheder
det sker ved at gennemgå data, gennemføre workshops omsagsbehandling i Kriminalforsorgen, tilbyde undervisning tilsagsbehandlere og superbrugere samt sikre en videreudvik-ling af registreringspraksis. desuden skal kompetencecenteretsikre, at fejl i systemet udbedres, og at nye versioner afCaptia testes og implementeres i Kriminalforsorgen.Kompetencecenteret støtter Captia-systemets 1100 brugere iKriminalforsorgen. Centret udgiver et nyhedsbrev 10 gangeom året.
Nyt kontor i direktoratetet nyt kontor i direktoratet, statistik- og sundhedskontoret,samler opgaverne statistik, sundhed blandt indsatte og vissesager om grønland og færøerne. sagerne er flyttet hertil fraandre kontorer sammen med personale, så ordningen harværet udgiftsneutral.
Integrationsministeriets itved regeringsskiftet i efteråret 2011 blev Integrationsmini-steriet nedlagt, og store dele af ministeriets opgaver flyttedetil justitsministeriet. I den forbindelse er al it-udvikling forjustitsministeriet (med undtagelse af Politiet) samlet iKriminalforsorgens it-kontor. ansvaret for driften af Integra-tionsministeriets systemer blev for omkring to år siden flyttettil statens It, men blev overdraget til Kriminalforsorgen den1. maj 2012.sammenlægningen betyder, at Kriminalforsorgens it-kontorfår omkring 50 nye medarbejdere, og det betyder store orga-nisatoriske ændringer for både gamle og nye medarbejdere.Kriminalforsorgen forventer, at den nye organisation er påplads den 1. maj 2012, hvor de nye lokaler, der skal huse detstærkt udvidede it-kontor, også forventes at være indflyt-ningsklare.ressortomlægningerne har betydet stor travlhed – både medat flytte personale fra det tidligere Integrationsministeriumtil nye områder, etablere nye arbejdspladser og gøre nye fag-systemer tilgængelige fra en standardarbejdsplads i Kriminal-forsorgen.
Ny version af KlientsystemetKriminalforsorgens primære sagsbehandlingssystem er detsåkaldte Klientsystem. I efteråret 2011 blev en ny version afsystemet sat i drift.denne version ajourfører en stor del af den tekniske platform,forbedrer hastigheden, tilpasser systemet efter ny og ændretlovgivning og tilføjer ny, tidsbesparende funktionalitet.den nye funktionalitet betyder blandt andet, at eksternepersonundersøgere nu har fået mulighed for direkte og sikkeradgang til udvalgt, relevant information og til at afrappor-tere direkte i systemet. På længere sigt vil det frigøre tid foren del af Kriminalforsorgens medarbejdere.efter projektet blev afsluttet, har målinger har vist, at svar-tiderne er blevet gennemsnitlig 30 % kortere.
da den nye regering kom til i efteråret2011, blev Integrationsministerietnedlagt, og i den forbindelse overgårdriften af Integrationsministerietsit-systemer til Kriminalforsorgen, somi forvejen varetager al it-drift og-udvikling på justitsministeriets område– med undtagelse af politiets. herholdes kick-off for både de gamle og nyeansatte i Kriminalforsorgens efterhåndenmeget store it-afdeling.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
15
nye love og reglerRevision af straffuldbyrdelseslovenden 9. november fremsatte regeringen et lovforslag om æn-dring af straffuldbyrdelsesloven, der fastsætter reglerne omde indsattes pligter og rettigheder. lovforslaget er en følge afen bestemmelse i straffuldbyrdelsesloven om, at loven skalrevideres, når den har været i kraft i 10 år. lovforslaget byg-ger primært på de erfaringer, som Kriminalforsorgen gennemde seneste 10 år har gjort sig i forbindelse med den løbendeadministration af loven. erfaringerne viste, at der ikke var be-hov for en mere omfattende revision, og lovforslaget lagdederfor op til at gennemføre nogle begrænsede ændringer afvisse af lovens bestemmelser.lovændringen blev vedtaget den 20. januar 2012 og trådte ikraft den 1. april 2012. lovændringen indebærer blandt an-det, at antallet af deltagere i gudstjenester kan begrænses afordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. de indsatte skal såvidt muligt i stedet have mulighed for at overvære guds-tjenesten via elektroniske medier.Indsattes ret til at have børn under tre år hos sig i institutio-nen bliver ændret, så der fremover i endnu højere grad endhidtil skal indgå en vurdering af forholdene på den pågæl-dende institution, når det skal bedømmes, om det vil væreforsvarligt at lade et lille barn opholde sig i institutionen.endelig er der indført en tidsgrænse på tre måneder fortvangsmæssig udelukkelse fra fællesskab. tidsgrænsen kankun fraviges af direktoratet for Kriminalforsorgen, og kunhvis der foreligger helt særlige omstændigheder.ter afsoning vil kunne reintegreres bedre i modtagerlandetend i afsenderlandet.til forskel fra de hidtidige procedurer er det ikke kun dom-fældte, der skal udvises til en anden eu-stat, som kanoverføres uden at have givet deres samtykke. nu kan ogsådomfældte, der ikke er udvist af danmark, men som er stats-borgere i et andet eu-land og bor der, overføres uden sam-tykke. modtagerlandet er, som noget nyt, som udgangspunktforpligtet til at modtage sådanne indsatte.tilsvarende er danmark forpligtet til at modtage danskestatsborgere, der bor her eller skal udvises hertil, til afsoningher i landet, hvis de er idømt en fængselsstraf i et andeteu-land. sådanne domfældte vil kunne overføres hertil, udenat de har givet samtykke dertil.
Nye regler om overførsel af tilsyn mellemEU-landeneOgså med virkning fra den 5. december 2011 har danmarkimplementeret eu-regler, der giver mulighed for at overføretilsynet med overholdelse af pligter og påbud, som er knyttettil en dansk strafferetlig afgørelse (betinget dom eller prøve-løsladelse), til et andet eu-land.det betyder blandt andet, at danske myndigheder kan sendeen anmodning om overførsel af tilsynet til det eu-land, hvoren domfældt bor og ønsker at vende tilbage til eller er vendttilbage til.reglerne forpligter eu-staterne til at overtage tilsynet medsådanne domfældte, medmindre der er særlig grund til af-slag.tilsvarende er danmark forpligtet til at overtage et tilsynknyttet til en strafferetlig afgørelse fra et andet eu-land,som gælder danske statsborgere og personer, der har lovligtopholdsgrundlag og fast bopæl her i landet og er vendt til-bage eller ønsker at vende tilbage hertil.
Nye regler om underretning af ofreen ny bestemmelse i retsplejeloven giver mulighed for, at ofrefor grovere, personfarlig kriminalitet kan bede politiet om atblive underrettet, for eksempel når den dømte går på sin før-ste uledsagede udgang, når vedkommende løslades og i til-fælde af undvigelse. Politiet afgør, om der skal ske underret-ning, men selve underretningen foretages af den institution,hvor den dømte afsoner.
Nye regler om overførsel af fængselsdømtemellem EU-landenemed virkning fra den 5. december 2011 har danmark imple-menteret eu-regler, der giver mulighed for i videre omfangend tidligere at overføre indsatte til afsoning i et andet eu-land for at lette den sociale reintegration.de nye regler betyder – til forskel fra de hidtidige procedurer– at landene er forpligtet til at modtage domfældte, som ef-
16
1. del: Årets begivenheder
Personale og arbejdsmiljøVold og truslerantallet af tilfælde af vold og trusler mod Kriminalforsorgenspersonale i 2011 er faldet betydeligt i forhold til 2010 og deforrige år; tallene er imidlertid ved redaktionens slutning(april 2012) endnu ikke kvalitetssikret og kan derfor ændresig marginalt.Ifølge de foreløbige tal var der i 2011 187 færre tilfælde afvold og trusler end året før, og det svarer til et fald på 38 %.faldet kan ses i alle de kategorier, hvor Kriminalforsorgenforetager registrering.I 2011 har der igen været et højt belæg i institutionerne, ogKriminalforsorgen har ligesom i 2009 og 2010 haft mangeudfordringer med et hårdere klientel. På trods af denne ud-vikling er antallet af voldsomme episoder faldet. erfaringenviser ellers, at der er sammenhæng mellem på den ene sideniveauet af volds- og trusselsepisoder og på den anden sideet højt belæg i institutionerne og klientellets karakter.Kriminalforsorgen har sat øget fokus på området i 2011. ar-bejdet med at nedbringe antallet af volds- og trusselsepiso-der mod medarbejderne er gjort til et særligt indsatsområde ifængslernes og arresthusenes kontrakter med direktoratet.alle fængsler og arresthuse har i 2011 haft til opgave at gen-nemgå og revidere de lokale volds- og trusselspolitikker ogprocedurerne på området. de har blandt andet skullet af-dække og indarbejde de hidtidige erfaringer med arbejdssitu-ationer, hvor der er forhøjet risiko for vold og trusler, og harpå baggrund af dette arbejde skullet nytænke de forebyg-gende og opfølgende initiativer. Kriminalforsorgen vurderer,at dette arbejde har haft betydning for faldet i antallet afvoldelige episoder.I 2012 skal fængsler og arresthuse arbejde videre med kon-traktskravet om begrænsning af volds- og trusselsepisoder.dermed er der fortsat fokus på at udvikle og forbedre deforebyggelses- og håndteringsredskaber, som medarbejdereog ledere kan gøre brug af.
Antal medarbejdere*, der har været udsat for vold ogtrusler, 2004-20092004 2005 2006VoldtruslerVold og truslerHærværkPersoner i alt35356776474242736143621724710023652007162309023382008182351281382200935292145047220103226518384882011121801063301
* samme medarbejder kan optræde flere gange samme år
SygefraværI 2011 havde Kriminalforsorgens ansatte i gennemsnit 18,3sygedage. det er en stigning på 0,9 dage i forhold til 2010.hovedårsagen til de seneste års stigninger i sygefraværet er,at der er blevet flere langtidssygemeldte medarbejdere; an-tallet af dem er steget med 10 % gennem de seneste to år.til gengæld har det vist sig, at de langtidssygemeldte i 2011gennemsnitligt kom en måned tidligere tilbage i arbejde endi 2007, hvor det særlige fokus på sygefravær, som var en delaf Kriminalforsorgens flerårsaftale med regeringen, gik igang.Indsatsen for at nedbringe sygefraværet er blandt andet fore-gået gennem et konstruktivt samarbejde mellem direktoratetfor Kriminalforsorgen og de mange lokale tjenestesteder. somnoget særligt i 2011 videreførtes arbejdet med projektet ’ak-tiv arbejdsmedicin’, der er iværksat via midler fra forebyggel-
”godt arbejde” var temaet for en delvistinteraktiv formidlingsindsats påKriminalforsorgens intranet i december2011. hver uge blev der fortalt om ”godtarbejde” i Kriminalforsorgen med film,debatforum og en quiz. her et par af deikoner, der kendetegnede temaugerne.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
17
sesfonden i samarbejde med falck healthcare. I 2010 og 2011er cirka 70 medarbejdere med højt sygefravær blevet udredt ien særlig arbejdsmedicinsk klinik, og der er blevet udarbejdeten handleplan, hvorefter de er vendt tilbage i arbejdet. deendelige resultater af projektet foreligger medio 2012.I 2011 er der desuden gennemført en række større og mindrearbejdsmiljø- og trivselsfremmende aktiviteter på de lokaletjenestesteder. direktoratet koordinerer og videreformidlerdisse aktiviteter på tværs af institutionerne. særligt skal detfremhæves, at Kriminalforsorgens tjenestesteder i 2011 harforetaget en målrettet og systematisk indsats for at fastholdesygemeldte medarbejdere. det har blandt andet givet sig ud-slag i, at andelen af langtidssygemeldte fængselsbetjente,der afskediges på grund af sygdom, er halveret i perioden fra2007 til 2011; i stedet for afskedigelse kan disse medarbej-dere nu indtræde i tjenesten på ny.
med at følge op på arbejdstilsynets besøg på de enkelte in-stitutioner.de besøg, arbejdstilsynet skal foretage i Kriminalforsorgensinstitutioner i 2012, følger nye regler og bliver såkaldte”risikobaserede tilsyn”, og på grund af det centrale påbudforventer Kriminalforsorgen et større antal besøg end nor-malt.
TrivselsundersøgelseI januar 2011 gennemførte Kriminalforsorgen en trivselsun-dersøgelse på alle tjenestesteder. spørgsmålene var stort setidentiske med en undersøgelse fra 2009, og det var derformuligt at vurdere, hvordan trivslen havde udviklet sig på tje-nestestederne.resultatet af undersøgelsen viser, at trivslen generelt er ble-vet bedre, trods den korte opfølgningsperiode siden sidsteundersøgelse, og selv om perioden har været præget af be-sparelser og en rekordhøj belægsprocent. den overordnedetilfredshed med at arbejde i Kriminalforsorgen er steget – i2009 var 85 % tilfredse eller meget tilfredse med deres ar-bejde; denne andel var i 2011 steget til 87 %.undersøgelsen viser dog også, at Kriminalforsorgen fortsathar en særlig udfordring på nogle områder på grund af desærlige forudsætninger, der karakteriserer arbejdet i Krimi-nalforsorgen. det gælder for eksempel spørgsmålet om”følelsesmæssige krav” og ”forudsigelighed”.siden trivselsundersøgelsen i 2009 er der sat en række initia-tiver i gang, og især på områderne ”tillid og troværdighedmellem ledelse og medarbejdere”, ”ledelseskvalitet”, ”rolle-klarhed”, ”mobning” og ”Konflikthåndtering” er der sket enpositiv udvikling.resultatet af den nye trivselsundersøgelse lå klar i april 2011,og siden har direktoratet for Kriminalforsorgen biståettjenestestederne med at afklare lokale og centrale indsats-områder, som vil kunne imødekomme de udfordringer, derkan læses af resultaterne. alle tjenestesteder tager arbejdetmed at følge op på trivselsundersøgelsen alvorligt, og der eren stor vilje til at arbejde med at udvikle trivslen.
Gennemsnitligt antal sygedage per år perfuldtidsmedarbejder22201816141210
2007
2008
2009
2010
2011
Arbejdstilsynetarbejdstilsynet aflægger løbende besøg ved Kriminalforsor-gens mange institutioner, og i 2010 modtog Kriminalforsor-gen en række påbud på arbejdsmiljøområdet. antallet af på-bud førte i 2011 til, at arbejdsmiljøklagenævnet gav etcentralt påbud til Kriminalforsorgen om at hyre en arbejds-miljørådgiver, og der er indgået en samarbejdsaftale medrådgivningsvirksomheden Cowi. samarbejdet skal gennemfø-res i løbet af 2012 og ventes at skabe en samlet styrkelse afarbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen.foruden den overordnede opfølgning på arbejdstilsynets cen-trale påbud, som der skal arbejdes med i 2012, planlæggerKriminalforsorgen, at der også lokalt skal arbejdes intensivt
Lederudviklinglederudvikling står centralt i Kriminalforsorgens arbejdemed at opkvalificere arbejdskraften og styrke arbejdsmiljøet.I 2010 påbegyndte de samlede ledelsesteam fra Kriminal-forsorgens afdelinger i frihed et lederudviklingsforløb, derblev afviklet af konsulentfirmaet Implement i samarbejde
18
1. del: Årets begivenheder
frederIKssund sygehusPå frederikssund sygehus er der altidnoget, der skal flyttes til et nyt sted,ryddes op eller vaskes. I en travl hverdagmed effektiviseringer bliver sådanneopgaver tit skubbet foran bunken afopgaver. derfor er en samfundstjener, somnetop kan tage sig af de praktiske ting,som andre ikke kan nå, meget værdsat.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
19
med direktoratet for Kriminalforsorgen. forløbet blev fulgtop med besøg i hver afdeling og blev afsluttet i april 2011.I 2011 er der gennemført en revidering af Kriminalforsorgenslederuddannelse. den nye lederuddannelse består af leder-assessment, efterfulgt af Kriminalforsorgens grundlæggendelederuddannelse, Kgl (bestående af fire moduler a fem dagesvarighed udbudt af Kriminalforsorgens uddannelsescenter)samt en overbygning bestående af diplomuddannelse ellerlignende i ledelse udbudt af eksterne leverandører, typiskprofessionshøjskoler. den nye lederuddannelse indføres trin-vis i første halvdel af 2012.
med 2011, og på det grundlag hente inspiration til og disku-tere den fremtidige hr-indsats.
Branding – identitet og omdømmesiden 2009 er der blevet arbejdet med branding i Kriminal-forsorgen, til at begynde med centreret omkring rekrutteringog fastholdelse i form af et ”employer brand”, som lanceredesi 2010. siden er der fulgt op med en central branding-gruppe,som samler og koordinerer budskaber og visuel identitet.Branding-gruppens arbejde blev præsenteret på hr-dagen idecember, hvor Kriminalforsorgens ledere var samlet, og le-derne bakkede op om brandingarbejdet og udtrykte et samletønske om stærke budskaber og et ensartet visuelt udtryk.Branding i Kriminalforsorgen er især centreret omkring med-arbejdernes følelse af at indgå i et stærkt, værdibaseretfællesskab og af stolthed over arbejdet. udgangspunktet erKriminalforsorgens vision for godt arbejde, som lyder: ”… atmedarbejdere og ledere er stolte af deres arbejde og har enoplevelse af, at arbejdspladsen har et godt omdømme ioffentligheden.”som et led i brandingarbejdet – men også for at styrkeKriminalforsorgens resocialiserende arbejde – påbegyndtes i2011 arbejdet med en sprogpolitik, som skal styrke forholdetmellem Kriminalforsorgen som myndighed og de indsatte ogklienter, som vi har med at gøre.
Positiv afvigelse – og andre projektersiden 2008 har Kriminalforsorgen arbejdet med positiv afvi-gelse, som er en tilgang til organisationsudviklingen, hvorpersonalet selv inddrages i at afsøge forbedringsmulighederved at lære af kolleger og andre, der gennem særlige ad-færdsstrategier har succes med deres arbejde.Positiv afvigelse er brugt i sammenhæng med en overordnetstrategi for større inddragelse af både medarbejdere og ind-satte i organisationsudviklingen. I arresthuset i Køge har detblandt andet handlet om, at nye indsatte modtages på enbedre måde, så de kan indgå konstruktivt i samarbejdet medpersonalet. de gode erfaringer herfra har medført, atKriminalforsorgen efterfølgende har indført det som krav ialle arresthusenes resultatkontrakter, at de skal udvikle denmåde, indsatte modtages på.I statsfængslet i nyborg har der været holdt en række tema-dage i foråret om mulighederne ved at arbejde med positivafvigelse. I forlængelse heraf er der udvalgt nogle afdelinger,der i samarbejde med interne konsulenter fra direktoratetarbejder videre efter principperne i positiv afvigelse. da derer tale om komplekse adfærdsmæssige problemstillinger, erdet ikke meningsfuldt med endelige konklusioner på effektenaf indsatsen i 2011. Både direktoratet og statsfængslet inyborg mener dog, at arbejdet indvirker positivt på fængslet.fængslet har evnet at holde fokus på de begivenheder ogmedarbejdere, der gør en forskel i hverdagen, blandt andetvia en række historier om positiv adfærd. arbejdet fortsættesi 2012.
Temauger på intranettetunder devisen ”godt arbejde” bød Kriminalforsorgens intra-net, som alle medarbejdere har adgang til, i fire uger op tiljulen 2011 på en ny og delvist interaktiv formidlingsindsats.hver uge blev der fortalt om et emne inden for ”godt ar-bejde” i Kriminalforsorgen med film, læsestof og debat. etdebatforum gav mulighed for at kommentere emnerne, og enquiz med præmier sørgede for at skabe opmærksomhed påinitiativet.temaerne for de fire uger var ”relationer og anerkendelse,””god ledelse,” ”trivsel og sygefravær” og ”mening i arbejdet”.målet med formidlingsindsatsen var dels at medvirke til atøge stoltheden og glæden ved at arbejde i Kriminalforsorgen,og dels gennem videndelingen at få inspiration til den frem-tidige indsats for at skabe endnu mere godt arbejde.
HR-dagI december måned var alle Kriminalforsorgens tjenestesteds-ledere inviteret til en hr-dag i personalehuset ved stats-fængslet i nyborg. formålet med dagen var at gøre statusover alle de hr- og organisationsudviklingsinitiativer, der harværet iværksat i den seneste flerårsaftaleperiode, som udløb
20
1. del: Årets begivenheder
Orden og sikkerhedUndvigelserIngen indsatte undveg fra lukkede fængsler i 2011, men dervar tre undvigelser fra arresthuse (to fra arresthuset iaabenraa og en fra arresthuset i aarhus) mod i alt otte und-vigelser fra lukkede institutioner i 2010. der var i alt 94 und-vigelser fra de åbne fængsler i 2011 mod 97 undvigelser i2010. der har altså været et lille fald i antallet af undvigelserbåde fra de lukkede og de åbne institutioner.
Indsatsen mod radikaliseringen række personer, som er dømt efter den danske terrorlov-givning, afsoner i øjeblikket deres straffe i danske fængsler.desuden sidder der i fængslerne en række personer, hvor der iforbindelse med tiltalen eller domsfældelsen har været skær-pende omstændigheder, fordi forbrydelsen er sket på bag-grund af offerets etnicitet, race, seksuelle orientering ellerlignende.Kriminalforsorgen har sat flere tiltag i gang, der skal forhin-dre en eventuel radikalisering af indsatte. med en bevillingfra eu-Kommissionen gennemføres pilotprojektet ”afradikali-sering – tilbage på sporet” (deradicalisation – Back on track)sammen med social- og Integrationsministeriet. Pilotprojek-tet skal udvikle og afprøve en mentorordning, som er særligtmålrettet indsatte i risiko for at blive radikaliseret politiskeller religiøst. Projektaktiviteterne blev igangsat i efteråret2011, og de første mentorforløb ventes at blive etableret isommeren 2012. Projektet løber indtil foråret 2014.I samarbejde med Politiets efterretningstjeneste har Krimi-nalforsorgen udarbejdet et undervisningsmateriale, som skalgive ansatte i Kriminalforsorgens institutioner en viden omradikalisering og ekstremisme, så de bliver i stand til at iden-tificere tegn på radikalisering. I foråret 2012 uddannes 30superinstruktører, som efter sommeren 2012 skal undervisealle personalegrupper, så alle ansatte, som har kontakt medindsatte og klienter, opnår viden om radikalisering og volde-lig ekstremisme.
Bandekriminelle og bandeexit-programmerantallet af indsatte med relation til rocker- og bandemiljøeter steget igennem de seneste år og stiger fortsat. ved udgan-gen af 2011 var cirka 10 % af alle indsatte medlem af ellerrelateret til en rocker- eller bandegruppering.den igangværende konflikt imellem forskellige fraktioner irocker- og bandemiljøet betyder, at Kriminalforsorgen harmåttet lave forskellige opdelinger af de indsatte, både afhensyn til den enkelte indsattes, de medindsattes og medar-bejdernes sikkerhed.I 2011 blev der iværksat flere tiltag for at yde støtte til per-soner, der ønsker at udtræde af bande- eller rockermiljøerne.den tidligere regering udsendte i april 2011 en rammemodelfor exit-programmer til bande- og rockermedlemmer, der øn-sker at bryde ud af miljøet. rammemodellen lægger op til etstyrket myndighedssamarbejde mellem blandt andet politiet,kommunerne og Kriminalforsorgen.I Kriminalforsorgen er der lavet interne procedurer for exit-indsatsen. Blandt andet er der udpeget exit-ansvarlige i alleinstitutioner. Interessen for at forlade bandemiljøet har væ-ret større end forventet, og Kriminalforsorgen har holdtmange visitationssamtaler og iværksat individuelt tilpassedeindsatser. det er endnu for tidligt at sige noget om erfarin-gerne.ved satspuljeaftalen på socialministeriets område i 2010 fikKriminalforsorgen i alt 4 millioner kroner til at udvikle og af-prøve et særligt pilotprojekt om at finde metoder til at moti-vere og hjælpe indsatte, varetægtsfængslede og klienter udaf bande- og rockergrupperingerne. Projektet, der forventesaf løbe til udgangen af 2012, har været i gang siden begyn-delsen af 2011, og flere aktiviteter er blevet sat i gang,blandt andet brug af mentorer og coaches i den individuelleindsats samt afprøvning af kognitive metoder i gruppesam-menhæng.
Pebersprayfra den 1. juni 2011 blev peberspray indført som permanentmagtmiddel i alle fængsler og arresthuse. alle uniformeredemedarbejdere var forinden blevet uddannet i at bruge peber-spray. det blev besluttet, at pebersprayen ikke skal være endel af personalets almindelige udrustning, men kun kan udle-veres, hvis der konkret foreligger en særlig risikosituation,hvor det kan blive nødvendigt at bruge peberspray.fra den 1. juni 2011 og året ud er magtmidlet blevet brugt30 gange. det er sjældnere end forventet, og det tyder på, atden præventive effekt af pebersprayen er stor.
Narkohunde og søgning på personerKriminalforsorgen råder over 11 narkotikahunde, som løbendebesøger Kriminalforsorgens institutioner – både rutinemæs-sigt, og når de bliver tilkaldt. I 2011 foretog hunde og hunde-førere i alt 1118 besøg.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
21
I takt med at Kriminalforsorgen har skærpet adgangskontrol-len til institutionerne med forbedret kameraovervågning,alarmzoner, hegn og lignende, forandres indsmuglingsvejene.Kriminalforsorgen oplever i stigende grad, at indsmuglingsker via besøgende og indsatte, der kommer tilbage tilfængslet efter udgang.På den baggrund blev det fra den 1. juni 2011 gjort lovligt atbruge hunde til at søge efter narkotika på personer. hundenekan afsløre, om en person har narkotika på sig – også nårnarkotikaen er skjult i kroppen.Kriminalforsorgen har testet alle hundenes egnethed og gen-nemført en særlig træning, som toldvæsnet i norge har ud-viklet. søgning på personer er derfor først kommet rigtig igang de sidste måneder af 2011, men allerede på den kortetid er der opnået gode resultater.
fekt. desuden ville en kriminalisering af udeblivelse medførebetydelige omkostninger.I stedet har arbejdsgruppen anbefalet forskellige andre tiltag.gruppen foreslår en mere pædagogisk indkaldelsesskrivelse,et forsøg med personlig kontakt til de dømte i forbindelsemed indkaldelsen og undersøgelse af mulighederne for et ud-videt samarbejde med de sociale myndigheder om at stoppeudbetalingen af sociale ydelser, hvis de dømte udebliver.Kriminalforsorgen er i gang med at se på, hvordan de forskel-lige forslag kan sættes i værk.siden arbejdsgruppen blev nedsat i 2009, er udeblivelses-procenten faldet fra knap 27 % til lidt over 20 %.
Arbejdsgruppe om konflikthåndteringI januar måned 2011 døde en indsat på tragisk vis nogle dageefter en voldsom episode i en af Kriminalforsorgens institu-tioner, hvor personalet måtte pacificere ham ved at læggeham i benlås. foreløbig tyder politiets undersøgelser ikke på,at dødsfaldet var en følge af brugen af benlås, men sagen erved redaktionens slutning endnu ikke afsluttet.som følge af den ulykkelige episode har der været fokus påde selvforsvarsgreb og -teknikker, som Kriminalforsorgen kananvende over for de indsatte. Kriminalforsorgen nedsatte iefteråret 2011 en arbejdsgruppe bestående af blandt andetKriminalforsorgens uddannelsescenter, sikkerhedsenheden idirektoratet for Kriminalforsorgen og eksterne lægefagligekonsulenter, der er udpeget af sundhedsstyrelsen. arbejds-gruppen skal se på konflikthåndtering i almindelighed og skalherunder klarlægge de risici, der kan være forbundet med deselvforsvarsgreb og -teknikker, som Kriminalforsorgen anven-der i dag. gruppens indstilling forventes at foreligge i maj2012.
Mobiltelefoner i åbne fængslerto åbne fængsler – statsfængslerne møgelkær og søbysøgård– har gennemført forsøg med mobiltelefoner til indsatte. Påbaggrund af erfaringerne blev telefonbekendtgørelsen æn-dret med virkning fra den 1. april 2011, og ordningen blevgjort permanent og udvidet til at gælde alle åbne fængsler.Blandt kravene til ordningen er, at telefonen kun må kunnedet mest nødvendige (telefoni og sms), at telefonerne skalfastgøres i cellen på en måde, så de ikke kan fjernes herfra,og at ordningen skal være nem at administrere for institutio-nerne.efter adskillige forsøg med forskellige telefoner og fastgørel-sesanordninger er der nu fundet en god løsning, som blevleveret til de berørte institutioner i marts måned 2012.telefonerne vil give de indsatte bedre mulighed for at holdekontakten ved lige med familie og pårørende.
Arbejdsgruppe om udeblivelse fra afsoningI marts 2011 afgav en arbejdsgruppe en rapport om udebli-velse fra strafafsoning. arbejdsgruppen havde repræsentanterfra justitsministeriet, politiet, anklagemyndigheden ogKriminalforsorgen og skulle blandt andet overveje, om detbør gøres strafbart at udeblive fra afsoning uden gyldiggrund.arbejdsgruppen kunne ikke anbefale, at udeblivelse fra afso-ning bliver strafbart. udeblivelse er blevet gjort strafbart inorge, og det har tilsyneladende ikke haft den ønskede ef-
22
1. del: Årets begivenheder
hOBrO IdrætsCenterdet lokale gymnasium har netop holdtprøveeksamen i hobro Idrætshal. efter ateleverne er forsvundet ud af salen, er detsamfundstjeneren lasse, der samler stolesammen, rydder op og fejer gulvet, så derer klar til næste hold.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
23
resocialiseringGod Løsladelsede sidste to år har Kriminalforsorgen arbejdet målrettet påat styrke samarbejdet med kommunerne i forbindelse medløsladelse fra fængsel – en indsats, der er samlet under over-skriften god løsladelse. ved udgangen af 2011 var der ind-gået samarbejdsaftaler om god løsladelse med 20 kommu-ner. herudover havde yderligere cirka 30 kommuner taget hulpå aftaleprocessen.det tager tid at etablere nye arbejdsgange i store organisa-tioner som Kriminalforsorgen og kommunerne, og implemen-teringen af aftalerne har da også givet udfordringer hosbegge parter. trods det har Kriminalforsorgen oplevet storvelvilje hos kommunerne i forhold til samarbejdet.arbejdet med god løsladelse handler imidlertid ikke kun omat indgå aftaler, men også om at overvinde forskellige barri-erer i forhold til samarbejdet. Kriminalforsorgen fortsatte i2011 dette arbejde. som eksempler kan nævnes, at der er ud-arbejdet et sæt retningslinjer for Kriminalforsorgens under-retning af folkeregisteret og andre relevante myndigheder, ogat henvendelserne fra Kriminalforsorgen til kommunerne omkoordinering af handleplaner er blevet ensartede og dermedet stærkere værktøj til udveksling af viden.andet halvår skal der blandt andet tages fat på kompetence-udvikling af personalet.
Erhvervsuddannelserfra og med 2011 bliver fængslerne i deres kontrakter målt på,hvor mange erhvervsuddannelsesforløb der igangsættes. ud-viklingen på området har været positiv, og målet for 2011 –90 forløb – er blevet indfriet.I 2011 har der også været fokus på mulighederne for at af-vikle arbejdsmarkedsuddannelser (amu) i fængslerne. sidensommeren 2010 har der ikke været afviklet amu på fængs-lerne på grund af usikkerhed om hjemmelsgrundlaget i deneksisterende lovgivning på området. Kriminalforsorgen, ju-stitsministeriet og ministeriet for Børn og undervisning er idialog om at finde en løsning på området, og den ventes atvære på plads i første halvår af 2012.
Nye principper for tilsynsarbejdetI begyndelsen af 2011 nedsatte Kriminalforsorgen en arbejds-gruppe, der skulle afdække fordele og ulemper ved at arbejdesystematisk med principperne risk, need og responsivity(rnr) under tilsynsarbejdet med klienter i Kriminalforsorgeni frihed (Kif). arbejdsgruppen skulle også vurdere canadiskeerfaringer med stICs-modellen (strategic training Initiativein Community supervision), der omsætter rnr-princippernetil en konkret model for tilsynsarbejdet.rnr-principperne er udviklet i Canada, og forskning viser, attilbagefald til kriminalitet kan reduceres med op til 15 %, nårman under tilsynet bruger principperne systematisk. stICs-modellen indebærer, at den dømtes risikoprofil vurderes, ogat der arbejdes intensivt med dømte, der har stor risiko for atbegå kriminalitet igen, mens indsatsen nedjusteres i forholdtil grupper, der har lav risiko for tilbagefald.arbejdsgruppen vurderer, at det vil betyde en væsentlig fagligopkvalificering af arbejdet, hvis rnr-principperne implemen-teres i tilsynsvirksomheden i danmark. en implementering vildesuden betyde et større fokus på årsagerne til kriminalitet,et ensartet fagligt og systematisk koncept for tilsynssamtalerog en bedre udnyttelse af ressourcer. Indførelsen af rnr-principperne vil have økonomiske konsekvenser og indgår idet kommende arbejde med opfølgning på budgetanalysen afKriminalforsorgen.
Satspuljeaftalen – mere uddannelsetil de indsatteI forbindelse med satspuljeforliget for 2012-2015 besluttedeforligspartierne at give 122 millioner kroner over de næstefire år til en øget uddannelsesindsats for indsatte. Pengeneskal blandt andet bruges til at sikre, at alle med en reststrafpå over to måneder bliver tilbudt vejledning og kompetence-afklaring, at alle indsatte bliver tilbudt basale læse-, skrive-og regnekurser (fvu), at flere får mulighed for at aflægge ek-samen på grundskoleniveau, og at mulighederne for at tageen erhvervsuddannelse styrkes.desuden skal der i løbet af perioden afvikles forsøg med im-port af undervisning i arresthusene; det betyder, at uddan-nelsesinstitutioner uden for Kriminalforsorgen skal levereundervisning og anden bistand til udvalgte arresthuse. forsø-get skal evalueres, og derefter skal der tages stilling til, hvor-dan uddannelsesindsatsen i arresthusene skal tilrettelæggesfremover.der er afsat 14 millioner kroner i 2012 og 36 millioner kroneri de kommende tre år til at løfte opgaven. det første halvåraf 2012 skal blandt andet bruges på nærmere at planlæggede forskellige initiativer. Initiativerne skal tilrettelægges i tætsamarbejde mellem de enkelte institutioner og direktoratet. I
Mentorordningmed satspuljeaftalen for 2011-2014 blev der afsat penge tilat udvide Kriminalforsorgens mentorordning, blandt andet såflere kriminelle unge under 25 år i Kriminalforsorgens regi
24
1. del: Årets begivenheder
med et særligt støttebehov kan tilbydes en mentor. desudenskaber udvidelsen mulighed for også at knytte mentorer tilde tungest belastede personer over 25 år med et udtalt be-hov for støtte.I 2011 blev ordningen tilført yderligere 4 millioner kroner, såder i alt var 10 millioner kroner til ordningen i 2011. fra 2012er der bevilget 14 millioner kroner årligt til den særlige ind-sats for de tungest belastede. den udvidede bevilling har gi-vet mulighed for, at de, der har behovet for den særligestøtte, kan få tilbudt en mentor, samtidig med at mentorord-ningen løbende kan udvikles til at kunne rumme flere særligtudsatte grupper.
hov for behandling, og som før 1. juni 2011 ikke var omfattetaf garantien, i vid udstrækning hidtil alligevel er blevet til-budt behandling.I 2011 er der sket et mindre fald i overholdelsen af behand-lingsgarantien i forhold til de foregående år. Behandlingsga-rantien er blevet overholdt i mindst 82 % af de tilfælde, hvoren indsat har søgt om misbrugsbehandling. det betyder, atbehandlingen i alle disse sager er påbegyndt senest 14 dageefter, at den indsatte har anmodet om at komme i behand-ling. I knap tre ud af fire af de sager, hvor behandlingen ikkeer påbegyndt inden 14 dage, er den blevet påbegyndt indenfor den efterfølgende måned.det skal bemærkes, at da garantiordningen blev udvidet midti opgørelsesperioden, kan resultatet for 2011 ikke direktesammenlignes med resultatet fra 2010.
Misbrugsbehandling og behandlingsgarantiKriminalforsorgen har en meget bred vifte af behandlingstil-bud til indsatte, der har et misbrug. daglig er mellem 550 og600 ud af de omkring 4000 indsatte i gang i et af Kriminal-forsorgens behandlingstilbud. det svarer til, at 15-20 % afalle indsatte løbende er i et misbrugsbehandlingsforløb.mere end 2400 behandlingsforløb er sat i gang i 2011, fordeltpå godt 2200 personer. 2160 af disse var omfattet af be-handlingsgarantien.den 1. juni 2011 blev Kriminalforsorgens behandlingsgarantiudvidet til at gælde for alle indsatte, uanset status og læng-den af reststraffen på ansøgningstidspunktet. udvidelsenskete ud fra en formodning om, at den ikke umiddelbart villefå negative konsekvenser for den samlede overholdelse afbehandlingsgarantien. denne formodning skyldtes primært,at de indsatte, der har haft et misbrug og deraf følgende be-
Sikret pc-netværk til indsatteI begyndelsen af 2011 gjorde et sikret pc-netværk det muligtat tilbyde indsatte i lukkede fængsler og arresthuse adgangtil en mere tidssvarende undervisning på en sikkerhedsmæs-sig forsvarlig måde.af sikkerhedsmæssige årsager er det sikrede pc-netværk ba-seret på simple pc’er, der er centralt styret og kontrolleret fraKriminalforsorgens it-kontor og fysisk sikret lokalt.det sikrede pc-netværk stiller en web-baseret undervis-ningsportal til rådighed, hvorfra indsatte kan udveksle filermed deres lærer og tilgå udvalgte hjemmesider, der skal un-derstøtte undervisningen og støtte de indsattes viden om
siden den 1. juni 2011 kan besøgendei Kriminalforsorgens institutioneropleve at skulle undersøges af ennarkotikahund. det sker for at forhindre,at besøgende eller indsatte, der harværet på udgang, smugler narkotikaind. hundene er specialtrænet til atafsløre narkotika gemt i tøjet – ellerskjult i kroppen.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
25
samfundsforhold og demokrati. desuden er der adgang til enrække programmer til undervisningsbrug, herunder Office-pakken og specialprogrammer til ordblinde og læsesvage.Brugerfladen og tilgangen til indholdet er sat op, så de sik-rede pc’er ligner almindelige pc’er, sådan at systemet bedstmuligt understøtter de indsattes mulighed for at vedlige-holde eller opbygge almene it-kompetencer.det sikrede pc-netværk bliver løbende udviklet for at skabeflere og bedre undervisningstilbud til de indsatte. Omkring1350 lærere og indsatte brugte i 2011 det sikrede pc-net-værk.
delige indsatte. derudover har direktoratet for Kriminalfor-sorgen besøgt alle de institutioner, der fast har kvindeligeindsatte, og sammen med dem drøftet, hvordan forholdenefor de kvindelige indsatte kunne forbedres inden for de eksi-sterende rammer.endelig blev der nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, somskulle overveje, hvor og under hvilke vilkår kvindelige ind-satte i danmark bør anbringes i fremtiden. udvalget afleve-rede sin indstilling i september 2011 og anbefaler blandt an-det, at der etableres et fængsel, hvor kvindelige indsatte forfremtiden afsoner samlet. udvalget foreslår også at samle dekvindelige varetægtsfængslede i tre geografisk spredte ar-resthuse. denne model begrundes for det første i hensynet tilrelevant resocialisering for kvindelige indsatte og for det an-det i hensynet til at sikre en tryg og værdig afsoning for dekvindelige indsatte. forslagene indgår i det kommende ar-bejde med opfølgning på budgetanalysen af Kriminalforsor-gen.
Brugerinddragelse og innovationKriminalforsorgen har siden 2008 arbejdet med øget bruger-inddragelse i fængsler og arresthuse. Indsatsen hænger sam-men med, at Kriminalforsorgen har forbedring af relationer ifængslerne som et af sine vigtigste indsatsområder, både iforhold til resocialisering og den almindelige trivsel for ind-satte og personale.det er godt for resocialiseringen, hvis man kan modarbejde,at indsatte ser sig selv i opposition til fængslet og samfun-det. I den sammenhæng har Kriminalforsorgen i 2011 medstøtte fra trygfonden blandt andet arbejdet med brugerind-dragelse i statsfængslet i ringe. evalueringen af arbejdet pe-ger især på, at kommunikationen og relationerne mellemindsatte og ansatte er blevet forbedret, og de indsattes an-svarlighed øget. for eksempel er det lykkedes at inddrageindsatte som konsulenter i organisationsudvikling.der har også været brugerdrevne projekter i arresthuset iKøge og statsfængslet i nyborg (se side 19), og flere institu-tioner har desuden arbejdet med at udvikle brugerundersø-gelser, der kan skabe øget viden om indsattes behov og bi-drage til at målrette indsatsen.
Tilbagefald til kriminalitetKriminalforsorgen publicerer årlige opgørelser over dømte,der falder tilbage til ny kriminalitet (recidivstatistik). Krimi-nalforsorgen opgør recidiv som den andel af indsatte og kli-enter i tilsyn, der inden for en periode på op til to år fra løs-ladelse eller tilsynsdom bliver idømt en ubetinget straf elleret tilsyn, så de igen bliver klienter i Kriminalforsorgen.den seneste opgørelse fra marts 2012 viser, at 27,7 % af alledem, der blev løsladt eller fik en tilsynsdom i 2009, recidive-rede inden for de to år. tilbagefaldsprocenten for fængsels-dømte, der havde udstået straffen i fængsel, var 36,8 %,mens den for fængselsdømte, der havde afsonet i eget hjemmed fodlænke, var 18,7 %. for samfundstjenestedømte vartilbagefaldsprocenten 19,7 %, mens den for betinget dømtemed vilkår om tilsyn og behandling var 15,6 %.det samlede recidiv (kolonnen yderst til højre på næste side)er steget lidt i forhold til året før. det skal ses på baggrundaf, at recidivet i nogle år har været faldende, formodentligblandt andet fordi der i politi- og retsreformens indkørings-periode var færre domsafgørelser.recidivet for dømte, der har afsonet i fængsel (kolonnenyderst til venstre på næste side), har været stigende de sidstepar år. det har sammenhæng med, at stadig flere fængsels-dømte afsoner i hjemmet med elektronisk fodlænke, og detefterlader en gruppe af hårdere belastede i fængslerne medhøjere risiko for tilbagefald.
Kvinders afsoningsforholdI marts 2011 udkom rapporten ”Perspektiver på kvinders dag-ligdag i danske fængsler”. rapporten formidler resultaterne afen undersøgelse forestået af lektor Charlotte mathiassen fradanmarks Pædagogiske universitetsskole. undersøgelsen blevi sin tid bestilt af Kriminalforsorgen, som ønskede et nær-mere indblik i forholdene for de kvindelige indsatte i danskefængsler.som opfølgning på rapporten tog Kriminalforsorgen blandtandet initiativ til at udvide og udbrede det norske kognitivesamtaleprogram styrk og vind, som er særligt målrettet kvin-
26
1. del: Årets begivenheder
det er vigtigt at huske, at recidivstatistikken ikke kan brugessom et mål for, hvor effektiv Kriminalforsorgens behandlingaf de dømte er. fald og stigninger over tid i recidivet i de for-skellige grupper af løsladte eller tilsynsdømte afspejler førstog fremmest ændringer i klientsammensætningen i grup-perne. for eksempel er målgruppen for fodlænke blevet udvi-det flere gange i de senere år, hvilket afspejler sig i ændrin-gerne i recidivet for såvel denne gruppe som for gruppen afdømte, der har afsonet deres straf i fængsel.
I beretningen konkluderer rigsrevisionen blandt andet, atKriminalforsorgen bør styrke samarbejdet mellem Kriminal-forsorgens institutioner gennem et forbedret arbejde medhandleplaner. derudover skal samarbejdet med kommunerneforbedres ved hjælp af flere og bedre samarbejdsaftaler.Kriminalforsorgen begyndte allerede i 2011 at forbedre hand-leplansarbejdet på flere områder, og det lykkedes også i 2011at få tilføjet en række kommuner til listen over de kommuner,der har indgået aftale om et forpligtende samarbejde medKriminalforsorgen.
Rigsrevisionens undersøgelse af resocialiseringi KriminalforsorgenI august 2011 offentliggjorde rigsrevisionen sin beretningom en undersøgelse af Kriminalforsorgens initiativer til atforebygge dømtes tilbagefald til kriminalitet.der var flere formål med undersøgelsen. et af dem var atvurdere Kriminalforsorgens indsats for resocialisering af ind-satte og klienter – herunder Kriminalforsorgens institutionerssamarbejde internt og institutionernes samarbejde med dekommunale myndigheder. et andet formål var at vurdere, omKriminalforsorgen undersøger effekten af den resocialise-rende indsats.
Recidivprocenter 2006-2009
2009200820072006
4035302520151050Afsonet i fængselAfsonet i fodlænkeBetinget dømt(tilsyn)Betinget dømt(tilsyn og behandling)Samfundstjeneste-dømtBehandlingsdømti tilsynSamlet recidiv
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
27
Kriminalforsorgen i frihed – alternativer til fængselUdvidelse af ”noget for noget”-ordningenden 1. juli 2011 blev muligheden for tidlig prøveløsladelseefter den såkaldte noget for noget-ordning (straffelovens§ 40 a) udvidet.Ordningen, der har været i kraft siden 1. april 2004, indebæ-rer, at visse kategorier af dømte kan prøveløslades, alleredenår halvdelen af straffen er udstået. det drejer sig for detførste om indsatte, der under afsoningen har gjort en særligindsats for ikke på ny at begå kriminalitet – for eksempeldeltaget i et uddannelsesforløb eller misbrugsbehandling. fordet andet kan tidlig prøveløsladelse finde sted i tilfælde, hvorden indsattes forhold samlet set taler for, at det er unødven-digt, at vedkommende afsoner resten af straffen i fængsel,hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste. deter typisk indsatte, der har gode og stabile personlige forholdog et godt socialt netværk, er uden misbrugsproblemer, oghvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt mønster. deter under alle omstændigheder en betingelse, at hensynet tilretshåndhævelsen ikke taler imod tidlig prøveløsladelse. depersoner, der er omfattet af ordningen, har i øvrigt et mar-kant lavere tilbagefald til ny kriminalitet end dømte, der prø-veløslades efter to tredjedele af straffen.Prøveløsladelse kan nu ske, når en indsat har afsonet halvde-len af straffen, dog mindst to måneder (mod tidligere firemåneder), hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. lempelsen afde tidsmæssige betingelser indebærer blandt andet, at perso-ner med en dom på over tre måneders fængsel, der udstårstraffen i fodlænke, i modsætning til tidligere også er omfat-tet af ordningen.desuden kan såkaldt ”arbejdstræning” efter en konkret vur-dering nu også udgøre den særlige indsats, der kan givegrundlag for en tidlig prøveløsladelse. ved arbejdstræningforstås forløb, hvor den indsatte lærer basale funktionerknyttet til at passe et arbejde.I forbindelse med lovændringen blev de administrative reglerændret, så institutionerne nu har kompetence til at træffeafgørelse om prøveløsladelse efter § 40 a for indsatte meddomme på under otte måneders fængsel i modsætning tiltidligere, hvor afgørelsen i alle tilfælde blev truffet af direk-toratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra institutio-nerne.
Øget brug af samfundstjenesteI juli 2011 blev der fremsat et lovforslag om at udvide brugenaf betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. de nyeregler, som trådte i kraft den 1. marts 2012, indeholder enrække ændringer; blandt andet lempes egnethedskriterierne,således at også mere marginaliserede grupper kan findesegnede til samfundstjeneste. desuden udvides det antal sam-fundstjenestetimer, der maksimalt kan fastsættes som krav,fra 240 til 300 timer, og Kriminalforsorgen får mulighed forat benytte sine egne institutioner som samfundstjenesteste-der.
Tidlig prøveløsladelse af udvisningsdømteI bemærkningerne til lovforslaget om udvidet brug af sam-fundstjeneste stod der, at der vil blive ændret i de admini-strative regler, så udenlandske indsatte, som skal udvisesefter deres afsoning med indrejseforbud, kan prøveløslades,
I 2011 fik Kriminalforsorgen penge tilmere uddannelse til de indsatte i landetsfængsler. Blandt andet er der fokus påsamarbejde med lokale erhvervsskolerom uddannelsesforløb. her underskriverchefkonsulent ulla hjarne, fængsels-inspektør Peter vesterheden ogudviklingskonsulent Benny Christensenen aftale om kokkeuddannelse mederhvervsskolen nordsjælland.
28
1. del: Årets begivenheder
når halvdelen, dog mindst to måneder, af straffetiden er ud-stået. de nye regler trådte i kraft den 1. april 2012.reglerne gælder, uanset om det fastsatte indrejseforbud ertidsbegrænset eller ej. det vil sige, at også de udlændinge,hvis indrejseforbud kun gælder for en begrænset periode, vilkunne prøveløslades efter afsoning af halvdelen (mod tidli-gere 7/12) af straffetiden, dog mindst to måneder.desuden betyder ændringerne, at de pågældende udlændingefremover vil kunne prøveløslades tvangsmæssigt efter afso-ning af halvdelen af straffetiden, forudsat at prøveløsladel-sen ikke er utilrådelig, og at udvisningen kan effektueresumiddelbart efter prøveløsladelsen.
fodlænke-enhederne rapporterer, at de har opnået bedreoverblik og øgede muligheder for at planlægge den dagligedrift, så de undgår store udsving i produktiviteten. dermedhar de imødekommet den øgede efterspørgsel på fodlænke-afsoning, der er kommet, efter at fodlænkeordningen blevudvidet i juli 2010. samtidig oplever enhederne en positiv ef-fekt i forhold til trivsel og arbejdsmiljø.herudover har lean-metoderne dannet grundlag for lokaleforløb, for eksempel i lokalkontoret af Kriminalforsorgen ifrihed i randers, hvor emnerne varDen gode sagsgangogMening i arbejdet;samfundstjenesten i København med em-netSekretariatets opgaveløsning;og direktoratet for Krimi-nalforsorgen med emnetUndervisning i spild-jagt og arbejdetmed løbende forbedringer.
Lean-projekt i fodlænkeenhederneKriminalforsorgen har arbejdet medlean-tankegangeni for-bindelse med flere større og mindre nye indsatser i 2011.det mest omfattende forløb involverer fodlænke-enhederneunder Kriminalforsorgen i frihed, der i årets løb har taget enrække driftsstyrings- og kvalitetsværktøjer i brug, som er ud-viklet i projektet ’lean i IO’, der startede i 2010.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
29
hOlsteBrO nødhjælPhos holstebro nødhjælp er en nysending genbrugstøj netop ankommet. Isorteringen ved samfundstjeneren Keldikke, om det er herre- eller dametøj, hanhar fat i. ”men så må du jo bare prøve denpå selv, og se om du ville gå med den,”foreslår vibeke fra holstebro nødhjælp.
30
1. del: Årets begivenheder
Børn og ungeÆndring af den kriminelle lavalderden 14. december 2011 fremsatte regeringen et lovforslagom at hæve den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år. lovfor-slaget gør op med den nedsættelse af den kriminelle lavalder,som trådte i kraft den 1. juli 2010.ændringen, som trådte i kraft den 1. marts 2012, betyder, atvilkår fastsat i forbindelse med en betinget dom bortfalder iforhold til unge, der var 14 år på gerningstidspunktet. des-uden vil gerningsmænd på 14 år ikke længere skulle afsoneen idømt frihedsstraf.I 2010-2011 har Kriminalforsorgen på foranledning af Insti-tut for menneskerettigheder iværksat et projekt med særligebørneansvarlige i to fængsler og to arresthuse. Projektet erstøttet af blandt andet Ole Kirks fond.de børneansvarlige er blevet klædt på til opgaven med tonetværksdage og supervision. de børneansvarlige har ydet etstort arbejde på området og har blandt andet fået istandsatinstitutionernes besøgsrum, lavet fotobøger sammen med deindsatte til deres børn, etableret selvhjælpsgrupper og lavetarrangementer for børnene. Projektet med børneansvarligebliver evalueret i første halvdel af 2012, men Kriminalforsor-gen har på baggrund af de hidtidige positive erfaringer be-sluttet at fortsætte ordningen for egne midler i de fire insti-tutioner, indtil evalueringen foreligger.med støtte fra egmont fonden har Københavns fængsler i2011 iværksat et treårigt projekt ”far bag tremmer”. Projektetgår ud på at tilbyde støtte og rådgivning til at udvikle ogstyrke de indsattes forældrekompetencer. Projektet evalueresløbende, og erfaringerne skal bruges i Kriminalforsorgens vi-dere arbejde på området.arresthuset i roskilde medvirkede i 2011 i et projekt ombørnevenlige besøgsfaciliteter støttet af Ole Kirks fond,nordea-fonden og lokale bidragsydere. en del arresthuse harkun et enkelt eller ganske få besøgsrum, der skal bruges tilalle slags besøg. hensigten med projektet var derfor at af-prøve muligheden for en børnevenlig indretning, der ogsåkunne være inspiration for andre arresthuse. I projektet harmedvirket en indretningsarkitekt, som sammen med direkto-ratet for Kriminalforsorgen og statsfængslet ved horserødssnedkeri har udviklet en særlig børnevenlig og fleksibelmøbelserie.På initiativ fra pårørendeforeningen savn har frivillige fradansk røde Kors i løbet af året strikket bamser som enjulegave til indsattes børn. I december 2011 blev bamsernesendt ud til alle Kriminalforsorgens institutioner, så børnkunne få foræret en bamse, når de kom på besøg.
Styrket uddannelse til ungeved satspuljeforliget for 2010-2013 fik Kriminalforsorgenmidler til en styrket uddannelsesindsats for unge under 18 årog til bedre udslusning og opfølgende støtte til de løsladteunge. I 2010 blev der bevilget 4,5 millioner kroner til atsætte indsatsen i gang og herefter 9 millioner årligt til fort-sat implementering og drift.to fængsler – statsfængslet i ringe og statsfængslet i jyde-rup – har særlige afdelinger møntet på de helt unge indsatteunder 18 år. I 2011 fortsatte de projekter, der er sat i gang iringe, hvor der er blevet oprettet en projektskole, og i jyde-rup, hvor ungeafdelingen blandt andet har fået tilført lærer-ressourcer og mulighed for at tilbyde de unge korte kompe-tencegivende kurser. I Københavns fængsler, der har ensærlig afdeling for varetægtsarrestanter under 18 år, har deri 2011 været fokus på bedre fysiske rammer for de unges be-skæftigelse, der skal ske afsondret fra øvrige indsatte, samtpå uddannelse og opnormering af det personale, der er til-knyttet afdelingen.I efteråret 2011 blev der holdt tre regionale temadage forpersonale i landets arresthuse. fokus var på de reaktions-mønstre og krisesymptomer, som personalet skal være særligtopmærksomme på, når de møder de helt unge indsatte.
Initiativer for indsattes børnI 2010 nedsatte Kriminalforsorgen en intern arbejdsgruppeom indsattes børn. arbejdsgruppen, som bestod af personalefra fængsler, arresthuse og pensioner, afgav ved udgangen af2011 en indstilling med forslag til forbedringer og nye initia-tiver på området.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
31
tilsyn med KriminalforsorgenOmbudsmandens tilsyn med Kriminalforsorgenfolketingets Ombudsmand fører tilsyn med Kriminalforsor-gens institutioner. I 2011 besøgte ombudsmanden ottefængsler og arresthuse og to pensioner, herunder tre institu-tioner i grønland. under disse besøg inspicerer ombudsman-den blandt andet de indsattes beskæftigelse og fritidsaktivi-teter, bygningsmæssige forhold, telefon- og besøgsordningerog institutionens sagsbehandling.under inspektionerne taler ombudsmanden også med de ind-sattes talsmænd, ligesom nogle indsatte gør brug af deresmulighed for at få en personlig samtale med ombudsman-dens repræsentanter.Indsatte og klienter kan også klage til ombudsmanden, lige-som ombudsmanden kan tage konkrete sager op af egendrift. direktoratet for Kriminalforsorgen udarbejder hvert året antal udtalelser til brug for ombudsmandens behandlingaf sådanne konkrete sager og tager stilling til ombudsman-dens henstillinger.I begyndelsen af 2011 iværksatte ombudsmanden af egendrift en generel undersøgelse af overbelægningen i Kriminal-forsorgens institutioner. Ombudsmanden ville undersøgeoverbelægningens konsekvenser for de indsattes mulighederfor privatliv, kontakten til personalet, bygningsmæssige oghygiejniske forhold, besøg, fritid, beskæftigelse og overførsel-smuligheder mellem institutionerne. På den baggrund fore-tog Kriminalforsorgen en høring af institutionerne. den viste,at de indsattes rettigheder efter straffuldbyrdelseslovgivnin-gen ikke er blevet tilsidesat på grund af overbelægningen.Ombudsmanden har i begyndelsen af 2012 meddelt, at hanfortsat følger sagen.
OPCAT-inspektionerfolketingets Ombudsmand gennemfører sammen med reha-biliterings- og forskningscentret for torturofre og Institut formenneskerettigheder såkaldte OPCat-inspektioner i blandtandet Kriminalforsorgens institutioner. Inspektionerne har tilformål at forebygge tortur og anden grusom, umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf.I 2011 blev der kun gennemført én OPCat-inspektion på Kri-minalforsorgens område, nemlig i Politigårdens fængsel.siden indførelsen af OPCat-inspektioner i 2009 er der i altgennemført 11 inspektioner i Kriminalforsorgens institutio-ner. Ingen af inspektionerne har givet anledning til kritik afforholdene på institutionerne, men ved en arresthusinspek-tion i 2010 bad OPCat-enheden Kriminalforsorgen om atvurdere, om etableringen af en talsmandsordning burde op-prioriteres. Kriminalforsorgen har undersøgt sagen, og ord-ningen fungerer, som den skal.
danmark har ikke noget fængsel kunfor kvinder, men på flere fængslerer der særlige kvindeafdelinger.her ses afdelingen på anstalten vedherstedvester. et udvalg om kvindersafsoning anbefalede i 2011, at deretableres et særligt kvindefængsel forat sikre kvinder en mere tryg og værdigafsoning.
32
1. del: Årets begivenheder
grønland og færøerneNy anstalt i NuukI 2010 blev der afsat penge på finansloven til at opføre en nyanstalt i nuuk i grønland. anstalten skal have i alt 76 luk-kede og åbne pladser og skal erstatte den nuværende anstalt.Bygningen af anstalten skal forestås af Kriminalforsorgen,som i 2011 har haft en række drøftelser med grønlands selv-styre og sermersooq Kommune for at afklare en række for-hold om placering af anstalten og byggemodning af arealet.spørgsmålet om udgifterne til byggemodning er nu løst, ogder er indgået en aftale med kommunen.for at fremme processen er der nedsat en koordinations-gruppe med repræsentanter fra selvstyret, Kommunen ogKriminalforsorgen. Koordinationsgruppen skal behandle deforhold om anstalten, der vedrører flere af parterne.da Kriminalforsorgen ved redaktionens slutning (april 2012)endnu ikke har fået godkendt den planlagte placering af an-stalten, kan der ikke iværksættes arkitektkonkurrence mv.derfor kan anstalten ikke stå færdig ved årsskiftet 2014/2015som planlagt, men tidligst i 2016/2017. der er afsat 347 mil-lioner kroner til projektet.
Åben anstalt i Tasiilaqden 1. december 2011 blev den nye anstalt i tasiilaq på øst-kysten taget i brug som planlagt. anstalten har en kapacitetpå 15 pladser med bad og toilet på cellerne. til beskæftigelseaf de domfældte er der indrettet værksted, undervisningslo-kale og motionsrum. arkitekt på projektet var tnt arkitekter,og byggeentreprisen blev udført af tunumi a/s. anstalten erdesuden udsmykket af den grønlandske kunstner Buuti Pe-dersen.
Kapacitetsudvidelserfor også i fremtiden at kunne modtage dømte til afsoninghar Kriminalforsorgen desuden planlagt en række udvidelseraf de eksisterende anstalter i grønland. foreløbig er der pro-jekteret udvidelser af anstalten i Ilulissat og anstalten iQaqortoq.
Skimmelsvamp i QaqortoqI december 2011 blev der konstateret skimmelsvamp i anstal-ten i Qaqortoq. der blev straks iværksat undersøgelser afskimmelsvampens omfang, og anstalten blev midlertidigtlukket. en midlertidig anstalt blev etableret i den tidligereanstaltslederbolig med en kapacitet på seks pladser.Kriminalforsorgen undersøger i øjeblikket omfanget af skim-melsvampeangrebet og overvejer økonomien i forbindelsemed en renovering.
VenterkøIgennem de seneste år har Kriminalforsorgen haft stærkt fo-kus på at sikre den nødvendige anstaltskapacitet i grønland.derfor er kapaciteten i de grønlandske anstalter løbende ble-vet udvidet.uagtet dette er der dog stadig en kø af dømte, der venter påat komme til at afsone. I 2011 har et meget stort antal tilba-geholdte været anbragt i Kriminalforsorgens anstalter, hvil-ket har betydet, at der kun er blevet indkaldt et meget lilleantal dømte fra ventelisten. I begyndelsen af 2011 ventede219 domfældte på fri fod på at blive indsat i en anstalt. vedudgangen af 2011 var venterkøen på 298 domfældte.som følge af det betydelige antal personer, der venter på atafsone, er der for tiden overvejeler om på ny at åbne en mid-lertidig anstalt i Kangerlussuaq og om eventuelt tillige atindføre en ordning med ventetidsbetinget benådning i grøn-land svarende til den ordning, der gælder i danmark.
Skimmelsvamp i Arresthuset i TorshavnI slutningen af 2010 blev der konstateret skimmelsvamp i ar-resthuset i torshavn. derfor blev arresthuset den 1. marts2011 flyttet til midlertidige lokaler i mørkedal 15 kilometeruden for byen, som Kriminalforsorgen lejer af forsvaret.I samarbejde med Bygningsstyrelsen har Kriminalforsorgengennemført undersøgelser af arresthuset for at fastslå om-fanget af skimmelsvampeangrebet og for at få belyst udgif-terne ved en renovering af bygningen. det er nu besluttetikke at renovere arresthuset, og der arbejdes derfor på at for-længe den nuværende lejekontrakt med forsvaret.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
33
Internationalt samarbejdeSamarbejde med Marokkosiden 2005 har Kriminalforsorgen deltaget i samarbejdspro-jekter med marokko under regeringens arabiske Initiativ. I2010-2012 drejer samarbejdet sig om alternativer til fæng-selsstraf.I 2011 har en dansk delegation fra domstolene, anklagemyn-digheden og Kriminalforsorgen holdt seminarer i fire marok-kanske byer; på hvert seminar deltog omkring 60 marokkan-ske dommere og andre fra det marokkanske justitsvæsen.seminarerne har givet marokkanerne en teoretisk viden omde danske alternativer som inspiration til de reformovervejel-ser, der foregår i marokko.resten af projektet består i nogle marokkanske studiebesøg idanmark, som skal give de marokkanske samarbejdspartnereindblik i den praktiske gennemførelse her i landet af alterna-tiver til frihedsstraf. et af disse besøg nåede at blive gen-nemført i 2011.
KosovoI februar 2011 sendte Kriminalforsorgen yderligere fem uni-formerede medarbejdere til Kosovo som del af Kriminal-forsorgens samlede bidrag til landets udvikling på kriminal-forsorgsområdet. de udsendte medarbejdere fik titel afhenholdsvisCorrectional Block Supervisor, CorrectionalRegional MonitorogEscort Officers.Kriminalforsorgen oplevede en stor interesse for de opslåedestillinger, der hører under eu’s Correctional unit, som er endel af euleX justice Component.eu-missionens formål er at støtte den demokratiske proces iKosovo ved at monitorere og rådgive de lokale myndigheder iforbindelse med opbygning af fængselssystemet. herudoverydes der konkret bistand, blandt andet til transport af arre-stanter til og fra retten.
Besøg fra udlandetIgennem de senere år har der været en stigende interesse iudlandet for at besøge den danske kriminalforsorg. I 2011 harKriminalforsorgen fået cirka 40 henvendelser om besøg afudenlandske delegationer, og langt de fleste af dem er blevetgennemført. de udenlandske delegationer kommer fra mangeforskellige verdensdele og er fortsat domineret af ansatte ijustitsvæsenet, men der er også en del gæster fra universi-tetsverdenen og fra menneskerettighedsorganisationer.
Samarbejde med JordanOgså under det arabiske Initiativ har Kriminalforsorgen siden2008 samarbejdet med politiet og fængselsvæsnet i jordan. I2011 har repræsentanter for jordans politi og anklagemyn-dighed besøgt danske fængsler. Blandt andet på grund afomvæltninger i regionen kører initiativet dog i øjeblikket pålidt lavt blus, og Kriminalforsorgen afventer, hvad der videreskal ske.
Kriminalforsorgen er opmærksom på, atdet skal være en god oplevelse for børnat besøge deres forældre i fængsel. Isæri de små, trange arresthuse er det enudfordring, fordi de typisk har kun etenkelt eller ganske få besøgsrum, derskal bruges til alle slags besøg. her harden børneansvarlige i vejle arrest sørgetfor at indrette et besøgsrum med pladstil de mindste.
34
1. del: Årets begivenheder
hus 88, OdenseIgennem årene har over 1200 samfunds-tjenere været forbi aktivitetshuset hus88 i Odense. Og til trods for det storeantal har der aldrig været nogen alvorligeproblemer, siger stedets leder hans Breith.tværtimod lærer personalet altid nogetnyt, når de møder samfundstjenerne,fortæller hans.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
35
2ÅrsraPPort
36
2. del: Årsrapport
1. Beretning1.1. Præsentation af virksomhedenKriminalforsorgen hører under justitsministeriets ressortom-råde.medarbejderne i Kriminalforsorgen skal håndtere i dagligda-gen.Principperne for straffuldbyrdelsen fremgår af Kriminalfor-sorgens principprogram. Kriminalforsorgens principprogramindvirker på formuleringen af såvel visioner som operatio-nelle mål og strategier. Pjecen findes på Kriminalforsorgenshjemmeside www.kriminalforsorgen.dk.selve straffuldbyrdelsen er primært reguleret i straffuldbyr-delsesloven og de administrative bestemmelser, der er ud-stedt med hjemmel heri.den 29. februar 2008 blev der indgået aftale mellem regerin-gen, dansk folkeparti og ny alliance om en ny flerårsaftalefor Kriminalforsorgen for perioden 2008-2011. I forbindelsemed finanslovsforhandlingerne i efteråret 2011 blev det be-sluttet at forlænge flerårsaftalen med ét år. allerede iværk-satte initiativer har således kunnet fortsætte i 2012.Kriminalforsorgens resultatopgørelse omfatter følgende ho-vedkonti: § 11.31.01. direktoratet for Kriminalforsorgen(driftsbev.) og § 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter ogfrihed (driftsbev.).
Kriminalforsorgens hovedopgaver og missionKriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet,der er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuld-byrde de straffe, som domstolene har fastsat. det vil sige fri-hedsstraf, herunder med elektronisk fodlænke, samt tilsyns-virksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingededomme, herunder samfundstjeneste.Kriminalforsorgen varetager herudover administration af va-retægtsfængsling, frihedsberøvelse i henhold til udlændinge-loven, udfærdigelse af personundersøgelser af sigtede samttilsyn med psykisk syge kriminelle, der er dømt i henhold tilstraffelovens § 68 og § 69.straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, derer nødvendig for at fuldbyrde straffen, og ved at støtte ogmotivere de dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet.dette udgør Kriminalforsorgens mission og er således grund-laget for al aktivitet i virksomheden. Kriminalforsorgensgrundlæggende værdi ”Kunsten at balancere mellem dethårde og bløde” afspejler denne dobbelte hovedopgave, som
1.2. Årets faglige resultaterI 2011 havde Kriminalforsorgen i gennemsnit 4.134 pladseri fængsler og arresthuse. det gennemsnitlige daglige belægvar på 4.037 indsatte, svarende til en udnyttelse af pladsernepå 97,7 %.Kriminalforsorgens pensioner har ligesom fængslerne og ar-resthusene oplevet et højt belæg i 2011 med en gennemsnit-lig daglig udnyttelse på 96,6 %. I 2010 var udnyttelsespro-centen på 92,7 %.I 2011 påbegyndte i alt 2.164 personer afsoning i eget hjemmed en elektronisk fodlænke. det gennemsnitlige daglige be-læg var på 246 personer. til sammenligning blev der i 2010påbegyndt 1.991 afsoninger med fodlænke, og der var i gen-nemsnit 188 personer, som dagligt afsonede med en fod-lænke. stigningen skyldes primært, at fodlænkeordningenblev udvidet den 1. juli 2010, hvorefter domme på op til femmåneder er omfattet af ordningen. før ændringen var kundomme på op til tre måneder omfattet.I februar 2011 blev en analyse af Kriminalforsorgens kapaci-tets- og sikkerhedsbehov offentliggjort. analysen viste blandtandet, at der i 2011 ville mangle omkring 220 pladser i detlukkede system. analysen indeholdt en række forslag til atløse pladsproblemerne. alle analysens forslag er blevet gen-nemført i 2011.I august 2011 offentliggjorde rigsrevisionen en beretning,hvis formål var at vurdere Kriminalforsorgens initiativer tilforebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Beretnin-gen vurderer blandt andet, om samarbejdet mellem Kriminal-forsorgens institutioner internt og mellem Kriminalforsorgens
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
37
institutioner og kommunerne fungerer, og om iværksatteindsatser har effekt. På flere af de områder, hvor rigsrevisio-nen har fundet, at visse forhold kan forbedres, har Kriminal-forsorgen allerede iværksat en række initiativer.Kriminalforsorgen har igen i 2011 haft stor fokus på bande-konflikten. de mange forskellige grupperinger stiller storekrav til sikkerheden, herunder at sikre adskillelse af de mangeindsatte med relationer til forskellige grupperinger, både iforhold til hinanden og fra øvrige indsatte for at modvirkenye rekrutteringer. den tidligere regering udsendte i april2011 ”en vej ud”, en rammemodel for exit-programmer tilbande- og rockermedlemmer, der ønsker at bryde ud af mil-jøet. Kriminalforsorgen har i forlængelse heraf iværksat flereforskellige tiltag for at hjælpe de rocker- og bandemedlem-mer, som vil ud af grupperingerne - i tæt samarbejde medkommuner og politiet.På finansloven for 2011 blev der blandt andet afsat 20 mio.kr. til at styrke håndteringen af indsatte med banderelationer.der er således i 2011 blandt andet blevet etableret yderligereopdeling af bandemedlemmer i statsfængslet i nyborg.I 2011 har der ikke været undvigelser fra de lukkede fængsler,men i alt tre undvigelser fra arresthuse og 94 undvigelser frade åbne fængsler.en opgørelse over andelen af dømte, som faldt tilbage til nykriminalitet inden for to år efter løsladelse eller efter en be-tinget dom med tilsyn, herunder samfundstjeneste, viser, at27,7 % af alle dem, der blev løsladt eller fik en tilsynsdom i2009, blev idømt en ny ubetinget dom eller tilsynsdom indenfor de to år. (tilbagefald til ny kriminalitet kaldes også reci-div).Kriminalforsorgen har en behandlingsgaranti for misbrug,som betyder, at alle, der er omfattet af garantien, skal tilby-des behandling, og at behandlingen skal iværksættes senest14 dage, efter en indsat har ytret ønske om at modtage be-handling. I juni 2011 blev behandlingsgarantien udvidet til atomfatte alle indsatte. Indtil da var varetægtsarrestanter ogkorttidsafsonere ikke omfattet. I 2011 blev mere end 2.400behandlingsforløb påbegyndt, og behandlingsgarantien blevoverholdt i 82 % af sagerne. I 2010 blev garantien overholdti 88 % af sagerne. en stor andel af de indsatte, som ikke fikiværksat behandlingen inden for fristen på 14 dage, fikiværksat behandlingen umiddelbart efter (1-14 dage senere).direktoratet for Kriminalforsorgen antager, at faldet i over-holdelse af behandlingsgarantien kan have sammenhæng
med det meget høje belæg i Kriminalforsorgens institutioner,men undersøger i øjeblikket årsagerne til faldet nærmere.I 2011 havde Kriminalforsorgens ansatte i gennemsnit 18,4sygedage. det er en stigning på 0,9 dage i forhold til 2010.hovedårsagen til de seneste års mindre stigninger i sygefra-været er en forøgelse af antallet af langtidssygemeldte med-arbejdere med mere end 10 % over de seneste 2 år. dennestigning skal blandt andet ses i lyset af det meget høje belægi fængsler og arresthuse, og et deraf afledt øget arbejdspresmed belastningsreaktioner til følge. sammenlignet med 2007,året før flerårsaftalens særlige fokus på sygefravær blev ind-ledt, er de langtidssygemeldte i 2011 dog i gennemsnit kom-met én måned hurtigere tilbage i arbejde. ligeledes er antal-let af langtidssygemeldte tjenestemænd, der afskediges pågrund af sygdom, halveret i perioden 2007 til 2011. hvad an-går det korte sygefravær, er det faldet stabilt med samlet éndag over hele perioden. I samme periode er det samlede sy-gefravær faldet med 8 %, eller 1,4 dage pr. ansat i gennem-snit.som opfølgning på trivselsmålingen i 2009 blev der i startenaf 2011 foretaget en ny trivselsmåling. den nye måling visteen stigning i den overordnende tilfredshed med at arbejde iKriminalforsorgen fra 85 % i 2009 til 87 % i 2011. trivsels-undersøgelsen viste dog også, at der fortsat er udfordringerpå nogle områder for eksempel ”følelsesmæssige krav” og”forudsigelighed”. derudover er Kriminalforsorgen opmærk-som på, at især ”tillid og troværdighed” fortsat er et område,der skal arbejdes med. dette vil derfor være et centralt fo-kusområde, som danner grundlag for de kommende års ud-viklingsinitiativer.I 2011 er der foreløbigt registreret 301 tilfælde af vold ogtrusler mod personale. da der typisk kommer et mindre antalefterregistreringer i løbet af det første kvartal det efterføl-gende år, kan det endelige tal endnu ikke gøres op. alt tyderdog på, at der er sket et betydeligt fald sammenlignet medforrige år. det endelige tal for 2010 var 488.I grønland var der ved udgangen af 2011 omkring 300dømte, som ventede på at kunne afsone i en anstalt, og køener fortsat voksende. den 1. december 2011 åbnede en ny an-stalt i tasiilaq med 15 pladser og herudover arbejdes der påmindre kapacitetsudvidelser.finansministeriet gennemførte i 2011 en analyse af statensøkonomi- og virksomhedsstyring med titlen ”god økonomi-styring”. formålet med analysen af økonomi- og virksom-hedsstyringen var at kortlægge, hvordan styringen er tilret-
38
2. del: Årsrapport
telagt og fungerer i staten i dag, samt komme medvurderinger og anbefalinger til, hvordan økonomi- og virk-somhedsstyringen fremadrettet kan udvikles, blandt andet udfra gode erfaringer fra de institutioner, der indgår i analysen.analysen viser en generel tilfredshed med Kriminalforsorgensøkonomistyring, men anbefalede, at Kriminalforsorgen frem-adrettet løbende bør arbejde med effektivitets- og produkti-vitetsanalyser.direktoratet for Kriminalforsorgen, justitsministeriets depar-tement og finansministeriet iværksatte i 2011 en budgetana-lyse af Kriminalforsorgens økonomi, som skulle danne grund-
lag for de økonomiske rammer i en kommende flerårsaftalefor Kriminalforsorgen. Budgetanalysen havde til formål atfinde flest mulige effektiviseringsmuligheder i Kriminalfor-sorgen inden for udvalgte temaer. Budgetanalysen er færdig-gjort i starten af 2012, hvorefter der er igangsat en yderli-gere analyse- og implementeringsproces, som skal dannegrundlag for en kommende flerårsaftale.I 2011 var der 29 initiativer, der skulle igangsættes eller fær-diggøres som led i udmøntningen af flerårsaftalen 2008-2011, og 17 satspuljeprojekter, således at der i alt i denneårsrapport afrapporteres på 46 initiativer, jf. afsnit 2.1.
1.3. Årets økonomiske resultatKriminalforsorgens regnskabsresultat for året har i forhold tilfinanslovsbevillingen været et mindreforbrug på 29,1 mio. kr.mindreforbruget skyldes blandt andet generel tilbageholden-hed på udgiftssiden, ekstraordinære renteindtægter samttidsforskydninger i forbindelse med blandt andet satspulje-projekter.Overskudsgradener udtryk for, i hvor høj grad virksomhedenhar udnyttet sit økonomiske råderum, det vil sige hvor stortårets resultat er i forhold til de samlede ordinære driftsind-tægter. Overskudgraden for 2011 er 1,0, mens den i 2010 varnegativ med -0,4. Kriminalforsorgen har således fået vendtsin negative overskudsgrad fra 2010 til igen at være positiv.Årets resultatpå 29,1 mio. kr. er overført til egenkapitalen,som herefter er på 98,9 mio. kr. den negative udsvingsrateoverholder dermed de gældende regler, som fastlægger, atudsvingsraten ikke må være mindre end - 1 og ikke må værenegativ tre år i træk. da Kriminalforsorgen i 2012 fastholderden stramme økonomiske styring af institutionerne, forven-tes det, at udsvingsraten vil ligge stabilt omkring 0.Kriminalforsorgen er primært finansieret ved bevillinger ogkun i mindre grad af salgsindtægter.Bevillingsandelenudgøri alle tre år ca. 96 % af de samlede ordinære indtægter. deter således kun ca. 4 % af Kriminalforsorgens finansierings-grundlag, som stammer fra indtægter ved salg af ydelser.Kriminalforsorgen har fra 2010 til 2011 haft en stigning i detsamlede antal årsværk på 38, og prisen pr. årsværk er stegetmed 12.100 kr. der har generelt set været et større behov forvikaransættelser i forbindelse med sygdom og barselsorlovmv. i 2011, hvilket er årsagen til stigningen i årsværk for dencivile personalegruppe. hertil kommer tilførsel af ressourcer iforbindelse med udvikling af nye satspuljeprojekter samt en-kelte normativudvidelser i intensiv overvågning (fodlænke).stigningen i prisen pr. årsværk skyldes blandt andet overgan-gen til ny løn og pris- og lønregulering.Kriminalforsorgen har tidligere år fået udvidet sin lånerammei forbindelse med opførelsen af et nyt fængsel på falster ogopførelsen af en ny anstalt i nuuk i grønland. Byggerierne erkun påbegyndt i mindre grad, hvorfor Kriminalforsorgens ud-nyttelsesgrad af lånerammen er 54,3 % i 2011. lånerammenforventes dog fuldt udnyttet, når byggerierne er tilendebragt.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
39
Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletalHovedtalResultatopgørelseOrdinære driftsindtægter– heraf indtægtsført bevilling– heraf eksterne indtægter– heraf øvrige indtægterOrdinære driftsomkostninger– heraf løn– heraf ændring i lagre– heraf afskrivning– heraf øvrige omkostningerResultat af ordinær driftresultat før finansielle posterÅrets resultatBalanceanlægsaktiveromsætningsaktiverEgenkapitalLangfristet gældKortfristet gældLånerammetræk på lånerammenFinansielle nøgletalUdnyttelsesgrad af lånerammeNegativ udsvingsrateoverskudsgradBevillingsandelPersonaleoplysningerantal årsværkÅrsværk prisLønomkostningsandelLønsumsloftLønforbrug4.916374,00,641.980,31.838,44.965371,90,652.059,01.846,65.003384,00,652.060,21.921,055,8%0,680,696,153,7%0,42-0,496,554,3%1,021,096,22.050,7444,182,51.969,3427,63.524,41.965,82.079,6580,569,82.060,4486,43.831,12.057,32.198,1525,198,92.099,9507,03.849,92.090,62.854,52.743,393,118,12.754,31.838,935,2100,0780,2100,2112,616,02.858,32.757,984,416,02.778,81.847,131,095,1805,679,587,8-12,72.964,32.851,097,515,82.856,71.921,033,6102,1800,0107,6103,229,1200920102011
1.4. Opgaver og ressourcer1.4.1. Opgaver og ressourcer: Skematiskoversigtaf tabel 2 fremgår det blandt andet, at Kriminalforsorgensnettoomkostninger i kategorien ”hjælpefunktioner samtgenerel ledelse og administration” har været 39,3 mio. kr.højere end den til kategorien indtægtsførte bevilling. dettehænger blandt andet sammen med, at nettoomkostningerne ikategorien ”Kontrol og sikkerhed” har været 74,1 mio. kr.lavere end den indtægtsførte bevilling, hvilket beror på enmere retvisende omplacering af tværgående aktiviteter fra”Kontrol og sikkerhed” til ”hjælpefunktioner samt generelledelse og administration” samt en fornyet revidering afaBC-modellen i henhold til en ny kontoplanstruktur for
40
2. del: Årsrapport
Tabel 2. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/ydelserOpgave § 11.31Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administrationadministration af straffuldbyrdelseadministration af fængsler og arresthuse m.v. og Kriminalforsorgen i frihedadministration af produktionsvirksomhedenByggeadministrationKontrol og sikkerhed1støtte og motivation2Fritid, sundhed m.v.I altanm. fordelingen af den indtægtsførte bevilling samt fordelingen af omkostningerpå opgaver er baseret på beregninger i kriminalforsorgens aBC-model.1) kontrol og sikkerhed dækker over både den fysiske sikkerhed i form af hegn, ka-meraovervågning mv., såvel som den dynamiske sikkerhed gennem en tæt kontaktmellem personale og indsatte/klienter.Indtægtsført bevilling721,468,425,71,32,8955,0872,3204,12.851,0Øvrige indtægter48,94,71,60,10,256,556,512,8181,3Omkomstninger809,678,626,01,42,8937,4935,6211,83.003,2Andel af årets overskud-39,3-5,51,30,00,274,1-6,85,129,1
2) støtte og motivation relaterer sig til aktiviteter, der gennem målrettede og me-ningsfyldte tilbud til den indsatte/klient skal medvirke til at begrænse kriminalitetog styrke resocialiseringen ved brug af en kombination af arbejde, undervisningog behandling.
Udvalgte ABC-priser per fangedage i 2011-priserKr.Lukket fællesskabspladsLukket negativ/stærke pladsLukket narkobehandlingspladsarresthusplads i lukket fængselplads på Københavns FænglserarresthuspladsÅben fællesskabspladsHalvåbenpladsÅben narkobehandlingspladsÅben alkoholbehandlingspladspensionsplads20072.1643.3963.6502.2611.7481.3781.2061.3562.6152.0821.42220082.3363.1383.7162.0521.6881.2731.2981.4542.2992.2241.43220092.2043.1203.7371.9501.7231.3011.3271.4572.4782.2781.54620102.0522.7533.6001.9951.6071.2671.1971.3452.2142.4791.60720111.9792.5273.2871.7691.5771.2891.2021.2282.0892.0681.466
anm. aBC modellen har i regnskabsperioden 2010 til 2011 været under udvikling, hvorfor der kan forekomme uregelmæssigheder i udgiftsstrømmene. Dertil kommer, at desærlige pladstyper har en væsentlig lavere population, hvorfor de er mere følsomme over for uregelmæssigheder i udgiftsstrømmene samt udsving i belægget.
Kriminalforsorgen fra 2010. disse modsatrettede forhold erfremadrettet blevet rettet op.Kriminalforsorgen har de seneste år udviklet en aBC-modelblandt andet med det formål bedre at kunne fordele omkost-ninger på de i finansloven samt årsrapporten defineredehovedopgaver. derudover muliggør aBC-modellen, at Krimi-nalforsorgen kan beregne priser pr. fangedage på specifikke
pladstyper inden for eksempelvis den lukkede og åbne sektor,arresthusene samt pensionerne, jf. oversigten nedenfor.det bemærkes i tabellen, at de laveste priser pr. fangedag ide åbne og lukkede fængsler forekommer på fællesskabsaf-delingerne. fællesskabspladsen er den mest gængse plads-type, hvor der typisk ikke er omkostningstunge aktiviteter iform af eksempelvis behandlingstilbud. hertil kommer, at sik-kerhedsniveauet er det laveste inden for den pågældende
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
41
røde KOrs, lyngBy”vi ville allerhelst, at vi hele tiden havdesamfundstjenere,” siger lilly strandberg,som har haft samfundstjenere i mangeår i forskellige genbrugsbutikker og i dagdriver røde Kors’ butik i lyngby. ”nogleaf os får jo allerede hjælp til at støvsugederhjemme, så når vi får en frisk, ungperson ind, så hjælper det rigtig megetmed de tungere ting,” forklarer lilly.
42
2. del: Årsrapport
fængselstype. herefter stiger priserne alt efter, hvor omkost-ningstunge aktiviteter pladstyperne har tilknyttet, samt ihvor høj grad pladstypens kapacitet har været udnyttet.Kapaciteten har i perioden været jævnt stigende, hvilkettrækker i retning af generelt lavere priser pr. fangedag. dedyreste priser pr. fangedage findes på fængslernes behand-lingsafdelinger, hvor omkostningerne til behandlingsindsat-sen er høj.det bemærkes, at de ovenstående nøgletal er i faste prisersamt ligger over de tidligere anviste priser pr. fangedage,hvilket skyldes inddragelsen af alle udgifter af under § 11.31.det vil blandt andet sige, at pladsomkostningerne indeholderudgifter fra direktoratet samt fællesudgifter.
den resterende del af reservationen ultimo 2011 på 6,6 mio.kr. forventes anvendt i 2012.til satspuljeprojektet ”ungeafdeling” blev der i 2007 afsat12,0 mio. kr. og 5,0 mio. kr. årligt derefter. der blev anvendtca. 11,5 mio. kr. i 2009 og i 2010 ca. 1,4 mio. kr. til byggeri afungeafdelingen. disse udgifter er fuldt ud medtaget i denopgjorte reservation. de efterfølgende afskrivninger og for-rentninger af anlægsaktivitet vil blive finansieret af Kriminal-forsorgen. den resterende del af reservationen på 4,7 mio. kr.forventes anvendt i 2012.til satspuljeprojektet ”voldsforebyggende behandling forvoldsdømte” er der afsat 3,6 mio. kr. årligt fra 2007. Projek-tets igangsættelse blev oprindeligt forsinket, da Kriminal-forsorgen i lyset af tidligere erfaringer på området måtteændre i programdesignet med henblik på at opnå størstmulig deltagelse og effekt. der skete i løbet af 2010 en ud-videlse af projektet, hvilket tillige forventes at ske i 2012.den resterende del af reservationen ultimo 2011 på 9,3 mio.kr. forventes anvendt i 2012.til satspuljeprojektet ”screening for psykisk sygdom” er afsat3,0 mio. kr. i 2008 og 7 mio. kr. årligt i 2009-2011. Projektetblev igangsat i december 2009, men blev forsinket af vanske-ligheder med rekruttering af psykiatere til projektet. under-søgelsesdesignet til projektet viste sig vanskeligere at udar-bejde end forventet set i forhold til den population, der skalundersøges, og de tidsmæssige rammer for opholdet i vare-tægt. de samme vanskeligheder har gjort sig gældende forsatspuljeprojektet ”screening for somatisk sygdom”, som deri 2009-2012 er afsat 1,5 mio. kr. til årligt. den resterende delaf reservationen ultimo 2011 på 16,3 mio. kr. forventes an-vendt i 2012 til projekterne.Kriminalforsorgen fik ved satspuljeaftalen for 2010-2013satspuljemidler til at styrke indsatsen mod ungdomskrimina-litet. mentorordningen og det særlige afsoningstilbud tilunge på pensioner er initiativer fra satspuljeaftalen for2006-2009, som blev videreført fra 2010 i uændret form. ud-over disse to initiativer er der også igangsat projekter ved-rørende styrket uddannelsesindsats, screening af unge, ud-vikling af ssP-samarbejdet, misbrugsbehandling af unge oganvendelse af kognitive programmer. nogle af disse projekterer forsinket på grund af tidsforskydning i projektets imple-mentering. andre projekter er sat i bero i 2010 på grund afden tidligere regerings genopretningsplan for dansk økonomi,jf. nedenfor. den resterende del af reservationen ultimo 2011på 22,5 mio. kr. forventes anvendt i 2012 til projekterne.
1.4.2. Redegørelse for reservationerKriminalforsorgen har reserveret bevilling til en række pro-jekter under hovedkonto §11.31.03. (jf. tabel 3 neden for).der er ingen reservationer under hovedkonto §11.31.01.direktoratet for Kriminalforsorgen.Primo 2011 var der reserveret bevilling til i alt 13 projekter.syv af disse reservationer vedrørte satspuljemidler. to reser-vationer var afsat til projekter under flerårsaftalen for Krimi-nalforsorgen 2008-2011, og fire reservationer vedrørte andreprojekter igangsat i 2010.Kriminalforsorgen fik ved satspuljeaftalen 2011-2014 4,0mio. kr. til udvikling og afprøvning af et bande-exit-programmed henblik på at finde metoder til at motivere og hjælpeindsatte, varetægtsfængslede og tilsynsklienter ud af bande-og rockergrupperinger. den resterende del af reservationenultimo 2011, som er opgjort til 3,4 mio. kr., skal i 2012 an-vendes til fortsat udvikling og afprøvning af metoder.satspuljeprojektet ”styrket behandling i fængslerne” omfat-ter satspuljebevillinger fra 2004 til 2011. I 2011 var forbrugetpå 46,0 mio. kr. i forhold til bevillingen på 50,9 mio. kr.reservationen ultimo 2011 skyldes tidsforskydninger i projek-ternes implementering, og at nogle projekter blev sat i bero i2010 på grund af den tidligere regerings genopretningsplanfor dansk økonomi, jf. nedenfor. den resterende del af reser-vationen ultimo 2011 på 21,3 mio. kr. forventes anvendt i2012.satspuljeprojektet ”Behandlingsgaranti for stofmisbrugere”blev igangsat i 2006. Behandlingsgarantiens implementeringmåtte afvente kommunalreformen, da en række af de invol-verede behandlingsinstitutioner var i en forandringsproces.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
43
som et led i den tidligere regerings genopretningsplan fordansk økonomi blev det i 2010 aftalt, at Kriminalforsorgenskulle indefryse midler fra dels tidsforskudte satspuljeprojek-ter og dels nye projekter i 2010. Kriminalforsorgen satte der-for en række projekter på satspuljeområdet i bero. det for-ventes, at reservationen ultimo 2011 alle anvendes tilprojekter i 2012 inden for formålet med bevillingerne.Kriminalforsorgen reserverede i 2008 3,3 mio. kr. til etable-ring af en fællesadministration i henhold til flerårsaftalen for2008-2011. Projektet blev forsinket, men er nu gennemført.det resterende beløb på 0,1 mio. kr. anvendes i 2012 til enevaluering af projektet.Kriminalforsorgen blev på tillægsbevillingsloven 2010 tildeltet engangsbeløb på 10,0 mio. kr. blandt andet vedrørendeudvidelse af fodlænkeordningen for dømte med straf op til5 måneder mod tidligere 3 måneder. der blev i 2010 kun an-vendt 1,3 mio. kr. det resterende beløb på 8,7 mio. kr. erbrugt i 2011.Kriminalforsorgen fik i 2010 på aktstykke 177 forhøjet sinbevilling med 17,8 mio. kr. med henblik på at konvertere31 åbne pladser til lukkede pladser i statsfængslet ved
horserød samt styrke sikkerheden i de åbne fængsler. Kon-vertering af de åbne pladser i statsfængslet ved horserødfandt sted i 2010, hvorfor de reserverede midler svarende til2,3 mio. kr. relaterer sig til generelt styrkede sikkerhedsini-tiativer, som forventes forbrugt i 2012.It-moderniseringen er et projekt under Kriminalforsorgensflerårsaftale. Oprindeligt var projektet forventet afsluttet ul-timo 2010, men det er først blevet afsluttet i 2011, hvor detreserverede beløb på 10,6 mio. kr. er blevet brugt.det sikrede PC-netværk skulle oprindeligt være påbegyndt i2008 og afsluttet med udgangen af 2009. Opstarten blev dogrykket til 2009 og igangsat i en begrænset udgave i slutnin-gen af 2010. Projektet er fuldt implementeret i 2011.Kriminalforsorgen fik på aktstykke 138, tiltrådt af folketin-gets finansudvalg den 1. juni 2011, forhøjet sin bevilling med14,2 mio. kr. i 2011 med henblik på sektionering af en afde-ling i statsfængslet i nyborg, fortsat drift af lukkede pladser istatsfængslet ved horserød samt løsning af konkrete sikker-hedsudfordringer. udmøntningen af midlerne er blevet for-sinket, hvorfor der reserveres 10,1 mio. kr., som forventes for-brugt i 2012.
Tabel 3. Reservationer på hovedkonto § 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihedOpgave (1.000 kr.)Satspuljemidlerstyrket behandling i fængslerneBande-ExitBehandlingsgaranti for stofmisbrugereUngeafdelingVoldsforebyggende behandlingaf voldsdømtealkoholbehandlingsgarantiscreening for psykisk og somatisk sygdomtiltag over for ungeFrivillig reservationNy GrunduddannelseEtablering af fællesadministrationFodlænkeaktstykke 177It-modernisering1sikrede pC-netværk1reservation akt. stykke 138Reserveret i alt20092008201020102010201020115.0008308.7009.50010.6004.100096.6135.0007168.7007.20013.0553.8994.100156.940011402.3000010.10096.826201120122011201220112011201120072008200820109.54819111.5208.6864.3086.9164.30813.8629.28024516.25222.4742012201220122012200720112007200711.606010.8015.53145.49455032.4116.42221.3133.4506.5904.7092012201220122012Reserveret årReservation, primoForbrug i åretReservation, ultimoForventet afslutning
1) begge disse opgaver er afsluttet i 2011. it-modernisering med et merforbrug på 2,455 mio. kr. og de sikrede netværk med et mindreforbrug på 0,201 mio. kr.
44
2. del: Årsrapport
I 2011 var der til de reserverede opgaver en bevilling på154,9 mio. kr. sammen med reservationen primo 2011 på96,6 mio. kr. var det samlede rådighedsbeløb på i alt 251,5mio. kr. forbruget af tidligere års reservation og 2011 bevil-
lingen var på henholdsvis 81,8 mio. kr. og 72,9 mio. kr. dervidereføres dermed 14,8 mio. kr. af den gamle reservationsamt 82,0 mio. kr. af 2011 bevillingen, i alt 96,8 mio. kr.
1.5. udgiftsbaserede hovedkontiKriminalforsorgen har ikke udgiftsbaserede hovedkonti,hvorfor tabel 4 bortfalder.
1.6. forventninger til det kommende år2011 var det sidste år i flerårsaftalen 2008-2011, men vedfinanslovsforhandlingerne i efteråret 2011 blev det besluttetat forlænge flerårsaftalen med ét år. allerede iværksatte ini-tiativer har således kunnet fortsætte i 2012. 2012 vil såledesblive et år, hvor Kriminalforsorgen konsoliderer igangvæ-rende projekter samt forbereder sig på forhandlingerne omen ny flerårsaftale fra 2013.På trods af de mange implementerede tiltag fra kapacitets-og sikkerhedsanalysen er der fortsat et voldsomt pres påpladserne i fængsler og arresthuse, og det er forventningen,at presset fortsætter i hele 2012. ved finanslovsforhandlin-gerne i efteråret 2011 blev det derfor besluttet, at der i 2012skal igangsættes et større udredningsarbejde på hele Krimi-nalforsorgens område. under udredningsarbejdet skal derforetages nærmere analyser af kapacitetsområdet, herunderden stigende ventekø i grønland, udvidet anvendelse af al-ternativer til fængselsstraf, bedre forebyggelse og resociali-sering samt supplerende analyser af de effektiviseringsfor-slag, som budgetanalysen afsluttet i starten af 2012 foreslår.I forbindelse med det omfangsrige arbejde, som budgetana-lysen medfører, er der blandt andet oprettet et effektivise-ringssekretariat i direktoratet for Kriminalforsorgen. effekti-viseringssekretariatets opgave er blandt andet løbende atsikre styring og fremdrift i de nedsatte implementerings- ogarbejdsgrupper, som skal arbejde med budgetanalysens ef-fektiviseringsforslag. derudover skal sekretariatet sikre dennødvendige koordination til udredningsarbejdet. udrednings-arbejdet samt budgetanalysen skal danne grundlag for dekommende finanslovsforhandlinger, hvor de fremadrettedemål, aktiviteter og økonomiske rammer for Kriminalforsorgenskal fastlægges.ved satspuljeaftalen 2012-2015 fik Kriminalforsorgen blandtandet 122 mio. kroner, fordelt over fire år, til at styrke under-visningen af de indsatte. aftalen betyder, at der i 2012 vilblive arbejdet intensivt med uddannelsesområdet. satspulje-midlerne er givet til fem overordnede mål: systematiske vej-ledningssamtaler, forberedende voksenundervisning (til ogmed 8. klasses niveau), mulighed for fuld eksamen på 9. og10. klasses niveau, flere og bedre muligheder for erhvervsud-dannelser og forsøg med import af undervisning i udvalgtearresthuse. det første halvår af 2012 bliver en afklaringsfase,hvor projektet tilrettelægges nøje. de første delprojekter for-ventes påbegyndt omkring august 2012.som en del af aftalerne om finansloven for 2012 blev det i2011 besluttet, at der skal etableres en ny arrestafdeling tilsærligt negative indsatte – i stil med Politigårdens fængsel.den nye arrestafdeling vil blive etableret i statsfængslet inyborg og forventes at blive taget i brug medio 2012.som led i projekt ”god løsladelse” vil arbejdet med at indgåsamarbejdsaftaler med landets kommuner fortsætte i 2012.I forbindelse med opførelsen af et nyt fængsel på falster vilde første entrepriser komme i eu-udbud i 2012. samtidigforventes de arkæologiske undersøgelser at blive afsluttet i2012. fængslet forventes at kunne tages i brug 2015.det forventes, at der i 2012 vil ske en afklaring af placerin-gen af den nye anstalt i nuuk, således at et nyt kommune-plantillæg kan udarbejdes, og byggemodningen kan iværk-sættes.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
45
thyhOlm genBrugsPladsthyholm genbrugsplads tog gerne fleresamfundstjenere som dennis ind. menpladserne bliver hurtigt fyldt op, nårkommunerne sender ledige i jobtræning.genbrugspladsen har nemlig pligt til ataftage ledige fra jobcentrene, og detbetyder, at samfundstjenesten kommerbag i køen.
46
2. del: Årsrapport
2. målrapporteringI forbindelse med indgåelse af flerårsaftalen 2008-2011 blevder udarbejdet en udmøntningsplan, som fastsætter konkreteaktiviteter og milepæle, der gør det muligt systematisk atfølge op på, om de besluttede initiativer gennemføres somforudsat.Parallelt med udmøntningsplanen er der ligeledes fastsat målfor Kriminalforsorgen for 2011 i direktørkontrakten for Krimi-nalforsorgens direktør, som i praksis svarer til en resultatkon-trakt. direktørkontrakten tager udgangspunkt i flerårsaftalen2008-2011 med den tilknyttede udmøntningsplan.nedenstående målrapportering er en opfølgning på udmønt-ningsplanen.I afsnittet indgår en skematisk oversigt over målopfyldelsenfor 2011 samt uddybende analyse af de punkter, hvor målop-fyldelsen ikke har været som forventet.
2.1. målrapportering1. del: Skematisk oversigtstatus for implementeringen af flerårsaftalen angives neden-for med følgende symboler:1. + = målet er opfyldt ved udgangen af 2011.2. +/– = målet er (helt eller delvist) opfyldt nu, men var ikkefuldt opfyldt inden udgangen af 2011.3. – = målet er ikke nået endnutabellen nedenfor indeholder en status over opfyldelsen af demål, der er fastsat for 2011 i udmøntningsplanen for flerårs-aftalen samt for satspuljeprojekter. efter tabellen er der rede-gjort nærmere for afvigelserne vedrørende de initiativer, hvormålene ikke er opfyldt inden udgangen af 2011.
Tabel 5. Årets resultatopfyldelse1. Bedre uddannelse og arbejdsmiljøUddannelse og rekruttering af personale – grunduddannelsen • Fortsætte den nye uddannelse Uddannelse og rekruttering af personale – kompetenceudvikling • Gennemføre kompetenceudviklingen af medarbejdere, som arbejder med særligt krævende indsatte Uddannelse og rekruttering af personale – lederudvælgelse/lederuddannelse • Implementere ny lederudvælgelse og lederuddannelse – krav fra 2010 • Evaluere den nye lederudvælgelse og lederuddannelse samt ledernetværk • Fortsætte lederevaluering Forebyggelse af nedslidning og nedbringelse af sygefravær – alenearbejde • Eventuel fortsat udmøntning i institutionernes kontrakter • Evaluering af arbejdet med at reducere alenearbejde Forebyggelse af nedslidning og nedbringelse af sygefravær – supervision • Etablere supervisionsforløb – krav fra 2010 • Fortsat supervision • Evaluering af forløbet med udvikling og iværksættelse af supervision Forebyggelse af nedslidning og nedbringelse af sygefravær – en HR-administrativ enhed og en HR-organisationsudviklingsenhed • Arbejde med de fastlagte opgavebeskrivelser • Evaluering af arbejdet og organiseringen 2. Styrket sikkerhedIt-understøttet underretningssystem (nu: ”efterretningssystem”) • Etablering og gradvis udbygning –krav fra 2009 Personoverfaldsalarmer med ægte lokation • Etablere alarmer i arresthusene – krav fra 2010 Målet nået?+Målet nået?+/–Målet nået?+Målet nået?+Målet nået?+/––– Målet nået?+–Målet nået?+ + – Målet nået?++
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
47
• Etablere alarmer i fængslerne • Afslutte og evaluere projektet Bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering – godkendelse af imamer og overvågning af gejstlig betjening• Implementere godkendelsesprocedure og overvågning i alle de berørte fængsler og arresthuse – krav fra 2009 • Erfaringsopsamling og eventuelle tilpasninger af godkendelsesprocedure og metode til overvågning – krav fra 2010 3. Uddannelse, udslusning og behandlingSikrede pc-netværk til indsatte • Implementere sikrede pc-netværk – krav fra 2010 Udredningsarbejde vedrørende beskæftigelsesbekendtgørelsen – ligestilling af uddannelses- og beskæftigelsesvederlag • Gennemgang og eventuel tilpasning af regelgrundlaget samt implementering af eventuelle regeltilpasninger – krav fra 2009 Bedre dokumentation og evaluering af behandlingsindsatsen • Årlig status på nye behandlingsformer i Kriminalforsorgen 4. Tidssvarende bygninger og ny teknologiBygningsforbedringer – vedligeholdelse og renovering • Igangsætte og færdiggøre de sidste vedligeholdelses- og renoveringsprojekter IT-modernisering - elektronisk datafølgeseddel og sikker ekstern adgang til Kriminalforsorgens it-systemer • Udnyttelsesgraden af de etablerede stamdataservices øges i takt med løbende ændringer i Kriminalforsorgens it-systemer • Adgang for udvalgte eksterne samarbejdspartnere etableres – krav fra 2009 5. Øvrige tiltagStyrket ledelse og juridisk sagsbehandling i arresthusene • Evaluering af ordningen – krav fra 2009 Løbende overvågning af belægssituationen og kvartalsvis statistik over udviklingen i strafmassen som følge af strengerestraffe for ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentlige steder • Udarbejde kvartalsstatistik vedrørende strafmassen for våbenlovsovertrædelser Nyt fængsel på Falster • Lokalplansprocedure – krav fra 2010 • Projektering afsluttes 6. Finansiering af Kriminalforsorgens flerårsaftaleEffektiviseringer – sygeberedskab • Der skal iværksættes initiativer med henblik på, at Kriminalforsorgen samlet set kan nedbringe udgifterne til sygefravær 7. Satspuljeudmøntninger jf. satspuljeforlig
++/–Målet nået?––
Målet nået?+Målet nået?+/–Målet nået?+/–
Målet nået?+/–Målet nået?++
Målet nået?+Målet nået?+Målet nået?+-
Målet nået?+
Målet nået? • Behandlingsgaranti for stofmisbrugere • Alkoholmisbrugsbehandling • Mentorordning og ungeprojekt på pensioner • Ungeafdeling • Voldsforebyggende behandling • Screening af indsatte for psykisk sygdom • Screening af indsatte for somatisk sygdom • Styrkelse af behandlingsgarantien (opretholdelse af behandlingen på nuværende niveau, efterbehandling og afgiftning) • Styrket uddannelsesindsats over for unge (Ungekommissionen) • Screening af unge for psykisk sygdom (Ungekommissionen) • Styrkelse af SSP i Kriminalforsorgen (Ungekommissionen) • Misbrugsbehandling af unge (Ungekommissionen) • Kognitive programmer for unge (Ungekommissionen) • Yderligere misbrugsbehandling af indsatte • Udvikling og afprøvning af bande-exit-program • Udvidelse af mentorordningen • Implementering af køreplan for Projekt God Løsladelse +++++++/–+++/–++++/–+++
48
2. del: Årsrapport
2.2. målrapportering2. del: Uddybende analyser og vurderingerI forlængelse af det ovenfor anførte bemærkes følgendevedrørende de initiativer/ målsætninger, der efter det oven-stående ikke er (fuldt) opfyldt:alt 40 tjenestesteder, der er omfattet af projektet. KunKøbenhavns fængsler mangler at få etableret personover-faldsalarmer, hvilket forventes at ske inden for de næste parår.der er blevet udarbejdet en slutrapport omkring etableringenaf personoverfaldsalarmer. heraf fremgår det blandt andet,at det har været et projekt, som har udviklet sig teknisk un-dervejs. efterhånden som flere og flere institutioner blev kob-let på, har nye spørgsmål affødt nye muligheder, som er ud-viklet og indarbejdet løbende.Godkendelse af imamer og overvågning afgejstlig betjeningreglerne om ansættelse og godkendelse af gejstlige repræ-sentanter og reglerne for indsattes adgang til udøvelse af re-ligion er stort set udarbejdet.Kriminalforsorgen har til hensigt at etablere mulighed for attransmittere de religiøse handlinger, som afholdes i fængslet,direkte på institutionens interne tv-kanal. løsningen vil for-bedre tilbuddet om gejstlig betjening for de indsatte, der afordens- og sikkerhedsmæssige årsager ikke fysisk kan deltagei de gejstlige handlinger samt give mulighed for at kontrol-lere, at de gejstlige repræsentanters forkyndelse modvirkerekstremisme og radikalisering. den tekniske løsning vedrø-rende optagelse/transmission af de gejstlige handlinger for-ventes endeligt afklaret medio 2012.de nye regler om ansættelse og godkendelse af gejstlige re-præsentanter og overvågning af gejstlig betjening iværksæt-tes, når den tekniske løsning vedrørende optagelse/transmis-sion er fastlagt.da de nye regler endnu ikke er blevet implementeret, har derikke været grundlag for erfaringsopsamling samt eventueltilpasning af regler.
2.2.1. Bedre uddannelse og arbejdsmiljøNy lederudvælgelse og lederuddannelseI 2011 er der blevet udarbejdet et nyt samlet koncept forlederudvælgelse og -uddannelse. I forbindelse med den revi-derede lederudvælgelse, er der blevet udviklet et assessment-center, som vil blive anvendt første gang maj 2012. det før-ste hold på den nye grundlæggende lederuddannelse (Kgl)vil blive afviklet juni 2012.som følge af den forsinkede implementering af lederudvæl-gelse og -uddannelse har det ikke været muligt at foretageen evaluering af den nye lederudvælgelse og -uddannelse.På grund af mange arbejdsopgaver i 2011 er en evaluering afledernetværket blevet udskudt til 2012.en ny lederevaluering blev i 2010 udskudt, idet Kriminalfor-sorgen ikke havde ressourcer til opfølgningen på en ny eva-lueringsrunde. af samme grund blev der heller ikke gennem-ført en lederevaluering i 2011.AlenearbejdeProjektet vedrørende reducering af alenearbejde er blevetudmøntet ved tilførsel af årsværk til fire konkrete institutio-ner, hvor behovet for en indsats mod alenearbejde er blevetskønnet mest påtrængende. en evaluering af initiativet erblevet udskudt til første halvår 2012, så erfaringsperioden tilbrug for vurdering af effekten opnår en vis længde.Supervisionder er i 2011 iværksat supervisionsforløb på en række tjene-stesteder – særligt i fængslerne og arbejdet med supervisionfortsætter i 2012. Kriminalforsorgen ønsker at inddrage tje-nestestedernes erfaringer – også fra 2012 – i en evaluering,hvorfor denne først gennemføres i andet halvår af 2012.
2.2.3. Uddannelse, udslusning og behandlingUddannelses- og beskæftigelsesvederlagregler og praksis på området for udbetaling af beskæftigel-sesvederlag er i 2011 blevet revideret og godkendt. af prakti-ske hensyn træder regelændringerne i kraft den 1. april 2012samtidig med de ændringer, der følger af revisionen af straf-fuldbyrdelsesloven.
2.2.2. Styrket sikkerhedPersonoverfaldsalarmer i arresthusenearbejdet med etableringen af personoverfaldsalarmer blevpåbegyndt i 2010. ved udgangen af 2011 er der blevet etab-leret personoverfaldsalarmer på 39 tjenestesteder ud af de i
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
49
Årlig status på behandlingsformeren årlig status på nye behandlingsformer har af tekniske år-sager først været mulig at udarbejde februar 2012.
litet, og fik blandt andet midler til screening af unge 14-17årige for eventuelle psykiatriske problemer.Kriminalforsorgen har udarbejdet en screeningsmodel påbaggrund af en vurdering af, hvordan indsatsen mest hen-sigtsmæssigt kan tilrettelægges og udmøntes i Kriminalfor-sorgens institutioner inden for de økonomiske rammer afsatspuljeforliget. screening af de unge indsatte blev iværksatfebruar 2012.Yderligere misbrugsbehandling af indsatteKriminalforsorgen har ved satspuljeaftalen for 2011-2014fået satspuljemidler til yderligere misbrugsbehandling af ind-satte i form af efterbehandling, kokainmisbrugsbehandlingog alkoholmisbrugsbehandling af sædelighedsdømte. I løbetaf 2011 blev tilbuddene etableret i fængslerne, så stort alletilbud kunne træde i kraft senest fra årsskiftet 2011/2012. trefængsler mangler at etablere tilbud om efterbehandling.disse tilbud iværksættes i løbet af foråret 2012.
2.2.4. Tidssvarende bygninger og ny teknologiBygningsforbedringersiden 2008, hvor en detaljeret plan for ekstraordinært byg-ningsvedligehold blev udarbejdet, har der hvert år væretigangsat flere vedligeholdelsesprojekter. I 2011 er de sidstevedligeholdelsesprojekter blevet iværksat og de forventes af-sluttet i løbet af 2012.
2.2.5. Øvrige tiltagNyt fængsel på FalsterI december 2011 blev det af totalrådgiver udarbejdede pro-jektforslag godkendt. I øjeblikket er forprojektet (myndig-hedsprojektet) ved at blive udarbejdet, hvorefter selve hoved-projektet skal udarbejdes. den endelige projekteringforventes derfor afsluttet i 2012. ændringen er i overens-stemmelse med den lagte plan og har ingen betydning forfærdiggørelsen af byggeriet.
2.2.8. Analyse2011 var det sidste år i flerårsaftaleperioden 2008-2011, menved finanslovsforhandlingerne i efteråret 2011 blev det be-sluttet at forlænge flerårsaftalen med ét år.mange af flerårsaftaleprojekterne er blevet afsluttet, og endel af målene for 2011 har således været evalueringsprojek-ter. visse projekters forsinkelse har dog medført, at evalue-ringer af iværksatte initiativer endnu ikke er udarbejdet.2012 er som nævnt et forberedelsesår, hvilket giver ro til atafslutte de sidste projekter fra flerårsaftalen 2008-2011. derbliver ligeledes mulighed for at gennemarbejde budgetanaly-sens anbefalinger og bruge de gennemførte evalueringer somled i at kvalificere initiativernes eventuelle fortsættelse dekommende år.
2.2.7. SatspuljeudmøntningerScreening af indsatte for somatisk sygdomKriminalforsorgen har i perioden 2009-2012 fået satspulje-midler til et projekt om screening af indsatte for somatisksygdom. Projektet skal iværksættes i to arresthuse og tofængsler, svarende til i alt 200-300 pladser. undersøgelses-designet til projektet viste sig vanskeligere at udarbejde endførst antaget, blandt andet skulle projektet anmeldes til vi-denskabsetisk Komité, da der er tale om et egentligt forsk-ningsprojekt. Projektet blev påbegyndt i de fire institutioner ifebruar 2012.Screening af unge for psykisk sygdomKriminalforsorgen fik ved satspuljeaftalen for 2010-2013satspuljemidler til at styrke indsatsen mod ungdomskrimina-
I december 2011 kunne alle børn, derkom på besøg i Kriminalforsorgensinstitutioner, får en strikket bamse ijulegave. Bamserne er strikket affrivillige fra dansk røde Kors, og ideenkom fra pårørendeforeningen savn.
50
2. del: Årsrapport
3. regnskab3.1. anvendt regnskabspraksisÅrsrapporten er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, deranvendes i staten for omkostningsbaseret regnskab og bevil-linger. dog har Kriminalforsorgen haft dispensation til atfølge særlige principper vedrørende:• ontorprogrammer, som indgår i værdiansættelsen af en Kit-arbejdsplads• enstående timer for det uniformerede personale er siden H2010 værdiansat ud fra en gennemsnitsstandardpris pr.institution.herudover har Kriminalforsorgen ikke foretaget hensættelsertil:• ratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med åremålsansæt-Ftelser• Reetablering af lejemål.disse er alene opgjort og medtaget som note i 2011 regnska-bet.I henhold til moderniseringsstyrelsens ændrede regelsæt blevKriminalforsorgens feriepengeforpligtelser i 2010 opgjortefter moderniseringsstyrelsens model 1 tilpasset Kriminalfor-sorgen. de 1½ % til særlig feriegodtgørelse blev ikke medta-get i beregningen, da der ville være tale om en principæn-dring.Kriminalforsorgen har ultimo 2011 ansøgt og fået finans-ministeriets godkendelse af en primokorrektion til inddæk-ning af den særlige feriepengeforpligtelse opgjort pr. 31-12-2006, således at feriepengeforpligtelserne fra 2011 ogfremover opgøres og hensættes inklusiv den særlige ferie-pengeforpligtelse, jf. note 7 i bilaget.
3.2. resultatopgørelsenKriminalforsorgens resultatopgørelse omfatter hovedkontiene§ 11.31.01. direktoratet for Kriminalforsorgen og § 11.31.03.Kriminalforsorgen i anstalter og frihed.Kriminalforsorgens ordinære driftsindtægter er i 2011 på i alt2.964,3 mio. kr., mens de samlede omkostninger udgør2.935,2 mio. kr. Årets samlede resultat viser dermed et over-skud på 29,1 mio. kr., som er overført til egenkapital og vide-reført til 2012.I resultatet indgår en nettoforbrug vedrørende reservationerpå 0,3 mio. kr. det reelle resultat, når der korrigeres for reser-vationer, kan derfor opgøres til et mindreforbrug på 29,4 mio.kr., som fordeler sig med et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. pådirektoratet for Kriminalforsorgen (11.31.01) og et mindre-forbrug på 27,3 mio. kr. på Kriminalforsorgen i anstalter ogfrihed (11.31.03).På omkostningssiden er personaleomkostninger den størstepost med 1.921,0 mio. kr. svarende til 65,4 % af de samledeomkostninger. andre ordinære driftsomkostninger er dennæststørste post og udgør 759,2 mio. kr., svarende til 25,0 %,og dækker primært driften af Kriminalforsorgens institutio-ner.Kriminalforsorgens omkostninger finansieres hovedsageligt afbevillingen på finansloven på 2.851,0 mio. kr. og herudover afindtægter fra salg af varer og tjenesteydelser m.v. på 113,3mio. kr., som primært er knyttet til Kriminalforsorgens pro-duktionsvirksomhed.
Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.)Resultatdisponering Disponeret til bortfald Disponeret til reserveret egenkapital Disponeret til udbytteskat Disponeret til overført overskud 000-29,1
Årets resultat på 29,1 mio. kr. er overført til egenkapitalen.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
51
Tabel 6. RESULTATOPGØRELSE (mio. kr.)NoteRESULTATOPGØRELSEOrdinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevillinganvendt af tidligere års reserverede bevillingerreserveret af indeværende års bevillingerIndtægtsført bevilling i altsalg af varer og tjenesteydelsertilskud til egen driftGebyrerOrdinære driftsindtægter i altOrdinære driftsomkostningerÆndring i lagreForbrugsomkostningerHuslejeForbrugsomkostninger i altPersonaleomkostninger1Lønningerandre personaleomkostningerpensionLønrefusionPersonaleomkostninger i altaf- og nedskrivningerandre ordinære driftsomkostningerOrdinære driftsomkostninger i altResultat af ordinær driftAndre driftsposterandre driftsindtægterandre driftsomkostningerResultat før finansielle posterFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerResultat før ekstraordinære poster2Ekstraordinære posterEkstraordinære indtægterEkstraordinære omkostningerÅRETS RESULTAT0,70,0-12,70,60,129,10,00,0-49,90,3101,4-13,34,7103,228,60,0105,4-49,957,749,487,862,743,1127,164,064,0155,31.724,60,5224,7-102,61.847,195,1764,02.778,979,51.790,90,4225,4-95,61.921,0102,1759,22.856,8107,51.808,80,4227,6-100,11.936,7104,3785,22.867,9155,331,00,041,641,633,60,040,840,841,741,70,02.814,229,285,52.757,984,416,00,02.858,32.851,281,7-82,02.851,097,515,80,02.964,32.923,42.923,42.923,4Regnskab 2010Regnskab 2011Budget 2012 *
* Budget 2012 i henhold til det interne udarbejdede budget. Det bemærkes, at 2012’s merforbrug på 49,9 mio. kr. inddækkes af kriminalforsorgens samlede videreførte overskud,hvorefter 2012 budgettet balancerer.
52
2. del: Årsrapport
3.3. BalancenKriminalforsorgens samlede balance i 2011 er på 2.723,2mio. kr. I løbet af 2011 er der sket en række forskydninger iKriminalforsorgens aktiver og passiver som helhed.Kriminalforsorgen har i 2011 øget sin langfristede gæld med40 mio. kr., som sammen med et træk på likviditetsbehold-ningen på 78 mio. kr. er anvendt primært til finansiering afanlægsaktiver, som er steget med 118 mio. kr. herudover harder kun været mindre kapitalforskydninger.
Tabel 8. Balancen (mio. kr.)NoteAktiverAnlægsaktiver3Immaterielle anlægsaktiverFærdiggjorte udviklingsprojekterErhvervede koncessioner, patenter, licenser mv.Udviklingsprojekter under opførelseImmaterielle anlægsaktiver i alt4Materielle anlægsaktiverGrunde, arealer og bygningerInfrastrukturtransportmaterielproduktionsanlæg og maskinerInventar og It-udstyrIgangværende arbejder for egen regningMaterielle anlægsaktiver i altFinansielle anlægsaktiverstatsforskrivningAnlægsaktiver i altOmsætningsaktiver5VarebeholdningertilgodehavenderVærdipapirer24,874,70,525,695,80,249,02.079,649,02.198,1Kortfristede gældsforpligtelserLeverandører af varer og tjenesteydelseranden kortfristet gæld7skyldige feriepengereserveret bevillingIgangværende arbejder for fremmed regning,forpligtelserperiodeafgrænsningsposter, forpligtelserLikvide beholdningerFF5 Uforrentet kontoFF7 Finansieringskontoandre likviderLikvide beholdninger i altOmsætningsaktiver i altAktiver i alt334,4136,89,2480,5580,52.660,1248,8139,215,5403,5525,12.723,2Passiver i alt2.660,12.723,2Gældsforpligtelser i alt2.590,32.624,3Kortfristede gældsforpligtelser i alt116,431,5237,996,60,13,8486,4112,226,3265,596,80,06,1507,01.698,60,021,123,556,0139,81.939,01.733,90,022,0020,860,9197,62.035,2 Langfristede gældsforpligtelserFF4 Langfristet gældDonationer prioritetsgældLangfristede gældsforpligtelser i alt2.057,32,5 0,62.060,42.090,68,80,52.099,96Hensatte forpligtelser43,517,53,935,152,591,62,663,248,1113,9 20102011NotePassiverEgenkapitalReguleret egenkapital (startkapital) opskrivningerreserveret egenkapitaloverført overskudEgenkapital i alt49,0 0,00,020,869,849,00,00,049,998,920102011
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
53
3.4. egenkapitalforklaringÅrets resultat på 29,1 mio. er overført til egenkapitalen,således at Kriminalforsorgens egenkapital med udgangen af2011 er på 98,9 mio. kr.Tabel 9. EgenkapitalforklaringEgenkapital primo (1.000 kr.)startkapital primoÆndring i startkapitalStartkapital ultimooverført overskud primooverført fra årets resultatOverført overskud ultimoEgenkapital ultimo201149.000049.00020.80029.05149.85198.851
3.5. Opfølgning på likviditetsordningen hen over året3.5.1. Opfølgning på lånerammeKriminalforsorgens udnyttelsesgrad af lånerammen var i 2011på 54,3 %, hvilket skyldes, at de større anlægsbyggerier i for-bindelse med det nye fængsel på falster samt den lukkedeanstalt i grønland kun i mindre grad er påbegyndt. låneram-men forventes dog fuldt udnyttet, når byggerierne er tilende-bragt.Kriminalforsorgen følger således disponeringsreglerne, somfastsætter, at det langfristede lån på ff4 ikke må overstigesummen af de samlede anlægsaktiver. for så vidt angår ff5,hvor likviditeten skal svare til de samlede netto omsætnings-aktiver, har Kriminalforsorgen i 2011 hver måned afholdt ud-gifterne til reservationer og hensættelser over denne konto.denne disponering er foretaget efter godkendelse fra depar-tementet.I forbindelse med årsafslutningen er der i supplementsperio-den foretaget en række bevægelser på balancen, hvoraf denafledte likviditetsoverførsel i henhold til disponeringsreglerneførst kan ske i 2012. disse omflytninger er opgjort således:
Tabel 10. Udnyttelse af låneramme (mio. kr.)sum af saldo på FF4 pr. 31. december 2011Låneramme i henhold til finansloven 2011Udnyttelsesgrad–2.090,62–3.849,9054,30 %
3.5.2. Opfølgning på øvrige likviditetsreglerKriminalforsorgen fastlagde med overgangen til de nye bevil-lingsprincipper i 2007 interne procedurer for at sikre, at dis-poneringsreglerne for de fire forskellige sKB-konti bliveroverholdt. I 2010 er Bygge- og It-kreditten, ff6, imidlertidblevet nedlagt. Kriminalforsorgen har ændret sine procedureri forhold hertil.
Likviditetsoversigt (mio. kr.)samlede anlægsaktiversaldo FF4 kontoBeløb til overførsel i 2012Nettoomsætningsaktiver i altsaldo FF5 kontoBeløb til overførsel i 20122.149,112.090,6258,49396,11248,80147,32
54
2. del: Årsrapport
3.6. Opfølgning på lønsumsloftlønforbruget i 2011 er mindre end lønsumsloftet på såvel11.31.01 som 11.31.03, således at der samlet set over en langårrække er akkumuleret en teknisk opsparing på i alt 758,3mio. kr. jf. nedenstående tabeller.det skal bemærkes, at den akkumulerede opsparing på løn-summen er af ren teknisk karakter, idet der over årene mod-svarende har været merudgifter på øvrig drift. det er derforaftalt med justitsministeriets departement og finansmini-steriet, at den akkumulerede opsparring på lønsummen ned-skrives primo 2012 til 146,7 mio. kr. svarende til det videre-førte overskud på 49,9 mio. kr. samt reservationen på 96,8mio. kr.
Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloftmio. kr.Lønsumsloft FL Lønsumsloft FL + TB/aktstykke Lønforbrug Difference akk. teknisk opsparing ultimo 2010akk. teknisk opsparing ultimo 201111.31.01103,1103,8 102,90,9 4,55,411.31.031.904,91.956,4 1.818,1138,3 614,6752,9§ 11.312.008,02.060,21.921,0139,2619,1758,3
3.7. BevillingsregnskabetTabel 12. Bevillingsregnskab (§ 11.31)Mio. kr.NettoudgiftsbevillingNettoforbrug af reservationIndtægterUdgifterÅrets resultatRegnskab 20102.814,2-56,3159,02.929,6-12,7Budget 20112.851,20,0148,62.999,80,0Regnskab 20112.851,2-0,2181,33.003,229,1Difference0,00,2-32,7-3,4-29,1Budget 20122.923,40,0149,83.073,20,0
Kriminalforsorgens resultat for året 2011 blev i forhold tilden samlede bevilling (§ 11.31) et mindreforbrug på 29,1 mio.kr.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
55
Tabel 12a. Bevillingsregnskab (§ 11.31.01)Mio. kr.NettoudgiftsbevillingNettoforbrug af reservationIndtægterUdgifterÅrets resultatRegnskab 2010126,00,00,9126,00,9Budget 2011132,40,00,0132,40,0Regnskab 2011132,40,01,8132,12,1Difference0,00,0-1,80,3-2,1Budget 2012135,10,00,0135,10,0
Årets resultat for direktoratet for Kriminalforsorgen(§ 11.31.01) blev et mindreforbrug på 2,1 mio. kr., hvilketprimært kan henføres til merindtægter på 1,8 mio. kr. herafer 1,25 mio. kr. indtægter vedrørende et tilskudsfinansieret
projekt, som modsvares af tilsvarende udgifter. resten af ind-tægterne vedrører salg af varer og interne tjenesteydelser.dertil kommer mindreudgifter på lønsummen som følge afvakancer.
Tabel 12b. Bevillingsregnskab (§ 11.31.03)Mio. kr.NettoudgiftsbevillingNettoforbrug af reservationIndtægterUdgifterÅrets resultatRegnskab 20102.688,2-56,3158,12.803,6-13,6Budget 20112.718,80,0148,62.867,40,0Regnskab 20112.718,8-0,2179,42.871,126,9Difference0,00,2-30,8-3,7-26,9Budget 20122.788,30,0149,82.938,10,0
regnskabet for Kriminalforsorgen i anstalter og frihed udvi-ser et samlet mindreforbrug på 26,9 mio. kr., hvilket hoved-sageligt skyldes merindtægter på 30,8 mio. kr.merindtægterne i 2011 var 30,8 mio. kr. større end finans-lovsbevillingen, hvilket især kan henføres til indtægter underden almindelige virksomhed, herunder blandt andet renteind-tægter, indtægter vedrørende interne statslige overførelsersamt indtægter fra salg af IP-telefoni til de indsatte.
merudgifterne på 3,7 mio. kr. dækker over en række modsat-rettede bevægelser. der er i 2011 udmøntet en række bespa-relser, herunder blandt andet som følge af konsolideringsbi-draget, der følger af genopretningsplanen for dansk økonomisamt øvrige effektiviseringsinitiativer, hvilket har bevirket etgenerelt fald i udgiftsniveauet. det historisk høje belæg i2011 har imidlertid bevirket stigende udgifter særligt i defangerelaterede udgifter, hvorfor udgiftsniveauet svarer næ-sten overens med det på finansloven forudsatte.
den 1. december 2011 stod den nyeanstalt i tasiilaq på grønlands østkystklar. anstalten har plads til 15 indsatteog rummer desuden værksted,undervisningslokale og motionsrum.den grønlandske kunstner BuutiPedersen har stået for udsmykning.
56
2. del: Årsrapport
vOr frelsers KIrKeOpgaver som at vaske gulvet eller pudsesølvtøjet er der ikke tid til i hverdagen,fortæller kirketjener rené fra vor frelsersKirke i horsens. men samfundstjenerengiver ham et pusterum i hverdagen oghjælper med til, at alt ser godt ud førsøndagens gudstjenester.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
57
4. Påtegning af det samlede regnskabÅrsrapporten er aflagt i henhold til Bekendtgørelse nr. 70 omstatens regnskabsvæsen af 27. januar 2011.Det tilkendegives hermed:1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke inde-holder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herun-der at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten erfyldestgørende,2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæg-gelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, loveog andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanligpraksis, og3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økono-misk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driftenaf de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
Årsrapporten omfatter:Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, somKriminalforsorgen (Cvr nr. 53383211) er ansvarlig for: §11.31.01, direktoratet for Kriminalforsorgen (driftsbevilling),§11.31.03 Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (driftsbevil-ling) herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skaltilgå rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for2011.
København, den 12. april 2012
København, den 13. april 2012
William rentzmanndirektør
anne Kristine axelssondepartementschef
58
2. del: Årsrapport
5. Bilag til årsrapporten5.1. noter til resultatopgørelse og balanceNote 1: Årsværk per personalekategori*2008Ledelse og administrativt personaleopsynspersonaleVærkmestresundhedForsorgUndervisningandetTotal7092.6824511605021261684.79820097402.7304451615281211914.91620107442.7624401585241282094.96520117622.7454241615461272385.003Pct. 201115,2 %54,9 %8,5 %3,2 %10,9 %2,5 %4,8 %100,0 %
1) Der medregnes ikke personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet, fx timelærere, arresthuslæger, mv. tabellen indeholder også personaledata for grønland ogfærøerne.2) stillingskategorierne i lis er omlagt i 2011. for at sikre sammenlignelighed over tid er dataserien korrigeret i de tidligere år efter det nye princip.3) Bemærk, at kategorierne ”opsynspersonale” og ”Værkmestre” nu er opgjort separat for at præcisere udviklingen.
det skal bemærkes, at tabellen viser antal forbrugte årsværk,hvilket har den betydning, at vikaransættelser i forbindelsemed sygdom og barselsorlov mv. er medregnet.der har generelt set været et større behov for vikaransættel-ser i forbindelse med sygdom og barselsorlov mv. i 2011, hvil-ket er årsagen til den stigende udvikling i personalekatego-rier med overvejende civilt personale. for det uniformeredepersonale anvendes ikke vikarer ved sygdom, orlov mv.
stigningen i kategorien ledelse og administrativt personalekan henføres til planlægning og udvikling af nye satspulje-projekter. faldet i antallet af årsværk i kategorien værkme-stre skyldes blandt andet, at flere indsatte beskæftiges medundervisning samt behandling samtidigt med, at flere hånd-værksopgaver løses af eksterne aktører i stedet for interntansatte økonomidriftsværkmestre. stigningen i kategorienforsorg skyldes hovedsagelig tilførsel af satspuljemidler tiludvikling af ssP-samarbejdet i Kriminalforsorgen, enkeltenormativudvidelser i intensiv overvågning samt et større be-hov for vikardækning.
Ansættelser af fængselsbetjente på prøveAntal personerKriminalforsorgen i alt200713420081672009275201063201196
Ansatte pr. klientInstitutionerFængslerarresthuseKøbenhavns Fængsler1pensionerKiF-afdelinger20071,00,51,41,00,0520081,10,71,31,00,0520091,10,61,31,00,0520101,00,71,31,00,0520111,00,71,31,00,05
1)Den høje ratio skyldes blandt andet, at københavns fængsler har landsdækkende funktioner, fx hospital og transportopgaver.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
59
Gennemsnitlige antal sygefraværsdage1
pr. fuldtidsmedarbejder2
Antal dageUniformeretCivileKriminalforsorgen, i alt200722,114,819,8200821,613,719,0200918,612,716,6201019,113,917,4201120,314,818,4
Henstående timerAntal timerKriminalforsorgen, i alt2007151.6872008141.4492009138.2152010122.5502011112.371
antallet af henstående timer er faldende hen over årene,hvilket må tages som et udtryk for, at den indsats Kriminal-forsorgen har gjort på området, har haft effekt.
Note 2: Ekstraordinære indtægterKriminalforsorgen har i 2011 haft ekstraordinære indtægter på 0,6 mio. kr. vedrørende en arbejdsskadeserstatning og ekstraordinære udgifter på 0,1 mio. kr.
arresthuset i torshavn er hærget afskimmelsvamp, og vandspejlet står ikkelangt under gulvet. derfor flyttedearresthuset i 2011 til midlertidige lokaleri mørkedal 15 kilometer uden for byen,som Kriminalforsorgen lejer af forsvaret.
60
2. del: Årsrapport
Note 3: Immaterielle anlægsaktiver1.000 kr.KostpristilgangafgangKostpris pr. 31.12.2011akkumulerede afskrivningerakkumulerede nedskrivningerakkumulerede af- og nedskrivninger 31.12. 2011Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2011Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets af- og nedskrivningerAfskrivningsperiode/årFærdiggjorte udviklings-projekter20.8530020.853-18.2460-18.2462.607-1.3040-1.3045-8 årErhvervede koncessioner,patenter, licenser mv.123.68444.918-15168.587-105.4340-105.43463.153-16.8970-16.8973-4 år
I alt144.53744.918-15189.440-123.6800-123.68065.760-18.2010-18.201
1.000 kr.primo saldo pr. 1. januar 2011tilgangoverført til færdiggjorte udviklingsprojekterKostpris pr. 31.12.2011
Udviklingsprojekterunder udførelse52.50134.651-39.02648.126
der er i anlægsoversigterne taget udgangspunkt i registrerin-ger fra anlægskartoteket.
Note 4: Materielle anlægsaktiver(1.000 kr.)KostpristilgangafgangKostpris pr. 31.12.2011akkumulerede afskrivningerakkumulerede nedskrivningerakkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2011Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2011Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets af- og nedskrivningerAfskrivningsperiode/år-45.53550 - 20 år-3.84210 år-3.9205 - 10 år-181.2051.733.181-45.535Grunde, arealer ogbygninger1.834.27781.008-9001.914.386-181.205Produktions-anlægog maskiner 2) Transportmateriel 1)66.3171.757-66467.409-46.6530-46.65320.756-3.842-50.57822.042-3.92067.7408.507-3.62872.619-50.578Inventar ogIT-udstyr155.16132.057-283186.934-126.0460-126.04660.888-26.894-1.288-28.1823 - 5 årI alt2.123.495123.329-5.4752.241.349-404.4820-404.4821.836.868-80.191-1.288-81.479
Årets samlede afskrivninger, jf. note 3 og 4, er på i alt 98,4 mio. kr. og i henhold til de udgiftsførte afskrivninger på resultatopgørelsen (tabel 6) på 102,1 mio. kr. Der er en forskelpå 3,7 mio.kr., som indgår i bruttoeffekten af afgang.Vedrørende bygninger og igangværende arbejde for egen regning, er der i note 4 en forskydning på 0,7 mio. kr. mellem grupperne i forhold til tabel 8. Denne forskydning er afteknisk karakter og vil blive rettet i 2012.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
61
1.000 kr.primo saldo pr. 1. januar 2011tilgangoverført til færdige materielle anlægsaktiverKostpris pr. 31.12.2011
Igangværende arbejderfor egen regning139.367112.536-53.548198.355
størrelsesmæssigt kan den opbyggede forpligtelse vedrø-rende istandsættelse af lejemål ved fraflytning opgøres til ca.0,8 mio. kr. i 2011, og den samlede forpligtelse vil maksimaltandrage ca. 8 mio. kr. Beløbet er dermed mindre væsentligtog alene medtaget som en note.for så vidt angår fratrædelsesgodtgørelse til åremålsansatteforetages der ikke hensættelse, idet kun 0,2 % af medarbej-derne er åremålsansatte, og beløbet derfor er af ringe stør-relse.
der er i anlægsoversigterne taget udgangspunkt i registrerin-ger fra anlægskartoteket.
Note 7: Skyldige feriepenge og henstående timerNote 5: VarebeholdningerMio. kr.Mio. kr.Varelager primo 2011Årets varekøbÅrets vareforbrugVarelager ultimo 201124,8534,3333,5625,61FeriepengeforpligtelserHenstående timer *Hensættelser i altUltimo2010237,8933,66271,54Primo-korrektion*)23,33–23,33Udgiftsført20114,31-1,103,22Ultimo2011265,5332,56298,10
*Henstående timer er optaget på balancen (tabel 8) under kortfristede tilgode-havender.
Note 6: Hensatte forpligtelserUltimo 2010Hensat til overgang til Ny lønskyldig depositaHensat til tab på tilgodehavenderHensættelser i alt43,000,470,0043,47Udgiftsført 2011 Ultimo 201141,720,000,0041,7216,200,470,8317,50
I henhold til moderniseringsstyrelsens ændrede regler blevKriminalforsorgens feriepengeforpligtelser i 2010 opgjortefter moderniseringsstyrelsens model 1 tilpasset Kriminalfor-sorgen. de 1½ % til særlig feriegodtgørelse, opgjort til ca.21,9 mio. kr., blev ikke medtaget i beregningen, da de ikke varmedtaget i opgørelsen ved overgangen til omkostningsbase-rede bevillinger den 1.1.2007. der ville således i 2010 væretale om en principændring.Kriminalforsorgen har derfor ultimo 2011 ansøgt og fåetfinansministeriets godkendelse af en primokorrektion på23,3 mio. kr., til inddækning af den særlige feriepengeforplig-telse opgjort pr. 31.12.2006. godkendelsen er modtagetprimo 2012, og beløbet er derfor optaget som en særskilthensættelse på feriepengeforpligtelsen til efterfølgende kon-kret udmøntning på institutionerne i 2012.for så vidt angår henstående timer er disse i 2011 regnskabetoptaget til en gennemsnitsstandardpris pr. institution.
aftale om ny løn til Kriminalforsorgens uniformerede perso-nale blev indgået primo 2011 med udbetaling med tilbagevir-kende kraft for 2 år.henset til forsigtighedsprincippet er der hensat til imødegå-else af tab på debitorer. hensættelsen er sket efter en kon-kret gennemgang og vurdering af alle forfaldne beløb ældreend tre måneder.I henhold til Kriminalforsorgens regnskabspraksis hensættesder ikke til fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med åre-målsansatte samt istandsættelse af lejemål ved fraflytning,idet der er tale om beløb af ringe størrelse i forhold til densamlede økonomi.
62
2. del: Årsrapport
eventualforpligtelsen vedrørende lejemål.Note 8: EventualforpligtelserMio. kr.Eventualforpligtelser i alt201135,4primo 201138,9
voldgiftssagen der verserede i 2010 vedrørende anlægsbyg-geriet statsfængslet østjylland, er blevet forligt i 2011. denendelige regnskabsmæssige afslutning vil ske i 2012.
5.2 forelagte investeringerTabel 13. Oversigt over igangværende anlægsprojekter (mio. kr.)Forventes i henhold tilfinansloven afsluttet20152015
Igangværende anlægsprojekterNyt fængsel på FalsterNy anstalt i Nuuk
Byggestart20092010
Årets udgift27,30,3
Forventet totaludgift1.007,70346,70
I henhold til finansloven forventes begge anlægsbyggerierafsluttet i 2015. Byggeriet i nuuk er imidlertid forsinket iforhold til den oprindelige plan på grund af problemer medat få udpeget den endelige placering.
I 2011 holdt en dansk delegation fradomstolene, anklagemyndigheden ogKriminalforsorgen en række seminareri marokko. her fortæller vicedirektøri Kriminalforsorgen annette esdorfomkring 60 marokkanske dommere ogandre justitsfolk om alternativer tilfrihedsstraf.
Kriminalforsorgens årsrapport 2011
63
english summarythe operating results of the danish Prison and Probationservice show total expenditure of approx. dKK 3 billion.expenses are highest in the closed state prisons, where thedaily cost of accommodating a prisoner averages about dKK1,928. the cost in open state prisons is about dKK 1,131, andin local prisons dKK 1,086.In 2011, the Prison and Probation service had 4,134 placeson average in state and local prisons. the average dailyoccupancy was 4,037 inmates, corresponding to a capacityutilisation rate of 97.7 per cent.Particularly the local prisons were under heavy pressure, andthe Prison and Probation service converted several open pri-son places into places for remand prisoners in the course ofthe year to relieve the pressure on the local prisons. even so,a total of 15 local prisons, including Copenhagen Prisons,averaged occupancy rates of 100 per cent or more in 2011.since 2005, home detention with electronic tagging hasbeen an option for certain sentenced offenders. this schemehas been expanded on a continuous basis, most recently injuly 2010, allowing offenders sentenced to up to fivemonths’ imprisonment to apply for home detention. the limitused to be a maximum sentence of three months. a dailyaverage of 246 offenders served in home detention with anelectronic ankle bracelet in 2011.a comprehensive analysis requested by the danish Parlia-ment regarding the future capacity and security needs of thePrison and Probation service was published in february 2011.the analysis concluded that the Prison and Probation serviceneeded 220 additional closed prison places, and it proposedvarious ways of releasing capacity to accommodate the needfor closed places in particular. Other proposals than theconversion scheme were an expansion of the early releasescheme for inmates making special efforts to abandon crimeand initiatives to sentence more offenders to community ser-vice rather than imprisonment.the Prison and Probation service is building a new closedprison on the island of falster in eastern denmark. the prisonwill have 250 places, but will not expand total danish capa-city, however, as it is intended to replace vridsløselille statePrison, which dates back from 1859. the Prison and Proba-tion service approved a draft project specifying the location,design, and contents of the buildings in december 2011. theproject is carried out by a syndicate consisting of C. f. møllerarchitects and the consulting engineers of rambøll danmark.Construction is expected to start towards the end of 2012.approx. dKK 1 billion has been set aside for the project withanticipated completion before the end of 2015.a new prison is also to be built in nuuk, greenland. the pri-son is to have 76 closed and open places and will replace thepresent correctional establishment. dKK 347 million has beenset aside for the prison, which will not be completed untilaround new year of 2016/2017 at the earliest.the proportion of criminals relapsing into new crime withintwo years of their release or following a suspended sentencewas 27.7 per cent in 2011. looking only at criminals withcustodial sentences, the proportion was 36.8 per cent amongthose who served their sentence in a prison, but only 18.7per cent among those who served in home detention with anelectronic ankle bracelet. Of the offenders who served acommunity sentence, 19.7 per cent relapsed into crime.there were no escapes from closed prisons, three escapesfrom local prisons, and 94 escapes from open prisons in 2011.the number of inmates with biker and gang affiliations hasrisen in recent years and continues to rise. at the end of2011, approx. 10 per cent of all inmates were members of oraffiliated with a biker or other gang. as a result of conflictsbetween various gangs, the Prison and Probation service hasdivided the inmates up according to various criteria. a gangexit strategy was launched in 2011 for persons wanting toleave their gang or biker environment. the interest in leavinggang environments has exceeded expectations.In 2011, the Prison and Probation service was granted anappropriation of dKK 122 million over the next four years toincrease its educational efforts towards inmates. the fundingis to be used for more guidance, offers to all inmates of basicreading, writing, and arithmetic courses, a scheme allowingmore inmates to take school leaving examinations, andbetter opportunities for vocational training while serving asentence.vocational training for inmates is rated so highly that onemeasurement parameter of the performance contracts ofdanish prisons as from 2011 is the number of inmates ente-red into vocational training programmes. the 2011 target of90 inmates was achieved.the Prison and Probation service also received funding forspecial educational efforts and better resettlement of youngoffenders under 18 years of age.
64
2. del: Årsrapport
In 2010, the age of criminal responsibility was lowered from15 to 14 years in denmark, but in 2011 the new governmentheaded by the social democrats raised the age of criminalresponsibility to 15 years again. very few young people of14 years served any sentences during that period.a treatment guarantee for drug addicts in danish prisonswas introduced on 1 january 2007, and since then the Prisonand Probation service has developed into one of the largestproviders of addiction treatment in denmark. 2,200 inmatesstarted treatment in 2011. In 82 percent of these cases, thePrison and Probation service complied with the treatmentguarantee, which implies that an inmate must be offeredtreatment within 14 days of applying for it.a good resettlement process from the prison is essential toprevent newly released offenders from relapsing into crime.this requires careful coordination with local authoritiesand other players involved in the release process. for thepast two years, the Prison and Probation service has madetargeted efforts to improve this cooperation under theheading of good release. By year-end 2011, good releasecooperation agreements had been concluded with 20 localauthorities, and about 30 other local authorities hadcommenced the agreement negotiation process.the Prison and Probation service develops its organisation ona continuous basis, both to improve job satisfaction and theworking environment and to develop its services to inmatesand clients. the development work follows a general strategyof greater involvement of both employees and inmates in theorganisational development.
development projects include the positive deviance approachto organisational development, by which employees in searchof improvement options learn from their colleagues andothers who apply special behavioural strategies to achievesuccess in their work.during 2011, branding was another focus area of the Prisonand Probation service, particularly centred on the employees’pride in their work and their feeling of being part of a strong,value-based community.the Prison and Probation service is a party to various inter-national projects. as part of the danish government’sPartnership for dialogue and reform, the Prison and Proba-tion service cooperates with, for example, the moroccanprison service about alternatives to imprisonment. In addi-tion, the Prison and Probation service is involved in thedanish contribution to the eu mission in Kosovo. In 2011,five danish prison officers were seconded to Kosovo, one oftheir tasks being to escort prisoner transport vehicles. Inrecent years, other countries have shown an increasinginterest in visiting the danish Prison and Probation service,which welcomed about 40 foreign delegations in 2011.
DIrEKtoratEt ForKrIMINaLForsorGEN
stranDgaDe 1001401 København Ktelefon 72 55 55 55www.Kriminalforsorgen.DK
Kriminalforsorgens årsrapport 2011JustitsministerietDireKtoratet for Kriminalforsorgen
Design:rumfang
foto:ricKy molloy
tryK:statsfængslet i nyborg
oplag:2.300
isbn 978-87-90581-93-0issn 1901-7685
KøbenhavnMaj 2011
11
