til brug for forelæggelse i Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2012
af RIA-rådsmødet den 7.-8. juni 2012
[1. Indledning]
I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre anliggender i Luxembourg.Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet.Rådsmødet er det tredje og sidste formelle rådsmøde under dansk formandskab.Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det dre-jer sig om punkterne
2, 3, 4, 11, 12
og
15.
Som det fremgår af samlenotatet, er flere af dagsordenspunkterne omfattet af detdanske retsforbehold.I forlængelse af det uformelle møde, vi holdt i Justitsministeriet i slutningen af sidsteår, har jeg tidligere på møder her i udvalget gennemgået konsekvenserne af, at hen-holdsvis ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet, forslaget om oprettelse af et eu-ropæisk PNR-system og forslaget til en europæisk beskyttelsesordre er omfattet afretsforbeholdet.Jeg vil i dag gøre lidt ekstra ud af konsekvenserne af, at punkt 11 om retten til advo-katbistand og punkt 12 om Bruxelles I-forordningen er omfattet af forbeholdet.Jeg kan oplyse, at dagsordenens punkt 15 forelægges til forhandlingsoplæg. De øvri-ge dagsordenspunkter forelægges til orientering.I er som altid velkomne til at spørge til de sager, jeg ikke selv nævner.
[2. Finansieringsprogram for rettigheder og unionsborgerskab (2014-2020)]
2.1.
Jeg vil begynde med dagsordenens
punkt 15
om et finansieringsprogram for ret-tigheder og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020, der som nævnt forelæggestil forhandlingsoplæg.
Kommissionen fremsatte sidste sommer sit forslag til et samlet budget for EU, derskal dække perioden fra 2014 til 2020. Budgetforslaget sætter de overordnede ram-mer, mens der skal vedtages en række specifikke programmer for de konkrete poli-tikområder.Kommissionen fremsatte derfor i november sidste år forslag til et nyt finansierings-program for rettigheder og unionsborgerskab.Det danske formandskab har arbejdet målrettet med forslaget, og vi vil på rådsmødetforsøge at opnå en generel indstilling i Rådet til programmet. Sagen forelægges der-for som nævnt til
forhandlingsoplæg.
2.2.
Formålet med det foreslåede finansieringsprogram er primært at sikre en mereenkel og effektiv finansiering på området. Programmet samler derfor dele af tre eksi-sterende programmer på området for rettigheder og unionsborgerskab.Det foreslåede finansieringsprogram skal bidrage til opbygningen af et fælles retsom-råde i EU ved at fremme rettigheder og ligestilling.Det handler bl.a. om at give borgerne bedre mulighed for at udøve deres rettigheder,at forhindre diskrimination, at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, atfremme barnets rettigheder og om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.Programmet vil efter forslaget være åbent for offentlige og private virksomheder ogorganisationer, der vil kunne søge om støtte til en lang række aktiviteter. Det kanf.eks. være forskning, uddannelse, erfaringsudveksling eller informationskampagner.Den årlige fordeling af midler fra programmet skal efter det foreliggende forslagfastsættes i årlige arbejdsprogrammer, som vedtages af Kommissionen og medlems-staterne i fællesskab.Spørgsmålet om den budgetmæssige ramme for programmet vil ikke være omfattetaf den generelle indstilling. Der er nemlig tale om et såkaldt horisontalt spørgsmål,der drøftes som led i forhandlingerne af EU’s samlede budget for perioden 2014 til2020.
2
2.3.
Det er min opfattelse, at der med det foreslåede finansieringsprogram for rettig-heder og unionsborgerskab opnås en forenkling og øget fleksibilitet i forhold til detgældende program.Samtidig får medlemsstaterne efter det foreliggende forslag indflydelse på udform-ningen af de årlige arbejdsprogrammer, som fastlægger fordelingen af midler underfinansieringsprogrammet.Regeringen kan derfor støtte en generel indstilling til det foreliggende forslag.
[3. Schengen Governance]
3.1.
Dagsordenens
punkt 2, 3
og
4
omhandler alle Schengen-samarbejdet.Dagsordenens
punkt 2
handler om den politiske styring af Schengen-samarbejdet.Det danske formandskab tog på rådsmødet i marts initiativ til nogle rådskonklusio-ner, som indfører en ordning, hvor ministrene i Det Blandede Udvalg fast hvert halveår skal drøfte Schengen-samarbejdet.Det Blandede Udvalg har – ud over EU-medlemsstaterne – også deltagelse af Island,Liechtenstein, Norge og Schweiz. Disse lande er som bekendt alle med i Schengen-samarbejdet.Den første halvårlige drøftelse vil finde sted i forbindelse med rådsmødet i næsteuge, og drøftelserne vil tage afsæt i Kommissionens første halvårlige rapport omSchengen-områdets funktion.Rapporten, der blev offentliggjort den 16. maj, vedrører perioden fra november sidsteår til og med april i år.Det overordnede indtryk er, at Schengen-samarbejdet generelt fungerer godt. Kom-missionen peger dog også på områder, hvor der kan ske forbedringer, og hvor Kom-missionen agter at følge op på udfordringerne.Det gælder f.eks. i forhold til den velkendte situation i Grækenland og i forhold tilovervågning af migrationsstrømme efter visumfritagelse, opfølgning på Schengen-evalueringer samt bedre og hurtigere informationsudveksling, herunder ved brug af3
Schengen-informationssystemet. Kommissionen vil samtidig frembringe mere videnom ulovlige bevægelser mellem Schengen-landene.Regeringen støtter en styrkelse af den politiske styring af Schengen-samarbejdet ogfinder det nyttigt, at Kommissionen i sin rapport peger på en række områder, hvorder er behov for opfølgning fra Kommissionens side.
3.2.
Dagsordenens
punkt 3
omhandler et ændringsforslag til Schengen-grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse af den indre grænsekontrol.Det er min forhåbning, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå generel indstilling iRådet til det foreliggende ændringsforslag. Der vil herefter kunne indledes forhand-linger med Europa-Parlamentet.I forhold til forhandlingerne om forslaget kan jeg oplyse, at langt de fleste medlems-lande lægger vægt på, at det fortsat skal være medlemslandene selv, som beslutter afgenindføre den indre grænsekontrol i situationer, hvor der vurderes at foreligge enalvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed på nationalt niveau.Det kan f.eks. være i forbindelse med topmøder, større sportsbegivenheder eller ter-rorisme.Medlemslandene støtter opfordringen fra Det Europæiske Råd om, at der også skabesmulighed for at genindføre den indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer, hvorSchengen-samarbejdet er truet.Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der konstateres vedvarende alvorlige mangler vedet medlemslands grænsekontrol. Det kan f.eks. være som følge at et stort antal ulov-lige indvandrere.Det skal dog understreges, at det er en forudsætning, at disse omstændigheder udgøren alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed for Schengen-området eller dele heraf.Der arbejdes i forhold til de nye muligheder for genindførelse af indre grænsekontroli ekstraordinære situationer med en procedure, der i højere grad involverer Kommis-sionen og Rådet, end det er tilfældet efter de gældende regler.
4
Der arbejdes også på at sikre, at Europa-Parlamentet inddrages i tilfælde, hvor detovervejes midlertidigt at indføre grænsekontrol.Regeringen er positiv over for det foreliggende ændringsforslag og lægger vægt på,at det – som i dag – skal være medlemslandene selv, som kan beslutte at genindføreden indre grænsekontrol i tilfælde af trusler mod den offentlige orden eller indre sik-kerhed på nationalt niveau.Regeringen støtter samtidig, at der også skabes mulighed for at genindføre indregrænsekontrol i ekstraordinære situationer, der truer Schengen-samarbejdet. En så-dan ny mekanisme kan være med til at styrke og forbedre Schengen-samarbejdet.Regeringen er i den forbindelse åben over for, at Rådet og Kommissionen i højeregrad involveres i denne proces.
3.3.
I tilknytning til punkt 3 på dagsordenen kan jeg nævne, at dagsordenens
punkt 4
omhandler et ændret forslag om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmeka-nisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.Det er min forhåbning, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå enighed i Rådet omdet foreliggende ændrede forslag til forordning om Schengen-evaluerings-mekanismen.
[4. Retten til advokatbistand]
4.1.
Dagsordenens
punkt 11
omhandler et direktivforslag om retten til advokatbi-stand, der som nævnt er omfattet af det danske retsforbehold.Rådet vedtog i november 2009 en køreplan for styrkelse af mistænktes og tiltaltesproceduremæssige rettigheder i straffesager.I juni sidste år fremsatte Kommissionen som led i udmøntningen af køreplanen et di-rektivforslag om ret til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation vedanholdelse.Det er min forhåbning, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå generel indstilling iRådet til det foreliggende forslag. Der vil herefter kunne indledes forhandlinger medEuropa-Parlamentet.5
4.2.
Formålet med direktivforslaget er at indføre minimumsregler for mistænktes ogtiltaltes ret til advokatbistand i straffesager og til at få informeret en tredjemand ellerkonsulære myndigheder ved anholdelse.Forslaget indeholder således bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til advokat-bistand, og om det nærmere indhold af denne ret. Det drejer sig f.eks. om minimums-regler for den mistænkte eller tiltaltes ret til at kommunikere med sin forsvarer.Direktivforslaget fastsætter samtidig, at den mistænkte eller tiltalte i forbindelse medanholdelse har ret til at få mindst én person efter eget valg informeret om frihedsbe-røvelsen. Forslaget giver endvidere udlændinge ret til at få underrettet konsulære el-ler diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen.
4.3.
Retten til advokatbistand og retten til kommunikation ved anholdelse er grund-læggende principper inden for strafferetsplejen. De er afgørende for, at den mistænk-te eller tiltalte får en retfærdig rettergang.Vi har allerede i Danmark et højt beskyttelsesniveau, når det gælder grundlæggenderettigheder for mistænkte og sigtede. Man vil derfor næppe i forhold til det konkretedirektiv kunne pege på væsentlige nyskabelser, som danskerne går glip af på grundaf retsforbeholdet.Alligevel ærgrer jeg mig over retsforbeholdet også i denne sag.Det danske retsforbehold har stået i vejen for, at Danmark under forhandlingerne omdirektivforslaget har kunnet gå foran i bestræbelserne på at sikre et så højt beskyttel-sesniveau som muligt.Samtidig sender forbeholdet et uheldigt signal om, at Danmark ikke fuldt ud støtteret direktivforslag, som skal være med til at sikre EU-borgerne en retfærdig retter-gang.Vi står på sidelinjen i de øvrige medlemsstaters kamp for at sikre borgernes heltgrundlæggende rettigheder.
6
[5. Bruxelles I-forordningen]
5.1.
Den sidste sag, jeg vil komme ind på, er dagsordenens
punkt 12,
som omhandlerforslaget til revision af den såkaldte Bruxelles I-forordning.Det er én af mange væsentlige sager under det danske formandskab og en sag, somregeringen prioriteter højt.Det er derfor min forhåbning, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå generel ind-stilling i Rådet til det foreliggende forslag. Der vil herefter kunne indledes formelleforhandlinger med Europa-Parlamentet.
5.2.
Bruxelles I-forordningen udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne iEU-landene om civil- og handelsretlige spørgsmål.Forordningen fastlægger bl.a., hvilken retsinstans der er den mest egnede til at løseen tvist på tværs af landegrænserne. Herudover sikrer forordningen, at retsafgørelser,der er afsagt i ét EU-land, let kan anerkendes og fuldbyrdes i et andet medlemsland.Det er f.eks. Bruxelles I-forordningen, der forpligter domstolene i Polen til at tvangs-fuldbyrde afgørelser om overtrædelse af danske overenskomster.
5.3.
Det foreliggende forslag til revision af Bruxelles I-forordningen har til formål atafhjælpe de mangler, som den praktiske anvendelse af forordningen har vist. Forsla-get sigter således mod at fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsers frie be-vægelighed inden for EU og forbedre adgangen til domstolene.Helt konkret vil en af de store forbedringer med forslaget være, at det vil blive nem-mere at få domme afsagt i ét EU-land tvangsfuldbyrdet i et andet medlemsland. Pro-ceduren foreslås væsentligt forenklet.Et andet konkret eksempel er, at den svage part i visse aftaleforhold – f.eks. forbru-gerforhold – skal kunne sagsøge den stærke part – f.eks. den erhvervsdrivende – i af-taleforholdet i et medlemsland, selv om den stærke part har hjemsted uden for EU.Hermed forbedres adgangen til domstolene for svage parter.
5.4.
Bruxelles I-forordningen, der blev vedtaget i december 2000, er som nævnt om-fattet af retsforbeholdet.7
Det er imidlertid lykkedes Danmark i form af en parallelaftale at blive tilknyttet reg-lerne på mellemstatsligt grundlag.Reglerne i forordningen er meget væsentlige for gennemførelse af retssager på tværsaf grænserne inden for EU, og forordningen derfor har stor praktisk betydning fordanske borgere og virksomheder.Danmark anmodede på den baggrund i
2001
EU om at få lov til at indgå en parallel-aftale, som betyder, at reglerne i Bruxelles I-forordningen også finder anvendelsemellem Danmark og de øvrige EU-lande.I foråret
2003
blev der opnået enighed i Rådet om at bemyndige Kommissionen til atindlede forhandlinger med Danmark.Efter langvarige forhandlinger blev der i
2005
opnået enighed om en parallelaftalemellem EU og Danmark, som trådte i kraft den 1. juli
2007.
Efter parallelaftalen har Danmark mulighed for alt tilslutte sig de ændringer, sommåtte blive vedtaget til forordningen. Danmark skal således inden for 30 dage med-dele Kommissionen, om man ønsker at gennemføre ændringerne i dansk ret.Hvis Danmark ikke reagerer inden for fristen eller meddeler, at man ikke ønsker atgennemføre ændringerne til forordningen, betragtes parallelaftalen som ophævet.
5.5.
Bruxelles I-forordningen har som nævnt afgørende praktisk betydning for dan-ske borgere og især virksomheder, som ønsker at agere på tværs af grænserne i EU.Derfor er jeg også glad for, at Danmark har en parallelaftale med EU om forordnin-gen, så vi har mulighed for at få glæde af de ændringer, som revisionen lægger op til.Men ordningen er langt fra perfekt.Enten vedtager vi alle de ændringer, som de andre EU-lande har vedtaget uden omDanmark, eller også ryger vi helt ud af samarbejdet. Det er med andre ord ”take it orleave it” for Danmarks vedkommende, og vi har under forhandlingerne langt fra densamme status som de øvrige medlemsstater.
8
Samtidig viser forhandlingsforløbet tydeligt, hvor vanskelig og langstrakt en opgavedet er at indgå en parallelaftale. Det sker kun undtagelsesvis, og der er ikke nogengrund til at tro, at Kommissionen og Rådet siden 2001 er blevet mere åbne over foranmodninger om at indgå sådanne aftaler.Parallelaftaler er med andre ord ikke vejen frem.
[6. Afslutning]
Det var de sager, jeg i første omgang har valgt at fokusere på. Har I spørgsmål til deøvrige sager, er I som sagt naturligvis velkomne til at spørge ind til disse.Tak.
