REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 41: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om retsafgifter (Adgang til at en dommer m.v. kan færdigbehandle sager, der er påbegyndt, før den pågældende skal fratræde på grund af alder, visse ændringer af reglerne om behandling af sager om mindre krav, udelukkelse af sigtedes adgang til at være til stede under indenretlige videoafhøringer af børn m.v.), fra justitsministeren

3.I§ 54, stk. 2,indsættes som3. pkt.:»Bestemmelsen i § 51 finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilfuldmægtige.«4.I§ 94, stk. 1, 3. pkt.,og§ 225, stk. 2, nr. 2,ændres »lov om visse beta-lingsmidler« til: »lov om betalingstjenester og elektroniske penge«.5.I§ 105, stk. 3,ændres »Forbrugerstyrelsen« til: »Konkurrence- og For-brugerstyrelsen.«6.I§ 105, stk. 4,ændres »Konkurrencestyrelsen« til: »Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen«.7.I§ 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 2, nr. 5, § 373, stk. 1, nr. 5, § 376, stk. 1,nr. 3,og§ 477 b, stk. 3, nr. 1,ændres »postadresse i Danmark« til: »post-adresse i Den Europæiske Union«.8.I§ 348, stk. 5,indsættes efter 1. pkt.:»Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at stævninger i sager, derbehandles efter kapitel 39, skal udfærdiges på særlige blanketter.«9.I§ 349, stk. 1, 1. pkt.,ændres »og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 3, 2. pkt., ogstk. 5, 2. pkt.,«.10.I§ 361, stk. 5, 1. pkt.,ændres »§ 124, stk. 3, nr. 2« til: »124 c, stk. 1,nr. 2«.11.§ 361, stk. 5, 2. pkt.,ophæves.12.I§ 401, stk. 3, 1. pkt.,ændres »lejeloven eller erhvervslejeloven« til:»lejelovgivningen«.13.I§ 401, stk. 3, 3. pkt.,ændres »i henhold til lejelovens §§ 87 og 93 el-ler erhvervslejelovens §§ 65 og 71« til: »om opsigelse eller ophævelse aflejemål«.14.I§ 406, stk. 4, 1. pkt.,udgår »undtagelsesvis«.15.I§ 406, stk. 4,indsættes efter 1. pkt.:»Reglerne i § 353, stk. 2 og 6, finder tilsvarende anvendelse.«

16.I§ 406, stk. 6,indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog stk. 4, 2. pkt«.17.§ 407, stk. 1,affattes således:»Under hovedforhandlingen skal der ikke gives den fremstilling af sa-gen, der er nævnt i § 365, stk. 2, 1. pkt., 1. led.«18.I§ 410, stk. 5, nr. 6,indsættes efter »udeblivelse«: », jf. dog stk. 6«.19.I§ 410indsættes somstk. 6:»Stk.6.§ 386, stk. 1, 1., 4. og 7. pkt., stk. 2, 1. og 5. pkt., og stk. 3 og 5,finder anvendelse under en eventuel hovedforhandling.«20.I§ 748, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:»Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med henblik på af-høring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3, har bestemt, at afhøringenskal optages på video.«21.I§ 767, stk. 2,indsættes som6. pkt.:»Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse i tilståelses-sager, hvor anklagemyndigheden har anmodet om retsmøde med henblikpå sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831, og retten harfastsat tidspunkt for retsmødet.«22.I§ 778, stk. 1, 2. pkt.,udgår »på det sted, hvor varetægtsfængslet (ar-resthuset) er beliggende«.23.I§ 778, stk. 2, 2. pkt.,ændres »§ 1019 b, § 1019 e, stk. 1 og stk. 3-5, §1019 f, stk. 2, og § 1019 g« til: »§ 1019 e, § 1019 h, stk. 2, § 1019 i og §1019 j, stk. 1, 3, 4 og 6«.24.I§ 973 aændres »§ 968, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 968, stk. 2, 1. pkt.«.§2I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgø-relse nr. 688 af 28. juni 2004, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 7. juni2006, § 3 i lov nr. 711 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 412 af 9. maj 2011,foretages følgende ændringer:1.§ 11, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.2.Nævnet består af en formand, der skal være landsdommer, og af2 andre medlemmer, hvoraf det ene medlem udnævnes efter indstilling frasocial- og integrationsministeren og det andet medlem efter indstilling fraAdvokatrådet. Medlemmerne udnævnes for 4 år.Stk. 3.Der beskikkes en suppleant for hvert af nævnets medlemmer. Stk.2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.§3I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006,som ændret senest ved § 2 i lov nr. 614 af 14. juni 2011, foretages følgen-de ændringer:1.§ 48, stk. 2,affattes således:»Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder også anvendelse på udskrifter af pante-fogedbogen.«2.I§ 49, stk. 1,indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:»5) En bobehandler til dennes brug ved behandlingen af et ægtefælle-skifte.«§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. april 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Lovens § 1, nr. 1-3, 22 og 23, og § 3, nr. 2, træder i kraft dagenefter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 3.Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse i forhold til midlertidigt be-skikkede dommere og sagkyndige retsmedlemmer, hvis beskikkelse ophø-rer efter lovens ikrafttræden.Stk. 4.Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse i forhold til nævninger ogdomsmænd, for hvem det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, udløberefter lovens ikrafttræden.Stk. 5.Lovens § 1, nr. 2 og 3, finder anvendelse i forhold til dommereog fuldmægtige, der afskediges på grund af alder efter lovens ikrafttræden.Stk. 6.Lovens § 1, nr. 12 og 13, finder anvendelse i sager, der anlæggesefter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning .............................................................................................................. 72. Dommeres mv. adgang til at færdigbehandle sager, der erpåbegyndt, før de pågældende skal fratræde på grund af alder .......................... 92.1. Baggrunden for lovforslaget................................................................................ 92.2. Gældende ret...................................................................................................... 102.3. Lovforslagets udformning.................................................................................. 103. Krav om angivelse af en postadresse i Danmark ............................................. 123.1. Gældende ret...................................................................................................... 123.2. Lovforslagets udformning.................................................................................. 134. Ændring af regler om behandling af sager om mindre krav(småsagsproces) ....................................................................................................... 144.1. Generelt om småsagsprocessen og Domstolsstyrelsens henvendelse................ 144.2. Retsmøder under forberedelsen......................................................................... 154.2.1. Gældende ret................................................................................................... 154.2.2. Lovforslagets udformning............................................................................... 164.3. Udeblivelse fra hovedforhandlingen.................................................................. 184.3.1. Gældende ret................................................................................................... 184.3.2. Lovforslagets udformning............................................................................... 194.4. Udeblivelse under anke...................................................................................... 194.4.1. Gældende ret................................................................................................... 194.4.2. Lovforslagets udformning............................................................................... 204.5. Oplysning af telefonnumre og e-mail-adresser..................................................204.5.1. Gældende ret................................................................................................... 204.5.2. Lovforslagets udformning............................................................................... 214.6. Anvendelse af stævningsblanketter.....................................................................224.6.1. Gældende ret................................................................................................... 224.6.2. Lovforslagets udformning............................................................................... 234.7. Opgørelsen af sagens værdi i lejesager............................................................. 244.7.1. Gældende ret................................................................................................... 244.7.2. Lovforslagets udformning............................................................................... 245. Videoafhøring af børn......................................................................................... 255.1. Gældende ret...................................................................................................... 255.1.1. Udenretlig videoafhøring af børn................................................................... 255.1.2. Indenretlig videoafhøring af børn................................................................... 275.2. Lovforslagets udformning.................................................................................. 296. Forlængelse af varetægtsfængsling i tilståelsessager udenfastsættelse af frist................................................................................................... 296.1. Gældende ret...................................................................................................... 296.2. Rigsadvokatens anbefaling.................................................................................316

6.3. Lovforslagets udformning.................................................................................. 327. Varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærd.................... 327.1. Gældende ret...................................................................................................... 327.2. Lovforslagets udformning.................................................................................. 347.2.1. Den nye politiklageordning.............................................................................347.2.2. Konsekvensændringer for behandlingen af varetægtsarrestantersklager over fængselspersonalets adfærd................................................................... 358. Erstatningsnævnets sammensætning................................................................. 368.1. Gældende ret...................................................................................................... 368.2. Lovforslagets udformning.................................................................................. 379. Afgiftspligt for udskrifter, attester mv.............................................................. 379.1. Retsafgift ved aktindsigt i straffesager............................................................... 379.1.1. Gældende ret................................................................................................... 379.1.2. Lovforslagets udformning............................................................................... 399.2. Bobehandleres afgiftsfri bestilling af attester mv.............................................. 409.2.1. Gældende ret................................................................................................... 409.2.2. Lovforslagets udformning............................................................................... 4010. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige................... 4111. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv............. 4112. Administrative konsekvenser for borgerne .................................................... 4113. Miljømæssige konsekvenser ............................................................................. 4114. Forholdet til EU-retten ..................................................................................... 4115. Hørte myndigheder mv..................................................................................... 411. IndledningLovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af navnlig retsple-jeloven.1.1.Formålet med lovforslaget er for det første at give mulighed for, atdommere og andre personer, der udøver dømmende myndighed, kan fær-digbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt, før de på-gældende dommere mv. falder for en bestemt aldersgrænse. Lovforslagethar særligt baggrund i en konkret straffesag, der måtte gå om, fordi dom-meren nåede den pligtige afgangsalder, før sagen blev afsluttet.Der henvises herom til pkt. 2 nedenfor.1.2.Formålet med lovforslaget er endvidere at ændre retsplejeloven, såle-des at kravet om angivelse af en postadresse i Danmark i stævninger, an-

kestævninger, svarskrifter og betalingspåkrav ændres til et krav om angi-velse af en postadresse i Den Europæiske Union.Der henvises herom til pkt. 3 nedenfor.1.3.I lovforslaget foreslås der herudover nogle mindre justeringer af reg-lerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager af mindre værdi(småsager) i lyset af de erfaringer, der er opnået i praksis, siden reglernetrådte i kraft den 1. januar 2008.På baggrund af en henvendelse fra Domstolsstyrelsen foreslås det at juste-re reglerne om småsagsproces på følgende punkter:-Udvidelse af adgangen til at afholde et forberedende retsmøde forudfor hovedforhandlingen og mulighed for telefonisk deltagelse i forbe-redende retsmøderPræcisering af virkningerne af udeblivelse under hovedforhandlingenVirkningerne af udeblivelse under ankeAnvendelse af stævningsblanketOpgørelsen af sagens værdi i lejesager.

Der henvises herom til pkt. 4 nedenfor.1.4.Lovforslaget indebærer endvidere, at der indsættes en udtrykkelig be-stemmelse i retsplejeloven om, at sigtede – på linje med, hvad der gælder idag for så vidt angår udenretlige afhøringer – ikke har adgang til at over-være et retsmøde, hvor afhøring af et barn optages på video (videoafhø-ring).Der henvises herom til pkt. 5 nedenfor.1.5.Med lovforslaget foreslås det desuden, at det i retsplejelovens § 767,stk. 2, præciseres, at retten ikke blot i domsmandssager og nævningesager,men også i tilståelsessager kan bestemme, at en varetægtsfængsling elleren foranstaltning skal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der erafsagt dom i sagen. I tilståelsessager vil varetægtsfængsling mv. indtil domforudsætte, at anklagemyndigheden har anmodet om retsmøde med hen-blik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831, og at rettenhar fastsat tidspunkt for retsmødet.Der henvises herom til pkt. 6 nedenfor.8

1.6.Endvidere foreslås offererstatningsloven ændret således, at det kom-mer til at fremgå, at Erstatningsnævnets formand og dennes suppleant skalvære landsdommere.Der henvises herom til pkt. 8 nedenfor.1.7.Det foreslås herudover at ændre lov om retsafgifter, så aktindsigt iform af fotokopi eller lignende af indførsler i retsbøgerne, anklageskrifter,retsmødebegæringer og politirapporter, der udfærdiges af politiet, fritagesfor afgift, således at der ikke skal opkræves afgift, når politiet og anklage-myndigheden meddeler aktindsigt i disse dokumenter. Endelig foreslås det,at attester mv., der bestilles af en bobehandler til brug ved behandlingen afet ægtefælleskifte, gøres afgiftsfri.Der henvises herom til pkt. 9 nedenfor.1.8.Lovforslaget indeholder endvidere nogle konsekvensændringer somfølge af forskellige lovændringer mv.2. Dommeres mv. adgang til at færdigbehandle sager, der er påbe-gyndt, før de pågældende skal fratræde på grund af alder2.1. Baggrunden for lovforslagetSpørgsmålet om dommeres adgang til at færdigbehandle sager, der er på-begyndt, før de pågældende skal fratræde på grund af alder, har navnligværet genstand for offentlig omtale i forbindelse med en straffesag, derskulle færdigbehandles i vinteren/foråret 2011. Straffesagen tog sin be-gyndelse i december 2009, men trak længere ud end planlagt, og inden sa-gen kunne afsluttes, fyldte dommeren 70 år og faldt dermed for den pligti-ge afgangsalder for dommere. Sagen måtte herefter begynde forfra med enny dommer.En tilsvarende problemstilling har tidligere været fremme i forhold til sag-kyndige retsmedlemmer. Højesteret har således i en afgørelse gengivet iUgeskrift for Retsvæsen 2005.3414/1 H ophævet en dom afsagt af Sø- ogHandelsretten som følge af, at de to sagkyndige retsmedlemmer var fyldt70 år, og at deres funktionsperiode var udløbet, inden dommens endeligevedtagelse, jf. retsplejelovens § 92, stk. 2, 2. pkt., og § 93, stk. 4, sidstepkt.

2.2. Gældende retDet følger af tjenestemandsloven, at der for dommere og andre tjeneste-mandsansatte jurister ved domstolene gælder en pligtig afgangsalder på 70år. Tidspunktet for ansættelsens ophør er fastsat på den måde, at de pågæl-dende afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, jf. tje-nestemandslovens § 34, stk. 2.Der er ikke hjemmel til at fravige tidspunktet for ansættelsens ophør. Gæl-dende ret indebærer således, at dommere og andre tjenestemandsansatte ju-rister ikke kan færdigbehandle en retssag, der ikke afsluttes inden udgan-gen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.I praksis kan arbejdet frem mod pensionstidspunktet normalt tilrettelæggessåledes, at den pågældende dommer mv. får afsluttet sine sager inden ud-gangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.Midlertidigt beskikkede dommere, nævninger og domsmænd samt sag-kyndige retsmedlemmer beskikkes for en given periode. Midlertidigt be-skikkede dommere og sagkyndige retsmedlemmer kan færdigbehandle sa-ger, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden beskikkelsens op-hør. Nævninger og domsmænd kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilketgrundlisten gælder, færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling erpåbegyndt inden for dette tidsrum. For midlertidigt beskikkede dommeresog nævninger og domsmænds vedkommende ophører beføjelsen til at fær-digbehandle sager dog ved udgangen af den måned, hvori den pågældendefylder 70 år, jf. henholdsvis retsplejelovens § 44, stk. 5, og § 68, stk. 3. Forsagkyndige retsmedlemmers vedkommende ophører beføjelsen til at fær-digbehandle sager ved udgangen af det år, hvori den pågældende fylder 70år, jf. retsplejelovens § 92, stk. 2. Den særlige regel for sagkyndigeretsmedlemmer skal ses i lyset af retsplejelovens § 93, stk. 4, sidste pkt.Det følger af denne bestemmelse, at sagkyndige retsmedlemmer senest af-går ved udgangen af det år, i hvilket de fylder 70 år. Lægdommere i bolig-retten beskikkes ligeledes for en given periode efter reglerne herom i leje-loven. Der er ikke for disse lægdommeres vedkommende fastsat regler omfærdigbehandling af sager mv. efter beskikkelsens ophør.2.3. Lovforslagets udformning2.3.1.Som nævnt vil en dommers mv. arbejde frem mod pensionstids-punktet i praksis normalt kunne tilrettelægges således, at den pågældendedommer mv. får afsluttet sine sager inden udgangen af den måned, hvoriden pågældende fylder 70 år. I de få tilfælde, hvor dette ikke er muligt, er10

det imidlertid ikke hensigtsmæssigt, hverken i forhold til de involveredeparter i en retssag, hvor problemet måtte blive aktuelt, eller i forhold tiludnyttelse af domstolenes ressourcer, at dommere mv. ikke kan færdigbe-handle sager, som er påbegyndt, før de pågældende falder for en fast al-dersgrænse.Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der indføres adgang til, atdommere og andre personer, der udøver dømmende myndighed, kan fær-digbehandle sager, som de pågældende har påbegyndt, før de falder for enfast aldersgrænse.Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om pligtig afgangsalder for dom-mere mv. Dette spørgsmål behandles for tiden i et udvalg under Justitsmi-nisteriet om den pligtige afgangsalder for dommere mv. Udvalget skalnærmere overveje, om der bør fastsættes en højere pligtig afgangsalder fordommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene end 70 år,og komme med forslag til, hvilken pligtig afgangsalder der i givet fald børfastsættes.2.3.2.Forslaget til § 51 (lovforslagets § 1, nr. 2) indebærer en adgang til, atdommere, derafskedigespå grund af alder,kanfærdigbehandle sager, ihvilkemundtlig forhandlinger påbegyndtinden ansættelsens ophør.Det forudsættes, at det som hidtil vil være udgangspunktet, at arbejdetfrem mod pensionstidspunktet tilrettelægges på en sådan måde, at den på-gældende dommer får afsluttet sine sager, inden ansættelsen ophører. Be-stemmelsen forudsættes alene anvendt i de få tilfælde, hvor det ikke harværet muligt at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at den pågældendehar kunnet færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbe-gyndt.Bestemmelsen tilsigter i øvrigt ikke at regulere tilfælde, hvor ansættelsenophører af andre årsager end den pligtige afgangsalder, herunder hvor an-sættelsen ophører efter den pågældende dommers eget ønske.Forslaget givermulighedfor, at den pågældende dommer kan færdigbe-handle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden ansættel-sens ophør.Begrebetafskedigesskal forstås i overensstemmelse med reglen i tjene-stemandslovens § 34, stk. 2, om, at dommere afskediges fra udgangen af11

den måned, hvori de fylder 70 år. Med andre ord ophører ansættelsen fraudgangen af den måned, hvori dommere fylder 70 år. Det er således for-målet med forslaget at give adgang til, at dommere, der afskediges pågrund af alder, dvs. fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, kanfærdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt indenansættelsens ophør, dvs. inden udgangen af den måned, hvori de fylder 70år.Det foreslås, at reglen finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuld-mægtige ved domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at tjeneste-mandsansatte jurister ved domstolene er omfattet af retsplejelovens reglerom fuldmægtige ved domstolene.Det foreslås endvidere, at der på tilsvarende måde skal være adgang til, atmidlertidigt beskikkede dommere, nævninger og domsmænd samt sagkyn-dige retsmedlemmer kan færdigbehandle sager efter udgangen af den må-ned (for sagkyndige retsmedlemmers vedkommende det år), hvori de på-gældende fylder 70 år. For midlertidigt beskikkede dommeres og sagkyn-dige retsmedlemmers vedkommende indebærer det, at de pågældende efterbeskikkelsens ophør generelt kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtligforhandling er påbegyndt inden beskikkelsens ophør. For nævninger ogdomsmænds vedkommende indebærer det, at de pågældende efter udløbetaf det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, generelt kan færdigbehandlesager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum.De gældende bestemmelser i retsplejelovens § 44, stk. 5, 2. pkt., § 68, stk.3, 2. pkt., og § 92, stk. 2, 2. pkt., foreslås derfor ophævet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.3. Krav om angivelse af en postadresse i Danmark3.1. Gældende retDet følger af retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 2, nr. 5, § 373,stk. 1, nr. 5, § 376, stk. 1, nr. 3, og § 477 b, stk. 3, nr. 1, at stævninger, an-kestævninger, svarskrifter og betalingspåkrav skal indeholde bl.a. en angi-velse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser vedrørende sagenkan sendes, og hvor forkyndelse kan ske.Opfylder en stævning ikke kravet til angivelse af en postadresse i Dan-mark, og er den herefter uegnet til at danne grundlag for sagens behand-ling, afvises sagen ved en beslutning, jf. retsplejelovens § 349, stk. 1. Ret-12

ten kan dog, jf. retsplejelovens § 349, stk. 2, indrømme sagsøgeren en fristtil at afhjælpe eventuelle mangler.Opfylder en ankestævning ikke kravet, og er den herefter uegnet til at dan-ne grundlag for sagens behandling, underrettes appellanten om, at sagenikke kan fremmes, jf. retsplejelovens § 374.Opfylder et betalingspåkrav ikke kravet til angivelse af en postadresse iDanmark, afvises sagen ved en beslutning, jf. retsplejelovens § 477 c, stk.1. Fogedretten kan dog indrømme fordringshaveren en frist til at afhjælpemangler, jf. retsplejelovens § 477 c, stk. 2.Det har ikke konsekvenser for sagens behandling, hvis et svarskrift ikkeopfylder kravet til angivelse af en postadresse i Danmark, jf. retsplejelo-vens §§ 352 og 377.Kravene om angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelservedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske, blev indsat iretsplejeloven ved lov nr. 260 af 8. juni 1979 om ændring af retsplejelovenm.v. (Behandling af borgerlige sager m.v.). Loven byggede på Justitsmini-steriets betænkning nr. 698/1973 om behandling af borgerlige sager. Detfremgår af betænkningen, at kravet vedrørende angivelse af en postadressei Danmark i stævninger, jf. retsplejelovens § 348, der også omfatter sagsø-gere mv., der ikke har bopæl i Danmark, skal gøre det lettere for retten atsende meddelelser til sagsøgeren og foretage forkyndelse. Er parten repræ-senteret af advokat, må det antages, at parten i praksis vil angive, at med-delelser kan sendes til denne. Der henvises også til denne begrundelse ibemærkningerne til bestemmelserne om svarskrifter og til stævninger ogsvarskifter i ankesager.Kravet om angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser tilfordringshaveren vedrørende sager om betalingspåkrav kan sendes, oghvor forkyndelse kan ske, blev indsat i retsplejelovens § 477 b, stk. 3, nr.1, ved lov nr. 450 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven og lov omretsafgifter (Forenklet inkassoproces). Formålet med kravet var også her atgøre det lettere for retten at sende meddelelser og foretage forkyndelse.3.2. Lovforslagets udformningDet foreslås at ændre retsplejeloven, så kravene om angivelse af en post-adresse i Danmark, hvortil meddelelser vedrørende sagen kan sendes, og

hvor forkyndelse kan ske, ændres, så der i stedet skal angives en post-adresse i Den Europæiske Union.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der under hensyn til det øgede sam-arbejde på det civilretlige område i Den Europæiske Union, herundernavnlig anvendelsen af bestemmelserne i forkyndelsesforordningen iDanmark, jf. retsplejelovens § 159 a, ikke længere er det samme behov foret krav om angivelse af en postadresse i Danmark i stævninger, ankestæv-ninger, svarskrifter og betalingspåkrav. Det er endvidere Justitsministerietsopfattelse, at den foreslåede ændring af retsplejeloven vil sikre bestemmel-sernes overensstemmelse med EU-rettens forbud mod at udøve forskelsbe-handling på grundlag af nationalitet. Forslaget har således også til hensigtat sikre dansk lovgivnings overensstemmelse med Danmarks EU-retligeforpligtelser.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.4. Ændring af regler om behandling af sager om mindre krav (små-sagsproces)4.1. Generelt om småsagsprocessen og Domstolsstyrelsens henvendelseRetsplejelovens kapitel 39 indeholder særlige regler om behandlingen afsager om krav, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økonomiskværdi af højst 50.000 kr. Formålet med den særlige procesform (små-sagsproces) er at gøre det nemmere og billigere at gennemføre tvistige ci-vile retssager om krav på højst 50.000 kr. Reglerne herom trådte i kraftden 1. januar 2008.Forenklingen i forhold til de almindelige procesregler består navnlig i føl-gende elementer: 1) Retten varetager sagens forberedelse, 2) der stillesstrengere krav om, at bevisførelsen skal være relevant for afgørelsen af sa-gen, 3) der er forenklede regler om sagkyndig oplysning af sagen, og 4)hovedforhandlingen er forenklet. Desuden er der en forenklet appelbe-handling af sager, der er afgjort i småsagsprocessen.Det er endvidere et væsentligt element i småsagsprocessen at søge at be-grænse parternes udgifter til advokatbistand. Dette gælder dels partens eg-ne udgifter til advokatbistand, idet en part i kraft af processens enkle ka-rakter som udgangspunkt bør være i stand til selv at varetage sine interes-ser under sagen. Det gælder desuden den tabende parts erstatning af denvindende parts udgifter til advokatbistand, idet den tabende part i sagsom-14

kostninger til modparten vedrørende udgifter til advokatbistand højst kanpålægges at betale et begrænset beløb til dækning af advokatbistand i for-bindelse med hovedforhandlingen.Baggrunden for de nye regler om småsagsproces var bl.a. en henvendelsetil Justitsministeriet fra Advokatrådet og Dommerforeningen, som inde-holdt et fælles forslag til en forenklet procesform for krav under 50.000 kr.Dette fælles forslag fra Advokatrådet og Dommerforeningen indgik igrundlaget for Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af dencivile retspleje III (Adgang til domstolene), der bl.a. indeholdt det forslagom en småsagsproces, som dannede baggrund for den senere lovændring.Siden reglerne om småsagsproces trådte i kraft den 1. januar 2008, harDomstolsstyrelsen løbende fået tilbagemeldinger fra byretterne og bruger-ne om, hvordan ordningen fungerer i praksis. Domstolsstyrelsen har pågrundlag heraf i december 2010 rettet henvendelse til Justitsministerietmed anmodning om visse mindre ændringer af de gældende lovregler.Domstolsstyrelsen har sendt en kopi af henvendelsen til Justitsministeriettil Advokatrådet. Advokatrådet har herefter i juni 2011 oplyst, at Advokat-rådet og Dommerforeningen i fællesskab har nedsat en arbejdsgruppe, derbl.a. arbejder med erfaringerne efter indførelsen af reglerne om små-sagsproces, og at Domstolsstyrelsen er med i dette arbejde. Advokatrådethar endvidere oplyst, at Advokatrådet fuldt ud kan tilslutte sig de forslagtil justeringer, som er anført i Domstolsstyrelsens henvendelse til Justits-ministeriet.4.2. Retsmøder under forberedelsen4.2.1. Gældende retRetsplejelovens § 406 regulerer sagens forberedelse i småsagsprocessen ogbestemmer bl.a., at retten forbereder sagen (stk. 2, 1. pkt.), og at rettenundtagelsesvis kan indkalde parterne til et retsmøde under forberedelsen(stk. 4).Det fremgår af retsplejelovens § 406, stk. 6, at bl.a. retsplejelovens § 353ikke finder anvendelse. Heraf følger bl.a., at § 353, stk. 6, hvorefter rettenkan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et forbereden-de møde efter § 353 ved anvendelse af telekommunikation, ikke finder an-vendelse.

Det fremgår af forarbejderne til § 406, at forberedelsen som altovervejendehovedregel bør gennemføres uden afholdelse af retsmøder, og at reglenom, at retten skal varetage sagsforberedelsen, tager sigte på at mindskeomkostningerne i denne fase af sagen, og at nødvendig kontakt mellem ret-ten og parterne om forskellige forberedende skridt i sagen derfor så vidtmuligt bør foregå uformelt (telefonisk) mellem rettens sekretariat og par-terne. Det fremgår endvidere, at det forudsættes, at det i almindelighed vilvære tilstrækkeligt, at retten under forberedelsen kommunikerer skriftligteller telefonisk med parterne, men at § 406, stk. 4, giver mulighed for atindkalde parterne til et retsmøde, hvis der under forberedelsen undtagel-sesvis opstår sådanne særlige spørgsmål, at de bør behandles i et retsmøde.Efter retspraksis er der i dag ikke hjemmel til, at retten afholder et tele-fonmøde med parterne, som har karakter af et retsmøde, og hvor en partsmanglende deltagelse derfor kan tillægges udeblivelsesvirkning.4.2.2. Lovforslagets udformning4.2.2.1.Domstolsstyrelsen har i sin henvendelse til Justitsministeriet fore-slået, at reglen om, at der kun undtagelsesvis kan holdes retsmøder underforberedelsen af en småsag, ophæves. Domstolsstyrelsen har samtidig fo-reslået, at der indføres hjemmel til, at en part eller rettergangsfuldmægtigkan deltage i retsmøder under forberedelsen af en småsag ved anvendelseaf telekommunikation.Domstolsstyrelsen har i den forbindelse navnlig henvist til, at retterne ipraksis i vidt omfang har indkaldt parterne i en småsag til et forberedendemøde (telefonmøde), da det er retternes erfaring, at det øger mulighedenfor at få sagen tilstrækkeligt oplyst, såfremt sagens parter samtidig kontak-tes. Der er endvidere ved anvendelsen af telefoniske møder bedre mulig-heder for at indgå forlig i de sager, som er egnede hertil, således at hoved-forhandlinger uden reelt indhold undgås. Det opleves endvidere som enservice for parterne, at de kan ringe til retten i stedet for at skulle møde fy-sisk op. Dette understøtter også den hurtige og smidige sagsbehandling,som var en del af intentionerne bag reglerne.Domstolsstyrelsen har efterfølgende supplerende oplyst over for Justitsmi-nisteriet, at Advokatrådets oprindelige ønske forud for indførelsen af reglerom småsagsproces om at begrænse brugen af forberedende retsmøder for-mentlig særligt var knyttet op på en forudsætning om, at møderne i givetfald ville skulle afholdes ved fysisk fremmøde.

Som det fremgår af pkt. 4.1 ovenfor, har Advokatrådet endvidere efterføl-gende generelt tilsluttet sig Domstolsstyrelsens forslag til justeringer afreglerne om småsagsproces.4.2.2.2.Justitsministeriet er enig i Domstolsstyrelsens forslag om at udvideadgangen til at holde retsmøder under forberedelsen af en småsag i kombi-nation med en indførelse af mulighed for, at en part eller rettergangsfuld-mægtig kan deltage i sådanne retsmøder ved anvendelse af telekommuni-kation.Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at der efter det oplystehar været gode erfaringer med anvendelse af telefonmøder i småsagerne,der således både har bidraget til en effektiv sagsbehandling og er blevetopfattet som en god service for borgerne.Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at muligheden for at deltage iet retsmøde under forberedelsen af småsag ved anvendelse af telekommu-nikation, indebærer, at en part (eller dennes advokat eller anden retter-gangsfuldmægtig) ikke behøver at møde op i retten, men kan befinde sighvor som helst på det tidspunkt, hvor retsmødet finder sted, når blot denpågældende har adgang til en telefon, herunder en mobiltelefon. Efter Ju-stitsministeriets opfattelse er det således væsentligt, at en udvidet anven-delse af retsmøder under forberedelsen af småsager ikke fører til en for-øgelse af parternes udgifter til sagsomkostninger i sådanne sager.Justitsministeriet forudsætter således i den forbindelse også, at de eksiste-rende principper for fastsættelse af sagsomkostninger i småsager viderefø-res uændret. Dette indebærer bl.a., at de sagsomkostninger, som den ta-bende part i givet fald pålægges at betale til dækning af den vindende partsudgifter til advokatbistand, fortsat kun kan fastsættes svarende til et pas-sende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i forbindelse medhovedforhandlingen. I sager om krav, der har en økonomisk værdi af højst10.000 kr., vil der desuden fortsat være et lavere maksimum for, hvilketbeløb den tabende part kan pålægges at betale til dækning af den vindendeparts udgifter til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 408, stk. 2 (der ikkeforeslås ændret).Uanset om en part faktisk har haft udgifter til advokatbistand i forbindelsemed et forberedende retsmøde, kan sagsomkostningerne til dækning af ud-gifter til advokatbistand til hele sagen således fortsat ikke overstige et be-løb, der svarer til et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbi-17

stand i forbindelse med hovedforhandlingen, henholdsvis – i sager omkrav, der har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr. – de beløb, somfremgår af retsplejelovens § 408, stk. 2.Indførelse af hjemmel til, at en part eller rettergangsfuldmægtig kan delta-ge i et retsmøde under forberedelsen af en småsag ved anvendelse af tele-kommunikation, indebærer samtidig, at manglende deltagelse i et sådanttelefonisk retsmøde kan tillægges udeblivelsesvirkning efter de almindeli-ge regler herom. Udeblivelsesvirkning indebærer for sagsøgerens ved-kommende, at sagen afvises, og for sagsøgtes vedkommende, at der afsi-ges dom efter sagsøgerens påstand uden nærmere prøvelse af kravets be-rettigelse.Det følger i den forbindelse af retsplejelovens § 406, stk. 4, 2. pkt., at ude-blivelsesvirkning ved udeblivelse fra et retsmøde under forberedelsen af ensmåsag forudsætter, at indkaldelsen til retsmødet indeholder oplysningerom retsvirkningerne af udeblivelse. Endvidere fremgår det af § 360, stk. 7,at retten undtagelsesvis kan undlade at tillægge en parts udeblivelse ude-blivelsesvirkning, og at der herved navnlig skal tages hensyn til, om ude-blivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, om der i øvrigt må antagesat foreligge undskyldende omstændigheder, eller om modparten ønsker sa-gen udsat.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, og bemærkningerne hertil.4.3. Udeblivelse fra hovedforhandlingen4.3.1. Gældende retRetsplejelovens § 407, stk. 1, regulerer hovedforhandlingens gennemførel-se i småsagsprocessen og bestemmer, at hovedforhandlingen gennemføresefter reglerne i § 365, idet der dog ikke skal gives den i § 365, stk. 2, 1.pkt., 1. led, nævnte ”fremstilling af sagen” (der i praksis omtales som ”fo-relæggelsen”).Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens kapitel 39 om småsagspro-cessen, at kapitlet indeholder de særlige regler, der foreslås om behandlin-gen af sager om mindre krav, og at de almindelige regler om behandlingenaf civile sager i retsplejelovens kapitel 21-38 således også finder anvendel-se i sager om mindre krav, undtagen hvor kapitel 39 specifikt fraviger dealmindelige regler.

Retsplejelovens § 362 indeholder regler om virkningerne af en parts ude-blivelse under hovedforhandlingen. Bestemmelsen er hverken udtrykkeligtfraveget eller udtrykkeligt gjort anvendelig i småsagsprocessen.Der har i retspraksis været rejst spørgsmål om, hvorvidt retsplejelovens§ 362 finder anvendelse i småsager, idet Østre Landsret i en dom af 10. fe-bruar 2011 (B-3176-10) har udtalt, at bestemmelsen ikke finder anvendel-se, og i en kendelse af 30. marts 2011 (Ugeskrift for Retsvæsen2011.1936) har udtalt, at det må anses for tvivlsomt, om bestemmelsenfinder anvendelse.4.3.2. Lovforslagets udformningDomstolsstyrelsen har i sin henvendelse til Justitsministeriet foreslået, atder indføres klar hjemmel til at tillægge en parts udeblivelse under hoved-forhandlingen af en småsag udeblivelsesvirkning.Justitsministeriet er enig i, at det i lyset af den tvivl, der er rejst i retsprak-sis, ved en ændring af retsplejeloven bør præciseres, at retsplejelovens al-mindelige regler om virkningerne af udeblivelse under hovedforhandlin-gen også finder anvendelse i småsager.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.4.4. Udeblivelse under anke4.4.1. Gældende retRetsplejelovens § 410 regulerer anke til landsretten af domme i sager, derhar været behandlet i småsagsprocessen, og bestemmer bl.a., at retspleje-lovens § 386 om udeblivelse under anken ikke finder anvendelse (stk. 5,nr. 6).Det fremgår af forarbejderne til § 410, at det findes bedst stemmende medsmåsagsprocessens og ankeordningens mindre formaliserede karakter, atbl.a. § 386 ikke finder anvendelse.Ifølge retsplejelovens § 410, stk. 4, afgøres anken på skriftligt grundlag,medmindre landsretten efter sagens beskaffenhed finder, at der er grund tilmundtlig behandling. Fremsætter begge parter anmodning om mundtligbehandling, skal anmodningen i almindelighed imødekommes.

4.4.2. Lovforslagets udformningDomstolsstyrelsen har i sin henvendelse til Justitsministeriet foreslået, atder indføres mulighed for at tillægge en parts udeblivelse under hovedfor-handlingen af en anke udeblivelsesvirkning, når anken af dommen i ensmåsag behandles mundtligt.Domstolsstyrelsen har efterfølgende supplerende oplyst, at langt de flesteanker af domme i småsager behandles skriftligt.Justitsministeriet bemærker, at det både efter loven og praksis er hovedreg-len, at anke af domme i småsager afgøres på skriftligt grundlag, hvor dersåledes ikke holdes nogen mundtlig hovedforhandling. Det har på dennebaggrund ikke den store praktiske betydning, om udeblivelse fra denmundtlige hovedforhandling kan tillægges udeblivelsesvirkning. Spørgs-målet har endvidere i praksis kun betydning for appellantens udeblivelse,idet virkningerne af indstævntes udeblivelse under hovedforhandlingen afen ankesag alene er, at sagen fremmes i indstævntes fravær (såkaldt faktiskpræklusion), hvilket også uden en særlig lovregel herom vil være virknin-gen efter gældende ret, hvis indstævnte udebliver under den mundtlige ho-vedforhandling af en anke af en dom i en småsag.Forudsat at udeblivelsesvirkningen begrænses til udeblivelse under enmundtlig hovedforhandling, finder Justitsministeriet på den anden side ik-ke, at småsagsprocessens og herunder ankeordningens mindre formalisere-de karakter taler imod Domstolsstyrelsens forslag. I relation til det, der eranført i forarbejderne til den gældende § 410, bemærkes i den forbindelse,at retsplejelovens § 386 ud over udeblivelse under hovedforhandlingen og-så regulerer udeblivelse under retsmøder under forberedelsen og manglen-de indlevering af kopier til brug for hovedforhandlingen (ekstrakter).På denne baggrund foreslås det i overensstemmelse med Domstolsstyrel-sens forslag, at udeblivelse under en mundtlig hovedforhandling af en ankeaf en dom i en småsag kan tillægges udeblivelsesvirkning.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 19, og bemærkningerne hertil.4.5. Oplysning af telefonnumre og e-mail-adresser4.5.1. Gældende retEfter retsplejelovens § 348, stk. 5, og § 351, stk. 6, fastsætter Domstolssty-relsen regler om, at stævninger og svarskrifter kan udfærdiges på særligeblanketter. Dette gælder både i småsager og i andre sager, men der er ikke20

noget til hinder for, at blanketterne kan være forskellige i småsager og iandre sager. Anvendelse af blanketterne er ikke obligatorisk.Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, at formålet med blanket-terne er at gøre det lettere for en person, der ikke er repræsenteret af advo-kat, at skrive en fyldestgørende stævning henholdsvis et fyldestgørendesvarskrift med henblik på dels at bidrage til, at berettigede krav ikke opgi-ves, dels at lette sagens behandling ved retten.Domstolsstyrelsens stævnings- og svarskriftsblanketter indeholder beggeet felt med overskriften ”Kontaktoplysninger”, som har fire underfeltermed teksten ”Telefon”, ”Mobiltelefon”, ”Email” og ”Eventuelle bemærk-ninger”.4.5.2. Lovforslagets udformningDomstolsstyrelsen har i sin henvendelse til Justitsministeriet foreslået, atder i retsplejeloven indsættes regler om, at parterne i en småsag skal oply-se telefonnumre og e-mail-adresser. Domstolsstyrelsen har henvist til, atdette vil være hensigtsmæssigt af hensyn til afviklingen af telefonmøder,og idet en stor del af korrespondancen i småsagerne foregår pr. e-mail.Domstolsstyrelsen har efterfølgende supplerende oplyst, at manglende op-lysning af telefonnummer eller e-mail-adresse efter styrelsens opfattelseikke bør tillægges udeblivelsesvirkning, idet nogle personer ikke har tele-fon eller e-mail.Justitsministeriet er enig med Domstolsstyrelsen i, at en smidig afviklingaf et telefonmøde i en småsag kan nødvendiggøre, at retten er i besiddelseaf telefonnumre, hvor parterne eller deres rettergangsfuldmægtige kankontaktes. Justitsministeriet er endvidere enig i, at det i en småsag kan væ-re smidigt og hensigtsmæssigt at anvende e-mail, når retten kommunikerermed parterne eller deres rettergangsfuldmægtige.Justitsministeriet er samtidig enig med Domstolsstyrelsen i, at manglendeoplysning af telefonnummer eller e-mail-adresse ikke bør have udeblivel-sesvirkning, dvs. afvisningsvirkning for sagsøgerens vedkommende ogudeblivelsesdom (dom efter sagsøgerens påstand uden nærmere prøvelseaf kravets berettigelse) for sagsøgtes vedkommende.Justitsministeriet finder på denne baggrund, at det ikke vil være hensigts-mæssigt at fastsætte lovregler om, at parterne i en småsag skal oplyse tele-21

fonnumre og e-mail-adresser. Stævnings- og svarskriftsblanketterne inde-holder allerede rubrikker til angivelse heraf, hvilket i forhold til parter ismåsager, der ikke er repræsenteret af advokat, må antages at have mindstlige så stor faktisk betydning som en angivelse i en lovtekst. Med hensyntil e-mail-adresser ville en lovregel om, at sådanne skal angives, endvidererejse spørgsmål i forhold til det gældende princip om, at det er frivilligt forparterne, om de ønsker at modtage meddelelser fra retten pr. e-mail. EfterJustitsministeriets opfattelse bør spørgsmål om eventuelt at ændre detteprincip imidlertid i givet fald overvejes i en bredere sammenhæng.Lovforslaget indeholder på denne baggrund ikke forslag til lovregler omangivelse af telefonnumre og e-mail-adresser.Der vil imidlertid efter lovforslaget fortsat være mulighed for, at stæv-nings- og svarskriftsblanketter indeholder felter, hvor parterne kan oplysetelefonnumre og e-mail-adresser. Dette gælder også i forhold til forslagetom, at Domstolsstyrelsen skal kunne bestemme, at stævningen i en småsagskal udformes på en særlig blanket, jf. pkt. 4.6 nedenfor.Det vil endvidere efter lovforslaget fortsat være sådan, at hvis en part haroplyst sin e-mail-adresse, vil dette, medmindre der er holdepunkter for an-det, være at betragte som et samtykke til, at retten kan fremsende medde-lelser til parten vedrørende sagen til den pågældende e-mail-adresse.4.6. Anvendelse af stævningsblanketter4.6.1. Gældende retEfter retsplejelovens § 348, stk. 5, fastsætter Domstolsstyrelsen regler om,at stævninger kan udfærdiges på særlige blanketter. Dette gælder både ismåsager og i andre sager, men der er ikke noget til hinder for, at blanket-terne kan være forskellige i småsager og i andre sager. Anvendelse afblanketterne er ikke obligatorisk.Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med blanketter-ne er at gøre det lettere for en person, der ikke er repræsenteret af advokat,at skrive en fyldestgørende stævning med henblik på dels at bidrage til, atberettigede krav ikke opgives, dels at lette sagens behandling ved retten.Efter retsplejelovens § 477 b, stk. 5, kan Domstolsstyrelsen fastsætte nær-mere regler om betalingspåkravs udformning, herunder om anvendelse afsærlige blanketter. I medfør af denne bemyndigelsesbestemmelse harDomstolsstyrelsen fastsat, at betalingspåkrav skal udfærdiges på Dom-22

stolsstyrelsens betalingspåkravsblanket, jf. bekendtgørelse nr. 646 af 18.juni 2007.Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen i § 477 b, stk. 5, ses ikke atvære omtalt i bestemmelsens forarbejder.4.6.2. Lovforslagets udformningDomstolsstyrelsen har i sin henvendelse til Justitsministeriet foreslået, atder indføres blankettvang vedrørende stævningen i en småsag. Domstols-styrelsen henviser til, at ca. 5 % af de stævninger, byretterne modtager ismåsagsprocessen, mangler grundlæggende informationer, hvilket bevirkermerarbejde og ineffektivitet i sagsbehandlingen, da disse mangelfuldestævninger skal sendes retur. Domstolsstyrelsen forventer, at en del af dis-se unødvendige papirgange vil kunne undgås ved at indføre blankettvang.Desuden vil blankettvang være en forberedelse af digital sagsmodtagelse.Domstolsstyrelsen har efterfølgende supplerende oplyst, at netop småsa-gerne på grund af deres mindre komplekse karakter efter styrelsens opfat-telse er egnede til blankettvang.Efter Justitsministeriets opfattelse kan det være usikkert, om indførelse afblankettvang i småsagsprocessen i sig selv vil medføre en lettelse af dom-stolenes sagsbehandling. Der findes således allerede stævningsblanketter,som parterne kan vælge at anvende, og 95 % af stævningerne i småsagermangler ifølge Domstolsstyrelsens oplysninger ikke grundlæggende in-formationer.En indførelse af blankettvang i småsagsprocessen vil heller ikke i sig selvændre på domstolenes arbejde med eventuelle mangelfulde stævninger(herunder i form af manglende anvendelse af blanket), som fortsat måtteblive indgivet. Domstolene vil således fortsat i givet fald skulle bistå sag-søgeren med udformning af stævningen, herunder anvendelse af blanket.Domstolsstyrelsen varetager imidlertid bl.a. domstolenes administrativeforhold, og Justitsministeriet finder på den anførte baggrund, at der i over-ensstemmelse med styrelsens ønske bør indsættes en bemyndigelsesbe-stemmelse, som giver styrelsen mulighed for at stille krav om, at stævnin-gen i en småsag skal udformes på en særlig stævningsblanket. Justitsmini-steriet lægger i den forbindelse vægt på, at det er Domstolsstyrelsens vur-dering, at et sådant krav må forventes at have en positiv effekt på sags-administrationen, og Justitsministeriet lægger samtidig vægt på, at et så-23

dant krav ikke forringer borgernes retsstilling eller domstolenes serviceni-veau, idet domstolene som nævnt fortsat vil skulle bistå en sagsøger, derhar behov for det, med at udforme stævningen, herunder i givet fald med atanvende den krævede blanket.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, og bemærkningerne hertil.4.7. Opgørelsen af sagens værdi i lejesager4.7.1. Gældende retSmåsagsprocessen omfatter som udgangspunkt krav, der ikke har økono-misk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr., jf. rets-plejelovens § 400, stk. 1, nr. 1. Det gældende § 401, stk. 3, indeholder reg-ler om opgørelsen af sagens værdi i ”sager i henhold til lejeloven eller er-hvervslejeloven”. Bestemmelsen omtaler ikke udtrykkeligt sager i henholdtil almenlejeloven (lov om leje af almene boliger). Om baggrunden for be-stemmelsen fremgår det af forarbejderne, at bestemmelsen med redaktio-nelle ændringer svarer til de dagældende regler i retsafgiftslovens § 3, stk.3 (om opgørelse af sagens værdi i lejesager i relation til beregningen afretsafgift).Ved lov nr. 1550 af 21. december 2010 blev retsafgiftslovens § 3, stk. 3,ændret med henblik på at sikre, at der gælder samme regler om opgørelseaf sagens værdi i lejesager, uanset hvilken lejelov (lov om leje, lov om lejeaf almene boliger eller lov om leje af erhvervslokaler mv.) lejemålet eromfattet af. Der blev ikke i den forbindelse foretaget en tilsvarende æn-dring af den parallelle regel i retsplejelovens § 401, stk. 3, og der ses hellerikke at være overvejelser herom i forarbejderne til lovændringen i 2010.4.7.2. Lovforslagets udformningDomstolsstyrelsen har gjort opmærksom på, at det bør overvejes, om reg-len i retsplejelovens § 401, stk. 3, skal ændres som følge af den ændring,der er foretaget i retsafgiftslovens § 3, stk. 3.Justitsministeriet finder, at retsplejelovens § 401, stk. 3, bør ændres påsamme måde, som retsafgiftslovens § 3, stk. 3, blev ændret i 2010. Beggeregler angår opgørelsen af sagens værdi i lejesager, og retsplejelovens§ 401, stk. 3, var oprindelig identisk med retsafgiftslovens § 3, stk. 3, hvil-ket var tilsigtet. Retsafgiftslovens § 3, stk. 3, er efterfølgende blevet æn-dret, uden at retsplejelovens § 401, stk. 3, blev ændret tilsvarende, hvilketikke var genstand for nærmere overvejelse og formentlig beror på en for-glemmelse.24

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, og bemærkningerne hertil.5. Videoafhøring af børn5.1. Gældende ret5.1.1. Udenretlig videoafhøring af børnI dansk ret er udgangspunktet, at bevisførelsen, herunder afhøring af vid-ner, skal ske umiddelbart for den dømmende ret.Det følger imidlertid af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af etbarn, når afhøringen er optaget på video (videoafhøring), kan benyttes sombevis under hovedforhandlingen.Det er udgangspunktet, at afhøring af børn kun foretages på denne måde,når barnet er 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstæn-digheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, atder foretages videoafhøring af også ældre børn. Kerneområdet for anven-delse af videoafhøringer er sager om seksuelle overgreb mod børn, mender kan være andre typer af sager, herunder drabs- og voldssager, hvor derefter omstændighederne kan være et tilsvarende behov for, at vidneafhø-ringen af et barn optages på video og forevises som bevis under hovedfor-handlingen.Hvis videoafhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevisunder hovedforhandlingen, skal forsvareren være til stede under videoaf-høringen, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 1. I praksis sker dette ved, at af-høringen foretages af en særligt uddannet polititjenestemand i et særligtindrettet lokale, mens forsvareren sammen med anklageren og den sagsbe-handlende polititjenestemand overværer afhøringen fra et andet lokale(monitorrummet), jf. nærmere herom Rigsadvokatens Meddelelse nr.2/2007 om behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhø-ring af børn i sådanne sager.Derimod følger det af retsplejelovens § 745 e, stk. 2, at den, der er mis-tænkt eller sigtet, ikke selv har adgang til at overvære videoafhøringen.I lovforarbejderne er det anført, at hensynet til barnet samt hensynet til atopnå en uforbeholden og detaljeret forklaring herved varetages bedst. Hvisden mistænkte eller sigtede overværer afhøringen, selv om dette måtte skefra et andet lokale, findes dette således, når barnet informeres herom, at25

kunne virke hindrende for, at politiet kan opnå en uforbeholden og detalje-ret forklaring, der kan bidrage til sagens oplysning.Det er nærmere anført, at mistænktes/sigtedes samtidige tilstedeværelseunder afhøringen af barnet kan bevirke, at barnet bliver nervøst og ikkekan eller ikke tør forklare om det passerede, og at barnets kendskab til denmistænktes/sigtedes tilstedeværelse vil kunne påvirke barnet psykisk, øgebarnets stressniveau og dermed hindre barnet i at tale frit. Det er samtidiganført, at større børn bør orienteres herom, hvis den mistænkte/sigtede ertil stede under videoafhøringen, hvilket taler for, at den pågældende ikkeskal have adgang til at overvære videoafhøringen. For så vidt angår mindrebørn findes der ikke at være det samme behov for orientering af barnet ommistænktes/sigtedes tilstedeværelse, men et direkte spørgsmål herom fin-des dog at burde besvares.Det bemærkes i den forbindelse, at barnets forklaring ofte vil være deteneste bevis for, at barnet har været udsat for et seksuelt overgreb, og atbarnets vidneforklaring i et stort antal sager derfor vil være af afgørendebetydning for sagens oplysning.Det fremgår i øvrigt af forarbejderne, at de hensyn, som taler for, at denmistænkte/sigtede ikke skal overvære afhøringen af det forurettede barn,også vil kunne foreligge i de tilfælde, hvor barnet ikke selv er forurettet,men hvor barnet har overværet, at en anden person, som barnet oftest ken-der, er blevet udsat for en mulig forbrydelse.Der henvises til punkt 3.3.3 og 3.4.5 i de almindelige bemærkninger tillovforslag nr. L 117 (2002-03).Det følger af retsplejelovens § 745 e, stk. 2, at mistænkte/sigtede snarestmuligt skal have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse video-optagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er mistænkt eller sigtet el-ler dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring af barnet, skal frem-sættes snarest muligt herefter.De ovennævnte bestemmelser om videoafhøring af børn omfatter aleneudenretlige afhøringer foretaget af politiet. Ved udformningen af bestem-melserne fandtes videoafhøringer af børn således at burde ske i form af enudenretlig afhøring. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at afhøringenmå forventes at kunne gennemføres hurtigere, og at udenretlige videoafhø-ringer af børn forud for lovændringen havde været anvendt i praksis gen-26

nem en længere årrække, uden at dette havde givet anledning til bemærk-ninger om, at der burde medvirke en dommer under afhøringen. Der hen-vises til punkt 3.3.1 i de almindelige bemærkninger til ovennævnte lov-forslag.5.1.2. Indenretlig videoafhøring af børnDet fremgår af retsplejelovens § 750, at politiet kan foretage afhøringersom led i efterforskningen af et formodet strafbart forhold, men at politietikke kan pålægge nogen at afgive forklaring.I tilfælde, hvor politiet ønsker at afhøre et barn som vidne i en straffesag,kan forældremyndighedens indehaver på barnets vegne træffe bestemmel-se om, at politiet ikke må afhøre barnet. Det er ikke en forudsætning for atforetage afhøringen, at der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra foræl-dremyndighedens indehaver, men hvis forældremyndighedens indehaverklart tilkendegiver, at politiet ikke må afhøre barnet, vil en politiafhøringaf et forurettet barn i en straffesag som udgangspunkt ikke kunne findested. Hvis der er to indehavere af forældremyndigheden, og den ene af dis-se modsætter sig politiets afhøring af barnet, vil afhøringen dog alligevelkunne foretages, hvis den anden forældremyndighedsindehaver ikke mod-sætter sig dette.Tilsvarende må antages at gælde hvis forældremyndighedsindehaveren måanses for ude af stand til at varetage barnets interesser på grund af sygdomeller lignende, eller hvis forældremyndighedsindehaverens kendskab til af-høringen bør undgås af hensyn til efterforskningen, jf. RigsadvokatensMeddelelse nr. 2/2007 om behandling af sager om seksuelt misbrug afbørn og videoafhøring af børn i sådanne sager.Såfremt en politiafhøring ikke kan finde sted, må politiet om nødvendigtanmode retten om, at der foretages en indenretlig afhøring af barnet efterreglerne om anticiperet bevisførelse i retsplejelovens § 747.Det fremgår af retsplejelovens § 747, stk. 1, at retsmøde afholdes, når derfremsættes anmodning om foranstaltninger, som kræver rettens medvirken.Efter § 747, stk. 2, afholdes efter anmodning endvidere retsmøde, når deter påkrævet for at sikre bevis, som ellers må befrygtes at ville gå tabt, somikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den døm-mende ret, eller som må antages at være af væsentlig betydning for efter-forskningen eller af hensyn til en offentlig interesse.

Ifølge retsplejelovens § 168, stk. 1, har enhver som udgangspunkt pligt tilat afgive forklaring for retten som vidne.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 183, stk. 3, 1. pkt., at retten be-stemmer, hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal findested. Denne bestemmelse åbner således mulighed for, at dommeren kanbeslutte, at afhøringen af barnet skal ske på f.eks. en politistation, at afhø-ringen skal optages på video, og at afhøringen skal foretages f.eks. af ensærligt uddannet polititjenestemand. En videoafhøring, som således findersted efter dommerens bestemmelse i medfør af retsplejelovens § 183, stk.3, 1. pkt., antages at kunne sidestilles med en indenretlig afhøring, såfremtdommeren overværer afhøringen fra monitorrummet. Retsplejeloven inde-holder i øvrigt ingen særlige regler om, hvordan indenretlige videoafhørin-ger af børn skal gennemføres.Mens den mistænkte/sigtede ikke har adgang til at overvære en udenretligvideoafhøring, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2, følger det af retsplejelo-vens § 748, stk. 1, 1. pkt., at det er udgangspunktet, at sigtede så vidt mu-ligt underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Påbegæring kan retten dog i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 5, bestem-me, at der ikke skal gives sigtede underretning om et retsmødes afholdelse,eller at sigtede skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt ellerdelvis, hvis hensynet til fremmede magter, statens sikkerhed eller til sa-gens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet. Rigsad-vokaten har oplyst Justitsministeriet om, at mistænkte/sigtede i praksis hid-til ikke har fået adgang til at overvære indenretlige videoafhøringer afbørn, men efterfølgende har haft mulighed for at gennemse afhøringen ogfremsætte begæring om genafhøring af barnet.Ved en kendelse afsagt den 3. september 2009 har Østre Landsret imidler-tid udtalt sig generelt om sigtedes adgang til at være til stede under inden-retlige videoafhøringer af børn. I kendelsen, der er optrykt i Ugeskrift forRetsvæsen 2010.20, udtaler landsretten således bl.a. følgende:”Det bemærkes i øvrigt, at retsplejelovens § 745 e ikke finderanvendelse på indenretlige afhøringer, og at sigtede såledessom udgangspunkt skal underrettes om retsmødet og er beret-tiget til at overvære det, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt.Når den indenretlige afhøring efter rettens bestemmelse i med-før af retsplejelovens § 183, stk. 3, finder sted i et særligt ind-rettet videoafhøringslokale, har sigtede således som udgangs-28

punkt adgang til at overvære afhøringen fra et monitorrum, jf.betænkning nr. 1420/2002 side 97, jf. side 92.”5.2. Lovforslagets udformningGennemførelse af videoafhøringer af børn i straffesager bør efter Justits-ministeriets opfattelse ske på en sådan måde, at der er størst mulig sand-synlighed for at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet.Ovenfor under punkt 5.1 er der gjort nærmere rede for de skadevirkninger,som vil kunne være forbundet med at give mistænkte/sigtede adgang til atovervære videoafhøringen. Det er i den forbindelse uden betydning, omvideoafhøringen foretages som udenretlig afhøring eller som indenretligafhøring efter rettens bestemmelse i medfør af retsplejelovens § 183, stk.3.Med henblik på at sikre, at også indenretlige videoafhøringer af børn gen-nemføres på den for børnene mest skånsomme måde, foreslås det at ind-sætte en bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter udgangspunktet om, atsigtede har adgang til at overvære alle retsmøder, ikke gælder retsmøder,som efter rettens bestemmelse i medfør af § 183, stk. 3, gennemføres medhenblik på videoafhøring af et barn. Herved sikres det, at muligheden forat opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring under videoafhøringen ik-ke forringes af, at videoafhøringen gennemføres indenretligt under over-værelse af en dommer.Det bemærkes, at retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at den mistænk-te/sigtede også efter en indenretlig videoafhøring fortsat bør have adgangtil snarest muligt sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsenog til at stille supplerende spørgsmål til barnet ved en genafhøring, jf.princippet i retsplejelovens § 745 e, stk. 2, 2. pkt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.6. Forlængelse af varetægtsfængsling i tilståelsessager uden fastsættel-se af frist6.1. Gældende ret6.1.1.Efter retsplejelovens § 767, stk. 1, skal der fastsættes en frist forlængden af en varetægtsfængsling. Fristen skal være så kort som muligt ogmå ikke overstige 4 uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4 uger afgangen.29

Ifølge retsplejelovens § 767, stk. 2, 1. pkt., kan retten ved udløb af en fristefter stk. 1 bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skalfortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen, nåranklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til retten, og retten harfastsat tidspunktet for hovedforhandlingen. Hvis retten træffer en sådanbestemmelse, kan tiltalte tidligst 3 uger efter afgørelsen anmode retten omat ophæve varetægtsfængslingen eller foranstaltningen efter § 766 eller §768. I så fald skal retten inden 7 dage træffe afgørelse herom. Hvis rettenikke imødekommer anmodningen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettensafgørelse fremsætte en ny anmodning, jf. § 767, stk. 2, 2.-4. pkt. Efter §767, stk. 2, 5. pkt., finder § 767, stk. 3, 4.-6. pkt., tilsvarende anvendelseefter hovedforhandlingens begyndelse.Bestemmelsen i retsplejelovens § 767, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 493 af17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarigesigtelser og varetægtsfængslinger m.v.). Lovforslaget byggede på Straffe-retsplejeudvalgets betænkning nr. 1492/2007 om begrænsning af langvari-ge sigtelser og varetægtsfængslinger.Af forarbejderne til bestemmelsen i § 767, stk. 2, fremgår det bl.a., at for-målet med den foreslåede bestemmelse er at mindske antallet af formelleretsmøder om fristforlængelser uden protest, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, Tillæg A, s. 2950. Det anføres endvidere i forarbejderne, atdet ikke sjældent forekommer i praksis, at sigtede og dennes forsvarer alle-rede på et tidligt tidspunkt accepterer, at varetægtsfængslingen opretholdesfrem til sagens afslutning i første instans, hvis hovedforhandlingen be-rammes og gennemføres inden for rimelig tid. Som eksempler på sådannetilfælde nævnes i forarbejderne drabssager og alvorlige volds-, røveri- ogsædelighedssager, hvor mistanken mod den sigtede er velunderbygget, el-ler hvor sigtede i øvrigt har accepteret fortsat varetægtsfængsling. Herud-over nævnes mindre alvorlige sager, hvor sigtede har tilstået, og hvor op-retholdelse af varetægtsfængslingen frem til dommens afsigelse vil væreproportional med den forventede fængselsstraf. Det fremgår videre af for-arbejderne, at det i disse sager forekommer unødvendigt at opretholde kra-vet om, at spørgsmålet om forlængelse skal forelægges retten hver fjerdeuge, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, Tillæg A, s. 2938.Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 767, stk. 2, at bestemmelsenkun forudsættes anvendt, hvis retten finder, at der efter de øvrige fængs-lingsregler er grundlag for varetægtsfængsling i hvert fald for en længere30

periode end de 4 uger, som er maksimum efter den almindelige frist, jf.retsplejelovens § 767, stk. 1, og at varetægtsfængsling indtil domsafsigelseikke på forhånd kan anses for udelukket efter den almindelige proportiona-litetsbestemmelse i retsplejelovens § 762, stk. 3.Herudover fremgår det af forarbejderne, at anvendelse af bestemmelsenforudsætter, at retten finder, at fristerne for varetægtsfængsling i § 768 a,stk. 1 og 2, ikke på forhånd taler imod, og at retten ikke i øvrigt finder detbetænkeligt, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, Tillæg A, s. 2951.6.1.2.Det fremgår af retsplejelovens § 831, at hvis sigtede i et retsmødeefter § 694, stk. 3, afgiver en uforbeholden tilståelse i en straffesag, hvorlægdommere ellers skulle have medvirket, kan sagen straks fremmes tildom, uden at der udarbejdes anklageskrift, hvis betingelserne i bestemmel-sen i øvrigt er opfyldt, herunder bl.a. at tilståelsens rigtighed bestyrkes vedde i øvrigt foreliggende oplysninger. I stedet for et anklageskrift indleveresi tilståelsessager en retsmødebegæring til retten.6.2. Rigsadvokatens anbefalingRigsadvokaten har i et brev af 24. maj 2011 til Justitsministeriet foreslået,at det overvejes at ændre retsplejelovens § 767, stk. 2, 1. pkt., således atder også i tilståelsessager kan ske varetægtsfængsling indtil dom, når an-klagemyndigheden har indleveret retsmødebegæring til retten, og dennehar fastsat et tidspunkt for et retsmøde med henblik på sagens afgørelsesom tilståelsessag.Om baggrunden for indstillingen har Rigsadvokaten oplyst, at ØstreLandsret i en kendelse af 2. september 2010 har afvist, at retsplejelovens §767, stk. 2, kan anvendes i tilståelsessager efter retsplejelovens § 831, hvorder er indleveret en retsmødebegæring og fastsat et tidspunkt for et rets-møde. Landsretten anførte som begrundelse, at der i sagen ikke var indle-veret anklageskrift eller fastsat tidspunkt for hovedforhandling, hvilketfordres efter retsplejelovens § 767, stk. 2.Rigsadvokaten har anført, at denne retstilstand findes mindre hensigts-mæssig, idet formålet med bestemmelsen i retsplejelovens § 767, stk. 2, erat mindske antallet af formelle retsmøder og forelæggelser for retten omfristforlængelse uden protest. Det må således være det samme hensyn, dergør sig gældende, uanset om der til retten indleveres anklageskrift og be-rammes hovedforhandling, eller indleveres retsmødebegæring og beram-mes retsmøde med henblik på sagens afgørelse som tilståelsessag.31

Det ville efter Rigsadvokatens opfattelse være hensigtsmæssigt, at det ogsåi tilståelsessager bliver muligt for retten at bestemme, at varetægtsfængs-lingen mv. skal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagtdom i sagen. Dette vil give mulighed for også i tilståelsessager at mindskeantallet af retsmøder og forelæggelser for retten om forlængelse af vare-tægtsfængsling indtil domsafsigelsen, hvor sigtede og forsvareren er ind-forstået hermed.6.3. Lovforslagets udformningJustitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at retten også i tilståelses-sager bør kunne bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningenskal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sa-gen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.7. Varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærd7.1. Gældende retDet følger af retsplejelovens § 778, stk. 1, at varetægtsarrestanters klagerover fængselspersonalets adfærd indgives til vedkommende fængselsin-spektør (arrestinspektør) eller til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Harklageren ikke fået medhold, eller er der ikke truffet endelig afgørelse inden2 uger efter indgivelsen, kan klagen indbringes for retten på det sted, hvorvaretægtsfængslet (arresthuset) er beliggende.I medfør af § 778, stk. 2, kan retten afvise at iværksætte en undersøgelse,hvis klagen findes åbenbart grundløs, hvis den angår forhold af uvæsentligbetydning, eller hvis den indgives mere end 4 uger efter, at det forhold,som klagen angår, har fundet sted. Rettens undersøgelse foretages i over-ensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 1019 b, § 1019 e, stk. 1 ogstk. 3-5, § 1019 f, stk. 2, og § 1019 g, jf. nærmere herom nedenfor. Dom-meren træffer bestemmelse om afhøring af klageren, indklagede og vidnersamt om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andre bevis-midler.Når undersøgelsen er afsluttet, afgiver retten i medfør af § 778, stk. 3, enredegørelse herfor, som sendes til klageren, til den, klagen angår, og tilfængselsinspektøren (arrestinspektøren) samt til Direktoratet for Kriminal-forsorgen.32

Som det fremgår ovenfor, foretages rettens undersøgelse i overensstem-melse med reglerne i retsplejelovens § 1019 b, § 1019 e, stk. 1 og stk. 3-5,§ 1019 f, stk. 2, og § 1019 g, som vedrører behandlingen af klager over po-litipersonales adfærd i tjenesten. Sådanne klager behandles i medfør af §1019, stk. 1, af statsadvokaterne.Det følger af § 1019 b, at den, klagen angår (indklagede), skal have udle-veret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang tilat udtale sig om fremstillingen. Indklagede har ikke pligt til at udtale sigom fremstillingen.Ifølge § 1019 e, stk. 1, beskikker retten en advokat for klageren og indkla-gede, hvis forklaring afgives i retten. Advokatbeskikkelsen sker uden ud-gift for de pågældende, jf. § 1019 e, stk. 3.Den beskikkede advokat skal ifølge § 1019 e, stk. 4, løbende have tilsendtgenpart af det materiale, statsadvokaten tilvejebringer som led i undersø-gelsen. Advokaten må ikke uden statsadvokatens tilladelse overlevere detmodtagne materiale til sin klient eller andre.Det fremgår af § 1019 e, stk. 5, at advokaten har adgang til at overvære af-høringer af sin klient såvel hos statsadvokaten som i retten og har ret til atstille yderligere spørgsmål til sin klient. Advokaten underrettes om tids-punktet for afhøringer og retsmøder.Statsadvokaten kan i medfør af § 1019 f, stk. 1, bestemme, at forklaringskal afgives i retten. Såfremt klagen vedrører myndighedsmisbrug fra poli-tiets side under behandlingen af en straffesag eller under fuldbyrdelse af enstrafferetlig afgørelse, afgives forklaring ifølge § 1019 f, stk. 2, for den by-ret, som behandler eller har behandlet straffesagen, eller for hvilken straf-fesagen kan forventes indbragt. I andre tilfælde afgives forklaring ved by-retten i den retskreds, hvor det forhold, klagen angår, har fundet sted.Det følger af § 1019 g, stk. 1, at statsadvokaten giver møde i retsmøder,hvor sagen behandles. I medfør af § 1019 g, stk. 2, skal indklagede så vidtmuligt underrettes om berammede retsmøder og have lejlighed til at væretil stede. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forkla-ringen antages at ville udsætte indklagede for strafansvar eller disciplinær-ansvar, jf. § 1019 g, stk. 3. Retten vejleder indklagede herom. Endelig føl-

ger det af § 1019 g, stk. 4, at sagen behandles i strafferetsplejens formeruden medvirken af domsmænd.7.2. Lovforslagets udformning7.2.1. Den nye politiklageordningDen 6. april 2010 blev lovforslag nr. L 88 om ændring af retsplejeloven ogforskellige andre love (Ny politiklageordning m.v.) vedtaget af Folketin-get. Formålet med lovændringen er at gennemføre en revision af retspleje-lovens regler om behandling af klager over politipersonale og om behand-ling af straffesager mod politipersonale. Lovændringen indebærer, at deroprettes en ny myndighed – Den Uafhængige Politiklagemyndighed – derskal undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonales adfærd i tje-nesten (adfærdsklagesager) og efterforske strafbare forhold begået af poli-tipersonale i tjenesten.Den nye politiklageordning indebærer bl.a. visse mindre ændringer af debestemmelser, som i medfør af retsplejelovens § 778, stk. 2, ligeledes fin-der anvendelse i sager om varetægtsarrestanters klager over fængselsper-sonalets adfærd.Retsplejelovens § 1019 b erstattes således af § 1019 e, hvorefter indklage-de skal have udleveret en kopi af klagen eller en fremstilling af sagens om-stændigheder og have adgang til at udtale sig herom. Bestemmelsen svarertil den gældende bestemmelse i § 1019 b, 1. pkt., med den ændring, at detvil være tilstrækkeligt, at der ikke på dette stadium af sagen udarbejdes ensagsfremstilling, men alene gives indklagede en kopi af klagen.Retsplejelovens § 1019 e om advokatbeskikkelse i adfærdsklagesager er-stattes af § 1019 j. Indholdsmæssigt svarer § 1019 j, stk. 1, 3 og 4, til degældende regler i § 1019 e, stk. 1, 3 og 4. Derimod indebærer § 1019 j, stk.6, en udvidelse af den beskikkede advokats beføjelser i forbindelse medretsmøder i forhold til den gældende bestemmelse i § 1019 e, stk. 5. Advo-katen skal således ikke kun indkaldes til retsmøder, hvor klienten skal af-give forklaring, men også til retsmøder, hvor andre skal afgive forklaringtil brug for sagen. Den beskikkede advokat skal have mulighed for underretsmødet ikke blot at stille spørgsmål til sin klient, men også til andre, derskal afgive forklaring i retten. Det gælder både klagerens og indklagedesbeskikkede advokat. Endvidere angives det udtrykkeligt i lovteksten, atogså tidspunktet for afholdelse af retsmøder så vidt muligt skal aftales meden beskikket advokat.

§ 1019 f erstattes af § 1019 h, som i stk. 2 indeholder en ny værnetingsbe-stemmelse for retsmøder i adfærdsklagesager. Værnetingsbestemmelsen iden gældende § 1019 f, stk. 2, forenkles, således at indenretlig afhøring li-gesom retsmøder under efterforskningen, jf. retsplejelovens § 694, stk. 1,kan finde sted i den retskreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunnetilvejebringes.Bestemmelsen i retsplejelovens § 1019 g erstattes af § 1019 i, som videre-fører de gældende regler om adfærdsklagesagernes behandling i retten. §1019 i, stk. 2, indebærer dog den udvidelse, at ikke kun indklagede, menogså klageren, så vidt muligt skal underrettes om retsmøder i sagen og ha-ve lejlighed til at være til stede.Den nye politiklageordning træder i kraft den 1. januar 2012, jf. § 4, stk. 2,i ændringsloven (lov nr. 404 af 21. april 2010).7.2.2. Konsekvensændringer for behandlingen af varetægtsarrestantersklager over fængselspersonalets adfærdDe ændringer af retsplejeloven, som træder i kraft den 1. januar 2012 medden nye politiklageordning, nødvendiggør visse konsekvensændringer afretsplejelovens § 778 om behandlingen af varetægtsarrestanters klagerover fængselspersonalets adfærd.Det foreslås i den forbindelse, at henvisningerne i § 778, stk. 2, 1. pkt., tilretsplejelovens § 1019 b, § 1019 e, stk. 1 og stk. 3-5, § 1019 f, stk. 2, og §1019 g erstattes af henvisninger til de ændrede parallelbestemmelser i dennye politiklageordning. Det foreslås, at ændringerne sættes i kraft så hur-tigt som muligt, dvs. dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Efter deforeslåede ændringer vil retsstillingen i det væsentligste være den sammesom i dag. Lovforslaget vil dog indebære følgende indholdsmæssige æn-dringer:--Der vil blive mulighed for at give indklagede en kopi af klagen i stedetfor en sagsfremstilling.De beskikkede advokater for klageren og indklagede vil få øgede mu-ligheder for at deltage i og stille spørgsmål under indenretlige afhørin-ger.Klageren vil få mulighed for at være til stede under retsmøder.

sager om varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærd.Det foreslås derfor samtidig at ophæve reglen i retsplejelovens § 778, stk.1, 2. pkt. om, at sådanne klager skal indbringes for retten på det sted, hvorvaretægtsfængslet (arresthuset) er beliggende. Fremover vil klagesagernesåledes kunne indbringes for retten på det sted, hvor oplysning i sagen måantages at kunne tilvejebringes.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, og bemærkningerne hertil.8. Erstatningsnævnets sammensætning8.1. Gældende ret8.1.1.Efter reglerne i offererstatningsloven yder staten erstatning og godt-gørelse til personer, der har været udsat for en straffelovsovertrædelse.Afgørelse om erstatning efter offererstatningsloven træffes af et nævn (Er-statningsnævnet), der er nedsat af justitsministeren, jf. offererstatningslo-vens § 11, stk. 1.Efter offererstatningslovens § 11, stk. 2, består nævnet af en formand, derskal være dommer, og af 2 andre medlemmer, hvoraf det ene medlem ud-nævnes efter indstilling fra social- og integrationsministeren og det andetmedlem efter indstilling fra Advokatrådet. Medlemmerne og stedfortræde-re for disse udnævnes for 4 år.8.1.2.Det følger af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, at hverv som medlem afet offentligt eller privat råd eller nævn kun må varetages af højesterets-dommere, landsdommere og præsidenten og vicepræsidenterne for Sø- ogHandelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigel-sesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer. Nævnets god-kendelse kan begrænses til at gælde for en bestemt dommer eller for et be-stemt tidsrum.Bestemmelsen i retsplejelovens § 47 a, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 537af 8. juni 2006. I det pågældende lovforslag (L 129 – 2005-06) er det for-udsat, at Bibeskæftigelsesnævnet efter en overgangsperiode som altoverve-jende hovedregel alene får til opgave at meddele tilladelse til de pågæl-dende dommeres varetagelse af hverv iprivateråd og nævn, idet lovgiver– i hvert fald på længere sigt – må formodes at gøre op med spørgsmåletom deltagelse af dommere fra de overordnede retter i offentlige råd ognævn.36

8.1.3.Den nuværende formand og suppleant for formanden for Erstat-ningsnævnet har siden henholdsvis 1995 og 1996 været landsdommere.Bibeskæftigelsesnævnet har i 2009 godkendt genbeskikkelse af Erstat-ningsnævnets formand og dennes suppleant, jf. retsplejelovens § 47 a, stk.2. Bibeskæftigelsesnævnet henstillede i den forbindelse til, at spørgsmåletom deltagelse i Erstatningsnævnet af dommere fra de overordnede retterreguleres ved en kommende ændring af offererstatningsloven.8.2. Lovforslagets udformningDet er Justitsministeriets opfattelse, at Erstatningsnævnets formand ogsuppleanten for formanden bør være landsdommere. Justitsministerietlægger i den forbindelse vægt på, at Erstatningsnævnets afgørelser kanomfatte principielle spørgsmål, og at afgørelserne kan være af væsentligbetydning for skadelidte. Ministeriet lægger endvidere vægt på, at de er-statninger, som Erstatningsnævnet udmåler, kan være af betydelig størrel-se. Herudover lægger ministeriet vægt på, at nævnet har den endelige ad-ministrative afgørelse af de sager, der indbringes for nævnet, jf. offerer-statningslovens § 16.Offererstatningslovens § 11 foreslås derfor ændret i overensstemmelsehermed. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.9. Afgiftspligt for udskrifter, attester mv.9.1. Retsafgift ved aktindsigt i straffesager9.1.1. Gældende retKapitel 8 i lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. septem-ber 2006, indeholder regler om udskrifter, attester og forespørgsler.Det følger af lovens § 48, stk. 1, 1. pkt., at for attester, afskrifter, udskrif-ter, fotokopier eller lignende, der udfærdiges af retten eller af Skibsregiste-ret, svares 175 kr. Denne regel finder også anvendelse på 1) udskrifter afpantefogedbogen og 2) afskrifter, genparter og fotokopier eller lignende afindførsler i retsbøgerne, anklageskrifter, retsmødebegæringer og politirap-porter, der udfærdiges af politiet, jf. lovens § 48, stk. 2.§ 48, stk. 2, nr. 2, blev i sin nuværende udformning indsat i lov om retsaf-gifter ved lov nr. 215 af 31. marts 2004 om ændring af retsplejeloven ogforskellige andre love (Offentlighed i retsplejen), hvor også et nyt kapitel 337

a om aktindsigt blev indsat i retsplejeloven. Lovforslaget byggede påRetsplejerådets betænkning nr. 1427/2003 om reform af den civile retsple-je II (Offentlighed i civile sager og straffesager). Ændringen af lov omretsafgifter var en konsekvens af det foreslåede kapitel 3 a om aktindsigt iretsplejeloven, hvoraf det følger, at politiet og ikke retten skal meddeleaktindsigt i straffesager.Formålet med at indføre nye regler om aktindsigt i retsplejeloven var atudvide adgangen til aktindsigt ved domstolene og i øvrigt at modernisereretsplejelovens regler om offentlighed i civile sager og straffesager medhenblik på at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes ar-bejde.Bestemmelsen i § 48, stk. 2, nr. 2, i lov om retsafgifter medfører, at derskal svares en afgift på 175 kr. pr. dokument, når politiet eller anklage-myndigheden ved kopi eller lignende meddeler aktindsigt i straffesager itilførsler i retsbøgerne og i anklageskrifter, retsmødebegæringer og politi-rapporter, der udfærdiges af politiet.Det er politiet eller anklagemyndigheden, der meddeler aktindsigt i tilførs-ler til retsbøgerne i straffesager, i anklageskrifter, retsmødebegæringer ogpolitirapporter, der udfærdiges af politiet. Det er den myndighed, der træf-fer afgørelse om aktindsigt, der oppebærer afgiften, og det er, jf. § 60, stk.1, i lov om retsafgifter, den myndighed, der oppebærer afgiften, der fore-tager afgiftsberegningen. Afgiftspligten indtræder, jf. § 61 i lov om retsaf-gifter, som udgangspunkt, når der fremsættes begæring om aktindsigt, ogpligten påhviler den, der fremsætter begæringen.Aktindsigt i form af gennemsyn af dokumenter omfattet af § 48, stk. 2, nr.2, er gratis.Ifølge retsplejelovens § 41 d, stk. 5, 1. pkt., afgør den myndighed, der be-handler en anmodning om aktindsigt, om aktindsigt skal gives i form afgennemsyn eller udlevering af kopi. Ifølge forarbejderne til § 41 d, stk. 5,gives aktindsigt som udgangspunkt i form af gennemsyn i straffesager.Dette gælder dog ikke bl.a. massemediernes anmodninger om aktindsigt ianklageskrifter eller retsmødebegæringer. Massemedierne har i disse til-fælde krav på at få udleveret en kopi af det pågældende dokument, jf. rets-plejelovens § 41 f, stk. 2. Dokumentet skal inden kopiering anonymiseres,således at forurettede eller vidners identitet ikke fremgår.

Efter en fast og langvarig praksis har politiet og anklagemyndigheden ikkeopkrævet afgift efter § 48, stk. 2, nr. 2, i lov om retsafgifter.9.1.2. Lovforslagets udformning9.1.2.1.Det foreslås, at § 48, stk. 2, nr. 2, i lov om retsafgifter, ophæves.Forslaget indebærer, at der for afskrifter, genparter og fotokopier eller lig-nende af indførsler i retsbøgerne, anklageskrifter, retsmødebegæringer ogpolitirapporter, der udfærdiges af politiet, ikke skal svares afgift efter lovom retsafgifter.Politiet og anklagemyndigheden skal således efter forslaget ikke opkræveafgift, når de pågældende myndigheder meddeler aktindsigt ved kopi ellerlignende i indførsler i retsbøgerne, anklageskrifter, retsmødebegæringer ogpolitirapporter, der udfærdiges af politiet.9.1.2.2.Som anført under pkt. 9.1.1 følger det af § 48, stk. 2, nr. 2, i lovom retsafgifter, at for kopier mv. af indførsler i retsbøgerne, anklageskrif-ter, retsmødebegæringer og politirapporter, der udfærdiges af politiet, sva-res en afgift på 175 kr.Aktindsigt i de dokumenter, der efter gældende ret er omfattet af § 48, stk.2, nr. 2, i lov om retsafgifter, sker som udgangspunkt ved gennemsyn, ogdet er således undtagelsen, at aktindsigt meddeles ved udlevering af en ko-pi af det pågældende dokument.Når politiet og anklagemyndigheden har meddelt aktindsigt ved udleveringaf en kopi af dokumentet, har der som anført ovenfor udviklet sig en fastog langvarig praksis, hvorefter der ikke opkræves afgift efter § 48, stk. 2,nr. 2, i lov om retsafgifter. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er såle-des ikke forbundet med et indtægtstab for staten.En ændring af politiets og anklagemyndighedens praksis ville i øvrigtmedføre en øget administrativ og ressourcemæssig byrde for de pågælden-de myndigheder, bl.a. i form af etablering af en betalingsordning.Hertil kommer, at formålet i 1996 med at indføre nye regler i retsplejelo-ven vedrørende aktindsigt som anført under pkt. 9.1.1. var at udvide ad-gangen til aktindsigt ved domstolene og i øvrigt at modernisere retspleje-lovens regler om offentlighed i civile sager og straffesager med henblik påat sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde.39

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det på baggrund af ovenstående erhensigtsmæssigt at ophæve bestemmelsen i § 48, stk. 2, nr. 2, i lov omretsafgifter som foreslået.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.9.2. Bobehandleres afgiftsfri bestilling af attester mv.9.2.1. Gældende retBestemmelsen i § 49 i lov om retsafgifter opregner de situationer, hvor be-stilling af attester, afskrifter, udskrifter, genparter, fotokopier eller lignen-de, der ellers ville være omfattet af lovens § 48, er afgiftsfri.Afgiftsfri er efter § 49, stk. 1, attester mv., der bestilles af 1) en part i ensag til brug for denne, for så vidt sagen er afgiftsfri i medfør af § 12, stk. 1,nr. 1-6, § 12, stk. 2, § 51, stk. 1, eller § 55, nr. 1, eller parten er fritaget forafgift i medfør af § 13, stk. 1, § 51, stk. 2 eller § 55, nr. 2, 2) en rekvirentaf en fogedforretning til brug for denne, når forretningen er afgiftsfri imedfør af § 20, nr. 1-6, 3) sigtede eller tiltalte under en straffesag, hvor rettil at få udskrift særligt er hjemlet ham i retsplejeloven uden for bestem-melsen i nævnte lovs § 729 d eller er tillagt ham ved beslutning af retteneller dennes formand eller 4) en bobestyrer til dennes brug ved behandlin-gen af et dødsbo.§ 49, stk. 1, nr. 4, om bobestyreres bestilling af attester mv. til brug for bo-bestyrerens behandling af et dødsbo blev indsat i lov om retsafgifter vedlov nr. 385 af 22. maj 1996 om ændring af retsplejeloven, konkursloven,tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige an-dre love (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer).9.2.2. Lovforslagets udformning9.2.2.1.Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 5, i lovom retsafgifter, hvorefter attester, afskrifter, udskrifter, genparter, fotoko-pier eller lignende, der bestilles af en bobehandler til brug ved dennes be-handling af et ægtefælleskifte, gøres afgiftsfri.Ved lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte m.v. blev der indførtnye regler for ægtefælleskifte. Der indføres bl.a. en ordning med autorise-rede bobehandlere, der bygger på et grundlæggende samspil mellem skifte-ret og bobehandler og har samme struktur som den gældende ordning med40

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(retsplejeloven)Til § 1, nr. 1 (§ 44, stk. 5, 2. pkt., § 68, stk. 3, 2. pkt., og § 92, stk. 2, 2.pkt.)Det foreslås at ophæve bestemmelserne i § 44, stk. 5, 2. pkt., § 68, stk. 3,2. pkt., og § 92, stk. 2, 2. pkt. om, at beføjelsen for midlertidigt beskikkededommere, nævninger og domsmænd samt sagkyndige retsmedlemmer til atfærdigbehandle påbegyndte sager, ophører ved udgangen af den måned(for sagkyndige retsmedlemmer det år), hvori den pågældende fylder 70 år.Dette indebærer, at de pågældende kan færdigbehandle sager efter udgan-gen af den måned (for sagkyndige retsmedlemmers vedkommende det år),hvori de pågældende fylder 70 år. Midlertidigt beskikkede dommere ogsagkyndige retsmedlemmer kan således efter beskikkelsens ophør genereltfærdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt indenbeskikkelsens ophør, og nævninger og domsmænd kan efter udløbet af dettidsrum, for hvilket grundlisten gælder, generelt færdigbehandle sager, ihvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum.Forslaget tilsigter ikke øvrige ændringer af bestemmelserne.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at give dommere, derafskediges på grund af alder, adgang til at færdigbehandle sager, i hvilkemundtlig forhandling er påbegyndt inden ansættelsens ophør (lovforslagets§ 1, nr. 2).Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 1, nr. 2 (§ 51)Den foreslåede bestemmelse giver adgang til, at en dommer, der afskedi-ges på grund af alder, kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig for-handling er påbegyndt inden ansættelsens ophør.Det forudsættes, at den foreslåede adgang til at færdigbehandle sager kunanvendes undtagelsesvis. Det forudsættes således, at det som hidtil kun43

helt undtagelsesvis vil komme på tale, at en dommer ikke har afsluttet sinesager, før den pågældende skal fratræde på grund af alder. Som hidtil mådet således være udgangspunktet, at arbejdet frem mod pensionstidspunk-tet tilrettelægges på en sådan måde, at den pågældende får afsluttet sinesager inden ansættelsens ophør.Den foreslåede bestemmelse givermulighedfor, at den pågældende dom-mer kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndtinden ansættelsens ophør.Dommereafskedigesfra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, jf.tjenestemandslovens § 34, stk. 2. Med andre ord ophører ansættelsen fraudgangen af den måned, hvori dommere fylder 70 år. Med forslaget givessåledes adgang til, at dommere, der afskediges på grund af alder, dvs. fraudgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, kan færdigbehandle sager, ihvilke den pågældende dommer har deltaget i mundtlige forhandlinger in-den ansættelsens ophør, dvs. inden udgangen af den måned, hvori de fylder70 år.Adgangen til at færdigbehandle sager gælder i forhold til sager, i hvilkemundtlig forhandlinger påbegyndt inden ansættelsens ophør. Mundtligehovedforhandlinger er således omfattet af bestemmelsen. Endvidere er og-så andre mundtlige forhandlinger, f.eks. af kæremål, omfattet af bestem-melsen.Forslaget har ikke betydning i forhold til dommeres virke i nævn og råd.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 1, nr. 3 (§ 54, stk. 2, 3. pkt.)Det foreslås, at den foreslåede regel om, at dommere, der afskediges pågrund af alder, kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling erpåbegyndt inden ansættelsens ophør (lovforslagets § 1, nr. 2), tilsvarendeskal finde anvendelse med hensyn til fuldmægtige.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 1, nr. 4 (§ 94, stk. 1, 3. pkt., og § 225, stk. 2, nr. 2)44

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at lov om visse beta-lingsmidler er ophævet og erstattet af lov om betalingstjenester og elektro-niske penge, jf. lov nr. 385 af 25. maj 2009 og lov nr. 1553 af 21. decem-ber 2010.Til § 1, nr. 5 og 6 (§ 105, stk. 3 og 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Forbrugerstyrelsenog Konkurrencestyrelsen er blevet sammenlagt under navnet Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen.Til § 1, nr. 7 (§ 348, stk. 2, nr. 1,§ 351, stk. 2, nr. 5, § 373, stk. 1, nr. 5, §376, stk. 1, nr. 3, og § 477 b, stk. 3, nr. 1)§ 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 2, nr. 5, § 373, stk. 1, nr. 5, § 376, stk. 1, nr.3, og § 477 b, stk. 3, nr. 1, i retsplejeloven bestemmer, at henholdsvis enstævning, et svarskrift, en ankestævning og svarskrift samt et betalingspå-krav bl.a. skal indeholde en angivelse af en postadresse i Danmark, hvortilmeddelelser vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske.Det foreslås at ændre kravet om angivelse af en postadresse i Danmark, så-ledes at der i stedet skal angives en postadresse i Den Europæiske Union.Den foreslåede ændring indebærer, at personer med adresse i Den Europæ-iske Union sidestilles med personer med adresse i Danmark i forhold tilangivelse af en postadresse i stævninger, svarskrift og betalingspåkrav.Personer, som er parter i en retssag i Danmark, vil således fremover ogsåkunne angive deres egen postadresse eller f.eks. en advokats postadresse iet andet EU-land som det sted, hvortil meddelelser vedrørende sagen kansendes, og hvor forkyndelse kan ske.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 1, nr. 8 (§ 348, stk. 5, 2. pkt.)Det foreslås at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Dom-stolsstyrelsen kan bestemme, at en stævning i en småsag skal udfærdigespå en særlig blanket.

Bemyndigelsen omfatter sager, der efter retsplejelovens § 400 som ud-gangspunkt skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 ombehandling af sager om mindre krav. Der er imidlertid ikke noget til hinderfor, at Domstolsstyrelsen vælger kun at udnytte bemyndigelsen delvis, ek-sempelvis således at der ikke er pligt til at anvende en særlig stævnings-blanket, hvis sagsøgeren i stævningen anmoder om, at sagens videre be-handling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39, jf.§ 402.I det omfang Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal stævninger ismåsager udfærdiges på den blanket, som Domstolsstyrelsen har fastsat.Om konsekvenserne, hvis en stævning ikke er udfærdiget på den krævedeblanket, henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.En obligatorisk blanket vil ligesom den eksisterende frivillige stævnings-blanket, jf. retsplejelovens § 348, stk. 5, 1. pkt. (der ikke foreslås ændret),ud over felter til angivelse af de oplysninger, stævningen ifølge retspleje-loven obligatorisk skal indeholde, endvidere kunne indeholde felter til an-givelse af andre oplysninger, som Domstolsstyrelsen skønner kan værehensigtsmæssige af hensyn til sagens smidige behandling. Som eksemplerpå sådanne yderligere oplysninger kan nævnes parternes telefonnumre oge-mail-adresser.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 1, nr. 9 (§ 349, stk. 1, 1. pkt.)I tilknytning til forslaget om at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i §348, stk. 5, 2. pkt., hvorefter Domstolsstyrelsen kan bestemme, at en stæv-ning i en småsag skal udfærdiges på en særlig blanket (lovforslagets § 1,nr. 8), foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede bemyndi-gelsesbestemmelse i retsplejelovens § 349, stk. 1, 1. pkt.Forslaget indebærer, at hvis en stævning i en småsag ikke opfylder et kravom anvendelse af en særlig blanket, som Domstolsstyrelsen har fastsat, ogherefter er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, kan sagenafvises i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 1, 1. pkt. Retten kan dog ef-ter retsplejelovens § 349, stk. 2 (som ikke foreslås ændret), indrømme sag-søgeren en frist til at afhjælpe manglen, og dette bør retten som udgangs-punkt altid gøre, hvis sagsøgeren ikke er repræsenteret af advokat.46

Forslaget ændrer ikke ved, at retten skal vejlede bl.a. om udfyldning afblanketter, jf. retsplejelovens § 348, stk. 5, 2. pkt. (der bliver 3. pkt., men iøvrigt ikke ændres), og heller ikke ved, at retten har en særligt vidtgåendepligt til vejledning i småsager, jf. herved Østre Landsrets kendelse af 2.september 2010 (Ugeskrift for Retsvæsen 2011.45).Det bemærkes endvidere, at den foreslåede henvisning til det foreslåede§ 348, stk. 5, 2. pkt., tager sigte på manglende anvendelse af Domstolssty-relsens stævningsblanket, altså på tilfælde, hvor blanketten slet ikke er an-vendt, eller hvor der er foretaget indholdsmæssige ændringer i blankettensstandardtekst. En eventuel manglende udfyldelse af et eller flere felter iDomstolsstyrelsens stævningsblanket skal derimod fortsat bedømmes efter§ 349, stk. 1, 1. pkt., jf. § 348, stk. 2, nr. 1-4, og stk. 3, 2. pkt. (der ikke fo-reslås ændret), hvilket bl.a. indebærer, at en stævning fortsat ikke vil kun-ne afvises med den begrundelse, at et eller flere af de ikke-obligatoriskefelter i blanketten (herunder f.eks. felter til angivelse af telefonnummer oge-mail-adresse) ikke er udfyldt.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 1, nr. 10 (§ 361, stk. 5, 1. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 124, stk. 3, nr. 2,ved lov nr. 187 af 18. marts 2009 blev flyttet til § 124 c, stk. 1, nr. 2.Til § 1, nr. 11 (§ 361, stk. 5, 2. pkt.)Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 blev reglerne om behandling af klager overadvokaters salærer ændret således, at adgangen til at klage til bestyrelsen ide enkelte advokatkredse (kredsbestyrelsen) i første instans blev afskaffet.Herefter behandles salærklager af Advokatnævnet som første og eneste in-stans. Bestemmelsen i § 147 a blev samtidig ændret. Det fremgår af dennebestemmelse, at så længe en sag behandles af Advokatnævnet, kan klage-sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, der eromfattet af klagen. Når Advokatnævnet har truffet afgørelse, kan hver afparterne indbringe sagen for domstolene.Som konsekvens af de nævnte ændringer er bestemmelsen i § 361, stk. 5,2. pkt., om, at retssag om salærklage først på ny kan indbringes for retten,47

når Advokatnævnet har afsluttet behandlingen af sagen, overflødig. Be-stemmelsen foreslås derfor ophævet.Til § 1, nr. 12 og 13 (§ 401, stk. 3)Småsagsprocessen omfatter som udgangspunkt krav, der ikke har økono-misk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr., jf. rets-plejelovens § 400, stk. 1, nr. 1. Det gældende § 401, stk. 3, indeholder reg-ler om opgørelsen af sagens værdi i ”sager i henhold til lejeloven eller er-hvervslejeloven”. Om baggrunden for denne bestemmelse fremgår det afforarbejderne, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer svarer til dedagældende regler i retsafgiftslovens § 3, stk. 3 (om opgørelse af sagensværdi i lejesager i relation til beregningen af retsafgift).Ved lov nr. 1550 af 21. december 2010 blev retsafgiftslovens § 3, stk. 3,imidlertid ændret med henblik på at sikre, at der gælder samme regler omopgørelse af sagens værdi i lejesager, uanset hvilken lejelov (lov om leje,lov om leje af almene boliger eller lov om leje af erhvervslokaler mv.) le-jemålet er omfattet af.På denne baggrund foreslås en tilsvarende ændring af retsplejelovens§ 401, stk. 3, således at henvisningen til lejeloven og erhvervslejelovenændres til en henvisning til lejelovgivningen, og således at henvisningen tillejelovens §§ 87 og 93 eller erhvervslejelovens §§ 65 og 71 ændres til enhenvisning til sager om opsigelse eller ophævelse af lejemål.Hermed sikres, at der i relation til beløbsgrænsen for anvendelsen af små-sagsprocessen gælder samme regler om opgørelse af sagens værdi i lejesa-ger, uanset hvilken lejelov (lov om leje, lov om leje af almene boliger ellerlov om leje af erhvervslokaler mv.) lejemålet er omfattet af.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.7.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 1, nr. 14 (§ 406, stk. 4, 1. pkt.)Det gældende § 406, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at rettenundtagelsesviskan indkalde parterne til et retsmøde under forberedelsen af en småsag.Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at ordet ”undtagelsesvis” ud-går.48

Forslaget indebærer, at retten fremover i småsager efter et skøn kan ind-kalde parterne til et retsmøde under forberedelsen.Rettens beslutning om at indkalde parterne til et retsmøde under forbere-delsen forudsættes at bygge på en vurdering af, at det vil være hensigts-mæssigt af hensyn til sagens behandling. Retten bør således ikke indkaldeparterne til et retsmøde under forberedelsen, hvis det ud fra indholdet afstævningen og svarskriftet og rettens eventuelle yderligere kontakt medparterne, herunder pr. e-mail eller telefon, må antages at være overflødigteller i øvrigt uhensigtsmæssigt at holde et sådant retsmøde.Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse omadgang til at deltage i sådanne retsmøder under forberedelsen af en småsagved anvendelse af telekommunikation, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 1, nr. 15 (§ 406, stk. 4)Det følger af § 406, stk. 4, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr.14, at retten kan indkalde parterne til et retsmøde under forberedelsen af ensmåsag.I tilknytning hertil foreslås det, at retsplejelovens § 353, stk. 2 og 6, skalfinde tilsvarende anvendelse på sådanne retsmøder.Forslaget indebærer for det første, at hver af parterne så vidt muligt skalgive møde ved en person, der er bemyndiget til at træffe bestemmelse medhensyn til sagen, jf. § 353, stk. 2.Forslaget indebærer dernæst, at retten kan tillade, at en part eller retter-gangsfuldmægtig deltager i retsmødet ved anvendelse af telekommunikati-on, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig, jf. § 353, stk. 6.Den foreslåede henvisning til § 353, stk. 6, indebærer navnlig, at et rets-møde under forberedelsen af en småsag fremover som noget nyt kan af-holdes som et telefonmøde med de retsvirkninger, der er knyttet til rets-møder, jf. herved retsplejelovens § 32 c (der ikke foreslås ændret).

Herunder hører navnlig, at manglende deltagelse i et sådant telefoniskretsmøde kan tillægges udeblivelsesvirkning efter reglerne om virkninger-ne af udeblivelse fra retsmøde under forberedelsen af en småsag, jf. hen-visningen i det gældende § 406, stk. 4, 2. pkt. (der bliver 3. pkt., men i øv-rigt ikke foreslås ændret), til retsplejelovens § 360. Det følger heraf bl.a.,at manglende deltagelse i det telefoniske retsmøde kun kan tillægges ude-blivelsesvirkning, hvis indkaldelsen til retsmødet indeholdt oplysning omretsvirkningerne af udeblivelse.Herudover tilsiger formålet med småsagsprocessen, dvs. at lette behand-lingen af sager om mindre krav, at retten så vidt muligt bistår parterne medat afhjælpe eventuelle praktiske vanskeligheder i forbindelse med den tele-foniske deltagelse i retsmødet.Samtidig bemærkes, at henvisningen til § 353, stk. 6, ligesom retsplejelo-vens øvrige bestemmelser (med undtagelse af § 748 b) om deltagelse iretsmøder ved anvendelse om telekommunikation går ud på, at retten ”kantillade”, at en part eller en rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmødeved anvendelse af telekommunikation. Heri ligger bl.a., at retten ikke kanpålægge en part at deltage i et retsmøde ved anvendelse af telekommunika-tion, og at det således står parten eller rettergangsfuldmægtigen frit for atdeltage i retsmødet ved fremmøde i retten. Bestemmelsen skal endvidereligesom andre tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven forstås på denmåde, at retten kun kan undlade at tillade, at en part eller rettergangsfuld-mægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation udenbillede (telefon), hvis den enkelte sags omstændigheder gør sådan delta-gelse uhensigtsmæssig, jf. om den tilsvarende bestemmelse i retsplejelo-vens § 506, stk. 1, Østre Landsrets kendelse af 21. maj 2010 (Ugeskrift forRetsvæsen 2010.2366). Derimod afhænger mulighederne for at få tilladel-se til at deltage i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikationmedbillede (videokonference) herudover af, om retten råder over det fornødnetekniske udstyr til at kunne håndtere en sådan deltagelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 1, nr. 16 (§ 406, stk. 6)Det foreslås at indsætte en henvisning i § 406, stk. 6, til bestemmelsen i §406, stk. 4, 2. pkt. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at

retsplejelovens § 353, stk. 2 og 6, skal finde tilsvarende anvendelse på etretsmøde under forberedelsen af en sag (lovforslagets § 1, nr. 15).Til § 1, nr. 17 (§ 407, stk. 1)Det gældende § 407, stk. 1, bestemmer, at hovedforhandlingen af en små-sag gennemføres efter reglerne i § 365, idet der dog ikke skal gives den i §365, stk. 2, 1. pkt., 1. led, nævnte fremstilling af sagen.Det foreslås at omformulere § 407, stk. 1, så det i stedet bestemmes, at derunder hovedforhandlingen af en småsag ikke skal gives den fremstilling afsagen, der er nævnt i § 365, stk. 2, 1. pkt., 1. led.Omformuleringen har alene til formål at undgå modsætningsslutninger fraden eksisterende positive angivelse af, at hovedforhandlingen gennemføresefter reglerne i § 365.Med den foreslåede nye formulering vil bestemmelsen alene angive denfravigelse fra de almindelige regler om hovedforhandlingens forløb, somgælder i småsager.Med den foreslåede nye formulering af § 407, stk. 1, præciseres det såle-des, at retsplejelovens kapitel 39 ikke indeholder andre fravigelser af dealmindelige regler om hovedforhandling i 1. instans i retsplejelovens kapi-tel 34 end den udtrykkelige fravigelse af § 365, stk. 2, 1. pkt., 1. led. Medforslaget præciseres det således, at bl.a. retsplejelovens § 362 om udebli-velse under hovedforhandlingen ikke er fraveget i reglerne om små-sagsprocessen og derfor også finder anvendelse i småsager.Forslaget indebærer ingen ændringer i, hvordan en hovedforhandling i ensmåsag skal gennemføres. Dette skal fortsat ske efter de almindelige reglerom hovedforhandlinger i civile retssager i 1. instans i retsplejelovens § 365– idet der ikke i retsplejelovens kapitel 39 er gjort undtagelse herfra – fort-sat alene med den modifikation, at der ikke skal gives den nævnte ”frem-stilling af sagen” (som i praksis betegnes ”forelæggelsen”).Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 1, nr. 18 og 19 (§ 410)

Den gældende § 410 indeholder regler om anke til landsretten af domme ismåsager. Efter stk. 5, nr. 6, finder retsplejelovens § 386 ikke anvendelseved anke af domme i småsager.Retsplejelovens § 386 indeholder regler om virkningerne af udeblivelse ogforhold, der sidestilles med udeblivelse, under ankesager. Bestemmelsenindeholder således regler om udeblivelse fra retsmøder, både under forbe-redelsen og hovedforhandlingen, og om manglende indlevering af kopiertil brug for hovedforhandlingen (ekstrakter). Bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.,angår ankesager for Højesteret og er derfor ikke relevant i denne sammen-hæng, da § 410 kun gælder for anke til landsretten.Det foreslås, at i det omfang der undtagelsesvis gennemføres en mundtlighovedforhandling under en anke af en dom i en småsag, skal de regler i§ 386 om virkningerne af udeblivelse, der er relevante i forhold til udebli-velse under hovedforhandlingen, finde anvendelse.Forslaget indebærer i praksis navnlig, at appellantens udeblivelse fra enmundtlig hovedforhandling under en anke af en dom i en småsag fremoversom noget nyt som udgangspunkt betyder, at anken afvises eller – hvisbegge parter er udeblevet – hæves. Hvis indstævnte udebliver, sker derderimod ikke andet, end at sagen fremmes på grundlag af det foreliggendeskriftlige materiale samt appellantens bevisførelse og mundtlige indlæg,hvilket i realiteten svarer til gældende ret.Det foreslås at indsætte et nytstk. 6i § 410 om, at visse nærmere opregne-de bestemmelser i § 386 finder anvendelse under en eventuel hovedfor-handling under en anke af en dom i en småsag (nr.19).Der foreslås end-videre indsat en henvisning til det foreslåede nye stk. 6 i § 410, stk. 5, nr.6, idet det foreslåede nye stk. 6 udgør en undtagelse til § 410, stk. 5, nr. 6,hvorefter § 386 ikke finder anvendelse under en anke af en dom i en små-sag (nr.18).Efter forslaget vil retstilstanden således være den, at retsplejelovens § 386finder anvendelse under en anke af en dom i en småsag, i det omfang detfremgår af det foreslåede § 410, stk. 6, og ellers ikke.Efter det foreslåede § 410, stk. 6, finder de dele af § 386, som det foreslåe-de § 410, stk. 6, henviser til, kun anvendelse under en eventuel hovedfor-handling. Bestemmelsen er således ikke relevant, hvis ankesagen afgørespå skriftligt grundlag, hvilket uændret vil være udgangspunktet, jf. retsple-52

jelovens § 410, stk. 4 (som ikke foreslås ændret). Når sagen undtagelsesvisafgøres efter mundtlig forhandling, er bestemmelsen endvidere kun rele-vant under selve hovedforhandlingen.De bestemmelser i § 386, der foreslås gjort anvendelige under en hoved-forhandling af en anke af en dom i en småsag, er stk. 1, 1., 4. og 7. pkt.,om appellantens udeblivelse, stk. 2, 1. og 5. pkt., om indstævntes udebli-velse, stk. 3 om begge parters udeblivelse samt stk. 5 om undladelse af attillægge en udeblivelse udeblivelsesvirkning.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 1, nr. 20 (§ 748, stk. 1, 3. pkt.)Den foreslåede ændring indebærer, at der indsættes en udtrykkelig be-stemmelse i retsplejelovens § 748, stk. 1, om, at sigtede – på linje med,hvad der gælder i dag for så vidt angår udenretlige afhøringer – ikke haradgang til at overvære et retsmøde, hvor afhøring af et barn optages på vi-deo (videoafhøring).Med henblik på at sikre, at også indenretlige videoafhøringer af børn gen-nemføres på den for børnene mest skånsomme måde, foreslås det at fravi-ge udgangspunktet om, at sigtede har adgang til at overvære alle retsmø-der, således at dette ikke gælder retsmøder, som efter rettens bestemmelsei medfør af retsplejelovens § 183, stk. 3, gennemføres med henblik på vi-deoafhøring af et barn. Herved sikres det, at muligheden for at opnå enuforbeholden og detaljeret forklaring under videoafhøringen ikke forringesaf, at videoafhøringen gennemføres indenretligt under overværelse af endommer.Det forudsættes, at fravigelsen alene finder anvendelse i tilfælde, hvor vi-deoafhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under ho-vedforhandlingen og i øvrigt gennemføres i overensstemmelse med regler-ne i retsplejelovens § 745 e.Det bemærkes i den forbindelse, at retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger,at den mistænkte/sigtede efter en indenretlig videoafhøring bør have ad-gang til snarest muligt sammen med sin forsvarer at gennemse videoopta-gelsen og til at stille supplerende spørgsmål til barnet ved en genafhøring,jf. princippet i retsplejelovens § 745 e, stk. 2, 2. pkt.53

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 1, nr. 21 (retsplejelovens § 767, stk. 2, 6. pkt.)Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at retten også i tilståel-sessager kan forlænge en varetægtsfængsling eller foranstaltning uden atfastsætte frist herfor.Med forslaget gives der mulighed for, at når anklagemyndigheden har an-modet om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag imedfør af § 831, og retten har fastsat tidspunkt for retsmødet, kan rettenved udløbet af den frist, der er fastsat efter retsplejelovens § 767, stk. 1,bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal fortsætteuden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen.Rettens mulighed for også i tilståelsessager at forlænge varetægtsfængslin-gen eller foranstaltningen uden at fastsætte frist herfor forudsættes anvendtpå samme måde, som rettens eksisterende mulighed i domsmandssager ognævningesager efter retsplejelovens § 767, stk. 2. Det betyder navnlig, atbestemmelsen alene forudsættes anvendt, hvis 1) retten finder, at der efterde øvrige fængslingsregler er grundlag for varetægtsfængsling i hvert faldfor en længere periode end de 4 uger, som er maksimum efter den almin-delige frist, 2) varetægtsfængsling indtil domsafsigelse ikke på forhåndkan anses for udelukket efter den almindelige proportionalitetsbestemmel-se i retsplejelovens § 762, stk. 3, 3) fristerne for varetægtsfængsling i rets-plejelovens § 768 a, stk. 1 og 2, ikke på forhånd findes at tale imod, og 4)retten i øvrigt ikke finder det betænkeligt.Bestemmelserne i retsplejelovens § 767, stk. 2, 2.-5. pkt., finder efter for-slaget tilsvarende anvendelse i tilståelsessager. Dette indebærer bl.a., athvis retten træffer en afgørelse om fortsat fængsling i medfør af den fore-slåede bestemmelse, kan sigtede tidligst 3 uger efter afgørelsen anmoderetten om at ophæve varetægtsfængslingen eller foranstaltningen efter §766 eller § 768. Fremsættes en sådan anmodning, skal retten træffe afgø-relse inden 7 dage.Udsættes tidspunktet for retsmødet, må retten træffe ny afgørelse efter be-stemmelsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.54

Til § 1, nr. 22 (§ 778, stk. 1, 2. pkt.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23, sommed den ændrede henvisning til § 1019 h, stk. 2, indebærer, at retsmøder isager om varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærdfremover vil kunne afholdes ved byretten i enhver retskreds, hvor oplys-ning i sagen må antages at kunne tilvejebringes.Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 1, nr. 23 (§ 778, stk. 2, 2. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 404 af 21. april2010, hvorefter bestemmelserne i retsplejelovens § 1019 b, § 1019 e, stk. 1og stk. 3-5, § 1019 f, stk. 2, og § 1019 g erstattes af henholdsvis § 1019 e,§ 1019 h, stk. 2, § 1019 i og § 1019 j, stk. 1 og stk. 3, 4 og 6.Ændringen indebærer, at henvisningerne i § 778, stk. 2, til retsplejelovens§ 1019 b, § 1019 e, stk. 1 og stk. 3-5, § 1019 f, stk. 2, og § 1019 g erstattesaf henvisninger til de ændrede parallelbestemmelser i den nye politiklage-ordning. Det foreslås, at ændringerne sættes i kraft så hurtigt som muligt,dvs. dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Der er således alene taleom, at reglerne om varetægtsarrestanters klager over fængselspersonaletsadfærd tilrettes i overensstemmelse med den nye politiklageordning.Henvisningen til retsplejelovens § 1019 b vil blive erstattet af en henvis-ning til § 1019 e, der svarer til den gældende § 1019 b med den ændring, atdet vil være tilstrækkeligt, at der i stedet for udarbejdelse af en sagsfrem-stilling alene gives indklagede en kopi af klagen. Som i adfærdsklagesagermod politipersonale vil muligheden for alene at give indklagede en kopi afklagen navnlig have betydning i tilfælde, hvor det vurderes, at der ikke erbehov for en egentlig sagsfremstilling. Er der tale om en kompliceret klageeller en klage f.eks. med påstand om hårdhændet behandling grænsende tilen voldsanmeldelse, er det væsentligt for indklagede nøjagtigt at vide,hvad undersøgelsestemaet er. Der skal derfor i sådanne sager altid udar-bejdes en sagsfremstilling, som udleveres til indklagede. Indklagede skalogså i disse sager have en kopi af selve klagen.Indklagede vil som i dag skulle have adgang til at udtale sig om sagsfrem-stillingen eller klagen. Derimod udgår den udtrykkelige angivelse i § 101955

b, 2. pkt., om, at den pågældende ikke har pligt til at udtale sig. I overens-stemmelse med reglerne om behandlingen af klager mod politipersonaleforudsættes det dog, at indklagede ikke har nogen oplysningspligt, hvis op-lysningerne kan udsætte ham eller hende for strafansvar eller disciplinær-ansvar.For det andet vil henvisningen til § 1019 e, stk. 1 og stk. 3-5, blive erstattetaf en henvisning til de tilsvarende bestemmelser i § 1019 j, stk. 1, 3, 4 og6. Den indholdsmæssige konsekvens i forhold til gældende ret er, at en be-skikket advokat ikke blot skal indkaldes til retsmøder, hvor klienten skalafgive forklaring, men også til retsmøder, hvor andre skal afgive forklaringtil brug for sagen. Det gælder både klagerens og indklagedes beskikkedeadvokat. Den beskikkede advokat skal have mulighed for under retsmødetikke blot at stille spørgsmål til sin klient, men også til andre, der skal afgi-ve forklaring i retten. Endvidere vil tidspunktet for afholdelse af retsmøderså vidt muligt skulle aftales med advokaten.For det tredje vil henvisningen til § 1019 f, stk. 2, blive erstattet af en hen-visning til § 1019 h, stk. 2. I forhold til gældende ret vil det indebære denændring, at retsmøder i sager om varetægtsarrestanters klager over fæng-selspersonalets adfærd som noget nyt vil kunne afholdes ved byretten i en-hver retskreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunne tilvejebringes.I den forbindelse ophæves den del af retsplejelovens § 778, stk. 1, 2. pkt.,hvorefter klagen skal indbringes for retten på det sted, hvor varetægts-fængslet (arresthuset) er beliggende, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.Endelig vil henvisningen til § 1019 g om den indenretlige behandling afsager om varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærdblive erstattet af en henvisning til § 1019 i. I forhold til i dag indebærer §1019 i, stk. 2, den udvidelse, at også klageren så vidt muligt skal underret-tes om retsmøder i sagen og have lejlighed til at være til stede.Det bemærkes for god ordens skyld, at der med henvisningerne til den nyepolitiklageordning ikke tilsigtes nogen udvidelse af Den Uafhængige Poli-tiklagemyndigheds kompetenceområde. Ligesom behandlingen af vare-tægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærd ikke i dag invol-verer statsadvokaterne, er det således heller ikke hensigten, at politiklage-myndigheden fremover skal spille nogen rolle i den slags sager.Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 1, nr. 24 (§ 973 a)Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af retspleje-lovens § 968 ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, hvor bestemmelsens stk. 1, 2.pkt., blev til § 968, stk. 2, 1. pkt.Til § 2(offererstatningsloven)Til § 2, nr. 1 (§ 11, stk. 2 og 3)De foreslåede bestemmelser vedrører Erstatningsnævnets sammensætning.Bestemmelserne svarer til den gældende bestemmelse i offererstatningslo-vens § 11, stk. 2, med den ændring, at det udtrykkeligt fastsættes, at Er-statningsnævnets formand og dennes suppleant fremover skal være lands-dommere.Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 3(retsafgiftsloven)Til § 3, nr. 1 (§ 48, stk. 2, nr. 2)Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at der skal betales en afgift på175 kr. for afskrifter, genparter og fotokopier eller lignende af indførsler iretsbøgerne, anklageskrifter, retsmødebegæringer og politirapporter, derudfærdiges af politiet.Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.1 og 9.1.2. i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 3, nr. 2 (§ 49, stk. 1, nr. 5)Bestemmelsen, der er ny, giver en bobehandler mulighed for afgiftsfrit atbestille attester, afskrifter, udskrifter, genparter, fotokopier eller lignendetil brug for behandlingen af et ægtefælleskifte i medfør af lov om ægtefæl-leskifte m.v.En bobehandler er om nødvendigt berettiget til at få udleveret flere attestermv.57

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2.1 og 9.2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 4(ikrafttræden)Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2012, jf.stk. 1,med undta-gelse af § 1, nr. 1-3, 22 og 23, og § 3, nr. 2, som foreslås at træde i kraftdagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, jf.stk. 2.De nye regler i lovforslagets § 1, nr. 1, om midlertidigt beskikkede dom-meres og sagkyndige retsmedlemmers adgang til at færdigbehandle sagerfinder anvendelse i forhold til beskikkelser, der ophører efter lovens ikraft-træden, jf.stk. 3.For så vidt angår nævninger og domsmænd finder de nyeregler i lovforslagets § 1, nr. 1, anvendelse i forhold til nævninger ogdomsmænd, for hvem det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, udløberefter lovens ikrafttræden, jf.stk. 4.De nye regler i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3 om dommeres mv. adgang tilat færdigbehandle sager finder anvendelse i forhold til dommere mv., derafskediges på grund af alder efter lovens ikrafttræden, jf.stk. 5.Afskedi-gelse skal i overensstemmelse med reglen i tjenestemandslovens § 34, stk.2, forstås som det tidspunkt, hvor ansættelsen ophører, dvs. fra udgangenaf den måned, hvori den pågældende dommer fylder 70 år.Det foreslås istk. 6,at de foreslåede ændringer af reglerne om beregningenaf sagens værdi i lejesager skal finde anvendelse i sager, der anlægges ef-ter lovens ikrafttræden. Beregningen af sagens værdi i lejesager, der er an-lagt før lovens ikrafttræden, skal således også efter lovens ikrafttræden skeefter de hidtil gældende regler.Der foreslås ikke særlige overgangsbestemmelser vedrørende de foreslåe-de ændringer af reglerne om behandlingen af sager om mindre krav (små-sagsprocessen), og de ændrede regler kan derfor som udgangspunkt ogsåanvendes i sager, der verserer ved lovens ikrafttræden.Den foreslåede bemyndigelse i retsplejelovens § 348, stk. 5 (lovforslagets§ 1, nr. 8), til, at Domstolsstyrelsen kan bestemme, at stævningen i en små-sag skal udformes på særlige blanketter, får dog i sagens natur kun virk-ning for sager, der anlægges efter, at Domstolsstyrelsen i givet fald har ud-58

nyttet bemyndigelsen. Tilsvarende gælder den foreslåede ændring af rets-plejelovens § 349, stk. 1, 1. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 9), som knytter sighertil.De foreslåede ændringer af retsplejelovens § 406, stk. 4 (lovforslagets § 1,nr. 14 og 15), om forberedende retsmøder i småsager vil også kunne an-vendes i sager, der verserer ved lovens ikrafttræden. Dette betyder, at ret-ten fra lovens ikrafttræden vil kunne indkalde parterne til et retsmøde un-der forberedelsen efter § 406, stk. 4, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets§ 1, nr. 14, og at retten efter det foreslåede § 406, stk. 4, 2. pkt., endviderevil kunne tillade, at en part eller en rettergangsfuldmægtig deltager i rets-mødet ved anvendelse af telekommunikation. Det er ikke tilstrækkeligt, atretsmødet afholdes efter lovens ikrafttræden, idet rettens indkaldelse tilretsmødet skal ske efter lovens ikrafttræden.Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 407, stk. 1 (lovforslagets § 1,nr. 17), om hovedforhandlingen i en småsag har karakter af en præcisering,som har virkning for alle hovedforhandlinger, der afholdes efter lovensikrafttræden, uanset om retten før lovens ikrafttræden har fastsat tidspunk-tet for den pågældende hovedforhandling.De foreslåede ændringer i retsplejelovens § 410 (lovforslagets § 1, nr. 18og 19) om virkningerne af udeblivelse fra en mundtlig hovedforhandlingunder anke af en småsag kan også anvendes i ankesager, der verserer vedlovens ikrafttræden, når mundtlig hovedforhandling i ankesagen afholdesefter lovens ikrafttræden.Til § 5(Færøerne og Grønland)Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikkegælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 2 (ændring af offerer-statningsloven) kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som degrønlandske forhold tilsiger.

for faste dommere, som midlerti-digt er beskikket i en anden stil-ling.Stk. 5.Midlertidigt beskikkededommere kan efter beskikkelsensophør færdigbehandle sager, ihvilke mundtlig forhandling erpåbegyndt inden beskikkelsensophør. Beføjelsen til i medfør af1. pkt. at færdigbehandle påbe-gyndte sager ophører ved udgan-gen af den måned, hvori den på-gældende fylder 70 år.2.Efter § 50 indsættes:»§51.En dommer, der afskedigespå grund af alder, kan færdigbehandlesager, i hvilke mundtlig forhandling erpåbegyndt inden ansættelsens ophør.«§ 54.Fuldmægtige kan afske-3.I§ 54, stk. 2,indsættes som3. pkt.:diges på grund af uegnethed eller»Bestemmelsen i § 51 finder tilsva-sygdom.rende anvendelse med hensyn tilStk. 2.Afskedigelse kan endvi- fuldmægtige.«dere ske i de tilfælde, hvor enomordning af domstolene findersted. En fuldmægtig, der er fyldt65 år, kan ligeledes afskediges,men uden tab af indtægter indtildet tidspunkt, til hvilket denneskulle være afskediget på grund afalder, hvis pågældende havde væ-ret dommer.Stk. 3.Uansøgt ændring af tje-nestested kan ske, såfremt æn-dringen er begrundet i uddannel-sesmæssige hensyn eller i hensy-net til en hensigtsmæssig ressour-ceudnyttelse inden for domstole-ne.Stk. 4.Uansøgt ændring af tje-61

nestested kan endvidere ske i til-fælde, der er omfattet af stk. 1 ogstk. 2, 1. pkt.§ 68.For hver landsretsnæv-1.§ 44, stk. 5, 2. pkt., § 68, stk. 3, 2.ningekreds vælges for et tidsrumpkt.,og§ 92, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.af 4 år regnet fra en 1. januar etantal personer, der må anses foregnede til at virke som nævningereller domsmænd. Listerne overdisse personer benævnes grundli-ster. For hver landsretsnævninge-kreds dannes en nævninge- ogdomsmandsliste ved lodtrækningblandt de personer, der er opførtpå grundlisterne. På samme mådedannes en nævninge- og doms-mandsliste for hver byret, der lig-ger i landsretsnævningekredsen.Stk. 2.Ved landsretsnævninge-kreds forstås den del af en lands-retskreds, som i henhold til § 8,stk. 1 og 2, er henlagt til sammelandsretstingsted.Stk. 3.Nævninger og doms-mænd kan efter udløbet af dettidsrum, for hvilket grundlistengælder, færdigbehandle sager, ihvilke mundtlig forhandling erpåbegyndt inden for dette tids-rum. Beføjelsen til i medfør af1. pkt. at færdigbehandle påbe-gyndte sager ophører ved udgan-gen af den måned, hvori den på-gældende fylder 70 år.§ 92.For hver landsretskreds1.§ 44, stk. 5, 2. pkt., § 68, stk. 3, 2.beskikker landsrettens præsidentpkt.,og§ 92, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.for et tidsrum af 4 år et antal sag-kyndige til at deltage i behandlin-gen af de i §§ 20-20 b nævnte sa-62

ger. Præsidenten for Sø- og Han-delsretten beskikker på tilsvaren-de måde et antal sagkyndige til atdeltage i behandlingen af de i§ 16 nævnte sager.Stk. 2.Sagkyndige kan efterudløbet af det tidsrum, for hvilketbeskikkelsen gælder, færdigbe-handle sager, i hvilke mundtligforhandling er påbegyndt indenfor dette tidsrum. Beføjelsen til imedfør af 1. pkt. at færdigbehand-le påbegyndte sager ophører vedudgangen af det år, hvori den på-gældende fylder 70 år.§ 94.Retsformanden udtagerde sagkyndige for den enkeltesag, således at den særlige sag-kundskab, som i det foreliggendetilfælde anses for nødvendig, errepræsenteret. I sager, der opståraf ansættelsesforhold mellem ar-bejdsgivere og deres ansatte, skalhalvdelen af de sagkyndige værebeskikket efter indstilling fra ar-bejdsgiverorganisationer og halv-delen efter indstilling fra lønmod-tagerorganisationer. I sager vedrø-rende lov om markedsføring ellerlov om visse betalingsmidler, derbehandles ved Sø- og Handelsret-ten, skal halvdelen af de sagkyn-dige være beskikket efter indstil-ling fra organisationer, der repræ-senterer erhvervsdrivende, oghalvdelen efter indstilling fra or-ganisationer, der repræsentererforbrugere.Stk. 2.I særlige tilfælde kan derudtages sagkyndige, der er be-4.I§ 94, stk. 1, 3. pkt.,og§ 225, stk.2, nr. 2,ændres »lov om visse beta-lingstjenester« til: »lov om betalings-tjenester og elektroniske penge«.

skikket for et af de øvrige områ-der.Stk. 3.Retsformanden kan und-tagelsesvis udtage sagkyndige,der ikke er beskikket i medfør af§ 92, hvis det er påkrævet for atkunne inddrage den særlige sag-kundskab, som i det foreliggendetilfælde anses for nødvendig. Depågældende skal opfylde betin-gelserne i § 93, stk. 4, 1. pkt.§ 93, stk. 6 og 7, finder tilsvaren-de anvendelse. Før retsformandentræffer afgørelse efter 1. pkt., skalparterne have adgang til at udtalesig om spørgsmålet. Afgørelsen,der træffes ved kendelse, kan ikkeindbringes for højere ret.§ 105.Rigsadvokaten, statsad-vokaterne og de personer, der erantaget til bistand for disse ellerfor en politidirektør ved den retli-ge behandling af straffesager, skalhave bestået juridisk kandidatek-samen. Rigsadvokaten og statsad-vokaterne skal i reglen opfyldebetingelserne for at blive beskik-ket som advokat med hensyn tilforudgående praktisk virksomhed,jf. § 119.Stk. 2.Medhjælpere for enstatsadvokat og de, der bemyndi-ges til at virke som anklager vedHøjesteret, landsretten eller byret-ten efter reglerne i § 100, stk. 2,§ 103, stk. 3, eller § 104, stk. 2,skal opfylde betingelserne i stk. 1.Stk. 3.Rigsadvokaten kan be-skikke Forbrugerombudsmandenog ansatte i Forbrugerstyrelsen til5.I§ 105, stk. 3,ændres »Forbruger-styrelsen« til: »Konkurrence- og For-brugerstyrelsen.«6.I§ 105, stk. 4,ændres »Konkurren-cestyrelsen« til: »Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen«.

at varetage udførelsen af straffe-sager for byretten og landsretten isager vedrørende lov om mar-kedsføring.Stk. 4.Rigsadvokaten kan be-skikke ansatte i Konkurrencesty-relsen til at varetage udførelsen afstraffesager for byretterne i sagervedrørende konkurrenceloven.§ 225.Ved Sø- og Handelsret-ten behandles sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens§ 43 a, og sager om EF-design, jf.designlovens § 42.Stk. 2.Medmindre parterne haraftalt andet, kan endvidere føl-gende sager anlægges ved Sø- ogHandelsretten:1) Internationale sager, hvorfagkundskab til internationale er-hvervsforhold har væsentlig be-tydning,2) sager, hvor Forbrugerom-budsmanden er part og anvendel-sen af lov om markedsføring ellerlov om visse betalingsmidler harvæsentlig betydning,3) sager, hvor anvendelsen afvaremærkeloven, fællesmærkelo-ven, designloven, patentloven, lovom brugsmodeller eller lov ombeskyttelse af halvlederproduktersudformning (topografi) har væ-sentlig betydning, og4) sager, hvor anvendelsen afkonkurrenceloven har væsentligbetydning.Stk. 3.Anlægges en sag, der eromfattet af stk. 2, ved byretten,henviser retten efter anmodning4.I§ 94, stk. 1, 3. pkt.,og§ 225, stk.2, nr. 2,ændres »lov om visse beta-lingstjenester« til: »lov om betalings-tjenester og elektroniske penge«.

fra en part sagen til Sø- og Han-delsretten. § 226, stk. 3 og 4, fin-der tilsvarende anvendelse.§ 348.Sag anlægges ved indle-vering af stævning til retten.Stk. 2.Stævningen skal inde-holde1) parternes navn og adresse,herunder angivelse af en post-adresse i Danmark, hvortil med-delelser til sagsøgeren vedrørendesagen kan sendes, og hvor for-kyndelse kan ske,2) angivelse af den ret, vedhvilken sagen anlægges,3) sagsøgerens påstand,4) en udførlig fremstilling af defaktiske og retlige omstændighe-der, hvorpå påstanden støttes,5) angivelse af de dokumenterog andre beviser, som sagsøgerenagter at påberåbe sig, og6) sagsøgerens forslag til sa-gens behandling, jf. § 12, stk. 3,og §§ 20, 226, 227 og 353.Stk. 3.Stk. 2, nr. 4 og 6, finderikke anvendelse i sager, der be-handles efter kapitel 39, eller hvorsagsøgeren i stævningen har angi-vet, at sagsøgte forventes ikke atville fremsætte indsigelser modsagsøgerens påstand. Stævningenskal i så fald indeholde en kortfremstilling af de faktiske og ret-lige omstændigheder, hvorpå på-standen støttes.Stk. 4.Med stævningen skalindleveres kopier af denne og ko-pier af de dokumenter, som sag-søgeren agter at påberåbe sig, for7.I§ 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 2,nr. 5, § 373, stk. 1, nr. 5, § 376, stk. 1,nr. 3,og§ 477 b, stk. 3, nr. 1,ændres»postadresse i Danmark« til: »post-adresse i Den Europæiske Union«.8.I§ 348, stk. 5,indsættes efter 1.pkt.:»Domstolsstyrelsen kan fastsætteregler om, at stævninger i sager, derbehandles efter kapitel 39, skal ud-færdiges på særlige blanketter.«

så vidt de er i sagsøgerens besid-delse. Domstolsstyrelsen kan fast-sætte regler om kopier.Stk. 5.Domstolsstyrelsen fast-sætter regler om, at stævningerkan udfærdiges på særlige blan-ketter. Retten vejleder om udfyld-ning af blanketter og om mulig-hederne for retshjælp og fri pro-ces, jf. kapitel 31, samt om mu-lighederne for at søge forsikrings-dækning i henhold til en rets-hjælpsforsikring.§ 349.Opfylder stævningen ik-9.I § 349, stk. 1, 1. pkt., ændres »ogke kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 3, 2. pkt., ogog stk. 3, 2. pkt., og er den heref- stk. 5, 2. pkt.,«.ter uegnet til at danne grundlagfor sagens behandling, afvises sa-gen ved en beslutning, der medde-les sagsøgeren. Det samme gæl-der, hvis der ikke indleveres ko-pier som fastsat i § 348, stk. 4. Ef-ter sagsøgerens anmodning træf-fes afgørelsen om afvisning vedkendelse.Stk. 2.Retten kan indrømmesagsøgeren en frist til at afhjælpemangler som nævnt i stk. 1.§ 351.Retten pålægger sagsøg-te at indlevere et svarskrift til ret-ten inden en frist, der i alminde-lighed skal være på mindst 2 uger.Fristen, der regnes fra pålæggetsforkyndelse, kan efter anmodningforlænges.Stk. 2.Svarskriftet skal inde-holde1) sagsøgtes påstand,2) angivelse af eventuelle mod-7.I§ 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 2,nr. 5, § 373, stk. 1, nr. 5, § 376, stk. 1,nr. 3,og§ 477 b, stk. 3, nr. 1,ændres»postadresse i Danmark« til: »post-adresse i Den Europæiske Union«.

krav,3) en fremstilling af de faktiskeog retlige omstændigheder, hvor-på påstanden og eventuelle mod-krav støttes,4) angivelse af de dokumenterog andre beviser, som sagsøgteagter at påberåbe sig,5) angivelse af en postadresse iDanmark, hvortil meddelelser tilsagsøgte vedrørende sagen kansendes, og hvor forkyndelse kanske, for så vidt sådan angivelseikke allerede er foretaget, og6) sagsøgtes forslag til sagensbehandling, jf. § 12, stk. 3, og§§ 20, 226, 227 og 353.Stk. 3.Reglerne i stk. 2, nr. 3og 6, finder ikke anvendelse i sa-ger, der behandles efter kapi-tel 39. Svarskriftet skal i så faldindeholde en kort fremstilling afde faktiske og retlige omstændig-heder, hvorpå påstanden og even-tuelle modkrav støttes.Stk. 4.Formalitetsindsigelserskal fremsættes i svarskriftet. Sø-ger sagsøgte rettens tilladelse til,at sagens formalitet påkendessærskilt, jf. § 253, kan sagsøgteindskrænke sig til i sit svarskriftat fremsætte sine formalitetsind-sigelser.Stk. 5.Med svarskriftet skalindleveres kopier af de dokumen-ter, som sagsøgte vil påberåbe sig,for så vidt de er i sagsøgtes besid-delse. Domstolsstyrelsen kan fast-sætte regler om kopier. Samtidigmed indleveringen til retten skalsagsøgte sende en kopi af svar-68

skriftet og dokumenterne til sag-søger.Stk. 6.Domstolsstyrelsen fast-sætter regler om, at svarskrifterkan udfærdiges på særlige blan-ketter. Retten vejleder om udfyld-ning af blanketter og om mulig-hederne for retshjælp og fri pro-ces, jf. kapitel 31, samt om mu-lighederne for at søge forsikrings-dækning i henhold til en rets-hjælpsforsikring.§ 361.Anmoder en forbrugerom, at en sag, der kan indbringesfor Forbrugerklagenævnet eller etklage- eller ankenævn, der ergodkendt af økonomi- og er-hvervsministeren, må blive be-handlet ved det pågældendenævn, hæver retten sagen og sen-der den til nævnet. Dette gælderdog ikke, hvis det må anses foråbenbart, at der ikke kan givesforbrugeren medhold i klagen, el-ler hvis sagen ikke skønnes egnettil behandling ved nævnet.Stk. 2.Anmodning om nævns-behandling efter stk. 1 skal frem-sættes senest i det forberedendemøde, jf. § 353, eller, hvis et så-dant møde ikke afholdes, senest 4uger efter rettens meddelelse om,at der ikke skal holdes et forbere-dende møde. Anmodningen kanfremsættes mundtligt til retsbo-gen. Retten kan, hvis særlige om-stændigheder taler derfor, tagehensyn til en anmodning, derfremsættes senere end angivet i1. pkt., men inden hovedforhand-10.I§ 361, stk. 5, 1. pkt.,ændres »§124, stk. 3, nr. 2« til: »124 c, stk. 1,nr. 2«.11.§ 361, stk. 5, 2. pkt.,ophæves.

lingens begyndelse.Stk. 3.Forbrugeren skal gøresbekendt med muligheden fornævnsbehandling.Stk. 4.Anlægger en af parternepå ny retssag, efter at nævnet harafsluttet behandlingen af sagen,anses sagen i henseende til bereg-ning af procesrente og afbrydelseaf frister for sagsanlæg for anlagtved det oprindelige sagsanlæg,medmindre den pågældende partikke har fremmet sagen behørigt.Stk. 5.Reglerne i stk. 1-4 findertilsvarende anvendelse i en sagom vederlag til en advokat elleren af de personer, der er nævnt i§ 124, stk. 3, nr. 2, og som ejeraktier eller anparter i et advokat-selskab, hvis den anden part an-moder om, at sagen behandles vedAdvokatnævnet, jf. § 146. Sagenkan dog først på ny indbringes forretten, når Advokatnævnet har af-sluttet behandlingen af sagen.§ 373.Ankestævningen skal in-deholde:1) angivelse af den dom, derankes,2) angivelse af indstævntesadresse,3) appellantens påstand,4) angivelse af de anbringender,dokumenter og andre beviser,som appellanten vil påberåbe sig,og som ikke var påberåbt i fore-gående instans, og5) angivelse af en postadresse iDanmark, hvortil meddelelser tilappellanten vedrørende sagen kan7.I§ 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 2,nr. 5, § 373, stk. 1, nr. 5, § 376, stk. 1,nr. 3,og§ 477 b, stk. 3, nr. 1,ændres»postadresse i Danmark« til: »post-adresse i Den Europæiske Union«.

sendes, og hvor forkyndelser kanske.Stk.2.Med ankestævningen skalindleveres en udskrift af den dom,der ankes, og genparter af an-kestævningen. Endvidere indleve-res genparter af de i stk. 1, nr. 4,nævnte dokumenter, for så vidt deer i appellantens besiddelse. Ret-tens præsident kan fastsætte be-stemmelser om antallet af genpar-ter.§ 376.Svarskriftet skal indeholde:1) indstævntes påstand,2) angivelse af de anbringender,dokumenter og andre beviser,som indstævnte vil påberåbe sig,og som ikke var påberåbt i 1. in-stans, og3) angivelse af en postadresse iDanmark, hvortil meddelelser tilindstævnte vedrørende sagen kansendes, og hvor forkyndelse kanske.Stk.2.Indsigelser mod anken,som kan frafaldes, skal fremsæt-tes i svarskriftet. Påstår indstævn-te anken afvist, og ønsker han det-te spørgsmål påkendt særskilt, jf.§ 253, kan han indskrænke sig tili svarskriftet at fremsætte sineindsigelser mod anken.Stk.3.Svarskriftet skal væreledsaget af de i stk. 1, nr. 2, nævn-te dokumenter, for så vidt de er iindstævntes besiddelse.Stk.4.Har retten truffet be-stemmelse om afgivelse af svar-skrift ved fremlæggelse i et rets-møde, skal indstævnte overgive71

en genpart af skriftet og de ledsa-gende dokumenter til appellantensenest samtidig med fremlæggel-sen. Har retten bestemt, at afgi-velse skal ske ved indlevering tilretten, sender indstævnte en gen-part af skriftet og de ledsagendedokumenter til appellanten senestsamtidig med indleveringen.§ 401.Sagens værdi som nævnti § 400 bestemmes efter påstan-den i stævningen. Omfatter på-standen flere krav mellem desamme to parter, er sagens værdiden samlede værdi af disse krav.Renter og omkostninger medreg-nes ikke.Stk. 2.Angår påstanden enydelse, der skal betales et ube-stemt antal gange, beregnes vær-dien ved at gange ydelserne pr. årmed 10, jf. dog stk. 3. Angår på-standen en ydelse, der skal betaleset bestemt antal gange, beregnesværdien ved at gange ydelsen pr.gang med antallet af gange, ydel-sen skal betales. Værdien kan dogikke overstige ydelserne pr. årganget med 10, jf. dog stk. 3. Erydelserne ikke af samme størrel-se, lægges ydelserne for det sidsteår inden sagens anlæg til grundfor beregningen.Stk. 3.Værdien af sager i hen-hold til lejeloven eller erhvervsle-jeloven beregnes, når sagen om-fattes af stk. 2, 1. pkt., ved at gan-ge den årlige ydelse, påstandenangår, med 5. Omfattes sagen afstk. 2, 2. pkt., kan værdien ikke12.I§ 401, stk. 3, 1. pkt.,ændres »le-jeloven eller erhvervslejeloven« til:»lejelovgivningen«.13.I§ 401, stk. 3, 3. pkt.,ændres »ihenhold til lejelovens §§ 87 og 93 el-ler erhvervslejelovens §§ 65 og 71«til: »om opsigelse eller ophævelse aflejemål«.

overstige ydelserne pr. år gangetmed 5. For sager i henhold til le-jelovens §§ 87 og 93 eller er-hvervslejelovens §§ 65 og 71fastsættes sagens værdi dog til 1års leje.§ 406.Forberedelsen sker efterreglerne i kapitel 33 med de æn-dringer, der fremgår af stk. 2-6.Stk. 2.Retten forbereder sagen.Under forberedelsen bringes par-ternes stilling til sagens faktiskeog retlige omstændigheder på detrene, og det søges derunder klar-gjort, hvilke omstændigheder derikke bestrides, og hvilke der skalvære genstand for bevisførelse.Det søges endvidere klargjort,hvilken bevisførelse der skal findested.Stk. 3.Retten kan pålægge enpart at svare på en henvendelsefra retten inden en nærmere angi-ven frist. Svarer parten ikke retti-digt på rettens henvendelse, finderreglerne i § 360 tilsvarende an-vendelse, hvis retten i pålæggethar angivet, at manglende efter-kommelse af pålægget kan med-føre udeblivelsesvirkning.Stk. 4.Retten kan undtagelses-vis indkalde parterne til et rets-møde under forberedelsen. Ind-kaldelsen skal indeholde oplys-ning om retsvirkningerne af ude-blivelse, jf. § 360.Stk. 5.Retten udarbejder enfortegnelse over parternes påstan-de, anbringender og beviser ogsender fortegnelsen til parterne.14.I§ 406, stk. 4, 1. pkt.,udgår »und-tagelsesvis«.15.I§ 406, stk. 4,indsættes efter 1.pkt.:»Reglerne i § 353, stk. 2 og 6, ogfinder tilsvarende anvendelse.«16.I§ 406, stk. 6,indsættes efter »an-vendelse«: », jf. dog stk. 4, 2. pkt«.

Forberedelsen sluttes tidligst 14dage herefter.Stk. 6.Reglerne i §§ 353-355og 357 finder ikke anvendelse.§ 407.Hovedforhandlingengennemføres efter reglerne i§ 365, idet der dog ikke skal givesden i § 365, stk. 2, 1. pkt., 1. led,nævnte fremstilling af sagen.Stk. 2.Det skal fremgå afdommen, at sagen har været be-handlet efter dette kapitel.§ 410.Anke af domme tillandsretten sker efter reglerne ikapitel 36 med de afvigelser, derfølger af stk. 2-5.Stk. 2.Anke sker ved indleve-ring af en ankestævning til byret-ten. Ankestævningen skal inde-holde appellantens påstand og omfornødent en angivelse af degrunde, hvorpå anken støttes.Med ankestævningen skal indle-veres en kopi heraf samt af even-tuelle bilag. Byretten sender an-kestævningen, udskrift af dendom, der ankes, og bilag af be-tydning for ankesagen til landsret-ten.Stk. 3.Ankestævningen for-kyndes for indstævnte ved lands-rettens foranstaltning, og appel-lanten underrettes herom. Ind-stævnte opfordres samtidig til atfremsætte sine bemærkninger tilankestævningen inden en aflandsretten fastsat frist. Landsret-ten kan bestemme, at yderligereprocesskrifter skal udveksles.17.§ 407, stk. 1,affattes således:»Under hovedforhandlingen skalder ikke gives den fremstilling af sa-gen, der er nævnt i § 365, stk. 2, 1.pkt., 1. led.«

Stk. 4.Anken afgøres på skrift-ligt grundlag, medmindre lands-retten efter sagens beskaffenhedfinder, at der er grund til mundtligbehandling. Fremsætter beggeparter anmodning om mundtligforhandling, skal anmodningen ialmindelighed imødekommes.Stk. 5.Følgende regler om ankefinder ikke anvendelse:1) § 372, stk. 2, 1. pkt., om ind-levering af ankestævning.2) §§ 373-378 om ankestæv-ning, svarskrift og yderligere for-beredelse.3) §§ 380 og 381 om angivelseaf beviser.4) § 382 om afskæring af på-stande og anbringender, der erfremsat for sent.5) § 385 om kopier til brug forhovedforhandlingen.6) § 386 om udeblivelse.7) § 387 om afgørelse udenmundtlig hovedforhandling.§ 477 b.Inddrivelsen indledesved indlevering af betalingspå-krav til fogedretten i en retskreds,hvor der er værneting efter kapitel22 og 23. Såfremt fordringshave-ren anmoder om, at udlæg iværk-sættes uden fornyet anmodning,jf. stk. 4, nr. 2, skal betalingspå-kravet dog indleveres til fogedret-ten i en retskreds, hvor der endvi-dere er værneting efter § 487,stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.Stk. 2.Før betalingspåkravetindleveres til fogedretten, skal dertil skyldneren være sendt en på-7.I§ 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 2,nr. 5, § 373, stk. 1, nr. 5, § 376, stk. 1,nr. 3,og§ 477 b, stk. 3, nr. 1,ændres»postadresse i Danmark« til: »post-adresse i Den Europæiske Union«.

kravsskrivelse, der opfylder be-tingelserne i § 10, stk. 2 og 3, ilov om inkassovirksomhed, ogden frist, der er nævnt i § 10,stk. 3, i lov om inkassovirksom-hed, skal være udløbet, jf. dog§ 11 i lov om inkassovirksomhed.Stk. 3.Betalingspåkravet skalindeholde1) parternes navn og adresse,herunder angivelse af en post-adresse i Danmark, hvortil med-delelser til fordringshaveren ved-rørende sagen kan sendes, og hvorforkyndelse kan ske,2) angivelse af den ret, vedhvilken inddrivelsen indledes,3) fordringshaverens krav og4) en kort fremstilling af defaktiske og retlige omstændighe-der, hvorpå kravet støttes.Stk. 4.Betalingspåkravet skalendvidere indeholde oplysningom,1) hvorvidt fordringshaverenønsker betalingspåkravet forkyndtfor skyldneren, såfremt udlæg erudelukket efter § 490 eller kon-kurslovens §§ 16, 16 a, 31, 171eller 207,2) hvorvidt fordringshaverenønsker, at udlæg iværksættes udenfornyet anmodning fra fordrings-haveren, såfremt skyldneren ikkefremsætter indsigelser, og3) hvorvidt fordringshaverenønsker, at retssagsbehandling ind-ledes på grundlag af betalingspå-kravet uden indlevering af stæv-ning, såfremt skyldneren fremsæt-ter indsigelser.76

Stk. 5.Domstolsstyrelsen kanfastsætte nærmere regler om beta-lingspåkravets udformning, her-under om anvendelse af særligeblanketter og om indlevering afkopier af betalingspåkravet.Stk. 6.Fogedretten vejleder omudfyldning af blanketter.§ 748.Sigtede underrettes såvidt muligt om alle retsmøder oger berettiget til at overvære dem.Dette gælder ikke retsmøder, derafholdes med henblik på at opnårettens forudgående kendelse omforetagelse af foranstaltninger ihenhold til kapitlerne 69-74. Ersigtede varetægtsfængslet, kanfremstilling af ham undlades, hvisden vil være forbundet med ufor-holdsmæssigt besvær.Stk. 2.Forsvareren underrettesom alle retsmøder og er berettigettil at overvære dem. Er det ikkemuligt at give forsvareren medde-lelse, kan der kun afholdes rets-møder, som ikke kan opsættes.For så vidt angår de i stk. 1, 2.pkt., nævnte retsmøder kan reglendog fraviges, hvis hensynet tilfremmede magter, til statens sik-kerhed eller til sagens opklaringeller tredjemand undtagelsesvisgør det påkrævet. Afgørelsentræffes af retten efter politiets be-gæring. Forsvareren må kun medrettens samtykke videregive op-lysninger, han har modtaget iretsmødet.Stk. 3.Forsvareren er berettigettil at fremsætte bemærkninger og20.I§ 748, stk. 1,indsættes efter 2.pkt.:»Det gælder endvidere ikke rets-møder, som afholdes med henblik påafhøring af et barn, når retten efter §183, stk. 3, har bestemt, at afhøringenskal optages på video.«

kort at få disse tilført protokollen,men dommeren bestemmer, påhvilket tidspunkt af retsmødet det-te kan ske.Stk. 4.Retten kan pålægge sig-tede at indfinde sig til et retsmø-de. Er pålægget ikke givet i et tid-ligere retsmøde, meddeles det veden skriftlig tilsigelse. Tilsigelsesker med mindst aftens varsel.Retten kan dog fastsætte andetvarsel eller pålægge sigtede atmøde straks. Tilsigelsen skal in-deholde oplysning om sigtelsensgenstand. Udeblivelse kan kunmedføre retsvirkninger, hvis tilsi-gelsen er lovlig forkyndt og inde-holder oplysning om virkningerneaf udeblivelse.Stk. 5.Retten kan på begæringbestemme, at der ikke skal givessigtede underretning om et rets-mødes afholdelse, eller at sigtedeskal være udelukket fra at over-være et retsmøde helt eller delvis,hvis hensynet til fremmede mag-ter, til statens sikkerhed eller tilsagens opklaring eller tredjemandundtagelsesvis gør det påkrævet.Stk. 6.Har sigtede været ude-lukket fra at overvære et retsmø-de, skal retten, hvis sigtede er tilstede, og ellers politiet snarest gø-re ham bekendt med, hvad der ertilført retsbogen. Hvis de særligehensyn, som har begrundet ude-lukkelsen, fortsat er til stede, kansigtede dog af retten afskæres her-fra, ligesom retten kan pålæggeforsvareren ikke at give sigtedeunderretning om, hvad der er pas-78

seret i retsmødet. Pålægget kanudstrækkes, indtil tiltalte har afgi-vet forklaring under hovedfor-handlingen.Stk. 7.Stk. 1-6 finder ikke an-vendelse på retsmøder, der afhol-des i henhold til § 729 c, ellerhvor der fremlægges oplysninger,der efter § 729 c er undtaget fraforsvarerens adgang til aktindsigt,og hvor der efter § 784 beskikkesen advokat for den, som indgrebetvedrører.§ 767.Bortset fra tilfælde, hvorsigtede ikke er til stede her i lan-det, fastsættes der i kendelsen enfrist for varetægtsfængslingens el-ler foranstaltningens længde. Fri-sten skal være så kort som muligtog må ikke overstige 4 uger. Fri-sten kan forlænges, men højstmed 4 uger ad gangen. Forlængel-sen sker ved kendelse, medmindresigtede erklærer sig indforståetmed forlængelsen. Reglerne i§ 764 finder, indtil dom er afsagt i1. instans, tilsvarende anvendelsepå retsmøder og kendelser omfristforlængelse. Fremstilling afen sigtet, der er varetægtsfængsleteller undergivet anden frihedsbe-røvende foranstaltning, kan dogundlades, når han giver afkaldderpå eller retten finder, at frem-stillingen vil være forbundet meduforholdsmæssige vanskelighe-der.Stk. 2.Når anklagemyndighe-den har indleveret anklageskrift tilretten og retten har fastsat tids-21.I§ 767, stk. 2,indsættes som6.pkt.:»Bestemmelserne i 1.-5. pkt. findertilsvarende anvendelse i tilståelsessa-ger, hvor anklagemyndigheden haranmodet om retsmøde med henblik påsagens behandling som tilståelsessag imedfør af § 831, og retten har fastsattidspunkt for retsmødet.«

punkt for hovedforhandlingen,kan retten ved udløb af en frist ef-ter stk. 1 bestemme, at varetægts-fængslingen eller foranstaltningenskal fortsætte uden yderligere for-længelser, indtil der er afsagt domi sagen. Træffer retten sådan be-stemmelse, kan tiltalte tidligst 3uger efter afgørelsen anmode ret-ten om at ophæve varetægts-fængslingen eller foranstaltningenefter § 766 eller § 768. I så faldskal retten inden 7 dage træffe af-gørelse herom. Hvis retten ikkeimødekommer anmodningen, kantiltalte tidligst 3 uger efter rettensafgørelse fremsætte en ny anmod-ning. Efter hovedforhandlingensbegyndelse finder § 767, stk. 3,4.-6. pkt., tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Når en frist, der er fast-sat efter stk. 1, udløber, efter athovedforhandlingen er begyndt,fortsætter varetægtsfængslingeneller foranstaltningen uden yder-ligere forlængelser, indtil der erafsagt dom i sagen. Tiltalte kanefter udløbet af den før hovedfor-handlingen fastsatte frist anmoderetten om at ophæve varetægts-fængslingen eller en foranstalt-ning, der træder i stedet herfor, ef-ter § 766 eller § 768. Hvis tiltalteefter fristens udløb anmoder ret-ten om at ophæve varetægts-fængslingen eller en foranstalt-ning, der træder i stedet herfor,skal retten inden 7 dage træffe af-gørelse herom. Hvis retten ikkeimødekommer anmodningen, kantiltalte tidligst 14 dage efter ret-80

tens afgørelse fremsætte en nyanmodning. Hvis der er spørgs-mål om varetægtsfængsling efter§ 762, stk. 2, træffes afgørelsenom eventuel ophævelse af endommer eller afdeling, som ikkedeltager i hovedforhandlingen, jf.§ 60, stk. 3, medmindre en af be-tingelserne i § 60, stk. 3, 2. pkt.,er opfyldt. Tiltaltes anmodningkan efter rettens bestemmelse be-handles på skriftligt grundlag,hvis afgørelsen træffes af endommer eller afdeling, som ikkedeltager i hovedforhandlingen.Stk. 4.Kæres en kendelse omfristforlængelse, hvorved vare-tægtsfængsling eller anden fri-hedsberøvende foranstaltning ud-strækkes ud over 3 måneder, skalkæremålet efter begæring behand-les mundtligt. Når kæremål éngang er blevet behandlet mundt-ligt, afgør den overordnede ret,om en senere begæring ommundtlig behandling skal imøde-kommes. Bestemmelsen i stk. 1,sidste pkt., finder tilsvarende an-vendelse.§ 778.Varetægtsarrestantersklager over fængselspersonaletsadfærd indgives til vedkommendefængselsinspektør (arrestinspek-tør) eller til Direktoratet for Kri-minalforsorgen. Har klageren ikkefået medhold, eller er der ikketruffet endelig afgørelse inden 2uger efter indgivelsen, kan klagenindbringes for retten på det sted,hvor varetægtsfængslet (arresthu-22.I§ 778, stk. 1, 2. pkt.,udgår »pådet sted, hvor varetægtsfængslet (ar-resthuset) er beliggende«.23.I§ 778, stk. 2, 2. pkt.,ændres »§1019 b, § 1019 e, stk. 1 og stk. 3-5, §1019 f, stk. 2, og § 1019 g« til: »§1019 e, § 1019 h, stk. 2, § 1019 i og §1019 j, stk. 1, 3, 4 og 6«.

set) er beliggende.Stk. 2.Retten kan afvise ativærksætte en undersøgelse, hvisklagen findes åbenbart grundløs,hvis den angår forhold af uvæ-sentlig betydning, eller hvis denindgives mere end 4 uger efter, atdet forhold, som klagen angår, harfundet sted. Rettens undersøgelseforetages i overensstemmelse medreglerne i § 1019 b, § 1019 e,stk. 1 og stk. 3-5, § 1019 f, stk. 2,og § 1019 g. Dommeren træfferbestemmelse om afhøring af kla-geren, indklagede og vidner samtom tilvejebringelse af udtalelserfra sagkyndige og af andre be-vismidler.Stk. 3.Når undersøgelsen er af-sluttet, afgiver retten en redegø-relse herfor, som sendes til klage-ren, til den, klagen angår, og tilfængselsinspektøren(arrestin-spektøren) samt til Direktoratetfor Kriminalforsorgen.§ 973 a.Omgørelse af en ken-24.I§ 973 aændres »§ 968, stk. 1, 2.delse om dørlukning, der er kæret pkt.« til: »§ 968, stk. 2, 1. pkt.«.efter § 968, stk. 1, 2. pkt., eller§ 968 a, stk. 1, er uden retsvirk-ning for det retsmøde, der er af-holdt i den ret, hvis afgørelse erkæret.§2I lov om erstatning fra staten til of-re for forbrydelser, jf. lovbekendtgø-relse nr. 688 af 28. juni 2004, somændret ved § 12 i lov nr. 516 af 7. juni2006, § 3 i lov nr. 711 af 25. juni82

2010 og § 2 i lov nr. 412 af 9. maj2011, foretages følgende ændringer:1.§ 11, stk. 2,ophæves, og i stedetindsættes:»Stk.2.Nævnet består af en for-mand, der skal være landsdommer, ogaf 2 andre medlemmer, hvoraf det enemedlem udnævnes efter indstilling frasocial- og integrationsministeren ogdet andet medlem efter indstilling fraAdvokatrådet. Medlemmerne udnæv-nes for 4 år.Stk. 3.Der beskikkes en suppleantfor hvert af nævnets medlemmer. Stk.2 finder tilsvarende anvendelse på be-skikkelse af suppleanter.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.§3I lov om retsafgifter, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 936 af 8. september2006, som ændret senest ved § 2 i lovnr. 614 af 14. juni 2011, foretages føl-gende ændringer:§ 48.For attester, afskrifter, ud-1.§ 48, stk. 2,affattes således:skrifter, fotokopier eller lignende,»Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finderder udfærdiges af retten eller af også anvendelse på udskrifter af pan-Skibsregisteret, svares 175 kr. tefogedbogen.«Samme afgift svares for bekræf-telse af genparter i henhold tilretsplejelovens § 39.Stk.2.Reglerne i stk. 1, 1. pkt.,finder også anvendelse på:1) Udskrifter af pantefogedbo-gen.2) Afskrifter, genparter og foto-kopier eller lignende af indførsleri retsbøgerne, anklageskrifter,83

retsmødebegæringer og politirap-porter, der udfærdiges af politiet.§ 49.Afgiftsfri er attester, afskrif-ter, udskrifter, genparter, fotoko-pier eller lignende, der bestillesaf:1) En part i en sag til brug fordenne, for så vidt sagen er afgifts-fri i medfør af § 12, stk. 1, nr. 1-6,§ 12, stk. 2, § 51, stk. 1, eller §55, nr. 1, eller parten er fritagetfor afgift i medfør af § 13, stk. 1,§ 51, stk. 2, eller § 55, nr. 2.2) En rekvirent af en fogedfor-retning til brug for denne, når for-retningen er afgiftsfri i medfør af§ 20, nr. 1-6.3) Sigtede eller tiltalte under enstraffesag, hvor ret til at få ud-skrift særligt er hjemlet ham iretsplejeloven uden for bestem-melsen i nævnte lovs § 729 d ellerer tillagt ham ved beslutning afretten eller dennes formand.4) En bobestyrer til dennes brugved behandlingen af et dødsbo.Stk.2.Uden afgift udfærdigesendvidere:1) Første udskrift til parterne afen retsafgørelse eller et retsforlig ien borgerlig retssag.2) Første udskrift til parterne afen retsafgørelse eller et retsforligvedrørende borgerlige krav i enoffentlig straffesag.3) Første udskrift til rekvirentenaf en notarialforretning.4) Første domsudskrift til be-skikket advokat eller beskikketforsvarer.2.I§ 49, stk. 1,indsættes efter nr. 4som nyt nummer.:»5) En bobehandler til dennes brugved behandlingen af et ægtefælleskif-te.«

5) Første domsudskrift til denforurettede efter retsplejelovens §219 a.6) Attest om, hvorvidt dommen ien ægteskabssag er anket.7) Første udskrift eller attest tilen rekvirent af en fogedforret-ning, når rekvirenten i henhold tilretsplejelovens § 492, stk. 2, ikkehar givet møde under forretnin-gen.8) Straffeattester.9) Fotokopier af salgsopstillingudfærdiget til brug ved tvangs-auktion over fast ejendom.10) Første attest i dødsboer, derikke behandles ved bobestyrer.11) Første ekstraktudskrift af endom i et gruppesøgsmål til grup-pemedlemmer, der er omfattet afgruppesøgsmålet.12) Første kopi til den førstaf-døde ægtefælles livsarvinger afden formueoversigt, som ægtefæl-len skal indlevere ved udleveringaf et bo til uskiftet bo.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1.april 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Lovens § 1, nr. 1-3, 22 og23, og § 3, nr. 2, træder i kraft dagenefter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 3.Lovens § 1, nr. 1, finder an-vendelse i forhold til midlertidigt be-skikkede dommere og sagkyndigeretsmedlemmer, hvis beskikkelse op-hører efter lovens ikrafttræden.Stk. 4.Lovens § 1, nr. 1, finder an-vendelse i forhold til nævninger og85