REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 409: Henvendelse af 24/5-12 fra Tænketanken NyAgenda vedr. rapport om EU's retspolitik og det danske forbehold

Måske - måske ikke - får vi en snarlig folkeafstemning om flere af vores EU-forbehold. I et forsøg påat løfte debatniveauet, så vi kan få en fyldestgørende, åben og faktabaseret debat omkringretsforbeholdet har Tænketanken NyAgenda udgivet den vedlagte rapport - EU's retspolitik og detdanske forbehold. Tænketanken NyAgenda har bedt eksperter, tre danske og en norsk om at udredetrådene.Rapporten er skrevet af tre danske jurister, professor Thomas Elholm, advokat Line Barfoed ogcand.jur, og ansat i EU-parlamentet, Mette Tonsberg samt af udredningsleder Morten Harper fra norskNei til EU.Ifølge rapporten har danskerne tre valgmuligheder:1. Vi fastholder forbeholdet fra Edinburg-aftalen i 1993. Med Lissabon-traktatenbliver EUs retspolitikhelt overstatslig - så det er først nu forbeholdet rigtig vil træde i kraft.2. Forbeholdet erstattes efter en folkeafstemning med en tilvalgsordning, ensåkaldt op-in. Folketingetkan derefter tilmelde Danmark på det ene eller det andet område. Har vi førsttilmeldt os, kan et senere Folketing ikke omgøre det.3. Forbeholdet ophæves helt ved en folkeafstemningHver af disse valgmuligheder giver forskellige muligheder og har forskellige konsekvenser,som hver især bliver uddybet i rapporten. Det afgørende er, at vi har forskellige valgmuligheder - ikkekun én. Men kan vi fortsat bekæmpe kvindehandel, hvis vi fastholder forbeholdet? Hvilken retningudvikler EUs retspolitik sig i?

Hvad er NyAgenda?Tænketanken NyAgenda har til formål at fremme analy-ser og debat omkring EUs virke og juridiske rammer udfra et demokrati- og medborgerperspektiv. Fonden skalbidrag til at give et forbedret fundament for den danskeog internationale debat om samfundsudviklingen, set udfra et centrum-venstre perspektiv. Herunder igangsætterog formidler tænketanken kritiske analyser af det euro-pæiske samarbejde i et globalt perspektiv.Tænketanken arbejder ud fra en åben og dybdeborendetilgang, der gør den i stand til at sætte spørgsmålstegn vedetablerede og fastlåste tankemønstre. Gennem udrednin-ger og debatskabende arrangementer er tænketanken medtil at danne modmagt i et samfund, som i stigende grad erpræget af konformitet og mangel på nytænkning.www.nyagenda.dk

2005:1. Franske stemmer. Kritik af forfatningsforslaget fravenstre (Voices from France. Critique of the Proposal fora new EU Constitution). Eds. Drude Dahlerup, KennethHaar and Niels I. Meyer.2005;2. Fremmer EU freden? Analyse, kritik og alternati-ver (Does the European Union Promote Peace? Analyses,critique and alternatives). By Jan Øberg.2005:3 Under bekvemmelighedsflag. Konsekvensernreaf EUs servicedirektiv (Under Flag of Convenience. TheConsequences of EUs Service Directive). Af KennethHaar.2006:1 "Vore globale handelsinteresser" ("Our GlobalTråde Interests"). Ed. By Kenneth Haar. Contributionsamong others by Christina Deckwirfh.2006:2 Does the European Union Promote Peace?Analysis, Critique and Alternatives. By Kenneth Haar.Translated from Danish: Fremmer EU freden? Analyse,kritik og alternativer.

2006:3 Service uden hensyn. En analyse af servicedirekti-vet. Af Kenneth Haar.2007:1 Problematisk liberalisering af elektricitetsmarke-det i EU, En rapport om konsekvenserne af EU-direktivet,der liberaliserer EL-markedet. Af Frede Hvelplund ogNiels I. Meyer.2007:2 Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat. Aanlyse, kritik og alternativer. Af Lave KnudBroch og Trine Pertou Mach.2007:3 Europæiske stemmer. Indlæg fra andre euro-pæiske lande, bl.a. fra den hollandske og den franskefolkeafstemning om Forfatnings-traktaten. Red. DrudeDahlerup og Niels I. Meyer.2008:1 Dansk valutakurspolitik i et EU-økonomisk per-spektiv. Af Jesper Jespersen.

Skal vi ophæve det danske retsforbehold?Et flertal i Folketinget ønsker at ophæve eller ændre retsforbeholdet. Spørsmålet sendes måsketil folkeafstemning i nær fremtid.NyAgenda bedt fire eksperter om at udrede trådene. Danmark har tre valgmuligheder:l.Vi fastholder forbeholdet fra Edinburg-aftalen. Med Lissabon-traktaten bliver EUsretspolitik helt overstatslig - så det er først nu forbeholdet rigtig vil træde i kraft.2.Forbeholdet erstattes efter en folkeafstemning med en tilvalgsordning, opt-in. Folketinget kan derefter tilmelde Danmark på det ene eller det andet område. Har vi førsttilmeldt os, kan et senere Folketing ikke omgøre det.3.Forbeholdet ophæves helt ved en folkeafstemningMen hvad er konsekevnserne? Kan vi fortsat bekæmpe kvindehandel, hvis vi fastholder forbe-holdet? Hvilken retning udvikler EUs retspolitik sig?"EU vil aldrig komme til at gå ind på området strafferet", sagde daværende justitsminister HansEngell i debatten om Maastricht-traktaten 1992. Men EUs retspolitik har udviklet sig med ri-vende hast. Det handler ikke kun om kriminalitetsbekæmpelse, men også om stigende overvåg-ning af borgerne og manglende retssikkerhed.Rapporten er skrevet afjura-professor Thomas Elholm, advokat ogfhv. medlem af Folketinget LineBarfod og cand.jur. Mette Tonsberg, som er udreder for Den Forenede Venstregruppe i EU-parla-mentet. Morten Harper, udreder hos Nei til EU i Norge, fortæller om de norske erfaringer med desåkaldte parellel-aftaler med EU. Drude Dahlerup fra NyAgenda har skrevet indledningen.