Høring om medieansvar

Oplæg af formand for Danske Medier, Per Lyngby

Thomas Jefferson var i 1776 med til at skrive den amerikanskeuafhængighedserklæring og blev senere USA’s 3. præsident.Han regnes for en af de største og vigtigste personer i USA’shistorie, og hans tankesæt har været råstoffet i dannelsen afUSA's demokratiske parti og har på mange måder påvirket denmoderne vestlige verden.Han var kritisk over for datidens medier, aviserne, og han ud-talte blandt andet, at ”et menneske, der ikke læser noget somhelst, er bedre uddannet end et menneske, der kun læser avi-ser.” Dengang var journalistikken ikke særligt professionel.Den byggede på et begrænset antal kilder og måtte i mangt ogmeget gætte sig frem.Statsmanden Thomas Jefferson er dog også kendt for en udta-lelse, der er som skræddersyet til denne lejlighed:”Hvis jeg skulle vælge mellem en statsmagt uden aviser elleraviser uden statsmagt, så ville jeg ikke tøve med at vælge detsidste.”Det er sundt at kunne se en sag fra to sider. Og uanset hvordanman vender og drejer det, er vores veludviklede journalistiskehåndværk og redaktionelle ansvarlighed på højt niveau med tilat sikre, at danske medier hører til de mest driftssikre, når det

gælder om at undgå alvorlige fejl og at meddele brugerne omdem, hvis de alligevel er opstået.De store journalistiske fødekædeanalyser i 1999 og 2008, derblev foretaget af uafhængige forskere, har påvist, at der i 1999var godt 18.000 originale nyheder i Danmark om ugen. I 2008var der næsten 27.000, det vil sige cirka 50 procent flere origi-nale nyheder.I samme tidsrum er antallet af sager afgjort af Pressenævnet,hvor klagen helt eller delvis er taget til følge, stort set uændretmed let faldende tendens, i gennemsnit godt 29 sager om året ihele Pressenævnets 20-årige virketid. For de fleste er det etudtryk for, at den redaktionelle professionalisme er blevetyderligere forstærket. Men Folketinget har set et andet billede,og det er glædeligt, at blandt andet denne høring giver mulig-hed for at fremføre nogle kendsgerninger og deltage i dialogenom medieansvar.Konkret er Journalistforbundets formand og jeg blevet bedtom at redegøre for, hvordan medierne udøver selvjustits. Detgør vi gennem en omhyggelig redaktionel proces. 1,4 millioneroriginale nyheder om året resulterer i gennemsnitligt 29 gangehel eller delvis kritik fra Pressenævnet. Hertil kommer natur-ligvis en række rettelser i medierne, som skyldes henvendelsereller mediernes egen erkendelse af fejl, som så rettes.Vi er også blevet bedt om at svare på, om der er sket et skred imediernes ansvar, og hertil er svaret nej. Der er i de 20 år, vi

har haft medieansvarsloven, ikke sket en stigning i antal sager,hvor Pressenævnet har udtalt kritik af et medie.Endelig er vi blevet bedt om at besvare, om der er behov forændrede regler – og i givet fald hvilke – for at stramme op påområdet. Her er svaret, at både medieansvarsloven og de vej-ledende regler for god presseskik er gode og velfungerende.Men vi vil gerne deltage i drøftelser om at lave et appendiks tilde vejledende regler vedrørende brugergenereret indhold ogsociale medier på internettet, ligesom man har gjort i Finland.Vi har i foreningen Danske Medier drøftet beretningen fraFolketingets retsudvalg og kulturudvalg, og der er en rækkepunkter i beretningen, som giver anledning til kommentarerog forslag. Ja, også tilsagn.Punkt 1:I beretningen fremhæves eksempler på, at de senesteårs kendelser fra Pressenævnet drejer sig om grovere sagerend tidligere.Når man rent faktisk går de sidste 20 års ken-delser igennem, er der intet, der tyder på, at sagerne er merealvorlige end tidligere.Punkt 2:Herning-sagen, hvor en mand fejlagtigt blev an-holdt af politiet og varetægtsfængslet som formodet morder,bruges som det mest alvorlige eksempel på kendelser fraPressenævnet.For god ordens skyld: Det var ikke en presse-nævnssag. Ekstra Bladet, der på forsiden bragte navn og bille-de af den pågældende mand, bragte selv efterfølgende på for-

siden nyheden om, at han var blevet renset og løsladt, og at enanden mand var blevet anholdt i stedet.Punkt 3:Udvalgene mener, at medierne må bidrage til, atmennesker, der kommer uretfærdigt i klemme hos medierne,får oprejsning.Det er lige præcis, hvad Pressenævnet kan sik-re, og Pressenævnet har i det seneste par år strammet grebetved at lave aftaler med dagbladene og ugebladene om fast pla-cering af kendelser og et varsel om, at i sager, hvor der er al-vorlige krænkelser af de presseetiske regler i forsideartikler el-ler større artikelserier, vil Pressenævnet pålægge eksempelviset dagblad at bringe nævnets kritik på forsiden.Punkt 4:Udvalgene er optaget af, at det forebygges, at derbringes historier på et løst eller usandt grundlag i medierne.Det giver ikke megen mening i denne sammenhæng andet end,at det er en kommentar til redaktørerne om at gøre deres ar-bejde med omhu. Gør de ikke det, ødelægger de den tillid ogtroværdighed, som tager lang tid at bygge op og kort tid at rivened. Det er en meget dårlig forretningsmodel, for så forsvinderlæserne, lytterne og seerne – og dermed kunderne.Punkt 5:I beretningen står der, at medieansvarsloven ogmedfølgende Pressenævnet og de presseetiske regler er histo-risk skabt i en fælles dialog mellem Folketinget og medierne.Det er rigtigt, at Pressenævnet er lovfæstet, men det er et pri-vat nævn, som er privat finansieret. I Danske Medier betaler viårligt 50 procent af Pressenævnets udgifter, mens DR og TV2betaler de øvrige 50 procent. Igen for god ordens skyld: De

vejledende regler for god presseskik er ikke skabt i dialog medFolketinget, men som en aftale mellem Danske DagbladesForening og Dansk Journalistforbund.Punkt 6:Retsudvalget og kulturudvalget indbyder mediernetil dialog om, at medier, der hænger personer med videre ud,forpligtes til at bringe Pressenævnets kendelse og et journali-stisk udarbejdet dementi i en opsætning og placering, der no-genlunde svarer til det tidligere bragte.Vi er i Danske Mediertilhængere af en journalistisk bearbejdning af kendelserne, ogvi hilser det velkomment. Placeringen af kendelser drøfter visom nævnt allerede med Pressenævnet i en positiv ånd.Punkt 7:Udvalgene overvejer, om Pressenævnet bør kunneuddele bøder til medierne.Det er en stendød idé, som ikke eg-ner sig til et privat nævn.Punkt 8:Udvalgene overvejer, om tidsfristen for at klage tilPressenævnet på 4 uger er for kort.I Danske Medier støtter vien længere klagefrist, og vi opfordrer endnu engang Presse-nævnet til at overveje, om nævnet af egen drift kan behandlesager, der i forhold til 4-ugers fristen er forældede, men ellerslever op til klagekriterierne. Vi ser helst, at klagefristen for-længes uden at skulle ændre medieansvarsloven, og er detuomgængeligt, appellerer vi til, at det kun drejer sig om at æn-dre 4-tallet i paragrafferne 34 og 40.Punkt 9:Udvalgene overvejer, om fortolkningen af, hvem derhar retlig interesse og derfor kan klage til Pressenævnet, er

for snæver.Vi mener, at det er rimeligt, at Pressenævnet kon-kret vurderer, hvem der har retlig interesse.Punkt 10:Udvalgene overvejer, hvordan klagere kan få bedstmulig hjælp og vejledning.Det vil vi i medierne naturligvisgerne bidrage til, og Pressenævnet bistår også klagerne.Punkt 11:Udvalgene overvejer, om Pressenævnet i højeregrad skal tage sager op af egen drift.Det har vi i Danske Me-dier intet imod.Punkt 12:Udvalgene overvejer, om erstatninger til personermed videre, som er blevet hængt ud i medierne, står mål medden skade, det har forvoldt.Vi mener, at erstatning er etspørgsmål, som har med domstolene at gøre, ikke med Pres-senævnet.Alt i alt er der – som vi ser det – tre vigtige emner i denne sag.For det første:På baggrund af vores egne drøftelser i DanskeMedier, samtaler med Dansk Journalistforbunds formand ogmedie- og retspolitikere fra regeringspartierne og oppositio-nen er vi klar til at genbekræfte over for Pressenævnet, at vinaturligvis respekterer nævnets anvisninger om kendelser. Vivil efter denne høring skrive en meddelelse fra Danske Mediertil Pressenævnet om efterlevelsen af placeringerne.For det andet:Ønsket om, at medierne beredvilligt og hjælp-somt vejleder klagere om klagesystem og praktiske omstæn-

digheder ved at klage, medvirker vi gerne til, og vi er klar til attage en dialog med Pressenævnet om, hvordan vi bedst organi-serer det.For det tredje:Vi støtter, at klagefristen, der i loven er fastsattil fire uger, forlænges af hensyn til svage klagere. Vi er ikkeoptaget af, om det skal være otte eller tretten uger eller et an-det tal. Men vi beklager, hvis en ændring er lovstof. Vi ønskerikke loven ændret, og derfor peger vi på en løsning, som vimener kan fungere ved, at Pressenævnet i stedet for at afvisefor sent indkomne klager læser dem og tager dem op af egendrift, hvis de bortset fra fristen er behandlingsværdige.Det er en løsning, som vil kræve merfinansiering fra medier-nes side. Den er vi villige til at stille med, for at alle sager kanblive læst og bedømt.Afslutningsvis vil jeg sige, at det kun er godt, at vi åbent drøf-ter medieansvar og presseetik. Det kendetegner demokratiet iDanmark, hvor der er en grundlæggende enighed om at sikrekvalitet og mangfoldighed med frie og uafhængige medier ogmed mindst mulig statslig regulering.Vi skal sikre, at klager over mediernes indhold bliver behand-let ordentligt. Og vi skal passe godt på det, vi har. Pressefrihedog redaktionel uafhængighed er dækket af et meget tyndt lagfernis. Så derfor: Træd varsomt!