Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 388
Offentligt
Inspektion af Psykiatrisk Center Ballerupden 8. oktober 2010ENDELIGDok.nr. 12-00137-1/MV3
2/74
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning............................................................................................................... 4Centerets organisation mv. .................................................................................... 5Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 63.1. Generelt ........................................................................................................ 63.2.3.3.3.4.3.5.Akut modtageafsnit ...................................................................................... 7Afsnit 1 – lukket intensivt afsnit .................................................................... 7Afsnit 7 – åbent afsnit .................................................................................. 9Afsnit 89 – åbent afsnit .............................................................................. 11
4.5.
Samtaler med enkelte patienter ........................................................................... 11Andre forhold........................................................................................................ 125.1. Overbelægning mv. .................................................................................... 125.2. Adgang til frisk luft ...................................................................................... 135.3. Handicaptilgængelighed ............................................................................. 145.4. Navneskilte ................................................................................................. 145.5. Opbevaring af journaler .............................................................................. 155.6. Forplejning .................................................................................................. 155.7. Beskæftigelse ............................................................................................. 175.8. Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2 ................................................. 185.9. Patienternes kontakt med læge og plejepersonale .................................... 185.10. Behandlingsplaner ...................................................................................... 185.11. Anvendelse af tvang, herunder fiksering .................................................... 205.12. Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang ............................. 235.13. Aflåsning, forholdene for frivilligt indlagte og skærmning ........................... 275.14. Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centeret ...... 315.15. Udslusning, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner ............................ 335.16. Aktindsigt .................................................................................................... 365.17. Pårørendekontakt ....................................................................................... 385.18. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ......................................... 415.19. Rygepolitik .................................................................................................. 495.20. Euforiserende stoffer og alkohol ................................................................. 505.21. Kæresteforhold mellem patienterne ........................................................... 515.22. Patientindflydelse ........................................................................................ 515.23. Sygefravær blandt personalet .................................................................... 535.24. Vold mod personalet ................................................................................... 53
3/74
6.
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen .................................................... 556.1. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse ............................................ 586.2. Tvangsbehandling ...................................................................................... 626.3. Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt ........................................... 67
Opfølgning .................................................................................................................... 73Underretning ................................................................................................................. 74
4/74
Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested, der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat, at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog ombudsmanden den 8. oktober2010 inspektion af Psykiatrisk Center Ballerup. Den 11. oktober 2010 foretog om-budsmanden desuden inspektion af Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal og Herlev,og den 12. oktober 2010 foretog ombudsmanden inspektion af det socialpsykiatriskebotilbud Juvelhuset, som hører under Herlev Kommune. Der er udarbejdet særskilterapporter om distriktspsykiatrien og botilbuddet.
Inspektionen af Psykiatrisk Center Ballerup omfattede en indledende samtale med re-præsentanter for ledelsen og medarbejderne på centeret og repræsentanter for Regi-on Hovedstadens Psykiatri (Psykiatrien), rundgang på udvalgte afsnit, samtaler medde patienter, der havde ønsket det, og en afsluttende samtale med repræsentanter forcenterledelsen og Psykiatrien.
Under inspektionen bad ombudsmanden om at modtage kopi af tilførsler i tvangspro-tokollen i henhold til §§ 36-39 og §§ 44-45 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1499af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psy-kiatriske afdelinger for perioden 1. januar 2010 til 3. september 2010 (da inspektionenblev varslet). Det ønskede materiale blev udleveret under inspektionen.
Forud for inspektionen modtog ombudsmanden forskelligt informationsmateriale, bl.a.velkomstfoldere, husordener, forskellige pjecer til patienter og pårørende samt oplys-ninger om belægning, tvangsanvendelse og sygefravær blandt personalet.
Under inspektionen blev en lang række emner drøftet ud fra en tjekliste. Ikke alle em-ner, der blev drøftet, er omtalt i rapporten. Omvendt er det heller ikke alle emner i rap-
5/74
porten, der er blevet drøftet særskilt under inspektionen. Nogle af de berørte emner irapporten bygger således hovedsagelig på en efterfølgende gennemgang af det skrift-lige materiale, som jeg har modtaget fra centeret, og på materiale fra Psykiatrienshjemmeside (www.psykiatri-regionh.dk).
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Psykiatrisk Center Ballerup ogRegion Hovedstadens Psykiatri, for at myndighederne kunne få lejlighed til at kommemed eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold, som rapporten måttegive anledning til. Jeg har ikke modtaget sådanne bemærkninger.
Centerets organisation mv.
Kort tid efter inspektionen – den 1. januar 2011 – blev Psykiatrisk Center Ballerup lagtsammen med Psykiatrisk Center Gentofte under navnet Psykiatrisk Center Ballerup.Centeret hører under Region Hovedstadens Psykiatri, som består af ti voksenpsykia-triske centre, tre børne- og ungdomspsykiatriske centre, ni sociale tilbud og en fællesadministration.
Psykiatrisk Center Ballerup omfattede på inspektionstidspunktet fem sengeafsnit be-stående af to lukkede afsnit (et sikret intensivt afsnit og et gerontopsykiatrisk afsnit) ogtre åbne almene afsnit, herunder et afsnit med landsfunktion for døvepsykiatri, samten psykiatrisk skadestue. Centeret havde i alt 107 normerede sengepladser, og opta-geområdet bestod af Ballerup, Egedal, Herlev, Furesø (Værløse) og Gladsaxe kom-muner.
Det nye center omfatter psykiatrisk modtagelse, tre intensive og to almene sengeaf-snit, to gerontopsykiatriske afsnit, et rehabiliteringsafsnit, ambulant virksomhed, dag-klinikker for henholdsvis depression og mani, yngre skizofrene patienter samt spise-forstyrrelser, psykiatrisk traumeklinik for flygtninge, højt specialiseret tilbud inden fordøvepsykiatri og et kompetencecenter for rehabilitering, recovery og shared care.Centeret har 137 sengepladser, og det samlede optageområde består af Ballerup,Egedal, Herlev, Furesø (Værløse), Gladsaxe, Gentofte, Lyngby Taarbæk og Ruders-dal kommuner.
På det tidligere Psykiatrisk Center Ballerup var der ca. 230 fuldtidsstillinger, mens detnye center har ca. 530 ansatte. Det nye center ledes af centerchefen for det tidligerePsykiatrisk Center Ballerup.
6/74
Bygningsmæssige forhold mv.
Generelt
Psykiatrisk Center Ballerup bestod fra den 1. januar 2011 indtil foråret 2012 af to afde-linger, der fysisk var placeret på adresserne for de to tidligere centre – afdeling Balle-rup på Ballerup Boulevard 2 i Ballerup og afdeling Gentofte på Niels Andersensvej 65 iHellerup.
Afsnit og enheder fra de to tidligere centre samles herefter i et fælles center i Ballerupmed bl.a. enestuer til alle patienter. Det sker dels i nybyggeri, dels ved renovering ogombygning af de eksisterende bygninger på Ballerup Boulevard.
Når der i denne rapport refereres til centerets afsnit og husordener, omfatter det deafsnit mv. der hører til (den tidligere) afdeling Ballerup.
Det gamle byggeri i Ballerup består af mange separate bygninger i ét plan spredt udover et stort område. De ældste af bygningerne er fra 1950’erne.Det nye byggeri i Ballerup foregår i to etaper – første etape i 2010-2012 og andenetape i 2012-2014. Første etape omfatter en ny stor akutmodtagelse med 21 senge-pladser fordelt på 11 modtagesenge og 10 lukkede senge, reception og ventefacilite-ter, etablering af i alt 112 almenpsykiatriske sengepladser på enestuer med eget badog toilet samt etablering af badeværelser med selvmordsforebyggende foranstaltnin-ger.Det blev under inspektionen oplyst, at det nye center – når nybyggeri og renoverings-projekter er endeligt færdige – forventes at komme til at rumme ca. 150 sengepladser.Det blev også oplyst, at det forventes, at den almene åbne sengekapacitet vil blivemindre, mens den ambulante kapacitet og den lukkede sengekapacitet vil blive større.
Ved inspektionen besigtigede ombudsmanden psykiatrisk skadestue og akut modta-geafsnit, det lukkede intensive afsnit (afsnit 1) og to åbne afsnit (afsnit 7 og afsnit 89).
Som der blev gjort opmærksom på under inspektionen, vil denne rapport være udar-bejdet under hensyntagen til nybyggeri og renoveringsprojekter. Rapporten vil derforbl.a. ikke indeholde en meget udførlig beskrivelse og gennemgang af de inspiceredeafsnit.
7/74
Den nye akutmodtagelse med 11 akutte observationspladser og et intensivt afsnit med10 sengepladser stod færdig og klar til ibrugtagning den 2. maj 2012.
Afsnit 1 – lukket intensivt afsnit
Afsnit 1 er et lukket intensivt afsnit for patienter med alle former for psykiske lidelser,der har behov for akut indlæggelse i lukkede, strukturerede rammer. Afsnittet behand-ler bl.a. skizofreni, psykoser, affektive lidelser og angst. På inspektionstidspunktet varder 12 normerede sengepladser fordelt på 12 enestuer med eget bad og toilet, mender var 14 patienter indlagt på grund af overbelægning.
Det blev under inspektionen oplyst, at afsnittet senest var blevet renoveret i 2006.
Man skal gennem en sluse for at komme ind på afsnittet.
To af afsnittets patientstuer er større end de øvrige stuer og indrettet som handicap-egnede stuer. Disse patientstuer bruges i tilfælde af overbelægning som tosengsstuer.Ombudsmanden besigtigede en af disse stuer (stue 5), og der var to patienter indlagtpå inspektionstidspunktet. Stuen er ca. 20 m med hvide vægge, lyse gardiner og lystlinoleum på gulvet. Møblementet bestod af to hospitalssenge, som var til at regulere ihøjden, et lille bord og tre stole samt to høje skabe med lås. De to senge stod op adhver sin væg forskudt for hinanden, så der var et pænt stykke imellem dem. Belysnin-gen på stuen bestod af lysstofrør i loftet og to sengelamper. Der var et enkelt billedepå den ene væg, og det blev oplyst, at patienterne selv må udsmykke deres stuer,hvis de har lyst til det.2
Stuens tilhørende badeværelse er stort med plads på begge sider af toilettet. Der varingen armstøtter ved toilettet, og håndvasken havde ikke hæve-/sænkefunktion. I bru-sebadet var der ingen slange og brusehoved. Det blev oplyst, at det var fjernet pågrund af en tidligere patients selvmord i et badeværelse, og at patienterne fik bruse-hoved og slange udleveret, når de skulle i bad.2
Ombudsmanden besigtigede også en almindelig enestue (stue 7). Stuen er ca. 13 m ,og den var indrettet på samme måde som den handicapegnede stue. Linoleummet pågulvet havde utallige brandmærker fra cigaretter. Det blev oplyst, at de mange mærkerikke skyldtes, at belægningen var gammel, men at en tidligere patient havde lavetsamtlige mærker i løbet af en times tid.
8/74
Afsnittet har to store opholdsstuer med glaspartier ud mod gangarealet. Den ene stuevar indrettet som tv-stue, og den anden var indrettet til aktiviteter med bl.a. bordfod-bold, skakspil, et stort whiteboard og et tv. I åben forbindelse med gangarealet er deren stor spisestue. Den var indrettet med et langt spisebord og nogle få grønne planteri krukker på gulvet. Ved siden af spisestuen er der et stort køkken, som bruges til atvarme og anrette den færdiglavede mad, der kommer fra centralkøkkenet på HerlevHospital.
Herudover har afsnittet to samtalerum, der også kan fungere som besøgsrum. I tilfæl-de af overbelægning bruges samtalerummene som patientstuer. På inspektionstids-punktet blev det ene samtalerum anvendt som patientstue.
Afsnittets udendørs arealer består af en lille lukket og overdækket gårdhave og en storindhegnet have. Jeg henviser i den forbindelse til pkt. 5.2 om adgang til frisk luft ne-denfor.
På inspektionstidspunktet var der indlagt flere meget psykotiske patienter, og detskabte en del uro i afsnittet. I løbet af den tid ombudsmanden opholdt sig i afsnittet(ca. en halv time), gik alarmen flere gange. Under inspektionen havde ombudsman-den en samtale med en patient – en ung mand i 20’erne – der havde været indlagt pådet lukkede afsnit i nogle dage. Han bad indtrængende om hjælp til at blive flyttet til atåbent afsnit, fordi han efter eget udsagn var meget skræmt ved tanken om at skulletilbringe flere nætter på det lukkede afsnit på grund af den uro, der var.
Jeg har noteret mig det oplyste om at den lukkede sengekapacitet forventes at blivestørre, når byggeriet i Ballerup står færdigt, og at der bliver mere end ét lukket inten-sivt afsnit, så det bliver muligt for centeret at fordele patienterne mest hensigtsmæs-sigt og eventuelt at flytte en patient fra ét lukket afsnit til et andet, hvis der er behov fordet.
Jeg har også noteret mig, at der i forbindelse med renoveringen af centeret bliveretableret badeværelser med selvmordsforebyggende foranstaltninger.
De bygningsmæssige forhold på det lukkede intensive afsnit giver mig ikke anledningtil yderligere bemærkninger.
9/74
Afsnit 7 er et åbent alment afsnit og behandler typisk patienter med skizofrene og af-fektive lidelser. På inspektionstidspunktet var der 19 normerede sengepladser på af-snittet fordelt på fortrinsvis enestuer, men afsnittet havde også en tresengsstue.
Det blev oplyst at bygningen, hvor afsnit 7 er placeret, er fra 1957, og på inspektions-tidspunktet var den senest blevet renoveret i 2002. Det blev oplyst, at der var planerom at renovere afsnittet, så det ville komme til at bestå af 15 enestuer med eget badog toilet.2
Ombudsmanden besigtigede to enestuer. De var ca. 13 m med hvide vægge, gråt li-noleum på gulvet og farverige gardiner. Stuerne var ens indrettet med en hospitals-seng, der var til at regulere i højden, et sengebord med en lille lampe, et lille bord oget par stole, et højt skab med lås og en håndvask med spejl og lysstofrør over. På denene stue var der ingen udsmykning ud over en opslagstavle på væggen over sengen.På den anden stue var der både en opslagstavle og et billede på væggen.
Ingen af stuerne på afsnittet havde eget bad og toilet. Der var to stuer om hvert toilet-og baderum på gangen, dog var fire patienter nødt til at dele bad og toilet i den eneende af afsnittet.
Det blev oplyst, at tresengsstuen blev anvendt som enestue, men at den i tilfælde afoverbelægning på afsnittet blev brugt til to eller tre patienter.
Afsnittet har en spisestue i forbindelse med et åbent køkken. Der er store glaspartierud mod gangen og en dør ud til haven. Spisestuen var indrettet med et stort og tomindre spiseborde, et klaver og flere farverige billeder på væggene.
Afsnittets store opholdsrum har også et stort glasparti mod gangarealet. Opholds-rummet var indrettet med tre sofagrupper, spisebord, reol med bøger, spil, musik ogaviser, stort tv og udsmykning på væggene.
Herudover havde afsnittet et mindre rum, der var indrettet både med en hyggekrogmed lænestole, sofabord og tv med PlayStation og som motionsrum med kondicykel,løbebånd og romaskine.
Folketingets § 71-tilsyn har i forbindelse med sine inspektioner af psykiatriske afdelin-ger gentagne gange udtalt kritik af psykiatriske afsnit, der har stuer med to eller fleresenge og stuer uden eget bad og toilet.
10/74
Som ombudsmanden bemærkede under inspektionen, er det utidssvarende med entresengsstue. Det lever ikke op til kravet om ”god psykiatrisk sygehusstandard (…)med hensyn til de bygningsmæssige forhold” som nævnt i psykiatrilovens § 2.
Ud fra det der blev oplyst under inspektionen og oplysninger på Psykiatriens hjemme-side, går jeg ud fra, at afsnit 7 nu er renoveret, så afsnittet kun rummer enestuer medeget bad og toilet.
Under inspektionen havde ombudsmanden en samtale med to patienter, der var ind-lagt på afsnit 7. De indledte samtalen med at tilkendegive, at afsnittet efter deres op-fattelse var et godt og trygt sted at være indlagt, at personalet var meget empatiske ogsøde at tale med, og at der var et godt socialt samvær på afsnittet. Herefter fortalte de– som repræsentanter for alle patienterne i afsnittet – om en række generelle forhold,som patienterne ikke var tilfredse med (jf. pkt. 4, 5.3, 5.6 og 5.7 nedenfor).
Patienterne efterlyste bl.a. flydende sæbe i toilet- og baderum under henvisning til, atflydende sæbe er mere hygiejnisk end fast sæbe. Desuden klagede patienterne overrengøringen i baderummene, fordi der mellem fliserne i brusebadene var sorte ogbrune striber, der lignede svamp.
Under den afsluttende samtale med centerledelsen blev det oplyst, at der tidligerehavde været beholdere med flydende sæbe i alle toilet- og baderum, og ledelsen til-kendegav, at der igen ville komme flydende sæbe ved alle håndvaske.
Med hensyn til rengøringen oplyste ledelsen, at de brune og sorte striber mellem fli-serne i brusebadene opstod på grund af utilstrækkelig udluftning. Det blev også op-lyst, at der allerede var strammet op på rengøringen, men at ledelsen ville tage initiativtil, at der blev strammet yderligere op i forbindelse med rengøring af baderummene.
Jeg er bekendt med, at Psykiatrien har indført en række standarder for rengøring, ogat der ultimo 2011 er blevet foretaget en ekstern undersøgelse af rengøringsstandar-den på de 18 psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Undersøgelsen vi-ste en markant forbedring af rengøringen. Den omfattede i alt 283 lokaler i Psykiatrien,og heraf blev 75 pct. godkendt. På Psykiatrisk Center Ballerup blev 19 lokaler under-søgt og 15 lokaler godkendt, svarende til en godkendelsesprocent på 79. Centerethavde således en højere godkendelsesprocent end Psykiatrien samlet set.
11/74
På inspektionstidspunktet var der et åbent afsnit – afsnit 89 – med 18 sengepladser,hvoraf fire var normeret til døvepsykiatrien. Afsnittet var oprettet 2 år før inspektions-tidspunktet ved en sammenlægning af to tidligere åbne afsnit (afsnit 8 og 9), fordibygningen, der rummede det ene afsnit (afsnit 9), blev ramt af skimmelsvamp og måt-te lukkes. Sammenlægningen indebar en midlertidig lukning af otte sengepladser ogflytning af ti sengepladser til andre afsnit.
Afsnittet havde tre tresengsstuer, der også blev anvendt som tresengsstuer, mens deøvrige stuer var enestuer. Der var tre fælles toilet- og baderum.
Ombudsmanden besigtigede en tresengsstue (stue nr. 7) og en enestue. Tresengs-stuen var ca. 20 m , og der var ikke meget plads mellem de tre senge. Møblementetpå stuerne så gammelt og slidt ud.2
Det blev under inspektionen oplyst, at der var planer om at renovere afsnittet, så det i2012 ville komme til at bestå af 15 enestuer med eget bad og toilet. Der ville samtidigblive indkøbt nyt møblement til stuerne.
Jeg henviser til det, jeg har anført om tresengsstuer ovenfor (pkt. 3.4).
Jeg har noteret mig det oplyste om renovering af afsnittet, herunder etablering af ene-stuer med nyt møblement og eget bad og toilet til alle patienter.
Samtaler med enkelte patienter
Under inspektionen havde ombudsmanden samtaler med seks patienter, som allehavde ønsket en samtale. To af patienterne var som nævnt ovenfor indlagt på afsnit 7og talte både på egne vegne og som repræsentanter for de øvrige patienter i afsnittet.Fire af de patienter, som ombudsmanden havde samtaler med, modtog umiddelbartefter inspektionen hver især et separat skriftligt svar som opfølgning på samtalen.Nogle af samtalerne drejede sig bl.a. om generelle forhold som rengøring, handicap-tilgængelighed, maden, manglende aktivitetsmuligheder og udarbejdelse af behand-lingsplaner. Disse emner er berørt i pkt. 3 ovenfor og i pkt. 5.3, 5.6, 5.7 og 5.10 ne-denfor.
12/74
Andre forhold
Overbelægning mv.
Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside om Psykiatrisk Center Ballerup, at centerethar en samlet kapacitet på 137 sengepladser. Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1 blevdet under inspektionen oplyst, at det nye center – når nybyggeri og renoveringsprojek-ter er endeligt færdige – forventes at komme til at rumme ca. 150 sengepladser fordeltpå enestuer. Det blev også oplyst, at det forventes, at den almene åbne sengekapaci-tet vil blive mindre, mens den ambulante kapacitet og den lukkede sengekapacitet vilblive større.
Det blev endvidere oplyst, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på Psykiatrisk Cen-ter Ballerup på inspektionstidspunktet var 21 dage. På det lukkede intensive afsnit (af-snit 1) kan indlæggelsestiden variere meget – fra et døgn til flere uger, men på inspek-tionstidspunktet var indlæggelsestiden på dette afsnit gennemsnitligt 10 dage.
Det blev også oplyst, at kapaciteten på det lukkede intensive afsnit (afsnit 1) i nogle århavde været væsentligt spændt for, og at det forekom, at der var overbelægning påafsnittet på grund af for lidt sengekapacitet. Afsnittets to handicapegnede stuer er me-get store, og i tilfælde af overbelægning er der mulighed for at bruge disse to stuersom tosengsstuer. Det blev samtidig oplyst, at det forekom, at en patient måtte over-natte på gangen i den ene ende af afsnittet.
I forbindelse med inspektionen blev der udleveret en oversigt over bl.a. den gennem-snitlige belægning på Psykiatrisk Center Ballerup i perioden fra den 1. januar 2010 tilden 31. august 2010. Det fremgår heraf, at den gennemsnitlige belægningsprocent pådet lukkede intensive afsnit var 109,7. På det åbne afsnit 7 var den gennemsnitlige be-lægningsprocent 92,5, mens den for hele centeret i den nævnte periode var 74,2.
Jeg beder centeret om nærmere oplysninger om antallet af sengepladser fordelt pååbne og lukkede senge.
Jeg beder også om at få oplyst, hvordan belægningsprocenten for disponible sengehar været i 2011 på Psykiatrisk Center Ballerup, herunder belægningsprocenten på deenkelte afsnit.
I sagen om ombudsmandens inspektion af Psykiatrisk Center Rigshospitalet (nu Psy-kiatrisk Center København, Afdeling O) har ombudsmanden udtalt, at placering af enpatient på gangen efter hans opfattelse kun bør ske i tilfælde, hvor det er absolut nød-vendigt, fordi det ikke er muligt at placere patienten et andet sted, og kun i et meget
13/74
begrænset tidsrum. Ombudsmanden udtalte samtidig, at en patient, der er placeret pågangen, som et minimum bør have en skærm for sengen og et skab, hvor det er mu-ligt at opbevare og låse sine ejendele inde.
Jeg beder Psykiatrisk Center Ballerup om at oplyse, om det stadig forekommer, at deter nødvendigt at placere en patient på gangen på det lukkede intensive afsnit pågrund af overbelægning.
Den 1. januar 1999 trådte bl.a. en ændring af den dagældende psykiatrilovs § 2 i kraft(jf. lov nr. 403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven). § 2 fik følgende ordlyd:”§2.
Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skalsygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer tilgod psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssigeforhold, senge- og personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt be-skæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.”
Af bemærkningerne til forslaget til ændringsloven (lovforslag nr. L 36, fremsat afjustitsministeren den 27. marts 1998) fremgår det, at hensigten med denne affattelseaf § 2 var at ”understrege behovet for og vigtigheden af, at forholdene på de psykiatri-ske afdelinger forbedres, herunder navnlig de bygningsmæssige forhold”.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at regeringen i april 1997 indgik en aftale medAmtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner om den fortsatteudbygning af tilbuddene til sindslidende, og at parterne bl.a. var enige om en målsæt-ning om, at alle patienter skulle have mulighed for mindst ét miljøskift om dagen, her-under mulighed for at komme ud i frisk luft dagligt.
Psykiatrisk Center Ballerup ligger på et stort område, og mellem centerets bygningermed de enkelte døgnafsnit er der grønne områder. Disse omgivelser kan benyttes afalle patienter, der frit kan forlade deres afsnit.
Til det lukkede intensive afsnit (afsnit 1) hører der en lille, lukket og overdækket gård-have, hvor alle patienter kan gå ud (for at ryge) uden ledsagelse. Afsnittet har desu-den en lukket have bestående af en stor græsplæne og en stor delvis overdækket ter-rasse med havemøbler. Haven er omgivet af et højt trådhegn, som er skråt foroven,
14/74
så det er svært at forcere. Det blev under inspektionen oplyst, at patienterne brugerhaven rigtig meget, særligt om sommeren, og at meget få patienter er stukket af fraafsnittet via haven.
De grønne omgivelser ved hvert døgnafsnit samt den store lukkede have og den lillelukkede gårdhave til afsnit 1 giver patienterne på Psykiatrisk Center Ballerup mulighedfor at komme ud i frisk luft dagligt enten med eller uden ledsagelse.
Jeg beder centeret om at oplyse, om også patienter, der har behov for ledsagelse,fordi de f.eks. anses for flugttruede eller selvmordstruede, får tilbud om at komme ud ifrisk luft hver dag.
Centerledelsen oplyste under inspektionen, at spørgsmålet om handicaptilgængelig-hed indgår i forbindelse med projektet med udbygning og ombygning af centeret ogetablering af det nye fælles center.
Under den samtale ombudsmanden havde med to patienter på det åbne afsnit 7, ef-terlyste patienterne en mere handicapegnet indretning af afsnittet. De oplyste, at derpå inspektionstidspunktet var indlagt en patient, der brugte rollator, og den pågælden-de havde meget svært ved at få rollatoren over dørtrinnet til afsnittets hovedindgang.Den pågældende patient savnede også håndgreb ved toilettet og håndgreb til at støttesig ved i brusebadet.
I et brev af 27. januar 2011 til patienterne oplyste centerledelsen, at der ved renove-ringen af afsnit 7 ville blive taget højde for krav om handicapegnet adgang og indret-ning.
På baggrund af det oplyste foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet omhandicaptilgængelighed.
Under rundgangen på centeret så ombudsmanden, at der var whiteboards med for-navne ved dørene til patientstuerne.Når patienterne får besøg, foregår det på afsnittene – enten på patienternes stuer elleri et af afsnittenes fællesrum.
15/74
Jeg kan til orientering oplyse, at ombudsmanden tidligere har udtalt, at skiltning medpatienternes fulde navne på steder, hvor udefrakommende (besøgende, håndværkeremv.) har adgang, giver anledning til betænkelighed.
Efter min opfattelse bør der i almindelighed kun anføres fornavn, og kun hvor dette ernødvendigt, f.eks. af hensyn til patienten selv, eller hvis sådan skiltning sker med pati-entens samtykke eller efter dennes ønske.
Da centeret kun benytter patienternes fornavne, har jeg ingen bemærkninger til an-vendelsen af navneskilte.
Det blev oplyst, at centeret på inspektionstidspunktet endnu ikke var gået over til fuldtud at anvende elektroniske patientjournaler, kun medicindelen foregår elektronisk. Demanuelle patientjournaler er låst inde, og kun relevant personale har adgang til journa-lerne. Den elektroniske del af journalsystemet er forsynet med log.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Jeg er bekendt med, at det af virksomhedsplan 2012 fremgår, at Region Hovedsta-dens Psykiatri i forhold til udviklingen af sundheds-it skal følge og indgå i projekter omit-understøttet patientbehandling, og at et centralt mål er, at journalen i videst muligtomfang er elektronisk og standardiseret og inkluderer alle medarbejdergrupper (somfører notater).
Kosten på Psykiatrisk Center Ballerup kommer fra centralkøkkenet på Herlev Hospital,som centeret har en driftsaftale med. Maden er den samme som den, der serveres forde somatiske patienter på hospitalet. Maden anrettes i køkkenerne på de enkelte af-snit og tilbydes patienterne i en buffet, så den enkelte patient har flere valgmuligheder.Ledelsen oplyste, at der desuden er rigtig gode muligheder for at bestille diætmad.
Region Hovedstadens Ernæringskomité har udarbejdet en kost- og ernæringspolitik(vedtaget i regionsrådet den 5. februar 2008). Formålet med politikken er at angiverammerne for, hvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i det daglige.Kost- og ernæringspolitikken skal derfor følges op af lokale målrettede strategier, fag-lige vejledninger, konkrete handlingsplaner og kvalitetsudvikling.
16/74
Det overordnede mål med kost- og ernæringspolitikken er at undgå en forværring affedme eller underernæring under indlæggelse eller ambulant behandling og i videstmuligt omfang at forebygge, at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelse.Alle patienter skal derfor ved indlæggelse have vurderet deres ernæringstilstand medhenblik på at identificere eventuel underernæring eller fedme. Og alle indlagte patien-ter skal have en individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og pa-tientens sædvanlige spisevaner.
Der er i regionen fastsat et resultatkrav om, at der inden 24 timer efter en indlæggelseskal være gennemført en primær ernæringsscreening af patienten.
I forbindelse med indsatsen mod fedme fastsætter kost- og ernæringspolitikken, at derbør sikres opmærksomhed på medikamentelt betinget overvægt særligt hos psykiatri-ske patienter, og deres behandlingsforløb bør omfatte en omhyggelig kostplanlægningog kostuddannelse af både patienter og deres pårørende.
Kost- og ernæringspolitikken fastsætter også, at maden skal være af høj kvalitet ogudgøre et godt måltid for patienten. Hospitalernes menuer skal indeholde valgmulig-heder for patienterne, og der skal være tilbud om mad uden for de normale spisetider,herunder sen aften/nat. Desuden fastsættes det, at hver afdeling skal have mindst ennøgleperson, enten på afdelingen eller tilknyttet afdelingen, der er særligt kvalificerettil at vejlede medarbejdere og patienter i spørgsmål om kost og ernæringsmæssigeprocedurer.
Det blev under inspektionen oplyst, at alle patienter, der bliver indlagt på PsykiatriskCenter Ballerup, bliver ernæringsscreenet ved indlæggelsen. Patienterne får målt de-res BMI (Body Mass Index) og kolesteroltal, og ernæringsscreeningen bliver fulgt opaf en individuel vejledning om kost.
Under inspektionen havde ombudsmanden som tidligere nævnt en samtale med topatienter på afsnit 7. De fremlagde en række ønsker fra alle patienterne på afsnittet,herunder et ønske om eftermiddagsmad i form af f.eks. en ostemad til kaffen, fordi derer lang tid mellem frokosten kl. 12 og aftensmaden kl. 18. Ombudsmanden forelagdepatienternes ønske for ledelsen under den afsluttende samtale. I et brev af 27. januar2011 til patienterne har ledelsen oplyst, at der er mulighed for et mellemmåltid i formaf en ostemad og/eller yoghurt samt frugt.
Det oplyste om forplejningen på Psykiatrisk Center Ballerup giver mig ikke anledningtil bemærkninger.
17/74
For patienterne på samtlige afsnit i Psykiatrisk Center Ballerup er der en del aktivite-ter, som alle udgør en del af behandlingen af den enkelte patient (miljø-, ergo- og fy-sioterapi) – f.eks. morgen- og aftenmøder, morgengymnastik, anden fysisk træning ogsociale aktiviteter som f.eks. fællesspisning og fælles kaffebord. Det fremgår af vel-kostfolderen om f.eks. afsnit 7, at der er et aktivitetsskema på afsnittet, og det blevunder inspektionen oplyst, at afsnittet bestræber sig på at have mindst to aktiviteter påprogrammet hver dag.
På de enkelte afsnit findes der tv, musikanlæg, spil, bøger/blade samt enkelte musik-instrumenter og motionsredskaber, som patienterne har mulighed for at holde sig be-skæftiget med.
Under inspektionen blev det oplyst, at der på afsnit 7 er adgang til internettet for depatienter, der medbringer en bærbar pc. Patienterne får oplyst et gæste log-in og kanherefter koble sig på centerets trådløse netværk.
Ledelsen oplyste, at centeret anser fysisk aktivitet som en vigtig del af behandlingenaf den enkelte patient, og der er derfor stor fokus på fysisk aktivitet i den tid, som enindlæggelse gennemsnitligt varer (21 dage på inspektionstidspunktet). Alle patienterbliver således straks efter indlæggelsen vurderet af en fysioterapeut og får foretageten funktionstest. Der er forskellige tilbud om fysiske aktiviteter i aktivitetscenteret, derligger i samme bygning som distriktspsykiatrien ikke langt fra døgnafsnittene. Aktivi-tetscenteret tilbyder individuel behandling efter lægehenvisning eller gruppeaktivitetersom f.eks. træning i motionsrum, træning på store bolde, stavgang/løbegruppe, bold-spil, yoga og afspænding.
De to patienter, ombudsmanden talte med på afsnit 7, efterlyste nogle flere aktiviteter iafsnittet, og det samme gjorde en patient på afsnit 89. Centerledelsen har i brev af 27.januar 2011 til patienterne på afsnit 7 henvist til, at der er mulighed for forskellige akti-viteter i afsnittet, herunder tegning, maling, spil og håndarbejde, og at der er mulighedfor fysiske aktiviteter i aktivitetscenteret.
Det oplyste om patienternes aktivitetsmuligheder giver mig ikke anledning til bemærk-ninger. Jeg har noteret mig, at centeret lægger stor vægt på fysisk aktivitet og anserdet for en vigtig del af behandlingen, ligesom jeg har noteret mig, at patienterne gen-nemsnitligt ikke er indlagt i lang tid.
18/74
Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2
Efter § 3, stk. 2, i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010)skal lægen vejlede patienten om formålet med indlæggelsen, opholdet og behandlin-gen samt om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.
Jeg beder centeret om at oplyse, hvornår og hvordan denne vejledning finder sted.
Patienternes kontakt med læge og plejepersonale
Psykiatrisk Center Ballerup har en målsætning om, at den enkelte patient oplever sitbehandlingsforløb som overskueligt og sammenhængende. Derfor har alle patienteren behandlingsansvarlig læge og en kontaktperson, som sammen med patienten afta-ler rammerne for og indholdet af behandlingen, og som følger patienten i behandlings-forløbet.
Det blev under inspektionen oplyst, at patientens kontakt med den behandlingsansvar-lige læge aftales mellem lægen og patienten, og at det tilstræbes, at der ved hver læ-gesamtale fastsættes en dato for en ny samtale, så patienten ved, hvornår den næstelægesamtale skal finde sted.
Jeg har noteret mig, at der i forbindelse med en lægesamtale (som udgangspunkt)fastsættes en dato for en ny samtale, så patienten altid ved, hvornår den næste læge-samtale skal finde sted.
Jeg går ud fra, at patientens kontaktperson(er) så vidt muligt deltager i alle samtaler,som patienten har med læger eller andre samarbejdspartnere.
Jeg beder centeret om at oplyse, om en patient har mulighed for at skifte kontaktper-son, f.eks. hvis der opstår et (åbenlyst) modsætningsforhold mellem patienten og kon-taktpersonen.
Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for, at der opstilles en be-handlingsplan for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejle-des om planens indhold, samt at patientens samtykke til planens gennemførelse tilstadighed søges opnået.
19/74
Ved en ændring af psykiatriloven, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev det speci-fikt fastsat, at behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre patientenfrabeder sig dette (§ 3, stk. 3, 2. pkt.). Herved sikres det, at patienten både modtagermundtlig vejledning om planens indhold (§ 3, stk. 3, 1. pkt.) og samtidig får mulighedfor løbende selv at orientere sig i den skriftlige plan.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 om bl.a. behand-lingsplaner skal behandlingsplanen udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen. Detfremgår også, at der ingen formelle krav er til udformningen af behandlingsplanen,men at den er en del af journalen, hvad enten den er indskrevet i journalen eller fore-ligger som et selvstændigt dokument. Derimod er der nærmere angivne krav til ind-holdet af behandlingsplanen. Den skal omfatte følgende forhold:”a. psykiatriske og somatiske diagnoser samt beskrivelse af de fænomener, derunderbygger diagnoserne,b. plan for de efterfølgende undersøgelser, der er nødvendige af diagnostiske ogbehandlingsmæssige grunde,c. plan for den påtænkte behandling, omfattende såvel medicinsk behandlingsom psykoterapeutiske, miljøterapeutiske samt sociale foranstaltninger, underhensyntagen til eventuelt senere indløbne undersøgelsesresultater,d. de mål, der søges opnået ved behandlingen og antagelser om behandlingensvarighed,e. tidspunkt for planlagt opfølgning af behandlingsplanen ogf. oplysning om patientens holdning til behandlingsplanen.”
Behandlingsplaner skal ifølge vejledningen endvidere ajourføres ved ændringer i pati-entens tilstand eller den overordnede behandlingsstrategi.
De to patienter fra afsnit 7, som ombudsmanden havde en samtale med under inspek-tionen, oplyste, at de havde været indlagt på centeret i henholdsvis 8 og 9-10 dage,men at ingen af dem på daværende tidspunkt havde fået udleveret en behandlings-plan endnu.
Under den afsluttende samtale med centerledelsen blev det oplyst, at der internt i cen-teret er fastsat tidsrammer for udarbejdelse af behandlingsplaner, og at der hele tidenfølges op på, om disse tidsrammer bliver overholdt. Ledelsen tilkendegav samtidig, atdet ville blive indskærpet over for personalet, at tidsfristen på en uge for udarbejdelseaf behandlingsplaner skal overholdes, og at behandlingsplanen skal udleveres til pati-enten umiddelbart efter udarbejdelsen.
20/74
Jeg beder om at få oplyst, hvordan målopfyldelsen har været på Psykiatrisk CenterBallerup i 2011 med hensyn til overholdelse af fristen for udarbejdelse af behandlings-planer.
Jeg beder desuden centeret om at oplyse, om der foreligger en særlig procedure i for-bindelse med udlevering af behandlingsplaner til patienterne.
Under inspektionen modtog ombudsmanden efter anmodning kopi af to behandlings-planer. Planerne er ens opbygget og indeholder hver seks punkter: Diagnoser, under-søgelser, behandling og pleje, mål, tidsperspektiv og patientens holdning til planen.
De seks punkter i behandlingsplanerne dækker de indholdsmæssige krav til behand-lingsplaner og giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Under det sjette punkt om patientens holdning til planen er det i begge behandlings-planer angivet, at den ”kan” udleveres til patienten. Jeg beder centeret om at oplyse,om det forekommer, at en behandlingsplan ikke bliver udleveret til patienten (bortsetfra de tilfælde, hvor patienten selv har frabedt sig at få behandlingsplanen udleveret),og i hvilke situationer det sker.
Anvendelse af tvang, herunder fiksering
Tvang defineres i psykiatriloven som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke” (psykiatrilovens § 1, stk. 2).
Der er en række grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt, før tvang kan an-vendes. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patien-tens frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det, somman søger at opnå, og hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skaldisse anvendes. Tvang skal endvidere udøves så skånsomt som muligt og med størstmulig hensyntagen til patienten, og tvang må ikke anvendes i videre omfang, endhvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Disse grundlæggende betin-gelser fremgår af psykiatrilovens § 4, som indebærer en lovfæstelse af proportionali-tetsprincippet, også kaldet ”mindste middels princip”.
Psykiatrilovens kapitel 3, 4, 4 a og 5 indeholder bestemmelser om de forskellige for-mer for tvangsforanstaltninger – tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbe-handling, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk
21/74
magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, beskyttelsesfiksering,personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne under anven-delse af tvang samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sik-ringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Betingelserne for atanvende de nævnte tvangsforanstaltninger fremgår af psykiatrilovens enkelte be-stemmelser.
Anvendelsen af tvang på de enkelte psykiatriske centre/afdelinger i hele landet frem-går af Sundhedsstyrelsens opgørelser over anvendelse af tvang i psykiatrien frem til2008. Herefter indeholder Sundhedsstyrelsens opgørelser kun statistik over anvendel-sen af tvang på landsplan (med undtagelse af Sikringsafdelingen). Opgørelserne overanvendelse af tvang i psykiatrien findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse – ”Anvendelse af tvang i psykiatrien 2010” –viser, at hver 5. patient indlagt på en psykiatrisk afdeling fortsat bliver udsat for én el-ler flere tvangsforanstaltninger, og at dette niveau har været stabilt over en årrække.Opgørelsen viser bl.a. også, at antallet af bæltefikseringer på landsplan i 2010 er fal-det væsentligt i forhold til 2009, mens antallet af gange, der er anvendt beroligendemedicin i 2010, nu er højere end anvendelsen af bælte.
Danske Regioner satte i 2010 fokus på at mindske brugen af tvang i psykiatrien medformulering af 3 målsætninger: 1) Regionerne vil reducere antallet af fikseringer ogden samlede længde af fikseringer med 20 pct. over 3 år, ligesom regionerne vil redu-cere antallet af fastholdelser med 20 pct. over 3 år. 2) Regionerne vil forbedre patient-oplevelsen i forbindelse med tvang – bl.a. ved igennem en styrket dialog at inddragepatientens præferencer i forhold til tvang for at kunne gennemføre tvangen så skån-somt som muligt og ved løbende at følge op på tvangssituationer. 3) Regionerne vilstyrke psykiatrisk forskning med fokus på tvang, herunder de forskellige tvangsfor-mers virkning og mulige mindre indgribende alternativer.
Det fremgik af virksomhedsplan 2010 for Region Hovedstadens Psykiatri, at Psykiatri-en i 2010 ville reducere antallet af patienter, der bliver bæltefikseret, med 10 pct. ognedbringe det samlede antal af langvarige bæltefikseringer med 5 pct. gennem bl.a.bedre anvendelse af for- og eftersamtaler ved tvang, risikovurderinger af patienterneog kompetenceudvikling blandt personalet.
Ifølge årsberetningen for 2010 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsfor-valtningen Hovedstaden realitetsbehandlede nævnet i 2010 i alt 453 sager om tvangs-indgreb i Region Hovedstaden. Sagerne omfattede 807 afgørelser. Heraf godkendte
22/74
nævnet 718 afgørelser og tilsidesatte 89, hvilket svarer til en omgørelsesprocent på11.
8 af de 453 realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2010 vedrørte tvangs-indgreb på Psykiatrisk Center Ballerup. Der blev indgivet i alt 11 klager over tvangs-indgreb på centeret i 2010, men 3 af klagerne blev tilbagekaldt eller afvist.
Til sammenligning realitetsbehandlede nævnet i 2009 11 sager om tvangsindgreb påPsykiatrisk Center Ballerup. Der blev indgivet i alt 13 klager over tvangsindgreb påcenteret, men 2 af klagerne blev tilbagekaldt eller afvist.
Det blev under inspektionen oplyst, at anvendelsen af tvang på Psykiatrisk Center Bal-lerup ligger på et lavt niveau. Som årsag hertil angav ledelsen to væsentlige grunde.Centeret anvender i overensstemmelse med princippet om mindste middel kun tvangsom en absolut sidste løsning – andre mindre indgribende løsninger bliver prøvetførst. Hertil kommer, at personalet bestræber sig på at være mere synligt på afsnitteneog mindske den tid, der bruges på afrapportering på kontorerne.
I forbindelse med inspektionen modtog ombudsmanden en opgørelse over anvendel-sen af tvang på Psykiatrisk Center Ballerup i 2009 og 2010 (indtil 1. september 2010).
I 2009 foretog centeret i alt 376 registreringer af tvang. De omfattede 145 frihedsberø-velser (77 tvangsindlæggelser og 68 tilfælde af tvangstilbageholdelse), 122 tvangsbe-handlinger (116 tvangsmedicineringer, 3 tilfælde af ECT med tvang og 3 tilfælde aftvangsbehandling af legemlig lidelse), 33 tvangsfikseringer og 70 tilfælde af fysiskmagtanvendelse (23 tilfælde af fastholdelse, 45 tilfælde af indgivelse af beroligendemedicin og 2 tilfælde af personlig skærmning over 24 timer). Herudover var der ifølgeopgørelsen 5 tilfælde af anden tvangsforanstaltning, angivet som ”andet” i opgørelsen.
I 2010 (indtil 1. september) foretog centeret i alt 322 registreringer af tvang. De omfat-tede 82 frihedsberøvelser (49 tvangsindlæggelser og 33 tilfælde af tvangstilbagehol-delse), 151 tvangsbehandlinger (150 tvangsmedicineringer og 1 tilfælde af tvangsbe-handling af legemlig lidelse), 26 tvangsfikseringer og 63 tilfælde af fysisk magtanven-delse (35 tilfælde af fastholdelse, 27 tilfælde af indgivelse af beroligende medicin og 1tilfælde af personlig skærmning over 24 timer).
Jeg beder om at få tilsendt en opgørelse over tvangsforanstaltninger på PsykiatriskCenter Ballerup i 2011 og første halvdel af 2012.
23/74
Inden en tvangsforanstaltning iværksættes, skal patienten som udgangspunkt under-rettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrundog formål. Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstue(på Sikringsafdelingen) kan underretningen dog i særlig hastende tilfælde undlades,men så skal patienten efterfølgende have en begrundelse for indgrebet (psykiatrilo-vens § 31). Patienten skal endvidere ved enhver anvendelse af tvang vejledes om ad-gangen til at påklage tvangsindgrebet (psykiatrilovens § 32, stk. 1). Efter ophør af en-hver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler (psykiatrilo-vens § 4, stk. 5).
Ombudsmanden modtog under inspektionen kopi af det standardiserede informati-onsmateriale, som Psykiatrisk Center Ballerup anvender i forbindelse med tvang.
Jeg har noteret mig indholdet af det udleverede informationsmateriale.
På Psykiatrisk Center Ballerup foregår bæltefikseringer ikke på særligt indrettede fik-seringsstuer, men på patientstuerne i patientens egen seng, som gøres klar med bæl-te, når der er behov for det. Bælter og remme transporteres i dynebetræk til patientensstue.
Jeg har noteret mig, at bælter og remme transporteres på en måde, så de ikke er syn-lige for andre patienter.
Jeg går ud fra, at den faste vagt, når vedkommende opholder sig uden for patientensstue, er placeret sådan, at andre patienter og personale ikke kan se ind til den fiksere-de patient fra gangarealet.
Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang
Efter psykiatrilovens § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver ved ethverttvangsindgreb, bortset fra indgreb efter § 18 g (tvangsmæssig personlig hygiejne) og§ 19 a (undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslag-læggelse og tilintetgørelse af genstande mv.).
Før ændringen af psykiatriloven i 2006 (lov nr. 534 af 8. juni 2006) skulle der beskik-kes en patientrådgiver i forbindelse med tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse ogtvangsbehandling, mens beskikkelse i forbindelse med andre tvangsindgreb forudsat-te, at patienten selv anmodede om det. Ændringen heraf skete for overordnet at styrke
24/74
de psykiatriske patienters retssikkerhed, idet patienten blev sikret adgang til vejledningog rådgivning ved alle tvangsindgreb (bortset fra indgrebene i §§ 18 g og 19 a) udenselvstændigt at skulle tilkendegive et ønske om en patientrådgiver.
Patientrådgiverens opgaver er at vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på den psykiatriske afdelingog bistå patienten med eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være tilstede ved en klages behandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens§ 24, stk. 2).
Patientrådgiveren skal aflægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen(psykiatrilovens § 26, stk. 1). Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugenog i øvrigt efter behov. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig ogtelefonisk forbindelse med patienten (§ 26, stk. 2).
Psykiatrilovens § 27 vedrører information af patientrådgivere. Bestemmelsen har føl-gende ordlyd:”§27.
Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning,som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En op-lysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives tilpatientrådgiveren.”
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1988-89,Tillæg A, sp. 2091):”Hvis patientrådgiveren skal kunne udføre sit hverv, er det nødvendigt, at rådgive-ren på den ene side modtager relevante lægelige oplysninger om patienten og ik-ke må nøjes med, hvad denne selv kan og vil oplyse. Det er på den anden sideogså vigtigt at tage hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavsheds-pligt.”
I § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse påpsykiatriske afdelinger (bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010) er det fastsat,at patienten forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling så vidt muligt skalhave haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver. Efter § 3, stk. 6,forudsætter tvangsmedicinering, at patienten og patientrådgiveren er fuldt informeretom behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Det fremgår desuden af
25/74
bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at patientrådgiveren har ret til at gøre sig bekendt medoplysningerne om patienten i tvangsprotokollen.
Under inspektionen tilkendegav ledelsen, at Psykiatrisk Center Ballerup var tilfredsemed de patientrådgivere, der var knyttet til centeret, og at patientrådgiverne møder op,som de skal i henhold til psykiatrilovens bestemmelser.
Jeg går ud fra, at Psykiatrisk Center Ballerup tildeler patienterne en patientrådgiverved alle tvangsindgreb, bortset fra indgreb efter psykiatrilovens § 18 g og § 19 a, og atpatientrådgiverne bliver beskikket/tilkaldt hurtigst muligt efter iværksættelsen af tvang.Jeg går også ud fra, at patientrådgiverne orienteres, så de har mulighed for at vareta-ge deres hverv på forsvarlig måde, jf. psykiatrilovens § 27.
Der er ingen regler for hvor mange patientrådgivere, der skal være tilknyttet et psykia-trisk center. Sekretariatet for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltnin-gen Hovedstaden har i sine seneste årsberetninger bemærket, at fem patientrådgivereefter sekretariatets opfattelse som udgangspunkt må betragtes som det minimale an-tal pr. psykiatrisk center, medmindre patientrådgiverne mener at kunne løfte opgavenmed færre rådgivere, og det psykiatriske center ikke har bemærkninger imod det.
Det fremgår af patientklagenævnets årsberetning for 2010, at der dette år var fire pati-entrådgivere knyttet til det tidligere Psykiatrisk Center Ballerup og fire patientrådgivereknyttet til det tidligere Psykiatrisk Center Gentofte. Ifølge patientklagenævnets udkasttil årsberetning for 2011 er dette antal uændret, idet der er otte patientrådgivere tilknyt-tet Psykiatrisk Center Ballerup efter fusionen med Psykiatrisk Center Gentofte.
Jeg går ud fra, at det er et tilstrækkeligt antal til at dække behovet for patientrådgivere.
Patientrådgiveren skal som nævnt ovenfor så vidt muligt være til stede ved en klagesbehandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens § 24, stk. 2, 3. pkt.).
Ifølge patientklagenævnets årsberetning for 2010 deltog patientrådgivere/bistands-værger i 2008 i 6 ud af de 7 sager, der blev behandlet på nævnsmøder afholdt påPsykiatrisk Center Ballerup, svarende til en mødedeltagelse på 86 pct. I 2009 deltogpatientrådgivere/bistandsværger i 10 ud af 11 sager svarende til en mødedeltagelsepå 91 pct, og i 2010 deltog de i 8 ud af 8 sager svarende til en mødedeltagelse på 100pct.
26/74
Patientklagenævnet har tilkendegivet, at en gennemsnitlig mødeprocent på omkring85 må anses som meget tilfredsstillende under hensyn til de korte berammelsestider,der fastsættes for nævnsmøderne ud fra et ønske om at behandle patienternes klager,f.eks. over frihedsberøvelse, hurtigst muligt.
Den gennemsnitlige mødeprocent for patientrådgivere/bistandsværger ved alle psykia-triske centre i Region Hovedstaden i 2010 var 94, og en sådan fremmødeprocent harpatientklagenævnet betegnet som ”meget flot og en markant fremgang i forhold til2006, hvor mødeprocenten var på 84 %”.
Jeg har noteret mig den høje fremmødeprocent for patientrådgiverne tilknyttet Psykia-trisk Center Ballerup.
På inspektionstidspunktet var der to retspsykiatriske patienter indlagt på PsykiatriskCenter Ballerup. Den ene patient var indlagt på et åbent afsnit, mens den anden pati-ent, der havde en anbringelsesdom, var indlagt på det lukkede intensive afsnit og af-ventede overførsel til et retspsykiatrisk afsnit.
Personer, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold til en strafferetlig afgørel-se, er omfattet af psykiatriloven, bortset fra bestemmelserne i §§ 5-11, § 13 d, § 13 e,§ 21, stk. 2, og kapitel 10. Psykiatrilovens bestemmelser om patientrådgivere (§§ 24-29) gælder kun, hvis den pågældende patient ikke har en bistandsværge efter straffe-lovens § 71 (jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1414 af 10. december 2010 om perso-ner indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse).
Efter straffelovens § 71 skal retten beskikke en bistandsværge til en person, der erdømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, eller hvis afgørelsengiver mulighed for en sådan anbringelse (straffelovens § 71, stk. 2, og § 3, stk. 2, i be-kendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger). Efter straffelovens§ 71, stk. 1, kan der forud for dommen beskikkes en bistandsværge, hvis der kan blivetale om at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens§§ 68-70.
Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en person blandt de nærmeste på-rørende (straffelovens § 71, stk. 1, og § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen om bistandsvær-ger).
27/74
Bistandsværgens opgaver er bl.a. at holde sig underrettet om den dømtes tilstand ogat drage omsorg for, at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen ikke udstrækkeslængere end nødvendigt. Bistandsværgen skal endvidere rådgive og vejlede om kla-geadgang i henhold til psykiatriloven og bistå med eventuelle klager (§ 8 i bekendtgø-relsen om bistandsværger).
Ifølge § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistandsværger, skal bistandsværgensnarestmuligtefter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holdesig i forbindelse med denne. Besøg skal herefter finde stedefter behov.Bistandsvær-ger har normalt ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse medden pågældende, jf. nærmere § 9, stk. 2.
Der findes ikke en bestemmelse om, at bistandsværgen skal aflægge besøg hos pati-enten inden 24 timer efter beskikkelsen svarende til psykiatrilovens § 26, stk. 1, ompatientrådgivere.
Personalet på sygehuset/sygehusafdelingen skal give bistandsværgen enhver oplys-ning, som er nødvendig for, at bistandsværgen kan varetage sit hverv på forsvarligmåde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til den sigtede, tiltalte ellerdømte, må heller ikke gives til bistandsværgen (§ 14, stk. 1, i bekendtgørelsen om bi-standsværger). Bestemmelserne om information af bistandsværger svarer til psykiatri-lovens § 27 om information af patientrådgivere, jf. citatet af bestemmelsen ovenfor.
Bistandsværgen har desuden ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangs-protokollen vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte som den pågældende er be-skikket for, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen om bistandsværger.
Jeg går ud fra, at Psykiatrisk Center Ballerup orienterer bistandsværgerne i sammeomfang, som patientrådgiverne orienteres, dvs. i forbindelse med alle tvangsindgreb,bortset fra indgreb efter psykiatrilovens § 18 g og § 19 a.
Aflåsning, forholdene for frivilligt indlagte og skærmning
Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriskeafdelinger indeholdt tidligere hjemmel til aflåsning af yderdøre som middel til at sikrefrihedsberøvede personers fortsatte tilstedeværelse på afdelingen (§ 18) og som be-skyttelsesforanstaltning (§ 23).
28/74
Ved lov nr. 377 af 6. juni 2002 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien blev der i § 18 a og 18 b gennemført en særlig hjemmel til aflåsning af pa-tientstuer i særlige tilfælde over for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingen underRetspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.
Efter revisionen af psykiatriloven i 2006 (lov nr. 534 af 8. juni 2006) indeholder lovennu i § 18 f (tidligere § 18 e) udtrykkelig hjemmel til aflåsning af døre i afdelingen overfor patienter, der er frihedsberøvede efter lovens kapitel 3, dvs. patienter, der ertvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller tilbageført, og patienter, der er i risiko for utilsig-tet at udsætte sig selv for væsentlig fare. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen omfat-ter den sidstnævnte gruppe patienter, der lider af demens eller demenslignende til-stande, og personer, der er bevidsthedsslørede eller uklare, eller som befinder sig i enforvirringstilstand.
Beslutning om aflåsning af døre i en afdeling træffes af en læge. Det fremgår endvide-re udtrykkeligt af bestemmelsen i § 18 f, at der ikke kan træffes beslutning om aflås-ning af døre til patientstuer. Alle patienter i afdelingen skal, straks efter at en beslut-ning om aflåsning er truffet, underrettes om det (§ 18 f, stk. 3).
Afsnit 1 på Psykiatrisk Center Ballerup er et lukket intensivt afsnit, og derfor er yderdø-rene altid låst. Det samme gælder på det gerontopsykiatriske afsnit. På de åbne afsniter yderdørene låst for natten i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 06.00. I husordenerne for deåbne afsnit er det udtrykkeligt anført, at patienterne naturligvis har mulighed for atkomme ind og ud af afsnittet også i det tidsrum, hvor yderdørene er låst. Det kan skeved at lave aftaler med personalet om udgang og hjemkomst.
Der er ingen skærmede enheder på Psykiatrisk Center Ballerup (afdeling Ballerup).
Det blev under inspektionen oplyst, at der kan være tvangsindlagte og/eller tvangstil-bageholdte patienter på de åbne afsnit, men efter ledelsens skøn er ca. 99 pct. af pa-tienterne på de åbne afsnit frivilligt indlagte patienter. På det lukkede intensive afsniter en stor del af patienterne også frivilligt indlagte og ikke tvangstilbageholdte patien-ter. Ledelsen oplyste, at der oftest foreligger en aftale mellem disse patienter og denbehandlingsansvarlige læge om, hvornår og hvor ofte patienten ud fra behandlings-mæssige hensyn kan forlade afsnittet. Det blev samtidig oplyst, at de frivilligt indlagteog ikke tvangstilbageholdte patienter bliver lukket ud af afsnittet, hvis de vil ud – ogbetingelserne for tvangstilbageholdelse ikke er opfyldt.
29/74
Folketingets § 71-tilsyn har i forbindelse med sine inspektioner af psykiatriske afdelin-ger beskæftiget sig med spørgsmålet om afdelinger, hvor der både er frivilligt indlagteog tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienter. I overensstemmelse med det, somtilsynet har tilkendegivet, er det min opfattelse, at en patient, der indlægges på enpsykiatrisk afdeling, og hvor der ikke er tale om, at den pågældende er tvangsindlagteller tvangstilbageholdt, bør tilbydes en plads på en uaflåst del af den psykiatriske af-deling.
Det er ligeledes min opfattelse, at en patient, der overgår fra at være tvangsindlagt/tvangstilbageholdt til at være frivilligt indlagt, bør tilbydes anbringelse på en uaflåst delaf afdelingen, og at det kun undtagelsesvist bør forekomme, at en frivilligt indlagt pati-ent af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes en plads på en uaflåst del af afdelin-gen. Sker det, bør patienten hurtigst muligt tilbydes en plads på et uaflåst afsnit.
Når der på et afsnit både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte pa-tienter, er det endvidere min opfattelse, at det bør være helt klart for den enkelte pati-ent, hvilken retlig status hans/hendes indlæggelse har (frivillig eller tvangsmæssig).Det er ligeledes min opfattelse, at afsnittet bør være meget opmærksom på, at dersker ophævelse af en beslutning om tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse straks,når betingelserne herfor ikke længere er til stede, og at patienten i den forbindelse in-formeres om, at indlæggelsen nu er frivillig. Frivilligt indlagte patienter skal umiddel-bart have mulighed for at forlade afdelingen, når de måtte ønske det.
Jeg går ud fra, at Psykiatrisk Center Ballerup altid orienterer frivilligt indlagte patienter,der indlægges på et aflåst afsnit, om at anbringelsen er frivillig, og at der gælder desamme vilkår, som hvis afsnittet var åbent.
På baggrund af det oplyste går jeg samtidig ud fra, at frivilligt indlagte og ikke tvangs-tilbageholdte patienter på det lukkede intensive afsnit altid bliver lukket ud, hvis de øn-sker at forlade afsnittet, medmindre der er behov for at vurdere, om betingelserne forat tvangstilbageholde patienten er opfyldt, jf. psykiatrilovens § 10, stk. 3, hvorefteroverlægen snarest muligt og senest inden 24 timer skal meddele patienten, omtvangstilbageholdelse skal ske.
Jeg beder om at få oplyst, om det forekommer, at det er nødvendigt at låse yderdøre-ne på de åbne afsnit i dagtimerne i henhold til psykiatrilovens § 18 f, og hvordan per-sonalet i givet fald sørger for at underrette patienterne om det.
30/74
Det blev under inspektionen oplyst, at der i nogle tilfælde bliver anvendt personligskærmning på centeret. Det fremgår af den opgørelse over anvendelsen af tvang påPsykiatrisk Center Ballerup, som jeg har modtaget (jf. pkt. 5.11 ovenfor), at der i 2009var to tilfælde af personlig skærmning over 24 timer og ét tilfælde i 2010 (indtil 1. sep-tember 2010).
Reglerne om personlig skærmning blev indsat i psykiatrilovens § 18 c ved lov nr. 534af 8. juni 2006, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Efter den seneste revision af psy-kiatriloven (lov nr. 708 af 25. juni 2010) findes bestemmelsen nu i § 18 d.
§ 18 d definerer personlig skærmning i psykiatrilovens forstand som foranstaltninger,hvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed afpatienten. Bestemmelsen fastsætter endvidere, i hvilke situationer personlig skærm-ning må anvendes. Efter stk. 2 må personlig skærmning, som patienten ikke samtyk-ker i, kun benyttes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient begårselvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred for betydelig skade (nr.1), eller forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter ellerandre (nr. 2).
Hvis personlig skærmning efter § 18 d, stk. 2, anvendes uafbrudt i mere end 24 timer,skal der ifølge lovens § 20, stk. 1, ske tilførsel til afdelingens tvangsprotokol med angi-velse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse (og indberetning til bl.a. Sund-hedsstyrelsen, jf. § 44 i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om tvangsbe-handling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger).
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen om personlig skærmning(§ 18 c), at lavere grader af observation/overvågning ikke er omfattet af bestemmel-sen, idet sådanne foranstaltninger efter regeringens opfattelse ikke udgør så stort etindgreb i den personlige integritet, at regulering i psykiatriloven er påkrævet. Det be-mærkes herefter, at eventuelle retningslinjer for lavere grader af observati-on/overvågning derfor kan fastsættes af sygehusmyndighederne.
Under inspektionen fik ombudsmanden udleveret en kopi af Psykiatriens kliniske vej-ledning om observationsniveauer gældende fra den 5. december 2008 og en instruks,som Psykiatrisk Center Ballerup har udarbejdet med udgangspunkt i den kliniske vej-ledning.
Psykiatriens vejledning beskriver, hvilke observationsniveauer der gælder for døgnind-lagte patienter i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er fem observationsniveauer –
31/74
1) alment observationsniveau, 2) udvidet alment observationsniveau, 3) skærpet al-ment observationsniveau, 4) fast vagt og 5) skærpet fast vagt. Vejledningen beskriverbl.a., hvem der ordinerer observationsniveauet, og hvem der har kompetence til ogansvar for at udføre den pågældende observation.
Det fremgår af vejledningen, at beslutning om fast vagt og skærpet fast vagt træffes aflæge i samarbejde med ansvarshavende sygeplejerske. Det fremhæves, at hvis pati-enten ikke frivilligt accepterer den faste vagt, skal vagthavende læge kontaktes medhenblik på at tage stilling til anvendelse af personlig skærmning efter psykiatrilovens§ 18 d.
Psykiatrisk Center Ballerups instruks uddyber, hvilke observationer der som minimumskal foretages i relation til de enkelte observationsniveauer.
Ombudsmanden har i sagen om inspektionen af Psykiatrisk Center Glostrup skrevet,at Psykiatriens kliniske vejledning om observationsniveauer ikke giver anledning tilbemærkninger.
Jeg har noteret mig, at Psykiatrisk Center Ballerup med udgangspunkt i Psykiatriensvejledning har uddybet, hvilke observationer der som minimum skal foretages i relati-on til de enkelte observationsniveauer i vejledningen.
På den baggrund foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om fastsættel-se af eventuelle retningslinjer for lavere grader af oberservation/overvågning som om-talt i forarbejderne til psykiatrilovens regler om personlig skærmning.
Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centeret
Ombudsmanden har tidligere rejst spørgsmålet om politiets medvirken ved udførelseaf tvangsforanstaltninger i psykiatrien over for Justitsministeriet. Ministeriet sendte den23. juli 2001 ombudsmanden en kopi af sit svar af samme dato til Sundhedsministeriettil brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 11 af 22. februar 2001 til Folketingets § 71-tilsyn. I Justitsministeriets svar til Sundhedsministeriet var bl.a. anført følgende:”Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet som et naturligt led i varetagelsenaf sine opgaver vil kunne komme personalet til undsætning og gribe ind, hvis det– i tilfælde hvor sygehuspersonalet undtagelsesvist ikke selv kan håndtere envoldsom patient – er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare for en-keltpersoner på sygehuset. Under hvilke betingelser, der kan gribes ind, og med
32/74
hvilke magtmidler vil bero på de almindelige regler om politiets magtanvendelseuden for strafferetsplejen (retsplejelovens § 108 og straffelovens §§ 13 og 14).
Politiet vil f.eks. kunne anvende fysisk magt til at fastholde en voldsom patient el-ler til at føre patienten til et egnet lokale på sygehuset på samme måde, som hvisder var tale om detentionsanbringelse af en uregerlig person uden for sygehusre-gi. Politiet er i forbindelse med sådanne indgreb ikke undergivet instruktion frasygehuspersonalet.
Eventuel tvang og behandling efter psykiatriloven i forhold til en sådan patient fo-retages af sygehuspersonalet i overensstemmelse med lovens regler.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil politiets medvirken til f.eks. fysisk at fasthol-de en patient i tilfælde, hvor dette er en praktisk forudsætning for, at sygehusper-sonalet kan anvende psykiatrilovens midler – herunder bl.a. give en beroligendeindsprøjtning eller iværksætte en bæltefiksering – være tilladelig, hvis det er nød-vendigt for at afværge en aktuel og konkret fare mod andre – et hensyn, som bå-de det politimæssige regelsæt og det psykiatriske regelsæt har til formål at vare-tage.”
Justitsministeriet oplyste desuden, at spørgsmålet var bragt op over for Politikommis-sionen. Politikommissionen afgav betænkning den 13. december 2001 om politilovgiv-ningen (Betænkning 1410/2002). Betænkningen indeholder ikke noget specielt om po-litiets adgang til at anvende magt på dette område.
Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed trådte i kraft den 1. august 2004,og i den forbindelse blev retsplejelovens § 108 ophævet, da politiloven indeholder ud-trykkelig hjemmel til de indgreb, der tidligere blev støttet på retsplejelovens bestem-melse.
Det blev under inspektionen oplyst, at Psykiatrisk Center Ballerup har et godt samar-bejde med Københavns Vestegns Politi, som centeret jævnligt holder samarbejdsmø-der med. Efter aftale har centeret en kontaktperson hos politiet, som ledelse og per-sonale sammen kan henvende sig til i forbindelse med anmeldelse af vold eller truslerom vold.
Det blev desuden oplyst, at det i forbindelse med tvangsindlæggelse af en megetvoldsom patient, som det er nødvendigt at tvangsfiksere straks efter ankomsten tilcenteret, kan ske, at politiet bliver nødt til at hjælpe personalet med at holde patienten
33/74
i forbindelse med tvangsfikseringen. Herudover sker det kun helt undtagelsesvist, atpolitiet tilkaldes og kommer ind på et af centerets afsnit. Det har kun været nødvendigti ganske få tilfælde i løbet af adskillige år.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Udslusning, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
Der er som en del af sundhedsaftalen på psykiatriområdet mellem Region Hovedsta-den og kommunerne i regionen udarbejdet samarbejdsaftaler mellem de psykiatriskecentre og de enkelte kommuner i centrenes optageområder.
Der er således også indgået samarbejdsaftaler mellem Psykiatrisk Center Ballerup ogkommunerne i centerets optageområde. Hovedprincippet for samarbejdet er, at deninstans, der har kontakten med borgeren, er forpligtet til at orientere og inddrage øvri-ge relevante samarbejdsparter med henblik på at sikre, at borgerens behov bliver til-godeset, og ventetiden på relevante foranstaltninger bliver minimeret.
Det fremgår af samarbejdsaftalen, at Psykiatrisk Center Ballerup og den pågældendekommune hver skal udpege en eller flere koordinatorer, som skal fungere som ind-gang til henholdsvis centeret og kommunen. Det gøres klart i aftalen, at grundlaget forsamarbejdet er, at der foreligger et samtykke fra patienten med de undtagelser, derfølger af gældende ret. Der henvises til, at kommunen og det psykiatriske center an-vender deres respektive samtykkeerklæringer til brug for videregivelse af oplysninger.
Hvis det i behandlingsforløbet på Psykiatrisk Center Ballerup skønnes, at der bliverbehov for kommunale foranstaltninger under eller efter behandlingen af en patient, harkoordinatoren på centeret ansvaret for så tidligt som muligt at underrette koordinato-ren i patientens kommune. Når enten det psykiatriske center eller patientens kommu-ne finder det hensigtsmæssigt, skal der også så tidligt som muligt holdes et koordine-rende planlægningsmøde i forløbet vedrørende patienten. Det er koordinatorerne icenteret og patientens kommune, der er ansvarlige for at indkalde til et sådant møde.
Når den behandlende læge på det psykiatriske center har et rimeligt skøn over, hvor-når en patient vil være færdigbehandlet, skal kommunen varsles i tilfælde, hvor der erbehov for nye sociale foranstaltninger i forbindelse med udskrivningen, eller hvor ensocial foranstaltning skal genoptages i forbindelse med udskrivning. Der er angivetnærmere frister for varslingen. I de tilfælde, hvor patienten selv begærer sig udskrevet– og der ikke er grundlag for tvangstilbageholdelse – suspenderes varslingsforpligtel-
34/74
sen. Det psykiatriske center er i disse tilfælde kun forpligtet til at orientere patientenskommune. Centeret skal altid oplyse patientens kommune om det tidspunkt, hvor pati-enten faktisk er færdigbehandlet.
I de tilfælde, hvor enten centeret eller patientens kommune skønner, at der i forbindel-se med udskrivning kan være behov for en koordinerende indsats i forhold til behand-lingsplanen efter sundhedsloven og handleplanen efter serviceloven, indkalder koor-dinatorerne til et udskrivningsmøde med deltagelse af det psykiatriske center, kom-munen, patientens egen læge, patienten selv og andre relevante parter.
Hvis overlægen på Psykiatrisk Center Ballerup vurderer, at der skal indgås en ud-skrivningsaftale med patienten, tager centerets koordinator kontakt til koordinatoren ikommunen, hvis patienten giver samtykke til det.
Hvis patienten ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, skal der udar-bejdes en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale støttetilbud til pa-tienten. Koordinatoren på Psykiatrisk Center Ballerup tager i disse tilfælde kontakt tilkoordinatoren i kommunen og andre relevante parter med henblik på udarbejdelsen.
Reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner findes i psykiatrilovens kap.4 a ”Opfølgning efter udskrivning” - §§ 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1. Bestemmelsernehar følgende ordlyd:”§13 a.
Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivningmå antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der ernødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patien-ten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktise-rende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud tilpatienten.…
§ 13 b.
Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse afen udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling isamarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsperso-ner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og socialetilbud til patienten.”35/74
Det fremgår af forarbejderne til psykiatrilovens §§ 13 a, stk. 1, og 13 b, stk. 1, at ud-skrivningsaftalerne og koordinationsplanerne indholdsmæssigt er ens. De skal inde-holde en beskrivelse af patientens aktuelle og forventede fremtidige behov for be-handling og sociale tilbud, de behandlingsmæssige tilbud, som vil være relevante forpatienten, angivelse af dato og tidspunkt for det første møde hos vedkommende myn-dighed mfl., dato for udløb af aftalen, angivelse af hvornår aftalen skal tages op til vur-dering, hvem der er ansvarlig for revurdering af aftalen, hvem der er ansvarlig for op-følgning, således at patienten får de nævnte tilbud, og hvem der skal reagere, hvis af-talen ikke overholdes.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at ordningen med udskrivningsaftaler og ko-ordinationsplaner retter sig mod patienter med alvorlige sindslidelser, der udsættes forbetydelig helbredsforringelse ved ikke at modtage nogen form for behandlingsmæssigeller social støtte. Det kan f.eks. være patienter, der lider af skizofreni og samtidig harmisbrugsproblemer eller store sociale problemer.
Registreringer om anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal ind-berettes kvartalsvis til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Dette fremgik tid-ligere kun af Sundhedsstyrelsens vejledning af 21. december 2004 om udfyldelse aftvangsprotokoller. Psykiatriloven indeholder nu i §§ 13 a, stk. 2, og 13 b, stk. 2, ud-trykkelig hjemmel til, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om registrering ogindberetning af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Bemyndigelsen er udnytteti bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 om tvangsprotokoller og optegnelsersamt registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinations-planer på psykiatriske afdelinger (kap. 3 og 4).
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens statistik over anvendelse af tvang i psykiatrien2010 (bilag 5), at der på landsplan i 2009 blev indberettet i alt 268 udskrivningsaftalerog koordinationsplaner (204 aftaler og 64 planer), mens der i 2010 blev indberettet ialt 536 udskrivningsaftaler og koordinationsplaner (385 aftaler og 151 planer), hvilketsamlet set er en fordobling af antallet. Det fremgår ikke af statistikken, hvor mangeudskrivningsaftaler og koordinationsplaner der er indberettet fra de enkelte regioner,herunder de enkelte psykiatriske centre/afdelinger.
Sundhedsstyrelsen har i september 2011 afgivet en rapport om udskrivningsaftaler ogkoordinationsplaner i psykiatrien. Det fremgår indledningsvis af rapporten, at det erSundhedsstyrelsens opfattelse, at der indgås udskrivningsaftaler og koordinationspla-ner sjældnere end berettiget. På den baggrund har styrelsen gennemført et projektmed gennemgang af journalmateriale i 40 udvalgte patientforløb – 10 fra hver af regi-
36/74
onerne Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland – fra perioden 1. januar2007 til 31. december 2009.
Sundhedsstyrelsen konkluderer, at det ikke er muligt at bedømme præcist, hvor stortet kvantitativt problem de manglende aftaler er, men fremhæver tre forhold:
1) I ca. 10 pct. af de patientforløb, hvor patienterne var bosat under forhold, der poten-tielt muliggjorde kontakt mellem plejepersonale og det psykiatriske behandlingssy-stem, kunne det ikke udelukkes, at udarbejdelse af udskrivningsaftaler eller koordina-tionsplaner kunne have afværget nogle af patienternes tvangsindlæggelser.
2) I ca. en tredjedel af patientforløbene blev det umiddelbart vurderet, at der havdeværet behov for at indgå en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, og efter Sund-hedsstyrelsens opfattelse burde overlægerne derfor have iværksat dette arbejde.
3) I 7,5 pct. af patientforløbene var der udarbejdet en udskrivningsaftale eller koordi-nationsplan, men de var ikke indberettet til Sundhedsstyrelsen. Styrelsens registerundervurderer derfor formentlig antallet af indgåede udskrivningsaftaler og koordinati-onsplaner en anelse.
På baggrund af projektet anbefaler Sundhedsstyrelsen de psykiatriske afdelinger atudarbejde instrukser, der beskriver, i hvilke tilfælde overlægen skal indgå udskriv-ningsaftaler eller koordinationsplaner.
Jeg beder Psykiatrisk Center Ballerup om at oplyse, hvor mange udskrivningsaftalerog koordinationsplaner centeret har udarbejdet og indberettet til Sundhedsstyrelsen i2011 og første halvdel af 2012.
Jeg beder også om at få oplyst, om centeret har overvejet at udarbejde en instruks omudskrivningsaftaler og koordinationsplaner som anbefalet af Sundhedsstyrelsen.
Reglerne om aktindsigt i patientjournaler mv. findes i kap. 8 i sundhedsloven (lovbe-kendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010). Reglerne blev ændret med virkning fra den1. januar 2010 (jf. lov nr. 1521 af 27. december 2009 om ændring af sundhedsloven).Hensigten med lovændringen var at udvide adgangen til aktindsigt for både somatiskeog psykiatriske patienter, så de får ubegrænset adgang til egne journaloplysninger
37/74
(både elektroniske og papirbaserede), der er indført i journalen den 1. januar 2010 el-ler derefter.
§§ 37-38 i sundhedsloven har følgende ordlyd:”§37.
Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., harpå anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret tilpå en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles ipatientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere afoplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigspatientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældre-myndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningernefindes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.Stk. 3.For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplys-ningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv ellertil andre private interesser.
§ 38.
Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for pati-entjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om rettentil aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imøde-kommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonenunderrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan for-ventes at foreligge.Stk. 2.Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang tilgennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller ko-pi.Stk. 3.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”Af de almindelige bemærkninger til forslaget om ændring af §§ 37-38 i sundhedslovenfremgår bl.a. følgende:”Endvidere foreslås det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til omnødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser ipatientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden, i det omfang pa-tientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige
38/74
for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.Baggrunden herfor er et ønske om at respektere, at journaloplysninger før lovensikrafttræden kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der villevære mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigtud fra sådanne afgørende hensyn.
Bestemmelsen kan som hidtil fx anvendes til at begrænse psykiatriske patientersadgang til aktindsigt, i tilfælde hvor det vil være til alvorlig skade for patient- ellerfamilieforholdet, hvis patienten fik kendskab til oplysninger, som fx pårørendemåtte have givet til patientjournalen.
Det har været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykia-triske patienters adgang til egne fremtidige journaler, men en sådan adgang fore-slås ikke opretholdt. Regeringen har i den sammenhæng lagt vægt på, at DanskPsykiatrisk Selskab i forhold til spørgsmålet om patienters adgang til egne journa-ler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der bør gælde nøjagtigt de sammeregler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriskesygdomme.”På Psykiatriens hjemmeside om Psykiatrisk Center Ballerup er der under ”Patientret-tigheder” et link til et andet sted på hjemmesiden, hvor det er muligt at læse sund-hedslovens regler om bl.a. aktindsigt og at downloade Psykiatriens pjece om patient-rettigheder, der findes i en kort version (revideret januar 2012) og en udvidet version(revideret marts 2012). Begge pjecer indeholder oplysninger om retten til aktindsigtmv. I den korte version står der kun, at alle, der er fyldt 15 år, kan få aktindsigt i formaf kopi af deres journal, og at svar på en anmodning om aktindsigt skal gives inden 10dage. I den udvidede version er der en mere detaljeret information om retten til aktind-sigt – bl.a. hvilke oplysninger der er omfattet, hvornår aktindsigt undtagelsesvis kannægtes eller begrænses, tidsfrister vedrørende aktindsigt og klagevejledning.
Jeg går ud fra, at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder udleveres til eller er til-gængelige for alle patienter på Psykiatrisk Center Ballerup.
Det er velkendt, at inddragelse af patientens pårørende i sygdomsforløbet kan havevæsentlig betydning for patienten, både under indlæggelsen og i det senere forløb ef-ter udskrivningen. I forbindelse med inddragelsen af pårørende opstår der samtidigspørgsmål om samtykke hertil fra patientens side.
39/74
Bestemmelsen i psykiatrilovens § 2 blev i forbindelse med lovens revision i 2006 æn-dret således, at ”god psykiatrisk sygehusstandard” nu også omfatter ”politikker i relati-on til patienter og pårørende”.
Region Hovedstaden har en bruger-, patient- og pårørendepolitik (juni 2008), der ogsåer gældende for Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med politikken er at højnekvaliteten af Region Hovedstadens ydelser gennem et sæt af fælles værdier for detdaglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og gennem etablering af fo-ra for en løbende og struktureret dialog med bruger-, patient- og pårørendeforeninger.
Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire overordnede værdier ogindeholder angivelser af, hvordan disse værdier omsættes i det daglige arbejde. Medhensyn til samarbejdet med de pårørende fremgår det bl.a., at Region Hovedstadenvil gøre det nemt for pårørende at være med i patientens behandlingsforløb og at bi-drage som pårørende. De pårørende skal således have plads som aktive ressource-personer i forløbet, hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Regionen be-mærker, at det er en forudsætning, at patienten ønsker de pårørende involveret, ogdet oplyses, at pårørende ellers kan få generel information. Regionen gør samtidigopmærksom på, at slægtskab eller samliv ikke er en forudsætning for at blive inddra-get som pårørende. Pårørende kan således også være venner, naboer eller andre,som den enkelte patient selv betragter som nære pårørende.Det fremhæves i bruger-, patient- og pårørendepolitikken, at den – for at gøre en for-skel i det daglige arbejde - skal udmøntes lokalt, så den passer til de lokale forhold.
Region Hovedstaden har i forlængelse af bruger-, patient- og pårørendepolitikkenetableret fora for dialog på tre niveauer (politisk niveau, virksomhedsniveau og lokaltniveau). Formålet med disse dialogfora er at styrke samarbejdet og dialogen med pa-tienter, brugere og pårørende.
På det lokale niveau har Psykiatrisk Center Ballerup et dialogforum bestående afmedarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra centeret og repræsentanter fra en rækkebruger- og pårørendeforeninger (bl.a. SIND, LAP og Bedre Psykiatri). Der er møde idet lokale dialogforum ca. 4 gange om året.
Psykiatrien har udarbejdet en klinisk vejledning af 14. januar 2009 om inddragelse afog samarbejde med pårørende. Vejledningen indeholder retningslinjer for, hvordanpårørende anerkendes som kompetente samarbejdspartnere, og hvordan de – under
40/74
hensyntagen til tavshedspligten – inddrages fra patientens første kontakt med psyki-atrien og gennem hele behandlings- og efterbehandlingsforløbet.
Det fremgår bl.a. af vejledningen, at den plejeansvarlige sundhedsperson skal sikre, atder senest 2 uger efter indlæggelsestidspunktet tages initiativ til at holde et møde medde pårørende, og at alle relevante behandlere/plejepersonaler/fagpersoner deltager imødet, hvis patienten har givet samtykke. Hvis patienten ikke ønsker sine pårørendeinddraget, skal det respekteres ifølge reglerne om tavshedspligt, men hvis familie ogbekendte henvender sig, skal de tilbydes generel orientering om behandlingen ogsindslidelsen. Under indlæggelsen skal kontakten til de pårørende indgå som et fastelement ved udarbejdelse og ajourføring af behandlingsplaner, og emnet skal tagesop på de fortløbende møder med patienten. De pårørende skal – med patientens ac-cept – informeres og medinddrages ved alle væsentlige ændringer og beslutningervedrørende patienten. De pårørende skal også informeres om, at der er en bestemtprimær plejeansvarlig sundhedsperson, som de kan henvende sig til.
Af Psykiatriens pjece om patientrettigheder (udvidet version, marts 2012) fremgår føl-gende om personalets informationer til og samarbejde med pårørende:”Personalet har tavshedspligt - selv over for dine nærmeste pårørende.
Nærmeste pårørende kan være din ægtefælle, voksne børn eller forældre, menogså en samlever eller en nær ven. Du bestemmer selv, hvem der må modtageoplysninger om dine helbredsforhold og andre private forhold.
Du bliver bedt om at oplyse og give samtykke til, hvem af dine pårørende perso-nalet må udtale sig til, og om hvor meget de må oplyse om din indlæggelse ogsygdom. Du skal oplyse navne og telefonnumre på de pågældende pårørende.Du kan blive anmodet om at underskrive en samtykkeerklæring. Du kan til enhvertid trække dit samtykke tilbage.”
Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside om Psykiatrisk Center Ballerup, at centeretønsker at fastholde og videreudvikle samarbejdet mellem patienter, pårørende og per-sonalet. Der henvises til, at pårørende har en viden om patienten, der kan supplerepatientens egne oplysninger og være meget værdifuld for behandlingsforløbet. Dergøres endvidere opmærksom på, at personalet i de tilfælde, hvor patienten ikke tilla-der, at pårørende bliver inddraget i behandlingen, vil kunne give generelle informatio-ner og oplysninger om psykisk sygdom og generel vejledning om samvær med psy-kisk syge.
41/74
Jeg beder centeret om overordnet at oplyse, hvordan det i praksis fungerer med ind-dragelse af pårørende, herunder oplysning om hvad der foretages for at sikre, at det(eventuelt) fornødne samtykke foreligger fra patientens side. Jeg beder om at modta-ge en kopi af den samtykkeblanket, som centeret anvender.
Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.
For at institutioner, som f.eks. psykiatriske afdelinger, kan fungere, er det nødvendigtfor den daglige drift at have en rækkegenerelle reglerfor, hvordan dagliglivet i afde-lingen kan forløbe hensigtsmæssigt (en husorden). Retsgrundlaget var tidligere densåkaldte anstaltsanordning, men i psykiatriloven er der nu indsat følgende bestem-melse om husordener:”§2 a.
Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling fin-des en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne.Stk. 2.Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patien-ten i forbindelse med indlæggelse.Stk. 3.Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne,inden der træffes beslutning herom, inddrages.”
I bemærkningerne til forslaget om ændring af psykiatriloven er der om bestemmelsenbl.a. anført følgende:”Med § 2 a foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om husordener. Be-stemmelsen indfører en pligt for sygehusmyndigheden til at sikre, at der på en-hver psykiatrisk afdeling forefindes en skriftlig husorden, som skal være tilgænge-lig for patienten, f.eks. ved at den er hængt op på stuen eller fællesarealer ellerligger fremme i andre opholdsrum.
Derudover har afdelingsledelsen pligt til at udlevere den skriftlige husorden til pa-tienten i forbindelse med indlæggelse, således at patienten får lejlighed til at gøresig bekendt med den.
Når den skriftlige husorden udformes eller ændres, skal patienterne inddrages,inden der træffes beslutning om udformning eller ændring. Sygehusmyndighedentilrettelægger konkret, hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske.
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler om
42/74
rygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v., samt om konsekven-serne af, at husordenen ikke overholdes.
Samtidig med indførelsen af bestemmelsen om obligatoriske husordener, ophæ-ves bemyndigelsesbestemmelsen i § 30, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-steren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Be-myndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1337 af 15. decem-ber 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger, som her-med vil bortfalde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24.”
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 omhandler bl.a. husorde-ner. Af vejledningens pkt. 11 om husordener fremgår følgende:”…
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om ryg-ning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg mv., samt om konsekvenserneaf at husordenen ikke overholdes. Vurdering af hvilke elementer husordenen skalindeholde, skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte afdeling.Ved udformningen bør der rettes særlig opmærksomhed mod de forhold, der påden enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og eventuelle konflikter, og hvorder således er særlig grund til at have synlige og klare retningslinjer.”
Region Hovedstadens Psykiatri har udformet en husordenspolitik for voksenpsykiatri-en samt børne- og ungdomspsykiatrien (gældende fra den 1. december 2008). Formå-let med politikken er at skabe fælles rammer for udformningen af husordener på depsykiatriske centre i regionen. Politikken fastsætter retningslinjer for, hvordan en hus-orden skal udformes, hvilke punkter en husorden skal indeholde, hvor ofte den skalrevideres, og hvordan patienter og pårørende skal informeres om indholdet af husor-denen. Et eksempel på hvordan en husorden kan formuleres, fremgår af et bilag tilhusordenspolitikken.
Politikken beskriver også, hvordan de psykiatriske centre skal håndtere overtrædelseraf en husorden. Det er anført, at ethvert tiltag skal være mindst muligt indgribende ogskal relatere sig til den konkrete overtrædelse. Tiltag må ikke iværksættes som straf.Hvis der iværksættes tiltag, skal alle patienter som udgangspunkt behandles lige,medmindre der er en faglig begrundelse for, at overtrædelser af husordenen håndte-res på en særlig måde i forhold til en konkret patient. Der kan iværksættes tiltag i for-
43/74
hold til den enkelte patient ud fra behandlingsmæssige hensyn, hvis patienten er tilgene for andre, og hvis patientens handlinger er i strid med loven. Der henvises i øv-rigt til Psykiatriens tværgående vejledning om overtrædelser af husorden, jf. nærmereherom nedenfor.
Det fremgår af Psykiatriens husordenspolitik, at en husorden skal revideres mindst engang om året og efter behov.
Det blev under inspektionen oplyst, at Psykiatrisk Center Ballerup på daværende tids-punkt var ved at revidere sine husordener særligt med henblik på at tydeliggøre desociale regler, der er gældende på centeret, og for at harmonisere husordenerne i for-bindelse med centerets sammenlægning med Psykiatrisk Center Gentofte.
Husordenerne for de enkelte afsnit på centeret findes på Psykiatriens hjemmeside omPsykiatrisk Center Ballerup. Husordenerne for afsnittene i afdeling Ballerup er dateretmarts 2011.
Som det sidste punkt i hver husorden er der anført følgende:”Husordenen er lavet for, at vi skal have det så behageligt og rart sammen sommuligt. Overtrædelse af husorden kan medføre individuelle konsekvenser. Kon-sekvenserne er afhængige af overtrædelsens karakter og patientens tilstand.”
Som det blev nævnt under inspektionen, havde ombudsmanden på daværende tids-punkt en verserende generel sag med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om forståel-sen af kravet om, at der i husordenen skal være angivet konsekvenserne af overtræ-delse af husordenen (jf. forarbejderne til psykiatrilovens § 2 a og punkt 9 i Sundheds-styrelsens dagældende vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om bl.a. husordener,nu punkt 11 i vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011, jf. ovenfor).
Den generelle sag er endt med, at ombudsmanden i brev af 29. august 2011 harmeddelt det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium, at ombudsmanden – når deri forbindelse med inspektioner af psykiatriske afdelinger opstår tvivl om, hvorvidt enhusorden i fornødent omfang angiver konsekvenserne af manglende overholdelse afhusordenen – vil forelægge denne konkrete husorden for ministeriet, med henblik påat ministeriet kan tage stilling til spørgsmålet i det enkelte tilfælde.
Jeg har derfor sendt en kopi af denne rapport til Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse sammen med udskrifter af Psykiatrisk Center Ballerups husordener, med hen-
44/74
blik på at ministeriet over for Region Hovedstadens Psykiatri tager stilling til spørgs-målet om angivelse af konsekvenserne af overtrædelse af husordenen.
Jeg har samtidig bedt ministeriet om at underrette mig om ministeriets svar til Psyki-atrien.
Det retlige grundlag for indgreb og begrænsninger i de enkelte patienters personligefrihed under indlæggelse skal søges i anstaltsanordningen, hvis der ikke foreligger(lov)regler på området. Baggrunden herfor er ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.I modsætning til de generelle regler, der regulerer det almindelige daglige liv i instituti-onerne (husordener), er der her tale om – efter omstændighederne – byrdefulde ind-greb i den enkelte patients udfoldelsesmuligheder (f.eks. overvåget besøg, besøgs-forbud, inddragelse af patientens mobiltelefon mv.).
Ombudsmanden har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske centre an-befalet, at centrene udfærdiger både husordener, der regulerer det almindelige dagli-ge liv på en afdeling/et afsnit, og som gælder generelt for alle afdelingens/afsnittetspatienter, og retningslinjer om de begrænsninger og indgreb, der kan ske i den enkeltepatients personlige frihed under indlæggelsen.
Anbefalingen hænger sammen med, at der ikke i psykiatriloven eller i anden lovgiv-ning (bortset fra hvad der kan udledes af retsplejelovgivningen) er fastsat bestemmel-ser om f.eks. besøgsforbud og om adgangen til at begrænse muligheden for at telefo-nere, og at der ikke tidligere var regler om visitation i psykiatriloven.
Retningslinjerne bør angive, hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om ind-greb/begrænsninger, og hvornår beslutningerne om indgreb/begrænsninger skal re-vurderes. I den forbindelse har ombudsmanden tidligere udtalt, at det efter hans opfat-telse er mest hensigtsmæssigt, at de generelle regler, som gælder for alle patienter,og reglerne om indgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihed opdeles i toselvstændige dokumenter (henholdsvis husorden og retningslinjer). Det er endvidereombudsmandens opfattelse, at de skrevne retningslinjer for indgreb og begrænsningeri den enkelte patients frihed kun bør rettes til personalet, men at alle patienter i det in-formationsmateriale, som udleveres ved indlæggelsen, kan informeres om retningslin-jernes eksistens og muligheden for at få dem udleveret.
45/74
Psykiatriens vejledning om overtrædelser af husordenen (gældende fra den 24. januar2009) indeholder først nogle generelle retningslinjer for håndtering af overtrædelser afen husorden. Det anføres bl.a., at der i forbindelse med enhver overtrædelse af reg-lerne i en husorden i første omgang skal anvendes dialog og pædagogiske værktøjer.Patienten skal desuden så tidligt som muligt informeres om, at det i yderste konse-kvens kan få følger i form af begrænsninger i patientens frihed, hvis regler i husorde-nen ikke overholdes. Hvis det er umuligt at nå frem til en løsning gennem brug af dia-log og pædagogiske virkemidler, og er overtrædelsen af husordenen til gene eller farefor patienten selv, andre patienter eller personalet, kan der iværksættes tiltag, som erafstemt i forhold til den konkrete situation. Mindste middels princip skal altid anvendes.En mindre overtrædelse af husordenen kan således ikke medføre unødigt kraftige be-grænsninger over for en patient. Restriktioner eller begrænsninger må heller ikke bru-ges som sanktioner eller straf over for patienten, men skal relatere sig til den overtråd-te regel i husordenen. Endelig anføres det, at enhver begrænsning løbende skal re-vurderes og ophæves, så snart det er muligt, og at alle begrænsninger skal dokumen-teres i patientjournalen med angivelse af baggrund, varighed, løbende revurdering ogbegrundelse for det videre forløb.
Herudover indeholder Psykiatriens vejledning en oversigt over de enkelte punkter i enhusorden med angivelse af, hvem der har kompetence til at træffe beslutning omiværksættelse af begrænsninger ved overtrædelse af de enkelte punkter samt en be-skrivelse af, hvordan personalet håndterer eventuelle overtrædelser.
Jeg beder Psykiatrisk Center Ballerup om at oplyse, om centeret selv har fastsat ret-ningslinjer om de begrænsninger og indgreb, der kan ske i den enkelte patients per-sonlige frihed under indlæggelsen (herunder hvem der har kompetence til at træffe af-gørelse om de forskellige indgreb og begrænsninger, hvornår beslutningerne om ind-greb og begrænsninger skal revurderes, og krav til dokumentation i patientens jour-nal), eller om centeret anvender Psykiatriens vejledning.
Om besøg fremgår det af husordenerne for Psykiatrisk Center Ballerup, at der på deto åbne afsnit (afdeling Ballerup) er besøgstid for venner og familie indtil kl. 21.00 / kl.22.00. I husordenen for afsnit 7 er det desuden angivet, at besøgstiden for patienterfra andre afsnit er i tidsrummet kl. 16.00 – 17.00 og kl. 18.00 – 19.00. På det lukkedeintensive afsnit er der besøgstid kl. 16.00 – 21.00, og på gerontopsykiatrisk afsnit erdet kl. 14.00 – 17.00 og kl. 18.00 – 21.30 eller på et andet tidspunkt efter aftale medpersonalet.
46/74
På det åbne afsnit 7 og på det gerontopsykiatriske afsnit foregår besøg enten på pati-entstuen eller i afsnittets fællesarealer. På det åbne afsnit 12 og det lukkede intensiveafsnit foregår besøg enten på patientstuen eller i et besøgs-/samtalerum.
Det er i alle husordener angivet, at besøg af børn under 18 år skal aftales med perso-nalet på forhånd, fordi børn i afsnittet kræver særlige hensyn.
Det blev under inspektionen oplyst, at iværksættelse af besøgsforbud meget sjældentkommer på tale. Ledelsen oplyste til eksempel, at der i 2010 havde været ét tilfælde,hvor centeret fandt det nødvendigt at træffe beslutning om besøgsbegrænsning. Detdrejede sig om en pårørende, der selv var psykisk syg, og som blandede sig i patien-tens ECT-behandling. Vedkommende fik derfor forbud mod at komme på besøg dedage, hvor patienten fik ECT-behandling.
Jeg har noteret mig, at der sjældent træffes beslutning om besøgsforbud, og at derefter det oplyste ligger tungtvejende saglige hensyn til grund for beslutningerne. Jeggår ud fra, at det samme gælder beslutninger om overvåget besøg, ligesom jeg går udfra, at der sker løbende revurdering af beslutningerne i overensstemmelse med Psyki-atriens vejledning af 24. januar 2009 om overtrædelser af husordenen, hvorefter be-grænsninger i forhold til besøg bør revurderes med højst 14 dages mellemrum.
Det fremgår af husordenerne for det lukkede intensive afsnit, at socialt samvær imel-lem patienterne skal foregå i opholdsstuen eller fællesarealerne. Det blev under in-spektionen oplyst, at patienterne efter aftale med personalet kan besøge hinanden påstuerne.
Ombudsmanden har tidligere i forbindelse med inspektion af en psykiatrisk afdelingudtalt, at det er hans umiddelbare opfattelse, at et egentligt forbud mod, at patienterbesøger hinanden på stuerne, er meget vidtgående. I sagen om inspektionen af Psy-kiatrisk Center Glostrup har ombudsmanden udtalt, at det ikke giver anledning til be-mærkninger, at centeret af hensyn til patienterne helst ser/tilstræber, at samvær fore-går i afsnittets fællesrum, og at ombudsmanden går ud fra, at patienter i nogle konkre-te situationer kan aftale med personalet, at de besøger hinanden på stuerne, og atpersonalet hver gang foretager en konkret vurdering af patienternes ønsker.
Jeg har noteret mig det oplyste om, at patienterne på det lukkede intensive afsnit påPsykiatrisk Center Ballerup har mulighed for at besøge hinanden på stuerne efter afta-le med personalet, og jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette punkt.
47/74
Som nævnt ovenfor var der ikke tidligere regler om visitation i psykiatriloven. Reglerfor indgreb i form af undersøgelse af post, patientstuer og ejendele samt kropsvisitati-on fremgår nu af psykiatrilovens § 19 a. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”§19 a.
Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farligegenstande er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten, kan overlægen be-slutte,1) at patientens post skal åbnes og kontrolleres,2) at patientens stue og ejendele skal undersøges, eller3) at der skal foretages kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppenshulrum er ikke tilladt.Stk. 2.Undersøgelse af patientens post og patientens stue samt ejendele skal såvidt muligt foretages i patientens nærvær.Stk. 3.Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande,som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kanoverlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstandebesiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eufo-riserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om dissemedikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgelse afpost, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgø-relse af genstande m.v.”
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslagnr. L 140 Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien og retsplejeloven, fremsat den 25. januar 2006):”Med forslaget til ny § 19 a foreslås visse foranstaltninger af ikke behandlings-mæssig karakter reguleret direkte i psykiatriloven. Det drejer sig om kontrol af pa-tientens post, undersøgelse af patientens stue og ejendele og kropsvisitation afpatienten. Hjemlen til at konfiskere og evt. destruere genstande m.v. foreslåsendvidere reguleret i selve loven. Der har hidtil været tvivl om hjemmelsgrundla-get til at foretage de pågældende indgreb, men det har været antaget, at indgre-bene har kunnet foretages med henvisning til nødrets- eller nødværgemæssigebetragtninger eller eventuelt anstaltsmæssige betragtninger om, hvad hensynet tilalmindelig ro og orden på afdelingen tilsiger. Regeringen finder imidlertid, at derer tale om så indgribende foranstaltninger i forhold til den enkeltes integritet, at deretlige rammer for at foretage de pågældende indgreb bør reguleres direkte i lo-ven.
48/74
Der er med forslaget alene tale om en kodificering af gældende praksis, og deretableres med forslaget således ikke hjemmel til at foretage indgreb udover, hvadder hidtil har været muligt på baggrund af det gældende, men usikre, hjemmels-grundlag. Med de foreslåede nye bestemmelser styrkes patienternes retssikker-hed ved at kriterierne for at foretage de pågældende indgreb bliver synlige, idetde kommer til at fremgå direkte af loven.
Hensynet bag bestemmelsen er, at der skal være mulighed for at forhindre, at pa-tienten er eller kommer i besiddelse af medikamenter, rusmidler eller farlige gen-stande, som kan udgøre en fare for patienten selv eller andre. Der kan endviderevære tale om f.eks. rusmidler og medikamenter, som kan have en negativ indfly-delse på patientens behandling.
Det fremgår af forslaget, at overlægen kan beslutte, at de pågældende indgrebskal foretages ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farli-ge genstande aktuelt er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten. Det skalanføres i journalen, hvilke konkrete forhold mistanken bygger på. Den omstæn-dighed, at patienten f.eks. har en kendt misbrugshistorie er ikke i sig selv til-strækkelig til at opfylde kravet om, at der skal foreligge en begrundet mistankeom, at patienten aktuelt er i besiddelse af rusmidler. Der skal endvidere være taleom en individuel vurdering af sandsynligheden for, at patienten er i besiddelse afde pågældende genstande m.v. Der kan således ikke etableres faste rutiner påafdelingen, hvorefter de pågældende foranstaltninger generelt foretages i forholdtil samtlige eller en gruppe af de indlagte patienter.”
Bemyndigelsen i § 19 a, stk. 4, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1494af 14. december 2006 om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisita-tion samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande mv. på psykiatrisk afdeling.Heraf fremgår det bl.a., at det kun er indgående post til patienten, der kan undersø-ges, idet breve og pakker, som patienten sender, ikke er omfattet, og at det ikke er til-ladt at læse det skriftlige indhold af den indgående post (jf. § 3 i bekendtgørelsen).
Ifølge husordenen for det lukkede intensive afsnit bliver alle patienter visiteret ved ind-læggelsen og skal aflevere effekter, der kan anvendes som våben eller kan være tilfare for den enkelte eller for andre patienter.
Det fremgår endvidere af alle husordener, at personalet kan visitere patienter eller be-søgende, hvis der ermistankeom, at de medbringer alkohol eller euforiserende stofferpå afsnittet. Det forklares i husordenerne, at visitation betyder, at personalet undersø-
49/74
ger f.eks. patientstue, tasker, lommer og tøj, og der gøres samtidig opmærksom på, atbesøgende kun kan visiteres på frivillig basis.
I forbindelse med inspektionen oplyste ledelsen, at det er meget sjældent, at der erbrug for at foretage visitation.Kriteriet for at foretage visitation i henhold til psykiatrilovens § 19 a er en ”begrundetmistanke” om, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande er blevet eller vil bli-ve forsøgt indført til patienten.
Jeg henstiller derfor til centeret at rette ordlyden i husordenerne i forbindelse med enkommende revision, så den bliver i overensstemmelse med § 19 a (begrundet mistan-ke). Jeg beder centeret om at underrette mig om, hvad min henstilling har givet anled-ning til.
Jeg beder desuden centeret om nærmere oplysninger om, hvordan visitation foregår ipraksis.
Alle patienter på Psykiatrisk Center Ballerup har som udgangspunkt adgang til telefonpå deres afsnit. Det er som hovedregel også tilladt for patienterne på alle afsnit at be-nytte deres egen mobiltelefon under indlæggelsen, men centeret henstiller, at telefon-samtaler foregår på egen stue. Mobiltelefonens kamera- og videofunktion må af hen-syn til andre patienters privatliv ikke benyttes. Disse regler fremgår af centerets hus-ordener.
Jeg beder centeret om at oplyse, hvor ofte det forekommer, at der træffes beslutningom begrænsning i adgangen til telefonering, og på hvilken måde denne begrænsningsker.
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer trådte i kraft den 15. august 2007. Formå-let med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsska-delige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes forpassiv rygning (§ 1).
Ifølge § 6, stk. 1, i lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge på indendørs arbejds-pladser, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser (§ 4, stk. 1). Syge-
50/74
huse er omfattet af § 6. Den enkelte arbejdsplads kan beslutte at indrette særlige ry-gelokaliteter i form af rygerum og rygekabiner (§ 6, stk. 3). Et rygerum er et særligt lo-kale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation, og det må ikke tjene som gen-nemgangsrum eller indeholde funktioner, som anvendes af andre (§ 3, stk. 1).
Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, der som minimum skalindeholde oplysning om, hvorvidt der må ryges på arbejdspladsen og i givet fald enbeskrivelse af, hvor der må ryges, og oplysning om konsekvenserne af overtrædelseaf arbejdspladsens rygepolitik (§ 5).
Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter ogpårørende at ryge (§ 10). Ifølge bemærkningerne til § 10 i lovforslaget er der tale omen konduite bestemmelse, som kun bør anvendes i ganske særlige tilfælde, somf.eks. når en patient bliver orienteret om, at den pågældende har fået diagnosticereten meget alvorlig og livstruende sygdom, eller når en pårørende opholder sig på sy-gehuset i forbindelse med, at en nærtstående befinder sig i en livstruende tilstand ellerterminal fase.
Det fremgår af Psykiatrisk Center Ballerups husordener, at det ikke er tilladt at rygeindendørs på centeret. Al rygning skal foregå udendørs – eventuelt i særligt afmærke-de rygeområder. Det fremgår samtidig af husordenerne, at centeret tilbyder nikotinpla-ster eller nikotintyggegummi for at begrænse patienternes forbrug af cigaretter. Ledel-sen oplyste under inspektionen, at det gik rigtigt godt med at håndhæve rygeforbuddetpå centeret.
På baggrund af det oplyste foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet omrygning på centeret.
Euforiserende stoffer og alkohol
Ifølge husordenerne for Psykiatrisk Center Ballerup er det ikke tilladt at indtage, indfø-re eller handle med alkohol eller euforiserende stoffer på afsnittet eller på centeretsområde, og det accepteres ikke, at patienter eller pårørende er påvirket af alkohol ellereuforiserende stoffer.
Under inspektionen gav ledelsen udtryk for, at der ikke var problemer med alkohol el-ler stoffer på afsnittene, og at ledelsen ikke var bekendt med, at der blev handlet medstoffer på centerets område. Det blev oplyst, at det skete, at patienter kom tilbage ef-ter udgang og var påvirkede af alkohol eller stoffer.
51/74
Det fremgår af husordenerne, at en patient kan blive bedt om at aflevere en urinprøveeller blæse i et alkometer, hvis personalet får mistanke om, at patienten har indtagetalkohol eller euforiserende stoffer.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Kæresteforhold mellem patienterne
For at beskytte den enkelte patient er seksuelt samvær mellem indlagte patienter ikkeer tilladt. Det fremgår af centerets husordener.
Det fremgår, at den nævnte restriktion er begrundet i hensynet til beskyttelse af denenkelte patient, og jeg går ud fra, at dette hensyn kan omfatte både behandlingsmæs-sige og sikkerhedsmæssige aspekter. Restriktionen giver mig derfor ikke anledning tilbemærkninger.
Psykiatrilovens § 30 indeholdt tidligere en bemyndigelsesbestemmelse, hvoreftersundhedsministeren kunne fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske af-delinger. Bestemmelsen blev ophævet i forbindelse med revisionen af psykiatriloven i2006 og erstattet af bestemmelsen i § 2 a, stk. 3, hvorefter patienterne skal inddrages,inden der træffes beslutning om udformning eller ændring af den skriftlige husorden.Samtidig er reglerne i psykiatrilovens § 2 om god psykiatrisk sygehusstandard udvidettil også at omfatte bl.a. politikker i relation til patienter og pårørende.
Som nævnt i pkt. 5.17 om pårørendekontakt ovenfor har Region Hovedstaden en bru-ger-, patient- og pårørendepolitik. Formålet med politikken er bl.a. at sætte fokus pådet daglige samarbejde med patienter og at skabe løbende dialog med bl.a. patient-foreninger. En af de værdier, som politikken bygger på, er formuleret således: ”Vi træf-fer ingen beslutning om dig uden dig.” Heri ligger bl.a., at regionen for at opnå detbedste resultat vil gøre det nemt for den enkelte patient at tage aktiv del i sit eget for-løb. Inddragelsen skal ske med respekt for, i hvilket omfang patienten selv vil eller kaninddrages.
En anden af de værdier bruger-, patient- og pårørendepolitikken bygger på, lyder så-dan: ”Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden”. Heri ligger, at regionen ønsker atkomme i dialog med patienterne for at lære af deres oplevelser, erfaringer og forslag.
52/74
Regionen vil derfor lytte til hver enkelt patient og fremme deres lyst til og mulighed forat udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit – også om kritiske forhold.
Som det også fremgår af pkt. 5.17 ovenfor, har Region Hovedstaden dialogfora på treniveauer for at styrke samarbejdet og dialogen med patienter, brugere og pårørende,og Psykiatrisk Center Ballerup har et lokalt dialogforum, der holder møde ca. 4 gangeom året med deltagelse af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra centeret ogrepræsentanter fra en række bruger- og pårørende foreninger (bl.a. SIND, LAP ogBedre Psykiatri).
Under besigtigelsen af psykiatrisk skadestue blev det oplyst, at centeret var ved atgennemføre et udviklingsprojekt om den patientvenlige modtagelse. I den forbindelsehavde centeret iværksat en patientundersøgelse, som bl.a. omfattede evaluerings-postkort, der blev uddelt til patienterne i modtagelsen, og som patienterne kunne ud-fylde og lægge i en særlig postkasse, der var hængt op til formålet. På inspektions-tidspunktet havde centeret fået 65 udfyldte postkort tilbage.
Det fremgår af husordener og velkomstfoldere på Psykiatriens hjemmeside om Psyki-atrisk Center Ballerup, at der på døgnafsnittene holdes morgen- og aftenmøder medpatienterne.
Jeg går ud fra, at morgen- og aftenmøderne bliver brugt til bl.a. at orientere patienter-ne om aktiviteter og forhold i afsnittet, men at patienterne på møderne også har mu-lighed for at gøre opmærksom på og drøfte aktuelle generelle problemer eller mangleri afsnittet.
Jeg beder om at få oplyst, om der på de enkelte afsnit også jævnligt (f.eks. en gangom måneden) holdes husmøder, hvor patienterne kan give deres meninger om gene-relle forhold vedrørende afsnittet/centeret til kende. I givet fald beder jeg om at få op-lyst, hvor ofte disse møder holdes, hvilke emner der typisk drøftes på møderne, og omcenterledelsen efterfølgende bliver gjort bekendt med væsentlige forhold, der er blevetdrøftet på møderne, f.eks. gennem kopi af referat af møderne.
Efter psykiatrilovens § 2 a, stk. 3, skal patienterne inddrages, inden der træffes be-slutning om udformning eller ændring af den skriftlige husorden. Det fremgår af lov-forslagets bemærkninger til bestemmelsen, at det er sygehusmyndigheden, der tilret-telægger konkret, hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske. Jeg henvisertil pkt. 5.18 ovenfor.
53/74
Jeg beder om at få oplyst, hvordan centeret konkret inddrager patienterne i forbindel-se med ændring af husordenerne.
Sygefravær blandt personalet
Det fremgik af Psykiatriens virksomhedsplan 2010, at der skulle iværksættes et hel-hedsorienteret sygefraværsprojekt, som skulle løbe over 2 år og bl.a. indeholde kom-petenceudvikling af mellemledere til at gennemføre anerkendende sygefraværssamta-ler og til at forebygge sygefravær ved lokale forbedringer af arbejdsmiljøet.
Ifølge Psykiatriens virksomhedsplan 2012 er der som led i den regionale indsats for atnedbringe sygefraværet igangsat et projekt i Region Hovedstadens Psykiatri medhenblik på at nedbringe sygefraværet til maksimalt 5 pct. Arbejdet med at nedbringesygefraværet skal først og fremmest forankres på de enkelte centre og sociale tilbud,hvor der skal udarbejdes handlingsplaner. Dette arbejde skal understøttes af tværgå-ende initiativer, som kan være med til at nedbringe sygefraværet.
Under inspektionen oplyste centerledelsen, at sygefraværet blandt medarbejderne påPsykiatrisk Center Ballerup havde været faldende de seneste år.
Forud for inspektionen fik ombudsmanden udleveret en opgørelse over sygefraværetpå de psykiatriske centre i Region Hovedstaden i 2009 og 2010. Det fremgår heraf, atresultatkravet i Region Hovedstadens Psykiatri i 2009 og 2010 var et gennemsnitligtsygefravær på maksimalt 6 pct., og at det gennemsnitlige sygefravær på PsykiatriskCenter Ballerup var 5,9 pct. i 2009 og 5,7 pct. i 2010.
Jeg har noteret mig, at Region Hovedstadens Psykiatri har iværksat tiltag med henblikpå at nedbringe sygefraværet yderligere på de psykiatriske centre. Jeg har også note-ret mig, at det gennemsnitlige sygefravær blandt personalet på Psykiatrisk Center Bal-lerup i 2009 og 2010 lå under det niveau, som udgjorde resultatkravet i Psykiatrien depågældende år.
Jeg er bekendt med, at Region Hovedstadens Psykiatri inden for de seneste år hargennemført projektet ”Den gode arbejdsplads” vedrørende bl.a. arbejdsmiljøet påPsykiatriens område. Projektet har bl.a. haft fokus på medarbejdernes evne til at fore-bygge og håndtere konflikter, vold og trusler om vold.
54/74
Det fremgår af husordenerne for Psykiatrisk Center Ballerup, at vold og trusler ikkeaccepteres og vil blive meldt til politiet.
Omfanget af vold og trusler om vold mod personalet på Psykiatrisk Center Ballerupblev drøftet under inspektionen. Ledelsen oplyste, at alle episoder med vold og/ellertrusler om vold registreres i et internt rapporteringssystem i regionen. Centeret indbe-retter ca. 60 tilfælde af vold eller trusler om vold til Arbejdsskadestyrelsen om året.
Det blev ikke oplyst, i hvilket omfang vold eller trusler om vold mod personalet fører tilpolitianmeldelse, men det blev oplyst, at det i forbindelse med anmeldelser til politieter ledelsen, der tager ansvar for processen.
Jeg beder om nærmere oplysninger om omfanget af vold og trusler om vold mod per-sonalet i 2010 og 2011, herunder i hvilket omfang (og i hvilke tilfælde) der er indgivetpolitianmeldelse.
I forbindelse med sagen om inspektionen af Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal ogHerlev har Region Hovedstadens Psykiatri den 21. december 2011 sendt ombuds-manden en kopi af Psykiatriens politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler(2011), Psykiatriens vejledning om politianmeldelse af lovovertrædelser (gældende fraden 11. august 2011) samt Psykiatrisk Center Ballerups voldsforebyggelsespolitik ogtre instrukser vedrørende vold og trusler.
Ifølge Psykiatriens vejledning om politianmeldelse af lovovertrædelser er det centerle-delsen, der i samråd med de relevante personer vurderer, om der skal ske politian-meldelse af en episode ud fra en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder.Hvis der er grundlag for politianmeldelse, skal det i tilfælde af personskade som ud-gangspunkt ske ved, at den forurettede henvender sig personligt til politiet med enskadesjournal. Centerledelsen skal sørge for, at den forurettede får hjælp og støttehertil, f.eks. ved at en ledelsesrepræsentant tager med forurettede til politiet og foreta-ger anmeldelsen i centerets navn.
Det er anført i voldsforebyggelsespolitikken, at de fælles retningslinjer for politianmel-delse kan suppleres af lokale retningslinjer, hvis der er brug for det.
Det fremgår indledningsvist af voldsforebyggelsespolitikken, at det enkelte psykiatri-ske center skal udarbejde sine egne retningslinjer og handleplaner for at forebygge oghåndtere vold og trusler, herunder alarmprocedurer og tilbud om hjælp til alle medar-
55/74
bejdere, der har været udsat for vold og trusler. Materialet skulle udarbejdes og drøf-tes i de lokale MED-udvalg første gang inden udgangen af 2011. Herefter skal det re-videres minimum en gang om året.
Jeg har gjort mig bekendt med indholdet af voldsforebyggelsespolitikken for Psykia-trisk Center Ballerup og centerets tre instrukser om henholdsvis håndtering af alvorligvold eller krise, tilkald af personale fra andre afsnit ved vold eller i krisesituation ogbrug af alarmsystem.
Ombudsmanden har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske afdelingerudtalt, at det efter hans opfattelse er mest hensynsfuldt over for en forurettet medar-bejder, at det er ledelsen, der under normale omstændigheder indgiver politianmeldel-se i forbindelse med vold eller trusler om vold mod personalet, dog med mulighed forat undlade dette, hvis den forurettede ikke ønsker det.
Jeg har noteret mig, at det i centerets instruks om håndtering af alvorlig vold eller kriseer anført, at centerledelsen skal orienteres skriftligt af personalet med henblik på poli-tianmeldelse.
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen
Som nævnt i indledningen bad ombudsmanden under inspektionen om at modtageudskrift/kopi af centerets tilførsler i tvangsprotokollen i henhold til §§ 36-39 og §§ 44-45 i dagældende bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehand-ling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger (tvangsbekendtgørel-sen). Anmodningen omfattede tilførsler i perioden fra den 1. januar 2010 til den 3. sep-tember 2010 (da inspektionen blev varslet). Hvis antallet af tilførsler oversteg 10 indenfor hver kategori, bad ombudsmanden om kun at modtage udskrift/kopi af de 10 sene-ste tilførsler, dog kun 10 skemaer i alt om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse(skema 1).
Den nævnte tvangsbekendtgørelse er blevet afløst af to nye bekendtgørelser, så reg-lerne om de enkelte tvangsforanstaltninger nu fremgår af bekendtgørelse nr. 1338 af2. december 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatri-ske afdelinger, mens reglerne om bl.a. tvangsprotokoller og indberetning fremgår afen selvstændig bekendtgørelse – bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 omtvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og indberetning af tvang samt ud-skrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afdelinger. De nye bekendtgø-relser trådte begge i kraft den 8. december 2010.
56/74
Min gennemgang af de modtagne tilførsler i tvangsprotokollen, som Psykiatrisk CenterBallerup har foretaget i perioden fra den 1. januar 2010 til den 3. september 2010, ersket i henhold til den dagældende tvangsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1499 af14. december 2006), herefter blot omtalt som tvangsbekendtgørelsen.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og 2, skal overlægen på afdelingen løbendeforetage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen – og til den ansvarlige syge-husmyndighed – af de i §§ 36-45 og §§ 48-50 omhandlede foranstaltninger. Det frem-går af bestemmelsens stk. 3, at Sundhedsstyrelsen leverer et elektronisk indberet-ningsprogram til brug for denne indberetning (Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indbe-retningssystem).
Bekendtgørelsens §§ 36-45 indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger der skalske tilførsel af i afdelingens tvangsprotokol. Indberetningen efter § 52, stk. 1, skal in-deholde de i §§ 36-45 krævede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 53, stk. 1, 1. pkt.Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal dog ikke indeholde oplysninger om den or-dinerende læges navn eller navne på det implicerede personale. Indberetningen tilden ansvarlige sygehusmyndighed skal heller ikke indeholde oplysninger om hverkenpatientens navn og cpr.nr. eller den ordinerende læges og det implicerede personalesnavne.
I tilknytning til tvangsbekendtgørelsen har Sundhedsministeriet udarbejdet en vejled-ning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anven-delse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsafta-ler/koordinationsplaner. Det fremgår af denne vejledning, at de psykiatriske afdelingerefter retningslinjerne i vejledningen løbende skal foretage elektronisk indberetning tilSundhedsstyrelsen ved anvendelse af det elektroniske indberetningsprogram, somSundhedsstyrelsen har udarbejdet.Det er således obligatorisk – og har været det siden den 1. januar 2005 – at indberettedata om anvendelse af tvang i psykiatrien elektronisk.
Det elektroniske indtastningsprogram, som Sundhedsstyrelsen leverer, indeholderelektroniske skemaer til registrering af bl.a. frihedsberøvelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering og anvendelse af remme, anvendelse af fysisk magt og indgivelse afberoligende medicin, aflåsning af døre i afdelingen og personlig skærmning, der uaf-brudt varer mere end 24 timer.
57/74
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning er der i systemet adgang til, at den pågældendeafdeling kan læse alle indtastede oplysninger. Disse oplysninger kan printes ud. Detfremgår, at der skal være et eksemplar af hvert skema både i afdelingens tvangspro-tokol og i patientens journal. Tvangsprotokollen kan foreligge elektronisk, da indberet-ningsprogrammets oversigter kan udgøre afdelingens tvangsprotokol. I en elektroniskpatientjournal skal der være et notat om, at oplysningerne er tilført den elektronisketvangsprotokol i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) og kanlæses heri.
Der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen af alle tvangsprotokollens oplysnin-ger, men i den elektroniske udgave, der sendes til Sundhedsstyrelsen, er der ikke ad-gang til at læse oplysninger om navne eller initialer på personalet, jf. ovenfor.
Efter vejledningen skal der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen senest 10dage efter iværksættelse af en tvangsforanstaltning. Så længe tvangsforanstaltningenstadig pågår, indberettes tilføjelser til tvangsprotokollen løbende. Ved ophør af tvangs-foranstaltningen foretages indberetning snarest herefter. Herudover skal afdelingernekvartalsvis foretage en kvalitetskontrol af indberetningerne for at sikre, at alle iværk-satte og afsluttede tvangsforanstaltninger er indberettet.
Der skal foretages indberetning til sygehusmyndigheden kvartalsvis, eller eventueltoftere hvis der foreligger lokale aftaler. Sygehusmyndigheden har hverken adgang tilat læse patientens data eller navne eller initialer på personalet, jf. også ovenfor.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at det kun er de oplysninger, der er nævnt itvangsbekendtgørelsen, som skal tilføres tvangsprotokollerne, mens andre relevanteoplysninger for patientbehandlingen skal fremgå af patientjournalen.
Alle de skemaer, som jeg har modtaget fra Psykiatrisk Center Ballerup, er udskrifterfra den elektroniske tvangsprotokol i Sundhedsstyrelsens indberetningssystem.
Materialet indeholder i alt 10 skemaer om frihedsberøvelse (skema 1), 10 skemaer omtvangsbehandling (skema 2) og 30 skemaer om fiksering og fysisk magtanvendelse(skema 3).
Jeg har ingen mulighed for at vurdere, om anvendelsen af tvangsforanstaltninger i deenkelte tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg derforkoncentreret mig om, hvorvidt proceduren i forhold til de dagældende regler om udfyl-
58/74
delse af tvangsprotokoller og indberetning er blevet fulgt. Det modtagne materiale gi-ver mig anledning til nedenstående bemærkninger:
Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
Ved frihedsberøvelse benyttes ”Tvangsprotokol – skema 1”. Skemaet anvendes bådeved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, og det skal derfor angives, om fri-hedsberøvelsen er begyndt som tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
Det fremgår af brugervejledningen til Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetnings-system om indberetning af anvendelse af tvang i psykiatrien (herefter kaldet bruger-vejledningen), at det i det elektroniske skema kun er muligt at vælge én type friheds-berøvelse til angivelse af, hvordan frihedsberøvelsen er begyndt – enten tvangsind-læggelse eller tvangstilbageholdelse.
Jeg har modtaget ti skemaer om frihedsberøvelse. To af skemaerne vedrører friheds-berøvelser, der blev iværksat henholdsvis den 4. og 6. september 2010, og de liggersåledes uden for den periode, som jeg har afgrænset min gennemgang til (1. januar2010 til 3. september 2010). De to skemaer indgår derfor ikke i min undersøgelse.
De øvrige otte skemaer omfatter otte forskellige patienter og vedrører frihedsberøvel-ser iværksat i perioden fra den 20. juli 2010 til den 1. september 2010. I tre tilfælde erfrihedsberøvelsen begyndt som tvangsindlæggelse, og i fem tilfælde er den begyndtsom tvangstilbageholdelse.
Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. skal be-grundelsen for frihedsberøvelsen, jf. psykiatrilovens § 5, anføres (behandlings- ellerfarlighedsindikation). Kravet om angivelse af begrundelsen for frihedsberøvelsen føl-ger allerede af § 36, nr. 3, i tvangsbekendtgørelsen. Ifølge brugervejledningen kan deri det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten helbred eller farlig-hed.
Der er i alle skemaer angivet en begrundelse (i henhold til psykiatrilovens § 5). Be-grundelsen er i ét tilfælde farlighed og i syv tilfælde helbredsmæssige grunde.
Tvangsindlæggelse sker på grundlag af en lægeerklæring, der er udarbejdet af denlæge, som har undersøgt den pågældende med henblik på indlæggelse. Erklæringenmå ikke være udstedt af en læge, der er ansat på den psykiatriske afdeling, hvor ind-læggelsen skal finde sted, og lægen må ikke være inhabil (psykiatrilovens § 7). Det er
59/74
dog overlægen på den psykiatriske afdeling, der træffer den endelige administrativeafgørelse om, hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. § 9, stk. 2, ipsykiatriloven og § 14, stk. 1, i Justitsministeriets dagældende bekendtgørelse nr.1498 af 14. december 2006 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsind-læggelser (tvangsindlæggelsesbekendtgørelsen – nu afløst af bekendtgørelse nr.1340 af 2. december 2010 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæg-gelser, som trådte i kraft den 8. december 2010).
Af § 4 a i psykiatriloven og § 14, stk. 1, 2. og 3. punktum, i tvangsindlæggelses-bekendtgørelsen fremgår det videre, at afgørelsen i overlægens fravær kan træffes afen anden læge på den psykiatriske afdeling, og at overlægen i sådanne tilfælde sna-rest skal tage stilling til beslutningen.For så vidt angår tvangstilbageholdelse gælder tilsvarende – efter lovens § 10, stk. 1,jf. § 4 a – at overlægen træffer afgørelsen, og at afgørelsen kan træffes af en andenlæge i overlægens fravær. Også i disse tilfælde skal overlægen snarest tage stilling tilbeslutningen.
Af Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. fremgår det,at datoen for overlægens stillingtagen skal fremgå af protokollen.
I alle otte skemaer er der angivet en dato for overlægens stillingtagen, og i alle tilfældehar overlægen taget stilling til frihedsberøvelsen samme dag som iværksættelsen.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om, hvorlang tid der må gå, før overlægens stillingtagen skal anføres i protokollen, men over-lægen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til frihedsberøvelsen. De kontrol-hensyn, der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse,at attestationen skal ske snarest muligt.
Jeg har noteret mig, at overlægen i alle tilfælde har taget stilling til frihedsberøvelsensamme dag som iværksættelsen.
Det påhviler til stadighed overlægen at påse, at bl.a. frihedsberøvelse ikke anvendes ividere omfang end nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 1. Resultatet af denne ef-terprøvelse skal tilføres tvangsprotokollen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter atfrihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver fjerde uge så længe friheds-berøvelsen opretholdes, jf. lovens § 21, stk. 2, 1. og 2. punktum, og tvangsbekendtgø-
60/74
relsens § 36, nr. 4. Efterprøvelsen udregnes ifølge vejledningen fra den dag, hvor denførste frihedsberøvelse blev iværksat (dag 0). Datoerne for efterprøvelse ændres så-ledes ikke, når en tvangsindlagt patient senere tvangstilbageholdes. Datoerne for ef-terprøvelser og dato for overlægens stillingtagen i denne forbindelse anføres i rubrik-kerne under overskriften ”Efterprøvelse af frihedsberøvelse”.
Om betydningen af at der sker notering af de obligatoriske efterprøvelser på de tids-punkter, loven angiver, henviser jeg til orientering til dommen i Ugeskrift for Retsvæ-sen 2004.2184 V, hvor en tvangstilbageholdelse blev kendt ulovlig – uanset at de ma-terielle betingelser havde været opfyldt i hele perioden – da der hverken i journaleneller i tvangsprotokollen var gjort notat om den foretagne efterprøvelse.
I fire af de otte tilfælde har frihedsberøvelsen varet i mere end 3 dage, og i to af tilfæl-dene er den obligatoriske efterprøvelse ifølge de angivne datoer sket på de tidspunk-ter, som loven angiver.
Det ene tilfælde, hvor den obligatoriske efterprøvelse ikke er sket korrekt, drejer sigom en tvangsindlæggelse af helbredsmæssige grunde den 1. september 2010. Der ersket korrekt efterprøvelse 3 dage og 20 dage efter iværksættelsen (4. september og21. september 2010), men i stedet for efterprøvelse 10 dage og 30 dage efter iværk-sættelsen er der sket efterprøvelse henholdsvis 11 og 31 dage efter iværksættelsen.
Det er beklageligt, at der to gange i løbet af den omhandlede frihedsberøvelse ikke ersket efterprøvelse på de korrekte tidspunkter.
Det andet tilfælde, hvor den obligatoriske efterprøvelse ikke ser korrekt ud, drejer sigom en tvangstilbageholdelse på grund af farlighed iværksat den 20. juli 2010. Der ersket korrekt efterprøvelse 3 dage og 20 dage efter iværksættelsen (23. juli og 9. au-gust 2010), men i stedet for 10 dage (efter iværksættelsen) står der ”0”, og ud for da-toen for efterprøvelsen står der 20. juli 2010, dvs. samme dato som iværksættelsesda-toen.
Jeg går ud fra, at der er sket en skrivefejl (at der kun er skrevet 0 i stedet for 10), og atder reelt er sket efterprøvelse efter 10 dage.
De obligatoriske efterprøvelser skal, som nævnt, foretages af overlægen, jf. psykiatri-lovens § 21, stk. 2, eller i dennes fravær af en anden læge, hvis efterprøvelse snarest
61/74
herefter skal attesteres af en overlæge, jf. lovens § 4 a. Der er felter i tvangsprotokol-len (skemaet) til angivelse af såvel datoen for efterprøvelse som datoen for overlæ-gens stillingtagen til efterprøvelsen.
I de tilfælde, hvor der er sket efterprøvelse, er datoen for overlægens attestation i alletilfælde samme dag som efterprøvelsen.
Frihedsberøvelsens varighed skal fremgå af tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgø-relsens § 36, nr. 2.
I seks skemaer er datoen for ophør af frihedsberøvelsen angivet, mens den mangler ito tilfælde.
Det ene tilfælde drejer sig om en tvangsindlæggelse af helbredsmæssige grunde den30. august 2010, hvor der er sket obligatorisk efterprøvelse efter 3 og 10 dage (2. og9. september 2010).
Det andet tilfælde drejer sig om en tvangstilbageholdelse på grund af farlighed iværk-sat den 20. juli 2010, hvor den seneste obligatoriske efterprøvelse fandt sted efter 20dage (den 9. august 2010).
Jeg går ud fra, at frihedsberøvelsen i de to nævnte tilfælde er ophørt kort tid efter denseneste efterprøvelse, og at den manglende angivelse af datoen for ophør skyldes enforglemmelse.
Hvis en tvangsindlagt patient forlanger sig udskrevet, men tilbageholdes, skal (ifølgeSundhedsstyrelsens vejledning) også datoen for denne tvangstilbageholdelse, datoenfor overlægens stillingtagen og begrundelsen (i medfør af psykiatrilovens § 5) angivesi rubrikken ”Tvangstilbageholdelse af frihedsberøvet (tvangsindlagt) patient”.
Hvis der bliver behov for at tilbageføre en frihedsberøvet patient til afdelingen, skal da-toen for beslutning herom og dato for overlægens stillingtagen angives i feltet ”Tilba-geførsel af frihedsberøvet patient”
I ingen af de otte skemaer er de to sidstnævnte felter udfyldt.
62/74
Ved tvangsbehandling benyttes ”Tvangsprotokol – skema 2”
Jeg har modtaget i alt ti skemaer om tvangsbehandling. Ét skema vedrører tvangsme-dicinering iværksat den 16. september 2010, og det ligger således uden for den perio-de, som jeg har afgrænset min gennemgang til (1. januar 2010 til 3. september 2010).Skemaet indgår derfor ikke i min undersøgelse.
De ni skemaer omfatter ni forskellige patienter og vedrører tvangsbehandlinger, somer iværksat i perioden fra den 23. januar 2010 til den 8. august 2010.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangs-protokoller mv. skal de enkelte former for tvangsbehandling registreres på hver sitskema, hvis flere behandlingsformer anvendes.
Det fremgår af brugervejledningen, at det i det elektroniske skema kun er muligt atvælge én type behandling – enten medicinering, ECT, ernæring eller behandling aflegemlig lidelse.
Otte af de modtagne skemaer vedrører medicinering, mens det sidste skema vedrørerbehandling af legemlig lidelse.
Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der er indlagt, og som opfyl-der betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. psykiatrilovens § 12, stk. 1, og tvangs-bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 2 må tvangsmedicinering kun anvendes, når andrebehandlingsmuligheder må anses for uanvendelige. Ved tvangsmedicinering skal deraltid være en læge til stede, jf. § 6 i tvangsbekendtgørelsen.
Det fremgår af § 12, stk. 4, i psykiatriloven, at afgørelse om tvangsbehandling træffesaf overlægen, der samtidig træffer bestemmelse om, i hvilket omfang der om fornø-dent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse. Beslutning om tvangsbe-handling kan i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a.
Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 4, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afnavnet på den ordinerende overlæge. Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyl-delse af tvangsprotokoller mv. skal datoen for beslutningen om iværksættelse af be-
63/74
handlingen og datoen for overlægens stillingtagen også anføres. I tilfælde af tvangs-behandling af legemlig lidelse skal desuden datoen for den somatiske overlæges stil-lingtagen anføres.
I alle ni skemaer er datoen for beslutningen om iværksættelse af behandlingen angi-vet.
Dato for overlægens stillingtagen er også angivet i alle ni skemaer, og det er i alle til-fælde samme dag, som beslutningen om iværksættelse blev truffet. Dato for den so-matiske overlæges stillingtagen er anført på det skema, der vedrører behandling aflegemlig lidelse, og det er samme dag som beslutningen for iværksættelse.
Navnet på den ordinerende læge er angivet i alle tilfælde. På tre skemaer er der angi-vet fornavn og efternavn, mens navnet på de øvrige skemaer er angivet med initialer.
Jeg går ud fra, at anvendelse af initialer er tilstrækkeligt til, at centeret entydigt kanfastslå, hvilken læge der har ordineret tvangsbehandlingen.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 3, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afbegrundelsen for tvangsbehandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om ud-fyldelse af tvangsprotokoller mv. markeres den konkrete begrundelse for iværksættel-se af den pågældende tvangsbehandling i feltet ”Begrundelse”. Der henvises i det på-gældende felt i skemaet til psykiatrilovens § 12 og § 13. Ifølge brugervejledningen kander i det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten ”udsigt til væ-sentlig forringelse af helbredet”, eller ”nærliggende eller væsentlig fare for patienteneller andre” (§ 12), eller ”aktuel eller potentiel livstruende tilstand”.
Begrundelsen for beslutningen om tvangsbehandling er angivet i alle skemaer. I sekstilfælde af medicinering var begrundelsen udsigt til væsentlig forringelse af helbredet,mens den i de øvrige to tilfælde af medicinering var nærliggende eller væsentlig farefor patienten eller andre. I det ene tilfælde af behandling af legemlig lidelse var be-grundelsen udsigt til væsentlig forringelse af helbredet.I feltet ”Art og omfang” (tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 2) skal der ifølge Sund-hedsstyrelsens vejledning angives indholdet af tvangsbehandlingen, herunder præpa-ratnavn, startdosis, administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin, mens dennærmere beskrivelse af behandlingsforløbet, herunder dosisændringer, skal fremgå afjournalen.
64/74
I alle skemaer er feltet ”Art og omfang” udfyldt.
I ét tilfælde af tvangsmedicinering er der ikke anført dosis og i hvilken form medicine-ringen skulle foregå. Der står kun ”Beroligende, Stesolid, Sernase …”. (Der er tale omen tvangsbehandling iværksat den 4. juni 2010).
Det er beklageligt, at det ikke af tvangsprotokollen fremgår, i hvilken dosis og hvilkenform medicineringen skulle foregå.
I ét skema vedrørende tvangsmedicinering er der under ”Art og omfang” anført ”kate-ter ved retention, smertebeh., evt. nye blodprøver”, og i et andet skema vedrørendetvangsmedicinering er der anført ”inj. af infektionssår, behandling deraf, smertebe-handling”. (Det drejer sig om tvangsbehandlinger iværksat henholdsvis den 23. januar2010 og den 23. april 2010).
Efter min opfattelse burde de to nævnte tvangsbehandlinger have været registreretsom tvangsbehandling af legemlig lidelse i stedet for tvangsmedicinering.
I tre tilfælde af tvangsmedicinering er injektion angivet som subsidiær behandling iforhold til tabletter. I to tilfælde fremgår det kun, at behandlingen skulle foregå ved in-jektion.
Jeg kan til orientering oplyse, at ombudsmanden i rapport af 26. maj 2004 om inspek-tion af Sct. Hans Hospital den 18. og 24. februar 2004 har udtalt følgende:”Af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sammenfatning af nævnets praksisvedrørende psykiatriske ankesager 1997-2002 fremgår på side 15 f at det ernævnets praksis at mindste middel princippet indebærer at tvangsbehandlingmed injektion som udgangspunkt må betragtes som et mere indgribende middelend per oral behandling. Jeg er enig i denne fortolkning af princippet om mindstemiddel. Det fremgår videre at det er nævnets praksis at der som udgangspunktbør træffes beslutning om tvangsbehandling primært med tablet/mikstur og se-kundært med injektion.
Jeg går ud fra at den angivelsesmåde som anvendes på Sct. Hans Hospital (af-snit R1) med alternative indgivelsesformer (og doser) er udtryk for en praksishvorefter der i første omgang forsøges med indgivelse af medicin per oral, og at
65/74
personalet kun såfremt dette ikke effektivt lader sig gennemføre, fx fordi patientenafviser at indtage medicinen eller efterfølgende kaster op, overgår til indgivelse afmedicinen ved injektion. I det ovenfor gengivne eksempel er alternativerne imid-lertid sprogligt set ligestillede, og der gives således ingen præcisering af hvornårdet ene alternativ skal vælges frem for det andet, dvs. hvad der vil være den ud-løsende faktor for at vælge henholdsvis per oral indgivelse eller indgivelse ved in-jektion. Hospitalets formulering i tvangsprotokollen giver derfor anledning til prin-cipielle overvejelser om den sproglige præcision som kan forlanges.
Jeg går ud fra at det i almindelighed ikke er den besluttende overlæge selv somindgiver medicinen i hvert enkelt tilfælde, og at en anden læge derfor faktisk kankomme til at handle på baggrund af hvad der er nedfældet i tvangsprotokollen. Påden anden side er jeg ikke blind for at de anvendte formuleringer kan være udtrykfor en indforstået meddelelse af et videregående indhold som uden videre vil bli-ve forstået af alle afsnittets læger.
Uanset om dette sidste er tilfældet, vil de kontrollerende myndigheder; det psykia-triske patientklagenævn, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og til dels em-bedslægeinstitutionen og Sundhedsstyrelsen samt Folketingets Ombudsmand,være henvist til at kontrollere sygehusets beslutninger på en i skriftlig henseendeufuldstændig baggrund.
Jeg beder hospitalet om en udtalelse herom.”
Sct. Hans Hospital anførte i en udtalelse af 12. juli 2004 bl.a., at princippet om anven-delse af mindste middel hyldes overalt i psykiatrien og således også ved tvangsbe-handling. Det blev i udtalelsen videre oplyst, at alle læger ved introduktionsundervis-ningen undervises i brugen af tvang og reglerne herfor, herunder at medicin skal for-søges givet oralt som det første, og at injektionsbehandling kun må anvendes, hvisdette afslås, og at det også i det medicinmodul, der hører til den elektroniske patient-journal, udførligt er beskrevet, hvordan medicinen skal gives, og at den per orale ordi-nation skal forsøges først. Hospitalet oplyste også, at der efterfølgende skal gøres no-tat i journalen om, hvorvidt den per orale eller intramuskulære indgivelse er anvendt,og hvis den per orale medicinering måtte opgives, skal omstændighederne, der førtehertil, beskrives.
Hospitalet anførte endvidere, at bemærkningerne i inspektionsrapporten havde givetsygehuset anledning til at overveje retningslinjer for udfyldelse af tvangsprotokollen,
66/74
som gør det tydeligt, også for udenforstående, hvilken ordinationsform, der skal forsø-ges først. Dette noterede ombudsmanden sig i en opfølgningsrapport af 26. juli 2004.
Jeg går ud fra, at Psykiatrisk Center Ballerup ved medicinering efterlever princippetom mindste middel, sådan som det er beskrevet i det, der er anført ovenfor.
Under henvisning til de principielle overvejelser om den sproglige præcision, der kanforlanges, beder jeg dog centeret om at overveje at give retningslinjer for udfyldelsenaf tvangsprotokollen, således at det sikres, at udfyldelsen sker på en sådan måde, atdet – også for udenforstående – tydeliggøres, hvilken ordinationsform der skal forsø-ges først. Jeg beder om underretning om resultatet af disse overvejelser.
Jeg kan til orientering oplyse, at Psykiatrisk Center Glostrup i sagen om ombudsman-dens inspektion af centeret har meddelt, at centeret har udarbejdet en instruks om”Tvangsbehandling på Psykiatrisk Center Glostrup”. Heraf fremgår bl.a. følgende:”Det anses at være mindst vidtrækkende, at patienten indtager medicin medtvang per oralt. I tilfælde, hvor patienten ikke vil medvirke til per oral tvangsbe-handling, kan subsidiært gives tvangsbehandling med et injektionspræparat.Begge muligheder skal fremgå af tvangsprotokollen. Dette skal anføres på enmåde, så det også tydeliggøres for lægmand, hvilken administrationsvej, somskal forsøges anvendt først.
Eksempel:’Foretrukkent gives tabletPræparatnavn antalmg, men hvis patienten ikke med-virker hertil, gives i stedet injektionPræparatnavn antalmg.’”I rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” skal det ifølge vejledningen angives, i hvilket om-fang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.
I fire af de ni skemaer er det i rubrikken om tilladt magtanvendelse anført, at der kunneske fastholdelse. I tre skemaer er det anført, at der kunne ske fastholdelse og eventu-elt bæltefiksering, og i de resterende to skemaer er det anført, at der kunne ske hen-holdsvis ”fastholden, bælte … af fodremme” og ”fastholden, hånd + fodremme, bælte”.
Jeg går ud fra, at Psykiatrisk Center Ballerup, også når der er tale om magtanvendel-se i forbindelse med tvangsbehandling, efterlever princippet om mindste middel.
67/74
Ved hver enkelt tvangsbehandling skal navnet på den tilstedeværende læge og datoanføres i protokollen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal en tvangsbehandling, der er besluttet menaldrig iværksat, ikke indberettes til styrelsen. Beslutningen skal alene noteres i patien-tens journal. Det fremgår endvidere af brugervejledningen, at der i det elektroniskeskema altid skal indtastes mindst én dato for behandling, før der kan ske indberetningaf skema 2.
Felterne med dato for behandling og tilstedeværende læge er angivet i alle skemaer.Navnet på den tilstedeværende læge er angivet med initialer i alle tilfælde.
Som nævnt ovenfor går jeg ud fra, at anvendelse af initialer er tilstrækkeligt til at cen-teret entydigt kan fastslå, hvilken læge der har været til stede ved tvangsbehandlin-gen.
Endelig skal datoen for beslutning om ophør af tvangsanvendelsen angives.
I ét skema er der ikke angivet dato for beslutning om ophør. Dette ene tilfælde vedrø-rer medicinering, og det fremgår af skemaet, at behandling fandt sted næsten hverdag fra den 8. juli 2010 til den 3. oktober 2010.
Jeg går ud fra, at den manglende dato for beslutning om ophør af behandlingen skyl-des, at der på inspektionstidspunktet (hvor jeg modtog udskrift af tilførslerne i tvangs-protokollen) endnu ikke var truffet beslutning om ophør.
Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
Ved tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt benyttes ”Tvangsprotokol – skema
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én typetvangsforanstaltning – enten bælte, remme, handsker, fastholdelse, beroligende me-dicin, personlig skærmning over 24 timer eller døraflåsning. Efter registrering af entvangsforanstaltning kan der tilføjes nye indberetninger om fiksering og fysisk magtan-vendelse inden for samme indlæggelsesperiode.
68/74
Jeg har modtaget 30 skemaer om tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt. Derer 10 skemaer vedrørende tvangsfikseringer, 19 skemaer vedrørende anvendelse affysisk magt (fastholdelse og indgivelse af beroligende medicin) og ét skema vedrø-rende personlig skærmning over 24 timer.
Da jeg kun har bedt om ti skemaer inden for hver kategori (tvangsfiksering, anvendel-se af fysisk magt og anvendelse af personlig skærmning), har jeg kun gennemgået deti seneste skemaer vedrørende anvendelse af fysisk magt. Disse ti skemaer vedrørerto tilfælde af fastholdelse og otte tilfælde af indgivelse af beroligende medicin.
De 21 skemaer om tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt, som jeg har gen-nemgået, omfatter i alt 14 patienter og vedrører perioden fra den 16. juni 2010 til den2. september 2010.
Tilførslerne om tvangsfiksering omfatter syv tilfælde af anvendelse af bælte og tre til-fælde af anvendelse af bælte i kombination med remme.
Af psykiatrilovens § 14, stk. 1, fremgår det, at der som midler til tvangsfiksering kunmå anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Af stk. 2 fremgår det videre,at tvangsfiksering kun må anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge aten patient:
1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade pålegeme eller helbred,2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Under de samme betingelser kan en indlagt person fastholdes og om fornødent medmagt føres til et andet opholdssted på sygehuset, jf. psykiatrilovens § 17, stk. 1, 1. pkt.Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt ikke er til stede, kan der overfor personer, som er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt, der ernødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen. Dette følger afpsykiatrilovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 19.
Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan læ-gen bestemme, at patienten skal have et beroligende middel, om fornødent med magt,jf. lovens § 17, stk. 2.
69/74
Tidspunktet for iværksættelse af fiksering, fysisk magtanvendelse, personlig skærm-ning over 24 timer og døraflåsning skal angives med dato og klokkeslæt, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 38, nr. 4, § 39, nr. 4, § 44, nr. 3, og § 45, nr. 3. Efter Sundhedssty-relsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. gælder det også ved an-vendelse af beroligende medicin.
I alle 21 skemaer, som jeg har gennemgået, er iværksættelsestidspunktet angivet veddato og klokkeslæt.
Ifølge psykiatrilovens § 15, stk. 1, skal tvangsfiksering besluttes af en læge, efter atdenne har tilset patienten. Beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd-eller fodremme, skal dog træffes af overlægen, jf. stk. 2. Bestemmelsen er ikke til hin-der for, at en beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne til-fælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4a og tvangsbekendtgørelsens § 13, stk. 5.
Der blev, som allerede nævnt, truffet i alt tre beslutninger om anvendelse af remme.Datoen for overlægens stillingtagen er udfyldt i alle tre tilfælde. Overlægen har tagetstilling samme dag, som beslutningen om anvendelse af remme blev truffet.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om, hvorlang tid der må gå, før overlægens stillingtagen skal anføres i protokollen, men over-lægen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til beslutningen. De kontrolhensyn,der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse – som og-så nævnt ovenfor – at attestationen skal ske snarest muligt.
Jeg har noteret mig, at overlægen i alle tre tilfælde har taget stilling samme dag, sombeslutningen om anvendelse af remme blev truffet.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 5 og 6, skal der i tvangsprotokollen vedtvangsfiksering ske tilførsel af navnet på den ordinerende læge og navnene på detimplicerede personale. Tilsvarende gælder ved anvendelse af fysisk magt, jf. tvangs-bekendtgørelsens § 39, nr. 5 og 6. Ved anvendelse af personlig skærmning, der varermere end 24 timer, skal der kun ske tilførsel af navnet på den ordinerende læge, jf.tvangsbekendtgørelsens § 44, nr. 4.
Navnet på den ordinerende læge er udfyldt i alle skemaer enten med det fulde navneller med initialer. Det samme gælder navnene på det implicerede personale med
70/74
undtagelse af ét skema vedrørende anvendelse af remme. Her er navnene på det im-plicerede personale ikke anført.
Som tidligere nævnt går jeg ud fra, at initialer er tilstrækkeligt til, at centeret entydigtkan fastslå, hvem den ordinerende læge og det implicerede personale var.
Jeg går ud fra, at den manglende angivelse af navnene på det implicerede personale iét tilfælde skyldes en forglemmelse, og da det er et enkeltstående tilfælde, foretagerjeg mig ikke noget i den anledning.
Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde, hvor ple-jepersonalet har besluttet at fiksere en patient med bælte, straks skal tilkaldes og træf-fe afgørelse om anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Jeg beder centeret om at redegøre for praksis med hensyn til tilkaldelse af læge i for-bindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter ledelsensopfattelse er acceptabelt og forsvarligt, at der går fra tvangsindgrebets påbegyndelse,og til lægen kommer til stede.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 2 og 3, og § 39, nr. 2 og 3, skal der vedtvangsfiksering og fysisk magtanvendelse ske tilførsel i tvangsprotokollen af indgre-bets art og omfang tillige med begrundelsen for indgrebet. Efter tvangsbekendtgørel-sens § 44, nr. 2, skal begrundelsen for iværksættelse af personlig skærmning tilførestvangsprotokollen.
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type be-grundelse (farlighed, forulempelse, hærværk, frivillig bæltefiksering, urolig tilstand, af-værge selvmord eller skade på eget eller andres helbred, afværge at patienten forføl-ger eller groft forulemper andre, sikre den frihedsberøvede patients fortsatte tilstede-værelse på afdelingen, forhindre at patienten utilsigtet udsætter sig selv for fare, ellerat patienten selv anmoder om døraflåsning). Der er tale om en indirekte henvisning istikordsform til bestemmelserne i psykiatrilovens § 14, § 17, § 18 d og § 18 f. Ved hverform for fiksering eller fysisk magtanvendelse åbnes der kun felter med de begrundel-ser, der er tilladte for den pågældende tvangsform.
71/74
I de ti tilfælde af tvangsfiksering, som jeg har gennemgået, er begrundelsen farlighed isyv af tilfældene, hærværk i ét tilfælde, og i de resterende to tilfælde er det anført, atder var tale om frivillig bæltefiksering.
I de to tilfælde af fastholdelse er begrundelsen farlighed, og i det ene tilfælde af per-sonlig skærmning i mere end 24 timer er begrundelsen at afværge selvmord eller ska-de på eget eller andres helbred.
Der skal i forbindelse med indgivelse af beroligende medicin ikke anføres en begrun-delse, da det allerede fremgår, at det gives på grund af urolig tilstand.
Tidspunktet for ophør af fikseringen, den fysiske magtanvendelse eller den personligeskærmning skal angives med dato og klokkeslæt, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr.4, § 39, nr. 4, og § 44, nr. 3, samt Sundhedsstyrelsens vejledning og brugervejledning.
Der er i alle tilfælde af tvangsfiksering, fastholdelse og personlig skærmning angivetophørstidspunkt med dato og klokkeslæt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere over for ombudsmanden oplyst, at op-hørstidspunktet ved indgivelse af beroligende medicin på grund af urolig tilstand ikkeskal angives, da der er tale om en engangsforanstaltning med en tidsmæssig ud-strækning af injektionen på få sekunder. I den elektroniske indberetning er det hellerikke muligt at angive ophørstidspunkt i forbindelse med indgivelse af beroligende me-dicin på grund af urolig tilstand.
Der er med den ændring i psykiatriloven, der trådte i kraft den 1. januar 2007, indsatbestemmelser om obligatorisk efterprøvelse af tvangsfikseringer. Der skal således fo-retages en fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangs-fiksering, så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst fire gange i døgnet jævnt for-delt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, jf. psykiatrilo-vens § 21, stk. 4, og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Tidspunktet for den fornye-de lægelige vurdering og navnet på den læge, der har foretaget vurderingen, skal an-gives i tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 7 og 8.
Den obligatoriske efterprøvelse efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal finde sted side-løbende med den løbende vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 1, hvorefter over-lægen har ansvaret for at sikre, at (bl.a.) tvangsfiksering ikke anvendes i videre om-fang end højst nødvendigt.
72/74
Den ændrede psykiatrilov indeholder endvidere bestemmelser om ekstern efterprø-velse af tvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 48 timer. I disse tilfældeskal en læge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebetfinder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et un-derordnelsesforhold til den behandlende læge, således foretage en vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 5,1. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 2. Ved uenighed mellem de to lægersvurdering af situationen er den behandlende læges vurdering afgørende, jf. psykiatri-lovens § 21, stk. 5, 3. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 6. Tidspunktet forvurderingen ved en ekstern læge, navnet på den eksterne læge og information omeventuel uenighed mellem den eksterne læge og den behandlende læge skal angivesi tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 9, 10 og 11.
Ifølge den seneste ændring af psykiatriloven (lov nr. 708 af 25. juni 2010) skal deneksterne vurdering efter 48 timer efterfølgende gentages en gang om ugen (jf. psykiat-rilovens § 21, stk. 6). Denne regel trådte i kraft den 1. oktober 2010.
Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fod-remme, skal der ved vurderingerne i forbindelse med intern og ekstern efterprøvelsetages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af disse tvangsmidler, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 16, stk. 3.
Ifølge Sundhedsstyrelsens brugervejledning skal tidspunktet for vurdering fire gange idøgnet indberettes ved bæltefiksering. Det er (således), som allerede nævnt, kun vedmarkering i bælte, at der åbnes en speciel indtastningstabel til notater herom.
Ifølge vejledningen er det også kun ved bæltefiksering, at der skal anføres notat omtidspunkt for ekstern læges vurdering efter 48 timer og lægens navn. Det fremgår, atder åbnes et vindue hertil, når indtastet ophørsdato og klokkeslæt ligger over 48 timerefter påbegyndt dato og klokkeslæt.
De ti tvangsfikseringer, som jeg har gennemgået, har varet mellem 1½ time og 47 ti-mer. I fire tilfælde, hvor tvangsfikseringerne har varet henholdsvis 1½ time, 3 timer, 4timer og 4½ time, er der ikke gjort notater om efterprøvelse. I de øvrige seks tilfælde,hvor tvangsfikseringerne har varet i længere tid, er der i alle tilfælde på nær ét gjortnotater om efterprøvelse, og lægens navn eller initialer er angivet.
73/74
Den tvangsfiksering, hvor notater om efterprøvelse helt mangler, var en fiksering, derblev påbegyndt den 28. juli 2010 kl. 10.30 og ophørte den 29. juli 2010 kl. 13.00. Fik-seringen varede således 26½ time.
Efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal der foretages obligatorisk efterprøvelse af entvangsfiksering mindst fire gange i døgnet jævnt fordelt. Jeg beder centeret om at op-lyse, om det er korrekt, at der slet ikke er sket efterprøvelse i det pågældende tilfælde.
I det tilfælde, hvor tvangsfikseringen varede 47 timer, er der notater om efterprøvelsejævnt fordelt inden for de første 26 timer af fikseringen, og herefter er der ikke flerenotater. Bæltefikseringen blev påbegyndt den 19. juli 2010 kl. 11.15, og samme dagkl. 18.00 blev patienten også fikseret med remme. Tvangsfikseringen ophørte den 21.juli 2010 kl. 10.20. Det sidste notat om efterprøvelse er anført den 20. juli 2010 kl.13.30. Der er således ingen notater om efterprøvelse i tidsrummet fra den 20. juli 2010kl. 13.30 til den 21. juli 2010 kl. 10.20 (knap 21 timer), hvor fikseringen med bælte ogremme ophørte.
Jeg beder centeret om at oplyse, om det er korrekt, at der slet ikke blev foretaget ef-terprøvelse i de sidste 21 timer af tvangsfikseringen, hvor patienten var fikseret medbåde bælte og remme.
Notaterne om efterprøvelse i de øvrige fire tilfælde af tvangsfiksering giver mig ikkeanledning til bemærkninger.
Ingen af de ti tvangsfikseringer varede mere end 48 timer, og der var derfor ikke pligttil at foretage ekstern efterprøvelse.
Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt PsykiatriskCenter Ballerup om nærmere oplysninger om forskellige forhold.Jeg beder om at disse oplysninger sendes gennem Region Hovedstadens Psykiatri,så Psykiatrien kan få lejlighed til at kommentere det, som centeret anfører.
74/74
Underretning
Denne rapport sendes til Psykiatrisk Center Ballerup, Region Hovedstadens Psykiatri,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henholdtil grundlovens § 71 samt centerets patienter og pårørende.København, den08-05-2012
