Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 378
Offentligt
J.nr. NST-101-00732Den 29. marts 2012
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. AP og AQ stillet af Folketingets
Retsudvalg
Spørgsmål APEr det ministerens holdning, at man i et retssamfund børkunne tvinges til at afstå sin ejendom til fordel for en privatperson, virksomhed eller forening?Spørgsmål AQMener ministeren, at de hensyn, der kan begrundeekspropriationer, skal defineres ved lov?SvarJeg vil med formandens tilladelse besvarespørgsmål AP og AQ samlet.[Reguleringen i grundloven]Justitsministeren har over for mig oplyst følgende om degrænser, som grundloven sætter for adgangen til at foretageekspropriation:
Efter grundlovens § 73, stk. 1, kan ingen tilpligtes at afstå sinejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun skeifølge lov og mod fuldstændig erstatning.Grundloven opstiller altså 3 betingelser, der skal være opfyldtfor, at der kan foretages ekspropriation:1. Almenvellet skal kræve det2. Der skal være hjemmel i lov3. Der skal ydes fuldstændig erstatning.Den første betingelse er som anført, at almenvellet skal krævedet. Det antages i den statsretlige litteratur, at udtrykket"almenvellet" almindeligvis må forstås som ensbetydende med”almene samfundshensyn”.En konkret ekspropriation skal således være nødvendig set udfra almene samfundshensyn og må ikke gå videre end, hvadsådanne hensyn tilsiger.Det er i den forbindelse antaget, at ekspropriation kan skesåvel til fordel for offentlige myndigheder som private.Grundloven antages således ikke at hindre, at der i tilfælde,hvor almenvellet kræver det, sker ekspropriation til fordel forprivate, således at eksempelvis en privat institution ellerforening får rådigheden over et areal, som eksproprieres.Den anden betingelse er som anført, at ekspropriation skalhave hjemmel i lov.
2
Det er i den forbindelse antaget i den statsretlige litteratur, atde formål, der kan eksproprieres til fordel for, skal værenærmere angivet i loven. Og det antages i den statsretligelitteratur, at en lov således for eksempel ikke blot kanbemyndige en minister til at foretage ekspropriation, nåralmenvellet kræver det.Den tredje betingelse er, at der skal ydes fuldstændigerstatning.Grundloven sikrer således, at borgerne – uanset at de afhensyn til almenvellet må afstå deres ejendom – ikke liderøkonomisk tab herved.[Reguleringen i planloven]Ifølge planlovens § 47 kan kommunalbestyrelsenekspropriere, når ekspropriationen vil være af væsentligbetydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller enbyplanvedtægt.På planlovens niveau tilgodeses grundlovens krav om hensyntil almenvellet ved, at planloven er vedtaget af Folketinget,som har vurderet, at hensynet til almenvellet er opfyldt, nårder eksproprieres til virkeliggørelse af en lokalplan, som efterkommunalbestyrelsen skøn varetager almenesamfundshensyn, som har været fremlagt i offentlig høring ogsom er vedtaget efter reglerne herfor af et flertal ikommunalbestyrelsen.Bestemmelsen opfylder kravet i grundlovens § 73 til, atekspropriation kun kan ske ifølge lov.
3
I forhold til kravet i grundloven om fuldstændig erstatninghenviser planloven til vejlovens bestemmelser omtaksationsmyndighedens erstatningsfastsættelse.Planlovens § 47 skelner ikke mellem ekspropriation til fordelfor offentlige myndigheder og private. Ekspropriationen skalvære af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af enlokalplan eller en byplanvedtægt og være egnet, nødvendig ogrimelig.Natur- og Miljøklagenævnet har imidlertid pointeret, atkravene til kommunernes begrundelse for en ekspropriationsnødvendighed skærpes ved ekspropriation til fordel forprivate.Natur- og Miljøklagenævnet har desuden lagt stor vægt pårimelighedsbetingelsen i sager, hvor der er eksproprieret fra énprivat til fordel for en anden privat. Nævnet har såledesunderkendt flere ekspropriationer alene af den grund, atekspropriation fra én privat til fordel for en anden ikke fandtes”rimelig” i den konkrete situation.Skønt kommunerne kan ekspropriere både til fordel foroffentlige myndigheder og private, sætter Natur- ogMiljøklagenævnets praksis altså reelt snævrere grænser forekspropriation til fordel for private.[Overvejelser om ændring af planloven]Ekspropriation er et voldsomt redskab, som skal brugesvarsomt og altid som den sidste udvej.
4
Men hvis vi skal kunne planlægge for velfungerende byer oget velfungerende samfund, der kommer hele befolkningen tilgode, så er det vigtigt, at kommunerne har mulighed for atkunne ekspropriere - også til fordel for private - når det ernødvendigt af hensyn hertil.Den helt centrale vurdering bør i stedet altid være, omekspropriationen varetager almene samfundshensyn eller ej.Den vurdering foretages – inden for rammerne af grundlovenog ressortlovgivningen konkret af kommunerne, der har denfornødne indsigt i lokale behov og udfordringerVurderingen hverken kan eller bør søges foretaget genereltved lovgivning via faste kriterier. Vi har ingen mulighed for atforudse alle tænkelige situationer og omstændigheder, og virisikerer derfor at afskære samfunds- og udviklingsmæssigegavnlige tiltag.Kommunalbestyrelsens forudgående sagsbehandling, herunderspørgsmål som involverer almindelige retsgrundsætninger omsaglighed i forvaltningen og habilitet, kan indbringes forstatsforvaltningen, Folketingets Ombudsmand og domstolene.Endelig påses det grundlovssikrede krav om fuld erstatning aftaksationskommissionerne og domstolene.I tillæg kan jeg oplyse at KL’s formand Jan Trøjborg har sendtet brev til partiernes miljøordfører i forbindelse medbehandlingen beslutningsforslag B 50 om ekspropriation.
5
KL tilkendegiver at ekspropriation er en sidste udvej, men atdet vil hæmme vækst og udvikling, hvis muligheden forekspropriation indskrænkes til alene at gælde offentligeformål.Herudover anfører KL at en løsning, hvor der opstilleskriterier for, hvornår der kan eksproprieres, vil væreødelæggende – også fordi det aldrig er muligt at forudse alletænkelige situationer, hvor det vil være rimeligt atekspropriere.Endelig bemærker KL, at der med det administrativeklagesystem og taksationssystemet er skabt en vidtgåenderetssikkerhed for den eksproprierede.Til sidst vil jeg gerne understrege, at det altså ikke er hyppigt,at kommunerne eksproprierer til fordel for private.Naturstyrelsen foretog i juni 2011 en undersøgelse, somdækkede 69 kommuners ekspropriationspraksis efterplanloven i perioden august 2009 til juni 2011. Den viser, atder er gennemført eller igangsat 24 ekspropriationssager efterplanloven i perioden. Det svarer til en ekspropriation pr. sekskommuner pr. år efter planloven.Heraf vurderes kun enkelte ekspropriationer at være sket tilfordel for private.Herudover har CEPOS for nyligt undersøgt 80 kommunersekspropriationspraksis i perioden januar 2006 til december2010 efter planloven og efter anden lovgivning.
6
Blandt disse kommuner er der ifølge CEPOS gennemført i alt339 ekspropriationssager.Heraf har CEPOS selv kategoriseret 68 som værende kun tilfordel for private. Det svarer til en ekspropriation pr. sekskommuner til fordel for private pr. årPå den baggrund ser jeg ikke behov for at begrænsemuligheden for at ekspropriere til fordel for private, eller forat opstille faste kriterier for hvilke hensyn til almenvellet, derkan begrunde ekspropriation efter planloven.Reglerne i samspil med klagesystemet sikrer på bedst muligemåde borgernes rettigheder, og at ekspropriation kun foretagesaf hensyn til almene samfundsinteresser.
7
