REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 366: Betænkning nr. 1532/2012 om indsamlinger afgivet af Udvalget om revision af reglerne om offentlige indsamlinger, fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse1Indledning ................................................................................................................................... 71.1Udvalgets nedsættelse og kommissorium .......................................................................... 71.2Udvalgets sammensætning og arbejde............................................................................. 112Sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag............................................................ 143Gældende ret om offentlige indsamlinger .............................................................................. 193.1Den historiske udvikling .................................................................................................. 193.2Definitionen af en offentlig indsamling ........................................................................... 213.2.1 Hvad er en indsamling?................................................................................................ 213.2.2 Offentlige kontra private indsamlinger ........................................................................ 213.3Undtagelser fra loven ....................................................................................................... 243.3.1 Indsamlinger foretaget blandt juridiske subjekter ........................................................ 243.3.2 Indsamling til støtte for politiske partier ...................................................................... 243.3.3 Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi ................................................................... 253.3.4 Indsamlinger ved gudstjenester eller møder ................................................................ 263.3.5 Visse indsamlinger gennem dagblade .......................................................................... 273.4Kravene til offentlige indsamlinger ................................................................................. 283.4.1 Hvem kan foretage en offentlig indsamling? ............................................................... 283.4.2 Anmeldelsespligten og kravene til anmeldelsen .......................................................... 283.4.3 Placering af midlerne ................................................................................................... 293.4.4 Krav til anvendelsen af midlerne ................................................................................. 303.4.5 Regnskabsaflæggelse og revision ................................................................................ 323.4.6 Offentliggørelse af regnskaber ..................................................................................... 333.4.7 Regnskab sendes til politiet.......................................................................................... 343.5Gade- og husindsamling .................................................................................................. 343.5.1 Definitionen af gade- og husindsamling ...................................................................... 343.5.2 Udgangspunktet: Forbud .............................................................................................. 353.5.3 Undtagelserne............................................................................................................... 363.5.4 Vilkårene for gade- og husindsamlinger ...................................................................... 383.5.5 Kravene til gade- og husindsamlinger ......................................................................... 403.6Kædebreve ....................................................................................................................... 403.7Gadehvervning ................................................................................................................. 413.8Politiets behandling af sager om offentlige indsamlinger ............................................... 433.9Anden relevant lovgivning .............................................................................................. 443.9.1 Indledning .................................................................................................................... 443.9.2 Forbrugeraftaleloven .................................................................................................... 443.9.3 Markedsføringsloven ................................................................................................... 45

3.9.4 Persondataloven ........................................................................................................... 453.9.5 Ligningsloven............................................................................................................... 483.9.6 Bestemmelser i straffeloven ......................................................................................... 523.9.7 Hvidvask ...................................................................................................................... 534Fremmed ret ............................................................................................................................. 564.1Norge ............................................................................................................................... 564.2Sverige ............................................................................................................................. 574.3Finland ............................................................................................................................. 584.4Holland ............................................................................................................................ 594.5Østrig ............................................................................................................................... 604.6Irland ................................................................................................................................ 615Tal og fakta om indsamlinger i Danmark .............................................................................. 635.1Indledning ........................................................................................................................ 635.2ISOBRO og Indsamlingsetisk Nævn ............................................................................... 645.2.1 Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation .................................................... 645.2.2 Indsamlingsetisk Nævn ................................................................................................ 645.3Offentlige indsamlinger ................................................................................................... 655.4Indsamlinger på TV ......................................................................................................... 665.5Gade- og husindsamlinger ............................................................................................... 675.6Medlemshvervning .......................................................................................................... 716Udvalgets overvejelser og forslag ........................................................................................... 726.1Indledning ........................................................................................................................ 726.2Indsamlingsbegrebet ........................................................................................................ 736.2.1 Definition af indsamling .............................................................................................. 736.2.2 Hvornår er der tale om en opfordring til at yde bidrag? .............................................. 736.2.3 Indsamling og salg ....................................................................................................... 746.2.4 Hvilke former for bidrag omfattes? ............................................................................. 776.3Undtagelser fra indsamlingsloven ................................................................................... 776.3.1 Private indsamlinger .................................................................................................... 776.3.2 Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi ................................................................... 796.3.3 Indsamlinger ved gudstjenester eller møder ................................................................ 806.3.4 Visse indsamlinger gennem dagblade .......................................................................... 806.3.5 Indsamlinger blandt juridiske personer ........................................................................ 816.3.6 Politiske partier ............................................................................................................ 826.4Anmeldelsespligten.......................................................................................................... 826.4.1 Udgangspunktet om anmeldelse .................................................................................. 826.4.2 Særligt godkendte almennyttige organisationer ........................................................... 826.5Kravene til indsamlinger.................................................................................................. 866.5.1 Indledning .................................................................................................................... 86

6.5.2 Hvem må foretage indsamlinger? ................................................................................ 876.5.3 Krav til anmeldelsen .................................................................................................... 876.5.4 Placering af midlerne ................................................................................................... 886.5.5 Krav til anvendelsen..................................................................................................... 886.5.6 Regnskabsaflæggelse og revision ................................................................................ 906.5.7 Beretning ...................................................................................................................... 916.5.8 Offentliggørelse ........................................................................................................... 916.5.9 Persondataretlige spørgsmål ........................................................................................ 926.6Indsamlingsmærke ........................................................................................................... 926.7Husindsamling ................................................................................................................. 936.7.1 Indledning–gade- og husindsamling .......................................................................... 936.7.2 Definition af husindsamling ......................................................................................... 946.7.3 Værdien af husindsamlinger ........................................................................................ 956.7.4 Hensyn til befolkningen ............................................................................................... 966.7.5 Hvem og hvor mange skal have adgang til at foretage husindsamlinger? ................... 976.7.6 Kriterier for tilladelse ................................................................................................... 976.7.7 Den praktiske håndtering af tilladelsesordningen ........................................................ 996.7.8 Landsdækkende eller afgrænset område? .................................................................. 1016.7.9 Enkelttilladelser til husindsamling ved særlige begivenheder ................................... 1026.8Gadeindsamling ............................................................................................................. 1026.8.1 Definition af gadeindsamling ..................................................................................... 1026.8.2 Hensyn til befolkningen ............................................................................................. 1026.8.3 Overvejelser om omfanget af gadeindsamlinger ....................................................... 1036.9Kædebreve ..................................................................................................................... 1046.10Medlemshvervning ........................................................................................................ 1046.10.1 Indledning .................................................................................................................. 1046.10.2 Totalt forbud? ............................................................................................................. 1056.10.3”Frigivelse”?.............................................................................................................. 1066.10.4 En mellemvej?............................................................................................................ 1066.10.5 Medlemsbegrebet ....................................................................................................... 1076.11God indsamlingsskik ..................................................................................................... 1076.11.1 Lovfæstelse af god indsamlingsskik .......................................................................... 1076.11.2 Udformningen af de vejledende indsamlingsetiske regler ......................................... 1086.11.3 Anvendelsesområdet for de indsamlingsetiske regler ................................................ 1096.11.4 Klageberettigede ........................................................................................................ 1096.12Oprettelse af et nyt nævn på indsamlingsområdet ......................................................... 1106.12.1 Indledning .................................................................................................................. 1106.12.2 En samlet indgang til indsamlingsområdet ................................................................ 1106.12.3 Det retlige grundlag ................................................................................................... 111

6.12.4 Kompetence og opgaver............................................................................................. 1126.12.5 Overflytning af opgaver fra politiet ........................................................................... 1126.12.6 Sammensætning ......................................................................................................... 1136.12.7 Sekretariatsbistanden ................................................................................................. 1146.12.8 Indsamlingsnævnets sanktionsmuligheder ................................................................. 1166.12.9 Klage over Indsamlingsnævnets afgørelser?.............................................................. 1187Lovudkast med bemærkninger ............................................................................................. 1207.1Lovudkast ...................................................................................................................... 1207.2Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser ................................................... 1248Udkast til ny indsamlingsbekendtgørelse ............................................................................ 1409Bilag 1. ISOBROs indtægtsundersøgelse (2005-2009) ........................................................ 14210 Bilag 2. ISOBROs skema over organisationers nugældende adgang, vilkår og brug aftilladelse til gade- og husindsamling ..................................................................................... 16011 Bilag 3. De indsamlingsetiske retningslinjer for medlemmer af ISOBRO ....................... 16412 Bilag 4. Etiske retningslinjer for F2F medarbejdere i ISOBROs medlemsorganisationer17613 Bilag 5. Skema til anmeldelse af indsamling til politiet ...................................................... 17814 Bilag 6. Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil og bekendtgørelse omindsamlinger ........................................................................................................................... 180

1 Indledning1.1 Udvalgets nedsættelse og kommissoriumVed kommissorium af 15. juni 2010 nedsatte justitsministeren Udvalget om revision af reglerne omoffentlige indsamlinger, og ved brev af 22. juni 2010 beskikkede Justitsministeriet advokat SysRovsing som formand for udvalget. Udvalget holdt sit første møde den 15. oktober 2010.Udvalget fik følgende kommissorium:”Justitsministeriet har besluttet at nedsætte et udvalg, som vil få til opgave at gennem-gå reglerne om offentlige indsamlinger og vurdere behovet for at ændre reglerne.1. Baggrund1.1. RetsgrundlagDe gældende regler om offentlige indsamlinger findes i indsamlingsloven, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006 om offentlige indsamlinger og pyramidespil, somtrådte i kraft den 1. januar 1972.Loven afløste indsamlingsloven fra 19341og havde som hovedformål at skabe en frie-re adgang til at iværksætte offentlige indsamlinger. Loven medførte derfor bl.a., atkravet om, at offentlige indsamlinger som hovedregel kun kunne finde sted efter for-udgående tilladelse fra justitsministeren, politiet eller i visse tilfælde amtmanden, blevafløst af en anmeldelsespligt. Samtidig blev myndighedernes forpligtelse til at kontrol-lere indsamlingsregnskaber erstattet af en pligt for arrangøren til at offentliggøre regn-skabet.Med indsamlingsloven indførtes der også et generelt forbud mod såkaldt offentlig ga-de- og husindsamling ved personlig eller telefonisk henvendelse, jf. indsamlingslo-vens § 2. Praksis med hensyn til at tillade sådanne indsamlinger havde forud for lovenværet meget restriktiv, idet man ville undgå at påføre den del af befolkningen, som ik-ke ønskede at yde bidrag, for store gener. En fortsættelse af denne praksis lod sigimidlertid vanskeligt forene med princippet om fri indsamlingsret og ønsket om at af-bureaukratisere området, mens en fuldstændig liberalisering omvendt ville stride afgø-rende mod hensynet til befolkningen. Der indførtes derfor et generelt forbud mod ga-de- og husindsamling samtidig med den generelle liberalisering af de øvrige indsam-lingsformer.Da forbuddet ville få mærkbare følger for de foreninger eller organisationer, som gen-nem en længere årrække forud for lovens ikrafttræden i 1972 havde oppebåret en be-tydelig del af deres indtægter ved regelmæssig gade- og husindsamling, blev der ved-taget en begrænset undtagelse fra forbuddet. Undtagelsen indebærer, at de pågældendeforeninger mv. har kunnet fortsætte med at afholde gade- og husindsamling én gangårligt til samme formål og i samme udstrækning som hidtil, jf. indsamlingslovens § 7,1

stk. 3. Forudsætningen om, at indsamlingen skal ske til samme formål og i samme ud-strækning som hidtil, betyder, at de vilkår eller begrænsninger, som eventuelt måtteknytte sig til de tilladelser, som en forening var meddelt før indsamlingsloven, stadigskal overholdes. Sådanne vilkår kan bl.a. indebære en særlig geografisk begrænsningeller betyde, at indsamlingen skal foregå på en bestemt måde, herunder eksempelvisved salg af mærker.En oversigt over de foreninger mv., der er omfattet af undtagelsen, er optrykt som bi-lag til indsamlingsbekendtgørelsen2. I bilagets pkt. A er opført 22 foreninger, som kangennemføre en årlig landsdækkende gade- og husindsamling, mens pkt. B opregnerforeninger mv., som kan foretage gade- og husindsamling i en afgrænset del af landet.Ved lov nr. 502 af 26. november 1980 tilføjedes i indsamlingslovens § 7, stk. 4, en be-stemmelse om, at Dansk Flygtningehjælp uanset forbuddet i § 2, stk. 1, én gang omåret kan gennemføre en offentlig gade- og husindsamling. Dansk Flygtningehjælphavde forud for indsamlingslovens ikrafttræden kun foretaget 2 husindsamlinger(flygtning-66 og flygtning-71) og var ikke optaget på bilaget til indsamlingsbekendt-gørelsen.Endelig blev der ved lov nr. 1401 af 21. december 2005 indsat en bestemmelse i ind-samlingslovens § 7, stk. 5, hvorefter organisationer, som driver projektaktiviteter i ud-viklingslande på grundlag af en aftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttetet krav om egenfinansiering, uanset bestemmelsen i § 2, én gang om året kan foretagelandsdækkende offentlig gade- og husindsamling til disse projektaktiviteter.1.2 OvervejelserI de senere år er der fra flere sider blevet peget på, at reglerne i indsamlingsloven ogindsamlingsbekendtgørelsen, der som anført i det væsentlige stammer fra 1972, på fle-re punkter ikke er tidssvarende og hensigtsmæssige.Indsamlingsloven forbyder eksempelvis indsamling ved telefonisk henvendelse, menloven indeholder ingen særlige regler om indsamlinger, der foregår via internettet ellerved brug af sms-tjenester.Der er endvidere blevet peget på, at flere af de foreninger, som i medfør af undtagel-sesbestemmelsen i indsamlingslovens § 7, stk. 3, har ret til at gennemføre gade- oghusindsamling, enten er ophørt med at eksistere eller i årevis ikke har gjort brug af de-res særlige indsamlingsret. Samtidig har en række foreninger og organisationer, der eretableret efter 1972–trods et stærkt ønske derom–ikke inden for rammerne af degældende regler kunnet opnå tilladelse til at gennemføre gade- og husindsamling.Flere af de foreninger, der kan foretage gade- og husindsamling, har desuden anført, atde vilkår, som i visse tilfælde kan være knyttet til indsamlingsretten, er utidssvarendeog besværlige. Eksempelvis har flere foreninger, hvis tilladelse til offentlig gade- oghusindsamling er betinget af, at indsamlingen ledsages af salg af mærker, bedt om at2

blive fritaget for kravet om mærkesalg bl.a. under henvisning til, at bidragyderne al-mindeligvis er uinteresserede i mærkerne. Da det imidlertid som anført er forudsat iindsamlingslovens § 7, stk. 3, at de vilkår, der var stillet i tilladelser til gade- og hu-sindsamling forud for indsamlingslovens ikrafttræden, fortsat overholdes, har Justits-ministeriet ikke kunnet dispensere fra kravet om mærkesalg.Herudover er der over for Justitsministeriet rejst spørgsmål om lovligheden af såkaldtgadehvervning, hvorved forstås, at personer ansat af hjælpeorganisationer retter per-sonlig henvendelse til folk på gaden og opfordrer dem til at udfylde en blanket mednavn, adresse og kontonummer samt oplysning om, med hvilket beløb de fremoverønsker at bidrage til pågældende organisation. Justitsministeriet har i en cir-kulæreskrivelse af 7. september 2007 til politi- og anklagemyndighed tilkendegivet, atgadehvervning, hvor det primære formål med den direkte henvendelse til forbipasse-rende er at formå folk til at yde bidrag til organisation, efter ministeriets opfattelse ud-gør en omgåelse af indsamlingslovens forbud. Ministeriet tilkendegav samtidig, atindsamlingslovens regler ikke er til hinder for, at der ved personlig henvendelse hver-ves medlemmer, hvis der er tale om et reelt medlemskab, hvor medlemmet for sit kon-tingent modtager en modydelse fra organisationen.På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der bør nedsættes etudvalg om revision af reglerne om offentlige indsamlinger.2. KommissoriumUdvalget anmodes om at gennemgå reglerne om offentlige indsamlinger i indsam-lingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen og vurdere behovet for ændringer af disseregler.Udvalget bør i sine overvejelser tage udgangspunkt i, at det også i fremtiden bør væreet grundlæggende princip, at de indsamlende organisationer skal have vide mulighederfor at samle ind til velgørende formål. Det bør samtidig sikres, at de der yder bidrag,også fremover kan have tillid til, at indsamlede midler anvendes til det angivne for-mål.Desuden bør det–ikke mindst af hensyn til dem, der ikke ønsker at yde bidrag–til-stræbes, at indsamlinger, som indebærer, at befolkningen opsøges af indsamlere på of-fentlige steder og–måske især–på deres private bopæl, alene kan forekomme i etvist nærmere afgrænset omfang, som ikke på markant måde overstiger omfanget afsådanne indsamlinger efter den gældende ordning.Udvalget anmodes på denne baggrund om generelt at overveje og vurdere, hvordan defremtidige rammer for offentlige indsamlinger til velgørende formål bør udformes, så-ledes at der opnås den rette balance mellem på den ene side hensynet til de indsam-lende organisationers interesse i at have de bedst mulige indsamlingsvilkår, og på denanden side hensynet til, at de ulemper for befolkningen, der kan være forbundet medvisse former for indsamling, mindskes mest muligt.

Udvalget bør tillige opstille klare og objektive kriterier for afgrænsningen af, hvilkeforeninger og organisationer der fremover skal kunne afholde offentlige gade- og hu-sindsamlinger, og udvalget bør i den forbindelse tage i betragtning, at også fremtidigeforeninger og organisationer må forventes i visse tilfælde at have en interesse i at kun-ne foretage sådanne indsamlinger. Udvalget bedes i den forbindelse bl.a. overveje, omdet i givet fald bør være f.eks. et uafhængigt offentligt nævn, som skal kunne tage stil-ling til, om en forening eller organisation opfylder kriterierne for at kunne foretagegade- og/eller husindsamling.Udvalget bedes til brug for sine overvejelser i fornødent omfang søge at indhente op-lysninger om udviklingen i det samlede nettoprovenu ved offentlige gade- og husind-samlinger i Danmark i de senere år bl.a. med henblik på at vurdere, om lovændringenfra 2006, hvorved et antal såkaldte rammeorganisationer fik adgang til at gennemføreen årlig landsindsamling, har haft betydning for det samlede indsamlingsresultat. Ud-valget bedes i samme forbindelse–om muligt–søge belyst, i hvilket omfang de ind-samlede midler er indsamlet ved traditionelle indsamlinger eller ved brug af nye ind-samlingsformer, herunder eksempelvis indsamlinger via internettet.Desuden anmodes udvalget om at overveje, om der kan være anledning til at ændreden nuværende afgrænsning mellem lovlig medlems-hvervning og den ulovlige gade-hvervning.Udvalget bedes tillige overveje, om der–herunder i lyset af de nye indsamlingsfor-mer, som bl.a. den teknologiske udvikling har skabt mulighed for–kunne være behovfor, at kravene til offentlige indsamlinger i videre omfang end i dag afhænger af, hvil-ken type af indsamling der er tale om. Udvalget bedes endvidere tilkendegive, om ud-valget finder, at der er behov for en nærmere vejledning om f.eks. de persondataretligespørgsmål, som visse indsamlingsformer rejser.Det forudsættes, at udvalget i relevant omfang inddrager erfaringer fra f.eks. de øvrigenordiske lande.I det omfang udvalget finder, at der er behov for en ændring af retstilstanden, bedesudvalget udarbejde udkast til nye regler på området.Udvalget skal vurdere de økonomiske konsekvenser forbundet med udvalgets forslagsamt anvise finansiering af eventuelle mérudgifter.Udvalget kan efter behov afholde møder med berørte myndigheder og organisationer,der ikke er repræsenteret i udvalget.Udvalget anmodes om så vidt muligt at afsluttesit arbejde i 1. halvdel af 2011.”I sommeren 2010 var det i medierne fremme, at flere børn var blevet seksuelt misbrugt i et projektudført af en organisation i Benin, og at organisationen ikke havde oplyst offentligheden herom. Ud-valget er på denne baggrund af daværende justitsminister blevet bedt om at overveje, om der er be-

Souschef Anne Fode(udpeget af Justitsministeriet)Sekretær:Fuldmægtig Christian Sivert Brogaard, Justitsministeriet, har været sekretær for udvalget frem til 1.januar 2012. Fuldmægtig Christian Pihlkjær Olesen, Justitsministeriet, har fra 1. januar 2012 væretsekretær for udvalget.Vicegeneralsekretær Christoffer Holm (ISOBRO) indtrådte i udvalget i november 2010 i stedet fornæstformand Connie Yilmaz Jantzen (ISOBRO).Chefkonsulent Lars Kjellberg (Udenrigsministeriet) indtrådte i udvalget i januar 2011 i stedet forkontorchef Michael Braad (Udenrigsministeriet).Souschef Anne Fode (Justitsministeriet) indtrådte i udvalget i januar 2011 i stedet for fungerendekontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese (Justitsministeriet).Udvalget har holdt 9 møder og afslutter sit arbejde med afgivelsen af denne betænkning. På udval-gets fjerde møde den 9. februar 2011 holdt kommunikationschef i Røde Kors Tina Donnerborg etoplæg om gade- og husindsamlinger, og på udvalgets femte møde den 9. marts 2011 holdtISOBROs advokat Henrik Bonné et oplæg om gadehvervning. Herudover har konsulent (og under-viser på ISOBROs fundraisinguddannelse) Stig Fog på udvalgets 6. møde holdt et oplæg om nyeindsamlingsformer.

Udvalget har overvejet, om der bør indføres et forbud mod hjælpeorganisationers hvervning af med-lemmer telefonisk eller på gaden, men stiller ikke forslag herom af hensyn til de velgørende organi-sationer, som har tilkendegivet, at det vil have meget store økonomiske konsekvenser for dem. Der-til kommer, at udvalget af hensyn til betragtninger om foreningsfrihed ikke har fundet det muligt atbegrænse organisationernes medlemshvervninger. Udvalget foreslår derfor, at det fortsat må bero påen konkret vurdering, om der er tale om lovlig medlemshvervning eller ulovlig gadeindsamling. Detbør efter udvalgets opfattelse i den forbindelse være afgørende, at der ikke opfordres til at yde bi-drag her og nu på gaden, men at der indgås en aftale–som det er muligt efterfølgende at fortryde–med borgeren om at støtte organisationen. Udvalget foreslår endvidere, at det skal være muligt forde foreninger, der ikke er strukturerede som traditionelle medlemsbaserede organisationer, og somderfor ikke har medlemmer i traditionel juridisk forstand, at foretage tilsvarende hvervninger aff.eks. støttemedlemmer eller donorer. Selv om udvalget ikke finder at kunne begrænse adgangen tilhjælpeorganisationers hvervning af medlemmer, anbefaler udvalget, at det bør fastsættes i indsam-lingsloven, at medlemshvervning skal ske i overensstemmelse med nogle etiske retningslinjer.

3 Gældende ret om offentlige indsamlinger3.1 Den historiske udviklingDe gældende regler om offentlige indsamlinger findes i indsamlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.555 af 6. juni 2006 om offentlige indsamlinger og pyramidespil, som trådte i kraft den 1. januar1972.Loven afløste indsamlingsloven fra 19343og havde som hovedformål at skabe en friere adgang tilat iværksætte offentlige indsamlinger.Før indsamlingsloven fra 1934 var der ingen samlet regulering af offentlige indsamlinger. Der varalene nogle bestemmelser i kancelliplakat af 19. oktober 1822,i hvilken det var fastsat, at ”Kollektikke kan foretages uden Hjemmel i en Anordning eller særdeles kongelig Bevilling”. Kancelliplaka-ten indeholdt ingen bestemmelse om straf for overtrædelse af forbuddet. Afholdelse af indsamlingeruden myndighedernestilladelse blev dog alligevel straffet efter ”lovgivningens grundsætninger”.Efter ikrafttrædelsen af straffeloven af 15. april 1930, hvorefter det ikke længere var muligt at straf-fe efter lovgivningens grundsætninger, var det ikke længere muligt at sanktionere indsamlinger,som blev foretaget uden tilladelse. Derfor anså Justitsministeriet det for ”absolut påkrævet”, at derblev tilvejebragt lovregler om offentlige indsamlinger. Indsamlingsloven fra 1934 var i vidt omfangen lovfæstelse af den dagældende retstilstand og byggede således på en tilladelsesordning og reglerom kontrol med indsamlingen og anvendelsen af det indsamlede beløb. Indsamling kunne efter lo-ven kun ske til velgørende formål eller til formål, der havde almen interesse.Den nugældende indsamlingslov, som trådte i kraft i 1972, medførte bl.a., at kravet om, at offentli-ge indsamlinger som hovedregel kun kunne finde sted efter forudgående tilladelse fra justitsministe-ren, politiet eller i visse tilfælde amtmanden, blev afløst af en anmeldelsespligt. Samtidig blev myn-dighedernes forpligtelse til at kontrollere indsamlingsregnskaber erstattet af en pligt for arrangørentil at offentliggøre regnskabet.Med indsamlingsloven indførtes der også et generelt forbud mod såkaldt offentlig gade- og husind-samling ved personlig eller telefonisk henvendelse, jf. indsamlingslovens § 2. Praksis med hensyntil at tillade sådanne indsamlinger havde forud for loven været meget restriktiv, idet man ville undgåat påføre den del af befolkningen, som ikke ønskede at yde bidrag, for store gener. En fortsættelseaf denne praksis lod sig imidlertid vanskeligt forene med princippet om fri indsamlingsret og ønsketom at afbureaukratisere området, mens en fuldstændig liberalisering omvendt ville stride afgørende

mod hensynet til befolkningen. Der indførtes derfor et generelt forbud mod gade- og husindsamlingsamtidig med den generelle liberalisering af de øvrige indsamlingsformer.Da forbuddet ville få mærkbare følger for de foreninger eller organisationer, som gennem en længe-re årrække forud for lovens ikrafttræden i 1972 havde oppebåret en betydelig del af deres indtægterved regelmæssig gade- og husindsamling, blev der vedtaget en begrænset undtagelse fra forbuddet.Undtagelsen indebærer, at de pågældende foreninger mv. har kunnet fortsætte med at afholde gade-og husindsamling én gang årligt til samme formål og i samme udstrækning som hidtil, jf. indsam-lingslovens § 7, stk. 3. Forudsætningen om, at indsamlingen skal ske til samme formål og i sammeudstrækning som hidtil, betyder, at de vilkår eller begrænsninger, som eventuelt måtte knytte sig tilde tilladelser, som en forening var meddelt før indsamlingsloven, stadig skal overholdes. Sådannevilkår kan bl.a. indebære en særlig geografisk begrænsning eller betyde, at indsamlingen skal foregåpå en bestemt måde, herunder eksempelvis ved salg af mærker.En oversigt over de foreninger mv., der er omfattet af undtagelsen, er optrykt som bilag til indsam-lingsbekendtgørelsen4. I bilagets pkt. A er opført 22 foreninger, som kan gennemføre en årliglandsdækkende gade- og husindsamling, mens pkt. B opregner foreninger mv., som kan foretagegade- og husindsamling i en afgrænset del af landet.Ved lov nr. 502 af 26. november 1980 tilføjedes i indsamlingslovens § 7, stk. 4, en bestemmelseom, at Dansk Flygtningehjælp uanset forbuddet i § 2, stk. 1, én gang om året kan gennemføre en of-fentlig gade- og husindsamling. Dansk Flygtningehjælp havde forud for indsamlingslovens ikraft-træden kun foretaget 2 husindsamlinger (flygtning-66 og flygtning-71) og var ikke optaget på bila-get til indsamlingsbekendtgørelsen.Ved lov nr. 229 af 4. april 2000 tilføjedes i indsamlingslovens § 5a et forbud mod pyramidespil medtilhørende straffebestemmelse i § 6. Indsamlingsloven blev samtidig hermed opdelt i tre kapitler;kapitel 1 om offentlige indsamlinger, kapitel 2 om pyramidespil og kapitel 3 om straf og ikrafttræ-den m.v.Formålet med denne ændring var at forbyde de såkaldte ”pyramidespil”. Pyramidespildækker ifølge de almindelige bemærkninger til loven over en række forskellige konstruktioner, her-under traditionelle kædebreve, der grundlæggende er kendetegnet ved, at deltagerne indgår i et py-ramidisk opbygget arrangement. Ved lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil er bestemmelserne om py-ramidespil i indsamlingsloven ophævet og i stedet for videreført i lov om spil.Endelig blev der ved lov nr. 1401 af 21. december 2005 indsat en bestemmelse i indsamlingslovens§ 7, stk. 5, hvorefter organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslande på grundlag afen rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet et krav om egenfinansiering, uanset4

3.2 Definitionen af en offentlig indsamling3.2.1Hvad er en indsamling?Indsamlingslovens § 1, stk. 2, har følgende ordlyd:”En indsamling er offentlig, såfremt opfordring til at yde bidrag rettes til andre endpersoner, der er indbyderne personlig bekendte, eller som har særlig tilknytning til depersoner eller institutioner, til hvis fordel indsamlingen sker.”Bestemmelsen beskriver ikke, hvornår der er tale om en indsamling, men hvornår en indsamling eroffentlig.Forarbejderne til indsamlingsloven samt ændringslovene fra henholdsvis 1980 og 2005 indeholderingen definition af begrebet indsamling. Ved indsamling må dog forstås en opfordring til at yde etbidrag til et forud angivet formål.Opfordring kan fremsættes på en række forskellige måder, herunder gennem TV, radio, internettet, idagspressen, pr. brev eller girokort, ved personlig eller telefonisk henvendelse m.v.Ved bidrag forstås i indsamlingsloven økonomiske bidrag i form af penge, men også tøj, legetøj el-ler lignende kan være omfattet, forudsat der ikke er tale om brugte ting af ringe værdi, som er und-taget fra loven efter § 2, nr. 2.Det forekommer ofte i praksis, at der sælges genstande, hvor overskuddet ved salget går til et velgø-rende formål. Ved vurderingen af, om der er tale om indsamling eller salg, er det efter Justitsmini-steriets praksis afgørende, om der er en vis rimelighed i forholdet mellem betalingen og det, derydes til gengæld. Hvis der er rimelighed i forholdet mellem betalingen og modydelsen, vil betalin-gen ikke kunne betragtes som et bidrag, og der vil i så fald ikke være tale om en indsamling.

således en række spørgsmål til justitsministeren, herunder om definitionen af en offentlig indsam-ling (spørgsmål 1).Af justitsministerens svar af 20. april 1971 fremgår bl.a.:”Spørgsmålet om, hvorvidt en indsamling er offentlig, må afgøres på grundlag af et samletskøn over, om der er iværksat indsamling blandt andre end personer, der har særlig forbindel-se med indbyderne eller indsamlingsformålet. Som et typisk eksempel på indsamlinger, derikke kan anses for offentlige, kan nævnes indsamlinger, der iværksættes af foreninger blandtforeningens medlemmer til fordel for et foreningsformål. Selv om der rettes henvendelse tilandre end medlemmer, er det imidlertid ikke sikkert, at indsamlingen bliver offentlig. Det kanmeget vel tænkes, at også andre medlemmer kan have en sådan tilknytning til indsamlings-formålet, at indsamlingen må anses som privat, selv om den sker uden for medlemskredsen.Dette vil navnlig kunne være tilfældet ved indsamlinger inden for et begrænset lokalt område.Hvis der her er tale om indsamling til et formål, som må formodes at have en bred tilslutning ibefolkningen inden for et sådant område, f.eks. indsamling til et forsamlingshus eller etidrætsanlæg, må henvendelse efter justitsministeriets opfattelse kunne rettes til beboerne in-den for området, uden at indsamlingen derved bliver offentlig.”Den omstændighed, at kredsen, hvori der iværksættes indsamling, bliver bred og ubestemt, taler ef-ter Justitsministeriets opfattelse imod, at indsamlingen kan anses som privat.Under førstebehandlingen af lovforslaget blev det tillige drøftet, hvornår en indsamling kan ansesfor offentlig, og justitsministeren udtalte blandt andet, at en indsamling i Københavns Kommuneuden tvivl vil være offentlig, mens en indsamling blandt beboerne i Munklinde vil være ikke-offentlig. På baggrund af denne tilkendegivelse stillede Retsudvalget følgende spørgsmål (spørgs-mål 2c):”Under henvisning til ministerens debat under 1. behandling med hr. Jens Foged, hvor mini-steren oplyste, at en husindsamling ikke var offentlig indsamling, hvis det drejede sig om etbestemt mindre område–hvor ministeren ikke var i tvivl om, at København faldt udenfor ogMunklinde indenfor–ønskes en nærmere afgrænsning af, hvordan den af ministeren opstille-de undtagelse skal forstås.”Af justitsministerens svar af 20. april 1971 på dette spørgsmål fremgår bl.a.:”Da det drejer sigom en konkret afvejning, kan der ikke angives bestemte grænser for områ-dets udstrækning.”Som svar på et andet spørgsmål fra Retsudvalget om forståelsen af afgrænsningen mellem offentli-ge og ikke-offentlige indsamlinger (spørgsmål 3) anførte justitsministeren ved svar af 20. april 1971bl.a. følgende:

”Hvis man henvender sig om bidrag hos en personlig bekendt og denne bidragyder henvisertil en af sine personlige bekendte, vil indsamling hos sidstnævnte være offentlig, medmindreder foreligger anden tilknytningmellem personen og indbyderne, jfr. forslagets § 1, stk. 2.”Som svar på endnu et spørgsmål fra Retsudvalget vedrørende afgrænsningen mellem offentlige ogikke-offentlige indsamlinger, herunder i hvilket omfang indsamlinger til personer vil blive betragtetsom offentlige (spørgsmål 7), anførte justitsministeren ved svar af 11. maj 1971, at dette vil bliveafgjort efter samme retningslinjer som ved indsamling til andre formål.Ved en dom afsagt af Retten i Hvidovre den 12. marts 1993 blev en indsamling ved omdeling af gi-rokort ikke anset for offentlig i lovens forstand. Der blev ved afgørelsen særligt lagt vægt på formå-let med indsamlingen, som var at indsamle bidrag til at føre retssag mod bestyrelsen for boligbe-byggelsen i anledning af forhold i bebyggelsen (i alt 1185 lejligheder), hvor indsamlingen var fore-gået.Fra Justitsministeriets praksis kan desuden nævnes følgende sager:Justitsministeriets sagsnr. 1954-36-130:Sagen drejede sig om en indsamling til for-del for en norsk kirke i Danmark blandt nordmænd i Danmark og firmaer med særligtilknytning til Norge. Justitsministeriet anså indsamlingen for ikke-offentlig.Justitsministeriets sagsnr. 1969-3411-38:I sagen, der drejede sig om en indsamlingved salg af emblemer og ved opstilling af bøsser i undervisningslokaler og i kantinerpå Københavns Universitet til fordel for indkøb af lærebøger til studenter på Universi-tetet i Hanoi, blev indsamlingen anset for ikke-offentlig.Justitsministeriets sagsnr. 1992-3410-16:Denne sag drejede sig om en indsamling iMorsø Kommune til støtte for en biografforening. Indsamlingen skulle foregå ved per-sonlig henvendelse dels til husstande, som den enkelte indsamler på forhånd vidste varinteresserede i formålet, dels til husstande, som lå i samme område, som den pågæl-dende indsamler havde bopæl i. Justitsministeriet fandt ikke, at en bopæl i samme lo-kalområde udgjorde en sådan særlig tilknytning til indsamleren, at indsamlingen kun-ne karakteriseres som ikke-offentlig, og fandt det i øvrigt tvivlsomt, om indsamlings-formålet havde den fornødne brede tilslutning i befolkningen i hele Morsø Kommune.Justitsministeriets sagsnr. 2008-529-0045:I sagen rettede en advokat henvendelsetil Justitsministeriet og spurgte, om en indsamling kan betragtes som offentlig, hvisder alene rettes henvendelse til eksisterende medlemmer af en organisation, tidligerebidragydere og tidligere indsamlere. Justitsministeriet vejledte om indsamlingslovenog oplyste, at såfremt der foranstaltes en indsamling blandt en forenings medlemmertil fordel for et foreningsformål, vil denne indsamling efter Justitsministeriets opfattel-se ikke være offentlig. For så vidt angår henvendelse til tidligere bidragydere oplysteJustitsministeriet, at hvis en sådan indsamling skal betragtes som ikke-offentlig, mådet efter Justitsministeriets opfattelse kræve en ”fast støtte”, og at det ved vurderingenheraf vil være relevant at inddrage den tidligere støttes varighed, støtteformen samt,

hvor lang tid der er gået, siden støtten ophørte. For så vidt angår henvendelse til tidli-gere indsamlere oplyste Justitsministeriet, at tilsvarende gør sig gældende her, og atder må kræves en vis fasthed i tilknytningen til organisationen. Det kan i den forbin-delse inddrages, i hvor lang tid de pågældende har samlet ind for organisationen, oghvor lang tid det er siden, at samarbejdsforholdet ophørte samt samarbejdsforholdetskarakter og årsagen til dets afbrydelse.Justitsministeriets sagsnr. 2010-5211-0004:I denne sag blev der søgt om dispensa-tion fra indsamlingslovens forbud mod offentlig gade- og husindsamling, idet man øn-skede at gennemføre en husstandsindsamling blandt borgerne i Tørring by til indkøbaf inventar til et nyopført aktivitetscenter. Justitsministeren ville ikke tage stilling til,om der i den konkrete sag var tale om en offentlig eller ikke-offentlig indsamling, menanførte mere generelt, at hvis der for eksempel er tale om indsamling til et formål,som må formodes at have bred tilslutning i befolkningen inden for et begrænset lokaltområde, kan henvendelse rettes til beboerne inden for området, uden at indsamlingenderved bliver offentlig. Justitsministeren anførte endvidere, at der ikke er hjemmel iindsamlingsloven til at give foreninger mv., som ikke er omfattet af undtagelsesbe-stemmelsen i § 7, stk. 3, dispensation til at foretage offentlige gade- og husindsamlin-ger.

Bestemmelsen blev indført ved indsamlingsloven i 1972 og var en videreførelse af retstilstanden, daoffentlig indsamling til støtte for politiske partier, bortset fra gade- og husindsamling, kunne findested uden tilladelse efter indsamlingsloven fra 1934.Forarbejderneyder intet afgørende bidrag til fortolkningen af, hvad der skal forstås ved ”politiskepartier”. Politikernes udtalelser under førstebehandlingen i landstinget tyder dog på, at det ikke harværet hensigten at begrænse bestemmelsen til de politiske partier, der er repræsenteret i Folketingeteller de, der ifølge valgloven er berettiget til at opstille kandidater til folketingsvalg.Det fremgår af et notat til brug for justitsministerens samråd i Retsudvalget den 11. maj 1971, at derved vurderingen af, om der er tale om et politisk parti, må lægges vægt på den pågældende for-enings målsætning og organisation. Hvis foreningen kalder sig et parti og har som erklæret mål atblive repræsenteret i Folketinget samt har et rimeligt medlemstal og en organisation, der nogenlun-de svarer til den sædvanlige, må foreningen formentlig anerkendes som et politisk parti i lovens for-stand.Under Folketingets behandling af lovforslaget i 1971 blev der i øvrigt fra Folketingets Retsudvalgrejst spørgsmål til bestemmelsen om politiske partier (spørgsmål 3).Af justitsministerens svar af 20. april 1971 fremgår bl.a., at forbuddet mod gade- og husindsamlingi § 2 kun gælder gade- og husindsamling ved personlig eller telefonisk henvendelse, mens forbuddeti § 4, 2. pkt., omfatter alle former for gade- og husindsamling, herunder indsamling ved opstilling afindsamlingsbøsser. De politiske partier er således underlagt strengere regler end andre foreninger oginstitutioner.Det fremgår ikke klart af forbuddet i § 4, 2. pkt., om forbuddet også omfatter opfordringer pr. brev.Der synes imidlertid ikke at være tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at ”gade-og husindsam-linger” i § 4, 2. pkt., tillige omfatter opfordringer pr. brev.Overtrædelse af indsamlingslovens § 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er for-skyldt efter den øvrige lovgivning, jf. indsamlingslovens § 6, stk. 1.

3.3.4Indsamlinger ved gudstjenester eller møderEfter indsamlingslovens § 5, nr. 2, gælder loven ikke for indsamlinger, der udelukkende finder stedved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende kirkesamfund eller mø-dearrangør.Bestemmelsen omfatter ifølge de specielle bemærkninger til 1971-loven alle indsamlinger, der fore-tages af et kirkesamfund, uanset om dette samfund har opnået anerkendelse. Reglen gælder dog kungudstjenester, der afholdes indendørs.Under Folketingets behandling af lovforslaget i 1971 spurgte Folketingets Retsudvalg justitsmini-steren om, hvorfor bestemmelsen kræver, at gudstjenesterne eller møderne er indendørs (spørgsmål5b).Af justitsministerens svar af 20. april 1971 fremgår bl.a., at det især skyldes, at det i mange tilfældevil være vanskeligt at afgrænse mødedeltagerne fra tilfældigt forbipasserende, og at indsamlingerved udendørs møder derfor ofte ikke vil kunne afgrænses fra offentlige gadeindsamlinger, der ifølge§ 2 ikke må finde sted.Herefter spurgte Folketingets Retsudvalg, om det er muligt under undtagelsen at medtage møder,der holdes på et afgrænset område f.eks. et stadion eller på en privat grund (spørgsmål 13).Som svar på dette spørgsmål anførte justitsministeren den 11. maj 1971 bl.a. følgende:”Det kan ikke udelukkes, at der ved udendørs møder kan etableres en sådan afspærring, at detvil være muligt at afgrænse mødedeltagerne fra tilfældigt forbipasserende. På den anden sidevil det ved udendørs møder være vanskeligt at fastsætte almindelige kriterier for, hvornår af-grænsningen er tilstrækkelig. Under hensyn til, at virkningen af, at indsamlingerne ved uden-dørs møder ikke er omfattet af undtagelsesreglen i lovforslagets § 5, nr. 2, alene er, at sådanneindsamlinger undergives kontrolreglerne i § 3, er det efter justitsministeriets mening rimeligtaf retstekniske grunde at begrænse bestemmelsen tilindsamlinger ved indendørs møder.”Alle indsamlinger, der finder sted ved indendørs møder, herunder møder, der foregår i telte, er und-taget fra indsamlingsloven. Sådanne indsamlinger finder som regel sted til formål, der har sammen-

3.3.5Visse indsamlinger gennem dagbladeEfter indsamlingslovens § 5, nr. 3, gælder loven ikke for indsamlinger gennem dagblade til almen-kendte, velgørende institutioner, såfremt der af det indsamlende blad gives kvittering til bidrags-yderne gennem offentliggørelse af bidragslister, og der fra de modtagende institutioner gives kvitte-ring, som offentliggøres af bladet.Bestemmelsen blev indført ved loven i 1934.Under Folketingets behandling af lovforslaget i 1971 spurgte Folketingets Retsudvalg justitsmini-steren om, hvordan radioens og fjernsynets juleindsamlinger forholder sig til bestemmelsen(spørgsmål 5c). Af justitsministerens svar af 20. april 1971 fremgår bl.a., at Danmarks Radio overfor Justitsministeriet har oplyst, at man ikke selv forestår offentlige indsamlinger, men alene stillersendetid i radio eller fjernsyn til rådighed for indsamlinger, der forestås af andre, således f.eks. fordagbladenes juleindsamlinger, som vil være undtaget fra lovens bestemmelser i henhold til § 5, nr.3.Som svar på et andet spørgsmål (spørgsmål 8) fra Folketingets Retsudvalg om, hvorvidt bestem-melsen kan anvendes på indsamlinger til personer, anførte justitsministeren den 11. maj 1971 bl.a.,at undtagelsen efter sin ordlyd ikke kan anvendes på indsamlinger til personer, og at bestemmelsennavnlig tager sigte på dagbladenes juleindsamlinger til fordel for velgørende institutioner.Folketingets Retsudvalg spurgte endvidere justitsministeren, om det med hensyn til offentliggørelseaf bidragslister er tilstrækkeligt, at der offentliggøres et mærke, sådan at bidragyderen selv kanidentificere bidraget (spørgsmål 9). Justitsministeren anførte den 11. maj 1971 som svar herpå, atoffentliggørelse af indbetalinger under mærke efter Justitsministeriets praksis anses for tilstrækkeligkvittering, idet den enkelte bidragyder herved får mulighed for at kontrollere sin egen betaling.

Politiet har udarbejdet en blanket til brug ved anmeldelse for at sikre, at en anmeldelse indeholderde fornødne oplysninger. Blanketten er vedlagt som bilag 5 til denne betænkning.Iværksættelse af en offentlig indsamling kræver således ikke–som det var tilfældet før 1972–poli-tiets forudgående tilladelse, herunder godkendelse af formålet med indsamlingen. Det er overladt tilbefolkningen selv at afgøre, hvilke formål der fortjener støtte. Det er dog en forudsætning, at ind-samlingen afholdes til et lovligt formål, jf. nedenfor pkt. 3.4.4.Anmeldelsespligten skal muliggøre den fornødne kontrol, der skal udøves af politiet i henhold tilindsamlingsbekendtgørelsen.Manglende anmeldelse af en offentlig indsamling til politiet inden den iværksættes straffes med bø-de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. indsamlingslovens § 6, stk.1.Overtrædelse af indsamlingsbekendtgørelsens § 2 straffes med bøde, jf. indsamlingsbekendtgørel-sens § 9.

3.4.4.1 Lovligt formålFør indsamlingslovens ikrafttræden den 1. januar 1972, hvor offentlige indsamlinger krævede tilla-delse, kunne tilladelse kun gives til offentlige indsamlinger til støtte for velgørende formål eller tilformål, der havde almen interesse.Baggrunden for ændringen af indsamlingsloven i 1972 var at gennemføre en fri adgang til iværk-sættelse af offentlige indsamlinger og i den forbindelse sikre, at bidragsydere og andre bl.a. har mu-lighed for at kontrollere, at de indsamlede midler anvendes til indsamlingsformålet. Der skal derforvære overensstemmelse mellem anmeldelsen, selve indsamlingen og det efterfølgende regnskab, så-ledes at det er muligt for bl.a. bidragsyderne at foretage denne kontrol.Der er ikke i indsamlingsloven eller indsamlingsbekendtgørelsen fastsat begrænsninger for, hvilkeformål der kan indsamles til, men det forudsættes, at indsamlingen afholdes til et lovligt formål. Deter overladt til befolkningen selv at afgøre, hvilke formål der fortjener støtte. Hvis det formål, somagtes støttet gennem indsamlingen, i sig selv kan anses for strafbart, kan der efter omstændigheder-ne gøres et strafansvar gældende.Justitsministeriet har i praksis antaget, at indsamlinger til støtte for overenskomststridige arbejds-nedlæggelser næppe kan anses for ulovlige efter indsamlingsloven på grund af indsamlingens for-mål, medmindre det formål, som agtes støttet gennem indsamlingen, i sig selv kan anses for straf-bart, og at strafansvar for indsamlingsformålet må knyttes til straffelovens regler om medvirken.

Fra Justitsministeriets praksis kan nævnes følgende sager:Justitsministeriets sagsnr. 1995-5210-0007:Sagen drejede sig om en ansøgning omtilladelse til ændring af indsamlingsformål, hvor det oprindelige formål, ifølge anmel-delsen, var at støtte en genhusning af sydafrikanske flygtninge, støtte til etablering afANC i Sydafrika, støtte til ANCs skoleuddannelsesprogrammer samt anden informati-onsvirksomhed. De indsamlede midler blev i stedet anvendt til at støtte etableringen afen fagforening for ansatte i Sydafrikas politi- og fængselsvæsen. Justitsministerietmeddelte afslag på ansøgningen og lagde herved navnlig vægt på, at foreningen ikkehavde ansøgt om tilladelse forinden anvendelsen af midlerne, og at der ikke var denfornødne lighed mellem det oprindelige formål og den faktiske anvendelse af midler-ne.Justitsministeriets sagsnr. 2007-529-0023:Sagen drejede sig om en anmeldt indsam-ling til støtte for et projekt i El Salvador ”Construction and Furnishing for theChildren Wellness Center”, som var en daginstitution for ca. 40 børn. Indsamlingenindbragte imidlertid et mindre beløb end den pågældende organisation i El Salvadorønskede at modtage, hvorfor der blev søgt om, at de indsamlede midler kunne anven-des til støtte af organisationen Libras de Amor, som arbejdede for at forbedre ernæ-ringstilstanden i de fattige områder i El Salvador ved bl.a. at uddele ernæringsrigtige”madpakker” til fattige familier hver fjortende dag, undersøge gravide kvinder, børnog familier samt oplyse om rigtig ernæring. Justitsministeriet meddelte tilladelse til, atde indsamlede midler anvendtes til det nævnte ændrede formål og lagde navnlig vægtpå, at organisationen ikke ønskede at modtage midlerne, at det oprindelige og det æn-drede formål begge syntes at have som hovedsigte at forbedre vilkårene for fattige i ElSalvador, herunder særligt fattige børns vilkår, og at bidragyderne under selve ind-samlingen blev gjort bekendt med, at de indsamlede midler ville blive doneret tilLibras de Amor.Justitsministeriets sagsnr. 2008-5211-0001:I denne sag havde en organisation an-meldt en offentlig indsamling til opførelse af et større sommerhus beregnet til flerebrugere ad gangen–specielt handicappede og andre, der har brug for hjælp i hverda-gen og under ferie. Den pågældende organisation ansøgte Justitsministeriet om tilla-delse til ændring af indsamlingsformålet, idet det på grund af de stigende priser i byg-gebranchen ikke var muligt at indsamle tilstrækkelige midler til at opføre huset, såle-des at midlerne i stedet for blev udbetalt til distriktets 100 klubber, hvor midlerne lige-ledes ville blive anvendt til humanitære formål. Justitsministeriet meddelte tilladelsetil, at de indsamlede midler anvendtes til anden støtte til fordel for handicappede ogandre, der har brug for hjælp i hverdagen og under ferie. Justitsministeriet lagde vægtpå, at det ikke inden for en overskuelig fremtid ville være realistisk at indsamle til-strækkelige midler til, at det oprindelige indsamlingsformål kunne gennemføres, og atden ændrede anvendelse støttede samme målgruppe som oprindeligt tilkendegivet.

3.4.4.3 Rimeligt beløb til omkostninger ved indsamlingenIfølge indsamlingsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, 3. pkt., skal såvel udgifterne ved administrationensom anvendelsen af overskuddet være specificeret i regnskabet for en indsamling, jf. nærmere her-om punkt 3.4.5.Ifølge indsamlingsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. pkt., kan der anvendes et rimeligt beløb til dæk-ning af omkostninger i forbindelse med indsamlingen.Justitsministeriets sagsnr. 1988-3410-2:I denne sag anmodede en forening Justits-ministeriet om tilladelse til midlertidig overførsel af indsamlede midler fra en indsam-ling til fordel for et skolebygningsprojekt i Eritrea og en indsamling til fordel for ud-dannelsesprojekter for børn og unge i Brasilien og Chile til dækning af foreningensadministrationsomkostninger. Det fremgik af regnskaberne, at begge indsamlingerhavde udgifter på ca. 30 procent af de indsamlede midler, og Justitsministeriet med-delte, at begrebet ”indsamlede midler” i bestemmelsen omfatter såvel de indsamledemidler som renter af disse, og at omkostninger på 30 procent efter Justitsministerietsopfattelse overstiger, hvad der kan betegnes som et rimeligt beløb til dækning af om-kostninger i forbindelse med indsamlingen.Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde i henhold til indsamlingsbekendtgørelsens § 9.

3.4.6Offentliggørelse af regnskaberIndsamlingsbekendtgørelsens § 6 har følgende ordlyd:”§ 6. Regnskabet skal inden 6 måneder efter indsamlingens afslutning offentliggøres i et eller flere af de mestudbredte dagblade i det område, hvor indsamlingen har fundet sted. Såfremt det indsamlede beløb ikke oversti-ger 10.000 kr. er det tilstrækkeligt, at der offentliggøres en meddelelse om, at regnskabet er offentligt tilgænge-ligt i mindst 14 dage på et nærmere angivet sted.Stk. 2. Ved indsamlinger, der varer mere end 1 år, skal endvidere på samme måde offentliggøres et årsregnskabinden 6 måneder efter hvert kalenderårs udløb.Stk. 3. Ved indsamlinger, der iværksættes gennem et dagblad eller et regelmæssigt udkommende fagblad ellertidsskrift, er offentliggørelse i dette blad eller tidsskrift dog tilstrækkelig.Stk. 4. Fristen for regnskabets offentliggørelse kan forlænges af politiet.Stk. 5. Såfremt der ikke ved offentliggørelsen foreligger dokumentation for overskuddets anvendelse, skal erklæ-ring herom i henhold til § 5,stk. 2, senere offentliggøres efter reglerne i stk. 1 eller stk. 3.”

Formålet med bestemmelsen i indsamlingsbekendtgørelsens § 6 er at sikre, at offentligheden kan fåindsigt i, hvordan de indsamlede midler er anvendt.I medfør af indsamlingsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal regnskab vedrørende indsamlede midleroffentliggøres i et eller flere af de mest udbredte dagblade i det område, hvor indsamlingen har fun-det sted.Efter Justitsministeriets opfattelse kan dette hensyn i tilstrækkeligt omfang tilgodeses ved offentlig-gørelse af regnskabet på internettet på en adresse, som naturligt forbindes med den pågældende ind-samling.Justitsministeriet har på denne baggrund meddelt flere foreninger dispensation fra kravet om offent-liggørelse i dagblade på vilkår om, at foreningerne i stedet offentliggør regnskabet for foreningernesindsamlinger på internettet på en adresse, som naturligt forbindes med den pågældende indsamling.Justitsministeriets sagsnr. 2009-529-0066:I denne sag ansøgte en forening Justits-ministeriet om dispensation fra pligten til at offentliggøre regnskabet for indsamlingeni et eller flere dagblade. Foreningen havde afholdt en indsamlingsfest til fordel forbrugerne af et værested, hvor markedsføringen af festen var sket via de elektroniske

3.5 Gade- og husindsamling3.5.1Definitionen af gade- og husindsamlingOffentlig gade- og husindsamling ved personlig eller telefonisk henvendelse må ikke finde sted, jf.§ 2 i indsamlingsloven.Husindsamling ved personlig henvendelse er de traditionelle dør-til-dør-indsamlinger (eller hus-standsindsamlinger), som er kendetegnet ved, at befolkningen opsøges personligt på deres privatebopæl med opfordring til at yde bidrag til et formål. Telefoniske henvendelser–uanset om der er ta-le om opkald til en fastnet telefon eller en mobiltelefon–er også omfattet af forbuddet.Ved gadeindsamling ved personlig henvendelse forstås de indsamlinger, hvor der rettes personlighenvendelse til befolkningen på åben gade eller andre offentlige steder med opfordringer til at ydebidrag til et formål.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til indsamlingsloven fra 1971, at hensynene til befolk-ningen–ønsket om at undgå for store gener for den del af befolkningen, som ikke ønsker at yde bi-drag–især gør sig gældende med hensyn til indsamlinger ved personlig eller telefonisk henvendel-se, mens generne er begrænsede for så vidt angår indsamlinger, der finder sted ved henstilling af

3.5.2Udgangspunktet: ForbudEfter § 2 i indsamlingsloven må offentlig gade- og husindsamling ved personlig eller telefoniskhenvendelse ikke finde sted. Forbuddet blev indført ved 1971-loven, og det fremgår af forarbejder-ne til indsamlingsloven, at forbuddet blev indført for at beskytte befolkningen mod de gener, derkan være forbundet med at blive opsøgt i sit hjem eller på offentlige steder med opfordringer til atyde bidrag til forskellige formål.Før 1971-loven trådte i kraft, måtte offentlige indsamlinger–både gade- og husindsamlinger og an-dre indsamlinger–kun ske efter forudgående tilladelse og kun til velgørende formål eller til formål,der havde almen interesse. På grund af de gener for befolkningen, som kan være forbundet med ga-de- og husindsamlinger, var Justitsministeriets praksis restriktiv med hensyn til denne indsamlings-form, så i praksis var forbuddet ikke noget afgørende brud med den dagældende retstilstand.Fra Justitsministeriets praksis om forbuddet kan nævnes følgende sager:Justitsministeriets sagsnr. 2007-5210-0011:Denne sag drejede sig om en indsam-ling gennem caféer til fordel for hjemløse i København, der skulle gennemføres såle-des, at der blev opkrævet et fast beløb på enhver regning i de deltagende caféer. Kun-derne ville blive informeret om ordningen ved opstilling af foldere på bordene, ogkunderne ville kunne meddele personalet, hvis de ikke ønskede at donere det faste be-løb. Justitsministeriet fandt, at en sådan indsamlingsform ved såkaldt negativ aftale-binding–dvs. hvor der kræves en aktiv handling for at undgå en tillægsydelse (bidra-get)–var i strid med forbuddet i indsamlingslovens § 2, da hensynene bag forbuddetom at undgå for store gener for den del af befolkningen, som ikke ønsker at yde bi-drag, ligeledes fandtes at gøre sig gældende ved en sådan indsamlingsform.Justitsministeriets sagsnr. 2008-529-0051:En række af Coops supermarkeder har på

3.5.3.1 De navngivne foreningerUanset forbuddet i indsamlingslovens § 2 mod offentlig gade- og husindsamling kan foreningermv., som gennem en længere årrække forud for lovændringen i 1971 med Justitsministeriets tilla-delse havde afholdt offentlig gade- og husindsamling, én gang om året foretage sådan indsamling tildet formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest havde været givet, jf. indsam-lingslovens § 7, stk. 3. Baggrunden for denne ordning var, at forbuddet kunne få mærkbare følgerfor de foreninger, som gennem en længere årrække forud for lovens vedtagelse i 1971 havde oppe-båret en betydelig del af deres indtægter fra regelmæssige gade- og husindsamlinger.Indsamlingsbekendtgørelsen indeholder i et bilag en fortegnelse over de foreninger mv., der er om-fattet af undtagelsen i indsamlingslovens § 7, stk. 3.Listens gruppe A omfatter 22 foreninger mv., der har tilladelse til at foretage en årlig landsdækken-de gade- og husindsamling, mens listens gruppe B omfatter 8 foreninger mv., der har tilladelse til atforetage gade- og husindsamling i en afgrænset del af landet.Under Retsudvalgets behandling af lovforslaget i 1971 blev der stillet spørgsmål til justitsministe-ren om, hvorfor undtagelsen for de foreninger, som er omfattet af indsamlingslovens § 7, stk. 3, var36

3.5.3.2 Dansk FlygtningehjælpI 1980 blev det indsat i indsamlingslovens § 7, stk. 4, at Dansk Flygtningehjælp en gang om åretkan foretage offentlig gade- og husindsamling til det formål og i samme form og udstrækning, hvor-til tilladelse senest har været meddelt.Dansk Flygtningehjælp havde forud for indsamlingslovens ikrafttræden kun foretaget 2 husindsam-linger (flygtning-66 og flygtning-71) og var ikke optaget på bilaget til indsamlingsbekendtgørelsen.Dansk Flygtningehjælp kunne derfor ikke efter lovens ikrafttræden foretage husindsamlinger ogmåtte derfor afholde landsindsamlingen ”Flygtning-76” uden offentlig gade-og husindsamling.Det lykkedes ikke for Dansk Flygtningehjælp under denne landsindsamling at opnå et provenu afsamme størrelse som de tidligere flygtningeindsamlinger til trods for en omfattende indsats for atudnytte andre indsamlingsformer og en massiv oplysningskampagne.Under Dansk Flygtningehjælps planlægning af landsindsamlingen”Flygtning-81” anmodede orga-nisationen derfor Justitsministeriet om at søge indsamlingsloven ændret således, at organisationenigen kunne få mulighed for at afholde offentlig gade- og husindsamling.På baggrund af den alvorlige flygtningesituation i verden og da Dansk Flygtningehjælps indsam-lingskampagner måtte betragtes som et led i etableringen af den folkelige tilslutning til de statsligtfinansierede hjælpeprogrammer inden for flygtningearbejdet og u-landsarbejdet, blev der tilveje-bragt hjemmel for, at Dansk Flygtningehjælp fik mulighed for at foretage gade- og husindsamlingerpå ny.

gen og Dansk Folkeparti vedrørende indførelse af egenfinansieringskrav for NGO’er med rammeaf-tale på finansloven. Med aftalen blev der i 2006 indført et egenfinansieringskrav på 5 procent sti-gende til 10 procent i 2007 for de store NGO’er, som modtager et fast statstilskud på finansloven.Lovændringen var udelukkende begrundet i hensynet til at give rammeorganisationerne mulighedfor at leve op til kravet om egenfinansiering.Der er indgået sådanne rammeaftaler mellem Udenrigsministeriet og seks danske civilsamfundsor-ganisationer, nemlig Care Danmark, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Mellemfolke-ligt Samvirke og Red Barnet.Det fremgår af forarbejderne til denne lovændring, at hvis en rammeaftalen ophører, bortfalder sam-tidig den særlige adgang til gade- og husindsamling, ligesom organisationer, som fremover måtteindgå en rammeaftale, hvori indgår et krav om egenfinansiering, uden videre får adgang til at gen-nemføre disse indsamlingsformer. Endvidere fremgår det, at en rammeorganisation, som tillige eromfattet af § 7, stk. 3, kan foretage indsamling i medfør af § 7, stk. 3, hvis organisationens statussom rammeorganisation ophører. Så længe den har status af rammeorganisation, kan den imidlertidikke foretage indsamling en gang om året efter både § 7, stk. 3, og § 7, stk. 5.Justitsministeriets sagsnr. 2006-5210-0004:I denne sag forespurgte ulandsorganisa-tionerne Care Danmark og Ibis om mulighederne for at inddrage andre organisationeri landsindsamlinger. Både Care Danmark og Ibis havde indgået rammeaftaler medUdenrigsministeriet og kunne på denne baggrund foretage en årlig landsdækkende of-fentlig gade- og husindsamling, men den organisation, som de ønskede at inddrage iarbejdet med landsindsamlingen, havde ikke mulighed for at foretage landsindsamlin-ger. Justitsministeriet fandt, at hensynene bag forbuddet i indsamlingslovens § 2 villeblive tilsidesat, hvis en organisation, der ikke er omfattet af en af undtagelserne i lo-vens § 7, stk. 3-5, ved at indgå samarbejde med de organisationer, der er omfattet afundtagelserne, får mulighed for at foretage offentlige gade- og husindsamlinger.

Dette betyder, at foreningernes adgang til at foretage gade- og husindsamling er begrænset af de til-ladelser, som blev meddelt af Justitsministeriet før indsamlingslovens ikrafttræden den 1. januar1972. For en række foreninger mv. gælder det eksempelvis, at der kun kan foretages gade- og hu-sindsamling ved salg af mærker til enten 25 eller 50 øre pr. stk.Indsamlingsloven indeholder ikke hjemmel til, at Justitsministeriet kan ændre på omfanget af ind-samlingsadgangen for organisationerne. Det vil dog ligge inden for rammerne af indsamlingsloven,hvis beløbene knyttet til salg af mærker pristalsreguleres efter forbrugerprisindekset til en nutids-værdi.Justitsministeriets sagsnr. 2006-5210-0010:I denne sag oplyste tidligere sundheds-minister Ester Larsen, at en organisation, som er optaget på fortegnelsen over organi-sationer, og som har ret til at foretage gade- og husindsamlinger ved salg af mærker til25 øre pr. stk., ikke har foretaget mærkesalg i de sidste 20 år, idet organisationen i ste-det har foretaget gade- og husindsamling med et betydeligt større provenu til følge.Justitsministeren meddelte, at indsamlingsloven ikke giver mulighed for, at organisa-tionen gennemfører landsdækkende gade- og husindsamling uden mærkesalg, og atindsamlingsloven heller ikke indeholder hjemmel til, at Justitsministeriet kan ændrepå omfanget af indsamlingsadgangen for de enkelte organisationer. Det blev endvide-re meddelt, at en pristalsregulering efter forbrugerprisindekset, således at mærkernekunne sælges til en nutidsværdi af ca. 1,5 kr., ville ligge inden for rammerne af ind-samlingsloven.Justitsministeriets sagsnr. 2009-5210-0015:I denne sag anmodede en forening, somvar optaget på fortegnelsen over organisationer i bilaget til indsamlingsbekendtgørel-sen, om tilladelse til at gennemføre en årlig landsindsamling. Justitsministeriet med-delte, at foreningen ifølge senest meddelte tilladelse før indsamlingslovens ikrafttræ-den i 1972 kunne gennemføre indsamling gennem udstedelse af indsamlingslister tilerhvervsvirksomheder og institutioner i de daværende Roskilde, Vestsjællands ogStorstrøms amter, og at foreningen derfor–i overensstemmelse med indsamlingslo-vens § 7, stk. 3–kan foretage indsamling gennem udstedelse af indsamlingslister tilerhvervsvirksomheder og institutioner i den nuværende Region Sjælland, som nu om-fattede de tre amter, som tilladelsen oplistede. Justitsministeriet meddelte endvidere,at indsamlingsloven ikke giver Justitsministeriet mulighed for administrativt at udvideomfanget af en forenings tilladelse.

3.5.5Kravene til gade- og husindsamlingerFor gade- og husindsamlinger, som foretages af de navngivne foreninger på listen i bilaget til ind-samlingsbekendtgørelsen og for Dansk Flygtningehjælp, gælder de samme regler som for alle øvri-ge offentlige indsamlinger, jf. indsamlingsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. En gade- og husindsamlingskal altså anmeldes til politiet og forestås af en institution, en forening eller en komité bestående afmindst 3 personer. Indsamlede midler skal indsættes på en bank-, sparekasse- eller girokonto, der eroprettet til dette særlige formål, der skal føres behørigt regnskab, som skal revideres af en statsauto-riseret eller registreret revisor, regnskabet skal offentliggøres, og der skal tilsendes politiet et ek-semplar af regnskabet. Der henvises i det hele til punkt 3.4.Foruden disse regler gælder der for offentlige gade- og husindsamlinger de særlige regler, som eroplistet i indsamlingsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Indsamlingsbekendtgørelsen § 8 har følgendeordlyd:”§ 8. Gade-eller husindsamling kan en gang om året foretages af de foreninger m.v., der er nævnt i bilaget tilbekendtgørelsen til det formål og i den form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været meddelt.Stk. 2. For disse indsamlinger gælder foruden reglerne i §§ 1-7 følgende regler:1) Ved indgivelse af første anmeldelse efter lovens ikrafttræden skal den i stk. 1 nævnte tilladelse vedlægges,2) indsamlingen skal slutte senest kl. 18,3) børn under 11 år må ikke anvendes som indsamlere, og børn mellem 11 og 18 år må kun anvendes til hu-sindsamling, såfremt de følges to og to,4) husindsamling må kun finde sted en gang hos hver husstand,5) ved salg af mærker skal regnskabet indeholde oplysning om antallet af mærker før og efter salget med angi-velse af ikke-afregnede mærker og eventuel manco, og6) ved listeindsamlinger skal føres en fortegnelse over udsendte lister med angivelse af modtagernes navne.Indsamlingslisterne skal være forsynet med fortløbende numre. Det skal ved indsamlingens afslutning påses,at samtlige lister foreligger.Stk.3. Ved indsamlinger med raslebøsser kan politiet fastsætte forskrifter om bøssernes indretning.”

Bestemmelsen blev indført ved indsamlingsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1972. Det fremgåraf de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at Justitsministeriet finder denne indsamlingsformfor uheldig. Det fremgår endvidere, at denne indsamlingsform ikke hidtil har været anvendt vedindsamlinger til velgørende eller almennyttige formål.Hverken indsamlingsloven eller forarbejderne til indsamlingsloven, der trådte i kraft den 1. januar1972, indeholder en beskrivelse af, hvad der skal forstås ved indsamling ved kædebreve.Det fremgår imidlertid af de almindelige bemærkninger til lovændringen i 2000, hvor forbuddetmod pyramidespil blev indført, at der traditionelt har været tale om egentlige kædebrevsarrange-menter, hvor deltagerne ved brev er blevet opfordret til at yde et bidrag til et tidligere led i kædenog samtidig sende opfordringen til at deltage videre til andre.Ved indførelsen af forbuddet mod pyramidespil ved lovændringen i 2000 blev sammenhængen mel-lem kædebreve og pyramidespil nærmere overvejet. Ifølge de almindelige bemærkninger til lovæn-dringen i 2000 er forbuddet mod pyramidespil rettet mod arrangementer, hvor det centrale er, at derløbende indtræder nye medlemmer, og hvor det, man reelt opnår ved indbetaling af sit indskud, erretten til at hverve nye medlemmer.Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, at traditionelle kædebrevsarrangementerville være omfattet af forbuddet mod pyramidespil, hvorfor Justitsministeriet overvejede, om be-stemmelsen i indsamlingslovens § 2, 2. pkt., hvorefter indsamling ved anvendelse af kædebreve ik-ke må finde sted, burde ophæves som overflødig. Det var Justitsministeriets opfattelse, at denneindsamlingsform var uheldig, selv om betingelserne for at anvende den nyere bestemmelse i § 5aikke måtte være opfyldt, f.eks. fordi der ikke stilles økonomisk vinding i udsigt. Bestemmelsen blevderfor opretholdt.Kan et kædebrevsarrangement henføres til bestemmelsen om pyramidespil i lov nr. 848 af 1. juli2010 om spil, forudsættes det på den baggrund, at der alene straffes efter denne bestemmelse.Overtrædelse af forbuddet mod indsamling ved anvendelse af kædebreve straffes med bøde, med-mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. indsamlingslovens § 6, stk. 1.

Justitsministeriet har i en cirkulæreskrivelse af 7. september 2007 til politi- og anklagemyndighedtilkendegivet, at gadehvervning, hvor det primære formål med den direkte henvendelse til forbipas-serende er at formå folk til at yde bidrag til den pågældende organisation, efter ministeriets opfattel-se udgør en omgåelse af indsamlingslovens forbud. Ministeriet tilkendegav samtidig, at indsam-lingslovens regler ikke er til hinder for, at der ved personlig henvendelse hverves medlemmer, hvisder er tale om et reelt medlemskab, hvor medlemmet for sit kontingent modtager en modydelse fraorganisationen.Gadehvervning kaldes også face2face, og gadehververne kaldes facere.Baggrunden for cirkulæreskrivelsen er, at Justitsministeriet i foråret 2006 modtog en henvendelsefra Århus, Ålborg, Odense og Københavns Kommuner, som påpegede, at den stigende anvendelseaf byernes hovedstrøg til blandt andet gøgleri og gadehvervning har en negativ effekt på fremkom-meligheden på spidsbelastningstidspunkter. Kommunerne ønskede på den baggrund, at der blevindført hjemmel til at regulere antallet af musikanter, gøglere, tiggere og professionelle hververe påoffentlige veje.Justitsministeriet fandt på baggrund af en række henvendelser anledning til at overveje, om hjælpe-organisationernes brug af gadehververe måtte betragtes som en omgåelse af forbuddet mod gade-indsamlinger i indsamlingslovens § 2, 1. pkt.Gadehvervning havde været karakteriseret ved, at personer ansat af hjælpeorganisationer personligtretter henvendelse til folk på gaden og opfordrer dem til at udfylde en blanket med navn, adresse ogkontonummer samt oplyse, hvilket beløb de fremover ønsker at bidrage med til den pågældende or-ganisation. På grundlag af den udfyldte blanket med oplysning om kontonummer kunne organisati-onen hæve beløbet på den pågældende bidragyders konto via BetalingsService.Denne form for gadehvervning indebærer personlig henvendelse til folk på gaden med opfordringtil at udlevere deres kontonummer og at angive, hvilket beløb de ønsker at bidrage med til den på-gældende organisation.Efter Justitsministeriets opfattelse må denne form for gadehvervning anses som en omgåelse af ind-samlingslovens forbud mod gade- og husindsamling, idet der må lægges afgørende vægt på, at detprimære formål med indsamlernes personlige henvendelse til folk må antages af være at formå folktil at yde bidrag til den pågældende organisation. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at det eruden betydning, at indsamlerne ikke i forbindelse med den personlige henvendelse til folk på gadenstraks modtager bidrag fra folk, idet det afgørende er, at organisationen på grundlag af den aftale,

3.8 Politiets behandling af sager om offentlige indsamlingerSom nævnt under punkt 3.4.2. skal en offentlig indsamling ifølge indsamlingslovens § 1, stk. 1,anmeldes til politiet, inden den iværksættes. De nærmere krav til anmeldelsens indhold er fastsat iindsamlingsbekendtgørelsens § 2, og politiet har udarbejdet en blanket til brug ved anmeldelse forat sikre, at en anmeldelse indeholder de fornødne oplysninger.Ved modtagelsen af anmeldelsen kontrolleres det, at anmeldelsen er indgivet til den rette politi-kreds, og at skemaet er korrekt udfyldt. I nogle tilfælde konstaterer politiet problemer med f.eks.manglende angivelse af kontonummer, manglende eller mangelfulde oplysninger om de personer,der må råde over de indsamlede midler eller mangelfulde oplysninger om, hvordan indsamlingenskal foregå. Det kan også være oplyst i en anmeldelse, at indsamlingen–i strid med forbuddet iindsamlingslovens § 2–skal foregå ved husstandsindsamling.Som nævnt under punkt 3.4.4.1. er der ikke i indsamlingsloven eller indsamlingsbekendtgørelsenfastsat begrænsninger for, hvilke formål der kan indsamles til, men det forudsættes, at indsamlingenafholdes til et lovligt formål. Hvis det formål, som agtes støttet gennem indsamlingen, i sig selv kananses for strafbart, kan der efter omstændighederne gøres et strafansvar gældende. Ved vurderingenaf, om der er tale om indsamling til et lovligt formål, lægges vægt på, om formålet er veldefineret,og hvis det er nødvendigt indhentes yderligere oplysninger om indsamlingens formål.Hvis politiet i forbindelse med en anmeldelse eller senere får mistanke om, at midlerne fra en ind-samling går til et ulovligt formål, vil politiet i medfør af sin almindelige opgave i henhold til rets-plejelovens bestemmelser, foretage efterforskning og forfølgning af den skete lovovertrædelse aflovgivningen og i den forbindelse benytte de efterforskningsskridt, som retsplejeloven åbner mulig-hed for.I praksis kvitterer politiet i mange kredse for modtagelsen af anmeldelsen, men som nævnt underpunkt 3.4.2. hverken kan eller skal politiet meddele tilladelser til foretagelse af offentlige indsam-linger.

3.9.2ForbrugeraftalelovenForbrugeraftaleloven indeholder regler til beskyttelse af forbrugeren ved indgåelse af forbrugerafta-ler. Bl.a. indeholder lovens § 6 et forbud mod uanmodede henvendelser. Bestemmelsen har følgen-de ordlyd:”§6. Erhvervsdrivende må ikke uden forudgående anmodning herom rette personligeller telefonisk henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andetsted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnåtilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale.Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for telefoniske henvendelser om1) bestilling af bøger2) tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,3) formidling af forsikringsaftaler og4) tegning af abonnement, der omfatter redningstjeneste eller sygetransport, hosen virksomhed, med hvilken en eller flere kommuner har indgået aftale om ud-førelse af rednings-og slukningsarbejde ved ildebrand.”Foreninger og sammenslutninger, hvis formål udelukkende er velgørende eller almennyttigt, anses ialmindelighed ikke for erhvervsdrivende i lovens forstand. Dette betyder, at lovens forbud moduanmodede personlige henvendelser allerede derfor ikke vil gælde for sådanne foreningers henven-delser med henblik på indsamlinger til humanitære formål mv.

3.9.3MarkedsføringslovenIndsamlende organisationer er som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelserne i markedsfø-ringsloven, men hvis der er tale om, at en organisation udøver erhvervsmæssige aktiviteter, f.eks.salg af varer, vil organisationen i forhold til udøvelsen af disse aktiviteter være omfattet af markeds-føringslovens bestemmelser.Som det fremgår af punkt 5.6. skal ethvert medlem af ISOBRO ved udøvelsen af enhver aktivitetdog overholde de af organisationen fastsatte etiske retningslinjer og må ikke foretage handlinger,der strider mod god markedsførings- eller indsamlingsskik.Mange indsamlingsorganisationer har altså forpligtet sig til i alle deres indsamlingsaktiviteter atfølge reglerne om god markedsføringsskik i markedsføringslovens § 1, som har følgende ordlyd:”§1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik un-der hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.Stk. 2. Markedsføring, der angår forbrugernes økonomiske interesser, må ikke væreegnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd.”Denne bestemmelse indeholder lovens generalklausul, som skal opfattes som lovens overordnedenorm. Det har været ønsket at have et fleksibelt regelgrundlag og løbende praksisdannelse i over-ensstemmelse med nye markedsføringsmetoder, ændrede holdninger mv.Den gældende praksis om god markedsføringsskik gennemgås ikke her, men som eksempler på for-hold, der kan være i strid med god markedsføringsskik kan nævnes følgende: urimelige aftalevilkår,markedsføring af farlige eller underlødige produkter, påtrængende, overrumplende, generende,krænkende eller besværliggørende markedsføringsforanstaltninger, udnyttelse af billeder af perso-ner (eller en persons navn) i reklameøjemed uden disses samtykke, kønsdiskriminerende reklame,usømmelighed, manglende respekt for almen sikkerhed og mangel på social ansvarsfølelse i mar-kedsføringen, benyttelse af kunder som agenter, sneboldsystemer og pyramidesalg, efterligning,snyltning eller anden udnyttelse af andres indsats, illoyal konkurrence eller lignende.

for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private, og som omfatter oplys-ninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige for-hold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2. Såvel privat somoffentlig behandling af personoplysninger er omfattet af loven, hvorfor indsamlende organisationers–og privatpersoners–behandling af personoplysninger også er omfattet.Persondataloven forpligter den, der behandler personoplysninger, til at behandle oplysninger i over-ensstemmelse med god databehandlingsskik og indeholder herudover materielle regler, der regule-rer, om personoplysninger må behandles. Persondataloven forpligter den, der behandler personop-lysninger, til at oplyse om, at personoplysninger behandles, og om visse andre forhold, og loven in-deholder rettigheder for den, der behandles personoplysninger om.Behandling er ifølge persondatalovens § 3, nr. 2, enhver operation eller række af operationer medeller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Behandlingdækker over f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning, ændring, søg-ning og videregivelse.

3.9.4.2 BehandlingsreglerKapitel 4 i persondataloven indeholder regler om, i hvilket omfang behandling af personoplysningermå finde sted. I § 5 er fastsat en række grundlæggende principper for den dataansvarliges behand-ling af personoplysninger. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”§5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål,og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling afoplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ik-ke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke om-fatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne ind-samles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.Stk. 4. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornødenajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for atsikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, derviser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed forat identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hen-syn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.”I kravet om, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik ligger,at behandlingen skal være rimelig og lovlig. I øvrigt er det overladt til Datatilsynet at udfylde denretlige standard god databehandlingsskik.

Persondatalovens § 6 regulerer behandling af ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige oplysninger,§ 7 regulerer behandling af bestemt opregnede følsomme oplysninger (oplysninger om racemæssigeller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørs-forhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold), og § 8 regulerer behandling affølsomme oplysninger, der ikke er opregnet i § 7 (eksempelvis oplysninger om strafbare forhold ogvæsentlige sociale problemer).Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige sam-tykke hertil, eller hvis en af de øvrige betingelser angivet i §§ 6-8 er opfyldt. Der henvises i det heletil persondatalovens §§ 6-8. Særligt kan nævnes persondatalovens § 7, stk. 4, hvorefter en stiftelse,en forening eller en anden almennyttig organisation, hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs ellerfaglig art, inden for rammerne af sin virksomhed kan foretage behandling af § 7-oplysninger om or-ganisationens medlemmer eller personer, der på grund af organisationens formål er i regelmæssigkontakt med denne (dog som udgangspunkt ikke videregivelse af oplysninger).Persondatalovens § 11, stk. 2, vedrører privates behandling af oplysninger om personnumre. Be-stemmelsen har følgende ordlyd:”Stk.2.Private må behandle oplysninger om personnummer, når1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,2) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil eller3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller hvisder er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsener et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art,og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifika-tion af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed.”Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der ifølge § 11, stk. 3, ikke ske offentliggørelse af person-nummer uden udtrykkeligt samtykke.

3.9.5.1 Ligningslovens § 8ALigningslovens § 8A giver adgang til i et vist omfang at fratrække gaver ydet til foreninger, stiftel-ser, institutioner mv., hvis midlerne anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigtøjemed til fordel for en større kreds af personer.Retten til fradrag for gaver efter § 8A er betinget af, at gavemodtageren er godkendt af skattemini-steren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidereskal foreningen mv. indberette indbetalingen til SKAT i overensstemmelse med skattekontrollovens§ 8Æ.Skatteministeriet har i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse mv. efter lignings-lovens § 8A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, insti-tutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land (i det følgende benævntbekendtgørelsen) fastsat regler om godkendelse efter ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.Godkendelse efter § 8A forudsætter for det første, at følgende 3 grundlæggende betingelser er op-fyldt, jf. bekendtgørelsens § 1:1) Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden må-de er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.2) Antallet af gavegivere i EU/EØS overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig perio-de.3) Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.For foreninger, der er et selvstændigt retssubjekt, kræves yderligere følgende betingelser opfyldt, jf.bekendtgørelsens § 2:

1) Foreningens bestyrelse er ikke i overvejende grad selvsupplerende.2) Antallet af kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS overstiger 300.3) Foreningen er ikke medlem af en allerede godkendt hovedforening. Denne betingelse gælderdog ikke, hvis den ansøgende forening er en landsorganisation.For fonde, andre institutioner, stiftelser mv. kræves–udover at betingelserne i bekendtgørelsens § 1er opfyldt–at fonden mv. enten er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om er-hvervsdrivende fonde eller ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvil-digt i forhold til stifterne (bekendtgørelsens § 3).Hvis disse betingelser er opfyldt, kan godkendelse ske, hvis følgende krav er opfyldt og fremgår afvedtægter, fundats eller lignende, jf. bekendtgørelsens § 5:1) Foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støttefor en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiskeforhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kankarakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.2) Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv. el-ler religiøse samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-landog har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.3) Foreningen mv. er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvorved for-stås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet elleri et andet EU/EØS-land.Ifølge Skatteministeriets ligningsvejledning ligger i begrebet almenvelgørende, at en større kreds afbefolkningen ifølge vedtægterne kan komme i betragtning. Som eksempler på almenvelgørende for-eninger, der er godkendt, kan nævnes Boligfonden for enlige mødre og fædre og KFUKs sociale ar-bejde.Ligningsvejledningen anfører endvidere, at et formål er almennyttigt, når det ud fra en i befolknin-gen almindeligt fremherskende opfattelse kan anses for nyttigt, og når det kommer en vis viderekreds til gode. En forening kan dog godkendes som almennyttig, selv om kun en enkelt person elleren enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen mv., når blot den pågældendemodtager er valgt som en blandt mange mulige. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnessociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige (herunder forsk-ningsmæssige og sygdomsbekæmpende), humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller natio-nale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Someksempel på foreninger, der er godkendt som almennyttige, kan nævnes Dansk Røde Kors og Dansk

3.9.5.2 Ligningslovens § 12, stk. 3Efter ligningslovens § 12, stk. 1-3, er udgifter til løbende ydelser, som er ensidigt påtaget over forforeninger, stiftelser, institutioner mv. eller religiøse samfund, fradragsberettigede ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst. Det drejer sig om løbende ydelser, som den forpligtede skal have på-taget sig at udrede uden at modtage vederlag herfor.Retten til fradrag for udgifter til løbende ydelser efter § 12 er betinget af, at ydelsesmodtageren ergodkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage ydelser, som kan fradrages ved ind-komstopgørelsen. Endvidere skal foreningen mv. indberette indbetalingerne til SKAT i overens-stemmelse med skattekontrollovens § 8Æ.Godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, forudsætter, at de almenvelgørende og almennyttigeforeninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. anvender sine midler til følgende, jf. bekendtgørelsens§ 4:1) humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller2) forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller3) beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jord forurening, herunder be-skyttelse af truede dyre- og plantearter.Foreninger mv. skal desuden opfylde betingelserne i bekendtgørelsens §§ 1-3.Hvis disse betingelser er opfyldt, kan godkendelse ske, hvis følgende krav er opfyldt og fremgår afvedtægter, fundats eller lignende, jf. bekendtgørelsens § 5 (kravene er de samme som gælder for §8A-godkendelser):1) Foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støttefor en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiskeforhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kankarakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.2) Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv. el-ler religiøse samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-landog har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.3) Foreningen mv. er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvorved for-stås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet elleri et andet EU/EØS-land.

3.9.5.3 Visse religiøse samfundDet fremgår af bekendtgørelsens § 6, at religiøse samfund, trossamfund, en sammenslutning af tros-samfund eller en organisation, som er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossam-fundsmedlemmer, har en særlig lempelig adgang til godkendelse efter § 8 A og § 12, stk. 3.Sådanne samfund mv. kan godkendes, når følgende krav er opfyldt og fremgår af vedtægterne:1) Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv. el-ler religiøse samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-landog har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.2) Foreningen mv. er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvorved for-stås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet elleri et andet EU/EØS-land.Herudover skal kravet til gudsdyrkelse i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, være opfyldt. Der skal såledesvære tale om et trossamfund, hvorved forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssam-fund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivlom, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet fore-lægges for Socialministeriet (Familiestyrelsen) til udtalelse.

3.9.5.4 Ansøgningsproceduren og tilsynetSKAT har udarbejdet et ansøgningsskema, som skal sendes til Skattecenter Bornholm, og til ansøg-ningsskemaet skal følgende vedlægges, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1:1) Underskrevne og daterede vedtægter.2) Seneste regnskab. Er foreningen nystartet indsendes i stedet dokumentation for formue ellerårlig bruttoindtægt.3) Sandsynliggørelse eller dokumentation for, at betingelsen om, at antallet af gavegivere over-stiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, vil kunne opfyldes.4) Udenlandske foreninger mv. hjemmehørende i EU/EØS-lande skal vedlægge dokumentationfor, at de er godkendte i deres hjemland som almenvelgørende eller almennyttige, f.eks. veden erklæring om fritagelse for indkomstskat.Skattecenter Bornholm godkender foreninger mv., og godkendelsen har virkning indtil den konkretbringes til ophør og skal således ikke fornys hvert år. Skattecenter Bornholm offentliggør en listeover godkendte organisationer. Listen kan findes på Skatteministeriets hjemmeside og opregner me-re end 850 godkendte foreninger, som er godkendt efter enten § 8A, § 12, stk. 3, eller begge be-stemmelser.

3.9.6Bestemmelser i straffeloven3.9.6.1 BetleriStraffelovens bestemmelse i § 197 om betleri har følgende ordlyd:”§197. Den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, atnogen under 18 år, der hører til hans husstand, betler, straffes med fængsel indtil 6måneder. Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Advarsel efterdenne bestemmelse har gyldighed for 5 år.”Ved betleri forstås det forhold, at der ved personlig henvendelse til uvedkommende opnås bidrag tilunderhold som gave, og at henvendelsen sker på en sådan måde, at almenheden generes.Ifølge betænkning fra 1912 afgivet af kommissionen nedsat til at foretage et gennemsyn af den al-mindelige borgerlige straffelovgivning, hvortil de senere motivudtalelser henholder sig, er det ”ikkeBetleri, naar der bestaar et særligt Forhold mellem Giver og Gavemodtager, heller ikke, naar Op-fordringen sker som et Led i den almene Velgørenheds Tjeneste”.I UfR.2002.479Ø blev en hjemløs idømt betinget fængsel i 7 dage for betleri. Den tiltalte, der i engågade havde anbragt et skilt på eller i nærheden af sig, havde bedt om en gave som en almisse påen måde, hvorved almenheden generedes, og henvendelsen havde haft den fornødne personlige ka-rakter, selv om den tiltalte ikke direkte havde rettet henvendelse til forbipasserende.

afholdes til et lovligt formål. Hvis det formål, som agtes støttet gennem indsamlingen, i sig selv kananses for strafbart, kan der efter omstændighederne gøres et strafansvar gældende.Straffelovens § 114 og § 114a indeholder bestemmelserne om terrorisme, som opfylder FN's kon-vention om bekæmpelse af finansiering af terrorisme, EU-rammeafgørelsen om terrorisme og FN'sSikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001).Straffelovens § 114b har følgende ordlyd:”§114b. Med fængsel indtil 10 år straffes den, som1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lig-nende ydelser til rådighed foren person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlingeromfattet af § 114 eller § 114 a.”Det er således særskilt kriminaliseret at give eller indsamle midler til en organisation, der begår el-ler har til hensigt at begå terrorhandlinger.

3.9.7HvidvaskEt andet område, der kan være relevant i forbindelse med indsamlinger foretaget af organisationer,er hvidvaskreguleringen.Hvidvask er defineret i § 4 i lovbekendtgørelse nr. 389 af 15. april 2011 om forebyggende foran-staltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter benævnt hvidvaskloven).Bestemmelsen har følgende ordlyd:”§4. Ved hvidvask skal i denne lov forstås1) uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnåetved en strafbar lovovertrædelse,2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden mådeefterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse el-ler3) forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået denstrafbare lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra.”Hvidvaskloven finder anvendelse på en række angivne virksomheder og personer, herunder penge-institutter og statsautoriserede og registrerede revisorer, jf. hvidvasklovens § 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781 af 15. november 2006 om oplysninger, derskal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, trådte i kraft den 1. januar 2007.Forordningen indeholder regler, der gælder for alle betalingsformidlere, der indgår i betalingspro-cesserne, med henblik på at gøre det muligt at spore pengeoverførsler, således at oplysninger omindbetaler er tilgængelige for de myndigheder, der har til opgave at bekæmpe hvidvask og finansie-ring af terrorisme.Forordningen omfatter alle indenlandske og grænseoverskridende pengeoverførsler uanset valuta,der afsendes fra eller modtages af en betalingsformidler i EU (art. 3) - medmindre pengeoverførslener undtaget i forordningen (evt. via medlemslandenes lovgivning). Forordningen gælder, uanset omdet er betalinger til eller fra EU/EØS-lande eller lande uden for EU/EØS.Indbetalers betalingsformidler skal sørge for, at pengeoverførsler ledsages af fuldstændige oplys-ninger om betaleren (art. 4), dvs. navn, adresse (alternativt fødselsdato og -sted, CPR-nummer elleret andet identifikationsnummer, f.eks. pasnummer) og kontonummer (alternativt andet entydigtidentifikationsnummer, som gør det muligt at spore transaktionen tilbage til indbetaleren). Ved pen-geoverførsler inden for EU er det tilstrækkeligt, at pengeoverførslen ledsages af betalerens konto-nummer.Ifølge forordningens artikel 18 kan der gøres undtagelse for oplysningskravene om indbetaler vedpengeoverførsler op til 150 euro til organisationer med almennyttigt formål. Undtagelsen er udmøn-tet ved hvidvasklovens § 16, stk. 3 og 4.Organisationer med almennyttigt formål er f.eks. organisationer, der driver virksomhed til fordel forvelgørende, religiøse, kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale, videnskabelige eller foreningsmæs-sige formål.For at pengeoverførsler til organisationen kan undtages for krav om oplysninger om indbetaler,kræves det ifølge hvidvaskloven § 16, stk. 3, at1)2)3)4)det overførte beløb ikke overstiger 150 euro,overførslen gennemføres inden for Danmark eller mellem Danmark og Færøerne,organisationen er underlagt krav om regnskabsaflæggelse, ogorganisationen er undergivet offentligt tilsyn eller ekstern revision, der er foretaget af enstatsautoriseret eller en registreret revisor.

4 Fremmed ret4.1 NorgeI Norge er indsamlinger reguleret af lov om registrering av innsamlinger, som trådte i kraft den 1.juli 2009. Formålet med loven er, at den skal bidrage til øget åbenhed om pengeindsamlinger ogforvaltningen af indsamlede midler samt give bidragyderne sikkerhed for, at de indsamlede midlerbenyttes til det angivne formål.Loven indførte en frivillig registreringsordning for indsamlinger af penge og gaver til samfundsnyt-tige formål. Indsamlingsregisteret varetages af Innsamlingskontrollen (IK), som er indsamlingsor-ganisationernes brancheorganisation. IK giver på hjemmesiden www.innsamlingskontrollen.no of-fentligheden adgang til regnskaber og anden information, som er relevant for vurderingen af organi-sationernes seriøsitet. Målsætningen er, at dette skal bidrage til at gøre befolkningen varsomme medat støtte indsamlinger eller organisationer, som ikke er registrerede i IK. Den omstændighed, at enorganisation er registreret i indsamlingsregisteret, skal være et kvalitetsstempel og en sikkerhed forbidragyderne for, at de indsamlede midler benyttes til det angivne formål. En indsamling kan syn-liggøre, at den er registreret gennem brug af et særskilt indsamlingsmærke på organisationens ind-samlingsmateriale.Indsamlingsregisteret forpligter de registrerede organisationer til at følge specifikke regnskabsreglerog underlægge sig ekstern kontrol. Herudover stilles det som vilkår for registrering, at minimum 65procent af de indsamlede midler benyttes til det angivne formål. Beregningen af denne procentsatskan ske i forhold til en tidsperiode på maksimalt 3 år.IK kan slette eller nægte registrering af en indsamling, hvis den ikke opfylder de krav, som følger afloven eller i fastsatte retningslinjer, eller når dokumenterbare forhold ved tidligere indsamlinger gi-ver grund til at tro, at lovens forudsætninger for registrering ikke vil blive fulgt. Det offentliggørespå IKs hjemmeside, hvis der sker sletning af registrering som følge af ulovlige forhold.Der findes ikke, udover sletning eller nægtelse af registrering, andre sanktioner for indsamlinger,der ikke følger lovens bestemmelser. Det fremgår af lovens § 8, at IK, ved mistanke om strafbar an-vendelse af indsamlede midler, skal vurdere, om forholdet skal anmeldes til politiet.Registrerings- og kontrolordningen finansieres gennem afgifter, som betales af de registrerede ind-samlinger.Loven indeholder ingen særlige regler for gade- og husindsamlinger.

4.2 SverigeI Sverige findes ingen særskilt lov om indsamlinger.Svensk Insamlingskontroll (SI) er en forening, bestående af det svenske arbejdsmarkeds centralor-ganisationer–LO, SACO, TCO, Svensk Näringsliv og Far. SI har som overordnet formål at sørgefor, at offentlige indsamlinger til humanitære, velgørende, kulturelle og andre almennyttige formålsker under betryggende kontrol, og at indsamlinger ikke har for store administrative omkostninger.Endvidere er det SIs formål at sikre sunde markedsføringsmetoder på indsamlingsområdet, og athensigtsmæssige metoder for indsamlingskontrol udvikles.SI kan godkende foreninger, fonde og trossamfund som såkaldte 90-kontoindehavere og tildeler i såfald en 90-konto, som kan anvendes til indsamlinger. 90-kontoen er for giveren en garanti for, atindsamlingen sker på en ansvarsfuld måde, og at pengene benyttes til det angivne formål. SI fast-sætter forskrifter om betingelserne for godkendelse og udøver kontrol med de godkendte organisati-oner. De fastsatte forskrifter indeholder, ud over godkendelsesbetingelserne, detaljerede regler omorganisationens forvaltning, indsamlingsvirksomhed og regnskabsførelse. For alle godkendte orga-nisationer gælder, at mindst 75 procent af de samlede indtægter skal gå til formålet, med mindre derforeligger særlige omstændigheder. SI giver på hjemmesiden www.insamlingskontroll.se offentlig-heden adgang til information om de organisationer, som har en 90-konto.Som indsamling anses ifølge SIs forskrifter forskellige former for pengeindsamlinger, tøj- og andenløsøreindsamling, salg af varer og tjenesteydelser og indsamling med gavebevis.Betingelserne for godkendelse som 90-kontoindehaver er følgende: De indsamlinger, som organisa-tionen foretager, skal være til fordel for et humanitært, velgørende, kulturelt eller andet almennyttigtformål. Organisationens formål skal have en sådan grad af bestemthed, at det kan kontrolleres, ogorganisationen skal som udgangspunkt være enten en forening, et trossamfund eller en fond. Orga-nisationen skal have sæde i Sverige, og dens navn må ikke kunne forveksles med andre 90-kontoindehaveres. Herudover er der krav til organisationens styring, revision og dens vedtægter.Godkendelse sker ved ansøgning herom, og 90-kontoen bevilges for en angiven tid dog højest treår.De godkendte organisationer skal udarbejde og indsende årsregnskaber vedlagt revisionsberetningtil SI, som udfører en selvstændig kontrol med regnskaberne. I den forbindelse kontrolleres, om deindsamlede midler benyttes til det angivne formål, at indsamlings- og administrationsomkostnin-gerne ikke er for høje, at indsamlingerne foregår på en sund og etisk måde, og at SIs forskrifter i øv-rigt overholdes.

4.3 FinlandI Finland er indsamlinger reguleret af en særlig lov om pengeindsamlinger (på finsk rahankeräysla-ki, 31.3.2006/255). Lovens formål er at muliggøre indsamlinger af penge til finansiering af almen-nyttige formål og forhindre uredelig aktivitet i forbindelse med indsamlinger af penge.Loven omfatter ifølge § 2 bl.a. ikke nabohjælp, indsamlinger af varer, velgørenhedsauktioner, støt-tekoncerter og støttearrangementer, anmodninger om pengedonationer i forbindelse med enkeltper-soners mærkedage og indsamlinger blandt deltagerne i offentlig religionsudøvelse, som organiseresaf et trossamfund.Pengeindsamling defineres i lovens § 3 som aktivitet, hvor penge indsamles gennem opfordring tilalmenheden og uden modydelse.Indsamling må som udgangspunkt kun ske efter forudgående tilladelse fra myndighederne. Undta-get fra kravet om forudgående tilladelse er dog visse indsamlinger, herunder skoleklasseindsamlin-ger og visse indsamlinger til politiske partier (§ 5).Pengeindsamlinger skal have til formål at skaffe midler til et almennyttigt formål. Dog kan der for-anstaltes indsamlinger til fordel for en enkeltperson eller familie med økonomiske vanskelighedereller indsamlinger til at fremme studier eller fritidsinteresser for en børnehave, skoleklasse elleretableret studiegruppe (§ 6).Tilladelse til pengeindsamling kan som udgangspunkt kun gives til en i Finland registreret foreningeller fond med et almennyttigt formål. Staten, kommuner, den evangelisk-lutherske kirke og den or-todokse kirke kan ikke meddeles tilladelse til pengeindsamling (§ 7). Tilladelse til pengeindsamlinggives for et vist tidsrum dog højest 2 år (§ 8).Pengeindsamlinger i forbindelse med lotteri, kædebreve og pyramidespil må ikke finde sted. Penge-indsamlinger må heller ikke organiseres på en sådan måde, at der er åbenbar risiko for, at pengeind-samlingen sammenblandes med handel eller en forenings medlemshvervning (§ 9).Ansøgning om tilladelse til pengeindsamling skal ske skriftligt til politiet i den kreds, hvor penge-indsamlingen foregår. Hvis pengeindsamlingen foregår over et større område, meddeles tilladelse af

en central politimyndighed, Politistyrelsen. Politiet kan meddele afslag på ansøgning om tilladelsetil pengeindsamling under en række i loven angivne betingelser (§ 13), f.eks. hvis betingelserne omformålet med pengeindsamlingen ikke er opfyldt, hvis det planlagte indsamlingsområde står i åben-bart misforhold til organisationens aktiviteter, eller hvis ansøgeren i forbindelse med tidligere pen-geindsamlinger ikke har overholdt loven eller vilkårene i en tidligere tilladelse.Indehaveren af en tilladelse til pengeindsamling skal oprette en separat indsamlingskonto for hverpengeindsamling (§ 17), og politiet skal modtage et regnskab for pengeindsamlingen inden 6 måne-der efter udløbet af tilladelsen. Regnskabet skal godkendes af politiet (§ 21).Politiet kan forbyde en iværksat pengeindsamling eller fortsat anvendelse af indsamlede midler,hvis der er mistanke om ulovlige forhold (§ 22). Endvidere kan politiet tilbagekalde en meddelt til-ladelse til pengeindsamling (§ 23), og der kan idømmes straf for overtrædelse af loven (§ 25). Poli-tistyrelsen har det overordnede tilsyn med pengeindsamlinger og fører et register, som offentliggø-res, over ansøgninger, tilladelser, tilbagekaldelser, skriftlige advarsler og regnskaber (§ 27).

4.4 HollandI Holland findes ingen særskilt lov om offentlige indsamlinger. Reguleringen af offentlige indsam-linger sker i stedet i de enkelte kommuners lokale forordninger. Kommunernes Landsforening (påhollandsk Vereniging van Nederlandse Gemeenten) har udfærdiget en model-lokalforordning, somden enkelte kommune imidlertid er berettiget til at ændre i.En enkelt bestemmelse i modelforordningen omhandler indsamling af penge (artikel 5:13). Be-stemmelsen definerer ikke pengeindsamling, men fastslår dog, at der ved pengeindsamling også for-stås salg af varer og tjenester, når der gives udtryk for, at udbyttet går til et godt formål.Det er forbudt at foretage pengeindsamling uden forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen(artikel 5:13). Indsamlinger, der foretages i en lukket kreds, er dog ikke omfattet af forbuddet (arti-kel 5:13). Kommunerne bestemmer selv fremgangsmåden ved meddelelse af tilladelser til penge-indsamlinger.Der skelnes mellem to typer af tilladelser til indsamling af penge; den fortløbende tilladelse og denenkeltstående tilladelse, der gælder i begrænset tid. Fortløbende tilladelse gives til visse godkendtehjælpeorganisationer. Hjælpeorganisationer, som ikke er godkendte, skal ansøge om en enkeltstå-ende tilladelse.

4.5 ØstrigI Østrig er indsamlinger reguleretaf lov om indsamlinger (på tysk ”Gesetz über die Regelung öf-fentlicher Sammlungen (Sammlungsgesetz)”). Som følge af Østrigs føderalistiske struktur lovgivesder både på forbundsniveau og på forbundslandsniveau. Lovgivningskompetencen på området foroffentlige indsamlinger er hos forbundslandene, og der findes således 9 love om offentlige indsam-linger; én for hvert forbundsland. Lovene er dog i det store hele indholdsmæssigt ens.Alle 9 love indeholder en definition af en offentlig indsamling, men definitionerne er ikke helt iden-tiske. I Burgenland defineres offentlige indsamlinger som enhver opfordring til en gruppe af perso-ner om at give bidrag, som sker på enten offentlige eller alment tilgængelige steder eller ved husbe-søg. Bidrag defineres som enhver frivillig donation af penge eller andet, der tjener til opnåelse afindsamlingsformålet. Som offentlig indsamling betegnes også salg af genstande med henvisning til,at indtægten vil gå helt eller delvist til kulturelle, almennyttige eller velgørende formål.Indsamling må som udgangspunkt kun ske efter forudgående tilladelse fra myndighederne. Kompe-tencen til at meddele tilladelse afhænger af inden for hvilket geografisk område, indsamlingen skalske. Visse indsamlinger er undtaget fra kravet om forudgående tilladelse. Dette gælder bl.a. for ind-samlinger foretaget til kirkelige formål, indsamlinger foretaget i skoler, indsamlinger til politiskepartier, indsamlinger foretaget af Forbundsregeringen eller Forbundslandsregeringen og indsamlin-ger, som sker gennem udsendelse af opfordringer på skrift samt opfordringer til bidragsydelse påplakater, i pressen, via film, TV eller radio.Der stilles visse betingelser for meddelelse af en tilladelse til indsamling. Indsamlingen skal bl.a.have til formål at fremme velgørende, almennyttige eller kulturelle formål. Indsamlingsarrangørenskal kunne fremvise en oplistning over de forventede udgifter, som skal stå i et rimeligt forhold tildet forventede indsamlingsresultat. Herudover skal arrangøren garantere, at indsamlingen vil foregåefter forskrifterne samt for en upåklagelig anvendelse af indsamlingsresultatet og i øvrigt tage hen-syn til landets anseelse, turisme og befolkningens ydeevne.Indsamlingsarrangøren er forpligtet til efter forlangende at fremlægge regnskab for indsamlingsre-sultatet for myndighederne, og myndighederne har ret til indsigt i indsamlingsarrangørens regn-skabsbøger, bilag og optegnelser.

4.6 IrlandI Irland er indsamlinger reguleret ved Street and House to House Collections Act 1962.Ved indsamling forstås indsamling af penge fra befolkningen på offentlige steder eller ved husbe-søg til fordel for et bestemt formål (velgørende eller ikke velgørende), uanset om et mærke ellerlignende gives i bytte for sådanne indsamlede penge (§ 1).Pengeindsamling på et offentligt sted må kun ske efter forudgående tilladelse fra politiet (§§ 3 og6). Der kan stilles sådanne betingelser for meddelelse af tilladelse, som er nødvendige af hensyn tilat sikre den offentlige orden og for at forhindre gener for offentligheden (§ 8). Meddelelse af tilla-delse kan i øvrigt afvises under visse nærmere angivne forudsætninger (§§ 9-11).Politiet har–efter retskendelse–mulighed for indsigt i indsamlings-resultatet, indsamlingsresulta-tets anvendelse og regnskabsbøger mv. (§ 23). Politiet kan endvidere tilbagekalde en meddelt tilla-delse (§ 12), og der kan idømmes straf i form af bøde eller fængsel for overtrædelse af lovens be-stemmelser (§ 25).Den 28. februar 2009 blev et nyt lovforslag, The Charities Bill 2007, vedtaget. Den vedtagne lov,The Charities Act 2009, er endnu ikke trådt i kraft fuldt ud, idet ikrafttrædelsen sker gradvist. For-målet med den nye lov er at reformere den gældende lovgivning om velgørende organisationer medhenblik på at sikre ansvarlighed, beskytte mod misbrug af status som velgørende organisation, øgeden offentlige tillid til velgørende organisationer samt øge åbenheden inden for velgørenhedssekto-ren generelt.Loven opretter en ny myndighed, ”The Charities Regulation Authority”, som skal sikre, at velgø-rende organisationer overholder deres retlige forpligtelser og tilskynde til bedre administration afvelgørende organisationer, herunder ved udviklingen af etiske retningslinjer. Myndigheden vil bl.a.have beføjelser til at igangsætte undersøgelser og pålægge sanktioner, ligesom velgørende organisa-tioner vil være forpligtet til at indgive årlige aktivitetsrapporter såvel som anden information, sommyndigheden måtte bede om. Derudover vil myndigheden have ansvar for oprettelse og administra-

5 Tal og fakta om indsamlinger i Danmark5.1 IndledningI dette kapitel redegøres for en række fakta og tal om offentlige indsamlinger, som kan være rele-vante ved vurderingen af behovet for at ændre reglerne om offentlige indsamlinger.Ved vurderingen af om der er behov for ændringer af reglerne i indsamlingsloven og indsamlings-bekendtgørelsen, skal hensynet til de indsamlende organisationers interesse i at have de bedst muli-ge indsamlingsvilkår efter udvalgets kommissorium vejes op mod hensynene til befolkningen ogbidragyderne.Herudover bør det ifølge udvalgets kommissorium tilstræbes, at indsamlinger, som indebærer, atbefolkningen opsøges af indsamlere på offentlige steder og–måske især–på deres private bopæl,alene kan forekomme i et vist nærmere afgrænset omfang, som ikke på markant måde overstigeromfanget af sådanne indsamlinger efter den gældende ordning. Udvalget er i øvrigt i kommissorietblevet bedt om til brug for overvejelserne i fornødent omfang at søge at indhente oplysninger omudviklingen i det samlede nettoprovenu ved offentlige gade- og husindsamlinger i Danmark i de se-nere år bl.a. med henblik på at vurdere, om lovændringen fra 2006, hvorved et antal såkaldte ram-meorganisationer fik adgang til at gennemføre en årlig landsindsamling, har haft betydning for detsamlede indsamlingsresultat.Der redegøres derfor for omfanget af offentlige indsamlinger i punkt 5.3 og gade- og husindsamlin-ger i Danmark under punkt 5.5.Udvalget er endvidere i kommissoriet blevet bedt om–hvis det er muligt–at søge belyst, i hvilketomfang indsamlede midler er indsamlet ved traditionelle indsamlinger eller ved brug af nye indsam-lingsformer, herunder eksempelvis indsamlinger via internettet. Der henvises til punkt 5.3. neden-for.Udvalget er desuden i kommissoriet blevet bedt om at overveje, om der kan være anledning til atændre den nuværende afgrænsning mellem lovlig medlemshvervning og den ulovlige gadehverv-ning. Udvalget har på den baggrund forsøgt at belyse betydningen af medlemshvervning. Der hen-vises til punkt 5.6. nedenfor.

5.2 ISOBRO og Indsamlingsetisk Nævn5.2.1Indsamlingsorganisationernes brancheorganisationISOBRO er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation og er en sammenslutning af indsam-lingsorganisationer godkendt efter ligningslovens § 8A. En indsamlingsorganisation er ifølge ISO-BRO en organisation, for hvem indsamlingsvirksomheden udgør en fast, tilbagevendende del afdennes virksomhed. De indsamlede midler uddeles eller anvendes til fordel for en bredere kreds afmodtagere eller en bredere sag.Det er ISOBROs formål at styrke medlemmerne, fremme deres fælles interesser under hensyntagentil det enkelte medlems selvstændighed og handlefrihed og at virke for en sund og samfundsansvar-lig udvikling af indsamlingssektoren, således at medlemmerne på bedst mulig måde kan løse deresopgaver.Enhver indsamlingsorganisation, der er godkendt efter ligningslovens § 8A, og som tilslutter sigISOBROs formål og ratificerer de af ISOBRO vedtagne Indsamlingsetiske Retningslinjer, kan blivemedlem af ISOBRO. Se nærmere om disse indsamlingsetiske retningslinjer under punkt 6.11 og bi-lag 3 og 4 til betænkningen.Som nævnt under punkt 3.10.5.4. offentliggør Skatteministeriet (Skattecenter Bornholm) på Skat-teministeriets hjemmeside en liste over foreninger mv., som er godkendt efter ligningslovens §§ 8Aeller 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Det fremgår heraf, at 804 foreninger mv. har engodkendelse efter ligningslovens § 8A. ISOBRO har pr. 1. december 2011 i alt 146 medlemmer,hvoraf en del dækker over flere foreninger (såkaldte paraplyorganisationer). ISOBRO har over forudvalget oplyst at have kontakt til omkring 350 af de af Skatteministeriet godkendte foreninger mv.i medlemsnetværket. ISOBRO har over for udvalget anslået, at ISOBRO dækker omkring 90 % afmarkedet (målt i omsætning), da alle de store indsamlingsorganisationer er medlem af ISOBRO.Ethvert medlem skal ved udøvelsen af enhver aktivitet overholde de af ISOBRO fastsatte Indsam-lingsetiske Retningslinier og må ikke foretage handlinger, der strider mod god markedsførings- ellerindsamlingsskik.

Nævnet består af 3 personer med personlige stedfortrædere og træffer afgørelse på grundlag af kon-krete klager fra givere, organisationer eller andre. Nævnets afgørelser skal være begrundede ogskriftlige. Alle nævnets afgørelser offentliggøres.Hvis nævnet finder, at en organisation har overtrådt ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer, vilder blive udtalt kritikaf organisationen på en skala fra ”det ville være ønskeligt” til ”overordentligtkritisabelt” afhængig af overtrædelsens karakter.Nævnet har siden oprettelsen i 2004 behandlet én klagesag (2011), som omhandlede en strid mel-lem AIDS Fondet og Kræftens Bekæmpelse om brug af en rød sløjfe som varemærke for organisa-tionernes indsamlingsarbejde. Det Indsamlingsetiske Nævn fandt det kritisabelt, at Kræftens Be-kæmpelse i forbindelse med brystkræftkampagnen i oktober 2010 gjorde brug af en lyserød sløjfe,som kan forveksles med den sløjfe, som AIDS Fondet anvender.Som led i samarbejdet med Det Indsamlingsetiske Nævn aflægger ISOBRO en årlig rapport omindsamlingsetiske forhold. Relevanskriteriet er forhold, som enten har, eller forventes at ville få, be-tydning for indsamlingsmarkedet som sådant. Derudover behandles forhold, som særligt knytter sigtil den enkelte bidragyder. Den offentlige kommunikation om indsamlinger behandles ligeledes,idet der gives en gennemgang af artikler og presseomtale, som har haft fokus på sager med en ind-samlingsetisk problemstilling. Endelig redegøres der for udviklingen på indsamlingsmarkedet samtfor relevante dele af ISOBROs overordnede indsatsområder.Der kan læses mere om Indsamlingsetisk Nævn på ISOBROs hjemmeside: www.ISOBRO.dk.

Det er ikke de samme organisationer, der indgår i ISOBROs indtægtsundersøgelser hvert år, så tal-lene fra tidligere års indtægtsundersøgelser kan ikke sammenlignes direkte med undersøgelsen fra2011. Ifølge ISOBROs indtægtsundersøgelse for årene 2005-2009 var overskuddet af indsamlingeri Danmark i 2005 på 569.836.000 kr. Der er således et stort fald i overskud af indsamlinger fra 2005til 2006, hvilket skal ses i lyset af nogle ekstraordinært store indsamlinger blandt de internationaleorganisationer til naturkatastrofer i 2005. Fra og med 2006 har overskud af indsamlinger samlet setværet stigende.I forhold til kommissoriets bemærkninger om at søge belyst, i hvilket omfang indsamlede midler erindsamlet ved traditionelle indsamlinger eller ved brug af nye indsamlingsformer, herunder eksem-pelvis indsamlinger via internettet, har udvalget ikke kunnet skaffe oplysninger herom. Udvalgetsmedlemmer fra ISOBRO har imidlertid som eksempel over for udvalget oplyst følgende vedrørendeKræftens Bekæmpelse: Ifølge Kræftens Bekæmpelses årsregnskab for 2010 har organisationen ind-samlet i alt 452.752.000 kr. I dette beløb er inkluderet både offentlige indsamlinger, men også ind-tægter ved arv, medlemskontingenter, bidrag fra fonde og diverse gaver og tilskud. Kræftens Be-kæmpelse har til sammenligning oplyst, at organisationen i 2011 indsamlede i alt 1.954.726 kr. vedinternetindbetalinger og 4.900.000 kr. ved sms-indbetalinger. Som det fremgår under punkt 5.5. itabel 3 indbragte den årlige husstandsindsamling for organisationen 34.325.000 kr. Indsamlede mid-ler via Internet og sms udgør altså en mindre del af de samlede indtægter.

En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe Af-rika med at nå FNs 2015 Mål (Danmarks Indsamling). Indsamlingen tager udgangspunkt i et TV-show i januar måned og har fundet sted siden 2007. Danmarks Indsamling er en offentlig indsam-ling, som én af organisationerne står for at anmelde til politiet på alle de medvirkende organisatio-ners vegne, og der udarbejdes et samlet regnskab for indsamlingen. Indsamlingen går i sin helhedud på, at befolkningen eksempelvis kan deltage i konkurrencer,sende overtakserede SMS’er og del-tage i auktioner og andre events på selve aftenen for showet. Herudover foregår der en række dona-tioner fra virksomheder, som herved får sit firmanavn vist som rulletekst på skærmen under showet.Det indsamlede beløb fordeles mellem de 12 deltagende organisationer efter en fastsat fordelings-nøgle. Danmarks Indsamling har en så høj kendskabsgrad hos befolkningen, at der ikke i øvrigt erindsamlingsorganisationer, der foretager gade- og husindsamlinger i januar måned.Danmarks Indsamling i 2011 indbragte 87.018.013 kr.Indsamlinger på TV ved et show forekommer i praksis herudover i anledning af særlige katastrofer,f.eks. ved indsamlingen ”Afrika Nu” i august 2011, hvor DR og TV2 gik sammen med 12 organisa-tioner om et show, der skulle indsamle midler til hungersnødkatastrofen på Afrikas Horn.

5.5 Gade- og husindsamlingerDer er som nævnt under punkt 3.5.2. forbud mod offentlig gade- og husindsamling ved personlig el-ler telefonisk henvendelse. Dog kan en række foreninger mv., som i en længere årrække med Ju-stitsministeriets tilladelse (forud for indsamlingslovens ikrafttræden den 1. januar 1972) har afholdtoffentlig gade- eller husindsamling, én gang om året foretage sådan indsamling til det formål og isamme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været givet. Herudover kan Dansk Flygt-ningehjælp og organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af enrammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet krav om egenfinansiering, foretage så-dan indsamling.Som bilag 2 til denne betænkning er optrykt en liste med de foreninger, som ifølge indsamlingslo-ven og indsamlingsbekendtgørelsen har adgang til at foretage gade- og husindsamlinger. Det følgerheraf, at i alt 34 forskellige organisationer har adgang til i et eller andet omfang at foretage gade-og/eller husindsamlinger. Det bemærkes i den forbindelse, at tre af organisationerne (Dansk RødeKors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet) som rammeorganisationer kan foretage gade- og hu-sindsamlinger og samtidigt står på listen, der er gengivet i bilaget til indsamlingsbekendtgørelsen.Det er dog langt fra alle 34 organisationer, som reelt foretager gade- og husindsamlinger. En del aforganisationerne eksisterer ikke længere, og andre gør reelt ikke længere brug af deres tilladelse.

Udvalgets medlemmer fra ISOBRO har over for udvalget oplyst, at indtægter fra gade- og husind-samlinger udgør omkring 3 procent af de indsamlende organisationers samlede egenfinansiering.Ved egenfinansiering forstås i den forbindelse summen af overskud ved indsamlinger, medlemskon-tingenter og gaver fra bidragydere, indtægter ved arv, overskud ved arrangementer og salg af han-delsvarer samt bidrag, tilskud og donationer modtaget fra henholdsvis ydet til andre organisationer(netto).For de organisationer, som foretager husindsamlinger, udgør indtægterne herfra dog en større del.Således har udvalgets medlemmer fra ISOBRO over for udvalget oplyst, at for så vidt angår eksem-pelvis Kræftens Bekæmpelse, som foretager en landsdækkende husindsamling i april måned hvertår, udgør indtægterne fra denne husindsamling omkring 6,5 procent af organisationens indsamledemidler. For Folkekirkens Nødhjælp udgør indtægterne fra organisationens husindsamling i martsmåned omkring 7 procent af organisationens indsamlede midler.Organisationerne har i mange år haft et tæt samarbejde omkring landsindsamlingerne, og der afhol-des koordinationsmøder minimum én gang årligt for at sikre en hensigtsmæssig tidsafstand mellemde enkelte indsamlinger og for at udveksle erfaringer. Herudover har nogle af organisationerne etsamarbejde omkring et fælles internetbaseret rutesystem.De større landsindsamlinger var i 2011 fordelt på følgende måde hen over året:Tabel 4: Oversigt over gade- og husindsamlingernes fordeling henover året.

5.6 MedlemshvervningUdvalgets medlemmer fra ISOBRO har over for udvalget oplyst, at en betydelig del af de indsam-lingsindtægter, der stammer fra medlemskontingenter og gaver fra bidragydere (se tabel 1.3. i denanalyse, der er vedlagt som bilag 1 til denne betænkning) kan tilskrives telemarketing og face2face-aktiviteter, dvs. medlemshvervning ved telefoniske henvendelser og ved henvendelser til forbipas-serende på gaden.Udvalgets medlemmer fra ISOBRO har som eksempel over for udvalget oplyst, at antallet af med-lemmer af organisationen Amnesty International er steget fra 17.000 i 2001 til 103.000 i 2011.ISOBRO har i den forbindelse oplyst, at fordelingen af hvervning af nye medlemmer er ca. 50 pro-cent via hvervning på gaden (face2face), 40 procent via telefoniske henvendelser (telemarketing) og10 procent via hjemmesiden.Ifølge ISOBROs hjemmeside foretager følgende 9 medlemmer af ISOBRO på nuværende tidspunktface2face: Amnesty International, Anima, CARE, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp,Greenpeace, IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke og UNICEF.Medlemmer af ISOBRO er underlagt et sæt etiske retningslinjer, og der er vedtaget særskilte ret-ningslinjer for de såkaldte face2face medarbejdere. For at sikre en god koordination mellem de or-ganisationer, der foretager gadehvervning, afholdes årlige møder mellem repræsentanter for cityfor-eningerne i de større byer, de enkelte politikredse, kommunerne, de relevante organisationer ogISOBRO. Medlemmer af ISOBRO kan indklages for Indsamlingsetisk Nævn, som er et privat kla-genævn oprettet af ISOBRO. Se nærmere herom under punkt 5.2.2.

6 Udvalgets overvejelser og forslag6.1 IndledningUdvalget har ifølge sit kommissorium fået til opgave at gennemgå reglerne om offentlige indsam-linger i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen og vurdere behovet for ændringer af disseregler. Dette kapitel indeholder udvalgets overvejelser herom.De gældende regler om offentlige indsamlinger i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsenstammer i det væsentlige fra 1972 og er på flere punkter ikke tidssvarende og hensigtsmæssige.Helt overordnet har udvalget taget udgangspunkt i, at det også i fremtiden skal være et grundlæg-gende princip, at de indsamlende organisationer skal have vide muligheder for at samle ind til vel-gørende formål, og at organisationerne skal have gode indsamlingsvilkår. På den anden side har ud-valget haft for øje, at de ulemper for befolkningen, der kan være forbundet med visse former forindsamling, skal mindskes mest muligt. Derudover har den teknologiske udvikling åbnet mulighe-der for nye indsamlingsmetoder, som gør, at der er mange flere forskellige muligheder for at samleind nu, end der var tidligere. Udvalget har bl.a. haft dette for øje ved vurderingen af de mere traditi-onelle indsamlingsformer som f.eks. gade- og husindsamlinger.Endvidere har udvalget søgt at sikre, at de, der yder bidrag, kan have tillid til, at indsamlede midleranvendes til det angivne formål, og det har været en målsætning for udvalget at sikre befolkningenbedre adgang til relevante oplysninger om konkrete indsamlinger.Som nærmere beskrevet under punkt 6.12. foreslår udvalget, at der oprettes et nyt offentligt nævn(Indsamlingsnævnet) med kompetence på indsamlingsområdet. Indsamlingsnævnet skal træffe af-gørelser om tilladelser til gade- og husindsamlinger samt overtage de opgaver, som politiet vareta-ger efter den gældende ordning, herunder modtagelse af anmeldelser af indsamlinger. Indsamlings-nævnet skal derudover behandle sager om overtrædelse af en ny generalklausul om god indsam-lingsskik. Udvalget foreslår endvidere, at visse organisationer skal have adgang til at foretage ind-samlinger uden anmeldelse, og at kravene til indsamlinger justeres.

6.2 Indsamlingsbegrebet6.2.1Definition af indsamlingSom nævnt under punkt 3.2.1. er begrebet ”indsamling” ikke defineret i indsamlingsloven eller ind-samlingsbekendtgørelsen, men efter den gældende indsamlingslovs § 1, stk. 2, er en indsamling of-fentlig, såfremt opfordring til at yde bidrag rettes til andre end personer, der er indbyderne personligbekendte, eller som har særlig tilknytning til de personer eller institutioner, til hvis fordel indsam-lingen sker.Efter udvalgets opfattelseer det hensigtsmæssigt, at begrebet ”indsamling” defineres i lovteksten.Udvalget foreslår for så vidt ikke, at der sker en ændring i forhold til, at kun offentlige indsamlingerskal være omfattet af lovens anvendelsesområde. Udvalget finder det imidlertid mere hensigtsmæs-sigt at strukturere loven, således at udgangspunktet er, at alle indsamlinger er omfattet af loven, menat private indsamlinger undtages fra loven. Den omstændighed at udgangspunktet er, at alle indsam-linger er omfattet af loven, må antages at medføre en mindre udvidelse af anvendelsesområdet forloven. Udvalget finder på den baggrund,at begrebet ”offentlig” bør udgå af selve definitionen for atgøre definitionen mere enkel, og at private og ikke-offentlige indsamlinger i stedet undtages fra lo-vens anvendelsesområde i samme bestemmelse som de øvrige undtagelser. Se mere herom underpunkt 6.3.1.Udvalget foreslår på den baggrund, at der i loven medtages en bestemmelse om, at loven finder an-vendelse på indsamlinger, hvorved forstås enhver form for opfordring til at yde bidrag til et forudangivet formål.Således vil alle indsamlinger som udgangspunkt være omfattet af loven, hvis der er tale om en op-fordring til at yde bidrag til et forud angivet formål. Hvis der er tale om en indsamling i privat regi,f.eks. en indsamling på en arbejdsplads til en afskedsgave til en afgående medarbejder, undtages ensådan indsamling fra lovens regler, jf. nærmere herom under punkt 6.3.1.Udvalget foreslår som konsekvens heraf, at lovens titel ændres fra lov om offentlige indsamlingerog pyramidespil til lov om indsamlinger. Som nævnt under punkt 3.6 trådte lov om spil i kraft 1. ja-nuar 2012 i medfør af bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om spil af 1. december 2011.

Opfordringer til at yde bidrag kan forekomme på et utal af forskellige måder, og opfindsomheden erstor blandt de indsamlende organisationer. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling til stadig-hed åbner muligheder for nye indsamlingsmetoder, og udvalget finder derfor, at spørgsmålet om,hvornår der er tale om en opfordring til at yde bidrag, bør formuleres bredt og fortolkes udvidende.Uanset hvilke teknologiske muligheder fremtiden byder på i forhold til indsamlingsformer, er detsåledes hensigten, at indsamlingerne skal være omfattet af indsamlingsloven. Dette gælder uanset,om indsamlingen foregår i den virtuelle eller den fysiske verden.Udvalget foreslår derfor, at det i loven fastsættes, at enhver form for opfordring til at yde bidrag tilet forud angivet formål er omfattet af loven. En sådan opfordring kan foreligge både mundtligt ogskriftligt, og efter udvalgets opfattelse må det afgørende ved vurderingen være, hvad formålet medopfordringen er, dvs. om der reelt er tale om en indsamling.Hvis en person retter henvendelse til en organisation med spørgsmål om, hvortil et bidrag til støttefor organisationen kan indbetales, og organisationen herefter oplyser et kontonummer, må det eftergældende ret lægges til grund, at dette ikke kan betegnes som offentlig indsamling i lovens forstand,idet der er tale om, at bidragyderen uopfordret retter henvendelse til organisationen med forespørgs-len. Udvalget finder fortsat, at dette bør være tilfældet, dvs., at der i en sådan situation ikke vil væretale om en opfordring til at yde bidrag.Mange institutioner og organisationer har på deres hjemmeside tilknyttet et såkaldt ”donationsmo-dul” med angivelse af bankoplysninger og et kontonummer, hvortil bidrag kanindbetales.Hvis en organisation opretter et sådant ”donationsmodul” på hjemmesiden, kan man diskutere, omdette bør være omfattet af indsamlingsbegrebet. Spørgsmålet er, om donationsmodulet kan betegnessom en opfordring til at yde bidrag, eller om der blot er tale om information, der gives på hjemme-siden af bekvemmelighedsårsager, f.eks. fordi organisationen får mange telefoniske henvendelsermed spørgsmål om, hvortil eventuelle bidrag kan indbetales. Udvalget finder, at dette bør være om-fattet af indsamlingsbegrebet.

Udvalget finder, at de hensyn, der ligger bag reglerne om indsamlinger, også bør tilgodeses ved så-danne salg. Uanset om der er tale om salg eller ej, bør bidragyderen således kunne sikre sig, at bi-draget anvendes til det angivne formål. Dertil kommer, at den sælgende kan bruge det som et argu-ment for at købe hos netop ham eller hende i stedet for hos nabobutikken, hvor der ikke går noget tilet godt formål. Forudsætningen om, at en andel går til et godt formål, har måske netop været afgø-rende for, at køberen har valgt at købe sin vare her frem for et andet sted.Et salg, hvor en del af købesummen går til et velgørende formål, bør efter udvalgets opfattelse be-tragtes som en indsamling for så vidt angår den del af købesummen, der går til det velgørende for-mål. Dette gør sig dog kun gældende, hvor køberen på forhånd ved, at en del af købesummen går tilet angivet formål.Udvalget foreslår derfor, at det–for at undgå tvivl–i loven fastsættes, at der ved salg er tale omindsamling, når det i umiddelbar tilknytning til salget tilkendegives, at købesummen eller en delheraf går til et forud angivet formål. Forslaget indebærer altså en præcisering og (formentlig) en ud-videlse af indsamlingsbegrebet i relation til salg. Det forhold, at en erhvervsdrivende eller en orga-nisation sælger produkter og herefter vælger at donere et beløb til velgørende formål, men ikke iumiddelbar tilknytning til salget tilkendegiver, at en del af købesummen går til velgørende formål,bør derimod efter udvalgets opfattelse ikke betragtes som en indsamling.Mange velgørende organisationer sælger forskelligt merchandise, f.eks. T-shirts med organisatio-nens logo, kalendere, bøger og meget andet. Disse salg foregår f.eks. via en e-shop på organisatio-nens hjemmeside. Ofte vil det være angivet, at man ved at købe varer i butikken støtter en god sag,men det vil ikke nødvendigvis i forbindelse med hvert enkelt salg være angivet, at en del af købe-summen går til et velgørende formål. Organisationer mv. kan dog have et sådant overordnet formålmed driften, at der efter udvalgets opfattelse bør være tale om indsamling, uanset om det ved salgeter tilkendegivet, at købesummen eller en del heraf går til et forud angivet formål.Forslaget indebærer som nævnt formentlig en udvidelse af anvendelsesområdet for indsamlingeromfattet af loven. Udvalget har overvejet, om denne udvidelse gør det unødvendigt byrdefuldt at fo-retage sådanne salg med en tilknyttet indsamling.Mange velgørende organisationer må forventes at få adgang til at foretage indsamlinger uden an-meldelse (se nærmere herom under punkt 6.4.2.) og udarbejder i forvejen regnskaber, hvor indtæg-ter fra salg vil fremgå i et eller andet omfang. For disse organisationer må udvidelsen forventes ikkeat få store konsekvenser.

For organisationer eller andre, som ikke har adgang til at foretage indsamlinger uden anmeldelse,må udvidelsen forventes at betyde ekstra arbejde, idet indsamlingen i så fald skal anmeldes til Ind-samlingsnævnet, inden den iværksættes, jf. punkt 6.4. Herudover skal der udarbejdes regnskab mv.Udvalget finder imidlertid, at hensynet til, at der er gennemsigtighed med indsamlinger og hensynettil, at bidragyderne kan sikre sig, at deres bidrag går til det angivne formål og ikke bliver misbrugt,vejer tungere end de ulemper, der kan være forbundet med at skulle foretage anmeldelse af indsam-lingen og udarbejde regnskab mv. Hertil kommer, at den nævnte gennemsigtighed efter udvalgetsopfattelse vil styrke tilliden til de organisationer eller andre, der foretager sådanne salg med en til-knyttet indsamling.Udvalget har overvejet, om det i forhold til sådanne salg med en tilknyttet indsamling, hvor f.eks.en virksomhed sælger varer, hvor en del af købesummen skal gå til en velgørende organisation, børvære virksomheden eller den velgørende organisation, som skal have ansvaret for anmeldelse tilIndsamlingsnævnet og regnskabsaflæggelse mv.Udvalget har i den forbindelse overvejet, om der kan opstilles nogle klare retningslinjer for, hvemder har ansvaret for hvad, herunder f.eks. at den virksomhed, der sælger varerne, skal anmelde ind-samlingen, mens den velgørende organisation, der modtager de indsamlede midler, skal aflæggeregnskab. Udvalget finder imidlertid, at der kan være så stor forskel på de konkrete situationer, atdet er vanskeligt at fastsætte nogle entydige regler.Udvalget finder i stedet, at spørgsmålet bør afhænge af en konkret vurdering af, hvem der forestårindsamlingen, jf. punkt 6.5.2. I en situation, hvor en velgørende organisation tager initiativ til enindsamling og retter henvendelse til en række virksomheder, som ifølge en aftale herom skal sælgevarer i deres forretning, hvor overskuddet går til organisationen, vil det efter udvalgets opfattelsevære organisationen, som forestår indsamlingen og dermed skal overholde reglerne i indsamlings-loven om eksempelvis anmeldelsespligt og indsendelse af regnskab mv. Både virksomheden og or-ganisationen bør efter udvalgets opfattelse følge god indsamlingsskik.En anden situation kunne være, at en forretning tager initiativ til en indsamling, hvor overskuddet afsalg af nogle varer skal gå til en velgørende organisation, men hvor der ikke er indgået nogen aftalemed den pågældende organisation herom. Her bør det efter udvalgets opfattelse være virksomheden,og ikke organisationen, som forestår indsamlingen, hvorfor virksomheden skal iagttage reglerne omanmeldelsespligt, regnskab mv.Udvalget kan endvidere pege på, at Indsamlingsnævnet kan fastsætte nogle retningslinjer i typetil-fælde, hvis der måtte opstå behov herfor.

samlinger, hvor opfordringen rettes til nogen, der er indsamleren bekendt, eller personer, som harsærlig tilknytning til indsamlingsformålet.Der foreslås en sproglig ændring, så bestemmelsen forekommer mere tidssvarende. Således erstattesordet ”indbyderne” med ”indsamleren”, og ”tilknytning til de personer ellerinstitutioner, til hvisfordel indsamlingen sker” erstattes med ”tilknytning til indsamlingsformålet”.Derudover foreslås,at ordene ”personlig bekendt” erstattes af ”bekendt, idet personlig bekendt forekommer for snævert.De private indsamlinger kan således opdeles i to kategorier.For det første er en indsamling privat, hvis opfordringen rettes til nogen, der er indsamleren be-kendt. Det kan f.eks. være en indsamling blandt de ansatte i en virksomhed til en afskedsgave til enafgående medarbejder, eller en indsamling blandt egne venner og familie til en persons kræftbe-handling i udlandet. Det forudsættes, at der er en vis grad af nærhed mellem indsamleren og denperson, som opfordringen rettes til. Det afhænger af en konkret vurdering, om en opfordring til atyde bidrag er rettet til indsamlerens bekendte. Hvis en opfordring til at yde bidrag er offentlig til-gængelig taler det imod, at indsamlingen kan betegnes som privat. Det kan f.eks. være en indsam-ling på internettet, som er tilgængelig for alle, selv om indsamlingen henvender sig til en bestemtgruppe mennesker, som indsamleren kender. Det afhænger ligeledes af en konkret vurdering, om enindsamling, der iværksættes på f.eks. Facebook, må karakteriseres som en privat indsamling, der ik-ke er omfattet af indsamlingsloven. Ved vurderingen må der lægges vægt på antallet af personer,som opfordringen til at yde bidrag er sendt til, og den tilknytning disse personer har til indsamleren.Udvalget finder således ikke, at en indsamling blandt ”venner” på Facebooknødvendigvis bør ansesfor privat.For det andet er en indsamling privat, hvis opfordringen rettes til personer, som har særlig tilknyt-ning til indsamlingsformålet. Spørgsmålet om, hvorvidt der er en sådan særlig tilknytning til ind-samlingsformålet må afgøres på grundlag af en samlet vurdering.Ved en forenings indsamling blandt medlemmerne til fordel for foreningens formål vil der eksem-pelvis være en sådan særlig tilknytning, at indsamlingen som udgangspunkt må betragtes som pri-vat. Derimod kan en indsamling blandt f.eks. medlemmer af Folkekirken til fordel for kirkeligeformål ikke siges at have en karakter, som gør, at indsamlingen må betragtes som privat.Hvor det drejer sig om indsamlinger inden for et begrænset lokalt område, vil vurderingen af, omder foreligger en særlig tilknytning til indsamlingsformålet ofte falde ud til, at sådanne indsamlingermå betragtes som private. Hvis der er tale om indsamling til et formål, som må formodes at havebred tilslutning i befolkningen inden for det pågældende område, må henvendelse kunne rettes tilbeboerne inden for området, uden at indsamlingen er omfattet af loven. Det kan f.eks. være tilfældet

6.3.2Indsamlinger af brugte ting af ringe værdiSom nævnt under punkt 3.3.3. er indsamlinger af brugte ting af ringe værdi undtaget fra den gæl-dende lovs anvendelsesområde.Hensynet bag denne undtagelse har været, at sådanne indsamlinger, der typisk angår kasserede ting,oftest tillige vil være i giverens interesse. Undtagelsen har især betydning for indsamlinger af brugteting, der sælges på loppemarkeder og lignende. Det er værdien af den enkelte ting og ikke indsam-lingens samlede resultat, der efter gældende praksis er afgørende for, om indsamlingen er omfattetaf undtagelsen.Udvalget har overvejet, om undtagelsen bør afskaffes. Udvalget finder imidlertid ikke, at disse ind-samlinger har et sådant omfang eller karakter, at regnskabskrav og kontrol er fornøden. Desuden vilen afskaffelse af undtagelsen formentlig gøre det af med en del af de ofte meget lokale initiativer,hvor overskuddet af f.eks. et loppemarked går til et lokalt formål af interesse for det lokale miljø.Udvalget har endvidere overvejet, om undtagelsen alene burde omfatte indsamlinger af brugte tingog ikke brugte ting afringe værdi,så den usikkerhed, der er forbundet med at vurdere, hvornår no-get er af ringe værdi, fjernes. Udvalget finder imidlertid, at indsamlinger af brugte ting, hvis der ertale om værdifulde ting som f.eks. malerier, ikke tilgodeser det samme hensyn til giveren, som i til-fælde, hvor der indsamles brugte ting af ringe værdi. Hertil kommer, at indsamlingerne herved kanfå et sådant omfang og karakter, at regnskabskrav og kontrol vil være hensigtsmæssig.Udvalget har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at ændre på denne undtagelsesbestem-melse.

6.3.4Visse indsamlinger gennem dagbladeSom nævnt under punkt 3.3.5. gælder den gældende lov ikke for indsamlinger gennem dagblade tilalmenkendte, velgørende institutioner, såfremt der af det indsamlende blad gives kvittering til bi-dragsyderne gennem offentliggørelse af bidragslister, og der fra de modtagende institutioner giveskvittering, som offentliggøres af bladet.Bestemmelsen har især haft betydning for dagbladenes juleindsamlinger og blev indført ved ind-samlingsloven i 1934.De Danske Dagblades Forening har oplyst over for udvalget, at bestemmelsen fortsat anvendes–især ved indsamlinger til ”julehjælp” eller ”julepakker” –hvorfor foreningen opfordrer udvalget tilat foreslå en opretholdelse af den særlige adgang for dagbladene til at foretage indsamlinger.Udvalget har overvejet, om det fortsat kan anses for rimeligt at undtage disse indsamlinger fra lo-vens krav om anmeldelsespligt, regnskabsaflæggelse mv. Hensynet bag undtagelsen må efter ud-valgets opfattelse være, at der for disse indsamlingers vedkommende sker en form for kontrol medindsamlingen ved offentliggørelsen af bidragslister og kvitteringer. Udvalget finder imidlertid ikke,at disse indsamlinger bør behandles anderledes end andre, hvorfor udvalget foreslår, at undtagelsenikke opretholdes. Det bemærkes i den forbindelse, at disse indsamlinger herved blot skal følge dealmindelige regler om anmeldelse og indsendelse af regnskab mv., som udvalget foreslår smidiggø-res, jf. nærmere herom nedenfor under punkt 6.4.2. og 6.12. Udvalget forventer endvidere ikke, atafskaffelsen af undtagelsen vil have store konsekvenser for disse indsamlinger gennem dagbladene,idet det bemærkes, at dagbladet efter de gældende regler skal give kvittering til bidragsyderne gen-nem offentliggørelse af bidragslister og offentliggøre de modtagende institutioners kvittering, hvil-

6.3.5Indsamlinger blandt juridiske personerSom nævnt under punkt 3.3.1. fremgår det af cirkulære nr. 11232 af 2. november 1993, at formule-ringen i den gældende indsamlingslovs § 1, stk. 2, ”andre end personer, der er indbyderne personligbekendte”, henviser til andrefysiskepersoner, hvorimod lovens bestemmelser ikke gælder for ind-samlinger foretaget blandt juridiske subjekter, herunder f.eks. erhvervsvirksomheder.Med den under punkt 6.2.1. foreslåede strukturering af loven, hvorefterbegrebet ”offentlig” udgåraf selve definitionen, og private indsamlinger i stedet undtages fra lovens anvendelsesområde isamme bestemmelse som de øvrige undtagelser, vil den ovennævnte begrænsning, som udledes affortolkningen af ”personer” i den gældende indsamlingslovs § 1, stk. 2, ikke blive videreført.Ud-valget har derfor overvejet, om denne begrænsning skal videreføres i en særskilt undtagelsesregelsammen med de øvrige undtagelser i indsamlingsloven.Henvendelser til f.eks. virksomheder med opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formålsker ofte i praksis (kommerciel fundraising), og udvalgets medlemmer fra ISOBRO har oplyst overfor udvalget, at der bl.a. i pressen har været peget på tilfælde, hvor en virksomhed f.eks. ved opsø-gende telefonsalg sælger produkter til andre virksomheder, hvor kun en meget lille del af det indbe-talte beløb går til det velgørende formål. Udvalget har derfor overvejet at afskaffe undtagelsen, så-ledes at også indsamlinger blandt bl.a. virksomheder omfattes af indsamlingsloven. Udvalget finderimidlertid, at en afskaffelse af undtagelsen vil medføre et for bredt anvendelsesområde for indsam-lingsloven, idet kommerciel fundraising i givet fald må antages at ville blive omfattet. Således villef.eks. en lokal idrætsforenings henvendelse til en virksomhed vedrørende støtte eller et sponsoratvære omfattet af indsamlingsloven. Udvalget anbefaler på denne baggrund ikke, at undtagelsen af-skaffes.Udvalget har dernæst overvejet, om der bør indsættes en bestemmelse om, at indsamlinger blandterhvervsdrivende ikke er omfattet. Formuleringen ville dog få den betydning, at indsamlinger blandtjuridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, omfattes af indsamlingslovens bestemmelser.Som eksempler på sådanne ikke-erhvervsdrivende juridiske personer kan nævnes beboerforeninger,andre velgørende organisationer mv.Udvalget foreslår derfor en videreførelse af undtagelsen vedrørende indsamlinger blandt juridiskesubjekter.Udvalget finder imidlertid, at betegnelsen ”juridiske subjekter” ikke ertidssvarende, ogforeslår i stedetat undtagelsen skal gælde indsamlinger foretaget blandt ”juridiske personer”. Denforeslåede ændring har alene sproglig karakter og der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i an-

En organisation vil således ofte anmelde flere indsamlinger i årets løb, hvilket kan forekomme unø-digt tidskrævende.Udvalget foreslår derfor, at der gøres en undtagelse fra udgangspunktet om anmeldelsespligt, såle-des at visse organisationer skal have mulighed for at foretage indsamlinger uden anmeldelse til Ind-samlingsnævnet. Det skal dog sikres, at de hensyn, der gør sig gældende i relation til anmeldelses-pligten, nemlig muligheden for kontrol mv. fortsat tilgodeses.Adgangen til at foretage indsamlinger uden anmeldelse forudsætter således efter udvalgets opfattel-se, at der foreligger den fornødne sikkerhed for, at indsamlede midler anvendes i overensstemmelsemed formålet, at der er regnskabsmæssig kontrol, og at det er muligt for bidragyderne at få kend-skab til organisationens årsregnskab mv.En adgang til at foretage indsamlinger uden anmeldelse vil være en afbureaukratisering og en fordelfor disse organisationer, som således ikke vil skulle foretage anmeldelser hver gang, der iværksæt-tes en indsamling, men kun en efterfølgende afrapportering. Ordningen vil dog også have fordelefor myndighederne, som ikke længere vil skulle modtage, registrere og anerkende anmeldte indsam-linger i samme omfang som nu.På denne baggrund har udvalget overvejet, hvilke organisationer m.v. som skal have mulighed forat gøre brug af denne ordning, og hvordan den skal administreres.

6.4.2.1 Inspiration fra ligningslovenUdvalget har gennemgået bestemmelserne i ligningslovens §§ 8A og 12, stk. 3, (se nærmere heromunder punkt 3.10.5) med det formål at undersøge, om der kan hentes inspiration i denne lovgivningtil brug for vurderingen af, hvilke betingelser der skal gælde for at få adgang til at foretage indsam-linger uden anmeldelse.En godkendelse i henhold til ligningslovens § 8A stiller en række krav til organisationen, men giverogså organisationen nogle fordele. Generelt sikrer betingelserne for godkendelse, at disse organisa-tioner har en adresse i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, og at organisationens formål ifølgevedtægterne er almenvelgørende eller almennyttigt. Herudover sikrer betingelserne, at organisatio-nen har en vis størrelse og kapacitet. Hvis en organisation har en godkendelse efter enten § 8A eller§ 12, stk. 3, har en myndighed (SKAT) altså foretaget en vurdering af, om organisationen opfylderbetingelserne. Hertil kommer, at Skattecenter Bornholm (ifølge § 8 i bekendtgørelse om godkendel-se mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger,fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land)tilser, om godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt. Til brug herfor skal foreningen mv. på be-gæring indsende sine regnskaber, specifikationer mv. til SKAT.

6.4.2.2 Betingelser for godkendelse i indsamlingslovenUdvalget har overvejet, om Indsamlingsnævnet fremover skal godkende, hvilke organisationer mv.,der kan foretage indsamling uden anmeldelse, eller om godkendelse efter indsamlingsloven direkteskal være knyttet op på, at organisationen er godkendt af skatteministeren efter ligningsloven.Der er ressourcemæssige fordele ved at lade godkendelsen i indsamlingsloven til at foretage ind-samlinger uden anmeldelse være direkte betinget af, om organisationen mv. er godkendt efter lig-ningsloven. Indsamlingsnævnet vil i så fald ikke skulle foretage en prøvelse af betingelserne, menalene konstatere, om organisationen har en såkaldt § 8A-godkendelse eller § 12, stk. 3-godkendelse.Udvalget finder, at godkendelse efter ligningslovens bestemmelser vil være tilstrækkelig til at sikre,at der vil være tale om en indsamling til lovlige formål, idet det må lægges til grund, at almenvelgø-rende eller almennyttige formål er lovlige.Udvalget foreslår på denne baggrund, at der indsættes en bestemmelse i indsamlingsloven om, atorganisationer der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fra-drages ved indkomstopgørelsen, kan foretage indsamlinger uden anmeldelse til Indsamlingsnævnet.Som det fremgår ovenfor under punkt 3.10.5.2. forudsætter en godkendelse efter § 12, stk. 3, at for-eningen mv. for det første opfylder betingelserne i bekendtgørelsens §§ 1-3 og § 5 (dvs. de sammebetingelser, som gør sig gældende ved en godkendelse efter § 8A). Herudover gælder der yderligerekrav til anvendelsen af midlerne ved en godkendelse efter § 12, stk. 3, jf. bekendtgørelsens § 4. Ud-valget finder, at kravene for en godkendelse efter § 8A er tilstrækkelig. Nogle organisationer er dogalene godkendt efter § 12, stk. 3, men disse bør efter udvalgets opfattelse ikke stilles ringere i relati-on til indsamlingsloven, så udvalget foreslår, at de organisationer, som kan foretage indsamlingeruden anmeldelse, skal være godkendt enten efter § 8A eller § 12, stk. 3.

Som nævnt under punkt 3.10.5.3. har religiøse samfund, trossamfund, en sammenslutning af tros-samfund eller en organisation, som er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossam-fundsmedlemmer, en særlig lempelig adgang til godkendelse efter § 8 A og § 12, stk. 3. For dissegælder kun krav til anvendelsen af overskuddet ved opløsning af foreningen mv., krav om at for-eningen mv. er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-landsamt et krav til ”gudsdyr-kelse”. Der gælder således bl.a. ikke de samme krav til foreningens størrelse, og dergælder hellerikke et krav om, at foreningens formål er almenvelgørende.Udvalget har overvejet, om denne fortrinsstilling for disse religiøse samfund mv. også skal slå igen-nem i forhold til, om de religiøse samfund mv. kan foretage indsamlinger uden anmeldelse. Udval-get finder, at det må lægges til grund, at de religiøse samfund mv., som er godkendt efter § 8A eller§ 12, stk. 3, har lovlige formål og er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvil-ket efter udvalgets opfattelse må være det afgørende. Udvalget finder derfor, at religiøse samfundmv. godkendt efter ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3, ligeledes skal have adgang til at foretageindsamlinger uden anmeldelse. Det bemærkes i øvrigt, at en del indsamlinger foretaget af kirkesam-fund foreslås undtaget fra loven, jf. ovenfor under punkt 6.3.3.Udvalget har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt, at Indsamlingsnævnet foretager en formelgodkendelse af organisationen, så nævnet har overblik over, hvilke organisationer der foretager ind-samlinger, og hvilke organisationer, som nævnet skal modtage regnskaber fra. Det bemærkes i denforbindelse, at det ikke er givet, at alle de organisationer, som er godkendt efter ligningslovens be-stemmelser, rent faktisk foretager indsamlinger.Udvalget finder imidlertid, at en formel godkendelse af Indsamlingsnævnet er ufornøden og for res-sourcekrævende, når en sådan godkendelse udelukkende ville gå ud på at konstatere, om organisati-onen figurerer på den liste over godkendte organisationer, som Skattemyndighederne offentliggør.Udvalget foreslår derfor, at organisationer, som ønsker at foretage indsamlinger uden anmeldelse,forpligtes til at indsende oplysning om, hvorvidt de er godkendt af skatteministeren som berettigettil at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, samt oplysninger, som gør detmuligt for Indsamlingsnævnet at foretage den nødvendige kontrol. Udvalget foreslår i den forbin-delse, at disse organisationer, forinden iværksættelse af indsamlinger uden anmeldelse, skal indsen-de oplysninger om navn og adresse på organisationen, oplysninger om på hvilken måde organisati-onen foretager indsamlinger, og til hvilke overordnede formål de indsamlede midler anvendes.Udvalget foreslår, at Indsamlingsnævnet på nævnets hjemmeside offentliggør en fortegnelse over deorganisationer, som kan foretage indsamlinger uden anmeldelse, således at det til enhver tid er mu-ligt for befolkningen, at få oplysninger herom. Nævnet bør endvidere oprette links til de pågælden-de organisationers egne hjemmesider, hvor oplysningen om, at organisationen kan foretage indsam-

6.5 Kravene til indsamlinger6.5.1IndledningIfølge udvalgets kommissorium er udvalget blevet bedt om at overveje, om der–herunder i lyset afde nye indsamlingsformer, som bl.a. den teknologiske udvikling har skabt mulighed for–kunnevære behov for, at kravene til offentlige indsamlinger i videre omfang end i dag afhænger af, hvil-ken type indsamling der er tale om.Udvalget har gennemgået de krav, der gælder til offentlige indsamlinger efter den gældende ind-samlingslov og bekendtgørelse.Kravene til indsamlinger skal sikre, at den kontrol, som skal udøves, bliver mulig. Derudover vare-tager kravene misbrugshensyn og hensyn til befolkningens muligheder for at skaffe sig relevanteoplysninger om indsamlingen og dens resultat til brug for vurderingen af, om formålet fortjenerstøtte en anden gang.Generelt er der enighed i udvalget om, at for indsamlinger, der foretages af andre end de organisati-oner, der har adgang til at foretage indsamlinger uden anmeldelse, jf. punkt 6.4.2., bør der i vidt om-fang stilles krav, som svarer til de nugældende krav til offentlige indsamlinger, mens der for ind-samlinger, der foretages af organisationer, som har særlig godkendelse, kan fastsættes mere lempe-lige krav, herunder eksempelvis aflæggelse af et årsregnskab for organisationen, frem for et regn-skab for hver enkelt indsamling.

6.5.2Hvem må foretage indsamlinger?Udvalget finder, at den gældende formulering af indsamlingsbekendtgørelsens § 1, 1. pkt., hvorefteren indsamling skal forestås af en institution, en forening eller en komité bestående af mindst 3 per-soner, kan give anledning til tvivl om, hvilke enheder der må forestå en indsamling. Efter bestem-melsens formulering må det antages, at f.eks. virksomheder og mange offentlige myndigheder eftergældende lovgivning ikke kan forestå en indsamling.Udvalget finder det afgørende for vurderingen af, hvem der må foretage indsamlinger, at de, der fo-retager indsamlinger, kan identificeres på sikker vis og f.eks. være part i en retssag eller kan ifaldestrafansvar ved overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i indsamlingslovgivningen. Herudovermå det være afgørende for vurderingen, at der ikke er tale om en enkelt fysisk person, idet det måantages, at risikoen for misbrug mindskes, hvis indsamlingen forestås af mere end en enkelt person.Udvalget finder det passende med et krav om tre fysiske personer, hvis der ikke er tale om en juri-disk person.Udvalget finder det knap så afgørende, at indsamlinger er forbeholdt bestemt angivne enheder sominstitutioner, foreninger og komitéer. Indsamlingslovgivningen bør ikke være til hinder for, at andreenheder kan forestå indsamlinger, hvis det er i overensstemmelse med gældende ret i øvrigt.Udvalget foreslår på denne baggrund, at en indsamling skal forestås af en juridisk person med etCVR-nummer eller mindst 3 fysiske personer i forening.

6.5.3Krav til anmeldelsenSom nævnt under punkt 6.12. foreslår udvalget, at der oprettes et Indsamlingsnævn med kompeten-ce på indsamlingsområdet. Anmeldelse af indsamlinger skal derfor ikke længere indgives til politiet(på det sted, hvor institutionen mv. har hjemsted), men til Indsamlingsnævnet. Der vil således kunvære ét muligt sted at anmelde en indsamling.Udvalget foreslår, at den nuværende bestemmelse i indsamlingslovens § 1, stk. 1, hvorefter en ind-samling skal anmeldes, inden den iværksættes, videreføres.Som nævnt under punkt 6.4.2., foreslår udvalget, at organisationer, der er godkendt af skattemini-steren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan foretageindsamlinger uden anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Disse organisationer skal altså ikke anmeldeindsamlinger til Indsamlingsnævnet for hver gang, men kun forinden den første indsamling udenanmeldelse indsende en række oplysninger og efterfølgende indsende regnskab mv. til Indsamlings-nævnet.

6.5.4Placering af midlerneUdvalget finder ikke, at benævnelsen ” bank-,sparekasse-eller girokonto” i den gældende bekendt-gørelses § 4, stk. 1, er tidssvarende, hvorfor udvalget foreslår, at bestemmelsen om placering afmidlerne fastslår, at indsamlede midler skal indsættes på en konto i et pengeinstitut. Kontoen skalvære oprettet til dette særlige formål.Udvalget finder ikke, at der skal være noget til hinder for, at indsamlede midler fra flere forskelligeindsamlinger fortsat kan indsættes på samme konto under forudsætning af, at de indsamlede midlerkan adskilles fra hinanden i regnskabet, og at midlerne overføres til en særskilt konto, hvis ikke deanvendes løbende under indsamlingen. Udvalget foreslår således en videreførelse af gældende prak-sis i den forbindelse.Hvis der indsamles andet end penge–f.eks. varer–kan midlerne i sagens natur ikke indsættes påen konto. Det må i den forbindelse kræves, at midlerne opbevares forsvarligt, og at der kan redegø-res for deres anvendelse.

6.5.5Krav til anvendelsenSom nævnt under punkt 3.4.4.1. er der ikke i den gældende indsamlingslov eller indsamlingsbe-kendtgørelsen fastsat begrænsninger for, hvilke formål der kan indsamles til, men det forudsættes,at indsamlingen afholdes til et lovligt formål. Det er overladt til befolkningen selv at afgøre, hvilkeformål der fortjener støtte.Udvalget har ikke fundet anledning til at vende tilbage til retstilstanden før 1972, hvor der kun kun-ne indsamles til støtte for velgørende formål eller til formål, der havde almen interesse. Det afgø-rende er efter udvalgets opfattelse, at de indsamlede midler er anvendt til det formål, der blev angi-vet i forbindelse med selve indsamlingen (og i anmeldelsen). Dette må kræves af hensyn til bidrag-yderen, som regner med, at bidraget går til det angivne formål.Som det er tilfældet med den gældende ordning, foreslår udvalget, at anmeldelse af indsamlingersker ved indgivelse af blanket herom (gerne elektronisk), som sikrer, at Indsamlingsnævnet er op-mærksomt på, om det angivne formål for en anmeldt indsamling er lovligt. Hvis Indsamlingsnævneti den forbindelse får mistanke om, at midlerne fra en indsamling skal gå til et ulovligt formål, måforholdet anmeldes til politiet. Indsamlingsnævnet (eller andre) må i øvrigt anmelde forholdet til po-

litiet, hvis det bliver bekendt med, at der indsamles midler til ulovlige formål, uanset om der er an-meldt indsamling til et ulovligt formål eller ej.Selv om det er det klare udgangspunkt, at midlerne kun må anvendes til det angivne formål, finderudvalget det rimeligt, at der er mulighed for at ændre formålet i visse situationer, når det formål, tilfordel for hvilket indsamlingen er foretaget, allerede er opfyldt eller umuligt eller meget vanskeligtkan opfyldes. Sådanne ansøgninger om tilladelser til ændringer af formål har hidtil været behandletaf Justitsministeriet, men udvalget foreslår, at også denne opgave bør varetages af Indsamlingsnæv-net. Som hidtil bør der ved vurderingen af disse ansøgninger lægges vægt på ligheden mellem detoprindelige formål og den påtænkte anvendelse.Som nævnt under punkt 3.4.4.3. følger det af indsamlingsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. pkt., at derkan anvendes et rimeligt beløb til dækning af omkostninger i forbindelse med indsamlingen. Deropstår ofte en debat om de velgørende organisationers udgifter til administration, idet mange bi-dragydere foretrækker at give penge til det angivne formål frem for til administrationsomkostnin-ger.Udvalget har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en grænse for administrativeudgifter–en såkaldt administrationsprocent. Der er selvfølgelig grænser for, hvad der kan indsam-les af midler til et givent formål, uden at der afholdes udgifter til f.eks. oplysning og reklame. Min-dre indsamlinger vil kunne håndteres udelukkende af frivillige, men langt de fleste indsamlinger,som foretages af f.eks. velgørende organisationer må antages at kræve en professionel håndteringog en faglig ekspertise, hvorfor udgifter til administration er en nødvendighed. De vidt forskelligeformer for indsamlinger har også vidt forskellige omkostninger og hertil kommer, at både omkost-ninger og indsamlede midler kan variere fra år til år. Eksempelvis har nogle indsamlingsformål enringere appel til befolkningen end andre, hvorfor det for disse vil være rimeligt med en højere ad-ministrationsprocent.Udvalget finder det rigtigst at lade det være op til befolkningen ikke alene at vurdere, hvilke formålder tjener støtte, men også hvilke organisationer der har en for den enkelte acceptabel administrati-onsprocent. Udvalget ser også en risiko ved at fastsætte en angivet procentsats, idet denne procent-sats i så fald ville kunne blive normgivende. Organisationerne bør altid bestræbe sig på at begrænseunødige omkostninger ved indsamlinger så meget som muligt.Udvalget finder på denne baggrund ikke anledning til at fastsætte en grænse for administrative ud-gifter, men foreslår en videreførelse af gældenderet, hvorefter der kan anvendes et ”rimeligt beløb”til dækning af omkostninger i forbindelse med indsamlingen. Udvalget finder, at det er afgørende,at der er gennemskuelighed i forhold til regnskaberne. Befolkningen kan på denne baggrund selvbedømme, hvilke formål de vil støtte. Udgifterne ved administrationen og anvendelsen af overskud-

6.5.6Regnskabsaflæggelse og revisionKravet om regnskabsaflæggelse må efter udvalgets opfattelse være helt essentielt til varetagelse afhensynene til borgerne og Indsamlingsnævnet og disses muligheder for at foretage kontrol af, ihvilket omfang de indsamlede midler anvendes til det angivne formål, og om indsamlingen er ad-ministreret forsvarligt. Det fremgår også af kommissoriet, at det bør sikres, at de, der yder bidrag,også fremover kan have tillid til, at indsamlede midler anvendes til det angivne formål.Alle indsamlinger–store som små–bør derfor efter udvalgets opfattelse efterfølges af et regnskab,der viser samtlige indtægter og udgifter, og som specificerer udgifterne ved administrationen og an-vendelsen af overskuddet.Omkostninger til revision ved statsautoriseret eller registreret revisor for visse mindre indsamlingerkan dog være uforholdsmæssigt høje i forhold til de indsamlede midler. Udvalget finder derfor, atindsamlingens omfang bør have betydning for, hvilke krav der stilles til regnskabsaflæggelsen.For de organisationer, som er godkendt til at foretage indsamlinger uden anmeldelser, bør der fort-sat gælde krav om revision ved statsautoriseret eller registreret revisor. Disse organisationer må an-tages at have en sådan karakter og størrelse, at udgifter til revisionen ikke vil forekomme ufor-holdsmæssigt høje. Hertil kommer, at der for disses vedkommende ikke vil være krav om regnskabfor hver enkelt indsamling, men blot et årsregnskab.Udvalget foreslår derimod, at indsamlinger med et indsamlingsresultat på under 50.000 kr. (brutto)ikke skal undergives et krav om revision ved statsautoriseret eller registreret revisor. Den foreslåedegrænse på 50.000 kr. svarer til beløbet i § 48, stk. 1, i momsloven (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28.marts 2011 om merværdiafgift). Efter denne bestemmelse er en virksomhed først pligtig til at ladesig momsregistrere, når omsætningen (uden moms) overstiger 50.000 kr. indenfor en 12-månedersperiode.Udvalget foreslår, at Indsamlingsnævnet efter behov skal kontrollere de regnskaber, som ikke un-dergives krav om revision ved statsautoriseret eller registreret revisor. Indsamlingsnævnet kan såle-des for disse indsamlinger føre tilsyn med, om der er ført behørigt regnskab i overensstemmelsemed bekendtgørelsen, herunder at de indsamlede midler er anvendt til det angivne formål. Udvalgetfinder, at Indsamlingsnævnet skal have mulighed for at kræve yderligere oplysninger fra de pågæl-dende organisationer

6.5.7BeretningSom nævnt under punkt 1.1. var det i sommeren 2010 i medierne fremme, at flere børn var blevetseksuelt misbrugt i et projekt udført af en organisation i Benin, og at organisationen ikke havde op-lyst offentligheden herom. Udvalget er på denne baggrund af daværende justitsminister blevet bedtom at overveje, om der er behov for yderligere åbenhed omkring projektaktiviteter, der drives forindsamlede midler, jf. justitsministerens svar af 26. juli 2010 på spørgsmål nr. 1251 fra FolketingetsRetsudvalg (Alm. del).Det fremgår af ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer for medlemmer af ISOBRO, at der hvertår skal offentliggøres en årsrapport eller et årsregnskab, som skal indeholde en ledelsesberetning,der såfremt oplysningerne ikke findes andet sted i resumeform bl.a. omtaler væsentlige begivenhe-der eller aktiviteter for at synliggøre ”livet i organisationen i det forgangne år”.Som led i udvalgets målsætning om at sikre befolkningen bedre adgang til relevante oplysninger omindsamlinger, foreslår udvalget, at der stilles krav om, at regnskabet ledsages af en beretning, deromtaler væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med indsamlingen. For de organisa-tioner, som har adgang til at foretage indsamlinger uden anmeldelse, skal tilsvarende gælde en pligttil enten at indsende en årsberetning eller i en note til årsregnskabet at affatte en tekst, som redegørfor væsentlige begivenheder eller aktiviteter i forbindelse med indsamlinger i årets løb. Den foreslå-ede åbenhed og krav om beretning i tilknytning til regnskabet vil endvidere kunne bidrage til atbringe overgreb og andre kriminelle handlinger, der sker i forbindelse med projektaktivitet i regi afen hjælpeorganisation, frem i lyset.

den forbindelse, at borgere, som ikke har adgang til internettet fra hjemmet, har mulighed for at an-vende internettet på bl.a. de offentlige biblioteker.Henset til internettets udbredelse, søgbarhed mv. finder udvalget, at det er markant lettere at offent-liggøre og finde indsamlingers regnskaber på internettet end i dagblade. For bidragsydere eller an-dre, herunder pressen, som ønsker at kontrollere, om indsamlede midler rent faktisk er gået til detangivne formål med indsamlingen, er det lettere at finde regnskabet på Indsamlingsnævnets hjem-meside, frem for at skulle lede efter den pågældende indsamlings regnskab i de dagblade, der ud-kommer i det pågældende område.Udvalget foreslår derfor, at offentliggørelse af regnskaber sker på Indsamlingsnævnets hjemmeside.Organisationerne skal indsende regnskabet til Indsamlingsnævnet, hvorefter Indsamlingsnævnet haransvaret for offentliggørelsen på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Organisationerne skal herudoveroffentliggøre deres regnskaber på de pågældende organisationers egne hjemmesider.

6.5.9Persondataretlige spørgsmålUdvalget er i kommissoriet blevet bedt om at tilkendegive, om udvalget finder, at der er behov foren nærmere vejledning om f.eks. de persondataretlige spørgsmål, som visse indsamlingsformer rej-ser.Som nævnt under punkt 3.10.4. kan en række af bestemmelserne i persondataloven have betydningfor indsamlingsorganisationer og andre, der foretager indsamlinger.ISOBRO har i bogen ”Opsamlet viden om indsamling” (2. udgave) vejledt om indsamlingsorgani-sationernes håndtering af personnumre samt registrerings- og kontonumre, herunder at der er mu-lighed for at anvende en bidragyders personnummer ved indberetning til skattemyndighederne ioverensstemmelse med skattekontrolloven, og at det ikke er i overensstemmelse med persondatalo-vens § 5, stk. 5, at opbevare registrerings- og kontonummer efter en Betalingsserviceaftale er etab-leret.Udvalget er ikke bekendt med, at der herudover i øjeblikket skulle være peget på et særligt behovfor en nærmere persondataretlig vejledning, men anbefaler, at det overlades til det kommende Ind-samlingsnævn løbende at overveje, om der er behov herfor, herunder set i lyset af eventuelle nyetekniske muligheder for at foretage indsamlinger.

e-handelsmærket–et kvalitetsstempel, der viser, at en organisation drives lovligt og etisk forsvar-ligt og med kontrol–således at bidragsyderen på denne måde kunne få en form for sikkerhed for, atindsamlede midler blev anvendt til formålet, og at organisationen overholder de indsamlingsetiskeretningslinjer.Som nævnt under punkt 6.4.2. har der været enighed i udvalget om, at organisationer der er god-kendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgø-relsen, kan foretage indsamlinger uden anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Udvalget har overvejet,om denne godkendelse skal kunne synliggøres gennem brug af et såkaldt indsamlingsmærke, f.eks.på plakater med opfordringer til at yde bidrag, indsamlingsbøsser eller andet indsamlingsmateriale.Udvalget finder dog en sådan synliggørelse af de særligt godkendte organisationer for uhensigts-mæssig, idet organisationer, der skal anmelde eller vælger at anmelde til nævnet for hver enkelt ind-samling, kan være mindst lige så gode i forhold til, om organisationen drives lovligt og etisk for-svarligt og med kontrol.Som nævnt under punkt 6.11.1. foreslår udvalget, at der i indsamlingsloven indsættes en bestem-melse om, at indsamlinger omfattet af loven skal foregå i overensstemmelse med god indsamlings-skik. Udvalget har derfor overvejet en mærkningsordning, som synliggør de indsamlinger, som føl-ger god indsamlingsskik. Men som det fremgår af punkt 6.11.1. anbefaler udvalget, at de etiske ret-ningslinjer skal gælde for alle, der foretager indsamlinger. En mærkning af organisationer, der føl-ger god indsamlingsskik, vil således heller ikke være en hensigtsmæssig løsning.Både Norge og Sverige har en mærkningsordning, men begge landes reguleringer er baserede påfrivillige registreringsordninger, som skal ”blåstemple” dem, som vælger at lade sig registrere.Udvalget finder det på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at etablere en mærkningsordning.

Fælles for begge indsamlingsformer er, at udgangspunktet i den gældende lovgivning om forbud erbegrundet i hensynet til befolkningen–ønsket om at undgå for store gener for den del af befolknin-gen, som ikke ønsker at yde bidrag. Der henvises til den nærmere beskrivelse under punkt 6.7.4.Der er enighed i udvalget om, at den eksisterende ordning, hvorefter en række navngivne foreningerhar adgang til en gang årligt at foretage gade- og husindsamling ikke er hensigtsmæssig.Flere af de foreninger, som i medfør af undtagelsesbestemmelsen i indsamlingslovens § 7, stk. 3,har ret til at gennemføre gade- og husindsamling, er enten ophørt med at eksistere eller har i årevisikke gjort brug af deres særlige indsamlingsret. Samtidig har en række foreninger og organisationer,der er etableret efter 1972 ikke inden for rammerne af de gældende regler kunnet opnå tilladelse tilat gennemføre gade- og husindsamling.Det fremgår af udvalgets kommissorium, at det bør tilstræbes, at indsamlinger, som indebærer, atbefolkningen opsøges af indsamlere på offentlige steder og–måske især–på deres private bopæl,alene kan forekomme i et vist nærmere afgrænset omfang, som ikke på markant måde overstigeromfanget af sådanne indsamlinger efter den gældende ordning. Udvalget bør ifølge kommissorietopstille klare og objektive kriterier for afgrænsningen af, hvilke foreninger og organisationer derfremover skal kunne afholde offentlige gade- og husindsamlinger. Det bør i den forbindelse tages ibetragtning, at også fremtidige foreninger og organisationer må forventes i visse tilfælde at have eninteresse i at kunne foretage sådanne indsamlinger, og udvalget er i kommissoriet blevet bedt om atoverveje, om det i givet fald bør være f.eks. et uafhængigt offentligt nævn, som skal kunne tage stil-ling til, om en forening eller organisation opfylder kriterierne for at kunne foretage gade- og/ellerhusindsamling.

6.7.2Definition af husindsamlingOfte bruges betegnelsen husindsamling for den indsamlingsform, som er omfattet af forbuddet iindsamlingslovens § 2, nemlig (gade- og) husindsamling ved personlig eller telefonisk henvendelse.Når formuleringerne i den gældende indsamlingslov om det generelle forbud i § 2 sammenholdesmed formuleringen i § 4, 2. pkt. (forbuddet mod offentlig gade- og husindsamling til støtte for poli-tiske partier), kan det give anledning til tvivl, om f.eks. en opfordring pr. brev er omfattet af forbud-det i § 4, idet dette forbud efter ordlyden ikke–som i § 2–er begrænset til at angå offentlig gade-og husindsamling ved personlig eller telefonisk henvendelse.Udvalget foreslår, at en husindsamling defineres ved, at personer opsøges personligt på deres priva-te bopæl eller ved opringning pr. telefon med opfordring til at yde bidrag til et formål. Også sådan-ne telefoniske henvendelser til personer, som ikke befinder sig på deres bopæl, bør være omfattet afdefinitionen.

Denne indsamlingsform har det karakteristika, at den person, der rettes henvendelse til, kan havesvært ved at sige nej, idet anmodningen om bidrag forventes besvaret med det samme og et svar gi-ves til indsamleren, som man taler med direkte–enten ansigt til ansigt eller pr. telefon. I værste faldkan personen føle sig presset eller måske moralsk forpligtet til at yde et bidrag, selv om den pågæl-dende ikke har lyst. Dertil kommer, at personen kan blive forstyrret midt i andre gøremål ved at te-lefonen eller dørklokken ringer.Indsamlingsformer, hvor der rettes henvendelse med opfordring til at yde bidrag f.eks. pr. brev, e-mail eller SMS, vil almindeligvis ikke som ved personlige eller telefoniske henvendelser lægge detsamme pres på folk til at yde bidrag, ligesom henvendelsen ikke i samme omfang vil forstyrre per-soner midt i et andet gøremål. Her kan henvendelsen nemmere forblive ubesvaret, uden at personenføler sig moralsk forpligtet til at yde bidrag, når den pågældende ikke har lyst. Sådanne indsam-lingsformer vil derfor ikke være omfattet af begrebet husindsamling.

6.7.3Værdien af husindsamlingerSom det fremgår af punkt 5.5. udgør indtægter fra gade- og husindsamlinger kun omkring 3 procentaf de indsamlende organisationers samlede egenfinansiering. For de organisationer, som faktisk fo-retager husindsamlinger, udgør indtægterne herfra dog en større del. For Kræftens Bekæmpelse ud-gør indtægterne eksempelvis omkring 6,5 procent af organisationens indsamlede midler (jf. nærme-re herom under punkt 5.5.). Det kan hævdes, at udbyttet af denne indsamlingsform ikke står målmed de gener for den del af befolkningen, som ikke ønsker at yde bidrag, som indsamlingsformenkan medføre.Der er imidlertid enighed i udvalget om, at værdien af denne indsamlingsform ikke alene kan gøresop i penge, som direkte kan henføres til disse indsamlinger. Udover den aktuelle indtægt ved gade-og husindsamlingen (se nærmere om indtægterne under punkt 5.5.) opnår den enkelte organisationen landsdækkende opmærksomhed, hvorved kendskabsgraden øges og medfører en langsigtet posi-tiv bidragseffekt. Når kendskabsgraden øges, øges samtidig muligheden for, at organisationen kanhverve flere frivillige.Hvis organisationen har en sådan størrelse, kapacitet og kendskabsgrad i befolkningen, at der kangennemføres en omfattende husindsamling, kan husindsamling være en meget effektiv indsamlings-form, selv om den også er ressourcekrævende for organisationen. Den direkte kontakt mellem ind-samleren og den potentielle bidragyder vil i mange tilfælde føre til, at personen yder et bidrag, somvedkommende måske ikke ville have givet, hvis opfordringen til at yde bidrag f.eks. var kommetvia almindelig brev eller e-mail.

6.7.4Hensyn til befolkningenSom nævnt under punkt 6.7.2. kan husindsamlinger være generende for de borgere, der ikke ønskerat yde bidrag. En person kan føle sig presset til at yde et bidrag, selv om den pågældende ikke harlyst. Hertil kommer, at husindsamlinger forstyrrer privatlivets fred, idet befolkningen opsøges per-sonligt på deres private bopæl eller ved opringning pr. telefon eller lignende med opfordring til atyde bidrag til et formål.Forbuddet mod husindsamling har mange lighedspunkter med forbuddet i forbrugeraftalelovens § 6,som bestemmer, at erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning herom må rette personligeller telefonisk henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortilder ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af til-bud om indgåelse af aftale.Om baggrunden for reglen i forbrugeraftaleloven henvises i lovens bemærkninger til”dels hensynettil privatlivets fred, idet de fleste mennesker formentlig anser den uanmodede henvendelse som enpåtrængende og generende salgsform, dels ønsket om at beskytte forbrugeren mod den risiko formisbrug og udnyttelse, som erfaringsmæssigt er knyttettil ”dørsalg””.Udvalget finder, at husindsamlinger kan opleves som en anmassende indsamlingsform, og at der eret væsentligt hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred. Herudover må det antages, at nogle borgerekan føle sig presset til at give et bidrag på grund af ubehaget ved at skulle afvise en indsamler, ellerpå grund af frygten for at blive betragtet som nærig, fordi de ikke vil støtte et godt formål med etbeskedent beløb.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at adgangen til husindsamlinger i et eller andet omfang børopretholdes under hensyn til de indsamlende organisationers muligheder for at samle penge ind tilvelgørende formål, men også under hensyn til den samfundsmæssige interesse i, at borgerne er en-gagerede i velgørenhed og får mulighed for at yde frivillige bidrag til formål i samfundets interesse.

6.7.5Hvem og hvor mange skal have adgang til at foretage husindsamlinger?Udvalget foreslår, at princippet om en række navngivne foreninger, som må foretage gade- og hu-sindsamling, forlades og erstattes af muligheden for, at et nyoprettet Indsamlingsnævn, jf. punkt6.12., meddeler tilladelse ud fra en række kriterier, som angives i loven.Som nævnt under punkt 5.5. er det 17 organisationer, som i dag foretager (eller inden for de senereår har foretaget) gade- og husindsamlinger i et eller andet omfang. De nærmere vilkår og omfangfor hver enkelt organisations adgang til at foretage gade- og husindsamling fremgår af bilag 2 til be-tænkningen, og der er ikke for alle disse 17 organisationers vedkommende tale om landsdækkendehusstandsindsamlinger, jf. nærmere herom under punkt 5.5.Efter udvalgets opfattelse–og som nævnt i udvalgets kommissorium–bør det tilstræbes, at ind-samlinger, som indebærer, at befolkningen opsøges af indsamlere på offentlige steder og især på de-res private bopæl, alene kan forekomme i et vist nærmere afgrænset omfang,som ikke på markantmåde overstiger omfanget af sådanne indsamlinger efter den gældende ordning.Udvalget har på den baggrund overvejet,hvor mange husindsamlinger der så at sige er ”plads til”årligt, når man både tager hensyn til indsamlingsorganisationerne og befolkningen. Der har væretenighed i udvalget om, at ca. 10 husindsamlingsdage i alt om året er passende. Det svarer til ca. enhusindsamling om måneden. Der kan efter udvalgets opfattelse være plads til flere, hvis ikke alle erlandsdækkende.

6.7.6.2 IndsamlingsresultatetUdvalget finder det væsentligt, at de organisationer, der får tilladelse til husindsamling, kan få etgodt indsamlingsresultat. Hvis befolkningen forstyrres på deres bopæl, må det som et minimumkræves, at de indsamlede midler ikke drukner i administrationsomkostninger. Et dårligt indsam-lingsresultat kan også sige noget om organisationens folkelige forankring.Et andet kriterium for vurderingen af, om en organisation skal have tilladelse til husindsamling, børsåledes være, om organisationen kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt re-sultat. Organisationen må søge dette sandsynliggjort ved fremlæggelse af eventuelle tidligere regn-skaber eller realistiske budgetter.Som led i vurderingen af, om der ved indsamlingen kan indbringes et godt resultat, skal det doku-menteres eller sandsynliggøres, at organisationen kan mønstre et tilstrækkeligt antal indsamlere sva-rende til en dækningsgrad på omkring 25 procent. Udvalgets medlemmer fra ISOBRO har oplystover for udvalget, at de store organisationer, som i dag foretager landsdækkende husindsamlingeranvender et fælles internetbaseret rutesystem, som opererer med 28.000 ruter i alt i Danmark. Hvisder er tale om en landsdækkende husindsamling, bør indsamlingen således kunne dække minimum7.000 ruter. Da en frivillig som udgangspunkt kun tager en enkelt rute, betyder dette, at organisatio-nen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at organisationen kan mønstre minimum 7.000 frivilli-ge. Der bør efter udvalget opfattelse ved vurderingen lægges vægt på, om der er en hensigtsmæssiggeografisk spredning. Hvis der således ikke kan mønstres et tilstrækkeligt stort antal frivillige, kander ikke forventes et godt indsamlingsresultat. Se dog nedenfor punkt 6.7.8. om regionale indsam-linger.Udvalgets medlemmer fra ISOBRO har oplyst over for udvalget, at det er et almindeligt accepteretkrav i indsamlingsbranchen, at den enkelte indsamling skal udvise en overskudsgrad på 2/3. Udval-get foreslår derfor, at der ved vurderingen af indsamlingsresultatet bør lægges vægt på, at husind-samlingen skal udvise en overskudsgrad, således at minimum 2/3 af de indsamlede midler går tilformålet.

Udvalget finder, at adgangen til husindsamling skal være forbeholdt organisationer af en vis størrel-se og kapacitet, og som har en høj kendskabsgrad hos den danske befolkning. Disse elementer kansammenskrives i et krav om folkelig forankring.I vurderingen af den folkelige forankring for en organisation bør der efter udvalgets opfattelse indgåfølgende faktorer:-Organisationens indtægter. Dette er indtægter i form af medlemsbidrag og kontingenter, fri-villige bidrag, indsamlede midler, testamentariske bidrag, firmabidrag, overskud ved salg ogarrangementer samt værdien af frivillig arbejdskraft.Organisationens frivillige. Det kan både være antallet af aktive medlemmer, antal frivilligeinvolveret i fortalervirksomhed, oplysningsaktiviteter, indsamling og projektgennemførelse.Fortalervirksomhed forstås–ifølge Danida–som målrettede indsatser, der gennem påvirk-ning af beslutningstagere og borgere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, søger atforme og påvirke politiske, økonomiske, kulturelle og sociale processer og beslutninger medhenblik på at forbedre livsvilkår for et betragteligt antal mennesker.Organisationens kontaktflader. Dette er kontakter i form af samarbejdsaftaler eller netværk idet danske samfund.Organisationens informations- og oplysningsvirksomhed. Dette er en vurdering af organisa-tionens bestræbelser på at øge kendskabsgraden hos den danske befolkning til organisatio-nens indsatsområder.

på denne baggrund ikke anbefale engangstilladelser eller rotationsordninger, hvorved forstås en lø-bende udbytning af tilladelser mellem de kvalificerede organisationer.Efter udvalgets opfattelse er der dog stadig nødt til at være en form for tidsbegrænsning på tilladel-sen til husindsamling, da det i modsat fald ikke vil være muligt at skifte en organisation ud med enanden, som er bedre kvalificeret. Udvalget anbefaler således, at en tilladelse til husindsamling givesfor 3 år, hvorefter organisationen må vige pladsen, hvis en anden organisation viser sig at være bed-re kvalificeret. Der vil altså skulle indleveres ny ansøgning efter 3 år, og det må i den forbindelsevære op til nævnet at tilrettelægge ansøgningsproceduren.Udvalget finder dog også, at det bør være muligt for Indsamlingsnævnet at inddrage en meddelt til-ladelse til husindsamling, inden de 3 år er gået, hvis den årlige afrapportering til Indsamlingsnævnetviser sig at være utilfredsstillende. Der henvises til punkt 6.12.8. om Indsamlingsnævnets sankti-onsmuligheder.Fordelingen af de som udgangspunkt 10 indsamlingsdage til husindsamling på de organisationer,som har fået meddelt tilladelse, bør efter udvalgets opfattelse aftales mellem organisationerne på til-svarende måde som det sker i dag. I tilfælde af uenighed herom blandt organisationerne, bør Ind-samlingsnævnet kunne træffe afgørelse i sagen.Udvalget er som nævnt ovenfor opmærksomt på, at planlægning og forberedelse af en husindsam-ling er meget ressourcekrævende og en langstrakt proces. Udvalget anbefaler derfor, at der af hen-syn til de organisationer, som efter den gældende ordning har adgang til at foretage gade- og hu-sindsamlinger, enten indføres en overgangsordning, således at den gældende ordning f.eks. de første2 år gælder ved siden af de nye tilladelser til gade- og husindsamlinger, eller der i loven sættes pas-sende lang tid til lovens ikrafttræden. Dog skal en organisation naturligvis ikke have mulighed for atforetage indsamling en gang om året efter den gældende ordning og efter tilladelse fra Indsamlings-nævnet efter den nye ordning. Ved en overgangsordning vil Indsamlingsnævnet kunne meddele etmindre antal tilladelser end de som udgangspunkt 10, således at der i den første årrække ikke bliverfor mange husindsamlinger.Som nævnt under punkt 3.5.3.3. har organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslande-ne på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet et krav om egenfi-nansiering, efter gældende ret en særlig adgang til gade- og husindsamling i medfør af indsamlings-lovens § 7, stk. 5. På tidspunktet for denne betænknings afgivelse gælder kravet om egenfinansie-ring fortsat for disse rammeorganisationer. Udvalget har derfor overvejet, om denne særlige adgangskal opretholdes.

Udvalget finder imidlertid, at en videreførelse af denne særlige adgang for disse rammeorganisatio-ner vil udhule den foreslåede ordning, hvorefter Indsamlingsnævnet ved en konkret vurdering med-deler tilladelser til gade- og husindsamlinger. Efter den gældende bestemmelse kan organisationer,som fremover måtte indgå en rammeaftale med krav om egenfinansiering, uden videre få adgang tilat gennemføre gade- og husindsamling. Dette ville vanskeliggøre Indsamlingsnævnets administrati-on af ordningen og muligheder for at begrænse indsamlingsformen til de foreslåede ca. 10 indsam-lingsdage om året. Hertil kommer, at rammeorganisationerne efter udvalgets opfattelse generelt ik-ke opnår meget store indtægter ved husindsamlinger. Der henvises i den forbindelse til tabel 3 underpunkt 5.5., som viser indtægterne ved enkelte organisationers gade- og husindsamlinger. Det frem-går f.eks. af tabel 3, at f.eks. IBIS fra 2005-2006 har haft indtægter i størrelsesordnen ca. 700.000kr. årligt fra husindsamlinger, hvilket skal ses i forhold til en samlet omsætning på ca. 185 mio. kr..Derudover bliver der med udvalgets forslag til en ny indsamlingslov tale om en mere moderne lov,der giver bedre indsamlingsmuligheder for organisationerne.Udvalget finder på den baggrund ikke, at den særlige adgang til gade- og husindsamlinger for ram-meorganisationer bør opretholdes.

6.7.8Landsdækkende eller afgrænset område?Som nævnt under punkt 6.7.5. finder udvalget, at ca. 10 indsamlingsdage til husindsamling skal re-serveres til de landsdækkende husindsamlinger.Udvalget finder, at der herudover skal være mulighed for at meddele tilladelser til et antal husind-samlinger på regionalt plan. Tilsvarende kriterier, som de der er nævnt under punkt 6.7.6. bør i denforbindelse gælde. Organisationen skal således fortsat have adgang til at foretage indsamlinger udenanmeldelse, men kriteriet om et godt indsamlingsresultat skal bedømmes i nedjusteret skala, forståetpå den måde, at der skal være tale om et indsamlingsresultat, der afspejler, at indsamlingen aleneskal foregå i et begrænset område af landet. Kriteriet om folkelig forankring skal ligeledes være op-fyldt for de regionale husindsamlinger.Udvalget anbefaler, at det skal være op til Indsamlingsnævnet at vurdere, hvor mange af disse regi-onale husindsamlinger der kan være plads til om året, og om indsamlingen kan kategoriseres somregional. Ved vurderingen bør der bl.a. ses på, at de regionale indsamlinger foretages i forskelligeområder af landet og det samlede indsamlingstryk generelt og i de forskellige områder af landet,herunder hvor mange landsdækkende husindsamlinger der meddeles tilladelse til. Det bør ved vur-deringen heraf endvidere haves for øje, at sådanne indsamlinger, som nævnt under punkt 6.7.1., ale-ne kan forekomme i et vist nærmere afgrænset omfang, som ikke på markant måde overstiger om-fanget af sådanne indsamlinger efter den gældende ordning.

6.7.9Enkelttilladelser til husindsamling ved særlige begivenhederUdvalget har overvejet, om der–sideløbende med de faste årlige husindsamlinger–skal kunne sø-ges om enkelttilladelser til foretagelse af husindsamling ved særlige begivenheder, hvor en husind-samling til et bestemt formål må forventes at få en sådan tilslutning hos befolkningen, at tilladelsetil husindsamling bør gives.Henset til de gener, der kan være forbundet med at befolkningen opsøges på deres private bopæl (jf.nærmere herom under punkt 6.7.4.), finder udvalget, at denne indsamlingsform bør begrænses mestmuligt til de foreslåede 10 gange om året. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling har åbnetmuligheder for mange andre indsamlingsformer, der ikke på samme måde er generende for borger-ne.Udvalget finder imidlertid, at hensynene til de formål, der agtes støttet ved en sådan husindsamling,vejer tungt, hvorfor udvalget foreslår, at der indsættes en bestemmelse om, at Indsamlingsnævnet isærlige tilfælde kan meddele tilladelse til en enkeltstående husindsamling ved særlige begivenheder,eksempelvis ved naturkatastrofer, men udvalget understreger, at der efter udvalgets opfattelse børvære tale om en snæver undtagelsesregel.Indsamlingsnævnet bør efter udvalgets opfattelse ved vurderingen af sådanne ansøgninger herud-over lægge vægt på det samlede indsamlingstryk i Danmark, herunder det øvrige antal af husind-samlinger og gadeindsamlinger, men også den belastning af gaderummet, som medlemshvervningerpå gaden kan udgøre. Endvidere bør det være en forudsætning for tilladelse, at organisationen ergodkendt af skattemyndighederne, at indsamlingen må forvente at kunne indbringe et godt indsam-lingsresultat, og at organisationen har den fornødne folkelige forankring.

sig gældende for denne indsamlingsform. Der kan også være et ubehag ved at afvise en indsamlerpå gaden, og her kan det for nogle måske være ekstra svært, fordi ikke kun indsamleren, men ogsåandre folk på gaden kan lægge mærke til, at man afviser vedkommende. Dertil kommer, at borgerenkan blive forstyrret midt i andre gøremål.En væsentlig forskel fra husindsamlinger er dog, at ved gadeindsamling har borgeren bevæget sigud af privatsfæren og ud i det offentlige rum og bør derfor kunne”tåle”mere. På den anden sidekan andre brugere af gadebilledet, eksempelvis erhvervslivet, have en interesse i, at begrænse gade-indsamlinger. Hvis en gadeindsamler har placeret sig foran en forretning, kan det måske betyde, atnogle borgere bevæger sig en lang bue uden om for at undgå at blive stoppet af indsamleren, og for-retningen kan derved have mistet en potentiel kunde. Hertil kommer, at medlemshvervning på ga-den,som finder sted i mange storbyer, også udgør en ”belastning” af gaderummet, jf. mere om ga-dehvervning under punkt 6.10.

6.8.3Overvejelser om omfanget af gadeindsamlingerUdvalget har overvejet, om det indsamlingsresultat, der potentielt kan opnås ved en gadeindsam-ling, står mål med de gener for befolkningen og erhvervslivet, som kan være forbundet med ind-samlingsformen. Udvalget har ikke fundet grundlag for fuldstændigt at afskære muligheden for fo-retagelse af gadeindsamlinger, men foreslår, at der skal være en snæver undtagelsesregel om tilla-delser til gadeindsamling.Udvalget foreslår, at det skal være muligt for en organisation, som har fået tilladelse til en årlig hu-sindsamling, på denne dag også at foretage gadeindsamling.Udvalget foreslår endvidere, at Indsamlingsnævnet skal have mulighed for i særlige tilfælde efteransøgning at meddele tilladelse til gadeindsamling. Det kan eksempelvis være på organisationerssærlige mærkedage eller ved særlige begivenheder.En særlig mærkedag må forstås som en dag, som har særlig betydning for organisationen, og somtraditionelt bliver særligt markeret af organisationen. Det bør efter udvalgets opfattelse være en for-udsætning for tilladelse, at der er tale om en veletableret mærkedag.Et andet eksempel på ”særlige tilfælde” kan være indtrædelse af særlige begivenheder,hvor en ga-deindsamling til et bestemt formål må forventes at få en sådan markant tilslutning hos befolkningen,at tilladelse til gadeindsamling bør gives, herunder f.eks. ved naturkatastrofer. Udvalget understre-ger dog, at der efter udvalgets opfattelse bør være tale om en snæver undtagelsesregel.For at forhindre, at landet bliver ”oversvømmet” af gadeindsamlinger,foreslår udvalget, at Indsam-lingsnævnet ved vurderingen af sådanne ansøgninger herudover kan lægge vægt på det samlede

nisation, kan der være tale om en omgåelse af indsamlingslovens forbud mod offentlig gade- og hu-sindsamling ved personlig eller telefonisk henvendelse, jf. nærmere herom under punkt 3.8.Det fremgår af cirkulæreskrivelsen, at det efter Justitsministeriets opfattelse vil være en omgåelse afindsamlingsloven, hvis hjælpeorganisationerne samtidig med medlemshvervningen opfordrer denpågældende til at give yderligere bidrag til organisationen.Det kan for en god ordens skyld nævnes, at forbrugeraftalelovens forbud mod uanmodet henvendel-se m.v. i § 6 kun gælder erhvervsdrivende. Foreninger og sammenslutninger, hvis formål udeluk-kende er velgørende eller almennyttigt, anses i almindelighed ikke for erhvervsdrivende i lovensforstand. Dette betyder, at lovens forbud mod uanmodede personlige henvendelser ikke vil gældefor sådanne foreningers henvendelser med henblik på indsamlinger til humanitære formål mv.Udvalget har overvejet forskellige løsninger på spørgsmålet om medlemshvervning, herunderhvervning af medlemmer på gaden og medlemshvervning ved telefoniske henvendelser.

6.10.2Totalt forbud?For det første har udvalget overvejet, om der skal være forbud mod medlemshvervning på gaden el-ler ved telefoniske henvendelser. Forbuddet mod offentlig gade- og husindsamling er begrundet ihensynet til at begrænse de gener for borgerne, der kan være forbundet med en sådan indsamlings-form. Der kan argumenteres for, at det er de samme gener, der gør sig gældende ved medlems-hvervning på gaden eller ved telefoniske henvendelser.En person kan på samme måde som ved husindsamlinger føle sig ”tvunget” eller måske moralskforpligtet til at indgå et medlemskab, selv om den pågældende ikke har lyst. Medlemshvervningenkan opleves som anmassende, og nogle mennesker kan føle, at det er ubehageligt at skulle afvise enhverver på gaden eller over telefonen. Endvidere kan medlemshvervning på samme måde som ga-de- og husindsamlinger forstyrre folk i deres gøremål. Hertil kommer, som beskrevet under punkt3.8., at en række kommuner mener, at anvendelsen af byernes hovedstrøg til blandt andet gøgleri oggadehvervning har en negativ effekt på fremkommeligheden på spidsbelastningstidspunkter.Modhensynet er, som udvalgets medlemmer fra ISOBRO har oplyst, at et sådant forbud vil havestore økonomiske konsekvenser for nogle velgørende organisationer, som har tilkendegivet, at enmeget stor del af de samlede indtægter stammer fra netop disse hvervninger af medlemmer på ga-den og ved telefoniske henvendelser, jf. nærmere herom under punkt. 5.6.Udvalget finder af principielle grunde, at et forbud mod medlemshvervning på gaden eller hverv-ning af medlemmer generelt ved telefoniske henvendelser ikke bør reguleres i indsamlingsloven, da

6.10.5MedlemsbegrebetSom nævnt under punkt 3.8. har Justitsministeriet ved cirkulæreskrivelse af 7. september 2007 tilpoliti- og anklagemyndighed tilkendegivet, at indsamlingslovens regler ikke er til hinder for, at derved personlig henvendelse hverves medlemmer, hvis der er tale om et reelt medlemskab, hvor med-lemmet for sit kontingent modtager en modydelse fra organisationen.Udvalget har i den forbindelse overvejet, hvordan det bør forholde sig med hensyn til organisatio-ner, der ikke er strukturerede som traditionelle medlemsbaserede organisationer, som f.eks. AIDS-fondet og Folkekirkens Nødhjælp, som ikke har medlemmer i traditionel juridisk forstand, men støt-temedlemmer.Efter udvalgets opfattelse er det ikke rimeligt, at sådanne organisationer er forhindret i at foretage”medlemshvervninger”, eller det der svarer hertil. Udvalget foreslår derfor, at der ved medlemmerogså skal forstås personer, der har en tilsvarende tilknytning til organisationen. Det må bero på enkonkret vurdering, om ”medlemskabet” kan sidestilles med et medlemskabi traditionel forstand.Ved denne vurdering kan der efter udvalgets opfattelse lægges vægt på, om tilknytningen til organi-sationen er forbundet med en form for fastlagt kontingent, og om ”medlemsbidraget” er fradragsbe-rettiget.Udvalget foreslår på den baggrund således, at også organisationer med andre organisationsstruktu-rer end de traditionelle medlemsbaserede, kan foretage hvervninger på gaden og ved telefoniskehenvendelser.

På baggrund heraf er der i udvalget enighed om, at der bør fastsættes nogle indsamlingsetiske ret-ningslinjer, som skal overholdes af alle, der foretager indsamlinger.Udvalget finder det naturligt ved fastlæggelsen af nogle retningslinjer om god indsamlingsskik attage udgangspunkt i de etiske retningslinjer, som er fastsat af ISOBRO. Disse retningslinjer er gen-nemarbejdede i indsamlingsbranchen og udgør et grundlag, som der er enighed om blandtISOBROs medlemsorganisationer.Efter udvalgets opfattelse er de detaljerede etiske regler, der anvendes af ISOBRO og Det Indsam-lingsetiske Nævn, af flere grunde ikke egnede til direkte inkorporering i loven.For det første er de etiske regler bl.a. udtryk for den faglige standard, som indsamlingsbranchen selvhar fastsat som norm for udøvelsen af sin virksomhed. God indsamlingsetik er således udtryk for,hvad der bør være sædvanlig handlemåde på området ud fra en inden for branchen herskende opfat-telse af, hvad der er god handlemåde. En sådan etisk standard kan efter udvalgets opfattelse ikke påudtømmende måde udtrykkes gennem konkrete lovregler.For det andet kan der opstå nye situationer, der ikke lader sig beskrive eller bedømme efter dengældende målestok, ligesom en etisk standard ikke i sig selv er uforanderlig, men påvirkelig af skif-tende tiders opfattelse af, hvad der anses for etisk eller uetisk.For det tredje bør etiske forskrifter kun være af vejledende karakter, idet deres formål er at væreretningsgivende for den fremgangsmåde og adfærd, som almindeligvis bør følges, men ikke nød-vendigvis altid skal følges til punkt og prikke ved foranstaltning af indsamlinger.På den baggrund foreslår udvalget, at der i indsamlingsloven optages en generalklausul med følgen-de indhold:”Indsamlingeromfattet af denne lov skal foregå i overensstemmelse med god indsam-lingsskik.”Indførelsen af en sådan retlig standard i loven indebærer, at det overlades til Indsamlingsnævnet,der skal håndhæve de etiske regler, inden for normens rammer at fastlægge, om der i et konkret til-fælde er sket overtrædelse af god indsamlingsskik.

6.11.3Anvendelsesområdet for de indsamlingsetiske reglerUdvalget har overvejet, om generalklausulen kun skal gælde for de organisationer, som har adgangtil at foretage indsamlinger uden anmeldelse til Indsamlingsnævnet, men udvalget finder det ikkerimeligt, at øvrige organisationer eller komitéer, som foretager anmeldelse til nævnet for hver enkeltindsamling reelt ville kunne undgå at følge de etiske retningslinjer. Udvalget foreslår derfor, at deindsamlingsetiske regler skal gælde for alle, der foretager indsamlinger.De af ISOBRO fastsatte indsamlingsetiske retningslinjer indeholder - udover retningslinjerne forindsamlinger–nogle etiske retningslinjer for face2face-medarbejdere i medlemsorganisationerne,dvs. de medarbejdere der foretager hvervning af medlemmer. Medlemshvervning er, som nævntunder punkt 6.10.4., ikke at betragte som en indsamling i indsamlingslovens forstand, medmindreder konkret er tale om en omgåelse af forbuddet mod gadeindsamling eller husindsamling. Med-lemshvervning har dog efter udvalgets opfattelse så mange fællestræk med indsamlinger, at det fo-rekommer uhensigtsmæssigt, at de etiske retningslinjer ikke ville skulle finde anvendelse på med-lemshvervning. Hertil kommer, at det for den almindelige borger kan være svært at adskille med-lemshvervning fra indsamlinger. Udvalget anbefaler på denne baggrund, at også medlemshvervnin-ger skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik.

6.12 Oprettelse af et nyt nævn på indsamlingsområdet6.12.1IndledningIfølge udvalgets kommissorium bør udvalget opstille klare og objektive kriterier for afgrænsningenaf, hvilke foreninger og organisationer der fremover skal kunne afholde offentlige gade- og husind-samlinger, og udvalget bør i den forbindelse tage i betragtning, at også fremtidige foreninger og or-ganisationer må forventes i visse tilfælde at have en interesse i at kunne foretage sådanne indsam-linger. Det fremgår endvidere af kommissoriet, at udvalget i den forbindelse bl.a. skal overveje, omdet i givet fald bør være f.eks. et uafhængigt offentligt nævn, som skal kunne tage stilling til, om enforening eller organisation opfylder kriterierne for at kunne foretage gade- og/eller husindsamling.På denne baggrund har udvalget overvejet, om en række opgaver ville kunne varetages af et sådantnyt nævn (herefter kaldet Indsamlingsnævnet). Det vil i så fald både dreje sig om tilladelser til ga-de- og husindsamlinger, men også opgaver som ifølge den gældende indsamlingslov er tillagt poli-tiet og i enkelte tilfælde Justitsministeriet.

6.12.2En samlet indgang til indsamlingsområdetEfter den gældende lov er det politiet, som varetager størstedelen af de arbejdsopgaver, der er for-bundet med det offentliges administration af offentlige indsamlinger. Således skal en offentlig ind-samling anmeldes til politiet, inden den iværksættes. Politiet påser, at anmeldelsesskemaet er ud-fyldt korrekt og indgivet til den rette politikreds, og at der er tale om indsamling til et lovligt formål.Efter indsamlingen er foregået, modtager politiet et regnskab, og politiet fører kontrol med, om deindsamlede midler er brugt til det angivne formål, og om regnskabet i øvrigt er fyldestgørende.Herudover påses, om reglerne vedrørende offentliggørelse og revision er opfyldt.Justitsministeriet behandler ansøgninger om ændring af indsamlingsformål i henhold til indsam-lingsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, og ansøgninger om dispensation fra kravet om offentliggørelse idagblade i indsamlingsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.Spørgsmål vedrørende de indsamlingsetiske regler, som gælder for medlemmer af ISOBRO, vare-tages af ISOBRO og ISOBROs Indsamlingsetiske Nævn.Udvalget anbefaler, at én instans fremover varetager alle myndighedsopgaver på indsamlingsområ-det. Efter udvalgets opfattelse vil en samlet indgang til indsamlingsområdet skabe en ensartethed ogsammenhæng mellem de forskellige sagstyper og sikre en ensartet, faglig og effektiv kontrol medf.eks. regnskaber. En samlet indgang vil gøre området mere logisk og gennemskueligt for borgerneog samtidig give de indsamlende organisationer ensartede retningslinjer for, hvordan de skal agere iforhold til anmeldelser, diverse ansøgninger og de etiske retningslinjer.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, hvem der fremover mest hensigtsmæssigt kan varetageopgaver på indsamlingsområdet.En mulighed er fortsat at lade politikredsene varetage opgaverne på indsamlingsområdet. Hervedopretholdes en lokalt forankret ordning, og politiet har i forvejen den fornødne erfaring med håndte-ring af anmeldelser, regnskab mv. Udvalget finder dog ikke, at en sådan ordning i tilstrækkelig gradtilgodeser hensynet til, at der bør være en samlet indgang til indsamlingsområdet for bl.a. at gøredet mere gennemskueligt for borgerne. Hertil kommer, at håndteringen af tilladelser til gade- og hu-sindsamling ville kræve omfattende koordinering af de enkelte politikredse, og at administrationenaf tilladelsesordningen ikke naturligt er en politiopgave.En anden mulighed er, at Justitsministeriet eller en styrelse under Justitsministeriet varetager opga-verne på indsamlingsområdet. Dette vil sikre den ensartede sagsbehandling over hele landet og ensamlet indgang til indsamlingsområdet.En tredje mulighed er at oprette et nyt offentligt nævn, der har kompetence på indsamlingsområdet.En af hovedårsagerne til at lade et område undergå behandling i et nævn er, at nævnsformen tilladerinteresserepræsentanter og sagkyndige at deltage i forvaltningen. Som det fremgår ovenfor underpunkt 6.7.5. foreslår udvalget, at foreninger mv. kan meddeles tilladelse til at foretage gade- og hu-sindsamlinger efter nogle nærmere opregnede kriterier. Udvalget finder, at særligt forslaget til entilladelsesordning til gade- og husindsamlinger gør det mest hensigtsmæssigt, at et nævn træffer af-gørelse, fordi man derved tillader interesserepræsentanter at deltage i vurderingen, og dermed fårbranchen selv indflydelse på fordelingen af tilladelserne.Udvalget anbefaler på den baggrund, at der oprettes et nyt uafhængigt offentligt nævn, der harkompetence på indsamlingsområdet.

6.12.4Kompetence og opgaverUdvalget finder som anført under punkt 6.12.2., at det er hensigtsmæssigt, at der skabes en samletindgang til indsamlingsområdet. Indsamlingsnævnet vil således skulle administrere den under punkt6.4.2. nævnte ordning med de organisationer, som kan foretage indsamlinger uden anmeldelser,meddele tilladelser til afholdelse af gade- og husindsamlinger og behandle klager over overtrædelseaf god indsamlingsskik. Herudover skal Indsamlingsnævnet være det centrale organ for anmeldelseraf indsamlinger og administrere en hjemmeside, som kan give borgerne et overblik med lister overlovlige gade- og husindsamlinger, anmeldte indsamlinger og de organisationer, som foretager ind-samlinger uden anmeldelse. Herudover skal Indsamlingsnævnet generelt overtage den sagsbehand-ling vedrørende indsamlinger, som i dag varetages af de enkelte politikredse og af Justitsministeriet.Nedenfor følger en oversigt over sagstyper og opgaver på indsamlingsområdet, som udvalget fore-slår, at Indsamlingsnævnet varetager:1. modtage anmeldelser af påtænkte indsamlinger (se punkt 6.4.1.).2. påse, at der er tale om indsamling til lovligt formål (se punkt 6.5.5.).3. Administrere ordningen vedrørende visse organisationers adgang til indsamlinger uden an-meldelse (se punkt 6.4.2.).4. meddele tilladelser til afholdelse af husindsamlinger (se punkt 6.7.).5. meddele tilladelser til afholdelse af gadeindsamlinger (se punkt 6.8.).6. behandle klager over overtrædelse af god indsamlingsskik (se punkt 6.11).7. ajourføre hjemmeside med relevante oplysninger, herunder lister.8. modtage regnskaber for indsamlinger (se punkt 6.5.6.).9. kontrollere regnskaber.10. offentliggøre regnskaber (se punkt 6.5.8.).11. kontrollere, at kravene i indsamlingsbekendtgørelsen er opfyldt (se punkt 6.5.).12. melde overtrædelser af loven og bekendtgørelsen til politiet.13. meddele tilladelser til anvendelse af indsamlede midler til andre formål end angivet i anmel-delsen (se punkt 6.12.5.).14. vurdere om administrationsomkostningerne for indsamlinger har et rimeligt niveau (se punkt6.12.5.).15. vurdere om der er tale om en indsamling, der er omfattet af loven.

stitsministeriet vurderede, at området med offentlige indsamlinger ikke skulle overføres, da politietpå dette område udfører opgaver af politimæssig relevans bl.a. i forbindelse med kontrollen af ind-samlede midler. Udvalget finder dog ikke, at dette er ensbetydende med, at området med indsam-linger ikke kan overføres til et Indsamlingsnævn. Som nævnt ovenfor under punkt 6.12.2. finderudvalget tværtimod, at det er hensigtsmæssigt, at alle opgaver på indsamlingsområdet samles underén myndighed.Udvalget har overvejet, om anmeldelse af indsamlinger til en anden myndighed end politiet kan an-ses for en lempelse af kontrollen med offentlige indsamlinger.Danmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt samarbejdeom bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. FATF har vedtaget 40 anbefalinger, somvedrører bekæmpelse af hvidvask, og 9 særlige anbefalinger, som vedrører bekæmpelse af terrorfi-nansiering. Anbefaling nr. 8 indebærer, at landene skal vurdere, om deres regler om non-profit or-ganisationer er tilstrækkelige til at bekæmpe finansiering af terrorisme. Justitsministeriet har i denforbindelse vurderet, at indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen lever op til FATFs re-kommandationer vedrørende finansiering af terrorisme. Baggrunden herfor har været, at alle offent-lige indsamlinger skal anmeldes til politiet, at anmeldelsen skal angive indsamlingsformålet, somskal være lovligt, at der ved regler om indsendelse og offentliggørelse af et revideret regnskab skalredegøres for de indsamlede midler og deres anvendelse, samt endelig at midlerne kun med Justits-ministeriets tilladelse kan anvendes til andre formål end de, som er angivet i anmeldelsen.Udvalget finder ikke, at FATFs anbefalinger kan være til hinder for, at visse opgaver overføres frapolitiet og Justitsministeriet til et nyt Indsamlingsnævn. Udvalget bemærker i den forbindelse, atIndsamlingsnævnet vil være et uafhængigt offentligt nævn, som omfattes af forvaltningsloven, of-fentlighedsloven og persondataloven.

6.12.7SekretariatsbistandenEffektiviteten af Indsamlingsnævnets virksomhed vil være afhængig af, at der etableres den fornød-ne sekretariatsbistand. Nævnets sekretariat vil endvidere kunne medvirke til at skabe lettere kontaktmellem brugerne og nævnet.Indsamlingsnævnet bør efter udvalgets opfattelse have et sekretariat, der bemyndiges til at varetagekonkrete opgaver på vegne af Indsamlingsnævnet. Det er således eksempelvis ikke hensigten, atselve Indsamlingsnævnet skal foretage en egentlig vurdering af samtlige indsamlingsregnskaber el-ler modtagne anmeldelser om indsamlinger. Sager, der kræver nærmere sagsbehandling, må forven-tes afgjort af nævnet (i visse tilfælde eventuelt af formanden alene), efter at sekretariatet har forbe-redt sagerne til afgørelse og udarbejdet en indstilling til nævnet. Den nærmere opgavefordeling mel-lem nævnet og sekretariatet bør endvidere fastsættes af nævnet eller med inddragelse af nævnet.Sekretariatet skal have tilstrækkelig indsamlingsfaglig og juridisk kompetence, men også it-kendskab og en vis regnskabsteknisk viden.Udvalget har overvejet, hvem der mest hensigtsmæssigt kan varetage sekretariatsfunktionen forIndsamlingsnævnet og ser som udgangspunkt 3 muligheder.For det første har udvalget overvejet, om Indsamlingsnævnet skal have sit eget selvstændige sekre-tariat, som det er tilfældet med f.eks. Pressenævnet. Udvalget finder dog ikke, at de opgaver, der erforbundet med driften af et sekretariat for Indsamlingsnævnet, er så omfattende, at et selvstændigtsekretariat bør etableres.For det andet har udvalget overvejet, om sekretariatsfunktionen kan varetages af Justitsministerieteller af en myndighed under Justitsministeriets område, idet Indsamlingsnævnet, som nævnt underpunk 6.11.3., administrativt skal være underlagt Justitsministeriet, og indsamlingsloven og indsam-lingsbekendtgørelsen i øvrigt henhører under Justitsministeriets ressortområde. Fordelen ved en så-dan ordning er, at Justitsministeriet er vant til at behandle sager efter forvaltningsloven mv., og alle-rede har sagsbehandlingssystemer til rådighed samt også på andre områder varetager sekretariatsbe-tjening af nævn (eksempelvis Erstatningsnævnet).For det tredje har udvalget overvejet, om sekretariatsfunktionen kan varetages af en privat organisa-tion som f.eks. indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO. ISOBRO har stor vi-den på indsamlingsområdet, både i forhold til indsamlingslovgivningen og andre relaterede retsom-

råder–eksempelvis ligningsloven–men især i forhold til de indsamlingsetiske retningslinjer, somer udarbejdet i ISOBRO, og som udvalget anbefaler lovfæstet. I øvrigt er ISOBRO i dag sekretariatfor Det Indsamlingsetiske Nævn, som blev etableret i 2004. Dertil kommer, at ISOBRO generelt haret indgående kendskab til branchen og dens aktører.Der findes flere eksempler på privat sekretariatsbetjening af offentlige ordninger. Udvalget kan iden forbindelse pege på sekretariatet for Stormrådet, som behandler sager om erstatning efter lovom stormflod og stormfald. Før 1. juli 2010 var det således forsikrings- og pensionsselskabernesbrancheorganisation Forsikring og Pension, som ydede sekretariatsbetjening til Stormrådet. Ved enlovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2010, blev Stormrådet tillagt delvist andre arbejdsopgaverend med den gamle organisering af stormflodsordningen, og sekretariatsbetjeningen varetages der-for nu af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Udvalget kan endvidere pege på den nye huseftersynsordning, som trådte i kraft den 1. januar 2011,og som har til formål at beskytte køber og sælger mod økonomiske overraskelser i forbindelse medkøb og salg af huse. Erhvervsstyrelsen, der administrerer huseftersynsordningen, benytter sig af eteksternt sekretariat (Teknologisk Institut, som er en selvejende og almennyttig institution) til at va-retage den daglige drift af ordningen. Sekretariatet står for en række driftsopgaver, blandt andet driftog opdatering af en hjemmeside, og for at informere om huseftersynsordningen gennem nyhedsbre-ve og ved at besvare spørgsmål om ordningen.Der kan som nævnt være indsamlingsfaglige fordele ved at overlade sekretariatsbetjeningen afnævnet til en privat. Udvalget finder imidlertid også, at der kan være en række ulemper af både ret-lig og praktisk karakter ved en sådan ordning.Som nævnt under punkt 6.12.3. bør Indsamlingsnævnet efter udvalgets opfattelse i hele sin virk-somhed være omfattet af forvaltningslov m.v.. Indsamlingsnævnet bør endvidere være underlagt deforvaltningsretlige grundprincipper som f.eks. officialmaksimen og princippet om ligebehandlingog proportionalitet. Samme regelsæt vil efter udvalgets opfattelse komme til at gælde for Indsam-lingsnævnets sekretariat. En privat organisation vil ved sekretariatsbetjening af nævnet således skul-le behandle sager efter offentligretlige regler, hvorfor organisationen i givet fald vil skulle sikreskompetencer til at varetage sådanne opgaver på betryggende vis. Hertil kommer behovet for at etab-lere det fornødne sagsbehandlingssystem mv.Udvalget er opmærksomt på de problemstillinger, der i givet fald knytter sig til ISOBROs vareta-gelse af sekretariatsbetjeningen. Skal dobbeltrollen som både brancheorganisation og som sekretari-at for Indsamlingsnævnet håndteres på betryggende vis, kræver det en organisering, der tager højdeherfor, og det kræver formentlig mest hensigtsmæssigt en egentlig kontrakt, der fastlægger rammer-ne for sekretariatsopgaven, herunder de økonomiske vilkår, hvorunder opgaven varetages.

6.12.8.1 Overtrædelse af god indsamlingsskikFor så vidt angår eventuelle overtrædelser af god indsamlingsskik har udvalget overvejet, om desanktionsmuligheder, som det nuværende Indsamlingsetiske Nævn har, er tilstrækkelige. Hvis Ind-samlingsetisk Nævn finder, at en organisation har overtrådt ISOBROs indsamlingsetiske retnings-linjer, vil der blive udtalt kritik af organisationen på enskala fra ”det ville være ønskeligt” til ”over-ordentligt kritisabelt” afhængig af overtrædelsens karakter. Indsamlingsetisk Nævns afgørelser of-fentliggøres på ISOBROS hjemmeside.Pressenævnet træffer afgørelser i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i stridmed god presseskik. Pressenævnets afgørelser træffes efter stemmeflerhed ved begrundet kendelse,medmindre en forligsmæssig løsning er opnået mellem parterne. Umiddelbart efter voteringens af-slutning indføres kendelsens konklusion og begrundelsen herfor i en forhandlingsprotokol. Kendel-sen sendes til redaktøren for det indklagede massemedie. Pressenævnet kan pålægge redaktøren fordet indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fast-lagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så frem-trædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.Især ved grove–og måske gentagne–overtrædelser af de etiske regler, kan det forekomme util-fredsstillende at skulle nøjes med den reaktion, der ligger i en nævnstilkendegivelse og offentliggø-relse heraf. Udvalget finder imidlertid, at en organisations frygt for at få kritik og dermed risikere envæsentlig nedgang i omfanget af indsamlede midler, må antages at være tilstrækkelig sanktion fororganisationen, der har stor præventiv effekt.Udvalget foreslår derfor, at overtrædelser af de etiske regler ”sanktioneres” på samme måde, somdet er tilfældet ved Indsamlingsetisk Nævn, dvs. med en udtalt kritik af organisationen og offentlig-

6.12.8.2 Overtrædelse af øvrige bestemmelser i indsamlingslovgivningenUdvalget foreslår, at overtrædelse af bestemmelserne om anmeldelsespligt, forbuddet mod gade- oghusindsamlinger og forskrifterne i indsamlingsbekendtgørelsen, fortsat skal straffes med bøde,medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Indsamlingsnævnet (eller sekretari-atet) bør derfor anmelde eventuelle strafbare forhold efter reglerne i retsplejeloven til politiet, somherefter iværksætter efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, derforfølges af det offentlige, er begået.Udvalget har overvejet, om visse grovere overtrædelser af indsamlingsloven skal kunne resultere ien form for rettighedsfrakendelse for organisationen således, at organisationen forbydes at foretageindsamlinger i et angivet tidsrum. Udsigten til en stor mængde indsamlede midler set i forhold til enbøde kan muligvis få en organisation til at begå overtrædelser af loven, hvis der ikke følger andrekonsekvenser med. Udvalget finder det principielt betænkeligt at tillægge Indsamlingsnævnet kom-petence til at anvende sanktioner som straf eller rettighedsfrakendelse i sager, der behandles i næv-net. På den anden side finder udvalget også, at det er vigtigt, at befolkningen kan have tillid til, atindsamlinger foregår på en ordentlig måde i overensstemmelse med lovgivningen.Straffeloven giver en række reaktionsmuligheder overfor indsamlere, der overtræder loven. I med-før af straffelovens § 75, stk. 1, kan udbytte ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløbhelt eller delvis konfiskeres. Midler, der er tilvejebragt ved en ulovlig indsamling, eksempelvis hu-sindsamling, som Indsamlingsnævnet ikke har meddelt tilladelse til, vil således eventuelt kunne sø-ges konfiskeret i medfør af denne bestemmelse. Det følger af straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf.stk.1, at den der er dømt for et strafbart forhold ved dom kan frakendes retten til at udøve ”andenvirksomhed”, når særlige omstændigheder taler derfor. Indsamlingsvirksomhedvil efter omstæn-dighederne kunne være omfattet af denne bestemmelse. Frakendelse sker på tid fra 1 til 5 år, regnetfra endelig dom, eller indtil videre.

6.12.9.1 FinansieringDet fremgår af kommissoriet, at udvalget skal vurdere de økonomiske konsekvenser forbundet medudvalgets forslag samt anvise finansiering af eventuelle mérudgifter.Helt overordnet vil den foreslåede ændring af indsamlingsordningen kunne få økonomiske konse-kvenser for indsamlingsorganisationerne. Den foreslåede tilladelsesordning til gade- og husindsam-ling kan f.eks. betyde, at nogle af de navngivne organisationer mv., der på nuværende tidspunkt ståropført på listen over organisationer mv. som berettigede til at afholde en årlig offentlig gade- og hu-sindsamling, efter omstændighederne ikke vil opnå en tilladelse til at foretage gade- og husindsam-ling og derved mister dette indtægtsgrundlag.Oprettelsen af et nyt Indsamlingsnævn vil medføre udgifter til oprettelsen og til den løbende drift.Ved den foreslåede tilladelsesordning til gade- og husindsamling skal nævnet varetage nogle opga-ver, som ikke findes i dag.Generelt rummer udvalgets forslag til ændringer af indsamlingslovgivningen markante fordele forindsamlingsbranchen, og en overførsel af opgaverne på indsamlingsområdet til Indsamlingsnævnetvil gøre tingene lettere for indsamlingsorganisationer. Bl.a. får en stor del af organisationerne mu-lighed for at foretage indsamlinger uden forudgående anmeldelse for hver gang, jf. punkt 6.4.2., ogder fastsættes mere differentierede regler om regnskabsaflæggelse og revision, så de krav, der stil-les, afhænger af indsamlingens omfang, og hvilken type indsamling der er tale om, jf. punkt 6.5.Hertil kommer, at i stedet for offentliggørelse af regnskaber i et eller flere af de mest udbredte dag-blade i det område, hvor indsamlingen har fundet sted, jf. indsamlingslovens § 6, stk. 1, skal regn-skab fremover sendes til Indsamlingsnævnet, som offentliggør dette på nævnets hjemmeside. Ud-valgets medlemmer fra ISOBRO har over for udvalget oplyst, at det koster omkring 2.- 4.000 kr. atindrykke en annonce med en offentliggørelse af et indsamlingsregnskab. Den forslåede ordningmedfører således færre omkostninger til annoncering for organisationerne, og en større del af deindsamlede midler kan dermed anvendes i overensstemmelse med indsamlingsformålet. Hertilkommer, at Indsamlingsnævnets samling af oplysninger om anmeldte indsamlinger, gade- og hu-sindsamlinger, regnskaber mv. på Indsamlingsnævnets hjemmeside formentlig vil øge organisatio-nernes kendskabsgrad hos befolkningen.

7 Lovudkast med bemærkninger7.1 LovudkastForslagtillov om indsamlingerLovens anvendelsesområde§ 1.Denne lov finder anvendelse på indsamlinger, hvorved forstås enhver form for opfordring tilat yde bidrag til et forud angivet formål.Stk. 2.Loven finder endvidere anvendelse ved hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer idet omfang, det er angivet i § 9.Stk. 3.Ved salg er der tale om indsamling, når det i umiddelbar tilknytning til salget tilkendegi-ves, at en del af købesummen går til et forud angivet formål.§ 2.Loven gælder ikke for:Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerensbekendte, eller personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet.Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi.Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som fo-restås af vedkommende trossamfund eller mødearrangør.Indsamlinger foretaget blandt juridiske personer.Indsamlinger til støtte for politiske partier. Gade- og husindsamling til dette formål må dog ik-ke finde sted.Anmeldelsespligt§ 3.En indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet, jf. 11, inden den iværksættes, jf. dog §4, stk. 1.Stk. 2.Indsamlingsnævnet fører en fortegnelse over de indsamlinger, der er anmeldt efter stk. 1.Fortegnelsen skal være tilgængelig for offentligheden.§ 4.Organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, somkan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan foretage indsamlinger uden anmeldelse til Indsamlings-nævnet. Det er dog en betingelse herfor, at de pågældende organisationer indsender de i stk. 2nævnte oplysninger til Indsamlingsnævnet.

Stk. 2.Organisationer omfattet af stk. 1 skal forinden iværksættelse af indsamlinger uden anmel-delse indsende oplysninger til Indsamlingsnævnet om,1) navn og adresse på organisationen2) på hvilken måde organisationen foretager indsamlinger3) til hvilke formål indsamlede midler anvendes.Stk. 3.Organisationen skal endvidere på organisationens egen hjemmeside give oplysninger om,hvilke konkrete indsamlinger der pågår.Stk. 4.Indsamlingsnævnet fører en fortegnelse over de organisationer, som er omfattet af stk. 1.Fortegnelsen skal være tilgængelig for offentligheden.Gade- og husindsamling og kædebreve§ 5.Husindsamling må ikke finde sted, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Indsamlingsnævnet kan efter ansøgning meddele tilladelse til foretagelse af én årliglandsdækkende eller geografisk afgrænset husindsamling eller en enkeltstående indsamling, somiværksættes på baggrund af en særlig begivenhed, hvis ansøgeren1) er omfattet af § 4, stk. 1,2) kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat og3) har den fornødne folkelige forankring.Stk. 3.Tilladelse til husindsamling indebærer, at ansøgeren på dagen også kan foretage gadeind-samling.§ 6.Gadeindsamling må ikke finde sted, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Indsamlingsnævnet kan dog i særlige tilfælde efter ansøgning meddele tilladelse til fore-tagelse af gadeindsamling.§ 7.Indsamling ved anvendelse af kædebreve må ikke finde sted.§ 8.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgningers indhold og dokumentationog om betingelser for tilladelse efter §§ 5-6.Indsamlingsetik§ 9.Indsamlinger omfattet af denne lov skal foregå i overensstemmelse med god indsamlings-skik. De samme principper gælder for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved person-lig eller telefonisk henvendelse.Stk. 2.Klager over overtrædelse af stk. 1 kan indgives til Indsamlingsnævnet.

Indsamlingsnævnet§ 10.Der oprettes et indsamlingsnævn bestående af en formand, der skal være jurist, og 4 andremedlemmer, der beskikkes af justitsministeren. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsam-lingsorganisationernes Brancheorganisation, 1 beskikkes som erhvervslivets repræsentant efter ind-stilling fra Dansk Erhverv og 1 beskikkes som offentlighedens repræsentant efter indstilling fraForbrugerrådet.Stk. 2.Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.§ 11.Indsamlingsnævnet har det overordnede tilsyn med indsamlinger. Nævnet skal modtageanmeldelser af påtænkte indsamlinger og modtage og offentliggøre regnskaber for indsamlinger påIndsamlingsnævnets hjemmeside.Stk. 2.Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, om de indsamlede midler er anvendt i overensstem-melse med det formål, der er angivet i anmeldelsen, og om formålet er lovligt.Stk. 3.Indsamlingsnævnet træffer afgørelse i sager om,a) tilladelse til foretagelse af husindsamlinger efter § 5, stk. 2 og gadeindsamlinger efter § 6,stk. 2,b) tilladelse til anvendelse af indsamlede midler til andre formål end angivet i anmeldelsen ogc) overtrædelse af god indsamlingsskik, jf. § 9.Stk. 4.Indsamlingsnævnet kan af egen drift optage en sag til behandling.§ 12.Indsamlingsnævnet afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.Stk. 2.Hvis en klage ikke giver Indsamlingsnævnet anledning til kritik kan sagen afsluttes, udenat Indsamlingsnævnet forinden forelægger klagen for den indklagede.Stk. 3.Indsamlingsnævnet kan offentliggøre udtalelser af kritik på sin hjemmeside samt pålæggeen indsamler eller hjælpeorganisation at offentliggøre den kritiske udtalelse på sin hjemmeside.§ 13.Indsamlingsnævnet kan kræve, at en indsamler afgiver yderligere oplysninger til belysningaf en anmeldelse eller afgørelse eller af, om et forhold giver anledning til nærmere undersøgelse.§ 14.Indsamlingsnævnet afgiver hvert år en beretning til justitsministeren om nævnets virksom-hed det foregående år. Beretningen offentliggøres.§ 15.Indsamlingsnævnet bistås af et sekretariat.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter Indsamlingsnævnets forretningsorden efter forhandling mednævnet.

Stk. 3.Justitsministeren kan bestemme, at udgifterne til nævnets virksomhed helt eller delvistskal afholdes af indsamlingsorganisationerne. Justitsministeren kan i nævnets forretningsorden fast-sætte regler om betaling af gebyr for nævnsbehandling.Bemyndigelse§ 16.Justitsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved indsamlinger og omden kontrol, som skal udøves med anvendelsen af de indsamlede midler.Straf og ikrafttræden mv.§ 17.Overtrædelse af § 2, nr. 5, 2. pkt., § 3, § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, straffes med bøde, med-mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Stk. 2.I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 16, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-delse af bestemmelserne i forskrifterne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.§ 18.Loven træder i kraft den […]Stk. 2.Lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006 om offentlige indsamlinger og pyramidespil,som ændret ved lov nr. 848 af 1. juli 2010, ophæves.[Stk. 3.Evt. overgangsordning]§ 19.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraftfor disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

7.2 Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1.Den foreslåede bestemmelse fastlægger anvendelsesområdet for loven og indeholder en definitionaf, hvad der skal forstås ved indsamling.Til stk. 1.Definitionen i § 1 viderefører den hidtil gældende bestemmelse i indsamlingslovens § 1, stk. 2. Be-grebet ”offentlig” indsamling udgår dog af definitionen.Det er herefter udgangspunktet, at alle ind-samlinger er omfattet af loven, men at private indsamlinger undtages fra loven, jf. lovens § 2, nr. 1.Den omstændighed at det nu er udgangspunktet, at alle indsamlinger er omfattet af loven, må anta-ges at medføre en mindre udvidelse af anvendelsesområdet for loven.Endvidere præciseres det, at der ved indsamling forstås en opfordring til at yde bidrag til et forudangivet formål. Herudover præciseres det, at enhver form for opfordring til at yde bidrag er omfattetaf bestemmelsen. En opfordring kan både foreligge i mundtlig eller skriftlig form, og der skal vedvurderingen af, om der er tale om en opfordring til at yde bidrag lægges vægt på, hvad formålet medopfordringen er.Opfordringer til at yde bidrag ved såkaldte donationsmoduler på hjemmesider med angivelse afbankoplysninger og et kontonummer, hvortil bidrag kan indbetales, er også omfattet af definitionenaf en indsamling.Ved bidrag forstås i denne lov økonomiske bidrag i form af penge, men også tøj, legetøj eller lig-nende kan være omfattet, forudsat der ikke er tale om brugte ting af ringe værdi, jf. lovens § 2, nr. 2.Hvervning af medlemmer eller donorer af en forening eller en organisation anses ikke for at være enindsamling i lovens forstand. Det er dog en forudsætning herfor, at der vil være tale om et reeltmedlemskab eller lignende, hvor den pågældende modtager en modydelse fra organisationen, f.eks.i form af adgang til organisationens generalforsamling eller andre medlems- eller donorydelser. Op-fordringer til at yde bidrag til organisationens arbejde, eksempelvis med enkeltbetalinger eller op-lysning om kontonummer, således at organisationen kan hæve et aftalt beløb på den pågældende bi-dragyders konto via BetalingsService, må anses for at være omfattet af indsamlingsbegrebet, hvisikke den pågældende derved opnår en særlig etableret tilknytning til organisationen, som f.eks. etmedlemskab eller et donorskab.

Der henvises til betænkningens punkt 6.2.Til stk. 2.Lovens almindelige anvendelsesområde omfatter ikke hjælpeorganisationers hvervning af med-lemmer på gaden, når situationen ikke kan kategoriseres som indsamling, jf. betænkningens punkt3.8. og 6.10.2. Da udvalget foreslår, at lovens generalklausul om etisk adfærd i forbindelse medindsamlinger også skal omfatte hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer på gaden, er lovensanvendelsesområde udvidet til at omfatte disse situationer. Se i øvrigt bemærkningerne til § 9, stk.1.Til stk. 3.Det foreslås, at der ved salg er tale om indsamling, når det i umiddelbar tilknytning til salget tilken-degives, at købesummen eller en del heraf går til et forud angivet formål.Justitsministeriet har i praksis efter den hidtil gældende indsamlingslov skelnet mellemindsamlingogsalg.Afgørende for, om der er tale om indsamling eller salg har været, om der er en vis rimelig-hed i forholdet mellem betalingen og det, der ydes til gengæld. Hvis der er rimelighed i forholdetmellem betalingen og modydelsen, vil betalingen ikke kunne betragtes som et bidrag, og der vil i såfald ikke være tale om en indsamling.Forslaget indebærer altså en udvidelse af indsamlingsbegrebet i relation til salg. Tilfælde, hvor enerhvervsdrivende eller en organisation, som sælger produkter og herefter vælger at donere et beløbtil velgørende formål, men ikke i umiddelbar tilknytning til salget tilkendegiver, at en del af købe-summen går til velgørende formål, vil ikke være at betragte som indsamlinger. Organisationer mv.kan dog have et sådant overordnet formål med driften, at der vil være tale om indsamling, uansetdet ikke ved salget er tilkendegivet, at købesummen eller en del heraf går til et forud angivet formål.Endvidere er markedsføring af produkter eller tjenesteydelser, hvor forbrugeren har mulighed for atvælge blandt flere organisationer, som skal modtage en del af købesummen, men ikke har mulighedfor at fravælge en sådan donation, også at betragte som en opfordring til at yde bidrag til et forudangivet formål og dermed omfattet af definitionen af en indsamling.Hvorvidt det er den velgørende organisation eller virksomheden, som forestår indsamlingen, der eransvarlig for at iagttage reglerne om anmeldelsespligt, regnskab mv., afhænger af en konkret vurde-ring af, hvem der forestår indsamlingen,Der henvises til betænkningens punkt 6.2.3.

Til § 2.Bestemmelsen opregner de former for indsamlinger, der ikke omfattes af loven. Der er i vidt om-fang tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, men det foreslås at samle alle undtagel-serne til lovens anvendelsesområde i en enkelt bestemmelse.Til nr. 1.Efternr. 1gælder loven ikke for private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfor-dringen rettes til indsamlerens bekendte, eller personer, som har særlig tilknytning til indsamlings-formålet.Hermed videreføres den gældende retstilstand, hvorefter loven kun finder anvendelse på offentligeindsamlinger, som defineret i indsamlingslovens § 1, stk. 2.Der foreslås dog en sproglig ændring, så bestemmelsen bliver mere tidssvarende. Således erstattesordet ”indbyderne” med ”indsamleren”, og ”tilknytning tilde personer eller institutioner, til hvisfordel indsamlingen sker” erstattes med ”tilknytning til indsamlingsformålet”.De private indsamlinger kan opdeles i to kategorier.For det første er en indsamling privat, hvis opfordringen rettes til nogen, der er indsamleren be-kendt. Ved begrebet ”indsamleren” forstås den eller de fysiske personer, som forestår indsamlingen.Det kan f.eks. være en indsamling blandt de ansatte i en virksomhed til en afskedsgave til en afgå-ende medarbejder, eller en indsamling blandt egne venner og familie til en persons sygdomsbehand-ling i udlandet. Det forudsættes, at der er en vis grad af nærhed mellem indsamleren og den person,som opfordringen rettes til. Det afhænger af en konkret vurdering, om en opfordring til at yde bi-drag er rettet til indsamlerens bekendte. Hvis en opfordring til at yde bidrag er offentlig tilgængeligtaler det imod, at indsamlingen kan betegnes som privat. Det kan f.eks. være en indsamling på in-ternettet, som er tilgængelig for alle, selv om indsamlingen henvender sig til en bestemt gruppemennesker, som indsamleren kender. Det afhænger ligeledes af en konkret vurdering, om en ind-samling, der iværksættes på f.eks. Facebook må karakteriseres som en privat indsamling, der ikke eromfattet af indsamlingsloven. Ved vurderingen må der lægges vægt på antallet af personer, som op-fordringen til at yde bidrag er sendt til, og den tilknytning disse personer har til indsamleren. Enindsamling blandt ”venner” på Facebook er således ikke nødvendigvis en privat indsamling.For det andet er en indsamling privat, hvis opfordringen rettes til personer, som har særlig tilknyt-ning til indsamlingsformålet. Spørgsmålet om, hvorvidt der er en sådan særlig tilknytning til ind-samlingsformålet må afgøres på grundlag af en samlet vurdering. Som et typisk eksempel på privateindsamlinger i denne kategori, kan nævnes indsamlinger, der iværksættes af foreninger blandt for-

eningens medlemmer til fordel for et foreningsformål. Hvor det drejer sig om indsamlinger indenfor et begrænset lokalt område, vil ovennævnte vurdering ofte falde ud til, at sådanne indsamlingermå betragtes som private. Hvis der er tale om indsamling til et formål, som må formodes at havebred tilslutning i befolkningen inden for det pågældende område, må henvendelse kunne rettes tilbeboerne inden for området, uden at indsamlingen er omfattet af loven. Det kan f.eks. være tilfældetved indsamlinger i et lokalområde forestået af skoleelever til støtte for et lejrskoleophold eller ind-samlinger i et lokalområde til støtte for, at den lokale biograf kan fortsætte. En indsamling inden foreksempelvis et sogn kan efter omstændighederne være af en sådan karakter, at den kan betegnessom privat, forudsat at der foreligger den fornødne tilknytning til indsamlingsformålet.Der henvises til betænkningens punkt 6.3.1.Til nr. 2.Efternr. 2gælder loven ikke for indsamlinger af brugte ting af ringe værdi. Bestemmelsen er ensly-dende med den gældende bestemmelse i lovens § 5, nr. 1. Sådanne indsamlinger, der typisk angårkasserede ting, vil oftest tillige være i giverens interesse. Undtagelsen har især betydning for ind-samlinger af brugte ting, der sælges på loppemarkeder og lignende. Det er værdien af den enkelteting og ikke indsamlingens samlede resultat, der er afgørende for, om indsamlingen er omfattet afundtagelsen.Der henvises til betænkningens punkt 6.3.2.Til nr. 3.Efternr. 3gælder loven ikke for indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstje-nester eller møder, og som forestås af vedkommende trossamfund eller mødearrangør. Bestemmel-sen er enslydende med den gældende bestemmelse i lovens § 5, nr. 2, bortset fra, at betegnelsen”kirkesamfund” er erstattet af betegnelsen ”trossamfund” for at opnå et mere tidssvarende ordbrug.Der er ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende bestemmelse i lovens §5, nr. 2.Der henvises til betænkningens punkt 6.3.3.Til nr. 4.Efter den foreslåede bestemmelse inr. 4gælder loven ikke for indsamlinger foretaget blandt juridi-ske personer.Der er i vidt omfang tale om en videreførelse af gældende praksis, da det fremgår af cirkulære nr.11232 af 2. november 1993, at formuleringen i indsamlingslovens § 1, stk. 2, ”andre end personer,der er indbyderne personlig bekendte”, henviser til andrefysiskepersoner, hvorimod lovens be-

stemmelser ikke gælder for indsamlinger foretaget blandt juridiske subjekter, herunder f.eks. er-hvervsvirksomheder.Den foreslåede ændring fra udtrykket juridiske subjekter til juridiske personer har alene sproglig ka-rakter, og der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet. Således vil indsamlingblandt f.eks. erhvervsdrivende fortsat være undtaget fra lovens anvendelsesområde.Der henvises til betænkningens punkt 6.3.5.Til nr. 5.Efternr. 5gælder loven ikke for indsamlinger til støtte for politiske partier. Gade- og husindsam-linger til dette formål må dog ikke finde sted. Der vil således ikke efter bestemmelserne i §§ 5, stk.2 og § 6, stk. 2 kunne meddeles tilladelse til gade- og husindsamlinger til støtte for politiske partier.Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 4.Der henvises til betænkningens punkt 6.3.6.Til § 3.Til stk. 1.Efter den foreslåede bestemmelse skal en indsamling anmeldes til et nyoprettet Indsamlingsnævninden den iværksættes, jf. dog § 4 om visse organisationer med adgang til at foretage indsamlingeruden anmeldelse.Efter den hidtil gældende bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, skal en offentlig indsamling anmeldes tilpolitiet, inden den iværksættes. Det fremgår endvidere af den gældende indsamlingsbekendtgørelse§ 7, at der skal tilsendes politiet et eksemplar af regnskabet. Politiet skal efter gældende ret vurdere,om de indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldel-sen. Herudover indleder politiet efterforskning med henblik på en afklaring af, om der kan gøres etstrafferetligt ansvar gældende i tilfælde af, at der opstår mistanke om kriminelle handlinger, herun-der om midlerne fra en indsamling går til et ulovligt formål.Den foreslåede ændring indebærer, at udgangspunktet fortsat er, at en indsamling skal anmeldes,men der foreslås en central indgang til indsamlingsområdet, herunder en central enhed til at modta-ge anmeldelser. Anmeldelsespligten skal muliggøre den kontrol, der skal udøves af Indsamlings-nævnet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kravene til anmeldelsen, jf. bemærkningernetil § 16.

Der henvises til betænkningens punkt 6.4.Til stk. 2.Det foreslås, at Indsamlingsnævnet skal føre en fortegnelse over de indsamlinger, der er anmeldt ef-ter stk. 1, og at denne fortegnelse skal være tilgængelig for offentligheden.Til § 4.Til stk. 1.Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse til udgangspunktet i den foreslåede § 3 om, aten indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet.Det foreslås som noget nyt, at visse organisationer skal kunne foretage indsamlinger uden anmel-delse. Det forudsættes dog til gengæld, at disse organisationer opfylder en række betingelser, somskal sikre at indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med formålet, at der er regnskabs-mæssig kontrol, og at det er muligt for bidragydere at få kendskab til organisationens årsregnskabmv.Ifølge bestemmelsen kan organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til atmodtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, foretage indsamlinger uden anmeldelsetil Indsamlingsnævnet. Det drejer sig om de organisationer, som har godkendelse efter ligningslo-vens § 8A eller § 12, stk. 3.Det foreslås, at det–ud over den fornødne godkendelse fra skattemyndighederne–skal være en be-tingelse for adgangen til at foretage indsamlinger uden anmeldelse, at de pågældende organisationerindsender en række oplysninger til Indsamlingsnævnet, som gør det muligt for Indsamlingsnævnetat foretage den nødvendige kontrol.Der henvises til betænkningens punkt 6.4.2.2. og 3.10.5Til stk. 2.Det foreslås, at organisationer omfattet af stk. 1, forinden iværksættelse af indsamlinger uden an-meldelse, skal indsende oplysninger om navn og adresse på organisationen, oplysninger om påhvilken måde organisationen foretager indsamlinger, og til hvilke overordnede formål de indsamle-de midler anvendes. Det er tanken, at organisationen forud for første indsamling uden anmeldelseskal indsende de pågældende oplysninger og herefter blot indsender nye oplysninger, hvis der erændringer i det indsendte.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren i en bekendtgørelse fastsætter regler om, at disse organi-sationer skal udarbejde et årsregnskab og en årsberetning, som efter regnskabsårets afslutning ind-sendes til Indsamlingsnævnet. Herved sikres kontrollen af, om midlerne er anvendt i overensstem-melse med formålet. Regnskaber og årsberetninger offentliggøres på Indsamlingsnævnets hjemme-side og på de pågældende organisationers egen hjemmeside.Til stk. 3.Udover at Indsamlingsnævnet på sin hjemmeside offentliggør, hvilke organisationer der har ret til atforetage indsamling uden forudgående anmeldelse skal den indsamlende organisation på sin egenhjemmeside skal oplyse, hvilke konkrete indsamlinger der pågår. Har organisationen ingen hjem-meside må offentliggørelse foregå på anden vis, f.eks. gennem et landsdækkende dagblad.Til stk. 4.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 3skal Indsamlingsnævnet føre en fortegnelse over de orga-nisationer, som er omfattet af stk. 1, og fortegnelsen skal være tilgængelig for offentligheden.Til § 5.Til stk. 1.Den foreslåede bestemmelse viderefører forbuddet mod foretagelse af husindsamling ved personligeller telefonisk henvendelse.Ved husindsamling forstås de traditionelle dør-til-dør-indsamlinger, som er kendetegnet ved, at be-folkningen opsøges personligt på deres private bopæl med opfordring til at yde bidrag til et formål.Telefoniske henvendelser med opfordringer til at yde bidrag er også omfattet af forbuddet, uansetom opringningen sker, mens personen er på bopælen eller ej. Henvendelser til befolkningen medopfordringer til at yde bidrag pr. brev, SMS, e-mail og lignende er ikke omfattet af forbuddet og kanforetages efter de almindelige regler i §§ 3 eller 4.Forbuddet skal beskytte befolkningen mod de gener, der kan være forbundet med at blive opsøgt isit hjem eller pr. telefon med opfordringer til at yde bidrag til forskellige formål.Der henvises til betænkningens punkt 6.7.Til stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 2kan Indsamlingsnævnet meddele tilladelse til foretagelseaf husindsamling.

Efter den gældende lov er der en række undtagelser til forbuddet mod gade- og husindsamling. Så-ledes har en række navngivne foreninger adgang til en gang årligt at foretage gade- og husindsam-ling til det formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse tidligere har været givet. Her-udover kan organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af enrammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet krav om egenfinansiering, en gang omåret foretage landsdækkende gade- og husindsamling til disse projektaktiviteter.Efter den foreslåede bestemmelse forlades princippet om, at en række navngivne foreninger kan fo-retage gade- og husindsamling og erstattes af muligheden for, at et nyoprettet Indsamlingsnævnmeddeler tilladelse ud fra de kriterier som angives i bestemmelsen.Indsamlingsnævnet fastsætter antallet af tilladelser til husindsamlinger ud fra hensynet til de generfor befolkningen, der kan være forbundet med denne indsamlingsform. Det bør–ikke mindst afhensyn til dem, der ikke ønsker at yde bidrag–tilstræbes, at indsamlinger, som indebærer, at be-folkningen opsøges af indsamlere på deres private bopæl, alene kan forekomme i et vist nærmereafgrænset omfang, som ikke på markant måde overstiger omfanget af sådanne indsamlinger efterden gældende ordning. Det foreslås på denne baggrund, at ca. 10 landsdækkende husindsamlings-dage i alt om året er passende.Den foreslåede bestemmelse angiver de kriterier, der skal lægges vægt på ved vurderingen af, omtilladelse til foretagelse af husindsamlinger kan meddeles. Tilladelse kan meddeles til en årliglandsdækkende husindsamling, til en husindsamling i et nærmere afgrænset geografisk område ellertil foretagelse af en enkeltstående husindsamling ved indtrædelse af helt særlige begivenheder. Densidstnævnte type af indsamling er karakteriseret ved, at den er opstået på baggrund af indtrædelsenaf en helt særlig begivenhed, såsom en naturkatastrofe, og at indsamlingen i den anledning må for-ventes at få en sådan tilslutning hos befolkningen, at tilladelse til husindsamling bør gives. Der ertale om en snæver undtagelsesregel.Kriterierne har til formål at sikre, at husindsamlinger forbeholdes organisationer, hvis midler an-vendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds afpersoner, og at organisationen har den fornødne forankring i befolkningen og kapacitet til at foran-stalte en god indsamling.Til nr. 1.Efternr. 1stilles som betingelse, at organisationen er omfattet af § 4, stk. 1, dvs. at den pågældendeorganisation er godkendt af skattemyndighederne, som berettiget til at modtage gaver, som kan fra-drages ved indkomstopgørelsen, og som har indsendt de i § 4, stk. 2, nævnte oplysninger til Indsam-lingsnævnet. Betingelsen har til formål at sikre, at husindsamlinger forbeholdes organisationer, hvis

midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en størrekreds af personer.. Betingelsen indebærer, at der er en vis form for kontrol med organisationen.Til nr. 2.Inr. 2opstilles som kriterium, at organisationen kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen ind-bringes et godt indsamlingsresultat.Organisationen må søge at sandsynliggøre et godt indsamlingsresultat ved fremlæggelse af eventu-elle tidligere regnskaber eller realistiske budgetter.Som led i vurderingen af, om der ved indsamlingen kan indbringes et godt resultat, skal det doku-menteres eller sandsynliggøres, at organisationen kan mønstre et tilstrækkeligt antal indsamlere sva-rende til en dækningsgrad på omkring 25 procent. Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om derer en hensigtsmæssig geografisk spredning.Det foreslås, at der ved vurderingen af indsamlingsresultatet bør lægges vægt på, at husindsamlin-gen skal udvise en overskudsgrad, således at minimum 2/3 af de indsamlede midler går til formålet.Til nr. 3.Inr. 3opstilles det kriterium, at organisationen har den fornødne folkelige forankring. I vurderingenaf den folkelige forankring for en organisation indgår følgende faktorer:-Organisationens indtægter. Dette er indtægter i form af medlemsbidrag og kontingenter, fri-villige bidrag, indsamlede midler, testamentariske bidrag, firmabidrag, overskud ved salg ogarrangementer samt værdien af frivillig arbejdskraft.Organisationens frivillige. Det kan både være antallet af aktive medlemmer, antal frivilligeinvolveret i fortalervirksomhed, oplysningsaktiviteter, indsamling og projektgennemførelse.Fortalervirksomhed forstås–ifølge Danida–som målrettede indsatser, der gennem påvirk-ning af beslutningstagere og borgere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, søger atforme og påvirke politiske, økonomiske, kulturelle og sociale processer og beslutninger medhenblik på at forbedre livsvilkår for et betragteligt antal mennesker.Organisationens kontaktflader. Dette er kontakter i form af samarbejdsaftaler eller netværk idet danske samfund.Organisationens informations- og oplysningsvirksomhed. Dette er en vurdering af organisa-tionens bestræbelser på at øge kendskabsgraden hos den danske befolkning til organisatio-nens indsatsområder.

Kriteriet om folkelig forankring bør være det afgørende i de situationer, hvor flere organisationeropfylder de øvrige betingelser om godkendelse af skatteministeren og krav til indsamlingsresultatet.Til stk. 3.Det foreslås, at det skal være muligt for en organisation, som har fået tilladelse til en årlig husind-samling, på denne dag også at foretage gadeindsamling.Til § 6.Til stk. 1.Den foreslåede bestemmelse viderefører forbuddet mod foretagelse af gadeindsamlinger ved per-sonlig henvendelse.Ved gadeindsamling forstås de indsamlinger, hvor der rettes personlig henvendelse til befolkningenpå åben gade eller andre offentlige steder med opfordringer til at yde bidrag til et formål. Opstillingaf en indsamlingsbøsse i f.eks. et supermarked betragtes ikke som gadeindsamling.Forbuddet skal beskytte befolkningen mod de gener, der kan være forbundet med at blive opsøgt påoffentlige steder med opfordringer til at yde bidrag til forskellige formål.Til stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 2kan Indsamlingsnævnet i særlige tilfælde meddele tilladel-se til foretagelse af gadeindsamling.Der kan f.eks. meddeles tilladelse på organisationers særlige, veletablerede mærkedage eller vedsærlige begivenheder, hvor en gadeindsamling til et bestemt formål må forventes at få en sådanmarkant tilslutning hos befolkningen, at tilladelse til gadeindsamling bør gives, herunder f.eks. iforbindelse med naturkatastrofer.Indsamlingsnævnet bør vurdere ansøgninger om tilladelse til gadeindsamling i lyset af det samledeindsamlingstryk i Danmark, herunder antallet af husindsamlinger, men også den ”belastning” af ga-derummet, som medlemshvervninger på gaden kan udgøre. Organisationen bør–som ved husind-samlinger–være godkendt af skattemyndighederne som berettiget til at modtage fradragsberettige-de ydelser og have en vis folkelig forankring for at komme i betragtning til sådanne gadeindsamlin-ger. Herudover skal organisationen kunne sandsynliggøre, at gadeindsamlingen kan indbringe etgodt indsamlingsresultat og herunder særligt udvise en overskudsgrad, således at minimum 2/3 afde indsamlede midler går til det velgørende formål.

Der henvises til betænkningens punkt 6.8.Til § 7Forbuddet mod foretagelse af indsamlinger ved anvendelse af kædebreve videreføres uændret.Der henvises til betænkningens punkt. 6.9.Til § 8.Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om ansøgningersindhold og dokumentation og om kriterierne for tilladelse efter §§ 5-6.Til § 9.Til stk. 1.Bestemmelsen indfører som noget nyt en generalklausul, hvorefter indsamlinger omfattet af lovenskal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik.Det foreslås, at der ved fastlæggelsen af de etiske retningslinjer om god indsamlingsskik tages ud-gangspunkt i de etiske retningslinjer, som er fastsat af ISOBRO. En væsentlig forskel vil dog være,at ISOBROs retningslinjer kun gælder for medlemmer af ISOBRO, mens generalklausulen foreslåsat gælde for alle indsamlinger, som er omfattet af indsamlingsloven.De etiske retningslinjer gælder også for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved person-lig henvendelse på gaden eller telefonisk henvendelse.Medlemshvervning er i sin rene form ikke en opfordring til at yde bidrag, som er omfattet af ind-samlingsloven, hvorfor bestemmelsen om at medlemshvervning er underlagt retningslinjerne omgod indsamlingsskik er en udvidelse i forhold til lovens almindelige anvendelsesområde, jf. også §1, stk. 2. Hvis en medlemshvervning konkret må betragtes som en omgåelse af forbuddet mod gade-indsamling eller husindsamling, vil situation være omfattet af bestemmelsens 1. pkt.Der henvises til betænkningens punkt 6.11.Til stk. 2.Det foreslås, at Indsamlingsnævnet får kompetence til at behandle klager over overtrædelse af godindsamlingsskik. Indsamlingsnævnet skal således håndhæve de etiske regler inden for normensrammer og fastlægge, om der i et konkret tilfælde er sket overtrædelse af god indsamlingsskik.

Det foreslås, at de sanktionsmuligheder, som det nuværende af ISOBRO oprettede Indsamlingse-tiske Nævn har, videreføres. Hvis Indsamlingsnævnet efter gennemgang af en sag finder, at en or-ganisation har overtrådt generalklausulen, kan der udtales kritik af organisationen og ske en offent-liggørelse heraf på Indsamlingsnævnets hjemmeside samt på indsamlerens egen hjemmeside. Ind-samlingsnævnet vurderer, om anden form for offentliggørelse af tilkendegivelsen er påkrævet, f.eks.gennem udsendelse af en pressemeddelelse. Hjemlen til offentliggørelse af kritik og til at give på-læg om offentliggørelse følger af § 12, stk. 3.Vurderingen af, hvem der kan anses for klageberettiget, må afgøres efter almindelige forvaltnings-retlige principper.Indsamlingsnævnet skal, for så vidt angår overtrædelser af den indsamlingsetiske generalklausul,foruden ved indgivelse af klage også af egen drift kunne optage en sag til behandling. Det kan f.eks.være i tilfælde, hvor der i pressen redegøres for relevante sager, men hvor der ikke er indgivet enformel klage til Indsamlingsnævnet.Til § 10.Til stk. 1.Bestemmelsen indebærer, at der oprettes et helt nyt offentligt nævn, der betegnes Indsamlingsnæv-net, og som har kompetence på indsamlingsområdet. Bestemmelsen fastsætter Indsamlingsnævnetssammensætning. Det foreslås, at nævnets formand skal være jurist. Nævnet skal derudover bestå af2 medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra ISOBRO, og 1 beskikkes som erhvervslivets re-præsentant efter indstilling fra Dansk Erhverv og 1 beskikkes som offentlighedens repræsentant ef-ter indstilling fra Forbrugerrådet. Alle nævnets medlemmer beskikkes af justitsministeren. DanskErhverv er upeget som indstillingsberettiget for erhvervslivet, idet Dansk Erhverv er en interesseor-ganisation, som på et generelt plan varetager erhvervslivets interesser. Forbrugerrådet er udpegetsom indstillingsberettiget for forbrugerne, idet organisationen har et bredt sigte og til formål at sikreforbrugernes rettigheder. ISOBRO er indstillingsberettiget som indsamlingsorganisationernes re-præsentant.Til stk. 2.Der foreslås en beskikkelsesperiode for både medlemmer og stedfortrædere for disse på 4 år, oggenbeskikkelse kan finde sted.

skikke. I de tilfælde, hvor et medlem ikke af egen drift måtte lade sig afbeskikke, må indsamlings-nævnet, på begæring af den interesseorganisation, der indstillede medlemmet, kunne træffe afgørel-se om, at medlemmet skal erstattes af en anden gennem en ny beskikkelse fra justitsministeren. Det-te kan være tilfældet, hvor det pågældende medlem af nævnet har skiftet branche eller ikke længererepræsenterer den interesse, der ligger til grund for indstilling på saglig vis.Til § 11.Til stk. 1.Den foreslåede bestemmelse fastlægger nævnets kompetencer og opgaver. Efter bestemmelsen harnævnet det overordnede tilsyn med indsamlinger. Derudover skal nævnet modtage anmeldelser afpåtænkte indsamlinger og modtage og offentliggøre regnskaber for indsamlinger. Nævnet skal altsåpåse, at der bliver indsendt de krævede oplysninger, og at kravene både i indsamlingsloven og i ind-samlingsbekendtgørelsen er overholdt.Til stk. 2.Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, om indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med detformål, der er angivet i anmeldelsen, og om formålet er lovligt. Hvis Indsamlingsnævnet får mis-tanke om, at midlerne fra en indsamling skal gå til et ulovligt formål, må forholdet anmeldes til po-litiet.Til stk. 3.Den foreslåede bestemmelse oplister de sager, som Indsamlingsnævnet træffer afgørelse i.Til stk. 4.Det foreslås, at Indsamlingsnævnet, for så vidt angår overtrædelser af den indsamlingsetiske gene-ralklausul, foruden ved indgivelse af klage også af egen drift skal kunne optage en sag til behand-ling. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der i pressen redegøres for relevante sager, men hvor derikke er indgivet en formel klage til Indsamlingsnævnet.Til § 12.Til stk. 1.Efter bestemmelsen foreslås det, at Indsamlingsnævnet får ret til at afvise klager, selv om de almin-delige betingelser for at indgive klage er opfyldt. Den foreslås anvendt primært som en »bagatel-grænse«, hvorefter grundløse eller uvæsentlige klager kan afvises. Afvisning kan også foretages iandre tilfælde, idet der ved afgørelsen om afvisning i almindelighed tages hensyn til, om en nærme-

re undersøgelse vil stå i rimeligt forhold til undersøgelsens forventede resultat sammenholdt medressourcer og den aktuelle sagsmængde.Til stk. 2.Det foreslås, at sagen skal kunne sluttes, uden at Indsamlingsnævnet forelægger klagen for den ind-klagede, hvis klagen ikke giver Indsamlingsnævnet anledning til kritik.Til stk. 3.Bestemmelsen giver hjemmel til, at Indsamlingsnævnet på sin hjemmeside kan offentliggøre udta-lelser af kritik samt pålægge en indsamler eller hjælpeorganisation at offentlige den kritiske udtalel-se på sin hjemmeside.Til § 13.Bestemmelsen giver hjemmel til, at Indsamlingsnævnet kan kræve, at en indsamler afgiver yderlige-re oplysninger. Dette kan blive aktuelt i forbindelse med, at en anmeldelse eller en klage mv. hargivet Indsamlingsnævnet anledning til at undersøge et forhold nærmere, og er i tvivl om de faktiskeeller juridiske omstændigheder, der angår indsamlingen eller indsamleren.Til § 14.Efter bestemmelsen foreslås det, at Indsamlingsnævnet en gang årligt afgiver en beretning til ju-stitsministeren om nævnets virksomhed det foregående år, og at denne beretning offentliggøres.Til § 15.Til stk. 1.Efter den foreslåede bestemmelse bistås nævnet af et sekretariat. Sekretariatet bemyndiges til at va-retage konkrete opgaver på vegne af Indsamlingsnævnet. Sekretariatet skal således stå for den dag-lige drift, eksempelvis modtagelse og offentliggørelse af regnskaber, samt drift af en hjemmesidemed relevante oplysninger om konkrete indsamlinger. Sekretariatet skal have indsamlingsfaglig ogjuridisk kompetence, men også it-kendskab og en vis regnskabsteknisk viden.Til stk. 2.Det foreslås, at justitsministeren efter forhandling med Indsamlingsnævnet fastsætter nævnets for-retningsorden.Til stk. 3.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at Justitsministeren kan bestemme, at udgifterne tilnævnets virksomhed, herunder til nævnets sekretariat, helt eller delvis skal afholdes af indsamlings-organisationerne.

Justitsministeren kan i forretningsordnen fastsætte regler om betaling af gebyr for nævnsbehandlingtil finansiering af de med behandlingen forbundne udgifter.Til § 16.I medfør af den foreslåede bestemmelse bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere reglerom fremgangsmåden ved indsamlinger og om den kontrol, som skal udøves med anvendelsen af deindsamlede midler.Det foreslås, at der i en bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om bl.a. kravene til indsamlinger.Det forudsættes, at der fastsættes differentierede regler for indsamlinger, således at de krav der stil-les til en indsamling afhænger af, hvilke type indsamling der er tale om. Det foreslås, at der fastsæt-tes lempeligere krav, herunder regnskabskrav, til indsamlinger, som foretages af almennyttige orga-nisationer, som er godkendt efter den foreslåede § 4, stk. 2.Herudover skal bekendtgørelsen fastsætte regler om kravene til indsamlingsanmeldelser, bagatel-grænser, revisionskrav, offentliggørelse mv.Til § 17.Til stk. 1.Efter den foreslåede bestemmelse kan overtrædelse af en række af indsamlingslovens bestemmelserstraffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det drejer sigom overtrædelse af forbuddet mod gade- og husindsamling til støtte for politiske partier (§ 2, nr. 5,2. pkt.), manglende anmeldelse af en indsamling inden den iværksættes (§ 3, stk. 1), forbuddet modhusindsamling (§ 5, stk. 1) og forbuddet mod gadeindsamling (§ 6, stk. 1).Til stk. 2.Den foreslåede bestemmelse gør det muligt at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmel-ser i forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 16. Det forudsættes, at der i en bekendtgørelse fastsæt-tes nærmere regler om bl.a. kravene til indsamlinger. Bestemmelsen gør det således muligt at sank-tionere manglende overholdelse af disse krav med bødestraffe.Til stk. 3.Efter det foreslåede stk. 3 vil der kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-ter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at der oftevil være tale om at indsamlinger foranstaltes af juridiske personer (foreninger og organisationer).

I medfør af § 16 og § 17,stk. 2, i lov nr. […] om indsamlinger fastsættes:§ 1.En indsamling skal forestås af en juridisk person med et CVR-nummer eller mindst 3 fysi-ske personer. Der skal angives mindst en her i landet boende myndig person, som skal være medan-svarlig for de forpligtelser, der påhviler arrangørerne.§ 2.Anmeldelse efter lovens § 3 skal indgives til Indsamlingsnævnet.Stk. 2.Anmeldelsen skal indeholde oplysning om,1) hvem der forestår indsamlingen,2) i hvilket tidsrum indsamlingen foretages,3) i hvilket område indsamlingen skal foregå,4) på hvilken måde indsamlingen foretages, og5) til hvilket formål midlerne skal anvendes.§ 3.Ved indsamlinger, der foretages ved opstilling af indsamlingsbøsser, kan Indsamlingsnæv-net fastsætte vilkår om indretning, anbringelse og tømning af indsamlingsbøsserne.§ 4.Indsamlede midler skal indsættes på en konto i et pengeinstitut. Kontoen skal enten være op-rettet til dette særlige formål eller være af en karakter, der giver mulighed for, at de indsamledemidler kan adskilles fra hinanden og fra andre midler på kontoen. Midlerne kan dog også anbringesi obligationer, hvori myndiges båndlagte arv kan anbringes. Der må kun kunne rådes over midlerneved underskrift af mindst 2 personer i forening.Stk. 2.Midlerne må ikke uden Indsamlingsnævnets tilladelse anvendes til andet formål end angi-vet i anmeldelsen. Dog kan der anvendes et rimeligt beløb til dækning af omkostninger i forbindelsemed indsamlingen.§ 5.Der skal føres behørigt regnskab over samtlige indtægter og udgifter. I regnskabet skal såveludgifterne ved administrationen som anvendelsen af overskuddet være specificeret. Regnskabetskal, for så vidt det ikke alene angår en bestemt indsamling, indeholde en note, der beskriver, hvilkeindsamlinger virksomheden har foretaget og som bekræfter, at indsamlingen er foretaget i overens-stemmelse med loven. Regnskabet skal endvidere indeholde en beretning om indsamlingsaktivite-

ter. Hvis det indsamlede beløb overstiger 50.000 kr., skal regnskabet revideres af en statsautorisereteller registreret revisor. Revisor skal påse, at der foreligger fornøden dokumentation.Stk. 2.Såfremt der ikke ved regnskabets afslutning foreligger dokumentation for overskuddetsanvendelse, skal revisor inden 1 år efter regnskabets aflæggelse afgive en erklæring herom.§ 6.Regnskabet skal inden 6 måneder efter indsamlingens afslutning sendes til Indsamlingsnæv-net, som offentliggør regnskabet på nævnets hjemmeside, jf. dog stk. 2. Indsamleren skal offentlig-gøre regnskabet på sin egen hjemmeside.Stk. 2.Ved indsamlinger, der varer mere end 1 år, og ved indsamlinger der foretages af organisa-tioner, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradragesved indkomstopgørelsen, skal der til Indsamlingsnævnet sendes et årsregnskab inden 6 måneder ef-ter hvert kalenderårs udløb.Stk. 3.Fristen for indsendelse af regnskabet kan forlænges af Indsamlingsnævnet.Stk. 4.Såfremt der ikke ved indsendelsen af regnskabet foreligger dokumentation for overskud-dets anvendelse, skal erklæring herom i henhold til § 5, stk. 2, senere offentliggøres efter reglerne istk. 1.§ 7.Gade- eller husindsamling kan kun foretages efter tilladelse fra Indsamlingsnævnet, som på-ser den løbende koordination af disse indsamlinger.Stk. 2.For disse indsamlinger gælder foruden reglerne i §§ 1-6 følgende regler:1) Indsamlingen skal slutte senest kl. 18,2) børn under 11 år må ikke anvendes som indsamlere, og børn mellem 11 og 18 år må kun an-vendes til husindsamling, hvis de følges to og to og3) husindsamling må kun finde sted én gang hos hver husstand,Stk. 3.Ved indsamlinger med indsamlingsbøsser kan Indsamlingsnævnet fastsætte vilkår om bøs-sernes indretning.§ 9.Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, § 2, §§ 4-6, og § 7, stk. 2, straffes med bøde. Påsamme måde straffes den, der overtræder vilkår, der er fastsat af Indsamlingsnævnet i henhold til §3 eller § 7, stk. 3.§ 10.Bekendtgørelsen træder i kraft den[…].Stk. 2.Bekendtgørelse nr. 523 af 15. december 1971 om offentlige indsamlinger, som ændret vedbekendtgørelse nr. 139 af 24. marts 1981, ophæves.

Fuld tilladelseDanske Kvinders Nationalråd - Kvinde- Salg af et mærke (50 øre).rådetNiels Hemmingsensgade 10, Postboks10691008 København KLandsforeningen for SukkersygeSalg af et mærke (50 øre) ved brugDiabetesforeningenaf raslebøsser.Udsendelse af opfordringer gennemDyrenes dags komite, v/formand KarinSørensenDanmarks RadioHovedvejen 46, 5750 Ringeog fjernsyn, i breve og gennemmeddelelser i dagblade og tidsskrif-ter til at yde bidrag til indsættelsepå en særlig oprettet girokonto.Anvendelse af lister, som af dyre-værnsinstitutionernes medlemmerforelægges venner, bekendte og ar-bejdskammerater.Ombæring af lister.Salg af et mærke (50 øre).Ved udsendelse af girokort og i ud-sendelser i Danmarks Radio ogfjernsyn opfordres til at indsendebidrag.Centralmissionen,Metodistkirkens so-ciale arbejdeSoldaterhjemmenes dagKFUMs SoldatermissionDansk Sømandskirke i Fremmede Hav-ne og Indenlandsk SømandsmissionDSUK– Indenlandsk SømandsmissionSalg af et mærke (50 øre) den 2.maj - forårsblomster.Salg af et mærke (50 øre).Bruger fortsat tilladelsen primært på ga-den.Har ikke brugt tilladelsen indtil videre,men ønsker fremover at sælge et mærkepå den internationale flagdag til 20 kr.Organisationen oplyser, at de fortsat bru-ger tilladelsen. Deres indsamling foregårved salg af lodsedler og lokale indsamle-re, der samler ind vha. indsamlingslister.Har ikke brugt tilladelsen i over 3 år

Første del (A):De Indsamlingsetiske Retningslinier består af 2 dele jævnfør stiftelsesdokumentet af 25. april 2001:Første del (A): Retningslinier gældende for alle medlemmer. De består af en række minimumskrav.Anneks til del (A): Retningslinier gældende for alle medlemmer i forhold til virksomheder, der ar-bejder på vegne af organisationen.Anden del (B): Emner som medlemmerne selv skal opstille retningslinier for. Omfanget heraf kanvariere meget afhængigt af organisationens særkende og størrelse.ISOBROs bestyrelse påser, at medlemsorganisationerne efterlever de under A, inklusiv anneks,givne retningslinier. Konkrete spørgsmål kan forelægges Det Indsamlingsetiske Nævn efter de forNævnet fastsatte regler.ISOBROs bestyrelse påser, at medlemsorganisationerne har udarbejdet de under B nævnte retnings-linier.Almindelige principper for god indsamlingsskikDe Indsamlingsetiske Retningsliner gælder både ved indsamlinger1vendt mod offentlighedenog ved indsamlinger blandt medlemsorganisationernes egne støtter og medlemmer.Omkring indsamlinger skal der:- udvisesrespektfor bidragyderens integritet og handlefrihed samt øvrige organisatio-ners integritet og handlefrihed.- eksistereåbenhed2om egen organisations formål, ledelse og økonomi3.

Enhver indsamlingsorganisation skal i hele sit virke udvise god kollegial adfærd og altid be-handle andre indsamlingsorganisationer, som den selv ønsker at blive behandlet af dem.1. Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed- den glade giverDen glade giver er den giver, som ikke bliver presset eller krænket, men som frivilligt giversin gave og ikke efterfølgende får grund til at fortryde det. Derfor har organisationerne pligttil at sikre, at der udvises respekt for enhver givers integritet og handlefrihed.1.1. Giveren skal før, under og efter at have givet et bidrag opleve, at han eller hun gør dethelt frivilligt. Der må ikke anvendes pressionslignende metoder.1.2. Indsamling overfor grupper, hvor medlemmerne kender hinanden, bør anvendes medstor respekt for den enkelte, da det sociale pres kan berøve gaven dens karakter af frivil-lighed.1.3. Man må ikke forsætligt anvende en svaghedstilstand hos en eventuel giver, fx ved ennær pårørendes død.1.4. Ved telefonisk henvendelse skal indsamleren også være opmærksom på at vise deneventuelle giver respekt, bl.a. ved at indlede samtalen med at præsentere sig selv og denorganisation, man ringer for og ved at afslutte samtalen, når den eventuelle giver ønskerdet.1.5. Ved dørindsamlinger/landsindsamlinger og lignende personlige henvendelser må ind-samleren ikke træde ind over giverens dørtærskel uden giverens accept.1.6. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en gave er givet frivilligt, bør den afslås.1.7. Hvis giveren knytter betingelser til en gave, skal de respekteres - ellers bør gaven afslås,medmindre giveren accepterer et andet formål. Giveren skal informeres om årsagen til,at man må afslå gaven. Har en giver tegnet et gavebrev til en organisation uden særligøremærkning, kan giveren ikke efterfølgende knytte betingelser uden modtagerorganisa-tionens accept.1.8. Hvis organisationen ønsker at nævne en bidragyder med navn og adresse eller andreidentificerende oplysninger, skal giverens accept så vidt muligt indhentes.1.9. Hvis en giver ønsker at være anonym, skal det respekteres.1.10. Hvis nogen ønsker at blive fritaget for, at organisationen henvender sig, skal det respek-teres umiddelbart, både i situationen og efterfølgende.1.11. Det skal være nemt for enhver at finde ud af, hvor og hvordan man kan klage til den ak-tuelle indsamlingsorganisation.1.12. Navn, adresse mv. på en giver må kun udleveres til andre organisationer eller samar-bejdspartnere med giverens accept. Dette gælder ikke for anonyme undersøgelser mv.165

2. Offentlighed og åbenhed om formål, ledelse og økonomi- den åbne dørs principDen åbne og imødekommende organisation er fair. Den giver bidragyderen mulighed for atforstå, hvordan hans eller hendes penge anvendes. Den åbne og imødekommende organisationskaber tillid og har lejlighed til at profilere sig. Den kan vise med hvilken omhu og professio-nalisme, den opfylder sine formål og administrerer bidragydernes penge. Den kan også vise,at det værdimæssige grundlag, den bygger på, har konsekvens og gør, at man selv føler sigforpligtet til at handle etisk forsvarligt.Struktur og ledelse2.1. Organisationens vedtægter og fundats skal være offentligt tilgængelig.2.2. Organisationen skal i sit virke altid overholde dansk lovgivning, både dens ord og densånd.2.3. Organisationen skal i sit virke altid respektere menneskerettighederne.2.4. Organisationen skal sikre, at det regelsæt og de tilladelser, der er givet af tredjepart, fxkommune og politi mv., bliver respekteret.2.5. Det skal være muligt at få oplyst, hvilke indsamlingsmetoder organisationen har an-vendt, fx direct mail, kollekt i Folkekirken, telemarketing, indstik i blade mv. Der er ik-ke pligt til at oplyse om tidspunkter, antal eller lignende.

Økonomiske og juridiske forhold2.6. Alle midler skal anvendes til opfyldelse af organisationens formål.2.7. Alle indsamlinger skal ske for at opfylde organisationens formål.2.8. Hvis omkostningerne ved at tage imod en gave ikke står i rimeligt forhold til gavensstørrelse bør man afslå den.2.9. Hvis man ikke kan anvende gaven, varen eller tjenesten, skal man afslå den.2.10. Det skal være muligt at få oplyst, hvilke lokale, nationale og internationale forpligtelsermedlemsorganisationen har.2.11. En selvstændig årsrapport/et selvstændigt årsregnskab, som er revideret af en statsauto-riseret eller registreret revisor, skal være offentligt tilgængelig(t).2.12. Ledelsen skal i forbindelse med årsrapport/årsregnskab redegøre for regnskabspraksis,det vil sige oplyse om kriterier for tidsmæssig placering af indtægter og udgifter. Even-tuelle fordelinger af udgifter på flere poster eller aktiviteter omtales her, ligesom delingaf udgifter med andre organisationer, fx bidrag til fællesomkostninger.2.13. Resultatopgørelse og balance skal forsynes med sammenligningstal for året forud ogkan eventuelt også forsynes med budgettal.2.14. Tilskud fra moderorganisation, samarbejdspartnere eller offentligt tilskud skal fremgå afårsregnskabet.2.15. Ved offentlige indsamlinger, der skal aflægges selvstændigt regnskab for, skal det sam-lede indsamlingsresultat samt indsamlingernes overskud fremgå af årsregnskabet.2.16. Regnskabspraksis skal tilrettelægges således, at det vises, at midlerne anvendes i over-ensstemmelse med de(t) navngivne formål.2.17. Årsrapporten/årsregnskabet skal oplyse om løn, husleje og andre væsentlige driftsom-kostninger.2.18.Anvendes begrebet ”Indsamlingen går ubeskåret til ...”, skal dette kunne dokumenteres.2.19. Der skal hvert år offentliggøres en årsrapport/et årsregnskab.2.20. Årsrapporten skal indeholde en ledelsesberetning, der såfremt oplysningerne ikke findesandet sted i resumeform:xxxxxxxomtaler væsentlige begivenheder eller aktiviteter for at synliggøre ”livet i organisa-tioneni det forgangne år ”vurderer, hvorledes organisationen har opfyldt stillede mål og gennemført planlagteaktiviteterredegør for sammenhængen mellem gennemførte aktiviteter og organisationensformålperspektiverer de gennemførte aktiviteter ved at knytte forbindelse til de tidligere årredegør for årets indtægter, både faktiske beløb og indtægterne i relation til budget-tet og/eller forventningerneomtaler landsindsamlinger eller andre væsentlige fundraising aktiviteterredegør for formålsbestemte indtægter samt udgifter

3.1. Det skal altid tydeligt oplyses, om man samler ind til organisationen i almindelighed el-ler til et konkret formål. Hvis man til belysning af organisationens almindelige virkenævner eksempler på organisationens projekter, skal det tydeligt fremgå, at der er taleom eksempler.3.2. Det konkrete formål skal belyses gennem en projektbeskrivelse, som skal give en dæk-kende forståelse af, hvordan de indsamlede midler anvendes, eksempelvis land, befolk-ningsgruppe, projekt mv. En dækkende forståelse skabes gennem relevant, sandfærdigog let forståelig information. Der bør på kortfattet frontmateriale desuden henvises til,hvor man kan finde flere informationer om projektet.3.3. Hvis indsamlingen af klæder og varer ikke går direkte til nødlidende, men for eksempelsælges, skal det oplyses.3.4. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt et projekt gennemføres, skal det oplyses sammenmed information om, hvad pengene i så fald går til.3.5. Hvis projekterne har et maksimumsbehov skal det oplyses, hvordan organisationen vilanvende eventuelt overskydende midler.Medier og udformning3.6. Der må ikke forekomme vildledende og/eller tvetydig information3.7. En anmodning om bidrag, medlemskab eller lignende må ikke være ifølge med noget,der kan forveksles med en faktura. Der må ikke sendes noget, der minder om fakturaersammen med ikke bestilte varer - heller ikke selvom man oplyser modtager om, at ga-ven er frivillig og at varerne kan beholdes, smides ud eller returneres efter ønske.3.8. Billedmateriale og tekst skal kunne relateres til den faktiske situation, der beskrives ogsom er slutmålet for indsamlingen.3.9. Der må ikke bruges omtale, navne, udtryk, illustrationer eller begreber, som er indsam-lingen uvedkommende.3.10. Mennesker skal i tekst og billede beskrives på værdig vis.3.11. Hvis der henvises til eksempelhistorier om enkeltpersoner, områder eller lignende, skaldet tydeligt fremgå, at der er tale om et eksempel. Der skal være en nær sammenhængmellem de eksempelhistorier, man anvender og det formål, man samler ind til.3.12. Anvender man eksempelhistorier, skal organisationen, hvis det overhovedet er muligt,indhente tilladelse fra de berørte personer.3.13. Organisationens navn, logo, adresse og telefonnumre samt dens generelle formål skalaltid fremgå af indsamlingsmaterialet.3.14. Hvis flere organisationer samler ind sammen, skal alle organisationernes navne, adres-ser, telefonnumre og logo fremgå. Undtaget herfra er de tilfælde, hvor organisationernehar et fælles indsamlingssekretariat. Her er det tilstrækkeligt, at alle organisationernesnavne og logo samt sekretariatets adresse og telefonnumre fremgår.3.15. Hvis flere organisationer samler ind sammen, skal fordelingsnøglen være offentligt til-gængelig.169

3.16. Hvis flere organisationer samler ind sammen skal det være offentligt tilgængeligt hvor-dan hver enkelt organisation vil anvende sin del af overskuddet.3.17. Ved face-to-faceindsamlinger, dørindsamlinger og lignende personlige henvendelser,hvor den potentielle giver ikke kender indsamleren, skal indsamleren bære synlig legi-timation med organisationens navn og logo samt navnet på indsamleren, så giveren al-drig er i tvivl om, hvad han giver til.3.18. Ved telemarketing skal indsamleren oplyse organisationens navn samt være i stand til atopgive navnet på en kontaktperson i organisationen.3.19. Ved face-to-faceindsamlinger, dørindsamlinger og telemarketing skal den enkelte ind-samler kunne oplyse, hvad de indsamlede midler anvendes til. Ved face-to-faceindsamlinger og dørindsamlinger kan det være i form af trykt materiale, som udle-veres gratis til bidragsyderen på forlangende.3.20. Ved face-to-faceindsamlinger, dørindsamlinger og telemarketing skal den enkelte ind-samler have en generel viden om, hvad den enkelte organisation arbejder med. Det kanikke forlanges, at hver enkelt indsamler besidder detaljeret viden om projekter, styre-form, administrative spørgsmål eller lignende. Men han eller hun kan fortælle giveren,hvordan man finder supplerende oplysninger.3.21. Indsamlingsbøsser skal tømmes i nærvær af mindst 2 personer.Vedtaget på repræsentantskabsmødet 3. maj 2004Anneks til del (A):Indsamlingsetiske Retningslinier for virksomheder, der arbejder på vegne af eller sam-arbejder med medlemmer af ISOBRO.De Indsamlingsetiske Retningslinier, der er formuleret for medlemmer af ISOBRO, gælderogså for virksomheder, der arbejder på vegne af eller samarbejder med medlemmer af ISO-BRO.Samarbejdet kan fx være om varesalg mv., fundraising, hvervning af medlemmer eller andet.Det betyder:- Respekt for kundens/bidragyderens integritet og handlefrihed- Offentlighed og åbenhed om formål, ledelse og økonomi.Samarbejde med virksomheder om varesalg mv.DefinitionSamarbejde med virksomheder om varesalg mv. omfatter de tilfælde, hvor en organisationindgår aftale med en virksomhed om at modtage et beløb pr. solgt vare/enhed, en omsæt-170

Oplysning om et konkret formålDet bør af virksomhedens salgsmateriale fremgå, hvor kunden/bidragyderen kan få in-formation om, hvorvidt beløbet gives til organisationen i almindelighed eller til et konkretformål.Kroner per solgt vare/enhedDet bør af virksomhedens salgsmateriale fremgå, hvor kunden/bidragyderen kan få in-formation om, hvor meget der går til organisationen pr. solgt vare/enhed. Denne oplys-ning skal også gives i forbindelse med telefonisk salg.OmsætningsandelDet bør af virksomhedens salgsmateriale fremgå, hvor kunden/bidragyderen kan få in-formation om, hvor stor en procentdel af omsætningen for den pågældende va-re/produktlinie, der går til organisationen. Denne oplysning skal også gives i forbindelsemed telefonisk salg.OverskudsandelDet bør af virksomhedens salgsmateriale fremgå, hvor kunden/bidragyderen kan få in-formation om hvor stor en andel af overskuddet ved salget af den pågældende va-re/produktlinie, der går til organisationen. Denne oplysning skal også gives i forbindelsemed telefonisk salg. Organisationen skal sikre sig, at der er aftalt et rimeligt minimums-beløb i forhold til forventet omsætning. Organisationen skal også sikre sig, at måden,

Anden del (B): Indsamlingsetiske RetningslinierEmner, som medlemmerne af ISOBRO selv forpligter sig til at opstille retningslinier forDet vil være væsentligt for enhver organisation at gennemtænke nedenstående emner og for-mulere retningslinier på de enkelte områder. Devisen skal være, at har man et arbejdsområde,skal man også formulere retningslinier herfor. Omfanget heraf kan variere meget afhængig aforganisationens særkende og størrelse. For flere af de mindre organisationer vil nogle afpunkterne falde uden for deres arbejdsområde, så dem undlader man at formulere sig om.Men alle organisationer skal udarbejde regler efter nedenstående retningslinier tilpasset orga-nisationens størrelse.Udgangspunktet for enhver organisations virke skal være, at alt, hvad der foregår i organisati-onen, skal kunne tåle dagens lys, såvel set med eventuelle kontrollerende myndigheders øjne(fx Told & Skat) som med offentlighedens øjne (givere, journalister m.m.). De udarbejdederetningslinier skal på forlangende udleveres til medlemmer, bidragydere, kunder, pressen, of-fentlige myndigheder m.fl.1. Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed - den glade giver1.1. Organisationer, der bruger frivillige indsamlere til landsindsamlinger og lign., skal formu-lere retningslinier for vejledning/oplæring/brug af indsamlere.1.2. Organisationer, der foretager indsamling blandt børn, og/eller bruger børn som indsamle-re, skal udarbejde en begrundelse for det, ligesom der skal formuleres retningslinier fordet.1.3. Vedrørende ansættelse af børn henholder vi os til gældende lovgivning.1.4. Organisationer, der bruger eksterne fundraisere, skal formulere retningslinier for telefon-fundraising, face-to-face fundraising/direct dialogue og andre fundraisingområder.1.5. Organisationer, der ønsker at indgå i et sponsorsamarbejde, skal formulere deres kriterierfor et sådant samarbejde.

2. Offentlighed og åbenhed om formål, ledelse og økonomi- den åbne dørs princip2.1. Enhver organisation skal formulere den overordnede målsætning for organisationensvirke og hvilke strategier, den vil tage i anvendelse for at nå den overordnede målsæt-ning.2.2. Organisationen skal beskrive, hvordan den vil udføre sit virke, så den får mest muligværdi for hver anvendt krone inden for sit formål og de valgte aktiviteter.2.3. Organisationen skal overveje, om det er relevant i forhold til organisationens drift, atorganisationsdiagrammet er offentligt tilgængeligt (fx på organisationens hjemmeside,informationsavis og lign.), således at enhver kan få overblik over beslutningskompeten-cer.2.4. Til diagrammet kan man knytte oplysende bemærkninger om samarbejdsstrukturer.2.5. Det skal overvejes, om ledelsens og bestyrelsesmedlemmernes øvrige hverv og kompe-tencer skal være offentligt tilgængeligt, bl.a. relevante tillidshverv i andre organisatio-ner, ligesom det skal fremgå, om bestyrelsesmedlemmerne arbejder frivilligt eller bliveraflønnet.2.6. Der skal formuleres en politik for de frivilliges rettigheder, forpligtelser og opgaver iorganisationen.2.7. Det skal overvejes at formulere en politik med hensyn til arbejdsforhold, produktions-metoder og miljøpolitik samt organisationens eventuelle engagement i det rummeligearbejdsmarked.2.8. Det skal overvejes at formulere, hvilke krav organisationen evt. stiller til sine samar-bejdspartnere og underleverandører med hensyn til produktionsmetoder, løn, arbejdsvil-kår, miljøpolitik m.m.2.9. Det skal overvejes at formulere og offentliggøre en informationspolitik: Hvad kan manfå at vide, hvornår, hvordan og af hvem?2.10. Organisationen skal beskrive, hvordan den vurderer principperne i de internationalemenneskerettigheder, og hvilken betydning disse principper har for organisationenssamarbejde med andre organisationer ikke mindst i lande, der ikke hylder de danske fri-hedsidealer.3. Troværdighed vedrørende formål, indsamling og brug af indsamlede midler - denredelige kommunikation.3.1. Organisationen skal udarbejde instrukser vedr. administrationsudgifter, fx repræsentation,brug af betalingskort, kørsels- og rejseaktivitet eller lignende. Det væsentlige er at define-re begreberne og bestemme, hvem der har ansvar for hvad samt formulere eventuellemaksimumbeløb.3.2. Organisationen skal gennemtænke en politik for sine administrations- og lagerfaciliteter,eventuelle butikker, rådgivningscentre, distriktskontorer m.m. Hvilke overvejelser ligger

12 Bilag 4. Etiske retningslinjer for F2F medarbejdere i ISOBROs med-lemsorganisationerxF2F medarbejdere skriver under på at overholde nedenstående etiske retningslinjeruanset om de er ansat direkte hos en organisation eller er medarbejdere ved et firma,der arbejder for en organisation, der er medlem af ISOBRO. Retningslinjerne gælderF2F, som foregår i det offentlige rum.Vi arbejder altid iført organisationens kampagnejakke og/eller T-shirt, og vi bærer le-gitimation, der tydeligt angiver, hvilken organisation vi kommer fra.Vi er bevidste om, at vi færdes på gaden som organisationens repræsentanter og opfø-rer os derefter.Vi respekterer god ro og orden, når vi færdes i det offentlige rum. Vi hverver kun påområder, hvor der er almindelig offentlig trafik. Vi respekterer og overholder tilladel-ser givet af tredje part.Vi hverver aldrig på private områder eller private adresser, herunder caféer og butiks-områder uden forudgående tilladelse fra ejeren eller dennes repræsentant.Vi informerer den hvervede om, hvordan organisationen fremover vil kommunikeremed vedkommende.Vi respekterer et afslag og afslutter altid enhver dialog på en høflig og respektfuldmåde.Vi hverver ikke personer, der, så vidt vi kan vurdere, ikke er i stand til at tage ansvarfor egne handlinger. Det gælder mindreårige, personer under påvirkning af alkohol el-ler andre rusmidler og psykisk syge.Vi sikrer os, at vi informerer korrekt samt at vi kun foretager os handlinger, der påforhånd er aftalt og givet tilladelse til fra organisationens side.Vi foretager ikke handlinger på gaden, der kan virke anstødelige eller overfusende, li-gesom vi ikke benytter os af manipulation i vores hvervning.

Bekendtgørelse af lov om offentlige indsamlinger og pyramidespilHerved bekendtgøres lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 15.september 1986, med de ændringer, der følger af lov nr. 229 af 4. april 2000, § 8 i lov nr. 280 af 25. april 2001og lov nr. 1401 af 21. december 2005.Kapitel 1Offentlige indsamlinger§ 1.En offentlig indsamling skal anmeldes til politiet, inden den iværksættes.Stk. 2.En indsamling er offentlig, såfremt opfordring til at yde bidrag rettes til andre end personer, der er ind-byderne personlig bekendte, eller som har særlig tilknytning til de personer eller institutioner, til hvis fordel ind-samlingen sker.§ 2.Offentlig gade- og husindsamling ved personlig eller telefonisk henvendelse må ikke finde sted. Det sam-me gælder indsamling ved anvendelse af kædebreve.§ 3.Justitsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved offentlige indsamlinger og om den kontrol,som skal udøves med anvendelsen af de indsamlede midler.§ 4.Indsamling til støtte for politiske partier er ikke omfattet af loven. Offentlig gade- og husindsamling tildette formål må dog ikke finde sted.§ 5.Loven gælder ikke for:1) Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi.2) Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af ved-kommende kirkesamfund eller mødearrangør.3) Indsamlinger gennem dagblade til almenkendte, velgørende institutioner, såfremt der af det indsamlende bladgives kvittering til bidragyderne gennem offentliggørelse af bidragslister og der fra de modtagende institutio-ner gives kvittering, som offentliggøres af bladet.Kapitel 2Pyramidespil§ 5 a.Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås et pyramidisk opbygget arrangement, hvor1) deltagelse kræver indskud af penge eller andre økonomiske værdier,2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt og3) en sådan vinding hovedsagelig hidrører fra indskud fra deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet.Kapitel 3Straf og ikrafttræden m.v.§ 6.Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2 og § 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efterden øvrige lovgivning.

Stk. 2.Den, der udbyder pyramidespil, jf. § 5 a, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skær-pende omstændigheder med fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Stk. 3.Strafansvaret efter stk. 2 gælder også for udbud, der finder sted i udlandet, i det omfang udbyderen ogde personer, spillet udbydes til, er bosat i Danmark.Stk. 4.I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-stemmelser i forskrifterne.Stk. 5.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.§ 7.Loven træder i kraft den 1. januar 1972.Stk. 2.Lov nr. 178 af 16. maj 1934 om offentlige indsamlinger ophæves.Stk. 3.Foreninger m.v., som i en længere årrække med Justitsministeriets tilladelse har afholdt offentlig gade-eller husindsamling, kan, uanset bestemmelsen i § 2, 1. pkt., en gang om året foretage sådan indsamling til detformål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været givet. Justitsministeren fastsætter,hvilke foreninger m.v. der er omfattet af reglen i 1. pkt.Stk. 4.Uanset bestemmelsen i § 2, 1. pkt., kan Dansk Flygtningehjælp en gang om året foretage offentlig gade-og husindsamling til det formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været meddelt.Stk. 5.Organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af en rammeaftale medUdenrigsministeriet, hvortil der er knyttet krav om egenfinansiering, kan uanset bestemmelsen i § 2, 1. pkt., engang om året foretage landsdækkende offentlig gade- og husindsamling til disse projektaktiviteter.§ 8.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland medde afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.Lov nr. 229 af 4. april 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bekendtgørelse om offentlige indsamlingerI medfør af §§ 3, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 287 af 9. juni 1971 om offentlige indsamlinger fastsættes følgen-de regler for indsamlinger omfattes af loven.§ 1.En indsamling skal forestås af en institution, en forening eller en komite bestående af mindst 3 personer. Derskal angives mindst en her i landet boende myndig person, som skal være medansvarlig for de forpligtelser, derpåhviler arrangørerne.§ 2.Anmeldelse efter lovens § 1 skal indgives til politiet på det sted, hvor institutionen eller foreningen har sithjemsted. Forestås indsamlingen ikke af en institution eller forening, skal anmeldelse ske til politiet på det sted,hvor en af komiteens medlemmer eller den medansvarlige bor.Stk. 2.Anmeldelsen skal indeholde oplysning om,xxxxx1) hvem der forestår indsamlingen,2) i hvilket tidsrum indsamlingen foretages,3) i hvilket område indsamlingen skal foregå,4) på hvilke måde indsamlingen foretages, og5) til hvilket formål midlerne skal anvendes.

§ 3.Ved indsamlinger, der foretages ved opstilling af bøsser, kan politiet fastsætte forskrifter om indretning, an-bringelse og tømning af bøsserne.§ 4.Indsamlede midler skal indsættes på en bank-, sparekasse- eller girokonto, der er oprettet til dette særligeformål. Midlerne kan dog også anbringes i obligationer, hvori umyndiges midler kan anbringes. Der må kunkunne rådes over midlerne ved underskrift af mindst 2 personer i forening.Stk. 2.Midlerne må ikke uden justitsministeriets tilladelse anvendes til andet formål end angivet i anmeldelsen.Dog kan der anvendes et rimeligt beløb til dækning af omkostninger i forbindelse med indsamlingen.§ 5.Der skal føres behørigt regnskab over samtlige indtægter og udgifter. Regnskabet skal revideres af en stats-autoriseret eller registreret revisor. I regnskabet skal såvel udgifterne ved administrationen som anvendelsen afoverskuddet være specificeret. Revisor skal påse, at der foreligger fornøden dokumentation.Stk. 2.Såfremt der ikke ved regnskabets afslutning foreligger dokumentation for overskuddets anvendelse, skalrevisor senere afgive en erklæring herom.§ 6.Regnskabet skal inden 6 måneder efter indsamlingens afslutning offentliggøres i et eller flere af de mest ud-bredte dagblade i det område, hvor indsamlingen har fundet sted. Såfremt det indsamlede beløb ikke overstiger10.000 kr. er det tilstrækkeligt, at der offentliggøres en meddelelse om, at regnskabet er offentligt tilgængeligt imindst 14 dage på et nærmere angivet sted.Stk. 2.Ved indsamlinger, der varer mere end 1 år, skal endvidere på samme måde offentliggøres et årsregn-skab inden 6 måneder efter hvert kalenderårs udløb.Stk. 3.Ved indsamlinger, der iværksættes gennem et dagblad eller et regelmæssigt udkommende fagblad ellertidsskrift, er offentliggørelse i dette blad eller tidsskrift dog tilstrækkelig.Stk. 4.Fristen for regnskabets offentliggørelse kan forlænges af politiet.Stk. 5.Såfremt der ikke ved offentliggørelsen foreligger dokumentation for overskuddets anvendelse, skal er-klæring herom i henhold til § 5, stk. 2, senere offentliggøres efter reglerne i stk. 1 eller stk. 3.

§ 7.Der skal tilsendes politiet et eksemplar af regnskabet med eventuel erklæring i henhold til § 5, stk. 2, samtmeddelelse om, hvor og hvornår offentliggørelse finder sted.§ 8.Gade- eller husindsamling kan en gang om året foretages af de foreninger m.v., der er nævnt i bilaget til be-kendtgørelsen til det formål og i den form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været meddelt.Stk. 2.For disse indsamlinger gælder foruden reglerne i §§ 1-7 følgende regler:xxxxxx1) Ved indgivelse af første anmeldelse efter lovens ikrafttræden skal den i stk. 1 nævnte tilladelse ved-lægges,2) indsamlingen skal slutte senest kl. 18,3) børn under 11 år må ikke anvendes som indsamlere, og børn mellem 11 og 18 år må kun anvendes tilhusindsamling, såfremt de følges to og to,4) husindsamling må kun finde sted en gang hos hver husstand,5) ved salg af mærker skal regnskabet indeholde oplysning om antallet af mærker før og efter salgetmed angivelse af ikke-afregnede mærker og eventuel manco, og6) ved listeindsamlinger skal føres en fortegnelse over udsendte lister med angivelse af modtagerenesnavne. Indsamlingslisterne skal være forsynet med fortløbende numre. Det skal ved indsamlingens af-slutning påses, at samtlige lister foreligger.