1. Indledning

I efteråret 2007 fik den nordiske familieretsekspertgruppe af Nordisk Em-bedsmandskomité for lovsamarbejde (EK-Lov) til opgave at udarbejde etudkast til revision af Konvention af 19. november 1934 mellem Danmark,Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte som ændret vedoverenskomst 9. december 1975. Arbejdsgruppen har færdiggjort sit arbej-de i april 2012.En revision af den nordiske konvention om arv og dødsboskifte er bl.a. be-grundet i, at det siden 1934 er blevet langt mere almindeligt at flytte fra etnordisk land til et andet, hvorfor det er væsentligt at sikre, at den gældenderegulering på området tilgodeser de behov, som i dag findes på det arve-og testamentsretlige område.Den reviderede konvention er for at bevare fælles nordiske lovvalgsreglertilpasset lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til for-ordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-gørelser vedrørende arv, om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftededokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis(KOM(2009)154).

Forordningen, som er omfattet af det danske retlige forbehold, forventes atkunne vedtages på et rådsmøde i juni (under det danske formandskab).Undertegnelsen af ændringsoverenskomsten skal i henhold til forordnin-gen ske, før forordningen er vedtaget.Regeringen agter på Danmarks vegne at undertegne overenskomsten omden reviderede konvention i slutningen af maj 2012.I det følgende redegøres under pkt. 2 for indholdet af den reviderede kon-vention. I pkt. 3 redegøres for, hvordan konventionen agtes implementereti dansk ret. Pkt. 4 indeholder en sammenfatning.

2. Den reviderede nordiske konvention om arv og dødsboskifte

Som anført ovenfor er revisionen af konventionen bl.a. begrundet i, at det idag er blevet langt mere almindeligt at flytte fra et nordisk land til et andet,hvorfor det er væsentligt at sikre, at den gældende regulering på områdettilgodeser disse behov. I den forbindelse indgår også retsudviklingen sidenkonventionens udarbejdelse i 1930’erne, herunder bl.a. den højere grad afpartsautonomi i relation til lovvalg, som den internationale retsudviklinggår i retning mod.De væsentligste ændringer vedrører således også konventionens regler omlovvalg, idet der med den reviderede konvention skabes adgang for arvela-der til at træffe et lovvalg.Den reviderede nordiske konvention om arv og dødsboskifte kan kun træ-de i kraft, hvis alle de kontraherende stater tilslutter sig ændringsoverens-komsten.Artikel 1,som er udtryk for en nyaffattelse, angiver konventionens anven-delsesområde. Konventionen finder anvendelse i sager om arv og testa-mente efter en person, der ved sin død var statsborger og bosat i en kontra-herende stat, medmindre andet følger af Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og indførel-se af et europæisk arvebevis. Henvisningen til forordningen om arv ogskifte er begrundet i Sveriges og Finlands forpligtelse til at anvende for-ordningen forud for konventionen.

Det følger af konventionensartikel 2,at medmindre arvelader har bestemtandet i henhold til artikel 3, er det som hovedregel loven i den kontrahe-rende stat, hvor arvelader var bosat ved sin død, der finder anvendelse isager om ret til arv efter vedkommende. Det følger imidlertid af artikel 2,stk. 2, at hvis det undtagelsesvis fremgår af alle sagens omstændigheder, atden afdøde ved sin død havde en klart tættere tilknytning til en anden kon-traherende stat end den, hvis lov skulle finde anvendelse i henhold til stk.1, er det loven i denne anden stat, der skal anvendes på spørgsmål om rettil arv.Der er tale om en ændring i forhold til konventionens nugældende be-stemmelser, hvorefter dødsboer efter nordiske statsborgere, der er bosat iet af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, som udgangspunkt skalbehandles efter loven i det land, hvor afdøde har domicil på dødstidspunk-tet. Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvemspørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden forde sidste 5 år før sin død har været bosat i domicilstaten. Den nugældendekonvention indeholder endvidere særlige lovvalgsregler i artikel 2 og 3 omen efterlevende ægtefælles mulighed for at sidde i uskiftet bo.Artikel 3giver som noget nyt arvelader mulighed for selv at træffe et lov-valg. Arvelader kan således bestemme, at retten til arv efter vedkommendeskal afgøres efter loven i den kontraherende stat, hvor arvelader på tids-punktet for beslutningen eller ved sin død er statsborger. En arvelader, derer statsborger i flere kontraherende stater, kan vælge loven i en af dissestater. Har arvelader bestemt, at retten til arv efter vedkommende skal af-gøres efter loven i en ikkekontraherende stat, skal gyldigheden heraf afgø-res efter de almindelige regler, som gælder herom i hver kontraherendestat.Artikel 3 aindeholder nye regler om formen for en bestemmelse om lov-valg. Ifølge denne skal en bestemmelse om lovvalg, for at være gyldig ha-ve den form, der er gældende for et testamente, eller fremgå af bestemmel-serne i et testamente. Det samme gælder tilbagekaldelse af en sådan be-stemmelse. Ved afgørelsen om gyldighed finder konventionens artikel 8om formkravene til testamentariske dispositioner tilsvarende anvendelse.Det følger endvidere som noget nyt afartikel 3 b,at enhver af de kontrahe-rende stater kan beslutte, at en bestemmelse om lovvalg, som nævnt i arti-kel 3, foretaget af en arvelader, der er bosat i den pågældende stat på tids-3

punktet for lovvalget, ved et skifte i den pågældende stat kun er gyldig iforhold til arveladers ægtefælle eller samlever, hvis lovvalget er meddeltægtefællen eller samleveren.Artikel 5om en efterlevende ægtefælles adgang til at sidde i uskiftet bomed adoptivbørn ophæves som følge af, at den nugældende konventionssærlige lovvalgsregler vedrørende uskiftet bo afløses af generelle lovvalgs-regler, som finder anvendelse på såvel arv som uskiftet bo.Artikel 6ophæves endvidere som konsekvens af de nye lovvalgsregler.Ifølge artikel 6 skal den, som i henhold til de nugældende artikler 1, 2 eller3 begærer statsborgerlandets lov anvendt, om fornødent godtgøre, at betin-gelserne herfor foreligger, og fremlægge oplysninger om indholdet afstatsborgerlandets lov.Herudover ophævesartikel 7,hvorefter artikel 3 og 6 i den nordiske ægte-skabskonvention anvendes ved deling af ægtefællers bo efter den enes ellerbegges død, for så vidt ikke andet følger af artikel 1, stk. 3. Med ændrin-gerne af konventionens anvendelsesområde, jf. artikel 1, og de ændringeraf den nordiske ægteskabskonvention, som trådte i kraft den 1. december2008, giver henvisningen til ægteskabskonventionen ikke længere mening.Konventionen indeholder i dag i artikel 8-10 særlige lovvalgsregler, for såvidt angår testamenter. Bestemmelserne herom svarer til reglerne i Haa-gerkonventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formenfor testamentariske dispositioner, jf. bekendtgørelse nr. 459 af 14. septem-ber 1976. Konventionen indeholder i dag endvidere særlige lovvalgsreglerom behandlingen af arvepagter, arveafkald og dødsgaver (artikel 12), vissespørgsmål om fast ejendom (artikel 13), adoptioners arveretlige virkning(artikel 14), forbrydelse af retten til arv og arveløsgørelse (artikel 15), for-ældelse af retten til arv (artikel 16) samt arveladers gæld (artikel 17 og 18).I forhold tilartikel 8-12og16sker der med den reviderede konvention –ud over rent redaktionelle ændringer – alene ændringer, som er nødven-diggjort af de nye lovvalgsregler i artikel 2 og 3.Artikel 13og14ændres ikke, hvorimodartikel 15– hvorefter spørgsmålom forbrydelse af retten til arv eller legat og om adgang til at gøre en ar-ving arveløs, når arveladeren var statsborger i en af staterne, skal bedøm-mes efter loven i den af staterne, hvor den pågældende ved sin død var bo-sat – ophæves. Ophævelse af artikel 15 er begrundet i, at de nordiske lan-4

des regler på dette område ligner hinanden i en sådan grad, at det ikke erfundet nødvendigt at opretholde en særskilt regulering af spørgsmålet.Artikel 17og18er i det væsentligste uændret. Det følger af artikel 17, 1.pkt., at arvingers ansvar for gæld efter en statsborger i en kontraherendestat eller for opfyldelse af legat eller testamentarisk pålæg bedømmes efterloven i den kontraherende stat, hvor arvelader ved sin død var bosat. Arti-kel 17, 2. pkt., hvorefter bestemmelsens 1. pkt. finder tilsvarende anven-delse på arveladers eventuelle underholdspligt over for et barn født udenfor ægteskab og dette barns mor, ophæves dog, idet der i de kontraherendestater ikke længere findes en særlig regulering heraf. I artikel 18 er der fo-retaget en mindre ændring af ordlyden.Artikel 19-26 omhandler skiftebehandling og kompetence.I medfør af konventionens artikel 19, stk. 1, henhører skiftebehandlingensom hovedregel under retterne i den kontraherende stat, hvor afdøde varbosat ved sin død. Uskiftede boer skiftes dog ifølge artikel 19, stk. 2, i de-res helhed i den stat, hvor den længstlevende ægtefælle er bosat eller vedsin død var bosat. Ifølge artikel 19, stk. 3, omfatter behandlingen af boetogså formue, som findes i de andre kontraherende stater.Det fremgår af artikel 20, at spørgsmål om en efterlevende ægtefælles rettil på skifte at udtage visse ejendele mod eller uden vederlag bedømmes ef-ter den lov, som ifølge artikel 19 er bestemmende for behandlingen af bo-et. Det samme gælder ægtefællens adgang til på skifte at opnå udsættelsemed udbetalingen af en arvelod, mod at arvingen får panteret for sin for-dring, dog således at panteret i ejendele, som findes i de andre stater, kunkan stiftes efter de der gældende regler.Ifølge artikel 21 hører tvistigheder om retten til arv eller legat efter nogen,som var statsborger i en kontraherende stat og var bosat i en sådan stat, omen ægtefælles rettigheder eller om fordringer, som gøres gældende moddødsboet og ikke mod arvingerne eller ægtefællen personlig, under retternei den stat, hvis lov efter artikel 19 er bestemmende for behandlingen af bo-et. Er parterne enige, kan sagen dog anlægges i en anden kontraherendestat, medmindre boet allerede er under behandling i en af de kontraherendestater.Artikel 22-26 regulerer forskellige spørgsmål i relation til bobehandlingen.Det drejer sig om bistand til registrering, opbevaring og salg af ejendele5

(artikel 22), indskrænkninger i fordringshaveres ret til tvangsfuldbyrdelse(artikel 23), fortrinsret for fordringer (artikel 24), tinglysning (artikel 25)og behandlingen af fordringer, registreret skib og luftfartøj (artikel 26).Artikel 19-26er – bortset fra nogle få redaktionelle ændringer og indføjel-se af begrebet bobestyrerbehandling i artikel 21, 23 og 24 – uændret.Konventionen indeholder endelig i artikel 27 og 28 regler om anerkendelseog fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventionen.Ifølge artikel 27, stk. 1, er en afgørelse truffet i en kontraherende stat om,at et bo som omhandlet i artikel 19 skal behandles af retten, skifteretten,”boutredningsman”, bobestyrer eller testamentseksekutor eller skiftes un-der medvirken af ”skiftesman”, eller at det skal udleveres til privat skifte,også bindende i de andre stater. Det samme gælder ifølge artikel 27, stk. 2,afgørelser om en efterlevende ægtefælles ret til at sidde i uskiftet bo. Arti-kel 27, stk. 2, om den bindende virkning af afgørelser om uskiftet bo op-hæves på linje med ophævelsen af de øvrige bestemmelser, hvor spørgs-målet om uskiftet bo er særskilt reguleret.Artikel 27er – bortset fra ophæ-velsen af stk. 2 og en indføjelse af bobestyrerbehandling – uændret.Ifølge artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser og forligom ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i det land, hvor anerken-delse og fuldbyrdelse søges.Artikel 28er uændret.Ifølge artikel III finder konventionen ikke anvendelse på Færøerne ellerGrønland, men kan efter forhandling mellem det danske justitsministeriumog de øvrige kontraherende staters ansvarlige ministerier sættes i kraft medde ændringer som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Den nordi-ske konvention om arv og dødsboskifte fra 1934 og ændringsoveroverens-komsten fra 1975 gælder for Grønland, mens det fremgår af § 4 i bekendt-gørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mellemDanmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte, atden oprindelige affattelse af konventionens artikel 4 og 5 i dag gælder forFærøerne.Af artikel IV følger det, at overenskomsten træder i kraft den første dag iden 2. måned efter den måned, hvor den sidste kontraherende stats god-kendelses- eller ratifikationsinstrument deponeres hos det danske uden-rigsministerium. En forudsætning for overenskomstens ikrafttræden erdog, at Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om kompe-6

tence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørendearv, om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrø-rende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis er trådt i kraft.

3. Implementering af den reviderede konvention i dansk ret

Det fremgår af arvelovens § 98, stk. 1, at regeringen kan indgå overens-komst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets reglerom arv. Disse overenskomster finder anvendelse her i riget efter bekendt-gørelse i overensstemmelse med de gældende regler. Endvidere fremgårdet af stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte regler om forholdet mellemdanske og andre nordiske landes regler om arv.Arvelovens § 98 om regeringens adgang til at indgå internationale over-enskomster på det arveretlige område er (for så vidt angår de nordiske lan-de) en videreførelse af den tidligere arvelovs § 80 a, som for Danmarksvedkommende sammen med en tilsvarende bestemmelse i en forordningom arv fra 1845 dannede grundlag for indgåelse og gennemførelse af dennordiske overenskomst af 9. december 1975 om ændring af den nordiskekonvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte, jf. bekendtgø-relse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mellem Dan-mark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte.Samtidig med oversendelse af overenskomstudkastet om den revideredekonvention om arv og dødsboskifte til Folketingets Retsudvalg vil det bli-ve sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer mv.Herefter agter regeringen at undertegne overenskomsten om den revidere-de konvention om arv og dødsboskifte. Undertegnelsen forventes at findested i slutningen af maj 2012.En gennemførelse af den foreliggende overenskomst om revision af dennordiske konvention vurderes at kunne ske uden lovændringer, og over-enskomsten vurderes ligeledes at kunne tiltrædes uden Folketingets sam-tykke efter grundlovens § 19.

4. Sammenfatning

Som det fremgår af ovenstående agter regeringen at undertegne den revi-derede nordiske konvention om arv og dødsboskifte i slutningen af maj2012.7

NOTAT

om

undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

1. Indledning

2. Den reviderede nordiske konvention om arv og dødsboskifte

3. Implementering af den reviderede konvention i dansk ret

4. Sammenfatning