Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 349
Offentligt
DANMARKS DOMSTOLESÅRSRAPPORT 2011DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OGPROCESBEVILLINGSNÆVNET
April 2012
Indholdsfortegnelse1. Beretning ............................................................................................................................................. 31.1. Præsentation af Danmarks Domstole ....................................................................................... 31.2. Årets faglige resultater ............................................................................................................. 41.3. Årets økonomiske resultat ............................................................................................................ 72. Målrapportering ................................................................................................................................ 132.1. Retterne .................................................................................................................................. 132.1.2. Tidsfordeling på hovedområder – byretterne ...................................................................... 152.1.3. Analyser og vurderinger – byretterne ................................................................................. 162.1.3.1. Sagsflow – byretterne....................................................................................................... 162.1.3.2. Verserende sager - byretterne .......................................................................................... 172.1.3.4. Aktivitet og produktivitet – byretterne............................................................................ 202.1.4 Tinglysning .......................................................................................................................... 212.1.5. Landsretterne ....................................................................................................................... 222.1.6. Sø- og Handelsretten ........................................................................................................... 252.1.7. Højesteret ............................................................................................................................ 252.2. Domstolsstyrelsen ...................................................................................................................... 272.2.1. Mål og resultater i 2011 ...................................................................................................... 272.2.2. Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål ................................................................ 272.3. Procesbevillingsnævnet .............................................................................................................. 283. Regnskab ........................................................................................................................................... 323.1. Anvendt regnskabspraksis......................................................................................................... 323.2. Resultatopgørelse for Danmarks Domstole ............................................................................... 333.3. Balance ....................................................................................................................................... 353.4. Egenkapitalforklaring................................................................................................................. 363.5. Opfølgning på likviditetsordningen ........................................................................................... 373.6. Opfølgning på lønsumsloft......................................................................................................... 373.7. Bevillingsregnskab ..................................................................................................................... 384. Påtegning ........................................................................................................................................... 425. Bilag .................................................................................................................................................. 435.1. Noter til resultatopgørelsen og balance ...................................................................................... 435.2. Resultatopgørelse for Domstolsstyrelsen (11.41.01), Retterne (11.41.02),Procesbevillingsnævnet (11.41.04) og Tinglysningen (11.41.05) .................................................... 455.3. Forelagte investeringer ............................................................................................................... 50
2
1. Beretning
1.1. Præsentation af Danmarks DomstoleDanmarks Domstole hører ressortmæssigt under Justitsministeriet, men adskiller sig som følge afdomstolenes uafhængighed væsentligt fra de øvrige institutioner på Justitsministeriets område.Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighedog løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration.De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne, Sø- & Handelsretten, 24 byretter ogTinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også Retten på Færøerne og Grønlandsdomstole og Den Særlige Klageret.Vision for Danmarks DomstoleDanmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sineopgaver med højeste kvalitet, service og effektivitetDanmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum forkonfliktløsningVærdier for Danmarks DomstoleDet enkelte menneskes ret til en respektfuld behandlingUafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerhedenAnsvarlighed og troværdighed i alle forholdÅbenhed, dialog og samarbejdeOverordnede målsætninger for Danmarks DomstoleYdelser:Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitetVores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig serviceVi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder ogsamarbejdspartnereOrganisation:Vores organisation er effektiv og fleksibelDanmarks Domstole fungerer som en samlet organisationPersonale:Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladserLedere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behovResultat:Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelsePå domstolenes hjemmesidewww.domstol.dker der flere oplysninger om domstolenes målsætninger,organisation og opgaver.
3
Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet.Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør.Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold,herunder bl.a. bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygnings-administration og indkøb, udvikling og drift af it ved retterne.Procesbevillingsnævnet blev i forbindelse med domstolsreformen den 1. juli 1999 bevillingsmæssigtog administrativt henlagt under Domstolsstyrelsen.Procesbevillingsnævnet forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civilesager og straffesager. Sagsområdet, der tidligere henhørte under Justitsministeriet, blev overført tilnævnet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (oprettelse af et Proces-bevillingsnævn mv.). Fra 2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler bevillinger tilfri proces.Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstolssystemet og den offentlige forvaltning. Nævnetudgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed.Vision og værdier for Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet er de samme som for DanmarksDomstole. Vedrørende organisering henvises tilwww.domstol.dk
1.2. Årets faglige resultaterDet er vurderingen, at Danmarks Domstole har opnået et samlet set tilfredsstillende resultat i 2011. Idet følgende nævnes nogle af de vigtigste faglige resultater i 2011.En væsentlig udfordring på domstolsområdet efter implementeringen af domstolsreformen har –navnlig som følge af den såkaldte finanskrise – været et ekstraordinært stort antal verserende sager vedbyretterne,hvilket har medført længere sagsbehandlingstider. I perioden fra 2009 til 2011 harbyretterne nedbragt antallet af verserende sager fra ca. 223.000 til 165.000 sager. Reduktionen ernavnlig sket på straffesags- og fogedsagsområdet. Denne udvikling skal ses i lyset af, at byretterne i2011 modtog ca. 25 pct. flere sager end i tiden før domstolsreformen. Siden 2006 – året førdomstolsreformens ikrafttræden – er antallet af afsluttede sager øget med 35 pct. I 2011 blev derafsluttet ca. 8 pct. flere sager, end der blev modtaget. Produktiviteten ved byretterne målt som antalletaf afsluttede, vægtede sager pr. årsværk er øget med 3 pct. fra 2010 til 2011.I sommeren 2009 modtog domstolene en ekstra bevilling på 110 mio. kr. årligt for perioden 2. halvår2009 til 2011. Denne ekstrabevilling er videreført stort set uændret til 2012. Ekstrabevillingen har,kombineret med særlige bunkebekæmpelseshandlingsplaner for de retter med de største udfordringer,ført til det aktivitetsløft, der er årsag til reduktionen i antallet af verserende sager.Der er foretaget en forenkling af den model, der anvendes til at opgøre antallet af vægtede afsluttedesager (aktiviteten), hvorfor det ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning medproduktivitetstal fra 2009 og tidligere.
4
Reduktionen i antallet af verserende sager har muliggjort en reduktion af sagsbehandlingstiden iforhold til en række sagstyper på byretsområdet. Eksempelvis er den gennemsnitlige sagsbehandlings-tid for en domsmandssag – typisk de mere alvorlige straffesager – reduceret fra 174 dage i 2010 til 150dage i 2011. Tilsvarende er sagsbehandlingstiden reduceret i en almindelig fogedsag fra 170 dage i2010 til 141 dage i 2011. Reduktionen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er endnu ikke slåetigennem i forhold til alle sagstyper inden for civilsagsområdet. Det skyldes, at det er et sagsområdemed en lavere omsætningshastighed. Det er styrelsens forventning, at den kortere sagsbehandlingstidinden for kort tid vil slå igennem i forhold til alle civile sager. Det er selvsagt ikke tilfredsstillende, atbyretterne i 2011 kun i begrænset omfang har opfyldt de opstillede mål for sagsbehandlingstiden.Byretterne har dog befundet sig i en vanskelig situation med et meget stort antal verserende sager, somman nu er på vej ud af. Det er målet at fortsætte den gode udvikling, således at byretterne i dekommende år kan øge målopfyldelsen og få sagsbehandlingstider på niveau med tiden fra førdomstolsreformen.Dendigitale tinglysningblev idriftsat i september 2009. Som bekendt blev arbejdet med den digitaletinglysning i 2010 præget af, at der ved udgangen af 2009 efter indkøringsperioden var blevet ophobeten bunke sager til manuel behandling. I efteråret 2010 blev den digitale Bilbog taget i brug, og iforåret 2011 blev Personbogen og Andelsboligbogen også ibrugtaget. Der blev ikke konstateretproblemer ved ibrugtagningen af Bil-, Person- og Andelsboligbogen, og der sker nu en hurtig afviklingaf disse sager.I 2011 afsluttede Tinglysningsretten i alt 1,895 mio. tinglysningssager. Mere end 97 pct. af disse sagerblev afsluttet inden for 10 arbejdsdage. Siden september 2011 er 99,5 pct. eller mere aftinglysningsekspeditioner sket inden for 10-dages fristen. Automatiseringsgraden var i 2011 på 66 pct.Hertil kommer, at ca. 8 pct. af sagerne fra før digitaliseringen er faldet bort, og den samledeautomatisering er således højere end de forventede 69 pct.Der blev i 2011 anlagt et gruppesøgsmål mod Domstolsstyrelsen og rejst krav om erstatning som følgeaf forsinket tinglysning i forbindelse med idriftsættelsen af den digitale tinglysning i september 2009.Sagen er under forberedelse i landsretten.Landsretternemodtager efter instansreformen et betydeligt mindre antal civile 1. instanssager, ligesomlandsretterne ikke længere behandler nævningesager i 1. instans. Dette modsvares dog i et vist omfangaf et øget antal civile ankesager. Fra 2010 til 2011 steg antallet af modtagne civile ankesager fra 3.125til 3.263 og lå i 2011 ca. 20 pct. over niveauet fra før reformen. Der har også været en markantstigning i antallet af civile kæremål. Antallet af straffeankesager har været stigende siden 2009, menligger fortsat knap 10 pct. under niveauet fra før reformen. Antallet af straffekæremål har været svagtfaldende siden 2008, men afviger kun med 5-6 pct., når man sammenligner antallet af modtagne sageri 2006 og 2011.Der er generelt afsluttet et øget antal sager ved landsretterne i 2011 i sammenligning til 2010. Til trodsfor et øget antal afsluttede sager i 2011 har der været en nettotilvækst i antallet af verserende civileankesager, civile kæremål, nævningesager og straffeankesager. Det samme var især for civileankesager og straffeankesager tilfældet i 2010. Dette har givet sig udslag i stigende sagsbehandlings-tider, hvorfor der er grund til særlig fokus på landsretternes sagsbehandlingstider i de kommende år.Det er således ambitionen, at der kan finde en øget målopfyldelse sted ved landsretterne i relation tilde opstillede mål for sagsbehandlingstiden.
5
I 2011 modtogHøjesteret162 civile ankesager, hvilket er 7 pct. flere sager end i 2010. Der varforventet et fald i antallet af modtagne sager fra 2010 til 2011. Der blev i 2011 afsluttet 200 civileankesager, hvilket svarer til niveauet i 2010. Antallet af verserende civile ankesager har således kunnereduceres i løbet af 2011. De civile ankesager udgør en betydelig del af det samlede antal modtagnesager ved Højesteret og er generelt klart den mest ressourcekrævende sagstype at behandle. Der erbehov for yderligere reduktion i antallet af verserende civile ankesager for at kunne realisere målet omen kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid. I 2011 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for encivil ankesag med mundtlig hovedforhandling på 28,7 måneder. Niveauet for antal modtagne civileankesager er af afgørende betydning for at kunne realisere målet inden for en kortere tidshorisont.Antallet af modtagne civile ankesager påvirkes af byretternes henvisningspraksis, ligesomProcesbevillingsnævnets praksis i forhold til meddelelse af 3. instans bevillinger også spiller ind,hvorfor der er særlig fokus på disse elementer. Hertil kommer, at domme afsagt af Sø- ogHandelsretten kan appelleres til Højesteret uden tilladelseI strategien for Danmarks Domstole er der fastlagt følgende fire overordnede mål for indsatsen i 2011:1) Nedbringe retternes sagsbehandlingstider,2) Videreudvikle digitale domstole,3) Forbedre åbenhed, omdømme og kommunikation, og4) Videreudvikle kvalitet, service og effektivitet i domstolenes sagsbehandling.Indsatsen og resultaterne angående målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne er nærmerebeskrevet ovenfor. Herudover er der også nogle bemærkninger om implementeringen af Person- ogAndelsboligbogen ved Tinglysningsretten, som har været et element i videreudviklingen af digitaledomstole.Siden udgangen af 2007 har Domstolsstyrelsen arbejdet målrettet hen imod at udskifte system-platformen for dejuridiske fagsystemer,som bruges intensivt i retternes sagsbehandlingsprocesser. I2009 godkendte Folketingets Finansudvalg fase 1 af en revideret plan for udviklingen af en ny it-løsning til at understøtte sagsbehandlingen ved domstolene. Denne plan betyder, at domstoleneudskifter den teknologisk forældede platform med en tidssvarende. Udskiftningen foretages i et trinvistudviklingsforløb ved anvendelse af en modulær løsning. Domstolsstyrelsen har valgt en trinvisflytning af funktionalitet fra den gamle platform kombineret med tilførsel af udvalgt ny funktionalitet,som mere effektivt understøtter domstolenes sagsbehandling og omgivelsernes behov for digitalkommunikation.Fase 1, der omhandler civile sager, straffesager og skiftesager, forventes afsluttet med udgangen af2012. Fase 1 er første trin i udvikling af de nye Juridiske FagSystemer (JFS) og indeholder etableringaf systemfundament, herunder forbindelse til de eksisterende fagsystemer i en overgangsperiode.Herudover leveres systemunderstøttelse til sagsfaserne modtagelse og afsendelse samt berammelse. I2011 er der udarbejdet en business case for projektets fase 2 bl.a. til brug for forelæggelse for StatensIT Projektråd med henblik på ansøgning om bevilling til denne fase. Fuld digitalisering af domstoleneog overførsel af de øvrige sagsområder til den nye platform er planlagt til denne fase.I 2010 blev der med tilskud fra ABT-fonden i 2010 udarbejdet en business case for et samlet projektfor anvendelse afvideokonferenceri fristforlængelsessager ved domstolene, politiet og kriminal-forsorgen. Det var forventningen, at projektet kunne påbegyndes i 2011, herunder at de reserveredemidler i ABT-fonden ville blive frigivet til brug for dette. Imidlertid blev projektet ikke iværksat, idet
6
det bl.a. har skullet forelægges for Statens IT Projektråd, der har udtalt, at projektet ikke er ethøjrisikoprojekt og kan fremmes. Herudover har der været drøftelser mellem Domstolsstyrelsen,Justitsministeriet, Finansministeriet og ABT-fonden om den samlede økonomi i projektet. Det erforventningen, at projektet kan igangsættes med gennemførelse af udbud i 2012. Projektet forventesfuldt udrullet i 2015. En gennemførelse af projektet vil bl.a. betyde sparede ressourcer til transport afarrestanter mv. Endvidere vil det indebære væsentlige fordele for rettens brugere særligt i form afreduceret transporttid og tabt arbejdstid ved møde i retten. Hertil kommer, at risikoen for fangeflugtermv. reduceres væsentligt ved brug af videokonferenceudstyr.Der er gennemført en række forberedelser angående etableringen af endomsdatabase.Domstolsstyrelsen afventer den fornødne bevilling til at gennemføre dette projekt, der bl.a.efterspørges af domstolenes professionelle brugere.Der er foretaget væsentlige forbedringer afit-infrastrukturenlokalt og centralt bl.a. med udrulning afnye PC-klienter og implementering af Windows 7, således at it-infrastrukturen er forberedt tilimplementering af de nye sagsbehandlingssystemer.Påbygningssidenvar 15 byretter og Tinglysningsretten i varige bygningsmæssige løsninger vedudgangen af 2011. Herefter udestod pr. 1. januar 2012 etablering af nye retsbygninger til otte byretter,hvoraf to retter i mellemtiden er flyttet i nye retsbygninger, to retter flytter i nye retsbygninger medio2012, mens to retter forventes at flytte i nye varige løsninger henholdsvis ultimo 2012 og ultimo2013/primo 2014. De sidste to byretter, der mangler varige bygningsmæssige løsninger, forventeslokaliseret i henholdsvis nybyggeri og en eksisterende retsbygning, der ombygges. Der forventes ikkeændringer for Retten på Bornholm. Endvidere er der i 2011 gennemført et EU-udbud vedrørende en nyretsbygning til Vestre Landsret. Indflytning forventes at kunne ske i foråret 2014. Sø- ogHandelsretten er flyttet i nye lokaler i marts i 2012.Som et led ikommunikationsindsatsenhar de enkelte retter i 2011 gennemført en række initiativer vedbrug af medier, folkeoplysning samt PR-virksomhed med henblik på at styrke lokalområdetskendskabtil domstolene og retspraksis.Endvidere er der på domstolenes hjemmeside etableret etekstranet tilbrug for journalister,således at disse i endnu højere grad kan orientere sig om de retssager, sombyretterne aktuelt behandler.Sygefraværetved domstolene blev i 2011 nedbragt til gennemsnitligt 9,0 dage pr. ansat (ekskl. ansatteunder socialt kapitel). Det tilsvarende tal for 2010 var 9,8 dage pr. ansat. For staten som helhed vartallet 8,4 dage i 2011. Det er målet at reducere det gennemsnitlige sygefravær ved domstoleneyderligere.
1.3. Årets økonomiske resultatÅrets økonomiske resultat for Danmarks Domstole omfatter domstolenes ordinære driftsramme: §11.41.01 Domstolsstyrelsen, § 11.41.02 Retterne og § 11.41.04 Procesbevillingsnævnet og § 11.41.05Tinglysning.Domstolsstyrelsen administrerer herudover en række andre hovedkonti, som anført i afsnit 1.5., menhar afgrænset regnskabsaflæggelsen i årsrapporten til at omfatte de konti, som udgør DanmarksDomstoles driftsramme.
7
Tabel 1.1 Økonomiske hoved- og nøgletal for Danmarks DomstoleHovedtal (§11.41.01, 11.41.02, 11.41.04 og 11.41.05)(mio. kr.)ResultatopgørelseOrdinære driftsindtægter- Heraf indtægtsført bevilling- Heraf eksterne indtægter- Heraf øvrige indtægterOrdinære driftsomkostninger- Heraf løn- Heraf afskrivninger- Heraf øvrige omkostningerResultat af ordinær driftResultat før finansielle posterÅrets resultatBalanceAnlægsaktiverOmsætningsaktiverEgenkapitalHensættelserLangfristet gældKortfristet gældLånerammeTræk på lånerammeFinansielle nøgletalUdnyttelsesgrad af lånerammenNegativ udsvingsrateOverskudsgradBevillingsandelPersonaleoplysningerAntal årsværkÅrsværkspris (1.000 kr.)LønomkostningsandelLønsumsloftLønforbrug2.617,0470,167,21.269,51.230,32.600,0478,467,61.167,01.243,72.509,0489,366,21.231,31.227,591%61%-1%100%93%51%0%100%94%224%3%100%208,3979,2-47,0-9,3-168,7-962,4185,7168,7228,9863,1-44,0-1,7-187,1-859,2201,0187,1221,1890,6-94,7-3,4-189,8-823,6201,0189,8-0,51.840,71.230,330,0580,413,22,29,2-0,61.851,01.243,741,3566,010,7-7,03,0-0,51.813,71.227,642,6543,5-40,7-60,8-47,0-1.827,5-1.827,0-1.840,3-1.839,7-1.854,5-1.854,0200920102011
Danmarks Domstoles regnskab for 2011 viser, at lønomkostninger udgør 67 pct. af de samledeomkostninger, mens afskrivninger udgør omkring 2 pct. De øvrige omkostninger – svarende til 31 pct.- udgør udgifter til drift af retterne i Danmark, på Færøerne og i Grønland samt Tinglysningsretten,Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Af de øvrige omkostninger udgør udgifter til husleje41 pct.
8
Danmarks Domstole har kun mindre indtægter fra varesalg og sagsbehandling mv., hvorforbevillingen er den væsentligste finansieringskilde. Danmarks Domstole er derfor overvejende entypisk bevillingsfinansieret virksomhed.Årets resultat inklusive bevillinger er et samlet overskud på 47,0 mio. kr. Overskuddet er disponeretog videreføres til 2012.Balancen for Danmarks Domstole viser aktiver og passiver på i alt 1.112,0 mio. kr.På aktivsiden er de samlede anlægsaktiver faldet fra 228,9 mio. kr. til 221,1 mio. kr. som følge affærre investeringer i materielle anlægsaktiver. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiverhovedsageligt af likvide beholdninger, som er indbetalte afgifter, der overføres til § 38. Egenkapitalener steget fra 44 mio. kr. til ca. 95 mio. kr., heraf udgør årets resultat 47 mio. kr.. Egenkapitalenudgøres således af et akkumuleret videreført overskud på 61,7 mio. kr., et overført overskud forgebyrvirksomhed på 3,7 mio. kr. og af en startkapital på 29,2 mio. kr. Hensatte forpligtigelser udgøresaf rådighedsløn til dommere, som i forbindelse med domstolsreformen har kunnet fratræde. Der erendvidere sket en øget hensættelse til retablering af lejemål i forbindelse med en evt. fraflytning.Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse set i forhold til den samlede transaktionsmængde.Grundet Domstolsstyrelsens dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen medmidler, der ikke er omfattet, har Domstolsstyrelsen i princippet ikke overholdt alle regler vedrørendelikviditetsordningen. Regnskabet er dog retvisende, og Moderniseringsstyrelsen har været orienteretherom.Danmarks Domstole har i 2011 en låneramme på 201,0 mio. kr., mens trækket på lånerammen kanopgøres til 189,8 mio. kr., hvilket medfører en udnyttelsesgrad på 94 pct.De øvrige finansielle nøgletal viser bl.a., at den negative udsvingsrate er på 2,24 pct. svarende tilforholdet mellem overført overskud på 61,7 mio. kr. og startkapitalen på 29,2 mio. kr. Udsvingsratener steget som følge af, at domstolenes samlede overskud er steget. Reglerne for udsvingsraten betyder,at domstolene maksimalt må have et underskud svarende til startkapitalen. I lyset heraf giver dennuværende udsvingsrate ikke anledning til bemærkninger.Overskudsgraden er positiv som følge af overskuddet på de ordinære driftskonti på 47,0 mio. kr. ogsvarer til 2,5 pct. i forhold til de samlede indtægter.Årsværksforbruget ved Danmarks Domstole er samlet faldet med 91 årsværk. Ændringen iårsværksforbruget dækker over et større fald i Domstolsstyrelsen som følge af tilpasning til et laverebevillingsniveau samt et fald ved retterne som følge af usikkerhed omkring bevillingsforholdene,hvilket har medført, at et meget stort antal stillinger var været vakante i længere tid end normalt.
1.4. Opgaver og ressourcer – redegørelse for reservationerDomstolenes opgaver er beskrevet i kap. 2. I nedenstående tabeller redegøres for reservationerforetaget på de 4 hovedkonti.
9
Tabel 1.2. Reservationer på hovedkonto 11.41.01. Domstolsstyrelsen
OpgaverDiverse øvrige it- ogbyggeprojekter2007Dommerudnævnelsesrådeneog Domstolsstyrelsensbestyrelse2007I alt
Reser-veretår
Reser-vationprimo20111,9
Årets Reserva-reserva-tionForbrug tioner ultimo Forventeti året20112011afslutning1,92013
0,52,4
0,0
0,0
0,52,4
2013
Der har i 2011 ikke været anvendt reserverede bevillinger, idet udgifter til løsning af opgaver tildiverse it- og byggeprojekter har kunnet afholdes inden for årets bevilling. Reservationerne relaterersig dels til opgaver knyttet til domstolsreformen, hvor de bygningsmæssige løsninger endnu ikke erfuldt ud implementeret, dels til opgaver i forbindelse med modernisering af retternes it-systemer. Daopgaverne endnu ikke er afsluttet, vil de reserverede midler blive anvendt løbende i 2012 og 2013.
Tabel 1.3. Reservationer på hovedkonto 11.41.02. Retterne
OpgaverImplementering afdomstolsreformenReform af Grønlandsretsvæsen (FL2008)IgangværendebygningsarbejderI alt
Reser-veretår200720092007
Reser-vationprimo201157,912,85,075,7
Årets Reserva-reserva-tionForbrug tioner ultimo Forventeti året20112011afslutning18,52,75,026,239,410,10,049,520202013
0,0
På retternes område har der i 2011 været et forbrug af reserverede bevillinger på 26,2 mio. kr.Forbruget relaterer sig til opgaver knyttet til domstolsreformen, herunder fortsat implementering af debygningsmæssige løsninger samt en styrket indsats til nedbringelse af sagsbunkerne ved byretterne.For så vidt angår reformen af det grønlandske retsvæsen har der været et forbrug af reserverede midlerpå 2,7 mio. kr.
10
Tabel 1.4. Reservationer på hovedkonto 11.41.04. ProcesbevillingsnævnetReser-veretår20072009Reser-Årets Reserva-vationreserva- tionprimo Forbrug tioner ultimo Forventet2011i året20112011 afslutning5,03,48,45,01,06,00,02,42,42013
OpgaverImplementering afdomstolsreformenStyrkelse afsagsproduktion m.v.I alt
0,0
På Procesbevillingsnævnets område har der været et forbrug af reserveret bevilling på 6,0 mio. kr.Midlerne har været reserveret til implementering af domstolsreformen og en styrkelse afsagsproduktionen. Midlerne er nu indtægtsført og optræder fremover som et overført overskud. Deresterende reserverede midler vil blive anvendt de kommende år til dækning af de ordinæredriftsudgifter.
Tabel 1.5. Reservationer på hovedkonto 11.41.05. Tinglysningen
OpgaverUdvikling af et digitalttinglysningssystemStyrket indsats for atnedbringe sagsbunker efteridriftsættelseI alt
Reser-veretår2007
Reser-vationprimo201148,7
Årets Reserva-reserva-tionForbrug tioner ultimo Forventeti året20112011afslutning16,532,22018
2009
0,148,8
0,116,6
0,0
0,032,2
2011
På tinglysningens område har der været et forbrug af reserverede bevillinger på 16,6 mio. kr.Forbruget relaterer sig primært til løsning af opgaver knyttet til den fortsatte drift og udvikling af detdigitale tinglysningssystem. De resterende reserverede midler vil blive anvendt i årene frem til 2018til dækning af afskrivninger på det digitale tinglysningssystem.
1.5. Administrerede udgifter og indtægterDomstolsstyrelsen administrerer andre udgifter og indtægter, jf. tabel 1.6. Det skal særligt bemærkes,at tinglysningsafgifter samt bo- og gaveafgifter administreres af domstolene og regnskabsføres påkonti tilhørende SKAT. De administrerede konti er som hovedregel ikke medtaget i denne årsrapport.Hovedparten af tinglysningsafgifterne betales direkte til SKAT af kunderne. Regnskabstal vedrøreralene privatkunders betaling ved digital tinglysning.
11
Tabel 1.6. Danmarks Domstoles administrerede udgifter og indtægterArtBevillingstypeHovedkonti NavnLovbundneLovbunden11.42.02Fri procesbevillingerØvrigeAnden bevilling11.42.01Sagsgodtgørelseradministreredem.v.udgifter ogAnden bevilling11.42.03ErstatningerindtægterAnden bevilling11.43.01Retsafgifter mv.Anden bevilling11.43.02Indtægter ved edb itinglysningenAfgifter af dødsboerog gaverTinglysningsafgifter
Mio. kr. Bevilling RegnskabUdgifter316,3454,4IndtægterUdgifter73,683,2IndtægterUdgifter2,70,6IndtægterUdgifterIndtægter485,0510,7UdgifterIndtægter250,0260,6UdgifterIndtægterUdgifterIndtægter1,03.500,0
Skatter og afgifter 38.11.11
4.291,6
Skatter og afgifter 38.16.01
6.600,0
286,3
12
2. Målrapportering
2.1. RetterneRetterne er ikke omfattet af en resultatkontrakt, men der opstilles mål for sagsbehandlingstider vedretterne.Aktiviteten ved byretterne er i 2011 opgjort efter en ny forenklet vægtningsmodel, der blevimplementeret i 2011, og aktiviteten for 2010 er genberegnet efter den ny vægtningsmodel. Målt efterden ny forenklede vægtningsmodel er aktiviteten ved byretterne i 2011 på niveau med 2010, idetaktiviteten svarer til 99 pct. af niveauet i 2010. 2010 var i sig selv på et historisk højt niveau med enaktivitet, der i den tidligere vægtningsmodel lå 31 pct. over niveauet i 2006, der var det sidste år førdomstolsreformen.Ved at vægte sagerne tages der højde for forskelle i sagstyngden som følge af forskelle iarbejdsbelastningen samt sagssammensætningen, dvs. andelen af hhv. straffesager, civile sager,fogedsager mv.I 2011 modtog byretterne, når der ses bort fra straffesager, noget færre sager end i 2010, men niveaueter fortsat meget højt set over en længere årrække. Retterne fortsætter det høje niveau for afvikling afsager fra 2010 og nedbringer således i betydeligt omfang sagsbunkerne. Samlet set modtages der i2011 godt 3 pct. færre sager og afsluttet godt 1 pct. flere sager.Politisk er der fastsat mål for sagsbehandlingstiden i volds- og voldtægtssager. For de særligevoldssager og voldtægtssagerne er målet for sagsbehandlingstiden politisk fastlagt til 37 dage1. Deøvrige mål for sagsbehandlingstider er fastsat af Domstolsstyrelsen i samarbejde med retterne.Byretternes målopfyldelse for sagsbehandlingstiderne i 2011 fremgår af tabel 2.1 nedenfor.
1
Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg omsagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager, hvor målet er nærmere analyseret. Se underwww.domstol.dk/publikationer).
13
Tabel 2.1 Opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider for byretterne i 2011MålResultatStraffesager1. NævningesagerAndel under 4 mdr.60 %43%Andel under 6 mdr.80 %71%2. DomsmandssagerAndel under 3 mdr.65 %53%Andel under 6 mdr.90 %77%3. Sager uden domsmændAndel under 2 mdr.65 %62%Andel under 6 mdr.95 %93%4. TilståelsessagerAndel under 2 mdr.62 %49%Andel under 6 mdr.90 %83%5. Særlige voldssagerAndel under 37 dage60 %54%Andel under 2 mdr.75 %68%6. VoldtægtssagerAndel under 37 dage55 %24%Andel under 2 mdr.75 %50%Civile sager7. "Tunge" almindelige sagerAndel under 15 mdr.45 %38 %Andel under 18 mdr.60 %52 %8. Øvrige almindelige sagerAndel under 12 mdr.60 %30 %Andel under 15 mdr.72 %46 %9. Alle sager m. forhandl.maksimeAndel under 6 mdr.70 %67 %Andel under 12 mdr.85 %84 %10. ÆgteskabssagerAndel under 4 mdr.56 %53 %Andel under 6 mdr.83 %76 %11. ForældreansvarssagerAndel under 6 mdr.60 %53 %Andel under 8 mdr.75 %71 %Fogedsager12. Almindelige fogedsagerAndel under 2 mdr.72 %57 %Andel under 4 mdr.93 %85 %13. Særlige fogedsagerAndel under 2 mdr.80 %72 %Andel under 4 mdr.97 %94 %14. BetalingspåkravAndel under 2 mdr.55 %58 %Andel under 4 mdr.85 %85 %
StatusIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldtopfyldtopfyldt
Afvigelse-17%-9%-12%-13%-3%-2%-13%-7%-6%-7%-31%-25%-7%-8%-30%-26%-3%-1%-3%-7%-7%-4%-15%-8%-8%-3%3%0%
I 2011 opfyldte byretterne kun målet for antal betalingspåkrav, der skulle være afviklet inden for 2hhv. 4 måneder.Det skal ses i lyset af, at målene blev skærpet betydeligt fra 2010 til 2011. Var 2011 blevet målt påmålene for 2010, ville byretterne have opfyldt noget flere mål. For straffesagernes vedkommende ville
14
byretterne også have opfyldt målene for sager uden domsmænd inden for 2 måneder, målene fortilståelsessager og for de særlige voldssager inden for 37 dage. For civile sager ville byretterne haveopfyldt målene for alle sager med forhandlingsmaksime og for ægteskabssager. For fogedretterne villebyretterne have opfyldt målene for særlige fogedsager, betalingspåkrav samt målet for almindeligefogedsager afgjort inden for 4 måneder.De fastsatte mål for vold- og voldtægtssager er ikke opfyldt. For en nærmere analyse afmålopfyldelsen henvises til Domstolsstyrelsens bidrag til den seneste redegørelse til FolketingetsRetsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager2.Som et ledelsesværktøj udarbejder de enkelte retter en handlingsplan hvert år. Endvidere udarbejderstyrelsen hvert år i samarbejde med byretterne et såkaldt embedsregnskab for hver byret.Embedsregnskabet belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling, samledeproduktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Domstolsstyrelsen stiller værktøjer tilrådighed for de enkelte retter, som belyser sagsflow og sagsbehandlingstider måned for måned,således at der kan foretages en hurtig tilpasning af ressourcer og identifikation af indsatsområder.
2.1.2. Tidsfordeling på hovedområder – byretterneSamlet set var der 1.799 årsværk ved byretterne i 2011. I tabel 2.2 nedenfor fremgår fordelingen afårsværk på sagsområder.
Tabel 2.2 Antal årsværk ved byretterne i 2011 fordelt på sagsområder og ledelse og adm. mv.StrafJuristerKontorEleverBeskæftigelsesordningØvrige1732131865Civil18419417104Foged5824428126NotarialSkifte forretninger511722081113010Ledelse ogadm. mv.�45183163087I alt5111.0209867103
I alt414409348252153601.799Note 1) Generel ledelse og administration, hjælpefunktioner og tid brugt på transport mellem rettens lokaliteter.
Som det fremgår af tabellen, er juristerne primært beskæftiget med straffesager og civile sager.Kontorpersonalets ressourcer er mere ligeligt fordelt mellem alle sagsområder.
2
Se underwww.domstol.dk/publikationer
15
2.1.3. Analyser og vurderinger – byretterne2.1.3.1. Sagsflow – byretterneI 2011 modtog byretterne samlet set 751.330 sager og afsluttede 805.656 sager.Derved modtog byretterne ca. 25.000 færre sager og afsluttede ca. 10.000 sager flere end i 2010,hvilket har medført en markant nedbringelse af verserende sager.Tabel 2.3. neden for viser sagsudviklingen ved byretterne fordelt på sagsområder i perioden 2009 –2011.
Tabel 2.3. Modtagne og afsluttede sager ved byretterne 2009-20112009Antal modtagne sager ved byretterne i alt- heraf straffesager- heraf civile sager- heraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner)- heraf insolvensskiftesager- heraf dødsboskiftesager- heraf notarialforretningerAntal afsluttede sager ved byretterne i alt- heraf straffesager- heraf civile sager- heraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner)- heraf insolvensskiftesager- heraf dødsboskiftesager- heraf notarialforretninger774.648147.08968.239424.35016.15956.77262.039748.246140.24768.977406.80114.27655.90662.0392010Absolutte tal776.711147.29467.624425.64716.61855.62763.901794.840153.99969.322435.62416.33455.66063.901751.330153.58958.741406.45114.97753.66663.906805.656162.62265.877442.36615.88654.99963.906100100100100100100100100100100100100100100201120092010Indeks1001009910010398103106110101107114100103971048696939510310811696109111981032011
Det samlede antal modtagne sager i 2011 er på 751.330. Det er ca. 25.000 sager færre end i 2010svarende til et fald på ca. 3 pct. Niveauet for modtagne sager er dog fortsat meget højt. Tilsammenligning modtog byretterne i 2006 – året før domstolsreformen - lidt under 600.000 sager.Den samlede udvikling i antallet af modtagne sager dækker over forskellige udviklingstendenser påsagsområderne.Antallet af modtagne straffesager stiger, hvorimod modtagne civile sager falder betydeligt fra 2010 til2011. Modtagne civile sager faldt også fra 2009 til 2010, men i 2011 er tendensen blevet forstærket afændringer i forbindelse med betalingspåkrav (forenklet inkasso), hvor beløbsgrænsen er forhøjet fra50.000 kr. til 100.000 pr. 1. oktober 20113. Det vil sige, at sager mellem 50.000 kr. og 100.000 kr., dertidligere blev behandlet som civile sager, under visse betingelser kan behandles som betalingspåkrav.3
Jf. Lov 2011-06-14 nr. 614 om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter.
16
Modtagne fogedsager, der de forudgående to år har ligget omkring 425.000 modtagne sager om året,er faldet til 406.451 modtagne sager i 2011. Den samlede udvikling i modtagne fogedsager vurderes atdække over, at ændringen af beløbsgrænsen i forbindelse med betalingspåkrav har foranlediget enstigning i modtagne betalingspåkrav, men at der er en modsat rettet tendens, som er konjunktur-betinget. Niveauet for modtagne fogedsager er dog fortsat meget højt med over 400.000 modtagnesager mod ca. 260.000 sager i 2006.Antallet af modtagne skiftesager er faldet både for så vidt angår insolvensskifte og dødsboskiftesager.Byretterne afsluttede samlet set over 10.000 flere sager i 2011 sammenlignet med 2010. Det svarer tilen stigning på godt 1 pct. Denne udvikling er resultatet af en stigning i afsluttede sager på området forfogedsager og straffesager og et fald i afsluttede sager for civile sager og for skiftesager.På alle sagsområder har byretterne i 2011 afsluttet flere sager, end de har modtaget, og antallet afverserende sager er faldet med over 48.000 sager fra 2010 til 2011. Størst er faldet i verserendestraffesager og fogedsager, som er faldet med hhv. 27 pct. og 29 pct.I tabel 2.4. nedenfor fremgår udviklingen i verserende sager på de forskellige sagsområder i perioden2009-2011.
Tabel 2.4. Verserende sager ved byretterne 2009-20112009Antal verserende sager i alt- heraf straffesager- heraf civile sager- heraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner)- heraf insolvensskiftesager- heraf dødsboskiftesager223.16042.94835.702107.3319.58327.596
2010Absolutte tal213.15935.06835.012105.21510.09127.773
2011165.13025.62229.14874.4059.43526.520
2009100100100100100100
2010Indeks96829898105101
2011746082699896
2.1.3.2. Verserende sager - byretterneSom det fremgår af tabel 2.5 nedenfor, faldt sagsbehandlingstiderne på de fleste sagsområder fra 2010til 2011.De faldende sagsbehandlingstider ses især på området for straffe- og fogedsager. Faldet i antalverserende straffe- og fogedsager fra 2009 og frem afspejles således nu i faldende sagsbehandlings-tider. For nogle sagstyper indenfor civile sager og insolvensskiftesager stiger sagsbehandlingstidenfortsat. Det skal ses i lyset af, at antallet af verserende sager indenfor disse sagsområder først erbegyndt at falde fra 2010, og at de stigende sagsbehandlingstider især ses indenfor sagstyper, der somudgangspunkt har relativt lange sagsbehandlingstider. På den baggrund forventes det, atsagsbehandlingstiden også på disse sagsområder vil falde de kommende år.
17
Tabel 2.5 Sagsbehandlingstid ved byretterne (antal dage i gns.) 2009-20112009StraffesagerSager med domsmændSager uden domsmændTilståelsessagerNævningesager�Civile sagerAlmindelige sager- heraf hovedforhandlede sagerBoligretssager- heraf hovedforhandlede sagerSmåsager�- heraf hovedforhandlede sagerForældreansvarssager�- heraf hovedforhandlede sagerÆgteskabssager- heraf hovedforhandlede sagerFogedsagerAlmindelige fogedsagerBetalingspåkravSærlige fogedsagerTvangsauktionerSkiftesagerDødsboskifterBoudlæg §18Uskiftet bo §24Udlagt til efterlevende ægtef.Forenklet p. skifte §33 og §34InsolvensskifterBetalingsstandsningGældssaneringKonkursTvangsakkordTvangsopløsning147200339791181821883314711121118139154118100100100100100123949860941439011568100508572704478706438766062100100100100889197927590848987108611059098591147580539810010010010010491961098774869327655629749711328817320817318328855031353711933318321815016530958129253712031517120713615010010010010010010010010010010010499105108105116106105879011210498108106110999979821419514110515699141154135751101761001001001001111041001469679781672010Absolutte tal201120092010Indeks2011
Noter: 1) Antallet af nævningesager er så lille, at tilfældige udsving i sagsbehandlingstiden for enkelte sager kan påvirke dengennemsnitlige sagsbehandlingstid. 2) Fra 2008 kunne en sag afvikles som en småsag. 3) Fra maj 2008 blev sager om forældreansvarudskilt som en egen kategori.
2.1.3.3. Konjunkturfølsomme sagerUdviklingen i de såkaldte konjunkturfølsomme sager – dvs. fogedsager og insolvensskiftesager -fremgår af tabel 2.6. nedenfor.
18
Tabel 2.6 Sagsflow for konjunkturfølsomme sager ved byretterne 2009 – 20112009Almindelige fogedsagerModtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)BetalingspåkravModtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)Særlige fogedsagerModtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)TvangsauktionerModtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)BetalingsstandsningModtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)Rekonstruktioner�Modtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)GældssaneringModtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)KonkurssagerModtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)TvangsopløsningerModtagne sagerAfsluttede sagerVerserende sager (ultimo perioden)4.3133.9721.2354.7294.9681.0124.1824.3728361001001001101258297110685.9814.2225.6996.1545.2466.6275.3615.8066.235100100100103124116901381094.3134.4451.7934.3544.5721.7074.5544.5401.848100100100101103951061021036256002624295101785622531357857100100100698568938110010010014.43512.6264.85113.99314.8233.82114.84414.8603.92010010010097117791031188141.26739.7097.36438.66640.6925.77536.15137.1934.7911001001009410278889465133.271133.53034.064132.972130.73738.661127.799145.15323.247100100100100981139610968235.296220.92061.024239.632249.26756.610226.275243.77042.0951001001001021139396110692010Absolutte tal201120092010Indeks2011
Note: 1) Rekonstruktioner erstatter betalingsstandsning og tvangsakkord pr. 1. april 2011.
I kølvandet på finanskrisen steg antallet af fogedsager og insolvensskiftesager markant fra 2007 -2009. I 2010 stabiliserede antallet af sager sig på et højt niveau, og i 2011 er antallet af modtagne
19
konjunkturfølsomme sager generelt faldet. Dog er modtagne tvangsauktioner og gældssaneringersteget fra 2010 til 2011.Skønt antallet af konjunktursager i 2011 er faldet i forhold til de to foregående år, ligger antallet afmodtagne konjunktursager fortsat betydeligt over niveauet før krisen.
2.1.3.4. Aktivitet og produktivitet – byretterneTabel 2.7. nedenfor viser udviklingen i aktiviteten målt som afsluttede vægtede sager samtproduktiviteten målt som vægtede sager pr. årsværk. Vægtningen af sager tager hensyn til forskelle iarbejdsbelastningen, mellem sagerne og forskelle i sammensætningen af sagsporteføljen, således atsagstallene gøres sammenlignelige over årene.Domstolsreformen tilbage i 2006 medførte et samlet aktivitetsfald på 7 pct. fra 2006 til 2007.Foranlediget af et stigende antal afsluttede sager samt tungere sager ved byretterne blev aktivitets-faldet afløst af en markant stigning i aktiviteten fra 2007 til 2010 på samlet set 40 pct.I 2011 blev der indført en ny og forenklet vægtningsmodel ved byretterne. 2010 er genberegnet efterden nye vægtningsmodel, og udviklingen viser, at der er et marginalt fald i aktiviteten på 1 pct. fra2010 til 2011. Det samlede fald i aktiviteten dækker over en stigning i aktiviteten på straffesags-området med 2 pct., et aktivitetsfald på 4 pct. for civile sager og 1 pct. på øvrige sagsområder.
Tabel 2.7 Aktivitet (vægtede sager) og produktivitet (vægtede sager pr. årsværk) ved byretterne 2010-20112010201120102011Absolutte talAktivitet - samlet�heraf straffesagerheraf civile sagerheraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner)heraf skiftesagerheraf notarialforretningerProduktivitet - samletheraf straffesagerheraf civile sagerheraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner)heraf skiftesagerheraf notarialforretninger�782.220161.97670.354417.39276.48663.9014723811701.4613575.466775.132165.77867.432411.67775.80863.9064863931581.5363766.150Indeks1001001001001001001001001001001001009910296999910010310393105105113
Noter: 1) Der er indført en ny forenklet vægtningsmodel i 2011. 2010 er genberegnet efter den nye vægtningsmodel og anvendes somudgangsår. Ved opgørelsen af den samlede aktivitet sker der en vægtning af aktiviteten på de enkelte sagsområder, idet der er forskelpå den gennemsnitlige sagstyngde på de enkelte sagsområder. 2) Notarialforretninger er et sagsområde med et lille årsværksforbrug,derfor kan små udsving i årsværksforbrug medføre store udsving i produktiviteten.
Efter et fald i produktiviteten fra 2006-2007 er produktiviteten steget frem til 2010, således atproduktiviteten i 2010 var 6 pct. højere end i 2006. Denne udvikling fortsætter ved, at produktivitetenfra 2010 til 2011 er steget yderligere med 3 pct.
20
Som følge af den store stigning i det samlede antal modtagne sager frem til 2010, og at en række sagerved byretterne er blevet tungere og mere ressourcekrævende, har det taget nogle år, før den øgedeproduktivitet har ført til en reduktion i antallet af verserende sager og sagsbehandlingstider.I 2009 blev byretterne tilført en midlertidig ekstrabevilling til at nedbringe de sagsbunker,implementeringen af domstolsreformen og især finanskrisen medførte. Det har, som det fremgårovenfor, medført, at sagsbunkerne er blevet nedbragt markant i 2010 og 2011, og i 2011 ersagsbehandlingstiderne også faldet på de fleste sagsområder.
2.1.4 TinglysningUltimo august 2009 blev der lukket for manuel tinglysningsekspedition ved byretterne. På dettidspunkt var dele af tinglysningen allerede flyttet til Tinglysningsretten, men blev fortsat behandletmanuelt. Fra september 2009 blev der imidlertid lukket for al manuel tinglysning ved byretterne.Fremover skulle tinglysningen foregå digitalt og med hovedsæde ved Tinglysningsretten i Hobro.Primo september 2009 foregik al tinglysning digitalt.Det har aldrig været meningen, at al tinglysning skulle behandles automatisk. Forventningen var, at 60pct. kunne tinglyses digitalt, og at ca. 40 pct. skulle udtages til manuel behandling. Samtidig bortfaldtca. 8 pct. af ekspeditionerne (aflysninger) som følge af digitaliseringen. Erfaringen har imidlertidværet, at en større del af sagerne end forventet er blevet behandlet automatisk. I 2011 er 2/3 af alletinglysningsdokumenter blevet tinglyst automatisk, og 1/3 af tinglysningsdokumenterne blev udtagettil manuel behandling. Det vil sige, at en større andel end forventet blev tinglyst digitalt i 2011.Sagsflowet og målopfyldelsen for tinglysningen ved byretterne og Tinglysningsretten førdigitaliseringen frem til og med august 2009 og derefter digitalt ved Tinglysningsretten i Hobro fraseptember 2009 fremgår af tabel 2.8 nedenfor.Tabel 2.8 Sagsflow og sagsbehandlingstid ved tinglysningen i 2009-20112009Modtagne sager1Afsluttede sager1Tinglysningssager afgjortindenfor 10-dages fristen2010201120092010indek s10010010011011210497991202011
absolutte tal (hele tusinder)1.9231.92081%2.1182.15884%1.8691.89597%
1) Efter indførelse af den digitale tinglysning i september 2009 er ca. 6 pct. af sagerne bortfaldet. Modtagne ogafsluttede sager i 2010 og 2011 kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med forudgående år. I tallet for 2009indgår såvel tal fra før som efter digitaliseringen. Der indgår tal for Bil-, Person- og Andelsbogen i tallene forsåvel modtagne som afsluttede tinglysningssager gennem alle årene.
Et så stort it-projekt som digitalisering af al tinglysning kan ikke gennemføres uden overgangs-problemer. På grund af indkøringsproblemer i efteråret 2009 ved Tinglysningsretten efterdigitaliseringen blev der imidlertid ophobet et ikke ubetydeligt antal uekspederede tinglysningssagerved årsskiftet til 2010. De mange ophobede sager fra den digitale tinglysnings start gjorde selvfølgeligudfordringen med at overholde 10-dages fristen større i 2010.
21
Målopfyldelsen ved Tinglysningsretten på 84 pct. i 2010 er på linje med målopfyldelsen førdigitaliseringen. De 84 pct. er et gennemsnit for hele 2010 og dækker over, at Tinglysningsrettenhavde svært ved at ekspedere alle sager inden for fristen i den første del af året, men efterhånden somretten fik nedbragt bunkerne, blev målopfyldelsen også meget bedre.Problemet i 2009 og 2010 gjaldt naturligvis de manuelt behandlede sager, hvorimod langt størstedelenaf de digitalt behandlede sager blev ekspederet næsten øjeblikkeligt.Målopfyldelsen har for året som helhed været 97 pct. Det vil sige, at en stor del af de 34 pct. aftinglysningssagerne, der er blevet manuelt behandlet, også er blevet behandlet inden for 10arbejdsdage. Næsten alle de sager, der er blevet behandlet automatisk, er naturligvis blevet behandletinden for få minutter. Enkelte dokumenter har dog afventet behandlingen af andre dokumenter, før dehar kunnet lukkes automatisk, og har således haft en lidt længere behandlingstid.
2.1.4.1. BilbogenSom den første af de såkaldte ”Små bøger” blev Bilbogen digital den 2. november 2010. De sager, dertidligere blev behandlet adskilt fra den digitale tinglysningsret, blev herefter en integreret del afTinglysningsretten, og sagerne herefter behandlet som alle andre sager under Tinglysningsretten. Deandre to små bøger, Personbogen og Andelsbogen, blev lukket den 21. marts 2011, og også dissesager, der tidligere blev behandlet under Person- og Andelsbogen, behandles nu også som enintegreret del af den digitale tinglysningsret. Kun testamenter behandles fortsat ikke digitalt. I 2011blev der behandlet knap 30.000 testamenter ved Tinglysningsretten.
2.1.5. Landsretterne2.1.5.1. Mål og resultater - landsretterneI tabel 2.09 nedenfor fremgår udviklingen i modtagne og afsluttede sager ved landsretterne i perioden2009-2011. Tabellen viser også den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de enkelte sagstyper.Civile ankesager og straffeankesager udgør en stor del af landsretternes samlede sagsportefølje.Antallet af modtagne civile ankesager og straffeankesager er i 2011 på et markant højere niveau end i2009. Det samme gælder civile kæremål. Derimod er antallet af straffekæremål, der dog ikke er ligeså ressourcekrævende at behandle som civile ankesager og straffeankesager, faldet siden 2009.Nævningesager, der sammen med de civile 1. instanssager er de mest ressourcekrævende sager, harligget på et stabilt niveau i de seneste tre år.Sagsbehandlingstiden for civile 1. instanssager er steget i perioden fra 2009 til 2011. Der er ligeledesen stigning i sagsbehandlingstiden for både civile ankesager og straffeankesager fra 2010 til 2011.Domstolsreformen muliggjorde i årene efter reformen en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne. Derer som følge af domstolsreformen gennemført en reduktion i landsretternes normering i de senere år.Stigningen i sagsbehandlingstiderne fra 2010 til 2011 skal ses i lyset af, at landsretterne som nævntoven for modtager stadig flere ankesager, samt at landsretterne har afsluttet flere sager i 2011 end i
22
2010. Stigningen i antallet af verserende sager i både 2010 og 2011 med længere sagsbehandlingstidertil følge, er derfor et forhold, som der vil blive særligt fokuseret på i den kommende tid.Tabel 2.09 Modtagne og afsluttede sager ved landsretterne 2009-20112009Modtagne sagerCivile 1. instanssagerCivile ankesagerCivile kæremålNævningesagerStraffeankesagerStraffekæremålAfsluttede sagerCivile 1. instanssagerCivile ankesagerCivile kæremålNævningesagerStraffeankesagerStraffekæremålSagsbehandlingstid (antal mdr. i gennemsnit)Civile 1. instanssager1Civile ankesagerCivile kæremålNævningesagerStraffeankesager20102011Absolutte tal2523.1253.374443.0823.7042292.8563.342562.8223.67415,29,71,45,94,22013.1293.600433.1393.6342752.9723.580393.0213.63416,710,91,55,85,020092010Indek s12711010810211496709910616010696113989598972011
1992.8433.126432.7083.8443262.8883.166352.6553.83713,49,91,46,14,4
100100100100100100100100100100100100100100100100100
10111011510011695841031131111149512411010196114
1) Sagsbehandlingstiden for civile 1. instans sager for 2008-2011 gælder kun for den del af sagerne, der er anlagt efter 1. januar 2007.
Landsretterne opstiller i samarbejde med Domstolsstyrelsen målsætninger for sagsbehandlingstiderfor forskellige sagstyper. I tabel 2.10 neden for fremgår landsretternes målopfyldelse i 2011. Dengenerelle stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid påvirker selvsagt målopfyldelsen.Som det fremgår, er det kun en begrænset del af sagstyperne, der opfylder de opstillede mål, idet treud af i alt 16 mål opfyldes. Målopfyldelsen på civilsagsområdet er påvirket af stigningen i antallet afmodtagne civile ankesager i 2010 og 2011. På straffesagsområdet er målopfyldelsen bl.a. påvirket afen stigning i antallet af modtagne sager, ligesom landsretterne oplyser, at sagskompleksiteten harværet stigende over en længere årrække. Hertil kommer, at stor efterspørgsel på de sammeforsvarsadvokater også spiller ind i form af længere berammelsestider.
23
Tabel 2.10 Opfyldelse af mål ved landsretterne i 2011M ålCivile dom ssager og kærem ål1. instanssager - henvist efter reformAndel < 12 mdr.Andel < 18 mdr.Almindelige ankesagerAndel < 9 mdr.Andel <12 mdr.FamilieretsagerAndel < 4 mdr.Andel < 6 mdr.Civile kæremålAndel < 6 ugerAndel < 3 mdr.Straffeankesager og -kærem ålNævningeankesager1Andel < 6 mdr.Øvrige straffeankesagerAndel < 4 mdr.Andel < 6 mdr.FængslingskæremålAndel < 1 dagAndel < 1 ugeAndre kæremålAndel sluttet på modtagelsesdagenAndel < 1 ugeAndel < 2 uger35%45%65%10%36%52%Ikke opfyldtIkke opfyldtIkke opfyldt-25%-9%85%98%76%95%Ikke opfyldtIkke opfyldt-9%-3%70%90%44%75%Ikke opfyldtIkke opfyldt-26%-15%75%90%75%72%92%53%Ikke opfyldtOpfyldtIkke opfyldt-3,4%2%-22%70%90%59%90%Ikke opfyldtOpfyldt-11%0%60%80%49%74%Ikke opfyldtIkke opfyldt-11%-6%50%75%37%75%Ikke opfyldtOpfyldt-13%0%ResultatStatusAfvigelse
-13%
1 B eregningen af målo pfyldelsen fo r nævningeankesager er baseret på et meget lille antal sager o g den statistiske usikkerhed ved beregning af)målo pfyldelsen er derved høj.
Med virkning fra 2011 har Domstolsstyrelsen sammen med landsretterne justeret densagsvægtningsmodel, der anvendes til at belyse aktiviteten ved landsretterne, idet den tager højde for,at den gennemsnitlige ressourcebelastning af de enkelte sagstyper ved landsretterne er megetvarierende. Formålet med justeringen har været at sikre, at de grundvægte og tillægsvægte, deranvendes i forhold til de enkelte sagstyper, i højere grad afspejler den gennemsnitlige tyngde af deenkelte sagstyper efter domstolsreformen. Ved i de enkelte år at sammenholde aktiviteten medårsværksforbruget ved landsretterne kan produktiviteten fastlægges målt som gennemsnitlige aktivitetpr. årsværk.Fra 2012 og fremover vil den årlige aktivitet og produktivitet kunne sammenlignes med oplysningerfra tidligere år, herunder eventuelt ved brug af indekstal, således at 2011 fastsættes til indeks 100. Derer på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at sammenligne aktiviteten og produktiviteten mellembyretter og landsretter, idet der er betydelige forskellige i sagsporteføljen og ikke mindst den måde,som de enkelte sager behandles på, herunder særligt at der medvirker tre dommere i alle sager vedlandsretterne.
24
I 2011 behandlede et juristårsværk ved landsretterne i gennemsnit 110uvægtede sager4. Enkontoransat behandlede i gennemsnit147 uvægtede sager.Til sammenligning er de tilsvarende tal for2010 henholdsvis 103 og 135. Bedømt herudfra har der således været en produktivitetsstigning forbåde jurister og kontorpersonale fra 2010 til 2011. Det er styrelsens vurdering, at der har været enproduktivitetsstigning fra 2010 til 2011 ved landsretterne, om end det kan være vanskeligt at fastsættedet præcise omfang af denne.
2.1.6. Sø- og HandelsrettenModtagne og afsluttede sager ved Sø- og Handelsretten fremgår af tabel 2.11 nedenfor.Tabel 2.11 Modtagne og afsluttede sager ved Sø- og Handelsretten 2009-20112009Civile sagerModtagne sagerAfsluttede sagerSagsbehandlingstid civile 1. instans (antal mdr. i gennemsnit)InsolvensskiftesagerModtagne sagerAfsluttede sager20102011Absolutte tal440366227.0505.736378384215.9385.82520092010Indeks12897951051532011
344377236.7453.760
100100100100100
1101029288155
Sø- og Handelsretten har i 2011 modtaget omtrent det samme antal civile sager, som retten harafsluttet, og et antal der næsten svarer til det antal sager, som retten har afsluttet hvert af årene 2009-2011. I 2010 blev der modtaget noget flere civile sager end i både 2009 og 2011, men det er endnuikke slået særligt igennem i antallet af afsluttede sager.For Sø- og Handelsrettens skifteafdeling blev 2011 et vendepunkt i sagsudviklingen. Således faldtantal modtagne insolvensskiftesager i 2011 med 16 pct. sammenlignet med 2010, men ligger fortsatpå et niveau, der er over niveauet, før finanskrisen satte ind.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de civile 1. instanssager for hovedforhandlede sager eropgjort for 2009 - 2011. Sagsbehandlingstiden er faldet fra 23 måneder i 2009 til 21 måneder i 2011.
2.1.7. HøjesteretSom det fremgår af tabel 2.12 nedenfor, afsluttes der i perioden fra 2009 til 2011 flere civileankesager, end der modtages, samtidig med at der afsluttes færre civile ankesager i 2010sammenlignet med 2009, og afsluttes færre civile ankesager i 2011 sammenlignet med 2010.I 2011 modtog Højesteret 162 civile ankesager, hvilket er en stigning på ca. 7 % i forhold til 2010. Etaf formålene med instansreformen var at begrænse antallet af modtagne civile ankesager vedHøjesteret. Det er også sket, men der var forventet et fortsat fald, og den seneste stigning var således4
Ved beregningen af antallet af afsluttede uvægtede sager pr. jurist og kontorårsværk, er der ved opgørelsen af detsamlede årsværksforbrug sket fradrag for barselorlov mv. samt langtidssygdom.
25
ikke forventet. Antallet af modtagne civile ankesager påvirkes af byretternes henvisningspraksis,ligesom Procesbevillingsnævnets praksis i forhold til meddelelse af 3. instans bevillinger også spillerind. Hertil kommer, at domme afsagt af Sø- og Handelsretten kan appelleres til Højesteret udentilladelse. Der er fokus på udfordringen med at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid forcivile ankesager, der i 2011 var på 28,7 måneder for en civil ankesager med mundtlighovedforhandling.Der blev i 2011 afsluttet 200 civile ankesager, hvilket svarer til niveauet i 2010.Sagsporteføljen vedrørende straffeankesager har siden instansreformen i alt væsentligt været sagermed principielt indhold. I forhold til antallet af civile ankesager er porteføljens sammensætning somfølge af instansreformen under ændring med en stigende andel af principielle sager. Instansreformenhavde virkning for de overordnede retter fra 1. januar 2008.Af tabellen fremgår det, at sagsbehandlingstiden5for de ressourcetunge civile ankesager er gået op i2010 og igen i 2011 og nu er 4,9 måneder over niveauet i 2009. En del af forklaringen herpå kanvære, at den gennemsnitlige sag er blevet tungere i perioden. Højesteret modtager efter reformenfærre sager, da flere sager sluttes i 2. instans ved landsretterne. Til gengæld henvises flere 3.instanssager til Højesteret fra Procesbevillingsnævnet. Derudover kan sagsbehandlingstiden i enovergangsperiode, der ikke er helt slut endnu, stige som følge af, at bunken af gamle sagernedbringes. Dette gælder civile ankesager jf. tabel 2.12 nedenfor. Men det vurderes også at være enforudsætning for at realisere målet om en kortere sagsbehandlingstid i de civile ankesager, at antalletaf modtagne civile ankesager reduceres yderligere.Tabel 2.12 Modtagne og afsluttede sager i 2009-2011 ved Højesteret2009Modtagne anke- og kæresager samt andragenderCivile ankesagerstraffeankesagerCivile kæresagerStraffekæresagerAndragenderAfsluttede anke- og kæresager samt andragenderCivile ankesagerstraffeankesagerCivile kæresagerStraffekæresagerAndragenderSagsbehandlingstid (antal mdr. i gennemsnit)Civile ankesager med mundtlig hovedforhandlingstraffeankesager med hovedforhandling344171227616594172312474216723,86,42010Absolutte tal376152219145673912052077286128,06,62011369162297933663952002370406228,75,820091001001001001001001001001001001001001001002010Indeks109899512028111494898310413391118103201110795132104206112958796951909312191
Det er vurderingen, at instansreformen nok er gennemført, men endnu ikke helt er slået igennem iforhold til sagsflow og sagsbehandlingstider i Højesteret.
5
I sagsbehandlingstiden indgår den periode, hvor parterne forbereder sagen ved skriftveksling og indhentelse ogfremlæggelse af nye beviser.
26
2.2. Domstolsstyrelsen2.2.1. Mål og resultater i 2011Domstolsstyrelsen er ikke omfattet af en resultatkontrakt. Der er i strategi- og handlingsplanen forDomstolsstyrelsen i 2011 opstillet 3 overordnede fælles mål for domstolene og Domstolsstyrelsen.Det var for det første et mål at nedbringe retternes sagsbehandlingstider. Det var således målet, atsagsbunkerne i 2011 nedbringes til samme niveau som forud for domstolsreformen.Det var desuden et mål at videreudvikle de digitale domstole. I den forbindelse indgik videreudviklingaf den digitale tinglysning, udviklingen af de juridiske fagsystemer, herunder styrke mulighederne forat afsende og modtage digitale dokumenter i sagsbehandlingssystemerne.For det tredje var og er det fremadrettet et mål at styrke danskernes kendskab til og interesse fordomstolene samt fastholde tilliden til domstolene. Samtidig er der et ønske om at styrke domstolenesomdømme i befolkningen.Udover de konkrete mål for 2011 er videreførelse af den løbende udvikling af kvalitet, service ogeffektivitet i domstolenes sagsbehandling og organisation et væsentligt indsatsområde. Rammen forrapportering om Danmarks Domstole udgøres af ”domhusmodellen”. I ”domhuset” inkluderes alle decentrale dimensioner, der påvirker domstolenes evne til at levere ydelser af høj kvalitet, herundereksempelvis at fastholde en sikker drift og at definere og overholde serviceniveauet for styrelsensdriftsområder.For en afrapportering af målene henvises til kapitel 1 og 2.
2.2.2. Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformålStyrelsen har siden 2005 anvendt et opgavebaseret tidsregistreringssystem, således at allemedarbejdere registrerer deres tidsforbrug på et udvalg af arbejdsopgaver. På baggrund aftidsregistreringen er der foretaget en formålsopdeling af styrelsens udgifter, således at fordelingen afstyrelsens udgifter i dag udelukkende baserer sig på registreret tidsforbrug. Der bliver dog for enkelteopgaver stadig foretaget en skønsmæssig fordeling af den registrerede tid på hovedformål.Styrelsens hovedformål er varetagelse af domstolenes udvikling samt de bevillingsmæssige ogadministrative forhold. På en række områder fungerer Domstolsstyrelsen og retterne som en koncern,hvor Domstolsstyrelsen har en række administrative og ledelsesrelaterede opgaver.I tabel 2.13 er der foretaget en fordeling af styrelsens udgifter på de 3 hovedformål: Domstols-administration, generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner. Til domstolsadministrationenhører bl.a. følgende opgaver; personale- og lønadministration, lønforhandlinger, it-understøttelse afhele domstolsområdet, bygningsadministration, varetagelse af budget- og regnskabsfunktioner samtindhentning og bearbejdning af statistik vedrørende domstolenes virksomhed.
27
Da Domstolsstyrelsen kun har et hovedformål, finder styrelsen det til analyseformål mesthensigtsmæssigt fortsat at fordele udgifterne til generel ledelse og intern administration og tilhjælpefunktioner separat. Fordelingen af udgifterne følger Finansministeriets anbefalinger påområderne, men vil på en række områder være rettet mod koncernen som helhed. Dette er årsagen til,at opgaver, som pr. definition er intern administration, men som udelukkende er rettet moddomstolene, i nogle tilfælde fordeles skønsmæssigt mellem de to hovedområder.
Tabel 2.13 Fordeling af Domstolsstyrelsens udgifter til almindelig virksomhed på hovedformål
Nettoudgifter (mio. kr.)DomstolsadministrationGenerel ledelse og administrationHjælpefunktionerI alt
200933,617,915,266,7
201035,012,913,861,7
2011 2011 Pct.33,112,112,257,458%21%21%
Tabellen viser, at 58 pct. af styrelsens udgifter i 2011 var knyttet til domstolsadministrationen, hvilketsvarer til fordelingen i 2010. Af de samlede lønudgifter i 2010 kan 75 pct. henføres til domstols-administration.Styrelsens udgifter til generel ledelse og administration udgør 21 pct. af de samlede udgifter.Sammenlignet med de tidligere år har den procentvise andel af ressourceforbruget forbrugt på generelledelse og administration ligget forholdsvis stabilt omkring 21 pct.Ressourceforbruget vedr. hjælpefunktioner er på 21 pct. i 2011, hvilket udgør et lille fald i forhold til2010, hvor den tilsvarende andel var 22 pct.Udgifterne til hjælpefunktioner indeholder hovedparten af styrelsens udgifter til øvrig drift, herundertil it, drift og vedligeholdelse af styrelsens lokaler. Det kan bemærkes, at ressourceforbruget tilhjælpefunktioner i absolutte størrelser er faldet fra 2010 til 2011, samtidigt med at styrelsensnettorenteomkostninger i 2011 er steget i forhold til 2010. I lyset af den bevillingsmæssige situationhar det derfor været nødvendigt at foretage besparelser på ressourceforbruget på hjælpefunktionerne.
2.3. Procesbevillingsnævnet2.3.1 Nævnets virksomhed i 2011Procesbevillingsnævnet behandler i afdelingen for appeltilladelser ansøgninger om 2. og 3.instansbevillinger i straffesager og i civile sager. I Procesbevillingsnævnets afdeling for fri procesbehandler nævnet klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces.I tabel 2.14 ses udviklingen i antal sager – appeltilladelser – i perioden 2007 til 2011.
28
Tabel 2.14 Udviklingen i antal sager – appeltilladelser - 2007-20112007Uafsluttede sager fra året førAntal modtagne sagerAntal afsluttede sagerUafsluttede sager ved året udgang4381.1581.37921720082171.2611.32515320091531.2891.26717520101751.3401.39512020111201.4011.340181
I tabel 2.15 ses udviklingen i antal sager – fri proces – for 2007-2011.Tabel 2.15 Udviklingen i antal sager – fri proces – 2007-20112007Uafsluttede sager fra året førAntal modtagne sagerAntal afsluttede sagerUafsluttede sager ved året udgang01.02363339020083901.0841.24922520092251.1241.09425520102551.2681.30022320112231.1471.155215
Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser modtog i 2011 1.401 sager. Med 1.340afsluttede sager henstår der ved årets udgang 181 uafsluttede sager.Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces modtog i 2011 1.147 sager. Med 1.155 afsluttedesager henstår der ved årets udgang 215 uafsluttede sager.Procesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i nævnets afdeling forappeltilladelser og i nævnets afdeling for fri proces. Før 2011 blev den gennemsnitligesagsbehandlingstid beregnet ud fra antal afsluttede sager i oktober kvartal. Fra 2011 bliversagsbehandlingstiden beregnet ud fra antal afsluttede sager over hele året.I tabel 2.16 ses sagsbehandlingstiden i sager om appeltilladelser behandlet over en 5-årig periode.
Tabel 2.16 Sagsbehandlingstiden for appeltilladelser 2007-2011 (procentvis angivelse)Andel afsluttedeUnder 4Under 6 ugerUnder 8 ugerUnder 10 ugerUnder 12 ugerUnder 14 ugerUnder 16 ugerAlleAntal sager i alt2007243541465256611003992008365572828992931004252009365772859094961003372010356277879295971004112011315066778388921001.340
29
I tabel 2.17 ses sagsbehandlingstiden i sager om fri proces behandlet over en 5-årig periode.2.17 Sagsbehandlingstiden for fri proces 2007-2011 (procentvis angivelse)Andel afsluttedeUnder 4 ugerUnder 6 ugerUnder 8 ugerUnder 10 ugerUnder 12 ugerUnder 14 ugerUnder 16 ugerAlleAntal sager i alt2007121626303336381002742008253848596672781003552009203748576368761002732010213748587077821004392011203243536371811001.155
Det skal bemærkes, at der i sagsbehandlingstiden også indgår den tid, der er medgået til indhentelse afnødvendige bilag og kontradiktion.Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 8 uger.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser er i 2011 beregnet til 7,0 uger.Der er således tale om en stigning på 1,2 uger i forhold til 2010, hvor den gennemsnitligesagsbehandlingstid var 5,8 uger.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for fri proces er i 2011 beregnet til 10,3 uger. Derer således tale om en lille stigning på 0,4 uger i forhold til 2010, hvor den gennemsnitligesagsbehandlingstid var 9,9 uger.Set over en årrække er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser fra2008 og frem blevet mere end halveret i sammenligning med de foregående 5 år. I afdelingen for friproces, der blev etableret pr. 1. januar 2007, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2008 ogfrem blevet nedbragt med ca. 8 uger i forhold til 2007.Den nævnte mindre stigning i sagsbehandlingstiden i begge nævnets afdelinger i 2011 i forhold til åretfør kan hænge sammen med den ressourcemæssige situation i sekretariatet i 2. halvdel af 2011.Nævnet vil også fremover have fokus på sagsbehandlingstiden.Produktiviteten pr. medarbejder er for 2011 – tilsvarende som i 2007-2010 – beregnet medudgangspunkt i det samlede antal sager i afdelingen for appeltilladelser og afdelingen for fri proces, jf.tabel 2.18. Antallet af årsværk omfatter samtlige medarbejdere i Procesbevillingsnævnets sekretariat.
30
Tabel 2.18. Udviklingen i antal afsluttede sager pr. årsværk 2007-20112007Antal afsluttede sager – appelAntal afsluttede sager – fri procesAntal afsluttede sager i altAntal årsværkAntal afsluttede sager pr. årsværk1.3796332.01216125,020081.3251.2492.57420128,720091.2671.0942.36120118,120101.3951.3002.69522,0[1]122,520111.3401.1552.49520124,8
[1] Der er i beregning af årsværksforbruget foretaget fradrag for den periode, hvor medarbejdere har haft barselsorlov og langtidssygemelding.
Produktiviteten ses at ligge nogenlunde konstant i perioden 2007-2011 beregnet pr. antal sager. Detbemærkes, at Procesbevillingsnævnet i opgørelsen af produktiviteten ikke foretager en såkaldtvægtning af sagerne.
31
3. RegnskabI afsnit 3.2. og 3.3. aflægges en samlet resultatopgørelse og balance for virksomheden DanmarksDomstole, som omfatter hovedkontiene 11.41.01 Domstolsstyrelsen, 11.41.02 Retterne, 11.41.04Procesbevillingsnævnet og 11.41.05 Tinglysningen. I kapitel 5.2 aflægges endvidere resultatopgørelsefor hvert af de fire hovedområder.I afsnit 3.4 til 3.6 afrapporteres på udviklingen i egenkapitalen, på likviditetsordningen samtopfølgning på lønsumsloft. I afsnit 3.7. aflægges bevillingsregnskab for de 4 hovedkonti.
3.1. Anvendt regnskabspraksisDanmarks Domstole har ikke ændret regnskabspraksis siden aflæggelsen af åbningsbalancen i juni2005. Åbningsbalancen er udarbejdet i overensstemmelse med aktstykke 163 af 24. juni 2004 samtModerniseringsstyrelsens procesvejledninger 1-5. De regnskabsmæssige registreringer følgerRegnskabsbekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.Årsrapporten er endvidere udarbejdet efter de regnskabsprincipper, der anvendes i staten foromkostningsbaseret regnskab og bevillinger. Dog har Domstolsstyrelsen siden 2007 haft dispensationfra ordningen vedr. selvstændig likviditet, idet der for virksomheden, Danmarks Domstole, sker ensammenblanding af likvide midler fra hovedkonti, som er omfattet af ordningen om selvstændiglikviditet og fra hovedkonti, som ikke er omfattet af ordningen. Likviditeten afregnes månedsvis medModerniseringsstyrelsen efter aftale.Domstolsstyrelsen har endvidere fra Moderniseringsstyrelsen dispensation til at saldoafskrive inventarog tjenestebiler ved retterne.Domstolsstyrelsen har siden 2007 optaget indretning af nye retssale som igangværende arbejde foregen regning, og ved afslutning afskrives lineært over 10 år efter reglerne om særindretning af lejedelokaler. Nævningesager påbegyndes fra 2008 i byretterne, hvilket har medført, at der i meget stortomfang skal indrettes nye retssale, hvis levetid er meget længere end normale indretninger afarbejdspladser. På den baggrund har Domstolsstyrelsen valgt at benytte muligheden for at afskrive påinvesteringerne og har valgt 10 år, idet alternativet – efter lejekontraktens uopsigelighedsperiode –ville afstedkomme forskellige afskrivningshorisonter for forskellige lejemål, hvilket ikke findeshensigtsmæssigt.Fra 2010 straksafskriver Domstolsstyrelsen i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning omhåndtering af it-bunker som udgangspunkt alt it-udstyr under 50.000 kr. Dog afskrives størreengangsinvesteringer, jf. regnskabsinstruks for Domstolsstyrelsen.Fra 2010 og frem hensættes der midler til retablering og istandsættelse af lejemål i forbindelse medfraflytning efter lejekontraktens uopsigelighedsperiode.Regnskabet er udarbejdet på grundlag af data fra Navision Stat og SKS.
32
3.2. Resultatopgørelse for Danmarks DomstoleDe samlede bevillinger samt driftsindtægter i 2011 er på 1.854,5 mio. kr., mens de ordinæredriftsomkostninger er på 1.813,7 mio. kr., jf. tabel 3.1. Korrigeret for andre driftsindtægter ogfinansielle poster bliver de samlede omkostninger på 1.807,5 mio. kr.Årets resultat viser således et overskud på 47,0 mio. kr., som er overført til egenkapitalen ogvidereført til 2012, jf. tabel 3.2.I resultatet indgår et forbrug af reserverede bevillinger på 48,8 mio. kr. Årets resultat korrigeret forreservationer kan derfor opgøres til et merforbrug på 1,8 mio. kr.
Tabel 3.1. Resultatopgørelse - Danmarks Domstole (11.41.01, 11.41.02, 11.41.04 og 11.41.05)Resultatopgørelse (mio. kr.)Ordinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevillingAnvendt af tidligere års reserverede bevillingerReserveret af indeværende års bevillingIndtægtsført bevilling i altSalg af varer og tjenesteydelserOrdinære driftsindtægter i altOrdinære driftsomkostningerForbrugsomkostningerHuslejeForbrugsomkostninger i altPersonaleomkostningerLønningerPensionLønrefusionAndre personaleomkostningerPersonaleomkostninger i altAndre ordinære driftsomkostningerAf- og nedskrivningerOrdinære driftsomkostninger i altResultat af ordinær driftAndre driftsposterAndre driftsindtægterAndre driftsomkostningerResultat før finansielle posterFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerResultat før ekstraordinære posterÅrets resultat-1,811,93,03,0-2,716,5-47,0-47,0-2,311,9-4,0-4,0-21,74,0-7,0-19,9-0,1-60,8-8,79,5-13,61.150,4150,5-58,10,91.243,7350,641,31.851,010,71.133,9149,2-55,70,11.227,6318,542,61.813,7-40,71.150,8150,0-50,00,51.251,3314,740,81.853,7-14,4215,4215,4225,0225,0247,0247,0-1.701,7-156,118,1-1.839,7-0,6-1.840,3-1.805,2-48,80,0-1.854,0-0,5-1.867,6-0,5-1.833,3-34,3R2010R2011B 2012
-1.854,5 -1.868,1
33
Tabel 3.2 ResultatdisponeringMio. kr.Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt)Disponeret til udbytte til statskassenDisponeret til overført overskud
2009
2010
2011
9,2
3,1
-47,0
På omkostningssiden er personaleomkostningerne den største post med 1.227,6 mio. kr. svarende til68 pct. af de samlede ordinære driftsomkostninger. I forhold til 2010 er personaleomkostningernefaldet med ca. 16 mio. kr. Det samlede årsværksforbrug i 2011 er på 2.509 årsværk sammenlignetmed et årsværksforbrug i 2010 på 2.600 årsværk. Det markante fald i årsværksforbruget skyldes bl.a.usikkerhed omkring domstolenes bevillingsmæssige situation, som har medført et ekstraordinært højtniveau for vakante stillinger. En del af årets overskud er således overskydende lønsum, som førstanvendes i 2012.Andre ordinære driftsomkostninger er den næststørste post og udgør 318,5 mio. kr., som sammen medhuslejeudgifter på 225,0 mio. kr. hovedsagelig dækker driften af retterne i Danmark, på Færøerne og iGrønland. Den del af årets overskud, som vedrører øvrig drift, skyldes hovedsagelig opsparing vedretterne, som er disponeret til anvendelse i 2012 i forbindelse med en række retters indflytning i nyebygninger, ligesom der har været et mindreforbrug på en række byggeprojekter, som fortsat erigangværende og først vil blive afsluttet i løbet af 2012.Danmarks Domstoles omkostninger finansieres hovedsagelig af en nettoudgiftsbevilling på 1.805,2mio. kr. Herudover er der driftsindtægter for 19,9 mio. kr., som bl.a. vedrører gebyrindtægter fraTinglysningens adkomsthaverordning og sagsbehandling af visse typer konkurssager ved retterne.Indtægterne fra gebyrordningen, som udgør ca. 6,0 mio. kr., anvendes til finansiering af tilsvarendeudgifter, mens de øvrige indtægter anvendes til dækning af retternes samlede udgifter.Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserveredebevillinger samt videreført overskud. De ordinære driftsomkostninger er budgettet til ca. 1.853,7 mio.kr. svarende til en stigning på ca. 2 pct. i forhold til 2011. Stigningen i aktivitetsniveauet skyldes bl.a.en fortsat styrket indsats i forbindelse med sagsproduktionen. En række retter flytter i løbet af 2012 inye bygninger, hvilket ligeledes forklarer det højere aktivitetsniveau.Den øgede aktivitet finansieres hovedsagelig ved brug af reserverede bevillinger samt ved anvendelseaf det videreførte overskud.
34
3.3. BalanceI tabel 3.3. er balancen pr. 31. december 2011 opstillet. Balancen er samlet for Danmarks Domstoleog viser aktiver og passiver for i alt 1.112,0 mio. kr.Tabel 3.3. Balance for Danmarks Domstole 20112010Note Aktiver (mio. kr.)Anlægsaktiver1Immaterielle anlægsaktiverFærdiggjorte udviklingsprojekterErhvervede koncessioner m.v.Udviklingsprojekter under opførelseImmaterielle anlægsaktiver i alt2Materielle anlægsaktiverGrunde, arealer og bygningerInfrastrukturProduktionsanlæg og maskinerTransportmaterielInventar og it-udstyrIgangværende arbejder for egen regningMaterielle anlægsaktiver i altFinansielle anlægsaktiverStatsforskrivningAnlægsaktiver i altOmsætningsaktiverVarebeholdningerTilgodehavenderLikvide beholdningerFF5 Uforrentet kontoFF7 FinansieringskontoAndre likviderLikvide beholdninger i altOmsætningsaktiver i altAktiver i alt380,7238,5152,2771,5863,11.092,0275,0405,697,7778,3890,91.112,0Gæld i altPassiver i alt-1.046,3-1.092,0-1.013,9-1.112,091,6112,629,2228,929,2221,1Kortfristede gældsposterLeverandører af varer og tjenesteydelserAnden kortfristet gældSkyldige feriepengeReserveret bevillingPeriodeafgrænsningsposterKortfristet gæld i alt-40,4-141,4-113,6-135,2-428,6-859,2-454,7-94,7-157,6-86,4-30,7-824,10,937,50,047,20,825,51,335,88,88,1HensættelserLangfristede gældsposterFF4 Langfristet gældFF6 Bygge og IT-kreditPrioritetsgældAnden langfristet gældStatsgældLangfristet gæld i alt-187,1-189,8-187,1-189,8-1,7-3,4102,87,242,5152,4116,81,437,8156,032011Note Passiver (mio. kr.)EgenkapitalStartkapitalReserveret egenkapitalOverført overskud, gebyrvirksomhedOverført overskudEgenkapital i alt-14,8-44,0-3,7-61,7-94,7-29,2-29,220102011
De samlede immaterielle anlægsaktiver ultimo 2011 er opgjort til 156,0 mio. kr. og vedrørerhovedsagelig færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder det digitale tinglysningssystem. Udviklings-projekter under opførelse vedrører udvikling af nyt juridisk fagsystem til behandling af bl.a. civilesager og straffesager.De materielle anlægsaktiver er opgjort til 35,8 mio. kr. Som følge af domstolsreformen, der bl.a.medfører, at de fleste byretter flytter i nye bygninger, foretages der i forbindelse hermed storeanskaffelser i form af telefonanlæg, adgangskontrol, tyverisikring af bygninger og retssalsinventar.Note 1 og 2 er nærmere beskrevet i kap. 5.2.Egenkapitalen er steget med ca. 50,0 mio. kr. primært som følge af et fald i den kortfristede gæld,herunder forbrug af reserverede bevillinger.
35
Udover et akkumuleret overskud på 61,7 mio. kr. er der videreført et overskud på 3,7 mio. kr.vedrørende en gebyrordning, som styrelsen administrerer på tinglysningsområdet. Gebyrordningen ernærmere beskrevet i kap. 5.3.Der er i balancen for 2011 hensættelser for 3,4 mio. kr. De øgede hensættelser i forhold til 2010skyldes nye hensættelser til reetablering af lejemål i forbindelse med evt. fraflytning.De to store balanceposter likvide beholdninger (aktiver, FF7) og kortfristede gældsposter (passiver,gæld vedr. varer og tjenesteydelser) udgør primært indbetalinger for december måned 2011 af bo- oggaveafgifter. Domstolsstyrelsen modtager afgifterne løbende fra retterne, men der kan ikke afregnestil Skatteministeriet (§ 38) før i begyndelsen af den følgende måned. I forbindelse med årsskiftet vildet tidligst ske primo januar 2011, da retternes regnskabstal for december måned først registreres iNavision Stat umiddelbart efter regnskabsafslutningen ved retterne pr. 31. december. På passivsidenudgør mellemværender med SKAT ca. 0,4 mia. kr., og figurerer under leverandører af varer ogtjenester, mens de tilsvarende udgifter i 2010 er opgjort som en periodeafgrænsningspost.
3.4. EgenkapitalforklaringEgenkapitalens sammensætning består af startkapital og overført overskud.
Tabel 3.4. Egenkapitalforklaring for Danmarks DomstoleneEgenkapital primo 2011Startkapital primo+Ændring i startkapitalStartkapital ultimoOverført overskud primo++++-Primoregulering/flytning mellem bogføringskredseRegulering af det overførte overskudOverført fra årets resultatOverført resultat, gebyroverskudBortfald af årets resultatOverført overskud ultimoEgenkapital ultimo 2011-65.431.497-94.653.497-46.966.429-3.682.353-29.222.0000-29.222.000-14.782.715
Årets resultat på 47,0 mio. kr. er tillige med et gebyroverskud på 3,7 mio. kr. overført tilegenkapitalen, således at der ved udgangen af 2011 er et videreført overskud på i alt 65,4 mio. kr.Sammen med startkapitalen på 29,2 mio. kr. udgør domstolenes egenkapital i alt 94,7 mio. kr.
36
3.5. Opfølgning på likviditetsordningenDomstolenes udnyttelsesgrad af lånerammen var i 2011 på 94 pct. og kan henføres til færdiggørelsenaf det digitale tinglysningssystem og den fortsatte udvikling af nye fagsystemer til retterne.Udnyttelsen af lånerammen forventes at falde de kommende år i forbindelse med afvikling af gældenpå det digitale tinglysningssystem.
Tabel 3.5.a Udnyttelse af lånerammeMio. kr.Saldo på FF4 pr. 31. december 2011Låneramme på FL 2011Udnyttelsesgrad
2011189,8201,094%
På grund af Domstolsstyrelsens dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen medmidler, der ikke er omfattet, har Domstolsstyrelsen i 2011 principielt ikke overholdt alle formelleregler vedrørende likviditetsordningen. Men ordningen administreres i henhold til en aftale medModerniseringsstyrelsen. Aftalen tilstræber, at ordningen administreres så tæt på reglerne sommuligt.I forbindelse med årsafslutning er der i supplementsperioden en række bevægelser på balancen,hvoraf den afledte likviditetsoverførsel i henhold til disponeringsreglerne først kan ske i 2012. Disseomflytninger fremgår af tabel 3.5.b. Flytning af likviditet foretages for FF5s vedkommende i februarmåned og for FF4s vedkommende ved udgangen af 1. kvartal 2012.
Tabel 3.5.b LikviditetsoversigtMio. kr.FF4Samlede anlægsaktiverSaldo FF4 kontoBeløb til overførsel i 2012FF5Nettoomsætningsaktiver i altSaldo FF5 kontoBeløb til overførsel i 2012198,81275,03-76,22191,86189,802,06
3.6. Opfølgning på lønsumsloftFor hver af de fire hovedkonti under Danmarks Domstole er der i tabel 3.6 redegjort for lønforbrug iforhold til lønsumslofterne. For Domstolsstyrelsen, retterne og Procesbevillingsnævnet er der småmindreforbrug, mens der på hovedkonto 11.41.05. Tinglysningen er et merforbrug, som ikke kandækkes af opsparede midler. Merudgifter på tinglysningen dækkes som regel ved en TB-overførsel fra
37
retterne. På TB11 blev der imidlertid overført 1,1 mio. kr. for lidt. Underskuddet på tinglysningen vil i2012 blive finansieret ved yderligere overførsel fra retterne på TB12.Tabel 3.6 Lønforbrug i forhold til lønsumslofterne
Hovedkonto (mio. kr.)Lønsumsloft FLLønsumsloft inkl. TB/aktstykkerLønforbrug under lønsumsloftDifference (mindreforbrug)Akk. opsparing ult. 2010Akk. opsparing ult. 2011
11.41.01 11.41.02 11.41.04 11.41.0546,7 1.137,913,340,746,6 1.122,113,349,546,1 1.117,912,850,70,54,20,5-1,24,433,98,30,14,938,18,8-1,1
3.7. BevillingsregnskabBevillingsregnskabet for Danmarks Domstole opgøres for hver hovedkonto.
3.7.1. Domstolsstyrelsen (11.41.01)Årets resultat for Domstolsstyrelsen (11.41.01) blev et merforbrug på 4,5 mio. kr., jf. tabel 3.7.
Tabel 3.7. Bevillingsregnskab for 11.41.01. DomstolsstyrelsenRegnskabBudget RegnskabMio. kr.201020112011Nettoudgiftsbevilling68,468,668,6Nettoforbrug af reservation6,23,30,0Indtægter1,80,12,9Udgifter75,872,076,0Årets resultat0,70,0-4,5
Dif-ference0,03,3-2,8-4,04,5
FL201269,90,00,170,00,0
Budget201269,90,02,370,71,5
Budgettet for 2011 svarer til finanslovsbevillingen samt ændringer på tillægsbevillingsloven for 2011.På TB11 blev Domstolsstyrelsens rammer reduceret med 0,1 mio. kr. som følge af en korrektion ihenhold til antal EUD-elever i staten.Der blev i 2011 budgetteret med et nettoforbrug af reserveret bevilling på 3,3 mio. kr. Det faktiskenettoforbrug blev på 0 mio. kr., idet en række opgaver fortsat pågår, herunder projektledelse iforbindelse med den fortsatte udvikling af nye juridiske fagsystemer til retterne.Afvigelsen på indtægtssiden skyldes renteindtægter. På udgiftssiden blev der anvendt 76,0 mio. kr.mod de budgetterede 72 mio. kr., hvilket bl.a. kan tilskrives øgede renteomkostninger.Årets resultat kan opgøres til et underskud på 4,5 mio. kr. som følge af de øgede renteomkostninger.Underskuddet dækkes af et samlet overskud på virksomhedsområdet.
38
Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserveredebevillinger samt videreført overskud. De samlede udgifter forventes at blive på ca. 70,6 mio. kr.svarende til et fald på ca. 9 pct. bl.a. som følge af forventede lavere renteomkostninger i 2012. Samletforventes et mindre overskud på 1,5 mio. kr.
3.7.2. Retterne (11.41.02.)Årets resultat for retterne (11.41.02) blev et mindreforbrug på 42,6 mio. kr., jf. tabel 3.8.Tabel 3.8. Bevillingsregnskab for 11.41.02. RetterneRegnskabBudget RegnskabMio. kr.201020112011Nettoudgiftsbevilling1.513,61.610,61.610,6Nettoforbrug af reservation96,014,326,2Indtægter14,75,113,7Udgifter1.627,51.630,01.607,9Årets resultat-3,20,042,6
Dif-FLference 20120,0 1.644,2-11,913,5-8,65,222,1 1.662,9-42,60,0
Budget20121.644,230,55,21.677,42,5
Budgettet for 2011 svarer til finanslovsbevillingen samt ændringer på tillægsbevillingsloven for 2011.På TB11 blev retternes rammer samlet reduceret med 8,3 mio. kr. Der blev for det første foretaget enkorrektion i henhold til antal EUD-elever i staten på 0,5 mio. kr. Dernæst blev der overført 8,8 mio.kr. til hovedkonto 11.41.05. Tinglysningen til dækning af øgede lønudgifter. Endelig blev der overført7,5 mio. kr. til øvrig drift til dækning af øgede driftsudgifter.Der blev i 2011 budgetteret med et nettoforbrug af reserveret bevillinger på 14,3 mio. kr. Det faktiskenettoforbrug blev på 26,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes et større forbrug af reserverede lønmidler.Den samlede afvigelse på indtægtssiden skyldes bl.a. indtægter fra Kompetencefonden og fra SCKK.Endvidere har domstolene modtaget en større indtægt fra Justitsministeriet til dækning af udgifterafholdt i forbindelse med forberedelse af sagen om evt. erstatning i forbindelse med implementeringaf det digitale tinglysningssystem.Afvigelsen mellem budget og regnskab på udgiftssiden er på 22,1 mio. kr. Mindreudgifterne skyldesbl.a., at de direkte lønomkostninger er faldet med 16 mio. kr. Faldet skyldes usikkerhed omkringdomstolenes bevillinger. Herudover er en række vedligeholdelses- og byggeprojekter fortsatigangværende, hvorfor de budgetterede udgifter er lavere end forventet.Årets resultat blev et overskud på 42,6 mio. kr. Overskuddet er disponeret til anvendelse i 2012 tilfortsat styrkelse af sagsbehandlingen og til færdiggørelse af diverse bygningsvedligeholdelses-projekter.Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserveredebevillinger samt videreført overskud. De samlede udgifter forventes at blive på ca. 1.677,4 mio. kr.svarende til en stigning på ca. 4 pct. Stigningen i aktiviteten skyldes en fortsat styrket indsats ved
39
retterne i forhold til sagsproduktionen. Stigningen skyldes endvidere en væsentlig forøgelse afudgifterne til husleje som følge af, at en række retter flytter i nye bygninger. Samlet forventes etmindre overskud på 2,5 mio. kr.
3.7.3. Procesbevillingsnævnet (11.41.04.)For Procesbevillingsnævnet (11.41.04) blev årets resultat et overskud på 5,9 mio. kr., jf. tabel 3.9.Tabel 3.9. Bevillingsregnskab for 11.41.04. ProcesbevillingsnævnetRegnskabBudget RegnskabDif-Mio. kr.201020112011ferenceNettoudgiftsbevilling17,517,517,50,0Nettoforbrug af reservation0,12,56,0-3,5Indtægter0,00,00,00,0Udgifter17,620,017,62,4Årets resultat0,00,05,9-5,9
FL201217,63,80,021,40,0
Budget201217,60,10,017,70,0
Budgettet for 2011 svarer til finanslovsbevillingen. Der har ikke været ændringer på tillægsbevillings-loven for 2011.Der blev i 2011 budgetteret med et nettoforbrug af reserverede bevillinger på 2,5 mio. kr. Det faktiskeforbrug blev på 6 mio. kr. Der har tidligere været reserveret et større beløb i forbindelse medimplementeringen af domstolsreformen og styrkelse af sagsproduktionen. Med udgangspunkt heri erder forbrugt 6,0 mio. af de reserverede midler.Årets resultat blev et overskud på 5,9 mio. kr., som kan henføres til et større forbrug af reserveretbevilling. Overskuddet overføres til den virksomhedsbærende hovedkonto.Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserveredebevillinger samt videreført overskud. De samlede udgifter forventes at blive på ca. 17,7 mio. kr. stortset svarende til forbruget i 2011.
3.7.4. Tinglysningen (11.41.05.)Endelig blev årets resultat for tinglysningen (11.41.05) et mindreforbrug på 3,0 mio. kr., jf. tabel 3.10.
40
Tabel 3.10. Bevillingsregnskab for 11.41.05. TinglysningenRegnskabMio. kr.2010Nettoudgiftsbevilling102,2Nettoforbrug af reservation35,7Indtægter0,0Udgifter138,4Årets resultat-0,4Budget Regnskab20112011108,5108,523,016,66,6131,5128,60,03,0Dif-ference0,06,4-6,62,9-3,0FL2012101,76,88,0116,50,0Budget2012101,73,74,0109,40,0
Budgettet for 2011 svarer til finanslovsbevillingen samt ændringer på tillægsbevillingsloven for 2011.På TB11 blev tinglysningens rammer samlet forhøjet med 8,8 mio. kr., som er overført frahovedkonto 11.41.02. Retterne til dækning af øgede lønudgifter.Den samlede afvigelse på udgiftssiden mellem budget og regnskab er på 2,9 mio. kr. og giver ikkeanledning til bemærkninger.Årets resultat blev et overskud på 3,0 mio. kr.
Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserveredebevillinger samt videreført overskud. De samlede udgifter forventes at blive på ca. 109,4 mio. kr.svarende til et fald på ca. 10 pct. Reduktionen skyldes bl.a., at de små bøger i løbet af 2011 også blevdigitaliseret.
41
4. PåtegningFremlæggelseDanmarks Domstoles årsrapport 2011 (Retterne, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet) erfremlagt i henhold til § 39 stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1693 af 19. december 2006 om statensregnskabsvæsen.Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Domstolsstyrelsen, CVR nr. 21-65-95-09,er ansvarlig for: §§ 11.41.01 (Domstolsstyrelsen), 11.41.02 (retterne), 11.41.04 (Procesbevillings-nævnet) og 11.41.05 (Tinglysningen), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgåRigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret 2010.
PåtegningDet tilkendegives hermed:1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer ellerudeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten erfyldestgørende,2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse medmeddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanligpraksis, og3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af demidler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
København, den 16. april 2012
København den 16. april 2012
Helle MeylandKonstitueret Direktør
Jens Peter ChristensenBestyrelsesformand
42
5. Bilag
5.1. Noter til resultatopgørelsen og balanceDomstolsstyrelsen har ingen noter til resultatopgørelsen, idet personaleoplysninger nu fremgår aftabel 1.1.
5.1.1. Noter til balancenI henhold til vejledningen skal der udarbejdes noter til immaterielle anlægsaktiver, materielleanlægsaktiver samt egenkapital. Domstolsstyrelsen har ikke fundet anledning til yderligere noter.Noterne til balancen aflægges under ét for Danmarks Domstole.
Note 1: Immaterielle anlægsaktiverFærdiggjorteudviklings-projekterKr.KostprisPrimokorrektioner og flytning ml. bogføringskredseTilgangAfgangKostpris pr. 31.12.2011Akkumulerede afskrivningerAkkumulerede nedskrivningerAkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2011Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2011Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets af- og nedskrivninger 2011Afskrivningsperiode118.651.79332.571.181151.222.974-34.398.915-34.398.915116.824.059-18.527.688-18.527.6888 år28.233.699-26.797.557-26.797.5571.436.142-5.744.566-5.744.5663 årErhvervedekoncessioner,patenter,licenser mv.28.233.699I alt
146.885.492032.571.181179.456.673-61.196.473-61.196.473118.260.201-24.272.254-24.272.254
Kr.Primo saldo pr. 1. januar 2011TilgangPrimokorrektioner og flytning ml. bogføringskredsNedskrivningerOverført til færdiggjorte udviklingsprojekterKostpris pr. 31.12.2011
Udviklings-projekterunderudførelse42.481.74827.876.669
-32.571.18137.787.236
43
Note 2: Materielle anlægsaktiver
Inventar og it-udstyr2)
Grunde,arealer ogbygninger1)
Transport-materiel
I alt
Kr.KostprisPrimokorrektioner og flytning ml. bogføringskredseTilgangAfgangKostpris pr 31.12.2011Akkumulerede afskrivningerAkkumulerede nedskrivningerAkkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2011Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2011Årets afskrivningerÅrets nedskrivningerÅrets af- og nedskrivningerAfskrivningsperiode
11.299.515464.51811.764.033-3.635.529-3.635.5298.128.505-1.133.822-1.133.82210 år
2.684.119 101.225.181 115.208.8160242.8596.390.3687.097.745-53.775 28.436.330 28.382.5552.873.203 136.051.880 150.689.116-2.070.722 -110.060.784 -115.767.035-452.091-2.070.722 -110.512.875 -116.219.125802.481 25.539.005 34.469.991-318.459 -16.870.939 -18.323.220-318.459 -16.870.939 -18.323.2205 år5 år
Kr.Primosaldo pr 1. januar 2011TilgangNedskrivningerOverført til færdige materielle anlægsaktiverKostpris pr. 31.12.2011
Igangværende arbejder foregen regning01.601.046-253.7301.347.316
1)Indretning af nye retssale2)I kolonnen "Inventar og it-udstyr", er "kostpris" og "akkumulerede afskrivninger" korrigeret med 29,9 mio. kr.i forhold til statsregnskabet. Det skyldes en tilsvarende korrektion i 2010, med omvendt fortegn. De her vistetal er de korrekte, og udtryk for den faktiske påvirkning på statsregnskabet. Fra 2012 vil fejlen være udlignet.
Note 3: GebyrordningAf tinglysningslovens § 49c, stk. 5 fremgår det, at Justitsministeren kan fastsætte regler om, atTinglysningsretten i forbindelse med tinglysning i henhold til stk. 1 skal sende meddelelse til den, derifølge tingbogen er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed, herunder omanmelderens betaling af et gebyr for denne meddelelse.I § 25, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli 2009 om adgang til tinglysningssystemet m.v. ergebyret på 20 kr. fastsat i forbindelse med fremsendelse af breve til adkomsthavere.I perioden frem til ultimo 2010 blev der akkumuleret et overskud på ca. 3,7 mio. kr. Ioverensstemmelse med reglerne om balance mellem indtægter og udgifter over en 4-årig periode, harDomstolsstyrelsen efter dialog med Justitsministeriet og Finansministeriet valgt at nedsætte gebyret til
44
7 kr. pr. brev. Nedsættelsen er sket pr. 1. januar 2012. I de kommende år forventes udgifterne atoverstige indtægterne, således at det akkumulerede overskud i en periode frem til medio 2014anvendes til dækning af de løbende udgifter. Medio 2014 forventes der at være balance mellemindtægter og udgifter, hvorefter udgiften pr. brev forventes at skulle forhøjes til 10 kr.
5.2. Resultatopgørelse for Domstolsstyrelsen (11.41.01),Retterne (11.41.02), Procesbevillingsnævnet (11.41.04) ogTinglysningen (11.41.05)I dette afsnit aflægges resultatopgørelse for hver af de fire hovedområderne.
Kap. 5.2.1. Resultatopgørelse for Domstolsstyrelsen (11.41.01)Resultatopgørelsen dækker Domstolsstyrelsens almindelige virksomhed, Domstolsstyrelsensbestyrelse samt Dommerudnævnelsesrådet. Bevillingsmæssigt udgør almindelig virksomhed 97 pct.Tabel 5.1. Resultatopgørelse for 11.41.01. DomstolsstyrelsenResultatopgørelse (kr.)Ordinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevillingAnvendt af tidligere års reserverede bevillingerReserveret af indeværende års bevillingerIndtægtsført bevilling i altSalg af vare og tjenesteydelserTilskud til egen driftØvrige driftsindtægterGebyrerOrdinære driftsindtægter i altOrdinære driftsom kostningerForbrugsom kostninger i altPersonaleom kostninger i altAndre ordinære driftsomkostningerAf- og nedskrivningerOrdinære driftsom kostninger i altResultat af ordinær driftAndre driftsposterAndre driftsindtægterAndre driftsomkostningerResultat før finansielle posterFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerResultat før ekstraordinære posterEkstraordinære posterEkstraordinære indtægterEkstraordinære omkostningerÅrets resultatR2010R2011B 2012
-68.400.000-6.226.294-74.626.294
-68.600.0000-68.600.000
-69.900.000
-69.900.000
-74.626.294
-68.600.000
-69.900.000
6.001.33748.054.1327.722.6911.130.28562.908.444-11.717.850-20.6081.141.585-10.596.873-1.792.84511.723.105-666.613
5.872.54746.113.9016.935.548672.07259.594.069-9.005.931-270.308-5.816-9.282.056-2.671.50116.434.6734.481.116
6.100.00047.000.0005.138.000182.00058.420.000-11.480.0000380.000-11.100.000-2.300.00011.900.000-1.500.000
-666.613
4.481.116
-1.500.000
45
Domstolsstyrelsens indtægter stammer udelukkende fra driftsbevillingen. Hovedparten afomkostninger er personaleomkostninger. Personaleomkostningerne udgør således 46,1 mio. kr.svarende til 77 pct. af de samlede ordinære driftsomkostninger. Personaleomkostningerne er i forholdtil 2010 reduceret med 2,0 mio. kr. De faldende personaleomkostninger sker som led i en tilpasning tilet faldende bevillingsniveau.Der har i 2011 således været et årsværksforbrug på ca. 86 årsværk svarende til et fald på 4 årsværk iforhold til 2010 og et fald på 9 årsværk i forhold til forbruget i 2009.Huslejeudgifterne beløber sig til ca. 5,9 mio. kr., mens der anvendes ca. 6,9 mio. kr. til andre ordinæredriftsomkostninger. Øvrige afskrivninger på godt 0,7 mio. kr. vedrører primært anskaffelser af it- ogandet av-udstyr.Resultatet af de finansielle poster 2011 er et underskud på 13,7 mio. kr. og vedrører altovervejenderenteudgifter som følge af investeringer og anskaffelser på det samlede domstolsområde.Årets resultat kan opgøres til et underskud på 4,5 mio. kr. som følge af de øgede renteomkostninger.Underskuddet dækkes af samlet overskud på virksomhedsområdet.I 2012 forventes et svagt faldende aktivitetsniveau som følge af fortsat tilpasning til det faldendebevillingsniveau, særlig for så vidt angår de ordinære driftsomkostninger.Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserveredebevillinger samt videreført overskud. De samlede driftsomkostninger forventes at blive på ca. 58,4mio. kr. svarende til et fald på ca. 2 pct. Samlet forventes et mindre overskud på 1,5 mio. kr.
Kap. 5.2.2. Resultatopgørelse for Retterne (11.41.02)Resultatopgørelsen vedrører retternes almindelige virksomhed. De samlede ordinære driftsindtægterbeløb sig i 2011 til 1.637,3 mio. kr., heraf udgør driftsbevillingen 1.610,6 mio. kr., jf. tabel 5.2.
46
Tabel 5.2. Resultatopgørelse for 11.41.02. RetterneResultatopgørelse (kr.)Ordinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevillingAnvendt af tidligere års reserverede bevillingerReserveret af indeværende års bevllingIndtægtsført bevilling i altSalg af vare og tjenesteydelserOrdinære driftsindtægter i altOrdinære driftsom kostningerForbrugsomkostninger i altPersonaleomkostninger i altAndre ordinære driftsomkostningerAf- og nedskrivningerOrdinære driftsom kostninger i altResultat af ordinær driftAndre driftsposterAndre driftsindtægterAndre driftsomkostningerResultat før finansielle posterFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerResultat før ekstraordinære posterÅrets resultatR2010R 2011B 2012
-1.513.600.000 -1.610.600.000 -1.644.200.000-104.101.224-26.202.646-30.500.0008.100.000-1.609.601.224 -1.636.802.646 -1.674.700.000-559.354-513.746-500.000-1.610.160.577 -1.637.316.392 -1.675.200.000
199.907.964210.140.873231.500.0001.133.871.120 1.116.462.105 1.141.700.000271.579.708267.564.323273.700.00019.445.24721.987.16222.400.0001.624.804.039 1.616.154.462 1.669.300.00014.643.462-14.093.3442.604.7623.154.880-41.446104.9833.218.4173.218.417-21.161.930-13.094.868-1.013.473-35.270.271-57.302104.254-35.223.319-35.223.319-5.900.000-4.700.0008.100.000-2.500.000
-2.500.000-2.500.000
Af de samlede ordinære driftsomkostninger på 1.616,2 mio. kr. udgør personaleomkostningerne1.116,5 mio. kr. svarende til ca. 69 pct. Det samlede årsværksforbrug blev i 2011 på 2.258 årsværk.Dette er et fald på 83 årsværk i forhold til 2010. Det faldende årsværksforbrug skyldes primærtusikkerhed omkring domstolenes bevillinger, som har medført ekstraordinære lange vakanceperioder.De øvrige omkostninger i 2011 beløber sig til 499,7 mio. kr., heraf udgør udgifter til husleje ca. 210mio. kr., mens ca. 22,0 mio. kr. er afskrivninger, primært på it- og andet av-udstyr.Det samlede resultat i 2011 er et mindreforbrug på 35,2 mio. kr. Mindreforbruget videreføres til 2012,hvor det bl.a. er disponeret til fortsat nedbringelse af sagsbunkerne, ligesom en række af midlerne skalanvendes til færdiggørelse af diverse bygningsvedligeholdelsesprojekter. Endelig skal det bemærkes,at de retter, som flytter i nye bygninger i løbet af 2012 og 2013, har videreført en større opsparing tilbrug ved indflytningen.Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserveredebevillinger samt videreført overskud. De samlede driftsomkostninger forventes at blive på ca. 1.669,3mio. kr. svarende til en stigning på ca. 3 pct. Stigningen i aktiviteten skyldes en fortsat styrket indsatsved retterne i forhold til sagsproduktionen. Stigningen skyldes endvidere en væsentlig forøgelse afudgifterne til husleje som følge af, at en række af retterne flytter i nye bygninger. Samlet forventes enmindre overskud på 2,5 mio. kr.
47
Kap. 5.2.3.(11.41.04)
Resultatopgørelse
for
Procesbevillingsnævnet
Som det fremgår af tabel 5.3, udgør de samlede indtægter for Procesbevillingsnævnet 23,5 mio. kr.
Tabel 5.3. Resultatopgørelse for 11.41.04. ProcesbevillingsnævnetResultatopgørelse (Kr.)Ordinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevillingAnvendt af tidligere års reserverede bevillingerReserveret af indeværende års bevillingerIndtægtsført bevilling i altSalg af vare og tjenesteydelserTilskud til egen driftØvrige driftsindtægterGebyrerOrdinære driftsindtægter i altOrdinære driftsom kostningerForbrugsom kostninger i altPersonaleom kostninger i altAndre ordinære driftsomkostningerAf- og nedskrivningerOrdinære driftsom kostninger i altResultat af ordinær driftAndre driftsposterAndre driftsindtægterAndre driftsomkostningerResultat før finansielle posterFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerResultat før ekstraordinære posterEkstraordinære posterEkstraordinære indtægterEkstraordinære omkostningerÅrets resultatR2010R2011B 2012
-17.500.000-96.115-17.596.115
-17.500.000-6.000.000-23.500.000
-17.500.000-100.000-17.600.000
-17.596.115
-23.500.000
-17.600.000
2.242.60113.196.1151.586.198560.76617.585.680-10.435-8.72533.55114.391
2.383.32812.771.8042.096.223381.00917.632.363-5.867.637-2.120-9.750-5.879.506-1.013
2.450.00013.300.0001.650.000200.00017.600.000000
14.391
-5.880.519
0
14.391
-5.880.519
0
Procesbevillingsnævnets personaleomkostninger udgjorde i 2011 12,8 mio. kr. svarende til 72 pct. afde samlede omkostninger.Der har i 2011 været et årsværksforbrug på ca. 22 årsværk, hvilket er konstant i forhold til forbruget i2010.De andre ordinære driftsomkostninger samt udgifter til afskrivninger beløb sig i 2011 til 4,9 mio. kr.,hvoraf udgifter til husleje udgør 2,4 mio. kr.Årets resultat blev et overskud på 5,9 mio. kr., som kan henføres til et større forbrug af reserveretbevilling. Overskuddet overføres til den virksomhedsbærende hovedkonto.Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserverede
48
bevillinger samt videreført overskud. De samlede udgifter forventes at blive på ca. 17,6 mio. kr. stortset svarende til forbruget i 2011.
Kap. 5.2.4. Resultatopgørelse for Tinglysningen (11.41.05)Resultatopgørelsen vedrører Tinglysningens almindelige virksomhed og udvikling af det digitaletinglysningssystem.
Tabel 5.4. Resultatopgørelse for 11.41.05. TinglysningenResultatopgørelse (kr.)Ordinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevillingAnvendt af tidligere års reserverede bevillingerReserveret af indeværende års bevllingIndtægtsført bevilling i altSalg af vare og tjenesteydelserOrdinære driftsindtægter i altOrdinære driftsom kostningerForbrugsomkostninger i altPersonaleomkostninger i altAndre ordinære driftsomkostningerAf- og nedskrivningerOrdinære driftsom kostninger i altResultat af ordinær driftAndre driftsposterAndre driftsindtægterAndre driftsomkostningerResultat før finansielle posterFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerResultat før ekstraordinære posterÅrets resultatR2010R 2011B 2012
-102.200.000-45.711.07110.000.000-137.911.071-137.911.071
-108.500.000-16.554.790-125.054.7900-125.054.790
-101.700.000-3.700.000-105.400.000-105.400.000
7.247.63348.610.58569.686.90820.175.235145.720.3607.809.289-7.612.537220.102416.854
6.645.35852.259.76241.880.73019.555.231120.341.081-4.713.709-6.576.540946.519-10.343.730024-10.343.707-10.343.707
6.900.00049.300.00034.200.00018.000.000108.400.0003.000.000-4.000.0001.000.0000
31.889448.743448.743
00
De samlede ordinære driftsindtægter beløb sig i 2011 til 125,1 mio. kr., heraf udgør driftsbevillingen108,5 mio. kr. Der er anvendt 16,6 mio. kr. af de reserverede midler i forbindelse med øgede it-driftsudgifter samt i forbindelse med øgede afskrivninger.Af de samlede ordinære driftsomkostninger på 120,3 mio. kr. udgør personaleomkostningerne 52,3mio. kr. Det samlede årsværksforbrug blev i 2011 på 143 årsværk sammenlignet med 146 årsværk i2010. Udviklingen i personaleomkostningerne skyldes bl.a. en større hensættelse til øget feriepenge-forpligtigelse.De øvrige omkostninger i 2011 beløber sig til 68,0 mio. kr., som dels vedrører den almindelige drift afTinglysningsretten, herunder driften af det digitale tinglysningssystem, dels vedrører udgifter afholdt iforbindelse med videreudvikling af det digitale tinglysningssystem, herunder udvikling og
49
implementering af de små bøger. Endelig er der i 2011 afholdt udgifter på 19,6 mio. kr. som følge afafskrivninger på det digitale tinglysningssystem.Driftsindtægterne skyldes opkrævede gebyr i forbindelse med administration af adkomsthaver-ordningen. Indtægterne går til dækning af tilsvarende udgifter. Der henvises til note 3 for en nærmerebeskrivelse af ordningen.Det samlede resultat i 2011 er et mindreforbrug på ca. 10,0 mio. kr.Budgettet for 2012 er opstillet på baggrund af interne budgetter vedtaget af Domstolsstyrelsensbestyrelse. Budgettet balancerer finansloven for 2012 samt et skøn for nettoforbruget af reserveredebevillinger samt videreført overskud. De samlede driftsomkostninger forventes at blive på ca. 108,4mio. kr. svarende til et fald på ca. 10 pct. Reduktionen skyldes bl.a., at de små bøger i løbet af 2011også blev digitaliseret.
5.3. Forelagte investeringerDomstolsstyrelsen havde primo 2011 to større igangværende it-udviklingsprojekter, som finansieresvia FF4-kontoen. Udvikling af nyt digitalt tinglysningssystem blev afsluttet primo 2011 i forbindelsemed idriftsættelse af de små bøger.
(Mio. kr.)Udvikling af nyt digitalttinglysningssystem, herunderindskanning af alletinglysningsakterUdvikling af et nyt it-system tilbehandling af civile sager ogstraffesager
ForventetIgangsat afslutning
Åretsudgift
Forventettotaludgift1
2006
2011
8,4
328,1
2009
2012
19,5
76,8
Note 1: Den forventede totaludgift er opgjort ekskl. renteudgifter.
Tilbage er et igangværende udviklingsprojekt vedr. udvikling af et nyt juridisk fagsystem tilbehandling af bl.a. civile sager og straffesager, hvor årets forbrug blev på 19,5 mio. kr.
50
