Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 338
Offentligt
Den 30. marts 2012
Inspektion af de sikrede afdelinger iSpecialinstitutionen Sølagerden 25. oktober 2011ENDELIGJ.nr. 2011-3532-6289/CBR
1/87
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning ..........................................................................................................4Generelt om Sølager..........................................................................................72.1.2.2.2.2.1.2.2.2.2.2.3.2.2.4.2.2.5.2.3.Sølagers opbygning ...............................................................................7Regler for sikrede institutioner ..............................................................9Almindelige regler .................................................................................9Anbringelsesgrundlag ........................................................................ 12Varigheden af ophold ......................................................................... 12Screening for sygdom ........................................................................ 14Særligt sikrede afdelinger .................................................................. 15Pædagogiske principper og kommunikation ...................................... 17
3.
Bygningsmæssige forhold mv. ........................................................................ 203.1.3.2.3.3.3.3.1.3.3.2.3.4.Indretningen ....................................................................................... 20Klimaanlæg ........................................................................................ 21Stuer/opholdsrum .............................................................................. 22Tøjskabe ............................................................................................ 22Vinduer............................................................................................... 22Fællesarealer ..................................................................................... 23
4.
Belægning og klientel mv. ............................................................................... 254.1.4.2.4.3.4.4.4.4.1.4.4.2.4.5.4.6.Statistiske oplysninger ....................................................................... 25Belægning .......................................................................................... 26Piger ................................................................................................... 27Udlændinge........................................................................................ 27Udlændinge uden kommunetilhørsforhold ......................................... 27Oversættelse og tolkning for udlændinge .......................................... 30Kursus i konflikthåndtering for de unge ............................................. 31Handleplaner og pædagogiske planer ............................................... 31
5.
Beskæftigelse ................................................................................................. 325.1.5.2.5.2.1.5.2.2.5.3.5.4.Arbejde .............................................................................................. 32Undervisning ..................................................................................... 33Generelt om undervisningen på sikrede institutioner ....................... 33Undervisningen på Sølager .............................................................. 34Lommepenge .................................................................................... 34Rygepolitik ........................................................................................ 35
6.
Fritidsaktiviteter og fællesskab ....................................................................... 35
2/87
6.1.6.2.6.3.7.
Aktivitetsmuligheder i dagligdagen ................................................... 35Fritidsaktiviteter. Eftermiddag og weekend ....................................... 36Motocrossbane ................................................................................. 36
Kontakt til omverdenen mv. ............................................................................ 377.1.7.2.7.3.Besøg ................................................................................................ 37Telefon .............................................................................................. 39Udgang ............................................................................................. 40
8.
Andre forhold .................................................................................................. 418.1.8.2.8.3.8.4.8.5.8.6.8.7.8.8.8.9.8.10.8.11.8.12.8.13.Jakker ............................................................................................... 42Badesandaler og gummisko ............................................................. 46Andre personlige genstande ............................................................. 47Cigaretter .......................................................................................... 48Pornofilm og dvd om natten .............................................................. 48Kaldeanlægget på cellerne ............................................................... 50Dørlukning......................................................................................... 50Møbler ............................................................................................... 51iPod ................................................................................................... 52Motocrossbanen ............................................................................... 52Rygeskur ........................................................................................... 52Større vinduer ................................................................................... 52Undersøgelser .................................................................................. 52
9.10.11.
Undersøgelse af stuer..................................................................................... 53Euforiserende stoffer mv. ................................................................................ 55Medicin og læge samt forplejning ................................................................... 5611.1.11.2.11.3.11.4Medicinopbevaring og restmedicin ................................................... 56Lægebetjening .................................................................................. 56Psykiatrisk tilsyn (screening) ............................................................ 57Forplejning ........................................................................................ 58
12.13.14.
Vold ................................................................................................................. 59Personaleforhold mv. ...................................................................................... 59Tilsyn ............................................................................................................... 5914.1.14.2.14.3.Retsgrundlaget ................................................................................. 59Generelt om regionens tilsyn ............................................................ 60Konkrete tilsyn på Sølager ................................................................ 62
15.
Magtanvendelse.............................................................................................. 6315.1.15.2.Tilsyn med magtanvendelse og reglerne .......................................... 63Tilladte magtanvendelser (reglerne) ................................................. 66
3/87
15.3.15.4.15.5.
Ikke tilladte magtanvendelser (reglerne) .......................................... 68Rapportgennemgang – lovlig magtanvendelse.Sager om fastholdelse mv. ................................................................ 70Ulovlige magtanvendelser ................................................................ 84
15.5.1. Dørlåsning......................................................................................... 8415.5.2. Afklædning i forbindelse med personundersøgelse ......................... 8515.5.3. Skub mv. ........................................................................................... 86Opfølgning ................................................................................................................... 87Underretning ................................................................................................................ 87
4/87
1.
Indledning
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (§ 18 i om-budsmandsloven) foretog ombudsmanden den 30. oktober 2003 inspektion af forhol-dene for de unge på de sikrede afdelinger på institutionen Sølager. Den 26. januar2005 afgav ombudsmanden en endelig rapport om inspektionen i 2003. Inspektionenblev fulgt op i opfølgningsrapporter af 19. juli 2006, 7. maj 2007, 19. juni 2008, og den27. august 2009 blev inspektionssagen afsluttet.
Den 18. og 19. maj 2011 besøgte ombudsmanden Sølager på baggrund af bekendt-gørelsen af den valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konventionen mod torturog anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (bekendt-gørelse nr. 38 af 27. oktober 2009), jf. ombudsmandsloven, som ændret ved lov nr.502 af 12. juni 2009 om bl.a. denne valgfri protokol (OPCAT). Besøget gav ikke an-ledning til kritik eller henstillinger.
Den 25. oktober 2011 foretog ombudsmanden en ny inspektion. Det var et led i om-budsmandens almindelige inspektionsvirksomhed. Ombudsmanden tog ved inspek-tionen udgangspunkt i inspektionen den 30. oktober 2003 og opfølgningen på deninspektion.
Ombudsmanden orienterede sig endvidere i materiale som Folketingets Ombudsmandmodtog i forbindelse med det ovennævnte OPCAT-besøg inden for rammerne af detbedømmelsesgrundlag der gælder for disse besøg.
Inspektionen den 25. oktober 2011 omfattede de tre sikrede afdelinger i Hundested ogde to sikrede afdelinger i Skibby. Inspektionen startede om morgenen i Hundested, ogom eftermiddagen fortsatte inspektionen af afdelingerne i Skibby.
Inspektionen bestod i rundgang på alle de sikrede afdelinger. Endvidere var der sam-taler med repræsentanter for Sølagers ledelse og medarbejdere.
5/87
De unge (og deres pårørende) havde i forbindelse med varslingen af inspektionen fåetoplysning om muligheden for at få en samtale med ombudsmanden om både generel-le forhold på Sølager samt deres egne forhold og sager.
Ombudsmanden havde samtale med fire unge (samtidig) i afdelingen Buen i Hunde-sted. Endvidere havde ombudsmanden samtaler med en ung i afdelingen Udsigten ogto unge (samtidig) i afdelingen Nøddebakken, begge i Skibby. Samtalerne vedrørtebåde generelle forhold på Sølager og nogle individuelle punkter og ønsker til forholde-ne på Sølager.
De unge har alle fået et brev af 3. november 2011 som opfølgning på samtalen underinspektionen den 25. oktober 2011. Sølager og Region Hovedstaden har – efter aftalemed de unge som gav samtykke til at ombudsmanden kunne videregive de spørgsmålder blev drøftet – fået kopi af brevene til de unge.
Til brug for forberedelsen af inspektionen havde ombudsmanden også orienteret sig idet materiale der er på Sølagers og Region Hovedstadens hjemmesider.
For så vidt angår det regionale tilsyn med Sølager var der medio september 2011 enhenvisning på Sølagers hjemmeside til Region Hovedstadens hjemmeside. På regio-nens hjemmeside var der offentliggjort en rapport om et anmeldt tilsyn den 24. marts2009 (alle afdelinger). Der var også en rapport om et uanmeldt tilsyn den 24. novem-ber 2009 på afdelingen Buen. Endvidere var der på regionens hjemmeside generelleretningslinjer af 25. september 2007 om tilsyn. Der var medio september 2011 ikkerapporter om tilsyn i 2010 eller 2011 på hjemmesiden.
I brev af 19. september 2011 om varsling af inspektionen bad ombudsmanden om atmodtage yderligere tilsynsrapporter hvis der efter de ovennævnte tilsyn i 2009 havdeværet flere tilsyn.
Den 20. september 2011 ringede ombudsmanden til Region Hovedstaden. Regionenoplyste at der ikke var foretaget tilsyn i 2010, og at der havde været ét tilsyn i 2011. Ie-mail samme dag modtog ombudsmanden fra regionen kopi af den seneste tilsyns-rapport af 11. juli 2011 om tilsyn på Sølager den 14. og 15. juni 2011. Regionen oply-ste at tilsynsrapporten var lagt på regionens hjemmeside.
I e-mail af 23. september 2011 oplyste regionen at regionen havde sendt tilsynsrap-porten af 11. juli 2011 til Sølager den 20. september 2011. Regionen oplyste endvide-re at Sølager arbejdede med anbefalingerne, men at Sølager dengang endnu ikke
6/87
havde udarbejdet en egentlig handleplan som opfølgning på regionens anbefalingermv. Regionen oplyste også at regionen havde aftalt med Sølager at Sølager ville sen-de en handleplan samtidig med det øvrige materiale som ombudsmanden i brev af 19.september 2011 bad om i forbindelse med varslingen af inspektionen.
Ombudsmanden bad før inspektionen Sølager om at oplyse om eventuelle ændringeri de bygningsmæssige forhold siden sidste inspektion i 2003 og/eller eventuelle(igangværende) projekter eller planer herom, herunder om tidsplaner. Hvis der er sketændringer eller er aktuelle projekter eller planer vedrørende andre forhold, bad om-budsmanden også om oplysninger om det.
Ombudsmanden bad endvidere om at få eventuelt informationsmateriale om Sølagerder ikke fremgår af hjemmesiderne og eventuelle interne regelsamlinger.
I e-mail af 14. oktober 2011 modtog ombudsmanden materiale fra Sølager til forbere-delse af inspektionen. Sølager oplyste at handleplanen som opfølgning på regionensanbefalinger i ovennævnte tilsyn fra regionen i 2011 endnu ikke forelå i endelig form.Ombudsmanden modtog en række ”Fælles standarder” der gælder for Sølagers sikre-de afdelinger pr. den 3. juni 2011. Standarderne skulle evalueres den 14. november2011. De nævnte standarder vedrører bl.a. besøg, telefon og beskæftigelse.
Jeg beder Sølager om at oplyse mig om resultatet af evalueringen i november 2011 afstandarderne og om at sende mig en eventuel revideret udgave af standardernehvis/når de foreligger.
Under inspektionen afleverede ombudsmanden et brev af 25. oktober 2011 med an-modning om at låne 10 sager om magtanvendelse til gennemgang. Det indgik i brevetat Folketingets Ombudsmand – i forbindelse med ovennævnte besøg inden for ram-merne af OPCAT i maj 2011 – med brev af 24. maj 2011 havde modtaget 26 sagerom ikke-tilladte magtanvendelser i perioden fra 2009 til den 31. marts 2011.
Under inspektionen den 25. oktober 2011 modtog ombudsmanden også et antal sagerom magtanvendelse. Se pkt. 15 i denne rapport vedrørende sagerne om magtanven-delse.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Sølager og Region Hovedsta-den for at Sølager og regionen kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderli-gere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Regi-
7/87
on Hovedstaden har i e-mail den 17. februar 2012 oplyst at der ikke er sådanne be-mærkninger.
2.2.1.
Generelt om SølagerSølagers opbygning
Sølagers sikrede afdelinger er en af landets syv sikrede døgninstitutioner for unge.
Ifølge materiale fra Danske Regioner (www.danskeregioner.dk) er der i alt 155 pladserpå disse institutioner.
Sølager består af fem sikrede afdelinger med 26 sikrede pladser fordelt på afdelinger-ne. På inspektionstidspunktet var 21 af pladserne i brug.
Ud over de sikrede afdelinger er der til institutionen tilknyttet to andre ikke-sikrede(åbne) afdelinger for personer med psykisk funktionsnedsættelse. Disse afdelinger erikke omfattet af inspektionen.
Ifølge tilsynsrapporten af 11. juli 2011 bruges de sikrede afdelinger primært til ungeder er i varetægtssurrogat. Der kan dog også være unge der afsoner ungdomssankti-on. Af en belægningsliste som ombudsmanden modtog under inspektionen, fremgårdet – i overensstemmelse hermed – at 19 af de 21 unge var anbragt i varetægtssurro-gat. To unge havde fået dom til afsoning.
Ifølge udskrift fra tilbudsportalen (efterår 2011) kan Sølager håndtere unge i alderenmellem 12-17 år med følgende sociale problemer mv.:
------
udadreagerende adfærd,indadreagerende adfærd,selvskadende adfærd,personfarlig kriminalitet,ikke-personfarlig kriminalitet ogseksuelt krænkende adfærd
Der ydes socialpædagogisk behandling, behandling i forbindelse med ungdomssank-tion, individuel behandling og undervisning.
Det retlige grundlag for de sikrede afdelinger på Sølager er § 66, nr. 5, i serviceloven(lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011). Af bestemmelsen fremgår det at an-
8/87
bringelsessteder for børn og unge bl.a. kan være døgninstitutioner, herunder delvislukkede døgninstitutioner, jf. § 67.
Af servicelovens § 67, stk. 3, fremgår det at kommunalbestyrelsen skal sørge for atder er det nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner.
Servicelovens kapitel 24 vedrører magtanvendelse over for bøn og unge. Lovens §123 indeholder følgende:”§123.Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold for børn og ungemå alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet.Isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og ungemå alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkræ-vet. Socialministeren fastsætter regler om betingelserne herfor. Aflåsning om nat-ten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.…Stk. 4.Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbud-det til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommu-nalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og regionsrådet for de tilbud, som re-gionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrå-det orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om indberetningen. Socialministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetningheraf.Stk. 5.For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelingeri stedet for varetægtsfængsling, finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 ogstk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse.”
Af de nævnte bestemmelser i retsplejelovens §§ 771 og 772, stk. 1, der finder tilsva-rende anvendelse for unges ophold på sikrede institutioner, fremgår følgende:“§771.En varetægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse aforden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til vare-tægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager be-søg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Nægter politiet besøg, skalvaretægtsarrestanten underrettes herom, medmindre dommeren af hensyn til ef-terforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, atpolitiets afslag på besøg eller krav om kontrol forelægges retten til afgørelse. Ar-restanten har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
9/87
...§ 772.En varetægtsarrestant har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kangennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarestmuligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til ska-de for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægts-fængslet. Tilbageholdes et brev, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør op-retholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen,skal afsenderen straks underrettes, medmindre dommeren af hensyn til efter-forskningen træffer anden bestemmelse.Stk. 2.En varetægtsarrestant har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, for-svareren, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Om-budsmand.…Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om be-søg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.”
Afdelingerne på Sølager drives af Region Hovedstaden efter den ændrede bekendt-gørelse nr. 1093 af 21. september 2010 (om magtanvendelse over for børn og ungeder er anbragt uden for hjemmet). Bekendtgørelsen indeholder de nærmere regler forophold i sikrede afdelinger. I denne rapport benævnes disse regler ”magtanvendel-sesbekendtgørelsen” eller ”bekendtgørelsen”.
Nogle af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2011 er ændretved bekendtgørelse nr. 1183 af 14. december 2011 (om ændring af bekendtgørelseom magtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet (Ændrin-ger vedr. delvis lukkede døgninstitutioner og besøgs-, brev- og telefonkontrol medunge i varetægtssurrogat mv.)). Ændringerne trådte i kraft den 16. december 2011. Senærmere om reglerne nedenfor i pkt. 2.2.
Der er udarbejdet en vejledning om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet. Vejledningen trådte i kraft den 25. februar 2011.
2.2.2.2.1.
Regler for sikrede institutionerAlmindelige regler
Ved en sikret afdeling forstås efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, 1.pkt., en afdeling på en sikret døgninstitution hvor det er tilladt at have yderdøre ogvinduer konstant aflåst.
10/87
Sikrede afdelinger skal godkendes af kommunalbestyrelsen/regionsrådet som er an-svarlig for oprettelsen og driften af den pågældende døgninstitution.
Magtanvendelsesbekendtgørelsen er udstedt i medfør af bl.a. servicelovens § 123 ommagtanvendelse. Navnlig i bekendtgørelsens kapitel 3 er der fastsat nærmere reglerom sikrede afdelinger og deres anvendelse.
Som nævnt i den ovennævnte vejledning om magtanvendelse er de overordnede ret-lige grænser for magtanvendelse over for børn og unge på sikrede institutioner bl.a.:
grundlovens §§ 71-72 om frihedsberøvelse og boligens ukrænkelighedartikel 5 om den personlige frihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion (EMRK)artikel 8 om privatliv i EMRKog artikel 37 i FN’s konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen).
Af artikel 37 i børnekonventionen fremgår følgende:”Deltagerstaterne skal sikre at:(a) intet barn gøres til genstand for tortur eller anden grusom, umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf. Hverken dødsstraf eller fængsel på livstiduden mulighed for løsladelse skal kunne idømmes for forbrydelser begået af per-soner under 18 år;(b) intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse, tilbageholdelseeller fængsling af et barn skal følge lovens forskrifter og må kun bruges som ensidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum;(c) ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respektfor menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deresaldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes ad-skilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv,og skal have ret til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling ogbesøg, bortset fra under særlige omstændigheder;(d) ethvert barn, der er berøvet sin frihed, har ret til hurtig juridisk og anden pas-sende bistand samt ret til at få lovligheden af sin frihedsberøvelse prøvet ved endomstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighed og til hurtig af-gørelse af enhver sådan sag.”
Børnekonventionens artikel 37 slår fast at frihedsberøvelse kun må ske som sidsteudvej og i det kortest mulige passende tidsrum. Endvidere slås det fast at børn der er
11/87
frihedsberøvede, skal holdes adskilt fra voksne (medmindre en sådan adskillelse ikketjener barnets tarv). Barnet har, bortset fra under særlige omstændigheder, ligeledesret til at opretholde kontakt med sin familie.
Formålet med anbringelsen af unge i varetægtssurrogat eller en sikret institution medhenblik på afsoning af dom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, er at beskytte modden belastning som det er at komme i fængsel (arresthus), og mod negativ påvirkningfra voksne kriminelle. For de administrativt frihedsberøvede er formålet at afværge atde unge skader sig selv eller andre, og at foretage pædagogisk observation der skaldanne grundlag for en eventuel senere længerevarende behandling. For så vidt angårde unge der er anbragt efter straffelovens § 74 a (ungdomssanktionen), er formålet atstyrke indsatsen og reaktionsmulighederne over for den hårde kerne af socialt belas-tede og utilpassede unge kriminelle og at give mulighed for at fastholde de unge ilængere tid og samtidig iværksætte en behandling der på længere sigt kan få de ungepå rette kurs.
Der er i bekendtgørelsen fastsat regler om anvendelsen af fysisk magt, jf. § 20, jf. § 2,og om protokollering af bestemte former for fysisk magtanvendelse mv., herunderundersøgelse af den unge og/eller dennes opholdsrum i forskellige situationer (§§ 21-27) og kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation (§ 28).
§ 28, stk. 6-8 om besøg for unge i varetægtssurrogat er ophævet med ovennævntebekendtgørelse nr. 1183 af 14. december 2011, der indsætter en ny § 28 a om besøg,brevveksling mv. og telefonsamtaler og anden kommunikation.
§ 29 indeholder regler om hvem der kan anbringes i en sikret institution. Se pkt. 2.2.2om hvilke unge der kan anbringes på Sølager.
Bekendtgørelsen fastslår i kapitel 6 at den kommunebestyrelse eller det regionsrådder fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddene, også fører tilsyn medde sikrede afdelingers anvendelse af reglerne i bekendtgørelsen (§ 44).
Bekendtgørelsen indeholder i § 50 regler om at lederen af den sikrede institution skalsikre sig at den unge og forældremyndighedens indehaver gøres bekendt med regler-ne i bekendtgørelsen, herunder klagereglerne. Tilsvarende gælder adgangen til atrette henvendelse til Folketingets tilsyn med personer der er underkastet administrativfrihedsberøvelse (bekendtgørelsens § 51). Der sigtes hermed til Tilsynet i henhold tilgrundlovens § 71, stk. 7, i forhold til personer der er underkastet administrativ friheds-berøvelse.
12/87
For unge der er anbragt på sikrede afdelinger i varetægtssurrogat, er der i bekendt-gørelsen henvist til retsplejelovens regler (eller der er fastsat tilsvarende regler i be-kendtgørelsen).
2.2.2.
Anbringelsesgrundlag
Anbringelse på Sølagers sikrede afdelinger kan efter bekendtgørelsens § 29, stk. 1,ske:på forskellige former for socialpædagogisk grundlag (bekendtgørelsens § 29, stk.1, nr. 1-3),i stedet for varetægtsfængsling (varetægtssurrogat), jf. retsplejelovens § 765,som led i den unges afsoning af straf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2,under nærmere angivne omstændigheder, som led i en ungdomssanktion efterstraffelovens § 74 a,eller hvis der er tale om en udlændinge under 14 år uden lovligt ophold i Danmark(jf. bekendtgørelsens §§ 34-36).
2.2.3.
Varigheden af ophold
Folketingets Ombudsmand har tidligere – f.eks. i forbindelse med inspektioner den 6.oktober 2005 af de sikrede afdelinger på Bakkegården og den 12. december 2007 afUngdomsinstitutionen Egelys sikrede afdelinger – beskæftiget sig med spørgsmåletom varigheden af opholdstiderne for unge på sikrede institutioner.
Reglerne om varigheden af ophold for unge der kan være på Sølager, findes i hen-holdsvis § 31 i magtanvendelsesbekendtgørelsen, herunder for unge med dom, og iretsplejelovens regler om varetægtsfængsling mv. for unge i varetægtssurrogat. § 31 ibekendtgørelsen indeholder således bl.a. regler om varigheden af ophold i en sikretafdeling for unge der afsoner dom, jf. § 29, stk. 1, nr. 5, eller er idømt en foranstaltning(efter straffelovens § 74 a), jf. § 29, stk. 1, nr. 6.
På inspektionstidspunktet var der to unge på Sølager der havde fået dom.
Tidsgrænserne for ophold i sikret afdeling, og dispensationsmulighederne efter be-kendtgørelsens § 31, stk. 1 og 2 – det vil sige unge anbragt efter § 29, stk. 1. nr. 1 og2 (socialpædagogisk grundlag mv.) – finder tilsvarende anvendelse ved ophold i sikretafdeling, der er et led i afsoning, jf. § 29, stk. 1, nr. 5.
13/87
Følgende fremgår af bestemmelsen i § 31:”§31.Ophold i sikret afdeling må i de tilfælde, der er nævnt i § 29, stk. 1, nr. 1 og2, højst vare 3 måneder.Stk. 2.Ophold i sikret afdeling må i de tilfælde, der er nævnt i § 29, stk. 1, nr. 3,for unge, der er fyldt 14 år, højst vare 6 måneder og for unge, der ikke er fyldt 14år, højst vare 3 måneder. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan di-spensere fra tidsgrænserne, hvis betingelserne for anbringelsen i sikret afdeling idet enkelte tilfælde gør dette påkrævet. For unge, der er fyldt 14 år vil der kunnedispenseres fra 6 måneders grænsen for én ny periode på højst 6 måneder,mens der for unge, der ikke er fyldt 14 år alene kan dispenseres for én ny periodepå højst 3 måneder.Stk. 3.I opholdstiden på den sikrede afdeling efter § 29, stk. 1, nr. 1-3, medreg-nes ikke den tid over 24 timer i træk, hvor den unge uden tilladelse har været fra-værende fra afdelingen.Stk. 4.Tidsgrænserne for ophold i sikret afdeling og dispensationsmulighederne iforhold hertil efter stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved ophold i sikretafdeling, der er et led i afsoning, jf. § 29, stk. 1, nr. 5.Stk. 5.For unge idømt en foranstaltning, jf. straffelovens § 74 a, må ophold i ensikret afdeling efter § 29, stk. 1, nr. 6, sammenlagt højst vare 12 måneder, mensophold i sikret afdeling sammenlagt med ophold i godkendt opholdssted ellerdøgninstitution, jf. lovens § 66, stk. 1, nr. 4 eller nr. 5 [ændret med bekendtgørel-se nr. 1183 af 14. december 2011 til: § 66, stk. 1, nr. 5 eller 6; min parentes og til-føjelse], tilsvarende højst må vare 18 måneder. Ved ny kriminalitet kan retten dogforlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne med indtil 6 måneder.Stk. 6.Efter forlængelse, jf. stk. 1-3, må den samlede varighed af ophold i sikretafdeling efter § 29, stk. 1, nr. 1-3 og 5, for unge, der er fyldt 14 år, ikke overstige14 måneder. For unge, der ikke er fyldt 14 år, må den samlede varighed efter for-længelse af ophold i sikret afdeling efter § 29, stk. 1, nr. 1-3, ikke overstige 9 må-neder.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffer afgørelse om ophør afen ung persons anbringelse i en sikret afdeling ved anbringelse heri efter § 29,stk. 1, nr. 1-3 og 5. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffer tillige afgø-relse om ophør af en ung persons anbringelse i sikret afdeling ved anbringelseheri efter § 29, stk. 1, nr. 6, dog inden for de rammer, der er fastsat i dommen.”
Jeg henviser til pkt. 4.2 nedenfor med oplysninger om de gennemsnitlige opholdstiderfor unge på Sølager.
14/87
Jeg henviser også til mit spørgsmål i pkt. 4.2 om unge med dom på Sølager – som dervar to af på inspektionstidspunktet – og deres opholdstid på Sølager.
For unge i varetægtssurrogat på en sikret institution, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 1,nr. 4, gælder tidsfristerne i § 31 ikke. Her gælder som udgangspunkt de almindeligeregler i retsplejelovens kapitel 70 for varetægtsfængsling og fristforlængelse. Det ersåledes ikke de sikrede institutioner der tager stilling i disse sager. Anklagemyndighe-den indbringer sagerne for domstolene som tager stilling til varetægtsfængsling ogforlængelse heraf. Folketingets Ombudsmand har efter § 7, stk. 2, i ombudsmandslo-ven ikke kompetence over for domstolene.
For unge under 18 gælder efter § 768 a, stk. 2, i retsplejeloven særlige regler om va-retægtsfængslingens samlede maksimale varighed. Følgende fremgår:”§ 768 a.…Stk. 2.Medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige omstændigheder,må varetægtsfængsling, når arrestanten er under 18 år, ikke finde sted i et sam-menhængende tidsrum, der overstiger1) 4 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kanmedføre fængsel i 6 år, eller2) 8 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan med-føre fængsel i 6 år eller derover.Stk. 3.Fristerne nævnt i stk. 1 og 2 omfatter tidsrummet frem til hovedforhandlin-gens begyndelse i første instans.”
Jeg henviser til pkt. 4.2 om de gennemsnitlige opholdstider på Sølager.
På baggrund af de ovennævnte bestemmelser beder jeg Sølager om at oplyse omSølager har oplevet problemer i forhold til anklagemyndighedens sagsbehandlingstid iforbindelse med forelæggelse af sager om unge i varetægtssurrogat for domstolene(som Folketingets Ombudsmand som nævnt ikke har kompetence over for).
2.2.4.
Screening for sygdom
Bekendtgørelsens § 33 indeholder regler om screening af børn og unge på sikrede ogsærligt sikrede afdelinger.
15/87
Jeg henviser til pkt. 11.3 nedenfor.
2.2.5.
Særligt sikrede afdelinger
Kapitel 4 i bekendtgørelsen indeholder regler om ”særligt” sikrede afdelinger i sikrededøgninstitutioner.
Om hvem der kan anbringes på en særligt sikret afdeling, fremgår følgende af be-kendtgørelsens § 39:”§39.En særligt sikret afdeling kan anvendes for unge når:1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret afdeling efter § 29,2) anbringelse i en sikret afdeling ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den ungeved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort op-hold eller fortsat ophold i en sikret afdeling uforsvarligt, og3) der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig, læ-gefaglig vurdering af, at den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.”Om kompetencespørgsmålet i forhold til anbringelse i en ”særligt” sikret afdeling frem-går følgende af bekendtgørelsens § 40:”§40.Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune kan træffe afgørelseom anbringelse på en særligt sikret afdeling, når betingelserne herfor er opfyldt,jf. § 39. Hvis betingelserne herfor er opfyldt for en ung, der er fyldt 14 år, kan le-deren af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uafhængig af at derpå den sikrede døgninstitution er en særlig sikret afdeling, træffe midlertidig be-slutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skalstraks forelægges kommunalbestyrelsen i opholdskommunen til afgørelse, jf. 1.pkt.Stk. 2.Kommunalbestyrelsens afgørelse, jf. stk. 1, om anbringelse i en særligtsikret afdeling skal tiltrædes af den kommunalbestyrelse eller meddeles det regi-onsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgn-institution.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal altid underrette forældre-myndighedens indehaver om anbringelse i en særligt sikret afdeling, og så vidtdet er muligt inden denne anbringelse sker.”
Af § 37 i bekendtgørelsen fremgår følgende om magtanvendelse over for personer derer anbragt på en særligt sikret afdeling:
16/87
”§37.Fysisk magtanvendelse efter § 2, samt den øvrige magtanvendelse, der ertilladt i de sikrede afdelinger, er tillige tilladt i de særligt sikrede afdelinger, jf. §20, stk. 3 og 4, samt §§ 21-28.Stk. 2.For børn og unge, der er anbragt i en særligt sikret afdeling, finder §§ 31og 32, tilsvarende anvendelse.”§ 38 i bekendtgørelsen giver mulighed for ”undtagelsesvist” under nærmere angivnebetingelser at anbringe unge på en særligt sikret afdeling i isolation.
Ombudsmanden noterede sig under inspektionen at der efter det oplyste ikke er isola-tionsrum på Sølager. Der henvises i øvrigt til rapporten om inspektionen i 2003.
Sølager oplyste under inspektionen den 25. oktober 2011 at én ung på Udsigten hav-de retlig status som anbragt i en ”særligt” sikret afdeling. Under inspektionen havdeombudsmanden en samtale med denne unge og fik oplyst (og så under rundgangenpå Udsigten) at der på den samme afdeling kan være flere unge. Disse andre ungehar ikke nødvendigvis alle retlig status som anbragt i en særligt sikret afdeling.Umiddelbart er – når man ser bort fra omfanget af muligheden for brug af isolation,som der dog som nævnt ikke er mulighed for brug af på Sølager – den retlige regule-ring af de unges forhold i øvrigt ensartet, uanset om man er anbragt i en almindeligsikret afdeling eller i en særligt sikret afdeling efter § 39 i bekendtgørelsen. Se hertil §20, stk. 2, i bekendtgørelsen.
Som det fremgår af pkt. 3.3, er der imidlertid ikke de samme faktiske forhold i form aff.eks. indretningen af fællesarealerne i alle afdelingerne. Således noterede ombuds-manden sig f.eks. at indretningen med møbler og fritidsaktivitetsredskaber (f.eks.bordtennis og lignende) på Udsigten i Skibby er mere sparsom end den tilsvarendeindretning på den anden afdeling (Nøddebakken) i Skibby – og i øvrigt også i forholdtil de tre afdelinger i Hundested.
Endvidere er der på Udsigten en særlig vindueskonstruktion. Se pkt. 3.3.2. Der erf.eks. tremmer for vinduet i en stue med tv og PlayStation ved siden af fællesrummet.Det findes ikke tilsvarende på alle de øvrige afdelinger.
Ud fra det retlige grundlag er forskellen mellem anbringelsen i en (almindelig) sikretafdeling og en særligt sikret afdeling umiddelbart at der i sidstnævnte er mulighed forisolation.
17/87
Som nævnt ovenfor er der for så vidt angår de ydre fysiske rammer og indretningenmed møbler og spil (f.eks. bordtennis og lignende) forskel på forholdene på Udsigtenog de øvrige afdelinger.
Jeg henviser til pkt. 3.3 og 8.8 om bl.a. at indretningen på Udsigten er mere sparsomend indretningen på den anden afdeling (Nøddebakken) i Skibby, og i øvrigt også påde øvrige afdelinger i Hundested, f.eks. i forhold til hvor meget udstyr til fritidsaktivite-ter der er opstillet på fællesarealet.
Jeg har noteret mig det oplyste om den konkrete baggrund for den mere sparsommeindretning, herunder at møblerne tidligere er blevet ”splittet ad”. Umiddelbart menerjeg dog at det kan være uhensigtsmæssigt at de unge der bor på Udsigten, men somikke har retlig status som anbragt i en ”særligt” sikret afdeling, i det daglige har nogetringere faktiske vilkår i forhold til indretning med møbler, herunder spil mv. (og dermedomfanget af fritidsaktiviteter), end hvis de konkret havde været anbragt på en andensikret afdeling.
På baggrund af det ovennævnte beder jeg Sølager komme med uddybende oplysnin-ger om hvordan de enkelte unge (over for hvem der ikke er truffet afgørelse efter be-kendtgørelsens § 39) visiteres til de forskellige afdelinger, herunder for det første omde skal være i Hundested eller i Skibby, og for så vidt angår Skibby – om de ungeanbringes i Nøddebakken eller i Udsigten – hvor der som nævnt umiddelbart ikke ersamme indretning og dermed vilkår som på de andre afdelinger.
2.3.
Pædagogiske principper og kommunikation
Danske regioner har den 30. maj 2011 offentliggjort nye fælles retningslinjer for detsocialpædagogiske arbejde på de sikrede institutioner i landet. Nogle hovedpunkter iretningslinjerne er at der sigtes imod:høj behandlingskvaliteten socialpædagogisk skadestuegennemførelse af psykiatrisk screeningmulighed for et refleksivt frikvarterpositiv kontakt til samarbejdspartnerefokus på kompetenceudvikling
18/87
Af materialet fremgår det endvidere at der på baggrund af § 55 i serviceloven på sik-rede afdelinger navnlig ydes:omsorgpersonlig støttesocialpædagogisk rådgivningsocialpædagogisk behandling
Endvidere tilbydes der:psykiatrisk screeningforbehandling for misbrugsproblemerkognitive behandlingsprogrammer
Som tillægsydelser findes der:psykiatrisk udredningpsykologisk udredningledsageropgaverovervåget samværbrobygningsprojekter ved udslusningopfølgende indsats efter udslusning
Ifølge materialet skal den pædagogiske indsats:arbejde hen imod at den unge ikke skades, skader sig selv eller skader andre,herunder begår ny kriminalitetskabe et kendskab til den unges behov og situationgive den unge mulighed for at få et hverdagsliv der understøtter den unges sociale,materielle, kulturelle og personlige udviklingskabe en forbedring af den unges sociale, materielle, kulturelle og personlige ud-vikling så den unge har bedre handlemuligheder efter opholdetskabe et grundlag for udslusning af den unge og en eventuel efterfølgende indsatsved at hjælpe, forberede og motivere den unge til at forbedre sin situation.
I materialet indgår det at den unges opholdskommune har ansvaret for at der bliverudarbejdet den lovpligtige handleplan, og at der sker inddragelse af den unge og den-nes familie.
19/87
Materialet indeholder også en beskrivelse af ”rammer for pædagogisk praksis på desikrede institutioner” og en beskrivelse af ”kerneområder i den pædagogiske praksis”,jf. definitionerne i servicelovens § 46 og § 55 heraf.
Af § 46 i serviceloven om de overordnede hensyn i forbindelse med støtte til børn ogunge fremgår følgende:”§46.Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov her-for, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for person-lig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skalhave til formål at1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære ogstabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges fami-liemæssige relationer og øvrige netværk,2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygningaf kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføreen uddannelse,4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.Stk. 2.Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligtkan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvertenkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkeltebarns eller den enkelte unges og familiens forhold.Stk. 3.Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og bar-nets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i over-ensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskelighederskal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken.Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tyde-liggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge”.
Af § 55 i serviceloven fremgår endvidere følgende om rådgivning og behandling mv. afbørn og unge:”§55.Under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, og efter § 76, stk. 3,nr. 1 og 3, modtager barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, per-sonlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov
20/87
kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi elleranden behandling.Stk. 2.Et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydel-se efter stk. 1.Stk. 3.Hjælp efter stk. 1 kan ydes af det sted, hvor barnet, den unge eller de vor-dende forældre har døgnophold, eller på anden måde”.
Spørgsmålet om kommunikation mellem de unge og personalet indgår som et tema itilsynsrapporten af 15. maj 2009 om det anmeldte tilsyn på Sølager den 24. marts2009. Af rapporten fremgår det at spørgsmålet om kommunikation indgår i hver afde-lings ”værdigrundlag” og personalehåndbogen, og at der er interne kurser om kom-munikation i forbindelse med konflikthåndtering. Tilsynet havde i rapporten af 15. maj2009 ingen anbefalinger eller kritiske bemærkninger mv. i forhold til spørgsmålet omkommunikation.
3.3.1.
Bygningsmæssige forhold mv.Indretningen
Da Folketingets Ombudsmand var på inspektion på Sølager i 2003 var der i alt sekssikrede afdelinger. Siden hen er afdelingen Bungalowen nedlagt.Sølager har som nævnt fem sikrede afdelinger. Tre af afdelingerne – Spidsen, Buenog Villaen – ligger i Hundested. De to andre afdelinger – Udsigten og Nøddebakken –ligger i Skibby.
Rapport af 26. november 2009 om regionens uanmeldte tilsyn den 24. november 2009af afdelingen Buen på Sølager og rapport af 15. maj 2009 om det anmeldte tilsyn den24. marts 2009 af de sikrede afdelinger på Sølager omfatter ikke de bygningsmæssigeforhold.
Regionens tilsynsrapport af 11. juli 2011 om Sølager indeholder bemærkninger om defysiske rammer på Sølager. Regionen konstaterede at matriklerne generelt fremstår”velholdte og ryddelige”. Det indgår at der er udmærkede værkstedsfaciliteter og for-holdsvis store udenomsarealer. Endvidere indgår det at der i øvrigt er fine faciliteter påalle matriklerne, både (som nævnt) udendørs og indendørs, herunder gokartbane ogsportsplads.
21/87
De bygningsmæssige forhold giver mig – ud over de enkelte punkter jeg har besluttetmig for at tage med i denne rapport (jf. nedenfor) – samlet set ikke anledning til be-mærkninger efter inspektionen den 25. oktober 2011.
3.2.
Klimaanlæg
Tilsynet vurderede i 2011 at indeklimaet på afdelingerne Spidsen og Buen i Hunde-sted ikke var acceptabelt. Tilsynet anbefalede Sølager at finde en løsning på indekli-maproblemerne på Spidsen og Buen.
Af en oversigt som ombudsmanden modtog fra regionen i e-mail af 23. september2011, fremgår det endvidere at tilsynet havde talt med tre unge på Sølager der øn-skede at man kunne åbne vinduerne på klem for at få frisk luft ind i værelset. Sølagerhavde hertil bl.a. oplyst at manglen på frisk luft skyldes at der var problemer med kli-maanlægget.
Under inspektionen oplyste nogle unge fra afdelingen Buen at de ikke var tilfredsemed indeklimaet på afdelingen. De oplyste at der er skift mellem kold og varm luft, ogat det giver hovedpine. De unge ønskede at få mulighed for at åbne vinduerne lidt såder kan luftes ud, f.eks. om morgenen. De unge oplyste også at de lukkede vinduerkan give en følelse af klaustrofobi.
Klimaanlægget blev installeret på Buen i 2010.
Sølager oplyste under inspektionen at man ikke kan have åbne vinduer når der erklimaanlæg. Ledelsen oplyste endvidere at personalet ikke altid har betjent klimaan-lægget korrekt, og at anlægget fortsat skal evalueres inden ledelsen eventuelt vil fore-tage sig noget. Anlægget er ikke beregnet til at alle medarbejde skal stille på det.
Under det afsluttende møde oplyste ombudsmanden over for ledelsen på Sølager athan ville følge med i den nævnte evaluering af klimaanlægget. Ombudsmanden badsåledes (i et brev af 3. november 2011 efter inspektionen den 25. oktober 2011) Søla-ger om at underrette sig om hvad der var sket i anledning af problemerne med klima-anlægget. I brev af 7. november 2011 oplyste Sølager at man ville vende tilbage, nårman havde efterprøvet klimaanlægget på Buen.
Jeg afventer underretning om evalueringen af klimaanlægget.
22/87
3.3.3.3.1.
Stuer/opholdsrumTøjskabe
Under inspektionen den 25. oktober 2011 besigtigede ombudsmanden alle fem afde-linger. I den forbindelse fik ombudsmanden lov af nogle unge til at se deres opholds-rum. Ombudsmanden så også nogle opholdsrum hvor der ikke var unge på inspek-tionstidspunktet, f.eks. på afdelingen Udsigten i Skibby.
Opholdsrummene på en af afdelingerne i Hundested havde på inspektionstidspunktetingen skabe til opbevaring af tøj.
Ombudsmanden forstod ud fra det som ledelsen oplyste, at dette skyldes at de mørkeskabe (mørkebrune eller sorte) skærmer for lyset. Ombudsmanden så at skabene blevopbevaret i kælderen.
Jeg går ud fra at der på ny er kommet skabe eller andre møbler (el. lign.) til opbeva-ring af tøj i opholdsrummene.
Skabene i stuerne på de øvrige afdelinger var alle åbne, det vil sige uden låger foran.
Spørgsmålet blev ikke drøftet under inspektionen.
For mig at se kan skabe uden låger give anledning til overvejelse for så vidt angårhygiejne (i forhold til f.eks. støv og røg). Jeg beder Sølager oplyse om der er en særligbaggrund for at have sådanne skabe uden låger.
3.3.2.
Vinduer
En af de unge fra Udsigten som ombudsmanden talte med, oplyste at det er et ønskeat få større vinduer i opholdsrummet. Det drejer sig om seks vinduer (i seks opholds-rum) som er konstrueret på en særlig måde. Vinduerne er bygget sådan at der kun eren stribe med glas/lys på mellem 20-30 cm af væggen foroven og langs siderne afvinduet. Uden for vinduerne er der opsat nogle jernrør. Vinduerne er bygget på dennemåde af sikkerhedshensyn.
Sølager henviste til at vinduerne var bygget efter samme model som nogle vinduer påden sikrede institution Koglen. Spørgsmålet indgik ikke i Folketingets Ombudsmandsrapport om inspektionen af Koglen den 7. december 2001.
23/87
Spørgsmålene om vinduerne blev drøftet under inspektionen den 25. oktober 2011.
Jeg mener umiddelbart at der er tale om en noget ejendommelig vindueskonstruktion.Inden jeg eventuelt foretager mig videre, beder jeg om uddybende oplysninger ombaggrunden for konstruktionen af de særlige vinduer, herunder om de eventuelle sik-kerhedsmæssige og/eller andre overvejelser der måtte ligge bagved.
3.4.
Fællesarealer
Alle afdelingerne har fælles køkken og stue som generelt er indrettet med stuemøbler,tv og nogle spil, f.eks. bordfodbold, bordtennis og/eller billard.
Der er ikke samme indretning af fællesrummene på alle afdelingerne. Således notere-de ombudsmanden sig at indretningen på Udsigten er mere sparsom end indretningenpå den anden afdeling (Nøddebakken) i Skibby, og i øvrigt også på de øvrige afdelin-ger i Hundested. Der er i et stort fællesrum på Udsigten næsten ingen møbler. Der vari køkkenet på fællesarealet på Udsigten et stort spisebord med stole og en sofagrup-pe. Endvidere var der et airhockeybord. I en anden del af Udsigten var der to læderso-faer (og et tomt tørrestativ) i et rum med et tv. På Nøddebakkens fællesareal er derindrettet med flere elementer, herunder umiddelbart flere møbler og udsmykning samtbåde bordtennis, billard og bordfodbold.
Om noget af baggrunden for den forskellige indretning på f.eks. Nøddebakken ogUdsigten henviser jeg til pkt. 8.8.
De indendørs fællesarealer som blev besigtiget i Hundested og Skibby, giver mig ikkeanledning til bemærkninger. Se dog pkt. 2.2.5 ovenfor.
Ombudsmanden så også udendørsområderne i Hundested uden for afdelingen Buenhvor der er træer, basketballbane og bl.a. en overdækket terrasse som efter det oply-ste er bygget af nogle unge på Sølager. Endvidere så ombudsmanden nogle uden-dørsområder uden for Spidsen.
Under den afsluttende samtale anbefalede ombudsmanden ledelsen at gøre nogetved de indsigtsgener i forhold til den offentlige vej uden for som ombudsmanden men-te der var på inspektionstidspunktet.
24/87
Sølager oplyste at buskadset på dette sted var blevet klippet helt ned frem for blotjusteret som det var hensigten. Det blev endvidere oplyst at de unge ikke havde klagetover dette til ledelsen.
Da jeg går ud fra at problemet med indsigtsgener også kan løses midlertidigt (indtilbuskadset på ny er groet op), foretager jeg mig ikke mere på dette punkt.
Endvidere så ombudsmanden på flere afdelinger værksteder mv., bl.a. et værkstedmed sølvarbejde for afdelingerne i Skibby, et værksted med fiskeriudstyr i en af afde-lingerne i Hundested og et smedeværksted i Hundested.
Herudover så ombudsmanden et biograflokale på afdelingen Nøddebakken.
Ombudsmanden så også skolelokaler på afdelingen Spidsen. Skolen består af to loka-ler. Der er borde, stole, tavle og nogle bøger. Endvidere er der en pc i lokalet. Skolenligger ved siden af køkken og toilet, og der er adgang til en have.
Endelig så ombudsmanden udendørsarealerne med klatrestativ, gokartbane og moto-cross ved afdelingerne i Skibby. En af de unge på afdelingen Nøddebakken som om-budsmanden talte med under inspektionen, ønskede at motocrossbanen blev forbed-ret.
Ombudsmanden så banen under inspektionen.
Jeg henviser til pkt. 6.3 nedenfor.
På inspektionsdagen så ombudsmanden at der på Nøddebakken på et fælles uden-dørsareal var bygget et ”rygeskur” med tag i træ og med sæder. Skuret bruges af bå-de personale og de unge.
En af de unge fra Udsigten som ombudsmanden talte med, ønskede at få et rygeskurpå Udsigten – ligesom det der er på Nøddebakken– fordi det ifølge den unge er forkoldt at ryge udenfor, også selv om man har jakke på.
Under inspektionen viderebragte ombudsmanden spørgsmålet til ledelsen for Sølager.Ledelsen oplyste at det var et spørgsmål om økonomi.
25/87
Jeg går ud fra at de unge på Udsigten ikke har adgang til rygeskuret uden for Nødde-bakken.
Jeg beder ledelsen overveje hvad det vil koste at bygge et rygeskur mere, f.eks. medhjælp fra de unge. I den forbindelse er jeg bekendt med at spørgsmålet (lige så velsom spørgsmålet om vedligeholdelse af motocrossbanen, jf. ovenfor) må indgå i deløbende prioriteringer af hvordan de økonomiske midler skal bruges. Jeg beder Søla-ger oplyse mig om resultatet af overvejelserne på dette punkt.
4.4.1.
Belægning og klientel mv.Statistiske oplysninger
Ifølge Danske Regioners statistik for 2010 er der i alt 155 pladser på de i alt syv sikre-de institutioner i Danmark.
Det fremgår endvidere at der i første halvår af 2010 var en gennemsnitlig belægnings-procent på 93 pct. I andet halvår af 2010 var belægningsprocenten faldet til 84 pct.Ifølge ovennævnte statistik er en belægning på 80-85 pct. ønskelig.
Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, har den sikrede institution Sølager 26 sikrede plad-ser. 21 af disse pladser var i brug på inspektionstidspunktet.
Ifølge ovennævnte statistik for 2010 (tabel 2) var der 134 anbringelser af unge påSølager i 2010. I hele landet var der i alt 740 anbringelser i 2010. Det indebærer43.778 opholdsdage. Endvidere var der et fald i den gennemsnitlige anbringelsestidfra 61 dage i 2009 til 59 dage i 2010. Se pkt. 2.2.3 om varigheden af ophold.
For så vidt angår de 134 anbringelser på Sølager var der i et tilfælde tale om anbrin-gelse efter farlighedskriteriet. I tre tilfælde var det tale om anbringelse med henblik påpædagogisk observation. I 120 tilfælde skete anbringelsen som varetægtssurrogat. Ini tilfælde var der tale om anbringelse som ungdomssanktion. Herudover var der ettilfælde uden for de nævnte kategorier. Der var i 2010 ikke afsonere på Sølager.
Det fremgår endvidere af statistikken for 2010 (tabel 3) at Sølager i 2010 måtte afvise ialt 29 unge hvoraf 27 unge var i fængsel/arresthus og på venteliste til anbringelse isikret institution.
Af statistikken for 2010 (tabel 4) fremgår det endvidere at opholdet på Sølager blevafbrudt for 12 unge. I to tilfælde skyldtes det trusler/vold og der skete anbringelse i en
26/87
særligt sikret institution. I et tilfælde skyldes ophøret rømning og psykiatriske forhold. Ide otte resterende tilfælde var der tale om andre årsager til ophør af anbringelsen/-bortvisning.
Som nævnt i pkt. 2 kan der ifølge oplysninger på tilbudsportalen (efterår 2011) påSølagers sikrede afdelinger være unge i alderen mellem 12-17 år med en rækkenærmere angivne sociale problemer.
4.2.
Belægning
Af en belægningsliste som ombudsmanden modtog under inspektionen, fremgår detsom nævnt at 19 af de 21 unge var anbragt i varetægtssurrogat. To unge havde fåetdom.
Som nævnt i pkt. 2.2.3 er der regler i § 31 i magtanvendelsesbekendtgørelsen, og forså vidt angår unge i varetægtssurrogat i retsplejeloven om varigheden af opholdet i ensikret afdeling.
Som nævnt i pkt. 4.1 fremgår det af statistikken for 2010 at den gennemsnitlige an-bringelsestid for hele landet er gået fra 61 dage i 2009 til 59 dage i 2010.
Om den gennemsnitlige opholdstid på Sølager oplyste Sølager under inspektionen atden var på omkring 64 dage. På afdelingen Buen havde opholdstiden været omkring 4måneder inden for de sidste par år.
Jeg har noteret mig det oplyste om de gennemsnitlige opholdstider.
Folketingets Ombudsmand er bekendt med at FN’s Børnekomité den 4. februar 2011vedtog sine konklusioner om Danmarks 4. periodiske rapport om gennemførelsen afFN’s konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen). I arbejdet forud for ko-mitéens vedtagelse indgik en rapport fra Børnerådet (maj 2009) hvori rådet drøftedeforskellige spørgsmål om unge lovovertrædere i forhold til artikel 37 i konventionen.Således indgik spørgsmålet om ophold i lange perioder på sikrede institutioner efterdom (inden overflytning til åben afdeling).For så vidt angår unge med dom på Sølager – som der var to af på inspektionstids-punktet – beder jeg om oplysninger om hvor lang tid disse to unge har opholdt sig påSølager.
27/87
Jeg beder endvidere om oplysninger om hvorvidt Sølager oplever problemer med at fådisse unge overført til et andet sted, f.eks. en åben afdeling med henblik på (videre)afsoning.
4.3.
Piger
Af belægningslisten fremgår det at der på inspektionstidspunktet var to piger på Søla-ger. De to piger boede for sig selv på afdelingen Villaen i Hundested.
Ingen af de piger der var på afdelingen, havde ønsket samtale under inspektionen.
Sølager oplyste at man så vidt muligt holdt pigerne for sig selv.
Dette kunne efter det oplyste også foregå på den måde at man anbringer piger på enstue der ligger tættest på fællesrum og personalekontor. På inspektionstidspunktetkunne de to piger som nævnt bo for sig selv på Villaen.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
4.4.4.4.1.
UdlændingeUdlændinge uden kommunetilhørsforhold
I forbindelse med inspektionen blev der rejst et spørgsmål om betaling for visse ydel-ser til unge udlændinge som ikke er tilknyttet en dansk kommune. Sølager modtogikke ydelser for disse unge, hverken for ophold eller for andre udgifter som måtte af-holdes.
Sølager oplyste under inspektionen at der på inspektionstidspunktet var to unge medudenlandsk baggrund – en ung fra Sverige og en statsløs palæstinenser. Disse tounge var efter det oplyste ikke tilknyttet en dansk kommune. Sølager oplyste i øvrigt atder på Sølager kan være f.eks. unge EU-borgere, bl.a. fra Østeuropa, og unge fratredjelande, bl.a. fra Nordafrika.
Korrespondance mellem regionerne og ministerietDen 31. oktober 2011 modtog ombudsmanden efter anmodning under inspektionenpr. e-mail materiale fra Region Hovedstaden med verserende korrespondance mellemDanske Regioner og det tidligere socialministerium (nu Social- og Integrationsministe-riet) om spørgsmålet. Danske Regioner havde den 10. maj 2011 skrevet til ministerietog regionerne havde været i kontakt med Udlændingeservice som efter det oplyste
28/87
havde vedgået at de kan have en betalingsforpligtelse i forhold til nogle af de i sagenomhandlede unge, men ikke alle.
Ombudsmanden skrev i brev af 11. november 2011 til Social- og Integrationsministe-riet om sagen. I den forbindelse kom ombudsmanden med nogle bemærkninger omFN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen),herunder artikel 24 om den sundhedsmæssige behandling af børn – også i forhold tilvisse behandlinger som ikke er akutte.
YdelserSpørgsmålet i den nævnte sag som ombudsmanden rejste i brev af 11. november2011 er hvem der skal betale for visse ydelser til de unge, f.eks. til behandling i sund-hedsvæsenet (f.eks. tandlægebehandling, psykiatrisk behandling, almindelig lægebe-handling og medicin) og andre situationer/ydelser, f.eks. udgifter til tolkebistand.
Et tilsvarende spørgsmål er for så vidt angår asylansøgerbørns adgang til sammesundhedsbehandling som danske børn modtager i Danmark indgået i sagen om Fol-ketingets Ombudsmands rapport af 5. maj 2008 om inspektion den 16. november2006 af Asylcenter Avnstrup.
Spørgsmålet om asylansøgerbørns ret til sundhedsbehandling og betydningen af bør-nekonventionens artikel 24 er også indgået i en tidligere integrationsministers mundtli-ge besvarelse den 6. december 2005 af et samrådsspørgsmål N fra et tidligere inte-grationsudvalg (UUI) (herefter udvalget), i en besvarelse af 22. juni 2006 af spørgsmålnr. 134 stillet fra udvalget den 31. maj 2006, og på ny i en besvarelse den 23. oktober2008 af samrådsspørgsmål B. Endvidere er spørgsmålet indgået i en besvarelse af24. august 2009 af spørgsmål nr. 205 stillet af udvalget den 29. juli 2009. Mere speci-fikt er spørgsmålet om asylansøgerbørns adgang til psykolog- og psykiaterbehandlingindgået i besvarelse af 2. juni 2006 af spørgsmål nr. 108 stillet den 3. maj 2006 afudvalget og i ovennævnte besvarelse af 22. juni 2006 af spørgsmål nr. 134. Spørgs-målet om asylansøgerbørns muligheder for tandbehandling er indgået i en besvarelseaf 28. maj 2008 af spørgsmål nr. 107 fra udvalget.
PersongrupperOmbudsmanden er opmærksom på at det nævnte materiale ikke dækker alle de per-songrupper som omhandles i denne sag om inspektionen af Sølager. På baggrund afdet ovennævnte skrev ombudsmanden til ministeriet at han gik ud fra at det oven-nævnte var eller ville indgå i sagen som fortsat verserer. Spørgsmålet i sagen relate-rer sig til unge med eller uden dansk cpr-nummer med bopæl i nordiske lande, unge
29/87
med eller uden dansk cpr-nummer med bopæl fra EU-lande og unge fra øvrige lande.Disse unge fra øvrige lande kan være unge der har søgt asyl i Danmark, unge der harsøgt asyl i et andet land end Danmark og unge der ikke har søgt asyl og ikke har op-holdstilladelse i Danmark. Endvidere kan der være tale om unge der har midlertidigeller permanent opholdstilladelse i Danmark. Endelig kan der være tale om unge fraGrønland og Færøerne.Ministeriet oplyste i e-mail af 25. august 2011 til Danske Regioner at ministeriet ”fore-løbigt” havde afklaret spørgsmålene om unge med eller uden dansk cpr-nummer medbopæl i nordiske lande og i EU-lande. I disse tilfælde er det den kommune hvor denunge opholder sig ved anholdelsen der har betalingsforpligtelsen over for den unge.
Ombudsmanden noterede sig i brevet af 11. november 2011 i øvrigt at sagen havdeværet drøftet mellem det tidligere integrationsministerium og Justitsministeriet, ogombudsmanden gik ud fra at sagen efter ressortfordelingen i efteråret 2011 beroedepå Justitsministeriet.
For så vidt angår betalingsspørgsmålet for unge fra Grønland og Færøerne henvisteombudsmanden i brevet af 11. november 2011 til at det tidligere socialministerium (nuSocial- og Integrationsministeriet) den 20. maj 2009 over for Region Sjælland havdeforholdt sig til spørgsmålet. Af brevet af 10. maj 2011 til ministeriet fra Danske Regio-ner fremgår det således at det tidligere socialministerium den 20. maj 2009 udtalte at”[d]et er ministeriets holdning at også unge fra Grønland og Færøerne som varetægts-fængsles og anbringes på en sikret afdeling, som udgangspunkt skal finansieres viaden objektive finansiering, men at man eventuelt kan aftale med de grønlandske ellerfærøske myndigheder at de betaler for opholdet”.
OmfangOm spørgsmålets omfang bad Danske Regioner den 26. september 2011 regionerne– herunder Region Hovedstaden der er ansvarlig for Sølager – om oplysninger omhvor mange udlændinge på sikrede afdelinger der i perioden fra den 1. juli 2010 til den30. juni 2011 har søgt asyl i Danmark eller et andet land, og hvor mange der ikke harsøgt asyl og ikke har opholdstilladelse. Danske regioner spurgte endvidere hvor læn-ge disse unge i gennemsnit har haft ophold på en sikret afdeling og de samlede udgif-ter hertil. Region Hovedstaden oplyste den 30. september 2011 over for Danske Re-gioner at der siden 1. juli 2010 på institutionen Sølager har været 14 unge hvor derikke har været en betalingsansvarlig kommune. Regionen har ikke dokumenteredeoplysninger om antallet af asylansøgninger. 10 ud af de 14 unge har oplyst at de haransøgt om asyl i Danmark eller i andre lande. To ud af de 14 er rømmet og det er ikke
30/87
oplyst om de har søgt asyl. To andre af de 14 har ikke søgt asyl og er udvist af Dan-mark. Region Hovedstaden henviser til at dokumentation for dette må findes hos enanden myndighed. Jeg går ud fra at regionen med henvisningen til en anden myndig-hed henviste til at Udlændingeservice, Justitsministeriet og Rigspolitiet må have disseoplysninger registreret således at de formentlig ville kunne indgå i sagen.
Som det fremgår, har ombudsmanden efter inspektionen af Sølager rejst en sag afegen drift der vedrører de unges muligheder for forskellig sundhedsmæssig behand-ling. Sagen vedrører hvilken myndighed der har betalingsforpligtelsen. Jeg menersåledes ikke at det kan udelukkes at dette spørgsmål eventuelt kan få betydning fordisse unges adgang til visse ydelser.
4.4.2.
Oversættelse og tolkning for udlændinge
Under inspektionen blev det oplyst at der på Sølager bruges tolke til oversættelse forudlændinge som ikke forstår dansk, og ombudsmanden forstod at der f.eks. kunneindkaldes en tolk i forbindelse med indsættelsen af en ung på Sølager.
Sølager har efter det oplyste også personale der kan andre sprog end dansk.
Ombudsmanden har i forbindelse med inspektioner beskæftiget sig med spørgsmålom mundtlig tolkning og hel eller delvis skriftlig oversættelse af afgørelse og breve mv.
Jeg henviser til pkt. 6 i rapport om inspektion af Statsfængslet i Nyborg den 6. maj2009.Jeg mener at unge på Sølager – og andre sikrede institutioner – der f.eks. er i vare-tægtssurrogat har samme behov som indsatte i et fængsel for oversættelse af gene-relt informationsmateriale og, hel eller delvis, skriftlig oversættelse af en afgørelseeller lignende i visse tilfælde.
Jeg beder på baggrund af det ovennævnte Sølager oplyse om der foreligger genereltmateriale om f.eks. husorden og/eller ordensregler mv. på andre sprog end dansk,f.eks. engelsk.
Jeg beder endvidere Sølager om en udtalelse om behovet for og praksis for over forde enkelte unge i visse tilfælde i forbindelse med Sølagers sagsbehandling at udar-bejde skriftlige breve på et (fremmed)sprog – herunder f.eks. engelsk – som den ungeforstår.
31/87
4.5.
Kursus i konflikthåndtering for de unge
Af tilsynsrapport af 15. maj 2009 om anmeldt tilsyn på Sølager den 24. marts 2009fremgår det at tilsynet foreslår at der genetableres tilbud om uddannelse i konflikt-håndtering (Anger Management) for de unge så de får værktøjer til at få færre konflik-ter og en bedre hverdag.
Jeg går ud fra at tilbuddet til de unge om kursus i konflikthåndtering blev genetableretefter tilsynets forslag. Dette beder jeg for en ordens skyld Sølager om at bekræfte,ligesom jeg beder om oplysninger om et sådant kursus fortsat tilbydes til de unge.
Af tilsynsrapport af 11. juli 2011 fremgår det at tilsynet konstaterede at der er en over-repræsentation af unge beboere med anden etnisk baggrund end dansk på Sølager.
Jeg forstår ud fra belægningslisten at mange af disse unge med anden etnisk bag-grund end dansk er danske statsborgere, og at de taler og forstår dansk.
4.6.
Handleplaner og pædagogiske planer
I tilsynsrapport af 15. maj 2009 om anmeldt tilsyn den 24. marts 2009 fremgår det iforbindelse med opfølgning på tidligere tilsyn at Sølager på dette tidspunkt arbejdedepå at få kommunerne til at udarbejde flere og bedre handleplaner, ligesom Sølagerdeltog i et regionalt projekt om handleplaner.
Spørgsmålet om udarbejdelse af handleplaner blev drøftet under inspektionen. Søla-ger oplyste at der skal udarbejdes en foreløbig handleplan inden syv dage efter an-bringelsen. Sølager oplyste endvidere at der på nogle punkter var sket forbedringer pådette område, men at der stadig var mulighed for forbedringer.
Under inspektionen modtog ombudsmanden en midlertidig handleplan udarbejdetefter servicelovens § 57 c til en ung på Sølager fra Guldborgsund Kommune.
Af bestemmelsen i servicelovens § 57 c fremgår bl.a. følgende:”§57 c.For børn og unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller an-den alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan foren indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støttetil barnet eller den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet ellerden unge og dennes familie.
32/87
Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 1,senest 7 dage efter at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om denbegåede kriminalitet. Det skal i den forbindelse overvejes, om det vil være rele-vant at træffe afgørelse om ungepålæg, jf. § 57 b.”
Af en oversigt med opfølgning på tilsynsrapport af 11. juli 2011 som ombudsmandenmodtog i e-mail af 23. september 2011 fra regionen, fremgår det at tilsynet forud forbesøget havde indhentet pædagogiske planer for de unge. Tilsynet kunne konstatereat mange planer ikke var udfyldte. De planer der var udfyldt, var kortfattede. Tilsynetmente ikke at hovedparten af de pædagogiske planer levede op til kravene. Tilsynetanbefalede at Sølager i samarbejde med Region Hovedstaden udarbejdede en mindreambitiøs skabelon.
Jeg beder Sølager oplyse hvad Sølager allerede har foretaget sig eller vil foretage sigfor at forbedre indholdet af handleplanerne som kommunerne har ansvaret for at ud-arbejde.
Jeg går ud fra at spørgsmålet er eller vil indgå i opfølgningen på tilsynets ovennævnteanbefaling vedrørende planerne for de unge.
5.
Beskæftigelse
De unge på Sølager kan være beskæftiget i værksteder, med skoleundervisning ogmed forskellige fritidsaktiviteter.
5.1.
Arbejde
Af Sølagers hjemmeside (efterår 2011) fremgår det at de unge beskæftiges med sær-lige aktiviteter i dagtimerne mellem kl. 9.00 og 15.00. Beskæftigelsen afbrydes af en-kelte kaffepauser og frokost fra kl. 12.00 til 13.00.
Det tilsvarende om arbejde er i standarderne pr. juni 2011 formuleret som en pligt forde unge. Om fredagen tilrettelægges der fra kl. 9.00 til 12.00 andre aktiviteter.På de to afdelinger i Skibby – Nøddebakken og Udsigten – er der værksteder og un-dervisning på hver afdeling. De tre sikrede afdelinger på Sølagers matrikel har fællesværksteder og undervisning i dertil indrettede lokaler uden for de tre afdelinger.
Eleverne beskæftiges på værksteder hvor der er ansat fagspecifikt personale.
33/87
På værkstederne laves der relevant arbejde med bl.a. træ, metal, motion, medie, ved-ligehold og grafik. Se pkt. 3 om nogle forskellige værksteder som ombudsmandenbesigtigede under inspektionen.
I hverdagene er der altid en elev der hjælper med madlavning og deltager i rengøringaf fællesarealerne (”tjansen”).
Regionen vurderede (som nævnt) i tilsynsrapporten af 11. juli 2011 at værkstedsfacili-teterne er udmærkede.
Af standarderne fra juni 2011 fremgår det at de unge optjener point ved deltagelse ibeskæftigelsen. Som nævnt er der tale om en pligt for de unge. Hvis eleven nægter atdeltage i beskæftigelsen, skal den unge opholde sig på sit eget værelse i arbejdstiden.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
5.2.5.2.1.
UndervisningGenerelt om undervisningen på sikrede institutioner
Folketingets Ombudsmand er bekendt med en rapport – ”Fra udsat til motiveret” omundervisningen på de sikrede institutioner. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Pæ-dagogiske Universitetsskole og Århus Universitet efter henvendelse fra Danske Regi-oner. Rapporten blev offentliggjort på Danske Regioners hjemmeside den 16. august2010. I rapporten konkluderes det at de unge får for få undervisningstimer. Det indgårogså at der er behov for nye undervisningslokaler til holdundervisning. Rapportenviser også at der er meget stor forskellighed i pædagogikken i undervisningssituatio-nen på institutionerne. Anbefalingerne i rapporten vedrører derfor flere undervisnings-timer, bedre skolelokaler samt efteruddannelse og vidensdeling blandt underviserne.
Danske Regioner gik på baggrund af rapporten i gang med at udarbejde et nyt ogfælles koncept for undervisning på de sikrede institutioner.
Jeg beder om oplysninger om hvorvidt rapporten har givet Region Hovedstaden ogSølager anledning til at foretage sig noget. Jeg beder i den forbindelse Sølager om atkomme med oplysninger om antallet af undervisningstimer (se også nedenfor) ogundervisningslokalet på Sølager.
34/87
5.2.2. Undervisningen på SølagerAf hjemmesiden fremgår det endvidere at Sølager har en intern skole hvor der kantilbydes individuel undervisning af institutionens lærere. Der lægges vægt på at etable-re forbindelse til elevens folkeskole med henblik på at samarbejde med elevens lære-re om en koordinering af den faglige indsats.
Ombudsmanden besigtigede skolelokalerne under rundgangen.
Under inspektionen oplyste ledelsen om undervisningen at 1-2 unge ad gangen fårundervisning. Ombudsmanden forstod på en af lærerne på Sølager at et af målene forde unge – henset til den korte tid en ung ofte vil være på Sølager – er at give de ungeen oplevelse af at det er rart og vigtigt at gå i skole.
Det blev oplyst at personalet efter aftale med en skole uden for Sølager kan køre enung til eksamen.
Jeg beder Sølager om at komme med nærmere oplysninger om hvor mange lærerti-mer der er afsat til afdelingerne til Sølager og om normeringen dækker efterspørgslen.
Jeg beder også Sølager oplyse om den undervisning der tilbydes de unge, opfylder delovgivningsmæssige krav.
5.3.
Lommepenge
Det fremgår af Sølagers hjemmeside at der, ud over elevens faste lomme- og tøjpen-ge beløb, kan tjenes bonuspoint når man er i beskæftigelse. Som nævnt ovenforfremgår det også af standarderne fra juni 2011.
Af tilsynsrapporten af 11. juli 2011 fremgår det at Sølager giver lomme- og tøjpengeefter lommepengecirkulæret. Pengene bruges til slik, sodavand og – efter samtykkefra forældre – til indkøb af cigaretter mv. På de sikrede afdelinger er der stort set ikkekontanter til stede. Det indgik også i tilsynsrapporten at der føres kontrol med at derikke sker uregelmæssigheder.
Jeg beder Sølager om oplysninger om hvordan der føres kontrol med lommepengemv.
35/87
En af de unge fra Udsigten som ombudsmanden talte med under inspektionen, øn-skede flere lommepenge end de 271 kr. som efter det oplyste gives om ugen, navnligtil indkøb i købmandsforretningen.
Ledelsen oplyste at dette beløb er fastsat af det tidligere socialministerium (nu Social-og Integrationsministeriet), og ombudsmanden oplyste i et efterfølgende brev til denunge at han ikke foretog sig mere på dette punkt.
5.4.
Rygepolitik
I regionens tilsynsrapport af 15. maj 2009 om anmeldt tilsyn den 24. marts 2009 frem-går det i forbindelse med opfølgning på tidligere tilsyn at rygepolitikken overholdes.
Sølager har en rygepolitik der fremgår af standarderne pr. juni 2011. Det fremgår bl.a.at de unge skal tilbydes rygestop(kursus). Endvidere fremgår det at der generelt ikkeryges indendørs på institutionen. Flere af de unge som ombudsmanden talte med påforskellige afdelinger under inspektionen, oplyste at de er utilfredse med at deres ciga-retter bliver administreret af personalet.
Om Sølagers administration af de unges cigaretter, se nedenfor under pkt. 8.4.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
6.6.1.
Fritidsaktiviteter og fællesskabAktivitetsmuligheder i dagligdagen
Ifølge hjemmesiden kan de unge i fritiden spille spil, bage i køkkenet, se fjern-syn/video, spille computer og læse avis.De unge kan også lave sølv- og læderarbejde i et af værkstederne. Ombudsmandenså forskellige værksteder under inspektionen den 25. oktober 2011.
Om sommeren kan de unge benytte en gård/have hvor der kan grilles og spilles bold-spil mv.
Efter bekendtgørelsen er der regler om ophold uden for afdelingen og adgangen tilfrisk luft i mindst en time dagligt. Det fremgår af § 32 i bekendtgørelsen.
Jeg går ud fra at de unge får afgang til frisk luft mindst en time dagligt.
36/87
6.2.
Fritidsaktiviteter. Eftermiddag og weekend
Nogle af de unge – både på Buen og Udsigten – som ombudsmanden talte med underinspektionen, oplyste at de ønsker flere aktiviteter i fritiden, det vil sige efter kl. 16.00og i weekender, når der ikke er skoleundervisning og beskæftigelse i værkstederne.
De unge gav over for ombudsmanden udtryk for et ønske om sammen med pædago-gerne at lave flere strukturerede fritidsaktiviteter. Fra forskellige unge blev der stilletforslag om at lave musik og om at arrangere en fodboldkamp hvor flere afdelinger kandeltage. Ombudsmanden viderebragte dette ønske for ledelsen under inspektionen.
Ledelsen oplyste at der ikke er undervisning og beskæftigelse på værkstederne efterkl. 16.00 på hverdage og i weekender. Ledelsen oplyste også at der er mulighed forf.eks. at spille brætspil og at klatre udenfor. Endvidere oplyste ledelsen at der også ifritiden er f.eks. rengøringsopgaver.På baggrund af den eksisterende personalenormering – som jeg fik indtryk af er me-get god – beder jeg Sølager om oplysninger om hvorvidt man eventuelt kan forbedremuligheden for fritidsaktiviteter uden for arbejdstiden og i weekenderne, herunder medfysisk udfoldelse. Jeg peger i den forbindelse på en eventuel mulighed for at havestrukturerede (det vil sige fast tilbagevendende/skemalagte) fritidsaktiviteter efter kl.16.00 på hverdage og i weekender.
6.3.
Motocrossbane
En af de unge fra Nøddebakken som ombudsmanden talte med under inspektionen,ønskede at motocrossbanen i Skibby blev forbedret/vedligeholdt. Den unge forklaredeat man ”glider rundt” når man kører på banen, og at man ikke kan køre hurtigt på ba-nen da det er for farligt.
Under inspektionen så ombudsmanden som nævnt banen.
Ombudsmanden skrev i et brev af 3. november 2011 til de unge at han er enig i atbanen ikke er i god stand. Under det afsluttende møde med ledelsen blev spørgsmåletdrøftet, og ombudsmanden pegede på at det er ærgerligt at der på Sølager er moto-crosscykler som må koste en del penge, når der ikke er en ordentligt vedligeholdtbane.
37/87
Ledelsen oplyste at der ikke er penge til at sætte banen i stand, og at der er tale omen økonomisk prioritering. For at banen kunne blive bedre, skulle man ifølge ledelsenbl.a. have maskiner til at flytte større mængder jord.
Jeg går ud fra at ledelsen i forlængelse af mødet under inspektionen den 25. oktober2011 ville lave et overslag over hvad det vil koste at vedligeholde motocrossbanen, ogat spørgsmålet herefter kan indgå i prioriteringerne af hvordan de økonomiske midlerskal bruges.
Jeg beder Sølager oplyse mig om resultatet af overvejelserne på dette punkt som jeg iøvrigt går ud fra at regionen eventuelt bliver inddraget i.
7.7.1.
Kontakt til omverdenen mv.Besøg
Politiet kan i forhold til de unge der er anbragt i varetægtssurrogat, træffe beslutningom at nægte eller kontrollere besøg og om kontrol med brevveksling og telefonsamta-ler eller anden kommunikation, jf. retsplejelovens §§ 771-773 og magtanvendelsesbe-kendtgørelsens § 20, stk. 4.
Med ændringsbekendtgørelse nr. 1183 af 14. december 2011 blev den tidligere be-stemmelse om besøgskontrol i den tidligere bekendtgørelses § 28, stk. 6-8, ophævet.Samtidig blev følgende bestemmelse om bl.a. besøg for unge i varetægtssurrogatindsat:”§28 a.For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelin-ger i stedet for varetægtsfængsling, finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1og stk. 2, 1. pkt., om besøg og brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med og besøg af kommu-nalbestyrelsen i den unges opholdskommune samt den kommunalbestyrelse ellerdet regionsråd, som fører tilsyn med den sikrede institution.”
§ 771 i retsplejeloven vedrører varetægtsarrestanters adgang til besøg og har følgen-de indhold:”§771.En varetægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse aforden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til vare-tægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager be-søg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Nægter politiet besøg, skal
38/87
varetægtsarrestanten underrettes herom, medmindre dommeren af hensyn til ef-terforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, atpolitiets afslag på besøg eller krav om kontrol forelægges retten til afgørelse.
Arrestanten har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.…”
Standarderne fra juni 2011 indeholder retningslinjer for besøg hvoraf bl.a. følgendefremgår: De unge har ved ankomsten til Sølager mulighed for at vælge to venner somde kan få besøg af mens de er på Sølager, dog først efter 14 dage. Besøg skal aftalesdagen før. Besøg foregår på værelserne eller i besøgsrum. Man kan have besøg af tovenner eller fire (nærmere angivne nære) familiemedlemmer ad gangen. Der er be-søgstid mellem kl. 16.00-21.00 alle ugens dage, og den enkelte unge kan få besøg iotte timer om ugen. Unge med besøgs- og brevkontrol kan kun få besøg i en time adgangen.
Der indhentes tilladelse fra forældrene ved besøg af den unges venner. Endvidereskal Sølager orientere om kontrolundersøgelse af den besøgende ved politiet somden besøgende skal give tilladelse til. Hvis den besøgende er under 18 år, skal derogså indhentes tilladelse hos den besøgendes forældre.
Der er kun en ung der kan have besøg ad gangen (undtagen på Spidsen hvor to ungead gangen kan have besøg). De besøgende er underlagt Sølagers rygeregler og måikke ryge indenfor. Personalet skal anvise hvor der må ryges udenfor. Besøget kanafbrydes hvis personalet eller afdelingslederen vurderer at besøget er ”uhensigts-mæssigt”.
Jeg går ud fra at besøgsreglerne administreres sådan at der i særlige tilfælde kangives yderligere besøg efter en konkret vurdering, f.eks. hvis besøgende familiemed-lemmer har lang transporttid. Herefter foretager jeg mig – bortset fra på to punkterlige nedenfor – ikke mere i forhold til spørgsmålet om besøg.
Af pkt. 9 i standarderne fremgår følgende:”Tilsynspligten er gældende under alle former for besøg”
Af pkt. 15 i standarderne fremgår følgende:
39/87
”Såfremt personalet/afdelingslederen vurderer, at elevens besøg er uhensigts-mæssigt, kan besøget afbrydes. Forældre og kommune vil blive underrettet skrift-ligt. Der vil derefter blive taget en vurdering, om fremtidige besøg skal genopta-ges.”
Jeg beder Sølager uddybe hvad der forstås ved ovennævnte bestemmelse i pkt. 9 istandarden om ”tilsynspligten”, herunder i forhold til unge der ikke efter politiets be-slutning har brev- og besøgskontrol efter bekendtgørelsen.Jeg beder også Sølager oplyse hvordan bestemmelsen i pkt. 15 (”uhensigtsmæssigt”)om afbrydelse af besøg mv. skal forstås.
7.2.
Telefon
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 20, stk. 4, gælder det for et barn eller enung anbragt i en sikret afdeling at der vil kunne foretages kontrol med bl.a. telefon-samtaler og anden kommunikation efter § 28.
Følgende fremgår af de relevante dele af § 28 i bekendtgørelsen:”§28.Der vil i sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge kunne fore-tages kontrol, jf. dog stk. 2-4, med (…) telefonsamtaler og anden kommunikationmed nærmere angivne personer uden for institutionen, såfremt det er nødvendigtaf hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling, og der foreligger enafgørelse herom truffet af børn og unge-udvalget, jf. lovens § 123, stk. 2.Stk. 2.(…) Kontrol af telefonsamtaler i form af medhør kan kun finde sted medsamtykke fra barnet eller den unge. Hvis medhør finder sted, skal den person,med hvem telefonsamtalen føres, gøres opmærksom herpå.…Stk. 4.Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en indgåendetelefonsamtale, kan telefonsamtalen afbrydes med en forklaring til den, der harringet op. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en udgåen-de telefonsamtale, føres samtalen ikke.”
§ 28 a i bekendtgørelsen (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1183 af 14. december2011) fremgår følgende om begrænsningen af telefonsamtaler).”§28 a...
40/87
Stk. 6.Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, aten ung i varetægtssurrogat fører telefonsamtaler eller anden kommunikation, ellerbetinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen overhøres.Stk. 7.Den unge skal underrettes om politiets beslutning efter stk. 6 og kan for-lange den forelagt for retten til afgørelse.”
Standarderne fra juni 2011 indeholder retningslinjer for telefon. Følgende indgår:
kl. 16.00-17.00: udgående opkald i 15 minutter pr. elev pr. dagkl. 19.30-20.30: udgående opkald i 15 minutter pr. elev pr. dagkl. 20.30-21.30: indgående opkald i 10 minutter pr. elev pr. dag
Der kan således tales i telefon 25 minutter pr. ung pr. dag.
Ved kontrollerede samtaler er det personalet der ringer op og overvåger samtalen.Der gælder særlige regler for opkald til advokat, politi og sagsbehandler. Ved ukontrol-lerede samtaler får den unge en telefon hun/han selv kan ringe op fra. Det foregår i etrum hvor den unge er alene.
Under inspektionen havde ombudsmanden en samtale med nogle unge på Buen deroplyste at de har brug for mere tid til at tale i telefon med venner, kærester og familie.Det er især de 10 minutter til at ringe ud som de unge mener, er for lidt. De forklaredeat det kan være svært at måtte afbryde visse svære telefonsamtaler efter 10 minutter.
Ledelsen henviste under inspektionen til at der som nævnt ovenfor er mulighed for attale i telefon samlet hver dag i 25 minutter. Ledelsen henviste til at alle unge skal kun-ne have adgang til at tale i telefon. Ledelsen oplyste også at telefontiderne styres så-dan at der tages hensyn til særlige situationer, og at man der kan få længere tid at talei. Ledelsen oplyste endvidere at personalet ca. 1 minut før tiden er gået, kommer ind idet rum hvor der tales i telefon.
Jeg foretager mig ikke noget på dette punkt.
7.3.
Udgang
For unge i varetægtssurrogat, som der er flest af på Sølager, gælder det at institutio-nens leder med politiets samtykke kan give tilladelse til udgang med ledsager fra afde-lingen eller institutionens områder for et kortere tidsrum når der foreligger særligeomstændigheder hos den unge, der taler derfor.
41/87
Bestemmelserne om udgang i øvrigt findes i § 32 i bekendtgørelsen. § 32, stk. 4, in-deholder en nyaffattelse af bekendtgørelsens tidligere stk. 4-5 om unge i varetægt ogmed ungdomssanktion sådan som den blev affattet med ændringsbekendtgørelse nr.1183 af 14. december 2011.
Følgende fremgår uændret af bestemmelsen om udgang:”§32.Under ophold i sikret afdeling efter § 29, stk. 1, nr. 1-3, kan institutionensleder tillade, at den unge beskæftiges uden for afdelingen.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan efter indstilling fra institu-tionens leder træffe beslutning om, at barnet eller den unge under sit ophold i sik-ret afdeling, jf. § 29, stk. 1 nr. 1-3 og 5, for en kortere periode kan placeres udenfor afdelingen, hvis placeringen er sikret via en tæt voksenkontakt. Afgørelse her-om kan for unge omfattet af § 29, stk. 1, nr. 5, kun iværksættes med samtykke fraDirektoratet for Kriminalforsorgen.…”
Det nye stk. 4 har følgende indhold:”Stk. 4. For unge der er anbragt i sikret afdeling i stedet for varetægtsfængslingefter straffelovens § 765 eller i henhold til straffelovens § 74 a, stk. 4, gælder reg-lerne i bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt ihospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlig-hedsdekret.”
Spørgsmålet om udgang blev ikke drøftet under inspektionen.
Jeg foretager mig ikke noget på dette punkt.
8.
Andre forhold
Under inspektionen havde ombudsmanden samtaler med flere unge på forskelligeafdelinger på Sølager. Som nævnt i pkt. 1 havde ombudsmanden en samtale med fireunge i afdelingen Buen, en samtale med en ung fra Udsigten og to unge fra Nødde-bakken om generelle forhold på Sølager. De unge som ombudsmanden talte med, harsom også nævnt alle kort tid efter inspektionen hver fået et brev som opfølgning påsamtalen.
De fleste af de punkter som blev drøftet, er gengivet i de følgende afsnit.
42/87
8.1.
Jakker
Under inspektionen gav nogle unge fra Buen og en ung fra Udsigten udtryk for et øn-ske om at bruge deres egne jakker.
De unge ønskede at de jakker de fik fra Sølager, skulle være rene. En enkelt ung gavudtryk for at de jakker man kan få på Sølager, efter hans opfattelse ikke er varme nok.
Nogle tilsvarende spørgsmål om forbud mod sko indendørs og udlevering af genstan-de mv. indgik i rapporten af 30. september 2004 om inspektion af UngeinstitutionenGrenen den 23. marts 2004 og opfølgningsrapporten af 29. april 2005. Følgendefremgår:”Adpunkt 16. Forbud mod sko indendørs og udlevering af genstande mv.Jeg noterede mig at den effektliste som Grenen havde udarbejdet, ville blive revi-deret. I fortsættelse af mine bemærkninger herom under inspektionen gik jeg udfra at det i den forbindelse ville blive overvejet om der (fortsat) var en saglig grundtil at bestemte genstande generelt ikke tillades udleveret til de unge, herunderure. Jeg gik tillige ud fra at institutionen ville overveje at oplyse om mulighedenfor fravigelse af reglerne efter en konkret vurdering. Jeg bad om en kopi af listennår den var revideret.
Inden jeg tog stilling til forbuddet mod at bære sko indendørs, bad jeg om amtetsog Socialministeriets bemærkninger hertil.Med Grenen og amtets udtalelse er fremsendt en revideret effektliste ’med sagli-ge og faglige begrundelser for at bestemte genstande ikke tillades udleveret til deunge’. Det er samtidig bemærket at der i effektlisten oplyses om muligheden forfravigelse af reglerne efter en konkret vurdering.Med hensyn til skoforbuddet har amtet vurderet at ’det kan være hensigtsmæs-sigt, at de unge ikke går med sko indendørs af sikkerhedsmæssige grunde og afhensyn til de unges indlæring af hensigtsmæssige normer’.
Socialministeriet har anført følgende:’…Det er ministeriets opfattelse, at det ikke kan afvises, at nogle typer af udendørssko efter en konkret vurdering vil kunne opfattes som at udgøre en særlig sikker-
43/87
hedsmæssig risiko. I forlængelse heraf finder ministeriet, at et forbud mod an-vendelse af sådanne sko kan være velbegrundet.
Et generelt forbud mod indendørs anvendelse af udendørs sko finder ministerieter en unødig indskrænkning. Det findes således at stride mod proportionalitets-princippet. Ministeriet vil orientere Århus Amt om ministeriets opfattelse.’
Jeg er enig med Socialministeriet i at der ikke er grundlag for et generelt forbudmod at bære udendørs sko i institutionen. Jeg anmoder amtet om at oplyse hvadSocialministeriets tilkendegivelse over for amtet har givet anledning til.
Jeg har noteret mig at effektlisten er revideret. Jeg har ikke taget stilling til indhol-det af de enkelte forbud heri, herunder opretholdelsen af forbuddet mod at bærehættetrøjer som en af de unge var utilfreds med.
Efter min opfattelse er det modstridende at effektlisten indledningsvis angiver atudlevering af effekter kun kan finde sted hvis disse er godkendt på listen, og sam-tidig i tredje afsnit angiver at det ikke er en udtømmende liste. Efter min opfattelsebør en effektliste (først og fremmest) angive hvad der ikke tillades udleveret (ennegativliste), og at der for effekter der ikke er angivet, foretages en konkret vurde-ring (hvor udgangspunktet må være at effekter der ikke er opregnet, tillades udle-veret). Jeg går ud fra at Grenen vil overveje en sådan præcisering.
Jeg har noteret mig at det ved et ja/nej (i et tilfælde ved et nej/ja) efterfulgt af ennærmere begrundelse fremgår at der kan ske en fravigelse af reglerne efter enkonkret vurdering. Efter min opfattelse vil det være hensigtsmæssigt hvis dettegøres mere tydeligt, fx ved generelt at anføre dette enten i indledningen eller tilslut i effektlisten.…”
Som nævnt gav nogle unge udtryk for et ønske om at kunne bruge deres egne jakker.
Ledelsen på Sølager oplyste at man på afdelingerne i Hundested har én jakke til hverung, og at man er enig i at jakkerne skal være rene.
Ledelsen forklarede at baggrunden for brugen af Sølagers jakker (frem for egne jak-ker) er at nogle (for de unge populære) jakker (af et nærmere angivet mærke) kanvære meget dyre (de kan koste f.eks. 5.000 kr.), og at man derfor fra ledelsens side
44/87
mener at det i nogle situationer kan give anledning til problemer i institutionen i rela-tionerne mellem de unge hvis man bruger sin egen jakke.I et brev af 3. november 2011 til de unge – som Sølager og regionen fik kopi af –skrev ombudsmanden at der på de fem afdelinger på Sølager er nogen uklarhed omhvorvidt Sølager mener at en ny ung på Sølager skal have en ny jakke. Der er ogsånogen uklarhed om hvorvidt en ny ung på Sølager skal have en nyvasket/nyrensetjakke og/eller om man vasker jakkerne efter en konkret vurdering af behovet for det.
I nogle fælles standarder for Sølager (gældende fra den 26. oktober 2010) som Folke-tingets Ombudsmand modtog i forbindelse med besøget i maj 2011, indgår punkterom ”personlige ejendele og værdier” og ”Tøjpolitik”. Standarderne (s. 6) fra juni 2011indeholder følgende:”Overtøjog fodtøjElevernes overtøj såsom jakker, frakker ol. skal ved indskrivningen og efter hverenkelt ekstern udgang anbringes i et aflåst elevskab, hvor der kun er adgang forpersonale.Eleverne må kun benytte badesandaler eller lignende let fodtøj på afdelingernesindendørs områder. Tungt fodtøj, såsom støvler, sikkerhedssko ol. skal opbeva-res i elevindgangen el. lign. så eleverne kan benytte dem ved intern (institutio-nens område) og ekstern udgang.…”
Folketingets Ombudsmand har tidligere i andre sammenhænge beskæftiget sig medspørgsmålet om udnyttelse af anstaltsbeføjelser. Ombudsmanden har således i ensag om Rigshospitalets regulering af hvilke foldere der skulle være i et venteværelsepå hospitalet (Folketingets Ombudsmands beretning for 2004, s. 525 f) bl.a. udtalt atanstaltsbeføjelser giver ledelsen af en offentlig institution beføjelse til at træffe gene-relle eller konkrete beslutninger om forholdet mellem institutionen og dens brugere.Beføjelsen omfatter ordensmæssige forhold i vid forstand såsom brugerens adfærdunder opholdet, besøgstid, udsmykning, udnyttelse af bygninger og inventar. Det føl-ger af legalitetsprincippet at beføjelsen skal udnyttes med respekt af bl.a. lov, DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og almindelige offentligretligegrundsætninger. Det er således indgået at de overordnede retlige idéer der ligger bagmenneskerettighederne, både kan og skal indgå som kriterier i offentlige myndighe-ders overvejelser i forbindelse med udøvelsen af skønsmæssige beføjelser (herunderanstaltsbeføjelser). Hensynet til den beskyttelsesinteresse der ligger bag bestemmel-
45/87
serne, skal indgå i den konkrete vurdering med betydelig vægt, jf. Forvaltningsret, 2.udgave (2002), s. 347 f.
Lignende synspunkter vedrørende anstaltsbeføjelser er indgået i en nyere sag der ergengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 2010, sag 20-7; beretningen fin-des på hjemmesiden www.ombudsmanden.dk. I denne sag udtalte ombudsmanden aten kommune havde hjemmel i anstaltsforhold til at begrænse besøg på et plejehjem.Men kommunen skulle inddrage artikel 8 i EMRK om retten til privatliv mv. i grundlagetfor beslutningen. Det indgik bl.a. med henvisning til den juridiske litteratur at hensynettil bl.a. privatlivet der er beskyttet efter EMRK, bør indgå i en myndigheds skønsmæs-sige vurdering med høj prioritet.
Jeg har i det følgende taget afsæt i de hensyn og principper der ligger bag bestem-melsen i EMRK artikel 8 om retten til privatliv. Begrebet privatliv i konventionsbe-stemmelsen skal forstås bredt, og det er ikke muligt at give en udtømmende definitionaf hvad der forstås ved ”privatliv” i konventionens forstand.
Jeg gør opmærksom på at jeg i det følgende ikke giver udtryk for at der i denne sag ertale om tilsidesættelse af EMRK artikel 8. Imidlertid er det min opfattelse at det er van-skeligt at se hvordan hensynet til privatliv i bred forstand kan varetages uden at denunge har ret til at disponere over et rimeligt omfang af sine egne genstande, herundertøj, inden for rammerne af de nødvendige ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn ogefter en konkret og individuel vurdering.
Jeg har således ladet det indgå i mine overvejelser at de overordnede retlige idéer derligger bag menneskerettighederne, herunder retten til privatliv, både kan og skal indgåsom kriterier i forbindelse med udøvelsen af skønsmæssige (anstalts)beføjelser, oghensynet til de beskyttelsesinteresser der ligger bag bestemmelserne, skal indgå medbetydelig vægt (med høj prioritet). Jeg henviser til det som jeg har anført ovenfor omombudsmandspraksis.
På baggrund af det ovennævnte og med henvisning til ombudsmandens brev af 3.november 2011 til de unge på Buen (som Sølager og regionen samtidig fik kopi af)beder jeg om uddybende oplysninger om hvordan ordningen med jakker administrerespå Sølager.Jeg beder også – på baggrund af det som jeg har anført ovenfor om udnyttelse afanstaltsbeføjelser og om inspektionen af Grenen i 2004 – regionen om oplysninger omdet retlige grundlag for ordningen med jakkerne.
46/87
A.I den forbindelse bemærker jeg at muligheden for at disponere over et rimeligt om-fang af sine egne genstande, herunder tøj, i nogle tilfælde vil kunne anses for at væreen vigtig del af den enkeltes ret til privatliv i bred forstand. Jeg mener hermed, som detfremgår ovenfor, ikke at spørgsmålet nødvendigvis er direkte omfattet af EMRK artikel8, men henviser til de ovennævnte synspunkter om at de overordnede retlige idéer derligger bag menneskerettighederne, herunder retten til privatliv, både kan og skal indgåi forbindelse med udøvelsen af skønsmæssige (anstalts)beføjelser.
B.Jeg anerkender naturligvis at Sølager kan træffe visse foranstaltninger over for deunge med det formål f.eks. at varetage ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Derkan være andre saglige formål/hensyn, f.eks. efter en konkret og individuel vurderingaf en ungs forhold, at imødegå uønsket adfærd, handel med genstande af større vær-di og i øvrigt andre, f.eks. socialpædagogiske, hensyn. Jeg beder Sølager om at ud-dybe hvilke nærmere hensyn der varetages med ordningen.
C.Endvidere bemærker jeg at foranstaltninger der varetager saglige formål i alle til-fælde ikke må være mere indgribende end formålet konkret tilsiger. Der skal såledestages højde for det almindelige proportionalitetsprincip. Det gælder både i forbindelsemed etableringen af generelle ordninger og ved konkrete beslutninger når der skalforetages en konkret og individuel vurdering. Jeg henviser i den forbindelse til det somjeg har gengivet fra den tidligere socialministeriums udtalelse ovenfor.
8.2.
Badesandaler og gummisko
Nogle unge oplyste at de ønsker at bruge deres egne sko, f.eks. sports- og gummisko.Baggrunden for ønsket var at Sølager har en ordning hvorefter – så vidt ombudsman-den forstod under inspektionen – de unge skal aflevere egne sko når de er indenfor.De unge oplyste at det i slutningen af oktober 2011 er for koldt at have badesandalerpå.
Ledelsen forklarede at baggrunden for ordningen er at nogle gummisko kan væremeget dyre, og at det – på samme måde som i forhold til jakkerne (se pkt. 8.1) – kangive nogle problemer. Ledelsen henviste også til at baggrunden for ordningen er atden begrænser risikoen for flugt. Ledelsen henviste også til at det er mere hygiejniskat have badesandaler på indendørs frem for (lukkede) sko.
Ombudsmanden forstod på ledelsen at de unge ikke skal gå i badesandaler udenfor,og det indgik i det ovennævnte brev af 3. november 2011 som Sølager og regionen fikkopi af.
47/87
Ledelsen oplyste under inspektionen at der ikke er tale om at Sølager inddrager skofra de unge, men at der er tale om et tilbud til de unge om at låne badesandaler.
Af standarderne fremgår bl.a. følgende om sko mv.:”Ved elevens ankomst til afdelingen udleveres badesandaler/kinasko”Standarderne angiver således ikke – som det er tilfældet for overtøj – at sko skal an-bringes i et aflåst skab.Der var for ombudsmanden nogen uklarhed om hvorvidt det – i hvert fald set fra deunges synsvinkel – står helt klart at der ikke er tale om at Sølager inddrager f.eks.gummisko fra de unge, og at der (som Sølager har oplyst) kun er tale om et tilbud omat låne badesandaler. Jeg peger i den forbindelse på at det fremgår af reglerne at deunge også indenfor må bruge ”lignende let fodtøj”.
Med henvisning til ombudsmandens brev af 3. november 2011 til de unge på Buen(som Sølager og regionen samtidig fik kopi af) beder jeg om uddybende oplysningerom ordningen.
I tilfælde af at der ikke fuldt ud er tale om en frivillig ordning, beder jeg Sølager oplyseom det retlige grundlag for ordningen. Jeg peger i den forbindelse på det som jeg haranført ovenfor i pkt. 8.1.
8.3.
Andre personlige genstande
Af standarderne fremgår bl.a. følgende:”Personligeejendele og værdier:…Elevernes personlige ejendele såsom barberskrabere (…) og deodoranter påspray, skal altid og med det samme afleveres til personalet, efter de er blevet be-nyttet.”
Spørgsmålet om deodoranter blev kort drøftet under inspektionen. Ingen af de ungerejste spørgsmål herom over for ombudsmanden. Sølager henviste til at deodoranterog eventuelt parfumer og lignende indeholder alkohol. Endvidere henviste Sølager tilat særligt parfumer af særlige mærker også kan være dyre.
48/87
Som anført ovenfor i forhold til jakker og sko, anerkender jeg naturligvis at Sølagerkan træffe visse foranstaltninger over for de unge med det formål at varetage f.eks.sikkerhedsmæssige hensyn, der formentlig kan gøre sig gældende i forhold til nærvæ-rende problemstilling.
I forlængelse heraf beder jeg om uddybende oplysninger om begrundelsen for at deunge generelt ikke kan være i besiddelse af deres egen deodorant på sprayflaske. Jeghenviser i denne forbindelse også til det som jeg har anført ovenfor.
8.4.
Cigaretter
De unge fra Buen som ombudsmanden talte med under inspektionen, er utilfredsemed at cigaretter bliver administreret af personalet på Sølager.
De unge var opmærksomme på at de kan få hjælp til at holde op med at ryge. Jeghenviser til pkt. 5.4 om rygepolitikken på Sølager.
Under et afsluttende møde med ledelsen under inspektionen viderebragte ombuds-manden de unges bemærkninger.
Spørgsmålet om sikrede institutioners administration af cigaretter for de unge er tidli-gere indgået i inspektioner af sikrede institutioner hvor der sker administration af deunges cigaretter.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
8.5.
Pornofilm og dvd om natten
Nogle unge fra Buen ønskede at få mulighed for at låne pornofilm på dvd fra Sølagersbibliotek/reol med dvd-film.
De unge oplyste også at de ønsker at få lov til at se tv efter midnat hvis man er startetmed at se en film der slutter f.eks. kl. 00.15, og man ønsker at se filmen færdig.
I brevet af 3. november 2011 til de unge hvor ombudsmanden fulgte op på samtalenunder inspektionen, oplyste han at han ikke foretager sig noget i forhold til de ungesønsker om at se pornofilm.
49/87
Af nogle fælles standarder for Sølager gældende fra den 26. oktober 2010 som Folke-tingets Ombudsmand modtog i forbindelse med besøget i maj 2011, og af de nyerestandarder fra juni 2011, fremgår bl.a. følgende:”Porno.Der må ikke vises film af krænkende eller pornografisk art på Sølager”Under inspektionen af afdelingerne på Sølager blev ombudsmanden bekendt med atder i hvert fald på en afdeling (Nøddebakken i Skibby) blev stillet pornofilm til rådig-hed. Flere af disse film – af forskellig karakter – stod på en reol i et separat rum vedsiden af et lokale med en biograf.
I opfølgningsrapport af 11. marts 2008 om inspektion den 6. oktober 2005 af den sik-rede institution Bakkegården indgik det i pkt. 6 at det på institutionen blev sikret at derikke vises f.eks. film (fra institutionens videotek) med hård vold eller porno.
For en ordens skyld bemærker jeg at Folketingets Ombudsmand på intet tidspunkt haranbefalet (og heller ikke stiltiende accepteret) at der stilles sådanne film til rådighedfor de unge, sådan som det eventuelt var lagt til grund i hvert fald på én af afdelinger-ne på Sølager.Jeg beder regionen om en udtalelse om den ordning hvor der – som det er tilfældet ihvert fald på afdelingen Nøddebakken – stilles pornofilm til rådighed for de unge. Jegpeger i den forbindelse på standarderne fra Sølager som jeg har gengivet ovenfor.
Med hensyn til tv og dvd oplyste ledelsen at de unge kan se tv på deres egne stuerindtil midnat hvor signalet slukkes. Ledelsen oplyste endvidere at de unge kan aftalemed personalet at de kan se en film på tv færdig et stykke tid efter midnat.
Ledelsen oplyste også at de unge kan få en dvd med en film med på stuen til eftermidnat. Ledelsen forklarede at man gjorde dette selv om de unge skulle stå op kl. 9.00og i skole og/eller beskæftigelse. Ledelsen forklarede på forespørgsel at man havdedrøftet spørgsmålet med en speciallæge i psykiatri, og at det blev anbefalet at det fornogle unge er hensigtsmæssigt med en dvd til natten (hvilket kan være f.eks. indtil kl.2.00 om natten). Det blev oplyst at der er tale om unge der kan have angst, klaustro-fobi og stofabstinenser.
50/87
Jeg er opmærksom på at der i ovennævnte spørgsmål kan indgå lægefaglige vurde-ringer. Imidlertid beder jeg dog regionen uddybe baggrunden for at regionen (angive-ligt på baggrund af sådanne vurderinger) har besluttet at det på stuen generelt skalvære muligt for de unge at få en dvd med til natten.
8.6.
Kaldeanlægget på cellerne
En af de unge på Nøddebakken oplyste under inspektionen at ”alarmen” (hvilket om-budsmanden forstod som kaldeknappen på stuen når der er låst) havde været slukketi de to sidste weekender forud for inspektionen den 25. oktober 2011. Det blev oplystat tre personer, ved at trykke på kaldeknappen, forgæves havde prøvet at få kontaktmed personalet i perioden. Ledelsen havde over for de unge oplyst at kaldeknappenpå stuerne virkede.
Ledelsen oplyste tilsvarende på inspektionsdagen over for ombudsmanden at kalde-knapperne på stuerne virker. Ledelsen oplyste også at man ville undersøge om kalde-knapperne på stuerne fungerer som de skal. Ombudsmanden bad i brev af 3. novem-ber 2011 ledelsen om snarest at underrette ham om resultatet af undersøgelsen, og ibrev af 7. november 2011 oplyste Sølager at man kunne bekræfte at kaldeknappernepå stuerne virker. Sølager oplyste endvidere at kaldeknapperne ikke kan slås fra –hverken af personalet eller af de unge. Sølager oplyste endvidere at hvis de ungeholder knapper inde i lang tid, stopper lyden fra kaldeknappen. Hvis den unge flytterfingeren fra knappen og herefter trykker på knappen igen, så virker den igen. Folke-tingets Ombudsmand kvitterede for underretningen og lagde herefter til grund at kal-deknapperne på stuerne virker.
Jeg har herefter overvejet om klagen fra de unge over at kaldeknappen ikke virker,eventuelt har baggrund i at der – navnlig om natten – eventuelt kan være ventetid fradet tidspunkt hvor en ung trykker på knappen, til personalet kommer til den ungesstue. Dette har jeg dog ikke grundlag for at foretage mig noget i anledning af.
8.7.
Dørlukning
En af de unge fra Udsigten oplyste at det var et ønske at dørene på Udsigten ikke blevlåst om natten. De unge kan opleve følelsen af klaustrofobi, og de kunne derfor godttænke sig at der på afdelingen er en vågen nattevagt.
Ledelsen oplyste at de ville overveje spørgsmålet om aflåsning og nattevagt på afde-lingen.
51/87
Endvidere oplyste ledelsen at personalet er opmærksom på dette, og at de unge kanringe på kaldeknappen efter nattevagten.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt. Se pkt. 8.6 ovenfor.
8.8.
Møbler
En af de unge fra afdelingen Udsigten ønskede at der kom nye møbler på afdelingen,at der bliver malet (i nye farver), at der bliver hængt (flere) billeder op, og at der kom-mer tæpper på gulvene.
Ombudsmanden så alle afdelinger under rundgangen på Sølager, herunder fælles-rummene i Udsigten. Som omtalt et andet sted i denne rapport er der ikke så mangemøbler på afdelingen Udsigten som på de øvrige afdelinger. Der er få billeder påvæggene, og væggene fremstår umiddelbart ikke i utilfredsstillende stand.
Ledelsen oplyste at der var blevet malet på afdelingen for kort tid siden.Ledelsen oplyste også at møblerne på en afdeling (Udsigten) tidligere er blevet ”split-tet ad”. Ledelsen oplyste også at der f.eks. har været spark på køleskabet, og at flad-skærms-tv er gået i stykker. Ledelsen oplyste endvidere at man ikke ønsker tæpperpå gulvet af hensyn til rengøring og hygiejne på afdelingen.
Ombudsmanden så under rundgangen at der f.eks. er lavet et hul (med en finger elleret redskab så det ud til) i et af de få billeder der hænger på væggen, og at en af sofa-erne er gået i stykker (det så ud til at der var snittet i den).
Ombudsmanden skrev i et opfølgende brev til den unge at han ikke foretog sig mere ianledning af samtalen.
Inspektionen rejser spørgsmålet om hvad personalet må og kan foretage sig i situatio-ner hvor unge der har bl.a. udadreagerende adfærd, forvolder skade på ting, herundertv (og ikke personer). Ombudsmanden har i brev af 30. november 2011 (med kopi tilSølager og Region Hovedstaden) rejst en sag over for Social- og Integrationsministe-riet om dette spørgsmål.
52/87
8.9.
iPod
En af de unge fra Buen som ombudsmanden talte med, gav udtryk for et ønske om atkunne afspille musik. Den unge ville gerne have adgang til at købe en iPod i stedet foren MP3-afspiller af et andet (billigere) mærke som kan købes i købmandsforretningenpå Sølager, Nøddebakken.
Jeg forstår at Sølager mener at der kan opstå forveksling mellem en iPod og andreprodukter af samme mærke og dermed problemer i forhold til kommunikation for per-soner der er i varetægtssurrogat og f.eks. under brev- og besøgskontrol, og som der-for ikke må kommunikere med personer uden for afdelingen.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
8.10.
Motocrossbanen
En af de unge på Nøddebakken ønskede at motocrossbanen i Skibby blev forbedret.
Jeg henviser til pkt. 6.3 ovenfor.
8.11.
Rygeskur
En af de unge på Udsigten ønskede et rygeskur uden for Udsigten.
Jeg henviser til pkt. 3 ovenfor om de bygningsmæssige forhold.
8.12.
Større vinduer
En af de unge på Udsigten ønskede at der kom større vinduer på stuerne.
Jeg henviser til pkt. 3 ovenfor.
8.13.
Undersøgelser
Nogle af de unge som ombudsmanden talte med under inspektionen, fortalte om enundersøgelse af deres stuer som blev oplevet som voldsom.
Jeg henviser til pkt. 9 nedenfor.
53/87
9.
Undersøgelse af stuer
§ 123 a i serviceloven giver mulighed for undersøgelse af de unges opholdsrum/stuer.
§§ 22-23 og 25 i magtanvendelsesbekendtgørelsen indeholder nærmere regler omundersøgelse af de unges opholdsrum/stuer. § 22 (og § 25) angiver således hvornårder kan foretages undersøgelse, og § 23 indeholder bestemmelser om den unges rettil at overvære undersøgelsen. § 25 indeholder yderligere bestemmelser om bl.a. gen-nemførelsen af undersøgelsen.
Bestemmelserne i §§ 22-23 og 25 har følgende indhold:”§22.Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestem-melse om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person elleropholdsrum, jf. lovens § 123 a, stk. 2, hvis der er bestemte grunde til at antage, atbarnet eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, atordensbestemmelser ikke kan overholdes eller at sikkerhedshensyn ikke kaniagttages.Stk. 2.Disse bestemte grunde efter stk. 1 kan være, at barnet eller den unge vir-ker påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol, at der mangler skarpe genstan-de i institutionens køkken eller værksted, eller at der af institutionens personale iøvrigt er gjort observationer, der gør det nærliggende for institutionens leder, ellerden der bemyndiges dertil at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse afeffekter i strid med ordensreglementet eller som kan udgøre en fare for den ungeselv eller andre.
§ 23.Hvis en undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum indebærer engennemgang af den unges genstande i opholdsrummet, skal den unge eller bar-net have tilbud om at overvære undersøgelsen eller efterfølgende straks havegennemgået undersøgelsen og dens resultat, med mindre særlige omstændighe-der taler mod dette. Tilbuddet om gennemgang af undersøgelsen kan eventueltgives skriftligt samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet sted.Stk. 2.Med opholdsrum menes i denne bekendtgørelse værelse, skabe eller an-dre rum, som den unge råder over. Med genstande menes fx kommoder, opbeva-ringsboxe, tasker og poser i opholdsrummet....§ 25.Undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum efter §§23 eller 24 må ikke gennemføres, hvis undersøgelsen efter indgrebets formål ogden krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville væreet uforholdsmæssigt indgreb, jf. lovens § 123 a, stk. 3. Det er en forudsætning for
54/87
undersøgelsen af barnets eller den unges person eller opholdsrum, at andre oglempeligere midler har været forsøgt, og at disse har vist sig utilstrækkelige tilopnåelse af de tilsigtede mål med undersøgelsen. Den unge opfordres til selv ataflevere eventuelle effekter.Stk. 2.Undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum skal fo-retages så skånsomt, som omstændighederne tillader, jf. lovens § 123 a, stk. 4.Undersøgelsen skal således foretages på en sådan måde, at barnet eller den un-ges oplevelse af at blive krænket formindskes mest muligt.Stk. 3.Inden en undersøgelse af et barn eller en ungs person eller opholdsrumforetages, har barnet eller den unge ret til at få oplyst grunden til, at undersøgel-sen iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.”
Nogle unge fra Buen fortalte under inspektionen, som nævnt i pkt. 8 ovenfor, om enundersøgelse som de havde oplevet som voldsom. Undersøgelsen var ifølge de ungeforegået midt om natten fordi personalet havde fået mistanke om at der ville værenoget at finde. De unge oplyste at de ikke mente at personalet ryddede op efter un-dersøgelsen, og at der f.eks. var barberskum over det hele, og at håndklæderne lå pågulvet efter undersøgelsen.
Ombudsmanden skrev i et brev af 3. november 2011 efter inspektionen til de unge athan er enig i at en stue efter en undersøgelse skal efterlades i en nogenlunde godstand. Ombudsmanden henviste her til § 25, stk. 2, i bekendtgørelsen om etskånsomhedsprincip.
Ledelsen oplyste under inspektionen at der ikke foretages undersøgelser om natten.Det kan ske før sengetid. Ledelsen oplyste også at der havde været mistanke omhashrygning på Sølager. Ledelsen oplyste endvidere at den unge er til stede underundersøgelsen.I brev af 7. november 2011 oplyste Sølager at der den 8. oktober 2011 – alligevel –havde været en undersøgelse midt om natten. Sølager oplyste endvidere at persona-let havde lugtet hash på gangen, og at de ikke kunne lokalisere hvor lugten kom fra.Personalet måtte derfor iværksætte en undersøgelse af alle unges stuer på afdelin-gen.
Jeg forstår at ledelsen er enig i at værelset ikke må efterlades rodet, og at det skalefterlades nogenlunde som det så ud før undersøgelsen. Jeg henviser endvidere til atundersøgelsen skal foretages så skånsomt som omstændighederne tillader.
55/87
Jeg har i øvrigt noteret mig det oplyste om undersøgelsen på de unges værelser sompå det foreliggende grundlag ikke giver mig anledning til yderligere bemærkninger her.Jeg foretager mig således ikke mere på dette punkt.
I forbindelse med ombudsmandens anmodning om at modtage et antal sager ommagtanvendelse modtog ombudsmanden også nogle sager om undersøgelse af op-holdsrum efter § 123 a i serviceloven. En af sagerne vedrører mistanke om at en unghar en telefon på sig, og de øvrige sager vedrører undersøgelser på grund af mistan-ke om hashrygning på afdelingen Nøddebakken.
Jeg har ikke foretaget en detaljeret gennemgang af sagerne og foretager mig ikkemere på dette punkt.
10.
Euforiserende stoffer mv.
Ombudsmanden forstod på ledelsen at det ikke kan undgås at der bliver smuglet hashind på Sølager. Som det fremgår ovenfor om undersøgelser, har der været episodermed hashrygning på Sølager.
Ledelsen oplyste også at der kan være andre (stærkere) ulovlige stoffer på Sølager.
I forbindelse med inspektionen modtog ombudsmanden som nævnt nogle sager omundersøgelse af opholdsrum efter § 123 a i serviceloven. Fire af disse sager vedrørerundersøgelser på grund af mistanke om hashrygning på Nøddebakken. Der blev ikkefundet hash, men et hjemmelavet rygeinstrument (lavet af en sodavandsflaske) på etaf opholdsrummene.
Ledelsen oplyste at det er svært på en sikret institution som Sølager at undgå at derkommer ulovlige stoffer ind, f.eks. bliver de smidt over hegnet. Besøgende bliver ikkeunderlagt visitation. Besøgendes tasker skal opbevares i et skab. Der kan endvidereblive tale om at Sølager træffer beslutning om at et besøg – i tilfælde af misbrug afadgangen til besøg ved at smugle ulovlige stoffer ind – kun kan ske næste gang somet overværet besøg.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
56/87
11.11.1.
Medicin og læge samt forplejningMedicinopbevaring og restmedicin
Af tilsynsrapport af 26. november 2009 (om et uanmeldt tilsyn den 24. november 2009på Buen med særlig fokus på håndteringen af medicin på Sølager) fremgår det at detvar tilsynets samlede vurdering at der arbejdes overordentligt seriøst og relevant medmedicinhåndteringen.
Af rapporten fremgår det endvidere at tilsynet spurgte om medarbejderne havde ud-dannelse i medicinhåndtering. Tilsynet noterede sig at den medarbejder der er medi-cinansvarlig, har udvidet kursus i medicinhåndtering. Den anden medarbejder der varnyansat pr. 1. november 2009, havde endnu ikke været på medicinkursus og var hel-ler ikke oplært internt i at uddele medicin.
Om medicinuddeling fremgår det bl.a. af rapporten fra det uanmeldte tilsyn på afdelin-gen Buen i 2009 at der er en vejledning herom. Endvidere vurderede tilsynet at medi-cinopmålingen foregår i et rum uden unødige forstyrrelser. Tilsynet havde i øvrigt intetat bemærke til medicinopmålingen.
For så vidt angår utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering, fremgår det at tilsynetgjorde Sølager opmærksom på at hvis en medarbejder har glemt at notere at der ergivet medicin til en beboer, så er det en utilsigtet hændelse der skal indberettes. Her-udover havde tilsynet intet at bemærke til spørgsmålet om utilsigtede hændelser vedmedicinhåndtering.
I tilsynsrapporten af 11. juli 2011 er en anbefaling om at kun medarbejdere med an-svar for medicinopgaver har adgang til ikke-opmålt medicin. Anbefalingen er umiddel-bart ikke rettet imod Sølager (men kun mod botilbuddet på Tyringevej).
Jeg har noteret mig det som tilsynet har inddraget for så vidt angår medicinhåndteringmv. Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt.
11.2.
Lægebetjening
Sølager oplyste under inspektionen at de unge kan blive ved med at bruge deres egenlæge. Tidligere ordinationer af medicin kan fortsætte, bl.a. med telefonisk kontakt tillægen. Endvidere får den unge sin medicin med til tre dage fra løsladelsestidspunktet.
Sølager oplyste endvidere at Sølager har kontakt til en læge i lokalområdet, og at mankan bruge vagtlægen.
57/87
Regionen oplyste at man registrerer utilsigtede hændelser, f.eks. hvis en ung ikketager sin ordinerede medicin.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Se dog pkt. 4.4.1 om lægelig behandling af unge udlændinge som ikke er tilknyttet endansk opholdskommune.
11.3.
Psykiatrisk tilsyn (screening)
Den Europæiske Komité til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærendebehandling eller straf (CPT) – herefter Torturkomitéen – besøgte Danmark i februar2008.
Torturkomitéen besøgte bl.a. den sikrede institution Sønderbro. I den forbindelse ud-talte komitéen bl.a. følgende om sundhedsbehandlingen mv. (rapport af 25. septem-ber 2008).”Particular reference should be made to at girl met at Sønderbro who had beenadmitted shortly before the delegation’s visit. She did not appear to understandany of the languages spoken by staff and delegation members and her behavioursuggested that she might be suffering from a mental condition. The delegationexpressed concern about the girl’s state of health and indicated that she shouldbe examined by a psychiatrist with the assistance of an interpreter, which wassubsequently arranged.
110. The delegation was concerned to note that there was no systematic medicalscreening of minors and juveniles upon their admission to the secure depart-ments. The CPT recommends that such a screening be introduced without delay(…).”Som det fremgår, var Torturkomitéen – i forbindelse med sit besøg på Sønderbro i2008 – bekymret over at der ikke var nogen systematisk screening af mindreårige ogunge ved ankomsten til sikrede institutioner i Danmark, og komitéen anbefalede at ensådan screening blev indført. Danmark svarede den 23. februar 2009 (gengivet i Tor-turkomitéens senere rapport af 13. marts 2009) og redegjorde for hvilke tiltag der blevgjort for at sikre mindreårige og unges sundhedsmæssige tilstand når de kom til sikreinstitutioner.
58/87
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 33 lyder sådan:”Alle børn og unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger, der ikke allerede harfået foretaget en psykiatrisk udredning, skal tilbydes screening med henblik på atfå afdækket et eventuelt behov for psykiatrisk udredning, jf. lovens § 57 c, stk. 4.Stk. 2. Screeningen skal være påbegyndt senest 1 måned efter anbringelsen påden sikrede eller særligt sikrede afdeling.Stk. 3. Screeningen forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaverenog den unge, der er fyldt 15 år.Stk. 4. Screeningen skal foretages af en psykolog, en sygeplejerske med kend-skab til psykiatri eller en person med lignende baggrund eller efteruddannelse oghave et omfang og en kvalitet, der kan angive, om der er behov for en psykiatriskudredning.Stk. 5. I forbindelse med anbringelsen fremsender kommunen til den sikrede ellersærligt sikrede afdeling sagsakter, der har relevans for screeningen.”
Spørgsmålet blev ikke drøftet nærmere under inspektionen. Ombudsmanden har imid-lertid forstået at der på Sølager er ansat en psykolog til denne opgave.
Jeg forstår at Sølager foretager screening, jf. § 33 i bekendtgørelsen. Jeg beder omoplysninger om hvor mange timer den pågældende psykolog bruger på Sølager, ogom timeantallet dækker behovet.
I den forbindelse beder jeg Sølager oplyse hvordan man håndterer screening af ungeudlændinge som ikke taler og/eller forstår dansk.
11.4
Forplejning
Spørgsmålet om forplejning blev ikke drøftet i detaljer under inspektionen.
Det forhold at der på Sølager er mange unge med anden etnisk baggrund end dansk,kan give anledning til nogle særlige ønsker mv., herunder eventuel med henvisning tilreligion.
Jeg beder Sølager om bemærkninger til det ovennævnte. Jeg beder i den forbindelseSølager om at oplyse om der er unge der med henvisning til deres religion beder omat modtage særlig mad, og hvorledes Sølager forholder sig til sådanne eventuelleønsker.
59/87
12.
Vold
Af rapport af 15. maj 2009 om et anmeldt tilsyn den 24. marts 2009 på de sikredeafdelinger på Sølager fremgår det at tilsynet vurderer at der er etableret interne ud-dannelsesforløb i konflikthåndtering for medarbejderne. Det fremgår endvidere at til-synet foreslog at Sølager får genetableret tilbud om uddannelse i konflikthåndtering(Anger Management) for de unge.
Af tilsynsrapporten af 11. juli 2011 fremgår det af de samlede konklusioner at der eren høj faglig og etisk standard på Sølager i forhold til håndtering af den vold sommedarbejderne på alle Sølagers afdelinger udsættes for med jævne mellemrum.
Af standarderne pr. juni 2011 fremgår det at vold ikke er acceptabelt og bliver politi-anmeldt af Sølager. Endvidere er trusler og chikane heller ikke acceptabelt og bliversom udgangspunkt også anmeldt af Sølager.
Jeg beder Sølager oplyse om man har retningslinjer for trusler og voldsepisoder, her-under i forhold til ledelsens beslutning om eventuel politianmeldelse mv.
13.
Personaleforhold mv.
Sølager oplyste under inspektionen at der er 140 ansatte til 26 unge. Som nævntovenfor under pkt. 2.1 var der på tidspunktet for inspektionen anbragt 21 unge påSølager.
Dette har jeg noteret. Jeg bemærker at ombudsmanden i forbindelse med inspektio-nen kun tager nærmere stilling til normeringer hvis der er tvivl om hvorvidt disse ertilstrækkelige.
14.14.1.
TilsynRetsgrundlaget
Region Hovedstaden har efter servicelovens § 5, stk. 7, (tidligere retssikkerhedslo-vens § 139) pligt til at føre tilsyn med hvordan Sølagers opgaver løses. Tilsynet omfat-ter både indholdet af de tilbud som der skal føres tilsyn med, og den måde opgaverneudføres på.
I forbindelse med varslingen af inspektionen i september 2011 var der som nævnt ipkt. 1 på Sølagers hjemmeside en henvisning til Region Hovedstadens hjemmeside.På regionens hjemmeside var der offentliggjort en rapport om et anmeldt tilsyn den
60/87
24. marts 2009 (alle afdelinger) og en rapport om et uanmeldt tilsyn den 24. november2009 (afdelingen Buen).
I brevet af 19. september 2011 om varsling af inspektionen bad ombudsmanden om atmodtage yderligere rapporter hvis der efter tilsynene i 2009 var foretaget yderligereinspektioner. Og i e-mail af 20. september 2011 fra Region Hovedstaden modtog om-budsmanden kopi af den seneste tilsynsrapport af 11. juli 2011. Regionen oplyste attilsynsrapporten var lagt på regionens hjemmeside.
14.2.
Generelt om regionens tilsyn
På regionens hjemmeside findes de generelle retningslinjer af 25. september 2007 omtilsyn.
Retningslinjerne omfatter flere typer af sociale tilbud som drives af regionen. Retnings-linjerne omfatter både dag- og botilbud til børn og unge, sikrede afdelinger og dag- ogbotilbud til voksne. Sølager er omfattet af retningslinjerne.
Retningslinjerne beskriver retsgrundlaget for tilsynet, forskellige tilsynsformer (beskre-vet i bilag 1-6 til retningslinjerne) og formålet med tilsynet.
Der foretages minimum ét årligt tilsyn med alle tilbud. Det sker efter en årsplan.
Det fremgår endvidere at alle tilsynsrapporter senest en måned efter udarbejdelsenlægges på regionens og institutionens hjemmeside.
Der var i forbindelse med varslingen i september 2011 af denne inspektion kun offent-liggjort rapporter om tilsyn i 2009 og i 2011. Der er således ikke foretaget tilsyn i 2010.
Jeg beder på baggrund af regionens retningslinjer om tilsyn om oplysninger vedrøren-de årsagen til at der ikke blev foretaget tilsyn i 2010.
Om organiseringen af tilsynet fremgår det af retningslinjerne at tilsynene genereltgennemføres af mellem fire og seks medarbejdere fra regionen. De konkrete tilsynforetages af to medarbejdere der i det daglige ikke har den løbende kontakt til detkonkrete tilbud. Dette er for at sikre at tilsynet i sin udførelse har den nødvendige di-stance til tilbuddet.
61/87
Der udarbejdes efter hvert tilsyn en tilsynsrapport som sendes til institutionen foreventuel korrektion af faktuelle forhold eller misforståelser. Den endelige rapport sen-des til institutionslederen der har pligt til at forelægge rapporten for tilbuddets bruger-råd og/eller pårørenderåd. Rapporten skal også forelægges MED-udvalget til drøftel-se.
Når den endelige rapport foreligger, foretages der (administrativ) opfølgning. Det erinstitutionslederens pligt at følge op på eventuelle anbefalinger eller påbud i rapporten.Tids- og handleplan for opfølgning skal sendes til tilsynet senest fire uger efter modta-gelsen.
Ombudsmanden ringede den 23. september 2011 til regionen for at spørge om Søla-ger havde udarbejdet en handlingsplan i anledning af de anbefalinger mv. regionenvar kommet med i tilsynsrapporten af 11. juli 2011. Regionen oplyste at der var udar-bejdet en sådan handlingsplan som regionen ville sende til ombudsmanden.
I e-mail af 14. oktober 2011 fra Region Hovedstaden fik ombudsmanden oplyst athandleplanen endnu ikke var færdigbehandlet hos Sølager.
Regionen drøfter årligt de generelle konklusioner der kan drages af tilsynene for atfastlægge fælles indsatsområder og eventuel justere tilsynsmodellen. Konklusionerneindarbejdes årligt i en samlet redegørelse til Regionsrådet, jf. servicelovens § 151, stk.4. Tilsynsafrapporteringen vil løbende blive udviklet med IT-understøttelse.
Til retningslinjerne er der udarbejdet bilag 1-6.
Bilag 1 indeholder en oversigt over det skriftlige materiale der skal indhentes og gen-nemgås i forbindelse med tilsyn. Der indhentes ifølge en detaljeret liste således oplys-ninger om forskellige forhold inden for hovedgrupperne: personale, administration, målog rammer, pædagogik og sundhedsmæssige forhold – under dette punkt f.eks. medi-cininstruks, medicinhåndtering og medicinopbevaring.
Bilag 2 vedrører økonomisk tilsyn.
Bilag 3 vedrører anmeldt såkaldt dialogbaseret tilsyn der foretages i forlængelse afgennemgang af skriftligt materiale, jf. bilag 1 som jeg har gengivet fra ovenfor. I bilag 3beskrives hvordan der foretages rundvisning med henblik på opsamling af ”bløde da-ta”, f.eks. vedrørende stemningen i en institution. Det beskrives også hvordan derlaves interviews med personale og brugere/beboere. Herudover indeholder bilag 3 en
62/87
detaljeret liste med emner der altid skal indgå i tilsyn. Emnerne er opdelt i følgehoved-grupper: de fysiske rammer, temaer (f.eks. magtanvendelser og handleplaner), ret-ningslinjer (f.eks. rygepolitik), pædagogisk praksis, interviews med personale (f.eks.arbejdsmiljø) og interviews med brugerne (kontaktpersoner, brugerindflydelse, bruger-inddragelse, beboermåder, beboerråd, trivsel og handleplaner).
Bilag 4 vedrører anmeldt dialogbaseret tilsyn med pårørende. Ud over at beskrivetilsynsformen indeholder bilaget en liste om temaer der skal indgå i sådanne tilsyn,f.eks. aktiviteter og informationsniveau.
Bilag 5 handler om formen for uanmeldt tilsyn og hvilke elementer der skal indgå itilsynet.
Bilag 6 indeholder en oversigt over de tilbud som Region Hovedstaden fører tilsynmed, herunder de sikrede afdelinger på Sølager.
Det generelle materiale om tilsyn giver mig ikke grundlag for at foretage mig noget.
14.3.
Konkrete tilsyn på Sølager
Som det fremgår ovenfor, er der på Region Hovedstadens hjemmeside offentliggjorten rapport om et anmeldt tilsyn den 24. marts 2009 (alle afdelinger) og en rapport omet uanmeldt tilsyn den 24. november 2009 (afdelingen Buen).
Endvidere er der tilsynsrapport af 11. juli 2011 om et tilsyn den 14. og 15. juni 2011.
Af tilsynsrapport af 15. maj 2009 om det anmeldte tilsyn den 24. marts 2009 fremgårdet at tilsynet var tematiseret og havde fokus på magtanvendelse og kommunikationmed brugerne (samt opfølgning på forrige tilsyn). Det var tilsynets samlede vurderingat det strukturelle grundlag for kommunikationen er fint. Der er udarbejdet retningslin-jer og overordnet idégrundlag for alle afdelinger, og kommunikationen drøftes jævnligtpå personalemøder og i andre fora.
I e-mail af 14. oktober 2011 modtog ombudsmanden materiale fra Sølager til forbere-delse af inspektionen. Sølager oplyste at handleplanen som opfølgning på regionensanbefalinger i ovennævnte tilsyn fra regionen i 2011 endnu ikke forelå i endelig form.
Jeg beder om at modtage kopi af den endelige handleplan om regionens tilsyn påSølager i 2011.
63/87
15.15.1.
MagtanvendelseTilsyn med magtanvendelse og reglerne
Af tilsynsrapport af 15. maj 2009 om det anmeldte tilsyn den 24. marts 2009 fremgårdet at tilsynet vurderer at det strukturelle grundlag for magtanvendelser er på plads.Således indgår det at der er udarbejdet skriftlige procedurer og procedurer for nyan-satte. Det fremgår endvidere at der arbejdes bevidst på at undgå magtanvendelser.Det afspejler sig i de (i forhold til målgruppen) relativt få magtanvendelser der er påSølager.
Det indgik endvidere, som nævnt andetsteds i rapporten, at tilsynet anbefalede atSølager skulle få (gen)etableret et tilbud om uddannelse i konflikthåndtering (AngerManagement) for de unge, så de får de værktøjer der skal til, for at de kan få færrekonflikter og en bedre hverdag.
Tilsynet oplyste i rapporten af 15. maj 2009 at der er etableret interne uddannelsesfor-løb i konflikthåndtering for nye medarbejdere.
Af tilsynsrapporten af 11. juli 2011 indgik det at Sølager over for tilsynet havde oplystat man ”hellere indberettede en magtanvendelse for meget end en for lidt”. Det indgikendvidere at Sølager har intern uddannelse i konflikthåndtering og magtanvendelsesom lægger vægt på mindst muligt indgriben.
Jeg henviser til oplysningerne under inspektionen om at Folketingets Ombudsmandikke er enig i en sådan anskuelse om at man ”hellere indberette[r] en magtanvendelsefor meget end en for lidt”.
I forbindelse med inspektionen modtog ombudsmanden en oversigt af 24. oktober2011 fra regionen om magtanvendelse på de sikrede afdelinger på Sølager i 2009 ogindtil 30. september 2011 (fordelt på tilladt og ikke tilladt magtanvendelse samt type afmagtanvendelse). Af materialet fremgår det at der i 2009 var 73 magtanvendelserover for 39 unge. Heraf var 71 tilladte og 2 var ikke tilladte magtanvendelser. De ikketilladte magtanvendelser i 2009 var i et tilfælde aflåsning og i et andet tilfælde unødigfastholden. De 73 episoder i 2009 var i 31 tilfælde magtanvendelse i form af at fast-holde og/eller føre, i 37 tilfælde var der tale om undersøgelse og i 5 tilfælde var magt-anvendelsestypen ”andet" (i 3 tilfælde nødværge, i 1 tilfælde aflåsning og i 1 tilfældearrestation).
64/87
I 2010 var der 153 magtanvendelser over for 61 unge. Heraf var 143 tilladte og 10 varikke tilladte magtanvendelser. De ikke tilladte magtanvendelser fordelte sig som 3unødige fastholdelser og 4 undersøgelser uden gyldig grund. De 153 episoder i 2010var i 91 tilfælde magtanvendelse i form af at fastholde og/eller føre, i 53 tilfælde varder tale om undersøgelse og i 9 tilfælde var magtanvendelsestypen ”andet" (i bl.a. i 4tilfælde nødværge og i 2 tilfælde aflåsning).
I 2011 (indtil den 30. september 2011) var der 88 magtanvendelser over for 74 unge.Heraf var 71 tilladte og 17 var ikke tilladte magtanvendelser. De 88 episoder i 2011var i 34 tilfælde magtanvendelse i form af at fastholde og/eller føre, i 43 tilfælde varder tale om undersøgelse og i 11 tilfælde var magtanvendelsestypen ”andet" (i 3 til-fælde aflåsning, i 4 tilfælde politiundersøgelse, i 2 tilfælde nødværge, i 1 tilfælde ”pæ-dagogisk guidning” og i 1 tilfælde kontrol med brev).
Endvidere modtog ombudsmanden en oversigt over magtanvendelser fordelt på afde-linger for samme periode.
Jeg forstår at Sølager i forbindelse med Folketingets Ombudsmands besøg i maj 2011har oplyst at der i 1. kvartal af 2011 var 14 ulovlige magtanvendelser, jf. ovenfor om17 ikke tilladte magtanvendelser i 2011 indtil den 30. september 2011.
§ 123 i serviceloven indeholder bestemmelser om magtanvendelse over for unge.Hertil kommer reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelse som gennemgås i detteafsnit.
De relevante dele af bestemmelsen i serviceloven har følgende ordlyd:”§123.Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold for børn og ungemå alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet.…Stk. 4.Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbud-det til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommu-nalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og regionsrådet for de tilbud, som re-gionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrå-det orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om indberetningen. Socialministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetningheraf.
65/87
Stk. 5.For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelingeri stedet for varetægtsfængsling, finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 ogstk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse.Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om be-søg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.
Magtanvendelsesbekendtgørelsen (nr. 1096 af 21. september 2010) indeholder (somnævnt) bestemmelser om magtanvendelse over for børn og unge. Bl.a. fremgår føl-gende om hjemmelskrav og almindelige principper, herunder proportionalitetsprincip-pet:”§1.Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af denne bekendtgørelsemå kun anvendes, hvis der er hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatteomsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til detabsolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnåethermed.Stk. 2.Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fikseringforstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fod-remme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende,hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.§ 2.Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, ellerføres til et andet opholdsrum er tilladt, hvis:1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabeter uforsvarlig, eller2) barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre.Stk. 2.Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter forholdene i den enkeltesituation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.Stk. 3.Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straf-felovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.Stk. 4.I anbringelsessteder efter lovens § 66, nr. 1-3, er magtanvendelse, bortsetfra de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, ikke tilladt. Reglerne i denne bekendtgørelseanvendes i øvrigt ikke for disse anbringelsessteder.”
Følgende fremgår af § 20 om forskellige former for magtanvendelse og indgreb:”§20.I sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge vil der kunne skefysisk magtanvendelse efter § 2.Stk. 2.For en ung anbragt i en sikret afdeling vil der kunne ske magtanvendelse iform af isolation, idet institutionens leder eller dennes stedfortræder undtagelses-vis kan træffe beslutning om anbringelse af den unge i særlige isolationsrum, når
66/87
der er overhængende fare for, at denne skader sig selv eller andre. Ved isolationforstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder. Isolationen skalvære så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 2 ti-mer. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isola-tion.Stk. 3.For et barn eller en ung anbragt i en sikret afdeling vil der kunne skemagtanvendelse i form af undersøgelse af barnets eller den unges person elleropholdsrum efter §§ 23 og 24, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for atsikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, jf. lo-vens § 123 a.Stk. 4.For et barn eller en ung anbragt i en sikret afdeling vil der endvidere kunneske magtanvendelse i form af kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og an-den kommunikation efter § 28.”
Bekendtgørelsens kapitel 5 indeholder bestemmelser om registrering og indberetningaf ”tilladt magtanvendelse” og ”ikke tilladt magtanvendelse”. De sager som har foreta-get en egentlig gennemgang af i denne rapport, handler om ”tilladt magtanvendelse”.Se dog også pkt. 15.3 med nogle bemærkninger om nogle udvalgte sager om ”ikketilladt magtanvendelse” som Folketingets Ombudsmand modtog i forbindelse med etbesøg (OPCAT) i maj 2011.
15.2.
Tilladte magtanvendelser (reglerne)
Af § 41 i bekendtgørelsen fremgår følgende om forstanderens registrering af tilbage-holdelse, fastholdelse og fysisk (tilladt) magtanvendelse efter bekendtgørelsens § 2:”§41.Ved anbringelse eller overførsel til en sikret afdeling, eller en særligt sikretafdeling, ved anvendelse af isolation, ved tilbageholdelse og fastholdelse efter lo-vens § 123 b og tilbageholdelse efter lovens § 123 c samt ved fysisk magtanven-delse efter § 2, herunder nødværge, på opholdssteder, delvist lukkede døgninsti-tutioner og døgninstitutioner med og uden sikrede afdelinger, skal tilbuddets ledereller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysninger pået indberetningsskema udarbejdet til dette formål:1) barnets eller den unges navn og alder,2) tidspunktet for indgrebet,3) indgrebets varighed,4) indgrebets art og5) begrundelse for indgrebet.
67/87
Stk. 2.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med skematilførslen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk. 3.Indberetningsskemaet skal forefindes i tilbuddet i en dertil særlig beregnetprotokol.Stk. 4.Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder skal straks sende kopi af ind-beretningsskemaet til opholdskommunen.Stk. 5.Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder skal ved månedens udgangsammen med sine kommentarer indsende kopi af indberetningsskemaerne tilkommunalbestyrelsen, for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn medeller regionsrådet for de tilbud som regionsrådet fører tilsyn med, jf. lovens § 123,stk. 4, der gennemgår skemaerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ori-enterer opholdskommunen om indberetningen.”
Det var sådanne sager om tilladt magtanvendelse som ombudsmanden modtog i for-bindelse med inspektionen den 25. oktober 2011. At der er tale om sager om tilladtmagtanvendelse, fremgår også ved afkrydsning på skemaet i forhold til at der er sketunderretning til opholdskommunen efter § 41, stk. 4, i bekendtgørelsen (om tilladtemagtanvendelser) i fire af fem sager.
Det følgende indeholder en kort oversigt over reglerne for behandlingen af indberet-ninger om tilladte magtanvendelser. For så vidt angår de ikke tilladte magtanvendelsersom ombudsmanden ikke har modtaget nogen af i forbindelse med inspektionen den25. oktober 2011, er der anført nogle få bemærkninger om retsgrundlaget. Se pkt.15.3 nedenfor. Endvidere er der nogle bemærkninger om nogle udvalgte sager om”ikke tilladt magtanvendelse”. Sagerne modtog ombudsmanden som nævnt i maj2011.
Registrering i skema og protokolleringSom det fremgår ovenfor, skal forstanderen efter § 41, stk. 1, i bekendtgørelsen, bl.a.inden for en tidsfrist på 24 timer efter magtanvendelsen registrere en række nærmereangivne oplysninger på et særligt indberetningsskema.
Efter bekendtgørelsens § 41, stk. 3, skal skemaet forefindes i en dertil særlig beregnetprotokol.
68/87
Den unges bemærkningerEfter § 41, stk. 2, skal den unge der har været involveret i episoden, gøres bekendtmed skematilførslen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelsefor episoden.
Indberetninger til opholdskommune og regionenEfter § 41, stk. 4, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder efter en konkretepisode med magtanvendelse straks sende kopi af indberetningsskemaet til opholds-kommunen.
Efter § 41, stk. 5, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder ved månedens ud-gang sammen med sine kommentarer indsende kopi af indberetningsskemaerne tilregionsrådet, jf. servicelovens § 123, stk. 4.
Regionens gennemgangEfter § 41, stk. 5, skal tilbuddets leder som nævnt ved månedens udgang sende sa-gerne til regionsrådet. Regionsrådet skal gennemgå skemaerne. Regionsrådet skalendvidere orientere opholdskommunen om indberetningen.
15.3.
Ikke tilladte magtanvendelser (reglerne)
Som nævnt ovenfor har jeg besluttet mig for – ud over at gennemgå retsgrundlaget –også at komme med bemærkninger til nogle udvalgte sager om ”ikke tilladt magtan-vendelse”.
Som nævnt i pkt. 1 besøgte Folketingets Ombudsmand i maj 2011 Sølager på bag-grund af bekendtgørelsen af den valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-kon-ventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behand-ling eller straf (bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober 2009), jf. ombudsmandsloven,som ændret ved lov nr. 502 af 12. juni 2009.
I brev af 24. maj 2011 hertil sendte Region Hovedstaden 26 indberetninger fra Søla-gers afdelinger om ikke tilladt magtanvendelser i perioden fra 2009 til den 31. marts2011. Jeg har ikke foretaget en egentlig gennemgang af disse sager, men orienteretmig i nogle af sagerne. Jeg har navnlig orienteret mig i regionens tilbagemeldinger tilSølager inden for en række nærmere temaer – dørlåsning (om dagen), afklædning iforbindelse med undersøgelse og en enkelt sag om en medarbejderreaktion i form afet skub til en ung. Jeg henviser til pkt. 15.5 nedenfor. Først nedenfor følger en oversigtover reglerne om registrering og indberetning i disse sager.
69/87
§ 43 i bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om registrering og indberetning afikke tilladt magtanvendelse. Følgende fremgår af bestemmelsen i § 43:”§43.Overtrædelse af reglerne i kapitel 1-4 skal, jf. stk. 2, registreres og indbe-rettes til (…) det regionsråd, der fører tilsyn med det pågældende tilbud, jf. lovens§ (…) § 5, stk. 7.Stk. 2.Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, se-nest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til tilbuddets leder,der sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har over-været episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:1) de særlige forhold, der har begrundet indgrebet,2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet,3) tidspunktet for indgrebet,4) indgrebets varighed,5) beskrivelse af indgrebets art,6) beskrivelse af indgrebets formål,7) hvem der foretog indgrebet,8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted, og9) barnets eller den unges navn og alder.Stk. 3.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk. 4.Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivetoffentlig påtale, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder straks sende ind-beretning herom til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der skal tage kontakttil politiet.Stk. 5.En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagenefter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forkla-ring til tilbuddets leder.Stk. 6.En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, harligeledes pligt til at meddele tilbuddets leder om denne viden.Stk. 7.Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberetning til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet, give kopi af denne til denimplicerede medarbejder og skal orientere forældremyndighedens indehaver ogopholdskommunen om indberetningen.Stk. 8.En medarbejder, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller etstrafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstæn-digheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen.
70/87
Medarbejderen skal samtidig gøres bekendt med ikke at have pligt til at udtale sigom fremstillingen.Stk. 9.Hvis den implicerede medarbejder er tilbuddets leder, skal der sendesindberetning direkte til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fører tilsynmed tilbuddet. Den medarbejder, der er tilbudslederens stedfortræder, giver i det-te tilfælde tilbuddets leder genpart af sin indberetning. Kommunalbestyrelsen ogregionsrådet skal i så fald sørge for, at forældemyndighedens indehaver og op-holdskommunen får orientering om indberetningen.Stk. 10.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal træffe afgørelse om dedriftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at indbe-retningssagen er modtaget.
Som det fremgår, skal der også ske registrering og indberetning i disse sager, og denunge skal have lejlighed til at komme med bemærkninger. Endvidere er der som nogetsærligt for ikke tilladte magtanvendelser mulighed for tjenstlig indberetning.
15.4.
Rapportgennemgang – lovlig magtanvendelse. Sager om fastholdelsemv.
Som nævnt i pkt. 1 anmodede ombudsmanden under inspektionen i et brev af 25.oktober 2011 om et antal sager vedrørende magtanvendelse til gennemgang. Det blevi brevet bemærket at Folketingets Ombudsmand – i forbindelse med et besøg indenfor rammerne af OPCAT i maj 2011 – i brev af 24. maj 2011 havde modtaget 26 sagerom magtanvendelser i perioden fra 2009 til den 31. marts 2011.
Under besøget af Folketingets Ombudsmand i maj 2011 blev det aftalt at regionenskulle sende kopi af ulovlige magtanvendelser. I brevet af 24. maj 2011 sendte regio-nen 26 sager om ikke tilladte magtanvendelser i perioden fra 2009 til den 31. marts2011.
Under inspektionen den 25. oktober 2011 modtog ombudsmanden 11 sager ommagtanvendelse. Fem af sagerne handler om undersøgelse af den unges stue efter §123 a i serviceloven. Jeg henviser til pkt. 9 ovenfor om emnet. De øvrige sager hand-lede om tilladte magtanvendelser i form af fastholdelse mv. efter § 123 i serviceloven.
71/87
Ombudsmandens omtalte anmodning af 25. oktober 2011 havde følgende indhold:”Jeg anmoder om at låne det skriftlige materiale i sager om magtanvendelse frafør den 19. september 2011 (tidspunktet for varslingen af inspektionen), dogmaksimalt 10 sager (de seneste sager).
Folketingets Ombudsmand har i brev af 24. maj 2011 modtaget 26 sager om ikketilladte magtanvendelser i perioden fra 2009 til den 31. marts 2011.”
Anmodningen af 25. oktober 2011 skulle forstås sådan at ombudsmanden bad omsager om magtanvendelse vedrørende perioden fra den 31. marts 2011 til den 19.september 2011 (tidspunktet for varslingen af inspektionen). Anmodningen skulleendvidere forstås sådan at den sigtede til både sager om tilladte magtanvendelser ogikke tilladte magtanvendelser.
Som nævnt fremgår det af materiale som ombudsmanden modtog i forbindelse medinspektionen, at der i 2011 (indtil den 30. september 2011) var 88 magtanvendelserover for 74 unge. Heraf var 71 tilladte magtanvendelser og 17 var ikke tilladte magtan-vendelser. De 88 episoder i 2011 var i 34 tilfælde magtanvendelse i form af at fasthol-de og/eller føre.
Som nævnt forstår jeg at Sølager i forbindelse med Folketingets Ombudsmands be-søg i maj 2011 har oplyst at der i 1. kvartal af 2011 (fra den 1. januar 2011 til den 31.marts 2011) var 14 ulovlige magtanvendelser, jf. ovenfor om 17 ikke tilladte magtan-vendelser i 2011 (indtil den 30. september 2011). Således må der efter den 31. marts2011 og frem til den 30. september 2011 have været tre tilfælde af ikke tilladte magt-anvendelser.
De seks sager som ombudsmanden modtog, handler om magtanvendelse i form affastholdelse mv. Det fremgår således at der er tale om tilladte magtanvendelser i deseks nævnte sager.
Jeg henviser til det ovennævnte materiale om at der i 2011 (indtil den 30. september2011) var 17 ikke tilladte magtanvendelser. Ud fra de sager som blev modtaget underinspektionen, er jeg umiddelbart gået ud fra at der i perioden fra den 31. marts 2011 tilden 19. september 2011 kun var tilladte magtanvendelser. Jeg henviser til at om-budsmanden som nævnt modtog seks sager der alle handlede om sådanne tilladtemagtanvendelser, og at ombudsmandens anmodning af 25. oktober 2011 vedrørerbåde sager om tilladte magtanvendelser og ikke tilladte magtanvendelser.
72/87
For en ordens skyld beder jeg dog på baggrund af det ovennævnte Sølager om atoplyse om det er rigtigt forstået at der ikke var sager om ikke tilladt magtanvendelse iperioden fra den 31. marts 2011 til den 19. september 2011.
Jeg henviser også til at der efter det oplyste må have været tre sager om ikke tilladtmagtanvendelser i perioden efter 1. kvartal af 2011, det vil sige efter den 31. marts2011, og disse kunne være episoder omfattet af ombudsmandens anmodning der,som nævnt, omfatter alle sager fra den 31. marts 2011 til den 19. september 2011,dog kun de seneste 10 sager. Hvis der er sådanne sager om ikke tilladte magtanven-delser i perioden fra den 31. marts 2011 til den 19. september 2011, beder jeg om atmodtage kopi af disse.
De seks sager som ombudsmanden modtog om indberetning om magtanvendelse iform af fastholdelse mv., vedrører en episode den 2. juni 2011 på Villaen, to episodervedrørende den samme unge (kl. 9.30 og 12.59) den 15. juni 2011 på Spidsen, toepisoder den 3. august 2011 vedrørende den samme unge (kl. 20.15 og 20.25) og enepisode den 14. september 2011 på Nøddebakken. Således vedrører de seks sagerfire unge.
Det fremgår af afkrydsningerne i de seks skemaer om typen af magtanvendelse at derer tale om ”Fastholdelse og føren, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1,nr. 1 (adfærd)”.
Efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan der ske fysisk magtanvendel-se i form af at barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet opholdsrum.
Det kan efter § 2, stk. 1, nr.1, ske hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærdat ”fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig”.
Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, kan der desuden anvendes den nævnte formfor magt hvis barnet eller den unge derved ”forhindres i at skade sig selv eller andre”.
I en sag om en magtanvendelse den 3. august 2011 kl. 20.15 på Buen fremgår det affelt 10 om hvilke forhold der begrundede magtanvendelsen, at den unge er så udad-reagerende at [han] ”er til fare for sig selv og personalet”. I skemaet er der øverstkrydset af at der var tale om fastholdelse og føren efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1,nr. 1 (adfærd). Af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår det som netop nævnt at
73/87
der kan anvendes magt efter denne bestemmelse hvis den unge udviser en sådanadfærd at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig.
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, kan der anvendes magt hvis barnet eller denunge derved ”forhindres i at skade sig selv eller andre” og på baggrund af det som jeghar gengivet fra felt 10 om at den unge var til ”fare for sig selv og personalet”, bederjeg om bemærkninger til valget af hjemmel – mellem nr. 1 og nr. 2 i § 2, stk. 1 – iovennævnte sag om episoden den 3. august 2011. Se også mit tilsvarende spørgsmålnedenfor i en anden sag om en hændelse den 3. august 2011 på Buen.
Jeg har ved min gennemgang af de seks sager som jeg har undersøgt i denne rap-port, ikke vurderet om anvendelsen af magt mv. i nogle af sagerne har været beretti-get eller ej. Jeg har koncentreret mig om hvorvidt proceduren efter de gældende reglerer fulgt. Endvidere har jeg stillet spørgsmål til valg af hjemmelsgrundlag.
SkemaSom det fremgår ovenfor under pkt. 15.2.1, skal forstanderen efter § 41, stk. 1, i be-kendtgørelsen, inden for en tidsfrist på 24 timer efter magtanvendelsen registrerer enrække nærmere bestemte angivne oplysninger i et særligt indberetningsskema.
I de fem sager som ombudsmanden har modtaget, er der brugt skema 1 som er udar-bejdet af Region Hovedstaden.
Det er trykt på skemaet at det skal udfyldes inden for 24 timer og indsendes (til regio-nen). Skemaerne indeholder – i overensstemmelse med den ovennævnte bestem-melse i § 41, stk. 1, nr. 1-5) følgende:
et felt (nr. 2) til angivelse af navn og alder (cpr-nummer)et felt (nr. 6) til angivelse af tidspunktet for indgrebet (magtanvendelsen) og isamme felt til angivelse af indgrebets varighedet felt (nr. 9) til angivelse af magtanvendelsens art oget felt (nr. 10) til angivelse af en begrundelse for indgrebet
Disse felter er – i overensstemmelse med kravet i bekendtgørelsens § 41, stk. 1, nr. 1-5 – udfyldt i de sager som jeg har gennemgået.
74/87
Skemaet indeholder også mulighed for afkrydsning om typen af magtanvendelse.Følgende kan angives:
ikke tilladt magtanvendelseikke tilladt undersøgelse af opholdsrum eller personfastholdelse og føren, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1(adfærd)fastholdelse og føren, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2(skade)nødværge, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 3, jf. straffelovens § 13nødret, jf. straffelovens § 14aflåsning af ikke sikrede afdeling, jf. § 4, stk. 2.
I seks sager er der foretaget afkrydsning i rubrikken vedrørende ”fastholdelse ogføren, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 (adfærd)”.
I en sag om magtanvendelse der er indberettet efter § 2, stk. 1, nr. 1 (adfærd) den 15.juni 2011 på Spidsen, fremgår det at den unge sagde forskellige ”grimme ord”, og atden unge begyndte at gå hen imod en anden ung. Det fremgår endvidere at medar-bejderen ”afskærmer” den unge ”ved at holde ham rundt om livet” hvor den unge ”ikkerigtig gør modstand”, men kun råber ”grimme ord”.
I en anden sag om en indberetning fra Sølager vedrørende magtanvendelse efter § 2,stk. 1, nr. 1 (adfærd) den 2. juni 2011 på Villaen fremgår det bl.a. af skemaet at enung stiller sig for enden af en sofa i et fællesrum hvor der ligger en anden ung og sertv. Den første unge beder den anden unge på sofaen om at flytte sig. Den første ungebliver stående og kigger på den anden der bliver siddende, mens de udveksler nogleord på arabisk. Endvidere fremgår det at den første unge efter ordudvekslingernebliver ophidset og kommer med nærmere angivne skældsord og siger bl.a. ”du kanbare vente dig (…) jeg skal nok få fat i dig”. En medarbejder stillede sig foran denførste unge og siger ”kom” og ”dirigerer ham” til værelset. Den unge fulgte med ogkommer fortsat med tilråb til den anden unge. Den første unge der dirigeres væk,stopper ved køkkenet og går igen over mod stuen (og sofaen hvor den anden unge er)og medarbejderen ”lægger hænderne blødt på brystet” af den unge og ”viser ham vejmod værelset”. Den unge fulgte med. Regionen finder med sin tilbagemelding i brev af27. juli 2011 at regionen ud fra det beskrevne, herunder at ”medarbejderen lagdehænderne blødt på brystet af [den unge]”, at der er tale om pædagogisk guidning ogikke en egentlig magtanvendelse fordi den unge fulgte frivilligt med.
75/87
Af Servicestyrelsens hjemmeside (december 2011) fremgår følgende:”Fysisk guidning betragtes ikke som fysisk magtanvendelse.Ved fysisk guidning forstås, at man ved fysisk kontakt med barnet eller den ungeangiver, fx. ved at lægge en hånd på skulderen, at barnet eller den unge fx skalfølge med eller standse.Der er kun tale om fysisk guidning, så længe barnet eller den unge ikke gør fysiskmodstand mod fx at blive ført et andet sted hen, dvs. barnet eller den unge følgermed uden modstand.Gør barnet eller den unge fysisk modstand mod den fysiske kontakt og/eller det,den voksne ønsker, at barnet eller den unge skal gøre, skal den fysiske kontaktøjeblikkeligt ophøre, idet fysisk kontakt herefter vil være at betragte som fysiskmagtanvendelse.”Selv om en sådan guidning – pædagogisk og/eller fysisk – ikke efter Servicestyrelsensopfattelse skal anses som magtanvendelse, peger jeg på at lignende forløb også måkunne ses sådan at det ikke altid vil være nødvendigt at have fysisk kontakt (i form afat lægge begge hænder på den unges bryst sådan som det skete i den ovennævntekonkrete sag). Det gælder i hvert fald hvis det er klart at den unge uden at gøre mod-stand frivilligt følger med og lader sig mundtligt ”dirigere” fra et sted hvor der er opstå-et en situation, til et andet sted (f.eks. som i sagen fra fællesrummet til den ungesopholdsrum). Som nævnt har jeg noteret mig regionens vurdering af sagen, og jeg harikke grundlag for at foretage mig mere i sagen.
I en sag (om to episoder kl. 20.15 og 20.25) den 3. august 2011 på Buen fremgår detaf indberetningen om magtanvendelsen kl. 20.15 af felt 7 om optakten bl.a. at perso-nalet aftaler at ”det er nu vi skal sanktionere” den unge ”for at genskabe roen i huset”.Det fremgår endvidere af felt 10 om hvilke forhold der begrundede magtanvendelsenat den unge er ”så udadreagerende at [han] er til fare for sig selv og personalet”. Her-udover fremgår det bl.a. af skemaet om episoden at den unge opfordres til at følgemed personalet efter en situation hvor det ”flyder med vand på gangen” hvor den ungesammen en anden ung havde opholdt sig. Endvidere fremgår det at den unge er me-get højrøstet og siger forskellige nærmere angivne ”grimme ting”. Det fremgår også atden unge skubbede en medarbejder i brystet og rev sig løs fra en anden medarbej-ders greb. Det fremgår af skemaets felt 4 at magtanvendelsen fandt sted på et nær-mere angivet værelse, og at der var flere unge til stede.
76/87
Af indberetningen vedrørende episoden samme dag over for den samme unge kl.20.25 fremgår det af felt 11 om magtanvendelsens formål bl.a. at den unge ”ikke skalgøre skade på hverken sig selv eller personalet”, og at den unge blev skærmet frafællesrummet.
Sagen er for så vidt angår begge episoder den 3. august 2011 ifølge skemaerne ind-berettet som en sag om magtanvendelse efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 (ad-færd).
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, kan der ske magtanvendelse i form af fast-holdelse mv. hvis den unge udviser en sådan adfærd at fortsat ophold i fællesskabeter uforsvarlig. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, kan der (som nævnt) skemagtanvendelse i form af fastholdelse mv. hvis den unge derved forhindres i at skadesig selv eller andre.At det efter skemaets oplysninger blev sagt af personalet at det er ”nu vi skal sanktio-nere” den unge ”for at genskabe roen i huset”, mener jeg er uheldigt. Det gælder ogsåselv om – som det formentlig var tilfældet – at de unge ikke hørte dette udsagn. Forlø-bet giver mig anledning til for en ordens skyld at bemærke at der efter bekendtgørel-sens § 2, stk. 1, kun kan ske magtanvendelse hvis ophold i fællesskabet er uforsvarlig(nr. 1) eller for at forhindre skade på den unge selv eller andre (nr. 2).
Der kan således, som Sølager må være bekendt med, ikke ske magtanvendelse somstraf/sanktion for en ungs handling. Jeg mener at Sølagers ledelse burde have reage-ret over for dette i forbindelse med gennemgangen af indberetningen, og noget sådantfremgår ikke udtrykkeligt af skemaets felt hertil. I alle tilfælde går jeg ud fra at der vartale om magtanvendelse med de formål der er angivet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1.Jeg henviser til mit spørgsmål nedenfor om hjemmelsgrundlaget i den konkrete sag.At der skete magtanvendelse for at ”genskabe roen i huset”, forstår jeg umiddelbartsom en henvisning til at der skete magtanvendelse da fortsat ophold i fællesrummetville være uforsvarlig på grund af den unges adfærd, jf. herved bekendtgørelsens § 2,stk. 1, nr. 1. På baggrund af det oplyste i skemaet om at det fremgår at begrundelsenfor brug af magt var at den unge var til fare for sig selv og personalet, der peger på atsituationen var omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, beder jeg om oplysninger om baggrundenfor valget af hjemmel i sagen.
77/87
I forhold til en magtanvendelse den 15. juni 2011 på Spidsen henviser jeg – til even-tuel sammenligning – til den ovennævnte episode den 2. juni 2011 på Villaen. Eftermagtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan der ske fysisk magtanvendelse iform af at fastholde eller føre den unge til et andet opholdsrum. Efter § 2, stk. 2, skalmagtanvendelsen afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå udover det strengt nødvendige.
Jeg har som nævnt ikke vurderet om den konkrete anvendelse af magt mv. i dennesag (og de øvrige sager) har været berettiget. Jeg har koncentreret mig om hvorvidtproceduren efter de gældende regler er fulgt.
Imidlertid har jeg efter en gennemgang af sagen den 15. juni 2011 fundet grundlag forpå baggrund af mindsteindgrebsprincippet og proportionalitetsprincippet i bekendtgø-relsens § 2 at bede om oplysninger om hvorvidt det vurderes at det i sagen den 15.juni 2011 på Spidsen ville have været tilstrækkeligt hvis medarbejderen f.eks. blothavde lagt hænderne (blødt) på den unge og/eller mundtligt forsøgt at dirigere dennevæk (se til illustration sagen den 2. juni 2011 på Villaen), frem for at ”holde rundt omlivet” på den unge. Jeg har i den forbindelse ladet det indgå at det tilsyneladende ikkeer vurderet at den unge skulle forhindres i at skade andre (der er ikke henvist til § 2,stk. 1, nr. 2), og at den unge efter det oplyste ikke gjorde modstand.
I en sag om magtanvendelse den 15. juni 2011 på Spidsen fremgår det bl.a. af ske-maet at to medarbejdere og to unge havde en samtale om ubeskyttet sex og muligstraf for smitte for personer der har HIV. Den ene unge spurgte en medarbejder omdet var det samme der gælder for piger og drenge i den forbindelse. Hertil svaredemedarbejderen at ”det var der ikke forskel på, og med en ironisk undertone sagde[medarbejderen] at [han/hun] da håbede at det var en pige for den [unges] vedkom-mende”. Den unge blev efter det oplyste meget ophidset i forhold til medarbejderen.Endvidere fremgår det af skemaet at der opstår noget tumult i forbindelse med denefterfølgende magtanvendelse, at to medarbejdere – uden at det nærmere er beskre-vet hvordan – umiddelbart sidder med den unge i en sofa og prøver at få den unge ”tilat slappe af”. I den forbindelse fremgår det endvidere at den unge siger til medarbej-deren at den pågældende ”skal passe på [den unges] mave”, hvortil medarbejderenifølge skemaets oplysninger svarer at [den pågældende medarbejder] er ”lidt ligegladmed [den unges] mave nu”.
Af skemaets felt 17 til afdelingslederens bemærkninger fremgår det om episoden den15. juni 2011 på Spidsen af en påtegning den 20. juni 2011 at afdelingslederen talte
78/87
med den unge og medarbejderen om ”retorikken i forhold til magtanvendelsen” og deaftalte at begge skal være ”opmærksomme på kommunikationen fremover”. Felt 18 tilforstanderens bemærkninger er – ud over angivelse af dato, stempel og underskrift –ikke udfyldt i denne sag.
Af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, sidste punktum, fremgår det at”Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling” ikke er tilladt.
Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med inspektioner af institutioner i krimi-nalforsorgen inddraget spørgsmålet om personalets tone over for de indsatte. Såledesindgik spørgsmålet om personalets tone over for de indsatte (som er voksne) f.eks. irapporten om inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011. Talsmanden forde indsatte havde over for ombudsmanden bl.a. oplyst at personalets tone ind imellemkan være lidt ”hård”. Sagen i Arresthuset i Aalborg handlede om racistiske udtalelser.Arresthuset var enig med ombudsmanden i at en episode med visse nærmere be-skrevne udtalelser – hvis den var forløbet som den indsatte beskrev den – er uaccep-tabel. Der blev i rapporten henvist til at Folketingets Ombudsmand er National Fore-byggelsesmekanisme efter at ombudsmanden blev tildelt opgaven i forbindelse medDanmarks ratifikation af tillægsprotokollen til FN’s torturkonvention der omfatter gru-som, umenneskelig og nedværdigende behandling, jf. herved også artikel 3 i DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Herefter pegede ombudsman-den på at ombudsmanden tidligere i den sammenhæng havde udtalt følgende:”Personalet der står for (…) bevogtningen, har pligt til at vise de indsatte respektbåde i sprog og handling. Den frihedsberøvede skal tiltales og omtales uden atder er tale om overfusning, men må samtidig affinde sig med at tonen beroendepå situationen kan være kontant, bydende og grovere end almindelig høflighedtilsiger.”
Spørgsmålet om personalets tone over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner erogså indgået i andre sammenhænge end den ovenfor beskrevne med angiveligt raci-stiske udtalelser. Endvidere følger det af god forvaltningsskik at offentligt personaleskal optræde venligt og hensynsfuldt over for borgerne (s. 633 f i Forvaltningsret, 2.udgave, 2002 af Jens Olsen mfl.).
Jeg henviser til det som jeg har gengivet ovenfor fra inspektionen af Arresthuset iAalborg, selv om der naturligvis kan være nogle forskelle mellem kriminalforsorgensinstitutioner for voksne og sikrede institutioner for børn og unge.
79/87
Imidlertid henviser jeg til dette for at fremhæve betydningen af en ordentlig tone frapersonalet over for de unge på sikrede institutioner.
Jeg har ikke grundlag for at sige at medarbejderens bemærkninger i sagen om episo-den den 15. juni 2011 på Spidsen om brugen af en ”ironisk undertone” og udsagn omat være ”ligeglad” er i strid med de nævnte regler i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, ogEMRK artikel 3.Imidlertid er jeg – på baggrund af det ovennævnte om god forvaltningsskik – enig ibemærkningerne fra afdelingslederen i skemaet om ”retorikken” i forhold til magtan-vendelsen, og at man skal være opmærksom på ”kommunikationen”.Jeg går ud fra at ledelsen/forstanderen på Sølager som ikke – ud over dato, stempelog underskrift – har anført bemærkninger til sagen fra den 15. juni 2011, er enig i atdet ville have været mest rigtigt ved gennemgang af skemaet at reagere i forhold tilbrugen af ”ironisk undertone” mv. i den konkrete sag.
BemærkningerSkemaet indeholder i felterne 13,16, 17 og 18 plads til henholdsvis ”eventuelt andretilstedeværende personers bemærkninger”, ”medarbejderens (eventuelle) bemærk-ninger”, ”afdelingslederens (eventuelle) bemærkninger” og ”forstanderens bemærk-ninger”.
I to af de fem sager er felt 13 til andre tilstedeværende personers bemærkninger ikkeudfyldt, heller ikke med en kort oplysning om f.eks. at der ikke var andre personer tilstede (som har ønsket at komme med bemærkninger).
Jeg anbefaler som i forhold til lignende felter, f.eks. felt 12 om den unges redegørelsefor episoden, at der gøres et kort notat om at eventuelt andre relevante personer ikkehar haft bemærkninger til sagen (hvis det forholder sig sådan).
I tre sager er der i felt 13 indført bemærkning fra en eller flere personer der var til ste-de ved episoden. I to af disse sager (om episoder den 15. juni 2011 på Spidsen og enanden episode samme dag på Spidsen) kan jeg ud fra den håndskrevne underskriftikke se hvilken person der har skrevet under. Det er således i disse sager ikke muligt,heller ikke ud fra skemaets oplysninger i øvrigt, at fastlægge hvilke medarbejdere der
80/87
har overværet episoden. I en sag fremgår det med ”skrivemaskineskrift” hvilke perso-ner der overværede episoden (og underskriften kan i øvrigt læses).
I felt 19 oplyses hvilke(n) medarbejde(r) der foretog magtanvendelsen.
Jeg beder Sølager om fremover at sørge for at det på en læselig måde skrives i ske-maerne (felt 13) hvilke personer (ud over den eller de medarbejdere der foretog magt-anvendelsen, jf. felt 19) der overværer en episode og som er kommet med bemærk-ninger i skemaet. Det kan f.eks. få betydning i forhold til sagsbehandlingen og ledel-sens mulighed for at oplyse en sag yderligere hvis der måtte være behov for det.
Jeg har noteret mig tilsvarende i forhold til felterne 17 og 18 med henholdsvis afde-lingslederens eventuelle bemærkninger og forstanderens bemærkninger til sagen.I disse tilfælde er der naturligvis ikke, som ovenfor, usikkerhed om hvem der har ind-ført bemærkningerne, men for en ordens skyld foreslår jeg at det – ud over en under-skrift – indføres i felterne med navns nævnelse hvem der har tilføjet bemærkninger(eller hvem der (udtrykkeligt) ikke har haft bemærkninger til sagen)).
Skemaet indeholder også mulighed for at angive en række andre oplysninger om (felt1) institutionen/afdelingen, (felt 3) om underretning af forældremyndighedsindehavere,(felt 5) om hvornår den handling der gav anledning til magtanvendelsen, foregik, (felt7) om optakten til episoden, (felt 8) om hvilken indsats der blev forsøgt før magtan-vendelsen, (felt 11) om magtanvendelsens formål, (felt 12) om den unges redegørelsefor episoden, (felt 13) om eventuelle andre tilstedeværendes beskrivelse af episodenog (felt 14) om den unges tilstand under magtanvendelsen.
I en sag om en magtanvendelse den 2. juni 2011 på Villaen er felterne 10, 11 og (somnævnt ovenfor) felt 12 og 13 ikke udfyldt. I en sag om magtanvendelse den 14. sep-tember 2011 på Nøddebakken er felt 16 (reelt) ikke udfyldt. I en sag om magtanven-delse den 3. august 2011 på Buen er felt 13 ikke udfyldt.
Felt 13 giver som nævnt plads til at udfylde oplysninger om eventuelle andre tilstede-værendes beskrivelse af episoden, og felt 16 giver plads til oplysninger om medarbej-derens eventuelle yderligere bemærkninger til sagen.
Jeg henviser til det som jeg har anført ovenfor om at tilføje en kort bemærkning heromnår de pågældende personer ikke har haft bemærkninger til en sag.
81/87
Skemaet indeholder ikke mulighed for at angive om forstanderen efter § 41, stk. 1, ibekendtgørelsen har registreret en episode inden for 24 timer efter magtanvendelsen.
Jeg går ud fra at der normalt sker registrering inden 24 timer.
Den unges bemærkningerEfter § 41, stk. 2, skal den unge der har været involveret i episoden, gøres bekendtmed skematilførslen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelsefor episoden. Skemaerne indeholder i overensstemmelse hermed et felt (nr. 12) tilangivelse af den unges redegørelse for episoden.
Feltet er udfyldt i fire af de sager som ombudsmanden har modtaget. I en sag om enmagtanvendelse den 2. juni 2011 på Villaen er feltet ikke udfyldt – heller ikke medudtrykkelig oplysning om at den unge eventuelt ikke havde bemærkninger. I en andensag om en magtanvendelse den 15. juni 2011 på Spidsen er det angivet at den ungeefter magtanvendelsen talte med afdelingslederen og medarbejdere, og at den ungeikke ønskede at kommentere magtanvendelsen på skrift.
I en sag om magtanvendelse den 3. august 2011 på Buen har den unge udarbejdet ensærskilt redegørelse om hans oplevelse af forløbet, og der er henvist til dette i ske-maets felt 12.
I de tre øvrige sager er felt 12 udfyldt. Den unge er kommet med bemærkninger i en afde tre sager i en særskilt (vedlagt) redegørelse, som det er henvist til i felt 12.
Jeg går ud fra at den unge i den ovennævnte sag om magtanvendelse den 2. juni2011 ikke havde bemærkninger til episoden, og at Sølager normalt eller fremover (jf.tilsvarende ovenfor) udfylder felt 12 med – som det f.eks. skete i sagen om en magt-anvendelse den 15. juni 2011 på Spidsen – en kortfattet oplysning om at den unge”ingen bemærkninger” havde eller lignende.
Protokollering og indberetninger til opholdskommune og regionenEfter bekendtgørelsens § 41, stk. 3, skal skemaet forefindes i en dertil særlig beregnetprotokol.
82/87
Jeg går ud fra at skemaerne findes i en protokol i overensstemmelse med kravet ibekendtgørelsens § 41, stk. 3. Jeg kan dog ikke tydeligt se at der er en nummereringaf sagerne eller andet der viser at man bruger en protokol.
Efter § 41, stk. 4, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder efter en konkretepisode med magtanvendelse straks sende kopi af indberetningsskemaet til opholds-kommunen. Skemaerne indeholder en mulighed for at krydse af i en rubrik ud for entekst om ”Kopi sendt til opholdskommunen, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens §41, stk. 4 (tilladte magtanvendelser)”. Endvidere er der en tilsvarende rubrik for så vidtangår ikke tilladte magtanvendelser, jf. § 41, stk. 7.
I fire af sagerne er ovennævnte rubrik om underretning af opholdskommunen afkryd-set. I en sag om en magtanvendelse den 3. august 2011 på Buen er der ikke sketafkrydsning.
Jeg går ud fra at der normalt sker underretning til opholdskommunen, og jeg foretagermig ikke mere vedrørende den ene sag om magtanvendelse den 3. august 2011 hvorder ikke er sket afkrydsning om underretning til den unges opholdskommune.
Jeg er opmærksom på at det eventuelt kan skyldes at den pågældende ikke er tilknyt-tet en dansk opholdskommune. I forlængelse heraf går jeg ud fra at der (f.eks. i felt 17med afdelingslederens eventuelle bemærkninger til sagen) i tilfælde hvor den ungeikke er tilknyttet en dansk opholdskommune, kan gøres et kort notat herom.
Efter § 41, stk. 5, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder ved månedens ud-gang sammen med sine kommentarer indsende kopi af indberetningsskemaerne tilregionsrådet, jf. servicelovens § 123, stk. 4.
Forstanderens bemærkninger til sagen og vurdering af typen af magtSkemaet indeholder et felt 18 til angivelse af forstanderens bemærkninger til sagenmed angivelse af dato og underskrift. Det fremgår at det i forstanderens bemærknin-ger indgår om magtanvendelsen vurderes at være tilladt eller ikke tilladt.
I fire af de fem sager som jeg har gennemgået, er der ud over dato, stempel og un-derskrift ikke anført noget i felt 18. Der er f.eks. heller ikke indføjet en kort bemærk-ning om at sagen ikke har givet forstanderen anledning til bemærkninger, og at for-
83/87
standeren er enig i angivelsen af typen af magtanvendelsen (tilladt/ikke tilladt) sådansom det er beskrevet i skemaet at feltet kan bruges.I en af de fire sager i felt 18 er indført en bemærkning om at den unges ”mor [har] fåetkopi”.
Jeg går ud fra at en sådan bemærkning om kopi til forælder normalt indgår i felt 3 omunderretning til forældremyndighedsindehaveren. Jeg går endvidere ud fra at forstan-deren ikke har haft bemærkninger til sagen i de tre sager og den ovennævnte sag (detvil sige fire sager) hvor der kun er anført dato, stempel og underskrift. Endvidere gårjeg ud fra at forstanderen i sagerne har været enig i den kategorisering af sagernesom ”tilladt magtanvendelse” der fremgår af afkrydsningen øverst på skemaerne.
I en sag om en episode den 14. september 2011 på Nøddebakken har forstanderentilføjet bemærkninger til sagen. Den unge havde bl.a. oplyst i felt 12 at det efter denunges opfattelse ”ikke var nødvendigt at tage sådan fat i [hans] håndled”. Medarbejde-ren vred ifølge den unge hans dårlige hånd om selv om den unge gik med. Den ungehar oplyst at han fortalte (til medarbejderen) at det var hans dårlige hånd medarbejde-ren tog fat i. Forstanderen har i felt 18 om forstanderens bemærkninger til sagen an-ført at den unge ”beskriver at hans dårlige hånd bliver vredet om og han skriver at hanhavde sagt at det var hans dårlige hånd”. Herefter anføres det at det ”kan ikke afvisesat det er sket i tumulten”.Det står mig uklart hvorledes forstanderen har vurderet dette punkt i sagen – det vilsige om der ville være noget at bebrejde medarbejderen hvis den unges hånd af med-arbejderen var blevet vredet om efter at den unge havde sagt at det var hans dårligehånd, eller om medarbejderens håndtering af forløbet samlet set ikke har givet for-standeren anledning til bemærkninger. På baggrund af det ovennævnte beder jegSølager om en udtalelse om sagen.
Regionens gennemgangEfter § 41, stk. 5, skal tilbuddets leder som nævnt ved månedens udgang sende sa-gerne til regionsrådet. Regionsrådet skal gennemgå skemaerne. Regionsrådet skalendvidere orientere opholdskommunen om indberetningen.
Med fire af de sager om magtanvendelse efter § 123 i serviceloven (skema 1) er dervedlagt en skriftlig stillingtagen fra regionen om episoden. I en sag om en magtanven-
84/87
delse den 14. september 2011 på Nøddebakken foreligger der ikke en sådan skriftligstillingtagen til sagen fra regionen.
Jeg beder om at modtage kopi af regionens skriftlige stillingtagen til sagen om magt-anvendelse den 14. september 2011 på Nøddebakken.
15.5.
Ulovlige magtanvendelser
Som nævnt besøgte Folketingets Ombudsmand i maj 2011 Sølager på baggrund afde ovennævnte særlige regler. I brev af 24. maj 2011 hertil sendte Region Hovedsta-den 26 indberetninger fra Sølagers afdelinger om ikke tilladte magtanvendelser i peri-oden fra 2009 til den 31. marts 2011.
Jeg har som nævnt ikke foretaget en egentlig gennemgang af disse sager, men orien-teret mig i nogle af sagerne. Jeg har navnlig orienteret mig i regionens tilbagemeldin-ger til Sølager inden for en række nærmere temaer – dørlåsning (om dagen), afklæd-ning i forbindelse med undersøgelse og en enkelt sag om en medarbejderreaktion iform af et skub til en ung.
15.5.1.
Dørlåsning
I en række sager om ikke tilladte magtanvendelser den 3. november 2009 på Udsig-ten, den 16. november 2009 på Villaen og den 14. januar 2011 på Nøddebakken (totilfælde; forskellige personer) har regionen i tilbagemeldingerne til Sølager gjort Søla-ger opmærksom på at der ikke i magtanvendelsesbekendtgørelsen er hjemmel til atlåse de unge inde på deres opholdsstue om dagen. Regionen har endvidere over forSølager oplyst at Sølager skal indskærpe dette over for medarbejderne, idet indelås-ning svarer til isolation, og isolation kan kun ske i særligt dertil indrettede isolations-rum. Sådanne rum er der ikke på Sølager.
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 19:”§19.Ved en sikret døgninstitution for børn og unge, jf. lovens § 67, stk. 3, for-stås en døgninstitution, der omfatter mindst én sikret afdeling og eventuelt én el-ler flere ikke sikrede afdelinger.Stk. 2.Ved en sikret afdeling forstås en afdeling på en sikret døgninstitution, hvordet er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. En afdeling, der er aflåsthele eller næsten hele døgnet, skal være godkendt som en sikret afdeling afkommunalbestyrelsen eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift
85/87
af den pågældende sikrede døgninstitution. Der kan endvidere gives en særliggodkendelse til at anvende en del af en sikret afdeling til særlige formål, hvis derer etableret en fysisk adskillelse fra de øvrige dele af den sikrede afdeling.Stk. 3.Den kommune eller region, som fører tilsyn med institutionen, kan give til-ladelse til at aflåse værelserne om natten. Aflåsning om natten af værelser i sik-rede afdelinger betragtes ikke som isolation.”
Jeg har noteret mig regionens tilbagemelding over for Sølager i nogle konkrete sager(som jeg som nævnt har orienteret mig i) om at der ikke må ske aflåsning af de ungesværelser om dagen.
15.5.2.
Afklædning i forbindelse med personundersøgelse
I en række sager om ikke tilladte magtanvendelser den 5. marts 2011 på Buen, den 6.marts 2011 på Buen, den 9. marts 2011 på Buen (samme person som den 5. marts2011), den 10. marts 2011 (sammen person som den 9. marts 2011), den 12. marts2011 på Buen, den 13. marts 2011 (samme person som den 6. og 10. marts 2011),den 13. marts 2011 på Buen (over for en anden ung), den 15. marts 2011 (sammeperson som den 12. marts 2011), den 15. marts 2011 (samme person som den 9. og15. marts 2011) og også den 15. marts 2011 (over for en anden person, samme per-son som den 6., 10. og den 13. marts 2011) har regionen i tilbagemeldingerne til Sø-lager gjort Sølager opmærksom på reglerne om undersøgelse af unge. Det fremgårsåledes af regionens stort set enslydende breve til Sølager i de konkrete sager at denunge der skulle undersøges i en given situation, fik ”udleveret et håndklæde og bedtom at afklæde sig”.
Regionen gjorde i disse sager Sølager opmærksom på at dette ikke er tilladt efter § 24i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Regionen henviste til følgende: ”Der må aleneforetages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Dog kan personaletkræve at den unge tager sit overtøj, hue og sko af”. Endvidere fremgår det at regionenden 1. april 2011 aftalte med afdelingslederen (for Buen)at reglerne i bekendtgørelsenskal overholdes.
Jeg har noteret mig regionens tilbagemeldinger om § 24 i magtanvendelsesbekendt-gørelsen i en række konkrete sager som jeg som nævnt har orienteret mig i.
86/87
15.5.3.
Skub mv.
I to sager som jeg har orienteret mig i, er regionen kommet med tilbagemeldinger tilSølager om henholdsvis medarbejderens reaktion og proportionalitetsprincippet.
I en sag om magtanvendelse den 3. juli 2010 fremgår det bl.a. at en ung og to medar-bejdere ”lavede sjov”. En anden ung kom til og skubbede til en tredje medarbejder ogsagde at det var ”for sjov”. Denne (tredje) medarbejder fandt at det var ”lidt for meget”og (medarbejderen) ”skubbede igen” – det vil sige skubbede til den unge (der kom forat være med til at ”lave sjov”).
Regionen har i brev af 15. juli 2010 oplyst over for Sølager at en medarbejder ikke måskubbe til en elev medmindre der er tale om nødværge eller nødret (hvilket ikke vartilfældet).
Felt 17 og 18 til henholdsvis afdelingslederens eventuelle bemærkninger og forstande-rens bemærkninger til sagen indeholder ingen bemærkninger. Imidlertid fremgår detefter det ovennævnte af brevet af 15. juli 2011 at regionen er enig med forstanderen iat magtanvendelsen ikke var tilladt.
Jeg går ud fra at der er tale om en ekstraordinær situation, og at noget sådant medskub mv. ikke normalt forekommer, og herefter har jeg noteret mig regionens oven-nævnte tilbagemelding.
Den 1. november 2011 ringede en af de unge fra Sølager (Nøddebakken) hertil ogoplyste om en episode. Den unge oplyste at han ikke ville gå ind på sit værelse somen pædagog havde bedt ham om. Ifølge den unge stillede pædagogen sig tæt på denunge og ”svinede [ham] til”. Den unge skubbede til pædagogen der faldt ned i en sofa.Da pædagogen kom op fra sofaen, slog pædagogen ifølge den unge ud efter ham.Den unge flyttede sig, og det var ifølge den unge derfor han ikke blev ramt. Den ungekontaktede efterfølgende politiet der ikke ville foretage sig noget. En af mine medar-bejdere oplyste i telefonen over for den unge at ombudsmanden på baggrund af § 14 iombudsmandsloven ikke kan foretage sig noget, før der i første omgang foreligger enskriftlig stillingtagen fra politiet i anledning af den unges henvendelse. Den unge erikke i øvrigt vendt tilbage hertil.
Jeg har ikke grundlag for at foretage mig mere i anledning af telefonopkaldet.
87/87
I en anden sag om (ikke tilladt) magtanvendelse på Spidsen den 2. november 2009gengiver regionen i sit brev af 14. december 2009 fra sagen at medarbejderen, undernærmere angivne omstændigheder, ”tager fat i trøjen på [en ung] og hiver ham op påbenene”. Herefter bemærker regionen at ”regionen vurderer at magtanvendelsen ikkeer afpasset efter forholdene i den konkrete situation, og at den ikke står i rimeligt for-hold til det der søges opnået hermed.” Regionen henviste i den forbindelse til § 2, stk.2, i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Jeg har noteret mig regionens tilbagemelding i sagen.
OpfølgningJeg beder om at Sølager sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om, gennemRegion Hovedstaden, som jeg også beder om en udtalelse.
UnderretningDenne rapport sendes til Sølager, Region Hovedstaden, Social- og Integrationsmini-steriet, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, og deunge på Sølager.
Jørgen Steen Sørensen
