REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 331: Pressenævnets årsberetning 2011

PRESSENÆVNETS ÅRSBERETNING 2011I henhold til medieansvarslovens § 51 afgiver Pressenævnet herved årsberetning til justitsministeren.Årsberetningen offentliggøres.Indhold:A: Nævnets virke, s. 51 Sagsantal og sagsbehandlingstid, s. 52 Fælleseuropæisk møde, s. 53 Udenlandsk sendetilladelse - Ofcom, s. 64 Ny server = nye sagsnumre, s. 7B: Nævnets medlemmer og sekretariat, s. 8C: Statistik, s. 101 Antal sager, s. 122 Realitetsafgørelser fordelt på sagstype, s. 123 Sagsfordeling efter afgørelsesmåde, s. 134 Resultat af realitetskendelser, s. 135 Kendelser om presseetik, s. 146 Kendelser om genmæle, s. 167 Afsagte formalitetskendelser, hævede og henlagte sager, s. 178 Sagsbehandlingstid, realitetskendelser, s. 189 Sagsbehandlingstid, formalitetskendelser, s. 1810 Statistik over klagernes baggrund, s. 19D: Nævnets praksis, s. 201 Principielle spørgsmål, s. 201.1 Facebook - Folketingets Ombudsmand, s. 201.2 Offentliggørelse i skrevne medier, herunder magasiner, s. 211.3 Mediernes interne klageorganer, s. 232 Resumé af væsentlige konkrete sager, s. 242.1 Sager om presseetik, s. 25Tv-billeder af bolig, s. 25Omtale af politianmeldelse med oplysning om navne, s. 25Journalister på privat ejendom, s. 26Indlæg på Facebook, s. 26Kronologi i en dokumentarudsendelse, s. 27Omtale af selvmord, s. 27Skjult kamera, s. 28Anvendelse af videoafhøring fra politiet, s. 28Berigtigelse af forkerte oplysninger, s. 29Omtale af sexliv, s. 29Journalist navngivet ved kritisk artikel, s. 30Omtale af drabsoffer, s. 30

A. NÆVNETS VIRKE1 Sagsantal og sagsbehandlingstidI 2011 modtog Pressenævnet 157 klagesager, hvilket er lavere end i 2010, hvor antallet af modtagneklagesager var 174. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at nævnet i relation til én klager forsøgerat lægge samtlige klagepunkter vedrørende ét medieforetagende på samme sagsnummer, dvs. uansetantallet af artikler, der klages over, oprettes én sag. Det samme gør sig gældende, hvis der er klagetover eksempelvis en tv-udsendelse og omtalen på internettet. Det gør det lettere for klager og fornævnet i det praktiske arbejde. Det faldende antal klagesager er således ikke helt retvisende, idetnævnet således har behandlet mange artikler under samme nummer. Hertil kommer flere store sags-komplekser med kendelser over 100 sider.Samlet set er der også realitetsbehandlet færre klagesager i 2011 – 107, mod 119 året inden. Næv-nets formand har afvist lidt flere sager på grund af formalia i 2011 end i 2010. Formanden afviste i2011 52 sager mod 48 i 2010. Sagerne er hovedsageligt afvist, fordi klageren ikke var klageberettiget(manglede retlig interesse i det påklagede forhold), eller fordi klagen var indgivet for sent.I 2011 anmodede fire om at få genoptaget en klagesag, hvoraf én sag blev genoptaget (se sag nr.11-70-00173). I den forbindelse skal det bemærkes, at Pressenævnets afgørelser er endelige, jf.medieansvarslovens § 50. En anmodning om genoptagelse er ikke det samme som en ankemulig-hed, der giver parterne ret til at få bedømt samme forhold af en højere retsinstans. Betingelserne forgenoptagelse er omtalt i Pressenævnets årsberetning 2008, side 18.Nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2011 for realitetsafgørelser 60 dage og for for-mandsafgørelser ni dage. Sagsbehandlingstiden var lidt kortere end i 2010, hvor den gennemsnitligesagsbehandlingstid var henholdsvis 65 dage for realitetsafgørelser og to uger for formandsafgørelser.I fem sager (sagerne nr. 10-70-00022, 10-70-00028, 11-70-00057, 11-70-00126 og 11-70-00129) blev der afgivet dissens, dvs. at ét eller to medlemmer var uenige med flertallet. I én sag (sagnr. 11-70-00166) udtalte nævnet alvorlig kritik. De seks sager er alle refereret nedenfor under punktD.2.2 Fælleseuropæisk mødeRepræsentanter for Pressenævnet deltog den 5.-7. oktober 2011 i det 13. møde for europæiske pres-senævn i forummet Alliance of Independent Press Councils of Europe (AIPCE). Dette års mødeblev afholdt i Moskva.På mødet drøftes aktuelle emner blandt repræsentanter fra europæiske pressenævn og resten afverden.Af særlig interesse for Danmark indeholdt dette års dagsorden en paneldiskussion af, hvem derkunne anses som en offentlig person i relation til omtale i massemedier.Den svenske presseombudsmand gav en række bud på, hvilke forhold som kunne føre til, at manmåtte betragtes som en offentlig person – og derved tåle en mere nærgående omtale.Det kunne være tilfældet, hvis man: er politisk valgt, har stort økonomisk ansvar, har et job medindflydelse på andre mennesker, selv søger omtale, viser sit privatliv offentligt, har andres fortrolig-hed, er terrorist eller er en trussel mod samfundet, er kriminel, har en position i en organisationeller er rollemodel for unge mennesker.

Listen indeholdt 18 persongrupper, der var inddelt i følgende tre kategorier:1) Byggere af samfundet og trusler mod samfundet, ex. premierminister, terrorist, industriledere2) Folk, der udøver ting i offentlighed, ex. realityshow-deltagere/kendte, musikere, forfattere3) Folk, der er interessante på grund af nysgerrighed, ex. tv-værterPresseombudsmanden understregede, at der selvfølgelig kunne være konkrete forhold, der spilledeind ved vurderingen af, om oplysningerne var en krænkelse af privatlivet. Jo mere offentlig man er,jo mere nærgående omtale må man dog tåle.Blandt andre emner var brugergenereret indhold på internettet.Finland oplyste, at man havde udarbejdet et nyt tillæg til de presseetiske regler vedrørende inter-nettet. Tillægget vedrører brugergenereret indhold på mediernes hjemmesider. Af tillægget fremgårbl.a., at redaktionen skal overvåge sine hjemmesider og søge at forhindre, at indhold, som krænkerprivatlivets fred og menneskelig værdighed, offentliggøres. Foruden diskrimination omfatter kræn-kelsen af menneskelig værdighed for eksempel indhold, som opfordrer til vold og vækker had modindivider eller grupper. Redaktionen skal straks slette denne form for indhold. Det finske presse-nævn kan tage stilling til, om mediernes redaktioner i deres administration af online forums haroverholdt tillæggets bestemmelser. Sager vedrørende forudgående og efterfølgende redigering afoffentlige online forums vurderes ens.De finske regelsæt: http://www.jsn.fi/en/journalists_instructions/I Finland skelnes – som i Danmark – mellem journalistisk indhold og almindelige menneskersbeskeder. Hvis redaktøren vælger at bringe kommentarer sammen med redaktionelt stof, sidestillesdet i Finland med journalistisk indhold.De svenske repræsentanter oplyste, at man i Sverige skal logge på med sin Facebook-identifikationfor at skrive på blogs.I Danmark har blandt andet fyens.dk indført et tilsvarende krav. Man skal have en Facebook-pro-fil for at kunne kommentere artiklerne på fyens.dk.Næste møde i AIPCE forventes afholdt i Antwerpen i oktober 2012.3 Udenlandsk sendetilladelse – OfcomPressenævnet har igen i år afvist en klage over TV 3, der ikke har dansk sendetilladelse, men somsender danske programmer via satellit fra udlandet.I sag 11-70-00136 klagede en person over udsendelsen ”Redningskvinder” på TV 3, da der blevvist optagelser fra en bilulykke, som klager havde været involveret i. Da TV 3 ikke har indenlandsksendetilladelse og derfor ikke er omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 2, har Pressenæv-net ikke kompetence til at behandle klagen. Klagen blev derfor afvist.Tv-foretagender, der ikke sender under dansk sendetilladelse, falder uden for medieansvarslovensområde og Pressenævnets kompetence. Klager over tv-udsendelser sendt med udenlandsk tilladelsebliver derfor afvist af Pressenævnets formand, uden at indholdet af klagen realitetsbehandles.De tv-stationer, nævnet har modtaget klager over, er TV 3 Danmark og SBS TV, der begge senderfra Storbritannien. Udsendelserne offentliggøres på kanalerne TV 3, TV 3+ og TV 3 Plus samtKanal 4, Kanal 5, 6’eren og Voice TV.Medieforetagenderne sender med en licens fra den britiske tilsynsmyndighed Office for Commu-nications (Ofcom). Ønsker man at klage over indholdet af et tv-program, skal man derfor rette hen-

vendelse til Ofcom inden 20 arbejdsdage efter, at programmet er bragt. En nærmere beskrivelse af,hvordan man kan klage til Ofcom, findes på myndighedens hjemmeside:http://consumers.ofcom.org.uk/tell-us/tv-and-radio/a-specific-programme/4 Ny server = nye sagsnumrePressenævnets data blev i oktober måned flyttet over på en ny server, som nævnet deler med Civil-styrelsen. Denne flytning har medført, at nummereringen af Pressenævnets sager igen i år er blevetændret. Der er dog alene tale om en mindre ændring i forhold til sidste år. Ændringen har dogbetydning ved søgning efter sagsnummer på nævnets hjemmeside.I dag er journalnummeret blevet lidt længere og med bindestreger i stedet for skråstreger, men sta-dig ud fra samme systematik med angivelse af årstal, sagsgruppe (nr. 70 for klagesager) og kronolo-gisk nummer (ex. 12-70-00000).

B . N Æ V N E T S M E D L E M M E R O G S E K R E TA R I ATEfter medieansvarslovens § 41 består Pressenævnet af en formand, en næstformand og seks andremedlemmer. Alle otte medlemmer har en stedfortræder.Medlemmerne beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være juri-ster, beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. To medlemmer beskikkes efter udtalelse fraDansk Journalistforbund, og to medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle ledelser iden trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse. Endelig beskikkes to medlemmer somoffentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.Stedfortræderne beskikkes efter de samme regler.Formandskab:Formand:Stedfortræder:Næstformand:Stedfortræder:Journalister:Medlem:Stedfortræder:Medlem:Stedfortræder:Redaktører:Medlem:Stedfortræder:Medlem:Stedfortræder:Højesteretsdommer Jytte ScharlingHøjesteretsdommer Thomas RørdamAdvokat Axel KierkegaardAdvokat Jesper RotheJournalist Lene Sarup, Fyens StiftstidendeFreelance pressefotograf Lars LindskovJournalist Kaare R. Skou, TV 2|DANMARKJournalist Ulrik Holmstrup, tvDOKfilmChefredaktør Jan Kristensen, Fyens StiftstidendeChefredaktør Dorthe Carlsen, Århus StiftstidendeRedaktionschef Hans Peter Blicher, TV 2|DANMARKDirektør Inger Bach, Danmarks Radio

Repræsentanter for offentligheden:Medlem:Bestyrelsesmedlem Marianne Druedahl, LOF Roskilde og GreveStedfortræder: Direktør Otto Juhl Nielsen, FOF’s LandsorganisationMedlem:Forretningsfører John Meinert Jacobsen, AOF DanmarkStedfortræder: Kommunikationschef Karsten Kolding, FDBPressenævnets medlemmer og deres stedfortrædere beskikkes for en 4-årig periode.Med udgangen af 2011 udtrådte Axel Kierkegaard og Kaare R. Skou af nævnet, og i stedet ind-trådte advokat Martin Lavesen og journalist Janni Pedersen. Jesper Rothe er pr. 1. januar 2012beskikket som Pressenævnets næstformand med Martin Lavesen som sin stedfortræder. Ulrik Holm-strup er pr. 1. januar 2012 beskikket som medlem med Janni Pedersen som sin stedfortræder. IngerBach er pr. 1. januar 2012 beskikket som medlem med Hans Peter Blicher som sin stedfortræder.Ved nævnets behandling af en konkret sag medvirker i henhold til medieansvarslovens § 42 en for-mand eller næstformand samt en redaktør, en journalist og en repræsentant for offentligheden. Erder ved afgørelsen af en sag stemmelighed (to stemmer for og to stemmer imod), er formandensstemme afgørende.Der har i 2011 været afholdt 12 møder til behandling af konkrete sager. Endvidere har der væretafholdt to plenarmøder.

20021. Registrerede konkrete sager2. Sager afgjort ved kendelse i nævnetA. Heraf sager om presseetikB. Heraf sager om genmæleC. Heraf sager om både presseetik og genmæleD. Heraf begæringer om genoptagelse3. Sager afvist ved formandens kendelseA. På grund af manglende retlig interesseB. På grund af nævnets manglende kompetenceC. På grund af fristoverskridelseD. Klagerne åbenbart grundløseE. Begæringer om genoptagelse4. Sager hævet af klageren5. Sager henlagt af sekretariatetA. Heraf efter klagerens undladelse af at besvaresekretariatets anmodning om yderligere oplysningerB. Henvist til rette klagemyndighedC. Henlagt af andre grunde6. Sager, hvor klagen blev taget helt eller delvist til følge2)1. I sager om presseetik2. I sager om genmæle3. Pålæg om offentliggørelse134996682322994142-511--4744840

1 0 S TAT I S T I K O V E R K L A G E R N E S B A G G R U N DPressenævnet har i 2011 afsagt realitetskendelse i 107 klagesager, mens 52 sager er afvist af formandenpå grund af formalia. Fire af de sager, hvori der blev afsagt realitetskendelse, vedrørte anmodninger omgenoptagelse af tidligere afgjorte sager. Der er således truffet realitetsafgørelse i 103 nye sager.Nedenfor anføres i skematisk form en oversigt over sagerne fordelt efter, om klageren er privatpersoneller organisation, firma m.v., og efter, om klageren er repræsenteret af advokat. Det bemærkes, at forde-lingen vedrørende klagernes baggrund indeholder et skønselement, idet der kan være sager, hvor bådeprivatpersoner og organisationer el. lign. er anført som klagere. Da sagen kun placeres én gang i neden-stående oversigt, har nævnet i disse tilfælde skønnet, hvilken placering der ville være mest retvisende.RealitetsafgørelseHævet/henlagtFormalitets-afgørelseTagettilfølgeDelvistaget tilfølgeIkketaget tilfølgeI alt

Heraf en genoptagelsesbegæring.2)Heraf to genoptagelsesbegæringer.(3)Heraf en genoptagelsesbegæring.De sager, der blev afvist på grund af manglende retlig interesse, var alle sager, hvor omtalen i medietikke vedrørte klageren.De ni sager, hvor Pressenævnet ikke havde kompetence til at afgøre sagen, drejede sig om syv til-fælde, hvor mediet ikke var anmeldt til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr.3. Én, hvor nævnet ikke havde kompetence til at tilkende erstatning, og én, hvor nævnet ikke havdekompetence til at behandle en klage over et medie med udenlandsk sendetilladelse, jf. medieansvars-lovens § 1.De sager, hvor klager fra private er afsluttet ved en formalitetsafgørelse fra formanden, fordeler sigsom følger:Ej retlig interesse23Klagefrist overskredet10Åbenbart grundløs1Ej kompetence9Genoptaget-Intet nyt1

D. NÆVNETS PRAKSIS1 Principielle spørgsmål1.1 Facebook – Folketingets OmbudsmandFolketingets Ombudsmand har den 9. november 2011 afgivet en udtalelse om ”Myndigheder måbruge oplysninger fra åbne Facebook-profiler”.I den konkrete sag havde en medarbejder ved SKAT brugt sin private Facebook-profil til at ind-samle oplysninger om en skatteyder fra hendes Facebook-profil. Ombudsmanden fandt ikke grund-lag for at kritisere, at SKAT havde anvendt en medarbejders profil til at indsamle oplysningerne.Ombudsmanden bemærkede, at profilen havde været så åben, at oplysningerne var offentligt tilgæn-gelige, og at medarbejderen hos SKAT ikke havde anvendt en falsk profil eller anmodet om venskabsom middel til at få adgang til oplysningerne.Ombudsmanden opstillede i udtalelsen en række generelle kriterier for, hvornår oplysninger påFacebook kan betragtes som offentligt tilgængeligt materiale.Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende:”Om Facebook[side 3]Ifølge oplysninger fra Facebooks hjemmeside (da-dk.facebook.com) har brugerne af Facebook igennemsnit 130 ’venner’ på det sociale medie.[side 6]Forskellige typer af Facebook-profilerHvis en person har en profil på Facebook som er så åben at det ikke kun er de brugere som erhans eller hendes ’venner’ på Facebook, der har adgang til oplysningerne, men alle brugere påFacebook – fordi profilen er sat op til at være ’public’ – er de oplysninger der ligger om perso-nen på hans eller hendes Facebook, efter min opfattelse offentligt tilgængelige. Det gælder bådede oplysninger personen selv har lagt ud på sin åbne Facebook, og de oplysninger andre har lagtom ham eller hende på den åbne Facebook.…Hvis en person som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin profil, har et meget stort antal’venner’ på Facebook, herunder særligt ’venner’ og ’venners venner’ som han eller hun ikke harnoget personligt kendskab til, kan resultatet efter omstændighederne blive det samme.Denne måde at bruge Facebook på kan man se når f.eks. politikere ønsker så megen omtalesom muligt af de budskaber de lægger på Facebook, og i den forbindelse ønsker så mange ’ven-ner’ på Facebook som overhovedet muligt.Det er imidlertid en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om personer med rigtig mange’venner’ og ’venners venner’ på Facebook i realiteten offentliggør oplysninger om sig selv hvergang de selv lægger billeder eller tekst på Facebook, eller om der ikke er tale om offentliggørelse.Det samme gælder oplysninger lagt på personens Facebook af en af hans eller hendes (mange)venner.Generelt er det dog sådan at jo mere tilgængelig for andre profilen og adfærden på Facebook er,jo mere taler det i retning af en egentlig offentliggørelse.Hvis en person som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin profil på Facebook, har en eller fle-re ’venner’ med åbne profiler, kan det under visse omstændigheder føre til at oplysninger om perso-

nen med begrænset tilgængelighed til sin profil bliver tilgængelige for alle brugere af Facebook ellereventuelt for en endnu videre kreds. Herved bliver oplysningerne offentligt tilgængelige.En person som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin profil, vil således ikke altid kunneregne med at de oplysninger der ligger på hans eller hendes Facebook, kan holdes inden forkredsen af ’venner’.Der kan nemlig blive tale om at oplysningerne om personen overgår fra at være private til at bli-ve offentligt tilgængelige fordi de bliver udbredt til en videre, ubestemt kreds af personer. Detgælder for det første oplysninger om en person som han eller hun selv har lagt ud på sin Face-book. For det andet gælder det oplysninger om en person som en anden har lagt på personensFacebook.”Folketingets Ombudsmands udtalelse af 9. november 2011 har journalnummer 2011-2657-2091og kan læses på ombudsmanden.dk.Pressenævnet er ikke omfattet af ombudsmandens kompetence, da ombudsmanden ikke behandlerklager over nævn, der i betryggende former behandler tvister mellem private, selv om vedkommen-de nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning, jf. § 7, stk. 3 iOmbudsmandsloven (lov nr. 473 af 12. juni 1996).Selv om det ikke er muligt at klage over Pressenævnet til Folketingets Ombudsmand, kan ombuds-mandens udtalelse tjene som inspiration ved nævnets overvejelser. Udtalelsen giver således guideli-nes til bedømmelsen af, hvorvidt materiale hentet fra Facebook kan betragtes som offentligt tilgæn-geligt materiale.Pressenævnet har drøftet ombudsmandens udtalelse på et plenarmøde den 12. januar 2012. Der var underdrøftelserne tilslutning til, at nævnet i sine afgørelser vil følge samme praksis, som ombudsmandens udtalel-se er udtryk for. Dette kan navnlig få betydning ved vurderingen af, om personer med rigtig mange ”ven-ner” og ”venners venner” – heriblandt eksempelvis politikere, der ønsker så megen omtale som muligt afderes politiske budskaber – i realiteten offentliggør oplysninger om sig selv, hver gang de selv lægger billedereller tekst på Facebook. Afgørelsen i den enkelte sag vil dog altid bero på en konkret vurdering.Spørgsmålet om, i hvilket omfang medierne kan bringe oplysninger fra lukkede profiler på Face-book uden, at de herved begår brud på de presseetiske regler, har også i 2011 givet anledning tilovervejelser i nævnet. Der kan blandt andet henvises til sag nr. 11-70-00032 og sag nr. 11-70-00117, omtalt henholdsvis på side 26 og 31. Det bemærkes, at disse afgørelser er truffet, før nævnethavde haft lejlighed til at drøfte ombudsmandens udtalelse på et plenarmøde.Nævnets praksis er i øvrigt omtalt i årsberetning 2009, side 18-19.1.2 Offentliggørelse i skrevne medier, herunder magasinerDet følger af medieansvarslovens § 49, at Pressenævnet kan pålægge redaktøren af et medie atoffentliggøre nævnets kendelse. Kendelsen skal offentliggøres uden kommenterende tilføjelser og påen så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.Pressenævnet overlader det som hovedregel til redaktøren ud fra en redaktionel betragtning atbeslutte, hvilken opsætning og placering nævnets kendelse skal have. Pressenævnet lægger imidlertidafgørende vægt på, at de klagere, der får medhold hos Pressenævnet, skal kunne opleve, at de fåroffentlig oprejsning i forhold til de krænkelser, de har været udsat for fra massemediernes side.I 2010 fremkom Danske Dagblades Forening med en liste over, på hvilken side en klager kanforvente at få offentliggjort en kendelse, medmindre Pressenævnet har bestemt andet. De placerin-ger, der fremgår af oversigten, vil Pressenævnet som udgangspunkt acceptere. Heller ikke i 2011 har

nævnet fundet anledning til at pålægge en bestemt placering af nævnets kendelse, og DDF’s med-lemmer har således gengivet Pressenævnets kendelser i overensstemmelse med de i årsberetningenfor 2010 angivne sider.Til DDF’s liste har Dagbladet Børsen og Morgenavisen Jyllands-Posten i 2011 meddelt, at aviser-ne fremover bringer nævnets kendelser på side 2 i 1. sektion.Dansk Magasinpresses Udgiverforenings (DMU) medlemmer, Egmont Magasiner og Aller Mediahar i 2011 fulgt Pressenævnets opfordring og har udarbejdet oversigter over medlemmernes place-ring af Pressenævnets kendelser. Af oversigterne fremgår følgende placeringer:Egmont MagasinerALTBoligLivEuromanEurowomanFitGastroGravidHendes VerdenHer&NuHjemmetRUMVi ForældreAller MediaAntik & AuktionBazarBilled-BladetELLEFamilie JournalFeminaINIsabellasKig IndMad & BoligMad!PsykologiQSe og HørStoryStreetboysSøndagTidens KvinderTopModelUde og HjemmeVi UngeKolofonsiden, typisk side 4.Side 3.Samme side som læserbreve.Samme side som kolofon.Samme side som kolofon, side 4.Samme side som kolofon.Samme side som kolofon, side 3.Side 2.Side 2.Side 2.Samme side som kolofon.Samme side som kolofon, side 3.Samme side som indholdsfortegnelsen.Samme side som kolofonen.Andet opslag efter TVbladet.Under lederen.Ved lederen, side 3.Ved lederen og kolofonen, side 6.Samme side som kolofonen, under bidragydere.Samme side som indholdsfortegnelsen, side 3.Samme side som kolofonen, side 3.Samme side som indholdsfortegnelsen.Samme side som indholdsfortegnelsen.Side 4.Side 4.På ”Navne hjemmefra”-opslaget.Samme side som kolofonen, side 3.Samme side som kolofonen, side 3.Samme side som indholdsfortegnelsen.Side 5.Samme side som kolofonen, side 3.Side 4.Samme side som kolofonen.

I relation til offentliggørelse i skrevne medier bemærkes det, at Pressenævnet også anser størrelsen på skrift-typen og layoutet for at have betydning. Nævnet vil således være mere opmærksomt på, at opsætningensvarer til mediets øvrige indhold.Herudover vil nævnet generelt være opmærksom på, at der ikke bringes kommenterende tilføjelser itilknytning til kendelsen, og at kendelsen bliver bragt i overensstemmelse med nævnets kendelse. I modsatfald vil nævnet foranledige en ny offentliggørelse.Flere sager har indeholdt en lang række klagepunkter, men hvor der kun i enkelte forhold er udtalt kritik.Dette har ført til, at mediet er blevet pålagt at offentliggøre nævnets kritik. I de sager vil nævnet fremoveri offentliggørelsesteksten indsætte en bemærkning om, at der også har været punkter uden kritik. Det vilske efter en konkret vurdering af sagens karakter, og nævnets kendelser skal således stadig bringes somudformet af nævnet.Den opdaterede liste fra Danske Dagblades Forening (DDF) og listerne fra DMU findes på næv-nets hjemmeside under fanebladet ”Klagevejledning”, ”Offentliggørelsessted”.Forhold vedrørende offentliggørelse af nævnets kendelser er tidligere omtalt i Pressenævnets årsbe-retninger, se navnlig 1998, side 6ff., 1999, side 10ff., 2000, side 8, 2002, side 5, og 2010, side 20ff.1.3 Mediernes interne klageorganerKlager over overtrædelse af god presseskik skal rettes til Pressenævnet senest fire uger efter offentlig-gørelsen af det påklagede indhold eller – hvis klagen først er rettet til massemediet selv – senest fireuger efter, at mediets afgørelse er kommet frem til klageren, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.For så vidt angår klager over Danmarks Radio og TV 2 samt disses regionale tv-stationer, skal deraltid først indgives klage til dem, inden der klages til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 34, stk.3.Danmarks Radio, TV 2|Danmark og Politiken har inden for de seneste år etableret interne klage-organer. De interne klageorganer arbejder uafhængigt af Pressenævnet, og en klage til et internt kla-georgan medfører således ikke, at klagefristen til Pressenævnet afbrydes (har ikke opsættende virk-ning).Danmarks RadioDanmarks Radio oprettede i 2004 en stilling som Lytternes og seernes redaktør. Redaktøren refere-rer til Danmarks Radios bestyrelse og har særligt ansvar for mediets håndtering af klager i principi-elle og vigtige programspørgsmål.Klagebehandlingen i Danmarks Radio er organiseret således, at det er de relevante programredak-tioner eller direktørområder, der besvarer programklager i første led. Omhandler klagen væsentligebrud på god presseskik og på Danmarks Radios programetik, kan man klage videre til Lytternes ogseernes redaktør, der behandler klagen i andet led og kan indstille til generaldirektøren at ændreredaktionens afgørelse. Redaktøren kan også af egen drift tage sager op.I forbindelse med gennemførelsen af medieaftalen for 2007-2010 blev radio- og fjernsynslovenændret, således at det i dag fremgår direkte af lovteksten (§ 17, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 988 af6. oktober 2011 om radio- og fjernsynsvirksomhed), at Danmarks Radios bestyrelse efter drøftelsemed generaldirektøren ansætter Lytternes og seernes redaktør.Pressenævnet traf den 28. april 2011 i sag nr. 11-70-00056 en delafgørelse vedrørende spørgsmå-let om klagens rettidighed efter en klage til Lytternes og seernes redaktør. Nævnet fandt, at klagen,der blev modtaget i Pressenævnet den 4. marts 2011, vedrørte et afslag den 16. november 2010,hvor der var blevet givet klagevejledning. Fristen for at klage til Pressenævnet var dermed overskre-det. Hverken en klage til Lytternes og seernes redaktør i den mellemliggende periode eller generaldi-

rektørens meddelelse om, at hun ville følge redaktørens redegørelse, kunne føre til andet resultat.Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Lytternes og seernes redaktør havde gjort opmærksompå, at en klage til redaktøren ikke havde opsættende virkning.TV 2|DanmarkTV 2|Danmark oprettede i 2008 en stilling som Seernes redaktør. Seernes redaktør er som pro-gramchef for etik, klagesager og dialog med seerne en uafhængig instans med direkte reference tilden administrerende direktør.Redaktørens primære opgave er at overvåge TV 2|Danmarks behandling af henvendelser og klagerfra brugere og seere på alle platforme med henblik på at sikre en høj programetik og journalistiskstandard i den samlede programvirksomhed.Klagebehandlingen i TV 2|Danmark sker i første led af de relevante afdelinger samt jurister ogdirektion. Når det gælder væsentlige brud på etikken kan TV 2|Danmarks seere og brugere indbrin-ge sagen for Seernes redaktør. Redaktøren afgør selv, om han vil tage sagen op til vurdering og kanendvidere tage sager op af egen drift.Stillingen som Seernes redaktør blev oprettet som led i gennemførelsen af medieaftalen for 2007-2010, og etableringen af stillingen er et vilkår for TV 2’s tilladelse til at udøve public servicepro-gramvirksomhed i medfør af radio- og fjernsynsloven. Seernes redaktør ansættes af TV 2’s bestyrelseefter drøftelse med den administrerende direktør.PolitikenPolitiken oprettede i 2001 stillingen som Læsernes Redaktør, der fungerer som læsernes repræsen-tant på Politikens redaktion og som udgangspunkt tager læsernes parti i klagesager. Redaktøren læg-ger Politikens etiske regler til grund for sine kommentarer og vurderinger.Redaktøren redigerer spalten ’Fejl og Fakta’ og skriver desuden en ugentlig klumme, der kan inde-holde kritik af avisen, og som også trykkes uden indblanding. Politikens chefredaktion er ikke for-pligtet til at rette sig efter kritikken fra Læsernes Redaktør, men vil ifølge avisens oplysningerbestræbe sig på at gøre det.Læsernes Redaktør er via sit ansættelsesforhold sikret uafhængighed af ledelsen. Bestyrelsesfor-manden i Politikens Fond er ekstern garant for Læsernes Redaktørs uafhængighed, idet redaktørenkun kan afskediges med formandens samtykke.Pressenævnets formand afviste den 19. oktober 2010 i sag nr. 2010-6-1074 en klage pga. frist-overskridelse efter en henvendelse til Læsernes Redaktør. Sagen kan læses på nævnets hjemmesideunder fanebladet ”Kendelser”, ”2010”.

2.1 Sager om presseetikEfter medieansvarslovens § 34, stk. 1, skal massemediernes indhold og handlemåde være i overens-stemmelse med god presseskik. Inden for denne retlige standard er det overladt til Pressenævnetsskøn, om der i et konkret tilfælde er sket en overtrædelse af god presseskik. Skønnet er dog ikkeganske ubundet, idet udgangspunktet for det nærmere indhold af begrebet god presseskik er de vej-ledende regler for god presseskik, jf. nedenfor under bilag.Tv-billeder af bolig – ikke kritik/dissensTV 2 sendte nyhedsudsendelsen med indslaget”45-årig mistænkt i flere sager”.Af indslaget fremgikdet, at politiet undersøgte en række uopklarede forbrydelser, som man formodede den såkaldte”Amagermand” havde begået, herunder en drabssag og en 15 år gammel firedobbelt voldtægtssag.Under omtalen af voldtægtssagen blev vist optagelser af det hus, hvor voldtægterne angiveligt havdefundet sted. Optagelserne omfattede både nye og gamle optagelser af huset og vejen. Af de nyeoptagelser var det muligt at se husets navn. Den nuværende ejer af huset klagede.Klager anførte, at hun og hendes familie købte huset et par år efter den formodede voldtægt. Hundrev et Bed&Breakfast fra huset. Det var krænkende at se sin private bolig eksponeret i forbindelsemed en så voldsom forbrydelse. Hun fandt det uden relevans at bringe billeder af husets nuværendeudseende.TV 2 anførte, at klager manglede retlig interesse i at klage til Pressenævnet, da hun ikke selv vardirekte eller indirekte nævnt i udsendelsen. TV 2 anførte videre, at det tydeligt fremgik af indslaget,at der var tale om en gammel sag, og at der således ikke var nogen relation mellem forbrydelsen ogklager.Pressenævnet fandt, at klager havde retlig interesse i at få klagen behandlet. Nævnet fandt, at detvar klart for seerne, at der ikke var forbindelse mellem klager og forbrydelsen. Uanset billederne afhusets nuværende udseende var af begrænset offentlig interesse, fandt nævnet (flertallet) ikke grund-lag for at kritisere TV 2.Ét medlem var uenigt og ville udtale kritik af TV 2 for at bringe billeder af husets nuværendeudseende, hvilket var unødvendigt for at få indslagets budskab frem. Nævnet udtalte ikke kritik.Kendelse af 19. januar 2011 i sag nr. 10-70-00022.Omtale af politianmeldelse med oplysning om navne – kritik/dissensDagbladet Børsen bragte artiklen”Rotaryklub i politiets søgelys”med underoverskriften ”I flere år harHadsten Rotary Klub været det sociale udgangspunkt for Aarhus Lokalbanks ledelse. Nu kalderBagmandspolitiet personsammenfaldet ”særdeles interessant” i forbindelse med en aktuel sag omkursmanipulation i den østjyske lokalbank”.Artiklen vedrørte Finanstilsynets politianmeldelse af Aarhus Lokalbank for kursmanipulation ogbeskrev tre navngivne personer som medlemmer af Hadsten Rotary Klub. De tre medlemmer klage-de. Under sagen var fremlagt en udtalelse fra Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet (SØK),der oplyste, at klagerne ikke var genstand for politimæssig efterforskning.Klagerne anførte, at Børsen antydede, at de skulle have deltaget i kursmanipulation, og at der ikkevar nogen almen interesse, som talte for offentliggørelse af deres navne i artiklen.Børsen anførte, at avisen på intet tidspunkt havde anklaget hverken medlemmer af Aarhus Lokal-banks ledelse eller medlemmer af Hadsten Rotary Klub for kursmanipulation. Avisen havde aleneundersøgt personsammenfaldet og forelagt det for SØK.Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen gav indtryk af, at klagerne var genstand for politimæssigefterforskning i forbindelse med politianmeldelsen af Aarhus Lokalbank. Nævnet fandt videre, at

der ikke var nogen almen interesse i at nævne klagernes navne i artiklen, da der alene var indgivetpolitianmeldelse mod Aarhus Lokalbank.Ét medlem var uenigt og fandt, at medlemskabet af rotaryklubben og af bankens repræsentant-skab var objektive kendsgerninger, ligesom statsadvokaten havde bekræftet, at en ledende medarbej-der hos SØK havde udtalt, at personsammenfaldet var interessant. Dette medlem mente derfor, atder var dækning for artiklens rubrikker. Nævnet udtalte kritik.Kendelse af 22. marts 2011 i sag nr. 10-70-00028.Journalister på privat ejendom – ikke kritikTV 2/FYN bragte nyhedsindslaget”Juletræsbranchen undersøges”om brugen af østeuropæisk arbejds-kraft. I indslaget blev bragt optagelser af arbejdet på en privat ejendom, dels af medarbejdere i færdmed at læsse grantræer på en lastbil, dels billeder af medarbejdere i et frokostrum. Ejeren af ejen-dommen gav et interview på ejendommen, men klagede efterfølgende.Klager anførte, at TV 2/FYNs medarbejder var trængt ulovligt ind på hendes ejendom, og at hunhavde forbudt, at de lavede optagelser med de ansatte. Offentliggørelsen af optagelserne var enkrænkelse af privatlivets fred.TV 2/FYN afviste både, at der var tale om ulovlig indtrængen på privat ejendom og krænkelse afprivatlivets fred, ligesom tv-stationen afviste, at fotografen havde fået besked på ikke at optage i fro-koststuen.Pressenævnet fandt, at parterne havde afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt klager overfor TV 2/FYN gjorde opmærksom på, hvor på ejendommen hun ikke ønskede, at de filmede. Påbaggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis kunne nævnet ikke tage stilling til, hvilkenforklaring der var den rigtige. Under disse omstændigheder, og da klager i øvrigt ved sin adfærdaccepterede pressens tilstedeværelse, fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at TV 2/FYN havdekrænket klagers privatliv ved offentliggørelsen af billedmaterialet.Kendelse af 19. januar 2011 i sag nr. 11-70-00031.Indlæg på Facebook – ikke kritikWelsh Corgi Klubbens medlemsblad Corgi Nyt bragte artiklen”Tildeling af misbilligelse”,der gen-gav et indlæg på Facebook. Indlægget var skrevet af klager på en anden persons Facebook-profil.Klager anførte, at dele af en privat e-mail sendt til en veninde var blevet offentliggjort i CorgiNyt. Hun var ikke orienteret om, at e-mailen eller misbilligelsen ville blive offentliggjort.Corgi Nyt anførte, at klagers indlæg ikke var en personlig e-mail, da indlægget var sendt til mod-tagerens Facebook-profil, som er tilgængelig for modtagerens ca. 1.580 venner. Corgi Nyt havde føroffentliggørelsen af artiklen telefonisk kontaktet klager med henblik på en kommentar, men klagerafbrød samtalen. Corgi Nyt havde herefter sendt artiklen til klager.Pressenævnet lagde til grund, at klagers indlæg var skrevet på modtagerens Facebook-profil. Daklager selv havde viderebragt indlægget til en anden persons profil, var det som udgangspunkt udenbetydning, om modtagerens profil var åben eller lukket. Indlægget var blevet læst af mange personerog havde givet anledning til debat, men også til, at Dansk Kennel Klub på baggrund af en klagehavde tildelt klager en misbilligelse. Corgi Nyt havde derfor været berettiget til at offentliggøre kla-gers Facebook-indlæg.Kendelse af 22. marts 2011 i sag nr. 11-70-00032.Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 9. november 2011 udtalt sig om brugen af oplys-ninger fra Facebook inden for den offentlige forvaltning. Udtalelsen og dens betydning for Presse-nævnet gennemgås i dette kapitels afsnit 1.1.

Kronologi i en dokumentarudsendelse – kritikDanmarks Radio bragte på såvel deres internetbaserede medier som på DR1 og DR2 udsendelsen”En Klima-Krimi”.I udsendelsen indgik dele af lydoptagelser fra politiet radiokommunikationunder en demonstration uden for Bella Center i forbindelse med klimatopmødet COP 15.Udsendelsen indeholdt navnlig tre udtalelser fra politiets kommunikation over politiradioen. Endelingsførers udtalelse måtte anses som en ordre til eventuel magtanvendelse mod tilstedeværendepressefolk og demonstranter, der hindrede politiet i at skabe fred og orden. Billedsiden i udsendel-sen viste optagelser af politifolk med trukne knipler. De to demonstranter, seerne fulgte, blev efter-følgende idømt betingede fængselsstraffe for under demonstrationen at have opfordret demonstran-ter til vold mod politiet.Københavns Politi klagede over udsendelsen.Klager anførte navnlig, at Danmarks Radio ikke inden offentliggørelsen søgte at indhente kom-mentarer fra Københavns Politi, og at der var byttet rundt på rækkefølgen af udtalelserne i lydopta-gelsen fra demonstrationen. Ifølge klager hidrørte lydoptagelsen og de anvendte billedoptagelser fraforskellige episoder under demonstrationen.Danmarks Radio erkendte, at der burde være sket forelæggelse for Københavns Politi, men daudtalelserne på lydoptagelsen var ubestridte, burde dette ikke føre til kritik. Der var ifølge Dan-marks Radio tale om ordret gengivelse af tre udtalelser. Det forhold, at de ikke blev bragt i kronolo-gisk rækkefølge, ændrede ikke ved oplysningernes korrekthed. Reallyd og billeder stammede fra densamme demonstration inden for samme geografiske område og inden for en snæver tidsramme.Pressenævnet udtalte kritik, da seerne ikke var blevet gjort opmærksomme på, at billederne ikkenødvendigvis afspejlede ordrerne givet i lydoptagelserne over politiradioen, ligesom seerne hellerikke var gjort opmærksomme på, at de tre udtalelser i udsendelsen ikke var bragt i kronologisk ræk-kefølge.Nævnet fandt endvidere, at Københavns Politi burde have haft forelagt udtalelserne, uanset atoptagelserne fra politiradioen var ordrette udtalelser. Da lydoptagelsen var cirka et år gammel påoffentliggørelsestidspunktet, var der ikke grundlag for at bringe den, førend Københavns Politi hav-de haft mulighed for at kommentere den. Københavns Politi var tillige berettiget til at få bragt etgenmæle.Kendelse af 27. april 2011 i sag nr. 11-70-00044.Omtale af selvmord – kritikEkstra Bladet bragte i tillægget EKSTRA reportagen”Selvmordernes bro”.I reportagen bragte avisenblandt andet historien om en tidligere boksers selvmord. Manden var nævnt ved navn, ligesom dentidligere ægtefælle og søn blev omtalt ved fornavn. Artiklen var illustreret af et 29 år gammelt bryl-lupsbillede af afdøde og ægtefællen. Hustruens ansigt var ikke synligt. På et andet billede var en vægmed billeder affotograferet. Sønnen var afbildet som barn. Den tidligere hustru og sønnen klagede.Klagerne anførte, at de ufrivilligt var med i artiklen ved navns nævnelse, og at det ved hjælp afoplysningerne i artiklen og de ledsagende billeder var muligt at identificere dem. Klagerne anså bru-gen af deres rigtige navne for irrelevant for artiklens budskab.Ekstra Bladet anførte, at fortællingen om afdøde ikke ville have mening uden at nævne afdødesfraskilte kone og den på det tidspunkt 4-årige søn. Bladet erkendte, at pårørende, der ikke ønsker atmedvirke, skulle sløres. Avisen beklagede forholdet i en efterfølgende udgave af EKSTRA, og direk-te over for klagerne.Pressenævnet fandt, at de bragte fotografier ikke havde en sådan almen interesse, at der var grund-lag for at fravige udgangspunktet om, at offentliggørelse af fotografier fra private begivenheder og

private hjem kræver samtykke. Nævnet udtalte kritik, men pålagde ikke offentliggørelse, da avisenallerede havde beklaget forholdet i avisen.Kendelse af 27. april 2011 i sag nr. 11-70-00049.Skjult kamera – ikke kritikTV 2 bragte udsendelsen”Operation X: Når ører bliver til kroner”.Udsendelsen var kritisk over forprivate høreklinikkers udlevering af høreapparater, herunder Dansk HøreCenter. Siden tilskudsord-ningen var ændret – så borgere kunne købe apparater fra private høreklinikker og få tilskud – varudleveringen steget med 80 procent. I udsendelsen blev vist en række skjulte tv-optagelser fraDansk HøreCenters afdelinger, hvor to personers hørelse blev testet. Efterfølgende målinger påBispebjerg Hospital viste, at der var udleveret høreapparat, selv om målingerne af personens hørelseikke lå inden for de retningslinjer, Sundhedsstyrelsen havde udstukket for behandling. Direktørenfor høreklinikken klagede.Hørecenteret ville ifølge klager have givet den samme behandling til de to testpersoner ved enaftalt tv-optagelse. Klager anførte hertil, at hans kritiske holdning over for Sundhedsstyrelsens vej-ledning var offentligt kendt. Der var ifølge klager derfor ikke nogen saglig grund til at bruge skjultkamera.TV 2 anførte, at man med brugen af skjult kamera forsøgte at undersøge, om Dansk HøreCenterudleverede høreapparater i strid med Sundhedsstyrelsens vejledning, og hvorvidt borgere, der hen-vender sig i en privat høreklinik, blev udsat for et mersalg. TV 2 ville ikke kunne have fået disseoplysninger, hvis man havde spurgt klager for åbent kamera. Kritikpunkterne, der specifikt rettedesig mod Dansk HøreCenter, fik klager forelagt og mulighed for at kommentere i udsendelsen.Pressenævnet anførte, at nævnet ved bedømmelsen af, om offentliggørelsen af optagelserne ind-hentet med skjult kamera var berettiget, på den ene side havde lagt vægt på, at det af en af optagel-serne fremgik, at Dansk HøreCenter var villig til at sende en anmodning om tilskud på kundensvegne, selv om virksomhedens medarbejder oplyste, at der ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning ikketilkendes tilskud til høreapparater til personer med tinnitus. På den anden side fandt nævnet dettvivlsomt, om dokumentationen kun kunne indhentes med brugen af skjult kamera, idet klagerkommenterede og vedgik Dansk HøreCenters praksis. Efter en samlet vurdering fandt nævnet ikketilstrækkeligt grundlag for at kunne fastslå, at hensynet til direktøren og Dansk HøreCenter over-steg den offentlige interesse. Nævnte bemærkede, at de menige medarbejdere, der optrådte i udsen-delsen, var slørede.Kendelse af 27. april 2011 i sag nr. 11-70-00053.Anvendelse af videoafhøring fra politiet – kritik/dissensTV 2 sendte udsendelsen”TV 2 Dok: Man slår da børn”,hvori der indgik cirka 50 sekunder af envideoafhøring af et barn. Af optagelsen fremgik det, at barnet beskyldte faderen for at udøve vold.Drengen var effektivt sløret. Forældrene, der havde forældremyndigheden over sønnen, klagede.Klagerne anførte, at de ikke har givet tilladelse til, at TV 2 eller andre måtte vise optagelser afderes søn.TV 2 anførte, at optagelserne var udleveret af Østjyllands Politi, der også havde godkendt udsen-delsen, og at det var umuligt for andre end de personer, der tidligere havde set den pågældendevideoafhøring, at genkende barnet.Pressenævnet udtalte, at videoafhøringer ikke er undergivet offentlighed, og den afhørte har enberettiget forventning om, at en sådan videoafhøring ikke gengives i et massemedie, medmindreden pågældende har givet sit samtykke hertil. Dette gælder, uanset om den pågældende var sløret.Da der ikke var givet samtykke, fandt Pressenævnet, at TV 2 havde handlet i strid med god presse-skik ved at bringe optagelserne. Pressenævnets flertal fandt ikke, at der var særligt tungtvejende

grunde til, at optagelserne kunne bringes uden samtykke. Det var dog et formildende forhold, atØstjyllands Politi havde udleveret optagelserne og godkendt sløringen, men det kunne ikke fritageTV 2 for at sikre sig, at der var meddelt samtykke.Ét medlem var uenigt og ville ikke udtale kritik, da emnet for udsendelsen havde stor samfunds-mæssig betydning, og da sløringen af drengen og hans sag var så effektiv, at ingen udenforståendekunne identificere sagen og de implicerede. Ifølge medlemmet måtte TV 2 anses for at have handleti god tro, når fortroligt materiale var udleveret af en offentlig myndighed, som tillige efterfølgendehavde godkendt brugen af det pågældende materiale.Kendelse af 27. april 2011 i sag nr. 11-70-00057.Berigtigelse af forkerte oplysninger – delvis kritikTV SYD bragte nyhedsindslaget”Styren-afsløring: LM bryder loven”.I indslaget blev LM WindPower A/S kritiseret for at have haft kendskab til problemer med styrendampe uden at skride ind.Ifølge indslaget vedrørte det fabrikker i Vojens og Lunderskov. I indslaget omtalte TV SYD styren-dampe på LM og oplyste, at Arbejdstilsynet tilbage i 2004 havde pålagt selskabet at ændre metodentil at måle grænseværdierne for dampene. Det fremstod som om LM ikke havde informeret sinemedarbejdere om Arbejdstilsynets afgørelser. Det er et krav efter arbejdsmiljøloven.De medarbejdere, der udtalte sig i indslaget, arbejdede imidlertid ikke på fabrikken i Vojens. Dearbejdede i Lunderskov, hvor der ikke var udstedt påbud.LM Wind Power A/S anførte, at selskabet ifølge loven var forpligtet til at gøre sikkerheds- og til-lidsrepræsentanter inden for ”vedkommende område” bekendte med de afgørelser, Arbejdstilsynethar truffet. LM har løbende sørget for en orientering af sikkerhedsrepræsentanterne, ligesom korre-spondancen med Arbejdsmiljøklagenævnet er underskrevet af sikkerhedsrepræsentanter fra LM. TVSYD kunne have konstateret det ved at gennemgå myndighedens sagsbehandling.TV SYD anførte, at de medvirkende tillidsfolk ikke arbejdede på fabrikken i Hammelev i Vojens,hvor målingerne blev foretaget. Samtlige tillidsfolk på fabrikkerne anså imidlertid LM som én storvirksomhed.Pressenævnet fandt, at TV SYD havde tilsidesat god presseskik ved at give indtryk af, at LM ikkehavde overholdt pligten til at orientere sine medarbejdere uden at orientere seerne om, at medarbej-derne arbejdede på fabrikken i Lunderskov, hvorimod påbuddene vedrørte fabrikken i Vojens. Næv-net udtalte tillige kritik af, at TV SYD ikke berigtigede oplysningen, da LM gjorde stationenopmærksom på det.Kendelse af 24. august 2011 i sag nr. 11-70-00088.Omtale af sexliv – ikke kritikEkstra Bladet bragte forsideoverskriften”[Morder] hemmeligt gift i fængslet”og omtalte inde i avisen,at en morder var blevet gift. Parret havde inden offentliggørelsen udsendt en pressemeddelelse, hvorman frabad sig omtale af ægteskabet. Forud for artiklens offentliggørelse havde hustruen på denoffentligt tilgængelige hjemmeside baby.dk indgået i en debat omkring sit ægteskab med morderen,der var dømt for tredobbelt manddrab. Drabssagen havde fået massiv medieomtale, ligesom morde-ren blandt andet havde medvirket i interviews og været medforfatter på en bog, hvori parrets sexlivvar omtalt.Parret klagede til Pressenævnet.Parret anførte, at omtalen af brylluppet og deres sexliv var i strid med god presseskik. De havdeselv arbejdet på at gøre brylluppet til en stilfærdig begivenhed, hvilket avisen var bekendt med.Ekstra Bladet anførte, at morderen er almindelig kendt i offentligheden, og at hustruen var klarover, at hendes relationer til ægtefællen og ægteskabet med samme var et kontroversielt anliggende.Avisen henviste endvidere til bogen med morderen som medforfatter.

Pressenævnet udtalte, at et ægteskab måtte anses for en glædelig, men privat begivenhed. Underhenvisning til debatten på baby.dk og den massive medieomtale af drabssagen samt morderensinterviews fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere omtalen af brylluppet eller parrets seksuelleforhold, der ellers også henhører under privatlivets fred.Kendelse af 24. august 2011 i sag nr. 11-70-00104.Journalist navngivet ved kritisk artikel – ikke kritikPolitiken bragte artiklen”3-dobbelt synder udløser krav om bøder til medier”i forbindelse med endebat om, hvorvidt Pressenævnet skulle have kompetence til at udstede bøder til medier. En journa-list hos B.T. var omtalt ved navns nævnelse som ”3-dobbelt synder”. B.T. havde i tre sager fået kritiki Pressenævnet for artikler, hvor den pågældende journalists navn havde fremgået af artiklens byline.Journalisten klagede.Journalisten anførte, at det var i strid med god presseskik at navngive ham, da kritikken i Presse-nævnets sager var rettet mod mediet B.T.Politiken anførte, at journalisten var nævnt i byline til artiklerne.Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det er mediet – og ikke den enkelte journalist – der erpart i nævnets sager, når der indgives klage over offentliggjorte artikler. Journalisters arbejde eroffentligt tilgængeligt, ligesom de krediteres med navns nævnelse i byline og i nogle tilfælde ogsåmed billedidentifikation. Under hensyn til, at B.T.s journalist havde været angivet i bylinen mednavns nævnelse i de tre artikler, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken for ikkeat have sløret journalistens identitet ved omtalen af hans arbejde, også selv om han ikke var enledende medarbejder.Kendelse af 12. september 2011 i sag nr. 11-70-00103.Omtale af drabsoffer – ikke kritikEkstra Bladet bragte portrætartiklen”Djævlens advokat”om en forsvarsadvokat. I den forbindelsefortalte advokaten om en sag, som hun havde været i retten med den dag, hvor avisen havde fulgthendes arbejdsdag. Forsvarsadvokaten beskrev en række detaljer vedrørende en drabssag. Herudoverviste advokaten Ekstra Bladets journalist et billede af afdøde optaget i retsmedicinerens lokale. Bille-det var beskrevet med ord i artiklen. Den afdødes datter klagede.Datteren anførte, at det var i strid med god presseskik at udpensle hendes fars sidste minutter ilive.Ekstra Bladet anførte, at straffesagen mod afdødes kæreste beskrev forsvarsadvokatens fagligearbejde, og at der var tale om en offentlig retssag.Pressenævnet tilkendegav, at Ekstra Bladets detaljerede beskrivelse af retsmedicinerens fotografieraf afdøde kunne virke krænkende, men at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.Kendelse af 12. september 2011 i sag nr. 11-70-00108.Manglende forelæggelse for forening – kritikTV 2 bragte udsendelsen”Klamphuggerne: Fix og færdig”,som omtalte problemer med håndværksar-bejde udført af et bestemt selskab. I den forbindelse henviste udsendelsen til, at der var flere util-fredse kunder. På et tidspunkt i udsendelsen står studieværten foran en række huse med navnet påen andelsforening, der kort omtales i udsendelsen. Andelsforeningen klagede.Andelsboligforeningen anførte, at foreningen ejer boligerne. Den enkelte andelshaver har alene enbrugsret til en bolig. Foreningen fandt det derfor uheldigt, at der var bragt udtalelser fra enkelteandelshavere uden at få oplysningerne bekræftet af formanden, der kunne dokumentere omfanget afde nævnte mangler.TV 2 anførte, at udsendelsen var kritisk over for håndværkeren, men udsendelsen indeholdt ikkeen kritik af foreningen eller de enkelte beboere.

Pressenævnet fandt, at TV 2 skulle have indhentet foreningens kommentar eller på anden mådeundersøgt omfanget af manglerne på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse. Nævnet udtaltederfor kritik.Kendelse af 12. september 2011 i sag nr. 11-70-00109.Omtale af to år gammel byretsdom – delvis kritikbt.dk bragte under overskriften”Danmarks 13 mest radikale højre-ekstremister. Her er højrefløjens bøl-ler”en omtale af personer på den yderste højrefløj og deres domme. I et tilhørende persongalleri varder omtalt domme fra 30 dages fængsel og op til otte års fængsel. Én af personerne blev i 2008idømt 40 dages ubetinget fængsel for et værtshusslagsmål (vold). Denne person klagede.Den dømte anførte, at han ikke hørte til blandt landets 13 mest højreekstremistiske personer ellerkunne sammenlignes med blandt andre en norsk massemorder. I 2008 havde klager haft omgangmed grupperingerne Danmarks Nationale Front og Vederfølner, men aldrig været medlem. Hanhavde ikke haft kontakt med det højreorienterede miljø siden 2008.Bt.dk havde blandt andet efterfølgende præciseret, at klager ikke havde været medlem.Pressenævnet fandt, at straffesagen på tidspunktet for omtalen på bt.dk mere end to år efter byret-tens dom ikke længere havde offentlig interesse i relation til klager, men at den på tidspunktet havdeen offentlig interesse i relation til fokuseringen på højreekstremistiske grupperinger. Som følge afden forløbne tid siden dommen, dommens karakter og formålet med artiklen burde avisen have slø-ret navnet på klager, og nævnet udtalte kritik af den manglende sløring.Kendelse af 3. oktober 2011 i sag nr. 11-70-00115.Facebook – kritikTV 2/FYN bragte nyhedsindslaget”Skarpe udtalelser på Facebook”,der blandt andet viste tv-optagel-ser af en politikers Facebook-profil og læste en statusopdatering op. Tv-stationen havde via en afpolitikerens Facebook-venner fået adgang til profilen. Politikeren klagede.Politikeren anførte, at hendes Facebook-profil var lukket/ikke offentlig tilgængelig. Der var vistoptagelser fra den med billeder af hendes kæreste og venner samt de kommentarer, der var skrevet idet lukkede forum. Hun havde over for mediet accepteret, at der blev refereret, hvad hun havdeskrevet, men TV 2/FYN havde ikke fået tilladelse til at vise optagelser fra profilen.TV 2/FYN anførte, at der var 545 venner tilknyttet Facebook-profilen, og at det virkede usand-synligt, at en enkelt person kunne have en privat, venskabelig relation til så mange. Politikerenanvendte profilen som et politisk værktøj. I stedet for blot at referere profilen fandt tv-stationen detuproblematisk at vise profilen.Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede profiler er forbeholdt de personer, derhar fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikkeadgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så storsamfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.Klager havde indstillet sin profil, så hun skulle acceptere udefrakommende som ”ven” for, at dissefik adgang. Allerede fordi politikeren havde givet tilladelse til, at TV 2/FYN kunne referere denpågældende kommentar, fandt nævnet, at optagelserne fra Facebook-profilen ikke havde en sådannyhedsværdi, at der var grundlag for at offentliggøre optagelser fra profilen – der også viste andreforhold – uden samtykke. Nævnet udtalte kritik af mediet for at bringe optagelserne.Kendelse af 3. oktober 2011 i sag nr. 11-70-00117.Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 9. november 2011 udtalt sig om brugen af oplys-ninger fra Facebook inden for den offentlige forvaltning. Udtalelsen og dens betydning for Presse-nævnet gennemgås i dette kapitels afsnit 1.1.

Politianmeldelse mod politiker – ikke kritik/dissensJydskeVestkysten bragte artiklen”Kommune tvangsfjerner byrådsmedlems søn”.Artiklen omtalte enepisode på forvaltningen, hvor et byrådsmedlems barn var mødt op og bedt om at blive fjernet frahjemmet på grund af vold. Ifølge artiklen kom byrådsmedlemmet og hendes mand til stede. Deresadfærd havde resulteret i en politianmeldelse. Byrådsmedlemmet blev omtalt ved navns nævnelse,ligesom hendes billede var bragt. Medlemmet klagede.Klager anførte, at sagen ikke havde offentlighedens interesse, så længe den ikke var færdigbehand-let. Skaden ville være enorm, hvis anklagerne viste sig grundløse.JydskeVestkysten anførte, at sagen blev omtalt med klagers navn, fordi politiet måtte tilkaldes, ogfordi klager var byrådsmedlem med det deraf følgende ansvar.Pressenævnet (flertallet) fandt, at beskyldningerne om vold kunne få betydning for klagers valg-barhed, hvis de viste sig sande. Nævnet fandt derfor, at såvel anbringelsen af klagers søn som politi-anmeldelsen havde offentlig interesse og udtalte derfor ikke kritik af JydskeVestkysten for at omtaleklager ved navns nævnelse.Ét medlem var uenigt og fandt ikke grundlag for at omtale klager ved navn.Kendelse af 3. oktober 2011 i sag nr. 11-70-00126.Skjult kamera og udeladte oplysninger – delvis kritik/dissensDanmarks Radio sendte i nyhedsmagasinet21Søndaget kritisk indslag om private ultralydsklinik-kers scanning for brystkræft. I den forbindelse udtalte andre læger sig kritisk, og der blev bragtskjulte optagelser fra en scanningsklinik i København.I et andet eksempel fra klinikken blev den læge, der ejer klinikken, kritiseret for ikke at have fulgtSundhedsstyrelsens vejledning om, hvordan der skulle undersøges for brystkræft med en såkaldttripletest bestående af: 1) Klinisk undersøgelse, 2) Billeddiagnostik, og 3) Biopsi. Danmarks Radio,der var i besiddelse af patientjournalen, oplyste i udsendelsen, at lægen efter at have foretaget enultralydsscanning ikke foretog yderligere. Af patientjournalen fremgik det imidlertid, at lægen ”fore-slår resektion hos praktiserende spec. læge i kirurgi efter henvisning fra egen læge”.Lægen klagede.Lægen anførte, at mediet havde kunnet optaget undersøgelsen for åbent kamera, hvis man havdespurgt. Klager anførte videre, at han overholdt Sundhedsstyrelsens vejledning.Danmarks Radio anførte, at der ikke var grundlag for at kritisere brug af optagelser indhentetmed skjult kamera. Den offentlige interesse i at belyse svaghederne ved den danske kræftbehandlingvar oplagt og havde været genstand for diskussioner og undersøgelser de senere år. I det foreliggendetilfælde måtte den offentlige interesse veje tungere end hensynet til den enkelte læge. Det var sværtat afgøre, om dokumentation kunne være tilvejebragt på anden vis. Hvis en læge vidste, at undersø-gelsen blev vist i fjernsynet, ville man være helt ekstraordinært omhyggelig og i særlig grad anbefaleyderligere undersøgelser mv.Under hensyn til den meget alvorlige kritik, der blev rettet mod lægen, fandt nævnet, at derpåhvilede Danmarks Radio en forpligtelse til at udvise særlig omhu i forbindelse med gengivelsen afrelevante oplysninger, som mediet var bekendt med. Det gav et misvisende indtryk af lægens dispo-sitioner, at Danmarks Radio undlod at oplyse om lægens forslag til videre behandling, og nævnetudtalte kritik.Pressenævnet (flertallet) fandt det ikke godtgjort, at Danmarks Radio var nødt til at anvendeskjult kamera. Nævnet lagde vægt på, at Danmarks Radio ikke inden offentliggørelsen rettede hen-vendelse til lægen med anmodning om, at han ville medvirke. Lægens undersøgelsespraksis kunnebelyses gennem forklaringer fra patienter, der medvirkede i udsendelsen, og en overlæge. Nævnetudtalte derfor kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne.

Ét medlem var uenigt og fandt det usandsynligt, at dokumentationen kunne være indhentet udenbrug af skjulte optagelser. Dette medlem ville derfor ikke kritisere mediet.Kendelse af 1. november 2011 i sag nr. 11-70-00129.I forlængelse af kendelsen anmodede Danmarks Radio om genoptagelse af sagen under henvisningtil, at Pressenævnets kendelse indeholdt en forveksling af begreberne ”biopsi” og ”resektion”.Nævnet genoptog behandlingen og afgjorde på ny sagen ved kendelse af 14. december 2011 i sagnr. 11-70-00173. Genoptagelsessagen førte til en ændring af ordet ”biopsi” til ”resektion”, men kri-tikken blev fastholdt.Private billeder og citater fra internetdebat – delvis kritikPolitiken bragte en artikelserie om den højreorienterede forening Organisationen (ORG) og navnligformanden. Avisen bragte citater fra foreningens interne debatforum og private fotos fra en sol-hvervsfest. Af fotografierne fremgik det, at formanden fik overrakt en pakke, der viser sig at være enmørklødet dukke. Et andet billede viste et bål, hvor dukken angiveligt blev brændt. Artiklerne varblandt andet baseret på rapporten ”ORG – logen bag det ekstreme højre” fra det venstreorienterederesearchkollektiv Redox.Forud for artikelseriens offentliggørelse havde Politikens journalist mødtes med formanden. Sidst-nævnte fremlagde over for Pressenævnet en optagelse af samtalen. Af samtalen fremgik det blandtandet, at journalisten nægtede at præcisere eller fremlægge materiale i sammenhæng for formandenuden et forudgående tilsagn om medvirken.Foreningen og formanden klagede.Klagerne anførte, at oplysninger om, at foreningen arbejdede for et racerent Danmark, og at for-eningen havde afbrændt en mørklødet dukke under en fest, var af en sådan karakter, at avisen varforpligtet til at kontrollere/verificere disse inden offentliggørelsen. Det postulerede begivenhedsfor-løb havde aldrig fundet sted. Materialet var ifølge klager ulovligt tilvejebragt ved computerhacking.Politiken anførte, at offentligheden havde en interesse i at kende til, hvad der foregik i et hemme-ligt netværk, der i det skjulte søgte at påvirke dansk politik. Internt i foreningen var der direkteudtrykt en vilje til vold mod indvandrere, og ved medlemsarrangementer var der afbrændt kors ogen mørklødet dukke. Politiken anførte videre, at der udelukkende var brugt materiale, når researchhavde kunnet sandsynliggøre, at det var lovligt tilvejebragt og autentisk materiale.Pressenævnet fandt, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger var et såvæsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om emnet, herunder atgengive citaterne fra foreningens interne debatforum, der var forbeholdt de personer, der havde fåettilladelse til at have adgang (et lukket netværk).Pressenævnet udtalte videre, at der som udgangspunkt ikke var en sådan almen interesse knyttettil offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kunne bringes udensamtykke. Dette gjaldt ikke mindst, hvis fotoet – som den otte år gamle billedserie fra Solhvervet –viste en person i en situation, der i sammenhængen fremstod som kompromitterende. Personer kani private sammenhænge meget vel optræde på en måde, der er udtryk for en ”joke” eller lign. Bille-derne var ikke taget med henblik på offentliggørelse, og der var ikke en sådan offentlig interesseknyttet til de konkrete fotos, at de kunne offentliggøres uden samtykke. Dette gjaldt ikke mindst,da avisen ikke ved forelæggelse for formanden havde kontrolleret, hvorvidt billederne reelt viste dethandlingsforløb, som blev beskrevet i avisen. Nævnet udtalte kritik af Politiken.Kendelse af 1. november 2011 i sag nr. 11-70-00130.

Billede fra Facebook – ingen kritikEkstrabladet.dk bragte artiklerne”Studerende snydt i nethandel”, ”72-årig udlejer snydt af bogsvindler”og”Bogsvindler har forfalsket lejekontrakt”og Ekstra Bladet bragte artiklen ”BAGTREMMER: Bog-svindler dømt for bedrageri”.I artiklerne forholdt Ekstra Bladet sig kritisk til en boghandlers salg aflærebøger på internettet og hans manglende betaling af husleje samt vedkommendes forsøg på atforfalske hans egen lejers lejekontrakt. Til illustration af artiklerne ”72-årig udlejer snydt af bog-svindler” og ”Bogsvindler har forfalsket lejekontrakt” var bragt et portrætbillede af boghandleren.Boghandleren klagede bl.a. over offentliggørelsen af hans portræt.Klager anførte, at hans billede var hentet fra hans lukkede Facebook-profil uden hans samtykke.Ekstra Bladet anførte, at klagers profil på Facebook var ”åben” (offentligt tilgængelig), således atenhver havde adgang til den.Det fremgik af Facebooks privatlivspolitik, at profilbilleder altid er offentligt tilgængelige.Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede profiler er forbeholdt de personer, derhar fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikkeadgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så storsamfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.Uanset opsætningen af klagers Facebook-profil var det muligt at se det billede, som var bragt påekstrabladet.dk, uden at være accepteret som ”Facebook-ven” af klager. Nævnet fandt derfor ikkegrundlag for at kritisere avisen for at bringe billedet uden samtykke.Kendelse af 28. november 2011 i sag nr. 11-70-00149.Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 9. november 2011 udtalt sig om brugen af oplys-ninger fra Facebook inden for den offentlige forvaltning. Udtalelsen og dens betydning for Presse-nævnet gennemgås i dette kapitels afsnit 1.1.Hvem er sagsøgt: selskabet eller direktøren? – delvis kritikDagbladet Børsen bragte en artikelserie vedrørende en sag, hvor et selskab var anklaget for ulovligkarteldannelse (straffesag). Selskabet havde i USA indgået forlig med det amerikanske justitsmini-sterium (samtidig omtaltes et gruppesøgsmål, hvor sagsøgerne havde nedlagt påstand om erstatningsom følge af karteldannelsen (civilt søgsmål)). Af oplysningerne i en stævning fremgik det, at dentidligere salgsdirektør skulle have deltaget i møder med den øverste ledelse fra konkurrerende virk-somheder. Han var ikke selv sagsøgt. I en af artiklerne blev han alligevel omtalt som ”sagsøgt”.Direktøren klagede.Klager anførte, at forliget var mellem det amerikanske justitsministerium og selskabet, og han varikke nævnt i forliget. I relation til gruppesøgsmålet var han heller ikke part i sagen.Dagbladet Børsen anførte, at avisen ikke havde tilkendegivet, at den tidligere salgsdirektør varskyldig i en lovovertrædelse.Pressenævnet fandt, at det rettelig var selskabet, der var sagsøgt. Avisens omtale af klager som”sagsøgt” gik således ud over, hvad der var dækning for i de faktiske forhold. Nævnet udtalte kritik.Derimod fandt nævnet, at overskriften ”Salgsdirektør udråbt til skurk” havde dækning i artiklen ogstævningen.Kendelse af 19. december 2011 i sag nr. 11-70-00150.Journalisten som anmelder – alvorlig kritikB.T. bragte artiklen”FÅR SKATTEKRONER FOR JYSK ADRESSE”.Af artiklen fremgik det, at etfolketingsmedlem efter B.T.s henvendelse til Frederiksberg Kommune nu skulle redegøre for sineboligforhold over for kommunen med henblik på at afgøre, om klageren uberettiget havde modta-get tilskud til en supplerende bolig for folketingsmedlemmer fra provinsen. I artiklen blev Frede-

riksbergs Kommunes kommunaldirektør citeret for, at kommunen ville kontakte klageren og bedeom en redegørelse. Folketingsmedlemmet klagede.Folketingsmedlemmet anførte, at hun på intet tidspunkt havde modtaget en henvendelse fra Fre-deriksberg Kommune med ønske om en redegørelse. Da hun fik nys om sagen – efter B.T.s henven-delse til Frederiksberg Kommune, men forud for artiklens offentliggørelse – sendte hun en redegø-relse for sine boligforhold til henholdsvis B.T., bopælskommunen og Frederiksberg Kommune, hvorhun havde sin supplerende bolig. Avisen burde have kontaktet kommunaldirektøren igen, frem forat bringe forældede citater. Hun afviste, at redegørelsen kunne anvendes journalistisk af B.T.B.T. anførte, at kommunaldirektøren ikke havde gjort indsigelse over for sine citater i artiklen, ogat klager ikke ville give tilladelse til, at avisen brugte hendes redegørelse til en journalistisk vurderingaf sagen.Pressenævnet fandt, at B.T. ved sin henvendelse til Frederiksberg Kommune vedrørende klagersboligforhold foranledigede en anmeldelse. Da hverken Frederiksberg Kommune eller klagersbopælskommune efter modtagelsen af klagers redegørelse fandt anledning til at betvivle rigtighedenaf klagers folkeregisteradresse, fandt Pressenævnet det ukorrekt, når B.T. skrev, at klager var blevetanmodet om at fremkomme med en redegørelse.Nævnet fandt, at det påhvilede B.T. at kontrollere rigtigheden inden offentliggørelse. Dette gjaldtnavnlig i det konkrete tilfælde, hvor det omtalte forhold skyldtes avisens eget initiativ. Da B.T. for-ud for artiklens offentliggørelse var bekendt med, at klager havde sendt en redegørelse til de to kom-muner, havde avisen anledning til at undersøge, hvad der måtte være sket. Derved kunne offentlig-gørelsen af det fejlagtige forhold have været undgået. Da dette ikke skete, udtalte Pressenævnetalvorlig kritik af B.T. for utilstrækkelig research.Kendelse af 19. december 2011 i sag nr. 11-70-00166.Undladelse af væsentlig oplysning – delvis kritikÅrhus Stiftstidende bragte forsiden”Vi dropper dyre taxa’er – så nu stiger prisen”.Inde i avisen varbragt en sammenligning af priserne ved taxakørsel i byer i Danmark. I den forbindelse blev detoplyst, at København og Randers alene opererer med en starttakst og en kilometertakst. AarhusTaxa, der var omtalt i artiklen, klagede.Klager anførte, at prissammenligningen ikke var korrekt. København og Randers havde også enbestemmelse om en ventetidstakst. Den slog igennem, når taxaen kørte under 27,5 kilometer itimen, og når taxaen holdt stille.Århus Stiftstidende anførte, at det var korrekt, at artiklen ikke tog højde for minuttaksten iKøbenhavn, og erkendte, at en taxatur i København kunne koste mere. Avisen bestred dog, at debeskrevne ventetider på 10 og 20 minutter på ture mellem fem og 21 kilometer var normen i denkøbenhavnske trafik.Pressenævnet fandt, at det burde have fremgået, at der også opereredes med en ventetidstakst iKøbenhavn og Randers. Da det var en væsentlig oplysning, udtalte nævnet kritik af udeladelsen her-af.Kendelse af 19. december 2011 i sag nr. 11-70-00171.En fars retlige interesse – formaliaDanmarks Radio havde i”Aftenshowet”bragt en omtale af en forældremyndighedssag, som moderenklagede over til Pressenævnet, som ved kendelse af 5. december 2011 i sag nr. 11-70-00147 kritise-rede mediet for ikke at have forelagt beskyldninger om en ”bortførelse” af sønnen for modereninden offentliggørelse.Faderen anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget.

Uanset faderen havde en interesse i Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00147, fandt nævnet,at han ikke blev direkte berørt af nævnets afgørelse om, hvorvidt Danmarks Radio har tilsidesat godpresseskik, og hvorvidt moderen havde krav på at få bragt et genmæle. Faderen var således ikkeadressat for afgørelsen og havde ikke i øvrigt en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interes-se, at han erhvervede partsstatus. Da faderen ikke kunne anses for part i kendelsen af 5. december2011, blev hans anmodning om genoptagelse af samme sag afvist.Kendelse af 20. december 2011 i sag nr. 11-70-00178.2.2 Sager om genmæleReglerne om genmæle giver adgang til at korrigere oplysninger af faktisk karakter i en sag, der harværet omtalt i et massemedie. Den, som oplysningerne vedrører, kan fremsætte anmodning om gen-mæle, og anmodningen skal altid først fremsættes til vedkommende massemedie selv. Anmodningentil mediet skal være skriftlig, og fristen er fire uger regnet fra offentliggørelsen i mediet, jf. mediean-svarslovens § 36, stk. 3. Hvis mediet afslår at bringe genmælet, eller genmælet er ufyldestgørende,kan sagen indbringes for Pressenævnet. Dette skal ske senest fire uger efter at mediets svar er kom-met frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1 og stk. 2.Mediet kan kræve, at den, der fremsætter anmodningen, selv udformer genmælet, og genmæletsindhold skal i alt væsentligt være begrænset til nødvendige faktiske oplysninger, jf. medieansvarslo-vens § 38.Pressenævnet har udarbejdet en vejledning, der indeholder oplysninger om betingelser for ogudformning af genmæle m.v. Vejledningen kan hentes på Pressenævnets hjemmeside under fanebla-det Klagevejledning, Vejledning om genmæle, og kan desuden fås i nævnets sekretariat.Til illustration af nævnets praksis refereres nedenfor enkelte af nævnets sager fra 2011. Til yderli-gere belysning af Pressenævnets praksis på området henvises til nævnets tidligere årsberetninger.Kommentarer til rettelser – grundlag for genmæleØkonomisk Ugebrev bragte artiklen”Finanstilsynet greb ind over for Sampension”vedrørende eninspektion hos Sampension. Sampension anmodede herefter Økonomisk Ugebrev om at bringe etgenmæle med fire punkter.Ugen efter bragte ugebrevet artiklen ”Sampension tvivler på egen overlevelsesplan” vedrørendeSampensions mulighed for at opfylde kapitalkravene i Solvens II-reglerne. I tilknytning til artikelenbragte Økonomisk Ugebrev genmæleanmodningens punkter 2-4 under overskriften ”Rettelse”. Isammenhæng med rettelsen bragte ugebrevet sine bemærkninger til punkt 1 i genmæleanmodnin-gen. Sampension klagede.Sampension anførte, at den måde, hvorpå ugebrevet bragte klagers genmæle, var i strid med godpresseskik, da genmælet var bragt sammen med ugebrevets afslag vedrørende første punkt.Økonomisk Ugebrev anførte, at ugebrevet havde forholdt sig til Sampensions klagepunkter ogimødekommet tre af de fire klagepunkter.Af medieansvarsloven § 39 fremgår det, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødigforsinkelse og bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelig-hed kan forlanges. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilknytning til offentliggørelsen skalindskrænkes til faktiske oplysninger.Pressenævnet fandt, at Økonomisk Ugebrev ved at bringe sine kommentarer til genmæleanmod-ningens punkt 1 i sammenhæng med rettelsen af genmæleanmodningens punkter 2-4 havde bragtredaktionelle kommentarer i strid med medieansvarslovens § 39, og ugebrevet blev derfor pålagt atbringe en rettelse igen.Kendelse af 27. april 2011 i sag nr. 11-70-00048.

Konkret sag anvendt som illustration – grundlag for genmæleDR1 sendte i forbrugermagasinet Kontant indslaget”Fusk med fisk”.I indslaget blev vist en rækkeklip vedrørende salg fra ”fiskebiler”, herunder fiskebiler, der ikke overholdt lovgivningen. Forbru-gerombudsmandens sager blev omtalt, og i den forbindelse blev der vist billeder fra ombudsman-dens kontor. På bordet lå et omslag, hvor det var muligt for seerne at læse parternes navne. Fiske-manden, der var part i den pågældende sag, klagede til Pressenævnet.Fiskemanden anførte, at han havde fået reaktioner fra kunder – og mistet kunder – der havde fåetdet indtryk, at han ikke overholdt reglerne. Hans sag hos Forbrugerombudsmanden var ikke afslut-tet, og man vidste derfor ikke, om han var uskyldig i påstandene.Danmarks Radio anførte, at fiskemanden ikke var genstand for kritik i udsendelsen. Det var kor-rekt, at der verserede en sag hos Forbrugerombudsmanden.Pressenævnet fandt, at Danmarks Radio havde bragt et faktisk forkert indtryk af, at Forbrugerom-budsmanden havde udtalt kritik af fiskemanden. Da forholdet var egnet til at påføre klager skade afbetydning, blev Danmarks Radio pålagt at bringe et genmæle på DR1. Nævnet fandt endvidere, atdet var i strid med god presseskik at anvende sagsomslaget som illustration uden at indhente fiske-mandens kommentarer.Kendelse af 12. september 2011 i sag nr. 11-70-00106.

E. REGISTERRegistret indeholder emner omtalt i årsberetningerne 1992-2011.Emne112-udsendelserAdresseændring, klagefristAdvarslerAfdød, partsevneAgent provocateurAnmeldelse, ansvarshavende redaktørAnmeldelse, hjemmesideAnmeldelse, virkningstidspunktAnmeldelser, af film, bøger etc.Annoncer, forelæggelseAnonymisering, billedmaterialeArkivmaterialeArtikelserieArtikelserie, klagefristBerigtigelseBerigtigelse, definitionBerigtigelse, fast rubrikBerigtigelse, indholdBevis, modstridende forklaringerBilledbrug, identifikationBilledmanipulationBilledmaterialeBilledmateriale, anonymiseringBilledmateriale, samtykkeBlogsBøde, domBåndede samtalerBåndede samtaler, telefoninterviewBåndede samtaler, telefonsamtaleCitatCitathistorier, forelæggelseCitathistorier, Ritzaus CitattjenesteDatabase, Lov om massemediers informationsdatabaserDatatilsynet, sletningÅr20012005200720021998199519961997199720062001199720062004200020052000200419981998200120031996200220001996200619942004199819972004200620052002200320072006199319942009Sides. 12s. 19s. 20s. 5s. 8s. 9s. 7s. 14s. 14s. 22s. 15s. 9s. 21s. 20s. 11s. 19s. 10s. 22s. 10s. 5s. 13s. 21s. 6s. 8s. 11s. 7s. 21s. 5s. 19s. 14s. 10s. 21s. 19s. 21s. 11s. 21s. 20s. 20s. 65s. 83s. 20

DebatindlægDebatindlæg, forelæggelseDebatindlæg, internettetDebatindlæg, redigeringDebatindlæg, sprogbrugDokumentarprogrammerE-mail, klageEgen driftEgen drift, forretningsordenEgen drift, inhabilitetEgen drift, konkrete sagerElektroniske debatforaElektroniske medier, anmeldelseEnsidighedErhvervsjournalistikErstatningEtniske minoriteter, sigøjnereEtniske tilhørsforholdFacebookFacebook, Folketingets OmbudsmandFiktion, fiktiv sammenhængFogedforbudForelæggelseForelæggelse, citathistorierForelæggelse, flere medierForelæggelse, forsøgForening, partsevneFormkrav, e-mailFotoFremmedsprogGenmæle, definitionGenmæle, faktiske oplysningerGenmæle, klagevejledningGenmæle, offentliggørelseGenmæle, redaktionelle bemærkningerGenmæle, straffesagGenmæle, udformningGenmæle, vejledning

GenoptagelseGentagelse, krænkelseGenudsendelseGod presseskik, massemediernes handlemådeGrundloven § 63Helligdage, klagefristHjemmeside, anmeldelseHøring, krænkende oplysningerIdentitet, efterprøvelseInformationsdatabaser, Lov om massemediersInjurier, kompetenceInternetmedier, anmeldelseInternettet, debatindlæg og ledereInternettet, klagefristInternettet, offentliggørelseInternettet, sletningInterviewInterview, mindreårigeInterview, radio og tvJournalisters adfærdJournalistisk arbejdsmetode, massemediernes handlemådeJournalnumre, nyeKanal 4, kompetenceKendelsesresumé, offentliggørelseKendelsesresumé, ordlydKendelsesresumé, placeringKendelsesresumé, udformningKildeangivelseKildekrediteringKlage, medie under konkursKlage, videregivelseKlagefrist, adresseændringKlagefrist, artikelserieKlagefrist, helligdageKlagefrist, internettetKlagefrist, manglende klagevejledningKlagefrist, mediernes behandlingKlagefrist, mediernes interne klageorganerKlagefrist, noninformationKlagevejledningKlagevejledning, genmæle

Medieansvarsloven § 49, bødeMedieansvarsloven § 49, kommenterende tilføjelseMedieansvarsloven § 49, placeringMedieansvarsloven § 49, placering i magasinerMedieansvarsloven § 49, udformningMedieansvarsloven § 53Medieansvarsloven eller retsplejelovenMediekoncern, samtykkeMindreårige, interviewMindreårige, samtykkeModstridende forklaringerNationalitet, etniske tilhørsforholdNavneforbudNoninformationNoninformation, klagefristNyhedsbureauNyhedsbureau, offentliggørelseOffentlige personer, forhåndstilkendegivelserOffentlige personer, privatlivets fredOffentliggørelseOffentliggørelse, bødeOffentliggørelse, båndede samtalerOffentliggørelse, elektronisk medieOffentliggørelse, genmæle og kendelsesresuméOffentliggørelse, internettetOffentliggørelse, kommenterende tilføjelseOffentliggørelse, nyhedsbureauOffentliggørelse, ordlydOffentliggørelse, placeringOffentliggørelse, placering i magasinerOffentliggørelse, straffesagOffentliggørelse, tidspunktOphavsret, kompetenceOversættelse

Partsevne, afdødPartsevne, arbejdsgiverePartsevne, fagforeningPartsevne, ForbrugerombudsmandenPartsevne, grupperingerPartsevne, ophørt foreningPartsindlægPressekortPressenævnet, artiklerPrivatlivets fredPrivatlivets fred, FacebookPrivatlivets fred, offentlige personerPrivatlivets fred, private oplysningerPrivatlivets fred, reality-tvRadio- og tv-virksomhed, anmeldelseReality-tv, privatlivets fredRedaktørskifte, anmeldelseRedigering, debatindlægRedigeringsretRedigeringsret, læserbreveRedigeringsret, navnReklamer, forelæggelseReligiøse tilhørsforholdRetlig interesse, afdødRetlig interesse, arbejdsgivereRetlig interesse, fagforeningRetlig interesse, ForbrugerombudsmandenRetlig interesse, grupperingerRetlig interesse, ophørt foreningRetsplejeloven eller medieansvarslovenRetsplejeloven, kompetenceRetsreportageRetssag anlagt mod PressenævnetRetssag mod Pressenævnet (U.2003.71H)Retssag mod Pressenævnet (Østre Landsrets dom)Rettelse, fast rubrikRettelse, fast rubrik, Danske Dagblades ForeningRettelse, fast rubrik, Dansk Magasin UdgiverforeningRåbåndSagsbehandlingSamtykke, gyldigtSamtykke, mediekoncernSamtykke, skjult kameraSamtykke, umyndig

BILAGGod presseskikMassemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik (medie-ansvarslovens § 34, stk. 1).Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen tager udgangs-punkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra1991, men standarden ”god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, ogtager stilling til nye situationer, der opstår.”Vejledende regler for god presseskik”(Således som de blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og gengivet ibilag til lovforslaget af 1991 til medieansvarsloven).Grundlæggende synspunkterSikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med massemediernes frie adgang tilat indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den friekommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør masseme-dierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet ogprivatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse.Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationeraf væsentlig betydning for offentligheden samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om ind-flydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frieog uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålæggesopgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler.En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod hans samvittighed eller overbevisning.Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte presse,radio og fjernsyn samt i de øvrige massemedier.Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige masse-medier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personerog lignende.Reglernes indholdA. Korrekte meddelelser1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt,bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet afpersonlig interesse eller skadevoldende hensigt.3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skalefterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågælden-de.4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikeleller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snartkendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i ensådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigti-gelsen.B. Adfærd i strid med god presseskik1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræ-ver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver ellerbegrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidnerog pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der viseshensynsfuldhed og takt.4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og bille-der foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klartjournalistisk kriterium taler for offentliggørelse.5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kanventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigten-de herredømme bør ikke misbruges.C. Retsreportage1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandlinghos politi og anklagemyndighed.3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlin-gen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesageranklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten dennefinder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse ellerorganisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre.5. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres medde-lelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigteteller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte harerklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager deromtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn elleranden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.