Kommunefogeder (og kommunefogedassistenter) er af Politimesteren i Grønland beskikket til atbistå politiet i udøvelsen af den stedlige politimyndighed, typisk i bygder med en vis afstand tildistriktets politistation. Kommunefogedens primære opgaver er at sikre ro og orden, at føre kontrolmed lovenes overholdelse, samt at foretage indledende efterforskning af forbrydelser.Kommunefogeden skal endvidere bistå kredsdommeren med at forkynde stævninger oganklageskrifter m.v., samt bistå politiet med inddrivelse af bøder.

Hvervet er et borgerligt ombud, og der ydes et pristalsreguleret vederlag efter faste takster.Vederlagets størrelse er afhængig af antallet af indbyggere i den bygd, hvor kommunefogedenvaretager politimæssige opgaver (Der er i alt 7 satser). I bygder med industrianlæg oppebærerkommunefogeden et tillæg ligesom der kan udbetales ekstra vederlag i forbindelse med assistancetil politiet ved bygdebesøg samt ved bevogtning af berusere.

I en bygd med op til 100 indbyggere udgør vederlaget til eksempel 540 kr. om måneden, før skat. Ibygder med over 600 indbyggere udgør det 3.700 kr. månedligt, ligeledes før skat. (Ifølge avisenAG, uge 40, 2011).

Kommunefogeder har ikke gennemgået en politiuddannelse men alene et 4 dages kursus, med fagsom rapportering, anholdelse, ransagning, beslaglæggelse, magtanvendelse og eftersøgnings- ogredningsarbejde. (Denne oplysning fremgå af Retsvæsenskommissionens betænkning:Betænkning nr. 1442/2004. Jeg har anmodet Politimesteren i Grønland om at oplyse, hvorvidtSide 1/1

Af undersøgelse af politiets arbejdsvilkår i Grønland, udarbejdet på foranledning afRetsvæsenskommissionen i 1997, fremgår det, at kommunefogedernes tjenestetid varierer meget,men typisk er på ca. 9 ½ timer ugentligt. Arbejdstiden er hovedsageligt placeret i dagtimerne, menkommunefogederne tilkaldes på alle tider af døgnet.

Blandt de ulemper, som er forbundet med varetagelsen af hvervet er bl. a. det forhold, at der ikkestilles kontorfaciliteter til rådighed for kommunefogederne, som derfor må benytte eget hjem tilrapportskrivning m.v. Manglende detentionsfaciliteter bevirker, at kommunefogeder i en rækketilfælde har måttet anbringe berusede personer, som ikke har kunnet snakkes til ro, ikommunefogedens eget hjem, undertiden lænket til en radiator.

De situationer, som kommunefogederne kaldes ud til, kan til tider være ganske belastende:redningsaktioner, drukneulykker, drab, selvmord, hustruvold, voldtægter og skudepisoder. (Athvervets udførelse heller ikke er uden personlige risici, illustreres af det tragiske og meningsløsedrab på en kommunefoged i bygden Tiniteqilaaq i 2003. Denne hændelse er i sagens natur ikkeomtalt i arbejdsvilkårsundersøgelsen, der som nævnt er fra 1997).

Af arbejdsvilkårsundersøgelsen fremgår det endvidere, at knap halvdelen af samtligekommunefogeder har overvejet at stoppe, hvilket hovedsageligt begrundes med, at lønnen er forlav.

Spørgsmålet om kommunefogedernes aflønning er behandlet i Den GrønlandskeRetsvæsenskommissions betænkning (Betænkning nr. 1442/2004). På side 1232 i betænkningenanføres bl.a. følgende:

”Someksempel kan nævnes, at honoraret for kommunefogeden i en bygd med op til200 indbyggere i 1994 udgjorde 980 kr. pr. måned. Op til 400 indbyggere udgjordedet 1.919 kr. pr. måned. Hertil kommer eventuelt et industritillæg på 255 kr. pr.måned.

Denne løn opfattes som lidet attraktiv, og politiet har ofte svært ved at finde egnedekandidater. Hertil kommer, at kommunefogederne har et hovederhverv ved siden afkommunefogedjobbet. Ofte er han fisker/fanger og kan dårligt undvære sin indtjening,

når han i forbindelse med sine politiforretninger er forhindret i at passe fangstjobbet,fordi han skal passe berusere i hjemmet eller detentionen.

Lønspørgsmålet har senest været rejst ved årsskiftet 1993/94, hvor man på baggrundaf et udkast til ny honorering indstillede til Finansudvalget, at der skulle ske enlønstigning. Efter forslaget ville kommunefogederne blive lønnet på samme mådesom ikke-uddannede kateketer i bygderne (lønnet af hjemmestyret). Det ville i 1998-kroner svare til en samlet merudgift for staten på ca. 900.000 kr.”

En sådan forbedring af kommunefogedernes aflønning er indarbejdet i Retsvæsenskommissionensoverslag over de samlede økonomiske konsekvenser af kommissionens forslag og anbefalinger.

Politimesteren i Grønland afgav 4. februar 2005 høringssvar til Retsvæsenskommissionensbetænkning. I høringssvaret anfører politimesteren følgende vedr. kommunefogedernes løn:

”Ad.6.6. (kommunefogedernes løn s. 1287, jfr. S. 1230) bemærkes, at GrønlandsLandsting den 23. september 2004 har tilsluttet sig kommissionens forslag om atkommunefogedernes løn hæves, så den kommer til at svare til uuddannedekateketers løn i bygderne (svarende til en årlig merudgift på 900.000 kr.) Jeg kantilslutte mig, at kommunefogedernes forhold generelt forbedres, herunder også i formaf en bedre uddannelse.”

(Det af Politimesteren anførte vedr. Landstingets tilslutning refererer til Landstinget behandling afet spørgsmål, fremsat af landstingsmedlem Otto Jeremiassen, jf. umiddelbart nedenfor).

Under Landstingets efterårssamling 2004 fremsatte landstingsmedlem Otto Jeremiassen etspørgsmål til Landsstyret vedr. kommunefogedernes lønforhold. Til brug for Landsstyretsbesvarelse indhentede Landsstyret Justitsministeriets kommentarer, som blev fremsendt vedskrivelse af 16. juni 2005.

Det oplyses i Justitsministeriets besvarelse, at ministeriet til brug for ministeriets vurdering afspørgsmålet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen. Af den indhentede udtalelse fremgårdet, at den arbejdsbelastnings-undersøgelse, som Retsvæsenskommissionen har gennemført,efter Rigspolitichefens vurdering isoleret set kan tale for at foretage en fornyet vurdering afaflønningen af kommunefogederne og kommunefogedassistenterne. Rigspolitichefen var imidlertidbetænkelig ved at anbefale en omlægning af de pågældende vederlag på daværende tidspunkt,idet Rigspolitichefen fandt, at dette først burde ske i forbindelse med en endelig stillingtagen tilSide 3/3

Den 2. marts 2007 udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, atindholdet i regeringens forslag til reform af det grønlandske retsvæsen nu var på plads, efterdrøftelser samme uge mellem justitsminister Lene Espersen og det grønlandske landsstyremedlemAleqa Hammond. I pressemeddelelsen en række elementer i reformforslaget, herunder bl.a. ”-

at

rekrutteringen af kommunefogeder (politiets repræsentanter i bygderne) styrkes.”(Pressemeddelelsen blev af Folketingets Retsudvalg optaget som bilag 410, alm.del)

De 14. maj 2007 fremsatte landstingsmedlem Lene Knüppel – på baggrund af den mellemLandsstyremedlem Aleqa Hammond og Justitsminister Lene Espersen indgåede aftale omkringimplementering af Retsvæsenskommissions anbefalinger –- en række spørgsmål til Landsstyret(2007-85). Herunder spørgsmål om hvor meget og hvornår kommunefogedernes løn ville stige. Tilbrug for Landsstyrets besvarelse indhentedes oplysninger fra Justitsministeriet, som ved skrivelseaf 12. oktober 2007 oplyste følgende:

”Rigspolitietvil gerne indledningsvist nævne, at kommunefogederne i Grønland yderet stort og anerkendelsesværdigt bidrag til løsningen af visse politimæssige opgaver ide mindre tæt befolkede dele af landet.

Rigspolitiet og Grønlands Politi vil gennem egnede tiltag medvirke til, at det fortsatbliver muligt at rekruttere og fastholde egnede personer til varetagelse afkommunefogedernes opgaver.

Aflønningen af kommunefogederne er fastsat for mange år siden, og der er behov forat undersøge og gennemføre en mere nutidig aflønning af dennemedarbejdergruppe. Der er afsat midler hertil i regeringen oplæg til reform af detgrønlandske retsvæsen, og Rigspolitiet og Grønlands Politi vil på den baggrundmedvirke til at etablere en mere nutidig aflønning af kommunefogederne.

Det er ikke muligt at sige, hvornår overvejelserne kan afsluttes, men det er hensigten,at ændringerne gennemføres senest samtidig med de øvrige forslag ommodernisering af Grønlands Politi.”

Folketingets Retsudvalg bad ved skrivelse af 15. januar 2008 den daværende justitsministerredegøre for, hvorledes det af regeringen fremsatte forslag til ny kriminallov og forslag til nyretsplejelov for Grønland imødekom de opfordringer og henstillinger, som indgik i GrønlandsLandstings Retsudvalgs betænkning af 11. november 2007. I Justitsministerens besvarelse af 29.januar 2008 oplyses bl.a. følgende i afsnit 9 om efteruddannelse og lønforhold:

”Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet og Grønlands Politi gennem relevante tiltag vilmedvirke til, at det fortsat bliver muligt at rekruttere og fastholde egnede personer tilvaretagelse af kommunefogedernes opgaver, bl.a. ved at etablere en mere nutidigaflønning af kommunefogederne.”

Til trods for,at politimesterembedet så tidligt som ved årsskiftet 1993/94 (og muligvis også tidligere?)har indstillet, at kommunefogedernes vederlag hæves,at også rigspolitiet har erkendt behovet for en mere nutidig aflønning afkommunefogederne,at en forhøjelse af aflønningen indgik i Retsvæsenskommissionens anbefalinger, somGrønlands Landsting har tilsluttet sig,at der var afsat midler hertil i regeringen oplæg til reform af det grønlandske retsvæsen,at såvel Folketinget som Grønlands Landsting af Justitsministeriet er blevet stillet i udsigt,at kommunefogedernes vederlag ville blive hævet,

I Politiet i Grønlands virksomhedsberetning for 1995 oplyses det, at politiet ved udgangen af 1995rådede over i alt 62 kommunefogeder og –assistenter. I Politiet i Grønlands årsstatistik for 2011oplyses det, at politiet i 2011 rådede over i alt 44 kommunefogeder og –assistenter. Der er såledesi perioden sket en reduktion i antallet af kommunefogeder og –assistenter på 29 %.

Næsten hver 3. bygd (16 ud af i alt 55 bygder) står i dag uden kommunefoged.(Ifølge avisen AG,uge 40, 2011. Jeg har anmodet Politimesteren i Grønland om at fremsende fuldt opdaterede tal.Disse vil blive eftersendt, når en besvarelse foreligger).

I situationer, hvor der begås en forbrydelse i en bygd uden kommunefoged, sender politiet, hvissituationen nødvendiggør dette, politi til stedet. (Mindre lovovertrædelser efterforskes først afpolitiet i forbindelse med politiets rutinemæssige bygdebesøg). Politiets transport til bygden viltypisk foregå med politikutter, chartret båd eller chartret helikopter. Responstiden vil, afhængig afden pågældende bygds placering i forhold til de politioperative ressourcer, kunne være lang.