Indhold1.2.3.Indledning .................................................................................................................................... 3Kort om samfundstjeneste ............................................................................................................ 4Design, data og metode ................................................................................................................ 93.1. Undersøgelsens design .......................................................................................................... 93.2. Datagrundlag ....................................................................................................................... 113.3. Metode ................................................................................................................................. 113.4. Forbehold............................................................................................................................. 124. Beskrivelse af populationen ....................................................................................................... 124.1. Personlige forhold ............................................................................................................... 134.2. Kriminalitet ......................................................................................................................... 145. Deskriptive resultater ................................................................................................................. 185.1. Recidiv................................................................................................................................. 185.2. Tendens til idømmelse af samfundstjeneste ........................................................................ 206. Regressionsanalyser ................................................................................................................... 216.1. Den generelle effekt af straffens art .................................................................................... 226.2. Effekten af straffens art inden for varsomhedsområdet ...................................................... 246.3. Mulige geografiske forskelle i domspraksis ........................................................................ 257. Sammenfatning .......................................................................................................................... 268. Bilag ........................................................................................................................................... 28

1. INDLEDNINGStraffelovrådet er anmodet om at gennemgå de gældende regler og praksis vedrørende domme medvilkår om samfundstjeneste med henblik på at øge brugen af betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste som alternativ til en ubetinget fængselsstraf. Den undersøgelse, som denne rapport omhand-ler, er et bidrag til Straffelovrådets arbejde. Undersøgelsen er dog ikke gennemført efter anmodningfra Straffelovrådet, men på Forskningskontorets eget initiativ, idet der i forbindelse med udarbejdel-sen af en forløbsundersøgelse af samfundstjenesteordningen viste sig en oplagt mulighed for atgennemføre en effektevaluering med et rimeligt solidt design, jf. senere.1Sigtet med undersøgelsen er at belyse, hvorvidt lovovertrædere, der er vurderet egnet til samfunds-tjeneste, har en højere sandsynlighed for at falde tilbage til ny kriminalitet afhængigt af, om de reelter blevet idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, eller om retten i stedet har valgt atidømme dem en ubetinget fængselsstraf. Desuden belyses kort, om der er forskelle mellem landsde-lene med hensyn til retternes tilbøjelighed til at idømme betinget dom med vilkår om samfundstje-neste frem for en ubetinget dom i de tilfælde, hvor den tiltalte er fundet egnet til samfundstjeneste.Sidstnævnte analyse gennemføres efter anmodning fra Straffelovrådet.Der er tidligere gennemført en dansk evaluering af samfundstjenesteordningen.2I en ph.d.-afhandling fra 2007 er det undersøgt, om de, der idømmes samfundstjeneste som følge af en volds-forbrydelse eller som følge af en færdselslovsovertrædelse, i mindre grad recidiverer, end hvis dehavde været idømt en ubetinget fængselsstraf. I afhandlingen konkluderes, at personer idømt sam-fundstjeneste har det samme eller et lavere recidiv i forhold til dem, der var idømt en fængselsstraf.Unge, der er dømt for færdselslovovertrædelser, samt arbejdsløse, der er dømt for voldsforbrydel-ser, viste sig således at have et lavere recidiv efter samfundstjeneste end efter en fængselsstraf. Forøvrige persongrupper var samfundstjenesteordningen ikke associeret med et signifikant mindsketrecidiv.Mens ph.d.-afhandlingen er baseret på en historisk kontrolgruppe, dvs. personer der er idømt enubetinget fængselsstraf inden muligheden for samfundstjeneste forelå eller alene forelå i begrænsetomfang, er nærværende undersøgelse baseret på en samtidig kontrolgruppe, der desuden alene om-fatter dem, der er fundet egnede til samfundstjeneste, men som ikke desto mindre er idømt en ube-tinget fængselsstraf. Disse metodemæssige forskelle indebærer dels, at nærværende undersøgelseomfatter flere lovovertrædergrupper end den tidligere, og at de konklusioner, der kan drages påbaggrund heraf, er forbundet med mindre usikkerhed.

2. KORT OM SAMFUNDSTJENESTEEfter at samfundstjenesteordningen siden 1982 havde fungeret som forsøg, blev den lovfæstet i1992 vedLov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Samfundstjeneste m.v.).3Som begrun-delse for at lovfæste ordningen anføres i bemærkningerne til lovforslaget ”…ønsket om at begrænseanvendelsen af frihedsberøvende foranstaltninger mest mulig”.4I loven er dens anvendelsesområde ikke præciseret, men i bemærkningerne til lovforslaget henvisestil Straffelovrådets betænkning fra 1990, hvor det fremhæves, at ordningen navnlig ville komme påtale over for yngre kriminelle, der er dømt for berigelseskriminalitet, dokumentfalsk og brugstyve-ri.5Ligeledes er der i lovforslaget henvist til Straffelovrådets anbefaling om at anvende samfunds-tjenesteordningen med en vis varsomhed i sager om vold, røveri, narkotikakriminalitet og sædelig-hedsforbrydelser – det såkaldte varsomhedsområde.Ordningen blev i 1997 ændret ved, at det blev muligt at anvende samfundstjeneste i kombinationmed en bøde eller en delvis ubetinget dom.6Hensigten var at udvide muligheden for brug af sam-fundstjeneste.7I 2000 blev ordningen yderligere udvidet, idet det blev det gjort muligt at idømme færdselslovs-overtrædere samfundstjeneste.8Ved samme lejlighed blev det besluttet, at alle berigelseskriminelle,der ikke tidligere var blevet idømt en ubetinget dom, og hvis lovbrud kunne medføre ubetinget fri-hedsstraf, skulle personundersøges med henblik på egnethed til samfundstjeneste. Også det sketmed henblik på at øge brugen af samfundstjeneste i stedet for ubetinget dom.Ved en lovændring i 2002 blev der indsat en særskilt bestemmelse om brugstyveri af motorkøretøj istraffelovens § 293 a. Af forarbejderne til lovændringen fremgår det, at straffen for brugstyveri af etmotorkøretøj forudsattes hævet fra bøde til 14 dages ubetinget fængsel i normaltilfælde. Det frem-går dog samtidig, at dommen, navnlig for personer under 18 år, kan gøres betinget med vilkår omsamfundstjeneste9. Lovændringen indebar således i praksis en udvidelse af ordningen om samfunds-tjeneste.Ved en lovændring fra 2004 blev der endvidere skabt mulighed for prøveløsladelse med vilkår omsamfundstjeneste efter afsoning af halvdelen af fængselsstraffen.10Dette er en administrativ ord-

ning, som administreres af Direktoratet for Kriminalforsorgen, og denne persongruppe er derforikke inkluderet i opgørelserne af domme om samfundstjeneste, jf. senere.Med en strafskærpelse fra 2005 vedrørende spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden blev mulig-heden for at idømme samfundstjeneste begrænset, idet lovændringen indebar, at det fremover somudgangspunkt alene skulle være muligt at blive idømt én betinget dom med enten vilkår om sam-fundstjeneste eller vilkår om alkoholistbehandling i færdselssager.11Der er ikke i loven angivet en øvre grænse for, hvor lange ubetingede frihedsstraffe samfundstjene-ste kan erstatte. I praksis er det dog sjældent, at samfundstjeneste anvendes i sager, der vil kunnemedføre mere end ét års fængselsstraf.12Der er heller ikke i loven angivet en omregningsfaktormellem længden af den idømte betingede straf og antallet af samfundstjenestetimer, idet det er op tildomstolen at vurdere, hvor mange timers samfundstjeneste personer skal udføre. I bemærkningernetil lovændringen i 2000 om samfundstjeneste i færdselssager blev der dog udarbejdet en vejledendeomregningsfaktor.13Med henblik på at vurdere, om en person vil være egnet til at gennemføre samfundstjeneste, skalder gennemføres en personundersøgelse. Initiativet hertil kan komme fra anklagemyndigheden, mener ifølge Susanne Clausens undersøgelse ofte foranlediget af forsvareren.14Ifølge Straffelovrådets betænkning fra 1990 skal der i personundersøgelsen primært tages stillingtil, om den sigtede kan gennemføre et pålagt arbejde, eller om der er risiko for, at vedkommendeovertræder dommens vilkår.15Foruden arbejdsevnen må vurderingen af egnethed baseres på ensamlet bedømmelse af den sigtedes personlige og sociale forhold. I denne vurdering indgår ikkeoplysninger om kriminalitetens art og grovhed, men personundersøgelsen indeholder dog oplysnin-ger om tidligere kriminalitet. Det er kriminalforsorgen, der sikrer, at de begærede personundersø-gelser udarbejdes.I personundersøgelsen indgår også den sigtedes mening om at afvikle straffen som samfundstjene-ste, men selv om den sigtede har en negativ holdning til samfundstjeneste, er det dog ikke givet, atvedkommende af den grund bliver fundet uegnet, da det beror på samlet bedømmelse.16Det skal understreges, at selv om man er vurderet egnet til samfundstjeneste, bliver man ikke nød-vendigvis idømt samfundstjeneste. Det er efterfølgende domstolene, der skal vurdere, om den tiltal-

te bør idømmes samfundstjeneste eller en anden sanktion. Som nævnt er det netop dette forhold, derdanner basis for denne undersøgelse.Brugen af samfundstjeneste var de første år efter lovfæstelsen i 1992 ganske træg, idet der årligtkun blev idømt omkring 500 domme med vilkår om samfundstjeneste. I slutningen af 1990’ernebegyndte antallet af domme til samfundstjeneste dog at vokse, bl.a. som følge af lovændringen i1997. Som det ses af figur 2.1, der ikke inkluderer samfundstjenestedomme for færdselslovsover-trædelser, er antallet af domme mere end firedoblet fra midten af 1990’erne til midten af dette årti.Fra 2006 til 2007 er der sket et fald, hvilket synes midlertidigt og højst sandsynligt beror på politi-og domstolsreformen, idet antallet af domme med vilkår om samfundstjeneste fra 2008 og frembevæger sig mod samme niveau som i 2006.Figur 2.1. Samfundstjenestedomme, ekskl. domme for færdselslovsovertrædelser, 1992-2010.

Som nævnt blev det pr. 1. juli 2000 muligt at idømme samfundstjeneste for spirituskørsel og visseandre færdselslovsovertrædelser. Figur 2.2 viser udviklingen i afgørelser om samfundstjeneste påfærdselsområdet.Det meget store antal afgørelser i ordningens første år beror på en overgangsordning, der indebarmulighed for at blive administrativt benådet for en endnu ikke afsonet ubetinget dom og i den for-bindelse udføre samfundstjeneste. I årene derefter har der været en svag nedadgående tendens i an-tallet af samfundstjenestedomme for færdselslovsovertrædelser, afløst af et større fald fra 2006 til2007 og derefter af en stigning, jf. den nævnte betydning af retsreformen.

Den form for kriminalitet, som den største andel af samfundstjenestedommene angår, er voldsfor-brydelser, idet 39 pct. af dommene i 2010 vedrørte denne type forbrydelse, jf. tabel 2.1. På anden-pladsen ligger tyveri m.v., der også inkluderer sager vedrørende ulovlig omgang med hittegods oghæleri, med 17 pct. af dommene. Sammenlagt angik 50 pct. af dommene i 2010 varsomhedsområ-det, dvs. røveri, vold, narkotikaforbrydelser eller seksualforbrydelser.Tabel 2.1. Samfundstjenestedomme 2001-2010 fordelt efter kriminalitetens art.2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Tyveri m.v.Brugstyveri af biler m.v.RøveriAnden berigelseHærværkNarkotika/euforis. stofferVoldSeksualforbrydelserAnden personfarlig krim.Straffelov i øvrigtSærlov, ekskl. færdselslovI alt287-7142913874071117691914103121173491251245792122922817783561595941720160642204310728201136414454365691927061755138212125411106583505820673122561641821803901024333250205831226118019223525711341197231907641335161111805

Figuren viser, at andelen af domme vedrørende tyveri var ganske stor i de første år efter lovfæstel-sen af ordningen, idet de da udgjorde 30-40 pct. af dommene. I 1998 begyndte denne andel at falde,mens andelen af domme for vold til gengæld begyndte at stige fra ca. 10 pct. til ca. 40 pct. i de se-neste 4-5 år. Figuren viser også, at den vækst, der har været i andelen af domme inden for varsom-hedsområdet, primært beror på væksten i domme for vold.I 2010 blev der afsagt i alt 3.938 betingede domme med vilkår om samfundstjeneste, mens dersamme år blev idømt 11.679 ubetingede domme.17Relativt set anvendes samfundstjeneste således iet ganske betydeligt omfang.

3. DESIGN, DATA OG METODE

3.1. Undersøgelsens design

For at kunne vurdere, om samfundstjeneste i højere eller mindre grad mindsker risikoen for recidiv iforhold til en ubetinget fængselsstraf, er det nødvendigt at have sammenlignelige populationer, derer idømt de to sanktionsformer. Idealet med hensyn til design af en sådan effektevaluering er et ran-domiseret eksperiment. Det design indebærer, at der helt tilfældigt og fra samme population udvæl-ges en eksperimentalgruppe, her de der er dømt til samfundstjeneste, og en kontrolgruppe, de der erdømt til en ubetinget fængselsstraf. Det vil eksempelvis sige, at domstolene i de tilfælde, hvor sam-fundstjeneste kunne komme på tale, ved lodtrækning afgjorde, om den tiltalte skulle have en dom tilsamfundstjeneste eller en fængselsstraf. En sådan tilfældig udvælgelse sikrer, at der ikke er syste-matiske forskelle mellem eksperimentalgruppen og kontrolgruppen, som vil kunne bevirke, at denene gruppe som udgangspunkt har en større eller mindre recidivrisiko end den anden gruppe. Det erdog yderst sjældent, at et eksperimentelt design er muligt i praksis, ikke mindst inden for det straffe-retlige område.I nærværende undersøgelse anvendes i stedet et kvasi-eksperimentelt design, der indebærer, at eks-perimental- og kontrolgruppen ikke er tilfældigt udvalgt. Kardinalpunktet ved denne type design erat få afgrænset de to grupper på en sådan måde, at de langt hen ad vejen må forventes at være sam-menlignelige med hensyn til risikoen for recidiv, og således, at det bliver muligt via statistiske ana-lyser at kontrollere for de forskelle, der måtte være mellem grupperne.Effektundersøgelser, der som denne angår en sanktion, som kun visse lovovertrædere får mulighedfor at blive idømt, vil ofte få vanskeligheder med at kontrollere for selektionen af lovovertrædere,dels fordi selektionskriterierne ikke altid er tydelige, og dels fordi de forhold, der selekteres på, ikkeer registreret for samtlige lovovertrædere. Det skaber problemer, fordi erfaringen viser, at selektio-nen er relateret til recidivrisikoen. De personer, der får muligheden for at blive idømt et alternativ tilen fængselsstraf, vil således typisk være mindre belastede og dermed have en mindre recidivrisikoend dem, der ikke får muligheden.I denne undersøgelse er problemet med den selektion, der sker via egnethedsvurderingen, undgåetved alene at inkludere personer, der i alle tilfælde er fundet egnede til at udføre samfundstjeneste.Som nævnt indledningsvis viste det sig i forbindelse med udarbejdelsen af en forløbsundersøgelsevedrørende samfundstjeneste, at en ikke ubetydelig del af dem, der blev fundet egnet til samfunds-tjeneste, endte med at blive idømt en ubetinget dom. Og det er denne gruppe, der i denne undersø-gelse udgør kontrolgruppen. Eksperimentalgruppen består så naturligvis af dem, der blev idømt enbetinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Der er samtidig grund til at antage, at der kan kontrolleres for den selektion, der sker ved domstole-ne i valget mellem samfundstjeneste og ubetinget dom – i hvert fald den del af selektionen, der herhar betydning, idet den er relateret til recidivrisikoen. Forløbsundersøgelsen viste således, at det, derbevirkede, at domstolene i nogle tilfælde valgte at idømme en ubetinget straf til personer, der varfundet egnede til samfundstjeneste, alene var relateret til personens kriminelle belastning samtgrovheden og arten af den forbrydelse, vedkommende var tiltalt for – altså forhold, som der forelig-ger oplysninger om. Dertil kommer, at der for både eksperimental- og kontrolgruppen foreliggeroplysninger om de forhold, der ligger til grund for egnethedsvurderingen, hvorfor disse under alleomstændigheder vil indgå i de statistiske analyser.Samlet set må dette kvasi-eksperimentelle design anses for at være ganske robust, så at de konklusi-oner, der kan drages på baggrund af undersøgelsen vil være ganske sikre. Det skal samtidig under-streges, at undersøgelsens konklusion – grundet designet – begrænses til at angå personer, der erfundet egnede til samfundstjeneste.Sammenligningen af recidivrisikoen i de to grupper foretages i en observationsperiode på to år.Starttidspunktet herfor er det, der kaldesindekstidspunktet.For kontrolgruppen er indekstidspunktetlig med deres dato for løsladelse efter afsoning af straffen. For eksperimentalgruppen er indekstids-punktet sat som dato for samfundstjenestedommen. En indvendig imod dette kunne være, at perso-nerne – mens de er underkastet kravet om samfundstjeneste – er under en vis overvågning og der-med i højere grad end dem i kontrolgruppen er forhindret i at begå kriminalitet i observationsperio-den. Den inkapaciteringseffekt, der ligger heri, må dog antages at være overordentlig ringe, og ogsåfor at kunne inkludere den del af de samfundstjenestedømte, der begår ny kriminalitet allerede un-der afviklingen af dommen, er det fundet mest korrekt at starte målingen af recidiv for eksperimen-talgruppen ved domstidspunktet.18Udover indekstidspunktet anvendes i rapporten begreber somindeksdom, indeksstrafogindeksger-ning,hvilket henholdsvis skal forstås som dommen, straffen og gerningen, der ligger til grund forinddelingen af personer i henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppe.Recidiv er defineret som fældende strafferetlige afgørelser i den toårige observationsperiode. Somfældende afgørelse forstås ubetinget fængsel, betinget fængsel, bøde og tiltalefrafald med og udenvilkår. Det undersøges endvidere, om der er en eventuel effekt af sanktionens art på undergrupper afdømte, idet der ses separat på den del af populationen, hvis kriminalitet – indeksgerning – liggerinden for varsomhedsområdet.

3.2. Datagrundlag

Som nævnt er undersøgelsen baseret på de data, der i sin tid lå til grund for gennemførelsen af enforløbsundersøgelse vedrørende samfundstjeneste. Konkret drejer det sig om de personer, som Kri-minalforsorgen i perioden 1. juli til 30. november 2005 blev anmodet om at udfærdige en egnet-hedsvurdering for.I og med at færdselslovsovertrædere i dag udgør en ganske stor del af dem, der idømmes samfunds-tjeneste, og da disse afvikler relativt få timers samfundstjeneste og desuden generelt har en lavererecidivrisiko end andre lovovertrædere, blev det fra starten besluttet at gennemføre analysen separatfor henholdsvis færdselslovsovertrædere og straffelovsovertrædere.19Det viste sig imidlertid, at deter yderst sjældent, at færdselslovovertrædere, der findes egnede til samfundstjeneste, ender med atblive idømt en ubetinget frihedsstraf. Kun én af de 286 egnede færdselslovsovertrædere har modta-ger en ubetinget dom.20Det er for lille et antal til at udgøre en kontrolgruppe, og undersøgelsen erdermed begrænset til at angå de personer, der dømmes for overtrædelse af straffeloven.Denne persongruppe inkludere i alt 1.105 personer, for hvem der er gennemført en personundersø-gelse, der konkluderer, at de er egnede til samfundstjeneste. Nogle af disse egnede er endt med atblive idømt en bøde, en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste eller den delvis betingetdom med vilkår om samfundstjeneste. Disse er ekskluderet af materialet, som herefter består af 993personer, der er idømt enten ubetinget fængsel eller betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.Under arbejdet med undersøgelsen har det vist sig, at yderligere 38 personer har måttet ekskluderesaf undersøgelsesmaterialet. Det skyldes manglende oplysninger, i nogle tilfælde fordi personen erdød inden udløbet af observationsperioden, mens der i andre tilfælde har manglet nogle af de oplys-ninger, der indgår i regressionsanalysen. Bortfaldet er forholdsvis ringe, og der er ingen grund til atantage, at det er systematisk, så det vil kunne påvirke resultatet af undersøgelsen.Af de 955 personer i materialet har 46 afbrudt afviklingen af samfundstjenesten i utide. Som nævnter disse inkluderet i undersøgelsens eksperimentalgruppe.

Selve undersøgelsen består af en række simple analyser i kapitel 5 såvel som tre mere avanceredeanalyser i kapitel 6. De simple analyser angår sammenligninger af gruppernes recidivprocent påbaggrund af forskellige recidivkriterier. Desuden vises fordelingen af retternes tilbøjelighed til atidømme samfundstjeneste frem for en ubetinget dom.De simple analyser tager dog ikke højde for flere variabler på én gang. Det gør derimod den meto-de,logistisk regression,der er anvendt i de mere avancerede analyser i kapitel 6. Logistiske regres-sioner har den egenskab, at betydningen af alle øvrige variabler holdes konstant, når betydningen afen enkelt beregnes. Dermed bliver det muligt at vise, om eksperimentalgruppen og kontrolgruppensrecidivprocent adskiller sig, når der tages højde for de forskelle, der måtte være mellem grupperne,jf. kapitel 4. Det tilsvarende bliver muligt med hensyn til retternes tilbøjelighed til at idømme sam-fundstjeneste. I øvrigt forklares logistisk regression nærmere i kapitel 6.

3.4. Forbehold

Enkelte forhold, som det ikke er muligt at korrigere for, kan påvirke resultaterne.Inddelingen af sager inden og uden for varsomhedsområdet er baseret på oplysninger om kriminali-tetens art for hovedforholdet. Det er ligeledes kriminalitetens art for hovedforholdet, der indgår somforklarende variabel i de logistiske regressioner. Hvis der er tale om flere forhold i et sagskompleks,så skal hovedforholdet – efter reglerne om kategorisering af lovovertrædelser i hoved- eller bifor-hold – være den lovovertrædelse, der primært bidrager til straffen, altså den alvorligste eller grove-ste. Denne prioritering af forholdene foretages af politibetjente ude i de enkelte politikredse, når ensag oprettes, og der er ikke sikkerhed for, at denne kategorisering er ensartet. Men på baggrund afgenerelle erfaringer med kriminalstatistiske data er det indtrykket, at kategoriseringen af etsagskompleks på baggrund af hovedforholdet typisk er ganske god og følger retningslinjerne.Personundersøgelser med henblik på egnethed til samfundstjeneste foretages inden retssagen. Per-sonens forhold fra tidspunktet for personundersøgelsen kan dermed ændre sig inden dommen, hvil-ket kan have en betydning for, at nogle idømmes en ubetinget fængselsstraf, selv om de er fundetegnede til samfundstjeneste. I hvilket omfang, det måtte forholde sig på denne måde, er ikke muligtat vide, men antagelig er det forholdsvis sjældent, idet analyserne fra forløbsundersøgelsen somnævnt viser, at det først og fremmest er personens tidligere og nuværende kriminalitet, der influererpå valget mellem samfundstjeneste og ubetinget dom. Det kan tilføjes, at der i gennemsnit går godttre måneder fra anmodning om personundersøgelse til dom.

mæssig baggrund, arbejdsmarkedssituation, misbrug, alder ved kriminel debut, antal tidligeredomme, indeksgerning, alder på indekstidspunktet og indeksstraffens længde. Alderen ved den kri-minelle debut samt omfanget af tidligere kriminalitet er nogle af de forhold, som er mest afgørendefor risikoen for fremtidig kriminalitet, hvorfor disse er særligt vigtige at få kortlagt.For alle sammenligninger mellem eksperimentalgruppen og kontrolgruppen undersøges, om deeventuelle forskelle, der er, er statistisk signifikante. At der er en statistisk signifikant forskel bety-der, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at forskellen beror på en tilfældighed, og mindst95 pct. sandsynlighed for, at den er reel. P-værdien, der angives under hver tabel i det følgende, skaldermed være under 0,05. Når p-værdien er angivet til 0,000, betyder det, at sandsynligheden for, atsammenhængen beror på en tilfældighed, er mindre end 0,1 pct.

Med hensyn til arbejdsmarkedssituationen er forskellen mellem grupperne større, jf. tabel 4.3. Ibegge grupper er det dog godt halvdelen, der er i beskæftigelse, men andelen af ledige er noget stør-re blandt dem, der er idømt en ubetinget fængselsstraf, end blandt dem, der er idømt samfundstjene-ste. Omvendt forholder det sig med hensyn til andelen uden for arbejdsmarkedet. Denne gruppe erinhomogen og omfatter bl.a. uddannelsessøgende, pensionister og kontanthjælpsmodtagere, somikke er arbejdssøgende. Eftersom denne andel er noget større blandt samfundstjenestedømte endblandt dem, der er idømt en ubetinget fængselsstraf – 29 pct. i forhold til 18 pct. – kan det tænkes,at gruppen inkluderer relativt mange uddannelsessøgende, jf. også aldersfordelingen i figur 4.3.Personer med et meget stort alkohol- eller stofmisbrug vil sjældent blive erklæret egnede til sam-fundstjeneste, da det ikke forventes, at de vil være i stand til at klare de forpligtelser, det indebærer.Det betyder dog ikke, at der overhovedet ikke er misbrugere blandt dem, der findes egnede. Cirkahver tiende har et stofmisbrug, og det gælder både i eksperimental- og kontrolgruppen. I eksperi-mentalgruppen er andelen, der har et alkoholmisbrug på 8 pct., mens den er lidt højere – 13 pct. – ikontrolgruppen.

Tabel 4.4 viser, at der er ganske store forskelle på de to gruppers indeksgerning, hvilket er forventetpå baggrund af, at samfundstjeneste skal anvendes med varsomhed i sager om vold, røveri, narkoti-kakriminalitet og sædelighedsforbrydelser. Betydningen heraf afspejler sig tydeligt i tabellen, idetsager vedrørende vold, røveri og seksualforbrydelser relativt sjældent har ført til en dom til sam-fundstjeneste. Det har derimod formueforbrydelser (her eksklusiv røveri, men inklusiv dokument-falsk). I eksperimentalgruppen drejer det sig om mere end tre gange så stor en andel som i kontrol-gruppen – henholdsvis 40 og 12 pct. Formueforbrydelser er netop det område, Straffelovrådet i be-tænkningen fra 1990 har peget på som det primære område for samfundstjeneste.

Straffelovrådet nævner også i betænkningen, at samfundstjeneste især bør anvendes over for ungelovovertrædere. Selv om ganske mange af dem, der dømmes til samfundstjeneste, er over 30 år,nemlig 39 pct., så peger figur 4.3 på en tendens til, at der relativt mange samfundstjenestedømteblandt de yngre. 27 pct. af dem var under 21 år på indekstidspunktet mod 13 pct. i kontrolgruppen.Den gennemsnitlige alder for eksperimental- og kontrolgruppen er på henholdsvis 29,4 og 31,4 år.At personerne i kontrolgruppen har afsonet deres ubetingede fængselsstraf, før deres alder på in-dekstidspunkt opgøres, kan forklare noget af denne forskel, jf. også tabel 4.5.Tabel 4.5. Indeksstraffens længde fordelt efter straftype.SamfundstjenesteOp til 30 dage31-60 dage61- 90 dage> 3 mdr. til 6 mdr.> 6 mdr. til ét årOver ét årI alt (procent)I alt (N)P=0,00026 %37 %11 %16 %8%1%100 %619

Gennemsnittene dækker dog over en forskel i spredningen mellem de to grupper.21De, der er idømten ubetinget dom, er langt mere jævnt fordelt efter straflængde end dem, der er idømt samfundstje-neste. Af sidstnævnte er det således relativt flere med korte straffe, mens meget få – mindre endhver 10. – har en straflængde på over 6 måneder. Det har derimod hver femte af dem, der er idømten ubetinget straf.Samlet set er der kun ubetydelige forskelle mellem eksperimentalgruppen og kontrolgruppen medhensyn til køn, uddannelse, alkohol- og stofmisbrug samt alder ved kriminel debut. Når det gælderarbejdsmarkedssituationen, antal tidligere domme, arten af den kriminalitet, der har ført til dommen,alder på indekstidspunktet og indeksstraffens længde, er ligheden mindre. Forskellene mellemgrupperne – særligt antallet af tidligere domme, arten af kriminalitet og alderen på indekstidspunk-tet – kan være en medvirkende årsag til, at personerne er blevet idømt forskellige straf, hvorfor deter nødvendigt at kunne kontrollere for disse forskelle i de statistiske analyser.

Hvis der udelukkende fokuseres på tilbagefald til ny kriminalitet, som medfører en betinget ellerubetinget frihedsstraf, er forskellen mellem de to grupper en smule mindre, men tendensen er fortsatden samme, og forskellen fortsat statistisk signifikant, jf. tabel 5.2. 89 pct. af dem med en sam-fundstjenestedom mod 83 pct. af dem med en ubetinget fængselsstraf har ikke begået ny kriminali-tet, der har været så alvorlig, at det har ført til en frihedsstraf. Også denne forskel er statistisk signi-fikant.Tabel 5.2. Tilbagefald til kriminalitet med frihedsstraf i den toårige observationsperiode fordelt efter straftype.SamfundstjenesteUbetinget fængselIngen frihedsstrafEn eller flere frihedsstraffeI alt (procent)I alt (N)P= 0,00789 %11 %100 %61983 %17 %100 %336

Som vist ovenfor, er der en større tilbøjelighed til at idømme en ubetinget straf frem for en betingetdom med vilkår om samfundstjeneste, når tiltalen vedrører kriminalitet inden for varsomhedsområ-det. Det er da også i overensstemmelse med forskrifterne. Spørgsmålet er, om der ud fra en krimi-nalpræventiv synsvinkel er en særlig grund til denne varsomhed – altså om tilbagefaldet til ny kri-minalitet er særlig stort efter en dom til samfundstjeneste for den del, hvis kriminalitet angår var-somhedsområdet.Det er illustreret i tabel 5.4, der viser, at mens tilbagefaldsfrekvensen for dem, der er idømt en ube-tinget fængselsstraf for kriminalitet inden for varsomhedsområdet, svarer til den, der er set for samt-lige dømte, jf. tabel 5.1, så er tilbagefaldsfrekvensen lavere for den del af populationen, der er idømtsamfundstjeneste, nemlig 39 mod 43 pct. Ud fra en kriminalpræventiv synsvinkel er der såledesikke umiddelbart noget, der tyder på, at man bør være særlig forsigtig med at anvende samfundstje-neste over for personer, der er dømt for vold, røveri, narkotikakriminalitet eller sædelighedsforbry-delser.19

5.2. Tendens til idømmelse af samfundstjeneste

En opgørelse over andelen af domme til henholdsvis samfundstjeneste og ubetinget frihedsstraf vedretterne i de forskellige landsdele viser, at tendensen til at idømme samfundstjeneste i tilfælde af, atpersonen er fundet egnet hertil, ikke er helt ensartet, jf. tabel 5.5.Det er således ved retterne i Jylland, den største andel idømmes samfundstjeneste, nemlig 70 pct.,mens denne andel er lidt mindre i de øvrige landsdele – med henholdsvis 63 pct. i Storkøbenhavnog 59 pct. i det øvrige Sjælland og øerne. Denne forskel kan i princippet bero på, at sagerne ved

6. REGRESSIONSANALYSERFor med sikkerhed at kunne sige, om de forskelle, der er påvist ovenfor i kapitel 5, er reelle forskel-le, er det nødvendigt at gennemføre mere avancerede statistiske analyser, hvor alle øvrige variablerholdes konstant, når betydningen af den enkelte måles og analyseres. Dermed sikrer man sig, at detikke er påvirkningen fra andre variabler, der fremkalder en tilsyneladende sammenhæng.I undersøgelsen benyttes en binær logistisk regressionsanalyse for at belyse sammenhængen. Ana-lysen er binær, fordi det fænomen, man søger at forklare, alene kan have udfaldsrummet: recidiveller ikke recidiv.En logistisk regressionsanalyse foregår blandt andet ved modelsøgning. Modelsøgningerne er sketved at inkludere alle de tilgængelige og teoretisk relevante variabler i det, der kaldes startmodellen.Hermed menes alle de variabler, der kan tænkes at være relateret til recidivrisikoen. Herefter er denmest insignifikante variabel for hver regression blevet fjernet ved en såkaldt baglæns modelsøgning.Man fortsætter på denne måde med at fjerne variabler fra modellen, indtil samtlige tilbageværendevariabler har en p-værdi på 0,05, hvilket indikerer, at variablen er statistisk signifikant relateret tilrisikoen for recidiv. Den eneste undtagelse er den teoretisk interessante variabel, der i dette tilfældeer ubetinget fængsel i forhold til samfundstjeneste, og som uanset dens p-værdi beholdes. Model-søgningen fortsættes ved en forlæns modelsøgning, hvor man forsøgsvis inkluderer de tidligereekskluderede variabler én ad gangen for at se, om de fejlagtigt er blevet ekskluderet. I modelsøg-ningerne har det dog ikke været tilfældet. Den resulterende model kaldes en ’slutmodel’ eller en’endelig model’. De endelige modellers startmodeller fremgår af bilagene.Til at afgøre, om en variabel skal inkluderes i modellen eller ej, beregnes som nævnt variablenssignifikansniveau. Variablernes signifikansniveau er udregnet ved hjælp af en såkaldt Wald-signifikanstest. Det skal tilføjes, at en kontrol af slutmodellerne ved en Likelihood ratio-test og enHosmer & Lemeshow-test ikke giver anledning til bekymring.

Når det drejer sig om, hvorvidt sammenhængen er positiv eller negativ, anvendes variablernes oddsratio-værdi i modellerne. Hvis odds ratio-værdien er lig 1, så hverken øges eller mindskes sandsyn-ligheden for recidiv. Hvis den derimod er over 1, er der tale om en øget sandsynlighed for recidiv.Hvis den er under 1, er det udtryk for, at den pågældende sammenhæng er forbundet med en mind-sket sandsynlighed.En del af variablerne i modellerne betegnes som ’nominale’ til forskel fra at være eksempelvis ska-la-variabler. En nominal variabel har to eller flere kategorier. Variablen køn har som bekendt tomulige kategorier, som det ikke er muligt at rangordne, hvilket for eksempel ville være tilfældetmed en skala-variabel over alder, der går fra 0 år og frem. Det har den konsekvens, at alle den no-minale variabels kategorier på nær én beregnes i forhold til en referencekategori, der er den reste-rende kategori. Det har ingen betydning for p-værdien, hvilken kategori der vælges som reference-kategori, men det har betydning for odds ratio værdien. Et eksempel kunne være den tidligerenævnte variabel, hvor dens referencekategori er ’Mand’. Kategorien ’Kvinde’ sættes altså i forholdtil referencekategorien i udregningen af odds ratio-værdien. Odds ratio-værdien for variablens kate-gorier skal således fortolkes i forhold til, hvad referencekategorien dækker over. Desuden er refe-rencekategorien per definition associeret med odds ratio-værdien 1, så det interessante er, hvilkenodds ratio-værdi de øvrige kategorier er forbundet med.

6.1. Den generelle effekt af straffens art

Den første model angår den generelle effekt af straffens art, hvilket er målt ved tilbagefald til enhvilken som helst form for fældende afgørelse i observationsperioden. Slutmodellen er vist i tabel6.1, mens startmodellen, og de variabler den inkluderer, fremgår af bilagstabel 8.1. Modellen erbaseret på oplysninger om de 955 personer, der er redegjort for i det tidligere.Tabel 6.1 viser de fem variabler i slutmodellen og dens konstant. Tabellen over modellen består affem kolonner. Første kolonne viser variablens navn. Anden kolonne viser variablens Beta-værdi,som er et udtryk for styrken på den pågældende variabels kategoris relation til eller betydning forrecidiv. Hvis beta-værdien er under nul er sammenhængen negativ, hvis den er over nul er sam-menhængen positiv. Jo højere numerisk værdi, desto kraftigere sammenhæng. Tredje kolonne viserdet føromtalte signifikansniveau. Den fjerde kolonne udtrykker ligesom den anden kolonne, hvormeget den pågældende variabels kategori er associeret med recidiv frem for ikke-recidiv. Den værdier beregnet i form af den førnævnte odds ratio. Hvis beta-værdien er over nul vil odds ratio værdienvære over én. Hvis beta-værdien er under nul, vil odds ratio værdien være under én. Kolonne femog seks i tabellen skal aflæses sammen. Intervallet mellem de to værdier udtrykker usikkerheden iberegningen af odds ratio værdien. Jo større interval, jo højere usikkerhed. Typisk er p-værdien ikolonne to høj, altså langt fra de 5 pct., hvis intervallet er meget bredt.

Odds ratio-værdien er for mange intuitiv lettere at forstå, hvorfor der i denne rapport henvises tildenne frem for beta-værdien. Beta-værdien er dog også taget med som et supplement.Konstanten er i denne sammenhæng uinteressant, da den per definition er ens for både personernemed samfundstjeneste og ubetinget fængsel. Samtlige variabler med undtagelse af variablen ’Ube-tinget fængsel ift. samfundstjeneste’ er statistisk signifikante. De øvrige variable er med i modellenfor at isolere betydningen af associationen mellem ’Ubetinget fængsel ift. samfundstjeneste’ ogrecidiv i den toårige observationsperiode. Af den grund kaldes sådanne variabler for ’kontrolvariab-ler’.Tabel 6.1. Tilbagefald til kriminalitet generelt (N=955).BUbetinget fængsel ift.samfundstjenesteKvinder ift. mændPersonens alder påindekstidspunktetAntal tidligere forholdAndre lovovertrædelserift. vold, røveri, formue-forbrydelser mv.Konstant0,239-0,609-0,0460,173-0,3980,74822

De øvrige variable har altså betydning for den forskel i recidivprocenten. At de to variabler, ’Antaltidligere forhold’ og ’Personens alder på indekstidspunktet’, er særligt signifikante er ikke uventet,da det er almen kriminologisk viden, at især en persons kriminelle belastning og alder er forbundetmed recidivrisikoen. Og denne undersøgelse viser, at jo flere tidligere forhold en person er registre-ret for, desto højere er sandsynligheden for, at vedkommende begår ny kriminalitet, ligesom denviser, at en persons recidivrisiko falder med stigende alder. Derudover viser modellen, at kvinderhar en lavere sandsynlighed for at recidivere end mænd, og at personer, hvis indeksgerning er enanden lovovertrædelse end formueforbrydelse og personfarlig kriminalitet har en lavere sandsynlig-hed for at falde tilbage til ny kriminalitet.Ifølge modellen er der derimod ingen statistisk signifikant forskel med hensyn til risikoen for reci-div i forhold til, om personen er idømt samfundstjeneste eller en ubetinget fængselsstraf. Der er noktale om en tendens, idet sandsynligheden for, at samfundstjeneste medfører mindre recidiv, er på

88,8 pct. Men ved brug af den alment acceptere signifikansgrænse på 95 pct. kan der altså ikke medsikkerhed konkluderes, at samfundstjeneste medfører en mindre risiko for tilbagefald til ny krimina-litet, end en ubetinget dom gør.Det skal fremhæves, at en tilsvarende analyse er gennemført vedrørende mulig forskel mellem de tosanktionstyper med hensyn til recidivets grovhed. Sidstnævnte er målt ved, om personen falder til-bage til ny kriminalitet, der er så grov eller alvorlig, at vedkommende idømmes en frihedsstraf. Hel-ler ikke denne analyse påviser dog nogen signifikant forskel mellem de to sanktioner.

6.2. Effekten af straffens art inden for varsomhedsområdet

Som vist ovenfor, er der en ganske stor forskel i recidivfrekvensen mellem dømte til samfundstjene-ste og til ubetinget frihedsstraf for den del af populationen, hvis kriminalitet angår varsomhedsom-rådet. Det er derfor også værd at undersøge, hvorvidt denne forskel kan antages at være reel, når derkontrolleres for de øvrige forhold, der kunne tænkes at influerer på dette resultat.Resultatet af en sådan analyse fremgår af tabel 6.2, mens startmodellen ses af bilagstabel 8.2. Tabel-len viser, at tre forhold er relateret til recidivrisikoen for personer, hvis kriminalitet angår varsom-hedsområdet, og én af disse variabler er straffens art.Tabel 6.2. Tilbagefald til ny kriminalitet for personer, hvis indeksdom er inden for varsomhedsområdet23(N=525).95 pct. konfidensinterval forSignifikans-Exp(B)BExp(B)niveauNedreØvreUbetinget fængsel ift.samfundstjenestePersonens alder vedkriminel debutAntal tidligere forholdKonstant0,449-0,0650,2030,9220,0220,0000,0000,0021,5670,9371,2252,5151,0660,9191,1422,3020,9571,313

varsomhedsområdet, har en højere sandsynlighed for at recidivere, hvis de er blevet idømt en ube-tinget fængselsstraf frem for i samfundstjeneste. Signifikansniveauet angiver, at sandsynlighedenfor, at denne sammenhæng er reel og ikke et udslag af tilfældigheder, er på 97,8 pct., altså nogetunder grænsen på 95 pct.Det er videre undersøgt, om straffens art også er relateret til recidivets grovhed. Det er gjort vedalene at se på den del af recidivkriminaliteten, der fører til en frihedsstraf. Der viser sig dog ikke atvære en signifikant forskel mellem dem, der er idømt ubetinget fængsel, i forhold til dem, der eridømt i samfundstjeneste.Som forventet på baggrund af resultaterne i den første model, er der i øvrigt heller ikke en signifi-kant sammenhæng mellem straffens art og recidiv for den del af de dømte, hvis indeksgerning eruden forvarsomhedsområdet.

Hvad angår modelkontrol viser en Likelihood ratio-test, at slutmodellens forklaringskraft ikke er forringet i forhold tilstartmodellens. Desuden viser en Hosmer og Lemeshow-test, at der ikke er uoverensstemmelse mellem de observeredeog forventede værdier. Desuden er modellen kontrolleret for multikollinaritet. Cox og Snell R2-værdien er 0,153, ogNagelkerke R2-værdien er 0,211. Modellen er i stand til at forudsige 72 pct. af observationerne korrekt. Af bilagstabel8.3 fremgår modelsøgningens startmodel.25Variablen ’Indeksstraffens længde’ er en opgørelse af straffens længde, uanset om den er betinget eller ubetinget.

straf, der udmåles, er lang.26Jo længere straf, desto større er sandsynligheden for at blive idømt enubetinget dom frem for samfundstjeneste.Kriminalitetens art og grovhed samt den kriminelle belastning er forhold, man forventer vil influerepå domstolenes valg, jf. også den tidligere forløbsundersøgelse. Modellen viser imidlertid også, atgeografien spiller ind. At variablen ’Resten af landet ift. Jylland’ er signifikant betyder, at der i Jyl-land i forhold til resten af landet er en mindre sandsynlighed for, at en person, der er fundet egnet tilsamfundstjeneste, i stedet idømmes en ubetinget fængselsstraf. Dette resultat bekræfter det indtryk,der blev givet i den deskriptive del ovenfor.

7. SAMMENFATNINGLigesom det var tilfældet i den omtalte ph.d.-afhandling fra 2007, tyder også denne rapport på, atpersoner har den samme eller en mindre sandsynlighed for at begå ny kriminalitet, hvis de idømmessamfundstjeneste i stedet for en ubetinget dom. Tilsvarende er vist i internationale studier.27De konklusioner, der kan drages på baggrund af nærværende undersøgelse, begrænser sig af tekni-ske grunde til at angå lovovertrædere, der er dømt for andet end færdselslovsovertrædelser. Endvi-dere begrænser de sig til at angå den del af disse lovovertrædere, der via en personundersøgelse erfundet egnet til samfundstjeneste. Det er altså ikke muligt at sige noget om effekten af samfundstje-neste i forhold til ubetinget dom for de lovovertrædere, der med dagens praksis vedrørende anmod-ninger om en personundersøgelse overhovedet ikke er mulige kandidater til en dom til samfundstje-neste.En af de konklusioner, der på denne baggrund kan drages, er, at der for den samlede undersøgelses-population ikke er en signifikant mindre sandsynlighed for tilbagefald til ny kriminalitet efteridømmelse af samfundstjeneste, end der er efter afsoning af en ubetinget fængselsstraf. Der er noktale om en tendens i retning af mindre recidiv efter samfundstjeneste, men altså ikke en statistisksignifikant forskel.På baggrund af en anden analyse med alene den del af undersøgelsespopulationen, der er dømt forlovbrud inden for varsomhedsområdet (røveri, vold, narkotikaforbrydelser og seksualforbrydelser),kan der derimod konkluderes, at der er signifikant mindre risiko for tilbagefald til ny kriminalitetefter en dom til samfundstjeneste end efter en ubetinget frihedsstraf.

Hvorfor sidstnævnte konklusion ikke med sikkerhed kan drages for samtlige lovovertrædere i un-dersøgelsen, kan der alene gættes på. En mulig forklaring er, at der kan være større forsigtighedmed at anmode om en egnethedsvurdering for personer inden for varsomhedsområdet, hvilket kanforventes at ville indebære, at de relativt få af dem inden for varsomhedsområdet, der får foretageten egnethedsvurdering, vil være mindre kriminelt og socialt belastede end de øvrige lovovertrædere,der får foretaget en egnethedsvurdering. Det er videre muligt, at det i særlig grad er de mindre kri-minelt og socialt belastede lovovertrædere, der vil profitere af at undgå en fængselsstraf.Undersøgelsen belyser også, om der er geografiske forskelle i tendensen til at idømme samfundstje-neste frem for en ubetinget dom, hvis personen er fundet egnet til samfundstjeneste. Det viser sig atvære tilfældet, idet retterne i Jylland i disse tilfælde hyppigere end retterne i resten af landet idøm-mer samfundstjeneste frem for en ubetinget dom.Heller ikke dette resultat foreligger der en åbenlys forklaring på, men en hypotese kunne være, atder i Jylland i forhold til det øvrige land er en større tilbageholdenhed med at anmode om egnet-hedsvurderinger og/eller med at erklære de personer, der får lavet en egnethedsvurdering, egnede.Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at retterne i Jylland i højere grad end de øvrige retter får sager,hvor lovovertrædere ikke bare er ’egnede’, men overordentligt velegnede til at få samfundstjeneste.

8. BILAGTabel 8.1. Startmodellen for analysen af tilbagefald til kriminalitet generelt (N=955).BUbetinget fængsel ift. samfundstjenesteKvinder ift. mændAlkoholikere ift. ikke-alkoholikereStofmisbrugere ift. ikke-stofmisbrugerePersonens alder ved kriminel debutPersonens alder på indekstidspunktetArbejdsløse ift. personer uden for ar-bejdsmarkedet og beskæftigedePersoner uden for arbejdsmarkedet ift.beskæftigede og arbejdsløseAntal tidligere forholdSædelighedsforbrydelser eller andenpersonfarlig ift. anden kriminalitetNarkotikaforbrydelser og andre sær-lovsovertrædelser ift. anden kriminalitetFormueforbrydelser ift. anden kriminali-tetIndeksstraffens længde i ugerKonstant0,279-0,6320,3780,352-0,012-0,0410,194-0,160,1480,308-0,3030,203-0,0030,812Signifikansniveau0,0910,0190,1340,1880,4520,0050,2940,3760,0000,3360,1330,2630,3660,003Exp(B)1,3220,5311,4591,4220,9880,961,2140,8521,1591,3610,7381,2250,9972,25395 pct. konfidensin-terval for Exp(B)NedreØvre0,9570,3140,890,8420,9560,9330,8450,5981,0960,7270,4970,8580,9911,8270,8992,3922,4021,020,9881,7451,2141,2272,5471,0971,7491,003

Tabel 8.2. Startmodellen for analysen af tilbagefald til kriminalitet for personer, hvis indeksdom er inden forvarsomhedsområdet (N=525).95 pct. konfidensinter-Signifi-val for Exp(B)BExp(B)kansniveauNedreØvreUbetinget fængsel ift. samfundstjenesteKvinder ift. mændAlkoholikere ift. ikke-alkoholikereStofmisbrugere ift. ikke-stofmisbrugerePersonens alder ved kriminel debutPersonens alder på indekstidspunktetArbejdsløse ift. personer uden for ar-bejdsmarkedet og beskæftigedePersoner uden for arbejdsmarkedet ift.beskæftigede og arbejdsløseAntal tidligere forholdIndeksstraffens længde i ugerKonstant0,531-0,1440,0560,273-0,031-0,040,3270,1090,159-0,0040,9970,0120,7220,860,4970,1950,0490,2390,6420,0000,2170,0081,70,8661,0581,3130,970,961,3861,1151,1720,9962,7091,1260,3920,5650,5980,9260,9220,8050,7051,0780,9882,5671,9131,9792,8831,01612,3871,7631,2741,003

Tabel 8.3. Startmodellen for analysen af fastsættelse af straftype (N=955).BResten af landet ift. Sjælland ogøerneResten af landet ift. JyllandVarsomhedsområdet ift. det traditi-onelle anvendelsesområdeAlkoholikere ift. ikke-alkoholikereStofmisbrugere ift. ikke-stofmisbrugereArbejdsløse ift. personer uden forarbejdsmarkedet og beskæftigedePersoner uden for arbejdsmarkedetift. beskæftigede og arbejdsløsePersonens alder ved kriminel debutPersonens alder på indekstidspunk-tetAntal tidligere forholdIndeksstraffens længde i ugerKvinder ift. mændKonstantSignifikans-niveau0,2120,2160,0000,2010,2440,2490,0010,8550,6170,0000,0000,1650,000Exp(B)95 pct. konfidensintervalfor Exp(B)NedreØvre0,5160,8762,8150,8370,380,8450,3180,9660,9781,0431,0140,3721,1581,85,5762,3361,281,9130,731,031,0371,161,0331,184