REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 309: Rapporten "Ulykker med ældre bilister" udarbejdet af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, fra transportministeren

HVU har dybdeanalyseret 32 ulykker med ældre bilister for at afdække, hvad dertypisk går galt i denne type ulykker. De ældre trafikanter udgør en stadigt størregruppe i trafikken. Det betyder ikke flere ulykker, hvilket flere undersøgelser harvist. Men de ældre bilister bliver involveret i nogle bestemte ulykkestyper og kom-mer oftere alvorligt til skade, bl.a. fordi de er mere skrøbelige. Det kan ændre detsamlede ulykkesbillede, og det skal tænkes ind i det forebyggende trafiksikkerheds-arbejde.Undersøgelsen er i marts 2012 offentliggjort i temarapport nr. 9 Ulykker med ældrebilister. I denne folder omtales nogle af hovedresultaterne.Undersøgelsen har vist, at der var tre gennemgående typer ulykker:• Ulykker med manglende bevidsthed hos den ældre (9 ulykker)

Her overså den ældre en modpart eller det røde lys. Kun i få tilfælde var der taleom for hastig orientering, og der var ingen eksempler på, at den ældre togchancer. Modparterne kørte i flere tilfælde for stærkt, hvilket medvirkede til, atde blev overset.• Ulykker, hvor den ældre er uden andel (9 ulykker)

I denne type ulykker kørte modparten typisk over i den ældres kørebane. Denældre havde ingen mulighed for at undgå ulykken, og det ville en yngre bilistheller ikke have haft.De ældre fik langt alvorligere skader end modparterne.Dels fordi de er skrøbeligere pga. alderen, dels fordi dekørte i ældre biler med lavere sikkerhedsmæssigt niveau.Havarikommissionen forvejtrafikulykkerwww.HVU.dk • Telefon: 7244 3204

For alle trafikanter er det en kompleksopgave at passere et kryds med fleretrafikstrømme og typer trafikanter.Før man beslutter at køre frem, skalman tage stilling til forskellige typertrafikanter og køretøjer fra flere for-skellige retninger, i flere spor og medforskellige hastigheder og intentioner.Man skal samtidig aflæse vejafmærkningog skilte. Det hele skal foregå hurtigt,for trafikken skal glide, og trafikbilledetændrer sig hele tiden.HVU’s undersøgelse har vist, at i deulykker, hvor den ældre skulle haveholdt tilbage for modparten, men allige-vel kørte frem, skete det typisk, fordiden ældre havde overset modparten, ogikke fordi den ældre f.eks. fejltolkedemodpartens hastighed eller tog chancer.At modparten blev overset, hængersandsynligvis sammen med den kom-plekse opgave, det er at passere etkryds. Det var svært for den ældre,når der var så mange informationer,som skulle bearbejdes på samme tid.HVU i ingen tilfælde kunnet konstatere,at nedsat syn hos den ældre med-virkede til, at modparten blev overset.De fleste ældre havde fået fornyet køre-kortet inden for det sidste år og dermedfået tjekket synet.I 1/3 af tilfældene medvirkede dårligeoversigtsforhold i krydset til, at mod-parten blev overset.Flere modparter kørte forstærkt, men straffes ikke

I flere af tilfældene kørte modparternefor stærkt, hvilket medvirkede til, at deblev overset. Modpartens høje has-tighed betød, at den ældre skulle orien-tere sig længere væk end normalt for atfå øje på modparten i tide. Modpartenvar også sværere at få øje på pga. denstørre afstand. I de konkrete tilfældekunne ulykken være undgået, hvis has-tighedsgrænsen var overholdt.Selvom modpartens for høje hastighedi flere tilfælde medvirkede til ulykken,er modparten kun i ét tilfælde blevetstraffet for sin fartovertrædelse. Til gen-gæld er de ældre bilister i næsten alletilfælde blevet straffet for at overtrædederes vigepligt. Ofte skyldes det, atdet ikke har været muligt at skaffe detnødvendige grundlag for at retsforfølgemodparten, da dennes hastighed ikkehar kunnet fastslås med sikkerhed.HVU anbefaler, at der gennem adgangtil bilernes elektronik og monteringaf sorte bokse åbnes op for at aflæsebilens hastighed før kollisionen til brugfor retsforfølgelsen.

Nogle af ulykkerne skete, fordiden ældre fik et ildebefindendeeller var svækket fysisk ellerpsykisk. Selvom der i de flestetilfælde var tale om pludseligtopstået sygdom, vurdererHVU, at de ældre bør væremere opmærksomme påsymptomer eller forhold, sombetyder, at de ikke vil kunnekøre bil på forsvarlig vis.

I de undersøgte ulykker er der en klarovervægt af dræbte og svært tilskade-komne ældre i forhold til modparterne.Dette skyldes dels, at man med alderenfår skrøbeligere knogler, muskler ogled, dels at de ældre i forhold til mod-parterne generelt kørte i ældre bilermed lavere sikkerhedsmæssig standard.De ældres biler havde bl.a. ikke sele-kraftbegrænsere og sideairbags i sammeomfang som modparternes, og netopdisse to former for udstyr har stor be-tydning for ældre. Selekraftbegrænserefordi ældre ikke så godt som yngre tåleren voldsom opbremsning. Sideairbagsfordi ældre ofte påkøres fra siden.

I de ulykker, som primært skete, fordiden ældre fik et ildebefindende ellervar svækket fysisk eller psykisk, var deri de fleste tilfælde tale om pludseligopstået sygdom eller svækkelse hosden ældre. Det var altså ikke en syg-domstilstand, som over længere tidhavde svækket køreevnen. Kun i totilfælde har HVU vurderet, at kørekortetburde have været frataget, eller denældres køreevne yderligere kontrolleretved sidste kørekortsfornyelse. Så derer ikke i undersøgelsen belæg for, atder bør strammes op på procedurenfor kørekortsfornyelse.Selvom der i de fleste tilfælde vartale om en pludselig nedsættelse afkøreevnen, så har HVU dog i en deltilfælde vurderet, at ulykken kunnevære undgået, hvis den ældre indenkøreturen havde været mere opmærk-som på symptomer eller forhold, sombetød, at de ikke ville kunne køre bilpå forsvarlig vis. Det har f.eks. væretsvimmelhedsanfald, hvis en læge-ordineret behandling ikke var fulgt,eller ved mangel på søvn.I et par tilfælde medvirkede trafikfabilSel55(s)20 i \025d26

Der bør gøres en indsats, så ældre bliver mere opmærksomme på symptomer ogandet, der kan give problemer i trafikken. Ældre skal også være mere opmærk-somme på at have den rette temperatur i bilen. De ældre bør vejledes bedre omtrafikfarlig medicin, så de f.eks. er helt klar over, hvordan de skal forholde sigmed hensyn til kørsel.• De ældre skal vejledes i et sikkert bilvalg, og der skal banes vejfor teknik, som kan gribe ind ved ildebefindende

Det er vigtigt, at også ældre får viden om betydning af sikkerhedsniveauet, nårde skal vælge bil. Afstandsassistent, søvndetektor og anden teknik kan afhjælpei forbindelse med ildebefindende o.l.. Det skal være nemt og billigt at vælgesådant udstyr.• Hastigheden ved kryds skal sænkes, og krydsene skal væreoverskuelige

Mange af de undersøgte ulykker kunne være undgået, hvis modparten havdeoverholdt hastighedsgrænsen. HVU anbefaler derfor målrettede tiltag modhastighedsovertrædelser, også i kryds. Det skal sikres, at oversigten er i ordeni kryds, og at de er så enkle og overskuelige som muligt.• Der skal tages flere blodprøver og altid testes for alkohol ognarkotika ved personskadeulykker

KRYDS ER KRÆVENDE – SÆRLIGT FOR ÆLDRE

ÆLDRE BØR MÆRKE EFTER, INDEN DE KØRER