Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 308
Offentligt
Pressemeddelelse:
Har du husket at Google din dommer?
I Foråret 2011 mødte en far op i byretten i Roskilde.Da han få timer senere igen forlod byretten havde faren ikke længere del i forældremyndighedenover hans 2 børn. Byretsdommeren havde vurderet, at der forelå ”tungtvejende grunde” ogtillagde derfor moren forældremyndigheden alene.Faren stod uforstående over for dommens resultat og begrundelse. Da han samtidig fandtbyretsdommerens håndtering af sagen besynderlig, besluttede han sig efter retssagen for, at”Google” dommeren for at se om andre havde haft samme oplevelse ved byretten i Roskilde.Stor var farens overraskelse, da han hurtigt måtte konstatere, atbyretsdommeren også erforkvinde i interesseorganisationen Danner, som udover at drive kvindekrisecenter,også kommenterer på den offentlige debat om kvinder og børns rettigheder.Den 12. oktober 2010 udsendte Danner nyheden om, at Danner sammen med en række andreorganisationer havde sendt et notat til politikere bag Forældreansvarsloven og Familiestyrelsen,der administrerer loven. ”Hovedbudskabet er, at loven bør justeres”, udtalte Danner.Af erklæringen som Danner underskrev fremgår en klar stillingtagen til fælles forældremyndighedog det hedder bl.a. at ”Tvungen fælles forældremyndighed fastholder familier i konflikt”Ifølge erklæringen mener Danner, at ”Forældreansvarsloven fra 2007 samt administrationen afloven i landets Statsforvaltninger skaber alvorlige problemer for både børn og voksne i familier,hvor konfliktniveauet er højt eller der er tale om psykisk/fysisk vold – og at loven således er ogvirker i modstrid med sin egen hensigt; at sikre og varetage barnets bedste.Endvidere fremgår det af erklæringen, at Danner finder at, ”Forældreansvarsloven har sinberettigelse i forhold til de ca. 90 procent af skilsmisser og samlivsophør, som ikke er præget afvedvarende og/eller højt konfliktniveau og hvor forældrene selv indgår aftaler omkring børn ogsamvær. Men for de resterende 10 procent – dvs. de familier, der er ramt af uenighed om samværog forældremyndighed i forbindelse med skilsmisse og samlivsophør, dvs. i tilfælde hvor énforældre ønsker forældremyndigheden alene og den anden modsætter sig dette – harForældreansvarsloven vist sig ikke at skabe de nødvendige retlige rammer for at undgå/løse
konflikter og sikre børns og forældres retssikkerhed.Danner mener ifølge erklæringen endvidere, at ”den fælles forældremyndigheds forudsætning er,at forældrene kan samarbejde i væsentlige spørgsmål vedr. barnet/børnene. Imidlertid rummerForældreansvarsloven et paradoks, idet uenige forældre kan dømmes og dermed tvinges til atsamarbejde om børnene. Uenighed og konflikt er en dårlig forudsætning for samarbejde, og det erevident, at konflikter mellem forældre er skadeligt for børn. Det tvungne samarbejde mellemforældre, og lovens mulighed for at genoptage forældremyndigheds- og samværssager gang pågang, hensætter mange familier i en uløst kronisk konflikt til skade for både børn og voksne. ”Ifølge Retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 1 må ingen handle som dommer i en sag, når han selv erinteresseret i dens udfald. Af Retsplejelovens § 61 følger det endvidere, at ingen må handle somdommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl omdommerens fuldstændige upartiskhed.Hertil kommer udsagn i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, der også skalsikre borgere en retfærdig og upartisk rettergang.Foreningen Far skrev d. 7. december 2011 til byretten i Roskilde og henstillede til, at denpågældende dommer ikke dømmer i forældreansvarssager. Den 15. februar 2012 skrev JørgenLougart, Præsident for retten i Roskilde, i et svar til Foreningen Far:”Stillingtagen til en dommers habilitet er en judiciel afgørelse, idet det er dommeren der ifølgeretsplejelovens § 62 skal påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet. Endviderekan spørgsmål om en dommers habilitet rejses af sagens parter. Såfremt medlemmer afForeningen Far som part i en konkret sag om forældreansvar m.v. finder, at dommeren er inhabil,kan spørgsmålet rejses under sagens forberedelse, således at der kan træffes afgørelse herom.Kendelser hvorved indsigelser om dommerens inhabilitet afvises, kan kæres til Landsretten. Jegforetager mig herefter ikke videre i anledning af Deres henvendelse.”Det fremgår af retslisterne fra retten i Roskilde, at den pågældende byretsdommer både før ogefter Foreningen Fars henvendelse har fået tildelt forældreansvarssager.Vi må derfor meddele, at du som forælder ikke kan være sikker på, at du og dommeren har sammeopfattelse af hvornår en dommer bør vige sædet.Hvis du vil undgå at havne i samme situation som faren fra Roskilde, må du derfor INDENretssagen ”Google” din dommer. Finder du oplysninger om dommeren, som du mener gørdommeren inhabil kan du herefter påberåbe dig Retsplejelovens §§ 60 og 61. Domstolene vilherefter være forpligtet til at afgøre spørgsmålet om hvorvidt din dommer skal vige sædet.Pressekontakt:
Pressetalsmand Lars Hansen20 87 33 88
[email protected]http://www.foreningenfar.dkUdsendt af:
Foreningen Far til Støtte for Børn og ForældreValgårdsvej 4, 42500 Valby