REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 302: Beretning nr. 3 om medieansvar afgivet af Retsudvalget og Kulturudvalget den 29. februar 2012

medieansvarI Danmark nyder vi godt af ytringsfrihed, pressefrihed ogmedier, der generelt understøtter den demokratiske debat ogborgernes oplysningsbehov på en stærk og god måde. Kvali-teten af vore medier er generelt høj, og god pressetik spilleren stor rolle for mediernes virke.Medierne har en forpligtigelse til at spille rollen som borger-nes »vagthund«. Når f.eks. myndigheder, personer, virksom-heder og organisationer opfører sig forkert, eller når kritiskesager bevidst gemmes af vejen, så er det mediernes pligt atfå historierne frem i lyset.Men medierne er ikke ufejlbarlige og begår selvsagt fejl. Ien tid med uendelige deadlines, og hvor journalister i størregrad er underlagt et behov for at producere nyheder døgnetrundt, er risikoen for, at det sker, større. Heldigvis er derkun få tilfælde, hvor fejlene er så store, at det har alvorligekonsekvenser. Men det sker, at borgere, virksomheder ellerorganisationer udsættes for graverende medieomtale på etforkert eller usandt grundlag.Ser man på de seneste års kendelser fra Pressenævnet, erf.eks. en person hængt ud for at være svindler, uden at detkunne påvises. En børnehaveleder er uberettiget beskyldt forat have kendskab til pædofile overgreb i sin børnehave. Enmor er grundløst beskyldt for at have bortført sit barn til ud-landet, og et mejeri er uberettiget beskyldt for at hælde affø-ring i sin fløde. Og hertil kommer den uden tvivl mest alvor-lige af dem alle: manden, der blev udråbt som morder udenat være det.Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg er meget optagetaf, at det sikres, at borgere, virksomheder, organisationer ogmyndigheder, der uretmæssigt hænges ud i medierne, af selvsamme medier får oprejsning og bliver renset. Logikken måvære, at ligesom medierne bidrager til at tale sagen for demennesker, der kommer i uretfærdig klemme hos f.eks.myndighederne, må de også bidrage til, at mennesker, derkommer uretfærdigt i klemme hos medierne, selv får oprejs-ning.Ligeledes er udvalgene optaget af, at det så stærkt som mu-ligt forebygges, at der bringes historier på et løst eller usandtgrundlag i medierne.Medieansvarsloven og medfølgende Pressenævnet og depresseetiske regler er historisk skabt i en fælles dialog mel-lem Folketinget og medierne og bygger i høj grad på medie-rnes selvjustits. Dette styrker ytringsfriheden og pressefrihe-den. Sådan skal det fortsat være.Retsudvalget og Kulturudvalget vil derfor indlede en dialogmed medierne og overveje:– Hvordan det kan sikres, at medier, som udhænger men-nesker, myndigheder, organisationer eller virksomhederuretmæssigt med en omtale, der er alvorligt skadende,forpligtes til at bringe dels Pressenævnets kendelse ogdels et journalistisk udarbejdet dementi af den usande hi-storie i en opsætning og placering, der nogenlunde sva-rer til det tidligere bragte, og hvor forurettigede perso-ner, virksomheder eller organisationer renses i tilstræk-kelig grad.– Om Pressenævnet bør kunne uddele bøder til medier, deri alvorlig grad overtræder medieansvarsloven og depresseetiske regler. Formålet er at forebygge, at det sker.– Om tidsfristen for at klage til Pressenævnet på 4 uger erfor kort og dermed afholder mennesker fra at klage.– Om klageadgangen til Pressenævnet er for snæver, nårdet kun er personer med retlig interesse, der kan klage?– Hvordan det sikres, at personer, der ønsker at klage tilPressenævnet, får bedst mulig hjælp og vejledning.– Om Pressenævnet i højere grad skal tage sager op afegen drift.– Om den erstatning, som gives til personer, virksomhe-der, organisationer m.m., der uretmæssigt er blevethængt ud i medierne, står mål med den skade, som omta-len har forvoldt.