REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 287: Notat om kriminalitetsudviklingen i Danmark, udarbejdet af Folketingets økonomiske konsulent

SammenfatningI det store hele har udviklingen i kriminaliteten været uforandret i peri-oden 2000-2010. Ejendomsforbrydelser udgør ca. 94 pct. af alle an-meldte straffelovsovertrædelser. Voldsforbrydelser udgør ca. 4 pct., ogdenne kategori er heller ikke stigende. Sigtelsesprocenten for volds-forbrydelser er ca. 75 pct. Antallet af fældende afgørelser ligger på ca.40.000 om året. Under arbejdet med domstols- og politireformen 2006-2009 faldt de fældende afgørelser imidlertid noget, skriver DanmarksStatistik.44 pct. af de idømte sanktioner består af frihedsstraffe (betingede ogubetingede). Det er en lille stigning i perioden. Aldersgruppen med denstørste andel af de fældende afgørelser er de 20-29-årige, der også harden største andel af voldsforbrydelserne.Et af de store problemer indenfor kriminalforsorgen er tilbagefald til nykriminalitet. Samlet set falder 32 pct. af alle dømte mænd tilbage i ny kri-minalitet inden for to år efter løsladelse. Typisk sker kriminaliteten indenfor seks måneder. Des højere alder for de dømte, des mindre tilbagefald.For kvinder er tilbagefaldet mærkbart mindre. Des lavere alder den krimi-nelle har, des flere tilbagefald. I aldersgruppen 15-29 år er der såledesmange med op til fire tilbagefald, mens dette er relativt sjældent i de høje-re aldersgrupper. Det gælder endvidere, at selve straffeafgørelsens ka-rakter har stor betydning for tilbagefaldsprocenten.

1. IndledningDanmarks Statistikudgav i november 2011 deres meget omfattende årlige1rapport om kriminalitetsstatistikkens forskellige områder (Kriminalitet2010).Rapporten indeholder bl.a. statistik om anmeldelser og ofre samt strafferetligeafgørelser og fængslinger. Derudover indeholder rapporten også et afsnit omtilbagefaldsprocenterfor dømte. Notatet vilkortgennemgå de vigtigsteelementer i kriminalitetsstatistikken.2. Anmeldte straffelovsovertrædelser.Tabel 1nedenfor viser udviklingen i anmeldte straffelovsovertrædelser.Tabel 1.Anmeldte straffelovsovertrædelser.2004Sædelighedsforbrydelser i altVoldsforbrydelser i altEjendomsforbrydelser i altAndre straffelovsforbrydelser i altStraffelov i alt3.09518.05920052.79918.77720062.65219.55720072.60219.41920082.47718.48620092.23117.9682010 2010 (%)2.64218.1310,6 %3,8 %94,0 %1,6 %100 %

Det ses, atniveauetfor anmeldte straffelovsovertrædelser ligger på ca.480.000 årligt, dog med et mindre fald i årene 2005-07. Langt størstedelen erejendomsforbrydelser,der står for 94 pct. af alle anmeldte straffelovsover-trædelser. Det svarer til ca. 440.000 anmeldelser.Voldsforbrydelserudgørca. 18.000 årligt, og det tal har været nogenlunde konstant i den sidste år-række. Antallet afsædelighedsforbrydelserhar i perioden 2004-10 vist enkraftigt faldende tendens lige indtil 2009, hvorefter tallet steg igen. I 2010 ertallet for anmeldte sædelighedsforbrydelser nu 2.600 tilfælde

Det ses, at der er meget stor forskel imellem, hvilke straffelovstyper, der førertil sigtelse. Sigtelsesprocenten forvoldsforbrydelserer ca. 75 pct. og harværet nogenlunde konstant. For sædelighedsforbrydelser er sigtelsesprocen-ten også ca. 75 pct. og har været stigende. Forejendomsforbrydelserder-imod er sigtelsesprocenten helt nede på ca. 10 pct. og har været faldende.

Opsummering vedr. kriminalitetsudviklingenOpsummering vedr. kriminalitetsudviklingenI det store hele har kriminaliteten været uforandret i perioden 2000-2010.Ejendomsforbrydelser udgør stadig hovedparten af perioden 2000-2010.I det store hele har kriminaliteten været uforandret i de anmeldte straffelovs-overtrædelser (94 pct.).udgør stadigvoldsforbrydelser er heller ikke steget ogEjendomsforbrydelser Antallet af hovedparten af de anmeldte straffelovs-udgør ca. 4 pct. af pct.). Antallet af voldsforbrydelser er heller ikke steget ogovertrædelser (94 det samlede antal. Sigtelsesprocenten for voldsforbrydel-ser er den højeste, og ligger nogenlunde konstant på ca. 80 pct. Derimod erudgør ca. 4 pct. af det samlede antal. Sigtelsesprocenten for voldsforbrydel-ser er den højeste, og ligger nogenlunde konstant på ca. 75 pct. Derimod ersigtelsesprocenten for ejendomsforbrydelser meget lav (ca. 10 pct.) og fal-dende.

3. Strafferetlige afgørelserI 2010 blev der i alt truffet 39.311 fældende afgørelser vedrørende overtræ-delser af straffeloven, svarende til en stigning på ca. 9 pct. ift. 2009. Stignin-gen lå primært under ejendomsforbrydelser, der steg med ca. 1.700 afgørel-ser, svarende til 7 pct. Afgørelser vedrørende voldsforbrydelser steg procent-vis også en del, nemlig med 11 pct., mens afgørelser vedrørende sædelig-hedsforbrydelser steg med 6 pct.Tabel 2.Fældende afgørelser efter overtrædelsens art.2009Straffelov i altSædelighedsforbrydelserVoldtægtBlufærdighedskrænkelserVoldsforbrydelserVold mod off. myndighedDrab og forsøg på drabVold mod privatpersonEjendomsforbrydelserIndbrudTyveriBrugstyveriRøveriAndre forbrydelserKilde:Kriminalitet 2010, Danmarks Statistik.

Antallet af fældende afgørelser vedrørende overtrædelser af straffeloven lå iperioden 2000-10 på 39.000-41.000 om året, jf.figur 2nedenfor. Faldet iperioden 2006-09 bør nok ses i relation til iværksættelsen afdomstols- ogpolitireformenfra den 1.1.2007, som kan have medført forsinkelser i domsto-lenes og politiets arbejde i 2007 og 2008, anfører Danmarks Statistik.

Opsummering vedr. fældende afgørelserAntallet af fældende afgørelser har været nogenlunde konstante i perioden2000-2010 og ligget på ca. 40.000 årligt – bortset fra et dyk i perioden2006-2009 i forbindelse med domstols- og politireformen. Summarisk setsvarer det til, at kun ca. 8,5 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelserbliver domfældte. For anmeldtevoldsforbrydelserer domsfældelsespro-centen ca. 45 pct., men kun ca. 6 pct. forejendomsforbrydelser.

4. SanktionerneSanktionernefor straffelovsovertrædelser er stort set uforandrede over deseneste 10 år, dog med en lille tendens til en størreandelaf frihedsstraffe ogen mindre andel af bøder. Således lå andelen af frihedsstraffe i 2000 på ca.40 pct. og i 2010 på ca. 44 pct., jf.figur 3nedenfor.Figur 3.Procentvis fordeling af sanktioner indenfor straffesager (2000-2010).

Den gennemsnitligt udmåltestraflængdefor frihedsstraf for straffelovsover-trædelser lå i2010på 1,9 måneder for betinget fængsel og 8,1 måneder forubetinget fængsel, dvs. væsentlig lavere for betinget frihedsstraf.AldersfordelingSer man på aldersfordelingen blandt personer med fældende afgørelser(sanktioner), ses det, at der er en sammenhæng mellem den begåede typekriminalitet og udøverens alder, jf.tabel 1nedenfor.

Kilde:Kriminalitet 2010, Danmarks Statistik.Note: Særloveneomfatter en lang række enkeltstående love, ofte vedrørende helt specifikkeområder. Det drejer sig bl.a. om lov om euforiserende stoffer, udlændingeloven, våbenloven,ordensbekendtgørelsen, skatte- og afgiftslove, miljøloven, dyreværnsloven, love vedr. arbejde ogtransport m.fl.

Hvad angår de14-19-årige,udgør de samlet set under 10 pct. af de dømte,men dømmes især forejendoms- og voldsforbrydelser,hvor de står forover 20 pct. af dommene for begge typer forbrydelser.De20-29-årigeudgør den største gruppe af kriminelle, ogudgør hele 24 pct.af alle dømte.De står for hele 36 pct. afvoldsforbrydelserneog 41 pct. af2andre straffelovsforbrydelser .Også særlovene har stort ”besøg” af dennealdersgruppe.Gruppen30-39-årigefordeler sig nogenlunde ligeligt mellem alle former forkriminalitet, og udgør faktisk den næstmindste gruppe af kriminelle, hvis manmedregner færdsels- og særlove.Blandt de40-49-årige,er detfærdselsovertrædelserneder dominerer, ogaldersgruppen står for hele 25 pct. af de dømte for færdselsovertrædelser.Inden for sædelighedsforbrydelser, findes den næststørste gruppe blandt de40-49-årige.

Personerover 50 årudgør den mindste gruppe af dømte under straffeloven.Men aldersgruppen står for den største andel af dømte forsædelighedskri-minalitetmed hele 25 pct. Også hvad angår dømte for færdselslovsovertræ-delser topper personer over 50 år med 25,2 pct. af de dømte.

Opsummering vedr. sanktionerDe fleste sanktioner ender med bøder, men der er en svagt stigende ten-dens til, at sanktionerne ender med frihedsstraf (ca. 44 pct. af sanktioner-ne). Den gennemsnitlige længde for ubetinget frihedsstraf er 8,1måneder.Aldersgruppen med den største andel af fældende afgørelser er de 20-29-årige, der også har den største andel af voldsforbrydelser.

Et nyt datagrundlag fra Danmarks Statistik gør det muligt at belyse det megetvigtige spørgsmål omtilbagefaldtil ny kriminalitet blandt personer, der tidli-3gere har fået en dom.Samlet set falder32 pct.af mændene tilbage i ny kriminalitet inden for to årefter løsladelse, mens kvinder samlet set ”kun” falder tilbage i18 pct.af til-fældene.Blandtmændeneer der klar, næsten lineær, sammenhæng mellem tilbage-fald til ny kriminalitet og den dømtesalder.Således falder hele 50 procenttilbage blandt de 15-19-årige mænd, men kun ca. 13 pct. af mænd over 60 årfalder tilbage i ny kriminalitet indenfor to år, jf.figur 5nedenfor.Tilbagefaldsprocenten er mærkbart størst blandt mænd, og kun ca. 18 pct. afde dømte 15-19-årigekvinderfalder tilbage i ny kriminalitet inden for to år.Dette tal er helt nede på ca. 8 pct. for de dømte kvinder over 60 år.

Blandt de mænd der begår ny kriminalitet, sker det for 41 pct. vedkommendeindenfor de første seks måneder. Dette tal er højest for unge under 30 år,hvor hele 45 pct. af dem der falder tilbage, gør det inden for de første seksmåneder.Figur 6.Antal tilbagefaldshændelser for mænd (2007-2009) inden for to årefter udstået straf.

Ca. halvdelen af de mænd som begår ny kriminalitet, begår kun én lovover-trædelse i løbet af opfølgningsperioden på to år. Blandt de unge under 25 år,er der 40 pct., der ”kun” begår én ny lovovertrædelse i løbet af de første to år,mens tre fjerdedele af de +60-årige mænd, som begår ny kriminalitet, kun gørdet én gang, jf.figur 5ovenfor.Omvendt er der ca. 30 pct. af de unge mænd under 25 år, som har begåetfire eller flere lovovertrædelser inden for de første to år.Dette gælder forunder 10 pct. af de ældste mænd.Det ses affigur 6,at helt unge kriminelle (15-24 år) typisk har op til 4 tilbage-fald, og at antallet af tilbagefald falder med alderen.Strafafgørelsen afgørende for tilbagefaldsprocenten.De personer der blev løsladt efter endt afsoning ifængselm.v., havde denhøjeste tilbagefaldsprocent. Således begik seks ud af ti ny kriminalitet indenfor to år, jf.figur 6nedenfor.Personer der havde afsonet en frihedsstraf påbopælenhavde noget laveretilbagefaldsprocent på 46 pct.Dømte som havde fået enforanstaltningsdom(behandlingsdom), hvor be-tingelsestiden sluttede i 2007, havde de laveste tilbagefaldsprocenter, på”kun” 25 pct.Figur 7.Tilbagefaldsprocent fordelt efter oprindelig straf (2007).

Opsummering vedr. tilbagefaldSamlet set falder 32 pct. af alle dømte mænd tilbage i ny kriminalitet in-den for to år efter løsladelse. Typisk sker kriminaliteten inden for seksmåneder. Des højere alder for de dømte, des mindre tilbagefald. Forkvinder er tilbagefaldet mærkbart mindre.Des lavere alder den kriminelle har, des flere tilbagefald. I aldersgruppen15-29 år er de således mange med op til fire tilbagefald, mens dette errelativt sjældent i de højere aldersgrupper. Det gælder endvidere, at sel-ve straffeafgørelsens karakter har stor betydning for tilbagefaldsprocen-ten.

Antal tilbagefaldshændelser for mænd der begår ny kriminalitet, 2007-2009.