REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 282: Henvendelse af 28/2-12 fra Bent Skov vedr. afgørelse fra Ombudsmanden

Til Folketingets RetsudvalgDa Folketingets Ombudsmand ikke finder anledning til at forelægge vor klage til udtalelse for FolketingetsRetsudvalg, og han dermed afslutter behandlingen af vor sag, tillader vi os alligevel efter modenovervejelse, at oplyse Folketingets Retsudvalg om vores utilfredshed med ombudsmandens afgørelse vedr.en lovundtagelsesbestemmelse over vor private ø Langø i Langeland Kommune, hvor vor familie igenerationer siden 1896 har dyrket landbrug, og i 1911 med egne midler har bygget en 320 meter langdæmning belagt med en smal grusvej fra Langø til Langeland for at lette f.eks. børnenes skolegang ogfamiliekontakt på Langeland samt transport af landbrugets produktion.Vor henvendelse til Retsudvalget drejer sig om følgende forhold:1. Folketingets Ombudsmand afslutter vor klagesag uden først at fremlægge den for myndighedernejævnfør § 16 stk. 2 , i lov nr. 473 af 12. juni 1996.2. Én borgerhenvendelse - tidligere præsident Poul Henrik Harritz for Danmarks Naturfredningsforening(DN) - kræver fri adgang til vor ø, Langø i Lindelse Nor, 5900 Rudkøbing og fjernelse af ulovlig skiltning tiltrods for, at der ikke er nogen lovgivning desangående, hvorfor DN selv betegner deres skiltning somuautoriserede.3. Ombudsmandens indstilling om ø-adgang fra Langeland.4. Ombudsmandens afgørelse imod politiets godkendte skiltning på Langelandssiden.5. Ombudsmandens medhold i, at vi og Langø opfylder naturbeskyttelseslovens § 22. stk. 2, men at det ejgælder kystkanten, som er en naturlig beskyttelseszone uden mur.6. Ombudsmandens krav om kyststrækningen skulle "være synligt udlagt som have" med en "unaturlig"murbeskyttelse for at opfylde § 22. stk. 2. (Murkravet blev indført af Stauning for at imødekomme kyst-lodsejere før 1917 ved Øresund)7. Ombudsmanden giver de lokale myndigheder medhold i, at vor private og selvopførte 320 meterdæmningsvej fra 1911 til Langeland er en markvej for at kunne afvise vort lovkrav. Rent Erasmus Montanusafgørelse.8.Dæmningsvejen er ej registreret i Kort § Matrikelstyrelsen og måske slet ikke omfattet af lovgivningen.9. Som ejer af eneste vej fra Langeland og til og på Langø har vi vejrettigheden og bestemmer naturligvisvejadgangen.10. Hele Langø og dæmning er før og efter 1917 stadig vor families retmæssige ejendom, der skal/børrespekteres af myndighederne.Vedlagt følger vor delvise korrespondance med myndighederne. Ønskes alle bilag, fremsendes de gerne.

forbudsskilt ved dæmningen ligesom Skov- og Naturstyrelsens uautoriserede skiltning, fordi politikerne i2002 ikke kunne blive enige om en bekendtgørelse om lovlig skiltning i Naturbeskyttelsesloven.Efter at Poul Henrik Harritz (PHH) i 2004 på sin hjemmesideopfordring (Sydforfyn.dk) om Langø underslutafsnittet ”Adgang og ophold” i sin guide oplyser: ”Der er adgang året rundt.” gav det os bl.a. problemerpå dæmning og Sydlangø, hvorfor et nyt privat uautoriserede serviceskilt om forbud i 2005 blev opsat påLangelandssiden, hvorefter PHH fra Strynø som anmelder til denne sag i 2009 indgav klage om vores 2serviceskilte til kommunen.Vi har i vore skrivelser til kommunen, Naturklagenævnet og Folketingets Ombudsmand henvist til vorlovmæssige bestemmelsesret over hele Langø og vor etablerede 100–årige dæmning derfra, idet virefererer til LBK nr. 85 af 04/02/2002 - Kapitel 4 § 22. stk. 2 om strande hedder:”Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, derindenden 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddragetunder en erhvervsvirksomhed”.Naturklagenævnet har i sin afgørelse på side 2 – refereret ovennævnte paragraf forkert, når det skriver i 4.afsnit: ”arealer dersiden1916 er udlagt som have eller inddraget under erhvervsvirksomhed”.Forholdsordene med rødt er vor fremhævning. Muligvis godtager Naturklagenævnets medlemmerfejlcitatet, hvorved vor sag bliver fejlvurderet.Da hele Langø ikke er udlagt som have, opfylder vi naturligvis ikke et historisk krav med hegn før 1916, nårkravet skyldes, at politikerne ved lovens vedtagelse i 1915 ville tilgodese grundejernes adgangsret vedØresundskysten mod at imødekomme Københavnernes adgangsønsker til kysten ved Bellevue.Lovafsnittet om ”Strande” i kapitel 4 er i 1916 sikkert tænkt som en lige kyststrækning ved Sundet. Vorejendom er en ø, og Langøs kystbeskyttelseszone mod vandet består at siv/sten og nogle steder jordvoldmed sten samt opført dige på øst- og nordsiden af øen, for at undgå oversvømmelser på erhvervsarealet,hvilket er en forudsætning for øens ejeres eksistens mod naturens luner, som ved højvande/stormflod kandet gå helt galt. F.eks. den 3. november 1995, hvor vandet løb over digerne og ind på markerne og opdelteøen i 5 store vandområder. Senere måtte digerne flere steder nedbrydes for tilbageløb af ”indsøerne.”Noget lignende skete igen i 2005. Altså kyststrækningen mellem erhvervsarealet og vandet er enbeskyttende og nødvendig faktor for erhvervsvirksomhedens fortsat beståen, og derfor mener vi, atoffentlighedens adgang ikke gælder Langø under henvisning § 22. stk. 2Men myndighederne prøver at snige sig uden om ovennævnte undtagelsesparagraf ved at benytte etErasmus Montanus ræsonnement, når de erklærer vor dæmning til øen for en markvej i det åbne land, ogfor på denne måde at kunne afvise os til selv at bestemme brugen af adgangsretten til øen underhenvisning til anden lovgivning. En markvej med vand til begge sider? Den opfattelse har anmelderen PHHallerede gjort sig til talsmand for i et brev den 20. maj 2004 til os (vore forældre). Han skriver: ”Det er ogsåmin opfattelse at dæmningen med vej er at sidestille med en anlagt markvej hvortil adgang og færdsel ertilladt døgnet rundt.”Nu har vores familie ikke anlagt en markvej i vandet i 1911, for at der kan blive fri adgang døgnet rundt i2011. PHHs argument er ren ordmanipulation. Men myndighederne bruger PHH’s påstand i deresargument for at hindre os i at forbyde færdsel til Langø trods lovbestemmelsen § 22 stk. 2, og hvis vi skaltage ordet markvej for pålydende, kan vi i ”Ordbog for det Danske Sprog (Gyldendal) bind 13 side 1017læse: ”Markvej; en af de mindre (private) veje, hvor ad færdslen fra landejendomme til deres markerforegår. Markvejs, ad markvejen eller Over marken.” Ordbogens definition er også den normale opfattelseaf en markvej hos befolkningen. Vor dæmning er altså ikke en vej til marker.

Folketingets Ombudsmands holdning i brev af 12. juli 2011 er mærkelig nok også overensstemmende medanmelderen PHHs, idet ombudsmanden også anfører den samme holdning i sit svarbrev: ”at der ikke ergrundlag for at forbyde færdsel på vejen til Langø”, hvorfor vi appellerer til Folketingets Retsudvalgsmedlemmer om velvillig forståelse for vor sag og respekt for vor egen families byggeprojekt af en dæmning,idet vi påberåber os vor lovmæssige bestemmelsesrettighed over vor private ejendom som dæmningenvitterligt er, og vi opfylder lovbestemmelsestidssfristen som familieejer med landbrugsdyrkning før 1916. Viønsker ikke færdsel på dæmningsvejen til Langø, som ønsket af PHH, Naturklagenævnet og FolketingetsOmbudsmand. Og for os er det meget mærkeligt, når man som anmelderen kan opfordre til færdsel påfremmed mands grund og oven i købet få medhold hos ombudsmanden.Sluttelig skal lige bemærkes, at Fyns Politi ved vicepolitikommissær Jan Pieler har i et brev den 1. juli 2011givet sit ”samtykke til skiltning på privat vej” og vort ”fremsendte forslag til skiltning med sort/hvide tavlerog tekst godkendes samtidig.” Dette samtykke afvises af ombudsmanden.Myndighedernes behandling af vor sag har ikke været fair efter vor mening, hvorfor vi orientererFolketinges Retsudvalg desangående, når nu ombudsmanden vil undlade at informere om denne sag i hansårlige beretning til udvalget.Vi imødeser med spænding på udvalget svar, da vi ikke vil bebyrde retssystemet med en simpel sag omprivat skiltning ved egen ejendom.På Langøejernes vegneBent Skov