REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 28: SFI-rapporten "Børn i deleordninger

BØRN I DELEO RDNINGER. EN KVALITATIV UNDERSØGELSEAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Jeanette Løgstrup-Nielsen, Statsforvaltningen SjællandLene Mikkelsen, Statsforvaltningen SjællandHenriette Braad Olesen, FamiliestyrelsenJakob Roepstoff, EgmontfondenJette Røgild, Statsforvaltningen KøbenhavnRikke Schwartz, psykolog og børnesagkyndig ekspertCamilla Terndrup, Børns VilkårISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-056-4e-ISBN: 978-87-7119-057-1Layout: Hedda BankForsidefoto: MauritiusOplag: 600Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2011 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDGennem de senere år har skilsmissebørn fået mere samvær med denforælder, som de ikke har bopæl hos. Der er også sket en vækst i andelenaf børn, som har en deleordning, det vil sige, som bor lige meget ellernæsten lige meget hos begge forældre. Hvor deleordninger tidligere varet marginalt fænomen, er det nu blevet mainstream. Alligevel har derhidtil været begrænset viden om vilkårene ved at være delebarn. En un-dersøgelse af børns hverdag med deleordning aktualiseres af, at forældre-ansvarsloven fra 2007 åbnede for, at de familieretlige myndigheder fikmulighed for at bestemme, at børn kunne få samvær i op til halvdelen aftiden.Datagrundlaget for undersøgelsen er kvalitativt og baserer sig pådybtgående interview med 54 børn og forældre, der har erfaringer meddeleordninger, samt fire unge i starten af 20’erne, der som børn levede ideleordning. Herigennem tilvejebringes indsigt i fordele og ulemper,glæder og besværligheder ved at praktisere en samværsordning, somstiller ganske store fordringer til dem, som lever med den.Undersøgelsen er gennemført under ledelse af programleder MaiHeide Ottosen, der har stået for design og kontekstualisering af under-søgelsens fund. Videnskabelig assistent Sofie Stage har bearbejdet oganalyseret de empiriske data. Børnesagkyndig konsulent Hanne Sønder-gård Jensen har med sin mangeårige erfaring som børnesagkyndig rådgi-

ver gennemført interview med børn og forældre. Stud.scient.soc. PiaThomsen har transskriberet interviewene.Undersøgelsen er blevet til på SFI’s initiativ, og vi takker alle debørn, forældre og unge voksne, som har deltaget i undersøgelsen ogvideregivet erfaringer, som kan være til gavn for andre forældre og børn,der overvejer deleordninger. En tak skal rettes til professor (MSO) Han-ne Warming, RUC, og til forskningsprojektets følgegruppe, der har læstmanuskriptet og givet konstruktive kommentarer. Fra følgegruppensmidte takker vi særligt de personligt udpegede medlem-mer fra statsforvaltningerne, som hjalp os med at rekruttere informanter.En særlig tak skal også cand.psych. Rikke Schwartz have, medhvem vi har haft flere konstruktive drøftelser i analysefasen. Undersøgel-sen er finansieret af Egmontfonden.København, oktober 2011JØRGEN SØNDERGAARD

Gennem de senere år har skilsmissebørn fået mere samvær med denforælder, som de ikke har bopæl hos. Der er også sket en vækst i andelenaf børn, som har en deleordning, det vil sige som bor lige meget ellernæsten lige meget hos begge forældre. Fra at være et marginalt fænomener deleordninger nu blevet mere mainstream. Omkring hvert sjette skils-missebarn lever i en deleordning.Der har ikke tidligere været udført egentlig forskningsbaseredeundersøgelser om vilkårene ved at være delebarn i Danmark, og ogsåviden fra den internationale forskning fremstår noget sporadisk. Det eren væsentlig baggrund for, at denne undersøgelse er blevet iværksat.Undersøgelsen aktualiseres yderligere af, at forældreansvarsloven fra2007 åbnede for, at de familieretlige myndigheder fik mulighed for atbestemme, at børn kunne få samvær i op til halvdelen af tiden, for ek-sempel såkaldte 7/7-ordninger.Undersøgelsen belyser, hvordan børns hverdagsliv er indrettet –inden for og uden for familien – når man lever med en deleordning,herunder hvordan forældrene samarbejder og koordinerer, og hvordandet for børn er muligt at passe venner og fritidsaktiviteter, når man borto steder. Vi har lagt vægt på, at beretningerne om delebørns hverdagslivskulle hidrøre fra børnene selv, men som en kontekst for disse beretnin-ger har vi også indhentet informationer fra forældre.

Denne rapport er det første af to studier om delebørn og baserersig på dybtgående interview med 8-14-årige børn og deres forældre, somaktuelt eller for nylig har haft en deleordning. I nogle tilfælde var dele-ordningen et resultat af forældrenes egen frivilligt indgåede aftale, i andretilfælde var den resultatet af en myndighedsafgørelse. Derudover er derogså gennemført interview med en håndfuld unge voksne, som levede ien deleordning i kortere eller længere tid i deres barndom. I alt er 56personer interviewet til undersøgelsen. I en senere rapport offentliggøresresultater fra et andet studie, der er baseret på kvantitative data.

Undersøgelsen giver indblik i, hvordan skilsmissebørn i deleordningeroplever deres hverdag underlagt de særlige vilkår, deleordningen skaber.Nogle af de problemstillinger, børnene fremhævede, er særskilte for børni deleordninger. Andre problemstillinger deler de med skilsmissebørn ialmindelighed, om end disse accentueres for delebørn, fordi de tilbringerlige meget tid hos begge forældre. Atter andre problemstillinger er vilkårfor børn, uanset om deres forældre er skilt eller ej. Det gælder eksempel-vis de behov for forandringer i hjemmet, børn kan opleve, i takt med atde bliver ældre og får øget trang til frihed og autonomi.

For nogle af de børn, som deltog i undersøgelsen, lå samlivsbruddet endel år tilbage, i andre tilfælde var det af nyere dato. Uanset tidspunktetstår situationen, hvor børnene fik overrakt beskeden om forældrenesskilsmisse, mejslet i erindringen hos de allerfleste. En del børn har øn-sker om, at forældrene finder sammen igen, selvom der hos de fleste eren realistisk erkendelse af, at det nok ikke kommer til at ske.Ikke alle børn i undersøgelsen havde haft deleordning fra star-ten, ligesom flere på undersøgelsestidspunktet er gået over til en andenordning. De fleste børn har forældre, der bor tæt på hinanden, hvilketkan smidiggøre et deleordningsarrangement.Der er en variationsbredde med hensyn til skiftedage og medhensyn til, hvordan der skiftes. Nogle børn har meget bagage med, andrenæsten ingen. Nogle får hjælp af forældrene til at blive bragt på plads idet andet hjem i forbindelse med skiftet, andre må klare det selv.

Selvom forældre med en frivilligt indgået deleordning gennem-gående har en bedre indbyrdes relation end forældre med en fastsat dele-ordning, kan man ikke kategorisk opdele børns hverdagsoplevelser meddeleordning efter, om forældrene har fået fastsat deleordningen i stats-forvaltningen eller ikke. Ligesom der eksisterer forældrepar med indbyr-des betændte relationer, som selv står bag et deleordningsarrangement, erder også samarbejdende forældrepar, som går til statsforvaltningen, fordide har behov for at få aftalerne nedfældet på papir. Kun få af undersø-gelsens børn har været til samtale i statsforvaltningen. Der er blandt dissebørn varierende oplevelser af samtalen. For nogle børn var samtalen enmulighed for aktivt at præge situationen, for andre børn blev samtalengennemført af hensyn til forældrene, selvom barnet helst var fri.

Et af de spørgsmål, som har optaget os i arbejdet med denne undersø-gelse, var, om deleordninger nogen sinde vælges for børnenes skyld?Børnene var ikke blevet spurgt om, hvilken ordning de selv ønskede, daforældrene gik fra hinanden. Det kan der være gode grunde til, blandtandet kan børn undgå at blive bibragt en følelse af, at de skal vælge mel-lem forældrene.Undersøgelsen finder blandt forældre forskellige motiver, somgennemgående er mere begrundet i forældrenes egne interesser end ibørnenes. Et dominerende tema er at få en retfærdig ordning, som giverforældrene mulighed for at få lige adgang til børnene. For nogle forældreoverskygger behovet for retfærdighed barnets trivsel, og børn kan i dissefamilier opleve at blive reduceret til en genstand, forældrene kæmper om.Vi observerede i den forbindelse en kønsforskel: Nogle mødre mener,det er fair, at begge forældre har barnet lige meget. Andre havde følt sigpresset til at få en deleordning, selvom de mente, at børn har bedst af enfast base. Ingen af de deltagende fædre talte om børns behov for at haveen fast base.Et andet motiv til at vælge deleordning beror på de fordele, bør-nefri tid kan skabe for forældrene. Pressede forældre, herunder mødreder føler, de har stået alene med ansvaret for børnene, kan opleve, at endeleordning skaber et pusterum, hvor de i de uger, børnene er hos deresanden forælder, kan pleje sig selv, deres karriere og egen sociale om-gangskreds. For disse forældre kan savn af børnene gå hånd i hånd meden lettelse over at have lidt tid til sig selv. Ligeledes kan den børnefri tid

generere ekstra overskud, så forældrene føler sig bedre rustede i deresrolle som forældre de uger, hvor børnene er hos dem.Et tredje motiv er, at barnet med en deleordning bevarer (ligemeget) kontakt til begge forældre.Et fjerde motiv til at vælge deleordning er, at nogle forældre me-ner, at det kan holde forældrekonflikterne nede, hvis begge ”får lige ad-gang til barnet”.Selvom en deleordning sjældent er etableret for at tilgodese bør-nenes behov, er der børn i undersøgelsen, som peger på, at det er dejligtat kunne bevare en tæt kontakt til begge forældre. Et par af de unge i20’erne, som deltog i undersøgelsen, oplever det som et udtryk for for-ældrenes interesse og kærlighed, at begge ønsker at have barnet boendehos sig.

Deleordninger kan fungere godt for nogle børn, men ikke for alle. Detberor på de konkrete omstændigheder, blandt andet barnets egen ro-busthed, måden samværet er organiseret på, afstanden mellem de tohjem samt, ikke mindst, hvordan forældrene hjælper barnet med at skabekontinuitet i hverdagen og forbindelse mellem de to familieliv.At leve i en deleordning er et logistisk puslespil, som børn kanopleve som stressende og anstrengende, og som besværliggør hverdagen.At pakke, skifte og falde til er simpelthen bare mere besværligt. Flere afde forældre, som deltog i undersøgelsen, fortalte, at de ikke selv villekunne holde ud at leve i en deleordning. Børn i deleordninger er derforudsat for en særlig og ekstra belastning, som ikke i samme udstrækninggælder for andre skilsmissebørn. Givet, at en række forudsætninger eropfyldt, tyder undersøgelsen på, at børn kan håndtere at have to hjem.Har børn gennem en årrække, eller siden de var små, levet i en deleord-ning, så er det den normale sociale orden, og det kan være svært at fore-stille sig, at tingene kan være anderledes. Idéen om at have to hjem blev imindre grad problematiseret blandt de yngste end blandt de ældre børnog de unge. Børn kan også godt håndtere, at der er forskelligheder vedde to hjem. Men gestalter forældrene deres barn som to helt forskelligepersoner, eller er normerne i de to hjem i egentlig modstrid, er det næppegunstigt for et barns udviklingsbetingelser.Undersøgelsen efterlader det indtryk, at deleordning oplevessom tungere og mere besværlig, i takt med at børn bliver ældre. Når børn

når teenagealderen, er det for eksempel vigtigt at have adgang til ynd-lingstøjet, og det bliver vigtigere at kunne være sammen med vennerne.Det er især blandt børn i de ældre aldersgrupper, at vi ser en efterspørg-sel på andre samværsordninger end deleordninger.Afstanden mellem forældrenes hjem er afgørende for, om barnetkontinuerligt kan være forankret i sit lokale miljø. Lang distance mellemforældrene kan forhindre børn i at se venner, gå til fritidsinteresser m.m.i de uger, de er hos den forælder, der bor længst væk fra disse vigtigeudenoms-familiære arenaer. Nogle børn befinder sig på isolerede famili-ære øer i halvdelen af deres tid uden mulighed for at integrere det øvrigesociale liv.

Undersøgelsen efterlader ikke tvivl om, at det stiller særlige fordringer tilforældresamarbejdet, hvis en deleordning skal fungere godt for barnet.Det kræver høj grad af samordning, når et barn ikke har en fast base,hvor forældreansvaret er placeret, men derimod oplever forældreansvaretfordelt blandt to voksne, som lever i hver deres husstand. Hvis ikke derudveksles informationer om praktiske forhold og barnets velbefindende,eller hvis ikke der sættes visse fælles normative standarder, vil der opstårisiko for slip, huller og brud, som skaber opsplitning i barnets liv.Forældres fleksible indretning af samværet og kort geografisk af-stand mellem de to hjem kan bidrage til at gøre hverdagen nemmere forbørnene, fordi de derved bedre kan integrere deres to familieliv, eksem-pelvis ved at smutte forbi i det andet hjem for at hilse på, hente glemteting eller tage en ekstra overnatning der, fordi det er mest praktisk.For nogle børn har det ingen betydning, at deres forældre bordør om dør, fordi forældreforholdet er så belastet, at barnet lever toadskilte liv i de to hjem. For en del familier i undersøgelsen forekommerder ingen samordning, fordi forældrene ikke eller kun på et minimaltniveau samarbejder. Herved bliver der lagt en belastning på børnene,som i nogle tilfælde fører til, at de logistiske aspekter bliver yderligerebesværliggjort.Børnene i undersøgelsen er meget bevidste om, hvordan deresforældre har det med hinanden. Undersøgelsen viser, at nogle delebørndeler skæbne med andre skilsmissebørn ved at have forældre med ind-byrdes dårlige relationer eller forældre, der ligger i åben krig. I sådannesituationer kan børn blive fanget i en loyalitetsklemme eller blive brugt i

en alliance mod den anden forælder. Belastede forældrerelationer findervi i dette undersøgelsesmateriale ikke kun blandt familier, der har fåetderes deleordning fastsat i statsforvaltningen. Når forældrenes indbyrdesforhold er dårligt, kan det også belaste andre aspekter af delebørns hver-dagsliv, for eksempelvis ved at de forpligtelser eller aktiviteter, barnet erindrulleret i uden for familien (fritid, venner mv.), ikke bliver passet. I desærligt konflikttunge familier er barnet følelsesmæssigt i klemme mellemde to stridende forældre. I de værste tilfælde bliver barnet brugt af entenbegge eller den ene forælder mod den anden. Undersøgelsen finder ek-sempler på børn, der håndterer disse kritiske forældrerelationer ved atlukke fuldstændig af for information mellem forældrene. De styrer igen-nem tilværelsen ved at skjule følelser for den ene forælder for den andenDisse børn censurerer alt, hvad de fortæller om hverdagen hos den eneforælder til den anden, eller lukker helt i og fortæller ingenting. Dervedkommer børnene til at leve to helt adskilte liv.

Det står som et meget centralt resultat i undersøgelsen, at de fleste børn– små som store – betoner vigtigheden af at kunne følges med søskende,også selvom de indimellem skændes med dem, som søskende nu gør.Søskende udgør en stabilitetsfaktor, der skaber kontinuitet og fungerersom et meget vigtigt forankringspunkt for børn.Samtidig viser undersøgelsen, at der i en søskendeflok kan væreskiftende behov. For eksempel kan mindre børn have brug for hyppigereskift, fordi de ellers kommer til at savne den anden forælder. De allerfle-ste børn værdsætter at have søskende at følges med, også selvom detkunne gå ud over deres egne behov.

Det er et vilkår for skilsmissebørn i almindelighed, at de kan opleve, atfamilien bliver udvidet i form af nye familiemedlemmer som stedforæl-dre, stedsøskende og halvsøskende, og udvidelsen af familien kan pågodt og ondt bidrage til, at hverdagen ændrer sig. De komplekse familie-dannelser med for eksempel nye stedsøskende indebærer, at der må bøjesaf og tages hensyn. Undersøgelsens resultater peger på, at det kan værebåde berigende og anstrengende; det er ikke barnet selv, men forælderen,der har valgt at få de nye familiemedlemmer. For delebørn fremstår det

Undersøgelsen har bibragt os viden om, at søskende ofte har en fællesoverordnet virkelighedsforståelse af deres familieliv. Undersøgelsen viserimidlertid også, at børn fra de samme familier kan håndtere deres livssi-tuation ved hjælp af meget forskellige tilpasningsstrategier, som knyttersig til individuelle forskelle i temperament og personlighed. Kufferten ersymbolet på delebørns livsvilkår, og nogle bærer den byrde med et smil.De formår at trives under vanskelige vilkår og håndterer en presset hver-dag splittet mellem to hjem. Andre børn oplever en ellers rimelig velor-ganiseret hverdag med deleordning som stressende. Disse individuelleforskelle er vigtige at have for øje, når man som forældre eller familieret-lig myndighed skal vurdere, om en deleordning vil kunne fungere forbørnene i en familie.

Fordele ved en deleordning er, at dette samværsarrangement giver mu-lighed for at have tæt kontakt til begge forældre, et større familienetværk(der inkluderer stedforældre, pap- og halvsøskende og ekstra hold bed-steforældre) og dobbelt op af ferier og materielle ting. Det er for noglebørn desuden positivt, at deleordningen tilgodeser forældrenes behov.Blandt negative elementer fremhæves stress, rodløshed og det besvær,der følger med at have to hjem.Hvis deres bedste vens forældre stod for at skulle skilles, anbefa-ler de fleste børn, at vennen får en deleordning. Argumenterne går delspå, at den tætte kontakt til begge forældre kan bevares, dels på retfærdig-hedstankegangen: En ligelig fordeling af samværet bliver synonymt mednoget positivt. Endelig anbefales deleordning af børn, fordi det sikrer, atforældrenes følelser ikke kommer i klemme. Børn, der ikke anbefalerdeleordning, argumenterer for dette ud fra den byrde, de ugentlige skiftmedfører.

På grundlag af tidligere forskning – både den internationale forskningslit-teratur og tidligere danske analyser – havde vi forventet at få indblik ifamilieliv, der tegnede sig relativt positivt. Vores forventninger var fun-deret i undersøgelsesresultater, som har vist, at de skilsmisseforældre, dervælger deleordninger, er en selvselekteret gruppe, som er særligt velfun-gerende. Selvom vi i dette undersøgelsesmateriale også finder sådannepositive eksempler, er det en negativ overraskelse, at en betydelig del afbørnene lever i relativt komplicerede familierelationer. Dette faktum kankun delvist tilskrives, at en del af casene blev rekrutteret fra statsforvalt-ningerne. Også blandt familier med frivilligt indgåede deleordningerfungerer en del af dem problematisk set fra børneperspektivet, blandtandet fordi børnenes hverdagsliv er opsplittet, og forbindelseslinjen mel-lem de to familier mangler.Vi kan ikke ud fra en undersøgelse som denne med et kvalitativtanalyseafsæt vide, om dette – knap så positive – billede er repræsentativtfor alle børn i deleordninger. En hypotese er imidlertid, at i og med atflere børn omfattes af deleordninger, vil der også være flere børn, somlever i komplicerede eller egentligt belastede familierelationer. I det per-spektiv mener vi, at der på grundlag af undersøgelsen kan uddrages nogleråd til gavn for det praktiske liv, det vil sige til både skilsmisseforældre ogtil de myndigheder, som kommer i berøring med og skal træffe beslut-ninger om skilsmissebørn. Det stiller særlige fordringer at praktisere endeleordning, hvis det skal fungere til gunst for barnet.

Forældre skal hjælpe børn med at skabe kontinuitet mellem de to familie-liv. Det kan ske ved:–Et respektfuldt og udbygget forældresamarbejde, hvor forældresammen kan løse hverdagens problemstillinger og træffe væsentligebeslutninger sammen.At tillade barnet adgang til den anden forælder (for eksempel tilladetelefonkontakt, give barnet rum til at kunne tale om sit andet familie-liv, tillade barnet at kunne smutte forbi den anden forælders hjemosv.).Et fleksibelt organiseret samvær, hvor det er muligt for barnet atflytte rundt på samværet, når der opstår behov.

Børn kan godt klare visse forskelle i hjemmemiljøet – det kan endda væreberigende. Men det nytter ikke, hvis der er egentlig modstrid, for eksem-pel at den ene tillader en bestemt fritidsaktivitet, og den anden boykotter,sådan at barnet reelt ikke kan følge sin undervisning eller sport. Det nyt-ter heller ikke, hvis barnet bliver behandlet som én person i det ene hjemog en anden i det andet.De ovenfor nævnte forhold skærpes:––Hvis der er krydsende søskende, som har hver deres bopælsforælder.Der bør være synkrone regler og normer for søskende, der følges ad.Hvis barnet har særlige behov: Det nytter for eksempel ikke, at etlæsesvagt barn kun får træning i det ene hjem, eller at det overvægti-ge barn kun er på diæt det ene sted.

Forældre er et ankerpunkt for børn, men børn har også et hverdagslivuden for forældre-barn-relationen: Hvis en deleordning skal fungeregodt, bør forældre bosætte sig i nærheden af hinanden, så barnet frabegge hjem kan bibeholde kontakt til lokalmiljøet – skolen, fritidsaktivi-teterne og vennerne.Stedforældre og nye søskende kan tage tid og opmærksomhedfra barnet. Det er derfor vigtigt, at barnet oplever, at forældrene stadigprioriterer (alene)tid med barnet, og at barnet stadig oplever, at det fåropmærksomhed, hvis forældrene får nye partnere. Samtidigt er det imid-lertid også vigtigt at give børnene tid til at være alene, så de respektiveforældre ikke beslaglægger børnenes tid, fordi de kun er der en uge adgangen.

Når en eller begge forældre ønsker at få statsforvaltningen (ellerdomstolen) til at fastsætte en deleordning, bør den familieretlige myndig-hed forhøre sig grundigt om, hvordan forældrepar har tænkt sig at reali-sere deres forældresamarbejde.Man kan som udgangspunkt stole på børns udsagn, men skalman altid tage dem for pålydende? Vores undersøgelse peger på, at derikke er et enkelt svar herpå. Hvad børn (og voksne) siger i en interviewsi-tuation, vil uundgåeligt være præget af de særlige forhold, den enkeltesamtale er underlagt, og det enkelte barns personlighed og aktuelle sinds-tilstand. Nogle børn er bramfri og synes at kunne tale lige ud af posen;andre er forsagte eller diplomatiske. De ønsker ikke at være illoyale ellermiskreditere deres forældre, men vil tværtimod helst beskytte dem. Atterandre børn taler med en stemme, der reproducerer, hvad forældrene harsagt, eller hvad børnene tror, forældrene vil sige. Det er ikke givet, at deter børnenes oprigtige mening, der kommer frem. Det forekommer der-for til stadighed at være en udfordring og en væsentlig del af arbejdet forde familieretlige myndigheder at tilstræbe klarhed over, om børns ønskertil eller meninger om deres samværsordning hidrører fra dem selv ellerfra forældrene.

Denne undersøgelse er det første af to studier fra SFI, som analyserer,hvilke implikationer det har for skilsmissebørn at leve i en deleordning,hvor børn opholder sig lige meget eller næsten lige meget hos beggeforældre. Dette delstudie er baseret på kvalitative undersøgelsesmetoder(dybtgående interview med skilsmissebørn og deres forældre), mens etandet og efterfølgende delstudie baserer sig på kvantitative undersøgel-sesmetoder og statistiske analyser af større befolkningsgrupper, der harværet berørt af familieopløsning som følge af, at forældrene har ophævetsamlivet.Der har ikke tidligere været gennemført systematisk forskningom, hvilke implikationer det har for danske skilsmissebørn at leve i endeleordning. Det til trods for, at man har kendt til denne samværsord-ning gennem en nu længere årrække, og også til trods for, at der fra ek-spert- og forskerside har været rejst kritiske spørgsmål om, under hvilkebetingelser deleordninger fungerer godt eller mindre godt set fra børnsperspektiv.Gennem de sidste 10-15 år er problemstillingen om implikatio-nerne ved deleordninger blevet aktualiseret af mindst to årsager: For detførste er der tegn på, at deleordninger har udviklet sig fra at være et mar-ginalt fænomen, som kun omfattede få børn, til at blive et mainstream-

fænomen, som en del flere skilsmissebørn nu kommer i berøring med.For det andet spiller udviklingen på det familieretlige område ind. Medden nye forældreansvarslov fra 2007 blev det stadfæstet, at fælles foræl-dremyndighed skulle være det naturlige udgangspunkt, når forældre op-løste deres samliv, mens eneforældremyndighed kun skulle komme påtale, når tungtvejende grunde talte herfor (Ministeriet for familie- ogforbrugeranliggende, 2006). Samtidig blev der indført mulighed for, at defamilieretlige myndigheder kunne træffe afgørelse om at fastsætte sam-vær i 7 dage ud af 14. Hidtil havde synspunktet været, at ordninger, hvorbarnet har samvær halvdelen af tiden, krævede et meget tæt og løbendesamarbejde mellem forældrene, en særlig lydhørhed over for barnet ogåbenhed for en løbende og smidig tilpasning, i takt med at barnets alderog livssituation ændrer sig. Derfor burde sådanne ordninger alene hvilepå aftaler mellem forældrene. Selvom disse karakteristika ved forældrere-lationen stadig skal danne basis for deleordning, er det med de ændrederegler tænkeligt, at der dukker nye målgrupper af forældre frem, somønsker, at deres barn eller børn skal være omfattet af en deleordning, derer fastsat af myndighederne.

Analyserne i denne undersøgelse hviler på eksisterende internationale ogdanske forskningsresultater og skal bidrage til at videreudvikle forsk-ningsområdet. Selvom man i dag ved, at deleordninger kan fungere godtfor børn under visse omstændigheder, er der fortsat huller i vores viden.Et af hullerne er, at der er relativt begrænset viden om, hvordan deleord-ninger fungerer set fra børns eget perspektiv. Det overordnede spørgs-mål, vi har ønsket at få svar på, var, hvordan børn artikulerer og evalue-rer erfaringerne med at bo lige meget hos begge forældre:–––Giver børn udtryk for, at de er glade for at leve i en deleordning,eller kunne de forestille sig, at andre ordninger ville være bedre?Er det muligt for børn at føle sig som en del af deres to hjem, ogføler de, at de hører lige meget hjemme begge steder?Kan børn skabe kontinuitet mellem deres to familieliv, og får dehjælp og støtte hertil?

I dagligdags dansk tale forstås deleordninger som samværsordninger,hvor skilsmissebørn opholder sig lige meget hos begge forældre, foreksempel en uge hvert sted (7/7) eller 2 uger hos hver af forældrene adgangen (14/14). Sådan forstås deleordninger også her. I denne delunder-søgelse har vi imidlertid også givet plads til børn med næsten-deleordninger, det vil sige børn, som lever i såkaldte 6/8 ordninger, hvorde opholder sig 42 pct. af tiden hos samværsforælderen.I den internationale litteratur anvendes ikke ensartet terminologi.Der tales for eksempel om joint physical custudy, shared parenting, equalparenting, equally shared parenting, dual residence, 50/50 shared resi-dence osv. I Norge taler man om delt bosted, i Sverige om väkselsvisboende. Listen er ikke udtømmende.For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at under-søgelser heller ikke altid sætter de samme rammer for, hvordan mandefinerer en deleordning. Det er således ikke usædvanligt i den internati-onale forskning at se ”shared parenting” osv. defineret ved, at barnetopholder sig hos samværsforælderen i omkring en tredjedel af tiden. Detbetyder, at de udenlandske undersøgelser kan fremstå heterogene.

I kapitel 2 tegner vi et billede af den eksisterende viden på området udfra danske og internationale forskningsresultater. Denne viden fungerersom et springbræt for den empiriske undersøgelse. Kapitel 3 redegør for,hvordan den empiriske undersøgelse er designet og gennemført. I kapitel4 beskriver vi centrale karakteristika ved de børn (og deres familier), somdeltog i undersøgelsen. Kapitel 5 undersøger, hvilke motiver forældre hartil at vælge deleordninger. I kapitel 6 har vi valgt at præsentere tre ek-sempler på, hvordan deleordninger kan organiseres for børn. De trecases illustrerer, at samværsarrangementet både kan fungere godt ogmindre godt. I kapitel 7 identificerer vi, hvilke faktorer der forekommerat være centrale for, om deleordningen er en succes eller ikke. Kapitel 8er dedikeret til børns egne betragtninger om fordele og ulemper ved atbo i en deleordning, mens vi i kapitel 9 giver ordet til en håndfuld unge,der i løbet af barndommen i kort eller længere tid har levet med en dele-ordning. I kapitel 10 drages konklusion og opstilles perspektiver for detpraktiske liv, som blandt andet i et efterfølgende bilag har udmøntet sig iet praktisk værktøj til forældre, der overvejer at få en deleordning tilderes børn.Som helhed fremstår rapporten som ret citattung, og det er etbevidst valg fra vores side. Vi har tilstræbt, at børns egne betragtningerom deres liv som delebarn bliver bragt frem.

I en dansk undersøgelse, som i 1994 blev gennemført blandt ca. 1.20011-årige børn, der levede i sammenbragte familier, fandt Ottosen (1997),at der dengang var 4 pct., som levede i en deleordning, hvor barnet boe-de lige meget eller næsten lige meget i begge hjem (i undersøgelsen defi-neret som mindst 30 pct. af tiden hos samværsforælderen). Det var så få,at det var svært at tegne et statistisk indgående portræt af disse børn ogderes livsomstændigheder, men billedet tydede på, at det var de mestvelfungerende skilsmisseforældre, der valgte denne ordning som rammeom børnenes liv.Da vi 15 år senere (i 2009) spurgte et udsnit af hele den danskebørnebefolkning om deres familieforhold, var det nu 17 pct. af de 11-årige skilsmissebørn, der svarede, at de boede lige meget hos begge for-ældre (Ottosen m.fl., 2010). Omtrent samme andele fandt vi blandt 7- og

15-årige skilsmissebørn. Fra at være et marginalt fænomen, som kunomfattede ganske få, er deleordninger i dag blevet mere udbredte – deter et mainstream-fænomen nu. Samtidig ved vi fra undersøgelser omskilsmissebørn, at samværshyppigheden over tid også har bevæget sig iopadgående retning for dem, der ikke har erfaringer med egentlige dele-ordninger (Ottosen, 2004; Ottosen & Stage, 2011).Udviklingen er ikke et særskilt dansk fænomen. Fra Australienrapporterer Smyth & Moloney (2008), at andelen af børn med deleord-ninger er steget fra 4 til 9,5 pct. i perioden fra 1999-2006. Siden er ande-len steget til 16 pct. (Kaspiew m.fl., 2009). En amerikansk forsknings-rapport fandt, at andelen af børn, der så deres samværsforælder mindstugentligt, steg fra 18 til 32 pct. i perioden 1976-2002 (Amato & Dorius,2010). Nyere forskning fra England tyder på, at 12 pct. af alle skilte en-gelske forældre praktiserer 50/50-deleordninger (Harris-Short, 2010;Peacey & Hunt, 2009). I Holland steg andelen af børn med delt bopælfra 5 pct. til 16 pct. mellem 1998 og 2008 (Spruijt & Duindam, 2010),mens Skjørten og Barlindhaug (2007) fra Norge noterer en stigning ibrugen af delt bopæl fra 4 pct. i 1996 til 10 pct. i 2004. Der ser med an-dre ord ud til at være tale om parallelle udviklingstræk i mange vestligelande.Hvordan kan man forklare denne udvikling? Der er med storsandsynlighed tale om, at flere faktorer spiller sammen.For det første har forældrerollerne ændret sig gennem de senesteårtier – ikke kun blandt skilsmisseforældre, men også i kernefamilierne.De tidligere relativt veldefinerede roller som mor (med ansvar for bør-neomsorgen) og far (med ansvar for forsørgelsen) er nu mindre afgræn-sede og er blevet afløst af forestillinger om et ligestillet forældreskab,hvor begge forældre i højere grad både tager del i forsørgelsen og i om-sorgen for børnene (fx van Kriekenn, 2005). Navnlig faderrollen harifølge litteraturen undergået en forandring. Fra at fremstå som en meredistant figur karakteriseres den moderne far nu ved øget involvering,empati og nærvær (Lamb, 2010). Disse generelle udviklingstræk påvirkerogså den skilte familie. Flere undersøgelser tyder på, at den måde, hvorpåfamilierne organiserede sig, inden forældrene gik hvert til sit, har indfly-delse på, hvordan skilte forældre efterfølgende forvalter det praktiskeforældreskab omkring børnene (fx Juby, Le Bourdais & Marcil-Gratton,2005; Ottosen, 2000).

For det andet har nogle forskere observeret, at der er en tilta-gende accept af det naturlige i, at barnet bevarer en meningsfuld relationtil begge forældre, når forældrene opløser samlivet. Smyth (2009) anfører,at det ikke kun er børn, der ønsker at opretholde kontakten, men at ogsåmødres holdning til fædres deltagelse efter separation er under foran-dring. Ifølge en australsk undersøgelse (Parkinson & Smyth, 2004) kunneder således efter Smyths forskningsoversigt (2009) iagttages en stigning iandelen af mødre, som mente, at det var vigtigt, at fædrene blev inddra-get, og en del, der rapporterede, at de gerne så, at kontakten mellemfædre og børn blev yderligere styrket. Der findes ikke tilsvarende resulta-ter fra Danmark om dette.Endelig, men ikke mindst, har der som i Danmark været gen-nemført familieretlige lovreformer i flere lande (fx Australien (2006),Holland (2009) og Norge (2003)), som har understøttet forestillinger omdet ligestillede forældreskab og idéer om, at børn bør bevare kontaktentil begge forældre. Familieretten bør reflektere de normer, som gør siggældende i samfundet, men samtidig antages retten også selv at virkenormstyrende, det vil sige, at den kan skubbe udviklingen i en bestemtretning via retskilderne og de afgørelser, som myndigheder træffer. Foreksempel betød indførelsen af forældreansvarsloven i Danmark i 2007, atdet blev muligt for statsforvaltningerne og retten at træffe afgørelse om,at barnet kunne bo lige meget hos begge forældre. Selvom eksisterendestatistik tyder på, at der hidtil er tale om en meget forsigtig anvendelse afdenne bestemmelse i den retlige praksis (Ottosen & Stage, 2011), signale-rer reglerne, at staten betragter denne samværsordning på linje med an-dre måder at organisere samværet på. Som nævnt var synspunktet tidlige-re, at forældre kunne aftale indbyrdes, som de ville, men at staten ikkekunne tage stilling til, om det var forsvarligt at lade børn være omfattet afen sådan samværsordning (Ministeriet for familie- og forbrugeranliggen-der, 2006).Vi kan med andre ord konstatere, at der er en stigende brug afdeleordninger i flere lande (jf. også Haugen, 2010), også selvom det somfremhævet af blandt andet Smart (2004, s. 484) skorter på systematiskviden om, hvilke erfaringer de børn har, som er berørt af ordningen.

En stor del af den forskning, der findes om skilsmissebørns samvær, erindlejret i et psykologisk forskningsparadigme, hvor erkendelsesinteres-serne handler om at forstå implikationerne af børns tilknytning til foræl-drene, samt hvilken betydning forældrenes indbyrdes relationer har forbørns tilpasning og trivsel.I dag er det en almindeligt anerkendt opfattelse, at skilsmisse-børn profiterer af at opretholde kontakten til begge forældre efter kerne-familiens opløsning. Som Lamb (2010) udtrykker det, ”jo bedre (rigere,dybere og tryggere) forældre-barn-relationen er, desto bedre er børnenestilpasning, uanset om forældrene bor sammen eller ikke”, når han forkla-rer, at der er en pålidelig sammenhæng mellem kvaliteten af forældread-færd og trygheden i tilknytning mellem det lille barn og forælderen. Iforhold til skilsmissebørn fremhæver flere studier, at positiv involveringfra samværsforælderens side er forbundet med færre emotionelle ogadfærdsmæssige problemer og med en bedre skoletilpasning hos børn(Amato & Dorius, 2010). En såkaldt metaanalyse, der har gennemgået etstørre antal kvantitative studier, har vist, at samværshyppighed ikke i sigselv er en særlig god indikator til at forklare sammenhængen mellemsamvær og børns problemer henholdsvis tilpasning. Det er derimodgraden af forældreinvolvering: Det er blandt børn, hvis forældre udviseren såkaldt autoritativ forældrestil (for eksempel roser, taler med barnetom problemer, udtrykker varme følelser og giver barnet supervision), atde positive udfald hos børnene hyppigst ses (Amato & Gilbreth, 1999).Nogle studier har også opholdt sig ved betydningen af samværs-hyppigheden under særlige omstændigheder (fx Kelly, 2007). Når der erfortsatte intense konflikter mellem forældre, har hyppig kontakt mellembørn og samværsforælderen været forbundet med dårligere tilpasninghos børnene. Det skyldes formentlig, at de hyppige afleverings- og af-hentningssituationer fremkalder flere muligheder for, at forældrenesfjendtlighed kan komme til udtryk i børnenes nærvær (Amato & Rezac,1994; Johnston, 1995). Ifølge forskningsresultater nyder børn heller ikkegodt af hyppig kontakt (om overhovedet) i tilfælde, hvor forældrene erpsykisk syge eller udviser grænseoverskridende adfærd (for eksempelvold), eller hvor forældrene er kompromitteret af stofmisbrug eller ned-satte forældreevner. Børn med frihedsberøvede forældre har udvist til-svarende tilpasningsproblemer (Amato & Fowler, 2002; Emery, 1999;

Forældrenes indbyrdes relationer har stor betydning for skilsmissebørnstrivsel, har mange studier vist. Børn, hvis forældres relationer er prægetaf skænderier og åbenlyse konflikter, trives markant dårligere end andrebørn. I en oversigtsartikel om væsentlige forskningsresultater gør Kelly(2007) status: Man kan identificere tre hovedtyper af forældresamarbejds-relationer:1)De konfliktprægede forældrerelationerer karakteriseret ved hyppigekonflikter, dårlig kommunikation og manglende formåen til at frigøre sigfølelsesmæssigt fra hinanden hos den ene eller begge forældre (Hethe-rington & Kelly, 2002; Maccoby & Mnookin, 1992). Disse forældre harsvært ved at fokusere på deres børns behov, er mere tilbøjelige til at bru-ge børnene i deres tvister, og de synes at være ude af stand til at løse selvsmå forskelle eller uoverensstemmelser, når de opstår. Ikke alle skilsmis-seforældrepar, der er beskrevet som ”højt konfliktende”, involverer nød-vendigvis to usamarbejdsvillige, vrede forældre. Feltets praktikere (foreksempel psykologer, mæglere og dommere) observerer således konstel-lationer, hvor den ene forælder er følelsesmæssigt afklaret og ønsker atundgå fortsatte konflikter, mens den anden forælder forbliver fokuseretpå hævn, kontrol, vrede og gentagne initiativer til at anlægge sager ved defamilieretlige myndigheder (Friedman, 2004; Kelly, 2003, 2002).2)Forældre med en parallel forældreskabsrelationhar tendens til at væ-re følelsesmæssigt afklarede, de har få konflikter og begrænset kommu-nikation og vil typisk udøve forældreskabet inden for deres eget domæneuden nogen væsentlig, om nogen, samordning af børneopdragelses-spørgsmål med den anden forælder.

3)Det samarbejdende forældreskaber karakteriseret ved fælles plan-lægning af børnenes liv, ved koordination og en fleksibilitet omkringorganisering af tidsplaner og en villighed til at yde forældrestøtte til hin-anden. Det samarbejdende forældreskab fremmer børns modstandsdyg-tighed på grund af disse elementer, og fordi forældrene evner at løseproblemerne enten på egen hånd eller med hjælp fra mæglere eller tera-peuter.Om børn, der er omfattet af et parallelt forældreskab, rapporte-res det, at de trives, så længe de modtager tilstrækkelig med forældreom-sorg i begge hjem, og så længe, der er klart formulerede forældreaftalerom samvær og de nødvendige beslutninger, som forældre skal tage sam-men (Hetherington & Kelly, 2002; Maccoby & Mnookin, 1992).

Fra Danmark har vi både forskningsresultater om trivselsbilledet hos denstore gruppe af almindelige skilsmissebørn og den lille gruppe, som harværet involveret i familieretlige tvister.Når man skal vurdere trivslen hos skilsmissebørn i almindelig-hed, er det vigtigt at være opmærksom på, at deres opvækstvilkår på enrække områder afviger fra børns vilkår i intakte kernefamilier. Sammen-lignet med andre børnefamilietyper befinder eneforsørgerfamilier signederst på velfærdsstigen. Skilsmissebørn rekrutteres hyppigere fra fami-lier med få socioøkonomiske ressourcer, forældrene er hyppigere udsattei forhold til arbejdsmarkedet, familiernes økonomi og boligstandard erdårligere, og der er flere sociale problemtyper. Disse forhold har væsent-lig betydning for børns trivsel og velfærd.SFI’s børneforløbsundersøgelse om 7½-årige danske skilsmisse-børn (Ottosen, 2004) viste, at de fleste af børnene trives lige så godt sombørn i kernefamilier. Der er dog også en lille gruppe børn fra opløstefamilier, som har flere vanskeligheder end deres jævnaldrende. Andelenaf børn, der er uden trivselsvanskeligheder, og som er tilfredse med sam-været, er størst, når begge forældre er enige om, at samværet fungerergodt, når samværsforælderen tager del i de omsorgsfunktioner, der hørerdagligdagen til, når barnet har medindflydelse på organiseringen af sam-været, og når der aldrig har været nogen væsentlige samværskonflikter.Et noget mere dystert billede fremskrev en stor dansk befolk-ningsundersøgelse om børns og unges velfærd og trivsel (Ottosen m.fl.,

2010). Den viste, at 3-19-årige børn og unge, der havde oplevet foræl-drebrud, var disfavoriserede eller udsatte på en lang række velfærdsom-råder, herunder udviste de en højere grad af risikoadfærd.En ny dansk undersøgelse om skilsmissebørn, der for nylig hav-de været involveret i en forældreansvarstvist ved retten, viste, at dissebørns mentale trivsel er markant lavere, ikke kun i forhold til alle jævn-aldrende, men også i forhold til andre skilsmissebørn (Ottosen & Stage,2011). Der var flere forhold, som påvirkede børnenes trivselsbillede inegativ retning, for eksempel sociale belastninger i familien og forekomstaf nye partnere, det vil sige stedforældre. Mest afgørende var imidlertidforældrenes indbyrdes relationer. Børn, som levede i rammer, hvorstemningen var god, og forældresamarbejdet fungerede godt, trivedesnæsten lige så godt som børn i kernefamilier. I familier, hvor forældreneikke talte sammen, og især hvor der var åbenlyse konflikter, var der man-ge børn, som ikke var i normal mental trivsel.Der er sikker forskningsmæssig viden om, at åbenlyse konfliktermellem forældre påvirker børns psykologiske/mentale trivsel negativt.Det styrker børns modstandsdygtighed, hvis forældrene samarbejdergodt.

Forskningslitteraturen om deleordningers betydning for børns trivsel ogtilpasning efterlader ikke klare konklusioner Det kan skyldes flere for-hold. For det første er der gennemført for få studier til, at man ud fraresultaterne af disse kan generere et entydigt billede. For det andet fore-kommer flere studier at være baseret på relativt få observationer, hvilketalt andet lige indebærer, at det er svært at drage håndfaste konklusioner.For det tredje er det rent forskningsmæssigt et problem, at skilsmissefa-milier, der har praktiseret deleordninger, er de mest velfungerende ogsamarbejdsorienterede forældre uden væsentlige konflikter (se fx McIn-tosh, 2009): Det er ikke ”normalbefolkningen”, som ofte vælger en dele-ordning. For det fjerde sløres forskningsresultaterne af, at der ikke altidforekommer at være en tydelig skelnen mellem, om der er tale om etjuridisk delt forældreskab (joint legal custody/fælles forældremyndighed)eller et fysisk delt forældreskab (joint physical custody/deleordninger)

(Bauserman, 2002). Endelig afspejler litteraturen, at der er variationeromkring definitionerne af deleordninger (shared parenting). Nogle stederer der tale om rene 50/50-ordninger (for eksempel equal parenting, sha-red residence), andre gange er der tale om noget mindre, for eksempel 35pct. af tiden hos samværsforælderen.I det følgende refererer vi først til tre substantielle oversigtsar-tikler og dernæst til nogle nyere enkeltstående undersøgelser:Bauserman (2002) opsummerer på baggrund af en metaanalyseaf 33 studier, at det under visse omstændigheder kan være gunstigt forbørn at leve i en deleordning. Bauserman gør imidlertid opmærksom påden problemstilling, at forældrepar, der selv vælger deleordninger, oftehar få konflikter og et godt samarbejde, og at det kan være det, der for-klarer de positive resultater. I tråd hermed konkluderer Spruijt & Duin-dam (2010) på grundlag af et hollandsk studie, at når man sammenlignermed andre samværsordninger, er effekterne af deleordninger i gennem-snit svagt positive for børn og mødre, men især for fædre.Joan Kelly, der kan betragtes som skilsmissefeltets grand old la-dy, refererer i en oversigtsartikel om samvær fra 2007 til et par studier,som har vist, at deleordninger på flere dimensioner kan være til meregunst for børn og unge, end når barnet har bopæl hos moren, dog underforudsætning af at forældrene har en indbyrdes god relation. Disse forde-le bliver imidlertid undertrykt, hvis forældrenes indbyrdes relationer erprægede af konflikter. (Lee, 2002; Maccoby & Mnookin, 1992).Australske McIntosh (2009), der ligeledes står bag en forsk-ningsoversigt, konkluderer, at under omstændigheder, hvor samarbej-dende forældre selv har valgt at dele den praktiske forældreomsorg, kandenne løsning indebære, at børn får mulighed for aktivt at opretholdepositive relationer til begge forældre (Bauserman, 2002; Luepnitz, 1991;Smyth, 2004; Steinman, 1981), der har mere følelsesmæssigt overskudend i eneforældreskabet (Hetherington, Cox & Cox, 1985; Pearson &Thoennes, 1990). Måden at udøve forældreskabet på, kvaliteten ved rela-tionerne og de psykosociale ressourcer er imidlertid vigtigere end selveudformningen af samværsarrangementet. (Johnston, 1995; Pearson &Thoennes, 1990; Pruett, Ebling & Insabella, 2004; Smyth, 2004). Desu-den refererer McIntosh m.fl. (2010) også til undersøgelsesfund, som harvist, at børn og unge, som har levet med en deleordning, generelt vartilfredse; de følte sig elskede og rapporterede i mindre grad end andreskilsmissebørn om følelser af tab. I forhold til jævnaldrende, der boede

fast hos den ene forælder, blev rammen om deres liv ikke anskuet gen-nem linsen af forældrenes skilsmisse.Samme McIntosh (2009) refererer i den forbindelse til et kvalita-tivt studie, der inkluderede 54 forældre med deleordning, som viste sig atvære en lille og distinkt gruppe af familier, som delte følgende profil:––––––––De havde selv valgt at få en deleordning (frem for at få en myndig-hedsafgørelse om samværet)Forældrene boede i nærheden af hinandenForældrene kom rimeligt godt ud af det sammen og formåede atsamarbejde på en forretningsmæssig mådeDe etablerede børnefokuserede arrangementerDer var indbyrdes enighed om at indgå i det delte omsorgsarbejdeForældrene – både fædre og mødre – havde familievenlige arbejds-praksisserDer var økonomisk tryghedDer var en fælles tillid til, at faren var en kompetent forælder.

Der tegnes således en profil af nogle meget velfungerende forældre. Til-svarende karakteristika er fundet i andre undersøgelser om, hvilke forud-sætninger der er til stede, når deleordninger fungerer godt (jf. Bauser-mann, 2002; Maccoby & Mnookin, 1992; McIntosh & Chisholm, 2008;Skjørten & Barlindhaug, 2007; Smyth, 2009; Smyth & Moloney, 2008;Smyth, Caruana & Ferro, 2004).Undersøgelser har dog også rejst en række vigtige betænkelighe-der og vanskeligheder omkring deleordninger, især når ordningen ansku-es fra barnets perspektiv. Både i Sverige og Australien har forske-re/eksperter udtrykt bekymring over, at deleordninger anvendes til me-get små børn, idet det fremføres, at barnet har behov for at udvikle ensikker tilknytning til en primær omsorgsgiver (McIntosh & Chisholm,2008; SOU, 2004, s. 34). Betænkelighederne er overvejende teoretiskfunderet, og den empiriske forskning herom fremstår som meget be-grænset. Et nyt, men mindre australsk studie om ”shared parenting”(McIntosh m.fl., 2010) tyder i overensstemmelse med en af de få andreundersøgelser (Solomon & George, 1999) på, at småbørn under 2 år medovernatningssamvær én eller flere gange ugentligt var mere irritable ogmere vagtsomme over for adskillelse fra deres primære omsorgsperson iforhold til småbørn, der var i primær omsorg hos den ene forælder. Børn

i 2-3-års-alderen med deleordninger (i studiet defineret som 5/9-ordninger eller mere) var mindre vedholdende omkring udførelse afrutineopgaver, læring og leg end børn i andre samværsordninger. Somforudsagt af tilknytningsteorien udviste de i adfærd hyppigere bekymringi forhold til den primære omsorgsforælder (var oftere ked af det, grædeller klæbede til forælderen, slog/bed/sparkede), havde oftere spisepro-blemer eller reagerede ikke på noget, der gjorde ondt. Sådanne adfærds-mønstre kan tolkes som udslag af tilknytningsforstyrrelser. Den pågæl-dende undersøgelse konkluderer således, at der kan konstateres uaf-hængigt skadelige virkninger på flere følelses- og adfærdsmæssige regule-ringsudfald ved (tilnærmelsesvise) deleordninger for børn under 4 år,mens disse effekter ikke længere viste sig så tydeligt fra 4-5-års-alderenog frem.Delt bopæl kan imidlertid også volde vanskeligheder for ældrebørn (Harris-Short, 2010). Nogle observationer har vist, at børn klagerover, at der kan være store praktiske udfordringer med at få sådanneordninger til at fungere, herunder nævnes manglen på en enkelt base,som børnene kan kalde et hjem, problemer affødt af hektiske tidsplaner,manglende fleksibilitet på ordningen, den vanskelige logistik, der følgeraf at leve i to hjem, følelse af at være splittet mellem forældrene og mod-stridende opdragelsesnormer. Konfliktniveauet forældrene imellem på-peges også her at være en meget vigtig faktor for barnets tilpasning til etdeleordningsregime (Gilmore, 2006, s. 357-59, SOU, 2004, s. 29).Flere undersøgelser har desuden peget på, at 50/50-dele-ordninger er mere ustabile sammenlignet med andre samværsarrange-menter. Smart & Neales kvalitative undersøgelse fra England om barn-dom efter skilsmissen viste, at i en femtedel af de tilfælde (30 cases), hvorder oprindelig var lavet en aftalt deleordning, var dette samværsarrange-ment efterfølgende opløst, og børnene havde fået bopæl hos deres mor(Smart & Neale, 2004, s. 486).

tivt omfattende. Der havde sjældent været problemer med samværet, oget stort flertal af bopælsforældrene angav, at de selv, samværsforælderenog barnet var helt tilfredse med den måde, hvorpå samværet fungerede.Meget få−under 10 pct.−gav udtryk for utilfredshed. Samværet blevadministreret relativt fleksibelt for barnet, idet omkring halvdelen afbørnene havde indflydelse på, hvornår og hvordan samværet skulle fore-gå. Fleksibiliteten blev blandt andet muliggjort af, at de allerfleste af for-ældrene boede meget tæt på hinanden.Blandt disse børn satte undersøgelsen særlig fokus på de børn,som var omfattet af en (tilnærmelsesvis)deleordning,det vil sige, som til-bragte mindst en tredjedel af tiden i samværsforælderens hjem. Undersø-gelsen viste, at det ud fra denne definition var hvert femte af de 7½-årigebørn, der var omfattet af en sådan ordning. Ud fra de indikatorer, somundersøgelsen anvendte, mindede forholdene hos de såkaldte delebørnsom helhed om det mønster, der kunne iagttages hos de øvrige børn medudvidet samvær, det vil sige hvor begge biologiske forældre har en cen-tral placering i barnets dagligdag. Alligevel pegede undersøgelsesmateria-let også i retning af, at der var nogle mindre forskelle. For det første varder en svag tendens til, at samarbejdsrelationen mellem forældrene ogtilfredsheden med den måde, hvorpå samværet fungerede, ikke blev be-skrevet i helt så uforbeholdent positive vendinger som i de tilfælde, hvorbørnene havde hyppig/ugentlig kontakt med samværsforælderen. Detvar dog meget få forældre og børn, som var utilfredse. Bedømt ud frabørnenes mulighed for at have indflydelse på samværets tilrettelæggelsefungerede det heller ikke helt så fleksibelt. For det andet tydede undersø-gelsesmaterialet på, når man bredt sammenlignede med vilkårene forøvrige skilsmissebørn, at det var den socioøkonomiske og på andre må-der mest ressourcestærke del af skilsmissebefolkningen, der praktiserededeleordninger. Dette fund svarer til resultaterne fra en tidligere danskundersøgelse (Ottosen, 1997).De her refererede undersøgelser og oversigtsartikler bekræfterindtrykket af, at den personkreds, der hidtil har praktiseret deleordninger,er en selekteret gruppe, som er i stand til at få et forældresamarbejde tilat fungere. Forskningen anerkender, at deleordninger kan fungere godtunder visse omstændigheder. Deleordninger fungerer bedst eller er tilstørst tilfredshed, når følgende forudsætninger er opfyldt:–Forældrene har en stabil økonomi og bor tæt på hinanden

Som det fremgår af ovenstående, er det et gennemgående mønster i flereundersøgelser, at deleordninger hidtil overvejende har været praktiseretpå frivillig basis af forældre, der formår at etablere et velfungerende ogsamarbejdende forældreskab om barnet. Man må forvente, at dette møn-ster vil ændre sig, dels som følge af, at deleordninger gradvist bliver mereudbredte/populære, dels som følge af de familieretlige reformer, dertrækker i retning af et mere delt forældreskab. Når retten kan beslutte, atskilsmissebørn skal være omfattet af samværsordninger, der har karakteraf deleordninger (eller næsten-deleordninger), må man forvente, at kon-fliktelementet får en mere fremtrædende placering for de skilsmissebørn,som omfattes af sådanne ordninger.

På nuværende tidspunkt findes der meget få empiriske undersøgelser,som har kastet lys på, hvordan situationen ser ud for børn, hvor foræl-dresamarbejdet er mindre velfungerende, eller hvor forældrene har væreti kontakt med de familieretlige myndigheder (herunder mediation). Atdømme ud fra litteratursøgninger synes flere igangværende eller nyligtafsluttede forskningsaktiviteter at være koncentreret omkring Australien,som i 2006 gennemførte en familieretlig lovreform, og herfra er der nubegyndt at dukke forskningsresultater frem.En australsk forløbsundersøgelse fulgte gennem fire år 133 fami-lier med børn i skolealderen, hvor forældrene havde deltaget i skilsmis-semægling (mediation) (McIntosh, 2009; McIntosh m.fl., 2010). Et år

efter mæglingen var det kun en tredjedel af de familier, der havde etable-ret en 50/50-deleordning, som stadig opretholdt dette arrangement. Defleste var vendt tilbage til et arrangement med en primær omsorgsgiver(McIntosh, 2009). I en opfølgningsundersøgelse, som blev foretaget 4 årefter den oprindelige intervention, blev indtrykket af deleordningernesustabilitet bekræftet, idet kun 17 pct. af alle forældrepar formåede atfastholde den (McIntosh m.fl., 2010). Resultaterne svarer til det britiskestudie nævnt ovenfor (Smart, 2004) samt til svenske opgørelser, somligeledes har vist, at næsten halvdelen af de forældre, som fik en deleord-ning pålagt af domstolen, havde opsagt aftalen inden for 12 måneder(SOU, 2004: s. 32).Den omtalte australske undersøgelse viste videre (McIntoshm.fl., 2010), at fire år efter forældrenes mæglingsforløb var børn, derfortsat var i deleordninger, dem (blandt alle, der havde været i mægling),der var mindst tilfredse med den måde, hvorpå forældreskabet var orga-niseret. Børnene var også mere tilbøjelige til at rapportere, at de ønskedeordningen ændret, og de følte sig hyppigere end andre fanget i midten afderes forældres konflikt. Disse børn havde også hyppigere problemermed opmærksomheds- og koncentrationsproblemer og vanskelighedermed opgaveløsning. I nogle tilfælde var deleordningen organiseret på enrigid måde, i andre tilfælde var der større fleksibilitet. Blandt alle børn iundersøgelsen var børn med de rigidt organiserede deleordninger dem,der var mindst tilfredse med deres omsorgsordning.

På nuværende tidspunkt findes der ingen danske resultater om implikati-onerne ved at leve i en deleordning, når forældrene har konfliktfulderelationer, herunder heller ikke resultater om børn, hvis deleordning erbestemt af de familieretlige myndigheder. En undersøgelse om børn, derhar været involveret i en retlig tvist om forældremyndighed eller bopæl,viser imidlertid, at retten udviser forsigtighed omkring fastsættelse afsamværsarrangementer, hvor barnet bor lige meget (eller næsten ligemeget) hos begge forældre (Ottosen & Stage, 2011).Opsummerende har vi til dato identificeret meget få undersøgel-ser om, hvordan det er at leve i en deleordning, når forældrene har ind-byrdes konflikter, herunder også blandt forældre, der har fået samværs-tvister afgjort eller fastsat ved myndighederne. Gennem de allerseneste århar flere forskere problematiseret, om deleordninger under sådanne om-

Forståelsesrammen for en væsentlig del af den litteratur, som vi har refe-reret til i gennemgangen ovenfor, er som nævnt indlejret i et psykologiskorienteret paradigme, der interesserer sig for, hvordan forskellige typeromsorgsordninger passer til børns udviklings- eller tilknytningsmæssigebehov, eller hvordan forældrenes indbyrdes relationer påvirker barnetspsykologiske tilpasning.Det betvivles ikke, at relationen mellem forældre og børn har af-gørende betydning for børns tilpasning. I dette sidste afsnit fokuserer viimidlertid på forskning, som henleder opmærksomheden på, at ogsåforhold uden for den psykologiske forældre-barn-dyade kan have betyd-ning for, hvordan børn lever og trives med en deleordning. Vi har identi-ficeret en lille håndfuld empiriske studier, som anlægger et mere sociolo-gisk perspektiv. Her bliver relationen mellem børn og forældre i højeregrad sat i tale og udforsket som positioner mellem hvilke, der kan værekonfliktuerende interesser, og flere af dem har taget udgangspunkt i bør-nenes eget perspektiv ved at interviewe børn selv.Det første studie, som skal fremhæves, er et kvalitativt studie afnorske børn i deleordninger (Haugen, 2010). Forskningsperspektivet varrettet på, om ordningerne var rigidt, tvetydigt eller fleksibelt organiseret.Haugen viser, at den fleksible organisering, hvor forældre samarbejder tilgunst for og med lydhørhed for barnet, skaber de bedste vilkår, mens deøvrige arrangementer peger i retning af, at det snarere er de voksnes endbarnets interesser, som bliver tilgodeset. Forfatteren konkluderer, atselvom ordningen i nogle tilfælde kan passe til de behov, som børn har,så kan etablering af deleordninger også være drevet af en eller beggeforældres egne interesser, for eksempel som et middel til at undgå yderli-gere konflikter, til at spare penge eller simpelthen, fordi forældrene harbrug for tid for sig selv. Haugens resultater illustrerer endvidere og i

overensstemmelse med anden forskning, at delte bopælsordninger ikkeer til gavn for børn i højkonfliktfamilier (fx Kelly, 2000; Lee, 2002; Ma-son, 2002; Moxnes, 2003).I forlængelse heraf skal også fremhæves et engelsk studie, der påbaggrund af interviewundersøgelser med børn (Neale, Flowerdew &Smart, 2003; Smart, 2002; Smart, Neale & Wade, 2001) fokuserer på,hvilke perspektiver delebørn har på deres egen tid og rum/plads (timeand space). De forhold, som optog børnene, inkluderede:–––Praktiske problemstillinger ved at flytte mellem hjemmene og sikresig, at ejendelene var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.De forskellige følelsesmæssige landskaber i hvert af hjemmene, sombørnene blev nødt til at tilpasse sig.Forskellige rutiner og regler i de to hjem (selvom dette ikke altid blevanskuet som negativt, men omvendt kunne betragtes som positivt atopleve forskelle i opdragelsesstilen).Ufleksible ordninger, der var arrangeret, så de passede til forældrenefrem for til børnene.Fraværet af den forælder, barnet ikke var hos, kunne være gavnligtog tilvejebringe følelsesmæssig plads til både forældre og barn. Dogkunne tidsrummet være for langt for nogle børn: Der var erfaringerom adskillelse fra venner og bekymringer om den anden forælder.Børn havde svært ved at finde tid til sig selv, fordi de skulle givetiden til moren henholdsvis faren i de respektive husstande.

Smart (2004) anfører, at forskerne identificerede tre centrale spørgsmål,som var afgørende for børns overordnede tilfredshed eller utilfredshedmed ”den lige omsorg”. Det første var, om deleordningen var baseret påde behov og ønsker, som forældrene havde, eller om den var baseret påbørnenes egne behov og ønsker. Det andet var, om ordningerne varfleksible nok til at rumme skiftende behov og omstændigheder. Det tred-je var, om børnene følte sig lige meget ”hjemme” i begge forældres hus-holdninger. I de mislykkede deleordninger var ordningerne mere forforældrenes end for børnenes skyld, mens kombinationen af at værebørneorienteret, fleksibel og hjemlig kunne gøre delt bopæl til en ideelordning for børnene. Disse positive elementer kunne opveje de ulemper,som klart forekommer i form af at skulle pakke tasker en gang om ugen,være nødt til at rejse på tværs af byen og måske være væk fra vennerne.

Et tredje bidrag, som her skal fremhæves, er Jensens artikel ombørn og mobilitet (2009), der rejser spørgsmålet, om pendling bidrager tilat fremme børns velfærd. Der har i forskningen været meget lidt op-mærksomhed på eventuelle modsætningsforhold mellem mobilitet mel-lem forældrenes hjem og børns hverdagsliv. Jensens studier indikerer, atisær lange rejseafstande er udfordrende, dels pga. af rejsen i sig selv ogbørns (manglende) formåen til at påvirke disse arrangementer, dels pga.børns følelsesmæssige dilemma og oplevelser af tilhørsforhold. Fra etbørneperspektiv spørger Jensen, om prisen for mobilitet ignoreres i jag-ten på et engageret faderskab? Jensens studie kan ikke svare på, hvordanpendlingen mellem to hjem tjener børn i det lange løb, men fra et sam-fundsmæssigt synspunkt kan der argumenteres for, at det at rejse forbe-reder børnene til at klare behovene i et samfund, hvor varierende rutinerog praksisser, vaner og samspil er afgørende (Sennett, 1998). Ligesomhjemmet er blevet invaderet af det fleksible arbejdsmarked, er barn-dommen blevet invaderet af et ”time-share”-forældreskab. Ligesom for-ældre bliver nomader i deres arbejde, er børn forvandlet til ”familiensnomader”. Ved at lære at navigere mellem familienetværk, ofte med bi-stand fra folk, de aldrig vil møde igen (andre rejsende, chauffører, ser-vicefolk, stewardesser osv.), kan man ifølge Jensen argumentere for, atbørn bliver socialiseret til et voksent samfund, der har behov for menne-sker, som er ”lettere på fødderne” (Bauman, 2001). Det mobile barn kanskabe et fleksibelt barn til gavn for det moderne samfund.Den sociologisk orienterede forskning bidrager til at problem-formulere temaet om deleordninger på en anden måde end den psykolo-giske forskning ved blandt andet at anskueliggøre interessemodsætningermellem forældres og børns behov. Desuden peger den på, at børn færdespå andre livsarenaer end den familiære. Endelig er den – inspireret af dennyere barndomssociologi – optaget af at forstå børns livsverden ud frabørnenes eget perspektiv.

ning peger på, at deleordninger under visse betingelser kan fungere godtfor børn, hvilket blandt andet kan bero på, at det ofte er forældrepar,som er indstillet på at samarbejde til gunst for barnet, som selv vælgerdenne ordning.I takt med den stigende efterspørgsel identificeres to ”risiko-grupper”: meget små børn og børn, hvis forældre har konflikter. Detskorter på fyldige forskningsresultater om disse, men enkeltstående stu-dier peger på, at disse børn kan have det vanskeligt med disse ordninger.Gennem den allerseneste tid kan vi observere, at flere forskere har ud-trykt bekymring for de børn, som lever i deleordninger, hvor der samti-dig er forældrekonflikter.Det skorter desuden generelt på studier, hvor man også inddra-ger delebørns egne perspektiver på deres hverdagsliv for herigennem atbelyse, hvordan ”time-share”-organiseringen af børns familieliv spillersammen med de øvrige livsarenaer, som børn befinder sig i.

Undersøgelsens primære formål er at tilvejebringe viden om, hvordanskilsmissebørns dagligdag og hverdagsliv er organiseret, når de bor ligemeget (eller stort set lige meget) hos begge forældre. Den viden kanbedst indhentes ved at spørge børnene selv. Undersøgelsestilgangen ersåledes inspireret af det barndomssociologiske paradigme, der anerken-der, at børn og barndom kan studeres ”i egen ret”, og at børn i princip-pet er sociale aktører, der bidrager til de sociale udviklings- og foran-dringsprocesser (fx James & Prout, 1990; Kampmann, 2003). I denneundersøgelse har vi anlagt en eksplorativ tilgang. Gennem semistrukture-rede interview giver vi plads til, at børn kan bringe erfaringer, synspunk-ter, oplevelser og følelser frem om det at være delebarn, som vi på for-hånd ikke ville have forventet. For at bringe børnenes erfaringer i per-spektiv har vi tillige valgt at inddrage forældre som informanter i under-søgelsen. Denne informationskilde kan bidrage til at kontekstualiserebørneudsagnene, for eksempel ved at bringe viden frem om baggrundenfor, at forældre har valgt at lade deres barn være omfattet af en deleord-ning.

Blandt hver af de to kategorier blev der samplet informanter fra to al-dersgrupper. Den ene aldersgruppe bestod af yngre skolebørn i 8-10-års-alderen. Børn i denne alder har fortsat deres primære forankring i hjem-met, men vil ofte have mange fritidsaktiviteter, hvilket kan afstedkommekoordineringsproblematikker i hverdagslivet. Den anden aldersgruppebestod af større skolebørn i begyndelsen af teenageårene (13-14-års-alderen). I denne alder begynder mange at få et mere udadvendt liv, ogsamværet med kammeratgruppen har afgørende betydning. Selvom deter individuelt, hvornår børn modnes – og hvornår børn frigør sig fraforældrene – kan der samtidigt typisk for aldersgruppen være begynden-de konflikter med forældre, som er afledt af puberteten og de ungestrang til frihed og autonomi. Der skulle samples lige mange drenge ogpiger til undersøgelsen For hvert barn, der deltog i undersøgelsen, øn-skede vi tillige, at mindst én forælder medvirkede.Ud over de to aldersgrupper ønskede vi at inddrage informanterfra en tredje aldersgruppe, nemlig unge på omkring 20 år, som gennembarndommen har været omfattet af en (frivilligt indgået) deleordning ikortere eller længere tid. Interview med unge voksne kan bidrage med etretrospektivt og sandsynligvis mere reflekteret indblik i, hvordan det harværet at være barn og/eller ung i en deleordning, samt hvad der forårsa-ger eventuelle ændringer af samværsarrangementet.For at tilgodese en ligelig repræsentation med hensyn til børnsalder og køn samt til samværsordningens karakter var målet at tilveje-bringe interview med mindst 24 børn, et tilsvarende antal forældre samt4-6 unge voksne. Samplingsmodellen er illustreret i tabel 4.1.

Udgangspunktet for undersøgelsen er, at børn er kompetente aktører,der har ret til at blive hørt. Alt for ofte er det voksnes perspektiver påbørnelivet, der dominerer forskningen. Her vil vi give børnene mulighedfor at komme til orde. Vi er dog bevidste om, at vi i en undersøgelse somdenne skal balancere mellem på den ene side at give børn mulighed for atytre sig uden at blive umyndiggjort og på den anden side ikke at brugedem til noget, de ikke kan overskue konsekvenserne af. Denne balance-gang findes også i FN-konventionen om barnets rettigheder, der under-steger, dels at børn som medborgere har ret til at blive hørt og tagetalvorligt, dels at børn skal beskyttes mod blandt andet udnyttelse. I dettelys bliver det essentielle ikke så meget, om børn skal inddrages og tagesalvorligt, men hvordan denne myndiggørelse af børn effektueres (War-ming, 2002). Samtidig bør der gælde de samme forskningsetiske krav tilforskning med børn som med voksne med hensyn til frivilligt, informe-ret samtykke, til afvejning mellem nytte og risiko ved deltagelse og vare-tagelsen af fortrolighed og anonymitet (Backe-Hansen, 2002). I denneundersøgelse betragtes børn på linje med andre svage respondent-grupper, og det fordrer en skærpet metodebevidsthed. I den følgendebeskrivelse af rekrutteringsstrategien og den praktiske gennemførselsynliggøres, hvordan vi i denne undersøgelse har forholdt os til, at børner centrum for vores forskning.

på hjemmesider. I alt 10 børn (der repræsenterer seks familier) er rekrut-teret fra en hjemmeside, der retter sig mod skilsmissefamilier. Det dreje-de sig om fem forældrepar, der selv havde indgået en aftale om en dele-ordning, og et forældrepar, der havde valgt at få en resolution på deres”deleordningsaftale”. Tre børn (der hidrørte fra to familier) blev rekrut-teret i kraft af, at de havde deltaget i et pilotprojekt, som fungerede somforarbejde for nærværende undersøgelse (Jensen, 2010). De var i sin tidrekrutteret fra en skole i Københavns-området. I den ene af familiernehavde forældrene år tilbage været i kontakt med statsforvaltningen, ogbørnene havde været til samtale om deres samværssituation. Også deunge voksne, som deltog i undersøgelsen, blev rekrutteret efter fore-spørgsler i egne netværk.For at opnå kontakt med børn med enfastsat deleordningindgik vii et samarbejde med Statsforvaltningen Hovedstaden og Statsforvaltnin-gen Sjælland. Med statsforvaltningernes bistand udsendte vi breve tilforældre, der havde fået en afgørelse, og det lykkedes via denne strategiat rekruttere i alt ni børn (der hidrørte fra fem familier). Disse børn varalle omfattet af en myndighedsafgørelse og havde en resolution på dele-ordning. Desuden blev seks børn (fra fire familier) rekrutteret via privatenetværk og bekendtes bekendte.Blandt de forældrehenvendelser, vi modtog via hjemmesiden de-lebarn.dk, besluttede vi at fravælge nogle, fordi det var tvivlsomt, ombørnene ville deltage. I én familie var konfliktniveauet mellem forældrenemeget højt, og vi vurderede, at inddragelse af børnene (og forældrene) inærværende undersøgelse ville belaste børnene og måske bidrage til, atkonflikten mellem forældrene blev yderligere intensiveret. En konse-kvens af denne rekrutteringspraksis kan være, at de mest belastede fami-lier er blevet sorteret fra. Vi inddrager dermed ikke hele variationsbred-den af deleordningsorganiseringer. Det kan betyde, at undersøgelsen hertegner et lidt for positivt billede af, hvordan det er at leve i en deleord-ning.Der var en skævhed blandt de forældre, der selv henvendte sigfor at deltage i undersøgelsen: Fædre havde oftere deleordning fastsat istatsforvaltningen. Mødrene, der selv henvendte sig, havde oftere enfrivilligt aftalt deleordningAlt i alt blev der gennemført interview med 28 børn og unge (i8-14-års-alderen) samt med 24 forældre, som tilsammen dækker 17 fami-lier. I 10 familier talte vi kun med den ene forælder, i syv af familierne

Fra en forskningssynsvinkel er det fordelagtigt at kombinere informatio-ner fra børn og voksne. Forældrene var en vigtig kilde til oplysninger omden opløste families baggrundsforhold og organisering, herunder omforældrenes indbyrdes samarbejdsrelationer. Derigennem kunne inter-viewene med forældrene fungere som et hjælperedskab til at forstå, hvor-for børn nogle gange er meget forsagte, og hvorfor børneinterviewenederfor fremstod som ”tynde”. Vokseninterviewene havde således tilformål at sætte barnets beretning i kontekst og bidrage til en bedre for-ståelse for de bagvedliggende forhold, som barnet taler ud fra.

En majoritet af børnene i vores undersøgelse havde søskende, der ogsåblev interviewet. De 28 børn i undersøgelsen fordeler sig således på 17familier. Fem børn var enebørn.Formålet med at interviewe søskende var at få indblik i, om børnunder de samme familiemæssige rammevilkår har ensartede eller forskel-lige betragtninger på deleordninger og familielivet. Børn kan opfattesituationer meget forskelligt – dog langtfra altid. For nogle børn betyderlogistikken og hverdagens praktikaliteter meget for deres trivsel. Forandre børn er det deres sensitive fornemmelse for forældrenes indbyrdeskonfliktniveau, der kan gøre en deleordning god eller problematisk. Dervar dog også den pragmatiske baggrund for, at vi valgte at interviewesøskende fra den samme familie, at det i mange tilfælde var med til atgøre det lettere for børnene at deltage, at deres bror/søster også skulleinterviewes. Desuden ønskede vi ikke at skille nogle børn i en familie udved kun at interviewe et barn, hvis flere søskende ønskede at deltage.

Ved den indledende kontakt med familierne, som foregik gennem foræl-drene, understregede vi, at børnene kun skulle stille op til interview, hvisde selv ønskede det. Dette blev gentaget over for børnene, da interviewe-ren mødte op i familierne. Intervieweren, der i mange år har været bør-nesagkyndig rådgiver, var forberedt på at møde børn, der var megetklemte. Det er erfaringen, at børn, der har det svært og er klemte, gernetaler om deres situation, hvis de er sikre på at opnå fortrolighed og harfået tid til at ”se den fremmede an”. Ikke desto mindre opstod der i etpar tilfælde tvivl om, hvorvidt børnene ville deltage. I en familie gavintervieweren således et søskendepar mulighed for at undslå sig deltagel-se, fordi det på trods af farens forsikringer forekom tvivlsomt, om dehavde lyst til at medvirke i undersøgelsen. Efter samtale med dem beggesammen med faren ville de alligevel godt deltage. Børnene virkede ikkebeklemte eller angste. I en anden familie ville en 14-årig pige som ud-gangspunkt ikke interviewes. Hun ombestemte sig dog og deltog så alli-gevel.

Interviewene blev gennemført i efteråret 2010 og foråret 2011. Med etpar enkelte undtagelser blev børnene interviewet i det ene af hjemmene,oftest på eget værelse og under forhold, der sikrede barnet privathed, detvil sige med lukket dør til den øvrige del af boligen. Nogle børn blevinterviewet i stuen, mens forælderen opholdt sig andetsteds. Forældrenevar forud for interviewet skriftligt blevet orienteret om, at barnet skulleforsikres, at de oplysninger, barnet gav til intervieweren, var fortrolige.De fleste interview blev påbegyndt med en samtale med alle familiemed-lemmer, dels for at høre, hvad forældrene havde forberedt barnet på,dels for at få en fornemmelse for det enkelte barns aktuelle situation.Der blev lagt vægt på, at samtalen med barnet skulle foregå et sted, hvorforældrene ikke kunne høre, hvad der blev sagt. Alligevel var det bemær-kelsesværdigt, at et par af de medvirkende børn talte sagte, næsten hvi-skende, når følsomme emner blev berørt.I ét tilfælde blev et barn interviewet, mens hendes veninde sadved siden af. Det gjaldt i forhold til informanten Natasja. Natasja virkede

Interviewene med informanterne i de to yngste aldersgrupper foregiksom individuelle semistrukturerede interview efter interviewguide og varledsaget af projektive interviewteknikker (for eksempel tegning af famili-en og mapping af tilhørsforhold i de to hjem). Interviewguiden var op-bygget, så den kunne afdække, hvordan børns hverdagsliv var indrettet,herunder især formodede kritiske omdrejninger omkring skift, ritualerm.m. Samtalerne med børnene varede ca. 1 time. En væsentlig del afinterviewet var helliget beskrivelser af børnenes hverdagsliv i de to hjem,herunder også hvordan skiftet mellem de to hjem foregik. Værdiladedeog følsomme spørgsmål lå i slutningen af interviewet, da det så var sand-synligt, at barnet var blevet mere fortroligt med at blive interviewet ogmed intervieweren.Følsomme spørgsmål, der handlede om forældrenes brud ogforældrenes samarbejdsrelation, åbnede i en del tilfælde op for barnetsloyalitetsdilemma, og flere børn fik anfægtelser og svarede enten undvi-gende eller blev tavse. Andre børn var forsigtige og udtrykte sig i diplo-matiske/neutrale vendinger. Atter andre børn – og specielt de ældre –var bedre rustet og i stand til at give udtryk for deres både realistiske ogbramfrie syn på forældrenes brud og forældrenes samarbejdsrelation.Der vil altid være en indbygget skæv magtbalance, når voksne in-terviewer børn på grund af den generationsorden, der kan siges at væremellem børn og voksne (Warming, 2005). Børn er autoritetstro og vanttil at gøre, hvad voksne siger. Dertil kommer, at enhver interview- ogsamtalesituation er en magtrelation. Man kan i selve interviewsituationenminimere denne skævhed ved at tilbyde barnet en pause, forsikre det om,at det er i orden ikke at svare på spørgsmål, som opleves som ubehageli-ge, og i øvrigt tilkendegive, at barnet gerne må stoppe interviewet, hvisdet undervejs ikke har lyst til at snakke mere. Som interviewer gælder detom at tilstræbe, at barnet føler, at muligheden for at sige fra er der.Desuden er det nødvendigt, at intervieweren er tilpasningsparatog fleksibel, så der i interviewsituationen tages hensyn til det enkeltebarn, der ofte kan berette om komplekse familiesituationer. Der var frabarn til barn stor forskel på, hvordan intervieweren skulle agere. Mens

nogle børn behøvede meget hjælp fra intervieweren til at bringe dereserfaringer frem, var der omvendt en håndfuld unge informanter, derbrugte en stor del af interviewet til at læsse af. Et barn ønskede konkreteråd i relation til sin situation.I forlængelse af børnesamtalen blev interviewet med forælderengennemført – ligeledes som et semistruktureret interview efter en påforhånd udarbejdet interviewguide. Forældreinterviewet varede ca. enhalv time. Når der blev gennemført interview med begge forældre, fore-gik det som regel i hver deres hjem, og forældrene blev i disse tilfældespurgt om det samme. Selvom nogle forældrepar indbyrdes havde etmeget anstrengt forhold til hinanden, var den generelle erfaring, at detalte ud fra samme virkelighedsforståelse.For de 20-22-åriges vedkommende blev tre interviewet sammeni et såkaldt fokusgruppeinterview. Fordelen ved fokusgruppeinterview er,at der i gruppeinterviewet finder en proces sted, hvor interviewpersoner-ne indgår i en samlet refleksion over egen praksis. Interviewpersonernesinteraktion betyder, at de bliver konfronteret med både egne og andressynspunkter og stimuleres til at forholde sig vurderende hertil (Morgan,2001). Målet med at interviewe unge voksne var indsigt i deres erfaringerom hverdagen i deleordning, og dynamikken i fokusgruppen med de treunge kunne via diskussion og debat bibringe et højere refleksionsniveau,få den enkelte unge til at tænke over ting, vedkommende ellers ikke villehave tænkt over, og åbne for flere perspektiver end i et enkeltperson-interview. I et tilfælde blev en 21-årig informant interviewet individuelt iet semistruktureret interview. Også i forhold til denne aldersgruppe varder udarbejdet en interviewguide. Interviewene foregik på forskerneskontor.

Enkelte interview afstedkom rådgivning til børn og til forældre, og for-ældrene fik mulighed for at kontakte intervieweren efterfølgende, hvisder opstod spørgsmål eller reaktioner i kølvandet på interviewet. Detforekom i flere tilfælde. For eksempel brugte en ældre pige en del afinterviewet til at læsse af og bad indirekte om råd til, hvordan hun ogmoren kunne komme på talefod igen. Pigen havde på det tidspunkt ikkeset sin mor i et halvt år, men fik efterfølgende kontakt med moren.Et forældrepar med to piger indgik efterfølgende en aftale om, atbørnene stoppede med deleordning og overgik til weekendsamvær med

faren. Forældrenes tvivl om, hvorvidt deleordning var godt for børnene,var en proces, som begge forældre allerede var i gang med, da interviewetfandt sted, hvilket også var baggrunden for, at den ene af forældreneønskede rådgivning.En anden mor kontaktede, efter hun var blevet interviewet, sinebørns far, fordi hun blev usikker på, om en deleordning var til børnenesbedste, og derfor ville have samværsarrangementet ændret. Da faren ikkevar enig med moren, har moren efterfølgende kontaktet statsforvaltnin-gen og anmodet om ændring af deleordningen til en weekend-samværsordning.

Alle interview blev båndoptaget, og efterfølgende blev de allerfleste in-terview transskriberet; i enkelte tilfælde besluttede vi dog at oparbejdedata som udførlige meningskondenseringer. I gennemgangen af de 28børneinterview begyndte en række systematiske mønstre at danne sig, ognogle gennemgående temaer trådte frem i interviewene, ligesom der varafvigelser i interviewene, der perspektiverede de enkelte mønstre. I taktmed at vi gennemførte interviewene, konstaterede vi, at der ikke komnye tematikker på banen. Denne erfaring er essentiel, da det er på bag-grund af den erkendelse, at man i kvalitative studier kan opleve, at manhar et såkaldt dækkende materiale. Et dækkende materiale indgår somvaliditetskriterium i vores studie. Et undersøgelsesmateriale, der består afdybdeinterview, kan ikke påberåbe sig repræsentativitet for alle delebørni Danmark. Men med et omfattende kvalitativt materiale har vi afdækketcentrale temaer i delebørns hverdag. Desuden styrker det analysens ud-sagnskraft, at vi sammenholder den viden, vores materiale rummer, medinternational forskning på området. Dermed sikrer vi, at vores analyser ersammenhængende og relevante (Kvale, 1996).Som tekststykker, der indgår til forskningsmæssigt brug, fremstårinterviewene med de ældre og mere refleksive børn i teenagealderen sommeget anvendelige. Mange havde gjort sig tanker og var dygtige observa-tører. Blandt de yngre børn i 8-10-års-alderen svarede flere kort og“tyndt” på de spørgsmål, der blev stillet. ”Tynde svar”, som resulterer isparsomme beretninger, kan være udtryk for flere ting. Det kan bero på,

I en kvalitativ undersøgelse som denne, hvor børn og forældre i fortro-lighed fortæller om hverdagens frustrationer og følelser, er det nødven-digt at sikre, at interviewpersonerne ikke utilsigtet kan blive genkendt afhverken folk uden for familien eller af familiemedlemmer: Faren skalikke vide, hvad moren siger, og moren skal ikke vide, hvad barnet sigerosv. Derfor har vi i rapporten ændret på en række ydre forhold ved in-terviewpersonerne og de familier, de fortæller om.I anonymiseringsprocessen har vi imidlertid samtidig tilstræbt, atder ikke er ændret på centrale karakteristika ved de enkelte børn og deresfamilier, således at det analytiske grundlag for tolkningerne skrævvrides.Den indholdsmæssige side af, hvad der blev fortalt i interviewene, erbevaret.

Det primære afsæt for de analytiske nedslagspunkter har været børnein-terviewene. Vi tog udgangspunkt i både, hvad børnene sagde (indholdet),og hvordan de sagde det, og havde ligeledes fokus på det usagte: Hvadkan baggrunden være for, at et barn eksempelvis bliver meget kortfattet,når det skal fortælle om gode ting ved en deleordning. Forældreinter-viewene er primært blevet brugt til at belyse og perspektivere børnenesfortællinger.Fokus i interviewene var at afdække, hvordan børnenes hver-dagsliv var indrettet omkring skift og ritualer, og denne tilgang blev ennaturlig ordningsproces i analysefasen. Her fravalgte vi at kode ved hjælpaf elektroniske værktøjer for at undgå, at vigtige temaer i de sommetiderordknappe børneinterview skulle blive overset.

Ved undersøgelsens start antog vi, at det ville skabe en afgøren-de forskel for børn, om deres deleordning var kommet i stand som frivil-lig aftale mellem forældrene eller som resultat af myndighedsafgørelse.Da interviewene var gennemført, og empirien kunne analyseres, tog ana-lysen en anden drejning. Det viste sig, at forskelle og ligheder mellemfamilierne ikke knyttede sig særligt til, om familiens deleordning var fri-villig aftalt eller fastsat af myndighederne. Empirien viste derimod, at detvar andre faktorer, der havde betydning for børnenes hverdag med dele-ordning. På den baggrund analyserede vi familierne efter to andre akser,som vi valgte at kalde hverdagslivet og familiekompleksiteten. Disse toanalytiske akser dannede udgangspunktet for analyserne af børns hver-dagslivsbetragtninger af deleordninger, og på denne baggrund fik vi kon-strueret et skema over, hvordan deleordningen fungerede for børnene ide forskellige familier.Den første analytiske akse, hverdagslivet, dannede en samlet hatfor blandt andet følgende temaer:–––––Trivedes barnet i det store og hele i hverdagen?Gav barnet udtryk for, at logistikken omkring skift mellem forældre-ne var overskuelig?Var der kort afstand mellem forældrene?Kunne barnet være sammen med sine venner, gå til fritidsting og fåhjælp til lektier hos begge forældre?Var samværsordningen rigidt eller fleksibelt organiseret?

KARAKTERISTIK: FAMILIERMED DELEORDNINGFormålet med dette kapitel er at tilvejebringe en kontekst for de børn,hvis deleordninger og hverdagsliv vi udfolder i senere kapitler. Vi sætterførst fokus på historikken: Hvor langt tilbage i tid ligger samlivsbruddet,hvad kan børnene huske fra bruddet? Fik forældrene senere nye partne-re, og har børnene, som deltog i undersøgelsen, fået nye søskende? Her-efter beskrives, hvordan børnenes familier har organiseret samværet ihverdagen, herunder hvordan forældrene har ordnet det økonomiskeimellem sig: Hvilke dage skifter børnene bopæl, og hvor langt bor foræl-drene fra hinanden?Endelig ser vi på, hvordan den aktuelle deleordning er kommet istand, det vil sige, om den er blevet til på baggrund af en frivillig aftalemellem forældrene, eller om den er fastsat af myndighederne.

I nogle familier var bruddet foranlediget af, at den ene forælderhavde forelsket sig i en anden, men for flertallet var bruddet uafhængigtaf nye partnere. I omkring halvdelen af familierne skete bruddet på denene forælders foranledning. I de resterende tilfælde gav forældrene ud-tryk for, at de havde været enige om at gå hver til sit.Flertallet af børnene fortalte, at deres forældre havde haft nyepartnere siden familiebruddet. Enkelte børn fortalte, at deres forældrehavde haft en del forskellige forhold. En stor del af forældrene var påundersøgelsestidspunktet i et nyt længerevarende forhold, og flere afbørnene havde fået nye halvsøskende.

Selvom børnene i undersøgelsen havde forskellig alder, da deres forældregik fra hinanden, og oplevelsen af forældrenes brud i varierende grad låtilbage i tiden, huskede de alle overbringelsen af budskabet om familie-bruddet, der af stort set alle børn i undersøgelsen blev beskrevet detalje-ret og præcist som med fotografisk hukommelse. Mindet om, hvem derhavde grædt eller ikke grædt, og hvem der havde siddet hvor i stu-en/værelset/køkkenet, stod tydeligt i deres fortællinger. Overbringelsenaf nyheden om familiebruddet fremstod som en begivenhed i børnenesliv, der havde sat sig fast og udgjorde et vendepunkt og en signifikanthændelse i deres fortid.Mange fortalte, at de var blevet overraskede, da de fik at vide, atforældrene skulle skilles, og at beskeden om familiens opløsning varkommet uventet. Et par børn fortalte, at forældrene havde skændtesmeget inden, og at de havde set bruddet komme. Enkelte havde for-nemmet forældrenes konflikt og havde på deres egen facon forsøgt atundgå kernefamiliens opløsning. Markus på 10 år fra Kalundborg fortaltesåledes:Markus: Min storesøster hørte, de skændtes, og så skrev hun så-dan nogle forskellige steder: ”I må ikke skilles” og alt muligt. Ogvi græd, da vi fik det at vide, selvfølgelig. Vi syntes, det var dumt.Jeg synes, de er dumme. På den måde er de kuk-kuk.Interviewer: De voksne?Markus: Ja, at de ville blive skilt. Kuk-kuk.

Også Signe på 13 år fra Langeland havde gjort sit for at få forældrene tilat blive sammen ved at få dem til at love, at de ikke skulle skilles. Mendet blev de:Interviewer: Kan du huske, da de fortalte dig, at de skulle skilles?Hvad husker du?Signe: Altså, jeg husker alle mine søskende, de var sådan lidt li-geglade, syntes jeg, for de var sådan lidt … nå, så går vi videre tildet andet. Jeg kan bare huske, at jeg råbte sådan, at de lovede, atde aldrig skulle skilles.Interviewer: Havde de lovet dig, at de aldrig skulle skilles?Signe: Ja.Interviewer: Ja, og så sagde de, de skulle?Signe: Ja.Enkelte børn huskede bruddet som udramatisk. I Charlottenlund foreksempel fortalte 13-årige Pernille, om dengang forældrene flyttede frahinanden, og beskrev oplevelsen som hyggelig, fordi den dengang 5-årigePernille fik lov til at drikke sodavand. De allerfleste børn beskrev dogoverbringelsen af budskabet om familiebruddet som sorgfuldt og forvir-rende. Tårer, kram og knus og trøst af forældre dominerede børnenesfortællinger. Karina, der var 13 år på undersøgelsestidspunktet, var 8 år,da moren fortalte, at forældrene skulle skilles. Karina kunne huske, athun selv græd så højt, at moren sagde, hun skulle dæmpe sig, fordi vin-duerne var åbne.Mange børn berettede, at de kunne huske, at forældrene havdegrædt. 13-årige Katja fra Slagelse mindedes nyheden om skilsmissentydeligt og ikke uden humor:Så kan jeg godt huske, at min far, han græd en dag, hvor vi hav-de fået det at vide, at de skulle skilles. Og han blev ved med atgræde. Han kunne slet ikke stoppe, og det var fars dag også. Detvar heller ikke så godt. God timing!Selvom der i undersøgelsen var undtagelser, var mange børn meget be-vidste om, hvor sorgfuldt familiebruddet var for forældrene. Moxnesfandt i et studie (2003), at mange børn især i perioden lige efter samlivs-

bruddet brugte meget tid på at ”parenting their parents”. Det vil sige, atbørn, når de er vidne til, at forældre gennemgår en svær periode, kantilsidesætte deres egne behov og i stedet stræbe efter at gøre forældreneglade for at vende den dårlige stemning. Dette var der flere eksempler påi undersøgelsen, blandt andet hos børn, der eksempelvis prioriterede atvære lige meget tid hos begge forældre, selvom de havde foretrukket atbo mere hos den ene.Skyldfølelse var også en følelse, nogle børn gav udtryk for: Rosapå 10 år fra Hvidovre fortalte, at hun fik den tanke, at forældrene gik frahinanden på grund af hende.Flere børn fortalte, at de havde reageret anderledes end deres sø-skende. Forskelligheden i reaktionerne på budskabet om familiebruddetkan hænge naturligt sammen med, at ældre børn har større forståelse forkonsekvenserne af familiebruddet end deres yngre søskende, det kanogså hænge sammen med rollefordelingen i en søskendeflok eller med, atdet ene barn i familien har lettere til tårer end det andet. Når det er sagt,er det bemærkelsesværdigt, at de forskellige reaktioner søskende imellemblev noteret og husket. I Aalborg var 10-årige Oscars klareste minde ombudskabet om familiebruddet, at især storesøsteren Laura havde væretked af det. Dengang var han selv 7 år. Også Mette på 12 år fra Emdrupbragte i interviewet frem, at hun havde reageret mere sorgfyldt end lille-broren:Jeg kan huske, at lige da de fortalte os, at de blev skilt, der kanjeg huske, at jeg brød totalt meget sammen. Og jeg blev rigtig,rigtig, rigtig ked af det, og min lillebror, han fik kun tårer i øjne-ne altså.Gennemgående havde mange børn i kortere eller længere tid håbet ogønsket, at forældrene fandt sammen igen. Enkelte gav udtryk for, at dettehåb stadig var stort. I Kalundborg var det kun halvandet år siden, atFreja, Markus og Astrids forældre gik fra hinanden. Og Astrid håbedestadig, at forældrene ville finde sammen igen. Også selvom familiebrud-det lå længere tilbage, var der børn, der stadig håbede, at forældrene villefinde sammen igen. I Horsens var det 5 år siden, Sias forældre gik frahinanden. Ikke desto mindre gjorde Sia på 11 år sig stadig tanker omfamiliens genforening:Interviewer: Tænker du på, om din far og mor finder sammenigen?

Sia: Det er faktisk meget sjovt, du siger det, fordi jeg tænkte fak-tisk på det lige før. Ja, altså. Det kunne være meget dejligt, hvisde sådan kunne enes og sådan noget, så ville det være meget dej-ligt, hvis de flyttede sammen igen.De fleste børn i undersøgelsen fremstod dog resignerede og gav udtrykfor, at de ikke længere håbede på at få familien tilbage, som den var en-gang. Eksempelvis Pernille på 13 år, der afklaret fortalte om sine tankerom, hvorvidt forældrene flyttede sammen igen. Det var 8 år siden, foræl-drene flyttede fra hinanden, og Pernilles ønsker og erkendelse var megetrealistisk:Det kan jo ikke ændres, når de først er skilt, og når der er gået 3år, så kan det ikke blive ændret.

Flertallet af familierne (14 af dem) i undersøgelsen havde en 7/7-ordning, hvor børnene skiftede bopæl mellem forældrenes bopæle éngang ugentligt. I én familie skiftede børnene bopæl hver fjortende dag,og i to familier var deleordningen på undersøgelsestidspunktet bleveterstattet af en henholdsvis 10/4-ordning og 9/5-ordning.De fleste søskende havde samme samværsordning. Enkelte hav-de dog forskellige ordninger eller havde haft det, da børnene var yngre.I ni familier havde barnet eller børnene bopæl hos moren. I tofamilier var bopælen hos faren. Det var bopælsforælderen, der fik dekommunale ydelser. Omkring halvdelen af de mødre, der var bopælsfor-ælder, fik børnebidrag fra faren. I de familier, hvor faren var bopælsfor-ælder, betalte moren ikke børnebidrag.I seks familier havde forældrene arrangeret det således, at sø-skende havde bopæl hos hver deres forælder. I de tilfælde fik bopælsfor-ælderen børnefamilieydelsen (børnepenge), hvilket betød, at både mor ogfar fik andel i de kommunale ydelser. Nogle af disse forældre betalteendvidere børnebidrag til hinanden. Det vil sige, at faren betalte børne-bidrag til moren for det barn, der havde bopæl hos hende, og omvendt.Disse økonomiske arrangementer skal ses i lyset af, at børnebidrag erfradragsberettiget. Når forældre betaler krydsende børnebidrag, får beggeforældre en fradragsmulighed. I nogle familier, hvor søskende havde

bopæl hos hver deres forælder, undlod forældrene at betale gensidigtbørnebidrag.Flere forældre havde arrangeret sig således, at den forælder, derfik ydelser fra det offentlige, betalte for børnenes fritidsaktiviteter ogeventuelle privatskole. Med hensyn til, hvordan forældrene fordelte deresterende udgifter, var der stor forskel. Nogle forældre fortalte, at de fragang til gang aftalte, hvem der betalte for hvad. Andre forældre fortalte,at de begge betalte ind til en fælleskonto, hvorfra udgifter til for eksem-pel overtøj og fritidsting blev trukket. I nogle familier blev aftalte regler(fastsat i statsforvaltningen) fulgt til punkt og prikke, da det belastedeforhold mellem forældrene ikke efterlod rum til, at forældrene kunneaftale sig frem til, hvem der betalte hvad fra gang til gang.

De børn og forældre, som deltog i undersøgelsen, kom fra hele landet.De fleste boede i større byer, nogle enkelte på landet eller i små bysam-fund.Et par forældre boede meget tæt på hinanden. Her havde bør-nene under 1 km mellem deres far og mor. I yderligere fire familier hav-de børnene under 2 km mellem mor og far. De resterende familier boedemed 3-8 km mellem sig. To søskende i Odense skulle dog pendle mellemderes forældre over de 14 km, der var mellem far og mor. De var påundersøgelsestidspunktet gået væk fra deleordning.I et par familier var enten mor eller far blevet boende i det tidli-gere fælles hjem. I de resterende familier var begge flyttet fra fælles-hjemmet. De fleste var blevet boende i nærheden af det tidligere fælles-hjem.

længere havde deleordning, blev børnene hentet af deres far om torsda-gen.I en væsentlig del af de familier, der havde skiftedag mandag, gavforældrene udtryk for, at denne ugedag var valgt som skiftedag, da detbetød, at barnet eller børnene nød godt af at slutte af med en weekendsammen med den forælder, de skulle sige farvel til om mandagen. I fami-lier, der havde valgt fredag som skiftedag, angav flere børn og forældre,at denne skiftedag var valgt, fordi det betød, at barnet havde weekendentil at omstille sig til det nye hjem og til at finde sig til rette i de nye omgi-velser.I to familier foregik skiftet om søndagen. I en af disse familiervar forældrene opmærksomme på, at skiftedagen kunne være belastendefor børnene, og de havde derfor organiseret det sådan, at begge forældreom søndagen spiste aftensmad sammen, så børnene fik en blid overgangfra mor til far og omvendt. Endelig var der to søskende, der skiftedebopæl hver onsdag. I denne familie var samværet indrettet efter farensarbejde. Moren gav udtryk for, at ”alles behov skulle tilgodeses”, men varsamtidig bevidst om, at skiftearrangementet ikke var det bedste for bør-nene:Vi skal altid skifte midt på ugen, så Ole kan planlægge møder iden uge, hvor vi skifter. Det er blevet onsdag. Man kunne sige,at det måske var nemmere at skifte en fredag, men der har jegværet meget fleksibel og ligesom sagt, at jamen, selvfølgelig. Viskal have alles behov tilgodeset (Anne, mor til to).Annes datter gav i interviewet ikke udtryk for, at det havde særlig betyd-ning, at onsdag var skiftedagen.I de fleste familier fandt skiftet sted via skolen. I de familier, derbrugte skole eller daginstitution som mellemstation mellem forældrenesto hjem, blev børnene fulgt til skole af en af dem og hentet af den andenforælder. Større børn tog selv af sted og kom enten på gåben, på cykeleller via offentlige transportmidler hjem til den anden forælder, når sko-ledagen var slut.Kufferten er et symbolsk kendetegn for børn, der lever i en de-leordning. Der var store variationer i, hvor meget bagage børnene havdemed sig fra det ene til det andet hjem. Nogle børn medbragte selv enmasse bagage som computer, skoleting, legetøj, fritidsting og ekstra tøjden dag, de skiftede fra den ene til den anden forælder. Andre børn fik

hjælp af deres forældre til at få disse ting bragt frem og tilbage. Atterandre børn havde to separate garderober og medbragte kun ganske fåting fra den ene til den anden.I de tilfælde, hvor børnene selv bragte ting frem og tilbage, ellerhvor børnene havde to adskilte garderober, var der ikke naturlig anled-ning til, at forældrene mødtes på jævnlig basis. For nogle forældre vardette et bevidst tilvalg. I Silkeborg, eksempelvis, havde Natasja to separa-te garderober og tog kun sin mobil og sine nøgler med sig fra den ene tilden anden. Natasjas forældre boede under 1 km fra hinanden, men und-gik helst kontakt indbyrdes. I andre familier hjalp forældre deres børnmed at fragte tøj og ting mellem de to hjem, men arrangerede det på ensådan måde, at de slap for at møde hinanden:Kasper: Når jeg er ovre hos min far og skal hen til mor, kører vii bil eller cykler sammen, og så skal jeg tage mine tasker og køredem over til mor.Interviewer: Er det dig, der afleverer taskerne eller far?Kasper: Nej, jeg går ind og afleverer dem (…). Når jeg skal framin mor, kører hun selv taskerne ud. Hun sætter dem ind i etskur, for der er låst hos min far. Hos mor kommer jeg ind meddem, og så siger mor hej (Kasper, 10 år).Det fremgik, at Kaspers forældre havde et meget anstrengt indbyrdesforhold til hinanden, og at de blandt andet undgik at skulle mødes, hvil-ket både Kasper og hans søskende var helt klar over. Kasper var binde-leddet mellem forældrene på skiftedagen, når han skulle løbe fra farensbil ind til moren og sætte taskerne. Det beskrev han som ubehageligt.I andre familier, hvor forældrene hjalp børnene med at bringederes ting frem og tilbage, var der oftest en vis kontakt mellem mor ogfar:Min eksmand og jeg aftaler et tidspunkt, hvor vi kan kommemed de ting, som børnene har. Og det er typisk tirsdag aften, in-den børnene skifter, eller onsdag, hvor de skifter (Anne, mor tilto).I undersøgelsen spurgte vi alle børnene, om deres forældre nogen sindehavde set deres værelse hos den anden forælder. Det er en indikator på,hvordan forældrenes indbyrdes forhold er, og på, hvordan barnet har

mulighed for at skabe forbindelse mellem sine to familieliv. For et er, omforældrene overskrider dørtærsklen hos den anden, noget andet er, omforældrerelationen er så rimelig, at de kan komme længere ind på hinan-dens enemærker. Kommer og går forældrene i barnets andet hjem – ellerhar de været forbi – kan det være et tegn på, at forældrenes indbyrdesforhold er rimeligt. For barnet kan der også være en vis kontinuitet i, atden anden forælder kender til, hvordan der ser ud i det hjem, barnettilbringer halvdelen af tiden i. Det skaber sammenhæng i hverdagen, atbarnet kan fortælle om sit liv, og at han/hun ved, at forældrene kender tilhjemmet det andet sted.En væsentlig del af forældrene i undersøgelsen havde ikke setbarnets værelse i det andet hjem. Et eksempel var familien fra Kalund-borg. Her var den ældste pige, Astrid på 13 år, meget præcis omkring, atårsagen skyldtes forældrenes dårlige forhold:Interviewer: Hvordan har du det, når du skal skifte fra far ogover til mor?Astrid: Det er lidt ubehageligt, fordi at så kommer vi ind, og såer vi lige så glade for at komme til mor, og så siger mor, at nuskal I lige sige farvel til far, og han står bare ude foran, altså ude igangen. Jeg synes godt, han måtte komme ind og lige se, hvor-dan vores værelser ser ud, ik?Interviewer: Hvorfor tror du, han ikke kommer ind?Astrid: Det vil mor ikke have.

Omtrent halvdelen af familierne i undersøgelsen havde en frivillig aftaltdeleordning, hvor forældrene uden myndighedernes hjælp havde fundetfrem til at organisere samværet ligeligt mellem mor og far. I de resteren-de familier var deleordningen fastsat i statsforvaltningen.Undersøgelsesmaterialet viste, at skillelinjerne mellem velfunge-rende og mindre velfungerende deleordninger ikke stringent kan opdelesefter, om deleordningen var istandsat på baggrund af en statsforvalt-ningssag, eller om den var aftalt frivilligt mellem forældrene. Blandt nog-le familier, hvor deleordningen var fastsat i statsforvaltningen, var årsa-gen, at forældrenes samarbejdsklima var i en så ringe forfatning, at en

frivilligt indgået aftale mellem forældrene var uopnåelig. I disse familiervar deleordningen godt nok aftalt frivilligt, men udsprang ikke af og varikke baseret på godt forældresamarbejde, men var resultatet af, at deteneste, forældrene kunne enes om, var, at barnet var lige meget hos beg-ge forældre.Blandt andre familier udgjorde statsforvaltningens stempel ensikkerhed for, at fremtidige konflikter om samværet måske kunne und-gås. I en familie eksempelvis havde forældrene en rimelig samarbejdsrela-tion. Ikke desto mindre var forældrene i statsforvaltningen og få papir pådet, i forbindelse med at børnene stod over for at skulle skifte ugentligtfrem for som hidtil hver fjortende dag. For en sikkerheds skyld, hvissamværsændringen skulle skabe problemer på sigt:Vi var i statsforvaltningen, fordi vi skulle finde ud af, hvornår virent faktisk skulle overgå til den aftale. Men også i forhold til, atden ene fast hver andet år har børnene i påsken, og hvert andetår har den anden vinterferie og sommerferie og starten af som-merferien og sådan. Ole havde meget brug for at få begrundelsefor, at vi ændrer på tingene. Han er sådan meget mere, jeg ved,hvad jeg har, og jeg ved ikke, hvad jeg får. Derfor er det trygt forham at holde fast i de gamle ritualer eller rytmer, eller hvordanman nu lige skal formulere det (Anne, mor til to).En anden mor angav samme begrundelse for, at myndighederne havdeværet indblandet:Interviewer: Hvem tog initiativ til at få samværet nedfældet i enresolution?Kirstine: Det gjorde jeg ud fra, at hendes far har tre børn udover hende, og jeg kunne jo godt se tilbage og se, hvor mangekonflikter der havde været i den forbindelse (…). Jeg ved, at dermed hans andre børn har været en stor kamp hvert år for ek-sempel omkring jul, og så tænkte jeg, jamen den del af det kan vifå på papir, og så skal vi ikke diskutere det. Så det valgte jeg atgøre (Kirstine, mor til en).Som illustreret var der i undersøgelsen forældre, der primært valgte atinddrage statsforvaltningen for at komme potentielle konflikter i forkø-bet. Blandt disse familier var der et par familier, hvor deleordningenforekom at fungere rimeligt godt for børnene. I andre familier, hvorforældrene havde aftalt deleordningen i frivillighed uden inddragelse af

Enkelte af børnene havde været til samtale i statsforvaltningen i forbin-delse med fastsættelsen af samværet. Nogle var der for at få en deleord-ning. Andre var der for at få deleordningen ændret. Katja på 13 år fraSlagelse var meget ked af at flytte mellem forældrene hele tiden. På un-dersøgelsestidspunktet var hun og moren begyndt at overveje mulighe-den for at få ændret deleordningen via statsforvaltningen:Altså, jeg er slet ikke sikker på det endnu [hvilken samværsord-ning hun skal have], men jeg vil ind i statsforvaltningen og ligesnakke med dem om det.Katja gav indtryk af at være handlekraftig, og hun så statsforvaltningensom den mulighed, hun havde for at få indflydelse på sin samværsord-ning.Også Karina på 13 år fra Odense trivedes ikke med at flytte heletiden, og hun ønskede et andet samværsarrangement end deleordning.Det støttede moren, mens faren ikke var lydhør. Karina vidste, han villeblive ked af det, hvis hun ville bo mindre tid hos ham. Alligevel tog Ka-rina i statsforvaltningen. Men hun var nervøs inden:Fordi jeg vidste, at jeg skulle sige, hvad det var, jeg helst ville.Men jeg ville jo heller ikke gøre nogen af dem kede af det.Karina oplevede samtalen som ubehagelig og som noget, hun helst hav-de været foruden, fordi hun nødigt ville gøre sin far ked af det. Oplevel-sen af ubehag delte Karina med Ida på 12 år fra Bogense. Ida og hendesbror, Christian, på 10 år, havde i noget tid haft en udvidet samværsord-ning, hvor de boede mest hos deres mor. Men nu ønskede faren at havedem hos sig i længere tid. Et ønske, børnene gav udtryk for, at de opfat-

tede som det mest retfærdige. For at få deleordning skulle de to søskendetil samtale i statsforvaltningen. Ida oplevede det som meget ubehageligt,men var bevidst om, at de ikke ville få deleordning, hvis ikke hun sagdedet i statsforvaltningen:Interviewer: Ville du helst være fri?Ida: Det tror jeg. Men på en måde ikke. For var jeg ikke til sam-tale, kunne jeg ikke rigtig være ved far. For det ville min mor ogfar ikke kunne blive enige om.Også Christian var til samtale, og som søsteren syntes han, det var ube-hageligt. Men som vi har reflekteret over ovenfor, gav de to børn fraBogense indtryk af at undertrykke deres egne behov til fordel for, hvadde fik at vide var mest retfærdigt for forældrene.

I dette korte kapitel har vi beskrevet nogle karakteristiske baggrundsfor-hold for de børn, som deltog i undersøgelsen. Vi har vist, at selvom sam-livsbruddet for en del børn ligger en årrække tilbage, står denne begiven-hed mejslet i erindringen hos de fleste børn. En del har ønsker om, atforældrene finder sammen igen, selvom der hos de fleste er en realistiskerkendelse af, at det nok ikke kommer til at ske.De allerfleste børn i denne undersøgelse havde forældre, der bo-ede tæt på hinanden, hvilket smidiggør et deleordningsarrangement. Vikan konstatere, at der er en variationsbredde med hensyn til skiftedageog med hensyn til, hvordan der skiftes. Nogle børn har meget bagagemed, andre næsten ingen. Nogle får hjælp af forældrene til at blive bragtpå plads i det andet hjem i forbindelse med skiftet, andre må klare detselv. Selvom forældre med en frivillig aftalt deleordning gennemgåendehavde bedre indbyrdes relation end forældre med en fastsat deleordning,fandt vi, at man ikke kategorisk kan opdele børns hverdagsoplevelsermed deleordning efter, om forældrene har været omkring statsforvaltnin-gen eller ikke. Ligesom der eksisterer forældrepar med indbyrdes betænd-te relationer, som selv står bag et deleordningsarrangement, findes derogså samarbejdende forældrepar, som går til statsforvaltningen, fordi dehar behov for at få aftalerne nedfældet på papir.

MOTIVER TILDELEORDNINGERDette kapitel fokuserer på bevæggrunde til at vælge en deleordning somen af flere mulige slags samværsordninger. I interviewene med forældreog børn fremtrådte flere motiver, der grupperede sig i fire overordnedetemaer: Deleordning er det mest retfærdige; deleordning bibringer foræl-dre brugbar børnefri tid; deleordning indebærer, at barnet bevarer kon-takt til begge forældre, og deleordning er et værn mod yderlige-re/optrappet konflikt eller eventuel en retssag. I kapitlet udfolder vi disseoverordnede motiver til at vælge deleordning. På baggrund af datamate-rialet gennemgår vi derefter en række bevæggrunde til ikke længere athave en deleordning. Vi sætter endelig fokus på, hvilken rolle børn selvspiller i beslutningsprocessen om, hvilken samværsordning der skal være.Formålet med kapitlets analyser er at klarlægge baggrunden for børnenesdeleordninger og dermed de rammevilkår, der eksisterer for børneneshverdag.

af simpel matematik, der skulle få det til at gå op, så både han og eksko-nen kunne se børnene lige meget:Jeg tror, det er den der retfærdighedsfølelse, den der, at man fårlige meget af børnene. Sådan helt simpelt matematisk. Men jegtror også, at det betyder meget for børnene, at der er en formfor stabilitet. Og måske de også kan se, at det går matematisk op,at de er lige meget hos hver (Bent, far til to).Bent gav udtryk for, at en deleordning måske ville være det mest stabilefor børnene. For Bent bestod stabilitet i hverdagen i, at børnene var hosfar og mor lige meget. Ikke desto mindre var deleordningen også valgt,fordi det var det mest retfærdige over for begge forældre. En matematiskløsning, hvor antallet af dage og omfanget af tid blev det afgørende for,hvordan børnenes hverdag skulle indrettes. Retfærdighedstemaet blevogså artikuleret i interviewet med Sanne, mor til to:Jeg kan huske, at der var en udsendelse i fjernsynet for mange årsiden, som handlede om delebørn, og jeg tror, at den lå sådanlidt lagret og kom tilbage igen. Og i udsendelsen var der nogle afbørnene, der boede en i 7/7-ordning, og jeg syntes, det virkede,som om det var mest fair på en eller anden måde for alle parter.Ligeligt fordelt samvær blev også nævnt som den mest retfærdige sam-værsordning af Henrik, som var far til to børn. For Henrik var det essen-tielt, at han ikke blev snydt for samvær med sine børn, og for ham somfor flere andre forældre var deleordning godt, fordi det var den mest”retfærdige samværsordning”. Henrik ønskede at få fælles forældremyn-dighed og deleordning og begrundede sit krav i, at ekskonen ikke selvville kunne finde ud af at dele vind og sol lige.Det er ikke kun forældre, der talte deleordningen ind i en retfær-dighedsdiskurs. Eksempelvis gav Ida på 12 år udtryk for, at deleordnin-gen var det mest retfærdige, fordi andre samværsarrangementer forfor-delte den ene forælder frem for den anden. Ida satte sin samværsordningi tale ud fra forældrenes behov; det var forældrene, hun forsøgte at tagehensyn til, og deres behov, hun satte højest:Altså far, han snakkede nogle gange om, at en deleordning villevære mest retfærdig, og så kunne man jo også godt mærke, atman var lidt mere hos sin mor end hos sin far.

For Ida bliver der sat lighedstegn mellem retfærdighed og omfanget aftid, hun var hos faren og moren. I såvel Smart & Wades britiske studie(2004, jf. kapitel 2) som vores undersøgelse italesatte børn i skilsmisse-familier begrebet retfærdighed og definerede det ved at være den mestligeligt fordelte samværsordning. Ida var kun en ud af flere, der var me-get opmærksomme på, at forældrenes behov blev tilgodeset, når forde-lingen af dem selv fandt sted.Når en deleordning vælges ud fra et rationale om, at det er denmest retfærdige løsning for forældrene uden væsentlig skelen til, hvordanbørnene trives, ledes tankerne hen på den bibelske fortælling om kongSalomon og de to kvinders kamp om barnet: det salomoniske dilemmaanskueliggør det problematiske i at basere en deleordning på, hvad der ermest retfærdigt for forældrene. Flere forældre italesatte dette direkte.Sanne, mor til to børn, erkendte, at det var forældrenes behov, som dettesamværsarrangement tilgodeså:Jeg ved, at min eksmand lige så gerne vil have børnene hele ti-den, som jeg gerne vil, men det kan man ikke, når man ikke skalvære sammen mere (…) Det er meget egoistisk, vores valg, ja-men, det tænker jeg nu, hvor jeg sidder her og snakker om det,at det er. Det er vores behov, der er blevet dækket, at vi har demhalvdelen af tiden hver.NÅR BARNET ER EN GENSTAND, FORÆLDRE SLÅS OM

I forældreinterview, hvor retfærdighed var et drivende motiv for dele-ordningen, blev børnene sat i tale som noget, forældrene havde ret til:Altså, jeg føler jo, han er lige så meget min, som han er hendes.Og jeg har også ret til hans liv. Og jeg vil også være i hans liv.Han betyder også noget for mig, og jeg vil også betyde noget forham. Og den samme holdning har Else jo et eller andet sted, såderfor var vi nødt til at finde ud af at dele. Og jeg tror 14/14, detkan vi ikke overskue begge to (Peter, far til en).Sociologerne Beck & Beck-Gernsheim (1995) har i en teoretisk ansatsom individets vilkår i det moderne gjort gældende, at barnet er det sidsteubrydelige værn mod ensomhed i et samfund, hvor vi har friheden til atforhandle eller opløse alle andre typer sociale relationer (herunder ægte-skabet). Det er et glimt af denne desperation, der giver sig udtryk i cita-tet; et stærkt ønske om at få mening fra og give mening til et andet men-neskes liv, en ret til at få adgang til den ubetingede kærlighed. Men Peters

fokus, når han fortæller om baggrunden for deleordningen, udspringer afeget og ekskonens behov, og hvad de kan eller ikke kan overskue. Inter-viewpassagen illustrerer, hvordan barnet ikke kun italesættes som et kær-lighedsobjekt (som givet er den underliggende drivkraft), men tillige somet objekt for rettigheder, der salomonisk skal fordeles mellem forældrene.Tanken om at være et rettighedsobjekt genfandt vi også i samtalerne medbørnene.I de skilsmissefamilier, hvor børnene blev gjort til et retfærdig-hedsobjekt, som forældrene kæmpede om, reflekterede det sig også iinterviewene med børnene om end på forskellig vis. Ikke alle børn for-måede imidlertid at sætte ord på de følelser, som afstedkom af at væregjort til genstand for en kamp om retfærdighed, men det kunne Mads på10 år fra Aarhus, der ramte hovedet på sømmet med denne observation:Nogle gange, det siger jeg bare, at det nogle gange kan føles,som om at de voksne på en måde kæmper sådan mod hinanden,som om barnet er førstegevinsten. Og det kan jeg ikke lide.Om det har trivsels- og udviklingsmæssige konsekvenser for barnet atopleve, at det er en genstand, forældrene slås om, vil være individuelt frabarn til barn, men vil ikke desto mindre indgå i den udviklingsproces,barnet gennemgår.

Sanne, som var mor til to, argumenterede som beskrevet ovenfor forvalget af deleordningen med afsæt i retfærdighedsopfattelse. Men samti-dig erkendte hun, at hun set fra sit eget perspektiv kunne nyde godt af athave en dagligdag, hvor hun i halvdelen af tiden var sammen med bør-nene, mens hun i den anden halvdel fik tid til sig selv. At en deleordningindebærer, at forældrene halvdelen af tiden ikke skal tage vare på deresbørn, blev af flere forældre fremstillet som positivt, selvom følelsen oftevar ambivalent, fordi fraværet af børnene samtidigt indebar savn.Anne, der var mor til to børn, beskrev eksempelvis, hvordan fa-ren til børnene fra starten af ønskede en deleordning, og at hendes reak-tion havde været imødekommende:Jeg var jo i den situation, at jeg var så træt af at være 100 procentmor, så jeg tænkte bare fedt, lad os endelig få deleordning.

De betragtninger, som Sanne og Anne gav udtryk for, udfordrer nogleforestillinger, der knytter sig til den klassiske rolle om den opofrende,altid tilstedeværende og altfavnende mor. De to mødre vedgår på denene side, at de også har behov for at være ”sig selv” og tydeliggør der-med, at det moderne kvindeliv rummer flere acceptable dimensioner endmoderrollen. Samtidig bærer udsagnene på den anden side også præg afen realistisk og usentimental tilgang til de fordringer, som knytter sig tilen status som eneforsørger: Den kan indebære, at man er nødt til at værepå i forældrerollen 24/7. Det er anstrengende og kan på sigt generereunderskud (McIntosh, 2009). I modsætning hertil kan en skilsmissefor-ælder med deleordning opleve, at den børnefrie tid genererer ressourcerog overskud til den tid, børnene er i hjemmet. Deleordningens strukturkan give pressede forældre et pusterum, der giver fornyet energi, så dehar mere overskud, når børnene igen er i hjemmet. Deleordninger kansåledes positivt frigive forældreressourcer til børnene, når de endelig er ihjemmet. Samtidig kan deleordninger skabe rum til arbejde og karriere.Undersøgelsen viste således, at den børnefrie tid gav mulighed for atarbejde længe og have møder på arbejdet til sent om aftenen. Senere iinterviewet fortalte Anne:Tilbage til det positive, der vil jeg så også sige, at jeg kan plan-lægge rigtig meget i de 14 dage, hvor jeg ikke har børnene. Jeghar en kæmpe frihed. Også i mit arbejde, når jeg ikke har dem.Og jeg prøver jo så selvfølgelig at planlægge alle mine arbejdsrej-ser i de uger, jeg ikke har børnene, og det ved jeg, deres far ogsågør.Både Anne og hendes eksmand var karriereorienterede, og i deres per-spektiv var det et stort plus ved deleordningen, at den skabte mulighedfor, at de kunne pleje deres karriere i de uger, børnene var hos den an-den.Et aspekt, der blev sat i tale i interviewene, var, at behovet hosforældre for børnefri tid resulterede i, at nogle forældre valgte sammesamværsordning for alle børn i en søskendeflok, så de enten havde børn ihjemmet eller ikke. Der var således eksempler på forældre, hvor hensynettil forældrenes behov for dage uden børn blev sat over hensyn til børn,der havde behov for et andet samværsarrangement end deres søskende.En far fortalte, at hans ældste datter havde et ønske om at være 14 dagehos hver forælder ad gangen, men at det var uoverskueligt for ham og

ekskonen, da de havde andre børn, som trivedes fint med at flytte fremog tilbage hver uge:Hun har snakket om, at hun godt vil op på en 14-dages-periode,men efter at jeg snakkede med hendes mor, så er vi nået frem til,at det var vi ikke indstillet på. Altså, det vil være for besværligt,hvis hun skulle have en 14-dages-periode, og de andre skulle kø-re videre med 7/7 (Arne, far til tre).Arne havde arrangeret det sådan, at han arbejdede igennem i de uger,hvor børnene var hos ekskonen. Hvis den ældste datter fik en 14/14-ordning, ville det indebære, at han altid havde børn boende hos sig. Idenne familie valgte forældrene således ét samværsarrangement til allebørn i søskendeflokken velvidende, at deres ældste datter eksplicit havdegivet udtryk for, at hun foretrak en anden samværsordning.Som omtalt i kapitel 2 pegede Haugen (2010) i et norsk studiepå, at deleordninger ofte er drevet af egeninteresser hos forældrene, foreksempel ud fra behov for at undgå yderligere konflikter, for at sparepenge eller for at give forældrene tid til sig selv, for eksempel til at plejekarrieren. Forældres egeninteresser udelukker ikke, at de også forsøger attilgodese deres børns behov. Det problematiske er, hvis deleordningenforetrækkes af hensyn til forældrene frem for overvejelser om, hvad bør-nene trives bedst med. Anne og hendes eksmand havde siden deres sam-livsbrud været meget opmærksomme på, hvordan deres to børn trivedesi flere forskellige samværsordninger. Selvom Anne erkendte, at hendesmotiver til at vælge deleordningen også handlede om at tilgodese sineegne behov, var hun til stadighed opmærksom på, hvordan deleordnin-gen fungerede for børnene. I denne case havde skilsmissefamilien i de 3år, forældrene havde været gået fra hinanden, afprøvet flere forskelligesamværsarrangementer.

godt, at barnet har tæt kontakt til begge forældre og får både denmoderlige og faderlige indfaldsvinkel i sit liv. Og forhåbentligbibeholder begge forældres familierelationer (Kirstine, mor tilen).Citatet her reflekterer, at der er en erkendelse af, at ikke kun fædre, menogså mødre finder det naturligt og nødvendigt, at børn bevarer en tætkontakt til deres fædre. Tidligere tiders forestilling om, at børn og mødrevar en uadskillelig enhed, mens fædre befandt sig i periferien, er afløst afforestillinger om, at begge forældre udgør en vigtig og ligeværdig del afbørns liv. Denne observation genfindes i den internationale skilsmisse-forskning (Smyth, 2009). I børneinterviewene var ønsket om kontakt tilbegge forældre også fremtrædende. Et eksempel var Sigurd på 14 år, dervar bosat i Charlottenlund hos skiftevis sin mor og far. Sigurds forældregik fra hinanden, da Sigurd var 5 år. I dag oplevede Sigurd, at de alle trehavde indflydelse på samværsordningen, der blev en 7/7-ordning:Det var os alle sammen, der bestemte, at det skulle være sådan(…) jeg tror, jeg har haft mest indflydelse på det (…). Fordi deville helst have, at det var mig, der skulle have det bedste. Hvisdet nu er, jeg har lyst til at bo hos far en uge, så må jeg gerne det.I analyserne af interviewene med Sigurds forældre blev det evident, atforældrene var fokuserede på, at deres egne behov var at være så megetsammen med deres dreng som muligt. Det var en væsentlig del af bag-grunden for, at Sigurd i de sidste 9 år havde levet i en deleordning. MenSigurds egne ønsker og behov var også essentielle for opretholdelsen afdeleordningen. Og lige så vigtigt: Sigurd oplevede, at hans mening varbetydningsfuld. De var alle tre med til at bestemme, at samværet skullefordeles i en 7/7-ordning. Forældrene var også sensitive i forhold til,hvordan 7/7-ordningen fungerede bedst. Det kom blandt andet til ud-tryk i det, at de havde ændret på skiftedagen.

Citatet fra interviewet med Lars illustrerer endnu en gennemgående ten-dens i materialet, nemlig at der var forældre, der gik med til deleordningfor at undgå konflikt. For nogle forældre var konfliktpotentialet så højt,at ønsket om en deleordning fra modparten blev imødekommet, fordialternativet ellers kunne være en lang og ubehagelig retssag, der måskekunne ende med, at barnet fik fast bopæl hos den anden forælder. Flereforældre fortalte, at de var gået med til deleordning for at undgå, at deresbørn skulle involveres i en sag ved statsforvaltningen eller retten, somden anden part ellers havde villet gennemtrumfe. Her blev deleordningenmed andre ord et værn mod inddragelse i yderligere konflikter.Der var også forældre, der gik med på deleordning, fordi mod-parten truede med at fjerne de økonomiske bidrag:Han købte dem (…). Jamen altså, da han ville skilles, der sagdehan, at der gik han med til en 9/5-ordning. Vi havde en mundt-lig aftale om, at vi skulle lave en 9/5-ordning, og han skulle beta-le dobbelt børnebidrag, fordi han tjener fire gange så meget sommig, men da vi så kom ind i statsamtet, så havde han hevet sådanen kæmpe hotshot-advokat ind, og så kom han pludselig og villehave bopæl over den ældste og ville have 7/7 og ville ikke betalehustrubidrag og ville ikke betale børnebidrag. Og så var jeg nødttil at sælge mine børn (Pia, mor til tre).

Flere af de familier, som deltog i undersøgelsen, havde tidligere haftandre samværsordninger end deleordning, og to familier havde på under-søgelsestidspunktet ikke længere deleordning. Yderligere var der foræl-drepar, som fortalte, at de overvejede at lave deleordningen om, og flerebørn gav udtryk for, at de ønskede en anden samværsordning.I Bogense fik to søskende først deleordning 4 år efter forældre-nes samlivsbrud. Før det havde børnene bopæl hos moren og så kunderes far i mindre grad. Det var faren, der ønskede en deleordning. Ettilsvarende mønster fandt vi hos familierne fra Horsens og Holbæk. IHolbæk startede Anne, der dengang var 5 år, med at være lige meget hosbegge forældre, men i statsforvaltningen blev det hurtigt besluttet, at hunskulle være hos mor 7 dage om ugen og hos far 6 dage. Dengang kunnestatsforvaltningen ikke fastsætte egentlige deleordninger. Et par år eftertrådte forældreansvarsloven i kraft, og det gav Annes far anledning til at

gå til statsforvaltningen med et ønske om deleordning, og anden gangforældrene var i statsforvaltningen, fik de papir på, at Anne nu skulle bohalvdelen af tiden hos far og den anden halvdel hos mor.I en anden familie havde drengen i familien på undersøgelses-tidspunktet en 14/14-ordning, men havde tidligere haft 7/7 og i en peri-ode 9/5. Hans søster fik fra start en 14/14-ordning:I starten, selvom vi skiftede, så Line kørte 14 dage og 14 dage, såkørte min dreng stadig 10/4. Vi kørte stille og roligt mere ogmere over på, at han skulle være mere hos sin far, men fra startder kørte vi 10/4. Og så havde han været hos sin far i sommer-ferien i 2 uger, og der havde han ikke savnet mig, og så begyndtevi sådan stille og roligt at køre over på 9/5, og til sidst så kunnehan faktisk være hos far 14 dage ad gangen (Anne, mor til to).På undersøgelsestidspunktet stod drengen dog over for at skulle bo 7 istedet for 14 dage ad gangen hos hver forælder. Årsagen var, at han syn-tes, 14 dage var for lang tid at undvære den ene forælder. I denne familieforsøgte forældrene dels at tage højde for børnenes forskellige alder, delsat tage højde for, hvordan børnene trivedes med ordningen. Ikke destomindre er denne familie et godt eksempel på, at det kan være svært atarrangere sig således, at barnet trives ved at flytte mellem forældrene.At deleordningen kan have en foranderlig karakter, og børn så-ledes kan være underkastet forskellige slags samværsarrangementer,stemmer godt overens med international forskning, der har vist, at dele-ordninger sammenlignet med andre samværsordninger er kendetegnetved større grad af ustabilitet, det vil sige hyppigere ændres (McIntoshm.fl., 2010; Smart, 2004).Der var dog også en del familier i vores undersøgelse, som aldrighavde forsøgt sig med andre samværsarrangementer end deleordning. Inogle familier fremstod det, som om årsagen til, at deleordningen ved-blev med at være, var, at den kørte rutineret og upåklageligt. I andrefamilier, hvor deleordningen havde været det eneste afprøvede samværs-arrangement, efterlod interviewene det indtryk, at det skyldtes, at foræl-drenes forhold var så belastet, at det ikke efterlod plads til diskussionerom, hvorvidt børnene egentlig trivedes med deleordningen eller ej. I atterandre skilsmissefamilier var samværsbruddet så nyt, at de kun havde haftdeleordningen i kort tid og måske endnu ikke havde taget den op til revi-sion.

I undersøgelsen deltog tre børn, der tidligere havde boet i deleordning,men på nuværende tidspunkt levede i en udvidet samværsordning. Detdrejede sig om Rosa og Rasmus på 10 og 12 år fra Hvidovre og Karinapå 13 år fra Odense.De to Hvidovre-søskende, Rasmus og Rosa, havde, siden foræl-drene gik fra hinanden for 4 år siden, levet i forskellige samværsordnin-ger. Både børnene selv og forældrene var opmærksomme på, hvordan detrivedes i de forskellige ordninger, og på undersøgelsestidspunktet stodfamilien igen over for at ændre på samværet. Denne gang var årsagenstress hos børnene:Interviewer: Ved du, hvorfor det er blevet ændret?Rasmus: Ja, jeg blev lidt stresset af hele tiden at skulle flytte.Interviewer: Var det noget, du havde indflydelse på, at det blevændret?Rasmus: Ja, det var mig, der bad om at det blev ændret (…). Ja,jeg har indflydelse. I starten der så vi kun far onsdag, når vi skul-le til musik, og så hver anden weekend. Ellers så vi ikke far mere,og det var jeg irriteret over, så jeg blev 1 uge hos hver. Det varmåske sådan 2 måneder højst (Rasmus, 12 år).Som det fremgår af citatet, var der i Rasmus forskellige følelser, der skul-le tilgodeses i valg af samværsordning. En balance, der var svær at finde.Han savnede sin far, når der kun var almindeligt weekendsamvær, menfølte sig også stresset over hele tiden at skulle flytte frem og tilbage. Iinterviewet kom det frem, at Rasmus oplevede, at han havde indflydelsepå sin samværsordning. Vores samtale med moren bakkede denne ople-velse op. Ikke desto mindre var Rasmus bevidst om, at også forældrenesfølelser skulle tilgodeses. Han tog hensyn til forældrene. Også selvom detmåske ville gå ud over hans egne behov:Jeg er ikke så vild med det derhjemme hos far. Jeg synes, det erlidt kedeligt. Og så savner jeg mor. Men far vil også gerne havelov til at se mig, så så blev det det her.

Rasmus’ lillesøster, Rosa, på 10 år fortalte også om, hvordan de havdeskiftet mellem forskellige ordninger. Også Rosa afvejede savnet af farenop imod oplevelsen af en frustrerende hverdag som delebarn:Første gang, så var det sådan noget med, at jeg kun var hos mor,og det var Rasmus også. Men jeg blev bare så ked af det. Og såvar det sådan 1 uge hos far og 1 uge hos mor. Men så blev detsimpelthen for stressende for mig, fordi jeg blev simpelthen såfrustreret af, at jeg skulle først det ene sted hen og så det andet.Og så var jeg helt forvirret, fordi nogle gange var det jo også så-dan, at så skulle den ene hente mig, og så skulle den anden hentemig, og så skulle den anden aflevere mig, og så var jeg helt for-virret. Helt oppe og køre. Jeg røg helt til loftet.Rosa og Rasmus oplevede med andre ord begge to, at deleordningen gavdem stress. Samtidig ønskede især Rosa på undersøgelsestidspunktetmere kontakt med faren. Følelserne var ambivalente og indebar afsavn,ligegyldig hvilken ordning de havde. Forældrene havde på undersøgelses-tidspunktet lagt sig fast på en ordning, hvor børnene havde en fast basehos moren. Især Rosa gav dog udtryk for, at hun ikke nødvendigvis syn-tes, denne samværsordning var den bedste. Som det følgende citat illu-strerer, fortalte Rosa, hvordan hun godt kunne forestille sig, at samværetblev ændret igen:Interviewer: Hvilken ordning har du været gladest for?Rosa: Den, jeg har nu, for det er ikke sådan, flyt hjem hos denene, flyt hjem hos den anden, flyt hjem hos den ene, flyt hjemhos den anden. Men jeg kan huske, vi også havde snakket omsådan en ordning, hvor vi er 14 dage hos mor og 14 dage hos farad gangen.Interviewer: Hvad blev der af det forslag?Rosa: Det blev skyllet ud i toilettet. Men så på samme tid hængtop på en knagerække.Interviewer: Nå, så den hænger der og venter på måske at blivebrugt, den ordning?Rosa: Man kan nærmest sige, at vi havde en kopi af den, som vihængte til tørre, og den anden skyllede vi ud i toilettet.

I Odense havde Karina på 13 år og hendes lillebror, Kasper, haft flereforskellige ordninger. På undersøgelsestidspunktet havde børnene en10/4-ordning, men lige efter forældrene gik fra hinanden for 5 år siden,havde de to søskende deleordning. Karina ønskede dog efter noget tid atfå den ændret, fordi hun oplevede, at hun kedede sig, når hun var ved sinfar, hvor hun ikke kunne være sammen med sine venner. Hun følte sigdesuden ikke hjemme hos faren, hvor reglerne også var mere strikse,hvilket Karina oplevede skyldtes farens nye kæreste, som faren lyttedemere til end til Karina og hendes lillebror. Karina gav udtryk for, at hen-des forhold til faren var blevet mindre tæt siden forældrenes skilsmisse:Da jeg var mindre, var jeg sådan meget sammen med ham, mendet ændrede sig hurtigt. Der har været sådan engang, hvor jeghar været i tvivl, hvor jeg har følt, at min far ikke virkelig var minfar på den måde. Det var, som om det bare var et sted, jeg skullehen hver anden weekend.Karina fortalte, at det var hårdt, når hun skulle skifte bopæl fra mor tilfar. På skiftedagen havde hun brug for ro og tid til at være alene, så hunkunne overskue nu at bo hos ham:Jeg har det med, at jeg godt kan snerre lidt. Men det er sådan, jegvil helst bare være alene. I hvert fald sådan den første dag.I børnenes beskrivelser af, hvorfor deleordningen i Hvidovre og Odenseblev fravalgt til fordel for andre samværsarrangementer, træder to temaerfrem: i Hvidovre oplevede børnene, at deleordningen gjorde hverdagenstressende. Samtidig ønskede de to søskende tæt kontakt med beggeforældre. Selvom savnet af moren måske var større end savnet af faren(hvilket blev mest direkte formuleret af storebroren Rasmus), så savnedebørnene faren, når de ikke havde set ham noget tid. I denne familie varsamværsordningen ikke stabil så længe ad gangen. Der var simpelthen tomodsatrettede behov, der kunne virke umulige begge at imødekomme.Karina i Odense derimod trivedes ikke med sin deleordning,fordi hun oplevede, at forholdet til faren havde ændret sig: Hun følte sigikke tæt på ham længere, følte sig ikke godt tilpas i hjemmet og oplevede,at farens nye kæreste havde mere indflydelse på hverdagen hos faren endhun selv. Karina og hendes lillebror, Kasper, boede på undersøgelses-tidspunktet i en udvidet samværsordning og var stadig ofte hos faren, ogi interviewet med Karina fremgik det, at Karina heller ikke trivedes med

Om deleordning er valgt af hensyn til barn eller forældre, er i undersø-gelsen ofte uden sammenhæng med, om samværsordningen er resultatetaf forhandlinger/mægling i statsforvaltningen, eller om forældrene ind-byrdes er nået til enighed om denne samværsordning. Forældrenes moti-ver til at vælge deleordning kan være lige så egenfokuserede i frivilligedeleordninger som i familier, hvor statsforvaltningen har været inde over.Deleordning vælges ofte som samværsarrangement af pragmati-ske og forældrefokuserede årsager, og ofte går flere motiver til at vælgedenne samværsordning hånd i hånd.Et gennemgående motiv til deleordning er, at dette samværsar-rangement opfattes som det mest retfærdige. En ligelig fordeling af bar-nets tid mellem forældrene sættes synonymt med en retfærdig samværs-ordning. Det mest retfærdige er via simpel matematik at fordele barnetstid helt lige mellem forældrene. For nogle forældre går behovet for ret-færdighed over barnets trivsel, og børn kan i disse familier opleve at blivereduceret til en genstand, forældrene kæmper om.Et andet motiv til at vælge deleordning beror på de fordele, bør-nefri tid kan skabe for forældrene. Pressede forældre, herunder mødre,der har følt, de har stået alene med ansvaret for børnene, kan opleve, atdeleordning skaber et pusterum, hvor de i de uger, børnene er hos denanden forælder, kan pleje sig selv, deres karriere og egen sociale om-gangskreds. For disse forældre kan savn af børnene gå hånd i hånd meden lettelse over at have lidt tid til sig selv.Et tredje identificeret motiv hos forældrene er, at barnet dervedbevarer (lige meget) kontakt til begge forældre. Et fjerde motiv er, at endeleordning kan holde forældrekonflikterne nede i og med, at forældrene”får lige adgang til barnet”.

Når familier skifter samværsordning eksempelvis til eller fra endeleordning hænger det blandt andet sammen med, at barnet bliver æl-dre, og dets livssituation dermed ændrer sig. I undersøgelsesmaterialet erder eksempler på, at andre samværsarrangementer afløser deleordningen,fordi den for især større børn skaber følelser af rodløshed og stress i enpresset hverdag. I familier, hvor afstanden mellem forældrene er stor,kan logistiske udfordringer i hverdagen føre til, at deleordning fravælgesefter en periode.Blandt børn, der havde været til samtale i statsforvaltningen, erder variation i forhold til, hvordan samtalen er blevet oplevet. For noglebørn er samtalen en mulighed for aktivt at præge situationen, for andrebørn er samtalen gennemført af hensyn til forældrene, selvom barnethelst havde været fri.

3 CASES: MÅDER AT UDFORMEDELEORDNINGER PÅI dette kapitel præsenterer vi børn fra tre udvalgte familier, hvor børnenehar det til fælles, at de hver uge skifter bopæl mellem deres far og mor.Ligheden ophører imidlertid, når det kommer til organiseringen af dele-ordningen og de vilkår, børnenes deleordning bliver udøvet under. For-målet med kapitlet er at anskueliggøre, hvordan en hverdag med en dele-ordning kan udformes på meget forskellig vis. Familierne er derfor ud-valgt, fordi de tilsammen illustrerer, hvordan deleordning kan fungeregodt, være kompliceret eller være egentlig belastende for børn.

Pernille er 13 år og bor i Helsingør. Hun er en glad pige med mangevenner. Især to piger fra klassen betyder meget. Ud over bedstevenin-derne bruger Pernille blandt andet sin fritid på at gå til dans, og de farve-strålende dansekostumer i garderoben bliver ofte brugt. Spejder er derogså tid til. Spejderuniformen kommer i brug en gang om ugen. Lektierbehøver Pernille til gengæld ikke bruge meget tid på. De danske stile ogmatematikopgaverne har hun oftest nået at lave, inden skoleklokkensender eleverne hjem. Pernille er en harmonisk og reflekterende pige.Hun er tryg og tillidsfuld over for begge forældre, selvom faren, Kristof-

fer, ikke altid er så let at snakke med om ”pigeting”. Så er det lettere attale med farens kæreste.Én gang om ugen skifter Pernille bopæl. Hun bor halvdelen aftiden hos sin far og halvdelen af tiden hos sin mor. 7 dage i hvert hjem,der ligger tæt på hinanden. Hver fredag morgen vinker Pernille farvel tilden ene forælder og tager efter skole hjem til den anden. Hun har skole-ting med sig. Måske lidt regntøj. Resten bringer moren, Helle, frem ogtilbage. Kristoffer har ikke bil, så det er moren, der afleverer tingene oghenter dem igen, når Pernille skal hjem til hende. Vigtig information sombreve fra skolen deler Helle og Kristoffer via et chartek. Her er ogsåPernilles sundhedskort. Helle og Kristoffer aftaler indbyrdes, hvem derskal tage sig af hvilke papirer.Pernille var 5 år, da forældrene gik fra hinanden. Det var Helle,der gik fra Kristoffer. Inden da havde Helle og Kristoffer været gift endel år. Pernille husker ikke bruddet som dramatisk. Det klareste minde,hun har, er fra flytningen, hvor hun i dagens anledning fik lov til at drik-ke sodavand.Pernilles bopælsadresse er hos Kristoffer. Det er også ham, derfår kommunale ydelser. Derfor er det Kristoffer, der betaler for SFO ogdans og spejder. Hverken Helle eller Kristoffer betaler børnebidrag.Udgifter til sko og overtøj deler forældrene imellem sig. Pernille har tøjbegge steder, men dansekostumerne har fast plads hos moren.Når Pernille er hos moren, har hun stort set ingen kontakt medfaren og omvendt. Helle og Kristoffer taler dog ofte sammen. Tit drikkerde kaffe, når Helle kører forbi med Pernilles ekstra bagage. Juleaften ogfødselsdag bliver fejret sammen. Hverken Helle eller Kristoffer går op i,om der smutter en ekstra dag hist og her, hvis det passer bedre, at Pernil-le bliver en dag ekstra hos den ene forælder.Pernille har haft deleordningen siden den dag, bilen blev pakket,og far skulle flytte. Lige efter bruddet var Helle og Kristoffer meget itvivl om, hvilken samværsordning der ville være bedst for Pernille:Vi ville begge to frygteligt gerne være sammen med Pernille, ogvi syntes egentlig begge to, hun havde brug for både en mor ogen far. Vi syntes, det var rigtig svært at vælge, hvad vi skulle, oghavde svært ved at finde folk, der havde erfaring med det. Deteneste, vi sådan kunne og gjorde, var at spørge os lidt for hosdem, vi kendte, som også var skilt (Helle, mor til Pernille).

En af familiens bekendtes datter havde haft deleordning som barn. Efterat have hørt datterens erfaringer besluttede Helle og Kristoffer, at deville forsøge sig med deleordning. Helle og Kristoffer var i statsforvalt-ningen, men det hele var aftalt på forhånd. De var enige om, hvordansamvær og økonomi skulle organiseres.Forældrene spurgte ikke den 5-årige Pernille om, hvor hun villebo. Helle og Kristoffer syntes, hun var for lille til at blive inddraget. Som13-årig er det dog i dag Pernilles indtryk, at hendes mening om samværs-ordningen har stor betydning:Jeg tror først, så bestemte de, at det skulle være sådan. Jeg for-stod det ikke rigtigt dengang, men så da jeg blev lidt ældre, såblev jeg spurgt, om det var okay, eller om jeg gerne ville prøve atændre det. Det ville jeg så ikke, fordi jeg syntes, jeg havde væn-net mig nok til det.Pernille giver udtryk for, at hun trives. Hun er glad for deleordningen, ogden begrænser hende ikke i hverken at se venner, danse eller gå til spej-der.Da Pernille var yngre, var det en fast tradition, at fredag aftenskulle bruges på fredagsslik og Disney Sjov. Men Pernille er nu 13 år ogen spirende teenager. Helle og Kristoffer diskuterer Pernilles udvikling.For eksempel er Pernille begyndt at bruge mere tid på vennerne. OgPernille er ikke ukritisk over for deleordningen:Det er nogle gange lidt svært, nu, fordi at jeg bliver sådan megettit sur på en af mine forældre. Det har nok noget at gøre medmin alder. Så kommer man over til den anden fredag, og så fårman ligesom ikke rigtig afsluttet det skænderi, og så kan det godtvære lidt besværligt. Det kan godt være lidt svært at skifte over.Pernille er ikke bange for at være kritisk over for både ordningen ogforældrene, der fra en 13-årigs perspektiv ikke altid er perfekte. Selvomdeleordning har været den eneste samværsform, Pernille og forældrenehar haft, er det ikke sikkert, det bliver ved med at være sådan. Forældre-ne er nemlig opmærksomme på, hvordan Pernille har det med deleord-ningen. Helle kan mærke, at Pernille er blevet ældre. Hun er mere irrite-ret og påvirket af ikke at have yndlingstøjet eller makeuppen hos sig heletiden:

Helle og Kristoffer ønsker begge at være meget sammen med Pernille.En deleordning, hvor Pernille deler sin tid mellem deres to hjem, er såle-des også for deres skyld, men deres fokus er rettet på Pernille og hendestrivsel: Hverdagen skal være overskuelig og rar for deres datter. Blandtandet er forældrene opmærksomme på, om Pernilles behov ændrer sig, itakt med at hun bliver ældre, og om deleordning også fremover vil væredet bedste for hende. Selvom motiverne til deleordning i familien fraHelsingør er nuancerede, er Pernilles behov væsentlige for opretholdel-sen af deleordningen.Pernilles forældre vurderede i sin tid, at deres 5-årige datter varfor lille til at blive inddraget, men i dag oplever hun, at hun har stor ind-flydelse på, hvilken samværsordning hun har. Samme indtryk giver mo-ren: Forældrene brugte lang tid på at finde frem til den bedst mulige

Helle og Kristoffers forhold er fordrageligt. De er sammen på datterensfødselsdage, og de mødes og besøger hinanden. Moren ved, hvordan derser ud hos faren, og faren har ditto været hos moren. Pernilles udviklingog trivsel er noget, forældrene taler om sammen. Det gode forældresam-arbejde betyder, at Pernille ikke behøver agere forskelligt, når hun skifterfra den ene til den anden. Der er koordinerede normer i de to hjem,regler og pligter er ikke langt fra hinanden, og begge forældre er interes-serede i, hvad Pernille går og laver, også når hun har været hos den an-den.Pernille behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt der er ting, hunikke kan fortælle den ene forælder. Hun er ikke fanget i et følelsesmæs-sigt kaos mellem sine forældre, som andre skilsmissebørn kan opleve det,og hun udfordres ikke til at tage parti. I Helsingør er der tale om et re-spektfuldt forældreskab, hvor begge forældre er indstillet på at være flek-sible omkring samværet. Deleordningen er ikke rigidt organiseret ogbundet til nedskrevne aftaler i statsforvaltningen.HVERDAGEN ER OVERSKUELIG

En vellykket deleordning afhænger ikke kun af, om forældrene kan sam-arbejde. For Pernille fungerer deleordningen godt, fordi hun kan integre-re timeshare-organiseringen af sit hverdagsliv fordelt mellem moren ogfaren med sine øvrige livsarenaer: Hun kan se sine venner og dyrke sinefritidsinteresser hos både far og mor.En væsentlig del af det, der bidrager til, at Pernilles deleordningfungerer godt, er, at hun oplever hverdagen som relativt ukompliceret.Selvom Pernille ikke har to separate garderober, skal hun ikke slæbe enkuffert frem og tilbage. Hun har tøj begge steder, men mor kommerforbi med de ekstra ting, en pige i hverdagen behøver, inklusive det ynd-lingstøj, som en teenager ikke kan undvære 1 uge ad gangen. Den dag,Pernille skal skifte fra den ene til den anden forælder, har forældreneforsøgt at skabe hygge og samvær. Da Pernille havde alderen, var DisneySjov og fredagsslik noget særligt, de kunne hygge omkring.

I Aalborg bor Oscar og Laura. De to søskende bor skiftevis hos deresmor, Birthe, og deres far, Poul. Der er små 8 km mellem børnenes tohjem, der ligger i hver sin ende af byen. Både Birthe og Poul har fundetnye partnere, efter at de gik fra hinanden, men de bor ikke sammen medde nye kærester.Oscar og Laura skifter bopæl hver mandag. Tidligere skiftede deom fredagen. Og i en periode midt på ugen. Men det er bedst at skiftemandag, for så kan de hygge i weekenden med den forælder, de har boethos den sidste uges tid, inden de skal hen til den anden. Derfor bliver deto børn hver mandag morgen afleveret i skolen af den ene forælder oghentet af den anden. Med sig har de skoletasker og sportstøj. Begge børngår til basketball. Oscar er glad for det. Han er begyndt at kunne rammeret præcist, selvom kurven sidder højt oppe. Laura, derimod, gider fak-tisk ikke spille. Hun vil hellere gå til noget andet. Hun ved bare ikke rig-tig, hvad det skulle være, derfor går hun stadig til basket.Overtøj har Oscar og Laura kun et sæt af. Men ellers har de tøjhos både mor og far. Så undgår de at skulle slæbe en masse frem og til-bage. Men indimellem er der alligevel noget af tøjet hos mor, der kom-mer hen til far og omvendt. Og kommer de eksempelvis i skole mandagmorgen i noget af det tøj, der hører hjemme hos mor, vasker far det oggiver dem tøjet med tilbage ugen efter. Det synes Laura er fjollet, mensom hun reflekterer: ”Jeg tror bare gerne, de vil have det, der er deres”.Laura er en tænksom pige, der er loyal over for begge forældre.Hun resignerer og giver udtryk for, at deleordningen er o.k. Men hungiver også udtryk for, at 7/7-ordningen gør mange ting svært i hverda-gen: Der er langt hen til vennerne, når hun og Oscar er hos moren, ogher har de to søskende oftest kun hinanden at lege med. Laura har ikkemange venner på besøg og har heller ikke mange kammerater. Hun føler,hun skal prioritere at være sammen med forældrene, den uge hun er hosdem. Det går igen ud over tid med vennerne. Både hos mor og hos far.Forældrene skal hun jo også nå at være sammen med:Når jeg skifter om mandagen, så er det tit, at det er der, ens ven-ner spørger, om man kan være sammen med dem eller sådannoget, og det kan man jo så ikke, fordi det er første dag ovre vedens mor og sådan noget. Man kan for det meste ikke se vennerhos mor og far, fordi så er det sådan, så har de lige fået en hjem,

og så vil de gerne have, at man bliver hjemme der (…) Hmm,det er lidt svært, men jeg har heller ikke så meget tid, når jeg erder, fordi det er meget, så skal vi jo noget indimellem, og så skalvi jo presse det ind på den lille tid på en lille uge der. Og så erdet ikke så tit, jeg får leget med nogen, det er ikke så tit, jeg legermed nogen (…) jeg har jo også min bror, jeg kan være sammenmed.Laura oplever også, at faren nogle gange ikke kan tage stilling til, om hunkan lege med nogen, og at legeaftaler derfor når at glide ud, fordi hanikke melder tilbage. Oscar synes, det kan være svært at skulle skifte hjem.Venner bliver nævnt igen:Altså for eksempel, når jeg skal lege med venner om mandagen.Det gider jeg bare ikke rigtig, fordi at der skifter jeg lige præcis,og så gider jeg ikke rigtig. Før jeg gik i skole, der ville jeg hele ti-den bare lege, før de blev skilt.Hos mor er der også langt til skole og til basket. Da forældrene flyttedefra hinanden, havde moren svært ved at finde et ordentlig sted at bo, ogden nuværende lejlighed endte med at ligge langt væk. Selvom afstandener mærkbar kortere fra faren til skole m.m., så oplever Oscar og Laura tilgengæld, at der er mindre styr på tingene hos faren. Når de bor hos deresfar, kommer de indimellem for sent i skole, de bliver ikke altid hjulpet tilat huske madpakke, og de kommer heller ikke altid til basketball. Hosfaren er der rodet, sofaen er så beskidt, at de ikke vil bruge den, og deskal i højere grad selv sørge for at komme i seng til tiden og op igen ommorgenen. Birthe fortæller, at hun og Poul var i statsforvaltningen tilbørnesagkyndig rådgivning, fordi hun ikke syntes, der var styr nok påtingene hjemme hos Poul.Selvom Laura ikke synes, hverdagen altid er ligetil, mener hundog, deleordningen er god, fordi hun får set begge forældre:Interviewer: Hvis du skulle nævne to ting, der var gode ved denher ordning, hvad er det så?Laura: at man får set begge forældre i stedet for, at ens mor foreksempel er meget sådan, hun skal være ovre hos mig i 5 uger,og så ens far er lidt jamen, så vil jeg have hende i hver weekendeller hver anden weekend. Det har jeg haft nogle venner, derhavde, nemlig.

Birthe fortæller, at hun og Poul har et anstrengt, men dog tåleligt for-hold. Den væsentligste kommunikation foregår via sms. Blandt andetsender forældrene sommetider en sms i løbet af mandagen og fortæller,hvordan den sidste uge er gået, hvis der er sket noget særligt. Oscar ogLaura oplever, at forældrene mødes og snakker sammen, men at de kun-ne blive bedre venner:Laura: De er altså jo stadig gode venner, men de kan godt blivelidt trætte af hinanden og sådan efter 5 minutter (…). Man kanogså tit sådan se på dem, at de er sådan … ej, hvorfor tog far ik-ke skoene af og sådan (…) jeg synes godt, de kunne blive bedrevenner (…).Interviewer: Det er ikke sådan, at far og mor ikke er så godevenner, så at man ikke vil ind på værelset?Laura: De er ikke uvenner og sådan noget, men der er bare me-get, og så skal han skynde sig og så videre og sådan noget.Når børnene er hos den ene forælder, har de stort set ingen kontakt medden anden forælder og vice versa. De kontakter ikke forældrene, og for-ældrene kontakter ikke dem. Sådan er det bare, Oscar og Laura kan ikkerigtig finde en god grund til det. Selvom Laura ikke kontakter den foræl-der, hun aktuelt ikke er hos, savner hun alligevel forældrene, når hun erdet andet sted, ikke mindst moren.Laura kan huske tiden, før forældrene gik fra hinanden for 3 årsiden. Det var ikke rart. Hun kan huske, hvordan hun ikke kunne soveom natten og listede rundt i huset og kunne høre forældrene skændes.Oscar fortæller, han kan huske, Laura blev rigtig ked af det, da faren ogmoren gik fra hinanden. I starten forsøgte Laura at få forældrene til atflytte sammen igen. Det gør hun ikke længere. 10-årige Oscar drømmerstadig om, at forældrene flytter sammen igen:Interviewer: Hvor tit tænker du på det?Oscar: Hmm, normalt næsten hele tiden.Interviewer: Har det altid været sådan, at du har tænkt på det?Oscar: Ja.Interviewer: Og bliver du ved med at tænke på det?

Oscar: Ja.Forældrene har fordelt det sådan, at Birthe er bopælsforælder for Oscar,mens Laura har bopæl hos Poul. Det betyder, at begge forældre får til-skud fra kommunen. De betaler ikke gensidigt børnebidrag. Tøj og insti-tution betaler forældrene fra en konto, som de begge betaler ind til.Det var far, der i sin tid syntes, Oscar og Laura skulle have dele-ordning, ifølge moren for at have så meget kontakt som muligt med deto søskende. Birthe var skeptisk. Hun foretrak, at børnene primært skullebo et sted. Hun tænkte, de ville have godt af én base, hvor de kunne følesig hjemme. En advokat rådede dog Birthe til at få en deleordning: I lysetaf at forældreansvarsloven lige var trådt i kraft1, mente advokaten ikke,Birthe ville få noget ud af at kæmpe for en samværsordning, hvor børne-ne boede mest det ene sted. Derfor besluttede forældrene, at børneneskulle bo skiftevis hos dem begge. Oscar og Laura blev ikke spurgt, omde ville have deleordning. Laura var på det tidspunkt 9 år, og forældrenesyntes, ansvaret for at beslutte samværsordning skulle ligge hos de voks-ne. I dag er Birthe og Poul opmærksomme på, om børnene hellere vilnoget andet, og om de trives.Oscar trives bedre med deleordningen end Laura. Hvor han re-signerer og accepterer tingenes tilstand, er Laura mere reflekterende ogbevidst om, at hun ikke synes, deleordningen fungerer perfekt. Laurafortæller, at hvis hun blev spurgt, ville hun hellere være 14 dage hvertsted. Det ville hun gerne, for 7 dage er kort tid at skulle vænne sig til atvære et nyt sted. Om deleordningen siger Laura:Det er jo ret hårdt. Det er sådan, jeg bliver ikke rigtig afbrudt inoget, men det er sådan, så tænker man åh, så er man lige blevetså glad for at være der, og så skal man videre. Det er derfor, jegnogle gange godt kunne tænke mig 2 uger eller sådan noget.Men 14 dage et sted ad gangen er for lang tid. Det ved Laura, der fortæl-ler, at Oscar har det fint lige nu. For både Oscar og Laura er det vigtigt,

at de to søskende følges ad, så de er hos deres forældre samtidig. Når en14/14-ordning ikke er en mulighed, har Laura svært ved at se andre al-ternativer end 7/7. Så ordningen føler Laura ikke, hun kan ændre på,men ”jeg har jo haft indflydelse på dagene og sådan noget (…), hvornårvi skiftede”.Birthe oplever, at børnene i dag har accepteret ordningen. Mende trives ikke med hele tiden at flytte frem og tilbage:Man kan i realiteten sige, at der heller ikke er nogen af os andre,der ville kunne holde ud at flytte hver uge, vel. Så det, vi ikkeselv kan holde ud til, det beder vi så dem om at gøre (Birthe,mor til Oscar og Laura).

De to børn i Aalborg lever i en deleordning, der kan betegnes som tåle-lig, men kompliceret. Forældrene hjælper børnene med det praktiske iforsøget på at minimere de logistiske udfordringer i hverdagen og særligtomkring skiftedagen, og forældrene har en vis grad af indbyrdes kom-munikation. Men Birthe og Pouls forhold er anstrengt. Og det er børne-ne bevidste om.I undersøgelsen karakteriserer vi en tålelig deleordning vedblandt andet at skabe nogenlunde velfungerende rammer for hverdagsli-vet. De to søskendes hverdag er delvist kompliceret med afsavn af ven-ner og fritidsaktiviteter en stor del af tiden, men forældrene forsøger dogat organisere den sådan, at den er overskuelig for børnene. Samtidig erforældreforholdet anstrengt, og det influerer negativt på børnenes dagligetrivsel.

Oscar og Lauras forældre er i dialog omkring de to søskende, men kunvia sms. De har kontakt til hinanden, opdaterer sommetider den andenom, hvordan ugen er gået, og har fået et samarbejde om at få økonomiog skiftedage til at fungere. Men de ses ikke mere end højst nødvendigt.Gennem interviewene med både Oscar og Laura og den ene forælderfremgår det, at forældrene har et anstrengt forhold. Selvom deleordninger frivilligt indgået, er forældrene ikke enige om, hvordan samværet erbedst for deres børn. Der er heller ikke overensstemmelse mellem, hvor-dan de to husholdninger bliver organiseret, og moren er bekymret for,hvordan børnene trives hos faren. Hos faren er der mere frirum til atvære længe oppe, mindre hjælp til at møde til tiden – i skole eller til fri-tidsaktiviteter – og der er en mere usystematisk tilgang til madlavning ogrengøring. Selvom der er en vis grad af samarbejde mellem forældrene,kunne mor og far ikke blive enige om at skabe fælles fodslag omkringbørnenes hverdag i de to hjem. Det førte til, at statsforvaltningen blevinddraget til diskussion om opdragelse og kostplaner hos faren. Inddra-gelse af myndighederne kan ses som en indikator på et dårligt fungerendeforældreskab. Det registrerer børnene også. Laura observerer for eksem-pel, hvordan far altid har travlt, når han sjældne gange kommer forbimor, og ”at skoene aldrig bliver taget af” til mors irritation. Børneneoplever, at deres forældre ikke prioriterer at være sammen samtidig meddem.HVERDAGEN ER EN UDFORDRING

Undersøgelsen viser, at det ikke kun er forældreforholdet, der påvirker,hvordan børn trives med en deleordning. Flere dimensioner er på spil.Som det fremgår af Aalborg-eksemplet, er en væsentlig indikator for, ombørn trives i en deleordning, hvordan det praktiske arrangement omkringdeleordningen er organiseret. Herunder, hvor tæt forældrene bor på hin-anden. Birthe og Poul bor langt fra hinanden. Især når børnene er hosmoren, oplever de, at afstanden til skole, basketball og vennerne eruoverskuelig. Det har en pris: Hos mor befinder de to børn sig på enfamiliær ø, hvor de rykker sammen om hinanden, og hvor der ikke ermulighed for at integrere det øvrige sociale liv. Aalborg-familiens dele-

ordning kunne muligvis være en større succes, hvis forældrene boedetættere på hinanden. Og hvis de anerkendte børnenes behov for at sevenner og få en mere kontinuerlig hverdag, hvor hverdagen hos morenvar den samme hos faren. Laura og Oscars forældre er ikke blinde for,om deleordningen fungerer for børnene eller ej. Ikke desto mindre op-retholdes deleordningen, der indebærer, at de to søskende halvdelen aftiden stort set ikke har kontakt med andre på deres egen alder. Den af-brudte kontakt til vennerne er ikke noget, Birthe reflekterer over.Når de bor hos deres far, kommer de nogle gange for sent, ogdet er ikke hver gang, faren husker at sende dem af sted til basketballeller til arrangementer i skole og SFO. Birthe er bekymret over børneneshverdag hos deres far. Hun føler ikke, hun og eksmanden har fælles fod-slag i opdragelsen. Der mangler kontinuitet.Et vilkår ved livet som delebarn er for Oscar og Laura, at de harting i begge hjem. De to søskende fra Aalborg har kun få ting med fremog tilbage fra forældrene.Logistiske hverdagsudfordringer og stor geografisk afstand mel-lem forældrene er væsentlige faktorer for, at deleordningen skaber fru-stration for børnene i Aalborg.SØSKENDE SKABER KONTINUITET OG SOCIAL KONTAKT

bopæl hos dem, og forældrene har fordelt det sådan, at Esben betaler forMatthias’ og Mias tøj, sko, institution og fritidsaktiviteter, mens Dinadækker Katjas udgifter. De betaler børnebidrag til hinanden.Både hos mor og far har Matthias, Mia og Katja fået en ny fami-lie: Hos far har Matthias, Mia og Katja fået en ny lillesøster, Nanna, somEsben har fået med sin nye kone, Anni. Hjemme hos mor har morensnye mand, Jørgen, bragt en halvsøster ind i familien. Til morens familiehører også morens voksne datter, Jannie, fra et tidligere ægteskab.Det var Dina, der gik fra Esben. Hun var blevet forelsket i Jør-gen. Det er 4 år siden. Katja var 9 år og Mia 5. Matthias var kun lige fyldt3 år. Selvom Mia kun var 5 år, husker hun tydeligt, da hun fik at vide, atforældrene skulle skilles:Jeg kan huske, dengang far kom og sagde det, så var det, vi spi-ste morgenmad (…) så kom Katja grædende hen til far, og jegkom lige så stille ned fra min babystol, og så gik jeg ned ogkrammede ham.I og med at Dina havde fundet en anden, var bruddet ikke rart. Og medbruddet kom udfordringen med at blive enige om en samværsordning.Det var ikke let: Esben ønskede, børnene skulle være lige meget hosbegge forældre. Dina syntes, de skulle have base et sted, så de ikke blevrodløse og uden holdepunkt på grund af de hyppige skift mellem tohjem. Inden konflikten for alvor spidsede til, og de ældste børn skulle tilsamtale i statsforvaltningen, gik Dina dog med til en deleordning. Detgjorde hun, fordi hun havde dårlig samvittighed over, at hun var gået fraEsben, så hun ville ikke gøre tingene værre, end de var, ved at modsættesig, at pigerne kunne bo hos dem på skift. I statsforvaltningen blev altskrevet ned i en samværsresolution: hvordan samværet skulle foregå ihverdagen, hvordan de skulle gøre med jul og ferie og så videre. De tresøskende blev ikke spurgt, hvad de ville:Katja: Altså, det var jo noget, de planlagde sammen, fordi de ersimpelthen sådan nogle egoister. Og det siger de også selv, de er.At de er så meget egoister, at de bare slet ikke vil gøre det, dervar bedst for os. De siger jo allerede nu, at det ikke er særliggodt, det her.Interviewer: Ja. Ved du i dag, hvad du ville have sagt dengang?

Katja: Øh nej, altså. Dengang, der ville jeg, hvis de begge to varder, så ville jeg nok for ikke at såre dem, bare sige den der løs-ning 7/7-ordning. Jeg kan simpelthen ikke lide at såre folk.Katja er ikke glad for deleordningen. Hun er forvirret og forsøger attilpasse sig begge steder, men føler sig rodløs. Hun lever to helt adskiltefamilieliv. Hun har dobbelt tøj, to cykler og meget lidt, der binder de tohjem sammen. Ingen af børnene tager ting frem og tilbage fra forældre-ne. Mia har dog en bamse, hun har med sig i skoletasken. Katja forklarer,hvorfor de har organiseret det sådan:Katja: Tidligere, der var det bare sådan, at så satte man det i ga-ragen, og så snakkede man ikke sammen om det eller noget.Interviewer: Altså, mor og far satte det i garagen?Katja: Ja. Altså, mor og far, de satte det bare sådan i garagen, også skulle man ud og hente tøjet.Hjemme hos Dina må Katja gå med makeup. Det må hun ikke hos Es-ben. Katja synes, det er hårdere og hårdere at skulle skifte hver uge. Hunkan ikke vænne sig til det. Og der er så mange følelser, der kommerfrem: Hver gang hun skal skifte bopæl, er hun både ked af det og glad.Ked af det, fordi hun skal sige farvel til den ene forælder, og glad, fordihun snart skal se den anden. Det er meget ambivalent:Katja: Altså, jeg bliver lidt ked af det, fordi at det er sådan lidt.Jeg synes, det er lidt frustrerende og skal skifte hele tiden, og åh,det er bare sådan lidt svært og så, men altså så, ellers så er detfint nok, men jeg får tit at vide, at jeg er en helt anden til at startemed, fordi altså som om der er to forskellige mig, eller sådan enved far og en ved mor. Det er sådan lidt mærkeligt.Interviewer: Ja. Er det noget, far og mor siger?Katja: Ja.Interviewer: Du er ikke dig selv?Katja: Mmm, ja.Mia og Katja forsøger så vidt muligt at holde deres to liv hos forældreneadskilt og fortæller ikke om, hvad de laver det ene sted til den anden. De

har også kun sjældent kontakt til den forælder, de ikke er hos. Pigerneskal spørge om lov, hvis de vil ringe til den anden forælder. Der økono-miseres med telefonkontakten, for spørges der om lov til at ringe for tit,kan der være risiko for at få et nej den dag, de virkelig står og har behovfor at tale med forælderen. Når der er kontakt, er det via sms. Og ofteholder de det hemmeligt. Mia fortæller:Interviewer: Ja. Hvis du savner mor, får du så lov til at ringehjem til mor?Mia: Næh.Interviewer: Det må du ikke hos far?Mia: Jo, men ... Nogle gange, der må jeg godt ringe hjem til mor,men … Nogle gange spørger vi bare ikke så tit om det (…). Forhvis nu, man har virkelig brug for det, og ens mor siger nej, ellerfar siger nej …Interviewer: Ja, okay, så de siger nogle gange nej?Mia: Hmm.Interviewer: Okay. Jeg kender nogle børn, som jeg snakker med.De sms’er eller ringer nogle gange om aftenen, når de er gået iseng.Mia: Katja engang, hun gjorde det også uden at have fået lov afmin mor.Interviewer: Ja, okay, ja, ja. Har du også gjort det uden at havefået lov?Mia: Nej.Interviewer: Nej?Mia: Men nogle gange skriver jeg bare til ham, og det må jeggodt.Selvom pigerne har gode venner, oplever de, at det er svært at planlæggelegeaftaler ud i fremtiden, når de ikke kan ringe til den anden forælder oghøre, om de må lege en uge frem. Generelt oplever både Katja og Mia, atde går glip af ting. Og nogle gange må de tre søskende ikke det samme.Det er nemlig bopælsforælderen, der bestemmer, om de kan tage på

lejrskole med badmintonklubben eller holde fri fra skole (jf. § 3, stk. 1 iforældreansvarsloven). Og nogle gange siger Esben, at Matthias og Miamå noget, mens Dina ikke giver Katja lov. Det er hårdt. Katja tænker,det måske ville være lettere, hvis forældrene var bedre venner. For detkunne de godt blive. Katja kan ikke huske, hun har set Esben og Dinasnakke sammen siden bruddet. Kun undtagelsesvist har de tre søskendeoplevet, at Dina og Esben har kunnet finde ud af at bytte dage. Skalforældrene en sjælden gang aflevere noget, børnene har glemt hos denanden forælder, bliver tingene stillet i garagen. Forældrene er aldrigsammen. De kommunikerer sammen over sms, fortæller Dina. Og fød-selsdage foregår enten med far eller med mor:Her sidste gang, jeg havde fødselsdag, der var jeg hos min far, ogder var det sådan, at der cyklede jeg herud (til mor) efter skoleog var her i nogle timer, og så cyklede jeg hjem til far igen (Ka-tja, 13 år).Katjas konfirmation er dog planlagt som et fællesarrangement, men somKatja siger kun ”hvis de kan opføre sig ordentlig, ellers så bliver de smidtud”.Som det næste citatudsnit illustrerer, har Katja svært ved at findenoget positivt at sige om deleordningen. I interviewet bliver Katja spurgt,om hun kan sige tre gode ting ved deleordningen og tre dårlige ting:Katja: Øh, det er jo godt, at man … Øh, man ikke ser … Altså,at man … Hvad hedder det? Jeg er lost!Interviewer: Ja …Katja: Øh …Interviewer: To gode ting ved at bo lige meget?Katja: Ja. Altså, det er godt, at man ser begge to lige meget, så-dan så man ikke sårer nogen. Og så er det også godt, at altså ba-re at man har forskellige familier, og det er jo også dejligt at sedem hver anden uge.Interviewer: Ja … Hvad hvis du skulle nævne to dårlige ting?Katja: Ork, det kan jeg nemt.Interviewer: Ja, du må også gerne nævne flere.

Katja: Altså, af dårlige ting, der synes jeg for eksempel, det erdårligt, at man slet ikke når at falde til. Så er man først hos denene og så hos den anden, og det kan være, at de er fuldstændigforskellige. Altså, man skal vænne sig til hele tiden at være et nytsted. Og så kan det jo godt være, at det passer, at man ikke er sigselv, fordi de er jo to forskellige, altså mennesker, og når de erblevet skilt, så kan de jo umuligt være ens altså. Det er jo puh …Interviewer: Så det er meget forskellige hjem?Katja: Ja.Interviewer: Er der andre dårlige ting ved sådan en 7/7?Katja: Jeg synes også, det er dårligt, at for eksempel om freda-gen, der vil de jo helst ikke have, at man er sammen med nogen,fordi de gerne vil have, man skal vænne sig til at være hos demog se dem. Det er irriterende, at man skal sige til sine venner, atman først kan ses om 3 uger, for der er jeg ude ved min mor.Interviewer: Ja, ja, du kan ikke planlægge din fredag?Katja: Nej, man kan ikke planlægge.Interviewer: I hvert fald ikke fredag?Katja: Man kan heller ikke planlægge weekenden, fordi så skalman til at skrive til den anden og ringe og snakke om det og altsådet er sådan lidt … Lidt besværligt.Interviewpassagen illustrerer flere ting. For det første har Katja svært vedat finde noget positivt at sige. Hun føler sig ”lost”. Hun er ikke glad fordeleordningen, som betyder, hun ugentligt skal skifte mellem, hvad hunføler er to meget forskellige hjem. For det andet indebærer deleordnin-gen, at hun på skiftedagen skal prioritere at være sammen med Dina ogEsben. Hun kan ikke lave aftaler med venner. For det tredje illustrerercitatet, hvordan Katja ligesom lillesøsteren ikke oplever, hun bare kanringe til den anden forælder. Det er ”besværligt”. En betegnelse, dergivetvis dækker over, at forælderen er imod, at pigerne ringer til denanden forælder.Der er aktuelt rejst en ny sag om ordningen og samarbejdet.Denne gang skal de tre søskende ind at snakke i statsforvaltningen. Tilforskel fra tidligere er Esben begyndt at åbne op for, at deleordningen

eventuelt kan overgå til et samværsarrangement, hvor børnene bor merehos Dina.Mia trives bedre med deleordningen end sin ældre søster. Ogsåhun håber dog, de kan få den ændret. For pigerne er det vigtigste dog, atde tre søskende fortsat kan følges:Mor synes, det er en dårlig idé, at vi bliver skilt ad. Og lige nusynes jeg også, det er en dårlig idé, for så bliver vi skilt ad, og påen måde hænger vi jo bare sammen (Mia, 9 år).***Katja: Men jeg har snakket med mor om, at jeg gerne vil havedem med, fordi ellers så har jeg ingen søskende tilbage, vel, fordijeg har selvfølgelig de søskende her rundt omkring, men jeg vedbare, at man kommer til at holde kontakten bedre, hvis man ersammen. Så jeg vil slet ikke væk fra Matthias og Mia.Interviewer: Nej, så det betyder meget, I er sammen?Katja: Ja, det betyder meget.

ingenting med fra det ene til det andet hjem. Der var helt gennemgåendeog ned i detaljen to af hvert: Der var to garderober, to cykler osv. ForMia og Katja betød det, at de levede to parallelle liv hos deres far og mormed en identitetsforstyrrelse som muligt outcome. Denne problemstil-ling ytrede sig på interviewtidspunktet særligt hos den ældste pige, dergav udtryk for, at hun ikke kunne være sig selv, at hun oplevede, at dervar to ”mig’er”, og som i det ene hjem blev betragtet som en lille pige,mens hun i det andet hjem måtte bruge makeup og tøj, som markerede,at hun var trådt ind i teenagealderen. Ifølge moren havde hun og eks-manden forskelligt syn på, hvad der var aldersvarende for en pige påKatjas alder, og Katja opførte sig forskelligt, afhængig af om hun var hosmoren eller faren. Det sagde hun selv, og det fortalte moren. Hun ople-vede det som vanskeligt at blive konfronteret med, at hun var forskellig ide to hjem. Hun følte sig lost, kunne ikke finde sig selv. Pigerne lever toadskilte liv.FORÆLDRENES BEHOV ER STYRENDE FOR VALG AF DELEORDNING

En indikator for, at deleordning kan være ugunstig, er, hvis denne sam-værsordning er valgt på baggrund af forældrenes frem for børnenes be-hov. Esben og Dina valgte i sin tid deleordning, primært fordi Esbenønskede at se sine børn lige så hyppigt som Dina. Esben havde et godtkort på hånden, for som den utro part havde Dina dårlig samvittighed oggav derfor nemmere afkald på børnene. Denne problematik, at børnindgår i handlen om skyldsspørgsmålet, er også behandlet i andre under-søgelser om skilsmissefamilier (fx Ottosen & Stage, 2011). Konsekven-sen blev, at Matthias, Mia og Katja levede i en deleordning for at tilgode-se forældrenes behov.KONFLIKTFULD FORÆLDRERELATION UDEN SAMARBEJDE

Dina og Esbens indbyrdes konfliktplagede relation indgår som en væ-sentlig faktor for, at Mia og Katja beskriver deres hverdag som komplice-ret og frustrerende. Forældrene taler nødigt sammen, de ses aldrig, og detre børn er klar over det.Ud over det åbenlyst ubehagelige for børn ved at være vidne tilforældrenes dårlige forhold og måske endda blive draget aktivt ind i kon-flikten har dårligt forældresamarbejde også betydning for graden af kon-tinuitet i børnenes hverdag. I de familier, hvor forældrene slet ikke talersammen eller ikke koordinerer regler, pligter, hverdagsritualer eller ruti-

ner, kan hverdagen tage sig meget forskelligt ud, alt efter om man er hosmor eller far. For Katja giver det sig konkret udslag i, at hun må klædesig forskelligt i de to hjem.Deleordninger i den problematiske ende af skalaen varierer i al-vor. I nogle familier udfolder forældreskabet sig som et sololøb, der kunsjældent bliver et fælles anliggende. Det sker kun i de meget få sammen-hænge, hvor begge forældre eksempelvis mødes til skole-hjem-samtaler. Iandre familier er dette sjældne samarbejde og kontakt ikke-eksisterende. Ide værste tilfælde bliver barnet budbringer mellem forældrene. Barnetbliver brugt til at videregive information, fordi forældrene nødigt selvkommunikerer med hinanden. I andre familier er der eksempler på, atden ene forælder forsøger at lave alliance med barnet mod den andenforælder. I disse familier holder barnet typisk sin kontakt til den andenforælder hemmelig.

Det er ikke kun et højt konfliktniveau og manglende samarbejde og ko-ordination mellem forældre, der kan problematisere en deleordning.Også kompleksitetsgraden af hverdagslogistikken har betydning for, ombørn som Mia og Katja kan få en hverdag til at hænge sammen, når deskiftevis bor hos deres mor og deres far. Herunder om forældrene bormeget langt fra hinanden.For Mia og Katja er de tre søskendes indbyrdes forhold megetværdifuldt. Ikke kun er de glade for hinanden: For de tre søskende erfællesskabet mellem dem et vigtigt fast holdepunkt i en hverdag, der kanføles som splittet og klemt mellem forældrenes to hjem. Søskende kansommetider skabe den kontinuitet, børnene nogle gange mangler i hver-dagen delt mellem mor og far.

Med Pernille fra Helsingør som repræsentant for et barn, der trives medat skifte bopæl mellem forældrene, og Mia og Katja fra Slagelse somrepræsentanter for børn med en meget belastende deleordning giverkapitlet indblik i, at variationen kan være stor, når det kommer til, hvor-dan deleordningen former sig for børn i hverdagen. Mens disse tre børnrepræsenterer yderpunkterne på en skala fra velfungerende til belastendedeleordninger, lever de to søskende i Aalborg med en deleordning, derpå sin vis fungerer rimeligt i hverdagen, men hvor børnene oplever af-savn og føler sig isoleret fra hverdagens ikke-familiære arenaer somkammeraterne og fritidsinteresserne.Det er en glidende overgang, hvornår en deleordning er god ellerbelastende for børn, men gennemgangen i dette kapitel har bidraget til atudpege nogle indikatorer, der er centrale for, hvordan børn trives medordningen. Forudsætninger for en velfungerende deleordning er: et godtforældresamarbejde, kort geografisk afstand mellem forældrene, en vel-organiseret hverdag, hvor barnet får hjælp til det praktiske omkring ek-sempelvis skiftedagen samt et fokus på, at barnets behov kommer i før-ste række. Omvendt belastes børn i deleordninger, hvor der er en lavgrad af forældresamarbejde, konflikt mellem forældrene (der har valgtdeleordning primært af hensyn til egne og ikke barnets behov) og enafbrudt og stressende hverdag med stor geografisk afstand mellem de tohjem. Det kan besværliggøre kontakt til venner og muligheden for at gåtil fritidsaktiviteter og arrangementer i skolen.

HVAD FÅR EN DELEORDNINGTIL AT FUNGERE GODT?I forrige kapitel har vi vist, at deleordninger kan udformes på megetforskellig vis og være til gunst eller ugunst for børnene. Vi har endvidereudpeget en håndfuld faktorer, som bidrager til, at deleordningen får denform, som den gør.I dette kapitel vil vi udfolde, facettere og uddybe vores observa-tioner ved at analysere, hvilke implikationer disse forhold har for børnsvelbefindende og opfattelse af deres familieliv. Det sker ved at inddrageen større del af vores materiale end de cases, som blev beskrevet i detforegående. Formålet med dette kapitel er at analysere, hvad der får endeleordning til at fungere godt for børn. Nogle af de temaer, vi diskute-rer i det følgende, er særskilte for børn i deleordning. Andre problemstil-linger deler de med skilsmissebørn i almindelighed. Ofte vil disse dogaccentueres for delebørn, fordi de tilbringer lige meget tid hos beggeforældre.Først diskuteres forældreforholdets forfatning, hvor vi blandtandet ser nærmere på, hvilken betydning det har, om børn har en visgrad af medbestemmelse i forhold til samværsordningen og oplever, atden er organiseret fleksibelt. Herefter analyserer vi vigtigheden af, atbarnet oplever sin hverdag som overskuelig og med plads til, at barnetkan leve et liv med venner og fritidsinteresser.Dernæst diskuterer vi, hvordan nye partnere kan virke både po-sitivt og negativt på barnets oplevelse af at bo i deleordning.

Som illustreret i de beskrevne tre cases i foregående kapitel havde debørn, som deltog i undersøgelsen, forældre med varierende konfliktni-veau og grad af samarbejde. Mens Pernille var begunstiget med forældre,der havde et godt og udstrakt samarbejde, oplevede både de to søskendei Aalborg og Mia og Katja i Slagelse, at deres forældre havde et anstrengtforhold og kun samarbejdede i ringe grad. Også skilsmissebørn i almin-delighed vil være påvirket af graden af samarbejde mellem deres forældreog forældrenes relation til hinanden. Børn i deleordninger vil dog væresærligt belastet, fordi de tilbringer lige meget tid hos begge forældre ogikke har fast base hos den ene.Med afsæt i tre kategorier af forældreskab, beskrevet i kapitel 2:det samarbejdende forældreskab, forældre med en parallel forældreskabs-relation og de konfliktprægede forældrerelationer (Kelly, 2007), analyse-res i det følgende, hvilken betydning forældrerelationen har for børn, derlever i en deleordning.

Den ”velfungerende deleordning” beskrevet med afsæt i 13-årige Pernil-les hverdag som delebarn i Helsingør gav indblik i et harmonisk foræl-dreskab baseret på gensidig respekt og på et praktisk arrangement, hvorforældrene havde en tæt og løbende kontakt om deres datters trivsel.Forældrene, Helle og Kristoffer, kunne besøge deres datters andet hjem,holde hendes fødselsdag sammen, diskutere hendes udvikling og løbendeaftale den indbyrdes ansvarsfordeling i en ansigt til ansigt-dialog. 13-årigePernille havde opfattelsen af, at forældrenes forhold var perfekt. Eventu-el konflikt mellem forældrene var ikke noget, Pernille blev indblandet i.Pernille oplevede tværtimod, at forældrene havde det godt sammen.Pernilles forældre legemliggør ”det samarbejdende forældre-skab”. I det samarbejdende forældreskab formår forældre at stå sammenom at få samværsarrangementet til at fungere. Via fælles planlægning ogen fleksibel indretning af samværet i hverdagen har barnet mulighed for

at deltage i familiefester og -begivenheder, klassekammeraters fødselsda-ge og skolearrangementer, rejser og udflugter o.l. I det samarbejdendeforældreskab fratages barnet en stor del af byrden med at få hverdagen tilat fungere. Via konstruktivt samarbejde mellem forældrene foldes foræl-dreskabet ud, så det danner en sund, overskuelig ramme for barnetshverdag.Når forældreskabet er imødekommende, gensidigt respektfuldtog præget af samarbejde, skaber det rum for, at hverdagens udfordringersom at nå møder i skole eller daginstitution kan løses uden konflikt. Det-te illustreres ved nedenstående interviewuddrag, hvor Tine, mor til to,beskrev, hvordan hun og eksmanden hjalp hinanden:Hvis børnene glemmer et eller andet, jamen, så kommer vi forbi.Så kommer min eksmand for eksempel forbi. Vi bor ikke længe-re væk fra hinanden, at det er noget problem. Nu for eksempel imorgen tidlig, der er der et arrangement i klassen, samtidig medat jeg har et møde på arbejde, og der har vi aftalt, at han kommerforbi og henter dem her og tager med dem hen i skolen.I 6 ud af de 17 familier i undersøgelsen var forældrerelationen præget afrespekt, samarbejde og god kommunikation. Det var noget, børnenelagde mærke til. Eksempelvis Sigurd fra Charlottenlund:Interviewer: Er din far og mor, synes du, at de er gode vennerog gode til at snakke sammen?Sigurd: Ja, meget.Interviewer: Kunne det blive bedre, tror du?Sigurd: Næh, jeg synes faktisk, det er perfekt.Sigurds forældre havde et tæt forældresamarbejde og kunne besøge hin-anden. Dette blev eksemplificeret i selve interviewsituationen: Aftalenvar, at begge Sigurds forældre skulle interviewes hjemme hos faren, ogmens faren blev interviewet, smuttede Sigurds mor ind ad døren ogsnakkede med Sigurd, indtil det var hendes tur til at blive interviewet.Moren var fortrolig med Sigurds andet hjem. Det var ikke nyt for hendeat komme der.Både Sigurd i Charlottenlund og Pernille i Helsingør gav udtrykfor, at der ikke var stor forskel på deres to hjem. Pernille kunne folde sig

ud og lave det samme, uanset om hun var hos moren eller faren. Detfølelsesmæssige landskab i hendes hverdag var symmetrisk: Normerne iPernilles to hjem var i overensstemmelse. Forældrene diskuterede hendesopdragelse, og hun oplevede, at regler og pligter var ensartede i morensog farens hjem. Det skabte kontinuitet i hendes hverdag og befriedePernille følelsesmæssigt fra at skulle tage stilling til den ene forælder fremfor den anden. Det samme oplevede Sigurd: Sigurds to hjem lå tæt påhinanden, og han havde sin daglige gang i begge hjem: Da moren boedelige ved sportshallen, hvor Sigurd spillede tennis flere gange ugentligt,havde tennisketsjeren sin faste plads i hendes hjem. Sigurd var derforaltid forbi mor, inden turen gik til hallen. Også i de uger, hvor Sigurdboede hos sin far. Hjemme hos faren havde Sigurd fået en lillesøster.Denne lillesøster var anledningen til, at Sigurd nogle gange var hos faren,selvom det egentlig var en uge, hvor han boede hos moren, så han kunnevære mere sammen med lillesøsteren. Sigurds forældre havde skabtrammer for Sigurd, der gav sammenhæng i hverdagen og reducerede delogistiske udfordringer, andre delebørn kan stå over for. Kontinuitetenog et harmonisk følelsesmæssigt landskab, hvor regler, pligter og normervarierer i mild grad fra det ene hjem til det andet, skaber sammenhængog tryghed i barnets hverdag. De børn, der i undersøgelsen gav udtrykfor, at de oplevede, forældrene samarbejdede, gav samtidig udtryk for, atderes deleordning var acceptabel. Eksempelvis Mette på 12 fra Emdrupgav udtryk for en klar fornemmelse af, at forældrene var på bølgelængdei forhold til hende og lillebroren:Interviewer: Synes du, reglerne ligner hinanden i de to hjem?Mette: Ja, det synes jeg, fordi de er enige om næsten alle ting.I undersøgelsen spurgte vi børnene, om forældrene kendte til deres andethjem. Det var for at få et indblik i forældreforholdet. I familier, hvormoren aldrig havde sat sine ben hos faren, og faren holdt sig langt vækfra morens hjem, var samarbejdet sjældent godt. Adspurgt om forældre-ne havde set hendes værelse hos den anden forælder, svarede 10-årigeRosa:Det er ikke sådan, at de lige kommer ind og op på værelset, forvi har jo værelser ovenpå, og det er lidt dumt at gå op på værel-set bare for at sige farvel, ik? Men de kan godt tåle at se hinan-den. Det er der jo ikke alle forældre, der har det sådan. Der er

nogle forældre, de vil simpelthen ikke have, at den anden personkommer ind i deres hus. Der siger de simpelthen nej, her stop-per græsset (…). Mine forældre har faktisk slet ikke noget imodhinanden, og min fars kæreste og mor, de er gode venner. Fak-tisk er det ikke alle forældre, der har det sådan.Citatet illustrerer, hvad der var en gennemgående tendens i materialet,nemlig, at børnene i undersøgelsen var meget bevidste om, hvordanderes forældre havde det med hinanden. De fornemmede graden af for-ældresamarbejde og eventuelle konflikter, også selvom forældrene ikkeinddrog børnene direkte.Et samarbejdende forældreskab kan fremme børns trivsel og til-pasning til det nye liv som delebarn. Forældrene kan nemlig i fællesskabforsøge at løse barnets problemer, imødegå ubehageligheder, gøre skiftetså blidt som muligt og have fokus på barnets behov. Ligeledes opleverbarnet ikke, at det skal være bindeleddet mellem forældrene, at det skaludveksle praktisk information.Barnet kan også tale om den forælder, det ikke er hos. Det be-høver ikke skjule følelser, oplevelser, tanker, men kan dele dem medbegge forældre.Forskning peger på, at opvæksten i et godt samarbejdende for-ældreskab styrker børns modstandsdygtighed (se bl.a. Hetherington &Kelly, 2002; Maccoby & Mnookin, 1992).

I spektret mellem det samarbejdende forældreskab og konfliktprægedeforældrerelationer finder man det, som Kelly kategoriserer som forældremed parallel forældreskabsrelation. Konfliktniveauet blandt forældre medparallel forældreskabsrelation er begrænset. Følelsesmæssigt er de afkla-rede, og konflikterne er få, men kommunikationen og samarbejdet imel-lem dem er begrænset. Forældrene i denne kategori ønsker ikke at havefor meget med hinanden at gøre. Koordination af opdragelse, normer,regler og pligter i de to hjem er minimal, og det indebærer, at barnet kanopleve, at der er stor forskel på hverdagen i de to hjem. Skiftet fra denene til den anden involverer derfor omstilling fra ét normsæt til et andet– konkret kan det indebære, at humor, sengetider, tv-politik, regler ogpligter, bordskik og meget andet kan tage sig vidt forskelligt ud, af-

hængigt af om barnet er hos mor eller far, hvilket efterlader barnet medet stort ansvar for at omstille sig mellem forældrene.I dette undersøgelsesmateriale fremstod modstridende opdragel-sesnormer som en konsekvens af nogle forældres begrænsede samar-bejdsflade. Typisk var der forskel på, hvad man måtte og ikke måtte i deto hjem. Det var eksempelvis tilfældet for de to søskende i Aalborg, hvorder hos far herskede mere kaos end hos mor: Mens spisetider og gå iseng-tider eksempelvis var fastlagte hos moren, flød det mere hos faren.En mor fortalte om, hvordan hendes datter reagerede forvirret og split-tet, når forældrene sjældne gange var sammen. Hun fremhævede en sko-le-hjem-samtale:Interviewer: Hvordan tror du, barnet opfattede at være til samta-len?Bente: Ubehageligt. Altså, jeg har snakket med dem om det nog-le gange, og de synes, det er underligt, fordi de sidder midt i, oghvem skal de lige henvende sig til. Og jeg har oplevet for ek-sempel, når min ældste datter er hos far, og så det er en uge,hvor hun er hos ham, så øh, så henvender hun sig sådan megettil ham. Og omvendt når hun er hos mig, så henvender hun sigtil mig. Altså, jeg tror, det er rigtig svært for dem, faktisk (Bente,mor til tre).Interviewuddraget illustrerer, hvordan det kan være svært for børn såvelforældre at omstille sig og lodde, hvem der bestemmer nu, hvis forældre-ne ikke har en samlet rolle, men udøver forældreskabet parallelt ogukoordineret om end neutralt. For Bentes børn tilspidses opdelingenmellem de to forældre af, at Bentes eksmand desuden havde det ud-gangspunkt, at forældrene skulle have minimum kontakt med børnene deuger, hvor børnene var hos den anden:Hans holdning er, at det er hans børn i de ulige uger, og det ermine børn i de lige uger. Og sådan er det også, når jeg sammenmed børnene møder ham på gaden, så laver han sådan en bevæ-gelse væk fra dem og er ikke meget for at hilse på dem. Der harjeg jo måttet råbe hallo, din datter vil gerne sige goddag. Såkommer han så hen og krammer og sådan … (Bente, mor tiltre).Også anden forskning viser, at oplevelsen af at være splittet kan være enfølelsesmæssig reaktion hos nogle børn, hvis forældrene ikke koordinerer

opdragelsesmønstre, hverdagsrutiner som sovetider og tv-politik og iøvrigt ikke samarbejder om barnet (Harris-Short, 2010). Koordinererforældre ikke, er der ikke noget samarbejde, og er der fundamental for-skel på, hvordan barnet kan og skal opføre sig, når det er hos mor og far,forudsættes stor tilpasning fra barnets side, og det risikerer at opleve ensplittelse og forvirring i hverdagen. Der er dog også børn, der kan hånd-tere en sådan variation uproblematisk. Børn med forældre med parallelforældreskabsrelation kan desuden trives, hvis kvaliteten af forældreom-sorgen er god i begge hjem, og hvis barnet får hjælp til at håndtere prak-tikaliteter omkring skift og lignende.For børn med særlige behov kan det parallelt udøvede forældre-skab imidlertid være problematisk, hvis det betyder, at barnet ikke bliverstøttet i sin udvikling og får den nødvendige hjælp i begge hjem. I under-søgelsen var der blandt børnene en pige, Anna på 10 år, der havde pro-blemer i skolen. Annas mor havde arrangeret ekstra lektiehjælp og sadselv og læste med datteren hver aften. Frilæsning, kaldte mor og Annadet. Anna var fokuseret på at blive bedre til at læse, men det var svært forhende at opretholde rytmen med at få læst. Hos far fik hun nemlig ikkelæst så ofte, og hun oplevede et brud i opdragelsen og støtten, der frem-stod usammenhængende:Altså, det kan godt være lidt sværere for mig at få læst, når jeg erhjemme hos far, altså at få mig selv til at læse. Fordi far, han serikke efter, om jeg gør det. Det gør min mor. Så det kan godt væ-re lidt svært for mig at frilæse hos far.

I Kellys kategorisering af forældreskab er de konfliktprægede forældrere-lationer karakteriseret ved, at forældreforholdet er belastet. Der kan væreåbenlyst fjendskab mellem moren og faren, og samarbejdet mellem demer minimalt eller ikke-eksisterende. I de konfliktprægede forældrerelatio-ner er forholdet så anstrengt, at der kan opstå konflikt over selv små ting.Kommunikationen er dårlig og kan blive afbrudt eller misforstået, og derskal ingenting til, før ulmende uvenskab kommer direkte til udtryk. For-ældrene kommer nemt til at fokusere på egne behov og relationen til denanden voksne frem for på børnenes behov. Forældrene kan ikke frigøreeller distancere sig fra hinanden, fordi de har følelser i klemme. Til for-skel fra den parallelle forældreskabsrelation, hvor forældreforholdet er

neutralt, men mangler koordination, påvirker forældrene i den konflikt-prægede relation hinanden negativt.I denne undersøgelse var der flere familier med yderst ringe for-ældrerelation, der i øvrigt gav udtryk for, at deleordningen var valgt frivil-ligt. Frivilligheden var her præget af kompromis, angst for yderligerekonflikt og en retfærdighedstankegang baseret på, at det eneste forældre-ne kunne enes om, var, at de ville have barnet lige meget.Børn, der er fanget mellem forældre i konfliktprægede relationer,inddrages ofte i forældrenes tvist, eksempelvis ved at indgå i alliancermed den ene mod den anden og ved at være det eneste bindeled mellemforældrene. I undersøgelsesmaterialet var der eksempler på børn, derhåndterede denne krisesituation ved at lukke fuldstændig af for informa-tion mellem forældrene. Disse børn censurerede alt, hvad de fortalte omhverdagen hos den ene forælder til den anden eller lukkede helt i ogfortalte ingenting. Mia og Katja håndterede deres forældres belastederelation ved kun at fortælle det allermest nødvendige – og ved i øvrigt atholde kontakten med den forælder, de ikke boede hos aktuelt, skjult forden anden. Denne adfærd svarer til det, som Moxnes (2003) har karakte-riseret som ”an informations-proof wall between the two homes”: Vedat lukke helt af for både positive (især) og negative historier fra barnetsanden hverdag, kan et barn undgå at blive anklaget for at tage parti forden ene forælder frem for den anden.Også Anna på 10 år fra Holbæk censurerede sig selv, når hunskulle fortælle om hverdagen hos den ene til den anden:Interviewer: Ja. Kan du godt snakke med mor om, hvad der skerhjemme hos far?Anna: Ja, det synes jeg, men det er lidt sværere hos min mor, alt-så.Interviewer: Ja, ved du, hvad det er, der er lidt sværere?Anna: Hm nej, men hun vil helst ikke, altså hun vil helst ikkeblandes så meget ind i min fars liv og sådan.Mange andre børn fortalte om, at forældrenes forhold var konfliktfyldt,fjendtligt og uden samarbejde. Eksempelvis Sofie på 14 år fortalte, atfaren sagde til hende, at han hadede moren. Det samme oplevede Astridpå 13 år fra Kalundborg. Hendes mor sagde, hun hadede hendes far:

Interviewer: Okay. Synes du, din far og mor er gode venner, ellerkunne de godt blive bedre venner?Astrid: Altså, min mor kan virkelig ikke lide min far.Interviewer: Virkelig ikke?Astrid: Nej.Interviewer: Nej. Hvad med den anden vej rundt, tror du?Astrid: Altså, min far, han har vist ikke rigtig så meget imod minmor.Interviewer: Nej, okay. Øh, hvor lang tid har du opdaget det, atdet er sådan?Astrid: Øh mor, hun snakkede, altså i starten, der var det meget,at hun hadede ham og sådan noget.Interviewer: Var det noget, du hørte?Astrid: Ja. Men det var kun mig.Interviewer: Det var kun dig, der hørte det, fordi du er ældre?Astrid: Ja.For Astrid indebar forældrenes konflikt, at hun ikke ønskede, at foræl-drene var sammen med hende samtidig eksempelvis til hendes fødsels-dag:Interviewer: Ja, men du vil gerne have, at det var en fælles gave ihvert fald?Astrid: Ja.Interviewer: Ville du også gerne have, at de var der begge to ellerdet?Astrid: Nej.Interviewer: Nej?Astrid: Fordi at så kommer de bare op at skændes.

Også Signe på 13 år fra Langeland oplevede det som ubehageligt, nårforældrene var sammen med hende samtidig:Interviewer: Ved du, om dine forældre går sammen til møder,når du har noget i skolen eller sådan noget. Er både mor og farder, eller det er de ikke?Signe: Det er de. Og vi har også sådan noget elevsamtale, hvorde begge to skal med og mig. Så plejer jeg at sidde imellem demog sådan noget. Det er ikke så rart, fordi de kigger overhovedetikke på hinanden, og så sidder jeg bare imellem, og så klapper demig på ryggen begge to. Det er bare ikke særlig rart.Andre børn gav indirekte udtryk for, at forældrenes forhold var an-strengt:Interviewer: Er de gode til at snakke sammen eller hvad?Natasja: Hmm. I hvert fald når jeg er her, så kan de. Jeg ved ikkeom, når jeg ikke er der (Natasja, 10 år).Natasjas mor fortalte efterfølgende, at hun og Natasjas far havde et me-get anstrengt forhold. De talte nødigt sammen, skændtes og var uenigeom mange ting.Natasjas forældre boede meget tæt på hinanden og er et eksem-pel på, at selvom kort afstand mellem forældre kan skabe sammenhængfor børnene i hverdagen, så kan et belastet forældreforhold betyde, atden mentale afstand kan forekomme uovervindelig for barnet. Sådan vardet for Natasja: Selvom den 10-årige pige havde kort afstand mellemforældrene, besøgte hun aldrig den forælder, hun ikke var hos. Hellerikke selvom hun nogle gange var alene hjemme i det andet hjem, hvisden ene forælder arbejdede længe. Natasja var en tilpasningsparat pige,der omgikkes sine forældre diplomatisk og indrettede sig, så hverdagenkunne fungere. Det indebar for hende, at hun holdt sig fra den forælder,som hun aktuelt ikke boede hos. Også hvis hun mødte dem tilfældigt pågaden. Natasjas strategi med at holde hverdagen hos de to forældre ad-skilt kom også tydeligt til syne i interviewet med Natasjas mor. Hun for-talte, hvordan Natasja havde ligget syg alene hjemme hos faren uden atringe til moren, der var hjemme få hundrede meter derfra. Forældrefor-holdet var så konfliktpræget, at muligheden for at indrette samværetfleksibelt var ikke-eksisterende.

Mange forældre med konfliktprægede relationer havde aldrig væ-ret på besøg i barnets andet hjem. Et eksempel er 12-årige Rune fra Hil-lerød. Når Rune skulle skifte mellem sine forældre, foregik det via skolenog ved, at forældrene senere på dagen kom forbi med hans ting. Menforældrene kom ikke over hinandens dørtærskel: Faren havde aldrig setRunes værelse hos moren og vise versa. Også to søskende fra Bogense,Christian på 10 år og Ida på 12 år, oplevede, at faren aldrig havde sat sineben i morens nye hjem, efter at hun flyttede fra faren. Deres far var me-get bitter på ekskonen. To søskende fra Kalundborg havde også foræl-dre, der havde så anstrengt et forhold til hinanden, at faren ikke måttekomme indenfor hos moren. Freja på 8 år fortalte, hvordan faren aldrigkom indenfor:Interviewer: Ja, hvis nu der er nogle ting, far skal transportereherover. Kommer han så ind i dit hjem her?Freja: Nej, han må ikke for mor.Interviewer: Han må ikke for mor?Freja: Han står bare uden for døren og øh, den røde pose giverhan så til mor, og mor får den så ind og alt det der.Interviewer: Har far set dit værelse?Freja: Nej.Interviewer: Aldrig?Freja: Aldrig.Det konfliktprægede forældreskab var i undersøgelsen af mere eller min-dre alvorlig karakter. De mest alvorlige tilfælde var, når børn blev brugtsom et led enten til at få ændret samværs-, bopæls- eller forældremyndig-hedsafgørelsen eller til at skabe splid til den anden forælder.I Horsens fortalte 14-årige Sofie om sin konfirmation – en mær-kedag, der ofte kan skabe problemer for belastede skilsmissefamilier:Jeg ville meget, meget gerne have haft en fest, men min far, hanhader min mor så meget, så det ville ikke kunne lade sig gøre.Det, jeg tror også, det ville ødelægge min fest, hvis det var …Min mor snakker ikke om sit had til min far, men min far harfortalt, fordi han ville gerne have, vi skulle forstå, hvorfor det

var han ikke, de ikke kunne snakke sammen mere, og så har hanjo fortalt noget med nogle penge og noget, og hun havde krævetnogle penge. Jeg har ikke lige styr på det.Dette citatuddrag illustrerer, hvordan en eller begge forældre i de værstetilfælde direkte inddrager børnene i deres belastede forhold til den andenforælder. Gennem interview med Sofie, Sofies mor, faren og lillesøste-ren, Sia, fik vi viden om en familie, hvor moren og den ældste datter ikkelængere havde et godt forhold. Sofie blev dybt involveret i farens frustra-tioner over moren. En anden far inddrog sine børn i det, der virkedesom farens eget ønske om at få en deleordning og dermed ligeligt fordeltsamvær med sine børn. Faren fortalte børnene om sine følelser og spille-de børnene ud mellem ham og ekskonen ved at eksplicitere for dem, atstøttede de en deleordning, ville han selv blive glad – og deres mor kedaf det:Jeg sagde til dem, at I skal regne med, at hvis jeg får 7/7-ordningen, og jeg får jer hver anden uge, så bliver jeg glad, og je-res mor bliver ked af det. Så sagde de, at det var retfærdigt. Desagde, at det var mest retfærdigt, at når man har en far og enmor, at man er lige meget hos hver (Henrik, far til to).I undersøgelsesmaterialet fremtrådte et mønster i forhold til, at forældre,der lå i åben konflikt, kunne komme af med vrede, bitterhed og frustrati-on ved at forholde sig negativt eller modsat i forhold til ekspartnerensholdninger, idéer eller initiativer. Flere forældre saboterede således ting,den anden forælder havde taget initiativ til. Dette var blandt andet tilfæl-det for Mia, Katja og deres lillebror beskrevet i foregående kapitel. OgsåNatasja fra Silkeborg oplevede, at hendes forældres konflikt udmøntedesig i, hvad der forekom som en principiel modstand fra den ene foræl-ders side mod, at den anden havde arrangeret, at datteren skulle gå tilridning. Resultatet blev, at Natasja kun kom til ridning de uger, hun varhos sin far. Når hun boede hos sin mor, måtte veninderne tage alene tilridning, for moren mente, det var for farligt.

mæssig afklaret og forsøgte at samarbejde om barnet, mens den andenforælder var præget af bitterhed og vrede eller andre negative følelser. Påden måde blev forældreskabet asymmetrisk. Det var eksempelvis tilfældeti en familie, hvor forældrene umiddelbart efter bruddet havde samarbej-det godt og havde strakt sig langt for at gøre hverdagen efter samlivs-bruddet så god for børnene som muligt ved blandt andet selv at flyttefrem og tilbage, så børnene kunne blive boende i det tidligere fælleshjem. Efter noget tid steg konfliktniveauet mellem forældrene dog:Min eksmand var meget vred på mig, og det var mig, der gik iforholdet, så han, øh, han var meget gal på mig, altså. Det varokay. Men han ville så have tingene meget separat, øh, hvor jegmeget gerne ville have det meget fleksibelt (Bente, mor til tre).På undersøgelsestidspunktet fremstod far uforsonlig i forhold til mor,der forsøgte at samarbejde uden held. Det kan for forældre være svært atfå samarbejdet til at glide, hvis den anden part modarbejder, og for bør-nene kan det asymmetriske forældreskab have samme konsekvenser, somhvis forældreskabet er konfliktfyldt og samarbejdet ikke-eksisterende.

En problemstilling eksemplificeret i kapitlet med de tre case-familier erbetydningen af, om forældrene organiserer samværet fleksibelt eller ri-gidt. Mens Pernille i Helsingør og Oscar og Laura i Aalborg oplevede, atderes forældre i forskellig grad organiserede samværet, så det var muligtat ændre på datoer og blive længere hos den ene, hvis der for eksempelvar en fødselsdag i familien, gav Mia og Katja udtryk for, at de oplevedeudmøntningen af deres samværsordning som rigid fra forældrenes side.Forskning har vist, at det har stor betydning for skilsmissebørnstrivsel, om deres samværsarrangement er rigidt eller fleksibelt organiseret(fx Haugen, 2010). For delebørn aktualiseres denne problematik yderlige-re, fordi en deleordning indebærer ofte og kontinuerlige skift, og at bør-nene har omfattende tid væk fra både far og mor. Dertil kommer, atansvaret for at få samværet til at glide er fordelt hos både mor og far, ogat en rigidt struktureret deleordning vil besværliggøre det logistiske pus-lespil i hverdagen.

Blandt de interviewede familier var der eksempler på både rigidtog fleksibelt organiserede deleordninger. I de rigidt organiserede ordnin-ger oplevede børnene, at der ikke var mulighed for at ændre på deleord-ningen hverken på hverdagsplan (for eksempel blive en ekstra nat) ellerpå sigt (måske i fremtiden få en anden samværsordning). I de fleksibledeleordninger kunne barnet gå og komme relativt fleksibelt mellem for-ældrene, barnet var i tryg vished om, at det altid var muligt at ændre påsamværet, hvis der f.eks. var en familiebegivenhed i den ene familie, ellerhvis det passede det bedre at blive en ekstra nat hos den ene. Der var iundersøgelsen også børn, der gav udtryk for, at deres oplevelse af sam-værsordningen var det, som Haugen (2010) har kaldt tvetydigt organise-ret. Det vil sige, at forældrene i ord fortalte deres børn, at samværet varfleksibelt, men i handling signalerede, at de ville være kede af det, hvisbørnene valgte at være mere tid hos den anden forælder.

En væsentlig del af familierne i undersøgelsen havde organiseret samvæ-ret meget rigidt. En mor beskrev, hvordan det var omstændeligt at bytteeller låne børnene:Interviewer: Hvis nu børnene er hos deres far, og du siger, veddu hvad, vi skal til den og den konfirmation eller fødselsdag, kanjeg låne børnene?Bente: Det kan ikke lade sig gøre.Interviewer: Det kan ikke lade sig gøre?Bente: Altså, jeg har gjort det, hvor min eksmand fyldte 50 år.Selvom hans holdning var, da vi talte om det i statsforvaltnin-gen, at ville man holde fødselsdag, så måtte man gøre det i enuge, hvor man havde børnene, så fik han selvfølgelig børnene iden uge, selvom det var en lige uge, hvor de skulle være hos mig.Interviewer: Men det omvendte oplever du ikke?Bente: Nej. Jeg skulle på ferie, og der måtte jeg ikke få børnenemed, fordi det var en ulige uge. Der sagde han, vi kunne plan-lægge det i en lige uge (Bente, mor til tre).

Forældreinterviewene gav indblik i meget forskellige opfattelser af, hvadforældrene forstod som en ”fleksibel samværsordning”. Mens nogleforældre tilkendegav, at de fleksibelt trådte til fra den ene dag til denanden, hvis en forælder for eksempel var blevet syg, eller omvendt lodbarnet blive en dag ekstra i det ene hjem, betegnede forældre i familier,hvor samværet blev udmøntet meget rigidt, det som fleksibilitet fra deresside, hvis de en sjælden gang gik med til, at der blev ændret på samværetfor eksempel i forbindelse med store begivenheder som forælders bryllupmed ny partner. En mor, for eksempel, italesatte det som fleksibelt, ateksmanden havde fået børnene med til to fødselsdage, selvom de havdeligget i hendes uger:Vi har en aftale om, at hvis man skal noget stort i den anden fa-milie så som en konfirmation eller bryllup eller et eller andet, atså skal man have lov at låne børnene, men jo, vi har faktisk prø-vet det en gang. Han har faktisk fået dem både til sin 40-års fød-selsdag og også til, øh, der var en anden fødselsdag, han fik demtil (…) Der er vi forholdsvis fleksible (Pia, mor til tre).I denne familie såvel som i en væsentlig del af de andre familier i under-søgelsen var samværsordningen rigidt organiseret. Det karakteriseredefamilier med rigide organiseringer, at forældrene havde en konfliktfuldrelation, hvor samarbejdet var minimalt. Var det en sjælden gang nød-vendigt, at der skulle rykkes rundt på samværet, blev dette betragtet somet stort offer fra den anden forælders side og som en særlig ydelse, derskulle betales tilbage. Det var eksempelvis tilfældet for Astrid fra Ka-lundborg. I hendes familie var hun og hendes søskende brikker i foræl-drenes indbyrdes retfærdighedsregnskab, og for forældrene var fokus på,om regnskabet gik op frem for at tilgodese børnenes interesser:Interviewer: Ja, jeg skal lige høre, hvis nu du skal et eller andet,og du er hos mor, og du skal til noget i fars familie. Kan du godtkomme det? Hvis der, hvis der er fødselsdag eller fest eller no-get?Astrid: Så vil mor helst have, og også far, at de så får en dag iden andens uge.Interviewer: Hvad betyder det? Hvad vil det sige?

Astrid: Altså, hvis vi nu er væk en onsdag i mors uge, fordi vi ertil fest med far, så vil mor godt have en dag i hans uge sammenmed os.Interviewer: Ja, okay. Hvad tænker du om det?Astrid: Det synes jeg er lidt mærkeligt, fordi at, altså ja, det er lidtmærkeligt, fordi at øh, man burde vel bare kunne komme til enfødselsdag, det er jo vores familie stadig, uden at de skal havesådan.I de rigidt organiserede deleordninger havde børnene ikke oplevelse af, atde kunne påvirke deres samvær. Eksempelvis ønskede Astrid på 13 år atfå sin deleordning ændret til en 9/5, men oplevede ikke, hun havde ind-flydelse:Interviewer: Kan du selv få indflydelse på din samværsordning?Astrid: Nej.Interviewer: Altså, du regner ikke med, at du kan, hvis du vil?Astrid: Altså, jeg vil godt have lavet den om til 9/5, men far vilgerne have, at vi bliver ved med at have det sådan her.Interviewer: Ja, hvordan vil du have de 9/5 – hvem vil du bohos i 9 dage, og hvem vil du bo hos i 5 dage?Astrid: Hos mor 9 og 5 hos far.Interviewer: Har du nævnt det for far?Astrid: Nej, det har jeg ikke fortalt ham selv.Astrid ønskede sig medbestemmelse og forandring, men hun forestilledesig, at konfrontationen med den forælder, hun ønskede at tilbringe min-dre tid sammen med, ville være ubehagelig. Smart (2004) har peget på, atden naturlige og gradvise udvikling i barn-forældre-relationen, der findersted, når barnet bliver ældre, i skilsmissefamilier kan skabe konflikt mel-lem forældrene. Har en familie deleordning, fordi denne ligelige sam-værsordning er det eneste, far og mor kan enes om, kan ønsket om atbryde deleordningen op få ulmende konflikter til at bryde ud. Når ønsketom ændringer i samværet indebærer konfrontation med en eller beggeforældre, kan børn ofte foretrække at bevare deleordningen, som den er.

Der var familier i undersøgelsen, der betragtede det som naturligt, atsamværet blev tilpasset, så det fungerede bedst muligt fra dag til dag.Interviewer: Hvis der skal ændres på samværsordningen, så gør Ibare det, kan jeg forstå?Peter: Jah, altså hvis det er små justeringer. Hvis nu at den enekom og sagde, det skulle skiftes til ulige uger, så ville vi selvføl-gelig have en snak om det, men …Interviewer: Ja, hvis nu der er fødselsdag i den ene familie, menhan var det andet sted, så ville I?Peter: Så tager han bare af sted.Interviewer: Ja, okay.Peter: Og så det er en klar holdning, det kommer det også til atvære, når han bliver større, at det er ham, der skal vælge, hvorhan vil, og hvad han vil. Altså, det er hans liv, det er ikke mit(Peter, far til en).En mor fortalte også:Interviewer: Kan I så blive enige om at ændre på samværsord-ningen, hvis det er nødvendigt eller fødselsdag eller fest ellerhvad nu?Helle: Ja, ja, det plejer ikke at være noget problem. Vi bytter så-dan frem og tilbage og går ikke så højt op i, om der lige smutteren ekstra dag hist og her (Helle, mor til en).Generelt ønskede børnene medbestemmelse. I undersøgelsen var derbørn, der oplevede, at de havde en naturlig og åben dialog i familienomkring samværsordningen, herunder om eventuelle ændringer eller

tilpasninger. Et eksempel var 13-årige Pernille fra Helsingør, hvis foræl-dre var opmærksomme på, at deres spirende teenagedatter var ved at nåen alder, hvor deleordningen måske burde overgå til en anden samværs-ordning. Også Sigurd på 14 år gav udtryk for, at det betød meget, at hanfølte, han kunne påvirke sin samværsordning. Han oplevede, at han hav-de mulighed for at komme og gå fleksibelt i de to hjem, og at han havdemulighed for at deltage i, hvad han ønskede. Også Mads på 10 år fraAarhus gav udtryk for, at han oplevede sin hverdag fleksibelt indrettet:Nej. Det min mor og far plejer at være sådan, hvis for eksempelmin faster har fødselsdag, hvis jeg var herhjemme, så plejer hunaltid at sige, jamen, du må da godt tage hjem til min faster og le-ge, og hvis det bliver alt, alt for sent, for min faster bor i lejlig-hed, hvor hun har sådan lidt lille værelse så, så må jeg gerne, hvisdet bliver helt, helt, helt, helt vildt sent, tage hjem til far og over-natte og så køre hjem til mor næste morgen, hvis det nu bliveralt for sent.Ønsket om øget fleksibilitet omkring samværet var især fremtrædendeblandt de større børn i undersøgelsen. De oplevede, at deleordningenføltes mere og mere besværlig, i takt med at de blev ældre.

For børn i tvetydige samværsordninger blev oplevelsen typisk, at ansva-ret for samværsordningen blev lagt på deres skuldre. Samtidig gik defleste børn langt for at imødekomme, hvad de oplevede var deres foræl-dres ønsker og behov, nemlig udstrakt samvær med dem.I Bogense havde Ida på 12 år og broren Christian på 10 år væretigennem et større forløb i statsforvaltningen for at få deres udvidedesamværsordning ændret til en 7/7-ordning. Formålet var at se deres farmere. Et mål, der af både børnene og faren blev begrundet i, at det varmest retfærdigt.Interviewene med både Ida, Christian og forældrene gav indbliki en familie, hvor børnene fik at vide, at de kunne bestemme, hvordansamværet skulle arrangeres, samtidig med at forældrene var eksplicitteomkring, hvad der ville gøre dem selv glade eller kede af det. Børnene fikansvaret for at beslutte samværet. I den situation kan deleordning fore-komme at være mest neutral. Og deleordning var, hvad børnene bad omi statsforvaltningen. Men interviewet med Ida afslørede, at hun håbede,

at hun i fremtiden ville kunne ændre samværet, så det blev mere fleksi-belt:Men altså, jeg kunne måske godt tænke mig, at det var sådan, atså havde man 7/7-ordning, men så kunne man, når man blev lidtstørre, selv bestemme, at nu tager jeg lige hjem til far og så må-ske 5 dage efter, nu tager jeg måske lige hjem til mor.Mange af børnene i undersøgelsen gav direkte og indirekte udtryk for, atdet var svært at håndtere, når de oplevede, at de fik ansvaret for at be-slutte samværsordningen. Dette blev italesat ikke kun af børn, hvis for-ældre lå i konflikt, og hvor forældrenes modsatrettede interesser naturligtskabte dilemma hos barnet, der kunne opleve, at det fik ansvaret for atfinde en løsning, men også hos børn, hvis forældre samarbejdede ud-mærket. De fleste af børnene i undersøgelsen var således meget loyaleover for deres forældre og ønskede ikke at såre nogen. For eksempelfortalte Markus på 10 år fra Kalundborg, at han ikke ville have en almin-delig samværsordning, der i hans optik var en ordning, hvor han villevære mere hos den ene end den anden forælder. En sådan ordning villenemlig gøre den ene forælder ked af det. Så var det bedre at bo i en dele-ordning.Opsummerende viste børneinterviewene, at delvis medbestem-melse og følelsen af at blive hørt og taget alvorligt, hvis et barn ønsker atændre på samværet, værdsættes højt hos børn, og at det er betydnings-fuldt for, om børn trives i deleordning eller ej. Især ældre børn gav ud-tryk for, at medbestemmelse var attråværdig. Undersøgelsen viste dogogså, at det for nogle børn var en tung byrde at blive inddraget, fordi deoplevede, at ansvaret for vigtige beslutninger som fordeling af samværstod og faldt med, hvad de eksempelvis valgte at fortælle forældrene elleri statsforvaltningen.

hverdagen var grobund for frustration. Især skiftedagen blev af mangebeskrevet som uoverskuelig og besværlig. For mange indebar skiftet, atder endnu en gang skulle pakkes taske, huskes bøger, musik, skoleting,sportstøj og for pigernes vedkommende makeup. Nogle børn tog en stortaske med i skole – andre fik den afleveret af forældrene på den nyeadresse:Jeg synes, det er ret irriterende, når man sådan skal pakke det he-le ned og så tage det med frem og tilbage, det er ret besværligt(Sofie, 14 år).For mange børn er tasken eller kufferten det håndgribelige symbol påbesværlighederne ved at bo i en deleordning. I Aarhus forsøgte 10-årigeMads’ forældre at minimere besværet for Mads ved at skifte bopæl hveruge. Alligevel oplevede Mads, at det var hårdt at skulle pakke hver enesteuge:Mads: Det er altså, nu er det sådan noget fysisk, at når jeg skalbære på den taske, så kan jeg mærke, at min ene skulder gør ondtnogle gange. Det gør ondt i den ret tit. En hel uge, 6 dage.Interviewer: Nå, det var lang tid.Mads: Og så på den syvende dag er det fint, og på den ottendedag gør det bare ondt igen. For det er ligesom der, hvor jeg skalbære den. (…) Det mest besværlige er nok den der taske.Taskens tyngde og den næsten konstant vedvarende skuldersmerte, somdet efterlader, fremstår som et manifest symbol på Mads’ livsvilkår. Hanbærer et åg, men den livsberetning, som han talte frem gennem inter-viewet, reflekterede i øvrigt, at han påtog sig sin byrdefulde skæbne medden personlige integritet i behold. I Aarhus var Peter, far til en 11-årig,opmærksom på, at logistikken og hverdagspraktikaliteterne havde storbetydning for, om hans søn trivedes i sin deleordning:Det er altså forudsætningen, at de voksne kan kommunikere ogvære de praktiske grise bagved, og det skal man sørge for, og detdet er enormt vigtigt, og så kan barnet på den måde føle sig fri,ik’? Øhm, og det tror jeg er det vigtigste af det hele. Og så at derskal være åben kommunikation mellem de to hjem alligevel, uan-set hvad (Peter, far til en).

Uagtet forældres gode intentioner, så oplever de fleste børn mindre ellerstørre besvær ved en deleordning. En del børn fra familier med velfunge-rende forældresamarbejde og forældrerelationer præget af gensidig re-spekt gav udtryk for, at deleordningen blev kompliceret, fordi forældreneboede langt fra hinanden. Den geografiske afstand mellem forældrenevar en afgørende faktor for, om børnene beskrev deres deleordning somgod eller ej. Der, hvor barnet havde lang transporttid mellem de to hjem,blev deleordningen betragtet som besværlig.I undersøgelsen var der eksempler på forældre, der havde for-søgt at imødekomme gener for børnene ved ugentlige skift ved selv atflytte ind og ud af børnenes hjem. Således gav empirimaterialet indblik i,at enkelte forældrepar i en periode umiddelbart efter samlivsbruddethavde eksperimenteret med, at det var de voksne – og ikke børnene –der var genstand for de regelmæssige flytninger. Hvad der karakterisere-de begge disse forældrepar var, at de hurtigt var gået over til, at det varbørnene, der skulle flytte frem og tilbage. Forældrene kunne ikke over-skue selv at skulle skifte bopæl ugentligt:I starten, der gjorde vi det, at vi flyttede ind og ud af huset, for atbørnene blev der, og så havde jeg så fået fat i en lejlighed, vikunne bo i, men Ole kunne slet ikke holde ud at være i den derlejlighed. Så hen over sommerferien, for vi var også på sommer-ferie på skift og sådan noget, øh, så da vi nåede til september, såville han have en afklaring. Han kunne simpelthen ikke holde udat bo på den måde længere (Anne, mor til to).***Allerførst, til at starte med, flyttede vi fra huset og kom hen tilhuset, hvor de boede (…) Efter nogle måneder fik vi hver voreslejlighed lige over for hinanden og boede der et halvt år, hvorbørnene faktisk gik meget frem og tilbage og kunne se os (…)det var rart for børnene (Bente, mor til fire).I en af familierne i undersøgelsen betød farens arbejde, at han, når bør-nene var hos ham, hver morgen kørte dem hjem til mor, inden de skulle iskole, så han selv kunne møde tidligt på arbejde. Her virkede samværettil direkte ikke at passe ind i farens karriereplaner. Ikke desto mindreønskede begge forældre en tæt kontakt med børnene og insisterede påudbredt samvær.

I undersøgelsen var der børn, der befandt sig i den situation, atde selv måtte sørge for praktikaliteterne på skiftedagen, fordi forældre-samarbejdet var minimalt. Når forældre ikke samarbejder – eller ligger iåbenlys krig – kan konsekvensen være, at barnet oplever, at det har an-svaret for den logistiske side af en deleordning. For børn, hvis forældrehar reduceret kontakten mellem de to hjem til næsten ingenting, kunneen glemt bluse, bog eller mobiltelefon betyde, at barnet enten ikke havdedet i den uge, der gik, før det var hos den anden forælder igen, eller måt-te igennem en ubehagelig situation, hvor den ene forælder måtte køreforbi den anden, eller som endnu en mulighed: Barnet måtte selv hentedet glemte. Undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem børnsfrustrationer over logistik og diskontinuitet i hverdagen og det konflikt-prægede og det parallelt indrettede forældreskab. Vores resultater pegermed andre ord i samme retning som hos Harris-Short (2010), der kon-kluderer, at det går ud over børns trivsel, når logistikken omkring sam-været er vanskelig, og når børn har hektiske tidsplaner, de skal følge.Smart & Wade (2004) har peget på, at børn ændrer opfattelse af sam-værsordninger, når hverdagens praktikaliteter efter noget tid udfordrerdem.

En tydelig tendens blandt de børn, der ikke trivedes med deres deleord-ning, var, at deleordningens vilkår om pendlen mellem to hjem havdedirekte konsekvenser for børnenes muligheder for at være sammen medvenner og for at gå til ting i fritiden. Det var der flere årsager til. Denene, den umiddelbare, var, at den ene eller begge forældre boede forlangt væk fra vennerne, sportsklubben, musikskolen eller fritidshjemmet.Det betød for nogle børn, at de ikke kunne se venner eller dyrke fritids-interesser de uger, de var hos den forælder, der boede langt væk. Mettepå 12 år fra Emdrup fortalte om, når hun boede hos faren:Mette: Jeg synes, det var mærkeligt at være derude i så lang tid,og jeg synes, at det var rigtig underligt, at man skulle ud et sted,hvor man ikke sådan kendte det rigtig.Interviewer: Ja, så du havde ingen venner hos far?Mette: Nej.

Selvom Mette gav udtryk for, at hendes forældre var gode venner, og atforældrene hjalp med mange praktiske ting, så indebar deleordningen, atMette og hendes lillebror halvdelen af tiden – når de var hos faren – varså langt væk fra deres lokalmiljø, at de blev isolerede fra de udenomsfa-miliære livsarenaer, som de befandt sig i, når de var hos moren. Mettegav udtryk for, at dette var et stort savn.Det samme var tilfældet med familien i Aalborg. Både Laura på12 år og Oscar på 10 gav tydeligt udtryk for, at de, i den tid, de var hosderes far, ikke havde mulighed for at være sammen med vennerne, fordifaren boede for langt væk. For Laura og Oscar betød dette en høj grad afisolation.I Odense flyttede Karina på 13 år sammen med sin lillebror mel-lem forældrenes to hjem, der lå med 13 km imellem sig. Tidligere havdede deleordning. På undersøgelsestidspunktet boede børnene 10 dage udaf 14 hos moren og 4 dage hos faren. Karina var ikke glad for deleord-ningen, der betød, at hun den uge, hun var hos faren, var så langt væk fravennerne, at hun stort set ikke var sammen med dem.En anden årsag til isolation fra barnets udenomsfamiliære cirklervar, at forældrene forventede kvalitetstid med børnene, når de havdeundværet dem en hel uge, som det blandt andet var tilfældet for de tresøskende i Slagelse.I Aalborg var Oscar og Laura klar over, at deres forældre forven-tede, at børnene prioriterede dem, ikke kun den dag, børnene skiftedebopæl, men også i løbet af ugen. Det gjaldt især, når de var hos faren, derlagde vægt på at have rigelige mængder af kvalitetstid med børnene, nårde endelig var hos ham. Konsekvensen var, at disse børn derfor ikke kunoplevede en vis grad af isolation fra venner og fritidstilbud, når de varhos moren, der boede langt væk, men også, når de var hos faren. OgsåKatja i Slagelse gav udtryk for, at skiftedagen indebar, at forældrene skul-le prioriteres. For hende var det umuligt at være sammen med venner omfredagen, fordi enten mor eller far den dag forventede, at hun nu villebruge tid på dem. Det blev yderligere kompliceret for Katja, fordi hunikke kunne lave aftaler med venner i de uger, hun skulle være hos sinmor, når hun var hos sin far og omvendt. Katja oplevede nemlig ikkeopbakning fra forældrenes side til at ringe til den forælder, hun ikke varhos, så hun eksempelvis kunne spørge om lov til en legeaftale ugen efter.Andre børn i undersøgelsen kunne imidlertid let og naturligt in-tegrere det sociale liv uden for familien i hverdagen. 13-årige Pernilles

forældre, eksempelvis, boede i overskuelig afstand fra hinanden, hunkunne besøge venner, uanset hvor hun boede, og venner var velkomnehos både moren og faren.Opsummerende viste undersøgelsen således, at en velorganiserethverdag, hvor barnet ikke skal bruge energi på at få logistiske arbejds-gange til at hænge sammen, og hvor der er tid til venner og fritidsinteres-ser, har stor betydning for, om børn italesætter deres deleordning positivteller negativt. Disse observationer er i overensstemmelse med andreundersøgelser på området (se fx Haugen, 2010; Neale, Flowerdew &Smart, 2003; Smart, 2002; Smart, Neale & Wade, 2001), der ligeledespeger på, at børns trivsel i deleordningen ikke kun afhænger af, om deresforældre er gode venner, men også af, om børnenes hverdag i en dele-ordning er overskuelig og velkoordineret. Selvom også børn i andresamværsarrangementer kan belastes af en dårligt koordineret hverdag ogaf stor distance mellem forældrene, må denne problematik tænkes atvære særlig udtalt for børn i deleordninger.

I to af familierne beskrevet i case-kapitlet havde børnene søskende, ogdisse søskende blev artikuleret som meget betydningsfulde for, hvordanbørnene oplevede deres hverdag med deleordning. Søskende indtoggenerelt en betydningsfuld placering i en væsentlig del af interviewenemed børn. Søskende blev dels fremhævet som essentielt for nogle børnssociale kontakt med jævnaldrende, dels som et stabilt anker i det, der forflere børn var en sejlende hverdag, hvor skiftende hjem, logistiske udfor-dringer og et kaotisk følelsesmæssigt landskab med forældre i åbenlyskonflikt skabte utryghed og krav om konstant omstilling fra det ene hjemtil det andet.I Aalborg eksempelvis udgjorde Oscar for Laura en stor del afhendes sociale kontakt til børn i hverdagen, da de rammer, forældrenehavde opstillet, indebar, at der var meget lidt plads til anden jævnaldren-de-kontakt. I interviewet med Mette på 12 år fra Emdrup blev betydnin-gen af at følges med en søskende også artikuleret:Interviewet: Hvordan er den ordning for dig?

Mette: Den er fin nok. Altså, jeg er meget sådan, jeg er glad for,at jeg ikke bliver skilt fra min lillebror, sådan så at det bliver, atvi er forskelligt hos hinanden.Mette nærmer sig her den ængstelse, som nogle børn gav udtryk for,nemlig at differentierede samværsordninger for søskende, hvor de ikkevar samtidig hos forældrene, kunne føre til, at søskende blev mindretætte. En væsentlig del af de interviewede gav udtryk for, at ”søskendehører sammen”. Som Katja fra Slagelse formulerede det, jf. interviewud-draget i kapitel 6: ”Jeg ved bare, at man kommer til at holde kontaktenbedre, hvis man er sammen. Så jeg vil slet ikke væk fra Matthias og Mia”.Der var dog også søskende, der kunne se muligheder i ikke atvære samtidig hos deres forældre, da de to søskende som børn i alminde-lighed havde indbyrdes skænderier og konflikter.Hensyn til søskende havde dog, som tidligere berørt, for nogleden konsekvens, at de indrettede deres ønsker om samvær efter, hvadderes mindre søskende kunne overskue. Sådan var det for Laura. Ogsådan var det for 13-årige Astrid fra Kalundborg. Astrid var storesøstertil Markus på 10 år og Freja på 8 år, og hun gav i interviewet tydeligtudtryk for, at hun ønskede et andet samværsarrangement end en dele-ordning, men var ikke desto mindre eksplicit omkring, at hun ikke villeændre på sin samværsordning, hvis det indebar, at hun ikke længere kun-ne følges med de to mindre søskende. For Astrid var deleordningensåledes præget af ambivalens og dilemmaer. Astrid og hendes familieillustrerede den problemstilling, at hensyn til søskende kan betyde, at enmere hensigtsmæssig samværsordning bliver valgt fra, fordi den ikke vilfungere for andre søskende i familien.Søskende kan således skabe ro og tryghed, give kammerater tilbørn, der ikke har tid til andre venner, og skabe kontinuitet og fællesskabi skilsmissebørns ofte opdelte liv. Søskende kan imidlertid også som i alleandre familier være uvenner. Disse observationer er interessante, også ilyset af hvordan manglen på søskende kan være for enebørn i skilsmisse-ramte familier. Enebørn i undersøgelsen italesatte ikke søskendetemaet(eller manglen derpå).

Et tema, der ikke dominerede i interviewene med de tre case-familier,men som blev italesat i en stor del af børneinterviewene, var, at udvidel-sen af familien, når far og/eller mor fik nye kærester, der måske havdebørn i forvejen, havde stor indvirkning på børnenes hverdag i de tohjem. Udvidelsen af familien, der for skilsmissebørn i almindelighed ogsåvil have betydning, kan for børn i deleordning i ekstra grad blive betyd-ningsfuld, fordi barnet befinder sig så meget tid sammen med beggeforældre og har sit hjem fordelt på to adresser.Mange børn accepterede deres forældres nye partnere. Børneneoplevede dem som rare og gav udtryk for, at de nye partnere indgik somen integreret del af det hjem, barnet befandt sig i halvdelen af tiden. Eteksempel var 14-årige Sigurd fra Charlottenlund. Det var 8 år siden, hansforældre gik fra hinanden, og begge forældre var blevet gift på ny. Påmorens side havde Sigurd fået en lillesøster. Sigurd gav udtryk for, at hanvar glad for sine nye stedforældre, som han havde et godt forhold til.Morens mand og farens kone kunne hjælpe ham med lektier og havde iøvrigt et godt forhold til hans forælder i det andet hjem. Ikke desto min-dre kom det til udtryk i interviewet med Sigurd, at han prioriterede atvære sammen med sine biologiske forældre. Stedforældrene var accepte-rede og et positivt element i hans liv, men det var moren og faren, Sigurdvar tættest knyttet til. Lillesøsteren i morens hjem var han meget glad for.Generelt blev nye halvsøskende beskrevet positivt.Andre børn havde en mere frustreret relation til nye partnere. IKerteminde havde faren en kæreste, som de to søskende, Ask og Emiliepå 12 og 14 år, ikke var glade for. De to søskende oplevede, at kærestenkom og bestemte og lavede om på regler og pligter:Hun bestemmer jo næsten alt (…). Altså nogle gange er hunmeget flink, men altså nogle gange, så er hun også bare rigtigdum, fordi hun kommer med nogle dumme kommentarer ogsætter os til at gøre nogle ting, vi ikke har lyst til og sådan nogetmed at skrælle kartofler. Og så skælder hun også rigtig meget udnogle gange (Ask, 12 år).***Hun er dum og irriterende (Emilie, 14 år).

Nogle børn oplevede, at forældrene tog mere hensyn til de nye partnereend til børnene, dette blev italesat af blandt andet Rosa på 10 år:Rosa: Men jeg synes også, min fars kæreste reagerer lidt hårdt iforhold til, at jeg er et barn.Interviewer: Ja, hvad tænker du på? Kan du nævne et eksempel?Rosa: For eksempel engang, så smadrede jeg en vase, hun havdearvet fra sin faster, og så tabte jeg den så på gulvet, og det var såikke med vilje, og så reagerede hun så rigtig, rigtig hårdt, sådanej, Rosa! Hun blev sådan rigtig sur og råbte til min far, at hanskulle komme, og det er, som om far, han altid beskytter hende.Rosa delte sin oplevelse af, at forælderen tog mere hensyn til den nyepartner end til hende med andre børn i undersøgelsen, heriblandt Ask ogEmilie. De oplevede også, at farens kæreste tog meget opmærksomhedfra dem, når de var hos ham. Der var dog også børn, der var glade for denye søskende. Undersøgelsen viser, at børnenes forhold til nye søskendei høj grad afhænger af forældrenes måde at håndtere situationen på ogforældrenes prioriteringer i forhold til barnet. Det havde ligeledes betyd-ning for børnenes forhold til nye søskende, om de skulle dele hverdagsammen: Flertallet af de børn i undersøgelsen, der oplevede, at deresforældre via en ny partner bragte stedsøskende ind i familien, boede ikkesammen med de nye søskende. Det skyldtes blandt andet, at en del af demedbragte søskende var ældre og udeboende, mens andre kun kom påsamvær i det hjem, hvor barnet i undersøgelsen befandt sig halvdelen aftiden. I undersøgelsen var børn, hvis nye søskende ikke blev en fast be-standdel af barnets ene hjem, mindre artikulerede omkring både positiveog negative følelser for de nye søskende end børn, der oplevede, at de idet ene hjem havde fået andre børn, de skulle leve sammen med.Selvom flere børn havde et anstrengt forhold til nye partnere,var de generelt resignerede i forhold til det faktum, at deres forældrekunne blive gift på ny. Børnene var desuden opmærksomme på, at for-ældrene havde behov for nye partnere. De tog hensyn til forældrene.Dette illustreres af dette interviewuddrag fra interviewet med Rasmus på12 år fra Hvidovre, der ikke var glad for farens nye kæreste. Han brød sigikke om at være alene med hende, men måtte affinde sig med situatio-nen:Interviewer: Hvordan har du det med fars nye kone?

Rasmus: Ja, de er jo ikke gift, altså.Interviewer: Nej, kæreste så. Hvordan har du det med hende?Rasmus: Hmm, altså fint nok. Hun er lidt sur nogle gange. Menfar er jo så glad for hende. Så jeg er glad på hans vegne.I undersøgelsen var der børn, der fortalte, at deres forældre havde haftflere forskellige forhold. Mange eller ustabile parforhold efter familie-bruddet involverede for børnene yderligere omstilling, når de skulle for-holde sig til en ny voksen – og måske nye børn – i familien, som måskesenere forsvandt igen. På Langeland, eksempelvis, havde faren til Freja,Lukas, Kasper og Signe en kæreste med jævnaldrende børn, som hanførst flyttede sammen med, siden flyttede fra og på nuværende tidspunktigen var sammen med. De fire børns forældre gik fra hinanden for 4 årsiden, og i den periode havde de skullet vænne sig til flere forskelligefamiliekonstellationer på farens side.Familien fra Langeland eksemplificerer et mønster, der gik igen iflere familier, nemlig at en ny partner til enten mor eller far kunne skabefornyet eller yderligere konflikt mellem børnenes forældre. På Langelandhavde forældrene samarbejdet godt i tiden umiddelbart efter samlivs-bruddet. Men da faren fik en kæreste, blev samarbejdet anstrengt for tilsidst næsten at ophøre. Moren mente, det skyldtes farens nye kæreste,der efter sigende syntes, faren var for eftergivende, og som i øvrigt skab-te splid mellem forældrene. Den ældste pige i familien, Signe på 13 år,befandt sig i en klemme, fordi hun havde et godt forhold til stedmoren,som moren ikke kunne lide:Interviewer: Når nu du er her hos mor, kan du så godt snakkeom, hvad der er sket hos far?Signe: Jah, men det er sådan, det er lidt svært, men jeg gør detogså nogle gange.Interviewer: Ja, ved du, hvad det er, der gør det svært at snakkeom det, der er sket hos ham?Signe: Jeg kan godt sige noget om min far, men ikke så megetom min papmor, synes jeg, fordi det tror jeg ikke, min mor sågodt kan lide. Altså, hvis jeg snakker om min papmor, for jegkan også godt lide min papmor. Det tror jeg ikke så godt, min

mor kan lide. Min mor kan ikke så godt lide min papmor, trorjeg.Interviewer: Nej, nej. Kan du se på din mor, at hun ikke brydersig om at høre det eller?Signe: Jah.Interviewer: Børn er dygtige til at se sådan noget, hvordan voks-ne reagerer. Vil din far godt høre om din papfar?Signe: Hmm, han har det også lidt svært med det, men jeg trorpå en måde, at det er sværere for min mor.Også i andre familier i undersøgelsen blev der peget på en sammenhængmellem forældres nye partnere og stigende konfliktniveau. Der var dogogså familier, hvor en ny partner på mors eller fars side havde positivindvirkning på konfliktniveauet. Det var for eksempel tilfældet i familier,hvor den ene forælder var såret og bitter på den anden. Fik den forælderen ny partner, kunne konfliktniveauet dale.En ny partner kunne også skabe klarhed og ro, efter at forældre-nes samlivsbrud havde skabt et mere usikkert familiebillede. På godt ogondt var der børn, der fortalte, at forældres nye kærester betød, at deendelig anerkendte, at deres far og mor ikke skulle være sammen mere.Det gjaldt for eksempel for 13-årige Astrid fra Kalundborg. Hun gavudtryk for, at hun stadig håbede på familiens genforening, men så i øjne-ne, at det, at far havde fået ny kæreste, nok reducerede chancerne. Gen-nemgående var det imidlertid en stor omvæltning for børnene, når moreller far fandt sig en ny. Generelt blev der italesat følelser som usikker-hed og nervøsitet over, hvad udvidelsen af familien ville betyde, og voresobservationer modsvarer Moxnes (2003), der i et studie fandt, at børnoplevede det som stressende, når deres mor eller far fandt en ny partner.Opsummerende havde stedforældre og udvidelsen af familienfor børnene i undersøgelsen både positive og negative konsekvenser. Fornogle tippede det barnets trivsel i negativ retning: Disse børn oplevede,at de kom nummer to i rækken efter forælderens nye partner og eventu-elle nye søskende. De var usikre på deres status og havde måske stadig etønske om, at forældrene fandt sammen igen, hvilket blev mindre sand-synligt, når forældrene fik nye kærester. For andre var nye stedforældre etpositivt islæt. Børnene kunne lide dem, stedforældrene kunne bruges i

Indtil videre har vi fremhævet observationer fra børneinterviewene, derpå tværs af interviewene fremstod betydningsfulde for, hvordan børnenehavde det med at leve i en deleordning. Temaerne – forældrerelationen,fleksibilitet og medbestemmelse, logistikken i hverdagen og andre fami-liemedlemmers (stedforældre og søskende) betydning – fremstod gene-relt betydningsfulde. Ikke desto mindre, men meget væsentligt, var derstor forskel på, hvad der for det enkelte barn havde betydning. Ligeledesvar det forskelligt, hvordan det enkelte barn blev påvirket af konfliktpræ-gede forældrerelationer, af logistiske vanskeligheder og af et isoleret bør-neliv med afbrudt eller sjælden kontakt til venner.Erkendelse dannes og videreudvikles hele livet, og grænsen mel-lem objektive indtryk og den personlige meningsdannelse udviskes grad-vist. Menneskets opfattelse afhænger af personlige forudsætninger. Ikognitiv terapi er det såkaldte skemata et centralt begreb. Skemata erstrukturer, der afgør, hvordan mennesker forholder sig til deres omgivel-ser og hændelser i hverdagen og bestemmer, hvilken mening disse tillæg-ges. Skemata afgør således, hvordan mennesker opfatter sig selv, andreog omverdenen generelt (Mørch & Rosenberg, 2005). Tankegangen omskemata kan fungere som en forståelsesramme for, hvordan nogle børn iundersøgelsen fremstod robuste, mens andre virkede sårbare og i inter-viewene fremhævede selv små ting som udfordrende i dagligdagen. Ek-sempelvis fremhævede 10-årige Natasja fra Silkeborg, at det var svært atskifte og eksemplificerede det ved, at knive og gafler lå forskelligt i de tohjem:Altså, hvis nu man lige har været hjemme hos sin far, og hvisgaflerne og knivene nu ligger i en eller anden skuffe, og så mankommer her hjem, så kigger man i de samme, men så er det barei en anden skuffe (…). Det kan man godt blive sådan lidt forvir-ret af.Natasja gav i hele interviewet indtryk af at være en sårbar, tilpasningsdyg-tig og stille pige, der indpassede egne behov og ønsker efter, hvad der

passede forældrene, og som en sensitiv pige, der lagde mærke til selv småforandringer. I modsætning hertil gav Katja på 13 år fra Slagelse indtrykaf at være en mere robust pige. Trods livet i en skilsmissefamilie prægetaf konfliktfyldt forældreskab udviste Katja handlekraft og havde fundetmod til at sige fra over for en deleordning, som hun slet ikke trivedes i.I en stor del af familierne talte vi med flere søskende. Det var envigtig kilde til viden om, hvordan børn under de samme vilkår kan blivepåvirket forskelligt, og gav indblik i søskende, der reagerede meget for-skelligt. I Kalundborg eksempelvis levede 8-årige Freja, 10-årige Markusog 13-årige Astrid i en hverdag, hvor de hver uge skiftede bopæl mellemto forældre med et højt konfliktniveau og et minimalt samarbejde. Denældste pige i søskendeflokken, Astrid, forsøgte at imødegå dette vilkårved indimellem at besøge den forælder, hun ikke var hos den pågældendeuge, fordi savnet kunne blive for stort. Disse besøg holdt hun hemmeligefor den anden forælder. I interviewet med lillebroren Markus kom detderimod frem, at han holdt sin hverdag hos de to forældre meget adskilt.Hans reaktion på livet i en deleordning præget af uvenskab i forældrere-lationen var at skabe vandtætte skotter – an information-proof wall iMoxnes’ terminologi – mellem livet det ene sted og livet det andet sted.Det er således ikke kun børn fra den ene til den anden familie,der har forskellige skemata og basale antagelser i bagagen. Også børn iden samme familie er forskellige. I denne optik kan forældres behov forat ensrette samværsarrangementet for flere søskende i en familie virkeproblematisk. Det er det ikke mindst, hvis årsagen er hensynet til foræl-drenes egne behov og ikke barnets behov for at følges med søskende.Astrid havde et tydeligt behov for mere jævnlig kontakt med begge for-ældre; et behov, hendes deleordning ikke kunne rumme. I Aalborg øn-skede Laura et samværsarrangement, hvor hun kunne bo længere tid adgangen hos forældrene. Et behov, hun ikke delte med lillebroren, Oscar.På baggrund af skemata udvikler mennesker gennem livet det,der kaldes basale antagelser eller leveregler. Disse antagelser er afhængigeaf skemata og af forskellige forhold i personen selv og omgivelserne, ogde er direkte handlingsanvisende. Børn har forskellig kapacitet til athåndtere livet som delebarn og skilsmissebarn. Nogle børn er opgivendeog tilsidesætter egne behov, fordi de oplever, at det alligevel ikke nytternoget. De er glædesløse og tyngede. Andre børn, derimod, ryster byrder-ne af sig. I relation til begreberne om skemata og negative basale antagel-ser knytter sig også begrebet om negativ automatisk tænkning. Negativ

automatisk tænkning er dysfunktionel og forudindtaget og bundet tilbestemte og aktuelle situationer. De afgør, hvordan et barn håndterervanskelige situationer – det kunne være skiftedagen, hvor far sætter bar-net af i opgangen hos mor. Børnene i vores undersøgelse har udvikletgenerelle strategier for, hvordan de kan få deres hverdag til at hængesammen under det vilkår, at de flytter ugentligt frem og tilbage mellem tohjem. For nogle børn vil disse antagelser have en dysfunktionel karakterknyttet til negative basale antagelser. Det vil sige, at strategier, som harværet fordelagtige for børnene i vigtige situationer, kan overudvikles,mens andre underudvikles. Markus fra Kalundborg, for eksempel, kanrisikere at overudvikle sin evne til at lukke af for den verden, han ikkebefinder sig i aktuelt og integrere en opdelt og rodløs måde at leve sit liv,mens storesøsteren, Astrid, måske vil overudvikle sin evne til at holdeting skjult.Det individuelle barns robusthed kan således betragtes som enekstra underliggende faktor, der spiller ind på, om deleordningen funge-rer rimeligt eller ej. Ud fra de observationer, som vi fandt i undersøgel-sesmaterialet, forekommer det alt andet lige også at bero på det enkeltebarns psykologiske konstitution, og hvordan det håndterer at leve i endeleordning.

Børnene i undersøgelsen er meget bevidste om, hvordan deres forældrehar det med hinanden. I familier, hvor forældrerelationen er respektfuld,og samarbejdsniveauet højt, trives børn ofte godt med deleordningen. Idet samarbejdende forældreskab er samværsordningen fleksibel nok til atrumme barnets skiftende behov og omstændigheder. I det parallelle ogkonfliktprægede forældreskab, derimod, lever barnet ofte to adskilte livog styrer igennem tilværelsen ved at skjule følelser for den ene forælderfor den anden. I de særligt konflikttunge familier er barnet udsat for etstort følelsesmæssigt pres som bindeleddet mellem to stridende forældre.Den logistiske organisering i hverdagen omkring skiftet mellemforældrene er betydningsfuld for børns trivsel med deleordning. Er dengeografiske afstand mellem forældrene eksempelvis stor, kan det begræn-se børn i at se venner, gå til fritidsinteresser m.m. i de uger, de er hos denforælder, der bor længst væk fra disse vigtige udenomsfamiliære arenaer.

Det er dog ikke kun geografi, der er afgørende for, om børnene kan sevenner og dyrke ting i fritiden. For nogle børn har det ingen betydning,at deres forældre bor dør om dør, fordi forældreforholdet er så belastetog konfliktfyldt, at barnet lever to adskilte liv i de to hjem.Søskende kan i den forbindelse medvirke til at skabe ro, tryghed,kontinuitet og stabilitet i en hverdag, der ellers er præget af skift og for-anderlighed. Søskende kan dele et skæbnefællesskab og fungere somstøtte for hinanden.Udvidelsen af familien, når forældre fik nye kærester, er et gen-nemgående tema i børnenes beretninger. De nye familiedannelser kanbåde have positiv og negativ indflydelse på, hvordan børnene trives medderes deleordning.Ved at tale med børn, der i en familie lever under nogenlundeens opvækstbetingelser, har vi fået mulighed for at tilvejebringe et ind-tryk af, hvad den individuelle konstitution hos det enkelte barn betyder.Selvom nogle søskendepar har en ensartet opfattelse af, hvordan dele-ordningen fungerer, viser undersøgelsen, at børn bringer forskellige stra-tegier i spil for at håndtere deres livsvilkår som delebarn.

BETRAGTNINGER OMDELEORDNINGERI dette kapitel analyserer vi ud fra et lidt mere snævert perspektiv, hvilketilkendegivelser børn og forældre har om deleordninger. Børnene blev iinterviewene spurgt om, hvad de syntes var godt og dårligt ved at bo ideleordning, og blev desuden bedt om at tænke over, hvilke anbefalingerde ville give ”deres bedste ven”, hvis hans eller hendes forældre skulleskilles. Dette spørgsmål gav en række interessante svar, der bibragte ind-blik i de tanker, børnene havde om deres egen deleordning og om det atvære skilsmissebarn.Formålet med kapitlet er at indkredse, om børn trives med at boi deleordning, eller om de ville foretrække et andet samværsarrangement.Også forældrene blev i undersøgelsen spurgt, hvad der var godtog dårligt ved deleordninger, og afslutningsvis i dette kapitel analyserer viforældrenes besvarelser med den hensigt at få et billede af, hvilke tankerforældre gør sig om deleordninger som samværsarrangement, herunderikke mindst, om de har andre perspektiver end børn.

de af hverdagen i deleordning, lagde andre børn vægt på generne veddeleordning. Blandt den sidste gruppe var ikke overraskende de børn,der ikke længere boede i deleordning.Undersøgelsen viste ingen mønstre i forholdet mellem børnenesvurdering af deleordningen, og om deres ordning var frivilligt indgået afforældrene eller var resultatet af en myndighedsafgørelse. Derimod varder en gennemgående sammenhæng mellem børnenes vurdering af dele-ordning og de vilkår, deleordningen blev udformet under: Børn i en bela-stende deleordning2havde sværere ved at finde positive ting at sige,mens børn, hvis forældre havde et velfungerende forældreskab, og hvorlogistikken omkring at bo i to hjem blev organiseret succesfuldt, havdelettere ved at fremhæve noget positivt ved delelivet.Desuden var der forskel på, hvilket perspektiv børnene anlagde ideres vurderinger. Flere børn med en belastet udøvet deleordning relate-rede ”noget godt ved deleordningen” til en tæt kontakt til forældrene, ogat deleordningen var det bedste for forældrene. For børn med en velfun-gerende deleordning var billedet mere nuanceret, når det kom til positiveog dårlige ting ved deleordning, og i højere grad knyttet til elementer, derhavde betydning for barnet selv.

En hyppig kontakt til begge forældre fremhævede flere børn som positivtved deleordningen. Når børnene skiftede ugentligt eller hver fjortendedag mellem forældrene, var der basis for en naturlig tæt og hyppig kon-takt mellem barnet og begge forældre, og den tætte kontakt indebarblandt andet, at savnet af forældrene blev mindre. Dette blev blandtandre fremhævet af Ole på 13 år fra Kokkedal.Interviewer: Ja, okay. Hvis nu du skulle nævne tre ting, der vargode ved at bo lige meget. Hvad er det så? Kan du nævne treting? Det behøver ikke være tre ting, det kan også være to ting.Hvad er det gode ved at bo lige meget hver sted?Ole: Så ser man dem lige meget (…). Så kommer jeg ikke til atsavne dem så meget.

Den tætte kontakt med begge forældre indebar dog et naturligt savn afden forælder, barnet ikke aktuelt var hos. Ofte var der derfor et miks affølelser hos børnene, fordi de ved at se begge forældre meget samtidigskulle undvære forældrene en stor del af tiden. Signe på 13 år oplevedehverdagen i deleordning som ambivalent. På den ene side var hun gladfor at se begge forældre. På den anden side var det hårdt at flytte frem ogtilbage hele tiden:Interviewer: Hvis nu du kunne nævne to ting, der er godt vedsådan en uge hvert sted eller en eller to ting, hvad er det så, hvadsynes du, det er?Signe: Jeg synes, hvis det havde været mere, så synes jeg, det villevære for meget, hvis det havde været mindre, så synes jeg detville være for lidt. Så jeg synes, det er ret godt.Interviewer: Du synes, det er godt med sådan en uge hvert sted?Signe: Jah, jeg bliver rigtig glad for at se dem. Men hos min morhar jeg en hund, og den savner jeg også rigtig meget, så den erjeg også glad for at se.Interviewer: Den bliver du også glad for at se, ja. Hvis så duskulle nævne en eller to, der var dårligt ved at man skulle bo enuge hvert sted. Hvad kunne det være?Signe: Hmm, nok det man skulle, hvis man har vænnet sig til detene sted, så skal man det andet sted hen og sådan.Interviewer: Ja, og det er, det lyder anstrengende. Er det ogsåanstrengende, at man hele tiden skal tænke på de ting, man skalflytte eller skal huske og sådan?Signe: Ja, det er det lidt. Øh, nogle gange har jeg bare lyst til atløbe væk fra det hele, nogle gange.

lidt forstyrret. Sigurd oplevede således, at der var fordele ved beggehjem, og at deleordningen skabte rum for, at han kunne få noget af beg-ge dele.Mia fra Slagelse kunne intet andet godt sige om deleordningen,end at hun mødte flere mennesker. I Mias interview stod argumentet om”kontakt til flere mennesker” isoleret uden supplement af andre godeting ved deleordningen, og i denne sammenhæng kan flere familiærerelationer synes som et tyndt grundlag for at opretholde deleordning.Som allerede beskrevet trivedes Mia heller ikke med sin deleordning.

Det blev også fremhævet som positivt ved deleordningen, at et liv somdelebarn kunne resultere i to fødselsdage, to eller flere ferier, dobbelt opaf tøj og i øvrigt ekstra materielle ting, fordi hverdagen var delt mellemto hjem. Dette blev fremhævet som positivt af både børn, der var gladefor hverdagen i deleordning, og børn, der ikke trivedes med at bo halvtdet ene sted og halvt det andet sted. Eksempelvis fremhævede Sofie på14 år, der ikke var glad for sin deleordning, at det var positivt ved dele-ordningen, at hun fik to fødselsdage:Interviewer: Jeg skal høre dig her til sidst, øh, hvis du skal nævneto ting, der er godt ved en deleordning, at man bor skiftevis, hvisdu skal tænke tilbage, hvad er to ting, der er godt ved det?Sofie: Det må være, når man har fødselsdag, så er der to fester.Interviewer: Jah, det kan være en af dem. Men du sagde, du ger-ne ville have haft en konfirmation, selvom du havde to.Sofie: Ja, det var det, jamen, det er den store fest. Det er noget,der sker én gang i livet, så det.Interviewer: Det er en gang i dit liv.Sofie: Ja. Men altså fødselsdage, det er jo sådan, det er jo, det be-tyder ikke så meget.Som citatuddraget illustrerer, var det for Sofie såvel som for flere andrebørn positivt at få dobbelt op af materielle goder. Men som citatet desu-den illustrerer, var børnene sensitive omkring, hvornår det var et ekstragode for eksempel at få to fødselsdagsfester, og hvornår det føltes for-

kert og som et afsavn, at begivenheder for eksempel skulle deles op,fordi forældrene ikke kunne samarbejde om dem. For Sofie gik grænsenmellem de årligt tilbagevendende fødselsdage og konfirmationen, somfor hende var en særlig vigtig begivenhed, der ”sker én gang i livet”. So-fie vidste, forældrene ikke kunne have været sammen til hendes konfir-mation, fordi de så havde skændtes, men hun ville have foretrukket athave forældrene samlet der.I et andet interview kom Rune på 12 år fra Hillerød også ind på,at det, selvom det var dejligt at have to af alt, samtidig også kunne værebesværligt at måtte undvære noget, når man var hos den anden:Det gode var, at man har to af alting. Det kan også være en dår-lig ting, for altså, det er sådan lidt ærgerligt, altså hvis man harnoget, man godt kan lide i det ene, og så kan man ikke rigtig flyt-te det frem og tilbage og sådan noget.

Et positivt element, som blev fremhævet af flere af de ældre børn, var, atpendlingen mellem to hjem var anledning til færre skænderier mellembarn og forældre. Når barnet kun skulle gå op og ned ad forælderenhalvdelen af tiden, blev barn og forældre i mindre grad trætte af hinan-den og kom i mindre grad op at toppes. På spørgsmålet om, hvad der vargodt ved deleordningen, angav Pernille på 13 år fra Helsingør eksempel-vis, at hun ikke nåede at blive træt af sine forældre, fordi hun skiftedebopæl mellem dem:Pernille: at det ikke er alt for lang tid, fordi hvis jeg er mere enden uge hos min mor, så kan jeg godt blive ret irriteret på hende,fordi så bliver jeg lidt sådan … Fordi jeg har vænnet mig til, atjeg skal skifte efter en uge. Så jeg kan godt blive ret træt af at væ-re det samme sted mere end det.Interviewer: Ja, okay. Er der et par ting, der er besværlige ellerdårlig ved den ordning, du har? Hvad kunne det være?Pernille: At … Ej, det ved jeg ikke.Interviewer: Men du var næsten ved at svare på det, da du sagdedet der med, at du godt kunne blive irriteret?Pernille: Ja altså, hvis for eksempel far nu skal et eller andet – detsker dog mest med min mor, at hun for eksempel skal på et eller

andet kursus eller et eller andet, hvor hun så bliver nødt til atovernatte der, så skal jeg jo ikke være alene herude, og så bliverjeg nødt til at blive lidt længere ovre hos min far, og så kan jeggodt blive ret træt af ham.Interviewer: Så bliver, så kan du blive træt af ham?Pernille: Så kan jeg blive træt af ham. Eller jeg kan blive nemme-re sur på ham, fordi jeg er der i længere tid, for det er jeg ikkevant til.Interviewer: Nej, for det er du ikke vant til, nej okay. Er der an-dre ting, der er dårlige ved, at man skifter?Pernille: Altså, hos min far, der bor jeg tættere på mine bedstevenner. Øhm, det tager mindre end 5 minutter at gå hjem til dennærmeste af dem. Og hos min mor, der tager det et kvarter ellernoget at gå hjem til den nærmeste af dem.Interviewer: Et kvarter?Pernille: Ja.Interviewer: Det er lidt lang tid, ja?Pernille: Ja, nemlig. Det er lettere, det er lidt irriterende.Citatuddraget illustrerer blandt andet, at Pernille italesatte, at samværetskulle være, som hun havde været vant til. Det kan være svært for et barnsom Pernille at forestille sig en anden ordning end deleordningen, dadeleordning er det eneste, hun har oplevet.

Flere børn baserede deres udsagn om gode og dårlige ting ved at bo ideleordning på deres egne behov (som eksempelvis ovenfor om kortafstand mellem forældrene), så deres hverdag som delebarn blev over-skuelig. Undersøgelsen gav dog også indblik i, at der var børn, der argu-menterede med udgangspunkt i forældrenes perspektiv og behov. Såle-des blev reduceret konfliktniveau mellem forældrene eksempelvis af flerebørn fremhævet som et positivt islæt ved deleordninger. Eksempelvis 9-årige Anders fra Emdrup angav fordelen ved deleordningen til at være, atforældrene så ikke behøvede at skændes om det:

Interviewer: Okay. Hvis nu du skulle nævne et par ting, der vargode ved den her ordning. Hvad er så det?Anders: Det er, at øh, de kan have mig lige længe hver. Og dekan finde ud af at have mig lige længe, så de kommer ikke op atskændes om, at lige pludselig du har haft ham for længe, og jeghar haft ham længere tid end dig.Det er tankevækkende, at flere børn således fremhævede lavere konflikt-niveau som det positive ved deleordning. De fokuserede i høj grad påforældrenes behov frem for på deres egne, selvom ønsket om laverekonfliktniveau selvfølgelig også ville komme børnene til gode. Det indi-kerer, at forældreskabet havde en sådan karakter, at barnet frem for altville undgå at optrappe konflikten. I det sidste tilfælde vil børn kunnerisikere at handle, så de tilgodeser forældrenes frem for egne behov.

Lang transporttid mellem forældrene blev af flere fremhævet som nogetnegativt og som årsag til, at de ikke var glade for at bo i deleordning.Generelt betød den geografiske afstand meget for børnenes vurdering.Også logistikken omkring skiftet og det ugentlige farvel til en forældervar ifølge nogle børn en belastning, for eksempel Mia på 9 år fra Slagelse.Blandt de børn, der trivedes dårligst med deleordning, gik detigen, at manglende holdepunkt og savnet af en fast base blev fremhævetsom dårligt ved deleordningen. Katja på 13 år fra Slagelse, eksempelvis,var ked af sin deleordning og meget eksplicit omkring det. Hun følteikke, hun hørte rigtigt hjemme hos hverken den ene eller den anden:Jeg synes, det er en dårlig ordning. Fordi man har ikke noget faststed. På min alder er det rigtig, rigtig svært for mig at falde til etsted, og man har det, som om man bor i en kuffert, som de si-ger. Så jeg kunne godt tænke mig at bo sådan bare et sted fast også selvfølgelig komme og besøge den anden.

ken noget positivt eller negativt. Andre børn igen gav meget kortfattedesvar.Det var ofte yngre børn eller børn, der havde været ganske små,da deres forældre gik fra hinanden. For eksempelvis Oscar var deleord-ning det hverdagssystem, han bedst kunne huske. I interviewet med Os-car forholdt han sig meget kortfattet og ordfattigt til spørgsmålet omgode og dårlige ting ved deleordning. Det samme gjaldt eksempelvis forFreja på 8 år. Frejas forældre gik fra hinanden, da Freja var 6 år, og dele-ordning var det normale for Freja. Det var den virkelighed, hun kendtetil, og den virkelighed, hun indrettede sig efter. Freja fremstod ligesomde andre tavse børn som passive aktører i deres eget liv uden rigtigt atforholde sig til tingenes tilstand. De havde svært ved at formulere noget,der var godt og skidt. Deleordning var det system i hverdagen, de kendtetil, og det forekom dem ikke, at der kunne være alternativer, og det varsvært for dem at forholde sig til det. Kortfattetheden kan hos nogle børnogså afspejle et vist diplomati, enten fordi de ikke ønskede, eller fordi deikke kunne forholde sig vurderende til de rammer, deleordningen sattefor deres hverdag.Materialet reflekterede tillige, at flere børn var ambivalente. Tithavde børnene flere forskellige følelser omkring det at skifte hjem ugent-ligt. Eksempelvis gav Mette fra Emdrup og Freja fra Kalundborg udtrykfor, at de havde dobbelte følelser omkring at bo i deleordning:Øh, der i starten, der var jeg meget glad for, at jeg skulle hjem tilmin mor, fordi at det var ikke lige så ubehageligt at være der, sy-nes jeg og sådan noget, så men alligevel blev jeg ked af det, fordiat jeg gerne ville være sammen med min far, så det var sådanbegge følelser både glad og ikke glad (Mette, 12 år).***Jeg tror, at jeg var ked af det, fordi altså, jeg var jo både glad oglidt ked af det, sur og ked af det. Jeg var glad og ked af det. Jegvar glad, fordi jeg skulle over til, øh næsten hvis nu jeg var hosmor, så var jeg glad for, at jeg skulle over til far, men jeg var ogsålidt ked af, at jeg skulle væk fra mor (Freja, 8 år).

Børn, der ville anbefale deres bedste ven at få deleordning, argumentere-de blandt andet for, at en 7/7-ordning kunne sikre, at forholdet til beggeforældre blev bevaret:Interviewer: Nej. Så her til sidst, så skal jeg lige høre dig, Sigurd,hvis nu din bedste vens forældre skulle skilles, og din bedste venskulle have en ordning. Hvad vil du så sige til din bedste ven, detskulle være for en ordning?Sigurd: At det skulle være lige meget hos hver.Interviewer: Ja, ja, det skulle være lige meget hos mor og far for-di …?Sigurd: Fordi det er stadig vigtigt, at man bevarer et godt forholdtil sine forældre, selvom de bliver skilt (Sigurd, 14 år).Det er tankevækkende, at en dreng som Sigurd, hvis forældre i øvrigthavde gjort meget for, at deres dreng skulle trives så godt som muligtefter skilsmissen, oplevede, at deleordning var eneste mulighed for atbevare et godt forhold til begge forældre. Det kan dække over grundlæg-gende usikkerhed hos en stor skilsmissedreng omkring, om forældresbrud kan indebære, at han skulle miste kontakten til den ene forælder.Det kan dog også dække over, at Sigurd, der aldrig havde prøvet andetend deleordning, ikke kunne forestille sig, hvordan en anden samværs-ordning ville opleves i hverdagen.

Andre børn ville anbefale deleordning, fordi et barn dermed så forældre-ne lige meget. Eksempelvis ville Sia på 11 år anbefale en 7/7-ordning påbaggrund af dette:Interviewer: Til sidst skal jeg lige høre dig, hvis din bedste ven-indes forældre skulle skilles, og hun kom og siger til dig: Dineforældre er skilt, og hvad for en ordning synes du, jeg skal have.Hvad ville du så sige til hende?Sia: Hmm, altså så ville jeg ville jo nok sige, at jeg synes, det vargodt sådan 7/7 (…) Altså sådan fordi, så ville der ikke gå så langtid igen, før man så den anden, og så ser man hinanden lige me-get.Også Mads fra Aarhus på 10 år havde den opfattelse, at en 7/7 nok villevære det bedste, fordi man derved så sine forældre lige meget, og ”det erdejligt”.Sia og Mads fremstod i undersøgelsen som eksempler på børn,der i deres overvejelser omkring deleordninger lagde stor vægt på, attiden var delt lige mellem forældrene. De reproducerede den tankegang,som også prægede nogle vokseninterview, nemlig at et ligeligt fordeltsamvær mellem forældrene var retfærdigt.Interviewene viste desuden, at flere børn tænkte ud fra det ratio-nale, at var begge forældre lige gode, eller kunne barnet lide begge foræl-dre, så var en deleordning den rette samværsordning:Man skal bo ved den, man vil bo længst ved. Hvis man kan lideforældre lige godt, så skal man tage 7/7-ordning (Christian, 10år).Christians ræsonnement afspejler en opfattelse af, at samværsordningerfor nogle børn er lig til- eller fravalg af forældre: Vælger man at have enanden samværsordning end deleordning, og vælger man dermed at bomere hos den ene forælder, opleves det, som om barnet foretrækker denene forælder frem for den anden. Et til- og fravalg, de allerfleste børnikke ønsker at stå over for.

I nogle børneinterview fremgik det, at børnene ikke så andre alternativerend en deleordning. Det var eksempelvis tilfældet med Ask på 12 år fraKerteminde. Ask syntes, deleordning var besværligt og skabte frustrationi hverdagen på grund af de hyppige skift og flytninger, men samtidig vardette samværsarrangement det eneste alternativ i hans verden for at få setbegge forældre meget. Derfor ville Ask anbefale sin bedste ven en dele-ordning. Til forskel fra Ask var Rune på 12 år fra Hillerød fra en familie,der havde prøvet flere forskellige ordninger, og i Runes anbefaling til”sin bedste ven” skinnede det igennem, at han syntes, at der skulle væremulighed for at prøve forskellige ordninger af. Rune gav desuden udtrykfor, at han syntes, at en lige fordeling skulle være udgangspunktet, somkun skulle afviges, hvis ”man har en grund til det”.Rune: Altså, så vil jeg råde ham til at tale med sine forældre omdet, og så øh, altså prøve måske 14 dage/14 dage og så og altsåselv bedømme, hvad han synes, og så sige, om han synes, det erfint nok, eller om han vil lave det længere eller kortere. Og fak-tisk er min bedste ven skilt, ja, hans forældre er skilt, og jeg ved,at han har en uge/uge.Interviewer: Ja, okay ja. Synes du, at hvis man har en ordning, såskal det være lige meget?Rune: Øh, ja for det meste.Interviewer: For det meste?Rune: Medmindre man har en grund til, at det ikke er.Interviewer: Ja, hvad kunne være en grund til ikke at skulle væreen uge/uge?Rune: Det ved jeg ikke. For eksempel altså, at man savner sineforældre mere, altså man savner sin mor meget.

behov. Eksempelvis ville Pernille på 13 år fra Helsingør anbefale en de-leordning. Pernille selv levede i en velfungerende deleordning, men detvar ikke sine egne positive erfaringer, hun trak på. Hun var mere optagetaf forældrenes behov og ville anbefale en deleordning, fordi den sikrede,at ingen forældre følte sig forbigået eller mindre elsket:Pernille: Så vil jeg også råde min bedste ven til at (pause) han el-ler hun sørger for at være lige meget det samme, både hos morog far, fordi ellers så kan det godt være, at enten mor eller far fø-ler, at barnet bedre kan lide at være hos den anden.Interviewer: Altså, du tænker, at hvis man er mere et sted, hvadså, tænker du?Pernille: Så, hvis det var, jeg var mere hos min far, så tænker jeg,at min mor ville føle, at jeg ikke kunne lide hende så meget, somjeg kunne lide min far. Og det vil jeg jo ikke have, for jeg kan li-de dem lide dem begge to lige meget.Også i interviewet med Freja på 8 år var der eksempel på, hvordan bar-nets forståelse af forældrenes behov blev styrende for, hvilken samværs-ordning Freja hypotetisk ville anbefale sin bedste ven:Freja: Jeg ville sige, at man skulle være lige meget hos hver, fordiså hvis, at hvis nu at jeg var mest tosset med mor, så ville far joblive ked af det. Og hvis jeg var mest hos far, så ville mor bliveked af det.

Selvom størstedelen af børnene i undersøgelsen havde deleordning, vardet langtfra alle, der ville anbefale denne samværsordning til deres bedsteven. Blandt dem, der ikke ville, var søstrene Mia på 9 år og Katja på 13år, der jf. kapitel 6 levede i en hverdag, som var præget af forældrenesdårlige indbyrdes forhold, og som følte splittelsen mellem forældrenesom en stor byrde.Adspurgt fortalte en af pigerne, Signe på 13 år fra Langeland, athun syntes, at det burde være forældrene, der flyttede frem og tilbage.Hun ville ikke anbefale deleordning, men gav spørgsmålet om samværs-ordning en drejning, så også forældrenes mobilitet kom i spil:

Interviewer: Hvis nu din bedste venindes far og mor skulle skil-les, og hun spørger dig: Hvad synes du for en ordning, jeg skalhave med min far og mor?Signe: Hmm, så øh (pause) faktisk i starten, hvor så havde de detjo sådan, så var det min mor, der flyttede ind i det der hus, så deflyttede sådan skiftevis ind (…). Det var sådan lidt underligt, forden ene den brød sig jo ikke rigtig om den anden, så det var så-dan, når den skulle ind i den persons ting, så var det sådan lidt,men det var også på en måde rart.To søskende fra Emdrup, Rosa på 10 år og Rasmus på 12 år, gav udtrykfor, at de syntes, at børn skal bo hos den forælder, de holder mest af. Deto søskende havde skiftet mellem flere forskellige samværsordninger oggav udtryk for, at deres mening og behov i høj grad blev forsøgt tilgode-set af forældrene:Jeg ville sige, at de, at hun skulle være hos den, hun elsker højest.Den person skulle hun være hos mest, men jeg tror ikke Anne-mettes forældre, de gider skilles, for de har både hund og kat(Rosa, 10 år).***Det kommer meget an på, øh hvad han synes om sin mor, oghvad han synes om sin far (…). Jeg tror nok, han skulle væremest hos sin mor. For hende savner han meget bare sådan, nårhan er hjemme hos mig (Rasmus, 12 år).

For mange forældre var deleordning positivt, fordi det betød, at barnetbevarede kontakt til begge forældre. Mens flere forældre ofte argumente-rede ud fra eget ståsted og eksemplificerede fordelen i den tætte kontaktved, at de selv, for fædrenes vedkommende, dermed undgik at blive så-kaldte weekendfædre, argumenterede andre forældre ud fra, at det varvigtigt, at barnet fik både mandligt og kvindeligt input i livet:Jamen, jeg synes jo, det betyder rigtig meget, at børnene føler, atde har en mor og en far, at de ikke skal lide afsavn på trods af, atvi har valgt at blive skilt. Og det synes jeg, en deleordning givermulighed for. Jeg synes også, at det her med at nu, fordi vi har etgodt forhold til hinanden, det at vi har fælles opdragerrolle, haret fælles ansvar (Tine, mor til to).Mens Tine argumenterede for deleordningen ud fra, at børnene ikkeskulle lide afsavn, så var der fædre, der fremhævede det som positivt veddeleordning, at de var en stor del af børnenes liv. Det var eksempelvisvigtigt for Arne, far til tre, at han ikke blev ”weekendfar”, men på dagligbasis kunne følge med i børnenes liv:Jeg ville være bange for, at hvis jeg havde mindre, så ville jeg ik-ke, altså så skulle man nå, at, på 5 dage havde jeg nær sagt, at fåindhentet 9 dages fravær, ik’ (Arne, far til tre).For Peter, far til en, var deleordning ligeledes et middel til at undgå atblive ham ”den sjove far”, der ikke havde del i barnets hverdag:Min tanke er umiddelbart, at 7/7 må være det bedste, fordi bar-net også føler, jamen, man kan fordele det ligeligt, og jeg holderlige meget af begge to, og det er ikke kun sjov og ballade hosden ene. Fordi hvis nu han kun var fredag, lørdag, søndag hosmig, så ville det kun være sjov og ballade. Og så kunne han blivehentet fredag, og så skulle vi til rollespil, og så skulle vi det og sådet. Så var der ikke nogen sure pligter, så er jeg jo bare den sjovefar (Peter, far til en).Selvom flere både fædre og mødre oplevede det som positivt ved dele-ordningen, at begge forældre havde tæt kontakt til barnet, så var der ogsåeksempler på forældre, der fremhævede det som negativt, at barnet varvæk halvdelen af tiden, fordi forældrene selv gik glip af masser af tid medbarnet:

Selvom deleordning ofte rummede positive elementer for forældreneselv, var der også fokus på, hvordan deleordningen fungerede for børne-ne. Stor afstand til venner blev nævnt, ligesom stress, rodløshed ogmanglende holdepunkt i hverdagen blev fremhævet af flere forældre somnoget, de var bekymrede for. Eksempelvis oplevede Doris, mor til to, athendes børn blev stressede af hele tiden at skifte mellem to hjem. Hunopfattede sit eget og eksmandens hjem som meget forskellige og indså, atbørnene skulle omstille sig i en grad, hun selv som voksen ville blivestresset over. Også Helle bekymrede sig over, at hendes datter blev rod-løs:Interviewer: Ja, er der noget, der er dårligt ved en deleordning,tænker du, for din datter?Helle: Ja, at hun kan føle sig rodløs og at, øh jamen, jeg tror, deter jo nok det. At hun kan komme til at føle sig rodløs og kankomme til at føle i stedet for at høre hjemme to steder, så hørerhun hjemme ingen steder.Interviewer: Hvad tror du, hun selv føler?Helle: Jeg ved, jeg har faktisk lidt svært ved at finde ud af det.Jeg synes, det svinger lidt op og ned. Jeg håber, hun føler, at hunhører til to steder (Helle, mor til en).At forældrenes brud indebar en hverdag, de voksne selv ville blive stres-set over, fremhævede også Birthe, mor til tre:Man kan sige i realiteten, så er der heller ikke nogen af os andre,der ville kunne holde ud at flytte hver uge, vel? Så det, vi ikkeselv kan holde til, det beder vi så dem om at gøre.

Stress var også på banen i interviewet med Tine, mor til to. Gennemtiden havde den familie forsøgt sig med flere forskellige samværsordnin-ger, og Tine var meget positiv over for deleordning. Ikke desto mindreoplevede hun, at deleordning kan skabe lidt mere kaos:Tine: Altså, nu prøvede jeg jo et par måneder her ikke at have endeleordning, og der er da mange ting, der er lettere. Jeg vil sige,det er sværere at have en deleordning fordi du hele tiden skalkoordinere, og fordi børnene hele tiden skal forholde sig til,selvom du prøver at have to ens regelsæt, så vil det altid væreforskelligt, øh. Ved nogle af de andre samværsordninger er deren masse diskussioner, som du undgår. Diskussioner, det lydersådan lidt negativt, men det er faktisk ikke negativt, men du fø-ler, fokuserer på nogle andre ting. Der er ro på en anden måde,fordi …Interviewer: Også for de voksne?Tine: Både for de voksne, ja, men især også for børnene.

Flere forældre reflekterede over, at deleordning var dårlig, hvis forældre-samarbejdet var ringe, og de var opmærksomme på, at deleordning kun-ne være en kompliceret samværskonstellation, hvis samarbejdet var ikke-eksisterende eller konfliktniveauet højt. Undersøgelsen viste, at perspek-tivet ofte var fra forældrenes eget: Når samarbejdet var ringe, eller kom-munikationen mellem forældrene var begrænset, var det svært i hverda-gen at organisere skift og koordinere opdragelse og forholde sig til be-skeder fra skole og daginstitution og følge med i barnets liv:Kirstine: Altså, jeg synes jo lige i vores tilfælde nu, at det der erdårligt, det er hvis ikke kommunikationen er 100 procent, så erden meget, meget vanskelig. Og det er rigtigt svært, fordi mangår ind over hinanden.Interviewer: Og du siger 100 procent, med kommunikation me-ner du så, at man simpelthen skal kunne snakke om alt?Kirstine: Man skal simpelthen kunne tage tingene op og gå påkompromis. Altså ligesom når man bor sammen. Altså, jegsammenligner det lidt, når man bor sammen, er man heller ikkeenige, men der er man jo nødt til at blive det (Kirstine, mor tilen).

Tæt kontakt til begge forældre, et større netværk (der inkluderer stedfor-ældre, pap- og halvsøskende og ekstra hold bedsteforældre) og dobbeltop af ferier og materielle ting bliver sammen med muligheden for atslippe for irriterende forældre fremhævet som positive aspekter ved endeleordning. Desuden fremhæver nogle børn det som positivt, at dele-ordning tilgodeser forældrenes behov. Stress, rodløshed, og det besvær,der følger med at have to hjem fremhæver børn som negative elementerved en deleordning.Flere børn kommer til kort, når de skal vurdere deleordning, ogbørn kan være meget ambivalente i deres vurderinger af deleordning somsamværsarrangement.Der er et naturligt sammenfald mellem argumenter for og imoddeleordning og de elementer, børnene fremhæver som gode og dårligeved samværsarrangementet. De fleste børn anbefaler deleordning. Ar-gumenterne går dels på tæt kontakt til begge forældre, dels bliver retfær-dighedstankegangen artikuleret igen: En ligelig fordeling af samværet ersynonymt med noget positivt. Endelig anbefaler børn deleordning, fordidet sikrede, at forældrenes følelser ikke kommer i klemme.Børn, der ikke anbefaler deleordning, henviser til den byrde,ugentlige skift medfører.Undersøgelsen viser, at forældrenes vurdering af deleordning of-te tager udgangspunkt i deres eget ståsted: De ønsker, at barnet har tætkontakt til begge forældre dels af hensyn til barnets relation til forældre-ne, dels af hensyn til eget behov for at kunne følge med i barnets liv.Deleordning fremhæves også positivt, idet ordningen skaber børnefri tid,hvor forældrene kan realisere deres voksenliv. Forældrene fremhæver

I dette kapitel analyserer vi fire unges tilbageblik på, hvordan det sombarn og ung var at leve i en deleordning. Formålet er at facettere og sup-plere det billede af livet som delebarn, interviewene med børn har bi-bragt.De fire interviewede unge, Anders, Pil, Anne-Kristine og Rikke,var alle i starten af 20’erne og havde barndommen i frisk erindring. Sam-tidig var de alle flyttet hjemmefra og havde en vis distance til både barn-dommen og hverdagen i deleordning. Desuden var de i kraft af dereserfaring mere nuancerede og reflekterende i deres beskrivelse af hverda-gen med deleordning end især de yngste børn i undersøgelsen og bidrogderfor med yderligere nuancer på de temaer, børneinterviewene alleredehavde bragt frem i lyset. Desuden bibragte interviewene med de ungevoksne et par supplerende temaer: oplevelsen af at have et eller to hjemog deleordningens symbolværdi som signal om, at begge forældre elskedeen.Pil og Anne-Kristine, begge 21 år, studerede på en videregåendeuddannelse. Anders på 21 år og Rikke på 22 år arbejdede. Alle fire fortal-te om, hvad der havde været svært og let ved livet i deleordning og beret-tede om fordele og ulemper ved denne samværsform. Pil, Anne-Kristineog Rikke blev interviewet sammen i en fokusgruppe, og i gruppedyna-mikken kommenterede og reflekterede de over hinandens historier og

Pil var 3 år, og hendes storebror nogle år ældre, da forældrene gik frahinanden. Faren blev boende i det tidligere fælleshjem, og moren flyttedefå hundrede meter væk. Kort tid efter bruddet flyttede moren sammenmed en ny mand. Også faren fandt efter noget tid en ny, og de fik efternogle år en pige, Pils lillesøster. Pil og hendes storebror fik efter skilsmis-sen en 7/7-ordning og skiftede hver mandag bopæl fra den ene forældertil den anden forælder. Forældrenes hjem lå tæt på hinanden, og Pil oghendes storebror fulgtes, når de skiftede mellem moren og faren.Pils forældre var i sin tid enige om, at samværet skulle være heltlige. Statsamtet blev ikke inddraget, og forældrene aftalte indbyrdes,hvordan samværet skulle organiseres:De har virkelig været OBS på, at det skulle være helt lige ogsåmed ferier og med jul. Der skulle bare være lige mange dage. Deville bare nødigt have, at det skulle være sådan, at en havde osmere. Jeg ved ikke, om det var af frygt for, at vi skulle knytte osmere til den anden. Det har de været fuldstændigt enige om, atsådan skulle det bare være.Pil levede i deleordning, indtil hun var 17 år. På det tidspunkt begyndtede ugentlige skift mellem forældrenes hjem at føles besværlige. Pil havdefået mere og mere travlt med venner og kærester og med et ungdomsliv,der gjorde byen spændende og attraktiv, og det ugentlige opbrud i det

ene hjem for at flytte hen til den anden forælder blev oven i de mangeandre aktiviteter stressende. Desuden var storebroren flyttet hjemmefra,og Pil flyttede derfor nu som den eneste mellem forældrenes to bopæle,og den støtte, de to søskende havde givet hinanden omkring skiftedagen,var nu væk, og det var mere frustrerende at flytte frem og tilbage, nårhun var alene om det. Selvom Pil oplevede, at deleordningen blev merebesværlig, jo ældre hun blev, overvejede hun ikke at ændre samværsord-ningen til et udvidet samværsarrangement, hvor hun boede mere hos denene end den anden forælder, for Pil vidste, at det betød meget for foræl-drene, at de begge så hende meget:Jeg har aldrig villet det der med at bo hos en. Også fordi mineforældre er meget følsomme med sådan noget. Jeg ved, de villeblive så kede af det, hvis jeg lige pludselig sagde, jeg ville bo me-re et sted.I stedet for at gå helt væk fra deleordning begyndte Pil som 17-årig at bo14 dage hos hver forælder. Denne ordning havde hun, indtil faren efter 1års tid flyttede til udlandet med sit arbejde, og som 18-årig fik Pil derforfast bopæl hos moren. Den ordning bevarede hun, indtil hun flyttedehjemmefra, for da faren kom tilbage fra udlandet, orkede Pil ikke længereat flytte frem og tilbage, men selvom Pil da var fyldt 18 år, var det ikkelet at beslutte sig for at gå helt væk fra deleordningen:Det var hårdt, da min far kom hjem fra udlandet, og jeg sagde, atjeg bare blev hos min mor, fordi jeg simpelthen ikke gider mere.Jeg var så gammel. Men indtil da flyttede jeg frem og tilbage og-så meget for deres skyld.

to piger, der var 1 år yngre og 1 år ældre end Anne-Kristine. Efter nogleår fik faren og stedmoren en søn.Forældrene valgte i sin tid deleordning, fordi de syntes, denneordning var mest retfærdig, den var mest ”fair”, nu begge forældre gerneville være sammen med Anne-Kristine og storesøsteren. Desuden øn-skede de, at Anne-Kristine skulle have noget fra begge forældre. I startenfulgtes Anne-Kristine med sin storesøster frem og tilbage mellem foræl-drenes hjem, men da søsteren blev ældre, begyndte søsteren at bo pri-mært hos moren. Det betød, at Anne-Kristine i en periode skiftede aleneugentligt mellem forældrenes to hjem. Da Anne-Kristine var 7 år, fikfaren en kæreste, og Anne-Kristine følte sig ikke længere glad hjemmehos faren. Hun huskede, at hun var ked af det, fordi hun ikke brød sigom farens nye kæreste. Hun følte sig på det tidspunkt langt mere hjem-me hos moren, som også var blevet boende i det tidligere hjem, og somlænge havde boet sammen med en mand, Anne-Kristine havde et tætforhold til. Da Anne-Kristine var 7 år, blev forældrene derfor enige omat ændre samværsarrangementet fra deleordning til en udvidet samværs-ordning. Det betød, at Anne-Kristine fik weekendsamvær med faren.Anne-Kristine huskede tilbage, at hun skiftede forskellige dage.Forældrene var fleksible og ”nok ikke så firkantede omkring det”, menselvom Anne-Kristine oplevede, der var plads til justeringer og tilpasnin-ger i dagligdagen, begyndte også den udvidede samværsordning at blivestressende:Det der med at pakke en taske og frem og tilbage og ikke at haverødderne et sted. Det blev jeg træt af, og så blev det sådan, at jegboede hos min mor og så min far, når jeg havde lyst. De boedeogså 5 minutter fra hinanden, så kunne jeg tage over til far, hvisvi skulle have boller i karry hos min mor, og der var noget bedrepå menuen hos far (…). Jeg har været rigtig glad for, at jeg harværet med til at vælge, når jeg ikke længere ville være så megethos min far.

Begge forældre fandt hurtigt nye partnere, og med dem fik Rikke enmasse halv- og helsøskende: Morens mand havde tre ældre drenge, ogsammen fik moren og stedfaren en søn, da Rikke var 4 år gammel. Hosfar fik Rikke to lillesøstre, som faren og hans kæreste fik med nogle årsmellemrum. Det var Rikkes mors nye mand, der havde initieret overgan-gen fra deleordning til samværsordning:I starten ville min mor gerne have, at det var 1 uge hvert sted, sådet var det. Men så kom min stedfar og belyste det på en lidt an-den måde, og han mente helt klart, at det var bedst for mig atvære fast et sted. Så det var jeg: 10 dage hos min mor, og så varjeg en weekend fra torsdag til søndag hos min far. På det tids-punkt har min far ikke villet lave ballade og ville ikke ud i noget,så han gik med til det.Rikke oplevede, det var stressende at være kort tid hos faren. Hvor voresbørneinterview gav indblik i, at deleordning kan være stressende medugentlige skift og afsavn af en fast base, oplevede Rikke, at forholdet tilfaren blev belastet af, at hun var hos ham så kort tid. Rikke følte sigudenfor i farens hjem, hvor hun kunne iagttage sine søstre være en størreog mere fasttømret del af familien. Hun var jaloux på de nye halvsøstre,som faren havde fået med stedmoren, som til forskel fra hende selv hav-de daglig kontakt med faren. Desuden oplevede Rikke, at andre i famili-ens omgangskreds kunne glemme, at hun var en del af farens familie,fordi hun ikke var der så tit. Hun oplevede, at hun ikke blev betragtetsom en integreret del af husstanden:Jeg følte mig som sagt ikke rigtigt hjemme. For når jeg komhjem et sted, hvor der hang postkort fra andre, hvor der stod’Kære Arne, Anja, Fie …”, hvor jeg blev glemt, for jeg var der joikke, når de fleste folk kom på besøg. Altså, de vidste godt, jegvar der, men jeg tror, jeg blev glemt ofte. Jeg ved ikke. Jeg synesikke, det er en god ordning. Jeg kan godt forstå idéen i, at barnetskal have et sted, der ligesom er deres base, men det andet …Det bliver bare så halvt (…). Jeg synes helt klart, 1 uge hvertsted er den rigtige måde at gøre det på.Rikke fik deleordning, da hun var 9 år gammel. Deleordningen skabtemuligheden for i større grad at være en del af farens familie. Da Rikkevar 18 år, flyttede hun hjemmefra.

Anders var 5 år, da hans forældre flyttede fra hinanden. Foræl-drene aftalte med det samme, at Anders skulle bo i en 9/5-ordning, såhan kom til at bo 9 dage hos mor og 5 dage hos far. I de første par årefter skilsmissen boede forældrene i nærheden af hinanden: Faren i enlejlighed og moren i det hus, forældrene tidligere havde boet i sammen.Efter 2 år flyttede faren i hus med en ny kæreste og hendes to børn i enby langt væk fra moren. Farens kærestes to børn boede halvdelen aftiden hos deres mor sammen med Anders og hans far og halvdelen aftiden hos deres egen far i nærheden. Anders’ mor blev boende i det fæl-les hus. Her boede hun alene i størstedelen af Anders’ barndom. DaAnders var 15 år, fik moren en kæreste. Anders begyndte på dette tids-punkt at bo i en deleordning, hvorefter han begyndte at bo primært hosfaren.Et halvt års tid efter lavede han ordningen om, så han nu be-gyndte at bo i 9/5-ordning, hvor han primært boede hos faren, og dele-ordningen blev en slags manøvre for Anders til at komme til at bo per-manent hos far:Deleordningen var næsten bare en overgang fra, at jeg boedemest hos min mor, til at jeg boede mest hos min far, sådan at jegkunne vænne mig til det. Jeg fik helt sikkert lavet ordningen om,fordi jeg ville være mindre sammen med mor. Jeg var så træt afat bo hos hende. Man bliver bare træt af hinanden, når man bortæt sammen.Anders var glad for at være mindre hos mor. Det var rarere at være hosfaren, og når han så moren, skændtes de mindre end før. Men det æn-drede samværsarrangement betød, at han nu havde lang transporttidmellem den primære bopæl, der nu var hos faren, og vennerne, håndboldog skole, der lå ved siden af morens hjem.Ligesom Rikke flyttede Anders tidligt hjemmefra. Allerede dahan var 17 år, begyndte han at bo hos venner og bekendte og var kunforbi faren en gang hver tredje uge for at lægge det beskidte tøj og samlenoget nyt op:Før jeg begyndte at gå i byen og få kæreste og sådan noget, såboede jeg rigtig meget hos far, men da jeg var omkring 17 år,begyndte jeg at bo rundt omkring. Jeg kunne ikke holde ud at bohjemme. Det var bare for langt væk fra alt. Min far kunne ikkelide, at jeg bare boede rundt omkring, men han vidste ikke, hvad

I de fire unges tilbageblik på deres samværsordninger i barndommen fikvi indblik i, at der var stor forskel på, hvor fleksibelt samværsordningenhavde været tilrettelagt. Selvom Anne-Kristines forældre blandt andethavde valgt deleordning, fordi det fra deres perspektiv var den mest fairsamværsordning, var de lydhøre, da deres datter ikke ønskede at bo såmeget hos faren. Anne-Kristine oplevede, at forældrene havde lyttet tilhendes behov og ønsker, og hun fortalte om et samværsforløb, hvor dervar blevet ændret på samværet flere gange:Jeg tror ikke, jeg selv har valgt det 100 procent, men jeg tror, deblev enige om det, fordi jeg kom og var ked af det. Og det harde været enige om. Det tror jeg også, min far har været ked af,men de blev enige om det, fordi det var det bedste for mig –forhåbentlig.Også Rikke fik ændret sin ordning. Og Rikke var ikke i tvivl om, at hunfik deleordning som 9-årig, fordi hun selv aktivt havde bedt om det: ”Dereagerede med det samme, da jeg sagde, at jeg ville se far mere”. Andersoplevede ligeledes, at hans forældre havde været åbne for ændringer.Anders’ opfattelse var ikke desto mindre, at det først var, da han blevældre, at han fik lov til at præge samværsordningen:Det var først, da jeg blev 15-16 år, at mine forældre begyndte atlytte. Før da gjorde de det tydeligt klart, hvad deres meningervar.Selv som stor teenager oplevede Anders, at ændringer i samværet i højeregrad skyldtes, at han selv aktivt trumfede igennem at ændre på bofor-men, og ikke, at forældrene åbnede op for ændringer. Anders gav såledesi interviewet udtryk for, at moren havde forholdt sig passivt, da Anders

Selvom Pil oplevede, hun havde indflydelse, gav hun dog også udtrykfor, at hendes tilgang til samværsordningen var præget af, at hun vidste,hvad forældrene ønskede, og at hun ikke ville gøre dem kede af det:Jeg vil også sige, at jeg havde meget frie tøjler på den måde, atdet meget var op til mig, men de gjorde det samtidigt sådan, atdet var meget klart, at det betød rigtig meget for dem, at jeg varlige meget begge steder, det kunne jeg virkelig mærke var vigtigtfor dem. Så derfor faldt det mig aldrig ind at sige, at jeg ville væ-re mere det ene sted. Det var der bare ikke nogen diskussion om(…) Åh, så ville der bare være krise det ene sted. Det havde jegbare overhovedet ikke lyst til.For Pil var ændring af samværsordningen et ikke-neutralt emne. Det villehave såret forældrene, hvis hun havde foretrukket at bo længere tid hosden ene end den anden. Selvom Pils forældre gav udtryk for, at sam-værsordningen skulle indrettes, så datteren trivedes, så var Pil helt be-vidst om, at hun balancerede mellem to forældres ønsker og følelser, hvisnoget skulle laves om. Det var et ansvar, der resulterede i, at Pil førstsom voksen begyndte at bo mere hos moren end faren, og først efter atfaren var rejst væk fra hende til udlandet:Pil: Jeg spurgte, om man ikke godt kunne godt gøre det lidt læn-gere. Jo, det kunne vi godt, og så fik jeg også trumfet det med 2uger hvert sted igennem, så det blev 2 uger hos hver.Interviewer: Skulle det trumfes igennem?Pil: Ej, ja lidt. Jeg tror mere, de er sådan nogle, der er lidt ”øv, såser vi dig ikke i 2 uger”, så måtte man jo lige sige ”hey, det er alt-

så mig, der render frem og tilbage hele tiden”. Det kunne degodt forstå.Interviewer: Har I kunnet diskutere dine holdninger og følelseromkring det?Pil: Ja, sagtens, det har de altid været meget åbne overfor. Jeg haraltid været forsigtig netop med det der med at være meget hosden ene og mindre hos den anden. Men det har jeg heller aldrighaft interesse i at skulle være, men det har jeg også passet megetpå med, fordi jeg ved, at det ville betyde rigtig meget for dem,hvis jeg lige pludselig sagde, at nu vil jeg kun bo hos mor. Så vedjeg godt, at det ikke ville have været så fedt. Det havde ikke væ-ret så sjovt. Det havde jeg jo heller ikke lyst til.Som også børneinterviewene gav indsigt i, reproducerer nogle børn,hvad forældrene siger/ønsker, og tilpasser egne krav og ønsker efterforældrenes. Dette var tilfældet for Pil. Det er desuden tankevækkende,at det i Pils fortælling var mindre problematisk, at faren flyttede medarbejdet 1 år til udlandet, end at Pil begyndte at bo oftere hos moren fåhundrede meter fra farens hjem. Ligeledes giver det anledning til overve-jelser, at det i Pils tilfælde krævede en radikal strukturændring af bofor-men (faren flyttede til udlandet), for at ændringer i deleordningen kunnefinde sted. Selvom Pil oplevede, at forældrene lyttede og spurgte ind til,hvordan hun havde det med samværsordningen, var forældrene samtidigså eksplicitte omkring, hvad deres behov og ønsker til samværet var, atdet satte grænser for, hvor stor indflydelse Pil som næsten myndig selvfølte, hun kunne have. Det var således tydeligt for Pil, at et tilvalg af uligefordelt samvær ville gøre enten den ene eller anden forælder ked af det.Pil indrettede derfor sine behov efter de vilkår, hun levede under. Dele-ordning udgjorde den særlige orden i hendes hverdag, som det ikke varnaturligt at afvige fra:Jeg har aldrig ligget og været ked af det, fordi jeg ikke var hosmin far. Var meget naturligt. Nok fordi man havde gjort det al-tid. Sådan var det bare. Det kunne man ikke rigtig gøre nogetved. Jeg blev ikke flyttet over til min mor, fordi jeg havde lyst tildet. Der var en orden. Det faldt mig ikke ind.Anders oplevede som nævnt, at han fik større mulighed for selv at påvir-ke sit samvær, i takt med at han blev ældre, men det forstærkede ogsåsamtidig en spirende konflikt mellem forældrene, da han selv begyndte at

have meninger om sin samværsordning. Hvor forældrene tidligere havdediskuteret indbyrdes, blev Anders nu indblandet i hverdagsdiskussioner-ne om samværet. Samtidig optrappede det den underliggende konfliktmellem forældrene, at Anders nu blev en, der kunne tage parti:Mine forældre samarbejdede o.k. De har altid været i dialog. Detvar først, da jeg blev ældre og selv kunne bestemme, at det gikgalt. Der blev jeg jo lidt sådan en tredje part, og det skabte yder-ligere konflikt. Jeg kunne jo tage parti. Og gjorde det ofte for,hvad min far sagde.Anders og Pil oplevede, at deres indblanding i samværsarrangementetkunne have konsekvenser for familiefreden. En potentiel konflikt mel-lem forældrene kunne udløses, hvis børnene blandede sig, og forældrenesfølelser kunne blive sårede. Denne utilsigtede konsekvens af, at børn fårindflydelse på deres samvær, var Anne-Kristines forældre meget bevidsteom. De ønskede ikke, at deres datter skulle føle ansvar for at vælge, hoshvilken forælder hun ville være:Det skulle ikke være, så jeg fik dårlig samvittighed over det (…)jeg tror, de gjorde det klart for mig, at det har vi taget en beslut-ning om, så jeg ikke skulle føle (…). Jeg tror, det er vigtigt, atforældrene sørger for, at barnet ikke får dårlig samvittighed.Fordi man står i det der dilemma, fordi man ikke vil gøre denene ked af det, hvis man vælger en fra eller til.BEHOV FOR FLEKSIBELT ORGANISERET SAMVÆR STIGER MED ALDEREN

Interviewene gav indblik i, at behovet for fleksibilitet i samværet kanstige med alderen. Pil havde aldrig prøvet andet end deleordning, ogforældrene havde indrettet sig, så Pil og broren kun havde kort mellemde to forældre. Men jo ældre Pil blev, jo sværere blev det for hende atskifte hver uge mellem de to hjem:Jeg syntes, det var besværligt til sidst. Fik også flere og flere tingmed mig, bøger for eksempel. Det blev mere irriterende det hele(…). Jeg blev sådan lidt stresset af det. Jeg syntes bare, det varrigtig, rigtig irriterende. Jeg havde brug for længere tid. Jeg syntesogså, det gik hurtigt. En uge gik begyndte bare at gå hurtigere,hurtigere og hurtigere. Jeg syntes, man havde brug for mere tid,så man kunne nå at falde ned og være der.

Pil fik en 14/14-ordning, da hun var så gammel, at hun ikke længereorkede hver eneste uge at flytte frem og tilbage. Det gav længere tid til atfalde til hos forældrene, og hun skulle bruge mindre tid på at flytte fremog tilbage.For Rikke og Anders blev behovet for større grad af frihed ogfleksibilitet løst ved, at de begge tidligt flyttede hjemmefra. Rikke kom-menterede på Pils fortælling om, at hun, efterhånden som hun blev æl-dre, havde brug for mere tid, at hun havde valgt at flytte hjemmefra, dalivet som delebarn blev for omfattende og tyngende:Det var min måde at gøre det på. Så havde jeg virkelig bare mitsted, hvor alle mine ting var samlet, og så kunne jeg komme ogbesøge dem og have alle mine ting samlet et sted.Anne-Kristine oplevede som den eneste, at samværsordningen glidendeblev mere og mere fleksibel, efter at Anne-Kristines behov ændrede sig,da hun blev ældre. Således antog weekendsamværet, hun havde, fra hunvar 7 år, til sidst en så fleksibel karakter, at Anne-Kristine kunne tagehjem til sin far, når hun havde lyst.Disse forskelligartede udviklingsforløb illustrerer, hvordan derkan være stor forskel på, om barnet har reel eller formel indflydelse. Piloplevede, at forældrene gav udtryk for, at samværet skulle tilgodese Pil.Ikke desto mindre vidste Pil godt, hvad de helst ville have, nemlig at hunog storebroren skulle bo lige meget hos begge forældre. For Anne-Kristine og Rikke forholdt det sig anderledes. Her lyttede forældrene tilpigernes behov og indrettede samværet således, at de tilgodeså dem. IAnders’ tilfælde fremstod ændringerne i samværet som udtryk for storhandlekraft fra Anders’ side snarere end lydhørhed fra forældrenes.

Ligesom vi så det blandt de yngre børn, gav de unge voksne også udtrykfor, at en søskende kan skabe sammenhæng i en ellers måske opsplittethverdag. For Pil havde det stor betydning, at hun kunne følges med sinstorebror. Det skabte kontinuitet og hygge i hverdagen, og Pil og brorenkunne dele sorger og glæder ved at have to hjem, som de skiftevis flytte-de frem og tilbage imellem:Det er godt at have en søskende at følges med. Ens forældre skalbare lave to. Jeg var rigtig glad for at have min bror med mig. Atvi var to. Nogle gange kunne man jo også få sådan teenageanfaldog råbe, at øv altså, hvor er det bare tarveligt, at jeg skal slæbemin hårbørste frem og tilbage hver uge, og så kunne man snakkeom det. Jeg syntes, det var svært, da han flyttede hjemmefra førmig, og jeg skulle fortsætte alene.Pil og broren udgjorde en enhed, som havde hinanden og altid var detsamme sted. Pil fortalte, at det havde været svært for deres halvsøster, atPil og storebroren forlod hendes hjem sammen og var væk halvdelen aftiden:Min ene søster havde svært ved, at mig og min bror flyttede ogvar sammen hele tiden. Hun vidste jo godt, at hun ikke havdeden samme mor som os. Det har taget lidt tid at få hende til atindse, at hun jo er lige så meget søster for mig som min bror.Men det har hun haft lidt svært ved, også fordi vi jo var væknogle gange. Det har været lidt tough for hende lige at skulle af-finde sig med det.Pil og storebroren havde haft et fællesskab, lillesøsteren ikke følte sigsom en del af. Selvom lillesøsteren havde begge sine forældre sammen ihjemmet, var hun alligevel misundelig på de to ældre søskende, der hav-de hinanden. I fokusgruppeinterviewet supplerede Rikke Pils fortællingog fortalte, at hun kunne genkende lillesøsterens følelser. Mens der ibørneinterviewene ikke blev sat ord på, hvordan det var at være enebarni en skilsmisseramt familie med deleordning, fortalte Rikke, at hun havde

oplevet at føle sig uden for det fællesskab, der var i farens hjem, fordihun ikke var der nok:Det har jeg savnet lidt, faktisk det at have en søskende. Jeg varden eneste (…). De andre var mere knyttet sammen, og det vardet faktisk ikke, for i virkeligheden var mine søstre jo vildt glade,når jeg kom derhjem, men alligevel følte jeg, at de var lidt bedrestillede, fordi de jo var der oftere. Det havde da været meget fedtat have haft en storebror med.I fokusgruppeinterviewet gav Pil udtryk for, at forældre burde sørge for,at et barn havde søskende at følges med, hvis forældrene gik fra hinan-den og fik deleordning. Denne betragtning blev bakket op af Rikke ogAnne-Kristine.

Nye søskende, bragt ind i familien via en stedforælder, eller søskende,der kom til senere, kunne skabe ambivalente følelser. Mens Anne-Kristine fortalte, at hun havde stor glæde af stedfarens datter, havde hunhaft det sværere med stedmorens to døtre.I morens familie var stedfarens datter i hjemmet hver andenweekend, og det blev arrangeret sådan, at Anne-Kristine og stedsøsterenvar der samtidig. De to piger havde stor glæde af hinanden. Anderledeskonfliktfyldt var det i første omgang, da faren fik en kæreste med tonæsten jævnaldrende piger:Hos min far kom min stedmor, de er gift i dag, da jeg var 6-7 år,hun havde to piger, der var 1 år yngre og 1 år ældre end mig. Ogfor 12 år siden fik de en lille søn sammen. Det var hyggeligt athave nogen at lege med. Da jeg lærte dem at kende. Jeg tror ikke,jeg var så vild med dem i starten, og de var sikkert heller ikke såvilde med mig.Selvom Anne-Kristine skulle vænne sig til, at farens hjem nu også rum-mede tre andre personer, var Anne-Kristine ikke i tvivl om, at de ekstrafamiliemedlemmer var et privilegium:Men det er da en bonus ved at være skilsmissebarn, at man fårnogle ekstra søskende.

Anders havde i starten ikke et tæt forhold til farens kones børn. Da farenog kæresten flyttede sammen, var Anders og de to piger henholdsvis 4, 9og 10 år gamle, og faren og stedmoren sørgede for, at Anders var dersamtidig med de to piger:Jeg brød mig ikke om min fars familie. De var lige flyttet sam-men, og man har jo sådan en forsvarsmekanisme, at man haderfars nye kæreste. Men da jeg var 13 år, opdagede jeg, at jeg havdesøde søstre og en enormt sød stedmor. Før det var jeg megetpræget af forsvarsmekanisme. Jeg skulle holde min far i hånden,når jeg var i huset, og min stedmor var bare en, jeg skulle adlyde.Men så gik det op for mig, at det var fint.Når Anders huskede tilbage, oplevede han, at det havde været svært forbåde ham selv og pigerne. I farens hjem havde de været en sammenbragtbørneflok, der alle havde behov for at holde fast i deres egen forælder.For forældrene, faren og stedmoren, var det vigtigt, at alle tre børn blevbehandlet ens. Det betød, at fik Anders en computer, skulle pigerne ogsåhave en. Børnene skulle stå lige.For Andes tog det tid at acceptere og at kunne lide farens kære-ste og hendes børn, men:I dag har jeg det sindssygt godt med pigerne. De er ligesom sø-stre. En af dem bor lige ved siden af mig i dag, og vi ses tit oglaver mad.

Mens nogle stedforældre indgik helt naturligt og blev betragtet som etpositivt og integreret islæt i den respektive familie, kunne stedforældreogså skabe frustration, nervøsitet, oplevelsen af ikke at blive lagt mærketil m.m.Anne-Kristine tog morens mand for givet. Han var med til atskabe hygge i morens hjem, og når Anne-Kristine huskede tilbage, varstedfaren med til at gøre morens hjem mere ”hjemligt”. Farens kæreste,som kom til senere, var derimod en udfordring og blev angivet som år-sag til, at Anne-Kristine ønskede at være mindre tid hos sin far:Anne-Kristine: Det, der står klarest for mig, som jeg var ked af,det var med min stedmor, og der var det svært at gå til min far,for han var jo endelig glad. Var faldet lidt til ro.

Interviewer: Hvorfor var det svært med din stedmor?Anne-Kristine: Jamen, hun var også selv lige kommet ud af enskilsmisse, og jeg tror, hun var – ikke jaloux – men hun havdedet svært med, at min far var meget glad, når jeg var der, og villelave ting med mig. Og at vi nogle gange cyklede tur bare os to.Ved ikke, om hun har følt sig udenfor. Og så synes jeg, hun vardum ved min mor og søster. Og så blev jeg også sådan lidt ”duskal ikke genere min familie”, men det er blevet helt fint.Mens Anne-Kristines stedfar og far altid havde talt rigtigt fint sammen,oplevede hun, at stedmoren havde det svært med, at faren og moren talteså meget sammen:Kommunikationen var helt fin på overfladen, men selvfølgelighar der været nogle problemer. Især da min stedmor kom til ogikke var så glad for, at de talte sammen.Pil fortalte, hun var glad for både morens og farens nye ægtefæller. Dekom også begge til, da Pil var lille. Ikke desto mindre var der for Pil in-gen tvivl om, hvem der var hendes rigtige mor og far:Man var jo fuldstændig klar over, hvem der var ens rigtige far.Hvem der er ens forældre. Ikke at man ikke kan holde af dem.Jeg elsker mine stedforældre næsten lige så højt, fordi de er såstor en del af ens familie. Nu skal jeg ikke lyde tarvelig, men manved jo godt, hvem man prioriterer. Det er da min far og min sø-ster, jeg tænker på, når jeg skal over og sige hej. Det er da dem,jeg prioriterer, de to. Det er helt klart dem, der er mit fokus.Rikke og Anders gav indblik i, at stedforældres tilstedeværelse kan væreanderledes problematisk. Rikke fortalte, at hun havde oplevet, at mangeaf forældrenes stridigheder var opstået på grund af eller omkring morensmand. Mens Rikke huskede forældrenes forhold som relativt ukomplice-ret, så var relationen mellem faren og stedfaren af en sådan karakter, atdet først var til Rikkes 18-års fødselsdag, at stedfaren åbnede op for gen-sidig kontakt:De har ikke holdt jul og fælles fødselsdag, men det var ikke pågrund af mine forældre, men på grund af min stedfar, der harhaft et fuldstændigt sygeligt jalousiforhold til min far. Han gik al-tid ned i kælderen, når min far kom og hentede mig. Lige indenmin konfirmation fik jeg et brev om, at der havde han nattevagt,

så det kunne han ikke. Jeg tror egentlig, jeg vænnede mig til det,men da jeg var 13 år, satte jeg mig ned med ham og sagde tilham, at han skulle tage sig lidt sammen, for han skulle bare vide,at når jeg fik børn og blev gift, så nægtede jeg altså at skulle hol-de to af alting. Og så tog det ham så lige 5 år ekstra, så en dagkom han op og sagde ”ej, ville det ikke være hyggeligt med enfælles fødselsdag?” og så sad jeg lidt der. Det var bare megetmærkeligt, at et menneske skal ned i kælderen og hente ærter ifryseren, hver gang ens far kommer. Jeg havde ikke set demtrykke hænder, før jeg var 18 år. Det er jo virkelig ikke normalt.Også Anders fortalte, at forholdet mellem stedmoren og moren havdeværet og stadig var anstrengt.

En stedforælder og nye søskende kunne også skabe oplevelsen af at fåmindre opmærksomhed og blive mindre vigtig for forældrene. I de førsteår efter skilsmissen havde Anders levet størstedelen af sin tid i morenshjem, hvor de to havde været de eneste. Anders fortalte, hvordan hanhavde oplevet et fald i opmærksomheden fra sin mors side, da hun fik enny kæreste:Min mor var alene, og det hele handlede om mig. Så var de ny-forelskede, og det hele handlede om dem. Jeg oplevede et op-mærksomhedsdrop, fra at det hele handler om mig og til så sletikke. Måske var det også min mors tid til opmærksomhed. Bar-net får jo altid tonsvis af opmærksomhed, men det kan godt fø-les anderledes (…). Han stjal min mor, men i dag har vi et super-fedt forhold.Når Pil tænkte tilbage, fremhævede hun, hvordan faren havde gjort me-get ud af, at Pil og storebroren følte sig vigtige, da faren og stedmorenskulle have et barn sammen:Da min far og hans kone fik deres datter, der tog min far mig ogmin bror med til Paris i 3 dage i Disneyland, og det kan jeg tyde-lig huske, det var så vigtigt. Det var det første nye barn, og detvar alligevel lidt mærkeligt, at nu var der en ny kone, og nu skullede have et barn sammen, og hvad så med os, og der var det vir-kelig vigtigt, at min far, kun ham og os, han ligesom sagde, nutager vi lige væk. Nu skal den nye ikke have al opmærksomhe-den. Det kan jeg huske stadigvæk, at det var bare det vigtigste.

Som vi har set i børneinterviewene, har den geografiske afstand mellembørns to hjem stor betydning for, hvordan børnene trives i deleordning,og også de fire unge voksne fremhævede betydningen af den geografiskeafstand mellem forældrene som essentiel for, hvordan de havde haft detmed at bo hos begge forældre skiftevis.Pils forældre boede ganske få hundrede meter fra hinanden, ogPil var meget bevidst om, at den korte afstand betød, at hverdagen blevlettere, når hun eksempelvis kunne hente ting hos den ene forælder, hunhavde glemt:Jeg har virkelig været glad for, at de forblev i det samme område.Alt sådan noget med, at jeg kunne gå i den samme skole, og jegskulle ikke køre langt med den ene og kortere med den anden,og jeg kunne have venner begge steder. Det har været virkeligvigtigt for mig, at jeg har kunnet gøre det samme to forskelligesteder.Anders’ far flyttede sammen med kæresten i nærheden af kærestens eks-mand, så de to børn, de havde sammen, fik kort afstand mellem dereshjem. Konsekvensen blev, at Anders derfor fik meget lang transporttidmellem moren og faren med en afstand mellem de to hjem, der gjordetransportmuligheder som cykel umulig. For Anders skabte farens nyekæreste indirekte logistiske udfordringer for Anders, fordi valget forfaren og stedmoren blev mellem, om der skulle være kort afstand mellemforældrene for Anders eller for stedmorens to døtre. Anders gav i inter-viewet udtryk for, at afstanden mellem moren og faren havde gjort deugentlige skift mellem de to hjem hårde:Distancen var det værste. Jeg boede helvedes langt væk hos minfar. Jeg var der kun for at se dem. Jeg havde ingen venner i byen,jeg kendte ingen, og i dag kan jeg ikke finde rundt der. Jeg kend-te kun til huset. Den største udfordring for mig var helt sikkertafstanden, fordi jeg havde velfungerende hjem hos både min farog min mor. Jeg kunne jo ikke lige tage venner med hjem til min

far. Far skulle jo så køre dem hjem igen. Det blev bare et sted,jeg sov.Anders savnede sine venner. Byen, hvor faren havde hus, kendte hanikke. Han følte sig fremmed i byen og isoleret i huset, der var det enestested, han havde tilhørsforhold til i byen. Han havde og fik aldrig tilhørs-forhold til området, fordi alt det udenomsfamiliære foregik langt væk.Venner kunne ikke komme med hjem, og det var umuligt at integrereden hverdag, han levede i morens hjem, når han var hos faren. Den storegeografiske afstand mellem forældrene komplicerede det, at han skullependle mellem forældrenes to hjem.Det var helt klart ikke godt for mig, at min far boede så langtvæk. Det har påvirket mig enormt meget. Men min fars kærestesbørns far boede jo tæt på, og de blev jo nok nødt til at vælge,hvilket barn de skulle bo tættest på. Og jeg har nok klaret detbedre end pigerne, hvis de havde haft langt mellem hjemmene(…). Jeg følte altid, jeg var alt for kort tid hos min far. Jeg kunneikke holde min mor ud til sidst, men havde jeg fået deleordningtidligere, som 10-årig for eksempel, så havde det nok været godt.Et barn opdager, at det er mere et sted. Bøf med sovs hos far ogøv hos mor.

Når Anders kom hjem til faren, skulle han vænne sig til, at huset nu varfuldt af mennesker, og at han ikke i samme grad kunne se sine venner.Omstilling mellem de to hjem var et tema, alle fire bragte på banen:Anne-Kristine: Jeg kunne huske, at så skulle man pludselig pak-ke. Lidt forvirrende. At man skulle omstille sig selv til at være ien ny familie, i et nyt liv. Det tror jeg har været det sværeste. Detder med, at der var to forskellige familier, to forskellige måder atgøre tingene på. Det var nok mest i hovedet, at man skulle væn-ne sig til det.Pil: For mig var det bare … Det gik lidt for hurtigt nogle gange.Jeg synes, det var hårdt senere hen, at jeg skulle flytte hele tiden.Det kan godt være, at jeg følte mig lidt som en kuffert alligevel.Jeg synes, det stressede mig lidt. Eller gjorde mig lidt irriteret.Jeg er også meget glemsom. Jeg glemte hele tiden ting.

Interviewer: Hvad skete der, hvis du glemte noget? Skulle du såselv hjem og hente det?Pil: Det kom lidt an på situationen. Om jeg stod og tudede, fordijeg havde glemt en bog, så kunne min mor godt lige trille migover eller omvendt. Ellers var det jo mig selv. På den anden sidekan jeg heller ikke forestille mig, at det kunne have været gjortanderledes eller bedre på nogen anden måde. Jeg synes, det erblevet gjort så godt, som det kunne for mig. Så det er alligevelikke så negativt. Men det var lidt hårdt nogle gange. Men jeg harjo ikke prøvet noget andet.Anne-Kristine: Det kan jo bare ikke være perfektMen omstilling kunne også være spændende og udfordrende:Jeg havde to meget forskellige familier, og det var jo også sjovtmed den afveksling. Det var noget af det gode – at der var nogetdet ene sted og noget helt andet det andet sted, at det var noglehelt andre ting, man spiste. Og nogle helt andre ting, man lavedeog brugte sin fritid på (Pil, 21 år).En hverdag fordelt på to forældres hjem betød også dobbelt op af mate-rielle goder og en stor og broget familie:Anne-Kristine: Man havde jo to værelser, dobbeltjul og -gaver.Det er meget sjovt. Der var jo rejser, dobbeltferier. Materielleting.Rikke: Folk var vildt misundelige. Blærefaktor.Pil: Begge mine forældre er enebørn, så pludselig fik jeg fætre ogkusiner ved, at de blev gift med nye. Fantastisk pludselig at havetre kusiner og to fætre. Wow.

Rikke: Det er vigtigt, at mine forældre – nu snakkede de ikkemeget sammen, men alligevel – at de snakkede om, hvornår manmåtte drikke, og hvor sent man måtte være ude, for sådan nogetvar mine forældre enige om. Så det heller aldrig kan være dender ”hjemme hos far, der må jeg det her”, for det skaber bare ensplid på en måde og laver nogle unødvendige konflikter.Anne-Kristine: Det, der betød mest, var, at de fandt ud af detsammen og var enige om opdragelse. Det med at de gik til for-ældremøder sammen.Pil: Jeg synes også, det har været rart, at mine forældre kunnesnakke sammen, og at de gjorde det. Hvis nu jeg var lidt tristover noget, at mine forældre havde skrevet sammen, at min morfor eksempel havde skrevet til min far: ”Hey, Pil er ked af et ellerandet”. Det var bare rart at vide, at de snakker sammen. Når desnakker sammen, var det kun om mig og min bror, men detgjorde de, og de holdt hinanden opdateret.***Anders: Min far kom og pyntede op til fødselsdag om morgenenhos min mor, og så vækkede de mig sådan. Sådan har det altidværet. Altid.Anders’ forældre var altid sammen til ting, hvor begge forældre skullevære der, som forældremøder eller kampe, og der følte han sig ikke somdelebarn.Anders, Pil, Rikke og Anne-Kristine kunne alle huske situatio-ner, hvor deres forældre havde skændtes eller været uenige.Selvom Anders’ far altid har kunnet komme i sønnens andethjem, var det ikke altid rart. Ofte var tonen afvisende, og, som Andersformulerede det, faren ”blev tit afvist med sådan en kold skulder eller ensarkastisk bemærkning”. Anders’ forældre skændtes meget.Anders: Der har været skænderier, og jeg har følt, at jeg ikkekunne have dem sammen. Hvis der var noget, jeg skulle have lovtil, kom de stort set hver gang op at skændes. Det var helt klartfor mig, at det ikke var rart, når de mødte hinanden. Og detgjorde de hver gang, jeg skulle hen til min far eller tilbage til minmor. Der var konfrontation hver gang. Diskussionerne havdeingen mening andet end, at de bare prøvede hinanden af. Detgenerede mig.

I fokusgruppen med Pil, Anne-Kristine og Rikke var der enighed om, atdet havde betydet meget, at forældrene havde været loyale over for hin-anden. Forældrene skulle være neutrale og ikke spille børnene ud. Når deikke havde været det, huskede de som voksne tilbage på det med ubehag:Rikke: Min far har aldrig været sådan, men min mor kunne godtfinde på at sige, Rikke, du kender ham jo, det gør han jo, det erjo din far, men de har været gode til at være meget loyale overfor den anden.Anne-Kristine: Det vil man jo ikke have.Rikke: Nej, det er jo bare noget, man selv må synes, men de skaljo være total neutrale og slet ikke rydde op i gamle ting/følelser.Interviewer [henvendt til Anne-Kristine]: Er det noget, du ogsåkan genkende?Anne-Kristine: Ja, helt sikkert. Altså min mor, jeg har aldrig hørthende sige noget dårligt om min far, lige meget hvor meget, omjeg har brokket mig over ham. Når jeg gerne ville have hendelidt med på den, der har hun ikke villet sige noget dårligt omham. Men min far kunne godt sige nogle ting om min mor. Deter da meget sørgeligt, for man vil jo også beskytte sine forældreover for hinanden.

Rikke: Det var ikke, fordi jeg ønskede, at mine forældre skullefinde sammen igen, men på det tidspunkt i ens liv, er det bare deto mennesker, der er allervigtigst, så er det bare et stik i hjertet athøre de der ting.Pil: Ja, det er det. Ja. Skulle man sige noget, så måtte de godt ladevære med det og bare være søde.Som det fremgår af interviewuddraget, var det ofte små nuancer, dergjorde udslaget, om forældrene opretholdt den neutrale og positive om-tale af den anden forælder. Som Pil fortalte, var det vigtigt, at forældrenealtid var positive eller neutrale i forhold til den anden forælder, ogsåselvom hun selv kunne komme og brokke sig. Som Rikke formulerededet, gav direkte eller indirekte kritik af den anden forælder et stik i hjer-tet.

Interviewene gav indblik i, hvordan de unge voksne tænkte tilbage på dehjem, de havde pendlet imellem: Mens Pil oplevede, hun havde to hjem,forsøgte Rikke at opnå denne følelse ved at skifte fra udvidet samvær tildeleordning. For Anders og Anne-Kristine var følelsen af kun at have éthjem meget klar. Anders fortalte:Jeg kan ikke have flere hjem. Mit hjem var hos min mor største-delen af min barndom. Altså indtil jeg blev uvenner med minmor og flyttede hen til min far. Jeg kan heller ikke have to juleaf-tener. Jul holdt jeg altid hos min mor, så fik far nytår.Anders måtte mere hos faren. Han eksemplificerede det ved, at hos farfik han bøf med sovs, mens det hos mor stod på grøntsager og sport.Anne-Kristine sammenlignede farens hjem med det at besøge bedstefor-ældre:Jeg skulle ikke lave så meget hos min far. Det var lidt mere spe-cielt at være hos min far. Måske en lidt mærkelig sammenligning:men det var lidt ligesom at komme hos sine bedsteforældre medhygge og slik. Jeg så min mor mere, jo. Der blev gjort noget eks-tra, når jeg var hos min far.

Anne-Kristine oplevede, at hendes hjem var mest hos moren:Det ene har altid været endnu mere mit hjem end det andet, mendet har da været mit hjem. Min far har jo været der. Men jegtænker, at der tit vil være forskel på, hvor man føler sig mesthjemme.I fokusgruppeinterviewet kommenterede Pil de andres oplevelse af ikkeat have en hverdag hos deres far:Pil [henvendt til Anne-Kristine og Rikke]: Det, I siger, at I, når Ivar hos jeres far, så var det ligesom, at I var hos jeres bedstefor-ældre. Og jeg tror, det er vigtigt, at man har en hverdag. Som dusavnede, Rikke, hos din far. Det ville jeg føle var vigtigt. At jegkunne mærke, at det kunne godt være, jeg havde to hjem, menjeg var hjemme begge steder. jeg ved ikke, hvordan jeg skal for-klare det. Det er lige meget mit hjem begge steder.Rikke: Jamen, jeg tror helt klart, det er vigtigt det med, at manhører til begge steder, for det gjorde jeg ikke (…) jeg nåede ikkeat falde til. Vigtig faktor, at man kan høre til begge steder.For Pil var oplevelsen af altid at have haft to hjem vigtig. Hun stillede sigskeptisk i forhold til kun at føle sig hjemme ét sted. Dette var anderledesuproblematisk for Anne-Kristine og for Anders, der anså det for umuligtat have mere end ét hjem. Disse tilkendegivelser skal ses i lyset af, at Pilaldrig har prøvet andet end at leve i en deleordning, mens Anne-Kristinekun levede i deleordning som meget ung, og Anders kun havde dennesamværsordning i meget kort tid.

mig hele tiden, og min mor vil have, at jeg skal bo hos hende.Det har da betydet meget for mig, at jeg boede 1 uge hos hver,at jeg har vidst, at det har de godt kunnet finde ud af at deles ommig og min søster på den måde.Som det fremgår af passagen fra fokusgruppeinterviewet, betød det me-get for Anne-Kristine, at forældrene i første omgang ønskede at være ligemeget sammen med hende. For hende var det et signal om, at beggeforældre elskede hende. Det var ligeledes et signal om, at hun som datterikke havde gjort noget forkert, selvom forældrene var blevet skilt. OgsåRikke oplevede, at deleordning kunne være udtryk for forældrenes inte-resse og kærlighed, fordi begge ønskede at have barnet boende hos sig.Hendes forældre havde i udgangspunktet ikke valgt deleordning, og Rik-ke havde kæmpet med følelsen af, at faren ikke ønskede hende nok til atkæmpe for hende, og at han måske i virkeligheden syntes, det var fint, atRikke kun var hos ham i begrænset tid.

Temaerne for de unge overlapper børneinterviewenes fund.Et væsentligt tema for de unge er således den geografiske af-stand mellem de to hjem. Kort afstand mellem forældrene skaber ram-mer for en vis fleksibilitet og kontinuitet i hverdagen hos faren og mo-ren. Omvendt har stor afstand mellem forældrene en stor negativ ind-virkning på, hvordan Anders trivedes med at være meget i begge hjem.Problemet med at se venner, hvis børn halvdelen af tiden bor langt vækfra dem bliver endnu mere påtrængende, når børn bliver ældre og får etungdomsliv.Ligesom det også artikuleres i børneinterviewene er et tema i deunges fortællinger, at søskende har stor positiv betydning. Udvidelsen affamilien i form af stedforældre eller halvsøskende kan være både givendeog problematisk.Et tema, de unge voksne bringer på banen, er den symbolværdi,deleordningen kan rumme som et udtryk for forældres kærlighed til bar-net: Deleordning viser, at begge forældre elsker barnet, og det giver bar-net en oplevelse af at være ønsket.Alt i alt er de unge i varierende grad og med forskellig forhistoriepositive over for deleordning. Dette skal ses i lyset af, at de alle er vokset

Vi har i denne undersøgelse fået indblik i, hvordan skilsmissebørn i dele-ordninger oplever deres hverdag. Nogle af de problemstillinger, børnenefremhævede, er særskilte for børn i deleordninger. Andre problemstillin-ger deler de med skilsmissebørn i almindelighed, om end disse accentue-res for delebørn, fordi de tilbringer lige meget tid hos begge forældre.Atter andre problemstillinger er vilkår for børn, uanset om deres foræl-dre er skilt eller ej. Det gælder eksempelvis de behov for forandringer ihjemmet, børn kan opleve, i takt med at de bliver ældre og får øget trangtil frihed og autonomi.

børnenes. Et dominerende tema er at få en retfærdig ordning, som giverforældrene mulighed for at få lige adgang til børnene. For nogle forældreoverskygger behovet for retfærdighed barnets trivsel, og børn kan i dissefamilier opleve at blive reduceret til en genstand, forældrene kæmper om.Vi observerede i den forbindelse en kønsforskel: Nogle mødre mener,det er fair, at begge forældre har barnet lige meget. Andre havde følt sigpresset til at få en deleordning, selvom de mente, at børn har bedst af enfast base. Ingen af de deltagende fædre talte om børns behov for at haveen fast base.Et andet motiv til at vælge deleordning beror på de fordele, bør-nefri tid kan skabe for forældrene. Pressede forældre, herunder mødreder føler, de har stået alene med ansvaret for børnene, kan opleve, at endeleordning skaber et pusterum, hvor de i de uger, børnene er hos deresanden forælder, kan pleje sig selv, deres karriere og egen sociale om-gangskreds. For disse forældre kan savn af børnene gå hånd i hånd meden lettelse over at have lidt tid til sig selv. Ligeledes kan den børnefri tidgenerere ekstra overskud, så forældrene føler sig bedre rustede i deresrolle som forældre de uger, hvor børnene er hos dem.Et tredje motiv er, at barnet med en deleordning bevarer (ligemeget) kontakt til begge forældre.Et fjerde motiv til at vælge deleordning er, at nogle forældre me-ner, at det kan holde forældrekonflikterne nede, hvis begge ”får lige ad-gang til barnet”.Selvom en deleordning sjældent er etableret for at tilgodese bør-nenes behov, er der børn i undersøgelsen, som peger på, at det er dejligtat kunne bevare en tæt kontakt til begge forældre. Et par af de unge i20’erne, som deltog i undersøgelsen, oplever det som et udtryk for for-ældrenes interesse og kærlighed, at begge ønsker at have barnet boendehos sig.

At pakke, skifte og falde til er simpelthen bare mere besværligt. Flere afde forældre, som deltog i undersøgelsen, fortalte, at de ikke selv villekunne holde ud at leve i en deleordning. Børn i deleordninger er derforudsat for en særlig og ekstra belastning, som ikke i samme udstrækninggælder for andre skilsmissebørn. Givet, at en række forudsætninger eropfyldt, tyder undersøgelsen på, at børn kan håndtere at have to hjem.Har børn gennem en årrække, eller siden de var små, levet i en deleord-ning, så er det den normale sociale orden, og det kan være svært at fore-stille sig, at tingene kan være anderledes. Idéen om at have to hjem blev imindre grad problematiseret blandt de yngste end blandt de ældre børnog de unge. Børn kan også godt håndtere, at der er forskelligheder vedde to hjem. Men gestalter forældrene deres barn som to helt forskelligepersoner, eller er normerne i de to hjem i egentlig modstrid, er det næppegunstigt for et barns udviklingsbetingelser.Undersøgelsen efterlader det indtryk, at deleordning oplevessom tungere og mere besværlig, i takt med at børn bliver ældre. Når børnnår teenagealderen, er det for eksempel vigtigt at have adgang til ynd-lingstøjet, og det bliver vigtigere at kunne være sammen med vennerne.Det er især blandt børn i de ældre aldersgrupper, at vi ser en efterspørg-sel på andre samværsordninger end deleordninger.Afstanden mellem forældrenes hjem er afgørende for, om barnetkontinuerligt kan være forankret i sit lokale miljø. Lang distance mellemforældrene kan forhindre børn i at se venner, gå til fritidsinteresser m.m.i de uger, de er hos den forælder, der bor længst væk fra disse vigtigeudenomsfamiliære arenaer. Nogle børn befinder sig på isolerede familiæ-re øer i halvdelen af deres tid uden mulighed for at integrere det øvrigesociale liv.

Forældres fleksible indretning af samværet og kort geografisk af-stand mellem de to hjem kan bidrage til at gøre hverdagen nemmere forbørnene, fordi de derved bedre kan integrere deres to familieliv, eksem-pelvis ved at smutte forbi i det andet hjem for at hilse på, hente glemteting eller tage en ekstra overnatning der, fordi det er mest praktisk.For nogle børn har det ingen betydning, at deres forældre bordør om dør, fordi forældreforholdet er så belastet, at barnet lever toadskilte liv i de to hjem. For en del familier i undersøgelsen forekommerder ingen samordning, fordi forældrene ikke eller kun på et minimaltniveau samarbejder. Herved bliver der lagt en belastning på børnene,som i nogle tilfælde fører til, at de logistiske aspekter bliver yderligerebesværliggjort.Børnene i undersøgelsen er meget bevidste om, hvordan deresforældre har det med hinanden. Undersøgelsen viser, at nogle delebørndeler skæbne med andre skilsmissebørn ved at have forældre med ind-byrdes dårlige relationer eller forældre, der ligger i åben krig. I sådannesituationer kan børn blive fanget i en loyalitetsklemme eller blive brugt ien alliance mod den anden forælder. Belastede forældrerelationer findervi i dette undersøgelsesmateriale ikke kun blandt familier, der har fåetderes deleordning fastsat i statsforvaltningen. Når forældrenes indbyrdesforhold er dårligt, kan det også belaste andre aspekter af delebørns hver-dagsliv, for eksempelvis ved at de forpligtelser eller aktiviteter, barnet erindrulleret i uden for familien (fritid, venner mv.), ikke bliver passet. I desærligt konflikttunge familier er barnet følelsesmæssigt i klemme mellemde to stridende forældre. I de værste tilfælde bliver barnet brugt af entenbegge eller den ene forælder mod den anden. Undersøgelsen finder ek-sempler på børn, der håndterer disse kritiske forældrerelationer ved atlukke fuldstændig af for information mellem forældrene. De styrer igen-nem tilværelsen ved at skjule følelser for den ene forælder for den andenDisse børn censurerer alt, hvad de fortæller om hverdagen hos den eneforælder til den anden eller lukker helt i og fortæller ingenting. Dervedkommer børnene til at leve to helt adskilte liv.

Forældre skal hjælpe børn med at skabe kontinuitet imellem de to fami-lieliv. Det kan ske ved:–Et respektfuldt og udbygget forældresamarbejde, hvor forældresammen kan løse hverdagens problemstillinger og træffe væsentligebeslutninger sammen.At tillade barnet adgang til den anden forælder (for eksempel tilladetelefonkontakt, give barnet rum til at kunne tale om sit andet familie-liv, tillade barnet at kunne smutte forbi den anden forælders hjemosv.).Et fleksibelt organiseret samvær, hvor det er muligt for barnet atflytte rundt på samværet, når der opstår behov.En fælles forståelse omkring centrale normer og opdragelsesområ-der.

De ovenfor nævnte forhold skærpes:––Hvis der er søskende, som har hver deres bopælsforælder. Der børvære synkrone regler og normer for søskende, der følges ad.Hvis barnet har særlige behov: Det nytter for eksempel ikke, at etlæsesvagt barn kun får træning i det ene hjem, eller at det overvægti-ge barn kun er på diæt det ene sted.Forældre er et ankerpunkt for børn, men børn har også et hverdags-liv uden for forældre-barn-relationen: Hvis en deleordning skal fun-gere godt, bør forældre bosætte sig i nærheden af hinanden, så bar-net fra begge hjem kan bibeholde kontakt til lokalmiljøet – skolen,fritidsaktiviteterne og vennerne.Stedforældre og nye søskende kan tage tid og opmærksomhed frabarnet. Får forældrene nye partnere, er det derfor vigtigt, at barnetoplever, at forældrene stadig prioriterer (alene)tid med barnet, og atbarnet stadig oplever, at det får opmærksomhed.

Vi har gennem arbejdet med denne undersøgelse kunnet konstatere, atnogle – også advokater – har den forståelse, at fælles forældremyndigheder ensbetydende med, at børn også skal være omfattet af deleordning.Der forekommer at være brug for en oplysningsindsats, som klargør, atden juridiske konstruktion om forældremyndighed og den praktiske sam-værsordning er to forskellige ting.Når en eller begge forældre ønsker at få statsforvaltningen (ellerdomstolen) til at fastsætte en deleordning, bør den familieretlige myndig-hed forhøre sig grundigt om, hvordan forældrepar har tænkt sig at reali-sere deres forældresamarbejde.Man kan som udgangspunkt stole på børns udsagn, men skalman altid tage dem for pålydende? Vores undersøgelse peger på, at derikke er et enkelt svar herpå. Hvad børn (og voksne) siger i en interviewsi-tuation, vil uundgåeligt være præget af de særlige forhold, den enkeltesamtale er underlagt og det enkelte barns personlighed og aktuelle sinds-tilstand. Nogle børn er bramfri og synes at kunne tale lige ud af posen;andre er forsagte eller diplomatiske. De ønsker ikke at være illoyale ellermiskreditere deres forældre, men vil tværtimod helst beskytte dem. Atterandre børn taler med en stemme, der reproducerer, hvad forældrene harsagt, eller hvad børnene tror, forældrene vil sige. Det er ikke givet, at deter børnenes oprigtige mening, der kommer frem. Det forekommer der-for til stadighed at være en udfordring og en væsentlig del af arbejdet forde familieretlige myndigheder at tilstræbe klarhed over, om børns ønskertil eller meninger om deres samværsordning hidrører fra dem selv ellerfra forældrene.3

Når forældre går fra hinanden, tænker flere, at en deleordning vil væreden bedste og nemmeste løsning for barnet. På den måde bevarer barnetkontakten til begge forældre. Og forældrene undgår måske konflikter om,hvor barnet skal være. Sandheden er, at en deleordning stiller store kravtil både børn og forældre i forhold til at få hverdagen til at fungere godtfor barnet.Værktøjet her kan hjælpe jer forældre til at afklare, om en dele-ordning, hvor barnet bor lige meget hos begge forældre, vil være en godidé i jeres tilfælde. Værktøjet er kun vejledende og kan ikke give denendelige sandhed. Det er afgørende, at beslutningen altid bliver taget iforhold til det enkelte barn. Der kan være konkrete forhold hos barneteller hos forældrene, som indebærer, at en deleordning er en dårlig idé –eller omvendt: en god idé, som familien kan arbejde videre med.På de næste sider er en række udsagn om barnet og om det sam-arbejde, I har som forældre.Hvis du og den anden forælder ikke længere lever sammen, ogbarnet er omfattet af en samværsordning, som I overvejer at ændre til endeleordning, så tænk på de sidste 3-6 måneder, når I besvarer. Det kanogså være, at I allerede har en deleordning, men nu er kommet i tvivl om,

PasserikkeTEMA: MOTIVER.I VIL HAVE EN DELEORDNING, FORDI …En deleordning er den mest retfærdigeløsningEn deleordning er den eneste løsning, I kanblive enige omEn deleordning vil skabe færrest muligeproblemer mellem jer forældreBarnet er lige knyttet til begge sine foræl-dre og vil have svært ved at undvære no-gen af demA=Tæl antal scores sammen om motiverTEMA: BARNETKlager ofte over hovedpine, ondt i maveneller kvalmeBekymrer sig om mange ting, virker oftebekymretEr ofte ked af det, trist eller har let til grådEr utryg og klæbende i nye situationer,bliver nemt usikker på sig selvEr bange for mange ting, er nem atskræmmeBarnet er vellidt af andre børn/ungeBarnet har flere gode vennerBarnet er glad for at gå i skole (daginstituti-on)I almindelighed er barnet robust. Bådefysisk og følelsesmæssigtBarnet har særlige behov, for eksempelindlæringsvanskeligheder, ADHD, handi-cap, langvarig eller kronisk sygdomBarnet er god til at sige fra, når der er noget,han/hun ikke vilBarnet har ofte svært ved at omstille sig,når han/hun skifter mellem hjemmeneBarnet giver udtryk for, at der manglersammenhæng i hverdagen. Han/hun følersig presset eller stressetBarnet føler, at han/hun bliver behandletsom to forskellige personer (i de to hjem).Han/hun føler sig splittetTæl antal scores sammen om barnet

PasserikkeTEMA: FORÆLDRENES KOMMUNIKATIONOG SAMARBEJDEDu er fleksibel og rundhåndet, når den andenforælder ønsker at ændre på samværetDu synes, den anden forælder er en god far/morfor barnetDu respekterer den anden forælder (og dennesmåde at opdrage barnet på)Du er lydhør over for dit barns ønsker medhensyn til samværDet sker, at du bagtaler den anden forælder,mens barnet hører på detDen anden forælder er fleksibel og rundhåndet,når du ønsker at ændre på samværetDen anden forælder synes, du er en god far/morfor barnetDen anden forælder respekterer dig (og dinmåde at opdrage barnet på)Den anden forælder er lydhør over for dit barnsønsker med hensyn til samværOverordnet har I forældre den samme indstil-ling til opdragelse. I er enige om, hvad barnetmå og ikke måSom forældre taler I uden besvær om, hvordanI hjælper barnet, hvis han/hun har problemerI taler ikke eller kun meget nødigt med hinan-denSom forældre lytter I til hinanden, tager hinan-dens meninger alvorligtSom forældre er I begge i stand til at indgåkompromisser. I evner at finde løsninger,selvom I ikke er helt enigeDu og den anden forælder har ofte konfliktermed hinandenDet sker, at I forældre skændes, mens barnethører på detDet er nemt at ændre på samværet, hvis barneteller en af jer forældre har brug for detDet er naturligt, at I forældre er sammen om atfejre barnet, for eksempel når han/hun harfødselsdagI forældre finder det naturligt at invitere hinan-den indenfor til en kop kaffeTæl antal scores sammen om forældre-samarbejde

PasserikkeTEMA: HVERDAGENS INDRETNINGNår barnet er hos dig, kan han/hun frit kontakteden anden forælder (fx telefon, sms, mail,chat)Når barnet er hos den anden forælder, kanhan/hun frit kontakte dig (fx telefon, sms, mail,chat)Når barnet er hos dig, må han/hun gerne kom-me forbi hos den anden forælderNår barnet er hos den anden forælder, måhan/hun gerne komme forbi hos digBarnet har mulighed for at tage nogle af sineting med frem og tilbage mellem de to hjemBarnet kan nemt have kammerater med hjem-me hos digBarnet kan nemt have kammerater med hjem-me hos den anden forælderBarnet kan nemt passe sine fritidsinteresser,uanset om han/hun er hos den ene eller denanden forælderBarnet kan nemt besøge sine venner, uanset omhan/hun er hos den ene eller den anden foræl-derBarnet har i begge hjem sit eget værelse (elleret sted, der er hans/hendes eget)Barnet kan nemt komme til/fra skolen (dagin-stitutionen), uanset om han/hun er hos moreller farTæl antal scores sammen om hverdagensindretningTEMA: DE ANDRE FAMILIERELATIONERBarnet har et godt forhold til andre familiemed-lemmer i din husstand (eksempelvis ægtefælleog søskende)Barnet har et godt forhold til andre familiemed-lemmer i den anden forælders husstand (ek-sempelvis ægtefælle og søskende)Tæl antal scores sammen om familierelationerCC

Din indstilling er positiv, når Iovervejer deleordning. Det erikke først og fremmest de voks-nes behov, du tænker på, menbarnets.Din besvarelse tyder på, at jeresbarn for tiden er robust. Det eren fordel, hvis I tænker på endeleordning. Beslutningen om,hvilken samværsordning derpasser bedst, skal imidlertidaltid vurderes ud fra det konkre-te barn.Din besvarelse tyder på, at Iforældre er lydhøre og anerken-der hinanden. Jeres samarbejdefungerer rimeligt gnidningsfrit.Det er gunstigt, når man hareller tænker på at få en deleord-ning.

Dit barn forekommer atvære skrøbeligt på et ellerflere områder. Du bør over-veje, om dit barn kan magteden omstilling, det kræverat flytte frem og tilbagemellem to hjem. Det kanbelaste barnet yderligere.Den ene eller jer begge harproblemer med at imøde-komme og respektere denanden forælder. Der erknaster i jeres forældre-samarbejde. Jeres indbyr-des forhold forekommer atvære for kompliceret til, atdet kan fungere godt forbarnet med en deleordning.Måden, I har indrettet jerpå, vil gøre barnets hverdagbesværlig og opsplittet, hvisdet lever i en deleordning.

LITTERATURAmato, P.R. & C. Dorius (2010): ”Fathers, Children and Divorce”. I:Lamb, M.E. (Ed.):The Role of the Father in Child Development(4thed.). New York: Wiley.Amato, P.R. & F. Fowler (2002): ”Parenting Practices, Child Adjustment,and Family Diversity”.Journal of Marriage and Family,64, s. 703-716.Amato, P.R. & J.G. Gilbreth (1999): ”Nonresident Fathers and Chil-dren’s Well-Being: A Meta-Analysis”.Journal of Marriage and Fami-ly,61(3), s. 557-573.Amato, P.R. & S. Rezac (1994): ”Contact with Residential Parents, In-terparental Conflict, and Children’s Behavior”.Journal of FamilyIssues,15(2), s. 191-207.Backe-Hansen, E. (2002): Barns deltakelse i spørreskjemaundersøkelsersett i forhold til generelle, forskningsetiske krav. I: Andersen, D.& M.H. Ottosen (red.):Børn som respondenter. Om børns medvirken isurvey.København: Socialforskningsinstituttet, 02:23.Bauman, Z. (2001):Community. Seeking Safety in an Insecure World.Cam-bridge: Polity Press.Bauserman, R. (2002): ”Child Adjustment in Joint-Custody Versus Sole-Custody Arrangements: A Meta-Analytic Review”.Journal ofFamily Psychology,16(1), s. 91-102.

Beck, U. & E. Beck-Gernsheim (1995):The Normal Chaos of Love.UK:Cambridge: Polity Press & Blackwell Publishers.Buchanan, C.M., E.E. Maccoby & S.M. Dornbusch (1996):AdolescentsAfter Divorce.Cambridge MA: Harvard University Press.Emery, R.E. (1999):Marriage, Divorce, and Children’s Adjustment(2nd ed.).Thousand Oaks, CA: Sage.FN-konventionen om barnets rettigheder. Tilgængelig på:http://boes.org/un/danun-b.html.Friedman, M. (2004): ”The So-Called High-Conflict Couple: A CloserLook”.American Journal of Family Therapy,32(2), s. 101-117.Gilmore, S. (2010): “Shared Parenting: The Law and the Evidence (Part2)”.Seen and Heard,20(1), s. 21-35.Gilmore, S. (2006): ”Contact/Shared Residence and Child Well-Being:Research Evidence and its Implications for Legal Decision-Making”.Int. J. Law Policy Family,20(3), s. 344-365.Harris-Short, S. (2010): ”Resisting the March towards 50/50 SharedResidence: Rights, Welfare and Equality in Post-SeparationFamilies”.Journal of Social Welfare & Family Law,32(3), s. 257-274.Haugen, G.M. (2010): ”Children’s Perspectives on Everyday Experiencesof Shared Residence: Time, Emotions and Agency Dilemmas”.Children & Society,24(2), s. 112-122.Hetherington, E.M. (1999): “Should We Stay Together for the Sake ofthe Children?” I: E.M. Hetherington (Ed.):Coping with Divorce,Single Parenting, and Remarriage.Mahwah, NJ: Erlbaum, s. 93-116.Hetherington, E.M. & J. Kelly (2002):For Better or for Worse.New York:Norton.Hetherington, E.M., M. Cox & R. Cox (1985): ”Long-Term Effects ofDivorce and Remarriage on the Adjustment of Children”.Journalof the American Academy of Child Psychiatry,24(5), s. 518-530.James, A. & A. Prout (Eds.) 1990:Constructing and Reconstructing Childhood.Contemporay Issues in the Sociological Study of Childhood.London:Falmer Press.Jensen, A.-M. (2009): ”Mobile Children: Small Captives of Large Struc-tures?”Children & Society,23(2), s. 123-135.Jensen, H.S. (2010):To hjem – én familie. Børn og forældres erfaring med deleord-ning.København: Statsforvaltningen Hovedstaden & ThorkildDreyers Fond.

Johnston, J.R. (1995): ”Research Update: Children’s Adjustment in SoleCustody Compared to Joint Custody Families and Principles forCustody Decision Making”.Family and Conciliation Courts Review,33(4), s. 415-425.Johnston, J.R. & V. Roseby (1997):In the Name of the Child: A Developmen-tal Approach to Understanding and Helping Children of Conflict and Vio-lent Divorce.New York: Free Press.Juby, H., C. Le Bourdais & N. Marcil-Gratton (2005): ”Sharing Roles,Sharing Custody? Couples’ Characteristics and Children's LivingArrangements at Separation”.Journal of Marriage and Family,67(1), s. 157-172.Kampmann, J. (2003): ”Barndomssociologi – fra marginaliseret provoka-tør til mainstream leverandør”.Dansk Sociologi,nr. 2, vol. 14, s.79-94.Kaspiew, R., M. Gray, R. Weston, L. Moloney, K. Hand, L. Qu & TheFamily Law Evaluation Team (2009):Evaluation of the 2006 Fami-ly Law Reforms.Melbourne: Australian Institute of Family Stud-ies.Kelly, J.B. (2007): “Children’s Living Arrangements Following Separa-tion and Divorce: Insights From Empirical and Clinical Re-search”.Family Process,46(1), s. 35-52.Kelly, J.B. (2003): ”Parents with Enduring Child Disputes: MultiplePathways to Enduring Disputes”.Journal of Family Studies,9(1), s.37-50.Kelly, J.B. (2002): ”Psychological and Legal Interventions for Parentsand Children in Custody and Access Disputes: Current Researchand Practice”.Virginia Journal of Social Policy and Law,10(1), s.129-163.Kelly, J.B. (2000): ”Children’s Adjustment in Conflicted Marriage andDivorce: A Decade Review of Research”.Journal of the AmericanAcademy of Child and Adolescent Psychiatry,39(8), s. 963-973.Kline, M., J. Johnston & J. Tschann (1991): ”The Long Shadow of Mari-tal Conflict: A Model of Children’s Postdivorce Adjustment”.Journal of Marriage and Family,53(2), s. 297-309.Kvale, S. (1996):Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.København: Hans Reitzels Forlag.Lamb, M.E. (ed.). (2010):The Role of the Father in Child Development(4thed.). New York: Wiley.

Lee, M.Y. (2002): ”A Model of Children’s Post-Divorce BehaviouralAdjustment in Maternal and Dual-Residence Arrangements”.Journal of Family Issues,23(5), s. 672-697.Luepnitz, D.A. (1991): A Comparison of Maternal, Paternal and JointCustody: Understanding the Varieties of Post-Divorce FamilyLife. In: J. Folberg (ed.):Joint Custody and Shared Parenting,(2nded., s. 105-114). New York: Guilford.Mason, M.A. (2002):The Equality Trap.Transaction Publishers: NewBrunswick⁄London.Maccoby, E.E. & R.H. Mnookin (1992):Dividing the Child: Social and LegalDilemmas of Custody.Cambridge, MA: Harvard University Press.McIntosh, J. (2009): ”Legislating For Shared Parenting: Exploring SomeUnderlying Assumptions”.Family Court Review,47(3), s. 389-400.McIntosh, J. & R. Chisholm (2008): ”Cautionary Notes on the SharedCare of Children in Conflicted Parental Separations”. AustralianInstitute of Family Studies,Family Relationships Quarterly Issue 8.McIntosh, J., B. Smyth, M. Kelaher, Y. Wells & C.M. Long (2010):Post-Separation Parenting Arrangements and Developmental Outcomes for In-fants and Children.Collected Reports-offi.gov.au. Australia: Fa-mily Transitions.Ministeriet for familie- og forbrugeranliggende (2006):Barnets perspektiv.Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær. Be-tænkning nr. 1475.København: Schultz.Morgan, D.L. (2002): “Focus Group Interviewing”. I: Gubrium, J.F. &J.A. Holstein:Handbook of Interview Research. Context and Method.UK: Sage Publications, Inc.Moxnes, K. (2003): ”Risk Factors in Divorce: Perceptions by the Chil-dren Involved”.Childhood,10(2), s. 131-146.Mørch, M.M. & N.K. Rosenberg (2005):Kognitiv terapi. Modeller og metoder.København: Hans Reitzels Forlag.Neale, B., J. Flowerdew & C. Smart (2003): ”Drifting Towards SharedResidence?”Family Law,33, s. 904.Ottosen, M.H. (2004):Samvær og børns trivsel.København: Socialforsk-ningsinstituttet, 04:05.Ottosen, M.H. (2000):Samboskab, ægteskab og forældrebrud. En analyse afbørns familieforhold gennem de første leveår.København: Socialforsk-ningsinstituttet, 00:9.

Ottosen, M.H. (1997):Børn i sammenbragte familier. Et studie af forældreskabsom social konstruktion.København: Socialforskningsinstituttet,97:24.Ottosen, M.H. & S. Stage (2011):Dom til fælles forældremyndighed. En evalue-ring af forældreansvarsloven.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 11:26.Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):Børn og unge i Danmark. Trivsel og velfærd.København: SFI – DetNationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.Parkinson, P. & B. Smyth (2004): ”Satisfaction and Dissatisfaction withFather-Child Contact Arrangements in Australia”.Child and Fam-ily Law Quarterly,16(3), s. 289-304.Peacey, V. & J. Hunt (2009):I’m not Saying It was Easy. Contact Problems inSeparated Families.UK: Ginger Bread & Nuffield Foundation.Pearson, J. & N. Thoennes (1990): ”Custody After Divorce: Demo-graphic and Attitudinal Patterns”.American Journal of Orthopsychia-try,60(2), s. 233-249.Pruett, M.K., R. Ebling & G. Insabella (2004): ”Parenting Plans andVisitation: Critical Aspects of Parenting Plans for Young Chil-dren Interjecting Data into the Debate about Overnights”.Fami-ly Court Review,42(1), s. 39-59.Pruett, M.K., T.Y. Williams, G. Insabella & T.D. Little (2003): ”Familyand Legal Indicators of Child Adjustment to Divorce AmongFamilies with Young Children”.Journal of Family Psychology,17(2),s. 169-180.Rhoades, H. (2008): ”The Dangers of Shared Care Legislation: WhyAustralia Needs (yet more) Family Law Reform”.Federal Law Re-view,36(3), s. 279-299.Sennett, R. (1998):The Corrosion of Character. The Personal Consequences ofWork in the New Capitalism.New York: W.W. Norton & Compa-ny.Skjørten, K. & R. Barlindhaug (2007): ”The Involvement of Children inDecisions about Shared Residence”.International Journal of Law,Policy and the Family,21(3), s. 373-385.Skjørten, K., R. Barlindhaug & H. Lidén (2006):Delt bosted for barn.Oslo:Gyldendal Akademisk.Smart, C. (2004): ”Equal Shares: Rights for Fathers or Recognition forChildren?”Critical Social Policy,24(4), s. 484-503.

Smart, C. (2002): ”From Children’s Shoes to Children’s Voices”.FamilyCourt Review,40(3), s. 307-319.Smart, C. & A. Wade (2004): As Fair as It Can Be. I: Jensen, A.-M. & L.McKee (eds.):Children and the Changing Family. Between Transfor-mation and Negotiation.New York: RoutledgeFalmer.Smart, C., B. Neale & A. Wade (2001):The Changing Experience of Child-hood: Families and Divorce.Cambridge: Polity Press.Smyth, B. (2009): ”A 5-Year Retrospective of Post-Separation SharedCare Research in Australia”.Journal of Family Studies,15, s. 36-59.Smyth, B. (ed.) (2004): “Parent-Child Contact and Post-Separation Par-enting Arrangements”.Research Report No. 9.Melbourne: Austral-ian Institute of Family Studies.Smyth, B. & L. Moloney (2008): ”Change in Patterns of Post-SeparationParenting over Time: A Brief Review”.Journal of Family Studies,14, s. 7-22.Smyth, B., C. Caruana & A. Ferro (2004): Fifty-Fifty Care. I: Smyth, B.(ed.):Parent-Child Contact and Post-Separation Parenting Arrangements.Research Report Number 9.Melbourne: Australian Institute ofFamily Studies.Socialstyrelsen (SOU) (2004):Växelvis boende-Att bo hos både pappa ochmamma fast de inte bor tillsammans-Reviderad version 2004.Sverige:Socialstyrelsen.Solomon, J. & C. George (1999): ”The Development of Attachment inSeparated and Divorced Families: Effects of Visitation, Parentand Couple Variables”.Attachment & Human Development,1(1), s.2-33.Spruijt, E. & V. Duindam (2010): ”Joint Physical Custody in The Neth-erlands and the Well-Being of Children”.Journal of Divorce & Re-marriage[serial online]. 51(1): s. 65-82.Steinman, S. (1981): ”The Experience of Children in a Joint-CustodyArrangement: A Report of a Study”.American Journal of Orthopsy-chiatry,51, s. 403-414.van Kriekenn, R. (2005): “The ‘Best Interests of the Child’ and ParentalSeparation: on the ‘Civilizing of Parents”.The Modern Law ReviewLimited 2005,(68)1, s. 25-48.Warming, H. (2005): ”Erkendelse gennem oplevelse: når indlevelse ikkeer mulig”. I: Järvinen, M. & N. Mik-Meyer (red.):Kvalitative meto-

SFI-RAPPORTER SIDEN 2010SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.10:01Henriksen, A.C.:Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotunder-søgelse med eksperimentelt design.69 sider. ISBN: 978-87-7487-961-9.Kr. 70,00.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H. & Jensen, V.M.:Intro-duktion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativtil anbringelse. Delrapport 1.97 sider. ISBN: 978-87-7487-962-6.Kr. 100,00.Christensen, E.:Grønlandske børn i Danmark.87 sider. ISBN: 978-87-7487-963-3. Kr. 90,00.Henriksen, A.C.:Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse afindsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.132sider. ISBN: 978- 87-7487-964-0. Kr. 130,00.Gensby, U. & Thuesen, F.:På vej mod job efter en arbejdsskade. Enevaluering af arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter.128 sider. ISBN:978-87-7487-965-7. Kr. 120,00.Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst,A.:Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsa-gerne bag.376 sider. ISBN: 978-87-7487-966-4. Kr. 375,00.

Bach H.B. & Henriksen A.C.:Gravides sygefravær.126 sider.ISBN: 978-87-7487-967-1. Kr. 130,00.Bach H.B.:Gravid og Fængselsbetjent.36 sider. ISBN: 978-87-7487-968-8. Netpublikation.Madsen, M.B, Holt, H., Jonassen, A.B. & Schademan, H.K.:Kvinder og mænd i den offentlige sektor. Karrieremønstre, lederønsker og le-dermuligheder.274 sider. ISBN: 978-87-7487-969-5. Kr. 270,00.Larsen, M.:Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.86 sider. ISBN: 978-87-7487-970-1. Kr. 90,00.Thuesen, F.:Ledelsen og motivation i den offentlige sektor. Et litteratur-studium.100 sider. ISBN: 978-87-7487-971-8. Kr. 100,00.Deding, M. & Holt, H. (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellemkvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark.246 sider. ISBN:978-87-7487-972-5. Kr. 250,00.Knudsen, L. & Nielsen, V.L.:Effekten af kommunernes forebyggendeforanstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammen-lignet med anbringelse uden for hjemmet.152 sider. ISBN: 978-87-7487-973-2. Vejledende pris: 150,00 kr.Lausten, M., Hansen, H. & Albæk Nielsen, A.:Udsatte børnefamili-er i Danmark.212 sider. ISBN: 978-87-7487-976-3. Netpublikati-on.Christensen, G., Mikkelsen, M.F., Pedersen, K.B. & Amilon, A.:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering afLandsbyggefondens 2006-10-pulje.164 sider. ISBN: 978-87-7487-977-0. Vejledende pris 160,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde børn – integrationeller isolation? Blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen.136 sider. ISBN: 978-87-7487-978-7. Vejledende pris 140,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde og stærkt svagsynede.Barrierer for samfundsdeltagelse.122 sider. ISBN: 978-87-7487-979-4. Vejledende pris: 120,00 kr.Ellerbæk, L.S. & Thuesen, F.:Projekt arbejdsplads for højtuddannede.Følgeforskning for Region Midtjylland.99 sider. ISBN: 978-87-7487-980-0. Vejledende pris: 100,00 kr.Jakobsen, V. & Ellerbæk, L.S.:Løn- og arbejdsforhold for kvinder ogmænd i kokkefaget.71 sider. ISBN: 978-87-7487-981-7. Netpubli-kation.

Ottosen, M.H., Andersen, D., Nielsen, L.P., Lausten, M. & Sta-ge, S.:Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010.155 sider.ISBN: 978-87-7487-982-4. Vejledende pris: 260,00 kr.Kofod, J.E., Benwell, A.F., Kjær, A.A.:Hjemvendte soldater. Eninterviewundersøgelse.76 sider. ISBN: 978-87-7487-983-1. Netpub-likation.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M.:Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 2.184 sider. ISBN:978-87-7487-984-8. Vejledende pris: 195,00 kr.Christensen, E., Lindstrøm, M. & Mølholt, A.-K.:Efterværn forvoldsudsatte kvinder. Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytterfra centrene.95 sider. ISBN: 978-87-7487-985-5. Vejledende pris:100,00 kr.Jensen, V.M. & Nielsen, L.P.:Veje til ungdomsuddannelse 1. Statisti-ske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennem-førelse af en ungdomsuddannelse.211 sider. ISBN: 978-87-7487-986-2. Netpublikation.Espersen, L.D.:Bekymrende identiteter. Ph.d.-afhandling.260 sider.ISBN: 978-87-7487-987-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Høgelund, J., Tørslev, M.K. & Weibel, K.:Sygemeldte og førtidspen-sionister med handicap. Jobcentermedarbejderes perspektiver på jobcentrenesindsats.101 sider. ISBN: 978-87-7487-986-6. Vejledende pris:100,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Jacobsen, J. & Heidemann, J.:Soldater – før,under og efter udsendelse. Et litteraturstudie.92 sider. ISBN: 978-87-7487-989-3. Netpublikation.Thuesen, F., Holt, H., Jensen, S. & Brink Thomsen, L.:Virksomheders sociale engagement.172 sider. ISBN: 978-87-7487-990-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Jakobsen, V. & Liversage, A.:Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.Litteraturstudier og registerdata.175 sider. ISBN: 978-87-7487-991-6. Vejledende pris: 176,00 kr.Christoffersen, M.N.:Børnemishandling i hjemmet.120 sider. ISBN:978-87-7487-992-3. Netpublikation.Jakobsen, T.B., Hammen, I. & Steen, L.:Efterværn – støtte til tidli-gere anbragte unge.94 sider. ISBN: 978-87-7487-993-0. Vejledendepris: 90,00 kr.

Korzen, S., Fisker, L. & Oldrup, H.:Vold mod børn og unge i Dan-mark. En spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasses-elever.127 sider.ISBN: 978-87-7487-994-7. Netpublikation.Mateu, N.C.:Hjælpelinjen for spilleafhængige. Kortlægning aftelefonsamtaler i Danmark og Norge i perioden 2008-2009.50 sider.ISBN: 978-87-7487-995-4. Netpublikation.Egelund, T., Böcker Jakobsen, T. & Steen, L.:”Det er jo minfamilie!” Beretninger fra børn og unge i slægtspleje.126 sider. ISBN:978-87-7487-996-1. Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Alkoholdproblemer og partnervold.48 sider. ISBN:978-87-7487-997-8. Vejledende pris: 50,00 kr.Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikkenemt, men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritets-kvinder om uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejle-dende pris: 150,00 kr.Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.

Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling afbeskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., Bach, H.B. & Ellerbæk, L.S.:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledendepris: 130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N.:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Bengtsson, S., Alim, W., Holmskov, H. & Lund, A.:Sociale indsat-ser til mennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris:160,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Langhede, A.P. & Sørensen, K.:Lige mulig-heder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse afigangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Net-publikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-

funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse i2010. Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN: 978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Weatherall, C.D., Heidemann, J., Damgaard,M. & Glad, A.:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190sider. e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & Stage, S.:Dom til fælles forældremyndighed. Enevaluering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & Leelo Knudsen, L.:Kvinder i byggefag. En interview-undersøgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Chistensen, E. & Hansen, H.:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Vammen, K.S.,Schmidt, L.H. & Legendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Del-rapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.

Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Bo Larsen, M., Jacobsen, S. & Jensen, S.:Socialt bedrageri. Et litte-raturstudie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikati-on.Christoffersen, M.N., Skov Olsen, P., Vammen, K.S., SanderNielsen, S. & Lausten, M.:Tidlig identifikation af kriminalitetstruedebørn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider. ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejledende pris: 200,00kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Ottosen, M.H., Stage, S. & Søndergaard Jensen, H.:Børn i dele-ordninger. En kvalitativ undersøgelse.207 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN: 978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Jin Pedersen, M., Rosdahl, A., Winther, S.C., Langhede, A.P. &Lynggaard, M.:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledel-se.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.

BørN I DeleOrDNINgeren kvalitativ Undersøgelsegennem det sidste tiår er det blevet mere udbredt, at skilsmissebørn lever i deleordninger, hvor de bor ligemeget hos begge forældre. For første gang på dansk grund belyser denne forskningsbaserede undersøgelse,hvordan deleordninger på godt og på ondt fungerer for børn.Undersøgelsen viser bl.a., at en deleordning kan fungere godt for børn, hvis forældrene har et udbyggetsamarbejde, og der ikke er for mange barrierer i barnets hverdagsliv. sådan ser virkeligheden imidlertid ikkealtid ud.Undersøgelsen er baseret på dybtgående interview med 28 delebørn og 24 forældre og er finansieret afegmont Fonden.