REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 267: Straffelovrådets betænkning nr. 1531/2012 Strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole, fra justitsministeren

Straffelovrådet: Domstolene følger Folketingets pejlemær-kerJustitsminister Morten Bødskov har i går modtaget Straffelovrådetsbetænkning om samspillet mellem Folketinget og domstolene vedrø-rende strafudmåling. Betænkningen fastslår, at Folketinget i stigendegrad fastlægger strafniveauet for de enkelte forbrydelser. Samtidigkonkluderer Straffelovrådet, at domstolene følger Folketingets anvis-ninger.Formanden for Straffelovrådet, landsretspræsident Bent Carlsen, har den22. februar 2012 afleveret Straffelovrådets betænkning om samspillet mel-lem Folketinget og domstolene vedrørende strafudmåling til justitsministerMorten Bødskov.Straffelovrådet konstaterer blandt andet, at Folketinget i stigende grad hargjort brug af muligheden for at fastlægge strafniveauet for forskellige for-brydelser, og at domstolene har fulgt Folketingets anvisninger, når dom-stolene idømmer straf i konkrete sager. Eksempelvis har Folketinget fast-lagt udgangspunktet for strafudmålingen i voldtægtssager, og domstolenehar ved idømmelse af straffen i konkrete voldtægtssager fastsat straffen pågrundlag af dette udgangspunkt.Det er Straffelovrådets opfattelse, at dette samvirke mellem Folketinget ogdomstolene om idømmelse af straf i konkrete sager er forløbet tilfredsstil-lende.Justitsminister Morten Bødskov udtaler:”Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at Straffelovrådet konstaterer, atsamspillet mellem Folketinget og domstolene fungerer i bedste velgående iDanmark. Det er en grundlæggende forudsætning for et demokrati og etretssamfund.I vores demokrati er det således Folketinget, der beslutter, hvad det gene-relle strafniveau for forskellige typer af forbrydelser skal være. Og da visamtidig er et retssamfund, er det domstolene, der fastsætter den helt kon-krete straf i de enkelte straffesager.

BaggrundJustitsministeriet anmodede i 2009 Straffelovrådet om at overveje ”ar-bejdsdelingen” mellem lovgivningsmagten og domstolene vedrørendestrafudmåling. Straffelovrådet skulle i den forbindelse overveje, på hvilkenmåde lovgivers ønske om at tilkendegive, hvordan straffen for visse lov-overtrædelser bør være i typesituationer, mest hensigtsmæssigt kan ud-trykkes med respekt for domstolenes rolle som den dømmende magt, derhar den endelige afgørelse om skyld og straf i hver enkelt konkret sag.Straffelovrådet skulle endvidere overveje spørgsmålet om brug af særskilteforhøjede minimumsstraffe for visse forbrydelser.Baggrunden for Straffelovrådets arbejde var, at der i de senere år i en ræk-ke tilfælde havde været rejst spørgsmål om, hvor langt Folketinget bør gåmed hensyn til at tilkendegive, hvordan domstolenes strafudmåling indenfor strafferammen bør være, og om, hvordan sådanne tilkendegivelser i gi-vet fald bør udformes.Straffelovrådet har nu afsluttet sine overvejelser om disse spørgsmål ogafgivet betænkningenStrafudmåling – samspillet mellem lovgiver ogdomstole(betænkning nr. 1531/2012). Af betænkningen kan navnligfremhæves følgende:Straffelovrådet peger på, at domstolenes idømmelse af straf i konkrete sa-ger sker i overensstemmelse med de lovregler, som Folketinget har vedta-get.I mangel af tilkendegivelser fra Folketinget i lovforarbejderne tager dom-stolene ved idømmelse af straf i en konkret sag navnlig udgangspunkt i tid-ligere praksis, så straffen er den samme under ens omstændigheder.Domstolene bidrager til fastsættelsen af strafniveauet i forskellige typer afsager ved at fastsætte straffen i et stort antal konkrete sager, som med tidenudkrystalliserer sig i et mere eller mindre præcist strafniveau.

Rigsadvokaten har gennemført en række undersøgelser af retspraksis efterlovændringer, hvor Folketinget er kommet med tilkendegivelser om detfremtidige strafniveau. Rigsadvokaten har på alle områder på baggrund afundersøgelserne kunnet konstatere, at domstolene i konkrete sager haridømt straffe, der var i overensstemmelse med Folketingets tilkendegivel-ser.Straffelovrådet konstaterer,atFolketinget i stigende grad har gjort brug afmuligheden for at fastlægge strafniveauet for forskellige forbrydelser,ogatdomstolene ved idømmelse af straf i konkrete sager har fulgt Folketin-gets anvisninger.For Straffelovrådet er det centrale spørgsmål, hvordan lovgivningsmagtenkan give udtryk for ønskede strafniveauer inden for en strafferamme ogsamtidig give domstolene det nødvendige råderum til at udmåle straffen pågrundlag af den enkelte sags konkrete omstændigheder.Det er Straffelovrådets vurdering, at der er opnået gode erfaringer med, atFolketingets tilkendegivelser om strafniveauet i typesituationer eller nor-maltilfælde fremgår aflovforarbejder.Straffelovrådet kan derfor anbefale,at denne metode også fremover anvendes i de tilfælde, hvor Folketingetønsker at give anvisninger om strafniveauet for en bestemt type forbrydel-se.Det er i den forbindelse Straffelovrådets vurdering, at brug af særskilteforhøjede minimumsstraffe i selve loven er et unødvendigt og samtidig etuhensigtsmæssigt middel for Folketinget til at give anvisninger om strafni-veauet i typetilfælde. Straffelovrådet henviser til, at angivelser i lovensforarbejder er en bedre måde for Folketinget til at give anvisninger omstrafniveauet i typetilfælde, og til, at brug af forhøjede minimumsstraffe iselve loven kan føre kan føre til, at domtolene i konkrete sager idømmeruforholdsmæssigt strenge straffe.Straffelovrådet har endvidere overvejet visse andre ”modeller” for, hvor-dan Folketingets ønsker med hensyn til ændringer i strafniveauet for en gi-ven forbrydelse kan udtrykkes på en hensigtsmæssig måde. Hverken angi-velser i selve lovteksten eller i andre tilkendegivelser fra Folketinget er ef-ter Straffelovrådets vurdering lige så egnede som angivelser i lovforarbej-der.

Straffelovrådet har endelig overvejet spørgsmålet om information om rets-praksis vedrørende strafniveauet. Det er Straffelovrådets vurdering, at derbør tilstræbes et højt informationsniveau om strafniveauet på centrale for-brydelsesområder. Straffelovrådet fremhæver i den forbindelse blandt an-det ordningen med pressekontaktdommere.Der henvises i øvrigt til betænkningenskapitel 1,afsnit 3, som indeholderet resumé af betænkningen.Hvad er Straffelovrådet?Straffelovrådet blev nedsat som et stående udvalg ved Justitsministerietsbrev af 3. oktober 1960 og har til opgave1)efter Justitsministeriets anmodning at afgive indstilling om strafferet-lige lovgivningsspørgsmål og principielle spørgsmål vedrørendefastsættelsen af administrative bestemmelser af strafferetlig karakterog den praktiske gennemførelse af kriminalpolitiske foranstaltningerogefter Justitsministeriets nærmere bestemmelse at medvirke i det in-ternationale strafferetlige samarbejde, herunder navnlig vedrørendedet nordiske strafferetlige samarbejde.