REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 246: Udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven (Civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe), fra justitsministeren

Lov om ændring af våbenloven(Civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe)§1I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22.juni 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 538 af 26. maj 2010 og § 1 i lov nr.413 af 9. maj 2011 foretages følgende ændringer:1.I§ 3, stk. 3,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) våbenbøger hos rederier,«Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.2.Efter § 4 b indsættes:»§4 c.Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan efteransøgning meddele rederier generel tilladelse til at benytte civile,bevæbnede vagter om bord på lastskibe, der fører dansk flag.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter bestemmelser om vilkår og betingelserfor udstedelse og anvendelse af tilladelser efter stk. 1, herunder omansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper ogopbevaringen heraf, krav om føring mv. af en våbenbog, vagternesegnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsensgyldighedstid.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Lovforslagets baggrund2. Gældende ret2.1. Våbenlovgivningen2.2. Den nuværende tilladelsesordning2.3. Søsikkerhedsloven og antipirateribekendtgørelsen3. Retstilstanden i Norge4. Vejledninger mv.4.1. Best Management Practices for Protection against Somalia BasedPiracy (BMP)4.2. IMO’s vejledning til rederier mv. for så vidt angår brugen af civile,bevæbnede vagter4.3. Industriens retningslinjer for sejlads med bevæbnede vagter4.4. Arbejdsgruppe III’s vejledning til vagtvirksomheder, der udbyderbevæbnet vagtvirksomhed om bord på skibe5. Lovforslagets udformning5.1. Generelle tilladelser5.2. Bemyndigelsesbestemmelse i våbenloven5.2.1. Anvendelsesområde5.2.2. Ansøgningsproceduren5.2.3. Våben- og ammunitionstyper5.2.4. Opbevaring af våben og ammunition5.2.5. Våbenbog5.2.6. Vagternes egnethed5.2.7. Afrapportering ved angreb mv.5.2.8. Tidsmæssig gyldighed5.3. Hjemmel til kontrol af våbenbøger5.4. Afgift6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer mv.12. Sammenfattende skema

1. IndledningLovforslaget har til formål at give rederier mulighed for efter ansøgning atfå en generel våbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter om bordpå danske lastskibe i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnedeoverfald på skibe.Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende tilladelsesordning ivåbenloven har vist sig at være meget vanskelig at forene med det behov,som rederierne af hensyn til navnlig besætningens sikkerhed ofte har formeget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkret våbentilladelse til atbruge civile, bevæbnede vagter.En konkret tilladelse efter den gældende ordning indebærer, at rederiet kanbenytte navngivne civile vagter, der medbringer specifikke våben, om bordpå et bestemt skib, som skal sejle af en nærmere angivet sejlrute.Justitsministeriets udstedelse af en sådan tilladelse kræver desuden ialmindelighed høring af flere såvel danske som udenlandske myndigheder.Hverken indholdet af eller proceduren for denne ordning harmonererimidlertid med rederiernes behov for f.eks. hurtigt at få ændret en alleredeudstedt tilladelse, fordi en vagt skal skiftes ud, eller der er brug for atmedtage yderligere vagter. Den gældende ordning tager endvidere f.eks.heller ikke højde for rederiernes behov for med helt ned til en dags varselat få udstedt en tilladelse, fordi rederiet vil byde på en fragtordre, somnødvendiggør sejlads gennem et område, hvor der er risiko for pirateri.Hertil kommer, at der i løbet af sommeren 2011 er sket en markantstigning i antallet af ansøgninger fra rederierne, og at det må forventes, atdenne udvikling vil fortsætte også i tiden fremover. Dette taler også for atændre ordningen.Lovforslaget indebærer, at justitsministeren – eller den, ministerenbemyndiger hertil – efter ansøgning kan meddele et rederi en generelvåbentilladelse til, at rederiet besidder egne eller vagtvirksomhedens våbenmv. om bord på rederiets danske lastskibe med henblik på at bruge civile,bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko forpirateri og væbnede overfald på skibe. Tilladelsen vil i modsætning til dengældende ordning ikke længere knytte sig til en konkret sejlads, en bestemtvagtvirksomhed, en navngiven vagt og specifikke våben.4

Herudover foreslås det, at meddelelse af en sådan generel våbentilladelseforudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår, somvil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnedevagter på danske lastskibe. Bekendtgørelsen vil skulle træde i kraftsamtidig med dette lovforslag.Lovforslaget har derfor også til formål at give justitsministeren hjemmel tiladministrativt at fastsætte sådanne nærmere regler. En række af de forhold,som vil blive reguleret nærmere i bekendtgørelsesform vedrører bl.a. kravtil ansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper ogopbevaringen heraf, krav om føring mv. af en våbenbog, vagternesegnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsensgyldighedstid.Det foreslås endvidere, at justitsministeren – eller den, ministerenbemyndiger hertil – hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid modbehørig legitimation uden retskendelse skal have adgang til at kontrollererederiets våbenbog.Endelig indeholder lovforslaget et forslag om indførelse af en afgift på5.000 kr. for meddelelse af en generel våbentilladelse til rederiet.1.1. Lovforslagets baggrundPirateri ud for Somalias kyst i Adenbugten, Somalibassinet og Det IndiskeOcean udgør fortsat et stort problem. Samtidig er der tale om et travltbefærdet farvand. Det anslås således, at omkring 24 danskflagede skibe be-finder sig i det pirattruede farvand hver dag, og en stor del afverdenshandlen transporteres gennem dette farvand. Den internationale ogdanske skibsfart har over de senere år oplevet en stigning i antallet afpirateriangreb og væbnede overfald mod de skibe, der sejler i farvandet udfor Afrikas Horn. Det anslås, at der i 2011 var over 225 angreb ogangrebsforsøg, og over 25 skibe blev kapret.Tidligere var piratangrebene koncentreret i Adenbugten, herunder deninternationale transitkorridor, som patruljeres af de internationaleflådestyrker. Det er imidlertid nu ikke blot i farvandet ud for Afrikas Horn,at der er risiko for piratangreb. I 2011 steg antallet af piratangreb også udfor Vestafrikas kyst, herunder ud for Nigeria og Benin, og området kanmeget vel blive et nyt farligt brændpunkt for den internationale – ogdanske - skibsfart. Piraterne ud for Nigeria går typisk efter skibets last,5

herunder olie og brændstof, ligesom der er set eksempler på, at skibetsbesætningsmedlemmer er blevet udsat for voldsomme røveriske overfald.Dette er modsat piraterne på den anden side af det afrikanske kontinent,som typisk kidnapper besætningen og kræver løsesummer.På trods af skibsfartens egne sikkerhedsforanstaltninger, konvojer ogeskortesejlads med militærbeskyttelse samt patruljering af militære beskyt-telsesstyrker i området er der begrænset mulighed for at beskytte handels-skibene i så stort et geografisk område, og piraterne er bedre organiseret,bedre udstyret og tungere bevæbnet end tidligere. Det er således blevetalmindelig praksis, at piraterne skyder mod skibene for at få besætningentil at overgive sig.Denne udvikling i pirateriet har bl.a. afstedkommet et ønske fra rederierneom at kunne bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danskehandelsskibe, der sejler gennem Adenbugten og i det Indiske Ocean.Efter Justitsministeriets tidligere praksis blev der kun meddelt tilladelse tilvåben med henblik på selvforsvar, hvis meget tungtvejende grunde talteherfor, eftersom forsvarsvåben også kan anvendes som angrebsvåben. Førmarts 2011, hvor Justitsministeriet ændrede sin praksis, har ministeriet ioverensstemmelse hermed kun i enkeltstående tilfælde, hvor der har væreten ekstraordinær og konkret trussel mod det pågældende skib, meddelttilladelse til våben til brug for beskyttelse mod piratangreb.I lyset af den generelt forværrede situation i området besluttedeJustitsministeriet imidlertid i marts 2011 – efter samråd med de øvrigeinvolverede myndigheder og Danmarks Rederiforening – at anlægge enmere åben tilgang ved vurderingen af konkrete ansøgninger om brug afcivile, bevæbnede vagter på danske handelsskibe, der sejler i området.Rederierne har derfor siden foråret 2011 haft mulighed for efter ansøgningat få våbentilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter om bord pådanske handelsskibe, hvis det på baggrund af den generelletrusselsvurdering for området må anses for påkrævet, og sagensoplysninger i øvrigt ikke taler imod.Når Justitsministeriet imødekommer en ansøgning fra et rederi om tillad-else til brug af civile, bevæbnede vagter, meddeles rederiet konkrettilladelse til, at et antal navngivne vagter om bord på et bestemt handels-skib under en nærmere angiven sejlads i højrisikoområdet kan besidde,6

bære og anvende bestemte våben med tilhørende ammunition med henblikpå selvforsvar i tilfælde af overfald fra pirater.Det er rederiernes erfaring, at brugen af civile, bevæbnede vagter somsupplement til en række andre sikkerhedsforanstaltninger aktuelt giver eneffektiv beskyttelse mod piratangreb, selvom det ikke er en langsigtetløsning på problemet. Ingen skibe med civile, bevæbnede vagter er såledeshidtil blevet kapret, idet piraterne har afbrudt angrebet, når der er skudtvarselsskud fra skibene.Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende tilladelsesordning ivåbenloven har vist sig at være meget vanskelig at forene med det behov,som rederierne af hensyn til navnlig besætningens sikkerhed ofte har formeget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkret våbentilladelse til atbruge civile, bevæbnede vagter.En konkret tilladelse efter den gældende ordning indebærer, at rederiet kanbenytte navngivne civile vagter, der medbringer specifikke våben, om bordpå et bestemt skib, som skal sejle af en nærmere angivet sejlrute.Justitsministeriets udstedelse af en sådan tilladelse kræver desuden ialmindelighed høring af flere såvel danske som udenlandske myndigheder.Hverken indholdet af eller proceduren for denne ordning harmonererimidlertid med rederiernes behov for f.eks. hurtigt at få ændret en alleredeudstedt tilladelse, fordi en vagt skal skiftes ud, eller der er brug for atmedtage yderligere vagter. Den gældende ordning tager endvidere f.eks.heller ikke højde for rederiernes behov for med helt ned til en dags varselat få udstedt en tilladelse, fordi rederiet vil byde på en fragtordre, somnødvendiggør sejlads gennem et område, hvor der er risiko for pirateri.Hertil kommer, at der i løbet af sommeren 2011 er sket en markantstigning i antallet af ansøgninger fra rederierne, og at det må forventes, atdenne udvikling vil fortsætte også i tiden fremover. Dette taler også for atændre ordningen.Justitsministeriet har derfor i samråd med de øvrige involverede myn-digheder samt skibs- og sikkerhedsbranchen drøftet mulighederne for atændre våbenlovgivningen for herved at skabe en ordning, som i højeregrad lever op til rederiernes behov i forhold til at opnå tilladelser til atbruge civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe.7

Dette lovforslag indeholder på den baggrund et forslag om at give rederiermulighed for efter ansøgning at få en generel våbentilladelse til at brugecivile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe i områder, hvor derer risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe.Lovforslaget indeholder i pkt. 2 nedenfor en beskrivelse af gældende ret ogden nuværende tilladelsesordning.I Norge blev der i sommeren 2011 udstedt nye regler vedrørende civile,bevæbnede vagter, og disse regler er omtalt i lovforslagets pkt. 3. Det be-mærkes, at den ordning, som foreslås med dette lovforslag, indeholder fle-re elementer, som svarer til elementer i den norske ordning.Brugen af civile, bevæbnede vagter er et supplement til en række andresikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i pkt. 4, hvor også en rækkevejledninger om civile, bevæbnede vagter er omtalt.For en nærmere gennemgang af lovforslagets udformning henvises til pkt.5.2. Gældende ret2.1. Våbenlovgivningen2.1.1.Ifølge våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 704 af. 22. juni 2009 omvåben og eksplosivstoffer med senere ændringer) er det bl.a. forbudt atbesidde, bære og anvende en række nærmere anførte våben, herunderskydevåben samt dele og ammunition hertil. Forbuddet gælder ikke, hvisman har fået tilladelse fra Justitsministeriet eller – efter ministerietsbemyndigelse – politiet, jf. lovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3. Kravetom våbentilladelse gælder bl.a. på skibe, som sejler under dansk flag.Meddelelse af våbentilladelse forudsætter, at ansøgerens personlige for-hold og hidtidige vandel ikke gør det betænkeligt at imødekomme ansøg-ningen. Hvis ansøgeren er en juridisk person kan tilladelse tilsvarendegives, hvis den eller de ansvarlige opfylder dette krav, jf. § 37 i våben-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben ogammunition mv. med senere ændring).Udstedelse af våbentilladelse til skydevåben og ammunition er dog i alletilfælde betinget af, at ansøgeren kan godtgøre at have en legitim interesse8

i våbenbesiddelsen. Efter Justitsministeriets tidligere praksis blev der kunmeddelt tilladelse til våben med henblik på selvforsvar, hvis megettungtvejende grunde talte herfor, eftersom forsvarsvåben også kananvendes som angrebsvåben. Før marts 2011, hvor Justitsministerietændrede sin praksis for så vidt angår civile, bevæbnede vagter om bord pådanske handelsskibe, har ministeriet således kun i enkeltstående tilfælde,hvor der har været en ekstraordinær og konkret trussel mod det pågæld-ende skib, meddelt tilladelse til våben til brug for beskyttelse modpiratangreb.Tilladelse gives som udgangspunkt alene til personer, som er 18 år ellerældre. Våbentilladelse til personer under 18 år gives kun, hvis ansøgerenenten er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år, eller hvisden pågældende har erhvervet jagttegn, jf. § 16 i våbencirkulæret(cirkulære nr. 8 af 26. januar 2000 om våben og ammunition mv. medsenere ændringer).For meddelelse af våbentilladelse til skydevåben, der kategoriseres somsærligt farlige (bl.a. pistoler, halvautomatiske rifler og visse glatløbedehaglgeværer), gælder særlige regler, jf. våbencirkulærets §§ 19 og 20. Derkan kun gives tilladelse til sådanne våben under ganske særligeomstændigheder og da kun, hvis ansøgeren er fyldt 20 år og er kendt somen absolut pålidelig person. Medlemmer af skytteforeninger, som ønskertilladelse til pistoler, skal endvidere i mindst 2 år have været aktivtskydende medlem af en skytteforening.Efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt. betales en afgift på 840 kr. forindgivelse af ansøgning om våbentilladelse. Afgiften nedsættes til dethalve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der erbetalt fuld afgift, jf. § 6 b, stk. 2.2.1.2.For så vidt angår opbevaring af våben og ammunition m.v. fremgårdet af våbenlovens § 3, stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte debestemmelser herom, som er påkrævet af hensyn til sikkerheden.Justitsministeren har med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse i § 21, stk. 1,i våbenbekendtgørelsen fastsat, at våben og ammunition mv. skalopbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt foruvedkommende. Herudover indeholder bekendtgørelsens § 21, stk. 2-4,nærmere krav til opbevaring af skydevåben og ammunition hertil isikringsskabe.9

Det fremgår samtidig af våbenbekendtgørelsens § 22, at kravet om opbe-varing i sikringsskab ikke finder anvendelse på midlertidig opbevaring afskydevåben i forbindelse med jagt, skydekonkurrence eller andet aner-kendelsesværdigt formål. Midlertidig opbevaring af skydevåben må kunfinde sted, fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt. Skydevåbenskal være under konstant tilsyn eller opbevares forsvarligt i et sikkert,aflåset gemme eller fastlåst til mur eller lignende og på et sted, der er util-gængeligt for uvedkommende. Ammunition til skydevåben skal opbevaresfor sig i et aflåset gemme.2.1.3.Det fremgår endvidere af våbenlovens § 7 a, stk. 1, at justits-ministeren efter forhandling med udenrigsministeren kan fastsætte bestem-melser om forbud mod transport af våben, ammunition mv. mellem andrelande end Danmark, når der er tale om nærmere bestemte modtagerlande.Justitsministeren har med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse udstedtvåbentransportbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 862 af 20. juli 2011 omtransport af våben mv. mellem andre lande end Danmark), der forbydertransport af våben mv. til en række nærmere bestemte lande, der typisk vilvære underlagt en FN-, OSCE- eller EU-embargo.Efter våbenlovens § 7 a, stk. 2, er det forbudt at erhverve, sælge, levere,transportere eller på anden måde overføre våben, ammunition m.v. fra étland til et andet, hvis der ikke fra de kompetente myndigheder i afsender-og modtagerlandet og eventuelle transitlande foreligger de efter lovgiv-ningen i vedkommende lande nødvendige tilladelser til henholdsvisudførsel, indførsel og transit, eller hvis våbnene ikke er mærket i overens-stemmelse med lovgivningen i vedkommende lande. Forbuddet mod aterhverve, sælge, levere, transportere eller på anden måde overføreumærkede våben m.v. omfatter ikke midlertidig indførsel, herunder transit.2.2. Den nuværende tilladelsesordningDen nuværende ordning indebærer, at det enkelte rederi ansøgerJustitsministeriet om konkret, individuel tilladelse til at benyttenavnegivne civile vagter, der medbringer specifikke våben, om bord på etbestemt skib, som skal sejle af en nærmere angivet sejlrute.For at fremskynde sagsbehandlingen mest muligt har Justitsministeriet isamarbejde med Søfartsstyrelsen udarbejdet en tjekliste til rederierne, deropregner de oplysninger og dokumenter, som bør ledsage en ansøgning om10

tilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter om bord på danskehandelsskibe. Tjeklisten, der løbende opdateres, er offentliggjort påJustitsministeriets hjemmeside.Rederiet skal bl.a. fremsende følgende oplysninger:--Oplysninger til identifikation af rederiet og skibet.Oplysninger om vagterne, herunder kopi af datasiden (billedsiden)i de pågældende personers pas, straffeattester af nyere dato,oplysning om vagternes uddannelse og erfaring i betjening afvåben samt kopi af vagternes eventuelle gyldige våbentilladelser.Oplysninger om våben og ammunition, herunder antal, type,mærke, model, kaliber samt fabrikations- eller identifikations-nummer, samt oplysninger om skibets faciliteter til opbevaring afvåben mv.Oplysninger om sejlrute, herunder formålet med rejsen, i hvilkettidsrum skibet forventes at passere et højrisikoområde, og om derer mulighed for at deltage i en konvoj eller opnå eskorte.Oplysning om, hvorvidt der er særlig grund til, at skibet skullevære specielt udsat for piratoverfald samt nærmere om trufne anti-pirateriforanstaltninger.

Når Justitsministeriet modtager en ansøgning fra et rederi, anmoderministeriet straks Forsvarskommandoen og Søfartsstyrelsen om udtalelsertil brug for sagens afgørelse.Forsvarskommandoen udtaler sig om den generelle risiko, der forudsesforbundet med sejlads i det pågældende område, og om muligheden for atindgå i en konvoj eller eskortesejlads med militærbeskyttelse.Søfartsstyrelsen udtaler sig om ansøgningen ud fra en samlet vurdering,herunder bl.a. i lyset af risikoen på ruten, skibets størrelse, fart, last og fri-bord, procedurer og forholdsregler, der er truffet til forebyggelse af pirate-ri, samt styrelsens generelle anbefalinger. I medfør af bekendtgørelse nr.1084 af 23. november 2011 om teknisk forskrift om forholdsregler til fore-byggelse af pirateri og væbnede overfald på danske skibe (antipirateribe-kendtgørelsen) skal danske handelsskibe og rederier have procedurer forsejlads i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald modskibe.

Disse procedurer skal bl.a. indeholde bestemmelser om risikovurdering,opdatering om situationen, foranstaltninger til beskyttelse af skibet og detsbesætning, radarovervågning, udkig og hvorledes besætningen skal forhol-de sig ved overfald, kapring eller forsøg herpå. Bekendtgørelsen omhand-ler endvidere særlige foranstaltninger ved sejlads i højrisikoområdet, hvorprocedurerne i relevant omfang udarbejdes under hensyntagen til BestManagement Practices for Protection against Somalia Based Piracy(BMP), jf. nærmere under pkt. 4.1. Endvidere skal danske skibe registreresig hos MSCHOA (The Maritime Security Centre – Horn of Africa) ograpportere til UKMTO som anbefalet i BMP (The UK Maritime TradeOperations).Justitsministeriet iværksætter samtidig parallelt hermed en undersøgelse af,om de pågældende vagter opfylder de krav, der stilles til opnåelse af envåbentilladelse (vandelsgodkendelse). Undersøgelsen skal sikre, at derikke foreligger forhold – strafbare forhold, manglende erfaring i hånd-tering af skydevåben eller lignende – som taler imod, at der meddelesvåbentilladelse. De krav, som stilles, er de samme, uanset om der er taleom danske eller udenlandske vagter.Hvis vagterne er bosat her i landet, foretages undersøgelsen af Rigspolitiet.Hvis der er tale om udenlandske vagter, vil det typisk være nødvendigt atsøge at indhente de relevante oplysninger fra udenlandske myndigheder.For så vidt angår krav til opbevaring af våbnene om bord på skibet fremgårdet af den meddelte tilladelse, at de pågældende våben og den tilhørendeammunition skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommen-de.Det er som udgangspunkt alene halvautomatiske rifler og enkeltskuds-våben, der søges om tilladelse til at anvende til bevæbnet vagtvirksomhedom bord på danske skibe.Når Justitsministeriet imødekommer en ansøgning fra et rederi omtilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter, meddeles rederiet konkrettilladelse til, at et antal navngivne vagter om bord på et bestemt skib underen nærmere angiven sejlads i højrisikoområdet kan besidde, bære oganvende bestemte våben med tilhørende ammunition med henblik påselvforsvar i tilfælde af overfald fra pirater.

Justitsministeriet henstiller i hver enkelt tilladelse til, at rederiet, før dersejles i risikoområder, nøje overvejer den risiko, der er forbundet hermed,og træffer de foranstaltninger, der skal til for at sikre besætningen ogskibet. Herudover bemærker Justitsministeriet i tilladelsen, at den alenevedrører vagternes besiddelse mv. af våbnene om bord på skibet, og at derderfor kan være behov for at indhente yderligere tilladelser framyndigheder i andre relevante lande, herunder eksempelvis det land, hvorvåbnene bringes i land. Hvis ikke alle fornødne tilladelser fra deinvolverede lande foreligger, kan det efter omstændighederne udgøre enovertrædelse af våbenlovens § 7 a, stk. 2.Tilladelsens tidsmæssige gyldighed er sammenfaldende med dettidsestimat, som rederiet har oplyst for at tilbagelægge den angivnesejlrute, og tilladelsen bortfalder således, når denne tidsfrist udløber, uagtetom skibet er nået frem til destinationen. Rederiet kan i disse tilfælde søgeom en forlængelse af tilladelsens gyldighed. Der er endvidere ofte behovfor at ændre allerede meddelte tilladelser, hvis eksempelvis handelsskibetmå ændre sejlrute på grund af vejrforhold, eller hvis en vagt bliver ramt afsygdom eller lignende.Justitsministeriet sender en kopi af rederiets tilladelse til den politikreds,hvor rederiet er etableret, med henblik på opkrævning af den afgift, derifølge våbenlovens § 6 b, skal betales for meddelelse af en våbentilladelse.Afgiften i loven er 840 kr. for den første tilladelse. Afgiften nedsættes tildet halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse. I praksismeddeler Justitsministeriet ofte tilladelse til flere våben i én tilladelse,hvilket betyder, at rederiet betaler en afgift for hvert enkelt våben, der erangivet i tilladelsen.2.3. Søsikkerhedsloven og antipirateribekendtgørelsenMed hjemmel i § 6, § 17, stk. 6, § 22 og § 32, i lov om sikkerhed til søs, jf.lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, og efter bemyndigelse harSøfartsstyrelsens udstedt bekendtgørelse nr. 1084 af 23. november 2011om teknisk forskrift om forholdsregler til forebyggelse af pirateri og væb-nede overfald på danske skibe (antipirateribekendtgørelsen). Efterbekendtgørelsen skal handelsskibe have procedurer og forholdsregler tilforebyggelse af pirateri, hvis de sejler i områder, hvor der er risiko forpirateri.

3. Retstilstanden i NorgeI Norge har myndighederne i sommeren 2011 udstedt nye regler, som hartil formål at regulere udvælgelsen og brugen af civile, bevæbnede vagter.Med hjemmel i våbenloven og skibssikkerhedsloven har de norskemyndigheder udstedt henholdsvis en ændring af våbenforskriften ogsikkerhedsforskriften vedrørende sikkerhed og terrorberedskab om bord påskibe.I våbenforskriften er indsat en ny bestemmelse (§ 23 a), hvoraf detfremgår, at politiet for at beskytte norske indregistrerede skibe – efteransøgning fra et rederi – kan meddele rederiet en generel tilladelse tilmidlertidigt at besidde skydevåben om bord på rederiets norske skibe påvegne af den ansatte vagtvirksomhed.De norske myndigheder har om baggrunden for den nye regel ivåbenforskriften oplyst, at den eksisterende ansøgnings- og tilladelses-procedure er blevet vurderet som værende uhensigtsmæssig og svær attilpasse forholdene omkring bevæbnede vagter på norske skibe, ligesomtidsperspektivet vanskeliggør en individuel behandling af hver enkeltansøgning.Den generelle tilladelse er tidsbegrænset og kan maksimalt meddeles meden gyldighed på seks måneder, hvorefter rederiet igen skal indgive en nyansøgning.En ansøgning kan indgives uafhængigt af, om rederiet har indgået enendelig aftale med en bestemt vagtvirksomhed. Rederiets ansøgning skalindeholde følgende oplysninger:-----Navn og adresse på rederiet samt navn og adresse på den person,der har fuldmagt til at indgive ansøgningen.Formålet med ansøgningen.Eventuel ansøgning om dispensation til at medtage forbudteskydevåbenTidligere våbentilladelser, der er meddelt ansøgeren, og hvem derhar meddelt disse.Erklæring om, at skibene har særligt godkendte våbenskabe ombord, eller at et sådant vil blive skaffet, inden vagterne går ombord.14

Tilladelsen er generel og knytter sig således ikke til et enkelt skydevåben,som det ellers er tilfældet efter den norske våbenlovgivning. Herudover ertilladelsen ikke knyttet op på en bestemt vagtvirksomhed (eller ennavngiven vagt) eller en konkret sejlads. Tilladelsen gælder imidlertid kunfor sejlads i et nærmere bestemt geografisk område. Dette område erafgrænset ved, at der skal være tale om sejlads i, til eller fra et område medet bestemt beredskabsniveau, ligesom sejladsen skal finde sted syd forbreddeparallellen 30 grader nord. Endvidere vil tilladelsen være begrænsettil kun at finde anvendelse i de situationer, hvor våben er taget om bordmed henblik på beskyttelse mod terrorhandlinger og pirateri.Rederiet skal endvidere – selv om det har ansøgt politiet om en generelvåbentilladelse – særskilt søge politiet om dispensation til at medtage visseskydevåben, som det ellers vil være forbudt at besidde. Det drejer sig omfølgende særligt farlige skydevåben:–––fuldautomatiske skydevåben med en kaliber, hvor kuglens diameterikke overstiger 7,62 mm,fuldautomatiske skydevåben, der benytter patronstørrelse 9 x 19mm, ellerenkeltskuds-, repeter- eller halvautomatiske skydevåben med enkaliber, hvor kuglens diameter ikke er større end 12,7 mm.

Våbenforskriftens § 23 a suppleres af en række nye regler i sikkerheds-forskriften. Det fremgår således nu af sikkerhedsforskriftens § 17, stk. 1, 1.pkt., at når det er nødvendigt for at forhindre eller beskytte mod terror-handlinger og piratvirksomhed, kan skibsføreren inden for rammerne affolkeretten beslutte at tage magtmidler i brug. Magtmidlerne kan kunanvendes mod en trussel, som er direkte, umiddelbar, betydelig og påanden måde uundgåelig. Brug af magtmidler skal endvidere, så længe deter muligt, undgås, og hvor det er nødvendigt, skal magtmidlerne stå i etrimeligt forhold til truslens omfang og forholdene i øvrigt, jf. sikkerheds-forskriftens § 17, stk. 2.Herudover fremgår det af sikkerhedsforskriftens § 18, stk. 1, at hvis skibethar været udsat for et angreb, og der fra skibets side har været tagetmagtmidler i brug, skal hændelsen rapporteres til Søfartsdirektoratet inden72 timer. Rapporten skal beskrive hændelsen, angive de involverede ogbrugen af magtmidler, herunder skydevåben. Hvis forholdene tillader det,bør situationen endvidere så længe, som det er muligt, dokumenteres vedhjælp af lyd- og billedoptagelser. Hvis der er grund til at tro, at brugen af15

magtmidler har medført personskade eller død, skal der gives meddelelseherom til Kripos (den norske nationale enhed til bekæmpelse af organiseretog anden alvorlig kriminalitet) med det samme, jf. sikkerhedsforskriftens §18, stk. 2.Efter sikkerhedsforskriftens § 20, stk. 1, kan der endvidere for at forhindreeller beskytte fartøjet mod terrorhandlinger og piratvirksomhed efter enrisikovurdering og efter konsultation med skibsføreren tages bevæbnedevagthold i brug. Før de bevæbnede vagter tages om bord, skal rederietindsende nærmere dokumentation til Søfartsdirektoratets orientering, jf.sikkerhedsforskriftens § 20, stk. 2.Dokumentationen vil bl.a. skulle bestå i en begrundelse for, hvorfor der eret behov for civile, bevæbnede vagter, og hvorfor industriens retnings-givende præventive tiltag ikke anses for at være tilstrækkelige. Dette for-udsætter, at rederiet har foretaget en risikovurdering, der viser, at foran-staltningerne truffet i overensstemmelse med BMP’en (Best ManagementPractices for Protection against Somalia Based Piracy) ikke sikrer skibet ifornødent omfang. Formålet med vurderingen er at sikre, at civile, bevæb-nede vagter supplerer og ikke erstatter tiltag efter f.eks. BMP’en, og atbevæbnede vagter ikke benyttes, hvor det er unødvendigt.Endvidere skal dokumentationen som minimum indeholde en vurdering frarederiets side af vagtvirksomheden og vagternes egnethed, herundervagtvirksomhedens egen dokumentation for:-Tilfredsstillende procedurer for rekruttering og træning af personel.Med tilfredsstillende menes ifølge de norske myndigheder, at pro-cedurerne skal være udarbejdet, og at der objektivt set skal væretale om en minimumsstandard i henhold til IMO’s retningslinjer1.Det vil i den forbindelse efter de norske myndigheders opfattelseendvidere være naturligt at evaluere erfaring og ekspertise hosnøglemedarbejdere i vagtvirksomheden, herunder rekrutterings-medarbejdere. For så vidt angår tilfredsstillende træning af per-sonel finder de norske myndigheder, at træning af besætning måanses for omfattet med henblik på at minimere risikoen for skadeved et piratangreb.Tilfredsstillende procedurer for anskaffelse, brug, vedligehold,opbevaring og transport af det udstyr, herunder skydevåben og

ammunition, som er relevant for den aktuelle opgave. Medtilfredsstillende menes ifølge de norske myndigheder, atvagtvirksomheden har procedurer for transport af skydevåben tilhavnen, indhentelse af de fornødne tilladelser fra havnestaten osv.Ved vurderingen af procedurernes kvalitet skal der tages hensyn tilIMO’s retningslinjer. Kravet om procedurer gælder tillige forvagtvirksomhedens indkøb og brug af skydevåben, som skal svaretil den type skydevåben, som rederiet er meddelt våbentilladelse til.-Vagterne er tilstrækkeligt kvalificeret og oplært. Dette krav gårifølge de norske myndigheder nærmere på vagternes erfaring medhåndtering af skydevåben, herunder de skydevåben, som rederiethar tilladelse eller dispensation til. Vagter vil typisk have erfaringfra f.eks. forsvaret eller specialpolitistyrker. Det bemærkes i denforbindelse i de norske regler, at ikke alle vagtvirksomhedernødvendigvis har erfaring med maritim vagtvirksomhed.Vagterne kan dokumentere, at de er fyldt 18 år, at de kan identi-ficere sig og fremlægge en straffeattest af nyere dato. Hvis en straf-feattest ikke kan fremskaffes, bør en anden lignende bekræftelseeller reference indhentes. De norske myndigheder henviser i denforbindelse også til IMO’s retningslinjer.

Kravet om fremsendelse af den ovenstående dokumentation har ifølge denorske myndigheder til formål at sikre en vis minimumsinformation vedeventuel fremtidig efterforskning, samtidig med at rederierne tvinges til atforetage en kvalitetsvurdering af vagtvirksomhederne.Det fremgår i den forbindelse også af sikkerhedsforskriftens § 20, stk. 3, atved udvælgelsen og brug af vagtvirksomheder, skal det enkelte rederi tagehensyn til de retningslinjer, som IMO har udarbejdet.Det fremgår endvidere af sikkerhedsforskriftens § 22, at rederiet skaletablere procedurer for brug af bevæbnede vagter samt brug og forsvarligopbevaring af våben. Procedurerne er ikke genstand for myndigheds-godkendelse.For så vidt angår opbevaring af skydevåben fremgår det af sikkerheds-forskriftens § 23, stk. 1, at reglerne i våbenforskriften skal følges, hvilketindebærer, at opbevaring skal ske i godkendt våbenskab. Endvidere skalrederiet eller skibsføreren føre en fortegnelse over skydevåben og17

ammunition, som tages om bord på skibet og fra borde, og umiddelbartrapportere dette til Søfartsdirektoratet og forklare eventuelle afvigelser imængderne, jf. sikkerhedsforskriftens § 23, stk. 2.4. Vejledninger mv.4.1. Best Management Practices for Protection against Somalia BasedPiracy (BMP)Best Management Practices for Protection against Somalia Based Piracy(BMP) er udarbejdet af den internationale skibsfartsindustri i samarbejdemed bl.a. de internationale flådestyrker. BMP’en retter sig specifikt tilskibe, som befinder sig i farvandene ud for Somalia.BMP’en indeholder anbefalinger til skibene om, hvordan piratoverfaldforebygges, og vedrører ikke som sådan civile, bevæbnede vagter. Detfremgår af BMP’en, at brugen af civile, bevæbnede vagter er et valg forrederier efter en risikovurdering af sejladsen, og såfremt dette er muligt ihenhold til flagstatens lovgivning.Alle skibe anbefales at registrere og rapportere deres sejlads gennemAdenbugten og Det Indiske Ocean til internationale kontaktpunkter (TheMaritime Security Centre – Horn of Africa (MSCHOA) og The UKMaritime Trade Operations (UKMTO)) for at sikre, at flådestyrkerne haroverblik over de skibe, som sejler i området, og derigennem kankoordinere indsatsen.De øvrige tiltag afhænger af en risikovurdering for det individuelle skib,hvori indgår en række forhold. Skibene er meget forskellige, og den risikode er udsat for afhænger derfor af det individuelle skibs karakteristika(f.eks. om det sejler hurtigt eller langsomt, og om det har høj eller lavfribord). Derfor er de forebyggelsesforanstaltninger, der skal træffes, ogsåforskellige. BMP’en foreskriver bl.a. etablering af fysiske barrierer i formaf pigtråd, ekstra udkig, vandforanstaltninger, alarmer, TV-overvågning ogsikker opbevaring af redskaber mv. Forholdsreglerne i BMP har til formålat gøre det vanskeligere for piraterne at overfalde skibene.

4.2. IMO’s vejledning til rederier mv. for så vidt angår brugen af civi-le, bevæbnede vagterFN’s internationale søfartsorganisation (IMO) har udarbejdet en rækkevejledninger om forebyggelse af pirateri. IMO har endvidere udsendt envejledning med det formål at bistå redere, operatører og skibsfører, derovervejer at bruge civile, bevæbnede vagter. Vejledningen opregner enrække forhold, som redere, operatører og skibsførere bør væreopmærksomme på i forbindelse med valget af vagtvirksomhed og vagter.Det fremhæves bl.a. i vejledningen, at beslutningen om at anvende civile,bevæbnede vagter først bør ske efter en dybdegående risikoanalyse ogefter, at alle andre beskyttelsesforanstaltninger er truffet, herunderanvendelsen af BMP.Ved valg af vagtvirksomhed skal rederierne ifølge vejledningen væreopmærksomme på en række forhold hos virksomheden, herundermaritimerfaring, forståelse for piraterisituationen og militæroperationer iområdet, kendskab til BMP, våbenhåndtering og forståelse for flagstater,havnestater og kyststaters betingelser for transport og brug af våben.Vagtvirksomheden bør have procedurer for at bestemme vagternesegnethed og kunne dokumentere bl.a. kontrol af straffeattest, curriculumvitae, relevant erfaring og certificering med brug af våben samt træningmed henblik på at sikre, at vagterne har fornøden viden og relevantefærdigheder.Det er ifølge vejledningen endvidere afgørende, at vagtvirksomheden ogrederiet overvejer, hvor stort et vagthold, der skal med om bord på skibet,henset til trusselsvurderingen, sejladsens varighed, vagternes opgaver,skibets størrelse og type samt skibets sikkerhedscertifikat. Herudover erdet vigtigt at overveje sammensætningen af vagtholdet, så holdet tilsammen deler kompetencer inden for bl.a. skibssårbarhed, risikoanalyse,sikkerhedsforanstaltninger og lægehjælp.Ifølge vejledningen skal det overvejes, hvilke skydevåben vagterne skalmedbringe for på afstand at give et præcist og gradueret niveau afafskrækkelse i tilfælde af piratangreb. Valget af skydevåben skal samtidigske under iagttagelse af flagstatens lovgivning. Vagtvirksomheden skal iden forbindelse have procedurer for håndtering og opbevaring af våbenmv. under transport til og fra skibet og under sejladsen, herunder sikre19

overholdelse af flagstaten, havnestaten og kyststatens lovgivning.Vagtvirksomheden skal endvidere have procedurer for at føre enfuldstændig opgørelse over våben mv., der er om bord på skibet.Det fremgår endvidere af vejledningen, at skibsføreren skal føre en detal-jeret log over ethvert tilfælde, hvor et skydevåben er blevet affyret.4.3. Industriens retningslinjer for sejlads med bevæbnede vagterDanmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010, Søfartens Ledere,Maskinmestrenes Forening, CO Søfart, 3F og SikkerhedsBranchen har i etsamarbejde udarbejdet en række retningslinjer for sejlads med civile,bevæbnede vagter, som er blevet offentliggjort den 25. januar 2012.Det fremgår af retningslinjerne, at de skal læses sammen med de til enhvertid gældende udgaver af Søfartsstyrelsens tekniske forskrift omforholdsregler til forebyggelse af pirateri og væbnede overfald på danskeskibe, Best Management Practices (BMP) og IMO’s vejledningervedrørende civile, bevæbnede vagter mv.Inden danske rederier tager civile, bevæbnede vagter om bord tilbeskyttelse mod piratoverfald, er der ifølge retningslinjerne en rækkeforhold, der skal være i orden. Rederiet skal således have foretaget enrisikovurdering, bl.a. med udgangspunkt i BMP og IMO’s vejledning tilredere, operatører og skibsførere om brugen af civile, bevæbnede vagter ihøjrisikoområdet. Herudover skal rederiet på baggrund af dennerisikovurdering sikre implementering af relevante sikkerhedsforanstalt-ninger, som f.eks. nævnt i BMP’en. Hvis rederiet på baggrund af risiko-vurderingen vælger beskyttelse af civile, bevæbnede vagter, fremgår detendvidere eksplicit af retningslinjerne, at dette er et supplement til øvrigeimplementerede sikkerhedsforanstaltninger.Retningslinjerne fastslår endvidere, at rederiet bl.a. skal sikre sig, at det erfuldt opdateret på den aktuelle situation og trusselsbilledet i området, hvorder skal sejles, og at rederiet har planer for og ressourcer til at håndtere enkritisk situation i form af et piratangreb eller en reel kapring.For så vidt angår valget af vagtvirksomhed fremgår det af retningslinjerne,at rederiet skal sikre sig, at vagtvirksomheden er kvalificeret til at løseopgaven. En kvalificeret vagtvirksomhed bør bl.a. have fastsat krav til20

uddannelsen af vagterne, herunder våbentræning og sikker våben-håndtering, samt jævnlig kontrol med vagternes straffeattest.Vagtvirksomheden og vagterne skal endvidere være godkendt, herunderhave den fornødne tilladelse til våben, i henhold til national lovgivning, ogder skal føres et våbenregister hos vagtvirksomheden, som er tilgængeligtfor rederiet og myndighederne.Størrelsen på vagtholdet skal sikre, at der er et tilstrækkeligt antal vagter tileffektiv og kontinuerlig vagt, og det skal være baseret på en risiko-vurdering. Under hensyntagen til det aktuelle trusselsbillede er dette fornuværende ifølge retningslinjerne typisk fire vagter, men der kan påbaggrund af risikovurderingen være særlige forhold, herunder i relation tilskibets størrelse, som berettiger vagthold med færre eller flere vagter.Ifølge retningslinjerne skal rederiet og skibsføreren sikrer forsvarligopbevaring af de våben, som rederen eller vagtvirksomheden tager medom bord med henblik skibets forsvar mod piratangreb. Ved opbevaring ogadgang til våbnene skal det sikres, at de kun tages frem efter skibsførerenstilladelse i farvand, hvor der er en pirattrussel, samt at de kun udleveres tilde vagter, som der er indgået kontrakt med. Rederiet skal have procedurerfor registrering af, hvornår våbnene tages frem og udleveres, samt hvornårde er inddraget igen.Vagterne må udelukkende anvende deres våben som led i selvforsvar ellerforsvar af andre mod en umiddelbar trussel mod liv, førlighed eller skib.Ved enhver brug af våben til afværgelse af piratangreb skal der ifølgeretningslinjerne sikres fornøden dokumentation af hændelsesforløbet.Det skal endvidere sikres, at brug af vagter og våben sker i overens-stemmelse med flagstatens gældende regler, og at transport og opbevaringaf våbnene sker under hensyntagen til relevante kyst- og havnestatersregler.Det fremgår endelig af retningslinjerne, at parterne bag dem efter bedsteevne vil overvåge, at rederier, søfarende og vagtvirksomheder lever op tilretningslinjerne, og parterne vil holde hinanden løbende orienteret herom.

4.4. Arbejdsgruppe III’s vejledning til vagtvirksomheder, der udbyderbevæbnet vagtvirksomhed om bord på skibePå anmodning af FN’s Sikkerhedsråd blev der i 2009 oprettet en internati-onal kontaktgruppe for pirateri ud for Somalias kyst (Contact Group on Pi-racy off the Coast of Somalia, CGPCS). Kontaktgruppen varetager koordi-nationen af det internationale samfunds indsats mod pirateri ud for Soma-lias kyst. Der er under kontaktgruppen nedsat fem arbejdsgrupper (Ar-bejdsgruppe I-V), der bl.a. drøfter de operationelle og juridiske aspekter afpirateribekæmpelse.Arbejdsgruppe III fokuserer på samarbejdet med industrien og industriensselvbeskyttelse. Gruppen arbejder aktuelt på en vejledning til vagtvirk-somheder, der udbyder bevæbnet vagtvirksomhed om bord på skibe i tran-sit i højrisikoområdet ud for Afrikas østkyst.Formålet med denne vejledning er at hjælpe vagtvirksomhederne til at de-monstrere over for skibsredere, at de er pålidelige og professionelle udby-dere af maritim sikkerhed i et hastigt ekspanderende marked, hvor kompe-tenceniveauet er ujævnt.Vejledningen skal fungere som en guide for indholdet og arten af de do-kumenterede procedurer, som vagtvirksomhederne skal have på plads, såskibsrederne kan foretage en kvalificeret vurdering i forbindelse med val-get af vagtvirksomhed. Vagtvirksomhederne skal bl.a. have dokumentationog procedurer for udvælgelsen og vurderingen af vagter, træning af vagter,håndtering af våben mv.Vejledningen er i overensstemmelse med IMO’s vejledning til rederier mv.for så vidt angår brugen af civile, bevæbnede vagter, jf. pkt. 4.2.Vejledningen udspringer bl.a. af det internationale adfærdskodeks for pri-vate vagtvirksomheder (The International Code of Conduct for Private Se-curity Service Providers (ICoC)), der sigter mod at klarlægge de internati-onale standarder for den private sikkerhedsindustri, der opererer på land-jorden.

5. Lovforslagets udformning5.1. Generelle tilladelserSom det bl.a. fremgår af IMO’s vejledning til rederierne og industriensretningslinjer, jf. pkt. 4 ovenfor, er det af afgørende betydning, atrederierne, før der sejles i områder med risiko for pirateri og væbnedeoverfald, nøje overvejer den risiko, der er forbundet hermed, og træffer deforanstaltninger, som skal til for at sikre besætningen, lasten og skibet.Det er rederiernes erfaring, at brugen af civile, bevæbnede vagter somsupplement til en række andre sikkerhedsforanstaltninger aktuelt giver eneffektiv beskyttelse mod piratangreb, selvom brugen heraf ikke er enlangsigtet løsning på problemet.Det fremgår imidlertid også af bl.a. industriens retningslinjer, at civile,bevæbnede vagter ikke må udgøre det eneste sikkerhedsmæssige tiltag,som et rederi iværksætter, forud for en sejlads i et område, hvor der errisiko for pirateri og væbnede overfald. Det er således industriensopfattelse, at civile, bevæbnede vagter er at betragte som et supplement tiløvrige sikkerhedsforanstaltninger, og de skal alene anvendes, hvor det ernødvendigt. Justitsministeriet deler denne opfattelse.Justitsministeriet har siden marts 2011, hvor ministeriet – efter samrådmed de øvrige involverede myndigheder og Danmarks Rederiforening –besluttede at anlægge en mere åben tilgang ved vurderingen af konkreteansøgninger om brug af civile, bevæbnede vagter på danske handelsskibe,behandlet et meget stort antal ansøgninger fra rederierne.Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende tilladelsesordning ivåbenloven imidlertid har vist sig at være meget vanskelig at forene meddet behov, som rederierne af hensyn til navnlig besætningens sikkerhedofte har for meget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkretvåbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter.En konkret tilladelse efter den gældende ordning indebærer, at rederiet kanbenytte navngivne civile vagter, der medbringer specifikke våben, om bordpå et bestemt skib, som skal sejle af en nærmere angivet sejlrute.Justitsministeriets udstedelse af en sådan tilladelse kræver desuden ialmindelighed høring af flere såvel danske som udenlandske myndigheder.23

Hverken indholdet af eller proceduren for denne ordning harmonererimidlertid med rederiernes behov for f.eks. hurtigt at få ændret en alleredeudstedt tilladelse, fordi en vagt skal skiftes ud, eller der er brug for atmedtage yderligere vagter. Den gældende ordning tager endvidere f.eks.heller ikke højde for rederiernes behov for med helt ned til en dags varselat få udstedt en tilladelse, fordi rederiet vil byde på en fragtordre, somnødvendiggør sejlads gennem et område, hvor der er risiko for pirateri.Hertil kommer, at der i løbet af sommeren 2011 er sket en markantstigning i antallet af ansøgninger fra rederierne, og at det må forventes, atdenne udvikling vil fortsætte også i tiden fremover. Dette taler også for atændre ordningen.På den baggrund foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse ivåbenloven (som § 4 c, stk. 1), hvorefter justitsministeren – eller den,ministeren bemyndiger hertil – kan meddele rederier generel tilladelse tilat bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danskflagede lastskibe.Den generelle våbentilladelse til rederiet vil indebære, at rederiet kanbesidde egne eller vagtvirksomhedens våben mv. om bord på rederietsdanske lastskibe med henblik på, at våbnene kan bruges af civile,bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko forpirateri og væbnede overfald på skibe.Tilladelsen er generel, idet en videreførelse af den eksisterende ordningmed individuelle, konkrete tilladelser som nævnt ovenfor ikke er foreneligmed de behov, som rederierne har for meget hurtigt at få udstedt ellerændret en tilladelse. Tilladelsen vil således ikke længere knytte sig til enkonkret sejlads, en bestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt ellerspecifikke våben, som det ellers er tilfældet efter den gældende ordning.Der kan alene meddeles tilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter ombord på lastskibe, der fører dansk flag. Ved et lastskib forstås ethandelsskib, som ikke er et passagerskib. Ved handelsskibe forstås i øvrigtethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer. I praksis vilreglerne om generel våbentilladelse således ikke finde anvendelse påpassagerskibe, fiskeskibe eller fritidsfartøjer, som må henvises til atbenytte den eksisterende procedure og de gældende regler i våbenloven,hvis de måtte ønske at gøre brug af civile, bevæbnede vagter. Det erendvidere et krav, at der er tale om danske skibe, for at våbenloven finderanvendelse. Lastskibe, der sejler under f.eks. grønlandsk eller færøsk flag,24

vil derfor heller ikke være omfattet af reglerne. Spørgsmålet om, hvorvidtlastskibe under grønlandsk eller færøsk flag kan bruge civile, bevæbnedevagter, beror således på de grønlandske henholdsvis færøske regler herom.Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre den gældende restriktivepraksis for så vidt angår tilladelse til ind- og udførsel samt besiddelse ogopbevaring af skydevåben i Danmark, herunder det dansketerritorialfarvand.5.2. BemyndigelsesbestemmelseDer foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse i våbenloven (som § 4c, stk. 2), der giver justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsættenærmere regler om vilkår og betingelser for de generelle våbentilladelsertil rederier, jf. den foreslåede § 4 c, stk. 1. De admini-strative regler, somvil blive udstedt i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget, vilvedrøre vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af tilladelser,herunder om ansøgningens form og indhold, krav til våben- ogammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring mv. af envåbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald ellerangreb og tilladelsens gyldighedstid.Baggrunden for, at der lægges op til, at de nærmere regler om vilkår ogbetingelser for rederiernes generelle våbentilladelser fastsættesadministrativt, er, at det på denne måde sikres, at tilladelsesordningen letkan tilpasses udviklingen på området, krav fra industrien mv., frem forhvis kravene fastsættes direkte i en lov.Justitsministeriet har udarbejdet et udkast til en ny bekendtgørelse om brugaf civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe, der er optrykt som bilag 2til dette lovforslag og som vil skulle træde i kraft samtidig med dettelovforslag, dvs. den 1. juli 2012. For en nærmere gennemgang af bekendt-gørelsesudkastet henvises til pkt. 5.2.1 - 5.2.8. nedenfor.5.2.1. AnvendelsesområdeDer vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i dennye bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter mv. blive fastsaten regel om anvendelsesområdet for de generelle våbentilladelser tilrederierne efter den foreslåede § 4 c, stk. 1.25

Justitsministeriet finder, at der i den nye bekendtgørelse bør fastsættes enregel om, at tilladelsen finder anvendelse i de situationer, hvor dervurderes at være en risiko for pirateri eller væbnede overfald på skibe ogderfor er behov for at yde selvforsvar i en eller anden grad. Der henvises iden forbindelse til § 1 i det udkast til bekendtgørelse om brug af civile,bevæbnede vagter på danske lastskibe, der som nævnt er optrykt som bilag2 til dette lovforslag.Det vurderes ikke hensigtsmæssigt i den nye bekendtgørelse om brug afcivile, bevæbnede vagter mv. at afgrænse et geografisk søterritorium, hvortilladelsen er gældende, idet en sådan afgrænsning hurtigt vil kunne visesig utilstrækkelig, fordi piraterne begynder at operere i andre områder, somligger uden for det afgrænsede område.Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at piraterne tidligere anvendterelativt små fartøjer, der satte visse begrænsninger på deres aktionsradius,men med øget indtjening og professionalisering har piraterne nu udvikletderes metoder og operationsområde. Nogle piratgrupper gør nu i højeregrad brug af større kaprede skibe som moderskibe, hvilket giver mulighedfor at operere mere effektivt over langt større afstande, og uden at værebegrænset af vejrforhold i samme grad som tidligere. Piraterne har såledesvist sig i stand til hurtigt at omstille deres virksomhed i lyset af deninternationale indsats og hurtigt udnytte nye muligheder, og et nærmereforuddefineret geografisk højrisikoområde i bekendtgørelsen kan derforsom nævnt meget vel hurtigt vise sig utilstrækkeligt.5.2.2. AnsøgningsprocedurenHerudover vil den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive brugt til iden nye bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter mv. atfastsætte en række krav til rederiets ansøgning.Et rederi, der ønsker en generel tilladelse til at bruge civile, bevæbnedevagter om bord på rederiets danske lastskibe, skal indgive en ansøgningherom til Justitsministeriet, jf. § 3, stk. 1, i udkastet til bekendtgørelse. Deter i den forbindelse ikke et krav, at rederiet har færdigforhandlet en aftalemed en bestemt vagtvirksomhed eller bestemte vagter.Rederiets ansøgning vil ifølge § 3, stk. 2, i udkastet til bekendtgørelseskulle indeholde følgende oplysninger:26

Identifikation af rederiet, herunder hjemsted, kontaktperson ogkontaktoplysninger samt angivelse af ISM-ansvarlig.Hvis skibets reder og ISM-ansvarlig ikke er den samme, børbegges accept af ansøgningen om generel tilladelse til brug afcivile, bevæbnende vagter foreligge.Begrundelse for, hvorfor der er et behov for civile, bevæbnedevagter, og hvorfor industriens retningsgivende præventive tiltagikke anses for at være tilstrækkelige.Oplysning om, at skibene har særligt godkendte sikringsskabe ombord, eller at et sådant vil blive skaffet, inden vagterne går ombord.Bekræftelse på, at der findes procedurer og er truffet forholdsreglertil forebyggelse af pirateri, og at rederiet er bekendt med IMO’svejledning til redere, operatører og skibsfører om brugen af civilevæbnede vagter.Oplysning om eventuelle tidligere våbentilladelser, der er meddeltansøgeren efter den foreslåede § 4 c, stk. 1.

Som det fremgår af det ovenfor anførte, forudsætter indgivelse af enansøgning, at rederiet har foretaget en risikovurdering, der viser, at foran-staltningerne truffet i overensstemmelse med f.eks. BMP ikke sikrer skibeti fornødent omfang. Formålet med denne risikovurdering er at sikre, atcivile, bevæbnede vagter supplerer og ikke erstatter tiltag efter f.eks. BMP,og at bevæbnede vagter ikke benyttes, hvor det er unødvendigt.En meddelt tilladelse vil endvidere være betinget af en række nærmerevilkår og betingelser, som vil tage udgangspunkt i den nye bekendtgørelseom civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe.Herudover skal rederierne leve op til de regler der i øvrigt følger aflovgivningen. F.eks. skal en reder, som engagerer vagter til at gøre tjenesteom bord på et af sine skibe, iagttage de regler, der gælder i henhold tilalmindelig lovgivning for den givne type sejlads, regler om besætning,redningsmidler mv. for så vidt angår arbejds- og opholds-, ogsikkerhedsforhold.Justitsministeriet vil endvidere sende en kopi af den generelle tilladelse,der er meddelt rederiet, til politikredsen, hvor rederiet er etableret, medhenblik på bl.a. opkrævning af en afgift, jf. pkt. 5.4. nedenfor.

5.2.3. Våben- og ammunitionstyperMed hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der i dennye bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter mv. blive fastsatnærmere regler om, hvilke våbentyper og ammunitionstyper det ikke ertilladt for et rederi med en generel våbentilladelse at tage med om bord ogstille til rådighed for vagterne.De civile vagter om bord på danske lastskibe skal således efter Justitsmini-steriets opfattelse alene have adgang til at besidde og anvende de typer afvåben og ammunition, som må anses for adækvate med henblik på selvfor-svar i tilfælde af piratangreb, herunder affyring af varselsskud mv.På den baggrund agter Justitsministeriet i den nye bekendtgørelse om brugaf civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe at forbyde rederierne atbesidde og anvende følgende håndskydevåben:--fuldautomatiske skydevåben, herunder fuldautomatiske rifler,maskingeværer og maskinpistoler, samtskydevåben med en kaliber på 12,7 mm og derover

Baggrunden herfor er, at de pågældende våben- og ammunitionstyper efterJustitsministeriets opfattelse må anses for at være unødvendigt kraftigehenset til det pågældende formål. Hertil kommer hensynet til besætningenom bord på skibet og et ønske om ikke at eskalere konflikten i områdetunødigt.Der henvises i den forbindelse til § 4 i det udkast til bekendtgørelse ombrug af civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe, der somnævnt er optrykt som bilag 2 til dette lovforslag.5.2.4. Opbevaring af våben og ammunitionDen foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil endvidere blive udnyttet tilat fastsætte nærmere krav til opbevaring af våben samt dele ogammunition hertil om bord på skibet, og kravene bør efter Justits-28

ministeriets opfattelse følge de eksisterende regler herom i våben-bekendtgørelsens § 21, jf. punkt 2.1.2 ovenfor.Der vil således blive fastsat regler om, at opbevaring af indtil 25skydevåben eller indtil 10 særligt farlige skydevåben samt dele ogammunition hertil skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil, ligesomsikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltettil gulv, væg eller lignende, jf. § 5, stk. 2, i udkastet til bekendtgørelse ombrug af civile, bevæbnede vager mv.Ved særligt farlige skydevåben forstås ifølge udkastets § 5, stk. 6, følgendevåben:1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, selvladepistoler og revolve-re, bortset fra forladevåben.2) Halvautomatiske skydevåben.3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a,stk. 2.Våbnene skal endvidere opbevares i sikringsskab i alle tilfælde, hvor deikke er i vagternes personlige varetægt, jf. udkastets § 5, stk. 3.Herudover bør det fremgå af reglerne, at nøgle eller kode til sikringsskabetskal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt foruvedkommende, jf. § 5, stk. 4, i udkastet til bekendtgørelse.Det er i den forbindelse efter Justitsministeriets opfattelse omvendt påkræ-vet, at såvel skibets øverstkommanderende i form af skibsføreren – og idennes fravær overstyrmanden – samt vagterne har adgang til sikringsska-bet, idet skibsfører og overstyrmand skal have adgang til at deklarere, her-under fremvise, våbnene ved anløb af visse havne, herunder i farvandeuden risiko for pirateri, og hvor vagterne ikke vil være ombord. Endvidereskal vagterne, når de er om bord på skibet, have direkte og uhindret ad-gang til våbnene. Der henvises i den forbindelse til § 5, stk. 5, i udkastet tilbekendtgørelse.5.2.5. VåbenbogRederierne får med den generelle våbentilladelse lov til at besidde mv. etubegrænset antal våben af de tilladte typer uden angivelse af det enkelte29

våben. Justitsministeriet finder derfor, at der med hjemmel i den foreslåedebemyndigelsesbestemmelse i den nye bekendtgørelse bør fastsættes kravom, at rederiet skal sikre, at der om bord på skibet føres en våbenbog overvåben og ammunition mv.Dette svarer til, hvad der allerede gælder for erhvervsdrivende, som eftervåbenbekendtgørelsens §§ 31 og 32 er meddelt en generel tilladelse til aterhverve og/eller besidde skydevåben mv. med henblik på videresalg,reparation service mv.Efter våbenbekendtgørelsens § 33 skal de erhvervsdrivende således føre envåbenbog, der er godkendt af politiet. I våbenbogen skal gøres optegnelserover samtlige køb og salg af skydevåben samt over samtlige skydevåben,der er indleveret til reparation, opbevaring eller taget i kommission mv.Optegnelserne skal foretages på en sådan måde, at de kan danne grundlagfor identifikation af den erhvervsdrivendes leverandører, erhververe og de,der indgår aftale om reparation mv. Der skal i den forbindelse registreresoplysninger om det enkelte våbens type, mærke, model, kaliber ogfabrikationsnummerelleridentifikationsnummer.Våbenbøgerneopbevares af den erhvervsdrivende, og ved ophør af den pågældendeserhvervsvirksomhed overdrages våbenbøgerne til politiet. Oplysningerne ivåbenbøgerne skal efter politiets nærmere bestemmelse løbendeindberettes til politiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 33, stk. 5, og politiethar til enhver tid adgang til at kontrollere både våbenlagre og våbenbøger,jf. bekendtgørelsens § 33, stk. 2. Indberettede oplysninger optages ikke iPolitiets Våbenregister.På den baggrund vil Justitsministeriet i den nye bekendtgørelse om brug afcivile, bevæbnede vagter mv. medtage en regel om, at rederiet, når der ervåben mv. om bord med henblik på udøvelse af bevæbnet vagtvirksomhed,skal foretage sådanne optegnelser i en våbenbog, at der til enhver given tidpå ethvert skib kan ske identifikation af følgende:-hvilken skibsfører og overstyrmand samt hvilke vagter har adgangtil skydevåbnene mv. om bord på skibet, herunder personens fuldenavn, nationalitet og et éntydigt identifikationsnummer i form afpersonnummer eller lignende,hvilke skydevåben der findes om bord på skibet, herunder type,mærke,model,kaliberogfabrikationsnummerelleridentifikationsnummer,30

Der henvises i den forbindelse til § 6, stk. 1 og 2, i det udkast tilbekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter mv., der som nævnt eroptrykt som bilag 2 til dette lovforslag.Endvidere vil det fremgå af bekendtgørelsen, at våbenbogen kan føres ifysisk eller elektronisk form, jf. udkastets § 6, stk. 3. Det vil herefter f.eks.være muligt for det enkelte skib at notere de pågældende oplysninger i envåbenbog om bord på skibet – evt. også til eget brug i forhold tillovgivningen i bestemte kyst- og havnestater – og samtidig videregiveoplysningerne til rederiet med henblik på, at rederiet kan føre våbenbogeni overensstemmelse med den nye bekendtgørelse. Alternativt kan f.eks.skibsføreren indtaste oplysningerne direkte i et elektronisk system ellerdokument, hvortil rederiet også har adgang.Der vil desuden i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, at våbenbogenopbevares af rederiet. Ved ophør af virksomheden, eller når den generelletilladelse ophører uden fornyelse, skal våbenbøgerne overdrages til politieti den kreds, hvor rederiet har hjemsted, jf. § 6, stk. 4, i udkastet tilbekendtgørelse.Våbenbogen kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelsekontrolleres af politiet, og den skal på anmodning stilles til rådighed forJustitsministeriet eller politiet, jf. pkt. 5.3 nedenfor og § 6, stk. 5 og 6, iudkastet til bekendtgørelse.5.2.6. Vagternes egnethedMange vagtvirksomheder tilbyder bevæbnet vagtvirksomhed på danskeskibe i det nuværende såkaldte højrisikoområde. Med henblik på at sikre,at rederierne benytter sig af vagtvirksomheder og vagter, der har den for-nødne ekspertise til at udøve denne form for virksomhed, finder Justitsmi-nisteriet endvidere, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbe-stemmelse i den nye bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagtermv. bør fastsættes en række krav til rederiet. Disse krav skal sikre, at rede-31

riet, inden der indgås konkrete aftaler om beskyttelse på bestemte sejlad-ser, foretager en detaljeret vurdering af vagtvirksomheden og vagternesegnethed set i lyset af opgaven med at udøve bevæbnet vagtvirksomhedom bord på et skib i et farvand, hvor der er risiko for piratangreb.For det tilfælde, at rederiet ikke selv ønsker at foretage vurderingen af deenkelte vagters egnethed, men i stedet vil overlade dette til vagtvirksom-heden, bør rederiet i så fald i forbindelse med udvælgelsen af vagtvirk-somheden sikre sig, at vagtvirksomheden har ordentlige procedurer herfor.Justitsministeriet agter på den baggrund at medtage en regel ibekendtgørelsen om, at rederiet skal godkende vagternes egnethed ellersikre, at vagtvirksomheden kan dokumentere at have procedurer forgodkendelse af vagternes egnethed.En vagts egnethed vil i den forbindelse som minimum forudsætte, at detsikres, at:1) vagten kan identificere sig og dokumentere at være fyldt 20 år,2) vagten fremviser en straffeattest, der er dateret inden for tremåneder,3) det ikke af straffeattesten fremgår, at den pågældende er dømt foren overtrædelse, som gør vedkommende uegnet til at besidde oganvende våben, og at dette kontrolleres mindst en gang om året vedfremvisning af ny straffeattest,4) vagten dokumenterer relevant våbenerfaring, og5) vagtens personlige forhold i øvrigt ikke gør det betænkeligt atgodkende vagten.Der henvises i den forbindelse til § 7 i udkastet til bekendtgørelse omcivile, bevæbnede vagter mv.For så vidt angår alderskravet til vagten bemærkes, at dette f.eks. vil kunnedokumenteres ved fremvisning af pas eller andet billede- og identi-fikationsdokument. Vagten skal være fyldt 20 år for at kunne agere sombevæbnet vagt om bord på danske lastskibe. Dette krav er begrundet i, aten person efter de gældende regler i våbencirkulæret skal være fyldt 20 årfor at opnå tilladelse til at besidde og anvende særligt farlige skydevåben,herunder pistoler og halvautomatiske rifler. Hertil kommer, at en 18-årigikke vurderes at have haft mulighed for at kunne opnå den fornødnevåbenerfaring.32

Med kravet om fremvisning af en straffeattest, der er dateret inden for tremåneder, sikres det, at det er et nyt og aktuelt billede af vagtens vandel.Det er i den forbindelse endvidere ifølge bekendtgørelsesudkastets § 7 etkrav, at vagten mindst en gang årligt fremviser en ny straffeattest, så detløbende kan kontrolleres, om vedkommende er blevet dømt for forhold,der gør vedkommende uegnet som bevæbnet vagt.Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle forhold påstraffeattesten gør en potentiel civil vagt uegnet til opgaven, vil bero på enkonkret vurdering, som det fremover bliver overladt til rederiet ellervagtvirksomheden at foretage.Hvis en person er dømt for mord, brandstiftelse, voldtægt, seksueltmisbrug, organiseret kriminalitet, bestikkelse, korruption, tortur, kidnap-ning, narkotikahandel eller menneskehandel, bør hverken et rederi eller envagtvirksomhed imidlertid nå frem til, at den pågældende er egnet til atagere bevæbnet vagt.Er den pågældende dømt for have overtrådt våbenloven eller for vold, børkarakteren af og omstændighederne i den enkelte sag efter Justits-ministeriets opfattelse være afgørende. F.eks. bør en våbenlovs-overtrædelse, hvor vedkommende har båret en pistol uden ammunition pået offentligt sted som altovervejende hovedregel føre til, at denpågældende ikke anses for egnet til at agere bevæbnet vagt. Omvendt børen våbenlovsovertrædelse, hvor den pågældende f.eks. har en glemt knivfra fisketuren i bilen og taget den med til bageren næste morgen, efterJustitsministeriets opfattelse ikke i sige selv føre til, at rederiet ellervagtvirksomheden anser den pågældende for uegnet som bevæbnet vagt.En voldsdom, som alene har karakter af mindre alvorlig vold afslagsmålslignende karakter (f.eks. værtshusvold), og som alene har haftringe strafværdighed, f.eks. i form af en bøde, bør efter Justitsministerietsopfattelse heller ikke umiddelbart føre til, at rederiet ellervagtvirksomheden alene af denne grund når frem til, at den pågældendepotentielle vagt er uegnet til at kunne fungere som bevæbnet vagt om bordpå rederiets skibe.For så vidt angår kravet om våbenfaring vil det f.eks. kunne godtgøres ved,at vagten dokumenterer mindst to års politimæssig eller militærmæssigbaggrund.33

Kravet om, at vagtens personlige forhold i øvrigt ikke må gøre detbetænkeligt, at vedkommende godkendes, har til formål at sikre, at entenrederiet eller vagtvirksomheden foretager en helhedsvurdering af denpotentielle vagt. Uagtet at vagten opfylder de foranstående tre krav, børvedkommende således ikke anses for egnet, hvis rederiet ellervagtvirksomheden har kendskab til andre forhold, der gør den pågældendeuegnet til at besidde og anvende våben og i den forbindelse udøve hvervetsom bevæbnet vagt. Det kan f.eks. være, at den pågældende tilkendegiveren misforstået indstilling til den opgave, der skal løses, som f.eks., atvedkommende blot skal af sted ”for at udrydde pirater”. Det vil ogsåkunne være tilfældet, hvis den pågældende helbredsmæssigt og mentaltikke vurderes at kunne klare opgaven som bevæbnet vagt.Rederierne opfordres i øvrigt til at følge IMO’s vejledning til redere,operatører og skibsførere om brugen af civile, bevæbnede vagter i høj-risikoområdet og industriens retningslinjer for sejlads med bevæbnedevagter, jf. pkt. 4.2 ovenfor.5.2.7. Afrapportering ved angreb mv.Herudover vil der i den nye bekendtgørelse blive fastsat regler omafrapportering, hvis et skib har været udsat for et piratangreb eller væbnetoverfald, og der fra skibets side har været taget magtmidler i brug i form afskydevåben. Brugen af passive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks.vandforanstaltninger som anbefalet i BMP, er ikke omfattet af pligten tilafrapportering.Hændelsen skal i givet fald skriftligt rapporteres til Justitsministeriet inden72 timer. Rapporten skal beskrive hændelsen, angive de involverede ogbrugen af magtmidler, herunder f.eks. hvilke skydevåben der har væretbrugt. Rapporten skal ledsages af en kopi eller et udtræk af oplysningerne irederiets våbenbog for så vidt angår det pågældende skib på detpågældende tidspunkt. Hvis forholdene tillader det, bør situationenendvidere så længe, som det er muligt, dokumenteres ved hjælp af lyd- ogbilledoptagelser, jf. § 8, stk. 1-2 og stk. 4, i udkastet til bekendtgørelse.Hvis der er grund til at tro, at brugen af magtmidler har medført person-skade eller død, skal der straks gives meddelelse herom til politiet i denkreds, hvor rederiet er etableret, jf. udkastets § 8, stk. 3.

Forpligtelsen til at rapportere påhviler rederiet, som ejer eller er ansvarligfor det angrebne skib, men muligheden for at opfylde forpligtelsen hængerselvfølgelig nært sammen med, i hvilket omfang skibsføreren harorienteret rederiet herom.Formålet med afrapporteringen er for det første at orientereJustitsministeriet om brugen af skydevåben om bord på et dansk lastskibog for det andet at underbygge en eventuel efterfølgendepolitiefterforskning, f.eks. ved mistanke om uretmæssig magtanvendelse.Herudover kan kravet også medvirke til at sikre, at rederierne i forbindelsemed valg af vagtvirksomhed og vagter foretager den fornødnekvalitetsvurdering.5.2.8. Tidsmæssig gyldighedDer vil desuden i den nye bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler omden tidsmæssige gyldighed for de generelle tilladelser, somJustitsministeriet måtte meddele rederierne efter den foreslåede § 4 c, stk.1.Set i lyset af den meget foranderlige situation, der kendetegner området,finder Justitsministeriet, at gyldighedstiden i første omgang bør fastsættestil en kortere tidsperiode, f.eks. 1 år, jf. § 9 i udkastet til bekendtgørelse.Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at gyldighedstiden bør være entenlængere eller kortere, vil Justitsministeriet ændre bekendtgørelsen ioverensstemmelse hermed.Reglen i bekendtgørelsesudkastets § 9 indebærer, at tilladelsen vilbortfalde automatisk 1 år efter, den er meddelt, og rederiet vil herefter påny skulle ansøge Justitsministeriet om en generel tilladelse. Rederierneskal i den forbindelse sørge for at søge i så god tid, at den nye ansøgningom tilladelse kan færdigbehandles, inden den gamle tilladelse udløber, såder ikke opstår en periode, hvor rederiet ønsker at gøre brug af civile,bevæbnede vagter, men hvor rederiet ikke har tilladelse hertil.5.3. Hjemmel til kontrol af våbenbøgerRederierne får med den generelle tilladelse lov til at besidde mv. et ube-grænset antal våben af den tilladte type uden angivelse af det enkelte vå-ben med henblik på brug af civile, bevæbnede vagter.35

Der bør derfor som nævnt ovenfor stilles krav om, at rederiet skal føre envåbenbog, og efter Justitsministeriets opfattelse bør der endvidere stilleskrav om, at Justitsministeriet – og efter bemyndigelse – politiet har adgangtil at kontrollere våbenbøgerne hos rederierne, f.eks. for at kontrollere, atrederiet fører våbenbogen korrekt, og at der ikke fremgår våben, som ikkeer omfattet af tilladelsen. Herudover bør der stilles krav om, at våbenbogenpå anmodning skal stilles til rådighed for Justitsministeriet eller politiet.Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om, at der ivåbenlovens § 3, stk. 3, indsættes et nyt nummer (nr. 3), hvorefter justits-ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnesnødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse haradgang til kontrol af våbenbøger hos rederierne.Justitsministeriet vil under henvisning til denne bestemmelse i den nyebekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter mv. jf. pkt. 5.2ovenfor, fastslå, at politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid modbehørig legitimation uden retskendelse har adgang til at kontrollererederiernes våbenbøger. Endvidere vil der i bekendtgørelsen blivemedtaget en regel om, at våbenbogen på anmodning skal stilles tilrådighed for Justitsministeriet eller politiet.Der henvises i den forbindelse til § 6, stk. 5 og 6, i udkastet tilbekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter, der som nævnt eroptrykt som bilag 2 til dette lovforslag.5.4. AfgiftDet foreslås endelig, at der i våbenlovens § 6 b, stk. 1, indsættes et stk. 7,hvorefter der kan opkræves en afgift på 5.000 kr. for meddelelse af engenerel tilladelse til et rederi efter våbenlovens § 4 c, stk. 1.En kopi af Justitsministeriets generelle tilladelse sendes til den politikreds,hvor rederiet har hjemsted, med henblik på, at politiet foreståropkrævningen afgiften. Baggrunden herfor er, at politiet allerede foreståropkrævningen af de øvrige afgifter efter våbenloven.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget indebærer ingen økonomiske konsekvenser af betydning for detoffentlige. Forslaget vil samtidig indebære en administrativ lettelse.36

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Ingen af betydning.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgendemyndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Datatilsynet, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,3F, Advokatrådet, Amnesty International, Bilfærgernes Rederiforening,CO10, CO-Søfart, Danmarks Rederiforening, Danske Advokater, DanskeRegioner, Dansk Erhverv, Dansk Fængselsforbund, Retspolitisk Forening,Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Industri, Fag og Arbejde, Foreningenaf Fængselsinspektører ogVicefængselsinspektører, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HKLandsklubbenKriminalforsorgen,HORESTA,InstitutforMenneskerettigheder, Kriminalforsorgsforeningen, Lands-foreningen afForsvarsadvokater, Maskinmestrenes Forening, Offentligt AnsattesOrganisationer, Rederiforeningen af 2010, Retssikkerhedsfonden,Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SikkerhedsBranchen,Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere og Sømændenes Forbund.12. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/Negative konsekvenser/37

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 3)Den foreslåede ændring af våbenlovens § 3, stk. 3, indebærer, atjustitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnesnødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse haradgang til at kontrollere rederiernes våbenbøger.Under henvisning til denne bestemmelse vil den nye bekendtgørelse omcivile, bevæbnede vagter på danske lastskibe, der vil blive udstedt medsamme ikrafttrædelsestidspunkt, som der lægges op til for lovforslaget,indeholde en regel, hvoraf det fremgår, at politiet, hvis det skønnesnødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse haradgang til at kontrollere rederiernes våbenbøger. Endvidere vil der ibekendtgørelsen blive medtaget en regel om, at våbenbogen på anmodningskal stilles til rådighed for Justitsministeriet eller politiet.38

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (våbenlovens § 4 c)Den foreslåede bestemmelse (§ 4 c, stk. 1) indebærer, at justitsministereneller den, ministeren bemyndiger hertil, kan meddele rederier genereltilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danskflagedelastskibe.Den generelle våbentilladelse til rederiet vil indebære, at rederiet kanbesidde egne eller vagtvirksomhedens våben mv. om bord på rederietsdanske lastskibe med henblik på, at våbnene kan bruges af civile,bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko forpirateri og væbnede overfald på skibe. Tilladelsen er generel og knytter sigsåledes ikke til et enkelt skydevåben, som det ellers er tilfældet efter dengældende ordning. Herudover er tilladelsen heller ikke knyttet op på enbestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt eller en konkret sejlads.Der kan alene meddeles tilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter ombord på lastskibe, der fører dansk flag. Ved et lastskib forstås ethandelsskib, som ikke er et passagerskib. Ved handelsskibe forstås i øvrigtethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer. I praksis vilreglerne om generel våbentilladelse således ikke finde anvendelse påpassagerskibe, fiskeskibe eller fritidsfartøjer, som må henvises til atbenytte den eksisterende procedure og de gældende regler i våbenloven,hvis de måtte ønske at gøre brug af civile, bevæbnede vagter. Det erendvidere et krav, at der er tale om danske skibe, for at våbenloven finderanvendelse. Lastskibe, der sejler under f.eks. grønlandsk eller færøsk flag,vil derfor heller ikke være omfattet af reglerne. Spørgsmålet om, hvorvidtlastskibe under grønlandsk eller færøsk flag kan bruge civile, bevæbnedevagter, beror således på de grønlandske henholdsvis færøske regler herom.Justitsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelses-bestemmelse (§ 4 c, stk. 2) administrativt fastsætte regler om vilkår ogbetingelser for udstedelse og anvendelse af de generelle våbentilladelser,herunder om ansøgningens form og indhold, krav til våben- ogammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring mv. af envåbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald ellerangreb og tilladelsens gyldighedstid.

Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at udstede en ny bekendtgørelse omcivile, bevæbnede vagter på danske lastskibe, som i udkast er optrykt sombilag 2 til dette lovforslag.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.1 og 5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3 og 4 (våbenlovens § 6 b)Med de foreslåede ændringer indsættes et nyt stk. 7 i våbenlovens § 6 b,hvorefter der kan opkræves en afgift på 5.000 kr. for udstedelse af engenerel våbentilladelse til et rederi, jf. den foreslåede § 4 c, stk. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.4 i de almindelige bemærkninger.Til § 2Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. juli2012.Rederierne opfordres til i god tid inden ikrafttrædelsestidspunktet atindsende ansøgning om generel våbentilladelse, så tilladelserne kan væreudstedt pr. 1. juli 2012.Justitsministeriet vil fortsætte med at behandle ansøgninger fra rederierneefter den nuværende tilladelsesordning, indtil rederierne måtte have opnåeten generel tilladelse i medfør af våbenlovens § 4 c, stk. 1. Herudover viltilladelser meddelt efter den nuværende ordning bevare deres gyldighed,indtil de udløber, selv om rederiet i mellemtiden måtte få udstedt engenerel våbentilladelse.

§ 3.(Udelades)Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.Justitsministeren eller den,ministeren bemyndiger dertil, har,hvis det skønnes nødvendigt, tilenhver tid mod behørig legitimationuden retskendelse adgang tilkontrol af:1) Våbensamlinger,2) våbenlagre og våbenbøger hosvåbenhandlere,3) krudtoplaget hos personer, derhar tilladelse til genopladning afammunition eller til køb afsortkrudt, fænghætter mv.,4) lokaler, hvor de i lovens § 9,stk. 2, nævnte skytteforeningeropbevarer våben.Stk. 4(Udelades)Stk. 5(Udelades)Stk. 6(Udelades)

Stk. 2.Justitsministeren fastsætterbestemmelseromvilkårogbetingelser for udstedelse oganvendelse af tilladelser efter stk. 1,herunder om ansøgningens form ogindhold, krav til våben- ogammunitionstyper og opbevaringenheraf, krav om føring mv. af envåbenbog, vagternes egnethed,rapportering i tilfælde af overfaldellerangrebogtilladelsensgyldighedstid.«§ 6 b.For indgivelse af ansøgning3.I§ 6 b, stk. 1, 1. pkt.,indsættesom tilladelse efter denne lov betales efter »840 kr.«: », jf. dog stk. 7.«.840 kr. For følgende tilladelserbetales dog ikke:1) Tilladelser til ammunition,2) tilladelser til piber, låsestole,aftagelige magasiner og baskyler,3) tilladelser til lyddæmpere ogoptisk elektroniske sigtemidler medlysstråle eller med elektronisklysforstærknings- eller infrarødtudstyr,4) ind- og udførselstilladelser,5) tilladelser til genopladning,6) tilladelser vedrørende deeksplosivstoffer, der er omfattet afforbuddet i § 1,7) tilladelser til blankvåben,8) tilladelser til handlende,9) tilladelser til signalvåben ogkombinerede gas- og signalvåben,10) tilladelser til tilskudsberettigedemuseerihenholdtilmuseumsloven.Stk. 2.Afgiften nedsættes til dethalve, hvis ansøgeren i forvejen haren våbentilladelse, for hvilken derer betalt fuld afgift.Stk. 3.(Udelades)42

Udkasttilbekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagterpå danske lastskibeI medfør af § 3, stk. 2, § 4 c, stk. 2, og § 10, stk. 3, i lov om våben ogeksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009, somændret ved § 1 i lov nr. 538 af 26. maj 2010 og § 1 i lov nr. 413 af 9. maj2011 fastsættes følgende:Anvendelsesområde mv.§ 1.Justitsministeren kan efter ansøgning meddele rederier genereltilladelse til at benytte civile, bevæbnede vagter om bord på lastskibe, derfører dansk flag, med henblik på selvforsvar.Stk. 2.Tilladelse efter stk. 1 finder anvendelse i områder, hvor der errisiko for piratangreb eller væbnede overfald på skibe.§ 2.Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på passagerskibe, fiskeskibeog fritidsfartøjer.Ansøgning om tilladelse§ 3.Ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 1, indgives til Justitsministeriet.Stk. 2.Ansøgning efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:1) Identifikation af rederiet, herunder hjemsted, kontaktperson ogkontaktoplysninger samt angivelse af ISM-ansvarlig.2) Hvis skibets reder og ISM-ansvarlig ikke er den samme, børbegges accept af ansøgningen om brug af civile bevæbnende vagterforeligge.3) Tidligere våbentilladelser, der er meddelt ansøgeren.4) Oplysning om, at skibene har særligt godkendte sikringsskabe ombord, eller at et sådant vil blive skaffet, inden vagterne går ombord.5) Bekræftelse på, at der findes procedurer og er truffet forholdsreglertil forebyggelse af pirateri, og at rederiet er bekendt med IMO’svejledning til redere, operatører og skibsfører om brugen af civilevæbnede vagter.

6) Begrundelse for, hvorfor der er et behov for civile, bevæbnedevagter om bord på rederiets skibe, og hvorfor industriensretningsgivende præventive tiltag ikke anses for at væretilstrækkelige.Våben- og ammunitionstyper§ 4.En tilladelse efter § 1, stk. 1, omfatter ikke følgende håndskydevåben:1) fuldautomatiske skydevåben, herunder fuldautomatiske rifler,maskingeværer og maskinpistoler,2) skydevåben med en kaliber på 12,7 mm og deroverStk. 2.En tilladelse efter § 1, stk. 1, omfatter ikke følgendeammunitionstyper:1) panserbrydende ammunition samt projektiler hertil og2) brisant- eller brandammunition samt projektiler hertil.Opbevaring§ 5.Om bord på et dansk lastskib skal våben samt ammunition og dele tilbrug for bevæbnet vagtvirksomhed opbevares forsvarligt og på et sted, derer utilgængeligt for uvedkommende.Stk. 2.Opbevaring af indtil 25 skydevåben, der er nævnt i våbenlovens§ 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 6, samtammunition og dele hertil skal ske i et sikringsskab, der er godkendt imindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil.Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltettil gulv, væg eller lignende.Stk. 3.Våbnene skal opbevares i sikringsskab i alle tilfælde, hvor de ikkeer i vagternes personlige varetægt.Stk. 4.Nøgler eller kode til sikringsskab skal opbevares forsvarligt og pået sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.Stk. 5.Skibsføreren, overstyrmanden og de ombordværende vagter skalsom de eneste have adgang til sikringsskabet.Stk. 6.Ved særligt farlige skydevåben forstås følgende våben:1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, selvladepistoler ogrevolvere, bortset fra forladevåben.2) Halvautomatiske skydevåben.3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a,stk. 2.45

Våbenbog§ 6.Et rederi, der er meddelt en tilladelse efter § 1, stk. 1, har pligt til atføre en våbenbog, når der er skydevåben mv. om bord, der skal bruges afcivile, bevæbnede vagter.Stk. 2.Rederiet skal foretage sådanne optegnelser i våbenbogen, at der tilenhver given tid på ethvert skib kan ske identifikation af følgende:1) hvilken skibsfører og overstyrmand samt hvilke vagter har adgangtil skydevåbnene mv. om bord på skibet, herunder personens fuldenavn, nationalitet og et éntydigt identifikationsnummer i form afpersonnummer eller lignende,2) hvilke skydevåben der findes om bord på skibet, herunder type,mærke,model,kaliberogfabrikationsnummerelleridentifikationsnummer,3) hvilken ammunition der findes om bord på skibet, herundermængde og type,4) hvilke våbendele der findes om bord på skibet, herunder evt.fabrikationsnummer eller serienummer, og5) hvilken sejlads eller transit, herunder hvorfra og til, skibet er i færdmed at gennemføre.Stk. 3.Våbenbogen kan føres fysisk eller elektronisk.Stk. 4.Våbenbogen opbevares af rederiet. Ved ophør af virksomheden,eller når tilladelse efter denne bekendtgørelses § 1, stk. 1, ophører udenfornyelse, skal våbenbøgerne overdrages til politiet, i den kreds, hvorrederiet havde hjemsted.Stk. 5.Våbenbogen skal efter anmodning omgående stilles til rådighedfor Justitsministeriet eller politiet.Stk. 6.Politiet har til enhver tid mod behørig legitimation udenretskendelse adgang til kontrol efter våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 3.Vagternes egnethed§ 7.Rederiet godkender vagternes egnethed eller sikrer, atvagtvirksomheden kan dokumentere at have procedurer for godkendelse afvagternes egnethed. En vagts egnethed vil som minimum forudsætte, at detsikres, at:1) Vagten kan identificere sig og dokumentere at være fyldt 20 år.2) Vagten fremviser en straffeattest, der er dateret inden for tremåneder.3) Det ikke af straffeattesten fremgår, at den pågældende er dømt foren overtrædelse, som gør vedkommende uegnet til at besidde og46

anvende våben, og at dette kontrolleres mindst en gang om året vedfremvisning af ny straffeattest.4) Vagten dokumenterer relevant våbenerfaring.5) Vagtens personlige forhold i øvrigt ikke gør det betænkeligt atgodkende vagten.Afrapportering ved angreb mv.§ 8.Har et dansk lastskib, hvis ansvarlige rederi har tilladelse efter § 1, stk.1, været udsat for et angreb, og har der fra skibets side været tagetmagtmidler i brug, skal hændelsen skriftligt rapporteres til Justitsmini-steriet inden 72 timer.Stk. 2.Rapporten efter stk. 1 skal beskrive hændelsen, angive deinvolverede og brugen af magtmidler, herunder f.eks. hvilke skydevåbender har været brugt. Rapporten skal ledsages af en kopi eller et udtræk afoplysningerne i rederiets våbenbog for så vidt angår det pågældende skibpå det pågældende tidspunkt.Stk. 3.Hvis der er grund til at tro, at brugen af magtmidler har medførtpersonskade eller død, skal der straks gives meddelelse herom til politiet iden kreds, hvor rederiet er etableret.Stk. 4.Hvis forholdene tillader det, bør situationen endvidere så længe,som det er muligt, dokumenteres ved hjælp af lyd- og billedoptagelser.Gyldighedstid§ 9.Tilladelse efter § 1, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 1 år.Straf og ikrafttræden mv.§ 10.For at sikre overholdelse af våbenloven og denne bekendtgørelse kander fastsættes yderligere vilkår for en tilladelse efter § 1, stk. 1.§ 11.Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpendeomstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 1, stk. 2,§ 4, § 5, stk. 1-5, § 6, stk. 1, 2, 4 og 5, § 7 og § 8, stk. 1-3.Stk. 2.På samme måde straffes den, der overtræder vilkår, som er fastsat imedfør af bekendtgørelsen.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvarefter reglerne i straffelovens 5. kapitel.§ 12.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2012.47