1. Baggrund

Den 1. januar 2006 trådte nye regler om virksomhedspant i kraft, jf. lov nr.560 af 24. juni 2005 om ændring af tingslysningsloven, konkursloven ogandre love (virksomhedspant). Reglerne blev udformet på grundlag af for-slag fra udvalget om virksomhedspant i betænkning nr. 1459/2005 (heref-ter ”betænkningen”).I forbindelse med justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 af 6.juni 2006 fra Folketingets Retsudvalg om lovforslaget (L 162) udtalte ju-stitsministeren, at loven ville blive undergivet lovovervågning, således atJustitsministeriet senest 3 år efter dens ikrafttræden skulle fremlægge enredegørelse for Folketinget om lovens generelle virkninger for de alminde-lige kreditorer og for erhvervsvirksomhedernes finansieringsmuligheder.Den 29. januar 2009 afgav Justitsministeriet en redegørelse til FolketingetsRetsudvalg om lovovervågning af reglerne om virksomhedspant. Af rede-gørelsens konklusion fremgår bl.a., at virksomhedspanteordningen endnuikke havde opnået den forventede faktiske udbredelse. Endvidere fremgårdet, at indførelsen af virksomhedspant og fordringspant på baggrund af demodtagne høringssvar syntes at have haft en positiv virkning for nogle er-hvervsdrivendes finansieringsmuligheder, men at der dog ikke forelå sikre

oplysninger herom. Hvad angår ordningens virkninger for de almindeligekreditorer, forelå der ikke de fornødne oplysninger om skifteretternes be-handling af konkursboer, hvor der havde været virksomhedspant eller for-dringspant.På den baggrund fandt Justitsministeriet, at lov om virksomhedspant fort-sat burde være undergivet lovoverovervågning, således at Justitsministerietsenest den 1. januar 2012 fremlægger en yderligere redegørelse for Folke-tinget om lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer og forerhvervsvirksomhedernes finansieringsmuligheder.Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet denne redegørelse.

2. Høring over lovens generelle virkninger

2.1. Hørte organisationer og myndigheder

Justitsministeriet har til brug for udarbejdelsen af denne redegørelse an-modet om oplysninger fra følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Automobilforhandler For-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Revisorforening, DI, Dansk Mode &

Textil, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Finans og Leasing, Finansrådet, Håndværksrådet, Kuratorforeningen,

Lønmodtagernes Garantifond, Rigsadvokaten

SKAT.

Justitsministeriet har endvidere modtaget oplysninger fra

Danske Insol-

vensadvokater.

Danske Advokater

har meddelt, at foreningen ved sin besvarelse har ind-draget

Danske Insolvensadvokater

Danske Inkassoadvokater.

2.2. Den faktiske udbredelse af ordningen

2.2.1. Generelt om ordningens faktiske udbredelse

Da udvalget om virksomhedspant vurderede de økonomiske konsekvenserved indførelsen af ordningen, blev det antaget, at omkring 30 pct. af virk-somhedernes varelagre, immaterielle rettigheder og kundetilgodehavenderpå sigt ville blive omfattet af virksomhedspant, jf. betænkningen side 238.Denne forventning byggede bl.a. på erfaringerne ved indførelsen af virk-somhedspant i Sverige og oplysninger fra Finansrådet.2

Med henblik på at belyse den faktiske udbredelse af ordningen har Ju-stitsministeriet anmodet

Domstolsstyrelsen

om at oplyse antallet af tingly-ste negativerklæringer, jf. tinglysningslovens § 43, stk. 2 (og pkt. 2.2.3 ne-denfor), og antallet af tinglyste dokumenter om henholdsvis virksomheds-pant og fordringspant samt værdien heraf i perioden fra den 1. juli 2008 tilden 30. juni 2011.

Domstolsstyrelsen

har i den forbindelse oplyst, at der i den pågældendeperiode er tinglyst (i parentes angives de tilsvarende tal for perioden 1. ja-nuar 2006 til 30. juni 2008):VirksomhedspantFordringspantNegativerklæringer17.310 stk. (10.214 stk.)2.140 stk. (1.710 stk.)3.828 stk. (5.146 stk.)

Da udvalget om virksomhedspant vurderede de økonomiske konsekvenserved indførelsen af ordningen, opgjorde udvalget virksomhedernes samledeaktiver for 2001 på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik omimmaterielle anlægsaktiver, varelagre og tilgodehavender fra salg, jf. be-tænkningen side 234. Værdien af de tilsvarende aktiver kan i 2009 opgørestil i alt ca. 661 mia. kr., jf. Danmarks Statistik, Regnskabsstatistik 2009,private byerhverv. Det skal dog bemærkes, at Danmark Statistiks opgørel-ser ikke er fordelt på nøjagtig samme brancher som i 2001.Som det fremgår af oplysningerne fra Domstolsstyrelsen, er der primo de-cember 2011 tinglyst virksomhedspant og fordringspant til en samlet værdiaf ca. 61 mia. kr. svarende til ca. 9 pct. af virksomhedernes relevante akti-ver.I redegørelsen fra 2009 opgjorde Justitsministeriet udbredelsesgraden tilca. 4 pct., idet der frem til den 1. juli 2008 var tinglyst virksomhedspant ogfordringspant til en samlet værdi af ca. 26 mia. kr., og ifølge oplysningerfra Domstolsstyrelsen var der dengang stort set ikke sket aflysninger afvirksomhedspant siden ordningens indførelse.3

Håndværksrådet

har i september 2011 foretaget en medlemsundersøgel-se, hvor 726 virksomheder bl.a. har svaret på spørgsmål om deres brug afvirksomhedspanteordningen. 44 ud af de 726 adspurgte virksomheder op-lyser at have gjort brug af virksomhedspanteordningen.Ligeledes har

DI

til brug for sit høringssvar foretaget en medlemsundersø-gelse, hvor 182 mindre og mellemstore virksomheder bl.a. har svaret påspørgsmål om deres brug af virksomhedspanteordningen. Undersøgelsenviser, at hver fjerde adspurgte virksomhed har gjort brug af virksomheds-panteordningen.

FSR – danske revisorer

har i september 2011 foretaget en medlemsun-dersøgelse, hvor i alt 203 medlemmer har svaret på spørgsmål om bl.a.brugen af virksomhedspanteordningen. Det fremgår af undersøgelsen, at45 pct. af de adspurgte revisorer i stort omfang oplever, at virksomhedergør brug af virksomheds- og fordringspant. Herudover oplever 43 pct. imindre omfang, at virksomheder gør brug af ordningen. De resterende 12pct. svarede, at de slet ikke oplever, at virksomheder gør brug af ordnin-gen, eller at de ikke ved det.

Lønmodtagernes Garantifond

oplyser, at det er dens erfaring, at der ersket en øget anvendelse af virksomhedspanteordningen også i mindre virk-somheder.Det er

Danske Advokaters

opfattelse, at reglerne om virksomhedspantisær har vundet udbredelse fra efteråret 2008 under indtryk af finanskrisen.Endvidere er det vurderingen, at der findes virksomhedspant i en megetstor del af virksomhederne, selv i relativt små virksomheder.

2.2.2. Virksomhedspant og fordringspant

Da ordningen blev vedtaget, forventede man, at navnlig pengeinstitutterneville blive bedre stillet som følge af indførelsen af virksomhedspant, jf. be-tænkningen side 231. De modtagne høringssvar bekræfter, at virksom-hedspant og fordringspant overvejende anvendes af pengeinstitutter.

Advokatrådet

har ikke ændret opfattelse siden Justitsministeriets høringtil brug for redegørelsen i 2009. Således finder Advokatrådet fortsat, atvirksomhedspant og fordringspant i det væsentligste anvendes af pengein-stitutter og kun i meget begrænset omfang af andre end de finansielle kre-ditorer.4

Det er

Danske Advokaters

vurdering, at virksomhedspant navnlig er ble-vet anvendt fra efteråret 2008, og at dette skyldes finanskrisen. Det er for-eningens erfaring, at mange pengeinstitutter i denne periode har anmodetlåntagerne om yderligere sikkerhedsstillelse i form af virksomhedspant forallerede eksisterende engagementer.

Finansrådet

oplyser, at det er rådets erfaring, at pengeinstitutter anvendervirksomhedspant, hvorimod anvendelsen af fordringspant sker i mindreomfang. Endvidere anfører Finansrådet, at anvendelsen af både virksom-hedspant og fordringspant sker på mange forskellige måder.

Finans og Leasing

anfører, at der ikke er sket ændringer i medlemmernesoplevelse af virksomhedspantreglerne siden redegørelsen i 2009. Såledesanvender finansieringsselskaberne kun yderst sjældent virksomhedspanteller fordringspant.På debitorsiden tegner der sig – ligesom i redegørelsen fra 2009 – et min-dre skarpt billede af, hvem der benytter sig af ordningen. I forbindelse medudvalgsarbejdet oplyste Finansrådet, at virksomhedspant ville have størstbetydning for de virksomheder, som har store værdier bundet i de aktivty-per, der kan indgå i et virksomhedspant (eksempelvis varelagre og kunde-tilgodehavender), jf. betænkningen, side 258.

Danske Advokater

anfører som nævnt ovenfor, at virksomhedspant efterforeningens vurdering findes i en meget stor del af virksomhederne, og atselv relativt små virksomheder anvender virksomhedspant.

Dansk Automobilforhandler Forening

oplyser – ligesom i 2009 – atbrugen af virksomhedspant formentlig er meget lidt udbredt hos nybilfor-handlere.

2.2.3. Negativerklæringer

En negativerklæring er et dokument, hvori en aftalepart forpligter sig tilikke at pantsætte sine aktiver uden samtykke fra den anden aftalepart. Medloven om virksomhedspant blev der tilvejebragt hjemmel til at tinglyse ne-gativerklæringer i personbogen, jf. tinglysningslovens § 43, stk. 2. Formå-let hermed var at sikre en vis finansieringsmæssig fleksibilitet i ordningen,jf. betænkningen side 209.

Tinglysning af negativerklæringer anvendes som beskyttelse mod potenti-elle virksomheds- og fordringspanthavere og kan således f.eks. bruges tilat hindre tinglysning af virksomhedspant i varelagre eller i kundetilgode-havender. Da pengeinstitutterne i vidt omfang selv optræder som virksom-heds- eller fordringspanthaver, anvendes negativerklæringer hovedsageligtaf finansieringsselskaberne, hvilket også afspejler sig i høringssvarene.

Finans og Leasing

oplyser, at finansieringsselskaberne benytter sig af ad-gangen til at tinglyse negativerklæringer.

Finansrådet

anfører, at det er rådets erfaring, at pengeinstitutter kun imindre omfang benytter sig af tinglysning af negativerklæringer.

Dansk Automobilforhandler Forening

oplyser – ligesom i 2009 – atmange nybilforhandlere stilles over for krav fra deres leverandører om attinglyse negativerklæringer i personbogen som beskyttelse mod potentiellevirksomheds- og fordringspanthavere.

2.3. Lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer

2.3.1. Generelt

Da loven blev vedtaget, forventedes det, at den bedre sikkerhed for långi-ver, som får stillet virksomhedspant, ville indebære, at andre, usikredekreditorer, f.eks. vareleverandører, Lønmodtagernes Garantifond ogSKAT, ville blive stillet ringere og risikere at få et større dividendetab un-der en eventuel konkurs, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, TillægA, side 7394.

Advokatrådet

anfører – ligesom i 2009 – at det er rådets opfattelse, at ind-førelsen af reglerne om virksomhedspant og fordringspant har indebåret enreduktion af den dividende, der udloddes i konkursboer, og at der i størreomfang end før reglernes indførelse ikke udloddes dividende til simplekreditorer i henhold til konkurslovens § 97.

Danske Advokater

finder, at reglerne om virksomhedspant og fordrings-pant har medført en betydelig forringelse af de almindelige kreditorers stil-ling.

Lønmodtagernes Garantifond

oplyser, at garantifonden har registreret ennedgang i dividendeprocenten, som efter garantifondens opfattelse for-mentlig skyldes indførelsen af reglerne om virksomhedspant. Garantifon-6

den påpeger dog samtidig, at dividendeudlodning kan ske 3 til 5 år, efter atet konkursdekret afsiges.

SKAT

oplyser, at SKAT generelt har gode erfaringer med udlæg i aktiveromfattet af et virksomhedspant, idet underretning til panthaver (oftest enbank) i mange tilfælde medfører, at restancen til SKAT betales. Det frem-går ikke af SKATs høringssvar, om indførelsen af virksomhedspanteord-ningen har medført et fald i dividendeindtægter i tilfælde af virksomheds-pantsætters konkurs.Med henblik på nærmere at belyse virkningen for de almindelige kredito-rer har Justitsministeriet anmodet Domstolsstyrelsen om at indhente oplys-ninger om skifteretternes behandling af konkursboer, hvor der har væretvirksomhedspant eller fordringspant.

Domstolsstyrelsen

har ved hjælp af et spørgeskema indhentet oplysningerfra skifteretterne om behandlingen af konkursboer i perioden fra den 1. juli2009 til den 30. juni 2011, hvor der har været virksomhedspant eller for-dringspant. Domstolsstyrelsen har i den anledning indsendt 1.013 udfyldtespørgeskemaer til Justitsministeriet.Det fremgår af de udfyldte spørgeskemaer, at der i indsamlingsperiodenikke var nogen dividende til de simple kreditorer i 395 ud af de 428 sager,hvor der foreligger oplysninger om dividenden.

2.3.2. Omstødelse af udlæg i genstande omfattet af virksomhedspant

SKAT

oplyser, at SKAT siden høringen til brug for redegørelsen i 2009har oplevet en stigning i antallet af udlæg i aktiver omfattet af virksom-hedspant eller fordringspant. SKAT anfører dog samtidig, at antallet af ud-læg pr. år er stabilt for 2009 og 2010, og det forventes tillige at være til-fældet for så vidt angår 2011. Endvidere anfører SKAT, at antallet af ud-læg i aktiver omfattet af virksomhedspant og fordringspant ud fra en geo-grafisk betragtning er klart dominerende vest for Storebælt.Det fremgår af spørgeskemaerne fra

Domstolsstyrelsen,

at der i indsam-lingsperioden alene i 9 konkursboer i medfør af konkurslovens § 71, stk. 1(om omstødelse af udlæg, der er foretaget senere end 3 måneder før frist-dagen), er sket omstødelse af udlæg i genstande omfattet af virksomheds-pantet. Kun i få tilfælde er der foretaget udlæg i genstande omfattet afvirksomhedspantet, hvor der ikke er sket omstødelse af udlægget. I langt7

hovedparten af konkursboerne har der således ikke på konkurstidspunktetværet udlæg i genstande omfattet af virksomhedspantet.

2.3.3. Virksomhedspant eller fordringspant, der er stillet til fordel for

skyldnerens eller pantsætterens nærtstående

Det var udvalgets opfattelse, at en ordning med virksomhedspant villekunne indebære en risiko for misbrug af pantsætningen i tilfælde, hvor par-terne er nærtstående, jf. betænkningen side 147f. Der kan derfor ikke stil-les virksomheds- eller fordringspant til fordel for skyldnerens eller pant-sætterens nærtstående, jf. tinglysningslovens § 47 e, stk. 1.Det fremgår af spørgeskemaerne fra

Domstolsstyrelsen,

at der i kun 2 sa-ger er rejst spørgsmål om, at et virksomhedspant eller fordringspant eruden retsvirkning som følge af tinglysningslovens § 47 e, stk. 1, om pant-sætning til fordel for nærtstående.

2.3.4. Udgifter til bobehandling

Da udvalget om virksomhedspant overvejede de konkursretlige konse-kvenser af ordningen, var det bl.a. opfattelsen, at indførelse af virksom-hedspanteordningen ville kunne medføre øget risiko for, at insolvente virk-somheder ikke ville blive undergivet en egentlig bobehandling, idet derformentlig ikke ville være tilstrækkelige midler i boet til at dække omkost-ningerne herved, jf. betænkningen side 191. Derfor blev der ved udform-ningen af ordningen lagt vægt på at sikre, at der i kraft af virksomheds-panthaverens hæftelse for boomkostningerne, jf. konkurslovens § 27, ertilstrækkelige midler til at foretage en forsvarlig bobehandling.

Advokatrådet

anfører – ligesom i 2009 – at antallet af boer, der afsluttes imedfør af konkurslovens § 143 (fordi der ikke er midler i boet ud over,hvad der medgår til dækning af omkostningerne), er større end før indfø-relsen af virksomhedspant.Det fremgår af spørgeskemaerne fra

Domstolsstyrelsen,

at der i 193 sagerer blevet krævet sikkerhedsstillelse af simple kreditorer, der har indgivetkonkursbegæring.Ud af de 193 sager har skifteretterne i 7 tilfælde vurderet, at sikkerhedsstil-lelsen var højere, end hvis der ikke havde været virksomhedspant i boet,mens den i 75 tilfælde vurderes at have været lavere, end hvis der ikkehavde været virksomhedspant.8

Endvidere fremgår det, at virksomhedspanthaver(e) i 241 sager er blevetafkrævet den subsidiære hæftelse for boomkostningerne og i 225 sagersikkerhedsstillelse for hæftelsen. I hovedparten af de sager, hvor virksom-hedspanthaver(e) er blevet afkrævet sikkerhedsstillelse, har sikkerhedsstil-lelsen været på 50.000 kr.

Lønmodtagernes Garantifond

oplyser, at garantifonden modtager et øgetantal begæringer om sikkerhedsstillelse for boets omkostninger til førelseaf omstødelsessager, idet boet ikke længere har midler hertil.

2.3.5. Misbrug

I forbindelse med lovens vedtagelse var man opmærksom på, at virksom-hedspantets flydende karakter kunne øge risikoen for misbrug, f.eks. ved ataktiver uberettiget bliver udskilt af pantet, eller ved at aktiver uberettigetbliver bragt i ly af virksomhedspantet.Det er

Advokatrådets

opfattelse, at de begrænsede midler til at udføre bo-behandling betyder, at eventuelle strafbare forhold i konkursboer medvirksomhedspant og fordringspant ikke bliver afdækket. På den baggrunder det Advokatrådets vurdering, at reglerne om virksomhedspant forment-lig har medført, at der er indledt færre straffesager om skyldnersvig i så-danne konkursboer.Herudover anfører Advokatrådet, at de begrænsede midler i konkursboer ividt omfang også har forhindret en afdækning af eventuelle omstødeligedispositioner eller et eventuelt ledelsesansvar.For så vidt angår de helt små konkursboer, herunder navnlig de såkaldtetvangsopløsningsboer, anfører Advokatrådet, at indførelsen af virksom-hedspanthavers subsidiære sikkerhedsstillelse i et vist omfang har medført,at der i sådanne konkursboer nu oftere er flere midler til at afdække om-stødelige dispositioner og strafbare forhold.

Danske Advokater

har ikke kendskab til sager, hvor en skyldner (virk-somhedspantsætter) har begået skyldnersvig mod virksomhedspanthaver.Danske Advokater tilslutter sig imidlertid Advokatrådets opfattelse af, atde begrænsede midler til at gennemføre undersøgelser af konkursboer medvirksomhedspant eller fordringspant gør det vanskeligere at afdække even-tuelle strafbare forhold.9

Rigsadvokaten

har oplyst, at der i perioden fra den 1. juli 2008 til den 30.juni 2011 har været tre sager, hvor der er indgivet anmeldelse om skyld-nersvig i form af krænkelse af et virksomhedspant. To sager er afgjort medpåtaleopgivelse eller påtalebegrænsning, idet det ikke skønnedes muligt atbevise et strafbart forhold i form af krænkelse af virksomhedspantet. Énsag er fortsat under efterforskning.

Rigsadvokaten

har desuden oplyst, at der i den pågældende periode end-videre er indgivet én anmeldelse om bedrageri i form af stiftelse af et for-dringspant, selv om fordringerne allerede var omfattet af et virksomheds-pant. Der er rejst tiltale i sagen, som endnu ikke er afgjort af byretten.

2.4. Lovens generelle virkninger for de erhvervsdrivendes finansie-

ringsmuligheder

Reglerne om virksomhedspant og fordringspant indebærer nye mulighederfor at anvende erhvervsaktiver som grundlag for låntagning med henblikpå at give erhvervslivet flere og mere fleksible finansieringsmuligheder.Da loven blev vedtaget forventedes det, at muligheden for at give kreditorstørre sikkerhed for lånet generelt ville medføre en bedre og billigere fi-nansiering for erhvervsdrivende, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling,Tillæg A, side 7394.Det er

Danske Advokaters

opfattelse, at virksomhederne ikke har fået ad-gang til billigere og bedre finansiering som følge af indførelsen af reglerneom virksomhedspant og fordringspant.Ifølge

Finansrådet

har ordningen medført, at der er blevet ydet kreditter,som ellers ikke ville være blevet ydet, og kreditgivningen er i flere tilfældesket på mere fordelagtige vilkår. Endvidere er det Finansrådets erfaring, atlåntagere bruger virksomhedspant og fordringspant som forhandlingsele-ment til at opnå bedre lånevilkår i deres pengeinstitut.

Dansk Mode & Textil

anfører, at mange virksomheder oplever, at ban-kerne kræver virksomhedspant som en supplerende sikkerhed, der reelt ik-ke giver virksomhederne bedre finansieringsmuligheder.I

Håndværksrådets

medlemsundersøgelse har 726 virksomheder bl.a.svaret på spørgsmål om virksomhedspanteordningens betydning for låne-vilkårene. Ud af de 44 virksomheder, som havde optaget lån mod sikker-hed i virksomhedspant, finder 14, at muligheden for at stille sikkerhed iform af virksomhedspant har givet dem bedre lånevilkår, end de ellers ville10

have fået. 23 virksomheder finder, at lånevilkårene ikke er blevet forbed-ret, mens 7 ikke ved, om vilkårene er forbedret, eller ikke har besvaretspørgsmålet.Medlemsundersøgelsen tyder efter Håndværksrådets opfattelse på, at ho-vedparten af virksomhederne oplever, at ordningen ikke har bevirket enforbedring af deres lånevilkår, men har givet bankerne endnu et instrumenttil at ”holde fast i kunden”. Håndværksrådet peger dog samtidig på, at dersiden 2006, hvor reglerne om virksomhedspant trådte i kraft, generelt ersket et markant skifte i specielt de små og mellemstore virksomheders fi-nansieringsmuligheder, og at undersøgelsens resultater skal ses i lyset her-af.Blandt de virksomheder, som ifølge

DI’s

medlemsundersøgelse har opta-get lån mod sikkerhed i et virksomhedspant, vurderer lidt over halvdelen,at virksomhedspantet ikke har ført til nogen reel forbedring for virksomhe-den.Ifølge mere end 50 pct. af de adspurgte revisorer i

FSR – danske reviso-

rers

medlemsundersøgelse har brugen af virksomhedspant og fordrings-pant haft en positiv effekt på virksomhedernes finansieringsmuligheder,mens 34,5 pct. mener, at ordningen ikke har haft betydning for virksomhe-dernes finansieringsmuligheder. Godt 44 pct. af de adspurgte revisorer an-fører, at de kender til tilfælde, hvor brugen af virksomhedspant eller for-dringspant har været medvirkende til at undgå konkurs blandt virksomhe-der. FSR – danske revisorer vurderer på denne baggrund, at virksomheds-pantreglerne vil understøtte de nye regler om rekonstruktion, der trådte ikraft den 1. april 2011.Endvidere fremgår det af

FSR – danske revisorers

medlemsundersøgelse,at 40 pct. af de adspurgte revisorer oplever, at banken får virksomhedspanti forbindelse med genforhandling af et eksisterende engagement, mens lidtover 30 pct. anfører, at virksomhedspant er blevet stillet i forbindelse meden udvidelse af den eksisterende kredit. 15 pct. af de adspurgte oplyser, atvirksomhedspant er blevet givet i forbindelse med etablering af ny kredit-facilitet med eksisterende bankforbindelse. Kun 5 pct. oplever, at bankenfår virksomhedspant i forbindelse med oprettelse af ny kredit hos en nybankforbindelse.

2.5. Forslag til ændringer af ordningen

Danske Advokater

foreslår, at den beløbsmæssige grænse på 50.000 kr. ikonkurslovens § 27, stk. 4 og 5, vedrørende virksomhedspanthaverens sik-kerhedsstillelse for omkostningerne ved boets behandling ophæves ellermarkant forhøjes. Danske Advokater begrunder forslaget med, at beløbeter utilstrækkeligt til at gennemføre de nødvendige undersøgelser i kon-kursboet.Danske Advokater foreslår desuden, at der indføres regler om objektive til-trædelseskriterier (flagningsregel) for virksomhedspanthaver, dvs. reglerom, hvornår panthaveren skal anses for at have søgt fyldestgørelse i sitpant. Forslaget er navnlig begrundet med, at virksomhedspanthaver harmulighed for spekulativ adfærd på bekostning af andre kreditorer, når deter vanskeligt at afgøre, om virksomhedspanthaver har tiltrådt virksom-hedspantet.Endvidere foreslår Danske Advokater, at der indføres en pligt til at anven-de en autoritativ vurdering eller afhændelsesmåde, der sikrer realisation afpantet til markedsværdi. Begrundelsen for forslaget er, at en virksomheds-panthaver, som kun har interesse i hurtig at få afdækket sit engagement, vilvære tilbøjelig til at sælge pantet til ”spotpris” med den konsekvens, at eneventuel friværdi går tabt for de andre, usikrede kreditorer. I tilknytninghertil foreslår foreningen, at der indføres en bevisbyrderegel, hvoreftervirksomhedspanthaver har bevisbyrden for forsvarligt salg og værdisæt-ning.Endelig anfører Danske Advokater, at det kan overvejes at ophæve for-buddet i tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, 2. pkt., mod at overdrage et ska-desløsbrev. Begrundelsen for forslaget er, at der efter indførelsen af digitaltinglysning og kravet om tinglysning af overdragelser af pantebreve ikkelængere er nogen risiko for utinglyste overdragelser af virksomhedspante-breve.

Danske Insolvensadvokater

foreslår, at brugen af skadesløsbreve afløsesaf ejerpantebreve. Forslaget er bl.a. begrundet med, at anvendelsen af ska-desløsbreve er uhensigtsmæssig, fordi de ikke kan overdrages, og fordi deikke kan pantsættes til anden side for så vidt angår den del af pantebrevet,som er uudnyttet. Endvidere anføres det, at digitaliseringen af tinglys-ningssystemet, herunder indførelsen af tinglysning som sikringsakt for un-

derpant i ejerpantebreve, gør ejerpantebrevet til et bedre egnet instrument iforbindelse med virksomhedspant.

Dansk Automobilforhandler Forening, DI

Finans og Leasing

fore-slår, at ordningen med virksomhedspant udvides til også at omfatte motor-køretøjer mv., der er eller har været indregistreret. Foreningerne begrunderforslaget med hensynet til en billigere finansiering af brugtbillagre.

FSR – danske revisorer

er ligeledes positive over for en udvidelse af ord-ningen til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været indre-gistreret, men foreslår, at virksomhedspant i givet fald altid skal respektereen pantsætning i bilbogen uanset tidspunktet for tinglysning i bilbogen.

DI

Finans og Leasing

foreslår, at der skal kunne gives virksomheds-pant i skyldneres beholdning af biler af et bestemt mærke. Forslaget er be-grundet med, at en nybilforhandler, der forhandler flere bilmærker, af hen-syn til en hensigtsmæssig finansiering har behov for at kunne virksom-hedspantsætte de enkelte bilmærker i forhold til hver af sine leverandører.

Finans og Leasing

foreslår desuden, at fordringer skal kunne udskilles afvirksomhedspantet ifølge regelmæssig drift. Forslaget er begrundet med, atder ikke bør være nogen forskel på, om virksomhedspantsætter sælger envare kontant (hvor betalingen udgår af virksomhedspantet) eller på kredit(hvor fordringen omfattes af virksomhedspantet). Det anføres i den sam-menhæng, at det vil smidiggøre processen for den alternative financier iforbindelse med f.eks. leasing eller factoring, hvis denne ikke skal indhen-te virksomhedspanthavers samtykke i form af et pantefrafald for at kunnekøbe fordringen.

Finans og Leasing

foreslår, at aktiver skal være omfattet af virksomheds-pantet, når de er leveret til virksomheden, således at pantsætter har mulig-hed for i tidsrummet efter aftaleindgåelsen, men før leveringen at vælge enanden finansieringsform. Som begrundelse for forslaget anfører forenin-gen, at mange virksomheder er ”meget ivrige” med at indgå købsaftaleruden nærmere at have overvejet, hvordan de ønsker at finansiere aktivet.Når virksomhederne efter købsaftalens indgåelse således ønsker aktivet fi-nansieret via f.eks. leasing, skal der indhentes et pantefrafald fra eventuelvirksomhedspanthaver, hvilket i mange tilfælde kan være en omstændeligproces.

Endvidere foreslår

Finans og Leasing,

at der gives mulighed for at tingly-se en negativerklæring i bilbogen. Forslaget er begrundet i, at der også børvære mulighed for at hindre individuel pantsætning af uindregistreredemotorkøretøjer mv., ligesom der er mulighed for ved at tinglyse en nega-tiverklæring i personbogen at hindre tinglysning af virksomhedspant iskyldnerens uindregistrerede motorkøretøjer mv.Endelig forslår

Finans og Leasing,

at det ved at slå op på CVR-nr. i per-sonbogen skal være muligt at finde ud af, om en enkeltmandsvirksomhedhar tinglyst virksomhedspant.

Dansk Mode & Textil

foreslår en ændring af de ulovbestemte regler omkonsignation, således at et ejendomsforbehold i varer bestemt til videresalgskal kunne opretholdes i forhold til køberen og dennes kreditorer samt an-dre aftaleerhververe end godtroende forbrugere. Ifølge Dansk Mode &Textils forslag stilles hverken krav om, at forhandleren løbende skal afreg-ne med sælger i takt med videresalget, eller at sælger løbende skal førekontrol hermed.

3. Justitsministeriets vurdering

3.1. Den faktiske udbredelse af ordningen

Som det fremgår af pkt. 2.2 ovenfor, kan udbredelsesgraden af virksom-hedspant og fordringspant opgøres til ca. 9 pct. af virksomhedernes rele-vante aktiver, hvilket er en stigning i forhold til 2009. Samtidig fremgårdet af høringssvarene, at en ikke ubetydelig del af virksomhederne anven-der virksomhedspant i større eller mindre omfang.Uanset at udbredelsesgraden ligger under de oprindelige forventninger, erdet på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at virksomhedspantnu indgår naturligt som et blandt flere finansieringsinstrumenter for virk-somhederne, jf. herved også punkt 3.3 nedenfor.Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at virksomhedspant og for-dringspant – som forventet, jf. betænkningen side 231 – overvejende an-vendes af pengeinstitutter til sikring af deres engagementer. Negativerklæ-ringer anvendes primært af finansieringsinstitutter som værn mod potenti-elle virksomheds- eller fordringspanthavere.

3.2. Lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer

Der foreligger ikke statistiske oplysninger om, hvorvidt virksomhedspan-teordningen generelt set har medført et fald i dividenden, men der er dogvisse indikationer på, at indførelsen af virksomhedspant – som forventet –har ført til en lavere dividende til de almindelige kreditorer. Der kan bl.a.henvises til oplysningerne fra

Lønmodtagernes Garantifond

og til hø-ringssvarene fra

Advokatrådet

Danske Advokater.

Ifølge høringssvarene fra

Advokatrådet

Lønmodtagernes Garanti-

fond

er der nu generelt færre penge i boerne til at gennemføre undersøgel-se af eventuelle omstødelige, erstatningspådragende eller strafbare forhold.Samtidig fremgår det dog af spørgeskemaundersøgelsen blandt skifteret-terne, at der ganske vist har været behov for at gøre brug af virksomheds-panthavers subsidiære hæftelse for omkostningerne ved bobehandlingen ilidt over en fjerdedel af konkursboer med virksomhedspant, men at der iknap tre fjerdedele af disse konkursboer ikke har været behov for det.

3.3. Loven generelle virkninger for de erhvervsdrivendes finansie-

ringsmuligheder

I forbindelse med lovens vedtagelse skønnede Finansrådet, at indførelsenaf virksomhedspant generelt set ville kunne give sig udslag i en rentere-duktion på i størrelsesorden 0,5 pct., jf. Folketingstidende 2004-05, 2. sam-ling, Tillæg A, side 7395.På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt indfø-relsen af virksomhedspant har haft den forventede renteeffekt.På baggrund af de modtagne høringssvar synes der heller ikke at foreliggesikre oplysninger, som kan bekræfte, at indførelsen af virksomhedspant ogfordringspant generelt set har haft en positiv virkning for de erhvervsdri-vendes finansieringsmuligheder.Ifølge høringssvarene fra

Finansrådet

FRS – danske revisorer,

dvs.de erhvervsdrivendes finansieringspartnere og økonomiske rådgivere, harvirksomhedspanteordningen haft en positiv effekt på virksomhedernes fi-nansieringsmuligheder. Samtidig fremgår det af høringssvarene fra

Hånd-

værksrådet, DI, Danske Advokater

Dansk Mode & Textil,

at flertal-let af virksomhederne oplever, at ordningen ikke har forbedret deres låne-vilkår. Blandt de virksomheder, der har deltaget i DI’s eller Håndværksrå-dets medlemsundersøgelse, og som har anvendt virksomhedspant, er det15

dog et betydeligt mindretal – i størrelsesordenen 30-40 pct. – der har ople-vet bedre finansieringsmuligheder i kraft af virksomhedspanteordningen.

3.4. Forslag til ændringer af ordningen

I det følgende kommenteres de forslag til ændringer af virksomhedspante-ordningen, som er fremkommet i forbindelse med høringen, jf. pkt. 2.5ovenfor.Efter konkurslovens § 27, stk. 4 og 5, skal en virksomhedspanthaver i til-fælde af pantsætters konkurs stille en sikkerhed på 50.000 kr. for omkost-ningerne ved boets behandling. Denne sikkerhedsstillelse er subsidiær iforhold til konkursrekvirentens sikkerhedsstillelse efter konkurslovens §27, stk. 1. Beløbsgrænsen på 50.000 kr. er fastsat under hensyn til, at detbeløb, som virksomhedspanthaver indestår for, bør være højere end det be-løb, der sædvanligvis afkræves konkursrekvirenten, idet den omstændig-hed, at der er virksomhedspant i skyldnerens aktiver, kan øge antallet af deforhold, der sædvanligvis bør undersøges under en bobehandling, jf. be-tænkningen side 194. I praksis fastsætter skifteretten som regel konkursre-kvirentens sikkerhedsstillelse efter konkurslovens § 27, stk. 1, til 30.000kr., og Justitsministeriet finder fortsat, at en beløbsgrænse på 50.000 kr. forvirksomhedspanthavers sikkerhedsstillelse er passende. Justitsministerietfinder således ikke grundlag for at overveje at forhøje beløbsgrænsen.Hvis virksomhedspantsætter misligholder pantsætningsaftalen, kan virk-somhedspanthaver ”tiltræde sit pant”, dvs. søge sig fyldestgjort i pantet.Dette kan afhængig af pantets karakter bl.a. ske efter reglerne i retsplejelo-vens § 538 a, eller ved udlæg i pantet, hvis der foreligger et tvangsfuldbyr-delsesgrundlag. Virksomhedspanthaver kan endvidere tiltræde pantet vedf.eks. at hindre panthaver i at råde over summer, der indbetales på pantsat-te fordringer på pantsætterens egen konto, eller ved at meddele pantsætte-ren, at denne ikke længere har panthaverens samtykke til at sælge sit vare-lager ifølge regelmæssig drift, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling,Tillæg A, side 7399. Retsvirkningen af, at virksomhedspanthaver har til-trådt pantet, er navnlig, at virksomhedspanthaver, i det omfang denne haropnået fyldestgørelse, dermed har anvendt pantebrevets sikkerhedsmæssi-ge ramme. Forslaget fra

Danske Advokater

om at indføre regler om ob-jektive tiltrædelseskriterier (flagningsregel) er som nævnt ovenfor underpkt. 2.5 navnlig begrundet med, at det vil kunne hindre en virksomheds-panthaver i at spekulere i en tiltrædelse af sit virksomhedspant. En flag-ningsregel vil imidlertid principielt betyde, at den virksomhedspanthaverder ikke ”flager”, ikke anses for at have tiltrådt pantet, uanset om den på-16

gældende faktisk har tiltrådt. Da der endvidere som udgangspunkt ikke vilvære et egentligt incitament for virksomhedspanthaver til flagning, idet ak-tiverne ved flagning fragår i pantebrevets sikkerhedsmæssige ramme, erdet Justitsministeriets vurdering, at en flagningsregel ikke vil være egnettil at forhindre den spekulative virksomhedspanthaver i at misbruge reg-lerne. Endvidere vil panthaver som nævnt i praksis kunne tiltræde pantetpå en række forskellige måder, og spørgsmålet om, hvornår panthaver hartiltrådt sit pant, synes ikke umiddelbart egnet til at blive reguleret i en ud-tømmende lovtekst. På denne baggrund finder Justitsministeriet ikkegrundlag for at overveje at indføre regler om objektive tiltrædelseskriterier.Der er i dag ikke særlige regler om autoritativ vurdering eller krav til af-hændelsesmåden, når aktiver afhændes forud for en rekonstruktionsbe-handling eller konkurs. Konkurslovens omstødelsesregler er imidlertidbl.a. møntet på, at der i tilfælde af rekonstruktionsbehandling eller konkurskan ske omstødelse af forrykkende dispositioner, som måtte være foretageten vis kortere tid før fristdagen. Sådanne forrykkende dispositioner kanf.eks. bestå i afhændelse af skyldnerens aktiver til underpris. Det er Ju-stitsministeriets opfattelse, at det vil være meget vidtgående at indføre engenerel pligt til autoritativ vurdering eller særlig afhændelsesmåde for salgaf aktiver i perioden,førder er indledt konkurs eller rekonstruktionsbe-handling, bl.a. fordi en sådan regel i givet fald også vil ramme den solven-te virksomheds salg af aktiver. Dødsboskiftelovens regler om vurdering afaktiver – som

Danske Advokater

bl.a. henviser til i sit høringssvar – gæl-der da heller ikke for salg inter vivos, dvs. i levende live. For så vidt angårforslaget fra

Danske Advokater

om en regel om omvendt bevisbyrde forvirksomhedspanthaver, er det Justitsministeriets opfattelse, at en sådan re-gel i praksis formentlig i vidt omfang ville fungere på samme måde som enomstødelsesregel, og spørgsmålet herom bør derfor i givet fald overvejes isammenhæng med mere generelle overvejelser vedrørende konkurslovensomstødelsesregler. Justitsministeriet finder således ikke grundlag for atoverveje dette spørgsmål særskilt i forbindelse med overvejelser om even-tuelle ændringer af reglerne om virksomhedspant.Efter de gældende regler kan fordringer ikke udskilles af et virksomheds-pant ifølge regelmæssig drift. Et bærende hensyn bag ordningen om ud-skillelse ifølge regelmæssig drift er, at pantsætningen efter virksomheds-panteordningen ikke skal være til hinder for, at virksomheden kan fortsæt-te den almindelige drift. Heri ligger bl.a., at udskillelse ifølge regelmæssigdrift som udgangspunkt indebærer, at udskillelsen af aktiver modsvares af,at pantsætteren anskaffer nye aktiver, der gribes af panteretten, i den ud-17

strækning det er nødvendigt for at holde virksomheden i regelmæssig drift,jf. betænkningen side 142. Virksomhedens udestående fordringer hidrø-rende fra salg af varer og tjenesteydelser udgør hverken anlægs- eller om-sætningsaktiver, men derimod virksomhedens indtjening ved selve driften.En udskillelse af en udestående fordring vil således ikke modsvares af enny fordring, der gribes af panteretten, men er reelt udtryk for, at den sam-me fordring pantsættes (eller sælges) flere gange. Det kan efter Justitsmi-nisteriets opfattelse ikke anses som regelmæssig drift at pantsætte densamme fordring flere gange eller at sælge en allerede pantsat fordring tilanden side. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag forat overveje at indføre en regel om udskillelse af fordringer ifølge regel-mæssig drift.Efter de gældende ulovbestemte regler om konsignation er det bl.a. en be-tingelse for at anerkende et ejendomsforbehold, at afregning sker i taktmed videresalget, og at der føres kontrol hermed. Efter Justitsministerietsopfattelse er disse krav med til at sikre en rimelig afvejning af hensynenetil de involverede interesser, og de ulovbestemte regler om konsignationhar efter Justitsministeriets opfattelse en hensigtsmæssig udformning. Enregel, hvorefter et ejendomsforbehold i varer bestemt til videresalg skalkunne opretholdes bl.a. i forhold til køberen og dennes kreditorer, selv omkravene til afregning og kontrol ikke er opfyldt, ville i realiteten have ka-rakter af en form for utinglyst virksomhedspant. Justitsministeriet finder pådenne baggrund ikke grundlag for at overveje ændringer af reglerne omkonsignation.

Finans og Leasing

har foreslået, at aktiver først skal omfattes af et tinglystvirksomhedspant, når de er leveret til virksomheden, og ikke allerede fraaftaleindgåelsen (erhvervelsestidspunktet). Efter Justitsministeriets opfat-telse er det imidlertid tilstrækkeligt, at man som virksomhedspantsætterhar mulighed for med prioritet forud for et tinglyst virksomhedspant at un-derpantsætte aktiver til anden side eller indgå købsaftaler med ejendoms-forbehold ved senest samtidig med aftaleindgåelsen at tinglyse underpant iindividualiseret løsøre, tinglyse ejendomsforbehold i et motorkøretøj ellerindgå aftale om ejendomsforbehold i andet løsøre. Spørgsmålet om priori-tetsstillingen mellem et individualiseret underpant eller gyldigt ejendoms-forbehold på den ene side og virksomhedspanthaver på den anden side ernærmere omtalt i forarbejderne til tinglysningslovens § 47 c, stk. 2, 1. pkt.,jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, Tillæg A, side 7400. For så vidtangår ejendomsforbehold i løsøre (bortset fra motorkøretøjer) fremgår det,at en virksomhedspanthaver skal respektere sælgers rettigheder i løsøret,18

hvis der er taget et gyldigt ejendomsforbehold i forbindelse med købetsindgåelse. For så vidt angår tinglyst underpant i individuelt løsøre og ting-lyst ejendomsforbehold i motorkøretøjer fremgår det, at hvis et underpant iindividualiseret løsøre eller et ejendomsforbehold i et motorkøretøj tingly-ses senest samtidig med pantsætterens erhvervelse af aktivet, skal virk-somhedspanthaver respektere den individuelle pantsætning henholdsvisejendomsforbeholdet. Justitsministeriet er opmærksom på, at der i dele afden retsvidenskabelige litteratur er blevet rejst spørgsmål om rigtighedenaf denne beskrivelse af prioritetsstillingen mellem en virksomhedspantha-ver og en panthaver med tinglyst underpant i individuelt løsøre henholds-vis en ejendomsforbeholdssælger. Justitsministeriet vil på denne baggrundoverveje, om der i forbindelse med eventuelle andre ændringer af reglerneom virksomhedspant (jf. nedenfor) kan være anledning til at præcisere, atretsstillingen er som beskrevet i lovens forarbejder.En negativerklæring er en erklæring om, at ejeren ikke uden en bestemtpersons samtykke kan foretage pantsætning. Efter de gældende regler kanen negativerklæring tinglyses i personbogen og tingbogen, men ikke i bil-bogen (eller andelsboligbogen). Efter Justitsministeriets opfattelse er detteen naturlig konsekvens af, at bilbogen (og andelsboligbogen) i modsætningtil personbogen ikke angår en bestemt person (ejer). Endvidere indeholderbilbogen (og andelsboligbogen) ikke tingsretligt bindende oplysninger om,hvem der er ejer af den pågældende bil (henholdsvis andelsbolig), sådansom tingbogen gør i relation til fast ejendom. Indførelse af muligheden forat tinglyse negativerklæringer i bilbogen ville derfor efter Justitsministeri-ets opfattelse rejse spørgsmål i forhold til bilbogens grundlæggende ind-retning og ville derfor nødvendigvis forudsætte mere generelle overvejel-ser om bilbogens funktionsmåde og indretning. Justitsministeriet finder så-ledes ikke grundlag for at overveje dette spørgsmål særskilt i forbindelsemed overvejelser om eventuelle ændringer af reglerne om virksomheds-pant.Angående forslaget om, at der skal kunne gives virksomhedspant i skyld-nerens beholdning af biler af et bestemt mærke, bemærkes, at det allerede idag er muligt i et virksomhedspantebrev som individuelt vilkår at angive,at virksomhedspantet kun omfatter en delmængde af en af kategorierne itinglysningslovens § 47 c, stk. 3, eksempelvis kun motorkøretøjer af et be-stemt mærke. Et sådant individuelt vilkår kan også tinglyses og vil i givetfald fremgå af personbogen, hvilket ifølge oplysninger fra Tinglysningsret-ten også forekommer i praksis. En anmeldelse til tinglysning af et virk-somhedspantebrev med et sådant individuelt vilkår kan dog ikke behandles19

automatisk, men udtages i givet fald til manuel behandling, og eventuellefremtidige tinglysninger vedrørende den pågældende virksomhed bliver igivet fald også udtaget til manuel behandling.For så vidt angår forslaget om at kunne søge i personbogen alene ved brugaf en enkeltmandsvirksomheds CVR-nr., bemærkes, at dette spørgsmål iøjeblikket overvejes i Domstolsstyrelsen.Med hensyn til forslaget om at udvide virksomhedspanteordningen til ogsåat omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været indregistreret, be-mærkes, at en sådan udvidelse – som også anført i lovens forarbejder – rej-ser spørgsmål om forholdet til tinglysning i bilbogen. Justitsministerietfinder på denne baggrund, at spørgsmålet om at udvide virksomhedspante-ordningen til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har væretindregistreret, bør overvejes nærmere, før der tages stilling til et eventueltlovgivningsinitiativ herom.Endelig er der blevet stillet forslag om at ophæve forbuddet mod at over-drage skadesløsbreve og om, at brugen af skadesløsbreve i forbindelsemed virksomhedspant i det hele taget afløses af ejerpantebreve. Justitsmi-nisteriet er enig i, at den primære begrundelse for ikke at tillade ejerpante-breve i forbindelse med virksomhedspant efter digitaliseringen af tinglys-ningssystemet ikke længere er til stede. Justitsministeriet bemærker samti-dig, at skadesløsbreve i alt væsentligt giver samme panteretlige mulighedersom ejerpantebreve, men at der eventuelt kan være tinglysningsafgifts-mæssige forskelle. Justitsministeriet finder på denne baggrund, at spørgs-målet om at give mulighed for at anvende ejerpantebreve i forbindelse medvirksomhedspant bør overvejes nærmere, før der tages stilling til et even-tuelt lovgivningsinitiativ herom.

4. Konklusion

På baggrund af de afgivne høringssvar og foreliggende oplysninger i øvrigtfinder Justitsministeriet, at der nu er grundlag for at antage, at indførelsenaf virksomhedspant grundlæggende har haft de forventede virkninger forde almindelige kreditorer og for virksomhedernes finansieringsmuligheder,men at ordningen har fået en mindre udbredelse end forventet. Det bemær-kes samtidig, at der ikke blandt de modtagne høringssvar er fremsat ønskeom at ophæve ordningen.

Som anført ovenfor under pkt. 3.2 er der således visse indikationer på, atindførelsen af virksomhedspant – som forventet – har medført en laveredividende til de almindelige kreditorer.Endvidere må det på baggrund af det, der er anført ovenfor under pkt. 3.3,antages, at virksomhedspanteordningen har haft en vis positiv virkning forde erhvervsdrivendes finansieringsmuligheder, uden at det dog er muligtnærmere at kvantificere denne. Justitsministeriet bemærker i den forbin-delse også, at der siden loven trådte i kraft den 1. januar 2006 som følge affinanskrisen i almindelighed er sket et markant skifte i finansieringsmulig-hederne for virksomheder, herunder i det lånemarked, hvor de små og mel-lemstore virksomheder agerer.Det er Justitsministeriets samlede vurdering, at der på baggrund af de fore-liggende oplysninger ikke er grundlag for at foretage mere vidtgående æn-dringer af reglerne om virksomhedspant. Samtidig er det som anført oven-for under pkt. 3.4 Justitsministeriets opfattelse, at de erfaringer, som frem-går af de modtagne høringssvar, herunder forslag til ændring af virksom-hedspanteordningen, giver anledning til at overveje visse spørgsmål, dereventuelt vil kunne danne grundlag for en justering af reglerne om virk-somhedspant.Justitsministeriet vil således overveje spørgsmålet om at udvide virksom-hedspanteordningen til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller harværet indregistreret, samt forslaget om at give mulighed for at anvendeejerpantebreve i forbindelse med virksomhedspant. Justitsministeriet vil iden forbindelse endvidere overveje, om der i forbindelse med et eventueltlovgivningsinitiativ i givet fald kan være anledning til at præcisere priori-tetsstillingen mellem et individualiseret underpant eller gyldigt ejendoms-forbehold på den ene side og virksomhedspanthaver på den anden side.Justitsministeriet vil inden udgangen af 2012 orientere Folketingets Rets-udvalg om resultatet af overvejelserne.

REDEGØRELSE

om lovovervågning af

lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkurs-

loven og andre love (virksomhedspant)

1. Baggrund

2. Høring over lovens generelle virkninger

2.1. Hørte organisationer og myndigheder

Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Automobilforhandler For-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Revisorforening, DI, Dansk Mode &

Textil, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Finans og Leasing, Finansrådet, Håndværksrådet, Kuratorforeningen,

Lønmodtagernes Garantifond, Rigsadvokaten

SKAT.

Danske Insol-

vensadvokater.

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

Danske Inkassoadvokater.

2.2. Den faktiske udbredelse af ordningen

2.2.1. Generelt om ordningens faktiske udbredelse

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen

Håndværksrådet

DI

FSR – danske revisorer

Lønmodtagernes Garantifond

Danske Advokaters

2.2.2. Virksomhedspant og fordringspant

Advokatrådet

Danske Advokaters

Finansrådet

Finans og Leasing

Danske Advokater

Dansk Automobilforhandler Forening

2.2.3. Negativerklæringer

Finans og Leasing

Finansrådet

Dansk Automobilforhandler Forening

2.3. Lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer

2.3.1. Generelt

Advokatrådet

Danske Advokater

Lønmodtagernes Garantifond

SKAT

Domstolsstyrelsen

2.3.2. Omstødelse af udlæg i genstande omfattet af virksomhedspant

SKAT

Domstolsstyrelsen,

2.3.3. Virksomhedspant eller fordringspant, der er stillet til fordel for

skyldnerens eller pantsætterens nærtstående

Domstolsstyrelsen,

2.3.4. Udgifter til bobehandling

Advokatrådet

Domstolsstyrelsen,

Lønmodtagernes Garantifond

2.3.5. Misbrug

Advokatrådets

Danske Advokater

Rigsadvokaten

Rigsadvokaten

2.4. Lovens generelle virkninger for de erhvervsdrivendes finansie-

ringsmuligheder

Danske Advokaters

Finansrådet

Dansk Mode & Textil

Håndværksrådets

DI’s

FSR – danske reviso-

rers

FSR – danske revisorers

2.5. Forslag til ændringer af ordningen

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

Dansk Automobilforhandler Forening, DI

Finans og Leasing

FSR – danske revisorer

DI

Finans og Leasing

Finans og Leasing