Nyindretning af skolelokaler ............................................................. 2Udendørsarealer for visse indsatte .................................................. 3Problemer som følge af forskellige arbejdstider (løn og badfør besøg) ........................................................................................ 4

Visitationer/undersøgelser ............................................................... 5Adgang til pc .................................................................................... 8Vold .................................................................................................. 9Disciplinærstraf .............................................................................. 10Grøn fritid ....................................................................................... 10Spørgsmål om beskæftigelse på afdelingen med begrænsetfællesskab ...................................................................................... 12

Kompetence (observationscelle) ................................................... 14Lægetilkald og lægetilsyn (observationscelle) ............................... 16Kompetence (sikringscelle) ............................................................ 18Tvangsfiksering .............................................................................. 19Fast vagt ........................................................................................ 22....................................................................................................... 28

I forbindelse med inspektionen modtog jeg husordener for de forskellige afdelinger istatsfængslet. I den endelige rapport af 16. september 2011 bad jeg om at modtagehusordenerne i de seneste opdaterede versioner hvis sådanne foreligger. Jeg badogså om at modtage resultatkontrakten for 2011.

Jeg modtog i forbindelse med inspektionen skitser (fra marts 2009) om nyindretningog flytning af statsfængslets skole. I rapporten indgik det at statsfængslet i maj 2009havde ansøgt Direktoratet for Kriminalforsorgen om en bevilling på 4,3 mio. kr. til pro-jektet. Jeg gik i rapporten ud fra at bevillingsansøgningen fra maj 2009 til nyindretningaf statsfængslets skole var behandlet færdig og bad om oplysning om resultatet. Jegbad endvidere om oplysninger om status for byggeprojektet mv.

"Pkt. 52 (side 28 og tillige side 63) - gårdtursareal:Statsfængslet anvender det omtalte gårdtursareal til indsatte og varetægtsarre-stanter, der afsoner i isolation. Det kan være i form af isolation bestemt af retten,strafcelle og udelukkelse fra fællesskab. En ændring af gårdtursarealet i overens-stemmelse med det anbefalede, vil medføre en egentlig ombygning og/eller flyt-ning af dette areal. Et sådant byggeri ligger ikke indenfor fængslets nuværenderessourcer.

Fængslet har overvejet, at anvende et andet gårdtursareal til disse indsatte, nem-lig det gårdtursareal, der hører til den særligt sikrede afdeling. Dette areal er ikkei anvendelse i øjeblikket, da den særligt sikrede afdeling fungerer som modtagel-sesafdeling. Dette gårdtursareal har dog ikke en kaldeknap, ligesom der ikke erkameraovervågning på arealet. Her er der således igen tale om et ressourcepro-blem, idet et eventuelt kaldeanlæg ville skulle laves således, at der kan kommu-nikeres to veje eller gårdturen skal afvikles med overvågning fra personalet, hvil-ket der ikke er budgetteret med i dag.

Det skal yderligere bemærkes, at såfremt den særligt sikrede afdeling atter tagesi brug, vil arealet ikke kunne anvendes til andre på grund af sikkerhedsmæssigehensyn. I så fald vil en ombygning/flytning af det nuværende gårdtursareal væreden eneste løsning".

Statsfængslet har i forlængelse af ovenstående oplyst at det tidligere gårdtursareal,der omtales i punkt 52, efterfølgende er bygget om i efteråret 2009. Statsfængslet harvedlagt tegninger over det hidtidige gårdtursareal (på ca. 20 m ) samt det nye gård-tursareal (på ca. 38 m ).22

Der er således sket en markant forøgelse af det udendørsareal der er til rådighed forde afsonere og varetægtsarrestanter der er isoleret i forbindelse med afvikling af gård-tur. Statsfængslet har således fulgt de anbefalinger der er anført i pkt. 52 i Torturkomi-téens rapport.

Talsmændene (for de almindelige fællesskabsafdelinger) oplyste at de indsatte harforskellige arbejdstider, og at det giver nogle problemer. Talsmændene forklarede atindsatte med visse arbejdsopgaver (f.eks. i værkstedsskolen) får fri klokken 14.30,mens indsatte med visse andre opgaver først får fri klokken 15.15.

I min rapport indgik det at jeg havde forstået at alle indsatte møder på arbejde samti-dig, og at der derfor måtte være indsatte som arbejder 45 minutter ekstra dagligt, mentil den samme løn. Det indgik også at talsmændene havde oplyst at indsatte der hararbejdstid til klokken 15.15, får problemer hvis de skal have besøg og ønsker at tagebad efter arbejdet og inden besøget. En indsat havde klaget over dette til ledelsen istatsfængslet, men sagen havde, mig bekendt, ikke været behandlet i Direktoratet forKriminalforsorgen. I brevet af 28. maj 2009 bad jeg talsmændene om selv at rejsespørgsmålet over for ledelsen, og samtidig bad jeg ledelsen om at underrette mig omfængslets stillingtagen.

Direktoratet henviste i brev af 27. april 2010 til at statsfængslet i brev af 28. september2009 havde oplyst at arbejdstiderne for de almindelige arbejdspladser er mandag-onsdag kl. 7.45-15.15, torsdag kl. 7.45-15.10 og fredag kl. 7.45-14.00. De indsatte dergår i skole hele dagen, har en kortere arbejdstid på grund af forberedelse mv. De ind-satte i skolen får løn for 37 timer om ugen. Lønsatserne er de samme for anden be-skæftigelse. Statsfængslet havde oplyst at besøg starter kl. 15.30 og varer indtil kl.20.00. Statsfængslet bemærkede at hvis indsatte som får besøg, skulle få tidligere friend andre på værkstederne, ville dette medføre at arbejdstiden for disse indsatte ikke

ville være i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 38, jf. beskæftigelses-bekendtgørelsens § 4. Statsfængslet oplyste også at det ikke er muligt at lave diffe-rentierede arbejdstider for de indsatte der får besøg. Det skyldes hensynet til driften afværksteder, logistikken i statsfængslet og de øvrige opgaver der skal varetages afpersonalet.

I min rapport redegjorde jeg for reglerne i § 38 i straffuldbyrdelsesloven og § 4 i be-skæftigelsesbekendtgørelsen. Jeg bad statsfængslet underrette mig om det svar somjeg gik ud fra talsmændene fik fra statsfængslet, jf. mit brev af 28. maj 2009 hvor jegbad om underretning.

Det indgik i min rapport at talsmændene havde klaget over at nogle visitationer (un-dersøgelser af den indsattes person) foretages af en mandlig funktionær som ifølgeklagen angiveligt skulle være homoseksuel. Den pågældende funktionær havde angi-veligt set video med pornografisk indhold i arbejdstiden. Talsmændene oplyste bl.a. atman som mandlig indsat ikke bryder sig om at blive visiteret af en konkret mandligansat der er homoseksuel. Jeg rejste spørgsmålet på det afsluttende møde under in-spektionen med ledelsen. Ledelsen kunne bekræfte at der var givet en advarsel til enfunktionær der havde set video i arbejdstiden.

I min rapport henviste jeg til straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, og skånsomheds-princippet. Jeg bemærkede at spørgsmålet ikke var udtrykkeligt reguleret i reglerne,herunder i undersøgelsesbekendtgørelsen der går ud på at personalet der visiterer,ikke må være af et andet køn end den pågældende indsatte. Endvidere redegjorde jegfor en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) vedrørende DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 og de hensyn der indgiki sagen, herunder hensynet til at den afklædte kan opleve en følelse af bl.a. mindre-værd der er ydmygende for den pågældende. Jeg henviser til den endelige rapport.

Det indgik i rapporten at de danske straffuldbyrdelsesregler og EMRK artikel 3 og til-hørende retspraksis, herunder den nævnte dom, ikke tager udtrykkeligt stilling til detrejste spørgsmål. Jeg anførte at jeg imidlertid mente at materialet i nogen grad bidra-ger til at illustrere de bagvedliggende hensyn (f.eks. hensyn til at imødegå krænkelseaf blufærdigheden) og de principper der må indgå i de vurderinger der bør foretages iforhold til løsningen af et spørgsmål som det foreliggende. Herefter erklærede jeg migenig i at statsfængslet ikke kan opstille regler der indebærer at statsfængslet skalspørge til og lægge vægt på en ansats seksuelle orientering. Jeg gjorde endelig op-mærksom på at jeg ikke kun havde bedt statsfængslet og direktoratet forholde sig tilbestemmelserne i undersøgelsesbekendtgørelsen mv., men at jeg også havde bedtstatsfængslet om – i lyset af de beskrevne hensyn og principper – at overveje hvordandet spørgsmål som talsmændene havde klaget over til mig, eventuelt (og uanset reg-lerne i undersøgelsesbekendtgørelsen) konkret kunne løses. Jeg bad om underretningom hvad min opfordring eventuelt måtte føre til.

Følgende fremgår af direktoratets udtalelse af 30. december 2011:”…Følgende fremgår af statsfængslets udtalelse af 11. november 2011:’Fængslet har i udtalelse af 28. september 2009 anført følgende om den anførteproblematik:’11 Visitationer (legemsbesigtigelse)Statsfængslet finder ikke, at der kan opstilles regler eller retningslinjer, som om-handler den enkelte ansattes seksuelle orientering i forhold til hvilke personaler,der må visitere de indsatte. Reglerne i undersøgelsesbekendtgørelsen findes så-ledes ikke at kunne suppleres. En opstilling af regler, der skulle tage forbehold fordet enkelte personalemedlems seksuelle orientering vil ikke være gennemførba-re, idet det ville fordre at fængslet skulle kræve oplysninger om den enkelte an-sattes seksuelle orientering. Sådanne oplysninger kan og må Statsfængslet ikkelægge vægt på i forhold til de ansatte, ligesom fængslet i øvrigt ingen interessehar i at kende den enkeltes seksuelle orientering. En sådan regel ville ligeledesmedføre, at de indsatte ville kunne få kendskab til ((fortrolige), min nye tilføjelse)personlige forhold omkring personalet (jfr. forvaltningslovens § 27, min nye tilfø-jelse), som de ikke har adgang til.

Fængslet er fortsat ikke bekendt med, at en mandlig betjent skulle være homo-seksuel. Der er alene tale om en indsat, der anfører at betjenten skulle være ho-moseksuel. Fængslets ledelse har ikke spurgt den ansatte om hans seksuelleorientering.

Som tidligere nævnt (se ovenfor) ses forholdet omkring visitation allerede at værereguleret i undersøgelsesbekendtgørelsen. Det er fortsat fængslets opfattelse, atreglerne ikke kan tolkes i retning af, at en homoseksuel fængselsfunktionær ikkemå foretage personundersøgelse af en mandlig indsat. Fængslet finder ikke, atde bagvedliggende hensyn, som anført af Ombudsmanden, kan føre til et andetresultat, idet der ikke kan sættes lighedstegn mellem, at en betjent er homosek-suel, og at en indsat ville føle ubehag ved en personundersøgelse udført af den-ne betjent. Området er som nævnt allerede reguleret, og der er alene taget stillingtil, at personer af det modsatte køn ikke må foretage personundersøgelse, hvilketder ikke er tale om i denne henseende.

Det forhold at en indsat anfører at mene, at en betjent er homoseksuel medførerikke, at fængslet vil spørge betjenten om dette er korrekt. Det tilkommer ikkefængslet som arbejdsgiver, at bede om en sådan oplysning, da det ikke vurderesrelevant i forhold til arbejdets udførelse. Fængslet ønsker ikke at fratage arbejds-opgaver fra en betjent grundet oplysninger om dennes seksualitet givet af en ind-sat. Dette vil i vidt muligt omfang give de indsatte mulighed for at få bestemte be-tjente fjernet fra opgaver med at foretage personundersøgelser af de indsatte.Fængslet foretager alene en vurdering af om en betjent skal deltage i personun-dersøgelser, såfremt der har været konkrete dokumenterede hændelser, hvor be-tjenten skulle have opført sig upassende i forbindelse med en personundersøgel-se. En sådan vurdering vil dog blive foretaget uanset den ansattes seksuelle ori-entering og vil alene hvile på en vurdering af egnetheden til at varetage arbejds-opgaven med at visitere.

Fængslet finder at den med udgangspunkt i reglerne i undersøgelsesbekendtgø-relsen, samt i fængslets vurdering i tilfælde hvor konkrete episoder kan give an-ledning til en vurdering af egnetheden i forhold til at udføre visitationer, i fuldt til-strækkeligt omfang følger de hensyn der følger af skånsomhedsprincippet i straf-fuldbyrdelsesretten.

Fængslet skal afsluttende bemærke, at der er tale om et enkeltstående tilfælde,hvor en indsat har angivet at en navngiven fængselsbetjent skulle være homo-seksuel. Der har på intet tidspunkt været konkrete klager over betjentens arbejdemed at foretage visitationer eller angivet af nogen indsatte at de skulle have føltubehag ved at blive visiteret af den pågældende.

Direktoratet har henholdt sig til det som statsfængslet har anført. Direktoratet finderikke at de hensyn og principper der ligger bag EMRK artikel 3 og den nævnte domeller de hensyn der i øvrigt kan udledes af skånsomhedsprincippet, kan føre til et an-det resultat.

Direktoratet henviser i den forbindelse til at den ovennævnte dom fra EMD fra 2009 erpå linje med den praksis fra EMD der er henvist til i bemærkningerne til regel 54 i DeEuropæiske Fængselsregler. Direktoratet henviser endvidere til at regel 54 afstedkomat straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, blev ændret af Folketinget i 2006.

Jeg bemærker at jeg over for statsfængslet og direktoratet ikke på baggrund af klagenfra de indsatte vedrørende visitationerne kom med en henstilling. Som det fremgår,opfordrede jeg statsfængslet til – i lyset af de gennemgåede hensyn og principper – atoverveje hvordan det spørgsmål som talsmændene havde klaget over til mig – even-tuelt – konkret kunne løses i statsfængslet.

For en ordens skyld bemærker jeg at det af direktoratet anførte om ændring af straf-fuldbyrdelsesloven i 2006 ikke giver mig anledning til bemærkninger da FolketingetsOmbudsmand efter ombudsmandsloven ikke har kompetence over for Folketinget.

Talsmanden (for en af afdelingerne for negativt stærke indsatte) efterlyste en bedreadgang til pc, bl.a. for at skrive breve til advokat. Talsmanden henviste til at adgangentil pc i skolerummet er begrænset, og at der også burde være adgang til pc på afdelin-gen.

I min rapport indgik oplysninger om hvordan jeg har fulgt direktoratets arbejde medspørgsmålet om indsattes adgang til pc og internet. Jeg gik i rapporten ud fra at der pådet tidspunkt (den 16. september 2011) – sammenlignet med inspektionstidspunktetden 6. maj 2009 – efter udrulningen af pc-netværket til undervisning er kommet flerepc’er til undervisning i bl.a. Statsfængslet i Nyborg. Herefter bad jeg om oplysningerom hvorvidt disse pc’er også kan bruges til at de indsatte f.eks. kan skrive breve tiladvokater mv.

Statsfængslet har oplyst at Direktoratet for Kriminalforsorgen i brev af 12. januar 2011har præciseret at kriminalforsorgens sikrede pc-netværk til indsatte som altovervejen-de udgangspunkt alene bør anvendes i uddannelsesøjemed, hvorfor statsfængsletikke kan tilbyde indsatte der ikke modtager undervisning, adgang til pc'erne.

Som det fremgår af det ovennævnte, er pc'erne til anvendelse i uddannelsesøjemed,hvorfor de indsatte som udgangspunkt ikke kan anvende disse til at skrive breve tiladvokater mv.Der er dog hver uge mulighed for – en time lørdag og en time søndag – at de indsattesom fritidsbeskæftigelse kan anvende skolens pc'er til privat brug, herunder naturligvisat skrive breve til advokater. Dette tilbud er ikke forbeholdt de indsatte der går i skole.Det kræver alene at de indsatte bliver registreret og modtager et password for at kun-ne logge på pc'erne.

I min rapport indgik pkt. 29 i Torturkomitéens rapport om besøget i februar 2008 om atder i Statsfængslet i Nyborg i perioden fra den 1. januar 2007 til den 18. februar 2008var 13 tilfælde af vold mv. mellem indsatte, og at komitéen var kommet med bemærk-ninger hertil. Jeg bad om oplysninger om hvor mange tilfælde af vold mv. mellem ind-satte der var registreret i 2009 og 2010.

I pkt. 67 i Torturkomitéens rapport om besøget i bl.a. Statsfængslet i Nyborg i februar2008 indgår det at komitéen var opmærksom på et meget stort antal disciplinæresanktioner. I 2007 blev disciplinærstraf anvendt i lidt over 1.000 tilfælde. I forlængelseheraf opfordrede komitéen de danske myndigheder til at fortsætte med at følge brugenaf disciplinære foranstaltninger. Jeg bad i min rapport om eventuelle bemærkningerhertil og oplysninger om brugen af disciplinærstraf i 2010 og 2011 i Statsfængslet iNyborg.

Statsfængslet har oplyst at man er opmærksom på omfanget af anvendelse af disci-plinærstraffe. Antallet følges dels overordnet ud fra det statistiske materiale, dels sær-ligt i de konkrete sager hvor indsatte klager over en afgørelse til direktoratet. Der skersærdeles sjældent omgørelse af fængslets afgørelser i disse klagesager. Det erfængslets vurdering at der alene anvendes disciplinære reaktioner hvor det i det en-kelte tilfælde har været nødvendigt.

Ad 5.1.1.2. Grøn fritid

I rapporten indgik oplysninger fra talsmandsgruppen for fællesskabsafdelingerne omat ordningen ”grøn fritid” var blevet skåret ned, fra 2,5 time til 2 timer om ugen, og atordningen herefter blev lukket på grund af ”for meget ballade”. Talsmændene var ikkeenige i at der havde været ”ballade”.

På baggrund af § 43, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven om indsattes ret til at tilbringemindst én time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens vare-tagelse af sikkerhedsmæssige hensyn eller den indsatte er anbragt i sikringscelle,noterede jeg mig det oplyste. Jeg bad statsfængslet om at oplyse om ordningen ”grønfritid” eller lignende fortsat eksisterer i 2011 og i hvilket omfang.

Statsfængslet har oplyst at de indsattes mulighed for ophold på udendørsarealerneudvides i sommerperioden. Statsfængslet kalder denne ekstra mulighed for "grøn fri-tid", hvor de indsatte på tværs af afdelingerne har mulighed for spontan og/eller plan-lagt fritid indbyrdes.

I 2011 har dette tilbud været gældende i perioden fra den 11. april til den 15. septem-ber. Ud over almindelig gårdtur har der været mulighed for én ekstra time dagligt tilfællesskab, dog undtaget søndage hvor de indsatte tilbydes længere gårdtur.

Statsfængslet har dog oplyst at statsfængslet siden juli måned 2011 af sikkerheds-mæssige årsager har været nødsaget til at begrænse denne ordning. AfdelingerneMidter 3 og Midter 4 har således været afskåret fra de øvrige fællesskabsafdelinger oger alene tilbudt gårdtur og spontan fritid afdelingsvis. Det resterende fællesskab haropretholdt muligheden for grøn fritid.

Statsfængslet har ikke kunnet udrede episoderne så konkret at det har været muligt atforebygge eventuelle fremtidige slagsmål de indsatte imellem. Det kan alene sandsyn-liggøres at der kan være tale om magtkampe mellem rivaliserende bander, og at detmuligvis drejer sig om markedet for euforiserende stoffer og mobiltelefoner. Dennepåstand er delvist bekræftet af medindsatte i statsfængslet samt ved personalets ge-nerelle observationer.

Statsfængslet har oplyst at såvel træningslokalernes bygningsmæssige som udstyrs-mæssige standard varierer meget afsnittene imellem. Statsfængslet har endvidereoplyst at vedligeholdelsesstandarden generelt bærer præg af mange års slid og ælde.Statsfængslet har dog gennem årene bestræbt sig på at indkøbe motionsudstyr dertåler en mere hårdhændet behandling. Til trods for dette slid og ælde har statsfængs-let oplyst at kondimaskinerne fortsat er fuldt funktionsdygtige som følge af den løben-de vedligeholdelse.

Statsfængslet har endvidere oplyst at statsfængslet er opmærksom på vigtigheden afat træningsfaciliteterne har en rimelig standard. Den bevillingsmæssige situation hardog i de senere år ikke tilladt nyindkøb i videre omfang. Statsfængslet har afslutnings-vist bemærket at det er aftalt at et regnskabsmæssigt overskud fra de indsattes tv- ogPlayStation-lejeordning kan benyttes til forbedringer af træningsfaciliteterne.

Talsmanden havde oplyst at de indsatte er låst inde på stuerne uden fællesskabhele dagen hvis der ikke er arbejde. Der var dog nogle indsatte der har havearbej-de i statsfængslet cirka en halv time om dagen, og der er fritidsaktiviteter, f.eks.bordtennis.

Samme talsmand ønskede mere skoleundervisning – ud over de fire timer omugen på inspektionstidspunktet. Talsmanden oplyste at de indsatte på denne afde-ling kun sjældent fik de skemalagte timer, fordi læreren er vikar på andre afdelingeri statsfængslet ved sygdom. Talsmanden oplyste at der dengang allerede var kla-get til ledelsen i statsfængslet, men at der dengang ikke var kommet svar.

I bl.a. pkt. 32-33 i Torturkomitéens rapport om besøg i Statsfængslet i Nyborg ind-gik forskellige forhold i forbindelse med beskæftigelsen i statsfængslet og forholde-ne generelt på afdelingerne for negativt stærke indsatte. Det indgik i min rapport atledelsen ville se på hvordan man på grund af manglen på arbejdsopgaver kunnekompensere i form af anden beskæftigelse, f.eks. flere fritidsaktiviteter.

Direktoratet kom i brev af 27. april 2010 med en samlet udtalelse om beskæftigel-sessituationen i Statsfængslet i Nyborg. Heri var der henvist til en udtalelse af 28.september 2009 fra statsfængslet, som jeg gengav i min rapport. I min rapport komjeg herefter med bemærkninger om hvordan jeg tidligere havde beskæftiget migmed spørgsmålet om forholdene for indsatte der opholder sig i et særligt regime fornegativt stærke indsatte mv. Jeg henviste bl.a. til korrespondancen med direktora-tet i en konkret sag. Herefter noterede jeg mig at indsatte i Statsfængslet i Nyborgder ikke kan få tilbudt arbejde, ikke må låses inde på cellen i arbejdstiden. Jeg badom underretning om udfaldet af den ovennævnte klage om skoleundervisningensom talsmanden havde indgivet til ledelsen.

"Det er korrekt at vi i perioder har svært ved at tiltrække egnede arbejdsopga-ver til vore værksteder. Dette gør det ligeledes vanskeligt at have egnet be-skæftigelse til fx Ndr. 1. Fængslets beskæftigelsesafdeling gør meget ud af atskaffe egnede arbejdsopgaver. I de perioder, hvor dette ikke er muligt, søgesde indsatte beskæftiget med andre opgaver. Det kan være rengøringsopgaverog vedligeholdelse af det grønne areal, der hører til afdelingen. Endvidere ar-rangeres der løb på arealet i arbejdstiden.

Det skal dog også oplyses, at det i perioder kan være svært at motivere deindsatte til at deltage i sådanne andre aktiviteter. I sommerperioden har dersåledes været forsøgt at lave et madlavningskursus for de indsatte, men dapersonalet mødte op til dette ønskede de indsatte ikke at deltage alligevel.

Der blev i 1. halvår af 2009 tilbudt 12 undervisningstimer på afdeling Ndr. 1.Der var dog meget lille interesse for den undervisning som fængslet tilbød,hvorfor der blev flyttet undervisningstimer fra denne afdeling og til andre afde-linger, hvor interessen er større. Det er således en konstant udfordring at pla-cere de forhåndenværende undervisningsressourcer der, hvor der er behovfor dem. Der er ligeledes tale om en dynamisk proces, hvor der reguleres lø-bende hvert semester for at tilpasse undervisningen til de indsattes behov ihele fængslet.

Med hensyn til fritiden har de indsatte mulighed for at bestille materialer tilhobby-brug på lige fod med andre indsatte i fængslet. De indsatte har endvi-dere mulighed for at spille billard og andre spil og i sommerperioden er dermulighed for udvidet gårdtur".

Statsfængslet har endvidere oplyst at man efterfølgende har forsøgt at identificereen konkret klage fra talsmanden vedrørende ønsket om mere skoleundervisning.Dette har ikke været muligt. Der er således ikke oprettet en generel sag om emnet,ligesom der ikke er oprettet en konkret sag. Der er endvidere ikke nogen leder istatsfængslet der kan erindre en sådan konkret klage fra talsmanden. Statsfængs-let kan på den baggrund ikke underrette ombudsmanden om udfaldet af en sådanklage.

Der er ikke – som ved anvendelse af sikringsmidler – en bestemmelse i bekendtgørel-sen om at beslutningen om anbringelse i observationscelle kan træffes af den tilstede-værende funktionær som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde, hvis for-holdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer en afgørelse fra den kompe-tente person. Der er derfor heller ikke for så vidt angår anbringelse i observationscelleen bestemmelse der forpligter til underretning af den kompetente person hvis afgørel-sen er truffet af en anden end denne.

Jeg henviste til at beslutning om anbringelse i observationscelle i tre tilfælde blev truf-fet af en fængselsfunktionær, og i disse tilfælde skete der underretning til henholdsvisovervagtmester eller souschef. I fire tilfælde blev beslutningen truffet af en overvagt-mester, og i to af disse tilfælde skete der underretning til henholdsvis souschef og vi-cefængselsinspektør. I et tilfælde blev beslutningen truffet af vicefængselsinspektø-ren, og i et tilfælde blev beslutningen truffet af en afdelingsleder. Endelig blev beslut-ningen i et tilfælde truffet af en sygeplejerske, og i dette tilfælde skete der underret-ning til en souschef.

Jeg henviste til min rapport om inspektion den 13. oktober 2005 af Arrestafdelingen iStatsfængslet i Nyborg og gengav derfra (pkt. 8.2.5) om kompetencen i sager om an-bringelse i observationscelle. Det indgik at beslutning om anbringelse i observations-celle træffes af inspektør, viceinspektør, økonomichef, personale- og sikkerhedschef,dennes souschefer samt den ansvarshavende overvagtmester. Fængselsfunktionærervar således efter de omtalte retningslinjer ikke (generelt) bemyndiget til at træffe be-slutning om anbringelse i observationscelle. Jeg bad om oplysning om hvorvidt denævnte retningslinjer for anbringelse i observationscelle fortsat er gældende.

Statsfængsler har henvist til kompetenceregler fra 2006 for anbringelse i observati-onscelle. Det fremgår at det tilstedeværende personale også – som det skete i tre sa-ger, jf. ovenfor – kan træffe afgørelse om anbringelse i observationscelle.Følgende fremgår af statsfængslets udtalelse:”Statsfængslet har oplyst, at de gældende kompetenceregler for anbringelse i ob-servationscelle findes i regelsamling for de indsatte B-10-1. Der vedlægges kopiaf B-10-1 (bilag K), der senest er rettet den 7. november 2006.

Efter § 17, stk. 1[§ 18, stk. 1, i den nugældende bekendtgørelse, direktoratets ret-telse] i bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab træffes afgørelse om an-bringelse i observationscelle og om ophør af institutionens leder eller den, derbemyndiges hertil.

BemyndigelseAfgørelse om anbringelse i observationscelle kan træffes af afdelingslederen ellerdennes souschef. Såfremt afgørelse fra afdelingslederen eller dennes souschef idet konkrete tilfælde ikke kan afventes, kan afgørelse træffes af det tilstedevæ-rende personale, der herefter foretager underretning af vagthavende.

Statsfængslet har herefter oplyst at der således er udarbejdet interne kompetencereg-ler på dette område der bemyndiger det tilstedeværende personale til at træffe beslut-ning om anbringelse i observationscelle i de tilfælde hvor en afgørelse fra afdelingsle-deren eller dennes souschef ikke kan afventes, hvorefter der foretages underretning afden vagthavende.

Direktoratet har henledt statsfængslets opmærksomhed på at paragrafhenvisningernei det pågældende afsnit i den interne regelsamling ikke er i overensstemmelse medden gældende bekendtgørelse nr. 440 af 30. maj 2008 om udelukkelse fra fællesskabmv.Jeg går ud fra at henvisningen til bestemmelsen i den relevante bekendtgørelse – ioverensstemmelse med direktoratets bemærkninger – ved lejlighed rettes i stats-fængslets regler. I forlængelse heraf går jeg også ud fra at det oplyste om underret-ning eventuelt kan skrives ind i reglerne.

Ovennævnte spørgsmål indgik i min rapport. Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, skalder tilkaldes læge hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hosden indsatte i forbindelse med anbringelsen (nr. 1). Der skal også ske lægetilkald hvisden indsatte selv anmoder om lægehjælp (nr. 2). Efter en gennemgang af nogle sagerder ikke gav anledning til særlige bemærkninger eller spørgsmål, stillede jeg spørgs-

mål til en enkelt sag om anbringelse i observationscelle den 26. februar 2009, kl.13.48, på grund af den indsattes røgforgiftning. Der skete ikke lægetilkald i sagen.Den indsatte blev udtaget af observationscellen samme dag kl. 16.20 (dvs. cirka 2,5time efter anbringelsen) og kørt til Svendborg Sygehus til observation.

I min rapport indgik det også at der efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal gøresnotat i sagen med oplysning om institutionens overvejelser efter § 19, dvs. overvejel-ser om lægetilsynet. Jeg bad om oplysninger om baggrunden for at statsfængslet ikkeforetog lægetilkald i sagen om røgforgiftning.

"Den omtalte episode har følgende tidslinje. Indsatte afsoner på Statsfængslet iRinge. Statsfængslet i Ringe beslutter at indsatte skal anbringes i sikringscelle.Dette skal ske i Statsfængslet i Nyborg, da der ikke findes en sikringscelle i Stats-fængslet i Ringe. Indsatte anbringes i sikringscelle den 26. februar 2009 kl. 13.10.Der sker kl. 13.10 tilkald af lægen grundet mistanke om røgforgiftning. Indsatteudtages af sikringscellen kl. 13.51. Indsatte overføres herefter til observationscel-len, hvor han opholder sig fra 13.48 til 16.20. Det fremgår af indsattes lægejour-nal, at lægen tilser indsatte kl. 16.30. Lægen beslutter herefter, at indsatte skaloverføres til Svendborg Sygehus. Indsatte overføres til Svendborg Sygehus tilobservation for lungeødem, hvilket fremgår af observationscellerapporten.

Der er således sket lægetilkald i sagen. Der er så beklageligvis sket det, at derikke i observationscellerapporten er noteret, at der allerede i forbindelse med an-bringelsen i sikringscelle er sket tilkald af lægen. Der er heller ikke noteret i sik-ringscellerapporten på hvilket tidspunkt lægen tilså indsatte. Dette er naturligvisbeklageligt. Det fremgår dog som nævnt af lægejournalen, at lægen har tilset denindsatte og tidspunktet for dette tilsyn.Der vedlægges kopi af sikringscellerapporten, observationscellerapporten samtindsattes lægejournal med supplerende udtalelse af 25. august 2011 fra oversy-geplejerske [navn], se bilag L."

Jeg går ud fra at der er tale om en ubetydelig skrivefejl når det af statsfængslets udta-lelse gengivet i direktoratets udtalelse af 30. december 2011 fremgår at den indsattekom ud fra sikringscellen kl. 13.51 og at han blev indsat i observationscellen kl. 13.48.

Ovennævnte spørgsmål indgik i min rapport. Det er institutionens leder eller den derbemyndiges dertil, der har kompetencen til at træffe beslutning om at en indsat skalanbringes i sikringscelle og herunder eventuelt fikseres, jf. straffuldbyrdelseslovens §66, stk. 1.

Det indgik også i disse sager at beslutningen om anbringelse i sikringscelle i seks til-fælde blev truffet af en fængselsfunktionær. Jeg henviste til mit spørgsmål om kompe-tencereglerne i pkt. 7.1.4 (jf. også ovenfor i denne rapport) og bad om oplysning omhvorvidt de nævnte retningslinjer fortsat er gældende.

Statsfængslet har oplyst”(…) at de gældende kompetenceregler for anbringelse i sikringscelle findes i re-gelsamling for de indsatte A-5-1. Der vedlægges kopi af A-5-1, der senest er ret-tet den 24. august 2011. Der vedlægges desuden den tidligere udgave af A-5-1fra 9. september 2010 til orientering (bilag M).

’BemyndigelseAfgørelse om anvendelse af sikringscelle efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk.1 og § 2, stk. 1 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler kan træffes afafdelingslederen eller den daglige leder, souschef. Såfremt afgørelse fra afde-lingslederen eller den daglige leder i det konkrete tilfælde ikke kan afventes, træf-fes afgørelsen af det tilstedeværende personale. Der skal i sådanne tilfælde skeunderretning til afdelingslederen eller dennes souschef. Er ingen af disse perso-ner til stede, foretages underretning til vagthavende. Underretning skal foretagesså hurtigt som muligt.

Statsfængslet har herefter oplyst at der således er udarbejdet interne kompetencereg-ler på dette område der bemyndiger det tilstedeværende personale til at træffe beslut-ning om anbringelse i sikringscelle i de tilfælde hvor en afgørelse fra afdelingsledereneller dennes souschef ikke kan afventes, hvorefter der foretages underretning af denvagthavende.

Jeg henviste til at ombudsmanden tidligere (bl.a. i rapporten om inspektionen af An-stalten ved Herstedvester i 1996, som er gengivet i rapporten af 10. oktober 2005 ominspektionen af samme sted i 2005), har udtalt at skønnet over nødvendigheden affiksering altid bør fremgå af sikringscellerapporten som begrundelse for anvendelsen,ligesom det bør fremgå om der er foretaget en vurdering af om alle fikseringsmidler erpåkrævet. Jeg gengav også nogle bemærkninger fra pkt. 7.4.8. i rapporten af 10. ok-tober 2005 om inspektionen af Anstalten ved Herstedvester, hvor jeg også gennemgiksager om anbringelse i sikringscelle.

Det indgik i rapporten af 16. september 2011 om inspektion af Statsfængslet i Nyborgat i de ti sager som jeg har gennemgået, blev samtlige fikseringsmidler (bortset frahandske) brugt, og at det umiddelbart kunne efterlade det indtryk at man altid eller ofteanvender samtlige fikseringsmidler ved anbringelse i sikringscelle. På baggrund afnogle yderligere bemærkninger i rapporten bad jeg statsfængslet om at oplyse om allefikseringsmidler ligger fremme på sengen i sikringscellen. Endvidere bad jeg om be-mærkninger til at der i sagerne ikke skelnes mellem brugen af de anvendte fikse-ringsmidler, og at der ingen begrundelse er givet for anvendelsen af flere fikserings-midler.

Såfremt den indsatte skal anbringes i sikringscellen og der ikke er brug for de en-kelte sikringsmidler, vil personalet nemt kunne fjerne sikringsmidlerne, mens denindsatte afventer under opsyn af fængselspersonale. Såfremt der derimod kon-kret er vurderet, at der er behov for sikringsmidlerne vil disse være nemt tilgæn-gelige og umiddelbart til at anvende. Dette forkorter den tid personalet i visse al-vorlige situationer skal anvende magt (eksempelvis greb) for at fastholde denindsatte indtil en fiksering har fundet sted. Hvis sikringsmidlerne derimod førstskal findes frem og fastgøres til sengen i sikringscellen, vil dette kunne forøgeden tid personalet i ovennævnte situationer skal anvende fysisk magt overfor denindsatte. Det vurderes derfor som mere skånsomt, at sikringsmidlerne allerede erklar i sikringscellen.

Skelnen mellem sikringsmidler samt konkret begrundelse:Det fremgik på tidspunktet for Ombudsmandens inspektion i maj 2009 ikke afRegelsamling vedrørende de indsatte A-5-1 hvorledes praksis i forholdet til skel-nen mellem sikringsmidler samt konkret begrundelse for anvendelse skal forstås.

Fængslet har derfor den 24. august 2011 foretaget en tilretning af A-5-I, såledesat følgende passage nu fremgår:’BegrundelseEfter § 13 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arrest-huse skal der udarbejdes en rapport. Det er vigtigt at der i denne rapport angivesen konkret begrundelse for anvendelsen af de enkelte sikringsmidler.’

Fængslet skal beklage, at der i de af Ombudsmanden gennemgåede sager ikkeer sket en skelnen mellem de enkelte fikseringsmidler, således at der i sagernevar anført en begrundelse for, at det var nødvendigt at anvende fiksering i detomfang som det skete."

Direktoratet har henholdt sig til statsfængslets besvarelse af spørgsmålet om skelnenmellem og begrundelse for anvendelse af flere fikseringsmidler. Direktoratet har i den-ne forbindelse noteret sig at statsfængslet siden har ændret sin instruks med henblikpå at undgå tilsvarende mangler i fremtidige rapporter vedrørende anbringelse i sik-ringscelle.

Jeg er enig i beklagelsen af at der i de sager som jeg har gennemgået, ikke er sket enskelnen mellem de enkelte fikseringsmidler, og at der således ikke er anført en be-grundelse for at det var nødvendigt at anvende fiksering i det omfang som det skete inogle af de sager jeg gennemgik.

Ovennævnte spørgsmål indgik i rapporten, og jeg gennemgik reglerne i straffuldbyr-delseslovens § 66, stk. 4. Herefter skal en indsat der er tvangsfikseret, have fast vagt.Jeg gengav at en fast vagt er en dertil udpeget fængselsfunktionær eller andet kvalifi-ceret personale som ikke har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikseredeindsatte, jf. vejledningens punkt 4, 1. afsnit. Efter vejledningens punkt 4, 2. afsnit, børdet så vidt muligt sikres at den faste vagt er en erfaren, fastansat medarbejder, og atden pågældende ikke har deltaget i den aktuelle fiksering. Institutionen bør overvejeom det er hensigtsmæssigt at den faste vagt er en person med godt kendskab til denfikserede. Dette vil ofte – men ikke altid – være tilfældet.

I forhold til spørgsmålet om fast vagt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, og vej-ledningens pkt. 4, tog jeg i min rapport udgangspunkt i en enkelt konkret sag om an-bringelse i sikringscelle med fiksering. Jeg gengav at tilsynene og notaterne herom varforetaget af forskellige fængselsfunktionærer som har ført tilsyn med den indsatte iperioder på henholdsvis cirka 1,5 time, 1,5 time, 2,75 time, 3 timer, en halv time, 1,25time, 0,75 time, et kort enkelt tilsyn, 3,5 time, et enkelt kort tilsyn mere, 2,25 time og 2timer. Der er tale om 13 perioder med løbende tilsyn foretaget af syv forskellige fæng-selsfunktionærer. Jeg bad om oplysninger om hvorvidt tilsynet i en konkret sag varsket i overensstemmelse med kravet om ”fast vagt”.

Statsfængslet har om den konkrete sag hertil oplyst følgende:”[Det er] fængslets opfattelse, at den konkrete sag ikke opfylder kravene til fastvagt som angivet i reglerne samt i fængslets egen vejledning på området.Fængslet skal beklage dette.”

Som det fremgår ovenfor, gælder det efter vejledningens punkt 4, 2. afsnit, at det ”såvidt muligt” bør sikres at den faste vagt er en erfaren, fastansat medarbejder, og atden pågældende ikke har deltaget i den aktuelle fiksering. I tre tilfælde er den fastevagt der har ført tilsyn med den indsatte i den første periode (henholdsvis 1,5 time,0,75 time og 3,5 time) af sikringscelleanbringelsen med fiksering, den samme personsom den person der traf beslutning om fikseringen. Efter den første periode har andre

I udtalelsen fra direktoratet er oplyst følgende om reglerne på området der blev æn-dret pr. 24. august 2011:”Statsfængslet har oplyst, at man i Regelsamling vedrørende de indsatte A-5-1har beskrevet, hvorledes praksis i forhold til fast vagt ved fiksering i sikringscelleskal være. Der vedlægges kopi af A-5-1, der senest er rettet den 24. august 2011(bilag M).

Det skal tilstræbes at den faste vagt er en erfaren fastansat medarbejder. Hvisdet ikke er muligt at anvende en erfaren fastansat medarbejder, kan medarbejde-re, der er ansat på prøve anvendes som fast vagt, såfremt medarbejderen hargennemgået den væsentligste del af grunduddannelsen. Det skal i videst muligtomfang tilstræbes, at den person, der anvendes som fast vagt ikke har deltaget ifikseringen.

Der er mulighed for udskiftning af den faste vagt. Udskiftning af de faste vagterbør dog ikke finde sted med intervaller på under to timer. Det skal endvidere til-stræbes, at der er så få forskellige faste vagter i forbindelse med en sikringscel-leanbringelse, således at der under en vagt som udgangspunkt alene sker ud-skiftning mellem to medarbejdere’.”

Statsfængslet her herefter oplyst at statsfængslet finder at ovenstående retningslinjerer fastsat i overensstemmelse med reglerne for fast vagt. I forhold til vejledningenspkt. 4.2 finder statsfængslet at statsfængslets praksis er i overensstemmelse med vej-ledningen, idet denne anfører at: ”Det bør endvidere så vidt muligt sikres, at den fastevagt er en erfaren, fastansat medarbejder, og at den pågældende ikke har deltaget iden aktuelle fiksering”. Fængslet har i den anledning netop fremhævet at: "Det skal ividest muligt omfang tilstræbes, at den person, der anvendes som fast vagt ikke hardeltaget i fikseringen".

Følgende fremgår af pkt. 4 i den ovennævnte vejledning:”4. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, at en indsat, der ertvangsfikseret, skal have fast vagt. Det fremgår af lovens bemærkninger, at enfast vagt er en dertil udpeget fængselsfunktionær eller andet kvalificeret persona-le, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikseredeindsatte.Det bør endvidereså vidt muligt sikres[min parentes og kursivering], at den fastevagt er en erfaren, fastansat medarbejder,ogat den pågældende ikke har delta-get i den aktuelle fiksering.Institutionen bør overveje, om det er hensigtsmæssigt, at den faste vagt er enperson med et godt kendskab til den fikserede. Dette vil ofte – men ikke altid –være tilfældet.”

Jeg kvitterer for det ovennævnte materiale.Jeg er enig med statsfængslet i at vejledningens ordlyd om at det ”(…) så vidt muligt[bør] sikres (…)”, som statsfængslet gengiver, indeholder et vist forbehold i forhold tilspørgsmålet om hvem der kan være fast vagt.Statsfængslet fremhæver, jf. ovenfor, at det ”(…) i videst muligt omfang [skal] tilstræ-bes [min parentes og understregning] at den person, der anvendes som fast vagt ikkehar deltaget i fikseringen.”

Det fremgår af direktoratets udtalelse af 30. december 2011 at i tre sager er den fastevagt der har ført tilsyn med den indsatte i den første periode af sikringscelleanbringel-sen med fiksering, den samme person som den person der traf beslutning om fikse-ring.

"Det fremgår af vejledning om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arrest-huse punkt 4, at:’Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, at en indsat, der er tvangs-fikseret, skal have fast vagt. Det fremgår af lovens bemærkninger, at en fast vagt

Det bør endvidere så vidt muligt sikres, at den faste vagt er en erfaren, fastansatmedarbejder, og at den pågældende ikke har deltaget i den aktuelle fiksering. In-stitutionen bør overveje, om det er hensigtsmæssigt, at den faste vagt er en per-son med et godt kendskab til den fikserede. Dette vil ofte – men ikke altid – væretilfældet.’

Der fremgår endvidere af Statsfængslet i Nyborgs Regelsamling for de indsatteA-5-1 følgende omkring udvælgelsen af de ansatte, der skal fungere som vagt:’Fast vagtVed anbringelse i sikringscelle med fiksering skal der indkaldes en fast vagt.

Herefter fremgår følgende af udtalelsen:”Fængslet har således i sine interne regler forholdt sig til spørgsmålet og anført,at det kun helt undtagelsesvist må være den samme person, der har deltaget ifikseringen, der også fungerer som fast vagt efterfølgende, hvilket er i overens-stemmelse med vejledningens anbefaling. Dette er tillige udtryk for fængsletsnormale praksis.

I de konkrete sager har der været tilfælde, hvor ovennævnte retningslinjer ikke erblevet fulgt. Det fremgår desuden ikke af sagerne, hvorfor retningslinjerne ikke erfulgt. Det er således ikke muligt at redegøre for, om der har været en helt særligsituation, der forklarer hvorfor praksis er fraveget.

Direktoratet har henholdt sig til det som statsfængslet har anført. Direktoratet har note-ret sig de ovenfor gengivne tiltag.Jeg har noteret mig at det kun ”helt undtagelsesvist” efter statsfængslets egne reglermå være den samme person der har deltaget i fikseringen, der også fungerer som fastvagt efterfølgende.

Herefter har statsfængslet oplyst om nogle tiltag med henblik på forbedring af sagsbe-handlingen som har ført til ændringer for så vidt angår reglerne om begrundelse ognotat i statsfængslets regelsamling pr. 24. august 2011. Følgende fremgår:”Regelsamling vedrørende de indsatte A-5-1 om sikringscelle har således den 24.august 2011 fået tilføjet 2 nye afsnit:’BegrundelseEfter § 13 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arrest-huse skal der udarbejdes en rapport. Det er vigtigt at der i denne rapport angivesen konkret begrundelse for anvendelsen af de enkelte sikringsmidler.

Notat mindst hvert kvarterEfter § 14 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arrest-huse skal den faste vagt føre tilsyn med den indsatte, der er tvangsfikseret. Derskal i den forbindelse ske notat om tilsynet med den pågældende mindst hvertkvarter i den periode, den indsatte er fikseret i sikringscelle ".

Uden fikseringI de tilfælde, hvor den indsatte placeres i sikringscelle uden fiksering fremgår føl-gende af vejledning om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse:’Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at i tilfælde, hvor den indsatte ikke ertvangsfikseret, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, skal den pågældendejævnligt tilses af personalet.’

Hvor ofte der skal ske tilsyn, vil afhænge af en konkret vurdering. I visse tilfældevil der, også når den indsatte ikke er tvangsfikseret, kunne være behov for fastvagt eller i hvert fald meget hyppige tilsyn, mens det i andre tilfælde kan være til-strækkeligt at tilse med noget længere intervaller.

Statsfængslet har afslutningsvist bemærket at statsfængslets inspektion nu gennemlængere tid har gennemgået samtlige sager hvor der er sket anbringelse i sikringscellemed fiksering. I de tilfælde hvor der ikke er foretaget notat hvert kvarter, tager den

nærmeste leder en samtale med den enkelte medarbejder og forklarer baggrunden forreglerne om notatpligten samt vigtigheden af at kravet om notat hvert kvarter overhol-des. Statsfængslets inspektion foretager endvidere kontrol af at de øvrige regler om-kring sikringscelle overholdes, eksempelvis konkret begrundelse for anvendelse afsikringsmidler mv., samt beder rapportskrivers nærmeste leder vejlede rapportskrive-ren om reglerne på området.

Jeg kvitterer hermed for det ovennævnte materiale, og jeg har noteret mig det oplyste,herunder at ledelsen i statsfængslet har gennemgået samtlige sager om anbringelse isikringscelle hvor der er sket fiksering, og at der er fulgt op på visse af sagerne overfor de enkelte medarbejdere.

Ad 3.2.

Nyindretning af skolelokaler

Ad 3.5.

Udendørsarealer for visse indsatte

Ad 4.1.3.

Problemer som følge af forskellige arbejdstider (løn og bad før

besøg)

Ad 4.1.8.

Visitationer/undersøgelser

Ad 4.5.3.

Adgang til pc

Ad 4.6.1.

Vold

Ad 4.6.3.

Disciplinærstraf

Ad 5.1.1.2. Grøn fritid

Ad 5.1.2.

Spørgsmål om beskæftigelse på afdelingen med begrænset

fællesskab

Ad 5.1.3.

Spørgsmål om beskæftigelse i den ene afdeling for negativt

styrende indsatte (Nordrefløj 1 – syd)

Ad 7.1.5.

Kompetence (observationscelle)

Ad 7.1.6.

Lægetilkald og lægetilsyn (observationscelle)

Ad 7.2.3.

Kompetence (sikringscelle)

Ad 7.2.4.

Tvangsfiksering

Ad 7.2.6.

Fast vagt

Opfølgning

Underretning