Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 237
Offentligt
27. januar 2012
Inspektion af Retspsykiatrisk CenterGlostrup den 22. november 2007OPFØLGNINGJ.nr. 2007-4054-424
1/54
IndholdsfortegnelseAd 3.2.1. Stuerne............................................................................................................ 2Ad 3.2.6. Udendørsarealer ............................................................................................ 3Ad 5.1.Ad 5.2.Ad 5.5.Ad 5.6.Ad 5.7.Ad 5.8.Ad 5.9.Ad 5.10.Ad 5.11.Ad 5.12.Ad 5.13.Ad 5.14.Ad 5.15.Ad 5.16.Ad 5.17.Ad 5.18.Ad 5.19.Ad 5.21.Ad 5.22.Ad 5.23.Ad 5.24.Ad 6Ad 6.1.Ad 6.2.Belægning mv. ............................................................................................... 4Adgang til frisk luft .......................................................................................... 6Opbevaring af journaler ................................................................................. 7Medicin ............................................................................................................ 8Forplejning ...................................................................................................... 9Beskæftigelse ...............................................................................................11Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2 .................................................12Patienternes kontakt med læge og plejepersonale ...................................13Behandlingsplaner .......................................................................................13Anvendelse af tvang ....................................................................................17Orientering af bistandsværger og patientrådgivere ...................................21Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger.....................23Aktindsigt ......................................................................................................23Pårørendekontakt.........................................................................................25Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ........................................31Rygepolitik ....................................................................................................40Euforiserende stoffer og alkohol .................................................................41Patientindflydelse .........................................................................................42Rekruttering af personale og sygefravær ...................................................44Vold mod personalet ....................................................................................45Sprogbarrierer mv. .......................................................................................47Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen ...........................................47Tvangsbehandling ........................................................................................48Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt ...........................................51
Opfølgning .......................................................................................................................54Underretning....................................................................................................................54
2/54
Jeg bemærker indledningsvis at Psykiatrisk Center Glostrup og Retspsykiatrisk CenterGlostrup er blevet lagt sammen til ét center med virkning fra den 1. januar 2011.
Jeg afgav den 2. februar og 29. marts 2010 endelige rapporter om mine inspektioner afhenholdsvis Psykiatrisk Center Glostrup og Retspsykiatrisk Center Glostrup den 22. no-vember 2007. I rapporterne bad jeg om oplysninger mv. om nærmere angivne forhold.
Jeg har i den anledning fra Region Hovedstadens Psykiatri modtaget en udtalelse af 17.maj 2010 med bilag vedrørende Psykiatrisk Center Glostrup og en udtalelse af 18. april2011 med bilag vedrørende (tidligere) Retspsykiatrisk Center Glostrup.
Jeg har samtidig med denne rapport udarbejdet en opfølgningsrapport om min inspektionaf Psykiatrisk Center Glostrup.
Det nye center betegnes Psykiatrisk Center Glostrup og består af to afdelinger: Almen-psykiatrisk Afdeling P og Retspsykiatrisk Afdeling J som svarer til de to tidligere centre.Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside at sammenlægningen er sket for at styrke enrække funktioner så der bl.a. bliver bedre muligheder for at gennemføre nye aktiviteter ikvalitets- og udviklingsarbejdet. Det oplyses også at patienter og pårørende ikke bliver di-rekte berørt af sammenlægningen da afsnittenes fysiske placering samt normering ogpersonalesammensætning ikke er ændret.
Det tidligere Retspsykiatrisk Center Glostrup bliver i det følgende omtalt som retspsykia-trisk afdeling eller afdelingen.
Jeg skal herefter meddele følgende:
Ad 3.2.1.
Stuerne
Jeg besigtigede to stuer under inspektionen. På den ene stue var der en dårlig lugt, oggulvet var beskidt. Den anden stue fremstod beskidt, og særlig sengetøjet så beskidt ud.
3/54
Ifølge afsnittets husorden skal patienterne selv sørge for en forsvarlig hygiejne – bådepersonligt og ved at holde orden/renholde egen stue. Det blev under inspektionen oplystat personalet lufter ud på patientstuerne når patienterne er ude i haven eller på udgang.
Jeg bad afdelingen om at oplyse om personalet lufter ud dagligt på alle patientstuer, og ihvilket omfang patienterne får hjælp til rengøring mv. på stuerne.
Psykiatrien har oplyst at der er mekanisk udluftning på afsnittet. Der bliver ikke luftet udmed åbent vindue dagligt, kun ved den lille trækrude som patienterne selv kan regulere.Patienternes behov for hjælp til rengøring er meget individuelt. Der er tilbud om dagligrengøring ved personalet, men den enkelte patient kan selv gøre rent hvis det ønskes.
Jeg har noteret mig at patienterne har tilbud om daglig rengøring ved personalet, og jeggår ud fra at personalet griber ind når rengøring bliver tiltrængt.
Da et godt indeklima forudsætter daglige udluftninger, går jeg også ud fra at personalet eropmærksomt på at hjælpe patienterne med at få luftet ordentligt ud, og at en patient vedhenvendelse til personalet kan få luftet ud med åbent vindue hvis det ønskes.
Jeg bad også om at få oplyst om der var kommet sengelamper på alle stuer. Hvis det ikkevar tilfældet, bad jeg om at få oplyst en begrundelse for det.
Psykiatrien har oplyst at der på alle stuer er en lille lampe som den enkelte patient selvkan flytte rundt med som han/hun ønsker.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 3.2.6.
Udendørsarealer
Under inspektionen blev det oplyst at afdelingen havde planer om at få fjernet en stribegræs hele vejen rundt langs hegnet i haven for at etablere en løbebane til patienterne. Jegbad om at få oplyst om der var blevet etableret en løbebane i haven.Psykiatrien har oplyst at der ikke er etableret en løbebane fordi udgiften – efter indhent-ning af tilbud fra håndværker – blev anset for at være for høj i forhold til gevinsten. Afde-lingen har i stedet indkøbt indendørs løbebånd til begge patientafsnit.
4/54
Jeg har noteret mig det oplyste. Jeg bemærker at jeg er bekendt med at der til retspsykia-trisk afdeling er ved at blive opført en ny, stor aktivitetshal, og at der også skal etableresnogle mindre fitnessrum i perioden 2010-2012 (jf. oplysningerne om byggeprojekter påPsykiatriens hjemmeside).
Ad 5.1.
Belægning mv.
Det fremgik af Psykiatriens hjemmeside om Retspsykiatrisk Center Glostrup at visitation tilindlæggelse og behandling på centeret blev varetaget af centerets overlæger i samarbej-de med overlægerne på regionens almene psykiatriske centre efter en overordnet skriftligvisitationsaftale.
Jeg bad om at få oplyst de nugældende kriterier for visitation til retspsykiatrisk afdeling.
Psykiatrien har oplyst at der som beskrevet i min endelige rapport s. 12 er fastlagt reglerfor visitation af retspsykiatriske patienter. Patienter der er henvist efter en juridisk afgørelse(kendelse om varetægtssurrogat), henvises til indlæggelse i retspsykiatrisk afdeling vedPsykiatrisk Center Sct. Hans eller retspsykiatrisk afdeling i Glostrup. Patienten indlæggesnår det er muligt efter "adresseprincippet".
Frihedsberøvede patienter, der skal indlægges akut på baggrund af en psykisk lidelse (rø-de og gule papirer eller tilsvarende niveau), indlægges i lukket almenpsykiatrisk center.På grund af de særligt sikrede rammer i de retspsykiatriske specialafsnit modtages – udover de "juridiske" indlæggelser – de patienter der under ophold i almenpsykiatriske centrei særlig grad har brug for disse rammer, det vil sige flugttruede patienter, patienter der tru-er eller forulemper eller eventuelt er voldelige over for medpatienter, eller patienter medsærligt komplicerede juridiske forhold.
Efter aftale modtager retspsykiatrisk afdeling indsatte fra Anstalten ved Herstedvester medet akut behov for indlæggelse.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det blev under inspektionen oplyst at der også kan være kvindelige patienter på afdelin-gen, men at det er sjældent. Når det sker, bliver kvinderne tildelt de patientstuer der hareget bad og toilet.
5/54
Jeg bad om at få oplyst om afdelingen oplever at de få kvindelige patienter – når de er ind-lagt – har behov for skærmning i forhold til de mandlige patienter, og hvordan afdelingenhåndterer eventuelle problemer i forholdet mellem kønnene.
Psykiatrien har oplyst at indlagte kvindelige patienter får tildelt en stue med eget bad ogtoilet, og at der aldrig har været behov for specifik skærmning af kvindelige patienter pågrund af en kønsbaseret problemstilling. Når kvindelige patienter er indlagt, bliver eventu-elle problemer drøftet ved lægesamtaler der afholdes jævnligt under indlæggelsen.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det fremgik af Psykiatriens hjemmeside om Retspsykiatrisk Center Glostrup (fakta og tal)at centeret i 2008 behandlede 56 patienter med i alt 70 indlæggelser. Det var angivet atpatienterne omfattede 8 anbringelsesdømte, 18 behandlingsdømte, 6 strafafsonere og 18varetægtsarrestanter/mentalobservander.
Hvis tallene for de forskellige patientkategorier blev lagt sammen, gav det 50, og det sva-rede således ikke til det oplyste samlede antal behandlede patienter (56). Jeg bad for engod ordens skyld om en forklaring herpå.
Psykiatrien har oplyst at de oplysninger der fremgik af hjemmesiden, viste det korrekte to-tale antal patienter: 56 behandlede med i alt 70 indlæggelser. Angivelse af de juridiske ka-tegorier var ment som en orienterende illustration af hvilke kategorier der indlægges. Udenat det var anført, har centeret modtaget patienter sigtet for kriminalitet, men uden vare-tægtskendelse. Da Region Hovedstadens Psykiatri ændrede registreringssystem den 31.oktober 2008, har det ikke været muligt at fremdrage nøjagtige oplysninger om de i alt 6patienter.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg bad også om at få oplyst hvor mange patienter afdelingen havde behandlet i 2009, oghvordan fordelingen havde været på anbringelsesdømte, behandlingsdømte, strafafsone-re og varetægtssurrogatanbragte/mentalobservander.
Endelig bad jeg om at få oplyst hvad den gennemsnitlige indlæggelsestid havde været iårene 2006-2009.
6/54
Psykiatrien har oplyst at der i 2009 blev behandlet i alt 33 patienter med 40 indlæggelser.Patienterne fordelte sig således: 4 var dømt til anbringelse, 14 var dømt til behandling, 6patienter var syge strafafsonere og 11 var varetægtsarrestanter.
Psykiatrien har desuden oplyst at der i 2009 skete et betydeligt fald i antal indlagte patien-ter. Baggrunden var at patienter i varetægtssurrogat var meget langvarigt indlagt – én pa-tient var således indlagt i 1 år og 7 mdr. i varetægt. Af de varetægtsanbragte blev 4 i 1.halvdel af 2010 dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
Med hensyn til den gennemsnitlige indlæggelsestid har Psykiatrien oplyst at den var 146døgn i 2006, 156 døgn i 2007, 125 døgn i 2008 og 219 døgn i 2009. I forbindelse medstigningen i 2009 har Psykiatrien henvist til det ovenfor oplyste om meget langvarige ind-læggelser for nogle patienter i varetægtssurrogat.
Jeg har noteret mig det oplyste.
På inspektionstidspunktet var der venteliste til Retspsykiatrisk Center Glostrup. Det blevoplyst at disse patienter i stedet blev indlagt på Psykiatrisk Center Glostrup, og at de rets-psykiatriske patienter typisk optog 10-25 af de i alt ca. 70 normerede sengepladser på detlukkede og de skærmede afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup.
Jeg bad om at få oplyst hvordan situationen med venteliste til retspsykiatrisk afdeling er pånuværende tidspunkt, og om der fra ultimo 2007 til nu også generelt har været venteliste tilafdelingen. Jeg bad desuden om at få oplyst hvor lang ventetiden normalt er.
Psykiatrien har oplyst at der til stadighed har været en kort venteliste til indlæggelse i rets-psykiatrisk afdeling. Ventetiden har svinget mellem 1-3 måneder.
Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup har delvis fælles venteliste med Retspsykiatrisk Afde-ling på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Hvis der er en tom plads i Glostrup, bliver der hentetpatienter både fra egen venteliste og ventelisten i Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 5.2.
Adgang til frisk luft
Ifølge afdelingens skriftlige uddybning af husordenen er der som udgangspunkt haveturfor patienterne mindst to gange dagligt af en halv times varighed. I tilfælde af konkret flugt-
7/54
trussel eller mistanke om indsmugling af f.eks. våben eller rusmidler via havens ydre af-grænsning kan patienten midlertidigt blive nægtet adgang til haven.
Den overdækkede gårdhave i afsnit 81 kan alle patienter fra afsnittet som udgangspunktfrit benytte uden overvågning. Patienter fra afsnit 80 kan få adgang til at benytte gårdha-ven mindst to gange dagligt efter aftale med personalet. Hvis der er risiko for indsmugling,kan adgangen midlertidigt indskrænkes eller begrænses.
Jeg bad om at få oplyst om det sker at nogle patienter på grund af risiko for indsmuglingbåde i den store havedel og i den overdækkede gårdhave i en periode helt afskæres fra atkomme ud i frisk luft dagligt, eller om midlertidig indskrænkning/begrænsning i adgangentil at benytte gårdhaven blot betyder at patienten kun kan komme derud under ledsagelseaf personale.
Psykiatrien har oplyst at når der sker indskrænkning i patienters mulighed for at komme udi den store havedel, er det sjældent på grund af risiko for indsmugling. Før udgang til ha-ven afsøges denne rutinemæssigt af personalet. Indskrænkning i brug af den store have-del er begrundet i risiko for undvigelse. Patienterne kan derfor altid få "frisk luft" ved ud-gang i den overdækkede gårdhave. Der kan være en periodisk risiko for indsmugling hvisden benyttes uden personaleledsagelse, men under personaleledsagelse får patientenaltid mulighed for frisk luft. Tilbuddet gives flere gange om dagen.
Psykiatrien har desuden oplyst at der siden inspektionen til hvert patientafsnit er bygget enrygepavillon der er åben ud mod haven. Den kan benyttes af patienter og personale døg-net igennem og er i dagligdagen patienternes foretrukne "frisk luft"-sted.
Jeg har noteret mig det oplyste.Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside under ”byggeprojekter” at der i perioden 2010-2012 skal etableres et nyt hegn med en højde på 4 meter (og en speciel overflade så manikke kan kravle på det) rundt om haven til de retspsykiatriske afsnit for at øge sikkerheden.Jeg går ud fra at etableringen af det nye hegn øger patienternes mulighed for at benyttehaven.
Ad 5.5.
Opbevaring af journaler
Spørgsmålet om opbevaring af journaler blev ikke drøftet under inspektionen. Jeg skrev atjeg gik ud fra at afdelingen anvendte elektroniske patientjournaler, og jeg bad om at få op-lyst om de er forsynet med ”log”, og hvem der har adgang til dem.
8/54
Psykiatrien har oplyst at afdelingen ikke anvender elektroniske patientjournaler, men etelektronisk skrivesystem "OPUS" hvori der skrives journalnotater. Personalet skal loggesig på systemet for at læse og tilføre notater. Det personale der anvender journalen (læ-ger, sygeplejersker, sekretærer, socialrådgivere, psykolog mv.), har adgang til systemet.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 5.6.
Medicin
Spørgsmålet om håndtering af medicin blev ikke drøftet nærmere under inspektionen.Jeg bad om at få oplyst om afdelingen får en kvittering fra apoteket når der afleveresrestmedicin. Jeg oplyste at jeg tidligere har udtalt at psykiatriske afdelinger ved afleveringaf medicinrester – ud fra kontrolmæssige hensyn – bør modtage en kvittering fra apoteket.Det kan eventuelt foregå sådan at apoteket kvitterer for modtagelsen på en liste som afde-lingen har udfærdiget over den mængde restmedicin der afleveres.
Psykiatrien har oplyst følgende:”Procedure og praksis for aflevering af restmedicin til apoteket er følgende:
1. Kasseret medicin, som omhandler medicin der er tabt på gulv eller bord, og medi-cin som er ophældt men ikke anvendt, opsamles i en plastikboks med låg og sendestil destruktion på apoteket. Medicinen sendes i plomberede bokse. Der modtages in-gen kvittering for, at apoteket har modtaget dette.
2. På medicin der sendes retur til apoteket til kreditering, modtager afsnittet en kredit-nota efter 3-7 dage.
Der er således ikke procedure eller praksis for, at apoteket sender kvittering ved re-turnering af restmedicin.”
Jeg har noteret mig at afdelingen modtager kreditnota fra apoteket for den returmedicinder ikke skal destrueres.
Afdelingen modtager derimod ikke kvittering for den restmedicin der består af kasseretmedicin. Jeg kan oplyse at baggrunden for min anbefaling om en kvittering fra apoteket erat der efter min opfattelse bør følges en procedure der i videst muligt omfang sikrer at derikke kan rettes (uberettigede) mistanker mod det personale i afdelingen der håndterer/af-leverer (bl.a.) restmedicin.
9/54
Afdelingen har oplyst at den restmedicin der består af kasseret medicin, opsamles i enlukket plastikboks og sendes til apoteket i plomberede bokse. Jeg beder afdelingen om atuddybe det oplyste om den måde som restmedicinen håndteres på inden aflevering tilapoteket, herunder om de procedurer der følges, kan være med til at sikre at personaletikke (uberettiget) kan mistænkes for at have tilegnet sig noget af medicinen.
Ad 5.7.
Forplejning
Kosten på Retspsykiatrisk Center Glostrup kom på inspektionstidspunktet fra centralkøk-kenet på Glostrup Hospital som centeret havde en driftsaftale med. Det blev oplyst at manpå inspektionstidspunktet var ved at forhandle en ny driftsaftale med Glostrup Hospital.
Den ene af de to patienter som jeg talte med på afsnit 80, klagede over at de serveredeportioner var for små, og at der derfor ikke var mad nok. Det blev oplyst at alle patienter fikstandardportioner svarende til den mad der blev serveret i somatikken, og at der ikke varmulighed for at bestille mere mad i form af ekstra portioner. Centralkøkkenet leverede kundet antal portioner der svarede til antallet af patienter.
Jeg bad om at få oplyst indholdet af den driftsaftale om kosten som jeg gik ud fra at afde-lingen (nu) havde indgået med Glostrup Hospital, og om patienterne (nu) var tilfredse medstørrelsen af de portioner som maden serveres i.
Psykiatrien har oplyst at der er en driftsaftale mellem Region Hovedstadens Psykiatri ogGlostrup Hospital. Patienttilfredsheden med maden er meget svingende. Patienterne sy-nes at maden stadig er noget ensformig, og det har konkret været drøftet med køkkenet.Kostplanerne kører efter et rullesystem der skifter ca. hver 12. uge. Mange af patienterneer indlagt i flere år, og de kender derfor "rullen". Størrelsen på portionerne har i den sidsteperiode været tilfredsstillende.
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at størrelsen på de portioner maden serveres i,er blevet tilfredsstillende.
Region Hovedstadens kost- og ernæringspolitik (februar 2008) angiver rammerne forhvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i det daglige. Politikken skal derforfølges op af lokale målrettede strategier, faglige vejledninger, konkrete handlingsplaner ogkvalitetsudvikling.
10/54
Det overordnede mål med kost- og ernæringspolitikken er at undgå en forværring af fed-me eller underernæring under indlæggelse eller ambulant behandling, og i videst muligtomfang at forebygge at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelse. I forbindelsemed indsatsen mod fedme fastsætter kost- og ernæringspolitikken at der bør sikres op-mærksomhed på medikamentelt betinget overvægt særligt hos psykiatriske patienter, ogat deres behandlingsforløb bør omfatte en omhyggelig kostplanlægning og kostuddannel-se.
Jeg bad om at få oplyst hvordan regionens kost- og ernæringspolitik blev udmøntet påretspsykiatrisk afdeling.
Psykiatrien har oplyst at centralkøkkenet på Glostrup Hospital også leverer ydelser på re-kvisition. En klinisk diætist yder kostvejledning, og afdelingen er omfattet af hospitaletskostkonsulentservice.
I sagen om min inspektion af Psykiatrisk Center Glostrup har Psykiatrien oplyst at centerettager udgangspunkt i de vejledninger, der findes på området. Alle patienter bliver inden for24 timer efter indlæggelsen ernæringsscreenet og får ordineret en kostform. Psykiatrienhar sendt mig kopi af en klinisk vejledning om ernæringsscreening ("Ernæringsscreeningvoksne, primær inkl. lokal tilføjelse ved Psykiatrisk Center Glostrup”) og et notat om "Ud-nyttelse af kost- og ernæringspolitikken på Psykiatrisk Center Glostrup".
Det fremgår af notatet at Psykiatrisk Center Glostrup betragter kosten som en del af densamlede behandling, og at kosten derfor tilrettelægges for den enkelte patient med ud-gangspunkt i patientens ernæringstilstand og livssituation. Det er centerets ønske at denenkelte patient får den kost som giver de bedste betingelser for et godt resultat af densamlede behandling.
Ifølge den kliniske vejledning skal alle værdier fra den primære ernæringsscreening do-kumenteres i et ernæringsskema, og hvis værdierne ligger uden for normalområdet, skalkostordinationen for den indlagte patient drøftes tværfagligt og indgå i behandlingsplanenog plejeplanen. Det er den plejeansvarlige sundhedsperson der er ansvarlig for gennem-førelsen af den primære ernæringsscreening for indlagte patienter. Den behandlingsan-svarlige læge skal sørge for udfyldelsen af et tjekskema der opbevares i patientjournalen.
11/54
Retspsykiatriske patienter er ofte indlagt i mange måneder, og nogen kan være det i flereår, (jf. pkt. 5.1 om belægning). Det må derfor for denne patientgruppe være særlig relevanti videst muligt omfang at forebygge ernæringsproblemer under indlæggelsen og have op-mærksomheden rettet på medikamentelt betinget overvægt (jf. det overordnede mål medregionens kost- og ernæringspolitik). Jeg går derfor ud fra at retspsykiatrisk afdeling ogsåfølger den ovenfor nævnte vejledning om ernæringsscreening som Psykiatrisk CenterGlostrup har orienteret mig om.
Ad 5.8.
Beskæftigelse
Jeg bad afdelingen om at oplyse om afdelingen tilbyder patienterne andre aktiviteter enddem jeg havde nævnt i min endelige rapport.
Psykiatrien har oplyst at retspsykiatrisk afdeling igennem de seneste år har haft et projekt"Et sundere liv for retspsykiatriske patienter". Det har betydet mere fokus på fysiske aktivi-teter internt i afdelingen samt løbetræning og tilbud om svømmehal for patienter med ud-gangstilladelse.Psykiatrien har desuden oplyst at afdelingens patienter – under ledsagelse af personale –kan benytte den netcafe der er etableret på Psykiatrisk Center Glostrup.
I sagen om min inspektion af Psykiatrisk Center Glostrup har Psykiatrien oplyst atpatientbiblioteket på centeret er indrettet som en kombination af internetcafe og bib-liotek uden bibliotekarbetjening. Patientbiblioteket er et ubemandet tilbud som pati-enterne kan besøge under ledsagelse af personale fra afdelingen. Det er indrettetmed 4 pc'er der er forbundet med internettet via en særskilt ADSL-forbindelse. Deter på den måde muligt for patienter at surfe på nettet og at spille pc-baserede spilenkeltvis eller i grupper. Der er endvidere indrettet et læsehjørne. Patientbiblioteketråder over en mindre bogsamling. Den er imidlertid ikke blevet suppleret de senereår da budgettet til aktiviteten er udlagt til de decentrale enheder.
Tiderne i patientbiblioteket fordeles ved booking i en kalender der findes i biblioteket.Denne kalender fungerer desuden som logjournal da der skal føres liste over bru-gere af pc'erne. I alle afsnit er der på opslagstavler opsat information om mulig-hederne i patientbiblioteket. Anvendelsen af patientbiblioteket og reglerne herforer fastsat i en instruks ”Netcafé på patientbiblioteket ved Psykiatrisk Center Glos-trup”. Psykiatrien har sendt mig en kopi af instruksen.
12/54
Psykiatrien har også sendt mig en kopi af den engangserklæring som brugerne skaludfylde. Det fremgår heraf at patienten skal skrive under på at ville overholde gæ l-dende dansk lovgivning ved brug af pc’erne på patientbiblioteket, herunder undladeat downloade ulovlige filer og besøge internetsider med indhold der er ulovligt iDanmark, samt undlade at udføre handlinger der kan skade pc’erne eller netværket.Ifølge instruksen skal det ledsagende personale være til stede i patientbibliotekethele tiden. Personalet har ansvaret for at aftalen om brug af nettet overholdes, atdet altid er muligt at efterspore hvem der har siddet ved hvilken computer og hvo r-når, og at stoppe en bruger hvis det bliver nødvendigt.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg bad også om oplysninger om omfanget af aktiviteter for de patienter der ikke har ud-gangstilladelse.
Psykiatrien har oplyst at der til hvert af de retspsykiatriske afsnit er et aktivitetsrum hvorder er mulighed for brug af løbebånd, motionscykel, vægttræning, billard, bordtennis, gui-tar, klaver, forskellige bræt- og computerspil, læderarbejde samt at male og tegne. Omsommeren er der mulighed for at være i haven og spille forskellige former for boldspil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 5.9.
Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2
Efter § 3, stk. 2, i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 om an-vendelse af tvang i psykiatrien) skal lægen vejlede patienten om formålet med indlæggel-sen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.
Jeg bad centeret om at oplyse hvornår og hvordan denne vejledning finder sted.
Psykiatrien har oplyst at vejledningen finder sted på den anden indlæggelsesdag. Indenfor 24 timer er der såkaldt "gennemgang" ved en afdelingsoverlæge. Her orienteres pati-enten om psykiatrisk diagnose, behandling, juridiske regler afhængig af retskendelse, reg-ler for tavshedspligt mv.
Jeg har noteret mig det oplyste.
13/54
Ad 5.10.
Patienternes kontakt med læge og plejepersonale
Jeg bad afdelingen om at oplyse hvornår patienterne første gang efter indlæggelse harsamtale med en læge, og hvor ofte patienterne har samtale med en læge hvis de ikke selvtager initiativ til det.
Jeg bad desuden om at få oplyst om der i forbindelse med lægesamtaler så vidt muligtfastsættes en dato for en ny lægesamtale så patienten altid ved hvornår den næste sam-tale skal finde sted.
Endvidere bad jeg afdelingen oplyse om der normalt deltager andre end patientens kon-taktperson(er) (f.eks. sygeplejerske, plejepersonale, studerende) ved lægesamtaler, ogom det er muligt for patienten at få en samtale med lægen alene hvis patienten ønskerdet.
Endelig bad jeg afdelingen oplyse om en patient har mulighed for at skifte kontaktperson,f.eks. hvis der opstår et (åbenlyst) modsætningsforhold mellem patienten og kontaktper-sonen.
Psykiatrien har oplyst at alle patienter ved indlæggelsen bliver modtaget af en læge derskriver journal. Inden for 24 timer er der fornyet samtale og "gennemgang" ved en afde-lingsoverlæge. Alle patienter tilbydes én fast ugentlig samtale med en læge efter skema,også selvom indlæggelsen er meget langvarig, og alle patienter kender den næste samta-ledato som er ugedagen efter den aktuelle samtale.
Psykiatrien har desuden oplyst at det psykiatriske behandlingsarbejde er tværfagligt orga-niseret, og at det derfor er rutine at der ved alle lægesamtaler deltager en kontaktperson.Hvis patienten har et særligt ønske om at tale alene med lægen, vil dette ønske blive re-spekteret, medmindre helt særlige forhold f.eks. af sikkerhedsmæssig karakter gør siggældende. Hvis forholdet mellem patienten og vedkommendes kontaktperson er megetuheldigt, har patienten mulighed for at skifte kontaktperson.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 5.11.
Behandlingsplaner
Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, 2. pkt., skal behandlingsplanen udleveres til patientenmedmindre patienten frabeder sig dette.
14/54
Jeg bad om at få oplyst hvornår en patient første gang får adgang til at se sin behand-lingsplan, og hvilken fremgangsmåde afdelingen anvender i den forbindelse.
Psykiatrien har oplyst at behandlingsplanen udarbejdes i den første uge af patientens ind-læggelse. Når behandlingsplanen er udarbejdet, bliver patienten oplyst om planen, og detdokumenteres i planen at patienten er blevet mundtligt orienteret. Patienten bliver samtidigoplyst om at han kan få lov at læse den skriftlige behandlingsplan enten i enrum eller i fæl-lesskab med personalet.
Jeg har noteret mig det oplyste.
I afdelingens uddybning af husordenen var der bl.a. anført følgende:”AktindsigtHerved forstås patienternes mulighed for at få indsigt i de optegnelser, der føres overdem. Patienterne skal altid have mulighed for at gøre sig bekendt med behandlings-planen.
Patienten har altid ret til at se sin psykiatriske behandlingsplan og som hovedregel rettil at se de lægelige optegnelser (efter vurdering af lægen).
Da det er afgørende, at de fortrolige oplysninger, som fremgår af behandlingsplaner-ne, ikke kommer til andre patienters kendskab, foregår aktindsigt ved at patientenunder betryggende omstændigheder gør sig bekendt med behandlingsplanen, der iøvrigt opbevares hos personalet.”
Jeg skrev at jeg forstod det citerede sådan at afdelingen ikke udleverer en kopi af behand-lingsplanen til patienten, men at patienten altid har mulighed for at se sin behandlingsplanhos personalet.
Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, 2. pkt. har den psykiatriske afdeling pligt til at udlevere enkopi af behandlingsplanen til patienten medmindre patienten frabeder sig det. Ifølge forar-bejderne til bestemmelsen skal udlevering af en kopi af behandlingsplanen til patientensikre at patienten ikke kun modtager mundtlig vejledning om planens indhold, jf. § 3, stk. 3,1. pkt., men også samtidig får mulighed for løbende selv at orientere sig i den skriftligeplan.
15/54
Jeg bad afdelingen om at oplyse om patienterne i forbindelse med den mundtlige gen-nemgang af deres behandlingsplan bliver gjort opmærksom på retten til at få udleveret enkopi af planen, og om en patient kan få udleveret en kopi af sin behandlingsplan hvis ved-kommende udtrykkeligt beder om det.
Jeg bad også om en udtalelse fra Region Hovedstadens Psykiatri om hvorvidt afdelingenspraksis var i overensstemmelse med psykiatrilovens § 3, stk. 3.
Psykiatrien har oplyst at det tidligere var afdelingens praksis at patienterne blev orienteretom at der forelå en skriftlig behandlingsplan, og at de havde ret til at gennemlæse den,eventuelt med bistand af personale eller bistandsværge. Afdelingen oplyste derimod ikkespecifikt om psykiatrilovens bestemmelser om patientens ret til at få udleveret en kopida dette efter afdelingens faglige vurdering ville betyde en sikkerhedsmæssig risiko forspecielt svage patienter eller patienter med særligt belastende kriminalitet.Afdelingen har imidlertid – på baggrund af inspektionen – revurderet sin praksis. Det heltklare udgangspunkt er nu at patienterne bliver gjort opmærksom på retten til at få udlevereten kopi af behandlingsplanen, og at patienterne kan få udleveret en kopi af deres plan hvisde udtrykkeligt beder om det. I ganske særlige tilfælde hvor sikkerhedsmæssige hensynvurderes at veje væsentligt tungere end hensynet til patientens ret til at få udleveret en kopi,vil patienten dog stadig ikke kunne få udleveret en kopi. I disse særlige tilfælde har pati-enten stadig ret til at gennemlæse behandlingsplanen, eventuelt med bistand af personaleeller bistandsværge, men patientens kopi af behandlingsplanen opbevares i et særligtringbind i personalekontoret.
Psykiatrien har desuden udtalt at det er Psykiatriens opfattelse at afdelingens tidligerepraksis ikke var i overensstemmelse med psykiatrilovens § 3, stk. 3. Psykiatrien er tilfredsmed at afdelingen – på baggrund af inspektionen – har ændret praksis således at psykiat-rilovens regler på området efterleves. Psykiatrien har dog også forståelse for at der i gan-ske særlige tilfælde må foretages en afvejning af hensyn hvorefter patienternes ret til ud-levering af behandlingsplanen må vige for andre og mere tungtvejende hensyn. Psykiatri-en er således enig i afdelingens nye praksis.
Jeg har noteret mig at afdelingen har ændret sin praksis således at patienterne nu blivergjort opmærksom på deres ret til at få udleveret en kopi af behandlingsplanen og som alt-overvejende hovedregel får udleveret en kopi hvis de ønsker det.
16/54
Jeg foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om udlevering af behandlingsplanentil patienten. Jeg har lagt vægt på at det efter det oplyste kun er i ganske særlige tilfældehvor afdelingen konkret vurderer at hensynet til patientens sikkerhed vejer meget tungt, atpatienten ikke kan få en kopi af behandlingsplanen udleveret til egen opbevaring.
Jeg lægger til grund at patienten altid får en grundig mundtlig orientering om behandlings-planens indhold, og at patienten til enhver tid kan få lov til at se den kopi af behandlings-planen der opbevares i det særlige ringbind på personalekontoret.
Endelig bad jeg om at modtage kopi af en behandlingsplan fra hvert af afdelingens afsnit.
Jeg har modtaget 2 anonymiserede behandlingsplaner.
Det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning nr. 122 af 14. december 2006 til landetspsykiatriske afdelinger (nu afløst af vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011) at der ikke ernogen formelle krav til udformningen af en behandlingsplan, men at den er en del af jour-nalen hvad enten den er indskrevet i journalen eller foreligger som et selvstændigt doku-ment. Derimod er der nærmere angivne krav til indholdet af behandlingsplanen. Den skalomfatte følgende forhold:”a. psykiatriske og somatiske diagnoser samt beskrivelse af de fænomener, der un-derbygger diagnoserne,b. plan for de efterfølgende undersøgelser, der er nødvendige af diagnostiske og be-handlingsmæssige grunde,c. plan for den påtænkte behandling, omfattende såvel medicinsk behandling sompsykoterapeutiske, miljøterapeutiske samt sociale foranstaltninger, under hensynta-gen til eventuelt senere indløbne undersøgelsesresultater,d. de mål, der søges opnået ved behandlingen og antagelser om behandlingens va-righed,e. tidspunkt for planlagt opfølgning af behandlingsplanen ogf. oplysning om patientens holdning til behandlingsplanen.”
Behandlingsplaner skal ifølge vejledningen endvidere ajourføres ved ændringer i patien-tens tilstand eller den overordnede behandlingsstrategi.
De to behandlingsplaner som jeg har modtaget, er struktureret ens med 12 punkter: Diag-nose og retlige forhold, symptomer, somatisk udredning og undersøgelse, psykiatrisk ud-redning og undersøgelse, medikamentel/psykoterapeutisk/miljøterapeutisk behandling,
17/54
sociale tiltag, behandlingsmål, tid indtil næste behandlingsplan, patientens indstilling til be-handlingsplanen samt kommunikation og medinddragelse.
Behandlingsplanernes 12 punkter dækker de indholdsmæssige krav til behandlingsplanerog giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Ad 5.12.
Anvendelse af tvang
Jeg bad om at få tilsendt en opgørelse over tvangsforanstaltninger på afdelingen i 2008 og2009.
Psykiatrien har sendt mig en opgørelse over tvangsforanstaltninger på retspsykiatrisk af-deling i 2008 og 2009.
Som nævnt ovenfor i pkt. 5.1 om belægning behandlede afdelingen i 2008 56 patientermed i alt 70 indlæggelser, mens der i 2009 blev behandlet 33 patienter med i alt 40 ind-læggelser.
Det fremgår af opgørelsen over tvangsforanstaltninger at der blev foretaget frihedsberø-velse af fire patienter i 2008. Der er ingen oplysninger om frihedsberøvelser i 2009.
I perioden fra den 1. januar 2008 til den 24. december 2009 blev der tvangsbehandlet i altni patienter i afdelingen.
Antallet af tvangsfikseringer og/eller fysisk magtanvendelse var 65 i 2008, mens det i 2009var reduceret til 37. Der var således tale om næsten en halvering af antallet af tvangsfikse-ringer og/eller fysisk magtanvendelse fra 2008 til 2009. Det skyldtes særligt et markantfald i antallet af både tvangsfikseringer (fra 36 tvangsfikseringer i 2008 til 18 i 2009) ogindgivelse af beroligende medicin (fra 24 tilfælde i 2008 til 11 tilfælde i 2009).
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder det markante fald i antallet af tvangsfikseringerog/eller fysisk magtanvendelse.
Psykiatrilovens § 18 d definerer personlig skærmning i psykiatrilovens forstand som foran-staltninger hvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbarnærhed af patienten (nogle gange benævnt ”fast fodfølge”). Bestemmelsen fastsætterendvidere i hvilke situationer personlig skærmning må anvendes. Efter stk. 2 må personligskærmning som patienten ikke samtykker i, kun benyttes i det omfang det er nødvendigt
18/54
for at afværge at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andreshelbred for betydelige skade (nr. 1), eller forfølger eller på anden lignende måde groft for-ulemper medpatienter eller andre (nr. 2).
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår det at lavere grader af observati-on/overvågning ikke er omfattet af bestemmelsen da sådanne foranstaltninger efter rege-ringens opfattelse ikke udgør så stort et indgreb i den personlige integritet at regulering ipsykiatriloven er påkrævet. Det bemærkes herefter at eventuelle retningslinjer for laveregrader af observation/overvågning derfor kan fastsættes af sygehusmyndighederne.
Jeg bad om at få tilsendt eventuelt skriftligt materiale som Region Hovedstadens Psykiatrieller retspsykiatrisk afdeling havde udarbejdet om personlig skærmning efter psykiatrilo-ven.
Hvis Psykiatrien eller retspsykiatrisk afdeling havde fastsat retningslinjer for lavere graderaf observation/overvågning end foranstaltninger omfattet af psykiatriloven (jf. forarbejder-ne), bad jeg om også at få disse tilsendt.I afdelingens uddybning af husordenen er ”skærmning på patientstuen” nævnt som en (ul-timativ) reaktionsmulighed i tilfælde hvor en patient har svært ved at opretholde en normaldøgnrytme og respektere at der på hverdage skal være ro i afsnittet fra kl. 24. I uddybnin-gens afsnit om sikkerhed er det nævnt at det som minimum vil føre til ”afskærmning frafællesmiljøet” hvis en patient nægter at medvirke til visitation, og at personalet i tilfælde afvold eller trusler mod medpatienter eller personale vil gribe umiddelbart ind med ”skærm-ning” eller tvang efter psykiatrilovens bestemmelser.
Jeg bad om nærmere oplysninger om de nævnte tilfælde af skærmning, herunder hvordanskærmningen foregår rent praktisk, og om der er tale om skærmning i medfør af psykiatri-loven eller lavere grader af skærmning.
Psykiatrien har sendt mig en kopi af klinisk vejledning af 24. september 2009 om skærm-ning på retspsykiatrisk center og til besvarelse af mine spørgsmål henvist hertil.
I vejledningen sondres der mellem adfærdsskærmning og personlig skærmning efter psy-kiatriloven. Det beskrives hvad personlig skærmning indebærer for patient og personale,og det fremgår udtrykkeligt at beslutning om iværksættelse og ophør af personlig skærm-ning kun kan træffes af en læge. Om adfærdsskærmning fremgår bl.a. følgende:
19/54
”Er patientens adfærd i fælleslokalerne af en sådan art, at dette påvirker afdelingsmil-jøet, kan personalet henvise en patient til ophold i egen stue eller et begrænset om-råde i afsnittet i et af personalet og patient aftalt tidsrum. Patienten skal underkastesregelmæssig observation, minimum en gang i timen. Er patienten evt. påvirket afmisbrugsmidler, eller er den psykiatriske tilstand på lignende måde forstyrret, kan tætobservation med tilsyn hvert kvarter være indiceret. Personalet har pligt til at kendepatientens opholdssted og tilstand.…
Vedadfærdsskærmningforstås at personalet anviser/følger en patient til ophold påegen stue eller indgår aftale om at patienten kun opholder sig i et bestemt område afafsnittet, hvis patienten har verbalt forulempet eller udvist grov uhensigtsmæssig ad-færd over for medpatienter eller ansatte, og patientens tilstand gør at kun en be-grænsning af stimuli kan få patienten til at falde til ro igen. Denne form for skærmningforegår uden anvendelse af tvangsforanstaltninger og betragtes som en adfærdskor-rektion, som er baseret på accept og frivillig medvirken. Dette regime iværksættes forat kunne anvende princippet om et absolut mindste middel.”
Vejledningen fastsætter at beslutning om iværksættelse og ophør af adfærdsskærmningkan træffes af plejepersonalet, men afsnittets overlæge skal altid orienteres om adfærds-skærmningen ved den følgende stuegang hvor personalet også skal videregive deres ob-servationer af patientens tilstand.
Det oplyste om personlig skærmning og adfærdsskærmning giver mig ikke anledning tilbemærkninger.
Inden en tvangsforanstaltning iværksættes, skal patienten som udgangspunkt underrettesmundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund og formål.Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstue (på Sikringsaf-delingen) kan underretningen dog i særlig hastende tilfælde undlades, men så skal patien-ten efterfølgende have en begrundelse for indgrebet (psykiatrilovens § 31). Patienten skalendvidere ved enhver anvendelse af tvang vejledes om adgangen til at klage over tvangs-indgrebet (psykiatrilovens § 32, stk. 1). Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal pa-tienten tilbydes en eller flere samtaler (psykiatrilovens § 4, stk. 5).
Jeg bad om at modtage en kopi af det skriftlige informationsmateriale som retspsykiatriskafdeling udleverer til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang.
20/54
Jeg bad desuden om at få oplyst om patienter der udsættes for tvangsforanstaltninger, al-tid får udleveret Sundhedsministeriets pjece ”Tvang i psykiatrien – om psykiatriske patien-ters rettigheder ved tvangsindgreb”.
Psykiatrien har oplyst at afdelingen ikke har sit eget skriftlige informationsmateriale omtvang og ikke ved ethvert tvangsindgreb udleverer Sundhedsministeriets pjece "Tvang ipsykiatrien". Ved påtænkt tvang eller i umiddelbar tilslutning til at en patient er blevet fikse-ret, vil den behandlingsansvarlige læge og også behandlingspersonalet orientere patien-ten om baggrunden for og formålet med den iværksatte tvang. Den behandlingsansvarligelæge vil herefter orientere patienten skriftligt ved udfyldelse af et skema der udleveres tilpatienten, og samtidig lægges der en kopi i lægejournalen.
Når en patient har været udsat for tvang, gennemføres der ligeledes en skemalagt efter-samtale hvor patienten på ny mundtligt orienteres om muligheden for at klage. Den tilkald-te bistandsværge/patientrådgiver forventes også at orientere patienten mundtlig om kla-gemuligheder.
Psykiatrien har desuden oplyst at det store antal etnisk fremmede med såvel kultur- somsprogproblemer udgør et særligt problem. Når det er nødvendigt, tilkaldes tolk både i for-bindelse med lægesamtale og ved bistandsværgens/patientrådgiverens samtale med pa-tienten.
Psykiatrien har sendt kopi af et skema for patientorientering om tvangsanvendelse og etskema om eftersamtale ved tvang.
Jeg har noteret mig det oplyste. De tilsendte skemaer giver mig ikke anledning til be-mærkninger.
Hvert afsnit på retspsykiatrisk afdeling har en stue der anvendes til bæltefiksering. Jeg badom at få oplyst om tvangsfikseringer altid foregår på afsnittets bæltefikseringsstue eller omtvangsfikseringer i nogle tilfælde også foregår på patientens egen stue. Jeg bad også omat få oplyst hvordan bælte og remme transporteres til stuen hvis tvangsfiksering foregår påpatientens stue.
Psykiatrien har oplyst at tvangsfikseringer næsten altid foregår på en bæltefikserings-stue. I helt ekstreme undtagelsestilfælde hvor der er to bæltefikserede patienter påsamme afsnit, kan den ene fikseres på sin egen stue. I disse tilfælde transporteresbælte og remme til stuen i en ugennemsigtig tøjpose.
21/54
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 5.13.
Orientering af bistandsværger og patientrådgivere
Personer der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold til en strafferetlig afgørelse, eromfattet af psykiatriloven, bortset fra bestemmelserne i §§ 5-11, § 21, stk. 2, og kapitel 10.Psykiatrilovens bestemmelser om patientrådgivere (§§ 24-29) gælder kun hvis den på-gældende patient ikke har en bistandsværge efter straffelovens § 71 (jf. § 2, stk. 2, i be-kendtgørelse nr. 1414 af 10. december 2010 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling ihenhold til strafferetlig afgørelse).
Ifølge § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistandsværger, skal bistandsværgensnarest mu-ligtefter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holde sig iforbindelse med denne. Der findes ikke en bestemmelse om at bistandsværgen skal af-lægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen svarende til psykiatrilovens§ 26, stk. 1, om patientrådgivere.
Det blev under inspektionen bl.a. oplyst at hvis afdelingen i forbindelse med et tvangsind-greb over for en sigtet, tiltalt eller dømt ikke kan få fat i vedkommendes bistandsværge,sørger afdelingen for at der bliver beskikket en patientrådgiver for den pågældende i ste-det for.
Jeg bad afdelingen om at oplyse om der bliver beskikket en patientrådgiver for en sigtet,tiltalt eller dømt i de situationer hvor det er muligt at komme i kontakt med bistandsværgenog orientere vedkommende om et tvangsindgreb, men hvor det tydeligt fremgår at bi-standsværgen først vil besøge patienten efter 24 timer.
Hvis det var muligt, bad jeg om også at få oplyst hvor ofte afdelingen er nødt til at beskikkeen patientrådgiver for en sigtet, tiltalt eller dømt patient som i forvejen har en bistandsvær-ge.
Psykiatrien har oplyst at der beskikkes en patientrådgiver hvis bistandsværgen ikke kankomme og varetage sin funktion under et tvangsindgreb inden for 24 timer, medmindrepatienten klart tilkendegiver at hans forhold til bistandsværgen er af en sådan karakter athan ønsker at afvente bistandsværgens fremmøde inden for en overskuelig periode. Hvisder er åbenbare konflikter mellem patient og personale, vil afdelingen også på tværs afpatientens ønske beskikke en patientrådgiver.
22/54
Psykiatrien har desuden oplyst at det ikke er muligt at redegøre præcist for i hvilket om-fang centeret er nødt til at beskikke patientrådgivere, men at det har undtagelsens karak-ter.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Patientrådgiveren skal aflægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen(psykiatrilovens § 26, stk. 1).
Jeg bad om oplysning om hvornår patientrådgiveren bliver beskikket/tilkaldt i forhold tiltidspunktet for tvangsindgrebet, og i hvilket omfang og hvornår patientrådgiverne aflæggerbesøg hos patienterne i forbindelse med tvangsindgreb.
Psykiatrien har oplyst at en patientrådgiver bliver beskikket og tilkaldt i umiddelbar tilslut-ning til tvangsindgrebet, og at patientrådgiveren altid kommer til stede inden for 24 timer.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Patientrådgiveren skal så vidt muligt være til stede ved en klages behandling i det psykia-triske patientklagenævn (psykiatrilovens § 24, stk. 2, 3. pkt.). Der findes ikke en tilsvaren-de bestemmelse for bistandsværger.
Jeg bad om at få oplyst om bistandsværgerne er til stede ved behandlingen af klager i detpsykiatriske patientklagenævn i samme omfang som patientrådgiverne.
Psykiatrien har oplyst at retspsykiatrisk afdeling har konstateret at der er et betydeligt per-sonsammenfald mellem bistandsværger og patientrådgivere, og den meget omhyggeligeog ansvarsbevidste adfærd som afdelingen kender fra disse personer som patientrådgive-re, går igen i deres rolle som bistandsværger. Afdelingen har ikke ført statistik over møde-deltagelsen for bistandsværger, men er af den opfattelse at der er samme deltagelsesfre-kvens som for patientrådgiverne.
Jeg har noteret mig det oplyste.
23/54
Ad 5.14.
Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger
Jeg bad afdelingen om at oplyse om det på trods af personalets særlige forudsætningerfor at håndtere patienterne sker at politiet bliver tilkaldt og kommer ind på afdelingen i for-bindelse med udførelse af tvangsforanstaltninger.
Jeg bad også om at få oplyst om politiet kommer med helt ind på et afsnit i forbindelsemed aflevering af en ny patient.
Endelig bad jeg om at få oplyst om der er indgået en samarbejdsaftale med politiet, og igivet fald bad jeg om at få tilsendt en kopi af aftalen.
Psykiatrien har oplyst at det er sket nogle enkelte gange med års mellemrum at politiet erblevet tilkaldt i forbindelse med udførelsen af tvangsforanstaltninger.
Det er reglen at en ny patient "afleveres" i afsnittets sluse. Enkelte gange ledsager politieten nyindlagt patient ind i afsnittet hvis politiet er klædt i civilt.
Retspsykiatrisk afdeling har ikke indgået samarbejdsaftale med politiet, men har på linjemed almenpsykiatrisk center et særligt telefonnummer til politiet i "mand amok situationer".Dette telefonnummer er blevet anvendt med års mellemrum.Psykiatrien har sendt mig kopi af afdelingens ”Retningslinjer for tiltag ved alvorlig vold ellerandre kriser i afsnittet” (gældende fra den 29. januar 2009). Det fremgår heraf at politiettilkaldes ”i situationer, hvor der trues med våben, ved sammensværgelser mod personalet,eller hvis patienten skal bortvises fra hospitalet, og personalet ikke har været i stand til ativærksætte dette.”
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Ad 5.15.
Aktindsigt
Reglerne om aktindsigt i patientjournaler mv. findes i kap. 8 i sundhedsloven (lovbekendt-gørelse nr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer). Reglerne blev ændret med virk-ning fra den 1. januar 2010 (jf. lov nr. 1521 af 27. december 2009 om ændring af sund-hedsloven). Hensigten med lovændringen var at udvide adgangen til aktindsigt for bådesomatiske og psykiatriske patienter så de får ubegrænset adgang til egne fremtidige jour-naloptegnelser – både elektroniske og papirbaserede.
24/54
Jeg bad afdelingen om at oplyse nærmere om praksis i forbindelse med patienters aktind-sigt, herunder hvor lang tid der typisk går fra en anmodning om aktindsigt modtages til denimødekommes eller afslås, om der normalt er en sundhedsperson som gennemgår jour-nalmaterialet med patienten og i givet fald hvem det er, og om aktindsigt normalt (kun)meddeles i form af gennemsyn.
Psykiatrien har oplyst at når en patient fremsætter ønske om aktindsigt, bliver vedkom-mende spurgt om baggrunden for dette ønske. Det sker dels for at klarlægge om ønsketumiddelbart kan imødekommes, f.eks. ved at patienten får læst op af journalen, dels for atklarlægge om patienten kun ønsker indsigt i en begrænset del af journalnotaterne. Nårdette er afklaret, og patienten fortsat ønsker at få kopi af journalen, viderebringes anmod-ningen til sekretæren der hurtigst muligt tager kopi.
Alt efter journalmaterialets beskaffenhed kan patienten enten selv indledningsvis læse ma-terialet eller anmode om at en sundhedsperson er til stede. Hvis patienten ønsker det, kanjournalkopien gennemlæses sammen med bistandsværgen/patientrådgiveren.
Psykiatrien har desuden oplyst at det tidligere var afdelingens praksis at opbevare patien-tens kopi af journalen hos personalet så længe patienten var indlagt, i lighed med den tid-ligere praksis med opbevaring af patientens kopi af behandlingsplanen. Begrundelsen varden samme: Det ville være meget uheldigt og ofte sikkerhedsmæssigt uforsvarligt hvisjournalkopier frit kunne udveksles patienter imellem. Afdelingen har imidlertid – på bag-grund af inspektionen – revurderet praksis. Det er således ikke længere en fast regel atpatienterne ikke – mens de er indlagt – kan få udleveret en kopi af journalen i forbindelsemed aktindsigt. Den nye praksis betyder at udlevering af kopi af journalmateriale i alle til-fælde vil bero på en konkret vurdering af hvorvidt det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt atudlevere kopi af materialet.
Det oplyste om afdelingens praksis giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Jeg bad endvidere afdelingen oplyse hvilken praksis der er i forbindelse med anmodningerom aktindsigt fra patienter hvis psykiske tilstand på tidspunktet for anmodningen om akt-indsigt er meget dårlig.
Psykiatrien har henvist til de nye regler om aktindsigt der trådte i kraft den 1. januar 2010,hvorefter patienten under ingen omstændigheder må nægtes indsigt i sygehusoptegnel-ser. Psykiatrien har tilføjet at dette indtil videre kun har givet problemer i forbindelse medudfærdigelse af mentalerklæringer, hvor der dog har kunnet hentes fortolkningsbidrag i Ju-
25/54
stitsministeriets notat om indsigt i og videregivelse af oplysninger fra mentalerklæringerder udarbejdes i forbindelse med behandling af straffesager.
Jeg har noteret mig det anførte.
Jeg skrev at jeg gik ud fra at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder udleveres eller ertilgængelige for alle patienter på retspsykiatrisk afdeling.
Psykiatrien har oplyst at pjecerne om patientrettigheder er tilgængelige for alle patienter iafdelingen.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 5.16.
Pårørendekontakt
Region Hovedstaden har en bruger-, patient- og pårørendepolitik (juni 2008) der også ergældende for Region Hovedstadens Psykiatri. Det fremhæves i politikken at den – for atgøre en forskel i det daglige arbejde – skal udmøntes lokalt så den passer til de lokale for-hold.
Jeg bad retspsykiatrisk afdeling om at oplyse hvordan regionens pårørendepolitik bliverudmøntet i afdelingen.
Psykiatrien har oplyst at afdelingen har kontakt med en repræsentant fra Fællesrådet forhandicaporganisationer. Repræsentanten har haft en orienteringssamtale med ledelsenog har deltaget i et åbent hus-arrangement i forbindelse med nybygning.
Psykiatrien har desuden oplyst at pårørende inviteres til sociale arrangementer i afdelin-gen i forbindelse med højtider. Herudover er samarbejdet med pårørende meget konkretmed tilbud om orientering og deltagelse i samtaler.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg bad endvidere afdelingen om overordnet at oplyse hvordan det i praksis fungerer medinddragelse af pårørende, herunder oplyse hvad der foretages for at sikre at det (eventu-elt) fornødne samtykke foreligger fra patientens side. Hvis der anvendes en standard sam-tykkeblanket, bad jeg om en kopi heraf.
26/54
Psykiatrien har oplyst at afdelingen i praksis forsøger at inddrage pårørende i pati-entbehandlingen i videst muligt omfang, men at patienternes særlige karakter indimellemgør det svært eller umuligt at etablere en meningsfyldt eller bæredygtig kontakt med pårø-rende. For at illustrere dette har Psykiatrien oplyst at status for pårørenderelationer for 12personer i et afsnit på tidspunktet for Psykiatrien udtalelse var følgende:”3 patienter har ingen pårørende, som de ønsker at oplyse om eller har ønske omkontakt med. 1 patient har ikke ønsket kontakt med familien, men det er efter samtalelykkedes at skabe en kontakt til en søster. 1 patient har sporadisk kontakt med famili-en, men har ikke ønsket at få besøg i afdelingen. 1 patient har indimellem kontaktmed sin gamle mor, og hun har ved et par lejligheder været til samtale. 1 patient harselv haft ønske om kontakt til familien, men familien har afvist at tage kontakt medham.
For de øvrige patienter har der været afholdt flere fællessamtaler mellem pårørende,patient, personale og læge.”
Jeg har noteret mig at afdelingen i videst muligt omfang forsøger at inddrage pårørende ipatientbehandlingen, men at det kan være meget vanskeligt.
Psykiatrien har desuden oplyst at afdelingen for at sikre det fornødne samtykke fra patien-tens side eksplicit i forbindelse med 1. telefonsamtale med pårørende oplyser om patien-ten har givet sit tilsagn til inddragelse af pårørende eller ej. Hvis der afholdes en samtalemed tilstedeværelse af patienten, antages det at patientens tilstedeværelse i sig selv er etikke-mundtligt tilsagn om at information kan videregives. Afdelingen anvender ikke enskriftlig formular.
I en opfølgningsrapport af 3. juli 2009 om min inspektion af Aalborg Psykiatriske Sygehushar jeg udtalt følgende om spørgsmålet om samtykke fra patienten til at videregive oplys-ninger om helbredsforhold mv. til pårørende (jf. pkt. 5.18 om pårørendekontakt):”a.RetsgrundlagDet fremgår af sundhedslovens § 43 at der som hovedregel skal indhentes samtykketil at videregive oplysninger om en patients helbredsforhold mv. til andre formål endbehandling, herunder til pårørende. Efter sundhedslovens § 44, stk.1, skal et sådantsamtykke være skriftligt, og det skal indføres i patientens journal.
27/54
Kravet om skriftlighed kan dog fraviges når sagens karakter eller omstændighedernei øvrigt taler for det, jf. sundhedslovens § 44, stk. 1, 2. punktum. Se nærmere neden-for under pkt. c.
Efter sundhedslovens § 44, stk. 2, bortfalder et samtykke senest et år efter at det ergivet.
Det fremgår endvidere af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. atsamtykke til videregivelse til andre formål skal gives i forbindelse med det aktuellebehov for videregivelse.
Det fremgår af indledningen til vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om informa-tion og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. at bestemmelsernei patientretsstillingsloven (nu sundhedsloven) om bl.a. betingelserne for sundheds-personers videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling el-ler til andre formål er blevet smidiggjort i forhold til tidligere lovgivning. Det anføres atpatienten således ikke løbende skal give sit samtykke i forbindelse med f.eks. videre-givelse af helbredsoplysninger mv. Det forudsætter imidlertid at patienten er fuldt in-formeret om at patienten altid vil kunne nægte en given undersøgelse, behandling el-ler videregivelse af helbredsoplysninger mv., medmindre andet fremgår af lovgivnin-gen.
Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, og vejledningens pkt. 6.3 skal samtykket være in-formeret i den forstand at den der afgiver samtykke, skal være klar over hvad det erder gives samtykke til. Samtykket skal endvidere være konkretiseret således at detklart og utvetydigt fremgår hvad det er der meddeles samtykke til. Det skal fremgåhvilke typer af oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål.
I punkt 6 i vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt,dialog og samarbejde med patienters pårørende er det anført at en patients samtyk-ke til videregivelse af fortrolige oplysninger til pårørende skal forsøges indhentet somet naturligt led i de rutiner der benyttes ved indlæggelse, behandling, udskrivning mv.Det er videre anført at indhentelse af samtykke bør ske i dialog med patienten og pågrundlag af en tilstrækkelig information af patienten i dennes konkrete situation.
28/54
b. Hvornår skal samtykke indhentes?Samtykke skal som nævnt ovenfor indhentes i forbindelse med ’det aktuelle behovfor videregivelse’ (§ 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om in-formation og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.)
Hvis patienten er fuldt informeret om at patienten altid vil kunne nægte videregivelseaf helbredsoplysninger mv., medmindre andet fremgår af lovgivningen, skal patienten(dog) ikke løbende give sit samtykke i forbindelse med videregivelse af helbredsop-lysninger mv. (indledningen til vejledning nr. 161 af 16. september 1998).
Patientens samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger til pårørende skal end-videre som nævnt ovenfor forsøges indhentet som et naturligt led i de rutiner der be-nyttes ved indlæggelse, behandling, udskrivning mv. (punkt 6 i vejledning nr. 9494 af4. juli 2002).
Kravet i § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om informationog samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., hvorefter samtykkeskal gives i forbindelse med det ’aktuelle behov’ for videregivelse, indebærer såledesefter min opfattelse ikke at patienten skal give samtykke hver gang der videregiveshelbredsoplysninger mv. om patienten. Hvis der er indhentet et (informeret og nær-mere konkretiseret) samtykke, f.eks. ved indlæggelsen, vil det kunne gælde i op til etår, jf. sundhedslovens § 44, stk. 2.
c. Samtykkets formEt samtykke til at videregive oplysninger om patientens helbredsforhold mv. til andreformål end behandling, herunder til pårørende, skal som nævnt være skriftligt og skalindføres i patientens journal (sundhedslovens § 44, stk.1).
Kravet om skriftlighed kan dog fraviges når sagens karakter eller omstændighedernei øvrigt taler for det, jf. sundhedslovens § 44, stk. 1, 2. punktum og afsnit 6.4.2 i vej-ledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregi-velse af helbredsoplysninger mv.
Nævnte sted i vejledningen er der eksempler på hvornår sagens karakter eller om-stændighederne i øvrigt taler for at fravige kravet om et skriftligt samtykke. Det oply-ses at det f.eks. kan være tilfældet hvis videregivelse af oplysningerne om patientenskal ske meget hurtigt, eller hvis patienten har svært ved at skrive.
29/54
Psykiatrien har i udtalelsen af 22. august 2008 oplyst at der ikke anvendes en ’skriftligsamtykkeblanket’ da videregivelse af fortrolige oplysninger til pårørende (kun) skerunder samtaler hvor patienten også er til stede. Jeg forstår det sådan at Aalborg Psy-kiatriske Sygehus (normalt) ikke indhenter et skriftligt samtykke fra patienterne til atvideregive helbredsoplysninger mv. til de pårørende – hverken ved indlæggelsen el-ler i øvrigt. Jeg forstår endvidere at det skyldes at der kun videregives fortrolige op-lysninger om patienten under samtaler med patienten hvor den pårørende er til stedeefter ønske fra (og som bisidder til) patienten, og at patientens samtykke til videregi-velsen derfor anses for utvivlsomt.
Jeg beder om oplysning om hvorvidt det er korrekt forstået, og om der således aldrig(efter samtykke fra patienten) gives fortrolige oplysninger til pårørende der kontakterpersonalet f.eks. før eller efter besøg hos patienten eller telefonisk.
Jeg er enig i at det må kunne anses for utvivlsomt at der foreligger et (stiltiende) sam-tykke fra patienten til at videregive fortrolige oplysninger til den pårørende under ensamtale hvor pårørende er til stede efter patientens eget ønske. Jeg henviser i denforbindelse også til Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen, Håndbog for psyki-atribrugere og pårørende (2004), s. 51. Jeg forudsætter herved at det enten i forbin-delse med indhentelse af samtykke til inddragelse af pårørende ved indlæggelsen el-ler forud for de samtaler hvori de pårørende deltager, gøres klart for patienten hvaddet er der kan/skal drøftes, og dermed hvad der kan fremkomme af fortrolige oplys-ninger, således at patienten har mulighed for at begrænse samtykket til visse oplys-ninger hvis det ønskes. Jeg henviser til at et samtykke efter sundhedsloven skal væ-re informeret og konkretiseret (punkt 6.3 i vejledning nr. 161 af 16. september 1998),og at det ikke altid vil kunne udelukkes at der kommer fortrolige oplysninger frem sompatienten ikke ønsker at de(n) pårørende gøres bekendt med.
Spørgsmålet er herefter om det forhold at et samtykke er utvivlsomt, er en sådanomstændighed at hovedreglen om skriftligt samtykke i sundhedslovens § 44, stk.1, tilvideregivelse af fortrolige oplysninger kan fraviges.
Jeg er enig i at det kan virke påtrængende (eller kunstigt og formelt) at afkræve pati-enten et skriftligt (konkretiseret) samtykke i forbindelse med patientsamtaler hvor derdeltager pårørende efter ønske fra patienten, og hvor der (således) ikke er tvivl om atpatienten er indforstået med at der videregives fortrolige oplysninger om patienten tilde(n) pårørende.
30/54
Kravet om skriftligt samtykke fra patienten til at videregive oplysninger om helbreds-mæssige forhold mv. til pårørende, kan på denne baggrund efter min opfattelse fravi-ges i sådanne tilfælde. Jeg har således ingen bemærkninger til at der – under denforudsætning som jeg har angivet ovenfor (om information og konkretisering) – ikkeindhentes et skriftligt samtykke fra patienten i forbindelse med patientsamtaler hvorder deltager pårørende efter ønske fra patienten.
Derimod er det efter min opfattelse ikke på samme måde påtrængende at bede omet skriftligt samtykke i forbindelse med en samtale om (bl.a.) inddragelse af pårøren-de i forbindelse med indlæggelsen. Og som nævnt vil et samtykke der er indhentet,f.eks. under en sådan samtale, kunne gælde i op til et år. Det er således ikke nød-vendigt at indhente et nyt samtykke hver gang der finder en videregivelse sted, nårder ikke er tvivl om at denne videregivelse er omfattet af et samtykke der allerede ergivet.
Jeg går ud fra at sygehuset ved indlæggelsen oplyser patienten om betydningen af atinddrage og informere de pårørende og om reglerne om tavshedspligt. Jeg anbefalerat sygehuset i den forbindelse forsøger at indhente et skriftligt (nærmere konkretise-ret) samtykke fra patienten til at videregive oplysninger til de pårørende som led isamarbejdet med dem.”
Som det fremgår af det citerede, skal der som hovedregel foreligge et skriftligt samtykkefra patienten til at videregive oplysninger om vedkommendes helbredsforhold mv. til pårø-rende.
Jeg er enig med Psykiatrien i at der må antages at foreligge et (stiltiende) samtykke fra pa-tienten til at personalet videregiver fortrolige oplysninger til pårørende når patienten selv ertil stede under en samtale med de(n) pårørende. Som anført ovenfor kan kravet om etskriftligt samtykke efter min opfattelse fraviges i sådanne tilfælde – forudsat at patienten erinformeret om hvad det er der kan/skal drøftes. Denne information og konkretisering kanf.eks. gives til patienten i starten af indlæggelsen i forbindelse med en drøftelse afspørgsmålet om inddragelse af pårørende i behandlingen.
Til brug for pårørendesamarbejde i andre tilfælde end de situationer hvor patienten selv ertil stede under samtaler med de pårørende, og de situationer hvor pårørende kun får enhelt generel information om psykisk sygdom mv., anbefaler jeg at retspsykiatrisk afdeling iforbindelse med indlæggelsen forsøger at indhente et skriftligt (nærmere konkretiseret)samtykke fra patienten til videregivelse af oplysninger til de pårørende som led i samar-bejdet med dem.
31/54
Jeg har tidligere udtalt at det efter min opfattelse kan være hensigtsmæssigt at anvendeen særlig blanket (standardblanket) ved indhentelse af et skriftligt samtykke, bl.a. for atsikre at et samtykke i alle tilfælde opfylder de krav der stilles ved indhentelse af samtykke(jf. bl.a. punkt 6.3 i vejledning nr. 161 af 16. september 1998).
Jeg beder om oplysning om hvad der sker i anledning af min anbefaling.
Ad 5.17.
Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.
Der er bestemmelser om husordener i psykiatrilovens § 2 a.
Region Hovedstadens Psykiatri har en husordenspolitik for voksenpsykiatrien samt børne-og ungdomspsykiatrien. Formålet med politikken er at skabe fælles rammer for udform-ningen af husordener på de psykiatriske centre i regionen. Politikken beskriver også hvor-dan de psykiatriske centre skal håndtere overtrædelser af en husorden. Der henvises i po-litikken til Psykiatriens tværgående vejledning om overtrædelser af husorden.
Forud for inspektionen modtog jeg en husorden for afsnit 80. Det fremgik af materialet aten husorden på retspsykiatrisk afdeling består af tre dele: 1) et A4-ark med korte, præciseanvisninger, påbud og forbud under overskriften ”Husorden” som er beregnet til ophæng-ning i afsnittet, 2) en samling af præcist formulerede anvisninger (reglerne fra den op-hængte husorden plus nogle yderligere anvisninger) med uddybninger heraf og angivelseaf muligheder for håndtering, og 3) en velkomstfolder til patienterne med bl.a. informationom mange af forholdene i husordenen.
Jeg modtog desuden et bilag indeholdende ændringer til husordenen og sikkerhedsreg-lerne på afsnit 80 med hensyn til besøg og udgang.
Det fremgår af Psykiatriens husordenspolitik at en husorden skal revideres mindst engang om året og efter behov. Jeg skrev at jeg gik ud fra at husordenen for afsnit 80 og 81var blevet revideret siden min inspektion, og jeg bad om at modtage et eksemplar af denugældende husordener.Psykiatrien har sendt mig kopi af en folder med patientinformation (”Nyttige oplysningerom Retspsykiatrisk Center Glostrup”, februar 2010), en folder med information om kon-taktpersoner (juni 2010) og husordener for de to retspsykiatriske afsnit (dateret 8. februar2010).
32/54
Jeg har gjort mig bekendt med det tilsendte materiale og henviser til det jeg har anført ne-denfor.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske afdelinger anbefalet at afde-lingerne udfærdiger retningslinjer om de begrænsninger og indgreb der kan ske i den en-kelte patients personlige frihed under indlæggelsen. Retningslinjerne bør angive hvem derhar kompetence til at træffe afgørelse om indgreb/begrænsninger, og hvornår beslutnin-gerne om indgreb/begrænsninger skal revurderes.
Retspsykiatrisk afdelings uddybning af husordenen indeholder flere eksempler på indgrebog begrænsninger i den enkelte patients personlige frihed under indlæggelsen. Uddybnin-gen indeholder ingen retningslinjer for hvem der har kompetence til at træffe afgørelse omde indgreb og begrænsninger der er nævnt i dokumentet.
Jeg bad om at få oplyst om der på afdelingen er skriftlige retningslinjer for hvem der harkompetence til at træffe afgørelse om de forskellige indgreb og begrænsninger der kanblive tale om i forhold til den enkelte patient. Hvis det ikke var tilfældet, henstillede jeg tilafdelingen at udarbejde sådanne retningslinjer og bad om underretning om hvad min hen-stilling havde givet anledning til.Psykiatrien har oplyst at begrebet ”personalet” bruges i den skriftlige uddybning af husor-denen om dem der oftest kan træffe en umiddelbar beslutning om effektuering af be-grænsninger efter husordenen. Ved personale forstås de på afsnittet ansatte uddannedepersonalemedlemmer med forskellig faglig baggrund der varetager den direkte og umid-delbare plejebehandling af patienter. Det drejer sig således om sygeplejersker, social- ogsundhedsassistenter samt pædagoger. Psykiatrien har anført at udarbejdelse af yderligereskriftlige retningslinjer vil have karakter af en tom administrativ gestus.
Jeg er ikke enig med Psykiatrien i at der ikke er behov for en præcisering af hvem blandtpersonalet der har kompetence til at træffe afgørelse om de forskellige indgreb og be-grænsninger der kan blive tale om i forhold til den enkelte patient.
Det fremgår udtrykkeligt af psykiatrilovens materielle hjemmelsbestemmelser vedrørendede enkelte tvangsforanstaltninger hvilke sundhedspersoner der kan beslutte at de pågæl-dende foranstaltninger skal iværksættes. Meget præcise kompetenceregler findes f.eks. ipsykiatrilovens § 15 om tvangsfiksering.
33/54
De begrænsninger der ifølge afdelingens uddybning af husordenen kan komme på taleover for den enkelte patient under indlæggelsen, er (bortset fra visitation) ikke indgreb derer omfattet af psykiatriloven, men nogle af disse begrænsninger udgør ikke desto mindreindgreb af meget væsentlig og indgribende karakter i den enkelte patients frihed underindlæggelsen. Jeg tænker her f.eks. på besøgsbegrænsninger, herunder besøgsforbud,begrænsninger i en patients adgang til at ryge og begrænsninger i adgang til haven.
Psykiatriens tværgående vejledning om overtrædelser af husordenen (gældende fra den24. januar 2009) omhandler en række af de indgreb og begrænsninger der kan ske i denenkelte patients frihed under indlæggelsen. Det fremgår af vejledningen at beslutning omde mest indgribende begrænsninger over for den enkelte patient bør træffes af afsnittetsoverlæge/bagvagt, mens beslutning om mindre indgribende begrænsninger bør træffes afafdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske.
På den baggrund gentager jeg min henstilling til retspsykiatrisk afdeling om at præciserehvem blandt personalet der har kompetence til at træffe afgørelse om de forskellige ind-greb og begrænsninger der kan blive tale om i forhold til den enkelte patient under ind-læggelsen.
Jeg beder om underretning om hvad min henstilling har givet anledning til.
Jeg bad desuden om at få oplyst om de indgreb og begrænsninger der foretages i denenkelte patients personlige frihed under indlæggelsen, altid dokumenteres i patientensjournal.
Psykiatrien har oplyst at indgreb i personens frihed under indlæggelse i relation til husor-denen altid dokumenteres i den del af patientens journal der benævnes sygeplejecardex,mens begrænsninger der pålægges i henhold til anden lovgivning, herunder psykiatrilov,straffelov/retsplejelov og rigsadvokatmeddelelsen "udgangscirkulære" altid dokumenteres ilægejournalen.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det fremgår af husordenen at afdelingen kan afvise besøgende hvis det skønnes nød-vendigt. I uddybningen af husordenen er det anført at der som udgangspunkt ikke er no-gen begrænsninger i hvem der kan komme på besøg, men at enkeltpersoner dog i særli-ge tilfælde kan nægtes adgang til afsnittet hvis det af hensyn til én eller flere personer fin-
34/54
des nødvendigt på grund af tidligere uacceptabel eller truende adfærd, mistanke om med-virken til indsmugling etc., eller hvis der er problemer med at fastslå den besøgendes iden-titet og relation til patienten. Antallet af besøgende kan også begrænses af hensyn til sik-kerheden.
Jeg bad afdelingen om at oplyse hvor ofte der træffes beslutning om besøgsforbud, oghvor ofte der træffes beslutning om andre besøgsrestriktioner, herunder overvåget besøg,og i hvilke situationer. Desuden bad jeg om oplysninger om afdelingens praksis for revur-dering af beslutninger om besøgsforbud og overvåget besøg.
Psykiatrien har oplyst at afdelingen ikke har en samlet optegnelse over hvor ofte besøgs-forbud anvendes, men at det sker sjældent, og kun i helt ekstremt sjældne tilfælde er dertale om et generelt besøgsforbud. Når besøgsforbud anvendes, handler det oftest omhvilke besøgende det er forsvarligt at lukke ind i afdelingen. Det kan f.eks. være begrundeti at de besøgende indsmugler illegale stoffer eller fremstår truende og aggressive entenover for patienterne eller over for personalet. Beslutning om restriktioner i forbindelse medbesøg dokumenteres i lægejournalen og revurderes senest ved revision af patientens be-handlingsplan der almindeligvis revurderes minimum hver 6. uge.
Jeg har noteret mig det oplyste.
På tidspunktet for inspektionen var besøgsreglerne på afsnit 80 blevet strammet fordi endel af patienterne i en længere periode havde deltaget i indsmugling af euforiserende stof-fer og efterfølgende misbrug heraf. Besøg kunne kun finde sted i afsnittets besøgsrum, ogder kunne derfor kun være besøgende til én patient ad gangen. Hvert besøg måtte højstvare en time.
Jeg bad om at få oplyst hvor længe de strengere besøgsregler på afsnit 80 var gældende.
Psykiatrien har oplyst at det beklageligvis ikke har været muligt at lempe de "strengere"besøgsregler i afsnit 80, og at det i 2010 har været nødvendigt at indføre de samme regleri afsnit 81 med samme begrundelse som de skærpede besøgsregler blev indført i afsnit80.
De strengere besøgsregler i afsnit 81 blev indført med virkning fra den 23. februar 2010.Den skriftlige orientering til patienterne om reglerne var udformet således:
35/54
”Nye regler ved besøg
Da der igennem længere tid har været indbragt ulovlige stoffer i afsnittet, har afsnits-ledelsen fundet det nødvendigt at ændre måden, hvorpå man opnår og gennemførerbesøg udefra.
Du kan naturligvis som udgangspunkt få besøg af dem, du ønsker, men du skal væreopmærksom på, at der er nogle praktiske forhold, du skal tage i betragtning:
Det er kun muligt for én patient at have besøg i afsnittet ad gangen.Du eller din pårørende skal på forhånd aftale en tid til et besøg.Et besøg varer maksimalt 1 time og foregår altid i vores besøgsrum.Der kan højst medvirke 2 voksne ved besøget.Du må imødese, at du skal visiteres evt. både før og efter et besøg.
De ændrede regler træder i kraft med øjeblikkelig virkning og vil foreløbig være i kraftde næste 3 måneder.”
Efter indførelsen af de strengere besøgsregler klagede patienterne på afsnittet til mig. Jegsendte under henvisning til ombudsmandslovens § 14 klagen videre til besvarelse hos le-delsen af Retspsykiatrisk Center Glostrup og bad samtidig ledelsen om at vejlede patien-terne om deres klagemuligheder.
Jeg modtog efterfølgende kopi af ledelsens svar af 1. og 4. marts 2010 til patienterne.Heraf fremgår bl.a. følgende:”Det er oplagt, at så snart nu observerede misbrugstendenser aftager til et tåleligt ni-veau, vil man fra ledelsens side igen kraftigt overveje at lempe på den skærpedehåndhævelse af gældende regler.”
Jeg har forstået at de skærpede besøgsregler blev indført fordi der var akut behov for atdæmme op for indsmugling og misbrug af euforiserende stoffer på afdelingen, og jeg gårud fra at det ved indførelsen af reglerne var hensigten at stramningerne alene skulle væreaf midlertidig karakter.
Hvis de skærpede besøgsregler fortsat gælder på begge retspsykiatriske afsnit, har deskærpede regler nu været gældende i flere år og har efter min opfattelse fået karakter afen permanent ordning.
36/54
Jeg beder Psykiatrien om en udtalelse om de skærpede besøgsregler.
I den endelig rapport citerede jeg psykiatrilovens § 19 a om visitation og lovforslagets be-mærkninger til bestemmelsen.
Det fremgår udtrykkeligt af psykiatrilovens § 19 a at visitation forudsætter enbegrundetmistanke om at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande er blevet eller vil blive for-søgt indført til patienten. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af lovforslagets bemærkningertil bestemmelsen at der skal foretages en individuel vurdering af sandsynligheden for atpatienten er i besiddelse af de pågældende genstande, og at der derfor ikke kan etableresfaste rutiner på en afdeling hvorefter visitation foretages generelt i forhold til samtlige elleren gruppe af patienter.
På Psykiatriens hjemmeside om Retspsykiatrisk Center Glostrup var der i centerets infor-mation til patienterne i forbindelse med indlæggelse oplyst følgende om visitation:”VisitationDu vil jævnligt komme ud for, at du selv, dine ejendele og dit værelse bliver under-søgt (’visiteret’). Du har ret til at være til stede, når dit værelse bliver undersøgt. Dubliver altid visiteret efter udgang.”
I husordenen for afsnit 80 stod der at patienten selv, patientens ejendele og patientstuenmed mellemrum ville blive undersøgt (”visiteret”) for ulovlige genstande.
I uddybningen af husordenen var der anført følgende om visitation:”Visitering af fællesarealer og patientstuer foretages jævnligt og uvarslet og mindst togange om måneden.…Visitering af patienten kan foretages efter et konkret skøn, og altid efter fx terrænfri-hed/udgang eller på særligt begrundet mistanke om besiddelse af farlige genstandeeller misbrugsstoffer.
For at sikre fængselssikkerheden og sikre, at der ikke foregår ulovligheder inden forafsnittets rammer. Hvis patienten nægter at medvirke, vil det som minimum føre til af-skærmning fra fællesmiljøet. Ved bestyrket mistanke kan tvang efter psykiatrilovenanvendes til at sikre visitering.”
37/54
I en længere periode forud for inspektionen havde en del af patienterne på afsnit 80 efterdet oplyste deltaget i indsmugling af euforiserende stoffer og efterfølgende misbrug heraf.Afsnittets husorden og sikkerhedsregler var derfor blevet skærpet. Jeg fik under inspektio-nen udleveret en kopi af ledelsens information til ansatte og indlagte om de ændrede reg-ler. Informationen blev indledt med følgende oplysninger:”Enhver kontakt med euforiserende stoffer er forbudt efter dansk lovgivning. En delpatienter indlagt i afd. J 80 har gennem lang tid ikke respekteret denne lovgivning,men tværtimod aktivt deltaget i indsmugling og efterfølgende misbrug af forskelligestoffer.Misbruget har bevirket talrige konflikter og skænderier og gensidige forpligtelser ogutryghed mellem patienterne. Misbruget forhindrer en målrettet psykiatrisk behand-ling og øger risikoen for, at såvel patienter som personale kommer til skade.”
Det citerede illustrerede på en kort og præcis måde hvilke omfattende problemer indsmug-ling af euforiserende stoffer kan have for både personale og patienterne selv på en(rets)psykiatrisk afdeling. Hertil kommer de sikkerhedsmæssige problemer som indsmug-ling af farlige genstande kan medføre.
Jeg skrev at jeg derfor kunne have forståelse for at retspsykiatrisk afdeling så sig nødsa-get til hyppigt at foretage visitation af patienter og patientstuer. Det var imidlertid min opfat-telse at afdelingens praksis med visitation, som den kom til udtryk i afdelingens patient-information og husorden, ikke var i overensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a.
Før jeg tog stilling til hvad det gav mig anledning til, bad jeg Region Hovedstadens Psyki-atri om at udtale sig om spørgsmålet.
Jeg sendte samtidig et eksemplar af min rapport til Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilorientering og henledte i den forbindelse ministeriets opmærksomhed specielt på det dervar anført om visitation.
Psykiatrien har udtalt følgende:”Region Hovedstadens Psykiatri erkender, at formuleringerne i centerets patientin-formation og husorden ikke er i overensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a. Detmå dog erindres, at den specifikke patientgruppe er væsentlig forskellig fra andrepsykiatriske patientgrupper – især hvad angår sikkerhedsmæssige hensyn. Formule-ringerne i centerets patientinformation og husorden afspejler virkeligheden på cente-ret: Der visiteres i større omfang end hvad psykiatriloven foreskriver.”
38/54
Velkomstmaterialet om retspsykiatrisk afdeling, afsnit 80 og 81, (dateret maj 2011) påPsykiatriens hjemmeside indeholder ikke oplysninger om visitation, men den tilsendte fol-der med patientinformation (dateret februar 2010) og de tilsendte husordener for afsnit 80og 81 (dateret 8. februar 2010) indeholder de samme afsnit om visitation som citeret oven-for.
Jeg er enig med Region Hovedstadens Psykiatri i at formuleringen af afdelingens patient-information og husordener ikke er i overensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a. Der erimidlertid ikke blot tale om et formuleringsspørgsmål. Jeg må efter det oplyste lægge tilgrund at der i retspsykiatrisk afdeling administreres i strid med den nævnte bestemmelse ipsykiatriloven. Det giver mig anledning til at understrege
at det er overlægen der i det enkelte tilfælde har kompetencen til at beslutte at derskal ske kropsvisitation af patienten (i nogle tilfælde kan psykiatrilovens § 4 a fin-de anvendelse), og
at kropsvisitation efter ordlyden af § 19 a og bemærkningerne til bestemmelsenkun kan ske ved enbegrundetmistanke om indførsel eller forsøg på indførsel afmedikamenter, rusmidler eller farlige genstande.
Jeg er enig med Psykiatrien i at der på retspsykiatrisk afdeling er tale om en patientgruppeder er væsentlig forskellig fra andre psykiatriske patientgrupper – især ud fra sikkerheds-mæssige betragtninger. Ved den retlige vurdering – som Folketingets Ombudsmand skalforetage – af den visitationspraksis som retspsykiatrisk afdeling følger, er det imidlertid ik-ke et forhold der kan tillægges betydning for lovligheden. Jeg henviser til at der i § 19 a ogi bemærkningerne til bestemmelsen ikke sondres mellem forskellige patientgrupper. Be-stemmelsen er udformet så den gælder generelt for alle patienter i henholdsvis almenpsy-kiatrien, retspsykiatrien samt børne- og ungdomspsykiatrien.
Jeg går på den baggrund ud fra at Psykiatrien vil sikre at retspsykiatrisk afdeling i fremti-den vil administrere lovligt i overensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a.
Jeg beder om at modtage oplysning om hvad der videre sker vedrørende dette spørgs-mål.
Det tilføjes at jeg er bekendt med at bl.a. spørgsmålet om visitation af retspsykiatriske af-delinger/patienter har været og er genstand for overvejelser i Danske Regioner, jf. DanskeRegioners rapport ”Retspsykiatri. Kvalitet og sikkerhed” (2011).
39/54
Jeg er ligeledes bekendt med at en ændring af psykiatriloven er på regeringens lovpro-gram for 2011-12. Det fremgår af lovprogrammet at forslaget til ændring af psykiatrilovenbl.a. vil bygge på rapporten fra Danske Regioner.
Til Psykiatriens og retspsykiatrisk afdelings orientering kan jeg oplyse at jeg på mødermed Folketingets § 71-tilsyn har gjort opmærksom på de problemstillinger vedrørende visi-tation som jeg er blevet bekendt med i forbindelse med mine inspektioner på psykiatriskeafdelinger, herunder retspsykiatriske afdelinger.
Jeg har sendt et eksemplar af denne rapport til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tilorientering og henledt ministeriets opmærksomhed specielt på det der er anført om visita-tion.
Som det fremgår af sidste side i denne rapport, modtager Folketingets § 71-tilsyn også eteksemplar af denne rapport.
Ifølge afdelingens uddybning af husordenen kan personalet i særlige tilfælde meddele en-kelte patienter indskrænkninger i deres rygning. Det er begrundet med at visse særligt sy-ge patienter ikke formår at styre deres tobaksforbrug, eller at der er fare for brand. Det ersamtidig anført at så snart forholdene tillader det, skal indskrænkningerne ophæves, even-tuelt gradvist.
Jeg bad om nærmere oplysninger om det anførte, herunder hvilke indskrænkninger derkan blive tale om.
Psykiatrien har oplyst at de indskrænkninger der fastlægges i forbindelse med rygning,først og fremmest er en begrænsning af patientens mulighed for at "kæderyge". Det kanses som følge af patientens desintegrerede psykiatriske tilstand, og i sådan et tilfælde kanlægen beslutte at administrere patientens cigaretter. Det foregår på den måde at cigaret-terne opbevares på kontoret, og patienten skal henvende sig til personalet for at få en ci-garet. For at imødekomme patientens ønske om at ryge i et passende omfang har afde-lingen fundet det hensigtsmæssigt at patienten maksimalt får én cigaret hver halve time.Dette accepteres i det store og hele af de patienter der er undergivet begrænsningerne,og da det dels kan være ydmygende for patienten, dels besværligt for personalet, harbegge parter stor interesse i hurtigst muligt at få normaliseret forholdet så meget at patien-ten igen kan administrere sit eget tobaksforbrug.
40/54
Psykiatrien har tilføjet at enkelte patienter indimellem beder personalet om at hjælpe demmed at begrænse deres tobaksindtag, og at det efter en frivillig aftale kan ske som beskre-vet ovenfor.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg har lagt vægt på at beslutnin-gen om at begrænse en patients mulighed for at kæderyge træffes af en læge, og at detløbende vurderes om begrænsningen kan ophæves så patienten hurtigst muligt kan ad-ministrere sit eget tobaksforbrug igen.
Ad 5.18.
Rygepolitik
Jeg bad om nærmere oplysninger om den (eller de) udendørs rygepavillon(er) som jegforstod at afdelingen havde etableret, og jeg bad om at få tilsendt en kopi af afdelingensrygepolitik for patienter og personale.
Psykiatrien har oplyst at der blev etableret udendørs rygepavilloner på begge afsnit i for-året 2008. Pavillonerne er åbne for patienterne hele døgnet.
Jeg har modtaget kopi af afdelingens rygeregler for patienter og medarbejdere (dateret 21.februar 2008). Det fremgår heraf at medarbejdere ikke må ryge indendørs. Patienter måryge udendørs og på eget værelse, men ikke i afdelingens fælleslokaler, hverken spise-stue, dagligstue eller besøgslokaler. Hvis en patient ryger på sit værelse når en ansatkommer ind, kan den ansatte bede om at rygningen ophører indtil den ansatte forladerværelset igen.
Jeg er fra en konkret sag bekendt med at en tilsvarende ordning på Sikringsafdelingen,hvor patienterne måtte ryge på deres stuer, er blevet ændret til et rygeforbud. Det fremgikaf sagen at det er Arbejdstilsynets opfattelse at rygeloven ikke giver mulighed for en gene-rel dispensation til en gruppe af patienter eller en afdeling til at ryge indendørs, men kungiver mulighed for i ganske særlige tilfælde at tillade en patient at ryge (jf. rygelovens §10).
På baggrund af forarbejderne til rygeloven (bemærkningerne til lovforslagets §§ 10 og 11)havde jeg i den konkrete sag ikke grundlag for at kritisere at Region Sjælland nu anser pa-tientstuerne på Sikringsafdelingen for at være omfattet af rygelovens § 10 og ikke – somregionen tidligere havde givet udtryk for – af rygelovens § 11.
Jeg beder retspsykiatrisk afdeling og Region Hovedstadens Psykiatri om en udtalelse omhvad det anførte giver afdelingen og Psykiatrien anledning til.
41/54
Det tilføjes at rygeloven skal revideres i folketingsåret 2011-12 (jf. lov nr. 532 af 26. maj2010).
Ad 5.19.
Euforiserende stoffer og alkohol
Jeg bad om at få oplyst hvad retspsykiatrisk afdeling gør for at begrænse omfanget af stof-fer på afsnittene, og hvor omfattende problemerne med stoffer på afdelingen er.
Psykiatrien har oplyst at indsmugling og anvendelse af misbrugsmidler i afdelingen afspej-ler de problemer der optræder i det omgivende samfund. Afdelingen har kun mindre pro-blemer med alkohol i forbindelse med at patienter kan komme berusede tilbage fra ud-gang, mens indsmugling og forbrug p.t. er centreret om hash, kokain og amfetamin. Pro-blemets omfang er meget vekslende. Ofte er problemet af så begrænset omfang at detikke i nævneværdig udstrækning har indflydelse på den psykiatriske behandling. I andreperioder er misbrugets omfang sådan at det er nødvendigt at foretage aktive indgreb for atnedbringe misbruget. Det er afdelingens erfaring at alle tiltag kun har en begrænset effektså længe en del af patienterne på en eller anden måde har mulighed for kontakt til omver-denen. I tilfælde af uacceptabelt øget misbrug vil der i første omgang blive taget skridt in-den for husordenen i form af øget kontrol, herunder personvisitation, værelsesvisitation ogaktiv stillingtagen til hvilke personer bestemte patienter kan få besøg af.
Herudover er der en mulighed for at gøre eventuelle frihedsgoder afhængige af at patien-ten ved en urinprøve kan godtgøre at vedkommende ikke er under indflydelse af mis-brugsmidler. Enhver tilstedeværelse af stærke misbrugsmidler (kokain og amfetamin)medfører inddragelse af alle friheder. I tilfælde af hash i urinen har patienten mulighed forat kunne færdes ledsaget enten på terræn eller på formålsbestemte udgange.
Psykiatrien har samtidig henvist til at det som tidligere anført har det været nødvendigt atskærpe besøgsreglerne i begge patientafsnit.
Jeg har noteret mig at omfanget af patienternes misbrug af euforiserende stoffer varierer,men at afdelingen til stadighed er opmærksom på problemet og forsøger at begrænse det.
Jeg henviser i øvrigt til det jeg har anført om visitation og de skærpede besøgsregler oven-for i pkt. 5.17.
42/54
Ad 5.21.
Patientindflydelse
Psykiatrilovens § 2 om god psykiatrisk sygehusstandard omfatter bl.a. politikker i relationtil patienter og pårørende, og efter psykiatrilovens § 2 a, stk. 3, skal patienterne inddragesinden der træffes beslutning om udformning eller ændring af den skriftlige husorden.
Region Hovedstaden har som nævnt en bruger-, patient- og pårørendepolitik. Formåletmed politikken er bl.a. at sætte fokus på det daglige samarbejde med patienter og at ska-be løbende dialog med bl.a. patientforeninger.
Jeg bad afdelingen om overordnet at oplyse hvordan afdelingen har implementeret regio-nens bruger-, patient- og pårørendepolitik i forhold til den enkelte patient under indlæggel-sen.
Psykiatrien har oplyst at undersøgelse, behandling og pleje af de enkelte patienter i rets-psykiatrisk afdeling sker i overensstemmelse med den skriftligt udarbejdede målsætningder findes på Psykiatrien hjemmeside vedrørende afdelingen.
Det fremgår bl.a. heraf at det er afdelingens mål at tilgodese samfundets krav på retssik-kerhed, herunder forhindre tilbagefald til ny kriminalitet, og samtidig tilbyde en tidssvaren-de, individuel psykiatrisk diagnostik, behandling og pleje målrettet den enkelte patient i re-spekt for dennes personlighed og egenart uagtet kriminalitet og kulturel baggrund. Ud overen specifik psykiatrisk behandling er det også afdelingens mål at øge patienternes selv-indsigt, og ved denne selvindsigt og behandlingspersonalets mellemkomst stabilisere pa-tienters affekt og impulskontrol, nyindlære handlestrategier og bistå patienterne til reetab-lering i samfundet med kontakt til pårørende og andet netværk i en så selvstændig socialtilværelse som det er muligt.
Det fremgår desuden af afdelingens målsætning at den bl.a. fordrer at pleje og behandlingtager udgangspunkt i en helhedsopfattelse af patienten, hvori psykologiske, biologiske,kulturelle og sociale faktorer er ligeligt integreret, og at patienten oplever sammenhæng ogkontinuitet i behandling og pleje og opfordres til et forpligtende samarbejde, herunderselvstændigt at tage ansvar og indgå og overholde aftaler. Det anføres også at målsæt-ningen fordrer at der sikres et højt informationsniveau til patienterne.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det fremgik af Psykiatriens hjemmeside om Retspsykiatrisk Center Glostrup at der allehverdage holdes morgenmøde med patienterne på hvert afsnit. Under inspektionen blev
43/54
det oplyst at der derudover hver fredag holdes et husmøde mellem patienter og personalehvor man f.eks. planlægger den madlavning som patienterne er med til.
Jeg bad om at få nærmere oplysninger om indholdet af de nævnte møder, herunder hvorofte møderne holdes, hvilke emner der typisk drøftes på møderne, og om der udarbejdesreferat af husmøderne med kopi til ledelsen.
Psykiatrien har oplyst at husmøder i afsnit 80 holdes hver uge som et eftermiddagsmødeaf 45 minutters varighed. I afsnit 81 afholdes møder af samme varighed hver 2. uge hen-holdsvis i dagvagt og aftenvagt. Der drøftes begge steder almene forhold vedrørende fæl-lesskabet – både positive og negative. På møderne bliver der planlagt aktiviteter for næsteuge af lystbetonet/hobby karakter, f.eks. madlavning, filmaften, bankospil, grillaften, bold-spil i haven med naboafsnit osv. For de patienter der må forlade afsnittet med ledsagelseaf personale, bliver der planlagt f.eks. biograftur, tur til zoologisk have, indkøbstur ogstrandtur. Aktiviteter bliver kun iværksat hvis der er de fornødne personaleressourcer tilstede. Patienterne kommer ofte med ønsker og nogle gange fællesklager over ting elleradfærd i afsnittet.
I forbindelse med husmøderne bliver der skrevet et konklusionsreferat der bliver læst opved næste møde. Der er som regel en fra afsnitsledelsen til stede ved husmødet, og ved-kommende bringer ønsker og klager videre til centerledelsen. Andre gange vejleder per-sonalet patienterne om konkrete klagemuligheder. Patienterne har f.eks. fremsat ønskeom flere tv-kanaler og mere undervisning. Centerledelsen vurderer i hvilket omfang afde-lingen har økonomiske ressourcer til at efterkomme ønskerne.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Efter psykiatrilovens § 2 a, stk. 3, skal patienterne inddrages inden der træffes beslutningom udformning eller ændring af den skriftlige husorden. Det fremgår af lovforslagets be-mærkninger til bestemmelsen at det er sygehusmyndigheden der tilrettelægger konkrethvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske.
Jeg bad afdelingen om at oplyse hvordan centeret inddrager patienterne i forbindelse medændring af husordenen.
Psykiatrien har oplyst at hvis der påtænkes væsentlige ændringer af husordenen, f.eks.vedrørende rygepolitik, besøgsændringer o. lign., bliver det taget op og drøftet på et hus-møde, og herefter bliver der givet skriftlig besked både generelt og til hver enkelt patient.
44/54
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 5.22.
Rekruttering af personale og sygefravær
Jeg noterede mig at Region Hovedstadens Psykiatri og Retspsykiatrisk Center Glostruphavde iværksat en række tiltag med henblik på bedre at kunne tiltrække og fastholde per-sonale.
Jeg bad om at få nærmere oplysninger om den aktuelle personalemæssige situation medhensyn til normerede og besatte læge- og sygeplejerskestillinger.
Psykiatrien har oplyst at der på retspsykiatrisk afdeling er tre normerede overlægestillin-ger, og at de alle er besatte. Der er 14 normerede stillinger som sygeplejerske, og de erdækket af i alt 17 sygeplejersker, hvoraf de tre ekstra er erstatning for en normeret stillingsom social- og sundhedsassistent.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Psykiatrien oprettede i 2009 sit eget vikarcenter fordi Region Hovedstaden pr. 1. juli 2009ikke længere benyttede private vikarbureauer. Vikarcenteret åbnede den 1. juni 2009 oghar til opgave at rekruttere vikarer og formidle dem til alle vikarvagter for sygeplejersker,social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, plejere og pædagoger på de psykiatriskecentre i regionen. Af oplysningerne om vikarcenteret på Psykiatriens hjemmeside fremgikdet hvilke personer i vikarcenteret der var kontaktpersoner for de enkelte psykiatriske cen-tre i regionen. Retspsykiatrisk Center Glostrup var ikke nævnt blandt de enkelte centre.
Jeg bad om at få oplyst om retspsykiatrisk afdeling er omfattet af ordningen med Psyki-atriens vikarcenter.
Psykiatrien har oplyst at afdelingen er omfattet af ordningen med Psykiatriens vikarcenter.På grund af afdelingens særlige funktion bliver vikarordningen administreret fra afdelingenså det er "kendte og godkendte" medarbejdere der bliver rekvireret.
Jeg har noteret mig det oplyste.
45/54
Der var en stigning i det samlede gennemsnitlige sygefravær på retspsykiatrisk afdelingfra 2004 til oktober 2007. Jeg bad om at modtage oplysninger om det samlede gennem-snitlige sygefravær på afdelingen i hele 2007 og i 2008 og 2009.
Psykiatrien har oplyst at det gennemsnitlige sygefravær i centeret var 7,9 pct. af normtideni 2007, 5,1 pct. i 2008 og 4,6 pct. i 2009.
Jeg har noteret mig at det gennemsnitlige sygefravær blandt medarbejderne på afdelingenfaldt væsentligt i perioden fra 2007 til 2009 (fra 7,9 pct. til 4,6 pct.), og jeg er bekendt medat det i resultataftale 2011 for Psykiatrisk Center Glostrup er fastsat at det gennemsnitligesygefravær pr. medarbejder pr. år maksimalt må være 6 pct.
Ad 5.23.
Vold mod personalet
Jeg noterede mig at retspsykiatrisk afdeling har særligt fokus på forebyggelse og håndte-ring af vold og trusler om vold.
Jeg bad om at modtage en opgørelse over antallet af arbejdsskader i Psykiatrien og påretspsykiatrisk afdeling i 2007, 2008 og 2009, herunder om muligt en opgørelse over hvormange af disse skader der vedrørte vold og trusler om vold.
Jeg bad også om nærmere oplysninger om omfanget af vold og trusler om vold mod per-sonalet i 2007, 2008 og 2009, herunder i hvilket omfang (og i hvilke tilfælde) der er indgi-vet politianmeldelse, og hvem (ledelse eller medarbejder) der normalt indgiver selve an-meldelsen til politiet i tilfælde af vold eller trusler om vold.
Psykiatrien har sendt mig en opgørelse over antallet af arbejdsskader i retspsykiatrisk af-deling i 2007, 2008, 2009. Det fremgår heraf at der i 2007 var 41 arbejdsskader, hvoraf 39vedrørte vold og trusler om vold. 3 af disse tilfælde blev anmeldt til politiet. I 2008 var der28 arbejdsskader, hvoraf 21 vedrørte vold og trusler om vold, mens der i 2009 var 20 ar-bejdsskader, hvoraf 16 vedrørte vold og trusler om vold. Det fremgår ikke af opgørelsen atder blev indgivet politianmeldelse i forbindelse med nogen af tilfældene i 2008 og 2009.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Endelig bad jeg om at modtage en kopi af afdelingens retningslinjer for håndtering afvoldsepisoder.
46/54
Psykiatrien har sendt mig kopi af afdelingens ”Retningslinjer for tiltag ved alvorlig vold ellerandre kriser i afsnittet” (gældende fra den 29. januar 2009). Retningslinjerne indeholder etskema over de tiltag der skal iværksættes i den akutte fase, tidsrammerne for hvornår til-tagene skal iværksættes, og en angivelse af hvem der er ansvarlig for at iværksætte tilta-gene. Det fremgår af skemaet at spørgsmålet om politianmeldelse af en episode vurderesaf ledelsen og personalet. Det fremgår ikke af retningslinjerne hvem (ledelse eller medar-bejder) der skal indgive en eventuel politianmeldelse, men retspsykiatrisk afdeling har påopgørelsen over antallet af arbejdsskader anført at det er ledelsen der normalt indgiveranmeldelse.
I forbindelse med sagen om min inspektion af Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal ogHerlev har Region Hovedstadens Psykiatri den 21. december 2011 sendt mig en kopi afPsykiatriens politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler (2011) og Psykiatriensvejledning om politianmeldelse af lovovertrædelser (gældende fra den 11. august 2011).
Ifølge vejledningen om politianmeldelse af lovovertrædelser er det centerledelsen der isamråd med de relevante personer vurderer om der skal ske politianmeldelse af en epi-sode ud fra en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder. Hvis der er grundlag forpolitianmeldelse skal det i tilfælde af personskade som udgangspunkt ske ved at den foru-rettede henvender sig personligt til politiet med en skadesjournal. Centerledelsen skalsørge for at den forurettede får hjælp og støtte hertil, f.eks. ved at en ledelsesrepræsen-tant tager med forurettede til politiet og foretager anmeldelsen i centerets navn.
Det er anført i voldsforebyggelsespolitikken at de fælles retningslinjer for politianmeldelsekan suppleres af lokale retningslinjer hvis der er brug for det.
Det fremgår indledningsvist af voldsforebyggelsespolitikken at det enkelte psykiatriskecenter skal udarbejde sine egne retningslinjer og handleplaner for at forebygge og håndte-re vold og trusler, herunder alarmprocedurer og tilbud om hjælp til alle medarbejdere derhar været udsat for vold og trusler. Materialet skal udarbejdes og drøftes i de lokale MED-udvalg første gang inden udgangen af 2011, og det forudsættes at materialet herefter bli-ver revideret minimum en gang om året.
I sagen om min inspektion af Psykiatrisk Center Glostrup har jeg skrevet at jeg går ud fraat centeret har udarbejdet og/eller ajourført centerets retningslinjer og instrukser vedrø-rende håndtering af vold og trusler om vold i overensstemmelse med Psykiatriens voldsfo-rebyggelsespolitik og vejledning om politianmeldelse af lovovertrædelser, og jeg foretagermig derfor ikke mere vedrørende dette punkt.
47/54
Ad 5.24.
Sprogbarrierer mv.
Det blev under inspektionen oplyst at afdelingen har mange patienter med anden etniskbaggrund end dansk, og at nogle af disse har sprogvanskeligheder.Jeg noterede mig at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder er oversat til engelsk, og atalle patienter har ret til tolkebistand hvis det er nødvendigt for deres behandling.
Jeg bad afdelingen oplyse om husordener og andet generelt informationsmateriale findespå andre sprog end dansk.
Psykiatrien har svaret at Sundhedsministeriets informationspjece om tvang i psykiatrienfindes på asiatiske, afrikanske og europæiske sprog.
Jeg har forstået det oplyste sådan at afdelingens husordener og andet generelt informati-onsmateriale ikke findes på andre sprog end dansk, men at afdelingen søger at løse desprogvanskeligheder der kan være mellem personalet og patienter med anden etniskbaggrund end dansk, ved anvendelse af tolkebistand og ved hjælp af bl.a. Sundhedsmini-steriets pjece om tvang i psykiatrien, der findes på en række forskellige sprog. Det fremgåraf hjemmesiden for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse at en ny udgave af pjecen erunder udarbejdelse.
Jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette punkt.
Ad 6.
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen
Alle de skemaer som jeg modtog fra retspsykiatrisk afdeling, var kopier af Sundhedssty-relsens skemaer i papirudgave.
Jeg bad om at få oplyst om afdelingen nu udfylder tvangsprotokoller elektronisk. Hvis detikke var tilfældet, bad jeg om at få oplyst hvornår afdelingen forventede at dette ville ske.Jeg bad også afdelingen om at oplyse hvorvidt – og i givet fald hvor – der foretages notatom at indberetning til Sundhedsstyrelsen er sket.Endelig skrev jeg at jeg gik ud fra at afdelingen – ud over at opbevare et eksemplar af etskema i afsnittets tvangsprotokol – også opbevarer et eksemplar i patientens journal, elleri den elektroniske patientjournal gør notat om at oplysningerne er tilført den elektronisketvangsprotokol.
48/54
Psykiatrien har oplyst at tvangsprotokoller udfyldes elektronisk. De to retspsykiatriske af-snit sender to gange om ugen en mappe med tvangsprotokolskemaer til en lægesekretærmed henblik på indtastning i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI).Dette effektueres og noteres på tvangsprotokolskemaet, og både i patientens journal samti særskilt mappe opbevares der et eksemplar af det færdigbehandlede skema. Lægese-kretæren noterer i journalen under lægenotatet (hvor det f.eks. anføres at tvangsprotokol 2er udfyldt) at dette efterfølgende indtastes i SEI.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 6.1.
Tvangsbehandling
Jeg modtog i alt tre skemaer vedrørende tvangsbehandling.
Ifølge § 37, nr. 4, i tvangsbekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 1499 af 14.december 2006) skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af navnet på den ordinerendeoverlæge.
Navnet på den ordinerende læge var angivet i alle tilfælde. På ét skema var navnet angi-vet med initialer.
Jeg skrev at jeg gik ud fra at anvendelse af initialer var tilstrækkeligt til at afdelingen enty-digt kunne fastslå hvilken læge der havde ordineret tvangsbehandlingen.
Psykiatrien har oplyst at afdelingen kun har tre faste overlæger. Hvis skemaet udfyldes afen vagthavende læge, er det altid ledsaget af et journalnotat der dokumenterer tvangsan-vendelsens konkrete indhold.
Jeg har noteret mig at anvendelsen af initialer altid er tilstrækkeligt til at fastslå hvilken læ-ge der har ordineret tvangsbehandlingen.
I tvangsprotokollen i rubrikken ”Art og omfang” (tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 2) skalder ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning angives indholdet af tvangsbehandlingen, her-under præparatnavn, startdosis, administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin,mens den nærmere beskrivelse af behandlingsforløbet, herunder dosisændringer, skalfremgå af journalen.
49/54
I alle skemaer var rubrikken ”Art og omfang” udfyldt med angivelse af behandlingen. Iskemaet der vedrørte ECT-behandling, var det anført at behandlingen skulle gives en bloci tre dage og herefter tre gange ugentlig.
I det ene tilfælde af medicinering var injektion angivet som subsidiær behandling i forholdtil dråber. I det andet tilfælde af medicinering var injektion i munden angivet som subsidiærbehandling i forhold til dråber.
Jeg oplyste til orientering at jeg i rapport af 26. maj 2004 om min inspektion af Sct. HansHospital den 18. og 24. februar 2004 bl.a. havde udtalt følgende:”Af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sammenfatning af nævnets praksis ved-rørende psykiatriske ankesager 1997-2002 fremgår på side 15 f at det er nævnetspraksis at mindste middel princippet indebærer at tvangsbehandling med injektionsom udgangspunkt må betragtes som et mere indgribende middel end per oral be-handling. Jeg er enig i denne fortolkning af princippet om mindste middel. Det frem-går videre at det er nævnets praksis at der som udgangspunkt bør træffes beslutningom tvangsbehandling primært med tablet/mikstur og sekundært med injektion.
Jeg går ud fra at den angivelsesmåde som anvendes på Sct. Hans Hospital (afsnitR1) med alternative indgivelsesformer (og doser) er udtryk for en praksis hvorefterder i første omgang forsøges med indgivelse af medicin per oral, og at personaletkun såfremt dette ikke effektivt lader sig gennemføre, fx fordi patienten afviser at ind-tage medicinen eller efterfølgende kaster op, overgår til indgivelse af medicinen vedinjektion. I det ovenfor gengivne eksempel er alternativerne imidlertid sprogligt set li-gestillede, og der gives således ingen præcisering af hvornår det ene alternativ skalvælges frem for det andet, dvs. hvad der vil være den udløsende faktor for at vælgehenholdsvis per oral indgivelse eller indgivelse ved injektion. Hospitalets formulering itvangsprotokollen giver derfor anledning til principielle overvejelser om den sprogligepræcision som kan forlanges.…”
Jeg skrev at jeg gik ud fra at retspsykiatrisk afdeling ved medicinering efterlever princippetom mindste middel sådan som det var beskrevet i rapporten om inspektion af Sct. HansHospital.
Psykiatrien har oplyst at retspsykiatrisk afdeling har bekræftet at afdelingen i forbindelsemed tvangsmedicinering følger princippet om mindste middel.
50/54
I rapporten om min inspektionen af Psykiatrisk Center Glostrup bad jeg centeret om atoverveje at give retningslinjer for udfyldelsen af tvangsprotokollen således at det sikres atudfyldelsen sker på en sådan måde at det – også for udenforstående – tydeliggøres hvil-ken ordinationsform der skal forsøges først. Jeg bad om underretning om resultatet af dis-se overvejelser.
Psykiatrien har i den forbindelse oplyst at centerledelsen på Psykiatrisk Center Glostruphar præciseret over for lægerne at det nævnte princip skal anføres både i beslutningen omtvangsbehandling og efterfølgende i tvangsprotokollen. Psykiatrien har sendt mig en kopiaf instruks om ”Tvangsbehandling på Psykiatrisk Center Glostrup”. Heraf fremgår bl.a. føl-gende:”Det anses at være mindst vidtrækkende, at patienten indtager medicin med tvangper oralt. I tilfælde, hvor patienten ikke vil medvirke til per oral tvangsbehandling, kansubsidiært gives tvangsbehandling med et injektionspræparat. Begge mulighederskal fremgå af tvangsprotokollen. Dette skal anføres på en måde, så det også tyde-liggøres for lægmand, hvilken administrationsvej, som skal forsøges anvendt først.
Eksempel:’Foretrukkent gives tabletPræparatnavn antalmg, men hvis patienten ikke medvirkerhertil, gives i stedet injektionPræparatnavn antalmg.’”
På den baggrund foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette punkt.
Ved hver enkelt tvangsbehandling skal navnet på den tilstedeværende læge og dato anfø-res i protokollen.
I alle skemaerne var navnet på den tilstedeværende læge angivet enten med lægens ful-de navn, forbogstav(er) og efternavn eller med initialer, og datoen for behandlingen varangivet.
Jeg skrev at jeg gik ud fra at lægens forbogstav(er) og efternavn eller initialer var tilstræk-keligt til at afdelingen entydigt kunne fastslå hvem den tilstedeværende læge var.
Psykiatrien har oplyst at det er tilstrækkeligt med henvisning til det tidligere anførte.
Jeg har noteret mig det oplyste.
51/54
Datoen for beslutning om ophør af tvangsanvendelsen skal angives. Der var kun angiveten ophørsdato på ét skema. På de to andre skemaer om henholdsvis medicinering ogECT-behandling var der ingen ophørsdatoer.
Datoen for sidste behandling på medicineringsskemaet var 11. oktober 2007, og det varanført i sidste felt på siden. Da behandlingen (iværksat den 15. februar 2007) skulle foregådagligt, og da jeg havde bedt om tilførsler i tvangsprotokollen vedrørende behandlinger iperioden fra den 1. januar 2007 til den 27. september 2007, gik jeg ud fra at jeg havde fåetkopi af det (fortsatte) skema hvoraf behandlingen den 27. september 2007 fremgik, menikke af det efterfølgende skema, og at behandlingen således ikke var ophørt på tidspunk-tet for min inspektion.
Datoen for sidste behandling på ECT-skemaet var 19. november 2007. Da behandlinger-ne skulle gives 3 gange om ugen, og da min inspektion fandt sted den 22. november2007, gik jeg ud fra at det manglende notat om ophørstidspunkt skyldtes at behandlingenikke var ophørt da jeg modtog en kopi af skemaet.
Psykiatrien har vedrørende medicineringsskemaet oplyst at der i journalen findes tvangs-protokol for den videreførte medikamentelle behandling, og at det heraf fremgår at patien-ten frem til den 8. januar 2009 modtog stadig faldende doser medicin som tvang, men iøvrigt uproblematisk.
Vedrørende ECT-skemaet har Psykiatrien oplyst at tvangen fortsatte frem til den 21. de-cember 2007. Patienten modtog herefter i en periode ECT-behandling frivillig, men valgteså behandlingen fra.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 6.2.
Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
I forbindelse med indgivelse af beroligende medicin skal navnet på den ordinerende læ-ge/tilstedeværende læge og navnene på det implicerede personale anføres i tvangsproto-kollen.
I 16 af 18 tilfælde af tvangsfiksering og/eller anvendelse af fysisk magt var der angivetnavne på det implicerede personale. Det var i næsten alle tilfælde alene fornavnene påpersonalet der var angivet. I de resterende 2 tilfælde var rubrikken ”impliceret personale”ikke udfyldt.
52/54
Jeg skrev at jeg gik ud fra at anvendelse af fornavn alene er tilstrækkeligt til at afdelingenentydigt kan fastslå hvilke medarbejdere der har medvirket ved tvangsforanstaltningerne.
Psykiatrien har oplyst at anvendelse af fornavn er tilstrækkeligt til at afdelingen entydigtkan fastslå hvilken medarbejder der har medvirket ved tvangsforanstaltningen – enten vedat følge notat i sygeplejecardex eller i helt ekstreme tilfælde medarbejderens arbejdsske-ma.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde hvor pleje-personalet har besluttet at fiksere en patient med bælte, straks skal tilkaldes og træffe af-gørelse om anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Jeg bad afdelingen om at redegøre for praksis med hensyn til tilkaldelse af læge i forbin-delse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter ledelsens opfattelseer acceptabelt og forsvarligt at der går fra tvangsindgrebets påbegyndelse og til lægenkommer til stede.
Psykiatrien har oplyst at lægen i de fleste situationer er til stede i forbindelse med bælte-fiksering. Hvis lægen ikke er i afsnittet, tilkaldes denne straks og forventes at komme hur-tigst muligt og senest 15 minutter efter fikseringen.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg er bekendt med at spørgsmålene om tilkaldelse og tilstedeværelse af læge i forbindel-se med tvangsfikseringer indgår i resultataftale 2011 for Psykiatrisk Center Glostrup idetder er anført følgende i resultataftalen:”4) Handleplan for nedbringelse af tvang…
Indførelse af instruks som tilsiger, at når bæltefiksering forekommer uden lægens til-stedeværelse, skal den ansvarlige sygeplejerske fremsende en skriftlig redegørelsetil centerledelsen, hvor der bl.a. redegøres for, hvorfor det ikke blev fundet forsvarligtat afvente lægens vurdering. Samtidig er lægerne instrueret i straks at begive sig tilafsnittet, såfremt en situation skønnes at kunne føre til tvang. …”
53/54
Psykiatrilovens § 21, stk. 5, indeholder bestemmelser om ekstern efterprøvelse af tvangs-fikseringer der udstrækkes længere tid end 48 timer. I disse tilfælde skal en læge der ikkeer ansat på det pågældende psykiatriske afsnit hvor indgrebet finder sted, som ikke haransvaret for patientens behandling, og som ikke står i et underordnelsesforhold til den be-handlende læge, foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangs-fiksering.
I to tilfælde var det centerets ledende overlæge der foretog vurderingen efter psykiatrilo-vens § 21, stk. 5, 1. pkt.
Jeg henviste til årsberetningen for 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Stats-forvaltningen Hovedstaden (s. 21 f). Heraf fremgik følgende:”I en statsforvaltning har en række sager givet anledning til, at formanden for DetPsykiatriske Patientklagenævn over for de ledende overlæger i Regionen har udtalt,at det er hans opfattelse, at en ledende overlæge ikke kan foretage vurderingen efterpsykiatrilovens § 21, stk. 5, på de afdelinger/afsnit, som den pågældende er chef for.I udtalen anføres bl.a. følgende:’En ledende overlæge vil typisk have det overordnede ansvar for flere afdelin-ger/afsnit. Den ledende overlæge har det overordnede lægefaglige ansvar for de pa-tienter, der behandles på de pågældende afdelinger/afsnit.
Det lægges til grund, at en ledende overlæge i kraft af sit faglige og administrative le-delsesansvar følger arbejdet på de under den pågældende hørende afdelinger/afsnitog, hvor der er anledning til det, giver konkrete anvisninger vedrørende patientersbehandling, ligesom den pågældende personligt har det overordnede lægefagligeansvar for samtlige patienters behandling.
I forhold til betingelserne i psykiatrilovens § 21, stk. 5, er det på denne baggrund minopfattelse, at en ledende overlæge er at betragte som ansat på de afdelinger/afsnit,som vedkommende er chef for, ligesom den pågældende må anses som(med)ansvarlig for patienternes behandling på de pågældende afdelinger/afsnit.
Det er herefter min opfattelse, at en ledende overlæge ikke kan foretage vurderingenefter psykiatrilovens § 21, stk. 5, på de afdelinger/afsnit, som den pågældende erchef for.
54/54
Selve det forhold, at en ledende overlæge ikke står i underordnelsesforhold til en be-handlende læge og ikke personligt har deltaget i behandlingen af en given patient,indebærer således ikke, at betingelserne er opfyldt for, at den ledende overlæge kanforetage vurderingen efter psykiatrilovens § 21, stk. 5, af den pågældende patient.”
Jeg skrev at jeg gik ud fra at afdelingens praksis med hensyn til hvem der foretager deneksterne vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 5, 1. pkt., nu var i overensstemmelsemed det citerede.
Psykiatrien har oplyst at afdelingens tilkald af ekstern vurdering følger beskrivelsen i detpsykiatriske patientklagenævns årsberetning. Det betyder undertiden aftaler med special-læger uden for afdelingen der tilkaldes som konsulenter og til særligt honorar.
Jeg har noteret mig det oplyste. Jeg går ud fra at retspsykiatrisk afdelings sammenlæg-ning med Psykiatrisk Center Glostrup giver afdelingen mulighed for at benytte læger fraalmenpsykiatrisk afdeling i tilfælde af ekstern efterprøvelse.
OpfølgningSom det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt RetspsykiatriskAfdeling J og Region Hovedstadens Psykiatri om nærmere oplysninger om forskellige for-hold. Jeg henviser til pkt. 5.6, 5.16, 5.17 og 5.18.
Jeg beder om at retspsykiatrisk afdelings oplysninger sendes gennem Region Hoved-stadens Psykiatri for at Psykiatrien kan få lejlighed til at kommentere det som afdelingenanfører.
UnderretningDenne rapport sendes til Psykiatrisk Center Glostrup – Retspsykiatrisk Afdeling J, RegionHovedstadens Psykiatri, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71,retspsykiatrisk afdelings patienter og pårørende samt Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse.
Lennart FrandsenInspektionschef
