Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 204
Offentligt
Den 29. december 2011
Inspektion af detentionen påStation Amager den 14. december 2010ENDELIGJ.nr. 2010-4542-6180/PH
1/31
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning ............................................................................................................. 2Detentionslokalerne .............................................................................................. 3Rapportgennemgang ............................................................................................ 53.1.3.2.Bestemmelser om detentionsanbringelse .............................................. 6Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-anbringelse, statistik mv. ........................................................................ 63.3.3.4.3.4.1.3.4.2.3.5.3.6.3.6.1.3.6.2.3.6.3.3.7.3.7.1.3.7.2.Grundlaget for detentionsanbringelsen .................................................. 9Lægeundersøgelse .............................................................................. 11Tidspunktet for tilkald af læge .............................................................. 12Tidspunktet for lægetilsyn .................................................................... 14Oplysninger fra kriminalregisteret ........................................................ 15Fremstilling og visitation mv. ................................................................ 17Fremstilling ........................................................................................... 17Visitation mv. ........................................................................................ 18Kontakt med pårørende mfl. ................................................................. 21Tilsyn .................................................................................................... 22Tilsyn under foreløbig anbringelse i detentionen (skærpet tilsyn) ........ 24Tilsyn under endelig anbringelse i detentionen .................................... 25
3.7.2.1. Tidspunktet for det første tilsyn ............................................................ 263.7.2.2. Tidspunktet for det sidste tilsyn ............................................................ 263.7.2.3. Intervallet mellem tilsyn ........................................................................ 273.7.2.4. Noteringen af hvem der har foretaget tilsyn ......................................... 283.7.2.5. Karakteren af de udførte tilsyn ............................................................. 283.8.3.9.Løsladelsestidspunktet ......................................................................... 29Vejledning om klageadgang mv. .......................................................... 29
Opfølgning .................................................................................................................... 31Underretning ................................................................................................................. 31
2/31
Som led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 14. december 2010 in-spektion af detentionen på Station Amager. Samme dag inspicerede jeg detentionernepå Station City og Station Bellahøj.
Station Amager har til huse i de lokaler der tidligere hørte til politistationen i Tårnby,som Station Amager er blevet sammenlagt med. Under inspektionen den 14. decem-ber 2010 blev det oplyst at Station Amager og Station Lufthavnen skulle læggessammen den 1. januar 2011. Station Amager er således nu politistation for hele Ama-ger.
Jeg har tidligere, den 15. marts 2005, foretaget inspektion af detentionen på politistatio-nen i Tårnby. Den 9. november 2005 afgav jeg en (endelig) rapport om denne inspektionder blev fulgt op i en opfølgningsrapport af 6. februar 2006.
I forbindelse med inspektionen den 14. december 2010 bad jeg om rapportmateriale tilgennemgang. Rapportmaterialet gennemgås under pkt. 3.
Det blev under inspektionen den 14. december 2010 af Station City oplyst at der erindført en ordning hvorefter detentionerne tjekkes for skader hver gang de har væretbrugt. Hvis den frihedsberøvede har udøvet hærværk, vil der blive rejst et erstatnings-krav over for den pågældende. Ordningen benyttes både på Station City, Station Bel-lahøj og Station Amager. Ordningen var startet på Station Bellahøj, hvor den havdeværet sat i bero i en periode, men nu var blevet indført igen. Det blev under min in-spektion af Station City oplyst at det snart ville blive undersøgt hvordan ordningenfungerer. I rapporten om inspektionen af Station City er jeg gået ud fra at denne un-dersøgelse omfatter ordningen generelt, og jeg har bedt om at få oplyst resultatet afundersøgelsen.
På AP-blanketter der er vedhæftet de detentionsrapporter som jeg har modtaget fraStation Amager, skal der gøres notat om gennemgang af venterum/detentionslokaler
3/31
både før og efter indsættelse. Det skal oplyses hvem der foretog gennemgangen, ogafkrydses om der blev konstateret hærværk eller ej.
Natten mellem den 26. og 27. august 2011 foretog 2 medarbejdere fra ombudsman-den og en afdelingslæge fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre etuvarslet besøg i bl.a. detentionen på Station Amager. Dette besøg skete som led iombudsmandens arbejde som national forebyggende mekanisme i henhold til OPCATprotokollen, som forudsætter at der foretages et antal uvarslede besøg. Den 24. no-vember 2011 er der givet en tilbagemelding til Københavns Politi om dette besøg medkopi til Rigspolitiet og Justitsministeriet.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Københavns Politi, Rigspolitietog Justitsministeriet for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med even-tuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anled-ning til. Jeg har ikke modtaget sådanne bemærkninger.
Station Amager er som nævnt slået sammen med politistationen i Tårnby og ligger nui de bygninger der tidligere var politistationen i Tårnby. Der er ikke sket bygningsmæs-sige ændringer siden min sidste inspektion af politistationen i Tårnby. Om indretningenaf detentionslokalerne henviser jeg derfor til pkt. 1 i rapporten om den tidligere inspek-tion (rapport af 9. november 2005). Heri er bl.a. anført følgende:”Tårnby politis detentionslokaler ligger i stueplan.
Indgang til detentionen sker via en sideindgang hvortil der er direkte adgang forpolitiets patruljevogne. Denne indgang ligger i en gård hvor politiets vogne harmulighed for at køre helt hen foran indgangen. Porten til gården kan lukkes.
Det er ikke umiddelbart muligt for uvedkommende at overvære indbringelse af til-bageholdte ved denne indgang.Ved indgangen er placeret en visitationsskranke der – ligesom detentionslokaler-ne – er videoovervåget. Det blev oplyst at overvågningsudstyret er nyt og vargodkendt af Rigspolitichefen den 3. marts 2005. Detentionslokalerne har ikke tid-ligere været videoovervåget.
4/31
Ved visitationsskranken er der aflåselige skabe til opbevaring af de tilbageholdtesgenstande. I skranken lå bl.a. et oplag af Rigspolitichefens vejledning om alko-holafvænning og -behandling, "Hvor går du hen, når du går ud?".
Detentionslokalerne ligger i forlængelse af hinanden på gangen ved siden af visi-tationsskranken. Der er i alt fire lokaler som er ca. 7 m2.
I lokalernes endevæg er to matterede vinduer, men der kommer rimelig meget lysind i lokalet ad den vej. Jeg går ud fra at ruderne er brudsikre.
Væggene er hvidmalede og fremtrådte nymalede. Det blev oplyst at detentionslo-kalerne var malet senest i efteråret 2004. I lokalerne var der en madras.
I hvert lokale er der et gulvafløb med rist. I loftet er indbygget lamper, udluftnings-riste, tv-overvågning og højttaler således at den vagthavende kan kommunikeremed den detentionsanbragte. I dørene er der indkigshuller. Der var ingen frem-spring eller løse skruer.
På væggen ved siden af døren er en kaldeknap med forbindelse til den vagtha-vende. De tekniske installationer blev afprøvet og virkede.…”
Under inspektionen den 14. december 2010 så jeg (igen) indgangen til detentionen ogalle 4 detentionslokaler.
Indgang sker, som det fremgår af den tidligere rapport, via politiets gård. Det blev un-der inspektionen oplyst at de nye politibiler er højere end de gamle og derfor ikkelængere kan køre helt ind under halvtaget. Det er dog fortsat ikke umiddelbart muligtfor uvedkommende at overvære indbringelse.
De frihedsberøvede lukkes ud samme sted når de løslades.
Detentionslokalerne tjekkes (som også nævnt ovenfor) før og efter indsættelse somled i den nye ordning med at rejse erstatningskrav hvis den detentionsanbragte harudøvet hærværk. Det kunne ses at der var klatmalet flere steder på væggene hvilketjeg går ud fra kan være sket som led i denne ordning.
Alle 4 detentionslokaler var i pæn stand. I ruden i lokale 1 var der en revne efter slag.
5/31
Station Amager har farveskærm. Det blev under min inspektion af Station Bellahøjnævnt at det er bedre end sort/hvid da man kan se detaljer bedre, f.eks. blod og op-kast. Overvågningen blev afprøvet og virkede efter hensigten.
Alle detentionslokaler var som nævnt i god stand, og de fremtrådte også rene.
Jeg er bekendt med et selvmordsforsøg der havde fundet sted på Station City ca. 1 årtidligere, hvor der havde været anvendt strimler fra et mørt tæppe. Under inspektionenaf Station City bemærkede jeg at jeg gik ud fra at politiet er opmærksom på tæpper-nes stand og kasserer tæpper der ikke er i en acceptabel stand.
Jeg går ud fra at politiet på Station Amager også er opmærksom på tæppernes gene-relle stand og sørger for at udskifte tæpper der ikke er i en acceptabel stand.
Ligesom i rapporten om Station City tilføjes det for en ordens skyld at jeg er opmærk-som på at det også vil være muligt at benytte strimler fra eget tøj til selvmordsforsøg.
Jeg bad under inspektionen om at låne rapporterne og øvrigt materiale om de sidste10 detentionsanbringelser i detentionen på Station Amager forud for den 17. novem-ber 2010 (varslingstidspunktet). Under inspektionen blev det oplyst at der kun var 9rapporter forud for den 17. november 2010 på politistationen, mens resten af rappor-terne forud for dette tidspunkt var på fjernarkiv. Jeg besluttede på denne baggrund atnøjes med de 9 rapporter.
De 9 rapporter omfatter anbringelser i detentionen der fandt sted fra den 4. november2010 til og med den 17. november 2010. Den ene af dagene – den 14. november2010 – var der 2 anbringelser.
I lægeerklæringen i en af sagerne er det nævnt at den pågældende havde været an-bragt i detentionen tidligere på dagen (”under samme forhold og billede”). Jeg har ikkemodtaget en rapport om denne anbringelse der skete den 5. november 2010.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor jeg ikke har modtaget en rapport om denne anbrin-gelse.
6/31
I 2 af sagerne har jeg kun modtaget side 3 af detentionsrapporten (med tilsynsnota-ter). Det drejer sig om anbringelser den 9. og 13. november 2010.
Jeg går ud fra at det skyldes en kopieringsfejl, og jeg beder om at få side 1 og 2 afrapporterne i disse 2 tilfælde.
Foruden selve detentionsrapporten har jeg modtaget lægeerklæringer, udskrifter frakriminalregisteret, en attestationer af vagtlægeydelser og AP-blanketter.
Bestemmelser om detentionsanbringelse
Bestemmelser om detentionsanbringelse findes dels i politiloven (lov nr. 444 af 9. juni2004 om politiets virksomhed), dels i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 988 af 6.oktober 2004 om detentionsanbringelse (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1419 af13. december 2006 og bekendtgørelse nr. 565 af 25. maj 2010). Endvidere findes derregler om detentionsanbringelse i Rigspolitichefens kundgørelse II, nr. 55, af 2. febru-ar 2006 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner (bekendtgørelsenr. 9723).
Detentionsbekendtgørelsen indeholder regler om bekendtgørelsens anvendelsesom-råde (fortrinsvis i form af henvisning til politilovens regler), om frihedsberøvelse, trans-port og indbringelse af berusede personer til politistationerne, om fremgangsmådenved detentionsanbringelse (herunder lægeundersøgelse af og tilsyn med detentions-anbragte) og om løsladelse efter detentionsanbringelse, klagevejledning mv. Be-kendtgørelsens regler er relativt detaljerede og er i vidt omfang sammenfaldende medreglerne i Rigspolitichefens detentionskundgørelse.
De nærmere regler i politiloven, bekendtgørelsen og kundgørelsen er gennemgåetnedenfor i forbindelse med fremlæggelsen af resultatet af min undersøgelse af de sa-ger om detentionsanbringelse som jeg har modtaget.
Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-
anbringelse, statistik mv.
Rigspolitichefen har udfærdiget en detentionsrapport, blanket P 152, som er bilag 1 tildetentionskundgørelsen. Efter ikrafttrædelsen af kundgørelsen af 2. februar 2006 erdet blevet obligatorisk at anvende denne detentionsrapport, jf. pkt. 3 i Rigspolitiche-
7/31
fens rundskrivelse af samme dag til alle politikredse. Rapportblanketten er tilgængeligi POLSAS.
Alle rapporterne er udfærdiget på Rigspolitichefens detentionsrapport (blanket P 152).Station Amager har ikke som Station City og Station Bellahøj anvendt en tilrettet ud-gave af Rigspolitichefens detentionsrapport, men har ud over detentionsrapporten an-vendt en AP-blanket der skal udfyldes ved siden af. Denne blanket indeholder bl.a.afsnit om effekter der svarer til de afsnit om effekter der er indsat i de tilrettede rappor-ter som Station City og Station Bellahøj anvender.
Rigspolitichefens blanket P152 forudsætter angivelse af en lang række (obligatoriske)oplysninger.
Det fremgår af § 4 i kundgørelsen at alle relevante punkter i detentionsrapporten skaludfyldes, og at det skal ske i tilslutning til de foretagne dispositioner og observationer.Dette er udtrykkeligt fremhævet øverst på rapportens forside lige under rapportover-skriften.
Jeg mangler som nævnt dele af 2 rapporter, men i ingen af de foreliggende detenti-onsrapporter er der fuldt ud forholdt i overensstemmelse hermed. Jeg har i de enkelteafsnit nedenfor nærmere redegjort for de punkter hvor detentionsrapporterne er man-gelfuldt udfyldt.
Nogle af de oplysninger der mangler i detentionsrapporterne, fremgår af de vedlagteAP-blanketter. Men selv om der ses bort fra de rubrikker i detentionsrapporten hvoroplysningerne fremgår af AP-blanketten, er notatpligten ikke fuldt ud overholdt i nogenaf detentionsrapporterne.
Da det er obligatorisk at anvende Rigspolitichefens detentionsrapport, kan udfyldelsenaf de relevante rubrikker heri ikke undlades fordi oplysningerne fremgår af AP-blanketten – heller ikke selv om denne blanket opbevares sammen med detentions-rapporten.
Det er beklageligt at notatpligten ikke er overholdt fuldt ud i nogen af rapporterne. Jeghenstiller til Københavns Politi at indskærpe pligten til at udfylde alle detentionsrappor-tens rubrikker over for politiet på Station Amager, og jeg beder om underretning omhvad der sker i anledning af min henstilling.
8/31
Politiets Statistik – årstabeller der findes på politiets hjemmeside (www.politi.dk) – in-deholdt tidligere oplysninger om antal detentionsanbringelser af spirituspåvirkede per-soner og indbringelser til forsorgshjem eller lignende i de enkelte politikredse.Under inspektionen af Station City blev det oplyst at der er langt færre detentionsan-bringelser nu end tidligere da flere (efter udsendelsen af den nye kundgørelse i 2006)køres hjem. Politiet er dog opmærksom på ikke at køre for mange hjem.
Under inspektionen af Station Amager blev det oplyst at der ikke er ret mange detenti-onsanbringelser på denne station, men at en pæn del af detentionsanbringelserneomfatter personer der detentionsanbringes fra lufthavnen.
I Rigspolitichefens rundskrivelse af 2. februar 2006 til den nugældende detentions-kundgørelse er det anført at frihedsberøvelse som udgangspunkt sker med henblik påhjemtransport. I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til den tidligere kundgø-relse var det også anført at politiet i stigende omfang skal bringe den berusede hjem. Irundskrivelsen til den nugældende kundgørelse er det udtrykkeligt anført at der kunkan ske detentionsanbringelse hvis andre foranstaltninger ikke findes tilstrækkeligeeller egnede.
I rapporten om Station City har jeg bedt Københavns Politi om at oplyse antallet af de-tentionsanbringelser og hjembringelser i 2010, fordelt på de enkelte stationer i Køben-havn. Jeg har desuden bedt om statistisk materiale til belysning af det omtalte fald iantallet af detentionsanbringelser.
I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til den tidligere kundgørelse var det an-ført at politikredsene mere generelt burde undersøge om der i den enkelte kreds fin-des forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af den frihedsbe-røvede. Ved min sidste inspektion af detentionen på politistationen i Tårnby blev detoplyst at der ikke fandtes forsorgshjem i Tårnby politikreds.
I rapporten om Station City er jeg gået ud fra at der har været foretaget en sådan un-dersøgelse, og jeg har bedt Københavns Politi om at oplyse hvilke forsorgshjem politi-et i København har mulighed for at anvende til denne opgave.
Jeg har også bedt Københavns Politi om at oplyse hvor mange berusede personer der(for hele politikredsen) blev bragt til sygehus, forsorgshjem eller lignende i 2010, ogom dette tal afviger væsentligt fra tidligere år.
9/31
I Rigspolitichefens detentionsrapport er der rubrikker til afkrydsning af om den friheds-berøvede blev transporteret til hjemmet, overgivet til andre som på forsvarlig vis kunnetage sig af den pågældende, indbragt til hospital, indbragt til forsorgshjem eller lignen-de, eller indsat i politiets detention.
Jeg har kun bedt om rapporter om anbringelse i detentionen, og ingen af de rapportersom jeg har modtaget, vedrører (derfor) personer som er blevet bragt til hjemmet, sy-gehus, forsorgshjem eller lignende.
Jeg går ud fra at politiet er opmærksom på at der skal udfærdiges detentionsrapporterogså i disse tilfælde, jf. også rubrikkerne til notat herom i rapporten. Jeg foretager migikke mere vedrørende dette spørgsmål.
Grundlaget for detentionsanbringelsen
Efter politilovens § 11, stk. 1, skal politiet tage sig af personer der er ude af stand til attage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende og/ellerbedøvende midler, og som træffes under forhold der indebærer en fare for de pågæl-dende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed (berusede personer).Politiet skal efter lovens § 11, stk. 4, tage stilling til om de pågældende skal tilbage-holdes, f.eks. med henblik på indsættelse i detentionen. Indsættelse i detentionen kankun ske hvis overgivelse til andre, f.eks. hjemmet, eller indbringelse til hospital, for-sorgshjem eller lignende, ikke findes tilstrækkelig til at afværge faren (bekendtgørel-sens og kundgørelsens § 2, stk. 1 og 2). Personer der er tilbageholdt af politiet af an-dre grunde end beruselse, må som udgangspunkt ikke anbringes i detentionen, jf. be-kendtgørelsens § 1, stk. 2, og kundgørelsens § 34, stk. 1. Hvis detentionen undtagel-sesvis anvendes til anbringelse af ikke-berusede personer, finder bekendtgørelsen ik-ke anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 2. pkt., og kundgørelsens § 34, stk. 2.
Politiloven, detentionsbekendtgørelsen og kundgørelsen indeholder særlige regler omdetentionsanbringelse af børn, og detentionsrapporten indeholder (som alleredenævnt) særlige rubrikker til brug ved detentionsanbringelse af de 12-17 årige. Efterdetentionsbekendtgørelsens § 8 skal forældremyndighedens indehaver og de socialemyndigheder uopfordret underrettes om frihedsberøvelsen hvis den frihedsberøvedeer under 18 år.
1 af de 9 detentionsanbringelser der indgår i min undersøgelse, vedrører en ung dervar 17 år på tidspunktet for anbringelsen i detentionen. De særlige rubrikker i detenti-onsrapporten til notat når der er tale om 12-17 årige, er ikke udfyldt, men det fremgår
10/31
af AP-blanketten der er vedhæftet rapporten, at moderen og socialforvaltningen blevunderrettet om anbringelsen.
Selv om det fremgår af en (vedhæftet) AP-rapport at der er sket underretning, skal ru-brikkerne til notat herom i detentionsrapporten som nævnt ovenfor også udfyldes. Jeggår ud fra at politiet på Station Amager fremover vil være opmærksom på også at ud-fylde disse rubrikker ved detentionsanbringelse af personer under 18 år.
Årsagen til frihedsberøvelsen er angivet i alle tilfælde. I 2 tilfælde er angivet strafbareforhold og i 1 tilfælde lufthavnsloven/beruselse. I 5 tilfælde er anført politiloven og/ellerberuser og i det sidste tilfælde ordensbekendtgørelsen (idet jeg går ud fra at ”OBG”sigter hertil).
Det fremgår af detentionsrapporten (rubrikkerne til afkrydsning om påvirkning) eller afdet øvrige materiale at alle de frihedsberøvede var påvirkede af alkohol, og at 2 af defrihedsberøvede også var påvirket af andre berusende og/eller bedøvende midler.
I 2 af de 7 tilfælde hvor jeg har modtaget hele detentionsrapporten, er det kun afkryd-set at den frihedsberøvede var påvirket af alkohol, men ikke i hvilken grad. I det ene afdisse tilfælde er det dog i AP-blanketten noteret at den frihedsberøvede var megetfuld. I 3 andre tilfælde blev den frihedsberøvede skønnet påvirket i svær grad og i 2tilfælde i middel grad. Af lægeerklæringen i det ene af de 2 tilfælde hvor side 1 af de-tentionsrapporten mangler, fremgår det at lægen anså den pågældende for spirituspå-virket i over middel grad.
Ved en dom af 21. december 2005 ved Retten i Randers blev det statueret at en an-bringelse i detentionen havde været ulovlig. Den pågældende havde været beruset imiddel grad. Ifølge retten havde der imidlertid ikke været grundlag for at fastslå at denpågældende ikke havde kunnet tage vare på sig selv, eller at han havde været til farefor andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed på en sådan måde at det varnødvendigt med detentionsanbringelse. Statsadvokaten i Aalborg ankede sagen, menanken blev afvist af Vestre Landsret da statsadvokaten ikke er tillagt beføjelser i ensådan sag uden for strafferetsplejen, jf. retsplejelovens § 468, og da statsadvokatenheller ikke efter de almindelige regler om rettergangsfuldmægtige i retsplejelovens ka-pitel 25 har adgang til at repræsentere politimesteren (nu politidirektøren). Dommen(og landsrettens kendelse) kan ses i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, s. 2491.
11/31
Ved en tidligere dom af 7. september 1995 fandt Østre Landsret at en detentionsan-bringelse måtte medføre erstatningspligt. Selv om den detentionsanbragte var spiri-tuspåvirket og ophidset, fandt retten ikke grundlag for at fastslå at han havde balance-besvær eller i øvrigt ikke kunne tage vare på sig selv. Denne dom kan ses i Ugeskriftfor Retsvæsen 1996, s. 21.
Jeg har ikke fundet grundlag for at undersøge om betingelserne i bekendtgørelsensog kundgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter detentionsanbringelse kun kan ske hvis mindreindgribende foranstaltninger ikke anses for tilstrækkelige, har været opfyldt i de enkel-te tilfælde, men jeg har noteret mig at der har været tale om beruselse i enten sværeller middel grad i de 7 tilfælde hvor det fremgår af enten detentionsrapporten ellerlægeerklæringen.
Jeg foretager mig således ikke mere vedrørende spørgsmålet om grundlaget for de-tentionsanbringelserne i de konkrete tilfælde, men bemærker generelt at jeg går ud fraat politiet er opmærksom på at en beruset person kun kan detentionsanbringes hvisbetingelserne i bekendtgørelsens og kundgørelsens § 2, stk. 2, er opfyldte.
Jeg anser det som enkeltstående fejl at der i 2 tilfælde ikke er sat kryds i rubrikkerne tilangivelse af graden af påvirkning. Jeg har i den forbindelse noteret mig at der i detene tilfælde samtidig var tale om påvirkning af andet end alkohol.
Efter bekendtgørelsens § 9 skal der ved alle detentionsanbringelser ske lægeunder-søgelse.
Lægetilsyn skal efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, og kundgørelsens § 13, stk. 1, fo-retages enten ved tilkald af læge/vagtlæge eller ved undersøgelse på skadestue, altefter hvad der under hensyn til tid og afstand må anses for mest hensigtsmæssigt.
Under inspektionen af Station City blev det oplyst at der er en fælles ordning med læ-getilsyn af detentionsanbragte (og andre frihedsberøvede hvor der er behov for enlæge) for alle politistationerne i København. I ordningen deltager 10-15 læger der skif-tes til at have vagt, og som kan tilkaldes centralt. Når der anbringes nogen i detentio-nen (eller der er brug for en læge til f.eks. blodprøvetagning), ringer politiet og oplyserhvad der skal bruges læge til. Der sendes herefter en læge ud fra en vagtliste. Ord-ningen fungerer udmærket, men der kan dog være ventetid hvis der kommer et opkaldom læge kort tid efter at der er sendt en læge til en af de andre detentioner.
12/31
Der var lægetilsyn i alle sagerne, som er foretaget af 6 forskellige læger.
Lægeundersøgelse skal efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 9 og kundgørel-sens § 13, stk. 1, ske inden ”endelig” anbringelse i detentionen. Indtil den frihedsberø-vede er lægeundersøgt, er anbringelse i detentionen således foreløbig, og der skal iden periode føres et skærpet tilsyn med den pågældende, jf. bekendtgørelsens § 9,stk. 3 og 4, og kundgørelsens § 10, stk. 2 og 3.
Tidspunkt for lægeundersøgelse, lægens navn og (et kort referat af) lægens bemærk-ninger skal anføres i detentionsrapporten, jf. kundgørelsens § 13, stk. 3. I bestemmel-sen er det præciseret at det altid (dvs. som minimum) skal angives om lægen finder atder er noget helbredsmæssigt til hinder for anbringelse af den pågældende i detentio-nen. I Rigspolitichefens detentionsrapport er der en rubrik til afkrydsning herom.
Jeg mangler som tidligere nævnt s. 1 i 2 af rapporterne. Kun i én af de øvrige 7 rap-porter er tidspunktet for lægeundersøgelsen og lægens navn angivet i selve detenti-onsrapporten. Også kun i dette ene tilfælde er der sat kryds i den nævnte rubrik.
Selv om lægens navn og tidspunktet for lægeundersøgelsen fremgår af lægeerklærin-gen, og denne skal vedlægges detentionsrapporten, skal detentionsrapporten ogsåindeholde de nævnte oplysninger. Det er derfor beklageligt at der ikke er oplysningherom i 6 af rapporterne. Jeg henviser til min henstilling ovenfor under pkt. 3.2 omindskærpelse af notatpligten over for politiet på Station Amager, og jeg foretager migpå denne baggrund ikke mere vedrørende dette forhold.
Hvis lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger, skal det ske på blanket P153 (bi-lag 2 til kundgørelsen) der er udarbejdet af Den Almindelige Danske Lægeforening (nuLægeforeningen) og Rigspolitichefen, jf. § 14 i kundgørelsen samt Rigspolitichefensrundskrivelse af 2. februar 2006. Denne blanket er udfyldt i alle sagerne.
Tidspunktet for tilkald af læge
Tidspunktet for tilkald af læge skal ligeledes anføres i detentionsrapporten, jf. kundgø-relsens § 6, stk. 1, sidste pkt. Det er noteret på side 1 i alle de 7 rapporter hvor jeg harmodtaget hele rapporten.
I AP-blanketten er der (også) en rubrik til notat om tidspunktet for tilkald af læge, menden er ikke udfyldt i nogen af de 2 tilfælde hvor side 1 af detentionsrapporten mangler.
13/31
Jeg går ud fra at tidspunktet i de 2 tilfælde fremgår af s. 1 af detentionsrapporternesom jeg har bedt om ovenfor.
Der er hverken i bekendtgørelsen eller kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmel-ser inden for hvilke der skal ske tilkald af læge. Derimod er det i bekendtgørelsens §5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1, anført at politiet under transporten til politi-stationen skal underrette vagthavende om tilbageholdelsen. Den vagthavende skalherefter – dvs. allerede mens politiet er på vej til politistationen med den berusede, ogifølge de nævnte bestemmelser uden unødigt ophold – tilkalde en læge med henblikpå lægeundersøgelse af den frihedsberøvede.Bestemmelserne om at tilkald skal ske ”uden unødigt ophold” har til formål at afkortetiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrevaf 28. juni 2001 til den tidligere kundgørelse. Det fremgår dog at den ovennævnte re-gel ikke gælder hvis transporttiden er af ”kortere varighed”, jf. bekendtgørelsens § 5,stk. 1, sidste pkt., og kundgørelsens § 6, stk. 1, 3. pkt. Rigspolitichefen har i rundskri-velsen af 2. februar 2006, pkt. 4, fremhævet at denne undtagelse kun gælder når”transporttiden er meget kort”.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er at det skal vurderes om det er for-svarligt at anbringe den detentionsanbragte i detentionen (eller lade vedkommendeforblive dér), eller om den pågældende eventuelt skal behandles på sygehus, hos læ-ge eller lignende, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2, og kundgørelsens § 13, stk. 2. Det-te forudsætter at tilkald af læge sker snarest muligt efter underretningen af vagtha-vende, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, 1. pkt. og kundgørelsens § 6, stk. 1, 2. pkt.(uden unødigt ophold) – med henblik på at lægeundersøgelse af den detentionsan-bragte kan ske ”hurtigst muligt” efter indbringelsen, jf. pkt. 4 i rundskrivelsen af 2. fe-bruar 2006.
Tidspunktet for underretningen af vagthavende (under transporten, jf. bekendtgørel-sens § 5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1) er ikke angivet i nogen tilfælde, og derskal ifølge kundgørelsen heller ikke gøres notat herom.
Det er derfor ikke muligt at se hvor lang tid der gik fra underretningen af vagthavendetil tilkaldet af læge.Der er notat om tidspunktet for indbringelsen i alle tilfælde og – som nævnt – om tids-punktet for lægetilkald i 7 af de 9 tilfælde. I alle 7 tilfælde er lægetilkald sket efter ind-
14/31
bringelsen. (I 1 tilfælde er der fejl i tidspunktet for indbringelsen i detentionsrapporten;det korrekte tidspunkt fremgår af AP-blanketten).
Tidspunktet og stedet for tilbageholdelsen fremgår af alle rapporterne. Det fremgårheraf at der gik mellem 10 og 20 minutter fra tilbageholdelsen til indbringelsen.
Jeg går ud fra at det forhold at der først blev tilkaldt læge samtidig med eller efter ind-bringelsen, (i nogle af tilfældene) kan have sammenhæng med den korte tid der gik fraanholdelsen til indbringelsen, jf. bestemmelsen om transporttid af ”kortere varighed” ibekendtgørelsens § 5, stk. 1, sidste pkt., og kundgørelsens § 6, stk. 1, 3. pkt.
Da der imidlertid i alle 7 tilfælde først blev tilkaldt læge efter indbringelsen, henlederjeg for god ordens skyld politiets opmærksomhed på pkt. 4 i Rigspolitichefens rund-skrivelse af 2. februar 2006. Her er det fremhævet at undtagelsen med hensyn til til-kald af læge før indbringelsen kun gælder når transporttiden er ”meget kort”, og at deri hvert enkelt tilfælde bør foretages en konkret vurdering af varigheden af transportti-den.
Lægetilkald skete i 5 af de 7 tilfælde hvor tidspunktet for lægetilkald fremgår, mellem 4og 15 minutter efter indbringelsen, og i de sidste 2 tilfælde henholdsvis 19 og 23 mi-nutter efter indbringelsen.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilkald dersker mere end 10-15 minutter efter indbringelsen til politistationen, ikke er snarest mu-ligt.
Min udtalelse er udfærdiget på grundlag af den tidligere gældende kundgørelse, hvorder ikke var en bestemmelse som i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og den nugældendekundgørelses § 6, stk. 1, der, som allerede nævnt, har til hensigt at tidspunktet for læ-getilkald – i de fleste tilfælde – bliver rykket frem.
Da det kun er i enkeltstående tilfælde at lægetilkald er sket mere end 15 minutter efterindbringelsen, giver det mig ikke anledning til at foretage mig mere.
Tidspunktet for lægetilsyn
Der er ikke fastsat tidsmæssige bestemmelser for hvornår der skal ske lægetilsyn.Dog er det i kundgørelsens § 1, stk. 1, sidste pkt., præciseret at den pågældendestraks skal undersøges af en læge hvis der er mistanke om at pågældende er syg, el-
15/31
ler har pådraget sig skader af ikke ringe omfang. Men som nævnt under pkt. 3.4.1 idenne rapport, har bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1, 2. pkt.,om tilkald af læge allerede under transporten til formål at afkorte tiden indtil lægetilsynkan udføres, og som det også er nævnt fremgår det nu udtrykkeligt af rundskrivelsenaf 2. februar 2006 at lægetilsyn skal ske ”hurtigst muligt”.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er som tidligere nævnt at vurdere omdet er forsvarligt at anbringe den detentionsanbragte i detentionen (eller lade ved-kommende forblive dér), eller om den pågældende eventuelt skal behandles på syge-hus, hos læge eller lignende. Dette forudsætter, som det nu også er angivet i rund-skrivelsen, at lægeundersøgelse af den detentionsanbragte sker hurtigst muligt efterindbringelsen.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilsyn dersker mere end 1 time efter indbringelsen, efter min opfattelse ikke er snarest muligt.Min udtalelse er udfærdiget før indførelsen af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5,stk. 1, der har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald (og dermed lægetil-syn).
Tidspunktet for lægetilsynet fremgår som tidligere nævnt i alle 9 tilfælde af lægeerklæ-ringerne, men kun i ét tilfælde også af detentionsrapporten (hvor tidspunktet er detsamme som i lægeerklæringen).
I de 2 tilfælde hvor tidspunktet for lægetilkald ikke fremgår, er det ikke muligt at sehvor lang tid der gik fra lægetilkald til lægetilsyn. Lægetilsyn fandt i de andre 7 tilfældested mellem 30 minutter og 1 time og 3 minutter efter lægetilkaldet.
Jeg har noteret mig at lægetilsyn i alle sager er sket hurtigt og på nær i 1 tilfælde min-dre end 1 time efter indbringelsen. Jeg har i den forbindelse noteret mig at lægen i ettilfælde i attestationsskemaet har bemærket at der var kø på motorvejen.
Oplysninger fra kriminalregisteret
Efter kundgørelsens § 10 skal den vagthavende inden der foretages visitation og læ-geundersøgelse, indhente oplysninger om den frihedsberøvede i kriminalregisteret,herunder med henblik på at afgøre om der ved endelig detentionsanbringelse skaliværksættes et skærpet tilsyn, jf. bekendtgørelsens § 15 og kundgørelsens § 24. Op-lysningerne skal udskrives og opbevares sammen med detentionsrapporten i mini-mum 2 år, jf. kundgørelsens § 28.
16/31
På blanket P 152 skal det afkrydses at der er vedlagt en udskrift fra kriminalregisteret,og det er ved en parentes i rubrikken præciseret at det er obligatorisk at vedlægge ensådan udskrift.
Det er i 3 tilfælde ikke afkrydset at der er vedlagt en udskrift fra kriminalregisteret, meni 2 af de 3 tilfælde er der vedlagt (vedhæftet) en sådan udskrift.
I begge de 2 tilfælde hvor s. 1 af detentionsrapporten mangler, er der en udskrift frakriminalregisteret.
Jeg anser det ene tilfælde hvor der ikke er vedlagt en udskrift fra kriminalregisteret,som et enkeltstående tilfælde.
For så vidt angår den manglende afkrydsning på detentionsrapporten i 3 tilfælde hen-viser jeg til min henstilling ovenfor om indskærpelse af notatpligten.
Udskrift fra kriminalregisteret skal som nævnt indhentes inden der foretages visitationog lægeundersøgelse.
Kun i ét tilfælde foreligger der en udskrift der er udskrevet forud for både visitation oglægeundersøgelse. I dette tilfælde, der vedrører en anbringelse den 4. november2010, foreligger der 2 udskrifter, og tidspunktet er i den ene af disse udskrifter 7 minut-terførdet tidspunkt den pågældende blev frihedsberøvet. Den anden udskrift er ud-skrevet efter visitationstidspunktet, men før lægeundersøgelsen.
I 6 andre tilfælde er udskriften også udskrevet efter visitationstidspunktet, men før læ-geundersøgelsen, mens udskriften i det sidste tilfælde (der vedrører den ene af an-bringelserne den 14. november 2010) først er udskrevet efter lægeundersøgelsen.
Jeg er opmærksom på at tidspunktet for udskriften ikke nødvendigvis er sammenfal-dende med tidspunktet for undersøgelsen i kriminalregisteret, jf. også opfølgningsrap-porten fra min sidste inspektion af detentionen i Tårnby. Ud over at gøre opmærksompå at oplysningerne i kriminalregisteret skal indhentes før visitation og lægeundersø-gelse, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
17/31
Fremstilling og visitation mv.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, og kundgørelsens § 7, stk. 1, 1. pkt., skal den fri-hedsberøvede ved ankomsten til politistationen straks fremstilles for den vagthavende.Den vagthavende skal indføre den pågældendes data og tidspunkterne for tilbagehol-delsen og fremstillingen i detentionsrapporten samt i POLSAS, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., ikundgørelsen.
I detentionsrapporten er der en rubrik til angivelse af tidspunktet for fremstillingen forvagthavende. Der er endvidere rubrikker til angivelse af vagthavendes vurdering affrihedsberøvedes tilstand i relation til påvirkning af alkohol og af andre berusendeog/eller bedøvende midler samt i relation til skader og spor.
I 6 af de 7 tilfælde hvor jeg er i besiddelse af hele detentionsrapporten, er tidspunktetfor fremstilling for vagthavende anført. I det sidste tilfælde er der kun anført navn ogdato. Jeg anser den manglende angivelse af tidspunktet for en enkeltstående for-glemmelse.
Tidspunktet for fremstilling for vagthavende fremgår ikke i de 2 tilfælde hvor jeg ikkehar hele rapporten.
Det fremgår ved (for- og) efternavn eller tjenestenummer hvem fremstillingen er sketfor.
Til orientering kan jeg oplyse at Rigspolitichefen og Justitsministeriet i sagen om mininspektion af detentionen i Horsens har udtalt at den vagthavendes undersøgelse afpersoner der påtænkes detentionsanbragt, må ske i tidsmæssig tæt tilknytning til per-sonens indbringelse til politistationen. Rigspolitichefen mener mere generelt at dersom hovedregel ikke bør gå mere end 20 minutter fra indbringelsen af en person tilvagthavendes visitation af den indbragte. Justitsministeriet tilsluttede sig denne opfat-telse, men mener dog ikke at kunne udelukke at der i særlige tilfælde på grund af etstort arbejdspres på politistationen vil kunne gå mere end 20 minutter før fremstillin-gen kan ske. Jeg noterede mig det oplyste.
Fremstilling er i alle de 6 tilfælde hvor tidspunktet herfor fremgår, sket samtidig medindbringelsen.
18/31
Jeg har noteret mig at fremstilling i alle disse tilfælde er sket med det samme efterindbringelsen.
Vagthavende har i 2 tilfælde gjort notat om skader og spor i forbindelse med sin vur-dering af den frihedsberøvedes tilstand. I lægeerklæringen skal lægen gøre notat omeventuelle friske læsioner. Lægeerklæringerne i den ene af de 2 sager indeholder og-så oplysning herom og om at den pågældende var orienteret om at opsøge skadestu-en efter løsladelsen.
I 1 af de tilfælde hvor vagthavende ikke har gjort notat om skader eller spor, er der ilægeerklæringen oplysning om en flænge over det ene øjenbryn der burde limes/sys. Ikonklusionen har lægen anført at den pågældende inden for 4-5 timer skulle til skade-stuen for at få dette gjort. Den frihedsberøvede blev løsladt til gaden ca. 3 timer sene-re. Der er tale om den ene af anbringelserne den 14. november 2010, j.nr. 0107-77111-03505-10.
Jeg beder om at få oplyst om politiet gjorde den frihedsberøvede opmærksom på læ-gens bemærkninger i forbindelse med løsladelsen. Jeg anser i øvrigt det manglendenotat i detentionsrapporten om flængen som en enkeltstående fejl.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1, og kundgørelsens § 11, stk. 1, skal der inden denforeløbige anbringelse i detentionen og inden lægeundersøgelsen bliver foretaget, skevisitation af den frihedsberøvede.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, og kundgørelsens § 11, stk. 2, skal den frihedsbe-røvede ved visitationen fratages penge og værdigenstande samt i øvrigt alle genstan-de som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personereller på ting. Alle lommer skal tømmes, og vrangen skal vendes ud hvis det er muligt.Ved visitationen bør der så vidt muligt medvirke 2 polititjenestemænd til undersøgelseaf den frihedsberøvede.
Hvis omstændighederne tilsiger en visitation der kan krænke blufærdigheden, mådenne visitation kun foretages af personer af samme køn som den frihedsberøvede, jf.bekendtgørelsens § 10, stk. 3, og kundgørelsens § 11, stk. 3. Er det ikke muligt atgennemføre en sådan visitation inden endelig detentionsanbringelse, foretages fore-løbigt en visitation efter stk. 2. Den frihedsberøvede skal herefter undergives et skær-
19/31
pet tilsyn, jf. bekendtgørelsens § 15 og kundgørelsens § 24, indtil visitation som be-skrevet i bestemmelsernes stk. 3, 1. pkt., har fundet sted.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 4, og kundgørelsens § 12, stk. 3, skal politiet sørgefor at effekter der fratages den frihedsberøvede, holdes adskilt fra effekter der tilhørerandre frihedsberøvede.
Penge og værdigenstande samt navnene på de polititjenestemænd der har foretagetvisitationen, skal noteres i detentionsrapporten, jf. § 12, stk. 2, i kundgørelsen. Det erudtrykkeligt anført i bestemmelsen at det er tilstrækkeligt at anføre initialer eller tje-nestenummer hvis dette ikke kan medføre tvivl om hvem der har foretaget visitationen.Det skal også angives i detentionsrapporten hvis den pågældende ikke fratages effek-ter, jf. kundgørelsens § 12, stk. 1, sidste pkt.
Det fremgår af rapporterne og/eller AP-blanketterne at der i alle tilfælde er foretagetvisitation. I de 2 tilfælde hvor side 1 mangler, fremgår det ikke hvilken bestemmelsedet er sket efter, og det fremgår heller ikke i 4 af de andre tilfælde. I alle de øvrige til-fælde er visitation sket efter kundgørelsens § 11, stk. 2.
Jeg henviser til min indskærpelse i pkt. 3.2 af notatpligten i detentionsrapporten.
Det ene af de tilfælde hvor det ikke fremgår efter hvilken bestemmelse visitationenskete, drejer sig om en detentionsanbringelse af en kvinde. Af AP-blanketten fremgårdet at visitationen blev foretaget af en kvindelig betjent.
I 2 tilfælde mangler der oplysning om tidspunktet for den foreløbige anbringelse i de-tentionen i rubrikken hertil i detentionsrapporten, men i det ene af disse tilfælde er deroplysning herom i AP-blanketten.
Både i detentionsrapporten og i AP-blanketten er der en rubrik til angivelse af tids-punktet for visitationen, og dette tidspunkt fremgår i alle tilfælde. Visitationen er fore-taget inden eller i enkelte tilfælde samtidig med den foreløbige detentionsanbringelse(og inden lægeundersøgelsen).
I alle detentionsrapporterne er det med tjenestenummer og i visse tilfælde også mednavn angivet hvem der foretog visitation af den frihedsberøvede. Oplysning heromfremgår også af AP-blanketterne i (bl.a.) de 2 tilfælde hvor side 1 af detentionsrappor-ten mangler.
20/31
For god ordens skyld kan jeg til orientering oplyse at Justitsministeriet i forbindelsemed min inspektion af detentionen i Holbæk har udtalt at det efter Justitsministerietsopfattelse ikke er hensigtsmæssigt kun at notere et fornavn, men at både fornavn ogefternavn eller de initialer der bruges som identifikation i forbindelse med politietssagsstyringssystem, eller polititjenestemandens tjenestenummer, bør anføres.
Der er i et enkelt tilfælde noteret 2 tjenestenumre på AP-blanketten, men kun 1 navn idetentionsrapporten og det er derfor uklart om der medvirkede 1 eller 2 polititjeneste-mænd ved denne visitation. I alle de øvrige tilfælde medvirkede der kun 1 polititjene-stemand.
Jeg foretager mig ikke noget i den anledning ud over at henvise til at der efter be-stemmelsen i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, ”så vidt muligt” skal medvirke 2 polititje-nestemænd ved visitationen.
Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder både et felt til afkrydsning hvis der erfrataget effekter, f.eks. penge, og et felt til afkrydsning hvis der ikke er frataget noget.Hvis der er frataget effekter, skal det angives hvilke effekter der er tale om. Disse ru-brikker er udfyldt i 4 af de 7 tilfælde.
Den AP-blanket som politiet på Station Amager anvender, indeholder rubrikker til notatom hvilke værdigenstande (penge og andet) der er frataget. I 1 af tilfældene er der ik-ke en sådan blanket, men det fremgår af detentionsrapporten at der blev frataget pen-ge. I 2 af de øvrige tilfælde er der ikke notater i rubrikkerne i AP-blanketten. I det eneaf disse tilfælde fremgår det af detentionsrapporten at der blev frataget effekter. Detandet er et af de tilfælde hvor side 1 af detentionsrapporten mangler. Den frihedsbe-røvede har kvitteret for udlevering af effekter i dette tilfælde, og jeg går derfor ud fra atder blev frataget effekter.
Hvis det er rigtigt forstået, fremgår det herefter at der blev frataget penge og/eller ef-fekter i alle tilfælde.
I Rigspolitichefens rapport er der et felt til angivelse af hvem der udleverede effekter.Et sådant felt er der ikke i AP-blanketten, men der er et felt til notat om hvem der løs-lod den pågældende. Jeg går ud fra at den der løslader, normalt også udleverer effek-ter.
21/31
Både i detentionsrapporten og i AP-blanketten er der rubrikker til kvittering fra den fri-hedsberøvede og til eventuelle bemærkninger hvis den pågældende ikke ønsker atkvittere for modtagelsen af effekter ved løsladelsen.
Siden til kvittering mangler i 2 tilfælde i de modtagne detentionsrapporter. Der er i in-gen af de øvrige tilfælde en kvittering fra den tilbageholdte for udlevering af effekter idetentionsrapporten, men i 5 af AP-blanketterne er der en sådan kvittering. I yderlige-re et tilfælde er der et notat om at den pågældende ikke ønskede at kvittere.
Selv om der er rubrikker til kvittering i AP-blanketten, skal rubrikkerne i detentionsrap-porten som tidligere nævnt også udfyldes. Jeg går ud fra at politiet på Station Amagerfremover vil bede den frihedsberøvede om at kvittere for udlevering af effekter i deten-tionsrapporten i stedet for på AP-blanketten.
Kontakt med pårørende mfl.
Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen, og § 9, stk. 1, i kundgørelsen, skal den frihedsbe-røvede inden anbringelsen i detentionen gøres bekendt med retten til at få kontaktmed pårørende og/eller arbejdsgiver. Hvis den pågældende endvidere er frihedsberø-vet i anledning af et strafbart forhold, anvendes reglerne i Justitsministeriets cirkulæ-reskrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 – der nu er afløst af cirkulæreskrivelse nr. 9155af 18. marts 2010. Efter kundgørelsens § 9, stk. 2, skal det i detentionsrapporten note-res at den pågældende er vejledt i overensstemmelse med stk. 1.
Den AP-blanket som Station Amager anvender, indeholder også rubrikker til notatherom.
Der er notat om at der er vejledt om retten til at få kontakt med pårørende eller ar-bejdsgiver i 4 af de 7 detentionsrapporter, og i yderligere en rapport er det noteret atdet ikke var muligt på grund af den pågældendes tilstand. I AP-blanketten i dette til-fælde er det noteret at der skete mundtlig vejledning.
Jeg har ikke fundet anledning til at afklare denne tilsyneladende uoverensstemmelsemellem det anførte i detentionsrapporten og AP-blanketten.
I det ene af de 2 tilfælde hvor der ikke er notat i detentionsrapporten om vejledning,fremgår det af AP-blanketten at den pågældende blev vejledt, men ikke af hvem. I det
22/31
ene af de tilfælde hvor side 1 i detentionsrapporten mangler, fremgår det af AP-blanketten at der blev vejledt.
Jeg har noteret mig at politiet på Station Amager således er opmærksom på vejled-ningspligten i relation til kontakt med pårørende mfl.
Efter § 13 i bekendtgørelsen og kundgørelsens § 22, stk. 1, har vagthavende ansvaretfor at der føres et effektivt tilsyn med detentionsanbragte personer. Efter bekendtgø-relsens § 14, stk. 1, og kundgørelsens § 23, stk. 1, skal tilsyn ske ved fremmøde i de-tentionen så hyppigt som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligtmindst en gang hver halve time. Hvis den frihedsberøvede efter lægeundersøgelsener tilset to gange ved fremmøde, og hvis den pågældende ikke skønnes at være i entilstand der kræver at fremtidige tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efter-følgende tilsyn efter bestemmelsens stk. 2, ske via lytte- og overvågningsudstyr der ergodkendt af Rigspolitichefen til elektronisk overvågning. Selve anbringelsen udgør ik-ke et tilsyn i den forbindelse. Tilsvarende gælder lægeundersøgelsen (se bekendtgø-relsens § 14, stk. 2, sidste pkt., og kundgørelsens § 23, stk. 2, sidste pkt.).
Ved min sidste inspektion af Station Amager blev det, som det fremgår af citatet i pkt.2 ovenfor, oplyst at Station Tårnbys overvågningsudstyr var godkendt af Rigspolitiche-fen, og jeg går ud fra at det fortsat forholder sig sådan.
Station Amagers overvågningssystem omfatter bl.a. en farveskærm, og under inspek-tionen af Station Bellahøj blev det oplyst at farver er bedre til at vise detaljer somf.eks. blod og opkast.Tilsyn via lytte- og overvågningsudstyr skal – ligesom tilsyn ved fremmøde – ske såhyppigt som den frihedsberøvedes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligtmindst en gang hver halve time, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, og kundgørelsens §23, stk. 3. Opstår der under denne form for tilsyn tvivl om den frihedsberøvedes til-stand, skal der straks iværksættes tilsyn ved fremmøde. Hvis der opstår mistanke omat den pågældende er så syg at det taler imod fortsat detentionsanbringelse, skal derstraks tilkaldes læge eller ambulance (bekendtgørelsens § 14, stk. 4, og kundgørel-sens § 23, stk. 4).
Når tilsyn ved fremmøde eller ved elektronisk overvågning er udført, skal det noteres idetentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemand
23/31
der har udført tilsynet, jf. kundgørelsens § 25. Det skal efter bestemmelsen også anfø-res om tilsynet er sket elektronisk eller ved personligt fremmøde ved angivelse af Eeller F, jf. angivelsen i detentionsrapporten oven over tilsynsrubrikkerne.
I nærmere angivne tilfælde skal der ske et skærpet tilsyn med den frihedsberøvede.Det er f.eks. tilfældet i tiden indtil lægeundersøgelse har fundet sted, dvs. mens an-bringelsen er foreløbig, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4, og kundgørelsens § 10,stk. 2 og 3. Ved et skærpet tilsyn forstås efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og kund-gørelsens § 24, stk. 2, et tilsyn hvor den detentionsanbragte tilses hyppigere end engang hver halve time. Efter omstændighederne kan et skærpet tilsyn indebære kon-stant overvågning.
Et skærpet tilsyn kan kun ske ved fremmøde i detentionen, jf. bekendtgørelsens § 15,stk. 3, og kundgørelsens § 24, stk. 3. Er der iværksat et skærpet tilsyn, skal det note-res i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjeneste-mand der har udført tilsynet, jf. kundgørelsens § 25. Et skærpet tilsyn skal angives vedet S, jf. angivelsen i begge detentionsrapporter oven over tilsynsrubrikkerne.
Rigspolitichefen har i den tidligere nævnte rundskrivelse af 26. april 2006 (også) udtaltsig om fremgangsmåden ved tilsyn ved fremmøde.
I 2 af de 9 tilfælde er der ingen tilsynsnotater på den side af detentionsrapporten derbenyttes til notater om tilsyn. Det drejer sig om en anbringelse den 6. november 2010og en af anbringelserne den 14. november 2010 (j.nr. 0107-77111-03505-10). I først-nævnte tilfælde varede anbringelsen 3 timer og 22 minutter og i det andet tilfældeknap 3 timer. Det sidstnævnte tilfælde er det tidligere omtalte tilfælde hvor det i læge-erklæringen er anført at den frihedsberøvede skulle tilses på skadestuen inden for 4-5timer, men hvor der skete løsladelse til gaden.
Jeg beder om at få oplyst årsagen til at der ikke er notater om tilsyn i disse tilfælde.
Da jeg ikke har modtaget tilsynsnotater i disse 2 tilfælde, indgår de ikke i gennemgan-gen nedenfor om tilsyn.
I de øvrige 7 tilfælde er der tilsynsnotater, men i 3 af tilfældene er der kun henholdsvis1, 2 og 3 tilsynsnotater.
24/31
Ved undersøgelse af spørgsmålet om overholdelse af bestemmelserne om tilsyn medde detentionsanbragte er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i tidspunktet forhenholdsvis den foreløbige og den endelige anbringelse i detentionen.
I 2 tilfælde er rubrikken til angivelse af tidspunktet for foreløbig anbringelse i detentio-nen ikke udfyldt i detentionsrapporten, men i det ene af disse tilfælde fremgår dettetidspunkt af AP-blanketten. I det andet tilfælde lægger jeg tidspunktet for fremstillingentil grund idet jeg går ud fra at den frihedsberøvede i dette tilfælde – ligesom i de øvrigetilfælde – blev anbragt foreløbigt i detentionen umiddelbart herefter.
Rubrikken om endelig anbringelse er kun udfyldt i 1 af de 7 tilfælde der indgår i minundersøgelse, men det fremgår i alle tilfælde hvornår der var lægetilsyn. Jeg læggersom det også fremgår af pkt. 3.7.2 i alle tilfælde tidspunktet for lægeundersøgelsen tilgrund.
Tilsyn under foreløbig anbringelse i detentionen (skærpet tilsyn)
Mens anbringelsen er foreløbig, skal der som tidligere nævnt føres et skærpet tilsynmed den anbragte, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4, og kundgørelsens § 10, stk. 3.Ved et skærpet tilsyn forstås som nævnt et tilsyn hvor den detentionsanbragte tilseshyppigere end en gang hver halve time. Disse tilsyn kan kun ske ved fremmøde i de-tentionen.
Lægeundersøgelsen fandt i de 7 tilfælde sted mellem 33 minutter og 1 time og 20 mi-nutter efter den foreløbige anbringelse i detentionen.
I 4 af de 7 tilfælde blev der ifølge detentionsrapporten ført tilsyn med den detentions-anbragte under den foreløbige anbringelse. I 2 af tilfældene var der 2 tilsyn under denforeløbige anbringelse og i de 2 andre tilfælde 1 tilsyn. Tilsyn fandt sted efter hen-holdsvis 3 og 15 minutter i det første tilfælde – som er det tilfælde hvor den foreløbigeanbringelse varede 33 minutter – og efter henholdsvis 25 og 15 minutter i det andettilfælde hvor lægeundersøgelsen fandt sted 30 minutter derefter. I de 2 andre tilfældefandt tilsyn sted henholdsvis 15 og 32 minutter efter den foreløbige anbringelse, oglægeundersøgelsen fandt i disse tilfælde sted henholdsvis 30 og 5 minutter senere.Tilsynene er i de 2 førstnævnte tilfælde noteret som skærpede tilsyn (S) og i de 2 an-dre tilfælde som tilsyn ved fremmøde (F).
25/31
Et skærpet tilsyn efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og kundgørelsens § 24, stk. 2,skal som nævnt ske hyppigere end hver halve time. Jeg har noteret mig at der i 3 afde 4 tilfælde er ført skærpede tilsyn, men som det også fremgår af omtalen af sager-ne, gik der i 2 af de 3 tilfælde 30 minutter fra det (sidste) noterede tilsyn under den fo-reløbige anbringelse til lægeundersøgelsen.
Da et skærpet tilsyn efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og kundgørelsens § 24, stk.2, skal ske hyppigere end hver halve time, er det i øvrigt min opfattelse at det førstetilsyn efter den foreløbige anbringelse og indtil lægeundersøgelsen ikke først kan skenår der er gået hen mod en halv time. Da jeg går ud fra at det konkrete tilfælde hvor 1.tilsyn først skete efter 25 minutter, er et enkeltstående tilfælde, giver det mig dog ikkeanledning til at foretage mig mere.
Jeg har endvidere noteret mig at tilsynene i 2 af de 4 tilfælde er noteret som skærpe-de. I det 3. tilfælde var der rettelig også tale om et skærpet tilsyn, mens det ikke er til-fældet for så vidt angår det sidste tilfælde da tilsynet først skete efter 32 minutter.
I de 3 sidste tilfælde blev der ikke ført tilsyn med den detentionsanbragte under denforeløbige anbringelse der i disse tilfælde varede henholdsvis 1 time, 1 time og 5 mi-nutter og 1 time og 12 minutter.
Det er beklageligt at der i disse tilfælde ikke blev ført (skærpet) tilsyn med den deten-tionsanbragte under den foreløbige anbringelse. Jeg går ud fra at Københavns Politivil indskærpe reglerne i bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og kundgørelsens § 24, stk. 2over for personalet på Station Amager.
Tilsyn under endelig anbringelse i detentionen
Der skete endelig anbringelse i detentionen i alle tilfælde, men der er kun notat omtidspunktet for den endelige anbringelse i detentionen i det ene af de 7 tilfælde. Tids-punktet for lægeundersøgelsen fremgår dog i alle tilfælde (af lægeerklæringen).
I det ene tilfælde hvor der er notat om tidspunktet for den endelige anbringelse i de-tentionen, er dette tidspunkt ikke identisk med tidspunktet i lægeerklæringen. Tids-punktet for den endelige anbringelse er 15 minutter efter lægeundersøgelsen i dettetilfælde. Jeg lægger derfor i det følgende i alle tilfælde tidspunktet for lægeundersø-gelsen til grund.
26/31
Det er beklageligt at der kun er notat om tidspunktet for den endelige detentionsan-bringelse i 1 tilfælde. Jeg henviser til min henstilling i pkt. 3.2 ovenfor om indskærpel-se af notatpligten.
3.7.2.1. Tidspunktet for det første tilsyn
Som nævnt ovenfor under pkt. 3.7, tæller tilsyn der er anført på tidspunktet for anbrin-gelsen og på tidspunktet for lægetilsynet, ikke med som tilsyn, jf. bekendtgørelsens §14, stk. 2, og kundgørelsens § 23, stk. 2. I 2 af de 7 tilfælde er det første tilsynsnotatsammenfaldende med tidspunktet for lægetilsynet, og jeg ser derfor bort fra dette til-syn.Det første tilsyn efter lægeundersøgelsen blev i 4 tilfælde ført mellem 10 og 33 minut-ter efter denne undersøgelse. I de 3 resterende tilfælde blev det første tilsyn ført hen-holdsvis 52 minutter, 1 time og 1 time og 11 minutter efter lægeundersøgelsen.
Jeg har ikke fundet grundlag for at undersøge baggrunden for at der i de 3 sidstnævn-te tilfælde gik (væsentligt) mere end 30 minutter før det første tilsyn fandt sted, menjeg bemærker generelt at behovet for hyppige tilsyn med en beruser alt andet lige an-tages at være størst i starten af detentionsanbringelsen.
3.7.2.2. Tidspunktet for det sidste tilsyn
Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder en rubrik til notat om hvornår den de-tentionsanbragte er endeligt udtaget af detentionen. Denne rubrik, der er kommet til iforbindelse med den seneste ændring af rapporten, er ikke udfyldt i nogen af tilfælde-ne.Det er beklageligt at der ikke er notat i denne rubrik i nogen af tilfældene. Jeg går udfra at politiet fremover vil være opmærksom på også at udfylde denne rubrik, og jeghenviser i den forbindelse også til min henstilling i pkt. 3.2. ovenfor om indskærpelseaf notatpligten.
Det fremgår heller ikke i øvrigt (af f.eks. tilsynsnotaterne) hvornår der skete udtagelseaf detentionen.
Når tidspunktet for den endelige udtagelse af detentionen ikke er oplyst, må tidspunk-tet for sidste tilsyn vurderes i forhold til løsladelsestidspunktet, som er oplyst i 6 af de
27/31
7 tilfælde, dog i nogle tilfælde kun i AP-blanketten og i det ene af disse tilfælde er detutydeligt. I det syvende tilfælde, som vedrører en beruser fra lufthavnen, er klokke-slættet oprindeligt angivet (til kl. 8.00), men det er streget over uden at der er anført etnyt tidspunkt. Jeg har ikke fundet grundlag for at undersøge baggrunden herfor, menjeg lægger til grund at den pågældende var taget ud af detentionen på dette tidspunktog herefter (som angivet i AP-blanketten) blev overført til lufthavnen. Jeg lægger såle-des tidspunktet kl. 8.00 til grund i denne sag.
Ved vurderingen af tidspunktet for det sidste tilsyn må det tages i betragtning at dermedgår tid til eventuelt toiletbesøg, udlevering af eventuelle inddragne effekter ogpenge mv., til vejledning af den detentionsanbragte og til eventuel afhøring.
I det nævnte tilfælde fra lufthavnen gik der 15 minutter mellem det sidst noterede tilsynog det overstregede tidspunkt. I 2 af de andre tilfælde gik der henholdsvis 1 time og23 minutter og 1 time og 25 minutter mellem det sidst noterede tilsyn og løsladelsen. Ide resterende 4 tilfælde gik der mellem 2 timer og 44 minutter og 4 timer og 30 minut-ter. Det drejer sig om anbringelser den 4., 9. og 13. november 2010 og den ene af an-bringelserne den 14. november 2010 (j.nr. 0107-61660-03571-10).
Det er beklageligt at der (i hvert fald) i de sidste 4 tilfælde enten ikke er ført tilsyn medde pågældende helt frem til udtagelsen af detentionen, eller at der ikke er gjort notatom udførte tilsyn. Jeg beder om at få oplyst hvorfor der ikke er tilsynsnotater i dissetilfælde frem til løsladelsen.
3.7.2.3. Intervallet mellem tilsyn
Der er som tidligere nævnt i 3 af tilfældene kun henholdsvis 1, 2 og 3 tilsynsnotaterefter lægeundersøgelsen. I det førstnævnte tilfælde er der derfor ikke intervaller mel-lem tilsyn. I de andre tilfælde er der mellem 19 og 31 minutter mellem tilsynene.Langt de fleste tilsyn i de øvrige tilfælde er sket med intervaller på mindre end eller li-ge omkring en halv time (op til 35 minutter efter det forudgående tilsyn). 9 tilsyn ersket mellem 40 minutter og 1 time efter det forudgående tilsyn.
I 1 tilfælde er der et notat forneden hvoraf det fremgår at den detentionsanbragte blevvurderet på et tidspunkt der ikke er angivet i rubrikkerne, men ikke blev fundet afrusetnok til løsladelse.
28/31
I 1 af tilfældene bemærkede lægen i sin erklæring at der skulle føres et skærpet tilsynmed den detentionsanbragte. Det første tilsyn blev udført 10 minutter efter og de næ-ste efter henholdsvis 30, 20, 10, 30, 45 og 45 minutter. 2 af tilsynene (nr. 2 og 3) ernoteret som elektroniske, 1 som skærpet (nr. 5) og de øvrige som tilsyn ved fremmø-de.
Da lægen tilkendegav at der skulle føres et skærpet tilsyn i sagen, beder jeg om enudtalelse om udførelsen af tilsyn i dette tilfælde der drejer sig om en anbringelse den5. november 2010 med j.nr. 0108-61650-02066-10.
Jeg har i øvrigt noteret mig at der kun i få tilfælde er gået mere end 35 minutter mel-lem tilsyn, og at der i disse tilfælde højst er gået 1 time.
3.7.2.4. Noteringen af hvem der har foretaget tilsyn
Navnet på den polititjenestemand der har udført tilsynet, skal noteres i detentionsrap-porten, jf. kundgørelsens § 25, stk. 3. Det fremgår af bestemmelsen at det dog er til-strækkeligt at anføre initialer eller tjenestenummer hvis det ikke kan medføre tvivl omhvem der har foretaget tilsynet.Ved alle tilsynene er der anført enten (efter)navn, tjenestenummer eller gentagelses-tegn på de polititjenestemænd der udførte tilsynet. I det ene tilfælde hvor 4 tilsyn efterhinanden er udført af den samme politibetjent, er der ud for det første tilsyn anført ful-de navn og kun fornavn og forbogstav på efternavnet ud for de 3 næste tilsyn.
Da der ikke er tvivl om hvem der har udført tilsynet, giver det mig ikke anledning tilbemærkninger at der ikke er anført det fulde navn ud for de 3 tilsyn.
3.7.2.5. Karakteren af de udførte tilsyn
De 2 første tilsyn efter lægeundersøgelsen skal, som tidligere nævnt, ifølge bekendt-gørelsens § 14, stk. 2, og kundgørelsens § 23, stk. 2, ske ved fremmøde i detentio-nen. Det gælder uanset om der under den foreløbige detentionsanbringelse har været2 tilsyn ved fremmøde. Selve lægetilsynet kan ikke medregnes i de 2 tilsyn.Det er i alle tilfælde, på nær ét, noteret hvilken type tilsyn der var tale om. I 1 tilfældeer der kun 1 tilsynsnotat efter lægeundersøgelsen, og det er noteret som et tilsyn vedfremmøde.
29/31
I 1 af de andre tilfælde var begge de 2 første (og i øvrigt eneste) tilsyn elektroniske, ogi et andet tilfælde var det andet tilsyn elektronisk. Alle de andre tilsyn var tilsyn vedfremmøde.
Jeg går ud fra at politiet er opmærksom på at de første 2 tilsyn efter anbringelsen skalske ved fremmøde. De 2 tilfælde hvor henholdsvis begge de 2 første og det andet til-syn er foretaget elektronisk, går jeg ud fra er enkeltstående tilfælde. Jeg har i den for-bindelse også noteret mig at alle andre tilsyn med de detentionsanbragte, og dermedogså tilsyn efter de 2 første tilsyn, med 2 undtagelser er noteret som tilsyn ved frem-møde. De 2 undtagelser drejer sig om et enkelt elektronisk tilsyn og 1 tilsyn hvor ka-rakteren af tilsyn ikke er angivet, og hvor der derfor meget vel kan være tale om tilsynved fremmøde.
Med meget få undtagelser er der ved alle tilsyn angivet bemærkninger i feltet hertil.Det er i det fleste tilfælde noteret om den pågældende var vågen eller sov, men ogsåbl.a. at den pågældende trak vejret, eller at der ikke var noget at bemærke (i.a.b).
Efter kundgørelsens § 26, stk. 5, skal tidspunktet for løsladelsen fremgå af detentions-rapporten og af POLSAS.
Løsladelsestidspunktet er som tidligere nævnt ikke anført i selve detentionsrapporten ialle tilfælde, men der er notat i rubrikken hertil i AP-blanketten. Som også tidligerenævnt er tidspunktet udstreget i 1 tilfælde og utydeligt i et andet tilfælde.
Vejledning om klageadgang mv.
Efter § 17 i bekendtgørelsen og kundgørelsens § 26, stk. 2, skal den frihedsberøvedeefter udtagelse af detentionen vejledes om adgangen til at klage til over detentionsan-bringelsen, om muligheden for at få en skriftlig begrundelse for anbringelsen og ommuligheden for alkoholafvænning og -behandling.Vejledning kan ske ved at udlevere Rigspolitichefens pjece ”Hvor går du hen, når dugår ud?” eller en lokal pjece med samme oplysninger, jf. kundgørelsens § 26, stk. 2.Særlige forhold kan dog gøre at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kanundlades. Jeg sigter her til tilfælde hvor den pågældende ved tidligere lejligheder harmodtaget vejledning, og til tilfælde hvor den detentionsanbragte udviser direkte mod-
30/31
vilje mod at blive vejledt – eventuelt ved ikke at ville tage imod en pjece om alkoholaf-vænning og -behandling.
I detentionsrapporten skal det anføres at den pågældende er vejledt i overensstem-melse med de nævnte bestemmelser ved udlevering af pjece, jf. kundgørelsens § 26,stk. 3. Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder i overensstemmelse hermed enrubrik til angivelse af hvem der har udleveret en pjece til den frihedsberøvede i forbin-delse med løsladelsen.
I ingen af de 9 detentionsrapporter er rubrikken om udlevering af pjece udfyldt.
Som følge af det manglende notat i alle tilfælde kan jeg ikke umiddelbart lægge tilgrund at alle de detentionsanbragte fik udleveret en pjece ved løsladelsen, eller fik til-bud herom.
Det fremgår heller ikke om nogen af de detentionsanbragte var gengangere, som jegdog forstår at der ikke er så mange af i detentionen på Station Amager som på StationCity og Station Bellahøj, og om det i så fald i nogle af tilfældene er årsag til at der ikkeer udleveret en pjece, eller er givet tilbud herom.
Jeg kan på den anden side dog heller ikke lægge til grund at ingen af de detentions-anbragte fik udleveret pjecen, eller fik tilbud herom.
Jeg kan oplyse at jeg tidligere har udtalt at der i tilfælde hvor pjecen ikke udleveres,f.eks. fordi den pågældende ikke ønsker at modtage pjecen, eller fordi særlige forholdgør at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kan undlades, efter min opfattel-se bør gøres notat i rapporten om årsagen hertil. Det har Justitsministeriet tilsluttet sig,senest i sagen om min inspektion af detentionen i Glostrup.
Det er på denne baggrund beklageligt at pjecen enten ikke er udleveret i nogen af de9 tilfælde, eller at der ikke er gjort notat om udlevering af pjecen eller årsagen til atpjecen ikke er (tilbudt) udleveret.
For god ordens skyld gør jeg opmærksom på at der i tilfælde hvor pjecen ikke udleve-res, fortsat skal vejledes om klageadgang og om muligheden for at få en skriftlig be-grundelse, jf. detentionsbekendtgørelsens § 17 og kundgørelsens § 26, stk. 2, og gø-res notat herom, jf. detentionskundgørelsens § 26, stk. 3.
31/31
Da der i intet tilfælde er notat om vejledning efter disse bestemmelser, henstiller jeg tilKøbenhavns Politi at indskærpe pligten til vejledning over for politiet på Station Ama-ger. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i anledning af min henstilling.
For så vidt angår notatpligten henviser jeg til min henstilling ovenfor under pkt. 3.2 omindskærpelse af notatpligten.
Opfølgning
Jeg beder om at Københavns Politis oplysninger mv. tilbagesendes gennem Rigspoli-tiet og Justitsministeriet, hvis bemærkninger jeg også beder om.Underretning
Denne rapport sendes til Station Amager, Politidirektøren i København, Rigspolitiche-fen, Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg.Lennart FrandsenInspektionschef
